2. The Holy Bible in Danish3Jh 3 JohnJde JudeRvl RevelationGns
1 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.Gns 1 2 Og Jorden
var de og tom, og der var Mrke over Verdensdybet. Men Gudsnd svvede
over Vandene.Gns 1 3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev
Lys.Gns 1 4 Og Gud s, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem
Lyset ogMrket,Gns 1 5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mrket kaldte han
Nat. Og det blev Aften,og det blev Morgen, frste Dag.Gns 1 6 Derp
sagde Gud: "Der blive en Hvlving midt i Vandene til at
skilleVandene ad!"Gns 1 7 Og sledes skete det: Gud gjorde Hvlvingen
og skilte Vandet underHvlvingen fra Vandet over Hvlvingen;Gns 1 8
og Gud kaldte Hvlvingen Himmel. Og det blev Aften, og det
blevMorgen, anden Dag.Gns 1 9 Derp sagde Gud: "Vandet under
Himmelen samle sig p eet Sted, s detfaste Land kommer til Syne!" Og
sledes skete det;Gns 1 10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og
Stedet, hvor Vandet samlede sig,kaldte han Hav. Og Gud s, at det
var godt.Gns 1 11 Derp sagde Gud: "Jorden lade fremspire grnne
Urter, der brer Fr,og Frugttrer, der brer Frugt med Krne, p
Jorden!" Og sledes skete det:Gns 1 12 Jorden frembragte grnne
Urter, der bar Fr, efter deres Arter, ogTrer, der bar Frugt med
Krne, efter deres Arter. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 13 Og det
blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.Gns 1 14 Derp sagde Gud:
"Der komme Lys p Himmelhvlvingen til at skille Dagfra Nat, og de
skal vre til Tegn og til Faststtelse af Hjtider, Dage og rGns 1 15
og tjene som Lys p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden! Og
sledessket det:Gns 1 16 Gud gjorde de to store Lys, det strste til
at herske om Dagen, detmindste til at herske om Natten, og
Stjernerne;Gns 1 17 og Gud satte dem p Himmelhvlvingen til at lyse
p JordenGns 1 18 og til at herske over Dagen og Natten og til at
skille Lyset fraMrket. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 19 Og det
blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.Gns 1 20 Derp sagde Gud:
"Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Vsener, ogFugle flyve over
Jorden oppe under Himmelhvlvingen!" Og sledes skete det:Gns 1 21
Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Vsener,
somVandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Vsener
efter deres Arter. Og Gud s,at det var godt.Gns 1 22 Og Gud
velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige ogopfyld
Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p Jorden!"Gns 1 23 Og
det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.Gns 1 24 Derp sagde
Gud: "Jorden frembringe levende Vsener efter deres Arter:Kvg, Kryb
og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og sledes skete det:Gns 1 25
Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvget efter
detsArter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s, at det
var godt.Gns 1 26 Derp sagde Gud: "Lad os gre Mennesker i vort
Billede, s de ligneros, til at herske over Havets Fisk og Himmelens
Fugle, Kvget og alle vildtlevende Dyr pJorden og alt Kryb,der
kryber p Jorden!"Gns 1 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i
Guds Billede skabte han det,som Mand og Kvinde skabte han dem;Gns 1
28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare
ogmangfoldige og opfyld Jorden, gr eder til Herre over den og hersk
over Havets Fisk ogHimmelens Fugle, Kvget og alle vildtlevende Dyr,
der rrer sig p Jorden!"Gns 1 29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver
eder alle Urter p hele Jorden, sombrer Fr, og alle Trer, som brer
Frugt med Krne; de skal vre eder til Fde;Gns 1 30 men alle Jordens
dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryberp Jorden, og som
har Livsnde, giver jeg alle grnne Urter til Fde." Og sledes skete
det.Gns 1 31 Og Gud s alt, hvad han havde gjort, og se, det var sre
godt. Og detblev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.Gns 2 1
Sledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hr.Gns 2 2 P den
syvende Dag fuldendte Gud det Vrk, han havde udfrt, og hanhvilede p
den syvende Dag efter det Vrk, han havde udfrt;Gns 2 3 og Gud
velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p den hvilede Page
2
3. The Holy Bible in Danishhan efter hele sit Vrk, det, Gud
havde skabt og udfrt.Gns 2 4 Det er Himmelens og Jordens
Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjordeJord og HimmelGns 2 5
dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p Jorden, og endnu
varingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke
ladet det regne p Jorden, ogder var ingen Mennesker til at dyrke
Agerjorden,Gns 2 6 men en Tge vldede op at Jorden og vandede hele
Agerjordens FladeGns 2 7 da dannede Gud HERREN Mennesket af
Agerjordens Muld og blste Livsndei hans Nsebor, s at Mennesket blev
et levende Vsen.Gns 2 8 Derp plantede Gud HERREN en Have i Eden ude
mod st, og dem satte hanMennesket, som han havde dannet;Gns 2 9 Og
Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Trer, en Fryd
atskue og gode til Fde, desuden Livets Tr, der stod midt i Haven.
og Tret til Kundskab omgodt og ondt.Gns 2 10 Der udsprang en Flod i
Eden til at vande Haven, og udenfor delte densig i fire
Hovedstrmme.Gns 2 11 Den ene hedder Pisjon; den lber omkring Landet
Havila, hvor derfindes GuldGns 2 12 og Guldet i det Land er godt,
Bdellium og Sjohamsten.Gns 2 13 Den anden Flod hedder Gihon; den
lber omkring Landet Kusj.Gns 2 14 Den tredje Flod hedder Hiddekel;
den lber sten om Assyrien. Denfjerde Flod er Frat.Gns 2 15 Derp tog
Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke ogvogte
den.Gns 2 16 Men Gud HERREN bd Adam: "Af alle Trer i Haven har du
Lov at spise,Gns 2 17 kun af Tret til Kundskab om godt og ondt m du
ikke spise; den Dag duspiser deraf, skal du visselig d!"Gns 2 18
Derp sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at vre
ene;jeg vil gre ham en Medhjlp, som passer til ham!"Gns 2 19 Og Gud
HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og HimmelensFugle og
frte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad
Adam kaldte deforskellige levende Vsener, det skulde vre deres
Navn.Gns 2 20 Adam gav da alt Kvget, alle Himmelens Fugle og alle
Markens Dyr Navne- men til sig selv fandt Adam ingen Medhjlp, der
passede til ham.Gns 2 21 S lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og
da han var sovet ind, toghan et af hans Ribben og lukkede med Kd i
dets Sted;Gns 2 22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af
Adam, byggede han enKvinde og frte hende hen til Adam.Gns 2 23 Da
sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kd af mit Kd;hun
skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"Gns 2 24 Derfor
forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sinHustru, og
de to bliver eet Kd.Gns 2 25 Og de var begge ngne, bde Adam og hans
Hustru, men de bluedes ikke.Gns 3 1 Men Slangen var trskere end
alle Markens andre Dyr, som Gud HERRENhavde gjort og den sagde til
Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I m ikke spise af noget Tri
Haven?"Gns 3 2 Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten p
Havens Trer;Gns 3 3 kun af Frugten fra Tret midt i Haven, sagde
Gud, m I ikke spise, ja,I m ikke rre derved, thi s skal I d!"Gns 3
4 Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde d;Gns 3 5 men
Gud ved, at nr I spiser deraf, bnes eders jne, s I blive somGud til
at kende godt og ondt!"Gns 3 6 Kvinden blev nu var, at Tret var
godt at spise af, en Lyst for jneneog godt at f Forstand af; og hun
tog af dets Frugt og spiste og gav ogs sin Mand, der stodhos hende,
og han spiste.Gns 3 7 Da bnedes begges jne, og de kendte, at de var
ngne. Derfor syede deFigenblade sammen og bandt dem om sig.Gns 3 8
Da Dagen blev sval, hrte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam
oghans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Trer.Gns 3 9
Da kaldte Gud HERREN p Adam og rbte: "Hvor er du?"Gns 3 10 Han
svarede: "Jeg hrte dig i Haven og blev angst, fordi jeg varngen, og
s skjulte jeg mig!"Gns 3 11 Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du
var ngen. Mon du har spist afdet Tr, jeg sagde, du ikke mtte spise
af?"Gns 3 12 Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav
mig af Tret,og s spiste jeg."Gns 3 13 Da sagde Gud HERREN til
Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede:"Slangen forfrte mig,
og s spiste jeg."Gns 3 14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi
du har gjort dette, vre duforbandet blandt al Kvget og blandt alle
Markens Dyr! P din Bug skal du krybe, og Stv skaldu de alle dit
Livs Dage!Gns 3 15 Jeg stter Fjendskab mellem dig og Kvinden,
mellem din Sd og hendes Page 3
4. The Holy Bible in DanishSd; den skal knuse dit Hoved, og du
skal hugge den i Hlen!"Gns 3 16 Til Kvinden sagde han: "Jeg vil
meget mangfoldiggre dit SvangerskabsMje; med Smerte skal du fde
Brn; men til din Mand skal din Attr vre, og han skal herskeover
dig!"Gns 3 17 Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din
Hustrus Tale ogspiste af Tret, som jeg sagde, du ikke mtte spise
af, skal Jorden vre forbandet for dinSkyld; med Mje skal du skaffe
dig Fde af den alle dit Livs Dage;Gns 3 18 Torn og Tidsel skal den
bre dig, og Markens Urter skal vre din Fde;Gns 3 19 i dit Ansigts
Sved skal du spise dit Brd, indtil du vender tilbagetil Jorden; thi
af den er du taget; ja, Stv er du, og til Stv skal du vende
tilbage!"Gns 3 20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev
Moder til alt levende.Gns 3 21 Derp gjorde Gud HERREN Skindkjortlet
til Adam og hans Hustru ogkldte dem dermed.Gns 3 22 Men Gud HERREN
sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til atkende godt og
ondt. Nu skal han ikke rkke Hnden ud og tage ogs af Livets Tr og
spise ogleve evindelig!"Gns 3 23 S forviste Gud HERREN ham fra
Edens Have, for at han skulde dyrkeJorden, som han var taget af;Gns
3 24 og han drev Mennesket ud, og sten for Edens Have satte han
Kerubernemed det glimtende Flammesvrd til at vogte Vejen til Livets
Tr.Gns 4 1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og
fdte Kain; oghun sagde: "Jeg har fet en Sn med HERRENS Hjlp!"Gns 4
2 Fremdeles fdte hun hans Broder Abel. Abel blev Frehyrde,
KainAgerdyrker.Gns 4 3 Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en
Offergave af Jordens Frugt,Gns 4 4 medens Abel bragte en Gave af
sin Hjords frstefdte og deres Fedme.Og HERREN s til Abel og hans
Offergave,Gns 4 5 men til Kain og hans Offergave s han ikke. Kain
blev da sre vred oggik med snket Hoved.Gns 4 6 Da sagde HERREN til
Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor gr du medsnket Hoved?Gns 4 7
Du ved, at nr du handler vel, kan du lfte Hovedet frit; men
handlerdu ikke vel, s lurer Synden ved Dren; dens Attr str til dig,
men du skal herske over den!"Gns 4 8 Men Kain yppede Kiv med sin
Broder Abel; og engang de var ude pMarken, sprang Kain ind p ham og
slog ham ihjel.Gns 4 9 Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din
Broder Abel?" Han svarede: "Detved jeg ikke; skal jeg vogte min
Broder?"Gns 4 10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders
Blod rber til mig fraJorden!Gns 4 11 Derfor skal du nu vre bandlyst
fra Agerjorden, som bnede sig og togdin Broders Blod af din Hnd!Gns
4 12 Nr du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sknke dig sin
Kraft duskal flakke hjemls om p Jorden!"Gns 4 13 Men Kain sagde til
HERREN: "Min Straf er ikke til at bre;Gns 4 14 nr du nu jager mig
bort fra Agerjorden, og jeg m skjule mig for ditsyn og flakke
hjemls om p Jorden, s kan jo enhver, der mder mig, sl mig
ihjel!"Gns 4 15 Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slet ihjel,
skal hanhvnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn p Kain, for at
ingen, der mdte ham, skulde sl hamihjel.Gns 4 16 S drog Kain bort
fra HERRENs syn og slog sig ned i Landet Nod stenfor Eden.Gns 4 17
Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fdte Hanok.
Hangrundede en By og gav den sin;Sn Hanoks Navn.Gns 4 18 Hanok fik
en Sn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael;og
Metusjael avlede LemekGns 4 19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene
hed Ada, den anden Zilla.Gns 4 20 Ada fdte Jabal; han blev
Stamfader til dem, der bor i Telte og holderKvg;Gns 4 21 hans
Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller
pHarpe og Fljte.Gns 4 22 Ogs Zilla fik en Sn, Tubal-Kajin; han blev
Stamfader til alle dem,der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins
Sster var Naama.Gns 4 23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og
Zilla, hr min Rst, LemeksHustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg
drbt for et Sr, en Dreng for en Skramme!Gns 4 24 Blev Kain hvnet
syvfold, s hvnes Lemek syv og halvfjerdsindstyveGange!"Gns 4 25
Adam kendte p ny sin Hustru, og hun fdte en Sn, som hun gav
NavnetSet; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels
Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"Gns 4 26 Set fik ogs en Sn, som
han kaldte Enosj; p den Tid begyndte man atpkalde HERRENs Navn.Gns
5 1 Dette er Adams Slgtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde
han deti Guds Billede; Page 4
5. The Holy Bible in DanishGns 5 2 som Mand og Kvinde skabte
han dem, og han velsignede dem og gav demNavnet "Menneske", da de
blev skabt.Gns 5 3 Da Adam havde levet i 130 r, avlede han en Sn,
som var ham lig og ihans Billede, og han kaldte ham Set;Gns 5 4 og
efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 r og avlede Snnerog
Dtre;Gns 5 5 sledes blev hans fulde Levetid 930 r, og derp dde
han.Gns 5 6 Da Set havde levet 105 r, avlede han Enosj;Gns 5 7 og
efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 r og avlede Snnerog
Dtre;Gns 5 8 sledes blev Sets fulde Levetid 912 r, og derp dde
han.Gns 5 9 Da Enosj havde levet 90 r, avlede han Henan;Gns 5 10 og
efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 r og avledeSnner
og Dtre;Gns 5 11 sledes blev Enosjs fulde Levetid 905 r, og derp
dde han.Gns 5 12 Da Kenan havde levet 70 r, avlede han
Mahalalel;Gns 5 13 og efter at Kenan havde avlet Mahalalel, levede
han 840 r og avledeSnner og Dtre;Gns 5 14 sledes blev Kenans fulde
Levetid 910 r, og derp dde han.Gns 5 15 Da Mahalalel havde levet 65
r, avlede han Jered;Gns 5 16 og efter at Mahalalel havde avlet
Jered, levede han 830 r og avledeSnner. og Dtre;Gns 5 17 sledes
blev Mahalalels fulde Levetid 895 r, og derp dde han.Gns 5 18 Da
Jered havde levet 162 r, avlede han Enok;Gns 5 19 og efter at Jered
havde avlet Enok, levede han 800 r og avlede Snnerog Dtre;Gns 5 20
sledes blev Jereds fulde Levetid 962 r, og derp dde han.Gns 5 21 Da
Enok havde levet 65 r, avlede han Metusalem,Gns 5 22 og Enok
vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem,levede han
300 r og avlede Snner og Dtre;Gns 5 23 sledes blev Enoks fulde
Levetid 365 r;Gns 5 24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke
mere, thi Gud tog ham.Gns 5 25 Da Metusalem havde levet 187 r,
avlede han Lemek;Gns 5 26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek,
levede han 782 r og avledeSnner og Dtre;Gns 5 27 sledes blev
Metusalems fulde Levetid 969 r, og derp dde han.Gns 5 28 Da Lemek
havde levet 182 r, avlede han en Sn,Gns 5 29 som han gav Navnet
Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trst ivort mjefulde
Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet."Gns 5 30 Og efter at
Lemek havde avlet Noa, levede han 595 r og avlede Snnerog Dtre;Gns
5 31 sledes blev Lemeks fulde Levetid 777 r, og derp dde han.Gns 5
32 Da Noa var 500 r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.Gns 6 1 Da
nu Menneskene begyndte at blive talrige p Jorden og der fdtes
demDtre,Gns 6 2 fik Gudssnnerne je p Menneskedtrenes Sknhed, og de
tog: s mangeaf dem, som de lystede, til Hustruer.Gns 6 3 Da sagde
HERREN: "Min nd: skal ikke for evigt blive i Menneskene,eftersom de
jo dog er Kd; deres Dage skal vre 120 r."Gns 6 4 I hine Dage, da
Gudssnnerne gik ind til Menneskedtrene og dissefdte dem Brn men ogs
senere hen i Tiden - levede Kmperne p Jorden. Det er Heltene,
hvisRy nr tilbage til Fortids Dage.Gns 6 5 Men HERREN s, at
Menneskenes, Ondskab tog til p Jorden, og at deresHjerters Higen og
Tragten kun var ond Dagen lang.Gns 6 6 Da angrede HERREN, at han
havde gjort Menneskene p Jorden, og det.skar ham i Hjertet.Gns 6 7
Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt,
afJordens Flade, bde Mennesker, Kvg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi
jeg angrer, at jeg gjordedem!"Gns 6 8 Men Noa fandt Nde for HERRENs
jneGns 6 9 Dette er Noas Slgtebog. Noa var en retfrdig, ustraffelig
Mand blandtsine samtidige; Noa vandrede med Gud.Gns 6 10 Noa avlede
tre Snner: Sem, Kam og Jafet.Gns 6 11 Men Jorden fordrvedes for
Guds jne, og Jorden blev fuld af Uret;Gns 6 12 og Gud s til Jorden,
og se, den var fordrvet, thi alt Kd havdefordrvet sin Vej p
Jorden.Gns 6 13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gre
Ende p alt Kd,fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor
vil jeg nu udrydde dem af Jorden.Gns 6 14 Men du skal gre dig en
Ark af Gofertr og indrette den med Rum vedRum og overstryge den med
Beg bde indvendig og udvendig;Gns 6 15 og sledes skal du bygge
Arken: Den skal vre 300 Alen lang, 50 Alenbred og 30 Alen hj; Page
5
6. The Holy Bible in DanishGns 6 16 du skal anbringe Taget p
Arken, og det skal ikke rage lnger ud endeen Alen fra oven; p
Arkens Side skal du stte Dren, og du skal indrette den med
etnederste, et mellemste og et verste Stokvrk.Gns 6 17 Se, jeg
bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kd
underHimmelen, som har Livsnde; alt, hvad der er p Jorden, skal
forg.Gns 6 18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g ind i
Arken med dineSnner, din Hustru og dine Snnekoner:Gns 6 19 og af
alle Dyr, af alt Kd skal du bringe et Par af hver Slags ind iArken
for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det vre,Gns 6
20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvget efter dets Arter og af
altJordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de g ind til dig
for at holdes i Live.Gns 6 21 Og du skal indsamle et Forrd af alle
Slags Levnedsmidler, for at detkan tjene dig og dem til Fde."Gns 6
22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde plagt ham; sledes gjorde
han.Gns 7 1 Derp sagde HERREN til Noa: G ind i Arken med hele dit
Hus, thi dighar jeg fundet retfrdig for mine jne i denne Slgt.Gns 7
2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle
ureneDyr eet Par, Han og Hun,Gns 7 3 ligeledes af Himmelens Fugle
syv Par, Han og Hun, for at de kanforplante sig p hele Jorden.Gns 7
4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p Jorden i fyrretyve Dage
ogfyrretyve Ntter og udslette alle Vsener, som jeg har gjort, fra
Jordens Flade."Gns 7 5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde plagt
ham.Gns 7 6 Noa var 600 r gammel, da Vandfloden kom over Jorden.Gns
7 7 Noa gik med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner ind i
Arken forat undslippe Flodens Vande.Gns 7 8 De rene og de urene
Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p Jorden,Gns 7 9 gik Par for
Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havdeplagt Noa.Gns
7 10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;Gns 7
11 i Noas 600de Lever p den syttende Dag i den anden Mned, den
Dagbrast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser
bnedes,Gns 7 12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og
fyrretyve Ntter.Gns 7 13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med
ham hans Snner Sem, Kam ogJafet, hans Hustru og hans tre
SnnekonerGns 7 14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres
Arter, alt Kvg efterdets Arter, alt Kryb p Jorden efter dets Arter
og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle,alt, hvad der har
Vinger;Gns 7 15 af alt Kd, som har Livsnde, gik Par for Par ind i
Arken til Noa;Gns 7 16 Han og Hundyr af alt Kd gik ind, som Gud
havde pbudt, og HERRENlukkede efter ham.Gns 7 17 Da kom Vandfloden
over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg oglftede Arken, s den
hvedes over Jorden.Gns 7 18 Og Vandet steg og stod hjt over Jorden,
og Arken fld p Vandet;Gns 7 19 og Vandet steg og steg over Jorden,
s de hjeste Bjerge underHimmelen stod under Vand;Gns 7 20 femten
Alen stod Vandet over dem, s Bjergene stod helt under Vand.Gns 7 21
Da omkom alt Kd, som rrte sig p Jorden, Fugle, Kvg, vildtlevendeDyr
og alt Kryb p Jorden og alle Mennesker;Gns 7 22 alt, i hvis Nse det
var Livets nde, alt, hvad der var p det fasteLand, dde.Gns 7 23
Sledes udslettedes alle Vsener, der var p Jordens Flade,
Mennesker,Kvg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden,
og tilbage blev kun Noa og de, dervar hos ham i Arken.Gns 7 24
Vandet steg over Jorden i 150 Dage.Gns 8 1 Da ihukom Gud Noa og
alle de vilde Dyr og Kvget, som var hos ham iArken; og Gud lod en
Storm fare hen over Jorden, s at Vandet begyndte at falde;Gns 8 2
Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra
Himmelenstandsede,Gns 8 3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra
Jorden, og Vandet tog af efterde 150 Dages Forlb.Gns 8 4 P den
syttende Dag i den syvende Mned sad Arken fast p AraratsBjerge,Gns
8 5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Mned, og p den
frsteDag i denne Mned dukkede Bjergenes Toppe frem.Gns 8 6 Da der
var get fyrretyve Dage: bnede Noa den Luge, han havde lavetp
Arken,Gns 8 7 og sendte en Ravn ud; den flj frem og tilbage, indtil
Vandet vartrret bort fra Jorden.Gns 8 8 Da sendte han en Due ud for
at se, om Vandet var sunket fra JordensOverflade;Gns 8 9 men Duen
fandt intet Sted at stte sin Fod og vendte tilbage til ham i Page
6
7. The Holy Bible in DanishArken, fordi der endnu var Vand over
hele Jorden; og han rakte Hnden ud og tog den ind iArken til
sig.Gns 8 10 Derp biede han yderligere syv Dage og sendte s atter
Duen ud fraArken;Gns 8 11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham,
og se, den havde et frisktOlieblad i Nbbet. Da sknnede Noa, at
Vandet var svundet bort fra Jorden.Gns 8 12 Derp biede han syv Dage
til, og da han s sendte Duen ud, kom denikke mere tilbage til
ham.Gns 8 13 I Noas 601ste Lever p den frste Dag i den frste Mned
var Vandettrret bort fra Jorden. Da tog Noa Dkket af Arken, og da
han s sig om, se, da var JordensOverflade tr.Gns 8 14 P den syv og
tyvende Dag i den anden Mned var Jorden tr.Gns 8 15 Da sagde Gud
til Noa:Gns 8 16 "G ud af Arken med din Hustru, dine Snner og dine
SnnekonerGns 8 17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kd, Fugle,
Kvg og alt Kryb, derkryber p Jorden, ud med dig, at de kan vrimle p
Jorden og blive frugtbare og mangfoldige pJorden!"Gns 8 18 Da gik
Noa ud med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner;Gns 8 19 og
alle de vildtlevende Dyr, alt Kvget, alle Fuglene og alt Krybet,der
kryber p Jorden, efter deres Slgter, gik ud af Arken.Gns 8 20 Derp
byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr
ogFugle og ofrede Brndofre p Alteret.Gns 8 21 Og da HERREN indndede
den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jegvil aldrig mere
forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen
er ond fraUngdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgre alt,
hvad der lever, sledes som jeg nu hargjort!Gns 8 22 Herefter skal,
s lnge Jorden str, Sd og Hst, Kulde og Hede,Sommer og Vinter, Dag
og Nat ikke ophre!"Gns 9 1 Derp velsignede Gud Noa og hans Snner og
sagde til dem: Blivfrugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!Gns 9
2 Frygt for eder og Rdsel for eder skal vre over alle
Jordensvildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad
Jorden vrimler med, og i alle HavetsFisk; i eders Hnd er de
givet!Gns 9 3 Alt, hvad der rrer sig og lever, skal tjene eder til
Fde; ligesom degrnne Urter giver jeg eder det alt sammen.Gns 9 4
Dog Kd med Sjlen, det er Blodet, m I ikke spise!Gns 9 5 Men for
eders eget Blod krver jeg Hvn; af ethvert Dyr krver jegHvn for det,
og af Menneskene indbyrdes krver jeg Hvn for Menneskenes Liv.Gns 9
6 Om nogen udser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod
udses,thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.Gns 9 7 Men I skal
blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gr edertil Herre
over den!"Gns 9 8 Derp sagde Gud til Noa og hans Snner:Gns 9 9 "Se,
jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter ederGns
9 10 og med hvert levende Vsen, som er hos eder, Fuglene, Kvget og
alleJordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle
Jordens Dyr;Gns 9 11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at
aldrig mere skal alt Kdudryddes af Flodens Vande, og aldrig mere
skal der komme en Vandflod for at delgge Jorden!"Gns 9 12 Fremdeles
sagde Gud: "Dette er Tegnet p den Pagt, jeg til evige Tideropretter
mellem mig og eder og hvert levende Vsen, som er hos eder:Gns 9 13
Min Bue stter jeg i Skyen, og den skal vre Pagtstegn mellem mig
ogJorden!Gns 9 14 Nr jeg trkker Skyer sammen over Jorden, og Buen
da viser sig iSkyerne,Gns 9 15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som
bestr mellem mig og eder og hvertlevende Vsen, det er alt Kd, og
Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som delggeralt Kd.Gns
9 16 Nr Buen da str i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme
denevige Pagt mellem Gud og hvert levende Vsen, det er alt Kd p
Jorden."Gns 9 17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet p den Pagt,
jeg opretter imellemmig og alt Kd p Jorden!"Gns 9 18 Noas Snner,
der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fadertil
Kanaan;Gns 9 19 det var Noas tre Snner, og fra dem stammer hele
Jordens Befolkning.Gns 9 20 Noa var Agerdyrker og den frste, der
plantede en Vingrd.Gns 9 21 Da han nu drak af Vinen, blev han
beruset og blottede sig inde i, sitTelt.Gns 9 22 Da s Kanaans Fader
Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sineBrdre det;Gns 9 23
men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p deres Skuldre og gik
baglnsind og tildkkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter,
s de ikke s deres FadersBlusel. Page 7
8. The Holy Bible in DanishGns 9 24 Da Noa vgnede af sin Rus og
fik at vide, hvad hans yngste Sn havdegjort ved ham,Gns 9 25 sagde
han: "Forbandet vre Kanaan, Trlles Trl blive han for sineBrdre!"Gns
9 26 Fremdeles sagde han: "Lovet vre HERREN, Sems Gud, og Kanaan
blivehans Trl!Gns 9 27 Gud skaffe Jafet Plads, at han m bo i Sems
Telte; og Kanaan blivehans Trl!"Gns 9 28 Noa levede 350 r efter
Vandfloden;Gns 9 29 sledes blev Noas fulde Levetid 950 r, og derp
dde han.Gns 10 1 Dette er Noas Snner, Sem, Kam og Jafets Slgtebog.
Efter Vandflodenfdtes der dem Snner.Gns 10 2 Jafets Snner: Gomer,
Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.Gns 10 3 Gomers Snner:
Asjkenaz, Rifaf og Togarma.Gns 10 4 Javans Snner: Elisja, Tarsis.
Kitterne og Rodosboerne;Gns 10 5 fra dem nedstammer de fjerne
Strandes Folk. Det var Jafets Snner ideres Lande, hver med sit
Tungeml, efter deres Slgter og i deres Folkeslag.Gns 10 6 Kams
Snner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hanaan.Gns 10 7 Kusjs Snner: Seba,
Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas Snner:Saba og Dedan.Gns 10 8
Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jorden.Gns
10 9 Han var en vldig Jger for HERRENs jne; derfor siger man: "En
vldigJget for HERRENs jne som Nimrod."Gns 10 10 Fra frst af
omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne iSinear;Gns 10 11
fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-
Ir,KelaGns 10 12 og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store
By.Gns 10 13 Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne,
Naftuherne,Gns 10 14 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne
udgik, og Kaftorerne.Gns 10 15 Kanaan avlede Zidon, hans frstefdte,
Het,Gns 10 16 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,Gns 10 17
Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,Gns 10 18 Arvaditerne, Zemariterne
og Hamatiterne; men senere bredteKanaanernes Slgter sig,Gns 10 19 s
at Kanaanernes Omrde strakte sig fra Zidon i Retning af Gerarindtil
Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil
Lasja.Gns 10 20 Det var Kams Snner efter deres Slgter og Tungeml i
deres Lande ogFolk.Gns 10 21 Men ogs Sem, alle Ebersnnernes Fader,
Jafets ldste Broder, fdtesder Snner.Gns 10 22 Sems Snner: Elam,
Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.Gns 10 23 Arams Snner: Uz, Hul, Geter
og Masj.Gns 10 24 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;Gns 10
25 Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans
Tidadsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.Gns
10 26 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,Gns 10 27
Hadoram, Uzal, Dikla,Gns 10 28 Obal, Abimael, Saba,Gns 10 29 Ofir,
Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner,Gns 10 30 og deres
Bosteder strkker sig fra Mesja i Retning af Sefar, stensBjerge.Gns
10 31 Det var Sems Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres
Lande ogFolk.Gns 10 32 Det var Noas Snners Slgter efter deres
Nedstamning, i deres Folk;fra dem nedstammer Folkene, som efter
Vandfloden bredte sig p Jorden.Gns 11 1 Hele Menneskeheden havde
eet Tungeml og samme Sprog.Gns 11 2 Da de nu drog sterp, traf de p
en Dal i Sinear, og der slog de signed.Gns 11 3 Da sagde de til
hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brnde demgodt!" De
brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.Gns 11 4 Derp sagde
de: "Kom, lad os bygge os en By og et Trn, hvis Top nrtil Himmelen,
og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele
Jorden!"Gns 11 5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Trnet, som
Menneskebrnenebyggede,Gns 11 6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og
har alle eet Tungeml; og nr denu frst er begyndt sledes, er intet,
som de stter sig for, umuligt for dem;Gns 11 7 lad os derfor stige
ned og forvirre deres Tungeml der, s de ikkeforstr hverandres
Tungeml!"Gns 11 8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele
Jorden, og de opgav atbygge Byen.Gns 11 9 Derfor kaldte man den
Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Page 8
9. The Holy Bible in DanishTungeml, og derfra spredte HERREN
dem ud over hele Jorden.Gns 11 10 Dette er Sems Slgtebog. Da Sem
var 100 r gammel, avlede hanArpaksjad, to r efter Vandfloden;Gns 11
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 r og
avledeSnner og Dtre.Gns 11 12 Da Atpaksjad havde levet 35 r, avlede
han Sjela;Gns 11 13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede
han 403 r og avledeSnner og Dtre.Gns 11 14 Da Sjela havde levet 30
r, avlede han Eber;Gns 11 15 og efter at Sjela havde avlet Eber,
levede han 403 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 16 Da Eber havde
levet 34 r, avlede han Peleg;Gns 11 17 og efter at Eber havde avlet
Peleg, levede han 430 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 18 Da Peleg
havde levet 30 r, avlede han Reu;Gns 11 19 og efter at Peleg havde
avlet Reu, levede han 209 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 20 Da Reu
havde levet 32 r, avlede han Serug;Gns 11 21 og efter at Reu havde
avlet Serug, levede han 207 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 22 Da
Serug havde levet 30 r, avlede han Nakor;Gns 11 23 og efter at
Serug havde avlet Nakor, levede han 200 r og avledeSnner og
Dtre.Gns 11 24 Da Nakor havde levet 29 r, avlede han Tara;Gns 11 25
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 r og avlede
Snnerog Dtre.Gns 11 26 Da Tara havde levet 70 r, avlede han Abram,
Nakor og Haran.Gns 11 27 Dette er Taras Slgtebog. Tara avlede
Abram, Nako og Haran. Haranavlede Lot.Gns 11 28 Haran dde i sin
Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.Gns 11 29 Abram og
Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, NakorsMilka, en
Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.Gns 11 30 Men Saraj var
ufrugtbar og havde ingen Brn.Gns 11 31 Tara tog sin Sn Abram, sin
Snnesn Lot, Harans Sn, og sin SnnekoneSaraj, hans Sn Abrams Hustru,
og frte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kanaans Land;men da
de kom til Karan, slog de sig ned der.Gns 11 32 Taras Levetid var
205 r; og Tara dde i Karan.Gns 12 1 HERREN sagde til Abram: "Drag
ud fra dit Land, fra din Slgt og dinFaders Hus til det Land, jeg
vil vise dig;Gns 12 2 s vil jeg gre dig til et stort Folk, og jeg
vil velsigne dig og gredit Navn stort. og vr en Velsignelse!Gns 12
3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem,
derforbander dig; i dig skal alle Jordens Slgter velsignes!"Gns 12
4 Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram
varfem og halvfjerdsindstyve r, da han drog fra Karan;Gns 12 5 og
Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersn Lot og al den Ejendom,de
havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de
gav sig p Vej tilKanaans Land og nede derhen.Gns 12 6 Derp drog
Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, tilSandsigerens Tr.
Det var dengang Kanaanerne boede i Landet.Gns 12 7 Men HERREN
benbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giverjeg dette
Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde benbaret
sig for ham.Gns 12 8 Derp brd han op derfra og drog til Bjergene
sten for Betel, og hanslog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod st; og
han byggede HERREN et Alter der og pkaldteHERRENs Navn.Gns 12 9
Derp drog Abram fra Plads til Plads og nede Sydlandet.Gns 12 10 Der
opstod Hungersnd i Landet; og da Hungersnden i Landet
blevtrykkende, drog Abram ned til gypten for at bo der som
fremmed.Gns 12 11 Da han nu nrmede sig gypten, sagde han til sin
Hustru Saraj: Jeg vedjo, at du er en smuk Kvinde;Gns 12 12 nr nu
gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slr demig ihjel
og lader dig leve;Gns 12 13 sig derfor, at du er min Sster, for at
det m g mig godt, og jegikke skal miste Livet for din Skyld!"Gns 12
14 Da han s drog ind i gypten, s gypterne, at hun var en sre
smukKvinde;Gns 12 15 og Faraos Stormnd, der s hende, priste hende
for Farao, og s blevKvinden frt til Faraos Hus.Gns 12 16 Men Abram
behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Smkvg,Hornkvg og
sler, Trlle og Trlkvinder, Aseninder og Kameler.Gns 12 17 Men
HERREN ramte Farao og hans Hus med svre Plager for Abrams
HustruSarajs Skyld. Page 9
10. The Holy Bible in DanishGns 12 18 Da lod Farao Abram kalde
og sagde: "Hvad har du gjort imod mig!Hvorfor lod du mig ikke vide,
at hun er din Hustru?Gns 12 19 Hvorfor sagde du, at hun var din
Sster, s at jeg tog hende tilHustru? Se, her har du nu din Hustru,
tag hende og g bort!"Gns 12 20 Og Farao bd sine Mnd flge ham og
hans Hustru og al deres Ejendom pVej;Gns 13 1 og Abram drog atter
med sin Hustru og al sin Ejendom fra gypten optil Sydlandet, og Lot
drog med ham.Gns 13 2 Abram var meget rig p kvghjorde, Slv og
Guld;Gns 13 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nede
fra Sydlandet tilBetel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stet
frste Gang, mellem Betel og Aj,Gns 13 4 til det Sted, hvor han
forrige Gang havde rejst et Alter; og Abrampkaldte der HERRENs
Navn.Gns 13 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Smkvg,
Hornkvg ogTelte.Gns 13 6 Men Landet formede ikke at rumme dem, s de
kunde bo sammen; thideres Hjorde var for store til, at de kunde bo
sammen.Gns 13 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder;
det var dengangKanaanerne og Perizziterne boede i Landet.Gns 13 8
Abram sagde derfor til Lot: "Der m ikke vre Strid mellem os to
ellermellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frnder!Gns 13 9 Ligger
ikke hele Landet dig bent? Skil dig hellere fra mig; vil dutil
venstre, s gr jeg til hjre, og vil du til hjre, s gr jeg til
venstre!"Gns 13 10 Da s Lot sig omkring, og da han s, at hele
Jordanegnen (det var frHERREN delagde Sodoma og Gomorra) var
vandrig som HERRENs Have, som gyptens Land, hen adZoar til,Gns 13
11 valgte han sig hele Jordanegnen. S brd Lot op og drog sterp, og
deskiltes,Gns 13 12 idet Abram slog sig ned i Kanaans Land, medens
Lot slog sig ned iJordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted
til Sted helt hen til Sodoma.Gns 13 13 Men Mndene i Sodoma var
ugudelige og store Syndere mod HERREN.Gns 13 14 Efter at Lot havde
skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Lftdit Blik og se dig
om der, hvor du str, mod Nord, mod Syd, mod st og mod Vest;Gns 13
15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til
evig Tid,Gns 13 16 og jeg vil gre dit Afkom som Jordens Stv, s at
det lige s lidtskal kunne tlles, som nogen kan tlle Jordens Stv.Gns
13 17 Drag nu gennem Landet p Kryds og tvrs, thi dig giver jeg
det!"Gns 13 18 S drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom
til Mamres Lundi Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et
Alter.Gns 14 1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar,
Kedorlaomer iElam og Tidal i Gojim.Gns 14 2 l de i Krig med Kong
Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, KongSjinab af Adma, Kong
Sjemeher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.Gns 14 3 Alle
disse havde slet sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal,det
er Salthavet.Gns 14 4 I tolv r havde de stet under Kedorlaomer, men
i det trettende faldtde fra;Gns 14 5 og i det fjortende r kom
Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham.Frst slog de Refaiterne i
Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave KirjatajimGns
14 6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved rkenens
Rand;Gns 14 7 s vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er
Hadesj, og slogAmalekiterne i hele deres Omrde og liges de
Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.Gns 14 8 Da drog Sodomas,
Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats,Konger ud og
indlod sig i Siddims Dal i KampGns 14 9 med Kong Kedorlaomer af
Elam, Kong Tidal af Gojim, Kong Amrafel afSinear og Kong Arjok af
Ellasar, fire Konger mod fem.Gns 14 10 Men Siddims Dal var fuld af
Jordbeggruber; og da Sodomas og GomorrasKonger blev slet p Flugt,
styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op
iBjergene.Gns 14 11 S tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og
alle Levnedsmidlerneog drog bort;Gns 14 12 ligeledes tog de, da de
drog bort, Abrams Brodersn Lot og alt hansGods med sig; thi han
boede i Sodoma.Gns 14 13 Men en Flygtning kom og meldte det til
Hebreren Abram, der boede vedden Lund, som tilhrte Amoriten Mamre,
en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han varAbrams
Pagtsfller.Gns 14 14 Da nu Abram hrte, at hans Frnde var taget til
Fange, mnstrede hansine Husfolk, de hjemmefdte Trlle, 318 Mand, og
satte efter Fjenden til Dan;Gns 14 15 der faldt han og hans Trlle
over dem om Natten, slog dem p Flugt ogforfulgte dem op til Hoba
norden for Damaskus.Gns 14 16 Derefter bragte han alt Godset
tilbage; ogs sin Frnde Lot og hansGods frte han tilbage og
ligeledes Kvinderne og Folket. Page 10
11. The Holy Bible in DanishGns 14 17 Da han nu kom tilbage fra
Sejren over Kedorlaomer og de Konger, derfulgte ham, gik Sodomas
Konge ham i Mde i Sjavedalen, det er Kongedalen.Gns 14 18 Men
Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhjestes Prst, bragte Brdog
VinGns 14 19 og velsignede ham med de Ord: "Priset vre Abram for
Gud denAllerhjeste, Himmelens og Jordens Skaber,Gns 14 20 og priset
vre Gud den Allerhjeste, der gav dine Fjender i din Hnd!"Og Abram
gav ham Tiende af alt.Gns 14 21 Sodomas Konge sagde derp til Abram:
"Giv mig Menneskene og beholdselv Godset!"Gns 14 22 Men Abram
svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den Allerhjeste,Himmelens
og Jordens Skaber, lfter jeg min Hnd p,Gns 14 23 at jeg ikke vil
tage s meget som en Trd eller en Sandalrem elleroverhovedet noget
som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram
rig!Gns 14 24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mnd har fortret,
og mineLedsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f deres
Del!"Gns 15 1 Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn
sledes: "Frygtikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Ln skal blive sre
stor!"Gns 15 2 Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give
mig, nr jeg doggr barnls bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer,
skal arve mit Hus."Gns 15 3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom
givet mig, og se, min Hustrlkommer til at arve mig!"Gns 15 4 Og se,
HERRENs Ord kom til ham sledes: "Han kommer ikke til at arvedig,
men den, der udgr af dit Liv, han skal arve dig."Gns 15 5 Derp frte
han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen ogprv, om du kan
tlle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Sledes skal dit Afkom
blive!"Gns 15 6 Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til
Retfrdighed.Gns 15 7 Derp sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som
frte dig bort fra UrKasdim for at give dig dette Land i Eje!"Gns 15
8 Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorp kan jeg kende, at jeg skal
fdet i Eje?"Gns 15 9 Da sagde han til ham: "Tag mig en trers Kvie,
en trers Ged og entrers Vder, en Turteldue og en Smfugl!"Gns 15 10
S tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene
overfor hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.Gns 15 11 Da slog
der Rovfugle ned p de dde Kroppe, men Abram skrmmede dembort.Gns 15
12 Da Solen s var ved at g ned, faldt der Dvale over Abram, og
se,Rdsel faldt over ham, et stort Mrke.Gns 15 13 Og han sagde til
Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo somfremmede i et Land,
der ikke er deres eget; de skal trlle for dem og mishandles af dem
i 400r.Gns 15 14 Dog vil jeg ogs dmme det Folk, de kommer til at
trlle for, og sidenskal de vandre ud med meget Gods.Gns 15 15 Men
du skal fare til dine Fdre i Fred og blive jordet i en
godAlderdom.Gns 15 16 I fjerde Slgtled skal de vende tilbage
hertil; thi endnu erAmoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."Gns 15
17 Da Solen var get ned og Mrket faldet p, viste der sig en
rygendeOvn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de
snderskrne Kroppe.Gns 15 18 P den Dag sluttede HERREN Pagt med
Abram, idet han sagde: "Dit Afkomgiver jeg dette Land fra gyptens
Bk til den store Flod, Eufratfloden,Gns 15 19 det er Keniterne,
Henizziterne, Kadmoniterne,Gns 15 20 Hetiterne, Perizziterne,
Refaiterne,Gns 15 21 Amoriterne, Kanaanerne, Girgasjiterne,
Hivviterne og Jebusiterne."Gns 16 1 Abrams Hustru Saraj fdte ham
intet Barn. Men Saraj havde en gyptiskTrlkvinde ved Navn Hagar;Gns
16 2 og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo ngtet mig Brn; g
derforind til min Trlkvinde, mske kan jeg f en Sn ved hende!" Og
Abram adld Saraj.Gns 16 3 S tog Abrams Hustru Saraj sin Trlkvinde,
gypterinden Hagar, efterat Abram havde boet ti r i Kanaans Land, og
gav sin Mand Abram hende til Hustru;Gns 16 4 og han gik ind til
Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun s, athun var
frugtsommelig, lod hun hnt om sin Herskerinde.Gns 16 5 Da sagde
Saraj til Abram: "Min Krnkelse komme over dig! Jeg lagdeselv min
Trlkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal fde, lader hun hnt
om mig; HERRENvre Dommer mellem mig og dig!"Gns 16 6 Abram svarede
Saraj: "Din Trldkvinde er i din Hnd, gr med hende,hvad du finder
for godt!" Da plagede Saraj hende, s hun flygtede for hende.Gns 16
7 Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i rkenen, ved Kilden
pVejen til Sjur;Gns 16 8 og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar,
Sarajs Trlkvinde, og hvorgr du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for
min Herskerinde Saraj!" Page 11
12. The Holy Bible in DanishGns 16 9 Da sagde HERRENs Engel til
hende: "Vend tilbage til din Herskerinde ogfind dig i hendes
Mishandling!"Gns 16 10 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil
gre dit Afkom s talrigt,at det ikke kan tlles."Gns 16 11 Og HERRENs
Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og du skalfde en
Sn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har hrt, hvad du har
lidt;Gns 16 12 og han skal blive et Menneske Vildsel, hvis Hnd er
mod alle, ogalles Hnd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle
sine Frnder!"Gns 16 13 S gav hun HERREN, der havde talet til hende,
Navnet: Du er en Gud,som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her
set et Glimt af ham, som ser mig?"Gns 16 14 Derfor kaldte man
Brnden Beer-lahaj-roi; den ligger mellem Kadesjog Bered.Gns 16 15
Og Hagar fdte Abram en Sn, og Abram kaldte Snnen, Hagar fdte
ham,Ismael.Gns 16 16 Abram var seks og firsindstyve r gammel, da
Hagar fdte ham Ismael.Gns 17 1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve
r gammel, benbarede HERREN sigfor ham og sagde til ham: "Jeg er Gud
den Almgtige; vandre for mit syn og vr ustraffelig,Gns 17 2 s vil
jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig etovervttes
stort Afkom!"Gns 17 3 Da faldt Abram p sit Ansigt, og Gud sagde til
ham:Gns 17 4 "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive
Fader til enMngde Folk;Gns 17 5 derfor skal dit Navn ikke mere vre
Abram, men du skal hedde Abraham,thi jeg gr dig til Fader til en
Mngde Folk.Gns 17 6 Jeg vil gre dig overvttes frugtbar og lade dig
blive til Folk, ogKonger skal nedstamme fra dig.Gns 17 7 Jeg
opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fraSlgt
til Slgt, og det skal vre en evig Pagt, at jeg vil vre din Gud og
efter dig ditAfkoms Gud;Gns 17 8 og jeg giver dig og dit Afkom
efter dig din Udlndigheds Land, heleKanaans Land, til evigt Eje, og
jeg vil vre deres Gud!"Gns 17 9 Derp sagde Gud til Abraham: "Men du
p din Side skal holde min Pagt,du og dit Afkom efter dig fra Slgt
til Slgt;Gns 17 10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten
mellem mig og eder, atalt af Mandkn hos eder skal omskres.Gns 17 11
I skal omskres p eders Forhud, det skal vre et Pagtstegn mellem
migog eder;Gns 17 12 otte Dage gamle skal alle af Mandkn omskres
hos eder i alle kommendeSlgter, bde de hjemmefdte Trlle og de, som
er kbt, alle fremmede, som ikke hrer til ditAfkom;Gns 17 13 omskres
skal bde dine hjemmefdte og dine kbte. Min Pagt p edersLegeme skal
vre en evig Pagt!Gns 17 14 Men de uomskrne, det af Mandkn, der ikke
Ottendedagen omskres pForhuden, de skal udryddes af deres Folk; de
har brudt min Pagt!"Gns 17 15 Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din
Hustru Saraj skal du ikke merekalde Saraj, hendes Navn skal vre
Sara;Gns 17 16 jeg vil velsigne hende og give dig en Sn ogs ved
hende; jeg vilvelsigne hende, og hun skal blive til Folk, og
Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"Gns 17 17 Da faldt
Abraham p sit Ansigt og lo, idet han tnkte: "Kan enhundredrig f
Brn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve r fde en Sn?"Gns 17 18
Abraham sagde derfor til Gud: "Mtte dog Ismael leve for dit
syn!"Gns 17 19 Men Gud sagde: "Nej, din gtehustru Sara skal fde dig
en Sn, som duskal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og
det skal vre en evig Pagt, der skalglde hans Afkom efter ham!Gns 17
20 Men hvad Ismael angr, har jeg bnhrt dig: jeg vil velsigne ham
oggre ham frugtbar og give ham et overvttes talrigt Afkom; tolv
Stammehvdinger skal han avle,og jeg vil gre ham til et stort
Folk.Gns 17 21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal
fde dig om et rved denne Tid."Gns 17 22 S hrte han op at tale med
ham; og Gud steg op fra Abraham.Gns 17 23 Da tog Abraham sin Sn
Ismael og alle sine hjemmefdte og de kbte,alt af Mandkn i Abrahams
Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, sledes som Gud
havdeplagt ham.Gns 17 24 Abraham var ni og halvfemsindstyve r, da
han blev omskret p sinForhud;Gns 17 25 og hans Sn Ismael var
tretten r, da han blev omskret p sin Forhud.Gns 17 26 Selvsamme Dag
blev Abraham og hans Sn Ismael omskret;Gns 17 27 og alle Mnd i hans
Hus, bde de hjemmefdte og de, der var kbt, defremmede, blev omskret
tillige med ham.Gns 18 1 Siden benbarede HERREN sig for ham ved
Mamres Lund, engang han sad iTeltdren p den hedeste Tid af
Dagen.Gns 18 2 Da han s op, fik han je p tre Mnd, der stod foran
ham. S snart Page 12
13. The Holy Bible in Danishhan fik je p dem, lb han dem i Mde
fra Teltdren, bjede sig til JordenGns 18 3 og sagde: "Herre, hvis
jeg har fundet Nde for dine jne, s g ikkedin Trl forbi!Gns 18 4 Lad
der blive hentet lidt Vand, s I kan tvtte eders Fdder og hvileud
under Tret.Gns 18 5 S vil jeg bringe et Stykke Brd, for at I kan
styrke eder; siden kanI drage videre - da eders Vej nu engang har
frt eder forbi eders Trl!" De svarede: "Gr, somdu siger!"Gns 18 6
Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag
hurtigttre Ml fint Mel, lt det og bag Kager deraf!"Gns 18 7 S ilede
han ud til Kvget, tog en fin og lkker Kalv og gav den tilSvenden,
og han tilberedte den i Hast.Gns 18 8 Derp tog han Surmlk og Sdmlk
og den tilberedte Kalv, satte det fordem og gik dem til Hnde under
Tret, og de spiste.Gns 18 9 Da sagde de til ham: "Hvor er din
Hustru Sara?" Han svarede: "Inde iTeltet!"Gns 18 10 S sagde han:
"Nste r ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og shar din Hustru
Sara en Sn!" Men Sara lyttede i Teltdren bag ved dem;Gns 18 11 og
da Abraham og Sara var gamle og hjt oppe i rene, og det ikke
meregik Sara p Kvinders Vis,Gns 18 12 lo hun ved sig selv og tnkte:
"Skulde jeg virkelig fle Attr. nu jeger affldig, og min Herre er
gammel?"Gns 18 13 Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og
tnker: Skulde jegvirkelig fde en Sn. nu jeg er gammel?Gns 18 14
Skulde noget vre umuligt for Herren? Nste r ved denne Tid kommerjeg
til dig igen, og s har Sara en Sn!"Gns 18 15 Men Sara ngtede og
sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men hansagde: "Jo, du
lo!"Gns 18 16 S brd Mndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham
gik med for atflge dem p Vej.Gns 18 17 Men HERREN sagde ved sig
selv: "Skulde jeg vel dlge for Abraham, hvadjeg har i Sinde at
gre.Gns 18 18 da Abraham dog skal blive til et stort og mgtigt
Folk, og alleJordens Folk skal velsignes i ham?Gns 18 19 Jeg har jo
udvalgt ham, for at han skal plgge sine Brn og sineEfterkommere at
vogte p HERRENs Vej ved at ve Retfrdighed og Ret, for at HERREN kan
giveAbraham alt, hvad han har forjttet ham."Gns 18 20 Da sagde
HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort,og deres
Synd er sre svar.Gns 18 21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de
virkelig har handlet s galt.som det lyder til efter Skriget over
dem, der har net mig - derom vil jeg have Vished!"Gns 18 22 Da
vendte Mndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERRENblev
stende foran Abraham.Gns 18 23 Og Abraham trdte nrmere og sagde:
"Vil du virkelig udrydderetfrdige sammen med gudlse?Gns 18 24 Mske
findes der halvtredsindstyve retfrdige i Byen; vil du davirkelig
udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve
retfrdiges Skyld, somfindes derinde.Gns 18 25 Det vre langt fra dig
at handle sledes: at ihjelsl retfrdigesammen med gudlse, s de
retfrdige fr samme Skbne som de gudlse - det vre langt.fra
dig!Skulde den, der dmmer hele Jorden, ikke selv ve Ret?"Gns 18 26
Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfrdige
iSodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele
Stedet!"Gns 18 27 Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har
dristet mig til at taletil min Herre, sknt jeg kun er Stv og
Aske!Gns 18 28 Mske mangler der fem i de halvtredsindstyve
retfrdige - vil du dadelgge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede:
"Jeg vil ikke delgge Byen, hvis jeg finderfem og fyrretyve i
den."Gns 18 29 Men han blev ved at tale til ham: "Mske findes der
fyrretyve i den!"Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg
lade det vre."Gns 18 30 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive
vred, men lad mig tale: Mskefindes der tredive i den!" Han svarede:
"Jeg skal ikke gre det, hvis jeg finder tredive iden."Gns 18 31 Men
han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr:Mske
findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg
lade vre at delggeden."Gns 18 32 Men han sagde: "Min Herre m ikke
blive vred, men lad mig kun taledenne ene Gang endnu; mske findes
der ti i den!" Han svarede: "For de tis Skyld vil jeg ladevre at
delgge den."Gns 18 33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik
han bort; og Abrahamvendte tilbage til sin Bolig.Gns 19 1 De to
Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, Page
13
14. The Holy Bible in Danishog da han fik je p dem, stod han op
og gik dem i Mde, bjede sig til JordenGns 19 2 og sagde: "Kre
Herrer, tag dog ind og overnat i eders Trls Hus ogtvt eders Fdder;
i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil
overnattep Gaden."Gns 19 3 Da ndte han dem strkt, og de tog ind i
hans Hus; derp tilberedtehan dem et Mltid og bagte usyrede Kager,
og de spiste.Gns 19 4 Men endnu fr de havde lagt sig, stimlede
Byens Folk, Indbyggerne iSodoma, sammen omkring Huset, bde gamle og
unge, alle uden Undtagelse,Gns 19 5 og de rbte til Lot: "Hvor er de
Mnd, der kom til dig i Nat Kom herudmed dem, for at vi kan stille
vor Lyst p dem!"Gns 19 6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Dren
lukkede han efter sig.Gns 19 7 Og han sagde: "Gr dog ikke noget
ondt, mine Brdre!Gns 19 8 Se, jeg har to Dtre, der ikke har kendt
Mand; dem vil jeg bringe udtil eder, og med dem kan I gre, hvad I
lyster; men disse Mnd m I ikke gre noget, siden denu engang er
kommet ind under mit Tags Skygge!"Gns 19 9 Men de sagde: "Bort med
dig! Her er den ene Mand kommet og bor somfremmed, og nu vil han
spille Dommer! Kom, lad os handle vrre med ham end med dem!" Og
detrngte ind p Manden, p Lot, og nrmede sig Dren for at sprnge
den.Gns 19 10 Da rakte Mndene Hnden ud og trak Lot ind til sig og
lukkede Dren;Gns 19 11 men Mndene uden for Porten til Huset slog de
med Blindhed, bde storeog sm, s de forgves sgte at finde Porten.Gns
19 12 Derp sagde Mndene til Lot: "Hvem der ellers hrer dig til her,
dineSvigersnner, dine Snner og Dtre, alle, som hrer dig til i Byen,
m du fre bort fra detteSted;Gns 19 13 thi vi str i Begreb med at
delgge Stedet her, fordi Skriget overdem er blevet s stort for
HERREN, at HERREN har sendt os for at delgge dem."Gns 19 14 Da gik
Lot ud og sagde til sine Svigersnner, der skulde gte hansDtre: "St
op, g bort herfra, thi HERREN vil delgge Byen!" Men hans
Svigersnner troede,at han drev Spg med dem.Gns 19 15 Da Morgenen s
gryede, skyndede Englene p Lot og sagde: "Tag dinHustru og dine to
Dtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort
vedByens Syndeslkyld!"Gns 19 16 Og da han tvede, greb Mndene
ham,.hans Hustru og hans to Dtre vedHnden, thi HERREN vilde skne
ham, og de frte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden forByen.Gns
19 17 Og idet de frte dem uden for Byen, sagde de: "Det glder dit
Liv! Sedig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen,
men red dig op i Bjergene, for at duikke skal omkomme!"Gns 19 18
Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!Gns 19 19 Din Trl har jo
fundet Nde for dine jne, og du har vist mig storGodhed og frelst
mit Liv; men jeg kan ikke n op i Bjergene og undfly Ulykken; den
indhentermig s jeg mister Livet.Gns 19 20 Se, den By der er nr nok
til at jeg kan flygte derhen; den betyder joikke stort, lad mig
redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er
frelst!"Gns 19 21 Da svarede han: "Ogs i det Stykke har jeg bnhrt
dig; jeg vil ikkedelgge den By, du nvner;Gns 19 22 men red dig
hurtigt derhen, thi jeg kan intet gre, fr du nrderhen!" Derfor
kaldte man Byen Zoar.Gns 19 23 Da Solen steg op over Landet og Lot
var net til Zoar,Gns 19 24 lod HERREN Svovl og Ild regne over
Sodoma og Gomorra fra HERREN, fraHimmelen;Gns 19 25 og han delagde
disse Byer og hele Jordanegnen og alle ByernesIndbyggere og Landets
Afgrde.Gns 19 26 Men hans Hustru, som gik efter ham, s sig tilbage
og blev til enSaltsttte.Gns 19 27 Nste Morgen, da Abraham gik hen
til det Sted, hvor han havde stethos HERREN,Gns 19 28 og vendte sit
Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. s hanRg stige til
Vejrs fra Landet som Rgen fra en Smelteovn.Gns 19 29 Da Gud
tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og frteLot
ud af delggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.Gns
19 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine
Dtre,thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med
sine to Dtre.Gns 19 31 Da sagde den ldste til den yngste: "Vor
Fader er gammel, og derfindes ingen Mnd her i Landet, som kunde
komme til os p vanlig Vis.Gns 19 32 Kom, lad os give vor Fader Vin
at drikke og ligge hos ham for at fAfkom ved vor Fader!"Gns 19 33
De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ldste lagde sig hos
sinFader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun
stod op.Gns 19 34 Nste Dag sagde den ldste til den yngste: "Jeg l i
Gr Nat hos minFader; nu vil vi ogs give ham Vin at drikke i Nat, og
g du s ind og lg dig hos ham, for atvi kan f Afkom ved vor Fader!"
Page 14
15. The Holy Bible in DanishGns 19 35 S gav de atter den Nat
deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagdesig hos ham, og han
sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.Gns 19 36
Sledes blev begge Lots Dtre frugtsommelige ved deres Fader;Gns 19
37 og den ldste fdte en Sn, som hun kaldte Moab; han er
MoabsStamfader den Dag i Dag.Gns 19 38 Liges fdte den yngste en Sn,
som hun kaldte Ben Ammi; han erAmmoniternes Stamfader den Dag i
Dag.Gns 20 1 Der P brd Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig
ned mellemKadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.Gns 20 2 Da
nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Sster,
sendteKong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.Gns 20 3
Men Gud kom til Abimelek i en Drm om Natten og sagde til ham: "Se,
duskal d for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en
anden Mands Hustru!"Gns 20 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet
hende nr; og han sagde: "Herre,vil du virkelig.sl retfrdige Folk
ihjel?Gns 20 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans Sster? Og hun
selv har ogssagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes
Troskyldighed og med rene Hnder har jeg gjortdette."Gns 20 6 Da
sagde Gud til ham i Drmmen: "Jeg ved, at du har gjort det i
ditHjertes Troskyldighed, og jeg har ogs hindret dig i at synde
imod mig; derfor tilstedte jegdig ikke at rre hende.Gns 20 7 Men
send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, s han kang i
Forbn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke
tilbage, s vid, at duog alle dine er ddsens!"Gns 20 8 Tidligt nste
Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortaltedem det
hele, og Mndene blev sre forfrdede.Gns 20 9 Men Abimelek lod
Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har du doggjort imod os? Og
hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over
mig ogmit Rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke br gre!"Gns 20
10 Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at
handlesledes?"Gns 20 11 Abraham svarede: "Jo, jeg tnkte: Her er
sikkert ingen Gudsfrygt pdette Sted, s de vil sl mig ihjel for min
Hustrus Skyld.Gns 20 12 Desuden er hun virkelig min Sster, min
Faders Datter, kun ikke minModers; men hun blev min Hustru.Gns 20
13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde
jegtil hende: Den Godhed m du vise mig, at du overalt, hvor vi
kommer hen, siger, at jeg er dinBroder."Gns 20 14 Derp tog
Abimelelk Smkvg og Hornkvg, Trlle og Trlkvinder og gavAbraham dem
og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;Gns 20 15 og Abimelek
sagde til ham: "Se, mit Land ligger bent for dig; sl digned, hvor
du lyster!"Gns 20 16 Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din
Broder 1000 Sekel Slv, detskal vre dig Godtgrelse for alt, hvad der
er tilstdt dig. Hermed har du fet fuldOprejsning."Gns 20 17 Men
Abraham gik i Forbn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og
hansHustru og Medhustruer, s at de atter fik Brn.Gns 20 18 HERREN
havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus
forAbrahams Hustru Saras Skyld.Gns 21 1 HERREN s til Sara, som han
havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara,som han havde sagt,Gns 21 2
og hun undfangede og fdte Abraham en Sn i hans Alderdom, til den
TidGud havde sagt ham.Gns 21 3 Abraham kaldte den Sn, han fik med
Sara, Isak;Gns 21 4 og Abraham omskar sin Sn Isak, da han var otte
Dage gammel, sledessom Gud havde plagt ham.Gns 21 5 Abraham var 100
r gammel, da hans Sn Isak fdtes ham.Gns 21 6 Da sagde Sara: "Gud
ham beredt mig Latter; enhver, der hrer det, ville ad mig."Gns 21 7
Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer
Brn!Sandelig, jeg har fdt ham en Sn i hans Alderdom!"Gns 21 8
Drengen voksede til og blev vnnet fra, og Abraham gjorde et
stortGstebud, den dag Isak blev vnnet fra.Gns 21 9 Men da Sara s
gypterinden Hagars Sn, som hun havde fdt Abraham,lege med hendes Sn
Isak,Gns 21 10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trlkvinde og hendes
Sn bort, thiikke skal denne Trlkvindes Sn arve sammen med min Sn,
med Isak!"Gns 21 11 Derover blev Abraham sre ilde til Mode for sin
Sns Skyld;Gns 21 12 men Gud sagde til Abraham: "Vr ikke ilde til
Mode over Drengen og dinTrlkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun
siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nvnes;Gns 21 13 men ogs
Trlkvindens Sn vil jeg gre til et stort Folk; han er jodit Afkom!"
Page 15
16. The Holy Bible in DanishGns 21 14 Tidligt nste Morgen tog
da Abraham Brd og en Sk Vand og gav Hagardet, og Drengen satte han
p hendes Skulder, hvorp han sendte hende bort. Som hun nu
vandredeaf Sted, for hun vild i Beersjebas rken,Gns 21 15 og Vandet
slap op i hendes Sk; da lagde hun Drengen hen under en afBuskeneGns
21 16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand
derfra, idethun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se
Drengen d!" Og sledes sad hun, medensDrengen grd hjt.Gns 21 17 Da
hrte Gud Drengens Grd, og Guds Engel rbte til Hagar fra Himmelenog
sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har
hrt Drengens Rst der,hvor,han ligger;Gns 21 18 rejs dig, hjlp
Drengen op og tag ham ved Hnden, thi jeg vil gre hamtil et stort
Folk!"Gns 21 19 Da bnede Gud hendes jne, s hun fik je p en Brnd med
Vand; og hungik hen og fyldte Skken med Vand og gav Drengen at
drikke.Gns 21 20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han
bosatte sig irkenen og blev Bueskytte.Gns 21 21 Han boede i Parans
rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra gypten.Gns 21 22 Ved den
Tid sagde Abimelek og hans Hrfrer Pikol til Abraham: "Gud ermed dig
i alt, hvad du tager dig for;Gns 21 23 tilsvrg mig derfor her ved
Gud, at du aldrig vil vre trols mod migeller mine Efterkommere, men
at du vil handle lige s venligt mod mig og det Land, du gster,som
jeg har handlet mod dig!"Gns 21 24 Da svarede Abraham: "Jeg vil
svrge!"Gns 21 25 Men Abraham krvede Abimelek til Regnskab for en
Brnd, som AbimeleksFolk havde tilranet sig.Gns 21 26 Da svarede
Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det;hverken har du
underrettet mig derom, ej heller har jeg hrt det fr i Dag!"Gns 21
27 Da tog Abraham Smkvg og Hornkvg og gav Abimelek det, og
derpsluttede de Pagt med hinanden.Gns 21 28 Men Abraham satte syv
Lam til Side,Gns 21 29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de
syv Lam, du der har sattil Side?"Gns 21 30 svarede han: "Jo, de syv
Lam skal du modtage af min Hnd tilVidnesbyrd om, at jeg har gravet
denne Brnd."Gns 21 31 Derfor kaldte man dette Sted Beersjeba, thi
der svor de hinandenEder;Gns 21 32 og de sluttede Pagt ved
Beersjeba. S brd Abimelek og hans HrfrerPikol op og vendte tilbage
til Filisternes Land.Gns 21 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i
Beersjeba og pkaldte der HERRENden evige Guds Navn.Gns 21 34 Og
Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.Gns 22 1
Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p Prve og sagde til
ham:"Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"Gns 22 2 Da sagde han:
"Tag din Sn Isak, din eneste, ham, du elsker, og draghen til Morija
Land.og bring ham der som Brndoffer p et af Bjergene, som jeg vil
vise dig!"Gns 22 3 Da sadlede Abraham tidligt nste Morgen sit sel,
tog to af sineDrenge og sin Sn Isak med sig, og efter at have klvet
Offerbrnde gav han sig p Vandring;til det Sted, Gud havde sagt
ham.Gns 22 4 Da Abraham den tredje Dag s. op, fik han je p Stedet
langt borte.Gns 22 5 S sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med
selet, medens jeg ogDrengen vandrer der. hen for at tilbede; s
kommer vi tilbage til eder."Gns 22 6 Abraham tog da Brndet til
Brndofferet og lagde,det p sin Sn Isak;selv tog han Ilden og
Offerkniven, og s gik de to sammen.Gns 22 7 Da sagde Isak til sin
Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. minSn!" Da sagde han:
"Her er Ilden og Brndet, men hvor er Dyret til Brndofferet?"Gns 22
8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brndofferet,
minSn!" Og s gik de to sammen.Gns 22 9 Da de nede det Sted, Gud
havde sagt ham, byggede Abraham der et Alterog lagde Brndet til
Rette; s bandt han sin Sn Isak og lagde ham p Alteret oven p
Brndet.Gns 22 10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hnden ud for at
slagte sin Sn.Gns 22 11 Da rbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen:
"Abraham, Abraham!" Hansvarede: "Se, her er jeg!"Gns 22 12 Da sagde
Engelen: "Rk ikke din Hnd ud mod Drengen og gr ham ikkenoget; thi
nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Sn, din
eneste, for mig!"Gns 22 13 Og da Abraham nu s op, fik han bag ved
sig je p en Vder, hvis Hornhavde viklet sig ind i de ttte Grene; og
Abraham gik hen og tog Vderen og ofrede den somBrndoffer i sin Sns
Sted.Gns 22 14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig,
eller, som man nutil dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.Gns
22 15 Men HERRENs Engel rbte atter til Abraham fra Himmelen:Gns 22
16 "Jeg svrger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har
gjort Page 16
17. The Holy Bible in Danishdette og ikke sparet din Sn, din
eneste, for mig,Gns 22 17 s vil jeg velsigne dig og gre dit Afkom
talrigt som HimmelensStjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit
Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;Gns 22 18 og i din
Sd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adld mig!"Gns 22 19
Derp vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brd op og
togsammen til Beersjeba. Og Abraham blev i Beersjeba.Gns 22 20
Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Ogs Milka har fdt
dinBroder Nakor Snner:Gns 22 21 Uz, hans frstefdte, dennes Broder
Buz, Kemuel, Arams Fader,Gns 22 22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og
Betuel;Gns 22 23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka fdt
Abrahams BroderNakor,Gns 22 24 og desuden har hans Medhustru Reuma
fdt Teba, Gaham, Tahasj ogMaaka."Gns 23 1 Sara levede 127 r, s
mange var Saras Lever.Gns 23 2 Sara dde i Kirjat Arba, det er
Hebron, i Kanaans Land. S gikAbraham hen og holdt Klage over Sara
og begrd hende.Gns 23 3 Og da han havde rejst sig fra sin dde,
talte han sledes tilHetiterne:Gns 23 4 "Jeg er Gst og fremmed hos
eder; men giv mig et Gravsted hos eder, sjeg kan jorde min dde og
bringe hende bort fra mit Ansigt!"Gns 23 5 Da svarede Hetiterne
Abraham:Gns 23 6 "Hr os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os;
jord du din dde ien af vore bedste Grave! Ikke en af os vil ngte
dig sin Grav og hindre dig i at jorde dindde."Gns 23 7 Men Abraham
stod op og bjede sig for Hetiterne, Folkene der pStedet,Gns 23 8 og
sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min dde ogbringer
hende bort fra mit Ansigt, s fj mig i at lgge et godt Ord ind for
mig hos Efron,Zohars Sn,Gns 23 9 s han giver mig sin Klippehule i
Makpela ved Udkanten af sin Mark;for fuld Betaling skal han i eders
Nrvrelse give mig den til Gravsted!"Gns 23 10 Men Efron sad blandt
Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham iHetiternes Phr, s
mange som gik ind gennem hans Bys Port:Gns 23 11 "Gid min Herre
vilde hre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpgiver jeg dig; i
mit Folks Nrvrelse giver jeg dig den; jord du kun din dde!"Gns 23
12 Da bjede Abraham sig for Folkene der p StedetGns 23 13 og sagde
til Efron i deres Phr: "Om du blot - gid du dog vilde hremig! Jeg
giver dig, hvad Marken er vrd; modtag det dog af mig, s jeg kan
jorde min ddeder."Gns 23 14 Da sagde Efron til Abraham:Gns 23 15
"Gid min Herre vilde hre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Slv,
hvadhar det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din dde!"Gns 23
16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde
nvnet iHetiternes Phr, 400 Sekel Slv i gangbar Mnt.Gns 23 17 Sledes
gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sinUdstrkning
tillige med Klippehulen og alle Trerne p MarkenGns 23 18 over i
Abrahams Eje i Hetiternes Nvrelse, s mange som gik indgennem hans
Bys Port.Gns 23 19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i
Klippehulen p MakpelasMark over for Mamre, det er Hebron, i Kanaans
Land.Gns 23 20 Og Marken med Klippehulen derp gik fra Hetiterne
over til Abraham somGravsted.Gns 24 1 Abraham var blevet gammel og
til rs, og HERREN havde velsignet ham ialle Mder.Gns 24 2 Da sagde
Abraham til sin Trl, sit Huss ldste, som stod for helehans Ejendom:
"Lg din Hnd under min Lnd,Gns 24 3 s jeg kan tage dig i Ed ved
HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at duikke vil tage min Sn en
Hustru af Kanaanernes Dtre. blandt hvem jeg bor,Gns 24 4 men drage
til mit Land og min Hjemstavn og tage min Sn Isak en
Hustruderfra!"Gns 24 5 Da sagde Trllen: "Men hvis nu Pigen ikke vil
flge mig her tilLandet, skal jeg s bringe din Sn tilbage til det
Land, du vandrede ud fra?"Gns 24 6 Abraham svarede: "Vogt dig vel
for at bringe min Sn tilbage dertil!Gns 24 7 HERREN, Himmelens Gud,
som tog mig bort fra min Faders Hus og minHjemstavns Land, som
talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette
Land, hanvil sende sin Engel foran dig, s du kan tage min Sn en
Hustru derfra;Gns 24 8 men hvis Pigen ikke vil flge dig, s er du
lst fra Eden til mig; meni intet Tilflde m du bringe min Sn tilbage
dertil!"Gns 24 9 Da lagde Trllen sin Hnd under sin Herre Abrahams
Lnd og svor hamEden.Gns 24 10 Derp tog Trllen ti af sin Herres
Kameler og alle Hnde kostbare Page 17
18. The Holy Bible in DanishGaver fra sin Herre og gav sig p
Vej til Nakors By i Aram Naharajim.Gns 24 11 Uden for Byen lod han
Kamelerne knle ved Brnden ved Aftenstid, vedden Tid Kvinderne gr ud
for at hente Vand;Gns 24 12 og han bad sledes: "HERRE. du min Herre
Abrahams Gud, lad det lykkesfor mig i dag og vis Miskundhed mod min
Herre Abraham!Gns 24 13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu
Bymndenes Dtre gr ud forat hente Vand;Gns 24 14 og siger jeg nu til
en Pige: Hld din Krukke og giv mig at drikke! ogsiger s hun: Drik
kun, og jeg vil ogs give dine Kameler at drikke! lad det da vre
hende, duhar udset til din Tjener Isak; sledes vil jeg kunne kende,
at du har vist Miskundhed mod minHerre!"Gns 24 15 Knap var han
frdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter afBetuel, der var
en Sn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gende med Krukken
pSkulderen,Gns 24 16 en sre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt
af nogen Mand. Hun stegned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op
igen.Gns 24 17 Da ilede Trllen hen til hende og sagde: "Giv mig
lidt Vand at drikkeaf din Krukke!"Gns 24 18 Hun svarede: "Drik,
Herre!" og lftede straks Krukken ned p sin Hndog lod ham drikke;Gns
24 19 og da hun havde slukket hans Trst, sagde hun: "Jeg vil ogs se
Vandtil dine Kameler, til de har slukket deres Trst."Gns 24 20 S
skyndte hun sig hen og tmte Krukken i Truget og lb tilbage
tilBrnden for at se, og sledes ste hun til alle hans Kameler.Gns 24
21 Imidlertid stod Manden og s tavs p hende for at f at vide,
omHERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;Gns 24 22 og da
Kamelernes Trst var slukket, tog han en gylden Nsering, dervejede
en halv Sekel, og to Armbnd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem
p hendes Arme;Gns 24 23 og han sagde til hende: "Sig mig, hvis
Datter du er! Er der Plads tilos i din Faders Hus for Natten?"Gns
24 24 Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fdte
Nakor;"Gns 24 25 og videre sagde hun: "Der er rigeligt bde af Str
og Foder hos os ogPlads til at overnatte "Gns 24 26 Da bjede Manden
sig og tilbad HERREN,Gns 24 27 idet han sagde: "Lovet vre HERREN,
min Herre Abrahams Gud. som ikkehar unddraget min Herre sin
Miskundhed og Trofasthed! HERREN har frt mig p Vejen til minHerres
Broders Hus."Gns 24 28 Pigen lb imidlertid hjem og fortalte alt
dette i sin Moders Hus.Gns 24 29 Men Rebekka havde en Broder ved
Navn Laban; han lb ud til Manden vedKilden;Gns 24 30 og da han s
Nseringen og Armbndene p sin Ssters Arme og hrte sinSster Rebekka
fortlle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden,
som stod medsine Kameler ved Kilden;Gns 24 31 og han sagde: "Kom,
du HERRENs velsignede, hvorfor str du herude? Jeghar ryddet op i
Huset og gjort Plads til Kamelerne."Gns 24 32 S kom Manden hen til
Huset og tog Seletjet af Kamelerne, og Labanbragte Str og Foder til
dem og Vand til Fodtvt for Manden og hans Ledsagere.Gns 24 33 Men
da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, frjeg
har rgtet mit rinde!" De svarede: "Sig frem!"Gns 24 34 S sagde han:
"Jeg er Abrahams Trl.Gns 24 35 HERREN har velsignet min Herre i
rigt Ml, s han er blevet envelstende Mand, og givet ham Smkvg og
Hornkvg, Slv og Guld, Trlle og Trlkvinder,Kameler og slerGns 24 36
og Sara, min Herres Hustru, har fdt ham en Sn i hans Alderdom,
ogham har han givet alt, hvad han ejer.Gns 24 37 Og nu har min
Herre taget mig i Ed og sagt: Du m ikke tage min Sn enHustru blandt
Kanaanernes Dtre, i hvis Land jeg bor;Gns 24 38 Men du skal drage
til min Faders Hus og min Slgt og tage min Sn enHustru derfra!Gns
24 39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil
flge medmig?Gns 24 40 svarede han: HERREN, for hvis syn jeg har
vandret, vil sende sinEngel med dig og lade din Rejse lykkes, s du
kan tage min Sn en Hustru af min Slgt og minFaders Hus;Gns 24 41 i
modsat Fald er du lst fra Eden til mig; kommer du til min Slgt,
ogde ikke vil give dig hende, er du lst fra Eden til mig!Gns 24 42
Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg sledes: HERRE, du min
HerreAbrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu
har for!Gns 24 43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg
nu til den Pige, derkommer for at se Vand: Giv mig lidt Vand at
drikke af din Krukke!Gns 24 44 og svarer s hun: Drik selv, og jeg
vil ogs se Vand til dineKameler! lad hende da vre den Kvinde,
HERREN har udset til min Herres Sn! Page 18
19. The Holy Bible in DanishGns 24 45 Og knap var jeg frdig med
at tale sledes ved mig selv, se, da komRebekka med sin Krukke p
Skulderen og steg ned til Kilden og ste Vand, og da jeg sagde
tilhende: Giv mig noget at drikke!Gns 24 46 lftede hun straks sin
Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil ogsgive dine Kameler at
drikke! S drak jeg, og hun gav ogs Kamelerne at drikke.Gns 24 47 Da
spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datteraf
Betuel, Nakors og Milkas Sn! S satte jeg Ringen i hendes Nse og
Armbndene p hendesArme;Gns 24 48 og jeg bjede mig og tilbad HERREN,
og jeg lovede HERREN, min HerreAbrahams Gud, som havde frt mig den
rigtige Vej, s jeg: kunde tage min Herres Broderdattertil hans
Sn!Gns 24 49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s sig
mig det, oghvis ikke, s sig mig det. for at jeg kan have noget at
rette mig efter!"Gns 24 50 Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag
kommer fra HERREN,. vi kan hverkengre fra eller til!Gns 24 51 Der
str Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blivedin
Herres Sns Hustru, sledes som HERREN har sagt!"Gns 24 52 Da
Abrahams Trl hrte deres Ord, kastede han sig til Jorden
forHERREN.Gns 24 53 Derp fremtog Trllen Slv og Guldsmykker og Klder
og gav Rebekkadem, og til hendes Broder og Moder uddelte han
Gaver.Gns 24 54 S spiste og drak han og hans Ledsagere og
overnattede der. Da, de varstet op nste Morgen. sagde han: "Lad mig
nu fare til. min Herre!"Gns 24 55 Men Rebekkas Broder og Moder
svarede: "Lad dog Pigen blive hos os inogen Tid, en halv Snes Dage
eller s, siden kan du drage bort"Gns 24 56 Da sagde han til dem:
"Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejselykkes; lad mig
fare! Jeg vil drage til min Herre!"Gns 24 57 De svarede; "Lad os
kalde p. Pigen og sprge hende selv!"Gns 24 58 Og de kaldte p
Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denneMand?" Hun
svarede: "Ja. jeg vil!"Gns 24 59 Da tog de Afsked med deres, Sster
Rebekka og hendes Amme og medAbrahams Trl og hans Ledsagere;Gns 24
60 og de velsignede Rebekka og sagde: "Mtte du, vor Sster, blive
til tiTusind Tusinder, og mtte dit Afkom indtage dine Fjenders
Porte!"Gns 24 61 S brd Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig
p Kamelerne ogfulgte med Manden; og Trllen tog Rebekka og drog
bort.Gns 24 62 Isak var imidlertid draget til rkenen ved
Beerlahajroi, og hanboede i Sydlandet.Gns 24 63 Da han engang ved
Aftenstid var get ud p Marken for at bede, s hanop og fik je p
nogle Kameler, der nrmede sig.Gns 24 64 Men da Rebekka s op og fik
je p Isak, lod hun sig glide ned afKamelenGns 24 65 og spurgte
Trllen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Mde pMarken?" Trllen
svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slr og tilhyllede
sig.Gns 24 66 Men Trllen fortalte Isak alt, hvad han havde
udrettet.Gns 24 67 Da frte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt
og tog hende tilHustru; og han fik hende kr. Sledes blev Isak
trstet efter sin Moder.Gns 25 1 Abraham tog sig en Hustru, som hed
Ketura;Gns 25 2 og hun fdte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan,
Jisjbak og Sjua.Gns 25 3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Snner
var Assjuriterne,Letusjiterne og Leummiterne.Gns 25 4 Midjans Snner
var Efa, Efer, Hanok, Abida og Eldaa. Alle disse varKeturas
Snner.Gns 25 5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;Gns 25 6 men de
Snner, Abraham havde med sine Medhustruer, sknkede