Manual for kognitiv adfærdsterapi i gruppe for patienter med … · 2017-05-08 · Manual for kognitiv adfærdsterapi i gruppe for patienter med Helbredsangst af Mathias Skjernov,

1

Manual for kognitiv adfærdsterapi i gruppe for patienter med Helbredsangst

af Mathias Skjernov, speciallæge i psykiatri og specialist i psykoterapi,

Klinik for Liaisonpsykiatri i Køge, redigeret senest d.15.03.2014

2

Indholdsfortegnelse Overordnet vejledning til manualen og behandlingen for terapeuter og patienter ..................... 5 1. Møde – Introduktion ...................................................................................................................... 9

Præsentation af terapeuter og patienter .......................................................................................... 10

Rammer for gruppeterapiforløbet .................................................................................................. 11 Spørgeskemaet Outcome Rating Scale (ORS) ............................................................................... 15 Spørgeskemaet Group Session Rating Scale (GSRS v.3.0) ........................................................... 16 Sagsresumé..................................................................................................................................... 17 Graduer din nuværende tilstand og din tillid til ændring ............................................................... 21

Livslinjen ....................................................................................................................................... 22 Ugeskema (symptomer) ................................................................................................................. 23

Om mål, værdier, forventninger, motivation og engagement til behandling og forandring .......... 24 Mål og værdier ............................................................................................................................... 25 Måltrappe ....................................................................................................................................... 26 Øvelse om forventninger og motivation ........................................................................................ 27 Inddragelse af pårørende i behandlingen ....................................................................................... 28

Generelt om Helbredsangst ............................................................................................................ 29 Andre samtidige psykiske lidelser ................................................................................................. 34 Generelt om stress, angst og belastninger ...................................................................................... 35 Kropslige reaktioner ved stress og angst ........................................................................................ 36

Følelsesmæssige reaktioner ved stress og angst ............................................................................ 37 Kognitive reaktioner ved stress og angst ....................................................................................... 37

Forskellige typer af angstsymptomer og symptomer ved andre samtidige psykiske lidelser ........ 38

Generelt om kognitiv adfærdsterapi (KAT) ................................................................................... 39

Overordnede formål med kognitiv adfærdsterapi .......................................................................... 40 Om hjemmeopgaver ....................................................................................................................... 41

Den kognitive model for Helbredsangst ........................................................................................ 44 De 5 hovedelementer ..................................................................................................................... 44 Den kognitive model for Helbredsangst (figur) ............................................................................. 45

Angstens onde cirkel ...................................................................................................................... 46 Øvelse i Vedvarende selektiv opmærksomhed og Angstens onde cirkel ...................................... 47 Øvelse i vurdering af helbredstruslen med Angstens Trusselsbrøk ............................................... 48

Hjemmeopgaver til 2. Møde .......................................................................................................... 49

2. Møde – Stresshåndtering ............................................................................................................. 50 Om stresshåndtering ....................................................................................................................... 51

Eksempler på kendte belastninger (stressorer og triggere) ............................................................ 52

Øvelse i Dyb Vejrtrækning ............................................................................................................ 53 Ugeskema (triggere og håndteringsmåde) ..................................................................................... 54 Problemløsning .............................................................................................................................. 55

Tidsplanlægning ............................................................................................................................. 56 Idéliste over positive aktiviteter ..................................................................................................... 57

Idéliste til dine individuelle positive aktiviteter ............................................................................. 62 Om livsstilsfaktorer ........................................................................................................................ 63 Søvn ............................................................................................................................................... 64

Søvnløshedens onde cirkel ............................................................................................................. 65 Årsager til søvnforstyrrelser........................................................................................................... 66 Råd til god Søvnhygiejne ............................................................................................................... 67

Ugeskema til søvnregistrering ....................................................................................................... 68

3

Netværk (dine relationer til andre) ................................................................................................. 70 Hjemmeopgaver til 3. Møde .......................................................................................................... 71

3. Møde – Stresshåndtering fortsat ................................................................................................ 72 Øvelse i Progressiv afspænding – en dyb form for afspænding .................................................... 73 Ugeskema (registrering af følelser) ................................................................................................ 75

Øvelse i Assertion og Fælleskommunikation ................................................................................ 76 Idéliste til dine fælles positive aktiviteter ...................................................................................... 78 Hjemmeopgaver til 4. Møde .......................................................................................................... 79

4. Møde – Generel håndtering af negative automatiske tanker og bekymringer ...................... 80 Forskellige måder at håndtere negative automatiske tanker og bekymringer ................................ 81

Simpel tankehåndtering.................................................................................................................. 81 Avanceret tankehåndtering ............................................................................................................ 81

Grundlaget for teknikken kognitiv omstrukturering ...................................................................... 82

Oversigt over almindelige typer af kognitive forvrængninger ....................................................... 85 Oversigt over de 4 grundfølelser (med eksempler på specifikke følelser) .................................... 86 Skema for typer af kognitive forvrængninger ................................................................................ 87 Grundmodellen............................................................................................................................... 88 Simpel håndtering af negative tanker og bekymringer med 2 simple teknikker ........................... 89

Tanker på Blad ............................................................................................................................... 89

Tankerum ....................................................................................................................................... 89 Hjemmeopgaver til 5. Møde .......................................................................................................... 90

5. Møde – Håndtering af negative automatiske tanker med kognitiv omstrukturering ........... 91 Positiv Dagbog (for bedret positiv tænkning) ................................................................................ 92

Vejledning til Kognitiv omstrukturering ........................................................................................ 93 Udfordrende spørgsmål til kognitiv omstrukturering .................................................................... 94 Grundmodellen............................................................................................................................... 95

Grundmodellen for alternative tanker og adfærd ........................................................................... 96 Tankeskema til kognitiv omstrukturering ...................................................................................... 97

Hjemmeopgaver til 6. Møde .......................................................................................................... 98

6. Møde – Håndtering af skemata med omstrukturering, kort og adfærdseksperimenter ....... 99 Tankens dybere lag (negativt tankemønster i skemata). Omstrukturering af uhensigtsmæssige

underliggende formodninger, leveregler, holdninger og kerneantagelser med huskekort og

adfærdseksperimenter. ................................................................................................................... 99

Tankens dybere lag (registrering) ................................................................................................ 100 Typiske uhensigtsmæssige tankemønstre ved Helbredsangst ...................................................... 101

Omstrukturering af uhensigtsmæssige underliggende formodninger, leveregler, holdninger og

kerneantagelser (skemata) ............................................................................................................ 102

Håndtering af negative automatiske tanker og skemata med Huskekort for alternative tanker,

formodninger, leveregler, holdninger og kerneantagelser samt adfærdseksperimenter .............. 104 Positiv Dagbog (for bedret selvværd) .......................................................................................... 105 Hjemmeopgaver til 7. Møde ........................................................................................................ 106

7. Møde – Kognitiv omstrukturering fortsat ............................................................................... 107 Hjemmeopgaver til 8. Møde ........................................................................................................ 108

8. Møde – Sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd. Håndtering af sikkerhedsadfærd med

responshindring .............................................................................................................................. 109 Sikkerhedsadfærd og Undgåelsesadfærd ved Helbredsangst ....................................................... 110 Ugeskema ..................................................................................................................................... 112

Håndtering af sikkerhedsadfærd med responshindring ................................................................ 113

4

Rangordnet liste over din Sikkerhedsadfærd ............................................................................... 114 Hjemmeopgaver til 9. Møde ........................................................................................................ 115

9. Møde – Håndtering af Undgåelsesadfærd med eksponering ................................................. 116 Håndtering af undgåelsesadfærd med eksponering ..................................................................... 117 Rangordnet liste over din Undgåelsesadfærd............................................................................... 119

Øvelse med interoceptiv eksponering .......................................................................................... 120 Øvelse med imaginær eksponering .............................................................................................. 121 Hjemmeopgaver til 10. Møde ...................................................................................................... 122

10. Møde – Håndtering af undgåelsesadfærd med eksponering fortsat ................................... 123 Øvelse i situationel eksponering .................................................................................................. 124

Hjemmeopgaver til 11. Møde ...................................................................................................... 125

11. Møde – Tilbagefaldsforebyggelse ........................................................................................... 126 Tilbagefaldsforebyggelse (spørgsmål til din fremtidige plan) ..................................................... 127

Individuel Plan for Tilbagefaldsforebyggelse .............................................................................. 130 Oversigt over øvelser og håndteringsteknikker ........................................................................... 131 Hjemmeopgaver til 12. Møde ...................................................................................................... 132

12. Møde – Afslutning .................................................................................................................... 133 Hjemmeopgaver til Booster-Mødet ............................................................................................. 134

Booster-Mødet – Opfølgning efter 3 måneder ............................................................................. 135 Individuel Plan for Tilbagefaldsforebyggelse (justeret) .............................................................. 136

Ordforklaringer ............................................................................................................................. 137

Anvendt litteratur .......................................................................................................................... 139 Liste over relevante selvhjælpsbøger m.m. .................................................................................. 140

Bilag ................................................................................................................................................. 141 Grundmodellen (bilag 1) ............................................................................................................... 141

Grundmodellen - alternative tanker og adfærd (bilag 2) ........................................................... 149 Tankeskema til kognitiv omstrukturering (bilag 3).................................................................... 155

Ugeskema (bilag 4) ......................................................................................................................... 158 KRAM-faktorerne (bilag 5) .......................................................................................................... 159 Registrering af din Hjemmeopgaveaktivitet (bilag 6) ................................................................ 171

Samlet evaluering af gruppeterapiforløbet (bilag 7) .................................................................. 172 Outcome Rating Scale (ORS) (bilag 8) ......................................................................................... 173 Group Session Rating Scale (GSRS v.3.0) (bilag 9) .................................................................... 186

5

Overordnet vejledning til manualen og behandlingen

for terapeuter og patienter

Udleveret og anvendt materiale

Patienterne udleveres ved 1. Møde en mappe med hele behandlingsmanualen inkl. ekstra bilag, som

vedlægges bagerst i manualen (8 x Grundmodel, 6 x Grundmodel med alternative tanker/adfærd, 3

x Tankeskema, 13 x ORS, 13 x GSRS), en notesbog til brug som Positiv Dagbog samt ét stykke pap

til huskekort. Terapeuterne besidder desuden powerpoint-præsentationer over manualens beskrevne

teori til brug ved behandlingsmøderne inkl. et skema til registrering af patienternes fremmøde samt

spørgeskemaet HAI, der bruges som hovedmål for vurdering af behandlingseffekten.

Spørgeskemaet udleveres ved start, midtvejs, slut og ved Booster-Mødet (HAI = Health Anxiety

Inventory, mål for graden af helbredsangst). Spørgeskemaet HAI består af 18 spørgsmål, hvert

spørgsmål har 4 svarmuligheder, som scores fra 0-3. HAI opgøres ud fra de første 14 spørgsmål

(HAI-14, max. totalscore = 42) eller ud fra alle spørgsmålene HAI-18, hvor max. totalscoren er 54.

Samlet HAI-18 score > 18 er over normalen for graden af helbredsangst. HAI-scoren alene kan dog

ikke bruges til at stille diagnosen Helbredsangst.

Ark som hyppigt bruges af patienterne til skriftlige hjemmeopgaver er vedlagt som bilag bagerst i

manualen. Hvis den enkelte patient har brug for yderligere bilag, anbefales det patienten at kopiere

vedlagte bilag eller skrive sine egne ark ud fra bilagene. Desuden er manualen bagerst vedlagt

Region Sjællands skriftlige information omkring KRAM-faktorerne (bilag 5) og spørgeskemaerne

(ORS og GSRS), som afleveres ved hvert Møde. Dertil er bagerst vedlagt et skema for registrering

af Hjemmeopgaveaktivitet/Fremmødeaktivitet (bilag 6) og et Slutevalueringsskema (bilag 7), som

begge afleveres ved 12. Møde. Effekt- og tilfredshedsskemaerne ORS og GSRS er visuelle

analogskalaer hvert skema bestående af 4 faktorer med linjer, hvorpå patienten afsætter sin

graduerende streg for den enkelte faktor. Stregens placering scores af terapeuterne til et tilsvarende

tal på en 10-skala, hvor efter det samlede effektskema kan opgøres med en score på 0-40.

Terapeuterne anbefales ved møderne at anvende en projektor til powerpoint-præsentationerne og en

tavle eller flip over til fx fælles skriftlig kognitiv omstrukturering. Dokumentationen af tavlens

indhold kan ske ved, at den anden terapeut skriver essensen af tavlens indhold ned i patientens

Sagresumé, som herefter kan udlånes til patienten. Alternativt kan den anden terapeut tage et

digitalt billede af tavlens indhold og sende billedet til patienten.

Manualens indhold og tidsplan, og patienter og terapeuters forberedelse og tidsstyring

Gruppeterapiforløbets samlede indhold er kort beskrevet indledningsvist i manualen, og det enkelte

mødes indhold og emner er kort beskrevet dér.

Det enkelte mødes fulde indhold og tidsplan er beskrevet på første side af det enkelte møde. Mødets

enkelte emner anbefales gennemgået af terapeuterne ud fra mødeforsidens nævnte rækkefølge, som

også følger rækkefølgen af materialet i manualen.

Den normale varighed for den enkelte gruppeøvelse er vejledende angivet udfor øvelsens overskrift.

Men ellers er det op til terapeuterne at disponere tiden, så den almindelige dagsorden holdes og

herunder, at de enkelte møders specifikke emner gennemgås på afbalanceret vis. Her bør vægten

særligt lægges på udførelse af gruppeøvelserne samt vejledning og gennemgang af

hjemmeopgaverne, da patienterne nemmere selv kan tilegne sig teoretisk baggrundsstof via

manualen. Ved det efterfølgende møde, er der så mulighed for at stille spørgsmål til teorien.

For terapeuterne er manualen suppleret med powerpoint-præsentationer til de enkelte møders nye

emner. Disse powerpoint-præsentationer til manualens baggrundsafsnit kræver også terapeuternes

forberedelse.

6

Der findes ikke en separat manual for terapeuterne, da der ønskes fuld åbenhed omkring

behandlingen imellem terapeuterne og patienterne.

På sidste side til det enkelte møde er patienternes anbefalede hjemmeopgaver til det kommende

møde nøjere beskrevet og i den rækkefølge, de generelt anbefales at blive prioriteret af patienterne.

Patienterne anbefales under gruppeterapiforløbet at lave hjemmeopgaver 30-60 minutter dagligt.

Det anbefales desuden patienterne hellere at udføre en hjemmeopgave grundigt som beskrevet, end

at udføre flere hjemmeopgaver halvt. Hjemmeopgaverne skal opfattes som forslag til selvtræning.

Patienten skal selv og sammen med terapeuterne løbende vurdere, hvilke øvelser der giver

vedkommende mest positiv effekt, og fremadrettet udfører disse som egen behandling.

Hjemmeopgaver, som patienten ikke når at træne under gruppeterapiforløbet, kan evt. trænes efter

at gruppeterapiforløbet er afsluttet fx i tidsrummet inden Booster-Mødet. Ved Booster-Mødet kan

patienten så blive vejledt i disse hjemmeopgaver også.

Bagerst i manualen findes der relevante ordforklaringer til manualen, og der er beskrevet anvendt

litteratur til manualen, som terapeuterne med fordel også kan orientere sig i. Dertil er der anbefalet

litteratur til patienterne i form af relevante selvhjælpsbøger m.m.

Krav til terapeuterne For effektiv behandling forudsættes at min. hovedterapeuten er uddannet og erfaren i kognitiv

adfærdsterapi af patienter med Helbredsangst samt erfaren med gruppeterapi. Co-terapeuten bør

som min. være uddannet i kognitiv adfærdsterapi. Begge terapeuter bør inden gruppeterapiforløbet

have sat sig grundigt ind i indholdet af manualen, mødernes powerpoint-præsentationer og HAI

spørgeskemaet samt have aftalt den ønskede ansvarsfordeling og arbejdsdeling omkring

gruppeterapiforløbet. Dertil anbefales det, at terapeuterne har læst patienternes journaler inden

behandlingsstart. Dog skal terapeuterne her særligt huske at overholde tavshedspligten omkring den

enkelte patients journaloplysninger under gruppeterapimøderne. Tidspunkt/dato for Pårørendemødet

(hverdag kl.16-18) planlægges inden 1. Møde.

Gruppeterapeuternes anbefalede ansvarsfordeling og arbejdsdeling Hovedterapeuten er overordnet ansvarlig for behandlingen, dvs. at alle manualens emner for det

enkelte møde gennemgås, og at mødets faste dagsorden holdes f.eks. indeholdende socialisering til

modellen og undervisning i nye håndteringsteknikker, gennemgang af relevante hjemmeopgaver og

terapiudførsel. Dertil at patienter med særlige akutte problemer og behandlingsbehov om

nødvendigt opfølges udenfor gruppeterapien f.eks. ved telefonsamtaler. Hvis en patient udebliver

fra et møde (ikke meldt afbud) eller udviser nedsat deltagelse og engagement under et møde (f.eks.

ved lav score på GSRS), bør patienten ringes op mhp at øge patientens motivation for deltagelse i

gruppeterapien og undgå patientens drop-out fra behandlingen. Disse ekstra behandlingskontakter

kan også varetages af patientens kontaktperson. Det anbefales, at én af terapeuterne er

kontaktperson for alle gruppens patienter. Journaldiktat skal laves fra disse ekstra

behandlingskontakter. Hovedterapeuten er overordnet ansvarlig for mødets tidsstyring, hvilket også

kræver god forberedelse og effektiv tidsudnyttelse under mødet.

Co-terapeuten er ansvarlig for, at patienternes samspil i gruppen er så konstruktivt som muligt og

præget af gensidig respekt. Desuden at de formelle opgaver omkring gruppeterapien udføres, dvs. at

spørgeskemaet HAI udleveres, udfyldes og afleveres ved starten af 1., 7., 12. og 13. Møde (husk

dato og navn), at spørgeskemaerne ORS og GSRS udleveres, udfyldes og afleveres (husk dato og

navn) ved hvert møde. HAI skemaerne scores i pausen og formidles efterfølgende til patienterne og

indskrives i Sagsresuméerne. ORS og GSRS bruges vejledende af terapeuterne i behandlingen,

hvorfor den samlede score for disse som regel ikke formidles til patienterne. Desuden registreres

patienternes fremmøde indledningsvist ved hvert møde (Fremmødeskemaet er vedlagt terapeuternes

7

materiale som computerfil), samt at patienterne ligeledes i starten af mødet bedes registrere deres

hjemmeopgaveaktivitet siden sidst (seneste uge) på bilag 6 vedlagt bagerst i deres manual (for 2.-

13. Møde).

Ellers er co-terapeutens opgave under møderne, at patientens fremkomne essentielle oplysninger

løbende registreres i vedkommendes Sagsresumé (patientens eget er i manualen under 1. Møde,

kopi vedlægges hver journal før 1. Møde af co-terapeuten), og at oplysningerne udveksles med

patienten under eller imellem møderne, f.eks. ved at patienten låner sin journals Sagsresumé med

hjem og dér overfører oplysningerne til sit eget Sagsresumé, så disse essentielle oplysninger er

fælles og ens.

Dertil er co-terapeutens opgave, at der som min. dikteres et individuelt notat til hver patients journal

ved start og slut af hele gruppeterapiforløbet (dvs. efter 1. Møde, 12. Møde og Booster-Mødet).

Desuden bør der laves standardnotater til hver patients journal efter hvert Møde (Mødenr.,

(fremmøde, afbud, udeblevet)). Standardnotaterne kan evt. laves af en sekretær alene ud fra

Fremmødeskemaet.

Startnotatet bør som min. indeholde behandlingsindikationen og en kort beskrivelse af den

overordnede behandling (fx ”Gruppe-KAT for patienter med Helbredsangst med 3 timer/uge x 12

uger + 1 Booster-Møde 12 uger efter for 7 patienter og 2 terapeuter), terapeuternes navne og deres

aftalte indbyrdes ansvarsfordeling (hovedterapeut eller co-terapeut) samt patientens start HAI-score.

Slutnotatet bør som min. indeholder slut HAI-scoren, ændringen i HAI-scoren siden start,

patientens fremmødeaktivitet (antal møder fremmødt/12 møder), den subjektive

hjemmeopgaveaktivitet per uge som gennemsnit over forløbet på 11 uger (5 grader: 0=0 time/uge, 1

= 0-1 time/uge, 2 = 1-3 timer/uge, 3 = >3-6 timer/uge, 4 = > 6 timer/uge) samt evt. konklusion af

behandlingseffekten. Manualen er bagerst vedlagt bilag 6 til patientens egen registrering af sin

ugentlige hjemmeopgaveaktivitet. Bilag 6 afleveres ved 12. Møde og vedlægges journalen påført

navn, og ved Booster-Mødet registrerer patienten sin hjemmeopgaveaktivitet siden 12. Møde på

bilaget som udleveres og afleveres igen her. Bilag 6 påføres desuden af terapeuten efter 12. og 13.

Møde patientens fremmødeaktivitet.

Journalnotatet efter Booster-Mødet bør som minimum indeholde opfølgnings-HAI-scoren,

patientens subjektive hjemmeopgaveaktivitet per uge som gennemsnit siden 12. Møde samt evt.

konklusion af den samlede behandlingseffekt. Den endelige konklusion af behandlingseffekten

vurderes dog sammen med patienten ved den afsluttende behandlersamtale.

Efter Booster-Mødet bør patientens behandlingsforløb i klinikken afsluttes ved en individuel

ambulant samtale med den udredende behandler. Her drøftes f.eks. den samlede behandling, dens

effekt, patientens evt. fortsatte behov og ønsker om videre professionel behandling og

behandlingsmulighederne f.eks. med henvisning til anden behandlingsinstans fx for en anden

samtidig psykisk lidelse. Fra den afsluttende samtale laves et journalnotat samt en skriftlig

sygehistorie (epikrise) til den henvisende læge og egen læge, som afsluttende på

behandlingsforløbet i klinikken.

Ellers bør journalen under forløbet indeholde bilag med kopi af patientens individuelle kognitive

sygdomsmodel og Sagsresumé. Den enkelte patients afleverede skemaer for HAI, ORS og GSRS

påført korrekte datoer og navn samt scoren vedlægges løbende også patientens journal. Det

anbefales at have separate plastmapper (3) til henholdsvis 1) HAI, 2) ORS og GSRS samt 3)

Sagsresuméet, Sygdomsmodellen og skemaet for Hjemmeopgaveaktiviteten/Fremmødeaktiviteten.

Anden patientkommunikation, kontaktpersonen og den behandlingsansvarlige læge

Patienten har fuld indsigt i sin egen journal gennem internettet via www.sundhed.dk (e-journal).

Patienten bør udleveres skriftlig information omkring e-journalen, kontaktpersonsordningen og

patientrettighederne ved den indledende lægeundersøgelse. Her eller ved start af gruppeterapien bør

8

patienten desuden tildeles en kontaktperson, som patienten kan kontakte ved behov under

behandlingsforløbet. Kontaktpersonen kan være den udredende læge eller én af gruppeterapeuterne.

Den behandlingsansvarlige læge er typisk den læge som har udført den indledende

lægeundersøgelse. Denne er også ansvarlig for relevant skriftlig kommunikation med patientens

henvisende læge og egen læge, som begge indledningsvist informeres kort skriftligt om resultatet af

den indledende udredning og den aftalte behandling og afslutningsvist om behandlingsresultatet og

evt. anbefalet opfølgning (epikrise) mhp koordineret fælles behandling. Desuden udleveres

patienten omkring behandlingsstart (1. Møde) en skriftlig behandlingsplan, som kræver patientens

samtykke til behandlingen, hvilket herefter registreres.

9

1. Møde – Introduktion

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30

Udlevering og præsentation af materialer (manual, dagbog, evt. pap til huskekort)

Præsentation af terapeuter og patienter (kort, skiftevis, terapeuter starter)

Rammer og Indhold af gruppeterapiforløbet (overordnet ud fra overskrifter for Møder)

Effekt- og Tilfredshedsmålinger (Start HAI udfyldes og indføres i Sagsresuméet, ORS)

Sagsresumé (kopi i journalen også). (Behandlingsplan fra journalen udleveres, samtykke).

Nuværende tilstand og tillid til ændring

Livslinjen og Ugeskema (sygehistorie relateret til omstændigheder i tid, symptomer og evt. triggere)

Værdier, mål, delmål (Måltrappe), forventninger, motivation og engagement for forandring

Forventninger og motivation for behandlingen. Øvelse (15 min.)

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Motivation for inddragelse af pårørende i behandlingen (støtte, omsorg og hjælp, støttegruppe).

Tidspunkt/dato for Pårørendemøde formidles.

Generelt om Helbredsangst og Andre samtidige psykiske lidelser

Generelt om stress, angst og belastninger

Generelt om Kognitiv AdfærdsTerapi (KAT) og Hjemmeopgaver

Den kognitive model for Helbredsangst

Angstens onde cirkel

Vedvarende selektiv opmærksomhed/Angstens onde cirkel og Trusselsbrøken. Øvelser (20.min).

Hjemmeopgaver: Ugeregistrering (symptomer, graduering). Livsmål og livsværdier, Hovedmål og

delmål for behandlingen (Måltrappe). Nuværende tilstand og tillid til ændring. Livslinjen.

Afrunding (GSRS, spørgsmål, opsummering, feedback)

10

Præsentation af terapeuter og patienter (kort, skiftevis, terapeuter starter, evt. laves navneskilte (på bord eller tøj))

Terapeuter:

Patienter:

11

Rammer for gruppeterapiforløbet

De overordnede rammer for gruppen:

1. Gruppebehandling med 7 patienter og 2 terapeuter i hver gruppe

2. Hvert møde er 2 x 90 min. + 15 min. pause

3. Samlet 12 +1 møder, én gang ugentligt på en fast ugedag og tidsperiode på Klinik for

Liaisonpsykiatri. Gruppeterapiforløbet varer derfor 11 uger. Herefter tilbydes et opfølgende

Booster-Møde ca. 12 uger efter 12. Møde. Patienterne indkaldes per brev til 1. Møde af

gruppeterapien. Tidspunktet for Booster-Mødet planlægges senest ved 12. Møde.

Efter Booster-Mødet afsluttes behandlingsforløbet i klinikken med en ambulant individuel

behandlersamtale (typisk den udredende læge).

4. Tavshedspligt. Terapeuterne er underlagt vanlig tavshedspligt for sundhedsfagligt personale.

Det forventes, at også patienterne overholder tavshedspligt omkring gruppeterapien, fx

omkring de andre patienters navne, og hvad de andre fortæller i terapien. Evt. omtale til sin

nærmeste, omkring det du selv fortæller i terapien, er normalt i orden (aftales i gruppen).

De overordnede rammer for patienterne (krav for deltagelse):

1. Hoveddiagnose: Helbredsangst (F45.2 Hypokonder tilstand (ICD-10))

2. Alder: 18-65 år

3. Indledningsvist WI-7 score > 21,4 (Spørgeskema for graden af Helbredsangst givet ved 1.

lægesamtale)

4. Forstår og taler flydende dansk

5. Motiveret og indforstået med at deltage regelmæssigt i gruppeterapiforløbet af 12 +1 møder

+ udføre dagligt hjemmearbejde af 30-60 minutters varighed i hele gruppeterapiforløbet

6. Max. fravær fra 5 Møder (afbud/udeblivelse) samlet i hele gruppeterapiforløbet (13 Møder)

Angående anden samtidig behandling

Patienter i samtidig medikamentel behandling imod psykiske lidelser bør ikke opstarte eller ændre

deres medicinske behandling under gruppeterapiforløbet, med mindre der er tale om særlige

omstændigheder. Medicinændringer bør kun foregå efter konsultation med lægen. Det anbefales at

den medikamentelle behandling kontrolleres ved lægen min. hver 2. måned, og evt. spørgsmål til

den skal stiles til den behandlingsansvarlige læge for denne behandling, da gruppeterapien ikke er

beregnet til dette. Kontakt evt. din kontaktperson på Klinik for Liaisonpsykiatri, hvis du har behov

for yderligere rådgivning og hjælp (se nedenfor).

Anden samtidig psykoterapeutisk behandling frarådes, da det kan virke modsatrettet på dette

gruppeterapiforløb, som kræver et højt engagement af patienten.

Anden samtidig behandling af fysiske sygdomme eller af anden fysisk eller social karakter fx

fysioterapi eller social rehabilitering kan være nødvendigt og relevant, men den bør koordineres

med den behandlingsansvarlige læge i Klinik for Liaisonpsykiatri ved en individuel lægesamtale

Din kontaktperson

Alle patienter i behandling på Klinik for Liaisonpsykiatri har tilknyttet en kontaktperson. Hvis du

får behov for særlig rådgivning eller hjælp, som ikke kan vente til næste møde i gruppeterapien eller

12

som ikke kan håndteres i gruppeterapien, bedes du kontakte din kontaktperson evt. gennem

sekretæren.

Terapeuterne

Terapeuterne er behandlere uddannet i Kognitiv AdfærdsTerapi (KAT). For at anvende

behandlingsmanualen effektivt kræves at hovedterapeuten har erfaring med behandling med

kognitiv adfærdsterapi af patienter med Helbredsangst samt behandling med kognitiv adfærdsterapi

i gruppe. Terapeuterne kan være læger, psykologer, psykomotoriske terapeuter eller sygeplejersker.

Hovedterapeuten leder overordnet behandlingen. Co-terapeuten leder og administrerer overordnet

gruppen f.eks. fremmer trygge rammer og godt samspil mellem patienterne samt står for

spørgeskemaer og evt. skriftlig dokumentation af terapien undervejs (evt. tages billede af tavleskrift

til udlevering, særlig journaldokumentation som min. ved start og slut af gruppeterapiforløbet).

Stedvis kan der deltage en praktikant som evt. co-terapeut eller som observant, som er studerende

indenfor de ovenfor nævnte uddannelsesgrupper. Terapeuterne har ansvar for at tilbyde den bedst

mulige behandling.

Supervision af terapeuterne

Terapeuterne superviseres løbende under gruppeterapiforløbet af en ekstern supervisor, hvorfor

terapien evt. vil blive optaget på video. Optaget video behandles fortroligt og efter reglerne om

tavshedspligt, og vises kun til supervisoren for herefter at blive slettet.

Fast dagsorden for hvert møde

I 1. time gennemgås typisk pkt.1-3, 2.time typisk pkt.4-7. Terapeuterne har ansvaret for at tiden

bliver overholdt og ligeligt fordelt imellem patienterne. Under pkt.2 spørges der generelt til,

hvordan patienterne har haft det siden sidst. Evt. forværring skal måske behandles individuelt efter

gruppemødet. Under pkt.6 bedes patienterne om at opsummere mødets emner og vigtigste pointer

mhp bedret hukommelse. Dertil bedes gruppen om at evaluere mødets indhold og terapi både

mundtligt og skriftligt (GSRS).

1. ORS spørgeskema udfyldes, pt. fremmøde og hjemmeopgaveaktivitet registreres (ca. 2 min.)

2. Siden sidst og opsummering af seneste møde (ca. 8 min.)

3. Gennemgang af relevante hjemmeopgaver (ca. 80 min.)

4. Ny teori, teknikker og øvelser (ca. 75 min.)

5. Nye hjemmeopgaver (ca. 8 min.)

6. GSRS spørgeskema udfyldes (ca. 2.min.)

7. Spørgsmål, Opsummering og Evaluering (ca. 5 min.)

Afbud ved sygdom eller anden forhindring i at deltage

Du bedes da inden det enkelte møde melde afbud telefonisk på hverdage i dagtiden til vores

sekretær på tlf.nr.: 47 32 83 30. Ved fravær uden afbud (udeblivelse) vil patienten efterfølgende

blive kontaktet af en af gruppeterapeuterne. Længere tids fravær er uhensigtsmæssig for den

enkeltes behandling og gruppens samlede funktion, hvorfor dette kan medføre, at patienten afsluttes

tidligt fra gruppeterapien.

13

Terapiens overordnede formål At reducere helbredsangst, kropslige symptomer, stress, angst- og depressive symptomer

At bedre livskvalitet og funktionsevne

At forebygge tilbagefald

At nedsætte behovet for lægebesøg og undersøgelser i sundhedsvæsnet

Vurdering af effekten og tilfredsheden med behandlingen

Effekten og tilfredsheden af behandlingen vurderes skriftligt løbende under gruppeterapiforløbet

med korte spørgeskemaer til patienterne givet ved hvert møde (visuelle analog skalaer). Ved starten

af hvert møde udfyldes effektskemaet Outcome Rating Scale (ORS), og inden afslutningen af hvert

møde udfyldes tilfredshedsskemaet Group Session Rating Scale (GSRS). Det tager ca. 2 minutter at

udfylde disse skemaer. De sikrer dels et ekstra rum for, at du som patient kan give din fulde

feedback til terapeuterne omkring behandlingen. Dertil at der sker en løbende vurdering af

patientens effekt af behandlingen, så behandlingen fx individuelt kan justeres ved manglende effekt,

og patientens samlede behandlingseffekt bedre kan vurderes af både patient og behandler samt

bruges som led i kvalitetssikring af behandlingen. Hovedmålet for behandlingseffekten måles med

spørgeskemaet HAI (Health Anxiety Inventory), som måler graden af helbredsangst. Dette

spørgeskema udleveres af terapeuterne og besvares af patienterne indledningsvist (samtidigt med

ORS) ved møderne: start (1. Møde), midtvejs (7. Møde), slut (12. Møde) og Booster-Mødet. Scoren

for HAI spørgeskemaet indføres efterfølgende i patientens Sagsresumé.

Realistiske forventninger til behandlingsforløbet

Enhver begyndelse er svær. Når du lider af Helbredsangst, som er en blandet funktionel lidelse og

angstlidelse, indeholder din tilstand selvfølgelig meget ængstelse og bekymring, derfor typisk også

omkring denne nye gruppeterapi, som du skal indgå i. Det tager noget tid at lære terapeuterne og de

andre gruppemedlemmer af kende og dermed opnå tillid og tryghed i gruppen. Dertil skal du i det

terapeutiske arbejde med din lidelse konfronteres med den dagligt og med de andres tilsvarende

lidelser ved møderne, samt at du skal tilegne dig nye teknikker til bedret håndtering af din lidelse.

Derfor vil nogle de første uger af gruppeterapiforløbet opleve let forværring i deres samlede

tilstand. Men hold modet og håbet oppe, for langt de fleste deltagere ender med at få god effekt at

det samlede gruppeterapiforløb.

Gruppeterapiforløbets indhold (gennemgås ud fra Indholdsfortegnelsen)

De overordnede udvalgte behandlingselementer og håndteringsteknikker til dette gruppeterapiforløb

er ved videnskabelige undersøgelser generelt fundet effektive for patienter som lider af

Helbredsangst. Det er dog individuelt, hvilke teknikker som er særligt virksomme for den enkelte.

Det tager typisk min. 2-3 uger at lære en teknik og træne den tilstrækkeligt til at vurdere, om

teknikken er virksom for dig. Så flid og vedholdenhed er vejen til målet. Men efter 2-3 ugers daglig

træning med den enkelte teknik bør du reelt selv kunne vurdere evt. vejledt af terapeuterne, om den

har haft positiv effekt på din tilstand, og derefter selv vælge, om du ønsker at fortsætte med at bruge

teknikken som en del af dine fortsatte daglige hjemmeopgaver og egen behandling.

14

Vores anbefalinger til din deltagelse:

Du anbefales at tage en aktiv rolle i behandlingen ved møderne

Tilstedeværelse ved møderne er kun en del af din behandling

Udførelse af hjemmeopgaver 30-60 minutter dagligt imellem møderne, fx at udføre

registreringer, træne håndteringsteknikker og nye adfærdseksperimenter er en vigtig og

nødvendig del af behandlingen

Du har ret til og skal sige fra, hvis der er noget, du ikke ønsker at tale om i gruppen eller

specifikke hjemmeopgaver og øvelser, du ikke ønsker at udføre

Du er afhængig af gruppen, og gruppen er afhængig af dig, så deltag regelmæssigt og med

ansvar og respekt overfor gruppens medlemmer. Gruppen kan også undervejs og

efterfølgende fungerer som din eksterne støttegruppe og netværk mhp støtte og forebyggelse

af tilbagefald i dit liv fremover

Din behandlingseffekt afhænger af din deltagelse og engagement i både møderne og

hjemmeopgaverne. Så mød op og vær aktiv, forsøg at være åben, tag ansvar for din

behandling og dit liv, gør dit bedste, for så når du længst

15

Spørgeskemaet Outcome Rating Scale (ORS) Effekt-Vurderings-Skala

Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________

Når du kigger tilbage på den tid, der er gået siden sidste samtale (inklusiv i dag), skal du

vurdere, hvordan du har haft det på følgende områder af dit liv. En markering til venstre for

midten angiver en lav vurdering, mens en markering til højre for midten angiver en høj

vurdering.

Individuelt: (Personligt velbefindende)

I----------------------------------------------------------------------I

Nære relationer: (Familie, nære venner, osv.)

I----------------------------------------------------------------------I

Socialt: (Arbejde, studie, skole, bekendte)

I----------------------------------------------------------------------I

Generelt: (Generel følelse af velbefindende)

I----------------------------------------------------------------------I

Institute for the Study of Therapeutic Change

_______________________________________

www.talkingcure.com

© 2000, Scott D. Miller and Barry L. Duncan

Dansk oversættelse: Psykolog Susanne Andersen Licensed for personal use only

16

Spørgeskemaet Group Session Rating Scale (GSRS v.3.0) Gruppe-Møde-Vurderings-Skala (v. 3.0)

Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________

Vær venlig at vurdere dagens session ved at placere et mærke på linjen nærmest på den

beskrivelse, som passer bedst til din oplevelse.

Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I

Arbejdsmåde eller Metode:

I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com

© 2000, Lynn D. Johnson, Scott D. Miller and Barry L. Duncan

Dansk oversættelse: 2002, Cand. psych. Niels Bagge

Licensed for personal use only

Jeg følte mig hørt, forstået og

respekteret

Jeg følte mig ikke hørt, forstået og

respekteret

Vi arbejdede med og talte om det, jeg

gerne ville arbejde med

og tale om

Vi arbejdede ikke med og talte ikke om det, jeg


og tale om

Alt i alt var dagens

session godt for mig. Der manglede noget i

sessionen i dag

Terapeutens måde at arbejde på passer

til mig.


ikke til mig.

17

Sagsresumé

Navn og cpr.nr.:

Dato:

1. Diagnoser:

2. Effektmålinger under behandlingsforløbet (spørgeskemaer):

a. Start: dato: HAI:

b. Midtvejs (7. Møde): dato: HAI:

c. Slut (12. Møde): dato: HAI:

d. Opfølgning: dato: HAI:

Fremmødeaktivitet (x/13): Hjemmeopgaveaktivitet (under/efter):

3. Debutsymptomer, aktuelle tilstand og funktionsniveau:

4. Udviklingsprofil:

a. Historie (fx arv, opvækstvilkår, miljø, uddannelse, arbejde, fysiske og psykiske problemer,

behandlinger):

b. Relationer (fx forældre, søskende, ægtefælle, kæreste, venner, bekendte, autoriteter,

kolleger, læger):

c. Belastende livshændelser (fx sygdom, død, overgreb, skilsmisse, mobning, arbejde):

18

5. Den kognitive profil:

a. Typiske kritiske situationer (+ triggere):

b. Typiske negative automatiske tanker:

c. Underliggende formodninger, leveregler og holdninger:

d. Kerneantagelser:

6. Uhensigtsmæssig adfærd. Sikkerheds- og undgåelsesadfærd:

a. Uhensigtsmæssig stresshåndtering:

b. Sikkerhedsadfærd (tjekke kroppen, søge forsikring, sikkerhedssignaler):

c. Undgåelsesadfærd:

19

7. Samlet forståelse af den udviklingsmæssige og kognitive profil

(se din individuelle kognitive sygdomsmodel):

8. Forventninger, motivation, værdier og fælles mål i behandlingen:

a. Mine forventninger:

b. Min motivation:

c. Mine livsmål:

d. Mine livsværdier:

e. Fælles hovedmål:

f. Fælles delmål:

20

9. Den hensigtsmæssige og ønskede kognitive profil og adfærd:

a. Alternative kerneantagelser:

b. Alternative formodninger, leveregler og holdninger:

c. Alternative tanker:

d. Alternativ adfærd, strategier og handlinger (adfærdseksperimenter):

21

Graduer din nuværende tilstand og din tillid til ændring

Tilstanden Hvordan vurderer du din nuværende tilstand som helhed? (sæt kryds)

Hvad vil du gerne opnå? (sæt bolle)

Hvad ville du stille dig tilfreds med? (sæt stjerne)

0 10

Tillid til ændring Hvor stor er din tillid til, at du vil kunne nå de mål, du kan stille dig tilfreds med? (sæt kryds)

Hvad er det, der gør, at du sætter krydset der og ikke ved 10?

Hvordan kan vi hjælpe dig med at komme derfra og hen til 10?

Hvad kunne forhindre dig i at nå dine mål?

0 10

Dine svar:

Fuldstændig

invalid Helt rask

Ingen

tillid Fuldstændig

sikker

22

Livslinjen Vejledning

Skriv ind på figuren:

Øverst skriver du det år, du blev født.

Til venstre for linjen, skriver du dine symptomer i tidsmæssig rækkefølge. Det vigtigste er, hvornår

symptomerne startede.

Når du har skrevet dine symptomer op og sat årstal eller alder ud for dine symptomer, skriver du

med stikord, hvilke belastende livshændelser eller faktorer dvs. evt. biologiske, psykologiske og

sociale faktorer og omstændigheder, som du havde på det pågældende tidspunkt:

19

Symptomer Alder, Årstal Biologiske, Psykologiske, Sociale faktorer

23

Ugeskema (symptomer)

Registrering af dine symptomer og deres grad. Ved mange symptomer

udvælges de vigtigste (max. 5), som registreres kontinuerligt. Du bedes notere 4 gange dagligt for hver dag i ugen, de symptomer du har været generet af, og hvor generende dine enkelte symptomer har været i det enkelte tidsinterval gradueret på følgende skala (0-10):

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

For-

mid-

dag

Efter-

mid-

dag

Aften

Nat

Værste grad af

symptomet, fx angst,

kropssymptomer, kognitive

og almen symptomer

Intet symptom, fx angst,

kropssymptomer,

kognitive og almen

symptomer

24

Om mål, værdier, forventninger, motivation og engagement til

behandling og forandring

Hovedformålet med samtaleterapien er for patienten en reduktion af lidelsen gennem ændring af sig

selv og sine vaner. I kognitiv adfærdsterapi søger man at ændre sine tanker og adfærd, hvor

igennem ens følelser og kropsfornemmelser dermed også ændres. Patientens forandring kan

efterfølgende så positivt påvirke andre og verden omkring. Men samtaleterapiens formål er ikke at

ændre de andre eller omverdenen.

For at du effektivt kan forandre dig selv, har vi brug for at beskrive dine individuelle mål og delmål

ud fra huskeordet SMART, som er forbogstaverne til målfaktorerne:

Specifikt, Målbart, Acceptabelt, Realistisk og Tidsbegrænset.

Jo flere delmål dit hovedmål kan opdeles i, des nemmere er det for dig at nå dit hovedmål. Små

skridt er vejen til succes. Dine mulige delmål bliver nemmere at beskrive, som gruppeterapien

skrider frem. Dine mål samstemmes sammen med terapeuterne ud fra SMART, så vi er enige og

fælles om vores retning og mål med din terapi.

Mennesker navigerer med fordel i livet som i behandlingen her ud fra både livsmål og livsværdier.

Det er ud fra betragtningen, at udviklingen og processen i sig selv eller øjeblikkets væren i livet bør

være mindst lige så vigtigt, som det at nå et bestemt livs- eller behandlingsmål. Disse mål bør også

fleksibelt kunne ændres, som udviklingen og livet skrider frem. Så det er ikke blot vigtigt for dig i

behandlingen at gøre dig dine mål og delmål bevidst, men også dine livsværdier, som kan give din

udvikling retning og mening. Livsværdier kan opdeles i interne og eksterne livsværdier.

Typiske interne livsværdier er ro, glæde, humor, latter, nærvær, omsorg, ydmyghed, kyskhed, mod,

interesse, engagement, udholdenhed, tålmodighed, energi, vilje, venlighed, godhed, gavmildhed,

stabilitet, loyalitet, nysgerrighed, viden, erfaring, forståelse, tolerance, klogskab, fællesskab,

samvær, samspil, selvstændighed, handlekraft, accept, udfoldelse, kreativitet og forandring.

Typisk eksterne livsværdier er mad, bolig, bil, tøj, andre materielle ting, uddannelse, arbejde,

interesser (hobbies), fritidsaktiviteter, underholdning (f.eks. musik, sport), rejser, børn, familie og

venner.

Det er også vigtigt for dig at acceptere, at ikke alt i livet kan ændres. F.eks. kan du ikke ændre på

din arv og fortid, du kan ikke få nye forældre, de døde kan ikke vækkes til live, hvad der er sket er

sket og sygdom og død kan i sidste ende ikke undgås. Så nogle ting i dit liv bliver du nødt til at lære

at leve med og få det bedste ud af.

Så det gælder vel om at få det meste ud af livet, mens man har det, og modvirke at lade sig hæmme

af fx uhensigtsmæssig angst.

Dine hovedmål og delmål for behandlingen skal du altså udvælge blandt de omstændigheder i dit

liv, som du tror det er muligt at ændre på eller udvikle sig til gennem behandlingen. Herefter kræver

forandringen, at du er motiveret, villig og engageret i behandlingen. Samtaleterapien kan hjælpe dig

til at forstå og håndtere dit liv bedre samt til at nå nogle af dine ønskede mål. Vi samstemmer dine

overordnede mål i terapien ved næste møde, hvorefter du kan indføre dem i dit Sagsrsumé pkt. 7

(side 16).

Indledningsvist er det vigtigt at få samstemt vore forventninger til behandlingen, så evt. urealistiske

forventninger korrigeres og misforståelser undgås. Det gør vi ved 1. Møde.

25

Mål og værdier

Vejledning

Beskriv og registrer nedenfor dine mål og værdier i livet samt dine hovedmål og evt. delmål med

behandlingen.

Mine livsmål:

Mine livsværdier:

Mine mål med behandlingen: (hovedmål og evt. delmål)

26

Måltrappe

Vejledning 1. Skriv dine hovedmål med behandlingen på øverste trin.

2. På første trin skriver du de delmål, du giver dig selv til næste møde.

3. På de efterfølgende trin skriver du løbende de delmål, som du giver dig selv til møderne.

Husk, at målene skal være SMART (specifikt, målbart, acceptabelt, realistisk, tidsafgrænset).

27

Øvelse om forventninger og motivation (varighed: 15 minutter)

Instruktion:

Beskriv og registrer nedenfor dine forventninger og motivation for behandlingen (3 min.), her efter

beskrives de til din sidemand og din sidemand til dig (5 min.), og siden fremlægges din sidemands

forventninger og motivation over for gruppen (1 min./pt.). Din overordnede motivation kan evt.

angives på en 10-skala (0-10).

Mine forventninger til behandlingen:

Fx hvilke, hvorfor?

Min motivation for behandlingen: Fx hvorfor, hvordan, hvor meget generelt (0-10)?

28

Inddragelse af pårørende i behandlingen Mulighed for separat møde for pårørende

Omsorgsfulde, støttende og hjælpsomme pårørende (ægtefælle, kæreste, familie og venner) søges

inddraget i behandlingen som ressourcepersoner, idet de øger effekten af patientens behandling. Der

afholdes under gruppeterapiforløbet et separat fyraftensmøde kun for pårørende på en hverdag fra

kl.16-18. Pårørendemødet tidsplanlægges af terapeuterne inden gruppeterapiens 1. Møde.

Patienterne nedskriver ved 1. Møde navn og adresse på de pårørende, som de ønsker inviteret til

pårørendemødet, hvor efter terapeuterne sender dem en skriftlig invitation til mødet. Det er håbet at

pårørende og venner udenfor gruppemøderne vil støtte op om behandlingen både i holdning og

handling ved hensigtsmæssig omsorg, støtte og hjælp til patienten. Patienten undervises også under

gruppeterapiforløbet om hensigtsmæssig involvering af pårørende i behandlingen, men de

pårørende bedes respektere, at det er den voksne patients egen beslutning, hvor meget de pårørende

ønskes og søges inddraget af patienten i behandlingen.

Formidling af gruppeterapiforløbets indhold of forventet effekt kort

Ved mødet for pårørende formidler terapeuterne den samme generelle viden om Helbredsangst,

kognitiv adfærdsterapi og gruppeterapiforløbet, som patienterne formidles ved 1. Møde. Der vil her

også være mulighed for at pårørende kan stille spørgsmål til terapeuterne om Helbredsangst og

behandlingen. Dog vil pårørendemødet ikke give rum til kommunikation omkring patienternes

individuelle sygehistorier. Terapeuterne er underlagt tavshedspligt her, og pårørende bedes også

holde deres pårørende patients sygehistorie privat. Gruppeterapiforløbet består af 12 ugentlige

gruppemøder af ca. 3 timers varighed med 2 terapeuter (fx psykologer og læger) og 7 patienter samt

et gruppemøde (Booster-Møde) ca. 12 uger efter afslutning af de indledende 12 gange. Patienten

udleveres en skriftlig manual til behandlingsforløbet. Pårørende udleveres skriftligt materiale

bestående af dele indholdet af 1. Møde fra behandlingsmanualen.

Mulighed for etablering af en Støttegruppe

Ved afslutningen af gruppeterapiforløbet etableres desuden en varig støttegruppe for interesserede

patienter og interesserede ressourcestærke pårørende, som patienterne ved enighed accepterer, kan

deltage i støttegruppen. For mere information om psykiatriens inddragelse af de pårørende, se

desuden psykiatriens aktuelle kampagne ”Netværk, vi er alle pårørende”. Da vi alle er forbundet i

netværk og gensidigt påvirker hinanden både positivt og negativt, er hensigtsmæssig omsorg, støtte

og hjælp til patienten og hinanden også en hjælp for pårørende selv og hele netværket omkring

patienten og i sidste ende vores samfund som hele.

Pårørendes motivation af patienten for behandlingen

Meget af patientens behandling foregår udenfor gruppeterapimøderne som daglige hjemmeopgaver

med træning af håndteringsteknikker med skriftligt arbejde og anvendelse af huskekort og

adfærdseksperimenter, hvor pårørende med fordel kan inddrages til støtte og hjælp. Pårørende bedes

desuden være med til fortsat at motivere patienten til at møde til gruppeterapimøderne samt udføre

de daglige hjemmeopgaver imellem møderne. Undersøgelser viser, at patientens behandlingseffekt

også afhænger af patientens engagement og aktivitet i behandlingen både ved fremmøde til

møderne samt aktivitet omkring hjemmeopgaverne (varighed: 30-60 min. dagligt).

Det er lidelsesfyldt og hårdt at være patient. At gå i samtaleterapi kræver dertil hårdt arbejde og

særligt i starten af terapiforløbet, hvor det er vigtigt, at patienten kommer godt i gang med at få

lavet hjemmeopgaverne. Til tider kan patienten opleve forværring af sin tilstand specielt i starten af

gruppeterapiforløbet, da patienten her også arbejder på at blive tryg ved gruppen og behandlingen

og nye håndteringsteknikker først skal læres, før de virker terapeutisk og mindsker lidelsen. Det er

derfor vigtigt, at de pårørende er særligt omsorgsfulde, støttende og hjælpsomme i starten af

gruppeterapiforløbet. Så talemåderne ”godt begyndt er halvt fuldendt” og ”vedholdenhed er

vejen til succes” passer godt på denne form for gruppeterapi.

29

Generelt om Helbredsangst

Baggrund

Her gives en kort beskrivelse af tilstanden Helbredsangst ud fra nye foreslåede diagnostiske

kriterier samt de aktuelle diagnostiske kriterier fra verdens 2 psykiatriske klassifikationssystemer

ICD-10 (International Classification of Diseases (WHO)), hvor tilstanden benævnes hypokonder

tilstand og DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (USA), hvor tilstanden

benævnes hypokondri.

Navnet Helbredsangst dækker både symptomet alene, som bl.a. forekommer ved andre psykiske

lidelser såsom panikangst og depression, samt den primære tilstand beskrevet ved de nyligt

foreslåede diagnostiske kriterier. Navnet er foreslået som alternativ til de tidligere navne

hypokonder og hypokondri, som gennem tiderne er kommet til at indeholde negative fordomme

såkaldt stigmatisering om indbildt syge, den latterlige og besværlige karakter og den bekymrede og

konstant tilbagevendende patient.

Navnet hypokonder er græsk og betyder ”under ribbensbrusken” og stammer helt tilbage fra ca. 500

år f. Kr fra det antikke Grækenland og lægevidenskabens fader Hippokrates. Hypokondri beskrives

ofte som det mandlige modstykke til kvindens Hysteri og betegner symptomet ondt i maven (under

ribbenene) og samtidig frygt for alvorlig fysisk sygdom. Hysteri udgik som diagnose i midten af

1900 tallet og blev erstattet af somatoforme og dissociative tilstande. I de somatiske (fysiske)

lægelige specialer benævnes tilsvarende tilstande for funktionelle lidelser eller tilstande, som

betegner en forstyrret kropslig funktion.

De diagnostiske kriterier

Den psykiske tilstand og diagnostiske enhed Helbredsangst er karakteriseret af en vedvarende frygt

og kredsende tanker omkring at lide eller komme til at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Dertil har

patienten somatoforme eller funktionelle symptomer, som er kropslige symptomer, der ikke

tilstrækkeligt kan forklares ved fysiske årsager. Patienten lader sig ikke eller kun kortvarigt berolige

af de lægelige undersøgelser og forsikringer, hvorfor nye lægelige undersøgelser hyppigt

efterspørges. Symptomerne har været til stede i min. 6 måneder og kan yderligere være

karakteriseret af overdreven optagethed af egne kropslige fornemmelser og sundhedsfaglig viden

samt høj påvirkelighed overfor sygehistorier (suggestivitet og autosuggestivitet) samt overdreven

frygt for infektion, smitte og medikamentel behandling. Tilstanden nedsætter patientens livskvalitet

og/eller funktionsevne.

ICD-10 kriterier (aktuelle diagnostiske kriterier i Danmark (WHO)):

A. 1. Gennem mindst 6 måneder frygt for alvorlig navngiven somatisk sygdom, eller

2. Vedvarende optagethed af påstået deformitet

B. Optagetheden af frygten, og symptomerne er ubehagelige eller

påvirker dagliglivsfunktionerne og fører til undersøgelser og behandling

C. Patienten kan ikke (eller kun forbigående) acceptere forsikringer

om, at der ikke er en fysisk forklaring på tilstanden

D. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse (psykose, affektiv

lidelse)

30

Det generelle symptombillede

De typiske fysiske symptomer og deres fortolkninger ved tilstanden Helbredsangst er stedvise

brystsmerter eller hjertebanken, der tolkes som alvorlig hjertesygdom, stedvis hovedpine, der tolkes

som hjernekræft, stedvis ondt i maven, der tolkes som kræft i mave-tarmsystemet, evt. hævede

lymfekirtler og træthed, der tolkes som spredt kræft, og stedvise sovende fornemmelser i arme og

ben samt muskelsitringer, der tolkes som begyndende sklerose.

Ellers kan opleves almene fysiske stresssymptomer såsom stedvis utilpashed, uro, svimmelhed,

kvalme, synsforstyrrelser m.m. (se nedenfor)

Udover sygdomsfrygt, bekymringer og angst ses andre følelsesmæssige forstyrrelser med hyppigere

følelsessvingninger, øget tristhed og irritabilitet. Tankerne er ubehagelige og kredser om sygdom

enten aktiv tilstedeværelse af en alvorlig invaliderende eller dødelig sygdom eller faren for at få en

alvorlig sygdom og dø.

Der ses almene symptomer som ved generel fysisk og psykisk overbelastning og kronisk stress, dvs.

træthed, nedsat interesse, appetit- og søvnforstyrrelser samt kognitive forstyrrelser med fx nedsat

koncentrationsevne, opmærksomhed, overblik og hukommelse, ofte nedsat korttidshukommelse.

Tilstanden forværres til tider med udvikling af anden samtidig psykisk lidelse såsom en anden

angstlidelse, en funktionel lidelse eller en depression (se nedenfor).

Forekomst af Helbredsangst, andre funktionelle lidelser og funktionelle symptomer

Undersøgelser viser, at 1-2 % af befolkningen, op til 10 % af patienter med nye helbredsproblemer

hos praktiserende læger samt op til 20 % af patienterne med nye helbredsproblemer på hospitaler

lider af Helbredsangst. Ligeså mange mænd som kvinder lider af Helbredsangst.

Somatoforme og funktionelle tilstande forekommer generelt hos ca. 25 % af patienterne med nye

helbredsproblemer hos praktiserende læger. Fire gange flere kvinder end mænd lider generelt af

andre somatoforme tilstande end Helbredsangst såsom somatiseringstilstand og funktionelle

tilstande såsom fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm, piskesmældssyndrom og

funktionelle kramper.

Helbredsangst debuterer i alle aldersgrupper, men hyppigst i 20´erne.

En undersøgelse har vist, at ca. 80 % af alle mennesker oplever min. ét generende symptom

indenfor 14 dage. Ca. 40 % af disse oplever symptomet eller fornemmelsen som meget generende. I

kun 10-15 % af tilfældene viste det sig ved 3 års opfølgning at være en veldefineret fysisk sygdom,

som var årsag til symptomerne. Dvs. at i 85-90 % af alle tilfælde med symptomer er der tale om

funktionelle symptomer, hvor symptomerne ikke skyldes en veldefineret fysisk sygdom (eller anden

psykisk lidelse). De hyppigste funktionelle symptomer er rygsmerter, hovedpine, brystsmerter,

træthed, svimmelhed, mavesmerter, kvalme og sovende fornemmelser i arme og ben.

Undersøgelser har vist, at under 1% af patienter henvist til specialiseret behandling på en

Liaisonpsykiatrisk Klinik efterfølgende viser sig at have en fysisk sygdom, som forklarer tilstanden.

Så det er meget sjældent at læger overser fysiske sygdomme hos patienter med Helbredsangst. Det

forekommer langt hyppigere, at læger overser psykiske lidelser såsom Helbredsangst, som

langvarigt uerkendt og ubehandlet kan være ligeså invaliderende for patienten at have som en

alvorlig fysisk sygdom.

Forekomst af andre samtidige psykiske lidelser

Ca. 50 % af patienter med Helbredsangst lider samtidigt af en anden psykisk lidelse. De mest

hyppige lidelser er depressive lidelser (25-50 %), angstlidelser (25-50 %) (generaliseret angst,

panikangst, OCD), sårbar personlighedsstruktur (25-50 %), anden somatoform tilstand/funktionel

lidelse (10-20 %), og misbrug (5-10 %).

31

Sygdomsårsager

En funktionel tilstand menes generelt at være en underliggende kronisk fysisk og psykisk

stresstilstand. Grundlaget og årsagssammenhængen ved funktionelle lidelser og Helbredsangst er

kun delvist afklaret, men den menes at være multifaktoriel, således at fysiske, psykiske, sociale og

kulturelle faktorer og belastninger i løbet af tiden og i samspil med behandlingssystemet menes at

spille ind. Denne helhedsbetragtning af det enkelte individs helbred, sygdom og lidelse kaldes den

Bio-Psyko-Sociale Sygdomsmodel. Den enkelte patient har derfor hver sine individuelle faktorer,

som årsager til sin tilstand af Helbredsangst og grundlæggende kronisk fysisk og psykisk stress.

Man bruger generelt ved psykiske lidelser og særligt for funktionelle lidelser forklaringsmodellen

Sårbarhed-Stress-Modellen, hvor en lidelse fremkommer ved overbelastning af den tilarvede og

udviklede sårbarhed hos det enkelte menneske.

Man inddeler årsagsfaktorerne ved funktionelle lidelser i prædisponerende faktorer, såkaldte

sårbarhedsfaktorer som var til stede inden lidelsen debuterede, i udløsende faktorer, som direkte

kan relateres til sygdomsdebuten og i vedligeholdende faktorer, der resulterer i at tilstanden

vedbliver og evt. også med tiden forværres.

Undersøgelser har vist at generelle prædisponerende faktorer for Helbredsangst er særligt

belastende livshændelser i opvæksten såsom udsættelse for fysiske og seksuelle overgreb eller

sygdom og død hos de pårørende. Mulige belastende livshændelser kunne også være forældres

skilsmisse og udsættelse for mobning i skolen. Af andre generelle prædisponerende faktorer kan

nævnes egen skade eller sygdom både fysisk og psykisk (fx sygdomsfobi, dødsangst, depression) i

barndommen samt en øget sårbarhed personlighedsmæssigt f.eks. med trækkene overdreven høj

grad af ængstelighed, perfektionisme og kontroltendens samt nedsat selvværd. Der er sandsynligvis

også en arvelig faktor involveret med øget forekomst af angstlidelser i familien. Forældrerelationen

i barndommen synes også prædisponerende indlæringsmæssigt og klassisk beskrevet med en

overbeskyttende mor og en uempatisk og svigtende far samt høj grad af isolation eller konflikter og

udtrykte negative følelser i hjemmet eller generelt socialt.

Nedsatte personlige ressourcer i form af nedsatte interesser, evner, kompetencer, viden og sociale

færdigheder m.m. er både sårbarhedsfaktorer og vedligeholdende faktorer i den givne situation og

tilstand.

Generelle udløsende faktorer for Helbredsangst er ofte egen kortvarig fysisk sygdom eller sygdom

og død hos de pårørende, medieomtale af alvorlige sygdomme eller belastende livshændelser såsom

arbejdsstress, skilsmisse, flytning, og fødsel eller andre bio-psyko-sociale belastninger som nævnt

under vedligeholdende faktorer.

De vedligeholdende faktorer er underliggende de bio-psyko-sociale belastninger, som aktuelt

medfører stressen, dvs. overbelastning fysisk og psykisk, hvilke kan være tilsvarende de

prædisponerende og udløsende faktorer. Almindelige vedligeholdende psykosociale belastninger er

ellers nedsat økonomi, bolig og netværk, arbejdsmæssige problemer og overbelastning,

interpersonelle problemer, nedsat social status og pågående sociale og retslige sager. Af biologiske

belastninger kan nævnes fysiske skader og sygdomme samt usund livsstil ang. fx kost, rygning,

alkohol og motion.

Ved Helbredsangst er ved undersøgelser fundet typiske vedligeholdende faktorer tankemæssigt

(kognitivt), følelsesmæssigt, kropsligt og adfærdsmæssigt, som er målrettet i den kognitive

adfærdsterapi og den individuelle kognitive model for Helbredsangst.

Tankemæssigt (kognitivt) er fundet konstante kredsende bekymringstanker med tvangspræg

(obsessive ruminationer) og katastrofetanker om at have eller få en alvorlig sygdom ofte en alvorlig

fysisk sygdom. Ellers er fundet uhensigtsmæssige underliggende formodninger, holdninger og

leveregler samt kerneantagelser om sig selv, andre eller omverdenen. Dertil er fundet en øget

32

selektiv opmærksomhed på kropsfornemmelser og helbredsmæssig information og udover den

øgede opmærksomhed også en øget hukommelse for disse bekymrende informationer. Desuden

er fundet en kobling imellem det kognitive, emotionelle og kropslige, hvor der foregår en

somatosensorisk forstærkning (Angstens onde cirkel ved Helbredsangst), hvor almene kropslige

fornemmelser fejltolkes som alvorlig sygdom, hvilket skaber et øget ængsteligt beredskab af

anspændthed og angst, der igen øger den selektive opmærksomhed på de kropslige fornemmelser,

som dermed forstærkes, og den onde cirkel kører.

Fortsætter denne onde cirkel i længere tid forstærket af individuelle indre og ydre bio-psyko-sociale

faktorer og belastninger kan tilstanden Helbredsangst udvikles og evt. siden også andre samtidige

psykiske lidelser såsom en depression eller en anden angstlidelse.

Adfærdsmæssigt er ved Helbredsangst fundet den samme type vedligeholdende adfærd som ved

andre angstlidelser nemlig sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd.

Sikkerhedsadfærden ved Helbredsangst er fx konstant at scanne og overvåge sin krop for truende

kropsfornemmelser, hyppigt fysisk at tjekke sin krop for mistænkt sygdom og søge viden og

forsikring på internettet, hos læger og pårørende omkring sine helbredsbekymringer, hvilket

umiddelbart dulmer angsten, men på lang sigt vedligeholder adfærden og det overdrevne krops- og

sygdomsfokus og dermed Helbredsangsten.

Undgåelsesadfærden ved Helbredsangst er fx at undgå omstændigheder og situationer som

umiddelbart forværrer tilstanden fx undgå hospitaler, syge mennesker og mediers sygehistorier,

social og fysisk aktivitet, som kan udløse eller forværre de kropslige symptomer, og forsøg på

tankemæssigt at presse bekymringerne væk, kan umiddelbart holde angsten nede, men på lang sigt

udfordres fejltolkningen ikke, hvormed den vedbliver og medfører hæmmet livsudfoldelse og

lidelse. Den nedsatte fysiske aktivitet og motion kan medføre dårlig kondition og form, som

patienten fejlfortolker som tegn på alvorlig sygdom. Nogle patienter med Helbredsangst undgår

modsat de fleste også at blive undersøgt af læger, hvorfor sygdomsfrygten her forbliver uafkræftet.

Ofte ses sociale forstyrrelser i forholdet til mennesker generelt, pårørende, læger og andet

sundhedspersonale, idet nogle patienter indtager en sygerolle, og bl.a. opnår fordele i form af

sygerollen med øget opmærksomhed og beskyttelse. Ofte præges de sociale relationer af patientens

negative følelser og tanker, hvormed pårørende fx anklages for ikke at være gode nok, lægen

anklages for ikke at lytte og forstå patienten samt ikke være tilstrækkeligt kompetent, hvorfor

patienten til tider vælger at skifte læge. Dertil ses ofte generel undgåelse af sociale aktiviteter og

social isolationstendens, da disse udløser angstsymptomer, eller patienten føler sig dårligere

fungerende og gemmer sig, skjuler sin lidelse evt. af frygt for stigmatisering. Denne sociale

undgåelse eller konflikter imellem mennesker kaldes overordnet for interpersonelle problemer.

Psykologisk hjælp afvises ofte, da patienten tror og mener at tilstanden skyldes en alvorlig fysisk

sygdom (sygdomsopfattelsen), og patienten er ofte også bange for at alvorlig fysisk sygdom

overses. At acceptere tilstanden som psykisk opleves også typisk af patienten som en umiddelbar

fejltagelse, et nederlag personligt og over for sine sociale relationer, hvilket samtidigt forsøges

håndteret oveni en tilstand der i forvejen ofte rummer meget følelse af personlig fiasko og nederlag,

skyld, skam og nedsat selvværd.

Socialt og kulturelt opleves også generelt stigmatisering og modstand imod psykisk lidelse og

psykisk lidende, antageligvis fordi psykisk lidelse typisk er mere kompliceret og multifaktoriel i sin

oprindelse og derfor sværere at forstå frem for en fysisk sygdom, psykisk lidelse vækker frygt for

den ukendte og ukontrollable sindssygdom, og psykisk lidelse vurderes mere som selvforskyldt.

Hypokonderen kaldes den indbildt syge, hvorved også ligger betydningen, at patienten ikke menes

at fejle noget i kroppen, hvormed kropssymptomerne ikke anerkendes som reelle, symptomerne er

indbildte, og derfor muligvis simulerede. Hvis tilstanden af lægen eller omgivelserne vurderes

33

kronisk og ikke behandlelig skaber dette afmagtsfølelse og afvisning fra både lægen, patienten og

dennes omgivelser, og hyppigt med konflikt til følge.

Funktionelle lidelser blev tidligere af læger ofte tolket som udtryk for en personlighedsforstyrrelse

hos patienten grundet det ufrugtbare samspil der ofte udspilledes. Undersøgelser viser at

forekomsten af personlighedsforstyrrelser hos patienter med Helbredsangst ikke er større end

patienter med andre psykiske lidelser generelt dvs. ca. 2-3 gange højere end i normal befolkningen,

hvor forekomsten af personlighedsforstyrrelser er 10-15 %. Personlighedsforstyrrelser ligesom

Helbredsangst blev tidligere anset som uhelbredelige. Forskning og psykoterapeutisk udvikling

indenfor de seneste 20 år har ændret denne prognose væsentligt, men viden derom er fortsat

nødvendigt at få skabt og formidlet både til læger og befolkningen. Et bedre anvendeligt og mere

hensigtsmæssigt navn for en personlighedsforstyrrelse er en sårbar personlighedsstruktur.

Ellers er der ved funktionelle lidelser og Helbredsangst generelt fundet en nedsat evne til at

registrere, forstå og udtrykke sine følelser og behov spontant, ærligt og naturligt, hvilket kaldes

alexitymi. Psykodynamisk beskrives somatisering (navnet på mekanismen for funktionelle symptomer) som

en umoden neurotisk forsvarsmekanisme på linje med fx fortrængning som forsvar overfor uforløste

ubevidste intrapsykiske konflikter. Denne teori savner dog empirisk grundlag, og psykodynamisk

psykoterapi har ej heller vist god behandlingseffekt overfor patienter med Helbredsangst.

Det generelle biologiske grundlag for funktionelle lidelser:

Der er stigende dokumentation for, at der også tilkommer biologiske forandringer, som følge af

funktionelle lidelser. De vedvarende bio-psyko-sociale belastninger skaber den fysiske og psykiske

stresstilstand, hvor bl.a. hjernescanninger, blodprøver og smertestimulationstests har vist sygelige

forandringer. Der skabes en overfølsomhed over for stimuli, en nedsat filterfunktion i hjernen,

således at færre irrelevante nervesignaler fra kroppen til hjernen sorteres fra, og endeligt en

overproduktion af symptomer. Forstyrrelser hormonelt ligner, hvad man ser ved andre stress, angst

og depressive lidelser nemlig en dysreguleret HPA akse (Hypothalamus-Hypofyse-Binyrebark

akse) med et øget cortisol niveau (stresshormon fra binyrebarken) samt neurologisk en ubalance i

neurotransmittersystemerne (fx det sympatiske nervesystem, noradrenalin, sertralin) også skabende

et overfølsomt adrenalin response (akut angst, ”flight-fright-fight-response/kamp-flugt response”).

Studier tyder på, at centralnervesystemet er plastisk og de biologiske forandringerne her kan

tilbageskabes (reversible), hvorfor de ofte kan normaliseres ved effektiv behandling.

Forløb, prognose og behandlingseffekten Forløbet af Helbredsangst er ubehandlet ofte kronisk med vekslende symptomer og episodisk

forværring. Undersøgelser har vist at samtaleterapi med kortvarig specialiseret kognitiv

adfærdsterapi udviklet indenfor de seneste 20 år kan helbrede 25-50 % af patienterne. Langt de

fleste patienter (>75%) oplever reduktion af symptomerne ved denne behandling. Nogle patienter

kan dog have brug for længere varende samtaleterapi, dvs videre behandling efter denne

gruppebehandling, fx dem med en underliggende sårbar personlighedsstruktur (tidligere kaldet

personlighedsforstyrrelser) eller andre samtidige psykiske lidelser, fx OCD. Undersøgelser viser

også at medikamentel behandling med SSRI præparater, de såkaldte ”lykkepiller”, kan have positiv

effekt overfor patienter med Helbredsangst eller andre samtidige psykiske lidelser såsom

angstlidelser eller depression. Medicinen kan dog også have bivirkninger. Generelt anbefales derfor

specialiseret kognitiv adfærdsterapi som 1.valgsbehandling overfor Helbredsangst, såfremt

patienten er egnet og motiveret for kognitiv adfærdsterapi, idet denne behandling også forudsætter

udførelse af hjemmeopgaver imellem terapimøderne. Specialiseret betyder her, at

behandlingsprogrammet er særligt tilpasset behandling af patienter med Helbredsangst og udføres

34

af terapeuter, som har særlig erfaring med behandling af patienter med Helbredsangst. Det er først

indenfor de seneste 10 år (2003), at der er kommet Liaisonklinikker i Danmark, som tilbyder

specialiseret behandling af funktionelle lidelser. Aktuelt findes der i Danmark 3 Liaisonklinikker,

som ligger i henholdsvis Køge, København og Århus.

Kortvarig samtaleterapi er 10-20 møder af 1-3 timers varighed ofte 1 gang om ugen givet

individuelt eller i gruppe. Gruppeterapi har fordele overfor individuel terapi med skriftlig

vejledning (manual) mhp struktureret behandling, positiv gruppedynamik, øget socialisering og

samtidig oprettelse af en varig støttegruppe. Undersøgelser har vist, at prognosen for bedring og

helbredelse af Helbredsangst ved samtaleterapeutisk behandling forværres ud fra graden af

symptomer, graden af forvrænget sygdomsopfattelse, tilstedeværelsen af andre samtidige psykiske

lidelser, varigheden af ubehandlet Helbredsangst, graden af nedsat funktionsevne og forbruget af

sundhedsydelser. Men i takt med øget forskning, udvikling af forbedrede behandlingsprogrammer

og øget formidling og kendskab omkring Helbredsangst hos læger og i befolkningen bedres

prognosen generelt.

Andre samtidige psykiske lidelser (Alle lidelserne bør her overlappe hinanden)

Misbrug

Generaliseret angst

Panikangst

OCD

Helbredsangst

Andre somatoforme

tilstande

Depression

Sårbare personlighedsstrukturer

35

Generelt om stress, angst og belastninger

Baggrund

Fysisk og psykisk overbelastning medfører stress. Stress-tilstande kan være akut indsættende efter

katastrofeagtig belastning (akut belastningsreaktion) eller kronisk forløbende ved

tilpasningsreaktioner (almindeligt kendt som stress) eller ved posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD (posttraumatic stress disorder), senreaktion efter udsættelse for en katastrofe). Stress

betegnes ikke som en sygdom, men langvarig stress er en kendt risikofaktor for udvikling af både

fysisk sygdom såsom sukkersyge og åreforkalkning samt psykiske lidelser såsom funktionelle

lidelser, angstlidelser og depressive lidelser. På et kontinuum med angst som overbegreb er stress en

diskret grad af angst. Ved en højere grad af angst stiger antallet og graden af symptomerne

nedenfor.

På de følgende sider er symptomerne på både akut og kronisk stress og angst (funktionel tilstand)

listet op og opdelt i kropslige, følelsesmæssige og kognitive reaktioner. Da andre angsttilstande og

depression ofte forekommer samtidigt med Helbredsangst, er nogle hovedtræk ved disse lidelser

nævnt efterfølgende. Det er f.eks. vigtigt, at patienten kan identificere symptomerne fra et

panikangstanfald, dvs. flere akutte angstsymptomer samtidigt. Patienter tolker indledningsvist ofte

panikangstanfald som mulig alvorlig hjertesygdom, da angstanfaldet opstår pludseligt og uden en

bevidst genstand og årsag for udløsning af angsten. Dette er modsat ved fobier, hvor f.eks. lukkede

rum eller edderkopper er genstand for frygten og udløser symptomerne på angsten. Depression

opstår ofte som følge af langvarig stress eller angstlidelse. Der er ved disse lidelser tale om et

komplekst kontinuum af symptomer, hvorfor det kræver en professionel klinisk vurdering, om en

given psykisk tilstand og lidelse er til stede. Du er blevet grundigt klinisk udredt og vurderet for

både fysiske sygdomme og psykiske lidelser ved den indledende lægeundersøgelse.

Det fysiske og psykiske hænger sammen

Da vores fysik og psyke hænger sammen, vil en evt. fysisk sygdom være en fysisk overbelastning,

som ofte også giver en psykisk overbelastning og dermed stress, som jo er en tilstand af fysisk og

psykisk overbelastning. Omvendt vil en psykisk overbelastning såsom vedvarende ubegrundet frygt

for fysisk sygdom (Helbredsangst) ofte også give en fysisk overbelastning og dermed stress. Så

hvad enten du har eller ikke har en fysisk sygdom, har du i hvert fald en grundlæggende kronisk

stresstilstand, da din tilstand har varet i over 6 måneder. Derfor vil du ofte have god gavn af at starte

med at lære bedre stresshåndtering, hvilket er emnet for behandlingens 2. og 3. Møde.

36

Kropslige reaktioner ved stress og angst Hjerte og kredsløb

Varm- eller koldsveden

Rysten eller sitren

Mundtørhed

Hjertebanken eller uroligt hjerte

Køren i maven eller ”sommerfugle”

Rødmen eller blussen

Trykken i brystet

Forpustethed uden anstrengelse

Lufthunger med hurtig og dyb vejrtrækning

Kvælningsfornemmelse Mave og tarm

Nedsat appetit

Løse afføringer

Mavesmerter

Oppustethed, spændings- eller tyngdefornemmelse

Diarre

Opstød eller opgylpninger

Forstoppelse

Kvalme eller utilpashed

Opkastninger

Brændende fornemmelse i bryst eller toppen af

maven

Synkebesvær Muskler og led (smerter)

Smerter i arme eller ben

Muskel- og ledsmerter

Følelse af lammelse eller svaghedsfornemmelse

Rygsmerter

37

Smerter der flytter sig

Ubehagelig dødhedsfornemmelse eller snurren Almene symptomer

Hukommelsesbesvær

Spændingshovedpine

Svimmelhed

Koncentrationsbesvær

Træthed efter fysisk anstrengelse

Træthed efter psykisk anstrengelse

Søvnforstyrrelser

Følelsesmæssige reaktioner ved stress og angst Depressiv reaktion Nedtrykthed

Grådtendens

Isolationstendens

Tab af interesse og evne til at glædes

Følelse af skyld og skam

Nedsat selvtillid

Håbløshed med hensyn til fremtiden

Tanker om selvmord og død

Nervøs reaktion Bekymringstendens

Rastløshed og indre uro

Træthed

Støjoverfølsomhed

Irritabilitet

Anspændthed og føle sig presset

Muskelspændinger

Spændingssmerter (eks. hovedpine, ryg)

Tendens til sammenfaren

Nervøsitet

Kognitive reaktioner ved stress og angst

Koncentration og tænkeevne Koncentrationsbesvær

Vanskeligheder ved at tænke klart og tage beslutninger

Tab af interesse

Tab af energi

Dårlig hukommelse

Bliver overvældet af hverdagsopgaver

Uvirkelighedsfølelse

Frygt for at blive sindssyg

Frygt for at miste selvkontrollen

Frygt for at dø

38

Forskellige typer af angstsymptomer og symptomer ved andre

samtidige psykiske lidelser

Akutte angstsymptomer:

Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i

brystet, kvalme, maveuro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at miste selvkontrollen,

dødsangst, kuldegysninger, hedeture, sovende fornemmelser.

Et panikangstanfald indeholder flere af ovenstående symptomer, som fremkommer pludseligt og

uforudsigeligt. Ved tilstanden panikangst er forekommet min. 4 panikangstanfald indenfor de

seneste 4 uger.

Kroniske angstsymptomer:

Vedvarende bekymringstendens, ængstelighed, nervøsitet, anspændthed, muskelspændinger eller

smerter, rastløshed, vanskelighed med at slappe af, psykisk spændingsfølelse, følelse af

synkebesvær, tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet, indsovningsbesvær.

Ved tilstanden generaliseret angst forekommer en konstant anspændthed, ængstelighed og

bekymringstendens overfor dagligdags begivenheder og problemer samt flere af symptomerne

nævnt under akutte og kroniske angstsymptomer, hvilket vedvarende har været til stede min. de

seneste 6 måneder.

Tvangstanker og handlinger:

Tvangstanker er oplevede egne tanker som ufrivilligt gentagen vender tilbage, og da de har et

negativt ængsteligt indhold forsøges de afvist, men uden held. Ubehaget forbundet med

tvangstankerne kan være minimalt, særligt hvis tvangshandlingerne forløber uhindret.

Tvangshandlinger er gentagne ens handlinger som udføres pga. af tvangstankerne, og som

kortvarigt dulmer angsten. Tvangstankerne kan dog her være nærmest ubevidste. Tvangstankerne

kan have indhold af frygt for smitte, uorden, overfald eller katastrofer for sig selv eller de nærmeste.

Tvangshandlinger kan foregå i tanken med særlig systematik og tællen eller fysisk ved overdreven

håndvask, tjekken for lukkede døre og tændte kogeplader, ordensskabelse og rengøring i hjemmet

m.m.

Ved tilstanden obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) forekommer en overdreven grad af

tvangstanker og/eller handlinger, hvilket medfører lidelse og/eller nedsat funktionsevne.

Depressive symptomer:

Nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi eller øget trætbarhed, nedsat selvtillid eller

selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller

koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit eller vægtændringer.

Ved tilstanden depression forekommer de fleste af de depressive symptomer, hvilke vedvarende

har været til stede min. de seneste 2 uger.

NB: Husk at diagnosticering af psykiske lidelser er komplekst og kræver en klinisk vurdering,

som bygger på faglig viden, erfaring, klinisk undersøgelse og objektivitet.

39

Generelt om kognitiv adfærdsterapi (KAT)

Baggrund

Ordet ”kognitiv” betyder tanker og erkendelse. Kognitiv adfærdsterapi er udviklet siden 1960´erne

på baggrund af indlærings- og adfærdspsykologi. Samtaleterapien fokuserer overordnet på

patientens tanker og adfærd mhp. en øget erkendelse og forståelse af tankers og adfærds

sammenhæng med lidelsens negative følelser og kropslige fornemmelser også relateret til

omgivelserne/situationen og tiden (tidsudviklingen). Der arbejdes med at afprøve og indlære nye

mere hensigtsmæssige måder at tænke og handle på for at ændre lidelsens negative følelser og

kropslige fornemmelser og øge patientens funktionsevne og livskvalitet. Af vigtige faktorer i

kognitiv adfærdsterapi og behandlingen i gruppe kan nævnes følgende, at KAT er:

1. Et aktivt samarbejde mellem en behandler, dig og gruppen (samt dine pårørende)

2. En struktureret behandling med en dagsorden for hvert møde

3. En behandling, hvor vi sammen identificerer og registrerer områder af din hverdag og dit liv,

som er vanskelige eller uhensigtsmæssige for dig

4. En behandling, hvor vi sammen afprøver teknikker, der kan hjælpe dig til bedre at håndtere dine

symptomer og ubehag

5. En behandling, hvor vi sammen laver en liste over dine problemer og sammen forsøger at finde

realistiske løsninger på dine problemer

6. En behandling, hvor du udvikler korttidsmål (delmål) for, hvad du gerne vil opnå i behandlingen

indenfor: (1) Fysiske aktiviteter, (2) Beskæftigelse (uddannelse/arbejde), (3) Sociale aktiviteter,

(4) Fritidsaktiviteter, (5) Andre mål og værdier

7. En behandling, hvor vi bruger undervisningsmetoder, dvs. der anvendes en tavle, overheads,

powerpoints, du har en mappe med en manual og papirer, du laver gruppeøvelser og

hjemmeopgaver

8. En undersøgende og udforskende behandling, hvor du lærer at stille dig selv undersøgende

spørgsmål, der udvider din forståelse for dine vanskelige situationer, og du oplever, at der findes

mange forskellige svar samt måder, du kan tænke og handle på i dine specifikke situationer

9. En kreativ behandling, hvor vi sammen finder mere hensigtsmæssige måder for dig at tænke og

handle på i vanskelige situationer og fremover generelt

10. En behandling, hvor du træner nye måder at tænke og handle på gennem aktiv deltagelse i

gruppemøder og øvelser samt hjemmeopgaver og adfærdseksperimenter, hvor du med fordel

kan søge støtte og hjælp fra dine pårørende og netværk

11. En behandling, der er tidsbegrænset

40

12. Her en behandling i gruppe, hvor du møder lidelsesfæller, og der fælles arbejdes på at skabe en

tryg og positiv gruppedynamik, hvor alle hjælper og støtter hinanden i den til tider krævende

terapeutiske og selvudviklende proces

13. Her en behandling i gruppe, hvor sociale færdigheder kan trænes og forbedres naturligt gennem

gruppemøderne

14. Her en gruppe, som danner grundlaget for en mulig varig støttegruppe og netværk evt. også

involverende pårørende, hvilket kan støtte og hjælpe dig fremover i livet ved behov

Overordnede formål med kognitiv adfærdsterapi

1. I KAT lærer du at undersøge sammenhængen mellem dine symptomer og kropslige gener,

tanker, følelser og handlinger i forskellige vanskelige situationer i tid

2. I KAT lærer du nye måder at tænke på om dine symptomer, gener, lidelse og liv

3. I KAT lærer du nye måder at handle på i vanskelige situationer

4. I KAT lærer du håndteringsteknikker til bedre at håndtere dine symptomer og gener

5. I KAT lærer du, hvordan du kan vedligeholde det tillærte dvs. dine håndteringsteknikker og nye

måder at tænke og handle på, så du kan blive ved med at mindske dine symptomer og gener,

håndtere tilbagefald og generelt bedre din funktionsevne og livskvalitet. Du træner

grundlæggende at blive din egen terapeut.

41

Om hjemmeopgaver

En meget vigtig del af kognitiv adfærdsterapi (KAT) er at lave hjemmeopgaver. Da KAT er et

aktivt samarbejde mellem en behandler og dig og her også gruppens øvrige medlemmer, hvor vi

kun kan være sammen nogle få timer om ugen, og da der derfor er mange dage imellem, at vi

mødes, er tiden udenfor møderne en vigtig tid til at afprøve forskellige øvelser derhjemme. For at vi

sammen kan arbejde hen imod dit hovedmål om at få det bedre, kræver det en indsats fra os alle i

tiden mellem vores møder, hvor vi hver især træner og forbereder os til næste møde. På næste møde

starter vi med at gennemgå hjemmeopgaverne, hvormed du får hjælp til din fortsatte træning og

terapi. Vi når dog typisk ikke at gennemgå alle dine hjemmeopgaver, så vores fokus skal være på

det som bedst hjælper dig og gruppen i jeres fortsatte træning. Det sker typisk ved at fokusere på de

hjemmeopgaver som gav særlige vanskeligheder, samt de som var særligt effektive og gav bedring.

Formålet med hjemmeopgaverne

Vi ved fra undersøgelser, at jo mere aktiv du er i terapien både ved deltagelse i gruppeterapien samt

gennem at lave hjemmeopgaverne, des bedre behandlingseffekt får du. Så du skal ikke lave

hjemmeopgaverne for behandlernes eller de andre gruppemedlemmers skyld. Men du skal lave dem

og varigt træne øvelserne og bruge håndteringsteknikkerne, fordi de hjælper dig til at få det bedre i

dit liv.

Hjemmeopgavernes indhold Forudsætningen for at udføre hjemmeopgaverne er at deltage i møderne, hvor hjemmeopgaverne

bliver gennemgået og herefter at læse manualen til det enkelte møde grundigt igennem. Hvis du

ikke har deltaget i mødet, bør du alligevel læse manualen til mødet og forsøge at lave

hjemmeopgaverne, da de gennemgås ved næste møde. De hjemmeopgaver (bagerste side af mødet),

du får, består i at afprøve og træne de øvelser hjemme, som vi har gennemgået eller øvet i

gruppeterapien. Hjemmeopgaverne kan fx være skriftlige opgaver og øvelser, udførsel af

håndteringsteknikker og udføre adfærdseksperimenter. Det er vigtigt, når du træner, indledningsvist

at skrive dit arbejde ned (registrering), da det hjælper din hukommelse og din strukturering af dit

fortløbende terapeutiske arbejde. Der gives typisk flere hjemmeopgaver til hvert møde. Du

anbefales umiddelbart at forsøge at lave alle hjemmeopgaverne til næste møde. Hvis du ikke kan nå

at få lavet alle de foreslåede hjemmeopgaver til næste møde, bør du umiddelbart lave

hjemmeopgaverne ud fra den prioriterede rækkefølge. Du kan dog vælge kun at lave nogle bestemte

af hjemmeopgaverne, hvis du eller terapeuterne vurderer, at det er mest relevant for dig. Ikke alle

hjemmeopgaver vil have effekt på din individuelle lidelse og tilstand, idet patienter med

Helbredsangst også er forskellige og har deres forskellige individuelle problemer og udfordringer

samt forskellig grad af deres lidelse. Dertil har patienterne også forskellig grad af ressourcer og

overskud til at lave hjemmeopgaverne. Derfor gives der flere hjemmeopgaver per møde, så alles

behov dækkes. Det er typisk bedre at udføre en hjemmegave grundigt som beskrevet end lave flere

hjemmeopgaver overfladisk og utilstrækkeligt. Typisk bør du træne den enkelte øvelse dagligt i

nogle uger, før du kan vurdere evt. i samråd med behandlerne, om den har hjulpet dig. De øvelser

som hjælper dig, bør du så fortsætte med at træne fremadrettet, så længe de hjælper dig, også efter

gruppeterapiforløbet er afsluttet. Så hjemmeopgaverne skal overordnet opfattes som forslag til nye

håndteringsteknikker, som det anbefales, at du afprøver og indøver over nogle uger, for at du

herefter kan vurdere, om håndteringsteknikken har hjulpet dig og fremadrettet kan hjælpe dig i dit

liv.

42

Kom godt i gang med hjemmeopgaverne Først lidt om hvad vaner er for noget. Formålet med at lave vaner er, at når en handling eller tanke

er blevet til en vane, bruger vi mindre energi på at lave den handling eller tænke den tanke, der er

blevet til en vane (fx når vi først lærer at cykle, bruger vi meget energi, men når vi har lært

teknikken, og det er blevet til en vane, tænker vi ikke over det, og kroppen gør det helt automatisk,

dvs. at vi bruger mindre energi). Vi har alle vaner, som vi synes er hensigtsmæssige (fx cykle, gå op

ad en trappe, køre bil). Og andre vaner, som vi synes er uhensigtsmæssige (fx rygning, spise slik,

drikke kaffe, ligge ned i mange timer af døgnet, vedvarende bekymringer).

Fordi vi alle har svært ved at lave om på os selv og vores vaner, kan træningen opleves som hårdt

arbejde, og det er små skridt og vedholdenhed, der skal til for at skabe forandringer og bedring. Ofte

skal hjemmeopgaverne trænes i flere uger før teknikken bliver en vane og bedringen indtræffer. Så

jo tidligere du kommer i gang med at få lavet hjemmeopgaverne, des hurtigere oplever du bedring.

I starten af terapien vil nogle opleve forværring i deres tilstand, fordi det kan belaste at skulle lære

en ny gruppe mennesker at kende, at blive konfronteret med sine personlige problemer og

udfordringer og samtidigt at udstille sine problemer i gruppen. Du skal derfor ikke svare på flere

spørgsmål i gruppen, end du selv har lyst til. Opleves deltagelse i gruppen eller hjemmeopgaverne

umiddelbart svære, er det ofte et udtryk for, at du har en udfordring med at håndtere disse

situationer, hvorfor det netop vil gavne dig, fortsat at træne disse situationer og hjemmeopgaver. Så

dine udfordringer i din lidelse, i gruppen og med hjemmeopgaverne hænger sammen, og på sigt vil

det hjælpe dig i din lidelse vedholdende at træne at kunne håndtere disse bedre.

Det anbefalede omfang af hjemmeopgaver Vi anbefaler, at du afsætter 30-60 minutter dagligt til hjemmeopgaverne under dette 12 ugers

gruppeterapiforløb. Du kan med fordel planlægge at lave hjemmeopgaverne på et fast tidsrum

dagligt fx om eftermiddagen fra kl.17-18. Generelt anbefales du at træne hjemmeopgaverne, så

meget som du kan, uden at du dog overbelaster dig selv. Vi ved, at du samtidigt også har dine

daglige pligter i dit liv, som er nødvendige, at du varetager. Men det er bedre at turde og træne

hjemmeopgaver lidt end helt at undgå dem. Og det er bedre at træne den enkelte øvelse

tilstrækkeligt end at træne mange forskellige øvelser utilstrækkeligt. Så lav hjemmeopgaverne i den

prioriterede rækkefølge (evt. egen rækkefølge), så godt som du kan, og så meget som du kan nå.

Ingen hverken dig selv eller andre kan forlange mere af dig. Du lærer i gruppeterapiforløbet

grundlæggende at blive og være din egen terapeut. Men når gruppeforløbet er slut, er der sikkert

fortsat hjemmeopgaver og øvelser, du ikke fik afprøvet tilstrækkeligt til, at de blev tillærte

teknikker, hvis effektivitet du rigtigt kunne bedømme. Derfor kunne du have god gavn af fortsat at

afprøve og træne disse øvelser. Da livet er omskifteligt og gode tider udskiftes med dårlige tider og

omvendt, er det altid en god idé som forebyggende og for at vedblive sund at fortsætte med at træne

sine virksomme teknikker. Den fremtidige plan for din fortsatte træning efter at gruppeforløbet

afsluttes, planlægger vi sammen i gruppeforløbets næstsidste og sidste møde (11.og 12. Møde), når

vi lægger din Individuelle Plan for Tilbagefaldsforebyggelse.

Motivation til fortsat træning

Det er dit liv behandlingen drejer sig om, og det er dybest set dig selv, der skal gøre det meste af

arbejdet. Du har nu muligheden for at få hjælp og vejledning af professionelle terapeuter. Du får

evt. allerede hjælp af dine pårørende. Du kan gennem behandlingen bedre din funktion, din

livskvalitet og netværk, men du skal ville og arbejde flittigt for udviklingen. Ved at tro på at øvelse

gør mester, og at en mester som bekendt skabes af meget mere flid end talent. Ved at tro på at små

skridt og vedholdenhed er vejen til bedring. Ved at tro på dig selv, og at troen flytter bjerge. Ved at

forsøge at have tillid til behandlingen, behandlerne, de andre gruppemedlemmer og dine pårørende,

43

at alle vil hinanden det godt. Ved at blive ved med tålmodigt at være åben og konfrontere dig selv

og fortsat træne og øve dig. For med tiden vil du opleve, at nogle af hjemmeopgaverne, øvelserne

og de tillærte teknikker faktisk hjælper og bedrer dig. Så stiger dit håb om bedring i livet og din lyst

til fortsat at træne og anvende teknikkerne, så de til sidst udskifter dine tidligere tillærte usunde

vaner med nye tillærte sunde vaner. Dermed øges din kærlighed til dig selv, de andre og verden

omkring, hvilket er vores vigtigste drivkraft i livet.

Subjektiv registrering af din hjemmeopgaveaktivitet

Du bliver af terapeuterne ved starten af hvert gruppemøde bedt om at registrere din samlede

hjemmeopgaveaktivitet den seneste uge (per uge) på bilag 6 (vedlagt bagerst i manualen).

Bilaget afleveres afslutningsvist ved 12. Møde sammen med din samlede evaluering af

gruppeterapiforløbet, da vi ved, at din behandlingseffekt er særlig afhængig af dit fremmøde og din

hjemmeopgaveaktivitet, hvilket vi derfor registrerer mhp. kvalitetssikring af behandlingen. Husk

igen, at du anbefales at engagere dig i behandlingen for din egen skyld, og ikke for behandlernes

eller behandlingssystemets skyld.

44

Den kognitive model for Helbredsangst

De 5 hovedelementer

1a. Vedvarende selektiv opmærksomhed

En vedvarende selektiv opmærksomhed på de kropslige symptomer medfører at anden information

som ikke passer ind i sygdomsbilledet negligeres, og at de kropslige symptomer forstærkes.

1b. Katastrofetanker og bekymringer

Mistolkning af kropslige symptomer medfører en vedholdende fysisk sygdomsopfattelse med

katastrofetanker og kredsende bekymringer. Vedvarende angst giver kognitive forstyrrelser fx

nedsat opmærksomhed, overblik, fleksibilitet, kreativitet og hukommelse medførende f.eks. øget

vedholdenhed omkring mistolkningen. Ved pludselig svær angst (panikangstanfald) kan også

forekomme uvirkelighedsfølelse dvs. en global mistolkning af virkeligheden. Det dybe lag af

tænkningen (skemata) vedligeholder katastrofetanker og bekymringer.

2. Følelsesmæssigt ubehag (og øget følsomhed)

Angsten for katastrofen dvs. sygdommen, handicappet, tabet og døden medfører ofte andre negative

følelser fx øget tristhed og vrede (irritabilitet), som igen forstærker angsten. Der opstår en generel

ændret følsomhed, stresstærskel og smertetærskel.

3. Kropslig tænding

Kropslige symptomer ved vedvarende angst kan fx være anspændthed, muskelspændinger og sitren,

smerter, rastløshed, søvnforstyrrelser, træthed, kuldefornemmelser, svimmelhed og kvalme.

Kropslige symptomer ved pludseligt indsættende angst kan fx være rysten, hjertebanken,

hyperventilation (hurtig vejrtrækning), sveden, mundtørhed, kvælningsfornemmelse, sovende

fornemmelser i arme og ben samt svimmelhed. Besvimelse forekommer yderst sjældent (vasovagal

refleks). Dissociative symptomer såsom bevægeforstyrrelser med lammelser og kramper ses også

sjældent (traumerelaterede).

4. Sikkerheds- og Undgåelsesadfærd

Dette er adfærd og handlinger som umiddelbart dæmper angsten, men som på lang sigt ved hyppig

anvendelse vedligeholder og evt. forstærker angsten. Sikkerhedsadfærd opdeles i tjekkeadfærd,

søge forsikringsadfærd og sikkerhedssignaler. Tjekkeadfærd er fx hyppigt at undersøge sin egen

krop, funktion og ydeevne. Søge forsikringsadfærd er fx hyppigt at søge oplysninger omkring

sygdomme på internettet, hyppige besøg hos lægen og hyppigt snakke om sygdom med sine

pårørende. Sikkerhedssignaler er fx at medbringe mobiltelefoner ved aktiviteter, så man hurtigt kan

ringe efter hjælp, hvis det skulle være nødvendigt. Ved at sikre sig vedholdes et overdrevent fokus

på faren og symptomerne, indhentede oplysninger om tilstanden fejlfortolkes ofte og interpersonelle

problemer opstår og vedligeholdes.

Undgåelsesadfærd er at undgå de ting som umiddelbart udløser og forværrer angsten. Det kan være

at undgå fysisk udfoldelse, undgå syge mennesker og sygdomshistorier, undgå sociale aktiviteter,

og nogle undgår sågar også lægen. Ved fortsat undgåelse bliver antagelsen om sygdommen og faren

ikke afprøvet og afkræftet, og angsten også for det undgåede øges.

45

Den kognitive model for Helbredsangst (figur)

(også ud fra Sårbarhed-Stress-Modellen og den Bio-Psyko-Sociale Sygdomsmodel. Din individuelle kognitive model blev udleveret

til dig ved forundersøgelsen, der udleveres en kopi fra journalen, som kan indsættes herefter)

Tid

Prædisponerende faktorer: Arv (f.eks. funktionelle lidelser, angstlidelser og depression i familien)

Opvækst (f.eks. forældreproblemer og svigt, skilsmisse, mobning, flytning)

Livshændelser (f.eks. overgreb i barndommen, pårørendes sygdom og død)

Miljø (f.eks. nedsat økonomi, bolig, bil, miljø)

Socialt (f.eks. nedsat netværk, interpersonelle konflikter, nedsat uddannelse/arbejde)

Fysisk (tidligere og (aktuelle) skader og sygdomme)

Psykisk (tidligere og (aktuelle) psykiske lidelser)

Personlighedssårbarhed (f.eks. ængstelig/tvangspræget personlighedsstruktur)

Skemata (f.eks. jeg er ikke god nok, jeg er svag, tingene skal gøres perfekt, man kan

ikke stole på andre, man skal selv have styr på tingene, verden er farlig)

Udløsende faktorer: (f.eks. let sygdom, andres sygdom eller død,

sygehistorier i medier, fyring, nyt barn)

Vedligeholdende faktorer: (+interne og eksterne stressorer)

Tanker (f.eks. vedvarende selektiv opmærksomhed, bekymringer,

katastrofetanker, negativ tænkning, kognitive reaktioner)

Kropssymptomer Adfærd (sikkerheds- og undgåelsesadfærd)

(se tidl. liste over kropslige reaktioner)

Følelser (f.eks. angst, tristhed, vrede, angstlidelser og depression,

emotionelle reaktioner)

46

Angstens onde cirkel

Kropssymptom/fornemmelse

Øget selektiv opmærksomhed

Katastrofetanker og bekymringer

Øget anspændthed og uro

(kropslig tænding)

Angst (følelsesmæssig tænding)

47

Øvelse i Vedvarende selektiv opmærksomhed og Angstens onde cirkel (varighed: 10 min.)

Instruktion

Terapeuten instruerer gruppen i vedvarende selektiv opmærksomhed på f.eks. den højre tommeltot.

Vedvarende kig på din højre tommelfinger og mærk fingeren (beskriv fingeren detaljeret). Herefter

indføres en katastrofetanke omkring fingeren (bakterier, infektion og koldbrand i fingeren, skal

amputeres, konsekvens med f.eks. aldrig mere at kunne holde på noget, eller spille et

musikinstrument eller dyrke en ketsjersport) (3 min.).

Diskussion

Diskuter herefter øvelsen i gruppen. Dine og gruppens refleksioner omkring øvelsen:

(hvad observeres før, under og efter, og hvorfor mon?, hvad kan læres af øvelsen?).

Registrer dine og gruppens refleksioner herunder:

48

Øvelse i vurdering af helbredstruslen med Angstens Trusselsbrøk (varighed: 10 min.)

Instruktion

Brug trusselsbrøken nedenfor og udregn og registrer din vurdering af graden af din aktuelt

forestående helbredsmæssige trussel, dvs. din aktuelle værste helbredsmæssige trussel. Alle tal

angives fra 0-100. Hvad vurderer du, sandsynligheden er for, at din helbredstrussel sker? Hvor

forfærdelig er det, hvis din helbredstrussel sker? Hvor godt tror du, at du kan håndtere din

helbredstrussel, hvis den sker? Hvad vurderer du, at sandsynligheden er for at blive reddet,

behandlet og helbredt såfremt din helbredstrussel sker? (Brug evt. en patient som eksempel).

Trusselsgrad = Sandsynlighed x Forfærdelighed / Håndteringsevne + Redning (hjælp)

(Alle tal angives fra 0-100)

Udregn din Trusselsgrad =

Diskussion

Diskuter herefter øvelsen i gruppen. Dine og gruppens refleksioner omkring øvelsen:

Nogle lighedspunkter mellem patienterne? Hvad evt. overvurderes og undervurderes? Hvad kan vi

lære af øvelsen?

Registrer dine og gruppens refleksioner herunder:

49

Hjemmeopgaver til 2. Møde

1. Identificer dine aktuelle symptomer og registrer på arket Ugeskema dine aktuelle

symptomer og deres sværhedsgrad 4 gange dagligt hver dag i løbet af ugen. Graduer det

enkelte symptoms sværhedsgrad på en 10 skala, hvor 0 er intet symptom tilstede og 10 er

symptomet tilstede i værst grad.

2. Beskriv dine livsmål og livsværdier samt dine hovedmål og evt. delmål for behandlingen

(påbegynd Måltrappen).

3. Graduer din nuværende tilstand og din tillid til mulighed for ændring.

4. Beskriv på arket Livslinjen dine tidligere og nuværende symptomer i din lidelse og deres

evt. relation i tid til dine betydende fysiske, psykologiske og sociale omstændigheder og

belastninger (prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer).

50

2. Møde – Stresshåndtering

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30

Siden sidst (ORS, Hjemmeopgaveaktivitet)

Gennemgang af hjemmeopgaver: Evt. spørgsmål til udleveret materiale til 1. Møde. Nuværende

tilstand og tillid til ændring. Værdier, hovedmål og delmål, mål samstemmes og gøres fælles (alle

patienter gennemgås kort for alt ovenstående (max. 5 minutter/pt.). Sygehistorien (Livslinjen og

Ugeregistrering med symptomer + graduering) (max. 7 min./pt.). Essentielle oplysninger indføres i

Sagsresuméet. Liste til pårørendes kontaktoplysninger sendes rundt mhp invitation per brev til

Pårørendemødet. Samtykke til patienternes udleverede behandlingsplaner indhentes. Evt. start HAI

indføres i Sagsresuméet.

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Stresshåndtering

Dyb vejrtrækning (Afspændingsøvelse med fokus og ro). Øvelse (10 min.)

Ugeregistrering (symptomer + graduering, triggere, håndteringsmåde)

Problemløsning

Tidsplanlægning

Positive aktiviteter (individuelle)

Livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion, søvn og netværk)

Hjemmeopgaver: Dyb vejrtrækning. Ugeregistrering (triggere, håndteringsmåde). Individuelle

positive aktiviteter (Idéliste) og deres udførelse. Problemløsning (også for Hjemmeopgaver).

Tidsplanlægning. Relevante ændringer af Livsstilsfaktorer

Afrunding (GSRS, spørgsmål, opsummering, evaluering)

51

Om stresshåndtering Baggrund

Da det fysiske og psykiske i mennesket hænger sammen vil en evt. fysisk sygdom være en fysisk

overbelastning, som også giver en psykisk belastning og evt. også en psykisk overbelastning,

hvormed stress forekommer, som jo er en tilstand af fysisk og psykisk overbelastning. Omvendt vil

en psykisk overbelastning såsom vedvarende ubegrundet frygt for fysisk sygdom (Helbredsangst)

også give en fysisk overbelastning (kropslige stresssymptomer) og dermed en stresstilstand. Så lige

meget om du også har en overset fysisk sygdom, hvilket læger har vurderet er usandsynligt, har du i

hvert fald grundlæggende en kronisk stresstilstand, da din lidelse har varet i over 6 måneder. Du vil

dermed under alle omstændigheder have gavn af at lære bedre stresshåndtering, såfremt du ikke

allerede mestrer og anvender disse teknikker. En psykisk lidelse som Helbredsangst kan være

mindst lige så invaliderende at have som en fysisk sygdom, hvorfor det er lige så vigtigt at få udredt

og behandlet en tilstand af Helbredsangst så hurtigt og godt som muligt. En fysisk sygdom udvikler

sig typisk ej heller så hurtigt, at denne gruppeterapis 12 ugers forløb med fokus på psykologisk

behandling, vil være problematisk ved reelt overset fysisk sygdom. Så der er ingen gode grunde til,

at du ikke investerer din fulde energi i gruppeterapiforløbet, og oplever på egen krop og sind, at

gruppebehandlingen højest sandsynligt også kan hjælpe dig.

Simpel stresshåndtering

Der findes mange måder at håndtere stress på. Hvordan din stress håndteres bedst afhænger

selvfølgelig af, hvad der specifikt og samlet overbelaster dig, og hvordan du allerede håndterer dine

belastninger. Til tider håndteres disse belastninger mindre hensigtsmæssigt, hvorfor det er vigtigt at

få identificeret og registreret dine aktuelle håndteringsmåder og ændret på de uhensigtsmæssige

håndteringsmåder.

Dine tidligere og aktuelle belastninger, både hvad der belaster dig, og hvordan de belaster dig, kan

være mere eller mindre bevidst for dig. Da du og lægen i fællesskab ved den første lægesamtale

lavede din individuelle kognitive sygdomsmodel fandt i frem til nogle af dine større belastninger

både tidligere og aktuelt. Men under dette gruppeterapiforløb vil du ofte blive opmærksom på flere

faktorer (bio-psyko-socialt), som har belastet dig tidligere eller særligt, hvad der specifikt belaster

dig aktuelt i dagligdagen og den enkelte kritiske situation, hvor din tilstand forværres, og dertil

hvordan du tidligere og aktuelt håndterer disse belastninger. Måske håndterer du til tider din tilstand

mindre hensigtsmæssigt, og måske kan du lære af mange menneskers positive erfaringer med

stresshåndtering og lære at håndtere dine belastninger på en mere effektiv måde via dette forløbs

udvalgte teknikker. De fokusområder og teknikker som du skal lære i 2. og 3. Møde er de

traditionelle og simple metoder til stresshåndtering, hvor du sikkert allerede har stiftet bekendtskab

med nogle af dem, og allerede bruger nogle af teknikkerne på en god måde. Resten af

gruppeterapiforløbet vil fokusere på mere avancerede metoder til stresshåndtering og

angstbehandling. Men det anbefales at du træner den simple stresshåndtering i min. 4 uger, for

nogle gange har de simple metoder faktisk bedre effekt end de avancerede metoder også overfor

Helbredsangsten. Ved simpel stresshåndtering menes at teknikkerne ofte er enkle at forstå, træne,

lære og anvende uden større terapeutisk medhjælp.

Belastninger med stressorer og triggere og deres påvirkning

Første trin i bedre stresshåndtering er at blive mere bevidst om sine aktuelle belastninger, både

overordnet, men også for den enkelte situation. Disse belastninger kaldes også generelt stressorer.

Udløsende belastninger i den enkelte situation kalder man også triggere. Triggere kan både være

eksterne, dvs. kommende fra omgivelserne eller interne dvs. tilkomne bekymrende tanker, følelser

eller kropsfornemmelser. Du er i hjemmeopgaven ”Ugeregistrering” til næste møde blevet bedt om

52

at registrere og dermed blive mere bevidst om dine aktuelle triggere for dine symptomer og

ubehagelige situationer. Nedenfor er en liste over nogle almindelige belastninger biologisk,

psykologisk og socialt:

Eksempler på kendte belastninger (stressorer og triggere)

Biologiske stressorer og triggere

Fysisk sygdom, skader, nedsat kropslig funktion, udseende, bivirkninger fra medicin eller andre

behandlinger, overvægt, underernæring, dårlig form og kondition, seksuelle problemer,

søvnmangel, kropslige symptomer og fornemmelser.

Psykologiske stressorer og triggere

Psykisk lidelse dvs. her primært forstyrrelse af følelseslivet med øget angst, tristhed eller vrede, og

ensomhedsfølelse, nedsat selvværd, bekymringer omkring hvad som helst i livet og dagligdagen

ikke mindst ens helbred, livets meningsløshed, tvivl og livsvalg, frustration over manglende

forståelse, nedsat forståelse og indsigt i sig selv og andre omkring tanker, følelser, krop og adfærd,

nedsat sygdomsindsigt, nedsat evne til at udtrykke sig selv, nedsat evne til at skabe kontakt til andre

mennesker, nedsatte sociale færdigheder, konfliktskyhed eller hyppige konflikter med andre

mennesker grundet øget konfliktskabelse eller nedsat konflikthåndtering, manglende opfyldelse af

egne behov, uløste problemer, følelse af at have for lidt tid m.m.

Sociale stressorer og triggere

Netværk: nedsat antal af eller støtte og kontakt til familie, venner, bekendte, manglende kæreste,

manglende børn, dødsfald af pårørende, konflikter, mobning, isolation, udstødelse, skilsmisse, for

mange sociale forpligtelser og arbejde.

Arbejde eller uddannelse: for mange krav (ydre eller indre), nedsat forudsigelighed, nedsat kontrol,

for mange eller for få kvalifikationer, nedsat mening, nedsat social støtte, konflikter, nedsat

sikkerhed, nedsat feedback, dårligt arbejdsmiljø, arbejdsløshed.

Hjemmet: dårlige boligforhold, dårlige indkøbsmuligheder, manglende hjælpemidler (fx elevator),

problemer med bilen og parkering, problemer med børnepasning og indkøb.

Økonomi: dårlig økonomi, dårlig styring (budgettering).

Fritid: Savner interesser og aktiviteter.

Miljø: retslige eller sociale sager, støj, lugt, forurening, klima, trafik, kriminalitet, diskrimination,

mindre rart område.

4 overordnede måder for simpel stresshåndtering

1. Reducer eller modificer stressoren (f.eks. registrering, problemløsning og tidsplanlægning)

2. Styrk dig selv (fx positive individuelle og fælles aktiviteter)

3. Træn og anvend teknikker til bedre håndtering af stress (f.eks. afspændingsteknikker,

assertion)

4. Reducer eller eliminer uhensigtsmæssig håndtering af stress (f.eks. overaktivitet, inaktivitet,

overspisning, misbrug, nedsat søvn, selvdestruktivitet)

53

Øvelse i Dyb Vejrtrækning

(varighed: 10 min.)

Baggrund

Teknikken ”Dyb Vejtrækning” bliver brugt som grundelement i mange meditationsøvelser.

Teknikken fokuserer opmærksomheden på åndedrættet og gør åndedrættet dybt, jævnt, langsomt og

roligt, hvormed det får en afslappende virkning. Teknikken skal oplæres og kan så bruges som

generel afspænding og en opmærksomhedsøvelse for at lære at fokusere på andet end f.eks.

generende kropsfornemmelser, bekymringer og angst. Den kan også anvendes imod for hurtig

vejrtrækning, overfladisk vejrtrækning eller åndedrætsbesvær, som kan være symptomer på akut

eller kronisk stress og angst, som kan opleves generelt, i særligt belastende situationer eller

pludseligt indsættende uden åbenlys årsag ved et anfald af panikangst. Her kan teknikken dermed

anvendes som mestringsstrategi i situationen. Den hurtige overfladiske vejrtrækning

(hyperventilation), der ofte er til stede ved et panikangstanfald, medfører tit også symptomerne

trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og føleforstyrrelser.

Instruktion og Vejledning

Teknikken trænes indledningsvist siddende eller liggende.

Sæt dig tilrette i en stol med fødderne godt plantet i gulvet. Sid behageligt med ret ryg og armene

hvilende i skødet eller på lårene. Du kan også vælge at ligge ned. Luk evt. dine øjne eller fokuser på

et bestemt punkt under øvelsen. Tag nu nogle langsomme, jævne, dybe vejrtrækninger. Tag en dyb

indånding, og tæl undervejs evt. til 5 (tager ca. 3 sekunder), og pust så ud, mens du evt. også tæller

til 5 (tager ca. 3 sekunder). Herefter holder du vejret, indtil du naturligt igen tager en dyb indånding.

Vejtrækningen sker bedst gennem næsen. Lad under øvelsen langsomt dit åndedræt finde sin egen

naturlige rytme, men forsæt med at være opmærksom på åndedrættet. I stedet for at tælle til 5 kan

du også fokusere din opmærksomhed på dit åndedræt ved at lægge mærke til, hvordan du langsomt

trækker luft ind gennem næsen, ned i dine lunger til brystkassen og maven, der hæver sig, den lille

pause der er mellem ind og udånding, og hvordan luften herefter strømmer ud gennem næsen i din

langsomme udånding, og maven og brystkassen sænker sig, og du herefter hviler nogle sekunder,

indtil du automatisk igen indånder. Træn at tage 10 dybe vejtrækninger i træk (varighed ca. 1

minut). Hold herefter en pause og gentag øvelsen eller gentag øvelsen senere på dagen og i andre

situationer (se nedenfor).

Træn teknikken ”Dyb Vejrtrækning” i samlet ca.10 minutter dagligt i 1-2 uger og begynd herefter at

træne og anvende teknikken udenfor hjemmet og i tiltagende belastende situationer samlet ca.10

minutter dagligt de efterfølgende uger. Oplever du panikangstanfald, kan du, når du er fortrolig med

teknikken, forsøge at udøve teknikken som mestringsstrategi i optakten eller under et

panikangstanfald, gerne liggende, da øvelsen ofte kan bruges til at mestre denne akutte form for

angst. Med vedvarende træning vil du som vane også begynde at trække vejret dybere generelt,

hvilket på længere sigt kan give dig mere ro og velvære i dagligdagen.

Diskussion (registrér dine og gruppens refleksioner):

54

Ugeskema (triggere og håndteringsmåde)

Registrering af dine symptomer og deres grad samt den evt. trigger for en forværring,

og den måde du håndterede dine symptomer på i disse kritiske situationer. Ved

mange symptomer udvælges de vigtigste (max. 5)

Du bedes notere 4 gange dagligt for hver dag i ugen, de symptomer du har været generet af, og hvor generende dine enkelte symptomer har været i det enkelte tidsinterval gradueret på følgende skala (0-10):

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

For hvert notat skriver du ligeledes et stikord om den situation, du var i, da du havde

symptomerne. Det kunne for eksempel være: alene, i bussen, på arbejde, til sport, med

kæresten, barnet, hos svigermor eller lignende. Kunne det have været en ekstern eller intern

belastning eller stressor som udløste og triggede forværringen? (interne triggere er fx tilkomne

negative tanker eller kropssymptomer). Registrer desuden din håndteringsmåde i situationen.

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

For-

mid-

dag

Efter-

mid-

dag

Aften

Nat

Værste grad af symptomet, fx

angst, kropssymptomer,

kognitive og almen

symptomer



og almen symptomer

55

Problemløsning

Vejledning

Der er løsninger på mange af dine problemer i hverdagen (fx ubetalte regninger, nedsat kontakt eller

konflikt med en ven, ugjorte huslige gøremål, for mange opgaver på arbejdet, kedsomhed). Disse 10

trin kan hjælpe dig til at løse dine problemer bedre. Lav din aktuelle problemliste for problemer,

som du mener bør kunne løses, og brug de 10 trin til løsning af hvert problem. Forsøg at løse ét

problem ad gangen. Hav tålmodighed og vær tilfreds med at du forsøger og træner på at blive bedre

til problemløsning, selvom problemet ikke nødvendigvis bliver løst med det samme. Beløn dig selv

for indsatsen evt. med opmuntringer og positive aktiviteter. For hvert trin du overkommer, des mere

forløst bliver du.

Din aktuelle problemliste:

1.

2.

3.

4.

5.

De 10 trin til problemløsning:

1. Vælg et problem og beskriv det?

2. Hvad er dit specifikke og realistiske mål for problemløsningen?

3. Hvad er dine ressourcer til problemløsningen?

4. Nævn en masse forskellige mulige løsninger på problemet (Brainstorming)?

5. Forsøg at forbedre dine løsningsforslag?

6. Vurder hvilken løsning, der er den bedste for dig (fordele og ulemper for hver løsning)?

7. Del dit mål op i mindre delmål, lav en plan for problemløsningen og forpligt dig selv på

dagligt at arbejde dig frem efter planen (Tidsplanlægning)?

8. Identificer evt. forhindringer på vejen (tanker, følelser, krop, adfærd, eksterne faktorer) og

find løsninger på at fjerne dine forhindringer, og gør det?

9. Vurder løbende min.1 gang ugentligt, hvor du er i processen (Tidsplanlægning)?

10. Gennemgå resultatet. Anerkend din egen indsats. Vurder hvordan problemløsningen evt. kan

gøres bedre næste gang?

56

Tidsplanlægning

Vejledning

Tidsplanlægning kan være sundt, hvis du føler, at du ofte kommer for sent til aftaler, at du ofte skal

skynde dig, at du ikke er særligt effektiv i dit arbejde, og din liste for gøremål kun bliver længere.

Du kan med fordel blive bedre til tidsplanlægning ved at arbejde med følgende 3 områder:

Prioritering, Kalenderplanlægning og Færdiggørelse, ud fra følgende liste:

1. Lav en liste over ugens gøremål

2. Prioriter disse gøremål i rækkefølge efter vigtighed

3. Vurder varigheden for løsningen af hvert gøremål

4. Afsæt tid i din kalender, så du ved, hvornår du skal lave det enkelte gøremål.

5. Hvis du ikke kan nå alle listens gøremål, så forsøg evt. at uddelegere nogle af gøremålene,

strømline opgaveløsningen, mindske ønsket standard på udførslen, slette mindre vigtige

gøremål eller mindske afbrydelser, når du laver gøremålene (fx sluk telefonen og internettet)

6. Identificer evt. forhindringer for at få lavet gøremålene, og fjern dem. Fx motiver dig selv

med, ”Du får det bedre, når det er gjort færdigt”, ”Bare gør det nu”, og beløn dig selv, når

gøremålet er gjort. Kom i gang med gøremålet ved at starte på det og give det 5 minutter.

Mange fortsætter da opgaven, når de først er kommet i gang. Har du tanker, som forhindrer

dig i at lave gøremålet? Såsom at du tænker at gøremålet er for svært, at gøremålet skal

udføres perfekt, at du er for træt til at få det udført nu eller, at du ikke er god nok til at få det

udført? Vurder om disse tanker virkelig er realistiske. Ofte overvurderer man gøremålets

sværhedsgrad og undervurderer sine egne evner. Du får frigivet energi ved at få gøremålene

gjort. ”Bedre før end siden”, ”Bedre lidt men godt” og ”Bedre lidt end ingenting”.

Liste over ugens gøremål i prioriteret rækkefølge (herefter sæt dem realistisk ind i din kalender):

1. ___________________, varighed: _______, indsæt tidspunktet for gøremålet i din kalender

2. ___________________, varighed:________, indsæt tidspunktet for gøremålet i din kalender









57

Idéliste over positive aktiviteter

Baggrund

Dine positive aktiviteter styrker dit velvære og humør og øger dermed din livskvalitet. Hvis du er

stresset f.eks. af for mange bekymringer, uro, fysiske gener og øget selektivt fokus på gener, kan du

også have god gavn af til tider at distrahere dig selv fra din lidelse med positive aktiviteter. Positive

aktiviteter kan foregå alene eller sammen med andre. Her er en liste over almindelige positive

aktiviteter, hvilke kan fungere som inspirationskilde for dig. Dog skal positive aktiviteter ikke

bruges som overspringshandlinger (undgåelsesadfærd), f.eks. når du har brug for at arbejde med og

løse dine problemer f.eks. ved at lave dine hjemmeopgaver.

1. Læse skønlitteratur

2. Skrive dagbog

3. Dyrke aerobic

4. Ridning

5. Købe blomster til dig selv

6. Købe bøger

7. Gå i biografen

8. Løbe en tur

9. Rose dig selv for at have gjort et godt stykke arbejde

10. Huske på gode begivenheder, som du har været involveret i sammen med venner

11. Lytte til musik

12. Lægge dig i solen

13. Grine

14. Huske tidligere rejser du har været på

15. Lytte til andre

16. Læse en avis eller et ugeblad

17. Dyrke en hobby (fx frimærker / modelfly)

18. Være sammen med venner

19. Planlægge ferier eller andre aktiviteter, der gør dig glad

20. Møde nye mennesker

21. Spise noget lækkert/specielt

22. Øve karate/judo

23. Gå til Yoga

24. Lave huslige gøremål

25. Reparere din cykel eller din bil

26. Iklæde dig sexet eller smukt tøj

27. Nyde en stille aften

28. Passe dine planter

29. Gå i svømmehallen

30. Dyrke motion

31. Begynde at samle på gamle ting

32. Tage til en fest

58

33. Tænke på at købe en ting

34. Spille golf

35. Spille fodbold

36. Flyve med drage

37. Diskutere politik, film, bøger, filosofi osv. med venner

38. Gå til en familiefest

39. Køre på motorcykel

40. Dyrke sex

41. Gå/løbe en tur i skoven

42. Tage på campingtur

43. Synge i badet eller når du ordner andre ting i huset

44. Købe/plukke og arrangere blomster

45. Gå i kirke /moske/synagoge

46. Tabe dig

47. Tænke på de ting, du er god til

48. Holde en fridag

49. Arrangere en klassegenforening

50. Løbe på skøjter

51. Tage ud og sejle

52. Rejse til udlandet

53. Male eller tegne

54. Lave noget håndarbejde (strikke, hækle, sy)

55. Sove

56. Køre en tur i bil

57. Deltage i foreningsarbejde/møder

58. Gå på jagt

59. Gå til kor

60. Flirte

61. Spille på et musikinstrument

62. Være kreativ (perler, keramik el.lign.)

63. Lave en gave til en du holder af

64. Købe en CD med noget godt musik

65. Se boksning

66. Planlægge en fest

67. Lave mad

68. Tage på bjergbestigning

69. Skrive digte, noveller, bøger, artikler el.lign.

70. Købe tøj

71. Spise på restaurant

72. Arbejde

73. Tage på sightseeing

74. Lave havearbejde

75. Besøge en skønhedssalon/frisør

76. Spille tennis

59

77. Være sammen med dine/andres børn

78. Se et skuespil

79. Tage til koncert

80. Dagdrømme

81. Køre en tur

82. Lytte til radioen

83. Se TV

84. Lave lister over opgaver

85. Køre en tur på cykel

86. Gå en tur ved vandet

87. Køb og/eller giv en gave

88. Gå i zoologisk have, parker, botanisk have el.lign.

89. Gøre en opgave færdig

90. Gå til hestevæddeløb /motorcykelløb

91. Spise slik, kager, chips

92. Undervise nogen i noget, du er god til

93. Tage billeder med digitalt – eller alm. kamera

94. Tage på fisketur

95. Overholde en slankekur

96. Være sammen med dyr

97. Flyve i en flyvemaskine

98. Læse faglitteratur

99. Spille amatørteater/gå til drama

100. Være alene

101. Gå til badminton

102. Tage et langt og varmt karbad

103. Tage på ferie

104. Betale af på din gæld

105. Samle på ting (mønter, sten osv.)

106. Arrangere et stævnemøde

107. Gå på date

108. Slappe af

109. Skrive breve

110. Tage børnene med til forlystelser

111. Danse

112. Tage på picnic

113. Meditere

114. Spille volleyball

115. Spise frokost med en ven på en café

116. Spille kort /spil (backgammon, skak osv.)

117. Lave kryds og tværs eller soduko

118. Spille rundbold

119. Se på og fremvise fotografier

120. Spille guitar

60

121. Spille pool

122. Købe lækre ting til dig selv (parfume, sko, tøj osv.)

123. Tale i telefon med venner

124. Gå på museum

125. Tænde stearinlys

126. Modtage eller give massage

127. Gå i sauna eller dampbad

128. Tage på skitur

129. Tage på kanotur

130. Gå til bowling

131. Lave snedkerarbejde

132. Fantasere om fremtiden

133. Gå til ballet, stepdans, salsa el. lign.

134. Passe fisk i akvarium

135. Engagere dig i politik

136. Lave frivilligt /velgørende arbejde

137. Lægge puslespil

138. Tage på stranden

139. Flytte om eller pynte op derhjemme

140. Gå til en sportsbegivenhed

141. Gå på diskotek /bar

142. Gå til et foredrag

143. Invitere venner på middag

144. Vaske hår og smør dig ind i creme

145. Stå på vandski

146. Se på butikker

147. Gå i cirkus, forlystelsespark, tivoli el.lign.

148. Gå på loppemarkeder

149. Surfe på internettet

150. Spille Playstation

151. Chatte på internettet

152. Se på stjerner

153. Bage en kage

154. Tage et fodbad

155. Tilbringe tid med din ægtefælle, børn og/eller venner

156. Giv en anden et kompliment

157. Giv et kram

158. Snak med en pårørende, familie eller ven

159. Skriv en email til en ven

160. Skriv et brev til en ven

161. Ring til en ven

162. Tage et kursus

163. Gå til et foredrag

61

164. Syng en sang

165. Dans

166. Reparer eller orden dine ting (fx din cykel)

167. Høre radio

168. Gå på museum

169. Plej dit udseende

170. Lære et nyt sprog

171. Tag på biblioteket

172. Gå i svømmehallen

173. Cykel en tur

174. Gå til fitness

175. Lav gymnastik

176. Dyrk yoga

177. Besøg eller inviter en ven hjem

178. Meld dig ind i en forening eller klub

179. Diskuter på en blog eller debatforum

180. Vær politisk aktiv

181. Ordn din have

182. Køb en plante

183. Pas dine planter

184. Køb et kæledyr

185. Pas dit kæledyr

62

Idéliste til dine individuelle positive aktiviteter

Vejledning

Læs den foregående idéliste med forslag til positive aktiviteter igennem som inspiration, og skriv

nedenfor din egen liste over dine foretrukne individuelle positive aktiviteter (min.10 aktiviteter).

Udfør nogle af dine positive aktiviteter dagligt. Planlæg nogle af dem i din kalender.

63

Om livsstilsfaktorer

Baggrund

Livsstilsfaktorerne Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM-faktorerne) samt Søvn og Netværk er

vigtige faktorer for menneskets helbred og sundhed. Mennesker med psykiske lidelser har ofte en

usund livsstil omkring nogle af disse livsstilsfaktorer. Patienter med Helbredsangst har oftest ikke

væsentlige problemer omkring KRAM-faktorerne, hvorfor Psykiatrien i Region Sjællands

Information omkring KRAM-faktorerne samt spørgsmål til nærmere udredning af disse faktorer er

vedlagt bagerst i manualen som bilag 5. Ved Helbredsangst ses dog stedvis problemer med fysisk

udfoldelse og motion, hvilket vi identificerer og arbejder terapeutisk med under undgåelsesadfærd

og eksponering (9.-10. Møde). Ved Helbredsangst ses ofte problemer med Søvn og social aktivitet

relateret til Netværk, hvorfor information og spørgsmål til nærmere udredning af disse

livsstilsfaktorer er inkluderet under dette møde.

Vejledning

Gennemlæs den efterfølgende information og besvar spørgsmålene omkring livsstilsfaktorerne

Søvn og Netværk. Gør det samme for KRAM-faktorerne i bilag 5, hvis du har problemer med kost,

rygning, alkohol eller manglende motion. Vurder ved hver enkelt livsstilsfaktor, om din livsstil på

dette område er usund. Hvis den er, så forsøg først selv de kommende uger at ændre den til noget

mere sundt. Brug evt. metoderne beskrevet under Problemløsning og Tidsplanlægning til hjælp. Har

du brug for længerevarende professionel hjælp til livsstilsændringer, er denne gruppeterapi ikke

målrettet dette. Du bør i stedet opsøge din kontaktperson og tage en individuel snak om, hvordan du

løser problemerne.

64

Søvn

Baggrund

Voksne menneskers normale varighed af nattesøvnen er imellem 6-9 timer. Det er normalt med

enkelte korte opvågninger undervejs, som mange dog ikke husker efterfølgende. Normalt

forekommer mareridt sjældent, og det er ikke unormalt, ikke at kunne huske sine drømme. Hvis du

føler dig udhvilet i løbet af dagen, har kvaliteten af din søvn været god. Din vurdering er dog

påvirket af dit humør og din psykiske lidelse generelt. Søvnforstyrrelser med indsovningsbesvær,

afbrudt søvn og tidlig morgenopvågning er hyppigt hos psykisk lidende mennesker, og de fleste

mennesker oplever søvnforstyrrelser i fx stressede perioder af deres liv.

Vejledning

Besvar spørgsmålene nedenfor for at se, om du har et aktuelt problem med søvnen.

Udfyld kun Ugeskemaet for søvnregistrering, hvis du har fulgt rådene om god søvnhygiejne (se

nedenfor) i flere uger, og fortsat har søvnforstyrrelser og ønsker yderligere professionel hjælp til at

bedre din nattesøvn.

Beskriv og vurder din aktuelle søvn ved at besvare nedenstående spørgsmål:

Hvornår går du i seng?

Hvornår vågner du om morgenen?

Hvor mange timer sover du i løbet af dagen?

Hvor lang tid er du vågen om natten?

Hvor mange timer sover du i alt i løbet af et døgn?

Sover du for lidt eller for meget?

Føler du dig udhvilet, når du vågner om morgenen?

65

Søvnløshedens onde cirkel

Udløsende årsag

Dårlig søvn

Dagtræthed

Bekymring om søvnen

Aktivering

(følelser/krop)

Psykisk eller

Social påvirkning

Biologisk

påvirkning

66

Årsager til søvnforstyrrelser

Dårlig søvnhygiejne 1. Stimulanser (Kaffe, Tobak)

2. Lys

3. Lyd

4. Mad

5. Motion

Indlært søvnløshed 1. Dårlige søvnvaner

2. Urealistiske forventninger

3. Manglende viden

Psykiske sygdomme 1. Stress

2. Angst

3. Depression

Medicin og alkohol

Biologiske/ Medicinske sygdomme 1. Natlig vandladning

2. Smerter

3. Kronisk bronkitis

4. Nedsat hjertefunktion

Døgnrytmeforstyrrelser 1. Skifteholdsarbejde

2. Jet lag

3. Kronisk sengeleje

4. Senilitet

Uforklarlig søvnløshed

67

Råd til god Søvnhygiejne

1. Stå op til samme tid hver dag uanset, hvor meget du har sovet

2. Læg dig kun til at sove, når du er søvnig

3. Brug kun sengen og soveværelset til søvn og sex

4. Hold soveværelset mørkt og med en tilpas temperatur

(18-22 grader Celsius)

5. Stå op og gå ind i et andet rum, hvis du ikke er faldet i søvn om natten

indenfor 20 minutter. Undgå her stærkt lys og slap af. Gå først i seng igen,

når du føler dig søvnig

6. Hvis du igen ikke kan falde i søvn indenfor 20 minutter, - gentag trin 5

(om nødvendigt flere gange)

7. Undgå at sove om dagen

8. Undgå tobak, kaffe og alkohol (særligt inden nattesøvnen)

9. Sørg for daglig motion i løbet af dagtiden (ikke indenfor 4 timer før din

nattesøvn)

10. Undgå brug af sovemedicin over længere perioder (kun stedvis

eller max. 2 uger i træk)

11. Har du mange bekymringstanker ved indsovning eller opvågning, så gå til

punkt 5, og skriv bekymringerne ned (Tanker på Blad, ved 4. Møde)

68

Ugeskema til søvnregistrering

Uge: Kl.

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

1

2

3

4

5

6

7

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Tegn: Gået i seng Bemærkninger:

Stået op [----] Søvn M Medicin og stimulerende stoffer F Forstyrrelser

69

Søvnregistrering

Udfyld ved behov Ugeskemaet for søvnregistrering. (5 min. hver morgen)

Brug nedenfor stående tegn og forkortelser:

Betyder det tidspunkt, hvor du gik i seng

Betyder det tidspunkt, hvor du stod op

[----] Hermed angiver du, hvornår du faldt i søvn og hvornår du vågnede igen

M Medicin og stimulerende stoffer

F Forstyrrelser

Bemærkninger:

Noter evt. andre vigtige begivenheder om natten i søvnskemaet fx tanker, følelser,

handlinger eller symptomer fra kroppen

70

Netværk (dine relationer til andre)

Beskriv, vurder og styrk evt. dit aktuelle netværk.

Baggrund

Sociale relationer og fælles positive aktiviteter, gensidig social støtte, omsorg og hjælp er afgørende

for de fleste menneskers livskvalitet og sundhed. Undersøgelser har vist at manglende socialt

netværk, social aktivitet og ensomhed samt hyppige sociale konflikter er nogle af de største

risikofaktorer for sygdom og tidlig død. Så derfor er det en god idé altid at forsøge at styrke sit

netværk. Menneskers sociale behov er forskelligt, så den subjektive vurdering af det aktuelle

netværk er vigtig både med vægt på kvalitet og kvantitet.

Vejledning

Indtegn på dette kort dit eget aktuelle sociale netværk. I midten er du selv placeret. Tegn en lille

bolle for hver person, du træffer jævnligt og som du føler dig knyttet til. Skriv et bogstav inden i

bollerne til identifikation af vedkommende. Skriv navnet ud for bogstavet uden for cirklen.

Som du kan se, kan du markere disse personer inden for 4 forskellige felter. Første familie er dine

forældre og eventuelle søskende. Øvrige pårørende er din samlever, dine børn og øvrige slægt.

Jo tættere en person er knyttet til dig, jo nærmere mod centrum (dig selv) skal vedkommende

placeres. Når du er færdig, ser du på figuren og tager stilling til, om du er tilfreds med dit aktuelle

netværk, eller om du vil arbejde på at ændre dit netværk og evt. forbedre eller reducere evt.

relationer til andre. Udfør evt. problemløsning og tidsplanlægning for at udføre dine ønskede

ændringer.

Familie Øvrige pårørende (forældre, søskende) (samlever, børn,

øvrige slægt)

Du står i midten

Venner, bekendte, Behandlere,

arbejdskolleger patienter

Dig

71


1. Træn Dyb Vejrtrækning samlet ca. 10 minutter dagligt min. de kommende 2 uger (evt. på

forskellige tidspunkter af dagen). Træn den første uge hjemme siddende eller liggende. Træn

herefter også uden for hjemmet ved stigende belastning over tid (Afspændingsøvelse for

fokus og ro).

2. Identificer, registrer og graduer på arket Ugeskema 4 gange dagligt hver dag i løbet af ugen

dine oplevede symptomer (0-10) samt registrer den evt. trigger for en forværring (evt.

stressorer) og din håndteringsmåde i en sådan kritisk situation.

3. Lav din egen idéliste til positive aktiviteter. Brug dine individuelle positive aktiviteter

dagligt også til positiv distraktion fra din lidelse. Sæt nogle af dine individuelle positive

aktiviteter ind i din kalender.

4. Problemløsning. Lav en prioriteret liste over dine aktuelle problemer. Afsæt tid i din

kalender til at få dem løst. Forsøg at løse min. ét problem om ugen over min. de kommende

2 uger. Anvend teknikken i manualen. Hvis du har problemer med at få lavet dine daglige

hjemmeopgaver til gruppeterapien her, kan du også anvende denne teknik til at forsøge at

løse det problem.

5. Tidsplanlægning. Planlæg din kommende uges daglige gøremål i din kalender og forsøg

engageret at få gøremålene gjort. Anvend teknikken i manualen min. de kommende 2 uger.

6. Beskriv og vurder din aktuelle livsstil omkring Søvn og Netværk. Gør det samme omkring

KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion via bilag 5, hvis du finder det

relevant. Hvis du har problemer med en mindre sund livsstil, så brug manualens teknik til

Problemløsning og Tidsplanlægning til at bedre din grundlæggende livsstil over de

kommende 4 uger. Hvis du herefter har brug for yderligere professionel hjælp til at ændre

din livsstil indenfor nogle af disse faktorer, anbefales du at opsøge din Kontaktperson mhp

evt. specifik professionel hjælp, når dette 12 ugers gruppeterapiforløb er afsluttet.

72

3. Møde – Stresshåndtering fortsat

Tidsplan og indhold

Kl.13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Evt. spørgsmål til udleveret materiale for 2. Møde.

Dyb vejrtrækning. Ugeregistrering (triggere og håndteringsmåde). Problemløsning (også

Hjemmeopgaver). Tidsplanlægning. Individuelle positive aktiviteter og deres udførelse. Ændringer

af Livsstilsfaktorer

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Progressiv afspænding (Afspændingsøvelse med fokus, opspænding og ro). Øvelse (15 min.)

Ugeregistrering med fokus på følelser

Assertion (identificer, registrer, forstå og udtryk dine følelser og behov ærligt).

Assertion og fælles kommunikation. Øvelse (10 min.)

Fælles positive aktiviteter

Hjemmeopgaver: Afspændingsøvelser med Dyb vejrtrækning og Progressiv afspænding.

Ugeregistrering (+ følelser). Assertion og Fælles kommunikation og deres udførelse. Liste for

Fælles positive aktiviteter og deres udførelse. Stresshåndtering fortsat med teknikker fra 2. Møde


73

Øvelse i Progressiv afspænding – en dyb form for afspænding (varighed: 15 min.)

Baggrund

Gennem denne øvelse lærer du at blive bedre til at identificere spændinger i din krop, så du kan

forebygge, at disse spændinger udvikler sig til fx spændingshovedpine eller smerter i kroppen. Du

optræner dertil din opmærksomhed gennem skiftende fokusering på dele af din krop. Under

afspændingen vil du blive bedt om først at observere i ca. 5 sekunder, herefter at spænde op i ca. 5

sekunder og til sidst slappe af i ca. 10 sekunder i skiftende muskelgrupper, og samtidigt være

opmærksom på spændingsgraden i muskelgruppen undervejs. Du lærer gennem den daglige træning

at identificere evt. anspændte muskelgrupper, hvormed teknikken kan tilpasses til situationen og

evt. forebygge varig anspændthed og smerter der. Ved daglig træning af øvelsen gennem flere uger

kan du evt. også opnå en mere varig dyb afspænding af hele kroppen. Øvelsen tager ca. 10 minutter,

og det anbefales, at du træner den én gang dagligt min. de kommende 2 uger for at opnå en positiv

effekt. Når du med træningen bliver bedre til at identificere dine kropsspændinger kan du nøjes med

at lave progressiv afspænding for dine identificerede anspændte muskelområder. Din individuelt

tilpassede progressive afspænding skal derfor efterfølgende trænes udenfor hjemmet f.eks. på

arbejdet eller i andre lette stressede situationer, så du i fremtiden kan anvende den individuelt

tilpassede øvelse overalt ved behov.

Instruktion og vejledning

Hvis den progressive afspænding under øvelsen bliver for ubehagelig for dig, så prøv at gå tilbage

til kun Dyb vejrtrækning før du evt. fortsætter øvelsen. Du kan også vælge at udføre øvelsen uden at

spænde op i muskelgrupperne, og her i stedet blot fortsat observere muskelgruppen, før du afslapper

den. Alternativt kan du helt stoppe øvelsen og vente på, at resten af gruppen bliver færdig med

øvelsen. Afslutningsvist diskuteres øvelsen i gruppen (patienternes oplevelser, evt. vanskeligheder,

effekt m.m.).

Sæt dig ned eller læg dig godt til rette fri fra distraktioner og evt. luk dine øjne. Det er vigtigt, at du

har god støtte for dine arme og ben, så du kan slappe af i din krop og dine muskler.

Vi starter med at udføre Dyb vejrtrækning. Træk vejret dybt, langsomt og jævnt. Fokuser på dit

åndedræt, hvordan luften kommer ind og ud gennem din næse eller din mund, og mærk også

hvordan maven samtidigt går langsomt ud og ind. Find din egen rytme i vejtrækningen, og lad din

vejtrækning blive rolig og behagelig. Du kan evt. tælle til 5 ved ind- og udånding svarende til en

varighed på ca. 8 sekunder per vejrtrækning. For hver gang du ånder ud, skal du prøve at slippe lidt

mere af spændingen i dine muskler. Træk vejret naturligt og behageligt.

Du skal nu skiftevis i nævnte rækkefølge observere den angivne muskelgruppe i ca. 5 sekunder,

spænde op i den angivne muskelgruppe i ca. 5 sekunder og herefter slappe af i samme

muskelgruppe i ca. 10 sekunder. Dertil skal du undervejs være opmærksom på den pågældende

muskelgruppes spændingsgrad før opspænding, under opspænding og siden ved afslapning.

Eksempel som gentages per muskelgruppe:

Flyt nu din opmærksomhed til din højre hånd. Vær opmærksom på spændingsgraden i din højre

hånd nu. Knyt nu din højre hånd, så godt du kan, og hold opspændingen i 5 sekunder. Vær

opmærksom på spændingsgraden i din højre hånd under opspændingen. Afslap herefter din højre

hånd og lad den hvile i 10 sekunder. Vær opmærksom på spændingsgraden under afslapningen.

74

Flyt nu din opmærksomhed til din højre underarm (5 sek.). Opspænd højre underarm ved at bøje

håndleddet bagover (5 sek.). Afslap nu din højre underarm (10 sek.) Så fremdeles gennemgås alle

muskelgrupperne i rækkefølgen angivet nedenfor

Højre hånd (hånd knyttes)

Højre håndled og underarm (håndled bøjes bagover)

Højre overarm (albue bøjes)

Venstre hånd (hånd knyttes)

Venstre håndled og underarm (håndled bøjes bagover)

Venstre overarm (albue bøjes)

Højre fod (tæer krummes)

Højre underben (knæ bøjes, fod nedad)

Højre lår (knæ bøjes, fod opad)

Venstre fod (tæer krummes)

Venstre underben (knæ bøjes, fod nedad)

Venstre lår (knæ bøjes, fod opad)

Balder

Mave (trækkes lidt ind)

Ryggen (skyd ryg)

Bryst (skuldre tilbage, bryst frem)

Skuldre og nakke (skuldre op, nakke lidt tilbage)

Svælg (underkæbe ned, hoved kippes nedad)

Ansigt (spændes)

Pande (øjenbryn løftes)

Fokuser nu afslutningsvist på din vejrtrækning igen og tag nogle dybe, langsomme og jævne

vejtrækninger. Åben herefter dine øjne. Øvelsen er slut.

Diskussion

75

Ugeskema (registrering af følelser) Registrering af dine symptomer og deres grad, samt dine tilhørende følelser og deres

grad (0-10), den evt. trigger for forværringen samt din måde at håndtere

symptomerne på i situationen (håndteringsmåde).

Du bedes notere 4 gange dagligt for hver dag i ugen, de symptomer du har været generet af, og hvor generende dine enkelte symptomer har været i det enkelte tidsinterval gradueret på følgende skala (0-10):

fffFx

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

dag

dato:

dag

dato:

Dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

For-

mid-

dag

Efter-

mid-

dag

Aften

Nat

Værste grad af

symptomet, fx angst,

tristhed, vrede, eller


og almen symptomer


tristhed, vrede eller

kropssymptomer,

kognitive og almen

symptomer

76

Øvelse i Assertion og Fælleskommunikation (varighed: 15 min.)

Baggrund

Assertion er evnen til at identificere, registrere, forstå og udtrykke sine følelser og behov ærligt og

naturligt. Dvs. evnen til også at kunne skelne følelser fra f.eks. kropsfornemmelser og tanker og

lære at være mere opmærksom på sine følelser og udtrykke sine følelser klart i situationen frem for

sine tanker og det kropslige ubehag, som patienter med helbredsangst typisk er overdrevent

opmærksomme på. Undersøgelser har vist at patienter med funktionelle tilstande såsom

Helbredsangst generelt har en højere grad af Alexitymi (se afsnittet Sygdomsårsager under Generel

viden om Helbredsangst), som er en nedsat evne til Assertion. Populært kender vi også alle, at det

hjælper at turde og få lettet sit hjerte og fortalt om sine følelser.

Stedvis reagerer de pårørende og også andre mennesker fx behandlere på en negativ måde overfor

patienters vedvarende kommunikation indeholdende bl.a. nedsat Assertion, frustration og evt.

forvrænget sygdomsopfattelse, da patientens kommunikation dermed fremstår mindre forståelig og

indfølelig, og patienten bliver sværere at hjælpe. Dette skaber frustration hos begge parter, hvilket

kan være en af grundene til at mange mennesker med Helbredsangst stedvis oplever konflikter med

andre mennesker. I sin kommunikation søger patienten jo forståelse, støtte, omsorg og hjælp,

hvorfor konflikter med andre mennesker kun forværrer lidelsen. At træne Assertion er derfor et

vigtigt element på vejen til at træne og bedre sin fælleskommunikation og samspillet med andre

mennesker generelt.

Instruktion (for alle på skift, varighed ca. 10 minutter):

Den seneste uge har du via Ugeskemaet trænet at identificere og registrere dine følelser relateret til

dine ubehagelige kropssymptomer. Dertil har vi generelt arbejdet med at udvide din forståelse for

dine symptomers multifaktorielle bio-psyko-sociale grundlag for deres opståen og vedbliven både

gennem tiden og i den enkelte situation med bedret identifikation af triggere og stressorer. Denne

identifikation og registrering af dine følelser samt bedret forståelse for deres årsager er

grundlæggende elementer i Assertion. Nu mangler du at træne det sidste element af Assertion

nemlig også at udtrykke dine følelser på en ærlig og naturlig måde. Du er nok vant til mest at

kommunikere dine tanker, bekymringer og kropssymptomer, men nu skal du træne kun at udtrykke

dine følelser, og udtrykke dine følelser så ærligt, naturligt og så tæt på deres opståen som muligt.

Hvis det umiddelbart er svært for dig, er det netop et udtryk for, at du har brug for at træne

Assertion i længere tid frem, og at du givetvis vil få god effekt af at træne det.

Udvælg en kritisk situation fra dit Ugeskema og udtryk nu dine følelser derfra ærligt og naturligt for

gruppen. Du skal forsøge kun at udtrykke dine følelser fra situationen og undgå at søge forsikring

for, om du fejler noget fysisk. Ved en kritisk situation forstås en situation, hvor man oplever

ubehagelige symptomer (krop, følelser, tanker) enten ved et skift med en umiddelbar forværring af

din tilstand eller ved oplevelsen af særligt vedvarende ubehagelige symptomer.

Diskussion

77

Vejledning i Assertion og Fælleskommunikation som hjemmeopgave:

Når du oplever en kritisk situation, så identificer dine følelser og deres sammenhæng med

situationen og dine kropsfornemmelser, tanker og adfærd. Dernæst opsøg din nærmeste og udtryk

dine følelser ærligt og naturligt til denne. Forsøg at undgå at udtrykke dine bekymringer og

kropsymptomer. Undersøg evt. med dig selv, hvilke behov du ønsker at få opfyldt i dit samspil? Og

forsøg fremover at få opfyldt dine hensigtsmæssige og sunde behov.

En simpel og god adfærdsmæssig håndtering efter, at du har udtrykt dine følelser til din nærmeste,

vil typisk være at give hinanden et kram. Bed din nærmeste om et kram i situationen, så din

nærmeste forstår dit behov og ønske. Aftal de kommende uger at give hinanden et kram i lignende

kritiske situationer og forsøg at undgå at snakke om dine bekymringer og kropssymptomer

forbundet med din lidelse. Hvis din nærmeste spørger til dine tanker og kropssymptomer, så undgå

blidt at besvare disse spørgsmål og kommuniker, at du blot ønsker et kram. Du træner dermed

samtidigt også at mindske dit overdrevne fokus på din krop og din vedvarende frygt og

bekymringer for at have eller få en alvorlig sygdom.

Hvordan gik det?

78

Idéliste til dine fælles positive aktiviteter

Baggrund

God fælles kommunikation og kram er eksempler på fælles positive aktiviteter. Patienter med

Helbredsangst har ofte flere konflikter eller undvigende kontakt med andre, hvorfor de ofte med

fordel kan planlægge fælles positive aktiviteter med de nærmeste, pårørende og venner. Du har som

hjemmeopgaver allerede arbejdet noget med dit Netværk under generel bedring af Livsstilsfaktorer

samt bedret Fælleskommunikation og herunder følger planlægning og udførsel af Fælles positive

aktiviteter, hvilke alle er opgaver, som kan bedre dit aktuelle netværks kvantitet og kvalitet.

Vejledning

Lav her under en liste sammen med dine pårørende over jeres fælles positive aktiviteter. Planlæg i

jeres kalendere nogle ugentlige fælles positive aktiviteter og udfør dem. Brug evt. Idélisten for

individuelle positive aktiviteter fra tidligere til at få idéer til jeres fælles positive aktiviteter:

79


1. Træn Progressiv afspænding dagligt (10 min.) min. de kommende 2 uger.

2. Identificer, registrer og graduer på arket Ugeskema 4 gange dagligt hver dag i løbet af ugen

dine oplevede symptomer (0-10) og den tilhørende følelse (0-10). Registrer også den evt.

trigger for en forværring og din håndteringsmåde i denne kritiske situation.

3. Træn Assertion, dvs. at identificere og registrere dine følelser, når de opstår, at forstå,

hvorfor de opstår netop dér, og at udtrykke dem på en god måde, ærligt og naturligt i

situationen. Træn Assertion i min. de kommende 2 uger.

4. Træn fælleskommunikation, hvor du i stedet for at udtrykke dine kropssymptomer, tanker

og frygt omkring sygdom, udtrykker dine ærlige følelser, som trænet under Assertion. Bed

om og at få støtte i form af et kram fra den, som du kommunikerer dine følelser til. Lav evt.

en aftale med din nærmeste om efterfølgende at få et kram i lignende situationer.

5. Lav din egen idéliste til fælles positive aktiviteter. Aftal fælles positive aktiviteter med

vigtige personer i dit netværk (kæreste, familie, venner), planlæg dem i din kalender, og

udfør dem. Planlæg min. 2 fælles positive aktiviteter om ugen i min. de kommende 2 uger.

6. Træn fortsat teknikker til Stresshåndtering fra 2. Møde (Dyb vejrtrækning, Problemløsning,

Tidsplanlægning, Individuelle positive aktiviteter og deres udførelse samt relevante

Ændringer af dine Livsstilsfaktorer.

80

4. Møde – Generel håndtering af negative automatiske

tanker og bekymringer

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Evt. spørgsmål til manualen for 3. Møde. Afspændingsøvelser

med Dyb vejrtrækning og Progressiv afspænding. Ugeregistrering (+ følelser). Assertion og Fælles

kommunikation og deres udførelse. Liste for Fælles positive aktiviteter og deres udførelse.

Stresshåndtering fortsat (teknikker fra 2. Møde)

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Forskellige måder at håndtere negative automatiske tanker og bekymringer

Grundlaget for teknikken ”kognitiv omstrukturering”, negative automatiske tanker, kognitiv

forvrængning, skemata, den kritiske situation og den kognitive diamant (Grundmodellen)

Oversigter over kognitive forvrængninger og grundfølelser

Simpel håndtering af bekymringer med teknikkerne ”Tankerum” og ”Tanker på Blad”

Hjemmeopgaver: Vurder din tankeforvrængning fra dine registrerede tanker (brug Skemaet for

kognitive forvrængninger). Beskriv en kritisk situation med den kognitive diamant (skemaet

Grundmodellen) og vurder din tankeforvrængning (indføres i skemaet) og dine grundfølelser

(noteres i Grundmodellen). Brug Tankerum og Tanker på Blad (simpel håndtering af bekymringer).

Træn afspændingsøvelser med Dyb vejrtrækning og Progressiv afspænding. Træn stresshåndtering

fortsat


81

Forskellige måder at håndtere negative automatiske tanker og

bekymringer

Simpel tankehåndtering

Udskyd, identificer og registrer dine negative tanker og bekymringer

Til tider og for nogle hjælper simple metoder til at håndtere sine negative tanker. For raske kan det

være nok blot bevidst at tænke på noget andet f.eks. forestille sig noget rart, tælle til 10 eller lave en

positiv aktivitet. Men for psykisk lidende kræver det ofte en større indsats at håndtere sine negative

tanker. Har man mange bekymringer, kan man evt. mindske dem ved at skrive dem ned (Tanker på

Blad), hvormed man ved at få dem ud af hovedet og se dem på papir (placere tankerne på træernes

nedfaldne blade, som driver væk med strømmen på floden) kan blive mere forløst. Man kan også

forsøge at udskyde bekymringerne og afsætte et bestemt kortere tidsrum om dagen, hvor man

intensivt bekymrer sig, i stedet for at bruge hele dagen på at bekymre sig (Tankerum).

Opmærksomhedstræning

Vedvarende selektiv opmærksomhed på sine kropssymptomer, generel øget opmærksomhed

omkring sin krop og sig selv, konstant tankemæssig kropsscanning for faresignaler samt generelle

kognitive forstyrrelser med nedsat koncentrationsevne og hukommelse er uhensigtsmæssige og

vedligeholdende faktorer for Helbredsangsten. At genoptræne sin opmærksomhed er derfor en

vigtig del af behandlingen. Du træner fx din opmærksomhed ved at træne at vedholde din

opmærksomhed samt skifte dit fokus for din opmærksomhed, hvilket du også træner i øvelserne

Dyb Vejrtrækning og Progressiv Afspænding.

Positiv Dagbog

Du træner, at bedre din positive tænkning, fokus og hukommelse generelt ved en simpel øvelse,

hvor du dagligt om aftenen identificerer og registrerer 3 positive oplevelser fra din dag.

Du træner, at styrke dit selvværd ved en simpel øvelse, hvor du dagligt registrerer 3 episoder fra

dagen, hvor du har anvendt nogle af dine prædefinerede positive menneskelige egenskaber.

Avanceret tankehåndtering

Kognitiv omstrukturering af negative automatiske tanker

Dette er den centrale håndteringsmåde af negative automatiske tanker i kognitiv terapi. Kognitiv

omstrukturering er en bevidst ændring af sine negative automatiske tanker, billeder og fortolkninger

i kritiske situationer til mere realistiske, nuancerede, positive og konstruktive tanker. Denne

håndteringsform kræver en del tillæring. Indledningsvist trænes skriftligt, men efter længere tids

træning og teknikken mestres er idéen, at teknikken kan bruges hurtigt og effektivt blot i tankerne i

de kritiske situationer.

Huskekort og adfærdseksperimenter

Skabes terapeutisk for vedvarende at træne alternative holdninger, leveregler og kerneantagelser

(modvirke uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og skemata, sårbare personlighedstræk)

82

Grundlaget for teknikken kognitiv omstrukturering

Vores tankevirksomhed

Hjerneforskere mener, at vi har 50-100.000 bevidste tanker om dagen, og langt de fleste af disse

tanker er automatiske. Vores bevidste tanker er mest ord eller billeder. De fleste af vores

hjerneprocesser foregår ubevidst. Vores hjerne skaber hele tiden en masse tanker, som også er et

udtryk for vores ubevidste og konstante hjerneaktivitet samt en reaktion på vores sansninger og

deres hjernemæssige bearbejdning, også kaldet vores perception. Vi forsøger også at styre vores

tanker som fx udtrykt i vores tale, men vi kan langt fra styre vores tanker fuldkomment. Fx er det

nærmest umuligt at styre at være tanketom. Det kan også være svært at styre, hvad man vil tænke

på, da der ofte popper nye automatiske tanker op, og tankerne nemt kommer på afveje. Dette

fænomen kender vi alle.

Forstyrret tænkning ved psykisk lidelse

Når vi bliver stressede og psykisk overbelastede fx lidende af Helbredsangst, bliver vores tænkning

også kaldet vores kognition forstyrret og dermed endnu vanskeligere at styre, hvorfor man her fx

kan opleve vedvarende nedsat koncentrationsevne, nedsat klarhed i tanke og tale,

ordmobiliseringsbesvær, nedsat overblik og hukommelsesproblemer.

I den psykiske lidelse også indeholdende negative følelser og kropsfornemmelser bliver tænkningen

og fortolkningen af situationer ofte negativt farvet også kaldet kognitivt forvrænget, dvs. tankernes

indhold bliver mere negativt. Dertil bliver omfanget og mængden af negative tanker og

bekymringer ofte også øget med gentagne tanker og tankerækker af tvangsmæssig karakter.

Den kritiske situation

I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi mest med dine konkrete aktuelle situationer, hvor du oplever et

negativt skift i dine følelser eller symptomer eller blot en nutidig situation, hvor du i høj grad

oplevede helbredsangst, ubehagelige tanker og kropssymptomer eller andre stærke negative følelser

relateret til din Helbredsangst. Disse situationer kalder vi kritiske situationer. Det er mest effektivt

at arbejde terapeutisk med de kritiske situationer, som du bedst husker, og som har givet dig mest

ubehag. Det kan derfor også være relevant at kigge på tidligere kritiske situationer og særligt her

kæde disse tidligere situationer sammen med de aktuelle kritiske situationer.

Negative automatiske tanker

I de kritiske situationer fokuserer vi i kognitiv adfærdsterapi særligt på dine negative automatiske

tanker i ord eller billeder samt din adfærd dvs. dine handlinger og håndtering af situationen. Dette

gør vi, da det har vist sig, at man kan lære at forstå og styre sine tanker og adfærd bedre gennem at

arbejde med forskellige kognitive og adfærdsmæssige teknikker. Men det er samtidigt vigtigt at

koble dine negative automatiske tanker og din adfærd sammen med dine ubehagelige

kropssymptomer og følelser, hvilket gøres med den kognitive diamant (skemaet Grundmodellen).

Her undersøger du og lærer at se sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropssymptomer og

adfærd, hvilket du nok allerede har fået et indblik i gennem dine ugeregistreringer på Ugeskemaet.

Skemata

Hvis din automatiske reaktion i tanker, følelser, kropssymptomer og adfærd er den samme i

lignende situationer og over længere tid (evt. over 2 år), kalder man det et vanligt reaktionsmønster

eller skemata. Et skemata indeholder også et underliggende reaktions- og tankemønster af

83

underliggende formodninger, holdninger, leveregler og kerneantagelser. Dette underliggende

tankemønster kaldes også det dybere lag af tænkningen, hvor de negative automatiske tanker er det

umiddelbare lag. Hos mennesker som ikke har udviklet psykisk lidelse, mener man, at de positive

og negative skemata er i sund balance, eller at de positive skemata dominerer. Hos mennesker med

psykisk lidelse såsom Helbredsangst dominerer de negative skemata. Da patienten tidligere i livet

udviklede disse skemata, havde de evt. en naturlig og sund funktion, hvorfor der findes en forståelig

forklaring på deres udvikling. Men senere i livet kan samme skemata fungere uhensigtsmæssigt i

forhold til en selv eller i samspillet med andre mennesker, hvorfor de nu kan betegnes som umodne,

usunde eller uhensigtsmæssige. Skemata kan også sidestilles med personlighedstræk dvs. en

personlig og konstant måde at tænke, føle, sanse og handle på. Særlige sårbare personlighedstræk er

f.eks. øget bekymringstendens, tvivlen, mistillid til andre, ængstelighed, overfølsomhed, impulsive

handlinger, overdramatisering, pligtfølelse og perfektionisme. Skemata og personlighedstræk bliver

udviklet over tid i samspillet imellem din arv og genetik og dit miljø med levevilkår og

livshændelser. Personligheden menes dog at være færdigudviklet inden 20 års alderen, hvor disse

træk skabes ud fra arv og opvækst. Så hensigtsmæssige personlighedstræk udviklet i barndommen

kan i voksenlivet fungere uhensigtsmæssigt, hvorfor de her gør dig sårbar. Om en situation for os

fremkalder en automatisk negativ eller positiv reaktion afhænger af, hvordan vi tænker, vurdere og

fortolker situationen. Ser vi f.eks. vandglasset halvt fyldt eller halvt tomt. Vi fortolker situationer

forskelligt ud fra hvilke skemata og personlighedstræk, vi har udviklet, samt ud fra hvilken aktuel

psykiske tilstand vi befinder os i.

Den kognitive diamant

”Den kognitive diamant” er navnet på den model som kognitiv adfærdsterapi grundlæggende

bruger, hvor en kritisk situation analyseres ud fra 4 faktorer, som indbyrdes hænger sammen og

påvirker hinanden nemlig tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd. De 4 elementer udgør en

4-sidet diamant i modellen og træningsskemaet (Grundmodellen) til beskrivelse og analyse af den

kritiske situation dvs. også reaktionsmønstrets (den kognitive diamant) relation til situationen.

Kognitive forvrængninger

Hvordan vi reagerer i en kritisk situation afhænger også af, hvordan vi fortolker situationen, som

tidligere nævnt. Når vi bliver presset og stresset i den kritiske situation eller generelt gennem

tilstanden af psykisk lidelse, bliver vores tænkning typisk mere forvrænget, og vi fortolker

situationer mere negativt. Disse tankemæssige eller kognitive forvrængninger kan være af

forskellige typer, som beskrevet i oversigten over almindelige typer af kognitive forvrængninger (se

nedenfor). En opdeling i type af kognitiv forvrængning kan være en hjælp til, når du skal undersøge

din egen tænkning for evt. kognitive forvrængninger og urealistiske fortolkninger i den kritiske

situation.

Bekymringer og kredsende tvangsprægede tanker er fastlåste, gentagne og overdrevne i mængde, og

disse uhensigtsmæssige tankemåder bunder også i urealistiske fortolkninger og kognitive

forvrængninger af tankemådens betydning. Disse kognitive forvrængninger kan med fordel også

udfordres og kognitivt omstruktureres.

Alternative tanker

I skemaet gives eksempler på alternative tanker, som er mere realistiske og hensigtsmæssige

fortolkninger af den kritiske situation. De alternative tanker svarer til velfungerende menneskers

fortolkninger af tilsvarende situationer, som psykisk lidende mennesker fortolker som kritiske. De

alternative tanker skabes gennem teknikken kognitiv omstrukturering.

84

Grundfølelser

Når vi skal arbejde terapeutisk med vores følelser gennem den kognitive diamant, er det ofte en

fordel at bestemme den grundfølelse, som din specifikke følelse er et udtryk for, så du kan vurdere

graden (0-10) af følelsen. Derfor finder du nedenfor også en oversigt, som giver eksempler på

mange specifikke følelser og deres grundfølelser.

Vejledning til Skemaet Grundmodellen

Skemaet Grundmodellen bruger du til at analysere din kritiske situation i de 4 elementer i den

kognitive diamant: tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd og deres relation til situationen.

Først beskrives din kritiske situation detaljeret f.eks. med spørgsmål til situationen omkring

hvornår, hvor, hvilke omgivelser, hvem, hvad skete, og hvordan reagerede du? m.m. Dernæst

beskriver du, hvad der gik igennem hovedet på dig i situationen i tanker og billeder, hvad du følte

både specifikt og som grundfølelse, samt dine kropsfornemmelser og din adfærd og handlinger i

situationen.

Skemaet ”Grundmodellen for alternative tanker og adfærd” kan bruges til at analysere

sammenhængen imellem de skabte alternative tanker og adfærd og de medfølgende alternative

reaktioner i følelse og krop.

85

Oversigt over almindelige typer af kognitive forvrængninger

Navn Forklaring Eksempel Alternativ tanke Alt eller intet =

Sort/hvid tænkning

En oplevelse placeres i

enten det ene eller det

andet yderpunkt uden

mellemliggende

nuancer. F.eks.

ondt/godt;

succes/fiasko.

Vær opmærksom på

ord som altid, aldrig,

alle, ingen, intet, alt.

”Hvis jeg ikke kan gøre

det perfekt, er jeg en

fiasko”

”Hvis jeg ikke kan gøre

det lige så godt, som

før jeg blev syg, kan

jeg slet ikke gøre det”

”Hvis jeg tager et skridt

ad gangen, vil jeg

gradvis nå det niveau,

jeg var på før”

”Krav om at gøre det

perfekt, hindrer at jeg

kommer i gang”

”En professionel

sportsmand med en

skade, vil også være

nødt til at starte fra

bunden”

Generalisering Uberettiget, generel

slutning på basis af en

enkelt hændelse.

”Jeg kunne ikke gøre

det, jeg havde besluttet

mig for i går, hvorfor

jeg aldrig bliver rask”

”I går var en dårlig dag.

Men jeg har faktisk

gjort det, som jeg

havde besluttet mig for

mange andre dage og

det går langsomt, men

sikkert fremad”

Hæften sig ved det

negative

Man udvælger de

negative begivenheder

og glemmer alt det

andet i situationen.

”Min søn syntes ikke at

maden smagte godt.

Jeg dur ikke til at lave

mad”

”De andre kunne godt

lide maden.

Jeg kan godt lave god

mad”

Spådomme

Muligheden for at

noget kunne ske, bliver

til vished om, at det vil

ske.

”Hvis jeg skal øve mig

nu, er det helt sikkert,

at jeg bliver syg”

Jeg kan ikke se ind i

fremtiden og ved derfor

ikke, om jeg bliver syg.

Jeg er bekymret for det.

Men det er noget andet

end at vide det”

Katastrofetænkning Ufarlige hændelser

opleves som

katastrofer.

”Mit hjerte banker. Der

er noget alvorligt galt

med mit hjerte, og jeg

dør om lidt”

”Mit hjerte banker. Det

har jeg oplevet mange

gange før uden at dø af

det.”

Legemlig

overopmærksomhed

Kropslige

fornemmelser opleves

som tegn på en alvorlig

fysisk sygdom.

”Jeg har ondt i maven.

Havde jeg ikke også

kvalme i går? Det er

nok kræft”

”Min mave er blevet

undersøgt. De fandt

ikke tegn på nogen

sygdom”

86

Oversigt over de 4 grundfølelser (med eksempler på specifikke

følelser)

Angst

Vrede

Tristhed

Glæde

bange sur ked af det tilfreds

ængstelig frustreret nedtrykt glad

urolig irriteret deprimeret fornøjet

nervøs gnaven skyld ubekymret

utålmodig arrig skam lykkelig

rastløs gal flov begejstret

forvirret vred håbløs harmonisk

forpint hidsig sørgmodig opstemt

rystet oprørt uduelig munter

pinlig aggressiv ligeglad euforisk

PS: Der findes yderligere 2 definerede grundfølelser: Væmmelse og Overraskelse, men de er ikke

så vigtige behandlingsmæssigt, hvorfor de er udeladt i skemaet her.

87

Skema for typer af kognitive forvrængninger

Sæt kryds i skemaet ved de kognitive forvrængninger, du kender fra dig selv, vurder f.eks. de

tanker du har registreret under øvelserne Tanker på Blad og Tankerum og i din kritiske

situation. Skriv eksemplerne ind under den type af kognitiv forvrængning, du har fundet.

Prøv herefter at lave en mere realistisk fortolkning af situationen og lav en mere nuanceret

alternativ tanke til dine kognitive forvrængninger.

Navn (sæt kryds) Forklaring Eksempel Evt. alternativ

tanke Alt eller intet =

Sort/hvid tænkning

Man tænker kun i to

yderliggående muligheder

(f.eks. ondt/godt;

succes/fiasko) og overser

de mellemliggende.

Generalisering Forenklet, generel

slutning på basis af en

enkelt hændelse.

Negativ fokusering Man udvælger de

negative begivenheder

og glemmer alt det

andet i situationen.

Spådomme og

Tankefusion

Muligheden for at

noget kunne ske, bliver

til vished om, at det vil

ske.

Katastrofetænkning Ufarlige hændelser

opleves som

katastrofer.

Legemlig

overopmærksomhed

Kropslige

fornemmelser

fejlfortolkes som tegn

på alvorlig fysisk

sygdom.

88

Grundmodellen

Krop

Følelser

Tanker

Adfærd

Tidspunkt:

Situation:

89

Simpel håndtering af negative tanker og bekymringer med 2 simple

teknikker

Tanker på Blad

Vejledning

Når du er generet af mange ubehagelige bekymringer eller kredsende tvangsprægede tanker f.eks.

ved indsovning eller opvågning om natten, så registrer dem med det samme på et blad papir f.eks.

herunder. Det at få tankerne ud af hovedet og ned på et stykke papir kan mange gange i sig selv

mindske mængden, indholdet og vedholdenheden af disse generende tanker.

Tankerum

Vejledning

Mange patienter med Helbredsangst er generet af konstante bekymringer om deres helbred, og

måske også omkring meget andet f.eks. sociale situationer, familie og økonomi. I stedet for hele

tiden at bruge din tid og energi på at bekymre dig, så udskyd dine bekymringer og planlæg et

bestemt tidsrum på dagen f.eks. 15 minutter dagligt f.eks. fra kl.17.00-17.15, hvor du så bekymrer

dig og tænker problemerne igennem, så du ikke behøver at gøre det resten af dagen også.

Du bør starte med at lære teknikken ved også at skrive dine bekymringer ned. Så kan du siden også

arbejde videre med dem terapeutisk, når du lærer avanceret tankehåndtering. Senere kan du evt.

bruge teknikken uden samtidig skriftlig registrering,

90


1. Udfør simpel håndtering af negative tanker og bekymringer med teknikkerne

”Tanker på blad” og ”Tankerum”.

2. Brug skemaet Grundmodellen (bilag 1) og beskriv én af dine tidligere kritiske

situationer med en detaljeret beskrivelse af situationen samt dine tanker, følelser,

kropsfornemmelser og adfærd i situationen. Bestem dine følelsers grundfølelse og

registrer dem i skemaet Grundmodellen.

3. Vurder dine registrerede tanker i opgaverne ovenfor mhp evt. kognitiv forvrængning.

Hvis dine tanker synes forvrængede, så vurder med skemaet over typer af kognitive

forvrængninger, hvilken type forvrængning den enkelte forvrængede tanke evt. er og

indfør den i skemaet, og forsøg at lave mere realistiske og nuancerede alternative

tanker til dine forvrængede tanker.

4. Træn fortsat dine virksomme teknikker til Stresshåndtering (Dyb vejrtrækning,

Progressiv afspænding, Problemløsning, Tidsplanlægning, Individuelle og Fælles

positive aktiviteter, Assertion, Fælles kommunikation, relevante Ændringer af dine

Livsstilsfaktorer). Træn gerne Dyb Vejrtrækning og Progressiv afspænding

(individuelt tilpasset) udenfor dit hjem også.

91

5. Møde – Håndtering af negative automatiske tanker

med kognitiv omstrukturering

Tidsplan og Indhold

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Tanker på Blad og Tankerum. Vurdering af tankeforvrængninger

ud fra registreringer ved Tanker på Blad og Tankerum samt ved en kritisk situation. Den kritiske

situation beskrives med den kognitive diamant (Skemaet Grundmodellen) + vurdering af

grundfølelser. Fortsat individuelle virksomme teknikker til stresshåndtering.

Til terapeuterne: Ved Møde 5-8 laves én fuld kognitiv omstrukturering for hver patient (alternativt

opdelt per emne (negative automatiske tanker, skemata), kortere varighed) (varighed samlet ca. 45

minutter per patient) (omstrukturering af negative automatiske tanker, uhensigtsmæssige

underliggende formodninger, leveregler, holdninger, kerneantagelser samt relevante

Adfærdseksperimenter skabes, og patienten laver selv Huskekort).

PS: Ved 5. Møde anbefales at den kognitive omstrukturering foregår så vidt muligt på niveauet med

negative automatiske tanker og uden skemata, så fokus her, er på at lære patienterne den basale

kognitive omstrukturering dvs skabelse af en alternativ tanke til den værste negative automatiske

tanke.

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Positiv Dagbog (for bedret positiv tænkning).

Skabelse af alternative tanker ved kognitiv omstrukturering af negative automatiske tanker (NAT).

Skriftlig vejledning til kognitiv omstrukturering, skemaerne Grundmodellen og Tankeskemaet samt

listen over udfordrende spørgsmål gennemgås.

Hjemmeopgaver: Skriv Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning. Beskriv 2 kritiske situationer

og omstrukturer dine negative automatiske tanker til alternative tanker. Træn fortsat dine

virksomme håndteringsteknikker.


92

Positiv Dagbog (for bedret positiv tænkning)

Baggrund

At føre en ”Positiv Dagbog” er en simpel og central øvelse for at bedre sin generelle positive

tænkning omkring sig selv, de andre og verden, hvorved ens humør typisk også bedres. Her trænes

generelt i at se livet med mere positive briller ved at træne sin opmærksomhed og hukommelse

omkring sine positive oplevelser og aktiviteter i dagligdagen og livet.

Vejledning

Registrer i din Positiv Dagbog umiddelbart efter oplevelsen eller på et fast tidspunkt hver aften

f.eks. lige før du går i seng min. 3 positive oplevelser eller aktiviteter, som du har haft i løbet af

dagen. Gode oplevelser er ikke kun de store ting i livet såsom at fejre sin fødselsdag, være på ferie,

blive færdig med en uddannelse, få et job, få en kæreste, få et barn, vinde i lotto, for disse store

oplevelser sker sjældent i livet, og de færreste er endda så heldige, at de oplever samtlige af disse

store oplevelser f.eks. at vinde i lotto.

Du træner bedre dit positive fokus og tænkning ved at lære at fokusere på de små positive

oplevelser og aktiviteter i din dagligdag som f.eks. dufte til en blomst, være sammen med søde

mennesker, give eller få et smil, give eller få en kompliment, lytte til god musik, læse noget

interessant, nyde god mad, have en god samtale m.m. (jf. din individuelle liste over positive

aktiviteter). Vedvarende træning med at føre Positiv Dagbog kan ikke blot gøre dit fokus og

tankegang mere positivt, men også generelt gøre dit humør mere positivt. Med tiden kan du med

fordel også genkalde dine tidligere positive aktiviteter ved dagligt at læse dine seneste dages

positive aktiviteter, som igen kan inspirere dig til fremtidige positive aktiviteter. Det er forskelligt,

hvor lang tid den enkelte skal træne positiv tænkning, før det har en varig positiv effekt. Men du bør

udføre denne øvelse skriftligt de kommende uger. Herefter kan du forsøge at udføre øvelsen blot i

tankerne, og se om det har samme effekt, eller det fortsat er bedre for dig, at føre en skriftlig positiv

dagbog.

93

Vejledning til Kognitiv omstrukturering

1. Din Kritiske situation. Beskriv en for dig aktuel og kritisk situation, som er

relateret til din Helbredsangst og lidelse, hvor du har oplevet særligt ubehag

eller et skift til negative følelser (angst, vrede, tristhed), tanker, kropslige

fornemmelser eller uhensigtsmæssigt adfærd. Beskriv situationen detaljeret

f.eks. ud fra spørgsmålene: hvornår, hvor, hvad, hvordan m.m.

(Brug skemaet Grundmodellen, bilag 1).

2. Automatiske tanker. Identificer og registrer skriftligt, hvilke automatiske

tanker og billeder, som gik gennem hovedet på dig i din kritiske situation.

Udvælg så den tanke, som for dig var forbundet med mest ubehag, og vurder

og registrer, hvor overbevist du var om, at tanken var realistisk og sand

(overbevisningsgraden: 0-100%) (Brug Tankeskemaet, bilag 3).

3. Følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Beskriv hvilke følelser,

kropslige fornemmelser og adfærd/handlinger, du havde i den kritiske

situation. Vurder grundfølelsernes grad (0-10).

4. Tankens realitetsgrad. Udfordre nu kreativt din udvalgte tankens

realitetsgrad ved f.eks. at spørge dig selv om, hvad som taler for, at tanken er

sand, og hvad som taler imod, at tanken er sand? Du kan tillige spørge dig selv

om, hvad fordelene ved at have tanken er, og hvad der er ulemperne? Du kan

også spørge dig selv om, hvad du vil sige til en ven, som har haft en lignende

kritisk situation og tanke og søger din hjælp? (Brug evt. også andre

udfordrende spørgsmål fra listen på næste side).

5. Den alternative tanke. Vurder nu ud fra din bevisførelse under pkt.4, hvad

der var mest realistisk at tænke i din kritiske situation. Denne alternative tanke

er dermed mere nuanceret og realistisk funderet og således mere konstruktiv

og positiv for dig. Skriv din alternative tanke ned (forudsat positivt skift i pkt.

6 her), evt. også på et særligt huskekort, som du kan bruge kontinuerligt og i

evt. fremtidige lignende kritiske situationer

(din alternative tanke indføres i pkt. 8 i Sagsresuméet).

6. Revurder nu din overbevisningsgrad af din udvalgte negative automatiske

tanke (0-100%) samt graden af din kritiske situations grundfølelser (0-10)

(Tankeskemaet). Hvad mærker du nu i kroppen? Hvordan ville du nu handle i

situationen? Er der nu sket ændringer i dine følelser, kropslige fornemmelser

og adfærd? (brug skemaet Grundmodellen for alternative tanker eller adfærd,

bilag 2).

94

Udfordrende spørgsmål til kognitiv omstrukturering (til pkt. 4 i vejledningen til Kognitiv omstrukturering):

Hvad taler for, at tanken er sand?

Hvad taler imod, at tanken er sand?

Kunne man tænke og vurdere anderledes i situationen?

Hvordan ville en god ven vurdere min tanke?

Hvad ville jeg sige til en ven som præsenterede en lignende tanke for mig?

Hvad er det mest realistiske at tænke i situationen?

Hvad er det værste, der kunne ske i situationen?

Hvor sandsynligt er det, at det værste sker?

Hvad kunne du gøre, hvis det værste skete?

Kunne du handle anderledes, lære at håndtere situationen psykologisk bedre eller få

hjælp i situationen?

Hvad er det bedste, der kunne ske i situationen?

Hvad er fordelene ved at have den negative automatiske tanke?

Hvad er ulemperne ved at have den negative automatiske tanke?

Hvad ville der ske, hvis jeg tænkte noget andet?

Hvornår og hvor har jeg evt. tidligere i livet tænkt lignende tanker?

95

Grundmodellen

Krop

Følelser

Tanker

Adfærd

Tidspunkt:

Situation:

96

Grundmodellen for alternative tanker og adfærd

Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

97

Tankeskema til kognitiv omstrukturering

Den negative

automatiske tanke

Hvor meget tror

du på tanken

(0-100 %)

Hvilke følelser har

du relateret til

tanken samt

graduer dem (0-

10)

Den alternative

tanke

Graduer nu tanken

og følelserne ud

fra den alternative

tanke

98


1. Skriv hver aften Positiv Dagbog. Dine 3 mest positive oplevelser fra dagen registreres (for

bedret positiv tænkning).

2. Brug skemaet Grundmodellen (bilag 1) og beskriv 2 af dine kritiske situationer med en

detaljeret beskrivelse af situationen samt dine tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd

i situationen. Besvar de udleverede udfordrende spørgsmål for den vigtigste negative

automatiske tanke for hver af dine kritiske situationer. Brug vejledningen til kognitiv

omstrukturering og Tankeskemaet (bilag 3) til at omstrukturere dine negative automatiske

tanker til mere realistiske, nuancerede og konstruktive alternative tanker. Brug

Grundmodellen til alternative tanker og adfærd (bilag 2) for at se, hvad der sker med dine

følelser, kropsfornemmelser og adfærd, når du bruger din alternative tanke i den kritiske

situation.

3. Træn fortsat dine virksomme håndteringsteknikker.

99

6. Møde – Håndtering af skemata med omstrukturering,

kort og adfærdseksperimenter

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Positiv Dagbog. 2 kritiske situationer og omstrukturering af

negative automatiske tanker til hensigtsmæssige alternative tanker (formodninger, leveregler,

holdninger og kerneantagelser med relevante adfærdseksperimenter), som indføres i Sagsresuméet

pkt. 8. Træn fortsat individuelle virksomme håndteringsteknikker.


opdelt per emne med kortere varighed) (varighed samlet ca.45 minutter per patient)

(omstrukturering af negative automatisk tanker, uhensigtsmæssige leveregler, holdninger,

formodninger, kerneantagelser (evt. også sårbare personlighedstræk fra patientens Individuelle

Sygdomsmodel) og relevante adfærdseksperimenter skabes, og patienten laver efterfølgende selv

huskekort).

Pause i 15 min.

Kl.14.45-16.15

Tankens dybere lag (negativt tankemønster i skemata). Omstrukturering af uhensigtsmæssige

underliggende formodninger, leveregler, holdninger og kerneantagelser med huskekort og

adfærdseksperimenter.

Selvværdstræning: Liste over positive kvaliteter (besvar spørgsmål og spørg dine pårørende, hvad

de synes er positivt ved dig). Positiv Dagbog for brug af positive kvaliteter.

Hjemmeopgaver: Lav huskekort med dine alternative tanker og adfærd. Selvværdstræning med liste

over dine positive kvaliteter (Spørg dine pårørende, hvad de kan lide ved dig) og før Positiv Dagbog

for brug af dine positive kvaliteter. Før fortsat Positiv Dagbog for bedring af positiv tænkning.

Beskriv 2 kritiske situationer og omstrukturer din negative automatiske tanker samt dine

uhensigtsmæssige underliggende formodninger, leveregler, holdninger og kerneantagelser med

adfærdseksperimenter (terapivejledt, evt. også sårbare personlighedstræk fra din Individuelle

Sygdomsmodel). Træn fortsat dine virksomme håndteringsteknikker.


100

Tankens dybere lag (registrering) (De tilhørende tankemønstre til dine uhensigtsmæssige skemata, for teori omkring skemata, se tidl.)

Vejledning

Registrer og saml på denne side dine kritiske situationers negative automatiske tanker samt disse

tankers dybere lag nemlig dine negative underliggende formodninger, holdninger, leveregler og

kerneantagelser (terapivejledte, evt. sårbare personlighedstræk fra din Individuelle Sygdomsmodel),

når du bliver bevidst om dem gennem kognitiv omstrukturering og gruppeterapien. Så kan du bedre

få overblik over dine negative tankemønstre fra dine uhensigtsmæssige skemata (reaktionsmønstre

også inkl. følelser, krop og adfærd).

Negative automatiske tanker: (dine automatiske tanker og forestillingsbilleder i dine kritiske situationer, fra Grundmodellen)

Uhensigtsmæssige underliggende formodninger, holdninger og leveregler: (Hvad du mener, du selv, andre og verden bør eller skal være, mene, handle m.m. oftest ubevidst)

Uhensigtsmæssige kerneantagelser: (Dine grundlæggende og globale antagelser omkring dig selv, de andre og verden. Oftest ubevidst)

101

Typiske uhensigtsmæssige tankemønstre ved Helbredsangst

Typiske negative automatiske tanker: Jeg har kræft, sklerose, hjertesygdom, AIDS, en sjælden og farlig sygdom

Jeg mister kontrollen, jeg bliver sindssyg, jeg bliver invalid, jeg dør

Typiske uhensigtsmæssige formodninger, holdninger og leveregler: Man er selv ansvarlig for sit liv, så man alene skal have styr på det hele

Det hjælper at bekymre sig om sit helbred, så man kan forhindre at blive syg

Kropslige forandringer og fornemmelser er altid tegn på sygdom

Alt kan forklares og behandles

Undersøgelser hos læger er den eneste mulighed for at udrede sygdom

Lægerne tager mig ikke alvorligt

Lægerne overser hyppigt sygdom

Læger er inkompetente

Hvis lægen sender mig til en undersøgelse, må det betyde, at der er noget galt

Jeg lider af en sjælden tilstand, som lægerne overser

Jeg fejler noget fysisk, da jeg har fysiske symptomer

Jeg er den eneste, som kender mine symptomer, og derfor bedst ved hvad jeg fejler, og hvordan jeg

skal behandles

Jeg har krav på særlig god behandling

Jeg kan ikke klare det, hvis jeg bliver syg

Jeg kan ikke holde tanken ud, at jeg og mine pårørende skal dø en dag

Hvis jeg tænker noget ubehageligt, sker det

Jeg skal gøre tingene ordentligt, grundigt, fejlfrit og perfekt

Jeg skal være den bedste

Jeg skal være opmærksom og kontrollere mine tanker, andre og omgivelserne

Hvis jeg bliver syg eller dør, vil mine børn ikke kunne klare sig

Typiske uhensigtsmæssige kerneantagelser: Jeg er svag og skrøbelig

Jeg er ikke god nok

Jeg er magtesløs

Jeg er helt alene

Jeg er altid uheldig

Jeg er unik

Andre er perfekte

Andre kan ikke lide mig

Andre kan man ikke stole på

Andre forstår mig ikke

Andre vil mig ikke godt

Ingen vil hjælpe mig

Ingen kan hjælpe mig

Verden er uretfærdig

Verden er usikker, præget af tilfældigheder og et farligt sted at være

102

Omstrukturering af uhensigtsmæssige underliggende formodninger,

leveregler, holdninger og kerneantagelser (skemata)

Baggrund

At omstrukturere sine uhensigtsmæssige tankemønstre skriftligt tager ikke så lang tid.

Måske har det allerede hjulpet dig at få omstruktureret nogle af dine negative automatiske tanker i

gruppeterapien og skriftligt derhjemme. Eller det har hjulpet dig at bruge huskekort med dine

alternative tanker. Du har måske endda lært teknikken til at omstrukturere negative automatiske

tanker så godt, at du nu gør det i hovedet i den kritiske situation, og det hjælper dig.

Med kognitiv omstrukturering menes altså både en teknik til at gøre det skriftligt, men også en

teknik til efter længere tids træning at ændre sit tankemønster og sin reaktionsmåde, altså ændre sit

uhensigtsmæssige skemata, og dermed ændre sig til at blive mere velfungerende og evt. helbredt.

For at ændre de dybere tankelag og evt. uhensigtsmæssige skemata kræver det først en

omstrukturering af disse underliggende formodninger, leveregler, holdninger og kerneantagelser

terapivejledt og skriftligt. Herefter skabes i samarbejde med en terapeut relevante

adfærdseksperimenter, som skal trænes i længere tid, for at ændre de umodne, usunde og

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Huskekort med de alternative formodninger, leveregler,

holdninger og kerneantagelser kan også være en hjælp i denne fremtidige længere varende træning

og personlige udvikling.

Du ændrer og udvikler her din personlighed, så hvor længe du skal træne afhænger af graden af din

personligheds sårbarhed og dine aktuelle udfordringer i samspillet med andre mennesker. Det blev

ved den lægelige forundersøgelse vurderet, om du har særlige sårbare personlighedstræk eller en

særlig sårbar personlighedsstruktur og/eller andre samtidige psykiske lidelser, og det vil ofte kræve

videre professionel samtalebehandling på et senere tidspunkt efter at dette gruppeterapiforløb er

afsluttet for effektivt at behandle evt. andre samtidige psykiske lidelser, såsom en særlig sårbar

personlighedsstruktur. Den evt. videre behandling drøfter du med din læge ved afslutningen af dette

behandlingsforløb.

Din motivation for at arbejde med at ændre dig selv bunder i din forståelse og accept af, at de

uhensigtsmæssige skemata, som den fælles terapeutiske analyse af dine kritiske situationer har

frembragt, vitterligt er dine, at de hyppigt kommer til udtryk i forskellige aktuelle kritiske

situationer, og at de er uhensigtsmæssige for dig selv eller i dit samspil med andre mennesker.

103

Vejledning i skriftlig omstrukturering af dine uhensigtsmæssige dybere tankelag

Det er lidt anderledes at omstrukturere sine dybere tankelag end sine negative automatiske tanker.

Her skal du egentlig blot starte med at foreslå og skabe ønskede, realistiske og acceptable

alternativer til dine aktuelle uhensigtsmæssige underliggende formodninger, leveregler, holdninger

og kerneantagelser (omstrukturer evt. også dine evt. sårbare personlighedstræk fra din Individuelle

Sygdomsmodel). De skal være dine ønskede og realistiske mål for din fremtidige træning med

adfærdseksperimenter. Så har du f.eks. en uhensigtsmæssig leveregel omkring, at ”Alt, hvad du gør,

skal være fejlfrit”, kunne du i stedet træne den alternative leveregel, ”At det er ok til tider at fejle,

da det blot er menneskeligt”. Eller hvis du vil have en endnu større udfordring at vælge levereglen,

”Det gælder om at fejle, fordi man lærer mest af sine fejl”. En mere sund kerneantagelse til den

uhensigtsmæssige kerneantagelse, ”Jeg er ikke god nok”, kunne være, ”Jeg er god nok”. Der kan

foreslås mange forskellige adfærdseksperimenter til at træne dine nye leveregler. Det vigtige er, at

de er tilpasset dig personligt, og at de følger målfaktorerne SMART (huskeord) for målet med

øvelsen: SMART står for at målet er specifikt, målbart, acceptabelt, realistisk og tidsbegrænset.

Foreslå her som alternativer til dine i terapien fremkomne uhensigtsmæssige underliggende

formodninger, leveregler, holdninger og kerneantagelser, nye, sunde og hensigtsmæssige leveregler,

holdninger, underliggende formodninger og kerneantagelser. Foreslå desuden mulige

adfærdseksperimenter til at træne disse nye tankemønstre (positive skemata) med alternativ adfærd.

Alternative kerneantagelser:

Alternative underliggende formodninger, leveregler og holdninger:

Alternativ adfærd (adfærdseksperimenter):

104

Håndtering af negative automatiske tanker og skemata med

Huskekort for alternative tanker, formodninger, leveregler,

holdninger og kerneantagelser samt adfærdseksperimenter

Baggrund

For at styrke dit fokus, opmærksomhed og hukommelse omkring dine hensigtsmæssige alternative

tanker, holdninger, leveregler, kerneantagelser og handlinger, som du er blevet bevidst om gennem

gruppeterapien, kan du med fordel nedskrive disse på hvert sit huskekort (udleveret pap), som du

f.eks. kan have med dig overalt i pungen eller hænge op på dit køleskab. På den måde kan du bruge

dine huskekort med alternative tanker i fremtidige kritiske situationer til at håndtere situationen

bedre eller til løbende at træne din alternative tænkning og adfærd.

Vejledning

Lav små papkort (udleveret pap), og skriv dine relevante (terapivejledte) alternative tanker,

underliggende formodninger, holdninger, leveregler, kerneantagelser og handlinger

(adfærdseksperimenter) ned på hver sit papkort. Disse papkort skal du kunne have med dig overalt

f.eks. liggende i din pung, og læse dem dagligt flere gange. Dine alternative tanker kan du evt.

bruge som beroligende mestringsstrategi i den kritiske situation, og læse dem op for dig selv dér.

Alternativt kan du hænge huskekortene op på dit køleskab eller lave en liste med dine alternative

tanker og handlinger og hænge listen op på dit køleskab eller opslagstavle, så du dagligt bliver

mindet om listens indhold, og dermed kontinuerligt træner at huske indholdet og træner deres

indhold.

105

Positiv Dagbog (for bedret selvværd)

Baggrund

Mennesker, som lider af Helbredsangst, er ofte hårde og kritiske overfor sig selv, og nogle har

udviklet konstant nedsat selvværd. Nogle vender problemerne imod sig selv, skammer sig over sig

selv og giver sig selv skylden for problemerne og tilstanden. Andre følelsesmæssige forstyrrelser

såsom tristhed og vrede er ofte også relaterede til de negative tanker omkring sig selv, der resulterer

i nedsat selvtillid og selvværd.

Da du i sidste ende kun har dig selv i livet, er det usundt for din psyke og dermed din krop, at du

tænker for negativt og kritisk omkring dig selv. Du er dybest set ikke selv skyld i, at du har det, som

du har det. Det meste af vores skæbne skyldes arv, miljø og tilfældigheder. Men du kan bruge din

frie vilje til aktivt at ændre din tilstand gennem behandlingen her.

Her er en simpel øvelse til at træne dit selvværd og det at have positive tanker og følelser for sig

selv. Du kan med fordel også behandle dig selv godt ved at sørge for at passe og pleje dig selv med

daglige positive aktiviteter udover udførelse af dine pligter og huske at opmuntre dig selv ved at

anerkende og belønne dig selv for dine daglige gøremål og aktiviteter.

Vejledning (2 dele)

1. Lav her under en liste over dine 10 bedste personlige styrker, talenter, evner, positive egenskaber,

færdigheder eller kvaliteter (se evt. dine registrerede indre værdier under 1. Møde):

Spørgsmål, som kan hjælpe dig med at identificere dine positive sider og kvaliteter:

Hvad kan du lide ved dig selv?

Hvad har du overkommet og opnået i dit liv, stort som småt?

Hvilke færdigheder har du tilegnet dig?

Hvad kan andre mennesker godt lide ved dig? (spørg dine nærmeste om, hvad de kan lide ved dig?)

Hvilke dårlige kvaliteter besidder du ikke?

Hvilke kvaliteter og egenskaber, som du værdsætter hos andre, har du også selv?

Hvilke af dine egne handlinger eller egenskaber, ville du værdsætte, hvis andre havde dem?

Hvordan ville en anden person som interesserede sig for dig beskrive dig?

2. Før Positiv Dagbog for dit daglige brug af positive kvaliteter:

Registrer umiddelbart efter situationen eller hver aften i 2. sektion af din Positiv Dagbog min. 3

eksempler, hvor du brugte dine positive kvaliteter fra listen oven over. Registrer hvilken kvalitet du

brugte, samt stikord fra situationen, så du kan genkalde dig situationerne efterfølgende. Målet er, at

du med fortsat træning lærer i situationen at blive opmærksom på, når du har anvendt en af dine

positive kvaliteter (eksempler: lavede ny madret (kreativ), ordnede hylder i hjemmet (praktisk),

ringede til mor på hendes fødselsdag (venlig), gik i byen med ven (festlig))

106


1. Skriv en liste over dine positive egenskaber eller kvaliteter (10). Skriv umiddelbart efter

situationen eller hver aften Positiv Dagbog for selvværdstræning ved dagligt at registrere

min. 3 eksempler på brug af dine personlige egenskaber og kvaliteter fra din liste.

2. Skriv hver aften fortsat Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning (3 positive oplevelser).

3. Lav huskekort med dine alternative tanker og adfærd (terapivejledt).



i situationen. Besvar de udleverede udfordrende spørgsmål til hver af dine kritiske

situationers tanker. Brug vejledningen til kognitiv omstrukturering og Tankeskemaet (bilag

3) til at omstrukturere dine negative automatiske tanker til mere realistiske, nuancerede og

konstruktive alternative tanker. Brug Grundmodellen til alternative tanker og adfærd (bilag

2) for at se, hvad der sker med dine følelser, kropsfornemmelser og adfærd, når du bruger

din alternative tanke i den kritiske situation.

5. Omstrukturer dine uhensigtsmæssige underliggende formodninger, leveregler, holdninger og

kerneantagelser (evt. også sårbare personlighedstræk fra din Individuelle Sygdomsmodel) til

nogle alternative leveregler, holdninger, formodninger og kerneantagelser. Foreslå også selv

nye adfærdseksperimenter til næste møde. Træn dine relevante adfærdseksperimenter

(terapeutisk vejledt fra møderne) fremover, så længe det skal til for at ændre dine

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata).

6. Træn fortsat dine andre virksomme håndteringsteknikker.

107

7. Møde – Kognitiv omstrukturering fortsat

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30

Siden sidst (HAI og indføres Sagsresuméet, ORS, Hjemmeopgaveaktivitet)

Hjemmeopgaver: Liste for positive kvaliteter og Positiv Dagbog for brug af de positive kvaliteter

(spørg evt. dine pårørende og venner, hvad de godt kan lide ved dig). Beskriv 2 kritiske situationer

og omstrukturer dine negative automatiske tanker samt dine underliggende formodninger,

holdninger, leveregler og kerneantagelser (også evt. sårbare personlighedstræk fra den Individuelle

Sygdomsmodel). Indfør dine terapivejledte alternative hensigtsmæssige tanker, formodninger,

holdninger, leveregler og kerneantagelser i dit Sagsresumé pkt.8 og lav huskekort med dem. Træn

relevante adfærdseksperimenter fremover, så længe som det er nødvendigt for at ændre dine

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata). Andre virksomme håndteringsteknikker.


opdelt per emne med kortere varighed per emne) (varighed samlet ca. 45 minutter per patient)

(omstrukturering af negative automatisk tanker, uhensigtsmæssige leveregler, holdninger,

formodninger, kerneantagelser (evt. også sårbare personlighedstræk) og relevante

adfærdseksperimenter skabes, og patienten laver selv huskekort).

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Fortsat kognitiv omstrukturering af negative automatiske tanker og skemata

Hjemmeopgaver: Lav Huskekort med dine relevante alternative tanker og adfærdseksperimenter

(terapivejledte). Skriv Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og styrkelse af selvværd. Beskriv

2 kritiske situationer og omstrukturer dine negative automatiske tanker, leveregler, holdninger,

formodninger, kerneantagelser. Indfør dine hensigtsmæssige alternative (terapivejledte)

formodninger, holdninger, leveregler, kerneantagelser i dit Sagsresumé pkt.8. Træn relevante

adfærdseksperimenter fremover så længe, det er nødvendigt for at ændre dine uhensigtsmæssige

reaktionsmønstre (skemata). Træn fortsat dine andre tillærte virksomme håndteringsteknikker.

Afrunding (GSRS, spørgsmål, opsummering, evaluering).

108


1. Skriv hver aften fortsat Positiv Dagbog, hvor 3 af dine positive oplevelser fra dagen

registreres (positiv tænkning) og 3 eksempler dagligt på brug af dine positive kvaliteter

registreres (selvværdstræning).

2. Omstrukturer dine terapivejledte uhensigtsmæssige underliggende formodninger, leveregler,

holdninger, kerneantagelser (evt. også sårbare personlighedstræk fra din Individuelle

Sygdomsmodel) til nogle alternative sunde leveregler, holdninger, formodninger,

kerneantagelser. Foreslå selv nye adfærdseksperimenter.

3. Lav huskekort med dine terapivejledte alternative tanker, leveregler, holdninger,

formodninger og kerneantagelser samt dine adfærdseksperimenter.

4. Træn dine adfærdseksperimenter fremtidigt, så længe som det er nødvendigt for at ændre

dine uhensigtsmæssige skemata (Lav delmål SMART).



i situationen. Besvar de udleverede udfordrende spørgsmål til hver af dine kritiske

situationers tanker. Brug vejledningen til kognitiv omstrukturering og Tankeskemaet (bilag

3) til at omstrukturere dine negative automatiske tanker til mere realistiske, nuancerede og

konstruktive alternative tanker. Brug Grundmodellen til alternative tanker og adfærd (bilag

2) for at se, hvad der sker med dine følelser, kropsfornemmelser og adfærd, når du bruger

din alternative tanke i den kritiske situation.

6. Træn fortsat dine andre tillærte virksomme håndteringsteknikker.

109

8. Møde – Sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd.

Håndtering af sikkerhedsadfærd med responshindring

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og selvværd. 2

kritiske situationer og omstrukturering af negative automatiske tanker, leveregler, holdninger,

formodninger og kerneantagelser (evt. sårbare personlighedstræk). Indfør de relevante

hensigtsmæssige leveregler, holdninger, formodninger, kerneantagelser samt relevante

adfærdseksperimenter i dit Sagsresumé pkt.8. Huskekort med relevante alternative tanker,

leveregler, holdninger, formodninger, kerneantagelser, og adfærdseksperimenter. Træn relevante

adfærdseksperimenter fremover, så længe som det er nødvendigt for at ændre dine

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata). Træn fortsat dine andre tillærte virksomme

håndteringsteknikker.


opdelt per emne med kortere varighed for det enkelte emne) (varighed samlet ca. 45 minutter per

patient) (omstrukturering af negative automatisk tanker, uhensigtsmæssige leveregler, holdninger,

formodninger, kerneantagelser (også evt. sårbare personlighedstræk) og relevante

adfærdseksperimenter skabes, og patienten laver selv huskekort).

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Sikkerhedsadfærd ved Helbredsangst og håndtering med responshindring

(lav en rangordnet liste for en patients sikkerhedsadfærd, en patient som eksempel)

Undgåelsesadfærd ved Helbredsangst og håndtering med eksponering

Identificer og registrer sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd med Ugeskemaet

Hjemmeopgaver: Lav en ugeregistrering af dit sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd. Lav ca. 4

dage før næste møde en rangordnet liste over alt din sikkerhedsadfærd. Brug også her dine tidligere

registreringer i ugeskemaer og kritiske situationer samt din individuelle kognitive sygdomsmodel.

Træn efterfølgende at mindske din sikkerhedsadfærd ud fra din rangordnede liste – ved forværring i

situationen anvendes teknikken til kognitiv omstrukturering af dine negative automatiske tanker.

Før fortsat Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og selvværd. Træn relevante

adfærdseksperimenter fremover, så længe det er nødvendigt for at ændre dine uhensigtsmæssige

reaktionsmønstre (skemata). Træn fortsat dine andre tillærte virksomme håndteringsteknikker.


110

Sikkerhedsadfærd og Undgåelsesadfærd ved Helbredsangst

Håndtering af sikkerhedsadfærd med responshindring. Håndtering af

undgåelsesadfærd med eksponering

Baggrund

Undersøgelser af patienter med Helbredsangst har vist, at den adfærd ved Helbredsangst som

umiddelbart og kortvarigt dulmer angsten, men som på lang sigt vedligeholder tilstanden, generelt

er ligesom ved andre angstlidelser, nemlig sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd.

Sikkerhedsadfærden ved Helbredsangst inddeles i 3 områder: Søge forsikring, Tjekkeadfærd og

Sikkerhedssignaler (se også 1. Møde):

Sikkerhedsadfærden bliver sygelig, når den bliver overdrevent vedholdende og omfangsrig, f.eks.

når læger og deres undersøgelsesresultater overdrevent betvivles, den evige diagnostiske usikkerhed

lidet accepteres, og bekymringerne, angsten og kropsubehaget vedholdende driver angstens onde

cirkel. På den måde bliver patienten kun bekræftet i, at sikkerhedsadfærden på kort sigt hjælper med

at dulme lidelsen, men ikke at den på lang sigt faktisk er en del af problemet, og at den

vedligeholder lidelsen. Behandlingen er derfor gradvist at hindre at sikkerhedsadfærden udføres,

dvs. at responset på Helbredsangsten og dens symptomer med sikkerhedsadfærden hindres, dvs. at

håndtere Sikkerhedsadfærden med gradueret responshindring.

At Søge forsikring betyder den adfærd, hvor patienten med Helbredsangst ihærdigt selv forsøger at

finde ud af, hvad han fejler ved at søge viden om sin tilstand gennem fx læger, lægelige

undersøgelser, pårørende og gennem sundhedsfaglige informationer i bøger eller på internettet, og

vedvarende søger forsikring for, hvad de fejler, dvs. at få afkræftet eller bekræftet, om de fejler den

frygtede ofte fysiske sygdom. Dette kan ofte tage form af søgen efter en retfærdiggørelse for, at de

jo fejler noget, oftest fejlfortolket som en alvorlig fysisk sygdom, eller at de fortsat søger forsikring

om, at de ikke fejler noget alvorligt fysisk, fordi de har svært ved at acceptere livets usikkerhed

omkring, at de kunne fejle noget, selvom sandsynligheden lægeligt er vurderet som meget lille, eller

at de på sigt kunne komme til at fejle noget alvorligt og evt. også noget dødeligt.

Tjekkeadfærd betyder den adfærd, hvor patienter med Helbredsangst, i overdrevent omfang tjekker

deres krop for evt. sygdom. Dette kan være at se sig selv i spejlet efter overordnede sygdomstegn,

veje sig selv, tage blodtrykket, tage pulsen, føle efter hævede lymfekirtler, se efter modermærker,

tjekke afføring og urin m.m. Det kan også være at teste og belaste sin krop og tjekke for evt.

udløsning af sine symptomer f.eks. smerter, svimmelhed, ændret puls eller sovende fornemmelser i

arme og ben m.m. Det kan også være konstant at overvåge og scanne sin krop for faresignaler på

sygdom.

Sikkerhedssignaler er hjælpemidler som medbringes for at hjælpe eller pga. forventningsangst at

sikre én imod evt. katastrofer. Fx at medbringe en mobiltelefon, så man kan ringe efter hjælp, hvis

man pludseligt får det dårligt, f.eks. oplever symptomerne på et angstanfald, der fejlfortolkes som

akutte alvorlige hjerteproblemer, der kunne medføre døden. Eller en vandflaske, så man hyppigt kan

skylle halsen for at få en klumpfornemmelse væk. Eller det kan sågar være krykker, en kørestol

eller en medfølgende person, som medbringes for at hjælpe eller evt. forhindre katastrofen.

Anden sikkerhedsadfærd der ses ved Helbredsangst kan være adfærd beslægtet med OCD (Obsessiv

Compulsiv Disorder: Angstlidelse med tvangstanker og tvangshandlinger).

Her udføres indre eller ydre ritualer som sikkerhedsadfærd for at dulme angsten eller forhindre

katastrofen. Indre ritualer (kognitivt) er f.eks. at ordne eller tælle ud fra egne systemer f.eks. at tælle

til 3, hvis tegn på sygdom opleves, for at forhindre sygdom eller død for sig selv eller sine børn

(kognitive forvrængninger med magisk tænkning eller tankefusion). Ydre ritualer er f.eks.

111

overdrevent hyppigt at vaske sine hænder (antal daglig håndvask > 5), ordne eller gøre rent, for ikke

at blive smittet med sygdom.

Undgåelsesadfærden ved Helbredsangst er overdreven undgåelse af omstændigheder som

umiddelbart udløser eller øger angsten og symptomerne. Dette kan f.eks. være undgåelse af fysisk

udfoldelse og udsættelse for syge mennesker, som patienten enten frygter, kan smitte med infektion

eller som suggestibelt øger patientens overbevisning om også at være syg. En mindre del af

patienter med Helbredsangst undgår faktisk kontakt til læger, sygehuse og sygehistorier og

sundhedsinformationer i medier, internet og litteratur frem for at søge forsikring gennem det, som

typisk sikkerhedsadfærd. Ofte undgår patienterne også sociale aktiviteter, fordi de f.eks. tror, at

andre kan se at de er syge, eller de føler nedsat social funktion og lyst. Ofte kan den sociale

undgåelse bunde i grundlæggende problematikker som ved præstationsangst og social fobi med

øget perfektionisme og nedsat selvværd. Når patienten undgår de omstændigheder, som frygtes,

afprøves ej frygtens forvrængede kognitioner, såsom ”at fysisk udfoldelse udløser min dødelige

hjertefejl”, ”det er svagt at vise, at man er syg” eller ”jeg bliver smittet med andres sygdom”,

hvormed forvrængningen og adfærden vedligeholdes. Erfaring viser at for at overvinde sin angst,

skal man udsætte sig selv for det, som man er angst for og frygter. Dette kaldes eksponering. For at

lette den proces bruges indledningsvist kognitiv omstrukturering af de hæmmende forvrængede

kognitioner (tanker) forbundet med undgåelsesadfærden. Herefter udsætter patienten sig gradvist

for det som undgås ud fra en rangordnet liste (eksponeringshieraki) ligesom ved behandling af

sikkerhedsadfærd (se øvelsen næste side), dvs. først med at udføre det, som patienten vurderer

lettest kan tolereres. Når denne eksponering ikke længere udløser overdreven angst udføres næste

udfordring og eksponering på listen. Den enkelte patient støttes indledningsvist af terapeuterne og

gruppen i eksponeringen gennem arbejde i gruppen, for senere at skulle eksponere sig selv hjemme.

Eksponeringens styrke øges også gradvist, dvs. der ønskes en gradueret eksponering, gennem først

simpel udløsning af nogle af tilstandens symptomer i gruppen ved teknikken kaldet ”interoceptiv

eksponering”, herefter gennem oplevelse af skræmmende situationer i fantasien gennem

historiefortælling mundtligt og skriftligt kaldet ”imaginær eksponering” til eksponering i

virkeligheden overfor skræmmende situationer først sammen med terapeuterne og gruppen, herefter

evt. med pårørende og siden alene, hvilket kaldes situationel eksponering. For at eksponeringen skal

virke, skal eksponeringen vare tilstrækkeligt længe til, at patienten oplever, at angsten som

indledningsvist stiger senere falder under eksponeringen. En eksponering skal stedvis holdes op til

30 minutter før den giver reduktion i angstniveauet. Herefter vedholdes eksponeringen, indtil

angsten er faldet betydeligt (>50 %). Gentagne effektive eksponeringer mindsker angsten for

udsættelsen, angsten under udsættelsen og til sidst også undgåelsesadfærden overfor udsættelsen.

En eksponering er ikke effektiv, hvis den håndteres med anden vedligeholdende adfærd såsom

sikkerhedsadfærd. Essensen er, at patienten skal opleve på egen krop, at frygten er overdreven og

ubegrundet, og at angsten ikke er farlig i sig selv, men lidelsesfuld og hæmmende for en sund

livsudfoldelse.

112

Ugeskema Registrering af alt din Sikkerhedsadfærd og Undgåelsesadfærd.

Du bedes notere din sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd hver dag i

ugen 4 gange dagligt:

dag

dato:

dag

dato:

Dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

For-

mid-

dag

Efter-

mid-

dag

Aften

Nat

113

Håndtering af sikkerhedsadfærd med responshindring

Vejledning (en rangordnet liste skabes med en patient som eksempel, varighed: 15 minutter)

Skabelse af den rangordnede liste for sikkerhedsadfærd mhp. håndtering af

sikkerhedsadfærd med responshindring.

Gennem træningen her afprøves indledningsvist viden omkring, at sikkerhedsadfærden faktisk

vedligeholder Helbredsangsten på lang sigt, selvom den mindsker angsten på kort sigt. Derfor skal

du træne responshindring i længere tid og kortvarigt udholde en forværring af din Helbredsangst for

på lang sigt at opnå en bedring af tilstanden.

Dette gøres ved, at du først bliver bevidst omkring alt din sikkerhedsadfærd. Du har sikkert allerede

registreret en del af din sikkerhedsadfærd i dine tidligere registreringer på Ugeskemaer og i Kritiske

situationer med skemaet Grundmodellen. Brug dine tidligere registreringer fra hjemmeopgaverne,

din individuelle kognitive sygdomsmodel samt din kommende ugeregistrering af sikkerhedsadfærd

(efter ca. 3 dage), og forsøg at nedskrive alt din sikkerhedsadfærd nedenfor. Spørg evt. også nogle

pårørende omkring, hvad de oplever, som værende din sikkerhedsadfærd.

Lav herefter på næste side en rangordnet liste over alt din sikkerhedsadfærd, så det adfærd, som du

nemmest kan hindre dig selv i, skrives nederst på listen, og den adfærd, du har sværest ved at

fralægge dig, skrives rangordnet ovenfor med det sværeste øverst. Du træner dermed først at

mindske og hindre din sikkerhedsadfærd fra bunden af listen. Læg en realistisk fremtidig

træningsplan (brug evt. teknikkerne Problemløsning og Tidsplanlægning) for at mindske din

sikkerhedsadfærd fremover. Hvis du oplever en forværring i din tilstand, når du træner

responshindring, så håndtér situationen med skriftlig kognitiv omstrukturering (af negative

automatiske tanker) af din opståede kritiske situation, i stedet for at falde tilbage i mere

sikkerhedsadfærd eller andet vedligeholdende adfærd. Er du hæmmet i et adfærdseksperiment med

responshindring, så lav en kognitiv omstrukturering på forventningsangsten.

114

Rangordnet liste over din Sikkerhedsadfærd

115


1. Lav en ugeregistrering af din sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd.

2. Skriv fortsat hver aften Positiv Dagbog, hvor 3 af dine positive oplevelser fra dagen noteres

(positiv tænkning) og 3 eksempler på brug af dine positive kvaliteter fra dagen noteres

(selvværdstræning).

3. Lav ca. 4 dage før næste møde en rangordnet liste over alt din sikkerhedsadfærd.

4. Træn responshindring ud fra din rangordnede liste over din sikkerhedsadfærd. Gør den

enkelte responshindring (et terapeutisk delmål) målbart ud fra SMART (huskeord). Opleves

en kritisk situation før eller under responshindringen, laves efterfølgende en skriftlig

kognitiv omstrukturering for den kritiske situation før yderligere responshindring forsøges.


116

9. Møde – Håndtering af Undgåelsesadfærd med

eksponering

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Ugeregistrering af sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd.

Rangordnet liste over sikkerhedsadfærd. Responshindring af sikkerhedsadfærd ud fra den

rangordnede liste – ved forværring før eller i situationen anvendes teknikken til kognitiv

omstrukturering af de negative automatiske tanker. Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og

selvværd. Relevante adfærdseksperimenter imod uhensigtsmæssige skemata. Andre tillærte

virksomme håndteringsteknikker.

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Håndtering af undgåelsesadfærd med eksponering.

(Lav en rangordnet liste over en patients undgåelsesadfærd (et eksempel))

Interoceptiv og imaginær eksponering. Øvelser (ca. 30 min. samlet).

Planlægning af en situationel eksponering til 10. Møde (valgfrit, tilpasset gruppen).

Hjemmeopgaver: Lav en rangordnet liste over alt din undgåelsesadfærd ud fra dit Ugeskema, dine

tidligere hjemmeopgaver med kritiske situationer og din individuelle kognitive sygdomsmodel.

Træn eksponering med interoceptiv eksponering sammen med en pårørende samt imaginær

eksponering ved at skrive din mest frygtede sygehistorie. Træn fortsat Responshindring fra din

rangordnede liste. Har du kritiske situationer i ugen, når du udfører eksponering eller

responshindring, laves efterfølgende kognitiv omstrukturering.


adfærdseksperimenter fremover, så længe (ofte måneder) det er nødvendigt for at ændre dine

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata). Træn fortsat dine andre tillærte virksomme



Husk at vores næste møde, 10. Møde, evt. varer 1 time ekstra grundet situationel eksponering.

117

Håndtering af undgåelsesadfærd med eksponering

Baggrund

Undgåelsesadfærden ved Helbredsangst kan som tidligere beskrevet under 1. Møde være undgåelse

af interne eller eksterne faktorer, omstændigheder eller situationer, som umiddelbart og kortvarigt

udløser eller forværrer Helbredsangstens symptomer med ubehagelige tanker (ord eller billeder),

følelser eller kropssymptomer. Undgåelsesadfærden er dog først uhensigtsmæssigt, såfremt den

bunder i en overdreven frygt for symptomerne (interne faktorer) eller de eksterne faktorer,

omstændigheder og situationer, hvormed de kognitive forvrængninger ikke udfordres og

realitetskorrigeres pga. undgåelsen. Dermed bliver undgåelsen på lang sigt vedligeholdende for

lidelsen.

Interne faktorer er f.eks. de negative automatiske tanker og bekymringer i sig selv, som

uhensigtsmæssigt forsøges undgået, hvis de tankemæssigt forsøges afvist eller presset bort. Dette

medfører, at tankerne forstærkes og vedligeholdes. Prøv selv f.eks. nu at lade være med at tænke på

en gul tiger. Det gør jo netop, at man kommer til at tænke på den gule tiger! De andre interne

faktorer med kropssymptomer og angstfølelse forsøges uhensigtsmæssigt undgået ved f.eks. at

forholde sig overdreven meget inaktiv og i hvile og dermed fx undgå fysisk anstrengelse og sport,

hvormed den fysiske form forværres, eller ved frygt for at besvime, hvor patienten vandrer hvileløst

omkring. Ydre faktorer, omstændigheder og situationer som undgås ved Helbredsangst er typisk

undgåelse af alt, hvad der minder om sygdom, f.eks. læger, hospitaler, undersøgelser, behandlinger,

medicin, syge mennesker, sygehistorier i aviser og tv, lægevidenskabelig information, smittekilder

f.eks. hoste og håndtryk fra andre mennesker. Hos nogle med Helbredsangst ses omvendt et

overdrevent sikkerhedsadfærd omkring nogle af disse situationer, hvormed optagetheden af krop og

sygdom vedligeholdes gennem overdreven megen kontakt til f.eks. læger og læsning af

lægevidenskabelig information. Ellers findes ofte for den enkelte patient individuelle situationer,

som undgås, fordi patienten har fået tillært, at netop den situation er farlig, da symptomer tidligere

pludseligt er fremkommet i den situation. Symptomerne er her fejlagtigt blevet koblet til

situationen, som nu uberettiget frygtes og dermed undgås. Dette er ofte sygdomsmekanismen ved

panikangst, som hyppigt ses samtidigt med Helbredsangst.

Undgåelsesadfærd fra andre angstlidelser ses ofte også samtidigt med Helbredsangst. F.eks. generel

undgåelse af mennesker pga. overdreven frygt for at blive udstillet, gennemskuet og kritiseret fx

gennem udløsning af kropssymptomer f.eks. sveden og rødmen (socialfobi). Undgåelse af små

lukkede rum grundet overdreven frygt for at blive kvalt (klaustrofobi). Undgåelse af elevatorer

grundet overdreven frygt for, at elevatoren sidder fast eller styrter ned (elevatorskræk). Undgåelse

af højder grundet overdreven frygt for at falde ned og dø (højdeskræk). Undgåelse af håndtryk,

hoste, offentlige håndtag og toiletter grundet overdreven frygt for infektioner og smitte (OCD).

Undgåelse af at komme væk hjemmefra og befinde sig sårbar i mængden eller på åbne ubeskyttede

pladser f.eks. i offentlige transportmidler eller åbne pladser (agorafobi) ofte grundet frygt for at et

panikanfald udløses og ikke kan håndteres dér.

Den uhensigtsmæssige undgåelsesadfærd behandles og håndteres med eksponering dvs udsættelse

for den faktor som undgås, hvormed de frygtede omstændigheders frygtelighed afprøves.

Da frygten er overdreven dvs. bunder i en kognitiv forvrængning og fejltolkning, vil fortsat

eksponering realitetskorrigere fejltolkningen, og kroppen vil ved fortsat træning og indlæring på

lang sigt aflære den tillærte overdrevne kropslige reaktion, som er forbundet med fejltolkningen,

angstfølelsen og undgåelsesadfærden. Der skal ofte udføres kognitiv omstrukturering af

fejltolkningen (den automatiske negative tanke i situationen), inden patienten er klar til

eksponeringen. Derfor har vi i gruppeterapien netop arbejdet med kognitiv omstrukturering, inden

vi nu skal arbejde med eksponering. Patienten skal dog vove springet og udføre eksponeringen for

118

at kunne ændre sig og mindske sin Helbredsangst på sigt. Håndtering af undgåelsesadfærden bør

dog foregå gradueret, hvor der startes med den undgåelsesadfærd som nemmest kan udfordres. Den

enkelte patient fremstiller sin individuelle rangordnede liste for sit undgåelsesadfærd mhp. denne

fortsatte graduerede eksponering, hvor der fortsættes til eksponering af den næste undgåelse fra

listen, når den førstkommende kan eksponeres uden at væsentlige symptomer og angst udløses.

Situationel eksponering

Når eksponeringen er overfor eksterne situationer, som udgås, kaldes dette ”situationel

eksponering”. Patienternes rangordnede liste for undgåelsesadfærd består oftest af eksterne

situationer, som undgås. Situationel eksponering kan yderligere gradueres ved indledningsvist at

ske sammen med en terapeut, derefter sammen med en pårørende og til sidst, hvor eksponeringen

udføres af patienten alene.

Interoceptiv eksponering

En anden graduering af eksponering er først i fællesskab, at patienten eksponeres for

Helbredsangstens interne faktorer, de ubehagelige kropssymptomer og angst. Dette gøres ved

kontrolleret at udløse kropssymptomerne sammen, hvormed patienterne kan opleve, at

symptomerne kan kontrolleres og bevidst fremkaldes, er ufarlige og et udtryk for en naturlig

kropsreaktion og ikke en alvorlig fysisk sygdom. Dette kaldes ”interoceptiv eksponering”. Den kan

igen siden udføres sammen med pårørende og herefter alene.

Imaginær eksponering

Den næste graduering af eksponering vil i fællesskab være at udsætte patienten for den tredje

interne faktor, nemlig tanker og billeder (imaginært) omkring frygtede helbredsmæssige situationer.

Dette kan fx gøres ved, at terapeuten oplæser en andens sygehistorie, ved at patienten forestiller sig

en andens sygehistorie, ved at patienten forestiller sig sin egen sygehistorie, samt at patienten

nedskriver sin egen sygehistorie og læser den for sig selv gentagne gange. Dette kaldes imaginær

eksponering. Det kan igen indledningsvist gradueres ved at udføre den imaginære eksponering først

i terapien, derefter sammen med pårørende og til sidst alene og gentagne gange indtil angsten

forsvinder.

Vejledning (en rangordnet liste skabes med en patient som eksempel, 15 minutter)

Skabelse af den rangordnede liste for undgåelsesadfærd mhp håndtering af undgåelsesadfærd

med eksponering

Træning i eksponering er indledningsvist også at afprøve viden omkring at undgåelsesadfærden

faktisk vedligeholder Helbredsangsten på lang sigt, selvom den bliver undgået på kort sigt. Derfor

skal du træne eksponering i længere tid (de kommende uger) og kortvarigt udholde en forværring af

din Helbredsangst for på lang sigt at opnå en bedring i tilstanden. Dette gøres ved, at du først bliver

bevidst omkring alt dit undgåelsesadfærd. Du har sikkert allerede registreret en del af din

undgåelsesadfærd i dine tidligere registreringer på Ugeskemaer og i Kritiske situationer med

skemaet Grundmodellen. Brug dine tidligere ugeregistreringer, de kritiske situationer, din

individuelle kognitive sygdomsmodel samt din ugeregistrering af din undgåelsesadfærd til i dag, og

saml og nedskriv alt din undgåelsesadfærd. Spørg evt. også nogle pårørende omkring, hvad de

oplever, som værende din undgåelsesadfærd. Lav herefter på næste side en rangordnet liste over alt

din undgåelsesadfærd, så den frygtede situation som du nemmest kan udsætte dig selv for, skrives

nederst på listen, og de frygtede situationer, som du sværest kan udsætte dig selv for, skrives i

rangorden ovenfor med den sværeste situation øverst.

119

Rangordnet liste over din Undgåelsesadfærd

120

Øvelse med interoceptiv eksponering (varighed: 20 min.) Instruktion

Genopfrisk ved rundspørgen, hvilke kropslige symptomer patienterne er mest generet af, og udvælg

den fællesøvelse for interoceptiv eksponering, som svarer bedst til de fleste patienters

kropssymptomer. Gruppen gøres klar til øvelsen ved at eventuelle forhindringer håndteres evt. med

kognitiv omstrukturering.

Eksempler på interoceptiv eksponering (symptomer og udløsende øvelse):

1. Hjertebanken, brystsmerter: Løb på stedet i 60 sekunder

2. Svimmelhed og desorientering: Drej rundt i 60 sekunder

3. Vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, føleforstyrrelser, tør mund,

sveden: Hyperventiler dybt og hurtigt i 60 sekunder

4. Klumpfornemmelse i halsen: Synk hurtigt 10 gange

5. Lethovedfornemmelse, rødmen, desorientering: Hold hovedet imellem benene i 30

sekunder og løft derefter hurtigt hovedet

6. Muskelspænding, hjertebanken, sveden, evt. hovedpine: Spænd i alle kroppens muskler i

60 sekunder

Diskussion

Vejledning Træn selv relevant interoceptiv eksponering hjemme, først sammen med en pårørende og siden

alene.

121

Øvelse med imaginær eksponering (varighed: 10 min.) Instruktion

Er gruppen klar til eksponeringen? Når gruppen er klar, oplæsning af en tidligere patients

sygehistorie:

Vejledning

Skriv din mest frygtede sygehistorie nedenfor inden næste møde.

Du kan f.eks. beskrive dine værste forestillinger omkring dit liv fra du fik den frygtede sygdom,

under sygdommen og evt. invaliditet, din eventuelle død, og de efterfølgende konsekvenser for dig

selv og dine nærmeste.

Du kan siden træne og eksponere dig selv ved at læse din nedskrevne sygehistorie op for dine

pårørende og siden fx dagligt for dig selv, indtil angsten ved din sygehistorie er mindsket

betydeligt.

122


1. Skriv fortsat hver aften Positiv Dagbog, hvor 3 af dine positive oplevelser fra dagen

registreres (positiv tænkning) og 3 daglige eksempler på brug af dine positive kvaliteter for

dagen registreres (selvværdstræning). Du kan også nu forsøge blot at identificere

situationerne umiddelbart efter at de er sket samt huske på dem hver aften.

2. Lav en rangordnet liste over din Undgåelsesadfærd.

3. Træn eksponering med valgfri relevant interoceptiv eksponering sammen med en pårørende

kæreste, familie eller ven.

4. Træn eksponering med imaginær eksponering. Skriv din egen mest frygtede sygehistorie,

om hvordan du bliver syg, invalideret og siden evt. dør, og hvad der så sker bagefter for dig

og dine pårørende. Læs den efterfølgende op for dine pårørende. Du kan yderligere træne

eksponering ved at læse den dagligt for dig selv indtil angsten for sygehistorien er mindsket

betydeligt.

5. Træn fortsat responshindring fra din rangordnede liste over din sikkerhedsadfærd. Har du

kritiske situationer i ugen, når du udfører eksponering eller responshindring (før eller under)

laves efterfølgende en skriftlig kognitiv omstrukturering.


123

10. Møde – Håndtering af undgåelsesadfærd med

eksponering fortsat

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Rangordnet liste over undgåelsesadfærd. Eksponering med

interoceptiv eksponering sammen med en pårørende. Imaginær eksponering ved at skrive den mest

frygtede sygehistorie (en patient oplæser sin historie). Fortsat responshindring fra den rangordnede

liste. Evt. kritiske situationer. Fortsat Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og selvværd.

Relevante adfærdseksperimenter imod uhensigtsmæssige skemata. Andre tillærte virksomme

håndteringsteknikker. Klargøring til gruppeøvelse i situationel eksponering (SMART).

Pause i 15 min. (kan evt. bruges til transport)

Kl. 14.45-16.15 (evt. forlænget med 1 time)

Øvelse i Situationel eksponering (ca. 50 min). Diskussion.

Hjemmeopgaver: Træn situationel eksponering ud fra din rangordnede liste over din

undgåelsesadfærd (indledningsvist evt. sammen med en pårørende). Træn fortsat interoceptiv og

imaginær eksponering. Træn fortsat responshindring ud fra din rangordnede liste. Har du kritiske

situationer i ugen, når du udfører eksponering eller responshindring laves efterfølgende skriftlig

kognitiv omstrukturering. Før fortsat Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og selvværd. Træn

relevante adfærdseksperimenter fremover, så længe (ofte måneder) det er nødvendigt for at ændre

dine uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata). Træn fortsat dine andre tillærte virksomme



124

Øvelse i situationel eksponering (varighed: ca. 50 min.)

Instruktion

Der udvælges en repræsentativ situationel eksponering ud fra patienternes rangordnede lister over

undgåelsesadfærd. Adfærdseksperimentet og delmålet forberedes grundigt ud fra huskeordet

SMART (Specifikt, Målbart, Acceptabelt, Realistisk, Tidsbegrænset). Alle patienter skal være

motiverede og klar til eksponeringsøvelsen inden den udføres. Herefter udføres en situationel

eksponering i fællesskab i gruppen. Eksponeringen vedholdes indtil angsten i situationen er

mindsket betydeligt (>50%) hos alle i gruppen (typisk op til 30 minutter). Eksponeringsoplevelsen

diskuteres efterfølgende i gruppen.

Diskussion

Vejledning

Situationel eksponering fremover.

Du træner uden for gruppemøderne at eksponere dig selv for dine frygtede situationer begyndende

nederst på din rangordnede liste over din undgåelsesadfærd. Indledningsvist kan eksponeringerne

evt. foregå sammen med en pårørende. Før hver eksponering og adfærdseksperiment laves et delmål

ud fra huskeordet SMART. Læg en realistisk plan (brug evt. teknikkerne Problemløsning og

Tidsplanlægning) for at mindske din undgåelsesadfærd fremover. Den enkelte eksponering

vedholdes, indtil angsten er væsentligt mindsket i situationen (>50%, ofte op til 30 minutter). Den

enkelte eksponering trænes jævnligt (f.eks. nogle gange om ugen), indtil den ikke udløser

overdreven angst længere, hvormed du kan gå videre til næste eksponering ud fra din rangordnede

liste. Hvis du ikke er klar til eksponeringen, så overvej, hvad som forhindrer dig at i gøre det. Evt.

forhindrende tanker og bekymringer håndteres med skriftlig kognitiv omstrukturering. Oplever du

en forhindrende forværring i din tilstand, når du træner eksponering, så håndter efterfølgende

situationen med skriftlig kognitiv omstrukturering (af negative automatiske tanker) af din opståede

kritiske situation, i stedet for at falde tilbage i sikkerhedsadfærd eller andet vedligeholdende adfærd.

125




dagen registreres (selvværdstræning). Du kan også forsøge blot at identificere situationerne

umiddelbart efter at de er sket samt huske på dem hver aften.

2. Træn eksponering ud fra din rangordnede liste over din undgåelsesadfærd evt.

indledningsvist sammen med en pårørende. Indledningsvist gøres den enkelte eksponering

(et terapeutisk delmål) målbar ud fra SMART (huskeord). Du skal være klar til

eksponeringen, hvilket kan gøres med kognitiv omstrukturering af hindrende tanker.

Opleves en kritisk situation før eller under eksponeringen laves efterfølgende en skriftlig

kognitiv omstrukturering for den kritiske situation før yderligere eksponering forsøges.

Undgå sikkerhedsadfærd under eksponeringen. Fortsæt eksponeringen indtil angsten er dalet

betydeligt i situationen. Når udsættelsen efter gentagne eksponeringer med tiden ikke

længere udløser overdreven angst fortsættes til næste eksponering på den rangordnede liste.

3. Træn fortsat interoceptiv og imaginær eksponering. Evt. fortsat sammen med pårørende. Du

kan fortsat træne imaginær eksponering ved f.eks. at læse din sygehistorie for dig selv

dagligt eller alternativt skrive en ny historie, hvis du har andre frygtede helbredstrusler eller

forestillinger.

4. Træn fortsat responshindring fra din rangordnede liste over din sikkerhedsadfærd. Har du

kritiske situationer i ugen, når du udfører responshindring laves efterfølgende en skriftlig


5. Træn fortsat dine andre tillærte virksomme teknikker.

126

11. Møde – Tilbagefaldsforebyggelse

Indhold og Tidsplan

Kl. 13-14.30


Gennemgang af hjemmeopgaver: Situationel eksponering ud fra den rangordnede liste over

undgåelsesadfærd (indledningsvist evt. sammen med en pårørende). Interoceptiv og imaginær

eksponering. Fortsat responshindring ud fra den rangordnede liste over sikkerhedsadfærd. Evt.

kritiske situationer med skriftlig kognitiv omstrukturering. Fortsat Positiv Dagbog for bedret positiv

tænkning og selvværd. Relevante adfærdseksperimenter imod uhensigtsmæssige skemata (evt.

sårbare personlighedstræk). Fortsat andre tillærte virksomme håndteringsteknikker.

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Tilbagefaldsforebyggelse

Oversigt over gruppeterapiforløbets øvelser og håndteringsteknikker

Patienterne låner deres journals Sagsresumé mhp overskrivning. Afleveres ved 12. Møde.

Hjemmeopgaver: Tilbagefaldsforebyggelse. Samlet evaluering skriftligt. Træn fortsat situationel

eksponering ud fra din rangordnede liste over din undgåelsesadfærd. Træn fortsat responshindring

ud fra din rangordnede liste for din sikkerhedsadfærd. Har du kritiske situationer i ugen, når du

udfører eksponering eller responshindring, laves efterfølgende skriftlig kognitiv omstrukturering.


adfærdseksperimenter fremover, så længe (ofte måneder) det er nødvendigt for at ændre dine

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata, evt. sårbare personlighedstræk). Træn fortsat dine

andre tillærte virksomme håndteringsteknikker.


127

Tilbagefaldsforebyggelse (spørgsmål til din fremtidige plan)

Vejledning

Besvar spørgsmålene nedenfor så godt og grundigt, som du kan. Tag dig god tid til det. Du kan

herefter lave din egen fremtidige plan for tilbagefaldsforebyggelse og din evt. fortsatte træning og

behandling.

Hvordan forstår du nu dine symptomer og gener og årsagerne til din helbredsangst?

Hvordan har din tilstand med helbredsangst ændret sig, siden du begyndte i terapien?

Har din livssituation ændret sig, siden du begyndte i terapien?

Hvad er det vigtigste du har lært i gruppeterapien?

Hvad har du fundet ud af måske hjælper dig på kort sigt, men gør din helbredsangst værre på lang

sigt?

Hvad har du gjort, som har hjulpet dig til at få det bedre?

Hvilke håndteringsteknikker har hjulpet dig særligt, og hvordan hjælper de dig?

128

Hvilke symptomer og problemer har du fortsat?

Hvordan vil du håndtere eller behandle de tilbageværende symptomer og problemer?

Hvilke håndteringsteknikker kunne det være godt at øve sig noget mere i at bruge?

Hvilken betydning vil det kunne have på lang sigt, hvis du bliver ved med at gøre det, du har

oplevet hjælper dig?

Hvordan kan du sikre dig, at du fortsætter med at bruge disse håndteringsteknikker fremover?

Hvilke fremtidige situationer kunne gøre dig sårbar i forhold til igen at få symptomer?

Hvad kan du gøre for at forhindre eller håndtere disse situationer?

Hvilke stressorer både internt og eksternt, er du blevet opmærksom på, udløser dine gener og

symptomer?

Hvordan kan du reducere disse stressorer?

129

Hvordan kan du håndtere disse stressorer bedre?

Hvad ville være nogle af de første tegn på et tilbageskridt?

Hvad kan du gøre, hvis du bliver opmærksom på, at nogle af disse tegn er til stede?

Hvad er så specielt vigtigt at huske at blive ved med at gøre eller begynde at gøre?

Hvilke hindringer kunne der være for, at du brugte håndteringsteknikkerne, og hvordan kan disse

hindringer overkommes?

Er der noget, der nu skal ændres i forhold til den liste med mål og værdier, som du lavede til 2.

Møde i gruppeterapiforløbet (fremtidige mål og værdier)?

Hvordan kan du opnå disse mål og værdier?

130

Individuel Plan for Tilbagefaldsforebyggelse 1. Beskriv kort alt hvad der har hjulpet dig til at mindske din overbelastning, stress og helbredsangst (både fra gruppebehandlingen og ud over): 2. Planlæg hvilke af dine virksomme tillærte øvelser og håndteringsteknikker du fortsat vil bruge, og hvornår, hvor ofte, hvor længe og hvordan du vil bruge disse (brug listen over teknikker på næste side, lav SMART mål): 3. Planlæg hvilke øvelser og håndteringsteknikker du fortsat vil træne, fordi du tror og håber på, at de med tiden også kan blive virksomme for dig, hvis du fortsat træner dem: 4. Planlæg hvad du ellers vil gøre for at mindske din overbelastning, stress og helbredsangst (ikke trænet i gruppebehandlingen, men gerne terapivejledt): 5. Planlæg hvad du vil gøre, hvis eller når du får forværring af tilstanden (øg intensitet, tillæg tidligere virksomt, andet): 6. Planlæg hvad du vil gøre, hvis din selvhjælp eller netværksstøtte ikke er tilstrækkelig længere:

131

Oversigt over øvelser og håndteringsteknikker

Søge, bede om og modtage hjælp hos sit netværk og behandlere

(styrke mod, åbenhed, nærvær, ydmyghed, tillid, accept, engagement)

Søge og opnå relevant viden (f.eks. viden fra denne manual og behandling)

Definere mål og værdier for sit liv, behandling og fortsatte udvikling og forsøge at acceptere,

håndtere og leve med det, som ikke kan ændres og engageret ændre på det, som kan ændres

(huskeord SMART for mål/delmål)

Ugeregistrering med identificering af tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd relateret til

skiftende (kritiske) situationer mhp øget indsigt i sig selv, sit samspil med andre og omgivelserne

f.eks. også for identificering af stressorer og triggere og uhensigtsmæssig håndtering mhp bedret

håndtering.

Problemløsning og Tidsplanlægning

Positiv Dagbog for bedret positiv tænkning og selvværd

Individuelle og fælles Positive aktiviteter (for positiv distraktion, passe godt på sig selv, bedre sin

livskvalitet og humør, styrke sit samspil med andre og sit netværk)

Assertion (identificere, registrere, forstå og udtrykke sine følelser og behov)

Relevante livsstilsændringer (kost, rygning, alkohol, motion, søvn, netværk)

Afspændingsøvelser (dyb vejrtækning, progressiv afspænding, opmærksomhedstræning)

Simpel håndtering af bekymringer med teknikkerne Tanker på Blad og Tankerum

Kognitiv omstrukturering af negative automatiske tanker i kritiske situationer

Omstrukturering af uhensigtsmæssige underliggende formodninger, holdninger, leveregler og

kerneantagelser (evt. sårbare personlighedstræk fra din Individuelle Sygdomsmodel)

Huskekort med alternative tanker, formodninger, holdninger, leveregler, kerneantagelse og

relevante adfærdseksperimenter

Udføre relevante adfærdseksperimenter for ændring af uhensigtsmæssige skemata (evt. sårbare

personlighedstræk fra din Individuelle Sygdomsmodel)

Responshindring ud fra rangordnet liste for sikkerhedsadfærd

Eksponering ud fra rangordnet liste for undgåelsesadfærd

Individuel plan for tilbagefaldsforebyggelse (fortsat selvtræning og egen terapi, evt.

selvhjælpsbøger)

132




dagen registreres (selvværdstræning). Du kan også forsøge blot at identificere situationerne

umiddelbart efter at de er sket samt huske på dem hver aften.

2. Lav din egen skriftlige Plan for Tilbagefaldsforebyggelse. Dette er samtidigt din fremtidige

plan for din fortsatte træning og egenterapi efter 12. Møde.

3. Skriv din skriftlige evaluering af hele gruppeterapiforløbet (vedlagt bagerst i manualen).

Den bedes afleveret og gerne i anonym form mhp. fremtidig optimering af behandlingen.

Hvad var godt, og hvad var mindre godt? Evt. forslag til ændringer? På forhånd tak for din

hjælp.

4. Træn eksponering ud fra din rangordnede liste over din undgåelsesadfærd evt.

indledningsvist sammen med en pårørende. Indledningsvist gøres den enkelte eksponering

(et terapeutisk delmål) målbar ud fra SMART (huskeord). Du skal være klar til

eksponeringen, hvilket kan gøres med kognitiv omstrukturering af hindrende tanker.

Opleves en kritisk situation under eksponeringen, laves efterfølgende en skriftlig kognitiv

omstrukturering for den kritiske situation før yderligere eksponering forsøges. Undgå

sikkerhedsadfærd under eksponeringen. Fortsæt eksponeringen indtil angsten er dalet

betydeligt i situationen. Når udsættelsen efter gentagne eksponeringer med tiden ikke

længere udløser overdreven angst fortsættes til næste eksponering på den rangordnede liste.

5. Træn fortsat responshindring ud fra din rangordnede liste over din sikkerhedsadfærd. Har du

kritiske situationer i ugen, når du udfører responshindring laves efterfølgende en skriftlig



133

12. Møde – Afslutning

Tidsplan og Indhold

Kl. 13-14.30

Siden sidst (Slut HAI indføres i Sagsresuméet, ORS, Hjemmeopgaveaktivitet).

Gennemgang af hjemmeopgaver: Bilag for hjemmeopgaveaktivitet indsamles, fremmødeaktivitet

indføres i skema, herefter kopi til patienterne.. Patientjournalernes Sagresuméer afleveres tilbage til

journalen. Tilbagefaldsforebyggelse (alles planer gennemgås). Fortsat situationel eksponering ud fra

den rangordnede liste for undgåelsesadfærd. Fortsat responshindring ud fra den rangordnede liste

for sikkerhedsadfærd. Evt. kognitiv omstrukturering af opståede kritiske situationer. Fortsat Positiv

Dagbog for bedret positiv tænkning og selvværd. Fortsat relevante adfærdseksperimenter for

uhensigtsmæssige reaktionsmønstre (skemata), Fortsat andre tillærte virksomme


Pause i 15. min.

Kl. 14.45-16.15

Afslutning (valgfri støttegruppe etableres (emailadresser, evt. hemmelig gruppe på facebook, evt.

inkl. pårørende)). Opsummering af gruppeterapiforløbet. Mundtlig evaluering af hele

gruppeterapiforløbet. Skriftlig evaluering indsamles. Præcist tidspunkt aftales for Booster-Møde

efter 12 uger.

Hjemmeopgaver: Følg din Individuelle Plan for Tilbagefaldsforebyggelse.

Afrunding (GSRS, spørgsmål, opsummering, evaluering (også af hele gruppeterapiforløbet)

134

Hjemmeopgaver til Booster-Mødet

1. Følg din Individuelle Plan for Tilbagefaldsforebyggelse

Om Støttegruppen (evt. inkl. pårørende):

Navne og Email-adresser?

Socialt medie (admin. for hemmelig gruppe)?

135

Booster-Mødet – Opfølgning efter 3 måneder

Tidsplan og Indhold

Kl. 13-14.30:

Siden sidst (Opfølgnings HAI indføres i Sagsresuméet, ORS, Hjemmeopgaveaktivitet).

Støttegruppen, evt. anden behandling?

Hjemmeopgaver: Tilbagefaldsforebyggelse

Pause i 15 min.

Kl. 14.45-16.15

Fortsat Tilbagefaldsforebyggelse (evt. justering af plan, evt. videre behandling efter afsluttende

lægesamtale)

Afslutning (GSRS, opsummering, spørgsmål, evaluering)

136

Individuel Plan for Tilbagefaldsforebyggelse (justeret) 1. Beskriv kort alt hvad der har hjulpet dig til at mindske din overbelastning, stress og helbredsangst (både fra gruppebehandlingen og ud over): 2. Planlæg hvilke af dine virksomme tillærte øvelser og håndteringsteknikker du fortsat vil bruge, og hvornår, hvor ofte, hvor længe og hvordan du vil bruge disse (brug listen over teknikker på næste side, lav SMART mål): 3. Planlæg hvilke øvelser og håndteringsteknikker du fortsat vil træne, fordi du tror og håber på, at de med tiden også kan blive virksomme for dig, hvis du fortsat træner dem: 4. Planlæg hvad du ellers vil gøre for at mindske din overbelastning, stress og helbredsangst (ikke trænet i gruppebehandlingen, men gerne terapivejledt): 5. Planlæg hvad du vil gøre, hvis eller når du får forværring af tilstanden (øg intensitet, tillæg tidligere virksomt, andet): 6. Planlæg hvad du vil gøre, hvis din selvhjælp eller netværksstøtte ikke er tilstrækkelig længere:

137

Ordforklaringer

Overskrifter

Baggrund: Grundlæggende information omkring et emne, øvelse eller hjemmeopgave.

Instruktion: Instruktionen bruges af terapeuterne til at instruere patienterne i en gruppeøvelse under

et gruppemøde.

Vejledning: Vejledningen bruges af patienten til at udføre en hjemmeopgave (opgaven gennemgås

af terapeuterne uden at hjemmeopgaven nødvendigvis udføres med en patient som eksempel).

I teksten

Empirisk grundlag: empiri betyder på græsk erfaring, og empirisk grundlag betegner, erfaringen

ved resultaterne fra klinisk forskning

Helbredsangst: Ordet helbredsangst bruges både for et symptom og en tilstand. Hvis det her bruges

som tilstanden er forbogstavet stavet med stort, og som symptom, er det stavet med småt.

Håndtering: Ordet bruges her generelt for alle former for interventioner, håndtering og behandling

imod lidelsen, både patientens egen og den terapivejledte, samt både for akutte og kontinuerlige

interventioner.

Kontinuum: en fortløbende homogen enhed fx længdemåleenheden ”meter”

KRAM-faktorer: KRAM er forbogstaverne for livsstilsfaktorerne Kost, Rygning, Alkohol og

Motion. Se bilag 5 om KRAM-faktorerne.

Mestringsstrategi: Ordet betegner her kun håndteringsmåden i den akutte situation.

Registrering: Identificering og skriftlig notering.

Skemata: et automatisk, ofte ubevidst reaktionsmønster i tanke, følelse, kropsfornemmelser og

adfærd. Kan sidestilles med et personlighedstræk og dets tilhørende tanke, følelse,

kropsfornemmelser og adfærd.

Stress: Der findes mange definitioner af stress (positiv, negativ, akut, kronisk).

Stress defineres her som fysisk og psykisk overbelastning. Generelt bruges navnet stress her som

det populære navn for akutte og kroniske belastningstilstande, hvilke er lettere psykiske lidelser, der

her ikke betegnes som et egentlig sygdom, men mere som en risikofaktor for udvikling af fysiske

sygdomme og sværere psykiske lidelser såsom funktionelle lidelser, angstlidelser og depressive

lidelser.

138

Tankedistraktion: at flytte opmærksomheden fra tanken til andet, fx åndedrættet eller positive

aktiviteter

Vasovagal refleks: 10. hjernenerve kaldes på græsk nervus Vagus (vagal). Denne nerve er en del af

det parasympatiske nervesystem som bl.a. er involveret i den automatisk regulation af det

menneskelige hjertes pumpefunktion og blodkars (vaso) tryk. Besvimelser forekommer yderst

sjældent ved angstanfald, da adrenalinresponset medfører øget pumpefunktion for hjertet, hvormed

hjernen modtager rigeligt med blod og ilt. Det kan dog forekomme at spændte muskler som følge af

angst hindrer blodets tilbageløb til hjertet, hvilket kroppens sensorer tolker som øget blodtryk,

hvilket udløser en refleks regulation fra nervus Vagus, så hjertets pumpefunktion mindskes,

hvormed for lidt blod og ilt kommer til hjernen, så besvimelse kan forekomme. Ved besvimelse

afslappes musklerne automatisk igen, hvormed den normale blodcirkulation genoptages. Så kroppen

regulerer automatisk med besvimelsen, at hjerneskade ikke kan forekomme grundet anspændte

muskler under en angsttilstand.

139

Anvendt litteratur (anbefalet terapeuterne)

Psychological treatment of health anxiety and hypochondriasis. A biopsychosocial approach.

Jonathan S. Abramowitz, Autumn E. Braddock, 2008 Hogrefe & Huber Publishers.

Treating health anxiety. A cognitive behavioural approach. Steven Taylor, Gordon J.G.

Asmundson, 2004 Guilford Press.

Treating health anxiety and fear of death. A practitioner’s guide. Patricia Furer, John R. Walker,

Murray B. Stein, 2007 Springer Science

Treating Somatization. A cognitive behavioural approach. Robert L. Woolfolk, Lesley A. Allen,

2007 Guilford Press.

Metacognitive therapy for anxiety and depression, Adrian Wells, 2009 Guilford Press.

Schema therapy. A Practitioners guide. Jeffrey Young, Janet S. Klosko, Marjorie E Weishaar, 2003

Guilford Press.

A practical guide to acceptance and commitment therapy. Stephen C. Hayes, Kirk D. Strosahl, 2004

Springer Science.

Cognitive behavioural therapy in groups. Peter J. Bieling, Randi E. McCabe, Martin M. Antony,

2006 Guilford Press.

Kognitiv terapi og helbredsangst. Pia Callesen, Lennart Holm, 2008 Sokratisk Forlag.

Funktionelle lidelser. Per Fink, Marianne Rosendahl, 2012 Munksgaard.

At overvinde lavt selvværd. Melanie Fennell, 2002 Forlaget Klim.

Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. WHO ICD-10.

Manual for ACT-gruppeterapi for patienter med helbredsangst. Trine Eilenberg, 2013 Klinikken for

funktionelle lidelser i Århus.

Manual for Kognitiv adfærdsbehandling for mennesker med kroniske funktionelle lidelser. Andreas

Schröder, 2010 Klinikken for funktionelle lidelser i Århus.

140

Liste over relevante selvhjælpsbøger m.m. (anbefalet patienterne)

Pjece om Helbredsangst fra Angstforeningen, 2013.

Hypokondri og Kognitiv Terapi. Ingvard Wilhelmsen, 1998 Munksgaard/Rosinante.

It´s not all in your head (Helbredsangst). Gordon J.G. Asmundson, Steven Taylor, 2005 Guilford

Press.

At overvinde bekymring og uro. Hellen Kennerley, 2010 Forlaget Klim.

At overvinde lavt selvværd. Melanie Fennell, 2002 Forlaget Klim.

At overvinde socialangst og generthed. Gillian Butler. 2001 Forlaget Klim.

At overvinde vrede og irritation. William Davies. 2008 Forlaget Klim.

At overvinde panikangst. Derrick Silowe. 2009 Forlaget Klim.

At overvinde depression. Paul Gilbert. 2005 Forlaget Klim.

At overvinde perfektionisme. Roz Shafran. 2012 Forlaget Klim.

At overvinde søvnløshed. Colin A. Espie. 2011 Forlaget Klim.

141

Bilag Grundmodellen (bilag 1)

Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

142

Grundmodellen (bilag 1)

Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

143


Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

144


Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

145


Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

146


Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

147


Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

148


Tanker

Adfærd Krop

Følelser

Tidspunkt:

Situation:

149

Grundmodellen - alternative tanker og adfærd (bilag 2)

Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

150


Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

151


Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

152


Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

153


Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

154


Følelser

Alternative tanker

Krop

Alternativ adfærd

ranker

tanke

Tidspunkt:

Situation:

155

Tankeskema til kognitiv omstrukturering (bilag 3)

Den negative

automatiske tanke

Hvor meget tror

du på tanken

(0-100 %)

Hvilke følelser

har du samt

graduer dem

(0-10)

Den alternative

tanke

Graduer nu tanken

og følelserne ud

fra den alternative

tanke

156


Den negative

automatiske tanke

Hvor meget tror

du på tanken

(0-100 %)

Hvilke følelser

har du samt

graduer dem

(0-10)

Den alternative

tanke

Graduer nu tanken

og følelserne ud

fra den alternative

tanke

157


Den negative

automatiske tanke

Hvor meget tror

du på tanken

(0-100 %)

Hvilke følelser

har du samt

graduer dem

(0-10)

Den alternative

tanke

Graduer nu tanken

og følelserne ud

fra den alternative

tanke

158

Ugeskema (bilag 4) Registrering af fx dine kropssymptomer, følelser, tanker, triggere, stressorer, håndteringsmåde, sikkerhedsadfærd, undgåelsesadfærd, aktiviteter m.m. Graduering af sværhedsgrad for kropssymptomer og følelser (0-10) (For bedret identificering og beskrivelse af en specifik problematik). Du bedes notere for hver dag i ugen og 4 gange dagligt:

fffFx

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

dag

dato:

For-

mid-

dag

Efter-

mid-

dag

Aften

Nat

Værste grad af

symptomet, fx

angst og gener

Fx intet symptom,

fx angst og gener

159

KRAM-faktorerne (bilag 5)

KOST (Patientinformation for Psykiatrien Region Sjælland)

Brug for at ændre kostvaner? I Psykiatrien Region Sjælland er sund kost en vigtig og integreret del af behandlingen. Det skyldes,

at kosten både er af stor betydning for det generelle fysiske og psykiske velbefindende, og at kosten

er med til at forebygge og behandle sygdomme. Informationen her indeholder gode råd og

vejledning vedrørende kost.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 8 kostråd til almenbefolkningen

Disse råd er baseret på den brede befolkning og er generelle retningslinjer, som kan være

sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Hvordan skal rådene egentlig forstås og har kosten

betydning for mere end bare vægten? Vi ved, at mennesker med psykiske lidelser har en

overrepræsentation ift. livsstilssygdomme og en kortere forventet levealder. Hvis man ser på

KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), så spiller kostvanerne en væsentlig rolle

ift. sundhed og sygdom. Det kan være en fordel for mange mennesker med psykiske lidelser at få

efterset sine kostvaner. En stor del af mennesker med psykiske lidelser, lider ofte af træthed,

manglende fysisk og mental energi og har en uoverkommelighedsfølelse. Det kan derfor være svært

at prioritere sin sundhed, når overskuddet ikke er der. Når livet bliver svært anvender nogle

mennesker maden til at trøste og dulme tanker og følelser med. Føler man sig alene eller trist, kan

maden eller slik og kager være den løsning, man vælger! Det ender hos mange i, at vægten bare

stiger og stiger og til sidst er vægten blevet så høj, at det virker uoverkommeligt at gøre noget ved.

Vi ved også, at der er visse psykofarmaka som kan have indflydelse på sult og appetitreguleringen.

Det kan i visse tilfælde ende med vægtændringer, hvis man ikke passer på.

Det kan godt lade sig gøre at leve et liv uden vægtændringer på disse præparater, hvis man gør en

aktiv indsats ift. livsstil. Det vil vi gerne støtte dig i. En sund og varieret kost er grundlaget for

vores

samlede energiniveau. Og så er der ingen negative bivirkninger ved det!

160

GEVINSTER VED AT ÆNDRE KOSTVANER

Fysiske fordele:

• Øget energi og velvære

• Bedre søvn og døgnrytme

• Mindsker risikoen for livsstilssygdomme, herunder bl.a. hjertekarsygdomme, diabetes, overvægt

og

fedme, gigt, cancer og mavetarmsygdomme

• Mindre smerter og skavanker når overvægten reduceres

• Mindske evt. medicinforbrug

• Færre sygedage og dermed flere raske dage

• Øget energi til at være fysisk aktiv

Psykosociale fordele:

• Øget selvværd og selvtillid

• Bedre livskvalitet

• Bryder evt. isolationen og får mere lyst til at være social

• Får struktur på sit liv

Hjælp under indlæggelsen og ambulant behandling

Når du er indlagt eller i ambulant behandling, vil der være fokus på kost, vægt og BMI, hvorfor du

vil blive spurgt om dine almene kostvaner. Hvis det vurderes, at der er et ernæringsmæssigt

problem,

vil dette blive taget op sammen med dig med henblik på at integrere det i din behandling. Personalet

i psykiatrien vejleder og informerer om tilbud, til personer med behov for kostvejledning.

Få hjælp til at ændre kostvaner

Der er rigtig mange, som gerne vil ændre på sine kostvaner, men måske ikke lige ved, hvordan man

skal gribe det an. Hvordan får man det integreret som en naturlig livsstil? Hvem kan støtte dig i

processen? Vi ved at det er svært at ændre sine kostvaner, men det er aldrig for sent og der er

mulighed for

hjælp og støtte, hvis der er behov for det.

Mere info

På www.sundhed.dk kan du finde kommunale og

regionale sundheds- og forebyggelsestilbud i Region

Sjælland.

161

Beskriv og vurder din aktuelle kost, ved at besvare nedenstående spørgsmål:

Hvad får du til morgenmad?

Hvad får du til frokost?

Hvad får du til aftensmad?

Får du mellemmåltider? Hvad?

Spiser du for meget eller for lidt? Har du taget på eller tabt dig de sidste 6 måneder?

Er din kost tilstrækkelig sund?

162

Rygning (Patientinformation for Psykiatrien Region Sjælland) Der er 2-3 gange så mange, der ryger, blandt mennesker med psykiske lidelser som blandt den

øvrige befolkning. Rygning indebærer en forhøjet risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme

som kræft, hjerte-karsygdom og rygerlunger.

FORDOMME OG FAKTA

Mange tror fejlagtigt at:

• Mennesker med psykisk sygdom ikke ønsker at holde op med at ryge.

• Mennesker med psykisk sygdom ikke kan holde op med at ryge.

• Mennesker med psykisk sygdom får det dårligere, hvis de holder op med at ryge.

Flere undersøgelser dokumenterer, at det er forkert!

Til gengæld er det rigtigt at:

• Har man en psykisk sygdom kan man godt holde op med at ryge, men har ofte brug for mere

hjælp end andre rygere. Det skyldes en større afhængighed af nikotin. Hjælpen kan fx være i form

af rygestopkurser eller tilbud om nikotinpræparater.

• Har man en psykisk sygdom får man det generelt set ikke dårligere, hvis man holder op med at

ryge.

• Rygestop kan dog medføre depressive symptomer hos nogle mennesker i den første tid uden røg.

Det skal man være opmærksom på, især hvis man tidligere har haft en depression.

Hvis du får symptomer på depression, skal du tale med din læge/psykiater om det snarest muligt.

Rygestop - hvorfor og hvordan

GEVINSTER VED RYGESTOP - GENERELT

• Du bliver mere frisk og får et større fysisk og psykisk overskud

• Når du slipper ud af afhængigheden, oplever du en større frihed, selvtillid og tilfredshed

• Din økonomi bliver bedre

• Dit immunforsvar og din vejrtrækning bliver bedre

• Du får en mere stabil søvn

• Du får sundere tænder og bedre ånde

• Ældningen af huden bremses

• Der er mindre risiko for, at du får alvorlige sygdomme

som kræft, hjerte-karsygdomme og rygerlunger

• Du får flere år med god livskvalitet

SÆRLIGT FOR DIG MED PSYKISK SYGDOM

• Der er god mulighed for, at du kan klare dig med en mindre dosis medicin, og du vil også opleve,

at

du ikke så ofte har brug for ekstra medicin

• Du kan nedsætte dit forbrug af kaffe

• Du kan være med til at styrke et bedre socialt miljø blandt mennesker, som gerne vil passe på

helbredet og have et bedre indeklima

• Der er god mulighed for at dit netværk styrkes, fordi du ikke er optaget med at ryge, og fordi dine

omgivelser undgår røg i dit nærvær

163

Rygestop og medicin

Nogle former for medicin omsættes hurtigere i din krop, når du er ryger. Det skyldes tjærens

indvirkning på leveren. Holder du op med at ryge, kan det derfor medføre, at der skal justeres på din

medicin, og for nogle vil det betyde, at den dosis medicin, de får, kan sættes ned. Justering af din

medicin skal altid ske i samråd med en læge/psykiater. Når du indleder et rygestopforløb, skal du

derfor bestille en samtale med din læge, så I kan få talt om de konsekvenser, det får for din

medicinske behandling, at du stopper med at ryge. Hvis du har røget regelmæssigt gennem en

længere periode, er kroppen vænnet til at blive stimuleret med nikotin. Når indholdet af nikotin i

blodet falder, kan du opleve abstinenssymptomer. Mens du er indlagt kan afsnittet tilbyde

nikotinerstatningsmiddel, så du så vidt muligt undgår ubehagelige følgevirkninger af rygestoppet.

HJÆLP TIL RYGESTOP

Du vil blive spurgt om dine rygevaner, når du indlægges i Psykiatrien eller ved første kontakt i

Distriktspsykiatrien. Psykiatriens personale tilbyder rådgivning og vejledning til døgnindlagte

patienter, der ønsker at holde op med at ryge.

Tilbud til patienter i ambulant behandling og efter udskrivelse:

Mange kommuner tilbyder rygestopkurser i form af holdundervisning. Nogle af kommunerne har

også tilbud om individuel rygeafvænning. Hold øje med tilbud i dit lokalområde. Fx på apoteket, i

det kommunale sundhedscenter, almen praksis, private udbydere - eller via de nedenstående links:

• www.stoplinjen.dk. Gode råd, tests, debatforum og links til lokale rygestopkurser på

hjemmesiden.

Gratis rådgivning til rygestop via telefon 80 31 31 31.

• www.sundhed.dk. Her kan du få et overblik over, hvilke tilbud om hjælp til rygestop der findes i

din kommune

164

Beskriv og vurder din evt. aktuelle rygning ved at besvare

nedenstående spørgsmål:

Hvor meget ryger du?

Hvor mange år har du røget?

Har du gener af din rygning?

Generer din rygning andre?

Vil du gerne nedsætte dit forbrug?

Vil du gerne helt stoppe med at ryge?

Hvad vil du gøre for at nedsætte eller stoppe din rygning?

Narkotika og stoffer

Stofmisbrug er yderst skadeligt. Hvis du har det problem, bedes du opsøge professionel hjælp via

din egen kommune, hvor der findes Misbrugscentre og telefonrådgivning.

165

Alkohol (Patientinformation for Psykiatrien Regionen Sjælland)

Brug for at ændre alkoholvaner?

Sundhedsstyrelsen har følgende udmelding vedrørende

alkoholforbrug:

• Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

• Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen

for kvinder og 14 for mænd

• Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande

om ugen for kvinder og 21 for mænd

• Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

• Er du gravid – undgå alkohol

• Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld

• Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Sådan risikerer du at skade din krop med alkohol

Drikker man mere end det anbefalede, risikerer man at udvikle et misbrug, eller at organer som

bugspytkirtlen eller leveren tager skade af det. Jo mere man drikker, desto mere skadeligt er det.

De fleste af de alkoholrelaterede sygdomme udvikles over tid og forværres af lang tids storforbrug

af alkohol. Foruden risiko for udvikling af sygdom kan alkohol også nedsætte livskvaliteten.

Hvis man har en psykisk sygdom, skal man være opmærksom på, at det er en rigtig dårlig idé at

bruge alkohol til at dulme symptomerne. Det er ofte umuligt at styre, og problemerne bliver langt

værre, hvis man også drikker.

Brug for at ændre alkoholvaner?

GEVINSTER VED AT ÆNDRE ALKOHOLVANER

Fysiske fordele

• Det er dokumenteret, at de fleste organfunktioner bedres og adskillige normaliseres efter en

periode med afholdenhed. Selv kortvarig afholdenhed har effekt på dit helbred.

• Mange fysiske og psykiske sygdomme kan få et bedre forløb, hvis du ophører med at drikke

alkohol. En reduktion af alkoholforbruget til under genstandsgrænserne har også en positiv effekt.

• Din behandling kan bedres, hvis du nedsætter eller stopper dit alkoholforbrug.

Sociale og psykiske fordele

• Når du stopper med at drikke, vil du opleve at meget bliver anderledes. Du kommer til at lære dig

selv at kende igen, og derudover lærer du at leve dit liv med de op- og nedture det giver, uden at

ty til alkohol. Dine sanser vil blive skærpet, og din evne til at være til stede vil vokse til gavn for dig

og dine medmennesker.

Få hjælp til at ændre alkoholvaner

For nogle vil det ikke være svært at nedsætte deres forbrug af alkohol. For andre kan det være en

rigtig svær og langvarig proces. Men til trods for, at det er svært, så er det aldrig for sent at tage dit

alkoholforbrug op til revision. Du må selv beslutte dig for at ville drikke mindre, men du behøver

ikke være alene om at føre beslutningen ud i livet. Familie, venner og kolleger vil sikkert støtte op

166

om beslutningen, og desuden findes der en række professionelle, der er villige til at hjælpe gratis og

eventuelt anonymt. Det kan være hos lægen, kommunen, misbrugscentre mm.

Hjælp under indlæggelse og behandling

Når du bliver indlagt eller ved første kontakt i Distriktspsykiatrien vil du blive spurgt om dine

alkoholvaner.

Personalet vil vejlede dig og oplyse om tilbud til personer med stort alkoholforbrug.

Under indlæggelse kan personalet desuden hjælpe dig i forhold til behandling af abstinenser ved op

Hvad kan du gøre

Hvis du beslutter dig for en at ændre alkoholvaner, kan du søge støtte og hjælp fra din kommune.

Du kan også gå til læge eller kontakte en alkoholklinik i nærheden af hvor du bor.

Adresser og åbningstider findes på kommunens hjemmeside. Man behøver ikke at blive henvist fra

læge, men det kan være en god idé at ringe og aftale at man kommer.

Se også:

• www.tilbudsportalen.dk. Kommunernes behandlingstilbud

• www.hope.dk/alkohol/. AlkoholGuiden til lokale behandlingstilbud. Der findes også en

telefonlinje:

tlf. 80 33 06 10

• www.altomalkohol.dk. Borgerrettet generel oplysning om alkohol og alkoholproblemer

• www.naarmorellerfardrikker.dk. Til børn og unge i familier med alkoholproblemer

• www.anonyme-alkoholikere.dk. Til mennesker, med et alkoholproblem, og deres pårørende.

• www.sundhedpaamitsprog.dk.

167

Beskriv og vurder dit aktuelle alkoholforbrug ved at besvare

nedenstående spørgsmål:

Hvor ofte drikker du?

I hvilke anledninger drikker du?

Hvor mange genstande drikker du ca. om ugen?

Hvor mange genstande drikker du ca. om dagen?

Hvilke typer af drikkevarer indeholdende alkohol drikker du?

Hvor mange år har du drukket for meget iflg. anbefalingerne?

Får du en uimodståelig trang til alkohol, hvis du ikke drikker?

Får du fysiske abstinenssymptomer, hvis du ikke drikker?

Har du gener fra dit alkoholforbrug fysisk eller psykisk?

Generer du andre med dit alkoholforbrug?

Vil du gerne nedsætte dit forbrug?

Vil du gerne helt stoppe med at drikke alkohol?

Hvad vil du gøre for at nedsætte eller stoppe dit alkoholforbrug?

168

Motion (Patientinformation for Psykiatrien Region Sjælland)

Motion kan gøre dig godt De fleste danskere ved godt, at det er sundt at bevæge sig. Men vi bevæger os ikke ret meget til

hverdag, og det er et stigende sundhedsproblem i den vestlige verden. Sundhedsstyrelsen anbefaler

½ times daglig motion.

Derfor er det så vigtigt at bevæge sig:

Fordi kroppen er skabt til det, og fordi bevægelse giver energi, overskud og gode stunder sammen

med andre. Den bedste måde, du kan styrke hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler på, er ved

at bruge din krop. På den måde bevarer du bedst din styrke og bevægelighed - og samtidig gavner

du dit helbred. Når du bevæger dig regelmæssigt, forebygger og hindrer du videreudviklingen af

sygdomme som sukkersyge, depression, kræft og blodpropper i hjertet og i hjernen.

Særligt for patienter i psykiatrien

For personer med psykiske lidelser gælder det, at motion kan supplere og i nogle tilfælde erstatte

den medicinske behandling. Mange patienter bliver mere udadvendte og får større selvtillid og

energi til daglige gøremål – både under indlæggelse og efter udskrivelse - når de er fysisk aktive.

Kroniske psykiatriske patienter udvikler oftere overvægt og sukkersyge end resten af befolkningen.

Blandt andet på grund af deres livsstil og deres medicin, og psykiatriske patienter har større risiko

for hjerte-karsygdomme. Motion regulerer appetitten og kan forebygge udviklingen af disse

sygdomme.

OTTE GODE GRUNDE TIL AT DU SKAL BEVÆGE DIG:

• Du gavner dit helbred og humør

• Du reducerer risikoen for bl.a. depression, sukkersyge, kræft og blodpropper i hjerte og

hjerne

• Du får lettere ved at holde din normalvægt

• Du styrker muskler, sener, knogler og led

• Du kan modvirke psykiske problemer som fx depression, angst og stress

• Du får mulighed for at bruge andre sider af dig selv

• Motion kan være en meningsfuld del af din tilværelse

• ... og så kan du have det sjovt sammen med andre!

Motion under indlæggelse

Ved indlæggelse kan du forvente at blive spurgt om dine motionsvaner.

På afsnittene i Psykiatrien vil vi arbejde for at:

• Patienterne skal sikres optimale muligheder for at bevæge sig

• Alle patienter motiveres til at bevæge sig hver dag efter behov

Det kan fx være gåture, gymnastik, træning i motionsrum eller andet. Spørg gerne din

kontaktperson

om, hvilke muligheder der er på dit afsnit.

Ved udskrivelse Motion kan være en del af - eller et godt supplement - i din rehabilitering. Når du bliver udskrevet,

vil vi gerne hjælpe med at finde frem til, hvilke kommunale motionstilbud og eventuelt private

motionstilbud, der findes. Ved første kontakt i Distriktspsykiatrien kan du

169

ligesom ved indlæggelse blive spurgt om dine motionsvaner, og du kan også her få vejledning til at

finde information om kommunale tilbud.

Links

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sundhed.dk, kan du få et overblik over, hvilke

sundhedstilbud, der findes i din kommune. Se under sundheds og forebyggelsestilbud.

På www.motion-online.dk kan du få råd og information om motion, kost og vægttab.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk kan du læse om mad, måltider og motion.

Find blandt andet test dig selv-værktøjer og opskrifter.

På www.sundhedpaamitsprog.dk findes information om sundhed på flere sprog

Motion kan være alt bevægelse fra gang over styrkeøvelser til højere intensitets aktiviteter såsom

cykling, svømning, løb og anden sport. Skal du i gang med motion eller vil du i bedre form er det en

god idé at få hjælp til at få lagt et realistisk træningsprogram. Det er også vigtigt i træningen ikke at

overbelaste sig selv og få skader. For mennesker med psykisk lidelse, som ikke har dyrket motion i

længere tid og derfor er i dårlig form, anbefaler man langsom genoptræning (graded excercise

therapy, GET). En selvhjælpsmanual til dette kan udleveres ved behov.

170

Beskriv og vurder din aktuelle form og motion ved at besvare nedenstående spørgsmål:

Hvilken form for motion kan du lide?

Hvilken form for motion dyrker du i hverdagen?

Hvor lang tid motionerer du i gennemsnit dagligt?

Får du for meget eller for lidt motion?

Hvordan er din form?

Hvad kan du gøre ved det?

171

Registrering af din Hjemmeopgaveaktivitet (bilag 6) (afleveres ved 12. Møde, evt. kopi til patienten)

Vejledning:

Graduer kontinuerligt din samlede hjemmeopgaveaktivitet for den seneste uge (r) på 0-4, hvor 0 = 0

time/uge, 1 = 0-1 time/uge, 2 = 1-3 timer/uge, 3 = >3-6 timer/uge, 4 = > 6 timer/uge. Tallet noteres i

skemaet under nummeret på det pågældende gruppeterapimøde. Under 2. Møde noteres derfor din

samlede hjemmeopgaveaktivitet imellem 1. og 2. gruppeterapimøde. Under BM (Booster-mødet)

noteres din samlede hjemmeopgaveaktivitet i gennemsnit per uge siden 12. Møde. Ved starten af

hvert gruppeterapimøde vil du blive bedt om at registrere din hjemmeopgaveaktivitet her. Ved

fravær må du selv huske at registrere din seneste uges hjemmeopgaveaktivitet. Dette bilag afleveres

først til terapeuterne ved 12. Møde sammen med din samlede evaluering af gruppeterapiforløbet,

bilag 6. Vi ved, at behandlingseffekten er særlig afhængig af dit fremmøde og

hjemmeopgaveaktivitet, hvilket vi derfor registrerer mhp. kvalitetssikring af behandlingen. Husk

igen, at du anbefales at engagere dig i behandlingen for din egen skyld, og ikke for behandlernes

eller behandlingssystemets skyld. Graduer under den pågældende uges møde din seneste uges hjemmeopgaveaktivitet fra 0-4:

0 = 0 time/uge, 1 = 0-1 time/uge, 2 = 1-3 timer/uge, 3 = >3-6 timer/uge, 4 = > 6 timer/uge.

Møde 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 BM

Aktivitet

Registrering af din fremmødeaktivitet (gøres af terapeuterne)

Navn

Møde 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 BM

Dato

172

Samlet evaluering af gruppeterapiforløbet (bilag 7) (anonymt, skriftligt og afleveres ved 12. Møde, evt. kopi til patienten)

Hvad var godt og mindre godt ved gruppeterapiforløbet?

(fx møderne, manualen, hjemmeopgaverne, terapeuterne, gruppen, de fysiske rammer,

behandlingen samlet? Beskriv gerne evt. konstruktive forslag til forbedringer, brug evt. bagsiden)

Møderne (den udførte terapi):

Godt:

Mindre godt:

Manualen (de udleverede materialer):

Godt:

Mindre godt:

Hjemmeopgaverne:

Godt:

Mindre godt:

Terapeuterne:

Godt:

Mindre godt:

Gruppen:

Godt:

Mindre godt:

De fysiske rammer:

Godt:

Mindre godt:

Behandlingen samlet:

Godt:

Mindre godt:

Evt. gode forslag til forbedringer:

173

Outcome Rating Scale (ORS) (bilag 8) Effekt-Vurderings-Skala

Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com


Dansk oversættelse: Psykolog Susanne Andersen Licensed for personal use only

174


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com


Dansk oversættelse: Psykolog Susanne Andersen


175


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




176


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




177


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




178


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




179


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




180


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




181


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




182


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




183


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




184


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




185


Navn ________________________Alder (År):____

ID nr. _________________________ Køn M / K

Møde nr. ____ Dato: ________________________




vurdering.


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com




186

Group Session Rating Scale (GSRS v.3.0) (bilag 9) Gruppe-Møde-Vurderings-Skala (v. 3.0)

Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om


session godt for mig Der manglede noget i

sessionen i dag


til mig


ikke til mig

187


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

188


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

189


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

190


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

191


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

192


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

193


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

194


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

195


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

196


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

197


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

198


Navn ___________________________Alder (År):____

ID nr. __________________________ Køn: M / K

Møde nr. ______ Dato: ________________________



Forhold:

I----------------------------------------------------------------------I

Mål og Emner:

I----------------------------------------------------------------------I


I----------------------------------------------------------------------I

Generelt:

I----------------------------------------------------------------------I


_______________________________________

www.talkingcure.com





respekteret


respekteret



og tale om



og tale om



sessionen i dag


til mig


ikke til mig

Documents

Manual for kognitiv adfærdsterapi i gruppe for patienter med … · 2017-05-08 · Manual for kognitiv adfærdsterapi i gruppe for patienter med Helbredsangst af Mathias Skjernov,