Referat - Ringsted · 2014. 10. 16. · Referat for Klima- og Miljøudvalget Møde nr. 6/2010 -14. juni 2010 - kl. 17:30 Side 24 Vurdering Forvaltningen vurderer, at bemyndigelsen

Referat Klima- og Miljøudvalget

Møde nr.: 6/2010

Mødedato: mandag den 14-06-2010

Mødetidspunkt: 17:30 - 21:00

Mødested: Mødelokale TF

Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ) AJohnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) VKlaus Hansen (KH) VBenny Christensen (BC) APer Nørhave (PEN) OFinn Andersen (FA) CTorben Lundsgaard (TL) F

Fraværende

Bemærkninger 16:30 Budgetdialogmøde med indbudte gæster 18:00 Niras deltager i punktet omkring biogas. Tema omkring nedklassificering af veje.

Referat for Klima- og MiljøudvalgetMøde nr. 6/2010 -14. juni 2010 - kl. 17:30

Side 24

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1 . Godkendelse af dagsorden - Juni 2010................................................................................22 . Høring Vand- og Naturplaner................................................................................................23 . Miljøgodkendelse for husdyrbrug - bemyndigelse................................................................34 . Klimahandlingsplan 2010 (Klimakommunen)........................................................................45 . Etablering af faunapassage ved Høm Mølle.........................................................................56 . Adgangsvej til Eriksgården, Eriksvej 2..................................................................................67 . Ringsted Biogasanlæg, status og det videre arbejde............................................................98 . Tidsplan for vedtagne projekter i forbindelse med Bymidteplanen......................................129 . Vurdering af diverse kørsler Ringsted Kommune...............................................................1310 . Kvalitetsmål i teknisk forvaltning 2010..............................................................................1511 . Anden udvalgsdrøftelse af Budget 2011...........................................................................1612 . Orientering fra formand og administration - Juni 2010......................................................1713 . Orientering om udvalgets sager forår 2010......................................................................17


Side 24

1 . Godkendelse af dagsorden - Juni 2010Sagsid: 10/5212Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag:

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 14-06-2010

Dagsorden godkendes.

2 . Høring Vand- og NaturplanerSagsid: 10/1912Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag: - Åben: tidsplan_høringsproces.xls

Indledning

De statslige Vand- og Naturplaner forventes at komme i høring i efteråret 2010. Det præcise tidspunkt kendes ikke. Høringen varer 6 mdr., og det anbefales, at det allerede nu afklares, hvordan processen i høringsperioden skal tilrettelægges, så der kan gives det bedst muligt høringssvar, inden høringsfristen udløber. I bilag er foreslået en tidsplan.

Beskrivelse af sagen

Vand- og Naturplanerne skal sikre en god miljøtilstand i vore søer og vandløb og en god naturtilstand i de såkaldte NATURA 2000 områder.Når planerne er vedtaget skal kommunerne lave en handlingsplan, der sikrer den målopfyldelse, der er angivet i Vand- og Naturplanerne.

Høring

For at sikre en så bred opbakning som muligt til indsatsen for natur og vandmiljø i Ringsted Kommune anbefales en høringsfase, hvor Klima- og Miljøudvalget/Byrådet, Det grønne Råd og Grundvandsrådet får mulighed for at få høringsudkastet præsenteret og at bidrage til indholdet af høringssvaret. En skitse til procesforløb er vedlagt som bilag.

Klima- og Miljøudvalget orienteres særskilt, når høringsudkastet foreligger. I starten af høringsperioden inviteres til et orienteringsmøde for Byråd, Grønt Råd og Grundvandsråd i forbindelse med et ordinært møde i Klima- og Miljøudvalget. Efterfølgende vil forvaltningen udarbejde et forslag til høringssvar til politisk drøftelse og godkendelse i Klima- og Miljøudvalget. Der vil være mulighed for Grønt Råd og Grundvandsrådet til at komme med bemærkninger, der kan indgå i den politiske beslutningsproces.

Økonomi

Udgifter til evt. konsulenthjælp tages fra kontoen til øvrige miljøforanstaltninger.

Tids- og handleplan

Forslag til tidsplan vedlagt. Der kan komme flere underpunkter i tidsplanen, når høringsudkastet er kendt, herunder drøftelser med andre kommuner, hvor der er gensidige interesser.


Side 24

Vurdering

Det vurderes, at en bred og åben diskussion af høringsudkastet, som foreslået, vil give et bredt ejerskab til planerne og være en god platform for kommunens videre arbejde med at skabe handling bag planerne.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at den foreslåede tidsplan tages til efterretning.


Orientering taget til efterretning.

3 . Miljøgodkendelse for husdyrbrug - bemyndigelseSagsid: 10/13615Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag: - Åben: Miljøgodkendelser for husdyrbrug

Indledning

Nye frister til sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser til husdyrbrug er meget vanskelige at opfylde, hvis sagen skal politisk behandles. Derfor ønsker forvaltningen en bemyndigelse til at træffe afgørelse i denne type sager.


Aftale på husdyrområdet mellem regeringen og KL indeholder frister til sagsbehandlingstiden. Fristerne er meget vanskelige at overholde, da sagsbehandling af miljøgodkendelser til husdyrbrug er meget omfattende og langvarig. Blandt andet fordi der er krav til offentlighedsfaser, og fordi administrationen af de komplicerede regler endnu ikke er fuldt afklaret.

Bemærkninger i forbindelse med høring af offentlighed og ansøger indgår i sagsbehandlingen inden den endelige afgørelse træffes.

Med baggrund i dette ønsker forvaltningen bemyndigelse til at meddele miljøgodkendelse til husdyrbrug.

Der er tale om miljøgodkendelser til etablering, udvidelse eller ændring af mellemstore og store husdyrbrug, samt miljøgodkendelse af arealer til udspredning af husdyrgødning. Nærmere redegørelse for håndtering af sager vedr. miljøgodkendelser af husdyrbrug fremgår af bilaget.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Økonomi

Sagen har ingen økonomisk betydning.

Tids- og handleplan

Intet.


Side 24

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at bemyndigelsen er nødvendig af hensyn til overholdelse af de krævede tidsfrister.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at forvaltningen bemyndiges til at meddele miljøgodkendelse efter § 11, § 12 og § 16 i husdyrgodkendelsesloven.


Udvalget bemyndiger forvaltningen til at kunne administrativt godkende sager, såfremt der er enighed mellem forvaltning, ansøger og sagens øvrige parter. Ellers skal sagen behandles i udvalget.

4 . Klimahandlingsplan 2010 (Klimakommunen)Sagsid: 09/27860Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag: - Åben: bilag 1: CO2 regnskab for kommunen i 2009

- Åben: bilag 2: Forslag til klimahandlingsplan 2010

Indledning

Klima - og Miljøudvalget fik i februar forelagt 10 oplæg til klimaprojekter i 2010 sammen med indstilling om frigivelse af midler til arbejdet.Projektgruppen for Klima og Miljø fremlægger nu CO2-regnskab for 2009 og forslag til Klimahandlingsplan 2010.

CO2-regnskabet vedlægges som bilag 1.Forslag til Klimahandlingsplan vedlægges som bilag 2.


Borgmesteren har skrevet under på, at vi som klimakommune vil: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO2-udledning Udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO2-målet samt hvilke

områder, vi vil fokusere på. Gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse mindst en gang årligt om

reduktionen af CO2-udledningen og vores igangværende projekter.

Forslag til Klimahandlingsplan opfylder disse punkter. CO2-regnskabet viser, at Ringsted Kommune også i 2009 har reduceret udledningen. Kommunen har forpligtiget sig til at reducere med 2 % årligt og har, jf. CO2-regnskabet, opnået en besparelse på 3 %. Reduktionen er derfor lige som i 2008 større end målsat, så kommunen er godt med.

Høring

Forslaget har ikke været i høring.

Økonomi

Da planen tager udgangspunkt i handlinger, der allerede er besluttet, er der ingen ekstra omkostninger. Argumentation for frigivelse af de resterende midler til klimaindsats i 2010 vil blive forelagt efter sommer.


Side 24

Tids- og handleplan

CO2-regnskabet er sendt til Danmarks Naturfredningsforening (DN) sammen med UDKAST til Handlingsplan 2010. Endelig handlingsplan sendes til DN efter behandling i Klima- og Miljøudvalget. Projektgruppen arbejder sideløbende med forslag til budget 2011 og forslag til handleplan, der både skal dække kommunens egen virksomhed (klimakommunen) og indsatsen sammen med borgere og virksomheder inden for kommunens geografiske område (klimapagten).

Vurdering

Arbejdet med klima er i gang. Ringsted Kommune opfylder reduktionsmålene for klimakommunen.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at forslag til Klimahandlingsplan 2010 godkendes.


Indstillingen tiltrædes.

5 . Etablering af faunapassage ved Høm MølleSagsid: 07/31379Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag:

Indledning

Stemmeværket ved Høm Mølle udgør en spærring for faunaen i Ringsted Å. Der er 2 meters fald ved stemmeværket og den eksisterende fisketrappe giver kun passagemulighed for få fiskearter. Kommunen har derfor siden 2007 arbejdet på at forbedre passageforholdene ved møllen. Teknik- og Miljøudvalget behandlede senest sagen den 20. januar 2009, hvor der blev givet en orientering om sagens stade, og det blev besluttet at genoptage sagen i oktober 2009. Da der har været og fortsat er en række uafklarede forhold, sker dette dog først nu.


I udkastet til vandplanen er det et krav, at kommunen skal fjerne faunaspærringen ved Høm Mølle inden udgangen af 2015. Det krav forventes at blive opretholdt i den endelige plan, fordi det er basalt for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløb, at der ingen større faunaspærringer forekommer. Der er udarbejdet et projektforslag til etablering af faunapassage ved Høm Mølle. Forslaget går ud på at fjerne stemmeværket og i stedet etablere et langt stryg (strækning med godt fald og stenet bund). Projektet ønskes gennemført så den åbne del af møllesøen bevares. Det skal ske ved at regnvand fra Kristoffersvej ledes til den del af søen. Omløbet til selve møllen vil efter projektforslaget blive bibeholdt vandførende. Vandføringen vil dog blive reduceret så meget, at mølledriften (igangværende drift af turbine til el-produktion) vil blive urentabel.

Projektets formål er naturgenopretning og opfyldelse af målsætninger for Ringsted Å. I forbindelse med arbejdet med sagen er det undersøgt, om en fjernelse af stemmeværket har en effekt på vandstanden i Torpet Mose. Etablering af faunapassagen ved møllen får dog ingen betydning for vandstanden i Torpet Mose.


Side 24

Høring

Ingen.

Økonomi

Udgifterne til gennemførelse af projektet er vurderet til 2.000.000 kr. Det er muligt at opnå ca 1.000.000 kr. i støtte til projektet via FødevareErhverv. Dertil kommer erstatning for indtægtstab til mølleejeren.

Tids- og handleplan

Projektet har tidligere været planlagt til gennemførelse i 2011. Gennemførelsen anbefales udskudt til kravene i den kommende Vandplan er kendt.

Vurdering

Etablering af faunapassage ved Høm Mølle forventes at blive et krav i de statslige vandplaner og realiseringen af krav i vandplanerne forventes at blive finansieret af statslige midler. På den baggrund vurderer forvaltningen, at det videre arbejde med projektet bør udsættes til Vandplanen er vedtaget og staten har afklaret planernes finansiering.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at arbejdet med etablering af faunapassage ved Høm Mølle udsættes til Vandplanen er vedtaget.


Indstillingen tiltrædes.

6 . Adgangsvej til Eriksgården, Eriksvej 2Sagsid: 10/7384Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag: - Åben: Bilag 2 foto af areal syd for Ahornhallen

- Åben: Bilag 3: skitse af forslag 1.pdf- Åben: Bilag 4: skitse af forslag 2.pdf- Åben: Bilag 5: skitse med forslag 3.pdf- Åben: Bilag 6: skitse med forslag 4.pdf- Åben: Bilag 1 - Kørsel med biler på stien til Eriksgården.htm- Åben: Bilag 1a - Tilkørselsvej til Ringsted Gymnasium.htm

Indledning

Teknisk Forvaltning har modtaget henvendelser fra både Grundejerforeningen Møllemarksgård og Ådalskolen vedrørende strækningen fra Eriksvej til Sdr. Parkskolen parallelt med Ahorn Alle.


Strækningen anvendes som adgangsvej til Eriksgården, Eriksvej 2. Udover kørsel til Eriksgården anvender skolebørn strækningen, som adgang til og fra Sdr. Parkskolen. Derudover bruges strækningen også som adgangsvej til nogle interimistiske parkeringspladser langs den første del af strækningen fra Eriksvej. Den interimistiske parkeringsplads er placeret på kommunens areal, men Ådalskolen vil gerne overtage arealet og indrette en mere permanent parkeringsplads.Strækningen er ved overkørslen til Eriksvej skiltet som fællessti (cykel- og gangsti).


Side 24

Færdselstavlen Fællessti (D 27, 1) er formentlig blevet sat op i år 2000, hvor kommunen teknisk set har ændret adgangsvejen til en sti. I lokalplan 321 er der lagt op til, at Eriksgården skulle have adgang fra Sdr. Parkskolens parkeringsplads. Denne mulighed blevet lukket, da der blev opsat bomme af hensyn til skolebørnene på Sdr. Parkskolen.

Høring

Grundejerforeningen vil gerne have opsat bomme ved strækningens udmunding i Eriksvej således, at der ikke forekommer kørsel på strækningen og skolebørn ikke kører direkte ud på Eriksvej.

Ådalskolen vil gerne kunne anvende strækningen som adgangsvej til Eriksgården.

Den 13. april 2010 havde forvaltningen møde med Flemming Nielsen, Ådalskolen og Ib Andersen, Sdr. Parkskolen.

Flemming Nielsen fortalte på mødet, at kørslen til Eriksgården i dag hovedsagligt består af 3 handicapbusser om morgen og 3 handicapbusser igen om eftermiddagen. Flemming Nielsen fortalte, at Ådalskolen ikke har noget imod, at den interimistiske parkeringsplads blevet udformet således, at der ikke kan køres ud på stien.

Parkeringspladserne vil kunne ændres, så der kun er adgang til parkeringspladserne fra separat overkørsel til Eriksvej.

Forvaltningen er kommet frem til 4 forslag, som gør det muligt på lovlig vis at køre frem til Eriksgården.

Forslag 1Færdselstavlen med Fællessti fjernes, hvorved strækningen ændres til adgangsvej til Eriksgården. Desuden ændres udformningen af parkeringspladsen således, at det ikke er muligt at køre fra strækningen til parkeringspladsen og omvendt. Man kan stadigvæk benytte strækningen til at gå på, og kørsel på strækningen vil være lovlig.

Forslag 2Færdselstavlen med Fællessti fjernes, og udformning af parkeringspladsen ændres som i forslag 1. Derudover vil adgangsvejen til Eriksgården blive ført igennem parkeringspladsen, og der sættes bomme op ved strækningens udmunding i Eriksvej. Man kan stadigvæk benytte strækningen til at gå på, og kørsel på stækningen vil være lovlig. Derudover vil der ikke være direkte udkørsel ud på Eriksvej fra strækningen.

Forslag 3Bommene ved Ahornhallen og Sdr. Parkskolen fjernes, hvorved Eriksgården får kørende adgang herfra. Endvidere skal adgangsvejen ved Eriksgården ændres/tilpasses således, at det er muligt at svinge mod nord fra Eriksgården og omvendt. Derudover opsættes der bomme ved Eriksvej og udformningen af parkeringspladsen ved Ådalskolen ændres således, at det ikke er muligt at køre fra strækningen til parkeringspladsen og omvendt.

Forslag 4Der etableres ny adgangsvej til Eriksvej 2 fra Ahorn Allé syd for Ahornhallen imellem friluftsscene og siddepladser. Derudover opsættes der bomme ved Eriksvej og udformningen af parkeringspladsen ved Ådalskolen ændres således, at det ikke er muligt at køre fra strækningen til parkeringspladsen og omvendt.

Økonomi

Ved forslag 1 vil der være udgifter til fjernelse af færdselstavle. Derudover skal der etableres


Side 24

et fodhegn eller lignende langs strækningen, hvor denne støder op til parkeringspladsen. Arbejdet omkring parkeringspladsen skal ske i samarbejde med Ådalskolen, da de har en stor interesse i fortsat at kunne benytte arealet/parkeringspladsen til parkering. Anslået 20.000 kr.

Ved forslag 2 vil der være udgifter til fjernelse af færdselstavle og opsætning af bomme. Derudover skal der etableres et fodhegn eller lignende langs strækningen, hvor denne støder op til parkeringspladsen. Arbejdet omkring parkeringspladsen skal ske i samarbejde med Ådalskolen, da de har en stor interesse i fortsat at kunne benytte arealet/parkeringspladsen til parkering. Anslået 40.000 kr. + afretning P-plads 30.000 kr.

Ved forslag 3 vil der være udgifter til fjernelse og opsætning af bomme. Derudover skal tilkørselsforholdene til Eriksgården ændres. Derudover skal der etableres et fodhegn eller lignende langs strækningen, hvor denne støder op til parkeringspladsen. Anslået 40.000 kr. + 20.000 Eriksgården

Ved forslag 4 vil der være udgifter til etablering af en vejstrækning på ca. 40 meter. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, at vejstrækningen etableres i græsarmering af hensyn til friluftsscenen. Overslag på udgift ca. 120.000 kroner. Derudover skal der etableres et fodhegn eller lignende langs strækningen, hvor denne støder op til parkeringspladsen, og opsættes bo.

Tids- og handleplan

Forslag 1-3 vil forholdsvis hurtigt kunne iværksættes og færdiggøres. Dette afhænger dog i høj grad af, hvor meget af arbejdet Ådalskolen skal stå for.Forslag 4 vil formentlig kunne udføres i løbet af efteråret, hvis der kan skaffes bevillingsmæssig dækning.

Vurdering

Forslag 1 vil begrænse kørslen til 2x3 ture dagligt. Man vil undgå de situationer, hvor der bakkes ud på strækningen fra parkeringspladsen. Gående og cyklister vil formentlig føler sig utrygge, hvis de færdes på strækningen samtidigt med, at der sker kørsel til og fra Eriksgården.

Forslag 2 vil have nogenlunde samme effekt som forslag 1. Dog vil strækningen, hvor gående og cyklister kan risikere at møde kørende være kortere. Derudover vil udkørslen fra strækningen til Eriksvej være mere trafiksikker på grund af bommene.

Forslag 3 vil ligeledes begrænse kørslen på strækningen til 2x3 ture dagligt. Det vil være en forholdsvis kortere strækning, hvor gående og cyklister kan risikere at møde kørende. Dog vil der umiddelbart kunne opstå trafikfarlige situationer, når de kørende krydser arealerne fra parkeringspladsen ved Sdr. Parkskolen og Ahornhallen og hen til selve strækningen, da der på disse arealer færdes flere gående og cyklende.

Forslag 4 vil fjerne kørslen på strækningen. Dog vil der forekomme krydsning af strækningen ved den nye adgangsvej. Endvidere vil adgangsvejen krydse både gangsti og cykelsti langs Ahorn Allé. Derudover er der i dag problemer med trafikafviklingen omkring Ahornhallen og Ahorn Allé i henhold til Trafiksikkerhedsplanen. Derfor vil det være uhensigtsmæssig med endnu en overkørsel det pågældende sted.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at forvaltningen arbejder videre med forslag 2. Ringsted Kommune afholder udgifterne

til fjernelse af færdselstavle, opsætning af bomme og etablering af adgang fra parkeringsplads til strækningen/adgangsvejen til Eriksgården. Ådalskolen afholder


Side 24

udgifter til ændring af parkeringsplads og etablering af fodhegn eller lignende.


Parkrådet høres og sagen genoptages

7 . Ringsted Biogasanlæg, status og det videre arbejde Sagsid: 09/26361Åben sag Sagen afgøres i: ByrådetBilag: - Lukket: Bilag 1 - Resume

- Lukket: Bilag 2 - Delrapport 1- Lukket: Bilag 3 - Produktblade- Lukket: Bilag 4 - Delrapport 2- Lukket: Bilag 5 - Delrapport 3

Indledning

Ringsted Kommune har - i lighed med en lang række andre kommuner - i 2009 indgået en "Klimakommuneaftale" med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen betyder at kommunen som virksomhed minimum skal reducere kommunens CO2 udledning med 2 % om året frem til 2025. Herunder henhører også de kommunalt ejede forsyningsvirksomheder. Herudover har Byrådet den 5. oktober 2009 tiltrådt en beslutning om at Ringsted Kommune tiltræder ”EU’s borgmesterpagt” på klimaområdet, som betyder at kommunen bl.a. har forpligtet sig til arbejde for en reduktion af CO2 – emissionen frem til 2020 ud over de 20 % som EU har opstillet som minimums mål. Denne aftale dækker den samlede CO2 – emissionen hidrørende fra både offentlig- og privat virksomhed inden for kommunegrænsen. Miljø- og Teknikudvalget tiltrådte bl.a. derfor den 20-10-2009 at Ringsted Varmeforsyningen i samarbejde med Ringsted Spildevand A/S, lod udarbejde en forundersøgelse for et muligt biogasanlæg i Ringsted Kommune. Kommunens Projektgruppe for Klima og Miljø, har i Miljø- og Teknikudvalget den 26-11-2009 fremlagt et katalog over mulige indsatser i handleplan 2010 for klimakommune Ringsted. Her i blev det forudsat at biogas i Ringsted blev forelagt i 2010 som muligt projekt, der pågår forundersøgelser for i 2010. Formålet med denne forundersøgelse er udtrykt som:

At forberede kommunalbestyrelse og forsyningsvirksomhederne til at kunne agere i den kommende tid, hvor kommunen fra statens side vil blive bedt om at medvirke til at udpege et område i kommunen til mulig placering af et evt. biogasanlæg.

At afdække hvilke fordele, ulemper og barriere en tilførsel af en række potentielle råstoffer (herunder spildevandsslam) vil have på biogasanlæggets udformning, drift og afsætningsmulighed for restprodukterne.

Et grundlag for en kommunal beslutning om man anser det for hensigtsmæssigt at arbejde for placering af et biogasanlæg i Ringsted Kommune

Hvis ja, om der skal arbejdes / undersøges for interessen for et større regionalt biogasanlæg placeres i Ringsted som et bæredygtigt regionalt ”flagskib” under forudsætning af at det kan indpasses i kommunen uden væsentlige gener.

Danne grundlag for beslutning af kommunal interesse for om et sådan biogasanlæg i


Side 24

størrelse og funktion både skal behandle gylle, velegnede energiafgrøder fra landbruget, biologisk nedbrydelige restprodukter fra industrien, biologisk nedbrydeligt affald fra storkøkkener og privat hushold samt spildevandsslam fra renseanlæg baseret på enten

o Fortrinsvis lokalt tilførte mængder (begrænset størrelse) eller o Kan have karakter af et større regionalt biogasanlæg som behandler samme

råstoffer men fra en større del af regionen. At afdække hvordan et sådan anlæg kan indpasses i kommuneplanen og

forsyningernes anlægsdispositioner

Den overordne tanke bag det større regionalt baseret anlæg er, at et anlæg, som er velegnet til behandling af de våde biologisk nedbrydelige produkter samles på få biogasanlæg i Regionen, samtidig med at tørt brandbart og til tider forurenet affald behandles på allerede eksisterende affaldsforbrændingsanlæg (som ikke har så stor nytte af vådt affald).


Forundersøgelsen er udarbejdet af det Rådgivende Ingeniørfirma Niras, som har et betydeligt og mangeårigt kendskab til etablering og drift af biogasanlæg. Rapporten er læst, vurderet og drøftet i en arbejdsgruppe i Teknisk Forvaltning med repræsentanter fra Plan- og Byg, Miljøafdelingen og Ringsted Forsyning A/S og efterfølgende drøftet med Niras inden endelig rapport forelå.Den udarbejdede rapport påpeger:I biogasanlæg, hvor også slam, organisk husholdningsaffald, biologisk affald, grødeafskær mv. indgår ud over gylle, vil næringsstofferne i de organiske ressourcer/affald indgå i et kredsløb, hvor spild af kulstof, udledning af drivhusgasser samt udvaskning af næringsstoffer reduceres væsentligt. Hvis den alternative form for slambehandling er forbrænding, vil et biogasanlæg med spildevandsslam reducere tab af fosfor, som på længere sigt vil være en kritisk ressource til landbruget m.fl.Ved at tilføre spildevandsslam er det muligt at recirkulere NPK med en høj gødningseffekt og fastholde kulstof i et naturligt kredsløb.At lade landbruget tilføre f.eks. majsensilage og kløvergræs, som kan dyrkes som egentlig energiafgrøder eller som efterafgrøder, vil øge både produktionen på biogasanlægger og give landbruget mulighed for at indgå som fast energileverandør - ud over som halmleverandør som hidtil. Derudover vil anlægget have en fordel i form af lugtreduktion i forbindelse med udbringningen af f.eks. gylle og spildevandsslam, idet afgasset gylle og spildevandsslam er næsten lugtfri.CO2-effekten fremkommer dels som følge af biogassens fortrængning af fossilt brændsel, og dels som følge af reduktion af naturligt udledt metan fra landbruget. Den producerede gas kan enten anvendes til el- og varmeproduktion eller til transportformål. Biogasanlægget forventes at producere minimum 4 mio. m3 biometan, som resulterer i en potentiel reduktion af CO2 mellem 8.000 og 14.000 tons CO2 om året.I forhold til befolkningens og virksomhedernes samlede energiforbrug til opvarmning, transport, elforbrug og produktion i en gennemsnitlig kommune på Ringsteds størrelse, er den mulige CO2-besparelsen ved et sådan biogasanlæg på mellem 3 og 5 %. Et biogasanlæg vil således kunne bidrage væsentligt til Ringsted Kommunes målsætning om reduktion af CO2 i forhold til aftalen med Dansk Naturfredningsforening og kommunens EU Borgmesterpagt.

Høring

Indstillingen i sig selv kræver ingen høring. Indstillingen går bl.a. på invitation / høring af en række mulige interessenter i et eventuelt biogasanlæg.


Side 24

Økonomi

En vedtagelse af indstillingen (interesseundersøgelse frem til evt. selskabsdannelse) vil medføre tiltag, hvor det vil være fornuftigt at trække på en ekstern rådgiver som sekretær. Sekretærarbejdet vurderes at kunne dækkes med 200.000 kr.

Omkostningen tænkes dækket ved:25 % Ringsted Spildevand A/S over driftskontoen 25 % Ringsted Fjernvarme over driftskontoen25 % Eksisterende konto for særlig klimaindsats i Ringsted Kommune25 % Landbrugets fællesorganisation Gefion

Tids- og handleplan

1. Byrådets godkendelse af kommunens invitation til mulige interessenter i et lokalt eller regionalt biogasanlæg placeret i Ringsted Kommune: Juni 2010

2. Kontakt til Gefion: August 2010. 3. Udarbejdelse af præsentation / vision for fremlæggelse ved møde for mulige

interessenter i samarbejde med Gefion: September 2010. 4. Møde med mulige interessenter med tilhørende interessetilkendegivelse: Oktober

2010. 5. Opstart af udarbejdelse af lokalplan: Efteråret 2010 6. Minimums indskud fra interessenter til brug for yderligere analyse: November 2010. 7. Analyse af interessetilkendegivelser og vurdering af anlægsstørrelse samt antal og

typer af behandlingslinier: December 2010, januar 2011. 8. Analyse af hensigtsmæssig selskabsform, aftaleforhold, mulig finansieringsløsning

og selskabsøkonomi: sideløbende med ovenstående aktiviteter. 9. Selskabsdannelse: Februar – marts 2011. 10. Forhåndstilsagn om statslig anlægsstøtte. Februar - marts 2011 11. Præsentation af mulig selskabsform, aftaleforhold, finansiering og selskabsøkonomi

for interessenter: April 2011. 12. Såfremt ovenstående punkter har bekræftet tilstrækkelig interesse for et biogasanlæg i

Ringsted, da stiftelse af selskab i maj - juni 2011.

Teknisk Forvaltning orienterer Plan- og Boligudvalget samt Klima- og Miljøudvalget løbende om handlingsplanens efterlevelse. Teknisk Forvaltning forelægger løbende planmæssige forhold og evt. deltagelse i selskabsdannelse for de respektive udvalg og Byråd for godkendelse.

Vurdering

Anlægget vil medføre en række fordele både miljømæssige, ressourcemæssigt samt beskæftigelsesmæssigt og kan muligvis give en fornuftig økonomi for de deltagende parter. Ved at udnytte den viden som er opbygget inden for området gennem de sidste 10 år, vil det være muligt for Ringsted at være en af flere kommuner i landet, som udnytter muligheden for at skabe nyt mønstereksempel på biogasanlæg, som udnytter ny viden og nye muligheder inden for anlæg, drift og afsætning af biogas.Anlægget vil kunne medvirke til at gøre Ringsted mindre afhængig af fossile brændstoffer i overensstemmelse med landets energipolitik ved på sigt at gøre Ringsted Fjernvarme helt CO2 fri ved bl.a. at kunne erstatte naturgas til kraftvarmeværket med biogas og / eller forsyne nuværende naturgasområder i Ringsted + evt. visse køretøjer, som hovedsageligt køre i byområdet med opgraderet biogas. Nye men nu kendte og afprøvede teknologier åbner nye muligheder for udnyttelse af biogas som beskrevet.

Ved et regionalt biogasanlæg vil økonomien, de forretningsmæssige muligheder for


Side 24

biogasselskabet og de mulige synergier i at modtage biologisk nedbrydelige fraktioner fra både Ringsted og omliggende kommuner øges. Muligheden for at forsyne Ringsted med biogas og levering af biogas til særlige behov i Ringsted og andre kommuner, vil samlet set øges og åbne nye og fremadrettede muligheder for miljømæssige fremskridt.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller at Teknisk Forvaltning gives mandat til invitation af mulige interessenter til deltagelse i en

anlægsmæssig, økonomisk og selskabsmæssig afdækning af muligheder i et Regionalt biogasanlæg placeret i Ringsted.


Udvalget tiltræder indstillingen.

8 . Tidsplan for vedtagne projekter i forbindelse med Bymidteplanen.Sagsid: 10/13853Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag:

Indledning

I forbindelse med den vedtagne Bymidteplan 2010, er Teknisk Forvaltning blevet bedt om, at fremlægge en tidsplan for de valgte projekter besluttet i Byrådet den 12. april 2010.


De valgte projekter er: Projekt 10-11, Omlægning af den kollektive trafik, er iværksat i efterår 2009. Projekt 7, Opgradering af Kaserne Parkvej Projekt 5, Forøgelse af kapaciteten på Nordre Ringvej og Sorøvej ved udbygning af

krydsene Sorøvej/Sct. Bendtsgade, Sorøvej/Jyllandgade. Projekt 1, Dobbeltretning af Nørregade, Torvet og Søgade Projekt 2, Krydset Sct. Bendtsgade og Sct. Knudsgade Projekt 4, Nedgradering af Bøllingsvej, Valdemarsgade, Dagmarsgade

Projekt 9, Etablering af sammenhængende cykelrutenet i bymidten.

Høring

Ingen

Økonomi

Projekt Beskrivelse Økonomi

10 -11 Omlægning af den kollektive trafik Særskilt budget

7 Opgradering af Kaserne Parkvej Særskilt budget

5Forøgelse af kapaciteten på Nordre Ringvej og Sorøvej ved udbygning af krydsene Sorøvej/Sct. Bendtsgade, Sorøvej/Jyllandgade.

3 mio,-

1 Dobbeltretning af Nørregade, Torvet og Søgade 3 mio,-

2 Krydset Sct. Bendtsgade og Sct. Knudsgade 0,75 mio,-

4 Nedgradering af Bøllingsvej, Valdemarsgade, 0,150 mio,-


Side 24

Dagmarsgade

9Etablering af sammenhængende cykelrutenet i bymidten.

2,0 mio,- sammenhæng til trafiksikkerhedsplan

Sum 8,9 mio,-

Tids- og handleplan

Projekt Beskrivelse Tidsplan

10 -11 Omlægning af den kollektive trafikEr iværksat, endelig implementeret ved igangsætning af punkt 1.

7 Opgradering af Kaserne Parkvej Er iværksat og under udarbejdelse, endelig udført efterår 2010

5

Forøgelse af kapaciteten på Nordre Ringvej og Sorøvej ved udbygning af krydsene Sorøvej/Sct. Bendtsgade, Sorøvej/Jyllandgade.

Er iværksat, projektanalyse er under udarbejdelse. Signalregulering, ultimo juli - ultimo

oktober 2010

1Dobbeltretning af Nørregade, Torvet og Søgade

Pkt. 1 -2 er tænkt udført sammen, samlet varighed 7 mdr. med skitseprojekt/detailprojekt/kontrahering/udførelse.

2Krydset Sct. Bendtsgade og Sct. Knudsgade

Se under pkt. 1

4Nedgradering af Bøllingsvej, Valdemarsgade, Dagmarsgade

Gennemføres umiddelbart efter punkterne 1 og 2.

9Etablering af sammenhængende cykelrutenet i bymidten.

Gennemføres i 2011 og 2012.

Der er i investeringsoversigten afsat 6 mio,- kr. Der vil i forbindelse med budget 2011 blive stillet forslag om afsætning af yderligere 2 mio,- kr. i 2011.

Vurdering

Ingen

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at arbejdet igangsættes som beskrevet og i takt med at der skabes bevillingsmæssig dækning for projekterne.


Orienteringen om tidsplanen tages til efterretning.

9 . Vurdering af diverse kørsler Ringsted KommuneSagsid: 10/6766Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag: - Åben: Movia, fremsender Notat Vurdering af div. kørsler Ringsted

Kommune- Åben: Ringsted Kommune - Forsøg med genoptræning


Side 24

Indledning

I forbindelse med budgetbehandlingen for 2010 besluttede Byrådet, at der i foråret 2010 skulle ske en vurdering af Ringsted Kommunes kommunale kørsel, hvorvidt det var muligt at samarbejde om kørslerne og benytte disse i fællesskab.

I den forbindelse er Movia blevet bedt om at vurdere disse muligheder, dette er i bilag 1 af 21. maj 2010.


I forbindelse med budgetbehandlingen for 2010 besluttede Byrådet, at der i foråret 2010 skulle ske en vurdering af Ringsted Kommunes kommunale kørsel. Analysen skulle konkret afdække muligheden for udnyttelse af kørsel på skole- og ældreområdet samt koordineringen med øvrig offentlig trafik, samt muligheden for helt at undlade at opkræve betaling hos brugerne.

Teknisk Forvaltning har i perioden været tovholder for opsamling af kørselsmateriale i Ringsted Kommune til Movia, følgegruppen har bestået af repræsentanter fra Social- og Sundhedsforvaltningen, Skole og Kulturforvaltningen samt Teknisk Forvaltning.

I materialet indgår følgende enheder:1. Transport til træningsfunktionen, ( Social- og Sundhedsforvaltningen ) 2. Diverse kørsel med skoleelever, i grupper 2a eller via specialruter samt sprogbørn 2b.

( Skole- og Kulturforvaltningen ) 3. Lukket skolebus til/fra Allindelille skole. ( Skole- og Teknisk Forvaltning ) 4. Nuværende skolebusruter, der udføres i Movia-regi. ( Skole- og Teknisk Forvaltning )

Yderligere bad følgegruppen Movia forholde sig til telebusser, teletaxier og gratisbusser.

På grund af de specialiserede kørsler og deres sammensætning, er det ikke umiddelbart muligt at finde en fælles løsning, hvor alle funktioner kan tilgodeses. I notatet fremgår dermed 3 forslag mere eller mindre som forsøgsordning, uden hermed at have fået en sikker økonomisk gevinst.

Transport træningsfunktionen, her ligger Movia op til en særskilt forsøgsordning med Movia Flextrafik, fremgår af vedhæftede notat.

Kørsel med skoleelever i grupper, her ligger Movia op til punkterne 2a, 3 og 4 vurderes i en nærmere sammenhæng. Således tænkt, at de faste ture under punkt 2a, der tidsmæssigt vil kunne udføres af den samme fysiske bus, som benyttes til den kommunale skolebus ( punkt 4 ), flyttes hertil.

Kørsel med skoleelever via specialruter samt sprogbørn, her ligger Movia op til at denne kørsel indarbejdes i Movia´s Flextrafik Rute, evt. via Movia´s administration eller at Ringsted Kommune selv løfter denne opgave.

Kort sammenfatning på teletaxi/telebusser - gratisbusser

Teletaxier/telebusser: Dyre løsninger ift. 1/4 takst løsningen for Ringsted Kommune, Flextrafik. Erfaringer fra Næstved viser påstigerantallet falder ved indførsel af teletaxi. Svaghed kommunen betaler - også når der ikke er kunder.

Gratisbusser: Man skal forøge det nuværende budget med minimum 15 mio,- kr. Takstkompetencen ligger hos Movia og skal behandles af Movia´s bestyrelse


Side 24

Efterspørgsel fra kunder siger bedre kollektiv trafik end billigere kollektiv trafik.

Flextrafik Ingen udgift for kommunen når der ikke er kunder.

Flextrafikkørsel bygger på at koordinere kørsler, jo mere kørsel jo bedre økonomi

Høring

I forbindelse med at de forskellige kørselsbehov ligger i 3 forvaltningsområder, bør den respektive forvaltning/institution inddrages yderligere, såfremt der politisk ønske om at arbejde videre med de stillede forslag.

Økonomi

For størstedelen af kørslerne vil økonomien være afhængig af både kommende udbud og den fremtidige efterspørgsel i en kommende ordning. Det er derfor ikke muligt at sige noget konkret om økonomien.

Tids- og handleplan

1. Træningsfunktionen, iværksætning af forsøg pr. 1. oktober, anbefales af Movia. 2. Kørsel med skoleelever i grupper og flytning af faste ture til den lukkede

skolebusordning, bestillingen foretages evt. i forbindelse med busbestillingen maj 2011.

3. Kørsel med skoleelever via specialruter eller sprogbørn via Flextrafik Rute, implementering ca. 15 - 18 mdr. Behovet skal afdækkes både internt i Ringsted Kommune og hos eksterne kommuner, som har børn og voksne i institutioner i Ringsted Kommune.

Vurdering

På baggrund af ovenstående og vedhæftede notater er det Teknisk Forvaltningens vurdering, at der er ikke er basis for en fællesordning af alle kørsler.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at: resultatet af den overordnede analyse sendes til de respektive forvaltninger hvert forvaltningsområde vurderer de enkelte forslag for egne områder og kommer evt-

med en anbefaling

der ikke arbejdes videre med gratisbusser


Indstilling tiltrædes.

10 . Kvalitetsmål i teknisk forvaltning 2010Sagsid: 10/7842Åben sag Sagen afgøres i: ByrådetBilag: - Åben: Kvalitetskontrakt teknisk område


Side 24

Indledning

Folketinget har vedtaget, at kommunerne skal diskutere og fastsætte kvalitetsmål for de enkelte serviceområder. Det skal samles i en kvalitetskontrakt med kvantitative mål på hvert serviceområde. I 2010 skal kvalitetsmålene fastsættes inden den 1. juli, men fremover skal det ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Formålet med loven er, at kommuner skal arbejde systematisk med kvalitet, og at offentliggørelsen af kvalitetsmålene skal være en del af kommunikationen mellem borgere og Byråd.


I bilaget er beskrevet de initiativer, som forvaltningen foreslår gennemført indenfor de valgte områder indeholdende beskrivelse, konkrete mål og evalueringsmetode indenfor hvert område.

Høring

ikke relevant

Økonomi

ikke relevant

Tids- og handleplan

Kommunens samlede kvalitetsmålsforslag skal behandles i Byrådet i juni og efterfølgende fremsendes til Indenrigs- og Socialministeriet inden 1. juli 2010.

Vurdering

ikke relevant

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at kvalitetsmålene godkendes.


Indstilling anbefales.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 15-06-2010

Anbefales.

11 . Anden udvalgsdrøftelse af Budget 2011Sagsid: 10/9839Åben sag Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: - Åben: Direktionsns sparekatalog

- Åben: Høringssvar fra lokale MED-udvalg- Åben: Klima- og Miljøudvalg 2011 Anlæg.xls- Åben: Notat fra Teknisk Forvaltning med kommentarer til sparekatalog.doc

Indledning

I forbindelse med den politiske tidsplan for budgetprocessen er det besluttet, at fagudvalgene i junimødet har anden drøftelse af Budget 2011 på udvalgets område med henblik på at udarbejde udvalgenes budgetbidrag til budgetlægningen 2011.


Side 24


Udvalgets anden drøftelse af Budget 2011 tager udgangspunkt i følgende: 1. Budgetprognose 2011 behandlet i aprilmødet Direktionens sparekatalog jf. bilag ’Sparekatalog’ Øvrige budgetforslag vedr. drift Anlægsønsker Udvalgets dialogmøder Høringssvar fra lokale MED-udvalg jf. bilag ’Høringssvar fra MED’

Det er Direktionens udgangspunkt, at der samlet skal spares 50 mio. kr., og at udvalgets opgave er at indstille forslag svarende til udvalgets økonomiske andel af sparekataloget.

Høring

De enkelte forslag i Direktionens sparekatalog har været i høring i alle lokale MED-udvalg, og høringssvarene er vedlagt som bilag.

Tids- og handleplan

Udvalget fremlægger de indstillede budgetbidrag på Byrådets Budgetseminar A den 28. juni. På baggrund af de indstillede budgetbidrag og 2. Budgetprognose, der laves primo august, udarbejdes 1. behandlingsmaterialet vedr. Budget 2011 til fremlæggelse på Budgetseminar B den 16. august.

Indstilling

Teknisk direktør indstiller, at udvalget har anden drøftelse af Budget 2011, og på den baggrund udarbejder udvalgets budgetbidrag med indstilling til Økonomiudvalget.


Udvalget videresender udvalgets andel af sparekataloget til den fortsatte budgetproces.

12 . Orientering fra formand og administration - Juni 2010Sagsid: 10/124Åben sag Sagen afgøres i: Klima- og MiljøudvalgetBilag:

Indledning

Orientering fra afholdt orienteringsmøde den 21. maj 2010 om vådområdet og Vand- og Naturplaner i oplandet til Smålandsfarvandet og Østersøen


Orientering taget til efterretning.

13 . Orientering om udvalgets sager forår 2010Sagsid: 10/14572Lukket sag Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget


Side 24

Underskriftsside

Per Nørhave (PEN) O

Finn Andersen (FA) C

Torben Lundsgaard (TL) F

Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A

Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V

Klaus Hansen (KH) V

Benny Christensen (BC) A

Documents

Referat - Ringsted · 2014. 10. 16. · Referat for Klima- og Miljøudvalget Møde nr. 6/2010 -14. juni 2010 - kl. 17:30 Side 24 Vurdering Forvaltningen vurderer, at bemyndigelsen