RUS-TINGEN

En introduktion til Idéhistorie fra tutorerne

2013

“If history has taught us anything, we can use that information to destroy it”

2

Udgivet for: Idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund

RedaktionLouise Rognlien, Frida Marquard, Elisabeth Nørholm Rischel og Jakob Rønn

SkribenterStuderende og ansatte ved Afdeling for Idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund

Forsidexkcd.com/1191

3

IndholdsfortegnelseVelkomst ved Morten Haugaard s. 4

Velkomst ved tutorerne s. 6

Program s. 8

Kort over rusugens steder s. 14

Tutorer s. 16

Ansatte på Idéhistorie s. 26

Studievejledningen s. 34

Idéhistoriske foreninger og udvalg s. 36

IT-guide s. 41

BA-guide s. 46

Bøger s. 49

A-Å s. 54

4

Kære Rus!Du har sammen med godt 50 andre valgt at starte på studiet af idéhistorie ved Aarhus Universitet, og jeg skal på vegne af Afdeling for Idéhistorie og Institut for Kultur og Samfund byde dig velkommen.

Vi er naturligvis glade for, at du har valgt at læse netop idéhistorie. Det synes vi – hvad der vel ikke er særligt overraskende – er et godt valg, og vi her på afdelingen skal gøre vores bedste for at leve op til dine forventninger. Men nogen garanti kan vi på den anden side ikke udstede. Om dit studieforløb bliver lærerigt og udviklende er i meget høj grad op til dig selv. Som nybagt universitetsstuderende må du være rede til at administrere en meget høj grad af frihed. Selv om vi har øget timetallet, så vil antallet af skemalagte forelæsninger og seminarer – i forhold til, hvad du er vant til – være temmelig lavt; men det betyder ingenlunde, at resten bare er fritid – det er tværtimod den tid, hvori du og din læsegruppe selv skal arbejde.

Og apropos det: For et par år siden offentliggjorde Aarhus Universitet en større undersøgelse af studiemiljøet. Den viste – heldigvis – at de studerende generelt er godt tilfredse; men den afslørede også, at der på adskillige områder er rum for forbedringer på de forskellige fag og institutter – og det må vi så bestræbe os på. I pressens dækning af undersøgelsen var der imidlertid ét punkt, som fuldstændig kom til at overskygge alle undersøgelsens øvrige konklusioner, nemlig det faktum, at de studerende ved Aarhus Universitet i almindelighed og på ARTS i særdeleshed ikke bruger særlig meget tid på deres studium – på Filosofi og Idéhistorie ikke meget mere end godt 20 timer ugentligt. Oven i købet forklarede en studerende ved vores institut (i et interview i Politiken), at der sådan set ikke var nogen grund til at investere mere tid i studiet, fordi man såmænd sagtens kunne ’klare sig igennem’ uden at læse mere. Og det er formodentlig rigtigt. Hvis ambitionen alene er at ’klare sig igennem’, så kan det sikkert sagtens lade sig gøre med en så forholdsvis beskeden arbejdsindsats.

Til gengæld er det temmelig svært at forstå, hvorfor nogen skulle vælge at læse idéhistorie (eller filosofi) med det sigte blot at ’klare sig igennem’.

5

Det gør man vel, fordi man har lyst, og derfor også har et engagement, som rækker ud over at bestå sine eksaminer med mindst mulig indsats. At et studie gerne skulle være forbundet med engagement, fremgår for så vidt af ordets etymologi. For på latin betyder studeo ’jeg stræber’, og det er netop denne – på én gang personlige og kollektive – stræben efter viden, dannelse og selvdannelse, der udmærker en studerende frem for en elev. At være studerende er således ikke det samme som at være en pligtopfyldende skoleelev, men snarere – og undskyld, at jeg bliver lidt højtravende – et selvstændigt tænkende menneske. På universitetet i almindelighed og på Idéhistorie i særdeleshed er sloganet om ’ansvar for egen læring’ ikke blot en tom kliché, men skinbarlig virkelighed – dit udbytte afhænger i meget høj grad af dine egne anstrengelser, what you give is what you get.

Rigtig mange synes for indeværende at mene, at beskæftigelsesmuligheder og personlige karriereudsigter er de eneste legitime parametre for valg af uddannelse – studie og dannelse vejer åbenlyst ikke særlig tungt i en verden, hvor tanker er noget, som hurtigst muligt skal kunne faktureres. Nu har du næppe valgt at læse idéhistorie, fordi du formoder, at du så vil være garanteret at løbe med boxen. Du har, håber jeg da, gjort det con amore – og hold fast ved det! Men naturligvis spiller overvejelser over beskæftigelser og karriere en vigtig rolle. Det er en dimension, vi som institut skal og bør tage alvorligt, og det forsøger vi da også – blandt andet gennem en bedre erhvervsvejledning og udstrakte muligheder for praktik. Afgørende er imidlertid, at disse tiltag ikke går ud over fagets kvalitet som studium. At muliggøre et studium – at læse af lyst, nysgerrighed og for at blive klogere – bør fortsat være det, der udmærker en universitetsuddannelse i forhold til andre uddannelsesinstitutioner og skoler.

Så endnu en gang velkommen på studiet, som forhåbentlig også vil resultere i en relevant uddannelse og interessante beskæftigelses- og karrieremuligheder. Og husk: selv om verden ikke nødvendigvis skriger på idéhistorikere, så er det faktisk muligt at råbe den op.

Morten Haugaard JeppesenUddannelsesleder for Filosofi og Idéhistorie

6

Velkomst fra jeres tutorer

På vegne af alle tutorene vil vi ønske dig hjertlig velkommen til dit nye studie: Idéhistorie! Det du holder i hånden er RUS-Tingen. Den indeholde mange gode oplysninger. Vi, tutorene, er her for jer og til jeres disposition! Så for guds skyld: brug os. Hvis I mangler jeres sko, øl, fysisk/psykisk kærlighed, en skulder at græde på, en skulder at grine på, mødetidspunkter og steder, plaster, kondomer, et sted at sove, råd til opgaveskrivning, fremmedord, en sludder i fredagsbaren, …… så kom til os. Ingenting er for tosset, vi er her for jeres skyld.Rusugen handler helt generelt om socialisering med sine nye medstuderende og at blive fagligt introduceret til sit nye studie. Man kan måske få det indtryk, at Rusugen kun handler om druk, men hvis du ikke bryder dig om den slags, skal det ikke holde dig tilbage. Rusugen favner alle og er vigtig dels som en introduktion til studiet og som start på jeres sociale liv på studiet.Vi glæder os til at have en fantastisk uge og studietid med jer!Hvis det er nogen, der har problemer med at finde et sted at sove under Rusugen er I meget velkomne til at kontakte jeres tutorer (helst i forvejen), så vi kan finde et overnatningssted. Vi skal nok finde en løsning, en madras eller en sofa hos en sød tutor! Hilsen tutorene 2013

7

”I må gerne være forvirrede, bare i er det på et højere niveau.”– Morten Haugaard

” Eksistentialisme er som børnesygdomme: det går over igen, og det kommer ikke tilbage”– Peter Aaboe

“[om Aristoteles:] man kan godt være en blændende filosof og et dumt svin. “– Henning Høgh

“Spørg en græker om det gode liv i dag: flere penge fra EU!” – Hans-Jørgen Schanz

”Organismens – og ikke orgasmens – udvikling […] Hvis man fik en orgasme over den [bog] så ville der ikke være nogen krige” – Ole Morsing

8

ProgramTidspunkt

9.00

10.00

11.00

12.00

13.00

14.00

15.00

16.00

17.00

18.00

19.00

Mandag

Morgenmad

Rundvisning på universitetet

Leg og sjov

Leg i parken

Gril v. Eforen

Tirsdag

Præsentation af ansatte mm.

Velkomst ved studieleder

Frokost

Oplæg v. Stine Grumsen

Intro ved studievejleder

Rundtur i Aarhus

Aftensmad i læsegrupper

Pubcrawl

Onsdag

Vi mødes i fredagsbaren

Fodbold mod filosofferne

Leg med filosofferne

Pause

Fest med filosofferne

9

ProgramTidspunkt

9.00

10.00

11.00

12.00

13.00

14.00

15.00

16.00

17.00

18.00

Torsdag

Oplæg v. Morten Haugaard

Frokost

Oplæg v. stud-erende

Semesterstarts-reception

Semesterstarts-fest

Fredag

Oplæg v. Mikkel Thorup

Fælles frokost

Oplæg v. Nicolai von Eggers Leg og kage

Film v. Peter Aaboe

Lørdag

Dame- og her-retur

10

Program for Rusugen:

Ting du skal huske: Småpenge (til øl/sodavand), RUS-Tingen (den du læser i nu), madpakke (I skal selv lave den tirsdag og torsdag)

Mandag d. 26.08Klokken 09:00: Jeres første dag på Idéhistorie starter med, at I mødes i jeres nye læsegruppe hos en tutor. I skal spise morgenmad og huske at få lavet nogle madpakker til dagen.

Klokken 12:00: Her giver jeres tutorer jer en rundvisning på de områder af universitet som I får mest brug for på jeres første semester – læsesale, biblioteker og selvfølgelig vores fredagsbar.

Klokken 13:30: Her mødes vi alle hos Studenterhuset, hvor en repræsentant derfra vil fortælle lidt om stedet.

Klokken 14:00:Så kommer tiden til at (forsøge at) lære alle jeres nye medstuderendes navne og ansigter at kende – vi skal lege i Nobelparken.

Klokken 16:00: Siden det nu er fantastisk vejr, tager vi ned i universitetsparken og fortsætter legene i samlet flok – og drikker måske en øl eller to.

Klokken 18:00: Vi griller udenfor universitetets kollegiebar Eforen. I kan blive så længe I har lyst og drikke lidt øl, men ellers stopper programmet for dagen her.

Tirsdag d. 27.08 (Vi mødes i bygning 1451 lokale 219)Klokken 10:00: Vi lægger for med en overvældende præsentation af ansatte, foreninger og

11

Programudvalg ved Idéhistorie. Det er her, I finder ud af, hvem jeres underviserer bliver på første semester, og hvilke fede udvalg og foreninger, I kan engagere jer i. Der er mange indtryk, men I skal nok få overblik over det.

Klokken 11:00:Her er vi beæret over at kunne præsentere vores studieleder Liselotte, som vil holde en officiel velkomsttale til jer.

Klokken 12:00: Her mødes I med jeres læsegruppe + tutorer og tjekker hinandens madpakke skills – der er frokostpause.

Klokken 13:00: Nu skal I sættes ind i grundlaget for al fremtidig institut-sladder, det er tid til, at Stine Grumsen holder et oplæg om Idéhistories historie.

Klokken 14:00: Jeres nye seje studievejleder Cecilie holder et oplæg om studiestrukturen, faget og jobmuligheder. Vi har sat god tid af, så I kan bare spørge løs, om hvad pokker det er for noget, I er startet på.

Klokken 16:00: Hvis der skulle være nogle tilflyttere, som gerne vil se lidt af Aarhus, så vil der her være et par af jeres tutorer, som giver en lille rundtur. Ellers er der mulighed for at tage hjem og slappe lidt af.

Klokken 18:00: Efter aftale med jeres læsegruppe mødes I et sted og spiser aftensmad sammen. (Mad i maven er vigtigt inden kravletur.)

Klokken 20:00:Så er det tid til fest og ballade. Vi har sammensat en overordentlig veltilrettelagt rute, som bare ligger og venter på, at I kommer og tager udfordringen op. Vi skal på pubcrawl i Aarhus Downtown. Også for folk, der ikke kravler hjem.

12

ProgramOnsdag d. 28.08 (Vi mødes i fredagsbaren, bygning 1465 lokale 515)Klokken 14:00Vi trodser tømmermændene og mødes i fredagsbaren. Vi skal have lavet bannere, tifoer og slagsange.

Klokken 15:00Fodboldkamp mod filosofferne – en kamp om ære, faglighed og prestige. I dagene før har vi fundet vores hold, og de som ikke spiller med, kan sidde på sidelinjen og nyde en øl og heppe med. Dette punkt er muligvis det vigtigste i hele ugen - en umådelig prestigefyldt sejr venter os.

Klokken 17:00Vi parrer din læsegruppe med en gruppe af filosoffer, og så skal der leges, så I kan lære et par enkelte af jeres fredagsbarsvenner fra Filosofi at kende.

Klokken 18:00Her holder vi pause og man kan tage hjem og få sig lidt mad, et bad og hvile.

Klokken 20:00Vi holder fest med jeres nye venner fra Filosofi. Her vil der være god mulighed for at takke for kampen og undskylde, at man slet ikke lod dem få en chance.

Torsdag d.29.08 (Vi mødes i bygning 1451 lokale 219)Klokken 11:00: Vi mødes og skal have en lille smagsprøve på, hvordan en forelæsning på Idéhistorie kan udarte sig. Det er Morten Haugaard på slap line – og det kommer sandsynligvis til at handle om Kant, Kant og/eller Kant.

Klokken 12:00: Her holder vi frokostpause, og I spiser jeres medbragte madpakker.

Klokken 13:00: Vi snupper et oplæg mere. Denne gang først med en af de studerende på jeres tutorers årgang, og derefter vil der være oplæg med Maria, som er kandidatstuderende.

13

ProgramKlokken 15:00: Herefter er det ikke længere os tutorer, der har stået for planlægningen, men derimod kandidaterne i KALIF. Der er reception for alle tilknyttet Idéhistorie.

Klokken 20:00: Så er der semesterstartsfest med taler, god mad og masser af kloge og søde idéhistorikere.

Fredag d. 30.08 (Vi mødes i Preben Hornung stuen i Studenterhuset)Klokken 12:00: Vi fortsætter den faglige tone fra dagen før og åbner op med et oplæg af lektor Mikkel Thorup.

Klokken 13:00: Vi har købt ind, og der vil være fælles rugbrødsbord.

Klokken 14:00: Dagens andet oplæg bliver med ph.d.-studerende Nicolai von Eggers.

Klokken 15:00: Vi slapper af, leger og spiser kage.

Klokken 16:00:Undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen ankommer og holder oplæg om en film (rygterne siger Pretty Woman), som vi efterfølgende ser sammen. Dagens program slutter, når filmen er færdig, og derefter opfordrer vi jer til at tage hjem og hvile jer godt.

Lørdag d. 31.08Klokken 10:00: Den sagnomspundne dag er oprundet. I skal deles op i herrer og damer og rystes godt og grundigt sammen. Det er herretur og dametur. Begge dele kræver praktisk tøj, som I ikke har alt for kært.

14

Kort

123

4

5

6

15

KortAarhus Universitet1. NobelparkenDet er i Nobelparken, at vi har til huse, og det er her, at du vil komme til at bruge det meste af din tid, eftersom al din undervisning (stort set) finder sted her.2. StudenterhusetStudenterhuset er café/bar for studerende på AU, og afholder mange arrangementer alla koncerter og stand-up. Her finder du desuden Stakbogladen, der er AU’s helt egen boghandel, og så er det også her at Studenterrådet holder til.3. StatsbiblioteketHar alt der bliver udgivet på dansk og en masse andet. Er let genkendeligt på sit store bogtårn.4. EforenBar for kollegierne i Universitetsparken. Det er her vi mødes og griller mandag aften.5. UniparkenPark der ligger i midten af Aarhus Univeritet. Et dejligt sted at gå tur, eller ligge og slænge sig når det er solskin. Det er også her at kapsejladsen finder sted.6. Studiecenter ARTSDer hvor man afleverer opgaver og kommer i kontakt med administra-tionen.

Nobelparken1. Bygning 1465Hjemsted for vores fredagsbar, Panta Rei, (på 5. etage). Der er også møderum, samt kontorlokaler for undervisere og de Ph.d.-studerende på Idéhistorie og Filosofi.2. NobelbiblioteketNobelparkens bibliotek. Har en særlig afdeling tilegnet til filosofi og idéhistorie. Der er fine læsesale.3. NobelkantinenHer kan du købe mad, kage, frugt, slik, kaffe og té. Der er også et studierum, og borde at sidde ved til gruppearbejde.4. Pladsen udenfor Nobelparken

16

TutorerCecilie VesterAdresse : Daugbjergvej 28, stuen, lejlighed 2, AarhusMail : Cille_v@hotmail.com Telefonnummer : 60 18 11 02Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskussion af menneskesynet hos Pico og Platon.Hovedværksopgave : Giddens “Modernitet og selvidentitet” med fokus på identitetsdannelse i det postmoderne samfund.

Interesser : Sport/aktiviteter, hygge med gode mennesker og at se på pæne ting.Mest interessante filosofiske værker : Hume og Rousseau.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg går på Idéhistorie fordi jeg får en bred indsigt i flere aspekter af det samfund, vi lever i. Alt fra menneskets måde at erkende på til religion, opdragelse og politiske og økonomiske teorier. Det giver en fantastisk basisviden.

Lilli Choora RasmussenAdresse : De Mezas Vej 15, 5. Tv, AarhusMail : Lillicr@hotmail.com Telefonnummer : 28 95 60 97Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En sam-menlignende fremstilling og diskussion af ideen om det gode liv hos Aristoteles og SenecaHovedværksopgave : Freud “Kulturens Byrde”

Interesser : Musik, kunst og RØDVIN.Mest interessante filosofiske værker : Kierkegaard, Freud, Seneca og Ni-etzsche.

17

TutorerHvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg går på Idéhistorie fordi jeg synes, at det er vanvittigt relevant! Vi får så meget god viden om menneskets psyke og hvordan den kan sættes ind i forskellige sammenhænge. Det er et studie med stof til eftertanke og helt klart også et studie, hvor du selv gror som menneske.

Mathilde BachAdresse : Mejlgade 41, 1., AarhusMail : mathilde_bach@hotmail.dk Telefonnummer : 60 22 15 52 Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskussion af den frie vilje hos Augustin.Hovedværksopgave : En redegørelse og diskussion af Niklas Luhmanns værk ”Sociale Systemer” med fokus på, hvordan mennesket skaber sin identitet.

Interesser : Venner, fotografi og at læse.Mest interessante filosofiske værker : Nietzsche, Søren Kierkegaard, Augus-tin og Freud.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg går på Idéhistorie fordi jeg kan gerne vil lære alt det, vi lærer på studiet; det giver en god, bred dannelse og et godt, bredt udgangspunkt med mulighed for senere specialisering.

Anne Kirstine AndersenAdresse : Åbyvej 65, Åbyhøj, AarhusMail : annekirstine_andersen@hotmail.com Telefonnummer : 21 81 50 31Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I: En sammen-lignende fremstilling og diskussion af ideen om det gode liv hos Aristoteles og Seneca.Hovedværksopgave : Om hvordan ens virke-lighedsopfattelse bliver påvirket af sproget.

18

TutorerInteresser : Hygge-strikke-tedriknings-samtaler i venners lag, idéhistorie - meget belejligt, og film.Mest interessante filosofiske værker : Jeg kan ret godt lide at læse Nietzsche og Kierkegaard alt efter humør!Hvorfor går du på Idéhistorie? : Det er dejligt at lære en masse om en masse i forskellige retninger. De filosofiske tekster får én til at tænke på nye måder, se ting med nye perspektiver og overveje forskellige aspekter af livet, sam-fundet og en selv - lyder måske plat, men jeg tror, det er rigtigt. Det er fedt at blive uddannet og dannet på samme tid.

Louise RognlienAdresse : Bissensgade 3, 1th., AarhusMail : louiserognlien@hotmail.com Telefonnummer : 42 72 16 21Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Augustin - den frie viljeHovedverksoppgave : En komparativ analyse av Bertolt Brechts ”Det gode menneske fra Sezuan” og Friedrich Nietzsches ”Moralens genealogi”.

Interesser: Harry Potter, danske pølser og musikk.Mest interessante filosofiske verk : Favoritt fra 1. semester: ”Antikrist” av Nietzsche: “Mennesket i dag - jeg bliver kvalt av dets dårlige ånde”– Nietzsche. Hvorfor går du på Idéhistorie?: Jeg tenker ofte på Idéhistorie mere som en dannelse som utdannelse. Samtidig som du får en utdannelse. Vi les-er og lærer om alle spennende og viktige ting som har funnet sted de siste 2.500 år, og det er jo fint å ha i baklommen.

19

TutorerNiklas TørringAdresse : Ewaldsgade 14 st th., Aarhus Mail : Niklas.torring@gmail.com Telefonnummer : 51 74 02 17Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Aristoteles & Seneca – det gode liv.Hovedværksopgave : Claude Lévi-Strauss ”Den vilde tanke”.

Interesser : Vandring, Lost og fredagsbaren. Mest interessante filosofiske værk : Aristoteles ”Etikken”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Fordi jeg får mulighed for at læse en pok-kers masse interessante ting og høre på en masse kloge forelæsere, uden at skulle spilde min tid på alskens bullshit, som man kan finde andre steder i form af multiple-choice tests, statistikker og spørgeskemaer.

Mathias Vincent NielsenAdresse : Tordenskjoldsgade 81 2. tv., AarhusMail : Mathiasvnielsen@gmail.com Telefonnummer : 61 79 61 63Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Aristoteles og Seneca “Det gode liv” Hovedværksopgave : Nietzsche “Moralens oprin-delse”.

Interesser : Musik, venner, rejse.Mest interessante filosofiske værk : Nietzsche - Samfundsfilosofisk inter-essant og til tider virkelig underholdende.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg synes, det er spændende at lære om mennesket og/i samfundet; hvorfor ser samfundet ud som det gør i dag, hvilke forudsætninger gennem historien har formet vores nuværende samfund, og hvordan vi mennesker er og tænker. Håber at blive et alvi-dende mennesket, så jeg kan overtage verdensherredømmet!

20

TutorerAnna Katrine Søgaard JensenAdresse : Brammersgade 58, ST., Aarhus CMail : luksussvin@hotmail.com Telefonnummer : +45 22 26 98 80Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Platon – idélæren og solbilledet.Hovedværksopgave: Nietzsche ”Den muntre videnskab”

Interesser : Beverly Hills, at rejse og at male.Mest interessante filosofiske værker : Nietzsche ”Antikrist” og Descartes ”Meditationer over den første filosofi”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge, da jeg undersøgte de forskellige universitetsuddannelser. Idéhis-torie fremstod som en kombination af alle de fag, der interesserer mig, og derfor endte jeg med at vælge netop det. Heldigvis kan jeg roligt sige, at jeg ikke har fortrudt det siden.

Marie Falk EriksenAdresse : Frue Kirkeplads 1, 8000 Aarhus CMail : mariiefalk@hotmail.comTelefonnummer : 53 58 31 55Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En sammen-lignende fremstilling og diskussion af ideen om det gode liv hos Aristoteles og Seneca.Hovedværksopgave : ”Eichmann i Jerusalem” af Hannah Arendt.

Interesser : Kultur, politik og historie. Mest interessante filosofiske værker : På første semester var det i særde-leshed Kierkegaard, Augustin, Aristoteles samt Platon. Hvorfor går du på Idéhistorie? : Da mine interesser er inden for felterne historie, oldtidskundskab, filosofi, kultur og politik.

21

TutorerFrida Andrea MarquardAdresse : Skejbyparken 2, 1. sal 2, 8200 Aar-hus NMail : fmfridag@gmail.com Telefonnummer : 30 22 00 19Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskus-sion af menneskesynet hos Pico Della Miran-dola sammenlignet med Platons.Hovedværksopgave: En undersøgelse af Freuds begreber aggression og dødsdrift med udgangspunkt i Sigmund Freuds Kulturens byrde.

Interesser : Dykning, at skrive, og bare alt der har noget at gøre med at rejse.Mest interessante filosofiske værker : Bauman “Modernitet og holo-caust”, Freud ”Kulturens byrde” og ”Hinsides lystprincippet”, Descartes ”Meditationer over den første filosofi”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Fordi at det giver mig mulighed for at forholde mig nysgerrigt til verdenen, og sætte spørgsmålstegn ved alle de ting i tilværelsen, som jeg ikke forstår. Jeg vil gerne blive klogere (på alt) og få en basal ballast, som jeg tager videre med mig i livet.

Elisabeth Nørholm RischelAdresse : Rydevænget 75, 1. th, 8210 Aarhus VMail : elisabeth@rischel.eu Telefonnummer : 23 84 43 82 Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskussion af den frie vilje hos Augustin.Hovedværksopgave: Søren Kierkegaard ”Frygt og bæven”.

Interesser : Familie, læsning og håndarbejdeMest interessante filosofiske værker : Søren Kierkegaard, Augustin og Kant.

22

TutorerHvorfor går du på Idéhistorie? : Fordi studiet giver gode analysered-skaber. Man bliver i stand til at overskue en kompleks sammenhæng og drage de væsentligste pointer ud. Den analytiske sans skærpes. På Idéhistorie arbejder man meget med hele værker, og værker der er spændende og har haft stor betydning.

Jakob Rønn Adresse : Børglumvej 2b, st. 208. 8240 Risskov Mail : jakob.roenn@gmail.comTelefonnummer : 41 23 37 13Årgang : 2009/10De Filosofiske Idéers Historie I : Aristoteles ”Etik-ken”.Hovedværksopgave : Thomas Hobbes ”Leviathan”, med fokus på teologien.

Interesser : Bøger, bordrollespil og aikido (kamp-sport). Mest interessante filosofiske værk : Thomas Hobbes ”Leviathan”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg kan godt li’ historie... og lidt filosofi.

Ida Juul Bække PetersenAdresse : Horsensgade 17, 1tv., AarhusMail : idajbp@live.dkTelefonnummer : 24 48 90 95Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Thomas Aqui-nas - Abstraktionsevnen og almenbegrebernes statusHovedværksopgave: Hannah Arendt’ “Menneskets Vilkår”.

Interesser : At lave mad, at købe flere bøger i antikvariater, end jeg har tid til at læse, og et permanent musikopdragelsesprojekt (jeg er stadig

23

Tutorernem at påvirke).Mest interessante filosofiske værker : Jeg har svært ved at vælge ét. Ni-etzsche (især “Antikrist”), Kirkegaards “Frygt og Bæven” og Heidegger, uddrag af “Væren og tid”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Det sagde min mavefornemmelse mig, at jeg burde - og det siger den stadig. Der er mulighed for at komme i dybden med teksterne, hvis man vil. Vi læser et BREDT udvalg af tekster, så det er ikke til at undgå at støde på noget, der er godt. For at citere Peter Aaboe Sørensen: “Man kan ikke holde de gode tekster fra sig!”

Astrid Lykke BirkvingAdresse : Tranekærvej 58, 65, AarhusMail : lykkebirkving@jubii.dkTelefon : 23 11 62 02Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskussion af Pico og Platons menneskesyn. Hovedværksopgave : ”Borgerlig offentlighed” af Jürgen Habermas.

Interesser : Litteratur – altid på jagt efter nye(brugte) bøger, idéhistorie og rejser.Mest interessante filosofiske værker : ”Frygt og Bæven”af Kierkegaard, ”Kritik af den rene fornuft” af Kant og ”Emile” af Rousseau.Hvorfor går du på Idéhistorie? : I mit univers har jeg altid skulle læse idéhistorie. For mig er det det ultimative dannelsesfag, hvor vi får chan-cen får at læse de hele værker, som har haft en stor betydning for vores kultur helt op til i dag

24

TutorerFrederik Ingvardt PedersenAdresse : Trillegårdsvej 8 1.2, Aarhus Mail : Hotdog3011@msn.com Telefonnummer : 26 62 96 56Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskussion af den frie vilje hos AugustinHovedværksopgave : Michel Foucault: “Sek-sualitetens historie”, og bind 1 af “Viljen til viden”. Med særlig fokus på Foucaults magt-forståelse, og hvordan den er kommet til udtryk i forhold til seksualitet.

Interesser : Købe plader (lp), drikke og nørde med kaffe, samt vin.Mest interessante filosofiske værker : Nietzsche ”Moralens Genealogi”, Heidegger ”Væren og tid”, Freud ”Kulturens byrde”, + masse af det fra So-cialiserings idéhistorie.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Af utroligt mange grunde (som allerede er skamredet), men fundamentalt set nok for at skabe en mening/orienter-ing, i hvad der ellers virker kaotisk og kontingent. Noget helt andet er, at det slet ikke er, hvad studiet tilbyder, men vi har vel alle nogle nødvendige illusioner.

Ditte Broberg NørlemAdresse : Bissensgade 1, 1 th., Aarhus Mail : ditte_bn@hotmail.com Telefonnummer : 22 94 57 68Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Seneca og Aristoteles.Hovedværksopgave : Postkolonialisme med udgangspunkt i ”The dynamics of culture change” af Bronislaw Malinowski.

Interesser : Beachvolley, rulle og ler. Mest interessante filosofiske værk : Bauman ”Modernitet og holocaust”.

25

TutorerHvorfor går du på Idéhistorie? : Idéhistorie er et tværfagligt studie, man bliver ikke kun låst fast i én retning. Jeg vil derfor bruge det til at læse antropologi på kandidaten.

Marianne Fryd SørensenAdresse : Engtoften 10 st. 3, Aarhus Mail : Marianne_fryd@hotmail.comTelefonnummer : 28 97 57 07Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : En diskussion af Pico og Platons menneskesyn. Hovedværksopgave : ”Fyrsten” af Machiavelli.

Interesser : Venner, familie og rejse.Mest interessante filosofiske værk : Nietzsche ”Moralens oprindelse”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Jeg valgte Idéhistorie, da jeg var til åbent hus på universitet for at høre om forskellige fag, og der fandt jeg helt klart Idéhistorie mest interessant, da det er et meget bredt fag, men man kommer stadig i dybden med teksterne, og så er det et fag, der er nemt at forme efter ens interesser.

Simon FeldingAdresse : Ærøgade 4, AarhusMail : Simonfelding@gmail.com Telefonnummer : 20 31 66 15Årgang : 2012/13De Filosofiske Idéers Historie I : Augustin og den fri vilje.Hovedværksopgave : Jaques Derrida: ”Om Grammatologi”.

Interesser : Sejlads, fotografi, film.Mest interessante filosofiske værk : Rousseau ”Emile”.Hvorfor går du på Idéhistorie? : Fordi det er spændende!

26

Ansatte ved Idéhistorie

Hans-Jørgen SchanzProfessor, dr. phil.Født 1948. Student 1967, hvor Idéhistoriestudiet påbegyndes i Aarhus. Studieophold i Frankfurt og Berlin. Magister i 1972. Derefter ansat ved Institut f. Idéhistorie. Professor 1992. Med til at oprette Forlaget Mod-tryk 1973, stadig medlem af forlagets bestyrelse. Har skrevet omkring 30 bøger og 300 artikler. Mine forskningsfelter er spredt: Historiefilosofi, metafysik, modernitetsteorier. Marxisme. Studier i Adorno, Wittgen-stein, Marx, Løgstrup, Hannah Arendt - for at nævne de vigtigste.

Peter C. KjærgaardProfessor, ph.d.Jeg er Professor i Evolutionstudier. På Idéhistorie underviser og vejleder jeg bredt indenfor emner med forbindelse til videnskab, teknologi og medicin i alle mulige sammenhænge. Mit særlige arbejdsområde er hu-man evolution, menneskets udvikling i aktuel forskning og i idéhistorisk perspektiv. Jeg leder formidlingsprojekterne darwinarkivet.dk og evolu-tion.dk, der begge har deres oprindelse på Idéhistorie i Aarhus. Aktuelt er jeg videnskabelig leder af en stor udstilling om menneskets udvikling til det nye Moesgaard Museum, der åbner i 2014. Alle vores evolutions-aktiviteter samles på darwin.au.dk, hvor man også kan finde vores lø-bende forelæsningsrække om human evolution. Vi har brug for frivillige studerende i mange forskellige sammenhænge og har en lang tradition for at inddrage idéhistoriestuderende i spændende formidlingsprojek-ter. Interesserede er meget velkomne til at rette henvendelse til mig

Morten Haugaard JeppesenLektor, ph.d., uddannelseslederDa hovedparten af de bøger, jeg læste, syntes at komme fra Idéhistorie i Aarhus, bestemte jeg mig i 1984 til at flytte til byen og tage idéhistorie som hovedfag. Og siden er jeg sådan set bare blevet hængende - først som studerende, siden som undervisningsassistent, kandidatstipendiat,

27

Ansatte på idéhistorieekstern lektor, adjunkt og senest altså lektor. Jeg har været omkring stør-stedelen af idéhistoriens forskellige felter, men i de senere år er det først og fremmest den tyske idealisme i almindelighed og Immanuel Kant i sær-deleshed, som har optaget mig, og min ph.d.-afhandling handler da også om Kant og Schiller (Den æstetiske revolution - Skønhed og frihed hos Kant og Schiller, Modtryk, Aarhus 2005).Motto: Rage, rage against the dying of the light (Dylan Thomas)

Ole MorsingLektor, ph.d.Kandidatstipendiat på Institut for Idéhistorie 1985-87, der fører til ph.d.-afhandling om Søren Kierkegaard Den sørens Kierkegaard - studier i li-denskab, bevidsthed og gentagelsen (Anis 1989). Fra 1987 til 1996 eks-tern lektor ved Institut for Idéhistorie og højskolelærer (især i filosofi) på Testrup Højskole og herefter lektor ved Idéhistorie. Vigtigste rejser har været til filosofiens (Nietzsche), metafysikkens (Løgstrup), sprogets (Wittgenstein), eksistensens (Kierkegaard), æstetikkens (Adorno), psy-kens (Freud) og det politiskes (Gramsci) riger - men i omvendt række-følge. Rejserne har materialiseret sig i diverse udgivelser. Rejselysten er uforandret og kan forhåbentlig fortsætte mod nye og gamle riger, så mit motto er med Wittgenstein: ”Det er en stor fristelse at ville gøre ånden eksplicit.”

Peter Aaboe SørensenUndervisningsadjunkt, cand.phil.Mit arbejde har de senere år koncentreret sig om den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup, og jeg arbejder for tiden på et forskningsprojekt om tonens betydningsfuldhed i Løgstrups tænkning, der senere skal udmønte sig i en ph.d.-afhandling. Derudover har jeg gennem en længere årrække arbejdet med civilisatoriske og æstetiskteoretiske problemstillinger hos Kant, Hegel, Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Wittgenstein og Adorno/Horkheimer. Jeg valgte i sin tid faget idéhistorie på grund af dets rumme-lighed og generøsitet, og som eksempel til efterfølgelse i sin beskæftigelse med faget vil jeg anføre Hannah Arendts udtryk: ”Denken ohne Geländer.”

28

Ansatte på idéhistorie Dorthe JørgensenProfessor, ph.d., dr.phil.I 2006 blev jeg danmarkshistoriens første kvindelige dr.phil. i filosofi og li-geledes den første i idéhistorie, samt dermed selvfølgelig også den første i den kombination af filosofi og idéhistorie, der kendetegner mit arbejde. Jeg er ansat som professor i filosofi og idéhistorie, og jeg forsker i disse år især i filosofisk æstetik og erfaringsmetafysik med fokus på udvikling af æstetisk erfarings- og videnskabsfilosofi. Endvidere underviser jeg i kurset ”De æste-tiske ideers historie”, som jeg har opbygget siden 1995, og med afsæt i min aktuelle forskning udbyder jeg kurser for kandidat- og ph.d.-studerende. Jeg har udgivet en lang række bøger og artikler, der spænder over en meget stor del af det filosofisk-idéhistoriske fagområde. Bl.a. har jeg igennem mange år arbejdet for at skabe kendskab til den filosofiske æstetik, dvs. filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for erkendelse. Min disputats bestående af de to bøger Skønhedens metamorfose (2001) og Historien som værk (2006) handler bl.a. om filosofisk æstetik.

Mikkel ThorupLektor, ph.d.Hovedinteressen er politisk og økonomisk idéhistorie, herunder sta-tens opkomst og idé, moderne politiske ideologier, oplysningstiden og dens modstandere, begrundelser for krig og terrorisme, legitimering af økonomisk praksis særligt arbejde og gæld. Jeg har i mange år arbejdet med det, man kan kalde ’de voldelige idéers historie’ dvs. legitimering af politisk vold: krig, terrorisme, pirateri, humanitære interventioner etc., men arbejder pt mere med økonomisk idéhistorie og er leder af forsk-ningsprojektet ’økonomisk argumentation’ (ECORA) samt sekretær for forskningsgruppen for den politiske og økonomiske tænknings historie.

29

Ansatte på idéhistorieCasper AndersenAdjunkt, ph.d.Jeg er adjunkt ved afdelingen. Mine forsknings- og undervisningsområ-der dækker videnskabens, teknologiens og globaliseringens idéhistorie samt videnskabsteori og idéhistoriske metoder. I de seneste år har jeg særligt arbejdet med idéhistoriske perspektiver på europæisk imperia-lisme i Afrika i det 19. og 20. århundrede. Mit nuværende forskningspro-jekt omhandler FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur (Unesco).

Jakob Bek-ThomsenAdjunkt, ph.d.Jeg er tilknyttet ECORA - et forskningprojekt om økonomisk rationalitet - der er forankret her på Idéhistorie. Mit forskningsområde er primært renæssancen og jeg arbejder med hvordan man legitimerede økonomi-ske handinger og ideer før kapitalismens fremkomst. Jeg har beskæftiget mig indgående med medicinens og videnskabens idéhistorie og under-viser primært på medicinstudiet samt på efter- og videreuddannelsen i idéhistorie.

Henning Høgh Laursen:Undervisningsadjunkt.Jeg er magister i filosofi og underviser i ”Filosofisk tænkning” i efterårs-semestret. Mine forsknings- og undervisningsmæssige tyngdepunkter er Filosofihistorie (især antik, middelalder og renæssance) og Videnskabs- og teknologifilosofi.

Christian Olaf ChristiansenPost.doc., ph.d.Jeg er en del af forskningsprojektet ECORA . Jeg interesserer mig især for krydningsfeltet mellem økonomi, politik, og etik. Mine primære forsk-ningsområder er kapitalismedebatter i USA, særligt ideer om industriel bedring, virksomheders sociale ansvar, etc., frem til vores dages virk-

30

Ansatte på idéhistorie somhedsetik, bæredygtighed, med mere. For nyligt har jeg forsket i den aktuelle finanskrise, og i skiftende syn på aktiespekulation og lignende gennem tiden. Dertil kommer bl.a. beskæftigelse med enkelte tænkere såsom Karl Polanyi, Albert O. Hirschman, og Luc Boltanski. Jeg undervi-ser bl.a. i organisationsforståelse for humanister.

Stefan Gaarsmand JacobsenAdjunkt, ph.d.Jeg er en del af projektet ”Economic rationalities in history” (ECORA) på vores afdeling og arbejder med samspillet imellem økonomiske teorier og politiske forhold i 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Det er i den periode, at man først begynder at tale om en økonomisk videnskab og min opfattelse er, at mange af begreber og forestillinger fra den periode spiller en stor rolle for den måde, hvorpå denne særlige form for social-videnskab har udviklet sig siden. I den sammenhæng er jeg især interes-seret i økonomiske modeller og deres indvirkning på politiske debatter. Jeg skrev ph.d. om opfattelsen af Kinas politiske og økonomiske system i 1700-tallets Europa. Her handlede det om politiske tænkeres læsning af de rapporter, som forskellige kristne missionærer bosat i Kina sendte tilbage til Europa. Jeg kombinerede her mine interesser for de politiske og økonomiske ideers historie med et interessant nyt felt for vores fag, der går under navne som “global idéhistorie” eller “forbundne historier” på tværs af kulturer og regioner.

Louise FabianAdjunkt, ph.d.Jeg er ansat som adjunkt ved Institut for Filosofi og Idéhistorie. Min forskning befinder sig i krydsfeltet mellem filosofi, idéhistorie, human-geografi og cultural studies. I 2010 erhvervede jeg ph.d.-graden i Idéhi-storie på baggrund af afhandlingen ”Den spatiale vending - en udforsk-ning og anvendelse af analytiske potentialer i den interdisciplinære re-konceptualisering af rum, sted og landskab”. Afhandlingen udforskede den interdisciplinære rekonceptualisering af begreberne rum, sted og landskab. Ud over at jeg fortsat arbejder teori- og metodeevaluerende og teori- og metodeudviklende, har jeg i de sidste par år i stigende grad

31

Ansatte på idéhistorieskrevet og holdt foredrag om en række aktuelle felter såsom byplan-lægning, urbanitet, kulturarvsforvaltning, historiebrug, sygepleje, krea-tivitet og innovation. Ligesom jeg på forskellige måder har fungeret og fungerer som rådgiver inden for nogle af disse felter.

Astrid Nonbo AndersenPh.d.-studerendeJeg arbejder indenfor politisk idéhistorie, primært med feltet ”historie-politik”. Derfor er jeg særligt interesseret i politisering af historie og alle de teoretiske og politiske diskussioner, der knytter sig til den måde, vi forstår og bruger historie på. Jeg skrev speciale om dansk koloniforstå-else og historiepolitik - bl.a. ud fra et feltarbejde, jeg fik chancen for at udføre i Tranquebar i 2008, hvor jeg var i praktik på Nationalmuse-ets Tranquebar Initiativ (praktikophold kan føre vidt omkring). Specialet ledte mig i retning af feltet undskyldningspolitik. Siden har jeg beskæf-tiget mig med diskussioner for og imod officielle undskyldninger og er-statninger og er særligt interesseret i de diskussioner, der knytter sig til historiske uretfærdigheder, der er foregået for så lang tid siden, at alle implicerede er og ville have været døde (af naturlige grunde, hvis de ikke var blevet slået ihjel inden). Hovedcasen i min afhandling er diskussio-nen om undskyldninger og erstatninger for slaveri og kolonisering i det tidligere Dansk Vestindien

Marie Louise Kaufmann JensenPh.d.-studerendeJeg er kandidat i idéhistorie og blev d. 1. februar 2010 ansat som 4+4 ph.d.-studerende ved Idéhistorie med projektet ”Religionens æstetik. En artikulering af åbenheden i religionen.” Ud over at arbejde med begre-berne tro og viden arbejder jeg desuden med symbolbegrebet, herun-der forståelsen af religiøse symboler i det offentlige rum, og forskellen imellem sproglige kategorier.

32

Ansatte på idéhistorie Mathias Hein JessenPh.d.-studerendeJeg er ph.d.-studerende på Idéhistorie, hvor jeg arbejder på en afhand-ling om politisk og økonomisk tænkning i 1700-tallet, primært i England. Her søger jeg at spore opkomsten af en særlig økonomisk og politisk logik og måde at tænke på, der omfatter nye opfattelser af menneske, religion, regering, økonomi, økonomiske subjekter, ejendom, ret og lov og ikke mindst stat, suverænitet, nødvendighed og statsræson.

Jacob Christiansen SenholtPh.d.-studerendeMit projekt har titlen: ”Mythmaking & Anti-modern Thought – The con-struction of religious identity according to the European New Right”. Det er hensigten med projektet at beskrive den nyeste udvikling inden for det nye højre i Europa, der er en intellektuel højrebevægelse, der startede som modsvar til 1968-oprøret, men som har rødder tilbage til både modoplysning og de konservative revolutionære i den tyske mel-lemkrigstids-periode.

Nicolai von Eggers MariegaardPh.d.-studerendeSkriver på et projekt om regeringsrationaler og regeringsteknikker ift. regering af oprør og politisk aktivisme, som de udvikler sig i løbet af 1700-tallet og især i kølvandet på Den Franske Revolution 1789. Heri-blandt opkomsten af det hemmelige politi, propaganda og juridiske stra-tegier, men også mere generelt hvilke idéer, der ligger bag, udviklingen af regeringsteknikker, der minder meget om dem, vi har i dag. Projektet trækker meget på den franske idéhistoriker Michel Foucault. Derudover går mine interesser i retning af kritisk politisk tænkning, psykoanalyse og fransk filosofi.

33

Ansatte på idéhistorieEva Krause JørgensenPh.d.-studerendeJeg beskæftiger mig periodemæssigt med Oplysningstiden i anden haldvdel af det 18. århundrede med fokus på den danske enevælde. I projektet undersøger jeg hvordan forskellige økonomiske og politiske idéer blev modtaget og udviklede sig samt hvordan den danske stat blev påvirket af disse. Bl.a. beskæftiger jeg mig med statens embedsmænd, hvor jeg ser på, hvordan de var påvirket af europæiske ideer og faktisk formåede at implementere disse i staten. Som idéhistoriker synes jeg således, det er interessant at undersøge, hvordan aktører, der tilsynela-dende fremstilles som neutrale, faktisk udøver politisk magt.

Thomas Palmelund JohansenPh.d.-studerendeJeg begyndte at læse idéhistorie i 2007, siden 1. september 2012 som ph.d.-studerende (4+4) med projektet: ’”Nyttig viden” og legitimerin-gen af maskiner – et studie af overgangen til det moderne industrielle samfund, England 1823-1852’. Mine interesser befinder sig primært i krydsfeltet mellem de politiske-økonomiske og de videnskabelige ideers historie. Centralt i mit projekt er forholdet mellem vidensformer og vær-diformer i relation til ideer om fremskridt og velstand.

“lidt erotiske fantasier i de kolde celler er aldrig at foragte” – Henning Høgh

34

Studievejledning på Idéhistorie, Arts og Aarhus Universitet

Cecilie Kjær RimdalStudenterstudievejleder på IdéhistorieHej med jer, og rigtig meget velkommen til! Jeg hedder Cecilie og er studenterstudievejleder her på Idéhistorie. Det betyder, at jeg både er studerende og ansat på Aarhus Universitet. Jeg har læst Idéhistorie i to år, og er lige nu på mit tilvalgsfag, som jeg tager dels på Litteraturhistorie og dels på Sociologi. Udover at være studievej-leder er jeg bl.a. også en del af Idéhistorisk Forening og af og til at finde i Fagudvalget. Der er flere forskellige vejledningsinstanser til jeres rådighed her på ste-det, og de kan være lidt komplicerede at hitte rede på, men for jer er jeg den nærmeste. At jeg er studievejleder på Idéhistorie betyder, at jeg kan vejlede omkring fagspecifikke spørgsmål. Hvis man vil vide noget om Idéhistorie-studiet er det altså mig, man kan spørge. Derudover kan jeg hjælpe og vejlede jer i de fleste generelle studie-spørgsmål; og hvis der er noget, jeg ikke ved, så ved jeg som regel, hvem man så kan spørge. I kan med andre ord spørge mig om alt mellem him-mel og jord i forhold til jeres studier, og så skal jeg nok guide jer videre, hvis det er nødvendigt.Jeg har en fast ugentlig træffetid, hvor alle kan kigge forbi og/eller ringe, så hvis I har spørgsmål, bekymringer eller bare lyst til en snak, er min dør åben. Studievejledningens træffetider, telefonnummer og mailadresse kan alt sammen findes på http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/kontakt/studievejle¬dere/ifi/ - eller ved simpelthen at google ”stu-dievejledning idehistorie”. Studievejledningen har også en Facebookgruppe ”Studievejledningen, Idéhistorie”, hvor jeg lægger vigtig info fra studievejledningen ud, og alle studerende kan stille spørgsmål. Jeg besvarer dog ikke private facebook-beskeder om studievejledningsspørgsmål – det foregår via mail. Det er helt naturligt at sidde inde med en masse spørgsmål, når man

35

går på universitetet – og særligt her i starten. Derfor vil jeg selvfølgelig opfordre jer til at gøre brug af studievejledningens tilbud, og I er altid velkomne til at ringe eller sende mig en mail, og I må også hellere end gerne bare gribe fat i mig, hvis vi støder på hinanden i kantinen, fredags-baren eller lignende. Som alle andre har jeg arbejdstid og fritid, men vi kan altid lave en aftale om at snakkes ved, når jeg er på arbejde igen.

Studiecenter ArtsStudiecenter Arts er et vejledningscenter, hvor der sidder generelle vej-ledere tilgængeligt hver dag. Her kan I søge hen med alle generelle hen-vendelser, der ikke knytter sig specifikt til Idéhistorie. Det er fx sådan noget som spørgsmål om eksamen, undervisningstilmelding, forhånds-godkendelser og lignende. Studiecenter Arts har åbent alle dage, så her kan man altså altid søge hen og få information og vejledning. Deres kontaktoplysninger kan fin-des på: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/kontakt/studiecen-ter-arts/

Internationalt CenterInternationalt Center tager sig af alt angående udlandsophold og ud-veksling, så hvis man har spørgsmål i den kaliber, kan man med fordel kontakte dem. De har som Studiecenter Arts åbent hver dag og deres kontaktoplysninger kan findes her: http://studerende.au.dk/rejsud/kon-takt/

Som I måske kan se kan I få rigtig meget ud af hjemmesiden: http://studerende.au.dk/arts/ (som vi også kalder studieportalen). Her findes stort set al vigtig information om at studere på Arts (det tidligere huma-nistiske fakultet), og I kan gøre jer selv den tjeneste at blive gode venner med siden, og evt. bruge den som startside.

36

Idéhistoriske udvalg og foreninger

Idéhistorisk foreningIdéhistorisk forening er en foredragsforening, der blev grundlagt af profes-sor Johannes Sløk. Foreningen har (med undtagelse af nogle få års dvale) eksisteret i en eller anden form lige siden Idéhistorie blev oprettet som fag. Det overordnede formål er at præsentere foredrag af idéhistorisk relevans. Der er altså tale om et traditionsrigt foretagende, der giver god mulighed for at blive introduceret til idéhistories brede faglighed og mange anven-delsesmuligheder. Som udgangspunkt er foredragsholderne udgivelse-saktuelle eller bidragsydere i samfundsdebatter. Deres faglige baggrund er vidt forskellige. Vi har haft besøg af folk som Lars-Henrik Schmidt, Frederik Stjernfelt, Lars Fr. H. Svendsen, Sune Auken og Peter Tudvad.Vi arrangerer tre foredrag pr. semester. Der vil i tiden op til hvert foredrag blive hængt plakater op på universitetet samt annonceret på vores facebook-gruppe: Idéhistorisk Forening, som du opfordres til at melde dig ind i!Foredragene er mødepunkter for idéhistorikere i alle afskygninger, både førsteårselever, ph.d-studerende og professorer. Vi afslutter altid med en god debat, hvor alle har muligheden for at byde ind. Ofte bliver det også til en afrundende snak i Unibaren bagefter. Foreningen er interesseret i at få nye medlemmer, der vil være med til at føre traditionen videre. Som medlem får du mulighed for at få indflydelse på valget af foredragsholdere samt møde studerende fra de andre årgange, hvilket er berigende både socialt og fagligt. Hvis du skulle fatte interesse for foretagendet, er du meget velkommen til uforpligtende at deltage i et møde. Yderligere information vil følge i forbindelse med rusugen.Vel mødt - vi håber at se dig til faglighed og hygge!

TingenTINGEN er Idéhistories studenterdrevne afdelingsblad. Det vil sige vores helt eget uafhængige blad. Bladet styres udelukkende af os, de studerende selv. Det betyder, at vi selv er bestemmende for hvilken retning, vi synes, bladet skal tage. Faget Idéhistorie har - som alle andre fag - visse faglighedstraditioner, og TINGEN forsøger selvfølgelig at fastholde visse standarder for saglighed. Men det betyder ikke, at vi

37

Udvalg og foreningerfølger et allerede skematiseret forløb i vores måde at gå til bladet på. Vi er - også i vores struktur - meget ustrukturerede: TINGEN udkommer tre gange om året, hvor vi forud for hvert nummer har bestemt os for et tema som artiklerne - sådan cirka - skal udspille sig inden for. Udover artikelsektionen, har vi tre andre sektioner: udenfor tema (det Andet), om studielivet (Studiet) og boganmeldelser (Anmeldelser). Der er også mulighed for at arbejde med forside og layout til TINGEN. Tingen er en god mulighed for at få skrevet og finpudset sin skrivestil i løbet af året, mens man venter på at skrive sine idéhistoriske eksamensopgaver i slutningen af semesteret. TINGEN er et øveblad. Det betyder ikke, at vi ikke har målsætninger og intern kritik, men at bladet skal betragtes som en platform, hvor der er mulighed for at øve sig i artikelskrivning. Samtidig er det vigtigt for os at gøre klart, at vi har brug for folks viden; det arbejde og den viden som man opbygger i opgaveskrivning og arbejdet med idéhistorie er vigtig. TINGEN skal fungere som en platform, hvor den viden kan formidles. Med det sagt, håber vi at alle på Idéhistorie vil tage del i bladet i de kommende semestre.

Idéhistories Fagudvalg Kært barn har mange navne. Fagudvalg, fagråd, elevråd, de studerendes råd. Missionen er den samme. Som studerende står vi sammen. Vi ønsker at forbedre vores studier - både fagligt og socialt. Og på Idéhistorie hedder vi så fagudvalg.Synes du underviserne på studiet trænger til en opsang? Burde vi have flere undervisningstimer? Er undervisningslokalet for lille? Gøres der for lidt for at læsegrupperne kommer til at fungere ordentligt? Ved du aldrig hvor du skal have undervisning? Er kandidatuddannelsen for slap?Fagudvalget er stedet, hvor vi diskuterer spørgsmål som ovenstående. Men vi er ikke bare en diskussionsklub. Vi tager også de næste skridt i kampen for gode forhold. Vi har kontakt til både studieleder, institutleder og administrationen. Vi har repræsentanter i Studienævnet og uddannelsesfagudvalget. Vi er en del af Artsrådet – Studenterrådet på Arts og Studenterrådet ved Aarhus Universitet. De problemer, der er på studiet, forsøger vi at komme med konstruktive løsninger på. Løsningerne forelægger vi de(n) relevante person(er). I

38

Udvalg og foreningersidste ende skulle vores arbejde gerne resultere i et bedre studie, med høj faglighed og et studiemiljø vi som studerende har lyst til at være i. Fagudvalget består af alle studerende på Idéhistorie. Det er et godt sted at lære studerende fra alle årgange at kende. Du skal ikke vælges – du møder bare op!Vi holder møder ca. hver anden fredag. Følg med på www.facebook.com/ifagAU eller send os en mail på idefagudvalg@gmail.com

Idéhistorisk selvforsyningslaugIdéhistorisk selvforsyningslaug er lauget for idéhistorikeren med lyst til så bonderøvske aktiviteter som jagt, fiskeri, snapsefremstilling, afgrødsdyrkning, samling af svampe, bær og des lige, skraldning, bygning af cykler og ølbrygning. Aktiviteterne foregår i fællesskab og er både for den erfarne selvforsyner og dilletanten. Find os på facebook: Idéhistorisk Selvforsyningslaug.

FestudvalgetFestudvalget på Idéhistorie står for at holde de som regel fire årlige fester i løbet af efterårs- og forårssemesteret. Udvalget består af frivillige fra anden og første årgang, hvorfra alle er velkomne. Arbejdet i udvalget består i al sin enkelthed i at arrangere og opstille festen, samt at sørge for at folk er klar over hvor og hvornår de er inviterede til de fantastiske events, servere øl, drinks og anden alkoholisk væske under festen, og at rydde op efter festen er slut. Det kan klart anbefales at være med i festudvalget. Rent bortset fra at man er med til at styre, hvordan festerne kommer til at se ud på det idéhistoriske studie er det også enmulighed for at lære mennesker at kende på tværs af årgangsgrænserne.Vel mødt!

FredagsbarudvalgetFredagsbaren for Filosofi og Idéhistorie, Panta Rei, er, som navnet antyder, et samarbejde mellem os og vores venner på Filosofi. Baren holder til i bygning 1465 på femte sal, hvor der er åbent hver fredag i semesteret fra 15:00 til 21:00. Panta Rei er delt op i to dele, det værende den almene bemanding,

39

Udvalg og foreningerbartenderne, der sørger for, at folk er forsynede med øl og andet godt fra barens forsyninger, og styringsgruppen, der organiserer baren, stiller temafester op, og arbejder med bygningens administration, når der er behov for det.Vil du gerne være med i fredagsbaren kommer du, i løbet af et semester, til at stå en eller to barvagter som udgangspunkt, mens du selvfølgelig kan melde dig til flere, hvis du vil. Vil du derudover gerne være med i styringsgruppen, kommer du udover bararbejdet til at deltage i gruppens møder, omkring hvad der skal ske fremadrettet i fredagsbaren.Vælger du at være en del af fredagsbaren, kommer du til at møde og socialisere med en masse mennesker fra både Filosofi og Idéhistorie, fra andre førsteårsstuderende til folk på kandidaten og videre op. Det er en mulighed for at have mange sjove og hyggelige oplevelser i muntert selskab

Vær KALIF med KALIFFERNEVær på forkant med tingene og meld dig allerede nu ind i KALIF – Idéhistories Kandidat- og AlumneForening.I disse år starter hvert år ca. 60 unge friske mennesker på Idéhistories bacheloruddannelse. Det er skønt og rigtig hjertelig velkommen til jer alle sammen. KALIF arbejder for, at I har det rart, mens I er her, og at I bliver hængende og tager jeres kandidat på Idéhistorie. Ja og så ikke mindst, at I bliver ved med at komme her, selv når I en dag er færdige med at studere (ja, den dag findes faktisk!).Vi arbejder blandt andet på at lave specialekreds, minikonference om aktuelle forskningsemner blandt kandidat- og ph.d.-studerende, studietur til efteråret og måske en faglig skitur næste vinter. Specielt for bachelorstuderende arbejder vi sammen med studievejledningen om at sætte perspektiv på jeres uddannelse, så I også får indblik i, hvad I kan med idéhistorie fremadrettet – både på kandidaten og på jobmarkedet. Yderligere er bachelorstuderende velkommen til stort set alle arrangementer KALIF afholder, og det er en god mulighed for at lære såvel alumner som ældre studerende at kende. Vi glæder os også rigtig meget til at møde jer alle sammen til semesterstartsreceptionen og efterfølgende fest, som er arrangeret af KALIF!

40

Udvalg og foreningerEt medlemskab af KALIF koster 200 kroner for alle studerende på Idéhistorie og gælder resten af livet. Som bachelorstuderende medlem har du alle de samme fordele som kandidatstuderende medlemmer og alumner, undtagen stemmeret på generalforsamlingen. Du modtager nyhedsbrev og får invitationer og rabatter på lige fod med alle andre medlemmer. Mød os i rusugen og hør meget mere. Tjek også facobook.com/idekalif og idekalif.dk.

Mange hilsner KALIF

”Hvorfor har man aldrig et gevær i hånden når man vil skyde en håndværker?” – Morten Haugaard

”Min yngste søn han mener, at jeg har brug for at få opgraderet min humor” – Peter Aaboe

41

IT-guide

SelvbetjeningenHer foregår alt, hvad der har med dit officielle studieliv at gøre – indskrivning, studiekort, eksamens- og undervisningstilmelding, karakterer osv.Der er to hjemmesider. Den første er https://mit.au.dk/Denne side har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med, da du bekræftede din indmeldelse på uni, men har du ikke, kan du oprette dig ved at trykke “ny bruger”, og derefter indtaste dit danske CPR-nr. Så burde du kunne komme ind og vælge en adgangskode. Det er denne side, du skal bruge, hvis du skal have nyt studiekort eller administrere dine studiemails og –adgangskoder. Herfra kan du desuden, ved at trykke på “log på Studieselvbetjeningen”, komme til den anden selvbetjeningsside https://stadssb.au.dkHer bruger du samme login som til mit.au ovenfor. Denne side kommer du til at bruge, når du skal tilmelde dig undervisningskurser og eksamener hvert semester – og når du vil se dine karakterer. For at tilmelde dig undervisning går du til “Tilmeld” under fanen “Undervisning”. Efterfølgende kan du se hvilke fag, du er tilmeldt under “Vis til- og afmeldninger”. Eksamen fungerer på samme måde – dette foregår under fanen “Eksamen”.På denne side kan du også ændre forhold i din indskrivning, f.eks. søge om orlov og ændre adresseoplysninger mm. (fanen “Indskrivning mv.”).Endelig er det herfra, man printer indskrivningsbekræftelsen, der sammen med studiekortet giver rabat og andet godt mange steder – print den ud (ved at gå ind under “Udskrifter” og bestille indskrivningsbekræftelsen) og gem den sammen med studiekortet.

AU-BibliotekerneAU-bibliotekerne (herunder Statsbiblioteket) har (næsten) alt det materiale du vil komme til at bruge i din studietid, tillige med en hel masse andet. Materiale kan du bestille enten på https://www.statsbiblioteket.dk/ eller på http://nobelbiblioteket.au.dk/. Her søges der i det samlede katalog på alle biblioteker på AU, så det er lidt smag og behag hvilken

42

IT-guidehjemmeside du bruger.Du opretter dig som ny bruger til alle AU-biblioteker, ved at trykke på “Ny bruger” under søgefeltet på Nobelbibliotekets hjemmeside. Som bruger på AU-bibliotekerne vil du automatisk have gratis adgang til tidsskriftsartikler, infomedia, Encyclopædia Brittanica og meget mere. Under fanen ”Fag” og ”Filosofi og idéhistorie” vil du få adgang til online-leksika, databaser, afleverede specialer til fri læsning og meget andet. Som en ekstra bonus vil de ofte, hvis du kun skal bruge et uddrag fra en bog eller et tidsskrift, kunne scanne det ind og sende det direkte til din mail, hvilket kan være en del lettere end selv at skulle op og hente bogen.

Bibliotek.dkDu kan også søge materiale på http://bibliotek.dk/, hvor du søger materiale fra ALLE biblioteker i hele landet. Her kan det også være en god idé at oprette dig som bruger. Login-feltet findes i øverste højre hjørne.

FirstClassUniversitetets nuværende mailsystem – de er i skrivende stund ved at udfase brugen af denne platform, så det er muligt, at denne information er forældet, når I skal til at starte. Desuden bliver det ikke rigtig brugt af studerende på Idéhistorie. Ikke desto mindre bør du oprette en bruger, fordi den også giver adgang til universitetets stationære computere.Brugeroprettelsen findes på Nobelbibliotekets hjemmeside, lige under brugeroprettelsen til selve biblioteket og hedder “Bliv bruger af humanioras intranet”.Trykker du her, kommer du videre til en side der hedder “Studerendes adgang til netværk og e-post mm.”. På denne side skal du vælge “Opret brugernavn og kodeord”, hvorefter du skal acceptere nogle regler (husk at sætte flueben i den lille firkant – den er nem at overse).Når det er gjort, indtaster du studienummer og personnummer og sætter hak ud for Idéhistorie.Nu burde du få et brugernavn, en mailadresse og en adgangskode. Skriv dem ned. Adgangskoden kan senere ændres.Hvis du nu går tilbage på Nobelbibliotekets side og trykker på “FirstClass”

43

IT-guidei øverste højre hjørne (under “mest til” og lige ved siden af søgefeltet), kan du logge ind i mailsystemet. Fra denne side kan du også komme til siden https://fc.hum.au.dk/ClientDownloads/, hvorfra du kan hente FirstClass klienten – et selvstændigt program.Det bliver som sagt ikke brugt meget af de studerende på Idéhistorie, men det smarte er, at du kan sende mails til alle ansatte på humaniora bare ved at skrive deres navn, og det bliver brugt i undervisningssammenhænge på andre fag end Idéhistorie.

Adgang til instituttets stationære computereBrug brugernavn (på formlen stud2012xxxx, altså dit studienummer) og adgangskode til FirstClass (se ovenfor)

Adgang til universitetets internetHvis du har din bærbare med på uni, kan du bruge det trådløse netværk.Når du åbner din browser og forsøger at nå en side, burde den automatisk gå til en login-side.Her taster du den mailadresse, du fik, da du oprettede en FirstClass-bruger (stud2012xxxx@post.au.dk) som brugernavn, og koden er den samme som fra mit.au.

AULAhttps://aula.au.dk/index.php er siden hvor undervisere kan lægge pdf’er, powerpoints og andre godter op i forbindelse med undervisningen. Nogle laver også et program for forløbet herinde, ligesom underviseren kan sende beskeder ud til alle kursets tilmeldte. Siden er brugt af hele AU, så du skal selv tilmelde dig de kurser, du følger. Det sker på følgende måde:- Tryk på WAYF-ikonet til højre på siden.- Find “Aarhus Universitet”- Log ind med samme oplysninger som på mit.au.dk- Under fanen “Min kursusoversigt” findes ude til højre – under “deltagere” – “Kursushåndtering”. Det er her, du kan ændre, tilføje og slette de kurser, du er tilmeldt.- Tryk på “Tilmeld kurser”, dernæst “Det Humanistiske Fakultet” à “Filosofi og Idéhistorie”. Så kommer en noget uoverskuelig liste over alle

44

IT-guidekurser, der udbydes på disse to fag.- Her finder du det kursus, du vil tilmelde dig. På første semester er det som regel Filosofisk tekstlæsning og Studium Generale I. Vær sikker på, at du vælger det rigtige kursus, da underviserne er dårlige til at slette afsluttede kurser (der findes i skrivende stund 8 kurser med navnet “Studium Generale”). Vælg det der hedder 2013 eller E13 (efterårssemestret ’13) – eller kig på hvilken underviser, der har oprettet det. Når det rigtige kursus er fundet, klikker du “Tilmeld” ud for navnet.- Du kan nu se de tilmeldte kurser under “Min kursusoversigt”. Hvis du klikker ind på kurset, er der en præsentation (hvis underviseren har lavet en), og derunder seks knapper. Disses funktion burde være selvindlysende. Hvis der opstår problemer, så kom og spørg.Når I er tilmeldt et kursus, burde I få en mail, hver gang underviseren lægger en besked i AULA. Det er især praktisk i tilfælde af pludselige aflysninger eller ændringer (sygdom, etc.).

Studiemetrostudiemetro.au.dk er en praktisk side om det at studere generelt – og om at skrive opgaver; herunder litteratursøgning, formuleringsråd, råd til emnevalg og des videre.Men, som de selv skriver: “Studiemetroens indhold skal opfattes som forslag og ikke påbud. Husk at undersøge om der gælder særlige regler på dit fag. Spørg også altid din vejleder om hans eller hendes krav til din opgave.”

Mailsstudievejleder.idehistorie@au.dk – Cecilies mail som studievejleder. Skriv til hende om alle studierelaterede problemer. Hun er sød og hjælpsom.studiecenter.arts.aarhus@au.dk – Studiecenteret, der organiserer eksamener, karakterer, undervisningstilmelding og lign. Skriv til dem hvis noget ikke er, som det skal være

45

IT-guideLinkshttp://studerende.au.dk/arts/ – Her kan du med lidt tålmodighed finde alt det ovenstående.http://bachelor.au.dk/idehistorie/ – Studieguiden om Idéhistorie. Herfra kan du også finde studieordningen, der indeholder regler, krav, retningslinjer, målsætninger og alt det andet formelle gejl, man altid mangler under opgaveskrivning. Det er her, der står, hvor mange normalsider din opgave må være på, hvilke krav der er til eksamen og undervisningsdeltagelse, hvad du skal kunne i slutningen af semestret og lignende ting. Det er vigtigt at huske, at jeres årgang er under 2013-studieordningen – ikke 2010.Studieordningen kan også findes ved at søge “studieordning idehistorie” på google.

”Åh, nu glemte jeg, at jeg ville sige, at jeg havde glemt, hvad jeg ville sige”-Morten Haugaard

“Øhhhh.... -Morten Haugaard

46

Guide til bacheloruddannelsens opbygning

Navnet i parentes er den forventede underviser. Alle oplysninger er baseret på, hvordan fagene plejer at forløbe.

1. semesterDe filosofiske ideers historie I (Hans-Jørgen Schanz):Handler om de vigtigste filosofiske ideer (og filosoffer) fra antikken og til renæssancen. Der vil bl.a. blive læst Platon og Thomas Aquinas. Eksamen består af en skriftlig besvarelse på 10 sider af et af de udleverede spørgsmål.

Filosofisk tænkning (Henning Høgh):Tilknyttet De filosofiske ideers historie I, og fokuserer på nærlæsning af teksterne.

De jødisk-kristne ideers historie (Ole Morsing og Peter Aaboe):Gennemgang af centrale tænkere og ideer i jødisk-kristen tænkning. Der vil bl.a. blive læst Nietzsche og Kierkegaard. Der er skriveøvelser i grupper.

Studium Generale I (Morten Haugaard og Peter C. Kjærgaard):En gennemgang af grundlæggende videnskabsteori og en introduktion til hvad det vil sige at studere på universitetet. Der er skriveøvelser i grupper.

2. semesterDe filosofiske ideers historie II (Morten Haugaard):Handler om centrale filosoffer fra 1600-tallet og til i dag. Fokus er på erkendelsesteori og etik. Der vil bl.a. blive læst Kant og Heidegger. Der en en synopsis-eksamen.

Instruktor-timer:Timer hvor man i to hold diskuterer de tekster, som man læser til De filosofiske ideers historie II.

47

BA-guideDe naturvidenskabelige ideers historie (Peter C. Kjærgaard):Handler om naturvidenskab og teknologi gennem historien. Har fokus på historie frem for filosofi. Der en en synopsis-eksamen

Hovedværksopgave:En selvstændig opgave på 15 sider om et idéhistorisk hovedværk. Man har en vejleder, og der er mundtligt forsvar som en del af eksamen.

3. semesterDe politiske og økonomiske ideers historie (Mikkel Thorup):Handler om politisk (og økonomisk) tænkning fra ca. 1500 og til i dag. Der vil bl.a. blive læst Hobbes, Adam Smith og Lenin.

De æstetiske ideers historie (Dorthe Jørgensen):Handler om centrale filosoffer indenfor den æstetiske tænkning. Der vil bl.a. blive læst Aristoteles og Kant.

Man skal skrive en opgave på 15 sider i enten De politiske og økonomiske ideers historie eller De æstetiske ideers historie

HUM-fag:Er fælles valgfag for alle humanister.Man møder nye mennesker.

4. semesterSocialisering idéhistorie (Ole Morsing og Peter Aaboe):Handler om spændingen mellem individ og samfund, hvordan individet socialiseres og opdrages ind i samfundet. Der bliver læst værker fra Oplysningstiden og frem, bl.a. Rousseau, Freud og Foucault.

Studium Generale II:Mere videnskabsteori. Handler især om hvordan man bedriver og skriver idéhistorie. Der er en portfolie-eksamen.Emneopgave:

48

BA-guideEn selvstændig opgave på 15 sider om et idéhistoriske emne. Man har en vejleder.

5. semesterBacheloropgave:En selvstændig opgave på 15 sider om et idéhistoriske emne. Man har en vejleder. Der er mundtligt forsvar som en del af eksamen.

Tilvalgsfag:Man har et fag eller to på sit tilvalgsfag.

6. semesterTilvalgsfag:Man læser tilvalgsfag på dette semester, men er stadigvæk velkommen på Idéhistorie :)

“er det sådan, at Kant altid har ret?... ja, det er det så tilfældigvis”- Morten Haugaard

49

BøgerDu har valgt et studie, hvor du vil komme til at læse en hel del bøger. Lige til at begynde med kan det måske virke en smule uoverskueligt, men bare rolig - du skal nok finde ud af det.Ud over de bøger, der indgår i pensum, så er der også en hel række af opslags- og oversigtsværker, som du sandsynligvis vil få brug for nogle af igennem din studietid, og eftersom det er meget individuelt, hvad der fungere bedst for den enkelte, og ingen af disse værker er obligatorisk pensum, har vi lavet en lille, men udførlig beskrivelse af de enkelte værker.Mange af de bøger du vil komme til at bruge, kan du finde i boghandlere og antikvariater - både fysiske og på nettet, eller på biblioteket. Bøger kan være dyre, og til tider svære at finde, så nedenfor er der en liste over steder at anskaffe sig dem, der vil gøre det let og billigt at få de tomme hylder på din bogreol fyldt ud. Ellers så er Idéhistorie ret så gode til at lave kopier og lægge pdf-filer op på nettet. Og der går rygter om kompendier. Hvad angår pensumlister til de forskellige fag, så vil de senest komme ud efter rus-ugen. Ellers så spørg dine tutorer, da de helt sikkert vil kunne hjælpe dig videre med, hvilke bøger du vil få brug for på studiet (i hvert fald hvad gælder nogen af dem). Husk: Don’t panic, og hvis der er noget, som du ikke forstår - så spørg. Det er det, jeres tutorer er der for.

Oversigtsværker:Politikens FilosofileksikonMeget nyttigt opslagsværk. Indeholder korte, men dækkende, introduktioner til alle filosofferne, og af alle de svære ord. Et idéhistorisk must. Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole; Stjernfelt, Frederik: Tankens magtEt glimrende oversigtsværk over de filosofiske strømninger og tendenser, lige fra antikken til det moderne samfund. Både omfangsrigt og fyldestgørende - fylder fulde tre bind.

50

BøgerJohansen, Karsten Friis: Den europæiske filosofis historie I (Antikken) (også kendt som ’Den karrygule’). En fyldetsgørende og god samling som er specielt godt egnet for 1.semester. Rahbek, Birgitte: Når mennesket undrer sigEt fyldigt oversigtsværk som giver et godt overblik og gode uddybninger, hvor du ofte kan finde lige netop dét, som du leder efter. Thyssen, Ole: Det filosofiske blikEt-binds-værk. Har information om de fleste af filosofferne indenfor vores pensum. Har et fokus på politisk historie. Coppelston, Frederick: A history of philosophyEn omfattende 11-bindsværk over alt (sådan næsten) relateret til filosofihistorien. Findes dog kun på engelsk, og er med en pris omkring de 1.000 kr. en fremtidsinvestering, men så er det også det eneste opslagsværk, du vil få brug for. Lund, Erik; Pihl, Mogens; Sløk, Johannes: De europæiske idéers historie En bog som dine forældre sandsynligvis har læst i gymnasiet. Er let at finde i forskellige antikvariater. NB: anbefales ikke som et opslagsværk, men er tilgengæld god til at give et godt overblik over faget og de forskellige epoker. Schanz, Hans-Jørgen: Europæisk Idéhistorie - historie, samfund, eksistens Er skrevet af forelæseren i faget De filosofiske ideers historie 1, og fungerer derfor som en god historisk og filosofisk introduktion til selvsamme fag. Woodhead, Linda: Kristendom - kort og godtEn god introduktion til faget De jødisk-kristne idéers historie. Dækker den jødisk-kristne religionshistorie i store træk, lige fra den tidlige jødedom, til den moderne folkekirke. Kan også findes i engelsk udgave på: http://www.tigers-bay.com/yahoo_site_admin1/assets/docs/Christianity.24560658.pdf

51

BøgerRussel, Bertrand: Vestens filosofiEn gennemgang af den vestlige filosofis historie. God til dig der mangler det brede, historiske overblik. Thurén, Torsten: Videnskabsteori for begyndereSom titlen antyder er det en god og letlæselig introduktion til faget De naturvidenskabelige idéers historie, som er på skemaet på andet semester.

Hvor kan du finde dine bøger:Stakbogladen: Universitetets egen boghandel, og derfor det mest oplagte sted at finde sine bøger. Den findes i studenterhuset, og ligger derfor temmelig tæt på vores kære Nobelpark. Her kan du være sikker på at finde næsten alle bøger på dit pensum, og hvad de ikke har hjemme, det kan de bestille. Desuden sælger de bøger til alle universitetets studieretninger, så de har et stort udvalg, også af alt det der ikke direkte, har med idéhistorie at gøre.Til gengæld så er de relativt dyre, også efter studierabatten på 10%.Hvor: Studenterhuset Filosofisk BoghandelHar et bredt udvalg, og kan ligesom Stakbogladen bestille alt, hvad de ikke allerede har hjem. Desuden så har de et stort udvalg af brugte bøger til ca. 100 kr. stykket, og så giver de 10% i studierabat.Hvor: Vestergade 43 Løves BogcaféLille, hyggelig café og boghandel, der også tit har nogen gode bogtilbud kørende.Hvor: Nørregade 32

VangsgaardHar filosofiske værker på både dansk og engelsk. Både brugt og nye eksemplarer kan anskaffes.Hvor: Strøget, Ryesgade 3

52

BøgerMørks AntikvariatDet antikvariat der ligger nærmest Nobelparken (faktisk lige overfor). Her kan du også få hjælp til hvilke andre antikvariater, der har den pågældene bog hjemme.Hvor: Randersvej 3

Hjemmesider:sks.dk: Stor samling af Søren Kierkegaards tekster.martinluther.dk: Stor samling af Martin Luthers tekster.bibelselskabet.dk/BrugBibelen: Det bedste og letteste sted at finde Bibelen (hvis du ikke lige har en liggende). Praktisk fordi at du også har mulighed for at slå navne og begreber op, hvis det ikke er sådan, at du kan Bibelen udenad.http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/slagmark: Arkiv over ældre udgivelser af Slagmark.wikisource.com: Stort udvalg af tekster udgivet før 1920. Størst udvalg på engelsk, men også mange på dansk.gutenberg.org: En samling af gratis e-bøger af ældre dato på engelsk. plato.stanford.edu/contents.html: Stanford encyclopedia of philosophy. samlernes-bogklub.dk: Har til tider nogen gode bogtilbud. Kræver dog medlemsskab. pensum.dk: Den blå avis for bøger. Giver også en god sammenlignende oversigt over bogpriser hos de fleste internetboghandler.antikvariat.net: Søger hos 93 antikvariater, så har et virkeligt stort udvalg.pennylane.dk: Internetantikvariat, med utroligt lave priser.antikvarisk.dk: Et internetantikvariatantikvariat.dk: Et internetantikvariat

Biblioteker:Statsbiblioteket: Har alt der bliver udgivet på dansk, og kan skaffe næsten alt andet. Men de skal ofte have materiale hentet hjem eller fundet frem, så det kan være en god idé at bestille i god tid. Nobelbiblioteket: Vores lokale filial af universitetsbiblioteket.

53

BøgerIdéhistories samling står der. Hvor: Nobelparken ved glaspyramiden Hovedbiblioteket: Aarhus bibliotek er et ret stort bibliotek, og de har nogen gange også fagrelevante bøger hjemme. Ellers så har de rigtig meget skønliterært. Hvor: Mølleparken

Dine tutorer:Det kan godt hænde, at det er nogen af dine tutorer, der vil sælge eller udlåne nogle af deres bøger.

”Brandes var verdenskendt, i hvert fald i den del af verden der betyder noget.”-Morten Haugaard

54

A-ÅA:Adjunkt: Tidsbegrænset VIP stilling.Akademisk kvarter: Man skal altid møde til undervisning et kvarter efter det klokkeslæt, der står på skemaet. Gælder ikke i rusugen. AROS: Kunstmuseum. Bygningen med regnbuen. ARoS 27 tilbyder årskort for 200kr med rabatter i cafeen og invitationer til diverse lounges. Arts: Vores fakultet. Hedder kulturvidenskab på dansk, men det er der næsten ingen, der bruger. Det er humaniora + Teologi + pædagogik.Arts-rådet:Interesseorganisation for de studerende på Arts.

B:Bachelor: Forkortes BA. En person, der har gennemført en bacheloruddan-nelse.Baggrund.com: Netmagasin, der drives af nogle idéhistorikere. De har gode artikler.Begreber: Kommer man til at lære en del af.Bibelen: Altid god at have. Handler om Gud. Dele af den er på pensum. Botanisk Have: Smuk park. Ligger vest for universitetet og syd for Ringga-den. Bøger: Hvis du ikke kan li’ dem, så er du nok gået forkert.

C:Cafeen: Cafe i Studenterhuset. Man kan sidde udenfor, når vejret er godt.

D:Danmarks Største Fredagsbar: Foregår i Uniparken engang i september. Der er uofficielt DM i ølbowling, som Idéhistorie vandt sidste år. Desuden er der sportsdag.Dekan: Leder af et fakultet.Den Permanente: En del af stranden. Populært sted når vejret er godt.Doktor: En akademisk grad. Man opnår den ved at få godkendt en doktoraf-handling.DOXA: Blad for de studerende på Filosofi. Der er ok at læse det.

E:Eforen: Bar der ligger i Uniparken. Lukker først kl. 05 i weekenden.

55

A-ÅEsperanto: Sprogfagenes (mest Engelsk) fredagsbar. Ligger i 1485 og har normalt åbent 15-22.ECTS-points: Alle fag giver dem. Et semester består af 30 af dem. Står for European Credit Transfer and Accumulation System.Eksamener: Har man efter hvert semester. På Idéhistorie er de meget selvstændige. Ikke alle fag har dem. Man skal tilmelde sig dem.Epistemologi: Fancy græsk ord for erkendelsesteori.Etik: Læren om det gode. Det samme som moralfilosofi.Evaluativ-deskriptiv term: Fancy ord for et ord, der både beskriver noget og kommer med en værdidom over det. F.eks. fancy.

F:Facebook: Ofte den vigtigste kilde til, hvad der sker på Idéhistorie. Også en god måde at lære navne på.Fag: Et studie (f.eks. Idéhistorie) består af mange fag. Man har for det meste to eller tre per semester.Fagfilosof: En der læser eller har læst filosofi. Omtales til dagligt som filosof. Der er mange af dem i Panta Rei. De er søde.Faglig weekend: Weekend i foråret, hvor man tager ud i en hytte og er fa-glig. Og fester lidt. Der er også filosoffer med. Fagudvalget: Udøver fagkritik og arrangere ting for idéhistorikere. Er teknisk set ikke et udvalg, så bare kom forbi.Ferie: Har man en del af. Især om sommeren. Festudvalget: Arrangere fester for Idéhistorie. Bl.a. en julefrokost.Formal logik: Noget som fagfilosofferne kan. Muligvis en slags magi.Frankofil: En der er meget glad for franske ting.FRED: Histories fredagsbar. Ligger i 1483, og har normalt åbent 15-22.Fredagsbar: Bar for studerende, der er drevet af studerende og har åbent om fredagen. Vores hedder Panta Rei. Man må gerne besøge de andres fre-dagsbare. Venner er velkommende. Ofte billig. Lokalet fungerer som stu-dierum i hverdagen.

G:Gilde: En sammenslutning af håndværkere eller købmænd i middelalderen. Nogle af dem skød efter papegøjer.Germanofil: En der er meget glad for tyske ting.

56

A-ÅGud: Ingen ved det. Alle spørger. Mange har svar. Et af ontologiens gen-standsfelter.

H:Hovedbiblioteket: Det central bibliotek i Aarhus kommune. Har mange bøger. Ligger nede i midtbyen.Hovedområde: Den største administrative enhed på universitet. Vores hed-der Arts. Ledes af en dekan.Hovedværksopgave: Selvstændig opgave, der skal skrives på 2. semester. Et idéhistorisk hovedværk er defineret som det, man kan få godkendt af sin vejleder.Hyttetur: En hyggelig weekendtur første weekend i oktober. I skal nok høre mere om den. Glæd jer.

I:Idéhistorisk Forening: Afholder foredrag ca. tre gange per semester. Gratis for studerende på 1. semester.Institut: Administrativ enhed. Ledes af en institutleder og har et studienævn.Institut for kultur og samfund (IKS): Det institut som vi deler med bl.a. Fi-losofi, Historie, Teologi, Religionsvidenskab og Arkæologi.

J:Juleferie: Har man ikke nødvendigvis så meget af, da man ofte skal aflevere en opgave i starten af januar. Det skal nok blive jul alligevel.Julefrokost: Alle fra Idéhistorie til en heridundranes fest.

K:Kaffe: Drikkes der en del af påIidéhistorie. Klippekort i kantinen for te og kaffe: 12 klip for 50kr.Kapsejlads: Danmarks største sportsbegivenhed. Nogle folk sejler ølstafet hen over Unisøen, mens vi andre drikker os fulde. Det er et show. Det er torsdagen før Store Bededag. Man kan spille på, hvem der vinder.KALIF: Idéhistories Kandidat og Alumne Forening. Navnet er et anagram.Kandidat-studerende: Findes også på Idéhistorie, men der er ikke så mange. De er flinke.Kausalitet: Forhold mellem årsag og virkning.

57

A-ÅKompendium: Samling af tekster, der er blevet tryk og indbundet. Kan købes i Stakbogladen. Er ikke rigtig blevet moderne på Idéhistorie.

L:Lektor: Fastansat VIP. Er ikke helt så fancy som professor.Læseferie: Har man to gange om året. Bruges til at læse og skrive opgave i. Ofte en periode, hvor man kan føle sig stresset.

M:Marxist: Ingen ved helt, hvad det dækker over, men nogen kalder sig det. Findes i mange varianter.Mejlgade: Ligger i den nordlige del af midtbyen. Der er en del barer i om-rådet.Meta: Når man går et niveau op i refleksion. F.eks. meta-etik, der er reflek-sion over, hvordan man tænker etik.Monader: Du finder ud af det... eller du finder ikke ud af det, men du hører om dem.Mødepligt: De fleste fag på Idéhistorie kræver, at man er til 75 % af under-visningen for, at man kan gå til eksamen.

N:Nobel-biblioteket: Ligger i bygning 1461 (den med glaspyramiden). Idéhis-tories og Filosofis bogsamlinger står der. Der er læsesale og grupperum. De-suden er der mulighed for printe og kopierer. Der er også hængekøjer. Nobel-kantinen: Den lokale kantine. Har billig kaffe. Ligger i 1482.Nobel-parken: Hjemsted for Idéhistorie. Det område af universitet, der lig-ger nord for Ringgaden og øst for Randersvej.

O:Ontologi: Læren om det virkeligt værende. Det samme som metafysik, så længe man ikke spørger en fagfilosof. Har ikke noget at gøre med fugle.

P:Panta Rei: Vores (og filosoffernes) fredagsbar. Ligger i 1465, 515 og har nor-malt åbent 15-21. Hyggelig stemning og billige øl.Pensum: På Idéhistorie er det de tekster, som underviserne forventer, at

58

A-Åman læser til et fag. Det er ikke noget, man skal kunne udenad til eksamen. Er ofte filosofiske tekster.Ph.d.: En akademisk grad. Man kan søge om en, hvis man gerne vil være forsker. Bruges også om folk, der har en.Ph.d.-studerende: VIP der skriver ph.d. og nogle gange underviser. De er også studerende eller har i hvert fald lige været det.Professor: En fancy VIP.

Q:Qing-dynastiet: Det sidste kinesiske dynasti.Qua: som

R:Ringgaden: Den store vej der går forbi universitet og rundt i byen. Tættere på midtbyen end Ringvejen.Ringvejen: Den store vej der går rundt i byen, men længere ude end Ring-gaden.Rus: En ny studerende. Betyder en der lige er kommet ind fra landet, og har ikke noget at gøre med at være beruset.RUS-Tingen: Det du holder i hænderne nu. Det kan være klogt at gemme på den, for du kan få god brug for den... og det kan være sjovt at se tilbage på.Rus-uge: Social og faglig intro-uge til dit studie. Deltagelse kan medføre beruselse. Det bliver awesome.

S:Semester: Den enhed som de fleste studerende deler deres liv ind i. Består for det meste af tre måneder med undervisning (12 gange per fag) og to måneder med læseferie og eksamener. Starter i september og februar.Semikolon: Udgiver artikler skrevet af studerende ved Idéhistorie, Filosofi og Kognitiv semiotik. Findes også på nettet.Slagmark: Akademisk tidsskrift for idéhistorie. Udkommer tre gange om året. Ældre numre kan findes på nettet. Stakbogladen: Universitetets boghandel. Se bogsidene.Stakladen: Kantine i bygning 1420. Er også der, hvor Studenterhuset holder koncerter.Statsbiblioteket: Det store bibliotek i tårnet. Har alt, hvad der bliver udgivet

59

A-Åi Danmark og kan skaffe næsten alt andet hjem. Man skal bestille bøger, som de så finder frem. Der er læsesale. Kantinen har god kage.Stjernepladsen: Et vejkryds lige nord for Nobel-parken. Der er en hæveau-tomat, to kiosker, et pizzeria, en sandwichbar og en kinesisk take-away.Strukturer: Er overalt omkring os og begrænser vores handlingsrum. Er ofte en utilsigtet konsekvens af vores handlinger.Studenterhuset: Holder til i bygning 1420. Har både bar, cafe, og koncerter. Derudover mulighed for at låne gruppelokaler. Et medlemskab koster 105 kr. og giver rabatter.Studenterrådet: Interesseorganisation for de studerende på universitetet.Studieadministrationen: Holder til i 1440. De venlige bureaukrater, der bl.a. administrer eksamener.Studiekort: Bestill det! Man kan komme ind på universitetet om natten med det.Studienævn: En ’bestyrelse’ for et institut. Godkender studieordninger og behandler dispensation- og meritansøgninger. De studerende er repræsen-teret.Studievejlederen: Hedder Cecilie og er selv studerende. Hun kan svare på mange spørgsmål. Har en mail, en telefon, et kontor og en facebookgruppe. Hun er flink.

T:TAP: Teknisk Administrativt Personale. Dem der sørger for, at universitet fungerer.Theos Bar: Teologi og religionsvidenskabs bar. Ligger i 1451 og har normalt åbent 15-02. Godt sted at slutte en fredag.Tingen: Blad for de studerende på Idéhistorie. Anmelder også faglitteratur.Tutorer: De studerende der arranger rusugen. De fleste er fra 2. årgang. De er søde og hjælpsomme. Kan svare på mange spørgsmål.Tænker: En der har skrevet (og tænkt) noget klogt og/eller vigtigt. Er et bre-dere begreb end filosof. Kan f.eks. også dække journalister, teologer, poli-tikere og jurister. Nogenlunde det samme som en intellektuel. Er ofte gen-standsfelt for idéhistorikeres studier.

U:Uni-baren: Bar i kælderen af Studenterhuset. Har åbent alle hverdage 12-

60

A-Å02. En øl koster fra 20 kr. og op. Man får rabat, hvis man er medlem. Aarhus’ største udvalg af øl. Et hyggeligt sted uden sollys.Uniparken: Den park der ligger centralt på campus med små søer og diverse bænker. Den er fin. Især i solskin. Unisøen: Sø i Uniparken. Badning frarådes. Der er (mutant-)ænder.

V:Vejleder: Den VIP som hjælper med en selvstændig opgave. Er også eksami-nator. Vestfyn: Det bryggeri der levere øl til Panta Rei. Viden: Er magt. VIP: Videnskabeligt Personale. De er også ret vigtige for universitet. Omtales også som underviserer eller forskere.

X:X-Faktor: Er ikke påkrævet på Idéhistorie. Her må du gerne være normal.

Y:Ying og Yang: Spørg en kineser, hvis du vil vide, hvad det er.Youtube: Three minute Philosophy, Monty Python the philosophy soccer match plus en række foredrag fra og om filosoffer.

Z:Zen: Spørg en japaner, hvis du vil vide, hvad det er.

Æ:Æstetik: Læren om det skønne.

Ø:Øhh...: Ofte hørt på Idéhistorie.

Å:Åen: Åen der løber igennem midtbyen. Der ligger fancy (og dyre) cafeer og barer der. Aarhus: En fin by. Ja, det staves med dobbelt-a.