Investeringer - jobsogningsguide.dk · indtægt) i fremtiden. Ved investeringer gælder det normalt, at investeringen finder sted på et tidspunkt, og afkastet kommer på et langt

JAN PEDERSEN

INVESTERINGER

GRATIS BUSINESSBØGER

BOOKBOON.COM INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com

Jan Pedersen

InvesteringerØkonomi for ikke-økonomer


Investeringer, Økonomi for ikke-økonomer

© 2009 Jan Pedersen og Ventus Publishing ApS

ISBN 978-87-7681-480-9


Investeringer

4

Indholdsfortegnelse

Forfatter 6

Målsætning 7

1. Afgrænsning og defi nition af investering 81.1 Generel investeringsteoretisk målsætning 9

2. Investeringstyper 102.1 Anlægsinvesteringer 102.2 Investering i markedsudvikling 112.3 Investering i udvikling af nye aktiviteter 12

3. Investeringens beslutningsproces 163.1 Hvorfor investere? 17

4. Investeringsberegninger 234.1 Renteberegning 234.2 Kalkulationsrente 254.2.1 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra kapitalomkostningen 254.2.2 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra alternativrenten 264.3 Investeringslevetid 274.4 Kapitalværdi 274.5 Investeringens interne rente 284.6 Beregning af kapitalværdi 284.7 Tilbagebetaling (pay-back) 33

Indholdsfortegnelse

Du kan også blivegodt kørende i en af Danmarks

topbilligste fagforeninger.Tjek prisen og spar kassen på

www.businessdanmark.dk

Kun 569 kr. pr. månedFagforening oga-kasse

Business Danmark er blandt deabsolut billigste, og vi har 100%fokus på salgs-, marketing- ogrådgivningsfolks konkurrenceevne,selvudvikling og netværk.

Du får juridisk rådgivning, uddan-nelse med rabat, karrierecoaching,kontante fordele og a-kasse. Så dukan udnytte dit potentiale fuldt ud.

Tjek det ud påwww.businessdanmark.dk

BD

260

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/pdf/666062/4


Investeringer

5

Indholdsfortegnelse

4.8 Modifi ceret tilbagebetalingsmetode 344.9 Hvilken metode skal man vælge? 364.9.1 Kalkulationsmetoder: fordele/ulemper 36

5. Skattejusteret investeringsanalyse 38

6. Overblik 43

7. Sammenfatning 44

8. Opgaver 45

9. Løsninger 47

10. Litteraturfortegnelse 50

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-�� set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

�� med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

6

Forfatter

ForfatterJan Pedersen er uddannet som produktionsingeniør fra Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum og har i en del år bestridt forskellige lederjobs inden for det fynske erhvervsliv i jern- og metalbranchen. I årene 1990 til 1998 var han beskæftiget på Odense Tekniske Skole med ansvaret for teknonomuddannelsen, og beskæftigede han sig desuden med kursusvirksomhed inden for akademiområdet. Fra 1995 til 1998 var han udpeget af Undervisningsministeriet som projektleder for revisionen af teknonomuddannelsen. Ved siden af arbejdet i uddannelsessektoren har Jan Pedersen udført forskellige konsulentopgaver for erhvervslivet på freelancebasis. Siden 2001 har han været ansat hos Micro Matic som produktionsteknisk chef. Forbindelsen til uddannelsesmiljøet fastholdes i form af freelanceundervisning samt ansættelse i Undervisningsministeriet som

fagleder. Han har siden 1992 skrevet lærebøger og informationsmateriale til forskellige uddannelser, herunder informationsbrochuren til teknonomuddannelsen.


Investeringer

7

MålsætningDet er målsætningen med dette kompendium at give en indføring i de kalkulationsmetoder, som normalt anvendes i virksomhederne i forbindelse med anlægsinvesteringer.

I langt de fleste virksomheder anvendes der nogle meget enkle kalkulationer for at vurdere en investerings rentabilitet. Ofte blot en simpel pay-back beregning. Det er derfor af meget stor betydning at vide, hvilke informationer de forskellige beregningsformer giver, og især hvilke de ikke giver.

Ingen beregning er selvfølgelig bedre end det datagrundlag, den er beregnet ud fra. Derfor ligger det største, sværeste og vigtigste arbejde i at fremskaffe et godt og troværdigt datagrundlag for sin beregning. Selve beregningen vil jo være ret ens fra gang til gang og er derfor ikke den sværeste del.

Bagest i kompendiet er medtaget et afsnit om skattens indvirkning på investeringskalkulationerne.

Normalt medtager man ikke disse beregninger i den investeringsansøgning, som eksempelvis projektlederen laver til ledelsen for at få bevilget midlerne til projektet, men det er derimod en beregning, man i virksomhedens økonomiafdeling finder interessant for at se, hvordan denne investering indvirker på virksomhedens resultat.

På denne baggrund er hovedvægten i dette kompendium lagt på de mere simple beregningsmetoder, hvorimod den skattejusterede kalkulation er gennemgået mere overordnet.

Målsætning


Investeringer

8

1. Afgrænsning og definition af investering inve'stere anbringe kapital i bedrift eller særlige aktiver som

fast ejendom, værdipapirer; indsætte i et embede inve'stering det at investere kapital; den investerede kapital.

investor den, der investerer.

Investeringsbegrebet kendes både fra privatlivet og arbejdslivet. Man taler f.eks. om en investering, når I tager en uddannelse, hvor der investeres tid og penge i en uddannelse i dag mod et forventet afkast (større indtægt) i fremtiden. Ved investeringer gælder det normalt, at investeringen finder sted på et tidspunkt, og afkastet kommer på et langt senere tidspunkt.

Når vi taler om investering i erhvervsøkonomisk sammenhæng, er definitionen en hel del mere stram, jf. nedenstående.

Huskeregel En investering er en binding af likvide midler i en vis tid i en afgrænset aktivitet eller en sum af aktiviteter.

Rent skattemæssigt er der tale om en investering, når man investerer i et aktiv, som koster 11.000 kr. ekskl. moms (2005 værdi, den reguleres hvert år) eller mere. Dermed skal det også aktiveres som et aktiv, og der skal afskrives på det.

Afgrænsning og defi nition af investering

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

9

Det vil også sige, at f.eks. det at købe varer ind til at fylde sit lager op, som i daglig sprog også kaldes, at investere i lager. Er i erhvervsøkonomisk sammenhæng, og i lovgivningsmæssig sammenhæng ikke en investering. Men blot en udgift.

1.1 Generel investeringsteoretisk målsætning

Formålet med at opstille investeringskalkuler er at finde frem til de investeringer, som det er mest fordelagtigt at realisere, dvs. de investeringer, som giver den største grad af målopfyldelse. Valg mellem flere investeringsalternativer og udformningen af en optimal investeringsplan forudsætter således kendskab til det eller de mål, der ønskes opfyldt.

Da vi ikke kan diskutere investeringsbeslutninger ud fra alle typer af mål, vil vi her forenkle målsætningsproblemet og generelt antage, at virksomhederne stræber efter at opnå maksimal gevinst.

Den målsætning, at virksomhederne søger at maksimere deres gevinst, er imidlertid ikke særlig operationel, før det bliver præciseret, hvordan det skal forstås.

Ved gevinstmaksimering forstås her formuemaksimering. Det antages dermed, at virksomhedens ejere ønsker at maksimere deres velstand, dvs. ønsker at opnå den størst mulige økonomiske gevinst. Det opnår de, såfremt de vælger de projekter, der maksimerer egenkapitalens markedsværdi. I et børsnoteret aktieselskab svarer det til, at ejerne stræber efter at maksimere aktiekursen. Vi har nu fået afklaret, hvad der ligger i begrebet gevinst. Tilbage står det problem, hvorledes vi får en betalingsrække omregnet til en formueværdi.

Dette problem kan løses ved, at man ved hjælp af rentesregning samler alle betalinger i et og samme tidspunkt, f.eks. ved interessehorisontens udløb, eller i investeringstidspunktet.

Omregningen af betalingsrækker til f.eks. nutidsværdier løser problemet med at sammenligne alternative betalingsrækker. Den overordnede styring af investeringsbeslutninger sker ud fra virksomhedens målsætning og de deraf afledte politiske mål.

Afgrænsning og defi nition af investering


Investeringer

10

2. Investeringstyper Den aktivitet, vi binder penge i i forbindelse med en investering, kan være meget forskellig. Man taler oftest om investeringer og investeringskalkuler, når der er tale om investering i produktionsudstyr. Men som ovenstående definition viser, kan investeringen også dække andre områder:

2.1 Anlægsinvesteringer

Anlægsinvesteringer omfatter:

Huskeregel a. Direkte produktionskapacitet, som omfatter de maskiner, man producerer varer på. Denne type

investering er nok den mest almindelige at lave investeringskalkulationer på.

b. Indirekte produktionskapacitet, som omfatter de bygninger, produktionen skal foregå i, og de hjælpemaskiner o.l., som leverer f.eks. tekniske væsker i form af destilleret vand, damp osv., værktøj, vedligeholdelse. Denne type investeringer kan ofte give besvær, når man skal finde tal til sine kalkulationer. Det kan nemlig være svært at spore sig frem til samspillet mellem de aktiviteter, som giver dækningsbidrag, og den indirekte produktionskapacitet, som betinger dem. Det ændrer dog intet ved det princip, at mangel på viden giver mindre sikkerhed i vore prognoser.

c. Lagerkapacitet og transportkapacitet, som også giver visse måleproblemer, da disse kapaciteter sjældent kun anvendes til denne ene aktivitet. Derfor er man oftest ude i forholdstalsberegninger for at finde nogle fornuftige tal til kalkulen.

d. Administrationskapacitet, som omfatter administrationsbygninger, kontorinventar, kontormaskiner o.l. For disse anlægsinvesteringer kan det blive endnu mere problematisk at finde udtryk for de sammenhænge, som betinger, at man styrer ved hjælp af økonomiske ræsonnementer.

Der er som sagt ikke noget principielt, som adskiller disse investeringsobjekter fra hinanden med hensyn til udformning af den økonomiske kalkule. Men man kan jo nok se nogen forskel i de praktiske problemer, der kan opstå ved selve datafangsten for at finde tal til sine kalkuler.

Investering i anlæg kan i øvrigt motiveres med såvel øget dækningsbidrag som sparede omkostninger. Dette kan f.eks. føre til følgende inddeling af anlægsinvesteringer ud fra motivet til at investere:

Huskeregel a. Erstatningsinvesteringer. Disse foreligger, når et anlæg er slidt ned og derfor overvejes erstattet af et

nyt. Den økonomiske motivation for erstatningsinvesteringer må man finde i det evt. indtjeningsbidrag, som kun kan opretholdes, hvis man skaffer sig et nyt anlæg. Er der tale om et mindre udsnit af et større anlæg, så kan motiveringen evt. findes i de omkostninger, man sparer ved at investere. Ellers måtte de pågældende operationer udføres manuelt (hvis det er muligt), eller de måtte købes i byen. I begge tilfælde ville det formentlig føre til ekstra omkostninger.

b. Investering i øget kapacitet. Dette er en af de hyppigste årsager til investeringskalkulationer. Her er der altså et øget indtjeningsbidrag, som er givet af den større aktivitet, som skal motivere investeringen.

c. Udskiftningsinvesteringer. De foreligger, når et teknisk anvendeligt anlæg tænkes udskiftet med et andet, som i og for sig kan udføre det samme. Motivet skulle være, at det nye anlæg kan gøre det mere

Investeringstyper


Investeringer

11

lønsomt. Årsagerne til den øgede lønsomhed kan være to. Det kan ligge i en større kapacitet, men det kan også ligge i overgangen til en mere effektiv teknik. Ved overgangen til ny teknik er det forøgelsen af indtjeningsbidraget, på grund af sparede omkostninger, som kan motivere investeringen økonomisk. Det bør naturligvis også nævnes her, at lavere variable omkostninger pr. produceret enhed åbner op for muligheden for et andet salg. Andre variable omkostninger kan føre til, at et andet sæt af udbudsbetingelser bliver det mest lønsomme (jf. nedenstående figur). Man må altså sammenligne det mest lønsomme udbud på det nuværende anlæg med det mest lønsomme udbud på et evt. nyt anlæg. Forskellen mellem de to aktiviteters indtjening skal være basis for kalkulen for det nye anlæg.

d. Ambitions- og ønskeinvesteringer. Bør også nævnes her. De er ofte udtryk for konflikterne imellem forskellige mål i virksomheden. Det er vigtigt at komme disse til livs ved at stille krav til de analytiske overvejelser og de kalkuler, som skulle begrunde vore investeringer økonomisk. Gør vi det ikke, bliver det let for den enkelte at bruge virksomhedens penge til at pleje sine egne, personlige interesser, med suboptimering til følge.

2.2 Investering i markedsudvikling

Når vi etablerer os med udbud på et givet marked, må vi ofte anlægge en særlig indtrængningsstrategi.

Det er almindeligt, at man må afholde store omkostninger ved introduktion af en vare på et nyt marked. Det kan dreje sig om omkostninger til den salgsorganisation, som skal bygges op. Og det kan dreje sig om omkostninger til salgskampagner for at få varen introduceret.

Og da salget må forventes at blive oparbejdet successivt, kan der meget vel blive tale om et negativt indtjeningsbidrag i et eller flere år efter introduktionen.

Investeringstyper

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

12

Senere, når varen er etableret på markedet, kan der blive tale om større samlede kampagner i visse år til relancering eller styrkelse af markedspositionen.

2.3 Investering i udvikling af nye aktiviteter

Vi skal blot for fuldstændighedens skyld gøre opmærksom på, at der også foretages investeringer i udvikling af nye produkter og ny teknologi.

Penge bruges til laboratorier, forsøgsbrug, specialværksteder til forsøgsvirksomhed, gager til udviklingspersonale og en lang række omkostninger til udviklingsarbejde. Alle disse eksempler kræver udbetalinger, længe inden de giver anledning til indbetalinger. Måske falder en del idéer så uheldigt ud, at de aldrig fører til indbetalinger.

Generelt må vi sige om disse omkostninger, at de repræsenterer investeringer. Men vi må også føje til, at de må afholdes ud fra den gode tro. Man må tro på, at de vil kaste noget af sig i fremtiden. Men man kan ikke lave præcise investerings-kalkulationer. De skulle jo så være baseret på indbetalinger fra aktiviteter, man ikke har udviklet endnu. Derfor vil det også være overordentligt svært at lave prognoser over disse indbetalinger.

Nedenstående er de forskellige baggrunde for investeringer samlet i skematisk form:

Huskeregel Ændringer i målstrukturen:

Internationalisering af markederne Differentiering af markederne Ændringer i værdinormerne

Ændringer i kundeønsker: Individualisering af kundeønsker Efterspørgsel efter innovative produkter Efterspørgsel efter teknisk perfekte produkter Efterspørgsel efter systemløsninger Efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet

o Kvalitetsstandarder o Kvalitetskonceptero Designkvaliteto Funktionel kvalitet

Tiltagende betydning af tidsfaktoren o Kortere tid til produktudvikling o Kortere leveringstid o Øget leveringsberedskab o Just in Time-konceptet

Investeringstyper


Investeringer

13

Øgede krav om fleksibilitet Ønske/krav om flere produktvarianter Computer Integrated Manufacturing (CIM)

Ændringer i pris- og omkostningsstrukturer: Forskydning i retning af flere faste og færre variable omkostninger Øget pres på priser og på omkostninger, ikke mindst på grund af prispres fra lavtlønsproduktion.

Tilpasning til ændrede markedsforhold indebærer ofte investeringer i nye produktionsteknologier, hvor der lægges vægt på faktorer som fleksibilitet, kvalitet og tid. I de senere år har mange virksomheder stået i den situation, at de, for at kunne klare sig i en mere og mere prisfokuseret konkurrence, har skullet træffe valget mellem at outsource produktionen til lavtlønslande og nedbringe produktionsomkostningerne ved investeringer i automation. Disse investeringer medfører, at virksomheden bliver mere kapitalintensiv, og at en større del af omkostningerne bliver kapacitetsomkostninger (faste omkostninger).

Virksomhedens målstruktur er kompleks og består af forskellige præstationsmål såsom lønsomhedsmål, effektivitetsmål, tidsmål, kvalitetsmål, servicemål, personalemæssige mål osv. Disse mål må indarbejdes i den måde, hvorpå man vurderer investeringer og deres fordelagtighed. Et eksempel på, hvordan det kan gøres, kan ses nedenfor:

Investeringstyper

”

IBC SALESUPGRADE –Tør du kontakte nye kunder og sælge mere til de eksisterende?IBC Kurser er Region Syddanmarks største udbyder af kurser og efter-uddannelser – vi har blandt andet stor erfaring inden for salgstræning og træning af kundeservicemedarbejdere. Vi er kendte for vores praktiske tilgang til salget. Vores undervisere tager afsæt i jeres kultur, forandringsproces og kompetencer - og sikrer sig at I når jeres mål. I samarbejde med os sørger vi for en grundig afklaring forud for ud-dannelsesforløbet. Vi sikrer også, at der sker en forankring i organisa-tionen så viden bliver til varig adfærdsændring - vi følger jer hele vejen igennem processen. Hos IBC Kurser kan du få kompetencegivende uddannelser med ECTS point. Vidste ud, at skræddersyede forløb kan tilrettelægges med uddan-nelsesstøtte, statsanerkendt eksamen og ECTS point? Kontakt chefkonsulent Søren Lei på tel. 7224 1748,hvis du vil vide mere.

www.salesupgrade.dkFor information og tilmelding:

Vi havde brug for at få genfundet fokus 100% på vores basisforretning. Det hjalp IBC os med. Instruktøren ar-bejdede sammen med sælgerne i deres dagligdag. Vi fik genskabt fokus på det basale og skåret det overflødige væk fra dagligdagen - resultaterne var synlige allerede under træningen.

Henrik Zederkopf, Managing Director A/S Dan-Bunkering Ltd.

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

14

Huskeregel

I ovenstående figur sondres der mellem monetære og ikke-monetære vurderingskriterier. De to typer betegnes også henholdsvis kvantitative og kvalitative kriterier.

De monetære kalkuler, som er kalkuler i kroner og ører, lægger op til ja/nej beslutninger. Men andre mål kan også være væsentlige, og derfor har figuren en højreside med ikke-monetære (kvalitative) kriterier. For disse gælder følgende:

De kvalitative vurderingskriterier skal vælges, så de så vidt muligt er uafhængige af hinanden (ellers risikerer man dobbeltregning, som kan forplumre beslutningsprocessen).

De skal på en eller anden måde opgøres, så man kan vurdere, i hvor høj grad de tilfredsstiller virksomhedens mål.

Vægtningen af disse kriterier er subjektiv.

Investeringstyper


Investeringer

15

En sammenvejning til en samlet nytteværdi vil være subjektiv og vilkårlig, fordi de kvalitative faktorer opgøres med vidt forskellige målesystemer og i vidt forskellige skaleringer.

Problemet med vurderingen af elementerne i figurens højreside bliver især alvorligt, når man skal sammenligne investeringer, hvor de to hovedtyper af vurderingskriterier fører frem til hver sin rangordning af alternative projekter.

Investeringstyper


Investeringer

16

3. Investeringens beslutningsproces Hvis vi skal opstille de faser, en beslutningsproces gennemløber, vil det have et udseende som nedenstående:

En uddybning af de enkelte fasers generelle indhold vil næppe være nødvendig. Eftersom modellen er af generel karakter, kan den umiddelbart anvendes på investerings- og finansieringsbeslutninger. I det efterfølgende skal det nærmere indhold i de enkelte faser uddybes i relation til de problemstillinger, der senere skal behandles.

Når en virksomhed har planer om at foretage en investering, vil den naturligvis søge at belyse, om investeringen kan forventes at være rentabel, og om den i det hele taget vil være realisabel. Hertil vil der nødvendigvis være brug for data, f.eks. de forventede stigninger i såvel indbetalinger som udbetalinger. Ikke mindst med hensyn til indbetalingerne kan det være forbundet med meget store vanskeligheder at skønne over den fremtidige afsætning og de dertilhørende priser. I praktisk investeringsplanlægning vil de største problemer ofte ligge her. Disse problemer hører man ikke ofte om i forbindelse med litteratur om og undervisning i emnet, da man jo her, meget belejligt, har alle de nødvendige informationer lige ved hånden. Men det er det område, som man skal lægge den største energi i i forbindelse med praktisk investeringskalkulation.

Investeringens beslutningsproces

Få professionel rådgivning om din løn, dit job og din karriere - eller juridisk hjælp, hvis det brænder på. Og lær af andre medlemmers erfaringer med en personlig mentor eller et netværk om alt fra ledelse til dét atvære ny på arbejdsmarkedet. DJØF kommer hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

MELD DIG IND OG LÆS MERE PÅ DJOEF.DK

Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF er med hele vejen

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

17

3.1 Hvorfor investere?

Vi har tidligere gennemgået alle de forskellige grupper af investeringer. Men hvorfor skal vi overhovedet investere? Kan vi ikke bare sidde med hænderne i skødet og lade produktionen af de eksisterende produkter fortsætte – på det eksisterende produktionsapparat. Når det ind imellem bliver totalt nedslidt, kan vi så overveje investeringer i erstatningsudstyr.

En sådan fremgangsmåde kunne lade sig gøre for mange år siden i Danmark. Den er også mulig i nogle enkelte lande, som ikke er underlagt de normale markedsmæssige mekanismer.

Markedssituationen i dag er sådan, at virksomheden konstant er underlagt et stort konkurrencepres. Vores konkurrenter forbedrer sig konstant. De fremstiller hele tiden nye produkter, med flere egenskaber, i en højere kvalitet, og til en lavere pris end tidligere. Hvis vi ikke er i stand til at følge med i den udvikling, vil vi uvægerligt miste markedsandele og dermed indtjening.

Derfor er vi ikke kun pisket til konstant at foretage investeringer, vi er også nødt til at foretage de rigtige investeringer.

Da der især er fokus på vores produkters egenskaber, er det derfor meget vigtigt, at vi hele tiden følger meget med i vores produkters livscyklus. Det vil med andre ord sige, at et produkt kun har en begrænset levetid på markedet, hvorefter det vil blive overhalet af andre produkter. Dette livsforløb kan man dele op i et antal faser, som har relation til de handlinger, udbyderen skal foretage for at få succes med sit produkt.

Huskeregel

Livsfaser: Udbyderens handlinger:

Introduktionsfasen Produktet er ukendt. Udbyderen skal lave en oplysende kampagne.

Vækstfasen Produktet er kendt og i fremgang. Der skal nu konkurreres mod et stigende antal konkurrenter.

Modningsfasen Man har nu nået maksimal udbredelse af produktet. Udvikling af et nyt produkt starter.

Nedgangsfasen Markedsandelen er på vej nedad. Introduktionen af en afløser forberedes.

Som det kan ses af ovenstående skema, vil ethvert produkt gennemløbe en såkaldt livscyklus, som begynder med introduktionen på markedet, hvor produktet ingen markedsandel besidder. Derefter vil det forhåbentligt erobre større og større markedsandel gennem de kommende år. På et tidspunkt vil man nå det punkt, hvor



Investeringer

18

yderligere salgsforøgelse af den ene eller anden grund ikke er mulig. Det er det tidspunkt, som kaldes modningsfasen. Efter modningsfasen er der kun stagnation tilbage for dette produkt, hvilket vil sige, at det nu vil have stadig sværere ved at konkurrere med de nye konkurrerende produkter, som kommer frem.

Optegnet grafisk vil et produkts livscyklus se ud som illustreret nedenfor:

Eksempel Som et eksempel på et produkts gennemløb af livscykluskurven kan vi tage eksemplet en bil. I introduktionsfasen er den pågældende bilmodel ny og ukendt. Der er stor interesse for den, men salget er stadig lille. Dette kan blandt andet skyldes, at man som kunde er usikker på, om den er så god, som den ser ud til. Lidt efter lidt stiger salget, når kunderne bliver mere opmærksomme på denne models fortrin. På et tidspunkt vil man nå det maksimale salg for denne model, hvorefter der kun vil være vigende afsætning, hvis man ikke gør noget. Det er på dette tidspunkt, mange bilfabrikker introducerer en såkaldt "faceliftet" model, altså en modificeret udgave af den nuværende model. Samtidig arbejder man på højtryk med at udvikle en helt ny model. Introduktionen af den faceliftede model vil i mange tilfælde forlænge modningsfasen med et år eller mere.

Tidsforløbet fra introduktionsfasen til nedgangsfasens afslutning kan være meget forskellig fra produkt til produkt.

Hvis vi igen ser på bilindustrien, er der to klart forskellige filosofier mellem japanske og europæiske bilproducenter. De europæiske producenter lader produktets livsforløb udvikle sig naturligt, hvilket vil sige, at så længe en model sælger godt, bliver den på markedet, hvilket i nogle tilfælde fører til, at visse modeller udvikler sig til klassikere, mens de er på markedet.

De større japanske fabrikker arbejder derimod med en forudprogrammeret udskiftning. En bilmodels levetid er fire år, efter to år foretages et facelift. Dette uanset hvordan modellen sælger.

Hvilken metode, der er bedst, er svært at sige, da der er fordele og ulemper ved begge metoder.



Investeringer

19

Det er væsentligt for en virksomhed, at man spreder sine produkter over livstidskurven, således at man ikke pludselig står med alle sine produkter i nedgangsfasen. Det vil jo betyde, at der skal investeres endog meget store summer i produktudvikling, samtidig med at man ikke har nogen produkter i de faser, som giver stor indtjening. Især for mindre virksomheder med en svag styring er der risiko for en sådan udvikling.

Der findes et utal af forskellige metoder for at vurdere sin produktportefølje, og dermed også hvordan man skal planlægge sin investeringsstrategi med hensyn til udvikling af nye produkter, den ene mere sofistikeret og avanceret end den anden.

Et af de meget simple og let tilgængelige analyseværktøjer, der findes til vurdering af virksomhedens produkter, kaldes Bostonmatricen eller Bostonmodellen. Denne metode bygger på, at man ud fra de to faktorer markedets vækst og produktets markedsandel placerer produkterne i et skema, en såkaldt matrice.

Huskeregel En Bostonmatrice ser ud som nedenstående:

Som det kan ses, går man ikke ind og værdiansætter markedets vækst og markedsdelingen konkret. Der er blot tale om en vurdering af, om de to faktorer er store eller små for det pågældende produkt.

Bostonmatricen kan anvendes til at analysere den indbyrdes placering af en virksomheds egne produkter såvel som til analyse af, hvordan virksomhedens produkter er placeret i forhold til konkurrenternes produkter.

Stjerner: En stjerne, på engelsk benævnt star, betegner et produkt, hvor markedet er inde i en kraftig udvikling. Desuden besidder et stjerneprodukt en stor markedsandel af dette attraktive marked. Med andre ord er det stjerneprodukter, som man i de fleste tilfælde vil søge imod.

Spørgsmålstegn: På engelsk question marks. Er produkter, der ligesom stjerneprodukterne befinder sig på et marked i kraftig vækst. Disse produkter har dog endnu ikke slået igennem og fået en stor markedsandel.



Investeringer

20

Dette kan skyldes mange forskellige faktorer, men mange nye produkter vil i begyndelsen opleve en tid som spørgsmålstegn.

Malkekøer: På engelsk cash cows. Dette er produkter, som besidder en stor markedsandel på et stabilt marked. Det vil typisk være produkter, som befinder sig i modningsfasen. Det vil igen sige, at det er produkter, som ikke kræver store ressourcer i form af investeringer og lignende, men som vil give en god indtjening til virksomhedens øvrige aktiviteter.

Hunde: Kendes også under den ganske rammende betegnelse dødssejlere. Der er tale om produkter med en lille markedsandel på et marked uden udviklingsmuligheder. Det vil typisk være produkter, som befinder sig i nedgangsfasen – altså gamle produkter, som har udspillet deres rolle og kun venter på udskiftning. Der kan også være tale om produkter, som aldrig har slået an. Hunde vil næsten aldrig være et aktiv for virksomheden.

Som tidligere nævnt vil det give et godt overblik over en virksomheds produkter at anvende Bostonmatricen til en analyse. Men hvad skal denne analyse vise, for at det ser godt ud? Skal alle produkterne være stjerner? Typisk vil virksomhedens produkter være spredt ud i alle kategorier, hvilket er overvejende positivt, da det viser, at man har produkter i forskellige livscyklustrin. Der bør dog ikke være særlig mange produkter i hundekategorien.


Vi har et stærkt fagligt miljø. Vi opererer med teknologier som Microsoft, Oracle, IBM, JBoss og SAP. Vi inspirerer hinanden og vores kunder. Tænk ud over rammerne og bland en passende mængde faglighed og realitetssans i. Der er sådan, vi arbejder.

“

“

Mere information er tilgængelig på www.logica.dk

There are three ingredients for success: people, people and people

Vil du være med? Så læg dit CV hos os.

www.logica.dk/karriere

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

21

Når vi så skal investere i markedsudvikling, er der igen mange forskellige strategier, der kan benyttes. I nedenstående figur, som benævnes Ansoffs produkt/markedsekspansionsmatrice, er de mest strukturerede strategier beskrevet.

Nedenfor er de forskellige strategier gennemgået:

Huskeregel 1: Man kan selvfølgelig sige, vi sidder på en tilstrækkelig stor del af markedet, med nogle gode stabile produkter, så vi vælger ikke at foretage os noget. Denne strategi er selvfølgelig acceptabel, men vil næppe kunne holde ret længe.

2:Virksomheden kan intensivere afsætningen af de nuværende produkter eller på de nuværende markeder. I den forbindelse er Bostonmatricen velegnet til at analysere en virksomheds eksisterende produktportefølje.

3 + 4: Vækst ved integration: Udviklingen foregår inden for det nuværende idégrundlag, men virksomheden udvider forretningsområdet i forhold til nuværende trin i værdikæden. Der er tre integrationsretninger:

Horisontal integration, hvor virksomheden opkøber eller fusionerer med andre virksomheder på samme trin i værdikæden. Baglæns integration, hvor virksomheden sammensluttes med andre virksomheder på tidligere trin i værdikæden. Forlæns integration, hvor virksomheden sammensluttes med virksomheder på senere trin i værdikæden.

5 + 6: Vækst ved diversifikation: Hvis virksomheden har kompetencer inden for andre forretningsområder end dens nuværende, kan den diversificere. Det vil typisk være vækstvirksomheder. Man kan tale om tre diversifikationsmåder:

Relateret diversifikation: Hvor virksomheden går ind i andre virksomheder, der kan give teknisk og/eller markedsmæssig synergi med virksomhedens eksisterende produkter.



Investeringer

22

Urelateret diversifikation: Hvor virksomheden går ind i radikalt nye teknologiske områder eller markeder (ikke begge dele). Med ”nye” menes nye i forhold til virksomhedens erfaringer. Konglomerat diversifikation: Hvor virksomheden radikalt skifter forretningsområde, der indebærer helt ny teknologi og helt nye kundegrupper.

7: Man ”tøjler hestene” og trækker sig tilbage, enten totalt eller inden for bestemte markedsområder eller bestemte teknologier.


atp.dk/job

Medarbejdere med hang til frisk luftIkke nok med at du kan nyde solen i vores grønne gårdhaver - også

dine ambitioner kan luftes i ATP. Vi har konstant fokus på den enkel-

tes potentiale og kompetenceudvikling. Det gør ATP til en udfordrende

arbejdsplads og et rart sted at være.

Læs mere på atp.dk/job

ATP koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab, og vi løser

opgaver for godt 4 millioner danskere og samtlige danske virksomheder. Sidste

år vandt vi prisen ”Best Pension Fund in Denmark 2007” og blev også kåret

som den mest familievenlige virksomhed. Vores mål er at være i verdensklasse

inden for pension og sikring.

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

23

4. Investeringsberegninger Når man skal lave investeringsberegninger, er det allervigtigste at få fremskaffet nogle pålidelige tal for såvel indtægter og udgifter. Da man jo taler om indbetalinger og udbetalinger over et vist forløb, ofte nogle år, er det meget vigtigt, at man er meget omhyggelig med det analysearbejde, der skal foretages for at fremskaffe troværdige tal. Men når man så står med en stor datamængde, som har relation til ens investering, melder spørgsmålet sig om, hvilke tal så skal bruges i selve investeringsberegningen.

Her kan det meget kort siges: i en investeringsberegning skal der medtages alle de udgifter og indtægter, som man kun har, hvis man foretager investeringen, og som man ikke har, hvis man undlader at foretage investeringen. Det betyder, at udgifter til udvikling og markedsundersøgelser ikke skal medtages i investeringsberegningerne. Man slipper jo ikke for udgifterne, selv om man undlader at investere. Derimod vil man i mange tilfælde skulle medregne udgifter som f.eks. udgifter til projektering og indkøring af det nye anlæg, udgifter til uddannelse af medarbejdere i forbindelse med nyinvesteringen og markedsføringsomkostninger for et nyt produkt.

4.1 Renteberegning

I sin simpleste form kan et investeringsforløb illustreres ved en investering nu og en senere indtjening.

I praksis vil forløbet dog nærmere være som illustreret nedenfor, hvor vi det første år har investeringen fulgt op af forøgede driftsomkostninger det følgende år. Derefter kommer der så en stigende indtjening.

Investeringsberegninger


Investeringer

24

Men spørgsmålet er, hvor stort et beløb vi kan acceptere at investere nu mod at få en forøget indtjening om måske flere år? Hvis begreberne rente og inflation ikke eksisterede, ville vi sige: Blot de to beløb er lige store, er sagen i orden. Men sådan er virkeligheden ikke, og vi er derfor nødt til at medregne en forrentning af investeringen.

Eksempel Hvis vi antager, at 20 % p.a. kunne være en acceptabel forrentning til dækning af både egentligt renteafkast og inflation, kunne et simpelt eksempel se sådan ud:

A: Investering nu 100 krDen nødvendige indtjening om et år: 100 kr. + 20 %, som er lig med 120 kr., eller: 100 + 100 · 0,20 = 100 · (1+0,20) = 120

Procenten divideret med 100 kaldes rentefaktoren eller rentefoden. Den betegnes ofte med r. Når renten er 20 %, er rentefaktoren 0,20

Man tager 20 % af et beløb ved at gange med 0,20.

Man forøger et beløb med 20 % ved at gange med (1 + 0,20)

B. Omvendt kunne vi sige:Vi regner med at tjene 120 kr. om et år, hvor meget kan vi så investere nu?

1201+0,20

= 100

Hvis et tilsvarende eksempel beregnes for to år:

a. 100 · (1 + 0,20)2 = 144. b. 144 (1+0,20)²

= 100

Man kan sige, at vi tilbagediskonterer det fremtidige beløb til "nutidsværdi" ved at dividere med (1 +

rentefaktoren) i n'te (der skrives (1 + r)n), hvor n er det antal perioder, som beregningen dækker.

At dividere med (1 + r)n svarer til at gange med (1 + r)-n. Værdier af (1 + r)-n for en række værdier af r og n findes som bilag.

(b) ovenfor kunne derfor også formuleres:

1,44 · (1 + 0,20)-2 = 100.



Investeringer

25

I forbindelse med gennemgangen af investeringsberegninger skal vi bruge nogle begreber, som vi først præsenterer.

4.2 Kalkulationsrente

Kalkulationsrentefoden er den rentefod, som virksomheden anvender i sine investeringskalkuler, når betalingsbeløbet skal omregnes over tiden.

investor = den som foretager investeringen

Man kan også sige, at kalkulationsrentefoden er et udtryk for investors minimumskrav med hensyn til forrentning af den investerede kapital.

Kalkulationsrentefoden kan enten bestemmes ud fra kapitalomkostningerne eller ud fra alternativrenten. Tillige spiller det en rolle, om man regner i faste priser eller løbende priser (altså, om man tager hensyn til inflationen i sin kalkule), ligesom renten kan variere, om der er tale om en kalkule foretaget før skat eller efter.

4.2.1 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra kapitalomkostningen

Ved kapitalomkostningen forstår man den effektive rente for den kapital, der skal anvendes til investeringen


Klik

på

rekl

amen



Investeringer

26

Ved kapitalomkostningen forstår man den effektive rente for den kapital, der skal anvendes til investeringen. Formålet med at anvende denne som kalkulationsrentefod er at sikre, at der kun accepteres investeringer, som er i stand til at dække omkostningerne ved deres finansiering.

Huskeregel Bliver investeringen helt eller delvis finansieret via optagelse af lån, vil det være naturligt at vælge en kalkulationsrentefod, der mindst svarer til den effektive rente i dette lån.

Er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem låneoptagelsen og den enkelte investering, skal man anvende den marginale effektive rente som kalkulationsrentefod.

Den marginale effektive rentefod er den rente, der betales for de sidste lån, der er optaget i virksomheden. Det er tillige ofte de dyreste lån, man har.

I mange tilfælde anvendes der også egenkapital i større eller mindre omfang til gennemførelsen af en investering. Da egenkapitalen ikke kan gøre krav på noget bestemt afkast, kan man ikke ud fra dette bestemme kapitalomkostningen. I stedet kan man anlægge en offerbetragtning og se på, hvilket afkast den pågældende egenkapital kan give, hvis man anvender den til andre formål, såvel inden for virksomheden som uden for. Altså det, som kaldes alternativ anvendelse.

Indgår der både egen- og fremmedkapital til gennemførelse af en bestemt investering, kan man som kalkulationsrentefod anvende et vægtet gennemsnit ud fra den andel, hver kapitalform udgør af den samlede investering.

4.2.2 Kalkulationsrentefoden bestemt ud fra alternativrenten

Ved alternativrenten forstås den forrentning eller det afkast, kapitalen kan give i anden anvendelse.

Ved alternativrenten forstås den forrentning eller det afkast, kapitalen kan give i anden anvendelse.

Begrebet er særlig relevant ved knaphed på kapital, hvor investor ved at gennemføre et investeringsprojekt nødvendigvis må give afkald på et eller flere andre projekter, fordi han ikke kan skaffe midlerne til også at gennemføre disse. Det afkast eller den rente, han går glip af ved det bedste af de projekter, han ikke er i stand til at gennemføre, er et ofret afkast eller en ofret rente.

Alternativrenten kan først bestemmes, når virksomheden har kendskab til alle sine investeringsmuligheder samt til disses rentabilitet. Denne betingelse vil sjældent være opfyldt i praksis, hvor man udmærket kan tænke sig, at investeringsforslagene fremkommer i en nogenlunde jævn strøm året igennem.

Under disse omstændigheder må man indledningsvis foretage et skøn over de forventede investeringsmuligheder og deres afkast og dernæst sammenholde dette med den til rådighed værende kapital. På basis heraf må man da fastlægge en skønnet alternativrente, som så anvendes på investeringsforslagene, efterhånden som de bliver lagt frem til vurdering.



Investeringer

27

4.3 Investeringslevetid

Når man skal opstille en investeringskalkulation, er det altid svært at fastlægge, hvor lang tid investeringen skal vare. Eller med andre ord: Hvor længe kan det betale sig at beholde det aktiv, man har investeret i. Svaret på dette er kort og klart:

Huskregel En investering bør vare det antal perioder, som giver den største positive kapitalværdi.

Den varighed, som giver den største positive kapitalværdi, kaldes for investeringens optimale levetid. I det følgende vil vi fortrinsvis se på anlægsinvesteringer. Her kaldes den optimale levetid for anlæggets økonomiske levetid. Et anlægs økonomiske levetid vil altid være mindre end eller lig dets tekniske levetid, som er det maksimale antal perioder, anlægget holdes i drift. Sondringen mellem de to former for levetid er dog ikke altid lige skarp. Eksempelvis er den tekniske levetid for en bil meget afhængig af, hvorledes den bliver vedligeholdt. Et andet aspekt, som også forplumrer billedet yderligere, er det som kaldes teknologisk forældelse. Med avancerede produktionsmaskiner kan man ofte komme ud for, at det inden for en relativ kort tid vil kunne betale sig at udskifte maskinen, selv om den kalkule, vi satte op fra starten, viser, at det stadig er attraktivt at fortsætte med den eksisterende maskine, simpelthen fordi der nu eksisterer maskiner på markedet, som vil kunne indtjene endnu bedre afkast, fordi de har en bedre produktivitet på grund af ny teknologi.

Såfremt de årlige nettobetalinger er konstante, er den tekniske og den økonomiske levetid sammenfaldende. Varierer de årlige nettobetalinger derimod over tiden, er der mulighed for, at den økonomiske levetid bliver mindre end den tekniske. Varierende nettobetalinger kan f.eks. optræde, når der investeres i produkter med en begrænset markedsmæssig levetid. Et andet vigtigt område er investeringer i maskiner, biler og lign., idet drifts- og vedligeholdelsesudgifterne her ofte stiger, jo større brugstiden bliver.

Spørgsmålet om en investerings levetid kan også opstå, efter at den er igangsat. Det skyldes, at de antagelser, man gjorde inden investeringens igangsættelse, langtfra holder stik. De årlige nettobetalinger er måske anderledes end oprindeligt skønnet. Eller der er måske kommet nye og bedre anlæg på markedet. I så fald har man det, der kaldes et restlevetidsproblem. Det ligner meget det almindelige levetidsproblem, både hvad angår problemstilling, og hvad angår løsningsmetode.

4.4 Kapitalværdi

Ved investeringsberegninger tilbagediskonteres alle udgifter og indtægter til investeringstidspunktet ved brug af virksomhedens kalkulationsrente, hvorved man finder beløbenes såkaldte nutidsværdi. Summen af samtlige nutidsværdier (regnet med fortegnene: udgifter – og indtægter +) kaldes investeringens kapitalværdi.

Hvis kapitalværdien er nul, vil investeringen netop opfylde virksomhedens ønsker til forrentning. Hvis kapitalværdien er positiv, vil investeringen give et større afkast end angivet ved kalkulationsrenten. Tilsvarende vil afkastet være mindre end ønsket af virksomheden, hvis kapitalværdien er negativ.

Investeringen må bedømmes som rentabel, hvis kapitalværdien er nul eller positiv, ellers ikke.



Investeringer

28

4.5 Investeringens interne rente

Den forrentning, som investeringen rent faktisk giver, kaldes investeringens interne rente. Det er den rente, som bevirker, at investeringens kapitalværdi bliver nul. Man kan finde den interne rente ved at prøve sig frem med forskellige rentesatser. Hvis kapitalværdien er positiv, må man prøve med en større rentesats. Investeringen kaster jo mere af sig end angivet ved den anvendte rentesats. Modsat hvis kapitalværdien er negativ. Så må den interne rente være mindre end den anvendte rentesats, og man må så prøve med en mindre rentesats. Finansielle regnemaskiner har ofte et program, der kan beregne den interne rente på grundlag af udgifter og indbetalinger og deres tidsforløb.

4.6 Beregning af kapitalværdi

Scrapværdien er det beløb, som et aktiv kan sælges for, når det ikke længere skal anvendes i virksomheden

Ved beregning af en investerings kapitalværdi kan man anvende et skema som det nedenfor:


Klik

på

rekl

amen



Investeringer

29

År Investering Indtægter Betalingsstrøm

Diskonteringsfaktor

Nutidsværdi

p %

I denne kolonne noteres tidsforløbet.

Her noteres de beløb, som vedrører selve investeringen (betaling for anlæg m.m. og eventuel scrapværdi).

Her noteres de beløb, som udgør investeringens indtægter.

Tallene i denne kolonne findes som summen af tallene i de to foregående kolonner.

Diskonteringsfaktorerne beregnes udfraformlen:(1 + r)-n.

Nutidsværdierne findes somproduktet af tallene i de to foregående kolonner.

Summen af nutidsværdierne er investeringenskapitalværdi.

Indtægterne kan være de dækningsbidrag, der opnås som resultat af investeringen, eller det kan være de besparelser, der opnås ved anskaffelse af et mere effektivt produktionsanlæg.

Eksempel 1: U.M. BRELLA A/S forhandler i øjeblikket med en udenlandsk virksomhed om på licens at producere en vandtæt taske til mobiltelefoner ved navn Water-out. Tasken er udviklet af den udenlandske virksomhed. Som grundlag for beslutningen om en eventuel produktion foreligger følgende oplysninger:

Produktets levetid forventes at være fire år. Det forudsættes, at der med den udenlandske virksomhed kan aftales en pris på kr. 500.000 for licensrettighederne. Det forudsættes endvidere, at beløbet skal betales, inden produktionen igangsættes.Der skal nyinvesteres kr. 3.000.000 i produktionsanlæg. Det må forventes, at produktionsanlægget efter fire år vil have en scrapværdi på kr. 400.000. Virksomheden anvender en kalkulationsrente på 18 % p.a.

Følgende sammenhænge mellem pris, afsætning og omkostninger er opstillet for Water-out:



Investeringer

30

År Pris (kr.) Afsætning (stk.) Variable enheds- omkostninger (kr.)

1 30 80.000 16

2 32 100.000 18

3 35 120.000 20

4 29 70.000 22

Beregn investeringens kapitalværdi i kr. 1.000, og afgør, om det er rentabelt at producere Water-out på licens.

Løsning:Vi beregner først de forventede dækningsbidrag:

År Pris Variable enheds-omkostninger

Dæknings-bidrag pr. stk.

Afsætning Dæknings-bidrag i alt

kr. kr. kr. stk. kr.

1 30 16 14 80.000 1.120.000

2 32 18 14 100.000 1.400.000

3 35 20 15 120.000 1.800.000

4 29 22 7 70.000 490.000

De beregnede dækningsbidrag afrundes til hele tusinde kroner og overføres til beregningsskemaet for kapitalværdi som investeringens indtægter.



Investeringer

31

År Investering Indtægter Betalings-strøm

Diskonterings-faktor

Nutidsværdi

18 %

0 -3.500 -3.500 1,0000 -3.500

1 1.120 1.120 0,8475 949

2 1.400 1.400 0,7182 1.005

3 1.800 1.800 0,6086 1.095

4 400 490 890 0,5158 459

Kapitalværdi 8

Da kapitalværdien er positiv, er investeringen rentabel.

Eksempel 2: I U.M. BRELLA A/S overvejer man at investere i en ændring af maskinen til halvautomatisk fremstilling af gentlemanparaplyen Royale. Investeringen vil bevirke, at man sparer 25 % af arbejdslønnen til produktion af Royale.


Mangler du indsigt i uddannelsesområdet?

Vores analyser og prognoser inden for uddannelsesområdet danner ofte grundlag forbeslutninger på det kommunale, regionale ogstatslige niveau.

Kontakt UNI•C Statistik & Analyse og få et budpå, hvordan du får et solidt beslutningsgrundlag.

Ring til chefkonsulent Lars Huge på 35 87 88 71eller send en e-mail til [email protected].

www.statistik.uni-c.dk

Så kan vi hjælpe dig med et godt beslutningsgrundlag.

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

32

Ændringen af maskinen vil i givet fald koste kr. 200.000. Det vurderes, at maskinen har en restlevetid på fem år, og at scrapværdien vil blive forøget med kr. 30.000, hvis ændringen gennemføres.

For de kommende fem år har man for Royale opstillet nedenstående forventninger til afsætningen og omkostningerne. Omkostningsforløbet er fastsat uden hensyn til en eventuel ændring af maskinen.

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5

kr. kr. kr. kr. kr.

Salgspris 50 50 54 56 50

Materialer 10 10 10 12 12

Arbejdsløn 20 22 22 24 24

Var. enh. omk. 30 32 32 36 36

Afsætning 8.000 stk. 8.000 stk. 8.000 stk. 10.000 stk. 6.000 stk.

Virksomhedens kalkulationsrente er 14 % p.a. 1. Beregn investeringens kapitalværdi, og gør rede for, om man bør investere i ændringen af maskinen. 2. Anfør to forhold, som har betydning ved en virksomheds fastsættelse af kalkulationsrenten for en

bestemt investering.

Løsning:Det er besparelserne, der udgør investeringens indtægter, idet de sparede beløb udmønter sig i et forøget dækningsbidrag. Vi udregner derfor besparelserne i de anførte år:

År Besparelse pr. stk. Produktion Besparelse i alt

kr. stk. kr.

1 5,00 8.000 40.000

2 5,50 8.000 44.000

3 5,50 8.000 44.000

4 5,80 10.000 58.000

5 5,80 6.000 34.800

De samlede besparelser afrundes til hele tusinder og overføres til beregningsskemaet for kapitalværdi.



Investeringer

33

År Investering Besparelser Betalings-strøm


Nutidsværdi

14%

0 -200 -200 1,0000 -200

1 40 40 0,8772 35

2 44 44 0,7695 34

3 44 44 0,6750 30

4 60 60 0,5921 36

5 30 36 66 0,5194 34

Kapitalværdi -31

Investeringen bør ikke gennemføres, da kapitalværdien er negativ.

Ved fastsættelse af kalkulationsrenten betragter virksomheden bl.a. markedets lånerente, forrentningen af alternative investeringer samt investeringens risiko.

4.7 Tilbagebetaling (pay-back)

En simpel vurdering af en investering har man i tilbagebetalingstiden (pay-back tiden). Man betragter simpelthen, hvor lang tid der går, inden summen af indbetalingerne er lige så stor som investeringen. Der tages ikke hensyn til forrentning af pengene.

Metoden ses ofte anvendt f.eks. ved reklamer for isolering. Hvis man isolerer, vil besparelser på olieregningen betale for isoleringen i løbet af en nærmere angivet tid.

Eksempel Ved større investeringer over længere tid er metoden ikke god, da den ikke tager hensyn til forrentningen, ligesom det heller ikke er nemt at afgøre, hvor lang en tilbagebetalingstid må være, for at investeringen er rentabel.



Investeringer

34

År Investering Indtjening Betalingsstrøm Akkumuleret

0 -1.000 -1.000 -1.000

1 -100 -100 -1.100

2 200 200 -900

3 900 900 0

4 2.500 2.500 2.500

-1.100 3.600 2.500 2.500

Hvornår er investeringen på i alt kr. 1.100.000 tilbagebetalt?

Svaret er: Efter år 3, idet de indtjente nettobeløb da vil være større end investeringen. Hvis vi antager en jævn fordeling af udgifter og indtægter i perioderne, bliver pay-back tiden tre år.

4.8 Modificeret tilbagebetalingsmetode

Ved pay-back metoden blev der ikke taget hensyn til den forskel i indtjeningsbeløbenes værdi, som renten afstedkommer. Det tages der hensyn til ved den modificerede tilbagebetalingsmetode.

Ved denne metode beregnes tilbagebetalingstiden af investeringen ganske som ved den ordinære pay-back metode, dog er det her beløbenes nutidsværdi, vi benytter, i stedet for selve beløbet.



Investeringer

35

Som ved pay-back metoden er det tilbagebetalingstidens længde, der er det afgørende beslutningskriterium.

Huskregel I nedenstående eksempel er rentefoden sat til 14 %.

År Diskonterings- faktor

Betalingsstrøm Nutidsværdi Akkumuleret

0 -1.000 -1.000 -1.000

1 0,8772 -100 -100 * 0,8772 -88 -1.088

2 0,7695 200 200 * 0,7695 154 -934

3 0,6750 900 900 * 0,6750 608 -326

4 0,5921 2.500 2.500 * 0,5921 1.480 1.154

2.500 Kapitalværdi: 1.154


“Vidste du, at vi er et af verdens største biotekselskaber?”

Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 9.500 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørg-sel efter sundere og sikrere produkter. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 120 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders ‘First choice’ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com/jobs.

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

36

Hvis vi prøver at se på, hvordan indtjeningen af den investerede kapital, omsat til nutidsværdi, ser ud grafisk, får vi følgende diagram.

Som det kan ses, vil investeringen være tjent ind mellem år 3 og år 4, idet den akkumulerede nutidsværdi her bliver positiv.

Hvis vi vil vide præcis, hvor lang pay-back tiden er, må vi beregne det ud fra de akkumulerede nutidsværdier ved hjælp af interpolation:

326X=783+326

=0,29

Dvs. tilbagebetalingstiden er 3 + 0,29 = 3,29 år.

4.9 Hvilken metode skal man vælge?

Når man skal vurdere de økonomiske konsekvenser af en investering, er der ikke en enkelt metode, der kan fremhæves som den bedste, da de hver især har fordele og ulemper. Derfor vil man være nødt til at anvende forskellige metoder, afhængigt af hvad man skal bruge beregningerne til.

For at lette metodevalget er nedenfor nævnt nogle fordele og ulemper ved de forskellige metoder.

4.9.1 Kalkulationsmetoder: fordele/ulemper Kapitalværdimetoden og den modificerede tilbagebetalingsmetode:



Investeringer

37

Fordele:Tager hensyn til rentabiliteten Rigtig til sammenligning mellem flere investeringsalternativer

Ulemper: Mange beregninger Mangler oversigt over likviditetsudviklingen

Intern rentefodsmetode: Fordele:

Som for kapitalværdimetoden Beregner den virkelige interne rente

Ulemper: Som for kapitalværdimetoden Besværlig (lettes med beregningsskema)

Tilbagebetalingsmetoden (pay-back): Fordele:

Tager hensyn til likviditeten Let at forstå Hurtig og enkel at anvende

Ulemper: Tager ikke hensyn til rentabiliteten Ikke til sammenligning mellem investeringsalternativer Kun ved kortere investeringsperioder

Metoden bør kun anvendes sideløbende med de andre metoder.



Investeringer

38

5. Skattejusteret investeringsanalyse I det foregående har vi ikke taget hensyn til skat i vores investeringskalkulationer. Det vil vi se på nu. Vi behandler dog kun et enkelt område, nemlig driftsmidler.

Kapitalværdien i en før skat-kalkule er nutidsværdien af de årlige nettobetalinger før skat, og nutidsværdien beregnes ved hjælp af virksomhedens kalkulationsrentefod før skat.

Kapitalværdien efter skat er nutidsværdien af de årlige nettobetalinger efter skat. Det vil altså sige, at vi laver nøjagtig den samme beregning af kapitalværdien som i den almindelige før skat-kalkulation – vi benytter blot nogle nettobetalinger, som er justeret for skatten. Nettobetalingerne efter skat er derfor lig med nettobetalingerne før skat minus periodens skattebetalinger.

Huskregel 0 1 2 3

Nettobetalinger før skat

- skat

Nettobetalinger efter skat

Skattejusteret investeringsanalyse

VI KUNNE IKKE DRØMME OM AT SINKE DIG OG DIN KARRIERE...

Få din personlige Coach:Din coacher respekterer altid dine grænser, og jeres samarbejde vil foregå i en stemning af fortrolighed.

Sæt fart på din karriere her - www.mh.dk

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

39

Skattebetalingerne beregnes ud fra den skattepligtige indkomst, og den opgøres i princippet på følgende måde:

0 1 2 3

Skattepligtige indtægter

- fradragsberettigede omkostninger

= skattepligtig indkomst

Skat af skattepligtig indkomst

Man skal være særdeles opmærksom på, at mens investeringskalkulen bygger på begreberne indbetalinger og udbetalinger, så bygger den skattemæssige indkomstopgørelse på begreberne indtægter og omkostninger.

Denne forskel er væsentlig på grund af følgende:

1. Der kan være en tidsmæssig forskydning mellem indtægter og indbetalinger, og mellem omkostninger og udbetalinger.

2. Der er forskel på omkostninger og udbetalinger. Der tænkes her på afskrivninger, som er en beregnet omkostning, altså en omkostning, som ikke på det tidspunkt er udbetalingskrævende.

Punkt 1 kan skyldes, at indkøb og salg sker på kredit. En anden årsag kan være, at der undervejs i investeringsprocessen opbygges og afvikles lagre.

Punkt 2 vedrører opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den hviler på følgende grundprincipper:

Indtægter er skattepligtige Omkostninger er fradragsberettigede o De variable omkostninger er fradragsberettigede o Afskrivninger er fradragsberettigede o Renter er fradragsberettigede

Fradragsretten for renter tager man i en investeringskalkule hensyn til ved at ændre kalkulationsrentefoden fra en før skat-rente til en efter skat-rente.

Antager vi, at skatten er proportional, og at alle renteudgifter er fradragsberettigede, gælder følgende sammenhæng mellem kalkulationsrentefoden før skat og efter skat:



Investeringer

40

Huskeregel fses rsr )1(

res = Kalkulationsrenten efter skat s = Skattesatsen rfs = Kalkulationsrenten før skat

Af forudsætningerne til en investeringskalkule bør det klart fremgå, om kalkulen er opstillet før eller efter skat, og om der er regnet i løbende eller faste priser. Kalkulationsrentefoden skal afpasses efter disse forhold.

Skattens størrelse og reglerne for beregning af den afhænger af virksomhedens type. I personligt ejede virksomheder som f.eks. enkeltmandsvirksomheder skelnes der ikke mellem indkomst og fradrag erhvervet ved erhvervsvirksomhed og erhvervet fra anden side. Dvs. vi er inde under reglerne for personbeskatning. Hvis ejeren har valgt at køre sin erhvervsvirksomhed under virksomhedsordningen, laves der et særskilt skatteregnskab for virksomheden, og resultatet heraf indgår dernæst i ejerens personlige skatteskema.

For aktie- og anpartsselskaber gælder der særlige regler, og ret omfattende regler. Det vigtige i denne sammenhæng er, at der er en beskatningsprocent på 28. Ejerne betaler herudover skat af udbyttet, men det er ikke relevant i denne sammenhæng. For andelsselskaber gælder, at de sjældent kan udnytte fradragsretten, så her gælder det, at kalkulationsrentefoden efter skat er lig kalkulationsrentefoden før skat.

Reglerne for de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler er beskrevet i afskrivningsloven. Der afskrives på en fælleskonto efter saldoprincippet og med højst 25 % årligt. Afhændes et anlæg, er der ingen afskrivninger i salgsåret. Hvis salgssummen er mindre end den nedskrevne værdi, også kaldet den bogførte værdi, er der et tab, som kan fratrækkes indkomstopgørelsen. Hvis salgssummen er større end den nedskrevne værdi, er der fortjeneste, som skal fratrækkes fællessaldoen. Dvs. tab kan umiddelbart foretrækkes, mens fortjeneste beskattes gradvist i form af mistede fremtidige afskrivninger.

Principperne i en efter skat-kalkule gennemgås nedenfor ved hjælp af et forenklet taleksempel. Dette taleksempel drejer sig om en maskininvestering i aktieselskabet U.M. Brella, og det bygger på følgende forudsætninger.

Eksempel Anskaffelsessum: kr. 200.000 Afskrivningsmetode: saldoprincippet Afskrivningssats: 25 % Levetid: fem år Scrapværdi: kr. 30.000 Årlig besparelse: fremgår af nedenstående tabel Skattesats: 28 % Kalkulationsrentefod før skat: 14 % Kalkulationsrentefod efter skat: 8,40 %

Investeringens kapitalværdi før skat svarer til beregningen under kapitalværdiafsnittet:



Investeringer

41

År Investering Indtægter Betalings-strøm


Nutidsværdi

18%

0 -3.500 -3.500 1,0000 -3.500

1 1.120 1.120 0,8475 949

2 1.400 1.400 0,7182 1.005

3 1.800 1.800 0,6086 1.095

4 400 490 890 0,5158 459

Kapitalværdi 8

I en efter skat-kalkule skal der bl.a. tages hensyn til, at afskrivningerne er fradragsberettigede. Det antages, at virksomheden afskriver 25 % af saldoværdien i samtlige år undtagen ved slutningen af det sidste år (det 5. år).


NN

IT

0408

IT med samvITTIghed

I NNIT får du brug for din energi, faglighed – og samvittighed.

som it-specialist, forretningskonsulent eller projektleder i NNIT gør du en for-skel for de største private og offentlige virksomheder, fordi vi ikke bare leverer it-løsninger – men også tager ansvar for vores kunders it, som var det vores egen. It med en særlig samvittighed.

Klik her og læs mere: www.nnit.dk/jobs

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

42

Den bogførte værdi er lig med anskaffelsessummen på aktivet. I dette tilfælde 3.500 Tkr. Dette medfører følgende årlige afskrivninger:

År Bogført værdi primo

Afskrivning 25 % Scrapværdi Tab Bogført værdi efter afskrivning

0 3.500 875 2.625

1 2.625 656 1.969

2 1.969 492 1.477

3 1.477 369 1.108

4 1.108 0 400 708 0

Der er afskrivninger i de første fire år, men ingen i år 4 (det 5. år), hvor anlægget afhændes med tab, da salgsværdien (scrapværdien), der er sat til 400 Tkr., er lavere end den bogførte værdi. I år 4 trækkes anlæggets bogførte værdi ud af fællessaldoen, og det sker ved at reducere saldoen med anlæggets bogførte værdi. Det fradragsberettigede tab i år 4 er forskellen mellem den bogførte værdi og salgsværdien (scrapværdien). Hvis salgsværdien er nul, bliver hele restsaldoen fradragsberettiget.

År Indtægter før afskrivninger

Afskrivning 25 % Indtægter efter afskrivninger

Skat 28 % Indtægt efter skat

Nutidsværdi af indkomst efter skat

Rente 8,4 %

0 875 -875 0 -875 -875

1 1.120 656 464 130 334 308

2 1.400 492 908 254 654 556

3 1.800 369 1.431 400 1.031 818

4 490 0 490 137 353 256

Nutidsværdi i alt 1.063

Investeringssum 3.500

Kapitalværdi efter skat -2.437

Som det kan ses, bliver en ufordelagtig investering absolut ikke mere attraktiv ved at beregne den efter skat.



Investeringer

43

6. Overblik I de foregående afsnit i dette kapitel har vi set på, hvordan man økonomisk vurderer en investering. Det er dog meget vigtigt at gøre sig klart, at den økonomiske vurdering kun er en lille del af de overvejelser, som er nødvendige for virksomhedens beslutningstager(e), når der skal træffes beslutning om en investering. Det er lige så vigtigt at vurdere, hvordan investeringen på længere sigt vil påvirke virksomhedens muligheder for at overleve.

Eksempelvis kan en investeringsberegning for to nye produkter A og B godt vise, at produkt A giver en langt bedre forrentning af investeringen end B. Men hvis A henter sine markedsandele fra andre af vores virksomheds produkter, medens B udbygger vores markedsandele, bør man investere i produkt B.

Derfor er det meget vigtigt, at man ikke nøjes med at stirre sig blind på et forventet afkast, men i stedet vurderer helheden og vurderer en investerings egnethed, blandt andet ved hjælp af investeringsberegninger. Det er også vigtigt, at investeringen passer ind i den langsigtede strategi, der er lagt for virksomheden for at sikre virksomhedens overlevelse og vækst på lang sigt.

Overblik


Investeringer

44

7. SammenfatningMålet med dette kompendium er at sætte deltagerne i stand til at indsamle relevante data til anvendelse i en investeringskalkulation, samt udvælge den eller de mest hensigtsmæssige beregningsmodeller til netop den virksomhed og det formål, denne kalkulation skal anvendes til.

Derudover er det målet, at deltagerne får kendskab til, at den økonomiske kalkulation kun er en del af det beslutningsgrundlag, som virksomheden anvender, når en investering skal vurderes, og at deltagerne bliver i stand til at formulere de ikke-økonomiske argumenter ud fra virksomhedens situation og målsætning.

Det er ligeledes målet med afsnittet om skattejusteret investeringskalkulation, at deltagerne får en forståelse for, at virksomhedens økonomifunktion benytter en udvidet kalkulation for at vurdere projektets indflydelse på virksomhedens samlede økonomiske situation, samt at deltagerne er i stand til at forstå denne type kalkulationer.

Sammenfatning

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

45

8. Opgaver

Opgave 1

U.M. BRELLA A/S forhandler i øjeblikket med en udenlandsk virksomhed om på licens at producere en vandtæt taske til mobiltelefoner ved navn Water-out. Tasken er udviklet af den udenlandske virksomhed. Som grundlag for beslutningen om en eventuel produktion foreligger følgende oplysninger:

Produktets levetid forventes at være fire år. Det forudsættes, at der med den udenlandske virksomhed kan aftales en pris på kr. 500.000 for licensrettighederne. Det forudsættes endvidere, at beløbet skal betales, inden produktionen igangsættes.Der skal nyinvesteres kr. 3.000.000 i produktionsanlæg. Det må forventes, at produktionsanlægget efter fire år vil have en scrapværdi på kr. 400.000. Virksomheden anvender en kalkulationsrente på 18 % p.a.

Følgende sammenhænge mellem pris, afsætning og omkostninger er opstillet for Water-out:

År Pris (kr.)

Afsætning(stk.)

Variable enheds- omkostninger (kr.)

1 30 80.000 16

2 32 100.000 18

3 35 120.000 20

4 29 70.000 22

Beregn investeringens kapitalværdi i kr. 1.000, og afgør, om det er rentabelt at producere Water-out på licens.

Opgave 2 I virksomheden A/S Dansk Dokumentgenbrug overvejer man at optage produktion af parfumeret brevpapir, som man ikke tidligere har fremstillet. I den anledning har man undersøgt behovet for nyinvesteringer, ligesom man har beregnet de indtægter og omkostninger, der kan forventes fra det nye produkt.

Den nødvendige maskinanskaffelse beløber sig i henhold til et indhentet tilbud til kr. 3.000.000.

Maskinerne forventes at kunne holde i fem år, hvorefter scrapværdien forventes at udgøre kr. 50.000.

Den årlige afsætning forventes at udgøre 1.500.000 stk., og de variable enhedsomkostninger vil udgøre kr. 0,18/stk. Salgsprisen for det nye produkt forventes at blive kr. 16 for en pakke med 20 stk.

Opgaver


Investeringer

46

Der regnes med en kalkulationsrente på 15 % p.a. 1. Beregn, hvorvidt det er lønsomt at optage produktionen af det nye produkt. 2. Er investeringens interne rente større eller mindre end kalkulationsrenten?

Opgave 3 I produktionsvirksomheden I/S Rattfood, som fremstiller dybfrossen fastfood, har man i et stykke tid arbejdet på at udvikle et nyt produkt: pizzaer fremstillet af tang. Der er hidtil afholdt kr. 800.000 i udviklingsomkostninger. Produktudviklingen er nu så langt fremme, at det nye produkt, Italian sea pizza, kan introduceres på markedet.

Det forventes, at der kan sælges 1.500.000 stk. til en salgspris på kr. 12/stk., uden at det påvirker afsætningen af virksomhedens øvrige produkter.

Forkalkulationen for en stk. Italian sea pizza er i sammentrængt form følgende:

Materialer Kr. 4,75 Arbejdsløn Kr. 5,15 I alt Kr. 9,90

Hvis produktionen af Italian sea pizza skal opstartes, skal der investeres i et nyt produktionsanlæg. Anlægget koster totalt kr. 9.600.000, og det vurderes at kunne holde i fem år, hvorefter det vil have en scrapværdi på kr. 150.000.

Maskinernes kapacitet er 2.000.000 stk./år, og det forventes, at afsætningsmulighederne er uændrede i de nævnte fem år.

1. Beregn kapitalværdien ved en kalkulationsrente på 20 %, og argumentér for, om investeringen skal foretages.

2. Er investeringens interne rente større eller mindre end kalkulationsrenten? 3. Forklar uddybende, hvilke forhold der bør tages i betragtning, når en virksomhed fastsætter sin

kalkulationsrente. 4. Forklar, hvilke informationer kapitalværdien henholdsvis den interne rente giver virksomheden.

Opgaver


Investeringer

47

9. Løsninger

Opgave 1 Vi beregner først de forventede dækningsbidrag:

År Pris Variable enheds-omkostninger

Dæknings-bidrag pr. stk.

Afsætning Dæknings-bidrag i alt

kr. kr. kr. stk. kr.

1 30 16 14 80.000 1.120.000

2 32 18 14 100.000 1.400.000

3 35 20 15 120.000 1.800.000

4 29 22 7 70.000 490.000

De beregnede dækningsbidrag overføres nu til beregningsskemaet for kapitalværdi som investeringens indbetalinger:

Løsninger

thatlitething en ny måde

at tænke udstillinger på.

Udst i l l i ngskonceptet thatlitething giver dig uanede muligheder for at være anderledes når du udstiller - hver gang! Nu er det slut med faste former og begrænsnin-ger i det grafiske udtryk. Der er alt i tilbehør. Krea-tiviteten er givet fri... du er nu selv 100% herre over design og form. Ud-nyt det og vær forskellig

hver gang!

se mere på billedservice.dkeller ring på 38 88 32 88

…fordi vi laver billeder og yder service - for din indre biograf, din næste præsentation, din messestand… - alt er muligt!

når du udstiller……vær anderledes

Klik

på

rekl

amen



Investeringer

48

År Investering Indbeta-linger

Betalings-strøm


Nutidsværdi

18%

0 -3.500 -3.500 1,0000 -3.500

1 1.120 1.120 0,8475 949

2 1.400 1.400 0,7182 1.005

3 1.800 1.800 0,6086 1.095

4 400 490 890 0,5158 459

Kapitalværdi 8

Da kapitalværdien er positiv, er investeringen rentabel.

Opgave 2

1.500.000 stk · 16 kr./pakke Årlige indtægter 20 stk/pakke

Kr. 1.200.000

Årlige omkostninger: 1.500.000 stk. · 0,18 kr./stk. = kr. 270.000

År Investe-ring

DB Betalings-strøm

Diskon-terings-faktor

Nutids-værdi


Nutids-værdi


Nutids-værdi

15% 16% 17%

0 -3.000 -3.000 1,0000 -3.000 1,0000 -3.000 1,0000 -3.000

1 930 930 0,8696 809 0,8621 802 0,8547 795

2 930 930 0,7561 703 0,7432 691 0,7305 679

3 930 930 0,6575 611 0,6407 596 0,6244 581

4 930 930 0,5718 532 0,5523 514 0,5337 496

5 50 930 980 0,4972 487 0,4761 467 0,4561 447

Kapitalværdi 142 69 -2

Da kapitalværdien er positiv ved kalkulationsrentefoden, er investeringen rentabel.

Løsninger


Investeringer

49

Den interne rentefod er knap 17 % p.a.

Opgave 3

Årligt dækningsbidrag: 1.500.000 stk. · kr. (12 - 9,90)/stk. = kr. 3.150.000

År Investe-ring

DB Betalings-strøm


Nutids-værdi


Nutids-værdi

20% 19% 0 -9.600 -9.600 1,0000 -9.600 1,0000 -9.600 1 3.150 3.150 0,8333 2.625 0,8403 2.647 2 3.150 3.150 0,6944 2.188 0,7062 2.224 3 3.150 3.150 0,5787 1.823 0,5934 1.869 4 3.150 3.150 0,4823 1.519 0,4987 1.571 5 150 3.150 3.300 0,4019 1.326 0,4190 1.383 Kapitalværdi -119 94

Da kapitalværdien ved kalkulationsrentefoden er negativ, bør investeringen ikke foretages.

Den interne rentefod er mellem 19 % og 20 % p.a.

Ved fastsættelse af den interne rente (kalkulationsrentefoden) bør man bl.a. tage hensyn til:

den omgivende markedsrente den forøgede risiko, der er ved at investere aktivt i stedet for passivt. Der vil være en vis risiko for, at denne investering ikke er så givtig, som forkalkulationen viser. Derfor bør den interne rente være højere end markedsrenten.

Kapitalværdien fortæller virksomheden, om denne investering lever op til de minimumskrav til forrentning, som er opstillet.

Den interne rentefod fortæller, hvilken forrentning denne investering, alt andet lige, vil kunne indbringe.

Løsninger


Investeringer

50

10. Litteraturfortegnelse Hansen, Kai, Heide, Asbjørn, Virksomhedsorganisation, Forlaget FUHU

Pedersen, Jan, Erhvervsøkonomi, Erhversskolernes Forlag

Pedersen, Jan, Virksomhedsøkonomi, Erhversskolernes Forlag

Worre, Zakken, Regnskab og virksomhedsøkonomi, Samfundslitteratur

Litteraturfortegnelse

www.handelsbanken.dk/job

Handelsbankens grundfilosofi er enkel: Ved at delegere alt ansvar og mandat helt ud i organisationen, får vi de mest tilfredse kunder. Vi tror ikke på ordrer og kontrol - men på tillid og vores kollegaers evne til at træffe de bedste beslutninger for kunden og for banken. Sådan arbejder vi i alle de 21 lande verden over, hvor Handelsbanken er til stede. Så nu er spørgsmålet bare: Kan vi slippe dig løs i Nordens mest internationale bank?

Kan vi slippe dig løs i Nordens mest internationale bank?Klik

på

rekl

amen


Documents

Investeringer - jobsogningsguide.dk · indtægt) i fremtiden. Ved investeringer gælder det normalt, at investeringen finder sted på et tidspunkt, og afkastet kommer på et langt