Child Drugging Danish Opt

8/8/2019 Child Drugging Danish Opt

1/36

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

BRN PUSHENERVEMEDCIN

Psykiatrien delgger liv Rapport med anbefalinger vedrrende

uvidenskabelige psykiatriske diagnoser ogtvungen medicinering af brn og unge


2/36

VIGTIG BEMRKNINtil lseren

I nden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, oghvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME:I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME.Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen af legemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en

forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingen blodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE.De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. De bygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnskabelige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne helbrede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, AT PSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIDET ER IKKE ET FAKTUM.En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER.Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drive brugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/36

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning:

Vore brn svigtes ............................2

Kapitel et: Nedbrydning af etbrugbart uddannelsessystem ..........5

Kapitel to: Opfundnepsykiatriske diagnoser ..................9

Kapitel tre: Brn pushesp nervemedicin ............................13

Kapitel fire: Begrebernerigtigt og forkert fjernes ................17

Kapitel fem: Brn udenfaste holdepunkter ........................21

Kapitel seks: At f kontrollen tilbage ..................25

Anbefalinger ..................................27

MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling ..................28

BRN PUSHES PNERVEMEDIC

Psykiatrien delgger liv


4/36

Avisartikler, der priser det vidun-derlige i den moderne forskning ipsykofarmaka til behandling af brns indlringsmssige og emo-tionelle problemer og vanske-

ligheder er ikke sjldne.De lyder fornuftige. De lyder overbevisende ...

Videnskaben sejrer igen over det fysiske til gavnfor menneskeheden. Hvem ville vel opponereimod at lette byrden ogskabe normale livsbetin-gelser for dem, der harvanskeligheder?

Daniels forldreville! Det ville Petersforldre ogs! Og dehar opponeret heftigtog lidenskabeligt! Og deer langt fra de eneste.Langt fra, med rundt

regnet 17 millioner brnp verdensplan, omhvem det psts, at dehar psykiske forstyrrel-ser, der krver, at deholdes kemisk i skak med faktisk personligheds-ndrende nervemedicin.

Hvem er Daniel og Peter, og hvorfor proteste-rer deres forldre? De er brn, der ikke var i standtil at leve et normalt liv p grund af de skaldtemirakelpiller. De er her simpelthen ikke lngere de dde p grund af pillerne.

Jeg opfordrer dig til at analysere det oven-stende mere indgende, ud fra det synspunkt brnvil tage, fordi kendsgerningerne og betegnelserne

mske ikke vil afspejle de samme ting, nr detdrejer sig om psykiatriens for tiden mest betyd-ningsfulde lgemiddel.

Bemrk flere af ordene, og hvordan de bruges.Tag for eksempel ordet normal. Du har for-mentlig din egen id om, hvad en normal tilvrelseer. Involverer det indtagelsen af vanedannende,sinds- og personlighedsndrende og potentieltfarlig nervemedicin? Involverer det en total af-

hngighed af den slagsstoffer for at fastholdeet billede af, at alt ernormalt?

Hvad med ordetlgemiddel? Kan detnemt f dig til at frem-mane billeder af engavnlig hostesaft, derer ordineret af en god-modig familielge? In-

tet kunne vre fjernerefra sandheden. Psyki-atriske stoffer er strke,vanedannende medika-menter.

Tag ordet videnskabelig, som ofte brugesaf psykiatere for at opn enighed og accept af deres udtalelser. Iflge ordbogen ligger der i ordet,at det har at gre med eksakte love, systematik,og njagtighed. Disse begreber har fundet indpasi psykiatrien eller for den sags skyld slgtningenpsykologien.

Eksempler p andre ord, som har lidt overlasti deres hnder, er vrdier, rigtigt, forkert,trygt og selv uddannelse.

INDLEDNINGVore brn svigtes

I N D L E D N I N G

Vo r e b r n s v i g t e s2

Modsat psykiatriens aldrig udtalte mening,m vi fastholde, at brn ikke kan brugessom forsgsdyr. De er mennesker, somhar enhver ret til at forvente beskyttelse,

omsorg, krlighed og chancen til at opnderes fulde muligheder i tilvrelsen.

De sproglige og kemiske spndetrjer,som psykiatriens betegnelser og medi-kamenter udgr, vil kunne ngte demderes muligheder resten af livet.

Jan Eastgate


5/36

Det er psykiaternes og psykologernes snedigepropaganda, der er p spil omdefinering af ord. Pen eller anden mde ser det bare ud til, at tingene bliver fordrejet og til sidst falder fra hinanden, nrde beskftiger sig med dem.

Det er et problem, at deres verdensomspnd-ende propaganda angende brn og deres uddan-nelse har frt til at velmenende forldre, lrere ogpolitikere har ladet sig fre bag lyset af erklringersom, at normal her dukker ordet op igen ad-frd i barndommen ikke lngere er normalt; atdet er en psykisk sygdom. Og ydermere, at kun vedvedvarende, strk medicinering og fra en megettidlig alder, kan det sindslidende barn muligvisklare sig igennem livets vrste kriser.

Hvem ville for 40 r siden have troet, at vikunne vre kommet s vidt? Ikke desto mindreer vi net til det punkt, hvor den barske realitet er, atmange vrdifulde unge mennesker rundt om i ver-den er i alvorlig fare for at blive permanent skadede

og endda g tabt.Modsat psykiatriens aldrig udtalte mening,m vi fastholde, at brn ikke kan bruges somforsgsdyr. De er mennesker, som har enhverret til at forvente beskyttelse, omsorg, krlighed ogchancen til at opn deres fulde muligheder itilvrelsen. De sproglige og kemiske spndetrjer,som psykiatriens betegnelser og medikamenterudgr, vil kunne ngte dem deres mulighederresten af livet.

Denne rapp ort er blevet skrevet for at bidragetil at f afslret lgnene og propagandaen, der an-vendes, og for at synliggre et andet perspektivog give information, der normalt ikke er nemt til-gngelig for forldre og andre interesserede. Dette

er vigtigt for igen at kunne bruge fornuft i voresomsorg for og opdragelse af vore brn og f an-svaret tilbage.

Brnene er vores fremtid.Intet mindre end selve vor egen fremtid er p spil.

Med venlig hilsen

Jan Eastgateprsident forMedborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

I N D L E D N I N G

Vo r e b r n s v i g t e s3


6/36

I 1879 erklrede den tyske psykolog Wilhelm Wundt, at mennesket er etdyr uden sjl. Med den udtalelselagde han grundstenen til denmoderne psykologi og psykiatri.

Velfungerende undervisningssystemerer blevet kompromitteret. Psykologen William Thorndike proklamerede, atfonetik, regnetabeller og skrivning varspild af tid.

I 1940erne udtalte psykiaterne G.Brock Chisholm (Canada) og JohnRawlings Rees (Storbritannien), som varmedstiftere af Verdensfderationen forPsykisk sundhed, at psykiatrien havdegennemfrt et nyttigt angreb puddannelsesprofessionen, og at mletmed effektiv terapi var ophvelsenaf begreberne rigtigt og forkert.

Siden 1960erne har man lbendeindfrt psykologiske programmer iskolerne. Psykiaterne hvdede, at der var tre rsager til stress, som skulleud af skolerne: 1) drlige resultater,

2) boglige undervisningsplaner og3) disciplinre foranstaltninger.

Psykologer og psykiatere har gradvistopbygget og overtaget autoritativestillinger i skolerne og som et resultatgennemfrt et nsten fuldstndigtkup i undervisningssektoren, og for- vandlet skolerne fra et indlringsstedtil psykiatriske klinikker.

5

3

VIGTIGEKENDSGERNINGER

12

4


7/36

KAPITEL ETNedbrydning af et brugbartuddannelsessystem

K A P I T E L E T

Nedbrydn ing a f e t b rugba r t uddanne l s e s sys t em5

IUSA er antallet af selvmord blandt teenagerensten tredoblet fra 1960 til i dag. I dag erselvmord den nsthyppigste ddsrsag (eftertrafikulykker) for 15 til 24-rige. Siden 1990ernehar millioner af brn verden over taget

receptpligtige antidepressive midler, som myndighed-er i Storbritannien og USA nu har stemplet somselvmordsfremkaldende. I september 2004 fandt enhring sted i den amerikanske Kongres. Konklusionenvar, at undersgelser entydigt viser at medika-menterne virker drligt p brn, og at det driver demtil selvmord og vold. 1 IDanmark med vort hjeforbrug af psykofarmakaog antidepressiv mediciner selvmordshyppigheden blandt kvinder dobbelt shj som i USA.

G ind i en hvilkensom helst engelsk, au-

stralsk, canadisk ellerameri kansk skole, ellerendog mexicansk skole idag, og man kunne nemtforledes til at tro, at man var get ind p en psykiatriskafdeling, nr man ser brn st i k efter deres dagligedosis stimulerende medicin. Ser man sig ordentligt for,finder man et sort marked for stoffer styret af skolebrn. De handler med det medikament, som de fr precept for pstede indlringsvanskeligheder.

Efter konstant fremgang gennem et rhundrede,viser resultaterne i de amerikanske skolers test af indlringsevne et styrtdyk lige siden 1963, hvorpsykologiske programmer og psykofarmaka kom ind iklassevrelset. I Sydafrika viste eksamensresultaterne

for 1997 en bestelsesprocent p 47 pct. for hele landetefter indfrelsen af den psykologiske lseplan ennedgang fra 58 pct. i 1994.

For at forst den indflydelse psykiatrisk og psyko-logisk tankegang efterhnden har fet, og hvordan den ersivet ind i skolen og familien verden over, er det vigtigtat forst, i hvilken grad deres doktriner har fet et jerngreb om uddannelsessystemet. Det begyndte formere end hundrede r siden.

I 1879 lagde den tyske psykolog Wilhelm Wundtgrunden til eksperimentel psykologi. Han fandt, at

mennesket var et dyr udensjl, at tanke kun var etresultat af hjerneaktivitet ogat bevidsthed ikke er til no-gen nytte, frend denneudvikles gennem kemiskeog fysiskeprocesser. 2 (fremh-velser tilfjet)

De hovedansvarlige for

siden at f Wundts teorierindfrt i undervisningen var:Edward Lee Thorndike, JohnDewey, James Earl Russell,

James Cattell, og William James.Thorndike udfrte et af de tidligste eksperimenter

med dyrepsykologi. Ved at opretholde Wundts syns-punkt om, at mennesket er et dyr, undersgte hanindlringsmekanismerne ved at studere kyllinger, rot-ter og katte, men ikke mennesker. I sin bog fra 1929,Elementre undervisningsprincipper, fastslog Thorndike:Unaturlige velser, ssom fonetik, gangetabeller ogformelle skrivebevgelser bruges i alt for rigelig grad.I fag s som regning, sprog og historie findes materiale,som er af reel ringe vrdi. Nsten ethvert fag er blevet

Vi har foretaget et udbytterigt angrebp et stort antal professioner. De to

nemmeste er naturligvis undervisnings-professionen og Kirken; de to svresteer retsvsenet og lgevidenskaberne.

John R. Rees, medstifter af Verdensfderationenfor psykisk sundhed (WFMH)


8/36

K A P I T E L E T

Nedbrydn ing a f e t b rugba r t uddanne l s e s sy s t em6

udvidet p en uklog mde for at tilfredsstille de aka-demiske idealer om grundighed. 3

I slutningen af det 19. rhundrede stttedeSigmund Freud op om ideen, at mennesket er et dyr,med sit fokus p promiskuitet og utugtighed. P trodsaf den benlyse mangel p videnskabeligt grundlagfik hans teorier en enorm indflydelse i mange lande.Mange af disse teorier blev formuleret under indfly-delse af kokain og er nu i det store og hele skrinlagt.Som lreren og forfatteren Beverly Eakman ppegede:Freudiansk psykologi gennemtrnger Mental-hygiejnen og de nye uddannelsesbevgelser. 4

Indflydelsesrige personer som Thorndike frem-lagde senere deres klare hensigter: Det skal selv-flgelig erkendes, direkte eller indirekte, nu somsenere, at ethvert frem-skridt i videnskaberneom menneskets natur vil bidrage til vores succesmed at kontrollere denmenneskelige natur ... 5

Et af de fremskridt blev kaldt hele ord.Dette lseprogram blevudviklet af James Cattell,en Wundt-discipel, dertidligere var prsidentfor den Amerikanske psy-kologiforening. Lydmeto-

der blev tilsidesat og brn blev tvunget til at lrensten hvert ord udenad, uden at forst den logiskerkkeflge af bogstaver eller lyde. 6

Skabelsen af en mentalhygiejnisk stat gennem skolerne

Clifford Beer, der selv tidligere havde vret ipsykiatrisk behandling, grundlagde den EngelskeKomit for Mentalhygiejne (NCMH) i 1909. KomitensProgram til forhindring af kriminalitet skulle hjlpetil med at starte Brnevejlednings-klinikker (psykia-trisk rdgivning) over hele verden og programmetvar drivkraften bag indfrelsen af mentalhygiejnens begreber i skolerne. Hvis vi skal til at forhindreafhngighed, kriminalitet, sindssyge og generel

utilstrkkelighed, skrev Ralph Truitt, lederen af komitens afdeling for brnevejledningsklinikker i1927, ... br skolen vre mlet for vort angreb. 7

Og angrebet blev den sandelig.Tres r senere konkluderede den nationale kom-

mission for fremme af uddannelse i deres rapporttil den amerikanske undervisningsminister: Hvis enfjendtlig magt havde forsgt at ptvinge USA detnuvrende middelmdige uddannelsesniveau, villevi nok have anset det for en krigshandling.

Hvad kommissionen ikke erkendte var, at angrebet p skolesystemet allerede var og stadig er i gang.Psykiateren John R. Rees, som kort tid efter blev med-stifter af Verdensfderationen for psykisk sundhed(WFMH), udarbejdede de strategiske ml for psykia-

trien p verdensplan forden engelske komite formentalhygiejne i 1940.Heri efterlod han ingentvivl om, at han og hansligesindede havde udsetsig uddannelsessystemet:Vi har foretaget et udbyt-terigt angreb p et stortantal professioner. De tonemmeste er naturligvisundervisningsprofessionenog Kirken; de to svresteer retsvsenet og lge-

videnskaberne.8

(Kursiv tilfjet)En anden medstifter af WFMH, psykiateren G.Brock Chisholm, frte angrebet videre ved at brugeskolerne til at udradere moralbegreber: Opdragelsenaf brn skaber hver dag mange flere neurotikere, endpsykiatrien kan overkomme at hjlpe. Vi har ned-svlget al slags skadelig viden, som er blevet proppeti os af vore forldre, vore sndagsskolelrere oglrere Hvis menneskeheden skal befries fra denforkrblende byrde af godt og ondt, er det psykiater-ne, der m tage det frste skridt. 9

Ved n af dens stiftende konferencer kom fami-lien, som i umindelige tider havde vret anset for detideelle og sikre organ til opfostring af fremtidige gene-rationer, under direkte angreb: Familien er nu en af

De fleste mennesker har i dag en mistanke om, atuddannelse ikke rigtig handler om lsefrdighed,

grundlggende frdigheder eller dygtighedtil noget som helst. Hvad der er mindre godt

forstet, er, at der ... i hele den industrialiserede verden eksisterer det, som bedst kan beskrivessom et analfabetismens kartel tilsyneladende

rettet mod at fremme psykisk sundhed.

Beverly Eakman, forfatter, undervisningsekpert


9/36

de strste forhindringer for at opn en bedre psykisksundhed og br derfor om muligt svkkes, s man kan befri mennesket og isr brn fra familielivets tvang. 10

De psykologiske programmer, der under flles- betegnelsen er kendt som resultatorienteret undervis-ning, blev indfrt i skoler i 1960erne og 70erne.Psykiaterne og psykologerne, som styrede filosofien bag resultatorienteret undervisning, fremfrte, at dervar tre rsager til stress, som skulle fjernes fra skolerne:1) drlige resultater, 2) boglige undervisningsplaner og3) disciplinre foranstaltninger. Den virkelige skurkhvdede de, var hvis man dumpede i skolen, fordi detfrte til mindrevrdsflelser, adfrdsproblemerssom pjkkeri og en asocial holdning. 11

Arm i arm forberedte psykologer og psykiatere sce-nen for uddannelsessystemets sammenbrud, s de kunneprofitere af det. I 1962 modtog de nsten en milliard dol-lars i USA for deres rolle i uddannelsessystemet alene.

I 2002 nede strrelsen af offentlige midler, som blev kanaliseret over til dem til srundervisning af psykiatridefinerede indlringsvanskeligheder op p182 mia. kr. Imidlertid fandt det amerikanske under-visningsministerium ud af, at 40 pct. af de brn, somfejlagtigt havde fet pklistret etiketter med disseforstyrrelser, ganske enkelt aldrig havde lrt at lse.

Ved at prdike deres falske og urovkkende bnnerhar adfrdsterapeuter gradvist overtaget autoritativestillinger i skolerne og gennemfrt det nsten perfektekup i undervisningssektoren. Et af resultaterne er, at

vores en gang s strke og effektive skolastisk-baseredeuddannelsessystemer er nsten totalt delagt ganskesom de imponerende resultater fra rerne fr deres tid.

Beverly Eakman skrev: De fleste mennesker i daghar en mistanke om, at uddannelse ikke rigtig handlerom lsefrdighed, det basale eller at vre dygtig tilnoget som helst. Noget af det, der er mindre godtforstet, er at der her i landet og ogs i hele den industri-aliserede verden eksisterer det, som bedst kan beskrivessom et analfabetismens kartel tilsyneladende rettet modat fremme mentalhygiejnen. Dette kartel fr sin magtfra dem, som konomisk og politisk drager fordel af uvi-denhed og uddannelsesmssige fejlgreb og af frustra-tion, kriminalitet, arbejdslshed og det sociale kaos, somen fejlslet uddannelse skaber. 12

Psykiatere og psykologer bnede i sidste rhun-drede dren for kaos i skolerne ved at under-minere moral og selvrespekt. De henviste skolerne

til en position som forskningsomrde for perverteredeteorier og behandlede i dette regi brn som dyr, derkan trnes og tilpasses.

DyrepsykologenEDWARD L EE T HORNDIKE, lavedeeksperimenter med aber, rotter, katte, kyllinger ogandre dyr og anvendte derefter sine teknikker p brn.Han udtalte: Det skal selvflgelig forsts, direkte ellerindirekte, nu som senere, at ethvert fremskridt i viden-skaberne om menneskets natur vil bidrage til vores suc-ces med at kontrollere den menneskelige natur ...

P AUL SCHRDER, professor i psykiatri, sagde vedden frste konference i det Tyske Selskab forBrnepsykiatri og Terapeutisk Uddannelse i 1940, hvoreliten blandt nazi-psykiaterne var til stede: Brne-psykiatri har til opgave at hjlpe med at indpasse(arvemssigt) skadede eller utilstrkkelige brn forderes eget og samfundets bedste gennem konstantekspertudvlgelse af de vrdifulde og indlringsdu-elige, med en lige s kontant og beslutsom ofring af dem, der anses for at vre overvejende vrdilse ellerude af stand til at modtage en uddannelse.13

J.R. REES, medstifter af Verdensfderationen forpsykisk sundhed (WFMH), talte om, at psykiatere gen-nemtrngte enhver undervisningsmssig aktivitet.Han pralede af, at de havde gennemfrt et udbytterigtangreb p undervisningsprofessionen med mlet om

at fremhve vort srlige synspunkt.G. BROCK CHISHOLM, medstifter af WFMH, sagde:Hvis den menneskelige race skal befries for sinforkrblende byrde af godt og ondt m det vre psykia-teren, som tager det grundlggende ansvar.

Psykologen JOHN DEWEY , der flte sig kaldet til atudbrede teorien om, at mennesket er et dyr, kaldtetilskyndelsen til at lre brn at lse tidligt en perver-sion. Han blev en fortaler for, at skolerne skulle ptagesig en social rolle snarere end en rent faglig uddannelsesmssig rolle.

Den frste prsident for den Amerikanske PsykologiforeningG. STANLEY H ALLmente ikke, at uddannelse for masserne var ndvendig. Vi bliver ndovervinde alfabetets, gangetabellerne og grammatikkens fetichisme, sagDet ville ikke vre noget alvorligt tab, hvis et barn aldrig lrte at lse.

En senere prsident for den Amerikanske Psykologiforening J AMESC ATTELfremlagde den teori, at der kun er vundet lidt ved lre et barn lyde og bogsom det frste trin i at blive i stand til at lse. Hans hele ord lseteken katastrofe, der forrsagede et dramatisk fald i lsefrdighedsniveauend den blev anvendt.

M ANFREDMLLER-K PPERS, fra det Tyske Selskab for Brne- og Ungdpsykiatri fastslog i 1970erne, at brn ikke br tillades at g i skole gennemg en brnepsykiatrisk undersgelse.14

Indflydelsen er stadig fremherskende. I 2003 rdede psykiatere og psyU.S. New Freedom Commission on Mental Health til at anbefale, Tidlig af psykiske problemer hos (skole-)brn ... gennem rutinemssig og

testning og undersgelser ...

En historie om svigt: Hvordanundervisningen undergraves

Edward Thorndike

G. Brock Chisholm

John Dewey

G. Stanley Hall


10/36

I 1865 hvdede psykiateren WilhelmGriesinger fraZrich i Schweiz, at alle psykiskeproblemer mtte vre hjernesygdomme.Uforskrkket over de manglende beviser harpsykiaterne udbygget et imperiumi milliard-klassen,baseret p en forloren videnskab.

Det varden tyske psykiaterEmil Krpelin, somi slutningen af 1800-tallet frst kodificeredemenneskeligadfrd som forstyrrelser,mens han samtidig erkendte, at psykiatrienikke havde nogen effektive behandlinger

eller helbredelsesmetoder.

I 1952 havde den frste udgave af den Amerikanske Psykiatriforenings (APA)Diagnostiske og Statistiske hndbogforpsykiske forstyrrelser (DSM) kun treforstyrrelser for spdbrn eller brn.I 1980 var der nsten en tidobling af antallet af forstyrrelser, som brntilsyneladende kunne lideaf.

I 1987 blevdiagnosen Opmrksomheds-mangel-og hyperaktivitetsforstyrrelse(ADHD) (der i det store hele svarer til beteg-nelsen DAMP) rentbogstaveligt vedtaget ved stemmeflertal i en komit af medlemmeri den AmerikanskePsykiatriforening (APA)og optaget i diagnosehndbogen DSM.I lbet af blot et r havde 500.000 brnalene i USA fet stillet diagnosen.

17 millioner skolebrn verden over erblevet diagnosticeret medskaldtepsykiske forstyrrelser og ordineretkokain-lignende stimulanser og kraftige

antidepressier som behandling.

1

23

45


Opfindelsen af falske indlringsforstat finde i psykiaternes Diagnostiskhndbog for psykiske forstyrrelser

muligt for psykiatere at stemple millioner af brn med god


11/36

I1800-tallet var det ikke opfattelsen, at den vanvit-tige var syg. Han havde en mrkelig, mskedestruktiv adfrd, men antagelser om hvorfor, varikke fokuseret p en fysisk defekt.

Det ndredes i 1865, da psykiateren WilhelmGriesinger fra Zrich hvede, at eftersom hovedpartenaf nervekoncentrationen befandt sig i hjernen, mtte allepsykiske problemer vre hjernesygdomme. Uforskrk-

ket over de manglende beviser har psykiaterne sidenudbygget et imperium imilliardklassen, baseretp intet andet end tommeantagelser.

Rgslr ogblndvrk

At opretholde et ima-ge af videnskab med suc-ces krver, at visse frem-toninger vedligeholdes.

Det var den tyske psykia-ter Emil Krpelin, en af Wundts studerende, somfrst gik i gang med etkodificeringssystem overmenneskelig adfrd, menhan mtte dog samtidigerkende, at psykiatrien ikke havde nogen effektiv behandlingeller helbredelse for de fleste psykiatriske forstyrrelser.15

(fremhvelser tilfjet)Over hundrede r senere har tingene ikke

ndret sig. I 1995 indrmmede den davrendeleder af det Amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed (NIMH), dr. Rex Cowdry: Vi kenderikke rsagerne (til psykiske forstyrrelser). Vi har endnu

ikke metoder til at helbrede disse sygdomme.16 (frem-hvelser tilfjet)

Lige fra Krpelins tid til i dag er antallet af psykiatriske fordmmelser af menneskelig adfrdtaget til. I dag er de kodificeret i den AmerikanskePsykiatriforenings Diagnostiske og Statistiske hndbogfor psykiske forstyrrelser (DSM) og i den Internationalesygdomsklassifikations hndbog (ICD), i afsnittet om

psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser. DSM blev udgivet frste gang i1952 med en liste over 112sygdomme, hvorimod der i1994-udgaven er angivetover 370 sygdomme. 17

I 1987 blev diagnosenOpmrksomhedsmangel-og hyperaktivitetsforstyr-relse (ADHD) (der i detstore hele svarer til beteg-nelsen DAMP) rent bogsta-

veligt vedtaget ved stem-meflertal i en komit af medlemmer i den Ameri-kanske Psykiatri forening(APA). Den blev optageti 3. udgave af diagnose-hndbogen DSM. I lbet

af blot et r havde 500.000 amerikanske brn fetstillet diagnosen. 18 I dag er antallet af amerikanske brn, der er blevet stemplet med ADHD, stegettil det foruroligende niveau af omkring 6 millioner.Psykiatere sknner, at op mod fem procent af eleverne i den danske folkeskole har ADHD ellerDAMP. Det svarer til omkring 32.500 brn eller et barnper klasse. 19

Brnepsykiatriens imperium blev bygget pprincippet om moralske overtrdelser, nemligud fra begrebet om, at ungdomskriminaliteter en sygdom, som brnepsykiateren er sr-ligt kvalificeret til at diagnosticere og behand-le. Men kriminalitet er ikke en sygdom ligesomsukkersyge ... Det er simpelthen en odis sta-

tus beregnet p at fratage ns muligheder.Den tildeles uartige mindrerige.

Professor emeritus i psykiatri,Thomas Szasz, 1994

K A P I T E L T OP s y k i a t r i s k e d i a g n o s e r o p f i n d e s

9

KAPITEL TOPsykiatriske diagnoser opfindes


12/36

Antallet af brn,der diagnosticeres medADHD, DAMP ellerhyperkinetiske forstyr-relser, som er den offi-cielle danske betegnelse,er eksploderet siden begyndelsen af 1990er-ne. Antallet af franske brn, der blev stemplet

som hyperaktive, stegmed 600 pct. mellem1989 og 1996.

Symptomer pADHD eller DAMPinkluderer de flgendekarakteristika: Kan ikke koncentrere sig om detaljereller laver mske skdeslse fejl i sit skolearbejde eller iandre opgaver; arbejdet er ofte rodet eller sjusket, harvanskeligheder med at holde opmrksomheden fangeti opgaver eller legeaktiviteter; kan ikke afslutte skolearbejde, rutineopgaver eller andre pligter; bevger oftehnder og fdder nervst eller sidder uroligt p stolen;farer ofte rundt eller kravler umdeholdent omkringi situationer, hvor det er upassende: har ofte svrt

ved at lege eller engageresig p en stille mde ifritidsaktiviteter; har oftegang i den og bryder ind isamtaler eller spil. I 1999fremgik det af USAsMedicinaldirektrs Rap-port om Psykisk Sundhed,at den prcise tiologi(rsag) til ADHD endnu

ikke er kendt.Familielgen dr. LouriaShulamit fra Israel siger, atADHD er et syndrom, ik-ke en sygdom (per defini-tion). Og som sdan diag-

nosticeres det ved hjlp af symptomer. Symptomerne fordette syndrom er s almindelige, at vi kan konkludere,at alle brn specielt drenge passer p diagnosen. 20

Den svenske sociolog og forfatter, adjunkt EvaKrfve, betvivlede i 2002 validiteten af denneforstyrrelse. Pstanden om, at ADHD er biologisk betinget eller stammer fra en metabolisk forstyrrelsei hjernen, er ikke p nogen mde funderet ividenskab.


10

ADHD er ikke som diabetes, ogRitalin er ikke som insulin. Diabetes eren virkelig sygdomstilstand, som kan

diagnosticeres rent objektivt. ADHD eren fiktiv betegnelse uden nogen objek-

tiv, gyldig metode til identifikation. Dr. Mary Ann Block, der skrev

Ikke mere ADHD, 2001

Talrige bger beskriver, hvordan sundhedsmssige og uddannelsesmssige problemer alene kan forrsage problemer med opmrksomhed og adfrd,hvilket str i modstning til det reelle behandlingsmonopol forADHD, DAMP og indlringsforstyrrelser.


13/36


11

Brneneurologen dr. Fred A. Baughman, jr. fraCalifornien, sagde, at den hyppighed, hvormedindlringsforstyrrelser og ADHD diagnosticeres iskolerne er proportionel med tilstedevrelsen og indfly-delsen af sinds-/hjerneadfrdsdiagnostikere, testper-sonale og terapeuter i skolerne.

Det amerikanske skolevsen bruger i dag mindst

6,5 mia. kr. om ret p psykologer, der udelukkendearbejder p at diagnosticere elever. 21 Der bliver rligt brugt 97 mia. kr. i USA p at diagnosticere, behandle ogundersge disse skaldte forstyrrelser. Salget af stimu-lanser, der udelukkende ordineres for at holde ADHDeller DAMP symptomerne i skak, ligger i dag p 8,5 mia.kr. rligt.

Fred Shaw, jr., forhenvrende vicesherif fra LosAngeles, som i dag leder adskillige californiske drenge-hjem (et alternativ til fngsler) fortalte denne historie:En dreng, der var blevet diagnosticeret med opmrk-somhedsforstyrrelse af en psykolog, blev bragt til drenge-

hjemmet. Jeg stillede ham nogle almindelige sprgsml,ssom: Hvad er den lngste tid, du nogensinde harsnakket i telefon med en pige? Tre til fire timer. Kan du

huske, hvad hun sagde? Ja, helt bestemt. Hvor lngekan du spille videospil? Otte timer i trk. Hvad medat lse bger? Han sagde, at han lste bger fra start tilslut dem, han kunne lide at lse. Han spillede ogs basketball i fuld spilletid. S for mig s det ud til, at hankunne fastholde opmrksomheden p hvad som helst,han var interesseret i.22

Den canadiske psykolog Tana Dineen, der skrev bog-en Fabrikationen af ofre, sagde, at psykologi hverken eren videnskab eller en profession, men en industri, der for-vandler folk til ofre for selv at opretholde en konstant ind-komst. 23 Hun tilfjede i revisionen til sin bog fra 2001, atDen psykologiske industri er ikke bekymret over ogforetrkker at overse den skade, den forvolder, ikke alenep brugerne, men ogs p samfundet som helhed. 24

Efter at have infiltreret og sikret sig betroedestillinger og autoritet inden for uddannelsessystemetog iscenesat et struktureret angreb ved brug af psy-kiatriske diagnoser, slap psykiatrien sit nste vben,

det farligste og mest indbringende, ls p vores ungdom vanedannende psykiatriske stoffer, der gav sig ud forat vre medicin.

Den biologiske psykiatri har stadigvk til gode atbekrfte blot en eneste psykiatrisk tilstand/diagnose som

en abnormitet/sygdom eller noget som helst neurologisk,biologisk, kemisk ubalance eller genetisk.

Dr. Fred Baughman, jr., brneneurolog, 2002

Den psykologiske industri er ikke bekymretover, og oretrkker at overse, den skade den

forvolder, ikke alene p brugerne, menogs p samfundet som helhed.

Psykolog Tana Dineen og forfatter til Fabrikationen af ofre, 2001


14/36

Psykiatere har fremlagt hypotesen om,at psykiske problemer stammer fra enkemisk ubalance i hjernen, og at deforrsages af neurobiologiske forstyrrelserfor derved at kunne retfrdiggre ordine-ringen af strke sinds- og personligheds-ndrende stoffer.

Patienter bliver oplyst om, at de lider af kemiske ubalancer p trods af det fak-tum, at der ikke findes nogen test, somundersttter sdan en pstand. Der eksi-sterer ikke nogen reel opfattelse af, hvordanen korrekt kemisk balance tager sig ud.

Millioner af brn har fejlagtigt fet p-klistret etiketten ADHD eller DAMP.Psykiaterne skaber dermed en generationaf stofafhngige. Producenten af en af demeget solgte stimulanser, der udskrivesmod ADHD og DAMP indrmmer,at det er et vanedannende stof.

Millioner af brn og unge tager ogs anti-depressiver, som europiske, amerikanskeog australske lgemiddelstyrelser haradvaret om, kan fre til selvmord.

Stigningen i umotiveret og ddbringende vold blandt unge kan fres tilbage til ind-frelsen af og stigningen i receptudskriv-ningen af voldsfremkaldende stoffer til dem.

2

4

5

3


1

Matthew Smith blev tvunget af sin skole til at tage en for at hjlpe ham med at koncentrere sig bedre. 2000 som 14-rig af et hjertestop, som retsmedicin

ordinerede stimulans. Stadig flere brn fr stillet diaDAMP, en lidelse, som aldrig er blevet klinisk

markedsfring har haft en del af ansvar


15/36

a James blev diagnosticeret med op-mrksomhedsforstyrrelse, afvistehans mor, at han skulle have nerve-medicin og flyttede ham til en andenskole. James journal fulgte ham

imidlertid, og rdgivere p den nye skole anbefalede,at der blev gennemfrt en psykologisk vurdering.Diagnosen: Opmrksomhedsforstyrrelse. Behandling:Nervemedicin.

Snart gik tingene ned af bakke. Skolen stem p-lede min dreng, gav hamnervemedicin, og han ddensten, sagde moderen.Tre dage efter han fikmedikamentet, fik hun etalarmerende opkald fraskolen. Hendes sn havdesvre brystsmerter og varkrt p hospitalet medudrykning. Lgerne sagde,

at det var en reaktion pstoffet. Da hun holdt opmed at give sin sn piller,drev faren over. 25

James var heldig.Millioner af brn somham rundt om i verden erikke heldige!

Dr. Baughman op-lyser: Flgende brn er ikke lngere hyperaktiveeller uopmrksomme de er dde. Jeg blev konsul-teret mellem 1994 og 2001, enten lgeligt eller juridisk, formelt eller uformelt i flgende sager, derhavde dden til flge: Den 11-rige Stephanie, som blev ordineret en stimulans og dde af hjertearytmi;

den 13-rige Matthew, der blev ordineret en stimu-lans og dde af kardiomyopati (sygdom i hjerte-musklen, red.); den 7-rige Macauley, der blevordineret en stimulans og tre andre psykiatriske stof-fer fik et hjertestop; den 13-rige Travis, der blevordineret en stimulans og fik kardiomyopati; den9-rige Randy, der fik en stimulans og adskilligeandre stoffer, dde af hjertestop; den 12-rigeCameron, blev ordineret en stimulans og dde af hyper-eosinofil syndrom (abnorm forgelse af hvide

blodlegemer, red.). Det eren hj pris at betale for atbehandle en sygdom,der ikke eksisterer.

Fupnummeretmed den kemiskeubalance

Gennem massive re-klame- og markedsfrings-

kampagner bliver nerve-medicin i stigende gradtildelt rollen som univer-salmiddel mod livetsuundgelige kriser og ud-fordringer.

Psykiatriens senestekampagne er teorien om,at alle psykiske proble-

mer stammer fra en kemisk ubalance i hjernen elleren neurobiologisk forstyrrelse.

Psykiateren David Kaisler er ikke nem at mis-forst, nr han udtaler sig om lgnen om de neurobio-logisk forstyrrelser. Den moderne psykiatri harendnu til gode p overbevisende mde at bevise, at

K A P I T E L T R EB r n p u s h e s p n e r v e m e d i c i n

13

KAPITEL TREBrn pushes pnervemedicin

Da der ikke findes nogen abnormitet vedet ADHD barn, er den pseudolgeligeetikette intet andet end en stigmatiseringog den uberettigede medicinsk baserede,behandling, der ofte flger, at betragte

som vold mod legemet. Medikamentet,der typisk udskrives recept p for ADHDeller indlringsforstyrrelser, er etafhngighedsskabende og risikofyldt

amfetaminlignende prparat. Brneneurolog dr. Fred Baughman, jr., 2002

D


16/36


14

der findes genetiske eller biologiske rsager til blot enenkelt psykisk sygdom ... Patienter bliver oplyst om,at de lider af kemiske ubalancer p trods af det fak-tum, at der ikke findes nogen test, som understttersdan en pstand, og ... der eksisterer ikke nogen reelopfattelse af, hvordan en korrekt kemisk balancetager sig ud. 26

I 2001 sagde Ty C. Colbert, ph.d., forfatter tilVoldtgt af sjlen: Hvordan den moderne psykiatrismodel med kemiske ubalancer har svigtet patien-terne: Som ved alle andre psykiske forstyrrelser, erder ingen biologiske tester eller biologisk markr forADHD. Han henviste til en konsensus-konference forde Amerikanske Sund-hedsorganisationer (NIH)om ADHD, der havde kon-kluderet, at som ved alleandre psykiske forstyrrel-ser, har forskere imidlertidmed stor omhu forsgt atfinde bevis for, at ADHDer forrsaget af en kemiskubalance, men de fandtintet. 27

Nr ideen om enkemisk ubalance bliver brugt med succes for atsikre sig de uforvarendeforldres samarbejde, ud-

gr den en farlig prce-dens. Disse brn tror,der er noget galt med deres hjerner, som gr detumuligt for dem at kontrollere sig selv uden at brugeen pille, sagde dr. Baughman. 28

Ved pille menes der selvflgelig strkt risiko- betonede og vanedannende amfetamin-lignendestimulanser eller antidepressiva ssom selektive sero-toningenoptagningshmmere (SSRI).

Millioner af brn har fejlagtigt fet pklistretetiketten ADHD eller DAMP. Psykiaterne skaberdermed en generation af stofafhngige. Producentenaf methylphenidat (Ritalin) erkender, at det er etvanedannende stof. 29 Det er givet, at vanedannedestoffer skaber et samfund med stofhandel og misbrug.

Ritalin og andre stimulanser bliver nu solgt ulovligt iskolegrden i flere lande for mellem 12 og 60 kr. pr.pille. 30 Pillerne, der er mere potente end kokain, bliv-er knust af brnene og sniffet. Ganske mange harprvet det. De fleste af drengene ryger det, nogle blander det med glukose og sniffer det, sagde den14-rige Simon fra England. 31 Brn og unge ned til 6-rs alderen bliver afhngige af psykiatriske stoffer,der slges ulovligt af brnepushere. 32

Den globale produktion af metylphenidat stegfra 2,8 tons i 1990 til 15,3 tons i 1997. I Mexico, steg sal-get af dette stof med 800 pct. mellem 1993 og 2001.Australien melder om en stigning i receptudskriv-

ninger af nervemedicintil brn med en faktor 34over de sidste to rtier. Der blev udskrevet omkring250.000 mio. recepter fordexamfetamin i 2003, dersledes overstiger Ritalin-forbruget. 33 Europardetsparlamentariske forsam-ling rapporterede i 2002,at det strste forbrug af methylphenidat i Europafandt sted i Schweiz,Island, Holland, Storbritan-nien, Tyskland, Belgienog Luxemburg. Antallet af

brn, der blev ordineretstimulanser i England,steg med 9.200 pct. fra 1992 til 2000. 34a I Danmark erantallet af brn og unge, der ordineres methylpheni-dat steget 5 gange fra 1997 til 2003. Stigningsraten erden samme for de 0-4 rige danske brn som for deldre aldersgrupper. 34b

Andre 1,5 mio. amerikanske brn og ungefr SSRI antidepressiva. 35 I Canada er antallet af teenagepiger, der fr antidepressiva nsten for-doblet fra 1998 til 2002. 36 Antallet af receptudstedelserfor antidepressive midler er mere end fordoblet p10 r i England. 37

I dagens Queensland i Australien str brneneikke lngere i k for at f mlk i skolen, men derimod

som ved alle andre psykiskeforstyrrelser, har forskere imidlertidmed stor omhu forsgt at findebevis for, at ADHD er forrsaget

af en kemisk ubalance, mende fandt intet. Ty C. Colbert, ph.d.,

forfatter til Voldtgt af sjlen


17/36

for at f nervemedicin for at kontrollere deres ad-frdsproblemer. Lrerne bruger deres tid p atadministrere medicineringen. 38 Det er ikke et job,de bryder sig om. En lrer bemrkede: Som lrerfor de sm klasser er det hjerteskrende at skulleadministrere (disse stoffer) til brn p bare 3 r ogs se dem tilbringe hele dagen i en zombielignendetilstand. 39

Det har vret katastrofalt for brnene.

Thomas Moore, som skrev Opskrift p en katastro-fe, sagde, at man lber en forfrdelig risiko med enhel generation af brn, nr man bruger nervemedicinsom Ritalin. Nervemedicinen gives, sagde han, tilkortsigtet kontrol af opfrsel ikke for at reducerenogen identificerbar fare for (brns) helbred. En sdankemisk kontrol af menneskelig adfrd i stor skala erikke tidligere blevet gennemfrt i vores samfund bort-set fra p plejehjem og sindssygehospitaler. 40


15

Som det er blevet fremstillet iutallige illustrationer i psykiatri-og lgetidsskrifter er hjernenblevet dissikeret, dens dele navngivet

og analyseret, og offentligheden harfet tudet rene fulde med de senesteteorier om, hvordan de fysiske ogkemiske komponenter i hjernen bestem-mer adfrd, psykiske forstyrrelser oghandicap. Det, der mangler i alt dette,er videnskabelige kendsgerninger.

SET INDEFRAMyten om den kemiske ubalance

Der er ingen tester tilrdighed, som kan afgre

den kemiske tilstand ihjernen hos en levende

person. Der er heller ikkefundet nogen biokemiske,anatomiske eller funktionelleobjektive symptomer, som

plideligt adskiller hjernernehos psykiatriske patienter.

Elliot S. Valenstein,ph.d., biopsykolog


18/36

De psykologiske programmer til af-klaring af vrdier kom fra Tyskland ogblev spredt til resten af verden.De blev indfrt under forskellige beteg-nelser ssom resultatorienteret undervisning i skolerne i 1960erne.

Mindst fem af de teenagere, der var ansvarlige for skolemassakrerne,havde gennemget psykologiskeadfrdsmodificerende programmerssom ddsundervisning. Detglder ogs for Eric Harris og DylandKlebold, der var ansvarlige for skyderiet ved Columbine High School.

Den skadelige indflydelse fra psykolo-giske og psykiatriske programmer iskolerne kan illustreres med det fl-gende eksempel. En japansk skolelrerkldte sig ud som en terrorist ogsprang derefter ind i et klassevrelse,hvorved han skrmte eleverne fra vidog sans. Han ville lre dem om vold.

Undervisningseksperten Beverly Eakman, som har skrevet en bestsellerom skolen fastslr, at psykiatere ogpsykologer har en dagsorden omat kaste systematisk, boglig ogakademisk viden over bord til fordelfor et manipulerende, psykologiseretprogram og skadelig psykofarmaka.

43


12

Psykiatriens stoffer og psykologiske vret rsag til vold i skoler i USA so

riet i Columbine, Colorado (ovenfode har vret en del af mange

teenagevold i flere


19/36

Den 11-rige Andrew Goldon og hans13-rige ftter Mitchell Johnson satte imarts 1998 brandalarmen i gang p denamerikanske mellemskole i Westside iArkansas. Det fik elever og lrere til at

samles i skolegrden. Derefter begyndte de to drenge atskyde helt vilkrligt mod deres ofre, og drbte fire eleverog en lrer. 41

I 2002 drbte en tysk studerende, der var blevet udvistfra sin lreanstalt, 18 mennesker, mens de forberedte sigtil den afsluttende eksamen,hvorefter han begik selv-mord. I Japan huggede en 14-rig hovedet af sin 11-rigeven. En anden teenager staken ldre nabo til dde, fordihan ville finde ud af, hvordandet fltes at drbe nogen.42

Det bliver ogs rapporteret,at der er sket en drastisk for-

gelse af vold i skolerne i Japan,Canada, Israel og Frankrig.43

Der er nu blevet oprettetspecialskoler i England tilforstyrrende og indimellemvoldelig unge, som er blevetsmidt ud fra andre skoler.44

Der er blevet fremsat mange mulige forklaringerherp, ssom vold p fjernsyn, tilgngeligheden af skyde-vben og andre vben.

Brn kan selvflgelig blive pvirket af volden p TV.Og det er rigtigt, at skydevben er let tilgngelige i USA.Det er knive ogs. De var ogs tilgngelige for 40 r siden.Det betd dog ikke, at brn af den grund gik ud og begikkoldblodige, overlagte massakrer med dem.

For at finde frem til den virkelige forklaring m manundersge uddannelsessystemet nrmere, specielt den eksi-sterende undervisningsplan for moralske vrdier. Det er nu blevet fastslet, at undervisningen i moral, ndrede fokus iUSA og andre lande fra 1967. Det var p det tidspunkt, hvor begrebet afklaring af vrdier frst dukkede op i skolerne.

Afklaring af vrdier blev oprindeligt udvikleti Tyskland og siden indfrt i USA og andre lande underforskellige navne: Sensitivitetstrning, mdegrupper,selvvrdstrning, moralsk argumentation, konfliktls-

ning og kritisk tnkning, for blot at nvne nogle f. Dethandler om mentale teknik-ker, skabt med det forml atndre adfrd, eller formu-leret mere konkret, at ndreoverbevisninger.45

Brn og unge blivermanipuleret og prget meddet forml at fremkalde visse

nskvrdige psykologiskeresultater. En del af denneproces bestr af at nedbrydeog behndigt nedgre barnetsallerede tilegnede vrdier isrdeleshed hvad angr detsfamilievrdier og dernst

erstatte dem med ideen om, at der ikke er fastsat rigtigeeller forkerte normer. Der findes kun personlige opfattelser.

Tom DeWeese fra the American Policy Foundation,fortalte om en 9-rig dreng, som havde fortalt sin mor, athan efter en vrdiafklaringstime ans skovarbejdere for atvre ligesom mordere og fanatikere. De psykologi- baserede programmer skader brn ... Det er tankekontrolfra vugge til grav, sagde DeWeese. 46

Gentolkningen og sluttelig tilintet-grelsen af begreberne rigtigt og for-kert ... str som mlene for praktisk

taget al effektiv psykoterapi ...Psykiatrien m nu beslutte, hvad der

skal vre menneskehedens umiddelbarefremtid. Ingen andre kan.

G. Brock Chisholm, 1945, psykiater ogCanadas vice-sundhedsminister

K A P I T E L F I R EB e g r e b e r n e r i g t i g t o g f o r k e r t f j e r n e s

17

KAPITEL FIREBegreberne rigtigt og

forkert fjernes


20/36

K A P I T E L F I R EB e g r e b e r n e r i g t i g t o g f o r k e r t f j e r n e s

18

Iflge William Kilpatrick, der skrev Hvorfor Johnny ikkekan skelne mellem rigtigt og forkert, bliver der ikke brugttid p at vejlede om moralske sprgsml og i at forme per-sonligheden. Disse dyder bliver ikke forklaret ellerdiskuteret, der bliver ikke opstillet nogen model for godopfrsel, der gives ingen begrundelse for, hvorfor en drengeller pige som udgangspunkt skulle nske at vre god.47

Undervisningseksperten Eakman beskrev psykia-triens og psykologiens indvirkning p skolerne: Deresklare og udtalte dagsorden har vret at blse p systema-tiske, akademiske, viden- baserede lseplaner. 48

Mindst 5 af de teen-agere, der har begetmassakrer i skoler, hargennemget psykologiskadfrdsndrende pro-

grammer ssom ddsun-dervisning eller vredes-styringsterapi.

Undervisningsplanenfor sundhed og samfunds-videnskab for Arkansasskoler i USA inkludererkonfliktlsning. Der lg-ges vgt p, at eleverneundersger de muligersager til konflikter pskolen, i familien og sam-

fund og demonstrererstrategier, s man undgrog kan klare konflikter pen sund mde. Det megetomtalte skyderi p West-side Arkansas skole blev fremprovokeret af, at en af dren-gene ville sl op med sin veninde, og mden at gre detp var tilsyneladende at sl sine medstuderende ihjelmed koldt blod. Og mens vredesstyringsterapi hvdesat lre individet at kontrollere sin aggression og vrede,tver en dreng en klassekammerat s slemt, at drengen6 dage efter stadig var indlagt p hospitalet. 49

Det psykologiske eksperiment, som kaldes ddsunder-visning, har vret brugt i mange lande siden 1970erne. Detkrves iflge programmet, at brnene diskuterer selvmord,

og skriver deres egne testamenter og eftermler.Ved etamerikansk kursus i ddsundervisning (der i slrendevendinger blev kaldt kriminalteknisk undervisning), fiken klasse besked p at g ud til en afsidesliggende flodbredfor at observere en iscenesat forbrydelse. En snderlemmemannequin i et bagagerum p en bil indgik i sceneriet meden afsavet arm i en brepose og en blodig nedstryger.50

I et bizart forsg p at uddanne brn om vold, for-kldte en lrer i Kyoto i Japan sig med kasket og solbrillerog svang en trekvart meter lang metalstang over hovedet,

mens han sprang ind i en4. klasse. Eleverne flyg-tede over borde og stole i etforsg p at komme vk. 51

Bekymrede forldreog pdagoger henviser tilEric Harris og Dylan Kle-

bold, der udfrte massak-ren ved Columbine HighSchool, som det bedsteeksempel p at vredessty-ringsterapi og ddsun-dervisning er et fejlslag.

Eric Harris tog et anti-depressivt middel, somkan fre til voldelig mani.Han og Dylan Kleboldhavde vret idmt psyko-logisk behandling blandt

andet vredesstyrings-terapi. Eric Harris havdeydermere fet at vide, athan skulle forestille sig sinegen dd. Han havde

derefter haft en drm, hvor han og Dylan Kleboldstormede omkring i en skyderus i et indkbscenter. Efterat have skrevet om sin drm og givet historientil lreren, udlevede Eric Harris og Dylan Klebold drm-men ved at drbe en lrer, deres klassekammerater, ogsig selv. 52

Kombiner et vrdineutralt system eller vredes-styringsterapi med den vidt udstrakte brug af voldsfrem-kaldende, psykiatriske stoffer i et opdragelsesmssigtforlb, og vi har en krudttnde, der blot venter p en gnist.

Eric Harris

Jeremy Strohmeyer Kip Kinkel

Disse unge forbrydere begik mord efter at vre blevet udsat for psykiatriske eller psykologiske adfrdsmodificerende

teknikker eller stoffer. De drbte 22 personer i alt.


21/36

e studerende bliver i dag ofte undersgt ellerfr lavet en profil gennem brug af sprgeske-maer,som sprger til deres egen og deres

forldres holdninger og adfrd. De inkluderersprgsml som, hvor mange gange har de brugtkokain eller haft samleje.53

I et amerikansk teenager screeningsprogram fr

eleverne stillet sprgsml som Har der vret et tids-punkt, hvor du syntes, at intet var sjovt, og du bare ikke var interesseret i noget?54 Barnet kan blive henvist til enpsykolog eller psykiater og bliver ofte ordineret piller.Psykiateren Joseph Glenmullen fra Harvard sagde, atsymptom-sprgeskemaet bliver brugt for at diagno-sticere depression. Det kan se videnskabeligt ud,men det er et fuldstndig subjektivt mlesystem.55

De stoffer, der ordineres for depression, erkendt for at forrsage vold og fremkalde selv-mordsimpulser. Den engelske lgemiddelstyrelseadvarede i 2003 om ikke at udskrive SSRI-antidepres-siver til unge under 18 pga. selvmordsrisikoen. retefter udstedte den amerikanske Levnedsmiddel- ogLgemiddelstyrelse (FDA) en tilsvarende advarsel plige fod med tilsvarende organer i Australien, Canadaog Europa. Den amerikanske Levnedsmiddel- ogLgemiddelstyrelse (FDA) beordrede i oktober 2004,at en tydelig advarsel i sort ramme om at brugen af medikamentet kan fre til selvmord skulle placeres pSSRI pilleglas og pakninger.

Advarslen kom for sent for Matt Miller og Cecily Bostock. Matt hngte sig selv p sit badevrelse efterat have vret p SSRI antidepressive midler en uge.Cecily stak sig selv i brystet med en kkkenkniv to ugerefter, at hun var begyndt at tage et antidepressivt mid-

del.56 Cecilys mor Sara konstaterede, at d p denne voldsomme og usdvanlige mde uden at give en lydfra sig ... det m have vret (det psykofarmakologiskeprparat), der gjorde hende utilregnelig.

En advarsel i sort ramme rkker ikke til atbeskrive problemets omfang, idet stadig flere brn draf stoffer, som de fr udskrevet p recept mod opdig-

tede forstyrrelser og som den amerikanske Levneds-middel- og Lgemiddelstyrelse har godkendt. Derfindes ogs en forbindelse mellem de psykiatriske stof-fer tillige med skoleprogrammer og den stigende bru-tale voldsudvelse blandt unge. Psykotiske episoderog voldelig adfrd er blevet sat i forbindelse medlngere tids misbrug af stimulanser.57 Mindst 5 pct. af patienterne, der tager SSRIer lider af almindeligt aner-kendte bivirkninger, herunder ophidselse, angst,aggression, hallucinationer og depersonalisering.58

Sagerne om voldsudvelse blandt unge, der frpsykofarmaka, kan ikke ignoreres. Et udvalg af sdanneforbrydelser flger her: Den 15-rige Andreas fraTyskland skd og drbte sin stedfar i februar 2004. Hanhavde p det tidspunkt vret i psykiatrisk behandling iflere r og tog receptpligtig psykofarmaka. Den 17. maj2004 blev den 19-rige Ryan Furlough fra Marylanddmt for et mord i 2001 p en skolekammerat. Ryan varp et ordineret antidepressivt middel p det tidspunkt. I juli 1999 stak to drenge p 15 og 16 i Japan en 16-riggymnasieelev ned, efter de havde taget et sedativ (sovepille) fordi, som de sagde, det gjorde demusrlige.

Undervisningseksperten Beverly Eakman anbe-faler, at sende den psykiske sundhedsindustri p ferie,langt vk fra vore hjem og skoler.

59

SRRAPPORTHvad er det, der virkelig sker med skolen?

D


22/36

1

4

Det var psykiatere, der fortalteregeringer overalt, at de kunnebefri verden for kriminalitet ogulykke om end til en hj pris. Menfor psykiatrien er det korte af demeget lange lfter, at det er smtmed resultater faktisk ingen.

I 1930 kunne 3 mio. voksneamerikanere ikke lse, fordi dealdrig havde get i skole. I 1990 var der 40 mio. voksne, der ikkekunne lse, sknt de fleste havdeget mellem 9 og 12 r i skole.

I England hvdes det, at to mil-

lioner mennesker er analfabeter.I Tyskland er tallet 800.000. IDanmark ansls det, at 300.000er funktionelle analfabeter.

I USA steg stofmisbruget hos brnog unge med mere end 2.900 pct.fra 1965 til 2001. I Danmark harnsten halvdelen af de ungeprvet at ryge hash, mensandelen i Tyskland er helt oppep tre fjerdedele.


3

2


23/36

At fjerne uddannelsens grundpillerer et skridt imod en forbedret op-dragelse, var Thorndikes budskab.Mentalhygiejneforkmperne sag-de, at skolen kunne vre brnd-

punktet, hvor man opdagede, forebyggede og be-handlede personlighedsforstyrrelser. Og neurotiske

brn, sagde Brock Chisholm, blev skabt af deskadelige sandheder, som deres forldre fodrededem med, og frustrationer blev forrsaget af deubrugelige ider omgodt og ondt, rigtigt ogforkert. Verdensfdera-tionen for psykisk sund-hed (WFMH) informere-de myndighederne om,at familien skulle svk-kes for at befri brnenefra familielivets tvang.Det var deres hensigt,

at det ville fre til enforbedret psykisk sund-hedstilstand. De hv-dede ligefrem, at skolenhar ansvaret for at op-dage de fysiske og psy-kiske handicap, som forldrene overser ... 60 Wundtkrvede frihed fra moral.

I klvandet p anden verdenskrig, sgte adskil-lige psykiatere foretrde for den amerikanske kon-gres for at f endnu flere psykiatere ansat. De hv-dede, at sindslidende og deres familier i fremtidenkunne spares for mange lidelser, og at verden kunne

befris for kriminalitet og ulykke. Men tro mod deresfor lngst etablerede arbejdsmnster i ethvert omrde

af menneskelig aktivitet, er det korte af de megetlange lfter,at det er smt medresultater faktisk erder ingen. De er reelt farlige at komme i nrheden af. 61

Hvad er det, vi fr ud af psykiatriens og psy-kologiens tvivlsomme og skadelige medicinering ogutidige indblanding?

Undervisningsniveauets frie fald

I 1930 kunne 3 millionervoksne amerikanere ikkelse, fordi de aldrig havde get i skole. I 1990 var tal-

let 40 millioner, selvomde fleste havde get iskole i 9 til 12 r. 62 Opmod44 mio. voksne ame-rikanere er ikke i standtil at lse advarslen p

beholdere med plante-gift, et brev fra deres

brns lrer eller forsi-den p den daglige avis,

og53 pct.af dem,derhargennemget hjere ud-dannelse, kan ikke regneud,hvormangepenge,deskal have i byttepenge,hvis de giver servitricen

3 dlr. og skal betale 60 cent for en kop kaffe og 1,95 dlr.for en sandwich.

I New Zealand har man beregnet, at ca. 100.000mennesker har svrt ved at lse, mens nsten 48 pct.af de indsatte i fngsler lser drligere enden10-rig. 63

Det hvdes, at mere end to millioner menneskeri England er fuldstndige analfabeter. I Tysklandvar der over 800.000 analfabeter i 1989, mens Danmarkansls at have 300.000 funktionelle analfabeter. 64

KAPITEL FEMBrn uden fasteholdepunkter

Lgernes ml burde vreat gre, hvad de kan for at holdebrn vk fra ordinerede stoffer,

specielt dem som har enindvirkning p sindet.

George Lipton, leder af afdelingen forpsykisk sundhed i Vestaustralien

K A P I T E L F E M

B r n u d e n f a s t e h o l d e p u n k t e r21


24/36

K A P I T E L F E M


Antal piller af stimulerende midler der ordineres (i millioner): En stigningp 24 mio. mellem1995 og 1999

Antal brn der fr etiketten hyperaktiv:600 pct. stigning fra1989 til 1996

Antallet af brn pstimulanser er stegetmed 1.000 pct. fra1990 til 2000

Sverige England

International eksplosion imedicineringen af brn

Tyskland1990 2000 1992 20001995 1999 1989 1996

Frankrig

2000

342,8 %stigning

7

Antal brn der ordineres stimulanser:En stigning p184.200 fra 1992til 2000

600 %stigning1000 %

stigning 9.210 %stigning

I1975 advarede forfatterne PeSchrag og Diane Divoky i deresMyten om det hyperaktive barnen kommende generation p stimulan

En hel generation er langsomt at blive programmeret til ikke at stodens egne instinkter, til at betraafvigelse fra en accepteret, snvert kendt norm som en sygdom og at sp statens institutioner og teknologi definere og fabrikere dens helbred virkningen af denne programmerinnsten umulig at beregne.

Ikke desto mindre, og p trodstalrige advarsler i de flgende to udviste 1990erne en alarmerende ning i antallet af brn, som blev diasticeret med ADHD og DAMP, oger blevet ordineret stimulanser og depressiver.


25/36

K A P I T E L F E M


Selvmord blandt brn stiger foruroligendeKombinationen af brn og psykiatriske stoffer

er ddsensfarlig. I november 1997 kunne man i en artikel i et

lgetidsskrift lse, at: Sammenhngen mellem brugen af benzodiazepiner (beroligende midler) ogselvmordsforsg er srlig udprget for ... teenagereog for mnd. 65

Det australske og new zealandske psykiatrisketidsskrift skrev, at en undersgelse fra april 1996 p-viste, at de ldre tricycliske antidepressiva udgr en

betydelig rsag til selvmord og er ansvarlig for fler-tallet de ddsfald mellem 1986 og 1990, der er blevetsat i forbindelse med antidepressiv medicin. 66

En fransk under-sgelse fradecember 1996med titlen Selvmord ogpsykofarmaka fastslog,at selvmordsforsg erhyppigere blandt patien-ter, som indtager anti-depressiver sammenlig-net med patienter, somfr placebo. 65

Omkring 2.000unge under 25 r fors-ger hvert r at beg selv-mord i Danmark. 68

I Israel er den an-

slede selvmordshyppighed for drenge og ungemnd mellem 15 og 19 r steget med cirka 183 pct. iperioden 1981-1994. 69

Voldskriminalitet og stofmisbrugPsykiatere pstr, at de har en ekspertise mht. at

tage sig af kriminalitet, alligevel er voldskriminalitets-raten i EU, Australien og Canada steget s kraftigtinden for de seneste r, at man m frygte, at hvisudviklingen ikke vendes, vildensnart overg USAs. 70

Kriminalitetsniveauet steg mellem 1975 og 2000 somflger:

97 pct. i Frankrig. 145 pct. i England, og

410 pct. i Spanien. 71 Voldskriminaliteten i Holland blev nsten

fordoblet mellem 1996 og 2001. 72 I USA steg stofmisbruget hos brn og unge

med mere end 2.900 pct. fra 1965 til 2001. 73 Tre fjerdedele af Tysklands teenagere har

prvet hash.

Forestil dig det flgende scenario. Du er bekym-ret for de 2 pct. af dine elever, som er stofmisbrugere.Du lser om en ekspert, der siger, at han kan klareproblemet. Du interviewer ham, og han fortllerdig, at han er en autoritet og vil tage sig af det for dig. Det behver du slet ikke at bekymre

dig om. S du fr skolentil at anstte ham. Et rsenere har 20 pct. af elev-erne et problem medstoffer.

Du sender bud eftereksperten og sprger,hvorfor der nu er et vr-re stofmisbrug.

Han svarer, uden at blinke: Du har helt ret.Det er virkelig et pro-

blem. I r fr jeg brug fordobbelt s mange mid-ler. Det frste, jeg vil

gre, er at f en anden ekspert til at undersge pro- blemet. Afhngigt af, hvad han finder frem til, bliver jeg s ndt til at anstte et par eksperter meretil at hjlpe mig, og i slutningen af ret har vi klaretproblemet.

Ville du gribe efter tegnebogen eller smideham ud?

Staten har lige netop ansat sdanne eksperter forskatteydernes penge. De er psykiatere og psykologer.Og de hvderat vre netop de eksperter, derkan tagesig af samfundets narko-, volds- og uddannelsespro-

blemer. De siger ogs, at de vil tage sig af voressindssyge og helbrede dem. Og vi har betalt dem ikkealene millioner, men milliarder for at varetage dissefunktioner. Og de har ikke leveret varen.

Brnepsykiatere er nogle af de farligste fjender ikke blot

for brn, men ogs voksne ...De m afskaffes.

Professor emeritusi psykiatri, Thomas Szasz, 1997


26/36

En kompetent, ikke-psykiatrisk lge, der kan finde faktisk eksi-sterende underliggende fysisketilstande, der forrsager depsykiatriske symptomer, brudfre de fysiske undersgelser.

Iflge lgelige eksperter, harhyperaktiv adfrd mange rsagerlige fra, men ikke begrnset til,allergier, tilstningsstoffer,miljgifte, svnproblemer, ogbestemte typer af medicin.

Hvis et barn ikke lrer eller erbagud i skolen eller ikke kankoncentrere sig, kan det vrendvendigt at f en kompetenthjlpelrer til at tage sig af barnet.

Et barn kan ogs have besvr,fordi han eller hun er meget kreativ eller meget intelligent og harbehov for strre udfordringer.

21

43



27/36

K A P I T E L S E K S

A t g e n v i n d e k o n t r o l l e n25

KAPITEL SEKS

Vi har med denne rapport vist, hvor-dan psykiaterne og psykologerne harfet plads i vores engang s succes-fulde uddannelsessystemer og lavetdem om til adfrdslaboratorier.

Der er ikke desto mindre mange modige enkelt-personer, som har succes p trods af dette forfald. Eteksempel er den unge mor, som blev ndt til atkmpe for at f sit brnehaveklassebarn henvist tilen re-, nse- og halsspecialist, da hun havde mis-tanke om, at han havdeproblemer med hrelsen.Skolesygeplejersken hen-viste ham i stedet til psy-kolog, som stemplede hammed diagnosen opmrk-somhedsforstyrrelse ogsagde, at han blev ndt tilat tage nervemedicin.Moderen kmpede ufor-

trdent videre i firemneder for at f snnenhen vist til speciallgen.Denne fandt, at drengenhavde en kronisk vskeansamling i ret, der betden hrenedsttelse p 35 decibel. Drengen blev ind-lagt, inden der var get en mned. En operation p 15minutter betd, at drengen undgik at skulle tagenervemedicin under hele sin opvkst. 74

En anden mor blev indkaldt til mde p skolein-spektrens kontor, hvor en psykolog forklarede, athendes sns hjerne ikke var i stand til at sende kor-rekte signaler. Det var grunden til, at snnen Tim ikkekunne koncentrere sig over lngere perioder. Tim fikderefter Ritalin. Han mistede appetitten, fik hoved-

pine, blev let trt, men det var alligevel nstenumuligt for ham at sove om natten. Tim bad om ikkeat blive gjort afhngig af piller og sagde: Mor, jegtnker bedst selv.

Hun tog efter at have rdfrt sig med en ven sn-nen til en lge, som brugte alternativ medicin. Han fikTim taget af nervemedicinen og begyndte i stedet at giveham nringsstoffer og vitaminer. Han fandt derefter,at Tim var allergisk over for visse fdevarer. Da dette blev korrigeret, begyndte Tim igen at spise og faldt i

svn naturligt. Det blevogs fundet, at Tim var begyndt at bruge helords-metoden (ordbilledmeto-den) i skolen, hvilket havde bevirket, at han ikke kunneforst, hvad han lste.Hans mor kbte et fonetik-spil til ham. Hun lrteham grammatik og inden

for f mneder forbedre-de han sine frdighederfra andenklassesniveau tilsjetteklassesniveau. 75

Forldrene kan vre dem, der bedst kender ogmed rette, kan overtage den fulde kontrol over situa-tionen. Sdanne synspunkter mistes alt for let, i hvadder oftest er en ikke jvnbyrdig kamp for patienterog familie.

Disse eksempler viser, at hbet kan genskabes,nr lgnene fjernes, og at der findes billige, ikke-privatlivskrnkende og nyttige alternativertil den dyre, tvungne og ubrugelige diagnosticering,medicinering og andre lsninger, der tilbydesaf psykiatrien.

Stol ikke, og jeg rber, stol ikkep psykologer, psykiatere og p

den nuvrende moderne uddan-nelseskultur, der pusher stoffer.

Dr. Julian Whitaker, Whitaker Wellness

Institute, kommissionsmedlem for MMKsinternationale afdeling

At genvindekontrollen


28/36

Det er en kendsgerning, at udiagnosticerede ogubehandlede fysiske tilstande ofte kan manifesteresig som psykiatriske symptomer.

Psykiateren Sydney Walker nvner mangersager til hyperaktiv adfrd i sin bog Fupnummeretmed hyperaktivitet, blandt andet, at: Brn med enhjernesvulst p et tidligt stadium kan udvikle tegn phyperaktivitet eller manglende opmrksomhed. Detsamme glder brn, som har fet bly- eller insekt-middelforgiftning. Det glder ogs for brn medsukkersyge i begyndelsesstadiet, hjertesygdomme,ormeangreb, virus- eller bakterieinfektioner, fejler-nring, hovedskader, arvelige sygdomme, allergier,epileptiske anfald, eller som er udsat for kvikslv-eller manganforgiftning,og hundreder ja,hundredvis af andrelgelige problemer af mindre, strre, ellersgar livstruende karak-ter. Men alle disse brn bliver alligevel stempletsom hyperaktive ellermed opmrksomheds-forstyrrelse. 76

I en engelsk udgi-velse Psykiske sygdom-me er ikke alle i sindet,fremgr det, at kombi-

nationen af enhver af flgende: drlig ernring,overforbrug af sukker eller antinringsstoffer,stimulanser eller beroligende midler, fdevare-allergier m.m. kan alle vre en virkelig faktor vedpsykiske eller flelsesmssige helbredsproblemer.Afhjlpningen af disse faktorer vil ofte resultere imarkante forbedringer. 77

Tusinder af brn, der er blevet sat p psykia-triske stoffer, er simpelthen blot kvikke. Der ergang i dem, ikke fordi deres hjerner ikke virkerrigtigt, men fordi de bruger det meste af dagen p atvente p, at de langsommere elever indhenter dem.Disse elever er ved at d af kedsomhed, og men-nesker, som keder sig, er rastlse, urolige, anspndteog (specielt hvis de er drenge) opsger ballade. 78

Analyser har vist, at brug af hjlpelrere frertil forbedringer i skolen. 79 Hvis dit barn ikke lrernoget, sakker bagud i skolen, bare ikke synes det ersjovt eller ikke kan koncentrere sig, s find en dygtighjlpelrer, som kan skabe resultater. Og fortl lr-erne, at du nsker, at dit barn fuldt ud forstr de ord,det lser ved hjlp af en enkel ordbog.

Der er en hel verden til forskel mellemkunsten at identificere symptomer og videnskabenom at finde og behandle rsager. Psykiaternespecialiserer sig i at katalogisere symptomer ogfortller os, at symptomerne er rsagerne, og atderes behandling virker. De fortstter derefter medkun at behandle symptomerne. Som et resultat

af det er der mange,der tror p deres propa-ganda om, at det erforldre, fattigdom, for- brydelser, analfabetis-me, selvmord, psykisksygdom m.v., der er r-sagerne til de nuvrendeungdomsproblemer.

Men disse er ikkersager. De er kun symp-tomer og i bedste faldhar psykiatriens kejtedehndtering og behan d-ling bevirket en forvr-

ring af hver eneste af tilstandene nvnt ovenfor.Da de ikke ser de egentlige rsager, forbliver de udeaf stand til at se konsekvenserne af deres handlinger.Og i det faktum ligger den vigtigste sandhed om desociale problemer, der karakteriserer vores ungdomog samfundet generelt. Den virkelige rsag til voresnuvrende misere er psykiatrien selv.

Ethvert samfunds endelige ml, nr det drejersig om uddannelse, m vre at hjne evnen, initia-tivet og det kulturelle niveau og dermed samfundetsmulighed for overlevelse. Det kan kun opns,nr psykiatrien og psykologerne, deres snrendeundersgelser, deres krnkende og utrovrdigediagnoser samt skadelige nervemedicin bliverfjernet fra skolerne og vores brns liv.

K A P I T E L S E K S

A t g e n v i n d e k o n t r o l l e n26

Tusindvis af brn bliver sat p psykia-triske stoffer, simpelthen fordi de erkvikke. Disse elever er ved at daf kedsomhed, og mennesker, som

keder sig, er rastlse, urolige,anspndte og (specielt hvis deer drenge) opsger ballade. Dr. Sydney Walker, forfatter til

Fupnummeret med hyperaktivitet


29/36

B R N P U S H E S P N E RV E M E D I C I NA n b e f a l i n g e r

27

Du har ret til at afvise tilbud om, at dit barn skal underkastes psykolo-giske eller psykiatriske undersgelser, tester eller evaluering i skolen.Du skal sikre dig, at dit barn gr i en skole, der anerkender denne ret.

Hvis dit barn underkastes psykologisk eller psykiatrisk screening uden

dit tilsagn, eller bliver tvangsmedicineret eller skadet, s sg rdgivninghos en advokat for at afgre, om du kan f rejst en straffe- eller civil-retssag. Det glder specielt dem, der har formuleret sprgeskemaerne,og i fald det er psykologer og psykiatere, deres uddannelsesinstitutionerog foreninger.

Tal p dit barns vegne. Start eller g med i en forldregruppe, somkan give jeres mening til kende om falske etiketter og medicineringaf brn. Stt hinanden.

Stt lovgivningstiltag, som vil beskytte brn mod psykiateres ogpsykologers indblanding, og som vil fjerne deres destruktivepvirkning fra vore skoler.

I sidste instans m psykiaterne og psykologerne fjernes fra heleuddannelsessystemet, og deres tvangsmssige og ubrugeligemetoder br ikke blive stttet af staten.

2345

ANBEFALINGER Anbefalinger

1


30/36

edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der pengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 af Scientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogreprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrendemedicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,

stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

28

Medborgernes Menneskerettighedskommissiointernationale afdeling

M


31/36

Raymond N. HaynesCaliforniens Nationalforsamling

MMK er kendt for deres langvarigearbejder for at forhindre ukorrekt stemplingog medicinering af brn ... De bidrag,som MMK (CCHR International) har ydet, bde lokalt, nationalt og internationalt,indenfor det psykiske behandlingsomrde,er uvurderlige og afspejler en organisation,

som er viet til de hjeste idealer indenfordet psykiske sundhedsvsen.

Patti JohnsonMedlem af Colorados Undervisningsnvn

En indsats fra organisationer somMMK er afgrende, hvis vore skoler igenskal blive til stedet, hvor der sker enindlring. Dette kan kun gres ved atfjerne uanvendelige lseplaner og

eksamensopgaver med psykiatrisk ellerpsykologisk tankegods og tillade vore brngennem god akademisk undervisning atopn deres faglige niveau og ml vedhjlp af deres iboende potentiale.Endnu engang tak til MMK.

Dr. Eleonore ProchazkaFarmaceut og ekspert i toksikologi

fra TysklandJeg advarer mod farerne ved psy-kiatrisk behandling, gennem brug af psykiatriske stoffer og andre metoder,som kan lede til en delggelse af personligheden endog forrsagedden. Jeg nsker at rette en tak tilMMK for deres bemrkelsesvrdigeengagement for at bringe sandhedenom dette emne frem i lyset.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


32/36

MMKs kommissionsmedlemmer rdgiverog hjlper MMK ud fra deres faglige videnmed at gennemfre reformer i det psykiskesundhedsvsen og med at sikre de sinds-lidendes rettigheder.

Prsident Jan EastgateMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Prsident for MMKs USA afdelingBruce WisemanMedborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMKs USA afdelingIsadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlemDr. Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatrived statsuniversitet pNew York Health Science Center

Kunst og underholdning Jason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi Elfman Jenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna Isham Jason LeeGeoff LevinGordon Lewis Juliette LewisMarisol Nichols John NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & juraTim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev Levinson Jonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lgestanden og sundhedDr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Prsident for

MMK Italien)Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence Retief Dr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian WhitakerDr.med. Sergej ZapuskalovUddannelseGleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

ReligionRev. Doctor Jim Nicholls

ForretningsverdenLawrence AnthonyRoberto Santos

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

30

MMKS INTERNATIONALE AFDELINKommissionsmedlemmer & rdgivere


33/36

Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pgldende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits delHomme CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrkenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrkenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

Israel Citizens Commission onHuman Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico(Monterrey)Comisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL MxicoTlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

Nepal CCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorgeE-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz(Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de lHomme CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz(Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti delluomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerlandTlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittn fr Mnskliga

Rttigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710 Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcansk komise za lidskprvaVclavsk nmest 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 1E-mail:

[email protected]

TysklandKommission fr Versteder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. KVPM(Citizens Commission onHuman Rights Germany National Office)Amalienstrae 49a80799 MnchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

Ungarnllampolgri Bizottsg azEmberi JogokrtAlaptvny(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

strigBrgerkommission frMenschenrechte sterreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 WienstrigTlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]


34/36

1. Elizabeth Shogren, Drug FirmsSay Secrecy Fostered CredibilityCrisis,LosAngeles Times, 10. sept. 2004.2. Toby Burwell, et al, Psychiatrists: TheMenBehind Hitler (FreedomPublishers,LA,1995), s. 226.3. Paolo Lionniog Lance J. Klass,LeipzigConnection (Portland,Oregon: HeronBooks,1980), s. 35-36.4. Sammesteds.5. MerleL. Borrowman, Teacher Education inAmerica, (WilliamByrd Press,Inc.),1965,s. 177(EducationBooklet text, cite11 in thebook).6. B. K. Eakman, Cloning of theAmericanMind, EradicatingMorality ThroughEducation, (HuntingtonHouse Publishers,Louisiana, 1998), s. 380.7. Sammesteds.8. Dr.med. JohnRawlingsRees,Strategic Planning for Mental Health, MentalHealthVol. 1, No.4, oktober 1940, s. 103-4.9. G. BrockChisholm, TheReestablishmentof PeacetimeSociety: TheResponsibility of Psychiatry, WilliamAlansonWhite MemorialLectures,SecondSeries, First Lecture, givet den23. oktober1945,Psychiatry: Journal of Biology andPathologyof Interpersonal Relations, 9, no.1, february 1946, s. 7-9.10. International Congress on Mental Health, London, 16.-21. august 1948,ed. J.C.Flugel, D. Sc. (ColumbiaUniversityPress, NewYork,1949), vol. 4,Proceedings of the International Conferenceon Mental Hygiene, s. 259.11.Bruce Wiseman, Psychiatry:The Ultimate Betrayal (FreedomPublishing,LosAngeles, California,1995), s. 267.12. Op. cit.,B. K.Eakman, s.16.13. Zeitschrift fr Kinderforschung, udgivet af Reiter, Villinger, Hoffmann undZutt, Vol. 49, Issue 1, (Publishing House J. Springer, Berlin 1941), s. 14.14.Die Zeit, No.38, 1992.15. International Krpelin Society, hfte uddelt ved APAAnnualConvention,afholdt i Toronto, Canada, maj/juni, 1998.16. Erklring afgivet af dr. RexWilliamCowdry, ActingDirectorof the NationalInstitute of Mental Healthtil Subcommitteeof the CommitteeonAppropriations,Houseof Representatives,104th Congress,First Session, Part4, NationalInstitutesof Health, sectionon theNationalInstituteof Mental Health,Washington, D.C., 22.marts1995,s. 1205.17. Paula J. Caplan, They Say Youre Crazy (Addison-Wesley, New York, 1995),s. 90.18.AmericanPsychiatricAssociation, Diagnostic andStatistical Manual of MentalDisorders (Third Edition) (Press Syndicate of the Universityof Cambridge,GreatBritain, 1980), s. 41, 44, 385;AmericanPsychiatric Association,DiagnosticandStatistical Manual of Mental Disorders(Third Edition - Revised) (AmericanPsychiatricAssociation, Washington,DC,1987), s. 50; TheodoreJ. La Vaque,ph.d.,Kids, Drugs, andADD... Internet URL:http://www.dct.com/~tlavaque/ritalin.html,(accessed:26. juli 1998).19.metroXpress, Ritzau, Flereog flere brn harDAMP, 9. september2004.20. Familielgen Louria Shulamit, Israel, 2002 udtalelse afgivet til CCHRInternational, 22. juni2002.21.Adrienne Fox, Disabling Students With Labels? More Kids Winding UpinSpecial-EdPrograms, Investor's Business Daily, 17. marts1998.

22. Revideret materiale formuleret af FredShawJr., til CCHRCommissionHearing intoPsychiatricLabeling andDruggingof Children,Los Angeles, november 1997,ndret 13. juli 1998.23. Rebecca Wigod, Psychologyneither science norprofession,long-timepracti-tioner says incritical book,VancouverSun,22 november 1996.24. TanaDineen, ManufacturingVictims, (Robert Davies MultimediaPublishing,Montreal, 2001)s. 270.25. Revidered materiale om overgrebssag, bevismateriale afgivet ved CCHRCommissionHearing;ndret navn.26. Dr.med. DavidKaiser, Commentary:Against Biologic Psychiatry, PsychiatricTimes,december 1996, http://www.mhsource.com/edu/psytimes/p961242.html(accessed:8. dec., 1997).27.Ty. C.Colbert,ph.d., Rapeof theSoul: HowtheChemical ImbalanceModel of ModernPsychiatryhas Failed its Patients (Kevco Publishing, California, 2001), s.74-75.28. Dr.med. FredA. Baughman,Jr., Treatment of Attention-DeficitHyperactivityDisorder, Journal of theAmerican Medical Association, Vol.269, No.18, 12.maj1993,and interview, 2004.29. PhysiciansDesk Reference1988, (Medical EconomicsCompany, Inc.,New Jersey, 1988), s. 1897.30.Jessica Lawrence, Kiddie Speedfor exam boost,The SundayMail(Australia),28. marts2004.31.MarkTownsend,Scourgeof theRitalin Pushers,The Observer, (UK),4. maj2003.32. SamanthaMaiden, AMillion Scripts for KiddieSpeed,The Australian,13.april2004.33.LucyJohnston, These Youngsters arelikeguinea pigs in a huge medical exper-iment..., Sunday Express, 15. juni2003.34. Lgemiddelstyrelsens Lgemiddelstatistikregister35.Kate Muldoon,Shootingspurs debateon Prozac'suse by kids,TheOregonian,1. juni1998.36. IsabelVincent, Increasedantidepressantuse by pre-schoolers really scary:doctor, National Post,Canada,3. april2004.37.The eatingcure: Forgetdrugsdiet is theway forwardin treating mentalillness.,TheGuardian(London),4. maj 2004.38.KaraLawrence, DrugShame, Rowovervirus of the'90s.Sunday Mail,22.feb. 1998.39.Chris Griffith,The virus of the '90's, 'Zombie'heartbreak,Gold Coast SundayMail, marts1998.

40. Jeanie Russell, ThePillThatTeachers Push,Good Housekeeping, dec.1997.

41.JohnKifner,FromWild Talkand Friendship To Five Deathsin a Schoolyard,TheNewYork Times, 29.mar., 1998.42. Seventeenand Deadly, Japan, Violenceand School Children, Keys to SaferSchools.com, Vol. 33, 1999.43.Against ChildViolence website, Violencein Schools, TheJerusalemPostOnline, 25.maj 1999.44. JohnMcLeod, Teaching the Unteachables,TelegraphMagazine,ukendt dato.45. SuzanneClarke, BlackboardBlackmail, (Footstool Publications, Memphis,

1988), s.138.46. Thomas ADeWeese, Presseudtalelse til den American Policy Foundation, 21. juni 199547. Greg Williams, Why Are Americas Morals Declining? The Oregon Observer, juni 1995.48.B. K. Eakman, Cloning of theAmerican Mind, Eradicating Morality throughEducation, (HuntingtonHouse Publishers,Louisiana, 1998), s. 110.49.Tamar Lewin,Class Timeand NotJail TimesFor Anger, butDoesIt Work?TheNewYork Times, 1. juli2001.50.The Reincarnationof Death Education, EducationReporter,# 194, marts 2002.51.Op. cit., Keys to Safer Schools.com.52.RichardRestak, The innerchild, thetrueself andthe wacky mapof Eupsychia, The WashingtonTimes, 18. aug.2002.53.Profiles of Student Life,EducationReporter, No.168, jan. 2000.54. TheColumbiaTeenScreenSM State-One HealthSurvey, 11.sept. 2001.55. Joseph Glenmullen, M.D.,ProzacBacklash (Simon

Documents

Child Drugging Danish Opt