ÅRSRAPPORT 2010 - CareNet...Det tredje projekt er en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb, bl.a. KOL og diabetes. Ved hjælp af fælles

ÅRSRAPPORT 2010

ÅRSRAPPORT 2010

ABT-FONDEN ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI

REDAKTIONMINNA MAJOR WRIGHT

JOURNALISTISK RESEARCH OG BIDRAG TIL ARTIKLERANNE RUMLAND ØSTBYGAARD

DESIGN OG TRYKBGRAPHIC

FOTOMIKKEL ØSTERGAARD, STIG STASIG, COLOURBOX, ISTOCKPHOTO

ISBN TRYKT VERSION: 978-87-7856-979-0ISBN ONLINE VERSION: 978-87-7856-980-6

VELFÆRDSTEKNOLOGI DER VIRKER

I 2010 har regeringen med ABT-fonden sat velfærdstekno-logi på dagsordenen. En stribe ABT-projekter demonstrerer og dokumenterer, hvordan man i det offentlige med ny teknologi og nye arbejdsgange kan løse opgaverne bedre og billigere.

Eksempelvis har jeg i september set, hvordan medarbejdere i ældreplejen i tre kommuner med loftslifte nemt kan flytte en svag borger op fra sengen til badeværelset. Dermed kan det, der tidligere krævede to hjemmehjælpere, nu klares af én. Den form for nytænkning sparer tid og ressourcer, samtidig med at den forebygger nedslidning og arbejds-skader.

Og nytænkning er nødvendig. Danmark står over for store økonomiske udfordringer så langt øjet rækker, og mange offentligt ansatte går på pension de kommende år. Derfor skal vi bruge skattekroner og arbejdskraft effektivt, og det kan ABT-fonden bidrage til.

Fondens formål er med andre ord at fungere som en motor for udvikling og modernisering af det offentlige. Dels ved at hjælpe institutioner og myndigheder med at afprøve nye måder at løse opgaverne. Og dels ved at tilskynde til, at ledere og medarbejdere systematisk deler erfaringer og tager ved lære af de dygtigste og mest effektive.

Forord

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen

Samtidig fremmer ABT-fonden udbredelse af nye fælles løsninger. Eksempelvis finansierer fonden etablering og udbredelse af det fælles medicinkort, som kan bruges både af praktiserende læger, på hospitaler og i den kommunale sundhedspleje. I de sidste to år har ABT-fonden høstet erfaringer fra mindre projekter, der har afprøvet en mangfoldighed af nye løs-ninger. Fremadrettet bør vi i højere grad investere i større, strategiske satsninger og udbrede velfærdsteknologi til de områder, vi ved vil opleve stigende efterspørgsel og pres på ressourcerne.

2010 var det første år, ABT-fonden afsluttede og evaluerede sine projekter. I 2011 vil vi være endnu flere erfaringer rigere. Denne årsrapport kan således læses som et inspi-rationskatalog til, hvordan ny teknologi kan hjælpe os med at løse velfærdsopgaverne smartere – til gavn for med-arbejdere, borgere, erhvervslivet – og dermed også for den offentlige økonomi.

God læselyst.

Claus Hjort FrederiksenFinansminister

ABT-fonden årsrapport 2010

3

BEDØMMELSESUDVALGETS MEDLEMMER

Jane WiisKommunaldirektør, FrederikshavnKommune

Niels-Erik MathiassenDirektør, Hjælpemiddel- instituttet

Eva BjerrumInnovationschef, Alexandra Instituttet

Peter SchleidtVicedirektør CIO, Danske Bank

Thomas BørnerFormand, Kommitteret i Finansministeriet

Klaus NørskovBørne- og Kulturdirektør, Gladsaxe Kommune

Ole Kjaer Direktør, Skatte ministeriets koncern

Torben StentoftDirektør, Rigshospitalet

Karen Logo-KofoedÆldrechef, Høje Taastrup Kommune

Jane WickmannDirektør, Teknologisk Institut

Per Askholm MadsenDirektør, Skejby Sygehus

Ole Qvist PedersenDivisionsdirektør, Falck

INDHOLDBERETNING 3 Velfærdsteknologi der virker 5 Hvad er ABT-fonden?6 Formandens beretning 7 Resultater og portefølje 2010

RESULTATER FRA AFSLUTTEDE INVESTERINGER 2010 10 De første erfaringer - afsluttede projekter19 Aktiviteter i 201020 Case // Videokonferencer sparer politiet timevis på fangetransporter22 Case // Når én er nok til at betjene liften

PROJEKTER 24 Aktiv opfølgning og fokus på gevinstrealisering25 Sundhed30 Ældre33 Administration35 Det specialiserede social- og handicapområde37 Forebyggelse og genoptræning38 Uddannelse39 Miljø og teknik40 Dagtilbud40 Politi, domstole og retsvæsen

HOVED- OG NØGLETAL FOR 2010

41 Nøgletal for ABT-fondens sekretariat42 Projektoversigt

4


HVAD ER ABT-FONDEN?

ABT-fonden skal bruges som en løftestang for udvikling og effektivisering i den offentlige sektor. Tanken er, at offentligt ansatte medarbejdere med den samme indsats kan levere mere service til borgerne, hvis vi gør bedre brug af ny teknologi og tilrettelægger arbejdet smartere. Formålet er at øge produktiviteten i den offentlige sektor, uden at kvalitetsniveauet forringes.

Mere tid, færre udgifterDer er afsat 3 mia. kroner frem til og med 2016. Fonden finansierer projekter, der systematisk afprøver og udbreder nye velfærdsteknologier og digitale løsninger, som kan hjælpe os til at udnytte samfundets ressourcer bedst muligt.

Medarbejderne på velfærdsområdet skal opleve, at teknologi giver dem mere tid til den daglige kontakt med borgeren. Mere avancerede redskaber og automatiserede arbejdsgange kan gøre de tunge, tidskrævende opgaver lettere eller hurtigere at udføre. Og sammenhængende systemer gør den administrative sagsbehandling mere smidig. Det giver mere interessante jobs og mindre nedslidning.

For borgerne betyder velfærdsteknologi og kloge løsninger også mere ansvar og mere individuelt tilpassede ydelser. Digital selvbetjening eller telemedicinske løsninger sparer borgerne for tid og bøvl. Og moderne hjælpemidler kan gøre ældre borgere mindre afhængige af andres hjælp, så de kan leve et værdigt liv og bevare deres selvstændighed længere. Kloge løsninger kan dermed føre til bedre og mere fleksibel kontakt til det offentlige, mens det samlede ressourceforbrug reduceres.

Hvad støtter ABT-fonden?Der gives støtte til to typer projekter: 1. Demonstrationsprojekter, der afprøver

arbejdskraftbesparende løsninger med potentiale for udbredelse i den offentlige sektor.

2. Store, nationale implementeringsprojekter, der ruller velafprøvede, effektive løsninger bredt ud.

Hvem kan ansøge?Offentlige institutioner eller myndigheder (fx et hospital eller plejecenter, en kommune, region eller styrelse) eller selvejende institutioner (fx en uddannelses-, forsknings-, eller kulturinstitution) kan søge om finansiering. Løsninger bør som hovedregel afprøves i samarbejde med andre offentlige aktører og gerne med én eller flere private virksom heder.

Et tæt offentlig-privat samarbejde og målrettede offentlige investeringer kan medvirke til, at danske virksomheder kan opnå en international styrkeposition. Det skal bidrage til finansieringen af vores velfærd fremadrettet.

Hvad er processen?Der uddeles midler to gange årligt på baggrund af to separate ansøgningsrunder. Projekter, der søger medfinan-siering fra ABT-fonden, skal indsende en projektansøgning. Fondens bedømmelsesudvalg giver en faglig vurdering af projekterne. På baggrund af denne vurdering træffer parti-erne bag aftalen om ABT-fonden – dvs. regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – en politisk beslutning om tildeling af midler fra fonden.

Demonstrationsprojekter er projekter, der afprøver en ny teknologi eller en ny tilrettelæggelse af arbejdet, som kan frigøre tid for offentlige ansatte og øge produktiviteten i det offentlige.

Et demonstrationsprojekt efterprøver og måler den forventede effektiviseringsgevinst i de institutioner, der deltager i projektet. De målte resultater fra et gennemført demonstrationsprojekt skal kunne danne

Demonstration og implementeringABT-fonden støtter to typer projekter:

grundlag for en positiv business case for national udbredelse af løsningen.

Implementeringsprojekter er store projekter, hvor en velafprøvet og moden teknologi udrulles nationalt. Projekterne udbreder en ny velfærdsteknologi eller løsning, der typisk allerede er blevet afprøvet i mindre skala med positive, veldokumenterede resultater (dvs. en positiv business case).

ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi finansierer projekter, der afprøver og udbreder nye effektive løsninger og teknologier, der kan frigøre tid for offentligt ansatte.

FINANSIERING AF NYE PROJEKTER UDMELDES TYPISK I MAJ/JUNI SAMT I OKTOBER/NOVEMBER.

YDERLIGERE INFORMATIONABT-fonden er organisatorisk forankret i Finansministeriet. Læs meget mere om ABT-fonden og om fondens projekter på www.abtfonden.dk

5


NYE LØSNINGER GIVER GEVINSTER – HVIS VI VIL

I 2010 er smartere brug af velfærdsteknologiske løsninger, omlægning af arbejdsgange og et skarpt fokus på at høste effektiviseringsgevinsterne for alvor sat på dagsordenen i det offentlige.

Et flertal af danskerne er faktisk positivt indstillet over for velfærdsteknologi, intelligente hjælpemidler og selv-betjeningsløsninger, der kan lette hverdagen. Og de aner-kender behovet for en teknologisk udvikling på områder som sundhed, ældrepleje, offentlig administration mv.

Men der er typisk også risici, omkostninger og krav til koordinering forbundet med at afprøve ny velfærdstekno -logi og nye arbejdsgange. Pressede ressourcer og en travl hverdag kan afholde mange offentlige ledere fra at eksperi-mentere, uanset at resultatet kunne blive, at opgaverne løses bedre og billigere.

ABT-fonden løfter dermed en central opgave, når vi inve-sterer i afprøvning og udbredelse af effektive velfærdsløs-ninger. Den samlede offentlige investering i regi af fonden beløber sig faktisk til knap 930 mio. kr. – på blot to år. Heraf bidrager ABT-fonden med 740 mio. kr. og de offentlige projektdeltagere med knap 190 mio. kr.

Stærkt samarbejde skaber resultaterI 2010 har fonden igangsat 27 nye projekter både i og på tværs af kommuner, regioner og stat. Otte projekter er afsluttet og har dokumenteret gevinster og omkostninger ved de afprøvede løsninger.

ABT-fonden bidrager med finansiering og krav til, hvad de enkelte projekter skal kunne dokumentere. Men resulta-terne er skabt af de mange dedikerede medarbejdere og ledere, der afprøver de nye teknologier og arbejdsgange. Det er takket være deres vedholdende indsats, vi får konkrete erfaringer og resultater, så vi fremover kan ind-rette den offentlige sektor smartere og mere effektivt.

En central læring fra de afsluttede projekter (se s. 10-18) er, at teknologi i sig selv sjældent gør os mere effektive. Forflytningsliften til ældre kan kun frigøre tid og ressourcer, hvis den hjælper til, at opgaven løses af én, ikke to med-arbejdere.

Det er derfor nødvendigt at omlægge gamle arbejdsgange, når vi indfører ny teknologi. Det kræver både nysgerrighed, gå-på-mod og stærk forandringsledelse at holde fast i en ny løsning. Særligt hvis det i starten virker bøvlet eller bare uvant at arbejde på en ny måde.

Formandens beretning

Det er en central ledelsesopgave at sætte klare rammer for, hvordan organisationen bedst arbejder med ny tekno-logi. Ellers får hverken borgerne, medarbejderne eller den offentlige økonomi for alvor fordel af de nye løsninger.

Fokuserede indsatser, gerne på tværs af sektorerABT-fonden har i de første to år testet en bred vifte af løsninger. Fremover vil vi i højere grad sigte på at finan - s iere større, koordinerede indsatser med flere offentlige og pri vate samarbejdsparter. Og vi vil prioritere fælles løs ninger, der muliggør mere sammenhængende arbejds-gange på tværs af sektorer, med udgangspunkt i borgerens behov og med fokus på de samlede offentlige udgifter.

Med afsæt i erfaringerne fra afsluttede projekter kan de bedste løsninger udbredes. Enten ved, at offentlige myndig-heder går i gang på egen hånd, eller ved samlede indsatser. ABT-fonden har i alt afsat godt 260 mio. kr. til tre store, tværgående indsatser. To af dem, nemlig udvikling og ud bredelse af det fælles medicinkort og den nationale udrulning af videokonference ved domstolene, blev i de første faser også finansieret af ABT-fonden i 2009 og 2010.

Det tredje projekt er en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb, bl.a. KOL og diabetes. Ved hjælp af fælles it-komponenter kan patien-terne monitoreres hjemme. Projektet skal belyse gevinster og udgifter for alle sektorer – fx hospitaler, praktiserende læger, hjemmesygeplejen mv.

Indsatsen bygger videre på en udredning om telemedicin, ABT-fonden fik udarbejdet i 2010. Fokus var bl.a. at sikre, at it-infrastruktur genbruges og udvikles som en del af nye telemedicinske projekter.

Kortere vej fra ide til resultatI 2010 besluttede aftalepartierne bag ABT-fonden at for-længe fondens levetid med ét år, så der kan ansøges om finansiering frem til 2016. Dermed vil fonden i alt investere godt 400 mio. kr. årligt.

Afslutningsvist kan nævnes, at prækvalifikationen fremover er afskaffet, så ansøgningsprocessen er gjort hurtigere. Samtidig styrker vi kravene til projekternes opfølgning og dokumentation af resultater. Det skal afkorte vejen fra den gode ide til bedre og billigere opgaveløsning i praksis.

Vi ser frem til nye spændende projekter og flere flotte resultater i 2011.

6


ProjektejereEt projekt ejes altid af en offentlig institution eller myndighed. Projekteje-ren er juridisk og økonomisk ansvarlig for gennemførelsen af projektet og tegner projektet over for ABT-fonden. Der er ofte flere offentlige samarbejds-parter involveret i afprøvningen af den enkelte løsning.

Geografisk fordeling af projekterneKommuner, som i 2010 har deltaget i et eller flere af ABT-fondens 70 projek-ter, fordeler sig geografisk som illu-streret på kortet.

På regionalt niveau har ABT-fonden igangsat to implementeringsprojekter på sundhedsområdet, så alle regioner er involverede i ABT-projekter. Region

Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden (inklusiv Born-holms Regionskommune) er derudover alle projektejere for egne projekter.

Ultimo 2010 har fonden finansieret 9 statslige projekter, hvoraf en del har deltagelse af kommunale samarbejds-parter. Alle statslige projekter er for-ankret i hovedstadsområdet.

ABT-fonden har i 2010 igangsat 27 nye projekter. Dermed har fonden i alt givet tilsagn om finansiering til 70 projekter. Heraf er to projekter efter egen indstilling blevet afsluttet før tid, og otte projekter er færdiggjort. Der er desuden reserveret midler til tre større tværgående indsatser.

RESULTATER OG PORTEFØLJE 2010

Figur 1 55 kommuner har i 2010 deltaget i et eller flere af ABT-fondens 70 projekter. Disse kommuner er markeret med grønt.

Figur 2 Kommuner med projekter finansieret af ABT-fondenAntal projekter angiver antallet af projektejere beliggende i landsdelen.

Nordjylland

Antal projekter 3

Støtte fra ABT-fonden 7,7 mio. kr.

Sjælland

Antal projekter 2


Sønderjylland + Fyn

Antal projekter 16


Hovedstadsområdet + Bornholm

Antal projekter 33


Midtjylland

Antal projekter 16


7


Eksisterende antal projekter i portefølje

Nye projekter

Projekter i alt

2009 2010

Samlet antal projekter iværksat (2009+2010)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

6

11

6

26

17

14

43

13

57

Figur 3

Antal projekter i ABT-fondens portefølje

ABT-fonden har samlet set givet tilsagn om finansiering af 70 projekter.

Se afslutningstidspunkt for projekterne på s. 24.

Figur 4

Uddelte midler fordelt på bevillingstype

Demonstrationsprojekt 53

Implementeringsprojekt 12

Reserve 35

Procent Mio. kr.

389,1

89,0

262,2

ABT-fonden har ultimo 2010 udmøntet i alt 740,3 mio. kr. Af disse midler går 53 pct. til mindre lokale demonstrationsprojekter og 12 pct. til nationale implementeringsprojekter. Endeligt er 35 pct. af midlerne afsat som reserver til større projekter. Reserverne vil blive udmøntet efter politisk beslutning i løbet af 2011.

Figur 5

Projekter finansieret af ABT-fonden fordelt på forvaltningsniveau 2009 og 2010

Figur 7

Investerede midler fordelt på forvaltningsniveau

Region

Kommune

StatTværsektorielt

2009I alt 43 projekter

2010I alt 27 projekter

SamletI alt 70 projekter

Pct. af antal projekter

0

10

20

30

40

50

60

70

80

19

18

37

21

9

3

7

2

14

7

3

Region

Kommune

StatTværsektorielt

2009I alt 382,3 mio. kr

2010I alt 95,8 mio. kr

SamletI alt 478,1 mio. kr

Pct. af investerede midler

0

10

20

30

40

50

60

70

80

84,2

205,7

71,4

20,3

4,1

155,6

226

85

11,5

80,9

11,5

Tallet over søjlerne angiver det konkrete antal af projekter, der har opnået finansiering fra ABT-fonden det pågældende år.

Tal over søjler angiver ABT-fondens investering i mio. kr. til projekter i hhv. statsligt, regionalt og kommunalt regi.

Derudover er der reserveret midler til tre indsatser, som forventes udbetalt på visse betingelser efter politisk afgørelse i løbet af 2011 (se figur 4 og 6).

Figur 6

Samlet offentlig investering i projekterne

Finansieringstype 2009 mio. kr.2010

mio. kr.I alt

mio. kr.

Projekternes egenfinansiering 150,3 37,9 188,2

Bevilling fra ABT-fonden 382,3 95,8 478,1

Reserve 119,6 142,6 262,2

Samlet offentlig investering 652,2 276,3 928,5

ABT-fonden har ultimo 2010 samlet bevilliget 740,3 mio. kr. Nogle af midlerne er gået til finansiering af konkrete projekter, andre er reserveret til tre konkrete indsatser:

1. udvikling og udbredelse af det fælles medicinkort2. national udrulning af videokonference ved domstolene 3. en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb (bl.a. KOL og diabetes).

Det blev i foråret 2011 besluttet at frigive reserven på 119,6 mio. kr. til det fælles medicinkort.

Den samlede offentlige investering i regi af ABT-fonden til innovative, produktivitetsfremmende projekter i perioden er på i alt 928,5 mio. kr. Dette inkluderer projekternes egenfinansiering.

8


Sundhed 26

Ældre 14

Administration 11

Det specialiserede social- og handicapområde 6

Forebyggelse og genoptræning 5

Uddannelse 3

Miljø og teknik 2

Dagtilbud 2

Politi, domstole og retsvæsen 1

Projekter

Sundhed 50

Administration 21

Ældre 14


Uddannelse 3

Miljø og teknik 2



Dagtilbud 1

Procent Estimerede årsværksbesparelser

Sundhed 465

Ældre 152

Administration 141



Uddannelse 26

Dagtilbud 17

Miljø og teknik 13


Figur 8

Projekter fordelt på velfærdsområder

Figur 9

Fondsmidler fordelt på velfærdsområder

Figur 10

Projekternes årsværksbesparelse fordelt på velfærdsområder

Inden for sundhedsområdet er der igangsat to implementeringsprojekter. Det betyder, at hele det nationale potentiale forventes realiseret i projektperioden for netop de to projekter.

Ser man bort fra de to implementeringsprojekter, forventer projekterne inden for sundhedsområdet at frigøre 390 årsværk.

Figur 11

Estimeret national årsværksbesparelse

5

10

15

20

>500250-499

100-249

50-99

›500

Antal projekter

Antal frigjorte årsværk

Figur 12

Offentlig-privat samarbejde

Projektdeltagere på organisatorisk niveau 2009 2010

Statslige institutioner (fx ministerier, styrelser, universiteter og vidensinsitutioner) 43 30

Regionale institutioner (fx hospitalsafdelinger) 34 18

Kommunale institutioner (fx plejehjem, børnehaver, kommunale forvaltninger)

96

76

Private virksomheder, herunder GTS-institutter 108 76

De projekter, ABT-fonden investerer i, er oftest samarbejdsprojekter. Typisk arbejder flere offentlige institutioner, fx flere kommuner, sammen om at afprøve en ny løsning. I de projekter, der afprøver velfærdsteknologiske løsninger, indgår typisk også statslige styrelser (oftest Servicestyrelsen) og institutter som samarbejdspartnere.

Som hovedregel deltager private virksomheder og videnshuse i projekterne. ABT-fonden fungerer dermed som motor for privat-offentligt samarbejde og vækst.

Den estimerede nationale årsværksbesparelse afspejler projekternes egen forventning om arbejdskraftbesparelsen i årsværk, hvis afprøv-ningen af den nye løsning er succesfuld og løsnin-gen efterfølgende udbredes til resten af landet. ABT-fonden har ikke verificeret disse estimater.

99


10

DE FØRSTE ERFARINGER – AFSLUTTEDE PROJEKTER 2010

ABT-fonden har i løbet af 2009 og 2010 investeret i alt 478,1 mio. kr. til samlet set 70 konkrete projekter. Projekterne har som grundlag for finansiering opgjort et samlet arbejdskraftbespa-rende potentiale på knap 1000 års-værk.

Senest tre måneder efter afslutning skal projekterne sende en evaluerings-rapport til fonden. I alt otte demon-strationsprojekter blev afsluttet i 2010 og har efterfølgende rapporteret til ABT-fonden.

Investering i nye løsninger betaler sigABT-fonden vurderer, at de otte pro-jekter, der blev afsluttet i 2010, samlet set har skabt merværdi i forhold til den investering, fonden har foretaget. Fonden har i alt investeret 34,5 mio. kr. i demonstrationsprojekterne, der i gennemsnit har haft en tilbagebeta-lingsprofil på ca. to år. Projekterne har dermed isoleret set været fornuftige investeringer.

Afprøvningen af nye velfærdsløsninger i de otte demonstrationsprojekter har givet vigtige erfaringer med løsninger til udvikling og effektivisering af den offentlige sektor. Evalueringsrappor-

terne er konkret dokumentation for gevinster og omkostninger ved projekt erne.

Baseret herpå vurderer fonden, at der ved national udbredelse af flere af løs-ningerne er et anseligt potentiale for at frigøre årsværk i den offentlige sektor.

På baggrund af deres konkrete resul-tater har de otte afsluttede projekter hver især estimeret, hvor mange fuld-tidsstillinger, der kan frigøres, hvis deres løsning blev udbredt nationalt. Ud fra disse estimater er det samlede arbejdskraftbesparende potentiale på mere end 1500 årsværk ved national udbre delse. Det er fondens vurdering, at der er grundlag for at arbejde videre med flere af projekterne med henblik på bredere implementering.

De afsluttede projekterOversigten over de otte afsluttede pro-jekter fungerer som vejviser til, hvor myndighederne kan få videre inspira-tion til selv at gå i gang, med doku-mentation både for effekter og centrale erfaringer. Evalueringsrapporter for hvert projekt kan hentes under hvert projekt på ABT-fondens hjemmeside.

På de næste par sider gennemgås de otte afsluttede projekter. Figurerne ved hvert projekt illustrerer ABT-fondens vurdering af det enkelte projekt, bl.a. baseret på projektets endelige afrap-portering til fonden. Vurderingen illu-streres i flere dimen sioner på en skala fra 1–3:

1. lille2. middel3. stor

Vurdering– Punkt 1 – 4: vurdering af løsningens

opfyldelse af ABT-fondens til-delings kriterier

– Punkt 5: vurdering af, hvorvidt projektejer og andre offentlige samarbejdsparter i projektet vil fortsætte brug af løsningen ud over projektperioden

– Punkt 6 og 7: vurdering af med-arbejder- og borgertilfredshed med løsningen.


Alle evalueringsrapporterne kan hentes på ABT-fondens hjemmeside www.abtfonden.dk

11


1 // VIDEOUDSTYR GØR FANGETRANSPORTER OVERFLØDIGE

Retssystemet i Syd- og Sønderjyllands politikreds har sparet arbejdstimer ved at lade videokonferencer erstatte fysi-ske retsmøder i sager om forlængelse af varetægtsfængslinger.

Projektet installerede videokonferen-ceudstyr ved to domstole (i Sønderborg og Esbjerg), fire arresthusene (i Kol-ding, Sønderborg, Haderslev og Vejle), samt på politista tionen i Esbjerg, hvor den offentlige anklagemyndighed for politi kredsen arbejder.

Arrestanter har fået deres fristfor-læng elsessager afgjort af en dommer – uden fysisk at skulle møde op i ret-ten. Sagerne i retssalen tog typisk ikke mere end 15-20 minutter, men køreture på 100 km har ikke været ualmindelige.

Med videoteknologien har politiet sparet kostbar tid, da de nu ikke længere kører arrestanter frem og tilbage mellem arresthus og retten.Desuden mindskes flugtrisikoen.

Læring og gevinster

– Årsværksbesparelsen var lavere end ventet, da det kun lykkedes at finde ledige lokaler til udstyret i fire af de planlagte syv arresthuse. Derved kunne ikke alle planlagte sager om fristforlængelse afholdes via videokonference.

– Som resultat af en målrettet ind - sats accepterede flere arrestanter i projektperioden en skriftlig høring om forlængelse af deres varetægts-fængsling. Det er mindre ressource-krævende og giver dermed en afledt effektiviseringsgevinst.

– Teknologien har fungeret godt og sikkert. Domstolsstyrelsen vurderer, at der er store muligheder for at bruge udstyret i andre slags rets-sager. Live video vil fx kunne bruges til afhøring af eksperter eller vidner i andre dele af landet, fremvisning af overvågningsvideoer mv. Forkla-ringer afgivet i retslokalet vil kunne optages.

Projektdeltagere

Projektejer: Domstolsstyrelsen

Offentlige samarbejdsparter: Kriminal forsorgen, Rigspolitiet, Rigsadvokaturet

Private samarbejdsparter: Devoteam, Atea, TDC

Stamdata

Støtte fra ABT-fonden: 7,8 mio. kr.

Projektperiode: juli 2009 – maj 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 1 (ud af 3 årsværk)Domstolsstyrelsen skønner at andelen af skriftlige fristforlængelsessager vil stige fra ca. 40 pct. til ca. 50 pct.

Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: 25 – 50

Break even i projektet: › 10 år Projektets resultat afspejler ikke det forventede potentiale ved national udbredelse af løsningen.

Videokonference i fristforlængelsessager

1

2

3

7 //Borger-tilfredshed

5 // Lokal forankring af løsning

4 // Potentiale for udbredelse

1 // Produktivitets- og serviceforbedrede potentiale

6 //Medarbejder-tilfredshed

3 // Innovation og udfordrende løsning

2 // Teknologi og nye samarbejds-former*

Læs også artikel om projektet på side 20–21.

* Borgertilfredsheden – her de varetægts-fængsledes tilfredshed med løsningen – er ikke vurderet i projektet.

12

2 // FORFLYTNING AF SVAGE BORGERE UDEN NEDSLIDNING

Medarbejdere i plejecentre og hjem-meplejen hjælper flere gange dagligt ældre borgere med fysiske funktions-nedsættelser med forflytning, fx når borgeren skal fra sengen til toilettet eller i bad. Typisk foretager de mellem 6 og 20 forflytninger dagligt. Det er tidskrævende, da forflytning af én bor-ger ofte udføres af to medarbejdere.

Derfor har i alt 770 medarbejdere i Odense, Aarhus og Slagelse afprøvet stationære loftlifte med et rumdæk-kende skinnesystem. Med til løsningen hører en mobil bade-/toiletstol, der kan indstilles i højden. Hermed kan forflytning af borgeren udføres af én medarbejder. Og antallet af tunge løft i uhensigtsmæssige stillinger – med risiko for arbejdsskader og nedslidning – reduceres.

Projektet har involveret i alt knap 200 borgere. Hovedparten bor i plejecentre, mens 26 bor hjemme og modtager hjemmepleje. Når opgaven kan løses af én medarbejder, spares der også transporttid i hjemmeplejen, og vente-tiden på den anden kollega hos borge-ren (i hjemmeplejen og plejecentre) fjernes.


– Erfaringer fra projektet viser, at det ved op til 75 pct. af alle forflyt-ninger er muligt at løse opgaven med én fremfor to med arbejdere.

– Der spares i gennemsnit ti minutter om dagen pr. borger.

– Det er afgørende, at der er et løbende og vedvarende fokus (både hos ledelsen, forflytningskoordina-torer og hos medarbejderne) på æn dringerne i arbejdsgangene (fra to til én). Alle medarbejdere, der forflytter, skal gennemgå et kompetenceudviklingsforløb.

– Den samlede løsning giver bedre arbejdsmiljø og reducerer tunge løft.

– Borgerne er tilfredse og trygge med at blive forflyttet af én medarbejder.

– Også yngre fysisk handicappede borgere kan få glæde af tekno-logierne.

Stamdata


Projektperiode: januar 2009 – december 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 10

Estimeret årsværksbesparelse ved fuld national implementering: Ca. 500 (potentielt kan effektiviserin-gen dog være endnu højere).

Estimeret årlig besparelse ved fuld national implementering: 250-330 mio. kr.

Break even i projektet: Ca. 5 år (afhængigt af den enkelte kommunes udgangspunkt).

Projektdeltagere

Projektejer: Servicestyrelsen

Offentlige samarbejdsparter: Hjælpemiddelinstituttet samt Odense, Aarhus og Slagelse kommuner

Private samarbejdsparter: Borringia, Guldmann, Rambøll

Forflytning

1

2

3







2 // Teknologi og nye samarbejds-former


Læs også artikel om projektet på side 22–23.

13


3 // CHIPKORT GIVER LÆGER OG SYGEPLEJERSKER HURTIG ADGANG TIL INFORMATIONER

Læger og sygeplejersker i sygehus-væsenet bevæger sig rundt mellem sengestuer, kontorer og afdelinger. Medarbejderne skal dog jævnligt have adgang til en computer for at dokumentere og hente information om patienterne (fx røntgenbilleder, medicinering mv.) i hospitalernes specialiserede it-systemer. Ofte taler system erne ikke sammen, så med-arbejdere skal logge af ét it-system, før de kan komme ind i det næste.

Bispebjerg Hospital estimerer, at læger i snit bruger op til 45 min. om dagen på at logge af og på it-systemer, mens sygeplejersker dagligt bruger ca. 30 min. og sosu assistenter 20 minutter. Det svarer samlet set til, at medarbejderne bruger i alt 15 års-værk på at logge af og på systemer.

Derfor har medarbejdere på Bispe-bjerg Hospital og på Frederiksberg Hospital afprøvet et lille plastikkort med chip. Med chipkortet skal perso-nalet kun logge ind én gang for at få adgang til de mange forskellige it-systemer med vigtige patientdata. Og når kortet trækkes ud igen, er der ingen personfølsomme data på com-puteren. Det har reduceret personalets tidsforbrug på at tilgå systemerne.


– Der blev foretaget observationer af ca. 750 log-on situationer. Det berørte personale foretager log-on 15-30 gange dagligt.

– Ved opbygning af infrastruktur i form af servere, logiske sammen-hænge og tynde klienter sikres mere hensigtsmæssige arbejdsformer.

– Ved implementering er det væsent-ligt at sikre sig stabile løsninger, ellers bliver systemet ikke brugt.

– Der er tale om en relativt simpel teknologisk løsning, som giver en væsentlig forbedring af arbejdsgan-gene for de berørte medarbejdere.

– Det vurderes, at en etablerings-omkostning ved udbredelse vil være lavere end ved afprøvning af projek-tet. Det synes derfor at være en let tilgængelig løsning af god værdi for andre offentlige institutioner med lignende udfordringer.

Stamdata


Projektperiode: september 2009 – december 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 12 (ud af de 15 årsværk, projektet estimerede blev brugt på ventetid og til at logge af og på it-systemerne).


Break even i projektet: 2 år

Projektdeltagere

Projektejer: Bispebjerg Hospital

Offentlige samarbejdsparter: Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Koncern IT

Private samarbejdsparter: Atea, Sun Microsystems, Business Mann, CSC, Investas, Net Design, SecureIT, Synmetric

* Borgertilfredsheden er ikke vurderet, da løsningen ikke henvender sig til eller direkte berører borgere.

Single Sign On

1

2

3







2 // Teknologi og nye samarbejds-former*

14

4 // OPPUSTELIG LØFTEPUDE FÅR ÆLDRE PÅ BENENE IGEN

Når ældre borgere falder i deres hjem eller plejebolig, kan de til tider ikke komme op igen uden hjælp. I Københavns Kommune sker det ca. 1700 gange årligt, at den kommunale hjemmepleje kaldes ud til disse fald. Hjælperne må tit stå i fysisk bela-stende stillinger for at få den ældre på benene igen. Når det ikke er muligt, tilkaldes assistance fra brandvæsenet. Har brandvæsenet andre akutte opgaver, må borgere og de tilkaldte hjemmehjælpere vente, inden hjælpen kommer frem.

Københavns Kommune har derfor afprøvet ELK’en: en oppustelig løfte-pude, der gør det muligt for to med-arbejdere at rejse en borger på op til 450 kg op fra gulvet uden at belaste medarbejdernes rygge. En lille trans-portabel kompressor puster puden op, og borgeren kan selv (eller med støtte fra medarbejderne) rejse sig og stå ved sin rollator eller sætte sig i en stol.

De mobile lifte placeres i Hjemme-plejens sygeplejebiler. Da der alligevel skal laves en sygeplejefaglig vurdering ved fald sikrer det, at liftene hurtigt kommer ud til den borger, der skal have hjælp.

250 medarbejdere (social- og sund-hedshjælpere og -assistenter samt sygeplejersker) har været på kursus i brugen af løftepuden. Nye medarbej-dere introduceres systematisk til brugen af hjælpemidlet.


– I 2007 blev Københavns Brand væsen tilkaldt til 520 assistancer ved fald i eget hjem. Da de mobile lifte blev taget i brug i 2009, faldt behovet for assistancer til 96 ture, og i 2010 til 84 ture. Dermed nåede projektet målsætningen om, at der kun skulle være behov for assistance fra brand-væsnet ved 15 pct. af alle fald.

– Før brugen af løftepuden brugte hjemmeplejen i snit 150 minutter på de fald, hvor borgeren ikke selv kunne guide borgeren op. Med brug af hjælpemidlet bruger hjemme-plejen nu i snit 44 minutter (2 x 22 minutter ved to medarbejdere).

– Den direkte arbejdskraftbesparende gevinst for hjemmehjælpen er ikke stor, sammenlignet med investerin-gen. Men de afledte besparelser ved formindsket tilkald af brandvæsnet gør teknologien rentabel i Køben-havns Kommune. Den vil også være rentabel i de kom muner, der benyt-ter sig af redningsvæsnet som assi-stance til hjemme plejen – eller hvor hjemme plejen selv løser opgaven.

– ELK’en vejer i alt 9,7 kg. Det er for nogle medarbejdere tungt og klod-set at transportere den op til fx 5. sal, hvorfor det nogle gange er ble-vet fravalgt at tage løftepuden med. Dette kan måske løses ved brug af en særlig rygsæk til transport.

Stamdata


Projektperiode: august 2009 – oktober 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 0,3 Før brugte hjemmeplejen årligt 1.300 timer på faldsituationer, hvor brand-væsnet måtte tilkaldes. I dag bruger hjemmeplejen 530 timer årligt. Der er dermed sparet 770 timer årligt, dvs. 60 pct., på denne opgave.

Hertil kommer en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. for reduceret tilkald af redningsvæsnet. (Denne besparelse kan være større, afhængig af kommu-nens leverandør).

Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: 5,2Hertil kommer en estimeret samlet besparelse på ca. 17 mio. kr. årligt for tilkald af redningsvæsen.

Break even i projektet: › 5 år

Projektdeltagere

Projektejer: Københavns Kommune

Offentlige samarbejdsparter: Ingen

Private samarbejdsparter: Borringia

Op fra gulv efter fald

1

2

3









15


Guldborgsund Kommune er Region Sjællands geografisk største kom-mune. Den har knap 65.000 indbyg-gere. I flere af kommunens seks borgerservicecentre er antallet af henvendelser lavt. En fuldtidsmed-arbejder på et af de mindre centre håndterer 8.700 henvendelser årligt. Mens der i det store borgerser-vicecenter i Nykøbing håndteres 16.100 henven delser årligt pr. med-arbejder.

For at undgå at fjerne service i yder-områderne, har kommunen afprøvet et videobetjent borgerservicecenter på et lokalt bibliotek i Væggerløse.

Herfra kan borgerne via videoskærm få personlig betjening af en kommunal medarbejder fra kontaktcenteret, der fysisk befinder sig i Sakskøbing. Via live video er med arbejderen klar til at hjælpe med skatten, pensionen, sygesikringen, valg af læge eller andet, der kan klares på afstand. Borgeren kan se, tale og dele papirer med med-arbejderen via en skærm.

I Sakskøbing opretholdes det eksiste-rende fysiske borgerservicecenter. Her er medarbejderne glade for, at de har fået flere kolleger. Det giver mulighed for mere faglig sparring og for at plan-lægge dagen mere fleksibelt. Efter en fokuseret informationsindsats fra Guldborgsund Kommune har borgerne accepteret den nye løsning, som de finder servicemæssigt på højde med den gamle.

Det er hensigten, at yderligere tre borgerservicecentre i kommunen i løbet af 2011 omlægges fra fysisk til online kontaktcenter.


– Projektet har ikke dokumenteret en signifikant arbejdskraftbespa-relse, da videoløsningen kun blev demonstreret i ét borgerservicecen-ter. Det er dog sandsynliggjort, at der vil være en gevinst ved erstatte flere små centre med videobaseret borgerbetjening.

– En del borgere vælger i stedet at benytte online selvbetjening eller telefon i deres kontakt med kommu-nen. Begge kanaler er billigere end betjening ved personligt fremmøde.

– Der er lovgivningsmæssige hind-ringer for, at det offentlige kan udnytte teknologien fuldt ud. Fx betyder reglen om original under-skrift, at feriekort ikke kan udstedes digitalt. Det samme gælder for udstedelse af pas og kørekort, hvor lovgivningen kræver personligt fremmøde.

– Det vil være muligt også at koble andre services på, så fx turister kan serviceres via video og unge kan få uddannelsesvejledning.

Stamdata


Projektperiode: januar – december 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 1Hertil kommer sparede driftudgifter for ca. 250.000 kr. årligt.



Projektdeltagere

Projektejer: Guldborgsund Kommune


Private samarbejdsparter: KMD A/S, Cisco Systems

Projektet er Europas første forsøg med fjernbetjent borgerservice.

I 2010 vandt Guldborgsund Kommune en pris i kategorien 'Most Innovative Collaboration Project'. Prisen blev uddelt i forbindelse med den europæiske teknologikonferende Cisco Live i London.

Videobaseret borgerbetjening

1

2

3








5 // BORGERSERVICE GENNEM VIDEOSKÆRMEN

16

6 // SELVMONITORERING STYRER HJERTEPATIENTERS BEHOV FOR KONTROLBESØG

Efter en patient fx er blevet opereret, følges der op på behandling og forløb. Det er svært at forudsige komplikatio-ner, patientens reaktion på medicinen mv. Alligevel foregår ambulant kontrol på hospitalet med faste intervaller, hvor patienten ved én konsultation får booket tid til den næste. På lands-plan dukker 16 pct. af patienterne aldrig op til deres aftale på sygehuset.

For at reducere antallet af unødvendig kontroller og undgå, at hjertepatien-ters sygdom upåagtet forværres, har to hospitaler afprøvet et spørgeskema-baseret it-system kaldet Ambuflex. Faste kontrolkonsultationer blev erstattet med en løsning, hvor hjerte-patienterne selv overvåger deres eget helbred.

90 patienter indrapporterede selv løbende oplysninger om deres hel bred, fx medicinforbrug, vægt og symptomer – enten online eller via papirspørge-skemaer. Informationerne blev samlet i en web-baseret database.

Løsningen gav bl.a. de syv sygeplejer-sker på hjerteambulatorierne et opda-teret overblik og et godt grundlag for at vurdere den enkelte patients behov for konsultation. Konsultationerne blev mere effektive. Sygeplejersker og speciallæger var bedre forberedt, fordi de forinden havde modtaget vig-tige helbredsoplysninger fra patienten.


– Patientrapporterede og kliniske data blev vist på en ny måde, som giver bedre overblik over forløbet, og som reorganiserer arbejdet.

– Patienterne var meget tilfredse med løsningen. Men antallet af patienter var for lille til at drage endelige konklusioner om syste-mets potentiale.

– Skemakontrol har ikke kunnet bru ges så ofte som forudset. Hjerte-patienterne var så kritisk syge, at hyppigere kontrol var nødvendig.

– Kanalstrategi bør overvejes. Papir-spørgeskemaer er ressourcekræ-vende for personalet at håndtere.

– It-løsningen er generisk og kan udbredes ved integration til den Elektroniske Patientjournal. Det kan give fælles overblik over patien-tens situation på tværs af sektor-grænser og skabe fleksible, behovsstyrede forløb.

– Med støtte fra ABT-fonden afprøves systemet nu på en større patient-gruppe, der har fået udført hofte- og knæoperationer. Patienterne er ikke kritisk syge, hvorfor effekti-viseringspotentialet evt. er større. (se s. 25).

Stamdata


Projektperiode: juli 2009 – juni 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 0 – 1Der blev sparet 20 min. ved patienter-nes første konsultation og 10 min. ved efterfølgende konsultationer. Sekretærerne fik mere administrativt arbejde, der reducerer den samlede tidsbesparelse. Med indførelse af det fælles medicinkort (se s. 27) kan data som patientens cpr-nummer, datoer for konsultation mv. nu over-føres direkte. Det frigør mere tid.



Projektdeltagere

Projektejer: Regionshospitalet i Herning

Offentlige samarbejdsparter: Region Midtjylland

Private samarbejdsparter: Ingen

Ambuflex

1

2

3









17


7 // NETBOOKS TIL HJEMMESYGEPLEJEN MINDSKER ADMINISTRATIONSTID

Hjemmesygeplejen møder på kontoret og læser borgernes journaler ved arbejdsdagens begyndelse. Når hjemme sygeplejen er på besøg hos en borger, noteres aftaler og behand-ling. Efter dagens hjemmebesøg tager medarbejderen tilbage på kontoret og kopierer de håndskrevne notater over i borgerens digitale omsorgsjournal.

I Københavns Kommune har hjemme-sygeplejen afprøvet små bærbare computere (Netbooks) til journalise-ringsopgaven. Ved hjælp af com-puterne kunne 100 medarbejdere i hjemmesygeplejen i to københavnske bydele – Bispebjerg/Nørrebro og Amager – orientere sig i og opdatere omsorgsjournalen ude i borgerens hjem, sende besked til lægen om receptfornyelse mv.

Projektet viste, at løsningen kan redu-cere tiden brugt på dobbeltregistrering og dokumentation samt spare med-arbejdernes daglige transport til og fra kontoret.

Der er gode resultater ved besøg af middel eller længere varighed. Ved korte besøg er tiden brugt på at logge af og på computeren for lang ift. effek-tiviseringen.


– Københavns Kommune skønner, at løsningen er relevant til effektivi-sering af arbejdsgange også hos andre medarbejdergrupper, fx de udgående visitatorer i hjemme-plejen.

– Medarbejdere har oplevet opkob-lings- og netværksproblemer.

– Vellykket indførelse af ny teknologi og nye arbejdsgange kræver et vedholdende fokus på forandrings-ledelse og forankring af nye arbejds gange. Det er svært at høste effek tiviseringsgevinsterne, hvis med arbejderne fortsat dagligt bruger tid på kontoret.

– Kommunen arbejder videre med implementering af teknologien i kombination med forandrings-ledelse. Kommunen fortsætter arbejdet med henblik på at identifi-cere en teknisk mere stabil løsning samt adressere de organisatoriske forhold.

– Løsningen har forbedret kommuni-kationen imellem de sundhedsfaglige medarbejdere i kontakt med borgeren. 43 pct. af de adspurgte berørte borgere svarer ’Enig’ til spørgsmålet: ”Jeg oplever, at hjemmesygeplejen kan udføre flere op gaver og give bedre informa-tion, når de anvender en lille com-puter”.

Stamdata


Projektperiode: juli 2009 – maj 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 3 (ud af 100 medarbejdere)


Break even i projektet: 3 år

Projektdeltagere

Projektejer: Københavns Kommune


Private samarbejdsparter: ATEA

Netbooks til hjemmesygeplejen

1

2

3








18

8 // PATIENTKUFFERT TIL GENOPTRÆNING AF ÆLDRE I EGET HJEM

I gennemsnit modtager ca. 2000 ældre genoptræning i Odense Kom-mune. Heraf genoptrænes ca. 700 i eget hjem, evt. kombineret med hold-træning i et af kommunens trænings-centre. En stor del af fysioterapeuter-nes tid går med transport samt at gøre klar og pakke sammen. Der kan også forekomme ventetid, når patien-ter har glemt aftalen eller ikke er klar til træning, når medarbejderen ankommer.

Odense Kommune har derfor i 6 måneder afprøvet 15 teleteknologiske ’patientkufferter’ til genoptræning.

I alt 19 borgere over 65 år modtog to gange om ugen online genoptræ - ning i eget hjem, mens fysioterapeuten fysisk befandt sig i kommunes gen-optræningscentre. Projektet havde forudsat at afprøve løsningen på 30 borgere, men terapeuterne i projektet mente ikke at kunne finde flere egnede borgere. Én gang om ugen blev der gennemført fysisk træning hjemme hos den ældre.

Med patientkufferten sparer fysio-terapeuter transporttiden og dermed 2/3 af den tid, det tager at gennemføre en genoptræning. Både de involverede fysioterapeuter og borgere har givet positive tilbage meldinger.


– Teknologien vurderes til at være moden. Patientkufferten frigør arbejdstid for fysioterapeuterne, men i dette tilfælde ikke tilstrække-ligt til at hente investeringen hjem inden for rimelig tid. For at patientkufferten kan blive en ren-tabel investering, skal udgiften til patientkufferten falde.

– Der blev etableret internetforbin-delse hos borgerne ifm. projektet, hvilket var dyrt. Fremadrettet kan mobilbredbånd eller eksisterende internetforbindelser bruges. Det vil give en væsentlig driftsbespa-relse.

– Terapeuterne bør have faste dage, hvor online-genoptræningen kan udføres. Det giver den største tids-besparelse – og bedre kendskab til de tekniske muligheder, så træningen optimeres.

– Borgerne har været glade for løs-ningen, hvor de har fysioterapeuter-nes fulde fokus. Samtidig har den ældre også mulighed for at se sig selv på skærmen og derved for - bedre øvelserne.

– Det største effektiviseringspoten-tiale findes i kommuner med store geografiske afstande. Gevinsten vil givetvis være større ved brug

af løsningen til andre grupper, fx hoftepatienter, der modtager mere ensartet træning.

– Ved holdtræning forventer projektet, at patientkufferten vil give en stor økonomisk besparelse.

Stamdata


Projektperiode: august 2009 – juni 2010

Årsværksbesparelse i projektet: 3,5

Årsværksbesparelse nationalt: ikke beregnet

Break even i projektet: Opnås ikke, grundet de øvrige udgifter.

Projektdeltagere

Projektejer: Odense Kommune

Offentlige samarbejdsparter: Udvikling Odense

Private samarbejdsparter: Medisat

Patientkufferet til genoptræning

1

2

3









ABT-FONDEN PÅ STOR EUROPÆISK KONFERENCE OM VELFÆRDSTEKNOLOGI

PROJEKTDAG 2010

Konferencen udspringer af EU- programmet Ambient Assisted Living (AAL), der har til formål at forbedre livskvaliteten for ældre borgere gennem udvikling af alderssvarende velfærdsteknologier.

ABT-fonden deltog aktivt på konferen-cen og fremviste flere af de teknologier og løsninger, der finansieres og afprø-ves af fonden.

Finansminister Claus Hjort Frederik-sen og næstformand for EU-kommissi-onen Neelie Kroes, der begge var åbningstalere på konferencen, besøgte flere af ABT-fondens projekter. Bl.a. fik de forevist et ABT-projekt om tele-medicinsk sårvurdering:

Med kameramobiltelefoner kan hjemmesygeplejersker tage billeder af borgerens sår, dokumentere behandlingen i en webbaseret fælles

sårjournal og kommunikere med sårspecialister på hospitalet. Det giver bedre behandling af såret og forebyg-ger indlæggelser og amputationer.

Læs mere om projektet på s. 30 eller på vores hjemmeside under projekt kategorien ’Sundhed’.

I september deltog over 80 inviterede deltagere fra fondens projekter i ABT-fondens første projekttræf, der blev afholdt i Økonomistyrelsen, hvor fon-den har til huse. Her oplevede de et tætpakket program med temaet ’Business cases og ABT-projekter’. Der var oplæg om, hvordan organisa-tioner bruger business cases. Og der blev sat fokus på muligheder og ud fordringer ved brug af business cases i ABT-projekter.

Ole Kjær, direktør i SKAT, fortalte om forandringsprocesser i organisationer.

Fire af ABT-fondens aktive projekter præsenterede deres arbejde og nogle af de udfordringer, de på forskellige tidspunkter var stødt på. Det åbnede op for mange diskussioner. Efterfølg-ende arbejdede deltagerne videre i mindre workshops med at finde mulige løsninger på nogle af de konkrete problemstillinger.

Tre af fondens projekter blev særligt fremhævet for deres store arbejde i det forgangne år: Guldborgsund Kommune blev rost for deres store kommunika tionsindsats til borgerne

om video betjent borgerservice. Aarhus Kommune og Medcom blev hædret for at muliggøre et arbejdskraftbespa-rende potentiale på tværs af sektorer. Og Servicestyrelsen blev anerkendt for den store indsats, projektet vedr. lofts-lifte har lagt i at overkomme væsent-lige udfordringer i projekt forløbet.

Ved det første træf for ABT-fondens projekter blev der netværket og ud vekslet erfaringer. Efter gode til bagemeldinger bliver projekttræffet en fast årlig begivenhed.

I september var Danmark vært for årets store europæiske konference om velfærdsteknologi rettet mod seniorer: AAL Forum 2010.

19


En hjemmesygeplejerske viser finans minister Claus Hjort Frederik sen og næstformand for EU-kommissi onen Neelie Kroes, hvordan hun med sin mobiltelefon tager et foto af patientens sår. Derefter kan billedet hurtigt op loades til den webbaserede sår journal.

Ud fra fotografiet og øvrig dokumen tation i den digitale sårjournal kan en sårspecia-list på hospitalet vurdere, om behandlingen skal justeres.

Det giver bedre behandling af såret. Og hjemmesygeplejersken opkvalificeres via den tætte kontakt med specialister på hospitalet.

Et afsluttet projekt i Syd- og Sønderjyllands politikreds viser, at der er mange mandsskabstimer sparet ved at lade videokonferencer erstatte retsmøder, hvor alle er fysisk tilstede. Dommere, anklagere og politiet er begejstrede. På sigt kan de virtuelle retsmøder sprede sig til resten af landet.

CASE // VIDEOKONFERENCER SPARER POLITIET TIMEVIS PÅ FANGETRANSPORTER

På politigården i Esbjerg var det før i tiden ikke usædvanligt, at der på en enkelt dag blev sendt seks politi -betjente af sted til fangetransporter i forbindelse med fristforlængelse s - sager. Hver gang en varetægtsfængsling skulle forlænges, var det nødvendigt at sende to mand af sted for at hente fangen og køre til retten i enten Esbjerg eller Sønderborg. Sagerne i retssalen, der kaldes fristforlængelsessager, tog oftest ikke mere end 15-20 minutter. Men turene til og fra arrest-husene og retssalene kunne rask væk tage fire timer.

Tidskrævende kørsler”Vi var konstant bagud på grund af alle kørslerne. Det er meget flere gange om ugen at blive rykket ud til transporter, som tager tid fra vores øvrige arbejde. Den nye løsning er meget, meget tidsbesparende for os,” fortæller en lettet politileder og sagsbehandler, Ole Lund Andersen.

Parterne er hvert sit stedEn ny lov fra 1. november 2009 gjorde det muligt at afvikle fristforlængelses-sager via videokonference. Med 7,8 mio. kr. i finansiering fra ABT-fonden blev der derfor i januar 2010 sat video-konferenceudstyr op i to retssale, fire arrest huse og hos anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Planen var, at ingen skulle starte en bil og krydse landsdelen blot for at befinde sig fysisk i en retssal i 20 minutter.

I dag foregår de fleste fristforlængel-sessager i Syd- og Sønderjylland ved, at en dommer i Esbjerg eller i Sønderborg med et par tryk på en skærm tænder for videokameraer installeret i lokaler i et af de fire arresthuse og ved anklage-myndigheden. På den måde kan arre-stanten befinde sig i Kolding, mens den offentlige anklager sidder i Esbjerg, og dommeren befinder sig i Sønderborg. Forsvareren kan befinde sig enten ved

arrestanten eller i retssalen. Det af -hænger af sagen og af forsvarerens eget geografiske udgangspunkt.

Bedst for politietLangt størstedelen af tidsbesparelserne i projektet ligger hos dommerne, an klagerne og – især – politiet, der står for transporterne af arrestanterne. Men også det administrative personale mærker forskellen.

Transportkoordinator på Politigården i Esbjerg Susanne Jensen er en af dem, der ser store fordele ved video-konferenceudstyret:

”Hvis de nærmeste arrester er fyldt op, kan vi være tvungne til at sende en arre-stant af sted helt til Nordsjælland. Hvis sagen så skal fristforlænges, bliver vi nødt til at sende to mand af sted tidligt om morgenen for at hente arrestanten, køre til Esbjerg og vente i de 15 til 20 minutter, sagen tager, og så køre retur

Når dommer Karen Thegen i Sønderborg går i retten for at afvikle en fristforlængelsessag, er hun oftest fysisk alene i lokalet. Via netværket kobler hun op til en videoforbindelse med de øvrige parter, der projice-res op på de hvide vægge. Alle parter kan se hinanden. Medmindre for-svarer og arrestant vælger at koble sig fra det store netværk for at holde et virtuelt møde under fire øjne. Dokumenter deles også let via en dokumentfremviser.


20

Læs mere om projektet

på side 11

til Nordsjælland med arrestanten. Det er hul i hovedet. Vi kunne spare rigtigt mange timer, hvis de også havde udstyret andre steder.”

Videokonference mindsker desuden riskoen for flugtforsøg.

Stort potentialeFire ud af i alt syv arresthuse i kredsen fik installeret udstyret. Det betød, at projektet ikke kunne høste samtlige af de potentielle timebesparelser, video-konferencenetværket ellers kunne yde. Den konkrete årsværks besparelse endte på 1,2 fuldtidsstillinger mod forventet tre.

Da arresthuse uden for Syd- og Sønderjylland heller ikke har udstyret, lå der også her begrænsninger på, hvor mange af fristforlængelsessagerne, der kunne afvikles ved hjælp af video-konferencer.

Med i alt 17.000 årlige fristforlængel-sessager på landsplan er potentialet dog stort. Baseret på deres erfaringer estimerer projektet, at der kan spares arbejdstid svarende til over 30 stillinger ved en national udbredelse af løsningen.

Potentialet vokser yderligere med udsigten til nye lempelser i retspleje-loven, som skal tillade brug af video-konferenceudstyr ved andre typer af

retssager, fx. civil-, straffe-, foged-, eller skiftesager. Blot antallet af foged-sager udgør 350.000 om året, og 90 pct. af disse er så standardiserede, at de vil-le kunne afvikles via video konferencer.

Flere sparer tidI Esbjerg kan de 30 anklagere nøjes med at krydse gaden for at komme til et lokale, hvor de via et videokamera kan deltage i fristforlængelsessagerne. Tidligere var det nødvendigt at tage turen til retssalen i den anden ende af byen. Eller til kredsens anden retssal – den i Sønderborg.

”Vi sparer også tid på at overdrage sagen til den vagthavende jurist, der skulle tage turen til Sønderborg, fordi vi på den her måde altid tager vores egne sager,” siger anklager Lisa Dissing.

Hun påpeger også, at det er let at bruge udstyret på politigården i Esbjerg:

”Der er aldrig tekniske problemer. Man sætter sig bare foran skærmen på det aftalte tidspunkt. Resten sker af sig selv,” siger Lisa Dissing.

Med finanslovsforhandlingerne i 2010 blev der afsat 109,2 mio. kr. til en evt. national udrulning af projektet. Den videre gang forhandles i løbet af første halvår 2011.

GRØN IT-PRIS 2010

Projektet vandt i maj 2010 prisen som Danmarks grønneste it-projekt. Bedømmel-sesudvalget lagde vægt på, at det gav en lavere miljøbelastning, når transporter til og fra retten blev droppet. Prisen blev uddelt på Dansk ITs årsmøde og overrakt af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. IT-branchen, Dansk IT og Videnskabs-ministeriet står bag prisen.

21

TID TIL POLITIETS KERNEOPGAVER

”Folk er glade for, at de kan lægge mindre tid på landevejen i forbindelse med transport af arrestanter. I sidste ende gik den tid jo fra vores kerneydelser. Sagt populært – vi vil hellere ud og fange nogle forbrydere frem for at bruge timevis på transporter.”

Per Graulund, tillids repræsentant og næstformand i Syd- og Sønderjyllands Politiforening.

Her blev videokonferencerne afprøvet

Der blev installeret videokonferenceudstyr ved domstolene i Sønderborg og Esbjerg, i arrest-husene i Kolding, Sønderborg, Haderslev og Vejle, samt på politistationen i Esbjerg, hvor den offent-lige anklagemyndighed for politikredsen arbejder.


Sønderborg

EsbjergKolding

Haderslev

Vejle

21

Tre pilotkommuner har haft succes med at vise, at det ikke længere er nødvendigt med to personer til de tunge løft i ældreplejen. Med nye personløftere og oplæring af medarbejderne kan 3 ud af 4 af alle løft, der tidligere krævede to medarbejdere, nu klares af én. Afgørende for projektets succes var at ændre gamle vaner og arbejdsgange.

CASE // NÅR ÉN ER NOK TIL AT BETJENE LIFTEN

På Plejecenter Havebæk i Odense Kommune er sosu-hjælper og for-flytningsvejleder Pia Nørgaard tilfreds. Et projekt finansieret af ABT-fonden har gjort det nemmere at hjælpe svage ældre fra fx sengen og ud på badeværelset.

I tre ud af fire tilfælde kan loftslifte med tilhørende udstyr faktisk halvere antallet af arbejdstimer brugt på for-flytning. Hvor der tidligere skulle to medarbejdere til, kan flytningerne i dag klares af én – i samme tidsrum.

Bedre arbejdsmiljøFor Pia Nørgaard og den ældre betyder det, at de hverken risikerer at skulle vente på en lift, der måske bliver brugt et andet sted, eller på en anden medarbejder, der skal hjælpe med at bruge den. Men ikke mindst betyder det, at hverdagen bog staveligt talt er blevet lettere:

”Der er blevet sparet minutter og hænder med de nye lifte, men vi kan også virkeligt mærke det på arbejds-miljøet: Vi får færre skader og smerter,” siger Pia Nørgaard.

”Og så er det også mere skånsomt for borgeren, fordi der er færre ryk,” fortæller hun.

Beboeren Anna Lise Andersen er en af dem, der dagligt har brug for hjælp. Hun føler sig tryg ved de nye velfærds-teknologier og synes, de er en fordel for personalet:

”De skal spare deres rygge. Jeg siger gerne til dem, at de skal passe på dem selv. De skal jo holde længe endnu.”

Samlet set har 196 borgere deltaget i projektet i Odense, Slagelse og Aarhus.

Nye arbejdsgangeSom en del af projektet har Odense Kommune, der i en årrække har haft særlig fokus på forflytninger, oplært sine forflytningsvejledere i det nye hjælpemiddel. Disse nøglepersoner har derefter kunnet vejlede og støtte kollegaerne i at bruge de nye loftslifte og omlægge deres arbejdsgange.

”Forflytningsvejlederne har haft stor betydning for os. De er der jo i hverda-gen og kan hentes, hver gang det er nødvendigt,” siger Karin Theilgaard, der er projektleder i Odense Kommune.

Hun vurderer, at det har været afgør-ende at få fat i dem, der bruger udstyret i hverdagen.

”Det har været en udbredt politik hos kommunerne, at der altid skulle to medarbejdere til for at forflytte en borger. Så vi var oppe imod nogle

Liften er monteret i loftet og bevæger sig ubesværet på skinnerne, mens sosu-hjælper og forflytningsvejleder Pia Nørgaard forflytter beboeren Anna Lise Andersen fra seng til kørestol. Med til udstyret hører også en mobil elektrisk bade-/toiletstol med kipfunktion.


2222

indgroede vaner, da vi skulle lære medarbejderne at føle sig trygge ved at bruge de nye hjælpemidler på egen hånd,” siger Karin Theilgaard.

Løbende oplæring og vejledningPå Plejecenter Havebæk har forflyt-ningsvejleder Pia Nørgaard haft en afgørende rolle. Hun understreger, at det kræver vedholdende ledelses-mæssigt fokus, hvis teknologien skal udnyttes optimalt:

”Vores ledelse har været rigtigt gode til at give os tid til at lære udstyret at kende, og der har været plads til, at jeg har været sat af til det som res-source," fortæller hun.

Alle medarbejderne har været på et to-dages kursus. Én dag gik med at lære at bruge udstyret, mens to halve dage foregik på plejecentrene med besøg af en terapeut og et stor møde for hele personalegruppen. Forflyt-ningsvejlederne har derudover ekstra årlige kursusdage samt tid til at kunne vejlede kollegaer.

Og der er løbende oplæring af nye medarbejdere på de kurser, kommu-nerne allerede afholder.

Hjælpemidler skal kombineresServicestyrelsen har stået i spidsen for det samlede projekt på tværs af alle tre deltagende kommuner. Styrelsen estimerer, at 20.000 borgere i Danmark ikke selv kan bevæge sig rundt og derfor har behov for at blive forflyttet flere gange i løbet af dagen.

For at høste den fulde gevinst skal hele arbejdsgangen – både forflytning og bad eller toiletbesøg – forsvarligt kunne udføres af én medarbejder. Derfor bør personløfterne bruges i kombination med en flytbar bade-/ toiletstol med kipfunktion. Det giver desuden bedre arbejdsstillinger for medarbejderen.

Mange millioner kan sparesServicestyrelsen skriver i evaluerings-rapporten af projektet til ABT-fonden, at der – baseret på projektets erfaringer – er et stort potentiale i at udrulle løsningen nationalt.

Hvis tre ud af fire af alle forflytninger på plejehjem og i hjemmeplejen fremover bliver udført af én person, forventer de, at løsningen kan frigøre over 700 års-værk på landsplan.

SUCCESRATE PÅ OP TIL TRE UD AF FIRE AF ALLE FORFLYTNINGER

Projektet blev udført i Aarhus, Odense og Slagelse kommuner. I Aarhus og Slagelse kommuner udføres 60 procent af forflytningerne, der tidligere blev udført af to medarbejdere, i dag af én medarbejder. I Odense Kommune, der kunne bygge videre på tidligere erfaringer i form af en smidigere forflytningspolitik og brug af forflytningsvejledere, er andelen 74 procent.

De tre involverede kommuner fortsætter med brug af tekno logien og med at understøtte arbejds omlæggelsen. Bl.a. vil Slagelse Kommune nu udarbejde en investerings- og implementeringsplan for teknologien, så den kan udbredes.

Den udarbejdede business case vedr. national udrulning vil indgå en videre proces til afklaring af en eventuel national udrulning af løsningen.

Færre arbejdsskader og ryg-, nakke- og skuldersmerter. Sosu-hjælper og forflytnings vejleder Pia Nørgaard glæder sig over, at hun med brugen af loftsliftene har færre smerter i nakke og skuldre og er mindre træt, når hun går hjem fra arbejde.

Så selv om omkostningerne for at ind føre personløfterne mv. nationalt er over 800 mio. kr., vil investeringen – med en målrettet omlægning af arbejdsgange – allerede kunne tjene sig selv hjem på ca. tre år.

Årene efter vil kommunerne kunne spare over 200 millioner kroner årligt, sammenlignet med i dag.

Hertil kommer mindre sygefravær hos medarbejderne i ældreplejen, hvilket der dog ikke er udarbejdet konkrete beregninger på.

Den endelig rapport kan findes på ABT-fondens hjemmeside samt på

http://www.servicestyrelsen.dk/ velfaerdsteknologi/projekter/ forflytning


Læs mere om projektet

på side 12

2323

AKTIV OPFØLGNING OG FOKUS PÅ GEVINSTREALISERING

Projektfaser – ABT-fonden opdeler projekterne i fire faser1. OPSTART OG ORGANISERING

Rammer for projektet aftales på opstartsmøde med ABT-fonden. Projektets endelige organisering (herunder deltagere i styregruppe og evt. følgegruppe) samt faser, milepæle mv. fastlægges. Projektet modtager tilskudsbrev fra fonden.

2. EFFEKTMÅLINGSPROGRAM OG NULPUNKTSMÅLING

Senest en måned efter projektstart udarbejder projektet et effektmålingsprogram, så projektets effekter (særligt den arbejdskraftbesparende virkning af løsningen) kan måles. Senest tre måneder efter projektstart gennemfører projektet en nulpunkts-måling. Den skal dokumentere, hvor meget arbejdstid, opgaven – inden indførelse af den nye løsning – kræver.

3. AFPRØVNING OG DRIFT

Løsningen indføres og afprøves. Arbejdskraftbesparelser og evt. andre effekter og gevinster måles og dokumenteres. Projektet gennemfører slutmåling, typisk når løsningen har været i stabil drift i ca. tre måneder.

4. RESULTATER OG EVALUERING

Projektet samler op på indhentede erfaringer og udarbejder en endelig evaluerings-rapport og revisorpåtegnet regnskab. Datagrundlag for gevinster og effekter indsendes til ABT-fonden, så en business case for eventuel national udbredelse af løsningen kan udarbejdes.

5. AFSLUTNING

Et projekt er afsluttet, når endelig projektevaluering og regnskab er godkendt af projektets styregruppe og af ABT-fonden.

ABT-fonden indgår i tæt, forpligtende samarbejde og dialog med projekterne og deres samarbejdsparter. Fonden har skarpt fokus på at følge projektets fremdrift og resultater, særligt hvordan projekterne realiserer de forventede gevinster i form af frigjort medarbejdertid, mindskede driftsudgifter og lignende.

Hvert projekt har allokeret én dedikeret kontaktperson i ABT-fonden, som i videst mulige omfang følger projektet fra start til slut. Projektejeren afrapporterer til ABT-fonden to-tre gange årligt.

Tabellen viser antallet af projekter med finansieret af ABT-fonden, der forventes afsluttet pr. halvår fremadrettet.

Antal projekter fordelt på faser

FaseAntal

projekter i faser

1. Opstart og organisering 7

2. Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling 19

3. Afprøvning og drift 27

4. Resultater og evaluering 7

5. Afslutning 8

PROJEKTKATEGORIER

ABT-fonden har til og med 2010 medfinansieret projekter inden for følgende velfærdsområder:

– Sundhed

– Ældre

– Administration

– Det specialiserede social- og handicapområde

– Forebyggelse og genoptræning

– Uddannelse

– Miljø og teknik

– Dagtilbud

– Politi, domstole og retsvæsen

Projekternes sluttidspunkt

0

5

10

15

20

25

2. ha

lvår

1. ha

lvår

2. ha

lvår

1. ha

lvår

2. ha

lvår

1. ha

lvår

2. ha

lvår

1. ha

lvår

2010 2011 2012 2012

55

21

13

17

7

1 1

ABT-fonden har i løbet af 2009 og 2010 investeret i samlet set 70 projekter. Otte af disse projekter blev afsluttet i 2010. To projekter blev i 2010 afsluttet før tid, da de forudsætninger, der lå til grund for ABT-fondens medfinansiering, ændrede sig. ABT-fonden stoppede derfor, på anmodning af projekterne, finansieringen af det videre forløb.

›››› 1 2 3 4 5


24

SUNDHED

Fase 1 ›››› Opstart og organisering2011 Hoftepatienter indberetter data og sparer kontrolkonsultationer

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling2010 Automatisk pakning af kirurgiske instrumenter

2011 Data fra medicoteknisk udstyr registreres automatisk FearFighteren bekæmper fobien online Intelligent målestrømpe overvåger gravide og hjertepatienter Online behandling af alkoholmisbrug hindrer afbud Rengøringsbesparende overfladebehandling af hospitalssenge Sensorlagner forebygger liggesår

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift2009 Elektronisk medicinkort til alle borgere giver overblik Fjernmonitorering af pacemakeren giver færre sygehusbesøg Genbrug af data letter arbejdet for læger og sygeplejersker Identificering af bakteriers DNA forkorter indlæggelser Kirurgiske instrumenter steriliseres automatisk Plaster med sensorer overvåger hjertepatienter

2010 Automatisk indtegning af brystkræftvæv på scanningsbillede Bloddonoren booker selv sin tid Digitale undersøgelser af kræftprøver giver hurtigere svar It giver bedre planlægning af vagter og operationer Mobil bad- og toiletstol hjælper svage patienter PDA’er får styr på patientprøven Vævsprøver kan sendes digitalt

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering2009 Interaktive storskærme og smartphones i akutmodtagelse Tolken er på videoskærmen

2010 Ekspertbistand til sårpatienter via mobiltelefonen

Projektperiode jan. 2011 – aug. 2012

Samlede projektudgifter 2,7 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,1 mio. kr.

Årsværkbesparelsei projektet 2

Årsværkbesparelsenationalt 100 – 249

PROJEKTEJER

Aarhus Universitetshospital Hoftepatienter indberetter data og sparer kontrolkonsultationer

Faste kontrolkonsultationer på hospitalet for patienter, der har fået indopereret ny hofte eller nyt knæ, kan erstattes af individuel selv-monitorering. Via nettet indsender patienten selv oplysninger om sit helbred (fx medicinforbrug, symptomer) både før og efter operatio-nen. It-systemet indkalder automatisk patienten til kontrol, hvis data indikerer, det er nødvendigt. Dermed undgås overflødige kon-troller – eller at patientens sygdom uopdaget forværres. Projektet bygger videre på erfaringer fra det afsluttede ABT-projekt "Selvmo-nitorering styrer hjertepatienters behov for kontrolbesøg" (se s. 16).

Fase 1 ››››25


Projektperiode jan. 2011 – juni 2012



Årsværkbesparelsei projektet 1 – 2

Årsværkbesparelsenationalt ‹ 50

Projektperiode juni 2010 – juni 2011





Projektperiode jan. 2011 – dec. 2011



Årsværkbesparelsei projektet 2,2


Projektperiode nov. 2011 – maj 2012










PROJEKTEJER

Regionshospitalet Horsens

PROJEKTEJER

Region Midtjylland

PROJEKTEJER

Behandlingscenter Odense

PROJEKTEJERAarhus Universitetshospital, Skejby


Online behandling af alkoholmisbrug hindrer afbud

Odense Kommune vil reducere antallet af afbud og afbrudte behandlingsforløb for alkoholmisbrug. Alkoholbehandlerne udstyres med små simple computere (NoteBooks) med webcam og trådløs internetopkobling. Og videokonference-udstyr installeres på sygehuse, jobcentre og døgninstitutioner. Også patienterne får mulighed for at låne en NoteBook. Dermed kan behandlingen foregå i borgerens eget hjem, og kontaktpersonerne i mange institutioner sparer transport- og ventetid.

Automatisk pakning af kirurgiske instrumenter

Det Nye Universitetshospital i Aarhus afprøver automatisk pakning og transport af kirurgiske redskaber og af sterile hjælpemidler til to operationsafdelinger. Automatisk færdig-pakkede vogne med operationsudstyr skal reducere den tid, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bruger på at samle og pakke sterilt udstyr fra skabe. Plukkelageret kobles til et transportsystem, så operationsafdelingerne kan bestille procedurevogne (fx til en hofteoperation) efter behov.

Data fra medicoteknisk udstyr registreres automatisk

Når patienter er indlagt, skal kritiske kliniske data fra medico-teknisk udstyr ikke længere nedfældes på papir. I stedet skal data automatisk overføres til den elektroniske patientjournal og andre registreringsmoduler. Ved at automatisere processerne er den endelige patientjournal altid opdateret og tilgængelig, så lægen hurtigt kan ordinere patienten den nødvendige behandling. Det reducerer fejl og frigiver ressourcer til pleje og behandling – hvilket i sidste ende kan betyde færre senge-dage pr. patient.

FearFighteren bekæmper fobien online

FearFighteren er et online behandlingsprogram, der retter sig imod de cirka 350.000 danskere, der lider af behandlingskrævende fobier og angst. Potentialet for helbredelse er stort, men behandlingen er ressourcekrævende, og ventelisterne er lange. FearFighteren er et interaktivt it-program, der består af to tæt forbundne dele: en undervisningsdel, som skal give brugeren en indsigt i sin egen fobi eller angst; og en behandlingsdel på i alt ni trin, der skal give brugeren redskaberne til at løse problemerne. En psykiatrisk syge-plejerske støtter patienten over telefonen undervejs i forløbet.

Intelligent målestrømpe overvåger gravide og hjertepatienter

En intelligent målestrømpe skal hjemmemonitorere væske-indholdet i benene hos hjertepatienter og gravide med risiko for svangerskabsforgiftning. Det giver mulighed for at foretage mindre medicinjusteringer på et tidligt tidspunkt og derved undgå, at patienten kommer ind i en ond cirkel med væske-ophobning og yderligere hjertesvigt eller yderligere blodtryks-stigning hos den gravide. Antallet af indlæggelser forventes at falde, og fjernmonitoreringen gør behovet for rutinemæssige kontrolbesøg hos egen læge mindre.

Fase 2 ››››

Fase 2 ››››

Fase 2 ››››

Fase 2 ››››

Fase 2 ››››

2626


Projektperiode nov. 2011 – apr. 2012









Årsværkbesparelsenationalt › 500


PROJEKTEJER

Rigshospitalet Rengøringsbesparende overfladebehandling af hospitalssenge

En ny overfladebehandling af hospitalssenge kan afvise snavs og bakterier. Det gør den daglige rengøring af sengen nemmere, mindsker behovet for desinfektion og mindsker risikoen for smitte mellem patienter (eller mellem patienter og personale). Projektet, der trækker på positive resultater fra fødevareindustrien, tester flere typer af overfladebehandling for at finde den mest effektive og arbejdskraftbesparende.

Sensorlagner forebygger liggesår

15–20 pct. af alle hospitalsindlagte patienter udvikler smerte-fulde liggesår, der kræver langvarig behandling. En ny type trykfølsomt lagen med indvævet mikroelektronik kan elektro-nisk måle trykfordelingen forskellige steder på patientens krop. Data fra tryklagnerne kobles med en ny screeningsmetode, så der lyder en alarm, der adviserer patienten eller personalet, hvis patienten har behov for at ændre stilling for at undgå tryksår. Fase 2 ››››

Fase 2 ››››





Årsværkbesparelsenationalt › 500

PROJEKTEJER

National Sundheds-it Elektronisk medicinkort til alle borgere giver overblik

Alle borgere får fremover et online medicinkort, der viser deres aktuelle medicinering. Borgerne kan se egne oplysninger via sundhed.dk. Praktiserende læger, sygehusafdelinger mv. kan se og opdatere information om borgerens medicinering via en fælles, national elektronisk service. Det øger patientsikkerheden og sikrer, at borgeren få den rette medicin. Hvis borgeren under en ferie i udlandet konsulterer en læge, har lægen også mulighed for at tilgå medicinkortet og se den aktuelle medicinering. Fase 3 ››››

Projektperiode aug. 2009 – mar. 2011





Projektperiode aug. 2009 – mar. 2011






PROJEKTEJER

Region Hovedstaden

Fjernmonitorering af pacemakeren giver færre sygehusbesøg

Fjernmonitorering af hjertepatienters pacemaker sikrer, at patienterne ikke behøver at møde fysisk op til teknisk kontrol af pacemakeren på sygehuset. En ny pacemakertype har ind-arbejdet en trådløs sendefunktion, så den automatisk sender målinger af hjerterytme og af pacemakerens funktionalitet til sygehuset med regelmæssige intervaller. Specialiserede medarbejdere gennemgår de indsendte data og kan prompte reagere, hvis der er uregelmæssigheder.

Genbrug af data letter arbejdet for læger og sygeplejersker

Genbrug af administrative patientdata fra forskellige eksistere nde centrale registre og it-systemer sparer det sundhedsfaglige personale for dobbeltregistreringer. Datakvaliteten bliver bedre, og automa tiske samkøringer og valideringer sikrer, at det kun er nødvendigt at registrere data én gang i ét system. Derudover bliver arbejdet omorganiseret, så lægesekretærer overtager registrerings opgaver fra det kliniske personale.

Fase 3 ››››

Fase 3 ››››

27







Bakterieinfektioner koster samfundet dyrt og kræver ofte langvarige hospitalsindlæggelser. Der er i Danmark hvert år ca. 250.000 infektionsrelaterede indlæggelser, hver med en gennemsnitlig varighed på 5 dage. Ved hjælp af molekylær-biologiske værktøjer kan bakteriers DNA undersøges på blot 4-10 timer. Dermed kan en infektion hurtigere diagnosticeres, og patienterne kan mere målrettet behandles med den rette antibiotika. Det giver også kortere indlæggelser. Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Rigshospitalet Identificering af bakteriers DNA forkorter indlæggelser

Projektperiode sep. 2009 – jan. 2011





PROJEKTEJER

Gentofte Hospital Kirurgiske instrumenter steriliseres automatisk

Det ensformige manuelle arbejde at sterilisere flergangsudstyr til operationer udføres af et transport- og lagersystem, der auto-matisk fragter tunge bakker med kirurgiske instrumenter på bånd mellem vaskemaskiner, arbejdsstationer og lager. Efter automati-seret vask og sterilisering kommer udstyret på et fuldautomatisk lager. Vogne med instrumentbakker forsynes med sporingschips, så der kan føres kvalitetskontrol. Systemet er integreret med hospitalets it-systemer, så en vogn med kirurgiske instrumenter til en planlagt operation er klar på den ønskede dato.

Fase 3 ››››

Projektperiode maj 2009 – dec. 2011





PROJEKTEJER

Odense Universitetshospital Plaster med sensorer overvåger hjertepatienter

Hjertepatienter afprøver ’intelligente’ plastre, der vha. sensorer kontinuerligt opsamler data om patientens hjerte-rytme, lyd fra lungerne mv. Plastrene er tiltænkt patienter i eget hjem. Informationerne muliggør en tidlig indsats, hvis der er indikationer på forværring af patientens tilstand. Det kan på sigt minimere antallet af akutte indlæggelser, og den konstante monitorering vil fremover kunne medvirke til en bedre behandling og til at give patienten indsigt i egen sygdom.

Fase 3 ››››

Projektperiode sep. 2010 – sep. 2011





PROJEKTEJER

Herlev Hospital Automatisk indtegning af brystkræftvæv på scanningsbillede

For at kunne strålebehandle det syge væv og give den rette mængde stråling til kvinder med brystkræft, skal der laves en præcis indtegning af kræftvævets størrelse og placering i brystvævet og i nærliggende lymfeknuder. Speciallæger og radiografer bruger i dag op til fem dage på manuelt at tegne en detaljeret 3D-gen-givelse. Et nyt it-værktøj kan automatisk genkende og indtegne anatomiske strukturer på brystkræftpatientens scanningsbillede. Det kan frigøre speciallægeressourcer og dermed forkorte patientens ventetid til behandlingsstart.

Fase 3 ››››

Projektperiode juli 2010 – juni 2012





PROJEKTEJERRegion Hovedstaden Koncern IT Bloddonoren booker selv sin tid

Blodbankens ansatte bruger mange ressourcer på at indkalde donorer til blodtapning og efterfølgende dokumentere tapningen manuelt. Via et nyt online kalender- og tidsbestillingsmodul kan bloddonoren selv bestille tid. Inden tapningen udfylder donoren et elektronisk spørgeskema om sit helbred. Donorens digitale besvarelse gemmes automatisk, og med simple elektroniske kontroller sikres det, at alle spørgsmål er tilfredsstillende besva-ret. Efter blodtapningen bliver donorens data, fx blodprocenten, automatisk overført til blodbankens integrerede it-system.

Fase 3 ››››

28


Projektperiode jan. 2010 – aug. 2011





PROJEKTEJER

Herlev Hospital Digitale undersøgelser af kræftprøver giver hurtigere svar

Undersøgelser af kræftvæv – her de såkaldte FISH-undersøgelser – kan gennemføres hurtigere og bedre med en digitaliseret og automatiseret proces. Dermed vil kvaliteten af undersøgelserne blive højere, og både undersøgelsen og svarprocessen bliver kortere. Det betyder, at bioanalytikere og molekylærpatologer kan spare værdifuld tid. Samtidig kan kræftpatienter få hurtigere svar på deres prøver og komme hurtigere i gang med den nød-vendige behandling. Fase 3 ››››


Documents

ÅRSRAPPORT 2010 - CareNet...Det tredje projekt er en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb, bl.a. KOL og diabetes. Ved hjælp af fælles