Community Ruin Danish Opt

8/8/2019 Community Ruin Danish Opt

1/32

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

SAMFUNDETDELGGESPsykiatriens tvungne omsorg

Rapport med anbefalinger vedrrende denfejlslagne distriktspsykiatri og andre psykiatriske

tvangsforanstaltningsprogrammer


2/32

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en

forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingenblodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-

ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/32

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning:At gre den forstyrrede fortrd .......

Kapitel et:Distriktspsykiatriens oprindelse .........

Kapitel to:Farlig behandling med stoffer .......

Kapitel tre:Grusom medflelse ......................

Kapitel fire: Forbedringaf psykisk sundhed ..........................2

Anbefalinger ..................................2

Medborgernes

Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling ....................2

SAMFUNDETDELGGES

Psykiatriens tvungne omsorg


4/32

Hvordan gr det med behandlingen afde sindslidende i lokalsamfundet, efterat distriktspsykiatrien og nu ogs op-sgende psykoseteams er blevet indfrti Kbenhavn og andre lande efter

amerikansk forbillede til behandling af alvorligtpsykisk syge?

I USA udsendte den Ny Frihedskommission om

Psykisk Sundhed i 2003 en rapport, hvori det psts,at effektive behandlingsmetoder, der anvender dennyeste teknologi, som ervital for kvaliteten i om-sorg og helbredelse, nu ertilgngelige og kan brugestil behandling af de alvor-ligste psykiske sygdommeog alvorlige emotionelleforstyrrelser. 1

For de, der ikke veds meget om distriktspsy-

kiatri, forekommer dette mske at vre gode nyheder.Men hvad njagtigt dkker disse vitale behand-linger over?

De medfrer hovedsageligt automatisk ud-skrivning af de skaldte neuroleptika (der kommerfra grsk og betyder nerve-pgribelse), hvilket af-spejler, at stofferne virker som en slags kemiskhjerneoperation.

En rapport fra 2004 anslr udgifterne til neurolep-tika til behandling af skaldte skizofrene patienter iUSA til mere end 65 mio. kr. om dagen. Behandlingener almindeligvis livsvarig.2

S hvad br vi betale for kvalitet og moderneteknologisk omsorg og helbredelse samt for mulighedenfor at bringe disse mennesker tilbage til produktive liv?

Iflge adskillige ikke-psykiatriske og uafhngigeforskningsundersgelser er svaret til dette sprgsmlIkke ret meget. Kvalitetsomsorg, der resulterer i reha-

bilitering og reintegration, kan vre bde meget billig,hurtig, permanent og mest af alt kan den gennemfresuden brug af stoffer.

I en undersgelse, der strakte sig over 8 r fandtVerdenssundhedsorganisationen ud af, at mange

psykisk syge patienter i tre konomisk drligt stilledelande, hvor behandlingerne ikke inkluderede omfat-

tende brug af medicin Indien, Nigeria og Colom-

bia klarede sig klartbedre end deres ligestille-de i USA og fire andre afde udviklede lande. Enopflgende undersgelsenede frem til en lig-nende konklusion.3

I 1970erne i USA var

dr. Loren Moshers Soteria House eksperimenterbaseret p den id, at skizofreni kan klares uden brugaf medicin. Soteria klienter, som ikke modtog neu-roleptika, klarede sig bedre end hospitals kontrolgrup-pen, der fik medicinen. Schweiziske, svenske og finskeforskere har gentaget og bekrftet eksperimentet.

Mellem 1973 og 1996 blev nogle af de mest under-trykkende psykiatriske hospitaler i Italien afviklet afdr. Georgio Antonucci, som behandlede alvorligtforstyrrede patienter med medflelse, respekt og udenmedicin. I lbet af f mneder blev de hospitaler, hvorder tidligere havde vret mest vold, til de mest rolige.

Robert Whitaker afslrede i sin bog Gal iAmerika, at resultatet af behandlingen af skizofrenefaktisk er blevet drligere gennem de seneste 25 r. De

INDLEDNINGAt gre den forstyrrede fortrd

I N D L E D N I N GA t g r e d e n f o r s t y r r e d e f o r t r d

2

Psykiatrien erklrer, at den eneste behandlingaf alvorlig psykisk sygdom er neuroleptika (anti-psykotiske midler). Sandheden er, at medicinering

af alvorligt psykisk forstyrrede patienter ikkekun er undvendig og dyr det virker ogsdelggende p hjernen og p selve livet.

Jan Eastgate


5/32

har det ikke bedre i dag end i starten af det tyvenderhundrede til trods for, at USA har langt det strsteforbrug af neuroleptika blandt alle lande i verden.

Hvilken betydning har alt det?Som enhver videnskabsmand indenfor de eksakte

videnskaber med respekt for sig selv kan fortlle, er enteori kun god s lnge, den virker. Han ved, at nr hanstder p fakta, der ikke passer med teorien, s m han

fortstte med at undersge og modificere eller forkasteteorien, afhngig af observationer af fundne fakta.

I 50 r har psykiatrien slet til lyd for sin teori om,at den eneste behandling, der findes mod alvorligepsykiske sygdomme, er neuroleptika. Men den id

baserer sig p falske forudstninger. Sandheden er, atmedicinering af alvorligt psykisk forstyrrede patienterikke kun er undvendig og dyr det medfrer ogshjerne- og livs-delggende bivirkninger.

Denne publikation afslrer de falske forudstninger.Den viser hvordan nogle af dem er konstruerede,

bedrageri, lgne og andre vildledninger. Nr man ved

det, er det meget let at se, hvorfor psykiatere vil angribeenhver alternativ og bedre lsning p problemerneomkring alvorlig psykisk forstyrrelse.

Sandheden er, at vi ikke blot har at gre med mangelp videnskabelig uddannelse og metode eller endog enpseudovidenskab. Udtalelser, der forekommer rigtige, ssom: Der er klare videnskabelige beviser for, at nye typermedicin er bedre til at behandle symptomerne p skizofreniog depression med langt frre bivirkninger, er ikkebakket op af beviser og er reelt set medicinsk bedrageri.

Psykiatriens tilgang til behandling af den alvor-ligt psykisk forstyrrede den moderne teknologiske,videnskabelige og operationelle rygrad i distrikts-psykiatrien og andre psykiatriske programmer erdrlig lgevidenskab.

Den simple sandhed er, at der eksisterer alternativer,der virker, til psykiatriens sind-, hjerne- og krops-delggende behandlinger. Med en psykiatri, der nu

arbejder p overalt at indfre obligatoriske undersgelseraf voksnes og brns psykiske sundhed, opfordrer vi alle,der er interesseret i at opretholde psykisk sundhed, fysisksundhed og frihed for deres familier, lokalsamfund ognationer til at lse denne publikation. Noget m gres forat sikre, at de, der behver det, fr virkelig hjlp.

Med venlig hilsen

Jan Eastgateprsident forMedborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

I N D L E D N I N GA t g r e d e n f o r s t y r r e d e f o r t r d

3


6/32

5

3

1

2

4

Distriktspsykiatrien er blevetfremstillet som lsningen p deproblemer, der er p de psykiatriskeinstitutioner. I stedet har denvret en dyr fejltagelse.

I 1970erne blev der i USA udskrevetnok neuroleptika og antidepressiverudenfor psykiatriske hospitaler til atholde tre til fire millioner p stofferfuld tid.

Instituttet for Psykisk Sundhed ogStofmisbrug i Holland oplyste, atdistriktspsykiatrien i Europa medfrtehjemlshed, stofafhngighed,kriminalitet, forstyrrelser af offentlig

ro og orden og arbejdslshed.

Den australskeMenneskerettighedskommissrBrian Burdekin slog i 1993 fast,at af-institutionalisering var etsvindelnummer, og at det varslet fejl. Britiske ledere erkendte i1999 ogs, at det havde slet fejl.

Distriktspsykiatriens budget i USAsteg med mere end 6.000 pct. fra1969 til 1997. I dag er omkost-ningerne anslet til at liggep 71,5 mia. kr. om ret.

VIGTIGEKENDSGERNINGER


7/32

KAPITEL ETDistriktspsykiatriensoprindelse

K A P I T E L E TD i s t r i k t s p s y k i a t r i e n s o p r i n d e l s e

5

Distriktspsykiatri er et stort psykiatriskekspansions initiativ. Det startede i USAi 60erne og spredte sig til andre landei 80erne.

Fr det, blev patienter sprret inde under gale-hus-lignende tilstande i psykiatriske institutioner,pumpet fulde af medicin for at gre dem fjeligeog efterladt nedsunket i deres medicinfremkaldte

slvsind. Gennem 1950erne steg presset fra alle siderp at hndtere de rystende tilstande, manglen p resul-tater og det stigende omkostningsniveau.

Distriktspsykiatriblev fremfrt som ls-ningen p alle proble-mer med institutioner-ne. Forudstningen varnsten udelukkendeudviklingen af neuro-leptika, hvorved patien-ter succesfuldt kunne

udskrives tilbage tilsamfundet. Igangv-rende behandling ville

blive givet gennemoffentligt finansieredeenheder kaldet Distrikts-psykiatricentre. Dissecentre skulle srge forpatienterne i lokalsamfundet og udskrive neurolepti-ka, s de blev holdt under kontrol. Regeringer villespare penge, og patienterne ville komme sig hurtigere.Planen kaldtes af-institutionalisering.

Psykiater Jack Ewalt antydede p det tidspunkten mere global hensigt for af-institutionalisering-en: Programmet br betjene den besvrede, den

forstyrrede, den langsomme, den syge og den raskefra alle aldersgrupper ...4. Med andre ord skulle psy-kiaterne n ud til flere end til de psykisk forstyrrede,og skulle ogs skaffe et raskt klientel til medicinen.

Fra drekiste til kvaksalveriForfatter Peter Shrag skrev, at i midten af 70erne

blev der udskrevet nok (neuroleptika og antidepres-

siver) udenfor hospitalerne til at holde omkring tre tilfire millioner mennesker medicineret fuld tid - cirka10 gange det antal patienter, psykiaternes selv anfrte

i deres egne argumenter ers skre, at de ville vrendt til at vre lst inde phospitaler, hvis der ingenmedicin fandtes.5

Dr. Thomas Szasz, pro-fessor emeritus i psykiatri,erklrede, at psykriatriensmirakulse tilbud simpelt-

hen var psykiatri professio-nens seneste kvaksalveri:medicin og afinsti-tution-alisering. Som sdvanligdefinerede psykiatere deresseneste pfund som enkombination af videnska-

belig revolution og moralskreform og udformede det i retorikker om behandlingog civile rettigheder. De pstod, at psykofarmakalste op for den psykiske sygdoms symptomer oggjorde det muligt, at patienter kunne udskrives frapsykiatriske hospitaler. Distriktspsykiatriske centre

blev varmt anbefalet for at tilvejebringe de mindstrestriktive forhold og for at levere den bedste psykiske

Distriktspsykiatrien vil ikke kun behandle

folk men hele samfund; den vil, hvis det

er muligt, tage borgmestre og de folk, der

arbejder i det offentlige, som deres klienter,

den vil behandle samfundet samlet og ikke

kun dets individuelle indbyggere ... og det

ville vre stofferne, der ville give den

sin mest magtfulde teknologi ...

Peter Schrag, forfattertil Kontrol af Sindet


8/32

sundhedsservice, der eksisterer. Disse var pstandenefra psykiatere som retfrdiggrelse af deres tvangs-medicinering og tvangsforflytning af patienterne. Detld stort og flot. Desvrre var det ikke sandt.6

Selv den Amerikanske Psykiatriforening (APA)spublikation Sindssygdom og Regering indrmmede,

at ... Psykiatere gav det indtryk til politikerne, athelbredelse var reglen og ikke undtagelsen ...oppustede forventninger fik lov at passere uimod-sagte. Kort fortalt, distriktspsykiatriske centre blevoversolgt som vrende helbredende organisationel-le enheder.7

Sandheden er, at di-striktspsykiatriske centre

blev til legaliserede medi-cinuddelingscentre, somikke kun uddelte psykia-trisk medicin til tidligereindlagte psykiatriske pati-enter, men som ogs ud-skrev recepter til indivi-der, der ikke havde alvor-lige psykiske problemer.

Af-institutionaliserin-gen fejlede og samfundethar kmpet med de kata-strofale flger lige siden.

Dr. Dorine Baudin fraHollands Institut for Psy-kisk Sundhed og Stofmis-

brug oplyste, at distrikts-psykiatrien i Europa harskabt hjemlshed, stof-misbrug, kriminalitet, for-styrrelse af offentlig ro

og orden, arbejdslshedog intolerence overforafvigelse.8

Den amer ikanskeforbrugeradvokat RalphNader kaldte distriktspsy-

kiatrien en hjt lovprist men fejlende social opfindelse... Den brer det velkendte mnster i tidligere lfterfra den psykiatriske sektor, ivrksttelse under stormoralsk sthej, men dernst giver den falske forhb-ninger om fantastiske lsninger, for til sidst blot at reka-pitulere overfor de problemer, de havde til opgave atlse. Ralph Nader, amerikansk forbrugeradvokat.9

Psykiatrilovsundersgelsen, der l til grund forrevisionen af den danske psykiatrilov i 1996, slog fast,

K A P I T E L E TD i s t r i k t s p s y k i a t r i e n s o p r i n d e l s e

6

Distriktspsykiatrien er hjt lovpristmen fejlslagen social opfindelse ... Denbrer det velkendte mnster i tidligerelfter fra den psykiatriske sektor dengiver falske forhbninger om fantastiskelsninger, for til sidst blot at rekapitulere

overfor de problemer, de havdetil opgave at lse.

Ralph Nader,amerikansk forbrugeradvokat

Ralph Nader


9/32

at nogle amter havde eller udviklede et ganske omfat-tende ambulant behandlingssystem, andre amter havdeen vsentlig mindre udbygget social- og distrikts-psykiatri. Denne forskel afspejler sig imidlertid ikkei tvangsindlggelsestallene ... stigningstakten er densamme for alle sygehusmyndigheder. Der kan altsikke pvises nogen effekt af omfang og udbygningaf social- og distriktspsykiatri p stigningen i antaltvangsindlggelser. 10

Den australske MenneskerettighedskommissrBrian Burdekin slog i 1993 fast, at af-institutionali-sering var et svindelnummer, og at det var sletfejl. Britiske ledere erkendte i 1999 ogs, at det havdeslet fejl.11

Samtidig hermed er distriktspsykiatriens budget iUSA steget fra 930 mio. kr. i 1969 til mere end 58,5mia. kr. i 1997 en stigning p mere end 6.000 pct.

Stigningen i antallet af patienter over den samme peri-ode var kun 10 gange flere, og hvad endnu vigtigereer, s var der ingen resultater. I dag er de ansledeomkostninger omkring 71,5 mia. kr. om ret.

Hvis indsamlingen af milliarder af oppustede ve-derlag for behandling, der ikke virker, ikke var slemtnok, s fandt et kongresudvalg i 1990 ud af, at distrikts-psykiatriske centre i USA havde omdirigeret mellem260 mio. kr. og 650 mio. kr. til uretmssige forml somf.eks. lige ned i psykiateres lommer.12

Psykiatere p den anden side har igen og igenfremfrt manglende bevillinger som rsag til den forfe-

jlede afinstitutionalisering. I realiteten forlanger de sim-pelthen bare flere penge, mens de selv samtidig skaberden stoffremkaldte krise.

607%

6.242%U dgifterne til distriktspsykiatriske centre i USAer steget mere end 100 gange hurtigere endantallet af mennesker, der bruger centrene.Til trods for at disse centre der enorme offentligebevillinger op, har de svigtet deres patienter og erikke stort andet end lovlig narkouddeling til hjemlse.

DISTRIKSPSYKIATRISKECENTRE

Enorme udgifter, kmpe fiasko

stigning i brugenaf de amerikanske

distriktspsykiatriske centre

stigning i udgifterntil de amerikansk

distriktspsykiatriske centr

DISTRIKTSPSYKIATRIENSFIASKO:I 1963 satte det psykiatriske

forskningscenter i USA, DetNationale Institut for MentalSundhed (NIMH), under ledelse af

psykiateren Robert Felix (til hjre),

gang i et psykisk sundhedsprogram udei lokalsamfundene. Programmet varvoldsomt afhngigt af brugen afpersonlighedsndrende psykiatriskestoffer. Det banede vejen for en lignendeudvikling i mange lande, og medfrte,at medicinpvirkede patienter blevsendt ud p gaderne, hjemlse og udeaf stand til at klare noget som helst.Efter at der er blevet brugt mere end305 mia. kr., alene mellem 1969

og 1994, m programmet siges athave vret en hbls fiasko.

Stigning ibrug =

Stigning iudgifterne =


10/32

Personlighedndrende neurolep-tiske stoffer er hovedingredienseri distriktspsykiatrien.

Stofferne forhindrer normal hjerne-funktion og frembringer en patalogimeget lig den hjernekirurgi, somblev aflst af psykofarmaka.

De hjemlse, som man ofte serlave grimasser og tale til sig selvp gaden, fremviser symptomer

som kan vre fremkaldt afpsykiatriske stoffer.

Nyere neuloleptika (antipsykotika)er blevet solgt til betydeligt hjerepriser, i et tilflde til 30 gangeprisen af de ldre versioner. Et nytantipsykotisk stof koster fra 20.000kroner til 57.000 kroner mere perpatient, uden at det har en gavnligeffekt p symptomer, bivirkningereller livskvalitet i det hele taget.

Stofferne kan forrsage alvorligebivirkninger isr diabetes, som inogle tilflde frer til dd. I rene1994 til 2002 udviklede 288patienter, der tager de nye stoffer,diabetes, 75 heraf blev alvorligtsyge og 23 dde.

Stofferne kan ogs forrsageselvmordstrang og

voldelig opfrsel.

1

2

34

5

6



11/32

Indfrelse af distrikstpsykiatri ville ikke havevret mulig uden udviklingen og brugen af neu-roleptika, ogs kendt som antipsykotika til al-vorligt psykisk syge personer.Den frste generation af neuroleptika, som nu

almindeligvis refereres til som typiske antipsykotikaeller de typiske, opstod i 1960erne. De blev kraftigtmarkedsfrt som vrende mirakel medicin, der gjor-

de det muligt for de fleste af de psykisk syge at blivesuccesfuldt og hurtigt behandlet i deres eget lokalsam-fund og returneret til de-res virke i samfundet.13

Disse pstande komikke til at holde stik. I enartikel i American Journalof Bioethics fra 2003, sigerVera Sharay: Realitetenvar, at terapierne beska-digede de forreste hjerne-lapper, som er den del af

hjernen, der skiller tin-gene fra hinanden. Deneuroleptika, der har v-ret brugt siden 1950erne,virkede ved at hindrenormal hjernefunktion: dedyssede psykoser ned menfrembragte ofte patolo-giske tilstande, der var vrre end den tilstand, de var

blevet udskrevet til meget lig fysisk lobotomi, sompsykofarmaka erstattede.14

De hjemlse, som man ser laver grimasser ogtaler til sig selv, udviser effekterne af skader fremkaldtaf sdanne psykiatriske medicintyper. Tardive dys-kinesier (tardive, sent fremkommende og dyskinesia,

abnorm muskel bevgelse) og tardive dystonia(dystonia, abnorm muskelspndthed) er perma-nente tilstande forrsaget af beroligende midler, derforrsager kramper og spasmer i musklerne i ansigtetog i kroppen.

Kort sagt er de medicin-fremkaldte reaktioneraf en sdan natur, at en udefra kommende ville vreunskyldt, hvis han troede, at en person, der er pvirket

p den mde, var psykisk syg og mske endda far-lig. En person, der lider, selv en lille smule, af den

slags pvirkninger, villehave store problemer medat blive accepteret somnormal af manden p ga-den, skrev Pam Gorring,forfatter til Psykisk lidelseeller Vanvid?15

Patienter, der er pneuroleptika, blev ugide-lige, apatiske, havde ingen

lyst til at bevge sig rundt,var mindre rvgne oghavde et tomt blik i jnene en udtrykslshed i deresansigter. Patienterne kla-gede ogs over slvhed,svaghed, apati, mangelp initiativ og manglende

interesse for deres omgivelser.16

Robert Whitaker, forfatter til Gal i Amerika siger:Det billede, vi i dag har af skizofreni, er ikke et billedeaf n, der i sin naturlige tilstand er vanvittig hvaddet at vre gal s end mtte vre. Alle de karak-tertrk, vi i dag forbinder med skizofreni denakavede gangart, den spjttende arm, det tomme

K A P I T E L T OF a r l i g b e h a n d l i n g m e d s t o f f e r

9

En historie om et gennembrud indenfor

medicinering kunne vre omhyggelig

udtnkt. Det var tilfldet med de (nye

neuroleptika), og bag den officielle facade

om medicinske gennembrud gemmer sig

historien om videnskab gennemsyret af

grdighed, dd og vildledning med fuldtoverlg af det amerikanske publikum.

Robert Whitaker, Gal i Amerika,

drlig videnskab, drlig medicin og kronisk

forkert behandling af de psykisk syge

KAPITEL TOFarlig behandlingmed stoffer


12/32

ansigtsudtryk, det at vre svnig, manglen p initia-tiv er for en meget stor del virkningen af neurolepti-ka. Vores opfattelse af, hvordan de, der lider af ski-zofreni, tnker, opfrer sig og ser ud, er alle opfat-telser af folk, der er pvirket af medicin og ikke afnogen naturligt udviklet sygdom.17

Med hensyn til at forbedre patienters livskvalitethar resultaterne af neuroleptikabehandling vretmiserable. En patientundersgelse foretaget i 1999fandt, at 90 pct. af de patienter, der er p neuroleptikaflte sig deprimerede, 88 pct. flte sig medicineredeog 78 pct. beklagede over ringe koncentrationsevne.Mere end 80 pct. af de, der er diagnosticeret skizo-

frene, er langtidsledige.18

Med andre ord har rtiersudtalelser om helbredelseaf de psykisk forstyrrede

ikke frt til de forventede oglovede resultater.

I 1980erne, hvor patent-beskyttelser udlb og medi-cin blev tilgngelig i meget

billigere kopiudgaver, faldtpriserne p mrkevarerne sstrkt, at de blev uprofitab-le.19 Dette ndrede sig fuld-stndig i starten af 1990er-ne, hvor nye patenteredeneuroleptika kendt som

atypiske antipsykotika blevintroduceret med endnu merefanfare end deres forgn-gere. De gamle neuroleptika

blev pludselig betegnet somforfejlet medicin.20

Psykiatriske eksperter med den rette indstillingblev rekrutteret til at udbrede pstande om, at der erklare videnskabelige beviser for, at nyere typer medi-cin er bedre til at behandle symptomerne hos ski-zofrene og deprimerede, og de har langt frre

bivirkninger. Disse pstande blev betegnet EkspertKonsensus Retningslinier p trods af deres fuld-stndige mangel p videnskabelig analyse, vurderingaf undersgelse eller kliniske forsg.21

De neuroleptika, der har vret

brugt siden 1950erne, virkedeved at hindre normal hjernefunk-

tion: de dyssede psykoser ned,men frembragte ofte patologisketilstande, der var vrre end dentilstand, de var blevet udskrevetfor at afhjlpe meget lig fysisk

lobotomi, som psykofarmakaerstattede.

Vera SharayI i en artikel iAmerican Journal of Bioethics, 2003


13/32

Med disse retningslinier p plads fandt psykiateredet til sidst rigtigt at indrmme offentligt, hvad de altidhavde vidst, nemlig at de tidligere medicintyper ikkekontrollerede vrangforestillinger og hallucinationer;at to tredjedele af de medicinerede patienter havdevedvarende psykotiske symptomer et r efter deresfrste nervesammenbrud, og at 30 pct. af patienterneikke responderede p medicinen overhovedet enikke-respons rate, der indtil 1980erne nppe nogen-sinde havde vret nvnt.

De nye antipsykotika er blevet solgt til betydeligthjere priser, i et tilflde op til 30 gange prisen pldre typer af medicin.22 Et andet nyt neuroleptikumkoster fra 20.000 kr. til 58.500 kr. mere per patientuden nogen forbedringer, hvad angr symptomer,

bivirkninger og generel livskvalitet. Mellem 1991 og2003 er salget af antipsykotisk medicin i USA stegetmed 1.500 pct. fra lidt over 3 mia. kr. til over 52 mia. kr.og med et internationalt salg p over 78 milliarder kr.i 2002.23

De fleste mennesker, der fr ordineret psykiatriskemidler, bliver sjldent informeret om, at de risikerer

at f invaliderende ansigts- og kropsspasmer som

en permanent bivirkning fra mange af disse stoffer.

Neuroleptika (antipsykotisk medicin), specielt de ldre,

delgger det ekstrapyramidale system (EPS), det store,

komplekse netvrk af nervefibre, som styrer den motoriske

kontrol, og resultatet er muskel stivhed, spasmer og forskelligeufrivillige bevgelser. (Til hjre) Ansigtets og kroppens

muskler forvrnges og fortrkker ansigtet i en hslig skulen

og grimasser og fordrejer kroppen i bizarre forvridninger.

Psykiatere er klar over den delggende nerveskade

deres medikamenter forrsager og den risiko patienten lberfor at f et malignt neuroleptikasyndrom, en potentielt dde-

lig toksisk reaktion, hvor patienten fr udbrud af feber og bliverforvirret, ophidset, og hvor kroppen bliver fuldstndigt stiv.

Det kan og har resulteret i titusindvis af ddsfald.

Hvad psykiaterne heller ikke har fortalt er, at de har

diagnostiseret de medicinskabte permanente skader, som de

har pfrt patienterne, til ogs at vre psykiske forstyr-

relser, som de nu kan f dobbelte bevillinger for at behand-

le. Disse forstyrrelser medfrer ondartet neuroleptisk syn-

drom og neuroleptisk forrsaget Parkinson.

Det er ikke nogen overraskelse, at disse kemikalier er i

stand til at kaste brugerens sind ud i kaos, og at de gennem

en lang og veldokumenteret historie har forrsaget sindsyge

hos de personer, der tager dem.

DELAGTE LIVNeuroleptika forrsager skader

K A P I T E L T OF a r l i g b e h a n d l i n g m e d s t o f f e r

11


14/32

Der er ikke nogen dis-

kussion om, at befolkningen

skal beskyttes imod voldelig

og psykotisk eller vanvittig

opfrsel. Men ideen om, at

samfundet skulle st over foren stor risiko fra svrt psykiskforstyrrede patienter p grundaf deres mentale tilstand, er

en historie, der er lavet af

psykiaterne selv. Det samme

glder for ideen om, at den

risiko skulle kunne for-

mindskes ved at medicinere

patienterne med neuroleptika,endda imod deres vilje omndvendigt. Sandheden er, at

problemet hverken er, om

personen ikke har fet sdan-ne midler eller ikke har taget

dem. Midlerne som sdan

skaber den voldelige adfrd.

Sknt offentligheden

tror, at gale mennesker er

tilbjelige til at opfre sig

voldeligt, s fandt Robert

Whitaker ud af, at det ikke

var tilfldet for folk, der var

psykisk syge, fr neurolep-tika blev introduceret. Fr

1955 viste fire undersgelser,

at patienter udskrevet fra

psykiatriske hospitaler begik

det samme antal eller frre

forbrydelser end den almin-

delige befolkning. Imidlertid

viste otte undersgelser fra

1965 til 1979, at udskrevne

patienter blev arresteret i

flere tilflde end den almin-

delige befolkning ... akatisi

(ekstrem medicinrelateret

rastlshed) var ogs en klart

bidragende faktor.24

Antipsykotiske midler

kan for en tid dmpe psyko-

ser, men medfrer en biologisk

toleransudvikling ved brugover lngere tid.25

En undersgelse fra

1988 i Journalen over nervseog mentale Forstyrrelser overbrugen af neuroleptika til ski-zofreni viste en markant stig-

ning i voldelig opfrsel selv

ved indtagelsen af moderate

doser af neuropleptika.26

En undersgelse fra

1990 viste, at 50 pct. af alleslagsml p psykiatriske afde-linger kunne forbindes med

akatisi. En anden undersg-else konkluderede, at moder-at til hje doser af et af dealmindelige beroligende mid-ler gjorde halvdelen af pati-enterne betydeligt mere aggres-sive. Patienterne beskrev envoldsom trang til at overfaldeenhver, der var i nrheden.27

Iflge en undersgelseover et svagt beroligende mid-del, fandt man, at ud af 80

patienter, der fik midlet, udvik-lede 8 ekstrem vrede og fjendt-lig opfrsel, mens de var p

stoffet. En kvinde, som aldrighavde haft nogen tilflde af

voldelig opfrsel, fr hun be-

gyndte at tage det beroligen-

de middel, begyndte p fjerde

dagen pludseligt at skrige ogholdt en bfkniv imod sin morshals i adskillige minutter.

K A P I T E L T O

F a r l i g b e h a n d l i n g m e d s t o f f e r12

En anden undersgelse konkluderede, at

moderat til hje doser af et af de almindelige

beroligende midler gjorde halvdelen af

patienterne betydeligt mere aggressive.

Patienterne beskrev en voldsom trang til

at overfalde enhver, der var i nrheden.

Mamoru Takuma Andrea Yates

Jeremy StrohmeyerEdmund Kemper III

David HawkinsEric Harris

Mange medicinske undersgelser har givet beviser p, atpsykiatriske stoffer kan fre til vold og selvmord. De ovenfor

viste personer fra USA, Australien og Japan begikmord p 39 mennesker, mens de var under psykiatriskbehandling blandt andet med psykofarmaka.


15/32

D

e nye mirakel neuroleptika (eller atypiske anti-psykotika) har ikke levet op til mediernes og deprofessionelles lovprisninger.28 Deres historiergr langt ud over simpel falsk annoncering i pro-fittens navn.

Ved at bruge USAs lov om offentlighed i forvaltningenfandt videnskabsforfatter RobertWhitaker ud af, at forsg, der varblevet gennemfrt med de aty-piske medicintyper, ikke under-stttede industriens pstandeom, at de nyeste neuroleptikavar mere sikre eller mere effek-tive end de eksisterende: En udaf hver 145 patienter, der indgiki forsget, dde, men disseddsfald blev aldrig nvnt i

den videnskabelige litteratur, ogn ud af hver 35 patienter, somdeltog i forsgene med n typeatypisk medicin, oplevede alvor-lige, skadelige bivirkninger, derblev defineret af Den amerikan-ske Levnedsmiddel- og Lge-middelstyrelse (FDA) som en livs-truende bivirkning eller en, derkrvede hospitalsindlggelse.

I 2000 publicerede British Medical Journal resultaterneaf en flerrig undersgelse foretaget af dr. John Geddes, som

havde gransket uafhngige kliniske forsg p mere en 12.000patienter, hvor effektiviteten og farerne ved atypiske og typiskeantipsykotiske midler var blevet undersgt. Resultatet: Der erintet klart bevis for, at atypiske antipsykotika er mere effektiveeller bedre kan tles end typiske antipsykotika.29

En undersgelse foretaget af Yale forskere (Yale: etamerikansk universitet) publiceret i november 2003 udgaven afJournal of the American Medical Association viste heller ikkenogen statistisk eller klinisk signifikant fordel ved disse nye stoffer. 30

I 2003 trak The New York Times p overbevisende mdesin tidligere hje lovprisning af disse antipsykotika tilbage ved atsige: De blev lanceret som noget nr vidundermidler, megetsikrere og mere effektive til behandling af skizofreni end noget

tidligere middel. Trods det, er der nu stigende mistanke om, atde kan forrsage alvorlige bivirkninger, isr diabetes, som i nogle

tilflde kan fre til dden.31 Mellem 1994 og 2002 udviklede288 patienter, som tog de nye antipsykotika, diabetes; 75 blevalvorligt syge og 23 dde.

New York Times refererede ogs til, hvad der havde vret kendt

i mere end 20 r, nemlig at et af disse stoffer havde rekord i at skabe

livstruende forandringer i blodet, og at patienter havde brug for regel-

mssig blodtest for at holde

styr p den bivirkning, hvilket

betd store ekstra omkostninger.

Sundhedsstyrelsen ud-sendte en advarsel til landetslger i forret 2004 om atudvise stor forsigtighed vedbehandling med atypiskeantipsykotika til ldre patien-ter med demens. Sundheds-styrelsen oplyste, at nye kli-

niske forsg har vist, at der eren forget risiko for apopleksi(blodprop i hjernen eller hjerne-bldning) og ddsfald blandtdemente patienter over 65 r,der behandles med et af de me-get brugte nye atypiske anti-psykotika, mens et andet visteen forget risiko for apopleksi.32

Nogle af de nyere mid-ler kan mske forbindes med bugspytkirtelbetndelse, fortllerartiklen ogs. Vgtforgelse var et problem for nogle patienter,

som tog op mod 30 kg p. Undersgelser viser ogs, at nr patien-ter holdt op med at tage disse stoffer, forbedredes deres tilstand.33

Snarere end frre bivirkninger, har de nye antipsykotikamere alvorlige bivirkninger. Herunder blindhed, ddelige blod-propper, uregelmssig hjerterytme, hjerteanfald, hvede ogvskende bryster, impotens og seksuel dysfunktion, problemermed blodet, smertefuld hudeksem, anfald, fdselsdefekter,ekstrem indre ngstelse og uro, dd som flge af leversvigt, enselvmordsrate p to til fem gange niveauet for de almindeligeskizofrenimidler svel somvoldsudvelse isr hos unge patienter.

Det er ikke kun de fysiske bivirkninger, der er problemet.Mange patienter klager over, at stofferne er ndeligt udslettende,at de berver dem enhver flelse af glde, viljestyrke og flelsen

af at eksistere. Og selvom bivirkningsmnstret er ndret, virkerde atypiske neuroleptika stadig som kemisk lobotomi.34

FALSKE MIRAKLERLivsfarlig behandling


16/32

Inden du bliver frdig med at lsedenne rapport, vil mindst 20 men-nesker vre blevet tvangsindlagt pen psykiatrisk afdeling eller hospital,og for en stor dels vedkommende

vre blevet givet sinds- og adfrds-ndrende stoffer eller andenbrutal behandling

Tvangsindlggelsen med efterfl-

gende tvangstilbageholdelse kanfastholde en person p hospitalet pubestemt tid. Nr de udskrives, kanpatienter vre tvunget til behandlingi distriktspsykiatrien, som en formfor skjult tvang.

Psykiatriloven og de fleste andre lan-des lovgivning om tvangsindlggelseer baseret p en opfattelse om, at enperson kan vre til fare for sig selvog andre, hvis ikke vedkommende

indlgges. Til trods for det indrmmerpsykiatere, at de ikke kan forudsigeskadelig eller voldelig opfrsel.

De fleste tvangsindlagte individer harfrre rettigheder og mindre retssikker-hed end en kriminel, sknt de ikkehar forbrudt sig mod nogen lov.

Docent og forsker Michael McCubbinog professor i sociale ydelser DavidCohen begge fra universitetet iMontreal, siger, at retten til behand-ling er i dag oftere retten til atmodtage tvangsbehandling35

2

4

5

3


1


17/32

K A P I T E L T R E G r u s o m m e d f l e l s e

15

Ud over psykiateres pres for at ekspanderedistriktspsykiatrien, fremster de ogs kravom strrebefjelser til at kunne tvangsindlggemennesker.

Som det er nu i USA, bliver en person tvangsindlagtp et psykiatrisk hospital hvert minut. En undersgelse fra2002 fandt et stigende antal tvangsindlggelser i strig,England, Finland, Frankrig, Tyskland og Sverige, hvor

Tyskland havde en rekord med 70 pct. stigning i lbet afotte r.36 I Danmark er antallet af tvangsindlggelser ogssteget i de senere r og vardet hjeste nogensinde i2002.37 Det blev i Psykiatri-lovsundersgelsen udfrt afPer Maegaard Poulsen, Rets-psykiatrisk Klinik konklu-deret, at tvangsindlggel-serne er steget, og her erdet bemrkelsesvrdigt, atvkstraten er den samme

for hele landet, det vil sige,at der kan ikke pvises no-gen effekt af i hvilket om-fang social- og distriktspsy-kiatrien er udbygget.38

Inden du er frdig medat lse denne publikation,vil 20 mennesker mske er en af dem en ven, et fami-liemedlem eller en nabo vre blevet tvangsindlagt p etpsykiatrisk hospital og for en stor dels vedkommende

behandlet brutalt.Psykiatere argumenterer behndigt for at tvangs-

behandling p hospitaler eller i lokalsamfundet er envenlig handling, og at det er ubarmhjertigt at efterlade dedemente eller forstyrrede i en smertefuld tilstand. Sdanne

pstande er imidlertid baseret p to forudstninger: 1) atpsykiatere fra starten af havde behandlingsmetoder, derhjalp og virkede og 2) psykiatere har en vis ekspertise i atdiagnosticere og forudsige farlig og voldelig opfrsel.

Begge antagelser er benlyst ukorrekte.Som allerede omtalt, skaber psykiatrisk neuroleptisk

behandling ikke alene den form for voldelig adfrd ellerpsykisk inkompetence, som giver grund til tvangsindlg-

gelse eller tvungen behandling i distriktspsykiatrien undergldende amerikansk og engelsk lov, den tilfjer ogs pa-

tienten strre psykisk og fy-sisk risiko. Som et resultataf tvangsbehandling i dis-triktspsykiatrien har vi numillioner af medicineredemennesker p verdensplan,der ikke er i stand til tagevare p deres liv, og som grhjemlse rundt p gaderne.

Psykiatrisk tilbagehol-

delse kan blive en livsvarigdom. Ud over det faktum, attvangsindlggelsen kan bli-ve til ubegrnset tilbage-holdelse i revis, kan patien-terne, nr de lslades, kom-me under tvungen distrikts-

psykiatrisk behandling.Robert Whitaker siger, at p denne mde stadfster

stater deres ret til at krve, at folk, der lever i lokalsam-fundet, tager antipsykotiske stoffer, hvilket reprsentereren omfattende ekspansion af statens kontrol over denpsykisk syge.39

De fleste love om tvangsindlggelse er baseret p denopfattelse, at en person kan vre til fare for sig selv eller

KAPITEL TREGrusommedflelse

Njagtigheden med hvilkenkliniske bedmmelser afspejler

fremtidige begivenheder er en smulebedre end tilfldigt. Den samledeforskningslitteratur indikerer, at fejli at forudsige farlighed rangerer

fra 54 pct. til 94 pct. med etgennemsnit p 85 pct.

Terrence Campbell,Michigan Bar Journal, 1994.


18/32


16

andre, hvis ikke vedkommende placeres p en institution.Til trods for det, indrmmede en arbejdsgruppe fra denAmerikanske Psykiatriforening (APA) i 1979 i en doku-mentation til den amerikanske hjesteret: Psykiatrisk eks-pertise i forudsigelsen af farlighed foreligger ikke.

Terrence Campbell skrev i 1994 i en artikel i MichiganBar Journal: Njagtigheden med hvilken kliniske bedm-melser afspejler fremtidige begivenheder er en smule bedreend tilfldigt. Den samlede forskningslitteratur indikerer, atfejl i at forudsige farlighedrangerer fra 54 pct. til 94 pct.med et gennemsnit p 85 pct.

I 2002 udtrykte KimioMoriyama, viceprsident iden Japanske Psykiatrifore-ning, at psykiatri ikke korrektkan forudsige en persons

fremtidige adfrd. En pa-tients psykiske sygdom er

grundlggende forskellig fra dennes kriminelle tendenser,og det er umuligt for lgevidenskaben at forudsige, om enperson har en stor tilbjelighed til at gentage en forseelse.40

Et andet psykiatrisk kneb er at pst, at tvangsind-lggelse beskytter personens ret til behandling. Ud overfiktionen om behandling, s er love om tvangsindlg-gelse totalitre.

Professor Szasz sagde: Om vi vil indrmme det ellerej, s har vi et valg mellem at tage os af andre ved at tvinge

dem eller tage os andre medderes samtykke. For je-

blikket er hjlp uden brugaf tvang nr den pstedeklients problem defineressom en psykisk sygdom ikkeen acceptabel mulighed iprofessionelle overvejelser

om lovgivningen p detpsykiske sundhedsomrde.

Som et resultat af tvangsbehandling i

distriktspsykiatrien har vi nu millioner af

medicinerede mennesker p verdensplan,

der ikke er i stand til tage vare p deres liv,

og som gr hjemlse rundt p gaderne.


19/32


20/32


18

ankom en vagthavende fraet lokalt psykiatrisk hospi-tal til Williams hjem, og daWilliam ngtede at tagemed ham, ringede denvagthavende til politiet.Efter ankomsten fjernedepolitiet iltflasken, under-sgte ham for vbenbesid-delse, satte ham ind i enpolitibil og krte ham tildet psykiatriske hospital.Uden undersgelse blevWilliam indlagt som selv-mordskandidat og tvangs-tilbageholdt i 72 timer under observation. Den

nste dag sagde en psykia-ter, at det var ndvendigtat tilbageholde ham iendnu 48 timer og sikkerts lnge som i seks mne-der. William blev kun red-det p grund af, at han fiket hjerteanfald. Han blevoverfrt til et almindeligthospital, hvor en lge fandtfrem til, at William ikkehavde brug for psykiatrisk

tilbageholdelse. Williamssygeforsikring blev fakture-ret 26.000 kr. for fire dagesophold p det psykiatriskehospital (selv om han kunhavde vret der i to dage, og selv om det var ufrivilligt),og han fik personligt en regning p 4.800 kr.

I 1997 skyndte et forldrepar fra Massachusettssig at kre deres 8-rige epileptiske sn til et hospital forat f korrigeret hans medicin pga. hans hallucinationer.I stedet for at korrigere hans medicin, indlagde med-arbejdere ham p et psykiatrisk hospital. Det tog dedesperate forldre en hel dag at sikre hans overfrseltil et almindeligt hospital, hvor han kunne f en pas-sende behandling.

I 1999 tvangsindlagdepsykiatere i Tyskland en79-rig kvinde, fordi noglenaboer havde indberettet,at hun opfrte sig mrke-ligt. P trods af hendeskroniske diabetes, lever-,nyre- og hjerte-defekter, fikhun udskrevet mellem 5 og20 gange den normale doseaf et strk beroligendemiddel. Seks dage senere

blev hun hasteoverfrt tilen skadestue p et hospital,hvor hun dde. En obduk-tion viste, at hun dde afkvlning en komplikation

af det beroligende middel. Da den nittenrige

Jo lod sig overtale til atblive indskrevet p et psy-kiatrisk hospital i England,mens hun kom sig over sinespiseforstyrrelser, blev hunfortalt, at hun ville vre istand til at hvile, g ture ogmodtage rdgivning. Minpsykiaters id om rdgiv-ning var at stte mig p

antipsykotiske stoffer, ognr som helst jeg havde etproblem s at forge dos-en, fortalte hun til en avis iLondon i 2000. Der var ikke

andet at lave end spise, se fjernsyn og ryge. P stoffer blevjeg for frste gang nogensinde aggressiv og begyndte atskre mig i armen, fortalte hun. Desto lngere tid jeg varder, desto mere ufornuftig blev jeg. Da hun stak af, blev hunsendt tilbage til hospitalet og tvangsindlagt. En patient vold-tog hende. Men da hun fortalte det til medarbejderne, sagdede blot, at manden bare var syg. Efter adskillige mnedersikrede Jos mor hendes lsladelse. Nr jeg ser tilbage er detsvrt at tro det, der skete med mig. Jeg tog derind for at fnoget hvile, men kom ud som et totalt vrag.44

Professor Szasz har ppeget, at

psykiatere i hj grad er ansvarlige

for at have skabt de problemer, de

tilsyneladende har forsgt at lse.

De er derfor de sidste, vi skal hen-

vende os til for at lse problemerne

med vore hjemlse, vore voldelige

og den psykiske sundhed i sam-fundet i almindelighed.


21/32

OPFUNDET SYGDOMDiagnostiserende pseudovidenskab


19

Under alle de problemer, der er blevet omtalt i dennepublikation og flere andre, ligger et system af diag-

noser for psykiske forstyrrelser, der er uvidenskabeligeog p grnsen af at vre ren og skr svindel.

Den psykiatriske bibel for diagnosticering af psykiskeforstyrrelser er den Amerikanske Psykiatriforenings Diagnostiskeog Statistiske hndbog for psykiske forstyrrelser (DSM-IV), som p

de fleste punkter svarer til den i Danmark anvendte ICD-10. Den frste

udgave blev udgivet i 1952. Den

fjerde og seneste udgave, DSM-IV, indeholder en fortegnelse

p 374 psykiske forstyrrelser el-ler sindssygdomme. Fra dennehndbog kommer den etikette,som psykiatere hfter p enperson. Da psykiatri ikke kan

helbrede nogen psykisk syg-dom, er det ogs en diagnose,som personen vil vre stem-plet med resten af sit liv.

Ulig lgelige diagnoser,

som tilvejebringer en muligrsag, en passende behand-ling og en sandsynlig prog-nose, s er de forstyrrelser, derfindes i DSM-IV (og ICD-10),fremkommet ved afstemningerblandt ligesindede en af-

stemning blandt den Ameri-kanske Psykiatriforenings (APA)medlemmer og designetprimrt til fakturerings forml,siger den canadiske psykolog,

dr. Tana Dineen.46 Det er ingenobjektiv videnskab i dem.

Psykiatere indrmmer, at de ikke kan definere det,de behandler.

De der formulerede diagnosehndbogen DSM-II erkend-

te om skizofreni: Selv om Komiteen havde forsgt, kunne denikke n til enighed om, hvad en bestemt forstyrrelse er fornoget, den kunne kun n til enighed om, hvilket navn den

skulle have.

I DSM-III sagde psykiatere: tiologien (rsagentil psykisk sygdom) er ukendt. En vifte af teorier er blevet frem-

sat ikke altid overbevisende for at forklare, hvordan disseforstyrrelser opstr.

DSM-IV nvner, at udtrykket psykisk forstyrrelse fort-sat bruges i manualen fordi vi ikke har fundet en passendeerstatning.

Dr. Sydney Walker, psykiater, neurolog og forfatter til En

dosis fornuft advarede imodfarerne ved at sttte sig tilDSM: Uheldigvis kan DSM f

en alvorlig betydning for ditliv hndbogens effekt fleslangt udenfor lgens kontor i hjemmene, p kontorerne,i retssalene og i fngslerne.

DSM kan bruges til at fast-lgge din egnethed somforlder, din evne til athave et job og endog din

ret til at sttte et bestemtpolitisk parti.

Den kan bruges til atholde en kriminel inde-sprret i fngsel eller til atlslade en morder. Den kanbruges til at nedbryde dinvilje, til at bryde dine lov-

formelige kontrakter eller tilat ngte dig retten til at giftedig uden en domstols god-kendelse. Hvis det at tillgge

s meget magt til kun en boglyder frygteligt, s m mansige, at det er det. Men det er

ikke nogen overdrivelse ...Jeg tror, at publikum og psykiatri selv m indse, at

DSM mrkater ikke kun er ubrugelige som lgelige diag-noser, men potentielt ogs kan forrsage stor skade isr nr de bruges som en mde at ngte individer deresfrihed eller som et vben af psykiatere, der agerer som leje-

soldater for retssystemet.47

*ICD-10: Den Internationale sygdomsklassifikations hndbog, kapitlet om psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser


22/32

Psykiatri har aldrig helbredt nogen.

Som en konsekvens af dens udbredtebrug af farlige antipsykotiske stoffer,har den skabt de fleste af de psykiskesygdomme, der nu desperat har brugfor effektiv helbredende behandling.

Lgeundersgelser viser, at for mangepatienter er det, der forekommer at

vre psykiske problemer, i realitetenforrsaget af udiagnosticerede fysiskesygdomme eller tilstande. Det betyderikke, at det er en kemisk ubalanceeller en hjerne-baseret sygdom, meni stedet en reel fysisk tilstand meden reel patalogi, som en kompetent

lge kan gre noget ved.

En undersgelse offentliggjort iArchives of General Psychiatry fandt, atadskillige sygdomme og tilstande lignerskizofreni meget, blandt andet medi-cinfremkaldte psykoser, som fremviseret komplet symptombillede med forfl-gelsesvanvid og hallucinationer mv.

En gennemgribende fysisk unders-

gelse af en patient, Fr. J., som var

diagnosticeret som skizofren, efter athun begyndte at hre stemmer i sithoved, fandt frem til, at hun ikkeforbrndte den glucose, som hjernenbehver som energi, godt nok. Efterbehandling kom hun sig og vistederefter ingen tegn p den tidligere

psykotiske tilstand.

Dr. Thomas Szasz, professor emeritusi psykiatri giver flgende rd: Alkriminel opfrsel burde kontrolleres pbaggrund af straffeloven og psykiatere

burde ekskluderes fra det administrativejuridiske system omkring retssager.

3

4

5


1

2


23/32

Hvis en eller anden gik amok pgaden, greb fat i en borger, fordihan ikke kunne lide hans opfrsel,sprrede ham inde og tortureredeham med sinds- og personligheds-

ndrende stoffer eller elektricitet, s ville derblive et ramaskrig fra offentligheden. Den skyl-dige ville blive anklaget for overfald og grov le-

gemsbeskadigelse og sprret inde i mange r.Men fordi den skyldige er psykiater, og de

brutale handlinger, hanbegr, er dkket underudtryk som psykisksundheds pleje ellerpatienters ret til be-handling, ignoreres densystematiske sociale ogpsykiske forkrbling afmillioner af menneskerhvert r.

Nr enhver psykia-ter har fuld magt til,med loven i hnd, atforrsage en personsufrivillige fysiske tilbageholdelse med magt(kidnapning), til at udstte ham for fysisk smerteog psykisk pres (tortur), som efterlader hampermanent psykisk beskadiget (r og usdvanligafstraffelse), alt sammen uden at bevise, at hanhar beget noget kriminelt (korrekt rettergangog retssag ved en domstol), s eksisterer der perdefinition en totalitr stat.

I sin bog, Psykiatrisk Slaveri, skrev dr. Szasz:Nr folk ikke ved hvad man kan gre ved f.eks. enslv og tilbagetrukket teenager, en smkriminel,

en blotter eller en vanskelig bedsteforlder sigervores samfund reelt, at man skal indlgge denskyldige p psykiatrisk hospital. For at komme udover den praksis, er vi ndt til at skabe et strre ogstrre antal humane og rationelle alternativer tiltvangsindlggelse p psykiatriske hospitaler.Alderdomshjem, arbejdssteder, midlertidige hjemfor ndlidende personer, hvis familire bnd er

get i oplsning, stttende fngselsmiljer disseog mange andre faciliteter vil vre ndvendige for

at overtage de opgaver,der nu er overladt tilpsykiatriske hospitaler.

Korrekt medicinskscreening foretaget afikke-psykiatriske diag-nose-specialister er etvitalt frste trin i atfastlgge vejen til hel-

bredelse for ethvert

psykisk forstyrret indi-vid. Lgeundersgelserhar vist igen og igen, atfor mange patienter var

det, der s ud til at vre psykiske problemer, fak-tisk forrsaget af en udiagnosticeret fysisk sygdomeller tilstand. Det betyder ikke en kemisk ubalanceeller en hjerne-baseret sygdom, men en reelfysisk tilstand med en reel patalogi, som en kom-petent lge kan gre noget ved.

Almindelige helbredsproblemer kan pvirkeopfrsel og livsindstilling. Tidligere psykiaterWilliam H. Philpott, nu specialist i ernringsbetin-gede hjerneallergier skriver: Symptomer fra mangelp vitamin B12 gr fra ringe koncentrationsevne til

KAPITEL FIREForbedring afpsykisk sundhed

K A P I T E L F I R EF o r b e d r i n g a f p s y k i s k s u n d h e d

21

En fysisk sygdom ukorrekt diagnosti-

ceret som en psykisk sygdom kan fre

til et hel liv p psykofarmaka, tab af

evnen til at producere, fysisk og social

nedbrud og knuste drmme.

Dr. Sydney Walker, III, neurolog og psykiater,forfatter til En dosis fornuft


24/32


22

bedvende depression, alvorlig rystesyge og hal-lucinationer. Det har vist sig, at bestemte nrings-stoffer kan stoppe neurotiske og psykotiske reak-tioner, og at resultatet kan indtrde jeblikkeligt.

Det er vigtigt, at psykisk sundhedsinstitutionerhar en komplet samling af diagnostisk udstyr ogkompetente ikke-psykiatriske lger.

Angende den farlige person, som er voldelig,skal han eller hun hndteres uafhngigt af psy-kiatere. Dr. Szasz siger: For at vre sikre, s ernogle folk farlige. Men farlighed forventes ikke

at vre en abstrakt psykologisk tilstand tilskreveten person, men i stedet forventes det at vre enlogisk slutning draget udfra det faktum, at per-sonen har beget en voldelig handling, som erulovlig, har vret sigtet for den, retsforfulgt forden og fundet skyldig i den. I dette tilflde brhan straffes, ikke behandles han hrer til i etfngsel, ikke p et hospital.

Hvis en person begr en farlig forbrydelse,s eksisterer straffeloven for at hndterer det.Szasz siger videre: Al kriminel opfrsel br

D r. Giorgio Antonucci fra Italien tror p vr-dien af menneskeliv, og at kommunikationikke tvangsindlggelse eller inhuman fysiskbehandling kan helbrede selv det mest alvorligtforstyrrede sind.

P Osservanza (Observation) Instituttet i Imola iItalien behandlede dr. Antonucci dusinvis af institut-tet skaldte skizofrene kvinder, hvoraf de fleste havde

vret langvarigt fastspndte til deres senge eller ispndetrjer. Al sdvanlig psykiatrisk behandlingblev udelukket. Dr. Antonucci befriede kvinderne fraderes fangenskab og brugte mange, mange timerhver dag p at tale med dem og komme ind til deresdelirier og kvaler. Han lyttede til historier omrelange desperationer og institutionelle lidelser.

Han sikrede sig, at patienter blev behandletmed medflelse, medrespekt og uden brugaf stoffer. Under hans

ledelse ndrede afdelin-gen sig faktisk fra atvre den mest voldeligetil at vre den roligste.Efter nogle f mneder

var hans farlige pati-enter s fri, at de gikroligt rundt i institutio-nens have. Til sidst blevde udskrevet fra hospi-talet, og mange af demfik lrt, hvordan manarbejder og tager varep sig selv for frste gangi deres liv.

BEHANDLING DER VIRKER

Reel hjlp

Dr. Antonucci behandlede sine patienter m ed kom-munikation, indlevelse og ingen psykofarmaka.


25/32


23

kontrolleres ved hjlp af straffeloven, og psykia-tere br ekskluderes fra enhver administrationaf denne.

Der er ikke noget mystisk ved den stigendeumotiverede vold, kriminalitet, ungdomsselv-mord, hre af hjemlse, der gr rundt i vore byerog utallige andre negative indicier i vore dagessamfund. Men de er ikke et ekspanderendepsykisk sundhedsproblem, der krver mere dis-triktspsykiatri. Snarere reprsenterer de et eks-panderende psykisk sundhedsproblem skabt afpsykiatere og deres behandlinger.

Psykiatri har aldrig helbredt nogen. Somen konsekvens af dens udbredte brug af farligeantipsykotiske stoffer, har den skabt de fleste afde psykiske sygdomme, der nu desperat har brugfor helbredelse.

Grundlggende set, som dr. Szasz ppeger psykiatere har meget af ansvaret for skabelsenaf de problemer, som de tilsyneladende har forsgtat lse. De er derfor de sidste, vi skal sprge tilrds for at f lst problemet med vore hjemlse,med vold og med det psykiske velbefindende ialmindelighed i vore samfund.

Dr. Antonuccis over-legne resultater blev tilvirkelighed til trods for

ogs meget lavere omkost-ninger. Programmer somdet udgr et permanentbevis for, at der findes b-de gte svar og hb forde alvorligt besvrede.

En sikker havnfyldt med hb

Nedenstende blevskrevet i 1999 af dr. LorenMosher, klinisk professor i

psykiatri ved lgeskolenp Californiens Universitet,San Diego og tidligerechef for USAs NationaleInstitut for psykisk sund-hed, Centret for studier afskizofreni.48

Jeg bnede SoteriaHouse i 1971 Der leve-de unge mennesker, diagnosticerede til at vreskizofrene, uden at tage medicin sammen med enikke-professionel medarbejder, der var trnet i atlytte for at forst og yde sttte, sikkerhed og valide-ring af deres oplevelser i livet. Ideen var, at skizofreniofte kan klares ved hjlp af meningsfulde relationer

til andre, snarere endmed stoffer ...

Projektet sammen-

lignede Soteria behand-lingen med sdvanligmedicinsk behandlingp et psykiatrisk hospitalfor personer, det lige erblevet diagnosticeret ski-zofrene.

Forsget virkede bed-re end forventet. Seks ugerefter indlggelse havdebegge grupper det mar-kant bedre, og de var

sammenlignelige til trodsfor, at Sotera klienter al-mindeligvis ikke havdefet antipsykotiske stoffer.To r efter indskrivning

var Soteria-behandlede per-soner markant mere iarbejde, levede signifi-kant oftere uafhngigt

eller sammen med ligesindede, og havde frregenindskrivninger. Interessant nok klarede klienter,der blev behandlet p Soteria uden brug af neu-roleptisk medicin og som var forventet at villehave haft det vrst, sig faktisk bedst set i forhold tilhospitals- og medicinbehandlede personer.

Mod kan beskrives som vedholdenhedtil alle forhindringer er overvundet, samt

kommunikation som selve hjertet i livet. Disseto kvaliteter er til fulde blevet demonstreret af

de to bemrkelsesvrdige lger: Dr. GiorgioAntonucci (til venstre) og dr. Loren Mosher,

som begge i bogstaveligste forstand hjalphundreder af patienter tilbage til livet, patienter

som ellers var fortabt i fornedrelse ppsykiatriske hospitaler i Italien.


26/32

ANBEFALINGERAnbefalinger

S A M F U N D E T D E L G G E SA n b e f a l i n g e r

24

Ingen br nogensinde kunne blive tvunget til at modtage elektrochok, psykokirurgi, eller tvangsbehandling,herunder tvangsmedicinering med sinds- og personlighedsndrende stoffer. Regeringen br sikre sig, at sdanneovergreb bliver ulovliggjort.

Insister p at sundhedslovgivningen, der muliggr ambulant psykiatrisk behandling, aldrig bliver udvidet tilogs at omfatte pbudte og dermed tvungne foranstaltninger. For foranstaltningsdmte br staffeloven korrigeres,sledes at kriminelle med psykiske forstyrrelser ikke fastholdes i behandling p ubestemt tid som flge af en

dom, da dette blot er endnu en kanal til at medicinere vore lokalsamfund.

Et hjem og et arbejde vil gre mere for de hjemlse end personlighedsndrende og livssvkkende psykiatriskestoffer og psykiatriske behandlinger, der nedbryder personens ansvarlighed. Mange af dem nsker simpelthen

bare at f en chance.

Krv og f ikke-psykiatriske lger knyttet til de psykiatriske afdelinger og sygehuse. De skal have lgeligtdiagnoseudstyr til rdighed, som de kan anvende til grundigt at undersge og analysere alle bagvedliggendefysiske problemer, som kan resultere i en psykisk forstyrret adfrd.

Lovmssig beskyttelse br etableres for at sikre, at psykiatere og psykologer forhindres i at overtrde almindeligeborgeres ret til at udve alle deres civile, politiske, konomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse rettigheder er

givet i Verdenserklringen om Menneskerettighederne og den International konvention om borgerlige og politiskerettigheder, svel som i andre borgerlige- og menneskerettighedsinstrumenter.

Hvis en person har vret offer for psykiatriske overgreb, svindel, ulovlig stofhandel eller andre former for misbrug,br vedkommende indgive en klage eller en politianmeldelse. Send en kopi til MMK. Nr en anmeldelseindgives, br den samtidig sendes til den offentlige tilsynsfrende, ssom embedslgen. Den kan ogs sendestil lgeforeningens etikkomit eller psykolognvn afhngig af overgrebets natur. Disse kan indstille tilSundhedsstyrelsen, at den person, der begik overgrebene, ikke fremover kan arbejde indenfor sundhedsvsenetog vedkommende kan fratages sin autorisation.

Etabler rettigheder for patienter og deres forsikringsselskaber, s de kan modtage refundering af midler, der erblevet udbetalt til dkning af sundhedsudgifter i det psykiatriske sundhedsvsen eller til psykologbehandling, som

ikke gav det lovede resultat eller forbedring, eller som resulterede i direkte skade for individet. Det skal herigennemsikres, at ansvaret ligger hos den enkelte behandler og psykiatriske institution i stedet for hos myndighederne.

1

234

56

7


27/32

edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der pengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 afScientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130

afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogreprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrende

medicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.

Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,stigmatiserende etiketter, love der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,

politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

25

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M


28/32

Rosa Anna CostaMedlem af sundhedskomitensom reprsentant for Piemonte, Italien.

Vi m fortstte med at tale for dem,der ikke selv kan Vi m som institutionertage ansvaret for at fre an i kampen, og jeganerkender varmt MMK for det, den gr,indenfor dette omrde. Der er situationer,som end ikke vi kender til, og det er vigtigt,

at foreninger som MMK giver os chancentil f kendskab til dem. Jeg synes, at MMKsarbejde burde ekspanderes, s flere men-nesker kan lre om hvilke overgreb, derudves af ikke-s-etiske lger ... Jegnsker at takke MMK for det, den gr.

Raymond N. HaynesCaliforniens Statsparlament

De ting, som Medborgernes Menneske-rettighedskommissions internationaleafdeling har bidraget med lokalt, nationalt

og internationalt indenfor det psykiskesundhedsomrde, er uvurderligt ogafspejler en organisation, der helliger sigde hjeste idealer.

Johann Reeve-Alexander,N.D, Dip. Ho,. Dip. Nut.Tara Sundhedscenter, Vestaustralien

Jeg har i MMK set et engageret,

omsorgsfuldt og humanitrt team afprofessionelle folk, som dedikeret hjlpermed at bringe de forfrdelige sandhederbag nogle psykiatriske praksisser frem ilyset Uden MMK til at bne dre ogbelyse disse metoder med deres litteratur,kampagner til at skabe hjere bevidsthed,formidling p regeringsniveau og fortsatefterforskning, ville publikum havevret temmelig ubevidst om de pligtfor-smmelser, der foregr indenfor detomrde af lgevidenskaben.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)

undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


29/32

Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pgldende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto

27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits delHomme CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrkenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrkenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

IsraelCitizens Commission on

Human Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico (Monterrey)Comisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL Mxico

Tlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

NepalCCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorge

E-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz (Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de lHomme CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz (Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti delluomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerland

Tlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittn fr Mnskliga

Rttigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcansk komise za lidskprvaVclavsk nmest 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 156E-mail:

[email protected]

TysklandKommission fr Versteder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. KVPM(Citizens Commission on

Human Rights Germany National Office)Amalienstrae 49a80799 MnchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

Ungarnllampolgri Bizottsg azEmberi JogokrtAlaptvny(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

strigBrgerkommission frMenschenrechte sterreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 Wienstrig

Tlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]


30/32

1. Achieving the Promise: Transforming Mental Health Care inAmerica, The Presidents New Freedom Commission onMental Health Report, 22. juli 2003, s. 68.

2. Dokument skrevet af Allen Jones, Investigator in theCommonwealth of Pennsylvania Office of Inspector General

(OIG), Bureau of Special Investigations, Law Project forPsychiatric Rights, Internet URL: http//:www.psychrights.org,20 jan. 2004, s. 31.

3. Robert Whitaker, Mad in America: Bad Science, BadMedicine, and the Enduring Mistreatment of the Mentally Ill,(Perseus Publishing, Cambridge, Massechustts, 2002),s. 227-228, citing L. Jeff, The International Pilot Study ofSchizophrenia: Five-Year Follow-Up Findings, PsychologicalMedicine 22 (1992), s. 131-145; Assen Jablensky, Schizophrenia:Manifestations, Incidence and Course in Different Cultures, aWorld Health Organization Ten-Country Study, PsychologicalMedicine, Supplement, 1992, s. 1-95.

4. J.R. Ewalt, Foreword in Gryenebaum (ed.) The Practice ofCommunity Mental Health, (Little, Brown & Co., Boston, 1970).

5. Peter Shrag, Mind Control, (Pantheon Books, New York,1978), s. 45.

6. Dr.med. Thomas Szasz, Cruel Compassion, (John Wiley &Sons, Inc., New York, 1994), s. 160.

7. Steven Foley og Henry Sharfstein, Madness andGovernment, (American Psychiatric Association Press,Washington, D.C., 1983), s. 25.

8. Dr. Dorine Baudin, Ethical Aspects of Deinstitutionalizationin Mental Health Care, Final Report, Netherlands Institute ofMental Health and Addiction, Program No. BMH 5-98-3793,

juli 2001, s. 14.

9. Franklin Chu og Sharlog Trotter, The MadnessEstablishment, (Grossman Publishers, New York, 1974),s. xi, xiii, 203-04.

10. Per Maegaard Poulsen, Retspsykiatrisk Klinik,Psykiatrilovsundersgelsen, En undersgelse af Lov nr. 331 af24. maj 1989 om frihedsbervelse og anden tvang i psykiatrienmed hovedvgten p kliniske og administrative forhold,Kapitel 3.4.1. Tvangsindlggelser, side 33, august 1996.

11. Tony Jones og Adrian Bradley, Sane Reaction, AustralianBroadcasting Corporation, 10 juni 1999.

12. Rael Issac og Virginia Armat, Madness in the Streets,(The Free Press, New York, 1990), s. 98.

13. Sammensteds, s. 156.

14. Vera Hassner Sharav, MLS, Children in Clinical Research: AConflict of Moral Values, The American Journal of Bioethics,Vol. 3, No. 1, 2003.

15. Psychiatic DrugsThe Need to be Informed, Report onthe Public Hearing on Psychiatric Drugs, presented by theNSW Committee on Mental Health Advocacy, nov. 1981, s, 22,citat af Pam Gorring, Mental Disorder or Madness?, (Universityof Queensland Press, 1979).

16. Op. cit., Robert Whitaker, Mad in America, s. 143.



19. Sammensteds, s. 257-258.

20. Sammensteds, s. 253-254.

21. Op. cit., Allen Jones, s. 6.

22. Op. cit., Whitaker, Mad in America, s. 286.

23. Leading Therapy Classes by Global Pharmaceutical Sales,2003, IMSHealth.com, 2004.


25. Sammensteds, s. 183, 186.

26. John H. Herrera, ph.d., et al, High Potency Neurolepticsand Violence in Schizophrenics, The Journal of Nervous andMental Disease, Vol 176, No. 9, sept. 1988, s. 558.

27. Sammensteds.

28. Erica Goode, Leading Drugs for Psychosis Come UnderNew Scrutiny, The New York Times, 20. maj 2003.


30. Rosei Mestel, New Schizophrenia Treatment at Issue, LosAngeles Times, 26. nov. 2003.

31. Op. cit., Erica Goode.

32. Sundhedsstyrelsen, Nyheder,http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/antipsykoti-ka_fraraader_brug.aspx?lang=da, 20. maj 2004.

33. Op. cit., Erica Goode.

34. Robert Whitaker, Forced medication is inhumane...., TheBoston Globe, 9. juni 2002.35. Michael McCubbin og David Cohen, The Rights of Users ofthe Mental Health System: The Tight Knot of Power, Law, andEthics, Presented to the XXIVth International Congress on Lawand Mental Health, Toronto, juni 1999.

36. Compulsory Admission and Involuntary Treatment ofMentally Ill Patients Legislation and Practice in EU-MemberStates, Final Report, Mannheim, Germany, 15. maj 2002,Introduction, s. 2-8.

37. Sundhedsstyrelsens Sundhedsstatistik, Opgrelser overtvangsforanstaltninger i psykiatrien rgang 1990-1998; Nye talfra Sundhedsstyrelsen, Anvendelse af tvang i psykiatrien2002, rgang 7. Nr. 20, 2003.

38. Per Maegaard Poulsen, Retspsykiatrisk Klinik,Psykiatrilovsundersgelsen, En undersgelse af Lov nr. 331 af24. maj 1989 om frihedsbervelse og anden tvang i psykiatrienmed hovedvgten p kliniske og administrative forhold, 3.5Resume, side 59, august 1996.

39. Op. cit., Robert Whitaker, Forced medication is inhumane....

40. Diet Mulls Fat of Mentally Ill Criminals, The Japan Times,8. juni 2002.

41. Op. cit., dr. Szasz, Cruel Compassion, s. 205.

42. Op. cit., Michael McCubbin og David Cohen.

43. Thomas Szasz, M.D., Liberation By Oppression,(Transaction Publishers, New Brunswick, 2002), s. 127.

44. Sam Hart, Mind Control, The Shocking Truth AboutBritains Mental Hospitals, Exclusive Survey, The Big Issue,No. 412, 13.-19. nov. 2000.

45. Nancy Wolff, ph.d., Courts as Therapeutic Agents:Thinking Past the Novelty of Mental Health Courts,

Journal of the American Academy of Psychiatry Law, Vol. 30,2002, s. 431-7.

46. Dr. Tana Dineen, ph.d., Manufacturing Victims, ThirdEdition, (Robert Davies Multimedia Publishing, 2001), s. 86.

47. Sydney Walker, A Dose of Sanity: Mind, Medicine andMisdiagnosis, (John Wiley & Sons, Inc, New York, 1996),s. 207, 225.

48. Loren Mosher, Soteria and Other Alternatives to Acute

Psychiatric Hospitalization: APersonal and ProfessionalReview, The Journal of Nervous and Mental Disease,Vol. 187, 1999, s. 142-149.

REFERENCERReferencer


31/32

2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og se rvicemrker ejet af

Citizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-12 Danish

FOTO: Cover: Mark Peterson/Corbis; 4: Wally McNamee/Corbis; 6: Reuters/Corbis; 7: Bettmann/Corbis;10: Peter Turnley/Corbis; 13: The Sankei Shiimbun; 12: Corbis; same : Reuters News Media Inc./Corbis; same : NewsPix (NZ); same : AP Wide World Photos;

14: Peter Turnley/Corbis; 16: Doug Menuez/Getty; 17: Bill Ross/Corbis.

ADVARSEL: Ingen br ophre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rdfre sig med og f assistance fra en kompetent lge, der ikke er psykiater.

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnska-belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OMFATTENDE SVINDEL-Korrupti o n i d e t p s y k i atr i skesundhedsvsenRapport med anbefalinger vedrrende et usundt monopol pdet psykiske sundhedsomrde

PSYKIATRISKUREDELIGHED-Hvordan lgev iden sk ab en u ndergravesRapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsei sundhedsvsenet

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

Rapport med anbefalinger vedrrende de psykiatriske pstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

Rapport med anbefalinger vedrrende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

En rapportomsexmisbrug af kvinderog brninden fordet psykiatriske ogpsykologiske behandlingssystem og anbefalinger til lsningaf problemet

TVA NGSFIKSERINGOGDD-P syki atr i en s terapeutiske o v e r f aldRapport med anbefalinger vedrrende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer p psykiatriskeafdelinger

Rapport med anbefalinger vedrrende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

Rapport medanbefalinger vedrrende metadon og andre katastrofaltringe psykiatriske rehabiliterings-programmer for stofmisbrugere

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af brn og unge

Rapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-sgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

Rapport med anbefalinger vedrrende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

Rapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsep kunstnere og samfundet

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsep tro og religion

Rapport medanbefalinger vedrrende psykiatriens og psykologiensindflydelse p retsvsen og kriminalforsorg

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske overgrebindenfor ldreforsorgen

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

r

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemssige konflikter og folkedrab

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter pat stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvarmeget alvorligt. Ved hjlp af informationsmateriale p

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale

afdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bger,hfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, prrende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmrksomme p sandheden ompsykiatrien, og at der kan og br gres noget effektivt ved det.

MMKs hfter, der udgives p 15 sprog, pviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse p undervisningssektoren,

retsvsenet, narkoafvnningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deldre, religion, kunst og mange andre omrder. Flgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra theInternational Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission


32/32

Det er urligt at lade som omomsorgsfuld tvang mod den psykisk

syge uvgerligt hjlper ham, og at det

at afholde sig fra at anvende den type

tvang er ensbetydende med at ngte

ham behandling ... historien har

lrt os at vre p vagt overfor

godgrere, som frarver modtagerne

af godgrenheden deres frihed.

Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatri

Documents

Community Ruin Danish Opt