16
Nr. 12 August 2009 The illiterates of the 21st century will not be those who cannot read and write, but those who cannot learn, unlearn, and relearn Alvin Toffler, amerikansk forfatter og fremtidsforsker

Kompetence update nr 12 August 2009

  • Upload
    dilf

  • View
    215

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

DILFs kursusmagasin. Dette nummer indeholder bl.a. artikler om kompetenceudvikling og om DILFs kompetenceprofiler

Citation preview

Page 1: Kompetence update nr 12 August 2009

Nr. 12 August 2009

The illiterates of the 21st

century will not be those who

cannot read and write, but

those who cannot learn,

unlearn, and relearn

Alvin Toffl er, amerikansk forfatter

og fremtidsforsker

Page 2: Kompetence update nr 12 August 2009

Udgivet af

Dansk Indkøbs- og

Logistik Forum

Vesterbrogade 149

1620 København V

Telefon: 3321 1666

Fax: 3321 1566

Mail: [email protected]

www.dilf.dk

Redaktion

Kirsten Bülow Hector

Blad design

Berit Winsnes

Layout

Katrine Lihn

Foto

iStockphoto

© DILF 2009

Indhold

Side 2 VelkommenSide 2 KonkurrenceSide 3 KompetenceprofilerSide 4 Hvorfor er det vigtigt at udvikle virksomhedens kompetencer inden for supply chain management og logistik?Side 7 Logistik- og SCM-kurserSide 10 Hvem klarer sig bedst i krisen?Side 14 Relationship managementSide 15 Kursuskalender 2009

KONKURRENCE – vind tre flasker vin!

Indsend et forslag til næste forsidecitat. Kender du et godt citat, der relaterer sig til kompetence-udvikling, kurser, læring mm., så send det til [email protected]. Hvis citatet kommer på forsiden af næste Kompetence update, honorerer vi det med tre flasker god vin. Husk at sætte kilde på.

Velkommen

Vi håber, at du har haft en rigtig god ferie og nu er tilbage og klar til at tage fat på arbejdet igen og også er klar til at tænke på efterårets kompetenceudvikling. Vi håber, at kunne inspirere dig med dette Kompetence update. Hvis du vil se mere om vores kurser, kan du klikke ind på www.dilf.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores kurser!

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte os på sekretariatet 3321 1666 eller [email protected]

God lære- og læselyst!

Kirsten Bülow HectorUddannelsesansvarlig

Page 3: Kompetence update nr 12 August 2009

DILF får mange forespørgsler fra vore medlemmer omkring hvilke kurser, som vil passe den enkelte person, og vi vil derfor gerne slå et slag for vores udmærkede kompetence-profiler, som du kan finde på vores hjemmeside www.dilf.dk.

Det primære formål med kompetenceoversigterne er at skabe et overblik over, hvilke ar-bejdsopgaver der knytter sig til hvilke stillingskategorier, og hvilke kompetencer der un-derstøtter disse opgaver. Dermed kan oversigterne hjælpe til at sikre en større præcision i valg af kurser til dækning af identificerede kompetencebehov. Man vil ofte være nødsaget til at grave et spadestik dybere, end kompetenceoversigterne giver mulighed for, og de er således ikke ment som en endegyldig normativ sandhed, men snarere som en vejledende rettesnor, man kan tage udgangspunkt i.

KompetencemodelDILFs generiske kompetencemodel opererer med en kompetencebase, som består af fire kompetenceelementer:

● Functional skills (funktionsspecifikke kompetencer) ● Business skills (generelle forretningskompetencer) ● Personal skills (personligheden og personlige egenskaber) ● Leadership skills (ledelseskompetencer)

KurserI kursusoversigten er indplaceret alle de kurser, vi kører i DILF. Det betyder, at man ved at indplacere sig selv i oversigten kan se, hvad DILF kan tilbyde af kompetenceudvikling i kursusform til hvert segment. Kurserne er inddelt i tre niveauer (a, b og c), som ude-lukkende er differentieret på erfaring. Grænsen mellem niveauerne er flydende. Det vil sige, at det er op til den enkelte at vurdere, hvornår man tilhører hvilket erfaringsniveau. Det skal her understreges, at erfaring ikke altid er en funktion af tid, dvs. anciennitet alene kvalificerer ikke nødvendigvis til en højere placering i denne sammenhæng. Kurserne er placeret i lavest anbefalede niveau inden for en kategori og kan derfor sag-tens have relevans for personer med større erfaring og i ‘højere’ kategorier. Befinder man sig f.eks. i kategori 2 og mener at være på relativt højt erfaringsniveau (c), anbefales det, at man har alle de kurser (kompetencer), der ligger forud for dette niveau både i kategori og erfaring – altså alle de kurser som er placeret i kategori 1 og 2 både niveau a, b og c. Er man derimod ny og uerfaren i et job i kategori 2, anbefaler vi, at man venter med kurserne, til mere erfaring er opnået. Alt, hvad der ligger før et aktuelt erfaringsniveau inden for en kategori, er altså anbefalet.

● Niveau a: Nyansatte og relativt uerfarne inden for et område ● Niveau b: Ansatte med nogen erfaring inden for et område ● Niveau c: Ansatte med stor erfaring inden for et område

Vi håber, at du kan få glæde af kompetenceprofilerne. Hvis du har spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte Kirsten Hector på telefon: 3326 9781.

Kompetenceprofiler

DILF kompetenceprofiler Ikoner på hvert kursusDer vil på hver enkelt kursustekst i vores kursusoversigt være et ikon svarende til oversigten for det pågældende fag-område, dvs. enten indkøb eller logistik/SCM. Ikonet gengiver de fem kategorier og de tre niveauer og inde-holder farveudfyldte felter svarende til de i oversigten definerede målgruppe-segmenter. Således kan man relativt hurtigt få overblik over kursets relevans. Er man i tvivl, er det altid tilrådeligt at tage endnu et kig på oversigternes specifikationer.

Eksempelvis betyder nedenstående ikon, at det pågældende kursus primært er relevant for personer i kategori 2 med nogen erfaring og personer i kategori 3 og 4, som er ny ansatte eller relativt uerfarne i det pågældende fagområde. Sekundært er kurset relevant for personer i kategori 2 med stor erfaring og kategori 3 og 4 med nogen eller stor erfaring.

1 2 3 4 5abc

Page 4: Kompetence update nr 12 August 2009

Af Henning de Haas, post.doc. ph.d., Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, Kolding

Evnen til innovation og evnen til at opfylde slutkundernes behov gennem integrerede forsyningskæder (supply chains) er i dag en afgørende konkurrencefaktor. Fremtidens vindere er de virksom-heder, der hurtigst kan tilpasse sig markedets svingninger, og som ser de muligheder, der skabes i skiftende miljøer. Hvordan kan din virksomheds processer optimeres med henblik på at skabe mest mulig værdi for slutkunderne og interessenterne?

Vækst er vital for alle virksomheder, ikke kun i størrelse, omsætning og indtjening, men også i form af kompetence og viden. Det er nøglefaktorer for at sikre en fortsat udvikling af konkurrenceevnen. Kompetence og viden påvirker en virksomheds evne til at få succes i den daglige drift og servicering af kunderne såvel som i den lang-sigtede udvikling af hele virksomheden. Ultimativt er kompetence og viden afgørende for forskellen mellem usikker overlevelse eller stabil udvikling og profi tabilitet.

I en tid hvor der i mange virksomheder er pres på omkostningerne, er det vigtigt at vælge det rigtige sted at bruge pengene. Et ind-satsområde som traditionelt bliver prioriteret lavt, når virksomheder er presset på omkostningerne, er kompetenceudvikling. Det er ikke unaturligt, at det sker, da fokus jo naturligvis må være på at levere virksomhedens produkter og services til kunderne.

Supply chain management handler om “Ledelsen af opadgående og nedadgående relationer mellem leverandører og kunder for at levere perfekt kundeværdi til et minimum af omkostninger for for-syningskæden som en helhed”, Christopher, M., 2005 “Logistics and supply chain management: Creating value-adding networks”, Prentice Hall, London.

Medarbejdere i en supply chain skal arbejde på tværs af de traditio-nelle funktioner i en virksomhed og kunne koble informationer fra salg til muligheder hos leverandørerne. Det forudsætter en god forståelse for, hvordan virksomheden fungerer med planlægning, produktion, indkøb og produktudvikling mv. Det er derfor vigtigt løbende at vedligeholde og udbygge supply chain kompetencerne i organisationen.

Konkurrencebilledet har ændret sigAt konkurrencen er mellem forsyningsnetværk (supply chains), er ikke nyt. Det ses bl.a. ved, at mange virksomheder er blevet mere og mere globale, med leverandører og kunder globalt, men også i mange tilfælde med egen produktion globalt. Outsourcing er også et element, som har gjort styringen af virksomhedernes forsynings-kæder mere kompleks. Logistik- og supply chain medarbejderne skal bl.a. kunne håndtere fl ere relationer, kulturer og tidszoner.

Hvorfor er det vigtigt at udvikle virksomhedens kompetencer inden for supply chain management og logistik?

Page 5: Kompetence update nr 12 August 2009

Samtidig oplever mange virksomheder, at deres produkter har kor-tere produktlivscyklus, og der er fl ere opdateringer og varianter, der skal styres. Det er vigtigt at styre ind- og udfasningen af råvarer og komponenter fra lagre, produktion og hos leverandører på de rigtige tidspunkter af hensyn til kundeservice og for at undgå ukurans og dermed omkostninger. Det betyder, at opgaven med at lede en moderne supply chain er kompleks og kræver indsigt og viden til at kunne gennemskue sammenhængene.

At lede en supply chain på den mest effektive måde, er ikke længere udelukkende et spørgsmål om at reducere omkostninger. Det vil altid være en helt central disciplin, men de mest succesfulde virksomheder fokuserer knap så meget på at reducere omkost-ninger, men mere på at øge indtjeningen, bl.a. ved at tilbyde kunderne en bedre service ved f.eks. korte leveringstider, brug af IT til understøttelse af relationerne til kunder og leverandører, måling og kontinuerlig udvikling af service til kunderne. Dette har også givet nye kunder. Ved at udnytte nye værktøjer og teknologier til ledelse og udvikling af virksomhedens supply chain har de opnået markante forbedringer i service.

Samlet set er der et konstant krav om en mere effektiv forsynings-kæde både internt og i relation til kunder og leverandører. Det

betyder, at der skal opbygges en forsyningskæde, med de rigtige forsyningsnetværk og samarbejdspartnere globalt, der giver den nødvendige fl eksibilitet og pris, der kan give kunderne den ønskede service og samtidig levere resultater til interessenterne.

Viden har en levetid En af konsekvenserne af udviklingen er, at accepten af SCM som en central konkurrence-parameter er vokset. Området, som tidligere blev betragtet som et sekundært område og havde vanskeligt ved at få topledelsens opmærksomhed, er nu i mange virksomheder blevet en integreret del af virksomhedens forretningsplanlægning og repræsenteret i topledelsen. Denne udvikling har desuden medført en stigende erkendelse af betydningen af viden, talent og de menneskelige ressourcer for succes i forretningsprocesserne og udviklingen af virksomhedens supply chain.

I de senere år har mange virksomheder implementeret nye forret-ningsprocesser og tilhørende avancerede IT-systemer til at under-støtte f.eks. planlægning eller integration med leverandører. I fl ere tilfælde har virksomhederne ikke opnået de fordele, som var for-ventet. En årsag kan være manglende uddannelse og træning af medarbejderne. Ofte tilbyder virksomhederne god træning i de nye systemer, men det ses lige så ofte, at der ikke uddannes og trænes >

Page 6: Kompetence update nr 12 August 2009

6

ti forståelsen af de nye forretningsprocesser og deres sammenhæng til resten af virksomheden, hvilket er lige så vigtigt som det at kunne indtaste data og trække rapporter fra et nyt planlægnings-system eller lignende.

At supply chain management og logistik er områder med mange facetter ses også ved et hurtigt blik på de jobannoncer, der kan fi ndes på traditionelle jobsider på internettet, inkl. DILFs jobservice. Her fi ndes jobbeskrivelser med så forskellige titler som; indkøbs-konsulent/ingeniør, Supply chain manager, logistik og produktions-planlægger, uddannelseschef, indkøbs- og logistikchef, Offi ce assistant, kemiker til QA, teamleder for bemandingsplanlægning, kreditormedarbejder, lagerchef, forretningsorienteret demand planner og administrerende direktør. Områderne spænder fra mere operationelle planlægnings- og opfølgningsopgaver til over-ordnede ledelsesopgaver.

Fælles for de mange forskellige roller er, at behovet for viden og kompetence til at løse opgaver forandrer sig over tid, i takt med at omgivelserne ændrer sig. Tidligere har kompetenceudviklingen ofte været baseret på erfaringsudveksling og ‘mesterlære’, men da om-givelserne for mange virksomheder forandrer sig hurtigere end tidli-gere og med nye strukturer og samarbejdsformer, er det nødvendigt at tilføre nye kompetencer og viden for at sikre, at virksomheden kan levere den forventede service til kunderne og interessenterne.

Viden og kompetence har en levetid på samme måde som produk-ter. Det er derfor vigtigt for virksomheder, der vil være de bedste, at have fokus på SCM-kompetenceudvikling parallelt med udviklingen af nye markeder, kunder, produkter, produktionsformer osv., for at sikre, at medarbejderne kan udnytte de nye muligheder til at lede virksomhedens supply chain så optimalt som muligt.

Fokus for kompetenceudvikling Som det er fremgået af beskrivelsen af udfordringerne i supply chains, skal medarbejdere i dette ‘fag’ både være stærke operatio-nelt f.eks. til planlægning, men de skal også have en god forståelse for de netværk og relationer, de indgår i, både internt med andre funktioner og eksternt med kunder og leverandører.

Medarbejdere i supply chains (ledere, planlæggere, indkøbere osv.) skal have en høj grad af ‘horisontal’ procesorientering frem for en ‘vertikal’ funktionsorientering. Det betyder, at uddannelse og træ-ning tilsvarende skal have fokus på det tværorganisatoriske i virk-somheden. Supply chain medarbejdere skal ofte arbejde på tværs af organisationen, hvor arbejdet er organiseret i tværorganisatoriske teams med forskellige funktionskompetencer og med et fælles procesfokus, hvor målet er at skabe værdi for kunden og virksom-hedens interessenter.

Det horisontale procesfokus stiller krav om, at supply chain medar-bejdere har et helhedsorienteret overblik over, hvad kundeværdi er, og hvordan den bliver skabt samt leveret i forsyningskæden. Det stiller krav om en bred forståelse af, hvordan de forskellige funktio-ner spiller sammen og i fællesskab giver værdi til kunderne og interessenterne.

DILF og supply chain managementDILF udbyder en række kurser, som alle er rettet mod kompetence-kravene til fremtidens supply chain medarbejder. DILFs kursus supply chain management giver deltagerne en grundlæggende teoretisk og anvendelsesorienteret indsigt i emnet supply chain management. Der fokuseres på forskellige begreber, samarbejds-former, forretningsprocesser og strategier på tværs af virksom-heder i forsyningskæder og -netværk. Gennem kurset arbejdes der med at se vigtigheden i at koordinere forretningsgange, markeds- og produktudviklingsaktiviteter med drifts- og udviklingsaktiviteter i virksomhedens supply chain. Der præsenteres konkrete modeller og værktøjer, der sætter deltagerne i stand til aktivt at videre-udvikle virksomhedens supply chain. Deltagerne er alle medarbej-dere, der i det daglige er i berøring med leverandører og/eller kunder samt medarbejdere med ansvaret for den strategiske ud-vikling af virksomhedens supply chain.

Der gives en grundig introduktion til begrebet supply chain management. Kurset vil på fl ere områder tage udgangspunkt i deltagernes egne konkrete eksempler og erfaringer fra forsynings-kæder samt eksempler og cases fra internationale og danske virk-somheder, der intensivt har arbejdet med at implementere SCM. ●

Page 7: Kompetence update nr 12 August 2009

Kursusleder Poul Erik ChristiansenLektor, Ph.D Copenhagen Business School

Dato/sted10. - 11. november Grand Park, Korsør

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke-medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Logistik i forsyningskæden – med fokus på leanKursets formål er at øge virksomhedens evne til at reagere hurtigt på ændringer i ordre-tilgangen, øge virksomhedens leveringsservice og samtidig være omkostningseffektiv i et lean-perspektiv. Derved bliver logistik et redskab, der kan øge virksomhedens overskud. De grundlæggende logistiske styringsværktøjer introduceres og diskuteres således ud fra denne synsvinkel.

Det er kursets formål at give deltagerne en grundlæggende viden om forskellige styrings-værktøjer inden for logistikbegrebet i forbindelse med lean. Du bliver i stand til at udforme forskellige styringssystemer, der kan optimere logistikfunktionen i din virksomhed. Du vil også opnå en forståelse for, hvordan logistikopgaverne kan integreres og styres på tværs af virksomheder i forsyningskæder. Derudover vil du blive bedre til at arbejde sammen om logistikopgaver med medarbejdere i andre funktionsområder.

Målgruppe Medarbejdere inden for indkøb, logistik, planlægning, lager, ordremodtagelse, transport og andre områder, som har behov for at opnå indsigt i logistikområdet. Kurset fokuserer på alle virksomhedstyper.

Lean warehousingMange virksomheder arbejder efter lean-principper. Nogle virksomheder har implementeret lean som det centrale styringskoncept i dele af eller i hele virksomheden. Andre virksom-heder benytter lean-principper til at effektivisere den daglige drift, og andre igen benytter enkelte lean-værktøjer. Uanset om man står over for konkrete udfordringer så som svin-gende effektivitet og kapacitetsudnyttelse eller vigende produktivitet, eller om man bare vil være på forkant med udviklingen, så kan værktøjerne inden for lean warehousing hjælpe.Som deltager på kurset får du et grundlæggende kendskab til lean. Der tages udgangspunkt i typiske problematikker omkring logistik og lagerdrift. På kurset vil du lære:

● Teorien bag lean warehousing ● Warehousing-værktøjerne ● Faldgruber, som man skal være opmærksom på

Målgruppe Målgruppen for kurset er primært lager- og logistiknøglemedarbejdere samt ledelse med ansvar for gennemførelse af forandringsprojekter.

Excel for logistikmedarbejdere IExcel er et velegnet redskab til at understøtte sit beregningsbehov i de logistiske opgaver.

Formål/dit udbytte Du får de grundlæggende færdigheder, det kræver at benytte Excel til de daglige logistik-opgaver. Kurset fokuserer blandt andet på:

● Forecasts, herunder bruttobehov/nettobehov (MRP), behovsberegning/disponering, komponentbehov og beregning af lageromsætningshastigheder

● Vedligeholdelsesmodul, dvs. årsagsmålinger og vedligeholdelsesplaner ● Planlægning og disponeringsmetoder af blandt andet råvarer, ressourcer og færdigvarer ● Beregning og analyse af lagerbeholdninger.

Målgruppe Logistikmedarbejdere i kategori 1, 2 og 3 eller nye Excel-brugere i logistikregi.

Kursusleder Vibeke Kolbe Managementkonsulent Implement A/S

Dato/sted25. - 26. november Hotel Scandic Kolding

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke-medlemmer kr. 10.700,-

KursuslederRoland Greger PeopleNet A/S

Dato/sted6. & 7. oktober PeopleNet, Kbh

PrisMedlemmer kr. 7.500,-Ikke-medlemmer kr. 8.500,-

1 2 3 4 5abc

Logistik- og SCM-kurser

Page 8: Kompetence update nr 12 August 2009

KursuslederJesper ThomsenManager Valcon A/S

Dato/sted8. - 9. september Comwell Roskilde

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke-medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Lagerets drift og optimeringFungerer jeres lager, som I ønsker det?

● Mangler I plads? ● Får I varerne ud til tiden? Også når det er højsæson? ● Er I fl eksible overfor krav og ønsker fra kunder og internt fra din virksomhed? ● Er I effektive? ● Har I vurderet den nyeste teknik som bl.a. trådløse scannere? ● Er du stolt over at præsentere dine nøgletal for andre? ● Har din virksomhed defi neret nøgletal for lagerfunktionen, og følger I op på dem?

Eller vil I bare blive endnu bedre? Hvordan kommer du i gang med udviklingen af dit lager? Det vil vi give dig nogle gode ideer og værktøjer til på dette kursus, hvor du vil blive introduceret til de centrale områder, der kendetegner et effektivt lager. Effektivitet og kvalitet er de to helt centrale nøgleord for enhver lagerfunktion. Hvad bestemmer den optimale balance på dit lager mellem disse to modsatrettede nøgleord?

MålgruppePrimært lager- og logistikmedarbejdere med helt eller delvist selvstændigt ansvar og nogen erfaring inden for området. Herudover vil nyansatte lager- og logistikchefer med fordel kunne deltage i kurset.

Vendor managed inventory i praksis Mange virksomheder har i årevis arbejdet med 3. parts logistik og altså ladet leverandører varetage forskellige opgaver inden for primært produktion, transport og lager. De seneste år har dette udviklet sig til også at omfatte styringsopgaver inden for logistikken. Således er Vendor Managed Inventory (leverandørstyret lager) kommet på dagsordenen fl ere steder. VMI dækker over en leverandørs totale overtagelse af styringen af et lager. De umiddelbare fordele er indlysende: Mindre lagerbeholdning pga. reduceret usikkerhed et led tilbage i forsyningskæden, mindre pengebinding i lageret, lettere forecasting og kortere ‘time to market’. Alt sammen faktorer som kan forbedre konkurrenceevnen og tage omkostninger ud af forsyningskæden.

Målgruppe Alle der har eller forventer at få selvstændigt ansvar for eller arbejdsopgaver inden for logistik, procesoptimering, leverandørudvikling og VMI. Kurset henvender sig primært til logistikmedarbejdere i kategori 2 med et stort erfaringsniveau samt kategori 3 og 4.

LogistikanalyseDe fl este af os kender til problemstillingerne med utilfredsstillende leveringsevne, lange gennemløbstider, for høj kapitalbinding i såvel varer i arbejde som på lager, ledig pro-duktionskapacitet, døde og ukurante varer på lager, leverandører med for lange og usikre leveringstider samt for mange hasteordrer og tid spildt på ikke-værdiskabende aktiviteter i form af replanlægning og trouble-shooting. Men hvordan kommer man i gang med at få løst problemerne? Det spørgsmål forsøger vi at besvare på dette kursus, hvor du vil blive introduceret til og trænet i analyseværktøjer og metoder til effektiv diagnose, prioritering og løsning af logistikproblemer.

Målgruppe Ansatte, primært inden for logistik, planlægning, SCM, distribution og indkøb, som har eller får selvstændigt ansvar for områder og beslutninger relateret til logistik.

KursuslederJohn Høj Pedersen Logistikkonsulent

Dato/sted22. - 23. september Comwell Roskilde

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke-medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Kursusleder Henning de Haas Institut for Entreprenørskab og Relations ledelse Syddansk Universitet, Kolding

Dato/sted9. november Grand Park, Korsør

PrisMedlemmer kr. 4.500,-Ikke-medlemmer kr. 5.500,-

1 2 3 4 5abc

Logistik- og SCM-kurser

Page 9: Kompetence update nr 12 August 2009

Kursusleder Aage U. MichelsenLektor, Institut for Produktion og Ledelse (IPL) DTU

Dato/sted5. - 6. oktober Grand Park, Korsør

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Supply chain management Der bliver løbende stillet større krav til virksomhederne om kortere leveringstider, større leveringssikkerhed, større fl eksibilitet mv., samtidig med at der stilles krav om konkurrence-dygtige priser. Det samlede krav er dermed en stadig mere effektiv forsyningskæde både internt og i relation til kunder og leverandører. Det er ensbetydende med, at virksomheder skal formå at opbygge den rigtige forsyningskæde, der kan give kunderne den ønskede service samt fi nde de rigtige forsyningsnetværk og samarbejdspartnere, der giver den nødvendige fl eksibilitet og pris.

MålgruppeAnsatte med ansvaret for den strategiske udvikling af virksomhedens relationer, samt perso-ner der i det daglige er i berøring med leverandører og/eller kunder, eksempelvis logistik-chefer, logistikkonsulenter og -specialister, indkøbschefer, strategiske indkøbere mv.

Materialestyring I – lagerstyring Målet for materialestyringen er at reducere virksomhedens omkostninger, samtidig med at der over for kunderne opretholdes et højt serviceniveau. Materialestyring er centralt for alle fremstillingsvirksomheder, og for de fl este får området en stigende betydning. Dette skyldes en række forhold. Hvor fremstillingen af et produkt tidligere stort set foregik i én virksom-hed, så foregår det nu i stigende grad gennem et samspil mellem virksomheder i et produk-tionsnetværk, hvorved materialestyringsopgaven kompliceres. Samtidig medfører dette, at omkostningerne til indkøbte materialer udgør en stigende andel af den enkelte virksomheds produktionsomkostninger, hvorfor en effektiv materialestyring derfor i høj grad kan bidrage til reduktion af omkostningerne. Yderligere stiller tendenser som kortere produktlevetider, globalisering af salget, behov for hurtigere markedsintroduktion og for mere kunde-specifi kke produkter stigende krav til materialestyringen.

Målgruppe Ansatte i planlægning, indkøb, logistik og andre områder som på et grundlæggende niveau arbejder med planlægning og materialestyring, og som har behov for at få udbygget forstå-elsen for en række begreber samt for kendskabet til forskellige modeller.

Materialestyring II – MRP-styring Målet for materialestyringen er at reducere virksomhedens omkostninger samtidig med, at der over for kunderne opretholdes et højt serviceniveau. Materialestyring er centralt for alle fremstillingsvirksomheder, og for de fl este får området en stigende betydning. Dette skyldes en række forhold. Hvor fremstillingen af et produkt tidligere stort set foregik i én virksom-hed, så foregår det nu i stigende grad gennem et samspil mellem virksomheder i et produk-tionsnetværk, hvorved materialestyringsopgaven kompliceres. Samtidig medfører dette, at omkostningerne til indkøbte materialer udgør en stigende andel af den enkelte virksomheds produktionsomkostninger, hvorfor en effektiv materialestyring i høj grad kan bidrage til reduktion af omkostninger. Yderligere stiller tendenser som kortere produktlevetider, globa-lisering af salget, behov for hurtigere markedsintroduktion og for mere kundespecifi kke produkter stigende krav til materialestyringen.

Målgruppe Ansatte i planlægning, indkøb, logistik og øvrige funktioner med helt eller delvist selvstæn-digt ansvar for områder, som påvirker planlægningsprocessen, og som har brug for et dybere kendskab til principperne bag. Kurset er en overbygning til kurset Materialestyring I, og deltagelse i dette videregående kursus forudsætter tidligere deltagelse på det grund-læggende kursus eller en viden og erfaring svarende hertil.

KursuslederHenning de Haas Institut for Entreprenørskab og Relations ledelse Syddansk Universitet, Kolding

Dato/sted6. – 7. oktober Comwell Roskilde

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke-medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Kursusleder Aage U. MichelsenLektor, Institut for Produktion og Ledelse (IPL) DTU

Dato/sted17. - 18. november Grand Park, Korsør

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Logistik- og SCM-kurser

Page 10: Kompetence update nr 12 August 2009

Hvem klarer sig

Af Camilla Højbjerg, DILF

Hvordan har din virksomhed reageret på krisen? Er I gået helt i stå, eller har nye begrænsninger fået jer til at fi nde nye kreative løsnin-ger? AMR research har igen i år udgivet en liste over deres bud på Top 25 forsyningskæder i verden. Virksomhederne på listen er alle pressede af krisen, men formår på trods at skabe, udvikle og gen-designe innovative forsyningskædeløsninger. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af disse virksomheder.

I ly for stormen?Krisen påvirker alle i disse år, hvor meget få kan føle sig sikre. Selv store, stærke multinationale virksomheder, som dem der fi nder vej til AMR Research’s Top 25, må oppe sig for så vidt muligt at styre uden om skærene. Mange, hvis ikke de fl este, virksomheder har re-ageret på recessionen ved at stoppe eller udskyde alle planer om udvidelse og nye investeringer for at ikke at udsætte dem selv for større risiko end nødvendigt. Investorer reagerer ligeledes på krisen ved at styre udenom højrisikoinvesteringer og i stedet sætte deres penge på de sikre vindere – såkaldt ‘fl ight to quality’, i en tro på, at kun de stærkeste vil vinde. Men at vælge at søge i ly til stormen er ovre, er ikke nødvendigvis den bedste taktik. Størstedelen af de virksomheder der har fundet vej til Top 25, er virksomheder, der selv i disse år trodser turbulensen og fører en proaktiv strategi i håb om på den måde at få et forspring i forhold til de mere forsigtige konkurrenter. Disse virksomheder ser krisen som en mulighed for at vinde markedsandele og fi nde nye innovative løsninger, der kan klæde dem på til krisen.

Apple topper igenPå en klar førsteplads fi nder vi igen i år Apple som både med deres

fi nansielle performance og i meningsmålingerne er den klare vin-der (se boksen: “Bag om undersøgelsen”). Apples innovative pro-dukter vinder fortsat markedsandele på trods af krisen. Selv med al uroen i 2008, hvor Steve Jobs sygdom fi k folk til at tvivle på, hvor-vidt virksomheden ville kunne klare sig uden den karismatiske ny-tænkende leder, formåede Apple med stærk ledelse fra forsynings-kædeveteranen Tim Cook at fortsætte den fremadrettede kurs i fl ot stil. Apples imponerende forsyningskædeledelse har fået virksom-heder inden for forbrugerteknologi verden over til at nytænke deres forsyningskæde-setup for at kunne fastholde deres konkurrence-dygtighed. Blandt disse virksomheder fi nder vi blandt andre mobil-producenterne Nokia, Sony Ericsson og Samsung, samt computer-producenterne Dell og Hewlett-Packard, der alle er med på listen.

Efterspørgselsdrevne forsyningskæderVirksomhederne på Top 25 er alle virksomheder, der forstår kunsten at skabe og konstant videreudvikle efterspørgselsdrevne forsynings-kæder. Metoderne kan være forskellige, men de overordnede træk i virksomhedernes forsyningskædeledelse er, at de fokuserer på for-syningskædenetværk og tæt samarbejde både upstream og down-stream i kæden frem for et traditionelt vertikalt forsyningskæde-setup, hvor den stærkeste virksomhed i kæden alene sætter dagsordenen. Derudover er det virksomheder, der udviser operationel fl eksibilitet og dermed hurtigt kan tilpasse sig nye spilleregler, som f.eks. en fi nans-krise der pludselig kommer i vejen og spænder ben for alle, der ikke hurtigt kan adaptere til de nye forhold. Topspillerne har hurtigt kunnet tilpasse hele deres forsyningskæde til den pludseligt faldende efterspørgsel, som fulgte med krisen, og er dermed ikke blevet fanget i enorme lagerbindinger som så mange andre.

bedst i krisen?

Page 11: Kompetence update nr 12 August 2009

Tre principper til at styre efterspørgslenIfølge AMR Researchs model (se figur 1) måles virksomhederne på deres evne til at lede forsyningskæden i forhold til tre overlap-pende ansvarsområder:

● Supply management – produktion, logistik og sourcing ● Demand management – marketing, salg og service ● Product management – R&D og produktudvikling

En virksomhed er efterspørgselsdreven, hvis den med gennemsig-tighed, kommunikation og pålidelige processer kan linke disse tre funktionsområder sammen. Lykkes det, kan virksomheden reagere hurtigt og effektivt i forhold til udsving i efterspørgslen. Det, der definerer virksomhederne på listen, er, at de ikke bare reagerer på skift i efterspørgslen, men at de formår i stor udstrækning at forme efterspørgslen. Dette er muligt med et netværksbaseret forsynings-kæde-setup samt innovative løsninger inden for alle funktioner og ikke kun i laboratoriet. Ifølge Debra Hofman, Research director ved AMR i Boston og medforfatter af rapporten “The AMR Research Supply Chain Top 25 for 2009”, er der endnu ingen af virksom-hederne på listen, der har det perfekte efterspørgselsdrevne setup, men samtlige af virksomhederne arbejder fokuseret med disse prin-cipper og har derigennem opnået best-in-class status.

Vejen til succesPå top fem har vi på listen i år, udover Apple; Dell, Procter & Gamble, IBM og Cisco Systems. Alle har de fundet vej til toppen ved at udvikle innovative og unikke løsninger i deres forsynings-kæder og på den måde differentieret sig fra konkurrenterne. Dell

har eksempelvis siden virksomhedens opstart i 1984 været berømt for sin banebrydende build-to-order produktion og har siden da været et forbillede for mange virksomheder i forhold til at reducere lagre og levere varer just-in-time. Men et stærkt koncept som Dells er ikke nok til alene at sikre konkurrencedygtighed på lang sigt. Dell oplevede dette, da de pludselig efter mange års fremgang i sidste halvdel af 2006 begyndte at miste markedsandele til både Hewlett-Packard og Apple og derfor befandt sig i en ny situation, hvor de var tvunget til at genopfinde deres forretningsmodel, hvilket deres andenplads på listen beviser, at de har gjort med succes.

På tredjepladsen finder vi Procter & Gamble, som for femte år i træk har fundet vej til top 5. Procter & Gamble er en af de førende virk-somheder inden for efterspørgselsdrevne forsyningskæder, hvilket er et resultat af flere års fokuseret indsats og investeringer i tekno-logi og procesoptimering. P&G markerer sig yderligere ved at bruge denne konkurrencemæssige fordel til i disse år at udvide til de nye økonomier.

IBM er for femte år i træk på listen og ligger i år på en flot fjerde-plads. IBM har været en forgangsvirksomhed i forhold til at foku-sere på mennesker som den kritiske del i forsyningskæden frem for processer, med deres koncept ‘the people supply chain’. Derudover har virksomheden været blandt de førende i forhold til at investere i socialt og miljømæssigt bæredygtige løsninger.

Som en af de mest interessante virksomheder på top 5 finder vi i år Cisco Systems. Da listen for første gang blev udgivet i 2004, var virksomheden stadig ved at komme sig over store økonomiske >

Figur 1: Demand-driven principles

in the supply chain

A system of technologies and

processes that senses and reacts to

real-time demand signals across a

supply network of customers,

suppliers and employees.

Kilde: AMR Research 2009

Page 12: Kompetence update nr 12 August 2009

problemer, da de ikke kunne komme af med deres alt for store lagre og måtte nedskrive deres lagertal med ca. $2 mia., samtidig med at de oplevede leveringsproblemer. De var dermed for fem år siden ikke i nærheden af at kunne komme med på top 25. Siden da har ny dygtig ledelse i forsyningskæden i kombination med en ambitiøs vision år efter år fl yttet virksomheden op af rangstigen fra nr. 18 til nr. 11, til nr. 8 for i år at nå helt op til den prestigefyldte top 5 placering.

Hvor meget ved du egentlig?Som det kan ses på Top 25 listen (se tabel “AMR Research Supply Chain Top 25 for 2009”), er der udover de nævnte top 5 mange andre virksomheder på listen, hvoraf de fl este er meget kendte virk-somheder på globalt plan såsom Coca-Cola, Nike og Toyota, mens andre måske er mindre kendte på det danske marked. De fl este læsere vil formentlig kigge på listen og hurtigt konkludere, at det stort set alle er virksomheder, de kender. Måske vil de derudover tænke, at der ikke er de store overraskelser at fi nde. Spørgsmålet er så, hvor godt kender du egentlig virksomhederne? Du kender sand-synligvis navnet og har i de fl este tilfælde også en rimelig klar idé om, hvilken industri og hvilke produkter der er tale om. Men hvor godt kender du til processerne, visionerne, lederne og strategierne bag de succesfulde virksomheder?

Hermed en opfordring til en gang imellem at gå bag om tallene og se, hvad der gemmer sig bag de stærke brands. Hvem ved? Det kunne jo være, at man blev inspireret til tiltag i egen virksomhed! Så udnyt muligheden for at få ny viden eller genopfriske gammel viden gennem DILF og andre medier, eller gå selv på opdagelse på nettet. Start med den industri eller det felt, du selv arbejder inden-for, men lad være med at begrænse dig til dette. Det er, når man tænker ud af boksen, at de rigtig gode ideer dukker frem.

Hvad kan vi lære?Ikke alle virksomheder kan gøre, hvad Apple gør, og mere vigtigt; ikke alle virksomheder skal gøre, hvad Apple gør. Alle virksomheder er forskellige, det samme er de industrier, de befi nder sig i, de kun-der, de servicerer og den historie, de har bag sig. Hver virksomhed skal fi nde sin egen vej. Men AMR’s liste kan stadig give inspiration og gode ideer til forskellige strategier. Ikke mindst kan de vise os, hvor vigtigt det er ikke at bruge krisen som en undskyldning for at gå i stå. Der er nu, måske mere end nogen sinde før, brug for at udvikle virksomhederne, udvikle processer og ikke mindst udvikle medarbejdere og ledere, så de bliver klædt på til at håndtere krisen. Nogle bruger krisen som en mulighed for at lære en lektie og ud-vikle nye initiativer, mens andre kryber i ly og venter på, at stormen aftager. Hvad gør din virksomhed? Hvad gør dine konkurrenter? ●

Bag om undersøgelsenSupply Chain Top 25 listen, som udgives årligt af AMR Research, er baseret på både virksomhedernes fi nansielle performance (60%) samt meningsmålinger fra både et udvalg af AMR Research eksperter (20%) og meningsmålinger fra både praktikere ogakademikere inden for supply chain området fra hele verden (20%). Også DILFs medlemmer blev i løbet af foråret opfordret til at afgive deres stemme og dermed have medindfl ydelse på rangeringen af virksomheder.

Ideen bag denne metode er at de fi nansielle tal refl ekterer virksomhedernes historiske placering, mens meningsmålingerne i højere grad fortæller noget om forventningen til fremtidig performance. For at komme med på listen skal virksomhederne udvise høj performance på begge områder. En virksomhed der har stærk fi nansiel performance men ikke vælges af deltagerne i afstemningen vil således ikke være repræsenteret på den endelige liste.

For at læse mere om udvælgelsen af virksomheder og hvilke tal de måles på, besøg AMR Researchs hjemmeside www.amrresearch.com.

Page 13: Kompetence update nr 12 August 2009

AMR Research Supply Chain

Top 25 for 2009

1 Apple2 Dell3 Procter & Gamble4 IBM5 Cisco Systems6 Nokia7 Wal-Mart Stores8 Samsung Electronics9 PepsiCo10 Toyota Motor11 Schlumberger12 Johnson & Johnson13 The Coca-Cola Company14 Nike15 Tesco16 Walt Disney17 Hewlett-Packard18 Texas Instruments19 Lockheed Martin20 Colgate-Palmolive21 Best Buy22 Unilever23 Publix Super Markets24 Sony Ericsson25 Intel

Page 14: Kompetence update nr 12 August 2009

Relationship management – ledelse af relationer i både køber- og leverandørperspektiv

Da en stadig større del af værditilvæksten i de fl este organisationer sker eksternt, bliver håndteringen af de eksterne relationer og netværk stadig mere vigtige – i mange tilfælde helt afgørende for konkurrenceevnen. Alle taler om, at relationer til kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere er vigtige, og alligevel er det ret begrænset, hvor mange virksom-heder, der systematisk og målrettet arbejder på at optimere deres relationer i det eksterne netværk. Ofte er relationer til f.eks. leverandører et resultat af individuelle ønsker og præfe-rencer og i mindre udstrækning et resultat af en analytisk tilgang til netværket. Forståelse for og indsigt i selve relationsbegrebet er en afgørende forudsætning for at kunne indgå hen-sigtsmæssigt og positionere sig i de komplekse industrielle netværk, som alle virksomheder indgår i.

Formål/dit udbytte På kurset får du en analytisk indsigt i og forståelse for relationsbegrebet og netværkstanke-gangen, ligesom du bliver præsenteret for forskellige modeller og værktøjer til analyse af relationer og relationsporteføljer. Ligeledes præsenteres modeller til analyser af f.eks. magt, afhængighed, tillid og forventninger mellem virksomheder.

Målgruppe Ansatte med ansvaret for den strategiske udvikling af virksomhedens relationer samt perso-ner, der i det daglige er i berøring med leverandører og/eller kunder, eksempelvis indkøbs-chefer, strategiske indkøbere, logistikchefer, logistikspecialister m.v.

Kursusindhold ● Relationer i forskellige perspektiver ● Porteføljeteori og porteføljemodeller ● Segmentering af relationer fra et køberperspektiv ● Segmentering af relationer fra et leverandørperspektiv ● Segmentering i et relationsperspektiv ● Relationsudvikling over tid

Undervisningsform Kurset veksler mellem instruktørindlæg og deltageraktiverende øvelser og opgaver, såvel individuelle som gruppebaserede.

Kursusledere Lars Bjerregaard MikkelsenProgramme director, RM & Negotiation, DILF Morten Munkgaard MøllerDirector, procurement practice, DILF Søren Vammen, direktør, DILF

Dato/sted 9. - 10. november Grand Park, Korsør

PrisMedlemmer kr. 9.500,-Ikke-medlemmer kr. 10.700,-

1 2 3 4 5abc

Kursus

Page 15: Kompetence update nr 12 August 2009

Kursuskalender 2009

Kurser Dato StedPris medlem ex moms

Pris ikke-medlem ex moms

Modul 1 – Forhandlingsteknik 26. – 27. august Roskilde 12.500 13.900

Supply chain management 1. – 2. september Roskilde 9.500 10.700

Indkøbets teknik og metoder 3. september Kolding 4.500 5.500

Logistikanalyse 8. – 9. september Roskilde 9.500 10.700

Indkøbsøkonomi 10. september Roskilde 4.500 5.500

Kontraktforhold 15. – 16. september Roskilde 9.500 10.700

Excel for indkøbere I 16. & 17. september PeopleNet, Kbh. 7.500 8.500

Personlig planlægning 22. september Korsør 4.500 5.500

Lagerets drift og optimering 22. – 23. september Roskilde 9.500 10.700

Modul 1 – Forhandlingsteknik 28. – 29. september Kolding 12.500 13.900

Source to pay - best practice 1. oktober Korsør 4.500 5.500

Præsentationsteknik 1. & 22. oktober Kolding 9.500 10.700

Materialestyring I – lagerstyring 5. – 6. oktober Korsør 9.500 10.700

Excel for logistikmedarbejdere I 6. & 7. oktober PeopleNet, Kbh. 7.500 8.500

Indkøb af transportydelser 20. oktober Korsør 4.500 5.500

Modul 2 – Personligheden i forhandling 26. – 27. oktober Korsør 12.500 13.900

Excel for transport- og speditionsmedarbejdere 27. & 28. oktober PeopleNet, Kbh. 7.500 8.500

Strategiprocessen i indkøb og logistik 2. november Korsør 4.500 5.500

Toldoptimering i indkøb 5. november Korsør 4.500 5.500

Vendor managed inventory 9. november Korsør 4.500 5.500

Relationship management 9. – 10. november Korsør 9.500 10.700

Logistik i forsyningskæden – med fokus på lean 10. – 11. november Korsør 9.500 10.700

Stakeholder management 11. – 12. november Korsør 12.500 13.900

Gennemførelse af transportudbud 12. november Kolding 4.500 5.500

Evaluering og målstyring af leverandører 16. november Korsør 4.500 5.500

Excel for indkøbere II 17. & 18. november PeopleNet, Kbh. 7.500 8.500

Materialestyring II – MRP styring 17. – 18. november Korsør 9.500 10.700

Modul 3 – Professionel forhandlingsadfærd 17. – 18. november Korsør 12.500 13.900

Den kulturelle dimension af int. forhandlinger 19. november Korsør 4.500 5.500

Modul 1 – Forhandlingsteknik 23. – 24. november Korsør 12.500 13.900

Konflikthåndtering 24. – 25. november Korsør 12.500 13.900

Indkøbsstrategi på varegruppeniveau 26. november Kolding 4.500 5.500

Leverandørudvælgelse 1. december Kolding 4.500 5.500

Page 16: Kompetence update nr 12 August 2009

UMM

ID-nr. 47331

Ændringer vedr. medlemsskab:[email protected]

TilmeldingTilmelding sker via www.dilf.dk/tilmeldingFaktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding.Hurtig tilmelding anbefales, da kurserne har begrænset deltagerantal. Ved tilmelding senest tre måneder før afholdelse opnås 5% rabat (certifi kater undtaget).

BetalingKursusgebyr betales, når faktura modtages.

Priserne indeholder (hvis ikke andet er anført)● Forplejning

● Overnatning mellem kursusdagene, hvis der er tale om internatkurser

● Kursusmateriale

BemærkVed internatkurser er overnatning mellem kursusdagene inkluderet i prisen. En del kurser indeholder undervisning om aftenen, og kursisterne forventes at deltage i hele arrange-mentet, da det betragtes som en hel pakke. DILF kan derfor ikke godtgøre/tilbagebetale beløb svarende til en overnatning, såfremt denne ikke benyttes. Overnatning og eventuel forplejning udover kursusarrangementet er ikke inkluderet i prisen.

AfmeldingVed afmelding indtil to uger før, beregnes et administrationsgebyr på kr. 500,-. Ved afmel-ding senere end to uger før kursusafholdelse, skal hele kursus afgiften betales. Virksomheden er naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager. Dette skal meddeles DILF. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.

ÆndringerDILF forbeholder sig ret til ændringer af tid, sted, pris og indhold.

KursusbevisEfter endt kursus vil hver deltager modtage et kursusbevis som dokumentation for tilstede-værelse/gennemførelse.

Yderligere oplysningerSekretariatet står til rådighed vedrørende spørgsmål.

Telefon: 3321 1666

Fax: 3321 1566

E-mail: [email protected]

Internet: www.dilf.dk

Praktiske oplysninger