Havne & Skibsfart-2-2009

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · APRIL 2009 · NR. 2

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : GRENAAMARITIM INDUSTRI

Wärtsilä in DenmarkJens Munksvej 1 DK - 9850 Hirtshals Tel. +45 99 56 99 56

Fax. +45 98 94 39 20 [email protected] www.wartsila.dk

EVERY THIRD SHIP YOU SEE IS POWERED BY US.

The reason for this isn´t just the efficiency of our solutions, excellent though they

are. Just as important is the efficiency enhancing lifecycle care on offer around

the clock and all across the globe. Because an efficient propulsion system uses

less fuel and gives off less emissions. This is just one example of how Wärtsilä

solutions are good for both business and nature on land and at sea. Read more

about what we can do for you and the environment at wartsila.com

Wär

tsilä

® is

a r

egis

tere

d tr

adem

ark.

WARTSILA.COM

INDHOLDFOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · APRIL 2009 · NR. 2

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : GRENAAMARITIM INDUSTRI

Havne & Skibsfart– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til spedi-tører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havari-agenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktørRené Wittendorff ([email protected])

Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00Fax 70 20 41 56Eller annoncekonsulent: Kasper KristensenDirekte tlf. 76 10 11 44

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Layout: AmazezigTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer juni 2009

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

HAVNE & SKIBSFART 2.2009

3

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

4 Ren Luft

6 Fokus på bulk og projektlaster

8 Havvindmøller får stor betydning

10 Et godt sted at skrotte

12 Franck & Tobiesen øger aktiviteten

13 Bedre betingelser for transport på havet

14 IAME 2009 – samler international maritim økonomisk forskning

og nordisk erhvervsliv

16 EU støtter havne

17 Intermodalitet og søtransport

19 Maritim masteruddannelse giver flere kort at spille med

23 Stor løftekapacitet giver nye opgaver

24 Styrket dag-dag service på viskere

25 Force Technology udvider i Esbjerg

3 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Danmarks Rederiforening

indgik i november 2008

et partnerskab med

Miljøstyrelsen der skal

nedbringe luftforure-

ningen fra skibsfart, det

såkaldte Ren Luft partner-

skab.

Partnerskabet kommer i køl-vandet på en række skærpede krav til den danske og interna-tionale skibsfart, vedtaget i FN’s søfartsorganisation, IMO, der i oktober 2008 godkendte et sæt nye regler for udslip af svov-loxider og kvælstofoxider samt partikler fra skibe. Reglerne blev vedtaget ikke mindst på grund

af en aktiv dansk indsats. Der er tale om en meget ambitiøs stramning, og hvis Danmark skal tilvejebringe det brændstof og de motorforbedringer, der er en forudsætning for, at kravene kan opfyldes, er der behov for, at miljøengagerede virksomheder og myndigheder i tide går foran og arbejder for, at konkrete tek-niske løsninger er tilgængelige på markedet. De nye regler betyder, at frem til 2015 skal svovlindholdet i skibes brændstof falde til 0,1 pct. i Nordsøen og Østersøen i de særlige ”emissions-kontrol” områder (ECA). Det er en reduk-tion på mere end 90 pct. Fra 2015 vil svovludledningen fra skibe således være næsten helt væk i de kystnære områder, idet de ECA områder, som Nordsøen

og Østersøen udgør i dag, for-ventes at blive etableret i andre dele af verdenen blandt andet i Middelhavet og langs østkysten af USA.Globalt bliver den gældende grænse på 4,5 procent også redu-ceret med næsten 90 pct. og vil i 2020 være reduceret til 0,5 pct. Det er tilfredsstillende, at det atter er lykkedes IMO at få vedtaget internationale regler på miljøområdet. Dog betyder de nye ambitiøse regler at rederier-ne står overfor en stor udfordring både teknisk og økonomisk. Det er afgørende, at de nye olietyper, der fremover kræves til skibene er til stede i nødvendige mæng-der, kvalitet og til konkurrence-dygtige priser.Konkret har partnerskabet ved-taget en handlingsplan for rene-

re skibsfart. handlingsplanen opstiller konkrete målsætninger og indsatsområder, bl.a. anskaf-felse af nye skibe, partikelfiltre, katalysatorer, forskning inden for alternative brændstoffer og reduktion af emissioner, bedre kontrol med brændstofleveran-cer, implementering af lovgiv-ning m.m.Dansk skibsfart er i front på mil-jøområdet. Der er behov for at fastholde og udvikle denne posi-tion, kombineret med et koordi-neret pres for at løfte de globale krav igennem bl.a. EU og IMO.

Af Jan Fritz Hansen, vice-direktør og Louise Feilberg Levy, konsulent Danmarks

Rederiforening.

Ren Luft

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Danske firmaer er en del af løsningen på miljøproblemerne – som Green Instruments, der venligst har stillet foto til rådighed

4 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

LYNGSØ MARINE A/S, Lyngsø Allé 2, DK-2970 Hørsholm, Tel.: (+45) 4516 6200, Fax: (+45) 4516 6262, [email protected], www.lyngsoe.com

For Peace of Mind

Automation and Navigation Solutions for any type of ship...

Data for Ship Management

Bunkers, ballast a

nd bilge contro

l

Cargo Monitoring & Control

Power Management

Emergency Management

Machinery Alarm & Monitoring

Propuls

ion C

ontro

l

Camera SurveillanceLyngsø Marine

Fokus på bulk og projektlasterMed skarp fokus på pro-

jektlaster, bulk, færge og

linjefart er Grenå Havn

ved at ruste sig til frem-

tidig vækst, lyder det fra

havnedirektør Henning

Laursen.

Når der snakkes gods og fragt i al almindelighed, så er det som regel containertrafikken, der er forrest i rampelyset. Men det er egentlig en skæv forfordeling af en type fragt, der faktisk ikke er dominerende, når det gælder mængden.- Langt størstedelen af gods bli-ver ikke flyttet i containere. Det er som regel kun slutprodukterne ud til konsumeren, der er i con-tainer. Resten af fragten består

af råmaterialer til produktion - derfor er det faktisk bulk, der dominerer rent mængdemæssigt, siger Henning Laursen, direktør for Grenå Havn.

Bærende elementerHans synsvinkel harmonerer godt med Grenå Havns over-ordnede strategi. Den har nemlig fire bærende elementer, når det handler om, hvilken godstype havnen ønsker at satse på i sin fremtidige udvikling. Grenå Havn vil nemlig fokusere på bulk og løst gods af forskel-lig slags. Fokus er desuden på færge- og linjefart, og sidst - men på ingen måde sidst - handler det om projektlaster:- Projektlaster er mange ting, for eksempel vindmøller, store tanke eller betonelementer. Her står vi stærkt, i og med at Grenå Havn

råder over meget store, kajnære arealer. Dernæst har vi stor kran-kapacitet med vores tre kraner. Vi kan løfte op til 120 tons, og det kan gøres 23 meter ud fra kajkanten. Derfor mener vi, at vi står ganske godt rustet til den strategi og fokus, vi har sat os for, siger Henning Laursen.Han tilføjer, at havnen sine ste-der kan præstere 11 meters vand-dybde, hvilket har været et af de afgørende punkter for, at visse virksomheder har valgt at etab-lere sig ved Grenå Havn.

Godt knudepunktHenning Laursen nævner blandt andet Uniscrap som et eksempel på en virksomhed, som valgte at placere en væsentlig del af deres aktivitet på Grenå Havn for et par år siden - blandt andet grundet havnens mange unikke

styrker og en central placering.- Vi ved, at for mange virksomhe-der er Grenå Havn et oplagt sted, når der skal findes et strategisk knudepunkt i Danmark. Grenå Havn ligger jo midt i landet - det er nemt at sejle til Grenå, påpe-ger Henning Laursen.En af de andre store fordele ved Grenå Havn er udvidelsesmu-lighederne. Der er nemlig mas-ser af plads til vækst, som i fremtiden kommer til at foregå i Nordhavnen.- Der er bred enighed om, at Grenå Havn er og bliver en erhvervshavn. Hele det nordlige område er udlagt til tung indu-stri. Samtidig er havnen en af de havne i landet, der kan tillade støj på op til 70 decibel, hvilket er ganske usædvanligt. Det kan vi tillade, fordi virksomheder inden for den tunge industri kan

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

BMJMaskinfabrik A/S

skibsfiltre.dk

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk6 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Store, kajnære arealer er med til at gøre Grenå Havn til et naturligt knudepunkt for tung industri.

placeres på områder uden bebo-elsesområder - dermed generer de ikke, selv om de støjer, siger Henning Laursen.

Står stærktTrods den generelle afmatning i samfundet og dermed nedgang inden for fragt, så er Henning Laursen meget fortrøstningsfuld, når det handler om fremtiden:- Vi tror at Grenå Havn har helt unikke fordele, der vil skabe gro-bund for god vækst og fremgang i de kommende år. Vi har en placering midt i landet, har mas-ser af kajnære arealer til projekt-laster, god krankapacitet til de forskellige aktiviteter. Sidst men ikke mindst har vi fantastisk gode udvidelsesmuligheder mod nord, siger Henning Laursen.

Af Edmund Jacobsen

870 M SPECIAL

Ny Skylift II

King Size Havne kabine

Bananbom 23 meter

www.un-maskinservice.com

Tjek vores nye hjemmeside på www.un-maskinservice.com

FOTO

: ED

MU

ND

JACO

BSEN

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk 7 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Etableringen af verdens

største havvindmølle-

park emmel Anholt og

Djursland forventes at få

kæmpestor betydning for

Grenå Havn.

Etableringen af verdens stør-ste havvindmøllepark mel-lem Djursland og Anholt vil få kæmpestor betydning for Grenå Havn. Det konkluderer Henning Laursen, direktør for havnen.- Enhver der betvivler betyd-ningen af sådan et projekt for havnen, bør bare vende blikket mod Esbjerg for at se, hvor stor betydning vindmølleparkerne

Horns Rev I og II har haft for både by og havn. I dag er vind-møller en vigtig del af Esbjerg Havns aktiviteter, lyder det fra Henning Laursen, der i ligehed med havnens bestyrelse sigter efter at udnytte de fordele, som etableringen af havvindmølle-parken vil lægge for dagen.

Verdens størsteVindmølleprojektet mellem Djursland og Anholt er på til-sammen 400 megawatt, og er derfor et af verdens største. Efter planen skal vindmølleparken tages i brug i 2012. Netop nu pågår de indledende undersø-gelser på bruttoområdet, der er på tilsammen 600 kvadratkilo-meter. Der skal bruges cirka 80

kvadratkilometer af bruttoområ-det til den endelige opsætning af vindmøllerne. De indlendende undersøgelser handler om at klarlægge forhold omkring havfugle, fisk, fiskeri og skibsfart - heriblandt den vig-tige færgesejlads.I Grenå venter man spændt på, at projektet får det endelige grønne lys, og at aktivitetsniveauet på havnen øges:- Vi føler os meget godt rustet til at tage imod den aktivitet, som opsætningen af parken vil afstedkomme. Havvindmøller kræver masser af plads - og det har vi i rigelig målestok. Samtidig satser vi på, at havnen og hele Djursland kommer til at nyde godt af de aktiviteter -

service og vedligehold blandt andet - som helt naturligt følger i kølvandet på sådanne projekter, siger Henning Laursen.

Ny udbudsmodelI lyset af de erfaringer med tid-ligere udbud af havmølleparker i Danmark, har Energistyrelsen justeret den udbudsmodel, som blev benyttet ved udbud af Rødsand II og Horns Rev II. Det betyder, havvindmølleparken mellem Djursland og Anhold, først bliver byggemodnet af Energinet .dk og derefter sendt i udbud.Energistyrelsen vurderer, at det vil være gunstigt at udskille byg-gemodningen fra udbudsproces-sen, sådan at forundersøgelserne

Havvindmøller får stor betydning

Den nye havvindmøllepark mellem Djursland og Anholt bliver verdens største, når den efter planen står færdig i 2012. Billedet er

taget ved en anden dansk havvindmøllepark, nemlig Horns Rev I

GRENAA


for et bruttoområde (VVM rede-gørelse samt dele af de geotekni-ske undersøgelser) er afsluttede inden projektet bliver sendt i udbud. Det er Energinet.dk, som står for byggemodningen, som er igangsat.

Bred aftaleEnergistyrelsen forventer at udbyde de 400 MW i første halvdel af 2009 sideløbende

med at forundersøgelserne gen-nemføres og afsluttes. Udbuddet bliver afsluttet, når VVM hørin-gen er udløbet i 2010. Etableringen af de ekstra 400 MW havvindmøllekapacitet inden udgangen af 2012 blev besluttet af alle partierne i Folketinget på nær Enhedslisten med den energipolitiske aftale af 21. februar 2008.

Af Edmund Jacobsen

MARTIN HANSENS VEJ 158400 EBELTOFTTlf. 8634 1578Mob. 2537 3666

Din professionelle partner – når det gælder

• Skibsreparation • Dykkeropgaver • Hydraulik • Smedearbejde

•••

[email protected]

Med de erfaringer som Esbjerg har gjort sig ved etableringen af Horns Rev I og II, så ved vi, at et projekt af denne størrelse vil får meget stor betydning for Grenå Havn - også efter at selve opførslen er afsluttet, vurderer Henning Laursen, direktør for Grenå Havn.

Vækst, mange nye til yttere, smuk natur, spændende byggeprojekter som f.eks. Åbyen og meget andet.

Norddjurs Kommune har det hele - og kan til-byde virksomheder og iværksættere kyndig erhvervsvejledning og spændende byggegrun-de. Læs mere om kommunens erhvervsgrun-de, sommerhusgrunde og parcelhusgrunde på www.norddjurs.dk.

Norddjurs Kommune - Torvet 3 - 8500 Grenaa

Tlf.: 89 59 10 00 - Mail: [email protected]

Direkte service Grenaa/Norge

NOR LINES

Neptunvej 1 8500 Grenaa Telefon: (+45) 87 58 13 90

Fax: (+45) 70 20 05 85www.f-t.dk

2 UGENTLIGE AFSEJLINGER

DØR/DØR SERVICE FRA ALLE PLADSER I DANMARK/EUROPA TIL HELE NORGE

STYKGODS, CONTAINERE, PALLE-, RO/RO PROJEKTLAST & TUNGLØFT OP TIL 8O TS

FRANCK & TOBIESEN A/SFor yderligere information, kontakt venligst:

FOTO

: ED

MU

ND

JACO

BSEN


God plads og de helt rigti-

ge arbejdsvilkår var blandt

årsagerne til, at miljøvirk-

somheden Uniscrap A/S

valgte at placere en top-

moderne metalshredder i

Grenå

Ophugning af metalskrot kræ-ver helt særlige forhold. Og det var lige hvad virksomheden

Uniscrap fandt på Grenå Havn, hvor virksomhedens topmoder-ne metalshredder blev sat op i 2007.- Vores aktiviteter kræver mas-ser af plads. Og det fandt vi her i Grenå. Der er også en del trafik forbundet med vores akti-viteter, og derfor er det meget vigtigt, at vi kanx gøre vores arbejde vel vidende at vi ikke er til gene for naboer, siger Henrik Stendorf, daglig leder på afdelin-gen i Grenå.

Gode forholdHavnen i Grenå viste sig at være lige hvad Uniscrap A/S havde brug for. 75 procent af råmate-rialerne til shredderen kommer nemlig med skib, og i Grenå råder virksomheden over 150 meter kaj med 13 meter vand-dybde.- Kigger man på området omkring den del af havnen, hvor vi ligger, så er vi ikke til gene for nogen med hensyn til støj. Det kan man ikke sige om danske

havne generelt, hvor der tit og ofte er boliger på eller tæt på havnen, siger Henrik Stendorf videre.

Store mængderDet er bestemt ikke små tal, som Uniscrap i Grenå opererer med. I 2008 blev det således til 150 skibsanløb, hvoraf en stor del af skibene medbragte deres del af den kvart million tons metal, som Uniscrap modtog i 2008. Metalskrottet kommer

GRENAA

Et godt sted at skrotte

Genindvinding af metal stø-jer, og det må vi gerne her på Grenå Havn, lyder det fra Henrik Stendorf, daglig leder hos Uniscrap A/S i Grenå.

FOTO

: EDM

UN

D JA

COBSEN


Stationsplads 4, 8500 Grenaa Tlf. 8630 0355

Åboulevarden 18, 8000 Århus C Tlf. 8625 3355

www.lb-consult.dk

BygherrerådgivningProjektledelseProjektstyringRådgivningProjektering

fra Danmark og Nordeuropa. I Danmark er det Uniscrap selv som er Grenå-afdelingens største kunde, idet Uniscrap beskæftiger sig med omfattende genindvin-ding af metal.Kapaciteten i Grenå er stor. Shredderen er blandt de mest moderne i verden, og klarer nemt at knuse hvad der svarer til fem almindelige personbiler i minuttet.Eksporten af det ophuggede metal foregår også med skib, og her er kunderne stålværker i primært middelhavslandene, heriblandt Frankrig, Spanien og Tyrkiet.

En miljøvirksomhedNår man som udefrakommende betrager Uniscrap’s arealer i Grenå, så er det ikke miljøven-lighed, som er ens første tanke. Bunker af gamle biler og sam-menkrøllet metal præger hele det store areal i nærheden af shred-deren.

Men rent faktisk er Uniscrap en miljøvirksomhed, som gør det muligt at genanvende betragte-lige mængder gammelt metal, og på den måde skåne naturen og spare på ressourcerne.- Vi lægger også utrolig stor vægt på at være i tæt dialog med de lokale myndigheder omkring miljømæssige forhold, påpeger Henrik Stendorf.

Presset markedLigesom resten af erhvervslivet, så er også skrotbranchen meget påvirkelig af kobjukturerne, som for tiden peger i den forkerte retning:- Lige nu er markedet presset, og det ser lidt sort ud de kom-mende måneder. Vi er den slags virksomhed, der mærker lavkon-junkturen først, og vi har kun-net mærke de faldende mængder siden 2008. Men jeg er nu sikker på, at markedet vil blive gunsti-gere indenfor overskuelig tid, siger Henrik Stendorf.

Af Edmund Jacobsen

Kort om UniscrapUniscrap er med sine 20 afdelinger en landsdækkende og markedsledende miljøvirksomhed inden for affaldshånd-tering og genvinding. Aktiviteterne omfatter blandt andet indsamling, oparbejdning og afsætning af papir og pap, jernskrot, metalskrot, plast, elektronik og køleskabe. Uniscrap ejes af Alco-Scholz A/S, hvor 75 procent af aktierne ejes det tyske firma Scholz AG, med base i Sydtyskland og 25 procent ejes af det danske firma Alco-Metal Holding A/S med base i Søborg. Hos Uniscrap A/S i Grenå arbejder 25 personer.Kilde: Uniscrap

Emil Aarestrupsgade 3-5DK-4990 Sakskøbing

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nuE-mail: [email protected]

Vi udførerStevnhoved A/S udfører stort set alle opgaver indenfor vogn-mandsbranchen - store som små. Vi er naturligvis til rådighed med råd og vejledning og udarbejder gerne uforpligtende tilbud. Nedenstående viser et udsnit af arbejdsopgaver:

• Kranarbejde • Grabarbejde • Containerkørsel • Arbejde m/ gummiged • Specialister i alt havnekørsel

• Kørsel af halm • Kørsel af karto er • Kørsel af gylle • Kørsel af materialer

Specielle opgaver imødekommes selvfølgelig også.

www.grenaahydraulik.dk Grenaa . Tlf.: 86 32 73 44

Reparation - når uheldet har været ude…

GreGreGreGrreGreGreGreeGGreGGGreGGGGG naanaanaanaanaanaanaanaaanaa Hy HyHyHHyHyHy HHyHyHyHyHydradradradrararadrddddd uliuliulik tk tk k tk ttk ilbilbilblbilbydeydeydeydeyder:r:r:r:r:DøgDøgDøgDøgøgDøgDøgDDDDDøgøgDDøggggø nvanvanvanvanvanvaanvanvavagtgtgtggtgtgtgtttgtttSalSalSSalSalSalSalSalllalSSalSSSSS g ag ag ag ag ag ag ag aag aaag ag f af af af af af f aaf af llellellellelllellellellell ty ty ty ty ty tyttyperperperperpppeperppp hy hy hyyyhhyyyyyy hydradraddradrararararadradraraaauliuuliuuliuliulu skeskeskeskee ko ko kokokompompompompomponennennennennenterterterterterrRepRepRepRepRepRepeppRepRepReppRReeeeeeppparaaraaraaraararaararaarar tiotititioioioitiootioiotioooon onn onn on on on oog sg sg sg ssssg sg erververververvrverrvr iceiceiceiciceiciceicecceiceiceeciceccece


Franck & Tobiesen AS

løser sammen med

Grenå Stevedore &

Pakhusforretning ApS

mange forskellige trans-

port- og shippingopgaver

på Grenå Havn - store

som små.

Med 2000 kvadratmeter pakhus og en maskinpark udstyret med moderne tugmaster og trucks, klares diverse transport- og ste-

vedoreopgaver døgnet rundt med lastning/losning og klarering af diverse skibe - både olieskibe, fryseskibe og faste linieskibe. Vigtigt norsk rederiEn af de største aktiviteter i Grenå er det norske rederi NOR LINES to ugentlige anløb med deres moderne ro/ro og sideport-skibe, der alle er udstyret med egne kraner der løfter fra 25 til 80 tons. Skibene kan medbringe næsten alle typer last - stykgods, partilast, containere, tungløft og volumen og ro/ro last. Med Grenå som omdrejningspunkt

sejler Nor Lines skibene i fast rutefart mellem Svinoujscie i Polen, Halmstad i Sverige og til hele 70 havne på hele den norske kyststrækning fra Frederikstad i syd til Kirkenes i nord. Franck & Tobiesen tilbyder sam-men med NOR LINES færdige dør/dør fra hele Europa til alle pladser i Norge. Finland på programmetFranck & Tobiesen kan nu offent-liggøre, at NOR LINES søster-selskab - BALTIC LINE - igen starter med faste anløb af Grenå havn til Turku i Finland.

BALTIC LINE sejler med side-portskibe, der med egne kraner løfter op til 25 tons. Rederiet sej-ler mellem Vestnorge og Turku og vil fremover anløbe Grenå med skibet “Baltic Sea”. BALTIC LINE har også mulig-hed for at anløbe andre pladser i Baltikum og Østersøen ved større partilaster.Mere info om Franck & Tobiesen på hjemmesiden www.f-t.dk

Af Edmund Jacobsen

Franck & Tobiesen øger aktiviteten

Franck & Tobiesen kan håndtere meget store laster - men de mindre laster fylder også meget hos virksomheden.

GRENAA

FOTO

: FRAN

CK

& TO

BIESEN


Der skal kastes et friskt,

fremadskuende lys over

den danske skibstrans-

ports udviklingsmulighe-

der.

På fire helt væsentlige områder, skal vi sætte ind for at sikre en lys maritim fremtid: 1. Vi skal sikre stabile økonomi-ske rammebetingelser for skibs-farten. 2. Vi skal blive bedre til at fast-holde og udvikle de menneske-lige resurser. 3. Vi skal intensivere arbejdet for forbedringer af miljøet og sik-kerheden til søs. 4. Vi skal sikre en effektiv gen-nemførelse og håndhævelse af den regulering, der allerede eksi-sterer. Den stødt stigende vækst i de internationale godsstrømme betyder desværre et stigende pres på en i forvejen ekstremt pres-set dansk infrastruktur. Derfor er det en akut nødvendighed, at vi udvikler og ikke mindst for-bedrer rammerne for Danmarks havne, og gør det langt nem-

mere at fragte til søs. Derfor er det også nødvendigt, at vi fortsætter arbejdet med at skabe et europæisk søtransportområde uden barrierer, ved at lade det indre marked udstrække sig til søtransport. Som det er nu, bliver søtransport mellem to medlems-lande i EU opfattet internatio-nal – det betyder, at transporten bliver underlagt et kompleks sæt af administrative procedurer. Det gør transportformen unødvendigt uattraktiv. Det skal vi ændre på.Hvis vi kan optimere disse oven-stående forhold og samtidig øge effektiviteten samt forenkle de administrative procedurer, så kan vi udnytte den ledige kapacitet på vandet. Det vil give søtransport-branchen og havnene netop den vækstmulighed, som vil betyde at vækst, velfærd og miljøfor-bedringer kan sprede sig ud i hele landet i form af flere jobs og bedre fremkommelighed på vejene.

Af Formand for Folketingets Trafikudvalg Flemming

Damgaard Larsen MF (V)www.fdl.dk

Bedre betingelser for transport på havet

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

Flemming Damgaard Larsen vil afbureaukratisere den interne EU-søtransport


På ret kurs

med en søforsikring fra TrygVesta.

eller e-mail [email protected] 44 20 62 37

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

IAME 2009 – samler international maritim økonomisk forskning og nordisk erhvervslivI Juni 2009 har Danmark værts-skabet ved den årligt tilbage-vendende konference under International Association of Maritime Economists (IAME). Den internationale IAME 2009 konference samler en række internationale forskere indenfor maritim økonomi og det nordiske erhvervsliv til en diskussion om den nuværende situation og fremtidsudsig-terne for den maritime sektor under temaet ’Understanding the Shipping Market’. Det overordnede tema dæk-ker over syv undertemaer:

• Shipping Market Analysis, • Logistics and Port

Economics, • Shipping and the

Environment,

• Managing Maritime Human Resources,

• Competition in the Maritime Sector,

• Managing the Offshore Supply Industry,

• International Maritime Trade and Finance.

Målet med konferencen er ikke blot at styrke dialogen mellem internationale forskere i maritim økonomi men i høj grad også at sikre videns- og informations-delingen mellem erhvervet, for-skerne og uddannelsesinstitutio-nerne samt øvrige interessenter i den maritime sektor. Deltager man som repræsentant for erhvervslivet er IAME kon-ferencen en unik mulighed for at knytte kontakter i det brede internationale maritime miljø

samt for at få et indblik i de seneste forskningsresultater og tendenser samt den igangvæ-rende udvikling på området. Deltagerne inviteres til aktivt at deltage i debatten om den fremtidige udvikling i branchen, og har således mulighed for at få belyst konkrete spørgsmål af værdi for det fremtidige beslut-ningsgrundlag i den enkelte virksomhed i et uvildigt, inter-nationalt diskussionsforum. Konferencen arrangeres i et fællesskab mellem Institut for Maritim Forskning og Innovation ved Syddansk Universitet, Europas Maritime Udviklingscenter, Norwegian School of Economics and Business Administration (NHH), School of Business, Economics and Law at

Gothenburg University (HGU), Center for Shipping Economics and Innovation at Copenhagen Businesss School (CBS) og Svendborg International Maritime Academy (SIMAC).

IAME 2009 finder sted i København på SAS Radisson Scandinavia d. 24. – 26. Juni 2009. Yderligere information om program, tilmelding og pris mm. kan findes på www.iame2009.org

Økomomi og erhvervsmister Lene Espersen åbner konferen-cen den 24. juni.

14 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Tid Person/fi rma Emne

0900-0930 Velkomst, kaffe og registrering Alle

0930-1000Danmarks Skibskredit A/S/ chefanalytiker Christopher Rex

Shippingmarkederne det næste års tidEt makro-overview over shippingmarkederne lige nu og her og vores forventninger til fremtiden de næste 6 -12 måneder. Det står i kreditkrisens tegn og hvilke påvirkninger det vil have på shippingindustrien og rederierne. - Hvad er verdensmarkedets indikatorer- Skibspriser & værdiudvikling- Tendenser indenfor Container, Tank & Tørlast

1000- 1030Per Møller /Bjarne Tvilde (medstiftere af nyt kapital netværk)

Kapital til forsat udvikling af dansk søfartDet nye netværk for fremskaffelse af kapital til fortsat udvikling af dansk søfart - Nu sker der noget som har været ønsket længe. Hvor /hvad/hvem kan bruge det nye netværk?

1030-1100Niels Bang-Hansen, UnderdirektørDanske BankCorporate & Institutional Banking

Mulige projekter indenfor Shipping & RederidriftHvordan ser Danske Bank på situationen for Kreditkrisen og hvilke tendenser er der i fremtiden og hvilken betydning har det for shipping markedet. Hvilke projekter ser Danske bank på i fremtiden som mulige, indenfor shipping og rederidrift? Herunder skibspriser.

1100-1120 Kaffe + netværk

1120-1200Jan Mayland (bl.a. ex Difko og selvstændig maritim iværksætter)

Skibsprojekt til nærskibsfartOpstart af et skibsprojekt til nærskibsfart herunder struktur i projektet hvad er in og hvad er yt i forhold til fi nansieringen. Herunder bla. sikkerhed i markedet - "den gode historie” samt nytænkning i fi nansierings struktur og fl eksibilitet i fi nansieringen til at imødegå markedet.Timing - hvornår er det rigtige tidspunkt, den lange bane.....Fremtiden bør tænkes ind - det grønne skib, fl eksibilitet automatisering.To projekter - en coaster/et vagtskib - indsejlingen og prisen er forskellig - samme mandskab helt forskellig, hvad er en attraktiv investering.

1200-1300 Frokost + netværk

1300-1400 MSR Consult Aps/Erik Bastiansen, owner

Markedsprognoser som beslutningsgrundlag for investeringsbeslutning.

For den mere langsigtede markedsudvikling diskuteres med udgangspunkt i:- Hvad historien kan fortælle os.- Hvilke scenarier man på denne baggrund kan opstille- Hvad mulighederne overhovedet er for at opstille ”sikker” prognose ”How to do”?

1400- 1430TrygVesta - Leder af området for marine og transportforsikring – Niels Ringling

Forsikringer i fremtiden for det Blå Danmark.Maritime forsikringer til rederier, transportører og speditører – bliver det dyrere eller billigere for Det Blå Danmark i fremtiden? D.v.s. forsikring af fl åden, transportører og speditører.

1430-1500P&I Management/Anders Arfelt, Director eller Frank Mathiesen, Partner, Managing Director

Risikovurdering og ledelse af P&I forsikring

Maritim ansvarsforsikring – strategiske risikoovervejelser fra • rederens perspektiv.

1500-1530 Kaffe + netværk

1530 -1600Spektrum Partners / Henrik L. Madsen, Partner

Finansieringspakke til rederidriftSkibsinvesteringer involverer ofte store kapitalbindinger, og mange rederier har derfor behov for risikovillig kapital til fornyelse eller ekspansion af fl åden. - Hvordan sikre du det i fremtiden hvor krisen kradser. - Partnerskaber med kapitalleverandører, hvordan fungere dette ? - Hvad er en komplet fi nansieringspakke, der dækker fuld fi nansiering af et skib i form af optagelse af fremmedfi nansiering og syndikering af egenkapital, herunder også likviditetsbinding og egenkapitalbelastning.

1600- 1630Skuld /Anders Ulrik, Senior Vice President, Head of offi ce Copenhagen.

P&I Markedet – fremtiden - skinner solen eller er der mørke skyer derude:P&I markedet – hvordan kommer det til at se ud i fremtiden. Skal man til at budgettere dyrere P&I forsikringer eller er der lyspunkter forude?

1630-1700Fri diskussion og debat om fremtidens muligheder

Frit socialt arrangement med netværking


EU udsendte for nylig et udkast til retningslinjer for den frem-tidige europæiske infrastruktur, også kaldet de Transeuropæiske Transportnetværk, TEN-T. I udkastet har havne fået en mar-kant vigtigere plads end hidtil. Det skyldes den hastige globa-lisering, og at infrastrukturen anskues som et netværk. Derfor bliver knudepunkter som havne langt vigtigere end korridorer fra A til B. Til gengæld bliver forbindelserne omkring knude-punkterne meget vigtige. Det gælder f.eks. havnenes baglands-infrastruktur, som netop står til at få et stort løft i Danmark med det store transportforlig i januar. Danske Havne ser frem til der etableres bedre baglandsinfra-struktur til havnene i Danmark og i EU. Allerede i dag er der muligheder for at søge EU-støtte

til havneudvidelser og søtrans-port.

TEN-Ts årlige midlerEUs TEN-T program har en række årlige bevillinger, som havne kan søge. Der gives støtte til op til 50 % af udgifter til forstudier og op til 10 % af udgiften til anlæg af (havne)infrastruktur. Men da pengene er begrænsede skal man næppe ikke regne med så meget. Der søges via de nationale ministe-rier, som så lægger deres anbe-falinger ind i EU-systemet. Transportministeriet skal derfor godkende de projekter, danske havne måtte ansøge om. Man har størst sandsynlighed for støt-te, hvis man er A-havn, dvs. med en årlig omsætning på mere end 1,5 mio. tons eller 200.000 pas-sagerer.

Det årlige call for ansøgnin-ger til EUs TEN-T program er offentliggjort for nylig og har frist midt i maj. Oplysninger kan findes på http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/ten_t_ea/infoday_2009_en.htm

SømotorvejeUnder TEN-T er der også et sær-ligt program, kaldet Motorways of the Sea – eller på dansk: Sømotorveje. Det er sejlruter med regelmæssige afgange mel-lem mindst to EU-lande eller mellem mindst ét EU-land og et naboland. Motorveje til Søs har fire hovedområder, hvoraf kun Østersøen og Atlanterhavet er af interesse for danske havne. De øvrige to er i Middelhavet.Projekter skal som minimum involvere både havne og ope-ratører.Kun kategori A-havne, (se oven-for) kan søge. Endvidere skal havnene, medmindre det er umuligt, være forbundet med dele af det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) på landjorden. Der kan søges støtte til infrastruktur (kajer, sejlren-der, veje etc.), til faciliteter og til andre former for optimering af logistikkæden. Konkrete pro-jekter skal foreslås til EU af medlemslandene, og forslagene skal kombinere offentlige og private interesser. Oplysninger og ansøgningsfrist kan findes samme sted som TEN-Ts årlige program.

Marco PoloEU har også et program til “Forbedring af godstransportens miljøpræstationer”. Det kaldes Marco Polo II, og støtter virk-somheder, herunder også havne, der arbejder med at overflytte vejgodstransport til andre trans-portformer (sø eller bane), med at fjerne flaskehalse og med at fremme innovation i godstrans-porten. Til forskel fra TEN-T og

sømotorvejene, så giver Marco Polo driftsstøtte, dvs. f.eks. til opstart af nye ruter. Programmet er delt op i fem forskellige typer af projekter, som har forskellige vilkår for finansiering og for-skellige krav ved udvælgelsen.Den mulige EU-støtte ligger på mellem 30 og 50 % af udgif-terne. Projekterne skal være grænseoverskridende, og der er mulighed for at lave projekter, der involverer nabolande til EU, fx Norge eller Rusland.I dette forår kan der søges om støtte til projekter under Marco Polo inden 8. maj 2009.Udbudstekst, ansøgningsskema og vejledning kan findes på: http://ec.europa.eu/transport/marcopolo/calls/2009_en.htmEU-Kommissionen arbejder for at kravene til projekterne skal sænkes fra 2010. Danske Havne har bakket op om dette, da mange danske havne har haft svært ved at møde kravene. Næste år for-ventes der altså at være lavere adgangskrav til programmet.

Det er EU’s klare politik at fremme havne, søtransport og intermodalitet. Danske Havne bakker op om denne politik. Vi er gerne behjælpelige med hjælp og vejledning til alle, der måtte have behov for at finde vej gen-nem EU-systemet. Pengene er der. Det gælder om at få nogle flere af dem til Danmark. Også til mange af de havnerelaterede projekter, som nu med transport-forliget og investeringsplanen (med)finansieres af den danske stat. Håbet er, at vi kommer til at se mange flere ansøgninger om støtte til havne og søfart i Danmark.

Af konsulent Jakob Svane, Danske Havne

EU støtter havne

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit

Sankt Annæ Plads 31250 København K

Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66


Når talen falder på begreberne søtransport og intermodalitet vil mange hurtigt konkludere, at de to er uløseligt knyttet til hinan-den, idet den overvejende del af det søtransporterede gods skal anvende en landtransport- typisk vej- for at nå frem til kunden. Der er dog tale om en sandhed med visse modifikationer, idet intermodalitet som koncept er begrænset til de transporttyper hvor lastebæreren i form af en container, et veksellad eller en løstrailer- flyttes mellem for-skellige transportformer. Den fra søtransporten så velkendte model hvor skibscontaineren

omlastes til et containerchassis for efterfølgende at blive truk-ket ud til kunden, er derfor den rene form for intermodalitet. Er der derimod tale om, at en last bulk eller en sending møllevin-ger skifter mellem skib og last-bil er der formelt set ikke tale om intermodalitet men om en såkaldt co-modal løsning. Dvs. en løsning hvor der anvendes flere transportformer, og det for-søges sikret, at disse anvendes på den mest optimale måde.

Det kan helt klart diskuteres om de nævnte ”distinktioner” mel-lem det multimodale og como-

dale er relevante. I praksis sker der ofte det, at samtlige løsninger omtales som multimodale. Her skal der dog argumenteres for, at der er en vis fornuft i at holde de to koncepter adskilte, idet der på en række grundlæggende felter er tale om forskellige transport-koncepter, ligesom de politikker der har været ført på området, især på det seneste har søgt at fastholde adskillelsen.For søtransporten har tommel-fingerreglen de seneste år været, at 75 % af søgodset opgjort i tons var traditionelt bulkgods, mens de resterende 25 % var mulimodalt. Opgjort i værdi var

forholdet nogenlunde det præcis modsatte.. Og for det multimo-dale gods var hovedregelen at det oversøiske gods var contai-neriseret, mens de korte inter-europæiske og nationale ruter som oftest håndterede det trailer-baserede gods.

I 2001 fremlagde EU- Kommissionen sin hvidbog om transportpolitikken med under-titlen ”Time to decide”. Her blev intermodale transporter fremhævet som en helt igennem afgørende løsning på en meget væsentlig del af de europæiske transportproblemer. I praksis var

Intermodalitet og søtransport

OK Gulve A/S - Marine Flooringudfører arbejder på nybygnin-ger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø Værftet hvor vi udfører neden-stående opgaver:

• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket

• Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens

• Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk

• Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy• Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import• Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.• Gardiner og solafskærmning ude og inde• Rengøring dåb til aflevering af skibe

Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere.

www.skibsgulve.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Skagen Skipperskole HHar du viljen – kender vi vejen

Har du viljen – kender vi vejen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

kystskipper / Fiskeskipper af 3. gradStart: 28 juli 2009

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. gradStart: 27 juli 2009

Maritimt ForberedelseskursusStart: 20 april 2009


Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO Kurser af 3 dages varighed.

- Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20





* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20

17 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

ønsket, at stort set al fremtidig vækst i landtransporten skulle ske gennem at udbygge de inter-modale transportløsninger.

Konceptet blev angrebet fra mange sider som urealistisk og ude af trit med den transport-mæssige virkelighed. Specielt blev det fremhævet, at over-flytninger af store mængder til banebaserede transportløsninger såvel hvad angik kapacitet som kvalitet var fuldstændig ureali-stiske. Men også overflytninger til sø i de foreslåede størrelsesor-dener blev anset for at være helt uden for rækkevidde.

Ved midtvejsrevisionen af rapporten i 1995 skiftede Kommissionen da også hest- og holdning- og indførte nu como-dalitetsbegrebet. Det blev fra dette tidspunkt påpeget, at fokus fremover især skulle være på de transportmæssige løsninger hvor de enkelte transportformer havde deres styrke, hvad enten der så var tale om et setup hvor

der alene blev anvendt en enkelt transportform (typisk lastbil), eller flere transportformer spil-lede sammen - den co modale løsning. Lidt forenklet kan man derfor sige, at den multimodale transportløsning er en delmæng-de af det comodale transport setup.

I tilknytning til søtransporten er der ingen tvivl om, at de inter-modale løsninger i en årrække har været i fokus ligesom der er bred enighed om, at mere og mere transport fremover vil blive håndteret intermodalt. Omvendt er situationen den, at 20- 30 år frem i tiden vil de traditionelle bulktransporter formentlig sta-dig håndtere de største transport-volumener, men de intermodale transporter vil løbende vinde terræn .

De markante fordele i tilknyt-ning til de intermodale transporter er knyttet til brugen af den samme lastebærer på hele transporten. Omladningen mel-

lem transportformerne gen-nemføres ved en håndtering af lastebæreren mens godset for-bliver uberørt. Hermed sikres sidstnævnte mod skader ligesom omkostningerne og tidsforbruget i relation til omladningen redu-ceres mest muligt, begge forhold af afgørende betydning for styr-kelsen af de intermodale løsnin-gers konkurrencekraft overfor de unimodale (læs:vejtransport).Effektive terminaler er derfor af helt afgørende betydning for de intermodale transporters konkur-rencekraft.

Set med søtransportens briller kan de intermodale løsninger deles i to. De containerbase-rede løsninger, hvor hovedde-len af transporten foregå til søs, og hvor fokus derfor er på at anvende den med søtranspor-tens øjne mest optimale løsning i form af ISO containeren. I modsætning hertil er de trailer-baserede løsninger langt mere et udtryk for et fornuftigt kompro-mis mellem sø og land herunder muligheden for at anvende pal-ler tilpasset europæiske standar-der. Selvom de såkaldte pallet wide containers oftere ses på de europæiske transporter er der næppe tvivl om, at der finder en arbejdsdeling sted mellem de to markeder.

Denne arbejdsdeling går ligele-des igen i håndteringen i termina-lerne hvor containerne stadig skal løftes mellem transportformerne, mens trailerne kan trækkes til - og fra borde. Disse forskelle i håndteringsteknik åbner også op for en bredere vifte af havne som knudepunkter for transporterne, hvilket set ud fra en konkur-rencemæssig synsvinkel er en fordel. Ikke mindst for nuvæ-rende, hvor det økonomiske pres på transporterne er stort, og der især for de intermodale transpor-ter er behov for at kunne levere optimale ydelser til en konkur-rencedygtig pris. Det skyldes, at mange transportkøbere rent automatisk vælger de unimodale løsninger, da disse ofte fremstår som lettere tilgængelige, idet en transportør kan håndtere godset

hele vejen fra a til b. Specielt i disse situationer er det vigtigt at kunne pege på de multimodale løsningers potentiale, herunder de gode samarbejdsmuligheder mellem skibs - og landtransport i en effektiv transportkæde.

Set i et udviklingsperspektiv vil de intermodale søtransporter løbende kunne forbedre deres konkurrenceposition dels fordi traditionelt håndteret bulkgods overflyttes til intermodale løs-ninger af logistiske og håndte-ringsmæssige årsager, dels fordi de intermodale, søbaserede løs-ninger løbende vil forbedre deres konkurrenceposition i forhold til de landbaserede løsninger idet de intermodale løsninger gene-relt står stærkt når der vurde-res ud fra miljømæssige, frem-kommelighedsmæssige (undgå trængsel) og sikkerhedsmæssige synsvinkler.

Samtidig medfører erkendelsen af, at det ikke er muligt at hånd-tere en vækst i godsomsætning de næste 20 år på op til 70- 100 % alene ved at udbygge infra-strukturen på land, ganske rod-fæstet. Søtransporten må ganske enkelte løfte en større del af transportopgaven ikke kun inter-nationalt, men også intereuropæ-isk og nationalt. Men skal dette lykkes skal samspillet mellem sø- og land fortsat optimeres både i form af et forbedret inter-modalt transportkoncept, men også gennem en planlagt,samlet optimering af den søbaserede og landbaserede infrastruktur. Dette kan eksempelvis betyde, at lan-dinfrastrukturen til specifikke havne prioriteres ud fra regio-nale og nationale helhedsbetragt-ninger, således at den optimale sammenhæng mellem land og sø nås. Men en sådan optimering kræver helt klart, at infrastruktu-ren i baglandet (hinterland struk-turen) optimeres i forhold til de behov søtransporten afføder for landtransport.

Af Michael Henriques, Tetraplan

TRANSPORT BY SEA

AMSTERDAM

ESBJERG

ABERDEEN

IMMINGHAM

TANANGERHAUGESUND

BERGEN

FLORØ

ALESUNDMOLDE

KRISTIANSUNDTRONDHEIM

Sea-Cargo Agencies, Esbjerg Amerikavej 3A, P.box 100, 6700 Esbjerg - Ph. +45 76 56 00 10 - Fax +45 76 56 00 11

mail: [email protected] - www.sea-cargo.no

NTATAANTTUHAUHHAU


Maritim masteruddannelse giver flere kort at spille medMed undervisning i så tunge emner som HR, international økonomi, organisation, shipping og ledelsesstrategi, er

uddannelsen Master i Transport og Maritim Management et solidt udgangspunkt for de studerendes videre karri-

ere. Samtidig skal alle opgaver tage afsæt i de studerendes egen virksomhed, så praksis og teori hænger sammen.

I forbindelse med reformen af de maritime uddannelser for nogle år siden blev officersuddannel-serne ændret til bachelorniveau. Dette indebar samtidig, at der på de maritime uddannelsesinstitu-tioner skulle sættes mere fokus på forskningsbaseret undervis-ning. Én af konsekvenserne blev oprettelsen af den toårige uddannelse Master i Transport og Maritim Management, som siden september 2006 har været udbudt af Institut for Maritim Forskning og Innovation ved Syddansk Universitet. Med etableringen af den nye

uddannelse fik lærerne en mulig-hed for at opkvalificere sig til at undervise på et højere niveau end hidtil.Ydermere skal uddannelsen ses i lyset af regeringens og Folketingets udtalte ambition om at Danmark skal udvikle sig til en førende søfartsnation.”Virksomhederne er mere end nogensinde tvunget til at udvik-le deres kompetencer, hvis de ønsker at være en del af den fremtidige vækst”, siger direk-tør ved Institut for Maritim Forskning og Innovation, Kristen Nedergaard.

”Når uddannelsesniveauet hos kunderne stiger, er man nødt til selv at følge med for at opret-holde og udvikle sin forretning. Derudover er viden et konkur-renceparameter. Viden er kort sagt en måde, hvorpå man kan differentiere sig i forhold til sine konkurrenter. Samtidig kan højt uddannede medarbejdere med dertil knyttede kompetencer, bedre fastholdes.Endelig var og er uddannelsen en oplagt mulighed for at dem, som arbejder til søs, kan for-bedre deres faglige kompetencer, således at de senere kan få et

lederjob i en landbaseret orga-nisation.

Får nye redskaberMålgruppen for vores uddannel-se sidder f.eks. ofte med et stort budget- og personaleansvar, men uden at have en formel uddan-nelse omkring økonomi og for-retningsudvikling, og derfor kan det være uhyre nyttigt for dem at øge deres viden. Den, som gerne vil have stor gennemslagskraft i sin virksomhed eller organisa-tion, skal samtidig være i stand til - på et kvalificeret niveau - at tale økonomi med ledelsen, og

Investér i ny viden

Er du på vej til en ledende stilling

inden for shipping, havneadministra-

tion, logistik, service, rederi- eller

transportvirksomhed? Så er master-

uddannelsen i transport og maritim

management oplagt for dig.

Uddannelsen kombinerer:

Innovation og forretningsudvikling

Supply Chain Management

International økonomi

Human Ressource Management

Den foregår på deltid i to år.

Søg nu! Uddannelsens 3. hold søsættes

til september.

Kontakt mastersekretariatet på

tlf. 65 50 15 90 eller e-mail:

[email protected]

Læs mere på www.sdu.dk/mtmm

Master i

transport og maritim management


hertil kan vores uddannelse give den pågældende nogle redska-ber”, siger Kristen Nedergaard.Han er derfor ikke i tvivl om, at de studerende via masteruddan-nelsen kommer et langt skridt videre i deres karriere. ”De får flere kort at spille med”, siger han.

Forskere i frontlinien Underviserne består af en blan-ding mellem højt specialiserede medarbejdere fra transportsekto-ren, logistikverdenen og forsker-verdenen. ”Vi plukker de folk, der har de bedste kompetencer inden for deres særlige felt. Derved får de studerende mulighed for at møde f.eks. udenlandske forskere, som er i frontlinien og som derfor formår at sætte tingene i per-spektiv”Med undervisning i så tunge emner som HR, international økonomi, organisation, shipping og ledelsesstrategi, er pensum-met selv sagt yderst omfattende - og krævende. Dels er det derfor

en forudsætning, at virksomhe-dens ledelse bakker sin med-arbejder 100 procent op, lige som dén, som har planer om at gennemføre studiet, skal tage en grundig snak med familien, inden man tilmelder sig. Det første hold på otte, som gennemførte masteruddannelsen i Esbjerg, havde langt overve-jende en baggrund som navi-gatører. Sigtet er imidlertid at rekruttere studerende bredt fra Det blå Danmark.”Vi ser heldigvis nu en vis bevæ-gelse hvad dette angår. Imidlertid er der fortsat en overvægt af navigatører. Derfor vil vi gerne have en større andel af f.eks. maskinmestre på uddannelsen, så den faglige bredde øges”.Når andelen af maskinmestre, som påbegynder uddannelsen, endnu ikke er særlig stor, tror Kristen Nedergaard, at forklarin-gen skal søges i, at der i disse år er stor rift om maskinmestre.”De kan vælge og vrage mellem de jobs, de ønsker på et marked, som hungrer efter maskinmestre,

og det er derfor svært at over-bevise dem om, at også de har god grund til at opgradere deres kompetencer”.

Arbejdsgiverne får noget tilbageDirektøren for Institut for Maritim Forskning og Innovation lægger imidlertid ikke skjul på, at han gerne så, at endnu flere med-arbejdere inden for den mari-time industri søgte optagelse på uddannelsen.”Der kan være flere forklaringer på, at søgningen til uddannel-sen endnu ikke er helt så stor som ønskeligt. Dels er markedet måske endnu ikke helt modent til denne uddannelse. Muligvis har man endnu ikke indset behovet. En anden forklaring kan være, at man ganske enkelt har for travlt til efteruddannelse i Det Blå Danmark. På den baggrund kan det heller ikke udelukkes, at vi må justere uddannelsen og trimme den yderligere i for-hold til behov og forventnin-ger. Netop fordi vi er en ret ny uddannelse, søger vi da også

at være i stadig dialog med de studerende omkring hvordan vi kan gøre uddannelsen bedre - og denne udveksling af holdninger er absolut en styrke.”Heldigvis er uddannelsen meget fleksibel, og så giver den på enhver måde udblik”, fastslår Kristen Nedergaard.”Noget af det, som deltagerne på det første hold har fortalt os, er netop at de glæder sig over at være en del af et forsknings-miljø samt at der er en klar sammenhæng mellem teori og praksis. Alle opgaverne her, skal tage udgangspunkt i problemstil-linger på de studerendes egen arbejdsplads. Det gør uddannel-sen meget konkret og nærvæ-rende. Samtidig får arbejdsgi-verne noget tilbage undervejs i uddannelsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Kristen Nedergaard, telefon: 65 50 15 30 eller 60 11 15 30. Læs mere på www.sdu.dk/mtmm

Den direkte vej www.portesbjerg.dk


Tid24. april 2009

StedDanmarks Rederiforenings sal, Amaliegade 33, 1256 KøbenhavnKonferencen arrangeres afEuropas Maritime Udviklings-center (EMUC)Pris ex. moms: 900 kr. for EMUC medlemmer, 1200 kr. for ikke-medlemmer, studerende 500 kr.

Mediesamarbejde med: Maritime Danmark – www.maritimedanmark.dk

Partner Danmarks Rederiforening og Copenhagen Business School/ Executive MBA in Shipping & Logistics

Formål:Konferencen skal give det Blå Danmark et billede af, hvil-ke udfordringer og muligheder der er indenfor Finans, Kapital og forsikringsområdet, når nu krisen kradser og det ser svært ud i årene fremover. Men når det er svært opstår der også muligheder og her spår flere folk at Det Blå Danmark kan udnytte sin stærke position, som en af verdens førende søfartsnationer. Kom og hør hvordan.

Vil du udfordres på den rigtige kurs for din virksomhed?Danmarks Rederiforening, CBS og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) vil gerne udfordre Det Blå Danmarks finansdirektører, forsikringsfolk, direktører, kapital og finansfolk, Redere, banker, maritime produ-center og virksomheder samt maritime iværksættere,

både nye og gamle samt ”de kommende stjerner” i Det Blå Danmark indenfor Finans, kapital og forsikring.

Udvikling af dit finansielle netværkNår krisen kradser og fremtiden har mange grøfter og bjerge der skal udfordres og besejres, så skal du fastholde og udvikle dit personlige netværk så du får fat i de nye ideer, muligheder og erfaringer og kan sætte en sikker kurs.

Drag erfaringer og få viden om maritim Finans, kapital og forsikringKom, lyt og snak med nogle meget erfarne maritime Finans, kapital, forsikring og udviklingsfolk den 24. april. Sæt kursen mod i København og drag hjem med erfa-ringer og viden om de finansielle udfordringer for den maritime industri, shipping og rederidrift.

Mød Danmarks førende finansfolk og analytikereBlandt indlægsholderne er nogle af Danmarks førende kapital og forsikringsvirksomheder, gammel og nye mari-time iværksættere. Her iblandt Danmarks Skibskredit A/S, Danske Bank A/S, Spectrum Partners, Skuld, P&I Management, TrykVesta med flere.

Kunder og mulige samarbejdspartnereFå viden så du muligvis vil vide hvordan dine kunder og mulige samarbejdspartnere vil overvinde krisen og hvilke muligheder der er i fremtiden.

Tilmeld dig alleredeSe nærmere på www.emuc.dk og tilmeld dig allerede nu til forårets mest spændende maritime konference.

Maritime Finans, Kapital og Forsikringskonference

Se mere på www.mardan.dk og bliv medlem af et Innovativt og dynamisk maritimt netværk.

I krisetider skal sejlene rebes, der skal investeres klogt og tænkes i nye baner indenfor shipping. Det giver nye

muligheder og udfordringer for Det Blå Danmark.

21 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Mjølnersvej 4-8 • DK-2600 Glostrup • Tlf. 4696 0000 • Fax: 4696 0001 • [email protected]

se hele sortimentet på www.armatec.dk

Combi-grip/Plast-grip, for sammenkobling

af forskellige rørmaterialer:

• ”Pull out resistant”• Driftstryk op til 16 bar• Diameter: 40.0 til 250.0 mm• Temperaturområde: Fra -30ºC. til +100ºC.

Lave installationsomkostninger

Ingen svejsninger

Lav vægt

Progressiv tætning og pakning

Let montage

Reparation af eksisterende rør

Sammenkobling af stål- og PVC rør

Hurtig levering fra lager

STRAUB rørkoblinger

Grip-L, til alle applikationer med metalrør:

• ”Pull out resistant”• For alle typer metalrør• Driftstryk op til 46 bar• Diameter: 26.9 til 609.6 mm• Temperatur område: Fra -20ºC. til +80ºC.• Komplet i rustfrit stål

Flex, til installationer med aksiale

forskydninger:

• Aksial fl eksibel kobling, til alle rørmaterialer• Driftstryk op til 25 bar• Diameter: 48.3 til 4000.0 mm• Temperaturområde: Fra -20ºC. til +80ºC.Open-Flex, for reparation af rør:

• ”Wrap around design” kobling, til alle rørmaterialer• Driftstryk op til 16 bar• Diameter: 48.3 til 2032.0 mm• Temperaturområde: Fra -20ºC. til +80ºC.

22 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Ved investering i en

Liebherr LHM400

mobil havnekran har A.

Henriksen Shipping A/S

fået en løftekapacitet,

der giver nye forretnings-

områder på havnen i

Frederiksværk

A. Henriksen Shipping A/S med afdelinger i Frederiksværk og Hundested udskiftede i 2007 sin gamle kran med en ny mobil Liebherr LHM400, som har en betydelig overkapacitet i forhold til hovedopgaven for Dansteel A/S i Frederiksværk, og det har indehaver Erik Valentin Hansen ikke fortrudt.

Kranen har en maksimal løfte-kapacitet på 104 tons og tager eksempelvis 38 tons i 45 meters afstand fra kranens center. Kranen er leveret af Åkerbergs A/S som repræsenterer Liebherr i de Nordiske Lande.- Vores primære opgave til kra-nen er at losse slaps med råstål

til Dansteel, og de vejer ca. 35 tons, så vi har en betydelig overkapacitet. Tidligere kørte vi med en kran, som konstant arbejdede ved maksimum for at håndtere byrderne, og det er hårdt ved materiellet, siger Erik Valentin Hansen.

- Det giver en mere sikker hånd-tering, og samtidig kan denne kran styre og dreje byrden, hvor vi tidligere måtte dirigere de enkelte slaps med håndkraft. Det er vigtigt med noget udstyr, der fungerer både for sikkerhe-den og for effektiviteten. I dag kan vi losse et typisk stålskib på otte timer, hvor vi tidligere brugte 10 timer, og det betyder meget for den samlede øko-nomi.

A. Henriksen Shipping løser også andre opgaver på hav-nen i Frederiksværk i kraft af indkøbet af den nye kran, og Erik Valentin Hansen ser flere muligheder.- Der findes ikke andre havne-kraner med så stor løftekapacitet på Sjælland, så det giver os nye forretningsområder. Forleden

lastede vi eksempelvis krandele på op til 75 tons, og vi ser også muligheder for at tage større byrder ind her i Frederiksværk med Liebherr-kranen, siger Erik Valentin Hansen.

Driftschef Peter Nielsen har registreret et brændstofforbrug ved hård kontinuerlig drift på 35-40 liter i timen, når den kører konstant med 35 tons slaps, og håndterer ca. 800 tons i timen. Kranen er udstyret med et spe-cielt udviklet ECO-software system, som minimerer brænd-stofforbrug. Den gennemsnit-lige besparelse er ca. 20 %.

- Det er fuldt tilfredsstillende, og i det hele taget er vi meget tilfredse med kranen. Den lever fuldt ud op til forventningerne og kan løse mange forskellige opgaver. Vi har også en rig-tigt god dialog med Åkerbergs omkring service og opfølgning, siger Peter Nielsen.

Liebherr LHM400 er forsynet med 2 komplet udrustede fører-kabiner – en tårnkabine og en nedre kabine på drejeplatfor-

men. Mht. den nedre kabines placering sikres en optimal kommunikation med omgivel-serne i forbindelse med kranbe-tjening og forflytning, hvorved der opnås en optimal sikkerhed bl.a. mht. til et forbedret udsyn for kranføreren. Undervognen har hydraulisk lastfordeling og kan køre i alle retninger og endda rotere om sin egen akse.

A. Henriksen Shipping har tegnet serviceaftale for kranen med Åkerbergs A/S, og der kan eksempelvis kaldes op fra en montør eller fra fabrikken for at udlæse eventuelle fejlkoder, så driftsstop kan minimeres.

Yderligere oplysninger:Aron Boysen, Åkerbergs, tlf. 7628 1840 / 5117 1510.

Stor løftekapacitet giver nye opgaver

A. Henriksen Shipping A/S i færd med at losse råstål ved Dansteel i Frederiksværk med den nye Liebherr LHM400 med en kapa-citet på op til 104 tons.

23 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Gertsen & Olufsen i

Hørsholm yder nu dag-til-

dag service på pendulum

og pantograf-viskere fra

engelske B. Hepworth &

Co.

Marinespecialisterne hos H ø r s h o l m - v i r k s o m h e d e n Gertsen & Olufsen A/S har etab-leret dag-til-dag service på pen-dulum- og pantografviskere fra engelske B. Hepworth & Co. Viskerne, der blandt andet sik-rer udsynet på broen, har tidli-gere været belemret med en lang leveringstid.”Det er slut nu. Vi går fra en leveringstid på ti uger til at kunne yde dag-til-dag service, hvis der opstår en krisesitua-tion,” siger produktchef Kasper Krug, Gertsen & Olufsen A/S. ”Ved at etablere vores egne

montage- og lagerfaciliteter i Hørsholm, kan vi reagere meget hurtigt på forespørgsler. Og det kan have afgørende betydning for at få et skib sejlklart igen efter et viskernedbrud,” forklarer han.Dag-til-dag servicen omfatter viskere fra 20 til 50 Nm, hvilket i overvejende grad vil sige viskere anvendt på lodsbåde, fiskerifar-tøjer, coastere og feederskibe. Men også større skibe og lyst-både kan drage nytte af den mar-kant reducerede leveringstid.”Det afhænger selvfølgelig af, hvor på skibet viskeren sidder. Store skibe har også små viske-re, og det korte af det lange er, at vores udbyggede service seriøst styrker værfternes, redernes og skibselektrikernes mulighed for hurtigt at få skibet i søen igen,” siger Kasper Krug.Hørsholm-montagen baserer sig på, at selskabet har motorer og arme liggende på lager, der til-

passes den enkelte opgave, når den tikker ind.Den danske forhandlers aktivite-ter på det danske marked er for nyligt blevet anerkendt af den engelske producent, der har udvi-det Hørsholm-virksomhedens ansvarsområde til også at omfat-te det store tyske marked.”Det betyder, at vi udover Danmark også er aktive på Færøerne, i Grønland, Island og Tyskland,” siger Kasper Krug.

Yderligere oplysninger:Kasper KrugProduct ManagerTelefon 45 16 42 01Email: [email protected]

Om B. Hepworth & Co Engelske B. Hepworth & Co. er verdens største og mest erfarne producent af vinduesviskersyste-mer og er især kendt for Wynn-viskerne. Den engelske produ-cent leverer til en lang række

kunder over hele verden, herun-der til The Royal Navy, den dan-ske flåde og Farvandsvæsenet foruden viskersystemer til bus-selskaber og jernbaner, herunder de franske TGV-tog. Programmet omfatter parallel-gående viskere med ind- eller udvendig motor, pantograf- og pendulumviskere, pneumatiske viskere og klarsigtruder. Dertil kommer tilbehør som kontrol-systemer, varmelegemer i arme eller viskerkasser, vaskesystemer og pumper samt sprinklerdyser med varme. Yderligere oplys-ninger på www.wynn.co.uk.

Styrket dag-til-dag service på viskere

AEgne montage- og lagerfaciliteter hos marinespecialisterne hos Hørsholm-virksomheden Gertsen & Olufsen A/S har nu gjort det muligt at etablere dag-til-dag service på pendulum- og pantogr-afviskere fra engelske B. Hepworth & Co.

BEngelske B. Hepworth & Co er en af verdens førende producen-ter af pendulum- og pantografviskere.

24 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Lette præfabrikerede faca-

deelementer fremstillet

hos MT Højgaard Esbjerg

fremskynder byggeproces-

sen.

De hastigt voksende offshore aktiviteter i Nordsøen – kon-centreret om olie og vindenergi – får nu Force Technology til at udvide sin afdeling i Esbjerg for godt 11 millioner kroner.Force Technology har speciali-seret sig i kvalitetssikring, prøv-ninger og certificering af alle former for konstruktioner, der anvendes både on- og offshore. Afdelingen på Øster Gjesingvej i Esbjerg blev etableret i 1981, og har netop gennemført et rejse-gilde på en udvidelse, der samlet er på 1100 kvadratmeter fordelt

med 400 kvadratmeter admi-nistration og 700 kvadratmeter produktionsareal. MT Højgaard Esbjerg står for byggeriet, der gennemføres som et partneringprojekt – et forløb, der sikrer, at begge parter har en fælles interesse i at opnå det mest optimale resultat både økonomisk og løsningsmæssigt. Byggeriet tages i brug 1. maj. - Fra tidligere projekter har vi gode erfaringer i samarbejdet med MT Højgaard, og derfor var det naturligt at overlade dem opgaven i Esbjerg. De har lokal-kendskabet og så ved vi at både kvalitet og levering svarer til det, der er aftalt, siger administre-rende direktør Ernst Tiedemann, Force Technology. Force beskæftiger flere end 1.100 medarbejdere i Danmark, Norge,

Sverige, Rusland og USA. Virksomheden er især kendt for kvalitetssikring af alle typer stålkonstruktioner og levering af innovative produktionsløsninger. Skal svejsninger på en platform kontrolleres med ultralyd kan det eksempelvis ske ved hjælp af en ubemandet ubåd 3000 meter under havets overflade. En af nyhederne ved partnering-projektet på Øster Gjesingvej er, at facadeelementer er præfabri-keret på MT Højgaards tøm-rerværksted på Øresundsvej i Esbjerg. De lette præfabrikerede træelementer er beklædt med eternit eller bølgestålplader og overholder alle bygningsmæs-sige reglementer. Fordelen er, at produktionen kan ske i tørvejr og sideløbende med de nødvendige jordarbejder og støbning af fundamenter. Det

fremmer byggeprocessen. Når elementerne er monteret, er byg-ningen lukket. - Det er løsninger af den slags vi venter os meget af, siger direktør Jørgen Grønne, MT Højgaard Esbjerg. Jeg forudser, at meget af fremtidens byggeri vil blive baseret på import af standard træelementer, som opfylder alle de bygningsmæssige krav, mens det bliver vores håndværkere, der står for produktionen af nød-vendige tilpasnings- og special-elementer.

Force Technology udvider i Esbjerg

En af nyhederne ved Force projektet er, at facadeelementer er præfabrikeret på MT Højgaards tømrerværksted i Esbjerg. De lette præfabrikerede træelementer er beklædt med eternit eller bølgestålplader og overholder alle bygningsmæssige reglementer.

FOTO

: HU

STED

Fakta:Bygherre: Force TechnologyEntreprenør: MT Højgaard Esbjerg i en partneringaftaleSamlet udvidelse: 1100 kvm.Indflytning: 1. maj

25 H AV N E & S K I B S FA R T / 2 · 2 0 0 9

Mulighed for leje af pakhuseLedige jordarealer til havnerelaterede virksomheder Stor maskinpark med bl.a. krankapacitet op til 120 tonVanddybde op til 11 m

Kontaktoplysninger:

– Kontakt os / Claus for en uforpligtende dialog

Telefon 8758 7602Mobil 2171 [email protected]

Nordhavnsvej 18500 Grenaawww.grenaahavn.dk

Claus HenriksenKey account manager

John

sen.

dk

Documents

Havne & Skibsfart-2-2009