Energi ledelse Saint-Gobain ISOVER - Campus · Technical documentation must be updated on a regular basis, especially in the event that any deviations are found. This will help ISOVER

Energi ledelse Saint-Gobain ISOVER

Forfatter: Gunnaras Sommerlund

Studie nr: F16156

Opgave: Bachelor projekt

Institution: Århus Maskinmesterskole

Dato: 19-12-2018

1

Forside illustration: Figur 1 https://www.isover.com/glass-wool

Forfatter: Gunnaras Sommerlund

Studie nummer: F16156

Titel: Energiledelse hos Saint-Gobain ISOVER

Fagområde: Management

Vejleder: Jens Møller Jensen, B.Sc.EE, M.MT, Exec MBA

Skole: Århus Maskinmesterskole

Klasse/Hold: MFU 16-1

Fag: Bachelor projekt

Normalsider: 27 sider af 2400 anslag

Afleveret: 19-12-2018

2

Abstract

This project addresses current deficiencies with ISOVERS energy management system.

It investigates how Saint-Gobain ISOVER conducts energy management operations in

accordance to ISO 50001, and why deviations has occurred from the standard procedure.

During a visit from external audit, the auditor noted the deficiency in multiple areas where

energy management was being practiced and declared the energy management system at

ISOVER insufficient.

The problem definition is defined as following:

How can the energy management system of ISOVER be improved, so the future use of energy

management ensures an effective reduction of energy for the company?

The project focuses around ISO 50001 and its requirement to successfully implement energy

management systems. This is the theory behind the analysis that, has been used to identify root

cause to audit deviations. To analyze the root cause of the deviations and why ISOVER was not

able to comply with the standard procedure during audit, Gap and SWOT analysis models have

been taken into use. Gap analysis is used to identify short term deviations that needs to be

corrected as soon as possible. Meanwhile the SWOT analyses the future opportunities for the

operation on the energy management at ISOVER. The dataset used in the analysis is from ISO

50001, interviews with ISOVER and the procedural documentation of ISOVERs energy

management. Based on the data collected and the analysis carried out, the conclusion is that

ISOVER lacks documentation and structure within. ISOVERS energy management system

deviates from ISO 50001 in terms of structure and is pretty much impossible for people within

the company to grasp. ISOVERS energy management procedure should be revised in the same

fashion as ISO 50001, this will ensure, that a replacement of employee responsible for energy

management will not prohibit the future energy management procedures from being executed.

Technical documentation must be updated on a regular basis, especially in the event that any

deviations are found. This will help ISOVER to identify energy consumption on a more detailed

level.

3

Indhold Abstract ............................................................................................................................................................. 2

Forord ................................................................................................................................................................ 5

Termer og definitioner ...................................................................................................................................... 6

Indledning .......................................................................................................................................................... 7

Virksomhedens baggrund .............................................................................................................................. 7

Problem identifikation ................................................................................................................................... 8

Audit af Bureau Veritas ............................................................................................................................. 8

Problemformulering ...................................................................................................................................... 8

Metode .......................................................................................................................................................... 9

Videnskabsteori ............................................................................................................................................. 9

Positivisme og Hermeneutik ...................................................................................................................... 9

Induktion og Deduktion ............................................................................................................................. 9

Validitet og Reliabilitet ............................................................................................................................ 10

Kvalitativ og Kvantitativ ........................................................................................................................... 10

Metodekritik ................................................................................................................................................ 10

Metode anvendelse i rapporten .................................................................................................................. 11

Metode til interview .................................................................................................................................... 12

Metode til henvisning af kilder .................................................................................................................... 12

Afgrænsning ................................................................................................................................................ 14

Teoriafsnit ........................................................................................................................................................ 14

Hvad er energi ledelse ................................................................................................................................. 14

Hvorfor benyttes energi ledelse .................................................................................................................. 15

Hvad er Iso 50001 ........................................................................................................................................ 15

1: Generelle krav ..................................................................................................................................... 16

2: Ledelsesansvar ..................................................................................................................................... 16

3: Energipolitik ......................................................................................................................................... 16

4: Energiplanlægning ............................................................................................................................... 17

5: Implementering og drift ...................................................................................................................... 17

6: Kontrol, Performance Audits ............................................................................................................... 17

7: Ledelsen evaluering ............................................................................................................................. 18

PDCA Metoden ............................................................................................................................................ 18

Hvordan anvendes Iso 50001 hos ISOVER ................................................................................................... 20

Dokumentation og procedure for energiledelse ......................................................................................... 22

4

Dokumentation af tekniske og proces systemer ......................................................................................... 24

Audit rapport ............................................................................................................................................... 25

Teorivalg .......................................................................................................................................................... 26

Valg af værktøj til analysen ......................................................................................................................... 26

GAP .............................................................................................................................................................. 26

SWOT ........................................................................................................................................................... 27

Analysen .......................................................................................................................................................... 28

Gap analyse ................................................................................................................................................. 28

Fase 1 – Afvigelser defineres – skriv at det er fra audit .......................................................................... 28

Fase 2 – Årsager til afvigelserne .............................................................................................................. 29

Fase 3 – Analysen af afvigelserne og delkonklusion ................................................................................ 32

SWOT-analyse .............................................................................................................................................. 34

Styrker ..................................................................................................................................................... 34

Svagheder ................................................................................................................................................ 34

Muligheder .............................................................................................................................................. 35

Trusler ...................................................................................................................................................... 36

Delkonklusion af SWOT ........................................................................................................................... 36

Diskussionsafsnit ............................................................................................................................................. 37

Diskussion af analyse og den relevante teori: ......................................................................................... 37

Metodens styrker og svagheder i henhold til undersøgelsens resultaterne: .......................................... 37

Diskussion af andre undersøgelser på områder, herunder standarten: ................................................. 37

Konklusion ....................................................................................................................................................... 38

Perspektivering ................................................................................................................................................ 39

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 40

Figur liste ......................................................................................................................................................... 42

Bilag ................................................................................................................................................................. 43

5

Forord

Siden februar 2016 har jeg studeret som maskinmester via fjernundervisning på Århus

maskinmesterskole. Jeg har bygget en stor teoretisk viden oven på mit tidligere erhverv som

rustfri klejnsmed. Denne rapport skal afspejle den viden, som jeg har tilegnet mig via de sidste 3

år på Århus maskinmesterskole samt den naturvidenskabelige tilgang til teoretisk og praktisk

problemløsning hos ISOVER, hvor jeg afholder min bachelor praktik som har endt i denne

rapport. Endvidere er min målsætning at leve op til skolens kvalitetskrav til bachelor rapporter

som er beskrevet i kvalitetssystemets dokument 1100 – 1120 - 1129-02

• ”Den studerende skal på baggrund af teori, færdigheder og viden gennem kritisk analyse kunne

identificere professionsrelevante problemstillinger samt ved inddragelse af metoder og

videnskabelige teorier kunne diskutere og udvælge egnede løsningsforslag.

• Identificere maskinmesterprofessionsrelevante problemstillinger.

• Udforme relevante begrundede problemformuleringer eller hypoteser med baggrund i udvalgte

problemstillinger.

• Udvælge og anvende egnede projektstyringsteorier samt metoder og videnskabsteorier til

gennemførelse af professionsrelevante projekter.

• Formidle problemstillinger, metoder og teorier, relevante data, projektanalyser, diskuterede

løsningsforslag og perspektivering i egnede dokumenter (projektrapport).””

Gennem praktikken har det været muligt at identificere flere problemstillinger som både har

været udfordrende men samtidig spændende for maskinmesterprofessionen.

De valgte problemstillinger er relevante for ISOVER, og løsningen vil forhåbentligt kunne

anvendes af virksomheden.

Jeg vil gerne takke Jens Ulstrup og Maria Tonsgaard, som har støttet mig gennem hele

praktikperiode og har afsat deres tid til mig.

6

Termer og definitioner

EnMS: Energiledelsessesystem

EnPI: Indikator for energipræstation

ISO 50001: Reference til Dansk standard ISO 50001 Energiledelses systemer og vejledning

Gap: En analyse model til at undersøger årsager til afvigelser

SWOT: En analyse model der hjælper med at definere styrker, svagheder, trusler og

muligheder af en bestemt predefineret område.

7

Indledning

Virksomhedens baggrund

Mineraluld produktion i Danmark startede ud som en dansk ejet virksomhed tilbage i 1935,

hvor man startede med at producere mineraluld under navnet ”Dansk glasuld fabrik”.

Virksomheden har været i stærk vækst siden anden verdens krig, hvor behov og interesse for

isolering steg markant i Danmark. I slutningen af 70’erne kunne virksomheden i Kastrup ikke

følge med produktionen på grund af pladsmangel. I starten af 80'erne nåede fabrikken i Kastrup

dog sit absolutte loft for produktionsudvidelse, dette resulterer i at man bestemte sig for at flytte

produktionen til Jylland i Vamdrup. ISOVER producerede glasuld efter TEL-metoden som er et

verdenspatent, der tilhører Saint-Gobain i Frankrig. Derfor var der flere fordele ved, at Saint-

Gobain overtog ISOVER fordi Superfos, der tidligere

ejede ISOVER, i 1988 efterstræbte, at koncentrere sine

kræfter på færre produktområder. Fabrikken i Vamdrup

funger som en test platform for alle andre ISOVER

fabrikker verden over og nye implementeringer, hvis

succesfulde bliver overdraget til andre anlæg.

Udover produktion af mineraluld er ISOVER i dag kendt

for deres sikkerheds og miljømæssig indsats iht.

Produktion, hvor de har en virksomheds kultur der

arbejder henimod forbedringer hver dag. (historien-om-

isover, 2018)

Figur 2 TEL-fiberisering

https://www.isover-technical-

insulation.com/glass-wool

8

Problem identifikation

Under Praktik perioden hos ISOVER har jeg stødt ind i flere problemstillinger, som har givet

anledning til undersøgelser og analyser samt metodisk problemløsning. Gennem samtaler med

kollegaerne er jeg blevet bekendt med den manglende indsats på energioptimeringsområde hos

ISOVER. Dette ledte mig til at videre undersøge om den energi tunge virksomhed i Vamdrup

havde et energiledelses system.

Der blev taget kontakt til den energiansvarlig, som er en del af energi ledelsesorganisation hos

ISOVER og jeg blev informeret om, at der var nogle mangler på området bland andet pga.

Udskiftning af personale på området som været ansvarlig for energiledelsen. Dette gav anledning

til en dybere analyse da virksomheden selv viste interesse for en bedre implementering af deres

energiledelses system. Da det kan være svært at finde de specifikke fejl og mangler i

virksomhedens energiledelses-system, har jeg fået indsigt i den sidste eksterne audit fortaget af

Bureau Veritas, som har hjulpet mig med at identificere de fejl og mangler, som ISOVER har

med at gøre.

Audit af Bureau Veritas

D. 06-08-18 har ISOVER fået fortaget en ekstern audit med formål at re-certificere deres ISO

50001 standarden. Auditeringen er baseret på stikprøver af de tilgængelige informationer, som

auditoren har adgang til. Auditmetoder indebærer gennemgang af dokumentation og logs, over

udførte aktiviteter men kan også i form af interviews og observationer. Auditten har været med

til at identificere manglerne implementering og udførelse af energiledelse hos ISOVER. (Veritas,

2018)

Problemformulering

Hvordan kan energiledelses systemet hos ISOVER forbedres, så den fremadrettet brug af energi

ledelse sikre en effektiv reducering af energipræstation for virksomheden?

Underspørgsmål

-Kan de nuværende afvigelser i Audit rapporten undgås fremadrettet?

-Kan årsagerne til Afvigelserne i Audit rapporten identificeres?

9

Metode

Metode er værktøjet som skal bruges til at undersøge spørgsmålene stillet i

problemformuleringen og beskrive måden hvorpå jeg analyser mine data. Metoden i denne

rapport vil være teori baseret og forsøge at bevise, at der findes sammenhæng mellem teori og

praksis. For at udarbejde denne rapport, er der behov for en struktureret tilgang, som skal være

med til at hjælpe læseren igennem dokumentet uden at skabe forvirring. Endvidere skal

metoden sikre kvaliteten af mine svar. Hvis disse kriterier skal kunne opnås, har jeg valgt at

inddrage følgende metoder, som jeg mener er relevante for gennemførelse af opgaven i sin mest

valide form.

Videnskabsteori

Inddragelsen af videnskabsteori i projektet har til formål at give opgaven et acceptabelt

videnskabeligt niveau. Videnskabsteori skal gøre læseren bevidst om den måde virkeligheden

opfattes i rapporten

(AAU, 2018, p. videnskabsteori)

Positivisme og Hermeneutik

Positivismen bygger på positive erfaringer og anses som en videnskabelig erkendelse.

Ifølge positivismen er der krav til, at de videnskabelige teorier skal kunne anvendes ved direkte

observation og processen skal kunne gentages. Positivismen arbejder mod at fjerne alt usikker

viden som oftest forekommer i form af den menneskelige intuition. Positivismen benytter

induktion og deduktion, som observations værktøj og dette vil resultere i et beskrivende

udsagn. (samfundsviden.dk, 2018)

Hermeneutikken arbejder med det subjektive, den fortolkelige og individuelle vurdering.

Hermeneutik er fortolkning og læren om dens principper. (videnskab.dk, 2018)

Dette vil betyde at undersøgelsesresultater vil afhænge af undersøgerens fortolkning af disse.

Induktion og Deduktion

Induktion tager udgangspunkt i empirien i form af samlinger af observationer. Når den

induktive metode anvendes i undersøgelser, er der tale om generelle slutninger som handler om

observationer og konklusioner af disse. Induktion har en tendens til at vildlede, da den på

forhånd understøtter de hypoteser eller holdninger man har. (Thurén, 2018)

Induktion giver anledning til kvalitativ forskning.

Deduktion bygger på logik, teori og data. Hårde data og ikke fortolkninger af analyser. Her

udledes konklusioner ud fra love, teorier eller hypoteser. Deduktion giver anledning til

kvantitativ forskning (Thurén, 2018)

10

Validitet og Reliabilitet

Validitet handler om dataenes gyldighed. Et godt eksempel om datens gyldighed er at stille sig

selv spørgsmålet hvorvidt en flowmængde målt med et termometer er en gyldig data, i en

undersøgelse om strømtætheden i et kobber leder. Validitet handler om pålidelighed af

undersøgelsen.

Reliabiliteten handler om præcision/nøjagtighed. Dvs. den optagene data skal ikke afvige for

meget før reliabiliteten falder, man kan stadig være meget valide. Et eksempel kunne være en

spørge skema om hvordan man tolker indeklima på en specifik institution. En bred

meningsmåling ville give et validt resultat med en tilsvarende lav reliabilitet, hvis spørgsmål gik

ud på at finde den perfekte temperatur i bygningen. (hvadvilduvide.dk, 2018)

Kvalitativ og Kvantitativ

Kvantitativ metode betyder at man bruger ensartede kvantificerbare variabler som ens data

grundlag. Kvantitativ metode besvarer typisk spørgsmålene som hvor meget, hvor mange osv.

Det kvantificerede data kan nemt generaliseres og hjælper med at teste foruddefinerede

hypoteser. Kvantitativ tilgang er derfor ikke af sonderende karakter.

Indsamlingsformer for kvantitative metode vil typisk være spørgeskema, måling, osv

Kvalitativ metode egner sig til indsamling af data med dybdegående karakter. Data som ikke

nødvendigvis kan defineres med tal og som besvarer på hvad, hvorfor, hvordan osv.

Den kvalitative metode skaber viden på et niveau som finder frem til højere behov og

præferencer, hvilket er afgørende faktorer for præference dannelse.

Indsamlingsformer for kvalitative metode vil typisk være dybde interview, meningsmåling, osv.

(jyskanalyse.dk/kvalitativ-kvantitativ, 2018)

Metodekritik

Opgaven er udarbejdet ud fra en problemformulering. Derfor er metoden udarbejdet på forhånd

for at opnå den størst mulig troværdighed, idet at den samme metode skal kunne anvendes

igen, dog kan resultaterne variere da mange faktorer som pålidelighed af interviews kan spille en

stor rolle hvis der er fejl i kommunikation mm. Interviews kan blive påvirket af humøret,

kropssprog og personlig relation til intervieweren som kan påvirke undersøgelsens

troværdighed. Dataene som er en blanding af deduktion og induktion kan blive misfortolket,

især i forbindelse med udarbejdelse af analyserne. For at styrke reliabiliteten af dette, har jeg

valgt at inddrage andre interessenter til hjælp af udarbejdelsen af det indsamlede data. heriblandt

min kollegaer fra tidligere semester, som jeg har benyttet gennem projektskrivning til at validere

de valgte metoder inden jeg drøftede emnet med min vejledere Jens.

11

Metode anvendelse i rapporten

Figur 3 Undersøgelsesdesign - Egen arkiv

I undersøgelsen af energiledelse hos ISOVER vil blive lavet sammenligninger mellem lov og

praksis vedrørende implementering og drift af energiledelsessystemer. Der vil blive undersøgt

om hvorvidt overholdelse af reglerne/forskrifterne er et problem. Da rapporten omhandler

Energiledelse, vil der blive taget udgangspunkt i DS/EN ISO 50001 metoden og se på måden,

hvorpå ISOVER udfører energiledelse i praksis på fabrikken i Vamdrup. På fabrikken, hvor der

produceres store mængder mineraluld og energiforbrug er i MW størrelse. Rapporten vil tage

udgangspunkt i DS 50001 Energiledelsessystemer krav og vejledning. Rapporten vil betragte DS

50001 som en kvantitativ teori som vil give en baseline for udførelse af analyser og andre

undersøgelser.

Dette projekt vil primært anvende det kvantitative data integreret med kvalitativ metode i

områder hvor kvantitative data ikke er tilgængelig. Den indsamlede empiri kommer fra

praktikopholdet hos ISOVER. Deduktion og induktion kan forekomme i samme metode i form

af hypotetisk deduktiv metode, da det kan i vise situationer være svært at tolke data såsom en

gap analyse ved brug af de enkelte metoder. Rapporten vil anvende det mest valide data

tilgengelig for at finde det rigtig svar på problemformuleringen.

12

Gap og SWOT-analyser vil blive brugt til at sammenligne den indsamlede empiri fra ISOVER.

Analysen af SWOT og Gap skal give grundlag til en konklusion.

Indsamlede Interviews under praktikperioden vil blive betragtet som kvalitativ empiri,

da det er en fortolkning som skal afbilde den praktiske metode fra dagligdagen.

Indsamlede dokumenter vedrørende energiledelse fra ISOVER vil blive betragtet som

kvantitativ empiri, given at retningslinjer for DS 50001 bliver efterfulgt.

For at sikre størst mulig pålidelighed inden for empirisk grundlag for energiledelse hos ISOVER,

er data samlet fra flere kilder. For at øge pålidelighed for det empiriske data vil personerne som

er involveret energiledelsen blive interviewet og blive stillet for samme spørgsmål i alle

energiorganisationens led, som har relevans for energiledelse, i det omfang, som jeg har adgang

til, for at sikre størst mulig reliabilitet for det empirisk grundlag.

Rapporten vil udefra overnævnte metodisk argumentation arbejde deduktivt samt induktivt med

analyserne og belyse forskelle mellem teori og praksis ved brug af energiledelsessystem hos

ISOVER. Da rapporten bruger både kvantitativ og kvalitativ tilgang, vil der blive anvendt en

mixed -method til yderligere at analysere den indsamlede data. Da den kvantitative data

kommer i form af dokumentation og den kvalitativ i form af interviews.

Metode til interview

Interviews i denne rapport vil være i form af uformelle interviews eller Delvis strukturerede

interviews. Denne tilgang er valgt da det muliggøre at få meget data på lidt tid selv i de mest

travle situationer. Konsekvensen er manglende kontrol over spørgsmålene og at interviewet kan

tage en uforudsigelige retning da spørgsmålene bliver udarbejdet løbende under interviewet.

Desuden er der mere bearbejdning ved denne type interviews da der vil være en blanding at

kvalitative og kvantitative data.

Metode til henvisning af kilder

Til henvisning af kilder vil denne rapport anvende Harvard standarten. Dette skal hjælpe læseren

med at kontrollere div postulater som han/hende kunne være i tvivl om.

Formålet med kilderne er at give læseren tilgængelige oplysninger om hvor fra forfatteren har

tilegnet sig viden til at løse problemformuleringen.

Det er vigtigt at formidle eventuelle ideer og postulater, da mangel på dette medføre at

rapporten bliver fanget i plagiatfilter.

13

Følgende er en forvisning af hvordan henvisninger vil se ud i rapporten. Den anviste metode har

været i anvendelse siden starten på uddannelsen og fulgt med i alle semesterprojekter. (aamste,

2018)

I tekst:

Bog med en forfatter:

Eksempel

(Bird, 2014, p. 84)

Bog med flere forfatter:

(Hansen, et al., 2014, pp. 461-462)

I litteraturlisten:

Bog med en forfatter

Eksempel

Bird, J., 2014. Electrical circuit theory and technology. Milton: Routledge

Forfatter, Initialer., År. Bog titel. Version. (Undlades hvis denne er den første) By hvor den er

trykt: Forlag.

Bog med flere forfatter

Eksempel

Hansen, K., Heide, A., Knærkegaard, P. L. & Sørensen, H. B., 2014. Organisation. 3. Udgave

red. s.l.:Hans Reitzels Forlag 2013.

Forfattere, Initialer., År. Bog titel. Version. (Undlades hvis denne er den første) By hvor den er

trykt: Forlag.

Ovenstående eksempler er de gængse muligheder, men måtte der være henvisninger udover

disse, laves henvisninger i forhold til følgende hjemmeside:

https://libweb.anglia.ac.uk/referencing/harvard.htm

Kilderne vil være placeret efter hver afsnit i rapporten. Hvis afsnit er meget korte og der er flere

opdelinger på siden som vil forstyrre læserens flow, vil kilden være blive skrevet i slutningen af

siden.

https://libweb.anglia.ac.uk/referencing/harvard.htm

14

Afgrænsning

Rapporten er udarbejdet på forskelle mellem ISO 50001 og måden hvorpå ISOVER anvender

energiledelse.

ISO 50001 Standarden, bliver anvendt som det udelukkende og endegyldige data om

energiledelse, da det er noget som virksomheden selv underlægger sig og da det er

virksomhedens beslutning. Andre standarter og forskrifter vil ikke blive anvendt.

Dataene til teori og analyse om ISOVERS måde at udføre energi ledelse på, kommer fra udsagn

og interviews af personer, som er med i energiledelses udvalget. Dokumentationen er fra

ISOVERS egne arkiver og databaser. Ingen eksterne data er er blevet brugt, det bliver ikke lavet

sammenligninger med lignende virksomheder. Der bliver ikke set på hvilke krav ISOVER er

under lagt fra SAINT-GOBAIN koncernen.

Teoriafsnit

Hvad er energi ledelse

Energiledelse er ligesom andre ledelsessystemer en systematisk og struktureret proces med fokus

på forbedringer.

Ved energiledelse forstås følgende, målrettet og systematisk indsats for at benytte energien mere

effektivt.

Energiledelse er en måden hvorpå man, direkte og øjeblikkeligt kan implementer måder til

reducering af energiforbruget. Energiledelsen bruges som virksomhedernes værktøj til at sikre

relevante aktiviteter og beslutninger til effektivisering af virksomhedens energiforbrug. Selv om

der igennem de sidste 2 årtier har været stor fokus på genanvendelig energi såsom vindmøller,

sol og biomasse, fokusere energiledelsen på at reducere energiforbruget i de eksisterende anlæg,

uanset arbejdes art eller omfang. Der findes flere måder at implementere energi ledelse på, der

er blandt andet standarder som ISO 50001 men også virksomheder som har deres egen krav til

energi ledelse hvor officielle standarter blot er et minimumskrav. De har dog alle følgende

procedure tilfældes. (Miljøstyrelsen, 2018)

””

• Kortlægning af energiforbrug i virksomheden

• Definition og prioritering af handlingsplaner

• Fastlægning af energinøgletal

• Etablering af energiovervågning

15

• Fastlægning af retningslinjer, som sikrer, at fremtidige indkøb er energirigtige og at

fremtidige projekteringer er energivenlige

• Etablering af proces til opfølgning og evaluering af aktiviteterne på energiområdet

”” (Aura-Energi, 2018)

Det overordnet hovedformål med energiledelse er omkostningsbesparelser, ressourcebevaring

mm.

Energistyrelsens centrale opgave er at reducere omkostningerne til energibesparelser i bygninger

og anlæg uden at gå på kompromis med arbejdsprocesserne. (ecomena.org/energy-

management, 2018)

Hvorfor benyttes energi ledelse

Energiledelse hjælper virksomheder med energi og CO2 reduktion både på langt og kortsigtet

plan. Det hjælper organisationer med at fremstå mere energivenlig overfor offentligheden og

kunderne, da man signalerer en grøn profil. (EnergiledelseVejledning, 2018)

Erfaring viser at brugen af energiledelse, giver gode muligheder for reduktion og besparelse af

energi omkostninger, typisk 5-15% eller mere. Denne reduktionsmulighed overrasker mange

virksomheder da de i forvejen mener at de har stor fokus på deres energiforbrug og har afsat tid

og ressourcer til energi optimering. De ovennævnte besparelser skyldes ofte at energiledelsen er

designet til at passe sammen med andre ledelsesstandarder som for eksempel miljø og kvalitet

ledelse og at det samtidigt supplere disse systemer. Energiledelse hjælper virksomheden med at

systematisere og strukturere energi data og kan bruge som en metode til at bearbejde det.

(EnergiledelseVejledning, 2018)

Hvad er Iso 50001

ISO 50001 Energiledelses systemer er en vejledning Udarbejdet af “International Organization

for Standardization“(ISO), som er en international standardiseringsorganisation, sammensat af

repræsentanter fra forskellige nationale standardiseringsorganisationer, de har til formål at

udbrede industrielle og kommercielle standarder. Standarden fastlægger kravene til etablering,

implementering, vedligeholdelse og forbedring af et energiledelsessystem, hvis formål er at sætte

en organisation i stand til at følge en systematisk tilgang til opnåelse af løbende forbedring af

energimæssige ydeevne, herunder energieffektivitet, energisikkerhed, energiforbrug og forbrug.

Standarden har endvidere til formål, at kontinuerlig reducere virksomhedens energiforbrug,

udgifterne til energien samt mindske udslip af drivhusgasser.

16

ISO 50001 har været tilgængelig siden 2011, og kan anvendes af alle virksomheder uanset

størrelse, produktionens omfang og emne som bliver produceret. (standard, 2011)

Standarden er udarbejdet på baggrund af ISO 9001 (kvalitets ledelsessystem) og ISO 14001

(miljøledelses system). Disse standarter har det tilfældes at de stiller krav til fremtidelige

forbedringer indenfor energi, kvalitet og miljø. ISO 50001 stiller virksomheden til ansvar at

demonstrere forbedringer indenfor energi systemer men dikter ikke kvantitative mål for

virksomheden da organisation vælger sin egen mål og opretter en handlingsplan for at nå

målene. Denne strukturerede tilgang tillader organisationen en mere fleksibel tilgang til

energioptimering. (iso, 2018)

ISO 50001 er opbygget efter 7 moduler, formålet med disse at virksomheden kan kvantificere

processen for implementeringen af energianalysen og gøre det mere enkelt for organisationen at

danne overblik over deres energiledelses politik. (standard, 2011)

1: Generelle krav

Der stilles krav til at virksomheden etablerer, dokumentere, implementere og forbedre deres

energiledelsessystem i overensstemmelse med ISO50001.

Der skal udarbejdes en specifik plan og dokumentation for anvendelsen for

energiledelsessystemet samt defineres områder af hvilke dele af virksomheden omfattes af

energiledelses systemet. (Standard, 2011, pp. 5-6)

2: Ledelsesansvar

Ledelsen skal etablere og opretholde en energipolitik i virksomheden. Endvidere skal ledelsen

udvælge udpege en energi ansvarlig(repræsentant), som skal koordinere opgaverne og sikre at

implementeringen mm. bliver udfyldt korrekt og fremme bevidsthed om energipolitik og

energimålsætning på alle niveauer i virksomheden. Ledelsen skal også fokusere på

planlægningsprocessen for at sikre, at alle systemer opfylder de forventede resultater samt at

fastlægge femtidelig præstationsmål. (Standard, 2011, p. 5)

3: Energipolitik

Energipolitikken har til formål at gøre rede for virksomhedens forpligtelser til at opnå

forbedring af energipræstation. Den omfatter også en forpligtelse til at sikre at informationen og

ressourcerne er tilgængelig for at målsætninger kan opfyldes. Energipolitikken skal passe

virksomhedens behov og fremtidelig mål. (Standard, 2011, pp. 6-7)

17

4: Energiplanlægning

Energiplanlægning har til formål at lægge ansvaret hos virksomheden til at gennemføre en

energiplanlægnings proces, som er i overensstemmelse med virksomhedens energipolitik.

Energiplanlægning omfatter undersøgelser af mulig optimerings muligheder, som vil være med

til at ændre virksomhedens energipræstation. Endvidere er der krav om, at virksomheden skal

overholde de lovmæssig krav, der er i forbindelse med energiudnyttelse.

Virksomheden skal udarbejde en energigennemgang, som skal sikre, at der findes korrekte

analyser af energiforbrug i form at måling osv. Energigennemgang skal hjælpe virksomheden

med at identificere og evaluere den konkrete energiforbrug på diverse processer. Fastlægge den

aktuelle energipræstation for virksomheden og estimere det fremtidelig energiforbrug som

danner grundlag for virksomhedens energi baseline.

Energihandlingsplanen skal indeholde energimålsætninger, energimål, handlingsplaner og

energiledelse og skal dokumenteres med faste intervaller. Disse handlingsplaner skal sikre at

konkrete optimerings projekter er organiseret og omfatter bla. Delegering af ansvar, midler og

tidsrammer til at opfylde udpegede projekter, udarbejde en metode til at verificere resultater og

den nye energipræstation. (Standard, 2011, pp. 6-8)

5: Implementering og drift

Virksomhed skal sikre, at personalet er bevidst om de energimålsætninger man har vedtaget.

Medarbejderne skal trænes, uddannes i at styre de energitunge processer og sikre den ønskede

energipræstation. Således at energiprocedure og energipolitikken efterlever kravene i

energiledelsessystemet. Energiledelsessystemet skal indeholde en klar dokumentation som skal

udarbejdes til målsætning af performance og energirigtig projektering. (Standard, 2011, pp. 8-9)

6: Kontrol, Performance Audits

For at måle effektiviteten af ENMS og overvåge den faktiske energipræstation, skal en

organisation foretage regelmæssig kontrol gennem energirelateret datamåling og analyse samt

gennemførelse af interne revisioner. Virksomheden skal under implementeringen af

energiledelsessystemet planlægge en måling/analyse interval, som skal sikre at

energipræstationen bliver overvåget. (Standard, 2011, pp. 11-13)

Som minimum forlanges følgende af ISO 50001. Analyse af væsentlige energiudnyttleser,

relevante variable i relation til væsentlig energi udnyttelser, EnPI’er, gennemgang af

handlingsplanen og om den effektivt udnyttes til at nå målsætninger og mål samt

evaluering af den aktuelle kontra den forventede energiforbrug.

Virksomheden skal udføre interne audits for, at sikre, at energiledelsessystemet er i

overensstemmelse med internationale standarter og er effektivt implementeret samt lever op til

18

de fastlagte energimålsætninger. Ved potentiale afvigelser skal virksomheden fortage

korrigerende handlinger og forbygge fremtidelige afvigelser. (Standard, 2011, pp. 11-13)

7: Ledelsen evaluering

Topledelsen skal med faste tidsintervaller evaluere om organisationens energiledelsessystem

forsat er egnet og drives effektivt.

Udover evalueringerne har ledelsen også ansvaret for at komme med ind og outputs vedrørende

virksomheds energiledelsespræstation. Dette kan for eksempel være ændring af virksomhedens

EnPI, ændringer i målsætninger mm. (Standard, 2011, pp. 12-13)

PDCA Metoden

ISO 50001 er baseret på PDCA metodikken, Plan-Do-Check-Act-modellen er en metode, der

bruges til at analysere, identificere og implementere løsninger på et eksisterende problem, det

kan anvendes som et struktureringsværktøj af organisationer. PDCA er en kontinuerlig cyklus

hvor faserne overlapper og sikre en konstant forbedring.

Figur 4 - (Standard, 2011, p. 6)

19

Plan) En energiplan handler om at fortage en energigennemgang og danne en baseline for

forbruget. Det drejer sig om bestemmelsen af det indledende energiniveau,

energiforbrugsindikatorerne (ENPI'erne), de strategiske og operative energimål og

handlingsplanerne. Energiforbruget i de forskellige områder af virksomheden bestemmes ved

denne gennemgang. Disse data og evalueringer danner basis for følgende forbedringsprocesser.

De gør det også muligt at identificere potentiale for forbedring af energieffektiviteten.

Do) I denne fase foregår planlægning og handling samt implementering. Indikatorer og

målsætninger for energipræstationer er defineret på baggrund af resultaterne af

energivurderingen. Dermed skabes der også handlingsplaner, som målsætningerne for

forbedring af energipræstationen opnås. Planerne implementeres også i denne fase.

Check) Handlingen er kun fornuftig, hvis det fører til det ønskede resultat. Planerne udført i

"Do" -fasen skal løbende kontrolleres for at sikre, at de er effektive. For at gøre dette er

kerneprocesser, der er væsentlige for den energirelaterede ydeevne, overvåget og målt i denne

fase. Resultaterne sammenlignes med de tidligere etablerede mål.

Act) De konstante målinger er opdelt i rapporter. Disse danner grundlag for yderligere

undersøgelser for at forbedre den energirelaterede ydeevne og EMS. (PCDA, 2018)

20

Hvordan anvendes Iso 50001 hos ISOVER

ISOVER Vamdrup har en vision om at være den mest energi effektive virksomhed blandt alle

søskende fabrikker verden over. Dette skal opnås ved at fokusere på energi ledelse, Industrial

efficiency, kvalitetsledelse mm. Energiorganisationen skal sikre at virksomheden har kendskab til

love og regler på energiområdet, opdatere særlig undersøgelser og intern viden vedrørende

effektivisering og kompetencer på området. (Energiorganisation, 2018)

ISOVER har en udarbejdet organisationsplan til energiledelsen, en såkaldt energiorganisation,

hvor man kan se hvilke personer der er involverede i energiledelsen.

Energiorganisation hos ISOVER ser ud som følgende.

Figur 5 Energiledelses organisation - Bilag

Som det ses på figur 3, består energiorganisationen hos ISOVER af 6 medlemmer som mødes en

gang om året og planlægger indsatsområder for energibesparelser. Organisationen skal sikre at

energien udnyttes effektivt samt samle data for mulige energieffektiviseringer i fremtiden.

21

Energiorganisationen hos ISOVER har til opgave at reducere forbruget af energien men også

trimme produktionen således at spild reduceres

og at energien udnyttes effektivt. Herudover

skal energiorganisationen gennemgå

mulighederne for energieffektivisering her og

nu.

På det årlige møde omkring energi planlægning

drøfter energiorganisationen fremtidelig

optimerings muligheder, økonomi,

dokumentation samt love og regler på området.

Her fastsættes energimålsætninger og

handlingsplaner for energiledelse.

Illustrationen til højre er en oversigt over

produktionsprocesser som er energikrævende.

Disse processer er under konstant optimering af

ISOVERS proces ingeniør og illustrationen

bruges som grundlag for den årlig

energigennemgang.

Energi gennemgangen hos ISOVER har flere

formål. Udover at den skal sikre en effektiv

gennemførelse af energiledelses systemer har

ISOVER tidligere indgået aftale med

Energistyrelsen omkring energieffektivisering. De

kan delvist få refunderet energiafgiften. I

forbindelse med den nye tilskudsordning for el

intensive virksomheder skal ISOVER

dokumentere deres energiforbrug på el og gas.

I den forbindelse kan energigennemgangen for

ISO 50001 anvendes til flere formål.

(ISOVER, 2018)

Figur 6 - Forløbet af ISOVER-produktionen

22

Dokumentation og procedure for energiledelse

ISOVER har i henhold til - ISO 50001 krav 4.5.4 udarbejdet dokumentation og metode som skal

vedligeholdes for at gøre informationen tilgængelig.

Dokumentationen beskriver områder som virksomhedens energipolitik, energimålsætninger og

handlingsplaner.

Dokumentation blev udarbejdet da ISOVER implementerede energiledelses systemer i henhold

til iso 50001 tilbage i 2011 og er fordelt under virksomhedens arkiver. For at finde tilstrækkelig

information om ISOVERS energiledelses dokumentation, har det været nødvendigt at søge

viden blandt flere af personer som blandt andet ikke er indblandet i energiledelse. Dette har

været personer som har været med i kvalitetsledelse 9001 og andre administrative personer som

har adgang til arkiverne, da ISOVERS energiledelse er inkorporeret sammen med kvalitetsledelse

og andre ledelsesstandarder inden for området.

Dokumentationen er udarbejdet i en sides format og gennemgår de væsentlige punkter som

lovmæssige krav, energigennemgang, baseline for energi, kommunikation, driftsstyring,

evaluering mm.

Figur 7 Dokumentation af procedure for intern audit 4.4.6

23

Dokumentationen indeholder

opdaterings frekvens samt

ansvarshavende på området.

Dette er dokumentationen

som er tilgængelig på

ISOVERS database.

Dette dækker over flere

standarter

blandt andet 9001 og 14001.

ISOVERS dokumentation er

meget kortfattet og inde-

holder ofte kun nøgleord af

den handling eller procedure

der skulle være beskrevet.

ISOVERS energipolitik er på deres

hjemmeside og består af 7 sætninger,

som har til formål at illustrere ISOVERS

vision om energi.

Energipolitiken gennemgår de væsentlig

punkter (a-h) i ISO 50001 afsnit 4.3

(Isover/energipolitik, 2018)

Figur 9 – ISOVERS Energipolitik

https://www.isover.dk/om-os/miljoe/energipolitik

Figur 8 – Procedure for energiledelse

24

Dokumentation af tekniske og proces systemer

I forbindelse med

praktikforløbet hos ISOVER

har jeg været med til at se

hvordan den daglig drift af

energi ledelse finder sted.

De månedlige

energiaflæsninger hos

ISOVER udføres af teknikere,

som manuelt skal aflæse

målerne og notere forbruget.

Aflæsninger og notation

foregår på en A4-ark som er

en standard formular der

anvendes af ISOVER.

Under den månedlige energigennemgang har jeg bemærket at den tekniske dokumentation hos

ISOVER, er noget som kun teknikere med knowhow på området har styr på. Da det er yderst få

folk som har overblik over vand, el og gas systemer som anvendes i forbindelse med

produktionsprocessen. I den forbindelse har jeg under mit praktikforløb været med til at

opdatere nogle flowcharts diagrammer, da de kun fandtes som en skitse hos teknikerne.

Figur 11 - Proces vandsystemet ISOVER

Figur 10 - Aflæste vandmålere

25

Audit rapport

Den 06-08-2018 har ISOVER fortaget en ekstern audit i DS 50001 og energiledelse som er

udført af Bureau Veritas. Auditering er baseret på stikprøver af tilgængelige informationer, og

auditmetoderne, der blev anvendt, inkluderede interviews, observationer, stikprøver udført på

aktiviteter og gennemgang af dokumentation samt registreringer.

Udførelsen af auditten varede 4 dage og der blev udarbejdet en afvigelses rapport som krævede

korrigerende handlinger i overensstemmelse med standardens krav og i overensstemmelse med

virksomhedens procedure for korrigerende handlinger.

De specifikke afvigelser er som følgende:

Afvigelse 1. Under audit gennemgang blev der noteret at DS/EN ISO 50001 punkt 4.1b generelle

krav som ikke er overholdt fordi afgrænsningen for anvendelsesområdet ikke er defineret og

dokumenteret. (Veritas, 2018)

Afvigelse 2. Energimålerne bliver aflæst manuelt på månedsplan. Aflæst data bliver behandlet en

gang om måneden til energi gruppemøde, hvor medlemmer af energiledelse gennemgår

resultaterne. Det nuværende system er ikke velegnet da tidsintervallen er for stor og måle

usikkerheden også bliver for stor. Ifølge DS 50001 pkt. 4.6.1 bør overvågning ske på ugebasis for

at kunne analysere og korriger afvigelserne og energien optimalt. (Veritas, 2018)

Afvigelse 3. Energi gennemgang for 2017 er ikke opdateret og der mangler lister for

gennemførte projekter. Pkt. 4.6.1 og 4.7.1 er ikke overholdt. (Veritas, 2018)

Afvigelse 4. Tilbagebetalingstider som beregnet i TBT5 listen kan ikke verificeres. En enkelt

kontrolberegning kunne ikke verificere den angivne størrelsen på tilbagebetalingstiden.

Virksomheden skal udarbejde og verificere TBT (evt. i energigennemgangen for 2017). Således

at punkt 4.3 og 4.41 opfyldes for energipolitik og planlægning. (Veritas, 2018)

Afvigelse 5. Det ses ikke klart af input til ledelsens evaluering samt af referat fra ledelsens

evaluering, at der er taget stilling til evaluering af overensstemmelse med lovmæssige krav og

andre krav. Der ses ikke en klar metode til systematisk at indsamle vidnesbyrd for overholdelse

af energikrav. (Veritas, 2018)

26

Teorivalg

Valg af værktøj til analysen

Til at behandle det indsamlede data og til besvarelse af problemstillingen har jeg valgt at

anvende Gap og SWOT-analyser. Disse skal hjælpe med at identificere de specifikke

problemstillinger som giver grundlag for problemformuleringen. Analyseværktøjet vil blive

brugt igennem analysedelen i rapporten, hvor de skal behandle dataen kvalitativt og kvantitativt

for at identificere den nuværende præstation i henhold til det ønskede resultat. De to

analysemetoder skal sikre at ISOVER kan identificere grunden til afvigelserne og optimere både

den nuværende men også den fremadrettet drift af energiledelse.

Der findes andre værktøjer til at undersøge organisations nuværende status og position. PEST,

PESTEL, STEEP og STEEPLE analyse hjælper med at vurdere virksomhedens miljø og

nuværende situation. Alle har det samme mål, og kan udføres på samme måde. SWOT-analyse

er valgt da den er mest fleksibel i henhold til rapportens undersøgelse og mere intern end andre

analyser.

GAP En Gap analyse er en undersøgelse af den

nuværende ydeevne med formålet at identificere

forskellene mellem den nuværende situation og

hvor virksomheden gerne vil være. Gap, betyder

blot afstanden mellem det ønskede og det

nuværende. Dette kan reduceres til nogle få

spørgsmål. Disse kunne for eksempel være.

-Hvor er vi nu?

-Hvor ønsker vi at vi være?

-Hvordan skal vi lukke gabet?

(process-gap-analysis, 2018)

Gennemførelsen af en Gap analysen skal hjælpe med at forbedre energiledelses effektivitet, ved

at fokusere på afvigelserne beskrevet i audit rapporten. Disse afvigelser skal sikre at fokus bliver

rettet mod det relevante nu og her. Den specifikke anvendelse af Gap metoden beskrives

nærmere i analysen.

Figur 12 Gap skema https://www.marketing91.com/process-gap-analysis/

27

SWOT

SWOT-analysen vælges da den skal hjælpe ISOVER

med identificere Styrker, svagheder, muligheder og

trusler. Den største fordel ved SWOT-analysen er, at

den kan skaleres fra små til store opgaver og

virksomheder samt emnernes omfang.

Desuden er SWOT-analysen målrettet fremad og ikke

nu og her hvor GAP har sine styrker. Dette gør

SWOT til et meget fleksibelt værktøj som kan bruges

på to måder - som en simpel isbryder der hjælper til

et "kick off" strategiformulering eller på en mere

sofistikeret måde som et seriøst strategiplanlægnings

værktøj.

(analysemodel.dk, 2018)

SWOT-skabelon udarbejdes fra 4 punkter.

- Styrker Hvilke fordele er der ved energiledelse? Hvad gøres bedre end nogen anden vedrørende besparelse af energi?

Hvilke styrker

- Svagheder Hvad er ISOVER dårlig til når det kommer til energi ledelse? Hvad kunne forbedres?

Hvad skal man undgå?

- Muligheder Hvilke muligheder er der for forbedring? Sociale forbedringer, teknologiske forbedringer, organisatoriske ændringer etc.?

- Trusler Hvilket udfordringer er der i forbindelse med forbedring af den fremmedrettet brug ad energiledelse? Er der økonomiske udfordringer med at overholde målende?

(analysemodel.dk, 2018)

Figur 13 SWOT skema https://ivaekst.dk/vaekst/0/6/4/3/swotanalyse

28

Analysen

Gap analyse Formålet med denne Gap analyse er at klarlægge afvigelsen mellem den ønskede og nuværende

situation. Dette skal hjælpe ISOVER med at danne prioriterings grundlag og tage beslutninger

om hvilke ”Gaps” der skal lukkes først.

Gap analysen i denne rapport fokusere udelukkende på ISO 50001 og de afvigelser der

forekommer i form af en rapport som laves årligt af en ekstern Audit. Analysen vil blive inddelt i

3 faser hvor fase 1 omfatter systematisk opsætning af de afvigelser som skal analyseres i fase 2 og

3. (process-gap-analysis, 2018)

Fase 2 omhandler analysen af fase 1, hvor der undersøges årsager til de nuværende Gaps og der

dokumenteres de klare afvigelser i henhold til. ISO 50001.

I den sidste fase analyseres mulighederne for at lukke de nuværende Gaps.

Fase 1 – Afvigelser defineres – skriv at det er fra audit

Jeg vælger at bruge hele ISO 50001 som reference til de nuværende afvigelser, da det skal bruges

som det kvantitative data. Dette granskes til de relevante emner hvori afvigelser finder sted.

Emnerne omfatter de 5 afvigelser som afviger specifikke områder i standarden.

De Nuværende afvigelser omfatter følgende.

1) - Anvendelsesområdet ses ikke defineret og dokumenteret.

2) - Der aflæses manuelt energimålere på månedsplan. Det nuværende system er tidsmæssigt

ikke velegnet til overvågning jf. pkt. 4.6.1. Der bør overvåges på ugebasis for at kunne analysere

og korrigere energioptimalt.

3) - Der ses ikke en opdateret energigennemgang for 2017 inkl. liste for gennemførte projekter.

Herunder en opdateret virksomhedsbeskrivelse.

4) - Tilbagebetalingstider som beregnet i TBT5 listen kan ikke verificeres.

5) - Det ses ikke klart af input til ledelsens evaluering samt af referat fra ledelsens evaluering, at

der er taget stilling til evaluering af overensstemmelse med lovmæssige krav og andre krav. Der

ses ikke en klar metode til systematisk at indsamle vidnesbyrd på overholdelse af energikrav.

(Veritas, 2018)

29

Fase 2 – Årsager til afvigelserne

For at analysere de nuværende afvigelser kigges der på de tilhørende krav i standarten for at

kunne identificere størrelsen af afvigelsen. interviews er også inddraget for at dække emnerne så

vidt mulig.

1) Den første afvigelse omhandler ISO 50001 vejledningens punkt 4 og mere specifikt punkt 4.1b

hvor der fastsættes forudsættende krav til implementering af energiledelse hos virksomheden.

Punkt 4 – Krav til energiledelsessystemer er det første trin på vejen til at implementere

energiledelsen. (Standard, 2011, p. 5)

Dette afsnit benævnes som: “Virksomheden skal” dvs. dette skal være i orden før næste punkt

kan fortages. Ifølge Auditoren skal ISOVER selv komme med en korrigerende handling inden

godkendelse/certificering kan finde sted. (Veritas, 2018)

Under interviewet med den energiansvarlig, informeres der, at energiledelsen omfatter hele

fabrikken. Dog har fabrikken nogen ENPI’er som de følger nøje og som er det primære område

man forsøger at optimer på løbende. Den energi ansvarlig hos ISOVER mener at det er vigtigt at

tage alt i betragtning selv om der fokuseres på de energi tunge processer og dette ikke er

dokumenteret. Desuden skulle energigennemgang opdateres hvert år således at der blev

defineret klare indsatsområder. (Energiansvarlig, 2018)

Under gennemgang af energiledelsesdokumentation hos ISOVER har det ikke været muligt, at

finde frem til de overnævnte kravspecifikationer vedrørende granskning og omfang selvom

ISOVER informer, at de afvigelser som var i Audit rapporten skulle være lukkede på nuværende

tidspunkt. En af årsagerne til dette var blandt andet manglende nummerering og strukturering i

dokumentationen af ledelsesstandarder.

2) Den anden afvigelse handler om overvågning (ISO 50001 - 4.6.1), måling og analyse af

energipræstationen og dens karakteristika. Afvigelsen indebærer at ISOVER kun fortager 12

måling om året hvilket resulterer i en måling per måned. Dette er ikke et tilfredsstillende

målinterval da evt. anlægs fejl og andre årsager til et øget energiforbrug ikke kan identificeres

eller standses indenfor relativ kort tid. (Standard, 2011, p. 11)

Ifølge auditoren har den nuværende energimåling et for stort interval og er samtidig ikke dyb

nok da en energi måling fra en tavle som måske har 17 undertavler er ikke præcis nok til at

kunne identificere specifikke energiforbrug af diverse processer. Ifølge standardens punkt

4.6.1.E skal de fortagende målinger være i overensstemmelse med det forventede forbrug.

Auditoren anbefaler at øge måle intervallen til et minimum en gang om ugen. En Note i

standardens kapitel 4.6 beskriver at målingerne kan spænde fra forsyningsmåling i små

virksomheder til komplet overvågnings systemer med software implementering, og at det er op

til virksomheden at bestemme både midler og metode til måling. (Veritas, 2018)

30

Ifølge ISOVER er der styr på energimålingerne og der er implementeret ny overvågnings

systemer som giver mulighed for at fjernaflæse energimålere. De ny energimålere sider dybere i

processen og giver et mere specifikt billede af proces forbrug. Denne implementering har gjort

det muligt for ISOVER at lukke denne afvigelse og få certificeret deres energiledelse. Selvom

afvigelsen er lukket så er ISOVER kun kommet med oplysninger om hvordan de vil gøre det

fremadrettet. Systemet er ikke i drift på det gældende tidspunkt og ISOVER er heller ikke helt

klar over hvordan de vil behandle den indsamlede data.

ISOVERS dokumentation som indeholder

information omkring opsamling af energi data

er ikke opdateret. Intervallen er stadig 1 måned

og skal aflæses manuelt. Dokumentation

vedrørende området står til at skulle opdateres

i 2019 og har en opdatering interval på 3 år.

Den indsamlede energi data gennemgår en

række procedure da den også bruges til andre

processer som afregning af co2 afgift. Det

nuværende system og dokumentation er

uegnet, hvis dataindsamling og behandling skal

reduceres til et ugentligt interval. Dette vil

kræve en ugentlig behandling af data da

systemet ikke er automatiseret.

3) ISOVER har modtaget den tredje afvigelse for manglen af vedligeholdelse på

energigennemgangs dokumentation. Dette indebærer også at ISOVER ikke har dokumenteret

de projekter som de har gennemført i løbet af året. I henhold til standarden ISO 50001 4.4.3,

skal virksomheden på årlig basis evaluere energiforbruget og identificere nye mulige optimerings

områder samt udarbejde en prioriterings liste.

Desuden skal energigennemgangen opdateres med et fast dokumenteret mellemrum, eller i

forbindelse med betydelige ændringer af systemer, processer eller faciliteter. Afsnit 4.6.4 i

standarden foreskriver om hvordan afvigelserne på driften af energiledelse skal håndteres.

Figur 14 Opsamling af energi data ISOVER

31

Under interviewet med den energiansvarlige oplyses der, at ISOVER ikke har været bevidst om

at de skal fortage en energi gennemgang hvert år og at de fremadrettet vil udarbejde den

manglende dokumentation på årsbasis.

ISOVERS egen procedure for energikortlægning (energigennemgang) er udarbejdet til at blive

opdateret med en frekvens på 3 år. I proceduren er det første punkt en beskrivelse, af hvordan

energigennemgang skal udføres og med hvilket interval. Dette interval er på 1 år. Hvilket er i

overensstemmelse med standarden. ISOVERS procedure er en afspejling af standarden og er

tydeligt formuleret i henhold til det arbejde som skal udføres i forbindelse af

energigennemgang. (Energiansvarlig, 2018)

4) Den 4 afvigelser omhandler at ISOVER ikke kan redegøre for de forudbestemte

tilbagebetalingstider.

Tilbagebetalingstiden er ikke et krav i ISO 50001, da standarden giver virksomhederne mulighed

for selv at bestemme indsatsområderne. Denne afvigelse kommer fra en aftale som er indgået

med energistyrelsen om reducering af Public Service Obligations (PSO-afgiften). Aftalen er

meget special da den kræver at virksomheden har implementeret ISO 50001 for at opfylde

kravene til afgiftslempelsen.

Energistyrelsen stiller følgende krav til for at kunne godkende et tilskud til energi tunge

virksomheder.

”” Tilskuddet er betinget af, at virksomheden indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Det skal sikre, at der er fokus på energieffektivitet i el intensive virksomheder.

Virksomheden skal i aftalen bl.a.:

Opbygge, implementere og vedligeholde et energiledelsessystem, der er certificeret efter DS/EN ISO 50001-standarden og Energistyrelsens supplerende krav jf. Kravsspecifikation i forbindelse med aftaler om energieffektivisering mellem el intensive virksomheder og Energistyrelsen.

Gennemføre el besparelses projekter med under 5 års simpel tilbagebetalingstid.

Udarbejde og gennemføre særlige undersøgelser af elforbruget i produktionsenheden, med henblik på at identificere potentielle indsatsområder. ”” (Aftaleforpligtelser, 2018)

Ifølge den energiansvarlig hos ISOVER er det meget svært at genskabe de forudsætninger som er

blevet lavet under projekteringsfasen og løbende ændringer i projektet giver anledning til en

ændret tilbagebetalingstid. Desuden har mange af projekterne ikke en tilstrækkelig beskrivelse af

hvordan tilbagetiden er beregnet og ender med blot at være et tal i et ark. Dette gør det meget

vanskeligt at identificere fremgangsmetoden som er blevet brugt til at definere

tilbagebetalingstiden. (Energiansvarlig, 2018)

32

5) Den sidste afvigelse handler om manglende evaluering fra ledelsen. Manglerne er blandt

andet fokus på lovændringer indenfor forskellige krav vedrørende energiledelse. Desuden

mangler der en metode for viden indsamling og dataindsamling til overholdelse af energikrav.

Ifølge ISO 50001-4.6.2 skal virksomheden med planlagte mellemrum evaluere

overensstemmelser med lovmæssige krav som den har tilsluttet sig i relation til energiforbruget.

Afsnit 4.2 foreskriver krav til og ansvarsområder for topledelsen. Her nævnes blandt andet at

topledelsen skal definere og opretholde energipolitik, identificere anvendelsesområde og dens

afgrænsning. (standard, 2011, pp. 12-13)

Ifølge Energi ansvarlig er der udarbejdet en ledelses evaluering men grundet manglende

lovændringer på området, har man blot efterladt en tom side. Auditoren vil ikke godtage det og

krævede en side med nuværende love for at kunne fjerne afvigelserne. Derudover har ISOVER

planer om at tilmelde en abonnementsordning, hvor et eksternt firma levere information om

lovændringer som vedrøre ISOVER løbende, for at holde dokumentationen opdateret i henhold

til lov og regler. (Energiansvarlig, 2018)

Fase 3 – Analysen af afvigelserne og delkonklusion

1) Fra den indsamlede data vedrørende den første afvigelse, vurderes det at ISOVER skal afsatte

tid til at definere deres indsatsområder eller blot bruge de områder som på nuværende tidspunkt

overvåges for energipræstation, også kaldet de vigtige ENPI’er. Da det generelt ikke har været

muligt at finde dokumentation på kravspecifikationer vedrørende granskning og omfang, skulle

dette være første indsatsområde. Hele afvigelsen bygger på manglende orden på dokumentation

som udover rettelse af GAP skulle tages i betragtning i det lange løb. Da afvigelsen bygger på

det indledende område vedrørende implementering af energiledelse, vurderes det, at det er et

kritisk indsatsområde for at kunne gøre fremtidig brug af energiledelse lettere.

2) ISOVERS måleinterval af energidata er ikke tilstrækkelig i henhold til omfanget af

virksomheden.

Da der kun foretages 12 målinger i løbet af året, har ISOVER ikke mulighed for at identificere

situationsbestemt energiforbrug som for eksempel ved at producere et specifikt produkt frem for

et andet produkt. Desuden betyder dette, at en enorm afvigelse, midt på måneden først vil

blive opdaget i slutningen af måneden, uden at kunne identificere årsagen til afvigelsen. Selv om

ISOVER er i gang med at implementere digitale målere til trådløs overvågning vurderes det, at

handlingen er fortaget for at tilfredsstille auditoren, frem for en gennemtænkt løsning.

Derudover vurderes det, at det vil være en fordel at digitalisere systemerne både for måling men

også for overvågning og dokumentering, da dette vil spare noget af den administrativ tid der

afsættes til behandling af data. Den nuværende plan for den fremtidelig energiovervågning er

ikke projekteret til ende og har ikke en klar vision.

33

Afvigelsen er ikke veldefineret af auditoren. Ifølge ISO 50001 4.6.1, er der flere faktorer som skal

være opfyldt for at godkende proceduren for måling og analyse. For eksempel hvis ISOVER

alene øgede måle intervallen ville de fortsat ikke kunne opfylde følgende krav under samme

punkt i Standardens 4.6.1, som ”faktiske kontra forventede forbrug”.

3) Den tredje afvigelse som omhandler manglende dokumentation om energigennemgang har

rødder i flere af organisationens led. Efter interviews med den energiansvarlig og ledelses

repræsentant, vurderes det, at manglende dokumentation skyldes både personale skift indenfor

energiledelse og vidensdeling. Men også manglende struktur og overblik i den nuværende

dokumentation. Dette gør energigennemgang vanskelig at gennemføre. Den manglende

struktur gør det besværligt for folk udenfor energiledelsesorganisation at bidrage med løsning af

opgaverne.

4) Da ISOVER har indgået en aftale med energistyrelsen om sænkning af PSO-afgiften,

forpligter de sig til at planlægge energibesparende projekter med en tilbagebetalingstid på 5 år.

Det vurderes, at afvigelserne opstår som følge af energioptimerings forslag fra eksterne rådgiver

som ikke udlevere komplet dokumentation med mere end det forventede resultat af

optimeringen. Desuden er tilbagebetalingstiden på 5 år en misvisende størrelse, idet

virksomheden modtager afgifts lempelser. Det gør det svært at overholde 5 års prognosen, da

man reelt ville spare mere uden afgiftslempelsen inkluderet i beregningerne.

Tilbagebetalingstiden ville være varierende afhængigt af den afgifts lempelse som ISOVER

modtager hvert år og kan aldrig gå op, da man ikke kender de næste års afgiftssatser når man

projektere. Det vurderes, at problemet delvist kunne være undgået hvis de projekterede

beregninger ikke indeholdte forventede besparelser af energipriser.

5) Den sidste afvigelse som omhandler manglende opfølgning på nye love og regler, er blevet

løst. Men ISOVER forventer at udarbejde en ordning med en ekstern virksomhed der hjælper

med at holde styr på dokumentationens ændringer. Det vurderes, at udfordringen ligger i at

tilfredsstille fremtidige auditorer, som i afvigelse 3, hvor handlingen ikke nødvendigvis

repræsenteret den formelle afvigelse.

34

SWOT-analyse

Hensigten med SWOT-analyse i denne rapport er at hjælpe ISOVER med at identificere vejen til

de langsigtet mål og ikke de nuværende afvigelser som har brug for en akut handling.

SWOT-analysen tager udgangspunkt i ISOVERS eget synspunkt på deres svagheder og styrker

samt mine observationer gennem praktikken. Dog tager SWOT analysen udgangspunkt i de

nuværende svagheder som skal overvindes hvis mulighederne skal kunne implementeres.

Styrker

ISOVER holder overblik og dataindsamling over energiforbrug hos andre fabrikker og anvender

det til at sammenligne deres egen energi præstation. På nuværende tidspunkt er ISOVER

førende på driftsfronten af samme type anlæg som søskende virksomheder besidder. Selvom

dette er en mere intern konkurrence, så giver det gode optimerings forudsætninger, da

standarden er international og søskende virksomheder er spredt verden over. En af grundende

til at ISOVER er så gode til at optimere og holde nedetid oppe, kunne være at de nuværende

fagfolk og specialister er meget trænet/uddannet og at der er relativt få udskiftninger af folk.

Desuden mener den energi ansvarlig, at ISOVER er meget gode til at uddanne folk og ikke

holder viden på ingeniørafdelingen. ISOVER er løbende gode til at forbedre deres proces og

energi ydelser, dette gøres for at være konkurrencedygtig og producere billigere varer end

konkurrenten.

Svagheder

Den nuværende strukturering af energi ledelse er i meget dårlig stand. Dokumentationen er

spredt over flere forskellige data områder og giver ikke meningen til hverdagsbrugeren af

systemet. Der findes ikke en sammenhængende indholdsfortegnelse af dokumentationen og det

indsamlede data, mellem ISOVERS dokumentation og ISO 50001 standarden. På grund af

manglende strukturering, er der meget få folk hos ISOVER der har overblik over energiledelses

systemet. Og ifølge et interview med den energi ansvarlig er der ingen på fabrikken der har

100% styr på den nuværende dokumentation. En anden svaghed er ressourcer, ifølge den energi

ansvarlig er energiledelsessystemet (ISO 50001) noget man kigger på vedrørende krav til

afgiftslempelser, da ISOVER energi og proces optimerer løbende. Den nuværende

energiansvarlig har til dagligt en funktion som proces ingeniør og mener selv, at både tiden og

ressourcerne er for få til at kunne afsætte det nødvendige tid til energiledelse. Det vurderes, at

ISOVERS vidensdeling vedrørende energioptimering forbliver på ingeniør gangende og der er

stor kompetence mangel blandt andet i vedligeholdsafdelingen hvor fagfolk arbejder med

vedligehold af maskiner til dagligt.

ISOVER har lav proces overblik på komponent niveau. Under flere gennemgange af anlægget er

der kun få medarbejder der er i stand til at identificere diverse målere eller ventiler, og ikke

35

mindst delsystemer. Desuden er der processer hvor ingen har et detaljeret overblik over

energiforbruget.

Muligheder

Inddrage bagatel handlinger i energiledelses dokumentation af færdige projekter. Ved at

Inddrage optimerings handlinger som ikke kun omhandler større optimerings projekter. Dette

kunne være mindre vedligeholds opgave hvor nye komponenter er mere energivenlige. Dette

kræver at disse opgaver bliver dokumenteret og er inkorporeret i den samlede evaluering.

Desuden kunne dette omhandle en mere detaljeret målings analyse af energiforbruget end ISO

50001 forskriver. Dette vil give ISOVER bedre proces overblik og bedre fremtidelig optimerings

muligheder, da splid kunne bedre identificeres.

En anden mulighed kunne være at udskifte personale som har mere tid til energiledelse.

Opgaven som Energiansvarlig kan med fordel flyttes til en medarbejder som har en mere

administrativ stilling og er bekendt med både dokumentationen men også ISOVERS data

systemet. Da den nuværende energiansvarlig har sit jobområde på en specifik afdeling af

virksomheden, hvor driften uafbrudt er hele året rundt. Kan funktionen med fordel flyttes til en

person med højere perspektiv af den administrativ datastyring.

Den tredje mulighed er at gøre energiledelsen meget mere åben for enhver medarbejder således,

at det kan tages i brug ved nuværende ændringer som fortages i forbindelse med akut

vedligehold eller lignende.

Endvidere lave en plan for opgaverne som skal løses i løbet af året og gøre dokumentationen

tilgængelig til alle medarbejder således, at hvis, den energiansvarlig bliver syg så kan en anden

person overtage arbejdet.

Generelt er det hele vejen rundt hvor, der fremadrettet kan ske optimeringer. Ifølge ledelsens

repræsentant skal man helle tiden arbejde imod, sociale forbedringer, organisatoriske

forbedringer, teknologiske forbedringer da det altid er en mulighed i større eller mindre

omfang.

Den energi ansvarlig påpeger at en samlede database for energi ledelse vil være en lettelse

vedrørende bearbejdning af energi data. Under skrivning af denne rapport, er ISOVER i gang

med at implementere World-class-Manufatoring (WCM) system, som skal hjælpe med at samle

diverse systemer blandt andet ledelses standarder under samme sted.

36

Trusler

ISOVER mener, at et år er lige kort nok tid, til at starte projekterne. I de fleste tilfælde beder

ISOVER energistyrelsen om at udskyde projekterne da virksomheden skal budgettere inden de

kan påbegynde projekteringen. Dette ligger et stort pres på ISOVER, da, ligesom projekteringen

og energigennemgang, sker budgetteringen også kun én gang om året og projektforslaget efter

budgetteringen skal vente i ét år inden de kan blive godkendt af virksomheden. ISOVER mener,

at virksomheder skulle lave individuelle aftaler med energistyrelsen vedrørende emnet.

Delkonklusion af SWOT

Ifølge SWOT-analysen er ISOVER langt fremme med deres energioptimering i forhold til deres

søskende virksomheder. Da ISOVERS energiforbrug af samme type anlæg er markant lavere.

Dette skyldes blandt andet know how og kvalificerede medarbejder som arbejder imod energi

og proces optimering hele tiden. Selvom ISOVER mener, at vidensdeling er en stor del af

hverdagen, så vurderes det, at vidensdeling forbliver på ingeniør gangende. Fag niveauet blandt

håndværker skal hæves til et niveau hvor energi kan diskuteres på et åbent forum eller med

ingeniørerne, da vedligehold på nuværende tidspunkt oftest er baseret på udskiftning af

komponenter, enten mekaniske eller elektriske.

Da det er fagfolk som bruger mest tid på anlægget vurderes det, at de skulle have et kursus i

energianlæg, proces optimering, procesanlæg eller lignende således, at det kan blive udført

energirigtigt vedligehold. Ifølge mine observationer af området, kunne ressourceforbruget blive

markant reduceret i det lange løb, hvis hele den nuværende energiledelses system blev

gennemarbejdet og samlet under 1 sted, med samme indholdsfortegnelser som standarten.

Manglende dokumentation skyldes også at visse individer i virksomheden ikke er villige til at

fortage ændringer, men samtidig mener, at ansvaret ligger hos ledelsen. En del af viden

vedrørende fabrikkens processer ligger hos fagfolk og er ikke dokumenteret eller opdateret i

forbindelse med vedligehold eller ombygning. Dette gør arbejdet yderst vanskeligt, når der skal

udføres energigennemgang af visse anlæg, som for eksempel det samlede el-system. ISOVER

burde få en særaftale med energistyrelsen i forbindelse med budgettering og igangsætning af

projekter. Hvilket vil hjælpe ISOVER med bedre og nemmere projektering af nye

energiprojekter.

37

Diskussionsafsnit

Formålet med diskussionsafsnit er at placere de forskellige resultater og teorier overfor hinanden

og sætte dem i relation til andre meninger og kontekster. Diskussionen skal diskutere de

opstillede hypoteser og hvordan de passer med den aktuelle proces. Jeg har valgt at dele min

diskussionsafsnit op i 3 dele.

Diskussion af analyse og den relevante teori:

For at forstå de resultater som er fundet i analyseafsnit, er der behov for at kende teorien bag. I

dette tilfælde er det ISO 50001 standarden som er grundlæggeren til det analyserede stof.

Standarden anvendes af ISOVER og er dermed den kvantitative teori i rapporten. Indsamlede

data fra ISOVER har været i form af kvalitativ tilgang, hvor det har været nødvendigt. Dette har

givet den tilgang som nævnes i metoden – Mixed method da problemstillingen ikke kan

besvares fyldestgørende med enkelt metode. Det har været overskueligt at behandle teorien i

rapporten, især da den var i form af en standard.

Analyse afsnittet kunne være meget anderledes hvis afgrænsning ikke tog udgangspunkt i

standarten da man ifølge problemformulering nok kunne undersøge andre aspekter som

forandringsledelse.

Metodens styrker og svagheder i henhold til undersøgelsens resultaterne:

I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har jeg være nødsaget til at begrænse min videns

søgning til afvigelserne i henhold til ISO 50001. Hvis Saint-Gobain har større krav til

energiledelse, ville inddragelse af dette øge validiteten i henhold til problemformuleringen.

Da kun en auditor har været ude og konstatere afvigelserne kan man diskutere hvorvidt

afvigelserne har en høj reliabilitet da der kun er lavet en undersøgelse.

Diskussion af andre undersøgelser på områder, herunder standarten:

I forbindelse med den indsamlede data har det været svært at undersøge hvilke krav ISOVER

underlægger sig fra Saint-Gobain. Da det er en del af energiledelsessystemet, kunne jeg ikke

identificer hvorvidt det har været afvigelser eller krav som de underlægger sig fra andre

interessenter/standarder.

38

Konklusion

Gennem rapporten, har jeg fundet ud af, forskellen mellem de krav som ISOVER underlægger

sig, kontra den procedurer de anvender i forbindelse med drift af energiledelsessystemet. Det

blev hurtigt klart, at ISOVER har markante afvigelser i henhold til ISO 50001, som er en

standard, hvis krav og vejledning de anvender.

I forbindelse med de afvigelser der har fundet sted, er der udarbejdet følgende

problemformulering.

Hvordan kan energiledelses systemet hos ISOVER forbedres, så den fremadrettet brug af energi ledelse sikre en effektiv reducering af energipræstation for virksomheden.

-Kan de nuværende afvigelser i Audit rapporten undgås fremadrettet.

-Kan årsagerne til Afvigelserne i Audit rapporten identificeres.

Opsummering af delkonklusionerne:

ISOVER mangler orden på dokumentation af energiledelsessystemet. Måleintervallen som

omfatter energiforbruget, giver ikke mulighed for at identificere og handle på fejl og afvigelser.

Manglende dokumentation af tidligere handlinger, vedrørende implementering af

energioptimerings projekter giver også udfordringer med at organisere dokumentationen af

energiledelse. Flere af organisationens led skal inddrages i dele af energiledelses procedure.

Opkvalificering af fagfolk til at kunne identificere energiforbruget eller spild. Der er behov for

opdatering af virksomhedens dokumentation af tekniske anlæg.

På baggrund af den indsamlede data og analysen udført i rapporten, konkluderes det at, på

nuværende tidspunkt, har ISOVER både mangel på dokumentation men også strukturering af

dokumentationen. Den manglende struktur gør, at yderst få personer hos ISOVER har overblik

over energiledelses systemet, hvilket også er med til at granske vidensdeling indenfor området.

Disse afvigelser er blevet identificeret via dokument gennemgang af ISOVERS energi-

ledelsessystemer. Den specifikke dokumentation omfatter ISOVERS procedure for drift af ISO

50001 standarden, men der er også afvigelser i teknisk dokumentation som PI diagrammer og

andre tegninger af fabrikkens tekniske installationer. Flere af ISOVERS tekniske tegninger og

systemer kan ikke identificeres via dokumentationen pga. manglende dokument opdatering i

forbindelse med løbende ændringer og optimerings/vedligeholds projekter, som ikke bliver

dokumenteret. Dette er yderst uoverskueligt for alle i virksomheden og man er afhængig af få

folk med knowhow til at kunne identificere processerne. Ifølge ledelsen skyldes dette personale

skift på området, men også på grund af at opgaven som energiansvarlig er meget administrativ i

henhold til jobfunktionen som den nuværende energi ansvarlig besidder. Hvis ISOVER vil

undgå afvigelserne fremadrettet skal de grundigt gennemgået deres dokumentation og

udarbejde det således at det er forståeligt, tydeligt og tilgængelig for ”alle” på fabrikken.

39

Procedure for implementering og drift af energiledelse hos ISOVER skal struktureres i samme

facon som ISO 50001, for at gøre det nemmere at overholde kravspecifikationer, også ved

personale skift.

Teknisk dokumentation skal løbende opdateres i forbindelse med at afvigelserne som bliver

fundet, hvis ISOVER skal kunne identificere detaljeret energiforbrug.

Perspektivering

For at drage paralleller med uddannelsen som jeg har brugt de sidste 3 år på, så er det interessant at man i virkeligheden møder forventede udfordringer som store afvigelser fra simple forskrifter. Det kan argumenteres at den tidligere energi ansvarlig, bevidst har holdt energiledelsen til sig selv eller blot udarbejdet det på en måde som gav mening til personen. Dette har ikke været relevant for opgaven da problemformuleringen kigger på afvigelserne og resultater, nu og fremadrettet.

Udover de nævnte afvigelser fra audit rapporten. Har jeg identificeret flere afvigelser hvor den beskrevne proces hos ISOVER ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i ISO 50001, heriblandt:

4.3.f – Topledelsen skal definere energipolitikken og sikre at energiledelse bliver dokumenteret og kommunikeret på alle niveauer i virksomheden.

Disse afvigelser og lignende har ikke været en del af rapporten, da de er meget specifikke og går ind under nævnte kategorier som manglende dokumentation og struktur. Jeg vurder ikke, at det ville have gavnet at inddraget dette i rapporten, da dette ikke ville ændre konklusionen. Konklusionen peger på manglende dokumentation. Der kunne undersøges, årsagen til den manglende struktur på dokumentationen men dette vil have ændret projektet markant og konklusionen havde peget mere mod implementering af forandringsledelse til at ændre folks synspunkt og inddrage dem mere i energiledelses forløbet.

Jeg kunne inddrage den økonomiske perspektiv i projektet, men på baggrund af virksomhedens varierende afgiftslempelser og løbende ændringer i lovgivning ville det ikke give mening, da der ville være for stor usikkerhed i beregninger. Selv om jeg vurderede, at økonomi ikke havde en stor relevans i henhold til problemformuleringen kunne der laves en separat undersøgelse om, hvorvidt manglende interesse for energiledelse skyldes, at tilbagebetalingstiderne bliver meget store og tilbagebetalingstiderne ikke kan overholdes da energiprisen bliver reduceret af afgiftslempelser.

40

Litteraturliste

Aftaleforpligtelser, 2018. ens.dk. [Online]

Available at: https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/virksomheder/tilskud-til-elintensive-

virksomheder

[Senest hentet eller vist den 16 11 2018].

analysemodel.dk, 2018. http://analysemodel.dk/erhverv/swot-analyse/. [Online]

Available at: http://analysemodel.dk/erhverv/swot-analyse/


Aura-Energi, 2018. energisyn-og-ledelsessystemer. [Online]

Available at: https://www.aura.dk/erhverv/el-og-energi/spar-pa-energien/energisyn-og-

ledelsessystemer/energiledelse/


ecomena.org/energy-management, 2018. www.ecomena.org. [Online]

Available at: www.ecomena.org/energy-management/


Energiansvarlig, 2018. Energiansvarlig-ISOVER [Interview] (05 10 2018).

EnergiledelseVejledning, 2018. https://ens.dk. [Online]

Available at: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/info/nyheder/nyhedsarkiv/energiledelse-light-vejledning-

smaa-mellemstore-virksomheder/EnergiledelseVejledningLight_april2010.pdf


Energiorganisation, I., 2018. https://aamste-

my.sharepoint.com/personal/f16156_aarhus_aams_dk/_layouts/15/onedrive.aspx?id=%2Fpersonal%2Ff16

156_aarhus_aams_dk%2FDocuments%2FBA2018%20-

%20Gunnaras%2FBilag%2FIsover%20metoden%2FEnergiorganisations%20form%C3%A5l%20og%20struktur

%2Epdf&paren. [Online]

Available at: https://aamste-

my.sharepoint.com/personal/f16156_aarhus_aams_dk/_layouts/15/onedrive.aspx?id=%2Fpersonal%2Ff16

156_aarhus_aams_dk%2FDocuments%2FBA2018%20-

%20Gunnaras%2FBilag%2FIsover%20metoden%2FEnergiorganisations%20form%C3%A5l%20og%20struktur

%2Epdf&paren


41

historien-om-isover, i., 2018. https://www.isover.dk/content/historien-om-isover. [Online]

Available at: https://www.isover.dk/content/historien-om-isover

hvadvilduvide.dk, 2018. hvadvilduvide.dk/metode/validitet-og-reliabilitet. [Online]

Available at: http://hvadvilduvide.dk/metode/validitet-og-reliabilitet/


iso, 2018. www.iso.org. [Online]

Available at: https://www.iso.org/iso-50001-energy-management.html


Isover/energipolitik, 2018. https://www.isover.dk/om-os/miljoe/energipolitik. [Online]

Available at: https://www.isover.dk/om-os/miljoe/energipolitik


ISOVER, 2018. Energigennemgang PSO, Vamdrup: ISOVER.

Jensen, H., 2018. Energiled3else. [Lydoptagelse] (ISOVER).

jyskanalyse.dk/kvalitativ-kvantitativ, 2018. jyskanalyse.dk. [Online]

Available at: Kilde http://jyskanalyse.dk/kvalitativ-kvantitativ


Miljøstyrelsen, 2018. mst.dk. [Online]

Available at: https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/vandsektoren/miljoe-og-

energiledelse/energiledelse/

PCDA, 2018. http://iso50001-energy-management.com. [Online]

Available at: http://iso50001-energy-management.com/iso50001/pdca/


process-gap-analysis, 2018. process-gap-analysis/. [Online]

Available at: https://www.marketing91.com/process-gap-analysis/


samfundsviden.dk, 2018. samfundsviden/positivisme. [Online]

Available at: Kilde http://www.samfundsviden.dk/positivisme/


standard, D., 2011. DS/EN ISO 50001. 1 red. 2920 charlottenlund: ds.dk.

Standard, D., 2011. DS/EN ISO 50001. I: Energiledelsessystemer. Charlottelund: ds.dk, pp. 5-6.

Thurén, T., 2018. Videnskabsteori. 10: s.n.

Veritas, B., 2018. Audit rapport, ukendt: Bureu Veritas.

videnskab.dk, 2018. videnskab.dk/hermeneutik. [Online]

Available at: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik


aamste, 2018. aamste-my.sharepoint.com. [Online]

Available at: https://aamste-

42

my.sharepoint.com/:w:/g/personal/f16156_aarhus_aams_dk/Ecgpu7qD7tVDuj7u2FKbtlkBtNfBSHKY0YlzZP8

YLTnIxw?e=ArJRTT


AAU, 2018. www.kdm.aau.dk. [Online]

Available at: https://www.kdm.aau.dk/studiehaandbog/projektrapporten/videnskabsteori/


Figur liste Forside illustration: Figur 1 https://www.isover.com/glass-wool................................................................. 1

Figur 2 TEL-fiberisering https://www.isover-technical-insulation.com/glass-wool ................................ 7

Figure 3 Undersøgelsesdesign - Egen arkiv ..................................................................................................... 11

Figure 4 - (Standard, 2011, p. 6) ...................................................................................................................... 18

Figur 5 Energiledelses organisation - Bilag ...................................................................................................... 20

Figure 6 - Forløbet af ISOVER-produktionen ................................................................................................... 21

Figur 7 Dokumentation af procedure for intern audit 4.4.6 ........................................................................... 22

Figure 8 – Procedure for energiledelse ........................................................................................................... 23

Figure 9 – ISOVERS Energipolitik https://www.isover.dk/om-os/miljoe/energipolitik ......................... 23

Figure 10 - Aflæste vandmålere ...................................................................................................................... 24

Figure 11 - Proces vandsystemet ISOVER ........................................................................................................ 24

Figure 12 Gap skema https://www.marketing91.com/process-gap-analysis/ ............................................... 26

Figure 13 SWOT skema https://ivaekst.dk/vaekst/0/6/4/3/swotanalyse ...................................................... 27

Figure 14 Opsamling af energi data ISOVER .................................................................................................... 30

https://aamste-my.sharepoint.com/personal/f16156_aarhus_aams_dk/Documents/BA2018%20-%20Gunnaras/Bachelor%20-%20Gunnaras.docx#_Toc532812765










43

Bilag

Indhold Bilag ................................................................................................................................................................. 43

Bilag 1 Proces Vandsystemet ....................................................................................................................... 44

Bilag 2 Aflæsnings skema ............................................................................................................................ 45

Bilag 3 Audit Afvigelse 1 .............................................................................................................................. 46





Bilag 8 Ledelses evaluering .......................................................................................................................... 51

Bilag 9 ISOVER Metoden .............................................................................................................................. 53

Bilag 10 energiorganisationen ..................................................................................................................... 57

Bilag 11 Vandsystemet opdateret ............................................................................................................... 58

44

Bilag 1 Proces Vandsystemet

45

Bilag 2 Aflæsnings skema

46

Bilag 3 Audit Afvigelse 1

47


48


49


50


51

Bilag 8 Ledelses evaluering

52

53

Bilag 9 ISOVER Metoden

54

55

56

57

Bilag 10 energiorganisationen

58

Bilag 11 Vandsystemet opdateret