Timeglasmodellen - Kris Verburgh

Timeglasset.indd 14 25/11/14 12.22

Kris Verburgh

TimeglasmodellenOm at tabe sig og holde sig ung længere

På dansk ved Miriam Boolsen

Politikens Forlag


Tak

Jeg vil gerne takke professor Stephen Spindler fra University of California (Riverside) og dr. Aubrey de Grey fra University of Cambridge for interessante samtaler om aldringsprocessen og om kost. Jeg vil også gerne takke dr. Herman Becq, dr. Tania Da-ems, dr. Hans Decoster, Sven Bulterijs og Adjiedj Bakas for deres indsigt og gode råd. Også tak til Paloma Sánchez van Dijck fra forlaget Prometheus/Bert Bakker og til mange andre personer: un-dervisere, professorer, læger og patienter, som har givet mig en værdifuld indsigt, ikke bare på et videnskabeligt, men også men-neskeligt plan.


Indhold

Indledning 7

Også for læger og kostvejledere 10

1 Om lægevidenskab, kure og kost 15Hvad er sund kost? 20Den bedste slankekur er slet ikke nogen kur 26Derfor er de fleste slankekure usunde 28

2 Pyramider, cirkler og timeglas 31Et par praktiske ting 41

3 De tre basisprincipper 44Princip nummer 1: Hurtige kulhydrater er ikke usunde,

de er meget usunde 44Princip nummer 2: Pas på med proteinerne

(og proteinrige slankekure) 63Princip nummer 3: Fedt er sundere, end du tror 75

4 Timeglasmodellen 107Trin 1: Drikkevarer 107Trin 2: Grønsager, frugt, havregrød, bælgfrugter

og svampe 130Trin 3: Fisk, fjerkræ, æg, ost, soja og quorn 164Trin 4: Mørk chokolade, nødder, sojagrød,

sojayoghurt 172


Trin 5: Sukkererstatninger, sunde olier og smags forstærkere 185

Trin 6: Kosttilskud 203

5 Et par betragtninger om vores sundhed 229Motion eller bevægelse? 229Til slut: Et par tips til, hvordan man kan tabe sig 254

Konklusion 258

Madplaner og opskrifter 263Morgenmad 265Frokost og aftensmad: Sådan får du grønsager

til at smage bedre 271Frokost og aftensmad 274Desserter 285

Ordliste 288

Noter (undersøgelser og litteratur) 297

Register 317


7

Indledning

Egentlig havde jeg ingen planer om at skrive en bog om diæter. Sagt endnu tydeligere: Det sidste, jeg havde lyst til som læge og videnskabsmand, var at skrive en bog om diæter. Diæter og vægt-tab var ikke ligefrem emner, jeg beskæftigede mig med. Derudover har jeg en vis afsky over for alle slags bøger om diæter og over for selvudnævnte sundhedsguruer, der tit udtænker de mærkeligste slankekure.

Det, jeg havde beskæftiget mig med i mange år, var aldrings-processen. De forskellige mekanismer i aldringsprocessen er en umådeligt fascinerende proces fra et filosofisk, evolutionært og biokemisk standpunkt. Lige fra jeg var barn, har jeg slugt bøger og videnskabelige artikler om aldring. En af de første ting, jeg lær-te, var den kæmpestore betydning, kosten spiller i aldringsproces-sen. Tempoet i aldringsprocessen bliver i et stort omfang bestemt af, hvad og hvordan vi spiser.

Undersøgelser viser, at sukkerstofskiftet spiller en vigtig rolle i forbindelse med aldring. Sukker forårsager ikke bare rynker, grå stær eller stive blodkar på grund af AGEs (Advanced Glycation End-produkter, som vi skal kigge nærmere på senere), men har også direkte betydning for vores levetid. Forskere kan forlænge levetiden hos orme ved at ændre på de gener, som spiller en rolle i forhold til sukker- og insulinstofskiftet.1-2 Når disse orme desuden får en særlig kost, kan deres levetid forlænges med op til det seks-dobbelte. Andre undersøgelser viser, at rotter, som får serveret en kaloriefattig diæt – men stadig bliver fodret på en optimal måde – kan blive op til 1800 dage gamle. Det svarer til hundrede og halv-treds år for et menneske! Derudover har disse dyr markant færre alderdomsrelaterede sygdomme som for eksempel kræft, hjerte-


8

sygdomme og demens. Atter andre undersøgelser viser, at forsøgs-dyr, som bliver sat på en diæt med et højt indhold af protein, meget hurtigt gennemgår en aldringsproces og dør. Og så videre.

Professor Michael Rose, en autoritet inden for alderdoms-forskning (det var ham, der med sine velkendte eksperimenter kunne få bananfluer til at blive dobbelt så gamle som normalt), har sagt om kost og aldring:

“Alle undersøgelser med orme, bananfluer og gnavere i forbindelse med aldring og alle kliniske undersøgelser (med mennesker) viser, at stofskiftet kontrollerer aldringsprocessen. Kosten har for alle disse organismer vist sig at være en vigtig faktor i aldringsprocessen. […] Den måde, energien fra kosten bliver omsat på, bestemmer farten i aldringsprocessen.”

Dette er altså ikke nogen almindelig bog om slankekure. Den ta-ger udgangspunkt i det faktum, at kosten spiller en yderst vigtig rolle i aldringsprocessen. Dette er også logisk, fordi kosten er mo-toren for vores stofskifte, og stofskiftet er det, der får alle proces-serne i vores krop til at fungere. Med denne viden i baghovedet har jeg sammensat en diæt (jeg bruger meget nødigt ordet ‘diæt’; dette skal jeg komme nærmere ind på senere). I modsætning til de fleste diæter er denne diæt ikke først og fremmest sammensat for at få folk til at tabe sig. Det – ofte drastiske – vægttab, der følger, er udelukkende en behagelig bivirkning. Formålet med denne diæt er i første omgang at mindske hastigheden af aldringsprocessen. Den bevirker, at vi ældes langsommere og i mindre grad bliver ramt af alderdomsrelaterede sygdomme. Snart sagt alle populære diæter er designet til, at folk kan tabe sig hurtigst muligt, men det er en forkert indstilling. En god diæt skal primært sørge for, at man forbliver sund og rask længst muligt. Vægttabet følger auto-matisk. Med min baggrund i biogerontologi (videnskaben om ald-ringsprocessens biologi) har jeg samlet en stor viden om, hvordan stofskiftet virker og om aldringsprocessen. Derfor kan jeg gen-nemskue de fleste diæter og vurdere deres skadelige og usunde indflydelse på længere sigt.

Min forskning har vist mig, at de fleste af de sygdomme, som


9

vi lider af i den vestlige verden, i deres grundsubstans er alder-domsrelaterede: hjerte-kar-sygdomme, demens, osteoporose, type 2-diabetes, nedsat syn og hørelse, muskler, der ikke bliver brugt og derfor svinder ind, stigende fedtprocent, forhøjet blodtryk, grå stær og så videre. Man ville kunne bekæmpe alle disse sygdomme på én gang, hvis man undersøgte selve aldringsprocessen i stedet for at fokusere på en enkelt alderdomsrelateret sygdom som for eksempel diabetes eller demens.

Med gode kostvaner kan du drastisk mindske risikoen for at blive ramt af mange af disse aldersrelaterede sygdomme. Jeg har placeret de gode kostvaner i en ny model, som er nem at bruge: timeglasmodellen. Den er mit forslag til et alternativ til madpyra-miden og kostcirklen, som man ellers støder på over det hele, og som ifølge videnskabelige undersøgelser er forældede (og egentlig altid har været det).

De kostvaner, jeg anbefaler, vil ikke alene forebygge alders-relaterede sygdomme, de vil også øge livskvaliteten. Hvis du har sunde kostvaner, formindsker du ikke alene din risiko for kroni-ske sygdomme i fremtiden, du vil også opleve at have mere ener-gi, skarpere koncentrationsevne, en mere ligevægtig sindstilstand, mere virketrang og så videre. For udover de førnævnte sygdomme findes der også en hel del mindre skavanker, som alt for ofte er en følge af usunde kostvaner, såsom for meget mavesyre, irritabel tyktarm, træthed eller forhøjet blodtryk.

Kort sagt, timeglasmodellen vil ikke kun føje flere år til dit liv, den vil også tilføre mere liv til de år, du har at leve i.

Sammenfatning

De fleste diæter koncentrerer sig om vægttab, hvilket ikke burde være det vigtigste formål med en god diæt.

En god diæt koncentrerer sig om at vedligeholde sundhedstilstanden og at nedsætte farten i aldringsprocessen. Vægttabet følger automatisk.

Timeglasmodellen er et nyt alternativ til madpyramiden og kostcirklen.

Timeglasmodellen stræber efter et sundt vægttab og efter at nedsætte farten i aldringsprocessen.


10

Også for læger og kostvejledere

I denne bog har jeg gjort brug af talrige undersøgelser. Nogle af dem viser for eksempel, at du kan nedsætte risikoen for en blod-prop i hjertet med 45%, hvis du spiser en håndfuld valnødder om dagen,I og risikoen for en blodprop i hjernen med 21%, hvis du regelmæssigt drikker grøn te.II Selvom disse undersøgelser om-fatter tusindvis af forsøgspersoner og er publiceret i respekterede lægefaglige tidsskrifter, findes der personer, som ikke tror på, at kosten kan have så stor indflydelse. Jeg er ikke enig i det stand-punkt, selvom jeg godt kan forstå det. Men undersøgelserne afslø-rer alligevel noget vigtigt: Nemlig at hvis man regelmæssigt spiser valnødder eller drikker en kop grøn te, er man i høj grad med til at bidrage til sin egen sundhed, naturligvis under forudsætning af at ens almindelige kostvaner er sunde.

Det er imidlertid en anden slags undersøgelser, som virkelig viser, hvor stor en indflydelse sund kost har. I undersøgelserne om valnødder og grøn te har man forsøgt at fokusere på bestemte kostvaner ved hjælp af spørgeskemaer. Der findes imidlertid også interventionsundersøgelser. Her foretager forskerne en interven-tion: De forandrer med overlæg forsøgspersonernes kostvaner, og så ser de, hvad der sker. På denne måde er det lykkedes forskere fra universitetet i Newcastle at vende fuldstændig op og ned på type 2-diabetes. Deres forsøgspersoner blev sat på en (streng) diæt uden nogen form for brød, kartofler, pasta eller ris, men derimod en masse grønsager. I løbet af otte uger var deres blodsukker atter normalt, fedtvævet i deres lever var reduceret med en femtedel, og deres bugspytkirtel (som producerer insulin) virkede atter, som den skulle. Alt dette skete uden brug af medicin.III

Eller tag hjertesygdomme. Før i tiden anså man det for at være


11

noget sludder, hvis nogen påstod, at man kunne få plakken (den åreforkalkede masse på indersiden af karvæggene, der får blod-karrene til at snævre ind) til at svinde ind. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at åreforkalkning er en proces, man kan påvir-ke, og at man kan gøre det med kosten. Forskere fra Harvard University satte en gruppe patienter, der stod på venteliste til en hjerteoperation, på en speciel diæt, og næsten 80% af dem kunne slettes fra ventelisten! Takket være sund kost var der ikke længere behov for en operation. Derudover viste det sig, at de personer, som overholdt diæten, havde ti gange lavere risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet end de patienter, som fulgte den sædvanlige behandling.IV

Den slags studier er vigtige, fordi de viser, at “kroniske” syg-domme godt kan behandles. Men det er afgørende, at “diæterne” eller forandringerne i patienternes kostvaner er virkelig gennem-gribende. De kostvaner, som offentlige myndigheder, hospitaler og officielle instanser anbefaler, lever ofte ikke op til dette krav. Det har ikke nogen gennemgribende virkning over for diabetes at erstatte hvidt brød med fuldkornsbrød. Men hvis man anbefa-ler en diabetespatient at undgå eller skære markant ned på brød, kartofler, ris eller pasta i et stykke tid, kan man opnå store for-bedringer.

Det er ikke så mærkeligt, at læger som regel ikke er særlig entusiastiske i forhold til diæter: Patienter, som følger de officiel-le retningslinjer for kosten, opnår sjældent de store resultater. For eksempel er den gennemsnitlige nedsættelse af HbA1c – som angiver glukoseniveauet i de røde blodlegemer – kun 0,4% hos patienter, der overholder en “diabetesdiæt”. Der er forskellige årsager til, at de officielle anbefalinger ikke er særlig effektive, og der findes da også meget sundere valg.V Det er der mange un-dersøgelser, der viser. Hjertepatienter, som blev sat på en ikke- officiel, middelhavsinspireret diæt (mange grønsager, frugt, sunde olier, nødder og så videre), viste sig at have 70% lavere risiko for at dø i løbet af undersøgelsen end patienter, der overholdt den officielle, fedtreducerede diæt anbefalet af American Heart Asso-ciation, en organisation, som anviser retningslinjer for sund kost i USA.VI Efter to et halvt år blev forsøget stoppet, fordi det blev


12

anset for “uetisk” at lade patienter blive ved med at følge den officielle diæt fra American Heart Association. En anden under-søgelse, hvor diabetespatienter fulgte en mere vegetarisk diæt, vi-ste, at de opnåede en forbedring af deres blodsukker, der var tre gange så effektiv som patienter, der fulgte den officielle diæt fra American Diabetes Association, som næsten alle hospitaler råder diabetespatienter til at følge.VII

Selv diæter, der ikke er standarddiæter, og som kan bevirke store forbedringer, kan forbedres, så de bliver endnu sundere at følge.

Det er disse, og mange andre undersøgelser, der har fået uni-versiteter som Harvard, kendte hospitaler som Mayo-klinikkerne og lande som Østrig til at sammensætte helt andre modeller for kost. Basis i den østrigske madpyramide og på Mayo-klinikkerne består for eksempel ikke længere af brød, kartofler, pasta og ris, men af grønsager og frugt.

Som en sidste form for bortforklaring påstår fortalerne for de officielle retningslinjer for kosten ofte, at de andre diæter er vanskelige for patienter at overholde, eller at de kræver for store forandringer. Men faktisk er netop den slags diæter nemmere at overholde, fordi patienterne opnår bedre sundhed og er i stand til at trappe deres medicinforbrug ned. Ironisk nok er de nye diæter endda ofte enklere at følge end de officielle retningslinjer med deres lange lister over “forbudte produkter” eller utydelige anbefalinger.

Jeg kunne citere en masse andre interventionsundersøgelser, lige fra dårligt regulerede diabetespatienter, som takket være hav-regrød kan nedsætte deres insulinforbrug med 40%,VIII til forskere fra universitetet i Oxford, som har påvist en syvendedel mindre aldersbetinget svind i hjernen hos deres ældre patienter, blot ved at give dem B-vitamin.IX Man kan være meget pedantisk over for disse tal og mene, at det er bedst ikke at fortælle folk om dem af frygt for, at de så udelukkende vil spise havregrød eller kilovis af B-vitaminer. Jeg tror det modsatte: Hvis man fortæller folk om disse undersøgelser, vil de indse, hvor vigtig en rolle kosten spiller for deres sundhed. Og at kosten ikke alene kan standse udviklin-gen af bestemte aldersrelaterede sygdomme, men endda kan få udviklingen til at gå den anden vej.


I Nut consumption and risk of coronary heart disease: a review of epidemiologic evidence. Curr. Atheroscler. Rep. 1, 204-9 (1999).

II Green and black tea consumption and risk of stroke: a meta-analysis. Stroke 40, 1786-92 (2009).

III Reversal of type 2 diabetes: normalization of beta cell function in association with decreased pancreas and liver triacylglycerol. Diabetologia 54, 2506-14 (2011).

IV Clinical events in coronary heart disease patients with an ejection fraction of 40% or less: 3-year follow-up results. J. Cardiovasc. Nurs. 25, (2010).

V Rebuilding the food pyramid. Sci. Am. 288, 64-71 (2003).VI Mediterranean alpha-linolenic acid-rich diet in secondary prevention of coro-

nary heart disease. Lancet 343, 1451-9 (1994). VII A low-fat vegan diet improves glycemic control and cardiovascular risk factors

in a randomized clinical trial in individuals with type 2 diabetes. Diabetes Care 29, 1777-83 (2006).

VIII Clinical benefit of a short term dietary oatmeal intervention in patients with type 2 diabetes and severe insulin resistance: a pilot study. Exp. Clin. Endocri-nol. Diabetes 116, 132-4 (2008).

IX Preventing Alzheimer’s disease-related gray matter atrophy by B-vitamin treat-ment. Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 110, 9523-8 (2013).



15

1

Om lægevidenskab, kure og kost

Vi har stor tillid til lægevidenskaben. Måske for stor. Vi stoler på, at hvis vi bliver syge, så står der en læge og et helt team af syge-plejersker parat til at helbrede os. De vil helt sikkert være opsatte på at forsøge, men på trods af tusindvis af nye medicinske præpa-rater, vanvittig dyre skannere og ultramoderne operationsstuer er den moderne lægevidenskab ikke i stand til at helbrede os for de fleste af vores sygdomme. Hvad enten det drejer sig om en simpel forkølelse, en blodprop i hjertet, et slagtilfælde, knogleskørhed, gigtsmerter, demens eller en nervesygdom som multipel sklerose. I store træk er det næsten udelukkende antibiotika, kemoterapi og enkelte kirurgiske indgreb, der virkelig kan helbrede os for vores sygdomme. Der findes ingen behandling, som kan hjælpe os af med en blodprop i hjertet, en hjerneblødning eller demens. Selv forkølelse og bronkitis kan ikke helbredes. Forkølelse og bronki-tis skyldes i mere end 90% af tilfældene en virus, og vi kommer os kun, fordi vores eget immunsystem nedkæmper virussen. Smer-testillende præparater som paracetamol og acetylsalicylsyre har ikke nogen effekt, ud over at de kan være med til at holde symp-tomerne nede. De stilner smerten ved at undertrykke immunsyste-met og er altså tværtimod med til at forlænge sygdomsforløbet.

Som ung lægestuderende så jeg alt for ofte patienter træde håbefulde ind i konsultationsværelset med deres kvaler for deref-ter, som regel efter et godt stykke tid, at opdage, at der alligevel ikke var særlig gode behandlingsmuligheder for lige præcis deres specifikke sygdom. Og så blev de ved med at lide af deres sygdom, hvad enten det var Crohns sygdom, gigt, en nervesygdom eller en hjertelidelse. Det fik mig hurtigt til at indse, at folk har alt for stor tillid til lægevidenskaben. Ironisk nok har de også alt for lidt tillid


16

til deres egen evne til at forhindre sygdomme i at opstå eller til at vedligeholde deres sundhed. Og det vigtigste i den sammenhæng er kostvanerne.

Selvfølgelig ved de fleste af os, at kosten er vigtig for vores sundhed. Vi får tudet ørerne fulde af kostråd fra tidsskrifter, tv og sundhedseksperter, der indtrængende fortæller os, at for meget sukker eller en overflod af fedt er usundt. Oveni har vi sikkert alle sammen haft en mor eller en bedstemor, som sagde, at vi skulle spise vores rosenkål, fordi det er så sundt. Men det, vi ikke alle sammen har haft, er en mor eller en sundhedsekspert, der fortalte os helt præcist, hvor sunde grønsagerne er, og hvor usunde andre fødemidler er. Og hvor vigtig kosten er for vores sundhed, for vores aldring og for, hvor længe vi lever. Her er et par eksempler.

I Japan, hvor man (stadigvæk) har andre kostvaner end i den vest-lige verden, er forekomsten af prostatakræft en tiendedel af, hvad den er hos os.3 Det har ikke noget med genetiske forskelle at gøre, for japanere, der emigrerer til USA og begynder at spise en mere vestlig kost, har lige så stor risiko for at få prostatakræft som en gennemsnitlig amerikaner. Prostatakræft er den almindeligste kræftform blandt mænd: Hvis bare en mand lever længe nok, er han næsten sikker på at få det. Mindst 30% af mænd mellem 70 og 79 år har en forstørret prostata (som de måske bare ikke har opdaget endnu). Der er ingen præventive lægemidler på marke-det, som kan reducere risikoen for at få prostatakræft, og slet ikke med en tiendedel. Men det kan sund kost.

Kræft blandt kvinder i den vestlige verden

Brystkræft 27%

Tarmkræft 13%

Lungekræft 9%

Øvrige 51%


17

Kræft blandt mænd i den vestlige verden

Prostatakræft og lungekræft er de almindeligste kræftformer blandt mænd i den vestlige verden. To former for livsstilsændring, nemlig sundere kost og mindre rygning, kan reducere antallet af kræfttilfælde betydeligt. Kilde: GLOBOCAN 2008, Verdenssundheds organisationen.

Kræft, en af de mest almindelige dødsårsager i den vestlige ver-den, forekommer meget mindre hyppigt i visse dele af Asien, hvor der kun er mellem en femtedel og en tiendedel så mange tilfælde. Det er medicinsk set en enorm forskel. Hvis man var læge, ville et stof, der kunne reducere risikoen for kræft eller hindre dens vækst med bare 5-10%, vække kolossal entusiasme.

Kosten spiller den største rolle med hensyn til risikoen for at få kræft. Hvis man ikke ryger, så er ens madvaner 50% medbe-stemmende i forhold til risikoen for at udvikle kræft. Sådan lyder konklusionen i en rapport fra 2007 fra World Cancer Research Fund International (WCRF), så det er ikke bare en løs påstand. Rapporten, som var fem år undervejs, indeholder både en oversigt over konklusionerne af tusindvis af publicerede undersøgelser og anbefalinger fra ti af verdens førende eksperter i samarbejde med 234 onkologer og forskere – flere af deres resultater vil blive gen-nemgået i denne bog.

Risikoen for at få kræft bestemmes altså for halvdelens ved-kommende af ens kostvaner (hvis man ikke ryger). De øvrige 50% omfatter et utal af andre komplekse årsager som for eksempel genetisk disposition, infektionssygdomme, for meget sol, forure-ning, seksuelle vaner, erhverv og så videre.

Prostatakræft 22%

Lungekræft 16%

Tarmkræft 13%

Øvrige 49%


18

Hvordan er kosten så i stand til at mindske risikoen for at få kræft? Undersøgelser viser, at fødevarer såsom broccoli og visse krydderurter har stærkt kræfthæmmende egenskaber. For eksem-pel er en bestemt bestanddel i persille lige så virksom som medici-nen Gleevec, når det gælder om at forhindre dannelsen af blodkar omkring kræftsvulster. Gleevec er en ny form for kræftmedicin, som forskere omtaler som “et vidundermiddel”. Gleevec hæmmer væksten af blodkar rundt om kræftsvulster samt af selve kræft-svulsten. Men når det gjaldt hindring af dannelsen af blodkar, var persille langt foran.

Det er i virkeligheden ikke særlig forbavsende. Mange almin-delige lægemidler er jo udviklet fra planter. Acetylsalicylsyre, det velkendte antiinflammatoriske og smertestillende stof i for eksem-pel aspirin, blev oprindeligt fremstillet af et stof i piletræets bark. Metformin, den almindeligste medicin til behandling af diabetes, er udviklet af stregbælg, en plante med lilla blomster. Og kraftige former for kemoterapi som for eksempel taxaner og vincaalkalo-ider, som bliver brugt til behandling på hospitaler, stammer fra takstræer og fra den lyserøde plante singrøn.

Lad os kaste et blik på den almindelige øjensygdom aldersrelate-ret makuladegeneration (AMD, også kendt som forkalkning på nethinden). Her dør nethindecellerne inde i øjet på grund af oxi-deringsskader, og der sker uoprettelige skader på synet. Aldersre-lateret makuladegeneration er en af de største årsager til erhvervet blindhed i den vestlige verden (sammen med diabetes, der også er fremkaldt af en “fremskyndet aldringsproces”, og som er i hastig vækst i lande med usunde kostvaner). Mindst 20% af alle men-nesker over 60 lider af AMD, men vi kan gå ud fra, at samtlige ældre i større eller mindre grad bliver udsat for de oxideringspro-cesser, som i sidste ende forårsager forkalkning i øjet. Der er ikke nogen effektiv behandling. En undersøgelse, som blev publiceret i det prestigiøse tidsskrift The Journal of the American Medical Association, viser imidlertid, at mennesker, som spiser grønsager hver dag, nedsætter deres risiko for at blive ramt af denne øjen-sygdom med 50%.4 Hvis man kombinerer det med andre former for sund kost, som for eksempel fed fisk, så nedsættes risikoen for


19

AMD yderligere. En stor undersøgelse af 681 tvillingepar, publi-ceret i fagbladet Archives of Ophtalmology, viste, at mennesker, som spiser tilstrækkeligt med fed fisk, nedsætter deres risiko for AMD med 45%.5

Den sjældne forekomst af prostatakræft i Japan, de meget virk-somme kræfthæmmende stoffer i krydderurter som persille og vigtigheden af at spise grønsager og fed fisk som forebyggelse af AMD er mindre brudstykker af et større billede. Et større billede, som alt for længe har undgået vores opmærksomhed, nemlig at man med de rigtige kostvaner kan mindske risikoen for kroniske sygdomme eller helt undgå dem. Sygdomme, som den moderne lægevidenskab kun vanskeligt er i stand til at behandle. For når vi bliver ramt, er det i virkeligheden allerede for sent. Vi bør stole mindre på lægevidenskaben og mere på vores egen sunde livsstil.

Når fremtidens historikere ser tilbage på vor tids lægevidenskabe-lige opdagelser, vil de ifølge den fransk-amerikanske læge David Servan-Schreiber nævne to ting:

1. Antibiotika2. Den enorme effekt, som en sund livsstil har på forekomsten

af sygdomme

I de kommende år vil myndigheder, forsikringsselskaber og stadig flere læger og patienter komme til at indse, hvor vigtige kostva-nerne er, når det gælder om at forebygge kroniske sygdomme. Forsikringsselskaberne vil i højere grad fokusere på kostvaner og præventiv lægevidenskab for at nedbringe de gigantiske udgifter, som kroniske sygdomme medfører. Måske vil de hæve priserne for folk, der ryger, spiser usundt eller ikke dyrker motion. Det vil ikke bare være en måde at få folk til at betale mere på, det vil også være ren og skær nødvendighed, fordi omkostningerne for kronisk syge vil vokse ukontrollabelt, indtil de ikke længere er til at betale.

Et lignende scenario er allerede begyndt at vise sig i USA, som har verdens dyreste sundhedsvæsen. Sammenlignet med resten af


20

den vestlige verden er udgifterne til det amerikanske sundhedsvæ-sen omtrent det dobbelte per indbygger: mere end 7000 dollars per indbygger om året mod omtrent 3000 dollars per indbygger om året i de fleste europæiske lande. I 2011 var udgifterne til det amerikanske sundhedsvæsen på 2700 milliarder dollars, hvilket svarer til 20% af statens samlede udgifter. I 2019 vil dette be-løb være steget til cirka 4600 milliarder dollars. På trods af disse gigantiske udgifter er den generelle sundhedstilstand i USA kun gennemsnitlig, hvis man ser på forskellige indikatorer, blandt an-det på den forventede levealder. Kort sagt, befolkningen bliver ikke nødvendigvis sundere af, at man øger budgetterne. Det er de amerikanske myndigheder begyndt at indse, og der er blevet taget initiativ til et utal af projekter, der skal skære ned på omkost-ningerne og samtidig forbedre befolkningens almene sundheds-tilstand. En vigtig ingrediens i denne sammenhæng er præventiv lægevidenskab, hvor kostvanerne er i fokus.

Hvad er sund kost?

Men hvad er egentlig sund kost? Hver dag bliver vi ramt af en flodbølge af gode råd om sundhed i tidsskrifter, talkshows, do-kumentarfilm og madlavningsprogrammer. Og så har vi ikke en-gang nævnt internettet og syndfloden af sundheds- og slankebø-ger. Ofte er disse bøger skrevet af selvudråbte “eksperter”, der hylder deres egen metode som den eneste rigtige. For det meste er metoderne latterligt enkle (det er jo meningen, at almindelige mennesker skal få dem til at passe ind i deres hverdag). Det kan for eksempel være, at man ikke må spise sukker, eller at man skal spise mange proteiner; et slag i ansigtet på enhver biokemiker, der ved, at man ikke kan narre stofskiftet med en proteinkur eller en palæokur. Alle læger og forskere ved, at det er meget svært at være klogere end naturen.

Kostguruerne underbygger deres slankekure med pseudovi-denskabelige argumenter eller endnu værre: med argumenter fra publicerede videnskabelige undersøgelser. Lidt længere henne i bogen vil jeg gøre rede for, hvorfor det er så vigtigt at gøre sig klart, at en hel del videnskabelige undersøgelser ikke bliver udført


21

korrekt, eller at de bliver fortolket forkert. Det forklarer også alle de indbyrdes modstridende råd om sundhed, som medierne spre-der, så ingen længere ved, hvad der er sundt, og hvad der ikke er.

Men det er faktisk muligt at se skoven for bare træer og at vide, hvad en sund livsstil er. Det er muligt, hvis man baserer sine konklusioner på store, grundigt gennemførte undersøgelser, der er publiceret i førende videnskabelige tidsskrifter. Og ved at gøre brug af gedigen viden om biokemi og den menneskelige krop og holde øje med resultater fra andre fagområder såsom evolutionær biologi. I denne bog vil jeg forsøge at belyse det alt sammen ved blandt andet at pege på de mange misforståelser om kost og sund-hed. Jeg vil blandt andet bevise:

– at de fleste fedtstoffer ikke spiller nogen rolle i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme

– at mejeriprodukter ikke er så sunde, som vi tror – at de fleste antioxidanter ikke virker og kan være farlige i

længden – at madpyramiden og kostcirklen er forældede – at resveratrol, det berømte “livsforlængende” stof i rødvin,

ikke får os til at leve længere – at omega-3-fedtsyrer er mindre sunde end fiskeolie – at det ikke er nogen god ide at dyrke motion for at tabe sig – at de fleste slankekure er skadelige for sundheden – at produkter som grøn te ikke er sunde på grund af antioxi-

danterne – at den eneste videnskabeligt beviste metode til at hæmme ald-

ringsprocessen betydeligt ikke er medicin eller en “superanti-oxidantpille”, men særlige kostvaner.

Et par af disse konklusioner vil måske være noget af en øjenåbner for mange af os. Hvorfor tror vi for eksempel, at antioxidanter og mejeriprodukter er sunde? Det er der i hvert fald to gode grunde til.

For det første har de, der spreder disse budskaber, som regel en skjult dagsorden (for eksempel en anti-aging-guru, som vil skrive en bestseller, eller mejeriindustrien, som gerne vil sælge mælk). De underbygger deres påstande med videnskabelige undersøgelser, der


22

viser, at antioxidanter eller mejeriprodukter er sunde. Men der er noget, som mange af os ikke ved, og det er, at de fleste videnskabe-lige undersøgelser ikke bliver udført på en ordentlig måde. Måske er der ikke tilstrækkeligt med forsøgspersoner, forsøgspersonerne bliver ikke fordelt ligeligt, eller man forsømmer at sammenligne med placebo – en snydepille – eller med en kontrolgruppe.

For det andet bliver videnskabelige undersøgelser ofte fortol-ket fejlagtigt af massemedierne. Derfor er sundhedsguruerne og fødevareindustrien altid i stand til at diske op med videnskabelige undersøgelser, der underbygger deres egen dagsorden.

Og netop derfor er det så vigtigt, at konklusioner fra en enkelt undersøgelse bliver analyseret og efterprøvet af andre forskere, der er mere erfarne. Først når flere forskellige forskere er kommet til de samme resultater, og disse resultater er publiceret i velre-nommerede videnskabelige tidsskrifter, kan man komme med en konklusion.

Tag for eksempel rapporten fra World Cancer Research Fund (WCRF). Til denne rapport samlede man 500.000 undersøgelser om kræft og kost. Undersøgelser af dårlig kvalitet blev siet fra. Der var kun 22.000 undersøgelser af god kvalitet tilbage! Og af disse udvalgte WCRF i sidste ende kun 7000, som kunne leve op til organisationens strenge kriterier. Kort sagt var kun 1,4% af un-dersøgelserne kvalitativt set gode nok, til at man kunne danne sig et overblik over årsagerne til kræft, og hvordan man forebygger sygdommen.

De fleste bøger om kost og sundhed er imidlertid ofte baseret på små og dårligt gennemførte undersøgelser, der for eksempel viser, at stoffet X forebygger kræft eller hjerte-kar-sygdomme, selvom det slet ikke er blevet påvist i store undersøgelser eller me-ta-analyser. En sundhedsguru kan nemt finde tusindvis af dårligt gennemførte undersøgelser at basere sine påstande på, for eksem-pel at man nedsætter risikoen for at få kræft drastisk, hvis man drikker alkalisk vand eller spiser store doser af C-vitaminer. Mere om disse myter senere!

Men hvordan finder man så ud af, hvilke undersøgelser der er gennemført ordentligt, og hvilke der ikke er? Det er vigtigt at


23

vide, at der er forskellige slags medicinske og videnskabelige tids-skrifter (journals), nemlig tidsskrifter med høj og lav status. Un-dersøgelser, der publiceres i tidsskrifter med høj status, er meget pålidelige, fordi de er gennemført af forskere med stor erfaring, som har brugt mange forsøgspersoner. De to videnskabelige tids-skrifter med højest status er Nature og Science. Hvis man som forsker får publiceret en artikel i et af dem, har man slået sit navn fast i akademiske kredse, og universiteter i hele verden ruller den røde løber ud for at lokke én indenfor. Tidsskrifter i lægeverdenen med meget høj status er The Lancet, New England Journal of Me-dicine, Journal of the American Medical Association og flere an-dre. Alle områder inden for lægevidenskaben har et tidsskrift med autoritet og høj status, såsom Circulation (hjerte-kar-sygdomme), Gastroenterology (mave-tarm-sygdomme), Archives of General Psychiatry (psykiatri) og så videre. Undersøgelser, som publiceres i tidsskrifter som disse, er meget mere troværdige og grundigere udført end de fleste af de undersøgelser, som bliver trykt i tids-skrifter med lavere status. De fleste undersøgelser, som nævnes i bøger om kost og sundhed, kommer fra den slags tidsskrifter.

Tidsskrifter med en ringe status er dem, der er allerflest af. Det er jo meget nemmere at få publiceret en artikel i et af dem. Det er i sig selv ikke noget stort problem, som forsker skal man jo be-gynde et sted. For det meste sørger den slags tidsskrifter for, at et eller andet stof får opmærksomhed i massemedierne. I mellemti-den bliver det så undersøgt af andre forskere i den videnskabelige verden. Disse forskere har bedre forhold til at gennemføre deres undersøgelser: flere forsøgspersoner, bedre statistiske metoder, analyser og så videre. I mellemtiden er der ofte gået flere år, og så viser det sig, at det pågældende stof slet ikke har den virkning, man troede.

Et velkendt eksempel er E-vitamin. For nogle år siden viste flere undersøgelser (som for det meste blev publiceret i tidsskrifter med ringe status), at E-vitamin nedsætter risikoen for hjerte-kar-syg-domme. Men konklusionen på større og bedre gennemførte for-søg viste, at det ikke holdt. Alligevel sker det stadigvæk i stor stil, at sundhedsguruer nævner E-vitamin som en superantioxidant, som, eventuelt i kombination med C-vitamin, drastisk nedsætter


24

risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Guruerne citerer adskillige un-dersøgelser, som ganske rigtigt underbygger den påstand. Men det er ikke sådan, det hænger sammen i den videnskabelige verden.

Et andet eksempel er coenzym Q10. På internettet og i uge-bladene vrimler det med artikler, hvor man påstår, at coenzym Q10 kan sænke farten i aldringsprocessen. Ofte fremhæver man så undersøgelser, som er publiceret i tidsskrifter med ringe status For eksempel forskeren Emile Bliznakovs undersøgelse, der viste, at 17 måneder gamle mus, som fik Q10, i gennemsnit levede vi-dere i 11 måneder bagefter, mens mus, som ikke fik Q10, kun levede videre i 5 måneder bagefter6: en fordobling af den resteren-de levetid! Det betød, at utallige bøger om sundhed efterfølgende udnævnte coenzym Q10 til noget nær en livseliksir, hvilket selv-følgelig var sød musik for producenterne af Q10.

Bliznakovs undersøgelse blev publiceret i 1981, men først i 1990’erne gjorde andre forskere sig den umage at undersøge på-standen nærmere. Man stoppede mus helt fulde af coenzym Q10: høje og lave doser, forskellige cocktails af antioxidanter. Og hvad var resultatet? Det viste sig, at coenzym Q10 alligevel ikke forlæn-gede musenes levetid. En af forskerne, dr. Lonrot, er overbevist om, at de mus, Bliznakov gjorde brug af, manglede coenzym Q10. De havde en genetisk defekt, der betød, at de ikke var i stand til at producere enzymet. Så er det ikke så underligt, at Bliznakovs (syge) mus levede længere, når de fik det.

Det skal nævnes, at et par store undersøgelser har vist, at Q10 i meget store doser kan være med til at hæmme udviklingen af Parkinsons sygdom. Men budskabet er det samme: Coenzym Q10 har ingen som helst indflydelse på levetiden hos hverken sunde mus eller mennesker.

Så før du beslutter dig for at spise en håndfuld piller med et bestemt stof, fordi undersøgelser viser, at mus lever længere, når de indtager det, bør du vente på, at bedre gennemførte undersø-gelser publiceres i tidsskrifter med høj status.

En anden grund til de mange indbyrdes modstridende sundheds-råd, vi bombarderes med, er massemediernes fejlagtige fortolk-ning af de medicinske undersøgelser. Forestil dig, at en bestemt


25

undersøgelse viser, at stoffet X sænker kolesteroltallet. Denne un-dersøgelse kommer i hænderne på et par journalister, der skimmer den, og kort tid efter står der i alle aviser, ugeblade og sundheds-magasiner, at stoffet X er virksomt mod hjerte-kar-sygdomme. Men det er en fejlagtig konklusion.

Den fejlagtige konklusion opstår sådan: Stoffet X sænker ko-lesteroltallet. Det er, hvad undersøgelsen viser. Desuden er det alment kendt, at for højt kolesterol i blodet forårsager hjerte- kar-sygdomme. Deraf konkluderer mange mennesker, at fordi stoffet X får kolesteroltallet til at dale, og kolesterol er kendt for at forårsage hjerte-kar-sygdomme, så kan stoffet logisk set for-hindre hjerte-kar-sygdomme. Men rent medicinsk kan man ikke konkludere på denne måde. Bare fordi X sænker kolesteroltallet, er det ikke nogen garanti for, at det er virksomt i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. Det kan godt være, at stoffet sænker ko-lesteroltallet. Men samtidig øger det måske mængden af andre stoffer i kroppen, som er dårlige for hjerte og kredsløb. Stoffer, som ikke er indgået i undersøgelsen. Ethvert stof kan jo potentielt påvirke tusindvis af enzymer og cellemekanismer, og det kan alt sammen have en positiv eller negativ virkning på hjerte-kar-syg-domme. Derfor kan man ikke bare konkludere, at X er virksomt mod hjerte-kar-sygdomme, fordi det sænker kolesteroltallet. Ikke før der foreligger en undersøgelse, som viser, at stoffet ganske rig-tigt mindsker risikoen for en blodprop i hjertet.

Et eksempel på sådan et stof er den slags medicin, som under en samlebetegnelse kaldes “fibrater”. Fibrater bruges til at sænke indholdet af (skadeligt) kolesterol og fedt i blodet. Og de sæn-ker ganske rigtigt kolesterol- og fedtindholdet i blodet drastisk. I første omgang ser det altså ud, som om det er gavnligt for hjerte og kredsløb. Men fibrater forhøjer også homocysteinindholdet i blodet, hvilket er en risikofaktor i forbindelse med hjerte-kar-syg-domme. Undersøgelser har vist, at fibrater ikke mindsker risikoen for at dø af en blodprop i hjertet, selvom de kan sænke indholdet af fedt og kolesterol i blodet markant.

På samme måde er sundhedsguruer i stand til at stille næsten alle slags stoffer i et gunstigt lys. De kan endda påstå, at rygning er sundt, fordi undersøgelser har vist, at rygning mindsker risi-


26

koen for at få Parkinsons sygdom. Men de glemmer at oplyse om, at rygning ikke kun påvirker hjernen, men også andre or-ganer, herunder lungerne, som er temmelig vigtige i denne sam-menhæng.

Der er også en anden almindelig fejl, som tit sker, når viden-skabelige undersøgelser bliver fejlfortolket. Sæt nu, at en under-søgelse viser, at mangel på stoffet Y forårsager visse sundhedspro-blemer. Nogle mennesker vil så gå ud fra, at hvis man bare sørger for at indtage en masse af Y, er man sikker på at undgå disse problemer. Men sådan fungerer menneskekroppen ikke. Mangel på selen kan være kræftfremkaldende, men hvis man indtager for meget selen (hvilket hurtigt kan ske, da det er et temmelig giftigt stof), kan det ligeledes virke kræftfremkaldende, samtidig med at det kan skabe andre problemer. Det gælder også for antioxidanter og endda for vitaminer.

Kort sagt, hvis jeg havde lyst til at spille sundhedsguru, kunne jeg skrive en tyk bog om, at E-vitamin er sundt, og at antioxidan-ten coenzym Q10 forlænger levealderen. Jeg ville endda kunne underbygge mine argumenter med utallige videnskabelige under-søgelser, der påviser det, og tie stille med andre undersøgelser, der ikke viser nogen effekt. Sundhedsguruer slipper ofte af sted med den slags, fordi de drager fordel af et af vor tids store problemer: den overvældende strøm af informationer.

Den bedste slankekur er slet ikke nogen kur

Alle, som er på slankekur, har gang i noget forkert. Slankekure kræver jo, at en person gør sig ekstra umage i en periode for at spise mindre. Det er komplet latterligt. Hvorfor skulle man prøve at spise mindre i en bestemt periode for at tabe i vægt, når man ved, at kiloene kommer tilbage, så snart man begynder at spise “normalt” igen? En virkelig god og sund slankekur er en slanke-kur, som aldrig stopper. Det er en måde at leve på, som man lærer, og som man holder sig til hele livet, så man kan opnå en sund-hedseffekt på langt sigt. Desuden bør det være nemt at tabe sig, for hvis det er anstrengende, holder man ikke til det i længden. Det er også forkert at gå ud fra, at man skal “spise mindre” for at


27

tabe sig. Hvis den mad, man spiser, er sund, kan man spise så me-get af den, som man vil, og alligevel tabe sig, hvis man er for tyk.

Den eneste gode slankekur er gode kostvaner, som bliver til en livsstil. Kostvaner, hvis primære formål ikke er vægttab, men at man skal forblive sund og rask i længere tid. Fordi vi mennesker er vanedyr, kan det være vanskeligt i begyndelsen at lære helt nye kostvaner – på livstid. En ekstra motivation til at holde sig til kostvanerne er, at de ikke alene sørger for vægttab, men også er med til at udskyde aldringsprocessen.

Heldigvis er den menneskelige krop god til at tilpasse sig nye vaner, så når de gamle vaner er blevet brudt, er de nye vaner som regel kommet for at blive. Efter et par måneder vil de nye kostva-ner virke som det mest normale i verden. Derudover sker der an-dre ting i kroppen. Sundere kost får ens smagssans til at forandre sig. Vindruer og jordbær bliver pludselig til herligt slik. Man får også en anden sultfornemmelse. Det er ikke længere en pseudo-sult, som først og fremmest er en fornemmelse af svaghed og kon-centrationsbesvær og en stærk trang til sukker, fordi blodsukkeret igen er dalet efter ens sidste sukkerorgie. Det er en “ægte sult”, der er parret med en trang til at spise sundt.

Den måde at leve og spise på, som jeg vil præsentere her, har jeg arrangeret i en model, som jeg kalder “timeglasmodellen”. De kostvaner, jeg vil beskrive, baserer sig på en kombination af resul-tater fra den medicinske og videnskabelige litteratur. Jeg har ikke opfundet den ultimative sundhedskur, men jeg bygger videre på det, som velrenommerede læger og forskere har udtænkt. Folk, som anbefaler bestemte kostvaner, fordi deres virkning er påvist i den lægevidenskabelige litteratur. Et par af disse “kure” er for eksempel CRON-kuren (Calory Restriction under Optimal Nutri-tion) af dr. Walford, dr. Fuhrman-kuren eller den japanske Okina-wa-kur. Selvom disse kostvaner alle er meget sunde, er det af og til muligt at foretage endnu sundere og nogle gange mere bekvemme valg. CRON-kuren for eksempel er ualmindelig sund, da den kan forlænge levealderen anseligt, men for de fleste af os er den meget vanskelig at overholde. Dr. Fuhrman-kuren er til gengæld alt for vegetarisk. Vegetarer lever i gennemsnit længere, men deres mak-simale levealder er ikke forlænget (mere herom senere).


28

Det, disse forskellige kostråd imidlertid har til fælles, er, at de er underbygget af videnskabelige argumenter. Hvis man bru-ger videnskaben som målestok, når man kigger på den svimlende over flod af slankekure, bliver der kun ganske få virkelig sunde slankekure tilbage.

Derfor er de fleste slankekure usunde

Vi får konstant tudet ørerne fulde af nye kure og modstridende kostråd. Ifølge det ene ugeblad er kaffe sundt, og ifølge det andet forstyrrer kaffe hjerterytmen. Ifølge ekspert A er fed fisk sundt, mens ekspert B siger, de er fulde af kviksølv. Den ene undersøgelse viser, at grøn te kan være kræftfremkaldende, mens en anden un-dersøgelse viser, at grøn te tværtimod beskytter mod kræft. Ifølge slankekur X er det i orden at spise en masse sukker, så længe vi bare spiser fedtfattigt, mens slankekur Y siger, at fedt er i orden, mens sukker er den store synder. Og sådan kunne man blive ved.

Jeg kan allerede nu give ét tip: Hold dig fra massemediernes slanketips! Nogle kostråd og slankekure er fuldstændig absurde såsom “blodtypekuren”, hvor man skal spise efter sin blodtype. Det er komplet latterligt, også selvom der er solgt millioner af bøger om emnet. Mange af de kure, der lyder lidt mere fornuftige, er i virkeligheden ligefrem usunde. Tag for eksempel den berømte Atkins-kur. Dr. Atkins anbefalede, at man spiste så lidt sukker (kulhydrater) som muligt og til gengæld en masse proteiner og fedtholdige produkter. Han havde en lægevidenskabelig forkla-ring på hvorfor, og han havde også delvis ret: For meget sukker er virkelig usundt. Men – og det bliver jeg ved med at slå på – man skal altid kigge på hele billedet. Enhver lægestuderende lærer, at heller ikke for mange proteiner er sundt, blandt andet fordi det er svært for leveren og nyrerne at håndtere store mængder proteiner. Når vi fylder 30, begynder vores nyrer at fungere dårligere, og de aftager i effektivitet med 10% per tiår. Denne proces frem-skyndes, hvis vi spiser for meget protein. På hospitalerne bliver patienter med lever- og nyresvigt sat på en proteinfattig diæt. Der er endnu mere tungtvejende grunde til, at et for højt proteinindtag ikke er sundt på længere sigt – dem kigger vi nærmere på senere.


29

Atkins havde en pointe, hvad angår kulhydrater, nemlig at de er usunde. Men han tog fejl med hensyn til, hvad man skal gøre ved det. Jeg skal forklare nærmere. Kulhydrater er usunde, blandt andet fordi de får os til at ældes hurtigere. Kulhydratmolekyler i kroppen er klæbrige og bevirker, at proteiner nemmere kan hægte sig på hinanden. Det gør, at vævet mister elasticitet. Det er derfor, vi får rynker, og derfor vores blodtryk stiger med alderen, fordi væggene i blodkarrene bliver hårdere. Atkins havde i første in-stans ret, når han anbefaler, at man skærer ned på kulhydraterne. Men når man spiser meget få kulhydrater, som man skal ifølge Atkins-kuren, går kroppen i “ketose”. Ketose er en tilstand, hvor kroppen selv producerer store mængder “kulhydrat”. Og det er ikke bare kulhydrater, men methylglyoxal, en slags “superkulhy-drat”. Methylglyoxal er 40.000 gange mere aktivt end almindelige kulhydrater og får proteiner til at hægte sig på hinanden som en tube lim, der er gået amok. Undersøgelser viser, at Atkins-kuren fordobler indholdet af methylglyoxal i kroppen. Det er ellers kun dårligt regulerede diabetikere, der har så højt et indhold af stoffet i kroppen. Dr. Aubrey de Grey, en af verdens førende specialister i aldring, kalder Atkins-kuren for “en opskrift på hurtig aldring i stedet for en udsættelse”.7

Men hvordan kan det være, Atkins-kuren er blevet så popu-lær? Her er et par grunde:

1. Atkins-kuren resulterer ganske rigtigt i, at man taber sig. Den virker, hvilket for mange er tilstrækkeligt. Men vægttabet sker på en usund måde.

2. Kuren går hånd i hånd med noget, som folk gerne vil tro på: at man kan tabe sig og alligevel blive ved med at spise masser af fedt og proteiner.

3. Der ligger videnskabelige argumenter til grund for kuren, som lyder helt rimelige for personer, der ikke kender alle de bioke-miske sammenhænge.

4. Det ligger nu engang til den menneskelige natur at fatte intens interesse for noget (en interesse, som derefter forsvinder igen).


Der er flere andre populære kure, for eksempel Zone-kuren og Beverly Hills-kuren. De kure er en sådan blanding af uvidenhed, marketing og pseudovidenskabeligt sludder, at jeg ikke synes, det er umagen værd at skrive om dem.

Sammenfatning

En hel del aldersrelaterede sygdomme som for eksempel prostata-kræft, hjerte-kar-sygdomme eller forkalkning på nethinden (AMD) kan forebygges helt eller delvis med sund kost.

Udgifterne til kroniske sygdomme vil i fremtiden blive umulige at beta-le for sundhedsvæsnet. Forebyggelse med vægt på sund kost vil kunne sænke disse omkostninger betydeligt.

Der findes mange indbyrdes modstridende kostråd, fordi: – en hel masse lægevidenskabelige undersøgelser bliver udført i en

for lille skala eller på en ukorrekt måde, for eksempel med en ulige fordeling af forsøgspersoner, manglende kontrolgruppe, dårlig sta-tistisk analyse og så videre

– mange lægevidenskabelige undersøgelser fortolkes på en naiv eller forkert måde i massemedierne.

De fleste kure er usunde, og sundhedsguruer kan underbygge deres på-stande med videnskabelige undersøgelser, fordi:

– de refererer til små eller dårligt udførte undersøgelser, som er pub-liceret i videnskabelige tidsskrifter med lav status

– deres konklusioner er for omfattende (ikke alle kolesterolhæmmen-de midler beskytter automatisk mod blodpropper i hjertet)

– de udelukkende nævner undersøgelser, som bekræfter deres på-stande, og ignorerer undersøgelser, som underminerer dem

– de koncentrerer sig om én biokemisk mekanisme og ignorerer det samlede biokemiske billede (som Atkins-kuren, der erstatter “usunde” kulhydrater med “sunde” proteiner)

– de især koncentrerer sig om vægttab og ikke forholder sig til følger-ne på længere sigt såsom afkortelse af levealderen. En slankekur eller et sæt kostvaner, der er sammensat ud fra et biogerontologisk standpunkt, altså med udgangspunkt i videnskaben om aldring, vil altid forholde sig til leve alderen.


Documents

Timeglasmodellen - Kris Verburgh