Lov - UNESCO...6. Synsforretningerne over Kirken. Stk.~. Ved enhver Kirke skal der tillige findes Opmaalstegninger eller Grnndplnn over Kil'kcIl. Hvor der ikke allerecle findes OpmaalstC'gninger,

14 Y1t.J /;d(- ,

Lov(ri 1'. 282 - 1922)

om.-

Vedligeholdelse af Kirke10 ogKirkegaarde m. v.

Amalienborg, den 30. Juni 1922.

I{øbenhavn.

Trykt hos J. H. Schult z A S

l !l2:?

If

DISCLAIMER: As Member States provide national legislations, hyperlinks and explanatory notes (if any), UNESCO does not guarantee their accuracy, nor their up-dating on this web site, and is not liable for any incorrect information. COPYRIGHT: All rights reserved.This information may be used only for research, educational, legal and non-

commercial purposes, with acknowledgement of UNESCO Cultural Heritage Laws Database as the source (© UNESCO).

Vi Christian den Tiende, nI Guds Naade E:onge til Danmark.ll~ Island, de Venders og Gotel's! Hertug til Slesvig, Holsten} Stol'marn, Ditmarsken

L:1Uenlwl'g og Olden1org,

l.

I(il'lwl'1le.

§ l.Stk. L Ved enhver Kirk~ skal der være en nf 8tiftsovrigbedcn autoriseret Protokol,i hvilken der skal indføre;;;:

1. en i det enkelte gnnr.nde !:leshivelse ni Kirken med Kirkegnnrden, Oplysning omdeus Ejendoms- og Bestyrclscsiorholil samt en Fortegnelse over dens Løsore og ovrigeTilbehor,

2. en Fortegnelse over Kirkens faste Ejendomme, Kapitnler og andre Indtægtskildersnnvel som over den. Gæld og de den mulig paahvilende faste Byrder,

3. de fornødne Oplysninger om Brandforsikring ni Kirken, dens Losore og ovrige Tilbehør samt om Forsikring af dCllS hellige Kar m. v. mod Inclbrudstyveri,

4. en paa Grundlag nI Aaret, Regnsknb udarbejdet nnrlig Oversigt over Kirkens Indtægter og Udgifter,

5. Forandringer, som i Aarenes Lob mnattc foregaa i noget af de ovenna:vnte Forhold og6. Synsforretningerne over Kirken.

Stk.~. Ved enhver Kirke skal der tillige findes Opmaalstegninger eller Grnndplnnover Kil'kcIl. Hvor der ikke allerecle findes OpmaalstC'gninger, kan snnd:.tllne dog forstforlanges tilvejebragt, første Gang der forekommer Arbejder ved Kirken, SaDl gørderes Udarbejdelse nodvenrlig eller onskelig.

§ ~_.Stk. l. Forinden Arbejdet pn, Opforelsen nI en til Sognekirke, Distrikts- eller Filinlkirk.bestemt Bygning pnnbegyncies, skal Byggepladsen og Tegningerne med til1ol'enc1e Beskrivelse \TCl'e godkendt af Kirkel1liuisteriet.. Tegningerne med til1orenc1e BesI.:::l.'iyel.:::e skal op·bevares i Kirkens _:\l'kiv, medeus Genparter afgives til Landsarkivet og Pl'ovstiudvalget.Stk. 2. Enh,·er ny Kirke bor SOIll Regel forsynes llled et Vaabenhus eller andet }lUsseudeForrum, med et Opholdsrulll for Præsten og saLL vidt muligt med et Sakristi. Den børoerhos være forsynet med lllilHlst eeil Resel.'yedor. 1f,'01' ikke særlige Hindringer stillersig i Vejen derfor, bm Koret yære i Kirkells 0stenc1e, Tnarnet i dens Vestende.

)



-I

§ 3.Stk. l. Hvis der til Opforelseu af ell Kirke ydes Tilskud af StatslrRgsen, bestammer ~liui·

sterietJ hvilket Tilsyn der under Opforelscll skal være snavel med Byggecmnerllc gommed Arbejdet, og Udgifterne herved udredes :tf Byggesurumen. Ministeriet skal godkendeValget af den ledeude Arkitekt.Stk. 2. Foriudeu en nyopfort Kirke indvies til at tages i Brug, skal der afboldes et Af·levcl'ingssyn Q\Ter Bygningen llled Tilbehør og den til Kirken mulig udl:tgte Kil'kagaard.Ved dette S)'n, der foretages af Provsten i Forbindelse med en af Ministeriettilforordnet Mand med særlig arkittktouisk Sagkundgkab, skal det ikke blot puases, atKirken er forsynet med alt til Gudstjenestens Afboldelse og de kirkelige Haudlinger3UdIorelse fornødent,og at Kirkeganrden er anlagt og indrettet overensstemmende IlledBestemmelserne i denne Lov, men ogsaaJ a.t Kirken er upført i Overensstemmelse med degodkendte Tegllinger med tilhorcnde BesIa'ivelse og i O\.-rigt opfylder de FOl'flringel'l del'bor stilles i Henseende til forsvarlig ByggeJll:lnde, Orden, Sonunclighcc1 og Hygge. Til d~tte

Aflcvcringssyn slml foruden uen, der bal' fOl'est,aaet Kirkens Opførelse~ og det. i Stykke Lnævnte 'Tilsyn i\ienighec1srandet indvarsles, og Synets Afgørelser kan a( disse inJ·ankes for Ministeriet.

§ 4.Stk. l. En Kidw m:l.il ikke nedbrydes, ombygges eller unLiergives Fora.ndringer ud~n

Tilladeh-,e fra Ministeriet. Heller ikkc man. Forbedringer, der ud over det. llødvendige erblevet en Kirke til Del, afskaHes, uden at sanda.n Tilladelse foreligger.Stk. 2. Naar euKirke skal ombygges eller fomuc1J:es, skal de fornodue Teguiuger forelæggeslIiinisteriet til Godkendelse.Stk. 3. Brugsgenstande eller andet Inventar, SOUl ikkc I:lHlgere anvendes i Kirken, maaikke fjernes fm deune noleu Tilladelse fm det i § 320mmeldte Syu, der, for saa vidt detdrejer sig an. Kirkens hellige Kar, dens Prydelser eller Lo:;orc af nrb:æologisk~ knustnerisl.:eller historisk Værdi, skal forelægge Sagen Ior l\1inisteriet, som forau3taltcr {oruodcuUndersogeise ved Nationalmuseet. De udsatte Genstande af nævute _>\...it Lor som Regelblive ved Kirken. Findes der ikke Grund hertil, eller hvis Kirkeu ikke lia.l' passenc1e Plil.fl.-Itil dem, træffer Ministeriet BestemlucIse om, hvad dl!f skal foretages mod Llelll. GU:.LI'lVIinisteriets Bestemmelse url paa, a.t de man. a.fgives til Na.tiounlmuseet eller et andetMuseulll, sk3l Afgivelsen 5011, Regel ske i Form af Depositum fTa. ':Kirken imod Museetssk:riltlige Tib::tanel~e hedor.

§ 5.Stk. 1. Kirken1l1cd L(Jsore og andet Tilbehor skal til en!t\rCl' Tid holdes forsikret til del'dvirkelige Værdi, fol' J3ygllillgel'UCS Vedkolllmende j en af Staten anerkendt Brnndforsik·ringsforelling eller i StatsbrandIol.'siia-illgsfonden. Er Kirkeu!:) l\1m'c fuld Gruudwm', kandet tillatIcs, 3t l\lm'værket klIli forsikres til sin halve Værdi. Far5ik.riugspligten strækkersig ogsan til det af Kirkclls Losore, der opbevares mleu[or Kirkcu.Stk.::. Fol' Kobstadl..-irkel' og monumentale Kirker andetsteds kan l\Iinisteriet ud overBrandpoiitilovens almindelige l?ordriuger give særlige Forskrifter med Hensyn til dereBSikring mod Ildsvande.~tk.~. Kirkeus hellige Kar ru. v. skal boldes forsikret mod ludbrudstyveri.

§ 6.Menighedsrnad~t" Kirkens Ejer og deus 'rils.nl skal

vaage over, at Kirkebygningen med Tilbehør og Omgivelser vedligeholdes fuldt forsvarligt,o~ at Kirkegnarden, med hvad der horer til den, boldes i sømmelig Staud, og skal derlor



"-'lUde

ucd.ietat~r3

leddelertte,l.ld-

Ilenel'

lola

:letis I.:leu:gel1111s

aardet;

~ct5

~re3

sil.:·kan:ker

Iver

~reB

ligt,rfor

eOIge for, at Brøst og l\1n.ngler~ hyor saadanue viser sIg. nfhjælpes, om fornødent cfternærmere Anvisning;1,;'irke til, at navnlig Kirkebygningens Indre og dens Tilbehør fyldestgør Fordringernetil Orden, Sommeligbed og Behcllllllcligbcd, san at Gudstjcnestcn ikkc lidcr og Andngtenikke forstyrres ved l\1angler i san Henseende, og a.t der foretages saadaunc Forandringerog Anskafielser, som efter Tidens nimindelige Krav man. anses fol' at være tjenlige til atøge Kirkebygningens Hygge og Værdighed og Gudstjenestens Højtidelighed, og Bom

kræves, for nt de kirkelige Handlinger kan udfores værdigt i Overensstemmelse meddc til enhvcr Tid derolU givne Forskriftcr;lJaase, at der, mlnl' Ombygning elll.. r Forandring ved l\..irkebygwngell eller deus Tilheborskal flude Sted, altic1 fOl'uc1 ska' Hen vendeIse hel'om til Ministeriet, medens dettt genuemsine sngkyndige Konsulenter, de kongelige Bygnillgsillspektol'er og Nationalmuseet,panser, at del' fontd('n til Kil'kebyglliugens og Iuventarets Betydning tiOIll bistorisk Minc1esm'l'rke tillige tnges tilborligt Hensyn til, n,t Kirkens Tjelllighed til gudstjenesteligtBrug ikke lH~rved forringes.

§ 7.Ved kongelig A.lJordninq udstedes del" cn Vejleduing med Heus)"u til Vedligehof

delsen af Kirkebygningen med Lo,:;øre og andet 'filbl'1lOl' ~navel som meu Hensyn til,hvilke Fonlrillgcr der !wu stilles, for at de for:J.llforte KJ'lIV kan siges at være opfyldte. I denne Auordr.ing. skal det tillige indskærpes og ml'l'llIere angive::; fol' Menigheds·randet, Kirkens Ejer og dens 'filsyu: hvad de i denne Anledning bar at iagttage.

§ 8.Stk. 1. H vor Omatændighedeme taler derfor, kan det 1XI.:1. i\Ienigbedsraatlets Begæringforla.nges, at Gravkapeller, som er aabne ind til Kil'kerl1l1llllet~ afsondres fra Kirken, elJernt Kistel'llc bortflyttes fra K~pellet og neds:ottes paa Kirkegn~rden, i sidste Tilfælde dogkun for sua vidt ingens lovlige Ret derved lO'a.mkes 1 i hvilken Henseende de vedkommende,sanfrel.l1t de ikke kendes, saaledes at del' ka.n gives dem direkte Meddelelse: gennem Stats·tidende opfordres med ]2 Ugers Vorsel til at aDmelde og godt,gore deres Krav.Stk. 2. Findes del' hercIter ingen: som el' pligtig eller villig til at vedligeholde et saadantKl1pel og de i dette værende Kister overensstemmende med Synets Fordl'iuger, kan det af~Ministeriet tillades, at Kirken overtagct' Vedligeholdelsen. I modsat Fald skal Kisternenedsænkes paa Kirkega~rden og Kapcllet oycrlndes Kirken til andet Brug efter Ministeriets Bestemmelse.Stk. 3. Dc oyennnforte Reglcr gælder ogsa~ mcd Hcnsyn til Fjeruelsc af Kister, som findesi Koret eller andetsteds i rUl.'keu: herunder Gravkældere lIneler Kirkerul.lllllet.Stk. 4. Gamle Ligsteu, som er nedlagt i Kirkens Gulv eller andetsteds ved Kirken,hvor dc udsættcs for, at Indskriften cller Oruamentcruc fra Tid til nndeu slidcs hort,ko.n, nnar de skønnes at have Værdi som Fortidsminder, forlanges opsat pun. passendeSteder i Kirkens indyenclige Hnrll eller pan dens ud \"endige MUl' efter Synets og Nationalmuseets A.nYisniug, eller oyenlækkes paa Stedet med et Tæppe, 1\Inatte eller lignende,sas Indskriftcrnc ikkc afslides.

§ 9.Stk. 1. Snavel Præstens SOUl Kirkesangerens Stol lmn forlanges fjernet fra Koret, unarder an"ises Kirkesangeren passende PInds nede i Kirken,og enten Snkrist,iet, hvor etEandant fiudes, cller Plndscn mellcm Altcret og Kirkemurcn, hvor Forholdcue tilladerdc t, indrettes til Opholdssted for Præsten, eller andet Opholdsrum forud findes cller



indrettes til ham. Hvor Præstens Stol allerede er fjernet fra Koret, uden nt afsondretOpholdssted fo~ ham er indrettet nndetsteds, skal et saadant saa vidt muligt tilvejehringes. I det Præsten forbeholdte nfsondrede Opholdssterl skal der findes et sommeligtVaskehord med Tilbehør.Stk, 2. l\'Iellighedsraadet kan med Ministeriets Samtykke bestemme, at Rettig1Jedertil særligt Stolestade i Kirken, som er tillngt Pl'imtpersoner eller bestemte fa~te Ejendomme, fremtidig skal bortfalde.

§ IO.Stk. l. illindesmærker, Mindeta"ler og andre Prydelser kan med Syuets (g 32) Godkendelse:lubrillgcs i Kirken, DallI det foreligger .godtgjort, at de fornødne Midler tH deres Vedligeholdelse er sikret, eller at Kirlælls Bestyrelse er villig til at Inde Kirken overtageVedligeholdelsen. Til ;'I1indesmærkers og Mindetavlers Anbringe!se kræves dog, at enaf Synet anbefalet Indstilling fm ilienigbedsraadet godkendes nf iIlinisteriet.Stk 2. Forpligtelsen til Vedligeholdelse af de Prydelser m. m., der olierede nu findes iKirken, pnn-hvilcr Kirken, medmindre Bestyrelsen kan paavise, at Forpligtelsen pnahviler undre.SIlt. 3. Hvor saadaouc Genstande er til Stede i Kirken, men findes at burde fjernes pa.:1Grund af deres Beskallenhed, deres Forfald eller nf nnden Anrsng, mM dette dog ikke!ske uden med I\Iinisteriets Samtykke. Forinden endelig Beslutning tages om Fjernelscnaf Mindcsmærker ogi\'lindetnvlcl', hor dcr dog san vidt muligt gives dem, dcl' har nnhragtlVlindesmrorket eller l\Iilldetavlcn, eller den paag:.elclcucles Familie I..ejlighed til at ytre sig.

§ Il.Stk. 1. Sager nngnnende Anbringelse af Harmonium eller Orgel i Kirken forelæggesfor det i § 32 nævnte Syo, der træffer nærmere Bestemmelse herom. ~Ied Hensyn tilAfgorelsen af, hvorvidt et Harmonium vil nere tilstrækkcligt, ellcr et Orgel man foretrækkes,snavel som med Hensyn til Orglets eller Ha.rmoniets Størrelse og Beskaffenhed samt detsPlads i Kirken m. v. kan der faos fel'Uoden Vejledning hos ~Iinistel'iet nden Udgift forKirken. Tegniug til Orglets Fngade skal forelægges l\linisteriet t.il Godkendelse.Sik. 2. Forinden der træffes endelig Bestemmelse om Harrnoniets eller Orglets Anbringelse, skal det være oplyst, at de fornodne illi,Uer til Dækning af Udgifterne ved detsAnskaffe!se og Opstilling er sikret. Vedligeboldelsen panbviler derefter Kirken.Stk. 3. Efter Menighedsraadets Beslutning knn Udgifterne til Ansknffelse og Opstillinghelt eller delvis lignes pau lUenigheden efter d~ for Lignillg paa i\Iellighedcn til Dækning f

af selvejende Kirkers Underskud gældende Regler, snah:emt Kirken ikkc som selvejendeer i Stand til selv at udrede dem. For at l\Ienighedsmadet kan tage Beslutning herom,skal Sngen dog forst hayc yæret bel.w.nd1et pan et I\'Iellighedstllode og dette llnve givetsin rriIslutning dertil.Stk. ·1. Vedligeholdelsen uf Orgler eller Harmonier, 5'JiU allerede findes i Kirkerne, Qverguar fremtidig til disse, medens Fornyelsen er dem m-edkommende, medmindre: denhidtil har pnuhvi!et dem.

1\ 12.Slk. 1. Kirken er pligtig til, naar l\Ienighedsraadet onsker det: at anskaffe, anbringeog vedligeholde almindelige Belysllingsredskuber, saaSOlll passende Lamper, Lampetter,Lyseholdere eller lignende efter Synets nærmere Bestemmelse.Stok. 2. Dnskes der derimod til Kirken. Belysning nnbragt Lysekroner eller andre Redskaber ud over det almindelige, Cl' Kirken kun pligtig at bidrage til deres Anskaffelse

(

med et 61

redskab..bringe1s",dpr kanGumle ~~

lysning.Stk. 3. (

noden Bfovertn.geWlenigheipligtig alved privLigningStk. 4. l

':Ivar saBestemnnillgen f

Stk l. ~

eller etvil væreKakkelofnns forlnævnteStk, 2.

Varmev;paahvilfi ForbiDLigning~ller Dv

Stk. J.

der ogsPnsningDækninsel \TejenStk ~.

a.t væreKirken!bvorled



,fsondreti tih'ejelIumeligt

itigbederte Ejen-

kendelse'es Ved·lvertll.ge

, at cn

findes i~u p3.3o-

nes panOcr ikke (o

~rIlelsell

mbrn.gttre sig.

~lægges

syn til'ækkes,,t dets!ift for

_nbrind dets~irken.

;tillingI · ,

~ -:lllng~jellde

lerOlll,givet

over~

~ den

)r11l('Je"

etter,

Redffelse

7

med et BandlLnt Belob, 50111 efter Synets Skøn vilde kræves til de lLlmindelige Belysningsredslmbers Anskaffe!se, hvorimod den helt skal overtage deres Vedligeholdelse. Anbringelsen nf saadaune Belysningsl'edsknber mali. dog forud godkendes af Ministeriet,del' kan forlange sig Tegninger eller :luden Slngs Gellgivelser af Redskaberne foreln.gt.GlLmle Molmlyselcroner mal' ikke uden Ministeriets Somtyk!<e indrettes til lLnden Be·lysning.Stk. 3. Ønskes elektrisk Belysning indlngt i en Kirke, skal Plan og Tegning med fornoden Beskrivelse forelægges Ministeriet til Godkendelse. Er Kirken selvejende, kan denneovertage Udgiften til Anlæget sna.vel som Vedligeholdelsen, Dan.r i\'Icllighedsrnn.dct medMenighedsmodets Tilslutning bestemmer sig derfor. I andre Tilfælde el' Kirken kunpligtig at overtage Vedligeholdelsen af Anlæget, medens Udgiften til dette maa afholde.ved private Bidrag eller efter Menighedsrandets og Menighedsmodets Beslutning vedLigning pl1a Menigheden.Stk. ·1. Udgifterne til Kirkens Belysning afholdes nf Kirken.

~ 13.Forpligtelsen til at sørge for Brod og Vin til Alter::~a,ngen pn:thdlcr Kirkcll.

qyor saadnn Forpligtelse pnahviler vcdlwmmen(lc Præst mod et herfor ved lodigBestemmelse fn::>tsnt Vederlag, kan rlenne Forpligtelsp afluses. Yilkanrcnc for Aftosningen fastsættes af Ministeriet.

§ U.StI>:. J. Til Kirkens tilfredsstillende Opvarmning kan der forlanges anska.ffet Kakkelovneeller et Varmeværk. Med Hensyn til Afgørelsen al, hvorvidt en eller flere Kakkelomevil være tilstrækkelige, eller et Varmeværk runn foretrækkes, saavel SOUl med Hensyn tilKakkelovnenes eller Varmeværkets Stnrrelse, Ydeevner Plads i Kirken lU. v. kan derfaas famoden Yejledning ved Henvendelse til Ministeriet nden Udgift fol' Kirken. Tilnævnte ':Hlgkynclige l'Iedhjælp bevilges det fornødne Belob pUB Finansloven.Stk. 2. Udgifterne ved Anskaffelsen, VecUigeholdelsen og Fornyelsen af Ovnene ellerVarmeværket samt ved de dermed forbundne Fornndringer ved Kirken eller dens Inventarpaahviler Kirken. Udgifterne til Opvarmningen afholdes ved selvejende Kirkeri Forbindelse med Kirhns andre Driftsudgifter, medens de i andre TIlfælde dækkes vedLigning paa i\ienigheden, fol' saa vidt de ikke i Henhold til særlige Reglol', Forpligtelser~ller, Overenskomster pnahviler andre.

§ ]5.Stk. I. lVlenighedsrnnclet kan forla.nge, at der \-ed Kirken opfares ct Redslmbshus, hyorider ogsaa skal være Pinds til Kirkens Brændsel, sa.mt et Nadtarftshus. Udgifterne tilPasning og Renholdelse lignes paa Menigheden efter de for Llgnill~ pau Menigheden tilDækning af selvejende Kirkers Underskud gældende Regler, s:lnfremt Kil'ken ikke somselvejende er i Stand til lLt ndl'ede dem.Slk. 2. Synet træller Bestemmelse om, L\'orlcd~s Brandredsl~uberuc skal opbevares.

§ 16.Sanfremt en Kirke ueho\'cr en I-Io\'edistund..:ætteI3e. men det anses for

at være Ior byrdefuldt for Kirken at laele Arbejderne udfore paa eell Gang, kan det tilladesKirkens BestYTeIse ut fordele dem paa inclt.il IO Aur, uuur del' frelllIa'ggcs cn Plan fnr,hyorleclcs maD i Lobet af dette Tidsrum vil fOl'etage de paakr<l'\-ede Istunchm:-tteiser og



§ 20.Stk. l. Kirkegaarden og de Gra'1,ladser, ovedur hvilke ingen anili'e bar Vedligeholdelsespligten, skal holdes ryddelige for UJ.:rudt og Græsset afslaas. inden det bliver langstraaet.AIgræsning kan aldrig tillades.Stk. 2. Kirkegaardeus Gange skal til euh,'er Tid holdes reue. IlSlk. 3. Snekastning pan. Kirkegaarclen skal foretages ffn, Kil"kedoren til KirkegaardensIndgange sa.mt udenIor disse, saa lallgt Kirkens Grund strækker sig, for Hovedilldgangens i,lVedkommende dog altid indtil deuu::erme:-:;tc pan Snelwstningsregulntivet optagne oncnt-lige Vej.Stk.·l, Hvor der ikke umiddelbart ved Kirkegaarden findes offentlig og bekveru Adgangtil Vand til Brug yed Gravstedernes Pasning, kan MenighedsL'3ndet bestemme, atKirkegaarden skal forsynes llled en Brond med Pumpe eller en Vandhane. Der borda i Nærheden opsættes en Tavle lUed A,l\'arsel lUod at beuytte Vaudet SODl Drikkevand.

Forbedringer, og finder Ministeriet, til hvis AIgorelse Sagen indsendes, den fremlagtePlan tilfredsstillende, er Kirkens Bestyrelse berettiget til efterhaanden, saaledes Eom iPlanen er fastsat, at lade de omhandlede Arbejder milore, dog at selvfølgelig nye tilkommende Mangler til enhver Tid behorig afhjælpes.

II.

Kirl<egn:udo.

§ 17.Stk. l. Om Kirkegaarden skal der være et forsvarligt Hegu, passende til Anlægets Karakter.Stk. 2. Ved Udvidelse af Kirkegaarden bør i Regelen Hegnet være af samme Art somHegnet om den ældre Kirkegaard, og dette maa navnlig forlanges, hvor andet Hegnvilde virke skæmmende.Stk. 3. Ældre Stengærder omJcring Kirkegan.rde man ikke nedbrydes eller erstattes medandet Materiale uelen ilIinisteriets Samtykke.

§ 18.Der skal i Kil'kegaardshegnet v:.ere det fornødne Antal Porte og Laager. Porte

og L[tn.ger bør være selvlukkende og indrettede til at aflnnses. Det kan ikke tilstedes, aten offentlig Gangsti lægges over Kirkegaarden. Gamle murede Kil'kegaardsporte og Indgange skal vedligeholeles i Overensstemmelse med deres Stil og oprindelige Materiale ogmaa ikke nedbrydes eUer forandres nden Ministeriets Samtykke.

§ 19.Stk l. Kirkegaarden skal være planeret og reguleret samt forsynet Dled c1et fornaclneAntal Gange af tilstrækkelig Bredde. I dette Øjemed kan Gravpladser helt eUer delvisind,1I-ages, naur ingens lovlige Ret i Henhold til § 24 derved IJænkes.Stk. 2. Kirkegaardens IIovedgange skal være faste.Stk 3. Kirkegaarden skal saa vidt muligt afvandes snnledes, at Kisterne, noal' de nedsænkesi sædvanlig Gravdybde, kan staa tørt, dog at Afvanding ikke kan fordres ndfOl·t i en storreDybde end 2,2 Meter. I

:1

iJ

Stk. l

Tilla,af TJStk. ~

ved I

undetil pStk. :

paasted,

Stk. :

væreaf Tiog Asætt.

( <\ogi.Jtk.

lUær

Stk.indltæg1

Bes'ro.:Bes'Stk.

Kirisørgdralat'GraEn

(

Stk.

tilSidderStkll1Il

tidStk

Gl'l

St,

de:



fremlagteles som i~ nye til-

ililf

'gets Ku-

.ATt somlet Hegn

ttes med

r. Portetecles, at: og Illderiale og

fomodneer deh'is

,dsænkes~ll større

I

oldel,e,-!straaet.

;aardcusIl

.gangensIle ofIent-

Adganglme, utDer borkevand.

§ 21.SI k. l. De pau Kirkegaarden staaende Træer ];au kun borttnges eller stevnes med Synet.Tillndelse eller elter dettes Bestemmelse, og det Imn i saa Fald lorlauges, at det ved Salguf Træerne evcutuelt fremkommende Overskud skul incigaa i Kirkens Formue.Slk. 2. Ny Beplantniug kau nf Synet forlanges snuvel langs Kirkegaardeus Hegn somved dens Hovedgange, hvor disses Bredde tillader det. Plautuingen man dog foretagesuuder naje Hensyn til, nt Kirkebygningen og dens IIIme ikke beroves Lys og Lult. Planeutil Plantningeu skal altid forelægges Syuet indeu Arbejdets Panbegyudelse.Stk. 3. Gmvstedcjerne maa ikke uden særlig Tilladelse pInute Træer eller træagtige Buskepan deres Gravsteder: og saadanne Plantninger kan, hvor de allerede findes 1)0.3. Grn,,~

stederne, al Synet forlanges ljernet.§ 22.

Slk. J. Til Overholdelse nf Orden med Gravstederne sknl der ved enhver Kirkeguardvære en Protokol, hvori samtlige Begravelser pan Kil'keganrdell indføres med AngiveI:-:oaf Tiden, paa hyilken Begravelseu har lundet Sted, den hegmvede Persons Navn, Stillingog Alder salit Gravens Plads og Nummer p3:1 Kirkeganrden. Pan. enhver Grav bør dersættes en NUlllmerpæl af Egetne, Jern eller mindst lige san holdbart Stol med tydeligt\ngivclse af Nummeret. i Kirkegnardsprotokolleu.."Ik. 2. Ligeledes skal der være et Kort, over Kirkegaarden, pna hvilket hver Grav afmærkes med Nummer.

§ 23.S'k. l. Efter Forslag af Kirkens Bestyrelse og, byor Kirken ikke er selvejende, elterindhentet Erklæring 1m Sognet, Menighedsraud, laststDtter Stiftso'Tigheden en Vedtægt for Orden pua Kirkegaarden og for denne, Benyttel,e. I denne Vedtægt lastsættesBestemmelser om Gravstedernes og Gl'n.venes 8torrelse, om Betaling fol' Gra.vstederDl. ID. Er der ved Kirkegaarden fill5at en fnst Graver, kan del' i Vedtægten optages enBestemmelse om Forpligtelse til at lade Gravene kaste ,'ed denne for en bestemt Takst.Stk. 2. I samme Vedtægt kan der optages Bestemmelse om en vis Tn.l.:st, for hvilkenKirkegaarden overtager Gravsteders Vedligeholdelse. Hvor Gravstedsejel'cn ikke selvsorger for Gravstedets sømmelige Vedligehol<lelse, eller hvis den, til hvem han har overdraget Vedligeholdelsen, overtræder Vedtægten herfor, knn Gravstec1sejel'en tilpligtesat overdrage Vedligeholdelsen til Kirkegaarden for denne 'llakst. I Yægl'ingstilfrolde ImaGravstedet ryddeliggøres og besans med Guu eJler grusJæggee, men Ilina iIiL:f: 1ngE~ iBrug lorioden Udlobt al de i § 2·[ Olmneldte Anremaal.

§ 2·1-Stk. 1. Ih-or der i Henhold til Lovgivningens Hegler udeu Vederlag udlægges Gravpladstil en nfdad, skal eler, hvis den ufdode ynr gift, om Duskes, samtidig umiddelbart vedSiden af den un\'iste Gra\'pluds udlægges et Gravsted til deu elterlevende Ægtefælle, ogdenne beyarer Retten dertil, uanset om han eller hun dor i eller udenlor Sognet.Stk. 2. Det kun i fOl'næv-ute Vedtægt bestemmes, at euhver Gray skal henligge UrDl't imindst 30 Anr efter Begraveh:cu. Hvol' snadan BesternDlelse ikke er truffet, Cl' Fredningstiden 20 Aa.r. For Bornelig kan del' dog med i\linisteripts Tilla.deJse sættes en kortere Frist.Stk. :.L Saafrelllt Ligrester opgraves, skul de nl.':dgrnvcs samlet og sOlllllleligt i Sfilllm8

Gravsted "eller aadetstedd paa summe eller anden Kirkegaard.,.

§ 25.Stk. I. Hvor ~Ienighedsraadet elter Vedtugelse paa et iIlenighedsl110de gor Indstillingderolll, kan det i Vedtægten for seh-ejende Kirker bcstelllUll;'s, at der fremtidig skal er-



10

lægges BetaIipg for Erh \-ervelsc af Gra \'pladser pan. Kirkcgaarden, dog af; del' altid skalvære Adgl1ug fol' ubemidlede til at fnn en sOlllmelig Gra"1llads udlagt uden Vederlag.Disse Grnvplndser man ikke henlægges til en særlig Afdeling pan. Kirkegaarde.Stk. 2. Nn" Fnmiliegrnvsteder - bor~se~ fra de i § 2,[, S~ykke l, omhtLlldlede TiUælde- ønskes udlagt fol' Sognets til FoH:elcil'kell horende Behoere, saaveI som Ullnr Grav~

steder onskes bevaret ud over deu i Vedtægten bestemte Fredllingstid fra clen iællgsticveudes Begra\"else, skal sandullt 01B\.:e illlodekolllll1es, mod :.It der erlægge.s en i Vedtægten derfor fastsat Betaling.Slk.:J. For udeuwgnsboclldc, der enten hal' fEgtefælle~ Forældre eller Born begravetpan Kirkegafll'dell~ cller SOllI pan. særlig :rlande har VfOlet knyttet til Sognet, glclcler desamme Bestemmelser. I opstaaende T\-jvhtilIælcle tilfalder den endelige Afgorelse Stift5~

øVTiglledell.Slk. '1-. Hvor Pladsforholdene tillader dl)t~ kan der ogsaa udlægges Begravelsespladsfol' andre uc1ensognshoende mod en i Vedtægten fastsat Betaling, del' dog bor være væsentlighojere end den for de i Stykke 2 og 3 omhandlede Tilfælde fastsatte.Stk. 5. Personer, som ikke tilhorer Folkekirken, har Re~ til at erholde Begravelsesplads udlagt paa Folkekirkeus Kirkegaarde i de Sagae, hvor de bor, for san "idt ner ikkei Sognet findes nngen kommunal Kirkegaard eller Kirkegaard fol' det Trossamfund, sOIrde tilhorer. Den Betaling, der herfor skal ydes, fastsættes i Vedtægteu under HensyntageLtil, nt snadnullc Pcr:3011er ikke deltager i Udgifterue til Kirkegnardens Vedligeholdelseog Drift.Stk. 6. Al Betaling, del' erlægges i Henhold til Bestemmelsernc i denne ParagrafsS~ykke 2-5, oplægge. blnndt Kirkens ilIidler og bn anvende. til Hjælp ved Afholdelsen af Udgifterne ved Kirkegnardens Udvidelse eller paa anden l\Iande til Kirkegaardens Bedste.Stk. 7. Ved Kirkegnarde, hvor der hid~il har været henlagt Gravs~eder til fns~e Ejendomme i Sognet, bortfalder denne Ordning, efterhnllllden som de nuværende IndehaveresEjendomsret til den paugældende Ejendolll ophorer, og Gravstederne indgn.~u derefternnder de i denne Lov givne nimindelige Regler.

§ 26.Stk. 1. Gittery,erk 0111 Gravsteder IlW:l ikke anbringes uuen Kil'kegaurdsbestyrclsensSamtykke, og saadull Tilladelse bor kun gi\-es uuder fornoden Hensyntagen til de omlig-gcncle Grr. vstcder. "Slk. 2. Ved Udvidelser eller Nyanheg af Kirkegaarde kan de~ i Ver1tæg~en bestemmeJ,at GrlLvstederne kun lUaa hegnes IDed lc,~ende Hegn, ligesom Kirken isaadanne Tilw

fælde kan o\~crtage snavel Plantningen af Hegnene 50111 disse:; Vedligeholdelse.Stk. 3. Mindesmærker, del' ved deres Storrelsc eller ForlU vil virke skæmmende pan.Kirken eller Kirkegaardell~ eller hvis Iuch h.-l'i fter man anses fol' upassende, man. ikkeanbringes og kan af Synet forlanges fjernet. Synets A.fgorelser herom kan dog indn.nl.:e~

[Ol' Ministeriet.Stk. 4. Synet skal paase, at sandnnne Ligstene eller l\Iindesmærker, som enten kan tjenetil Kirkegnnrdens Pl'j'deJse eller til at bevnre l\linde~ om fortjente Mænd og K vinder,ikke fjerne. fm Kirkegnarden.

§ 2i.Stk. 1. Ønsker i\Ienighedsrandet et Lighus opfort p:m Kirkegllardcn eller pan. KirkensGruncl entnu paa Komllll1nlllbestYl'el~ens eller Kirkens Beko::-tuiug ellel' ,-cd i\IicUer,der er tih-ejebrngt ad frivillig Vej, og en paS5cllcle Plad.s hertil fiuc1es, kun l\Iini-

stel'ietForsing.som deskal væJrettet, D

Stk. 2.

Grund, !

mec1minlSt"'- 3.

fm Kirktilhøren,Slk. 4. .

gnarden

Sl"'- I.

fyldestg'eller af ,

(',il Sogn

Jal'dcn:kirkegllfStk. 2.nye Ki,mnger, 'egner si:de~ giVJTilvejebStk. 3.

kirkegntKirke, Jaf 23. 1

og Ben:

(

"f KirkKirli:eg:::holdels<mulig~

Provsti'

dens l\1



sImIdng.

"Iderav-Igst-ITed·

nvet,r de Iiifts·

lIndsntlig

:lses-ikkeSOlI'

In.geLdelse

graf.s.fllOl-.irke·

~jen~

veres·efter

llscnsmlig-

IImes,

Til-

punikke

\llkC3

tjenender,

l'kCllS

:idler,~Iini-

1 l

steriet give Tilladelse dertil, nom Opfare/sen sker efter et nf dette godkendtForslag. Dell fremtidige Vedligeholdelse af Lighuset pnahvilel' dn Kirken, ligesom denne er pligtig at beko.'te dets mulige Udddelse eller Fornyelse. Lighusetskal være al Grundmur med ildfast Tag, SteD- eller Betouguh- :;;amt sa-nledes indrettet, at Afskylning af Gulvet og tilstrækkelig Luftlornyelse kan finde Sted.Stk. 2. Vedligeholdelsen af LighllSC, som allerede llllCles pan Kirkens eller KirkegnardcnsGrund: saavcl som mulig Ud\ridelsc eller Fornyelse af oi:=se, pnnhviler fremtidig Kirken,mcc1minclre det kau pna.vises, at Forpligtelsen paahvilcL' undre.Stl<. 3. Meddeler Nlinisteriet Tilladelse til Anheg al en Hjælpekirkegaanl i storre Afstandha Kirkel1: l~all Tilladelsen betinges af, at Kirken pun samme Inder opfure et Kapel nledtilhDl'cnd~ Lighus.Stk. 4. Anskafielscn nf de foruodu8 Begr::t.\"el::icsred.'llmbcr til Brug i Kirken og paa Kirkegaarden pnnhiler Kirken.

§ 28.Stk. 1. Nan!' eu Kirl<cgaard pan Grullrl af 80guetg tiltagende Folketal: eller fordi deIl ikkefyldestgor de i § la, Stykke 3, omhandlede Fordringer med Hensyn til Gnllldvnndstnnden,eller af amlre Anl'snger ikke længere lmn afgive de fOl'Dodne SOIllIlH:ligc Begrnvclsessteder'·il Sognets Beboere, paahviler det Kirken at alhj,clp. denne Mangel enten ved Kirke-

Jlndens Udvidelse eller. hvor sandall vanskelig kan finde Sted l ved Anlæg af en I-Ijælpekirkegaard.Stk. 2. Alle Sager om KirI.:eganrdsudvidelscr og Anlæg af Hjælpekirkegnnrde eller afnye Kirkegaarde skal indsendes til Ministeriets Godkendeise, ledsaget al de Oplysningerl som dette mnatte a.nse for fOl'noclne til lUgorelse af. om del; pangældende Arealegller sig til Anvendelse som Begravelsesplads, og om An/æget nf en Hjmlpelcirkegnarcl idet givne Tilfælde kan anses fol' nodvcndig. Omkostninge1'ne ved disse OplysningersTil vejebringeise paahviler Kirken.Stk. 3. Den til Kirkegaardes Ud\~delse eller Anlæg al nye Kirkegaarde eller Hjælpek.irkegaarde, hernnder ogsaa Anlæg af Kil·kegnnrde lor Valgmenigheder med egenKirke, fornødne Jord kan erholdes udlagt ved Ekspropriation efter de i Forordningal 23. April 18,15 givne Regler.

§ 29.Nærmere vejledende Regler med Hensyn til Kil'kegaurclc5 Anlæg, Vedligeholdelse

og Benyttelse kan gives ved kongelig: Anordning.

III.

'l'ilsynet.

§ 30.iHenigbedsl'llnc1et eller for de Kirkers VerlkolUmcllde, del' ikke ejer sig sch-.. Ejercu

af Kirken eller dens l\Iidler har det c1nglige Tilsyn l1Ied Kirken og dens TilLehor og medKirl.;:egaarclell og har Ansvaret for: a.t alt holdes i behorig Stand. De skal sarge fOl' Vedligeholdelsen pan. Ta.g og Fag l san.ledes at indtn1fnc mindre Beskac1igel::cJ' og lign. hurtigstmuligt afhjælpe::;. ItlutnelIt:r d~r stune SkaJe, ::knl Illlluerel;uiug ht'l"Om .::;(,ral':::i ske tilProvstiudvnlget, der nrgor, hV:1l1 der videre skal foretages.

§ 31Hwrt Am i Maj i\laancd skal Menighedsrnadet eller Ejeren af Kirken elier

dens l\lidler i Forening merl· en bygningskyndig Mand foretage et fulthitændigt Efter·



J2

syn af Kirkebygningen med Tilbehør samt Kirkegaarden og afgive skriftlig Indberetning til Provstiudvalget om sammes Tilstand og de Mangler, der er forefundet. Ved deKirker, 'der ikke Cl' selvejende, deltager det i Lov om iVlenighedsrnud § 19 omhandledeUdvalg i dette Eftersyn. Om Forretningen indfm'es det fornodne i Kirkens Protokol ogen Udskrift af denne indsendes til Provstiudvalget, der, forinden det afgør, hvad dervidere skal foretages, kan foranledige en UndersogeIse ved Provsten og en af Provstindvalget valgt bygningskyndig !YIand eller, hvis Sagens Beskafienhed kræver det, ladeIndberetningen gaa videre til Ministeriet, som da efter fornøden sagkyndig Undersøgelse afgor, hvad der skal foret uges.

§ 32.:Hvert tredie Aar deltager Provsten og en uf Provstiudvalget valgt bygniagskyn

dig Mand i det fornævnte Eftersyn. Dette ledes da af Provsten, der fastsætter Synet tilen Dag i Maj eller Juni Manned og indkalder MenighedsrnnLlet og Ejeren a.f Kirken ellerdens Midler til Deltagelse i Synet. Forretningen indiores i en af Provsten fOft, for heleProvstiet fælles Synsprotokol og at Menighedsrnudet eller Ejeren i Kirkens Protokol.Enhver af Parterne har Ret til ut faa tilført deres Bemærkninger til Protokollen. Provsten sender en Udskrift af FOJTetningcn til Provstiudvalget, der derefter afgor, hvnd dervidere skal foretages, jfr. § 31. (

§ 33.I den i § 7 omhandlede kongelige AnordniDg gives del' nærmere Vejiedlliug med

Hensyn til, hvorledes de i §§ 30-32 omhandlede Synsforretuinger skal afholdes.

§ 34.De af Provstiudvalget trufne Mgorelser af, hvad der skal foretages i Anledning

af de i §§ 30-32 omhandlede Synsforretninger kan saavel af !YIenighedsraadet SoUl af Ejerenaf Kirken eller dens Midler inden l !YIaaned efter Syne~, Afholdelse eller, hvis den af Synetsatte Frist for den paagældende Mungels Afhjælpning er kortere end l illaaned, da indenFristens Udlob indankes for Ministeriet, der, naar det skonnes nødvendigt, indhentersagkyndig Erklæring, inden det nfgiver sin Kendelse.

Sag1005 ti

01111

Be,(

Sck.

kynfordomMecDagStl,.

stauløbeForl

§ 35.Stk. I. H vis Indankning til JIIlinisteriet ikke finder Sted, skal de ved Synet udsatte ilInng~

afhjælpes inden næste Aars Syn, medmindre Synet har fastsat en kortere Frist. .StI.. 2. For Udførelsen af Arbejder, der medforer Kirkens Lukning, bor Synet sætte denkortest mulige Frist.Stk. 3. Hvor JliIangler er udsat til Afbjælpning indenfor en kortere Frist end den efterdenne Paragrafs første Stykke sædvanlige, kan Synet pau Kirkens Bekostning foretageAisyning ved en overordentlig Synsforretning, hvis det ikke anser det for tilstrækkeligtat indhente ilienighedsrnadets Erklæring derom.Slk. 4. Menigbedsraadet eller Ejeren aE Kirken eller dens Midler kan senest Ugedagenefter Afholdelsen af AIsyniogsforretningen indanke denne for Ministeriet.

§ 36.En ikke rettidig indanket Synsforretning sUl1vel som en nf 1'1inisterieli afsagt Ken

delse er endelig. Dog kan Meu.ighedsraodet eller Ejeren uf Kirkell eller dens 1\lidler faaSporgsmaniet om, hvorvidt Synet eller i\linisteriet har paalagt Kirken noget, SODl ifølge

(hed.

S'k.·et Sl

arkilBestvisseDliuc



,dberetVed de

andledeokol ogvad der?rovsti,t, ladeUnder-

ogskynynet tilen ellerfol' helerotokol.. Provvad der

I

ng med

"edning, Ejeren,f Syneta indendhent.r

\1ang1

'.,tte den

lU efter'oretage,kkeligt

~edagen

gt Kenjler faan ifølge

1:-31

Loven og den i § 7 omhandlede kongelige Anordning ikke kan pnuhngges den, indbragt for Domstolene. Begæring herom skal fremsættes for Ministeriet inden den i§ M angivne Frist for Pananke til Ministeriet eller inden l Mnnned efter en KendelsesAfsigelse. Er den for den paagældende !VInngels Afhjæ[pning satte Frist kortere end lilianned, skal Begæringen fremsættes inden Fri.tens Udløb.

§ 37.Oversiddes Fristen for en Synsndsættelses Afhjælpning, indberetter Provsten

Sagen til Stiftsøvl'igbedcn, der derefter IGlO pnnJrogge vedkommende en Bøde fra 10 til100 Kr. samt foreskrive en Frist for Arhejdets Udførelse under en daglig ,lnlkt af fra5 Oil 20 Kr. for ["'er Dag, Fristen oversiddes.

§ 38.Boder, del' ikendes i Henhold til denne Lov, kan gores til Genstand for Udpant

ning og tilfalder vedkommende Sogns kirkelige Fattigpleje under Menighed8raadetsBestyrelse.

§ 39.Stir. I. For Synsforretninger ydes der af den paagældende Kirke de bygningskyndige Synsmænd et Vederlag af 5 Kr. 8amt snavel disse som Provsten Befordringsgodtgorelse efter Regning, medmindre Aftale træffes med Kirkens Bestyrelseom et fast Beløh. Endvidere tillægges der Synets Medlemmer, for saa vidt de ikke el'Medlemmer af Menighedsmadet, Dagpenge efter Ministeriets Ilærmere Bestell1111e18e.Dagpengene udredes nf Kirken.SI.Jr. 2. Dersom en Kirkes Bestyrelse undlader at erlægge, hvad den i Henhold til foranstanende har at erlægge i Anledning af en over Kirken afholdt Synsforretning, kan Belobet inddrives ved Udpantning eller eftsr Stiftsovrighedens Bestemme[se og pan dennesForan8taltning ved Beslaglæggelse af en passende Del af Kirkens Indtægter.

§ 010.For Københavns Vedkommende udfører Kirkens Overtilsyn de Stiftsøvrig

heden i denne Lov overdragne Hverv.

IV.

Særligt Syn.

§ -11.Stk. I. Ministeriet kan bestemme, at fortrinlig vigtige Kirkebygning~r henlægges under-et særligt Kirkesyn, best.aende nf tre af Ministeriet dertil udme[dte Mænd med særligarkitektonisk og arkæologisk Sagkundska.b. Det særlige Kirkesyn sknl efter MinisterietsBe,temmelse afholde Syn over de under det henl.gte Kirker enten hyert Aar eJler medvisse Anrs l\Iellemrum og skal navnlig hn\'e Tilsyn med Kirkebygningen som Bygningsmindesmærke og dens umiddelbare Omgi"elser samt med dens Losore og Tilbehør, for



I~

Ena vidt dette har kanstnerisk, historisk eller arkæologisk Interesse. Det ordentlige Synskal være til Stede ved Mholdelsen a[ det særlige Kirkesyn, men hal' ikke Stemmereti de under dette henlagte SD.g~r, ligesom heller ikke Sager herolll i de Aur, da. det særligeSyn ikke afholdes, afgores af det ordentlige Syn, men af dette indstilles til Ministeriet,del' forelægger dem for det særlige Syn. Umiddelhnrt efter Afholdelsen af det særligeSyn tilstiller Kirkens Bestyrelse Provsten en Udskrift nE Synsforretningen til Indforeisei Provstiets Synshog. Jllenighedsraadet sknl tilkaldes til disse Synsforretninger.Stk.~. Ministeriet fastsætter i en Instruks nærmere Grænserne Ior det særlige og detordentlige Kirkesyns Virksomheds· og J\'lyndighec1somfaader.

§ 42.Ska,l ~li K.id{l: lIudl~l'krLStCS eu Hovcl1is('fLllt"h:lCttclst eller stol're Udviddse, k::Ln

~t'1illisteriet, hvis det Jinc1er dd. uoc1vcmc1igt, nedsætte et smrligt Syn. bClitaacudc af treMedlemmel', der bar deu fornonuc Sngkuudskab: til i Stedet fol' det ordentlige Syn nttræffe Bestemmelse OIB <le paagælucnde Spol'gsmanl og ovcl'vaage Arbejdets Udforeise.Ogsall ved de af dette særlige Syn afholdte Synsforretninger skal del' gives det ordentligeSyn (§ 32) og i\:lerughedsraadet Lejlighed til samlot eller delvis nt komme til Stede forat meddele Oplysninger eller ytre sig 010 Sagen. (

§ '13.Stk I. Medlemmerne a[ det særlige Kirkesyn snavel som lVIedleml11erue af det i Henhold til § '12 nedsatte særlige Syn oppebærer i Vederlag 10 Kr. for hver Synsforretningforuden Dngpenge efter Ministeriets Bestemmelse og BeforcIringsgodtgorelse efter Regning.Stk. 2 Ved de i §§ ,11 og 42 ommeldte særlige Kirkesyn oppehærer det ordentlige Synsl\'Iedlemmer, for saa vidt de kommer til Stede, Veder1~g, Dagpengt~ og Befordl'ingsgodtgorelse som i § 39, Stykke 1, fastsat.Stk. 3. Udgifterne ved de særlige Kirkes)'n sanvel efter § 41 som .fter § 42 afholdes afStatskassen.

§ 4,1-Det særlige Kirkes)'ns Afgore1ser bn bande i de i § 'il og de i § '120mmeldte Til

fælde indankes for Ministeriet.

v.Lindtageiser fra IJovtm, Lorens llaalttl'æflcJl IH. lU.

§ 45.Stk. 1. Ministeriet bn til,tede Afvigelser fm dellne Lov saavel SOlll fm den i Henholdtil § 7 udstedte lwugelige Auorduing for sanc1uuuc, navnlig nyere, Kirkers Vedkommende,hvis Bygninger og Iu\~elltnr ikke bul' arkæologisk, arkitektonisk eller historisk Interesse,eller fol' hvis Vedkommende de stillede Fordringer findes at være fol' iJyrdefulde.Stk.~. 8naft'emt en Valgmenighed hul' sin egen Kirke, el' denne undergivet Forskrifternei denne Lov med de Lelllpel::::cl'. som eft,:!' Andragende fra Menighedens Bestyrelse maatteblive tiltraadt af Jlinisto.>riet.

I,

Stk. 3.SogneSt)'kkeForholdMinistCJ

19. Febog Frecdenneophæve



ge Synnmeretsærligesteriet,særligeIarelse

og det

e, kanal tre

Syn nt·o1'else.eutligede for

(

Henetninggnmg., Synssgodt-

des ef

,e Til-

uholdICllde,:resse,

:ternelaatte

I j

SLk. 3. Pan Kil'kcgaarde i København og Fredel'ikshp,rg samt Kobsta~del' lJled flereSogne med særligt Begl'avelsesyæsen i Henhold til Lo\' om Kirkers Bestyrelse § i,Stykke 3, komIlIer na~rvæl'ende Lov til Alwendclse med de Lempelser, der følger afFOl'hoir1ets ~:ltUl': eller SOIll indeholdes i den fol' disse }{irli:egaarc1es Bestyrelse afl\linisteriet st:ulfæstetle Vedtægt.

§ ·16Lov om nogle Bestemmelser vcchorende Kirkesyn, Prmsteganrdssyn Dl. v. af

19. Februa.r ]861, jfl'. dog Lov om Folkekirkeus LOllllingsvtCsen udeufor Kobellhavnog Frederiksberg m. lU. §§ ,15 og 93, 2l1ct Stykke, og Lov indeholdende et Tillæg tildenne Lov al 7. Juni 1873 somt Lov om Kirkers Opvarmning nI 9. ~Inrts 1893ophæves.

§ 47.Denne Lov gælder ikke for Færoerne.

Hyol'eftel' alle ycukommcllde sig h:1SC at rette.

Under Vor Kongelige Hnnnd og Segl:

Ch1'istian R.(L. S.)

J. O. Christensen.



Documents

Lov - UNESCO...6. Synsforretningerne over Kirken. Stk.~. Ved enhver Kirke skal der tillige findes Opmaalstegninger eller Grnndplnn over Kil'kcIl. Hvor der ikke allerecle findes OpmaalstC'gninger,