MINISTRY OF EDUCATION - nied.edu.na · Ministry of Education National Institute for Educational Development (NIED) Private Bag 2034 Okahandja ... 5.5 Xratga xoa!gƒ!gƒs 23 A ¸Âkhaob:

Republic of Namibia

MINISTRY OF EDUCATION

NAMIBIA SENIOR SECONDARY CERTIFICATE (NSSC)

2010

DEVELOPED IN COLLABORATION WITH UNIVERSITY OF CAMBRIDGE INTERNATIONAL EXAMINATIONS

KHOEKHOEGOWAB FIRST LANGUAGE SYLLABUS

ORDINARY LEVEL

SYLLABUS CODE: 4104

GRADES 11 - 12

Republic of Namibia

MINISTRY OF EDUCATION

NAMIBIA SENIOR SECONDARY CERTIFICATE (NSSC)

KHOEKHOEGOWAB FIRST LANGUAGE SYLLABUS

ORDINARY LEVEL

SYLLABUS CODE: 4104

GRADES 11 - 12

This syllabus replaces previous NSSC syllabuses and will be implemented in

2010 in Grade 11

Ministry of Education National Institute for Educational Development (NIED) Private Bag 2034 Okahandja Namibia © Copyright NIED, Ministry of Education, 2009 NSSC Khoekhoegowab First Language Syllabus Ordinary Level Grades 11 - 12 ISBN: 99916-69-59-0 Printed by NIED Publication date: 2009

æKH™¸G¶B

1. ¸Gae¸gui¸gƒs 1

2. !Aromas 2

3. æÂubasendi 3

4. ÅÅKhƒÅÅkhƒsenækhœ¸gƒb 4

4.1 æGâs tsî æHoas 4

4.2 Khomais tsî Xoas 8

4.3 Xoa¸ans 16

5. æHaraæâis 18

5.1 æHaraæâiÆg¡badi 18

5.2 !Hara!âiÅapeÆguib tsî ÅNœb Dî¸hawegu dib 19

5.3 !Âi¸hawexoa!gƒ!gƒs 20

5.4 !ÂiÅgora!gâdaoÆgaus 22

5.5 Xratga xoa!gƒ!gƒs 23

A ¸Âkhaob: DaoÆgausa Xoasîsengu kœ!gâs (¸Guro dî¸haweb) 25

B ¸Âkhaob: Garu-a Xoasîsengu kœ!gâs (ÅGamÆî Dî¸haweb) 26

C ¸Âkhaob: Xoakœ!gâs di daoÆgaus xoasa !âb 3ÅÅî Dî¸haweb dib !aroma 27

D ¸Âkhaob: Kœ!gâs di daoÆgaub amke-aibese hâ !hoa¸ams xoa¸ans dis

!aroma (4Æî Dî¸haweb)

E ¸Âkhaob: 4Æî Dî¸haweb ¸ama hâ !gƒ!gƒdi (Xoa¸ans Ægui¸amdi tsî !hoas)

28

29

NSSCO Khoekhoegowab First Language Syllabus NIED 2009 1

1. ¸GAE¸GUI¸G¶S

Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb (Namibia Senior Secondary Certificate) di ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâikha ge ¸am sekondere ÅÅgauænâ¸haweb khaoægâ ra sao Ågam kurin ÆkhƒÆkhƒ!âb di !âis !aroma a ¸gaekhâisa. N‡ ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâikha ge Ænƒti a ¸gaekhâisa îkha ¸gaoÅkhƒdi ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !Gao!gao ÆGau!nâs Namibiab !nâb didi hîa !Hao!nƒsi !Âidi, !Hara!âidi tsî ÆGauÆgau¸khanigu di !Nans (NEACBs) xa !khœ!gâhe hâdi ai dŒÅoaÅoa. N‡ Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb Hoa!nƒ-aixa !Harib (Namibia Senior Secondary Certificate Ordinary Level) tsî Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb ÅGawi !Harib (Namibia Senior Secondary Certificate Higher Level) tsîkha ge ¸gui Æg¡badi tsî !hara!âis !âubasende ra Ågoragu, xawes ge !âisa Namibia Senior Sekondere ¸Haweb ÅGawi !Harib di saogub !nâ Ågaisa khora¸uisa ¸habasib tsî !gamsiba !khœ¸gƒ hâ. N‡ Åarosen ra ¸gaoÅkhƒdi Namibia Senior Sekondere ¸Haweb ÅGawi !Harib didi ge khora¸uib ÆkhƒÆkhƒsen!khœ¸gƒb dib, Åarosen ra !gomsib !harib xoa!âdi dib, xoaÅgaub tsî ¸gaoÅkhƒdi xoahe ra Ægui¸amdi dib, !nƒsase khora¸uisa ÆkhƒÆkhƒsens xoa¸ans dis tsî ¸gaoÅkhƒdi !hara!âis ¸an¸uisaodi didi !nâ ra hœhe. N‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib Khoekhoegowab dib ge hoa!nƒ-aixa ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb Hoa!nƒ-aixa !Harib ¸Guro Gowagu di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib di !harib ¸gaoÅkhƒdi ai ra dŒÅoaÅoase a ¸gaekhâisa.

Dana!âdi n‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib didi ge: æÂubasendi ÅÅKhƒÅÅkhƒækhœ¸gƒb æHaraæâis Mƒhe hâ Ånœga ægƒægƒs

Namibiab di hoa!nƒ-aixa ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb, hîa Senior Sekondere ÆGau!nâs di !harib (Xrat 11s tsî 12s) !aroma ¸gaekhâihe hâb tsî Ækhƒ soab ai skoli !auga hâ Ægau!nâs Åkha Åguitikœ !harode ra sŒ!nâb, ûihâba !khœ¸gƒ hâ ÆkhƒÆkhƒsens !âse Œb, ge ÆkhƒÆkhƒsenao-i di Åœ-aisasiba ¸an!gâ tsî ÆkhƒÆkhƒsenao-i ai !ammâisa Ægau!nâs di ¸âiÅgaub Åkha ra !gûÆare.

Namibiab di Hoa!nƒ-aixa ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !âubasendi ge ra Æg¡ba î di: • ¸an!gâ ÆkhƒÆkhƒsens Æaposa Ågaugu tsî tanisenÅgauga omkhâis Åkha a dŒx¡xa tsî Ækhƒti

¸ans tsî Ækhƒsigu Åkhas tsîna; • aitsama ¸ansens tsî Ænâu!ƒs tanisenÅgaugu, Æaposa Ågaugu tsî ¸gomdi naun dide ¸gui

gowan tsî !haodi hâ!nâ Åhûhâsib !nâ, ai!gû kai; • khoesi¸hanugu tsî !norasasib gowa¸uisens diba !gôasa hœhœ!nâ; • Ænƒti Œ !nâb tsî Ænâu!ƒsa ÆkhƒÆkhƒsenaona mƒ în Åœ-aisase mâ¸oa hâ !h¡baisi Æhœgu,

kaise !haese ra dawa mâsigu â-i !h¡baib !nâ hâgu hîa ra khoesi-ûiba tsâÅkhƒga Ænâu!ƒ: AIDS, !h¡baib !nâ ra n‡sisa hœ!âhe ¸haro¸oa ra Ågammi mâsigu, ¸namipeb ra hîkƒkƒhe tsî khao-oa Ågaus, !kh¡sib ÅguikeÆhœbese a Ågorasa Ågaub, torogu ra khora¸uisen tsî ra Åarosen Ågaub, texnoloxib di khora¸uisens tsî Åarosen ra !hûÆares;

• ¸an!gâ ¸ans !kharaga Ågaugu ai a hœhe Ækhƒ khamin ÆkhƒÆkhƒsenaona Ågapi ¸ans di Ækhƒsiga tsoa!nâs, Ænâu!ƒs tsî Ågora!gâs diga nî omkhâisa Ænƒ ¸ansa !gâi¸âu hâse sîsen¡s !aroma;

• ôa-am ÆkhƒÆkhƒsenaona Ægoa¸ui tsî hœhœ!nâsa în Æîn di Åoasa Ækhƒsiba sŒ!nâ tsî !gâi Ågaub ai ¸namipeb, sâuÆkhƒsib tsî Åhûhâsib !harigu ai Æîn di !âsa Åhuru Ækhƒ.

ÆNƒ-amaga gu ge Namibiab di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâiga !‡de nî mƒ !gao!gao/¸hâ¸hâsa Ækhƒsiga !kharaga ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ omkhâis !aroma. ÆNƒti Œ Ækhƒsigu ge Åguri Æara¸uisase a omkhâihe Æoa tsî mâsiba xu mâsib Æga a !kharaga Ækhƒ ÆkhƒÆkhƒ!âba !oa. Gowab ge !oa * (Ågamiros) Åkha saosa Ækhƒsiga omkhâis !nâ !â-e ra Åhuru. • !Gôas Ækhƒsigu • !Hoa¸harugus Ækhƒsigu* • ¸An¸ans Ækhƒsigu* • !Gomsina oresa hœbas Ækhƒsigu* • Sorosi Ækhƒsigu • Aitsama ¸gae¸guisens tsî ÅNûgus Ækhƒsigu*


• ÛiÆares tsî SîsenÆares Ækhƒsigu* • Sîsen tsî ÆKhƒÆkhƒsens Ækhƒsigu* • ÅGora!gâ tsî ¸Nuwikhâi rase ¸âis Ækhƒsigu*

2. æAROMAS

Gowa¸gae¸guiÅgaub ge Namibiab ænâ ¸guro i ge Œ is xa mûmûsase ge ÅkharaÅkharahe æh¡b ge a ænoras khaoægâ, aiÅÅgausets ga khoetsa ¸hanuÅÅîsen gowana mƒhe hâ ¸aigu tsî gowan ra Åhuru æâsa æoa a kœ o. N‡ ÅkharaÅkharadi ge æoaæ¡ hâ sîsen¸uiba nîra ¡hâ gowan ra ÅÅgauænâs ænâ ÅÅkhƒÅÅkhƒ-aihe Ågauænôan ai, tsîn ge ÅÅgauænâ-aona ÆÅnƒ-amaga Åasa ÅÅgoa¸uidi xa go a hƒ¸amhe. Kaise i ge ÅÅnƒ ækhais æaroma a ¸hâbasa, tare-i æaroman go n‡ ÅkharaÅkharasina a hâsa ÅÅnâuæƒ, tsîn nîra n‡ Åasa ÅÅgoa¸uidi a mâ x¡ ækhais ona ÅÅgauænâ-aona ¸ansa. ÅÅGauænâs ge Namibiab ænâ garu a Ågaub ænâ hoaÅÅae ra ¡hâhe ÅÅgamÅÅaredi, tsoaænâ ka Ågoraægâs tsî Åasa dŒÅgauna hîtsâs tsîn ai a ægaoÅÅguisa, ŒÅÅkhƒ i as kœse amabes ænâ ÅgapiÅgau tsî a ¸oa¸amsa ÅÅkhƒÅÅkhƒkhâis tsî ÅÅgauænâsa Namibiab di æh¡ÅÅîna mƒsa ÅÅapoÅÅapos !aroma. N‡ ¸¡sib tsî gagas ænâs ge ¸Guro Gowab æHarib ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâigu ra ai¸homihe tsî sîsenxa kaihesa Ministris xa, ÅÅnƒ æâubasens Åkha, n‡s ænâ-¡s nî ægâi¸âu hâ tsî hoa khoen !aroma Åguitikœ Ånœb ai ra æ‡de ænareænâhe ÅÅgauænâsa mƒsa ŒÅÅkhƒ ga. N‡ !khais kœ!gâs tsî dŒ-unuænâs n‡si ra sîsen¡he ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâigu dis ge garu a ÅÅhaoænâdi, hœgudi tsî sîsenÅÅaredi ÆkhƒÆkhƒsenaon, ÅÅgauænâ-aon tsî Ånî khoen hîa !gâi!gâibasende ¡hân Æaegu hâ !âubasendi ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib dide sŒ!nâs !aroma ra dŒhe. Khora¸uisa xoaÆguib gowab tsî !hao!nƒsib dib ge 3Æî tsî 19Æî ¸HanuÆarara Namibiab di !H¡¸hanub dira ai a !gao!gaosa. ¸Guro Gowaga Åguitikœ ¸an!gâsa mƒs !aroma mâsiga ¸nuwis hâs xœÅkhƒb ge !aruÅî !H¡¸hanuba hƒÅaro rase Åasa !âdi hîa gu nî ra Namibiab di Åhûhâsib !nâ Åhurude n‡ gowaga ra mƒ. N‡ hƒÅaro ra Ægui¸amdi gowagu didi ge sao ra x¡na !oa ra ÆnaeÆgause a !gara!ƒhe Ækhƒ: • ÅÅgau!nâs di !gâi!gâba !oa gowaba ÆkhƒÆkhƒ!nâgowab ase sîsen¡s; • ¸hanuÆîgowab ase sîsen¡s Ånî khami Œ !harigu !aroma aiÆgause Åkharisi administrasis,

¸hanumƒ¸gaekhâis, ¸hanuba sîsenxa kais, Æn.ts. Æn.; • ¸hâ¸hâsa !hoa¸harugu x¡se tsî !hao!nƒsiba Ægâi¸ui-¡ x¡se. N‡ i Ågapiga mîhe hâsa !oa i ge Ågam khora¸uisa ¸âiÅgaukha ¡!oasa ga a !gâi, ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di ¸gaekhâis tawa sîsen¡s !aroma. ¸Guro ¸âiÅgaub ge !âs ¸Guro Gowab ra (ÅÅaes ænâ) æh¡ænƒsi æharib ai Åhurusa æoa ra ÅÅnaeÅÅgau, ÅgamÅÅîb ra Ækhƒgowa!hoa-aon Åguin ra gowaba sîsen¡ soab æoa ÅÅnaeÅÅgau hîa. ÅÅKhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib ge ÅÅnƒ-amaga ra ÅÅg¡tsâ, khoena hœhœænâsa, în ÅÅîn di ¸hunuma ÅÅgûsigowan onan nî ægôasiba ¡hâba ækhaisa hoaÅÅae ¸âidi ân ænâ ¡hâÅgara. N‡ tanisenÅgauænôan ge ægâise Ågau hâ omkhâi ra ÅÅgauænâ¸namipemâsin ga a hâo, o Ågui a Åomkhâikaihœhe ÅÅkhƒ.


3. !ÂUBASENDI

!Âubasendi ge hoa ÆkhƒÆkhƒsenaon æaroma a Ågui. !Âubasendi ge ænƒga a ÅÅguiæƒsa tsî NSSCO æâis ¸Gurogowab ÆkhƒÆkhƒ!âs Ægauænâs di !aromade ra xoaægƒægƒ. !Âubasenhe ras ge în ÆkhƒÆkhƒsenaona: • ¸œrisase, Ågau rase, hœb‡ rase tsî ¸âibasens xa Åoa hâse æhoa ka xoa¸harugu ÅÅkhƒ • ÅÅnâuæƒ tsî Ågau rase ÅÅgam, khomai, mû tsî hœæân ra x¡n ¸ama æeream ÅÅkhƒ • ¸gao¸gaoænâhe Ækhoaba gowaba xu Åama tsî ækharaga gowaÅgauga ægôaægâ Ækhƒ • ¸gao¸gao!nâhe în xoa¸ans tsî ækharaga xoaæâna khomai tsî ægâiba Ænƒpax¡ hœ • Ågoraægâxa Ænaetigu, ¸nuwiÅÅkhƒsigu tsî hœ!âsens !nae!khaiÆgambagus Namibiab

Åhûhâsib !nâ hâsa ¸an tsî ai!gû kai • ¸gao¸gaoænâhe hoa æh¡baisi ægomsiga ôaænâ tsî ¸hâ¸hâsa æh¡baib di !naeækhaidi ænâ

¸ansa hœsa • nau ÆkhƒÆkhâsen!âdi !nân ¡hâ ¸ansa Åaro!nâ, ÅÅkhƒsigu hoa!nƒ-aixa sîsen¸uib !aroman

¡hâga omkhâis Åkha (aiÅÅgause, æoeæƒs, !khœ!namis, Ågora!gâs, x¡na ÅgopeÅnœ tsî khamatsâba hœ!â, ama !khaide mâisaogu, mû¸gƒÅgauba mâi-ai!â, ÅkhƒÆhûisa hœ¸ui)

• ÅÅî-aitsama hœæâsensa ÅgaiÅgai tsî ¸¡gu, tanisenÅgaugu tsî ¸gomdi nau khoen didi hîa ¸gui gowagu tsî !haodi ÅÅanÅÅare !nâ hâ Åhûhâsib dide ÅÅnâuæƒ.


4. ÅÅKH¶ÆKH¶SEN!KH™¸G¶B

4.1 !GÂS TSÎ !HOAS

ÆKH¶SIGU ÆGŸBADI ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:

S‰!NÂSA ÆKH¶SIGU ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ în:

1. ÆHao rase ægâs • Æhao rase ¸an¸anhen ra ¸gui!nâgu !âna ækharagagu æaromadi æaroma ægâ, aiÅÅg. ÅÅgae¸hôadi, ÅÅnae-amdi, gowaÅîdi, ænurigu, ÅÅgamÆaredi, ¸hôan, ¸hôa¸gares, ¸an¸anx¡n, !hoa¸amdi tsîna

• ægôa!gâs tsî Ækhoaba hœs æaroma ægâ (Ågaipetsanadi, ænubu-ÅÅgae¸hôan, Æn. ts. ÅÅn.)

• dŒÅgauÅÅgau ÅÅnâuæƒn go ækhaisa • mû¸an saoægâgub, sîsen¸uib tsî æaromadi tsîna • sîsen¡ tsî sîsenxa kai Ænâun go ¸an¸ande • Ænâu!ƒ tsî ÅguiÅgui ¸an¸ansa (ÅÅgaumâi Åguiti-Œn tsî ækharagagun tsî

x¡-e harebe hân tsî harebe taman tsîna) • aimûÅgaru æhoahe go x¡na xu a Œ ÅÅkhƒna • sîsen¡ ÅÅnâun go ¸ansa Ægui-aide dŒÅoaÅoas !aroma, aiÅÅg. ænurib,

Åapemƒs • xoamâi ÅÅnâun go x¡na xu

2. Mîmƒde sîsen¸uis • mîmƒde ægâ tsî Ånâuæƒ • ÅÅnâuæƒ, ¸an¸ui tsî !khƒ ægaoægaomîdi hîa mîmƒdi ænâ hâde, aiÅÅg. - !gƒ!gƒ - Åon¸gai - mâiæoagu - ÅgopeÅnœ - æhoa¸am

3. !Khƒs (Ænâu!ƒs) • Ågora !kharaga dî!nôan Æaegu tsî Ågau rase !eream

• !eream ¸hanu tsî Ågau hâse dîdi hîa ra !aruÅî hâ ¸ansa ¸gao¸kheredi ai

• mû!ƒ Æî-aitsama ra !ereamsen dîde • !eream ækharagagu dîænôadi ai, aiÅÅg. ÅkhƒÆhûixa tama, Ækhowa-

amsa dîdi, “Î” tsî “Hî-î” ti hâ tsî ÅamÅamsa dîdi tsîn ai


4.1 !GÂS TSÎ !HOAS (ra ai!gû)



3. !Khƒs (Ænâu!ƒs) (ra ai!gû) • Ænâu!ƒ ¸an¸andi hîa ækharagaænâgu Ågau!nôan ai Åœ-aisa æaromadi !aroma ôa¸uihe hâde

• sîsen¡ ¸âuÅoa hâ gowa!hoaÅgaub tsî ¸¡siba ÅÅgui-ais tawa ra Ågause

• mƒ mû¸gƒÅgauba Ænâun go x¡n ai !gao!gao hâse • ¡ mîÅguiba Ænâun go x¡na xu tsî Ægau¸ui hâ a !gaeÆaresa • ÅgopeÅnœ tsî mâiæoagu x¡na • !nuri amke-aibe x¡n ¸ama • dŒÅgauÅÅgau hoaænƒ-aixase i go Ænâu!ƒsa gowa-ao-i go tare-e

goro ¸âibasensa, Ågau i hâpa • Ægau dana ækharagagu !hoaÅgaun xan ¡hâ hœ!âsa

• Ægau¸ui ænƒmab gowaÅîs tamas ka io æhoa¸harugus diba

• Æhûi¸ui Ågau ra æuruækhaide • Æâu!ƒÅgora gowa-ao-i di tsâsende • mû¸an ¸âibasens, ¸¡sib, tsâsib tsî æhoa¸amækhaidi tsîna

• Ågoraægâ ÅÅnâun ra x¡na • Åhae æhoa-ao-i ra ¸âibasen Ågauba tsî mîÅguiba ¡ Ænƒs ¸ama • ¸gae¸ui ¸âibasensa ÅÅnâun go x¡-i ai !gao!gao hâse • Ågorasa dŒ Ænâun go x¡n xa ¸hâ¸hâsa tsî ¸hâ¸hâsa taman Æaegu • khom ÅÅnâun go ÅÅgamÅÅaredi, ¸hôa¸garedi, Œsi¸hôa¸garedi,

khomaiæân, ÅÅgae¸hôan tsî ¸an-tsî-hœæâdi ¸ama • dŒ Ågau hâ tsî Ågora!gâ ra khomde

4. æHoa¸harugus • mƒ!kharu ¸an¸andi tsî ¸âiÅgaugu tsîna • !khœÅgara amabe !hoaÆaresa • mƒ!kharu !gƒsase ¸an¸ansendi tsî ama !khaidi tsîna • omkhâi !gƒsa saogub ai ¸âiÅgauga • ÅÅnâuæƒ tsî æhoa¸harugu ¸noagudi tsî ¸âiÅgauga • ¸âihœ tsî ÅÅgam xoasa æâs !nâ hân xa

5. ¸Gai¸uiÅgaub, ÅœÅgawib tsî ÅÅgâiægâs

• !hoa ægƒsase, Ågau hâ ÅœÅgawib tsî mîde ÅÅgâiægâsa ra sîsen¡se

• sîsen¡ mîde ¸gai¸uis tsî æhoagowab ¸nûiænâde ¸âibasensa ægƒsa kais !aroma

• ÅÅgâi¸ui tsâsiba ¸hanu ÅœÅgawib tsî mîs ÅÅgâiægâba ra sîsen¡se6. Sîsen¡ ¸âusa Ånœb â-i

mîdiÅÅuiba • sîsen¡ ækharagagu mâsigu ænâ mîdiÅÅuiba Ågau

hâ mîdiÆuib tsî ¸gai¸uiÅgauba ¸nuwis !aroma • sîsen¡ khora¸uisa Ånœb di mîdiÆuiba • Ægui!ƒ mîdi tsî ¸am¸âibasengu tsîna • sîsen¡ ¸hanu gowab di !amÆareÅgauga • Æhûi ¸hanu mîdi tsî ¸khoamîdi tsîna





7. ÅGau hâse !ereams • !eream amke-aibese ækharagagu mâsigu !nâ Ågau hâse

• dŒÅgauÆgau !nƒsa unusens Åkha Åasa mû¸gƒÅgaun Åkhan ga dŒx¡xa soab ai

• Ægau !gâ-aonan ¸âis !nâ ¡hâsa æhoan ra soab ai • dî Ågau ra dîde Ænâuhe go x¡n ¸ama • oe-am Ågau hâse æhoa¸harugu-i tamas ka io ÆgamÆare-i ænâ • gowa¸ui mû¸gƒÅgau-e æhoa¸amhe goro Æhœ-i ¸ama • unu æhoaÅgauba ægâ-aon ai mûba mâi hâse • sîsen¡ gowa¸anæamÆareÅgaugu tsî mîdiÆuib tsîga ægâi¸âu hâse • Ænâuæƒ ¸âi¸amækhais, dana æhoa¸amækhaidi tsî æaromas tsîde • ¡¸ui Åœ-aisa !nƒmâb di !ân tsî ¸an¸andi tsîna tsî Ågau hâse sîsen¡

8. Amke-aibes (æHoabas) • omkhâi amke-aibe gowaÅîÆkhƒsiga • dŒÅgauÆgau sŒænâsa Ækhƒsigu ¸guiænâgu gowaÅîs ÅÅaxasin ækhœ¸gƒ hâga, aiÅÅgause dîdi hîa xoa¸amdi ai a ægaoægaosade æereams ænâ-¡

• æeream ¸guiænâgu amke-aibe Æƒxasigu ai, aiÅÅgause, gowaÅîdi, ænurigu, xoaægƒægƒdi, dîænâgudi, ÅgamÅgammeÅÅgams, ÅÅamaÆama¸an¸andi, ÅÅnae-amdi, xoaæâdi, Ågaipetsanadi, Æhûi¸uisa xoaÆguisa æân

• dŒ gowaÅîdi, ænurigu tsî dŒÅgauÅÅgaudi tsîna • mîmƒde mƒækharu • æhoa ÅÅnƒtimîsi ai¸homisa tama æhoa¸am ækhai-i ¸ama • æeream ¸hunumâ mîdi ænâ mƒhe hâ x¡-i xa ¸gao¸gaoænâhe hâse

(Œsin, x¡n, Åœn) • sîsen¡ ¸hanuse sorosi-unusenÅgaub tsî gowaba • ÅÅnâuæƒ tsî sîsen¡ n‡ Æaeægâs tsî æhaoænƒsi Ågaun ÅÆgae¸hôade ÅÅgaes

dina • Åhuruæâ-e ÅhuruæâÅhuru tsî ¸âi¸ui

9. ¸Ÿgu tsî tsâsigu tsîna ÅÅgâi¸uis

• sîsen¡ gowaba ÅÅgâi¸uisens tsî khoesi¸¡siga omkhâis !aroma

• ÅÅgâi¸uisen x¡-e dŒhesa mƒ-ams tsî ¸khƒs æaroma • ¸noaæoa x¡-e ægôasib ænâ • mƒ mû¸gƒÅgaub tamas ka io tsâsiba æhoa¸amhe ra Æhœ-i ¸ama • ÅÅgâi¸uisen tsî hâ ga a îganÅg‡-i hoa-e Åari¸ui • ÅÅgau gowadans !aroma mƒsenxasib tsî turaxasib tsîkha





10. æHoaÅÅares, ¸gaenamægâgus tsî Ænâugus

• ore-am ¸noagu¸amhe ra Æhœga æhoa¸harugu-¡s tsî ¸gaenamægâgu-¡s di Ækhƒsina ra sîsen¡se

• gowa¸ui tsî Ækhauba (¸noaba) ægƒsase ÅÅîn mâæh¡di tsî mû¸gƒÅgauænôana

• ¸anægâ nau khoen di mû¸gƒÅgaugu tsî mâæh¡di ona • ÅÅgoa¸ui ¸gaenamægâgusa nau khoe-i mâæh¡s tsî mû¸gƒÅgaub

æoagu, tsî mƒ Ånî ti hâ Åapemƒde • sŒænâ ÅÅnâugude ¸gaenamægâgude ÅamÅam tsî mâæh¡di âna xu mâ-

oabaguros ænâ-¡ Åhûækhœ-amgus Åkha • dŒ ¸hau¸garuse a saogu tsî amabe ¸noagude • ÅgamÅÅguiægâ nau khoen di mâæh¡de ¸hanu Ågaub ai, ÅÅnâuæƒhe i

go a ækhaisa ægƒsa kais æaroma • ôa-amba oresa amabe tamas ka io karagube ægomsiga • Ægau¸ui mâæh¡s tsî mû¸gƒÅgaub tsîna unus Ækhƒsiba

11. Gowa¸ans tsî sîsen¡Ågaun

• sîsen¡ gowa¸anÅÅgaraga ¸hanuse æhoadi ænâ • sîsen¡ Åonmî¸nûÅÅkhaedi Ågau hâse • sîsen¡ ¸hanuse ÅÅaegu sîsenmîs mâænâga • sîsen¡ hâÅgaubede Ågau hâ æharigu tawa • sîsen¡ ¸hanuse ÅonmîÅarodi tsî Åaromîdi tsîna • sîsen¡ ¸hanuse ¸âÅhaomîdi tsî ægaeÅÅaremîdi hîa æamÅÅaresa tsî

Åguiænâxa ¸âibasengu ænâ hâde • sîsen¡ x¡¸uidi, ¸gaeÅÅaredi, Æguiægâdi (¸nauægâdi) tsî khomænâdi

tsîde ¸hâbasase æhoadi ænâ • sîsen¡ khora¸uisase gowa¸ans ÅÅgaraga • sîsen¡ ¸khoamîdi, ¸ganæhoadi tsî Œsigowagu tsîna

12. ÆNâuæƒ tsî ÅÅguiæƒs • ôaænâ ægaoægaosi ÅÅguiæƒde (saoægâgu rase tsî Ækhƒ soab ai)

• am!khœ, Ænâu!ƒ tsî Æguiæƒ ¸hanuÅÅîgowaba (Hurigowaba) xu Khoekhoegowab Æga sao rana: - supu æhoadi - ænandi ænâ ra dŒhe ÅÅgamÅÅaredi - karagube ¸nûdi (Åhûhâsib æharib ai) - karagube ÅÅnâuægâækhaib Æhœn (æhaoænƒsi tsî Åasa Ågaub) - ænubu, supu khomaiæâde (ægarise khomai)


4.2 KHOMAIS TSÎ XOAS

(!Kharaga !khaidi sao ra !khœ¸gƒb didi ge hoa dî¸hawegu !nâ ¸gâ!nâgu kaihe hâ. ÆÎn di ge ÅguiÅguibese mâse mûhe tide, ÆkhƒÆkhƒhe ra soab ai, B. Khomais tsî DaoÆgausa Xoas; tsî C. Garu-a Xoas. Hoaraga !khaidi hîa A. Hoa!nƒ-aixase ti hâ di, ge nî ¸gâ!nâgu kaihe tsî sîsen¡he.)

ÆKhƒsigu ÆG¡badi ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:

SŒænâsa Ækhƒsigu ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:

A: Hoaænƒ-aixase 1. ÅÅGui¸amdi Ænâu!ƒ tsî sao

• khomai tsî ÅÅguiæƒ ÅÅgui¸amde • æeream ¸hanuse xoasa ÅÅgui¸amde

• ÅÅnauæƒ tsî mƒ æereamde danamîænôadi sao radi khami Œdi ai: - ÅÅgau¸nuiÅkhƒ/¸an¸ui - xoa¸nami/!gƒ!gƒ - mâisaogu - Åon¸gai - !nuri - Ægui!ƒ - xoa!gƒ!gƒ/mî!gƒ!gƒ - ÅnœÅÅnâÅÅgau - Ænâu!ƒ - ÆapoÆapo - ¸nuwi - mâi!oagu/Ågora - !oe!ƒ - ôa!nâ - !khœ!nubu!nubu - ÅgopeÆnœ/ÅgopeÅnœ - æhoa¸am

2. æKhƒs (ÆNâuæƒs) • Ægau¸ui ¸guiænâgu xoa¸amæâdi tamas ka io xoa¸amækhaidi ænân Åœ-aisase mâ¸oa hâ ækhaide a mûæƒ Ækhƒsa

• Ægau¸ui dana¸âibasens khoamaiæâs disa • Ænâuæƒ tsî ÅÅguiæƒ ækhœ¸uisa (Æhûi¸uisa) ¸an¸ansa. • ækhœænami, xoaægƒægƒ tsî Ågoraægâ khomaiæâ-i ænâ a xoasana • ÅgopeÅÅnœ tsî mâiæoagu Åguis xa a ænƒsa khomaiæâde, tamas ka io

Ågui khomaiæâs di ækharaga Æaraæƒdi Åguide


4.2 KHOMAIS TSÎ XOAS (ra ai!gû)



2. æKhƒs (ÆNâuæƒs) (ra ai!gû) • Ægau Ænâuæƒn ra dana tsî ¸khâænâs Åguisa ra hî mû¸gƒÅgauænôana !khaisa tsîn ÅamÅamsa ra mû!ƒ / Œ nî Ågauba aimûÅgaruhœsa / khomaiæâs ænâ mâi-aiæâhe mƒæh¡sa ¸khâænâsa

• mûhœ xoa-ao-i ¸ganægâsase ¡æoahesan a anus ase ra mƒækharu ¸gao ¸¡sina tsî tanisenÅgauænôana

• mû¸an (mûhœ) mûnanaib tsî æhœs, ¸ganæhoas, ¸khoamîdi, ¸khœs, Œsigowab tsî hâna

• dŒÅgauÅÅgau Ækhƒsiban ¡hâsa, Ågau hâ tsî Åœ-aisa ¸ansan sao ra khomai!â!nôana xu ¡¸uihœs diba: - ÅÅgau¸ui¸khanigu - ænurigu - ¸hôaæâdi (¸hôa¸khanin, ÅÅaekorobese ra mƒ¸uihe

khomai¸khanin tsî Ånî hâna) - kœægâdi - ¸hauxoadi (prosadi)

3. Unus khomaiæhaesib tsî khomaiÅgauænôan tsîn dis

• Ægau¸ui tsî sîsen¡ ¸guiænâgu khomaiÆkhƒsin tsî khomaiÅgauænôana (khora¸uisase, ¸ause tsî æhaese khomai)

• khomaiækharuænâ Æh¡ænâ rase Ænâuæƒs !aroma ¸guiænâgu xoaæâna • ænaikhomai Åœ-aisa ¸ansa ôas æaroma • khomai ægaoægâxase Ænâuæƒs !aroma • sîsen¡ ¸khâænâ rase ægâi¸âu hâ æharigu ai sao rana:

- mîdi¸khanisa ækharagaænâgu æaromadi amsi - ¸andi a ækhœÆareænâsa ¸khani-i (ensikolopedisa) hîa

hoaænƒ-aixa ¸ans tsî Åœ-aisa ¸ans tsîra ækhœ¸gƒ tamas ka io ¡hâ-e

- sîsen-¡ Internetsa 4. Khora¸uisa khomaiÅgaub • khomai khora¸uisase, hara ¸ansa ægôaægâs tsî

Ækhoaba Åamas æaroma • khomai tsî ÅÅnâuæƒ ¸guiænâgu khomaiæân ¸hause a xoasa

Ægae¸hôadi, Ågau hâ Ænƒ æharib ai khomai¸khanin, ¸hôa¸khanin, ænurin, di ¸khani hâna

• !nuri khomain go x¡n ¸ama tsî Ænƒs !nâ-¡ Ægau¸ui Ænâu!ƒ tsîn ¸hanu ¸ande mƒ!kharu Ækhƒsa





• ækharaga khomaiæâde mâi-aiæâhe • dŒÅÅgau¸ui ÅÅnâuæƒn ra saogub tsî n‡si hâ amab, ¸goms tsî ¸âibasens tsîna

• khomai Åœ-aisa ¸ans tsî hoaænƒ-aixa ¸ans tsîra ôas !aroma • khomai, Ænâuæƒ tsî ægôaægâ khomaiæâna ækharagagu

khomai¸khaninænôana xu, aiÆgause Ægae¸hôas, ænubu Ægae¸hôas, Åhuruæân tsî Ågaipetsanan tsîna

• Ågoraæƒhœ ÅÅkhƒ æhaoænƒsib mâsigu di Åguiænâxasigu tsî ækharagagusigu tsîna

5. ÅGoraægâ rase khomais • khomai Ågora!gâ rase !kharagagu !urude xu hœhe hâ ¸ansa !khœ¸gƒ hâ khomai!âna

• dŒ Ågorasa amab, karagube ¸hôan tamas ka io mû¸gƒb tsî hân Æaegu

• mû!ƒ xoa-ao-i ¸âibasens, ÅkhƒÅÅhûihe ra Ågaus tsî sîsen¡s tsî !hoaÆnâdana-¡Ågauga

• ¸oaxa-¡ mû¸gƒÅgauba khomai!âsa xu • xoa!gƒ!gƒ xoa-ao-i Æg¡bas â-e sŒ!nâs !aroma gowaba ra sîsen¡

Ågausa • mû !gaeÆaresa xoasa !ân Æaegu • tsoa!nâ xoasa !âna tsî mâi-ai!â ¸noagude omkhâi ra tsî !gâi

saogub !nâ hâ Ågaub ai • ¸nuwi ¸ansa !khœ¸gƒ hâ ¸âiÅgaugu tsî tanisenÅgaugu tsîna

6. æKhœÅÅares (!Khœ!namis) • ÅÅkhƒÅÅkhƒsen ækhœÅÅareÅgaub ÅÅkhƒsiga ÅÅkhƒÅÅkhƒsensa

• ænaikhomai tsî ¡¸ui Åœ-aisa ¸ansa, Ågau rana mâisaogu tsî mâi-ai!âsa mƒsa saogub !nâ

• Ågora!gâ hœhe go ¸an¸ande tsî Æhû¸ui Ågau rana Åœ-aisa !aromadi !aroma

• Ægau¸ui !gaeÆaresa, Ågoraægâ, ÅgopeÅnœ, tsoa!nâ tsî ÅguiÅgui xoasa x¡na xu

7. æAmkuse æamÅÅaresa, ¸gâ!nâgu ra æâde xoas

• omkhâi tsî mâisaogu ¸âiÅgauga ¸gâ!nâgu ra ¸âibasengu, xoaÅgoradi tsî Åoasa xoa!âdi !nâ

• sîsen¡ Åoasa ¸âibasenga xoaÅgoras ænâ Åœ-aisa ¸âiÅgauba/¸âi¸am!khaisa xoa¸nami tamas ka io ÅÅguiæƒs !aroma

• sîsen¡ ¸gae¸gui¸gƒ, khora¸ui tsî ra ÅamÅamse xoaÅgorade • !gaeÆare tsî khora¸ui ¸âiÅgauba • ÅapeÆgui, mâisaogu, ai¸homi tsî kœ!gâ xoasîsenna xoatsâs ai!â • xoa khomai-aon ai mûba mâi hâse





8. XoaÅgaub tsî gowasîsen¡s

• ÅÅnâuæƒ, Ågorasa dŒ tsî Ænƒsa sîsen¡ xoa- tsî !hoaÅgaugu Æaegu

• sîsen¡ xoaÆguisa xoaÅgauna Ågau hâse (khoexa!nâ sî¸khanidi tsî !hoa¸harugudi !nâs khami)

• sîsen¡ Œsigowab tsî mûnanaisa xoab ænâ, sorosi hœ!â-¡x¡na !oa ra ÅÅnaeÅÅgause

• sîsen¡ !kharaga xoaÅgau!nôana xoas (ÅÅgaeÅÅgaedi), oaænâæhoaÆgamÅÅaredi, xoasa æân tsî ænurin ænâ

• sîsen¡ ¸hanu !amÆareÅgauba ÅÅnauæƒsa ÅgaiÅgai!nâs !aroma • sîsen¡ gowaba Ågau hâse ¸hanuÅÅî tsî ¸hanuÅÅî tama mâsigu ænâ • dŒÅgauÅÅgau habasa gowab, ¸haugowab, ¸nûi¸gƒn di gowab,

Åkharigowab tsî ækhœÆaresa mî!nôan di hœ!âsan ¡hâ ækhaisa • ¸nûi ¸âisa ÅœÅgawigu, ¸nûi!nâdi tsî ÅÅgâi!gâs tsîn ai

9. æGƒsasib tsî ænubuægupusib

• dŒÅgauÅÅgau unusenÆkhƒsina xoas !nâ hâ amab, tsâsendi tsî ¸âiÅgaugu tsîn !nâ

• ¸âi-ai¸nûi danaxoa¸amæâsa Ænâu!ƒ tsî Ænƒs !nâ-¡ xoasa daoÆgausa

• mƒ amaba ækhœ¸gƒ hâ ¸ansa • ÅÅgâi¸ui ¸âidi tsî tsâsendi tsîna, !kharaga gowaÅîÅgauga ra

sîsen¡se • ¸noaba !gâi Ågaub ai ra saogu tsî ¸gomhe Ækhƒ ¸âiÅgaugu tsî

mû¸gƒÅgaugu tsîna, aiÅÅg. xoas, gowaÅîdi/!gubis ¸gaenam!gâgudi tsîn !nâ

• sîsen¡ tsoa!nâs tsî Ænâu!ƒ tsî mî!gƒ!gƒs di Ækhƒsiba xoasa !âna !ereams !aroma





10. Xoamû¸gais tsî khomaisao¸nuis

• Ægau¸ui ÅÅkhƒsiga xoamû¸gais tsî khomaisao¸nûis tsîna ¸an!gâsa xoaÅgaub ænâ

• sîsen¡ ¸hanuse ÅÅnaetisa khomaisaona, aiÆgause: - Åamsaos - Åomsaos - ÆgaeÆgaesaora - dîsaos - ¸gai¸guisaob - kaixoamûdi

• sîsen¡ ¸hanuse ænƒsa !gomsiba ¡hâ khomaisaona, mâsiba xoas !nâ hœs !aroma - ÅgamÅamsaos - ÅomÅamsaos - ¸âiÆgarab - Ækhamkha - ¸âÆaesaob; arakhôasaob

• Ægau¸ui ÅÅnauæƒÅÅkhƒsiba tsî ÅÅnaetisa xoamû¸gais !gao!gaoÆgaragu gowab diga sîsen¡sa

• sîsen¡ ¸hanuse æhoaÅœ¸ans gowab disa - mî-aradi - khora¸uisa tsî ¸ganamsa mî-aradi - Åœmudi, Åh¡Åœmûdi tsî ÅgamÅœgu - æhoaÅgaub - ¸hanu ¸gai¸uib - Åœ¸hŒgus


4.2 KHOMAIS TSÎ XOAS (ra ai!gû) ÆKhƒsigu ÆG¡badi

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî:SŒænâsa Ækhƒsigu

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:11. Gowaba sîsen¡s • sîsen¡ ¸hanu gowa!amÆareÅgaugu gowab

diga xoasîsenni ænâ • dŒ ¸an¸uisa ækharaga Åonmîdi Æaegu • sîsen¡ ¸hanuse Åonmî¸nûÆkhaede • sîsen¡ ¸hanu Ågaub ai ÅguiÅnœb, ÅgamÅnœb, ¸guiÅnœb !nâ • sîsen¡ Ågau rase Æaeba huisîsenmîs Åkha • sîsen¡ ¸hanu Ågaub ai ækharagagu hâÅgaubede • sîsen¡ ÅonmîÅarodi tsî Åaromîde ¸hanu soadi ænâ • æamÅÅare supu ¸âibasenga xoab ænâ • sîsen¡ ¸hanuse ¸am¸âibasenga • sîsen¡ ¸hanuse ¸âÆaemîde, æamÅÅaesa tsî ¸guiænâxa ¸âibasenga

xoas !nâ • sîsen¡ ¸guiænâxa ¸âibasengu tsî gowab æamÅÅareÅgauba • sîsen¡ Ånî hâ mîde xu kuruhe hâ mî!nôana • sîsen¡ ¸gaiÅkhƒde • sîsen¡ ÅœÅÅgaeÆgaede • sîsen¡ khomænâmîde • sîsen¡ ÅÅgaeÆgaegowab tsî ÅÅgaebagowab tsîkha • sîsen¡ dŒÅgaub tsî tsâÅgaub tsîkha • ¸an hoa ÅÅaegu di sîsen¡Ågauba • sîsen¡ ÅgopeÅÅnœs di !harode • sîsen¡ ÅonmîÆapoÅÅapo¸âibasenga • sîsen¡ ¸khoamîdi tsî ¸khoagowaba

12. MîdiÅÅuiba sîsen¡s • sîsen¡ Ågau ra tsî !gâi sîsenÆkhƒsib Åkha mîdiÆuiba ækharaga Ågaugu tsî mâsigu ænâ

• sîsen¡ !oa, Åhoma¸âi kai tama hâ mîdiÆuiba • sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba ækharaga ÅÅî-aitsama, Åhûhâsise tsî

ÅkhƒÅÅkhƒsens di ¸âibasendi æaroma • sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba Åœ-aisa tanisenÅgauba ÅÅgau¸uis æaroma • sîsen¡ ækh¡ hâ tsî ¸gui!nâgu mîdiÆuiba x¡-e xoaægƒægƒ, mîæƒ tsî

¸noagus æaroma • sîsen¡ texnise mî!nôan tsî Åœ-aisa !harigu din hîa ÅÅgui¸ams tawa

ra Ågauna • hœbasen Åœ-aisa mîænôan ¸an¸ansa hoaænƒ-aixa æharigu dina,

aiÅÅgause ÅÅgauænâs, texnoloxib, ¸gam¸gamsenÅhurun, Åhûhâsib di x¡n, Æn.ts. Æn.

• sîsen¡ ÅÅkhƒ¸âibasenmîdi, mâ!oamîdi tsî ÅÅkhƒxoamûmîdi tsîna





13. æGam khomai!âra ÅgopeÅnœs

• Ægau¸nûiÅkhƒ Åguiti-Œ Œsigu/!kharagusigu tsîna tsî ÆgauÆgausa mƒ

• ÅÅgau¸nûiÅkhƒ Åguiænâxasin tsî ækharagagusin îa Ågam khomai!âra Æaegu hâna

• ÅÅgauÅÅgaudi/aiÅÅgaudi Åguiænâxasib tsî ækharagagusib tsîn dide mƒ B: DaoÆgausa Xoas 14. Å™-aisa æaromade

xoabas

• xoa harase !kharaga ækhaidi ¸ama xoa:• khoexaænâ sî¸khanide • ¸hanuÅÅî sî¸khanide

- ¸ganamsendi tsî ¸hawega xoa¸gƒænâs - ¸hôareækhain - !gaes - sî¸nami¸khanin

• ¸hôaæârona ¸hôa¸khanigu tsî skoli ¸hôa¸khanigu ÅÅga • ænurigu:

- ts¡(ge)ægâb - ¸khawadŒb - mûægâænurib - Åhûs/Åhûhâsi Æƒxasigu - ¸nûi¸gƒdi ai !nuris

• ¸hôa¸khaniænurib • ¸hôamƒ¸uis • æhoa¸harugus/ÅÅgamÅÅares • ¸hanuÅÅî tsî khoexaænâ gowaÅîs • ts‡¸khani xoa¸gƒænâs • sîsen¸garob (sîsenænaeækhais)

- ænurigu - Ægâu!nƒpe sî¸nami¸khanin - æhoa¸am¸gaekhâib - dîænâÆgamÆares - faks ¸hôas - E-mail ¸hôas/Emails





C: Garu-a Xoas • xoa Ånîkhamakœ æamÅÅaresîsenga • ¸nuwi aitsamaba xu hâ xoaæâna îa ra mîdiÆuib, ¸âibasen!amÆares, gowasîsen¡s tsîna ÅÅgau¸uina

• mƒ!kharu tsâÅkhƒhe ÅÅoasa ¸âiÅgauba tsî !gƒsa kai mâ!h¡s aitsama hâ mû¸gƒÅgaugu disa

• mûnanai tsî Ægâi¸uisen !nae!khaidi, mâsigu tsî Åhuru-aon tsîna ¸gomhe Ækhƒ a Ågaub ai

• Ægâi¸ui ¸an-tsî-hœ!âdi, ¸âidi, tsâsendi, tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna • ¸âihœ tsî Æhûi¸ui !nae!khaidi tsî xoa!gƒ!gƒsa x¡na • xoa:

- Ægaeba ra !amÆarede - mîægƒægƒ ra æamÅÅarede - !kharaga !khaide ra !khœ¸gƒ æamÅÅarega - ¸noagu ra æamÅÅarega - ¸ansa ra mƒ!kharu !amÆarega - mûnanais ai !gao!gaosa !amÆarega


4.3 XOA¸ANS


SŒ!nâsa Ækhƒsigu ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:

1. Xoaæâdi mâi-aiæâs • hœbasen ¸ans tsî Ænauæƒsa ækharaga xoa¸andi (genren) dide: - ¸Hauxoas - ÅHuruæân - ÅGaipetsanan

• ¸âihœ tsî Ægae ænaeækhaidi ÆkhƒÆkhƒsenhe ra khomaiæân !nâ hân ¸ama

• ÅÅgau¸nûiÅkhƒ tsî Ænâu!ƒbasen ¸âi¸am!khaide • Ægui!ƒ !oa!¡¸âibasens tsî ¸gan!gâsa ¸âibasendi khomai!âdi !nâ tsî

¸gâ!nâguÅgaub ¸âibasendi diba • Æhûi¸ui Ågau ra !khaidi Æƒxasin mƒhe ran dide tsî ÆnaeÆgaude Ågau

rase sîsen¡ • Ænâu!ƒ xoa-ao-i di ¸âibasende

2. ÅGoraægâhesa ÅÅguiæƒs • Ågoraægâ tsî kœægâ æâde • Ågoraæƒ ækharaga mû¸gƒÅgauga • ¸an¸ui tsî ôaænâ ¸âi¸am!khaidi, æaromas (!aromas tsî sîsen¸uib),

mûnanaib tsî saoÆnâun khomaihe ra !âdi !nâ hâna • mƒ ækhaigu tsî Åhuru-aon di Åoeæƒde, tsî Æn. • mûæƒ tsî ôaænâ matib gowab tsî æamÅÅareÅgaub tsîna ¸âibasensa

kœse ¸nuwikhâisa ra ¸khâænâsa • mûæƒ Ågau ra !oa!¡¸âibasens gowab disa ÅÅîn di Ågoraægâ ra æoeæƒs

ÅÅkhƒÅÅkhƒsenhe ge æâdi dis !nâ: - mûnanai - ¸ganæhœ - ægâiÅgaub ænâ æhœ - æhœ - Åkhonxasib

• mûæƒ ægaeÅÅares Åhuru-aon tsî ækhaib tsî Åhuru-aon ¸ûn ÅÅaegu hâba • mû¸an Ågau ra !oa!¡¸âibasens mîdi disa !oe!ƒs khomai!âdi dis

!nâ: - Åkhonxasib tsî gƒ-aise x¡-e mî - khoekhoe - ÅgoweÅÅnœ - Åguiti ÅœÅœ (Åœsaogu) - ÅœmûÅgausaogub - ÅkharaÅkharasens

• mûæƒ tsî ôaænâ sao ra æâdi Åhuruæâs dide: - ÅÅgamÅÅares tsî Åguri!hoas


4.3 XOA¸ANS (ra ai!gû)


SŒ!nâsa Ækhƒsigu ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în:

2. ÅGoraægâhesa Æguiæƒs (ra ai!gû)

- ¸noagus- mûnanais - ækhaib tsî dŒgu

• mû!ƒ tsâtsâxa gowaba: - ¸gom¸goms - gongon!nâs - hœ!âs

3. ÅGoraægâs tsî Æî-aitsama hâ æereams

• ¸nuwi tsî omkhâi aitsama hâ ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu ækharagagu xoa¸anÅgaugu (genren) diga

• Ågora!gâ ÅÅkhƒÅÅkhƒsenhe hâ æâde, ¸âibasende hœbasen, !gaeÆarede kuru, tsere!ƒ tsî Ænâu!ƒbasen

• mƒ!kharu Ænaetisa Æî-aitsama hâ !ereamsa ÅÅkhƒÅÅkhƒsenhe hâ æâdi ¸ama

• æhoa¸am ægaeÅÅaredi ÅÅkhƒÅÅkhƒsenhe ra æâdi ænâ hâde • Ægâi¸ui tsî !hoa¸am Æîn di mû¸gƒÅgaugu, tsâsendi tsî tanisenÅgauga • ÅgoweÅnœ tsî mâi!oagu ¸âi¸am!khaidi, Åhuru-aon, Æn. ts. Æn. • Ægau ÆgauÆgaudi Æî-aitsama ¸âibasens tsî Ågora!gâbasens di ÅÅkhƒsib

dide • Ågoraægâ ¸âi¸am!khaidi ra mati ama ûib di mâsigu Åkha Ågau

!khaisa • mû!ƒ !gâ-aon tsî xoaÅgaub tsîna


5. !HARA!ÂIS

5.1 !HARA!ÂIÆGŸBADI

!Hoa¸harugus !nâ-¡ gowaba ÆkhƒÆkhƒs Ågaub ge ra !aroma !gao!gaoÅÅkhƒsigu gowab digu ra !hûÆaresase ÆkhƒÆkhƒhe !khaisa, Ænaetisaseb gowaba amabe ûib mâsigu !nâ ra sîsen¡hes Ækhƒs khami. ÅÅNƒ-amagas ge gowab di ÅÅgauænâsa ækharaga æâdi ænâ a Ågora¸gƒhe ÅÅoa. æGâs tsî æHoas di ÅÅg¡badi ge ÅhaoÅhaohe hâ tsî Khomais ge ra Khomais tsî !Ereams ase mâi-ai!âhe. 5.1.1 !HOAS TSÎ !GÂS

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în: !H & !G 1- Ænâu!ƒ, mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi tsî ¸âidi tsî

mû¸gƒÅgauga âna; !H & !G 2- !eream Ågau rase æhoasa ÅÅgui¸amdi tsî mîmƒde !oa; !H & !G 3- Ågora!gâ ¸ansa tsî Æhûi¸ui Åœ-aisa mâsib tawa ra Ågauna; !H & !G 4- Ægâi¸ui ¸an-tsî-hœ!âde tsî ÅÅgâi¸ui Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî

mûnanaihena; !H & !G 5- mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; !H & !G 6- !hoa¸harugu !gâi Ågaub ai; !H & !G 7- sao amke-aibe hâ ¸gaenam!gâgude, ¸âibasende hœ¸ui, tsî

ÅamÅam¸âibasende kuru¸ui.

5.1.2 KHOMAIS TSÎ !EREAMS

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ în: K1 Ænâu!ƒ tsî Åhaobe !gƒsa ¸ans tsî ¸âiÅgaugu tsîna; K2- !eream Ågau rase xoasa ÅÅgui¸amdi tsî mîmƒde; K3- hœ, Ågora!gâ tsî Æhûi¸ui Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa æaromas !aroma nî

sîsen¡se; K4- mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; K5- ¸an¸ui mîdi, ¸am¸âibasengu tsî ¸ganæhoagowaba xu; K6- sao xoa-ao-i di ¸âiÅgaub, ¸âibasende hœ¸ui tsî ÅamÅam¸âibasende

kuru¸ui; K7- mû!ƒ matin xoa-aona ÅÅîn di Ågauga ra hœb‡ ækhaisa; K8- ôa!nâ matib gowab, kuruÅgaub tsî !amÆareÅgauba ra Åaro !khaisa

¸âibasens khomai!âdi didi kœse.

5.1.3 XOAS

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în: X1- mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi, ¸âidi tsî mû¸gƒÅgauga tsîna; X2- !eream Ågau rase ¸andi, ¸âiÅgaugu tsî tanisenÅgaugu hîa khomai!âs

xa ra Ægâi¸uihegu ai; X3- Ægâi¸ui ¸an-tsî-hœ!âde tsî Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî

mûnanaihena; X4- mƒ!kharu !gâise tsî Ågau rase !gâ-aon Æga; X5- mâisaogu tsî mâi-ai!â ¸ansa mƒsa !amÆareÅgaugu !oa xoaÅgoradi

tsî !kharaga ¸âibasen!nôaga ra sîsen¡se; X6- sîsen¡ ¸œrisase xoamû¸gaib, xoasaona sîsen¡s tsî hoaraga

gowaba sîsen¡s di !khaidi tsî xoaÅgaub tsîna; X7- xoa ¸nuwikhâi rase !kharaga!nâgu !aromadi ai !ammâisa

xoaÆgui¸amdi !nâ-¡.


5.1.4 XOA¸ANS

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în: X¸A1- dŒÅgauÆgau xoa¸ans di !ânan ra Ænâu!ƒ !khaisa; X¸A2- mû!ƒ matin xoa-aona gowaba ra sîsen¡ !khaisa în ¸hâban ta

mâsiba sŒ!nâ mû¸gƒÅgauba hœs !aroma; X¸A3- Ægau¸ui xoa¸ans di !khaiden ra Ænâu!ƒ !khaisa; X¸A4- !hoa¸am gowaba sîsen¡sa xoasa !ân !nâ, Æîn !nâb mûnanaib, gƒ-

ai gowa¸uisens tsî ¸gan!hœs tsîna ra sîsen¡he Ågaub xa ra gowa¸uisense;

X¸A5- sîsen¡ !kharaga gowaÅgauga !hoa¸am!khais di !nƒmâb tawa Ågau hâse;

X¸A6- !hoa¸am tsî mƒ!kharu ¸ansa !khœ¸gƒ hâ !ereamde; X¸A7- !oe!ƒ xoasa !âna !kharaga xoa¸ans Ågaugu (genren) digu !nâ.

5.2 !HARA!ÂIÅAPEÆGUIB TSÎ ÅN™B DÎ¸HAWEGU DIB

Dî¸hawegu hîa !hara!âiÅgapeÆguib !nâ hâgu ge ra sao.

Dî¸haweb

!Âb

ÅÅAeb

æGôab

ÅNœb

1 Khomais tsî DaoÅÅgausa Xoas 2 irkha 30 haigu

70 ÷ 2 = 35 35%

2 Garu-a Xoas

1 iri 30 haigu

30

30%

3 !Augaba xu ra !hara!âihe Xoa¸ans Dî¸haweb

2 irkha

60 ÷ 3 = 20

20%

4 Amke-aibe !hoa¸ams xoa¸ans dis

ÆAupexa 15 haigu

15

15%

Kai!gôab 3Æî tsî 4Æî Dî¸hawekha dib

35

35%


5.3 !ÂI¸HAWEXOA!G¶!G¶S

Dî¸haweb Dî!nôadi æGôab ÆAeb

¸Guro Dî¸haweb

Khomais tsî DaoÅÅgausa Xoas

ÆNƒpa ra ge Ågam ÅgopeÆnœhe Ækhƒ khomai!âra nî hâ, hîa ¸ans, ¸gaenam!gâgus, ¸hauÆgaebas tamas ka io a mûnanaib ai !gao!gaosa ra. Gaxusib mâ !âs dib hoab ge Æaupexa Ågui tsî !khare ¸haweba nî !khœ¸gƒ. ¸Guro !Âb – 1ro Dîs (¸guro khomai!âs ai a !gao!gaosab) N‡ !âb ge !nona ¸gui!nâgu-Æhûixu dîde xu hâ hîa dana!khaidi !amÆareÅgaub tsî ¸noaguÅgauba ra !âide; tsî hakas kœse hâ Ækhƒ Ækhowa-amsa dîdi hîa ra Ånî !khaide !âide, aiÆgause gowasîsen¡s tsî xoa-ao-i di tanisenÅgaub Ægae¸amhe ra !hoa¸am!khais !oagu. ÆKhowa-amsa dîdi ge !oa hâ xoaÆnâs xa !nƒsa mû¸gƒb Åkha !ereamsa ra ¸gaoÅkhƒ.

[3 + 7 = 10]

¸Guro !Âb – 2Æî Dîs (¸guro khomai!âs ai a !gao!gaosab)æÂixoa-ao-e xu i ge ra ¸gaoÅkhƒhe Æaupexa Ågui ¸haweba xoasa (Ænƒs ge xoa!ommi xa nî ÆapoÆapohe) Ænƒ ¸guro khomai!âs ai !ereams di soab ai. N‡s ge daoÅÅgausa xoas di Ægui¸amsa, aiÅÅgause ænurib, gowaÅîs, sî¸khanis, xoamâis ÅÅgamÅÅares dis tamas ka io ¸hôa¸uis dis, Ågarubesa (Ægam¸amsa !khaisa) !kharu!kharus tamas ka io khora¸uisa omkhâis ¸âiÅgaub hîa khomai!âs !nâ hâb disa.

[20]

ÅGamÆî !Âb – 3Æî Dîs (¸guro tsî ÅgamÆî khomai!âra ai a !gao!gaosab) N‡ dîs ge Æhûis, ÅgopeÅnœs tsî !khœ!namis Åœ-aisa ¸ans disa ra !âi, hoa khomai!âra A tsî B !âkha !nâ hâra xu. N‡ dîs ge Ågam æâra ænâs tsîna a dîhe Ækhƒ.

[20]

ÅGamÆî !Âb – 4Æî Dîs (ÅgamÆî khomai!âs tamas ka io hoa !âra ai a !gao!gaosab) N‡s ge daoÅÅgausa xoas ÅÅgui¸ams, hîa ra æâixoa-ao-i di ÅÅnâuæƒs ÅgamÅÅî æâs disa !âisa, tsî ÅÅîn di ÅÅkhƒsib mƒsa ¸ans tsî Æîn di ¸hunumâ ¸âiÅgaugu tsîna sîsen¡ tsî omkhâis ¸nuwiÆkhƒsib di Ågaub !nâ, aiÆgause sî¸khanis (khoexa!nâ tsî ¸hanuÅÅî sî¸khanis), ænurib, ts‡¸khani xoa¸gƒs, ûi¸garoxoas, ¸nû-i ænurib. (ÅÅKhƒÅÅkhƒ!khœ¸gƒb ÅÅga kœ re, 13ÅÅî ¸haweb ai, Åoasa ¸gaekhâib xoaæamÅÅareÅgaugu dib !aroma.) æÂixoa-aona xu i ge ra æâubasenhe Æaupexa Ågui tsî !khare ¸hawekha gaxusiba xoasa, xawe xoahe ra gaxusib mƒ¸gƒhe ra sîsenni dib ge ¸gaoÅkhƒÅgaub Ægui¸ams dib xa nî ÆapoÆapohe.

[20] [Kai!gôab: 70]

2 irkha 30 haigu

ÅGamÆî

Dî¸haweb Garu-a Xoas

N‡ æâi¸haweb ge æâixoa-aon di ÅÅkhƒsib garu-a xoas diba nî æâi. N‡pa i ge khoese Æhûixuhe Ækhƒ xoa¸amde nî mƒhe, hîa nî mûnanais, khora¸uisa ægƒægƒs, ÅÅgaebas tamas ka io ¸gaenamægâgusa ækhœ¸gƒ hâ æereamde ægâi¸âu hâ Ågaub ænâ ÅÅkhaeÅÅnâse. (ÅÅKhƒÅÅkhƒ!khœ¸gƒb ÅÅga kœ re, 14ÅÅî ¸haweb ai mâ !amÆare!nôadi hoadi ge n‡pa !khœ¸gƒhe Ækhƒ.) æÂixoa-aon ge Ågui xoa¸amsa nî ÅÅhûi tsî ÅÅîs ¸ama 350 – 500 mîde nî xoa (2 – 3 ¸hawegu, xoaæommi di kœsib ai a !gao!gaosase).

[Kai!gôab: 30]

1 iri 30 haigu


Dî¸haweb Dî!nôadi æGôab ÆAeb

!NonaÅÅî

Dî¸haweb

!Augaba xu ra !âihe tsî kœægâhe

Xoa¸ans di dî¸haweb

3Æî Dî¸haweb ge !augaba xu nî dîhe tsî kœ!gâhe. Dîdi ge !nona xoa¸anÅgaugu (genregu) ai nî dîhe: ÅGaipetsanan, ¸Hauxoan tsî ÅHuru!ân. Mâ xoa¸anÅgaub (genreb) hoab ¸ama ra ge Ågam dîra nî dîhe: Ågui !oa !nƒmâb ai !gao!gaosa dîdi xu hâ dîs (20 !gôab) tsî Ågui !amÆareÅgaub dîs (20 !gôab). ÅGôan ge Ågui dîsa mâ xoa¸anÅgauba (genreba) xu nî !eream. ÆNƒ !nona !ereamde xus ge Åguisa nî !nƒmâb ai tsî Åguisa nî !amÆaresîsenni xoaÅgaub di. !AmÆareÅgauba !oa ra xoahe !ereams ge 250 – 300 mîdi gaxusiba nî ¡hâ. A !Âb (ÅGaipetsanan) (1ro Dîs tamas ka io 2Æî Dîs) ¸Guro Dîs: !Nƒmâb di dîs 1 Ågaipetsanas ai (20 !gôab). ÅGamÆî Dîs: ÅGam !nubu!nâ !amÆareÅgaub dîra (hîa ra mâs

hoasa 125 xu 150 mîde gaxus, 10 !gôaba ra !gôas) !nâ nî Ågora¸gƒhe, Ånî hâ Ågaipetsanas ¸Guro Dîs disa xu a Åkharas ai.

B !Âb (¸Hauxoan) (!Eream 3Æî tamas ka io 4Æî dîsa) ¸Guro Dîs: !Nƒmâb di dîs 1 ¸hauxoas ai (20 !gôab). ÅGamÆî Dîs: !AmÆarexoaÅgaub dîs Ånî hâ ¸hauxoas ¸Guro Dîs

disa xu Åkharas ai (20 !gôab). C !Âb (ÅHuru!ân) (!Eream 5Æî tamas ka io 6Æî dîsa) ¸Guro Dîs: !Nƒmâb di dîs 1 Åhuru!âs ai (20 !gôab). ÅGamÆî Dîs: !AmÆarexoaÅgaub dîs Ånî hâ Åhuru!âs ¸Guro Dîs

disa xu Åkharas ai (20 !gôab). Hoa dî!nôara, !nƒmâb ai !gao!gaosas tsî !amÆareÅgaub ai !gao!gaosas hâra, ge !khœ¸gƒba !âi tide, xawe xoa¸ansa nî !âi. !Âixoa-ao-i di Ækhƒsib Ågora!gâ rase Ænâu!ƒsa dŒs, ¸âi!gâsa Ågora!gâsa dŒs tamas ka io aitsama !ereamsa kurubasens Ænƒ xoa!âs xa nî !âi, aiÆgause ¸¡mƒs, !hai-ais, xoaÅgaub tsî !hoa¸am!khais tsîn ai !gao!gaosase. C ¸Âkhaob n‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib dib Æga kœ re kœ!gâ¸haweb !aroma hîa !amÆares di Ågaub ai hâ !ereamde kœ!gâs !aroma. ÆKhƒÆkhƒs n‡ !âb dis ge 20 Ågaipetsanadi, 2 gaxuÆgae¸hôara tsî 2 Åhuru!âra nî !khœ¸gƒ. N‡ Ågaipetsanadi, gaxuÆgae¸hôadi tsî Åhuru!âdi hîa nî ÆkhƒÆkhƒsenhedi ge mâ !nona kurigu hoagu !nâ ¸hanub di sî¸nami¸khanis !nâ-¡ NIEDs xa nî ¸an¸anhe.

[20]

[20]

[20]

[60 ÷ 3 = 20]

2 irkha


Dî¸haweb/!Âb Dî!nôadi æGôab ÆAeb

4Æî Dî¸haweb

Amke-aibe !hoa¸ams

xoa¸ans dis

!Hoas di !âis ge !âi-ao-i (Ægau!nâ-ao-i) xa nî dŒhe !hara!âis di ¸an¸uisaodi D ¸Âkhaob !nâ mâde !oa. !Âis ge tsoatsoas !nonaÆî termains dis ai nî dŒhe Ænƒ Xoa¸ans di dî¸haweb hîa ge AoÆkhumuÆkhâb !âis !nâ xoaheb ai !gao!gaosase. ÆGau!nâ-aon ge xoa¸ans !eream¸hawega kœægâ tsî skoli nî ¸ganams aiæâ nî mƒ-oa în ÆkhƒÆkhƒsenaona sŒ amke-aibe !âis !aroma ai¸homisen. !Âiheran ge Ågui xoa!âsa nî Æhûi hîan ge !âis !nâ !eream hâ isa. Kœ!gân ra !eream¸hawega soab ain ge Ægau!nâ-aona dîde nî !amÆare mâ ÅguiÅguibe ÆkhƒÆkhƒsenao-i ge Æhûi hâ i !âs ai, amke-aibe !âisa ai¸homibasens !aroma. Tsoatsoas !nonaÆî termains dis ain ge ÆkhƒÆkhƒsenaona Æîn di !eream¸hawega Ægauænâ-aona ra mƒ-oa Åuni ai¸homisensa amke-aibe !âisa dŒbas !aroma. !Hoas ge Æaupexa 15 haiga nî gaxu tsîn ge !âiherana ÅguiÅguibese nî !âihe. !Hoas (ÆgamÆares) ge xoasa sîsenni !âihe ra-i dib ai ¸âisa ¸nûi tide, xawe Åkhara !khaidi xoa!âs didi Æga nî kœ. !Hoas ge nî hara !âis kœse omkhâisen, Ænƒ khomaihe hâ khomai¸khanidi xa tsî i ge !âihe ra-e xu nî !âubasenhe ¸ans !nƒmâb disa Ægau¸uisa tsî Æî-aitsamab di ¸hunumâ tsî Ågora!gâ ra !ereamde mƒsa. Mâ Ægau!nâ-ao-i hoa-e xu i ge ra !âubasenhe Ånî khama kœ ÆgamÆarede Ågana!khœsa, tsî Ænƒti !gôa¸uisa Ånœba DNEAs tawa mƒ¸gƒsa, Ækhawa kœ!gâhes !aroma. Dî¸haweb tsî kœ!gâ¸haweb di Ægoe!gaukha, tsî Ækhƒti Amke-aibe !Haraæâis ¸Haweb tsî MS1 ¸haweb hâkha tsîn ge nî DNEAs ra 4Æî Dî¸haweb !aroma mƒ Åœ-aisa ¸khaniÆgarus ænâ ¸gƒhe tsî sî¸gƒhe.

[15]

15 haigu


5.4 !ÂIÅGORA!GÂDAOÆGAUS

!Hara!âis DaoÆgaub ¸Guro Gowagu !aroma (NSSCO)

!Hara!âiÅÅg¡bas

1ro Dî¸haweb

2Æî Dî¸haweb

3Æî Dî¸haweb

4Æî Dî¸haweb

!H & !G 1 !H & !G 2 !H & !G 3 !H & !G 4 !H & !G 5 !H & !G 6 !H & !G 7

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 X1 X2 X3 X4 X5 X6 X7

X¸A 1 X¸A 2 X¸A 3 X¸A 4 X¸A 5 X¸A 6 X¸A 7


5.5. XRATGA XOAæG¶æG¶S

Xratga xoa!gƒ!gƒs ge ra mƒhe hoaænƒ-aixa ÅÅnâuæƒsa ÅÅaposa Ånœgu sŒænâs digu !aroma ra mƒhe, hîa ge æâihe ran xa Ægau¸uihe ga Åœ-aisa xratga mƒbas !aroma. N‡ xoaægƒægƒdi ge ÅÅKhƒÅÅkhƒs ÅAm¸oadi tsî æHaraæâi!âubasendi hîa 4ÅÅî æÂb n‡ ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib dib ænâ xoa¸uisadi Åkha nî Ænâu!ƒÆarehe, Ækhƒti Ænƒ !khais Ågôan n‡ gowaba ¸guro gowa!harib ai ¡hâ !khaisa ¸âis !nâ ¡hâse. Xratgu xoaægƒægƒdi ge dŒÅgaub ÅguiÅguibe æân æâis din dib ÅÅga ÅÅnaeÅÅgau tama hâ. ÅUni xrati hîa ra mƒheb ge hoaænƒ-aixa dŒÅgaub hoaraga æân æâis din dib ai a ægaoægaosa. æNubusin hîa Ånî æân æâis din ænâ hân ge a ægâiægâiænâhe ÅÅkhƒ dŒÅgaub Ånîn ænâ hâ dŒÅgaub Åkha, tsîs ge xratgu xoaægƒægƒsa Ænƒ ækhais tawa ægâise ra Ågau. Xrat A ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra !âubasenhe î i: 1. ÆNâu!ƒ tsî mƒ!kharu ¸ansa, !oa!¡ hâ tsî !gom !harikha hoakha ai; 2. ÆNâu!ƒ Åoasa !harib di amagu, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu, tsî mâisaogu tsî

ÅÅkhaeÅÅnâ, ægƒsasib tsî ¸œrisasib Åkha æhoas tsî xoas ænâ; 3. Hœ x¡na xoasa æân tsî æhoasa ÅÅgae¸ams ænâ tsî Æhûi, ÅÅkhaeÅÅnâ tsî Ågoraægâ

Åoasase Ænƒn hîa ra Ågauna Åœ-aisa æaromadi æaroma; 4. ÆGâi¸ui tsî ¸an-tsî-hœæâs ¸ama gowa¸uisen tsî ¸âiæganu tsî ægâi sîsen¸uiba æoa

hœæâhe tsî ra mûnaihe x¡na æoeæƒ; 5. Mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgaugu xoa-ao-i tamas ka io gowa-ao-i

diga tsî ¸âibasensa hœ mîn, ¸am¸âibasengu tsî Œsigowaba xu; 6. ÆGau¸ui !gƒsa hœ!âs !gâ-aon tamas ka io khomai-aon xa i ¡hâsa, tsî Ænâu!ƒs

Ågau ra sîsen¡Ågaugu gowab digu xas ona; 7. Xoa !gâise !amÆaresa xoaÅgoradi !nâ, Åoasa !harib di Ågau ra

¸âibasen!amÆareÅgaub tsî Ægau ¸œrisasiba xoamû¸gais, xoasaona sîsen¡s tsî hoaraga !khaidi gowasîsen¡s tsî xoaÅgaub !nâ;

8. !Hoa !gƒsase tsî hœ!âsens Åkha nau gowa-aona ra !ereamse tsî, ti i ga ¸gaoÅkhƒheo, ¸nûi!khuniba Ågam gowa-aona.

Xrat C ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra !âubasenhe î i: 1. ÆNâu!ƒ tsî mƒ!kharu ¸ansa !oa hâ !harib tsî Åarosen hâ !gomsib â-i !harikha

ai; 2. ÆNâu!ƒ Æîgu a ¸hâ¸hâsa amagu, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu, tsî mâisaogu tsî

ÅÅkhaeÅÅnâ Œ Ækhƒ Ånœb di ægƒsasib tsî ¸œrisasib Åkha, æhoas tsî xoas ænâ; 3. Hœ x¡na xoasa æân tsî æhoasa ÅÅgae¸ams ænâ tsî Æhûi Ænƒn hîa ra Ågauna, Åœ-aisa

æaromadi æaroma; 4. ÆGâi¸ui tsî ¸an-tsî-hœæâs ¸ama gowa¸uisen tsî Ægâi¸ui ægâise hœæâhe tsî ra

mûnaihe x¡na; 5. Mû!ƒ mûmûsa ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgaugu xoa-ao-i tamas ka io

gowa-ao-i diga tsî Ækhƒsi!nôaba Ægau ¸âibasensa mîn tsî ¸am¸âibasenga xu hœ¸uis Åkha;

6. ÆGau¸ui hœ!âs !gâ-aon tamas ka io khomai-aon xa i ¡hâsa tsî Ågau ra sîsen¡Ågaugu gowab digu xan ¡hâ hœ!âs ona;

7. Xoa xoaÅgoradi !nâ, !kharaga ¸âibasenga ra sîsen¡se, ¸âisa xoamû¸gais tsî xoasaon ai ¸nûi hâse;

8. !Hoa !gƒsase Ånî khama kœ hœ!âsens Åkha, tsî ¸homisasiba nî Ægau naun Æga !gâ tsî Ågau rase !ereams diba.


Xrat E ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra !âubasenhe î i: 1. ÆNâu!ƒ tsî mƒ!kharu ¸ansa !oa hâ !harib ai; 2. ÆNâu!ƒ Ågau hâ Ånœb â-i amagu, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna, tsî ÅÅkhaeÅÅnâ

Ånîkhamakœ Åhao ra Ånœb Åkha, æhoas tsî xoas ænâ; 3. Hœ x¡na xoasa æân tsî æhoasa ÅÅgae¸amdi ænâ tsî gowa¸uisen Ånî khama kœ

Ågau ra Ånœb Åkha; 4. Xoa!gƒ!gƒ ¸an-tsî-hœæâsa ÆapoÆaposa Ågaugu !nâ tsî Ægâi¸ui Ænâu!ƒhe rase

taren ra hœæâhe tsî taren ra mûnaihe !khaisa; 5. Mû!ƒ !gƒsa ¸âibasendi tsî mûmûsa tanisenÅgaugu xoa-ao-i tamas ka io

gowa-ao-i diga, Åoro Ækhƒsib ¸âibasensa hœ¸uis dib Åkha; 6. ÆGau¸ui hœ!âsa gowab ra !kharaga Ågaugu ai !kharaga mâsigu !nâ sîsen¡he

!khaisa; 7. Xoa Åorodomma ÅguiÅguibe ¸âibasengu !nâ - ¸khawusasib ge xoamû¸gais tsî

xoasaona sîsen¡s !nâ hâ tsî ¸gui!nâxa ¸âibasenga !amÆares ge nî mûmûsa, xawe îbe ÆkhœÆkhœsase !hoa¸harugusa ¸hani tide;

8. !Hoa !gƒsase, aiÅgauba ¡ tamase xawe !gâi¸âu hâ !ereamsa nau gowa-aon di ÆnaeÆgaudi ¡ba hâse.

Xrat G ÆkhƒÆkhƒsenao-e xu i ge ra !âubasenhe î i:

1. ÆNâu!ƒ tsî mƒ!kharu ¸ansa !oa hâ !harib ai; 2. ÆNâu!ƒ !gao!gao amagu, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna, tsî !khœ!nami ra

Ånœb ai, æhoas tsî xoas ænâ; 3. ÆHûi Åoro !harib di x¡na xoasa æân tsî æhoasa ÅÅgae¸amdi tsîra xu, tsî

gowa¸uisen !oa!¡ hâ !harib ai Æîn ¸ama; 4. Xoa!gƒ!gƒ ¸an-tsî-hœæâsa ÆapoÆaposa Ågaugu !nâ tsî Ægâi¸ui, !gao!gao!harib ai,

taren ra hœæâhe tsî mûnanaihe !khaisa; 5. Mû!ƒ !gƒsa ¸âibasendi tsî mûmûsa tanisenÅgaugu xoa-ao-i tamas ka io

gowa-ao-i diga; 6. ÆGau¸ui Ånîkhama-Œ hœ!âsa gowab ra !kharaga Ågaugu ai !kharaga mâsigu

!nâ sîsen¡he !khaisa; 7. Xoa Åorodomma supu ¸âibasengu !nâ - ¸khawusasib ge xoamû¸gais tsî

xoasaona sîsen¡s !nâ a mûmûsa, xawe !hoa¸harugus ge ra sŒ!nâhe n‡ !nubusigu hâ hîa;

8. !Hoa !gƒsase, !nƒsase nau gowa-aon di ÆnaeÆgaudi ai ra !ereamse.

NSSCO Khoekhoegowab First Language Syllabus, NIED 2008 26

A ¸ÂKHAOB: DAOÆGAUSA XOASÎSENGU K™!GÂS (¸Guro Dî¸haweb)

NSSCO ¸GURO GOWAGU

KAI!GÔAB: [20]

Gow

ab &

¸™

risas

ib

1 2 3 4 5

Oa¸amsase !gâi xoaÅgauba Ægoe¸am hâ ÅNî khama kœ Ækhƒsiba ¡hâ Hara Ånœb di hoaragase ra Ågau gowab ÆAupexa hoaragase a ¸œrisa ÆKhoaxase ra khomai

ÆAupexa ra

!khœmâisase Ågau ra !amÆareÅgauba sîsen¡

ÅNœb ¸âi!gâsa mîdiÆuib dib

Soan !nâ Ågui hâ dŒsƒn

XoaÅgaub di hœ!âs soan !nâ hâ ¸operasib Åkha

ÅGau ra mîdiÆuib ÅNœb ¸gâ!nâgu ra

¸âibasengu dib Supu-ai dŒsƒn xoaÅgauba ¸hani taman

Sîsenxa xoaÅgaub Åguib

MîdiÆuib ge a ¸œrisa xawe a Ænaetisa

DŒsƒn ge Ænaetisase ra hœsen

XoaÅgaub ge hoaÆae Ågau tama hâ; Ånî soagu ai !gƒsa tama hâ ÅOro Ånœb di ¸âibasen!nôaga ra sîsen¡ DŒsƒn ge

Ænaetisase ra Œ

!Khœ¸gƒb tsî !AmÆareÅgaub

1

● ¸Oa¸amsase a !ammâisa ● Mûmûsase a !nubu ● ¸Âi!gâsa omkhâis ¸âiÅgaugu dis ● !Gâi !amÆareÅgaub

20 – 19 18 – 17 16 – 15 14 – 12 11 – 9

2 ● !Âsa xu hâ ¸âidi ge gaxuse ra ôa!nâhe ● ¸™risa !khaide ra ¸âi¸am ● !Gâi !amÆareb (!gâi¸âu hâ ¸gae¸gui¸gƒs)

18 – 17 16 – 15 14 – 12 11 – 9 8 - 7

3 ● !Âs !nâ mâ ¸âidi ge ra ¸âi¸amhe, xawe Åoasase

omkhâihe tama hâ ● !Gâi¸âu hâ !amÆareb (¸gae¸gui¸gƒs ge Ænaetisa)

16 – 15 14 – 12 11 – 9 8 - 7 6 - 5

4

● ÆGui¸ams ge ra gowaÅîhe ● !Khœmâisa omkhâisens ge Åkhai ● ÅNî khami Œ dŒtsâs ge hâ xoa!âdi ai ¸âisa ¸nûis Åkha ● !AmÆareb tsî saogub ge Ågaisa tama hâ

14 – 12 11 – 9 8 - 7 6 - 5 4 - 3

5

● ÆAupexa omkhâisa tama hâ ● ÅNî ¸âi¸amdi Åkhai ● ÅHomaxa ● ¸Khawusa !amÆareb tsî mâisaogub

11 – 9 8 - 7 6 - 5 4 - 3 2 - 1

ÅOrodomma i ge 8 Ægaraga ¸hâbasa n‡ !hara!âisa dŒs !aroma.


B ¸ÂKHAOB: GARU-A XOASÎSENGU K™!GÂS (ÅGamÆî Dî¸haweb)

NSSCO ¸GURO GOWAGU

KAI!GÔAB: [30]

Gow

ab &

Xoa

Ågau

b

1 2 3 4 5

¸Hunumâ a; mûnanai xa; !gâi sîsen¸uiba ¡hâ; ¸oa¸amsa mîdiÆuib; Ågapi mâ hâ !amÆareÅgaub; kaise !gâi xoaÅgoradi; ¸oa¸amsa hœ!âhesasib; !oa!¡ dŒsƒna ¡hâ tama hâ.

¸Âisa !khœ¸gƒ hâ gowab; ¸hanu sîsen¡b ¸khoamîn dib; ¸hanu xoaÅgoradi; !gâi sîsen¸uib; omkhâisen ra mîdiÆuib; Åoro dŒsƒn.

!Aromasa ¡hâ, !gaeÆaresa Ægâi¸uisenÅgaub; !gâi Ånœb di mîdiÆuib; !khœmâisa xoaÅgaub xoaÅgoradi dib; dŒsƒn ge hâ xawe ra Ækhƒsiba Ægau

ÅOro Ækhƒsiba ¡hâ ¸âide Ægâi¸uis !aroma; ¸âusa mîdiÆuib; ¸khawusa xoaÅgoradi xoaÅgaub; dŒsan ge Æaupexa a Ænaetisa

ÆNâu!ƒhe Ækhƒ xawe Ånîse !gomse; supu ¸âibasengu a !nƒsa; ¸gui kaise Ågaisa dŒsƒna ¡hâ.

!Khœ¸gƒb

1

ÆKhoaxa; ¸hunuma; mûmûsa !uru ¸âi¸am!khais; mûmûsa ai!gûs; ¸gom¸gomsa; !hûÆaresa !amÆareÅgaub; ¸oa¸amsa Ænâu!ƒs ¸âi¸am!khais dis.

30 – 27 26 – 24 23 – 22 21 – 19 18 – 16

2 ÆNaetisa Ågaub xa !nƒsa Ænâu!ƒsa ¸âi¸am!khais xa ¡hâ; !uru ¸âi¸am!khais ge !gƒsa; ¸âidi ge Åœ-aisa ¸âi¸gaes !aroma Æhûisa; ¸hanu !amÆareÅgaub.

26 – 24 23 – 22 21 – 19 18 – 16 15 - 12

3

!Gâi Ækhƒsiba ¡hâ sîsenni, !gâi Ænâu!ƒs ¸âi¸am!khais tsî ¸¡mƒs di !harib dis; !khœÆaresa !amÆareÅgaub. 23 – 22 21 – 19 18 – 16 15 - 12 11 - 9

4

ÆNaetisa saogub !nâ hâ, hui!nâ ra !khaide !khœ¸gƒ hâse; !gƒsasib a Åkhai !khais ge soan !nâ ra mûsen; Ånî khama kœ !amÆareÅgauba ¡hâ.

21 – 19 18 – 16 15 - 12 11 - 9 8 - 6

5

!Khœ¸gƒb tsî ¸âiÅgaub ge a supu; saogub ge Æaposa tama hâ; !amÆareÅgauba ¡hâ tama hâ tsî/tamas ka io omkhâisa tama hâ; Ægui!gâ ka Ægui!gâ ra.

18 – 16 15 - 12 11 - 9 8 - 6 5 - 1

!AmÆares/sî¸khanis ga 30 mîdi Åkha !nƒ, ob ge !khœ¸gƒba ¸hanu mîdi di Ånœb ai Ågui ra kœ!gâhe. !Khœ¸gƒb ge Ænƒs khao!gâ Åhaosasib, ai!gûs, Ænƒti tsî Ænƒti hâ x¡n ai ra Ækharahe. Khoekhoegowab ase mû!ƒhe Æoa = 0.


C ¸ÂKHAOB: XOAK™!GÂS DI DAOÆGAUS XOASA !ÂB 3ÆÎ DÎ¸HAWEB DIB !AROMA

!AmÆares Ågaub ai xoasa !ereamdi ge 20sa xu ra kœ!gâhe. !Nubu !amÆaresîsenni di Ågaub ai a xoasa !ereamdi 10sa xu hâdi !aroma, Ækhƒ kœ!gâÅgauba sîsen¡ tsî 2s Åkha Ågora. ÆNƒ !ereamdi hîa ¸gaoÅkhƒsa Ånœb di mîdi di !gôaba ra !nƒdi ge 3s di !harib di Ånœb !gôab xa !nƒsase a mƒbahe Æoa. Mƒ re 4sa xu hâ !gôaba mâs n‡ 5 !khaidi dis !aroma, î !gôaÆare 20sa xu hâ !gôaba hœs !aroma. !Gôab

Khomai!âsa Ænâu!ƒs ÆGui¸amsa Ænâu!ƒs Xoa!âsa xu !khaide ¸khâ!nâs

Aitsama hâ !ereams Xoa¸ans di !khaide !gôa!gâs

4

DŒÅgauÆgau ra ¸âuÅoa hâ Ænâu!ƒsa Æhûisa xoa¸ans di !âs ¸ama.

DŒÅgauÆgau ra ¸âuÅoa hâ Ænâu!ƒsa Ægui¸ams ¸ama; tsî a Ækhƒ Æî-i ai Ækhƒse tsî ¸nuwikhâi rase !ereamsa.

ÆKhƒ a Ågau ra !khaide khomai!âsa xu ¸gae¸uisa Æî-i di mû¸gƒÅgauba ¸gom¸gom rase ¸khâ!nâs !aroma.

Aitsama hâ ¸ansa !khœ¸gƒ hâ !ereamsa ra mƒ!kharu khomaihe go khomai!âs ¸ama.

¸Oa¸amsa mû!ƒs tsî !gôa!gâsa ¡hâ xoa-ao-i ra ¸¡mƒs, !amÆareÅgaub tsî gowasîsen¡Ågaub ¸ama.

3

DŒÅgauÆgau ra !gâi Ænâu!ƒsa Æhûisa xoa¸ans di !âs ¸ama, Ånî khama Œ Ækhƒsib Ænâu!ƒbasens tsî tsere!ƒs ¸âi¸am!khaidi tsî tanisenÅgaugu dide ra Ægause.

DŒÅgauÆgau ra !gâi Ænâu!ƒsa Ægui¸ams ¸ama tsî a Ækhƒ Æî-i ai !gâi Ånœb ai !ereamsa.

ÆKhƒ a Ågau ra !khaide khomai!âsa xu ¸gae¸uisa Æî-i di mû¸gƒÅgauba ¸khâ!nâs !aroma.

Aitsama hâ !ereamsa ra mƒ!kharu khomaihe go khomai!âs ¸ama.

!Gâi mû!ƒs tsî !gôa!gâsa ¡hâ xoa-ao-i ra ¸¡mƒs, !amÆareÅgaub tsî gowasîsen¡Ågaub ¸ama.

2

DŒÅgauÆgau ra Ænâu!ƒsa Æhûisa xoa¸ans di !âs ¸ama, Ånî khama Œ hœ!âs ¸âi¸am!khaidi tsî tanisenÅgaugu dide ra Ægause.

DŒÅgauÆgau ra Ænâu!ƒsa Ægui¸ams ¸ama tsî a Ækhƒ Æî-i ai !ereamsa.

ÆKhƒ a Ånî khama Œ !khaide khomai!âsa xu ¸gae¸uisa Æî-i di mû¸gƒÅgauba ¸khâ!nâs !aroma.

!Ereamsa ra mƒ!kharu hîa ra Ægausa Ånî khama Œ !khaidi ge ¸âi!gâhe !khaisa.

!GâiÅora Ægas Åguisa Œ mû!ƒs tsî !gôa!gâsa ¡hâ xoa-ao-i ra ¸¡mƒs, !amÆareÅgaub tsî gowasîsen¡Ågaub ¸ama.

1

DŒÅgauÆgau ra !gao!gao Ænâu!ƒsa Æhûisa xoa¸ans di !âs ¸ama.

DŒÅgauÆgau ra Ånî khama Œ Ænâu!ƒsa Ægui¸ams ¸ama.

ÆKhƒ a khomai!âs Æga ÆnaeÆgausa, nausa i Ænƒs kœse ¸gom¸gomsa tama hâ xawe.

!Gao!gao aitsama hâ !ereamsa ra mƒ!kharu khomaihe go khomai!âs ¸ama.

ÅNî khama kœ mû!ƒs tsî !gôa!gâsa ¡hâ xoa-ao-i ra ¸¡mƒs, !amÆareÅgaub tsî gowasîsen¡Ågaub ¸ama.

0

DŒÅgauÆgau ra kaise ¸khawusa Ænâu!ƒsa Æhûisa xoa¸ans di !âs ¸ama.

ÆNâu!ƒ tama hâ Ægui¸amsa. ÆKhƒ tama hâ khomai!âs Æga ÆnaeÆgausa.

Aitsama hâ !eream-e ¡hâ tama hâ.

ÆAu khama Œ mû!ƒs tsî !gôa!gâsa ¡hâ tama hâ xoa-ao-i ra ¸¡mƒs, !amÆareÅgaub tsî gowasîsen¡Ågaub ¸ama.

ÅGaisa Ægâi!gâs ge khoe-i ra mû¸gƒ Ågaub tsî ¸hunumâ ¸âiÅgaub ai ra ¸nûihe, kœ!gâ-aon ge tƒ nî Ånai Æaposa xoamâisa !ereamna !âubasen. ¸Âu hâ soaba Ågôan di aitsama Ægâi¸uisensa mƒ.


D ¸ÂKHAOB: K™!GÂS DI DAOÆGAUB AMKE-AIBESE HÂ !HOA¸AMS XOA¸ANS DIS !AROMA (4ÅÅî Dî¸haweb)

!Gôab hîa 10sa xu hâba mâ !harib (kolommi) hoab !aroma mƒ re. !GôaÆare 30sa xu hâ kai!gôaba hœs !aroma: 30 ÷ 2 = 15. !Gôab ¸Ans, Mû¸gƒb tsî !Hoa¸ams (10 !Hoa-aose (10) Gowaba sîsen¡s (10)

9 - 10

Khomai!âs xa ra ¸ans Åkha !hoa tsî ra dŒÅgauÆgau Ågaisa aitsamaba xu hâ !ereamsa. !Gâi!gâibasensa ¡hâ xoasa Ægui¸amsa xu ¸noagus !nâ. ¸Oa¸amsa Ænâu!ƒsa ¡hâ !nƒsase !gom!gâxa !khaidi ¸gan!gâsa ¸âibasens tsî gowasîsen¡s didi ¸ama.

Gaxuse ¸noagu Ækhƒ !khaidi gowa¸uisens didi xa tsî ra Åguitikœse Æhao !hoaÆares !nâ, Ækhoaxase ra mû¸gƒÅgaugu mƒ!kharuse. ÆAeba xu Æaeb Æga ra Ægau!nâ-ao-e Ægoa¸ui dîna dî tsî !hoas garu Åkhƒba unus Åkha. Kaise ¸khanuse ra !hoa.

¸Oa¸amsa Ækhƒsiba gowasîsen¡s !nâ ¡hâ. ÅNî dŒÅgaugu ge ¸khanuse !hoas di soab ai ra ÅkhŒ, tsî ra Ægâi!gâs tsî ÆnaeÅgaugu Åkha !hoa¸harugusa hui!nâ.

7 - 8

Khomai!âsa ¸an tsî sâsase ra hœ!âsen Æîs ¸ama. Khora¸ui tsî aiÆgaude mƒ Ækhƒ tsî !hoaÆaresa !amÆare Ækhƒ (nausas n‡sa !khœmâisa Ågaisa !khai tama hâ xawe). Tsoatsoa ra !gâi!gâibasensa !nƒsase !gom!gâxa !khaidi ¸gan!gâxa ¸âibasens tsî gowasîsen¡s didi ¸ama.

!Gâise ra Ægau!nâ-ao-i Åkha !hoa¸harugu, !âubasenhe tamase ra ¸âiÅgauga ¡khâi tsî Åasa Åkhƒga !oa Ægau. Hœ!âsens Åkha ra !hoa tsî soan !nâ Ækhoab tsî !kharaga ÅœÅgapigu Åkha.

Sîsen¡he Ækhƒ mîdiÆuiba ¡hâ tsî ra Ånî hâ mîna ôa !nƒsa !gomsiba ¡hâ mî!nôana mî!gƒ!gƒs !aroma. !Hoa¸harugus ge nî ÅgaiÅgaihe.

5 - 6

!Gâi hoa!nƒ-aixa ¸ansa ra Ægau¸ui khomai!âsxa tsî ra ¸noa!oatsoatsoa ¸guro ¸gaekhâib !nâ dŒhe !khaide xu. !Nƒsa !khaide ra mƒ ¸¡mƒs, Ægae¸ams tsî !hai-ais xa, tsî ra Ægau¸ui ¸gan!gâsa ¸âi¸am!khaidi tsî ¸âibasende Ænâu!ƒsa. Supu gowa¸uisende ra mƒ xoaÅgaub ¸ama.

ÆAupexa ra Åguitikœ !âsa Åhuru !hoaÆares !nâ tsî aiÅgauba ¡ Ågui tamas ka io Ågam ¸âiÅgaun !nâ tsî Ænƒs Åkha Ægau!nâ-ao-i xa !gâhesa ÆgariÆnâ. !Gƒsase tsî ¸khanuse ra !hoa tsî soan !nâ gaxuse Ækhowa-amsa dîsa !ereams di soab ai.

‰Ækhƒ ra mîdiÆuiba ¡hâ tsî ra dŒtsâ Ågau ra mîna Æhûisa. !Gƒsa !hoa¸harugusa hœbesa ra ôa-am.

3 - 4

!Gâi hoa!nƒ-aixa ¸ansa ra Ægau¸ui khomai!âs xa tsî !khaidi hîa ¸guro ¸gaekhâib !nâ dŒhe hâde Ægui!ƒ Ækhƒ. ¸Âu hâ gowa¸uisende dŒ Ækhƒ ¸¡mƒs, Ægae¸ams tsî !hai-ais xa, tsî supu gowa¸uisende ¸âi¸am!khais tsî xoa-ao-i di tanisens xa. ÅNî khama kœ aiÅgauba ra Ægau Æî-aitsama hâ !ereams !nâ, Ænƒtikœse xoa-unu tamase.

!Gâ ra Ægau!nâ-ao-i Åî tsî ra !gâi!gâb Åkha dîdi tsî gowa¸uisende !eream. Noxopa ra Åoro !âsa Åhuru !hoa¸harugudi !nâ xawe di ge !ereamde !khœ!oahe Ækhƒse a khora¸uisa. ¸Âu hâ Ågaub ai ra ¸khanuse !hoa.

‰Ækhƒ ra mîdiÆuiba ¡hâ hîa ¸âu hâba !nƒsase !gom ¸âiÅgauga Ægui!ƒs !aroma. !Nƒsa !nƒde Ænâu!ƒhe Ækhƒ.

0 - 2

!Âixoa-ao-i ¸ans khomai!âs dis ge !khare tsî !nƒsase Ægaeba Ågaub ai Ågui hâ. ¸Anai!khaidi !âs didi tsî !amÆareÅgaub ge ¸khawusase ra mâi-ai!âhe. !Oa!¡ hâ Æî-aitsama hâ !ereamsa a mƒ Ækhƒ.

ÆGau!nâ-ao-i di dîdi tsî mûmûsa gowa¸uisende a !eream Ækhƒ. !Gâ ra. ÆNaetisase ra Åoro !âba Åhuru !hoa¸harugudi !nâ. !Gƒsase ra !hoa xawe ¸khanuses ose.

Supu gowaba ra sîsen¡ ¸âiÅgauga Ægui!ƒs !aroma tsî ra !oa!¡ hâ ¸âiÅgauga ¸âuÅoa hâse mƒ!kharu.

¸AN RE: (1) ¸Guro Ågam kolomkha !nâ i ge ÆkhƒÆkhƒsenao-i di ¸ans, mû¸gƒb tsî !hoa¸ams xoa¸ans sîsenni dina ra !hara!âihe, tsî i ge 3Æî kolommi !nâ ÆkhƒÆkhƒsenaoi di Ækhƒsib gowa-aosis dib tsî gowaba sîsen¡sa ra Ægâi!gâhe. (2) N‡ !âb di !hara!âis ge ra !kharaga NSSCHi disa xu, xoa¸ans di !khaide ra Åoro Ånœb ai NSSCOb di !âis !nâ !âihe xui-ao.


E ¸ÂKHAOB: 4ÆÎ DÎ¸HAWEB ¸AMA HÂ !G¶!G¶DI (XOA¸ANS ÆGUI¸AMDI TSÎ !HOAS)

1. HOA!N¶-AIXA Amke-aibe !âis ge Ænƒ Æaeb dana!âis nî tsoatsoas ai!â nî dŒhe (1ro Dî¸haweb tsî 2Æî Dî¸haweb hâkha ai!â). Mâ !âixoa!gao!khais hoas ge nî mîÅgui !gâi Æaeb Æîn nî !hoas di !âisa dŒb xa tsî DNEASa Ænƒs ¸ama nî ¸an¸an. !Âixoa!gao!khaidi ge !gâi Æaeb !âidi ai!â !gau hâ hîa nî ÆapoÆapo !nœsa !nƒ-om-i hâ !khaisa, tsî Ækhƒti Ågana!khœ-¡das !gâi mâsib !nâ hâ !khaisa. !Âixoa!gao!khaigu ge mƒsa ts‡di tawa nî hâÅgara !hoas di !âide dŒtoas !aroma DNEAs xa Åapemƒhe hâ khami tsî !gôab ¸hawegu tsî Ågana!khœde !khœ!oas !aroma ¸âuna Æaeba !augaba xu hâ kœ!gâsa mƒs !aroma. Kaise a ÆgariÆgarisa !khais ge n‡ !âis di x¡n !onkhao hâse ÅkhŒ tide !khaisa. ÅGui !Âi-ao-i Ågui-i ge mâ !Âixoa!gao!khaib tawa Œ Ækhƒ i as kœse nî hâ. Mâ !Âixoa!gao!khaib hoab ge Æîb di ¸hunumâ !Âi-ao-e nî Æhûibasen. N‡-i ge Ænaetisase Khoekhoegowaba Ænƒpa !khœdana hâ Ægau!nâ-ao-e, xawe i ge !Âixoa!gao!khaib tawa !oaba tama khoes tsîna a i Ækhƒ. ÅG¡guse Ægoe !Âixoa!gao!khaigu ge Æhûi Ækhƒ Ågui Ægau!nâ-ao-i Ågui-e !âide dŒ kaisa; Ænƒti Œ soab aib ge mâ !Âixoa!gao!khaib hoaba !ereamsa ¡hâ Æîb di ¸hanuse !gôaga xoa¸gƒ!nâsa ¸hawegu tsî Æhûi¸uisa aiÆgaudi Ågana!khœs dina mƒ¸gƒsa. (Khoe-i hîa Ænƒ !Âixoa!gao!khaib tawa sîsen tama i ga !hoas di !âide dŒs !aroma sîsen¡he hâ, os ge DNEAsa Ænƒ khoe-e Æî-i di !oabas !aroma matares di !ereamsa tani tide). !Âixoa!gao!khaigu hîa ¸gui !gôab di Ågôana ¡hâgu tsî ra Åguis xa !nƒsa !Âi-aona sîsen¡gu ge ai¸homide nî dŒ Æîgu di !âi-aon !aroma în Ægâu!nƒpe kœ!gâsa dŒ îb Ågui!nâxa !hariba hoa Ågôan ai sîsenxa kaihe. Mâ !Âixoa!gao!khaib hoab ge sao ra x¡na DNEAs Æga nî sî¸gƒ: (1.1) Ågana!khœsa Æhûi¸uisa aiÆgaudi CDgu ai; (1.2) Æhûi¸uisa aiÆgaudi Ågôan Ægui¸amdi didi; (1.3 xoa¸gƒ!nâtoasa MS1 Xoa¸gƒ!nâ¸haweb; (1.4) xoa¸gƒ!nâtoasa !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis ¸Haweb(gu). !Âi-aon ge nî mû¸am tsî ÆnaeÆgaude sao hîa xoa¸gƒ!nâ¸hawegu ai ra mƒhede mati gu nî xoa¸gƒ!nâhe tsî sî-oahesa.

1.1 ÅGana!khœsa Æhûi¸uisa aiÆgaudi

Mâ !Âixoa!gao!khaib hoab ge Æhûi¸uisa aiÆgaude !hoa¸harugus dide nî mƒ, hîa a CDgu ai Ågana!khœsade. ÅNœb Ænƒ Æhûi¸uisa aiÆgaudi dib nî dŒhese Œ Ågaub dib ge !gâbÅkhƒb !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis ¸Haweb dib ai a mƒsa. ÆGau!nâ-ao-i hîa !ereamsa ¡hâ i Ægâu!nƒpe hâ Æaposa !hariba sŒ!nâs dis diba i ge !Âixoa!gao!khaib tawa nî mû¸am Ænƒ Æhûi¸uisa aiÆgaudi ra hoaraga Ånœb Ågôan Ænƒ !Âixoa!gao!khaib din di Ækhƒsiga ¸nûÆkhaeba hâ !khaisa, !gôagu Ækhƒti Åguitikœse !arisa !khaisa Ågapi !gôaba xu Æîb a ¸am !gôab kœse. ÅGuis xa !nƒsa Ægau!nâ-aon nî !âsa dŒ hâs karao, o di ge Æhûi¸uisa aiÆgaude, Åguitikœ !gôab !nâ, Ågôan hîa ge hoaraga Ægau!nâ-aon xa !âihena nî !khœ¸gƒ. ÆGui¸amdi Æhûi¸uisa aiÆgaudi nî dŒhese Œ Ågaub didi ge 29Æî ¸haweb ai a hœhe Ækhƒ. CDgu ge !gƒsase nî saohe Ågôan hîa Ågana!khœhe hân di hoaraga ¸hâ¸hâsa x¡n Åkha.


1.2 ÆGui¸amdi ÆkhƒÆkhƒsenaon didi ÆGui¸amdi ge Åams ÅgamÆî trimesters dis ai nî mƒ¸gƒhe, î i !âi-ao-e ai¸homisen Ækhƒ !âis !aroma. ÆGui¸ams ge khomai¸gaekhâib hîa !nona xoa¸anÅgaugu (genren) !oa Ågorasaba !oa nî dŒhe: Ågaipetsanan, ¸hauxoan tsî Åhuru!ân. !Âis !aroma i ge Ågôa-e ÅGUI Æhûisa xoa¸ans di !â-e ra !hoa!gao. ÆGui¸ams ge Ægâu!nƒpe nî !hara!âihe Ægau!nâ-ao-i xa tsî !augaba xu nî kœ!gâhe. Xoasa Ægui¸amdi hoaraga Ågôan didi ge nî ¸gaoÅkhƒhe kœ!gâs !aroma Ægau!nâ-ao-i mƒ hâ xoa¸ans ¸âi¸am!khais ¸ama hâ !hoas di !gôaba ¸khâ!nâs !aroma. N‡ ÆgamÆares !nâ, hîa Æhûisa xoa¸ans ¸ama hâ Ægui¸ams ai !gao!gaosasa ra saos, tawa i ge !âubasenhe Ækhƒ: • Ågôan nî !nupu !âde xoasa Ægui¸amde xu khomai !khaisa; • Ånîkhamikœ Ægui!ƒdi hîa Ægui¸amdi !nâ hâde ¸âibasensa Ægui!ƒ tsî Æîdi ai

khora¸ui; • ¸¡mƒs, xoaÅgaub, !hai-ais, ¸âi¸am!khais tsî xoa-ao-i di tanisenÅgaub tsîna Æî-i

di !hoa¸ams !nâ !khœ¸gƒ !khaisa; • !hoa¸am gowab di sîsen¡ba !âs !nâ; • Æî-aitsama hâ !ereamsa mƒ !âs ¸ama.

1.3 !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis Xoa¸gƒ!nâ¸haweb

N‡b ge ¸khanib hîa nî !gôagu mâ ÆkhƒÆkhƒsenao-i digu hoaga Åoasase xoa¸gƒ!nâhese i ba. Saogub Åondi dib hîa n‡ ¸khanib ai hâb ge nî Ågui saogub Åondi dib hîa MS 1 Xoa¸gƒ!nâ¸khanib ai mâb Åkha. ÆGui¸amdi ge n‡ xoa¸gƒ!nâ¸khanib di !âb ai nî hœhe. !Âi-aon ge ¸œrisase nî kœ!gâ hoaraga !gôagu ¸hanuse !gôakhâihe hâ !khaisa. !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis Xoa¸gƒ!nâ¸haweb ge Ågorasa !gôagu hoaraga ÆkhƒÆkhƒsenaon diga nî Ægau, tsî Ænƒn hîa Æhûi¸uisa aiÆgaudi din Åguin ose. Toxopa Ågamirosa (*) ¸nûi re Ågana!khœhe hâ CDb ai ÆkhƒÆkhƒsenaon di Åondi !oagu.

1.4 MS 1 Xoa¸gƒ!nâ¸haweb N‡b ge komputers Åkha Ægâisa !gôagu di ¸haweba, hîa ra xoa¸gƒ!nâheba !gôab mâ Ågôa-i hoa-i diba tani!gâus !aroma Kai!gôab di kolommi !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis Xoa¸gƒ!nâ¸khanib diba xu. !Nona !âga xu hâ: • ¸guro Ågamkha ge ¸khaniÆgarus !nâ nau Ågau ra ¸khani!nôan Åkha nî

¸gƒÆarehe hîa ra DNEAs Æga sîhena. • !nonaÆî ¸haweb ge Xoa!gao!khaib tawa ra Ægoe!gau, hânan nî ¸khanina kƒ

soab !aroma tamas ka io !goaxaÆaeb !nâ ÆnaeÆgauÅîs !aroma, tsî gu nî !gôaga mƒ¸uihes kœse.

ÆHûi¸uisa aiÆgaudi CDgu tsî Ægui¸amdi Ækhƒti xoa¸gƒ!nâsa MS 1 tsî !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis Xoa¸gƒ!nâ¸hawegu ge !nupuse !hoas di !âis ta dŒtoahes khao!gâ nî sî¸gƒhe. !Âi-aon nî !âis nî dŒhese Œ Æaeb di Åuni ts‡s kœse !âu !khais ge ¸hâbasa tama hâ, Ænƒ x¡na DNEAs Æga sî¸gƒs !aroma.


2. !HOAS !ÂIDE D‰S !Hoas !âidi sao ra Ågaub ai nî !gûÆnâ: 1ro !Haros ÅGana!khœ-¡dasa !am. ÆKhƒÆkhƒsenao-i !gôas tsî Åonsa mƒ. 2Æî !Haros !Nae!naes !âb: ÆKhoreÆhare ÆkhƒÆkhƒsenao-e tsî ¸hause Ægam¡ Æî-i ¸ama

hâ dîn, skoli xa hâ dîna dîs Åkha, tsî Æn. tsî Æn., Æî-e !âis mâsib !nâ !am¸gƒsens di soaba mƒs !aroma. !Aromas n‡ !âb dis ge Ågôana !opo!oposa. ÆAupexa Ågam haikha (minutkha) n‡ Æaxasib !aroma sîsen¡ re.

3Æî !Haros Dana !âb !âis dib: !Hoas ge Æhûisa Ågam xoa¸ans di !âra ai a

!gao!gaosa. !Âi-ao-i tamas ka io ÆkhƒÆkhƒsenao-i ge !hoasa tsoatsoa Ækhƒ. N‡ !âb !âis dib ge Æaupexa 10 - 12 haiga (minutga) nî !khœ¸gƒ.

Hoaraga gaxusib !hoas !âis dib ge Æaupexa 15 haiga (minutga) nî gaxu, Ænƒs ge tsoatsoas 1ro !Haros disa xu Åams 3Æî !Haros dis kœse. ¸Âis !nâ ¡hâ 1ro, 2Æî tsî 3Æî !harodi hoadi ge ra Ågana!khœhe, xawe i ge 3Æî !Haros Åguisa ra !hara!âihe. !Hoas ge hoaraga Æaeba Khoekhoegowab !nâ Ågui nî dŒhe.

!Âis di mâsigu ge Ænƒ !â!âb !hoas !âidi ra dŒheb ai nî hâ. ¸Âu hâ mû¸ams ge nî hâ î i ÆapoÆapohe Ågôan hîa ra n‡pa xu ¸oan, naun hîa noxopa nî !âihese Œn Åkha Åhao tide ga. ÅNî khoe-i xare-i ge !hoas di !âis ra dŒhe soab ai hâ tide, ÆGau!nâ-ao-i/!Âi-ao-i, Kœ!gâ-ao-i tamas ka io DNEAs di ¸nûÆkhaeba-ao-i ose. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge ÅguiÅguibese nî !âihe. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge Æîn di Ægui¸amdi Åguide !âi!nâhe ra !nƒ-oms !nâ ¸gâxa-¡ Ækhƒ. !Âi-ao-i ge Ænƒti nî ¸nû î i ÆkhƒÆkhƒsenao-i Åî !oa hâ i, tƒb Æaegub !nâ mâse. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge tƒ nî xoasa x¡n !Hoas !Hara!âis !Khœ!namis Xoa¸gƒ!nâ¸khanib tamas ka io Ænƒ ¸khani!nôan dina mû.


3. ÆHÛI¸UISA AIÆGAUDE ÅGANA!KH™S !Âixoa!gao!khaigu ge nî ÆapoÆapo Ågana!khœ-¡he ra x¡n !gâi sîsen ra mâsib !nâ hâ !khaisa. CDgu Åkha ra sîsen Ågana!khœ-¡dadi Åguidi ge nî sîsen¡he. ÅGana!khœ-¡das tsî CDgu tsîn ge !âixoa!gao!khaib tawa nî !âihe, gaxu Æaeb !hoas !âis nî dŒhes xa !gau hâ hîa, tsî nî !gâi Ågui Ågôa-i Åkha Ænƒsa dŒsa. ÅGamÅgamsens di !âb !âis dib ge !‡sa ra mƒ ÆnâuÆkhƒsiba Ånœs !aroma. ‰ Ækhƒ i ka o Ågana!khœ-¡das hîa !augaba xu ra !amhe mikrofondi Åkha ra sîsen-e sîsen¡ re, î i !kharaga mikrofonkha ÆkhƒÆkhƒsenao-i tsî !Âi-ao-i tsîn xa sîsen¡he. ÅGui mikrofonni Åguib nî sîsen¡hes karao, ob ge ÆkhƒÆkhƒsenao-i Åî !oa hâse nî Æguihe. ¸Hâbasa i ge a Ænâuhe Ækhƒsib !hariga Ånœsa !khœÆnâs nî tsoatsoas ai!â; !garisiba dŒ-unusa !khœhe ra Æaeb ai dŒs ge Œ Ækhƒ i as kœse nî ¸gœsenhe. ÆKhƒti ¸anbasen tsî ¸gœsen îb tƒ !augaba xu hâ ¸khuwib tsî gaxu !nœ!nâdi tsîna hâ. ÆAeba xu Æaeb Æga kœ!gâ !hoas !âis ra dŒhe soab ai domgu noxopa !gƒsa !khaisa ÆapoÆapos !aroma. !Hoas !âis ga tsoatsoas khao!gâb ge CDba Æarahe tamase nî !khoe tsî Ågana!khœhe ra soab ai Åarihe tide. ÅAms CDb dis ai i ge !Âi-ao-e nî mî “!AruÅî i ge !khœsa x¡-e a Åkhai” ti.

Mâ CDb hoab ge !gƒsa !gara!ƒs !Âi-ao-i dis Åkha nî sao rase tsoatsoa: “!Âixoa!gao!khaib !Gôas: [aiÆg.] NA 123 !Âixoa!gao!khaib ÅOns: [aiÆg.] Tsaurab ÅGapiskoli !Âis: 0558 ¸Guro Gowab Khoekhoegowab !Âi-ao-i ÅOns: [aiÆg.] !Gsb. Xam!gauseb ÆKhâbts‡s: [aiÆg.] 12 ¸N¡Ænâiseb 2007” Mâ ÆkhƒÆkhƒsenao-i hîa Æhûi¸uisa aiÆgaudi !nâ hâ-i ge !gƒsase !khœÆnâs !nâ sao rase Ægau!nâ-ao-i xa nî mâi-ai!âhe: "ÆKhƒÆkhƒsenao-i !Gôas: [aiÆg.] 0312 ÆKhƒÆkhƒsenao-i ÅOns: [aiÆg.] Anmîre ¸N¡seb ÅAms !khœÆnâs dis tawa i ge !Âi-ao-e !gƒsase nî mî “ÅAms ÆHûisa AiÆgaus dis”. CDb nî sîhes ai!â, i ge Æh¡!nâ rase nî !gâtsâhe mâ ÆkhƒÆkhƒsenao-i hoa-i !gƒsase ra Ænâuhe !khaisa. Mâ CDb hoab di !khœ¸gƒba Ænƒ kaseti di ¸khanib ai !gƒsase xoamâi re.


4. HOA!N¶-AIXA ÅAPEM¶S Sao rana du ¸âis !nâ ¡hâ re kœ!gâ du ra soab ai:

ÅGora-o re. Tƒ mƒ-am ÆkhƒÆkhƒsenao-i di ¸¡b tsî tanisens nî sîsen¸uiba Åkhƒo (Ågorao) !hara!âis ai ¡hâ !khaisa. (AiÆgause, ¸ans ÆkhƒÆkhƒsenao-i a kaise Åguixa tsî ¸hau!nâ sîsenao Æî-i di omsîsenni !nâ !khais ge Æau khami Œ Ågau-i ais tsîna Ågau tama hâ Æî-i di !hoasa !hara!âis tawa.) ÆKhƒÆkhƒsenao-i di dŒÅgaub nî !gom mâsigu tamas ka io Æî-aitsama ra hœ!â !gomsin xa tsâÅkhƒhe hâs karao Ænƒ !hoas di !âis ra dŒhe soab ai, ob ge Ænƒ Æhœba Åœ-aisa ¸Âi!gâs dŒÅgaub !nâ-¡ nî sîsen¸amhe, tsîn ge !Âi-aon !Âixoa!gao!khaigu tawa hâna Åguri hâ ¸khanina nî xoa¸gƒ!nâse i. !Hoas !âisa ra dŒ !Âi-aon ge tƒ nî Æî-aitsamaba xu Åguri hâ mƒ-amde dŒ Ænƒti Œ Æhœgu !nâ. Mâ hâ mâsiba ¸an re. ¸Âis !nâ ¡hâ ¸hâbasa tama i hâ !khaisa ÆkhƒÆkhƒsenao-i nî !naes !hoa-ao-i di !harib ai hâse Œ !khaisa Åoasa kai !gôaba mƒhes !aroma Ågui !harib ai. Xawe ¸ans ÆkhƒÆkhƒsenao-i di ¸guro gowab dis ge kœ!gâ-ao-e tawa tƒ nî !aroma Æî-i nî Ænaetisase ra dŒhe ts¡ x¡na ¸âi-ai¸nûi tama i tsî ¸œrisa tama hâ x¡na kœ-ŒÅkhƒ !khaisa. HoaÆae Ågui Ågauba !khœÅgara. ¸Hâ¸hâsa i ge a kœ!gâs ¸gaoÅkhƒdi nî hoa !nƒdi !aroma Ågui Ågaub hoa ÆkhƒÆkhƒsenaon Ænƒ Xoa!gao!khaib din tawa sîsenxa kaihe !khaisa, î i Ænƒs Åkha ¸gom!gâhe Ækhƒ Ånœ!hariba Ænƒ Xoa!gao!khaib tawa nî hœhe !khaisa. ¸Uruse ¸âi. !Âisa kœ!gâs ge ÆkhƒÆkhƒsenaona dŒ Ækhƒn a x¡n !aroma ¸an!gâsa mƒs ase nî mûhe, tsî Æîna dŒ Æoan a x¡n !aroma Ækharas ases ose. (N‡s ge ¸âibasen tama hâ ¸œrisasib, aiÆgause, gowa¸ans tsî ¸gai¸uis nî kœ!kharuÅkhƒhe ti, xawe ra hœhœ!nâ Namibiab Senior Sekondere ¸Haweb Hoa!nƒ-aixa !Harib (NSSCOb) !hoas di !âis ge ¸an!gâsa ra mƒ !gâi sŒ!nâb !aroma.) !Hoas !âide !gâi!gâb Åkha dŒs !aroman ge !gâi !Âi-aona:

• hoaÆae ÆkhƒÆkhƒsenaona ra !opo!opo tsoatsoas Åkha (Ånom ÆkhƒÆkhƒsenaon ra !nƒ-oms !nâ ¸gâxa soab ai, tsî ra Ægau mapan nî ¸nû !khaisa, Æn. tsî Æn.), xawe n‡n hoan !nâ !hoas !âis nî Æaposa !âis di mâsigu !nâ dŒhese Œ !khaisa !gƒsase ¸anse;

• !gûma tide tamas ka io ÆkhƒÆkhƒsenaon di ¸âisa ¸gaeb‡ tide; • hoaÆae !gâi!gâibasensa ¡hâse ra mûsen, kaise Æause ra mûsen Æhœgu !nâs

tsîna; • tƒts‡ Æî-i di mû¸gƒÅgaugu Åkha !hoaÆara tide; • tƒts‡ ts¡ x¡na dŒ-unu tama hâ; • tƒts‡ burub tamas ka io tanio!nâsiba Ægau tide; • tƒts‡ Ågaub "¸hanu" !ereamn nî dîdi ai hâse Œ !khais diba mƒ tide; • hoaÆae !gâiba Ågôana xu nî ¡¸ui "Ækhowa-amsa" dîde dîs Åkha hîa ra

ÆkhƒÆkhƒsenaona mƒ-amde gaxuse !ereamsa, tsî "¸ganamsa" dîdi hîa ra î/hî-î !ereamdi Åguide ¸gaoÅkhƒdi ose;

• tƒts‡ Æî-i di mû¸gƒÅgauba Ægau tide ÆkhƒÆkhƒsenao-i go !hoas !âs !nâ dŒ Ågaub xa - !gâi !Âi-ao-i ge ÆkhƒÆkhƒsenao-e Ånom rase ra ¸oa kai, mâs kœseb ga ÆkhƒÆkhƒsenao-i di Ågauba !gâi tamas ka io ¸khawusa hâ i xawes tsîna.

The National Institute for Educational Development P/Bag 2034 Okahandja NAMIBIA Telephone: +264 62 509000 Facsimile: +264 62 509073 E-mail: [email protected] Website: http://www.nied.edu.na © NIED 2009

Documents

MINISTRY OF EDUCATION - nied.edu.na · Ministry of Education National Institute for Educational Development (NIED) Private Bag 2034 Okahandja ... 5.5 Xratga xoa!gƒ!gƒs 23 A ¸Âkhaob: