Transforming to Create Value. The Impact of Technology on the Innovation of Business Models

in Emerging Markets: NARANYA Case Study Summary NARANYA was founded in 2002 in Monterrey, Mexico, by a leader in the digital market business, Arturo Galván. NARANYA’s objective was to create a mobile ecosystem for emerging markets in order to connect developers, telephone service providers, cellphone manufacturers, brands, apps, and content and digital game consumers.

After 13 years on the market, NARANYA now has a local presence in 16 countries, with offices in Shenzhen, Beijing, San Francisco, Madrid, and throughout Latin America, from Sao Paulo and Buenos Aires to Mexico City.

Through catalysts such as technological advances and globalization, NARANYA has had the opportunity to reinvent itself on three different occasions, from content via SMS and app stores to digital content sales platforms that encompass even unbanked digital content consumers by means of balances on the mobile devices themselves.

Key Words Digital industry, business models, innovation ecosystem.

Birth of an Industry Arturo Galván, founder and CEO of NARANYA, met with his management team in January 2015 at the company’s offices in the Los Soles building in Monterrey, Mexico to begin designing the latest segmentation and global positioning strategies that form part of NARANYA’s fourth Business Model transformation. During the trend evaluation process, the management team saw how the convergence of the Internet and information technologies with the accelerated evolution of new digital platforms will create new spaces and opportunities to drive new value narratives surrounding information, content, entertainment, marketing and trade for emerging markets, especially in Latin America. What are the business spaces and value proposal of NARANYA 4.0 with regard to the upcoming wave of innovation?

Emergence of NARANYA Arturo Galván, a Monterrey native who has spent 32 years working in the technology, media and telecommunication industry (see Exhibit 1), realized that the low cost of devices and the advances being made in broadband, processing, storage and connectivity technology would lead to the democratization of the use of the Internet and its massification. He saw an enormous area of opportunity in the growth in Internet penetration and recognized the profound impact it would have on society after the arrival of new, connected devices, particularly cellphones, in Mexico and Latin America. That is why, in 2002, seeing the huge opportunity stemming from the convergence of mobile platforms with entertainment, marketing and information, Arturo Galván create a digital media company: NARANYA.

Bilag 1 - Naranya Case

NARANYA’s value proposition lay in focusing on offering innovation surrounding the convergence of mobile and cellular platforms with marketing, entertainment, content and commerce.

According to the trends analyzed by NARANYA, Internet penetration in Latin America increased from 15% in 2002 to close to 100% over the following 15 years, a growth curve that reached the mass market, provoking a deep-rooted and disruptive change in social, economic and human aspects in the region. Galván’s vision of the democratization of the Internet came true 13 years after NARANYA was founded.

NARANYA also identified the opportunity of becoming a major stakeholder capable of accelerating this development by taking advantage of new mobile platforms to transmit knowledge, content, information, entertainment and a range of services. Everyone in the world, no matter their socio-economic status, would have access to the benefits of this service, as part of a Digital Tsunami, to quote Galván.

NARANYA’s mission is to connect people, products and services in emerging markets through innovation in mobile Internet and high-performing organization. It connects the opportunities and capacities for innovation in the digital world, in the arena of mobile Internet through working with a team comprised of the best people, a team capable of coordinating and integrating skills and resources.

NARANYA’s vision is to build a better future for Latin America through leadership in innovation and the development of the digital industry. This is achieved by connecting education with people who need education, no matter their geographical location; connecting investors with talented entrepreneurs who require capital; connecting people who develop digital content with consumers who need content. Galván saw all of these connections as a means of benefitting Latin America and bringing the region to the next level, unimaginable from the perspective of the parameters of a traditional, “brick and mortar” economy.

The first thing that Galván did as CEO was to bring together the team that NARANYA needed to get up and running (see Exhibit 2), given that, for a company based on talent, the most important assets were the people and the “mindfacturing” process (the name Galván gave to the process of producing value based on knowledge and innovation). This is why it is fundamentally important that NARANYA have people who are committed, passionate and who embody the values of the company (see Exhibit 3).

NARANYA’s path, in the words of Galván, has been exciting because the digital world is evolving and innovation is a necessity and not just a good idea.

NARANYA’s Road to Evolution In a sector based on technology, NARANYA, after 13 years in the industry, has been faced with the need to reinvent itself a number of times as business cycles become shorter and shorter. Halfway through the last century, technology-based companies reinvented themselves every 10 years. In 2015, cycles for these companies are between 3 and 5 years as the speed of the penetration of technological platforms has accelerated. With technological advances and developments, the user and the end consumer have found and demanded access to new services, which has forced companies to permanently rethink their value offer.

NARANYA 1.0 NARANYA 1.0 proposed a business model that was the birthplace for mobile interactivity in Latin America. The company convinced mobile telephony operators to use its ‘Premium SMS’ services as a platform for distributing and monetizing content, driving with it the emergence of the interactive television industry and mobile games and content.

At the beginning, in 2002, digital interactions in the mobile world were very basic but focused in the right direction, commented Galván:

“Technically it wasn’t the Internet, it was SMS, but this allowed people to interact. The first application that NARANYA launched was designed to allow people to vote for who they wanted to kick out of the Big Brother house, a program from Televisa and Endemol. This interaction platform was integrated by NARANYA and licensed to Televisa as an interactive TV offer. It was the first time something like this had been developed in Mexico, allowing people with a basic cellphone to interact with their favorite TV program.”

From this point on, NARANYA closed major deals with entertainment brands, celebrities, consumer brands, telecommunications companies and television networks in order to offer their consumers, who paid for the service via SMS messages from their cellphones, interactive communication with entertainment, content and marketing.

Empowering Connections from the Inception of the Mobile Industry.

In 2005, NARANYA evolved the way it delivered content and services, adding the first versions of mobile Internet to its SMS platform. This platform was still primitive and limited in terms of access, capacity and speed, using feature phones, the predecessors of smartphones. These cycles have been marked by evolution and technology. A consistent feature of this period was how NARANYA evolved its content in order to adjust to new platforms while maintaining its strategy of distributing and monetizing this content.

The business model used during this first wave was aimed mainly at achieving licensing deals with entertainment companies and consumer brands as part of a B2B model, using NARANYA’s platforms and developing mobile marketing services based on its content and brands.

NARANYA 2.0 In 2008, as part of its fifth anniversary, NARANYA made its first foray into a new sector: commercializing content. Galván christened this stage NARANYA 2.0, as it now focused on offering content directly to end consumers (B2C). NARANYA identified the challenges and the opportunities of enabling Latin American consumers, who were well known for not using digital content because they lacked access to banking services (only 15% of the Mexican population had credit cards). A new means of payment was needed, one which was accessible by 100% of the population. NARANYA decided to take the plunge.

In order to do so, it first developed the NPAY payment platform, offering consumers the opportunity to use their accounts with mobile telephony operators as if they were digital money. It then convinced mobile operators in Mexico to become part of NPAY, helping millions of Mexican mobile consumers to become part of the digital economy. Then, in February 2009, NARANYA launched its first online content store (Yapp Store), which was designed for consumers with mobile devices that were still, as was true for the majority of the market, feature phones.

At the same time, NARANYA set up its own unit to create and integrate mobile content, Naranya Studios, with the goal of filling the digital shelves of its Yapp Store.

The revenue model encompassed a number of options for the consumer, offering them the option of paying for the content service by means of a subscription (similar to the all-you-can-eat, Netflix model), or on an a la carte basis. The model that worked best was the subscription model. This result defined the moment when NARANYA decided to scale its business model.

In 2010, NARANYA began implementing an internationalization strategy which, over a period of five years, saw it covering 14 countries, 30 telephone service providers and 600 million mobile consumers through its NPAY platform. At the same time, NARANYA underwent a process of institutionalization which was necessary in order to support the operations and development of a multinational company with the goal of continuing to grow at an accelerated rate. The advances in the process were of the utmost importance, even while the process was still underway.

NARANYA 3.0 Halfway through the second decade of this century, smartphone penetration reached, in some countries in Latin America, close to 50%. Users began requiring content that offered better usability and greater value. Once again it was time to reinvent. Galván had realized the need to do so since 2013, when he started to define the 3.0 strategy.

In 2014, NARANYA announced that it would focus on offering its distribution and mobile monetization platforms to content creators, thus offering them the opportunity to reach the digital masses in the region.

NARANYA evolved its business model by shifting the focus from the production and sale of mobile content to providing a Distribution and Monetization Platform that offered third parties the opportunity to connect, do business, sell and buy. This technological platform was developed and evolved by the team in order to showcase the talent of the people working at NARANYA, and it was designed to add, distribute and monetize content.

As part of the areas of opportunity stemming from the convergence mentioned earlier, NARANYA focused on creating a mobile ecosystem that, through its platforms, would unite consumers, service providers, applications and content, media outlets, telephone service providers, mobile device manufacturers, and brands. As such, it had a positive impact on vertical sectors of key importance in helping to drive development in regions, such as education, health, entertainment, trade and communication.

As part of this strategy, at the beginning of 2015, NARANYA launched Yapp, the first app store for smartphones to allow the unbanked to buy apps. Galván named it the “Naranya Market”. Telephone service providers, such as América Móvil, and cellphone manufacturers, such as Alcatel, adopted it as their app store and began rolling it out. So an industry was born.

For the first time in Latin America, app developers could sell content to 100% of the region’s digital population, and consumers became fully-fledged digital citizens; a major disruptive change in the digital industry in Latin America; An industry that had not been capable of development given the lack of effective distribution and monetization was now seeing the light. Finally. At the same time, and in order to help young entrepreneurs in the region to take advantage of this great new opportunity and become part of this fledgling industry, NARANYA launched the first startup accelerator focusing on companies in the early stages of developing content for mobile platforms. By the end of 2014, 15 startups had graduated from NARANYA*LABS and the list of people signing up was growing every day. NARANYA also identified the lack of active investment funds earmarked for early-stage startups, which is why, in conjunction with NXTP Labs in Argentina, it set up an investment fund for mobile startups: NARANYA*VENTURES. NARANYA was able to extend the digital content on offer, covering areas such as music, education, health and media, etc.

Positioning and Focus Strategy in Emerging Markets Galván considered that the key to innovation is a wide-ranging knowledge of the current and future needs of the client: what concerns them, what they aspire to, what they hear, what they see, think and do, in order to create a value proposal focusing on tackling the “job to be done” (Clayton Christensen1).

Emerging Markets: The areas in which NARANYA has innovated were the result of identifying trends, patterns and, especially, pains and problems that society wanted to tackle. For NARANYA, the opportunity has been in emerging markets, starting in Latin America, where it has created sustainable and profitable business models for an identified market of 600 million consumers. An emerging market with many similarities to the Chinese market, both in terms of smartphone and Internet penetration, it has half the population of China, but its digital market is 10 times smaller, with huge opportunities for growth. These Latin American digital consumers represent a very attractive market due to the lack of competition given that the countries in the region share similar values and cultures, the same language in the majority of the region, and, finally, given the political, social, economic and technological conditions that represent an enormous area of opportunity and a great business opportunity.

In the developed world, the level of access to banking services stands at almost 100%, which is why users have been able to use bank instruments, such as credit cards, to pay. However, in emerging markets, such as Latin America, access to banking services is low (15-20%), with little forecasted growth, meaning that the majority of people do not have credit cards and, as such, their participation in the digital economy is limited. NARANYA developed a technological proposal that enabled unbanked digital content consumers to purchase and pay for digital services. It started in regions in Latin America, but it is considering growth opportunities in other emerging regions in the world.

Glocalization: NARANYA has combined the global distribution of its operations with a local presence in the markets in question, where it has found a significant number of digital content developers with whom it has created a local support base. With a local presence in 16 countries, NARANYA had offices in Shenzhen, Beijing, San Francisco, Madrid, and throughout Latin America, from Sao Paulo and Buenos Aires to Mexico City. Local people have been able to help content developers add and upload content to NARANYA’s platforms for its subsequent distribution and monetization.

Business Networks: In order to consolidate its market position, NARANYA connected with four stakeholders: (1) the end consumer who has a cellphone and is interested in accessing entertainment, news, video, gaming and educational content; (2) content developers and publishers who help bring this content to the end consumer; (3) telephone service providers; and (4) telephone manufacturers and distributors. NARANYA has connected these four stakeholders who, despite having existed on the market for a number of years, had not come together in the mobile industry in emerging markets, and, by facilitating their integration, it has created value that didn’t exist in the market for all the players involved. NARANYA has created an industry that didn’t exist, one where all stakeholders are benefitted through the creation of a new content market as part of a disruptive model.

In order to achieve this, the company has needed a significant technological strength, which is why more than 50% of the team has a background in technology.

1 Clayton Christensen, a lecturer from the Harvard Business School and the creator of the concept of

Disruptive Innovation in order to differentiate it from Evolutionary or Incremental Innovation.

The strategy was to connect the dots and offer value to stakeholders in the innovation ecosystem, creating value for all: for developers, for telephone service providers, for cellphone manufacturers and for content consumers. In the mobile world, and in Latin America in particular, the four stakeholders have achieved little in terms of the distribution and monetization of digital content, commented Galván.

According to Galván, telephone service providers, although they have built networks to ensure that content reaches users, have not really taken part in the digital content economy. Cellphone manufacturers, providing the devices used to access content, have also not played any role in the digital content industry. The end consumer, who has needed access to digital content, has found a poor content offer in Latin America, and the majority of people have been using international content, such as the Facebook, Twitter, or WhatsApp platforms, which represents reduced options, considering all the content that could be offered in the region.

NARANYA focused on making these stakeholders strategic partners in order to offers users better content. These partners included, telephone service providers, such as América Móvil and Telefónica, and smartphone manufacturers and distributors.

Aggregation: Its aggregation strategy enabled NARANYA to implement a platform in order to integrate and professionalize the best app developers in NARANYA’s Mobile Ecosystem, through: (1) the professional development of developers; (2) exclusivity contracts for tested and highly in-demand content; (3) support for developers for direct online uploading, such as self-service and SDK (Software Development Kit); (4) promotion and invitation of quality app developers; (5) distribution and publication of apps with developer participation; and (6) alliances with other content stores.

In Galván’s opinion, the end consumer has benefitted through better content thanks to NARANYA*MARKET, the content distribution platform, the goal of which was to be available everywhere. Through its local offices, it added content developed as part of the mobile app world (such as San Francisco, Silicon Valley and Beijing). Its “self-service” technology platform helps content developers upload their content automatically to the platform via the Internet, making it possible for anyone wanting to sell their content in Latin America to be able to do so. Finally, pre-paid smartphones available in stores helped facilitate access.

The Innovation Ecosystem In order to create, distribute and monetize content via NARANYA’s platforms, the company needed to promote the conditions and capacities of an innovation technology ecosystem (see Exhibit 4). According to Galván, “in Beijing alone, a city with some 20 million inhabitants, there are 10,000 companies that develop mobile apps. In Latin America as a whole, there are only 100 companies.” Galván also commented on how NARANYA has wanted to accelerate the setup process for companies whose focuses lies in creating value in mobile platforms in order to develop content, which is why it launched a number of initiatives, including:

• NARANYA*LABS: a startup accelerator that helps professionalize entrepreneurs interested in developing a business model for the mobile world. NARANYA has helped them with funding, training, tutoring and networking, in order to increase their probability of succeeding.

• NARANYA*KNOWLEDGE: to create understanding about how to be an entrepreneur and how to innovate in the digital sector, considering its high growth potential in the region. The company forged alliances with universities.

• NARANYA*STUDIOS: a unit focusing on identify digital content niches in order to create startups, which were mainly created by NARANYA employees who became entrepreneurs and, eventually, become independent mobile content developers. The goal was to create at least 3 companies per year using this business model.

• NARANYA*VENTURES: was designed and has operated as an investment fund and as a program to help develop business intelligence regarding entrepreneurship and regional investment opportunities. An investment fund to complement seed funding for mobile technology companies with high growth potential. A fund created in collaboration with one of the biggest accelerators in the region.

• NARANYA*PAY: the payment platform. Content suppliers use NPAY in order to monetize its consumers who, thanks to this platform, can use their pre-pay and post-pay accounts with telephone service providers as “digital money”. For NARANYA, the role of the operator was as a type of “bank”, and the users’ accounts were “bank” accounts. Galván believed it to be an innovative path to offering the unbanked access to banking services.

• NARANYA*MARKET: known as the marketplace, it offers digital content that NARANYA provides via its platform. Any company, big or small, with digital or digitalizable content could be part of the market and monetize and reach digital content consumers in Latin America. Some participants included: media outlets, app and game studios, financial institutions, book and music publishers, audio and video producers, user-generated content platforms, educational institutions and healthcare and media companies, etc.

At the same time, NARANYA developed, as part of its ecosystem, an external network of key bodies in order to drive its development and growth, including: government, investment funds, accelerators and universities, such as the EGADE Business School.

Core Business and Key Processes In a business like NARANYA’s, which is based on digital innovation, the definition of its core business, according to Galván, has been extremely difficult, even for high-technology companies around the world, such as in Silicon Valley. How do you define the core business of Google or Facebook? Galván discussed his ideas:

“Once we had our core business clear, we were able to define what processes and structures we needed in order to successfully execute said core business, or at least have a high probability of success. With the core business, core competences and core markets clear, defining the processes and structures to support them was the easy part. Our core business at NARANYA is mobile commerce in the area of digital content.”

The company’s proposal was to offer quality content. A smartphone marketplace with more than 130,000 Android apps available, offering an accessible payment option (just a click away), through direct integration with telephone service providers, with secure platforms and databases for transaction payments and flexible monetization options (Premium, In-App Purchase and Subscription). Galván added:

“Our core competence is distributing and monetizing mobile and digital assets, content and any form of digital asset in emerging markets. We know how to access these assets, process them and, especially, distribute them to the end consumer and monetize them. We focus on content such as videos, music, games, apps and social interaction. On the other hand, our core markets are emerging markets.

NARANYA has identified two major clients: the client who develops and generates content for the mobile world (for entertainment, education, marketing, media, the financial sector and the health sector) and consumers, the people who need this digital content for entertainment, communication and interacting with people, such as on social networks.”

NARANYA’s strategy to create an experience of satisfaction among its clients and forge a long-term relationship has focused on adding quality content and offering value to the end consumer, which has meant constantly searching for companies that generate this content. NARANYA has worked hard to evangelize given that many of these companies that have the content are not sure how to take it to the mobile world through these new platforms. The focus has been on finding quality content and helping migrate it to the mobile world. Galván has identified three key processes: (1) the supply and aggregation of content that has been specifically selected for the market; (2) the operation of content distribution based on stores as a mobile sales platform in the mobile area (in 2015, NARANYA distributes content in 14 countries in Latin America); (3) the monetization and commercialization of content based on available tools, such as payment processes and options for the consumer, including other sources of revenue.

In order to integrate its business processes, NARANYA has developed a number of platforms that offer engagement with its strategic clients and partners: (1) Market: to find, add and distribute quality content from mobile content developers around the world to consumers around the world; (2) Payment: to develop and promote the technological payment platform offering a safe, simple and transparent process; and (3) Advertising: to offer content developers the opportunity to increase the number of users with access to their content (see Exhibit 5).

Challenges and Opportunities of Creating NARANYA’s Business Model For Galván, the most significant challenge faced by NARANYA while creating the Business Model has been anticipating and understanding what the market needs and ensuring that the company connects these needs to its innovation process with the elements available to meet this need. The scenario has been there, the technology is everywhere, but technology without a focus, without a process or without a product is an empty element. Galván had the following to say:

“NARANYA has found itself in a permanent search for new products and new ideas, but this has not been simple as creating something relevant for today’s market requires a lot of testing, such as ensuring lean product development, i.e. being flexible when launching on the market, repeating quickly, and, in the event of failure, failing quickly, given that time is the most valuable resource in a talent-based economy. Identifying opportunities, creating processes to create relevant digital products, testing them, discarding them if they don’t work and scaling them if they do; this is the most important challenge we face at NARANYA.”

According to Galván, the major force for change for NARANYA has been the evolution of technological platforms that has been the catalyst for investment in innovation. The technology sector has evolved over the past 50 years in 10-year cycles, from the mainframes of the 1960’s, the mini-computers of the 1970’s, the micro-computers of the 1980’s, the Internet-connected portable computers of the 1990’s, cellphones with Internet access during the first decade of the 21st Century, the wearables and the Internet of Things of the second decade, to the technology of the third decade which is yet to be invented. Now, in the 21st Century, cycles have shortened from 10 years to between 3 and 5 years.

The second force for change has been global competition given that innovation can appear anywhere (Beijing, London, Sao Paulo or Monterrey), not to mention the fact that geographical boundaries no longer exist; being able to offer a service around the world if it is valuable. The third force for change has been the business opportunities based on scalable platforms that promote economies of scope.

Creation of Sustainable Value at NARANYA NARANYA has tried to create sustainable value because it has considered it to be a path and not the end destination. It has been a road on which, each and every day, they have analyzed the value created today and asked themselves what is needed to create value tomorrow. From 2009 to 2015, the main source of income has been the sale of content to end users (games, apps, music) through micro-payments with subscription services (similar to Netflix), a la carte (a sole purchase) and in-app purchases within freemium apps where part of the content is free and the other part is paid for. As of 2015, advertising revenue was also included. Given that it is a talent and mindfacturing company, the main costs have been human capital; the other major area has been marketing for content distribution in order to ensure that the end user finds it and buys it.

NARANYA has identified the value metrics of its counterparts, both partners and end consumers. With telephone service providers, the key metric has been ARPU (Average Revenue Per User). The operator focuses on increasing its ARPU achieving it by means of content transactions on NARANYA’s platforms. The content developer needs to distribute and monetize their content. NARANYA focuses on helping them to reach millions of unbanked users and maximizing the number of downloads, the number of transactions, its ARPU, etc. With end consumers, NARANYA has measured value in terms of how much they use the content, the number of minutes they are connected, the content download and, above all, what Galván defines as engagement. In addition to developing specific metrics for each counterpart, the company has designed real-time control panels (7 X 24 X 365), that focus on improving them because, for the company, it has been important to specify in detail the value creation metrics as a sign of technological innovation.

NARANYA’s tool has been innovation; being innovative as part of its company culture, which has been the only way to increase the probability of being relevant and sustainable in the long term. Many companies that were created 10 or 12 years ago no longer exist as they blossomed and then died. NARANYA has needed to be open, observing what the market needs, observing what technology offers, observing news ideas and waking up each and every morning thinking about what NARANYA 4.0 will be like.

In three or four years, the global landscape, where technologies and convergence are concerned, will be different; perhaps smartphones will no longer be there; maybe there will be something else, a device that will connect and change the way we interact with the Internet, expanding the Internet of Things. So, the question is: how will NARANYA be relevant in the future? According to Galván, it is a big challenge, but one which they are excited about. When there is a culture and attitude focusing on innovation, the challenge of reinventing yourself when necessary is exciting, and that is exactly what NARANYA has done.

Planning Meeting The main itinerary for the planning meeting focuses on identifying the challenges and opportunities of NARANYA 4.0; what spaces and solutions need to start being created, what markets, what partners and what capacities are required. The senior management team is responsible for validating the business case study and creating value over the next 5 years.

EXHIBITS

Exhibit 1. Founder and CEO

Exhibit 2. The Top Management Team

Exhibit 3. Values

Mission We connect persons, products and services within the emergent markets, through the innovation on mobile Internet and a high performance organization:

• Creating valuable experiences in our consumers. • Generating profitability for clients/partners. • Developing our talent on an integral basis, as well as the technology

entrepreneurs in Latin America.

Vision To build a better future for Latin America supported on innovation leadership and on the development of the digital industry.

Values Passion. We chase ambitious dreams, making the impossible in order to

make them real. Our drivers are: dedication, eagerness, and spirit.

Honesty. We believe in sincerity and justice; and we believe in respecting

ourselves, our actions and the others’. Teamwork. We strive together until we achieve our goals. We live in an

atmosphere of trust, permanent communication and respect. We share our knowledge, experiences and transcendent information.

Focused on Results. We go beyond the business’ expectations, relying on an excellent

performance aligned to our objectives and on a sustainable growth.

Client Oriented. We take care of every Project and develop it based on the clients’

needs.

Exhibit 4. Innovation Ecosystem

Exhibit 5. Key Processes for the NARANYA Ecosystem

Bilag 2 - Udsnit af afslagsmails fra NGO’er

Care Denmark

Kære Rolf Hernoe og Care, Vi er to specialestuderende, der pt er bosat i Mexico, hvor vi skriver speciale i forbindelse med vores Kandidatuddannelse i IT, Læring og Organisatorisk Omstilling på Aalborg Universitet. Vores speciale omhandler udbredelsen af undervisning i basale færdigheder, med hjælp fra en mobilapplikation, i NIC- og U-lande, til børn i alderen 6-11 år, som af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at gå i skole. Vi skriver til jer i håb om, at i kan kaste lys over vores målgruppe samt for at høre jeres tanker og inputs til projektet. Alt materiale i har om målgruppen og/eller lignende tiltag modtages med kyshånd.

Vi håber meget på, at i vil bidrage med jeres ekspertise evt. også i form af et interview. Specialet afleveres 1. august og vi vil naturligvis gerne sende jer det færdige arbejde såfremt i ønsker det. Vi håber at høre fra jer snart, på forhånd tak. Med venlig hilsen Mette Pedersen & Isabella M. Czarny

Kære Isabella og Mette, Tak for jeres henvendelse om brug af mobilapps i undervisning af børn i udviklingslande. Det må vi indrømme ikke lige er vores stærke side i CARE. Vi har lidt at gøre med undervisning fx. i vores julekalenderprojekt i Nepal, som sørger for af børn af nomader kan komme i skole. Men vi har reelt ikke nogen faglig indsigt i undervisningsmetoder og brug af ITC i den sammenhæng. Herhjemme vil jeg sige, at Ibis er meget bedre placeret til at sige noget klogt om jeres emne. De arbejder i øvrigt også i Latinamerika, hvad vi ikke gør. Det kan også tænkes, at nogle af organisationerne med børnesponsorater – Plan, Børnefonden, SOS Børnebyerne, osv. - har kapacitet på området. Held og lykke med jeres speciale – det lyder spændende! Med venlig hilsen, Rolf Hernø Programkoordinator

1 af 3

Sos Børnebyerne

Til hvem det måtte vedkomme Vi er to specialestuderende, der pt er bosat i Mexico, hvor vi skriver speciale i forbindelse med vores Kandidatuddannelse i IT, Læring og Organisatorisk Omstilling på Aalborg Universitet. Vores speciale omhandler udbredelsen af undervisning i basale færdigheder, med hjælp fra en mobilapplikation, i NIC- og U-lande, til børn i alderen 6-11 år, som af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at gå i skole. Vi forestiller os at beskrive vores idé for eksperter indenfor alle projektets rammer med håb om, at de kan bidrage med, hvad der kan ses som udfordringer eller barrierer i forhold til ideen, samt yderligere idegenerering, i fald der er noget vi ikke har tænkt over. Projektet er et såkaldt design based research project og det handler derfor for os om at evaluere løbende og det er denne evaluering vi ønsker input til. Vi skriver til jer i håb om, at i kan kaste lys over vores målgruppe samt for at høre jeres tanker og inputs til projektet. Alt materiale i har om målgruppen og/eller lignende tiltag modtages med kyshånd.

Vi håber meget på, at i vil bidrage med jeres ekspertise evt. også i form af et interview. Specialet afleveres 1. august og vi vil naturligvis gerne sende jer det færdige arbejde såfremt i ønsker det. Vi håber at høre fra jer meget snart, på forhånd tak. Med venlig hilsen Mette Pedersen & Isabella M. Czarny

Kære Mette og Isabella Tak for jeres henvendelse og interesse i SOS Børnebyerne. Det lyder meget interessant med jeres projekt undervisning i basale færdigheder. SOS uddanner ikke lærere, de er uddannet på nationale offentlige seminarer. SOS-skoler føler også de nationale standarder og curricula. Derfor kan vi på det danske kontor ikke hjælpe med denne problemstilling, da det ikke er programafdelingen i Danmark, der udarbejder disse planer. Hvis du har brug for en emailadresse til et specifikt nationalt SOS-børnebykontor må du endelig ringe eller skrive tilbage. Rigtig meget held med projektet.

2 af 3

Med venlig hilsen Nete Bier Kirkegaard Studentermedhjælper / Student SOS Børnebyerne / SOS Children's Villages Denmark Direkte: +45 88 33 02 63 / Mobil: +45 / Mail: Amerikavej 15C, 2. sal / DK-1756 - København V

3 af 3

Bilag 3 - Invitation til deltagelse i fokusgruppe

Tilbydes: En lærerig dag eller aften med erfaringsudveksling og nye ideer Haves: To videbegærlige specialestuderende med visioner om at redde verden med teknologi. Søges: Deltagere til fokusgruppe undersøgelse Kære Vi skriver til dig, fordi vi er i gang med vores kandidatspeciale i it, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet, hvor vi gennem en iterativ designproces undersøger, hvordan man kan lave virtuel grundskoleuddannelse for børn i NIC og U-lande der ikke har mulighed for at gå i skole. I den forbindelse søger vi eksperter indenfor tre områder børn og læring, e-læring og børns vilkår for læring i NIC og U-lande. Det er her du/I kommer ind i billedet. Vi tror, at du/I som folkeskolelærer/e-læringsdesigner/interaktionsdesigner/ansvarlig for kommunikation omkring u-landshjælp på “børneområdet” både kan bidrage med uvurderlig viden, men også selv gå fra mødet med nye ideer og viden. Vores plan er at samle en fokusgruppe en dag eller aften i første halvdel af oktober for at tage en snak om vores projekt med udgangspunkt i et scenarie, der beskriver, hvordan vi mener, at man kan bringe uddannelse til flere børn i verden ved hjælp af moderne teknologi og derfra diskutere og videndele indenfor de respektive vidensområder. Vi sørger selvfølgelig for mad, drikke og snacks til arrangementet og lover at alle interesserede kan få tilsendt et eksemplar af den færdige rapport. Vi håber at arrangementet kan vække din interesse og at du har lyst til at deltage. Vi fastsætter dato og tidspunkt med hele fokusgruppen og fremsender yderligere materiale, når tid, sted og deltagere er på plads. Har du spørgsmål må du endelig kontakte os. Hvis du ikke synes du har tid, men har en bekendt eller kollega, der passer perfekt ind i målgruppen må du meget gerne dele denne mail.

Bilag 4 - Meningskondensering af Fokusgruppeinterview Adgang til videoen som meningskondenseringen er skrevet på baggrund af, kan gives ved henvendelse hos specialets forfattere. 00.00.00 -00. 01.42: Lidt larm og nervøs pludren Intro: 00.01.43 - 00.01.53: Facilitatoren byder velkommen og beder folk spise og drikke løs af snacks og kaffe/te/sodavand. 00.01.54 - 00.04.25: Facilitatoren forklarer konceptet bag projektet, derefter hvordan fokusgruppeinterviewet kommer til at foregå. Der bliver opfordret til at tale frit, men også til at tage hensyn til hinanden. Deltagerne bliver opfordret til at skrive ned undervejs, hvis de har svært ved at få sagt det de gerne vil sige, samt at diskutere de forskellige emner med respekt for hinandens måske forskellige meninger. Facilitatoren fortæller at hun ind imellem vil stille spørgsmål direkte til deltagerne i tilfælde af at hun fornemmer de har mere at sig og at hun vil lede dem tilbage på rette spor hvis samtalen bevæger sig for langt væk fra det oprindelige spørgsmål. Præsentation af deltagere 00.04.26 - 00.05.12: Jette er uddannet pædagog for fem år siden og under sin uddannelse arbejdet med børn i Sydindien. 00.05.13 - 00.05.25: Mads er oprindelig uddannet lærer og er i gang med tage en uddannelse til Kandidat i it og læring på Aalborg universitet. 00.05.26 - 00.05.36: Anders er uddannet lærer og har en Kandidat i It og læring på Aalborg universitet. 00.05.37 - 00.05.48: Camilla er nyudlært receptionist og har været frivillig i Tanzania for nogle år siden plus har erfaring fra børnehjem i Indien. Scenarie 00.05.49 - 00.06.29: Facilitator forklarer, at hun vil læse et scenarie op, som handler om Oscar som deltagerne i fokusgruppen har mødt i en tidligere udsendt kontekstbeskrivelse og at der derefter vil blive stillet nogle spørgsmål som relaterer til scenariet for at få deltagernes umiddelbare opfattelse af konceptet og senere vil spørgsmålene blive lidt mere specifikke. 00.06.30 - 00.07.35: Scenariet læses op. Første spørgsmål: Overordnede tanker om den virkelighed beskrevet i scenariet

1 af 19

00.07.36 - 00.07.48: Facilitator stiller det første spørgsmål: “Helt overordnet, hvad tænker I om konceptet, når I hører det her scenarie? I må meget gerne være kritiske og og stille spørgsmål til os og til hinanden.” 00.07.49 - 00.07.54: Stilhed 00.07.55 - 00.07.58 : Facilitator uddyber spørgsmålet og spørger om deltagerne ser nogle problemer ved det. 00.07.59 - 00.08.19 : Anders hæfter sig ved at scenariet meget hurtigt kommer over “...at han tilmelder sig app’en, og så kommer de forskellige ‘hjælpeting’ bagefter. Med at han kan læse og skrive. Får han også hjælp til det til at starte med?”, 00.08.19 - 00.08.45: Jette tænker i forbindelse med det, at der er brug for, at når man åbner app’en allerførste gang så skal den tage udgangspunkt i at man ikke kan noget som helst, hverken læse eller skrive. Anders tilføjer at brugeren aldrig har set det før. Jette “Så derfor starter der med at komme en som fortæller hvad man skal” Anders: “ligesom den der lille papirclips der var engang...” Mads: “...til word”. 00.08.46 - 00.09.22: Jette spørger til at han går ind og tilmelder sig så app’en tilpasser sig hans niveau, men at han har også søskende, Anders nikker ivrigt til dette, mens Jette fortæller, at hun synes der er være behov for, at den kan være flere personer, der bliver vurderet på den, så de måske kan vælge en avatar hver. Hun viser med fagter hvordan man kan trykke på sin egen avatar og giver eksemplet at Oscars avatar er tilpasset hans eget niveau, for hvis han har en lillesøster eller lillebror, så vil de miste interessen hvis det er for svært for dem. 00.09.23-00.09.32 - Stilhed 00.09.33-00.09.38: Facilitator: “Hvad synes I sådan at ideen kan bruges til på et lidt overordnet plan med læring?” 00.09.39-00.10.19: Mads mener at det giver nogen en mulighed for at komme op på et niveau læringsmæssigt som de ellers ikke havde haft. At teknologien er med til at give dem adgang til ressourcer de ikke har adgang til ellers. Oscar får hjælp til at læse og hvis den kan udvikles på en måde så den kan lære at genkende mennesker og på en eller anden måde ved hvad han kan og hvad han har brug for. Han mener det kan lade sig gøre fordi teknologien efterhånden er udviklet så godt. 00.10.20 - 00.11.20: Jette fortæller at i kraft af at børnene arbejder så meget, så er det vigtigt at læringen på app’en holder sig til noget meget legepræget. Fordi det kan være et timeout fra børnene og mens de slapper af kan de lære noget. Lære bogstaverne og komme op på et niveau, hvor de kan gebærde sig i andre kontekster, så er det allerede en god grobund til at de måske selv kan finde nye apps. Anders tilføjer at der nok også er et andet incitament for Oscar som er fattig i Mexico til at åbne og bruge app’en end der eksempelvis ville være for Oscar i Danmark, som hellere ville spille playstation eller whatever. Der er forskel på børnene. Det går han i hvert fald ud fra der er. 00.11.21 - 00.12.20: Jette tænker at ud fra det der bliver sagt om, hvad det er for et niveau der er i den gruppe, så skal man måske også tage udgangspunkt i at det er muligt at Oscars forældre ikke kan hjælpe ham. Gruppen er enige og Jette uddyber med at i de

2 af 19

fleste danske familier, så ville børnene gå til deres mor eller far og få hjælp der. Men hvis forældrene ikke kan, eller nogen i nabolaget kan, så har de brug for den lille figur der forklarer det. Camilla tilføjer at chancen nok er lille for Oscar, for at der er nogen i nærheden. Også fordi han skal ind til byen for at få app’en og niveauet er nærmest på vuggestue. Så han virkelig skal have det sort på hvidt (skåret ud i pap? red.) med billeder og sådan nogle ting. At det skal være så håndgribeligt som muligt. 00.12.21 - 00.13.15: Jette tænker at det hun har set i vuggestueregi på ipad er forskellige små genkendelses lege som minder om f.eks. billede-lotteri/bog, hvor børnene kan få kommandoen “tryk på koen” og får derefter nogle informationer om, hvordan sådan en ser ud og hvilke bogstaver der er i. Og så kan der komme en kommando om tryk på K’et hvor den viser den i hjørnet, mens man trykker. Jette mener at selvom Oscar er otte år gammel, så kan det godt være at hans bogstavsniveau er det samme som nogen der aldrig har gået i skole, fordi han jo ikke har. Så kan det være at tegningerne skal justeres til at de ikke er så babyagtige men at de rammer et bredere publikum men at niveauet er det samme som i vuggestuespillet. 00.13.12 - 00.13.17: Stilhed 00.13.17 - 00.13.45: Jette er i tvivl om hun har svaret på spørgsmålet. Facilitatoren prøver at opfordre deltagerne til at tale med hinanden, så der kan komme en diskussion/samtale over emnerne. Anders beder om at få scenariet læst op igen, hvorefter han får et eksemplar. 00.13.46 - 00.14.17: Mads beder om en uddybning af hvem det er målgruppen er igen. Facilitatoren beskriver målgruppen som børn i grundskolealderen (6 til 11 år) og co-facilitatoren tilføjer, at man på sigt kan udvide målgruppen med andre aldersgrupper og højere niveauer. 00.14.18 - 00.15.27: Mads spørger om det i princippet så er alle børn mellem seks og elleve år. Facilitatoren trækker på det og uddyber at projektet henvender sig til dem der ikke kan komme i skole, dem der på en eller anden vis har svært ved det. Herefter fortæller hun at der pt. er ca. to procent af alle børn i Mexico og flere på verdensplan der aldrig kommer i skole. Og at Unesco har lagt en plan om at alle børn skal i grundskole inden et bestemt årstal, planen gik i mange år godt, men antallet af nye børn der kommer i skole er stagneret på det seneste. I forbindelse med den problemstilling har gruppen tænkt at det må være børn man ikke kan nå fordi de ikke kan komme i skole. Fordi hvis man forventer at barnet kan komme til skolen, så vil man automatisk miste de børn hvor familierne er afhængige af at de kan bidrage til familiens overlevelse. Det er de børn projektet forsøger at hjælpe. De tabte børn. 00.15.28 - 00.16.11: Anders spørger om det er meningen at børnene skal nå op på samme niveau som andre børn som kommer i skole eller om det bare er for at hæve deres niveau. Facilitatoren fortæller at det i første omgang bare er for at hæve niveauet og co-facilitatoren tilføjer at de skal have de basale færdigheder som at læse og skrive, fordi det kommer man alligevel ret langt med at kunne. Camilla mener også at hvis bare man kan det, så uden at vide noget om hans familie, så kommer han vel også et skridt tættere på, i den forstand at hvis de ikke kan læse og skrive, så kommer han automatisk

3 af 19

foran dem. Facilitatoren nikker og siger at det også var projektgruppens tanke, co-facilitatoren tilføjer at han dermed også kan forsørge familien bedre. 00.16.12- 00.17.22: Jette fortæller at hun også synes man skal tage udgangspunkt i at det jo ikke er forældrenes ønske at deres børn ikke går i skole. Hun mener at hvis vi kan sørge for at der er en mulighed for at disse forældre ikke mister barnets arbejdskraft, fordi det ikke er noget de har lyst til men noget de har brug for. Og hvis man så kan give det til dem hvor det er sjovt og afslappende og hvor børnene kan blive bedre end forældrene, så vil de allerede der blive hævet over forældrenes levevilkår og det er jo alle forældres ønske. Mads nikker og siger at de kan bryde den sociale arv ved at bruge teknologien til at knække nogle koder. Jette fortsætter med at sige at forældrene jo ønsker at gøre det bedste for deres børn og at de fleste forældre godt ved at det bedste er uddannelse, så hvis de bare kunne få den på en bedre måde der ikke koster penge for en ting er at de mister arbejdskraft men at de også skal betale for det, for at gå i skole. Bordet nikker. 00.17.23 - 00.17.29: Camilla fortæller at der er mange skoler i der koster en del specielt hvis de ikke bare skal have en frivillig stående. 00.17.30 - 00.17.32: Anders får ordet efter at have forsøgt lidt tid (latter) 00.17.33 - 00.18.26: Anders rejser spørgsmålet om det kan passe at forældrene vil støtte op om det i virkeligheden, fordi det er den sidste procentdel vi skal have fat i og hvis man taler med undervisere på f.eks. Grønland, så bliver skolen ikke anset som værende så vigtigt for børnene skal ud og være fangere og derfor tænker de ikke kan bruge skolen til noget, så derfor bliver den ligegyldig. Han siger at måske skal man når man vil have fat i minoriteten som de sidste er, så skal man stille spørgsmålstegn ved om forældrene virkelig er så støttende som vi har talt om. Nu er Oscar tomatplukker men der kunne være nogle det tænke at det ikke er der de kommer ud og forsørger, så han får ikke brug for at læse og skrive. Måske. 00.18.26 - 00.19.03: Jette tænker at ud fra det Anders har sagt, så bekræfter det at det ikke er så vigtigt at forældrene vil sende dem derhen, men at noget som de kan tage med hjem, som ikke koster noget for Oscar netop kan være en situation hvor forældrene ikke behøver vælge, de skal ikke sende dem i skole for at lære at læse og skrive men kan give dem et supplement ved siden af når de lige har tid til det. Alle er enige og Jette er enig i at hvis forældre har et tilvalg der handler om at sende dem afsted, så kan det være de tænker det ikke er helt lige så vigtigt i forhold til ren overlevelse eller at de simpelthen ikke har mulighed for det. 00.19.04 - 00.19.10: Stilhed 00.19.11 - 00.20.09: Jette tænker også i forhold til app’en indhold, så er det vigtigt at måden det er sat op på er relevant for det liv de lever. som f.eks. hvis de er landmænd eller tomatplukkere, fangere eller alt muligt, så har det noget med naturen at gøre, noget med fysiske ting at gøre men at hvis det er i den her verden(?) så kan det godt bare være noget med bogstaver og noget med computere og alle mulige forskellige ting, men det skal også være noget der fanger deres interesse. Hvis det f.eks. handler om s-tog eller metro så er det måske rimelig ligemeget i en regnskov.

4 af 19

Andet spørgsmål: Hvad tror I er vigtigst for, at man som barn kan lære? 00.20.10 - 00.20.55: Facilitatoren stiller spørgsmålet “Ved sådan en app her, hvad tænker I så er det vigtigste for at man som barn kan sætte sig ned og lære noget?” og tilføjer at emnet blandt andet kan ses ud fra at barnet sidder uden facilitator, lærer eller voksen. Jette vil gerne have spørgsmålet gentaget. Facilitatoren omformulerer spørgsmålet til at lyde”Hvordan tror I barnet bedst lærer ved hjælp af sådan en app når der ikke er nogen voksen eller facilitator til stede for at gøre undervisningen nemmere eller når underviseren er app’en i sig selv?” 00.20.56 - 00.21.54: Jette mener at det er point der skal til, en eller anden form for pointsystem, som appellerer til det indre konkurrencegen. I det den siger ‘ding’ og man får et eller andet point så bliver det sjovere at gøre det igen. Bordet nikker. Camilla siger at det er ligesom de der mario spil når de hopper. Noget der tæller opad. Jette tilføjer at idet at det er en af hans venner der har sagt til ham: “se jeg har fået den her app”, så .. det er ikke noget der tilhører den moderne verden det med konkurrencen, den er rimelig dyb i mennesker. Så idet han siger ÅRH men så fik jeg 500 point i et eller andet, så siger den anden nåerh men jeg fik 600 og så går de hjem og så øver de sig mere for at blive bedre. Camilla er enig og Mads tager lidt vand. 00.21.55 -00.22.55: Camilla vil gerne vide om, når vi taler om smartphones, hvor mange der så reelt set har det i Mexico. Hun siger hun kun ved noget om Tanzania og Indien, men at de altså ikke har nogen. Co-facilatoren og Jette samstemmer med et det har de faktisk i dag. Jette med at de har det der hvor hun har været. (Mads tilføjer noget som jeg ikke kan høre). Camilla fortæller at hun var i Tanzania sidste år, og der var det stadig de samme gamle nokiatelefoner. Det har Jette også tænkt på, fordi den slags telefoner som de har i Indien er en meget anden telefon. Og Camilla samstemmer med at det i hvert fald ikke er iphone 7 og 6, de har. Hvortil Jette tilføjer at app’en i hvert fald også er nødt til at kunne køre fuldstændig uden internet og skal heller ikke være afhængig af gps, men det skal være sådan helt basalt. Camilla tilføjer at i scenariet taler de om at tage ind til byen så han kan gøre det derhjemme også (spille spillet?). Han skal ind og fange net. Jette tilføjer at telefonen jo heller ikke skal dø af strøm i løbet af 30 sekunder, for så kan moren jo ikke ringe til faren. Camilla er enig i at spillet ikke skal bruge for meget strøm. 00.22.56 - 00.23.50: Co facilitatoren spørger om det hjælper på situationen (spørgsmålet om smartphones i NIC og U-lande), hvis man ved at der i Mexico er udviklet et system der fungerer på ikke smartphones til at hente apps ned med. Jette og Camilla vil gerne have det uddybet. Co-facilitatoren fortæller, at der er udviklet et system så gamle dumpphones som nokia eksempelvis kan tilkøbe apps. Uden at vide noget om hvordan det er i Indien. så kan co-facilitatoren fortælle at i Mexico er der mange der ikke har nogen bankkonto, så der benytter man systemet til at sætte penge ind på og betale regninger fra, tilkøbe apps med, så man nærmest har en bankverden uden for bankverdenen.

5 af 19

00.23.51- 00.24.21: Jette kan ikke helt forstå konceptet, hvordan man kan hente en app. Sådan som hun forestiller sig en app, så er det en med tegninger og billeder og som man har på den type skærm der er på en smartphone eller en tablet. Og hvis hun tænker på pixeleringen på en gammel nokia, så forstår hun ikke hvordan man så kan hente det ned på … Camilla samstemmer. 00.24.22-00.25.39: Facilitatoren fortæller at under hvervningen af folk til fokusgruppen, har vi også talt med facilitators fætter som læser til lærer og også har arbejdet frivilligt i Afrika (hun kan ikke huske hvilket land (men det er Kenya)), med at bygge nogle hønsegårde. Han fortalte at det der overraskede ham mest var hvor mange af de her fattige mennesker der havde en smartphone, så han har oplevet lidt noget andet. Det gruppen selv har været inde at kigge på i forbindelse med projektet, er hvordan udviklingen for smartphones er, og den er rimelig stejlt stigende i forhold til hvor mange der har smartphones. Så gruppen har i stedet for at stoppe sig selv med tanken om hvorvidt hele målgruppen har en smartphone, valgt at fortsætte med at udvikle fordi så udvikler vi også til i morgen. Selvfølgelig er vi kritiske overfor hvad der kan lade sige gøre, men har taget en beslutning ud fra de data vi har, at det kan lade sig gøre, hvis ikke nu, så i en nærmere fremtid. Hun fortæller at i Indien har de f.eks. udviklet en smartphone der koster 5£, så på den baggrund er det en smartphone ikke længere noget der kun er for rige mennesker. 00.25.40- 00.25.59: Anders spørger efter bekræftelse på at det er Samsung der har lavet den, hvorefter co-facilitator afkræfter det og fortæller at det er et firma der hedder Ringing Bells. Anders fortæller at Samsung også har lavet en til den relativt billige side som kører Android. Facilitator bekræfter at der kommer flere og flere billige alternativer. 00.26.00 - 00.26.37: Jette fortæller at det er fem år siden hun var Indien, det er længe siden i forhold til … på det tidspunkt kunne de godt få mobilt internet ud i junglen hvor de boede, det var bare ekstremt langsomt og det var noget som man skulle betale for. Men man kunne godt. Og ud over det så var det ligesom i scenariet de forskellige købmænd der havde det. 00.26.38 - 00.26.57: Facilitatoren fortæller at tanken bag app’en er at det skal udvikles til at køre via hotspots, så man downloader og opdaterer app’en når man er i nærheden af et hotspot, men man kan sagtens kan gennemføre lange forløb uden at være i nærheden af internettet. 00.26.58 - 00.27.28: Facilitatoren vender tilbage til spørgsmålet om hvad der er vigtigst for at man kan lære via app’en hvis vi går ud fra at internettet og smartphonen eksisterer i det her tilfælde. 00.27.29 - 00.28.38: Anders spørger om det er Oscar vi fokuserer på fordi det her med læringen kan være vidt forskelligt. Men med udgangspunkt i Oscar, så skal barnet tages i hånden fra starten og virkelig guides igennem for at gøre det nemmere for ham at forstå. Tingene skal være tilpasset til hans niveau og det skal også være sådan at hvis han nu skulle trykke forkert og er kommet på det høje niveau, at han så kan gå tilbage igen til tidligere lektioner. Jette fortæller at det er der rigtig mange niveau tests som

6 af 19

allerede kan nu, at hvis man starter på noget der pludselig bliver for svært, så finder testen selv ud af det og gør det nemmere igen. Det mener Jette er en vigtig feature, sådan at han ikke selv skal føle at han løber hovedet mod en mur fordi han ikke kan mere og må give op, sådan at app’en graduerer tilbage igen, hvis han begynder at svare for meget forkert. Mads spørger om ikke det hedder adaptiv læring eller noget i den stil. Ingen andre ved bordet ved det med sikkerhed, men Jette fortæller at hun bare har oplevet det i praksis. 00.28.39 - 00.29.30: Mads overvejer at hvis Oscar kommer fra et sted hvor det ikke betyder så meget at få en uddannelse, og det at kunne lære at læse og regne og at han måske nærmere skal ud og have et job hvor forældrene ved at han kan få penge her og nu, så kan det være svært for Oscar at fastholde motivationen, fordi han måske ikke er et sted hvor det er så vigtigt. Camilla samstemmer med at han måske ikke ved hvad han skal bruge det til. Mads fortsætter, måske har han aldrig fået at vide at det at kunne de her ting er en god idé. Så hvis man på en eller anden måde kunne inddrage et eller andet, så det bliver et fælles projekt, så han også får noget støtte hjemmefra. Selvom det godt kan blive svært. 00.29.31 - 00.30.35: Camilla er enig og foreslår at man måske kunne gøre noget lidt a la Pokemon, med nogle mødepunkter, hvor man kunne gøre det i fællesskab. Sådan at hvis Oscar har det svært så er der måske andre der kan det i stedet for, så man stadig kan hjælpe hinanden selvom man ikke har forældre derhjemme der kan hjælpe. Jette foreslår at man kan gøre det sådan at for eksempel med regning, så er Oscar tomatplukker og der må være rimelig mange tal involveret, om man så kan lave det sådan at han putter tallene ind så det bliver noget med hvor mange tomater der blev plukket den ene time af henholdsvis Oscar og Oscars mor og hvor mange det så bliver i alt. Eller noget med at lægge hinandens alder sammen og på den måde gøre det mere interaktiv i familien. Så kan det måske komme lidt mere det med meningen i møde. Mads medgiver og siger at man måske så kunne få skabt en stemning om, hvad der er vigtigt og at det ikke bare er for sjov at man skal lave det, og så hører man andre steder fra. 00.30.36 - 00.31.15: Facilitatoren indskyder at man f.eks, kan fortælle at der ikke er nogen der snyder dig hvis du har plukket ti kilo tomater så bliver du også betalt for ti kilo tomater. Mads fortsætter at det måske er rigtig godt at have fat i noget håndgribeligt fordi, hvis du går ud og arbejder, så får man en konkret pose penge man kan bruge, som forsørger en senere i livet, men det at læse giver måske ikke noget her og nu, så det kræver måske også at der bliver brudt med en måde at tænke på i forhold til vigtigheden i at blive god til sådan noget. 00.31.16 - 00.31.52: Jette tilføjer at det hun kommer til at tænke på det er at det kommer til at skabe en sammenhæng med naboerne og hvem der eller er, at det bliver noget fælles. Det kan være at moren lærer lidt mere, som hun heller ikke vidste fordi Oscar spørger hende hvor mange kopper ris man skal bruge for at få aftensmad. Mads er enig og nævner at der er en energi i at flere involverer sig og at det ikke bliver “mig imod verden”, det mener han ikke at man skal undervurdere.

7 af 19

00.31.53 - 00.31.57: Stilhed 00.31.58 - 00.32.57: Jette tænker at Camilla siger omkring pokemon, er en helt vild god idé, fordi det kan give noget energi. Men man skal bare passe på fordi det også kan tage noget energi, hvis det er nødvendigt for spillets udvikling, at man skal det. Det skal være en mulighed, som kan give noget fordi man kan mødes med 7 andre med app’en under træet, men hvis man skal det og hans mor er blevet syg og han skal gå på arbejde alene, så kan det tilbageholde udviklingen og så kan det være at der går tre uger med det og så kommer han aldrig tilbage til det. Anders tilføjer at der måske bare er nogle tekniske hindringer i forhold til planlægningen også, f.eks at man skal aftale hvor man mødes og sådan. Mads og Camilla taler i munden på hinanden om pokemon og facilitatoren nævner noget med at brugen af gps jo i hvert fald tidligere blev udelukket. 00.32.58 - 00.33.46: Der er enighed om at det er kollaborationen der stadig virker vigtig, på en eller anden måde. Og Mads siger at det at få en succesoplevelse med at lære og at blive god til noget i hvert fald ikke må undervurderes. Det kan så stille og roligt drejes over på noget mere skoleagtigt, så man får en følelse af at det er fedt at løse noget og kunne se at man bliver bedre til det. Facilitator spørger om Mads tænker at det skal være intrinsic motivation der driver læringen. Mads bekræfter men siger at han ikke tror på at den nødvendigvis er der fra starten, men at man kan bruge nogle midler til at komme dertil på sigt, med måske at starte med noget der er interessant for Oscar eller hans omgangskreds. så man på den måde synes det er fedt at lære. 00.33.47 - 00.34.20: Facilitatoren nævner at et af underspørgsmålene til det nuværende emne netop er hvordan man fastholder barnets motivation. Hvis det er nyhedsværdien der gør app’en interessant til at starte med, måske det at man får lov til selv at sidde med telefonen, men hvad skal der så ske når nyhedens glæde har lagt sig, kan man så stadig få børn til at sætte sig ned og lege med det samme. 00.34.21 - 00.35.00: Her tænker Jette at det handler om at inkorporere det der er aktuelt for deres verden, at data betyder noget. Hvis det kører rigtig meget på tavleundervisning og vestlig undervisningsform, så tror hun hurtigt det mister nyhedsværdien, hvor hun tror at hvis man inkorporerer ting fra deres aktuelle verden så kan man fastholde interessen i længere tid, men hun ved ikke hvordan man kan fastholde interessen i det hele taget. 00.35.01 - 00.35.40: Anders mener også det kommer an på hvor langt man skal komme. Om de bare skal kunne alfabetet eller om de skal kunne skrive eller regne. Facilitatoren fortæller at det er et interessant spørgsmål som projektgruppen selv har diskuteret, hvor langt det skal strække sig. Men fordi vi stadig er på det konceptuelle plan, så har vi ikke taget det med så langt endnu, men hvis deltagere har en idé til hvad scopet kunne være er vi også interesseret i at høre det. 00.35.41 - 00.37.21 : Her svarer Jette og Mads, at det der med adaptiv læring, hvor det tilpasser sig. Matematik og færdighedsting hvor Mads siger det er godt og Jette tilføjer at hun også har set det med dansk hvor det fungerede. Men så længe det er noget med et rigtigt eller forkert svar, så kan adaptiv læring lade sig gøre. Og hvis man kan det, samt noget med point, som kan give den meget spontane succesoplevelse, og måske kan

8 af 19

noget med at level op, så kan de selv se at de bliver bedre, at der er en synlighed i fremgangen. Mads og Jette er meget enige og Jette tilføjer at man måske endda kan måle på hvor meget tid man spiller. At så selvom man ikke føler at man bliver bedre eller føler at man bliver ved med at gøre noget, så bliver man stadig bedre, så den måske skal give point for at tiden brugt, så man har en fremgang (selvom man står stille). 00.37.22 - 00.38.02: Camilla forstår det sådan at man kan få point for at gøre det på tid, så hvis man svarer hurtigt får man point, men det er ikke det Jette mener. Jette mener at den skal tælle hvor lang tid han spiller, og give point for det, hun sammenligner med at læsetimer på de danske skoler er 20 minutter lange, og så er det lige meget om man nåede en linje eller to bøger, for alle har læst i 20 minutter og det er det er er succesen (fantastisk!). Det giver bare rigtig meget også til de børn der ikke synes det er så sjovt eller særlig nemt. Lærerne nikker. 00.38.03 - 00.38.13: Spørgsmålet rundes af af facilitatoren Tredje spørgsmål: Hvilken indflydelse mener I kan det have på barnets individuelle læring, hvis der er andre børn til stede? 00.38.14 - 00.39.00: Facilitatoren leder til spørgsmålet ved at henvise til tidligere i samtalen da en af deltagerne havde bidt mærke i at Oscar jo har søskende, for hvad kan det betyde for barnets individuelle læring at der er andre børn til stede selvom man måske sidder og lærer noget alene? Hun beder deltagerne forestille sig at Oscar for eksempel har taget mobiltelefonen med hjem og nu sidder blandt sine søskende. Hvad betyder det for hans læring? Vil de eksempelvis være forstyrrende, hvis det var hans venner ville det så være det samme? Eller hvad med fremmede der er nysgerrige fordi de ikke har spillet og gerne vil se hvad det er. 00.39.01 - 00.39.51: Jette mener det er mere motiverende end det er hæmmende at man er flere om det. Camilla mener at det kan det være hvis han kan koncentrere sig. Mads mener det er meget forskelligt og Camilla fortsætter med at det kan være virkelig irriterende hvis de blander sig eller prikker på telefonen. Det hele kommer an på hvordan Oscar er som person og hvordan hans søskende er om de kan lade ham være. Facilitatoren spørger om deltagerne kan forestille sig at der kunne opstå en eller anden form for samarbejde i den sammenhæng. Og her mener Camilla at det kan der hvis Oscar er villig til at dele, for hvis han mener det er hans mobiltelefon og han det er ham der spiller, så kan det være svært at dele det med resten. Mens man kan få noget ud af det hvis han er typen der inviterer andre med. 00.39.52 - 00.41.12: Jette har det indtryk at det er når man bevæger sig i en verden der er meget materialistisk og rig at så kommer min-kulturen til udtryk. Så hun forestiller sig at når vi er i det her fattige miljø, så vil det her mig og min ikke være der i samme grad. Selvom det selvfølgelig kan være en personlighedsting, men den kender forældrene også for så eksisterer den også i mange andre situationer. At barnet er bedst alene. Men selvom de situationer eksisterer tror Jette ikke at det er en hæmmende faktor på samme måde som man ville se det i en dansk familie. Camilla er enig men hun har selv været ude for at det eksempelvis var en blyant, hvor barnet var meget

9 af 19

besidderisk omkring den blyant som hun havde fået og ikke ville dele med nogen. I det her tilfælde mener Camilla det var fordi barnet havde fået den og det var ikke noget der plejede at ske og det gjorde at hun ikke ville dele. Men det handler nok meget om hvad man kommer fra, om omgivelserne. 00.41.13 - 00.41.25: Deltager gruppen dåner lidt over det søde at blive så glad for en blyant. 00.41.26 - 00.42.19: Co-facilitatoren spørger, hvilken indflydelse det kan have på selve spillet, hvis man tænker på at spillet er indrettet efter Oscar. Anders siger at i forhold til at han skal bruge lyden på telefonen meget, så kan det måske være svært at finde ro for ham til at høre det. Camilla nævner at det også kan være et problem hvis de hjælper hinanden at han så kan komme op på et for højt niveau til når han sidder alene igen. De andre er enige og Camilla fortsætter og siger at hvis app’en så er indrettet så den går tilbage, når den opdager at han er dårligere igen, så er det smart nok, men hvis den ikke kan det.. Mads nikker og siger at det nok er en nøglefunktion, fordi den er tiltænkt at være uafhængig af at der er nogen, der rent faktisk kan det. Så det kun er teknologien der kan hjælpe ham. Jette er enig i at gradueringen SÅ vigtig. 00.42.20 - 00.44.00: Også i forhold til hvis niveauet lige pludselig dykker, hvis det er en der aldrig har prøvet det før der får lov til at bruge den i en time og den så kommer meget langt ned på niveau at den selv skal kunne finde op igen. Jette tænker at det måske kunne være smart i forhold til det med at oprette flere personer, at de måske kunne spille sammen på samme tid, så man kunne skifte mellem forskellige personer som f.eks kunne ligge i toppen af skærmen. Og så selv om man arbejder sammen, så har man forskellige profiler (Jette viser på bordet hvordan hun forestiller sig det). Så kan de trykke på deres profil før de svarer og så kan skiftes til at svare men ud fra deres eget niveau. Så det ikke bliver en kamp hvem der har telefonen, men at man bare husker at trykke på sit egen ikon inden man svarer. Og når man så svarer rigtigt så går ens point tæller op og det er synligt at det er deres egen profil der får pointene. 00.44.01 - 00.44.54: Jette peger på Anders og siger at i forhold til det med lyden, så kan det godt blive et problem. Og Anders kan ikke lige se hvordan man skal komme uden om det og Mads nævner om man skal sidde med høretelefoner eller noget, hvor Anders tvivler på om der er penge til det, hvortil co-facilitatoren siger at så ender man med at ekskludere. De andre siger ja og Jette tilføjer, at man i så fald i hvert fald ikke kan spille sammen og hun synes det skal kunne være en mulighed for at det kan lade sig gøre i lang tid af gangen. Mads siger i sjov at der i så fald skal være en splitter, og Jette joker videre at den skulle være til seks forskellige høretelefoner. Men hun mener at for at de kan benytte sig af app’en så skal der kun være motiverende faktorer og ingen hæmmende. 00.44.55 - 00.45.12: Co-facilitatoren spørger hvilke faktorer der kunne være hæmmende. Jette svarer at det eventuelt kunne være hvis ikke den graduerer ned igen, hvis det bliver for svært og hvis det skal opdateres for tit. De andre nikker. 00.45.13 - 00.46.18: Anders spørger gruppen om hvad de andre tænker, at der skal ske, når den f.eks. graduerer ned, om barnet skal kunne følge med i at det sker. Her lyder et

10 af 19

enstemmigt nej fra resten af deltagerne. Mads siger at det er noget, der skal ligge bagved og arbejde og Anders nikker og konkluderer, at det skal være positiv feedback hele vejen. Jette siger at man nok vil vide at det sker, fordi hvis begge parter spiller lige meget men at den ene leveler hurtigere op end den anden, men det vil man jo ikke opdage selv, hvis ikke man har sammenlignet samtidigt. Men det er noget der er kodet til at køre bagved, ikke noget der er synligt og det skal blive ved med at være sjovt at spille og hvis det bliver for svært holder det op med at være sjovt og ligeledes hvis det bliver for nemt. 00.46.19 - 00.48.05: Jette vender sig om mod facilitatoren og udbryder at med alle de fantastiske fantastiske funktioner som de nu har siddet og nævnt, så skal det så også køre på så lidt strøm som muligt, kan I klare den? Alle deltagerne ved bordet griner. Facilitatoren er positivt indstillet og siger at man måske kan lade være med at bruge farver så tit. Mads udtrykker en smule skepsis og facilitatoren fortsætter med at sammenligne situationen med hvor glade man var for snake og at man så må kunne underholde folk med noget der ikke nødvendigvis har en masse farver. Jette husker Camilla på at hun også nævnte Mario og det jo også var meget pixeleret men stadig fantastisk. Facilitatoren nævner Minecraft som et mere moderne eksempel på at det ikke behøver at være høj opløsning for at være interessant for børnene. Mads spørger om der er nogen progression i Minecraft om det ikke er meget frit, co-facilitatoren synes dog at hun har oplevet spillet med levels, ingen ved bordet er helt sikre, men co-facilitatoren har haft en underviser hvis datter ikke kunne være med til noget fælles i skolen, fordi hun havde for højt level i Minecraft. Det gad datteren ikke hvilket bekræfter Jettes idé om at hvis det bliver for nemt gider børnene ikke. 00.48.06 - 00.49.32: Facilitatoren siger, at det var et godt eksempel og siger at det faktisk også sker når hun spiller Duolingo, hvis hun mister sit streak holder hun op med at spille. Jette siger at det viser hvor essentielt det er at der er en form for positiv konkurrence og fremdrift og henviser til sig selv som det mindste konkurrencemenneske verden, men hvis ikke hun møder fremdrift i små spil som hun kun spiller med sig selv, så gider hun heller ikke. Co-facilitatoren synes også Duolingo har for tydelig tilbagegang, fordi man hele tiden skal tilbage og sørge for at “gulde” kategorierne. Mads siger der er en følelse af at man sidder og spiller det samme spil, uanset at man ikke er på samme niveau. Ligesom når man spiller golf og den ene har handicap og den anden ikke har. Så er man sammen om et spil på forskellige niveauer uden at opdage det. At det er differentieret og man ikke har nogen der tænker at de ikke kan være med. Jette tilføjer at det er vigtigt at app’ën ikke glemmer hvor langt man er kommet, så den kan fortsætte hvor man slap hvis man ikke spiller i en måned.

Teknisk del

00.49.33 - 00.49.53: Facilitatoren leder samtalen videre og fortæller at vi er kommet til fokusgruppeinterviewets anden del hvor spørgsmålene er mere specifikke.

11 af 19

Første spørgsmål: Helt praktisk, hvordan kunne I forestille jer, at man opretter en bruger, hvis man ikke kan læse og skrive? 00.49.54 - 00.52.24: Facilitatoren spørger hvordan man helt praktisk kunne oprette en bruger, hvis ikke man kan læse og skrive og i forlængelse af den drejning som samtalen tog under sidste spørgsmål, hvordan man kan gemme fremgang på en enkelt bruger eksempelvis hvis telefonen opdateres eller app’en slettes? Camilla siger at i forhold til oprettelse, så kan det være man kan få hjælp til det ved den person man har hørt om app’en fra, da informationen her er gået fra mund til mund. Hvor vi måske henter noget fordi vi har læst om det, men her så er det mere noget med at man har talt med en som har hørt noget, så det måske også er den vej man får hjælp. Jette nævner den lille hjælper igen, at den kunne være til stede som en mulighed for hjælp, Camilla spørger hvordan den kan hjælpe hvis ikke man kan læse og skrive og de finder frem til at den skal kunne snakke og måske som det første skal sige “Hvis du har brug for hjælp, så tryk på mig”, Camilla synes det er en god idé men siger at så skal den kunne snakke hele tiden uden at få behov for at læse eller skrive. Det får Jette til at tænke på Siri som ikke virker særligt godt, Camilla parodierer Siris uvidenhed “Beklager, jeg ved ikke hvad du sagde”. hvorefter Jette kommer i tanke om at Siri forstår fransk slang. 00.52.25 - 00.53.53 Facilitatoren henter mad, mens deltagerne fortsætter med at tale. Mads spørger hvad det nu var der egentlig var spørgsmålet og co-facilitator gentager. Jette synes at en fortegnet avatar, man kan vælge skal være starten, Camilla siger at så skal telefonen bagefter spørge med lyd hvad man hedder og kunne forstå svaret og skrive Oscar på profilen. Mads foreslår at den kommer med en kommando om at man skal sige sit navn efter bippet, lidt som en velkommen til din voicemail. Og Camilla mener at det sagtens burde kunne lade sig gøre med stemmekommandoer, for det kan telefonerne allerede nu og derfor bør man også kunne få en kommando af telefonen og så skriver telefonen selv det man svarer, Mads tilføjer at så kan den læse det op, så man kan få bekræftet at telefonen har forstået det man sagde rigtigt. Her spørger Jette, hvad man så gør, hvis det telefonen svarer tilbage, er noget volapyk, og man sidder og tænker “det hedder jeg ikke”, men ikke ved hvad man så skal gøre for at ændre det. 00.53.53 - 00.54.56: Måske er det en hæmmende faktor svarer hun selv da ingen svarer. Måske skal man bare vælge navne? Anders siger at måske er navnet ikke så vigtigt og Jette er enig og fortsætter med sin idé om at billeder er vigtige, mens Mads tænker at der er nødt til at være en eller anden faktor der gør, at det kan synkroniseres til en konto over nettet, for at den kan huske ens progression, hvis den bliver slettet. Camilla forslår at man måske kunne bruge telefonens nummer til kode og brugernavn, da man må gå ud fra at forældrene i hvert fald kender deres eget nummer. Jette siger at der jo bare også skal være internetforbindelse til at kunne gemme det og Mads fortsætter med, at der i hvert fald skal være en server der husker ens historik og hvilke niveauer man har været igennem. Camilla og Jette virker undrende og Jette spørger, om man kan det uden at bruge mobildata.

12 af 19

00.54.57- 00.55.30: Mads mener, at det kan man ikke på den måde i hvert fald. Men måske kan man gemme det lokalt først og så næste gang man er online kan den synkronisere det til serveren. Co-facilitatoren spørger om man skal bruge internet for at oprette en bruger, hele bordet svarer nej. Andet spørgsmål: Hvad med de andre søskende? Hvordan skifter man mellem flere profiler på den samme enhed? 00.55.31 - 00.57.06: Co-facilitatoren leder videre til det næste spørgsmål og henviser til Jettes avatarer, da hun spørger hvordan man gør, når der er flere søskende og man skal skifte mellem profiler på dem samme enhed. Jette synes stadig det ville være fantastisk med de bobler hun startede med at nævne. Camilla foreslår at det kunne være ligesom Netflix hvor man ser de forskellige brugere når man logger ind, så kunne den den vej hente de sidste informationer, med hvilket niveau man er på. Mads synes det skal være inspireret af noget de kender i forvejen og er i stand til at bruge, Jette mener ikke at netflix lige passer til den beskrivelse. Anders foreslår en dropdown menu, hvor man kan skifte mellem brugerne. Jette og Mads fortsætter lidt med deres egne ideer, Mads med noget de har set før og Jette med ideen om, at man kan se hvem der spiller nu, alle er enige om at det er nødt til at være intuitivt. Anders mener det kan klares med at dropdown er i toppen af skærmen og så viser på avatar og tekst, selvom han ikke er helt sikker på at der skal være tekst. Jette synes ikke der nødvendigvis behøver være tekst, at det kan være et tilvalg. Anders overvejer at det måske ikke er en dårlig idé med tekst, fordi de så kan se hvordan deres navn staves, så de kan begynde at linke dem selv til navn og ikke kun billede. 00.57.07 - 00.58.48: Jette spørger om, at selvom vi taler om børn der slet ikke har været i skole, at vi er ude i de allersidste to procent. Kan deres forældre så ikke i det mindste altid skrive deres navn? Co-facilitatoren siger at mange børn faktisk ikke er registrerede. Jette er skeptisk overfor om det betyder de ikke kan stave og Camilla siger, at de børn hun har arbejdet med i hvert fald kunne stave deres egne navne. Jettes indiske børn har ikke selv kunnet, men der har altid været andre omkring dem der kunne. Hun fortæller at udfordringen for dem som udlændinge i Indien var at det var et helt andet skriftsprog. Derfor er det nemmest hvis der lige nu kun bliver taget udgangspunkt i Mexico, da det latinske alfabet vel er det største alfabet på verdensplan. For hvis man først begynder at tage projektet til Indien, så lærer børnene der i hvert fald tre forskellige skriftsprog ad gangen. 00.58.49 - 00.59.41: Facilitatoren er vendt tilbage og spørger, da der er stilhed, til hvor langt i processen de er kommet. Co-facilitator fortæller at de er sprunget til det næste spørgsmål. Hun Stiller det opfølgende spørgsmål, om en avatar eventuelt kunne være et billede af brugeren, at man i stedet for at skrive sit navn bare tager et billede af sig selv. Anders svarer at det kommer lidt an på om telefonen har mulighed for det. Jette havde tænkt på det, men det er jo ikke sikkert at telefonen kan det og hvad nu hvis den er gået i stykker. Camilla er i tvivl om de ville vide, hvordan man får det ind i programmet om det bliver for problematisk, om telefonen igen skal kunne snakke. Jette siger at måske

13 af 19

den bare skal foreslå forskellige billeder og så et kameralogo og hvis man vælger kameralogoet, så gør den det selv, så det bliver så intuitivt som muligt. 00.59.42 - 01.01.23: Mads spørger, om der er tænkt over, hvad det primære input skal være, om man skal kunne tale til app’en og den så forstår, man siger svaret på et regnestykke eller om det er noget der skal indtastes. Co-facilitatoren fortæller at der i hvert fald i forhold til bogstaver har været overvejet, at der kunne laves en alfabetsang, hvor bogstaverne skal præsenteres når barnet vælger bogstavsikonet. Jette spørger, om det så er en præsentation af bogstaverne både med lyde og billeder så det kan linkes sammen. Dette bliver bekræftet. Da man ikke kan lære at læse uden at kende bogstavlydene, så den del er man nødt til at skulle igennem, for selv hvis man kan genkende bogstaverne kommer man ikke særlig langt uden at kende lyden. Mads siger at systemet så også skal kunne opfange lyde på en eller anden måde. Co-facilitatoren siger at ja det er meningen at det skal foregå som human computer interaction. 01.01.24 - 01.03.32: Jette tænker at til at starte med så skal det være app’en der taler og viser og så trykker brugeren. Hvis den siger banana og viser et c og et b, så skal barnet trykke på b. Fordi det bliver for kompliceret hvis man skal svare det. Og så kan den bare fortsætte med billeder og bogstaver i en lind strøm indtil den har en fornemmelse af at man har fanget hvad et b er. co-facilitatoren er med på ideen at der så er nogle med forkert forbogstav hvor man skal kunne identificere de andre der starter med b. Anders spørger om det ikke er meget ligesom de apps hvor man kan lære sprog og så bare tage den niveauet længere ned og lære bogstaverne. Så i stedet for at det er tryk på drengen, så er det tryk på b’et og så er der nogle forskellige at vælge imellem. Jette fortæller at det lidt var sådan noget hun talte om da hun fortalte om vuggestuespillene. Så er der balloner med bogstaver i og så får man kommandoen at man skal trykke på alle dem med A, Jette siger lydene som ballonerne siger når de popper og sejrsjuhuu til sidst. Hun sammenligner det med teletubbies, men siger at det er rigtig smart. Hun mener at hvis bare billederne er tilpasset børnenes alder kan det samme bruges. 01.03.33 - 01.05.23: Jette mener ikke, at man skal undervurdere, hvor fedt det er at være god til noget og hvor meget energi det giver. Hun mener lydene kan bidrage til dette. Facilitatoren sammenligner det med en klikker til dyr. Jette siger at man i hvert fald skal have præsenteret tallene og præsenteret bogstaverne og så tage det videre derfra senere. Facilitatoren siger at der vel heller ikke er noget i vejen for at man laver den øvelse hvor man skal forsøge at skrive bogstaverne så mange gange at man kan dem. Jette tilføjer at det er ligesom STAV bøgerne. Mads tilføjer at app’en vel også burde kunne genkende det uden vejledning, hvis man får at vide at man skal lave et c i fri hånd, så den kan vurdere om det er rigtigt eller forkert ved måske at sammenligne med en database. Han taler om en form for tekstgenkendelse. 01.05.25 - 01.06.27: Jette mener at den bare skal vise først hvordan det skal gøres og bagefter hvad man rent faktisk gjorde og hvordan det så kom til at se ud. Folk bliver lidt stille og der er en lidt forvirret stemning. Jette forklarer at det ikke er altid man får ting til at se ud som man regnede med når man tegner eller skriver på en ipad for eksempel. Så hun synes den skal vise hvad man har gjort forkert hvis det er forkert og også vise

14 af 19

hvordan det rigtigt skal gøres. Lidt ligesom i Angry Birds hvor man skal få det til at ramme mere præcist. Mads anerkender ideen og siger at så kan man følge sin rute og se hvor det var man gjorde fejl og gøre det anderledes næste gang. 01.06.28 - 01.08.29: Facilitatoren har brug for at få forklaret Angry Birds spillet, Jette giver en hurtig gennemgang. Facilitatoren er kommet på et spørgsmål der ikke er i interviewguiden og spørger om man kan forestille sig at indholdet kan genbruges på andre sprog hvis man, som Jette foreslog, i første omgang holder sig til spansk. Om basis konceptet kan bruges og så at man f.eks. skifter skriftsprog og sådan ud. Jette mener at man godt kan og facilitatoren fortæller at det er fordi hun sidder og overvejer hvem der skal udvikle det faglige indhold. Mads siger at det er et af de spørgsmål han har skrevet ned. Mads fortæller at han har tænkt på om det faglige indhold har nogen forbindelse til skolen, til de man lærer der. Om det kan knyttes til så der er en kobling imellem skolen og app’en. Co-facilitator fortæller at i første omgang er det jo bare de helt basale færdigheder, så det er ikke geografi og historie og det er uden pensum. Så målet er kun at de skal læse, skrive og regne. 01.08.30 - 01.09.30: Jette spørger om der på verdensplan er en skabelon for hvad man lærer, om ikke det nærmest i alle lande man kan bevæge sig hen er sådan at når man starter i skolen, så starter man med tal og bogstaver og derfra til ord og grammatik. Hun mener der må være en basal rækkefølge. Camilla fortæller, at hun ikke tror at alle i så fald følger den, for på den skole hvor hun var frivillig fik de ikke at vide, hvad de skulle lære børnene. De underviste dem bare i det de havde lyst til at lære dem. Det gjorde at hvad der var kommet forud for den undervisning man selv stod for var der ingen der havde en idé om. Camilla fortsætter, hvis ikke der er en fysisk lærer, så kan de lære til højre og venstre uden nogensinde at lære det som det var meningen at de skulle lære. 01.09.31 - 01.11.34: Facilitatoren siger at der må være en eller anden overordnet plan man kan gå ud fra med app’en og at i forhold til Camillas historie, så app’en måske give mere styring af hvad der bliver lært. Hvor forløbet er fast og eleven på en eller anden måde skal fra a-z i sit eget tempo. Hvor det måske går meget op og ned, men eleven kommer fremad. Jette siger at Duolingo er bygget op på samme måde, sammen med de fleste undervisningsbøger, så der må være en eller anden worldwide basis som man går ud fra. Fordi det simpelthen vil være for uoverskueligt at starte med tredjegradsligninger før man har lært tallene. Der må derfor ifølge Jette være et eller andet der kan bruges som skabelon. Så hvis man starter med spansk, som fungerer på samme måde som mange andre sprog, så kan man oversætte undervisningen til andre sprog senere, når man har fundet noget der fungerer. Og så kan man overveje hvem der skal oversætte, om det er google translate. Jette kommer med et eksempel på dårligt oversat Duolingo dansk. 01.11.35 - 01.12.31: Jette mener at man derfor kan diskutere hvorvidt at trykfordeling ved udtalelse eksempelvis er lige meget eller om man kan betale nogen for at oversætte ordentligt. Facilitatoren nævner at det måske ikke er umuligt at andre større spillere har en aktie i projektet, så eksempelvis undervisningsministerier kan stille med nogle ressourcer. Så hvis man endte med en database fyldt med undervisningsmateriale

15 af 19

kunne de vælge det der skulle oversættes og så kunne man sørge for at det var det der blev lagt på app’en til den verdensdel. Jette tilføjer at det under alle omstændigheder må være udviklingen af den første prototype der er den svære fordi man derefter bare kan oversætte indholdet. Tredje spørgsmål: Hvor stor en del af app’en tænker I, at der kan være tilgængeligt uden netværk? 01.12.32 - 01.13.45: Facilitatoren undskylder sidesporet og leder videre til næste spørgsmål. Spørgsmålet lyder på hvor stor en del af app’en der KAN være tilgængelig uden netværk. Da bordet er stille uddyber hun med at vi har etableret i samtalen allerede at den skal kunne køre uden netværk, men nu er vi nysgerrige efter hvilke dele der kan, Anders spørger om det er kan eller skal og facilitatoren tøver og siger at det måske nærmere er skal end kan. Facilitatoren læser herefter spørgsmålet op igen og tilføjer underspørgsmålene: “Hvad kan feedback bestå af, når der ikke er netværk?” og “Hvordan skal app’en reagere på rigtige og forkerte svar?”. Facilitatoren spørger med udgangspunkt i den adaptive læring som blev nævnt tidligere om app’en kan holde til at det hele er downloaded på een gang eller kan man risikere at man er nødt til at være online. Deltagerne er meget stille og facilitator siger at det lige så meget er gode ideer som løsningsforslag vi er ude i og at det ikke behøver være vildt teknisk. 01.13.46 - 01.16.00: Anders siger at så meget som muligt skal være offline, fordi man ellers bliver stoppet. Jette siger at Progress helst skal være offline, den skal ikke kunne opdatere hele tiden. Mads siger at der er en udfordring i hvor grafisk flot det bliver, hvis der skal ligge en masse opgaver indenfor forskellige områder lokalt. han fortæller at han tænker på kvalitet og lyd. Jette spørger om man måske kan løse det med at downloade det i flere dele, man kan hente del 1 først. Mads siger at hvis man nu kunne få det til at ske automatisk så den synkroniserer i forhold til det niveau man er på og lidt frem. Så du hele tiden har noget offline som er relevant indholdsmæssigt. Den skal ikke fjerne progressionen, men skal fjerne det fysiske indhold som lyd og grafikfiler. Anders spørger om man kunne dele det op i flere apps, så der er matematik i en app og sprog i en anden. Facilitatoren siger måske og co-facilitatoren spørger om ikke det bare vil fylde mere med to apps. Anders siger at man kan downloade en app ad gangen. Jette overvejer om ikke man måske kan dele en abc op i flere niveauer. Anders synes det er en god idé med både fag og niveaumæssig opdeling og Jette tilføjer at så kan man måske have så små apps at man kan have tal 1 og bogstaver 1 samtidigt. 01.16.01 - 01.17.23: Og så ser Jette på Mads og siger at hun godt kan lide hans idé med at når man alligevel er på nettet at den så downloader. Mads fortæller, at så kan den sende en besked til en server den alligevel opdaterer på om hvor langt eleven er og på den måde får det indhold der er relevant tilgængeligt til download i en periode frem. og det der er relevant kan være vidt forskelligt for tal og sprog niveaumæssigt. På den måde er det endnu en ting som app’en kan selv og som gør det enkelt for brugeren. Jette tænker bare at ideen kræver mere eller oftere netværk i virkeligheden, og at man kommer til at kunne gå i stå hvis ikke den gør det selv. hvis man i flere måneder ikke

16 af 19

lige er kommet forbi købmanden. Mads kan godt følge det og siger at så bør man nok lave et skøn eller en beregning over hvor lang tid der er tiltænkt brug. Facilitatoren siger at det også er et stort arbejde der skal laves så, et helt statistikarbejde, over hvor tit folk går på. Men det kunne også være en læreproces, der er systemer der lærer undervejs. 01.17.24 - 01.19.36: Jette siger at det også kommer an på hvor vi er henne app-mæssigt, fordi det hurtigt bliver meget stort og vil kræve en meget detaljeret app i forhold til hvor hun tror at meget af det vi har talt om kunne køre langt hen ad vejen uden at synkronisere med internet overhovedet, hun tøver et øjeblik og opdager at det hun siger kolliderer med intentionen om at kunne gemme progress. Men hun mener stadig at den godt kan graduere men at det kommer an på detaljeret fremgang og statistik skal være. Hun spørger de andre om ikke den kan tilpasse niveauet indenfor hvad der er hentet allerede i en omgang. Mads mener at det burde den kunne, da det vel stadig ligger i en vis orden og logik. Anders ved ikke hvordan det ville fungere, men han ville gå ud fra at det kan. Co-facilitatoren påpeger at hvis det skal kunne lade sig gøre at dele app’en op, så skal der være en startapp med placementtesten, som så kunne henvise en til den rigtige app, så man starter på det niveau testen indikerer, idet alle jo ikke nødvendigvis starter på niveau 1. Jette siger at ellers skal delene være store. Facilitatoren kan bedst lide at det hele er samlet og Mads siger at det er klart, men spørgsmålet er om det bliver for omfattende med det hele på de her telefoner. Facilitatoren erkender at det i hvert fald er noget der skal snakkes meget mere om i gruppen. Anders siger det også kommer lidt an på hastigheden af internettet om det er 5 Gb og så står den bare og skal downloade i seks timer eller tre dage. 01.19.37 - 01.21.34: Mads spørger til hvordan markedet er i Mexico om der eksisterer noget lignende i forvejen. Facilitatoren fortæller at de ikke som sådan har en officiel læringsapp men at de siden 68 har haft en high school/folkeskoleoverbygning (Telesecundaria), der kører delvist over fjernsyn via satellit-tv for de børn, som bor i yderlige rural områder. 01.21.35 - 01.23.04: Mads konstaterer at der ikke kan være meget direkte feedback. Facilitatoren deler, at gruppen har undret sig meget over at man er blevet ved med at udvikle og poste penge i det system, fordi det er så gammeldags og man måske tidligere ville have kunnet nå endnu længere ud hvis man havde forsøgt at være innovative i stedet for at arbejde videre på det første. Hun fortæller lidt om baggrunden for at man har lavet telesecundaria og at børnene der modtager den undervisning klarer sig ekstremt dårligt i forhold til deres jævnaldrende. Jette siger det er en hel anden målgruppe, fordi vi stadig taler børn der skal hen hvor fjernsynet er. Men at hvis en app skal kunne få børn på det niveau bliver det svært gennem en smartphone, selvom den kan få dem et godt stykke derhen og måske også inspirere dem til at søge mere viden selv. 01.23.05 - 01.25.19: Facilitatoren forklarer at det mexicanske system er indrettet mere som det amerikanske, hvor man godt bare kan tage en test og så er man færdig med at gå i skole. Hvor man kan komme på universitet hvis man kan bestå prøven for at komme

17 af 19

ind. Men at projektet ikke er der, hvor app’en skal kunne lade folk gå videre, men det ville jo være fedt hvis appen blev til det. Men lige nu handler det om at åbne op for at børnene får flere muligheder, måske give dem en bevidsthed om at de kan, så de måske kan starte i skole senere. Mads nævner at det også er nemmere at få det til at eskalere hvis man starter med en kerne af noget der er gennemarbejdet og virker. Han siger at det nok er relevant at blive klar på hvad der er det vigtigste app’en skal kunne. Facilitator siger at projektet har valgt at starte med læsning, skrivning og matematik, med den tanke at man kan lægge andre fag på senere, så det kunne blive noget der førte videre til skolegang senere, da telesecundarias f.eks. også har undervisning der ligger efter arbejdstid. Som om man har indrettet systemet efter at normalen er at det kun er de ældre børn der arbejder, hvilket ikke er virkeligheden. 01.25.20 - 01.26.36: Jette forslår at hvis man lægger andre fag på senere kunne man udvikle et system for push-notifikationer, hvor eleven får besked om at det nu er muligt at tage geografi og historie. Som en reklame om man vil downloade de nye dele. Hun mener det kan være relevant ud fra det faktum at app’en er kommet til Oscar fordi en anden har fortalt ham om det, hvor det også er en form for reklame. Fjerde spørgsmål: På baggrund af vores diskussion, er I så kommet på noget nyt, I synes vi skal være opmærksomme på eller som I ser som værende problematisk? 01.26.37 - 01.26.57: Facilitatoren begynder at runde mødet af, men vil gerne høre deltagerne rundt om bordet om der undervejs er noget de er kommet i tanke om i forhold til projektet som de ikke har fået sagt. Hun starter med at spørge Camilla. 01.26.58 - 01.27.40: Camilla tænker på problemet med flere apps. At hun er bange for at barnet kunne miste interessen hvis han skal op til købmanden og downloade flere gange. At det måske er en dum idé i forhold til Oscars motivation. 01.27.41 - 01.28.15: Anders tænker på om han måske er blevet fejlcastet til fokusgruppen fordi han har svært ved at sætte sig i Oscars sted og ikke synes han ved så meget. Om deltagerne i fokusgruppen er de rigtige at spørge om de her ting. Han synes at hvis der arbejdes videre med app’en så er det nødvendigt at tage en Oscar ind. 01.28.16 - 01.30.14: Facilitator giver Anders ret og fortæller at det kunne være rigtig godt at lave en prototype og få den mellem hænderne på nogle børn. Anders siger også at han synes vi er så tidligt i processen at det giver mening at de sidder der. Men han synes der er mange spørgsmål som de kun kan komme med et bud på men som de ikke har en reel mulighed for at kunne svare på. Facilitatoren fortæller at det der er kommet ud af interviewet er værdifuldt fordi projektet har haft brug for nogle nye øjne som måske kunne se andre problemstillinger end dem de har set. Hun fortæller hvordan processen har været med arbejdet i iterationer og hvor tidligt i processen projektet er. Hun tilføjer at de enkelte deltagere er valgt på baggrund af nogle kompetencer de hver især har. 01.30.15 - 01.33.05: Mads vil gerne høre det grundlæggende problem vi ønsker at løse. Facilitator fortæller at det primært er skolegang til børn der ikke kan komme i skole. Mads vil gerne vide om det er meningen at de skal kunne overgå til det normale

18 af 19

skolesystem senere. Facilitatorerne ved det ikke helt, for i første omgang handler det om at give dem en fordel i livet, men hvis app’en på længere sigt kan give dem muligheden for skolegang eller hvis appen udviklede sig til at kunne stå for en hel grundskole, så er det et plus. Anders kommer med en bemærkning om at så bliver han arbejdsløs, hvorefter co-facilitator fortæller om den generelle mangel på lærere som man har i mange af de her lande og at mange steder hvor undervisningen er såkaldt gratis, der koster alting et eller andet for eleven: Uniformer, borde, stole og bøger blandt andet. Skolen kan risikere kun at bestå af en bygning og en meget dårlig lærer. 01.33.06 - 01.34.44: Facilitatoren fortæller at der er mange steder, hvor det slet ikke er lærere nok og i Mexico blev Telesecundaria igangsat for at spare de lærere der ikke var råd til væk. Hvor man nok ender med noget dårlig undervisning fordi der ingen feedback er. Mads har tænkt over det med at når man lærer noget, så er der en bestemt måde man gør det på eksempelvis med sprog hvor man imiterer en del. At app’en måske skal være den hjælper som man kan immitere og blive inspireret af. 01.34.45 - 01.36.28: Jette vil gerne tilføje at hun også synes at det konkrete mål kan være tydeligere i forhold til om de skal kunne avancere i skolesystemet eller om det bare skal være for at give dem basisviden. Hvad er successraten? Og er målet skrift og læsning eller også at kunne snakke, fordi hvis den også skal kunne registrere hvad man siger og give feedback på det, så bliver hun lidt tabt og tror at det bliver for besværligt i forhold til dialekter. Hun tror det er bedre hvis det kun er app’en der kan snakke og brugeren så skal trykke eller klikke på noget eller at den skriver ting. 01.36.29 - 01.37.14: Facilitatoren samler kort op på forløbet og fortæller at hvad der er blevet sagt til sidst var rigtig godt at få med samt at fokusgruppeinterviewet har været meget givende i det hele taget. Hun siger tusind tak for deltagernes medvirken.

19 af 19