N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1

Øer går sammen mod klimaforandringer i Paris

NAP-NYT BRUXELLES

B r u x e l l e s - i m i K a l a a l l i t N u n a a t a

S i n n i i s o q a r f i a

Arktis forsat i fokus i Bruxelles s. 4

Rapport fra OCTAs deltagelse ved

klimatopmødet i Paris s. 9

På rundtur hos de studerende s. 15

Kort nyt fra Bruxelles… s. 18

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2

Velkommen til NAP-NYT

NAP-NYT

Velkommen til et nyt nummer af NAP-NYT Velkommen  til  endnu  et  nummer  af  NAP-­‐NYT  fra  Bruxelles.  I  denne  udgave  skal  vi  kigge  nærmere  på  EUs  interesse  i  Arktis,  underskrivningen  af  en  ny  Diskeriprotokol  og  ikke  mindst  OCTAs  deltagelse  på  FNs  klimatopmøde  i  Paris  i  december.  Samtidig  er  det  mit  sidste  NAP  NYT  og  det  betyder,  at  der  i  denne  udgave  vil  være  et  farvel  fra  mig  og  et  goddag  til  min  efterfølger.  Der  vil  naturligvis  også  være  mulighed  for  at  opdatere  sig  generelt  på  nyheder  fra  Bruxelles  med  alt  hvad  det  indebærer:  Topmøder,  terroralarm  og  nyt  EU-­‐formandskab.  Velkommen  til  og  god  fornøjelse!

Ved klimatopmødet

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !3

NAP-NYT

En ny fiskeriprotokol mellem Grønland og EU er underskrevet Repræsentationschef  Lida  Lennert  underskrev  d.  27  november  2015  på  vegne  af  Grønland  den  nye  Diskeriprotokol,  der  dækker  perioden  2016-­‐2020.  Luxembourgs  Ambassadør  til  EU  repræsenterede  som  formandsland  EU  og  Ambassadør  Vibeke  Pasternak  Jørgensen  underskrev  på  Danmarks  vegne.  Sammenlagt  vil  Grønland  modtage  ca.  674  millioner  kroner    over  protokolperioden  i  form  af  betaling  for  Diskekvoter,  rederbetaling  og  støtte  til  Diskerisektoren.  Samtidig  blev  Diskekvoterne  der  stilles  til  rådighed  for  EUs  DiskeriDlåde  i  2016  aftalt  ved  de  årlige  Diskeriforhandlinger.  Fiskeriaftalen  er  en  del  af  et  bredere  partnerskab  mellem  EU  og  Grønland,  der  også  inkluderer  associeringen  til  EU  gennem  Associationen  for  Oversøiske  Lande  og  Territorier  (OCTA)  samt  partnerskabsaftalen  der  i  perioden  2014-­‐2020  yder  økonomisk  støtte  til  Grønlands  uddannelsessektor.  

Den nye fiskeriprotokol fremvises efter underskrivelsen

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !4

NAP-NYT

Arktis fortsat i fokus i Bruxelles Det  store  fokus  på  Arktis,  der  i  disse  år  er  i  Bruxelles,  var  også  at  bemærke  de  sidste  par  måneder.  Der  er  blevet  aDholdt  Dlere  større  arrangementer  med  fokus  på  regionen,  ligesom  Europa-­‐Kommissionen  forventes  at  fremlægge  et  forslag  til  en  samlet  Arktispolitik  for  EU.    I  NAP-­‐NYT  bringer  vi  her  rapporter  fra  et  par  af  arangementerne.  

Arctic Futures Symposium afholdes inden præsentation af EUs nye Arktis Strategi Det  årlige  arrangement  ”Arctic  Futures  Symposium”,  der  har  til  formål  at  bringe  ”Arktis  til  EU”  bød  i  år  indenfor  til  dets  sjette  udgave.  Blandt  deltagerne  var  lovgivere,  embedsmænd,    NGOer,  repræsentanter  fra  erhvervslivet  og  fra  universitetsverdenen.  Blandt  deltagerne  var  også  Dlere  fra  Grønland,  Danmark  og  Færøerne.  Årets  symposium  fandt  sted  under  emnet  ”regional  udvikling  i  et  skiftende  Arktis”.  Eventet  var  opdelt  i  forskellige  sessions  med  underemner  som  digitale  løsninger  i  Arktis,  klimaforandringer,  blå  vækst  og  energi-­‐  og  udvikling.  Desuden  var  den  sidste  session  afsat  til  at  diskutere  hvilken  rolle  observatører  bør  spille  i  Arktisk  Råd.  Første  session  omhandlede  erhvervsudvikling  i  Arktiske  samfund.  Her  blev  der  diskuteret  hvordan  det  økonomiske  potentiale  i  Arktis  kan  udnyttes  på  bedste  vis.  Der  blev  lagt  vægt  på  at  udvinding  af  råstoffer  og  industriel  udvikling  skal  ske  på  en  miljømæssig  bæredygtig  måde  og  med  udgangspunkt  i  lokalbefolkningernes  ønsker.  Tara  MacLean  Sweeney  fra  Arctic  Slope  Regional  Corporation  (ASRC),  der  er  det  største  privatejet  selskab  i  Alaska,  kom  med  et  bud  på  bæredygtig  udvinding  af  naturressourcer.

Tara MacLean Sweeney (tv) præsenterer

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !5

NAP-NYT

ASRC  er  drevet  og  ejet  af  lokalsamfundet  og  har  opbygget  deres  kapacitet  igennem  et  samarbejde  med  oliegiganten  Shell.  Igennem  samarbejdet  har  ASRC  fået  adgang  til  en  stor  mængde  knowhow  og  har  samtidig  formået  at  fastholde  den  økonomiske  aktivitet  i  lokalområdet.  Siden  har  lokalsamfundene  nydt  godt  af  aDkastet,  der  er  blevet  brugt  som  fundament  for  yderligere  økonomisk  udvikling.  Den  efterfølgende  session  handlede  om  blå  vækst  og  søtransport.  Her  blev  det  fremtidige  potentiale  for  både  Nordøst-­‐  og  Nordvestpassagen  diskuteret.  Derudover  berettede  Aalborgs  borgmester  Thomas  Kastrup  Larsen  om  den  lange  og  gavnlige  fragtrute  mellem  Aalborg  og  Nuuk.  Tredje  session  var  en  blandet  størrelse  der  omhandlede  turisme,  bioøkonomi  og  miljøsikkerhed.  I  panelet  deltog  

Anders  Stenbakken  fra  Visit  Greenland  der  præsenterede  Grønlands  særlige  turismestrategi,  der  producerer  egne  kampagner  og  derfor  ikke  er  aDhængig  af  eksterne  reklamebureauer.  Man  inviterer  desuden  et  udvalgt  antal  mennesker  til  at  afprøve  turismeprodukter,  hvorefter  de  kan  anbefale  

produktet  til  rejsebureauer  og  partnere  i  deres  hjemlande.    Den  sidste  panel  diskussion  handlede  om  hvilken  rolle  observatører  skal  spille  i  Arktisk  Råd.  Der  er  de  senere  år  kommet  en  række  nye  ansøgere,  mens  der  endnu  ikke  er  klare  retningslinjer  for  hvordan  observatører  skal  arbejde  i  Arktisk  Råd.  Blandt  andet  EU  ønsker  på  sigt  at  opnå  status  som  permanent  observatør  i  Arktisk  Råd.    

Efter  det  to  dage  lange  symposium,  havde  Norway  House  arrangeret  et  ekstraarrangement  i  deres  bygning.  Her  var  fokus  at  afrunde  de  foregående  to  dages  arrangement  og  præsentere  den  nyeste  rapport  fra  Arktisk  Råds  miljømåle-­‐  og  vurderingsprogram,  AMAP.  Rapporten  viser  at  den  Dlerårige  hav-­‐is  i  Arktis  er  blevet  betydeligt  mindre.  Altså  er  den  is  der  ikke  smelter  hver  sommer  ikke  ligeså  omfangsrig  som  før.  Ifølge  Jon  L.  Fuglestad,  fra  Arktisk  Råds  miljømåle-­‐  og  vurderingsprogram  (AMAP),  peger  Dlere  observationer  på,  at  Arktis  kan  være  totalt  isfrit  i  sommerhalvåret  2040.  Han  tilføjede  at  de  globale  jetstrømme  påvirkes  uforudsigeligt  af  stigende  temperaturer  hvilket  gør  det  svært  at  spå  om  præcis  hvad  konsekvenserne  af  klimaforandringerne  er  på  langt  sigt.    

Anders Stenbakken fortæller om Grønlands turismestrategi

Jon L Fuglestad præsenterer rapport

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !6

NAP-NYT

Arktisk Forskning i Horizon2020 Danmarks  Uddannelses-­‐  og  Forskningsminister  Esben  Lunde  Larsen  havde  d.  30  november  2015  inviteret  til  et  2  dages  arrangement  under  titlen  ”Solving  Key  Arctic  Challenges  in  Horizon  2020”.  Arrangementet  havde  det  formål  at  indhente  forslag  til  et  anbefalingspapir  ministeren  ville  videregive  til  Europa-­‐Kommissionen  som  inspiration  til  udarbejdelse  af  EUs  forskningsprogram  Horizon2020  i  perioden  2018-­‐2020.  Udgangspunktet  var  at  placere  Arktisk  forskning  på  dagsordnen  for  dette  program.  Den  første  dag  foregik  i  Europa-­‐Parlamentet  med  fokus  på  de  politiske  aspekter.  Anden  dagen  var  opdelt  i  en  række  tekniske  workshops,  der  skulle  producere  konkrete  anbefalinger.  Den  første  dags  panel  bestod  af  Professor  Katherine  Richardson,  Professor  Minik  Rosing,  Salgschef  Sune  Græsbøll  Ottesen  og    Professor  Maria  Da  Graça  Carvalho.  Flere  lagde  vægt  på,  at  der  er  et  stort  behov  for  at  opbygge  en  generel  videnskabelig  forståelse  af  Arktis.  Det  er  en  forudsætning  for  at  kunne  forstå  komplicerede  fænomener  i  Arktis,  såsom  de  tydelige  klimaforandringer  i  regionen.  Europas  forhold  til  Arktis  blev  også  diskuteret,  herunder  bl.a.  behovet  for  at  artikulere  hvilken  interesse  EU  har  i  regionen.  Dette  er  vigtigt  for  at  kunne  prioritere  Arktis  over  andre,  nærmere  liggende,  regioner  som  middelhavet.  Fra  Dlere  sider  lød  det,  at  Arktis  har  en  stor  forskningsmæssig  værdi,  der  også  har  potentiale  til  at  forbedre  EUs  forhold  til  Rusland  igennem  samarbejde  på  forskerniveau  –  det  såkaldte  ”Research  Diplomacy”.  Blandt  de  udfordringer  der  blev  identiDiceret  for  Arktis  i  forskningsøjemed  er  mangel  på  kapacitet  og  infrastruktur,  hvorfor  EU  også  bør  fokusere  på  at  adressere  disse  mangler.  Uddannelses-­‐  og  Forskningsminister  Esben  Lunde  Larsen  takkede  for  bidragene  og  gav  udtryk  for,  at  de  bør  inddrages  i  EUs  fremtidige  fokus.  Den  efterfølgende  dags  workshops  var  inddelt  i  4  emner:  Klimaforandringer,  forvaltning  af  havressourcer,  transport,  kommunikation  og  infrastruktur  og  endeligt:  vedvarende  energi  og  råstoffer.  Der  blev  i  workshopperne  foreslået  at  EUs  rolle  i  Arktis,  i  forhold  til  klimaforandringer,    skal  ske  med  et  forskningsmæssigt  udgangspunkt.

Panelet og Esben Lunde Larsen, Jeppe Kofoed og Martin Breum

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !7

NAP-NYT

EU  kan  udbrede  samarbejde  mellem  universiteter  og  andre  relevante  institutioner  og  derigennem  opbygge  en  solid  vidensbase  om  klimaforandringer  i  Arktis.  Samtidig  kan  EUs  programmer  bidrage  med  supplerende  økonomisk  støtte  til  forskning.  Det  blev  desuden  foreslået,  at  EU  kan  bidrage  med  kapacitetsopbygning  i  forhold  til  Diskeri  og  blå  vækst.  Derudover  kan  EU  støtte  forskning  i  Arktis  til  at  overvåge  Diskemigration  og  bidrage  til  at  udvikle  andre  økonomiske  sektorer  indenfor  blå  vækst  såsom  dyrkning  af  havplanter  til  brug  i  lægemiddelindustrien.  Behovet  for  infrastruktur  blev  også  bragt  op,  hvortil  det  blev  foreslået  at  sammentænke  opbygning  af  infrastruktur  på  en  måde,  så  den  måde  kan  benyttes  til  forskning,  industri  og  general  udvikling.  Der  blev  lagt  vægt  på  at  råstofudvinding  har  afgørende  betydning  for  teknologiproduktion  verden  over,  og  lokal  udvikling,  hvilket  gør  det  vigtigt  at  den  understøttes.  En  mulighed  for  at  mindske  udvindingens  påvirkning  på  miljøet  er  bl.a.  at  bruge  vandkraftværker  til  at  levere  energien  til  udvindingsprojekterne.  

Fra venstre: Sten Lund. Hans Hinrichsen, Tine Pars. Minik Rosing, Helle Siegstad, Gert Mulvad, Lida Lennert og Jesper Boje

Konklusionerne fra de forskellige workshops bliver præsenteret

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !8

Briefing om uddannelse i Grønland Inden  konferencen  i  Europa-­‐Parlamentet  d.  30.  november  havde  Grønlands  Repræsentation  arrangeret  en  kort  brieDing  med  rektor  for  Grønlands  Universitet  Tine  Pars  og  Uddannelseschef  på  Råstofskolen,  Hans  Hinrichsen.  Til  arrangementet  var  inviteret  repræsentanter  fra  de  forskellige  generaldirektorater  i  Europa-­‐Kommissionen  samt  OCTA-­‐bureauet  og  Danmarks  EU  Repræsentation.  Formålet  med  brieDingen  var  at  oplyse  om  de  udfordringer  og  muligheder  der  eksisterer  for  den  Grønlandske  uddannelsessektor.  Tine  Pars  fortalte  om  Grønlands  Universitet,  der  er  en  af  verdens  mindste.  Hun  oplyste  at  dette  kan  give  udfordringer  i  forhold  til  at  sikre  de  nødvendige  midler,  lokaler  og  at  fastholde  forskere.  Til  gengæld  har  universitetet  haft  stor  succes  i  forhold  til  at  tiltrække  grønlandske  studerende.  Hans  Hinrichsen  orienterede  deltagerne  om  Råstofskolens  opgave:  at  uddanne  Dlest  mulige  Grønlændere  til  råstofsektoren.  Det  skal  skabe  den  nødvendige  arbejdskraft  for  den  fremtidige  vækst  i  Grønlands  råstofsektor.  Han  lagde  stor  vægt  på  internationalt  samarbejde  med  lignende  uddannelsesinstitutioner  og  praktikordninger  i  virksomheder  i  bl.a.  Norge.  Der  var  fra  generaldirektoraterne  stor  interesse  for  området  og  Dlere  af  deltagerne  foreslog  forskellige  EU-­‐programmer  der  kan  tilbyde  støtteDinansiering.  Desuden  var  det  en  god  mulighed  for  at  få  etableret  kontakt  mellem  den  Grønlandske  uddannelsessektor  og  Europa-­‐Kommissionen.  

Tine Pars og Hans Hinrichsen orienterer om Grønlands Universitet og Råstofskolen

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !9

NAP-NYT

Klimatopmøde fra OLT perspektiv FNs  klimakonference  for  parterne  (COP)  er  en  årligt  tilbagevendende  begivenhed  inden  for  rammerne  af  De  Forenede  Nationers  rammekonvention  om  klimaændringer  (UNFCCC).  De  tjener  som  det  formelle  møde  mellem  UNFCCC  parterne  for  at  redegøre  for  fremskridtene  i  at  reducere  udledning  af  drivhusgasser  og  tilpasse  samfund  til  klimaforandringer.  I  øjeblikket  er  der  196  parter  i  konventionen,  der  deltager  i  klimaforhandlingerne.  

Det  21.  FN  klimakonference  (COP21)  blev  aDholdt  i  Paris,  d.  30.  november  –  12.  december,  2015.  COP21  havde  stor  international  opmærksomhed,  da  målet  ved  mødet  var  at  nå  en  international  bindende  klimaaftale,  der  skal  træde  i  kraft  i  2020.  På  grund  af  den  store  internationale  opmærksomhed  på  begivenheden,  og  da  Frankrig  var  vært  for  arrangementet,  havde  OCTA  øget  sin  deltagelse,  sammenlignet  med  tidligere  klimatopmøder.  OCTA  havde  ud  af  sit  budget  derfor  sponsoreret  5  deltagere  fra  OCTA  og  sikret  akkreditering  til  12  personer  fra  OLT’erne  til  konferencen.  Derudover  var  der  en  del  OLT  deltagere,  som  var  akkrediteret  gennem  deres  medlemsland,  ligesom  Lida  og  Mira  var  akkrediteret  gennem  Danmark.    

OCTA  organiserede  under  sin  deltagelse  et  side  event  og  et  netværks  event  for  ministre  mv.  i  tilknytning  til  klimatopmødet.  Side  eventet  blev  aDholdt  i  den  såkaldte  EU  pavillon,  hvor  EU  lagde  rammerne  for  adskillige  begivenheder,  som  relaterede  sig  til  EU.  Arrangementet  havde  tre  talere  fra  Grønland,  Aruba  og  Fransk  Polynesien,  som  alle  præsenterede  indsatser  for  vedvarende  energi  inden  for  deres  område,  og  hvordan  disse  understøtte  en  bæredygtig  udvikling.  Ministereventet  blev  aDholdt  i  Ny  Kaledoniens  repræsentationskontor  og  blev  aDholdt  i  samarbejde  med  Global  Island  partnerskab  (GLISPA).  Arrangementet  havde  til  formål  at  fremme  øernes  nyskabende  tiltag  i  at  tilpasse  sig  klimaforandringerne  og  var  velbesøgt  af  blandt  andre  omkring  20  VIP  personer  hvad  angår  øer  og  klimaforandringer.  Læs  mere  om  eventsene  på  de  følgende  sider.

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 0

NAP-NYT

Under  COP21  foregik  der  en  masse  begivenheder  som,  alle  på  en  eller  anden  måde,  relaterede  sig  til  klimaforandringer.  De  handlede  om  geograDiske  områder,  om  videnskabelige  tiltag  vedrørende  klimaforandringer,  om  mulige  løsninger  for  reduktion  af  udledte  gasser  og  en  masse  interessenter  tiltag,  ønsker,  meninger  og  bekymringer  relateret  til  klimaforandringer.  Udover  de  to  begivenheder  deltog  OCTA  repræsentanter  i  en  række  arrangementer,  som  var  relevante  for  de  interesseområder,  som  OLTerne  har.  Det  var  bemærkelsesværdigt,  at  der  var  større  fokus  på  disse  områder  ved  dette  klimatopmøde,  såsom;  øers  forhold,  havområder,  økosystemer,  naturbaserede  løsninger,  vedvarende  energi  og  OLT  regioner  inkl.  Arktis,  Caribien,  Vestindien  og  Stillehavet.  

Det  høje  antal  OLT  deltagere  betød  også,  at  der  var  en  højere  grad  af  netværk.  OLT  repræsentanter  deltog  begge  uger  af  klimatopmøde  og  Dik  en  masse  ud  af  deltagelsen  og  den  store  opmærksomhed  og  vil  nu  i  associationen  arbejde  med  at    følge  op  på  de  nyttige  kontakter  og  den  nyttige  viden  de  Dik  ved  arrangementet.  

Grøn energi i OLTerne EU  havde  ved  årets  klimatopmøde  en  pavillon  i  den  såkaldte  blå  zone  (område  der  kræver  akkreditering).  OCTA  var  blevet  tildelt  en  session  i  pavillonen  på  45  minutter,  som  tog  udgangspunkt  i  underskrivelsen  af  en  hensigterklæring  af  energiministrene  fra  OLTerne  i  juni  2015.  Naalakkersuisoq  Mala  Høy  Kúko  underskrev,  blandt  andre  i  juni  på  vegne  af  Grønland.  Erklæringen  er  udtryk  for  en  stærk  vilje  fra  OLTernes  side  til  at  fokusere  på  vedvarende  energi  og  derigennem  udnytte  øernes  naturressourcer  på  en  bæredygtig  måde.  Eventet  havde  til  formål  at  skabe  opmærksomhed  omkring  OLTerne  ved  at  præsentere  deres  diversitet  og  de  udfordringer  med  

Arubas Premiereminister holder tale om vedvarende energi

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 1

NAP-NYT

Desuden  var  det  en  god  mulighed  for  at  promovere  tiltag  fra  OLTernes  side  til  at  øge  produktion  og  udnyttelse  af  vedvarende  energi.  Med  den  førnævnte  fælles  OLT  erklæring  er  det  netop  målet  at  OLTerne  skal  være  foregangslande,  der  også  kan  inspirere  andre  lande  til  at  forpligte  sig  til  en  lignende  kurs.  Premiereministeren  fra  Aruba,  Mike  Eman,  lagde  i  sin  tale  vægt  på  vedvarende  energi  som  et  vigtigt  redskab  til  at  skabe  innovation  og  løfte  livskvalitet  i  et  samfund.  Han  fortalte  desuden  om  Arubas  plan  om  100%  grøn  elektricitetsproduktion  i  2020  –  en  målsætning  der  kræver  betydelig  investering  i  vedvarende  energi.  Han  så  investering  i  vedvarende  energi,  som  en  måde  hvorpå  investeringer  kan  bidrage  til  at  forbedre  mange  menneskers  daglige  liv,  i  modsætning  til  tidligere,  hvor  Aruba  har  investeret  betydelige  midler.  Naalakkersuisoq  for  Finanser,  Råstoffer  og  Udenrigsanliggender  Vittus  Qujaukitsoq  lagde  i  sin  tale  vægt  på  de  konsekvenser  som  østater,  fra  nord  til  syd,  oplever  af  klimaforandringer.  Han  opfordrede  alle  små  øsamfund  til  at  stå  sammen  for  at  gøre  verdenssamfundet  opmærksom  på  de  udfordringer  der  er  så  tydelige  i  OLTerne.  I  hans  præsentation  oplyste  han  desuden,  at  Grønland  siden  1990  årligt  har  investeret  1%  af  BNP  i  vandkraft  og  at  74%  af  Grønlands  elproduktion  i  dag  kommer  herfra,  ligesom  at  70  byer  og  bygder  er  forsynet  af  vandkraft.  

Talerpanelet ved EUs pavillion med Vittus Qujaukitsoq som taler

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 2

NAP-NYT

Fyrtårne for vedvarende energi Efter  arrangementet  i  EU-­‐pavillonen  præsenterede  OCTA  ofDicielt  deres  nylige  optagelse  i  International  Renewable  Energy  Alliance  (IRENA)  Small  Island  Developing  States  (SIDS)  Lighthouse  Initiative.  OCTAs  indtrædelse  i  dette  initiativ  har  til  formål,  at  skabe  yderligere  udvikling  indenfor  vedvarende  energi  i  associationens  medlemmer  og  andre  østater.  Derfor  er  initiativet  endnu  et  redskab  for  OCTA  for  at  nå  de  mål  der  er  skitseret  i  deres  fælles  hensigtserklæring  på  vedvarende  energi.  Samarbejdet  med  IRENA  giver  OLTerne  mulighed  for  at  modtage  teknisk  assistance  til  udvikling  af  redegørelser,  strategier,  politik  og  projekter  hvilket  styrker  produktion  af  og  brug  af  vedvarende  energi.    

Ø-innovation i Ny Kaledoniens hus i Paris Senere  på  ugen,  d.  8  december,  var  OCTA  arrangør  af  en  reception,  i  Ny  Kaledoniens  hus  i  hjertet  af  Paris.  Dette  Ministerevent  blev  aDholdt  i  samarbejde  med  Global  Island  Partnership  (GLISPA)  og  havde  til  formål  at  promovere  øsamfund  ved  at  præsentere  innovative  klimatilpasningsløsninger  der  benyttes  på  verdens  øer.  Samtidig  skulle  præsentationerne  inspirere  regeringer  og  andre  interessenter  til  at  støtte  udviklingen  af  bæredygtige  samfund  og  i  sidste  ende  bidrage  til  at  mindske  effekterne  af  klimaforandringerne.  Da  eventet  blev  arrangeret  af  både  OCTA  og  GLISPA,  deltes  værtskabet  mellem  Premiereminister  Mike  Eman,  som  repræsentant  for  OCTA  og  Minister  for  Miljø,  Energi  og  Klimaforandringer  Didier  Dogley  fra  Seychellerne  som  repræsentant  for  GLISPA.  Derudover  var  der  Dlere  højniveau  talere,  heriblandt  Naalakkersuisoq  for  Finanser,  Råstoffer  og  Udenrigsanliggender  Vittus  Qujaukitsoq.    

Pressemøde for OCTAs optagelse i IRENAs “Lighthouse Initiative”

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 3

NAP-NYT

Generelt  var  arrangementet  velbesøgt  med  omtrent  100  deltagere  bestående  af  repræsentanter  fra  EUs  medlemslande,  internationale  organisationer,  ø-­‐interessenter  og  repræsentanter  fra  OLTerne.  Indledningen  til  arrangementet  bestod  af  et  traditionelt  velkomstritual  fra  Ny  Kaledonien.  Herefter  fulgte  et  taleprogram  moderet  af  tidligere  EU  Fiskerikommissær  Maria  Damanaki  fra  ”The  Nature  Conservancy”.    Blandt  talerne  var  Premierministeren  fra  Aruba  Mike  Eman  som  fortalte  om  Arubas  ambitiøse  planer  for  vedvarende  energi  og  opfordrede  alle  østater  til  at  sende  et  samlet  signal  om  at  den  globale  gennemsnitstemperatur  ikke  bør  stige  mere  end  1.5  grader.  Han  lagde  desuden  vægt  på  bevarelse  af  øsamfundenes  oprindelige  natur  da  det  er  en  effektiv  måde  at  skabe  klimasikkerhed  på.  Ministeren  for  Miljø,  Energi  og  Klimaforandringer  Didier  Dogley  fra  Seychellerne  fortalte  om  landets  innovative  gældsafvikling,  der  efter  aftale  med  kreditorer  er  blevet  slettet  til  gengæld  for,  at  Seychellerne  benytter  nye  ressourcer  til  at  Dinansiere  

klimatilpasning.  Kreditorlandene  har  altså  kunne  investere  i  klimatilpasning  i  Seychellerne  uden  at  skulle  mobilisere  nye  midler.  Vicepremiereministeren  fra  De  Britiske  Jomfruøer,  Dr.  Kedrick  Pickering,  berettede  om  et  innovativt  samarbejde  mellem  en  række  Caribiske  øer  under  navnet  ”Caribbean  Challenge  Initiative”,  der  er  en  fælles  forpligtelse  om  at  beskytte  mindst  20  %  af  landenes  hav-­‐  og  landmiljø  inden  år  2020.  Frankrigs  Minister  for  Oversøiske  Territorier,  George  Pau-­‐Langevin  der  deltog  på  eventet  trods  de  mange  arrangementer  der  foregår  i  margenen  af  COP21,  lagde  i  sin  tale  vægt  på,  at  det  er  vigtigt  at  fremme  innovative  initiativer  i  kampen  mod  klimaforandringer  i  østater.  

Vittus Qujaukitsoq og Mike Eman hilser på hinanden

George Pau-Langevin

Der præsenteres traditionelle gaver ved velkomstceremonien

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 4

NAP-NYT

Naalakkersuisoq  for  Finanser,  Råstoffer  og  Udenrigsanliggender  Vittus  Qujaukitsoq  fremhævede  konsekvenserne  af  klimaforandringerne  i  Grønland,  som  en  alvorlig  trussel  mod  traditionel  levevis.  Derfor  er  der  brug  for  tilpasning.  Han  berettede  at  Grønland  årligt  har  investeret  1%  af  BNP  i  vandkraft  siden  1990.  Han  tilsluttede  sig  desuden  opfordringen  til  at  sende  et  samlet  signal  som  øsamfund  da  vores  små  samfund  står  stærkere  sammen.  Den  sidste  taler  var  Keobel  V.  Sakuma  fra  Palau,  der  fortalte  at  Palau  sammen  med  andre  øsamfund  har  forpligtet  sig  til  at  bevare  mindst  20%  af  landets  landressourcer  og  30%  af  Palaus  kystnære  områder  inden  år  2020  som  del  af  udfordringen  ”Micronesia  Challenge  Initiative”.  Efter  talerne  blev  der  spillet  ø-­‐musik  på  scenen  og  baren  tilbød  forfriskninger.

Vittus Qujaukitsoq

Ø-musik om klimaforandringer blev spillet på scenen

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 5

NAP-NYT

På rundtur hos de studerende Siden  1998  har  Grønlands  Repræsentation  haft  en  praktikant  ordning,  af  6  måneders  varighed.  De  studerende  er  typisk  samfundsvidenskabelige  kandidatstuderende  og  ens  for  alle  er  deres  ønske  om  at  lære  mere  om  Grønlands  udenrigspolitiske  forhold,  særligt  til  EU.    Praktikken  har  hidtil  været  gennemført  af  16  grønlandske  universitets  studerende,  hvor  de  resterende  10  har  været  danske  studerende.  Repræsentationen  søger  ved  ordningen  at  sikre  erfaring,  oplæring  og  modning  for  de  studerende  og  mange  tidligere  praktikanter  er  i  dag  ansat  i  selvstyret.  I  november  2015  tog  Mira  på  rundtur  i  Danmark  for  at  tale  med  grønlandske  studerende  og  fortælle  dem  om  mulighederne  ved  et  praktikophold.  Mira  fortalte  her  om  sine  egne  erfaringer  om  hvordan  praktik  og  udlandsophold  havde  formet  hendes  uddannelse  og  karriere.  Derudover  fortalte  hun  om  Repræsentationens  hovedopgaver  og  om  Repræsentationen  som  arbejdsplads.  Endeligt  fortalte  Mira  om  de  forskellige  arbejdsopgaver  og  muligheder  ved  at  være  praktikant.  Der  var  nogle  gode  spørgsmål  og  diskussioner  om  stort  og  småt  og  de  studerende  var,  som  altid,  enormt  imødekommende.  I  København  fortalte  en  praktikant  for  IA’s  folketingsmedlem  og  en  praktikant  fra  den  amerikanske  ambassade  i  Danmark  om  deres  erfaringer.  Til  oplægget  i  Aalborg  var  Arctic  Business  Network  repræsenteret  af  Lise  Lotte  Terp,  som  fortalte  om  mulighederne  for  praktik  og  studiejob  hos  netværket  og  deres  erhvervsmedlemmer.    Rundturen  var  en  god  og  inspirerende  oplevelse  som  Mira  Dik  stor  hjælp  af  Avalak,  foreningen  for  grønlandske  studerende  i  Danmark  og  udlandet,  til  at  arrangere.  Mange  tak  for  det  !  

Læs  afsked  fra  Mads,  Grønlands  Repræsentationens  afgående  praktikant,  på  side  22  og  om  vores  nye  praktikant,  Elsennguaq,  på  side  21.

Paninnguaq Kristiansen til venstre og Nivi Møller Lange til højre - i Aalborg Fotograf: Jesper Hansen

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 6

NAP-NYT

Pierre Berthelot, Leder af OCTA-bureauet Pierre  er  mauritiansk  statsborger.  Han  har  arbejdet  med  udviklingsbanker,  journalistik  samt  handel,  landbrug  og  projektudvikling.  Som  ansat  ved  OECD  og  den  Afrikanske  Udviklingsbank,  fokuserede  han  på  små  østater.  I  2004  Dlyttede  han  til  Bruxelles,  hvor  han  bestyrede  et  EU-­‐støttet  program  til  støtte  af  African,  Caribbean  and  PaciDic  Group  of  States  (ACP).  I  OCTA  bureauet  beskæftiger  han  sig  med  emner  som  handel,  regional  integration,  Dinansielle  services  og  policy  dialogue.  Pierre  er  Dlydende  på  både  fransk  og  engelsk  og  indehaver  af  en  Mastergrad  i  Økonomi  fra  University  of  New  England.    

Profiler: OCTA-bureaet

Nicolas Ferellec, Sekretær Nicolas  er  fransk,  født  i  Britannien,  og  indehaver  af  universitetsgrader  i  International  Lovgivning  fra  University  of  Montreal  i  Canada,  såvel  som  i  European  Project  Management  fra  University  of  Brest  i  Frankrig.  Før  han  kom  til  OCTA-­‐bureauet  har  han  opnået  mere  end  5  års  erfaring  med  projektstyring  under  forskellige  EU  programmer  som  LIFE,  FP7,  Interreg  og  Intelligent  Energy  Europe.  Særligt  som  projektmedarbejder  for  European  Islands  Network  on  Energy  &  Environment  (ISLENET)  og  som  konsulent  for  Conference  of  Peripheral  Maritime  Regions  (CPMR)  i  Bruxelles  har  han  tidligere  arbejdet  med  øer  i  en  Europæisk  kontekst.  Han  har  desuden  erfaring  som  konsulent  for  teknisk  assistance  til  internationale  udviklingsprojekter,  særligt  i  EU  regi.  

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 7

NAP-NYT

Jimena Arango Montanez, Ekspert i Forskning, Uddannelse og Innovation Jimena  er  fransk  og  colombiansk  statsborger.  Hun  har  arbejdet  som  konsulent  og  ekspert  inden  for  områder  som  udvikling  af  Latinamerika  og  Caribien  under  Europa-­‐Kommissionens  rammeprogrammer  FP6  og  FP7.  Hun  har  desuden  fulgt  Dlere  projekter  om  uddannelsespolitikker  i  Andesregionen  i  Latinamerika,  såvel  som  Erasmus  Mundus’  forskningsklynge  i  Sydøstasien  og  arbejdet  med  udfordringer  ved  interregionalt  samarbejde.  Jimena  nuværende  arbejdsområder  dækker  udvikling  af  forskning-­‐  udviklings-­‐  og  innovationsplatforme  og  facilitering  af  innovation.  Hun  har  en  universitetsgrader  fra  Los  Andes  i  Bogota,  Sorbonne  i  Paris  og  en  MBA  i  EU  Project  Management  fra  CNAM  i  Paris.    Hos  OCTA-­‐bureauet  bidrager  hun  med  teknisk  ekspertise  ved  udvikling  af  forskning-­‐  og  uddannelses  netværk,  støttet  kapacitetsopbygning  og  ved  at  skabe  synlighed  om  OCTA  ved  at  koordinere  associationens  praktikprogram  og  lokale  kontaktpersoner.  Endeligt  har  hun  arbejdet  for  at  øge  synligheden  af  forsknings-­‐  og  uddannelsesinstitutioner  i  OLTerne.

Jorge L. Ventocilla, Ekspert i Miljø Jorge  L.  Ventocilla  har  udfyldt  rollen  som  miljøekspert  hos  OCTA-­‐bureauet  siden  august  2014.  Her  har  han  

tilbudt  teknisk  og  politik  rådgivning  til  OCTA  og  dets  medlemmer  på  områder  relateret  til  klimaforandringer,  biodiversitet,  vedvarende  energi  og  bæredygtighed.  Jorge  har  haft  en  vigtig  betydning  I  forhold  til  at  fremme  OCTAs  bæredygtige  udviklingsdagsorden  og  bistå  i  organiseringen  af  vedtagelsen  af  hensigtserklæringen  om  vedvarende  energi  i  juni  2015.  Han  har  desuden  deltaget  i  facilliteringen  af  OCTAs  deltagelse  ved  klimatopmødet  I  Paris  og  støttet  programmeringen  af  den  tematiske  pulje  under  EU  udviklingsfond.  Han  har  en  universitetsgrad  i  Conservation  Leadership  fra  Cambridge  University  og  har  tidligere  arbejdet  ved  FNs  miljøarbejdsgruppe,  den  Dlamske  regerings  miljøministerium  og  som  Policy  OfDicer  hos  International  Union  for  the  Conservation  of  Nature  (IUCN).  

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 8

NAP-NYT

Kort Nyt fra Bruxelles..

Holland overtager formandskabet for Det Europæiske Råd Januar  overtog  Holland  formandskabet  for  Det  Europæiske  Råd  fra  Luxembourg.  Det  nye  formandskab  har  opstillet  Dire  hovedområder  der  vil  optage  rådets  arbejde  de  næste  seks  måneder.  Områderne  er:  en  sammenhængende  tilgang  til  migration,  innovation  og  

jobskabelse,  en  robust  eurozone  og  en  fremadskuende  energi-­‐  og  klimapolitik.  Holland  har  samtidig  erkæret  at  tiltag  kun  skal  udformes  på  EU-­‐niveau  hvis  dette  kan  gøres  på  mere  effektiv  vis  end  det  er  tilfældet  i  en  national  kontekst.  På  den  

måde  stemmer  prioriteterne  Dint  overens  med  Juncker-­‐kommissionens  mål  og  prioriteter.  Med  en  verserende  Dlygtninge-­‐  og  migrationskrise  i  Europa  er  det  ikke  overraskende  at  migration  ligger  høj  på  det  nye  formandsskabs  dagsorden.  Holland  lægger  i  den  sammenhæng  ikke  skjul  på,  at  de  ser  et  stort  behov  for  en  fælles  europæisk  asyl-­‐  grænse-­‐  og  migrationspolitik.  De  vil  arbejdet  for,  at  styrke  EUs  ydre  grænse,  forbedre  modtagelsen  af  Dlygtninge  i  EUs  modtagerlande  og  sikre  en  fair  fordeling  af  asylansøgere.  Samarbejdet  med  landene  på  Balkan  og  Tyrkiet,  der  er  ansøgerlande  til  EU,  skal  styrkes  og  støttes.  Formandsskabet  peger  på  ustabilitet  og  konDlikter  uden  for  EU  som  grundene  til  den  nuværende  migrationskrise  ligesom  den  terrortrussel  der  eksisterer  i  Dlere  medlemslande  har  rod  i  eksterne  konDlikter.  Derfor  bør  der  også  uden  for  EUs  grænser  gøres  en  indsats  med  økonomiske  og  diplomatiske  instrumenter  for  at  genoprette  stabilitet  i  og  udenfor  EU.  Det  er  grunden  til  at  formandsskabet  har  en  målsætning  om,  at  nedbringe  den  administrative  byrde  for  private  virksomheder  i  EU,  for  at  fostre  innovation  og  skabe  private  arbejdspladser.  Endeligt  kræver  fremtidig  vækst  en  større  integration  af  fællesmarkedet  i  form  af  det  digitale  fællesmarked  og  markedet  for  services.  

Logoet for det hollandske formandskab

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !1 9

NAP NYT

Forhøjet terrorberedskab i Bruxelles efter terrorangrebene i Paris Efter  det  forfærdelige  terrorangreb  i  Paris  d.  13  november  2015,  blev  alarmberedskabet  i  Bruxelles  øget,  da  det  blev  kendt  at  Dlere  af  de  formodede  gerningsmændene  kom  fra  Bruxelles-­‐bydelen  Moelenbeek.  Der  var  forlydender  om  et  angreb  som  det  i  Paris,  fordi  en  af  de  formodede  gerningsmænd  fra  Paris,  fortsat  var  på  fri  fod.  Anbefalingerne  i  den  følgende  uge,  lød  at  man  derfor  så  vidt  muligt  skulle  arbejde  hjemmefra,  undgå  offentlige  samlingssteder  så  som  pladser  og  indkøbscentre.  Desuden  lukkede  metroen  og  Dlere  busafgange  blev  aDlyst.  Politiet  var  til  stede  over  det  meste  af  byen  og  soldater  stod  vagt  og  patruljerede  foran  ambassader,  hoteller,  myndigheder,  på  pladser  og  foran  EUs  institutioner.  Politiet  gav  begrænsede  oplysninger  om  den  konkrete  baggrund  for  det  øgede  beredskab,  men  gennemførte  i  perioden  en  lang  række  ransagninger  og  anholdte  et  betydeligt  antal  mennesker.  Siden  er  beredskabet  igen  blevet  sænket  til  det  næsthøjeste,  der  dog  stadigvæk  inkluderer  en  betydelig  militær  tilstedeværelse  ved  offentlige  samlingssteder.  

”European Year of Development” slutter Hvert  år  får  i  Europæiske  sammenhæng  et  emne  som  EU  vil  sætte  særligt  fokus  på  ud.  Dette  sker  blandt  andet  igennem  arrangementer  og  kampagner  for  at  sætte  fokus  på  det  valgte  emne.  2015  var  det  Europæiske  år  for  udvikling.  Emnet  blev  valgt  til  netop  2015  da  det  var  året  hvor  ”Millennium  Development  Goals”  afsluttedes  og  erstattedes  med  ”Sustainable  Development  Goals”  (FNs  mål  for  udvikling  af  en  bæredygtig  fremtid).  De  nye  ”Sustainable  Development  Goals”  er  en  agenda  der  strækker  sig  frem  til  året  2030  og  består  af  overordnede  mål  om  bl.a.  at  sænke  fattigdom,  sikre  kvinders  rettigheder,  skabe  bæredygtigt  Diskeri  og  klimamålsætninger.  Samtidig  var  2015  som  bekendt  året  hvor  FNs  længe  ventede  klimatopmøde  blev  aDholdt  i  Paris.  I  løbet  af  året  har  EU  institutioner  sat  fokus  på  udviklingsprojekter,  programmer  og  politikker  igennem  mere  end  800  events  fordelt  over  hele  EU.  Samtidig  er  der  blevet  lagt  vægt  på  at  udbrede  kendskabet  til  EUs  partnerlandes  historier  gennem  sociale  medier  og  undervisning.  Til  undervisningsbrug  er  der  blevet  udviklet  grundbøger,  quizzer  og  andet  materiale  og  til  brug  for  internationale  organisationer  og  andre  interessenter,  er  der  udviklet  et  online  værktøj  til  at  dele  erfaringer  og  historier.

Logoet for “European Year of Development”

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2 0

EU forsøger at bremse tilstrømning af flygtninge- og migranter ved at indgå aftaler med naboer EU  og  Tyrkiet  blev  d.  30.  november  2015  enige  om  en  aftale  der  skal  sikre  et  mere  effektivt  samarbejde  mellem  partnerne  omkring  deres  fælles  grænse.  SpeciDikt  tilbyder  EU  €3  milliarder  (cirka  22  milliarder  DKK)  til  Tyrkiet  for  at  sikre  bedre  forhold  for  syriske  Dlygtninge  i  landet.  Til  gengæld  skal  Tyrkiet  samarbejde  om  en  langt  mere  effektiv  bevogtning  af  den  fælles  grænse,  både  på  land  og  til  vands,  for  at  stoppe  illegale  smuglere  i  at  fragte  mennesker  til  EU.  Derudover  skal  der  skabes  bedre  muligheder  for  at  sende  illegale  indvandrere  tilbage  til  tredjelande.  EU  har  oven  i  dette  lovet  Tyrkiet  at  landet  optagelsesforhandlinger  med  EU  genoptages,  at  tyrkere  snart  vil  kunne  rejse  ind  i  EU  uden  visum  samt  at  aDholde  topmøder  mellem  parterne  to  gange  om  året.  Aftalen  er  kontroversiel  da  Dlere  af  EUs  medlemslande  er  betænkelige  ved  at  samarbejde  med  Tyrkiets  præsident  Recep  Tayyip  Erdoğan. D.  12  november  indgik  EU  desuden  en  lignende  aftale  med  en  stor  gruppe  af  Afrikanske  lande.  Den  aftale  omfatter  oprettelsen  af  en  fond  på  mindst  €1.8  milliarder  (  cirka  13.4  milliarder  DKK)  til  gengæld  for  bedre  muligheder  for  tilbagesendelse  af  illegale  indvandrere  og  afviste  asylansøgere  fra  Afrikanske  lande.  Pengene  skal  gå  til  mere  effektiv  grænsekontrol  samt  udvikling  og  vækst  i  regionen.  Det  er  målet  at  skabe  bedre  forhold  i  landene  så  

incitamentet  for  at  rejse  forsvinder.  Endeligt  tilbydes  bedre  muligheder  for  borgerne  i  de  Afrikanske  lande,  til  at  komme  til  Europa  på  lovlig  vis.  

NAP-NYT

OVERBLIK-En foreløbig opgørelse vurderer at 1.005.504 mennesker kom til Europa i 2015 både som flygtninge og illegale indvandrere

-i 2014 modtog europæiske lande 626.000 asylansøgninger - det højeste siden 1992

-Det anslås at op mod 2 millioner flygtninge befinder sig i Tyrkiet

-I Libanon befinder der sig yderligere 2 millioner, fortrinsvist syriske, flygtninge

Kommissionsformand Juncker giver hånd til Tyrkiets Præsident Erdoğan. Foto: Europa-Kommissionen

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2 1

NAP-NYT

Ny Praktikant Mit  navn  er  Elsennguaq  Uiloq  Silassen  og  jeg  er  26  år.  Jeg  studerer  Marketing  and  Management  Communication,  på  6.  Semester  ved  Aarhus  Universitet,  BSS.  Jeg  er  født  i  Qaqortoq  men  har  kun  boet  der  i  5  år  mens  jeg  tog  min  studentereksamen  på  Sydgrønlands  Gymnasium.  Jeg  har  gået  i  en  privatskole  i  Aalborg  da  mine  forældre  valgte  at  Dlytte  fra  Nuuk  for  at  tage  sig  en  videregående  uddannelse.  Efter  endt  studentereksamen  i  Qaqortoq  Dlyttede  jeg  tilbage  til  Danmark  i  Aarhus  for  at  videreuddanne  mig.  Jeg  tog  først  enkeltfag  bl.a.  i  Fransk  pga.  sprogets  charme  der  altid  har  tiltalt  mig.  Det  var  fra  en  studietur  til  Paris  i  3.g  jeg  for  alvor  forelskede  mig  i  byen  og  sproget.  Da  jeg  Dik  muligheden  for  at  komme  på  udveksling  på  5.  Semester  var  der  ingen  tvivl  om  at  jeg  skulle  til  Frankrig  og  lære  mere  om  sproget.  Men  fordi  mit  studie  ikke  havde  partnerskabsaftaler  med  landet  var  det  åbenlyst  at  skulle  vælge  et  andet  fransktalende  land.  Derfor  kom  jeg  i  Solvay  Brussels  School  of  Economics  and  Management  hvilket  har  været  den  bedste  beslutning  jeg  længe  har  truffet.  Mens  jeg  studerede  i  Aarhus  har  jeg  gennem  frivilligt  arbejde,  særligt,  som  forhandler  hos  Avalak  fundet  min  interesse  og  lyst  til  det  grønlandske  erhvervsliv  og  politiske  miljø.  Min  karriere  har  sidenhen  stræbet  efter  muligheder  for  at  præge  det  Grønlandske  samfund  i  en  positivt  retning.  Igennem  min  forhandlerpost  har  jeg  fået  mit  nuværende  studiejob  som  jeg  Dik  i  efteråret  2015.  Jeg  er  skribent  for  det  grønlandske  erhvervsmagasin  Up  Front  Greenland  som  bl.a.  bliver  udgivet  hos  Air  Greenland.  Mit  område  omhandler  uddannelse  og  samspillet  med  det  grønlandske  erhvervsliv,  hvor  jeg  så  vidt  muligt  bestræber  mig  på  at  inkludere  Avalak.  Jeg  glæder  mig  til  at  få  et  indblik  og  en  forståelse  for  Grønlands  rolle  i  sammenhæng  med  EU  og  ser  frem  til  et  spændende  semester  hos  repræsentationen!  Au  revoir!  

Elsennguaq hilser på kontoret

N r . 1 , J a n u a r 2 0 1 6

G r ø n l a n d s R e p r æ s e n t a t i o n • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u x e l l e s !2 2

NAP-NYTNAP-NYTNAP-NYT

Farvel Så  er  der  kun  et  par  uger  tilbage  af  min  praktiktid  hos  Grønlands  Repræsentation  i  Bruxelles.  De  5  måneder  jeg  har  været  her  er,  på  den  ene  side  Dløjet  afsted,  men  har  på  den  anden  side  også  været  tilstrækkelig  tid  til  at  opbygge  en  hverdag  med  rutiner  i  en  by,  hvor  det  meste  ellers  er  fremmed  og  nyt.  Derfor  er  det  med  både  spænding  over  nye  udfordringer  og  et  vist  vemod,  at  jeg  siger  farvel  til  Repræsentationen  her  i  Bruxelles.  Jeg  sætter  stor  pris  på,  at  have  fået  muligheden  for  at  følge  Grønlands  relationer  til  EU  på  tætteste  hold  og  kan  se  tilbage  på  mange  spændende  og  forskelligartede  oplevelser  over  det  sidste  halve  år.    Jeg  har  været  med  til  Udenrigs-­‐  og  Sikkerhedspolitiks  Udvalgs  besøg  i  efteråret,  jeg  har  været  til  en  lang  række  konferencer  i  Europa-­‐Parlamentet  og  andre  steder  i  byen.  Jeg  har  fulgt  arbejdet  i  EXCO,  med  Kimberleyprocessen,  forhandlinger  om  en  ny  Diskeriprotokol  og  deltaget  på  klimatopmødet  i  Paris.  Jeg  har  set  byen  lukke  ned  og  åbne  op  igen,  både  af  frygt  for  terror  og  i  irritation  over  gentagende  strejker.  Derfor  kan  jeg  også  med  sikkerhed  sige  at  jeg  vender  hjem  en  hel  del  erfaringer  rigere.    Selvom  jeg  forlader  Grønlands  Repræsentation  i  Bruxelles,  efterlader  jeg  ikke  Grønland.  Jeg  skal  nemlig  fra  februar  i  gang  med  mit  speciale  om  EUs  Arktispolitik.  Tak  og  forhåbentligt  på  gensyn!  /Mads  

Ved afslutningen i Ny Kaledoniens hus