BevPlan 2010-sept01

BEVARINGSPLAN 2010

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Preservation Plan for the Royal Library, Copenhagen

- Survey and Strategies -

September 2001

Side 2

BevPlan 2010-sept01

´Hvis De vidste’, sagde han, ’hvor groft selv dannede mennesker bærer sig ad mod de mest værdifulde kunstværker, så ville De undskylde mig, at jeg ikke har lyst til at lægge mine ud blandt mængden. Ingen forstår at tage om randen på en medalje; de befamler det smukkeste præg, den reneste grund, lader de kostbareste stykker gå frem og tilbage mellem tommel- og pegefinger, som om man skulle prøve kunstformer på denne måde. Uden at tænke på, at man skal tage et stort blad med begge hænder, griber de med den ene hånd efter et uvurderligt kobberstik, en uerstattelig tegning, som en indbildt politiker griber en avis og allerede på forhånd ved at krølle papiret giver sin mening om verdensbegivenhederne til kende. Ingen tænker på, at hvis blot tyve mennesker efter hinanden ville behandle et kunstværk på denne måde, så ville den enogtyvende ikke mere have meget af det at se på’. Johan Wolfgang von Goethe: Valgslægtskabern

Side 3

BevPlan 2010-sept01

Indhold Forord 4 Preface summary 5 1. Indledning 6 1.1 Den tabte kulturarv 7 1.2 Sammenligning med nogle institutioner udenfor Norden 8 2. Konklusioner og konsekvenser 9 2.1 Overordnede konklusioner 9 2.2 Oversigt over magasinbestand: behov for og fordeling af klimastyrede magasiner 13 2.2.1 Nuværende situation 13 2.2.2 Behov for klimastyring 14 2.2.3 Anlæg og drift af klimamagasiner 15 2.3 Omkostninger for objektrelaterede indsatser 16 2.3.1 Konservering 16 2.3.2 Stabilisering 17 2.3.3 Beskyttelse 18 2.3.4 Reformatering 19 2.3.5 Resumé af omkostninger 19 3. Det Kongelige Biblioteks bevaringssituation 21 3.1 Opbevaringsmiljøets indflydelse på genstandenes levetid 21 3.2 KBs Opbevaringsforhold 26 3.3 Indsatsområder for bedre bevaringsforhold 35 3.4 Undersøgelse af samlingernes bevaringstilstand 37 3.4.1 Papirbaserede materialer 42 3.4.2 Fotografiske materialer 55 3.5 Omkostninger for bevaring og sikring af samlingerne 69 3.5.1 Papirbaserede materialer 69 3.5.2 Fotografiske materialer 73 4. Det Kongelige Biblioteks bevaringsorganisation 78 4.1 Bevaringsafdelingen 78 4.2 Tidligere indsatser 79 4.3 Fremtidig indsats 79

Summary: Preservation Plan for the Royal Library, 80

Copenhagen - Survey and Strategies

Litteratur 84

Appendiks 86

Side 4

BevPlan 2010-sept01

Forord Det Kongelige Bibliotek (KB) er Danmarks Nationalbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek for teologi, humaniora, samfundsvidenskaber og jura samt Danmarks Bogmuseum og Det Nationale Fotomuseum.

Finansloven fastslår, at KB har til opgave gennem en aktiv bevaringsindsats at sikre Nationalbibliotekssamlingerne for eftertiden.

Nationalbibliotekssamlingerne består af materiale af national proveniens eller om Danmark, omfattende trykte eller udgivne bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, håndskrifter og arkivalier, kort, plakater, billedtryk og fotografier, trykte og utrykte musikalier, fonogrammer, elektroniske og digitale værker mv. Af udenlandsk proveniens omfattes de nationale hovedsamlinger af ældre udenlandsk litteratur inden for teologi, humaniora og samfundsvidenskaber, orientalske, judaistiske og hebraiske bøger og håndskrifter samt depotsamlinger fra internationale organisationer hidrørende fra dansk medlemskab.

Samlingerne har gennem tiden været udsat for slitage og almen nedbrydning. Siden slutningen af 1800-tallet er behovet for en aktiv bevaringsindsats vokset betydeligt. Det skyldes det øgede omfang og brug af samlingerne, øget anvendelse af ustabile materialer som følge af industrialiserede fremstillingsprocesser og ikke mindst genstandenes alder.

Gennem årene har det i flere tilfælde vist sig nødvendigt at gennemføre ekstraordinære konserveringsindsatser for at redde specielt udsatte dele af samlingerne. Disse opgaver er tidligere blevet finansieret ved hjælp af særbevillinger fra Kulturministeriets Museumsnævn og Tipsmidlerne.

Som eksempler på større eksternt finansierede bevarings-indsatser kan nævnes konservering af Carl Nielsens nodehåndskrifter, Bogplejeprojektet S-77 og konservering af Elfelts negativsamling.

Som et første skridt mod en mere målbevidst bevarings-politik blev Bevaringsafdelingen dannet i 1995. I resultatkontrakten mellem Kulturministeriet og KB 1998 - 2001 er et af kravene, at der skal udarbejdes en samlet bevaringsplan for KB’s samlinger.

Bevaringsplanen er udarbejdet af bevaringschef Jonas Palm sammen med konservatorerne Ulla Bøgvad Kejser og Søren Carlsen samt konserveringstekniker Birgit Vinther Hansen (Bogbinderi- og Konserveringsværkstedet, BKV). Sektionslederne i Bevaringsafdelingen Karsten Bundgaard (Fotosektionen, FOTO), Niels Offersen (Samlingsrevisionen, SR) og Ernst Rasmussen (BKV) samt overassistent Andrzej Zalewski (SR) har deltaget i Bevaringsplansgruppen og i det praktiske arbejde med samlingsundersøgelserne.

Side 5

BevPlan 2010-sept01

Preface Summary

The Royal Library in Copenhagen is the national library of Denmark. It was founded in the 17th century, based upon donated private collections, war booty and purchases. 1697 a law on legal deposit was established. Today the obligation of the library is to preserve its collections for cultural and research need of today and of future generations. Thus the Ministry of Culture asked the library to make a major preservation plan on which to form the basis for a longterm preservation policy.

The Preservation Plan 2010 was worked out by Head of Preservation Jonas Palm with the assistance of conservators Ulla Bøgvad Kejser, Søren Carlsen and Birgit Vinther Hansen. Head of Sections Karsten Bundgaard (Photographic Studio), Niels Offersen (Collections Inventory) and Ernst Rasmussen (Bookbindery and Conservation Workshop) and assistant librarian Andrzej Zalewski (Collections Inventory) took part in the Preservation Plan group as well as in the practical work with the collection survey.

Side 6

BevPlan 2010-sept01

1 Indledning

At bevare for fremtiden samtidig med at samtiden har adgang til vores kulturarv, er en grundlæggende opgave for en institution som Det Kongelige Bibliotek (KB) i sin egenskab af nationalbibliotek. Optimal bevaring indebærer hovedsaglig minimal adgang til samlingerne. Samlingerne skal dog naturligvis bruges ellers har de ingen berettigelse, men de skal bruges, med omtanke, så kommende generationer også får chancen for at gå på opdagelse i KB’s skatte. For at sikre denne tilgængelighed til samlingerne kræves en løbende og prioriteret bevaringsindsats.

Bevaringsplan 2010 danner grundlag for en langsigtet bevaringspolitik, hvis formål er at bevare KB´s samlinger for eftertiden på den bedst mulige måde.

For at kunne forbedre bevaringsforholdene under de givne forudsætninger er en kortlægning af de nuværende opbevaringsforhold og de bevaringsværdige genstandes egenskaber og tilstand nødvendig. Denne rapport indeholder en undersøgelse af opbevaringsmiljøet og samlingernes tilstand. Med udgangspunkt heri følger en handlingsplan.

Organisk materiale nedbrydes med større eller mindre hastighed. Nedbrydningen sker i et samspil mellem materialernes fysiske og kemiske egenskaber og opbevaringsbetingelserne; temperatur, luftfugtighed, luftforurening, lys, opbevaringsmøbler og emballage. Desuden slider daglig transport og håndtering også på materialerne.

KB’s samlinger består ikke kun af billed- og tekstinformation, men også af det informationsbærende materiale. Derfor er det vigtigt at bevare genstandene og ikke kun informationen i en reformateret, typisk i mikro- eller digital form. Reformatering er ikke i sig selv en bevaringsindsats. Man bytter snarere en problemstilling ud med en anden, men brugen og slitagen af original-materialet kan mindskes.

Bevaringsplanen omfatter ikke audio- og videomedier samt aviser, da bevaringsforpligtigelsen heraf tilhører Statsbiblioteket i Århus. Mikrofilm behandles ligeledes ikke, idet der allerede foreligger interne retningslinier for bevaring af dette medie.1 Bevaring af digital information arbejdes der på i et andet forum på KB.

1 Håndbog for bevaring. Bevaring - Sikring - Transport, Mikrofilmning, afsnit 2.2.

Side 7

BevPlan 2010-sept01

1.1 Den tabte kulturarv

Det Kongelige Biblioteks opgave er at bevare samlingerne så længe som muligt. Dette tidsperspektiv omfatter ikke 5, 10 eller 50 år, men nærmere 300, 400 eller 500 år. For de to nedenstående materialegrupper er tidsperspektivet dog betydeligt kortere.

Den første gruppe - materiale trykt på træholdigt papir - nedbrydes hurtigt, bliver sprødt og smuldrer. Dette verdensomspændende problem, som blev opdaget for mere end 100 år siden, og som medførte en række nationale og internationale forskningsprojekter, rammer også den danske kulturarv. Hele 20% af KBs papirbaserede samlinger er på nedbrudt, sprødt papir. Når det betegnes som sprødt i denne undersøgelse, kan arket i værste fald knække ved en let bøjning af arket. Nedbrydningsprocesserne er så aggressive, at en stor del af dette materiale sandsynligvis er eller vil blive utilgængeligt og gå tabt inden for bare 10 - 20 år.

Den anden gruppe - nitrat- og acetatbaseret negativ film - nedbrydes ligeledes hurtigt. Denne proces, der ikke bare ødelægger selve objektet, men også andre materialer, som bevares i samme rum, er et internationalt velkendt og veldokumenteret problem. 58% af KBs negativsamlinger består af denne materialgruppe.

Årsagen til disse materialers aggressive nedbrydningsforløb er en følge af materialets fremstilling, der skaber grunden for de stærkt selvdestruerende kemiske egenskaber.

Informationen på det sprøde papir kan kun reddes ved en massiv mikrofilmningsaktion. Det papir, som endnu ikke er blevet sprødt, men som har forudsætningerne for at blive det, kan afsyres. Dette gøres for at modvirke de kemiske nedbrydningsprocesser. Afsyring - neutralisering af papiret og tilførsel af en alkalisk buffer – indebærer, at ældningsstabiliteten forbedres, mange gange radikalt, og det kan i dag ske på en rationel måde. En række nationalbiblioteker og arkiver masseafsyrer i dag dele af deres samlinger.

Billedinformationen på fotografiske materiale som nitrat- og acetatfilm kan kun reddes ved duplikering.

Eftersom nedbrydningsprocesserne har en konstant accelererende hastighed, må bevaringsindsatserne snarest iværksættes. Ellers kan disse dele af vores kulturarv gå tabt for vores børnebørn.

Side 8

BevPlan 2010-sept01

1.2 Sammenligning med institutioner uden for Norden

Bevaringsafdelingen er i dag Danmarks, og formodentlig Nordens, førende virksomhed inden for sit område. Personalet har stor kompetence og viden om bevaringsspørgsmål. Afdelingens bevaringsfaglige viden holdes ajour med den internationale udvikling gennem fagpublikationer, kurser og konferencer. Staben er dog alt for lille til at kunne magte KBs store samlinger og det opdæmmede indsatsbehov.

For at give et rigtigt billede af, hvor KB ligger i sammenligning med nogle ikke-nordiske institutioner af samme karakter med hensyn til bevaringsindsatsens størrelse, kan man sammenligne ressourcerne til bevaringsarbejde/hyldemeter. Blandt de førende i verden inden for bevaringsområdet er British Library (London), (BL), Rijksarchief (Haag), (RA/NL), og Library of Congress (Washington, DC), (LC). De følgende cifrer for år 2000 er indhentet fra de respektive bevaringschefer. Tallene omfatter indsats-, forsknings- og udviklingsbudget, men ikke driftsomkostninger til klimastyring etc.:

Institution hyldemeter budget i DKK kr/hm

BL 576 000 69 675 000,- 121,-

RA/NL 80 000 4 611 000,- 58,-

LC 848 000 86 065 000,- 101,-

KB 154 000 4 111 000,- 27,-

KB* 154 000 6 745 000,- 44,-

*Omkostning/hyldemeter hvis KB implementerer budgetforslaget i Principiel handlingsplan (se følgende sider).

Side 9

BevPlan 2010-sept01

2 Konklusioner og konsekvenser

2.1 Overordnede konklusioner

Resultaterne af undersøgelserne i Bevaringsplan 2010 viser, at behovet for en bevaringsindsats er stort, og at det kræver en radikal kursændring af bevaringspolitikken, ikke kun i Bevaringsafdelingen, men også i de berørte afdelinger. Dels skal bevaringsarbejdet rettes mere mod forebyggende indsatser, og dels skal der foretages omfattende prioriteringer i samlingsafdelingerne af, hvad der skal bevares.

Konserveringsarbejde skal være forbeholdt det mest værdifulde materiale, mens forskellige former for bevaringsinsatser som miljøforbedringer kommer samlingerne som helhed tilgode. Princippet anskueliggøres i nedenstående figur. Den viser samlingerne som en pyramide, hvor toppen består af det mest værdifulde materiale og basen af brugssamlingerne.

Figur 1: Model af hvordan en indsats for bevaring af samlingerne skal fordeles.

Figure 1: Model of how to prioritize resources on conservation and preservation.

Forøget brug af samlingerne vil øge slitagen, og kræver flere ressourcer til bevaringsindsatser.

Det er bedre at bevare udvalgte dele af samlingerne godt end at bevare alt lige dårligt.

Side 10

BevPlan 2010-sept01

Det mest omkostningseffektive bevaringsredskab er klimastyring. KB råder over et stort klimastyret magasin, Njalsgade 112, og to klimastyrede sikringsbokse, Diamant-boksen og DA-boksen. Dette er utilstrækkeligt for de bevaringsværdige samlinger. Som led i en samlet løsning af bibliotekets bygningsmæssige problemer for publikum, personale og samlinger blev der i slutningen af 1980’erne udarbejdet en samlet langsigtet udbygnings-plan. Heri indgik etablering af et klimastyret centralmagasin for bibliotekets samlinger til afløsning af alle de hidtidige spredte og uegnede magasiner med en samlet kapacitet på 174 hyldekilometer – første etape med 43,5 hylde-kilometer klimastyrede magasiner med central tilkørsel blev realiseret i 1998 i Ørestad Nord i tilknytning til Københavns Universitet Amager, idet centralmagasinet er planlagt etableret i sammenhæng med et nyt fakultetsbibliotek for humaniora.

Det nye magasin tillod nedlæggelse af en række uegnede magasiner, og 30,5 hyldekilometer af magasinerne er anvendt til brugssamlinger for universitetet. Denne disponering er sket på basis af den samlede magasinplan, hvor den nødvendige kapacitet af klimastyrede magasiner for de nationale samlinger forventedes realiseret inden for en kort årrække, samt for at imødekomme kravet om rationalisering af magasin-ekspeditionen og let adgang til materialerne for Københavns Universitet og for at undgå flytning af materialer flere gange. Bibliotekets magasinbyggeri er imidlertid blevet ramt af forsinkelser, og magasin-kapaciteten er nu næsten opbrugt, ligesom der ikke er tilvejebragt den planlagte udvidelse af de klimastyrede magasiner. Der er nu et presserende behov for, at magasinbyggeriet igangsættes, således at bibliotekets samlinger kan anbringes under egnede opbevarings-forhold. Hvis magasinbyggeriet yderligere forsinkes, kan biblioteket blive nødsaget til at flytte brugssamlingerne væk fra betjeningsstedet for at give bedre klimaforhold for dele af de nationale samlinger, men samtidig hermed forringer man adgangen til samlingerne for universitetet og rationaliseringsgevinsten. Hvis biblioteket skal opfylde sine formål som nationalbibliotek og universitetsbibliotek er det derfor afgørende, at man hurtigt kommer videre med de planlagte byggerier.

Klimaforholdene i Diamanten er uhensigtsmæssige til langtidsopbevaring. De specielt følsomme fotografiske samlinger bør snarest overflyttes til klimastyrede magasiner.

Der skal tages stilling til, hvorvidt værdien af at have direkte adgang til en bestemt samling er vigtigere end at bevare helheden til kommende generationer. Generelt bliver hele samlinger udsat for dårlige bevaringsbetingelser, mens kun en brøkdel anvendes.

Ved samlingernes tilvækst og brug er der løbende blevet tilført læg/omslag og bindekapsler. Disse er gennemgående af en kvalitet og form, som skaber fysiske og kemiske skader på de genstande, de skal beskytte. Et stort og vigtigt arbejde bliver således omemballering af stort set alle samlingerne.

Papir fremstillet mellem 1850 og et stykke ind i 1900-tallet bliver ved nedbrydning sprødt på grund af dets kemiske sammensætning. Dette er et stort problem for de fleste biblioteker og også for KB. I gennemsnit har ca. 23 % af samlingerne på KB så dårligt papir, at det knækker efter nogle få falsninger. Papiret kan være i så dårlig

Side 11

BevPlan 2010-sept01

stand, at det går i stykker allerede ved en let bøjning af arket. I undersøgelsesgrupperne er Ældre Samling hårdest ramt med 40 % bøger med sprødt papir, mens der blandt bøger i DA og KORT kun er ca. 10 % i de respektive grupper. Da papirets fysiske egenskaber ikke kan genskabes, er mikrofilmning den bedste måde at sikre informationen på. De dele af samlingerne, som har sprødt papir, og som samtidig har en værdi som genstand, bør masseafsyres for at bremse nedbrydningen og herefter opbevares i klimastyrede magasiner. Papir, der med tiden risikerer at blive sprødt, bør masseafsyres for at forebygge nedbrydning.

Godt 5 % af bogbestanden har skader, som skal udbedres ved reparation eller konservering inden udlån. Hvor stor en del, som skal repareres, respektive konserveres, er svært at vurdere, da det er et prioriteringsspørgsmål, som samlingsafdelingerne skal tage stilling til. Alternativt kan de nedbrudte bind beskyttes med omslag som f.eks. en CMI-æske. Yderligere omkring 5 % af bogbestanden har mindre slitageskader, som bør udbedres for at forhindre skaderne i at udvikle sig.

Hvad angår fotografierne, består 58 % af negativsamlingerne af kraftig selvdestruerende nitrat- eller acetatnegativer, som skal sikkerhedsduplikeres, hvis informationen skal bevares. Alternativt kan negativerne køles ned, hvilket bremser nedbrydningsprocesserne. Herved begrænses tilgængeligheden dog betydeligt. Da disse materialegruppers alder er forholdsvis høj, er det ingen overdrivelse at konstatere, at en indsats haster.

Generelt er fotosamlinger beskyttet mod fysiske skader gennem brugen af diverse typer af kuverter. Disse er dog gennemgående af dårlig kvalitet, som medvirker til kemisk nedbrydning. Desuden ligger der ofte flere forskellige typer materiale (fx. avispapir og monteringskarton) i samme læg, hvilket bidrager til kemisk og fysisk nedbrydning. Der bør snarest påbegyndes en løbende omemballering. Dog er der også gode eksempler på initiativer fra de senste år: Det Nationale Fotomuseums (DNF) samling og dele af Elfeltsamlingen, som gennemgående har fået tilført god primæremballage, er gode eksempler på, hvordan omemballering kan ske i praksis.

Luftfotosamlingen opbevares generelt i dårlig emballage. Den fysiske slitage er omfattende, og der bør indføres rutiner til løbende vedligeholdelse.

De specielt lysfølsomme dele af de fotografiske samlinger som f.eks. albuminbilleder, hvoraf 4/5 af totalt omkring 150 000 objekter (Billedsamlingen og DNF) er udblegede, skal beskyttes mod lyseksponering. Ellers risikerer de allerede udblegede billeder helt at forsvinde inden for en nær fremtid.

Der skal fremstilles informationsmateriale til både personale og brugere, som informerer om basale nedbrydningsfaktorer, der kan elimineres helt eller delvis gennem rigtig håndtering. Der skal etableres bevaringsrelaterede rutiner i forbindelse med udstillings- og udlånsvirksomhed.

Gennemgående gælder, at præventive indsatser som klimaforbedringer, omemballering og stabilisering skal påbegyndes så snart som overhovedet muligt. Jo tidligere der gøres en indsats, desto bedre resultat både ud fra et bevaringsmæssigt synspunkt og et økonomisk.

Side 12

BevPlan 2010-sept01

Behovet for at udvide personalestyrken er betydeligt større, end hvad biblioteket kan huse i sine nuværende lokaler. Der kan i dag maksimalt tilføres Bogbinderi- og Konserveringsværkstedet 8 ÅV og Fotosektionen 2 ÅV. Dette vil indebære en fordobling af personalestyrken, men er i praksis et minimum for at kunne gennemføre en reel forøgelse af bevaringsindsatsen både på kort og langt sigt. Udvidelsen af Bevaringsafdelingen skal derfor være permanent. Udover disse årsværk vil et øget bevaringsarbejde generere et forøget behov af personale i samlingsafdelingerne.

Side 13

BevPlan 2010-sept01

2.2 Oversigt over magasinbestand: behov for og fordeling af klimastyrede magasiner

KBs nuværende magasinbestand er fordelt på tre adresser; Slotsholmen (Holm, Diamant), Njalsgade 112 (N112) og Lergravsvej (LGV) med varierende bevaringsforhold. LGV, Holm og Diamant har generelt dårlige bevaringsbetingelser, mens N112 er et moderne klimastyret magasin. Endvidere er Diamantboxen og DA-boxen i Holm klimastyrede.

Til beregning af anlæg og driftsomkostninger/hyldemeter (hm) i klimastyrede magasiner, er der brugt en model, udviklet på Rijksarchief, Haag (RA/NL).

2.2.1 Nuværende situation

Bestand 1.1.200 totalt ukontrolleret I klimastyring

Samling/funktion Placeret hm hm hm I alt 79 741 62 472 17 269 Danske afdeling 16 461 15 740 721 Danske afdeling 1. - 2. samling LGV, Holm 7 265 7 265 - Danske afdeling 3. Samling LGV, Holm 8 475 8 475 - Danske Afdeling Boks-rum Holm, N112 721 - 721 Håndskriftsafdelingen /CMB 5 120 5 120 - Hovedsamlingen Holm, LGV 5 120 5 120 - Kort-og Billedafdelingen/CKoB 11 799 9 314 2 485 Kort-og Billedafdelingen,Billedsaml. N112, Diamant, Holm 6 420 6 420 - Kort-og Billedafdelingen,Negativsaml. N112, Diamant 2 735 250 2 485 Kort-og Billedafdelingen,Luftfoto Holm 412 412 - Kort-og Billedafdelingen, Kortsamling Holm, LGV 1 632 1 632 - Kort-og Billedafdelingen, DNF Holm 600 600 - Musikafdelingen/CMT 4 428 4 428 - Musikafdelingen, hovedsamling Diamant, Holm, LGV 2 627 2 627 - Musikafdelingen, Orkesterbibliotek Holm 892 892 - Dramatisk Bibliotek Holm 909 909 - Orientalsk-Judaistisk Afdeling/COJA 6 715 6 715 - OJA Judaistisk samling Holm, Diamant 2 642 2 642 - OJA Orientalsk samling Holm, Diamant 4 073 4 073 - Universitetsbiblioteksafdelingen 31 985 21 155 10 830 UB-Gl. Fiolstrædesamling N112 10 830 - 10 830 UB Ældre samling LGV/Holm 21 155 21 155 - Ikke afdelingsfordelt 3 233 - 3 233 Ikke afdel.fordelt i boks+Boghist. saml. Diamant, Holm, N112 3 233 - 3 233

Kapacitet i klimastyrede magasiner i alt 47 805 N112 45 581 Diamanten 1 352 Holm 872

Kapacitet som anvendes til brugssamlinger 30 536

Side 14

BevPlan 2010-sept01

2.2.2 Behov for klimastyring

Antal hm/m2 er beregnet på et gennemsnit af 6,6 hm/m2. Grundlaget er at 80% af samlingerne fylder 7hm/m2, 15% 5 hm/m2, 4% 3 hm/m2 og 1% også 3 hm/m2, afhængig størrelse. Dette er et standardmix af KBs samlinger.

Behov for klimastyring

Samling/funktion Placeret hm m2 I alt 62 472 9 465 Danske afdeling 15 740 2 385 Danske afdeling 1. - 2. samling LGV, Holm 7 265 1 101 Danske afdeling 3. Samling LGV, Holm 8 475 1 284 Danske Afdeling Boks-rum Holm, N112 - - Håndskriftsafdelingen /CMB 5 120 776 Hovedsamlingen Holm, LGV 5 120 776 Kort-og Billedafdelingen/CKoB 9 314 1 411 Kort-og Billedafdelingen,Billedsaml. N112, Diamant, Holm 6 420 973 Kort-og Billedafdelingen,Negativsaml. N112, Diamant 250 38 Kort-og Billedafdelingen,Luftfoto Holm 412 62 Kort-og Billedafdelingen, Kortsamling Holm, LGV 1 632 247 Kort-og Billedafdelingen, DNF Holm 600 91 Musikafdelingen/CMT 4 428 671 Musikafdelingen, hovedsamling Diamant, Holm, LGV 2 627 398 Musikafdelingen, Orkesterbibliotek Holm 892 135 Dramatisk Bibliotek Holm 909 138 Orientalsk-Judaistisk Afdeling/COJA 6 715 1 017 OJA Judaistisk samling Holm, Diamant 2 642 400 OJA Orientalsk samling Holm, Diamant 4 073 617 Universitetsbiblioteksafdelingen 21 155 3 205 UB-Gl. Fiolstrædesamling N112 - - UB Ældre samling LGV/Holm 21 155 3 205 Ikke afdelingsfordelt - - Ikke afdel.fordelt i boks+Boghist. saml. Diamant, Holm, N112 - -

Side 15

BevPlan 2010-sept01

2.2.3 Anlæg og drift af klimamagasiner

Anlæg og driftsomkostninger er beregnet efter model udarbejdet af Rijksarchief, Haag, Holland, 1999.

*Beregnet efter RA (NL) udregninger på kr. 4000,-/hm i anlægsudgiften. Beregnet brugstid 30 år. **Beregnet efter RA (NL) udregninger på kr. 94,-/hm driftsomkostninger over en 30-årsperiode.

Anlægsudgifter* Driftsudgifter** inkl. Klimastyring drift/år (over 30 år)

Samling/funktion Placeret 4000,-/hm 94,-/hm I alt 282 713 600 kr 7 262 064 kr Danske afdeling 62 960 000 kr 1 547 334 kr Danske afdeling 1. - 2. samling LGV, Holm 29 060 000 kr 682 910 kr Danske afdeling 3. Samling LGV, Holm 33 900 000 kr 796 650 kr Danske Afdeling Boks-rum Holm, N112 - kr 67 774 kr Håndskriftsafdelingen /CMB 20 480 000 kr 481 280 kr Hovedsamlingen Holm, LGV 20 480 000 kr 481 280 kr Kort-og Billedafdelingen/CKoB 37 256 000 kr 875 516 kr Kort-og Billedafdelingen,Billedsaml. N112, Diamant, Holm 25 680 000 kr 603 480 kr Kort-og Billedafdelingen,Negativsaml. N112, Diamant 1 000 000 kr 23 500 kr Kort-og Billedafdelingen,Luftfoto Holm 1 648 000 kr 38 728 kr Kort-og Billedafdelingen, Kortsamling Holm, LGV 6 528 000 kr 153 408 kr Kort-og Billedafdelingen, DNF Holm 2 400 000 kr 56 400 kr Musikafdelingen/CMT 50 537 600 kr 416 232 kr Musikafdelingen, hovedsamling Diamant, Holm, LGV 10 508 000 kr 246 938 kr Musikafdelingen, Orkesterbibliotek Holm 36 393 600 kr 83 848 kr Dramatisk Bibliotek Holm 3 636 000 kr 85 446 kr Orientalsk-Judaistisk Afdeling/COJA 26 860 000 kr 631 210 kr OJA Judaistisk samling Holm, Diamant 10 568 000 kr 248 348 kr OJA Orientalsk samling Holm, Diamant 16 292 000 kr 382 862 kr Universitetsbiblioteksafdelingen 84 620 000 kr 3 006 590 kr UB-Gl. Fiolstrædesamling N112 - kr 1 018 020 kr UB Ældre samling LGV/Holm 84 620 000 kr 1 988 570 kr Ikke afdelingsfordelt - kr 303 902 kr Ikke afdel.fordelt i boks+Boghist. saml. Diamant, Holm, N112 - kr 303 902 kr

Side 16

BevPlan 2010-sept01

2.3 Omkostninger for objektrelaterede indsatser

Omkostningerne for objektrelaterede indsatser vises nedenfor som total indsats. Beregningen omfatter altså alt materiale med behov for en eller anden form for bevaringsindsats.

Der findes fire indsatsformer; konservering, stabilisering, beskyttelse og reformatering, der kan iværksættes i forskellige kombinationer eller hver for sig.

Indsatsformen er afhængig af objektets/samlingens værdi og balancen mellem de politiske ambitioner og de økono-miske forudsætninger.

Konservering er en indsats, som giver en optimal balance mellem objektets integritet og bevaring af information.

Stabilsering er en rutinemæssig ingrebsform, fysisk eller kemisk, hvor indsatsen for at bevare informationen tilgængelig er hovedforemålet.

Beskyttelse er den billigste indsatsform. Et objekt gives her en fysisk beskyttelse mod omgivelserne, f. eks. en CMI-boks eller anden emballage, som skal være fremstillet af et materiale og på en sådan måde, at det ikke skader indholdet, hverken kemisk eller fysisk. Denne beskyttelse kan være permanent eller kan beskytte en genstand midlertidig, indtil en mere omfattende indsats iværksættes.

Reformatering er en indstats, som skal sikre og bevare informationen i et andet, mere stabilt medium, f. eks. mikrofilm.

2.3.1 Konservering

Totale omkostninger for konservering: kr. 1 361 672 000,-

Konservering af bøger og dokumenter

hm antal kr 3252,-/objekt % af samlingialt (exklusive Gl. Fiol) 7 810 279 200 908 024 000kr Ældre samling (ÆS) 3 265 111 000 360 186 000kr 16,0 BOKS 1 000 9 000 29 340 000kr 32,1 Bøger (DA) 869 53 000 172 278 000kr 5,3 Håndskrifter (Hskr) 837 21 000 68 460 000kr 14,3 Musikalier (MA) 450 45 000 146 700 000kr 16,4 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 379 40 000 130 400 000kr 20,5 Kort (KORT) 10 200 660 000kr 0,1

hm antalGl. Fiolstrædesamling (brugssamling) 2 050 82 000 270 436 000kr 18,9

Side 17

BevPlan 2010-sept01

Konservering af fotografiske materialer

2.3.2 Stabilisering

Totale omkostninger for stabilisering: kr 423 884 250,-

Stabilisering af bøger og dokumenter: reparationer (tallene er summen af tabel 10 og 11 på s. 69 ff.)

Stabilisering af bøger og dokumenter: omindbinding

antal kr 372,-/objekt % af samlingialt 492 000 183 212 000kr Billedsamlingerne (POS) - -kr -Det Nationale Fotomuseum (DNF) - -kr -Negativsamlingerne (NEG) 450 000 153 350 000kr 18,0 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 42 000 29 862 000kr 2,1 Nitratnegativ (f.n. i kontainer) 0 -kr -

hm antal kr 175,-/objekt % af samlingialt (exklusive Gl. Fiol) 8 174 416 000 72 852 500kr Ældre samling (ÆS) 3 154 123 000 21 525 000kr 17,7 BOKS 294 10 000 1 750 000kr 35,7 Bøger (DA) 1 656 101 000 17 675 000kr 10,1 Håndskrifter (Hskr) 880 22 000 3 850 000kr 15,0 Musikalier (MA) 590 59 000 10 325 000kr 21,5 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 552 45 000 7 875 000kr 23,1 Kort (KORT) 42 48 000 8 452 500kr 17,4 Grafik (GRAFIK) 7 8 000 1 400 000kr 0,5

hm antalGl. Fiolstrædesamling (brugssamling) 2 333 91 000 15 925 000kr 21,0

hm antal kr 700,-/objekt % af samlingialt (exklusive Gl. Fiol) 9 860 279 200 189 140 000kr Ældre samling (ÆS) 3 265 111 000 77 700 000kr 16,0 BOKS 1 000 9 000 -kr -Bøger (DA) 869 53 000 37 100 000kr 5,3 Håndskrifter (Hskr) 837 21 000 14 700 000kr 14,3 Musikalier (MA) 450 45 000 31 500 000kr 16,4 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 379 40 000 28 000 000kr 20,5 Kort (KORT) 10 200 140 000kr 0,1

hm antalGl. Fiolstrædesamling (brugssamling) 2 050 82 000 57 400 000kr 18,9

Side 18

BevPlan 2010-sept01

Stabilisering af bøger og dokumenter: masseafsyring

Stabilisering af fotografiske materialer: reparationer

2.3.3 Beskyttelse

Totale omkostninger for beskyttelse: kr 138 623 000,-

CMI-æsker til bøger og dokumenter

(tallene er summen af tabel 10, 11 og 12, s. 58 ff.)

Beskyttelse af fysisk beskadiget fotografisk materiale og passepartoutmontering som beskyttelse

hm antal kr 115,-/objekt % af samlingialt 21 971 747 000 85 905 000kr Ældre samling (ÆS) 9 265 315 000 36 225 000kr 45,3 BOKS 147 5 000 575 000kr 17,9 Bøger (DA) 5 912 201 000 23 115 000kr 20,1 Håndskrifter (Hskr) 1 294 44 000 5 060 000kr 30,0 Musikalier (MA) 2 088 71 000 8 165 000kr 25,9 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 235 42 000 4 830 000kr 21,5 Kort (KORT) 2 029 69 000 7 935 000kr 25,0

antal kr 525,-/objekt % af samlingialt 5 070 2 661 750kr Billedsamlingerne (POS) 5 000 2 625 000kr 0,5 Det Nationale Fotomuseum (DNF) 70 36 750kr 0,3 Negativsamlingerne (NEG) - -kr -Luftfotosaml. negativ (LUFT) - -kr -Nitratnegativ (f.n. i kontainer) - -kr -

hm antal kr 60,-/æske % af samlingialt (exklusive Gl. Fiol) 18 335 687 500 41 250 000kr Ældre samling (ÆS) 6 419 234 000 14 040 000kr 33,6 BOKS 1 294 19 000 1 140 000kr 67,9 Bøger (DA) 2 525 154 000 9 240 000kr 15,4 Håndskrifter (Hskr) 1 717 43 000 2 580 000kr 29,3 Musikalier (MA) 1 040 104 000 6 240 000kr 38,0 Orientalske, judaistiske (OJA) 2 931 85 000 5 100 000kr 43,6 Kort (KORT) 2 410 48 500 2 910 000kr 17,5

Gl. Fiolstrædesamling (brugssamling) 4 383 173 000 10 380 000kr 40,0

antal kr 88,-/210,-* /objekt % af samlingialt 131 000 14 525 000kr Billedsamlingerne (POS) - -kr -Det Nationale Fotomuseum (DNF)(*passepartoutmont.) 25 000 5 250 000kr 100Negativsamlingerne (NEG) 85 000 7 437 500kr 3,4 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 21 000 1 837 500kr 1,1 Nitratnegativ (f.n. i kontainer) - -kr -*Omkostning for passepartoumontering

Side 19

BevPlan 2010-sept01

Omemballering af fotografiske materialer

2.3.4 Reformatering

Totale omkostninger for reformatering: kr 519 452 903,-

Mikrofilmning af bøger og dokumenter

Duplikering/affotografering af fotografiske materialer

2.3.5 Resumé af omkostninger

Magasinbehov

For at dække bibliotekets behov for klimastyrede magasiner er der brug for nye anlæg med plads til 62 472 hm. Omkostningerne til dette, beregnet ud fra modellen konstrueret på Rijskarchief, Haag, er omkring 4000,-/hm. Totalt vil dette projekt altså koste omkring 282 713 600,-.

Biblioteket har allerede en kapacitet på 30 536 hm klimastyrede magasiner, der nu anvendes til brugssam-lingerne. Ved at gennemføre en rokade med 49% af de

antal kr 13,-/objekt % af samlingialt 5 500 000 72 468 000kr Billedsamlingerne (POS) 1 000 000 8 205 000kr 100,0 Det Nationale Fotomuseum (DNF) 0 -kr -Negativsamlingerne (NEG) 2 500 000 35 356 000kr 100,0 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 2 000 000 28 907 000kr 100,0 Nitratnegativ (f.n. i kontainer) - -kr -

antalexpon. kr 5,-/expon. % af samling

ialt (exklusive Gl. Fiol) 74 234 000 371 170 000kr Ældre samling (ÆS) 48 423 000 242 115 000kr 40,0 BOKS 536 000 2 680 000kr 11,8 Bøger (DA) 11 131 000 55 655 000kr 12,3 Håndskrifter (Hskr) 849 000 4 245 000kr 5,8 Musikalier (MA) 4 004 000 20 020 000kr 37,0 Orientalske, judaistiske (OJA) 8 714 000 43 570 000kr 27,1 Kort (KORT) 425 000 2 125 000kr 1,5 Grafik (GRAFIK) 152 000 760 000kr 9,5

antal kr 46,-/objekt % af samlingialt 3 248 370 148 282 903kr Billedsamlingerne (POS) 146 000 5 584 500kr 14,6 Det Nationale Fotomuseum (DNF) 1 370 52 403kr 5,5 Negativsamlingerne (NEG) 743 000 34 178 000kr 29,7 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 1 478 000 67 988 000kr 73,9 Nitratnegativ (f.n. i kontainer)* 880 000 40 480 000kr 100,0 *kun duplicering aktuelt for denne samling på stærkt selvdestruerende cellulosenitratbas.

Side 20

BevPlan 2010-sept01

samlinger, som har behov for et godt opbevaringsmiljø, vil man på en gang reducere 49% af anlægsomkost-ningerne, eftersom brugssamlingerne ikke har behov for klimastyrede magasiner.

Objektrelaterede indsatser

Omkostningerne for objektrelaterede indsatser omfatter alt materiale med behov for en eller anden form for bevaringsindsats. Disse fire indsatsformer er: konservering, stabilisering, beskyttelse og reformatering.

Omkostningerne for de fire indsatsformer, baseret i prisniveau år 2000:

Konservering 1 361 672 000,-

Stabilisering 423 884 250,-

Beskyttelse 138 623 000,-

Reformatering 519 452 903,-

Da indsatsformen er afhængig af objektets/samlingens værdi, er balancen mellem de politiske ambitioner og de økonomiske forudsætninger afgørende for, hvor de faktiske udgifter ender.

Side 21

BevPlan 2010-sept01

3 Det Kongelige Biblioteks bevaringssituation

3.1 Opbevaringsmiljøets indflydelse på genstandenes levetid

Et godt opbevaringsmiljø er det primære for en effektiv bevaringsindsats over for omfattende samlinger som KB´s. En forbedring af opbevaringsmiljøet fungerer som en præventiv foranstaltning ved, at udviklingen af skader hæmmes. Dette foregår først og fremmest ved en regulering af temperatur og luftfugtighed. Optimering af klimaet er det mest omkostningseffektive middel til forlængelse af genstandenes levetid. Desuden er kvaliteten af emballagen i umiddelbar kontakt med genstanden en vigtig faktor.

Klima og lys

Temperatur og luftfugtighed har en væsentlig indflydelse på de kemiske nedbrydningsprocessers hastighed. En tommelfingerregel siger, at hvis temperaturen hæves 10 °, så fordobles hastigheden af kemiske reaktioner. Omvendt halveres hastigheden, når temperaturen sænkes 10 °.

Mange nedbrydningsprocesser er afhængige af tilstedeværelse af vand, og derfor har luftfugtighed indflydelse på nedbrydningen. Bliver klimaet for tørt, er der dog fare for at udtørre genstandene, hvilket begrænser deres bøjelighed og forøger risikoen for skader. For at tilgodese dette forhold sættes ofte et minimumskrav for relativ luftfugtighed på 30 %. Bliver luftfugtigheden højere end 65 %, skabes betingelser for mikrobiologiske angreb.

Figur 2: God håndtering er en af nøglerne til bevaring.

Figure 2: Careful handling is one of the keys to good preservation.

Side 22

BevPlan 2010-sept01

Tabel 1: Forventet levetid i år for foto-grafier opbevaret ved forskellig temperatur

Table 1: The estimated lifetime, expressed in years, of photographs kept at various temperatures (T) and relative humidity (RH).

Modellen til venstre (figur 3) illustrerer, hvor stor indflydelse klimaet har på nedbrydning af følsomt organisk materiale. I eksemplet tidobles et fotografis levetid (Preservation Index) ved at sænke temperaturen fra 24 °C til 5 °C. Modellen kan anvendes til at fremsætte levetidsprognoser for grupper af materiale, men er ikke nødvendigvis korrekt for den enkelte genstand.

Kemisk nedbrydning aktiveres og forstærkes yderligere ved kraftige og hurtige klimasvingninger. Organiske materialer arbejder i forhold til luftens fugtindhold. De trækker sig sammen, når det er tørt og udvider sig, når det er fugtigt. Hvis udsvingene er for bratte, kan materialerne ikke følge med, de arbejder med risiko for, at der opstår fysiske skader som løst eller afskallet blæk og farvelag, bogbind, der har slået sig, og krakeleret emulsion på fotografisk materiale. Moderate ændringer i den relative luftfugtighed over en lang periode bevirker derimod, at materialer langsomt kan udvide sig og trække sig sammen. Dette er grunden til, at variationen i den relative luftfugtighed ikke bør overstige ± 5 % pr. døgn og temperaturudsvingene ikke mere end ± 3 ° for papirmaterialer og ± 2 ° for foto-grafisk materiale pr. døgn.

Lys (synligt, infrarødt og ultraviolet) fremmer kemisk nedbrydning af organisk materiale. Ultraviolet lys er mest skadeligt. Lys genererer desuden varme, som dels accelererer kemiske reaktioner og dels påvirker den relative luftfugtighed. Effekten af lys er kumulativ og kemiske reaktioner startet af lys fortsætter efter at lyseksponeringen er ophørt.

Luft- og partikelforurening

Forurenende stoffer fra atmosfæren som svovldioxid, hydrogensulfid, nitrogendioxid og ozon har en nedbrydende effekt på biblioteksmateriale. Afgasning fra bygningsmaterialer, træ og kemisk ustabile genstande som for eksempel nitratfilm er også kilde til luftforurening. Alle materialers afgasning aftager eksponentielt med tiden.

Side 23

BevPlan 2010-sept01

Luftforurening kan forekomme i gasform og som partikler. Partikelforurening som sod, snavs og støv ridser og tilsoder genstandene. Støv kan desuden absorbere forurening fra luften og derfor forårsage kemisk nedbrydning. 2 & 3

Figur 3: ‘Preservation Calculator’ er udviklet af Image Permanence Institute, Rochester, USA og kan downloades fra deres hjemmeside www.rit.edu/~661www1/sub_pages/frameset2.html

Figure 3: ‘Preservation Calculator’ is developed by the Image Permanence Institute, Rochester, USA and can be downloaded from their website; www.rit.edu/~661www1/sub_pages/frameset2.html.

2 ISO 9706, Information and documents, Requirements for permanence. 3 ISO 16245, Information and documents, Archives boxes and file covers for paper and parchment documents.

Side 24

BevPlan 2010-sept01

Primæremballage

Emballage beskytter genstandene mod fysisk slid. Er den af en stabil kvalitet 2 & 3, beskytter den desuden mod luftforurening og fungerer som en klimabuffer for den emballerede genstand. Er emballagen af en dårlig, ustabil kvalitet, kan den derimod medvirke til kemisk nedbrydning af biblioteksgenstandene. Problemet er først og fremmest træholdige pap- og papirmaterialer, hvori der dannes syre, som i direkte kontakt med originalmaterialet overføres og accelererer nedbrydningen. For at hindre slitage og risiko for afsmitning mellem genstandene bør de lægges i hver sit læg.

Effekten af en indsats imod kemisk nedbrydning er afhængig af genstandens kemiske opbygning. Jo tidligere en indsats gennemføres des bedre bliver bevaringsforudsætningerne. Dette eksemplificeres i figur 4 ud fra 3 materialegrupper med forskellige nedbrydningsegenskaber. Her er valgt stabilt materiale som arkivpapir og mikrofilm, en mellemgruppe repræsenteret af kontorpapir og moderne fotografiske s/h plastikkopier samt ustabilt materiale som træholdigt avispapir og acetat/nitratfilm.

tid

ned

bry

dn

ing

sgra

d

stabilt materiale nedbrydning, bremset mellemgruppe nedbrydning, bremset

ustabilt materiale nedbrydning, bremset

eks. arkivpapir og mikrofilmeks. kopipapir og

moderne fotografiske s/h plastikpapir

eks. træholdigt avispapir samt acetat- og nitratfilm

dekomponeret

Figur 4: Indsats mod kemisk nedbrydning. Ved at afpasse tidspunktet for en indsats til en genstands kemiske egenskaber øges muligheden for langsigtig bevaring.

Figure 4: By setting the time of a treatment in accordance with the chemical properties of an object, the effect of long-term preservation efforts are increased.

Side 25

BevPlan 2010-sept01

Behandling af nedbrudte genstande

Konservering

Formålet med konservering er at stoppe et nedbrydningsforløb samtidigt med, at genstandens egenart og historiske, kulturhistoriske eller unikke værdi bibeholdes.

Stabilisering

En stabiliserende behandling er et rutineindgreb, der hindrer mindre alvorlige fysiske skader i at udvikle sig til kostbare konserveringsindsatser. Omkostningerne for behandling af skader øges eksponentielt i takt med skadernes omfang, og det er derfor økonomisk bedst at have løbende tilsyn med samlingernes tilstand og stabilisere mindre skader.

Fælles for forebyggende arbejde i opbevaringsmiljøet og stabilisering/konservering er, at de skal skabe optimale bevaringsforudsætninger for genstandene.

Side 26

BevPlan 2010-sept01

3.2 KBs Opbevaringsforhold

Introduktion

I mange år har Det Kongelige Bibliotek haft problemer med hensigtsmæssig opbevaring af bogbestanden. I perioder havde biblioteket op til 7-8 forskellige fjernmagasiner (Scandiagade, Vestindisk Pakhus, Hermodsgade, Havnegade mm.), der i flere tilfælde var uegnede til op-magasinering af bøger pga. fugt, manglende klimastyring, lysforhold mm. Dette bærer bøgernes tilstand i dag præg af i form af fugtskader, misfarvning og andre fysiske skader. Bøgerne blev dagligt transporteret i uhensigts-mæssige, ofte åbne, bogkasser og bogvogne til udlåns-stederne under forskellige vejrforhold, hvilket har påvirket mange bøgers bevaringstilstand yderligere.

I takt med opsigelser af de forskellige lejemål blev bøgerne flyttet til nye domiciler. De store flytninger - til trods for de indblandede flyttefirmaers og medarbejderes omhu - har også været medvirkende til slitage på bogbestanden. Knækkede perme, iturevne rygge, beskadigede kapitæler, ødelagte kanter og hjørner kan i mange tilfælde henvises til ovenstående.

Mangeårig kamp med pladsproblemer i magasinerne har ofte resulteret i, at bøger blev lagt ovenpå hinanden eller placeret på reoler med forkert - som regel for lille - hyldeafstand. Dette har været medvirkende til, at bøger har slået sig skæve eller har fået skader på bogblokken.

Mange af disse ting er nu forbedret væsentligt. Med opbevaringen af store dele af samlingerne i det nye klima-styrede magasin i Njalsgade 112 - og for boksbøgers vedkommende i den klimastyrede Diamantboks - har biblioteket taget et vigtigt skridt til forbedring af forholdene.

Figur 5: Skade på arkivpakke som følge af ringe beskyttelse og slitage.

Figure 5: Damaged packet of records, due to inadequate protection and wear.

Side 27

BevPlan 2010-sept01

Figur 6: Skade på bog som følge af brug.

Figure 6: This book has been damaged by use.

Undersøgelsesmetode

Klima- og lysmålinger er foretaget i udvalgte magasiner i Holm og Diamanten, i Danske Sals Boks og Diamant-boksen, i Njalsgade 112 samt Lergravsvej I og II. Klima-målingerne er foretaget i perioden juni 1999 til juli 2000.

Lysmålinger er foretaget punktvis og på et tilfældigt tids-punkt af dagen og anvendes derfor alene som eksempler på lysniveau i det pågældende område. Målingerne er foretaget i perioden april/maj 2000.

Klima- og lysmålingerne er foretaget af Bevaringsafdelingen.

Figur 7: Direkte sol på genstande i Center for Kort og Billeder,

Figure 7: Direct sunlight on collection items at the Dept. of Maps, Prints and

Photographs.

Side 28

BevPlan 2010-sept01

Tabel 2: Nogle overordnede miljøfaktorer som har betydning for bevaringsbetingelserne.

Table 2: Some factors which have influence on the over all preservation conditions.

I Tabel 2 ses en oversigt over en række almindelige faktorer i et biblioteksmiljø, der påvirker opbevarings-forholdene negativt. Til venstre står klimastyring, som en modvirkende foranstaltning.

Side 29

BevPlan 2010-sept01

Klima og lys

Der er etableret klimastyring i Diamantboksen, Danske sals boks samt i magasinerne i Njalsgade.

I de øvrige magasiner er temperaturen generelt for høj. I vinterhalvåret er RH for lav, og året igennem er der for store døgnudsving. Problemerne er mest udtalte i Diamanten. I udstillingsområderne i kælderen er temperaturen konstant, men RH er for høj om sommeren (> 65 %) og for lav om vinteren (< 30 %). Her er døgnudsvingene ligeledes for store. Klimaet i magasinerne påvirkes rimeligt hurtigt af udendørsklimaet.

De følgende klimagrafer (Figur 8-11) er repræsentative for henholdsvis udstillingsområder, centre, magasiner og klimakontrollerede bokse.

Side 30

BevPlan 2010-sept01

Figur 8: Klimadata for Søjlehallen sammenstillet med udendørs klimadata (DMI) i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 8: Climatic data from DMI (out of doors) and the ‘Søljehal’ (indoor exhibition area) during the period 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figur 9: Klimadata for Center for Kort og Billeder sammenstillet med udendørs klimadata (DMI) i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 9: Climatic data from DMI (out of doors) and the Dept. of Maps, Prints, and Photographs during the period 1. 7. 1999 – 30. 6. 2000.

Side 31

BevPlan 2010-sept01

Figur 10: Klimadata for Brugsnegativarkivet, Holm sammenstillet med udendørs klimadata (DMI) i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 10: Climatic data from DMI (out of doors) and the storeroom for negatives, Holm, during the period 1. 7. 1999 – 30. 6. 2000.

Figur 11: Klimadata for Diamantboksen i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 11: Climatic data from the Diamond Security Box during 1. 7. 1999 – 30. 6. 2000.

Side 32

BevPlan 2010-sept01

Ud over at lys kan starte fotokemisk nedbrydning af organisk materiale, bidrager varmeindfaldet fra lyset også til en destabilisering af klimaet.

I Diamanten, først og fremmest i Center for Kort og Billeder, samt i Holmbygningen og i magasinerne på Lergravsvej forekommer direkte lysindfald på samlingerne som følge af manglende afskærmning.

I de fleste af KB’s lokaler er der registreret UV-lys. Kilden kan være kunstig belysning og dagslys.

Støv, snavs, løst puds og luftforurening

Støv, snavs og sod er et generelt problem i magasinerne, genereret igennem lang tid som følge af utætte vinduer, bygningskonstruktion (ristegulve), rengøringsniveau mm.

Desuden er der problemer med løst puds og mørtel i Holm-bygningen og i magasinerne på Lergravsvej, hvor puds og mørtel smuldrer ved almindelig berøring. Løst puds forårsager mekaniske skader på arkiv- og biblioteks-materiale og udgør et særligt problem i forhold til fotografiske materialer.

I magasinerne i Holmbygningen og på Lergravsvej er der visse steder opstillet fotokopimaskiner direkte i samlingerne, hvilket er uhensigtsmæssigt fordi fotokopimaskinerne afgiver nedbrydende ozon.

Figur 12: En nødløsning på grund af manglende plads. Opbevaring i et støvet miljø foran et uafskærmet vindue.

Figure 12: An emergency solution caused by lack of space; books kept in dusty surroundings in front of an unscreened window.

Som et led i en international undersøgelse 4 er indikatorer, der består af følsomme sølvfilm, forsøgsvist blevet udlagt i fotomagasinerne i Diamanten og i Holmbygningen for at registrere graden af luftforurening. Sølvfilmene er blevet ophængt eller anbragt i

4 ‘Silverfoil usertest’ W. Löbach, Fachhochschule Köln. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo 2001.

Side 33

BevPlan 2010-sept01

arkivæsker. Forsøget viser, at de film, der er ophængt i Diamanten, er betydeligt mere nedbrudte end tilsvarende film i Holm. Det indikerer at miljøet i Diamanten er mere aggressivt end i Holmbygningen. Kilden til det højere luftforureningsniveau er sandsynligvis afgasning fra nye bygningsmaterialer, der aftager eksponentielt med tiden. Forsøget viser endvidere, at de film, der har været anbragt i arkivæsker i fotomagasinerne i Diamanten, er betydeligt mindre nedbrudte end dem, der har hængt frit. Arkivæskerne beskytter således ikke kun genstandene mod støv og snavs, men også mod luftforurening.

Inventar

Særligt i Holmbygningen findes mange forskellige typer reoler, hylder, skabe og skuffer, som på grund af fysisk udformning og tilstand (skarpe kanter, splinter mm.) samt materiale (træ, spån- og limtræ) udgør en potentiel ned-brydningsfaktor (mekanisk såvel som kemisk) i forbindelse med opmagasinering, udtagning og påpladssætning af materialer. Endvidere er der anvendt spån- og limtræ i Holmbygningen til eksempelvis blænding af døre mm.

Emballage

Generelt er primæremballagens kvalitet dårlig i KB´s samlinger. På trods af garantier fra leverandørerer i de sidste 30 år må det konstateres, at der stort set udelukkende anvendes syreholdige bindekapsler i KB´s håndskriftsamlinger og læg i for lille størrrelse og af tvivlsom kvalitet. Først efter Bevaringsafdelingens oprettelse er alle afdelinger efterhånden overgået til at anvende syrefrie bindekapsler.

De fleste negativer i KOB’s samlinger er emballeret i per-gamynposer eller mellem syreholdige papirlæg i papæsker.

I kort- og billedsamlingerne er langt de fleste blade samlet stakkevis og samlet i læg eller kuverter af skiftende kvalitet. Desuden ligger der ofte flere forskellige typer materiale (fx. avispapir og monteringskarton) i samme læg, hvilket bidrager til kemisk og fysisk nedbrydning.

Figur 13: Museale genstande i magasin på Lergravsvej.

Figure 13: Museum-pieces kept in storage at Lergravsvej.

Side 34

BevPlan 2010-sept01

Figur 14: Bunden er gået ud af trækasse, der anvendes til opbevaring af negativer (Sylvest Jensen Luftfoto).

Figure 14: A wooden box used for storing negatives. The bottom has come loose (Sylvest Jensens´ Aerial Photograph Collection).

Figur 15: Eksempel på nedbrudt pergamynpose (Sylvest Jensen Luftfoto).

Figure 15: A disintegrated negative envelope (Sylvest Jensens´ Aerial

Photographs Collection).

Side 35

BevPlan 2010-sept01

3.3 Indsatsområder for bedre bevaringsforhold

Lokale opbevaringsforhold

Diamanten

- Etablering af klimaanlæg i rum og magasiner i Diamanten, hvor bevaringsværdigt materiale opbevares. Det drejer sig om magasinerne i Center for Kort og Billeder, samt i de særligt sikrede magasiner i Center for Manuskripter og Boghistorie samt Center for Musik, Teater, Orientalia og Judaica.

- Etablering af klimaanlæg i udstillingsområderne: Søjlehallen, Det Nationale Fotomuseum og Galleriet.

- Afskærmning mod dagslysets UV-lys ved hjælp af filtre på vinduerne. Derved opnås også en reduktion af varmeindfaldet.

Holm

- Klimaanlægget i Danske sals boks renoveres eller udskiftes, således at klimaet overholder specifika-tionerne for temperatur og RH (Se Infonote I).

- Stabilisering af klima i magasinerne.

- Afskærmning af vinduer og glaspartier mod dagslys vha. filtre eller gardiner.

- Tætning og reparation af vinduer.

- Reparation af skader på murværk samt stabilisering/binding af løs puds og mørtel til overflader.

- Pga. ristegulvene bør de samlinger, som er placeret under stærkt trafikerede gangarealer, herunder samlinger placeret under områder med adgang til åbne hylder, afskærmes mod støv og snavs.

- Anskaffelse af nye opbevaringsmøbler i metal til erstatning af reoler med træhylder, træskabe, trækasser og lignende. Først og fremmest til det fotografiske materiale.

Opbevaringsforhold generelt for alle lokaliteter

- Udskiftning af UV-holdige lyskilder i lokaler, hvor samlinger anvendes og opmagasineres.

- Stort set alle samlinger skal have udskiftet deres primæremballage og der skal indføres brug af kvalitetsemballage for alle nytilkommende samlinger.

Side 36

BevPlan 2010-sept01

- Til læg og andre omslag skal bruges papir i en kvalitet, som modsvarer ISO standard 9706 for langtidshold-bart papir. Æsker skal modsvare kvaliteten defineret i udkast til ISO standard 16245. Til passepartouter skal der anvendes karton, som i princippet modsvarer kravet til papir.

- Etablering af en enhed, der er særligt uddannet til at varetage rengøring i magasiner. Arbejdet skal udføres i en nærmere bestemt turnusordning, der tager højde for de forskellige magasiners rengøringsbehov. 2-3 ÅV til fastansat rengøringspersonale.

- Anskaffelse af hensigtsmæssige opbevaringsmøbler til særlige samlinger og materialegrupper, herunder store formater.

- For at begrænse støvforurening mm. i Danske sal eller i andre bevaringsmæssigt set følsomme områder bør rundvisninger for publikum i Holmbygningen begrænses.

- Undgå placering af kontorudstyr og maskiner i magasiner.

- Udpegning af magasinansvarlige personer fra de enkelte samlingsafdelinger angående bevarings-mæssige forhold i magasinerne som lys- og klima, orden og rengøring.

- Bevaringsarbejde inddrager ikke kun medarbejderne i Bevaringsafdelingen. For at forhindre alvorlige skader i at opstå og mindske udgifterne til istandsættelse kræves, at både KB´s personale og brugerne infor-meres om hensigtsmæssig håndtering af samlingerne. Instruktionsvideo om håndtering af biblioteks-materialer skal derfor forevises for samtlige medarbejdere på KB, og en brugervejledning af almen karakter skal uddeles til brugerne. Videoen fremstilles af Bevaringsafdelingen.

1ÅV kan eksempelvis:

Fremstille 1740 passepartouter, hvilket svarer til en gennemsnitspris på 210,-kr. pr. stk.

Fremstille og udskifte 43000 læg/omslag til en gennemsnitspris på 8,-kr. pr. stk.

Fremstille og udskifte 4329 æsker til en gennemsnitspris på 80 kr. pr. stk.

Side 37

BevPlan 2010-sept01

3.4 Undersøgelse af samlingernes bevaringstilstand

Samlingernes tilstand er i forbindelse med udarbejdelsen af denne bevaringsplan blevet undersøgt efter retningslinier, der har dannet grundlag for lignende undersøgelser af biblioteks- og fotosamlinger i Europa og USA. 5, 6, 7 & 8 Principielt udtages et antal tilfældigt udvalgte genstande, og kritiske observationspunkter for nedbrydning undersøges.

Samlingerne blev inddelt i 12 homogene undersøgelsesgrupper for at strukturere samlingerne ud fra en bevarings- og konserveringsmæssig synsvinkel og for at give undersøgelsen statistisk signifikans (se tabel 3).

Undersøgelsesgrupperne adskiller sig indbyrdes ved materialetype, biblioteksfunktion og/eller værdi. I nogle tilfælde var der sammenfald mellem undersøgelsesgrupperne og samlingsafdelingerne, og i andre tilfælde gik de på tværs.

I undersøgelsesgruppen DA (Danske Afdeling) er småtryk ikke medtaget, ligesom de internationale depotsamlinger (KIP) heller ikke er medtaget.

I undersøgelsesgruppen POS (positive billeder) indgår følgende samlinger fra Billedsamlingen: Portræt-, Topografisk,- Diverse Emner- og Historisk samling samt særsamlingerne Dagens Nyheder, Aftenbladet og Tyske Pressebilleder.

I undersøgelsesgruppen DNF (Det Nationale Fotomuseum) indgår positiver undtagen af Daguerreotypisamlingen, hvor bevaringstiltag er planlagt i indeværende resultatkontrakt-periode.

I undersøgelsegruppen NEG indgår negativsamlingerne i Njalsgade samt Brugsnegativarkivet.

Luftfotosamlingerne består af 4 mio. positiver og negativer. I undersøgelsesgruppen LUFT er det dog primært negativerne (ca. 2 mio.), der er undersøgt.

De knap 900.000 nitratnegativer, der er udtaget fra samlingerne pga. brandfare og placeret i en klimastabil container (pt. utilgængelig), er ikke medtaget. Nitratproblematikken er behandlet i en rapport fra 1991. 9

5 Walker et al, The Yale Survey: A Large-Scale Study of Book Deterioration in the Yale University Library, side 111-132. 6 Buchanan & Coleman, A Deterioration Survey of the Stanford University Libraries, Green Library Stack Collection. 7 Palm & Cullhed, Ett vittrande kulturarv. FoU-projektet för papperskonservering. 8 Aune & Johnsen, Fotokonserveringsprosjektet, Norsk Museumsutvikling. 9 Johnsen & Pedersen, Nitratnegativer på Det Kongelige Bibliotek - en rapport om bevaringsproblemer.

Side 38

BevPlan 2010-sept01

Det fotografiske materiale, der er placeret i bogmagasinet i Njalsgade, og som endnu ikke er indlemmet i samlingerne, er heller ikke medtaget i undersøgelsen.

Universitetsbibliotekets 1. afd. Gammel Samling

I undersøgelsesplanen hørte også UB 1. afd. Gl. Samling med. Den indgår ikke i de samlinger, som KB har bevaringsforpligtelse over for, men har alligevel en sådan karakter, at der kan være brug for bevaringsindsatser. Samlingen omfatter ca. 10 000 hyldemeter med cirka 433 000 bind. Resultatet redegøres der for i tabel, uden kommentarer, i kapitlet Konklusioner og konsekvenser.

Figur 16: Udtagelse af prøvemateriale til undersøgelse.

Figure 16: Sampling some of the material for the survey.

Figur 17: Registrering af undersøgelsesresultater i Lotus Notes database.

Figure 17: Results from the survey are registered in a Lotus Notes database.

Side 39

BevPlan 2010-sept01

Undersøgelsesgruppe Afdeling Placering Materialetype Hyldemeter Antal objekter

Ældre Samling (ÆS) UB Lergravsvej, Holm trykte bøger 20 355 696 000

UB 1. afd. Gl. Samling UB Fiolstræde trykte bøger 10 830 433 000

Genstande placeret i

sikringsbokse (BOKS)

HA, MA,

DA,OJA

Diamanten, Holm,

Njalsgade

trykte bøger,

manuskripter

3 233 28 000

Bøger (DA) DA Lergravsvej, Holm trykte bøger 15 740 1 000 000

Håndskrifter (HSKR) HA, OJA,

MA

Holm håndskrifter 5 022 147 000

Musikalier (MA) MA Holm trykte bøger 2 740 274 000

Orientalske, judaistiske og

hebraiske bøger (OJA)

OJA Holm trykte bøger 6 715 195 000

Kort (KORT) KOB Holm trykte og

håndtegnede kort

* 276 000

Grafik (GRAFIK) KOB Diamanten billeder i ikke

fotografiske teknikker

1 632 1 600 000

Det Nationale Foto-

museums samlinger (DNF)

KOB Holm fotografisk materiale 600 25 000

Billedsamlingerne (POS) KOB Diamanten fotografisk materiale 6 420 1 000 000

Negativsamlingerne (NEG) KOB Njalsgade fotografisk materiale 2 735 2 500 000

Luftfotosamlingerne

negativer (LUFT)

KOB Holm fotografisk materiale 412 2 000 000

I alt: 76 434 10 174 000

* KORT og GRAFIK samlet antal hyldemeter=1632

Tabel 3: Oversigt over undersøgelsesgrupperne.

Table 3: The survey groups .

Side 40

BevPlan 2010-sept01

Indsamling af data

Der er for hver undersøgelsesgruppe som udgangspunkt udtaget mindst 384 stikprøver, hvilket giver undersøgelserne en konfidens på 95 % med tolerance på ± 5 %. 10

Alle faktiske tal i Bevaringsplanen er baserede på stikprøve-undersøgelsens resultater og er afrundede til nærmeste antal tusinder.

I alt er ca. 4000 genstande undersøgt. De afspejler tilstanden af de undersøgte samlingers ca. 9,7 millioner genstande. Undersøgelsen er foretaget i perioden oktober 1999 til juni 2000.

Identifikation og bevaringstilstand af de enkelte genstande blev registreret i en database udviklet af Bevaringsafdelingen i programmet Lotus Notes 4.6 Databasen er bygget op om-kring fire forskellige undersøgelsesformularer tilpasset hver sin materialetype; bøger, manuskripter, kort og grafik samt fotografisk materiale. Figur 16 viser en undersøgelses-formular til bøger. Øvrige formularer findes i Appendix. Øverste del af formularerne omhandler genstandens identifikation (forfatter, titel og udgivelsesår samt evt. stregkode- og revisionsnummer) og placering, således at det er muligt at undersøge bevaringstilstanden af samme genstand på et senere tidspunkt. Den nederste del af formularen beskriver genstandens opbygning og de kritiske observationspunkter, som påvirker genstandens tilgængelighed og levetid.

Figur 18: Udtagning af prøve i Diamant-boksen.

Figure 18: A sample is selected in the Diamond Safety Box.

Tilstandskategori 1, 2 eller 3

For at få et overblik over undersøgelsesgruppernes almentilstand blev skadesbeskrivelsen for den enkelte genstand omregnet til en statustilstand 1 (god), 2 (rimelig) eller 3 (dårlig). Almentilstand dækker over en samlet vurdering af sværhedsgraden af en genstands kemiske og fysiske skader (se tabel 4).

10 Drott, Random Sampling, A Tool for Library Research.

Side 41

BevPlan 2010-sept01

Figur 19: Undersøgelsesformular. Feltet ‘Status for objektet’ viser status 1. Figure 19: Survey form.

Tabel 4: Definition af statustilstande og liste over skadesparametre for bind og papir samt fotografisk materiale. Table 4: State of condition and a list of damage parameters as defined for books, papers and photographic material.

Side 42

BevPlan 2010-sept01

3.4.1 Papirbaserede materialer

I undersøgelsen af det papirbaserede materiale indgår Ældre Samling (ÆS), materiale placeret i sikringsboksene (BOKS), Danske Afdelings bøger (DA), Musikafdelingens bøger (MA), Orientalsk og Judaistisk Afdelings bøger (OJA), alle håndskrifter (HSKR), kort (KORT) og grafik (GRAFIK).

Almen bevaringstilstand

Resultatet af statusberegningen viser følgende fordeling i undersøgelsesgrupperne.

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

1600000

1800000

ÆS BOKS DA MA OJA HSKR KORT GRAFIK

An

tal

gen

stan

de

3

2

1

Figur 20: Oversigt over størrelsen af statusgrupperne for alle papirbaserede undersøgelsesgrupper.

Figure 20: Diagram showing the size of all the different paper based groups in the survey.

Det fremgår, at undersøgelselsesgruppen DA har den største andel af genstande i god stand. At samlingen har det så godt, skyldes først og fremmest, at den er ung i forhold til de andre samlinger. Set i forhold til DA er andelen af skadede genstande tildelt status 2 eller 3 meget større i undersøgelsesgrupperne

ÆS og BOKS. Disse samlinger er gennemsnitligt ældre og repræsenterer genstande, som har været brugt flittigt gennem lang tid. Herved er opstået mange mindre fysiske skader vist som status 2.

I diagrammerne (figur 22 & 23) ses DA og ÆS fordelt på tidsintervaller og statustilstand. For bøgerne trykt 1851-1950 ses i ÆS en større andel af genstande

Side 43

BevPlan 2010-sept01

med status 3. Det skyldes sandsynligvis, at papirkvaliteten i dette tidsrum generelt har været bedre i Skandinavien end i resten af den industrielle verden.

Fordelingen af status 1, 2 og 3 er forholdsvis ens i under-søgelsesgrupperne MA, OJA og HSKR. Andelen af genstande, som har behov for en konserveringsindsats, er gennemgående stor, mens behovet for stabilisering er relativt lille.

Undersøgelsesgrupperne KORT og GRAFIK viser et ander-ledes skadesbillede end de øvrige undersøgelsesgrupper. Det store antal af status 2 i KORT- og GRAFIK-grupperne skyldes de mange ark med skadede kanter. Denne skadestype opstår typisk, når løse ark, ofte af forskellig størrelse, opbevares ubeskyttet sammen i skuffer.

Da papirkvaliteten sædvanligvis har været bedre til frem-stilling af kort, tegninger og lignende, er andelen af status 3 for denne undersøgelsegruppe ikke så markant. Tildelingen af status 3 for enkeltark skyldes næsten udelukkende kemisk nedbrydning i form af sprødt papir.

Figur 21: Gulnet og sprødt paper.

Figure 21: Yellowing and brittle paper.

Side 44

BevPlan 2010-sept01

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1551-1600 1601-1650 1701-1750 1701-1750 1751-1800 1801-1850 1851-1900 1901-1950 1951-2000

% a

f sa

mlin

gen

3

2

1

Figur 22: Fordeling af DA på tidsintervaller og statustilstand.

Figure 22: Material from the Danish Dept. distributed at time intervals and state of condition.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1551-1600 1601-1650 1651-1700 1701-1750 1751-1800 1801-1850 1851-1900 1901-1950 1951-2000

% a

f Æ

ldre

Sam

ling

3

2

1

Figur 23: Fordeling af ÆS på tidsintervaller og statustilstand.

Figure 23: Material from the Old Collection, distributed at time intervals and state of condition.

Side 45

BevPlan 2010-sept01

Side 46

BevPlan 2010-sept01

Skader på papir og bind

Som et redskab til vurdering af bog- og papirgenstandes bevaringstilstand er udvalgt tre nøgleparametre. Disse er sprødt papir, skader på ryg og fals samt skadede hjørner og kanter.

Sprødt papir og skader på bogbindets ryg og fals er ned-brydningsskader, som mindsker mulighederne for håndtering og tilgang til informationen, og de prioriteres derfor som de vigtigste behandlingskrævende skader.

Skadede hjørner og kanter er typiske slitageskader, som ikke har nogen umiddelbar betydning for bindets funktion, men indikerer, at genstanden har været brugt hyppigt. For at forebygge yderligere skader kan det være nødvendigt med mindre stabiliserende behandlinger.

Papir

Når papirets tilstand opsumeres på tværs af alle de under-søgte samlinger, fås skadesprofilen i figur 25. Skaderne koncentrerer sig omkring to parametre. Den første er ‘gulning/misfarvning’ og den anden ‘sprødt’. Gulning er en forandring i papiret, som ikke nødvendigvis har nogen direkte forbindelse med en forværring af papirets fysiske styrke, hvilket er bekræftet af en række tidligere under-søgelser.11 Af det træholdige og surlimede papir findes dog en stor del, som både er gulnet og sprødt eller er gulnet som et trin på vej mod sprødhed i nedbrydningsprocessen.

Figur 24: Ubeskyttede ældre bøger.

Figure 24: Unprotected older books.

11 STEP Project CT 90-0100, The Effects of Air Pollutants on the Accelerated Ageing of Cellulose Containing Materials – Paper.

Side 47

BevPlan 2010-sept01

Figur 25: Samlet skade profil af KB’s papirbaserde materiale.

Figure 25: Total damage profile for paper material at the Royal Library.

Sprødt papir

Den mest kritiske parameter er sprødt papir. 20 % af KB´s papirbaserede samlinger er trykt eller skrevet på sprødt papir. I undersøgelsen er sprødt papir defineret ved at det knækker efter 6 falsninger, hvor nyt papir typisk kan holde til omkring 100. Problemet med sprødt papir kræver en indsats i form af konservering og/eller reformatering, da det ikke tåler håndtering uden risiko for tab af information.

Langt den største del af det nedbrudte papir findes i Ældre Samling (ÆS), hvor 40 % af alle bøger indeholder sprødt papir. I HSKR er andelen 29%, i MA 37 % og i OJA er den 27 %, mens den ligger på 10-12 % for BOKS, DA og KORT. I figur 27, s. 43, er procentdelene af sprødt papir omregnet til antal genstande for alle undersøgelsesgrupperne.

Eftersom de fleste ark/papir i GRAFIK er for tykke til, at man kan udføre en falsetest, er der lavet et overslag, som tager udgangspunkt i forholdet mellem andelen af sprødt respektive gulnet papir i de øvrige undersøgelses-grupper (se figur 30, s.44). Dette giver en andel på omkring 20% sprødt papir i GRAFIK.

Set i forhold til lignende undersøgelser af papirs tilstand udført i Sverige 12 og i Yale University Library 13 er andelen af sprødt papir større i KB´s samlinger end i Sverige, men betydeligt mindre end den amerikanske samling. At KB har en større andel af sprødt papir end Sverige, skyldes sandsynligvis fugtigere klima i Danmark og KB´s placering tæt på vandet. Fordelingen af det sprøde papir i forhold til papirets alder

12 Palm & Cullhed, Ett vittrande kulturarv. 13 Ibid.

Side 48

BevPlan 2010-sept01

følger for alle tre undersøgelser den samme kurve. Introduktion af træholdigt papir i midten af 1800-tallet er årsagen til de følgende mange årtiers stærkt nedbrudte papir.

For at bevare informationen på sprødt papir er mikrofilmning den mest realistiske løsning, fordi papiret befinder sig på et så fremskredent nedbrydningsstadium, at en konservering ikke længere kan bidrage tilstrækkeligt til en genvindelse af papirets styrke.

Figur 26: Sprødt papir.

Figure 26: Brittle paper.

Masseafsyring

Skal originalen bevares efter sikring af den skriftlige information på mikrofilm, skal papirets kraftigste ned-brydningsproces bremses.

Dette kan foretages ved en afsyring, hvor der tilføres alkalisk buffer, hvis formål er at neutralisere nuværende og fremtidig syredannelse og dermed beskytte papiret mod fortsat nedbrydning. Imidlertid forbedres papirets fysiske egenskaber ikke væsentligt ved en afsyring, og det vil således ikke genvinde sin styrke.

For papir, som på grund af sin sammensætning er i potentiel fare for at blive nedbrudt på grund af syredannelse, kan afsyring foretages præventivt for at forebygge, at det bliver sprødt.

Hvis man skulle afsyre hele samlinger, ville omkostningerne blive meget store. Library of Congress har derfor lavet en beregningsmodel, som viser, at det trods ekstra tidsforbrug er billigere at udvælge det materiale, som skal afsyres, frem for at afsyre hele samlinger.

Side 49

BevPlan 2010-sept01

Figur 28: Papir gulnet som følge af lyspåvirkning.

Figure 28: Yellowing of paper caused by light.

Da det er umuligt at foretage en præcis bedømmelse af, hvorvidt et papir skal afsyres uden at foretage omfattende og dyrt analysearbejde, må udvælgelsen ske ved hjælp af nogle let observerbare parametre. Mængden af genstande i KB´s samlinger, som har behov for forebyggende masseafsyring, kan beregnes ud fra graden af gulning og trykår. Gulning kan, som før nævnt, være en indikation på begyndende nedbrydning, og dette sammenkoblet med trykår, som indikerer, hvilken papirkvalitet det drejer sig om, giver en stor sandsynlighed for at ramme rigtigt.

Figur 30 viser andelen af gulnet papir, sprødt papir og gulnet eller sprødt papir i bestanden 1850-1950. Det fremgår, at fordelingen er nogenlunde ensartet i alle under-søgelsesgrupper undtaget ÆS og OJA. I ÆS er andelen af gulnet eller sprødt betydeligt større end kun gulnet på grund af den store mængde sprødt papir. I OJA er begge søjler højere end i de øvrige undersøgelsesgrupper, hvilket kan bero på det faktum, at papiret generelt er dårligere i asiatiske publikationer end i europæiske. Når der ses bort fra ÆS, er det interessant, at forholdet mellem de to parametre er ensartet, og at størrelsen af gulnet og gulnet eller sprødt papir holder sig mellem 40–60 % for det danske materiale.

Side 50

BevPlan 2010-sept01

Figur 29: Andel af sprødt papir i forhold til papirets alder.

Figure 29: The amount of brittle paper in comparison to the age of the paper.

Figur 30: Procentdel af sprødt papir, gulnet og gulnet og/eller sprødt papir 1850-1950.

Figure 30: Percentage of brittle paper, yellowing and yellowing and/or brittle paper during the period 1850-1950.

Side 51

BevPlan 2010-sept01

Tabel 5: Antal genstande med gulnet og/eller sprødt papir 1850-1950.

Table 5: Number of items with yellowing or brittle paper 1850-1950.

Bind

Diagrammet i figur 31 viser en sammenlægning af samtlige undersøgelsesgruppers skader på bindene. De tre mest almindelige skader er ‘hjørner/kanter skadet’, ‘skader på ryg/fals’ og ‘skind smuldrer’.

Bindet fungerer som en suveræn beskyttelse af den skriftlige information i bogen. Bogens enkeltdele sammen-holdes i ryg og fals og er derfor bogens mest sårbare punkt. Sker der skader i dette nøglepunkt, er der fare for, at bindet forsvinder og, at bogblokken falder fra hinanden.

Når et bogbinds konstruktion går i stykker, findes der i princippet to forskellige typer indsats bortset fra at købe et nyt eksemplar, hvis det er muligt. Hvis bogbindet anses for at have historisk, kulturhistorisk eller unikaværdi, bliver den genstand for en konserveringsindsats. Hvis bogen er en brugsgenstand, udføres en reparation, hvis eneste formål er at få bogen til at fungere igen. I KB´s undersøgte samlinger findes i alt ca. 288 000 bind med skader på ryg og fals. Disse bind har brug for reparation eller konservering, før de er tilgængelige for brugerne.

Side 52

BevPlan 2010-sept01

Figur 31: Skadeprofil af KB’s bogbind i % af hele bogbestanden. Figure 31: Damage profile of the bound books at the Royal Library in % of the total collection.

Figur 32: Antal bind med skader på ryg/fals fordelt på undersøgelsesgrupper. Figure 32: Total number of items with damage on spine/joint distributed among the survey groups.

Figur 32 viser antallet af skader på ryg og fals i de forskellige undersøgelsesgrupper. Ved behandling af skaderne i ryg og fals vil alle mindre alvorlige skader også blive udbedret.

Side 53

BevPlan 2010-sept01

Figur 33: Hjørner/kanter skadet på indbundet materiale fordelt på undersøgelsesgrupperne.

Figure 33: Damaged corners/edges on bound books distributed among the survey samples.

Slid på bogens hjørner og kanter skyldes udelukkende håndtering. Der er altså tale om bøger, som bliver eller har været anvendt meget. Ud over sliddet på bogbindet vil der ofte være andre mindre skader i bogblokken. Stabiliseres bindet og skader i hæftning og papir, øges bogens levetid.

Af figur 33 fremgår antallet af bøger, som har skader på hjørner og kanter og derfor har behov for stabilisering eller beskyttelse. I alt er der I KB’s samlinger ca. 204.000 bøger, der på grund af fysisk slitage bør stabliseres. Smuldrende skind skyldes kemisk nedbrydning og påvirkes derfor af det omgivende miljø. Når skindet nedbrydes, bliver det svagt, og bogbindet bliver yderst udsat i forhold til skader på ryg og i fals. Skaden er uoprettelig, men bindene bør forsynes med syrefri omslag for at beskytte dem mod yderligere luftforurening, lys og slid. I alt 189.000 bøger har smuldrende skind (se tabel 6).

Stregkoder

Stregkoder blev indført i KB´s Ældre Samling (ÆS) i for-bindelse med, at revision af samlingen påbegyndtes i slutningen af 1977. Stregkoder har altid været et kontroversielt emne, da de hidtil er blevet fremstillet af plast-behandlet selvklæbende papir. Det har været diskuteret, hvorvidt stregkoderne skader genstandene, og det bekræftes i denne undersøgelse, at der er store bevarings-mæssige problemer.

Side 54

BevPlan 2010-sept01

Undersøgelsen viser, at der opstår misfarvning, fedtede plamager og sprødhed, som skyldes, at limen vandrer ind i papiret. Endvidere kan den vandrende lim forårsage sammenklæbning til det modstående ark.

I ÆS er der sivet så meget klæbestof ud fra stregkode-etiketterne, at den modstående side klæber fast i ca. 1/3 af tilfældene. På nuværende tidspunkt er således ca. 200.000 bøger berørte. Til at modvirke dette er der i nogle bøger efterfølgende indlagt et beskyttende ekstra løst blad.

Tabel 7: Stregkoder i ÆS.

Table 7: Barcodes in ÆS.

Figur 34: Bøger med skader på ryg og fals.

Figure 34: Books with damaged spine and joint.

Side 55

BevPlan 2010-sept01

Side 56

BevPlan 2010-sept01

3.4.2 Fotografiske materialer

Introduktion

Det kongelige Bibliotek rummer betydelige fotografiske samlinger. Her findes eksempler på teknikker fra fotografiets opfindelse i 1839 til i dag, primært sort/hvide fotografier, men også farve. Samlingerne hører under Kort- og Billedafdelingen (KOB), og består af omkring 9 mio. enheder, positiver såvel som negativer.

De fire undersøgelsesgrupper indenfor fotografiske materialer omfatter: Billedsamlingerne (POS), Det Nationale Fotomuseums samlinger (DNF), Negativsamlingerne (NEG) og Luftfotosamlingerne (LUFT) (jvf. beskrivelsen af undersøgelsesgrupperne tabel 3).

Fotosamlingernes almene bevaringstilstand

For at få et indtryk af samlingernes almene bevarings-tilstand er det hensigtsmæssigt at skelne mellem skader, der forværres gradvist som funktion af tiden (kemiske skader), og skader, der forløber punktvis (fysiske skader), ofte som følge af brug. Eksempler på fysiske skader er rifter i positiver og knækkede glasplader, disse skader er først kritiske ved håndtering. F.eks. forværres tilstanden af en knækket glasplade normalt ikke, så længe genstanden ligger på magasin, hvorimod nedbrydningen af f.eks. nitratfilm sker løbende.

Kemiske skader er et udtryk for, hvor langt i nedbrydnings-forløbet en genstand er nået, status 1, 2 eller 3 (jvf. figur 35). Nedbrydningshastigheden afhænger af materialets iboende egenskaber, fremstillings-processer og bevaringsmiljøet.

Figur 35: Grafisk fremstilling af nedbrydning af fotografiske materialer (status 1, 2, 3) som funktion af tid.

Figure 35: Graphic presentation of deterioration related to status 1, 2 and 3.

Side 57

BevPlan 2010-sept01

0

10

20

30

40

50

60

70

udk. frm.

POS

div. fys udk. frm.

DNF

div. fys glas film

NEG

div. fys glas film

LUFT

div. fys

%

status 3

status 2

status 1

Figur 36: Almen bevaringstilstand i POS, DNF, NEG og LUFT i % fordelt på teknikker (jvf. tekst).

Figure 36: State of condition in survey groups POS, DNF, NEG and LUFT as % distributed in processes.

Figur 36 viser bevaringstilstanden i procent fordelt på fotografiske teknikker, i de fire undersøgelsesgrupper. Inden for hver undersøgelsesgruppe er teknikkerne samlet gruppevis.

Positivsamlingerne (POS/DNF) er inddelt i udkopieringspapir (udk.), fremkaldelsespapir (frm.) og diverse teknikker (div.) (jf. infonote II). Gruppen af diverse teknikker dækker primært farvefotografi og fotomekaniske tryk.

Negativsamlingerne (NEG/LUFT) er inddelt i glasplader (glas), nitrat, acetat eller polyesterbase (film) samt diverse (div.). I Appendiks findes en liste over repræsenterede teknikker.

Endvidere er de fysiske skader (fys) opgjort i procent af hele undersøgelsesgruppen og markeret med blå farver i figuren. Den lyseblå farve dækker mindre skader, og den mørkeblå dækker omfattende fysiske skader.

De kritiske observationspunkter, der placerer de undersøgte genstande i status 1, 2 eller 3, findes i tabel 4. I de fleste tilfælde er omfattende kemisk nedbrydning af billedsølvet årsagen til, at både positiver og negativer placeres i status 3. I negativsamlingerne udløses status 3 endvidere ved tegn på kraftigt nedbrudt nitrat- eller acetatfilmbase. Status 2 udløses af mindre fremskredne kemiske skader af billedsølv eller af nitrat- og acetatfilm. Status 1 dækker over genstande i god tilstand eller med skader, der ikke er umiddelbart kritiske.

Side 58

BevPlan 2010-sept01

Side 59

BevPlan 2010-sept01

Bevaringsmæssige problemer i positivsamlingerne

I positivsamlingerne (se figur 36) er andelen af status 3 størst i gruppen af udkopieringspapir (jvf. ordforklaringer i Info note II). Det skyldes dels, at materialet generelt er ældre, dels at mange af udkopieringsteknikkerne, alt andet lige, er mindre holdbare end fremkaldelsespapir. Især udgør albuminpapir et problem, her er 80 - 90 % mere eller mindre udblegede og gulnede. Albuminpapir udgør ca. 50% af udkopieringspapirerne i POS og 75% i DNF. Ligeledes viste de saltpapirer, vi har undersøgt, tegn på udblegning. Derimod er kollodiumpapir, der som led i fremstillingen blev tonet med platin, stadigvæk i flot stand. Tilstanden af udkopieringspapirerne er med andre ord i høj grad relateret til fremstillingsteknik.

Gruppen af diverse teknikker består bl.a af farvebilleder. Almindelige (kromogene) farvebilleder er ustabile, især var de farvestoffer, der blev anvendt frem til omkring 1980 relativt ustabile. Moderne kromogene farvebilleder har en forventet levetid på 30-50 år, hvis de opbevares mørkt i almindeligt stueklima.14

Levetiden af kromogene farvebilleder kan forlænges 10-15 gange, hvis billederne opbevares ved 2 ºC15. Mere stabile farvefotografiske teknikker som sølv-farve-udblegningsbilleder stiller samme krav til klimaet som moderne sort/hvide billeder.

Materialemæssigt har fremstillingen af sort/hvidt fremkaldelsespapir ikke ændret sig grundlæggende fra teknikken blev opfundet i 1870’erne og frem til i dag. Forekomsten af kemiske skader som udblegning, misfarvning og sølv-udfældning er derfor aldersbestemt. Der kan dog naturligvis være individuelle forskelle på, hvor omhyggelig fotografen har været med fiksering/skylning, og på om fotografiet er tonet, samt ikke mindst forskel på, hvordan det har været opbevaret.

Særsamlingen af Tyske Pressebilleder er et eksempel på en samling, hvor stort set alle fotografier har alvorlige kemiske skader, der kan henføres til utilstrækkelig fiksering og skylning. Hele samlingen har et akut behov for sikkerhedsaffotografering, hvis den skal bevares.

Forskellen mellem tilstanden af fremkaldelsespapir i POS og DNF skyldes, at førstnævnte har en større andel af ældre fremkaldelsespapir end sidstnævnte: ¾ af POS fremkaldelsespapir er fra før 1960, hvorimod kun ¼ af DNF er fra før 1960.

14 Reilly, Storage Guide for Color Photograpich Materials, s. 4-5. 15 ISO 18920 Photography, Processed reflection prints, s. 5.

Side 60

BevPlan 2010-sept01

Figur 37: Det Nationale fotomuseums samlinger, der er placeret i Holm, er velordnet og godt emballeret.

Figure 37: Storage of prints in the National Photographic Museum‘s collection.

Side 61

BevPlan 2010-sept01

Figur 38: Procentvis forekomst af kemiske skader på fremkaldelsespapir som funktion af fotografiernes alder.

Figure 38: The occurrence of chemical deterioration in DOP as a function of their age.

Forekomsten af kemiske skader på fremkaldelsespapirer blev undersøgt ved at sammenlægge resultaterne af stikprøverne udtaget fra POS og DNF (se figur 38)16.

Figur 38 viser, at andelen af skadede fremkaldelsespapirer stiger med alderen, og at alle fremkaldelsespapirer over 100 år gamle har kemiske skader. Skaderne betyder ikke nødvendigvis, at fotografiet ikke stadig kan anvendes, men det er en utvetydig påmindelse om, at billedet gradvist forsvinder. Hvor lang tid, dét tager, afhænger først og fremmest af klimaet.

Frem til i dag har billederne været opbevaret under ukontrollerede klimaforhold. Hvis ikke klimaet forbedres kan man på baggrund af figuren forvente, at en femtedel af de nye fremkaldelsespapirer vil have kemiske skader om 50 år, halvdelen om 70 år, mens samtlige fremkaldelses-papirer i år 2100 vil have kemiske skader.

Tidens tand forandrer kun umærkeligt et fotografi, man kan ikke følge nedbrydningen direkte med øjet. Desuden ved man normalt ikke, hvordan et aldrende fotografi oprindeligt har set ud. Man har altså ingen reference at sammenligne med, når nedbrydningsgraden skal bedømmes. Disse forhold resulterer desværre ofte i en vis træghed mht. iværksættelse af den nødvendige bevaringsindsats. Figur 38 illustrerer

16 200 stikprøver ialt

Side 62

BevPlan 2010-sept01

det, man ikke kan se med øjet nemlig, at nedbrydningen sker løbende, og at jo før bevaringsbetingelserne optimeres desto bedre.

Tabel 8: Klimaspecifikationer for langtidsopbevaring af positiver (ISO 18920).

Table 8: Specification of climatic conditions for long-term storage of positives (ISO 18920).

Figur 39: Billedsamlingerne, der opbevares i fotomagasinerne i Diamanten er velordnede, men kvaliteten af emballagen er dårlig.

Figure 39: Acidic wraps are used extensively in an otherwise orderly collection.

Side 63

BevPlan 2010-sept01

Bevaringsmæssige problemer i negativsamlingerne

De største problemer i negativsamlingerne (jf. Info note III) er knyttet til basematerialerne nitrat og acetat. Hertil kommer de samme skadestyper, som findes i positivsamlingerne, nemlig kemiske skader relateret til billedsølvets ustabilitet og fysiske skader.

Nitratbasen består af nitreret cellulose, der fremstilles ved at pode nitrogrupper (NO2) på papirfibre. Nitratfilmens brandfarlige og selvdestruerende egenskaber har været kendt gennem en årrække, og denne filmtype er da også søgt udskilt fra KB’s samlinger. 17

Nedbrydning af nitrat forløber autokatalytisk. Fugt, varme og/eller syre får nitrogrupperne til at løsrive sig fra cellulosen, de frie nitrogrupper er sure og oxidative, og forårsager yderligere nedbrydning af basen. Nedbrydningen viser sig ved, at basen bliver rødbrun og billedsølvet bleges ud. Herefter bliver basen klæbrig, går i opløsning/bobler, for til sidst at blive så sprød, at den ikke kan håndteres.

Udover at ødelægge negativet selv er nitrogendioxiderne også kilde til nedbrydning af ’nabo’ materialer. Mange af pergamynkuverterne i LUFT er således så sprøde, at de revner/smuldrer ved håndtering (se figur 15). Eftersom negativnumrene på mange af negativerne i LUFT kun er anført på pergamynkuverterne og ikke på selve optagelsen, risikerer man, at motivet ikke kan identificeres, hvis pergamynkuverten ødelægges.

Nitratfilm udgør 6 % af NEG og 18 % af LUFT. I undersøgelsen blev der fundet enkelte tilfælde af kraftigt nedbrudt nitrat.

Figur 40 gengiver en kontaktkopi fremstillet i 1995 ud fra et nitratnegativ optaget i 1952 af Sylvest Jensen Luftfoto. Som det fremgår af kontaktkopien, havde nedbrydningen af nitratbasen på det tidspunkt forårsaget udblegning af billedsølvet, især i højre side af billedet.

Figur 41 og 42 viser det pågældende negativ hhv. en kontaktkopi af negativet anno 2000 og giver en idé om, hvor hurtigt nitratbasen nedbrydes i slutfasen. I løbet af de 5 år er endnu større dele af billedet forsvundet, og nitratbasen er kraftigt misfarvet og klæbrig.

17 I 1991 blev knap 900.000 nitratnegativer udskilt fra KOB’s samlinger og overført til en container, der står under kontrollerede klimatiske forhold.

Side 64

BevPlan 2010-sept01

Figur 40: Kontaktkopi udført i 1995 af nitratnegativ (Sylvest Jensen Luftfoto, 1952).

Figure 40: A contact print made from a nitrate negative in 1995 (Sylvest Jensen Aerial Photographs 1952).

Figur 41: Gengivelse af nitratnegativ i år 2000.

Figure 41: Rendering of the nitrate negative in 2000.

Figur 42: Kontaktkopi udført i år 2000 af nitratnegativet.

Figure 42: A contact print made from the same nitrate negative in 2000.

Side 65

BevPlan 2010-sept01

Mindre kendt er det måske, at også nitratfilmenes afløser, acetatfilm er ustabile. Acetatfilm udgør 24 % af NEG og 56 % af LUFT.

Acetat fremstilles ved at pode acetylgrupper (CH3CO) på papirfibre. Ligesom nitrat nedbrydes acetat af fugt, varme og/eller syre, hvorved acetylgrupperne løsrives fra cellulosefibrene. De frie acetylgrupper danner eddikesyre, og den autokatalytiske ring er dermed sluttet. Basen bliver gradvist sprød og krymper, så gelatineemulsionen folder op og danner kanaler. Ved kopiering af negativet bliver motivet fortegnet.

Figur 44 viser et eksempel på et kraftigt nedbrudt acetat negativ (AD værdi = 3) fundet i Brugsnegativarkivet. Negativet skønnes at være fra 1960’erne. Basen er krympet 5 %, hvilket har medført, at emulsionen folder og laver kanaler. I negativets pergamynkuvert lå der desuden en kontaktkopi (se figur 45), formodentligt fremstillet samtidigt med negativet, i hvert fald imens negativet endnu var dueligt. Figur 46 viser til sammenligning en kontaktkopi af negativet anno 2000, der viser konsekvensen af nedbrudt acetat.

Acetatfilm har en forventet levetid på omkring 50 år i almindeligt stueklima, 20°C/45 % RF (levetiden er beregnet vhja. modellen ’Prescalc’ udviklet af IPI, se side 24). Det skal bemærkes, at en sådan forudsigelse ikke er knyttet til den enkelte acetatfilm, men til den gennemsnitlige levetid af acetatfilm. Man kan derfor godt være heldig at finde eksempler på acetatfilm, som er mere end 50 år gamle og stadig i god stand. Både acetatfilmens kvalitet og de faktiske klimatiske forhold, acetatfilmen har været opbevaret under, påvirker levetiden.

Under nedbrydning af acetat udskilles eddikesyre, der har en meget karakteristisk lugt. I fotomagasinet i Njalsgade, hvor NEG opbevares, lugter der kraftigt af eddikesyre, på trods af, at magasinet har 4 luftskift pr. time. Ligeledes lugter det af eddikesyre fra visse skuffer i Brugsnegativarkivet og i Luftfotosamlingen i Holm.

Acetatfilms surhedsgrad er proportional med deres ned-brydningsgrad. Jo mere nedbrudt en film er, desto mere sur er den også. Dette forhold har IPI benyttet til at udvikle en såkaldt ’AD test’, 18 der bygger på, at et specielt indikator-papir anbringes i kontakt med acetatfilmen og giver en farvereaktion svarende til filmens surhedsgrad. Farve-reaktionen bedømmes visuelt på en skala fra 0 - 3.

18 IPI user’s guide for AD strips, 1997. (jvf. IPI’s hjemmeside).

Side 66

BevPlan 2010-sept01

Figur 43: Fotomagasinet i Njalsgade.

Figure 43: A collection of negatives at Njalsgade.

Side 67

BevPlan 2010-sept01

En AD værdi mellem 0 og 1 betyder, at filmen endnu er i god stand, 1 til 2 indikerer, at nedbrydningen tager fart, mens en AD værdi på 2 og derover betyder, at filmen snarest bør isoleres og duplikeres, hvis billedinformationen skal bevares.

Store dele af LUFT er dateret, og stikprøverne viste, at der findes acetatfilm fra perioden 1938 og frem til 1992, dog først i betydelige mængder fra starten af 1950’erne. I figur 47 ses den gennemsnitlige AD værdi (surhed) af de acetatfilm, der er testet i LUFT.19 Figuren viser, at man kan registrere en vis surhed af acetatfilmene, når de er over ca. 35 år, og at tendensen er stigende. I dag har 1 % af acetatnega-tiverne i LUFT et akut behov for sikkerhedsduplikering (AD³2). 30 % af acetatnegativerne har en AD værdi mellem 1 og 2, mens 69 % har en AD-værdi under 1 og dermed endnu er rimeligt stabile.

I NEG er de tilsvarende tal for acetatnegativerne, at 7 % har et akut duplikeringsbehov. 13 % har behov for stabili-sering, mens 80 % endnu er relativt stabile.

Man må forvente, at acetatproblemet vil vokse eksplosivt inden for de nærmeste år i takt med, at en stor del af negativerne overstiger deres forventede levetid på 50 år. Derfor er det nu, KOB skal beslutte, hvilke af disse billedinformationer, man ønsker og/eller har råd til at bevare for eftertiden.

Den hyppigste kemiske skade af billedsølvet i negativ-samlingerne er sølvudfældning på emulsionens overflade. De fleste tilfælde er svage og forekommer langs kanterne, mens en mindre del har mere omfattende sølvudfæld-ninger, der kan give problemer ved kopiering af negativet. Selvom svage sølvudfældninger ikke har betydning for billedkvaliteten ved kopiering af negativet, er det en advarsel om, at kemisk nedbrydning finder sted, idet sølvet, der fælder ud på emulsionens overflade, er fjernet fra det billeddannende sølv. Man kan forhale udviklingen af kemiske skader ved at forbedre klimaet.

Klimaet i fotomagasinet i Njalsgade er velegnet til op-bevaring af glasplader, mens nitrat-, acetat og kromogene farvefilm bør opbevares køligere, pga. deres begrænsede holdbarhed (jvf. tabel 9). Klimaet i de magasiner, der rummer negativsamlinger med både glas og plastbase, bør være 2° C og 30-40 % RF. En sådan forbedring af klimaet forventes at forlænge negativernes levetid, så de kan holde mindst 100 år.

19 43% acetatfilm I LUFT blev AD testet.

Side 68

BevPlan 2010-sept01

Figur 44: Gengivelse af kraftigt nedbrudt acetatnegativ, der gengiver et grafiskt tryk, fra 1960’erne.

Figure 44: Rendering of badly deteriorated acetate negative, depicting a graphic print, from the 1960´s.

Figur 45: Kontaktkopi af samme acetatnegativ, fremstillet i 1960’erne.

Figure 45: Contact print from the same acetate negative made in the 1960´s.

Figur 46: Kontaktkopi af samme acetatnegativ, fremstillet i 2000.

Figure 46: Contact print from the same acetate negative made in 2000.

Side 69

BevPlan 2010-sept01

Figur 47: Gennemsnitlig AD værdi af acetatfilm i LUFT som funktion af alder.

Figure 47: The average AD value as a function of age in acetate negatives in the Aerial Photograph Collection.

Tabel 9: Uddrag af klimakrav til lang-tidsopbevaring af negativer (ISO 18918 & ISO 18911). Table 9: Excerpt from the climatic requirements for long-term storage of negatives.

Figur 48: Luftfotosamlingen bærer præg af manglende resourcer til vedligeholdelse.

Figure 48: The Aerial Photographs Collection is marked by the lack of resources for preservation activities.

Side 70

BevPlan 2010-sept01

3.5 Omkostninger ved bevaring og sikring af samlingerne

På grund af den store mængde behandlingskrævende genstande i KB´s samlinger er et omfattende prioriterings-arbejde nødvendigt, før en realistisk bevaringsindsats kan planlægges. Da der ikke på nuværende tidspunkt er foretaget en sådan prioritering, redegøres i det følgende for bevaringsomkostningerne for behandling af alle de undersøgte samlingers genstande.

Indsatsen opdeles i 2 faser, hvor fase 1 koncentreres om præventive indsatser i samlingerne, og fase 2 opstarter en prioriteret konserveringsindsats. Fase 1 løber over et år. I fase 2 øges den akutte konserveringsindsats, mens den præventive indsats fortsættes. Efter to år foretages en bedømmelse af status. Resultatet af bedømmelsen bliver afgørende for, hvordan fordelingen mellem præventive og akutte indsatser skal ske fremover.

3.5.1 Papirbaserede materialer

Stabilisering

Der bør foretages en omfattende stabilisering af genstande for at modvirke yderligere nedbrydning/slitage. De bind, som har skadede hjørner og kanter, kan ved en mindre indsats bevares og bruges længere. Dermed forhindres eller udskydes en senere kommende kostbar konserverings-indsats. I stedet for de traditionelle behandlinger af bindet kan en indsats bestå i at give bindet et beskyttende omslag, for eksempel en CMI-æske.

Rifter i enkeltark som grafik, kort og håndskrifter skal lige-ledes stabiliseres.

Omkostningerne for stabilisering af bind eller enkeltark svarer i gennemsnit til 1 times arbejde, ca. 175,- kr.

En løsning, hvor bogen lægges i CMI-æske, tager 1/10 af tiden, og omkostningen inklusiv materiale bliver ca. 1/3, da en æske i gennmsnit koster 60,- kr.

Omkostningerne for stabilisering af bind, vist i tabel 10, er dels beregnet på en traditionel behandling, dels på ind-kapsling i CMI-æsker.

Antallet af genstande med behov for stabilisering er beregnet på hele de pågældende samlinger og inkluderer også genstande med sprødt papir, som eventuelt skal reformateres. Bøger med mere omfattende skader som skader på ryg og fals er ikke medtaget, da stabilisering vil blive udført i forbindelse med en konservering.

Side 71

BevPlan 2010-sept01

Konservering af skadede bind

Som før nævnt er formålet med konservering at stoppe et nedbrydningsforløb, samtidigt med at genstandens egenart og historiske, kulturhistoriske eller unikke værdi bibeholdes. Herved adskiller det sig fra en reparation, som er standardiseret. Har bogen ingen værdi ud over den skriftlige information, kan et ødelagt bind ved reparation erstattes med et nyt. En sådan ombinding er relativ standardiseret, og ud fra BKV´s erfaring anslås arbejdstiden til 4 timer modsvarende ca. 700,-kr /bind. Tabel 10: Omkostninger for stabilisering af skadede bind fordelt på undersøgelsesgrupper.

Table 10: The cost of stabilizing damaged bindings, distributed among the survey samples.

Tabel 11: Omkostninger for stabilisering af rifter fordelt på undersøgelsesgrupper.

Table 11: The cost of stabilizing tears, distributed among the survey samples.

Side 72

BevPlan 2010-sept01

Det er ikke let at beregne en gennemsnitlig omkostning for en konserveringsindsats, da hver enkelt genstand har forskelligartede problemstillinger. Erfaringen viser dog, at 9/10 af de konserveringsopgaver, som udføres på skadede bind, gennemsnitligt koster ca. 1.400,- kr./bind.

Gennemsnitsomkostningen for den resterende 1/10 af de bind, som skal konserveres, ligger på ca. 20 000,- kr./bind. Ved en konservering af et ødelagt bind vil alle andre mindre skader blive stabiliseret, såsom skadede kanter, rifter og løs hæftning.

Der laves i denne redegørelse ingen afvejning af, hvor mange genstande, som skal konserveres respektivt ombindes, da dette er et prioriteringsspørgsmål, som samlings-afdelingerne og biblioteksledelsen skal løse. Der er dog foretaget beregninger på BOKS-samlingen, da der for alle samlingens bind kun kan blive tale om en konserverings-indsats. Her er foretaget en fordeling med 9/10 til mindre konserveringsindgreb og 1/10 til omfattende ifølge ovenstående.

Tabel 12: Omkostninger for ombinding, konservering eller emballering af nedbrudte objekter.

Table 12: The cost of rebinding, conservation or encasing of deteriorated objects.

Sikring af information på sprødt papir

For at bevare informationen på sprødt papir skal mikrofilmningen øges radikalt.

For hver mikrofilmseksponering fremstilles et sikkerhedseksemplar til langtidsbevaring, en master til pro-duktion af brugskopier og en brugskopi. Omkostningen for dette er i gennemsnit 5,- kr. pr. eksponering (inklusive total håndtering) for bøger, bind og ark.

Side 73

BevPlan 2010-sept01

Prioriteringer inden for mikrofilmningen kan gøres ud fra andre landes mikrofilmningsprogrammer, og samarbejdet inden for rammen af EROMM. 20 Omkostningerne for en komplet gennemfotografering af genstande med sprødt papir ses i tabel 13a.

Tabel 13a: Omkostninger for mikrofilmning af genstande med sprødt papir.

Table 13a: The cost of microfilming objects with brittle paper.

Masseafsyring af sprødt og potentielt sprødt papir

For økonomisk at kunne gennemføre afsyring af bøger og ark er der blevet eksperimenteret med et større antal masseafsyringsmetoder. I dag anvendes hovedsageligt en af disse, Bookkeeper, af blandt andre Library of Congress, USA, og Rijksarchief, Holland. Omkostningen for afsyring af en bog ligger omkring 125,- kr. +/- 25,- afhængigt af størrelse. For et ark, som for eksempel et kort, ligger den omkring 15,-kr.

20 European Register of Microfilm Masters.

Side 74

BevPlan 2010-sept01

Tabel 13b: Omkostningsberegning for masseafsyring af gulnet og/eller sprødt papir.

Table 13b: Estimated costs for deacidifying yellowing and/or brittle paper.

Stregkoder

En indsats mod problemerne med limen i stregkoderne indebærer, at de tages ud, og ud fra et bevaringssynspunkt ville det være det bedste. Hvorvidt dette er politisk muligt at gennemføre, er svært at gennemskue på nuværende tidspunkt. Et alternativ er at udskifte etiketterne. I øje-blikket udføres der forsøg med at lave en stregkodeetiket på langtidsholdbart papir med ”frimærkeklister” på Kungliga Biblioteket i Stockholm.

3.5.2 Fotografiske materialer

Målsætningen for bevaringsarbejdet med Det Kongelige Biblioteks fotografiske samlinger er at bringe opbevaringsforhold, emballeringsmaterialer samt udstillingsforhold i overensstemmelse med internationale standarder på områderne21, 22, 23, 24, 25 &26.

21 ISO 18920 Photography, Processed reflection prints. 22 ISO 18918 Photography, Processed photographic plates. 23 ISO 18901Photography, Processed silver-gelatin type black and white film. 24 ISO 18902 Photography, Processed photographic materials. 25 ISO 18911 Photography, Processed safty photographic films. 26 ANSI/NISO Z39.79-199X (Draft) Environmental Conditions for Exhibiting Library and Archival Materials.

Side 75

BevPlan 2010-sept01

Bevaringsindsatsen for de fotografiske samlinger skal derfor rettes mod følgende tre punkter:

- Optimering af miljø (klima/lys/fysiske rammer) i magasiner og udstillingslokaler samt i forbindelse med udlån.

- Konservering af ustabile fotografiske materialer, (bevaring af original og/eller billedinformation).

- Omemballering af samlingerne til arkivholdbare materialer.

Forbedring af klimaet i fotomagasinerne har højeste prioritet.

Sideløbende med, at der sættes ressourcer ind på at forbedre opbevaringsmiljøet, bør der tages hul på en løbende vedligeholdelse (konservering/stabilisering og omemballering) af de dele af samlingerne, som har behov herfor, senest før udstilling eller anden brug.

Udgifterne til bevaring af samlingerne bliver hurtigt betydelige. Derfor er det vigtigt, at KOB påtager sig den svære og tidskrævende opgave, det er, at vurdere og prioritere samlingers indbyrdes værdi, så bevaringsarbejdet målrettes mod de mest bevaringsværdige samlinger/genstande. Det bør være resultatet af et bevidst valg, der afgør, om en given samling bevares eller går tabt.

Med en prioriteret liste over fotosamlingernes værdi og de følgende anbefalinger og prisoverslag, har man inden for de givne økonomiske rammer et redskab til at sikre, at de mest værdifulde og ustabile fotografier behandles først.

Det mest akutte bevaringsmæssige problem i fotosamlingerne, og samtidigt det største i antal genstande, er relateret til nedbrydning af nitrat- og acetatfilm. Det er muligt ved et konserveringsindgreb at flytte emulsionen til en ny base, men indgrebet er ressourcekrævende og dermed ikke realistisk for større samlinger. Det er derfor nødvendigt at indføre en rutine for sikkerhedsduplikering af de ustabile dele af samlingerne, startende med status 3, før filmene ødelægges (jvf. prisliste i info note VI). Indtil filmene er duplikeret, bør de udskilles fra de øvrige materialer og opbevares koldt (max 2°C) og relativt tørt.

Nitratnegativerne i containeren skal snarest gennemgås, og de dele af samlingen, der endnu kan reddes, bør duplikeres.

Særsamlingen af Tyske Pressebilleder bør ligeledes sikkerhedsaffotograferes, hvis billedinformationen skal bevares.

BEV (Fotografisk Atelier) har p.t. kun mulighed for at fremstille sikkerhedsduplikater/affotograferinger manuelt. Prisen for et sæt duplikatnegativer fremgår af infonote VI. Et duplikatnegativ anbringes i et hvilende arkiv, mens det andet fungerer som brugsnegativ. Sikkerhedsduplikaterne skal naturligvis

Side 76

BevPlan 2010-sept01

fremkaldes, tones og emballeres langtidsholdbart samt opbevares på magasin med godt stabilt klima.

Til masseproduktion bør det overvejes at anskaffe et mere automatiseret og evt. digitalt system. Ved brug af et digitalt system vil man dels kunne printe en holdbar kopi ud på en traditionel film og dels forbedre brugernes adgang til samlingerne. I dag er der f. eks. yderst begrænset adgang til negativsamlingerne.

Et andet alvorligt problem er udblegning og misfarvning af det tidlige udkopieringspapir, først og fremmest salt- og albuminpapir. Disse materialer skal sikres klimamæssigt, og den tid, de er fremme på læsesal eller i forbindelse med udstilling, bør begrænses mest muligt. Samme forholdsregler bør træffes overfor kromogene farvebilleder. Der bør i forlængelse heraf udarbejdes retningslinier for, hvor meget lys følsomme fotografier i alt må udsættes for i deres levetid.

I Det Nationale Fotomuseum, DNF, har man iværksat en omemballering af hele samlingen til arkivholdbare materialer. Ligeledes er halvdelen af Elfelt samlingen27, der består af ca. 300.000 negativer, blevet registreret, konserveret og omemballeret til arkivholdbare papirkuverter i forbindelse med Elfelt projektet28 . For de øvrige samlinger bør der ligeledes indføres en løbende rutine for rensning, omemballering og evt. registrering (jvf. prisoverslag i Info note VII), startende med de mest værdifulde/brugte dele af samlingerne. Kvaliteten af opbevaringssystemer og emballage er især dårlig i negativsamlingerne og i Luftfotosamlingen i særdeleshed.

Der bør ved alle nyerhvervelser foreligge en plan for, hvornår bevaringsarbejdet og registreringen kan udføres.

Det er hensigtsmæssigt at indrette et rum eller område i KOB til modtagelse af nye fotografier og omemballering. Funktionen kan evt. være forbundet med elektronisk registrering af fotografierne.

27 Udgør en del af NEG. 28 Elfeltprojektet, Rapport over projektets forløb 1988-1997, Jørgensen, Anna, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Bymuseum.

Side 77

BevPlan 2010-sept01

Side 78

BevPlan 2010-sept01

Tabel 13: Omkostninger for indsats overfor genstande med kemiske skader på billeddanneren.

Table 13: The cost for conservation and reformating of images with chemical damages in image layer.

Tabel 14: Omkostninger for duplikering af genstande med ustabil base (acetat og nitrat).

Table 14: The cost for duplicating negatives on unstable base (acetate and nitrate).

Tabel 15: Omkostninger for indsats overfor genstande med fysiske skader.

Table 15: The cost for conservation, support and protection of objects with physical damages.

Side 79

BevPlan 2010-sept01

4 Det Kongelige Biblioteks bevaringsorganisation

4.1 Bevaringsafdelingen

Oprettelsen af Bevaringsafdelingen (BEV) er resultatet af en mangeårig proces, hvor arbejdet i Bogbinderi-, Konserverings- og Restaureringsværkstedet ændrede karakter fra at have været et traditionelt bogbinderi til i højere og højere grad at tilegne sig viden fra konserveringsfaget. Dette havde, både i Danmark og internationalt, påbegyndt en accelererende udvikling i 1970-erne. Som en følge af det bredere bevarings-perspektiv lagde man derfor BKR sammen med Fotografisk Atelier og Samlingsrevisionen, hvorved BEV blev dannet i 1995.

BEV bestod indtil 31/12 2000 således af tre sektioner, Bogbinderi- og Konserveringsværkstedet (BKV), Fotosektionen (FOTO) og Samlingsrevisionen (SR). På grund af pålagte besparelser blev SR midlertidig nedlagt, og BKV blev tvunget til at afskedige en konservator. I dag består BEV altså af BKV og FOTO. Disse sektioner omfatter 10 ÅV og 4 IV(indtægtsdækket virksomhed) -finansierede stillinger. De 10 ÅV fordeler sig på

1 bevaringschef,

1 fotokonservator,

2 konserveringstekniker,

5 bogbindere og

1 fotograf.

Det IV-finansierede personale er alle fotografer.

Bevaringschefen har det overordnede, tværgående tilsyn med bibliotekets opgaver på bevarings-, indbindings- og konserveringsområdet. Den strategiske forankring af dette sker dels i Bevaringsrådet (BVR) og i årlig tilbagevendende planlægningssamtaler med de berørte afdelingschefer.

Side 80

BevPlan 2010-sept01

4.2 Tidligere indsatser

Bevaringsindsatserne har i det meste af 1900-tallet været rettet mod håndbogbinding og tyverisikringsforanstaltninger. De seneste 25 år har arbejdet bevidst skiftet karakter. Bevaringsarbejdet har efterhånden fået en mere overordnet strategi, der bygger på et videnskabligt grundlag, både hvad angår objektrelaterede indsatser og magasinplanlægning, transportproblemer og udstillingsvirksomhed, hvilket tilsammen efterhånden har skabt et makromiljø for bevaring.

Sammen med den øgede bevaringsbevidsthed er bevidstheden om bibliotekets begrænsede resourcer til at løse bevaringsopgaverne også kommet i søgelyset. Ved hjælp af ekstraordinære midler fra blandt andet Statens Museumsnævn og tipsmidler har man dog kunnet iværksætte en række begrænsede bevaringsprojekter. Sammen med opførelsen af nye magasiner på Amager blev der desuden installeret klimastyring for bedst at bevare samlingerne for fremtiden.

4.3 Fremtidig indsats

Biblioteket arbejder på at intensivere bevaringsindsatsen. Der henvises derfor til et særskilt bilag vedrørende bibliotekets principielle handlingsplan for bevaring de kommende 8 år.

Side 81

BevPlan 2010-sept01

Summary

The results of the survey presented in the Preservation Plan 2010 shows a great need for an immediate and radical change of the preservation strategies, not only within the Preservation Department but also in the different special collections and their departments. The preservation work must be concentrated on more preventive measures and the departments must prioritize among their collections and decide what to preserve.

Conservation treatments must be reserved for the most valuable objects, while different forms of preventive efforts as environmental improvements will better the overall conditions for all the collections. The principle is shown as an illustration below. It shows the collections as a pyramid where the major part represents the national library collection and the very top its most valuable items. The base represents the collections for everyday use.

The most cost-effective measure of preservation is climate control. The Royal Library has at its disposal a major climate controlled storeroom at Njalsgade and two climate controlled safety storerooms, the Diamond-box and the DA (Danish collection)-box. This is insufficient for the amount of material to be preserved. The climate in the various storerooms at Slotsholmen is very unstable, and the storerooms at Lergravsvej present such bad conditions that they should only be used for everyday -use materials.

During the last years of the 1980’ies an extensive long term building plan was made to improve the storage conditions of the collections as well as access. A new modern

Side 82

BevPlan 2010-sept01

storage facility was completed in 1998 close to the Copenhagen University on the island of Amager. As the planned expansion of the building has been postponed the library is at the moment unable to house a large part of its collections under acceptable conditions, related to its function as a national library.

Climatic conditions in the Diamond building are unsuitable for long-term storage. The photographic collection, due to its sensitive character, ought to be moved to climate-controlled storerooms as soon as possible.

In general it must be considered whether it is of a greater importance to have immediate access to a certain collection than to preserve the collection as a whole for generations to come. In general, only a fraction of a collection is used but the total amount of material is exposed to inferior preservation conditions.

As the collections increase in size and they are used more, a continuous supply of protective wraps and boxes has been added. The quality and form of these wraps and boxes, tends to be of the kind that creates physical and chemical damage on the very objects they ought to protect. A large and important piece of work is the rehousing of almost all the collections.

Paper produced between 1850 and well into the 1900´s becomes brittle when its chemical components cause deterioration. This is a large problem for most libraries, the Royal Library included. An average of 23% of the Royal Librarys´ collections are on paper in such a brittle state it breaks after being folded a few times. Actually some paper breaks after a slight bend of the sheet. Among the survey groups, the Older Collection is the worst afflicted with 34% of books on brittle paper, whilst among maps and prints only 10% of the material is on brittle paper. As it is impossible to recreate the physical qualities of the paper, microfilming is the best way of preserving textual information. Those parts of the collections that are on brittle paper and having a value as objects ought to be mass-deacidificated to neutralize and slow down deterioration processes. After treatment the items should be placed in climate controlled storerooms. Paper in danger of becoming brittle ought to be treated as well, in order to prevent further deterioration.

Some 5% of the total amounts of books have damages that must be restored or conserved before being used. The exact quantity to be either restored or conserved is hard to estimate, as it is a question of priority to be considered by the different departments. As an alternative the damaged bindings can be protected with a cover or housing, for instance a CMI-box. Some further 5% of the total amount of books show signs of wear and tear that ought to be mended to prevent serious damage to occur.

In the collections of photographic negatives 58% are on highly self-destructive nitrate- or acetate-base. If the information on these negatives is to be preserved it must be duplicated. Alternatively the negatives can be kept in cold storage. This will slow down or stop the deterioration processes but on the other hand highly restrict accessibility. As these types of negatives are old related to their expected lifespan, there is no exaggeration to state the immediate need for action.

Side 83

BevPlan 2010-sept01

Different types of envelopes protect most of the items in the photographic collections against physical damage. Generally these envelopes are of an inferior quality, thus contributing to chemical deterioration. Furthermore these envelopes may also contain scraps of newspaper, mounting-board etc. which likewise causes chemical and physical deterioration. A continuous program of rehousing ought to be started as soon as possible. The collection of the National Museum of Photographs (DNF) and parts of Elfelt´s collection have been provided with high-quality primary housing and are good examples of rehousing put into practice.

The Aerial Photographs Collection is stored in bad conditions. The physical strains on the collection are extensive and routines for maintenance ought to be introduced.

Some parts of the photographic collections are highly sensitive to light, for instance albumen prints. 4/5 of a total amount of 150 000 objects (DNF-and Prints-collections) are faded and must be protected against exposure to light. Otherwise these faded photographs run a great risk of disappearing totally in the near future.

Information leaflets, aimed at both staff and users, will be produced. These leaflets shall give information on the basic deterioration factors that can be eliminated, wholly or partly, by correct handling.

New routines must be established to emphasize preservation aspects in connection with exhibitions and loan-activities.

In general, preventive measures such as improvements in climate, rehousing and stabilizing should be started as soon as possible. Both from a preservation point of view as well as an economic point of view, the sooner an effort is made the better results will be reached. To give a precise date for the different efforts, related to the overall planning periods of the Royal Library, is not possible before an allotment of resources is clarified and the collections have been prioritized.

The need for enlarging the staff is considerable and the personnel needed is more than the library can house in the present localities. Maximum today is to augment the Bookbindery and Conservation Workshop (BKV) with 8 ÅV (a full years work) and the Photographic Studio (FOTO) with 2 ÅV. This would double the staff, but is in practice the smallest possible staff to enable an enlargement of the preservation effort in both long and short term. This addition to the Department of Preservation shall be made permanent.

A comparison with a couple of institutions with similar preservation tasks show that the amount the Royal Library spend on its preservation budget is far below the budgets of these. With an increase of about 50% of the recent budget substantial improvements may be achieved. This will also bring the budget within the same range as some of the institutions compared with.

The costs estimated for carrying out an action plan covering the need of the entire collection would sum up to:

Side 84

BevPlan 2010-sept01

Conservation costs: 1 361 672 000,-

Stabilizing activities: 423 884 250,-

Protective measures: 138 623 000,-

Reformating: 519 452 903.-

(prices in DKK (Danish currency) 2001.)

Side 85

BevPlan 2010-sept01

Litteratur

ANSI/NISO Z39.79-1999X (Draft) Environmental Conditions for Exhibiting Library and Archival Materials.

Aune, A. & Johnsen, J. S., Fotokonserveringsprosjektet, Norsk museumsutvikling, Oslo, 1997

Buchanan, S.A. & Coleman, S., A Deterioration Survey of the Stanford University Libraries. Green Library Stack Collection, Stanford, CA, Stanford University Libraries, udgiver, land mangler, 1979

Drott, M.C., Random Sampling, A Tool for Library Research, College & Research Libraries, Marts,Chicago, 1969

Håndbog for bevaring. Bevaring - Sikring - Transport, Det Kongelige Bibliotek. IntraWeb

ISO 9706, Information and documentation, Requirements for permanence, International Organization for Standardization, Genéve, 1994

ISO 16245, Information and documentation, Archives boxes and file covers for paper and parchment documents, International Organization for Standardization, Genéve, 1999

ISO 18901, Photography, Processed silver-gelatin type black and white film, Specifications for stability, International Organization for Standardization, Genéve, 1998

ISO 18902, Photography, Processed photographic materials, Filling enclosures for storage, International Organization for Standardization, Genéve, 1997

ISO 18911, Photography, Processed safety photographic films, Storage Practices, International Organization for Standardization, Genéve, 1998

ISO 18918, Photography, Processed photographic plates, Storage Practices, International Organization for Standardization, Genéve, 1998

ISO 18920, Photography, Processed reflection prints, Storage Practices, International Organization for Standardization, Genéve, 1998

Johansen, J.S. & Pedersen, K.B., Nitratnegativer på Det Kongelige Bibliotek - en rapport om bevaringsproblemer, Kort og Billedsamlingen, 1991

Palm, J. & Cullhed, P., Ett vittrande kulturarv. FoU-projektet för papperskonservering, Rapport nr. 2, Stockholm, 1988

Reilly, J.M., IPI Storage Guide for Acetate Film, Image Permanence Institute, Rochester, 1993

Reilly, J.M., Storage Guide for Color Photographic Materials, Image Permanence Institute, University of the State of NY., NY, 1998

Side 86

BevPlan 2010-sept01

STEP Project CT 90-0100, The Effects of Air Pollutants on the Accelerated Ageing of Cellulose Containing Materials – Paper, TNO Centre for Paper and Board Research, Delft, 1994

Walker, G. et al, The Yale Survey: A Large-Scale Study of Book Deterioration in the Yale University Library, College & Research Libraries, Vol. 46, Chicago, 1985

ECPAs (European Commission of Preservation and Access) række af publikationer omkring bevaringsproblemer.

www.rit.edu/~661www1/sub_pages/frameset2.html

www.kb intraweb

Side 87

BevPlan 2010-sept01

Appendix

Undersøgelsesformular til bøger

Survey form for books.

Side 88

BevPlan 2010-sept01

Undersøgelsesformular til fotografiske materiale.

Survey form for photogrphic materials.

Side 89

BevPlan 2010-sept01

Undersøgelsesformular til håndskrifter.

Survey form for manuscripts.

Side 90

BevPlan 2010-sept01

Undersøgelsesformular til kort og grafik.

Survey form for prints and drawings.

Side 91

BevPlan 2010-sept01

Side 92

BevPlan 2010-sept01

Fotografiske teknikkers repræsentation i underøgelsesmaterialet i grupperne NEG, LUFT, POS og DNF

%

NEG

kollodium på glasbase 2

gelatine på glasbase 62

gelatine på nitratbase 6

gelatine på acetatbase 24

gelatine på polyesterbase 1

positiver 4

LUFT

gelatine på glasbase 21

gelatine på nitratbase 18

gelatine på acetatbase 56

gelatine på polyesterbase 2

positiver 4

POS

albuminpapir 15

udkopieringspapir øvrige 17

fremkaldelsespapir 66

farve <1

uidentificeret 2

DNF

albuminpapir 12

udkopieringspapir øvrige 3

fremkaldelsespapir 67

farve 10

uidentificeret 4

fotomekanisketryk 4