NAMIBIA SENIOR SECONDARY CERTIFICATE (NSSC)
FOR IMPLEMENTATION IN 2019
KHOEKHOEGOWAB FIRST LANGUAGE SYLLABUS
Ministry of Education
Private Bag 2034
NSSC Khoekhoegowab First Language Syllabus Ordinary Level Grades 10 - 11
ISBN: 978-999/6-66-67-9
1
2. æAromas………...………………………………………………………………………..…..2
3. !Âubasendi…………………………………………………………………………………..2
5. ÅKhƒÅÅkhƒsenækhœ¸gƒb…………………………………………………………………….….4
6. !Hara!âis……………………………………………………………………………………15
6.3. !Âi¸hawexoa!gƒægƒs………………………………………………………………..17
A ¸Âkhaob: Hoaænƒ-aixa Kœægâs ¸Haweb – æKhœænamis (1ro Dî¸haweb)...……………….. 26
B ¸Âkhaob: Hoaænƒ-aixa Kœægâs ¸Haweb – DaoÆgauba Xoas ÆAxasin (1ro Dî¸haweb)…..27
C ¸Âkhaob: Kœægâs ¸Haweb Garu-a Xoas ÆAxasin (2Æî Dî¸haweb)……………………….. 29
D ¸Âkhaob: Kœægâs ÅGora!gâ rase æEreams æKhomaiæâs dis (4Æî Dî¸haweb)…………………30
E ¸Âkhaob: DaoÆgaus Skoli tawa ra dŒhe kœægâs æaroma (4Æî & 5Æî Dî¸haweb)…………....31
2
Namibiab Senior ¸Haweb (Namibia Senior Secondary Certificate - NSSC) di ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib ge ¸Am
Sekondere ÅÅGauænâ¸haweb khaoægâ ra sao Ågam kurin ÆkhƒÆkhƒ!âb di !âis !aroma a ¸gaekhâisa. N‡
ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib ge Ænƒti a ¸gaekhâisa îb ¸gaoÅkhƒdi ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb ÅGapi Sekondere SkolÆgau!nâs didi
hîa !Hao!nƒsi !Âidi, !Hara!âidi tsî ÆGauÆgau¸khanigu di !Nans (NEACBs) xa !khœ!gâhe hâdi ai dŒÅoaÅoa. N‡
Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb Hoa!nƒ-aixa !Harib (NSSCOb) tsî Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb
ÅGapi !Harib (NSSCHi) tsîkha ge ¸gui Æg¡badi tsî !hara!âis !âubasende ra Ågoragu, xawes ge !âisa NSSCHi di
saogub !nâ Ågaisa HOA!N¶-AIXA ¸habasib tsî !gamsib !nâ !khœ¸gƒhe hâ. N‡ Åarosen ra ¸gaoÅkhƒdi NSSCHi
didi ge khora¸uib ÆkhƒÆkhƒsen!khœ¸gƒb dib, Åarosen ra !gomsib !harib xoa!âdi dib, xoaÅgaub tsî ¸gaoÅkhƒdi
xoahe ra Ægui¸amdi dib, !nƒsase HOA!N¶-AIXA ÆkhƒÆkhƒsens xoa¸ans dis tsî ¸gaoÅkhƒdi !hara!âis ¸an¸uisaodi
didi !nâ ra hœhe. N‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib Khoekhoegowab dib ge hoa!nƒ-aixa ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib NSSCOb
¸Guro Gowagu di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib di !harib ¸gaoÅkhƒdi ai ra dŒÅoaÅoase a ¸gaekhâisa.
Dana!âdi n‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib didi ge:
æÂubasendi
Namibiab di Hoa!nƒ-aixa ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb DaoÆgaugu, hîa Senior Sekonder ÆGau!nâs di !harib (Xrat 10 tsî
11) !aroma ¸gaekhâihe hâb tsî Ækhƒ soab ai skoli !auga hâ Ægau!nâs Åkha Åguitikœ !harode ra sŒ!nâb, ûihâba
!khœ¸gƒ hâ ÆkhƒÆkhƒsens !âse Œb, ge ÆkhƒÆkhƒsenao-i di Åœ-aisasiba ¸an!gâ tsî ÆkhƒÆkhƒsenao-i ai !ammâisa
Ægau!nâs di ¸âiÅgaub Åkha ra !gûÆare.
NSSCOb ¸Guro Gowab ÆKhƒÆkhƒ¸gaekhâib ge 8 ægôagu Ånœb hîa A* Ånœba xu G Ånœb kœse hâb tsî 9Æî xradti U
Ånœb hîa ¸nûægaus ti ra ¸âibasenni hâga ækhœ¸gƒ hâ. A* Ånœb ge hoa xratgu xa a Ågapi tsî G Ånœba hoagu xa a
¸am. U Ånœb ge ra ¸âibasen æâixoa-ao-i ¸âuÅoa hâ ægôaba ¡hâ tama G Ånœba hœs æaroma ti.
Namibiab di Hoa!nƒ-aixa ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !âubasendi ge ra Æg¡ba î di:
¸an!gâ ÆkhƒÆkhƒsens Æaposa Ågaugu tsî tanisenÅgauga omkhâis Åkha a dŒx¡xa tsî Ækhƒti ¸ans tsî Ækhƒsigu
Åkhas tsîna;
aitsama ¸ansens tsî Ænâu!ƒs tanisenÅgaugu, Æaposa Ågaugu tsî ¸gomdi naun dide ¸gui gowan tsî !haodi
hâ!nâ Åhûhâsib !nâ, ai!gû kai;
khoesi¸hanugu tsî !norasasib gowa¸uisens diba !gôasa hœhœ!nâ;
Ænƒti Œ !nâb tsî Ænâu!ƒsa ÆkhƒÆkhƒsenaona mƒ în Åœ-aisase mâ¸oa hâ !h¡baisi Æhœgu, kaise !haese ra dawa
mâsigu â-i !h¡baib !nâ hâgu hîa ra khoesi-ûiba tsâÅkhƒga Ænâu!ƒ: AIDS, !h¡baib !nâ ra n‡sisa hœ!âhe
¸haro¸oa ra Ågammi mâsigu, ¸namipeb ta hîkƒkƒhe tsî khao-oa Ågaus, !kh¡sib ÅguikeÆhœbese a Ågorasa
Ågaub, torogu ra khora¸uisen tsî ra Åarosen Ågaub, texnoloxib di khora¸uisens tsî Åarosen ra !hûÆares;
¸an!gâ ¸ans !kharaga Ågaugu ai a hœhe Ækhƒ khamin ÆkhƒÆkhƒsenaona Ågapi ¸ans di Ækhƒsiga tsoa!nâs,
Ænâu!ƒs tsî Ågora!gâs diga nî omkhâisa Ænƒ ¸ansa !gâi¸âu hâse sîsen¡s !aroma;
ôa-am ÆkhƒÆkhƒsenaona Ægoa¸ui tsî hœhœ!nâsa în Æîn di Åoasa Ækhƒsiba sŒ!nâ tsî !gâi Ågaub ai ¸namipeb,
sâuÆkhƒsib tsî Åhûhâsib !harigu ai Æîn di !âsa Åhuru Ækhƒ.
ÆNƒ-amaga gu ge Namibiab di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâiga !‡de nî mƒ !gao!gao tsî ¸hâ¸hâsa Ækhƒsiga !kharaga
ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ omkhâis !aroma. ÆNƒti Œ Ækhƒsigu ge Åguri Æara¸uisase a omkhâihe Æoa tsî mâsiba xu mâsib Æga
a !kharaga Ækhƒ, ÆkhƒÆkhƒ!âba !oa. Gowab ge æoa * (Ågamiros) Åkha saosa Ækhƒsiga omkhâis !nâ !â-e ra Åhuru.
æGôas Ækhƒsigu
3
ÛiÆares tsî SîsenÆares Ækhƒsigu*
Sîsen tsî ÆKhƒÆkhƒsens Ækhƒsigu*
2. æAROMAS
Gowa¸gae¸guiÅgaub ge Namibiab ænâ ¸guro i ge Œ is xa mûmûsase ge ÅkharaÅkharahe æh¡b ge a ænoras khaoægâ,
aiÅÅgause da ga ¸hanuÅÅîsen gowana mƒhe hâ ¸aigu tsî gowan ra Åhuru æâsa æoa a kœ-o. N‡ ÅkharaÅkharadi ge æoaæ¡
hâ sîsen¸uiba gowan di ÅÅgauænâs ai nî ¡hâ tsîn ge gowab di ÅÅgauænâ-aona ÆÅnƒ-amaga Åasa ÅÅgoa¸uidi xa nî mâ-
ai!âhe. ÆNƒ-amaga i ge a ¸hâbasa, tare-i æaroma di n‡ ÅkharaÅkharade a hâ !khaisa ÅÅnâuæƒ tsî mâ Åasa ÅÅgoa¸uidi a
hâ Ækhƒ !khaisa ¸ansa.
ÅÅGauænâs ge Namibiab ænâ garu a Ågaub ænâ hoaÅÅae ra ¡hâhe ÅÅgamÅÅaredi, tsoaænâ ka Ågoraægâs tsî Åasa dŒÅgauna
hîtsâs tsîn ai a ægaoÅÅguisase, ŒÅÅkhƒ i as kœse ÅgapiÅgau tsî a ¸oa¸amsa ÅÅgauænâsa Namibiab di æh¡ÅÅîna mƒsa ra
ÅÅapoÅÅapo. N‡ ¸¡sib tsî gagas ænâ i ge ¸Guro Gowab ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâiga ra !amÆarehe tsî sîsenxa kaihesa
Ministris xa, Ænƒ !gâisib tsî Åguitikœsib Ægau!nâs diba !gâi!gâi!nâs di !âubasens Åkha. N‡ !khaisa kœ!gâs tsî dŒ-
unuænâs n‡si ra sîsen¡he ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâigu dis ge garu a ÅÅhaoænâdi, hœgudi tsî sîsenÅÅaredi ÆkhƒÆkhƒsenaon,
ÅÅgauænâ-aon tsî Ånî khoen hîa !gâi!gâibasende ¡hân Æaegu hâ !âubasendi ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib dide sŒ!nâs !aroma
ra dŒhedi ai a !gao!gaosa.
Hoa!nƒ-aixa xoaÆguib gowab tsî !hao!nƒsib dib ge 3Æî tsî 19Æî ¸HanuÆarara Namibiab di !H¡¸hanub dira ai a
!gao!gaosa. ¸Guro Gowaga Åguitikœ ¸an!gâsa mƒs !aroma mâsiga ¸nuwis hâs xœÅkhƒb ge !aruÅî !H¡¸hanuba
hƒÅaro rase Åasa !âdi hîa gu nî n‡ gowaga Namibiab di Åhûhâsib !nâ ra Åhurude ra mƒ. N‡ hƒÅaro ra Ægui¸amdi
gowagu didi ge sao ra x¡na !oa ra ÆnaeÆgause a !gara!ƒhe Ækhƒ:
• ÅÅgau!nâs di !gâi!gâba !oa gowaba ÆkhƒÆkhƒ!nâgowab ase sîsen¡s
• ¸hanuÆîgowab ase sîsen¡s Ånî khami Œ !harigu !aroma aiÆgause, Åkharisi administrasis, ¸hanumƒ¸gaekhâis,
¸hanuba sîsenxa kais, ts. Æn.
• ¸hâ¸hâsa !hoa¸harugu-¡ tsî !hao!nƒsiba Ægâi¸ui-¡x¡se.
N‡ Ågapiga mîhe hâsa !oa i ge Ågam hoa!nƒ-aixa ¸âiÅgaukha ¡!oasa ga a !gâi, ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di ¸gaekhâis
tawa sîsen¡s !aroma. ¸Guro ¸âiÅgaub ge !âs ¸Guro Gowab ra æh¡ænƒsi æharib ai Åhurusa æoa ra ÅÅnaeÅÅgau, ÅgamÅÅîb
ra Ækhƒgowa!hoa-aon Åguin ra gowaba sîsen¡ soab æoa ÅÅnaeÅÅgau hîa. ÅÅKhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib ge ÅÅnƒ-amaga ra
ÅÅg¡tsâ, khoena hœhœænâsa, în ÅÅîn di ¸hunuma ÅÅgûsigowan onan nî ægôasiba ¡hâba ækhaisa naun tsîn Åkha ra
mûÆaresense hoaÅÅae ¸âidi ân ænâ ¡hâÅgara. N‡ tanisenÅgauænôan ge ægâise Ågau hâ omkhâi ra ÅÅgauænâs ¸namipeb
mâsin ga a hâo, o Ågui a Åomkhâi kaihe ÅÅkhƒ.
3. !ÂUBASENDI
!Âubasendi ge ænaka a ÅÅguiæƒsa tsî NSSCO æâis ¸Gurogowab ÆkhƒÆkhƒ!âs Ægauænâs di !aromade ra xoaægƒægƒ.
!Âubasenhe ras ge în ÆkhƒÆkhƒsenaona:
• ŒÆkhƒbahe ¸œrisase, Ågau rase, hœb‡ rase tsî ¸âibasens xa Åoa hâse æhoa ka xoa¸harugusa
• ŒÆkhƒbahe ÅÅnâuæƒ tsî Ågau rase ÅÅgam, khomai, mû tsî hœæân ra x¡n ¸ama æereamsa
• ¸gao¸gaoænâhe Ækhoaba gowaba xu Åama tsî ækharaga gowaÅgauga ægôaægâsa
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
4
• ¸gao¸gao!nâhe în xoa¸ans tsî ækharaga xoaæâna khomai tsî ægâiba Ænƒpax¡ hœ
• mâikhâi tsî ¸gao¸gao!nâhe Ågoraægâxa Ænaetigu, ¸nuwiÅÅkhƒsigu tsî hœ!âsens !nae!khaide Ægambagus Ænaetib
Namibiab Åhûhâsib dib xa
• ¸gao¸gaoænâhe hoa æh¡baisi ægomsiga ôaænâ tsî ¸hâ¸hâsa æh¡baib di !naeækhaidi ænâ hâ ¸ansa hœsa
• Åaro!nâ nau ÆkhƒÆkhâsen!âdi !nân ¡hâ ¸ansa, ÅÅkhƒsigu hoa!nƒ-aixa sîsen¸uib !aroman ¡hâga omkhâis Åkha
(aiÅÅgause, æoeæƒs, !khœ!namis, Ågora!gâs, x¡na ÅgopeÅnœ tsî khamatsâba hœ!â, ama !khaide mâisaogu,
mû¸gƒÅgauba mâi-ai!â, ÅkhƒÆhûisa ¸an¸ui)
• ÅgaiÅgai ÅÅî-aitsama hœæâsensa tsî Ænâu!ƒ ¸¡gu, ¡!oasa tanisenÅgaugu tsî ¸gomdi nau khoen didi hîa ¸gui
gowagu tsî !haodi ÅÅanÅÅare !nâ hâ Åhûhâsib dide.
4. H¶ÅARO RA ¸ANS
DaoÆgauba ÆkhƒÆkhƒsens Æaegu
Namibiab Senior ¸Haweb (Namibia Senior Secondary Certificate - NSSC) di ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâigu ge
¸âiænâÆguib ÆkhƒÆkhƒsenaon 130 DaoÆgauba ÆkhƒÆkhƒsens irga ÆkhƒÆkhƒæâb hoab æaroma soagu ra Ågam kurikha
æaroma ¡hâs dib ai ra ¸gaekhâihe, xawe n‡s ge DaoÆgaub æaroma Åguisa. ÆAegu ¸gaoÅkhƒhe ra gu ge Ækhƒti Ænƒ
¸namipeb mâsib tsî Ågôan di aiæâkam ¸ans tsî hœæâsens ÆkhƒÆkhƒæâb dis æoa nî ækharaga. æHaoænƒsi
ÆKhƒÆkhƒækhœ¸gƒb æGaoægaoÆgauænâs (NCBEs) ge ra ¸gaoÅkhƒ îb n‡ ÆkhƒÆkhƒæâba Ækhaisa Ægauænâkamagu 40
haigu digu ænâ 7 ts‡di di !gû¸namib ænâ tsî ænani Ægauænâkamagu 40 haigu digu ænâ 5 ts‡di di !gû¸namib ænâ, Ågam
kurikha ænâ Ægauænâhesa.
Aiæâkam ÆkhƒÆkhƒsens
AoÆguihe i ge ra ÆkhƒÆkhƒsenaon hîa ge Ånai gowaba ¸guro gowab ase Junior Sekonder æHarib ai xrat 8-9 ænâ
¡hâ in Åguin nî mƒ-amhesa n‡ æharib ai gowab Åkha aiægûsa.
Aiægûs
Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb Hoaænƒ-aixa !Harib (NSSCOb) dib ge ÆkhƒÆkhƒsenaona æaruÅî hâ
ÆkhƒÆkhƒsendi tamas ka io sîsenôas Åkha aiægûsa ra ŒÆkhƒ kaiba. ÆKhƒÆkhƒsenaon hîa C - A* kœse hâ xratga
NSSCOb ænâ ra hœn ge ægâise a ai¸homisa Namibiab Senior Sekonder ¸Haweb HƒÅarora æHarib (NSCCAS) ai
ÆkhƒÆkhƒsenæâde ækharuækharu Ækhƒ æaroma.
Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb Hoaænƒ-aixa !Harib (NSSCOb) ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâigu, dî¸hawen tsî æâis
ænurigu ge hoa skolgu Æga ra sîhe. æHaraæâis ¸khanin hoa ÆkhƒÆkhƒæâgu din ge hœhesa i apa skolgu Æga ra sîhe.
Ÿæoasa ÆkhƒÆkhƒsens huisen¡x¡n ge Senior Sekondere æom¸khanin Æama¸gan¸khanib skolgu dib ænâ a hœhesa.
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
5
5.1. !HOAS TSÎ !GÂS
1. !gâ ûitsamase ¸an¸anhe ran Æga
!kharagagu !aromadi !aroma
!hoa¸amdi
• !gâ ægôa!gâs tsî Ækhoaba hœs æaroma (Ågaipetsanadi, ænubuÅÅgae¸hôan, ts. ÅÅn.)
• dŒÅgauÅÅgau ÅÅnâuæƒn go ækhaisa
• mû¸an saoægâgub, sîsen¸uib tsî æaromadi tsîna
• sîsen¡ tsî sîsenxa kai Ænâun go ¸an¸ande
• Ænâu!ƒ tsî ÅguiÅgui ¸an¸ansa (ÅÅgaumâi Åguiti-Œn tsî ækharagagun tsî x¡-e harebe hân tsî harebe taman tsîna)
• aimûÅgaru æhoahe go x¡na xu a Œ ÅÅkhƒna
• sîsen¡ ÅÅnâun go ¸ansa Ægui-aide dŒÅoaÅoas !aroma, aiÅÅg. ænurib, Åapemƒs
• xoamâi ÅÅnâun go x¡na xu
2. !gâÅî tsî Ænâu!ƒ Ægui¸amde • ÅÅnâuæƒ, ¸an¸ui tsî !khƒ ægaoægaomîdi hîa mîmƒdi ænâ hâde, aiÅÅg.
- !gƒ!gƒ
Ågau rase !eream
• !eream ¸hanu tsî Ågau hâse dîdi hîa ra !aruÅî hâ ¸ansa ¸gao¸kheredi ai
• mû!ƒ Æî-aitsama ra !ereamsen dîde
• !eream ækharagagu dîænôadi ai, aiÅÅg. ÅkhƒÆhûixa tama, Ækhowa-amsa dîdi, “Δ tsî “Hî-î” ti hâ tsî ÅamÅamsa dîdi tsîn
ai
ækharagaænâgu !khaina xu Åœ-aisa
• sîsen¡ ¸âuÅoa hâ gowa!hoaÅgaub tsî ¸¡siba ÅÅgui-ais tawa ra Ågause
• mƒ mû¸gƒÅgauba Ænâun go x¡n ai !gao!gao hâse
• ¡ mîÅguiba Ænâun go x¡na xu tsî Ægau¸ui hâ a !gaeÆares ¸âiÅgaugu Æaegu hâsa
• ÅgopeÅnœ tsî mâiæoagu x¡na
• !nuri amke-aibe x¡n ¸ama
• dŒÅgauÅÅgau hoaænƒ-aixase i go Ænâu!ƒsa gowa-ao-i go tare-e goro ¸âibasensa, Ågau i hâpa
• Ægau dana ækharagagu !hoaÅgaun xan ¡hâ hœ!âsa
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
6
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
5. Ægau¸ui !urus gowaÅîs tamas ka io
æhoa¸harugus diba tsî Ågora!gâ
Ænâun ra x¡na
• Æâu!ƒÅgora gowa-ao-i di tsâsende
• ¸gae¸ui ¸âibasensa ÅÅnâun go x¡-i ai !gao!gao hâse
• Ågorasa dŒ Ænâun go x¡n xa ¸hâ¸hâsa tsî ¸hâ¸hâsa taman Æaegu
• khom¸am ÅÅnâun go ÅÅgamÅÅaredi, ¸hôa¸garedi, Œsi¸hôa¸garedi, khomaiæân, ÅÅgae¸hôan tsî ¸an-tsî-hœæâdi ¸ama
• dŒ Ågau hâ tamas ka io Ågora!gâ ra khom¸amde
6. mƒ!kharu ¸an¸andi tsî ¸âiÅgaugu
tsîna
• mƒ!kharu !gƒsase ¸an¸andi tsî ama !khaidi tsîna
• omkhâi !gƒsa saogub !nâ ¸âiÅgauga
• ÅÅnâuæƒ tsî æhoa¸harugu ¸noagudi tsî ¸âiÅgauga
• ¸âihœ tsî ÅÅgam xoasa æâs !nâ hân xa
7. !hoa ægƒsase, Ågau hâ ÅœÅgawib tsî
mîde ÅÅgâiægâsa ra sîsen¡se
• sîsen¡ mîde ¸gai¸uis tsî æhoagowab ¸nûiænâde ¸âibasensa ægƒsa kais !aroma
• ÅÅgâi¸ui tsâsiba ¸hanu ÅœÅgawib tsî mîs ÅÅgâiægâba ra sîsen¡se
8. sîsen¡ ækharagagu mâsigu ænâ
mîdiÅÅuiba Ågau hâ mîdiÆuib tsî
¸gai¸uiÅgauba ¸nuwis !aroma
• sîsen¡ hoa!nƒ-aixa hara Ånœb di mîdiÆuiba
• Ægui!ƒ mîdi tsî ¸am¸âibasengu tsîna sîsen¡san a mâsiba !oa
• sîsen¡ ¸hanu gowab di !amÆareÅgauga
• Æhûi ¸hanu mîdi tsî ¸khoamîdi tsîna
9. !eream amke-aibese ækharagagu
mâsigu !nâ Ågau hâse
• dŒÅgauÆgau !nƒsa unusens Åkha Åasa mû¸gƒÅgaun Åkhan ga dŒx¡xa soab ai
• Ægau !gâ-aonan hœæâsa ¡ba hâsa æhoan ra soab ai
• dî Ågau ra dîde Ænâuhe go x¡na ægƒægƒs æaroma
• oe-am Ågau hâse æhoa¸harugu-i tamas ka io ÆgamÆare-i ænâ
• gowa¸ui mû¸gƒÅgau-e æhoa¸amhe goro Æhœ-i ¸ama
• unu gowasîsen¡Ågauba !gâ-aon ai mûba mâi hâse
• sîsen¡ ¸œrisase gowaæamÆareÅgaugu tsî mîdiÆuib tsîga
• Ænâuæƒ ¸âi¸amækhais, dana ækhaidi tsî æaromasa
• ¡¸ui Åœ-aisa !nƒmâb di !ân tsî ¸ans tsîna tsî Ågau rase sîsen¡
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
7
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
10. omkhâi amke-aibe gowaÅîÆkhƒsiga • dŒÅgauÆgau sŒænâsa Ækhƒsigu ¸guiænâgu gowaÅîs ÅÅaxasin ækhœ¸gƒ hâga, aiÅÅgause dîdi hîa xoa¸amdi ai a ægaoægaosade
æereams ænâ-¡
• dŒ gowaÅîdi, ænurigu tsî dŒÅgauÅÅgaudi tsîna
• mƒækharu !amkuse ra Ægâi¸uihe gowab !nâ mâi-ai!âde
• ai¸homi !gâi tsî ûitsama Ånœb di ¸ansa mâi-ai!âdi !aroma
• Ægâi¸ui mû¸gƒÅgauga
• ai¸homisen tamase Ænƒtimîs ai æhoa¸am ækhai-i ¸ama gowa
• æeream ¸hunumâ mîdi ænâ mƒhe hâ x¡-i xa ¸gao¸gaoænâhe hâse (Œsin, x¡n, Åœn)
• sîsen¡ ÆnaeÅgaugu tsî sorosi dŒsenÅgaub di gowaba Ågau hâse
• ÅÅnâuæƒ tsî sîsen¡ n‡ Æaeægâs tsî æhaoænƒsi Ågaun ÅÆgae¸hôade ÅÅgaes dina
• Åhuruæâ-e ÅhuruÆnâ tsî ¸âi¸ui
11. sîsen¡ gowaba ÅÅgâi¸uisens tsî sa
¸hunuma khoesi¸¡siga omkhâis
• ¸noaæoa x¡-e ægôasib ænâ
• mâ!oa mû¸gƒÅgaub tamas ka io ¸âiÅgauba
• ÅÅgâi¸uisen tsî hâ ga a îganÅg‡-i hoa-e Åari¸ui
• ÅÅgau Ækhôasasib tsî Ækhoreb gowadans !aroma
12. oresa hœba Æhœna !hoa¸ams tsî
¸gaenam!gâgus !nâ-¡,
• Ægâi¸ui, Ækhauba (¸noaba) tsî ¸nuwikhâi mû¸gƒÅgauga
• ¸anægâ tsî ¸âi!gâ Ånî hâ mû¸gƒÅgauga
• ÅÅgoa¸ui mû¸gƒÅgauba tsî mƒ Ånî hâ ¸âiÅgauga
• ÅamÅam ¸gaenamægâgude ÅÅnâugudi tamas ka io mâæh¡di ¡!oabagusa sŒ!nâs Åkha
• dŒ ¸hanuse ra ¸gâ!nâgu tsî amabe ¸noagude
• ÅgamÅÅguiægâ nau khoen di mâæh¡de ¸hanu Ågaub ai, ÅÅnâuæƒhe i go a ækhaisa ægƒsa kais æaroma
• ôa-amba oresa amabe tamas ka io garakube ægomsiga
• Ægau¸ui mâæh¡s tsî mû¸gƒÅgaub tsîna unus Ækhƒsiba
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
8
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
13. sîsen¡ gowa¸ans ÅÅgaraga ¸hanuse
æhoadi ænâ
• sîsen¡ hâÅgaubede Ågau hâ æharigu tawa
• sîsen¡ ¸hanuse ÅonmîÅarodi tsî Åaromîdi tsîna
• sîsen¡ ¸hanuse ¸âÅhaomîdi hîa æamÅÅaresa tsî Åguiænâxa ¸âibasengu ænâ hâde
• sîsen¡ x¡¸uidi, ¸gaeÅÅaredi, Æguiægâdi (¸nauægâdi) tsî khomænâdi tsîde ¸hâbasase æhoadi ænâ
• sîsen¡ hoa!nƒ-aixase gowa¸ans ÅÅgaraga
• sîsen¡ ¸khoamîdi, ¸ganæhoadi tsî Œsigowagu tsîna
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
9
5.2 KHOMAIS TSÎ XOAS
æKharaga ækhaidi sao ra !khœ¸gƒb didi ge hoa dî¸hawegu !nâ ¸gâ!nâgu kaihe hâ. ÆKhƒÆkhƒs B (Khomais tsî DaoÆgauba Xoas) tsî C (Garu-a Xoas) æâkha dis ge
hoaraga ækhaidi A !âb (Hoa!nƒ-aixase) didi Åkha nî ¸gâ!nâgu kaihe tsî sîsen¡he.
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
A: Hoaænƒ-aixase
• æeream ¸hanuse xoasa ÅÅgui¸amde
• ÅÅnauæƒ tsî mƒ æereamde !uru mîænôadi sao radi khami Œdi ai:
- ÅÅgau¸nûiÅkhƒ/¸an¸ui
khomaiæâna xu ¡¸uis diba
• Ænâuæƒ tsî ÅÅguiæƒ ækhœ¸uisa (Æhûi¸uisa) ¸ansa
• ækhœænami, xoaægƒægƒ tsî Ågoraægâ khomaiæâ-i ænâ a xoasana
• ÅgopeÅÅnœ tsî mâiæoagu, Åguis xa a ænƒsa khomaiæâde tamas ka io khomaiæâs di !â-e ra sîsen¡se
• Ægau¸ui Æîn dana tsî ¸khâ!nâ ra ¸âiÅgauga ra Ænâu!ƒ tsî ra Åam¸oas/aimûÅgaru Åam¸oas/¸khâ!nâ mû¸gƒÅgaub
khomai!âsa xu hâba
• mûhœ xoa-ao-i ¸ganægâsa tanisenÅgauba
• mû!ƒ (mûhœ) mûnanaib tsî æhœs, ¸ganæhoas, ¸khoamîdi, ¸khœs, Œsigowab tsî hâna
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
10
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
tsî ¸âi¸amækhaide ækharaga
aiægû)
dŒÅgauÅÅgau Ækhƒsiban ¡hâsa, Ågau hâ tsî Åœ-aisa ¸ansa sao ra khomai!â!nôana xu ¡¸uihœs diba:
- ÅÅgau¸ui¸khanigu
- ænurigu
- ¸hôaæâdi (¸hôa¸khanin, ÅÅaekorobese ra mƒ¸uihe khomai¸khanin tsî Ånî hâna)
- kœægâdi
khomaiÆkhƒsina (khomai
khomaiÅgauna ra sîsen¡se)
• ænaikhomai Åœ-aisa ¸ansa ôas æaroma
• khomai ægaoægâxase Ænâuæƒs !aroma
• sîsen¡ ÆnaeÆgauÅîhe ra x¡na !gâi sîsen¸uib Åkha, aiÆgause:
- mîdi¸khanisa ækharagaænâgu æaromadi æaroma
- ¸andi a ækhœÆareænâsa ¸khanisa (ensiklopedisa) hoaænƒ-aixa tsî Åœ-aisa ¸ansa hœs !aroma
- sîsen¡ Internetsa
ægôaægâs tsî Ækhoaba Åamas æaroma
• khomai tsî ÅÅnâuæƒ ¸guiænâgu khomaiæân ¸hause a xoasa Ægae¸hôadi, Ågau hâ Ænƒ æharib ai î¸hôa¸khanin,
¸hôa¸khanin, ænurin tsî ÆamaÆama¸khanin tsîna
• !nuri-oa khomain go x¡n ¸ama tsî Ænƒs !nâ-¡ Ægau¸ui Ænâu!ƒ tsîn ¸hanu ¸ande mƒ!kharu Ækhƒsa
5. ækharaga khomaiæâde mâi-aiæâhe
hâ
• dŒÅgauÅÅgau ama !khaide, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsînan ÅÅnâuæƒ, mâisaogu tsî mâi-ai!â Ækhƒsa
• khomai Åœ-aisa ¸ans tsî hoaænƒ-aixa ¸ans tsîra ôas !aroma
• khomai, Ænâuæƒ tsî ægôaægâ khomaiæâ ækharagagu khomai¸khaniænôana xu hâna, aiÆgause Ægae¸hôas, ænubu
Ægae¸hôas, Åhuruæân tsî Ågaipetsanan tsîna
• Ågoraæƒhœ ÅÅkhƒ æhaoænƒsib di Åguiænâxasigu tsî ækharagagusigu tsîga
6. khomai Ågora!gâ rase !kharagagu
!urude xu hâ khomai!âna
• dŒ Ågorasa amab, garakube ¸hôan tamas ka io mû¸gƒb tsîn Æaegu
• mû!ƒ xoa-ao-i ¸âibasens, ÅkhƒÅÅhûihe ra Ågaus tsî sîsen¡s tsî !hoaÆnâdana-¡Ågauga
• ¸oaxa-¡ mû¸gƒÅgauba khomai!âsa xu
• xoa!gƒ!gƒ xoa-ao-i Æg¡bas â-e sŒ!nâs !aroma gowaba ra sîsen¡ Ågausa
• mû !gaeÆaresa !kharaga xoasa !ân Æaegu
• tsoa!nâ xoasa !âna tsî mâi-ai!â ¸noabaÅgauga omkhâi tsî !gâise mâisaogusa
• ¸nuwi ¸ansa !khœ¸gƒ hâ ¸âiÅgaugu tsî tanisenÅgaugu tsîga
7. ÅÅkhƒÅÅkhƒsen ækhœænamis ÅÅkhƒsiga
omkhâisa
• ænaikhomai tsî ¡¸ui Åœ-aisa ¸ansa, Ågau rana mâisaogu tsî mâi-ai!âsa mƒsa saogub !nâ
• Ågora!gâ hœhe go ¸an¸ande tsî Æhûi¸ui Ågau rana Åœ-aisa !aromadi !aroma
• Ægau¸ui mû¸gƒÅgauga, Ågoraægâ, ÅgopeÅnœ, tsoa!nâ tsî ÅguiÅgui xoasa x¡na xu
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
11
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
¸gâ!nâgu ra ¸âibasengu,
xoaÅgoradi tsî Åoasa xoa!âdi !nâ
• sîsen¡ Åoasa ¸âibasenga xoaÅgoras ænâ Åœ-aisa ¸âiÅgauba/¸âi¸am!khaisa xoa¸nami tamas ka io ÅÅguiæƒs !aroma
• sîsen¡ ¸gae¸gui¸gƒ, khora¸ui tsî ra ÅamÅamse xoaÅgorade
• !gaeÆare tsî khora¸ui ¸âiÅgauba
• ÅapeÆgui, mâisaogu, ai¸homi tsî kœ!gâ xoasîsenna xoatsatsoas ai!â
• xoa khomai-aon ai mûba mâi hâse
9. ÅÅnâuæƒ, Ågorasa dŒ !ân Æaegu tsî
sîsen¡ xoasa tsî !hoahe ra
Ågauga
• sîsen¡ xoaÆguisa xoaÅgauna Ågau hâse (khoexa!nâ sî¸khanidi tsî !hoa¸harugudi !nâs khami)
• sîsen¡ Œsigowab tsî mûnanaisa xoab ænâ, sorosi hœ!â-¡x¡na !oa ra ÅÅnaeÅÅgause
• sîsen¡ !kharaga xoaÅgau!nôana xoas (ÅÅgaeÅÅgaedi), dîænâÆgamÅÅaredi, xoasa æân tsî ænurin ænâ
• sîsen¡ ¸hanu !amÆareÅgauba ÅÅnauæƒsa ÅgaiÅgai!nâs !aroma
• sîsen¡ gowaba Ågau hâse ¸hanuÅÅî tsî ¸hanuÅÅî tama mâsigu ænâ
• dŒÅgauÅÅgau habasa gowab, ¸haugowab, ¸nûi¸gƒn di gowab, Åkharigowab tsî ækhœÆaresa mî!nôan di hœ!âsan ¡hâ
ækhaisa
10. dŒÅgauÅÅgau unusenÆkhƒsina xoas
tsîn !nâ
• ¸âi-ai¸nûi danaxoa¸amæâsa Ænâu!ƒ tsî Ænƒs !nâ-u xoasa DaoÆgauba
• mƒ amaba ækhœ¸gƒ hâ ¸ansa
• ÅÅgâi¸ui ¸âidi tsî tsâsendi tsîde, !kharaga gowaÅîÅgauga ra sîsen¡se
• ¸noaba ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgauga ægâi saogub !nâ tsî ¸gomhe Ækhƒse, aiÅÅg. xoas, gowaÅîdi/!gubis
¸gaenam!gâgudi tsîn !nâ
• sîsen¡ tsoa!nâs tsî Ænâu!ƒ tsî mî!gƒ!gƒs di Ækhƒsiba xoasa !âna !ereams !aroma
B: Gowabsîsen¡s tsî MîdiÆuib
11. Ægau¸ui ÅÅkhƒsiga xoamû¸gais tsî
khomaisao¸nûis tsîna ¸an!gâsa
- Åamsaos
- Åomsaos
- ÆgaeÆgaesaora
- dîsaos
- kaixoamûdi
• sîsen¡ ¸hanuse ænƒsa !gomsiba ¡hâ khomaisaona, mâsiba xoas !nâ hœs !aroma
- ÅgamÅamsaos
- ÅomÅamsaos
- ¸âisaob
12
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
Ægau¸ui ÅÅkhƒsiga xoamû¸gais tsî
khomaisao¸nûis
- ÅÅkhamkha
• Ægau¸ui ÅÅnauæƒÅÅkhƒsiba tsî ÅÅnaetisa xoamû¸gais !gao!gaoÆgaragu gowab diga sîsen¡sa
• sîsen¡ ¸hanuse æhoaÅœ¸ans gowab disa;
- mî-aradi
- æhoaÅgaub
• sîsen¡ ¸hanuse Åonmî¸nûÆkhaede
• sîsen¡ Åonmîdi tsî Åonmî¸nûÆkhaede ¸hanu Ågaub ai ÅguiÅnœb, ÅgamÅnœb, ¸guiÅnœb !nâ
• sîsen¡ Ågau rase Æaeba huisîsenmîs Åkha
• sîsen¡ ¸hanu Ågaub ai ækharagagu hâÅgaubede
• sîsen¡ ÅonmîÅarodi tsî Åaromîde ¸hanu soadi ænâ
• æamÅÅare supu ¸âibasenga xoab ænâ
• sîsen¡ ¸hanuse ægaru¸âibasenga
• sîsen¡ ¸hanuse ¸âÆaemîdi tsî ægaeÅÅaremîdi hîa æamÅÅaresa tsî Åguiænâxa ¸âibasengu ænâ hâde sîsen¡ ¸guiænâxa
¸âibasengu tsî gowab æamÅÅareÅgauba
• sîsen¡ ¸gaiÅkhƒde/kopulatide
• sîsen¡ ÅœÅÅgaeÆgaede/ÅganaÆgaeÆgaede
• sîsen¡ khomænâmîde
• sîsen¡ ÅgopeÅÅnœs di !harode
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
13
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
13. sîsen¡ Ågau ra tsî !gâi
sîsenÆkhƒsib Åkha mîdiÆuiba
• sîsen¡ !oa, Åhoma¸âi kai tama hâ mîdiÆuiba
• sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba ækharaga ÅÅî-aitsama, Åhûhâsise tsî ÆkhƒÅÅkhƒsens di ¸âibasendi æaroma
• sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba Åœ-aisa tanisenÅgauba ÅÅgau¸uis æaroma
• sîsen¡ ækh¡ hâ tsî ¸gui!nâgu mîdiÆuiba x¡-e xoaægƒægƒ, mîæƒ tsî ¸noagus æaroma
• sîsen¡ texnise mî!nôan tsî Åœ-aisa !harigu din hîa ÅÅgui¸ams tawa ra Ågauna
• hœbasen Åœ-aisa mîænôan ¸an¸ansa hoaænƒ-aixa æharigu dina, aiÅÅgause ÅÅgauænâs, texnoloxib,
¸gam¸gamsenÅhurun, Åhûhâsib di x¡n, ts. Æn.
• sîsen¡ ÅÅkhƒ¸âibasenmîdi, mâ!oamîdi tsî ÅÅkhƒxoamûmîdi tsîna
14. Ægau¸nûiÅkhƒ Åguiti-
• ÅÅgauÅÅgaudi/aiÅÅgaudi Åguiænâxasib tsî ækharagagusib tsîn dide mƒ
C: DaoÆgauba Xoas
¸ama
xoa:
• ænurigu
!hao!nâsib din ¸ama
• ôaænâde dŒ, ÅhaoÅhao, æoeæƒ, Ågoraægâ tsî mâi-aiæâ æhaoænâsib di Ægâi¸uisendi sao ran dide;
- karetsanadi
- Ænae-amdi/Ænaetsanadi
- ¸nƒgu
• mâi-aiæâ ¸ans tsî Ågausa oe-amÅgaugu ækharaga æhaoænâsi Ægâi¸uisendi diga
• ¸nuwi ¸hunuma æereamde æhaoænâsib Ægâi¸uisendi ¸ama ÅhoaÅhaohe hâ ¸ansa xu
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
14
HOA!N¶-AIXA ÆGŸBADI
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:
Å™-AISA ÆGŸBADI
E: Xoaæân
- xoa¸ans di !ân
- ¸noagu tsî æhoaÆnâdanas di !ân
• gowa¸uisen Æg¡bas, !oa!¡¸âibasens tsî ¸gan!gâsa !khœ¸gƒb khomai!âs dib ¸ama
- ÅÅgau¸nûiÅkhƒ xoa-aon di tsâsib tamas ka io Ågauba sîsen¡s sao ra ŒsigowaÅgaugu dib !nâ-u:
¸âibasenæamÆareÅgaub, Æhûisa mîdi, khomaisaon, ¸hanusi tamas ka io hoaænâ-aixa gowasîsen¡Ågaub
- ÅÅgau¸nûiÅkhƒ xoa-aon di mû¸gƒÅgauba [perspective]
- ÅÅgau¸nûiÅkhƒ re ¸âiænâÆguihe ra ægâ-aona
• dŒÅgauÆgau ægôaægâs tsâsin, tanisenÅgaun tsî/tamas ka io ¸noagudi ra !gâi sîsen¸uib Åkha mƒækharuhe Ågausa
- Åh¡hâsib Åkha hâ ægaeÆares xoaæâs dib
- tsâsib xa Åoa hâ sâusa sîsen¡Ågaub mîdi dib
- hœæâs ¸âibasenhe tamase hâ ÅkhƒÆhûis dis
• æhoa¸harugu Ågoraægâ ra, sausa tsî ¸ansa ækhœ¸gƒ hâ ¸hunuma !ereamsa
- ÆnaeÆgau Åoasa ænƒmâb Æga tsî !âsa xu Åkh¡¸uisa ÆgaeÆgaena sîsen¡
- Ænâuæƒ Åhuru-aon, ægaeÆaredi, ænaeækhaidi tsî ¸âi¸amækhaide
- ôaænâ xoaæâsa xu ra hœhe Ænâuæƒb khoesi ¸hânsenai!khaidi diba
F: Garu a Xoas
æamÅÅaresîsenga
• ¸nuwi aitsamaba xu hâ xoaæâna hîa ra mîdiÆuib, ¸âibasen!amÆares, gowasîsen¡s tsîna ÅÅgau¸uina
• mƒ!kharu tsâÅkhƒhe ÅÅoasa ¸âiÅgauba tsî !gƒsa kai mâ!h¡s aitsama hâ mû¸gƒÅgaugu disa
• mûnanai tsî Ægâi¸uisen !nae!khaidi, mâsigu tsî Åhuru-aon tsîna ¸gomhe Ækhƒ a Ågaub ai
• Ægâi¸ui ¸an tsî hœ!âdi, ¸âidi, tsâsendi, tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna
• ¸âihœ tsî Æhûi¸ui !nae!khaidi tsî xoa!gƒ!gƒsa x¡na
• xoa:
15
6. !HARA!ÂIS
6.1 !HARA!ÂIÆGŸBADI
!Hoa¸harugus !nâ-¡ gowaba ÆkhƒÆkhƒs Ågaub ge ra !aroma !gao!gaoÅÅkhƒsigu gowab digu ra !hûÆaresase
ÆkhƒÆkhƒhe !khaisa, Ænaetisaseb gowaba amabe ûib mâsigu !nâ ra sîsen¡hes Ækhƒs khami. ÅÅNƒ-amagas ge
gowab di ÅÅgauænâsa ækharaga æâdi ænâ a Ågora¸gƒhe ÅÅoa. æGâs tsî æHoas di ÅÅg¡badi ge ÅhaoÅhaohe hâ.
6.1.1 æHÆG1 !HOAS TSÎ !GÂS
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:
!H&!G1 Ænâu!ƒ, mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi tsî ¸âidi tsî mû¸gƒÅgaugu âna;
!H&!G2 !eream Ågau rase æhoasa ÅÅgui¸amdi tsî ÆnaeÆgaude !oa;
!H&!G3 ÅhaoÅhao tsî Ågora!gâ ¸ansa, tsî Æhûi¸ui tsî mâisaogu Ænƒn hîa Åœ-aisa !aromas tawa ra Ågauna,
aiÆgause mâi-aiænâs
!H&!G4 Ægâi¸ui ¸an tsî hœ!âde tsî ÅÅgâi¸ui Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî mûnanaihena;
!H&!G5 mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga;
!H&!G6 !hoa¸harugu !gâi Ågaub ai, Ågau rase tsî !gƒsase;
!H&!G7 sao amke-aibe hâ ¸gaenam!gâgude, ¸âibasende hœ¸ui, tsî ÅamÅam¸âibasende kuru¸ui.
6.1.2 !HÆG2 KHOMAIS
KH1 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao !oaæ¡ hâ ¸ans tsî ¸âibasendi tsîna;
KH2 hœ, Ågora!gâ tsî Æhûi¸ui Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa æaromas !aroma nî sîsen¡se;
KH3 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; tsî mû¸gƒba Ænƒpa xu ¸nuwi
KH4 mû!ƒ mâtin xoa-aona ¸âibasensa ra mƒækharus tsî Œsigowaba sîsen¡ tsî mâsiga ra ¸nuwisa, Œsigowaba
sîsen¡s tsîna !khœ¸gƒ hâse
6.1.3 !HÆG3 XOAS
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:
X1 mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi, ¸âidi tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna;
X2 !eream Ågau rase ¸andi, ¸âiÅgaugu tsî tanisenÅgaugu hîa khomai!âs xa ra Ægâi¸uihegu ai;
X3 Ægâi¸ui ¸andi tsî hœ!âdi tsî Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî mûnanaihena;
X4 mƒ!kharu !gâi sîsen¸uib Åkha tsî Ågau rase !gâ-aon Æga;
X5 mâisaogu tsî mâi-ai!â ¸ansa mƒsa !amÆareÅgaugu !oa xoaÅgoradi tsî !kharaga ¸âibasen!nôaga ra
sîsen¡se;
X6 sîsen¡ ¸œrisase xoamû¸gaib, xoasaon tsî hoaraga gowaba sîsen¡s di !khaidi, Ågausa mîdiÆuib tsî
xoaÅgaub tsîna;
X7 xoa ¸nuwikhâi rase !kharaga!nâgu !aromadi ai !ammâisa xoaÆgui¸amdi !nâ-¡.
6.1.4 !HÆG4 XOAæÂN
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:
XæÂ1 khom ¸âibasens, æoaæ¡ hâ ¸âibasens tsî ægamsib ænƒmâb xoaæân dib ai
XæÂ2 dŒÅgauÆgau ægôaægâs tsâsin, tanisenÅgaun tsî/tamas ka io ¸noagudi ra !gâi sîsen¸uib Åkha mƒækharuhe
Ågausa
XæÂ3 æhoa¸harugu Ågoraægâ rase, sausa tsî ¸ansa ækhœ¸gƒ hâ ¸hunuma !ereamde
!HÆG4 ÆGAE¸ANS
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:
ÆG1 dŒ ôaænâde, ÅhaoÅhao, æoeæƒ, Ågoraægâ tsî mâi-aiæâ æhaoænâsiÆgâi¸uisende xu go harehe x¡n/¸ans ¸ama
ÆG2 Ægâi¸ui ¸ansa !khœ¸gƒ hâ tsî Ågau hâ æereamde ækharaga æhaoænâsi Ægâi¸uisende ¸ama xoab ænâ
ÆG3 ¸nuwi ¸hunuma æereamde æhaoænâsib Ægâi¸uisendi xu ge ÅhaoÅhoahe ¸ans ¸ama
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
16
æAmÆaregu
Dî¸haweb 4:
Dî¸haweb 5:
æKhœænamis 30 45 50 20 165 200 100
æGomsib Ånœb
æKhœænamisa æGôab
æHaraæâis
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
17
1ro
DaoÅÅgausa
Xoas
ÆNƒpa ra ge Ågam ÅgopeÆnœhe Ækhƒ khomai!âra nî hâ, hîa ¸hunuma
¸an¸ansa !urude xu hâra. N‡ Ågam khomai!âra nî !gaeÆarehe Ækhƒ
¸âi¸am!khaira xu hâ !khais ge ¸hâbasa tama hâ. Gaxusib mâ !âs dib hoab
ge Æaupexa Ågui tsî !khare ¸haweb tamas ka io 800 mîdi gaxusiba mâs
hoasa nî !khœ¸gƒ. æNona dîdi ge nî ¸gaekhâihe.
A !Âb
1ro Dîs
Khomais !khƒ!âis (1ro khomai!âs ai !gao!gaosa)
N‡ æâb ge ækhƒæâis dîdi hîa sao ra æharaæâiÆg¡bade ra æâide nî ¡hâ:
2ÆîæHÆG KHOMAIS
KH1 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao !oaæ¡ hâ ¸ans tsî ¸âibasendi tsîna
KH3 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; tsî mû¸gƒba
Ænƒpa xu ¸nuwi
KH4 mû!ƒ mâtin xoa-aona ¸âibasensa ra mƒækharus tsî mâsiga ra ¸nuwisa,
Œsigowaba sîsen¡s tsîna !khœ¸gƒ hâse
Sî!nâhe Ækhƒ !gôab !HÆG K3, tsî K4s dib ge a 2 tamas kai o 3 mâb hoaba.
ÆNƒ-amaga di ge Ækhowa-amsa dîde æoa hâ xoaÆnâs xa ænƒsa mû¸gƒb Åkha
!ereamsa ra ¸gaoÅkhƒhe.
!Gôagu ai !gao!gaosa kœ!gâs, !Khœ!namis (1ro khomai!âs ai !gao!gaosa)
N‡ dîs ge Ækhƒsib !khœ!namis di Åœ-aisa ¸ans khomaiæâs disa ra !âi. N‡ dîs ge
Ågam æâkha ænâ nî Ågorahe. (a) æÂixoa-aon ge ÅgopeÆnœsa saodi Ågaub ai 15
ægôab æaroma nî xoa. (b) æÂixoa-aon ge Ænƒpaxu (a) dîs di æereamde sîsen¡
tsî ækhœænamisa æamÆareÅgaub ænâ 5 ægôab æaroma nî xoa. æKhœænamis ge
Æaupexa 100 – 150 mîdi gaxusiba nî ¡hâ. N‡ dîs ge sao ra æharaæâiÆg¡bade
nî æâi:
KH1 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao !oa!¡ hâ ¸ans tsî ¸âiÅbasendi tsîna;
KH3 hœ, Ågora!gâ tsî Æhûi¸ui Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa æaromas !aroma nî
sîsen¡se.
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ în:
X1 mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi, ¸âidi tsî mû¸gƒÅgauga tsîna;
X3 Ægâi¸ui ¸andi tsî hœ!âdi tsî Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî
mûnanaihena;
xoaÅgoradi tsî !kharaga ¸âibasen!nôaga ra sîsen¡se;
X6 sîsen¡ ¸œrisase xoamû¸gaib, xoasaona sîsen¡s tsî hoaraga gowaba
sîsen¡s di !khaidi, Ågausa mîdiÆuib tsî xoaÅgaub tsîna;
A ¸âkhaob di kœægâs daoÆgaus ÅgopeÆnœ ækhœænamis diba sîsen¡ re.
[20]
18
1ro
DaoÆgauba Xoasa !Ereams 2Æî khomai!âs ai
æÂixoa-ao-i ge ra ¸gaoÅkhƒhe Æaupexa 250 – 300 mîdi gaxusiba ækhœ¸gƒ hâ
ÅgamÆî khomaiæâsa xu hâ ¸ans ai æereamsa. N‡s ge daoÅÅgausa xoas di
Ægui¸amsa, aiÅÅgause sî¸khanis, ¸hôa¸khanib tamas ka io î-Œsi¸hôa¸khanib
¸hôaæâs, ænurib, gowaÅîs, ts‡¸khani xoa¸gƒs disa. æÂixoa-ao-i ge ra
¸gaoÅkhƒhe îs Æî-i di æereamsa khomaiæâs di ænƒmâb ai ægaoægaosa tsî Ågau rase
khora¸ui tsî omkhâi. 15 ægôab ge khomais æaroma nî mƒhe tsî 5 ægôaba xoas
æaroma.
2ÆîæH KHOMAIS
KH1 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao !oa!¡ hâ ¸ans tsî ¸âiÅbasendi tsîna;
KH2 hœ, Ågora!gâ tsî Æhûi¸ui Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa æaromas !aroma nî
sîsen¡se;
KH3 Ænâu!ƒ tsî ÅhaoÅhao ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; tsî mû¸gƒba
Ænƒpa xu ¸nuwi;
KH4 mû!ƒ mâtin xoa-aona ¸âibasensa ra mƒækharus tsî mâsiga ra ¸nuwisa,
Œsigowaba sîsen¡s tsîna !khœ¸gƒ hâse.
3ÆîæHÆG XOAS
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ în:
X1 mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi, ¸âidi tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna;
X2 !eream Ågau rase ¸andi, ¸âiÅgaugu tsî tanisenÅgaugu hîa khomai!âs xa
ra Ægâi¸uihegu ai;
X3 Ægâi¸ui ¸andi tsî hœ!âdi tsî Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî mûnanaihena;
X4 mƒ!kharu !gâise tsî Ågau rase khomai-aon Æga;
X5 mâisaogu tsî mâi-ai!â ¸ansa mƒsa !amÆareÅgaugu !oa xoaÅgoradi tsî
!kharaga ¸âibasen!nôaga ra sîsen¡se;
X6 sîsen¡ ¸œrisase xoamû¸gaib, xoasaona sîsen¡s tsî hoaraga gowaba
sîsen¡s di !khaidi, Ågausa mîdiÆuib tsî xoaÅgaub tsîna;
X7 xoa ¸nuwikhâi rase !kharaga!nâgu !aromadi ai !ammâisa
xoaÆgui¸amdi ænâ-¡.
B ¸Âkhaob di Kœægâs DaoÆgaus hîa DaoÆgauba xoas diba sîsen¡ re.
[20]
Kai!gôab:
[55]
19
2Æî
Xoas
N‡ æâi¸haweb ge æâixoa-aon di ÅÅkhƒsib garu a xoas diba nî æâi.
N‡pa i ge ænani Æhûixuhe Ækhƒ xoa¸amde nî mƒhe, Ægaebas, xoaægƒægƒs tamas
ka io ¸noagu æamÆarega ækhœ¸gƒ hâ æereamde ægâi¸âu hâ Ågaub ænâ nî
ÅÅkhaeÅÅnâse. æÂixoa-aon ge Ågui xoa¸amsa ÅÅhûi tsî !nubu!gupu tsî !gƒsase, tsî
ægâi¸âu hâ Ånœb mîdi gaxusiba nî xoa. N‡ dîs ge sao ra æharaæâiÆg¡bade nî æâi:
3ÆîæH XOAS
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ în:
X1 mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi, ¸âidi tsî mû¸gƒÅgauga tsîna;
X3 Ægâi¸ui ¸andi tsî hœ!âdi tsî Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî mûnanaihena;
X4 mƒ!kharu !gâise tsî Ågau rase khomai-aon Æga;
X5 mâisaogu tsî mâi-ai!â ¸ansa mƒsa !amÆareÅgaugu !oa xoaÅgoradi tsî
!kharaga ¸âibasen!nôaga ra sîsen¡se;
X6 sîsen¡ ¸œrisase xoamû¸gaib, xoasaona sîsen¡s tsî hoaraga gowaba
sîsen¡s di !khaidi, Ågausa mîdiÆuib tsî xoaÅgaub tsîna;
X7 xoa ¸nuwikhâi rase !kharaga!nâgu !aromadi ai !ammâisa xoaÆgui¸amdi
ænâ-u.
C ¸Âkhaob di kœægâs DaoÆgaub hîa garu a xoas diba sîsen¡ re.
Kai!gôab:[40]
khomai!âs ai
ÆNƒpa i ge Ågui Ånai ge ai!â mûhe tama hâ i/Å¡sa khomai!âs tsî Ågui dîs hîa
daoÆgau ra !khaide ¡hâs tsîra ¸ama nî dîhe. N‡ khomai!âs ge xoa¸ans di
!âsa (ÅgaiÅgaru¸ans/gaxu Ægae¸hôas/Åhuru!âs) xu tsubu¸uisa Ækhƒ, ŒÆkhƒ i ka, o
Ånî gowa-e xu ¡sa TAMAS KA IO ¸noagus/!hoaÆnâdanas khomai!âs hîa
!hao!nâsib di ¸âi¸am!khais xa ra !gûs, ¸khoagowab, Œsigowaba !khœ¸gƒ
hâsa. N‡ dîs ge sao ra !hara!âis Æg¡bade nî !âi:
!HÆG4 XOAæÂN
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:
X!Â1 khom ¸âibasens, æoaæ¡ hâ ¸âibasens tsî ægamsib ænƒmâb xoaæân dib ai;
X!Â2 dŒÅgauÆgau ægôaægâs tsâsin, tanisenÅgaun tsî/tamas ka io ¸noagudi ra !gâi
sîsen¸uib Åkha mƒækharuhe Ågausa;
X!Â3 æhoa¸harugu Ågoraægâ ra, sausa tsî ¸ansa ækhœ¸gƒ hâ ¸hunuma
!ereamde
D ¸Âkhaob kœ!gâs DaoÆgaus !amÆares di Ågaub ai hâ !ereamdi diba kœ!gâs
!aroma sîsen¡ re.
20
4Æî
!Khœ¸gƒb n‡ !âb dib ge Khoekhoegowab !hao!nâsib tsî !hao!nâsib
¸namipe hâ Æhœgu ai a !gao!gaosa, ôa!nâs tsî Ågora!gâ rase gowa¸uisens
Åkha. ÅGausa aiÆgaudi ¸âi¸am!khaidi didi ge n‡ Khoekhoegowab di
ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !nâ ra mƒhe. Gowagu Æaegu hâ ÅgopeÆnœsa
ÆapoÆapos !aroma i ge a ¸hâbasa hoa gowagu !nân !âixoa-aona ¸ansa nî
haresa !kharaga !urude xu în ŒÆkhƒbahe Ænƒ harehe go ¸ansa ôa!nâsa.
ÆÎn di mâi-ai!âs tsî !hoa¸ams !nân ge !âixoa-aona ¸ansa !khœ¸gƒ hâ
¸hunuma !ereamde nî Ægâi¸ui harehe ge ¸ans ai !gao!gaosase. ÆNƒ-
amagas ge ¸âi!gâsa !hara!âis di Æg¡badi ai nî ¸nûihe.
Sao rase hoa!nâ-aixa ¸âi¸am!khaidi hîa Æîdi ¸namipe ôa!nâs ¸âi¸amde a
¸nuwihe Ækhƒdi:
TawedeÅgaugu
Sara-anaÅgaub
¸Ûn, ÆâudŒgu hîa !haos Åkha !gaeÆaresan
ÆNaetsanan, karetsanadi tsî ¸nƒÅgaugu
!Hao!nâsi !hoadi hîa sîsenga Ågora¸gƒs didi
!H¡Æîn ¸ans di Ågaugu ¸urusib dŒÅgauga !khœ¸gƒ hâse
¸Goms, Æaposa dŒ!nôan tsî gƒ-aisib ¸gomÅgaugu
ÆGui¸ams sîsenni dis harase ra gowaÅîse hâ æamÆareb tamas ka io !nurib
dis ge Æaupexa 700 – 1000 mîdi di gaxusiba nî ¡hâ. ¸Khâ!nâ ra !âgu ge
¸gaekhâib khoen hîa ge ¸ansa mƒn, datomdi tsî !ƒdi (!khaigu) hîan gere
dî!nâ!gaon; !khœÆnâsa Œsigu tsî Ågana!khœsa x¡n hîa aiÆgause CDgu ai
hân tsî koro minitgu xa gaxu tamaga nî !khœ¸gƒ (Ågau i rapa).
N‡ dî¸haweb ge sao ra !hara!âis Æg¡bade nî !âi:
ÆG1 dŒ ôaænâde, ÅhaoÅhao, æoeæƒ, Ågoraægâ tsî mâi-aiæâ
æhaoænâsiÆgâi¸uisendi xu go harehe x¡n/¸ans ¸ama
ÆG2 Ægâi¸ui ¸ansa !khœ¸gƒ hâ tsî Ågau hâ æereamde ækharaga
æhaoænâsiÆgâi¸uisendi ¸ama xoab ænâ
ÆG3 ¸nuwi ¸hunuma æereamde æhaoænâsib Ægâi¸uisende xu ge
ÅhaoÅhoahe ¸ans ¸ama
E ¸Âkhaob: DaoÆgaub Skolgu tawa ra dŒhe æÂgu dib hîa 4Æî tsî 5Æî
¸Hawekha kœ!gâs !aroma hâba sîsen¡ re.
Kaiægôab: 20
21
5Æî
Amke-aibe
ÆÂis
!Hoa¸am!khais n‡ hoaraga Amke-aibe !Âis dis ge !âixoa-ao-i di ôa!nâs Xoasa
ÆGui¸ams sîsenni dis ai a !gao!gaosa. ¸Gae¸gui¸gƒs ase i ge !âixoa-ao-e
!nubu!gupuse dana ¸âibasens Æî-i ôa!nâs disa nî mâi-ai!â. !Âubasenhe ra !âixoa-
aona xus ge Æîn go Æhûi !hoa¸am!khais di !khœ¸gƒba khora¸ui tsî ¸noabasa
ÆgamÆares !nâ.
A æÂb: Mâi-aiæâs. 10 ægôab
Mâi-ai!âs ge koro minitgu xa !nƒsa tide, tsî i ge Ænƒs !nâ !âixoa-ao-e Ågamkha nî
!hoa. !Gau ra !nona minitgu !nâ i ge Ågana!khœsa tamas ka io aiÆgaun ÅhaoÅhaosa
x¡n dina Ægauhe Ækhƒ !âixoa-ao-i ra Æîn ¸ama gowa¸uisense.
æÂixoa-aon:
• mâi-aiæâ ra Æî-i di Ægui¸ams !amÆareb (tamas ka io !nuriba) amke-aibese
• !nubu!gupuse ra dana ¸âibasens Æî-i ôa!nâs disa mâi-ai!â
• !gâi ka ¸gaeægao tamase i nî æhoa !khaisa, æâi-ao-i ge Æaeb aiæâ i ga æâixoa-ao-e
æhoatoa tama io Ågui dîdi Åkha nî ¸gao¸gaoænâ
• Ægau ægâ-aon di hœæâsa i ¸âis !nâ ¡hâsa tsî sîsen¡ Ågausa gowaÅgaugu tsî
Ækhƒsiga
• mƒ-amsa tama hâ mâi-aiæâsan nî !nƒ¸amsase huisen¡x¡na ra sîsen¡se
¸khâ!nâ !khaisa, ai¸homisa xoasa x¡na sîsen¡s tsîna !khœ¸gƒ hâse
æÂi-ao-i:
• mâi-aiæâs ra ÆkhaeÆnâhe Æaeb ai æhoa¸amækhais ¸ama hâ ækhaide ænubuse
Ægaramâi æhoa¸harugus !gao!gaob ase
B æÂb: æHoa¸arugus (8 – 10 minitgu) 20 ægôab
æÂi-ao-i:
• ge dîna nî dî !âixoa-ao-i di !gâs Ækhƒsiga !hara!âis !aroma, Æî-e !hoa¸hurugusa
¸gao¸gao!nâs tsîna ra hîse
• ge nî Ægoa¸ui æâixoa-ao-i di ¸âiÅgaub tsî Ægâi¸uisende
• ge nî ôa!nâ !âixoa-ao-e î i Æî-i di Ægui¸ams sîsenna ¸gâ!nâgu ra ¸âi¸am!khaidi
tsî Æhœgu !nâ khora¸ui
• ge nî Ækhaesen æâixoa-ao-e taotaosa, tsî ægƒsasib Åguiba nî ôa tamas ka io
aoÆguiga !hoa¸am!khais ¸namipe nî dŒ !âixoa-ao-i nî ¸âi!gâse.
N‡ dî¸haweb ge sao ra æharaæâis Æg¡bade nî æâi:
æHÆG1 !HOAS TSÎ !GÂS
ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:
!H&!G1 Ænâu!ƒ, mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi tsî ¸âidi tsî mû¸gƒÅgauga âna;
!H&!G2 !eream Ågau rase æhoasa ÅÅgui¸amdi tsî ÆnaeÆgaude !oa;
!H&!G3 ÅhaoÅhao tsî Ågora!gâ ¸ansa, tsî Æhûi¸ui tsî mâisaogu Ænƒn hîa Åœ-aisa
!aromas tawa ra Ågauna, aiÆgause mâi-aiæâs
!H&!G4 Ægâi¸ui ¸an tsî hœ!âde tsî ÅÅgâi¸ui Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî
mûnanaihena;
!H&!G5 mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga;
!H&!G6 !hoa¸harugu !gâi Ågaub ai, Ågau rase tsî !gƒsase;
!H&!G7 sao amke-aibe hâ ¸gaenam!gâgude, ¸âibasende hœ¸ui, tsî
ÅamÅam¸âibasende kuru¸ui.
E ¸Âkhaob: DaoÆgaub Skolgu tawa ra dŒhe !Âgu dib hîa 4Æî tsî 5Æî ¸Hawekha
kœ!gâs !aroma hâba sîsen¡ re.
Kaiægôab:
30
22
!Hara!âis DaoÆgaub ¸Guro Gowagu !aroma (NSSCO)
!Hara!âiÅÅg¡bas 1ro Dî¸haweb 2Æî Dî¸haweb 3Æî Dî¸haweb 4Æî Dî¸haweb 5Æî Dî¸haweb
æHÆG1 æH&æG 1
23
6.5. XRATGA XOAæG¶æG¶S
Xratgu xoa!gƒ!gƒs mƒhe hoaænƒ-aixa ÅÅnâuæƒsa ÅÅaposa Ånœga sŒænâs digu !aroma ra mƒhe, hîa ge æâihe ran xa
Ægau¸uihe ga Åœ-aisa xratga mƒs !aroma. N‡ xoaægƒægƒdi ge ÅÅKhƒÅÅkhƒs ÅAm¸oadi tsî æHaraæâiÆg¡badi hîa 5ÅÅî tsî
6Æî æÂkha n‡ ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib dib ænâ xoa¸uisadi Åkha nî ÆnâuæƒÆarehe, Ækhƒti Ænƒ ækhais Ågôan n‡ gowaba
¸guro gowaæharib ai ¡hâ !khaisa ¸âis !nâ ¡hâse. Xratgu xoaægƒægƒdi ge dŒÅgaub ÅguiÅguibe æân æâis din dib ÅÅga
ÅÅnaeÅÅgau tama hâ. ÅUni xrati hîa ra mƒheb ge hoaænƒ-aixa dŒÅgaub hoaraga æân æâis din dib ai a ægaoægaosa.
æNubusin hîa Ånî æân æâis din ænâ hân ge a ægâiægâiænâhe ÅÅkhƒ Ånîn ænâ hân dŒÅgaub Åkha, tsîs ge xratgu xoaægƒægƒsa
Ænƒ ækhais tawa ægâise ra Ågau.
Xrat A ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra æâubasenhe î i:
1. Ænâu!ƒ hara !kharaga!nâgu !ân, xoasan tsî !hoahe rana;
2. ¸nuwi !kharaga xoaÅgauga !kharaga !aromadi tsî khomai-aon !aroma, !gƒsase, ¸œrisase tsî !hoaÆnâdana
rase;
3. Ågora!gâ rase !oe!ƒ tsî gowa¸ui¸am ¸ansa !khœ¸gƒ hâ ¸hunuma !ereams Åkha ¸gui!nâgu !ân hîa !gomÅgausa
Ågauba ¡hân tsî !kharaga !amÆareÅgaugu tsî gowadommi !nâ hâna;
4. dŒÅgauÆgau ¸oa¸amsase a !gâise !gao!gao ôa!nâs Ækhƒsiga, aiÆgause hare tsî sîsen¡s ¸ans dis !nâ tsî Ækhƒti Ænƒ
¸ansa mâi-ai!âs !nâ;
5. æhoa !gƒsase, !gâi sîsen¸uib Åkha tsî hœ!âsens Åkha.
Xrat C ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra æâubasenhe î i:
1. Ænâu!ƒ xoasa tsî !hoahe ra !âna;
2. ¸nuwi !kharaga !aromadi tsî khomai-aon !aroma, Ånîkhamikœ !gƒsasib tsî ¸œrisasib Åkha;
3. Ågora!gâ rase !oe!ƒ tsî gowa¸ui¸am ¸ansa !khœ¸gƒ hâ ¸hunuma !ereamsa Ånî khami Œ !gomÅgausa Ågauba ¡hâ
!ân ¸ama hîa !kharaga !amÆareÅgaugu tsî gowadommi !nâ hâna;
4. dŒÅgauÆgau !gâise !gao!gao ôa!nâs Ækhƒsiga, aiÆgause hare tsî sîsen¡s ¸ans dis !nâ tsî Ækhƒti Ænƒ ¸ansa mâi-
ai!âs !nâ;
Xrat E ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra æâubasenhe î i:
1. Ænâu!ƒ xoasa tsî !hoahe ra !âna;
2. xoa !kharaga !aromadi tsî khomai-aon !aroma, Ånîkhamikœ !gƒsasib Åkha;
3. !oe!ƒ tsî gowa¸ui¸am ¸ansa !khœ¸gƒ hâ ¸hunuma !ereamsa Åoro Ånœb di !gomÅgausa Ågauba ¡hâ !ân ¸ama
hîa !kharaga !amÆareÅgaugu tsî gowadommi !nâ hâna;
4. dŒÅgauÆgau ¸khî¸khîsase !gao!gao ôa!nâs Ækhƒsiga, aiÆgause hare tsî sîsen¡s ¸ans dis !nâ tsî Ækhƒti Ænƒ ¸ansa
mâi-ai!âs !nâ;
Xrat G ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra æâubasenhe î i:
1. Ænâu!ƒ Åoro Ånœb di xoasa tsî !hoahe ra !âna;
2. ¸nuwi !kharaga Ågaugu ai !amÆaresa xoasa !âna Åoro Ånœb di !aromadi tsî khomai-aon !aroma;
3. gowa¸ui¸am Åoro Ånœb di !ân ¸ama hîa !kharaga !amÆareÅgaugu tsî gowadommi !nâ hâna;
4. dŒÅgauÆgau kaise ¸here !gao!gao ôa!nâs Ækhƒsiga, aiÆgause hare tsî sîsen¡s ¸ans dis !nâ tsî Ækhƒti Ænƒ ¸ansa
mâi-ai!âs !nâ;
5. æhoa !gƒsase tsî Ånî khami Œ Åarosen ra hœ!âsens Åkha.
NSSCO First Language Khoekhoegowab Syllabus NIED 2018
24
A ¸ÂKHAOB: HOAæN¶-AIXA K™æGÂS ¸HAWEB – ÅGOWEÆN™ æKH™æNAMIS (¸Guro Dî¸haweb)
Sao ra kœægâs ¸haweb ge 5 ægôaga ¡hâ 2Æî dîsa kœægâs æaroma nî sîsen¡he
æHarib
æGôab
1
æKhœænamis ge Ågaisase khomaiæâs ai a æammâisa tsî hoa ¸gaoÅkhƒdi
dîs dide ra gowaÅî. Hoa Åkh¡¸uisa æân ge Ågau rase tsî ¸œrisase æâixoa-
ao-i di ¸hunuma mîdi ænâ a sîsen¡sa. ¸ÂÆaemîdi (!khunisen ra mîdi
tsî !garu¸âibasengu) ge ¸hanuse tsî Ågau rase æamÅÅaresa tsî ¸guiænâxa
¸âibasengu ænâ sîsen¡sa, ÅgopeÆnœ tsî mâi!oagus !aroma.
5
2
æKhœænamis ge hoa!nƒ-aixase khomaiæâs ai a æammâisa nausa i
Åoro!nâ !nubusina hâ xawe. æNƒsa Åkh¡¸uisa æân ge ægƒsase, ¸œrisase
tsî Ænaetisase æâixoa-ao-i di ¸hunuma mîdi ænâ Ågau rase ŒÆkhƒ i as
kœse a sîsen¡sa. æKhain ai i ge ÆgauÆgausa hâ æamÅÅaresa tsî Åguiænâxa
¸âibasengu ¸âÆaemîdi Åkha a sîsen¡sa !khaisa, ÅgopeÆnœsa Ægaus
!aroma.
4
3
ÆGauÆgaun ge hâ ækhœænamis !âs ai ¸âisa æammâisa !khais dina xawe
i ge ægƒsasib di !nubusiba hâ. ¸Hunuma mîdi a sîsen¡sa xawe i ge
Ånî æâna æoaæ¡ khomaiæâsa x¡ saogubese xoaÆnâsa. Ama ækhain,
¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒgu ge hoaÆae ¸hanu saogub ænâ hâ tama hâ.
3
4
æKhain ai i ge !khœ!namis !nâ !ammâisa i a !khais ÆgauÆgausa hâ
nausa i ¸hâbasa tama Æî-i di ¸âiÅgaugu tsî gaxu Æguiæƒde hâse. æKhain
ai i ge mîn tsî ægaru¸âibasenroga æoaæ¡ khomaiæâsa xu ¡sa.
2
5 æKhœænamis ge ænƒsa Åamma !gƒsa tama tsî khomaiæâs ai æammâisa
tama. Mîn tsî ægaru¸âibasenrogu ge hoaÆae æoaæ¡ khomaiæâsa xu ¡sa. 1
6 ¸Âi¸am!khaisa ra sƒ tsî ægom Ænâuæƒsa. æÂixoa-ao-i ge khomaiæâsa
æoaæ¡ xoaÆnâ hâ. 0
25
B ¸ÂKHAOB: HOAæN¶-AIXA K™æGÂS ¸HAWEB – DAOÆGAUBA XOAS (¸Guro Dî¸haweb)
Khomais
Sao ra kœægâs ¸haweb ge khomais æâb 3Æî dîs dib 15 ægôaba ¡hâba kœægâs æaroma nî sîsen¡he
æHarib XOAæG¶æG¶S/¸GAOÅKH¶DI æGôab
1
æEreams ge ægamsib ænâs khomaiæâsa khomaisa ækhais Ækhƒsiba ra Ægau. ¸ÂiÅgaugu
khomaiæâs digu ge ægƒsase tsî khora¸uisase omkhâisa tsî ¸gâænâgu rase æereams ænâ
sîsen¡sa. ÅGau ra ¸ans ge Æhûi¸uihe tsî ¸khâænâ rase ¸âibasensa ægƒsa kais æaroma
sîsen¡sa.
13 – 15
2
æEreams ge khomais Ækhƒsiba ra Ægau. ¸ÂiÅgaugu khomaiæâs digu ge harase tsoaænâsa
xawe Åoasase omkhâisa tsî ækhœÅgarasa tama hâ. æKhain ais ge ¸ansa hoa!nƒ-aixase
ra ¸khâænâse a sîsen¡sa.
10 – 12
3
ÆGauÆgaun ge hâ khomaiæâs ¸khî¸khîxase khomaihe hâsa. ÅNî ¸âiÅgaugu khomaiæâs
digu ge sîsen¡sa xawe Åoasase omkhâisa tama hâ. æKhain ais ge ¸ansa ¸khâænâ rase
sîsen¡sa.
7 – 9
4 Khomaiæâs ge ¸here Ågaub ai khomaiækharusa. ÅNî ¸âiÅgaugu ge khomaiæâs ai ægaoægaosa
xawe ¸khî¸khîxase dîs ai dŒÅoaÅoa tama hâ Æîgu æoaæ¡ æâsa xu ¡sa xui-ao. 4 – 6
5
Khomaiæâs ge ¸khari Ænâuæƒb Åkha khomaiækharusa. Khomaiæâs di ¸âiÅgaugu ge
omkhâisa tama hâ tamas ka io ¸âi¸amhe tama hâ. ÅOro ÆnaeÆgaus ge khomaiæâs
tamas ka io dîs Æga dŒhe hâ. ¸Gui ækhain ai æoaæ¡ æâsa xu xoaÆnâsa.
1 - 3
6 !Ereams ge !gaeÆaresas khomaiæâs tamas ka io dîs Åkha ¡hâ !khaisa Ægau tama hâ.
¸Âibaseno, ¸gaokorobe, æoaæ¡ æâsa xu xoaÆnâs ge hâ. 0
Xoas
Sao ra kœægâs ¸haweb ge xoas æâb 3Æî dîs dib 5 ægôaba ¡hâba kœægâs æaroma nî sîsen¡he
æHarib XOAæG¶æG¶S/¸GAOÅKH¶DI æGôab
1
Gowab æereams ænâ sîsen¡sab ge ¸œrisa tsî ¸nuwikhâi rase sîsen¡sa. ¸ÂiÅgaugu ge Ågau
rase, ægâi Ågaub ai tsî ¸gomhe Ækhƒ Ågaub ai hoaraga !ereams !nâ a mâi-ai!âsa.
¸Oa&c