LIFE SCIENCE - Dansk Biotek · 2020. 3. 17. · LIFE SCIENCE 1 5 Seminar on University of Copenhagen, Panum Institute “Light sheet microscopy for qualitative and quantitative analyses”

www.danskbiotek.info

D A N S K B I O T E KL IFE SCIENCEMediepartner: BIOKEMISK FORENING og BIOPEOPLE

Nr. 1 marts 2020

4. årgang

ISSN Nr. 2596-3864

LÆS INDE I BLADET

Frugtbart samarbejde om gratis sparringstilbud til små life science virksomhederAF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD

Positive takter i DTU Science ParkAF CEO STEEN DONNER

Copenhagen CapacityAF MBA, M.SC. SENIOR INVESTMENT MANAGER, NIELS CHRISTIAN GANDERUP

Personer med dobbeltdomicil – skattemæssigt hjemstedAF STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER KASPER VINDELEV

Years of experience servicing biotech companies with dedicated expertise.

Contact Kasper Vindelev (partner) [email protected] Tel (+45) 40 81 16 69

PKF Munkebo VindelevState Authorized Audit CompanyTel (+45) 43 96 06 56

www.pkf.dk

Redaktion Life Science (Dansk Biotek):

Ansvarshavende:John Vabø, cand. polit.e-mail: [email protected]

Udgiver:Vabø Publishing ApSStationsparken 242600 GlostrupTlf. 39 90 80 00ISNN Nr. 2596-3864

Annoncer:Niels Rudolfsene-mail: [email protected].: 39 48 51 08www.danskbiotek.info

Abonnement: 4 udgaver i 2019 (incl. moms) kr. 150,-Bestilling på [email protected]

Adresseændringer:Adresseændringer m.v. bedes mailet til [email protected] henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Administration:Tina Brage Vabøe-mail: [email protected]

Layout og tryk:Stibo Complete

LIFE SCIENCE 1 3

Indhold 1/2020

Besøg

www.cotedor.dk

Ferieboliger i Provence

Frugtbart samarbejde om gratis sparringstilbud til små life science virksomhederAF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE 4Advanced High Content Imaging for Drug Discovery Established at BioneerAUTHORS: BJØRN HOLST, LOVISA M. SUNESSON, CHRISTIAN CLAUSEN, BIONEER A/S 6Dansk forskning kan åbne mulighederne for nyt lægemiddelmarkedAF KRISTIAN SJØGREN 8BIOMCARE tilbyder at identificere mikrobielle prædiktive biomarkørerAF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE 12Kampen mod multiresistente bakterier skal stå i verdens kloakkerAF KRISTIAN SJØGREN 14Positive takter i DTU Science Park – både startup lysten og innovations graden lever i bedste velgåendeAF CEO STEEN DONNER, DTU SCIENCE PARK 18Copenhagen CapacityAF MBA, M.SC. SENIOR INVESTMENT MANAGER NIELS CHRISTIAN GANDERUP, HEALTHTECH & DATA 20Personer med dobbeltdomicil – skattemæssigt hjemstedAF STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER KASPER VINDELEV, PKF MUNKEBO VINDELEV STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB 22

4 LIFE SCIENCE 1

Frugtbart samarbejde om gratis sparringstilbud til små life science virksomheder

AF CLUSTER MANAGER

RANDI KROGSGAARD,

BIOPEOPLE

Gennem de sidste fem år har Biopeople haft et tæt og frugtbart samarbejde med Connect Denmark. Dette samarbejde opstod ud fra en fælles ambition om at bidrage til at små danske life science virk-somheder får kvalificeret forretningsmæs-sig sparring på deres udfordringer og helt konkrete områder som fx forretningsmo-del, kapitalfremskaffelse, go-to-market og strategi.

Biopeople’s fokus er at understøtte små life science virksomheder og life science iværksættere, og har derfor været vært for en del såkaldte Springboards, hvor små danske life science virksomheder har fået kvalificeret sparring af Connect Denmarks ekspertpaneler.

Gerne flere Life Science virksomheder til sparring

Både Biopeople og Connect Denmark har en stor interesse i, at flere små life science virksomheder får muligheden for at benytte sig af tilbuddet om sparring. Første skridt til at komme på Springboard kan være at deltage som observatør, når en anden virksomhed får sparring. Små virksomheder, der har lyst til at stifte be-kendtskab med Springboard konceptet, kan kontakte André Elm, Netværkschef i Connect Denmark på tlf. 29 60 60 96 eller [email protected]. Connect Denmark opererer i hele landet.

Håndplukkede eksperter

”Springboardet er en 2 timers seance, hvor 6-8 erfarne erhvervsfolk giver kon-kret og målrettet sparring på de områder og emner, som virksomheden selv vælger – herunder eventuelle udfordringer samt virksomhedens egne planer. Erhvervsfol-kenes er håndplukket, så deres erfaringer og kompetencer matcher de områder og spørgsmål, som virksomheden øn-sker sparring på,” fortæller André Elm. ”Sparringen bliver givet efter en grundig forberedelse på udvalgte områder. Den kan fx. være målrettet fremskaffelse af kapital/finansiering, overordnet strategi, go-to-market strategi, forretningsmodel, prissætning, marketing & branding, part-nerskaber, internationalisering – eller det kan være en ”syretest” af virksomhedens egen strategi og planer.”

Flue på væggen

Selve Springboardet bliver afholdt hos et af Connect Denmarks netværksmedlem-mer og foregår efter et nøje tilrettelagt program, hvor virksomhedens repræsen-tanter starter med at give en 20 min. præ-sentation, som de herefter får umiddelbar feedback på. Næste skridt er at virksom-heden bliver en flue på væggen til et ’be-styrelsesmøde’, hvor eksperterne drøfter, giver sparring og konkret input på de

Gleb Solomentsev og Malene Møller Jørgensen, Asperis, præsenterede og fik sparring d. 10 marts 2020 i Mærsk-tårnet på Københavns Universitet.

LIFE SCIENCE 1 5

Seminar on

University of Copenhagen,Panum Institute

“Light sheet microscopyfor qualitative and quantitative analyses”

Photo: GUBRA

biopeople.eu

emner og spørgsmål, som virksomheden selv har valgt. Alt sammen med det formål at hjælpe virksomheden bedst muligt på vej med udvikling og vækst. Det hele bli-ver optaget på video, som virksomheden efterfølgende får og kan bruge aktivt i for-bindelse med en operativ handlingsplan med eksekveringspunkter.

Springboardet kan være starten på virksomhedens videre udvikling

Det er gratis for virksomhederne at få sparring på et Springboard. For at komme i betragtning skal de have ambitioner, vækstpotentiale og skalerbarhed. Derud-over skal de udfordringer de har være af forretningsmæssig/strategisk karakter og ikke tekniske.

”Springboardet er for mange virksom-heder indgang til kapital, nyt netværk eller kompetencer,” siger André Elm. ”De går som regel hjem med visitkort og opfor-dringer til at kontakte en eller fl ere af de tilstedeværende erhvervsfolk eller nogen i deres netværk.”

FAKTA OM CONNECT DENMARK

CONNECT Denmark er et uvildigt non-profi t netværk med ca. 700 erfarne og kompetente erhvervsfolk, serieiværksættere og investorer, som frivilligt stiller op til at hjælpe vækstambitiøse start-ups og virksomheder på vej med sparring, kompetencer, netværk og kapital med henblik på at skabe udvikling og vækst.

Netværket består af ledere, eksperter, nøglemedarbejdere og investorer fra både små og store virksomheder og organisationer som eksempelvis DI, Coop-erSurgical, EY, Novo Nordisk, DTU, Coop, ATEA, Waterland Private Equity, Eksportrådet, NJORD Law Firm, Vækstfonden, Zacco og Atradius.

Connect Denmark har gennem de sidste 20 år givet professionel forretnings-mæssig og strategisk sparring, netværk og indgang til fi nansiering til mere end 3500 virksomheder via vores Springboards®. Virksomheder, der har været på Springboard er fx Endomondo, Trustpilot, Nordic Power Converters, Podio, Soundboks, Lendino, Billetto, The Eye Tribe, Dinero, Bezzerwizzer, 3Shape, SwipBox og Queue-it.

En undersøgelse blandt virksomheder, som har været på Springboard fra 2015 til og med 2018 viser, at 97% af respondentvirksomhederne fortsat eksisterer. 92% oplever, at Springboardet har givet anledning til ændring i enten forretningsmo-del, strategi og/eller forretningsplan. 45% af virksomhederne har bl.a. ønsket sparring om ekstern fi nansiering, og 57% af disse er lykkedes med at få dette. 55% har oplevet fremgang i antal ansatte, siden de var på Springboard.

Læs mere på https://www.connectdenmark.com/

6 LIFE SCIENCE 1

Advanced High Content Imaging for Drug Discovery Established at BioneerIn order to increase R&D productivity, the pharmaceutical and biotechnological industries constantly implement emerging or novel technological solutions that enable an earlier and/or faster selection of the most promising candidates in the drug discovery phase. One such solution, is the rapidly growing field of 3-dimensional (3D) human cellular models that resemble the relevant microenvironment of particular diseases.

AUTHORS: BJØRN HOLST, LOVISA M. SUNESSON,

CHRISTIAN CLAUSEN, BIONEER A/SGenerating Better in vivo-like Models

Bioneer has been developing human cell models and cellular assays for more than 15 years with accumulating proficiency. We have developed immune models, can-cer models, neurodegenerative models and a range of barrier models (e.g. Blood-Brian-Barrier and intestinal models) as well as quantitative imaging. During recent years it has become clear that by integra-ting these models and technologies into a combination of 3D systems and high-throughput set-ups will enable a range of new opportunities to solve early drug discovery projects for clients. Therefore,

Bioneer initiated a few years ago internal development programs to move in-house models and cellular assays into 3D formats for proof-of-concept studies. These efforts have been very successful and we are now at a stage where implementing some of the models into high-throughput 3D ima-ging platforms is the next step.

Complex Cell Models Require Advanced Analysis Tools

Recently, Bioneer acquired the ImageX-press Micro confocal platform from Mole-cular Devices (Figure 1) as a part of the al-ready operating disease modelling facility.

ABOUT THE IMAGEXPRESS MICRO CONFOCAL HIGH-CONTENT IMAGING SYSTEM

– The Confocal Solution for Your Complex Biology

Selected Key Capabilities:• Widefield and confocal imaging of fixed and live cells• Whole-well imaging• 2D and 3D image acquisition and analysis

Clear Images and Quantitative Screening for 2D and 3D cellular structures: • Spheroids• Organ-on-a-chip• Thick tissue samples• Neurite Outgrowth• 3D Gel Matrix Assays• Organoids• Whole organisms e.g. Zebrafish and C. elegans

MORE INFORMATION ON HOMEPAGE: www.moleculardevices.com

LIFE SCIENCE 1 7

Vi har mange års erfaring med ledelsesrapportering.

Behov for

rapportering?

e-mail: [email protected] · www.simplify-it.dkTlf: 7025 9535 · Mobil: 2129 7090

Simplify_2009_57x40.indd 1 24/02/2020 10.10

Få meget mere DandiagVidensdeling er én vores vigtigste opgaver - tilmeld dig vores nyheds-brev på dandiag.dk/nyhedsbrev.

Styringsteknik –

Mail: [email protected]

også i life science industrien

Styringsteknik –

The platform is a highly advanced imaging platform that allows for high-throughput analysis of 3D human cell models by ana-lysing relevant molecular outputs such as intracellular organelles, proteins and surface markers. Bioneer is now applying the technology on different generated 3D models (Figure 2).

3D Cancer Models

An area where Bioneer experience an increasing demand for 3D models, is the immune-oncology research area. Today, there is a signifi cant interest in models that are not just single layered cells (2D), but where the cells have had the possibility to form structures that more resemble the tumour microenvironment seen in vivo. The cutting-edge of the immune-oncology fi eld is to study the function of the im-mune cells and their ability to recognize and kill cancer cells. Bioneer has vast experience with immune cell assays and has previously established several human immune models from primary blood cells. We are now implementing 3D cancer spheroid models, where we combine our oncology competences with our im-mune modelling platform, and exploit the ImageXpress Micro confocal platform for generating dynamic image data. This enables the immuno-oncology team to establish assays for screening e.g. various small molecules and checkpoint inhibitors for their effects on the 3D immune-cancer spheroids.

3D Models of Neurodegenerative Disease

Another scientifi c area, where Bioneer has a long history of R&D activities, is in the neurodegenerative disease fi eld. Instead of using human primary cells, as for the cancer models, we have been using hu-man induced pluripotent stem (iPS) cells and have thereby with partners establis-hed several models for neurodegenerative diseases like Alzheimer’s disease, Parkin-son’s disease and Frontotemporal demen-tia (Figure 3). We are developing different assays refl ecting disease-specifi c pheno-types in these models, such as protein aggregate appearance, mislocalisation of proteins, autophagy, mitophagy and neu-rite outgrowth. Again, implementation of such important screening models into the ImageXpress Micro confocal platform will open up for screening of new candidate drugs for neurodegenerative diseases.

Partnering with Pharma Industry

With the 3D cell models and the advan-ced analysis platform, Bioneer is ready to support the pharma and biotech indu-stry with the ever-increasing demand of complex in vitro cell models. The use of more accurate, predictive human in vitromodels, will potentially reduce the num-ber of irrelevant animal studies. For more information on the technology platform and possible applications, contact Head of Biomedical Technology; Bjørn Holst, PhD, [email protected]

Figure 1: The ImageXpress Micro Confocal High-Content Imaging System from Molecular Devices.

Figure 3: Bioprinted 3D culture of inducible neurons analysed on the ImageXpress Micro Confocal. Green = GFP. Red = β-Tubulin. Blue = Hoechst.

Figure 2: Bioneer team discussing new re-sults at the ImageXpress platform, from left to right, Boye Schnack Nielsen, Jesper Larsen and Mikkel Aabech Rasmussen. Hjalte M. Lar-sen by the computer.

8 LIFE SCIENCE 1

Dansk forskning kan åbne mulighederne for nyt lægemiddelmarkedMuligheden for at bruge peptider og proteiner som lægemidler i tabletform er ofte begrænset af, at lægemidlerne bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet, inden de – i meget begrænset omfang – bliver optaget i kroppen. Danske forskere vil være med til at løse problemet.

AF KRISTIAN SJØGREN Danske forskere vil løse udfordringen med at lave medicin med peptider eller proteiner i tabletform.

Hvis de kommer i mål, åbner det et helt nyt marked for lægemidler mod alt fra me-taboliske sygdomme til tarminfektioner.

Det er noget af en gordisk knude, som forskerne skal hugge over, men ikke desto mindre har de allerede de første succeser i bogen. Håbet er, at de ved udgangen af et stort igangværende projekt har udviklet en viden- og teknologiplatform, som vil revolutionere de muligheder, som medici-nalindustrien har for at lave medicin.

”Vi er drevet af et ønske om bedre at kunne udnytte peptider og proteiner i fremstilling af lægemidler, og så vil vi gerne vide, hvordan tingene hænger sam-men, når peptider og proteiner interagerer med kroppen,” fortæller professor Hanne Mørck Nielsen fra Center for Biopharma-ceuticals and Biobarriers in Drug Delivery, Institut for Farmaci, Københavns Univer-sitet.

Hanne Mørck Nielsen har sammen med sine kollegaer modtaget en stor Challenge Programme-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at komme til bunds i problem-stillingen.

Medicin med peptider og proteiner rummer store muligheder

De fleste former for oral medicin består af små molekyler, der hverken er peptider el-ler proteiner, fordi det er svært at lave oral medicin med netop peptider og proteiner.

Men netop peptider og proteiner er meget interessante i et lægemiddeløje-med, fordi de kan erstatte eller interagere med kroppens egne signalveje og på den måde hjælpe kroppen til selv at modvirke eksempelvis metaboliske sygdomme

eller bekæmpe inflammatoriske tarmsyg-domme.

Der er dog ét altoverskyggende pro-blem i at indtage peptider og proteiner gennem munden: Kroppens fordøjelses-system piller simpelthen peptidet eller proteinet i småstykker, inden det overho-vedet når at have en effekt.

Først kommer lægemiddelstoffet i kontakt med mavesyren, og hvis den sure væske ikke gør kål på peptidet eller pro-teinet, gør fordøjelsessystemets mange enzymer det.

Det var eksempelvis netop det pro-blem, Novo Nordisk boksede med, da virksomheden skulle udvikle sit orale peptidlægemiddel med stoffet semaglutid. Hvis det bare blev givet oralt i ren form, ville det blive nedbrudt, inden det kunne nå at have en effekt.

”Kroppen er gearet til at nedbryde de peptider og proteiner, som vi indtager gennem munden, og det er den store udfordring for lægemiddelindustrien. For hvordan kan vi få et lægemiddelstof op-taget over tarmvæggen, hvis det allerede er blevet nedbrudt, lang tid inden det når derned?” spørger Hanne Mørck Nielsen.

Over 90 pct. af peptid- og proteinmedicin gives med kanyle

Det ovennævnte problem gør, at langt størstedelen af medicin mod metaboliske og inflammatoriske sygdomme med pepti-der eller proteiner gives som indsprøjtnin-ger. For mange personer med eksempelvis diabetes er det en daglig gene.

Lægemidler til injektion er også fordy-rende for medicinalfirmaerne, fordi det sætter store krav til sterilitet i produktio-nen.

Derfor er oral medicin baseret på pep-tider og proteiner interessante at gøre

LIFE SCIENCE 1 9

forsøg med, da de kan få de virksomme stoffer ud i blodet gennem tarmen.

Medicin baseret på proteiner kan være meget relevant og interessant i forhold til at behandle tarmsygdomme som colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, hvor me-dicinen helst skal afleveres på det sted i tarmen, hvor betændelsen har fået fat.

Medicin baseret på peptider kan i mange tilfælde også være nyttig til at behandle mennesker med metaboliske sygdomme, da peptiderne ofte indgår i de signalveje, som fører til forhøjet blodtryk, fedme, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodsukker, m.m.

”I dag bliver mindst 90 pct. af al peptid- og proteinmedicin givet som injektion, men det er ikke altid hensigtsmæssigt af flere grunde,” siger Hanne Mørck Nielsen.

Vil danne bro mellem flere måder at tackle problemstillingen på

Problemet med at få peptider og proteiner helskindet fra munden til tarmen kan an-gribes på forskellige måder.• Lægemiddelproducenter kan arbejde

på den tablet eller kapsel, som fragter lægemiddelstoffet ned til tarmen. De kan forsøge at designe tabletten eller kapslen til først at blive opløst meget sent, så lægemiddelstoffet først bliver frigivet, når medicinen lige akkurat er ankommet dér, hvor medicinen kan blive optaget over tarmvæggen. Det kan være en del af den rigtige løsning i nogle tilfælde.

• Lægemiddelproducenter kan forsøge at ændre på strukturen af lægemiddelstof-fet, så kroppens fordøjelsesenzymer ikke så let kan komme ind og nedbryde det. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, så lægemiddelstoffet stadig vir-ker. Denne løsning kan være den rigtige

i andre tilfælde, men det kan ikke altid lade sig gøre.

• Lægemiddelproducenter kan justere indholdet af tabletten eller kapslen med funktionelle hjælpestoffer, såsom celle-indtrængende peptider, der er designet til at guide en større fraktion af et pep-tidbaseret lægemiddelstof hen til og ind over tarmvæggen.

Hanne Mørck Nielsens forskning ligger i spændet mellem disse muligheder. Hun forsøger at skabe viden og løsninger, der kan fungere som bro mellem dem.

”Der sker en masse ting i kroppen, fra lægemidlet bliver indtaget, til det bliver optaget over mave- eller tarmvæggen, og hele denne biologiske og kemiske proces vil vi gerne forstå og have mulighed for at påvirke på en sikker måde for personen, som tager lægemidlet,” forklarer Hanne Mørck Nielsen.

Tarmvæggen er designet til at holde fremmede stoffer ude

Nogle af de løsninger, som Hanne Mørck Nielsen arbejder på, forsøger at skabe bedre viden i forhold til at forstå, hvad der sker, når et lægemiddelstof skal over tarmvæggen.

Tarmvæggen er en forholdsvis uigen-nemtrængelig barriere af tarmceller, der er bundet sammen af samlingsproteiner, som holder cellerne sammen ligesom en lynlås.

Samlet set forhindrer laget af tarmcel-ler og celle-samlingsproteiner fremmede proteiner og peptider uden adgangsbillet i at trænge ind til blodbanen på den anden side af tarmvæggen. Dette er et helt natur-ligt forsvarsværk mod fremmedlegemer, men det blokerer også for potentielt gavn-lige proteiner og peptider.

Ydermere er hele overfladen af tarm-væggen dækket af et slimlag, som protei-nerne og peptiderne først skal igennem for overhovedet at komme ind til tarmcel-lerne.

”Udviklere af nye orale lægemiddelstof-fer baseret på peptider eller proteiner skal skrue på flere forskellige knapper for at få dem til at virke. For eksempel kan tablet-ten eller kapslen have nogle hjælpestof-fer, som hjælper peptidet eller proteinet henover slimlaget og eventuelt igennem tarmvæggen. I den sammenhæng er vi nødt til først at forstå, hvordan forskellige hjælpestoffer interagerer med lægemid-delstoffet, med slimlaget og med tarm-væggen. Et andet eksempel er at sætte en aktiv molekylegruppe på peptidet, såsom en celleindtrængende peptid, så tarmcel-lerne lettere lukker det ind,” forklarer Hanne Mørck Nielsen.

Hjælpestoffer beskytter proteinet og peptider

Et andet fokusområde i Hanne Mørck Nielsens forskning er en anden type af hjælpestof, som afskærmer peptiderne og proteinerne, mens de glider ned gennem fordøjelsessystemet.

Både peptider og proteiner har føl-somme steder i deres strukturer, hvor fordøjelsesenzymer kan gribe fat i dem og begynde nedbrydningen.

Hvis disse følsomme steder med hjæl-pestoffer kan afskærmes, kan lægemid-delstoffet overleve meget længere i for-døjelseskanalen. Dette har stor betydning for, hvor meget af det aktive stof der er tilgængeligt for optagelse og effekt.

”Men det er ikke sådan, at lægemiddel-stoffer og hjælpestoffer bare kan blandes i en tablet, og så fungerer det. Lægemid-delstoffet og hjælpestofferne interagerer

10 LIFE SCIENCE 1

ofte med hinanden for at få det til at virke, og netop denne interaktion er vigtig at forstå. Ydermere er der stor variation i lægemiddelstoffer, så ét hjælpestof, som virker på ét lægemiddelstof, virker måske ikke sammen med et andet. Mere detalje-rede undersøgelser og en mere detaljeret forståelse af hjælpestoffernes interaktioner med lægemiddelstoffer er påkrævet for at kunne overføre et koncept fra én form for medicin til en anden,” siger Hanne Mørck Nielsen.

Nye hjælpestoffer er svære at få godkendt

Et helt selvstændigt problem med hjæl-pestofferne er, at de relevante sundheds-myndigheder skal teste dem grundigt og godkende dem, før de kan bruges i ny medicin.

Det kræver en hel række forsøg i dyr og mennesker, før et hjælpestof kan godken-des til brug i mennesker.

Derfor fokuserer Hanne Mørck Nielsen og hendes forskningsgruppe også specielt på allerede godkendte hjælpestoffer såvel som nye og mere specifikke hjælpestoffer, som er udviklet eller er under udvikling.

”Vi samarbejder tæt med andre forsk-ningsgrupper, som har hver deres kompe-tenceområde. Den ene gruppe er eksper-ter i at syntetisere peptider, så når vi får en god idé til at modificere et peptid eller et eksisterende hjælpestof, så laver de det til os. Andre af vores samarbejdsgrupper har ekspertise inden for forskellige detaljerede analysemetoder,” fortæller Hanne Mørck Nielsen.

Peptider fra HIV som en model for at transportere lægemidler ind i celler

Det store forskningsprojekt er sat til at vare 6 år, men allerede 2,5 år henne i processen har forskningsgruppen opnået deres første succeser.

Udgangspunktet for projektet var et stort EU-projekt med 23 samarbejdspart-nere, som arbejdede sammen for at forstå nogle specifikke bærerpeptider, der kan hjælpe med at bære orale peptider til tarmvæggen og ind i tarmcellerne.

Bærerpeptiderne er designet, så de er baseret på lignende strukturer af peptider fra HIV, og netop disse peptider har struk-turen til at kunne trænge ind i celler.

I forskningen har Hanne Mørck Niel-sens gruppe arbejdet videre med disse peptider for at forstå, hvordan de funge-rer, og hvordan de interagerer med tarm-cellerne.

”Vores første forsøg har givet os en bedre forståelse af, hvordan de både in-teragerer med tarmvæggens celler og med

det aktive lægemiddelmolekyle,” siger Hanne Mørck Nielsen.

Flere forsøg viser, at forskerne har fat i noget

Forsøgene i Hanne Mørck Nielsens labora-torium er opbygget som en tretrinsraket.• Forskerne undersøger de relevante

hjælpestoffer i en væske.• Derefter undersøger de dem i en celle-

kultur.• Til sidst studerer de dem i rotter.

”Vores forsøg har indtil videre vist sig at komplementere hinanden meget godt, så det, vi finder i den ene type forsøg, finder vi også i de andre,” siger Hanne Mørck Nielsen.

Forskergruppen arbejder specifik med små peptidhormoner, herunder insulin, og i flere tilfælde viser alle forsøgene, at hjælpestofferne interagerer med lægemid-delstofferne, og at interaktionen påvirker, hvordan lægemiddelstoffet bliver optaget i cellerne.

Vil skabe en platform af viden inden for området

Hanne Mørck Nielsen håber, at hun, når projektet er afsluttet om 3,5 år, vil stå med en vidensplatform, der er værd at arbejde videre med.

Hun har et mål om at have skabt funda-mentet for en forståelse, som kan gavne både forskningen og industrien i fremti-den.

”Selvfølgelig vil det være rart, hvis vi står med et hjælpestof, som kan fungere sammen med en masse peptider, men det er ikke målet i sig selv. Målet er at få en akademisk forståelse af, hvilke knapper der skal skrues på i forhold til at designe et oralt lægemiddel baseret på peptider eller proteiner. Så vil vi også gerne finde ud af, hvilke teknikker der skal bruges for at skrue på knapperne. Derudover vil vi gerne gøre vores arbejde til et samlings-punkt, der kan tiltrække flere samarbejds-partnere både i Danmark og internationalt, så forskningsområdet bliver ved med at blive dyrket og udviklet,” siger Hanne Mørck Nielsen.

”Applications and challenges for use of cell-penetrating peptides as delivery vec-tors for peptide and protein cargos” er ud-givet i International Journal of Molecular Sciences. Hanne Mørck Nielsen modtog i 2016 en Challenge Programme-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til Center for Bi-opharmaceuticals and Biobarriers in Drug Delivery.

HANNE MØRCK NIELSENProfessor

Drug design and delivery of biop-harmaceuticals, specifically related to designing and evaluating drug de-livery systems (DDS) efficiently de-liver biopharmaceuticals to seriously ill patients. I focus on drug design and delivery of therapeutic pep-tides/proteins and other challenging hydrophilic drugs like antibiotics and oligonucleotides for them to reach their target in sufficiently high amounts. To advance the field of drug delivery of biopharmaceuticals, interdisciplinary research is essential since only by implementing exper-tise in various aspects of chemistry, biology, and analysis, in relation to pharmaceutical sciences, we, as researchers, will be able to lead the field towards scientific innovations. I apply pharmaceutical formulation design implementing expertise on the chemistry of drugs and excipi-ents, processing technologies with expertise on drug design and de-livery; namely the biological matrix interaction, uptake, and transport of the active drug molecule to target. Thoroughly understanding the importance of the properties of the DDS, drug, and (expected inactive) excipients and their interactions with biological matrices, is crucial for advancing the design of future (bio)pharmaceutical drugs. Importantly, the effect of drug formulation pro-cessing parameters may be decisive for the properties of the DDS and thus the safe use and applicability. Further, analytical processing of samples and quantitative assessment of data obtained by applying rele-vant in vitro and in vivo models are necessary to translate to expected outcome in humans. In brief, I hold expertise in: (1) design of advanced DDS based on e.g. carrier pep-tides, lipids and (bio)polymers, (2) cell-penetrating peptides, (3) antibi-otics and antimicrobial peptides, (4) drug interaction with and transport across biological matrices such as mucus, epithelia and biofilms, (5) application of biosimilar in vitro and in vivo models.

LIFE SCIENCE 1 11

DRUG FORMULATION & CHARACTERIZATIONFrom Active Compound to Administration. Bioneer:FARMA’spharmaceutical services are dedicated to small molecules, biologics and ingredients.

Bioneer A/SKogle Allé 2DK- 2970 Hørsholm

t +45 45 16 04 44f +45 45 16 04 55

e [email protected] www.bioneer.dk

RECOMBINANT PROTEINSFrom Process Development to Purified Product. Production, purification and characterization of recombinant proteins using prokaryotic and eukaryotic gene expression systems.

HUMAN DISEASE MODELSIn the Forefront of Stem Cell and Immune Models. Our human disease models cover pluripotent stem cell technology and gene editing as well as in vitro immunoregulatory assays.

MOLECULAR HISTOLOGY & DETECTIONFrom Single Cell to Complex Histology as well as an RNA in situ Detection Specialization. Identification, validation, quantification and documentation of disease relevant biomarkers. Combined IHC and ISH service.



t +45 45 16 04 44f +45 45 16 04 55







t +45 45 16 04 44f +45 45 16 04 55







t +45 45 16 04 44f +45 45 16 04 55


INNOVATIVE SOLUTIONS for PHARMA, BIOTECH, MEDTECH & INGREDIENTS






t +45 45 16 04 44f +45 45 16 04 55


INNOVATIVE SOLUTIONS for PHARMA, BIOTECH, MEDTECH & INGREDIENTS




12 LIFE SCIENCE 1

BIOMCARE tilbyder at identificere mikrobielle prædiktive biomarkører

AF CLUSTER MANAGER

RANDI KROGSGAARD,

BIOPEOPLE

BIOMCARE i Aarhus blev grundlagt i 2017 af en gruppe personer med baggrund i life sciences, IT, marketing og finans. Virksomheden tilbyder sekventering af mikrobiomprøver (16S rRNA gene, ITS og såkaldt shotgun metagenomisk sekvente-ring), skræddersyede biostatistiske analy-ser, mikrobiom profilering og identificering af biomarkører.

“Det humane mikrobiom har fra starten været vores fokusområde,“ siger Louise Bruun Thingholm, CEO i BIOMCARE og forklarer: “Kroppens indre og ydre over-flader huser tusinder af mikroorganismer i form af bakterier, svamp og virus, også kendt som vores mikrobiota. 1,5 kg mi-kroorganismer udgør mavens mikrobiom, som er et lager af prædiktive biomarkører. Et lager, som indtil videre stort set har væ-ret utilgængeligt for medicinsk og klinisk udvikling. Dette til trods for den voksende forståelse af mikrobiomets store betydning for metabolisering af lægemidler i krop-pen. Vi har derfor for nyligt udvidet vores mikrobiom sekventerings- og analyseser-vices til at omfatte påvisning af mikrobielle prædiktive biomarkører.”

Prædiktive biomarkører er en af hovednøglerne til personlig medicin

Det enkelte menneske reagerer forskelligt på lægemidler, hvilket er både en farlig og dyr udfordring for landets læger og sygehuse. Det medfører signifikante for-sinkelser og bivirkninger i behandlingen af den enkelte patient. Personlig medicin har potentialet til at takle disse problemer, og prædiktive biomarkører er nøglen til at gøre det. BIOMCARE bidrager til udviklin-gen imod personlig medicinering gennem deres udvikling af en platform for A-Z mi-krobiel biomarkører identificering, såkaldt ”biomarker discovery”. Platformen bygger på BIOMCARES etablerede mikrobiom sekventerings- og analyseservice, der gi-ver en hurtig arbejdsproces fra indsamling af prøver til den afsluttende statistiske analyse.

Mikrobiom skal tættere på klinikken

BIOMCARE er involveret i og støtter aktivt forskningsinitiativer, som bringer værdien af indsigt i det humane mikrobiom tættere på klinikken. Virksomheden er derfor altid på udkig efter samarbejder hvor deres mikrobiom ekspertise kan hjælpe til at forsknings- og industrielle initiativer. Pt deltager BIOMCARE i det store kliniske studie NORDIC-SUN med det formål at validere soliditeten af virksomhedens allerede etablerede statistiske løsning/infrastruktur for biomarker discovery. NORDIC-SUN forsøget udføres af Aarhus Universitets Hospital, onkologisk afdeling. En beskrivelse af forsøget kan ses på dette link: https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT03977571

Læs mere om BIOMCARE på https://biomcare.com/

Louise Bruun Thingholm, CEO i BIOMCARE

Hvornår er din innovationsevne højest?Når du er blandt innovative mennesker, har det en afsmit-tende effekt af viden på dig og din virksomhed. Det kaldes for ”agglomerationseffekten”. Derfor siger vi, at lige virk-somheder lejer bedst.

Danmarks førende udviklingsmiljøHvorfor er det vigtigt at være med i Danmarks førende udviklingsmiljø? Alle analyser viser, at høj innovation er fundamentalt for virksomheders vækst.

I DTU Science Park ser vi den meget positive side af agglomerations effekten. Virksomhederne i vores community er innovative udover normalen, og det ses tydeligt ved at næsten 73% af virksomhederne har lanceret nye produkter, services eller koncepter alene i 2019.

LEJ et kontor og bliv en del af vores community

LIGE VIRKSOMHEDER LEJER BEDST

DT U S C I E N C E P A R K . D K / LE J E R B E D S T

210x297+5_DTUSciencePark_LifeScience.indd 1 17-03-2020 14:49:01

14 LIFE SCIENCE 1

Kampen mod multiresistente bakterier skal stå i verdens kloakkerDansk forskningsprojekt peger på, at det globale problem med multiresistente bakterier formentlig i højere grad skyldes fattigdom og dårlig sanitære forhold end højt forbrug af antibiotika.

AF KRISTIAN SJØGREN Forekomsten af antibiotikaresistente bakterier har aldrig været højere og mere relevant at tage stilling til end i 2019. Flere af disse bakterier ligger på lur på verdens hospitaler end nogensinde før, og overalt på kloden forsøger forskere at finde det næste nye antibiotikum, der kan redde liv og lemmer blandt de mennesker, hvor alt andet fejler.

Men måske griber forskningsverden problemstillingen helt forkert an. Det mener i hvert fald en dansk forsker, der peger på, at bekæmpelsen af antibiotika-resistens er blevet for navlebeskuende og med fokus på det eller de forkerte steder.

”Vi har i rigtig mange år fokuserede på det sidste led i den lange kæde, som leder frem til problemet, nemlig de multiresi-stente bakterier hos kritisk syge patienter på hospitalerne. Det er dem, vi forsøger at bekæmpe ved at udvikle nye former for antibiotika, hurtig diagnostik eller infekti-onskontrol. Vi render ligesom bagefter og prøver at lappe på systemet, når det først er gået galt, i stedet for at forebygge og sikre os, at problemerne slet ikke opstår til at starte med. Hvis vi i stedet kan reducere den generelle smittespredning og sørge for, at antibiotika virker første gang, vil der slet ikke være behov for at tænke i nye antibiotika, for så ville vi slet ikke have multiresistente bakterier,” fortæller Frank Møller Aarestrup, der er professor og leder af Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi ved DTU Fødevareinstitut-tet på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Frank Møller Aarestrup fik i 2016 en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at efterprøve sine teorier om, at man kan gribe problematikken med antibiotikare-sistens an på en anden måde end hidtil. Bevillingen løber frem til 2023.

Fokus på alt for få bakterier

Samfundet, herunder forskningsverden, har ifølge Frank Møller Aarestrup længe

haft et forkert fokus i at udvikle våben mod spredningen af antibiotikaresistens.

90–95 procent af verdens antibiotika benyttes udenfor hospitalerne, men al-ligevel er næsten hele fokus på de enkelte tilfælde af antibiotikaresistens, der dukker op på enkelte stuer rundt om på hospita-lerne. Det kan dreje sig om højresistent gonorré i England eller vancomycinresi-stente enterokokker på Amager.

I Danmark er vi eksempelvis enormt fokuserede på methicillin-resistente Stap-hylococcus aureus (MRSA), hvor hvert eneste af de ganske få tilfælde af MRSA bliver dokumenteret og analyseret ned i mindste detalje. MRSA står dog kun for cirka 0,5 procent af alle smittetilfælde med stafylokokker, og stafylokokker står kun for en brøkdel af alle smittetilfælde med infektionsfremkaldende bakterier.

Samtidig dør rigtig mange mennesker af infektionssygdomme, der er forårsaget af ikke-resistente bakterier, men dem er der ikke så meget offentlig fokus på.

Ifølge Frank Møller Aarestrup er pro-blemet, at resistensbegrebet har fået sit helt eget liv i den offentlige debat, hvor snakken er afkoblet fra det reelle problem, som er smittespredning af infektionssyg-domme.

”Én af vores samarbejdspartnere har lavet nogle avancerede computermodel-ler, som viser, hvor man skal fokusere for at have den størst mulige effekt på antallet af dødsfald forårsaget af infektionssyg-domme. De modeller viser meget klart, at det har en meget større effekt på at reducere antallet af dødsfald at forsøge at kontrollere smittespredning og dermed udvikling af resistens i befolkningen end at fokusere på de sjældne problemer på hospitalerne. Desværre er det politiske fokus primært på de sjældne tilfælde af resistente bakterier, hvilket nok skyldes, at forbedret hygiejne og den slags, som vi ved virkelig batter, ikke er så sexet som de teknologiske løsninger, hvor vi udvikler nye former for antibiotika,” siger Frank Møller Aarestrup.

LIFE SCIENCE 1 15

Vi ved ikke, hvor resistens stammer fra

Når man kun fokuserer på det sidste led i kæden, der leder til antibiotikaresistens, misser man ifølge Frank Møller Aarestrup også muligheden for at se, hvor man kan sætte ind tidligere for at forebygge, at resi-stens overhovedet opstår.

Et eksempel er, hvor antibiotikaresistens næsten altid bliver opdaget: Det er i den vestlige verden, hovedsageligt Europa og det østlige USA. Fx blev MRSA opdaget i England.

Betyder det så, at resistens-problemet i dette tilfælde opstod i England?

Formentlig ikke, men det er ikke til at sige, hvor det reelt opstod, for forskere har først fokus på problemet, når det rammer den vestlige verdens hoveddør ved at blive opdaget på et hospital.

Alligevel har forskere en bred konsen-sus om, at antibiotikaresistens med størst sandsynlighed stammer fra Asien, og at smittebærere har været på ferie i Asien, er blevet smittet og har taget de resistente mikrober med hjem.

Dog er ikke alle enige i den antagelse, og én af dem er Frank Møller Aarestrup.

”Problemet er bare, at vi indtil nu rent faktisk ikke har undersøgt, om denne hypotese er korrekt. Vi formoder, at bare fordi de i Asien efter sigende benytter sig af flere bredspektrede antibiotika, end vi gør i Vesten, så er det også lettere for bak-terier at udvikle resistens der, men vi ved ret beset ikke, om det er tilfældet, for det har vi ikke undersøgt,” siger han.

I Afrika er resistens ved at løbe løbsk

Frank Møller Aarestrups forskning viser faktisk, at store lunser af vores antagelser, når det gælder udgangspunktet for ud-vikling af antibiotikaresistens, kan være direkte forkerte.

Som første led i det store forsknings-projekt, der udspringer fra bevillingen fra Novo Nordisk Fonden, har Frank Møller Aarestrup sammen med sit forskerhold fra DTU lavet et pilotforsøg, hvor de har taget prøver fra spildevandsanlæg i 60 lande og undersøgt indholdet af resistente bakte-rier i prøverne.

Den forskning viser, at Kina og Indien ikke udmærker sig ved at have den hø-jeste forekomst af antibiotikaresistens, sådan som forskere i vesten ellers altid har troet. Til gengæld er der høj forekomst af antibiotikaresistens i Afrika, selvom ad-

gangen til antibiotika ofte er begrænset i mange afrikanske samfund.

Ifølge Frank Møller Aarestrup kan for-skellen mellem forskningsverdens formod-ninger og de nye observationer være, at Kina og Indien har langt flere forskere og udgiver meget mere videnskabelig litte-ratur om emnet end resten af de asiatiske lande. At de skriver mere om forekomsten af antibiotikaresistens i Kina og Indien er rigtigt, men det afspejler ikke nødvendig-vis det reelle billede.

”Da vi fik disse første resultater, blev vi da også overraskede, fordi de går imod det, som mange andre forskere tror på. For mig var det også en stor overraskelse, at der er så meget resistens i Afrika, og at vi måske tager fejl omkring Kina og In-dien,” siger Frank Møller Aarestrup.

Undersøgte spildevand i 60 lande

I forskningen har forskerne helt lavpraktisk gjort det, at de har indhentet prøver fra spildevandsanlæg i 60 lande. Prøverne er herefter blevet sendt til Danmark, hvor forskerne har oprenset alt DNA i dem. Derefter har de sekventeret bidder af DNA’et og matchet det op imod en database med gensekvenser for kendte antibiotikaresistens-gener.

På den måde får forskerne et overblik

FR ANK MØLLER A ARESTRUPProfessor, Head of Research Group

Global monitoring of antibiotic resistance Effectively reducing the prevalence of antibiotic resistance and using the best antibiotics requires knowledge based on continually monitoring the prevalence and spread of different types of antibiotic resistance globally. To increase this knowledge, the project will collect and analyse wastewater from cities throughout the world and make the results universally available, including for the public authorities, researchers and citizens. The project will use whole-genome sequencing, a technique that reveals the full DNA profile of bacteria. This will enable the prevalence of all known genes that produce antibiotic resistance to be determined in one operation.

16 LIFE SCIENCE 1

over antallet af resistente bakterier i en given spildevandsprøve samt et indblik i, hvilket resistensgener de bærer rundt på.

At tage prøver fra spildevand har flere forskellige fordele.• For det første er det meget svært at få

afføringsprøver fra et bredt udsnit af en given befolkning, fordi det kommer i karambolage med blandt andet EU’s Generel Forordning om Databeskyttelse og andre persondatabeskyttelseslove. Når afføringen først rammer toilettet, er det dog ikke længere koblet til personen længere, men overgår til at være en mil-jøprøve, og den må forskerne granske, lige så tosset som de vil.

• For det andet er det alt andet lige meget lettere at tage en prøve fra et spilde-vandsanlæg, fordi i dem er bakterier fra flere tusinde mennesker allerede blan-det sammen til at give en god repræsen-tation af forekomsten af antibiotikaresi-stens i hele det ofte store område, som tømmer deres toilettet ned i det samme kloaksystem.

”Vi samarbejder meget tæt med Verdens-sundhedsorganisationen (WHO), fordi det giver os både legitimitet og adgang til sundhedsvæsner rundt om i hele verden. Det gør vores forskning meget lettere,” fortæller Frank Møller Aarestrup.

Computer til at analysere data er ikke udviklet endnu

Det lyder måske meget simpelt at lave den slags analyser, men det er det langt fra. For at kunne analysere på og sammenligne den mængde data, som findes i de forskel-lige databaser og i spildevandsprøverne fra det næste forsøg, som forskerne har på programmet, kræver det den samlede kapacitet af Danmarks mest avancerede supercomputer, Computerome, i en hel måned.

Computeren er faktisk slet ikke færdig-bygget endnu men bliver det først i løbet af den tidlige sommer 2019. Dér har Frank Møller Aarestrup fået eksklusiv rettighe-der til at bruge computeren i den første måned og analysere sine data der.

Hvis ikke han kunne benytte com-puteren, ville det tage cirka 22 dage at analysere hver prøve, og i den opfølgende forskning, hvor han gerne vil eftervise resultaterne fra pilotforsøget, har han 268 prøver fra 103 lande. Prøv selv at regne ud, hvor lang tid det vil tage.

Verden kan opdeles i to grupper ved forekomsten af resistens

Fra pilotforsøget har forskerne dog alle-rede fået resultater, der er meget interes-sante.

For det første kan forskerne se store regionale forskellen i forekomsten af anti-biotikaresistens.

Afrika, Asien og Sydamerika er den ene gruppe, mens Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand er den anden. I Sydamerika, Asien og Afrika er der en meget ligelig fordeling af resistens, så bakterierne har udviklet resistens jævnt over for alle former for antibiotika, mens i Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand er bakterierne primært blevet resistent over for én gruppe af antibiotika: makrolider.

Enkelte steder stikker dog ud. I Galápa-gosøerne ligner resistenssammensætnin-gen Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand, og i Malta ligner resistens-sammensætningen Afrika.

”Forklaringen på det kan jo være, at der er rigtig mange vestlige turister på Galápagosøerne, og Malta ligger jo også forholdsvis tæt på Afrika,” siger Frank Møller Aarestrup.

Du kan læse hele studiet i Nature Communications.

Kun svag kobling mellem brug af antibiotika og forekomst af antibiotikaresistens

I deres analyser af resultaterne har for-skerne fra DTU forsøgt at finde en for-klaring på, hvorfor forekomsten og sam-mensætningen af resistens ser ud, som den gør.

De har set på, om brugen af antibiotika i et givent land kan kobles til forekomsten af resistens, og så har de set på, om resi-stensgener i spildevandsprøver kan kob-les op på rejseaktivitet mellem to givne lande. Altså, er forekomsten af de samme resistensgener højere blandt lande, der har mange direkte flyvninger mellem lan-dene?• For det første fandt forskerne ingen

sammenhæng mellem antibiotikaresi-stens og flyrejser, hvilket jo ellers er ét af hovedargumenterne for Asien til at være årsag til spredning af antibiotikare-sistens til den vestlige del af verden.

• Endnu mere interessant er det måske, at sammenhængen mellem forekomsten af antibiotikaresistens og brugen af anti-biotika i forskellige lande meget svag.

”Det var med lod og trisser og ned ad bakke, at vi kunne finde en sammen-hæng. Den var meget svag, selvom hele forskningsverden peger på netop den sammenhæng som værende skurken i udviklingen af resistens. Det er på mange måder meget bekymrende, at den sam-menhæng, som alle mener er der, er så svær at finde. Det er sådan noget, som kan give søvnløse nætter blandt forskere og

også gjorde det for mig,” forklarer Frank Møller Aarestrup.

Dårlig sanitære forhold kan være årsag til spredning af resistens

I forsøget på at finde en anden forklaring på udviklingen af antibiotikaresistens, hev Frank Møller Aarestrup fat i UNDPs Hu-man Development Index: et samlet indeks for, hvor udviklet et land er. Indekset er baseret på nogle af Verdensbankens data, som beskriver alle verdens landes infra-strukturinvesteringer, lønningsniveauer og investeringer i kloak og sundhedsvæsen.

”Det er vel det nærmeste, vi kommer på originale data og status for de enkelte lande,” siger Frank Møller Aarestrup.

Da forskerne sammenlignede forekom-sten af antibiotikaresistens med Human Development Index i forskellige lande, fandt de en meget klar sammenhæng, som var meget stærkere end sammenhængen med brugen af antibiotika.

Efterfølgende udtog forskerne 1.503 delkomponenter af Verdensbankens data og sammenlignede forekomsten af antibiotikaresistens direkte med dem. De fandt meget stærke sammenhænge til investeringer i sygehusvæsnet og investe-ringer i kloakker, men ingen til for eksem-pel antallet af kobberminer, skovarealer og den slags.

”Da vi gjorde det, så vi meget klart, at der er meget større sammenhæng mel-lem investeringer i sanitære forhold og udviklingen af resistens end der er mellem forbrug af antibiotika og udviklingen af re-sistens,” fortæller Frank Møller Aarestrup.

Antibiotika i den vestlige del af verden forsvinder ned i lokummet

Ifølge Frank Møller Aarestrup giver det god mening, at sanitære forhold i langt højere grad end antibiotikaforbrug giver ophav til antibiotikaresistens.

Resistensproblematikken opstår først, når resistente bakterier får lov til at sprede sig, og i et lavindkomstland, hvor nogle folk bogstaveligt talt stadig skider på gaden, har bakterier med nyerhvervet resistens meget lettere ved at smitte andre personer, sprede sig og blive et problem end i eksempelvis Danmark, hvor resistens har meget sværere ved at blive spredt på grund af vores højere hygiejne og bedre sanitære forhold.

Resistente bakterier bliver i næsten alle tilfælde skyllet ud i lokummet, og så ser vi dem ikke igen.

”Resultatet er noget, som Verdens-banken og andre er meget glade for. Det betyder, at de nu har et investeringsmål i forhold til at bremse spredningen af resi-stente bakterier. Det er svært at investere

LIFE SCIENCE 1 17

HELE DANMARKS MØDESTEDNyborg Strand Østerøvej 2 Nyborg 65 31 31 31 nyborgstrand.dk

Vi taler af mere end 100 års erfaring

Priser er inkl. moms.

Kom professionelt fra start med en af vores seks møde- og konferencespecialister

1 ½ konferencedøgni stort enkeltværelse

Fra kr. 2.515,-

1 konferencedøgni stort enkeltværelse

Fra kr. 1.975,-

422 værelser, 36 møderum og et stort auditorium

160 dedikerede medarbejdere

Restaurant, bistro og Stjernebar

Tæt på motorvej og banegård

650 overvågede, gratis p-pladser

500 m2 fitness- og spaområde

Strand og skov lige udenfor døren

Destination NYBORG- konferencehoteller centralt i DanmarkNyborg Strand er aktiv partner i

DagmødeFra kr. 625,-

i at begrænse forbruget af antibiotika, men forbedringer af sanitære forhold i lavindkomstlande kan de bedre investere i,” siger Frank Møller Aarestrup.

Vil overvåge sygdomsfremkaldende bakterier i realtid

Sideløbende med undersøgelser af spildevandprøver fra forskellige steder i verden er Frank Møller Aarestrup også i gang med fl ere projekter, der sigter mod at underbygge de nye og for nogle kontroversielle konklusioner.• Forskerne har stablet et projekt på benene, hvor de vil

undersøge udviklingen af resistens over tid fra ét spilde-vandsanlæg og se, om den passer med de fund, som ho-spitaler gør i regionen i samme periode – altså om der er en sammenhæng mellem det generelle billede på udviklin-gen af resistens i samfundet og hospitalernes problemer.

• For det andet vil forskerne også indsamle prøver fra socio-økonomiske forskellige steder i samme land, blandt andet i USA. Her vil forskerne se, om forekomsten af antibioti-karesistens er højere i fattige områder i forhold til rige om-råder og dermed bekræfte fundene fra sammenligningen med data fra Verdensbanken.

”Det er i forbindelse med et andet projekt, som er ud-sprunget fra projektet med Novo Nordisk Fonden. Her vil vi tage prøver 14 steder i USA og i 10 afrikanske lande. Vi ville egentlig helst lave et forsøg, hvor vi ser på effekten af implementering af bedre sanitære forhold, men det er nu svært at tage prøver fra et land, bede dem om at investere 3 milliarder kroner i bedre sanitære infrstruktur og så tage prøver igen. Det her er det næstbedste,” siger Frank Møller Aarestrup.

WHO må gerne overtage projektet

Koblet til hele projektet med at fi nde den primære kilde til udvikling af resistens er også et forskningsprojekt, hvor for-skerne kigger på forekomsten af forskellige sygdomsfrem-kaldende bakterier i spildevandsprøverne.

Her vil forskerne gerne blive i stand til at identifi cere fore-komsten af kolerabakterier, Salmonella, Campylobacter og så videre, så de i realtid kan overvåge sygdomsbilledet i et givent område.

Finder forskerne eksempelvis en stigning i antallet af kolerabakterier i spildevandet mellem to prøver med 2 uger imellem, indikerer det, at et udbrud kan være på vej, og med de rette foranstaltninger kan sundhedsmyndigheder afbøde alvorsgraden på udbruddet.

”Formålet med projekterne er, at vi om 5 år kan overlade dem til andre, så en stor international organisation som eksempelvis WHO kan varetage overvågningen af bakte-rieforekomst og resistensudvikling i en stor del af verdens lande. På den måde får vi et meget bedre overblik over de faktorer, som spiller ind, når resistens udvikler sig, og vi kan sætte det ind i en kontekst af generel sygdomsudvikling og på den måde gøre data meget mere relevante i befolkningen og ikke kun relevante for hospitaler og forskere,” forklarer Frank Møller Aarestrup.

Artiklen “Global monitoring of antimicrobial resistance based on metagenomics analyses of urban sewage” er udgivet i tidsskriftet Nature Communications. In 2016, Novo Nordisk Fonden tildelte en Challenge Programme-bevilling på 60 mil-lioner kroner til Frank Møller Aarestrup for projektet ”Global Surveillance of Antimicrobial Resistance”.

18 LIFE SCIENCE 1

FAGLIGT NYT

Positive takter i DTU Science Park – både startup lysten og innovations-graden lever i bedste velgåendeDTU Science Park huser ca. 300 virksomheder, som alle drager nytte af det særlige deep tech-community, der findes her. Muligheden for videndeling og det særlige miljø, synes at have en positiv indflydelse på virksomhedernes fundingmuligheder og innovationsgrad.

AF CEO STEEN DONNER, DTU SCIENCE PARK

En årlig analyse

Hvert år udfører DTU Science Park en analyse af virksomhederne i DTU Science Park, for at få en indikation af, hvordan virksomhederne klarer sig. Denne analyse kan give en vigtig indsigt i, hvordan det danske økosystem virker for deep tech-virksomheder, da DTU Science Parks ho-vedformål er at stimulere deep tech-virk-somheder i deres vitale vækst fra startup og videre mod en etableret virksomhed. Med DTU Science Park i ryggen får virk-somhederne de nødvendige ressourcer og den rette bundklang over for både samar-bejdspartnere, investorer og kunder, som kan sikre de optimale udviklingsmulighe-der for virksomheden og deres produkt.

Virksomhedernes muligheder for funding

Muligheden for at få funding er essentielt for virksomhederne i DTU Science Park, da de ofte udvikler et fysisk produkt, som kræver et CE-mærke, eller andet, for at kunne komme på markedet. Dette tager tid og koster mange penge og netop der-for, har det været rigtig positivt at se, at virksomhederne i DTU Science Park har rejst hele DKK 600 millioner i funding i 2019. Dette er en vækst fra DKK 400 mil-lioner året før.

”Selvom virksomhederne i DTU Science Park umiddelbart synes at være gode til at rejse kapital, er det stadig et stort pro-blem, at der ikke er funding nok i Danmark og specielt ikke til deep tech-startups. Selvom det lyder af mange penge, er det ikke så meget set i lyset af hvad det kræver at skabe en ny virksomhed og langt de fle-ste startups i DTU Science Park har stadig store udfordringer med at tiltrække til-strækkeligt med kapital og bruger unødigt meget tid herpå i stedet for at drive virk-somheden” forklarer Steen Donner, CEO i DTU Science Park og fortsætter: ”Hvis Danmark for alvor skal være en attraktiv startup nation, skal vi se kritisk på de nuværende skatteregler for investering i opstartsvirksomheder. Lande som Sverige og England har betydeligt mere attraktive vilkår for risikovillige investorer og det bi-drager til at gøre det meget nemmere for startups at hente finansiering og dermed også nemmere at komme hurtigere frem mod succes”

Innovationsgraden i DTU Science Park er meget høj

Et velfungerende marked for risikovillig kapital for nye og innovative virksomheder er også et vigtigt element i at sikre et in-novativt Danmark og netop innovation er særlig vigtigt for Danmarks fremtid, da det

ofte har været konkluderet at Danmark skal leve af gode ideer. Innovation er derfor grundlaget for en fortsat produk-tivitetsvækst og har gennem mange år været en central byggesten for fremskridt og økonomisk vækst. En vigtig egenskab ved innovationer er, at de i forskellige dimensioner er ”smitsomme”. En interes-sant hypotese siger, at produktivitet og innovation stiger, når folk bor og arbejder tæt sammen. Det kaldes ”agglomerations-effekter” og kan bl.a. skyldes den gensi-dige positive afsmitning af viden blandt beskæftigede. Dette kan være i form af klynger, hvor medarbejderne kan dele de-res viden eller ressourcer.

I DTU Science Park ses dette meget tydeligt og bliver anvendt i det daglige arbejde. Her er der bundfæstet et meget stærkt deep tech-miljø, hvor videndeling foregår på gangene, ved kaffemaskinen eller til fælles events.Tallene taler også deres eget tydelige sprog idet næsten 73% af virksomhederne har lanceret nye produkter, services eller koncepter alene i 2019 og der høres dagligt om virksom-heder, der enten arbejder sammen, har hjulpet en anden virksomhed eller givet et godt råd videre. Hvis man spørger DTU Science Parks CEO hvordan det kan være at DTU Science Park virksom-hederne er så innovative, får man dette svar: ” Det har nok noget at gøre med det DNA der kendetegner mange af dem. Det er udviklingen af nye produkter og nye koncepter, der er deres spidskompe-tence.”

Gør det en forskel at være del af et deep tech-miljø?

Hver dag møder næsten 4.500 mennesker på arbejde i DTU Science Park og de be-skæftiger sig i høj grad med forskning og udvikling af deep tech-produkter.

Til spørgsmålet om det gør en forskel, at de arbejder og ligger i Forskerparken,

DEEP TECH INS IGHTS

Virksomhederne i DTU Science park hentede mere end 600 mio. kr. i funding i 2019. 72% af virksomhe-derne har lanceret nye produkter, services og koncepter. Og 77% mener det gør en forskel for deres udvikling, at de er en del af DTU Science Park.

LIFE SCIENCE 1 19

Under udviklingen af den nye IQ serie Life Science laboratorieopvaskemaskiner har vi lagt vægt på miljøvenlige, fl eksible, effektive, kost optimerede løsninger - der alle er fuld dokumenterbare.

Kontakt KEN HYGIENE SYSTEMS for yderligere information på www.ken.dk.

Vi har styrket Life Science teamet og vil nu aktivt opsøge universitetslaboratorier, farmaceutisk industri og alle industrier hvori laboratorier indgår.

Martin Storm Marum, LS Director

FAGLIGT NYT

svarer hele 77 % af direktørerne, at det bidrager positivt for deres virksomhed, at de har valgt at have deres virksomhed i Forskerparken.

For analysens deep tech-startups, har det også en stor betydning, at være del af DTU Science Park, og på hvad Danmark kan gøre, for at fremme deres entreprenør lyst, forklarer Steen Donner: ”Jeg ved ikke

hvad Danmark kan lære, men baseret på resultaterne af undersøgelsen og på den feedback vi får fra vores kunder, er der ingen tvivl om, at miljøer som vores skaber værdi for startups og gør livet nemmere for dem. Det at man har så mange rele-vante ressourcer lige rundt om en, er helt klart med til at øge sandsynligheden for succes.”

I en tid hvor ”Small Great Nation” rap-porten melder om en bekymrende fal-dende tendens på iværksætteri og dennes negative påvirkning på innovation, skal man måske rettet blikket mod DTU Science Park. Her ser det ud til, at formlen for det rette fundament, er tæt på fundet.

“..Det at man har så mange relevante ressourcer lige rundt om en, er helt klart med til at øge sandsynligheden for succes.”

Steen Donner, CEODTU Science Park

20 LIFE SCIENCE 1

Copenhagen CapacityBrobygger mellem udenlandske investeringer og det lokale life science økosystem i Greater Copenhagen og Medicon Valley

COPENHAGEN CAPACITY

Copenhagen Capacity er en erhvervsdrivende fond (etableret i 1994), der er sat i verden for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og talenter, med det formål at skabe vækst og udvikling i Greater Copenhagen.

GREATER COPENHAGENEr et tværnationalt samarbejde som omfatter Region Sjælland og Region Hovedstaden i Danmark, samt Skåne og Halland i Sydsverige, hvor Copenhagen Capacity bl.a. arbejder tæt sammen med sin pendant Invest in Skåne om investeringsfremmeak-tiviteter i regionen.

COPENHAGEN CAPACITYS MISSIONVi inspirerer verden til at skabe fremtiden i Greater Copenhagen

Copenhagen Capacity arbejder med at tiltrække og fastholde udenlandske virk-somheder og talenter til Greater Copenha-gen, som er et tværregionalt og -nationalt samarbejde i Øresundsregionen. Copen-hagen Capacity er finansieret af offentlige midler, og vores ydelser er gratis for virk-somheder. De virksomheder Copenhagen Capacity tiltrækker har et globalt udsyn og er meget bevidste om, hvor de placerer et nyt salgskontor eller forsknings- og udviklingsafdeling. Mange faktorer spiller ind og konkurrencen er hård, når Greater Copenhagen og Medicon Valley skal po-sitionere sig imod byer som Stockholm, Amsterdam, Paris, Oxford eller Berlin, men regionen har så meget at byde på at spændende og relevante virksomheder vælger at komme hertil.

Copenhagen Capacity står på tre organisatoriske ben: kommunikation & marketing, talenttiltrækning, investerings-fremme. Marketing har fokus på digital markedsføring, målrettede investerings- og talentkampagner samt branding af Greater Copenhagen. Talent arbejder med at tiltrække højt kvalificeret udenlandske arbejdskraft og at fastholde udenlandske studerende efter endt uddannelse. Begge tiltag hjælper virksomheder med adgan-gen til specialiseret arbejdskraft, der er en udtalt mangelvare. Investeringsfremme arbejder for at tiltrække såkaldte direkte udenlandske investeringer (foreign direct investments/FDI). Enten i form af virksom-heder der etablerer sig, fastholdes eller udvider deres aktiviteter i regionen – samt kapitalinvesteringer i fx startups. Investe-ringsfremmeteamet har tre fokusområder: Life Science, Cleantech & Sustainable Ur-ban Development, samt Tech sektoren.

Life science arbejder fokuseret med at tiltrække life science virksomheder til Greater Copenhagen og life science klyngen Medicon Valley. Medicon Valley dækker Hovedstadsregionen og region Skåne og er siden 1997 blevet opbygget til sit helt eget brand. I dag genkendes navnet Medicon Valley mange steder i verden og står som en stærk life science klynge, der bokser i en tungere vægt-klasse end befolkningsgrundlaget ellers

tilskriver, og med 42.500 ansatte i private life science virksomheder, et økosystem på ca. 1.500 life science virksomheder, ni life science universiteter, syv science parks og ti inkubatorer i Medicon Valley er der substans bag. En væsentlig årsag til denne stærke position, der er opbygget igennem snart et århundrede, er en stærk gruppe af fondsejede farmaceutiske virksomheder, som geninvesterer store summer i det lokale life science miljø og har gjort sådan i mange år.

Life science i Copenhagen Capacity arbejder målrettet med at tiltrække udenlandske life science investeringer til Danmark. Dette dækker meget bredt og inkluderer tiltrækning af farma, biotek, medtech, healthtech og digitale sund-hedsløsninger men også kapitalinvesterin-ger fra udenlandske VCere, fonde, busi-ness angels og de mellemstore og store spilleres egne scouting og new ventures afdelinger. Kapitalinvesteringer i lokale virksomheder kan være både passive og aktive med stor variation i involveringsgra-den fra investors side.

Udenlandske investeringer har over tid flyttet sig således, at der i dag er en højere andel af investeringer i sektorer med en stor andel af højt specialiserede medarbej-dere som f.eks. life science med en stor tyngde indenfor forskning og udvikling. Den type stillinger bidrager væsentligt til samfundsøkonomien og er en stærk mo-tor i forhold til at tiltrække yderligere vi-denstunge virksomheder og talenter. Når udenlandske virksomheder etablerer sig i Greater Copenhagen bringer de værdifuld international erfaring med sig, som styrker det lokale økosystem, hæver det erhvervs-mæssige niveau og beriger klyngen.

Mange virksomheder som sælger fysi-ske produkter – eller personlige services – skal være tilstede i regionen for at kunne sælge disse produkter til kunderne – de skal bogstavelig talt ”langes over disken” direkte til kunden, men for vidensvirk-somheder forholder det sig anderledes. Internationale life science virksomheder der placerer f.eks. forskning og udvikling i Medicon Valley gør det ikke for at sælge til det lokale marked. De kommer fordi

AF MBA, M.SC. SENIOR INVESTMENT

MANAGER NIELS CHRISTIAN GANDERUP,

HEALTHTECH & DATA

LIFE SCIENCE 1 21

klyngen, økosystemet kan tilbyde dem hvad de har brug for, for at udvikle nye og innovative produkter som kan sælges på den globale markedsplads. Nå r de i stigende grad kommer til Medicon Val-ley er det fordi regionen har opnået en kritisk masse af virksomheder, talent, infrastruktur og ikke mindst fremragende rammebetingelser for virksomheder – Dan mark indtager en førsteplads i Europe, og er nummer fi re i verden, i forhold til hvor nemt det er at oprette og drive virk-somhed jævnfør Verdensbanken. Denne udvikling har været i gang i mange år, men de seneste 10-15 år har denne udvikling accelereret yderligere. Man kan godt sige, at Medicon Valley er inde i positiv spiral, hvor virksomheder tiltrækkes til klyngen af de stærke virksomheder og eksisterende økosystem. Denne tilstand må dog ikke tages for givet. Life science bidrager med store summer til samfundsøkonomien og den positive udvikling kommer ikke af sig selv, men skal drives aktivt og imod en gradient, hvilket blandt andre Copenha-gen Capacity gør.

København er stærk indenfor forskel-lige forskningsfelter. Der er et naturligt sammenfald imellem disse felter og store virksomheder i regionen. København er meget stærk indenfor metabolisme og dia-betes, proteinforskning og bioinformatik,

kræftforskning, bakteriologi, fødevare og fermentering. Disse områder har større pri-vate aktører i regionen, hvilket over tid har bidraget til udvikling af disse styrkepositio-ner. Det spås, at de vil være en væsentlig drivkraft i at udvikle og styrke klyngen det næste årti, og effekter heraf ses allerede idet et nyt forskningsområde, mikrobiomet, der er ved af konsolidere sig i Medicon Val-ley. Dette drives igennem et tværregionalt projektsamarbejde mellem Invest in Skåne, Medicon Valley Alliance og Copenhagen Capacity og inkluderer også private såvel som offentlige interessenter. Styrkepo-sitionerne anvendes allerede strategisk i arbejdet med at tiltrække udenlandske virksomheder. Det har bl.a. været en væ-sentligt årsag til at Daiichi Sankyo Oncology Nordics blev etableret i København i 2018 med et kræftforskningscenter.

Hvad mange ikke er klar over et, at København er en stærk logistik-hub i Europa med gode logistikforbindelser ud i verden. Netop det var en vigtig grund til at Raybow Pharma etablerede sig her i 2018 med kontor i Hørsholm. Valget faldt også København på baggrund af den effektive og ukomplicerede toldhåndtering og lette adgang til Europæiske markeder fra Kø-benhavn.

Copenhagen Capacity er meget enga-geret i, og har et stort netværk indenfor,

det lokale life science økosystem. Det gælder både virksomheder, akademiske- og forskningsinstitutioner samt life science kontormiljøer, og vil altid gerne mødes til ”et kaffemøde”. Netop lokalkendskab er en væsentlig årsag til Copenhagen Capa-citys succes med at tiltrække life science virksomheder til Greater Copenhagen, og et stærkt netværk gør det muligt for Copenhagen Capacity at agere bindeled til udenlandske virksomheder der er inte-resseret i opkøb, partnerskaber og andre former for samarbejde med lokale virk-somheder.

De fl este der arbejder i life science in-dustrien, er klar over hvor stærk en motor life science er for dansk økonomi, og life science har, som et af få erhvervsområder vækstet både kraftigt og stort set uden ophold efter fi nanskrisen i 2008. Copen-hagen Capacity er stolt over sit bidrag til den samfundsøkonomiske vækst i regio-nen – og i sidste ende hele Danmark – og ser frem til at styrke life science klynge Medicon Valley fremover.

UDVALG AF LIFE SCIENCE VIRKSOMHEDER TILTRUKKET OG/ELLER FASTHOLDT

Pfi zer PGRD Medidee ServicesMerck/MSDVitalis Extraction TechnologiesGo PrimalDaiichi SankyoGreenLight Clinical Avineuro Pharmaceuticals IncAXXAMWayinia LifesciencesInscriptaGE Healthcare

”Internationale life science virksomheder der placerer f.eks. forskning og udvikling i Medicon Valley, gør det ikke for at sælge til det lokale marked. De kommer fordi klyngen, økosystemet kan tilbyde dem hvad de har brug for, for at udvikle nye og innovative produkter som kan sælges på den globale markedsplads.”

RESULTATER I 2019

50virksomheder tiltrukket

eller fastholdt

1,055jobs tiltrukket eller fastholdt i Danmark

350internationale talenter

tiltrukket eller fastholdt

4,6 mia. kroner i BNP-bidrag

22 LIFE SCIENCE 1

Personer med dobbeltdomicil – skattemæssigt hjemstedMange personer oplever at arbejde i et andet land end det, de er bosat i. I disse situationer kan man opleve, at begge lande hævder, at man er fuldt skattepligtig til det pågældende land – dobbeltdomicil.

Nedenfor følger et overblik over reglerne samt over, hvordan de i praksis håndteres.

Normalt kan problemstillingen løses via dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande. Hvis der er en. Men det er ikke så simpelt, som man skulle formode.

Dobbeltdomicil

Dobbeltdomicil er defineret som situatio-nen, hvor en person er fuldt skattepligtig til to lande som følge af bopæl i begge lande. Den fulde skattepligt opstår på grund af bopælen i begge lande. Mod-sætningen til fuld skattepligt er begrænset skattepligt, hvor skattepligten følger af en indkomstkilde i et andet land end bopæls-landet.

Et typisk eksempel med dobbeltdomicil kunne være en person (f.eks. en dansker), bosat i Danmark, der arbejder i f.eks. Tyskland, hvor vedkommende anskaf-

fer sig en bolig, og hvor vedkommende fortsat har en helårsbolig til rådighed i Danmark samtidig med, at arbejdslandet Tyskland gør krav på fuld skattepligt til Tyskland.

Den skattemæssige håndtering af sam-tidig fuld skattepligt til to lande afhænger af, om Danmark har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med det pågældende land.

Ingen dobbeltbeskatnings-overenskomst

I Danmark gælder globalindkomstsprincip-pet, som medfører, at fuldt skattepligtige personer skal beskattes af deres globale indkomst.

Hvis personen i samme indkomstår bliver fuldt skattepligtig til et andet land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med, skal personens samlede globale indkomst fortsat beskat-

AF STATSAUTORISERET REVISOR,

PARTNER KASPER VINDELEV,

PKF MUNKEBO VINDELEV

STATSAUTORISERET

REVISIONSAKTIESELSKAB

LIFE SCIENCE 1 23

www.cotedor.dk

Besøg

Ferieboliger i Provence

tes i Danmark, og personen vil blive lem-pet i sin skatteberegning (som værn mod dobbeltbeskatning af indkomsten fra det pågældende land).

Lempelsesmetoden bliver i tilfælde uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst løst via Danmarks interne lempelsesregler. Yderligere beskrivelse af lempelse følger nedenfor i sidste afsnit.

Dobbeltbeskatnings overenskomst

Når en person, der fortsat er fuldt skat-tepligtig til Danmark, tillige bliver fuldt skattepligtig til et andet land, som Dan-mark har indgået en dobbeltbeskatnings-overenskomst med, skal vedkommende overfor de danske skattemyndigheder godtgøre, at der foreligger fuld skat-tepligt til det andet land. Til dette formål skal det andet lands skattemyndighe-der underskrive og stemple en blanket (02.034A) og først herefter vil Skattesty-relsen forholde sig til, hvor det skatte-mæssige domicil i henhold til dobbeltbe-skatningsoverenskomsten er.

Herefter løses konflikten ved hjælp af den artikel i den pågældende dobbeltbe-skatningsoverenskomst, der omhandler skattemæssigt hjemsted.

Det skattemæssige hjemsted fastlægger efter fastsatte kriterier (mere herom ne-denfor) personens domicilland, og det an-det land får herefter status som kildeland.

I forhold til fastlæggelsen af det skat-temæssige hjemsted er langt de fleste danske dobbeltbeskatningsoverenskom-ster opbygget, så de følger OECD’s mode-loverenskomst.

Det skattemæssige hjemsted (domicillan-det) er ifølge denne der, hvor personen:• Har fast bolig til rådighed• Har de stærkeste personlige og øko-

nomiske interesser (centrum for livs-interesser)

• Sædvanligvis opholder sig• Er statsborger

Kriterierne er nævnt i prioriteret ræk-kefølge, hvor man kun går videre til det næste kriterium, hvis spørgsmålet ikke er løst på grundlag af det aktuelle kriterium. Der er tale om en konkret vurdering i hver situation.

Nedenfor følger kommentarer til de 4 punkter.

Fast boligEn person med dobbeltdomicil er som udgangspunkt skattemæssigt hjemmehø-rende i det land, hvor vedkommende har fast bolig til rådighed.

Hvis man som dansker, der arbejder i udlandet, udlejer sin bolig i Danmark, kræ-

ver retspraksis, at den udlejes i mindst 3 år, for at man betragtes som ikke havende fast bolig i Danmark.

Hvis man som fraflyttet dansker fortsat har rådighed over en dansk helårsbolig, samtidig med, at man har adgang til fast bolig i arbejdslandet, må man ”gå videre” til næste punkt (centrum for livsinteres-ser) for at fastlægge det skattemæssige hjemsted.

Centrum for livsinteresserVed fastlæggelsen af centrum for livs-interesser inddrager man personens personlige og økonomiske forbindelser i vurderingen. Der vil ved bedømmelsen blive taget hensyn til familie (og hvor den befinder sig) samt sociale forhold, beskæf-tigelse mv.

I mange tilfælde vil punktet centrum for livsinteresser afgøre sagen, men ikke altid. I givet fald må man i vurderingen gå videre og inddrage sædvanligt ophold.

Sædvanligt opholdBegrebet sædvanligt ophold fortolkes bredt og i forhold til hyppighed, varighed og regelmæssighed af ophold, som udgør en del af en persons livsvaner og altså ikke blot af midlertidige vaner. Anvendelsen af dette kriterium kan derfor ikke afgøres simpelt ved f.eks. at opgøre, i hvilket af de to lande personen har tilbragt flest dage i en given periode, selvom fordelingen i dansk retspraksis ofte og typisk tillægges stor betydning i vurderingen af sædvanligt ophold. Skulle sædvanligt ophold ej hel-ler have afklaret sagerne, så må man gå videre til det sidste punkt om statsborger-skab.

StatsborgerskabNår man til dette kriterium, for at afgøre en situation med dobbeltdomicil, vil sagen som oftest være løst. Dog kan der fore-komme situationer med enten dobbelt statsborgerskab eller intet statsborgerskab i et af de to lande. I disse situationer må konflikten løses ved gensidig aftale mel-lem de to lande.

Domicillandets beskatningsret og lempelse

De fleste lande beskatter efter global-indkomstprincippet (som Danmark). Det medfører, at landet beskatter fuldt skattepligtige personer efter landets nationale regler af al (global) indkomst. Når en person er fuldt skattepligtig til to lande mellem hvilke, der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil denne afgøre det skattemæssige hjemsted (domicillandet), hvorved det afgøres, hvilket af de to lande, der må beskatte personens globale indkomst. Det andet

land får status som kildeland, og det må derfor udelukkende beskatte indkomst af kilder i det pågældende land. Derudover er det et krav, at landet er tillagt beskat-ningsretten til sådanne indkomster fra kildelandet i henhold til dobbeltbeskat-ningsoverenskomsten. Domicilandet er ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten forpligtet til at give lempelse i skatten for skat af indkomst, som kildelandet er tillagt beskatningsretten til.

Lempelsesmetoden i langt de fleste danske dobbeltbeskatningsoverenskom-ster er credit. Det betyder, at den danske skat maksimalt vil blive nedsat med skat-ten betalt i udlandet (kildelandet) af den pågældende indkomst. I forskellige situa-tioner er lempelsesmetoden eksemption. Eksemptionlempelse medfører, at der reelt ikke skal betales dansk skat af indkomsten, som dog fortsat skal selvangives i Dan-mark (på grund af globalindkomstprincip-pet).

Eksemptionlempelse kan personen vælge at få på lønindkomst i henhold til ligningslovens §33A, når en række betin-gelser er opfyldt (dette kommes der ikke yderligere ind på i nærværende artikel).

Magasinpost SMPID-nr. 46572

Vallensbækvej 35 Tlf: (+45) 4326 9400DK-2605 Brøndby www.holm-halby.dk

[email protected]

RENRENRENRRRumumumFRa dE Rå gulvE og væggE - til dEN dagligE dRiFt

dEN komplEttE lEvERaNdøR

Udstyr: LAF kabinetter Partikeltællere Renrumsartikler Air showers UDF Isolatorer RABS

ydelser: Rådgivning Projektledelse Service Installation Test Kvalificering

Med en bredde og kompetence som ingen andre leverandørerkan vi være med hele vejen fra projekteringsfasen over installation,

test, drift – til det daglige forbrug af renrumsartikler.

Documents

LIFE SCIENCE - Dansk Biotek · 2020. 3. 17. · LIFE SCIENCE 1 5 Seminar on University of Copenhagen, Panum Institute “Light sheet microscopy for qualitative and quantitative analyses”