ForholdetmellemendigitalformidlingsplatformogenleverandørFokuspådendigitaleformidlingsplatformsretsstillingogdenoptimalerisikoallokering

TherelationshipbetweenadigitalretailerandasupplierFocusonthelegalpositionofthedigitalretailerandtheoptimalriskallo-cation

Kandidatafhandlingcand.merc.(jur.)15.maj2018

Forfattere:MathildeMainzElkjær(66273)MieKroghMadsen(81211)

Vejledere:BentPetersenKimØstergaard268.937anslag/118,2sider

2

IndholdsfortegnelseAbstract 4

Kapitel1.Afhandlingensrammer 51.1.Indledning 51.2.Problemstilling 61.3.Synsvinkel 71.4.Afgrænsning 71.5.Erhvervsjuridiskmetode 91.6.Juridiskmetode 9

1.6.1.Retsteori 91.6.2.Retsdogmatiskmetode 101.6.3.Regulering 111.6.4.Retspraksis 11

1.7.Økonomiskmetodeogteori 121.7.1.Principal-agent-teori 131.7.2.Positivfeedbackognetværkseksternaliteter 14

1.8.Struktur 15

Kapitel2.Dealsitetsretsstilling 172.1.Trepartsforholdet 172.2.Formidlingsreglerne 18

2.2.1.Formidlingsreglernesanvendelsesområde 192.3.Betingelserforatmellemmandenudgørenformidler 20

2.3.1.Dealsitetskaldrivevirksomhedaferhvervsmæssigkarakter 212.3.2.Dealsitetskalmedvirkeaktivtiforbindelsemedaftaleindgåelsen 222.3.3.Dealsitetmåikkeværerealdebitor 232.3.4.Sammenfatning 23

2.4.Forbrugerensdirekteaftalepartitrepartsforholdet 242.4.1.Betingelserforikkeatindtrædeirollensompligtsubjekt 27

2.4.1.1.Vedtagetformidlerforbehold 272.4.1.2.Tydeligheds-ogklarhedskravsamtforbrugerensaccept 282.4.1.3.Involveringsgrad 362.4.1.4.Sammenfatning 38

2.5.Forbrugerensmisligholdelsesbeføjelser 402.5.1.Forbrugerensmisligholdelsesbeføjelserifølgekontraktgrundlaget 40

2.5.1.1.Realydelseiformafløsøregenstand 412.5.1.2.Realydelseiformaftjenesteydelse 45

2.5.2.Forbrugerensmisligholdelsesbeføjelserudenholdepunkterheromikontraktgrundlaget462.5.2.1.Realydelseiformafløsøregenstand 462.5.2.2.Realydelseiformaftjenesteydelse 47

2.5.3.Sammenfatning 492.6.Delkonklusion 50

Kapitel3.Dealsitetsforretningsmodeller 523.1.Forholdetmellemleverandørenogdealsitet 523.2.Risikoallokeringennårhenholdsvisleverandørenellerdealsiteterpligtsubjekt 54

3.2.1.Førsteforretningsmodel:Leverandørensompligtsubjekt 553.2.1.1.Parternesrolleriførsteforretningsmodel 553.2.1.2.Forretningsmodellensmuligheder 56

3

3.2.1.2.1.Mulighedforatudøvestrategiskkontrahering 563.2.1.2.2.Ingenforpligtelserfordealsitet 57

3.2.1.3.Forretningsmodellensudfordringer 583.2.1.3.1.Asymmetriskinformation 583.2.1.3.2.Risikoforkonventionelkontrahering 59

3.2.1.4.Udfordringernesmuligeløsninger 603.2.1.4.1.Incitamentsforeneligkontrakt 613.2.1.4.2.Frakonventioneltilstrategiskkontrahering 63

3.2.2.Andenforretningsmodel:Dealsitetsompligtsubjekt 643.2.2.1.Parternesrolleriandenforretningsmodel 643.2.2.2.Forretningsmodellensmuligheder 65

3.2.2.2.1.Mulighedforatudøvestrategiskkontrahering 653.2.2.2.2.Positivfeedback 66

3.2.2.2.2.1.Netværkseksternaliteter 723.2.2.3.Forretningsmodellensudfordringer 74

3.2.2.3.1.Asymmetriskinformation 743.2.2.3.2.Risikoforkonventionelkontrahering 75

3.2.2.4.Udfordringernesmuligeløsninger 763.2.2.4.1.Incitamentsforeneligkontrakt 76

3.2.2.4.1.1.Blacklisting 763.2.2.4.1.2.Regresadgang 783.2.2.4.1.3.Størreprofitandeltildealsitetsomdenansvarligepart 81

3.2.2.4.2.Frakonventioneltilstrategiskkontrahering 823.3.Delkonklusion 82

Kapitel4.Denoptimalerisikoallokering 844.1.Forretningsmulighederiforholdtiludfordringer 844.2.Konventionelversusstrategiskkontrahering 864.3.Andenforretningsmodelipraksis 924.4.Detjuridiskerisikobegreb 934.5.Denoptimalerisikoallokeringbaseretpådejuridiskeogøkonomiskemulighederogbegrænsninger 934.6.Delkonklusion 96

Kapitel5.Konklusion 98

Litteraturliste 100Litteratur 100Artikler 101Love 101Forarbejder 102Domsliste 102Forbrugerklagenævnetsafgørelser 102Internet 103Notater 103

Bilag 104Bilag1:Interviewden17.april2018medMortenBoeAndersen,direktøriSweetdeal 104

4

AbstractAccordingtoDanishCivilLaw,asupplierisresponsibleforthecostincaseofaconsumer'sclaimof

defect.However, this legalpositionwas challengedbyDanish case law,wherea retailerwas sen-

tenced responsible. The purpose of this project is to investigate under which circumstances a

dealsiteisresponsiblefortheconsumer'sclaimofdefectandtheappurtenantconsequencesofthis

responsibility. Furthermore, theoptimal riskallocationwillbeanalysedbasedon thebusinessop-

portunitiesandchallengesofadealsite.

Thelegalpartofthisprojectcontainsanassessmentofwhenaretailerdisclaimerisvalid.According

toDanish case lawavalid retailerdisclaimerhas tobeenacted in the termsandconditionsofan

agreement. It also has to be distinct, sufficiently clear and easy for the consumer to understand.

Moreover, the dealsitemust not act in away thatwill lead the consumer into believing that the

dealsiteisitscontractingpartner.Ifadealsitetakestheseconditionsintoconsideration,itwillnotbe

responsible.Incaseofadealsitebeingtheresponsiblepart,practicalissueswillariseinregardstoa

consumer's remedies for breachof contract, as thedealsitewill only be able toperform financial

compensation.

A dealsite has twobusinessmodels available depending onwhether it takes the three conditions

mentionedaboveintoconsiderationornot.Inthefirstbusinessmodel,adealsiteisnotresponsible

for the consumer's claim of defect, whereas it is responsible in the second. The second business

model is concluded as the most profitable as it incentivizes opportunities from positive network

externalities. However, both businessmodels encourage strategic contracting, due to the accord-

ancebetweentheriskpreferencesandriskallocationofthepartiesinvolved.Thechallengesinboth

businessmodelsareconcludedtobeaconflictofinterestandariskofconventionalcontracting.

The risk allocation in the second businessmodel is considered to be optimal for a dealsite and a

supplier, given the contract contains a dealsite's access to recourse combinedwith the supplier's

submission of additional profit to the dealsite. However, this risk allocation is considered to be

inappropriatefortheconsumer.

5

Kapitel1.Afhandlingensrammer

1.1.Indledning

Forbrugernes adfærd har igennem de senere år ændret sig, eftersom flere og flere køber deres

produkter på internettet.1 Leverandører af varer og/eller tjenesteydelser er derfor nødsaget til at

tilpassesigdenændredeadfærdogtænkedigitaliseringindideresstrategi,såledesatdekandistri-

buerederesprodukteribredereforstand.Dettekanblandtandetgøresvedatbenyttesigafdigitale

formidlingsplatformeiformafdealsites,derfungerersomdetkommerciellebindeledmellemleve-

randørenafenvareog/ellertjenesteydelseidenvertikaleafsætningskædetilforbrugeren.2Dealsi-

teserhjemmesider,derhar til formålatmarkedsføreog formidle tidsbegrænsedetilbudpåalver-

dens varer og/eller tjenesteydelser.3 Leverandører kan med fordel drage nytte af dealsites til at

formidlederesprodukter,daderofte findesen størrekundekredsogenmådeat skabeopmærk-

somhedomprodukternepå.

Detfølgerafprincippetomkontraktersrelativitet,atenaftalesomudgangspunktudelukkendehar

retsvirkninginterpartes.Kvalificeresenaftalesomettraditioneltforbrugerkøbefterkøbelovens§4

a,hvorenforbrugerkøberenvarehosenfysiskforhandler,vildetteindebære,atforbrugerenkan

rette sit kravmod forhandleren frem for leverandøren af den pågældendemangelfulde vare. En

formidler kan derimod have en anden retlig status over for forbrugeren end det traditionelle ud-

gangspunktietforbrugerkøb.Formidlerenkanhavefuldmagttilatsælgeenvareog/ellertjeneste-

ydelse til forbrugerenpåvegneaf leverandørenogdermedhaveadgang til atafslutte salgetmed

forbrugeren.4 Det hidtidige udgangspunkt i formidlerforhold har været, at formidleren i overens-

stemmelse med princippet om kontrakters relativitet ikke er direkte aftalepart og dermed ikke

pligtsubjekt over for forbrugeren, hvilket i praksis har betydet, at en formidler ikke har stået til

ansvar over for forbrugeren. Dette udgangspunkt er midlertidigt blevet udfordret af GoLeif-

dommen,5hvordendigitale formidlingsplatformGoLeif.dkblev idømterstatningsansvarligover for

forbrugeren,hvilketbetød,atGoLeif.dkmåtteansessomdirekteaftalepart.Sidenhenerdetmod-

satte resultat og dermed udgangspunktet i formidlerforhold blevet statueret i Booking.com-

1DanmarksStatistik:https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20738&sid=itbef20162Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.1073Konkurrence-ogForbrugerstyrelsen:https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug/test-og-raad/e-handel/dealsites/hvad-er-en-deal/?rn=432034Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.1075U.2016.1062Ø,ForbrugerombudsmandenmodDenDanskeRejsegruppe,ØstreLandsretsdom18.november2015

6

dommen,6hvorhotelletsomdenbagvedliggendeleverandørblevansetforværendedirekteaftale-

partoverforforbrugerenfremforformidlingsplatformen.Denendeligeretsstilling i forholdetmel-

lemenformidlerogenleverandørerpådennebaggrundendnuuklar.Deterderforikkealtidligetil

forforbrugerenatgennemskue,hvemdereransvarligforaftalensopfyldelseogdermedomdeter

leverandørenellerdendigitaleformidlingsplatform,derkanrettesetopfyldelses-ellermangelskrav

mod.7Afhængig af hvilken realydelsederpræsteres, vil forbrugeren kunnegøre forskelligemislig-

holdelsesbeføjelsergældendeoverforaftalepartenitrepartsforholdet.

Somnævntovenforerdigitaleformidlingsplatformesretsstillingnogetuklar,hvorfordererenrisiko

for at blive direkte aftalepart over for forbrugeren og dermed pligtsubjekt. At være pligtsubjekt

betyderiudgangspunktetatbærealrisikoforbundetmedforbrugerensopfyldelses-ellermangels-

krav.Derfindestosituationer,hvorveddethenholdsviserdenbagvedliggendeleverandørellerden

digitale formidlingsplatform der udgør pligtsubjekt. Begge situationer formodes at medføre en

rækkemulighederogudfordringerfordendigitaleformidlingsplatform,somudoverenrækkeandre

faktorererafgørendefor,hvordanrisikoenoptimaltfordelesiforholdetmellemdennepartogden

bagvedliggendeleverandør.

Ovenståendeproblematikkerhargivetanledningtilatudformenedenståendeproblemstilling.

1.2.Problemstilling

I takt med den øgede digitalisering er det fornødent at tage stilling til, i hvilken udstrækning et

dealsitesomdigitalformidlingsplatformerdirekteaftalepartogdermedpligtsubjektoverforforbru-

geren.Deteridennesammenhængførstogfremmestrelevantatstatuere,omdenretligekvalifika-

tion af denne type mellemmandsform vil udgøre en formidler for dernæst at undersøge, hvilke

betingelserderskaliagttagesforikkeatblivepligtsubjekt.Såfremtdealsiteterpligtsubjektoverfor

forbrugeren, findesdet interessant at undersøge, hvilkemisligholdelsesbeføjelser forbrugeren kan

gøregældendeoverfordealsitet.Idennesammenhænghardetbetydning,hvorvidtkontraktgrund-

lagetindeholderholdepunkterommisligholdelsesbeføjelserellerejogderudoverhvilkenrealydelse

derertaleom.

Detfindesinteressantatfindefremtil,hvemafparternedererbedstegnettilatudgørepligtsubjekt

ogdermedværedenpart,deriudgangspunktetbæreralrisiko.Altafhængigafomhenholdsvisden

bagvedliggende leverandørellerdealsiteterpligtsubjekt,ønskesdetanalyseret,hvilke forretnings-

mulighederogudfordringerdissesituationerskaber.Detvilpåbaggrundherafundersøgesudfraen6U.2018.574V,Booking.commodJohnnySleimannSørensen,VestreLandsretsdom17.oktober20177NotatafForbrugerombudsmanden;Salgafdealspåinternettet–hvemeransvarlig?,2016,s.4

7

tværfagliganalyse,hvilkenrisikoallokeringderermestoptimal.Afhandlingenvilanalyseredefrem-

lagteproblemstillingergennemfølgendeproblemformulering:

• Underhvilkeomstændighederansesetdealsitesomansvarligforaftalensopfyldelseover

forforbrugerenoghvilkeretsvirkningervildenneretsstillingmedføre?

• Hvilkenrisikoallokeringmellemetdealsiteogenleverandøreroptimalbaseretpådealsi-

tetsforretningsmulighederogudfordringer?

1.3.Synsvinkel

Afhandlingenanskuerproblemformuleringenmedudgangspunkt i et dealsites synsvinkel, idet for-

målet med afhandlingen er at klarlægge dennes retsstilling, samt vurdere hvilke muligheder og

udfordringer, der følger ved henholdsvis at være pligtsubjekt eller ej. Til at udlede den optimale

risikoallokeringfindesdetdogligeledesrelevantatinddrageleverandørensogforbrugerenssynsvin-

kelmedhenblikpåatopnåenhelhedsvurdering.

1.4.Afgrænsning

I afhandlingen fokuseres der udelukkende på dealsites som formidlere, hvorfor der afgrænses fra

andre digitale formidlingsplatforme, såsom kapitalplatforme og arbejdsplatforme, der vedrører

deleøkonomi. Der eksisterer dealsites, som ikke blot formidler deals, men ligeledes sælger egne

varer og/eller tjenesteydelser til tilbudspriser, hvorved de selv optræder som leverandør. Der ses

bort fra disse tilfælde, eftersomdealsites ved salg af egne varer vil udgøre realdebitor. På denne

baggrundtagesderudgangspunktidealsites,somudelukkendeagerersomformidlere.

Overordnetsetbehandlerafhandlingensamarbejdsaftalermellemdanskedealsitesogdanskeleve-

randører, hvorfordet lovmæssigeudgangspunkt forden retsdogmatiskeanalyseerdansk ret.Der

afgrænsespådennebaggrundfra internationalekontraktforhold.Afdanskretfremgårfireformid-

lingsregler, hvoraf tre af disse anvendes i den juridiske analyse. Den fjerde formidlingsregel, som

følger af kreditaftalelovens § 1, stk. 2, behandles ikke i afhandlingen.Det skyldes, at der gennem

afhandlingen tages udgangspunkt i dealsitets formidling af varer og/eller tjenesteydelser, hvilket

betyder,atderikkefokuserespåkreditaftaler.

8

Pakkerejsedirektivet8 anvendes i nærværendekapitel til at forsøgeat fastlæggedefinitionenaf en

formidler.Detfindesdogikkerelevantatbehandledirektivetyderligere,eftersomdetudelukkende

beskriver,hvilkeformkravderertilenpakkerejseaftaleogdermedkunudgørenbeskedendelafet

dealsites produktsortiment. I afhandlingen afgrænses endvidere fra produktansvar, eftersom det

unødigtvilkomplicereproblemstillingenatinddrageretsvirkningenafdealsitetsformidlingafdefek-

teprodukterogfølgevirkningerneheraf.

Afhandlingen tager afsæt i den erhvervsjuridiske metode, idet dealsitet som virksomhed er pro-

blemejerogdermedikkesamfundetsomhelhed.Detbetyder,atderafgrænsesfradenretsøkono-

miskemetode, somnetopvurderer,hvorvidt juridiske rettighederogpligterer fordeltpåensam-

fundsøkonomisk optimal måde ud fra økonomisk teori.9 I afhandlingen tages der ikke stilling til,

hvorvidt gældende ret er allokeret optimalt og dermed om det bør udformes på anden vis. Den

optimalerisikoallokeringsøgesderimodudledtudfraøkonomiskteori,menindenforrammerneaf

gældenderet.

Iafhandlingenanvendesendvideredenny-institutionelleøkonomiihvilken,derforeliggertransakti-

onsomkostninger.Derafgrænsesfradissetransaktionsomkostninger,eftersomparternesexanteog

expostomkostningervedatindgåietsamarbejdeikkeharrelevansforproblemformuleringen.

Dealsitetsforretningsmodellerrelaterersigtildesituationer,hvorhenholdsvisdenbagvedliggende

leverandørellerdealsitetselvbæreralrisikooverforforbrugerne.Dertagesudgangspunktirisikoen

vedatskulleafholdeomkostningervedforbrugeresopfyldelses-ellermangelskrav,somdenansvars-

fuldepartmåbærerisikoenfor,hvorforder ikkefokuserespå,hvorvidtderforeliggerandenrisiko

enddenomtalteoverforforbrugerne.Foratkarikereforretningsmodellernesmulighederogudfor-

dringer,belysesdealsitetog leverandørensomværendeentenafenstoreller lillestørrelseogder

foreliggersåledesudelukkendesamarbejdsaftalermellemmodstridendestørrelser.Dervilibegræn-

setomfanganvendesnominelleværdier ianalysenaf forretningsmodellerne.Tilatanalyseredisse

forretningsmodeller inddragesblandtandetnetværksteorien. Idenneteorikanderdragesnytteaf

den positive feedback i markedet, såfremt store produktionsvirksomheder forsøger at omkost-

ningsminimereproduktionenogdervedopnåstordriftsfordele.Derafgrænsesfradenneudbudsside,

menfokuseresudelukkendepåefterspørgselssiden,eftersomdealsites iafhandlingenantages ikke

selvatproducereprodukterogdermedikkeharmulighedforatomkostningsminimere.

8Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2015/2302af25.november2015ompakkerejserogsammensatterejsearrangementer9Nielsen,RuthogTvarnø,ChristinaD.;Retskilderogretsteorier,2017,s.292

9

PetersenogØstergaard (2017)opstilleren figurvedrørendekontraktensdimensioner (ll), somhar

betydningfor,hvorvidtderforeliggerstrategiskellerkonventionelkontrahering.Forskellenvedrører

de5C'er,somvedrørerhenholdsvisvalgafmellemmand,samarbejdsgrundlag,kommercielrisikoal-

lokering,forpligtelseogkonfliktløsning.Påbaggrundafafhandlingensformålogproblemformulering

findesdetikkerelevantatbelysedisseelementer,hvorforderudelukkendefokuserespåkommerci-

elrisikoallokering.

1.5.Erhvervsjuridiskmetode

Problemformuleringenvilbesvaresgennemdenerhvervsjuridiskemetode,hvorforder iafhandlin-

gen søges et interdisciplinært perspektiv, som integrerer jura og økonomi. Dette betyder, at der

brydes med den fagmonopolære tilgang. Som beskrevet i afsnit 1.4. synes den erhvervsjuridiske

metode at være mere nærliggende end den retsøkonomiske metode, eftersom problemejeren i

denneafhandlingerfastsattilatværeenvirksomhedogikkesamfundetsomhelhed.10Virksomhe-

denerihenholdtilafsnit1.3.dealsitetsomdigitalformidlingsplatform.

Fokus i den erhvervsjuridiskemetode er, hvorledes der i et virksomhedsperspektiv bør inddrages

økonomiske teorier i et samspil med retsdogmatikken med det formål at forbedre og kvalificere

indholdet af vanskelige beslutninger.11 Fremgangsmåden for metoden er derfor, at gældende ret

førstogfremmestbestemmesviaretsdogmatikken,hvorefter forholdeneanalyseresudfraøkono-

misk teori,der søgeratberige forståelsenafden juridiske ramme.12Udgangspunktetvilpådenne

baggrundværeatforstå,hvilkemulighederogbegrænsningergældenderetgiverdealsitetudfrade

perspektiver,somkanudledesgennemøkonomiskteori.

1.6.Juridiskmetode

1.6.1.Retsteori

RetsrealismenerenretsteorifremlagtafAlfRoss,somudspringerafdenretspositivistiskeretsteori.

Retspositivismenforsøgeratadskilleretogmoralfrahinandenogbetragterretsvidenskabenudfra,

hvad retten er og ikke hvad den bør være.13 Den retsrealistiske retsteori sondrer ligeledes skarpt

mellemretogmoral,mendenneretsteorisøgerifølgeRossatklarlæggeoganalysereretskildermed

10Østergaard,Kim;Metodepåcand.merc.jur.studietiNielsen,Ruth;Julebog,2003,s.28011Østergaard,Kim;RelevansenafinterdisciplinærforskningogempiriisamfundsvidenskabeniRetfærdårgang37,nr.3/146,2014,s.312Østergaard,Kim;Metodepåcand.merc.jur.studietiNielsen,Ruth;Julebog,2003,s.28013Nielsen,RuthogTvarnø,ChristinaD.;Retskilderogretsteorier,2017,s.333

10

henblik på at kunne udlede gældende ret,de lege lata.14Afhandlingen tager udgangspunkt i den

retsrealistiske teori, eftersom de relevante retskilder skal klarlægges og analyseres for at udlede

hvilkebetingelser,dergørsiggældendeforetdealsite,såfremtdennevilundgåatblivepligtsubjekt

over for forbrugeren.Såfremtetdealsiteansesforværendepligtsubjekt,daforsøgerafhandlingen

påbaggrundaf de relevante retskilder atudlede,hvilkemisligholdelsesbeføjelser forbrugeren kan

gøregældendeoverforetdealsite.Derskelnesmellem,hvorvidtkontrakten indgåetmedleveran-

dørenindeholderholdepunkterommisligholdelsesbeføjelserellerej.

1.6.2.Retsdogmatiskmetode

Tilatanalyseredenjuridiskeproblemstillinganvendesretskildelærenogdenretsdogmatiskemeto-

de,der indgårsomendelafretsvidenskaben i retsrealismen.Retskildelærenomhandler lærenom

retskildernes indhold, forpligtende virkning, prioritering og politiske legitimation.15 Formålet med

denretsdogmatiskemetodeeratidentificeredeafgørenderetskilderforatfindefremtilgældende

ret.Gældenderetudledesvedanalyseogfortolkningafdeaktuelleretskilderogkansigesatvære

det resultat, som domstolene ville komme frem til i en afgørelse.16 Først og fremmest tages der

udgangspunkt i faktum, somer enbeskrivelse af den konkretehændelse.Dernæst findes retsfak-

tum,dererdeoperative fakta i relationtilden juridiskeproblemstilling.Retsfaktumanalyseresog

fortolkesvedbrugafderelevanteretskilder,derkaldesjus.Endeligvildenrettejustildetkonkrete

retsfaktumledetilretsfølgen.17

Iretskildelærenerderingenrangordenblandtretskilderne,hvilketbetyder,atingenretskilderange-

rerhøjereendenanden.18Der findesdogethierarki inden for regulering,hvorprincippetom lex

superiorgælder,mendettefindesikkeatværerelevantiafhandlingen,eftersomderikkeforeligger

særlige regler vedrørende formidlere. I den retsdogmatiske metode findes der i modsætning til

retskildelæren en bestemt analyserækkefølge, som i følgende rækkefølge indebærer regulering,

retspraksis,retssædvanersamtforholdetsnatur.Idenneafhandlingerderelevanteretskilderhen-

holdsvisreguleringogretspraksis,hvorfordissegennemgåsnedenfor.

14Nielsen,RuthogTvarnø,ChristinaD.;Retskilderogretsteorier,2017,s.371-37615Ibid,s.2916Ibid,s.3017Ibid,s.3518Ibid,s.34

11

1.6.3.Regulering

Formidlereerimodsætningtilandremellemmænd,såsomhandelsagenter,ikkeunderlagtensærlig

lexspecialis.Pakkerejsedirektivet19behandlerformidlerensrollemedhenblikpåatbeskytteforbru-

geren.Direktivet er etminimumsdirektiv og har indirekte indflydelse på gældende ret,menover-

ordnetgælderdetforformueretten,atdererbeskedenharmonisering.EnformidlerdefineresiArt.

3,nr.9iPakkerejsedirektivetsom:"..enerhvervsdrivende,somikkeerrejsearrangør,ogsomsælger

pakkerejsersammensatafenrejsearrangørellerudbyderdemtilsalg."Uagtet,atdirektivetdefine-

rer formidlerbegrebet, findes der ikke et selvstændigt EU-retligt begreb. På denne baggrund må

begrebets indhold fastlægges efter kontraktens lex causae.Da afhandlingen tager udgangspunkt i

nationaleforhold,erdetdogikkerelevantatfastlæggelovvalget,hvorfordennationaleopfattelseaf

formidlerbegrebetmålæggestilgrund.

Idanskretfindesenrækkesåkaldteformidlingsregler,herunderaftalelovens§38a,stk.3,forbru-

geraftalelovens§2,stk.3ogkøbelovens§4a,stk.2,somhartil formålatbeskytte forbrugeren i

forbrugeraftaler.20Indholdetafdisseformidlingsreglerfølgerikkeafdebagvedliggendedirektiver,21

hvorfordendanske implementeringmåanses somenbeskyttelseogudvidelseaf forbrugerbegre-

bet.Aftalelovenerdanskretslexgeneralis,såledesatlovenioverensstemmelsemeddensoverskrift

gælder for alle retshandler på formuerettens område.22 Omvendt udgør forbrugeraftaleloven og

købelovenlexspecialis,hvilketbetyder,atdisselovegårforudforengenerellovvedrørendesamme

område.Såfremtformidlingsreglerneikkefinderanvendelse,falderdenreguleringsmæssigeramme

tilbagepådenalmindeligeobligationsret.

1.6.4.Retspraksis

Dadersomnævntikkeeksistererenlexgeneralisomfattendeformidlere,erretspraksisdenvigtigste

retskilde for at kunne besvare problemformuleringen. Først og fremmest anvendes retspraksis i

afhandlingentilvurderingenaf,ometdealsitekvalificeressomformidler.Underførstebetingelsei

19Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2015/2302af25.november2015ompakkerejserogsammensatterejsearrangementer20Lovomaftalerogandreretshandlerpåformuerettensområde,lovnr.781af26/08/1996,medsenereændringer,lovnr.1376af28/12/2011oglovnr.1565af15/12/2015,Lovomforbrugeraftaler,lovnr.1457af17/12/2013ogLovomkøb,lovnr.237af28/03/2003,medsenereændringer,lovnr.523af06/06/2007,lovnr.718af25/06/2010oglovnr.1460af17/12/201321Rådetsdirektiv93/13/EØFaf5.april1993omurimeligekontraktvilkåriforbrugeraftaler,Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2011/83/EUaf25.oktober2011omforbrugerrettighedersamtEuropa-ParlamentetsogRådetsdirektiv1999/44/EFaf25.maj1999omvisseaspekteriforbrugerkøboggarantieriforbindelsehermed22Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.19

12

dennevurderinginddragesU.2000.2559Ø23tilatunderstøttetvivlenom,hvorvidtformidlingsregler-

neerbetingetaf,atformidlerenererhvervsdrivendemedformidling. Iandenbetingelseanvendes

SH.2009.N.0001.0724vedrørendeQXLtilatundersøge,hvadbegrebetaktivitetindebærer.

Retspraksisanvendesligeledesiundersøgelsenaf,hvadenformidlerskaliagttageogopfyldeforikke

at indtræde i rollen sompligtsubjekt. I denne sammenhænghar Forbrugerklagenævnet i to sager

skulletagestillingtil,hvorvidtetdealsitemåtteansessomværendepligtsubjekt.Detdrejersigom

FRE-12/14146 og FRE-13/01800, der vedrører henholdsvis en mangelfuld cykel og en mangelfuld

rensningafensofa.Sagerneanvendesigennemafhandlingentilatbelyse,hvadderskaltilforaten

formidlerhargjortretstillingentilstrækkeligtydeligoverfor forbrugeren. Idennesammenhænger

detrelevantatsenærmerepå,hvadderforståsveddengennemsnitligeforbruger,hvilketfremgår

afdefinitioneniC-210/96omhandlendeGutSpringenheide.25Tilatundersøge,hvilkebetingelseren

formidlerskalopfylde for ikkeatblivepligtsubjekt, inddragesendvidereU.2016.1062Ø,26somom-

handlerdendigitale formidlingsplatformGoLeif.Til sammeformål inddragesU.2018.574V27vedrø-

rendeBooking.comogU.2018.1374S28vedrørendeDachser.

Til vurderingen af, hvilkemisligholdelsesbeføjelser forbrugeren kan gøre gældende i tilfælde af at

dealsiteterpligtsubjekt,indgårsagFRE-12/14146ogGoLeif-dommenigentilatillustrerekompleksi-

tetenveddenneretsstilling.EndeliganvendesU.2010.332Ø,29ogsåkaldetRullegitter-dommen,med

henblikpåatbelyse,hvorvidtkøbelovensbestemmelserfinderanvendelsepåtjenesteydelser.

1.7.Økonomiskmetodeogteori

Idenøkonomiskeanalyseanvendesdendeduktivemetode.Deduktionbestårafenrækkeudsagn,

hvor hvert udsagn er en præmis eller følger af tidligere udsagn, der tilsammen danner en logisk

slutningsregel.30Pådennemådeudledesnogleudsagnfraandreudsagnogefterfølgendeoverføres

sandhedsværdienafpræmisserne tilenkonklusion.Konklusionenvilderforaldrigværemeresand

23U.2000.2559Ø,AogBmodCogD,ØstreLandsretsdom29.september200024SH.2009.N.0001.07,ForbrugerombudsmandenmodQXLRicardoDanmarkA/S,Sø-ogHandelsrettensdom18.juni200925Domaf16.juli1998isagC-210/96,GutSpringenheideGmbHogRudolfTuskymodOberkreisdirektordesKreisesSteinfurt26U.2016.1062Ø,ForbrugerombudsmandenmodDenDanskeRejsegruppe,ØstreLandsretsdom18.novem-ber201527U.2018.574V,Booking.commodJohnnySleimannSørensen,VestreLandsretsdom17.oktober201728U.2018.1374S,SAMPartnerA/SmodDachserDenmarkA/S,Sø-ogHandelsrettensdom13.december201729U.2010.332Ø,TrygForsikringA/SmodG4SSecurityA/S,ØstreLandsretsdom21.oktober200930Knudsen,Christian;Økonomiskmetodologibind1,1994,s.58

13

endpræmisserne.31Dendeduktivemetodeanvendesidenneafhandlingtilatbelyseproblemstillin-

genudfranedenståendeteorier,hvorefterderdrageskonklusioner.

Denneoklassiske teoribyggerpådengrundlæggendeøkonomiske teori.32Teorienbyggerpåanta-

gelserom,atindividerhandlerrationeltogharfuldinformation,ligesomdemaksimereregennytte

ogyderligere,atderesbehoverumætteligeogdererbegrænsederessourcer.33Deherafudspringe-

neteoriervedrørerderforofteforståelsenaf,hvordanmarkedetforventesatreagereivissesituati-

oner.Tilforskelfradenneoklassiskeøkonomibetragterdenny-institutionelleøkonomiaktørernefor

værendebegrænset rationelle,hvorder ligeledes foreliggerasymmetrisk informationog transakti-

onsomkostninger.Beggeteorierbestræbersigpåatanskuevirksomhedensomanalyseenhed,hvor

derimodsætningtildenretsdogmatiskemetodeforeliggeraktørforudsætninger.34Idenneafhand-

linganvendesdenny-institutionelleøkonomi,dadennesomfølgeafantagelserneskaberenvirke-

lighedsnærforståelseafforholdetmellemdealsitetogleverandøren.

1.7.1.Principal-agent-teori

Principal-agent-teorientagerudgangspunktienoptimalrisikoallokeringmellemtoparter,henholds-

vis en principal og en agent. Teorien anvendes i et forsøg på at finde frem til den rette balance

mellem incitamenterne i relationenog agentensomkostninger ved at bæreden risiko, der er for-

bundetmedincitamenterne.35

Forholdetmellemprincipalenogagentenkanbeskrivessomenrelation,hvorénpartsagerenpåvir-

ker den andenpart, nærmere at agentens agerenpåvirker principalen.36 Principalens formål er at

engagereagententilathandle ioverensstemmelsemedprincipalens interesser.Det førstekende-

tegnirelationenmellemparterneerdenpotentielleinteressekonfliktkarakteriseretved,atparterne

har forskellige målsætninger, hvorved agenten ikke nødvendigvis handler i principalens interesse

grundetsinopportunistiskeadfærd.Etandetkendetegnereksistensenafasymmetriskinformation,

dereretudtrykforprincipalensmanglendebesiddelseafsammeinformationsomagenten.Tilste-

deværelsenafasymmetriskinformationgiveragentenmulighedforatforfølgesineegneinteresser

31Knudsen,Christian;Økonomiskmetodologibind1,1994,s.5832Nielsen,RuthogTvarnø,ChristinaD.;Retskilderogretsteorier,2017,s.43333Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.40734Østergaard,Kim;Metodepåcand.merc.jur.studietiNielsen,Ruth;Julebog,2003,s.272og27435Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.636Ibid,s.7

14

udenatprincipalener i standtilat forhindreelleropdagedette.37Principal-agent-teoriensøgerat

løseproblemetvedatdesigneenincitamentsforeneligkontrakt,derkaneliminereinteressekonflik-

tenmellemparterne.Formåletmedatdesigneensådankontraktbeståriprincipalensbehovforat

sikresig,atagentensbeslutningerstemmeroverensmedprincipalensinteresserogmålsætninger.38

Ofteanvendesteorientilatanalysere incitamenterne ienorganisationmedsærlig fokuspå lønsy-

stemer.39 De forbundne analyser indebærer incitamentsstrukturer i form af forskellige aflønnings-

former, herunder resultat- og indsatsforpligtelser til at bekæmpe parternes interessekonflikter og

dervedudformeenincitamentsforeneligkontrakt.40Denneafhandlingtagerikkeudgangspunktien

analyse af incitamenterne i en organisation,menderimoden relation der ligeledes karakteriseres

somenprincipal-agent-relationgrundeteksistensenafinteressekonfliktogasymmetriskinformation

parterneimellem.Principal-agent-teorienfindespådennebaggrundtilstadighedrelevantatanven-

de.Teorienanvendesudelukkendetilatundersøgedenoptimalerisikoallokeringogdermedhvilken

forretningsmodel,derskaberdenrettebalancemellem incitamenterogdeomkostninger,derkan

opståvedatbærerisikoenforbundetmedincitamenterne.

1.7.2.Positivfeedbackognetværkseksternaliteter

En aktør harmulighed for at opnå stordriftsfordele, såfremt denne formår at skabe en høj efter-

spørgselpåsitproduktidetpågældendemarked.Dettefænomenkaldesdemand-sideeconomiesof

scale.Stordriftsfordeleneidissenetværksindustrieropstår,nårbrugerneimarkedetværdsætteret

netværkbaseretpådet i forvejenudbredtebrugafnetværket.41Værdienafatværeendelafnet-

værketafhængersåledesafantalletafandrebrugere,deranvenderdetsammenetværk.42Denne

effektkanmedføre,atenaktøropnårdominansimarkedetogudkonkurrererandreaktører.Dyna-

mikkenskyldesdenpositivefeedback,derofteertilstedeimarkeder,hvorinfrastrukturenbaseres

på informationognetværk.Denpositive feedback kanbidrage til, at en aktørender i envirtuous

cycle,hvorøkonomiskvækstskabersuccesogdennesuccesyderligereskaberøkonomiskvækst,der

ledertildominansimarkedet.43Denpositivefeedbackviludelukkendeværetilstede,såfremtposi-

37Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.21638Ibid,s.21939Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.440Anderson,ErinogOliver,RichardL.;PerspectivesonBehavior-BasedVersusOutcome-BasedSalesforceControlSystems,1987,s.7941Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.179-18042Ibid,s.17443Ibid,s.176

15

tive netværkseksternaliteter ligeledes eksisterer i det pågældendemarked, eftersom det er disse,

dergiveranledningtilpositivfeedback.44

Netværkseksternaliteterkanbeskrivessomenstigningiværdienafetproduktsomfølgeaf,atflere

brugere anvender produktet. Værdien af et produkt kan deles op i to. Produktet har i sig selv en

værdiforbrugeren,deranvenderdet.Derudoveropstårderenekstraværdiafledtafdenmulighed,

sombrugerenharforatkunneinterageremedandrebrugere,derogsåanvenderproduktet.Deter

netopdensidstbeskrevneværdi,dereressensenafnetværkseksternaliteter.45Størrenetværkervil

derforværemereattraktiveforbrugerefremformindrenetværker,dabrugenafstørrenetværker

vilskabemereværdi,fordidetanvendesafflere.46

Eksternaliteter opstår i etmarked, nårmarkedsdeltagere påvirker andre deltagere uden der fore-

kommerkompensationfordenpåvirkendepart.Positivenetværkseksternaliteterlederoftetilposi-

tiv feedback, der er til fordel for virksomheden.47 Konceptet bag netværkseksternaliteter og den

positivesammenhængkanbeskrivesudfraMetcalfe'slaw,somtilskriver,atværdienafensnetværk

stigeritaktmedantalletafbrugere.Udfraetbestemtantalbrugere(n)ietnetværk,hvorværdien

af netværket for hver bruger er proportioneltmed antallet af andre brugere, da vil den samlede

værdiafnetværketkunnebeskrivessåledes:

𝑛 ∗ 𝑛 − 1 = 𝑛! − 𝑛48

Teorienomnetværkseksternaliteteranvendesiafhandlingentilatbeskriveentilstand,derermulig-

hed foratdragenytteafbaseretpå,hvilken forretningsmodeldealsitetvælger.Detbemærkes,at

der ikkeanvendesnumeriskeværdiertilvurderingenafdealsitetsnetværksværdi.Formlenvilude-

lukkendebenyttestilenforståelseogbeskrivelseafteorienomnetværkseksternaliteter.

1.8.Struktur

Idettekapitelerrammerneforafhandlingenfastlagt,hvorfordetdannergrobundforderesterende

kapitler.Tilatbesvareproblemformuleringenanvendesdebeskrevnemetoderogteorier.

Afhandlingensandetkapitel indeholderen juridiskanalyse,derhar til formålatanalysere ihvilket

omfangetdealsiteansessomansvarligforaftalensopfyldelseoverforforbrugerenoghvilkekonse-

kvenserretsstillingensomansvarligvilmedføre.Kapitletintroduceresmedendefinitionaftreparts-

44Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.18345UniversityofTexasDallas:http://www.utdallas.edu/~liebowit/palgrave/network.html46Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.18347Ibid48Ibid,s.184

16

forholdetmellemdealsitet,leverandørenogforbrugeren(2.1.),samtenpræsentationafdisseregler

(2.2.) fordernæstat sepå formidlingsreglernesanvendelsesområde (2.2.1).Af formidlingsreglerne

udspringerenrækkekumulativebetingelser,dervilgennemgås(2.3.1.,2.3.2.og2.3.3.).Herefterses

der nærmere på, hvem der er forbrugerens direkte aftalepart i trepartsforholdet (2.4.), hvor der

udledestrebetingelser,somskalopfyldesforikkeatindtrædeirollensompligtsubjektogdermed

blivedirekte aftalepart (2.4.1.). Først og fremmestundersøgesbetingelsenom formidlerforbehold

(2.4.1.1.), for dernæst at analysere forbeholdets tydeligheds- og klarhedskrav (2.4.1.2.) og endelig

omhandler sidste betingelse dealsitets involveringsgrad (2.4.1.3.). Efter en sammenfatning vedrø-

rende disse betingelser gennemgås forbrugerens misligholdelsesbeføjelser (2.5.), herunder ifølge

kontraktgrundlaget (2.5.1.), hvor realydelsen enten kan være en løsøregenstand (2.5.1.1.) eller

tjenesteydelse (2.5.1.2.), eller hvor der ikke er nogenholdepunkter ommisligholdelsesbeføjelser i

kontraktgrundlaget(2.5.2.),ogrealydelsenigenkanværeentenenløsøregenstand(2.5.2.1.)elleren

tjenesteydelse(2.5.2.2.).Afslutningsvisfindesendelkonklusion,deropsummererheledenjuridiske

analyse(2.6.).

Tredje kapitel analyserermulighederne og udfordringerne i dealsitets to forretningsmodellermed

henblikpåatudlededenoptimalerisikoallokering.Kapitletindledesmedatsepåforholdetmellem

dealsitetogleverandøren(3.1.).Herefteranalyseresdemuligerisikoallokeringer(3.2.),somudmun-

desitoforretningsmodeller,hvorleverandørenerpligtsubjektidenførsteforretningsmodel(3.2.1.).

Detfindesidenneanledningrelevantatundersøgeparternesroller(3.2.1.1.)ogforretningsmodel-

lenmuligheder(3.2.1.2.)ogudfordringer(3.2.1.3.)samtudfordringernesmuligeløsninger(3.2.1.4.).

Iandenforretningsmodelerdealsitetpligtsubjekt(3.2.2.)ogogsåidennesammenhængfindesdet

relevantatsenærmerepåparternesroller(3.2.2.1.),forretningsmodellensmuligheder(3.2.2.2.)og

udfordringer(3.2.2.3.)samtudfordringernesmuligeløsninger(3.2.2.4.).Endeligudledesendelkon-

klusiontilatsamleoppådefundneresultater(3.3).

Iafhandlingensfjerdekapitelforsøgesdenoptimalerisikoallokeringudledtpåbaggrundafdejuridi-

skeogøkonomiskefremlagteresultater.Hertilundersøgesdealsitetsforretningsmulighederiforhold

til udfordringer (4.1.), hvorefter udøvelsen af konventionel versus strategisk kontrahering i forret-

ningsmodellerne vurderes (4.2.). Herefter ses der nærmere på anden forretningsmodel i praksis

(4.3.).Detjuridiskerisikobegrebdefineresendvidere(4.4.)fortilsidstatudlededenoptimalerisiko-

allokeringhensettildejuridiskeogøkonomiskemulighederogbegrænsninger(4.5.).Afslutningsvis

udledesdelkonklusionen(4.6.).

Afhandlingensfemtekapitelafrunderafhandlingenmedenkonklusion,derbesvarerproblemformu-

leringen.

17

Kapitel2.Dealsitetsretsstilling

2.1.Trepartsforholdet

Mellemmandsrettenhviler på, at der foreligger et fuldmagtsforholdmellemenhovedmandog en

mellemmand.Hovedmandenerrealdebitorogmellemmandenoptrædersomfuldmægtig.Afhængig

afaftalegrundlagetkanmellemmandenhavefuldmagttilatindgåaftalerpåvegneafhovedmanden

overfor tredjemand (realkreditor).49 Igennem afhandlingen benævnes henholdsvis hoved-

mand/realdebitor som leverandøren,mellemmand/fuldmægtig som formidleren, herunder dealsi-

tet,ogrealkreditor/tredjemandsomforbrugeren.

Formidlereharmedgennembruddetafdeelektroniskekommunikationsmidlerfåetfornyetrelevans

ogdermedfåetencentralrollesommellemmand.Enleverandørafengivenvareog/ellertjeneste-

ydelseanvenderformidlereiformafdealsitessomdetelektroniskeogkommerciellebindeledtilat

etablere kontaktmellem leverandøren, der optræder i egenskab af at være erhvervsdrivende, og

forbrugeren, der har erhvervet realydelsen, hvorved der opstår et trepartsforhold.50 Formidlere

kategoriseres derfor normalt som tilhørende mellemmandsretten, idet der fra leverandøren til

formidleren foreliggeren fuldmagtomathandlepåbestemtevilkår.Rækkeviddenaf formidlerens

kompetence afhænger af den givne fuldmagt, hvorfor formidleren kan optræde i de traditionelle

funktionelleafgrænsningsmuligheder.51Fuldmagtenbetyder,atformidlerenikkehandleriegetnavn

og foregen risikoog regning. Formidlerenkan såledeshave fuldmagt til at sælgeen realydelse til

forbrugerenpåvegneafleverandørenogdermedbådeformidlesalgetoghaveadgangtilatafslutte

salgetmed forbrugeren,hvilket svarer til princippet forhandelsagenter i handelsagentloven§2.52

Fuldmagtsforholdet er derfor karakteriseret ved, at leverandøren umiddelbart bliver berettiget og

forpligtetvedformidlerensretshandler.53Dethidtidigeudgangspunktharværet,atleverandørener

pligtsubjekt og dermed erstatningsansvarlig over for forbrugeren, uagtet at formidleren har fuld-

magt til at indgå aftalermed forbrugerenpå vegne af leverandøren.54 Forbrugeren skal på denne

baggrundretteeventuellekravmodleverandørenfremforformidleren.

Deternødvendigtatfastslå,hvorvidtderertaleomenforbrugeraftale,nårenformidlererindblan-

det i forholdet mellem leverandøren og forbrugeren. Dette skyldes hensynet til forbrugeren og

49Andersen,LennartL.ogMadsen,PalleB.;Aftalerogmellemmænd,2012,s.26350Jakobsen,SørenS.ogØstergaard,Kim;Hvornårerformidlerenpligtsubjekt,oghvilkemisligholdelsesbeføjel-servilrealkreditorigivetfaldkunneanvendeideleøkonomien?,2018,s.1151Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.11052Ibid53Andersen,LennartL.ogMadsen,PalleB.;Aftalerogmellemmænd,2012,s.29954Jakobsen,SørenS.ogØstergaard,Kim;Hvornårerformidlerenpligtsubjekt,oghvilkemisligholdelsesbeføjel-servilrealkreditorigivetfaldkunneanvendeideleøkonomien?,2018,s.12

18

dennesbeskyttelse.En forbrugeraftaledefineressomenaftalemellemenerhvervsdrivendeogen

forbruger,hvordenerhvervsdrivendeindgårsomledisiterhvervogforbrugerenhandlerudenfor

siterhverv,jf.henholdsviskøbelovens§4a,stk.1,forbrugeraftalelovens§2,stk.1ogaftalelovens§

38a,stk.2.Erdertaleomenforbrugeraftale,vilforbrugerenværeomfattetafforbrugerbeskyttel-

seslovgivningen, hvilket medfører, at leverandøren som udgangspunkt skal efterleve reglerne og

dermedikkeformidleren.55Derfindesdogenrækkesåkaldteformidlingsregler,somkanmedføre,at

formidlerenderimodskaltageforbrugerbeskyttelsesreglerneibetragtning.Dissereglergennemgås

nedenfor.

2.2.Formidlingsreglerne

Sombeskrevetovenfordefineresetforbrugerkøbihenholdtilkøbelovens§4a,stk.1somværende

etkøbmellemenerhvervsdrivendeogen ikke-erhvervsdrivende,hvorkendetegneter,atkøberen

udgørenforbrugerogsælgerenenhandlende.Detfremgårafdenkonkreteordlyd,at:

"§4a,stk.1:Vedforbrugerkøbforståsetkøb,somenkøber(forbruger)foretagerhosenerhvervs-

drivende, derhandler som led i sit erhverv, når køberenhovedsagelighandleruden for sit erhverv

[…]"

Etforbrugerkøbvilsåledesihenholdtildefinitioneni§4a,stk.1ikkeværeetkøbmellemtoprivate

parter. Lovgiverharefterfølgendeansetetvæsentligbehov foratopnåsammebeskyttelseaf for-

brugerenienformidlingssituation,hvorformidlerensomdenenesteerhvervsdrivendeikkeerafta-

lepart.Det står såledesanført i bemærkningerne til §4a, stk.2, at forbrugerenbøropnå samme

beskyttelse, somhvis den erhvervsdrivende selv havde været aftalepart, idet forbrugeren i begge

situationerendermedathandlemedenprofessionel.56Denførsteformidlingsregelblevnedfæsteti

Lovomvisseforbrugeraftaler i1977,hvorefterder ligeledes i1978blev implementeretenformid-

lingsregelikøbelovens§4a,stk.2,derlydersåledes:

"§4a,stk.2:Somforbrugerkøbansesunderiøvrigtsammebetingelsersomnævntistk.1endvidere

køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en

erhvervsdrivende."

Denneformidlingsregelindebærer,atenaftalemellemenikke-erhvervsdrivendesælgerogenikke-

erhvervsdrivendekøberunderen rækkekumulativebetingelser skal kvalificeres somet forbruger-

køb.Udover formidlingsreglens tilstedeværelse i købelovenvedrørende forbrugerneskøbafvarer,

55Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.156Bemærkningertil§4a,stk.2iLFF1978-12-15nr.119omændringafkøbeloven

19

gælder den ligeledes i henhold til forbrugeraftalelovens § 2, stk. 3 for de særlige bestemmelser

tilknyttetaftaleromkøbafvarerogtjenesteydelserindgåetsomfjernsalgogudenfastforretnings-

stedsamtforurimeligeaftalevilkåriforbrugeraftalerogfortolkningenafdisse,jf.aftalelovens§38a,

stk.3.57Konsekvensenafatformidlingsreglernegørsiggældendeefterdetrenævntebestemmelser

er,atcivilkøbetomkvalificerestilhenholdsvisetforbrugerkøbefterkøbelovenellerenforbrugeraf-

taleefterbestemmelserneiforbrugeraftalelovenogaftaleloven.

Denneafhandlingtagerudgangspunktidealsites,hvorveddenbagvedliggendeleverandøransesfor

at være erhvervsdrivende frem for ikke-erhvervsdrivende, som formidlingsreglerne ellers tager

udgangspunkt i. I forarbejdernetilkøbelovens§4a,stk.2ogbemærkningernetilsammebestem-

melsenævnesdet,atdetafgørendeforatkvalificereetcivilkøbtiletforbrugerkøber,atforbruge-

ren handler med en professionel, som oftest besidder en overlegen sagkundskab.58 Derfor anses

beskyttelseshensynet netop for værende aktuelt grundet formidlerens erhvervsmæssige status og

denderafoverlegnevidenogikkeafhængigaf,omformidlerenformidlerenaftaleforerhvervsdri-

vende eller ikke-erhvervsdrivende.59 Når forbrugerkøb går så vidt til også at omfatte en situation

medto ikke-erhvervsdrivendeparter,mådetantages,atdealsites ligeledeseromfattetaf formid-

lingsreglernepåtrodsaf,atdisseharatgøremedenerhvervsdrivendeleverandørfremforensæl-

ger,derikkeererhvervsdrivende.Detskyldes,atlovgiversomnævntovenforharudvidetbegrebet

forbrugerkøb og derved forbrugerbeskyttelsen til ligeledes at omfatte situationer, hvor to ikke-

erhvervsdrivendeparterhandlermedhinanden,nårblotdereksistererenerhvervsdrivendeformid-

ler,deraktivterindblandetiaftalensindgåelse.Antagelsenunderstøttesendvidereaf,atformidle-

rensprofessionelleagerenvægteshøjereendhvemderformidlesenaftalefor.Detvurderesderfor

atværeudenbetydningforanvendelsenafformidlingsreglenikøbeloven§4a,stk.2ogforbruger-

aftaleloven§2, stk. 3, hvorvidtdenbagvedliggende leverandør i denvertikale afsætningskædeer

erhvervsdrivendeellerikke-erhvervsdrivende.

2.2.1.Formidlingsreglernesanvendelsesområde

Derermegentvivlomretsvirkningenafanvendelsenafformidlingsreglerne,herunderhvemderskal

efterleveforbrugerbeskyttelsesreglerneogdermedhvemderskalbetragtessompligtsubjekt.Denne

vurderingerfokuspunktetiSørensens(2017)artikelDigitaleformidlingsplatforme–formidlingsreg-

lenidanskforbrugerret (U.2017B.119)samtforretspraksis.Detspringendepunkt ivurderingenaf,

om formidlerenerpligtsubjekt er, hvorvidtder foreliggeret gyldigt formidlerforbehold.Dette for-

57Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.158Bemærkningertil§4a,stk.2iLFF1978-12-15nr.119omændringafkøbeloven59Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.4

20

midlerbehold vil medføre, at formidleren kan bevare sin retsstilling som formidler og ikke blive

betragtet som pligtsubjekt. Forbrugeren vil således ikke have mulighed for at rette sit krav mod

formidleren,menderimoddenbagvedliggendeleverandør.

Dereropstillettrekumulativebetingelserudsprungetafformidlingsreglerneidanskret.Dissebetin-

gelser anvendes til at vurdere, hvorvidt en mellemmand kan kvalificeres som en formidler. Den

første betingelse er, at formidleren skal drive virksomhed af erhvervsmæssig karakter. Herudover

skalformidlerenudøveenvisaktivitetiforbindelsemedaftaleindgåelsenogendeligmåformidleren

ikke udgøre realdebitor.60 Er betingelserne opfyldt og kvalificeres mellemmanden dermed som

formidler,davilformidlingsreglerneifølgeSørensen(2017)iU.2017B.119findeanvendelse,såfremt

formidleren ligeledeshar formået at tageet gyldigt formidlerforbehold. I henhold tilU.2017B.119

påstårSørensen,atretsvirkningener,atdenbagvedliggendeleverandørbliverpligtsubjekt,mender

argumenteres ikke for denne påstand om retsvirkningen af formidlingsreglerne. Dette er en pro-

blemstilling,somhverkenSørensenellerdomstolenehartagetstillingtil.Dettyderderforpå,atder

til stadighedertvivlomretsvirkningenafanvendelsenaf formidlingsreglerne.Denne juridiskepro-

blemstilling anses på denne baggrund for værende yderst vanskelig og er ligeledes ikke udgangs-

punktetidenneafhandling.Forarbejdernetilformidlingsreglernebeskriverdog,atbegrundelsenfor

indførelsenafdissereglerer,atlovgiverharansetetøgetbehovforforbrugerbeskyttelseisituatio-

ner,hvorenformidlerindgåriettrepartsforhold.61Dermåsåledesværeetbehovforforbrugerbe-

skyttelse,såfremtformidlerenikkeharformåetattageetgyldigtformidlerforbeholdogforbrugeren

derfor har haft føje til at gå ud fra, at formidleren er forbrugerens direkte aftalepart. På denne

baggrundantagesdetigennemafhandlingen,atformidlingsreglernefinderanvendelseidettilfælde,

hvorder ikkeforeliggeretgyldigtformidlerforbehold.Retsvirkningenherafantages ligeledesforat

væreforbrugerensmulighedforatrettesitkravmodformidlerensomfølgeafreglernesformålom

enudvidetforbrugerbeskyttelse.Dettegældersærligtisituationer,hvorforbrugerenharindtrykaf,

atformidlerenervedkommendesdirekteaftalepart,jf.afsnit2.4.1.2.

2.3.Betingelserforatmellemmandenudgørenformidler

Sombeskrevetovenforerdermedudgangspunkt i formidlingsreglerne idanskretopstillet treku-

mulative betingelser for, at enmellemmand anses som værende formidler.62Opfyldelse af de tre

kumulative betingelser vil resultere i, at mellemmanden kvalificeres som en formidler og denne

dervedikkebliverpligtsubjekt.Detersåledesvigtigtatfastlæggedenretligekvalifikationafdealsitet60Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.261Bemærkningertil§4a,stk.2iLFF1978-12-15nr.119omændringafkøbeloven62Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.2

21

forat statuere,omdealsitetudgøren formidler. Forbrugerenviludelukkendekunne retteet krav

modleverandørenogikkeformidlerenitilfældeafkontraktbrud,såfremtdealsitetkvalificeressom

formidlergrundetopfyldelseafdetrekumulativebetingelser,samtatderertagetetgyldigtformid-

lerforbehold. Udgangspunktet for vurderingen af de tre betingelser og dermed kvalifikationen af

dealsiteterenfortolkningafkontraktgrundlaget.63Endvidereinddragesretspraksistilvurderingenaf

detrebetingelser,somfølgerafnedenståendeafsnit.

2.3.1.Dealsitetskaldrivevirksomhedaferhvervsmæssigkarakter

I henhold til forarbejderne til denoprindelige forbrugeraftalelov, er der intet, der indikerer, at en

formidlerimedførafformidlingsreglerneskalvurderespåandenvisendensælgeridencivilretlige

forbrugeraftaledefinitionmed hensyn til dens status som erhvervsdrivende.64 Det fremgår dog af

forarbejdernetilforbrugeraftaleloveni1977,atformidlerenskalhandle"[...]sommellemmandsom

ledisiterhverv."65Forudsætningenfor,atenaftaleomkøbmellemtoikke-erhvervsdrivendeanses

forenforbrugeraftale,erderfor,atenerhvervsdrivendemellemmandharoptrådtsomfuldmægtig

ellerpåandenvisharmedvirketaktivt i forhandlingerne i forbindelsemedaftalens indgåelsesom

sælgerensogdermedleverandørensrepræsentant.Dadertagesudgangspunkt idealsites,vil leve-

randørerneoptrædesomerhvervsdrivende,hvilketsomnævntovenfor iafsnit2.2.erudenbetyd-

ning for formidlingsreglernesanvendelse.Detafgørende for vurderingener således ikke,om leve-

randørenererhvervsdrivendeellerikke-erhvervsdrivende,menderimodatdealsitetdrivervirksom-

hedaferhvervsmæssigkarakter.

Udfraordlyden"[…]sommellemmandsomled isiterhverv"erderopståettvivlom,hvorvidt for-

midlingsreglerne stiller krav om, at formidleren skal drive virksomhed af erhvervsmæssig karakter

medformidling.Endvidereerdettvivlsomt,omvirksomhedenskaldrivevirksomhedindenforden

branche, som selve realydelsen angår, eller om formidleren blot skal være erhvervsdrivende.66

Særligtsidstnævnteharrelevansfordealsites,eftersomdissehartilformålatformidletidsbegræn-

sede tilbud, der giver rabatter på en række forskellige realydelser såsom restauranter, hoteller,

butikkerelleroplevelser.Retspraksis tyderdogpå,atder ikkestilleskravom,aten formidler skal

havetilknytningtildenbranche,somdenformidlederealydelseangår.Dettefremgårblandtandet

af U.2000.2559Ø, hvor en advokat forestod en ejendomshandel for en sælger og en køber og på

baggrundherafansås somformidler ihenhold til aftalelovens§38a, stk.3.Advokatenhavdebe-63Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.10764Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.265Bemærkningertil§1,stk.4iL39af1977omForslagtilLovomvisseforbrugeraftaler66Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.2

22

handletomkring1.000afdisseejendomshandler tidligere,oghan stod ligeledes forkontraktudar-

bejdelsen.Grundetdenomfattendeejendomsformidlingsaktivitetkunneadvokatenopfattessomen

professionelformidlerogdermederdetfortsatuklart,hvorvidtformidlingsreglerneerbetingetaf,at

formidlerenererhvervsdrivendemedformidling.67Denuklareretsstillinghardogikkebetydningfor

dealsites, da disse som nævnt har til formål at formidle produkter for leverandører og derfor er

erhvervsdrivendemedformidling.Dommenillustrererendvidere,atdealsitetikkenødvendigvisskal

havetilknytningtildenbranche,somdenformidlederealydelseangår.Dealsitesvurderespådenne

baggrundatopfyldebetingelsenomatdrivevirksomhedaferhvervsmæssigkarakter.

2.3.2.Dealsitetskalmedvirkeaktivtiforbindelsemedaftaleindgåelsen

Enbetingelsedergentages i forarbejderne til formidlingsreglerne ihenholdsvis købeloven, forbru-

geraftalelovenogaftalelovener,atenformidlerudøverenvisaktivitetiforbindelsemedaftaleind-

gåelsen.68Inoternetilaftalelovens§38a,stk.3stårderfølgende:"Denerhvervsdrivendeskalhave

optrådt aktivt i forbindelsemed aftalens indgåelse."Anvendelse af formidlingsreglerne er således

betinget af en vis aktivitet fra formidlerens side i forbindelsemed indgåelsen af aftalen. I samme

notebeskrivesbegrebetaktivitetsomværendeikkeopfyldt,såfremtdenerhvervsdrivendealenehar

formidlet en kontaktmellemparterne. Begrebet aktivitet beskrives yderligere i betænkningenom

forbrugerkøb,hvordet statueres,atenerhvervsdrivende ikkeudgøren formidler,hvisdenneblot

har skabt en forbindelsemellem parterne og ikke direkte har anbefalet salgsgenstanden eller på

andenmådedeltagetisalgsforhandlingerne.69Optræderdenerhvervsdrivendederforsomenform

foropslagstavleellerudelukkendestillerhjemmesidepladstil rådighed,davilensådanpassivkon-

taktformidlingresulterei,atbetingelsenomaktivitetikkeeropfyldtogdermedvildenerhvervsdri-

vendeikkeværeomfattetafformidlingsreglerne.70

Retspraksis har ligeledes behandlet begrebet aktivitet. Domstolen vurderede QXL til at opfylde

aktivitetsbegrebetiSH.2009.N.0001.07,idetrettenfandt,atQXLoptrådtesomenrepræsentantfor

sælgeren. Det blev begrundet med, at der automatisk blev udformet en aftale mellem køber og

sælgerefterkøbersaccept.Detsammesker,nårenforbrugeranvenderetdealsite,idetforbrugeren

acceptererettilbudfremsatafdealsitetpåvegneafenleverandør,hvorefterderautomatiskopstår

en aftalemellem leverandørenog forbrugeren. I sammedombegrundede retten yderligereQXL's

repræsentantskabafsælgerenmed,atdestilledeetprofessionelt,salgsfremmendesystemtilrådig-67Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.368Betænkningnr.845/1978omforbrugerkøbogbetænkningnr.1440/2004omrevisionafforbrugeraftalelo-ven69Betænkningnr.845/1978omforbrugerkøb70Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.4

23

hed,samtatdetvardem,dermodtogvederlagforallekøb.Densammebegrundelseommodtagel-

seafvederlagblevligeledesanvendtidenovenforomtaltesagU.2000.2559Ø,hvoraktivitetsbetin-

gelsenblevvurderetopfyldtpådennebaggrund.Dealsitesmodtagersomudgangspunktallebetalin-

gerfraforbrugereligesomderautomatiskopstårenaftale,hvorfordetkonstateres,atdenneform

fordigitalformidlingsplatformopfylderaktivitetsbetingelsen.Endeligantagesdet,atdealsitesmod-

tager vederlag for sit hverv, eftersom dette vederlag er essentielt for at kunne drive denne type

forretning.Dealsitesmodtagerenandelafdenprofit,deropstårvedsalgafdenpågældendevare

og/ellertjenesteydelseogdenneandelkanvariereafhængigaf,hvilkenaftaledealsitetharindgået

meddenrespektiveleverandør.Atdealsitetmodtagervederlagforsithvervstøtteropomkonstate-

ringenaf,atdealsitetmedvirkeraktivtiforbindelsemedaftalensindgåelse,eftersomdetantages,at

dealsitesdeltageraktivtisalgsforhandlingerne,nårdetmodtagervederlagforsithverv�.71

2.3.3.Dealsitetmåikkeværerealdebitor

Deterselvsagt,atetdealsiteikkeudgørenformidler,såfremtdetselvopfattessomrealdebitor.En

realdebitorerden,derharenobligationsretlig forpligtelse i formafenrealydelse.72 Ipraksiseret

dealsiteikkerealdebitor,eftersomdeterdenbagvedliggendeleverandør,derharenforpligtelsetil

at levere en realydelse og dealsitet dermed alene formidler denne aftale.Det betyder således, at

forbrugerensaftalepart itrepartsforholdetbliver leverandøren,dererrealdebitor,hvorefterdeter

dennepart,forbrugerenkanretteeteventueltkravmoditilfældeaf,atderforeliggerkontraktbrud.

Betingelsenansesderforsomopfyldt.

2.3.4.Sammenfatning

Detkanpåbaggrundafovenståendeanalysekonkluderes,atetdealsitekvalificeressomenformid-

ler,eftersomdealsitetførstogfremmestdrivervirksomhedaferhvervsmæssigkarakter,ligesomdet

medvirkeraktivt iforbindelsemedindgåelseafenaftalemellemenforbrugerogenleverandørog

endelig, at dealsitet ikke udgør realdebitor. Denne retlige kvalifikation indebærer, at forbrugeren

udelukkendekanrettesitkravmodleverandøren,hvilketerioverensstemmelsemedprincippetom

kontraktersrelativitet.Uagtet,atdealsitetkvalificeressomformidlerogdermedikkeeraftaleparti

trepartsforholdet,hardetvistsig,atenformidlerkanbliveforbrugerensdirekteaftalepart,jf.blandt

andreU.2016.1062Ø.73Rentpraktiskerenformidlersomnævntikkerealdebitor,menudfradenne

71Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.472Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.2673Seresuméafdennedomiafsnit2.4.

24

afgørelse får den digitale formidlingsplatform GoLeif.dk pålagt realdebitors forpligtelser og bliver

dermed forbrugerens direkte aftalepart, hvilket tager karakter af at være realdebitor. Såfremt en

formidlerbliverdirekteaftalepartoverforforbrugeren,betyderdette,atforbrugereneventueltkan

retteetkravoverforformidlerenvedkontraktbrud,hvorforformidlerenansessomværendepligt-

subjekt. I denne sammenhæng karakteriserer domstolene den digitale formidlingsplatforms rolle

somenforhandler,uagtetatplatformenkvalificeressomenformidlerogdermed ikkehandler for

egenrisikoogregningogiegetnavn.Pådennebaggrundskaldet idefølgendeafsnitundersøges,

hvadenformidlerskaliagttageogopfyldeforikkeatindtrædeirollensompligtsubjekt.

2.4.Forbrugerensdirekteaftalepartitrepartsforholdet

I henhold til princippet om kontrakters relativitet har en aftale som udgangspunkt udelukkende

retsvirkning for dens parter, hvilket betyder, at leverandøren er forbrugerens direkte aftalepart i

trepartsforholdet.Formidlerenvilderimodansessomdirekteaftalepart,såfremtdenneikketilken-

degiverathandlesomformidler,ellerdetikkeergjorttilstrækkeligtklartforforbrugeren.74Formid-

lerenkanderforviamanglendeklarhedvedrørenderetsstillingenogmisvisendeadfærdgiveindtryk

af at være forbrugerensdirektemedkontrahent.75Derhersker tvivl omden retlige kvalifikationaf

dealsitet,hvorfordet foren forbrugerkanvære sværtat vide,hvemderkan retteset kravmod i

tilfældeafmisligholdelse.Præsumptionen iaftalerettener,atden indgåedeaftaleforpligter,med-

mindreandeteraftalt.76Forbrugerklagenævnetogdomstoleneharidenneforbindelsefleregange

udtalt,atdetpåhvilerformidlerenselvatgøreklart,atdenneudelukkendeerformidlerogdermed

ikke pligtsubjekt. Bevisbyrden har vist sig svær at løfte i praksis, hvilket fremgår af den nedenfor

gennemgåederetspraksis.

Sagen FRE-12/14146 omhandlede en forbruger, der købte en cykel via et dealsite. Kort tid efter

købetvistedetsig,atdervarmanglervedcyklen.Forbrugerenfårmedholdi,atcyklenihenholdtil

købelovens§76,stk.1,nr.4ermangelfuldogathangrundetmanglendeudbedringirimeligtider

berettiget til at hæve købetog kræve købesummen tilbagebetalt, jf. købelovens § 78, stk. 4 sam-

menholdtmedkøbelovens§79.Spørgsmåletidennehenseendevar,omforbrugerenhavdeindgået

aftalenmeddealsitet,elleromdealsitetaleneoptrådtesomformidler.

Det fremgår af afgørelsen, at både cykelleverandøren og dealsitet afviser forbrugerens krav om

ophævelseafkøbet.Leverandørenmeddenbegrundelse,atcyklenvarrepareretaftoomgangeog

74Andersen,LennartL.ogMadsen,PalleB.;Aftalerogmellemmænd,2012,s.29975Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.476Andersen,LennartL.ogMadsen,PalleB.;Aftalerogmellemmænd,2012,s.299

25

at der yderligere var tilbudt afhjælpning. Dealsitet begrundede blandt andet afvisningenmed, at

forbrugeren havde accepteret deres handelsvilkår via en svarboks, hvoraf det fremgår, at "Det er

samarbejdspartneren,ogikkedealsitet,derlevererdevarerellertjenesteydelser,sometværdibevis

giver adgang til. Dealsitet er således at regne for et annoncemedie, der alene formidler kontakt

mellem forbruger og leverandører […]". Flertallet af medlemmerne i nævnet mente, at der inter

partesvarvedtagetet formidlerforbehold, somforbrugerenhavdeaccepteret.Dealsitethavde,på

baggrund af den gyldige elektroniske kontrakt, fuldmagt til at indgå en aftale om forbrugerkøb i

henholdtilkøbelovens§4a.Deterdogsomnævntdealsitetselv,dersomformidlerharbevisbyr-

den for, at en aftale ikke er indgået på egne vegne,menderimodpå leverandørens vegne. Ifølge

dealsitet fremgik det af den konkrete deal, at cykelleverandøren udbød cyklen, og at kontakten

derfor skulle retteshertil.Der viste sig at væredissensblandtmedlemmernemedhensyn til son-

dringen om, hvem der indtræder i rollen som pligtsubjekt og dermed er erstatningsansvarlig for

cyklen. Det var dog flertallets vurdering, "[…] at det konkrete dealsite ikke tilstrækkelig klart og

tydeligthartilkendegivet,atdealsitetaleneharoptrådtsommellemmand/formidler[…]".77Flertallet

mentesåledes,atforbrugerenfikindtrykaf,atdealsitetvarforbrugerensdirekteaftalepart.

I sag FRE-13/01800 købte en forbruger et værdibevis til en sofarens på et dealsite. Hun indløste

herefterværdibevisethos renserietogda sofaenblev returneret, konstateredehun,atdenhavde

fået skjolder, og at puderne var krøllede og krympede. Dette blev efterfølgende bekræftet af et

sagkyndigtudvalg.Forbrugerenreklameredetildealsitet,somhenvistetilrenseriet,mendarenseri-

ettilbødennyrensning,afvisteforbrugerendetteogkrævedeistedet7.800kr.ierstatning.Forbru-

gerklagenævnet nedsatte dette beløb til 5.000 kr., idet sofaens og pudernes alder, købspris samt

brugsplettermåttetagesibetragtning.

Iafgørelsentagesderikkestillingtil,hvorvidtforholdeteromfattetafderetspraksisudviklederegler

forproduktansvarellerdealmindeligeregleromerstatningiellerudenforkontrakt,78mendadette

ikkenødvendigvisindebæreretforskelligtresultat,samtatafhandlingenjf.afsnit1.4.afgrænsersig

fraproduktansvar,findesdenneproblemstillingikkeatværerelevant.

Dealsitets handelsbetingelser stemmer overens med de handelsbetingelser, som fremgår af den

tidligere omtalte sag fra Forbrugerklagenævnet, hvorfor nævnets medlemmer ligeledes i denne

afgørelseer enigeom, atder er indgået et formidlerforbehold. Flertallet vurdererpåbaggrundaf

dealenskonkreteordlydoghenvisningentilrenserietskontaktoplysninger,atdetforforbrugerenmå

ståklart,atderindgåsenaftalemedrenseriet.Detteunderstøttesaf,atdetklartogtydeligtfremgår

77Seuddybendebegrundelseiafsnit2.4.1.2.78Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.116

26

afdenkonkretedealside,atrenserietrensersofaenogatreklamationermåhenvendesdertil,samt

at renseriets navn er nævnt flere gange, herunder i overskriften og på det udstedte værdibevis.

Klarhedsprincippetansesderforforværendetaget ibetragtningogudfraenhelhedsvurderingmå

dettebetyde,atrenserietansesfordirekteaftalepartogdermedpligtsubjekt.

EnlignendeproblemstillingblevbehandletiRoskildeByretden2.januar2014,dervedrørterejsebu-

reauetGoLeif.dk,somformidlerrejsermellemleverandørerogforbrugere.79Idenpågældendesag

havde sagsøgeren,deroptrådte i egenskabaf forbruger, gennemdendigitale formidlingsplatform

GoLeif.dkkøbttoflybilletterfraKøbenhavntilNiceogretur.SASstodforudrejsen,hvorimodCimber

Sterlingskullehaveståetforhjemrejsen,menmåtteerklæreskonkursunderforbrugerensopholdi

Nice. Sagens forløb tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerenmåtte anses for at

være direkte aftalepart i forhold til den sagsøgte, herunder Den Danske Rejsegruppe, der driver

formidlingsplatformenGoLeif.dk,elleromdennealeneskullebetragtessomformidlerpåvegneaf

flyselskabet.Tilsvarpådettespørgsmålefterparternesfremlagtepåstandeudtalerbyrettenfølgen-

de:

"Deterubestridt,atderpåsagsøgtesinternetportalGoLeif.dk,herunderibookingprocessenvedkøb

afrejserpåhjemmesiden,ogisagsøgtesrejsebetingelserertagetforbeholdfor,atsagsøgtealeneer

formidleraf rejser,ogat sagsøgte ikke sælger rejser i egetnavn–et såkaldtagent forbehold. [...]

Rettenfinder,atsagsøgtepåentilstrækkeligogklarmådehartilkendegivetoverforsagsøgeren,at

sagsøgtealeneoptrådtesomformidlerafrejsenpåvegneafflyselskabet."80

Rettenkonstaterersåledes,atdendigitaleformidlingsplatformGoLeif.dkudgørenformidler,efter-

sombyrettenfinderformidlerforbeholdetgyldigtpåbaggrundaf,atforbeholdetvarfremhævetpå

en tilstrækkelig og klar måde. Retten frifinder GoLeif.dk og konstaterer i overensstemmelsemed

princippetomkontraktersrelativitet,atdenneikkeerdirekteaftalepartogdermedikkepligtsubjekt.

Sagenblevden18.november2015ankettilØstreLandsretafForbrugerombudsmandensomman-

datar for forbrugeren. Landsretten tiltrådte byrettens kvalificering af platformen som værende

formidler,menmentederimodikke,atGoLeif.dkhavdeoplystomsinbegrænsederollesomformid-

ler på en tilstrækkelig og klarmåde, selvom formidlerforbeholdet blev angivet flere steder under

bookingflowet.81 Ibookingflowetfremgikdetblandtandet,atGoLeif.dkoptrådtesomformidlerog

atdeikkesolgterejseriegetnavn,menLandsrettenudtalte,atdisseoplysningerikkevartilstrække-

lig klare for at den almindelige forbruger kunne identificere sin retstilling på baggrund heraf. Go-

79U.2016.1062Ø80Ibid,1067(s.4)81Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.5

27

Leif.dkblevefterfølgendedømttilatværeerstatningsansvarligoverforforbrugerenmedudgangs-

punktilandsrettensidentifikationaf,hvaddersædvanligvismåansesforatværealmindeligtkendt

forforbrugeren.8283Landsrettenkommersåledesfremtiletandetresultatendbyretten.IdetØstre

Landsret anser formidleren i detpågældende trepartsforhold forerstatningsansvarligover for for-

brugeren, pålæggesGoLeif.dk som formidler en retsvirkning, der ifølge princippet om kontrakters

relativitet ikke burde være mulig, eftersom en formidler qua sin rolle ikke er direkte aftalepart.

Dennekendelsestridersåledesimodprincippetomkontraktersrelativitet,dadetiudgangspunktet

udelukkende er aftaleparterne, herunder Cimber Sterling som leverandør og forbrugeren, som

aftalenkanhaveretsvirkningfor.

Påbaggrundafovenståenderetspraksissynesderatkunneudledesenrækkekumulativebetingel-

ser,derskalværeopfyldtforatformidlerforbeholdetkanbetragtessomgyldigtogdervedsikre,at

mansomformidlerikkeindtræderirollensompligtsubjekt.Såfremtderforeliggeretgyldigtformid-

lerforbeholdvildettilstadighedihenholdtilprincippetomkontraktersrelativitetvurderesatvære

den bagvedliggende leverandør, der betragtes somdirekte aftalepart og dermedpligtsubjekt.Det

findesderforrelevantatudlede,hvaddissekumulativebetingelserindebærer.

2.4.1.Betingelserforikkeatindtrædeirollensompligtsubjekt

2.4.1.1.Vedtagetformidlerforbehold

Deterafgørende,atdealsitetvedtageretformidlerforbeholdforikkeatopfattessomdenpart,der

skallevereydelsen.DettevartilfældetideomtaltesagerfraForbrugerklagenævnet,hvorformidler-

forbeholdetfremgikafhandelsbetingelserne,dererciteretovenforogdermedansåssomvedtaget

parterneimellem.

IU.2016.1062Øfremgikdetafonlinerejsebureauetsrejsebetingelservedrørendeansvarforrejsens

gennemførelse,at:

"Den Danske Rejsegruppe/filial af Svenska Resegruppen AB og GoLeif.dk er teknisk arrangør eller

formidlerafflybilletter,hotelophold,udlejningsbilerogøvrigearrangementer.Visælgerikkerejseri

vores eget navn. Vi har ikke ansvaret for eventuelle tidstabelsændringer, annullerede flyafgange,

mistetbagage,bagagesomikkeindgåribilletprisenellerandrebegivenheder,somharmedrejsens

gennemførelse at gøre."84Vedrørendebetalingen fremgikdet, at "DenDanskeRejsegruppe vil stå

82Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.11283Seuddybendegennemgangiafsnit2.4.1.2.84U.2016.1062Ø,1068(s.5)

28

sombetalingsmodtager på dit kontoudtog.DenDanskeRejsegruppe/filial af SvenskaResegruppen

ABogGoleif.dkerformidlerafrejser.Visælgerikkerejserivoresegetnavn."85

Udoveratformidlerforbeholdetvaroplystirejsebetingelserne,vardetligeledesoplystumiddelbart

førogefterkøbetogydermereangivet ibookingflowetsamt i footerenpåhversidepåhjemmesi-

den. Østre Landsret vurderede dog det ovenfor fremhævede formidlerforbehold i aftalevilkårene

mellemforbrugerenogGoLeif.dktilikkeatværegyldigt.Detersåledesrelevantatsenærmerepå,

hvadderudoverdennebetingelseskaltilfor,atetsådanformidlerforbeholdkendesgyldigt.

2.4.1.2.Tydeligheds-ogklarhedskravsamtforbrugerensaccept

Ihenhold tildengennemgåederetspraksiserdetgennemgående,atdetvedtagne formidlerforbe-

holdskalfremståtydeligtogtilstrækkeligtklartoverfordenalmindeligeforbruger,såledesatved-

kommende er indforståetmed retsvirkningen af den indgåede aftale.Det skal derfor undersøges,

hvaddettetydeligheds-ogklarhedskravindebærer.

I U.2016.1062Ø fastslog Roskilde Byret i modsætning til Østre Landsret, at GoLeif.dk ikke kunne

ansesforværendepligtsubjektoverforforbrugeren.Afbyrettenspræmisfremgårfølgende:

"Vilkåret,dermedfører,at rejseformidleren ikkebliverkundensdirektekontraktpart,erbyrdefuldt,

ogvedtagelseherafmåderforkræve,atforbrugerengøressærligopmærksomherpåogudtrykkeligt

har erklæret sig indforstået hermed. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at sagsøgte gør

opmærksom på vilkåret i »footeren« nederst på hver enkelt side på såvel hjemmesiden som i

bookingflowet,ogatvilkåretogsåoptrædercentraltpåhjemmesidenumiddelbartindenogefterat

rejsenbetales.Vilkåreterendvideremedtagetsomdetførsteafsnitisagsøgtesrejsebetingelser,som

enkundeaktivtogpositivtskalbekræfteathavelæstogaccepteretindenbestillingenafenrejsekan

gennemføres.Endeligtfremgårdet,atenkundevedbookingafenrejseaktivtskaltagestillingtilen

rækketillægsprodukter,herunderrejseforsikringogforsikringianledningafflyselskabetskonkurs."86

Ihenholdtilpræmissenerdetiforbindelsemedaftalensindgåelseoplystpåenklarogudtrykkelig

måde,atGoLeif.dkoptrædersomformidlerpåvegneafflyselskabet,eftersomforbrugerenerblevet

gjortopmærksompådettefleregange,daforbeholdeternævntløbendeunderaftaleindgåelsenog

vedbetalingenafflybilletterne.SammenholdtmeddenomtaltesagFRE-12/14146vedrørendeden

mangelfuldecykelerderenbetydelig forskelpå,hvordanforbrugerenerblevetgjortopmærksom

på,hvemdererdirekteaftalepart i kontraktforholdetoghvordanacceptenafdetteer foregået. I

85U.2016.1062Ø,1069(s.6)86Ibid,1067(s.4)

29

Forbrugerklagenævnssagenfremgårretsstillingenimodsætningtildenomtalteafgørelsevedrøren-

deGoLeif.dkikkevedaftalensindgåelse,idetdetfremgårafdenkonkretedeal,at:”Dincykelsendes

direkte til den indtastedeadresse senest3hverdageefterdealensafslutning.Dumodtager ikkeet

værdibevis, men derimod en kvittering for dit køb – du skal bare læne dig tilbage og vente […]".

Cykelleverandørens kontaktoplysninger og en henvisning til dennes hjemmeside fremgår først ne-

derst pådealen.Det var derfor flertallets vurdering i denne sag, at: "Hjemmesidens indretningog

formuleringenafdenkonkretedealsidegiverforbrugerenenforventningom,atdeterdealsitet,som

sælgerproduktet.Pådennebaggrundfremtræderdetmellemparternevedtagneformidlerforbehold

ikketilstrækkeligklart."Detersåveldenmanglendeklarhedvedaftaleindgåelsensomforventnings-

argumentet,derdannerbelægfor,atdealsitetenderirollensompligtsubjekt.Uagtet,atdereren

signifikantforskelidenmåde,hvorpådealsitetogGoLeif.dkhargjortopmærksompåretsstillingen,

bliverdebeggeaftalepartoverforforbrugeren.Dettydersåledespå,atdererstrengekravtil,hvor

tydeligtogklartformidlerforbeholdetfremstår.

IdenomtaltesagFRE-13/01800vedrørenderensningafensofakomtydelighedskravetligeledestil

udtryk.Ordlyden i den konkretedeal var noget anderledes end i FRE-12/14146: "[…]meddagens

dealbliversofaensomnyigen.Renserietstårklarmedenprofessionelrens,somklarerskidt,snavs

ogpletter.Dehenterogbringersofaen[…]"Renserietskontaktoplysningerogenvejledningtilden-

nesadressefremgiknederstpådealen.Påbaggrundafordlydensammenholdtmeddealsitetsafvis-

ning af at behandle reklamationenogde generelle aftalevilkår somnævnt i afsnit 2.4.,måttedet

således være klart for forbrugeren, at renseriet var realdebitor og direkte aftalepart. Resultatet

modstriderderforFRE-12/14146, idetdenafgørendeforskelmåsigesatværetydeligheds-ogklar-

hedskravet,somvartagetibetragtningiFRE-13/01800.

AfførsteciteredesætningipræmissenovenforvedrørendeGoLeif.dkfremgik:"Vilkåret,dermedfø-

rer,at rejseformidleren ikkebliverkundensdirektekontraktpart,erbyrdefuldt,ogvedtagelseheraf

må derfor kræve, at forbrugeren gøres særlig opmærksom herpå og udtrykkeligt har erklæret sig

indforståethermed."Byrettenudtaltesåledes,atudgangspunktetforrejseformidleresretsstillinger

et byrdefuldt forhold for forbrugeren. En forbruger vil i traditionelle fysiske handler ofte have en

tydeligforståelsefor,hvemdereraftaleparterikontraktenogdermedhvem,dererrettigheds-og

pligtsubjekter.Aftalesituationenkanderimodværesværforenforbrugeratgennemskueiforbindel-

se med elektroniske handler, idet måden hvorpå de relevante kontraktdata fremstår kan virke

uoverskueligogintransparent.87Dermåsåledesværeetbehovfor,atforbrugeren,somudgørden

svagepartitrepartsforholdet,skalbeskyttessærligtmoddettebyrdefuldeforhold.Forbrugerengør

87Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.115

30

inærværendesaggældende,athanvarafdenopfattelse,athanudelukkendekontraheredemed

GoLeif.dk,såledesatdenneformidlingsplatformudgjordeforbrugerensdirekteaftalepart.Atforbru-

geren er af en sådan opfattelse, tyder på, at denne ikke er bekendtmed udgangspunktet om, at

formidlere ikkehandler iegetnavnogforegenrisikoogregning,menudelukkendeoptrædersom

enformidleritrepartsforholdetogdermedikkeerdirekteaftalepart.Ihenholdtildengennemgåede

retspraksis er det således nødvendigt at foretage en vurdering af forbrugeren som aftalelæser,

herunder forbrugerbegrebet, for at kortlægge, hvad der af en almindelig forbruger forventes at

kunneforstå.

ForbrugerbegrebetmåfastlæggesioverensstemmelsemedEU-rettensforståelseheraf,idetderikke

foreliggerendefinitionafbegrebetidanskret.EU-rettensynesattageudgangspunktidengennem-

snitlige forbruger, somdetblevanvendt iblandtandetGutSpringenheide-sagen,hvorefterdenne

defineres somalmindeligtoplyst, rimeligtopmærksomogvelunderrettet.88EU-domstolenhar ikke

tagetstillingtil,hvaddernærmereskalforståsafdefinitionenogdermederdenaktuelleforbruger-

opfattelseikkeudtrykt,idetderblotertaleomenobjektiveringafbegrebetafdengennemsnitlige

forbruger.89

I relation til forbrugeraftalens funktionelle afgrænsning harMøgelvang-Hansen (2003) fremhævet

noglesærligetrækvedforbrugerensetiforholdtildenerhvervsdrivendepart:

• "Aftagersidensrelativtlavegradafprofessionalisering,

• densrelativtbeskedneøkonomiskestyrke,

• densmanglendestordriftsfordele,og

• (andremanglende)omkostningsfordele."90

Derersåledesstorforskelpåparterneskarakteristika,idetdenerhvervsdrivendehandleriegenskab

af professionel, hvorimod forbrugeren handler uden for sin profession. Den erhvervsdrivende har

betydeligt kendskab til branchenoghar i økonomisk forstandmulighed for at sprede sin risikopå

forskelligetransaktionerog imodsætninghertil indebærerdenfunktionelleafgrænsningaf forbru-

gerbegrebet, at forbrugeren har begrænset viden om den kontraherede realydelse.91 Denne son-

dringstemmergodtoverensmedantagelserneidenny-institutionelleøkonomisketeorisomnævnt

88Domaf16.juli1998isagC-210/96,GutSpringenheideGmbHogRudolfTuskymodOberkreisdirektordesKreisesSteinfurt,præmis30og3189Østergaard,Kim;Pakkerejsedirektivetskravometalmindeligt,forståeligt,tydeligt,klartogletlæseligtsprogiDahl,Børge,Riis,ThomasogTrzaskowski,Jan;LiberAmicorumPeterMøgelvang-Hansen,2016,s.56190Møgelvang-Hansen,Peter;ForbrugerrollensomretligtbegrebiMøgelvang-Hansen,Peterm.fl.;HyldestskrifttilJørgenNørgaard,2003,s.52891Østergaard,Kim;Pakkerejsedirektivetskravometalmindeligt,forståeligt,tydeligt,klartogletlæseligtsprogiDahl,Børge,Riis,ThomasogTrzaskowski,Jan;LiberAmicorumPeterMøgelvang-Hansen,2016,s.562

31

i afsnit 1.7., idet der foreligger asymmetrisk information og forbrugeren er begrænset rationel,

såledesatvedkommendeikkeeristandtilatomsættealrelevantinformationgrundetsinekogniti-

vebegrænsninger.92

DenomtaltesagU.2016.1062Øharstorrelevansmedhensyntil,hvadderforståsvedbegrebetden

gennemsnitlige forbruger.Byretten iRoskildegavsomnævntovenfordendigitale formidlingsplat-

formGoLeif.dkmedholdi,atformidlerforbeholdetvarfremhævetpåentydeligogtilstrækkeligklar

måde under hele bookingflowet, hvorfor GoLeif.dk ikke ansås som pligtsubjekt, hvilket stemmer

overensmedprincippetomkontraktersrelativitet.SagenblevherefterankettilØstreLandsret,som

ifølgendepræmisudtalte:

”Selvomdetefterdetforlandsrettenoplystemålæggestilgrund,atrejsebureauervedsalgaftilsva-

rende flyrejser som altovervejende hovedregel ikke handler i eget navn,men alene optræder som

formidler for flyselskaberne,kandetteforhold ikkeansesforalmindeligtkendthosforbrugerne.På

denbaggrundogefterdetgenerelleindtrykafhjemmesidenGoLeif.dkfinderlandsretten,atMartin

WindfeldVelin somudgangspunktmåtte kunnegåud fra, at hanhandledemeddenerhvervsvirk-

somhed,derdrevdenpågældendehjemmeside,dvs.DenDanskeRejsegruppe.Dettegælder,uanset

atdetpåhjemmesidenvarmuligtatvælgemellemflyrejserfraflereforskelligeflyselskaber.”93

ØstreLandsretforetageripræmissenenvurderingaf,hvilkeforholdderansesforalmindeligtkendt

af den gennemsnitlige forbruger. Detmå kunne forventes, at en forbrugers kendskab til sådanne

forholderpået lavereniveau,endhvaddermåforventes idettilfælde,hvorderhandlesmeden

professionel.94 Uden at anvende begrebet direkte lægger Østre Landsret dermed til grund, at en

forbrugererbegrænsetrationel, ligesomder ihenholdtilpræmissennedenforgøresgældende,at

der foreligger asymmetrisk information. Østre Landsret sætter således en norm, der umiddelbart

ikke afviger fra, hvadder i EU-retlig sammenhæng forstås vedden gennemsnitlige forbruger.95 På

dennebaggrundbliverdetenfordel forforbrugeren,atvedkommende ikkeharkendskabtil,hvad

en formidler sommellemmand bevirker. I henhold til den anden citerede sætning ovenfor bliver

retsvirkningensåledes,atGoLeif.dk somformidlerbliverdirekteaftalepartogdermedpligtsubjekt

overforforbrugeren,eftersomhjemmesidensindretninghargivet indtrykaf,atdeterdennepart,

derkontraheresmed.Dennekonsekvensfremgårendvidereaffølgendepræmis:

92Østergaard,Kim;Pakkerejsedirektivetskravometalmindeligt,forståeligt,tydeligt,klartogletlæseligtsprogiDahl,Børge,Riis,ThomasogTrzaskowski,Jan;LiberAmicorumPeterMøgelvang-Hansen,2016,s.56293U.2016.1062Ø,1072(s.8)94Jakobsen,SørenS.ogØstergaard,Kim;Hvornårerformidlerenpligtsubjekt,oghvilkemisligholdelsesbeføjel-servilrealkreditorigivetfaldkunneanvendeideleøkonomien?,2018,s.1795Østergaard,Kim;Pakkerejsedirektivetskravometalmindeligt,forståeligt,tydeligt,klartogletlæseligtsprogiDahl,Børge,Riis,ThomasogTrzaskowski,Jan;LiberAmicorumPeterMøgelvang-Hansen,2016,s.565-566

32

Det fremgik ikke udtrykkeligt af hjemmesiden GoLeif.dk, at kunderne ikke handlede med Go-

Leif.dk/DenDanskeRejsegruppe,menistedetmeddetflyselskab,somskullelevererejsen.Ibooking-

flowetpåhjemmesidensamt i rejsebetingelserneunderoverskriften»Ansvarforrejsensgennemfø-

relse«fremgik,atGoLeif.dk/DenDanskeRejsegruppeoptrådtesom»formidler«,ogatGoLeif.dk/Den

Danske Rejsegruppe ikke »[solgte] rejser i … eget navn«. Det kan imidlertid ikke antages, at den

almindeligeforbrugeralenepåbaggrundafdisseoplysningerkunneudlede,hvilkenbetydningdette

havde fordenpågældendes retsstilling i forhold tilGoLeif.dk/DenDanskeRejsegruppe.Dertil kom-

mer,atdetihvertfaldirejsebetingelsernefremgik,atGoLeif.dk/DenDanskeRejsegruppevar»tek-

nisk arrangør«, uden at dette begreb blev nærmere beskrevet, og at der i både bookingflow og

rejsebetingelserblevbeskrevetenmulighedfortilkøbaf»konkursdækningrejsebureau«.96

IhenholdtilpræmissenfremgikdetblandtandetafGoLeifshjemmeside,atdetageredesom'tek-

niskarrangør',ogatdervarmulighedfortilkøbaf'konkursdækningrejsebureau'.Irejsebetingelser-

nevardetoplyst,atrejsebureauernormaltikkehandleriegetnavn.Uagtet,atdisseelementertaler

for, at GoLeif.dk ikke er pligtsubjekt, men alene optræder som et formidlende rejsebureau, blev

elementerneikketillagtsærligbetydningiafgørelsen.ØstreLandsretstatuereripræmissen,atdet

ikkekanantages,atdenalmindeligeforbrugerpåbaggrundafdegivneoplysningerkanudlededen

retligebetydningafathandlemedenformidler,eftersomdetikkefremgårudtrykkeligtafhjemme-

siden.Detoplysesidommen,atforbrugerenikkelæstehandelsbetingelserneindenhanaccepterede

disse.Udgangspunktetidanskreter,atmanglendekendskabtillovgivningenikkefritagerforskyld,

mendettevælgerØstreLandsretat sebort fra incasu.Derkanderforstilles spørgsmålstegnved,

hvornårenformidleransesforathaveopfyldtkravetomtydelighedogklarhed,sådenalmindelige

forbrugerkanudledesinretligebetydning.

I henhold til præmissen vurderedes forbrugerens accept af handelsbetingelserne ikke i sig selv at

væretilstrækkeligttilatkunnestatuere,atderforelåetgyldigtformidlerforbehold.Enforbrugerkan

have accepteret handelsbetingelserne, der indeholder et formidlerforbeholdmed oplysninger om

forbrugerens aftalepart,menen forbrugers acceptderaf er ikkenødvendigvis tilstrækkeligt, efter-

som forbrugeren ligeledes skal anerkende, hvad vedkommende accepterer og forstå den retlige

betydningderaf.Rettensanerkendelseafdettestemmeroverensmedfortolkningsprincippetom,at

usædvanligebestemmelserskalvære tilstrækkeligklare forathaveretsvirkning interpartes.97Det

kankognitivtværesværtforenforbrugeratforstå implikationerneaf,hvadder ligger idenretlige

konstruktionaf'enformidler'og'iegetnavn',jf.præmissen.Detafgørendemåderforudledestilat

96U.2016.1062Ø,1072(s.8)97Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitet?,2015,s.113,jf.Gomard,Bernhard,Pedersen,HansV.G.ogØrgaard,Anders;Almindeligkontraktsret,2015,s.240

33

væreudtrykkelighedenafforbeholdetogikkealeneforbrugerensacceptderaf.Derfremstårsåledes

etmegetskærpettydeligheds-ogklarhedskravafpræmissen,hvorefterdetafgørendeforopfyldelse

er, om retstillingen vil være forståelig for forbrugeren. Østre Landsret forsøger dermed at sikre

forbrugerenen retsposition,der somminimumskal iagttages.Debyrdefuldekontraktbetingelser i

en forbrugeraftale skalpådennebaggrundværeudtrykkeligt formulerede forathave retsvirkning

over for forbrugeren. Det kan dog være svært for et dealsite at formilde og udtrykke de retlige

konstruktionertydeligereudenatgåpåkompromismedpræcisionenafdetjuridiske.98

Tydeligheds-ogklarhedskravethavdeligeledesstorrelevansiU.2018.574.V,hvorVestreLandsreti

modsætning til Aalborg Byret kom frem til, at Booking.com som formidlingsplatform ikke kunne

anses som ansvarlig for opfyldelse af en aftale indgået mellem en dansk forbruger og et svensk

gårdhotel.ForbrugerenhavdegennemBooking.comreserveretetværelsepågårdhotellet,hvorefter

betalingifølgereservationsbekræftelsenskulleskepåhotellet.Detvistesig,atforbrugerenoghans

familieikkekunnebenyttesigafværelsetmellemkl.10og17grundetenrenoveringafgårdhotellet

underopholdet,hvorforhangjordegældende,atrealydelsenledafmangler.Forbrugerensagsøgte

pådennebaggrundBooking.commeddenpåstand,atdemåtteanses forværendedirekteaftale-

partogdermedpligtsubjekt.AfBooking.comsvilkårogbetingelserfremgårfølgende:

"Vedat foretageen reservationgennemBooking.com indgårduetdirekte (juridiskbindende)kon-

traktmæssigt forholdmeddetovernatningssteddu reservererhos.Fradetøjeblikduhar foretaget

din reservation, optræder vi udelukkende som etmellemledmellem dig og overnatningsstedet og

videregiveroplysningeromdinreservationtildetpågældendeovernatningsstedogsenderdigdesu-

denene-mail-bekræftelsepåovernatningsstedetsvegne."99

Booking.com gør det således klart i sine betingelser, som forbrugeren har accepteret, at denne

indgik ietdirektekontraktmæssigt forholdmedovernatningsstedet,hvorvedBooking.comudeluk-

kendeoptrådte som formidler. IU.2018.574.V vurderedeVestre Landsret, atdet accepterede for-

midlerforbehold var gyldigt, eftersom oplysningerne var tilstrækkelige til, at forbrugeren måtte

kunneforstådennesretstillingoverforformidlerenafaftalen.Desudenfremgikformidlerforbehol-

det ligeledesaf reservationsbekræftelsen.VestreLandsret resultatblevbegrundet i følgendepræ-

mis:

"Af reservationsbekræftelsen fremgår navn og adresse på det konkrete overnatningssted, der er

reserveret, samt opholdets varighed og pris. Det fremgår endvidere, at betaling sker til

98Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.11399U.2018.574V,576(s.3)

34

overnatningsstedet under opholdet, at gebyrer for afbestilling og ændring fastsættes af

overnatningsstedet,ogatmankankontakteovernatningsstedet,hvismanharbrug forhjælpmed

reservationen.AfBooking.comsvilkårogbetingelser,somJohnnySleimanSørensenharaccepteret,

fremgår det, at han indgik i et direkte kontraktmæssigt forhold med overnatningsstedet, og at

Booking.com udelukkende optrådte som et bindeled mellem ham og overnatningsstedet. Johnny

SleimanSørensenburdepådenbaggrundhaveforstået,athanindgikenaftaleomovernatningmed

overnatningsstedet,ogatBooking.comaleneoptrådtesomformidlerafaftalen."100

FormidlerforbeholdetblevafVestreLandsretvurderettilatværeudtrykkeligtogdermedforståeligt

for forbrugeren, således at vedkommende kunne udlede, hvemder var indgået en aftalemed, jf.

ovenståendepræmis.ImodsætninghertilkonstateredeØstreLandsretiU.2016.1062Ø,atindholdet

iformidlerforbeholdetpåGoLeifshjemmesideikkeudtrykkeligtinformeredeogoplysteforbrugeren

omdennesretsstillingoverforGoLeif.dksomformidler,hvorvedforbeholdetikkevargyldigt,uagtet

atforbrugerenhavdeaccepterethandelsbetingelserne.AfpræmisserneiU.2016.1062Øfremgåret

eksplicitkravomudtrykkelighed.EtsådankravfremgårikkedirekteafU.2018.574V,meneftersom

VestreLandsret i sammesagkommer fremtil,at formidlerforbeholdetvar forståeligtover for for-

brugeren og forståelighed i henhold til U.2016.1062Ø kræver udtrykkelighed, må der antages at

haveværetet implicitkravomudtrykkelighed.Herunderetkravomettydeligt,klartogforståeligt

formidlerforbehold for atdette kunnebetragtes somværendegyldigt. Booking.comansås således

forathavevedtagetetgyldigtformidlerforbehold,idetVestreLandsretvurderede,atBooking.com

som formidlingsplatformhavde formåetat tydeliggøremedetklartog forståeligt sprog,hvadden

retligebetydningbetødfordenalmindeligeforbruger.Detkanderforudledesafretspraksis,atdet

ikkeernoksomformidlerblotatoplyseom,hvemforbrugerensretteaftaleparter,menatformidle-

renligeledesernødttilatsikresig,atforbrugerenforstårdedertilknyttederetligeimplikationer.

Påtrodsafatdengennemgåedepraksisgiveretbilledeaf,atdererskærpedekravtilformidlerens

oplysning af det vedtagne formidlerforbehold, var dette ikke tilfældet i U.2018.1374S. Sagen om-

handledeensøtransportaftale indgået i2015mellem formidlerenDachserDenmarkA/S (Dachser)

ogkundenSAMPartnerA/S(SAMPartner)medNordiskSpeditørforbundsAlmindeligeBestemmel-

ser(NSAB)somforretningsgrundlag.NSABblevansetsomvedtagetparterneimellem,eftersomdet

udgøretagreeddocument,dergenereltanvendesmellemspeditionsvirksomhederogdereskunder

samtatkundenSAMPartnermåtteansessomprofessioneltransportindkøber.Detfandtesherefter

atværeNSAB2000,derreguleredeparternesindbyrdesforhold.IsagenudførteDachserikketrans-

portermed eget transportmiddel, ligesom denne hverken generelt eller i den pågældende aftale

100U.2018.574V,578(s.4)

35

påtogsigetansvarsomtransportør,hvorforDachsermåtteansessomformidleraftransporten,jf.

NSAB 2000 § 2A og § 2B. På baggrund heraf var der en klar formodning for, at denne rolle som

formidlergjaldtirelationtildetgenerellesamarbejdeogligeledesidekonkretetransporteri2016.

Spørgsmålet var herefter, om Dachsers rolle som formidler pr. 1. januar 2016ændrede sig til en

transportørrollesomfølgeaf ikrafttrædelsenafNSAB2015.SAMPartnervarafdenoverbevisning,

atDachsermåtteansessomtransportør,eftersomdeterensjældenhedibranchen,atderforeligger

ensøtransportaftalemedfastprisietårsamtenpladsgarantisammenholdtmed,atderikkeforelå

etskriftligtaftalegrundlagherom.DogudtalteSø-ogHandelsretten,at:

"Herefter og under hensyn til, at Jesper Johansen (Dachser A/S) har bestridt, at en sådan aftale

mundtligtskulleværeindgåetmellemDachserogSAMPartner,ogatdetteunderstøttesafparternes

korrespondance i foråret 2016, finder retten, at SAMPartner ikkehar godtgjort, atDachser skulle

væredirektekontraktspartiensærskiltårsrateaftalemedpladsgarantimedSAMPartner."101

Rettenkonstaterendesåledesatderforelåenaftaleom,atDachserageredesomformidlerisamar-

bejdsaftalen.Dettehensettil,atSAMPartnersvargjortopmærksomherpåiNSAB,sommåtteanses

foralmindeligtkendtafenprofessioneltransportindkøber.Endviderehavdeparternekorresponde-

retheromiforåret2016,derbekræftededetvedtagneforretningsgrundlag.Detkanpåbaggrundaf

denneafgørelseudledes, at der varmindskede krav til tydelighedenaf formidlerforbeholdet i det

vedtagne forretningsgrundlag. Dommen er dog afmindre relevans sammenlignetmed den øvrige

gennemgåedepraksis,eftersomderidettetilfældeertaleomenprofessionelkunde,dermåstilles

højere krav til end en almindelig forbruger. SAM Partner handlede i egenskab af professionel og

burdederforhavekendskabtilNSABogbetydningenheraf.Anderledeserdet,såfremtprofessionel-

le formidlere forventer, at almindelige forbrugere har kendskab til lignende betingelser. Det må

dermedbetyde, atder stillesmindskedekrav til tydelighedenogklarhedenaf formidlerforbehold,

når der udelukkendeer taleomprofessionelle parter, hvorimodder fortsat stilles skærpede krav,

nårderhandlesmedenalmindeligtoplystforbruger.

Påbaggrundafdengennemgåederetspraksiskandetkonstateres,atetvedtagetformidlerforbehold

skalværetydeligt,tilstrækkeligtklartogletforståeligtforatkunnestatueresgyldigt.Tydeligheds-og

klarhedskravet vil udelukkende være overholdt, såfremt den almindelige forbruger kan forstå og

afkodedetgivneformidlerforbehold.Forbrugerenskalsåledeshavedekorrekteforudsætningerfor

atkunneklarlæggesinegenretstillingiforholdtilderesterendeparteritrepartsforholdet.

101U.2018.1374S,1384(s.8)

36

2.4.1.3.Involveringsgrad

Idomstolensvurderingafomderforeliggeretgyldigtformidlerforbehold,tyderdetpå,atretsprak-

sis udover ovenstående krav ligeledes lægger vægt på den forventningsskabende adfærd, som

formidlerenudviser.102Uagtetatendigitalformidlingsplatformudtrykkersinjuridiskepositionmed

termersomformidlerogfuldmagt,harretspraksisvist,atderendvideremåudvisesenadfærd,der

afspejler formidlerforbeholdet, for at den almindelige forbruger forstår, at formidlingsplatformen

ikkeerdirekteaftalepart.103

I FRE-12/14146 vedrørende denmangelfulde cykel tillagde nævnet involveringsgraden betydning.

Nævnetudtaltefølgendeomformidlerensadfærdoverforforbrugerensammenholdtmedhjemme-

sidensindretning:

"[…]Hertilkommer,atforbrugereniforbindelsemedkøbetmodtogenkvitteringfradealsitet,ogat

dealsitetharmodtagetreklamationerfraforbrugerenoverfejlvedcyklen. Ifølgeflertalletgiverdet

udfraensamlethelhedsvurderingsåledesforbrugerendetindtryk,atdeterdealsitet,dereraftale-

parten."104

Formidlerenbørpådennebaggrundikkeinvolveresigiensådanudstrækning,atdetgiverforbruge-

renetindtrykaf,atformidlerenudgørforbrugerensaftalepart,herunderfremsendeenkvitteringtil

forbrugerensamtmodtagereklamationer.

FormidlingsplatformenGoLeif.dktogsomidenovenforomtaltesagligeledesimodreklamationerfra

forbrugerne. Af GoLeif.dks rejsebetingelser fremgår det, at reklamationer som forbrugerenmåtte

haveunderrejsen,derikkekanerstattesellerkompenseresaf leverandøren, istedetskalrettestil

GoLeif.dkforenyderligeregennemgang.IØstreLandsretsbegrundelsefremgikdet,atformidlings-

platformenblevansetsomdirekteaftalepart,eftersomdennehavdegivetforbrugeren"..føjetilat

gåudfra,ataftalenomdenomtvistedeflyrejseblevindgåetdirektemedDenDanskeRejsegruppe."

Afgørelsenstridersomtidligerebeskrevetimodprincippetomkontraktersrelativitet.Udgangspunk-

tet i dette princip er, at formidleren ikke bliver pligtsubjekt, hvorefter denne er berettiget til at

henviseforbrugerentil leverandøren,såfremtforbrugerenønskeratreklamereoveretprodukt.At

formidlerentager imodreklamationer,kanderforgiveforbrugeren indtrykaf,atvedkommendeer

direkteaftalepart.105DetfremgårikkeeksplicitiØstreLandsretsbegrundelseogafdommensresul-

tat,atGoLeif.dksmodtagelseafreklamationervarenafgørendefaktorforafgørelsen,meneftersom

102Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.5103Ibid104FRE-12/14146,s.2105Østergaard,Kim;Dealsites–formidlerellerandenmellemmandilysetafkontraktersrelativitetiPetersen,HansV.G.;JuridiskeEmnervedSyddanskUniversitet,2015,s.109

37

denneblevtruffetudfraenhelhedsvurdering,hvorGoLeif.dksbetingelseriforholdtilreklamationer

blevfremhævetunderdesupplerendeoplysninger,mådetantages,atdetteharhaftbetydningfor

rettensafgørelse.SammenholdtmedForbrugerklagenævnetsafgørelseiFRE-12/14146,hvordealsi-

tetblevansetsomdirekteaftaleparthensettilblandtandetmodtagelsenafforbrugernesreklamati-

oner,udledesdet,atdenneformforadfærd indgår ihelhedsvurderingenaf,hvorvidtenformidler

hargivetforbrugerenføjetilatgåudfra,atdenneerdirekteaftalepartogdermedpligtsubjekt.

Østre Landsret kommenterer i enafpræmisserne iU.2016.1062Øpådet faktum,atGoLeif.dk tog

imod betaling samt udstedte flybilletterne til forbrugeren. Denne adfærd indgik ligeledes i

U.2018.574V,hvorVestreLandsretudtalte,atdetafreservationsbekræftelsenfremgik,atovernat-

ningsstedettogimodbetalingen.FormidlingsplatformeneGoLeif.dkogBooking.comudvisersåledes

forskelligeadfærdmedhensyntil,hvilkenafparternedertagerimodbetalinger.GoLeif.dkinvolve-

rer sig ihøjeregrad i aftaleindgåelsen,eftersomde tager imodbetalinger,hvorimodBooking.com

forsøgeratafholdesigfraathavenogetmedbetalingerneatgøre.

PåtrodsafatBooking.comikketagerimodbetaling,involvererdesigdogpåenmåde,derkangive

forbrugeren føje tilatgåud fra,atvedkommendesaftaleparterBooking.comog ikkedet svenske

gårdhotel.Detvisersigved,atBooking.com,somfølgeafforbrugerensklageoverovernatningsste-

det,iførsteomgangtilbyderatfindeetandetovernatningsstedogligeledestilbyderenkompensati-

on til forbrugeren svarende til 100 euro. Byretten vurderedepådennebaggrund, at Booking.com

ikkehavdegjortdetklartogtydeligt,atBooking.comfortsatageredesomformidler,eftersomdenne

gavforbrugerentilbudomnytovernatningsstedogkompensationpåvegneafovernatningsstedet.

VestreLandsrettiltrådteikkedennevurdering,dadeudtaltefølgende:

"Herefter,ogdabooking.comikkeharpådragetsigetansvarsomudlejervedefteraftalensindgåel-

seafhaveforsøgtatløsedeproblemer,dervaropstået,ellervedattilbydeJohnnySleimanSørensen

enkompensation,tagerlandsrettenBooking.comspåstandtilfølge."106

Booking.comspåstandvar, atde ikkeudgjordedirekteaftalepartover for forbrugerenogdermed

ikke var ansvarlig for aftalens opfyldelse. Vestre Landsret vurderer således, at Booking.com ikke

bliveransetsomværendeforbrugerensdirekteaftalepart,uagtetderesudvisteadfærdog involve-

ringsgradmedhensyntilattageimodreklamationerogtilbydekompensation.

BådeU.2016.1062ØogU.2018.574Vblevvurderetudfraensamletvurdering,hvorderlæggesvægt

på formidlingsplatformenesadfærdog involveringsgrad,eftersomdetudtrykkeligtbliverpåpeget i

begrundelserneforderespektiveafgørelser.Involvererenformidlersigformeget,dakandetskabe

106U.2018.574V,578(s.4)

38

enforventningforforbrugerenom,atdeterformidleren,dererdirekteaftalepartitrepartsforhol-

det.IU.2016.1062ØmodtogGoLeif.dkbådereklamationerogbetalinger,hvilketsammenholdtmed

deovenfor fremlagte forholdblevvurderetafØstreLandsret tilatværeenadfærdogen involve-

ringsgrad, der gav forbrugeren føje til at gå ud fra, atGoLeif.dk var direkte aftalepart og dermed

pligtsubjekt. Booking.coms tilbud om et nyt overnatningssted samt en tilbudt kompensation til

forbrugerenblev ikke vurderet til at være en adfærd, der kunne anseBooking.com somværende

aftalepart.DogskaldettesammenholdesmedVestreLandsretsvurderingaf,atBooking.comhavde

formået at vedtage et formidlerforbehold, der i henhold til Vestre Landsret udtalelser klargjorde

forbrugerensretligebetydning.Detvurderesatværedettydeligeogklareformidlerforbehold,som

forbrugerenburdehaveforståetdenretligebetydningaf,dergør,atBooking.comsadfærdoginvol-

veringsgradikkegavforbrugerenføjetilatgåudfra,atdennevardirekteaftalepart.

På baggrund af ovenstående konstateres det, at der i vurderingen af, hvorvidt der foreligger et

gyldigt formidlerforbehold udover de førstenævnte betingelser lægges vægt på formidlerens ad-

færd.Såfremtenformidlerønskeratsikresig,atforbrugerenikkeharføjetilatgåudfra,atdenne

erdirekteaftalepart i trepartsforholdet,erdetnødvendigtatudviseenadfærd,derklartafspejler

rollensomformidler.Deterderforafstorbetydning,atdealsitesigennemderesadfærdsikrersig,at

denalmindeligeforbrugerforstår,atformidlingsplatformenikkeeraftalepartitrepartsforholdet.107

På baggrund af den gennemgåede retspraksis kan der således udledes et krav om en begrænset

involveringsgrad,hvilketvilsige,atformidlerenskalforsøgeatinvolveresigsålidtsommuligtiselve

aftalensopfyldelse,såledesatformidlerenikkegiveretindtryktilforbrugerenaf,atdenneerdirekte

aftalepart.

2.4.1.4.Sammenfatning

Derkanpåbaggrundafdengennemgåederetspraksisudledesenrækkekumulativebetingelser,der

skalværeopfyldt,foratenformidlerikkeansessomdirekteaftalepartogdermedpligtsubjektover

for forbrugeren. Førstog fremmest skalder fremgået formidlerforbehold i kontraktvilkårene.Der

skalendvidereunderaftaleindgåelsengøresopmærksompåforbeholdetpåentydelig,tilstrækkelig

klarogletforståeligmåde,ligesomforbrugerenskalforstå,hvadacceptenindebærer,foratforbe-

holdetkanbetragtessometgyldigtkontraktvilkår.Formidlerenskalpådennemådesikresig,atden

gennemsnitlige forbruger forstår, at formidlingsplatformen ikke udgør direkte aftalepart i den på-

gældendeaftale.Endeligerdetenforudsætning,atformidlerenikkeudviserenadfærd,derkangive

forbrugeren føje tilatgåud fra,at formidlerenerdirekteaftalepart.Såfremtbetingelserneerop-

107Sørensen,MarieJ.;Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret,U.2017B.119,s.5

39

fyldt,måderansesatforeliggeetgyldigtformidlerforbehold,hvorefterdealsitetbevarersinretsstil-

lingsomværendeformidlerogdenbagvedliggendeleverandørioverensstemmelsemedprincippet

om kontrakters relativitet forbliver pligtsubjekt, således at forbrugeren udelukkende kan rette sit

kravmodleverandøren.

Fordet tilfælde,hvorder ikkeer tagetetgyldigt formidlerforbehold,anses formidlerensompligt-

subjekt og dermed ansvarlig over for forbrugeren. Denne retsstilling gjorde sig gældende i

U.2016.1062Ø, hvor fortolkningen af den samlede kontraktdata førte til, at GoLeif.dk indtrådte i

rollensompligtsubjekt,daderifølgeØstreLandsretikkevarvedtagetetgyldigtformidlerforbehold

interpartes.Resultatetidommenstriderimodprincippetomkontraktersrelativitet,hvilketmåsiges

at være inkonsistent i forhold til, hvad virkeligheden er, hvor leverandøren som realdebitor i ud-

gangspunkteterpligtsubjekt.Østre Landsrets afgørelse indebærerenvidtgående forbrugerbeskyt-

telse,idetderopstillesstrengekravtiludtrykkelighedenafformidlerforbeholdetforatsikre,atdet

erforståeligtfordenalmindeligeforbruger.Endviderevildersomfølgeafdenneretsstillingmedføre

entvivlomdenendeligeansvarsfordelingmellemformidlerenogleverandøren,dadetligeledeskan

væreenmulighed,atparternehæftersolidarisk,jf.mindretalletsvurderingiFRE-13/01800.Endelig

kandeøkonomiskefordelevedatbenyttesigafenformidleriværstefaldundermineres,eftersom

ansvaret delegeret fra leverandøren til formidleren kan tilsidesættes.59 Der kan således stilles

spørgsmålstegnved,hvilkenbetydningU.2016.1062Øskaltillæggesilysetafprincippetomkontrak-

tersrelativitet.

Østre Landsret var i U.2016.1062Ø som nævnt af en anden opfattelse end Roskilde Byret. Disse

modstridendekendelserergennemgåendeidennævnteretspraksis,hvilkettyderpå,atderertale

omenyderstkompliceretproblemstilling,derendnuikkefindesetkonkretsvarpå.Dermåsåledes

foreliggeentvivlom,hvilkenstørrelseetdealsiteudgør.Detkandogkonstateres,atsåfremtformid-

leren efterlever de fremlagte kumulative betingelser, da vil vedkommende undgå at blive direkte

aftalepartidenkonkreteaftaleogdermedpligtsubjektoverforforbrugeren.Formidlerenkansåle-

desundgåatbliveansvarligfordemisligholdelsesbeføjelser,somforbrugerenmåttehaveitilfælde

af kontraktbrud. Eftersom en formidler ikke anses for værende realdebitor skaber det usikkerhed

om,hvilkemisligholdelsesbeføjelser forbrugerenkangøregældendeover for formidleren, såfremt

formidleren anses for pligtsubjekt grundet et manglende gyldigt formidlerforbehold. Det findes

derforrelevantatundersøgenærmereifølgendeafsnit.

40

2.5.Forbrugerensmisligholdelsesbeføjelser

Ud fra forudgåendeanalyse fandtesdetat væreafgørende,hvorvidt forbrugerenkan identificere,

hvem et eventuelt krav kan rettes imod i tilfælde af, at der foreligger kontraktbrud. Såfremt der

foreliggeretgyldigtformidlerforbeholdogdenbagvedliggendeleverandørdermedansesforværen-

depligtsubjekt,kanforbrugerenretteeteventueltkravmodleverandørenioverensstemmelsemed

købelovens bestemmelser. I tilfælde af at der ikke er vedtaget et gyldigt formidlerforbehold og

formidlerendermedbliverpligtsubjektitrepartsforholdet,antagesdetsomnævntiafsnit2.2.1.,at

formidlingsreglernefinderanvendelse,idetdissehartilformålatbeskytteforbrugeren.Detfindesi

denne sammenhæng interessant at undersøge, hvilke misligholdelsesbeføjelser forbrugeren, på

baggrundafkontraktgrundlagetmed leverandøren,kangøregældendeover fordealsitet somfor-

midler,såfremtkontraktgrundlaget indeholderholdepunkterommisligholdelsesbeføjelserellerder

ingenholdepunktererherom.Forbrugerenkaniudgangspunktetpåberåbesigdesammemislighol-

delsesbeføjelseroverforformidleren,somoverforleverandøren,hvisformidlerenvurderesatvære

forbrugerensdirekteaftalepart.108

Det obligationsretlige udgangspunkt er, at det kræver en fortolkning af kontraktgrundlaget for at

finde ud af, hvilkemisligholdelsesbeføjelser der kan påberåbes af forbrugeren. Såfremt kontrakt-

grundlagetikkeindeholderdetfornødneindhold,såledesatmisligholdelsesbeføjelsernekanudledes

vedfortolkning,foretagesderenaftalesuppleringmedudgangspunktiobligationsrettensalmindeli-

geog/ellerspecielledelforblandtandetatfastlæggeretsforholdetmellemmedkontrahenterneide

kontraktgrundlag, som formidleren anvenderdels bagud i afsætningskædenmed leverandørenog

delsfremadrettetiafsætningskædenmedforbrugeren.109

2.5.1.Forbrugerensmisligholdelsesbeføjelserifølgekontraktgrundlaget

Nårenaftale indgåsmellemtoparter,vilparterneidetgensidigekontraktforholdhavenoglekrav

på fordringen, somberor på de regler, der er gældende for det pågældende kontraktforhold. Så-

fremtrealdebitorikkeformåratopfyldedenkontraktmæssigerealydelse,herunderforsinkelseved

levering eller at realydelsen lider af en mangel, da vil der foreligge misligholdelse, som kan give

realkreditor(forbrugeren)grundlagtilatgøreenellerfleremisligholdelsesbeføjelsergældendeover

for realdebitor (leverandøren). Indholdet afmisligholdelsesbeføjelserneberor påhenholdsvis kon-

traktforholdet,misligholdelsens karakter og på de konkrete forhold vedmisligholdelsen.110Mislig-

108Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.201109Jakobsen,SørenS.ogØstergaard,Kim;Hvornårerformidlerenpligtsubjekt,oghvilkemisligholdelsesbeføjel-servilrealkreditorigivetfaldkunneanvendeideleøkonomien?,2018,s.12110Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.177-179

41

holdelsesbeføjelserne vil bestå i et krav om enten naturalopfyldelse, ophævelse eller økonomisk

kompensation. Ved naturalopfyldelse kan selve realydelsens præstation gennemtvinges ved at

kræveløsøregenstandenleveretitilfældeafforsinkelse.Alternativtkanderkrævesafhjælpningeller

omlevering,såfremtløsøregenstandenliderafenmangel.Vurderesmanglenellerforsinkelsentilat

være væsentlig, da kan forbrugeren kræve ophævelse af kontrakten. Forbrugeren kan ligeledes

kræveøkonomiskkompensationiformafetforholdsmæssigtafslagellererstatning.111

Afhandlingentagersomførbeskrevetudgangspunktienkontrakt,derregulererettrepartsforhold,

hvorenforbrugerhandlermedenerhvervsdrivendeleverandør,derbenyttersigafetdealsitesom

mellemmand,derligeledesererhvervsdrivende.Kontraktenmellemparterneudgørretsgrundlaget,

forudsatatdetteergyldigtindgåetogbindende.Forbrugerenharmulighedforatgøremisligholdel-

sesbeføjelsergældendeoverforformidleren,såfremtformidlerenikkehartagetetgyldigtformidler-

forbehold,hvorefterformidlingsreglerneihenholdsviskøbeloven§4a,stk.2,forbrugeraftaleloven§

2, stk.3ogaftaleloven§38a, stk.3 finderanvendelse.Retsvirkningenvedat formidlingsreglerne

finderanvendelse resulterer i, at formidlerenbliverdirekteaftalepartogdermedskalopfylde for-

pligtelserneikontrakten,jf.afsnit2.2.1.Formidlerenindtrædersåledesileverandørensforpligtelser,

herunderforpligtelseriforbindelsemedmisligholdelsesbeføjelser,jf.succesionsprincippet.112Hvilke

misligholdelsesbeføjelserforbrugerenkangøregældendeoverforformidlerenafhængeraf,omder

erreguleretmisligholdelsesbeføjelserikontraktenmellemleverandørenogforbrugeren.

Såfremtkontraktenregulerermisligholdelsesbeføjelsernesomfølgeafetopfyldelses-ellermangels-

krav,vildisseholdepunktergøresiggældende.Derkandogeksisterepræceptivereglerilovgivnin-

gen,somkanbegrænseretsvirkningerneafkontrakten.113Detteerblandtandettilfældetforkøbelo-

vens§4a,somerbeskyttelsespræceptiv,jf.købelovens§1,stk.2.Detbørsåledesvurderes,hvor-

vidtdennefinderanvendelseforatkunnekonstatere,omkøbelovensbeskyttelsespræceptiveregler

gørsiggældendeidetpågældendekontraktforhold,uagtetataftalenregulerermisligholdelsesbefø-

jelser.

2.5.1.1.Realydelseiformafløsøregenstand

Købelovensbestemmelser finderanvendelsepåkontraktgrundlaget, såfremtkontraktensgenstand

vedrøreretløsørekøb.114Formidlingsreglenikøbelovens§4a,stk.2kanderforaleneanvendes,hvis

derer indgåetengyldigkontraktomkøbafetformuegode,derudgør løsøre.Endvidereeranven-

111Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.177-179112Eyben,Bovon,Mortensen,PeterogSørensen,Ivan;LærebogiobligationsretII,2014,s.65113Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.19114Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.33

42

delsenafdenneformidlingsregelbetingetaf,atformidleren ikkeharformåetatvedtageetgyldigt

formidlerforbehold. Som følge af formidlingsreglens anvendelse, omkvalificeres civilkøbet til et

forbrugerkøbikøbelovensforstand,hvoreftersærreglerneomforbrugerkøbikøbelovens§§72-87

ligeledesfinderanvendelse.Forbrugerenviludfradissesærreglerkunnegøremisligholdelsesbefø-

jelser gældende grundet en forsinkelse eller en mangel vedrørende den pågældende løsøregen-

stand.115Somfølgeafdenantagneanvendelseogretsvirkningafformidlingsreglenikøbelovens§4

a,stk.2harforbrugerenmulighedforatgøremisligholdelsesbeføjelsergældendeoverforformidle-

renogikkedenbagvedliggende

Forbrugerenkanitilfældeafmodpartensmisligholdelsepåberåbesigenrækkemisligholdelsesbefø-

jelser i forbindelsemedet forbrugerkøb.Disseerhenholdsvisafhjælpning,omlevering,ophævelse

ellerforholdsmæssigtafslagikøbesummen,jf.købeloven§78.Forbrugerenhartilmedmulighedfor

atstøtteretpåerstatningsbeføjelsenikøbelovens§80.Formidlerenkansombeskrevetbliveanset

somværendepligtsubjekt,såfremtetformidlerforbeholdvurderestilikkeatværegyldigt,jf.formid-

lingsreglen ikøbeloven§4a,stk.2.Eftersomformidleren ipraksis ikkeudgørrealdebitor,kander

opstånogleimplikationeriforbindelsemedformidlerensopfyldelseafdemisligholdelsesbeføjelser,

somforbrugerenkangøregældende.

Lider en løsøregenstandaf enmangel, da kan forbrugeren somudgangspunkt enten forlangeden

fornødneafhjælpningellerkræveomlevering.116Itilfældeafatenformidlerskaludføreafhjælpning,

kandetteresultere i,at formidlerenfølersignødsagettilatgørebrugafeksternekspertise,efter-

som detmå antages, at en formidler ikke besidder samme viden om løsøregenstanden som den

bagvedliggende leverandør (realdebitor). Forbrugerens krævede afhjælpning kan dermed blive et

omkostningsfuldtogbyrdefuldtforholdforformidleren.Irettentilafhjælpningforeliggerderdogen

begrænsningafforbrugerensrettilatkunnegøredennemisligholdelsesbeføjelsegældende.Såfremt

afhjælpningenfindesatværeuforholdsmæssigtomkostningsfuldtforformidleren,kandenneforsø-

geatgodtgøre,atderforeliggeromstændigheder,derkangivegrundlagforfravigelseafudgangs-

punktet om forbrugerens valgret mellem afhjælpning og omlevering, jf. købeloven § 78, stk. 2.

Forbrugerensrettilatkræveafhjælpningfravigesderfor,hvisformidlerenkanpåvise,atudøvelsen

afafhjælpningvilansessomuforholdsmæssigomkostningsfuldtgrundetbehovetforeksterneksper-

tise.117Detteformodesatgøresiggældende,nåretdealsiteblivervurderetsompligtsubjekt,efter-

somdetformodes,atmandskabetbagetdealsiteikkebesidderdenfornødneekspertisetilatkunne

afhjælpemanglenpå forbrugerens løsøregenstand.Henset til formidlerensuforholdsmæssigeom-

115Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.239116Ibid,s.282117Ibid

43

kostningervilendomstolskendelsevedrørendeformidlerenspligtsubjektivitetdermedhøjstsand-

synlig endemed at afskrive forbrugerens ret til at kunne påberåbe sig adgangen til afhjælpning.

Forbrugerenharderimodmulighedforatbenyttesigafomlevering,hvilket indebærer,atdealsitet

erforpligtettilattilbagetagedenmangelfuldeløsøregenstandogleverepåny.118Dettemedfører,at

dealsitetisåfaldernødsagettilatlevereetnytprodukt,somdealsitetdogikkeselvproducererog

dermedikkeharpålager.Deropståretproblem,såfremtderertaleometspecieskøb,119eftersom

omlevering må betragtes for værende umuligt som følge af løsøregenstandens beskaffenhed.120

Ydermere antages det, at et dealsite ligeledes vil opleve vanskeligheder ved at skulle omlevere i

forbindelsemedetgenuskøb,121idetetdealsiteipraksisikkeudgørrealdebitorogdermedikkeeri

besiddelseafdepågældendeløsøregenstande.Dealsitetharidenneanledningmulighedforattage

kontakttilleverandørenmedhenblikpåatfåleveretennyløsøregenstand,mendenbagvedliggen-

de leverandør er ikke forpligtet til at levere et nyt identisk produkt som følge af, at dealsitet er

pligtsubjekt.Pådennebaggrundbetragtesdetumuligt ipraksisfordealsitetatudøveomlevering i

forbindelsemedhenholdsvisetgenuskøbogetspecieskøb.Forbrugerenbliversåledesafskåretfra

atkunnepåberåbesigadgangentilatkræveomlevering,jf.købeloven§78,stk.2.

I henhold til ovenståendekandet konstateres, atdet ikkeansesmuligt foren forbrugerat kræve

afhjælpning eller omlevering i tilfælde af, at et dealsite som formidler bliver vurderet til at være

pligtsubjekt.Forbrugerenvildogfortsathavemulighedforatpåberåbesighævebeføjelsen,jf.købe-

loven§78,stk.1,nr.4,forudsatatderertaleomenvæsentligmangel.Såfremtforbrugerenpåbe-

råbersigdennebeføjelse,krævesdet,atløsøregenstandeneftersinartkantilbageleveresmodden

erlagte købesum. Eksisterer muligheden for genudveksling af ydelserne, da vil der som udgangs-

punktligeledesværeadgangtilophævelseafkontrakten.122Dersynesdogtilstadighedatforeligge

nogle praktiske problemer i forbindelsemed dealsitets udøvelse af denne beføjelse. Dealsitet har

ganske vist modtaget købesummen for løsøregenstanden, men størstedelen af denne købesum

antagesatbliveudbetalttil leverandøren,hvorefter leverandørensørgerfor leveringaf løsøregen-

standentilforbrugeren.Dealsitetvildermedikkelængereværeibesiddelseafforbrugerenserlagte

købesum og vil i sidste ende lide et økonomisk tab, såfremt det er forpligtet til at tilbagebetale

købesummentilforbrugeren,uagtetatdenneikkeeribesiddelseafgenstanden.Idenomtaltesag

FRE-12/14146 vedrørende denmangelfulde cykel blev dealsitet som formidler anset for værende

118Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.282119Specieskøbdefineressomenunikydelse.Enaftaleomensådanydelseopfyldeskun,såfremtrealdebitorpræstererunikummet,jf.Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.14120Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.282121Genuskøberdefineressomydelser,derfremtrædersomenartsbetegnelse,oghvorrealkreditorharvalg-frihedisinopfyldelse,jf.Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.14122Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.213

44

direkteaftalepartogblevdermedpligtsubjektoverforforbrugeren.123HervurderedeForbrugerkla-

genævnet, at forbrugeren er berettiget til at ophæve aftalen over for dealsitet. Af sagen fremgår

det:

"Det følgeraf købelovens§78, stk. 4 sammenholdtmed§79, at sælgeren skal opfylde tilbudom

afhjælpning inden for rimelig tid[…]Skerdette ikke, kankøberenkræveetpassendeafslag i købe-

summen,ophævelseafkøbetelleromlevering.Underhensyn tilatmanglenvedcyklen tidligereer

forsøgtreparerettregange,ermanglenudbedretindenforrimeligtid.Forbrugerenerderforberet-

tigettilathævekøbetogfåkøbesummenpå4.296kr.retur.Dealsiteterforbrugerensaftalepartog

skalderforbetalekøbesummenpå4.296kr.tilforbrugeren."124

Forbrugerklagenævnet fastslår i denne præmis, at forbrugeren får adgang til at hæve købet og

dermed fådenerlagte købesum retur, jf. købeloven§78, stk. 1, nr. 4. Forbrugerklagenævnethar

såledesvurderet,atdetipraksisermuligtforenforbrugeratophævekøbetoverforenformidleri

formafetdealsite.Dennemisligholdelsesbeføjelseansesderfor sommuligt i praksis atudøve for

dealsitettilforskelfraafhjælpningogomlevering.Detantagesdog,atdealsitetingeninteressehar

heri, eftersom det ikke vil være profitabelt som følge af, at dealsitet ikke er i besiddelse af hele

købesummen,samtatløsøregenstandenikkeerværdifuldfordealsitet.Ophævelsevurderessåledes

forværendeuhensigtsmæssigt,eftersomdealsitetsammenholdtmedantagelserneovenforikkehar

interesseiatværeibesiddelseafenløsøregenstand,somdenneikkeselvharleveretogdadealsitet

intetvarelagerhartilopbevaringafdentilbageleveredeydelse.

Forbrugerenharendvidereenrettilatkræveøkonomiskkompensationudmåltientenetforholds-

mæssigtafslagellervedatkræveerstatning, jf.henholdsviskøbelovens§78,stk.1,nr.3og§80.

Såfremt forbrugeren skal havemulighed for at kræve et forholdsmæssigt afslag, da skalmanglen

haveen reelbetydning fordenværdi, som løsøregenstandenhar for forbrugeren.125Dealsitetvil i

praksisværeistandtilatudøveetforholdsmæssigtafslag,eftersomdeblotskaltilbagebetaleendel

afkøbesummenogderblotstilleskravomenværdiforringendemangelvedvaren.Ensådanløsning

kandog ikkeansesatværeprofitabel fordealsitet,dadealsitet somnævnt ikkeer ibesiddelseaf

heledenoprindeligekøbesumogdermedvillideetøkonomisktab.Ydermerehardealsitetikkehaft

enindflydelsepåundersøgelsenaf,hvorvidtløsøregenstandenliderafmanglerindendenleverestil

forbrugeren.Detteforholdsynesligeledesatværeenrelevantbetragtningiforbindelsemedvurde-

ringenafdeøvrigemisligholdelsesbeføjelser,eftersomdealsitetblot formidleraftalenmellemfor-

brugerenogdenbagvedliggende leverandørogdermed ikkehar indflydelsepå løsøregenstandens

123Seresuméafdennesagiafsnit2.4.124FRE-12/14146,s.3125Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.289

45

kvalitet. Et forholdsmæssigt afslag må være at foretrække for dealsitet fremfor ophævelse, idet

beløbetaltandet lige ikkevilværeafen ligesåbetydeligstørrelsevedforholdsmæssigtafslagsom

vedophævelse. I anledningenafenmangel kan forbrugerenendviderekræveerstatning i formaf

positivopfyldelsesinteresse, jf.købeloven§80.Erstatningkræverdogetansvarsgrundlagogopfyl-

delseafdeøvrigeerstatningsbetingelserforatkunnegøresgældendeogvilpådenbaggrundadskil-

lesigfraforholdsmæssigtafslag.126127

Såfremtrealydelsenikontraktgrundlagetvedrørerenløsøregenstand,vilformidlingsreglenikøbelo-

vens§4a,stk.2findeanvendelse.Retsvirkningenafformidlingsreglensanvendelsekandogskabe

implikationeriforbindelsemeddealsitetsudøvelseafmisligholdelsesbeføjelser,hvilketvilresulterei

en afskæring af forbrugerens muligheder for at kunne påberåbe misligholdelsesbeføjelser efter

købelovens§§78og80.Påbaggrundafovenståendeanalyseafdealsitetspraktiskemulighedforat

udøvemisligholdelsesbeføjelser, når der findes bestemmelser herom i kontraktgrundlaget og der

endvidereertaleomenrealydelseiformafenløsøregenstand,vurderesdet,atdetalenevilvære

muligtforforbrugerenatkræveophævelse,forholdsmæssigtafslagog/ellererstatning.Ophævelse

vurderesdogforværendeuhensigtsmæssigtfordealsitet.

2.5.1.2.Realydelseiformaftjenesteydelse

Købelovenudgørendelafobligationsrettensspecielledel,idetdenudelukkenderegulererkontrakt-

typer,dervedrørerkøbafløsøre.Såfremtrealydelsenomhandlerentjenesteydelse,finderkøbelo-

ven ikke anvendelse,128 og dermed har formidlingsreglen i købelovens § 4 a, stk. 2 ikke relevans.

Spørgsmåleterherefter,hvorvidtformidlingsregleniforbrugeraftalelovens§2,stk.3finderanven-

delse.Trepartsforholdetmeddendertilhørendekontraktkanpotentieltfaldeunderforbrugeraftale-

lovens anvendelsesområde, eftersom loven finder anvendelse på aftaler indgået mellem en er-

hvervsdrivende,derhandlersomledisiterhvervogenforbruger,derhovedsageligthandlerudenfor

siterhverv.Ietsådantilfældevilformidlingsregleniforbrugeraftalelovens§2,stk.3findeanvendel-

se,idetordlydenstatuerer,atreglenkananvendespåaftaleromsåvelvarersomtjenesteydelser.I

denne sammenhæng er det relevant at se nærmere på, hvilke misligholdelsesbeføjelser der kan

udledesafforbrugeraftalelovenogdermedhvadforbrugerenkanstøtteretpåvedkontraktbrud.Af

126Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe;Køb-Danskindenlandskkøbsret,2008,s.290127Seuddybendegennemgangafansvarsgrundlagetiafsnit2.5.2.2.128U.2010.332Øomhandledeenaftalemellemenkøberogensælgerometableringafetsikringssystemiformafleveringogmonteringaf11rullegitre.Femåreftermonteringenafrullegitrenebrødtyveigennemetvindue,dervarsikretafdemonterederullegitreogstjalværdigenstandeforca.3mio.kr.Detblevidenforbindelsekonstateret,atrullegitreneikkevarmonteretkorrekt,hvorefterkøberfremlagdeetkravmodsælgeren.Iresultatetfremgikdet,atensådanydelseudgjordeentjenesteydelse,hvorefterkøbelovensreglerikkekunnefindeanvendelse.

46

forbrugeraftalelovenskapitel3og4fremgårhenholdsvisenvidtgåendeoplysningspligtogenfortry-

delsesret, men loven regulerer derimod ikke spørgsmålet vedrørende misligholdelsesbeføjelser,

hvorfordenneikkekanbegrænseretsvirkningenafparternesaftale.

Såfremtkøbelovenogforbrugeraftalelovenikkefinderanvendelse,faldesdertilbagepåaftaleloven,

eftersomdennelovfinderanvendelsepåalleskyldforhold.129Formidlingsregleniaftalelovens§38a,

stk.3vilderforgøresiggældende,idetdenneregeludfraordlydenfinderanvendelsepåalleaftaler

indgået eller formidlet for den ene part af en erhvervsdrivende. Aftalelovens særlige afsnit om

forbrugeraftalergørsigdermedgældendeforretsforholdet.Derfindesdogingenbestemmelserom

misligholdelsesbeføjelser i dette afsnit, hvorfor heller ikke denne lov begrænser retsvirkningen af

parternesaftale.

Vedrører kontraktgrundlaget en realydelse, der ikke falder under købelovens bestemmelser,men

derimodunderforbrugeraftalelovenselleraftalelovensanvendelsesområde,skalspørgsmåletvedrø-

rendemisligholdelsesbeføjelser søges løst ud fra den gyldigt indgåede og bindende kontrakt. Så-

fremtdetudtrykkelige indhold i kontrakten ikkegiveret tydeligt svarpå realydelsens indhold,må

der tagesudgangspunkt iobligationsrettensalmindeligeog/ellerspecielledel.130Denneudfyldning

afkontraktenvilværedensammesomidettilfælde,hvorkontraktenikkeindeholderholdepunkter

ommisligholdelsesbeføjelser,somgennemgåsinedenståendeafsnit.

2.5.2.Forbrugerensmisligholdelsesbeføjelserudenholdepunkterheromikontraktgrund-

laget

Udgangspunktetforatfastlæggedenellerderelevantemisligholdelsesbeføjelsererenfortolkningaf

kontraktgrundlaget. Såfremt der ikke eksisterer holdepunkter ommisligholdelsesbeføjelser i kon-

traktgrundlaget,måderforetagesenudfyldningafkontraktgrundlagetogdermedenaftalesupple-

ringmedudgangspunktiobligationsrettensalmindeligeog/ellerspecielledel.

2.5.2.1.Realydelseiformafløsøregenstand

Købeloven udgør lex specialis og indeholder en angivelse af demisligholdelsesbeføjelser, der kan

bringes i anvendelse, såfremt andet ikke følger af henholdsvis kontraktgrundlaget og eventuelle

begrænsninger som følge af beskyttelsespræceptive regler.131 Disse misligholdelsesbeføjelser kan

129Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.19130Ibid,s.18-19131Ibid,s.180

47

såledespåberåbesuansetkontraktens indhold, forudsatatderer taleomen løsøregenstand.Som

nævntiafsnit2.5.1.1.,indebærerkøbelovensbestemmelserenrettilatkræveafhjælpning,omleve-

ringaf realydelsen,ophævelseafaftalen,et forholdsmæssigtafslag ikøbesummenog/ellererstat-

ning,jf.købelovens§§78og80.Detkandogsomomtaltovenforvisesigvanskeligtforformidleren

atopfyldeenrækkeafmisligholdelsesbeføjelserne,eftersomdenneipraksisikkeerrealdebitor.

2.5.2.2.Realydelseiformaftjenesteydelse

Derfindesenlangrækkekontrakttyper,hvorderikkeeksistererlexspecialis.Detteerblandtandet

tilfældet,nårderindgåsenkontraktvedrørendeentjenesteydelse.Såfremtderertaleomsådanne

kontrakter,erdetobligationsretligeudgangspunkt,atforbrugerensomskadelidtekanstøtteretpå

obligationsrettens almindelige del og eventuelle specialitetsgrundsætninger. Afhjælpning synes at

være en specialitetsgrundsætning, eftersom der kun er hjemmel til denne adgang i købelovens

bestemmelseromforbrugerkøbogikkeibestemmelserneomhandels-ogcivilkøb.Forbrugernekan

udoverdennespecialitetsgrundsætningpåberåbesigdenellerderelevantemisligholdelsesbeføjel-

ser,somfølgerafdealmindeligeobligationsretligegrundsætninger.Førstogfremmestharforbruge-

rensomskadelidteenadgangtilatkræveerstatningafskadevolder,somerunderlagtetculpaan-

svar,oghvorderesterendekumulativeerstatningsbetingelserligeledesskalværeopfyldt.Derfindes

yderligereenadgangtilatfastholdekontraktenitilfældeafforsinkelseogdermedkrævenaturalop-

fyldelsevedomlevering fordet tilfælde,at løsøregenstandendels liderafenvæsentligmangelog

delskarakteriseressomgenusgenstand.132Endviderefølgerderafobligationsrettensalmindeligedel

enmulighed forathævekontrakten, somdogerbetingetaf, atmisligholdelsenmåanses forvæ-

sentligud fraenkonkretvurdering.133Endelighar forbrugerensomskadelidteadgang til at kræve

forholdsmæssigtafslag,hvilketforudsætteratrealydelsenliderafenværdiforringendemangel.Der

følger ikke en adgang til at kræve afhjælpning af obligationsrettens almindelige del. Den omtalte

specialitetsgrundsætningfindersåledeskunanvendelse,såfremtderertaleomenløsøregenstandi

forbindelsemedet forbrugerkøb, jf. købelovens§78, stk. 1,nr. 1.134 Forskellenpået købafhen-

holdsvis en løsøregenstandeller en tjenesteydelse er dermed, at forbrugeren i sidstnævnte aftale

ikkekanpåberåbesigadgangentilatkræveafhjælpning.

Deovenfornævntemisligholdelsesbeføjelser,derfølgerafdealmindeligeobligationsretligegrund-

sætninger,børiprincippetallekunnepåberåbesafforbrugeren,såfremtdengivnetjenesteydelses-132Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.290-291133Ibid,s.295134Købelovenkandoganvendesanalogtudenforlovensegentligeområde,herunderblandtandetiforbindel-semedaftaleromtjenesteydelser.Sebl.a.U.2012.950H,hvorprincippetomafhjælpningikøbelovens§78,stk.1,nr.1blevanvendtanalogtpåenmangelfuldtjenesteydelse.

48

kontraktikkeindeholderholdepunkterherom.Derfølgerdognogleimplikationer,nårdeterformid-

lerenafenkontraktogidettetilfældeetdealsite,derbliverdirekteaftalepartogdermedpligtsub-

jektover for forbrugeren,uagtetatdenne ipraksis ikkeer realdebitor.Denneproblemstilling illu-

streresidenomtaltedomU.2016.1062Ø,hvorformidlingsplatformenGoLeif.dkblevansetforpligt-

subjektoverforforbrugeren,idetderikkeforelåetgyldigtformidlerforbehold.ØstreLandsretfast-

slår i afgørelsen, at formidlingsplatformen bliver idømt erstatningsansvarlig over for forbrugeren,

hvorefterGoLeif.dkmå dække forbrugerens køb af erstattede flybilletter til en værdi af 2.580 kr.

Eftersom købeloven ikke finder anvendelse på tjenesteydelsesaftaler og der dermed ikke findes

hjemmel tilobjektivtansvar,måansvarsgrundlaget idennesammenhængværeetalmindeligtcul-

paansvar.135AtGoLeif.dkblivererstatningsansvarligforudsættersåledesenculpøsadfærdogendvi-

dere at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt. Ud fra en traditionel erstatningsretlig tilgang

findes der intet grundlag for at statuere, at der skal betales erstatning til forbrugeren, eftersom

formidlerplatformenblotudøver sin funktion imarkedetogdermed ikkehandler culpøst. Såfremt

GoLeif.dkharenformformedvirkeransvar,kanderargumenteresforetsynspunktomethæftelses-

ansvar,mendet findesvanskeligtat fastslå,atdetansesforenansvarspådragendehandling,atet

selskabgårkonkurs.136Det synespådennebaggrunduladsiggørligtat statuere,at formidlingsplat-

formenGoLeif.dkhar handlet culpøst i forbindelsemedCimber Sterlings konkurs.Det sammemå

gældefordealsites,eftersomdissesfunktionimarkedetbloteratformidleenaftalemellemforbru-

geren og den bagvedliggende leverandør, hvilket i sig selv ikke kan udgøre en culpøs handling i

tilfældeafleverandørensmisligholdelse.UagtetdennebetragtningikendtedomstolendogGoLeif.dk

erstatningsansvar.

Det fandtes i afsnit 2.3.3., at en formidler ikke er realdebitor, hvilket sammenholdt med

U.2016.1062Øindebærer,atforbrugerenerafskåretfraatkunnekrævenaturalopfyldelseitilfælde

af,atrealydelsenhenholdsviserforsinketellerliderafenvæsentligfaktiskmangel.Detteskyldes,at

etdealsiteikkeharressourcerellerprofessiontilatomlevererealydelseniformafentjenesteydel-

se.Ihenholdtilobligationsrettensalmindeligedelerderadgangforforbrugerentilatkræveophæ-

velseaf kontraktenvedvæsentligmisligholdelse.Deterdog ikkemuligtatkræveophævelse,hvis

dengivnerealydelsealleredeerpræsteret,hvilketkanvære tilfældet,nåretdealsite formidleren

tjenesteydelse og forbrugeren efter indløsning ønsker at ophæve aftalen. Såfremt realydelsen er

præsteret,vilderikkeværemulighedforgenudveksling,hvilketmåbetyde,atadgangentilatkræve

ophævelsealeneharbetydning,nårderforeliggeranticiperetmisligholdelse.137Dettevurderesdog

135Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.244-245136Jakobsen,SørenS.ogØstergaard,Kim;Hvornårerformidlerenpligtsubjekt,oghvilkemisligholdelsesbeføjel-servilrealkreditorigivetfaldkunneanvendeideleøkonomien?,2018,s.26137Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.202

49

irrelevantfordealsites,eftersomdersomudgangspunktertaleomenengangsydelsevedkøbafen

deal.

Eftersom de gennemgåede misligholdelsesbeføjelser synes at have begrænset relevans i praksis,

formodes adgangen til at kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen at være den centrale

misligholdelsesbeføjelse, forudsat at realydelsen lider af en faktisk og værdiforringende mangel.

DennemisligholdelsesbeføjelsefølgerdogikkeafafgørelsenvedrørendeGoLeif.dk,uagtetatformid-

lingsplatformenblevansetfordirekteaftalepartogdermedpligtsubjektoverforformidleren.Sam-

menholdtmedFRE-12/14146omhandlendedenmangelfuldecykel,mådetkunneudledes,at for-

brugeren ibegrænsetomfangkanpåberåbedemisligholdelsesbeføjelser,der følgerafobligations-

rettens almindelige del. Denne begrænsning skyldes primært det forhold, at formidleren i praksis

ikke er realdebitor og det dermed rent praktisk ikke kan lade sig gøre for forbrugeren at kræve

henholdsvisnaturalopfyldelse,omlevering,ellerophævelse,jf.ovenståendeanalyse.Detmåsåledes

alenekunneladesiggøreipraksisatkræveforholdsmæssigtafslagog/ellererstatningiforbindelse

medentjenesteydelse,menspørgsmåleter,omdetikkereelterbegrænsettilenerstatningspligt,jf.

U.2016.1062Ø. Uanset svaret herpå, kan det konkluderes, at forbrugeren bliver begrænset med

hensyntildemisligholdelsesbeføjelser,derkanpåberåbes,såfremt formidlerenbliverpligtsubjekt,

eftersomformidlerenipraksisikkeerrealdebitor.Denneproblemstillingsynesikkeatværegennem-

tænkt i forbindelse med Østre Landsrets afgørelse i U.2016.1062Ø, idet de forsøger at beskytte

forbrugeren,menretsvirkningenbliver,atforbrugerenafskæresfraatkunnepåberåbesigenrække

afdeomtaltemisligholdelsesbeføjelser.

2.5.3.Sammenfatning

I ovenståendeanalyseerder taget stilling til, hvadder i praksis kan lade sig gøre for etdealsite i

forbindelsemedudøvelseafmisligholdelsesbeføjelser.Afnedenståendefigurfølgerretsgrundlaget

foratforbrugerenkanpåberåbesigmisligholdelsesbeføjelseroverforetdealsite,somikkehartaget

et gyldigt formidlerforbehold og dermed er pligtsubjekt. Det centrale er, at såfremt formidleren

ansesforværendedirekteaftalepartogdermedpligtsubjekt,davildet ipraksisaleneværemuligt

for forbrugerenat gøre forholdsmæssigt afslagog/eller erstatning gældende,hvorvedder sker en

begrænsningafobligationsrettensmisligholdelsesbeføjelseribådedenalmindeligeogspecielledel.

Såfremtderertaleomenløsøregenstand,erdetipraksisligeledesmuligtforforbrugerenatophæ-

veaftalenoverfordealsitet.Detteerdogikkeidealsitetsinteresse,eftersomdetvillideetøkono-

misk tab og samtidig være i besiddelse af en løsøregenstand, der ingen værdi har for dealsitet.

Denneløsningfindessåledesikkehensigtsmæssigfordealsitet,uagtetatdetkanladesiggøre.

50

Inedenståendefigurerretsgrundlagetsammenholdtmed,hvadderpraktiskermuligtforetdealsite

atudøve.

Løsøregenstand TjenesteydelseMisligholdelsesbeføjelserreguleretikontrakten

Beskyttelsespræceptiveregleromforbrugerkøbikøbelovenfinderanvendelse.Købelovens§§78og80kandermedgøresgældende,dogmedbegrænsningtilophævel-se,forholdsmæssigtafslagogerstatning

Misligholdelsesbeføjelserneerikkeunderlagtnoglebeskyttel-sespræceptiveregler,derkanbegrænseretsvirkningenafaftalenogdermedfindermisligholdelsesbeføjelserneikontraktenanvendelse

Misligholdelsesbeføjelserejreguleretikontrakten

Købelovens§§78og80finderanvendelse,dogmedbegrænsningtilophævelse,forholdsmæssigtafslagogerstatning

Misligholdelsesbeføjelseriobligationsrettensalmindeligedelfinderanvendelse,dogmedbegrænsningtilfor-holdsmæssigtafslagogerstat-ning

Figur2.1.Overblikoverhvilkemisligholdelsesbeføjelserderipraksiskangøresgældendeoverforetdealsite

2.6.Delkonklusion

Dealsites anvendes som det kommercielle og elektroniske bindeled mellem en forbruger og en

leverandør. Et dealsite kvalificeres som formidler, såfremt de tre betingelser, der udspringer af

formidlingsreglerne, er opfyldt. Betingelserne findes at være opfyldt, eftersom et dealsite driver

virksomhed af erhvervsmæssig karakter, medvirker aktivt i forbindelse med en aftaleindgåelse

mellemforbrugerenogdenbagvedliggendeleverandørogendelig,atetdealsiteikkeudgørrealde-

bitor. Kvalifikationen som formidler indebærer, at den bagvedliggende leverandør som udgangs-

punkt er pligtsubjekt i trepartsforholdet, jf. princippet om kontrakters relativitet. Dette udgangs-

punkt er blevet udfordret som følge af afgørelsen i U.2016.1062Ø, hvor formidlingsplatformen

GoLeif.dk blev anset for værende direkte aftalepart over for forbrugeren og dermed pligtsubjekt.

Uagtet at etdealsite kvalificeres som formidler, erderudledten rækkebetingelser af retspraksis,

som skal iagttages for at der foreligger et gyldigt formidlerforbeholdmed henblik på at undgå at

blive pligtsubjekt. Først og fremmest skal der eksistere et vedtaget formidlerforbehold mellem

forbrugerenogdealsitetikontraktvilkårene.Deterendviderenødvendigt,atdealsitetgøropmærk-

sompåformidlerforbeholdetpåentydelig,tilstrækkeligklarog let forståeligmåde,såledesatden

almindeligeforbrugervedacceptafkontraktvilkårenekanudlede,atdealsitetikkeervedkommen-

desaftalepart. Endeligmådealsitet ikke involvere sig i en sådangrad, atdet giver forbrugerenet

indtrykaf,atdealsitetikkeudgørdirekteaftalepartidenpågældendeaftale.Ihenholdtilretspraksis

kanetdealsiteikkegåudfra,atdetteikkebliverpligtsubjekt,menretsstillingenkanforsøgesund-

gåetvedatiagttagedeudledtebetingelser.Såfremtbetingelserneikkeeropfyldt,vildealsitetfalde

51

underformidlingsreglernesanvendelsesområde,hvorefterdealsitetmåopfattessomdirekteaftale-

part og dermed pligtsubjekt. Anses dealsitet for værende pligtsubjekt, er det begrænset, hvilke

misligholdelsesbeføjelserenforbrugerkangøregældendeipraksis,eftersomdealsitet ikkeerreal-

debitor.Derer forskelpå,hvaden forbrugerkanpåberåbesig,nårderer taleomhenholdsvisen

løsøregenstandog en tjenesteydelse, idet sidstnævnte ikke giver adgang til at kræve afhjælpning.

Uansetrealydelseerdet ipraksisumuligtat foretageafhjælpningogomlevering,hvorimodophæ-

velsealeneermuligt,såfremtderertaleomløsøregenstand.Ophævelsevurderesdogiafhandlin-

gensomværendeuhensigtsmæssigatopfyldefordealsitet,hvorfordecentralemisligholdelsesbefø-

jelser,deripraksiskanpåberåbesafforbrugerenerforholdsmæssigtafslagog/ellererstatning.

52

Kapitel3.DealsitetsforretningsmodellerEtdealsitehandlersomudgangspunkt ikke iegetnavnogforegenrisikoogregning,eftersomder

foreliggeretfuldmagtsforholdmellemdenbagvedliggendeleverandørsomhovedmandogdealsitet

sommellemmand,herunderformidler.Detersåledesdenbagvedliggendeleverandør,dererpligt-

subjektiforholdetogdermeddennepart,somrisikoenerallokerettil.Ihenholdtilafsnit2.4.kanet

dealsite indtræde i rollen sompligtsubjekt, såfremtder ikkeervedtagetetgyldigt formidlerforbe-

hold. Idette tilfældevildealsitetværedenpart, somrisikoen tilfalderogdermeddennepart,der

står tilansvarover for forbrugeren,såfremtdergøresetopfyldelses-ellermangelskravgældende.

Det er derformuligt for dealsitet igennem en række aktive tiltag at have indflydelse på, hvordan

risikoenallokeresparterne imellem.Pådennebaggrundønskesdetundersøgt,hvaddenoptimale

risikoallokering ermedhensyntagen til dealsitets forretningsmuligheder og udfordringer afhængig

af,omderertagetetgyldigtformidlerforbeholdogdermedomdealsitetbliverpligtsubjektellerej.

3.1.Forholdetmellemleverandørenogdealsitet

Dealsiteserhjemmesider,dermarkedsførerogformidlerproduktermellemleverandørerogforbru-

geretilnedsattepriser.138Tilbudspriserneresultereri,atdealsitesimangetilfældeharenstorkun-

dekreds. En leverandør kan på dennemåde have incitament til at indgå i et samarbejdemed et

dealsite for at lade dealsitet være distributionskanal for dele af vedkommendes salg, hvilket må

ansessometønskeompromoveringogdistribueringafleverandørensproduktermedhenblikpåat

udvide sin kundeskareogdermedøge sinprofit.139 Endvidere kan leverandørens anvendelse af et

dealsitesomdistributionskanalansessometforsøgpåatøgesinekonkurrencemæssigefordele.140

Etdealsitesmotivationforatindgåietsamarbejdemedenleverandørantagesatværebaseretpået

dealsites afhængighed af salget af den bagvedliggende leverandørers produkter, eftersom der i

henholdtilafsnit1.4.tagesudgangspunktidealsites,somudelukkendeformidlerandresprodukter.

Eksistensenafdissedealsitesvildermedværetruet,såfremtdeikkeindgårietsamarbejdemeden

ellerflereleverandører.

138ForbrugerrådetTænk:https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/naar-du-handler-paa-deal-sites-og-tilbudssider139Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.4140Dyer,JeffreyH.,ogSingh,Harbir;Therelationalview:Cooperativestrategyandsourcesofinter-organizationalcompetitiveadvantage,1998,s.660

53

Kontraktenmellemdetpågældendedealsiteogdenbagvedliggendeleverandørregulererparternes

rettighederogforpligtelser.141�Tilatanalysererelationenoginteressekonfliktenmellemdealsitetog

leverandøren, kan principal-agent-teorien anvendes, eftersom denne fokuserer på den kontrakt-

mæssigerelationparterne imellem.142Foratderforeliggerenprincipal-agent-relation,skalrelatio-

nenførstogfremmestkarakteriseresved,atdenenepartsageren,herunderagenten,påvirkerden

anden part, der udgøres af principalen.143 Afhandlingen tager som beskrevet udgangspunkt i en

relation mellem et dealsite som mellemmand og en leverandør som hovedmand, hvorved disse

parter indgår i et kontraktmæssigt forhold med henblik på, at dealsitet formidler leverandørens

produkter.Det kontraktmæssige forhold indgåsmedhenblik på et samarbejde, sombegge parter

kandragefordelaf,jf.ovenstående.Indgåsetsamarbejdsforholdparterneimellemmådetpåbag-

grundherafantages,atdenenepartsagerenpåvirkerdenandenpart.Endvidereskaldereksistere

en interessekonfliktmellemparterne, for at der foreligger en principal-agent-relation.144 I etmel-

lemmandsforholdvilderofteværeuoverensstemmelsemellemhovedmandensogmellemmandens

målsætninger og dermed eksisterer der en interessekonflikt.145 Leverandøren og dealsitet udøver

opportunistisk adfærd i et forsøgpåatmaksimereegennytte,hvorfordereksistereren interesse-

konfliktparterne imellem.Endeligkarakteriseresprincipal-agent-relationenvedtilstedeværelsenaf

asymmetrisk information.146 Dette indebærer, at principalen besidder færre informationer end

agenten,hvorvedagentenharmulighedforatforfølgesineegneinteresserogdervedhandlediskre-

tionært,mensprincipalenerudeafstandtilatopdageellerstandsedette.Defineresleverandøren

somprincipalen i kontraktforholdet, da vil dealsitet somagent havemulighed for at forfølge sine

egneinteresserieksempelvismåden,hvorpådennemarkedsførerleverandørensprodukt,eftersom

leverandørenikkeharmulighedforatstandsedealsitetsdiskretionæreadfærd.Enomvendtdefiniti-

onafparternevilresulterei,atdealsitetsomprincipalvilbesiddefærreinformationeromproduk-

tetsbeskaffenhed i forhold til leverandøren, som iensådansituationvilagere i rollensomagent.

Asymmetrisk informationvil såledesvære til stedeuanset,hvorledesparterne inærværendekon-

traktforholddefineres.Pådennebaggrundvilprincipal-agent-teorienbliveanvendtiafhandlingen.

141Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.5142Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.216-219143Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.7144Knudsen,Christian;Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.216-219145Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.5146Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.216-219

54

Grundmodellen i principal-agent-teorien bygger på nogle antagelser om principalen og agentens

risikopræferencer.Parternes risikopræferencerafhængerafderes respektive forretningsspredning.

Principalen antages at være risikoneutral, eftersom denne harmulighed for at indgå aftalermed

flere agenter og derved sprede sin risiko.147 Når principalens risikopræference er risikoneutral,

betyder det, at denne er indifferent overfor to beslutningers potentielle risiko, forudsat at den

forventedeværdiudfraenstatistiskberegningerdensamme.148Agentenantagesderimodatvære

risikoavers, eftersomagentens forretning ermeget afhængig af principalen.149 Imodsætning til at

værerisikoneutral,vilenrisikoaversagentietvalgmellemtobeslutningermedsammeforventede

værdivælgebeslutningenmedmindstrisiko.150

Principal-agent-teorienvil iafhandlingenanvendestilatbelyserelationenmellemleverandørenog

dealsitet,nårhenholdsvisleverandørenellerdealsiteterpligtsubjekt.Teorienvilligeledesanvendesi

etforsøgpåatudlededenoptimalerisikoallokeringmellemparterne.Idennesammenhængerdet

relevantat findedenrettebalancemellemagentens incitamenterogdennesomkostningervedat

bære risikoen forbundetmeddisse incitamenter. Principalen vil på baggrund af en sådanbalance

kunne udforme en incitamentsforenelig kontrakt, der kan eliminere interessekonflikten imellem

parterneogsåledessikreenoptimalrisikoallokering.

3.2.Risikoallokeringennårhenholdsvis leverandørenellerdealsiteterpligt-

subjekt

Somnævnt ovenfor afhænger risikoallokeringenmellem en leverandør og et dealsite af, hvem af

parternedererdirekteaftalepartoverforforbrugerenogdermedhvemdererpligtsubjekt.Såfremt

dealsitetopfylderbetingelserneiafsnit2.4.1.,vilderforeliggeetgyldigtformidlerforbehold,hvoref-

ter leverandøren ihenholdtiludgangspunktetforbliverpligtsubjektogbæreralrisikoen.Omvendt

vildealsitetindtrædeirollensompligtsubjektogbærealrisikoen,hvisderikkeervedtagetetgyldigt

formidlerforbehold. Det må dermed betyde, at dealsitet aktivt kan foretage en række tiltag ved

enten at lade leverandøren bære risikoen eller selv påtage sig den. Begge situationer medfører

forretningsmulighederogudfordringerfordealsitet,somfindesrelevanteatanalysereforatudlede,

i hvilken situation mulighederne overstiger udfordringerne. Situationerne benævnes i følgende

147Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.14148Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10149Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.14150Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10

55

analyse somdealsitets to forretningsmodeller, der således indebærer forskellige forretningsmulig-

hederogudfordringer.Detstrategiskebeslutningsgrundlagskaldermedinærværendeafsnittilveje-

bringesforatundersøge,hvorledesdealsitetskalkontrahereimarkedethensettildenforretnings-

model,derermestprofitabel.Spørgsmåleter,hvorvidtetdealsiteskalpåtagesigrollensompligt-

subjektellerejudframulighederneogudfordringerneidetoforretningsmodeller.

3.2.1.Førsteforretningsmodel:Leverandørensompligtsubjekt

Denførsteforretningsmodeltagerudgangspunkt idensituation,hvordealsitethartagetetgyldigt

formidlerforbeholdogleverandørenderforansesforværendepligtsubjekt.Såfremtenforbrugergør

etopfyldelses-ellermangelskravgældende,vildetværeleverandøren,derskalafholdeomkostnin-

gernesomfølgeaf,atdenneerpligtsubjekt.Detbetyder,atleverandørensomudgangspunktbærer

alrisikoenoverforforbrugerenogder ingenrisikoerallokerettildealsitet,somer illustreret ine-

denståendefigur.

Figur3.1:Alrisikoerallokerettilleverandøreniførsteforretningsmodel

Detfindesidennesammenhænginteressantatundersøgebetydningenafdengivnerisikoallokering

hensettilparternesrisikopræferencer.

3.2.1.1.Parternesrolleriførsteforretningsmodel

Nårenleverandørbenyttersigafetdealsitesomformidler,erdetdealsitet,dermarkedsførerleve-

randørens produkt over for forbrugeren.Markedsføringen ermed til at skabe en forventning hos

forbrugeren om produktets egenskaber. Endvidere bidrager markedsføringen til et øget salg og

56

dermedprofit forhenholdsvisdealsitetog leverandøren, eftersomdealsitetmodtagerenandel af

profittenvedsalgafleverandørensprodukter.Markedsføringenbidragersåledestilmaksimeringen

af dealsitets nytte, eftersom en agents nytte maksimeres i takt med indtjeningen.151 Såfremt et

dealsite er opmærksom på, at en øgetmarkedsføring kanmedføre en yderligeremaksimering af

dennesnytte,mådetkunneforventes,atdealsitet inogletilfældevil initiereensåaggressivmar-

kedsføringaf leverandørensprodukt,atmarkedsføringenskabernogleubevidstebristede forvent-

ningerhosforbrugerenvedrørendeproduktetsbeskaffenhed.Dealsitetharsåledesmulighedforat

øge dets indtjening og dermed dets nytte. Denne forventning om dealsitets adfærd begrundes i

antagelsen i den ny-institutionelle økonomi vedrørende parternes nyttemaksimerende adfærd, jf.

afsnit1.7.

Såfremtenforbrugeroplever,atdetkøbteproduktikkebesidderdeegenskaber,somdennemåtte

haverimeliggrundtilatforvente,kandetudløseetopfyldelses-ellermangelskrav,jf.købelovens§

75a.Kraveter såledesenekstraomkostning for leverandøren,der kanværeopstået som følgeaf

dealsitetsnyttemaksimerendeadfærd i forbindelsemedmarkedsføringen.Omkostningerne relate-

rettilopfyldelses-ellermangelskravetfalderdogtilbagepåleverandørenogikkedealsitet,eftersom

det er leverandøren, der i denne forretningsmodel er pligtsubjekt og dermed som udgangspunkt

bæreralrisikooverforforbrugeren.Leverandørenvurderespådennebaggrundtilatværeprincipal

ogdealsitettilatværeagent,eftersommådenhvorpådealsitetmarkedsførerleverandørensprodukt

erenhandling,derpåvirkerleverandøren.Leverandørenantagesdermedatværerisikoneutralsom

følgeaf,atdenneerprincipal,hvorimoddealsitet somagentantagessomværenderisikoavers, jf.

antagelserneiafsnit3.1.

3.2.1.2.Forretningsmodellensmuligheder

I de følgendeafsnit skal detundersøges, hvilke forretningsmulighederdealsitet har i nærværende

forretningsmodelmedhenblikpåatudlededenoptimalerisikoallokering.

3.2.1.2.1.Mulighedforatudøvestrategiskkontrahering

Somnævntovenforantagesleverandørensomprincipalatværerisikoneutralogdealsitetsomagent

forværenderisikoavers.Inærværendeforretningsmodelbærerleverandørensomudgangspunktal

risikoen,hvilketbetyder,atrisikoenerallokeretioverensstemmelsemedparternesrisikopræferen-

cer,eftersomleverandørensomrisikoneutralerbedstegnettilatbærerisikoen.Etafgrundprincip-

151Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9

57

perne i strategiskkontraheringer,at risikoen fordelesefter,hvemderbedstkanbære risikoen.152

Strategiskkontraheringgårudpå,atdereksistereretpartnerskab,hvorderlæggesoptiletlænge-

revarendesamarbejde.153Samarbejdetgårudpåfællesværdiskabelseog ibedstefaldopnåelseaf

relationsrente,somblandtandetopnåsgennemrelationsspecifikkeinvesteringerogvidensdeling.154

Vedatindgåidettesamarbejdeogdermedudøvestrategiskkontrahering,kanparterneopnåvedva-

rendekonkurrencemæssigefordele.155

Muligheden for at udøve strategisk kontrahering afhænger af parternes respektive størrelser. De

antagnerisikopræferencertager,udoverparternesroller,udgangspunkt i,at leverandørenerafen

storstørrelse,hvorimoddealsiteterafenlillestørrelse.Detskyldes,atenstorleverandørharmulig-

hedforatspredesinrisikoihøjeregradendenlilleleverandør,eftersomførstnævnteikkenødven-

digvis er afhængig af dealsitet og desuden harmulighed for at benytte sig af forskelligemellem-

mænd som distributionskanal.156 Såfremt der omvendt opereres med et stort dealsite og en lille

leverandør, da vil det væredealsitet, der harmulighed for at sprede sin risiko fordelt udpå flere

leverandørerihøjeregradendetlilledealsite.Isåfaldvilrisikoallokeringenidenneforretningsmo-

del ikke være i overensstemmelse med parternes risikopræferencer, eftersom et stort dealsite

antages at være risikoneutral grundetmuligheden for forretningsspredning.Der er pådennebag-

grundudelukkendemulighedforatudøvestrategiskkontraheringidensituation,hvorleverandøren

erafenstorstørrelseogdealsitetafenlillestørrelse.

3.2.1.2.2.Ingenforpligtelserfordealsitet

Risikoallokeringener somnævnt iafsnit3.2.1. fordelt således,atdealsitet somudgangspunkt ikke

pålæggesrisikoidenneforretningsmodel.Detbetyder,atdealsitetikkepålæggesnogenekstraom-

kostningersomfølgeaf,atforbrugerengøretopfyldelses-ellermangelskravgældende,ligesomder

ikkemedfølgeretansvaroverforforbrugeren.Dealsitetersåledesikkeforpligtettilatudøvemislig-

holdelsesbeføjelserellerpåandenvis involveresig,eftersomrisikoenerallokerettil leverandøren,

somdermed står til ansvarover for forbrugeren.Dette findesat væreen forretningsmulighed for

dealsitet,dadetmanglendeansvarfritagerdealsitetforforpligtelseroverforforbrugeren.

152Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.14153Ibid,s.8154Dyer,JeffreyH.,ogSingh,Harbir;Therelationalview:Cooperativestrategyandsourcesofinter-organizationalcompetitiveadvantage,1998,s.661155Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.7-8156Ibid,s.14

58

3.2.1.3.Forretningsmodellensudfordringer

Udover ovennævnte forretningsmuligheder medfører første forretningsmodel ligeledes en række

udfordringer for dealsitet.Disse udfordringer findes tillige relevante at analysere i et forsøgpå at

udlededenoptimalerisikoallokering.

3.2.1.3.1.Asymmetriskinformation

Detmålæggestilgrund,atdealsitetpåbaggrundafkontraktensudformningerbevidstom,atdenne

ikkeudgørpligtsubjektinærværendeforretningsmodelogdermedikkeharnogenrisikoallokerettil

sig. Som følge af at dealsitet ikke bærer risikoen og omkostningerne forbundetmed et eventuelt

opfyldelses- ellermangelskrav,må det antages, at dealsitet ikke tillægger omkostningerne ved et

sådankravsærligbetydning.Udennogenrisikovildealsitethavemulighedforatforfølgesinoppor-

tunistiskeadfærdietforsøgpåatmaksimereegennytte.Dealsitetharmulighedforatforfølgesin

opportunistiskeadfærdoghandlediskretionært,såfremtdererasymmetriskinformationtilstede.157

Denne informationsasymmetrikanvisesigpåtomåder.Derkanentenforeliggeadverseselection,

ogsåkaldethidden information, someretex-anteproblem,deropstår førkontrakten indgåseller

derkanforeliggemoralhazard,derogsåbetegneshiddenaction.Hiddenactionerimodsætningtil

hidden information et ex-post problem, som primært eksisterer efter kontraktens indgåelse.158

Hidden action er til stede i en principal-agent-relation, når principalen ikke har mulighed for at

kontrollereellertvingeagententilathandleioverensstemmelsemedprincipalensinteresser.Agen-

ten kan udnytte principalensmanglende evne og på denmåde udvise opportunistisk adfærd, så-

fremtagenteneropmærksompåprincipalensmanglendeevnetilatkunnekontrollereellertvinge

agententilathandleioverensstemmelsemedprincipalensinteresser.159

Inærværendeforretningsmodelbestårdealsitetsopportunistiskeadfærd,somnævnt,afenaggres-

sivmarkedsføring,derkantilføreleverandørenunødigrisikoiformafetopfyldelses-ellermangels-

kravmeddertilhørendeekstraomkostninger.Denneadfærdantagesikkeatværeioverensstemmel-

semed leverandørens interesser, eftersom leverandørens interesser formodes at bestå i et ønske

om,atdealsitetmarkedsførerpåenkorrektmåde,derskaberdekorrekteforventningerhosforbru-

geren.Dealsitetvilgrundetdenmanglenderisikoikkeoplevedeomtalteekstraomkostningerogvil

derforikkeværetilbageholdendemedatudviseopportunistiskadfærd.Leverandørenvilsomprinci-

palikkeværeibesiddelseafevnernetilatkunnetvingedealsitetsomagenttilathandleefterprin-

cipalensinteresser,idetdealsiteterbevidstom,atdetikkeafholderdeomtalteekstraomkostninger.

157Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9158Ibid,s.7159Dutta,PrajitK.;StrategiesandGames:TheoryandPractice,1999,s.293

59

Pådennebaggrundvildealsitethavemulighedforatudøveenopportunistiskadfærdefterkontrak-

tensindgåelsemedhenblikpåatmaksimereegennytte.160Etandetudtrykfordenneadfærder,at

dealsitet free-rider ved at udnytte fordelene ved ikke at være ansvarlig over for forbrugeren og

dermedopnåenhøjprofitpå leverandørensbekostning.Denasymmetriske informationvisersig i

formafhiddenaction,eftersomdenasymmetriskeinformationbeståriskjultehandlinger,derfore-

kommerexpostsammenholdtmedleverandørensmanglendeevnetilattvingedealsitettilathand-

leincitamentsforeneligt.Idenneforretningsmodelvildealsitetsåledesikkeværetilbageholdenmed

at udøve opportunistisk adfærd og forfølge egne interesser, uagtet at det ikke er foreneligtmed

leverandørensinteresser.Kontraktenvurderespådennebaggrundikkeforværendeincitamentsfor-

enelig,hvilketskyldesdealsitetsmanglenderisiko.Detteersomsådanikkeenudfordringfordealsi-

tet,meneftersomdealsitet idenne forretningsmodelantagesatværeafen lille størrelseog leve-

randørenafenstorstørrelse,mådetantages,at leverandørensomprincipal ikkevilacceptereen

kontraktmedetdealsite,derharmulighedforatfree-ridesomfølgeafdenasymmetriskeinformati-

on.Leverandørensalternativerselvatståforsalgetafsineprodukter,derkanindebæreenhøjere

profitisidsteende,eftersomleverandørenikkeskalafholdeekstraomkostningeropståetveddealsi-

tetsopportunistiskeadfærd.Dealsitets free-riding kansåledes resultere ien ikkeeksisterendekon-

trakt, hvorfor asymmetrien i informationen må anses for at kunne blive en udfordring for såvel

dealsitet som leverandøren. Såfremt der ikke eksisterer et samarbejde parterne imellem, mister

dealsitet en stor forretningsmulighed, hvilket potentielt kan ødelægge dealsitets forretning, efter-

somdeterafhængigafsamarbejdsaftaler.Tilstedeværelsenafdenasymmetriskeinformationbevir-

ker,atderforekommereninteressekonflikt,hvorvedderikkeersikretenoptimalrisikoallokeringi

denneforretningsmodel.Denasymmetriskeinformationansesdermedforatværeenudfordring.

3.2.1.3.2.Risikoforkonventionelkontrahering

Somnævntovenforgiverrisikoallokeringeninærværendeforretningsmodelmulighedforatudøve

strategiskkontrahering,såfremtderertaleomenleverandørafenstorstørrelseogetdealsiteafen

lillestørrelse.Detskyldes,at leverandørensomprincipal i så falder risikoneutralogdealsitetsom

agenterrisikoavers,hvorefterrisikoenerfordeltioverensstemmelsemedparternesrisikopræferen-

cer.161 Leverandørens risikoneutralitet skyldes dennesmulighed for at sprede sin risiko, hvorimod

dealsitetimindregradharmulighedfordette.Dennerisikoallokeringgiversomnævntnoglemulig-

160Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9161Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.15

60

hederiforbindelsemedatudøvestrategiskkontrahering,menændresparternesstørrelser,dakan

detskabenogleandreudfordringer.

Såfremtderertaleomenleverandørafenlillestørrelseogetdealsiteafenstorstørrelse,derhar

indgået samarbejdsaftalermed et stort antal leverandører, vil parternes risikopræferencerændre

sig.Isåfaldvildetværeafmindrebetydningfordealsitet,atsamarbejdetophører,eftersomdealsi-

tets indkomst er sikret gennemden storemængde samarbejdsaftalermedandre leverandører. Et

dealsite af denne størrelse vil således ændre risikopræference til værende risikoneutral frem for

risikoavers,idetdealsitetihøjeregradharmulighedforatspredesinrisiko.Ligeledesvildenmindre

leverandørsrisikopræferenceændresig,dadennesindkomstihøjeregraderafhængigafsamarbej-

detmeddealsitet.Leverandørenvilpådennebaggrundikkehavemulighedforatspredesinrisiko,

hvorved leverandørens risikopræference ændres til at være risikoavers. Grundet dealsitets store

størrelseogdenlilleleverandørsindkomstafhængighedafdealsitet,antagesdet,atdealsiteterden

dominerende part i kontraktforholdet, hvilket betyder, at dealsitet er i besiddelse af den største

forhandlingsevne.Somfølgeherafhardealsitetinærværendesituationformåetatallokerealrisiko

ogansvaroverpåmodparten,uagtetatdealsitetidettetilfældeerdenpart,derernærmesttilat

bære risikoen grundet dennes ressourcetilgængelighed.Dealsitet har nærmere forsøgt at allokere

mestmulig risiko og ansvar over påmedkontrahenten i et forsøg atmaksimere egen nytte uden

hensyntagen til, hvem der er bedst til at bære risikoen. Der kan derfor argumenteres for, at en

samarbejdsaftaleinærværendeforretningsmodelmellemenmindreleverandørogetstørredealsite

viltagekarakterafkonventionelkontrahering,eftersomparterneikonventionelkontraheringgrund-

læggendefokusererpåegenrisikosikring,hvorvedforskelligetyperafrisiko ividestmuligtomfang

forsøgesoverført tilmedkontrahenten.162Atder foreliggeren risiko forkonventionelkontrahering

anses som værende en udfordring, idet konventionel kontrahering indebærer egenoptimering og

dermedmangelpåfællesværdiskabelse.163

3.2.1.4.Udfordringernesmuligeløsninger

Idetfølgendeafsnitskaldersesnærmerepå,hvorvidtderkanfindes løsningerpåudfordringerne

vedrørendeparternesuforeneligeincitamenterogrisikoenforkonventionelkontrahering.

162Østergaard,Kim;RelevansenafinterdisciplinærforskningogempiriisamfundsvidenskabeniRetfærdårgang37,nr.3/146,2014,s.6163Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.6

61

3.2.1.4.1.Incitamentsforeneligkontrakt

Dealsitet er som agent ikke pålagt nogen risiko i denne forretningsmodel og står dermed ikke til

ansvaroverforforbrugerenitilfældeafkontraktbrud.Dealsitetopnårenandelafprofittenvedsalg

af leverandørensprodukt,meneftersomder fordealsitet ingen risikoer forbundetmed forbruge-

rens opfyldelses- eller mangelskrav, har dealsitet som nævnt i ovenstående analyse uforenelige

incitamenter til at markedsføre leverandørens produkter i overensstemmelse med leverandørens

mål.Deter ligeledes fundet, at incitamentsuforeneligheden kanmedføreen interessekonflikt, der

potentieltkanresultere ien ikkeeksisterendekontraktparterne imellem,hvilketbetragtessomen

udfordringfordealsitet.Denneincitamentsuforenelighedbørsøgesløstgennemenincitamentsfor-

eneligkontraktmedhenblikpåatfindedenoptimalerisikoallokeringinærværendeforretningsmo-

del.

For at dealsitet og leverandøren kanopnåoverensstemmende incitamenter, er det nødvendigt at

udarbejde en incitamentskorrekt kontrakt, der giver dealsitet incitamenter til at agere i overens-

stemmelse med leverandørens interesser.164 Kontrakten skal specificere dealsitets belønning, der

bevirkeratdealsitetsbeslutninger førertildengunstigsteadfærdset fra leverandørenssynspunkt,

ligesom kontrakten skal være tilstrækkelig attraktiv for dealsitet for at vedkommende accepterer

den.165Eftersomdealsitetsomagentantagesatværerisikoavers,skaldealsitetkompenseresforde

omkostninger,dererforbundetmeddenekstrarisiko,dertilføjesiincitamentskontrakten.Kompen-

sationen skal således være større end den indkomst, som var sikret forinden der indførtes incita-

menter ikontrakten, foratkontraktener ligesåattraktiv fordealsitet. Leverandørenmåpådenne

baggrund afveje, hvorvidt de forbundne omkostninger ved kompensationen til dealsitet er større

ellermindreenddengevinst,deropstårsomfølgeafdealsitetsøgede incitamenter.166Den incita-

mentskorrekte kontrakt afbalancerer risikooverførslens omkostninger med incitamentsskabelsens

gevinst.Detteillustreresifigurennedenfor.

164Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9165Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.218166Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10

62

Figur3.2:Enincitamentsforeneligkontraktskalafbalancerefigurenselementer

Figuren viser en lineær sammenhængmellem omkostningerne ved risikooverførslen og gevinsten

vedagentensincitamentsskabelse.Leverandørenvilhaveformangeomkostninger,såfremtomkost-

ningerne overstiger balancen, ligesom dealsitet ikke vil have nok incitamenter, hvis disse ligger

underbalancen.

Enmådehvorpåderkanskabesenbalancemellemfigurensfaktorer,ervedat leverandørentruer

dealsitetmedblacklisting,såfremtproduktetikkeleveroptilforbrugerensforventningergrundeten

forventningsskabendeogaggressivmarkedsføring.Leverandørenkanpådennemådebringesamar-

bejdettilophørisituationer,hvorforbrugerenskravmodleverandørenvedrøreretprodukt,derikke

stemmeroverensmedmarkedsføringenaf produktet.Dader somnævnt tagesudgangspunkt i et

dealsiteafenlillestørrelse,erderenøgetrisikofordenneskonkurs,såfremtdenressourcestærke

leverandør vælger atbryde samarbejdet vedatblackliste dealsitet.Det skyldes, at dealsitets eksi-

stensberettigelseerbetingetaf,atdetkan formidle leverandørersprodukterog idennesammen-

hængansesdeisærliggradafhængigeafressourcestærkeleverandører,hvorfordealsitetmåvære

påpasseligmedatbliveblacklistet og i værste fald gå konkurs som følgeheraf. Leverandørenkan

såledesskabeincitamenterfordealsitettilatmarkedsførepåenanseeligmådeoverforforbruger-

ne, hvilket formentlig vil medføre færre reklamationer og krav rettet mod leverandøren. For at

dealsitetvilaccepteredenneincitamentskorrektekontrakt,skaldealsitetkompenseresafleverandø-

renforrisikoenvedatbliveblacklistet.167Spørgsmåleteridennesammenhæng,hvorvidtdenstore

leverandørønskeratindgåetsamarbejdemeddealsitet,såfremtdealsitetingenrisikoerpålagt,når

determedansvarligiforbrugerensopfyldelses-ellermangelskrav.Denressourcestærkeleverandør

167Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10

63

vilantageligvisikkeværeafhængigafensamarbejdsaftalemedetlilledealsitesomdistributionska-

nal,eftersomleverandøren,grundetsinstørrelse,vilformåatoverleveimarkedetudenensamar-

bejdsaftalemed dette dealsite. Leverandøren vil ligeledes anses for ikke at være interesseret i at

skullehåndterebesværetogomkostningerneved,atkontraktenskaberenmulighedforatmarkeds-

førepåenmisvisendemåde.Denoprindeligekontraktansessåledesikkeforværendeattraktivfor

leverandøren,idetdereksistererenforstorrisikoforbundetmedatanvendeetdealsitesomdistri-

butionskanal, der ingen risiko bærer. Alternativet til incitamentskontrakten er derfor, at der ikke

eksistererensamarbejdsaftalemellemleverandørenogdealsitet,hvorfordealsitetformodesathave

en større interesse i at indgå en samarbejdsaftale velvidende om, at der eksisterer en risiko for

blacklisting.168Kompensationenfordealsitetersåledes,atdetansessomenlukrativaftaleatindgåi

dettesamarbejde,eftersomdealsitetformidlerprodukterforleverandørenogopnårenprofitandel

vedsalg.Dealsitetmådermedstillesigtilfredsmedrisikoenforatbliveblacklistet,såfremtforbruge-

rengøretopfyldelses-ellermangelskravgældendegrundetenmisvisendemarkedsføring.

3.2.1.4.2.Frakonventioneltilstrategiskkontrahering

Detkanovervejes,hvilkemuligeløsningerdereridettilfælde,hvorleverandørenerafenlillestør-

relseogdealsitetafenstor.Hervildersomnævntværetaleomkonventionelkontrahering,efter-

som risikoallokeringen ikke stemmer overens med parternes risikopræferencer.169 Kontrakten vil

derforskulleudformespåandenvis forat ladeparterneudøvestrategiskkontraheringogdermed

opnåfælleskonkurrencemæssigefordele.170Risikoenskal ikontraktenforsøgesallokeret ihenhold

til parternes risikopræferencer, hvilket ikke stemmer overens med måden risikoen er allokeret i

denneforretningsmodel,eftersomrisikoensomudgangspunktudelukkendeerallokerettil leveran-

døren,somerrisikoavers,såfremtdenneerafenlillestørrelse.Parternevilderforiensådansituati-

on være nødsaget til at fordele risikoen anderledes, hvilket vil stemme overens med den anden

forretningsmodel,hvordealsitetkanundladeatopfyldebetingelsernenævnt iafsnit2.4.1.ogder-

medpåtagesigalrisikoen.Detfindespådennebaggrundrelevantatundersøge,hvilkeforretnings-

mulighederogudfordringerandenforretningsmodelgiveranledningtil.

168Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.218169Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.14170Ibid,s.8

64

3.2.2.Andenforretningsmodel:Dealsitetsompligtsubjekt

Denandenforretningsmodelomhandlerdettilfælde,hvordealsitetikkehartagetetgyldigtformid-

lerforbeholdogderforansessomværendepligtsubjekt.Detersåledesdealsitet,dersomudgangs-

punktbæreral risikoenover for forbrugeren,hvorimod leverandøren ingen risikobærer.Detteer

illustreretinedenståendefigur.

Figur3.3:Alrisikoerallokerettildealsitetiandenforretningsmodel

Det findesogså idenne forretningsmodel relevantatundersøge,hvad risikoallokeringenmedfører

hensettilparternesrisikopræference.

3.2.2.1.Parternesrolleriandenforretningsmodel

Leverandøren er den part i samarbejdsforholdet, der står for produktionen af det pågældende

produkt, somdealsitet formidler videre til forbrugeren. Endvidere afholder leverandøren alle pro-

duktionsomkostninger forbundet med produktionen af det givne produkt. Disse omkostninger

antages at være omkostninger, som leverandøren har et ønske om atminimeremestmuligt i et

forsøgpåatmaksimeresinegennytte,jf.antagelserneidenny-institutionelleøkonomiiafsnit1.7.

Formegenomkostningsminimeringkanresultereienøgetrisikoforfejlogmanglerpådetendelige

produkt, somkan lede til yderligere omkostninger i tilfælde af, at forbrugeren gør et opfyldelses-

ellermangelskrav gældende.Omkostningerne vil dog ikke tilfalde leverandøren vedanvendelse af

denneforretningsmodel,menderimoddealsitet,eftersomdealsiteterpligtsubjektogdermedsom

udgangspunktbæreral risikoen.Leverandørenvil således fortsættemedatomkostningsminimere,

dadettevilmaksimeredennesnytteudenhensyntagentildenøgederisikoforfejlogmanglerved

65

produktet. Der opstår derfor i denne forretningsmodel en øget risiko for, at forbrugeren gør et

opfyldelses-ellermangelskravgældendesomfølgeafleverandørensnyttemaksimerendeadfærd.

Tilforskelfradenførsteforretningsmodelerdetleverandørensogikkedealsitetsnyttemaksimeren-

deadfærd,derkanudløseekstraomkostningervedforbrugerensopfyldelses-ellermangelskrav.På

baggrundafatleverandørenshandlingansesforværendeenageren,derpåvirkerdealsitet,vurderes

leverandørentilatværeagentogdealsitettilatværeprincipaliforholdet.

3.2.2.2.Forretningsmodellensmuligheder

Det findes ligesomi første forretningsmodel interessantatanalysere,hvilke forretningsmuligheder

dealsitetharvedatbenyttesigafandenforretningsmodelmedhenblikpåatudlededenoptimale

risikoallokering.

3.2.2.2.1.Mulighedforatudøvestrategiskkontrahering

Somnævntovenforantagesdealsitetinærværendeforretningsmodelatværeprincipalogleveran-

døren for værende agent. Det betyder, at dealsitet er risikoneutral og leverandøren risikoavers.

Risikoallokeringen er således i denne forretningsmodel fordelt i henhold til parternes risikopræfe-

rencer,idetalrisikoeniudgangspunkteterfordelttildetrisikoneutraledealsite,somdermedbedst

kanbære risikoen. I denne forretningsmodelerder således taleombevidst risikodeling, eftersom

dealsitetaktivtkanundladeatopfyldebetingelserneiafsnit2.4.1.ogdermedindtrædeirollensom

pligtsubjekt.Hvorvidtrisikoenerallokerettildenpart,derbedstkanbærerisikoen,afhængerligele-

desafparternesrespektivestørrelser,dadetogsåharindflydelsepåparternesrisikopræferencer.171

Dertagesiforretningsmodellenudgangspunkti,atdealsiteterafenstorstørrelseogleverandøren

af en lille, eftersomdealsitet i så faldharmulighed for at sprede sin risikoudpået stort antal af

leverandører,hvorimoddenlilleleverandørihøjgraderafhængigafdealsitetsomdistributionska-

nal.Dettestemmeroverensmed,atdealsiteter risikoneutralog leverandørenrisikoavers,hvorfor

derertaleomudøvelseafstrategiskkontrahering.

BetydningenafparternesrespektivestørrelserkaneksemplificeresvedatsepådealsitetSweetdeal,

somerDanmarksstørsteudbyderafdeals.172Sweetdealformidlerdealsforetstortudvalgafleve-

randører inden for forskellige brancher. Det antages i dette eksempel, at Sweetdeal formidler en

deal vedrørende en bestemt type cykel for enmindre lokal cykelhandler. Denne cykelhandler an-171Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.14172Sweetdeal:https://www.sweetdeal.dk/pages/om-sweetdeal

66

vender Sweetdeal som distributionskanal for at nå ud til en bredere kundeskare og for at opnå

mersalg,dergenerererhøjereprofit.CykelhandlerenersåledesafhængigafSweetdealforatopnå

denævntefordele,hvorimodSweetdealilangthøjeregradkanvælgemellemetstortantaldealsi-

tet er af en lille størrelse og leverandøren af en stor. Det skyldes, at dealsitet i høj grad vil være

afhængigafdenstoreleverandør,hvorefterdealsitetmåantagesatværerisikoaversogdetmodsat-

tegørsiggældendeforleverandøren,derkanspredesinrisikoudpåfleremellemmændogdermed

antagesatværerisikoneutral.Detbetydersåledes,atdetaleneermuligtatudøvestrategiskkontra-

heringinærværendeforretningsmodel,såfremtdealsiteterafenstorstørrelseogleverandørenaf

enlillestørrelse,idetrisikoallokeringisåfaldstemmeroverensmedparternesrisikopræferencer.173

3.2.2.2.2.Positivfeedback

Leverandørerkanmedfordelvælgeatanvendeetdealsitesomdistributionskanalforvedkommen-

desprodukter, hvordealsitetpåtager sigpligten til at afholdeekstraomkostninger forbundetmed

forbrugerneseventuelleopfyldelses-ellermangelskrav.Detformodesatværeenfordelforleveran-

døren,eftersomdennesomnævntønskeratomkostningsminimeregrundetantagelsenomleveran-

dørensnyttemaksimerendeadfærd, jf. afsnit1.7. Samtidig vil det gøredet lettere for forbrugerne

udelukkende at rette kontakt til dealsitet ved aftalens indgåelse og opfyldelse, hvorved juridiske

udfordringer undgås. Forbrugerne vil dermed væremere tilbøjelige til at handle via de dealsites,

sompåtagersigrollensompligtsubjekt.

Atdealsitetpåtagersigrollensompligtsubjektkanskabekonkurrencemæssigefordele,eftersomdet

kanmedføreenstigningiantalletafbrugere,deranvenderdetpågældendedealsite.174Detteresul-

tererofte i, at de stærkeaktører imarkedetbliver endnu stærkere,mensde svageaktørerbliver

endnu svagere.Disseeffekter repræsentererdenpositive feedback somofte ses imarkeder,hvor

infrastrukturenerbaseretpåinformationerognetværk.175Dynamikkenerdrevetaf,atnyeleveran-

dørersamtforbrugereertilbøjeligetilatvælgedetnetværk,hvorder i forvejeneksistereretstort

antalbrugere.Detkanmedføresåekstremeforhold,aténaktørendermedatdomineremarkedet

ogderesterendeaktørermistermarkedsandele.176

173Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.15174Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.176175Ibid,s.176-180176Ibid

67

Figur3.4:177Positivfeedbackmedføreratdestærkeaktørerbliverstærkereogdemindreaktørermindre

Figuren illustrerer,atetmarkedmedpositiv feedbackvilmedføre,atdenstærkeaktørovertidvil

overtagedensvageaktørsmarkedsandele,såledesatderopstårenvinderogentaber.Denneposi-

tive feedbackkommeraf,atbrugereoftevilbenyttesigafdetdealsite,dererstærk imarkedet. I

netværksindustrier,hvordealsitesopererer,kanderudfrabrugernesefterspørgselopståmulighe-

derforstordriftsfordele,somnetopopståridetilfælde,hvoretdealsitesbrugereværdsætterdealsi-

tetpåbaggrundafandrebrugeresudbredtebrugafdet.178

Positivfeedbackkan,påbaggrundafdetovenfornævnte,væremedtilatskabeøkonomiskvækstog

dermedsucces,somresultereriyderligerevækstogsucces.Dennepositiveselvforstærkendeeffekt

kaldesvirtuouscycle,someratforetrækkefremforviciouscycle.179Viciouscycleviserdenmodsatte

effekt,hvordensvageaktørbliverendnusvageresomfølgeaf,atenandenaktørpåsammemarked

befindersig ivirtuouscycle.Nårder findeset stortudbudafdealsites,deroperererpåetmarked

medgodemulighederforpositiv feedback,davilderoftestkunværeénaktør,somnydergodtaf

fordelene ved feedbacken. De resterende aktører kan derfor nemt ende i fænomenet vicious cy-

cle.180Relationenmellemfænomenernevirtuouscycleogviciouscycleillustreresifølgendefigur.

177Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.179178Ibid,s.179-180179Ibid,s.176180Ibid

68

Figur3.5:181Popularitettilførerværdi

Affigurenshøjrehjørnefremgårvirtuouscycle,somviser,atetpopulærtproduktmedmangebruge-

reblivermereogmere værdifuldt forhverbruger, idetpopulariteten tiltrækkerandrebrugere.182

Omvendt viser vicious cycleen negativ selvforstærkende effekt, hvor produktetmister værdi som

følgeafmistedebrugere.Påettidspunktvilderesterendebrugere,deranvenderproduktetogsom

befinder sig i envicious cycleblive isoleret, fordibrugerneharunikkepræferencer, eller fordidet

bliver foromkostningsfuldt forproduktetattilpassesigtilmarkedet.183Hvorvidtproduktetender i

deneneellerandencycleafhænger ligesåmegetaf forbrugernes forventningerogdealsitetsheld,

somdetafhængerafproduktetsværdi.Såfremtenforbrugerforventer,atetproduktvilblivepopu-

lært,vilandreforbrugerehavesammeforventning,hvilketmedvirker,atproduktetenderienvirtu-

ouscycle.184Omvendtenderproduktetienviciouscycle,hvisforbrugerenforventer,atproduktetvil

udgøreenfiasko.185

Deternødvendigtforetdealsiteatforetageenrækketiltag,hvisdetbefindersigietmarkedmed

andreaktører,derkonkurrereromatdragefordelafdeneksisterendepositivefeedbackmedhen-

blikpåatopnåstordriftsfordele.Nødvendighedenskyldes,atderoftestertaleometustabiltmar-

kediforholdtil,omenaktørenderienvirtuouscyclefremforviciouscycle.Eksistererhenholdsvis

mulighedenellerrisikoenforatendeienvirtuouscycleellerviciouscycle,davildetaleneværefå

181Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.180182Ibid183Ibid184Ibid,s.181185Ibid

69

aktører,deroverlever imarkedet,hvorefterandrekanværenødsagettilaterklæresigkonkurs.186

Dennetendenseroftesetimarkedet,hvordealsitesopererer,eftersomdettyderpå,atderikkeer

pladstiletstortudbudafdealsites.Detharvistsigved,atblandtandreBowntyogDagensBedste

harmåtteerklæresigkonkursoverdesenesteår.187ModsætningsvisharSweetdealformåetatopnå

størremarkedsandele og udgør til dags dato Danmarks største dealsite. Det tyder således på, at

Sweetdealoperererienvirtuouscycle,hvorimodBowntyogDagensBedsteendteienviciouscycle,

hvilketmedførtedereskonkurs.Markedetfordealsitesantagesderforforværendeetmarkedmed

envisustabilitetmedmulighedellerrisikoforatendeienvirtuousellerviciouscyclesomfølgeaf,at

markedetindeholdermulighedforpositivfeedback.Dennemulighedforpositivfeedbackeksisterer

ofte i infrastrukturer,derbaserespåinformation,somnetopertilfældetformarkedetmeddealsi-

tets.

Såfremtetdealsitevilundgåatende ienviciouscycle, skaldetudbydeetpopulærtprodukt, som

kantiltrækkeetstortomfangafbrugere,dersomfølgeafpopularitetenviltillæggeproduktetyder-

ligereværdi.188Produktet,refererettiliteorien,udgøresafdealsitetsplatform,eftersomafhandlin-

gentagerudgangspunktidealsites,derudelukkendeudbyderprodukterproduceretafleverandører

ogdermedikkeproducereregneprodukter.Ihenholdtilfigur3.5.skaldetenkeltedealsitesåledes

formåatpopulariseresinplatformblandtbrugere,herundersåvelleverandørersomforbrugere,og

dervedøgeplatformensværdimedhenblikpåatkunnedragefordelafdenpositivefeedback,der

opstår som følge af brugerens tendens til at anvende den platform, der i udbredt form allerede

anvendesafandrebrugere.

En måde hvorpå et dealsite kan øge brugernes efterspørgsel af dets platform er ved at allokere

risikoenbevidst,såledesatdealsitetikketagerdeudledtebetingelseriafsnit2.4.1.ibetragtningog

dermedbliverpligtsubjekt frem for leverandøren. Leverandørenvil i dette tilfældeansedealsitets

pådragelseafrisikosomenmulighedforatundgåekstraomkostningerforbundetmedenforbrugers

eventuelle opfyldelses- ellermangelskrav. Leverandørers efterspørgsel på en samarbejdsaftale og

dermedanvendelsenafetsådantdealsitemåaltandetligestige,idetderopstårenmulighedforat

omkostningsminimere. Efterspørgslen på anvendelsen af et dealsites platform vil ligeledes stige

blandt forbrugere, eftersom et dealsites tilkendegivelse af sin rolle som pligtsubjekt vil gøre det

mere overskueligt ogmindre tidskrævende for den enkelte forbruger udelukkende at skulle rette

henvendelse til det pågældende dealsite ved både aftalens indgåelse og opfyldelse. Den øgede

efterspørgselvilpådennemåderesultereienstigningafdealsitetsbrugere.Detvilsåledeshaveen186Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.176-180187Finans:https://finans.dk/erhverv/ECE9516668/bownty-med-millioner-af-kunder-er-gaaet-konkurs/ogEkstrabladet:https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dealsite-firma-gaar-konkurs/6212577188Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.179-180

70

positiv virkning, såfremt dealsitet påtager sig rollen som pligtsubjekt og dermed bærer al risiko,

eftersom det bliver attraktivt for henholdsvis leverandører og forbrugere. Den positive virkning

forstærkes,nårbrugerneværdsætterdealsitetyderligerepåbaggrundafdenmængdebrugere,deri

forvejenanvenderdealsitetsplatform.Detvilsåledesbidragetilatforstærkeeffektenafdealsitets

tiltag,nårpositivfeedbackertilstedepådetmarked,hvordealsitetopererer.

Såfremt et dealsite har opnået et stort antal brugere, vil nye brugere væremere tilbøjelige til at

vælge det dealsite med højeste antal brugere, når der eksisterer positiv feedback i markedet.189

Dennetendensskabernoglestordriftsfordelefordealsitet,somkanresulterei,atdealsitetoverta-

gerstørremarkedsandele.Derersåledestaleomenpositivdynamik,hvoret tiltagresulterer i,at

dealsitetkandragefordelafdenpositive feedback imarkedetogdervedopnåstordriftsfordele.190

Tiltaget består i, at dealsitet påtager sig rollen sompligtsubjekt, der efterfølgende resulterer i en

øget efterspørgsel og et deraf øget antal brugere, eftersom nye brugere ofte vælger et allerede

udbredtanvendtprodukt.Grundetdenpositivefeedbackimarkedetvilefterspørgslenstigeyderli-

gere og stordriftsfordelene øges, hvormed populariteten af dealsitets platform vil stige med en

dertilhørendeforøgelseafværdien,idetværdienafproduktetstigeritaktmed,atfleregørbrugaf

det, jf. figur3.5.Dealsitetvilpådennebaggrundhavemulighedforatendeienvirtuouscycle,så-

fremtdealsitetpåtagersigrollensompligtsubjektogdermedpåtagersigalrisiko.

Figur3.6:Potentiellefølgevirkningervedatetdealsitepåtagersigrollensompligtsubjekt

Ender et dealsite i en virtuous cycle, vil dealsitet somen stærk aktør blive endnu stærkere og de

svage dealsites imarkedet vil blive endnu svagere. I ekstreme tilfælde opstår enmulighed for at

udkonkurrereandreaktørerogdermedudgøredendominerendeaktør imarkedet.191Dealsitetvil

såledeskunnebefindesigietsåkaldtwinner-take-allmarketsomillustreretifigur3.4.Detteanses

foratværetilfældet forGoogle,eftersomGooglesmarkedsandel i juni2016blevmålt tilværende

91,7%.192Markedet,hvorpåGoogleopererer,erligeledesetmarked,hvorinfrastrukturenerbygget

opomkringinformationerognetværk,hvorforderformentligeksistererpositivenetværkseksternali-

189Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.179-180190Ibid191Ibid,s.179192Computerworld:https://www.computerworld.dk/art/237662/ingen-konkurrenter-kan-ryste-googles-soegemaskine-derfor-slaar-google-alle-de-andre

71

teter,somgiveranledningtilpositivfeedback.GrundetGooglesenormemarkedsandeltyderdetpå,

atGoogleharformåetatdragefordelafdenpositivefeedbackimarkedetogdermedbefindersigi

etwinner-take-allmarket.

Detersomtidligerebeskrevet ikkeudelukkendeværdienafdealsitetsplatform,derbidragertil,at

enaktørenderienvirtuouscycleogdermedskabermulighedenforatblivedendominerendeaktøri

detpågældendemarked.Brugerneafdealsitetskalligeledeshaveenforventningom,atplatformen

vilblivepopulærsammenholdtmedengodportionheld.Såfremtbrugerneikkeharenforventning

om,atdendigitaleplatformbliverpopulær,mådetantages,atdenpositivedynamik,hvorethøjt

antalbrugereresultererietendnustørreantalbrugere,ikkevilværetilstede,hvorvedetdealsites

digitaleplatformiværstefaldkanrisikereatendeienviciouscycle.193

Figur3.7:Potentiellefølgevirkningervedatmistemarkedsandele

Ihenholdtilfigurenerdertaleomennegativselvforstærkendeeffekt,hvoretdealsitemistermar-

kedsandelesomfølgeaf,atetandetdealsiteerienvirtuouscycleogdermedopnårstørremarkeds-

andele.Demistedemarkedsandeleopstår som følgeafen lavereefterspørgselpådealsitet,efter-

somder findesetstørredealsite imarkedet,derermerepopulærtatanvendegrundetdemange

brugere.Pådennemådemisterdealsitetværdi,hvilketresultererienviciouscycle.Førellersidenvil

detilbageværendebrugereafdealsitetbliveisoleret,eftersomdeharunikkepræferencerellerfordi

detbliverforomkostningsfuldtfordealsitetattilpassesigtilmarkedet.194Detkansåledesendemed,

atdealsitetmåerklæreskonkurs,fordimulighedenforpositivfeedbackimarkedetharmedført,at

et andet dealsite har vundetmarkedsandele og dermed har vokset sig størremed den effekt, at

andredealsitestabermarkedsandeleogenderiviciouscycle.

Ihenholdtildetovenforudledtevildetkunneledetilstordriftsfordele,såfremtetdealsitebevidst

vælgeratallokereal risikoentil sigselv fremformedkontrahentenogdermedbliverpligtsubjekt i

kontraktforholdet. Dealsitet vil på baggrund af ovenstående analyse potentielt kunne havne i en

virtuous cycle, der i ekstreme tilfælde kan medføre en dominerende stilling i markedet, som vil

resultereikonkurrencemæssigefordele.Deterdogenforudsætning,atdealsiteterafenstorstør-

relse, ligesomdeterenforudsætning,atdereksistererpositivfeedback imarkedet,hvordealsitet

193Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.176194Ibid,s.180

72

opererer. Positiv feedback vil være til stede i markedet, såfremt der tillige forekommer positive

netværkseksternaliteter, eftersompositivenetværkseksternaliteter giver anledning til positiv feed-

back.195Detskalderforundersøgesnærmere,hvadderlæggertilgrundfordissenetværkseksternali-

teteroghvaddebetyder.

3.2.2.2.2.1.Netværkseksternaliteter

Etdealsitekanaktivtpåtagesigrollensompligtsubjekt,hvilketkanledetilenhøjefterspørgselog

dermed et stort netværk, jf. ovenstående analyse. Det store netværk er mere attraktivt for nye

brugereiforholdtildemindrenetværk,dereksistererimarkedet.Denneeffektkaldesnetværksek-

sternaliteterogdeternetopdissenetværkseksternaliteter,dergiveranledningtilpositiv feedback

og dermed stordriftsfordele, såfremt netværkseksternaliteterne er positive.196 Udtrykket netværk-

seksternaliteterkanopdelesihenholdsvisnetværkogeksternaliteter,sombeggeerfaktorer,derhar

storbetydningfor,hvorvidtenaktøropnårkonkurrencemæssigefordele.197

Selve netværket, der fokuseres på i nærværende afhandling, er det virtuelle netværk, somopstår

mellem dealsitet og dets brugere via dealsitets platform. I en sådan relation er det dealsitet, der

kontrollerernetværketihåbetomatkunneopbyggeetstortnetværkognydegodtafdendertilhø-

rendeprofit.198Atpåtagesigrollensompligtsubjektvurderessomværendeettiltag,derkanmed-

virke til atudvideetdealsitesnetværk, eftersomdet somnævnt vil bidrage til en stigning i efter-

spørgslenpåanvendelsenafdealsitetsdigitaleplatformogdermedvilderforekommeenstigningi

antalletafbrugere.Dealsiteterydermeredenpart,derkontrollerer,hvilkeleverandørerogdermed

også hvilke produkter, det udbyder. Den øgede efterspørgsel, som tiltaget medfører, indebærer

tilligeenstigning iantalletaf leverandører,derønskerat fåderesproduktudbudtpåplatformen.

Dealsitetopnårpådennemådeetstortnetværkmedleverandører.Nårbrugernevælgeratanvende

dealsitetsdigitaleplatform,vælgerdesåledesikkeblotetproduktpåplatformen,menligeledeset

netværkafenstorstørrelse,199hvilketantagesatresultereietendnustørreudbudafproduktertil

fordelforbrugerne.

Udovernetværkereksternaliteterendvidereenvigtigfaktoriforsøgetpåatopnåkonkurrencemæs-

sige fordele.Eksternaliteteropstår,nåret tiltag fraendeltager idetpågældendemarkedpåvirker

andreudendertilhørendekompensation.Eksternaliteternekanforekommesomhenholdsvispositi-

195Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.183196Ibid197Ibid198Ibid199Ibid

73

veellernegative.200Oftestvilnetværkseksternaliteterværepositiveimarkedetfordealsites,efter-

somenbrugersvalgafetdealsitesnetværkresultererienforøgelseafnetværketsstørrelse,udenat

derforekommerenkompensation.Sombeskrevetiafsnit3.2.2.2.2.viltiltagetresultereienstigning

afefterspørgslenpåanvendelsenafdealsitetsdigitaleplatform.Netværketbliverstørre,nårenny

brugervælgeratanvendedealsitetsdigitaleplatformogdermeddealsitetsnetværk.Denneforøgel-

seafnetværketertilfordelfordealsitet.Dealsitetkanopnådennefordeludenatskullekompensere

brugeren, hvorved eksternaliteterne er eksisterende imarkedet. Det vurderes således, at positive

netværkseksternalitetererentilstand,derertilstedeidetmarked,hvordealsitetopererer.

Netværkseksternaliteter er den effekt, der danner grobund forMetcalfe's law.201 Denne formel

beskriverdenpositivesammenhængmellemstigningen iantalletafbrugere,deranvenderetnet-

værkogdendertilhørende stigning i netværkets værdi. Sammenhængen illustreres i følgende for-

mel:

𝑛 ∗ 𝑛 − 1 = 𝑛! − 𝑛

Densamledeværdiafnetværketkanbeskrivesudfraformlen,nårderernbrugereietnetværkog

værdien af dette netværk er proportioneltmed antallet af andrepersoner, der anvender netvær-

ket.202Detbetyder,atsåfremtværdienafdealsitetsnetværkforénbrugersvarertil1forhverbru-

ger,deranvendernetværketudoversigselv,davildealsitetsnetværkmedetantalpåeksempelvis

100brugerehave en værdi på knap10.000.Dealsitets platform forøges således, når denpåtagne

rollesompligtsubjektresultererienstigningiantalletafbrugerepåbaggrundafenstigningiefter-

spørgslen.Somet lavpraktiskeksempelkanhernævnestelefonen.Såfremtenbrugeranskaffersig

entelefon,vilværdienafentilsvarendebrugerstelefonstige.Detskyldes,atdenbrugerderiforve-

jenvar ibesiddelseafen telefonherefterharmulighed forat kommunikeremeddenbruger,der

netophar anskaffet sigen telefon.Brugere,derendnu ikkeer i besiddelseaf en telefon, vil være

fristetogtilbøjeligetilatanskaffesigentelefon,eftersomdenkananvendessomkommunikations-

middeltildeeksisterendebrugere.Efterspørgslenstigerdermeditaktmeddetøgedeantalbrugere,

ligesomværdienaftelefonenstiger.203

Det kan konstateres, at det giver anledning til positiv feedback, såfremt der er tilstedeværelse af

positive netværkseksternaliteter, som bidrager til at give dealsitet en række konkurrencemæssige

fordele.Dissekonkurrencemæssigefordeleopstårsomfølgeaf,atdenpositivefeedbackmedfører

stordriftsfordele.Detvurderesderfor,atdenneforretningsmodelindebærerprofitablemuligheder,

200Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.183201Ibid,s.184202Ibid203Ibid

74

eftersomdealsitetkanudkonkurrereandreaktører imarkedetogsamtidigøgeværdienafplatfor-

men.

3.2.2.3.Forretningsmodellensudfordringer

Uagtetatanden forretningsmodelmedføreren rækkeprofitablemuligheder fordealsitet, skaldet

ligeledesundersøges,hvorvidtdengiveranledningtiludfordringer.

3.2.2.3.1.Asymmetriskinformation

Somnævntiafsnit3.2.bærerdealsitetsomudgangspunktalrisikoeninærværendeforretningsmo-

del,hvilketbetyder,atforbrugerenkanretteetkravmoddealsitetitilfældeafkontraktbrud.Detmå

derfor antages, at den bagvedliggende leverandør ikke vil tillægge et eventuelt opfyldelses- eller

mangelskravogdedertilhørendeekstraomkostningersærligbetydning.Detteskyldes,atleverandø-

ren ikkeerpligtsubjekt ihenhold til risikoallokeringenogdermedsomudgangspunkt ikkevil være

pålagtnogenrisiko.Leverandørenkanpåbaggrundherafforsøgeatudøveopportunistiskadfærdfor

atmaksimere sin egen nytte. Dette kan blandt andet gøres ved, at leverandørenminimerer sine

produktionsomkostninger,såledesatprodukterneproducerespåbilligstevis,hvorefterderopnåsen

højere fortjeneste og dermed opstår en øget risiko for, at produktet lider af enmangel. Såfremt

leverandørenvælgeratminimeresineproduktionsomkostninger,vildetmedføreetstigendeantal

reklamationerfraforbrugerne,somdealsitetmåtagesigafogværeansvarligfor.Leverandørenkan

såledessigesatfree-ridevedatbenyttesigaffordelenevedikkeatværeansvarligoverforforbruge-

ren og dermed opnå en højere profit på dealsitets bekostning. Dealsitet kan som principal ikke

tvingeleverandørensomagenttilathandleidealsitetsinteresser,hvilketmedfører,atleverandøren

viludøvedenneopportunistiskeadfærdefterkontraktens indgåelsemedhenblikpåatmaksimere

egennytte.204Derforeliggersåledesasymmetriskinformation,somvisersigiformafhiddenaction,

eftersomde skjulte handlinger forekommer ex post, ligesomat dealsitet ikke harmulighed for at

tvinge leverandøren til at handle i overensstemmelsemed førstnævntes interesser.205 Leverandø-

rensincitamenteransespådennebaggrundsomuforeneligemeddealsitetsinteresser,hvorforder

ligeledesidenneforretningsmodelsynesatforeliggeenuforeneligkontraktparterneimellem.Den

asymmetriskeinformationskaberenkontraktmedinteressekonfliktogmangelpåoptimalrisikoallo-

kering,hvilketmåbetragtessomværendeenudfordring.

204Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9205Ibid,s.7

75

3.2.2.3.2.Risikoforkonventionelkontrahering

I henhold til afsnit 3.2.2.2.1. er der alenemulighed for at udøve strategisk kontrahering, såfremt

dealsiteterafenstorstørrelseogleverandørenafenlille.Detskyldes,atdealsitetidettetilfældeer

risikoneutralgrundetmulighedenforatspredesinrisikopåmangeleverandører,hvorimodleveran-

døren er risikoavers, fordi dennes indkomst i høj grad er afhængig af dealsitet. Findes parternes

størrelser at være lige omvendt end i det nævnte tilfælde, da kan der opstå nogle udfordringer,

eftersomparternesrisikopræferencerisåfaldikkestemmeroverensmedrisikoallokeringen.

Såfremtderindgåsensamarbejdsaftalemellemenleverandørafenstorstørrelseogetdealsiteaf

en lille, vil parternes risikopræferencerændres.Det skyldes, at leverandøren i det tilfælde ikkeer

afhængigafdealsitetforatkunnesælgesineprodukterogderigennemopnåprofit,hvilketmedfø-

rer,atleverandørenharmulighedforatspredesinrisikoogdermedmåansessomværenderisiko-

neutral.Etdealsiteafenlillestørrelseviltilligeændrerisikopræference,eftersomdetharikkemu-

lighedforatspredesinrisikoisammeomfang,somdenstoreleverandør.Detskyldes,atdealsitets

indkomsterafhængigafatkunneformidleleverandørensprodukterforatkunneeksistereimarke-

det.206Pådennebaggrundansesdealsitetsomværenderisikoavers.Deændrederisikopræferenceri

den fremlagte situation findes således ikke at være i overensstemmelse med risikoallokeringen i

denne forretningsmodel, hvor al risikoen i udgangspunktet er allokeret til dealsitet. I henhold til

leverandørens antagne store størrelse og dermed betydeligt større forhandlingskraft end det lille

dealsite,tyderdetpå,atdennepartharformåetatallokererisikoenoverpåmedkontrahentenfor

atminimereegenrisiko.Dettepåtrodsaf,atleverandørenihenholdtildenantagnerisikopræferen-

ce, som værende risikoneutral, synes at være nærmest til at bære risikoen. Parterne vil i denne

situationikkehaveallokeretrisikoenudfrarisikopræferencerne,hvilkettyderpå,atparterneudøver

konventionel kontrahering. Konventionel kontrahering fokuserer som omtalt i afsnit 3.2.1.3.2. på

egenrisikosikring,hvorvedparterneikkebidragertil fællesværdiskabelse,somderimodkanopnås

vedatudøvestrategiskkontrahering.Detansespådennebaggrundatværeenudfordringidenne

forretningsmodel,såfremtderertaleomenleverandørafenstorstørrelseogetdealsiteafenlille

størrelse, hvor al risikoen er allokeret til det risikoaverse dealsite. Der skal derfor i det følgende

forsøgesat findeen løsningpådenneudfordringsåvelsomudfordringenvedrørendeasymmetrisk

information.

206Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.14

76

3.2.2.4.Udfordringernesmuligeløsninger

Anden forretningsmodel fandtes ligeledes at indeholde udfordringer vedrørende henholdsvis par-

ternesuforeneligeincitamenterogrisikoenforkonventionelkontrahering.Detskalderforundersø-

ges,hvordandisseudfordringerkansøgesløst.

3.2.2.4.1.Incitamentsforeneligkontrakt

Dealsitet er somprincipal pålagt al risiko i nærværende forretningsmodel og er dermeddenpart,

somforbrugerenkanretteetkravmoditilfældeafkontraktbrud.Leverandørenproducererproduk-

tertildealsitesogopnårpåbaggrundherafenbetydeligandelafprofittenvedsalget,meneftersom

leverandørenikkeerpålagtnogenrisikoforbundetmedeteventueltopfyldelses-ellermangelskrav,

har vedkommende som nævnt i afsnit 3.2.2.3.1. uforenelige incitamenter i forhold til dealsitets

interesser. Spørgsmåleter idennesammenhæng,hvadetdealsitebagudrettet i afsætningskæden

kangøregældendeoverforleverandøren,såfremtdealsitetbenyttersigafdenneforretningsmodel.

Ligesomiførsteforretningsmodelerdetnødvendigtatudarbejdeenincitamentsforeneligkontrakt,

der giver leverandøren incitamenter til at handle i overensstemmelse med dealsitets interesser,

hvilketbidragertilenoptimalallokeringafrisikoen.207Dealsitetskalindførerisikoiincitamentskon-

trakten,somleverandørenskalkompenseresfor.Dennekompensationskaltydeliggøres,såledesat

leverandørensbeslutningerer ioverensstemmelsemeddealsitets interesser.Kompensationenskal

værestørreenddenindkomst,dervarsikretidenoprindeligekontrakt,foratincitamentskontrak-

tener ligesåattraktiv for leverandøren.208Dealsitetmåsåledesafveje,hvorvidtde forbundneom-

kostningervedkompensationentil leverandørenerstørreellermindreenddengevinst,deropstår

somfølgeafleverandørensøgedeincitamenter.209

3.2.2.4.1.1.Blacklisting

Ihenholdtilafsnit3.2.2.3.1.foreliggerderasymmetriskinformationparterneimellem,dervisersigi

formafhiddenaction,eftersomleverandørenharmulighedforatsløseiproduktionenafprodukter-

ne,somdealsitetformidlertilforbrugerne.Detbetyder,atdetpågældendedealsitestårtilbagemed

ekstraomkostningerneforbundetmedforbrugernesopfyldelses-ellermangelskravudløstafproduk-

ternesringekvalitet.Foratundgåudfordringenvedrørende leverandørersfree-ridingkandealsitet

207Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9208Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.218209Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10

77

true med at blackliste de leverandører, der ikke lever op til kravene for produktet. At blackliste

leverandørererdermedatlugeudidebrodnekar,somerskyldi,atdealsitetmåståtilansvarforet

højtantal forbrugerreklamationervedrørendemangelfuldeprodukter. Såfremtdealsitetblacklister

en leverandør, kandet føre til dennes konkurs, eftersomder somnævnt tagesudgangspunkt i et

dealsite af en stor størrelse og en leverandør af en lille. I henhold til afsnit 3.2.2.2.1. er den lille

leverandør ihøjgradafhængigafdealsitetsomdistributionskanal foratnåudtilenstørrekunde-

kredsog for atøgeomsætningen.Blacklisting kan således væreengod trusselmedhenblikpåat

foreneleverandørensincitamentermeddealsitetsinteresser,eftersomleverandørennødigvilblack-

listes,dadetøgerrisikoenforatmåtteerklæresigkonkurs.

Eteksempelpåatblacklistingkanværeengodtrusseler,hvisdertagesudgangspunktienrestau-

rant,derharsværtvedatnåudtilkunderne.Isåfaldkanleverandørenmedfordelindgåensamar-

bejdsaftalemedDanmarksstørstedealsite,Sweetdeal,somharenstorkundekredsogsomforbru-

gernehartillidtil,fordidetihenholdtildenomtalteforretningsmodelerdem,derbæreralrisikoen.

DetvilsåledesudelukkendeværeSweetdeal,derskalretteshenvendelsetiliforbindelsemedafta-

lens indgåelseogopfyldelse.210Det formodes, at restauranten er bekendtmed, at de ingen risiko

bærer,eftersomdeervelvidendeom,atdealsitetharpåtagetsigrisikoen.Restaurantenharsåledes

mulighed for at udvise opportunistisk adfærd, der kan medføre en ringe service. Restaurantens

indtjeningersikret idetmoment,hvor forbrugerenkøberdealenviaSweetdealogdererdermed

begrænsetincitamentforrestaurantentilatydesitbedste.Sweetdealvilpådennebaggrundopleve

enmassivstigningiforbrugerreklamationerfraforbrugerne,derønskerderespengetilbageellerpå

anden vis ønskes kompenseres for den misligholdte aftale. I denne situation kan Sweetdeal give

restaurantenenadvarselom,atdebliverblacklistet, såfremtde ikke leveroptil forbrugernes for-

ventninger samt den indgåede aftale mellem restauranten og Sweetdeal. Efterlever restauranten

ikkedestilledekrav,vilSweetdealherefterhavemulighed foratblackliste restauranten,eftersom

denneertilulempeforSweetdeal,darestaurantenfree-ridersomfølgeaf,atrisikoenudelukkende

erallokerettilSweetdeal.Pådennemådekandealsitetindføreincitamenterikontrakten,såledesat

disseerforeneligemeddealsitetsinteresser.

Deternødvendigtat kompensere leverandøren forde forbundneomkostninger,der følgervedat

risikereatbliveblacklistet.Kompensationenskalværetilstrækkeligstortilatleverandørenvilaccep-

teredenincitamentsforeneligekontrakt,eftersomleverandørensomagenterrisikoaversogdermed

ikke villig til at påtage sig risiko uden kompensation.211 Risikoen for at blive blacklistet har høje

210Detteerbloteteksempel,eftersomSweetdealoperererefterførsteforretningsmodel,jf.bilag1211Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.15

78

omkostninger for leverandøren, særligt grundet risikoen for at gå konkurs.Der vil derfor opstå et

behovforenbetydeligkompensationfordenpåtagnerisiko.Spørgsmåleterdog,hvorvidtdealsitet

overhovedet vil acceptere den oprindelige kontrakt og indgå et samarbejde, hvor leverandøren

ingenrisikoerpålagtogderingenrisikomedfølgerdetmanglendeansvar.Dererenformodningfor,

at dealsitet ikke vil acceptere den oprindelige kontrakt, eftersom det er for omkostningsfuldt at

bærealrisikoensammenholdtmed leverandørensmanglende incitamentertilathandle ioverens-

stemmelsemed dealsitets interesser. Alternativet til en incitamentsforenelig kontraktmå således

være,atder ikkeeksistererenkontraktparterneimellem.Såfremtalternativettildenincitaments-

forenelige kontrakt er en ikkeeksisterende samarbejdsaftalemeddealsitet somdistributionskanal,

villeverandørenhaveenstørreinteresseiatindgåisamarbejdetogligeledespåtagesigdenrisikoat

kunneblacklistesvedfree-riding.212Leverandørenopnårenhøjereprofitvedatpåtagesigendelaf

risikoen,hvorfordennesamarbejdsaftalevilværeatbetragtesomleverandørenskompensationved

denpåtagnerisiko.Detansesdogforværendeenmarkantrisiko,somleverandørenpålæggesiden

incitamentsforeneligekontraktogdetkanovervejes,hvorvidtdennekontraktlæggeroptiletkort-

ellerlangvarigtsamarbejde.213

3.2.2.4.1.2.Regresadgang

En incitamentsforeneligkontraktkanudarbejdespåflereforskelligemåder.Ovennævntemulighed

for indførelse af dealsitetsblacklisting af leverandøren anses som værende en aggressivmåde at

forsøge at løse udfordringen vedrørende asymmetrisk information. Det skyldes, at dealsitet har

mulighedforatbrydesamarbejdetmed leverandøren,sompotentieltkangåkonkurs iogmed,at

der er tale om en leverandør af en lille størrelse, der er afhængig af det større dealsite. Det bør

således væremuligt at finde en løsning, der skaber bedre balancemellem risikooverførslens om-

kostningerogincitamentsskabelsensgevinstogsamtidigsikre,atsamarbejdetfortsætter.214

Enmådehvorpåparternebedrekandelerisikoen,ogdermedskabeincitamenterforleverandøren

tilathandleioverensstemmelsemeddealsitetsinteresser,er,atindføreenregresadgangfordealsi-

tet ex ante. Regres er et krav, som den erstatningsansvarlige part fremsættermod en eller flere

solidarisk erstatningsansvarlige parter om, at et betalt erstatningskrav skal refunderes.215 Erstat-

212Knudsen,Christian:Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrategiskbelysning,2014,s.218213Seuddybendediskussioniafsnit4.2.214Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10215Eyben,BovonogIsager,Helle;Lærebogierstatningsret,2015,s.460

79

ningsansvarslovens § 25, stk. 1 indeholder følgende regel om de erstatningsansvarliges indbyrdes

fordelingaferstatningskravet:

"Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk ansvarlige foretages efter,

hvadderunderhensyntilansvaretsbeskaffenhedogomstændighederiøvrigtmåansesforrimeligt."

Spørgsmåleter,omden indfriendepartendeligt skalbære tabet,ellerom tabet skal fordelesved

regresmellemdenellerdeøvrigeerstatningsansvarligeparter,jf.erstatningsansvarslovens§25,stk.

1. Der indrømmes som udgangspunkt regres til den indfriende part. Såfremt dette udgangspunkt

ikkefandtes,villedenskadelidtepart (forbrugeren)havemulighedforatgøreansvaretgældende,

hvordennefinderdetpassendeudfrapersonligesympatierogantipatier.216

Inærværendesituationmedetdealsiteafenstorstørrelse,deriudgangspunktetbæreralrisiko,og

enmindreleverandør,derumiddelbartingenrisikobærer,vildetværemuligtfordealsitetatindføre

enregresadgangikontrakten,såfremtleverandørenfree-ridermedhensyntildealsitetsansvarover

forforbrugeren.Dealsiteterdermeddenindfriendepart,derkankræveregresafdenellerdeøvrige

erstatningsansvarlige leverandører. Det kan overvejes, hvorvidt dealsitet og leverandøren i denne

situationersolidariskansvarlige,eftersomdetaleneansesforatværeleverandøren,dererskyldiet

produktproduceretafdårligkvalitet,hvilketforårsagerforbrugerensopfyldelses-ellermangelskrav.

Dogerforretningsmodellenkonstrueretsåledes,atdealsiteterdirekteaftalepartoverforforbruge-

renogdermedbæreralrisikoen,hvorfordetsomudgangspunkterdennepart,derhæfterforfor-

brugerenstabialletilfældeogdermedererstatningsansvarlig.Eftersomdealsitetikkekanundlade

atværeansvarligoverforforbrugerensomfølgeafforretningsmodellenskonstruktion,erdetderfor

enmulighedatkræveregresafleverandøren,sommåsigesatværesolidariskerstatningsansvarligi

tilfældeafetmangelfuldtproduceretprodukt.Vedetdealsitesregresadgangopstårdersåledesen

risiko for, at leverandøren skal afholde ekstraomkostninger ved en forbrugers opfyldelses- eller

mangelskravud fra, hvadder anses som rimeligt henset til ansvaretsbeskaffenhedogøvrigeom-

stændigheder,jf.erstatningsansvarslovens§25,stk.1.Detmåderforantages,atleverandørenved

dealsitetsregresadgangviltillæggekravetogdetilhørendeomkostningerbetydning.Ekstraomkost-

ningerneformodesatværeomkostninger,somleverandørenvil forsøgeatundgågrundetantagel-

senomleverandørensønskeomomkostningsminimering.Risikoenforetopfyldelses-ellermangels-

kravogdedertilhørendeekstraomkostningerkanundgåsvedatdealsitetindførerenregresadgang,

der giver leverandøren incitamenter til ikke at udvise en opportunistisk adfærd og dermed ikke

minimerer sine produktionsomkostninger, der ellers kanmedføre produkter, som ikke lever op til

forbrugernes forventninger. På denne måde kan dealsitet give leverandøren incitamenter til at

216Eyben,BovonogIsager,Helle;Lærebogierstatningsret,2015,s.460

80

handleioverensstemmelsemeddetsinteresser.Dealsitetskalforsøgeatudarbejdeenincitaments-

foreneligkontrakt,derkompensererfordeomkostninger,deropstårvedatindføreregresikontrak-

ten,eftersomregresskaberusikkerhedfordenprofit,somleverandørenvarsikretidenoprindelige

kontraktudendealsitetsmulighedforindførelseafregres.217

Muligheden for dealsitets regresadgang kan være at foretrække for leverandøren. Det skyldes, at

delingenafrisikoenkanansessometudtrykfraleverandørentildealsitetom,atvedkommendeer

villig til atdele risikoen,nåren forbrugergøretopfyldelses-ellermangelskravgældendeover for

dealsitet.Leverandørenanvenderdealsitetsomenalternativdistributionskanalfremforatanvende

forhandlere eller selv lade forbrugerne opsøge leverandørens hjemmeside eller fysiske butik. En

leverandørkanderforsedetsomenfordel,atkravetrettesmodoghåndteresafdealsitetogikkeaf

leverandørenselv,sompådennemådeslipperforatværeansvarligforaftalensindgåelseogopfyl-

delse.Deropstår ligeledesenstørresandsynlighedfor,at forbrugernevednæstetransaktionkon-

trahererdirektemedleverandøren,nårenforbrugerførstegangharhandletmedleverandørenvia

dealsitet. Den alternative distributionskanal er på denne mådemed til at skabe opmærksomhed

vedrørende leverandørensprodukt,hvilketpå sigt kanmedføreen stigning i salgetheraf.Detkan

dermedbetalesig for leverandørenat laderisikoendeleparterne imellemogpådenmådeudvise

loyalitetoverfordealsitet.Vedat indføreenregresadgangfordealsitetkanderskabesgevinst for

begge parter, eftersom leverandøren vil opnå incitamenter til at producere et kvalitetssikret pro-

dukt,derstemmeroverensmeddealsitetsinteresser,samtatdealsitetviloplevefærreopfyldelses-

ellermangelskravogdervedfærreekstraomkostninger.Leverandørenpålæggesdogenrisikovedat

acceptereenkontraktmedenregresadgang.Detteerenrisiko,somleverandørenifølgeteorienskal

kompenseresfor,såfremtdealsitetvilsikre,atleverandørenacceptererkontrakten.218Detvurderes,

atleverandørenskompensationvilbeståi,atdealsitetikkeviltytilblacklistingsomførstereaktion,

eftersomdealsitetharmulighedforatkunnekræveregresogsamtidigbevaresamarbejdet.Risikoen

for blacklisting og en dertilhørende risiko for konkursminimeres således, eftersom dealsitet som

alternativharmulighedforatkræveregresafleverandøren,såfremtvedkommendeikkeleveroptil

forbrugerensforventningerogdealsitets interesser.Leverandørenvildervedaccepteredennekon-

trakt,eftersomalternativeterenkontrakt,hvordealsitetsførstereaktionpåopportunistiskadfærd

erblacklisting, somkanføretil leverandørenskonkurs.Dealsitetmåsomden indfriendepartstille

sigtilfredsmedatskullehæftesolidariskmeddenogsåerstatningsansvarligeleverandør,hvilketer

enhøjereomkostningendathavemulighedforatblacklisteleverandørenogdermedfremadrettet

slippe for opfyldelses- ellermangelskrav fra forbrugerne. Dealsitetmå på denne baggrund afveje,

217Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.10218Ibid

81

hvorvidt de forbundne omkostninger ved kompensationen til leverandøren er større ellermindre

end den gevinst, der opstår som følge af leverandørens øgede incitamenter ved regresadgangen.

Denneadgangladerdogtilatskabemulighedforetlængerevarendesamarbejde,eftersomparterne

delerrisikoenogdermedleveroptiletafgrundprincipperneistrategiskkontrahering.219

3.2.2.4.1.3.Størreprofitandeltildealsitetsomdenansvarligepart

Somentredje løsningiforsøgetpåatudarbejdeenincitamentsforeneligkontraktogdermedsikre

en optimal risikoallokering kan dealsitet kræve, at leverandøren betaler en større profitandel af

salgetforatskullepåtagesigrollensompligtsubjektogdermediudgangspunktetbærealrisikoen

overforforbrugerne.Såfremtleverandørenikkeacceptererdettekrav,vilalternativethertilvære,at

dealsitetikkeønskeratindledeetsamarbejdsforholdpåandenforretningsmodelspræmisser,hvor-

medleverandørenmisterendistributionskanaltilatnåudtilenstørrekundekredsogøgesinom-

sætning.Atladeleverandørenbetaleenstørreandelafprofittentildealsitetgør,atdealsitetharen

større interesse i at indgå en sådan samarbejdsaftale, hvor det som udgangspunkt påtager sig al

ansvaroverforforbrugerneogsamtidigharmulighedforatudnyttefordelenevedpositivenetværk-

seksternaliteteridenneforretningsmodel.Ipraksiserdetenforudsætningatmodtageenbetydelig

profitandel af salget, foratetdealsitehar interesse i atbenytte sigaf anden forretningsmodel.220

Detskyldes,atdeteromkostningsfuldtatpåtagesigdetteansvar,idetdetblandtandetkræveren

storkundeserviceafdeling,derkan tagesigafalle forbrugerreklamationerneogendvidereskalder

foretagesomfattenderisikoanalyseraf leverandørerne.Deterpådennebaggrundenmulighed,at

leverandørenbetalerdealsitetenstorandelafsalgetsprofitforatsikre,atdealsitetharinteressei

at skulle benytte sig af denne forretningsmodel. Dette forhold løser dog ikke interessekonflikten

mellemleverandørenogdealsitet.Såfremt interessekonfliktenskalelimineres,erdetenforudsæt-

ning, at leverandøren påføres en del af risikoen i forbindelsemed forbrugerens opfyldelses- eller

mangelskrav,hvilket ikkeer tilfældetved,atdealsitet lader leverandørenafgiveenstørreandelaf

salgets profit. Leverandøren har således fortsat incitament til at free-ride, hvorfor dealsitet bør

kombineredetteløsningsforslagmedenregresadgangforatsikreincitamentsforenelighedsamten

optimalrisikoallokering.

219Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.26220Sebilag1,spørgsmål4

82

3.2.2.4.2.Frakonventioneltilstrategiskkontrahering

Somnævnt i afsnit 3.2.1.2.1. tagesder i denne forretningsmodeludgangspunkt i etdealsite af en

storstørrelseogen leverandørafen lille, såledesat risikoallokeringenstemmeroverensmedpar-

ternes respektive risikopræferencer. Dette medvirker, at der er mulighed for at udøve strategisk

kontrahering.221Idettilfældehvorparternesstørrelsereromvendt,ogdermedatdealsiteterafen

lillestørrelseogleverandørenafenstor,daerderikkeoverensstemmelsemellemrisikoallokeringen

ogrisikopræferencerne, jf.afsnit3.2.2.3.2.Risikoenskal ikontraktenforsøgesallokeretudfrapar-

ternesrespektiverisikopræferencer,foratderkanudøvesstrategiskkontrahering.Dettevildogikke

væremuligtinærværendeforretningsmodel,såfremtdealsiteterafenlillestørrelseogleverandø-

renafenstor,eftersomrisikoensomudgangspunkttilfalderdealsitet,somisåfaldansesforatvære

risikoavers.Parterneerdermednødsagettilatallokererisikoenpåandenvisforatundgåatudøve

konventionel kontrahering, herunder at størstedelen af risikoen må allokeres til leverandøren,

hvilketerioverensstemmelsemedførsteforretningsmodel,jf.afsnit3.2.1.2.1.Pådennemådekan

der udøves strategisk kontrahering frem for konventionel kontrahering, som vil være tilfældet i

andenforretningsmodel,jf.afsnit3.2.2.3.2.

3.3.Delkonklusion

Et dealsite har direkte indflydelse på, hvorledes risikoen allokeresmellem vedkommende selv og

leverandøren, eftersomdealsitet entenkanvælgeatopfyldebetingelserne foret gyldigt vedtaget

formidlerforbeholdellerej,jf.afsnit2.4.Dealsitetkansåledesbenyttesigaftoforretningsmodeller,

hvor leverandørenudgørpligtsubjekt i førsteforretningsmodelogdealsitet iandenforretningsmo-

del.Detbetyder,atparternehverisærsomudgangspunktbæreralrisikoitilfældeaf,atforbrugeren

gøretopfyldelses-ellermangelskravgældende.Iførsteforretningsmodelansesleverandørenforat

udgøreprincipalogdealsitetagentogmodsattegælderforandenforretningsmodel,jf.antagelserne

omparterneiprincipal-agent-teorien.Førsteforretningsmodelindebærerdenmulighed,atdealsitet

umiddelbart ingenforpligtelserharoverforforbrugerenihenholdtildissesopfyldelses-ellerman-

gelskrav,eftersomleverandørenbæreralrisikoen.Detmanglendeansvargiverdoganledningtil,at

dealsitetkanudøveopportunistiskadfærd i formafenaggressivmarkedsføring,derkanmedvirke

enstigningiforbrugernesopfyldelses-ellermangelskrav.Denasymmetriskeinformationansessom

værendeenudfordringforsåveldealsitetsomleverandøren,eftersomasymmetrieniinformationen

kan resultere i en ikkeeksisterende kontrakt. Interessekonflikten kan løses ved at udarbejde en

incitamentsforeneligkontrakt,dergiverdealsitetincitamentertilathandleioverensstemmelsemed221Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.15

83

leverandørens interesser,hvorved leverandørenvilværevillig tilat indgåkontrakten.Risikoenkan

påføresvedattruedealsitetmedatblacklistes.Asymmetriskinformationfindesligeledesatværeen

udfordring i anden forretningsmodel, hvor leverandørenkan free-ridepådealsitets ansvarogder-

medminimeresineproduktionsomkostningerforatopnåenhøjereprofit,hvilketkanføretil flere

opfyldelses- ogmangelskrav, som dealsitet bærer risikoen for. Udfordringen kan løses på samme

mådesomiførsteforretningsmodelvedatudarbejdeenincitamentsforeneligkontrakt,derskaber

balance mellem risikooverførslens omkostninger og incitamentsskabelsens gevinst. Dealsitet kan

skabeincitamentervedatindføreenrisikoforblacklistingellerenregresadgang,hvorsidstnævnte

eventueltkankombineresmedatladeleverandørenafståenstørreandelafsalgetsprofittildealsi-

tet.Beggeforretningsmodellermedførerenmulighedforatudøvestrategiskkontrahering,såfremt

risikoallokeringenstemmeroverensmedparternesrespektivestørrelserogdermedderesrisikopræ-

ferencer.Dogfindesdertilsvarendeenrisikoforatudøvekonventionelkontrahering idetilfælde,

hvordernetop ikkeer sammenhængmellemrisikoallokeringenogdepågældendestørrelser, som

indikererrisikopræferencerne.Denneudfordringkanudelukkende løses,såfremtrisikoenallokeres

påandenvis,såledesatdereroverensstemmelsemellemrisikoallokeringenogparternesrisikopræ-

ferencer. Endelig findes der i anden forretningsmodel yderligere enmulighed for dealsitet for at

opnå stordriftsfordele som følge af, at der eksisterer positive netværkseksternaliteter, der giver

anledning til positiv feedback imarkedet. Dealsitet kan potentielt ende i en virtuous cycle, som i

bedstefaldkanføretilstørremarkedsandelesamtidigmed,atandreaktørerimarkedetudkonkur-

reres.

84

Kapitel4.DenoptimalerisikoallokeringI henhold til ovenstående analyse findes der både muligheder og udfordringer ved de to forret-

ningsmodeller,sometdealsitekanvælgeatbenyttesigaf.Etdealsitemåafvejeaspekterneiforret-

ningsmodellerne for at vurdere hvilken forretningsmodel, der er mest profitabel. Det findes på

denne baggrund relevant at undersøge den optimale risikoallokering og dermed hvilken forret-

ningsmodel,etdealsitevil foretrækkeunderhensyntagentilderesterendeparter i trepartsforhol-

det.

4.1.Forretningsmulighederiforholdtiludfordringer

Et dealsites forretningsmuligheder og udfordringer forbundetmed de to forretningsmodeller illu-

streresioverbliksformifølgendefigur:

Dealsitetbæreringenrisiko Dealsitetbæreralrisiko(pligtsubjekt)

Forretnings-muligheder

• Mulighedforatudøvestrate-giskkontrahering

• Ingenforpligtelser

• Mulighedforatudøvestrate-giskkontrahering

• Positivfeedback

Udfordringer • Asymmetriskinformation(dealsitetshiddenactions)

• Risikoforkonventionelkon-trahering

• Asymmetriskinformation(le-verandørenshiddenactions)

• Risikoforkonventionelkon-trahering

Figur4.1:Overblikoverforretningsmulighederogudfordringeriforretningsmodellerne

Derfindesumiddelbartforskelligeforretningsmuligheder,menidentiskeudfordringeridetoforret-

ningsmodeller.Udfordringerneskaberdogkomplikationerpåhversinmåde,eftersomdenasymme-

triske information i henhold til afsnit 3.2.1.3.1. og 3.2.2.3.1. viser sig at være udnyttet forskelligt

afhængigaf,hvemderiudgangspunktetbæreralrisikoen.Samtidigafhængerrisikoenforkonventi-

onelkontraheringaf,hvilkestørrelserhenholdsvisdealsitetogleverandørenhar,jf.afsnit3.2.1.3.2.

og3.2.2.3.2.Udfordringerneharoverordnetsetsammeløsningsforslag,mendererstorforskelpå,

hvorkompliceretogomkostningsfuldtdeteratløsedem,jf.nedenståendediskussioniafsnit4.2.

Dealsitetsmulighederidetoforretningsmodellerafspejler,atdealsitetihenholdtilteorienudeluk-

kendeharmulighed foratdrage fordelafdenpositive feedback imarkedet, såfremtdenneaktivt

påtagersigrisikoenvedikkeatopfyldebetingelserneiafsnit2.4.1.ogdermedbenyttesigafanden

forretningsmodel.Denpositive feedbackbidrager til at skabe stordriftsfordele, dermedfører kon-

85

kurrencemæssigefordele,hvorfordenneeffekterpositivtselvforstærkende.222Dealsitetharsåledes

mulighedforatendeienvirtuouscycle,såfremtdereksistererpositivenetværkseksternaliteter,som

giveranledningtildenpositivefeedback.Entilstedeværelseafdissenetværkseksternaliteterforud-

sætter,atdealsiteterafenstorstørrelse,eftersomstorenetværkermereattraktiveforbrugere i

forholdtilmindrenetværk.223Samtidigharstørrelsenbetydningiforholdtilatkunneafholdeekstra-

omkostningerne forbundetmed forbrugernes opfyldelses- ellermangelskrav. Dealsitet kan derfor

udelukkendedragefordelafdenpositivefeedback,hvisdeterafenbetydeligstørrelseogharres-

sourcertilathæfteforforbrugerneskravogendviderefindesattraktivforbrugerneafdendigitale

formidlingsplatform.Denpositivefeedbackkanværemedtilatudkonkurrereandreaktører imar-

kedetogsamtidigøgeværdienafplatformen,hvilketudgørmereprofitableforretningsmuligheder

endiførsteforretningsmodel.Denpositivtselvforstærkendeeffektmedvirker,atdesvageaktøreri

markedetbliverendnusvagere.224Detkanpådennebaggrundovervejes,hvorvidtetdealsite,der

ikkepåtagersigrisikoenforforbrugernesopfyldelses-ogmangelskrav,kanendeienviciouscycleog

dervedbliveensvagaktørimarkedetmedøgetrisikoforatmåtteerklæresigkonkurs.Isåfaldmå

denne tendensanses forværendeenudfordring fordealsitet,nårdet ingenrisikoharallokeret til

sig,hvilketertilfældetiførsteforretningsmodel.Udfordringenersværatfindeenløsningpå,efter-

somdetiførsteforretningsmodelforudsættesatdealsiteterafenlillestørrelseogdermedikkehar

mulighedforatgørebrugafnetværkseksternaliteter,derkanføretildenpositivefeedback.Såfremt

dealsitetskalhavemulighedforatgørenytteafdenneprofitablesituationiførsteforretningsmodel,

erdetenforudsætning,atdealsiteterafenstorstørrelse,hvilketdogihenholdtilafsnit3.2.1.3.2.

vilmedvirke,atder foreliggerkonventionel kontrahering. Samtidigmådealsitetaktivt foretageen

rækkeandretiltag,derkanpositioneredettilatendeienvirtuouscycle.

Atetdealsiteikkepåtagersigrisiko,ogdermedbenyttersigafførsteforretningsmodel,kanresulte-

rei,atdenellerdekonkurrerendeaktørerforetagerenrækketiltagogpådennemådedragerfordel

af den tilstedeværende positive feedback. Såfremt en konkurrent vælger at benytte sig af anden

forretningsmodel,vildennepåtagesigrollensompligtsubjekt,hvilketresultererienstærkereposi-

tiongrundettilstedeværelsenafpositivenetværkseksternaliteterimarkedet,forudsatatkonkurren-

tenerafenstorstørrelse.Dealsitet,derderimodikkepåtagersigrisikoen,ogdermedbenyttersigaf

førsteforretningsmodel,vilsomfølgeherafblivesvagere, jf.afsnit3.2.2.2.2.Detskyldes,atderer

mangelpåtiltag,dergørdetmuligtatdragefordelafdepositivenetværkseksternaliteter,somgiver

anledningtildenpositivefeedback,dereksistererimarkedetfordealsites.Omvendterdetenfordel

222Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.176-180223Ibid,s.183224Ibid,s.176

86

fordealsitet,atder ikkemedfølger forpligtelser i første forretningsmodel,eftersomdet iudgangs-

punktetikkeharnogenrisikoallokerettilsig.

Detkanpåbaggrundafovenståendekonstateres,atdereksisterersærligtprofitableforretningsmu-

lighederfordealsitetiandenforretningsmodel,eftersomdenpåtagnerisikokanmedførestordrifts-

fordele, som ibedste faldkan føre til,atdetpågældendedealsiteopnårstørremarkedsandeleog

dermed udkonkurrerer andre aktører imarkedet. Første forretningsmodel indebærermuligheden

for, at dealsitet kanminimere sine forpligtelser over for henholdsvis forbrugere og leverandører,

hvilketikkeerenmulighed,dereksistereriandenforretningsmodel.Dogkanførsteforretningsmo-

delmedføremistedemarkedsandelesomfølgeafdenmanglendepådragelseafrisiko,eftersomal

risikoenallokerestilleverandøren,derstårtilbagemedansvaretoverforforbrugerneuansetdealsi-

tetsuforenelige incitamenter. Leverandørenhardogmulighed foratpåføredealsitet incitamenter

ogdermedendelafrisikoen,jf.afsnit3.2.1.4.1.

Beggeforretningsmodellerindeholderenmulighedforatudøvestrategiskkontraheringogenrisiko

for at udøve konventionel kontrahering. I denne sammenhæng har dealsitets og leverandørens

størrelser betydning, ligesomdet har betydning, hvorvidt parterne ønsker et kort- eller langvarigt

samarbejde,hvilketanalyseresnedenfor.

4.2.Konventionelversusstrategiskkontrahering

Leverandørenfandtesiførsteforretningsmodelatudgøreprincipalogdealsitetagentogligemodsat

gørsiggældendeiandenforretningsmodel,hvordealsiteterprincipalogleverandøreneragent,jf.

afsnit3.2.1.1.og3.2.2.1. I førsteforretningsmodeleralrisikoenallokerettil leverandøren. Idenne

sammenhæng er der mulighed for at udøve strategisk kontrahering, såfremt risikoallokeringen

stemmer overens med parternes respektive størrelser, der indikerer risikopræferencerne.225 Om-

vendt er der risiko for udøvelse af konventionel kontrahering, hvis der ikke er overensstemmelse

mellemrisikoallokeringenogrisikopræferencerne.226Densammemulighedogrisikogørsiggælden-

deiandenforretningsmodel,hvordealsitetbæreralrisikoen.

Såfremtdealsitetiførsteforretningsmodelerafenstorstørrelse,vildethavemulighedforatsprede

sin risiko fordeltudpåetstortantal leverandørerogmådermedanses forværenderisikoneutral.

Leverandørensmindrestørrelsemedvirkerenbegrænsetmulighedforatsprededetsrisiko,hvorfor

denne anses for at være risikoavers, jf. afsnit 3.2.1.3.2. Modsætningsvis vil et dealsite af en lille

225Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.15226Ibid,s.14

87

størrelseiandenforretningsmodelværeafhængigafdenstørreleverandør,derkanspredesinrisiko

udpå forskelligedealsitesellerandredistributionskanaler. Idenne situationvildealsitetanses for

værende risikoavers og leverandøren risikoneutral, hvilket betyder, at risikoallokeringen i begge

modeller ikke er fordelt i henhold til parternes risikopræferencer, eftersom risikoen i så fald er

allokeret til den part, der er risikoavers. Der vil derfor være tale om konventionel kontrahering.

Konventionelkontraheringhandleroverordnetsetomegenrisikosikring,såledesatparterneividest

muligtomfang forsøgeratoverføre forskellige typeraf risici tilmedkontrahenten.227At risikoener

allokeret tildenrisikoaversepartudtrykkerpådennebaggrund,atdenrisikoneutralepartudeluk-

kendefokusererpåatsikreegenrisiko,hvoreftermedkontrahentenpåføresalrisikoogansvartrods

sinrisikoaverseprofil.Dettemåsigesatværetilfældet,nårrisikoallokeringeniforretningsmodeller-

neikkeerioverensstemmelsemedparternesrisikopræferencergrundetderesrespektivestørrelser.

Denenestemåde,hvorpåudfordringenkan løses,eratallokererisikoenpåandenvisog ladeden

risikoneutralepartbæreendelherafogdermedudøve strategisk kontrahering, eftersom risikoen

såledesvilværeallokeretioverensstemmelsemedparternesrisikopræferencer.

Strategisk kontrahering lægger op til et længerevarende samarbejde, hvor parterne fokuserer på

fælles værdiskabelse.228 Der er som nævntmulighed for at udøve strategisk kontrahering i begge

forretningsmodeller,såfremtrisikoallokeringenstemmeroverensmedparternesrisikopræferencer.

Strategisk kontrahering kan såledesudøves, når parterne allokerer størstedelen af risikoen til den

risikoneutrale part i forholdet, hvilket lægger op til, at der opnås et længerevarende samarbejde.

Udgangspunktet i formidlerforholder,at formidleren ioverensstemmelsemedprincippetomkon-

trakters relativitet ikkeerdirekteaftalepartogdermed ikkepligtsubjektover for forbrugeren.Det

betyder,atetdealsitesomformidlerikkebærernogenrisiko,hvorforførsteforretningsmodelsom

udgangspunkterdenforretningsmodel,derbørgøresiggældende.Såfremtdealsitetbevidstundla-

deratopfyldebetingelserneiafsnit2.4.1.,derellersskalopfyldesforikkeatindtrædeirollensom

pligtsubjekt, da påtager dealsitet sig aktivt risikoen over for forbrugeren. Der er derfor tale om

bevidst risikodeling, hvor dealsitet fokuserer på forretningsmulighederne i at værepligtsubjekt og

samtidigtagerhøjdeforparternesrisikopræferencer,hvorefterderkontraheresstrategisk. Ianden

forretningsmodeltagesderudgangspunkt i,atdealsitetudgørenbetydeligstørrelseog leverandø-

renen lille,hvilketgiverdealsitetmulighedforatudnyttedepositivenetværkseksternaliteter,der

giver anledning til positiv feedback i markedet og på den måde opnå stordriftsfordele, som kan

medvirkeandreaktørersmistedemarkedsandele,jf.figur3.6.

227Østergaard,Kim;RelevansenafinterdisciplinærforskningogempiriisamfundsvidenskabeniRetfærdårgang37,nr.3/146,2014,s.6228Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.8

88

Trodsmulighedenforatudøvestrategiskkontrahering ibeggeforretningsmodellerfølger ligeledes

en række udfordringer. I første forretningsmodel er der en risiko for, at dealsitet markedsfører

leverandørensprodukterpåenaggressivmåde,hvilketkangiveforbrugerengrundtilathaveureali-

stiskeforventningertilproduktet.Dettekanskabeenøgetrisikoforleverandøreniformafopfyldel-

ses-ellermangelskravfraforbrugeren.Dealsitetharidenneforretningsmodelmulighedforatudvise

enopportunistiskadfærdogfree-ridepå leverandørensansvar,eftersomdealsitetsprofitersikret,

når produktet er formidlet til forbrugeren. Det er dermed leverandøren, der står tilbage med al

risikoen.Udfordringenvedrørendehiddenactionkanløsesvedatudarbejdeenincitamentsforenelig

kontrakt, der giver dealsitet incitamenter til at handle i overensstemmelse med leverandørens

interesser,hvorvedleverandørensåledesvilværevilligtilatindgåkontraktenogsamtidigskaldeal-

sitetkompenseresfordeomkostninger,dererforbundetmeddenekstrarisiko,derindføresi inci-

tamentskontrakten. Leverandøren kan på denne baggrund true dealsitetmed at bliveblacklistet,

såfremtproduktetikkestemmeroverensmedforbrugernesforventningergrundetenforventnings-

skabendeogaggressivmarkedsføring.Itilfældeafatdealsitetikkevilacceptererisikoenvedblackli-

sting,vildetværevanskeligtforleverandørenatsefordeleneiatsamarbejdemeddealsitet.Idenne

forretningsmodelerdernetoptaleomenleverandørafenstorstørrelse,hvorvedleverandørenblot

kananvendeandredistributionskanaler,såfremtdenneikkeserfordelenvedatindgåetsamarbej-

detmeddetlilledealsite.Dealsitetsalternativvilderforværeenikkeeksisterendesamarbejdsaftale

med leverandøren. Samarbejdsaftalen baseret på incitamentskontrakten må således anses for at

væredealsitetskompensation,eftersomdetgiverdealsitetenhøjereprofitatsikreensamarbejds-

aftaleenddensituation,hvordenneerikkeeksisterende.Pådennemådepålæggesdealsitetendel

afrisikoenietforsøgpåatudarbejdeenincitamentsforeneligkontrakt.Spørgsmåleterdog,hvorvidt

denne løsning læggerop tilet længerevarendesamarbejde,eftersomdetskabermistillidparterne

imellem.Detkanovervejes,omenregresadgangalternativtkanindføresforatløseincitamentspro-

blemet,dadetkanskabeincitamenterfordealsitetoglæggeroptiletlængerevarendesamarbejde,

jf.afsnit3.2.2.4.1.2.Leverandørenansesdogsomressourcestærkogkandermedindhenteprofitten

på egen hånd eller opnå en større kundekreds ved anvendelse af alternative distributionskanaler.

Grundetleverandørensstorestørrelseogdennesmulighedforatoverleveudenetdealsiteafenlille

størrelse, vurderesdet, at leverandøren ingen interessehar i athåndterebesværetmedat kræve

regres.

I anden forretningsmodel anses det ligeledes som en udfordring, at der foreligger asymmetrisk

information i form af hidden action.Her har leverandørenmulighed for at free-ridepå dealsitets

ansvaroverforforbrugerenogdermedminimeresineproduktionsomkostninger,såledesatproduk-

terneproducerespåbilligstevis,hvilketøgerrisikoenfor,atproduktetliderafenmangel.Leveran-

89

dørenopnårenhøjereprofitvedatminimereproduktionsomkostningerne,mendenneforringelse

skaberekstraomkostninger,dertilfalderdealsitet.Densammeløsningsomiførsteforretningsmodel

gør sig gældende, hvilket vil sige, at dealsitet skal udarbejde en kontrakt, der forener parternes

incitamenter.Derfindesfleremåderatudarbejdekontraktenpå,somdiskuteresnedenfor.

Førstogfremmestkandealsitetindføremulighedenforatkunneblacklisteleverandørenidetilfæl-

de, hvor der free-rides. At blackliste en leverandør betyder, at samarbejdet brydes, hvilket ikke

stemmer overens med grundprincipperne i strategisk kontrahering, men nærmere konventionel

kontrahering.Deterenvæsentligrisikoatpålæggeleverandørenincitamenterogdetfindessværtat

kompensereherfor, eftersomdetgenerereren form formistillid, atdereksistereren risiko for at

bliveblacklistet.Ipraksisviserdetsigdog,atleverandørergenereltblacklistesafdealsites,såfremt

deikkeleveroptildealsitetsforventningerogrisikoberegninger.229Detgælderdermedogsåitilfæl-

de,hvorførsteforretningsmodelfinderanvendelse.Risikoenforatbliveblacklistetmåsåledesaltid

væretilstede,nårenleverandørikkehandlerioverensstemmelsemeddealsitetsinteresser.

Som en anden løsning på udfordringen vedrørende leverandørens free-riding i anden forretnings-

model fremhæves dealsitets regresadgang. Dealsitet har mulighed for at indføre denne adgang i

kontrakten, såledesat leverandørenskalbetale regres, såfremtvedkommendeanses forsolidarisk

erstatningsansvarlig, hvilketmå siges at være tilfældet, når der er produceret etmangelfuldt pro-

dukt.Dealsitetharmulighedforatkrævefuldregresafleverandøren,såfremtleverandørenhenset

tilansvaretsbeskaffenhedogdeøvrigeomstændighederansesforværendeudelukkendeansvarlig

formisligholdelsen,jf.erstatningsansvarslovens§25,stk.1.Denneløsninglæggerdogoptilkonven-

tionelkontrahering,eftersomdealsitet isåfaldoverføreralrisikoentildenmindreleverandør,der

anses foratværerisikoavers.Enadgangtilatkræve fuld regres findespådennebaggrund ikkeat

medføreenoptimalrisikoallokering.

Somnævntiafsnit3.2.2.4.1.2.erregresadgangenmindrerestriktivmådeatskabeincitamenterfor

leverandørenpå i forhold tilblacklisting.Det skyldes, at der ved indførelse af en regresadganger

mindrerisikoforatleverandørenpotentieltgårkonkurssomfølgeaf,atdenneblacklistesafdealsi-

tet.Ligeledesminimeresrisikoenforatsamarbejdetophører.Regreslæggeroptilbevidstrisikode-

lingimellemparterne,nårleverandørenersolidariskerstatningsansvarlig,hvilketvilværetilfældet,

når leverandøren free-rider på dealsitets ansvar og dermed producerer mangelfulde produkter.

Leverandørenkanviaregresadgangenopnåderetteincitamentertilatproducereetkvalitetssikret

produkt, som stemmer overens med dealsitets interesser. Leverandøren vil som agent kræve en

kompensation for den pålagte risiko regresadgangen medfører i incitamentskontrakten. Denne

229Sebilag1,spørgsmål3

90

kompensationersombeskrevetiafsnit3.2.2.4.1.2.,atdealsitetikkevilblacklisteleverandørensom

førstereaktion,damulighedenforatkræveregresmindskerdennerisikoogsamtidigbevarersam-

arbejdetmellemparterne,somansesforfordelagtigtforbeggeparter.Leverandørenharsåledesen

mindsket risiko for at blive blacklistet af dealsitet og dermedminimeres risikoen for en eventuel

konkurserklæring.Delingenafrisikoenvedregresadgangskaber incitamentsforenelighedoggør,at

dealsitetfinderdetattraktivtatpåtagesigrollensompligtsubjektogdermedbenyttesigafanden

forretningsmodel, sombegge parter kan nyde godt af, jf. dealsitets forretningsmuligheder i afsnit

3.2.2.2.og leverandørensbegrænsederisiko.Denbevidste risikodeling læggeroptilet længereva-

rendesamarbejde,hvorforderudøvesstrategiskkontraheringvedatudarbejdedenneincitaments-

foreneligekontrakt,derskaberbalancemellemrisikooverførslensomkostningerogincitamentsska-

belsensgevinst.

Ihenholdtilafsnit3.2.2.4.1.3.erdersometsidsteløsningsforslag,foratsikreenoptimalrisikoallo-

kering,mulighedforatladeleverandørenbetaleenstørreandelafsalgetsprofittildealsitet.Detvil

sige,athvisdealsiteteksempelvissomudgangspunktopnår20%afprofitteniførsteforretningsmo-

del,kan leverandørensætteprofittenoptil40%og ladedealsitetpåtagesigrisikoen ihenholdtil

anden forretningsmodel. Leverandøren får dermed en profitabel aftale ved at slippe for at være

ansvarlig for forbrugernesopfyldelses-ellermangelskrav.Detmanglendeansvarkandog ligeledes

medvirke free-riding, hvorfor det bør overvejes at kombinere regresadgangen med nærværende

løsningsforslag.Kombinationenvilbidragetil,atdealsitetopnårincitamentertilaktivtatundladeat

opfyldebetingelserneiafsnit2.4.1.ogdermedbenyttesigafandenforretningsmodelsammenholdt

medforretningsmulighederneiafsnit3.2.2.2.Leverandørenopnårtilligeincitamentertilathandlei

overensstemmelse med dealsitets interesser, eftersom alternativet findes at være en risiko for

blacklisting og subsidiært en ikkeeksisterende samarbejdsaftale på præmisserne i anden forret-

ningsmodel, hvorefter der udelukkendeermulighed for at benytte sig af første forretningsmodel,

som er udgangspunktet i dansk ret. I henhold til afsnit 3.2.1.4.1. vil leverandøren i første forret-

ningsmodelståtilbagemedstørstedelenafansvaretoverforforbrugerneogrisikoenvilisåfaldikke

være allokeret i henhold til parternes risikopræferencer, idet der i nærværende situation tages

udgangspunkt i et dealsite af en stor størrelse og en leverandør af en lille. Kompensationen for

leverandørenspåtagnerisikoansessåledesforatværedenhøjereprofit,deropnåssomfølgeafden

begrænsederisikoiandenforretningsmodelfremfordenoprindeligekontrakt,hvordealsitetbærer

alrisikoogdermedikkevilacceptere.

Somnævnt iafsnit3.2.2.4.1.3.erdet ikkemuligtatbefindesig ianden forretningsmodel, såfremt

dealsitet ikke kompenseres fordenpåtagne risiko.Udfordringenerdog, atdet i praksis kanvære

svært for leverandører af mindre størrelser at afstå en væsentlig andel af profitten til dealsitet.

91

DealsitetSweetdealfindersignødsagettilatkrævedennestørreprofitandelafdestørreogloyale

leverandører,somharressourcertilatkompenseredealsitetforatbærestørstedelenafrisikoen.230

Deterderforikkenødvendigvisligetilatbenyttesigafandenforretningsmodelipraksis,såfremtder

tages udgangspunkt i leverandører af små størrelser overfor større dealsites, som er tilfældet i

afhandlingen.Dogmåderkunnefindesenløsningpåatladeleverandørerafsmåstørrelserafholde

enlidtstørreandelafprofittenendiførsteforretningsmodelogsamtidigladedealsitethaveregres-

adgang. At lade leverandøren afgive en større profitandel til dealsitet i forhold til, hvad dealsitet

ellerskanopnåvedatbenyttesigaf første forretningsmodel,eretudtryk forbevidst risikodeling,

hvordertageshøjdeforparternesrisikopræferencerogsamtidigskabesincitamenterforleverandø-

rentilathandleioverensstemmelsemeddealsitetsinteresservedatpåførerisikoiformafafgivelse

afenhøjereandelafsalgetsprofitogeventueltdealsitetsregresadgang.Parterneudøverpådenne

baggrundstrategiskkontraheringvedbevidstatdelerisikoen,eftersomderopnåsfællesværdiska-

belseogvedvarendekonkurrencemæssigefordele.231

På baggrund af ovenstående diskussion viser det sig, at der er mulighed for at udøve strategisk

kontrahering ibegge forretningsmodeller.Anden forretningsmodel indebærerdogmereprofitable

forretningsmuligheder for dealsitet end første forretningsmodel i form afmuligheden for at opnå

stordriftsfordelegrundetdenpositive feedback imarkedet.Samtidigkananden forretningsmodels

udfordring vedrørende leverandørens free-riding løses ved bevidst at dele risikoen ved dealsitets

regresadgangogpådenmådeskabeincitamenterforleverandørentilathandleioverensstemmelse

med dealsitets interesser. Leverandøren kompenseres for denne påtagne risiko ved at opnå en

højereprofitiincitamentskontraktenendidenoprindeligekontrakt,somdealsitetikkevilaccepte-

re,dadetisåfaldbæreralrisikoenitilfældeaf,atforbrugerengøretopfyldelses-ellermangelskrav

gældende.Dealsitetskalihenholdtilpraksisligeledestildelesenstørreprofitandelafsalgetvedat

påtagesigstørstedelenafrisikoen.232Påbaggrundafdissemuligheder,ogforudsatatdealsiteteraf

enstorstørrelseog leverandørenafen lille, læggerandenforretningsmodeloptilatudøvestrate-

giskkontrahering,ligesomdenfindesmestprofitabelfordealsitet.Derskalidetfølgendeafsnitses

nærmerepå,hvilketankerdirektørenafSweetdealgørsigomanvendelsenafandenforretningsmo-

delipraksis.

230Sebilag1,spørgsmål2231Petersen,BentogØstergaard,Kim;ReconcilingformalcontractsandrelationalgovernancethroughStrate-gicContracting,2017,s.8232Sebilag1,spørgsmål4

92

4.3.Andenforretningsmodelipraksis

Sweetdeal er som nævnt Danmarks største dealsite, hvorfor de anses for at have ressourcer og

kapacitettilpotentieltatkunneopnådeprofitablemulighederanalyseretiafsnit3.2.2.2.Sweetdeal

oprettedeforårtilbageetdealsite,derbenyttedesigafandenforretningsmodelogdermedhavde

mulighedforatopnådeovenforoplistedefordele.Detteunderstøtter,atdetnetopudelukkendeer

storedealsites,derkandragefordelafpositivenetværkseksternalitetervedatpåtagesigrisikoen,jf.

afsnit3.2.2.2.2.1.233DirektørenafSweetdeal,MortenBoeAndersen,udtrykkerdetsåledes:

"Viforsøgteosellersmedathandlesomleverandørforårtilbage,hvorvioprettedeetandetdealsite

somformidlingsplatform.Detmåttevidoglukke,fordivilåindemedetstortvarelager,somviikke

kunneskilleosafmed.Vihar tagetetaktivtvalgomathaveen forretningsmodel,hvorviharbe-

grænsetrisikoogderfindesheltsikkertfordelevedatpåtagesigansvaret,mendetmedførerligele-

desenøgetrisikoogdeterekstremtomkostningsfuldt."234

MortenBoeAndersensudtalelsekanklassificeressomSweetdealsafprøvelseafandenforretnings-

model,hvordetoprettededealsitepåtogsigrollensompligtsubjektoverforforbrugeren.Dealsitet

afprøvededenneforretningsmodel, idetdevurderede,at forretningsmulighederneoverstegudfor-

dringerneogdedervedkunneopnåenøgetprofitvedatpåtagesigalrisikoen.Dogvistedetsig,at

detvarforomkostningsfuldtatbrændeindemedetstortvarelager,somdeikkekunneafsættedet

tilforbrugerne.Denpågældendesamarbejdsaftalemedleverandørenafspejledeikkedenpåtagede

risiko, hvorfor dealsitet skulle have opnået en større profit af leverandøren, for at anden forret-

ningsmodelvilleværeøkonomiskrentabel.Det tydersåledespå,atdealsitetog leverandøren ikke

harkontraheretstrategisk.Parternekunnehaveforsøgtrisikoenallokeretmereoptimaltvedikkeat

ladedealsitetbetaleforprodukternepåforhåndelleralternativthavefåetenhøjereprisfornetop

atværeibesiddelseafprodukternemedrisikoenfor ikkeatkunneafsættedem.SomMortenBoe

Andersenudtrykker,findesderfordelevedatbenyttesigafandenforretningsmodel,mendisseskal

opvejesafdenmedfølgenderisikoogomkostningerneherved.Samtidigerdetenforudsætning,at

der kontraheres strategisk, således at risikoen er allokeret efter parternes risikopræferencer, der

giveranledningtiletlangvarigtsamarbejde.

233Shapiro,CarlogVarian,HalR.;InformationRules,1999,s.183234Sebilag1,spørgsmål1

93

4.4.Detjuridiskerisikobegreb

Irelationtilovenståendeafsnitfindesderløsninger,derindebærerprofitablemulighederfordealsi-

tetogsomendvidere læggeroptiludøvelseafstrategiskkontrahering,hvorparternepåforskellig

vis kandele risikoenogpådenmådebeggeopnåprofit vedat indgå i et samarbejde.Deterdog

interessantatundersøge,omder findesnoglebegrænsninger for,hvordanrisikoenbørallokeres i

henholdtildetjuridiskerisikobegreb.

Detjuridiskerisikobegrebknyttersigtildettilfælde,atenpartikkekanretteetkravmodenanden

partsomfølgeafenuforudsetogtabsgivendehændelse.235Atbærerisikoenbetydersåledes,atden

pågældende part bærer smerten og dermed eventuelle omkostninger som følge af hændelsen. I

nærværendesituationerdealsitetogleverandørenselvberettigettilattagestillingtil,hvorledesde

kendte risici skal allokeres ved indgåelse af kontraktforholdet, hvilket er i overensstemmelsemed

detalmindeligeaftaleretligeprincipvedrørendeaftalefrihed,jf.DL5-1-1og5-1-2samtaftalelovens

§ 1. Det betyder således, at parterne kan allokere risikoen som de vil og der dermed ikke findes

nogenbegrænsninger for,hvorledesdettebørgøres.Eftersomparterne ihenhold tilde to forret-

ningsmodeller selv allokerer risikoen ud fra de respektivemuligheder og udfordringer, findes det

ikke relevant at se nærmere på, hvemaf parterne der er nærmest til at bære risikoen.Det skal i

følgendeafsnitundersøges,hvaddenoptimalerisikoallokeringerhensettildejuridiskeogøkonomi-

skemulighederogbegrænsninger,derergennemgåetigennemafhandlingen.

4.5. Den optimale risikoallokering baseret på de juridiske og økonomiske

mulighederogbegrænsninger

Igennem afhandlingen har dealsitet som virksomhed været omdrejningspunktet, men det findes

nødvendigtat inddrage leverandørensogforbrugerensperspektivforatopnåenhelhedsvurdering

af, hvilken risikoallokering der er at foretrække i forholdet mellem et dealsite og en leverandør.

Risikoallokeringen anses alene for værende optimal, såfremt der tages højde for de juridiske og

økonomiskemulighederogbegrænsninger,dereksistereritrepartsforholdet.Dervilsåledesanven-

des et interdisciplinært perspektiv, hvor afhandlingens hidtil juridiske og økonomiske resultater

inddragestilvurderingenheraf.

Denjuridiskeanalysefremlagdetrekumulativebetingelser,derskaltagesibetragtningogopfyldes

afetdealsite,såfremtdenneønskeratbenyttesigafførsteforretningsmodel.Dettebørisærdeles-

235Andersen,MadsB.ogLookofsky,Joseph;LærebogiobligationsretI,2015,s.145

94

hedtagesibetragtning,nårderertaleometdealsiteafenlillestørrelse,derikkeharressourcertil

at påtage sig rollen som pligtsubjekt og dermed som udgangspunkt bærer al risikoen. Såfremt et

dealsiteerafenstorstørrelse, indebærerandenforretningsmodel flereprofitablemulighederend

førsteforretningsmodel.Samtidigerandenforretningsmodelmeregennemskueligforforbrugeren,

eftersom det udelukkende er dealsitet, forbrugeren skal rette henvendelse til i forbindelse med

aftalensindgåelseogopfyldelse.Endeligbærerleverandørenmindrerisikoiandenforretningsmodel

sammenlignetmed første forretningsmodel,eftersomdealsitet somudgangspunktharallokeret al

risikotilsig.

Detvistesigiafsnit3.2.1.2.1.og3.2.2.2.1.,atderermulighedforatudøvestrategiskkontrahering,

såfremt risikoen er allokeret i henhold til parternes risikopræferencer, hvilket der ikke foreligger

nogle juridiskebegrænsninger for, jf.afsnit4.4.Detbetyder,atdealsitetskalbærestørstedelenaf

risikoen i anden forretningsmodel, eftersomdenne part anses for at være af en stor størrelse og

dermed harmulighed for at sprede sin risiko i højere grad end den lille leverandør. Risikoen bør

derforihenholdtildefremlagteøkonomiskeresultaterallokeressåledes,atdealsitetbærerstørste-

delenafrisikoen,såfremtdealsiteterafenstorstørrelseogleverandørenafenlille.Ensådanrisiko-

allokeringerillustreretifølgendefigur.

Figur4.2:Denoptimalerisikoallokeringmellemdealsitetogleverandøren

Risikoenvurderesallokeretoptimaltvedatladeleverandørenafgiveenstørreprofitandeltildealsi-

tet,somstemmeroverensmed,hvadderblandtandetsesipraksis.236Dettebidragertilkompensa-

tionenafdealsitetsrisikovediudgangspunktetatpåtagesigalansvaretiandenforretningsmodel.

Dog vurderes en større profitandel ikke at løse interessekonflikten, eftersom denne løsning ikke

236Sebilag1,spørgsmål2

95

forener leverandørens incitamentermeddealsitets interesser.Derbørderfor ligeledes indføresen

regresadgangfordealsitet.

Såfremtdealsitetbenytter sigaf anden forretningsmodelogdermedbliverpligtsubjekt, følgerder

somnævntenrækkeprofitablemuligheder.Dealsitetsvirkesompligtsubjektgiverdoganledningtil

noglejuridiskebegrænsninger,someromdiskuteretiafsnit2.5.Dissebeståri,atforbrugerenafskæ-

resfraatpåberåbesigafhjælpningogomleveringvedenaftaleomhenholdsvisenløsøregenstand

ellerentjenesteydelse.Ophævelsevurderesikkeatværeenmulighedvedentjenesteydelsesaftale,

mendetansessompraktiskmuligt,nårderertaleomenløsøregenstand.Atforbrugerenharmulig-

hedforatpåberåbesigophævelseiforbindelsemedenvæsentligmangelfuldløsøregenstandanses

dogforuhensigtsmæssigt ipraksis,eftersomdealsitet ikkeerrealdebitorogdermed ikkehar inte-

resse i at være i besiddelse af genstanden, som leverandøren har leveret. På baggrund heraf har

forbrugeren ipraksis såledeskunmulighed foratpåberåbesigøkonomiskkompensation i formaf

forholdsmæssigtafslagog/ellererstatning. IhenholdtilU.2016.1062Øerspørgsmålet,ompåberå-

belsenreelterbegrænsettilerstatning.Denneudfordringansesforatkunneløsesved,atforbruge-

ren ikke oplever en anledning til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Leverandøren skal

såledesværeibesiddelseaftilstrækkeligeincitamentertilathandleioverensstemmelsemeddealsi-

tets interesser og på denmåde eliminere den asymmetriske information, der giver leverandøren

mulighedforatudøveopportunistiskadfærdiformaffree-riding.237Såfremtdealsitetformåratløse

incitamentsproblemet,kandetmedføreenminimeretrisikofor,atforbrugerengøretopfyldelses-

eller mangelskrav gældende. Dealsitet er nødt til at sikre sig, at leverandøren har tilstrækkelige

incitamenter,såledesatderikkeerbehovforatdealsitetskaludøvemisligholdelsesbeføjelser.Iså

faldvilandenforretningsmodelmedenindførtregresadgangogleverandørensstørreafgivneprofit-

andelværeoptimalforalleitrepartsforholdet.

Uagtet at anden forretningsmodel i henhold til ovenstående analyse anses somprofitabel for alle

parter,findesdetdogurealistisk,atforbrugerenikkegørmisligholdelsesbeføjelsergældendeiprak-

sis.Detskyldes,atderofte forekommereksogene faktorer, somparterne ikkekan tagehøjde for,

uanset at incitamenterne er forenelige. Dealsitet kan således ikke undgå, at forbrugeren før eller

sidenstøtterretpåbestemmelserneommisligholdelsesbeføjelserikøbelovens§§78og80ogsom

følgerafobligationsrettensalmindeligedel.Bestemmelserne i købelovener til foratbeskytte for-

brugereniforbrugerkøb,jf.dealmindeligebemærkningerilovforslagetomændringafkøbeloven.238

Ipraksiskanforbrugerenudelukkendegørebrugaferstatningsbeføjelsenikøbelovens§80,såfremt

dealsiteterpligtsubjekt,hvilketresultereri,atfunktionenafkøbelovens§78,stk.1,nr.1og2,samt

237Bregn,Kirsten;Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer,2004,s.9238LFF1978-12-15nr.119omændringafkøbeloven

96

detilsvarendemisligholdelsesbeføjelseriobligationsrettensalmindeligedel,måansessomnyttelø-

se. Endvidere anses købelovens § 78, stk. 1, nr. 4 som nytteløs, eftersom ophævelse vurderes at

væreuhensigtsmæssigfordealsitet.Benytterdealsitetsigafandenforretningsmodel,afskæresdet

dermed fra at kunne opfylde forbrugernes ønsker omandremisligholdelsesbeføjelser end økono-

miskkompensationiformafforholdsmæssigtafslagog/ellererstatning,hvorvedmisligholdelsesbe-

føjelsernes formål svækkes i forbindelse med et forbrugerkøb. Dealsitet bør på denne baggrund

overveje,hvorvidtdethartilstrækkeligeressourcertiludelukkendeatkunneudøvemisligholdelses-

beføjelseriformafforholdsmæssigtafslagog/ellererstatning.Endviderebørdettagestillingtil,om

de profitable forretningsmuligheder opvejer den betydelige risiko og omkostningerne forbundet

medatpåtagesigansvaretoverforforbrugerne.239

I henhold til ovenstående vurderes det, at anden forretningsmodel, med indførelse af dealsitets

regresadgangogopnåelseafenstørreandelafprofittenvedsalget,erdenoptimalerisikoallokering

henset til dealsitets forretningsmuligheder og udfordringer. Denne risikoallokering er dog udeluk-

kendeoptimal,såfremtdealsiteterafenstorstørrelseogdermedhartilstrækkeligeressourcertilat

påtagesigstørstedelenafansvaret.Forbrugerenharreeltkunermulighedforatopnåforholdsmæs-

sigt afslag og/eller erstatning som de enestemisligholdelsesbeføjelser. Forbrugerbeskyttelsen ud-

fordres i denne sammenhæng, eftersom forbrugeren afskæres fra at kunne gøre de resterende

misligholdelsesbeføjelsergældendeogrisikoallokeringeniandenforretningsmodelansesderforikke

som hensigtsmæssig for forbrugeren. Risikoallokeringen er således ikke nødvendigvis optimal for

forbrugeren,uagtetatdenfindesoptimalfordealsitetogleverandøren.

4.6.Delkonklusion

Anden forretningsmodel indebærermere profitablemuligheder for dealsitet end tilfældet i første

forretningsmodel, eftersom dealsitets aktive påtagen af al risikoen i anden forretningsmodel kan

giveanledningtilenøgetefterspørgselfraforbrugereogleverandører.Dettekanmedførestordrifts-

fordele fordealsitetog ibedste faldovertagelseaf størremarkedsandele,hvorefterandreaktører

mistermarkedsandele,forudsatatdealsiteterafenstorstørrelseogleverandørenafenlille.Derer

endvideretaleombevidstrisikodelingiandenforretningsmodel,såfremtetdealsiteafenstorstør-

relse aktivtpåtager sig risikoenvedatundladeatopfyldebetingelserne i afsnit 2.4.1., idetdenne

partbedrekanbærerisikoenendleverandøren,deridettetilfældeantagesatværeafenlillestør-

relse.Anden forretningsmodel lægger såledesop til udøvelseaf strategisk kontrahering,hvorpar-

terne bevidst allokerer risikoen og på den måde opnår fælles værdiskabelse og mulighed for et

239Sebilag1,spørgsmål4

97

langvarigt samarbejde. Parterne allokerer risikoen optimalt ved, at dealsitet ex ante indfører en

regresadgangog lader leverandørenafgive en større andel af salgets profit til dealsitet.Uagtet at

andenforretningsmodelhensettildengennemgåedeøkonomisketeoriansesforatværedenopti-

male risikoallokering, følger en række juridiske begrænsninger for dealsitet ved at være ansvarlig

overforforbrugeren.Detskyldes,atforbrugerenipraksisreeltkunharmulighedforatkræveøko-

nomiskkompensation i formaf forholdsmæssigtafslagog/ellererstatning.Bestemmelsenommis-

ligholdelsesbeføjelserikøbelovens§78,stk.1,nr.1,2og4samttilsvarendemisligholdelsesbeføjel-

seriobligationsrettensalmindeligedelmistersåledesderesbetydning,hvilketansesforuhensigts-

mæssigtiforholdtilforbrugerensbeskyttelse.Uagtetatrisikoallokeringeniandenforretningsmodel

meddedertilhørendeløsningsforslagfindesoptimalfordealsitetogleverandøren,findesrisikoallo-

keringendermedikkenødvendigvisforværendeoptimalforforbrugeren.

98

Kapitel5.KonklusionDetkonkluderesud fraafhandlingensanalyse, atde trekumulativebetingelserudsprungetaf for-

midlingsreglernefindesopfyldt,hvorvedetdealsitekvalificeressomformidler.Ihenholdtilprincip-

petomkontraktersrelativitetindebærerdennekvalificering,atdenbagvedliggendeleverandørsom

udgangspunkteransvarligoverforforbrugerenogdermedpligtsubjekt.Denneretsstillingerdogkun

gældende, såfremt et dealsite opfylder afhandlingens udledte betingelser baseret på retspraksis.

Somdenførstebetingelseskalderforeliggeetvedtagetformidlerforbeholdinterpartes.Dernæster

dealsitet nødsaget til at gøre forbrugeren opmærksom på formidlerforbeholdet på en tydeligt,

tilstrækkeligklarogletforståeligmåde,såledesatdenalmindeligeforbrugervedacceptafkontrakt-

vilkårenekanudlede,atdealsitetikkeervedkommendesdirekteaftalepart.Endeligerdetenforud-

sætning,atdealsitetikkeinvolverersigiaftalensopfyldelseiensådangrad,derkangiveforbruge-

renføjetilatgåudfra,atdealsiteterdirekteaftalepart.Såfremtdealsitetikkeopfylderdeudledte

betingelser, er det ubestridt, at dealsitet omfattes af formidlingsreglernes anvendelsesområde,

hvilketmedfører,atdealsitetansessomansvarligforaftalensopfyldelseoverforforbrugeren.Anses

dealsitetsomansvarligoverforforbrugerenogdermedpligtsubjekterkonsekvensen,atforbrugeren

bliver afskåret fra at kunne gøre en række misligholdelsesbeføjelser gældende som følge af, at

dealsitetikkeerrealdebitor.Detskyldes,atdervedkøbafenløsøregenstandipraksisudelukkende

ermuligtfordealsitetatforetageophævelseellerøkonomiskkompensationiformafforholdsmæs-

sigtafslagog/ellererstatning,hvorophævelsedogikkefindeshensigtsmæssigfordealsitet.Endvide-

reerdetalenemuligtfordealsitetatudøveforholdsmæssigtafslagog/ellererstatningipraksis,når

derertaleomentjenesteydelsesaftale.Detkankonkluderes,atsåfremtdealsitetansesforværende

pligtsubjekt,vil forbrugeren ipraksis reeltkunhavemulighed foratpåberåbesig forholdsmæssigt

afslagog/ellererstatninguansetrealydelse,hvorvedderskerenbegrænsningafobligationsrettens

almindeligeogspecielledel.

Dealsitetkanbenyttesigaftoforretningsmodeller,hvorhenholdsvisdenbagvedliggendeleverandør

ellerdealsitetselverpligtsubjekt.Iførsteforretningsmodelbærerdenbagvedliggendeleverandøral

risikoen,eftersomdenneerpligtsubjekt,hvorvedderfordealsitetopstårmulighedforfritagelseaf

forpligtelser over for forbrugeren i forbindelse med opfyldelses- eller mangelskrav. Udfordringen

bestårdogi,atdetmanglendeansvarskaberasymmetriskinformation,dergiverdealsitetanledning

tilatudøveopportunistiskadfærdiformafaggressivmarkedsføring.Løsningenpådenneudfordring

er at true dealsitetmed at bliveblacklistet, når et opfyldelses- ellermangelskrav opstår. I anden

forretningsmodel, hvordealsitet bærer risikoen, findes asymmetrisk information ligeledes at være

enudfordring,eftersomleverandørenharmulighedforatfree-ridepådealsitetsansvarvedatmini-

meresineproduktionsomkostninger.Dealsitetkanløsedenneudfordringvedatindføreenrisikofor

99

blacklistingellerenregresadgang,hvorsidstnævntebørkombineresmedatladeleverandørenafstå

enstørreandelafsalgetsprofittildealsitet.Andenforretningsmodel indebærerogsåenprofitabel

mulighed for dealsitet, da der eksisterer positive netværkseksternaliteter i markedet, som giver

anledningtilpositivfeedback.Dealsitetkanpotentieltendeienvirtuouscyclevedaktivtatpåtage

sig rollen som pligtsubjekt. Tiltagetmedfører en øget efterspørgsel, der fører til stordriftsfordele,

som i bedste fald resulterer i større markedsandele samtidig med, at andre aktører i markedet

udkonkurreres.Beggeforretningsmodellermedførerenmulighedforatudøvestrategiskkontrahe-

ringogenrisikoforatudøvekonventionelkontraheringafhængigaf,omrisikoallokeringenstemmer

overensmedparternesstørrelser,derindikererderesrisikopræferencer.

Hensettildealsitetsforretningsmulighederogudfordringerkonkluderesandenforretningsmodelat

indebæredenoptimalerisikoallokeringmellemdealsitetogleverandøren,forudsatatdealsiteteraf

en stor størrelse og det indfører en regresadgang kombineret med leverandørens større afgivne

andelafsalgetsprofit.Derlæggessåledesoptiludøvelseafstrategiskkontraheringvedatparterne

bevidstdelerrisikoenogdermedopnåfælleskonkurrencemæssigefordeleogmulighedforetlang-

varigtsamarbejde.Dennerisikoallokeringbetragtesdogikkesomværendeoptimalforforbrugeren,

eftersomdenneipraksisafskæresfraatkunnegøreandremisligholdelsesbeføjelsergældendeend

forholdsmæssigtafslagog/ellererstatning.Købelovens§78,stk.1,nr.1,2og4samtdetilsvarende

misligholdelsesbeføjelser i obligationsrettens almindeligedelmister deres betydning i denne sam-

menhæng, hvilket ikke stemmer overens med forbrugerbeskyttelsen. Risikoallokeringen i anden

forretningsmodelersåledesoptimalfordealsitetogleverandøren,menuhensigtsmæssigforforbru-

geren,såfremtvedkommendeønskeratpåberåbesigandremisligholdelsesbeføjelserendforholds-

mæssigtafslagog/ellererstatning.

100

LitteraturlisteLitteratur

Andersen,LennartLyngeogMadsen,PalleBo.2012.Aftalerogmellemmænd.København:Karnov

Group.

Andersen,MadsBrydeogLookofsky,Joseph.2015.LærebogiobligationsretI.København:Karnov

Group.

Dutta,PrajitK.1999.StrategiesandGames:TheoryandPractice.MassachusettsLondon:TheMIT

PressCambridge.

Dyer,JeffreyH.,ogSingh,Harbir.1998.Therelationalview:Cooperativestrategyandsourcesof

inter-organizationalcompetitiveadvantage.Pennsylvania:AcademyofManagementReview.

Eyben,BovonogIsager,Helle.2015.Lærebogierstatningsret.København:Jurist-ogØkonomfor-

bundetsForlag.

Knudsen,Christian.1994.Økonomiskmetodologibind1–videnskabsteoriogforklaringstyper.Kø-

benhavn:Jurist-ogØkonomforbundetsForlag.

Knudsen,Christian.2014.Erhvervsøkonomi:Virksomhedenietorganisatorisk,økonomiskogstrate-

giskbelysning.København:Samfundslitteratur.

Lookofsky,JosephogUlfbeck,Vibe.2008.Køb-Danskindenlandskkøbsret.København:Jurist-og

ØkonomforbundetsForlag.

Møgelvang-Hansen,PeterogWerlauff,Erikm.fl.2003.HyldestskrifttilJørgenNørgaard.København:

Jurist-ogØkonomforbundetsForlag.

Nielsen,Ruth.2003.Julebog.København:Jurist-ogØkonomforbundetsForlag.

Nielsen,RuthogTvarnø,ChristinaD.2017.Retskilderogretsteorier.København:Jurist-ogØkonom-

forbundetsForlag.

Pedersen,HansV.G.2015.JuridiskeemnervedSyddanskUniversitet.København:Jurist-ogØko-

nomforbundetsForlag.

Shapiro,CarlogVarian,HalR.1999.InformationRules.Bosten:HarvardBusinessReviewPress.

Dahl,Børge,Riis,ThomasogTrazakowski,Jan.2016.LiberAmicorumPeterMøgelvang-Hansen.

København:ExTutoPublishing.

101

Artikler

Anderson,ErinogOliver,RichardL.1987.Perspectivesonbehavior-basedversusoutcome-based

salesforcecontrolsystems.JournalofMarketing51(October):76-88.

Bregn,Kirsten.2004.Principal-agent-teori–medsærligthenblikpålønsystemer.Researchpapers

fromtheDepartmentofSocialSciences13/04:1-28.

Jakobsen,SørenSandfeldogØstergaard,Kim.2018.Hvornårerformidlerenpligtsubjekt,oghvilke

misligholdelsesbeføjelservilrealkreditorigivetfaldkunneanvendeideleøkonomien?

Petersen,BentogØstergaard,Kim.2017.Reconcilingformalconractsandrelationalgovernance

throguhStrategicContracting.ResearchPaperinJournalofBusinessandIndustrialMarketing:1-39.

Sørensen,MarieJull.2017.Digitaleformidlingsplatforme–formidlingsreglenidanskforbrugerret.

UgeskriftforRetsvæsenU.2017B.119:1-8.

Østergaard,Kim.2014.Relevansenafinterdisciplinærforskningogempiriisamfundsvidenskaben.

Retfærd37(3/149):3-24.

Love

KongChristianDenFemtisDanskeLov,lovnr.11000af15/04/1683

Lovomaftalerogandreretshandlerpåformuerettensområde,lovnr.781af26/08/1996,med

senereændringer,lovnr.1376af28/12/2011oglovnr.1565af15/12/2015

Lovomerstatningsansvar,lovnr.885af20/09/2005,medsenereændringer,lovnr.1545af

20/12/2006,lovnr.523af06/06/2007,lovnr.610af14/06/2011oglovnr.1244af18/12/2012

Lovomforbrugeraftaler,lovnr.1457af17/12/2013

Lovomkøb,lovnr.237af28/03/2003,medsenereændringer,lovnr.523af06/06/2007,lovnr.718

af25/06/2010oglovnr.1460af17/12/2013

Direktiver

Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv1999/44/EFaf25/05/1999omvisseaspekteriforbrugerkøb

oggarantieriforbindelsehermed

Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2011/83/EUaf25/10/2011omforbrugerrettigheder

102

Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2015/2302af25/11/2015ompakkerejserogsammensatte

rejsearrangementersamtomændringafforordning(EF)nr.2006/2004ogEuropa-Parlamentetsog

RådetsDirektiv2011/83/EUogomophævelseafRådetsdirektiv90/314/EØF

Rådetsdirektiv93/13/EØFaf05/04/1993omurimeligekontraktvilkåriforbrugeraftaler

Forarbejder

Betænkningnr.845/1978omforbrugerkøb

Betænkningnr.1440/2004omrevisionafforbrugeraftaleloven

Bemærkningertil§1,stk.4iL39af1977omForslagtilLovomvisseforbrugeraftaler

Bemærkningertil§4a,stk.2iLFF1978-12-15nr.119omændringafkøbeloven

Domsliste

Domaf16.juli1998isagC-210/96,GutSpringenheideGmbHogRudolfTuskymodOberkreisdirek-

tordesKreisesSteinfurt

SH.2009.N.0001.07,ForbrugerombudsmandenmodQXLRicardoDanmarkA/S,Sø-ogHandelsret-

tensdom18.juni2009

U.2000.2559Ø,AogBmodCogD,ØstreLandsretsdom29.september2000

U.2010.332Ø,TrygForsikringA/SmodG4SSecurityA/S,ØstreLandsretsdom21.oktober2009

U.2016.1062Ø,ForbrugerombudsmandenmodDenDanskeRejsegruppe,ØstreLandsretsdom18.

november2015

U.2018.574V,Booking.commodJohnnySleimannSørensen,VestreLandsretsdom17.oktober2017

U.2018.1374S,SAMPartnerA/SmodDachserDenmarkA/S,Sø-ogHandelsrettensdom13.decem-

ber2017

Forbrugerklagenævnetsafgørelser

FRE-12/14146

FRE-13/01800

103

Internet

Computerworld.Internetadresse:https://www.computerworld.dk/art/237662/ingen-konkurrenter-

kan-ryste-googles-soegemaskine-derfor-slaar-google-alle-de-andre-Besøgtden29.04.2018

DanmarksStatistik:It-anvendelsenibefolkningen2016.Internetadresse:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20738&sid=itbef2016-Besøgtden

19.02.2018

Ekstrabladet.Internetadresse:https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dealsite-firma-gaar-

konkurs/6212577-Besøgtd.11.04.2018

Finans.Internetadresse:https://finans.dk/erhverv/ECE9516668/bownty-med-millioner-af-kunder-

er-gaaet-konkurs/-Besøgtd.11.04.2018

ForbrugerrådetTænk.Internetadresse:https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/naar-du-

handler-paa-deal-sites-og-tilbudssider-Besøgtden27.03.2018

Konkurrence-ogForbrugerstyrelsen.Internetadresse:https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug/test-

og-raad/e-handel/dealsites/hvad-er-en-deal/?rn=43203-Besøgtden09.03.2018

Sweetdeal.Internetadresse:https://www.sweetdeal.dk/pages/om-sweetdeal-Besøgtden

08.04.2018

UniversityofTexasDallas.Internetadresse:

http://www.utdallas.edu/~liebowit/palgrave/network.html-Besøgtden30.03.2018

Notater

Forbrugerombudsmanden.2016.Salgafdealspåinternettet–hvemeransvarlig?Internetadresse:

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46463/2016-dealsitenotat.pdf

104

BilagBilag1:Interviewden17.april2018medMortenBoeAndersen,direktøriSweetdeal

Spørgsmål1

SweetdealerjoDanmarksstørsteudbyderafdealsogviformoder,atIofteindgårsamarbejdermed

leverandørerafmindrestørrelser.HarIidissetilfældeovervejetatpåtagejerrollensompligtsubjekt

ogdermedbliveansvarligoverforforbrugerenitilfældeafetmangelskrav?

Svar:

Dethandlerjoom,hvilkenforretningsmodelmanønsker.Voresforretningsmodeltagerudgangs-

punkti,atvierendelafetstortmediehus(BerlingskeMedia)ogatviudelukkendeønskerathandle

somformidlingsplatformogikkeleverandør.Viforsøgteosellersmedathandlesomleverandørfor

årtilbage,hvorvioprettedeenandenformidlingsplatform.Detmåttevidoglukke,fordivilåinde

medetstortvarelager,somviikkekunneskilleosafmed.Vihartagetetaktivtvalgomathaveen

forretningsmodel,hvorviharbegrænsetrisikoogderfindesheltsikkertfordelevedatpåtagesig

ansvaret,mendetmedførerligeledesenøgetrisikoogdeterekstremtomkostningsfuldt.

Vigårfaktiskindogpåtagerosansvaret,nårderertaleomsmåbeløb,somenkundeønskerrefun-

deret.Detgørvidogkunitilfælde,hvorviharatgøremedloyaleleverandører,somviikkevilbe-

lemremedrefunderingskravafubetydeligebeløb.

Spørgsmål2

Irelationtilspørgsmål1,vildetdaværeetandetsvar,såfremtderindføresenregresadgangellerat

leverandørenbetalerenstørreprofitandeltiljersomfølgeaf,atIpåtagerjerrollensompligtsub-

jekt?

Svar:

Detkommeranpå,hvorstorenprofitandelvitalerom.Vivilleiprincippetgodtkunnepåtageos

denrolle,hvisvikompenseresfordet,mendetvillebetyde,athelevoresforretningmåtteændre

forretningsmodel,fordideterforkompliceretforkunderne,atvisomdealsiteeransvarligeforen

delafvoresprodukter,mensleverandørerneeransvarligeforenandendel.Denneforretningsmodel

benytterVupti.comsigaf,somharopnåetenmarkantøgetomsætninggrundetderesagerensom

105

bådeformidlerogleverandør,mendetbetyderogså,atkundernekanendemedatskullehave

håndteretderesfremsattekravafforskelligeparter.

Atpåtagesigrollensompligtsubjektmedfører,atviernødsagettilattrækkepåvoresstørreog

loyaleleverandører,eftersomdeterdem,derharrådtilatbetaleenstørreprofitandelforatvi

påtagerosrisikoen.Detersværereattrækkepådesmåleverandører,deripraksisikkekanfådettil

atløberundt,hvisvitagerdenstørsteandelafsalget.

Spørgsmål3

Irelationtilspørgsmål1,vildetdaværeetandetsvar,hvisIkanblacklistedeleverandører,derikke

leveroptiljeresforventninger?

Svar:

Hvadangårblacklisting,såblacklistervifaktiskiforvejendeleverandører,derikkeleveroptilvores

forventningerogrisikoberegninger.Vigårindoglaverdybdegåendeanalyserpåvoresleverandører

ogidetilfælde,hvordetbliverforrisikofyldtatsamarbejde,derblacklistervidem.Sådetvilleselv-

følgeligværedensammesituation,hvisvihæftedeoverforkunderne.

Spørgsmål4

HvadskaldertilforatIkunnefindepåatpåtagejerrollensompligtsubjekt?

Svar:

Isidsteendehandlerdetom,hvorstortenprofitandelviiSweetdealkanopnåogdermedhvorhøj

kompensationenforrisikoener.Vivilleværenødsagettilathaveenstorkundeserviceafdeling,

ligesomvivilleskulleforetageomfattenderisikoanalyserafleverandørernesamtandreomkost-

ningsfuldetiltag.Desudenvillevisomnævntværenødsagettilatændreheleforretningen,fordi

andetvilskabeforvirringhoskunderne,jf.spørgsmål2.Vivillederforskullemodtageenbetydelig

andelafsalgetforatpåtageosdennerisiko.