eksportfokus
ny chef for eksportrådet
side 12-15
erhvervslivet mødte ambassadører
side 8-11
Eksp
ortf
okus
Post
box
7777
7000
Fre
deri
cia
Mas
kine
l Mag
asin
post
Id. n
r. 42
122
den store bjørn
er vågnet
Economy Flex• 8 daglige afgange til London
• 5 daglige afgange til Berlin
• 5 daglige afgange til Bruxelles
• 5 daglige afgange til Hamborg
• Elektronisk check-in. SAS Fast Track. Sid i forreste del af flyet. Måltid om bord.
Ombooknings- og kombinerbar billet.
Når du flyver Economy Flex,venter vi med fuld fleksibilitet.Flyver du på forretningsrejse på en Economy Flex-billet, er fleksibiliteten din trofaste rejseledsager.
Ligegyldigt hvilken destination du søger, vil et kig i tidstabellen vise, at vi er klar til afgang, stort set når det passer dig. Ingen flyver oftere end os, og du kan vælge og vrage mellem hele udbuddet.
Du kan rejse tidligt, du kan rejse sent, og du kan kvit og frit booke din billet om. Du kan til og med ændre på det, du allerede har ændret på. Altså, rettigheder fremfor restriktioner. Economy Flex. Flåden er din.
Economy Flex. Alle vores afgange i én billet
Gå ind på www.sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00 eller kontakt dit rejsebureau.
Ruslands økonomi er i stærk vækst og efter nogle turbu-lente år er landet i dag præget af økonomisk stabilitet. Rusland tjener store penge på olie- og gasindustrien og det mærkes på forbruget, hvor middelklassen får flere og flere penge mellem hænderne. side 16-36
04
06
Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine
Ønske At være klædt på til mødet
Løsning www.danskebank.dk/erhverv
Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante
oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at
udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.
Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70
lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,
remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.
Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.
Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.
Kontakt os på [email protected].
Frank Müntzberg/Administrerende direktør
Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt.
Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge.
The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and of-fers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m.
Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandina-vian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.
It may be the smartest thing you do today
Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new ScandinavianTransport Centre at Køge is the perfect location.
The Scandinavian Transport Centre at Køge -The smart place for your business!
Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66E-mail: [email protected]
Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge
04
06
indhold
> 4-5 · markedsnyt
Om blandt andet kraftig stigning
i tysk møbelsalg, eksportdag i Odense,
og ny inkubator i Brasilien.
> 6 · eksportrådet bag mereksport
på 3,5 milliarder kroner
Det betaler sig at få hjælp af Danmarks
Eksportråd, dokumenterer ny undersøgelse.
Kommentar fra Henning Dyremose.
> 8 · erhvervslivet mødte diplomatiet
Skibsreder Jess Søderberg, A.P. Møller-Mærsk,
og Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel,
var hovedtalerne på årets ambassadørmøde i
Eigtveds Pakhus.
> 10 · direktører begejstrede
over ambassadørmøde
Reportage og interview med tre
virksomhedsledere.
> 12 · en kvinde med en mission
Interview med Anne H. Steffensen,
ny chef for Danmarks Eksportråd.
> 16-36 · tema om rusland
> 38 · markedsnyt
Om blandt andet eksportfremstød
i Malaysia, olie- og gasmesse i Singapore,
og modefremstød i Milano.
stor vækst i rusland
Femten år efter Sovjetstatens sammenbrud er Rusland på vej
til at blive en af de store verdensøkonomier. Landet har ople-
vet turbulente tider, blandt andet med 90’ernes infl ationer,
som kulminerede med rublens krak i 1998. Men det er fortid,
og i år forventes en vækstrate på op til 6,5 procent. Landets
økonomiske opblomstring skal blandt andet ses i lyset af de
store indtjeninger fra olie- og gas, som i dag placerer Rusland
på en plads som verdens anden største energiproducent. Ken-
detegnende for Rusland i dag er økonomisk stabilitet, udvik-
ling og store valutareserver.
Rusland er også ved at være en vigtig spiller i verdenssamfundet, både økonomisk og po-
litisk. For nylig var præsident Putin vært for G8 topmødet, som blev afholdt i Skt. Peters-
borg. Meget tyder på, at Rusland inden årets udgang optages som fuldgyldigt medlem af
WTO. Det får stor betydning for danske eksportører, idet Rusland vil være bundet af inter-
nationale handelsregler. Således oplever eksportører på det russiske marked allerede nu,
at det er væsentligt nemmere at begå sig, for Rusland er i fuld gang med reformer, der
gør det lettere for udenlandske fi rmaer at navigere på det russiske marked. Samtidig er
EU og Rusland ved at etablere et fælles økonomisk rum, der skal gøre det nemmere for
virksomheder at operere ensartet fra Lissabon til Murmansk.
Dansk eksport og investeringer til Rusland er stigende og i 2005 er eksporten steget kraf-
tigt efter fl ere år med lave vækstrater. I år er tallene for årets første måneder yderst positive
og alt tyder på, det bliver et interessant år, hvor dansk eksport til Rusland fortsat vokser
inden for forskellige brancher: Maskiner, kød og andre fødevarer, fodtøj, mode med mere.
Men potentialet er langt fra udnyttet. Rusland byder på mange muligheder; kun to ti-
mers fl yvetid fra København nås et marked i Moskva på 12 millioner indbyggere og et
marked i Skt. Petersborg på fem millioner indbyggere. Desuden er der de 87 andre russi-
ske regioner, som for manges vedkommende også er interessante for danske fi rmaer, og
hvor konkurrencen endnu ikke er så hård som i storbyerne. I den forbindelse er Danmarks
ambassade i Rusland i gang med at styrke samarbejdet med regionernes guvernører.
Rusland er godt på vej, men der er fortsat meget at gøre. Der er store sociale forskelle i
landet, social- og sundhedsvæsenet mangler midler, infrastrukturen er ikke udviklet til-
strækkeligt og industrien er mange steder i en sørgelig forfatning. Det er dog værd at be-
mærke, at landet har igangsat tiltag for at forbedre mange af disse forhold, hvilket også
skaber muligheder for danske eksportører.
Men når danske virksomheder holder sig tilbage på et ellers så oplagt marked, skyldes
det nok især det lidt misvisende billede, som mange erhvervsfolk fi k i 90’erne af et Rusland
med mafi a og korruption samt pressens negative omtale i de senere år. Problemer med kor-
ruption eksisterer fortsat og omtales ofte af ledende politikere som et væsentligt problem,
men i dag er Rusland ikke et sværere marked at begå sig på end andre globale markeder.
Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet, arbejder på at få fl ere danske virksomhe-
der ind på Danmarks største nærmarked, som samtidig også er det vækstmarked, der
geografi sk ligger tættest på Danmark.
Per Carlsen
danmarks ambassadør i rusland
De tyske forbrugere er igen begyndt at bruge penge på bolig og indretning. Fra første
kvartal 2005 til første kvartal 2006 har Forbundet af Tysk Møbelindustri registreret en
omsætningsstigning på ikke mindre end 400 millioner euro, svarende til en stigning på
7,7 procent.
Tendensen forventes at fortsætte resten af 2006, da mange vil benytte lejligheden til
at investere i langvarige forbrugsgoder inden momsforhøjelsen i januar 2007.
Derudover har mange forbrugere et opsparet behov for ny boligindretning – et behov
som er opstået under de magre år i 90erne. Med den spirende økonomiske vækst ople-
ver mange, at de får mulighed for at bruge en stigende del af deres indkomst på indret-
ning af hjemmet.
Stigningen i omsætningen opleves også i detailhandlen, blandt andre hos virksom-
heden Stilwerk, der i sine fi re butikscentre indenfor møbel og boligindretning forhand-
ler fl ere danske mærker, er salget af mærkevarer i høj kvalitet steget ganske betragte-
ligt.
Generalkonsulatet i Hamborg vurderer på den baggrund, at danske virksomheder
har muligheder for at få del i den øgede omsætning i branchen.
Særligt inden for det øvre segment er der gode muligheder for danske møbler og
design.
yderligere information
danmarks generalkonsulat i hamborg
eksportrådgiver
allan lillebæk nielsen
telefon: + 49 40 41 40 05 33
e-mail: [email protected]
Vinduet er åbnet for styrket eksport af dansk energitek-
nologi til USA. De markante stigninger i olieprisen skab-
te i efteråret fornyet fokus på alternativ energi og ener-
gieffektivitet i Washington DC såvel som i resten af USA.
Reformeringen af den danske energisektor siden den
første oliekrise i 1973 – og særligt Danmarks energi-uaf-
hængighed – vækker stor beundring på tværs af USA.
Interessen for alternative energikilder har fået et klart og
vedholdende løft i USA. Den seneste amerikanske ener-
gilov fra august 2005 rummer økonomiske støtteordnin-
ger til forskning og udvikling inden for en lang række
alternative og vedvarende energiteknologier, og med
præsident Bush tale om nationens tilstand den 31. janu-
ar i år blev energi centralt placeret på den politiske
dagsorden i Washington DC.
Danmarks ambassade i Washington har udgivet en
omfattende 90 siders analyse af det amerikanske mar-
ked for alternativ energi og energieffektivitet. Rapporten
kan købes for 2150 kr. ved at kontakte ambassadens
kommercielle afdeling.
yderligere information
danmarks ambassade i washington
kommerciel afdeling
telefon +1 202 797 5326
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.ambwashington.um.dk
kraftig stigning i tysk møbelsalg
det alternative
energimarked
i usa
4
5
Danmarks Eksportråd afholder i samarbejde med
Odense Erhvervsråd eksportdag den 6. oktober hos
Fransa Clothing Company A/S i Odense.
Temaet er globale konkurrencestrategier og hoved-
taler ved arrangementet er udenrigsminister Per Stig
Møller.
Derudover deltager blandt andre tre virksomheder,
der vil fortælle om deres erfaringer indenfor sour-
cing, design og innovation, ligesom en række forskel-
lige talere vil give deres syn på de globale konkurren-
cestrategier.
Danmarks Eksportråd vil være til stede med en
stand, hvor interesserede kan møde en eksportforbe-
redelses-konsulent og høre om, hvilke muligheder
Danmarks Eksportråd tilbyder virksomheder, der
ønsker hjælp til at komme ind på nye markeder.
Odenses borgmester Jan Boye åbner eksportdagen.
Deltagelse i arrangementet er gratis.
tilmelding og yderligere oplysninger
odense erhvervsråd
konsulent stig jønsson
e-mail: [email protected]
telefon: 66 12 61 21
klaregade 7, 1. sal
5000 odense
hjemmeside. www.odense.dk
dansk eksportdag i odense
asien kommer til danmark
Går du med planer om at iværksætte eller udbygge din
virksomheds engagement på de yderst attraktive Syd- og
Sydøstasiatiske markeder? Så har du muligheden for at
få en række gode råd, når seks eksportrådgivere fra regi-
onen turnerer Danmark rundt fra 2. til 6. oktober 2006.
Med et netværk på otte ambassader og handelskonto-
rer i Indien, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand
og Vietnam assisteres danske virksomheder dagligt med
professionel kommerciel rådgivning, udarbejdelse af
markedsrapporter, distributørsøgning og meget mere.
Det er summen af al den viden, du nu får mulighed for
at udnytte ved at mødes med eksportrådgiverne fra de
respektive lande.
Mere information om tid og sted for møderne kan fi n-
des på www.eksportraadet.dk, hvor der også vil være
mulighed for tilmelding til et gratis og uforpligtende
møde.
yderligere information
ambassaden i new delhi, indien:
[email protected]/www.ambnewdelhi.um.dk
handelskontoret, bangalore:
[email protected]/www.dtcbangalore.com
ambassaden i jakarta, indonesien:
[email protected]/www.ambjakarta.um.dk
ambassaden i kuala lumpur, malaysia:
[email protected]/www.ambkualalumpur.um.dk
ambassaden i singapore:
[email protected]/www.ambsingapore.um.dk
ambassaden i bangkok, thailand:
[email protected]/www.ambbangkok.um.dk
ambassaden i hanoi, vietnam:
[email protected]/www.ambhanoi.um.dk
handelskontoret i ho chi minh city:
Eget kontor i Brasilien, en reception der
modtager dine kunder, og adgang til såvel
teknologi og netværk – alt sammen til en
rimelig pris. Sådan har tilbuddet fra Dan-
marks Eksportråd lydt til danske virksom-
heder siden den 30 juni, hvor Eksportrådet
for første gang slog dørene op for den så-
kaldte inkubator-ordning i Sydamerikas
største land.
– Der er store muligheder på det syd-
amerikanske marked for netop danske
virksomheder. Men besøget har også
bekræftet mig i, at den fysiske tilstedevæ-
relse her i Brasilien kan være af afgørende
betydning, når nye virksomheder skal
fi nde fodfæste. Med de nye faciliteter i
konsulatet har vi sikret en god startrampe
i Brasilien, sagde økonomi- og erhvervsmi-
nister Bendt Bendtsen, der deltog i åbnin-
gen.
Generalkonsul i Brasilien, Henrik
Petersen, melder allerede nu om stor inte-
resse for faciliteterne og assistancen.
Foreløbig har fi re-fem virksomheder inden
for design- og handel meldt sig til inkuba-
tor-ordningen.
Økonomiministeren havde i forbindelse
med åbningen af centret et møde med
Brasiliens minister for udvikling, industri
og udenrigshandel, Luiz F. Furlan.
– Også her fi k vi klare meldinger om, at
Brasilien er åben for samarbejde og udvik-
ling af fælles handelsinteresser med
Danmark, siger Bendt Bendtsen. Furlan ser
ligesom jeg en fordobling af den danske
eksport til Brasilien som et realistisk mål
indenfor en overskuelig fremtid.
Det nuværende niveau er på 1,5 milliarder
kroner.
Danmarks Eksportråd har i forvejen inku-
batorer i USA, Kina, Indien og Japan.
yderligere oplysninger
det danske generalkonsulat
i são paolo
telefon: + (11) 3061 3625
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.gksaopaulo.um.dk
eksportrådet åbner inkubator-ordning i brasilien
Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen deltog, sammen med generalkonsul Henrik
Petersen, i indvielsen af Eksportrådets nye Inkubator i Brasilien.
6
Eksportrådet bag mereksport på 3,5 miaI 2005 tilskrev danske virksomheder ind-satsen fra Danmarks Eksportråd en værdi på mindst 3,5 milliarder kroner i øget eks-port. Det viser en ny undersøgelse fra Ram-bøll Management. Resultatet er det højeste i den fem-årige periode, hvor målingerne er foretaget.
af claus clausen
Det betaler sig for danske virksomheder at få
assistance på eksportmarkederne hos Dan-
marks Eksportråd. Det viser en ny undersø-
gelse, som Rambøll Management har gennem-
ført.
I 2005 skabte Eksportrådet en mereksport
på 3,5 milliarder kroner i mereksport – 1,2 mil-
liarder mere end året før.
Effekten i forhold til samfundet er en øget
beskæftigelse på 2.600 personer og en for-
bedring af de offentlige fi nanser på 1,1 milliar-
der kroner.
Resultatet er samlet set det hidtil bedste i
de fem år, der er målt på effekten af Ekspor-
trådets arbejde.
– Resultatet viser, at Danmarks Eksportråd
leverer varen. Eksportrådets ydelser er til gavn
for såvel de enkelte danske virksomheder som
det danske samfund som helhed, siger Hen-
ning Dyremose, formand for bestyrelsen i Dan-
marks Eksportråd.
Den enkelte virksomhed, som i 2005 købte
ydelser hos Danmarks Eksportråd, har i snit
fået en mereksport på 1,1 million kroner.
Eksportrådet udvikler sine ydelser løben-
de og har i år åbnet inkubatorkontorer på
ambassaderne i New Delhi, Beijing, Tokyo og
São Paulo. Med inkubatorordningen får virk-
somheder mulighed for at leje sig ind i et
kontor og få råd og vejledning. Senest har
Danmarks Eksportråd i juni måned åbnet nyt
innovationscenter i Silicon Valley, USA. Cen-
teret skal være bindeled mellem amerikanske
og danske teknologivirksomheder og forsk-
ningsmiljøer.
– Det gode resultat viser, at der er efter-
spørgsel efter ydelserne, og at de har den
ønskede virkning, siger Henning Dyremose.
Han hæfter sig ved, at 97 procent af Eks-
portrådets kunder er tilfredse eller meget til-
fredse med Danmarks Eksportråd. Samtidig
peger bestyrelsesformanden på, at undersø-
gelsen fra Rambøll Management er udtryk for
den absolutte mindste effekt af Eksportrå-
dets arbejde. En stor del lader sig nemlig ikke
umiddelbart måle. Det gælder blandt andet
værdien af de dynamiske effekter ved mar-
kedsåbninger, tidlig adgang til vækstmarke-
der og værdien af sparede omkostninger som
følge af god rådgivning. Endvidere er andre
dele af Danmarks Eksportråds aktivitetsom-
råder ikke omfattet af målingen, blandt andet
fremme af investeringer til Danmark og det
handelspolitiske arbejde for danske erhverv-
sinteresser samt de dynamiske konsekvenser
af øget internationalisering.
Målingerne af Rambøll Management er gen-
nemført i foråret 2006 og ligesom tidligere år
ved interview af de direkte eksportansvarlige
blandt et repræsentativt udsnit af Danmarks
Eksportråds kunder om effekten af deres sam-
arbejde med Danmarks Eksportråd året før.
– Resultatet viser, at Danmarks Eksportråd leverer
varen. Eksportrådets ydelser er til gavn for såvel de
enkelte danske virksomheder som det danske sam-
fund som helhed, siger Henning Dyremose, formand
for bestyrelsen i Danmarks Eksportråd.
fo
to
: u
de
nr
igs
min
ist
er
iet
Udstationering af medarbejdere, global ledelse og oversættelse.
Du kan få mere information om hvad, vi kan gøre for netop din virksomhed på www.lingtech.com
eller ring og få en uforpligtigende samtale med Annika Mortensen på telefon 33 25 71 71Tværnational Forståelse former fremtiden
>>Lingtech tilbyder en bred vifte af ydelser inden for sprog og tværkulturel forståelse<<
8
mere om ambassadørmødet på side 10 >
af claus clausen foto jens dige
Netværk og kendskab til nye trends er vigtige, når dan-
ske virksomheder skal klare sig i den stadig skarpere kon-
kurrence på det globale eksportmarked. Det er i det lys,
at Danmarks Eksportråd i august havde inviteret dansk
erhvervsliv til arrangementet Global Networking.
Godt 170 danske virksomheder samt 65 danske
ambassadører og generalkonsuler fyldte Eigtveds Pak-
hus, da Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel,
åbnede mødet. Han understregede, at et godt netværk
er noget af det allervigtigste i den hurtigt løbende glo-
baliseringsproces, og at det for Udenrigsministeriet er
en central opgave at bistå virksomhederne i deres glo-
bale aktiviteter.
– Det kan være ekspansion på et givent marked. Eller
det kan være, når der er problemer, som skal løses, hvad
enten det er den enkelte virksomhed, som er kommet i
klemme, eller det er større kriser, som vi så det med Teg-
ningesagen. Ambassaderne har stor viden om det lokale
marked og har centrale kontakter til beslutningstagere i
de lande, de har ansvaret for, sagde Ulrik Federspiel.
Globalt netværk vigtigtUlrik Federspiel pegede på, at netværk og kontakter
også er et centralt område i regeringens globaliserings-
strategi, der sætter ind på fi re hovedområder: Uddan-
nelser i verdensklasse, stærk og nytænkende forsk-
ning, fl ere vækst-iværksættere samt stærkt samspil med
andre lande og kulturer.
– Selv om vi i Danmark klarer os godt i den globale
økonomi – faktisk rigtigt godt – så er det nødvendigt, at
vi forbereder os på, at tiderne kan vende. Vores konkur-
renter står bestemt ikke stille. En af de bedste måder at
forberede sig på er at udbygge sit netværk. Et godt net-
værk kan være afgørende for, om man har tid til at påvir-
ke og reagere på en udvikling, eller om man må være
passiv og risikere at blive kørt over. Hvis ikke man er del
af et globalt netværk, så eksisterer man ikke, konstate-
rede Ulrik Federspiel.
Asien som vækstcentrumDagens anden hovedtaler, skibsreder Jess Søderberg, A.P.
Møller-Mærsk, talte om faktorer, der vil påvirke verdens-
handlen og søtransporten i de kommende år. A.P. Møller-
Mærsk ser positivt på verdensudviklingen trods globale
faresignaler med krise i Mellemøsten, øget protektionis-
me og højere oliepriser. Skibsreder Jess Søderberg talte
om Asien som det globale vækstcentrum og en betyden-
de faktor for udviklingen i verdenshandlen.
– Kina har haft en imponerende udvikling og er i dag en
økonomisk sværvægter. Det er den tredjestørste handels-
nation i verden efter USA og Tyskland. Hver fjerde lastede
container i international handel kommer i dag fra Kina,
sagde Jess Søderberg.
Kina har i dag et handelsoverskud over for USA på 200
milliarder dollar, og den kinesiske økonomi kan derfor
også føre til ubalance i verdenshandlen, hvis for eksempel
den kinesiske valuta opskrives, påpegede skibsrederen.
Efter de to taler gik virksomheder og ambassadører
i gang med netværksdelen, hvor der blev drøftet forret-
ningsmæssige, økonomiske, juridiske og politiske udfor-
dringer på kryds og tværs. Udenrigsminister Per Stig Møl-
ler skulle ligeledes have talt på netværksdagen, men blev
forhindret, da han var hasteindkaldt til FN-drøftelser om
krigen i Mellemøsten.
Det er andet år i træk, at Danmarks Eksportråd, Uden-
rigsministeriet, afholder Global Networking. Arrangemen-
tet fi nder sted i forbindelse med, at ambassadører og
generalkonsuler hvert år samles i Udenrigsministeriet.
ERHVERVSLIVET Ambassadører fra hele verden og dansk erhvervsliv mødte i august hinanden til et globalt netværksmøde, som var arrangeret af Danmarks Eksportråd. Netværk er afgørende på den globale markedsplads og Uden-rigsministeriet opfordrer virksomhederne til at bruge det globale netværk af danske ambassader.
9
MØDTE DIPLOMATIETUdenrigsministeriets direk-
tør, Ulrik Federspiel, under-
stregede, at et godt netværk
er noget af det allervigtigste
i den hurtigt løbende glo-
baliseringsproces, og at det
for Udenrigsministeriet er en
central opgave at bistå virk-
somhederne i deres globale
aktiviteter.
Skibsreder Jess Søderberg
talte om Asien som det glo-
bale vækstcentrum og en
betydende faktor for udvik-
lingen i verdenshandlen.
- Kina har en haft en impone-
rende udvikling og er i dag
en økonomisk sværvægter.
Hver fjerde lastede container
i international handel kom-
mer i dag fra Kina, sagde Jess
Søderberg.
10
Der var tid til både hyggesnak og seriøse indlæg på ambassadørmødet i Eigtveds Pakhus. Og så var der ros til både Danmarks Eksportråd og ambassadørerne for stort engagement fra tre virksomhedsledere, som Eksportfokus fulgte til mødet.
af martin axelsen foto jens dige
Allerede en halv time før starten gik til årets
ambassadørmøde, var der trængsel på bro-
stenene foran Eigtveds Pakhus. Ikke en ledig
p-plads var i sigte og foran indgangen voksede
gruppen af deltagere støt, mens uret hastigt
nærmere sig 17 – tidspunktet for den offi cielle
åbning af Global Networking 2006.
Antallet af fremmødte var så stort, at to af
pakhusets store mødelokaler var taget i brug,
hvilket gjorde det nødvendigt at tv-transmittere
talerne fra en fyldt sal 3 til en ligeså fyldt sal 2.
Og efter tilhørerne var kommet på plads og lystig
småsludren var afl øst af opmærksomhed mod
talerstolen, kunne chefen for Danmarks Ekspor-
tråd, Birger Riis-Jørgensen, byde velkommen.
Blandt de opmærksomme tilhørere var tre
virksomhedsledere, som Eksportfokus havde
valgt at følge til arrangementet – en af dem
var Ulrich Østergaard, direktør i virksomheden
Unispeed A/S.
– Jeg forventer en god omgang networking,
og så håber jeg, at face-to-face møderne med
ambassadørerne vil give nogle gode kontakter.
Også direktør Susanne Folmer, Lykkeberg
A/S – der blandt andet producerer marinerede
sild – havde en ønskeliste med til mødet.
– Jeg håber på nogle spændende indlæg.
Og det fi k Susanne Folmer – efter eget
udsagn:
– Talerne var meget interessante. Specielt var
det spændende at høre Jess Søderberg fortælle
om sit syn på verdenshandlen i fremtiden.
Networking med udbytteEfter talerne var det tid at bevæge sig ned på
første sal til mødets netværksdel, hvor ambas-
sadørerne havde taget opstilling ved en række
borde for at svare på spørgsmål fra virksomhe-
derne. Og så stod menuen ellers på network-
ing og pindemadder i det fortsat tætpakkede
pakhus.
– Det er tydeligt at mærke, at man fra Uden-
rigsministeriets side satser hårdt på, at dan-
ske virksomheder skal promoveres. Samtidig
er der et meget stort engagement fra ambas-
sadørernes side. Det er meget positivt og
betryggende, mente Ulrich Østergaard. Hans
virksomhed – Unispeed A/S – sælger syste-
mer til overvågning af trafi k på internettet og
andre computernetværk. Virksomheden ser et
stort potentiale i den øgede terrorbekæmpel-
se – kunderne er primært efterretningstjene-
ster, men også multinationale virksomheder.
Det var Ulrich Østergaards første Global
Networking.
– Jeg fi k en rigtig god snak med den danske
ambassadør i Jakarta i Indonesien, Niels Erik
Andersen. I min virksomhed er face-to-face
kontakt ekstra vigtig. Vores produkt er ikke et
man bare lige går ud og markedsfører på en
helsides-annonce i en avis.
Vi udvekslede kontaktoplysninger, og vi har
aftalt, at jeg sender noget materiale til ambas-
saden, fortalte Ulrich Østergaard.
Også mødet med ambassadør Torben Bryl-
le, Pretoria i Sydafrika, var udbytterigt.
Politiet i Sydafrika har behov for at kunne
lave efterforskning baseret på data-indsamling
i forhold til kriminelle netværk i landet, og det
er sådan nogle løsninger vi kan levere, sagde
Ulrich Østergaard.
Med ved bordetHans-Christoph Paul fra HCP Engineering – et
rådgivende ingeniørfi rma, der blandt andet
laver projektledelse til off-shore industrien –
havde for første gang taget turen til ambassa-
dørmødet, og i lighed med Ulrich Østergaard
og Susanne Folmer havde han valgt at mødes
med ambassadører fra de lande, hvor hans
virksomhed overvejer at ekspandere. Et af de
lande er Tyskland, og her fi k Hans-Christoph
Paul en god snak med ambassadør Carsten
Søndergaard.
– Jeg synes, det var meget interessant at
mødes med ambassadøren. Vi aftalte, at jeg
skulle maile noget materiale om vores virk-
somhed til ham, fortæller Hans-Christoph
Paul.
Herefter var det tid til at mødes med den
russiske generalkonsul i Skt. Petersborg, Jør-
gen Peter Weis. Et møde, der gjorde Hans-
Christoph Paul opmærksom på, at Danmarks
Eksportråd helt konkret sidder med ved bor-
det, hvis en dansk virksomhed har brug for
oversøisk assistance.
– Man kan simpelthen få danmarks ambas-
sade til at tage med til et møde i for eksempel
Rusland, lyder det med en blanding af overra-
skelse og glæde fra Hans-Christoph Paul.
Eksportrådet er noget specieltFor Susanne Folmer er det ikke nyt at deltage
i Global Networking. Direktøren for Lykkeberg
har været med mange gange, og det er der en
række grunde til.
– Jeg synes, det gennemsyrer Eksportrådet,
at der ingen grænser er for, hvad de kan hjæl-
pe med.
Ambassadørmødet bekræftede mig i hvert
fald i, at i Danmarks Eksportråd har Danmark
noget helt specielt til at hjælpe vores virksom-
heder.
Helt konkret talte Susanne Folmer med
adskillige ambassadører, ligesom hun også i
år mødte repræsentanter fra andre virksomhe-
der, der viste interesse for hendes produkt.
– Noget af det bedste ved det her arrange-
ment, er muligheden for at netværke. Men det
kræver noget benarbejde, og at man selv er på
banen for at skabe kontakter. Jeg kommer ikke
for at spise pindemadder, men for at skabe
kontakter.
Direktører begejstredeover ambassadørmøde
11
Ulrich Østergaard, direktør i virk-
somheden Unispeed A/S, var med til
ambassadørmødet for første gang:
– Man mærker et meget stort
engagement fra Udenrigs mini-
steriets og ambassadørernes side.
Jeg mødtes med fi re ambassadører,
som alle ønsker at jeg sender mate-
riale til dem. De mener alle sam-
men, at der er gode muligheder for
at afsætte vores løsninger i deres
respektive lande.
Direktør Hans Christoph-Paul, HCP
Engineering, havde taget turen fra
Brande til Udenrigsministeriet for at
deltage i Global Networking.
– Det var godt og interessant at
tale med ambassadørerne, og jeg
aftalte med ambassadøren i
Tyskland, Carsten Søndergaard, at
jeg skulle sende ham noget materi-
ale på min virksomhed.
Susanne Folmer, direktør,
Lykkeberg A/S
– Vi fi k igen bekræftet, at i
Danmarks Eksportråd har Danmark
noget helt specielt til at hjælpe
vores virksomheder: Danske
repræsentationer over hele verden,
hvor der er praktikere, der sidder
der for at hjælpe os. Og der er ikke
den opgave, de ikke kan løfte. Det
er virkelig en styrke vi har som
nation.
12
EN KVINDE MED EN MISSION
tekst claus clausen foto sigrid nygaard
Bramfri. Uhøjtidelig. Målrettet og kontant. En
ildsjæl som brænder for sit arbejde. Det er
blot nogle af de ord, som går igen, når kolle-
ger og medarbejdere i Udenrigsministeriet skal
beskrive Eksportrådets nye chef, Anne H. Stef-
fensen. Siden hun i 1990 kom til Udenrigsmi-
nisteriet som nyuddannet cand. scient pol. fra
Aarhus Universitet, er det gået stærkt med kar-
rieren. I alle årene har hun arbejdet med han-
delsfremme, og de seneste to år har hun været
næstkommanderende i Eksportrådet. Da det lå
fast, at Eksportrådets chef gennem de seneste
seks år, Birger Riis-Jørgensen, den 1. septem-
ber tiltræder som Danmarks nye ambassadør
i London, åbnede muligheden sig for at tage
endnu et trin opad på karrierestigen.
At bistå danske virksomheder med eksport
og internationalisering er ikke blot et arbejde
for Anne H. Steffensen. Det har mere karak-
ter af en hjertesag og en mission. Hun sidder
yderst på stolen, og armene gestikulerer ivrigt,
når hun med energi og entusiasme fortæller
om de kommende års udfordringer og mål for
Danmarks Eksportråd. En af mærkesagerne
bliver at give danske virksomheder mere kend-
skab til Eksportrådet.
– Virksomhederne skal vide, at de kan træk-
ke på et enestående netværk af 350 rådgivere
kloden rundt. Og vi går faktisk længere, end
mange virksomheder tror. Nogle har måske en
idé om, at vi er for fi ne til at gå i byen for dem,
hvis de har problemer på et marked eller offen-
sivt skal ind på et nyt marked. Faktum er, at vi
går ganske langt, når det handler om at bruge
42-årige Anne H.Steffensen sætter sig 1. september i chefstolen for Danmarks Eksportråd. Hele sit professionelle liv har hun arbejdet med handelsfremme, og virksomhedernes bund-linie vil være i fokus, når hun som chef skal stå i spidsen for Eksportrådets netværk af 350 rådgivere kloden rundt: Vi skal ikke udføre opgaver, som ikke giver virksomhederne merværdi, lyder det håndfast fra chefen, som også vil arbejde for øget samarbejde med erhvervsorgani-sationerne og modernisering af eksportfremstødene.
>
13
› Virksomhederne skal vide, at de kan trække på et enestående netværk af 350 rådgivere kloden rundt. Og vi går faktisk længere, end mange virksomheder tror
anne h. steffensen
chef for danmarks eksportråd
› Vi har en forpligtigelse til at være risikovillige. Vi skal i stigende omfang give erhvervslivet for delen af at være først på nye markeder
anne h. steffensen
chef for danmarks eksportråd
14
vores globale netværk til at hjælpe virksomhe-
derne, siger Anne H. Steffensen.
Kan håndværketDa Anne H. Steffensen kom til Udenrigsmini-
steriet i 1990, lå det ikke i kortene, at hendes
karriere skulle handle om handelsfremme.
Under uddannelsen til cand.scient. pol. til-
bragte hun et år på London School of Econo-
mics, hvor blandt andet tysk indenrigspolitik
var en hovedinteresse. Den politiske interesse
og et ”pænt“ snit sikrede Anne H. Steffensen
et job i Udenrigsministeriet, inden specialet
på studiet var skrevet færdig. Første arbejds-
dag blev i handelsafdelingen, og det var her
interessen for handel og virksomhedernes
internationalisering tog fart.
– Jeg fandt hurtigt ud af, at det er meget
motiverende at arbejde direkte for virksomhe-
derne og deres bundlinie. At det samtidig også
skaber vækst og velfærd i Danmark giver bare
yderligere gå på mod. Når du arbejder med
erhvervslivet, får du samtidig meget kontant
og umiddelbar tilbagemelding. Det passer godt
til mit eget temperament, siger Anne H. Stef-
fensen.
Efter et par år på Asiatisk Plads bliver hun i
1992 udstationeret på den danske ambassade i
London som eksportrådgiver og lærte her med
egne ord ”håndværket“ med eksportrådgivning
og investeringsfremme.
– Jeg lærte det vigtige i at sætte sig ind i kun-
dens problemstilling og behov. Det skal en god
eksportrådgiver kunne. Det kræver fl air for den
kommercielle tankegang, og er præcis dét, som
vi i Eksportrådet skal kunne. Vi skal ikke udføre
opgaver, som ikke giver virksomhederne mer-
værdi på bundlinien.
Eksportarbejde strømlinesEfter udstationeringen i Storbritannien går
turen i 1995 tilbage til handelsafdelingen i
Udenrigsministeriet, inden hun i 1998 udsta-
tioneres som leder af handelsafdelingen på
Generalkonsulatet i New York. I 2001 kommer
hun tilbage som kontorchef i Danmarks Eks-
portråd, hvor hun i 2004 udnævnes til ambas-
sadør og chef for eksport og internationalise-
ring. Danmarks Eksportråd etableres i år 2000
ved at samle den statslige eksportfremmeind-
sats, der hidtil har været spredt på fl ere mini-
sterier. Samtidig får Eksportrådet en besty-
relse bestående af professionelle erhvervsfolk
som sammen med Eksportrådets chef, Birger
Riis-Jørgensen, bliver væsentlige drivkræfter
i professionaliseringen af Danmarks Ekspor-
tråd. Herefter går det stærkt med at strøm-
line og effektivisere eksportarbejdet. Kunde-
tilfredsheden måles og vejes, og der indføres
resultatkontrakter for Eksportrådets medar-
bejdere. Det bliver også en integreret del af
Eksportrådets arbejde, at virksomhederne
også betaler for rådgivning og ydelser. Det
skal sikre kvalitet i arbejdet ud fra devisen, at
kunderne kun vil betale for kvalitet. Opskriften
ser ud til at virke: En nylig undersøgelse fra
Rambøll Management viser, at Eksportrådet i
2005 skabte en mereksport på 3,5 milliarder
kroner – 1,2 milliarder mere end året før. Sam-
tidig er 97 procent af Eksportrådets kunder
tilfredse eller meget tilfredse med Danmarks
Eksportråd (se også artikel side 6, red).
– Vi har en veldrevet og velfungerende orga-
nisation med udenrigsministeren i spidsen,
siger Anne H. Steffensen.
Stor organisationDen nye chef for Eksportrådet lægger da hel-
ler ikke op til paladsrevolutioner. Men hun
efterlader samtidig ingen tvivl om, at arbejdet
med eksport og internationalisering fortsat
skal effektiviseres og strømlines. Det samme
skal indsatsen med at hive investeringer til
Danmark i regi af Invest in Denmark, som også
er en del af Danmarks Eksportråd.
Alle rådgivere skal som rygmarvsreaktion
tænke i merværdi og bundlinie for Danmark og
dansk erhvervsliv. Kvalitetssikringen skal til sta-
dighed udvikles, og Eksportrådet skal være til-
stede på de interessante markeder med de rig-
tige kompetencer.
– Eksportrådet er en stor organisation spredt
Birger Riis-Jørgensen har været
chef for Danmarks Eksportråd
siden år 2000. Han er pr 1. sep-
tember Danmarks nye ambassa-
dør i London.
Birger Riis Jørgensen afl øses
af Anne H. Steffensen.
Den nye ledelse af Danmarks
Eksportråd udgøres desuden af
Jarl Frijs-Madsen, der overtager
Anne H. Steffensens post som
chef for eksport og internationali-
sering samt Svend Roed Nielsen,
chef for handelspolitik, investe-
ringsfremme og innovation.
Jarl Frijs-Madsen har de seneste
to år været chef i Eksportrådets
kontor for Kunderelationer og
Internationalisering. Han over-
tager nu efter Anne H. Steffen-
sen posten som Eksportrådets
chef for eksport og internationa-
lisering.
Svend Roed Nielsen, Ekspor-
trådets chef for handelspolitik,
investeringsfremme og inno-
vation.
>
15
ud over hele verden. En central udfordring og
opgave for mig er at få organisationen til at gå
i samme retning. At sikre, at ambassader og
handelskontorer har samme opfattelse omkring
handelsfremmearbejdet. Jeg har den store for-
del, at jeg på forhånd kender Eksportrådet
rigtig godt. Jeg har mødt langt de fl este med-
arbejdere og har en god fornemmelse af orga-
nisationen, siger Anne H. Steffensen.
Vigtigt at være risikovilligFor Anne H. Steffensen er det centralt, at Eks-
portrådet også er med til at spotte nye marke-
der for dansk erhvervsliv.
– Vi har en forpligtigelse til at være risikovil-
lige. Vi skal i stigende omfang give erhvervsli-
vet fordelen af at være først på nye markeder.
Når vi opfanger et potentiale på et kommen-
de marked, skal vi være hurtige og først til at
etablere et brohoved til dansk erhvervsliv. Vi
har senest gjort det i Kasakhstan og i kinesi-
ske Chongqing, hvor vi har etableret handels-
kontorer.
Står det til DE-chefen, som Eksportrådets
chef hedder i daglig tale i Udenrigsministeriet,
skal samarbejdet med erhvervsorganisationer-
ne også styrkes.
– Vi vil få større gennemslagskraft ved et tæt-
tere samarbejde. Når for eksempel Dansk Indu-
stri og Danmarks Eksportråd begge lancerer
initiativer på et marked som Brasilien, vil vi i et
tættere samarbejde kunne gøre det endnu mere
effektivt, siger Anne H. Steffensen, der også
gerne i samarbejde med erhvervsorganisatio-
nerne vil arbejde for en modernisering af eks-
portfremstødene, så de bliver mere slagkraftige
og skræddersyede til bestemte sektorer. Også
i forhold til videnmiljøerne i Danmark ser hun
gerne et tættere samarbejde. Det gælder for-
skerparker og de små innovative virksomheder.
– Innovation er et centralt indsatsområde for
Eksportrådet. Blandt andet har vi målrettede
programmer, som henvender sig til højtekno-
logiske og kreative virksomheder – vores Born
Global og Born Creative-programmer. Senest
har vi i samarbejde med Videnskabsministe-
riet åbnet nyt innovationscenter i Silicon Val-
ley. Centret er et eksempel på, hvordan vi med
vores netværk strategisk kan bidrage til virk-
somhedernes kommercielle innovation.
Enestående netværkSet fra Anne H. Steffensens stol er Ekspor-
trådet i det hele taget en svær størrelse at
komme uden om, når vi taler internationalise-
ring af dansk erhvervsliv. Ikke mindst for de
små og mellemstore virksomheder.
– Vores afgørende rolle er, at vi kan gøre det
så risikofrit som muligt for den enkelte virksom-
hed at starte op på nye vækstmarkeder ude i
verden. Det er lidt at sammenligne med en tre-
trins-raket: Som trin ét tilbyder vi en pakke med
gratis eksportforberedelse til virksomhederne.
Denne kan følges op af en eksportstartpakke
på selve markedet, mens trin tre kan være en
egentlig etablering på markedet via vores inku-
batorordning. Denne proces kan vi tilbyde virk-
somhederne i kraft af vores enestående net-
værk af repræsentationer kloden rundt.
Fokus på vækstmarkederMed Anne H. Steffensen ved roret vil Ekspor-
trådet fortsat have fokus på de nye vækstmar-
keder i Asien og Latinamerika.
– Det er ikke sådan, at vi lukker ned i Vest-
europa. Men vi prioriterer at opruste på de nye
vækstmarkeder.
Anne H. Steffensen ser også positivt på fremti-
den for dansk eksport.
– Jeg er meget fortrøstningsfuld, for dansk
erhvervsliv har stærke kort på hånden. Ikke
mindst når det gælder brugerdreven innovati-
on, har vi en stærk position. Det samme gælder
inden for områder som salg, markedsføring,
logistik og distribution.
På spørgsmålet om hvilket marked Ekspor-
trådets nye chef selv ville kaste sig over, hvis
hun med en mindre virksomhed skulle i gang
med eksport, kommer svaret prompte:
– Jeg ville tage fat i Danmarks Eksportråd
som det første. Det afhænger af en lang række
spørgsmål, og de spørgsmål kan Eksportrådet
besvare.
› VORES AFGØRENDE ROLLE ER, AT VI KAN GØRE DET SÅ
RISIKOFRIT SOM MULIGT FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED
AT STARTE OP PÅ NYE VÆKSTMARKEDER UDE I VERDEN
anne h. steffensen
chef for danmarks eksportråd
For Eksportrådets nye chef, 42 årige Anne H. Stef-
fensen, er familien et fast holdepunkt i en travl
karriere, der ofte indebærer lange arbejdsdage
og megen rejseaktivitet.
– For mig har det været afgørende, at jeg har en
mand, som har bakket op omkring min karriere. Og
at jeg har tre døtre på 11, 14 og 16 år, som også
tager et medansvar i hjemmet, siger Anne H.
Steffensen.
Den sparsomme fritid er også reserveret til
familien. Ferier henlægges så vidt muligt til
familiens sommerhus på Jungshoved.
Når der skal stresses af, tager Anne H. Steffensen
gerne en løbetur eller en gåtur med hunden
Chester – en stor amerikansk Golden Retriever, som
blev medlem af familien under udstationeringen i
USA.
FAMILIEN ER ET ANKER FAKTA
Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet
bistår danske virksomheder med eksport og in-
ternationalisering samt udenlandske virksomhe-
der, der overvejer at etablere sig i Danmark. Dan-
marks Eksportråd har over 85 kontorer i 61 lande.
læs mere på
www.eksportraadet.dk eller
www.investindk.com
16
ET NÆRMARKED I STOR VÆKST
Det går rigtig godt for den russiske øko-nomi. Markedsmulighederne i Rusland er særdeles gunstige og fl ere danske fi rmaer har fundet vej til markedet. Men stadigvæk er der et stort uudnyttet potentiale, påpe-ger den danske ambassadør i Rusland. Som han nævner, er Ruslands værste fjen-de de mange usandfærdige myter om mar-kedet.
af signe jønsson
Meget er forandret i Rusland. Rubelkrisen i
1998 er for længst glemt, og landet er præget
af økonomisk stabilitet, dynamisk økonomi og
store vækstrater. Det er tydeligt, at den ’store
bjørn’ er vågnet til dåd og ikke har tænkt sig
at overlade væksten til tigerøkonomierne i
Asien.
Blot to en halv time tager det at fl yve fra
København til Moskva, hvor der åbner sig et
marked på 12 millioner indbyggere. Middel-
klassen i Moskva og de andre russiske storby-
er er i stærk vækst og har fl ere og fl ere penge
mellem hænderne. Blandt andet på grund af
alle de penge for olie- og gas, som strømmer
ind til Rusland for tiden. Rusland er nemlig
verdens anden største energiproducent næst-
efter Saudi Arabien.
Skelsættende for det russiske marked er
også, at Rusland inden årets udgang ser ud
til at blive fuldgyldigt medlem af WTO. Det får
store fordele for danske eksportører, fordi et
kommende medlemskab vil lette markeds-
adgangen, idet Rusland vil blive en del af et
internationalt regelbaseret handelssystem. Og
allerede nu er Rusland i gang med reformer til
gavn for samhandelspartnere.
Selvom Rusland med sin kolossale størrelse
byder på et kæmpe marked med en bred palet
af branchemuligheder, har der i mange år været
en lille dansk deltagelse på markedet. Derimod
har Finland og Sverige længe udnyttet det store
potentiale på et nærmarked i vækst.
Danmarks 14. største eksportmarkedRusland er Danmarks 14. største eksportmar-
ked. I de seneste par år har der ikke været tale
om de store vækstrater for dansk eksport. For
nylig er der dog begyndt at tegne sig et mere
positivt billede af dansk eksport til Rusland.
I 2005 steg eksporten til Rusland med 23
procent og i dette års første måneder er der
næsten tale om en eksplosiv vækst for nogle
enkelte varegrupper. Kødeksporten er alene
på årets første måneder højere end den sam-
lede eksport i 2005, og varer som maskiner,
køretøjer og medicin ser også ud til at være i
vækst. Samtidig er der også en stigende eks-
port af danske fødevarer og fodtøj.
Men hvorfor har danske virksomheder
været så længe om stige på det buldrende
vækst tog i Rusland?
– Rusland har altid været omgærdet af
myter. Mange opfatter det som et mystisk og
utilnærmeligt land. Det skyldes blandt andet,
at landet i så mange år har været lukket for
omverdenen. Og så virker det meget større og
uoverskueligt end andre østeuropæiske lande.
Men den største hæmsko er uden tvivl det
billede, som pressen tegner af et land præ-
get af mafi a-dominans og korruption. Det er
et billede, som langt fra har hold i virkelighe-
den. Mafi aen var et problem i 90’erne, men
i det daglige liv som forretningsmand i Rus-
land støder man ikke lige på den. Det er min
vurdering, at Rusland ikke er et sværere land
at operere i end for eksempel Kina. Overalt
på det globale marked er der barrierer i form
af bureaukrati og toldmure. Men i Rusland er
barriererne for udenlandske fi rmaer absolut
ikke større end i andre lande og med den rette
rådgivning kan de løses, siger den danske
ambassadør i Rusland, Per Carlsen.
Rusland er blandt andet et interessant mar-
ked på grund af mulighederne for direkte
afsætning:
– For fem år siden var det de ’Gucci-rige’,
som havde penge til indkøb. Men i dag er mid-
delklassen i stærk vækst. De har gode penge
og ønsker at realisere de drømme om for-
brugsvarer, som de ikke havde mulighed for
2000 2001 2002 2003 2004 2005
eksport mio 4.126 5.857 5.458 5.704 6.032 7.445
vækst i % 42% -7% 5% 6% 23%
import mio 3.323 3.475 3.213 3.966 5.560 7.665
vækst i % 5% -8% 23% 40% 38%
kilde: danmarks statistik
RUSLAND DANSK EKSPORT OG IMPORT
17
i Sovjettiden. Derfor er der mulighed for at
afsætte varerne uden at tænke på transport
med mere. Det er fordelen i forhold til de asia-
tiske eksportmarkeder, påpeger Per Carlsen.
At folk virkelig er kommet til penge, stod
klart sidste år, da ambassaden var med til at
arrangere et modefremstød i Moskva sidste
år. De danske modefolk tog hjem med kuffer-
ter uden varer – de var blevet revet væk af rus-
serne – til gengæld var kufferterne fyldt med
nye ordrer.
Værd at turde– De store danske fi rmaer, som Mærsk,
Grundfos, Danfoss med fl ere, kom her-
over i 90’erne. Og klarer sig godt. Desværre
tror jeg, at mange mindre virksomheder har
været skræmt væk fra det russiske marked
af 90’ernes kriser – og igen, myterne om ’det
vilde Østen’, fortæller Per Carlsen. Han er af
den opfattelse, at markedet ikke er sværere
at komme ind på for de mindre virksomheder
end for de store:
– Vores erfaring på ambassaden er, at det
tager cirka halvandet år at trænge ind på
markedet. Og så begynder det virkelig at gå
stærkt for virksomhederne.
For danskerne i Rusland er der virkelig
belønning at hente. Grundfos har alene i dette
år haft en vækstrate på 50 procent. I Moskva
går Eccos sko som varmt brød, og virksomhe-
den har netop åbnet butik nummer hundrede.
I Skt. Petersborg er vandet i byens havne med
bistand fra danske Hvidtved Larsen, ved at
blive renset, så byens borgere kan bade i det.
Det burde være nemt at være dansker i Rus-
land. Danmark og Rusland har altid haft gode
diplomatiske forbindelser og har aldrig været i
Dansk eksport er stigende til Rus-
land. Men stadigvæk er der et
stort uudnyttet potentiale.
– Ruslands værste fjende er de
mange usandfærdige myter om
at markedet er farligt, siger Dan-
marks ambassadør i Moskva, Per
Carlsen.
da
nm
ar
ks
am
ba
ss
ad
e i m
os
kv
aMoskva er byen som aldrig sover.
En by hvor den økonomiske vækst
for alvor slår igennem i Rusland
og hvor mange danske fi rmaer
også vælger at slå sig ned.
fo
to
: c
ar
st
en
sn
eg
bje
rg
>
18
krig. For 500 år siden blev der underskrevet en
pagt om ’kærlighed og venskab‘.
– Den hiver vi da frem og pudser nogle
gange, siger Per Carlsen.
De gode diplomatiske forbindelser til Rus-
land bliver ydermere understreget af Dron-
ning Dagmars genbegravelse i Skt. Petersborg
i september. Hun var danskfødt, gift med Ale-
xander den Tredje og Ruslands kejserinde fra
1881 indtil 1894.
– Det er da en begivenhed, vi vil bruge til at
sætte Danmark på landkortet i Rusland, siger
Per Carlsen. Ved genbegravelsen deltager
blandt andet det danske Kronprinspar.
Regionerne venterMoskva er en by, hvor den vestlige forbrugs-
kultur er på stærk fremmarch og en by som i
høj grad ligner andre af verdens storbyer. Det
er også byen som er trækplaster for danske
virksomheder.
Vest for Moskva er en ’dansk koloni’ ved
at blive grundlagt: Grundfos byggede en ny
fabrik sidste år. På nabogrunden er Danfoss
ved at bygge en fabrik og blot en times kørsel
fra de to danske virksomheder, har Rockwool
en fabrik.
Men Rusland er meget andet end storby-
erne Moskva og Skt. Petersborg. Den danske
ambassadør peger på, at det næste slag om
markedsandele i Rusland kommer til at stå i
regionerne, som blandt andet rummer ti store
millionbyer – med købelystne forbrugere.
Derfor opruster ambassaden sin indsats for
danske virksomheder på to fronter, fortæller
Per Carlsen:
– På ambassaden arbejder vi på højtryk for
at rådgive de tilstedeværende fi rmaer i Rus-
land, som fortrinsvis befi nder sig i storbyer-
ne, om de store muligheder i regionerne. For
eksempel er Ural-regionen ved at være meget
interessant og fl ere danske virksomheder er
allerede etableret i regionen. Samtidig skal
vi have fl ere danske fi rmaer herover. Men jeg
tror endnu ikke at en nybegynder på det russi-
ske marked er nem at lokke til regionerne. Her
vil mange foretrække Moskva eller Skt. Peters-
borg. Men for eksempel et dansk fi rma som
Brandtex har valgt at begynde i regionerne,
fortæller Per Carlsen.
Samtidig er ambassaden i gang med at
styrke kontakten til guvernørerne i regioner-
ne med henblik på at planlægge nye eksport-
fremstød.
Putins politik gavner eksportDen stigende vækst har ikke løst alle Ruslands
problemer. Stadigvæk er der meget, som hal-
ter 15 år efter Sovjetstatens sammenbrud. Der
er store sociale forskelle. Sundhedssektoren
fungerer dårligt. En stor del af industrien og
landbrugssektoren er aldrig blevet opgraderet
i omlægningen fra statsejede markedsbetin-
gelser til fri markedsøkonomi, og infrastruktu-
ren er i elendig forfatning.
– Putin er klar over, at der skal gøres noget
internt i landet for at holde den rette kurs og
at landet ikke kan klare sig globalt ved kun
at satse på råstofeksport. Derfor er der afsat
>
Middelklassen er på stærk fremmarch i Moskva. Det ses blandt andet i gadebilledet, hvor moskovitterne er mere og mere velklædte. Moskovitterne lever i nu’et og
bruger deres penge. Og bilen må meget gerne være sort og af nyere dato.
fo
to
: c
ar
st
en
sn
eg
bje
rg
19
penge til udvikling på fl ere planer. Allerede nu
er fl ere projekter på nationalt plan i gang med
at blive realiseret, fortæller Per Carlsen.
Pengene skal blandt andet hentes fra en
stabiliseringsfond, hvor nogle af olie- og gas-
pengene er samlet – ligesom i Norge. Den rus-
siske fond rummer cirka 350 milliarder kroner.
Per Carlsen nævner, at der i forbindelse
med de nationale projekter åbner sig rig-
tig gode muligheder for danske fi rmaer med
mod på det russiske marked. Der skal bygges
hospitaler, et hav af boliger trænger til sane-
ring og desuden er der brug for medicin, IT
og knowhow. IT er russerne netop begyndt at
sætte meget fokus på, blandt andet i uddan-
nelsessystemet og ved skabelse af særlige
økonomiske zoner.
Ifølge Per Carlsen er byggesektoren i stor
vækst i Rusland. Middelklassen viser stigende
interesse for at bosætte sig i udkanten af stor-
byerne i parcelhuse, og det er et nyt marked,
danske fi rmaer bør kigge på. Desuden er der
et hastigt voksende forbrugersegment som
interesserer sig for nye fødevarer og som i alle
travle vestlige samfund er der også stigende
efterspørgsel på færdigretter.
Stabilitet og udvikling– Under de glade Jeltsin dage, blev der abso-
lut ikke planlagt langsigtet. Men under Putin
er der lagt en linje: Rusland skal være blandt
en af de store verdensøkonomier. Stabilitet og
udvikling er nøgleordene for fremtidens Rus-
land, både udenrigs- og indenrigspolitisk. En
linje som efter min opfattelse vil blive fast-
holdt uanset hvem som sidder i Kreml efter
præsidentvalget i 2008, mener Per Carlsen. .
– Rusland vil vælge at holde balance i for-
hold til verdenssamfundet, blandt andet via G8
samarbejdet og et eventuelt kommende med-
lemskab af WTO. Også i forhold til EU er det i
Ruslands interesse med de gode handelsafta-
ler, som vi har nu. De skal genforhandles næste
år, men russerne vil prioritere at have en fornuf-
tig relation til EU. Selvom de ikke er rede til fuld
integration i EU, mener Per Carlsen.
Meget tyder på, at 2006 kan blive et vende-
punkt for dansk eksport til Rusland. Et år hvor
myterne om ’det vilde Østen’ bliver punkteret.
20
Claire Kids har to gange deltaget i CPM mes-
sen med så stor succes, at de skal være med
til september igen. Povl Henning Thomsen,
der er salgsdirektør for Claire Kids mener, at
deltagelse på messer er af stor betydning for
eksporten til Rusland. Det er her, der skabes
mange givtige kontakter.
– På CPM messen var Danmarks ambas-
sadør i Rusland desuden ude og hilse på
vores samarbejdspartnere. Det betyder utro-
lig meget i de russiske samarbejdspartneres
bevidsthed. Det er et godt signal at sende,
siger Povl Henning Thomsen.
Faktisk startede Claire Kids deres eksport af
børnetøj til Rusland via en distributør de fandt
på en modemesse i Köln tilbage i 2001. Siden
har de skiftet til distributøren Kids Moda, der
står for alt engros salg af Claire Kids i Rusland.
Planen er, at der skal åbnes konceptbutikker
med Claire Kids, som det allerede er tilfældet
med Claire.dk til kvinder.
Koncepter købesVinterfrakker og fl yverdragter til børn sæl-
ger godt i de russiske vintre. Og det er især
i aldersgruppen 4-12 år, at tøjsalget boomer.
Claire Kids kører med fi re årlige kollektioner
og lidt ekspressalg, men der er ikke brug for
mange kollektioner årligt, som man for eksem-
pel ser det er nødvendigt på damesiden.
Salget af babytøj begynder også at følge
godt med. Det øgede salg af baby- og børnetøj
ser Povl Henning Thomsen som et følge af den
voksende velstand i Rusland. Det giver nemlig
status at kunne klæde sit barn ordentligt. Han
peger desuden på en tendens til, at kunderne
går efter hele koncepter af beklædning:
– De russiske forbrugere er interesserede
i hele koncepter, hvor bluse, bukser og trøjer
passer sammen, siger Povl Henning Thomsen.
Personlige relationer vigtigeClaire Kids har ansat en russisk danskboende
medarbejder, der tager sig af kommunikationen
i forhold til deres eksport til Rusland. Denne
medarbejder tager sig af alt daglig kontakt mel-
lem management i Danmark og salget i Rus-
land. Men derudover har Claire Kids meget kon-
takt til deres samarbejdspartnere i Rusland:
– Hvor det normalt er nok at besøge et
marked to gange årligt, så bør man vægte det
russiske højere. I Rusland er de personlige
relationer vigtige, og det bør man investere tid
i, siger Povl Henning Thomsen, der tilføjer, at
Salg af tøj til kvinder boomer
Børnetøj signalerer velstand
Modeaf stine brondbjerg erichsen
Harring Carlsen, international sales manager i Brandtex.
fo
to
: c
la
us
cla
us
en
Brandtex og SHARE, der er en del af BTX
Group, har i fem år eksporteret tøj til rus-
siske kvinder over 30 år. Mærket SHARE er
til den mere modebevidste og trendsæt-
tende kvinde, og Brandtex er målrettet til
den klassiske kvinde, som lægger vægt på
mode og pasform. Det er netop russernes
interesse for den vesteuropæiske stil, der
er en del af årsagen til Brandtex’ og SHA-
RE’s boomende succes i Rusland.
Kollektionerne fordeler sig på to store og
fi re mellemstore kollektioner årligt. I star-
ten solgte de tøjet engros via forskellige
butikker, men det var efter Harring Carlsen,
der er international sales manager’s vurde-
ring alt for omstændigt:
– Det kræver, at der forudbetales en vist
procentdel fra butikker og ligesom i Øst-
europa er det svært at forsikre sig imod
pengetab, siger Harring Carlsen. Brandtex/
SHARE tog kontakt til Danmarks ambassa-
de i Moskva, der har matchet dem med to
distributører – en for hvert mærke.
– En distributør er nøglen til marke-
det. Dels på grund af den sproglige barri-
ere, dels på grund af lovgivning om told.
Ambassaden har været en fantastisk hjælp
og har fundet distributører, der matcher
vores behov, siger Harring Carlsen.
I alt er der i dag syv Brandtex butikker
og otte SHARE butikker i Rusland, hvoraf
de otte er åbnet i løbet af det seneste års-
tid. Strategien har været at starte i Moskva,
og de har herefter kunnet bevæge sig vide-
re til andre byer. Kriteriet hos Brandtex har
været, at der minimum skulle være over 1
million indbyggere i den pågældende by.
Marmorbelagte indkøbscentre, der fulde af
vagter kan måle sig med Rodeo Drive i Bever-
ly Hills og udendørs russiske markeder, hvor
der pruttes om salget af træsko. I midten af
denne kontrastfyldte skala fi nder man butikker
og indkøbscentre i Rusland, der i stil med cen-
tre som Fields i København og Bruuns Galleri i
Århus, henvender sig til den stadig voksende
russiske middelklasse. Og specielt indkøbscen-
trene skyder op.
– Russerne vægter deres ydre image højt,
og det er derfor vigtigt at gå ”rigtigt klædt”
siger Christian Mortensen, der er handelsatta-
ché på Danmarks ambassade i Moskva, og han
understreger, at der specielt er gode mulighe-
der for afsætning af tøj til kvinder og af bør-
netøj. Alene i 2005 var stigningen i eksport af
dansk tøj til Rusland på cirka 55 procent.
Lyt til samarbejdspartnerenChristian Mortensen påpeger, at det er vigtigt
at lytte til sin russiske samarbejdspartner. Spe-
cielt omkring håndtering af told.
– Hvor man i EU kan have glemt noget og hur-
tigt udfylde det, så kan små fejl give store pro-
blemer i Rusland, siger Christian Mortensen.
Sådanne fejl kan medføre straf – enten i form af
en bøde eller ved, at varerne bliver tilbageholdt,
og det er meget skadeligt for modevarer, der har
en relativ kort levetid.
I februar afholdt Danmarks ambassade i
Moskva et modefremstød for danske virksomhe-
der på Ruslands største modemesse CPM, hvor i
alt 18 virksomheder deltog med stor succes. Fra
d. 6.-9.september afholder ambassaden endnu
et fremstød – Danish Fashions Days – hvor de
regner med deltagelse af 25 virksomheder.
Vigtigt at gå rigtigt klædt
man til gengæld for russernes store gæstfri-
hed bør udvise interesse for landet i forbindel-
se med forretningsmiddage.
Rusland baner vejenDet er ikke kun Rusland, men også de omkring-
liggende markeder Claire.dk ser stort potentiale
i. Således åbner Claire.dk i september en dame-
tøjsbutik i Ukraine og en i Riga. Derudover bli-
ver der åbnet et House of Claire, der både rum-
mer dame- og børnetøj, i Riga til december. Povl
Henning Thomsen løfter desuden sløret for, at
Kasakstan er på tegnebrættet:
– Også i landene omkring Rusland oplever
vi en sult efter vestlige mærker, og med gode
samarbejdspartnere er der store muligheder,
siger Povl Henning Thomsen.
fo
to
: s
iss
e ja
rn
er
fo
to
: c
la
us
cla
us
en
mode fortsættes side 22 >
21
fo
to
: s
iss
e ja
rn
er
Povl Henning Thomsen, salgsdirektør for Claire Kids
22
De russiske vintre kræver store vinterstøv-
ler. Men i tasken ligger der ofte et par smarte
sko, som kan komme på fødderne, når man
er kommet indenfor. I Danmark betragtes sko
i høj grad som en accessorie i forhold til Rus-
land, hvor skoene har en mere markant plads
i modebilledet. Skoene må gerne være pran-
gende. Og mærket er, selvom det står neden-
under skoen, vigtig for forbrugeren.
Fokus på mærker fi nder man ikke kun i
den rigeste del af befolkningen, men også i
den voksende middelklasse. Ifølge Christian
Broe, der er administrerende direktør for BTX
Footwear & Accessories A/S, kan man ikke
som tidligere tale om typiske grænser for, at
en nationalitet går i én type sko. Den russi-
ske forbruger går efter international stil. Hvis
man skal tale om en tendens, så er det, at rus-
serne er mere vovede. Generelt er der tale om
en mere prangende mode, en mere dekoreret
form, der kan være med til at understrege en
økonomisk formåen.
Konceptbutikker vigtigeBTX Footwear & Accessories A/S’ salg af sko
går via tøjmærkerne Blend og 4YOU, der sæl-
ger henholdsvis ungt modetøj og tøj til den
moderne mand. Ligesom andre store tøjkæder
er de begyndt at have fodtøj med i deres kol-
lektioner, og netop mærkernes betydning er
argument for at åbne konceptbutikker:
– Den største indtjening ligger i koncept-
butikkerne, siger Christian Broe, der samti-
dig påpeger, at det at drive salg igennem kon-
ceptbutikkerne kræver en anseelig kapital ved
opstart.
Skosalget begyndte for 12 måneder siden
i butikker i Moskva og Skt. Petersborg, hvor
butikkerne har eksisteret i fem år. Herudover
sælges skoene også via engros salg i russiske
skobutikker. Han påpeger, at hvis man står
over for at skulle eksportere til Rusland, så
kan man ikke regne med, at man kan sælge på
samme måde som i Vesteuropa. For i Rusland
er der mindre penge i engros salg, end der er
i Europa.
– Det er vigtig at gøre sig distributionsmu-
lighederne klar, før man begynder at ekspor-
tere til Rusland, men når man først er kom-
met ind på markedet, er der virkelig gode
muligheder, siger Christian Broe. Han ser sko-
salg i Rusland som en af BTX Group’s TOP
10 eksportmarkeder over de næste fem år.
Hvad angår vækstrate ligger Rusland på BTX
Group’s TOP 5.
Lokale folkAnbefalingen fra Steen Engelbrecht, der er
kædedirektør hos Bianco Footwear, er også
at ruste sig med lokale folk, der kender til det
russiske system. Da Bianco Footwear for halv-
andet år siden startede med at eksportere til
Rusland, var det, fordi de blev kontaktet af en
dansk bekendt, der havde været bosiddende i
Rusland i en årrække, og som mente, der var
et marked for skosalg.
– Det vigtige er, at vedkommende ud over
det kommercielle også forstår det bureaukra-
tiske system og kan navigere i det, siger Steen
Engelbrecht.
Da Bianco Footwear skulle åbne den før-
ste butik fi k den første lastbil med butiksind-
retning lov at passere, men da der næste dag
kom en lastbil fyldt med sko, blev den tilba-
geholdt i tre døgn. Eneste begrundelse var,
at der var noget mystisk ved, at de først kom
med møbler og derefter sko. Med hjælp fra
den danske medarbejder og Danmarks ambas-
sade i Moskvas hjælp med toldpapirer kom
skoene dog frem, og den første Bianco Foot-
wear skobutik kunne se dagens lys i Moskva.
Steen Engelbrecht fortæller, at der i forret-
ningsmiljøet ofte bliver brugt ”smørelse” så
varerne hurtigere kan komme igennem tolden.
Denne form for handel har Bianco Footwear
holdt sig langt fra.
– Det tager længere tid at etablere sig, hvis
man går uden om bestikkelse, og man kan
komme bagerst i køen og vente på certifi cerin-
ger med videre, men det betaler sig i det lange
løb, siger Steen Engelbrecht. Han har hørt om
fl ere tilfælde, hvor virksomheder, der fordi de
én gang har brugt ufi ne metoder efterfølgende
er blevet fanget i deres eget spind og må blive
ved med at punge ud.
Eksplicit stilBianco Footwear, der kører med et Franchise
koncept, har brugt et års tid på at få den før-
ste butik etableret. Der skal mange certifi ce-
ringer til og logistikken skal være på plads.
Når først det er på plads, er der ifølge Steen
Engelbrecht ingen grænser for, hvor meget
Bianco Footwear kan ekspandere i Rusland,
der er et kæmpe marked. Bare inden for de
næste par måneder skyder der yderligere tre
butikker op med Bianco sko.
Tidligere har Bianco Footwear haft fi re kol-
lektioner årligt, men de kører nu med løbende
kollektioner og uge-leveringer. Bestillingerne
fortages ud fra, hvad der bliver solgt, og det
bliver på denne måde kunderne, der bestem-
mer, hvad der skal stå på hylderne. Og det
kunderne går efter er, som Christian Broe fra
BTX Group også oplever det, en mere ekspli-
cit stil – des højere hæle og jo mere pynt des
bedre.
Russiske forbrugere går efter danske sko
fo
to
: s
iss
e ja
rn
er
Modeaf stine brondbjerg erichsen
� www.kompass.dk
� 45 46 09 10
Internationalerhvervsdatabase
Internet markedsføring
cd-rom
Web, download
digitalt katalog
“...turninginformation
into business”
Prøv et GRATISpassword til
Eksport- og kontaktinformationerfra 76 lande
24
Det danske distributionsfi rma Emborg vin-der store markedsandele på deres fødeva-resalg i Moskva og det vestlige Rusland. Specielt Moskva er en guldgrube for fi rma-et, for storbyfolket i Rusland sparer ikke på de daglige indkøb af fødevarer og samtidig har de mod på at prøve nye produkter. Det betyder, at Emborg ofte er på udkig efter nye leverandører.
af signe jønsson
Store lastbilfl åder fylder godt op på de russi-
ske veje, men det er ikke kun russiske biler.
Det danske distributionsfi rma Emborg har
investeret i en stor fl åde på ikke mindre end
63 biler, som skal sikre at fi rmaets leveran-
cer af fødevarer kommer frem til de russiske
supermarkeder.
Efter nogle år på det russiske marked ind-
gik Emborg Food i midten af 90’erne i et joint-
venture selskab med lokal partner. På det tids-
punkt kneb det med at slå igennem på grund
af logistik problemer med distributionen. Men
fi rmaet gav ikke op og i 2004 lavede de et
selvstændigt fi rma med egen distribution.
– Det går vældig godt for vores salg i
Moskva, som er hovedmarkedet, men vi dæk-
ker også det vestlige Rusland ind til Ural-bjer-
gene. Vi har et kæmpe nærmarked, som fak-
tisk er elleve gange Frankrig, siger fi rmaets
direktør i Rusland, Erik Rasmussen.
Emborg afsætter et bredt udvalg af fødeva-
rer til det russiske marked. På listen er så for-
skellige varer, som bacon, kød, blæksprutte-
ringe, laks, tigerrejer, frosne grøntsager, tun
på dåse, pommefritter, forårsruller med mere.
Firmaet sælger både varer i eget label og bru-
ger danske og udenlandske everandører, for
eksempel Arla, Tulip, Tholstrup med fl ere.
– Vi arbejder hele tiden på at udbygge vores
sortiment og efter min vurdering, kan faktisk
alle typer fødevarer afsættes. Derfor er vi ofte
på udkig efter nye interessante leverandører.
Eksempelvis er russerne for tiden meget glade
for seafood, fortæller Erik Rasmussen.
Han anbefaler at nye fi rmaer på det russi-
ske marked indgår joint-venture med en rus-
sisk partner, som de har tillid til. Det kan tage
lang tid at komme fra start, og der er mange
faldgruber på markedet. For eksempel er mar-
kedet svært for distributører på grund af de
mange infrastruktuelle problemer i det kolos-
sale land.
Middelklassen køber indEmborgs primære segment er den hastigt vok-
sende middelklasse i Rusland og som Erik
Rasmussen påpeger, er det dyre produkter
som sælges i hvert fald i forhold til russisk
målestok.
– Vores salg viser, at der er en hastigt vok-
sende middelklasse i Rusland, som har penge
på et niveau, hvor vores fødevarer godt kan
være med. Specielt tror jeg, vi har en stor for-
brugergruppe i alderen 20-30 år. Vores stør-
ste marked er lige nu Moskva, men markedet
i Skt. Petersborg er vi også ved at være godt
inde på. Dog er byen på nogle måder tre til
fem år bagefter Moskva. Endnu har middel-
klassen ikke fået smag for de samme fødeva-
rer og forbrugerne er ikke lige så købestærk
som i Moskva. Men det kommer inden længe,
fortæller Erik Rasmussen.
Emborg satser på upper market, som i Rus-
land er supermarkedskæderne i centrum af
storbyerne og lade andre tage sig af discount-
kæderne i forstæderne. I øjeblikket er Emborg
i gang med en større markedsføring af frosne
pizzaer sammen med det amerikanske fi rma
Schwan, og Erik Rasmussen tror på, at rus-
serne er parate til at droppe de hjemmelavede
kødgryder til fordel for nemme og færdige løs-
ninger.
I de senere år har Emborg haft vækstrater
på 20-30 procent på det russiske marked, og
Erik Rasmussen er af den overbevisning, at
Emborgs fødevarer i de næste år i stigende
grad fi nder vej til russernes indkøbskurve; for
russerne er absolut ikke bange for at spende-
re eller udfordre smagsløgene.
Russerne bruger mange penge på fødevarer
– Vores salg viser, at der er en hastigt voksende mid-
delklasse i Rusland, som har penge på et niveau,
hvor vores fødevarer godt kan være med. Specielt
tror jeg, vi har en stor forbrugergruppe i alderen 20-
30 år, fortæller Erik Rasmussen, Emborgs direktør i
Rusland.
fo
to
: e
mb
or
g f
oo
d
25
takt & tone i rusland
husk altid ...
> I forretninger er russerne meget formelle.
Pænt tøj og slips er et must. Russerne bli-
ver heller ikke du’s i begyndelsen og slår
hinanden på skulderen – men holder en
høfl ig facade under møder og forretnings-
middage. Russerne har et skarp opdeling
mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder
også, at de ikke i samme grad omtaler de-
res privatliv på arbejdspladsen og i forret-
ninger som vi gør i Danmark.
> Få alt på skrift og vær påpasselig med at
gemme papirer. Mundtlige aftaler regnes
ikke for noget. Samtidig skal der stempler
og underskrift på alle papirer.
> Det er en god gestus at invitere på middag.
Husk at klirre glas efter skålen.
> Russerne drikker ikke nødvendigvis vodka
og i storbyerne er det absolut ikke et must.
> Når det gælder virksomhedskultur, arbejder
russeren for chefen. Derfor er det vigtigt at
chefen husker at bemærke sine ansatte.
> Titler betyder meget i Rusland.
> Kom aldrig tomhændet på besøg. Russerne
sætter pris på gaver og gerne skandinavisk
design.
i det russiske forretningsliv
Optjen bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus
With all your sences.Experience the Austrian way of fl ying.
Austrian Airlinesintroducerer en helt ny måde at flyve på!Der er mange fordele ved at vælge Austrian Business Class. Her er nævnt blot nogle få:
• Ny Lie-Flat stol med integreret massagefunktion. Du kan lægge sædet næsten helt ned til vandret og få en god og komfortabel nattesøvn.• Få din 6-retters menu serveret af én af vores kokke ombord. Maden bliver tilberedt af nogle af verdens førende kokke og der tilbydes altid én menu tilpasset din destination. Vores sommeliers ombord sørger for at anbefale de helt korrekte vine til måltidet.• Wiener Café ombord - slut måltidet af med en friskbrygget dobbel espresso, café latte eller wiener melange.• 18 film- og underholdningskanaler - læn dig tilbage, se en god film eller serie og lad tiden flyve afsted!
Alt dette og meget mere tilbyder vi på din næste oversøiske flyvning*.
For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com, ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau.
* Fra juli 2006 og frem til foråret 2007, vil den nye Austrian Business Class blive installeret på vores Boeing flåde (B 777 & B 767).
www.austrian.com
26
Danske virksomheder fl okkes om Moskva, men i Skt. Petersborg er der også et godt marked for virksomheder, som ønsker at starte op i Rusland. Den danske general-konsul i Skt. Petersborg mener, at byen er et godt sted for begyndere fordi konkurren-cen ikke er så hård som i Moskva.
af signe jønsson
Op til G8-topmødet blev der arbejdet på høj-
tryk i Skt. Petersborg. Huse og veje blev repa-
reret, så byen kunne tage sig godt ud, når
gæsterne skulle køre fra lufthavnen til Konsta-
tin-palæet, hvor G8-topmødet blev afholdt. Og
stadigvæk er der hektisk byggeaktivitet i byen.
I den gamle Datja, som huser det danske
generalkonsulat i Skt. Petersborg er der også
travlt. I handelsafdelingen på første sal, er han-
delschef Lene La Cour Sell og eksportrådgiver
Marina Piotrovskaya er netop vendt hjem fra
virksomhedsbesøg i Danmark, hvor de har rejst
på kryds og tværs i Danmark for at fortælle virk-
somheder om eksportmuligheder og i dag er der
møde med en dansk virksomhed, som er meget
interesseret i at starte op i Skt. Petersborg.
Generalkonsul Jørgen Peter Weis kunne nu
godt tænke sig at se fl ere danske virksomhe-
der i Skt. Petersborg:
– Skt. Petersborg er en by med tæt geogra-
fi sk beliggenhed til Østersøen og et marked
med fem millioner indbyggere. Middelklassen
er i vækst og har penge mellem hænderne.
Men det kniber med danske virksomheders
interesse for markedet.
Som i resten af Rusland er det primært fi n-
ske og svenske fi rmaer, som er tilstede i det
nordvestlige Rusland, hvor Skt. Petersborg
er hovedbyen, selvom byen nås på under to
timers fl yvetid fra København.
– Det er synd, at de danske fi rmaer alle
sammen fl okkes i Moskva. Skt. Petersborg
byder på de samme muligheder, og så er der
den fordel at konkurrencen ikke er nær så
skrap som i Moskva, derfor er det et godt sted
at træde sine barnesko inden det store russi-
ske marked venter. Og netop for de små- og
mellemstore virksomheder er det oplagt at
snuse til Rusland på et lidt mindre afgrænset
marked, påpeger Jørgen Peter Weis.
Han mener, at Moskva ofte foretrækkes
fordi det er her magten i Rusland fysisk er pla-
ceret. Men som han bemærker, åbner døren
sig ikke nødvendigvis hurtigere til myndighe-
derne ved at slå sig ned i Moskva. Derfor er
det også en god ide at tænke på andre forhold
som konkurrenceforhold og huspriser.
Med en god forståelse og ikke mindst respekt
for den russiske kultur, er det russiske marked
absolut tilgængeligt, mener Jørgen Peter Weis:
– Rusland er ikke et sværere marked end Bra-
silien, Indien eller Kina. Når virksomheder ikke
tør binde an med markedet, skyldes det blandt
andet de røverhistorier om mafi aen som for-
tælles rundt omkring. Men mafi aen blev kraf-
tigt reduceret i 1998, der mistede den sit eksi-
stensgrundlag i og med forretningsfolkene tabte
deres penge.
Miljø, IT og elektronikDansk miljøteknologi er populært i Skt. Peters-
borg og fl ere danske fi rmaer har brugt byen
som afsæt til at bevæge sig mod Moskva og ud
i regionerne. Nedslidte kloaksystemer, forure-
net drikkevand og problemer med spildevands-
håndtering er nogle af de miljøproblemer byen
slås med. Derfor er danske produkter populæ-
re på grund af høj kvalitet og effektivitet. Flere
SKT. PETERSBORG – et springbræt til det russiske marked
fo
to
sis
se
jar
ne
r
27
danske fi rmaer har arbejde for Vodakanal, der
er ansvarlig for byens vandforsyning- og rens-
ning. Noget som også åbner døre for danske
virksomheder er, at Vodakanal hver måned
afholder møder for andre Vodokanaler i regio-
nerne for at vise, hvordan byen gør fremskridt.
Som overalt i Rusland er byggekraner en
fast del af bybilledet og mange beboelses-
ejendomme er yderst faldefærdige. Desuden
er der også mulighed for eksport af fødevarer,
forbrugsvarer, mode og design.
Samtidig har Skt. Petersborg i de seneste
ti år været populær for IT fi rmaer. I Rusland er
der stor fokus på om netop denne sektor er
noget, der skal satses på i fremtiden, og som
følge deraf nyder sektoren godt af myndighe-
dernes hjælpsomhed. For IT og software er der
også et stort markedspotentiale i den russiske
befolkning.
Skt. Petersborg er en af de russiske byer, der
under en ny lov har fået status som ’særlig øko-
nomisk zone’. Det betyder, at der er fokus på at
udvikle byens potentiale inden for informations-
teknologi og produktion af elektronik. Fordelen
ved at etablere sig i zonen er, at virksomheder
told- og momsfrit kan importere komponen-
ter fra EU og ligeledes kan de efter forarbejd-
ning eksporteres på samme vilkår. I udkanten
af byen er de lokale myndigheder i færd med at
etablere to zoner, hvor der i de næste fem år vil
blive skabt et ny infrastruktur til gavn for virk-
somhederne. Det anslås, at myndighederne vil
investere cirka 325 millioner i projektet.
Generalkonsul Jørgen Peter Weis peger på, at
der også er gode muligheder for andre brancher
i Skt. Petersborg, for eksempel: Skibsindustrien,
underleverancer til bilindustrien, byggemateria-
ler, fødevarer, mode og andre forbrugsvarer.
Vækst til byen På grund af sin geografi ske beliggenhed har
Skt. Petersborg altid haft ry for at være den
mest vestlig præget by, også i Sovjettiden.
Men i 90’erne måtte byen se sig overhalet af
Moskva, som fi k pengene og investeringerne.
Men i de seneste par år er Skt. Petersborg trådt
ud af skyggen. Flere af de store udenlandske
koncerner, for eksempel General Motors, Toyo-
ta og Nissan har valgt at etablere sig i byen. Og
for nylig har danske Rockwool valgt at lægge sin
anden fabrik med isoleringsmateriale i byen.
Uden tvivl gavner det også byen, at Rus-
lands præsident Vladimir Putin stammer fra
Skt. Petersborg og han har da også sørget
for at nogle af de mange olie- og gaspenge-
ne sendes nordpå. Gazprom – det største rus-
siske olieselskaber netop nu ved at fl ytte sit
hovedkontor fra Moskva til Skt. Petersborg.
– Der er ingen tvivl om at Putin er glad for
Skt. Petersborg. Det ses blandt andet ved at han
har lagt G8-topmødet i byen og på den måde får
skabt fokus på at det er en by i Rusland som er i
udvikling, påpeger Jørgen Peter Weis.
Og et besøg i Skt. Petersborg efterlader
ingen tvivl om opblomstring. Op til byens 300-
års jubilæum i 2003 har alle byens palad-
ser fået en oppudsning og den indre byker-
ne skinner. Tre af de fem industrihavne er
under opbygning og for nylig åbnede den før-
ste store strækning af byens nye stolthed, en
omfattende ringvej til 12 milliarder kroner.
American Chamber of Commerce, en privat
organisation af virksomheder, har tre år i træk
udråbt Skt. Petersborg til at være den by i
Rusland, der er mest venlig overfor udenland-
ske investeringer. Alene i de seneste tre år er
udenlandske investeringer i byen vokset med
40 procent om året.
For at komme fra start på det russiske marked er
det vigtigt at holde sig for øje, at der er en anden
virksomhedskultur i Rusland som delvist er over-
leveret fra kommunisttiden:
– Chefen er midtpunkt i virksomheden. En rus-
sisk ansat føler sig personlig ansvarlig over for
lederen. Virksomheder rundt om i verden, kan få
de ansatte til at arbejde for et brand. Men i
Rusland er det de forpligtigelser og ansvar som
opstår i kølvandet på personlig kontakt, som gør,
at medarbejderne virkelig lægger sig i selen, for-
tæller Jørgen Peter Weis. Som tilføjer, at det dog
ikke betyder at russerne er private på arbejdet.
Tværtimod er der i Rusland en skarp adskillelse
mellem hvordan man er på sit job og privat.
Et levn fra det gamle Sovjet, er, er også en
udbredt respekt i samfundet for stempler og offi -
cielle dokumenter.
– På Generalkonsulatet hjælper vi ofte fi rmaer
der har problemer med papirer i forhold til de
russiske myndigheder, og når vi træder til, kom-
mer der pludselig skred i tingene.
CHEFEN ER MIDTPUNKT
fo
to
s: s
ign
e jø
ns
so
n
Generalkonsul Jørgen Peter Weis kunne godt tænke sig at se fl ere danske virksomheder i Skt. Petersborg:
– Skt. Petersborg er en by med tæt geografi sk beliggenhed til Østersøen og et marked med 5 millioner ind-
byggere. Middelklassen er i vækst og har penge mellem hænderne. Men det kniber med danske virksomhe-
ders interesse for markedet.
28
J. Hvidtved Larsen A/S har netop leveret 39 slam-sugere til en stykpris af 2-3 millioner kroner til Skt. Petersborg, og Rusland er fi rmaets største eksport-marked. Landet kæmper med kolossale miljøproble-mer, og potentialet for at afsætte miljøteknologi er stort, vurderer fi rmaets direktør.
af signe jønsson
Det kan betale sig at holde fast i kunderne i gode som i
dårlige tider. Det er J. Hvidtved Larsens historie et levende
bevis på.
Året var 1998 og fi rmaet havde netop indgået den før-
ste aftale på det russiske marked. 12 slamsugere skulle
leveres til et fi rma i Skt. Petersborg. Ordren var kommet
i stand, da fi rmaet deltog i et delegationsbesøg med tid-
ligere udenrigsminister Niels Helveg Pedersen i spidsen.
Da de første to var leveret, gik det hele galt i august 1998.
Rublen raslede ned i værdi, og J. Hvidtved Larsen blev
nødt til at tilbageholde de resterende 10.
Vi afbrød ikke på noget tidspunkt kontakten til kun-
den, men sørgede for at levere serviceeftersyn og gav
telefonisk rådgivning, hvis der var problemer med de to
slamsugere, fortæller adm. direktør Søren Hvidtved Lar-
sen. Senere blev det så til yderligere en ordre på to og
sådan blev det ved.
– Vi har vist, vi er et fi rma som leverer det, vi lover – og
mere til. På det russiske marked er der et stærkt netværk,
og derfor er det vigtigt at passe godt på sit navn, fortæller
Søren Hvidtved Larsen.
Et godt eventyrJ. Hvidtved Larsens historie er som et eventyr; det
begyndte skidt, men endte godt. Deres udholdenhed har
givet stor pay-off. Sidste sommer tikkede en kæmpe ordre
ind per e-mail. Vodakanal, det lokale vandselskab i Skt.
Petersborg ønskede at købe 39 slamsugere til en stykpris
på 2-3 millioner kroner.
Gennem årene har Søren Hvidtved Larsen været på
foredragsturne hos forskellige russiske vandselskaber for
at fortælle om dansk miljøteknologi:
– Jeg sagde, at vandet i Københavns havn var så rent,
at man kan bade i det. Det gjorde indtryk. Og de sagde,
at de ønskede at få lige så rent vand i Skt. Petersborgs
havne.
Søren Hvidtved Larsen er ikke overrasket over russer-
nes store interesse for dansk miljøteknologi:
– Det er tydeligt, at russerne er mere og mere miljøbe-
vidste og er interesseret i at gøre noget ved miljøproble-
merne. Og nu har de pengene til det.
Fortrinsvis har fi rmaet leveret udstyr til løsning af Skt.
Petersborgs miljøproblemer, men Søren Hvidtved Larsen
vurderer, at der er et stort potentiale på det russiske mar-
ked for miljøteknologi. Byernes kloaksystemer er meget
nedslidte, drikkevandet er forurenet, og problemerne med
spildevandshåndtering er enorme.
Rusland er J. Hvidtved Larsens absolut største marked.
Firmaet har solgt 85 slamsugere til Rusland, hvoraf Skt.
Petersborg har aftaget 75. På nuværende tidspunkt har
fi rmaet foden godt inden for i Moskva, og næste skridt er
oliebyerne, hvor forureningen er stor, samtidig med at der
er muligheder i forhold til ’oprydning’ efter transport af
for eksempel farligt gods. Firmaet har netop også fået en
ordre til Irkutsk.
Godt nok konkurrerer de med andre EU-lande, som til
tider har billigere produkter. Men efter mange år på mar-
kedet er fi rmaets produkter kendt for at være bedre og
mere effektive.
Søren Hvidtved Larsen mener, at fi rmaet har det så
godt på det russiske marked, fordi de har forståelse for
forretningskulturen i landet:
– Russerne har oplevet at blive snydt af udenlandske
fi rmaer. Derfor er det utrolig vigtigt, altid at levere til tiden
og yde lidt mere; det skaber et tillidsforhold, som ikke lige
kan brydes. Kort sagt: Man skal holde ord!
Slamsugere for millioner til Rusland
fo
to
j. hv
idt
ve
d l
ar
se
n
På det russiske marked
er der et stærkt netværk,
og derfor er det vigtigt at
passe godt på sit navn,
fortæller direktør Søren
Hvidtved Larsen.
29
Det danske fi rma Per Aarsleff A/S har skabt sig et godt marked med renovering af afl øbssystemer i Skt. Petersborg, og nu er de ved at arbejde sig ind på markedet i Moskva. Firmaet lægger dog ikke skjul på at man skal være om sig for at få en ordre i hus i Rusland.
af signe jønsson
Fredag eftermiddag i Skt. Petersborg er et dår-
ligt tidspunkt at forsøge at nå frem til et møde.
Trafi kken er værre end på andre dage, for rus-
serne vil også gerne tidligt hjem på weekend.
I sneglefart kommer bilen frem til Per Aarsleffs
russiske kontor i den indre bykerne tæt på
Nevafl oden. Kontoret ligger i et ’kontorfælles-
skab’, fl ere af fi rmanavnene er ret så bekendte
og alle europæiske fi rmaer. Det giver fordele at
have kontor her, blandt andet ved at der er en
fælles reception. Og før i tiden var det populært
for de europæiske fi rmaer at samle sig, da de
kunne deles om udgifterne til sikkerhedsvagter.
Noget som ikke er nødvendigt længere.
Per Aarsleff er langt fra nye i Rusland. Fak-
tisk begyndte de på markedet tilbage i 1992,
som nogle af de første danske pionerer. Deres
speciale i Rusland er renovering af kloakrør og
med årene er det blevet til meget arbejde i Skt.
Petersborg og det vestlige Rusland.
I 1998 under rubelkrisen havde de fl ere store
ordrer, men heldigvis var deres kontrakter i dan-
ske kroner og ikke rubler. Det betød at de ikke
blev så hårdt ramt som nogle udenlandske fi r-
maer.
TålmodighedPer Aarsleff A/S headhuntede den russiske
direktør Konstantin Fomin for syv år siden hos
et konkurrerende fi rma. Han har altid arbejdet
for udenlandske fi rmaer og har derfor god erfa-
ring med at gere på markedet for udenlandske
fi rmaer.
– For at få kontrakter i hus kræves der et tål-
modigt arbejde. Mulighederne er store herovre,
men tingene tager også tid. Det synes jeg selv
som russer, siger Konstantin Fomin.
Alligevel er det lykkedes godt for Per Aarsleff.
Deres projektliste er alenlang i Skt. Petersborg,
hvor de primært har været med til at renovering
af underjordiske afl øbssystemer for kloak-, spil-
de- og regnvand. Blandt andet har de udført en
del arbejde for Vodakanal, det lokale vandsel-
skab, hvor danske J. Hvidtved Larsen også har
opgaver.
– Skt. Petersborg og nu også Moskva er
vores hovedmarkeder. Blandt andet er vi i gang
med at renovere en pipeline på 140 meter i
Moskva, som skal sikre rent drikkevand. De
små byer i Rusland har endnu ikke råd til at
investere i dyr miljøteknologi, men det kommer
i løbet af de næste par år. For eksempel er drik-
kevandskvaliteten meget dårlig i mange russi-
ske byer, siger Konstantin Fomin.
Svend Erik Jensen er produktchef i Per
Aarsleff A/S og er i Skt. Petersborg hver tredje
uge som supervisor på projekter. Han påpeger
også, at markedet kræver tålmodighed:
– Det er et marked hvor netværk er vigtigt, og
hvor der ofte går lang tid med forhandlinger –
derfor er det nødvendigt med en lokal ledelse.
I den forbindelse nævner han, at Rusland er
et nemt marked med hensyn til veluddannet
arbejdskraft. Per Aarsleff A/S fi nder deres med-
arbejdere på internettet i jobbanker meget lig
Danmark.
– Russerne er utrolig veluddannede og
arbejdskraft er virkelig nem at skaffe. Blandt
vore medarbejdere har vi en tidligere historie-
lektor, som nu arbejder som entrepriceleder. Og
fordelen er at han taler fl ydende engelsk. Det
har været nemt for os at skaffe folk til ledende
stillinger i ingeniørbranchen.
Nem løsningFirmaets vurdering er, at konkurrencen ikke
kommer fra fi nske og svenske fi rmaer, som det
ofte forlyder, men derimod fra de russiske fi r-
maer, som også aner et potentielt marked inden
for miljøsektoren i de næste mange år. Samtidig
med de holder lavere priser.
– Det er vigtigt at fortælle de russiske udby-
dere at vores produkter til gengæld er meget
effektive og i længden den bedste løsning. Og
det er lykkedes godt for os gennem årene, siger
Svend Erik Jensen.
Renser Skt. Petersborg
En af fordelene ved Per Arsleffs metoder er ”No-Dig” renoveringsmetoderne, hvor renovering sker indefra og
ikke udefra, samtidig med renoveringsarbejdet udføres hurtigt. Det betyder at trafi kken generes minimum,
og det er noget som russerne er glade for.
Konstantin Fomin, er direktør for Per Aarsleff A/S i
Skt. Petersborg. Han bruger meget tid på at netvær-
ke for at få kontrakter i hus. Siden 90’erne har fi rma-
et haft arbejde for blandt andet det lokale vandsel-
skab, Vodakanal.
fo
to
: s
ign
e jø
ns
so
n
fo
to
: p
er
aa
rs
le
ff
a/
s
30
For nylig kunne det danske ingeniørfi rma Niras fejre ti års jubilæum på deres projekt med ventilationsinstallation i Vinterpalad-set. Det startede som et lille kortvarigt pro-jekt, men tog hurtigt om sig og har åbnet døren til andre projekter i Rusland.
af signe jønsson
Ved Nevafl oden i Skt. Petersborg ligger byens
stolthed Vinterpaladset. Før februarrevolutio-
nen 1917 tjente paladset som hovedresidens
for de russiske kejsere. I dag står turister tål-
modigt i kø for at komme til at bese de 1080
værelsers rigdomme af overdådige møbler
med prægtige stoffer, guldudsmykninger og
lysekroner i svimlende stort antal, samt palad-
sets cirka tre millioner udstillede kunstgen-
stande og malerier.
Men for ti år siden stod det ikke godt til for
museets kostbare skatte. Museumsdirektø-
ren og hans ansatte gik rundt og rev sig i håret
over indeklimaet. Luftfugtigheden var nemlig
ikke god for museets dyrebare malerier. Om
vinteren var luften for eksempel al for tør og
det gør malerierne stressede, når de skal udvi-
de sig og trække sig sammen konstant. Der-
for blev der udskrevet en konkurrence, som
det danske ingeniørfi rma Niras fra Nordsjæl-
land vandt.
– Da vi fi k projektet, tænkte vi, at det var et
lille og interessant projekt, men vi havde ikke
regnet med, at det ville føre til så omfattende
forretninger for os i Rusland, fortæller konsu-
lent i Niras, Sergio Fox.
I første omgang var der tale om at forbed-
re indeklimaet i en af museets afdelinger,
men museets ledelse blev så glade for arbej-
det at der blev skaffet penge til fl ere projek-
ter. Sergio Fox og hans ingeniørkollega Anders
Roslyng Jensen har i de seneste 10 år spende-
ret meget tid i det smukke palads.
– Vores idé på Vinterpaladset har vist sig at
være fantastisk god, og så er der tale om en
billig løsning. Ideen går ud på blandt andet at
genbruge de gamle ventilationskanaler i palad-
set. For eksempel fi k vi genåbnet de gamle
skorstene i paladset, som havde været lukket i
mere end 150 år. De kunne sørge for udluftning
i salene uden brug af el, selv i paladsets inder-
ste rum. Samtidig har vi anlagt en del små ven-
tilationsanlæg tilsluttet de eksisterende mur-
stens kanaler, fortæller Sergio Fox.
I dag har Niras desuden været med som
rådgivere på et kræfthospital i Skt. Petersborg
og kører undervisningsforløb i indeklimafor-
hold på blandt andet ingeniørhøjskole og arki-
tektskolen i Skt. Petersborg
Gode markedsmulighederIfølge Sergio Fox er der et stort potentielt mar-
ked for danske ingeniørfi rmaer i Rusland.
– Rusland er et interessant marked for der
er behov for mange løsninger inden for inge-
niør branchen. Men det er vigtigt at man som
fi rma ikke leverer standardløsninger, men tæn-
ker i fl eksible løsninger, og vigtigt er det også,
at løsningerne er økonomisk rentable for
udbyderne i landet, påpeger Sergio Fox.
Som han nævner, er der sket meget for Skt.
Petersborg på de ti år; gadekriminaliteten er
forsvundet, man kan færdes roligt og sikkert
i byen og ikke mindst er han begejstret for at
mobildækningen er kommet til Rusland.
Samtidig er der meget at se til i forhold til
forhandlinger omkring projektet. Derfor har
Niras valgt at få en Key Account Manager i
Danmarks Eksportråd tilknyttet. Key Account
Manageren kender virksomheden til bunds
og kan løbende rådgive. Han deltager blandt
andet, når der skal holdes møder med for
eksempel Unesco og EU. Det sparer tid for fi r-
maet ikke at skulle begynde forfra med en
ny rådgiver på hvert nyt projekt. Desuden er
Generalkonsulatet i Skt. Petersborg en fast
samarbejdspartner for Niras. De hjælper i de
sager, hvor papirarbejdet går i hårdknude i
Rusland.
– Når man forhandler om projekter i Rus-
land er det vigtigt at holde sin sti ren. Nogle
russere har en anden opfattelse af korruption
end vi har. For eksempel har vi oplevet at en
russisk producent tilbød 10 procent af han-
delens værdi, i kontanter, både til mig og min
tolk, hvis vi købte hans produkter, til overpris,
naturligvis. Tolken, som vi hyrer hos et rus-
sisk bureau, har aldrig tilgivet mig for at afslå.
For ham var det bare tale om almindelig „busi-
ness“, sådan gør man bare, én god handel, så
køber man en BMW, ” fortæller Sergio Fox.
Ventilationssystemet fungerer nu optimalt
på Vinterpaladset og Niras er derfor på udkig
efter nye projekter i samarbejde med det dan-
ske Generalkonsulat. Blandt andet har de
kig på projekter i det sydlige Sibirien, som er
udråbt til fokusområde for Unesco.
– De ti år på Vinterpaladset har også været
fantastisk udviklende for os medarbejdere.
Blandt andet har vi opdaget at styrken ved
vores løsning, var at museet ikke behøver at
lukke udstillingen ned, da arbejdet omkring
installationerne ikke er fysisk omfattende.
Noget som museumsfolkene selvfølgelig har
været meget glade for, siger Sergio.
Historien om Niras er også et eksempel på
at danske fi rmaer kan netværke for hinan-
den. Til Skt. Petersborgs 300-års jubilæum var
blandt andet A.P. Møllers Fond og Miljøstyrel-
sen nogle af gavegiverne til restaureringen af
slotsgården i Vinterpaladset. Niras stod for
hovedparten af kontakten med Eremitagemu-
seet og udførende fi rmaer var blandt andet
danske Per Aarsleff A/S.
Sergio Fox, konsulent i Niras, har i ti år haft sin dag-
lige gang i Vinterpaladset, en af verdens mest over-
dådige bygninger, hvor han har installeret specielle
ventilationssystemer. Her er han fotograferet i en
afslappet stund i privaten.
God ventilation til Vinterpaladsetfo
to
: h
en
rik
pe
tit
Med DHL Global Mail kan du altid regne med, at dine forsendelser når frem. Sikkert, omkostningseffektivt og til tiden. Uanset hvor dine kunder bor eller arbejder. Vi tilbyder dig fuld service hele vejen igennem. Og takket være voresprofessionelle knowhow inden for erhvervsforsendelser kan vi håndtere alle aspekter af din forretning – lige fra specialudformede direct marketing-løsninger til magasiner, tidsskrifter og kataloger. Prøv os! www.dhlglobalmail.dk
Ring gratis på 00800-1-345-6245
DU SENDER TIL HELE VERDEN VI BRINGER UD FOR DIG OVERALT
20811_01-N6002_AZ_IMAGE_DK_EKSP.1 1 28.04.2006 14:28:29 Uhr
32
Nichefi rmaet Bates Cargo-Pak har skabt sig et godt marked i Rusland med salg af luftpuder til containere. Den danske eks-portchef mener i høj grad fi rmaets succes i Rusland ikke mindst skyldes, at de har valgt den rette mand i Rusland.
af signe jønsson
Omkring Skt. Petersborg skyder satellitbyerne
frem som paddehatte. Danske Bates Cargo-Pak
har valgt at slå sig ned i en af de nordlige knop-
hatte. Med Skt. Petersborgs nye ringvej er det
nemt at komme derud, når bilen først er kom-
met fri af trafi kpropperne i centrum, som er et af
de store daglige gener i byen.
Efter afdrejningen fra ringvejen, viser sig et
helt andet Rusland. Det er som at tage et skridt
tilbage i tiden; gamle bondehuse, løse høns på
landevejen, en ældre mand trækker en trækærre
bag sig og børnene på gaden kigger nysgerrigt
på den sorte bil. Men efter fem minutters kørsel
åbner sig et helt ny verden. Satellitbyen skyder
frem. Husene er pæne og nyistandsatte, mange
med altaner. Folk kommer ud fra supermarkedet
og der er sågar cyklister, et syn som er utænke-
ligt inde i Skt. Petersborg, hvor en cykeltur er
med livet som indsats. Det kunne lige så godt
være en hvilken som helst dansk forstad.
Bates Cargo-Pak, som sælger luftpudder til
containerfragt, har kontor i stueetagen i et af de
pæne huse i satellitbyen som stråler af blank-
polerethed. Det er et moderne kontor med stole
og skriveborde i smart design og sorte læder-
møbler. Firmaets russiske direktør Aleksander
Yanicheck tager imod. Han undskylder, at de
har bosat sig uden for centrum. Men her fandt
de for et halvt år siden de mest velegnede loka-
ler til rimelige penge, samtidig med de også har
fået plads til et lille lager med deres produkter:
luftpuder til containerfragt. Og det er en fordel,
hvis en hasteordre skal ekspederes.
Her i det lille fi rma folder den russiske gæst-
frihed sig ud. Fine æsker med chokolade åbnes
og der kommer fl ere slags kager på bordet.
Alexsander Yanicheck insisterer på at lave teen
selv til sine gæster, og sekretæren kan gå til-
bage til sit arbejde. Imens fortæller han om sit
arbejde:
– Det her er mit drømmejob, ikke mindst
fordi jeg personligt er meget begejstret for vores
produkt. Det gør det meget nemmere at sælge
noget, man brænder for. Hver dag er en interes-
sant udfordring. For i et lille fi rma som vores er
det nødvendigt at tage sig af alting. I det dag-
lige er jeg direktør, men for en måned siden sad
vi alle sammen og pakkede ude på lagret i to
aftener, da en af vore kunder behøvede en eks-
tra ordre. Man bliver nødt til at være fl eksibel,
siger Alexander Yanicheck. I sin fritid læser han
bøger om moderne virksomhedskultur, og det
har blandt andet gjort ham opmærksom på, at
for meget hierarki ikke er godt i en moderne
virksomhed, forklarer han.
Den rette mandFor fl ere år siden mødte eksportchef Morten
Fosgrau Alexander Yanicheck, som på det tids-
punkt var kvalitetschef på en større russisk
papirfabrik. Her var han en stor fan af luftpud-
derne fra Bates Cargo-Pak. Det gav nemlig
mulighed for at sende store containere afsted
med papir over lange strækninger uden varer-
ne blev skadet. Fordelen ved Bates puder, er
at de kan udvikles i forskellige størrelser og
materialer så de passer til lasten. Samtidig
med de ikke vejer noget.
Alexander Yanicheck var interesseret i at
komme til at arbejde i en mere moderne virk-
somhed, som han diplomatisk udtrykker det.
Og Morten Fosgrau og hans kollega mødte en
begejstring for deres produkter, som de ikke
kunne stå for.
– Set i bakspejlet var det måske risikabelt
af os at starte op med en enkeltmand i stedet
for en større distributør. Men nogle gange må
man stole på sine ’mavefornemmelser’, og Ale-
– Jeg tror, at danske fi rmaer er meget bedre til at udnytte alle medarbejdernes ressourcer. Det er noget jeg
har taget ved lære af. Når vi har problemer holder vi et møde, og alle har lige udtalelsesret. Jeg vil nærmest
sige, mine ansatte har pligt til at sige sin mening. Det var ikke noget, man kunne i gamle dage i Rusland,
siger den russiske direktør i Bates Cargo-Pak, Aleksander Yanicheck.
Sælger luftpuder til russernefo
to
: s
ign
e jø
ns
so
n
xander Yanicheck virkede som den helt rette
mand for os. Han var så fuld af begejstring,
energi og nye ideer. Vi tog en chance og ansat-
te ham på hans blanke ansigt. Det har vi ikke
fortrudt en eneste dag. Alt fungerer optimalt
for os i Rusland, fortæller Morten Fosgrau.
Forretningen i vækstUd over Aleksander Yanicheck tæller fi rmaet
en fi nansdirektør og fi re ansatte. De har nok
at gøre for ordrerne kommer i en lind strøm.
Bates Cargo-Pak regner med stor vækst i Rus-
land i de kommende år. At det går godt i Rus-
land er fi rmaets vækst et bevis på. For syv år
sider var der kun Aleksander Yanicheck.
– Jeg bruger meget tid – også fritid på at
tænke på fi rmaet, og hvordan vi kan gøre
det bedre. Blandt andet holder jeg også øje
med eventuelle konkurrenter. Men sidste jeg
undersøgte markedet, fandt jeg ingen, siger
Aleksander Yanicheck med et smil.
Firmaet er fuldstændig selvkørende i for-
hold til det danske fi rma og træffer selv de
daglige beslutninger, også de vanskelige.
– Der er meget godt at hente i den vestlige
måde at drive forretning på. Blandt andet tror
jeg, at danske fi rmaer er meget bedre til at
udnytte alle medarbejdernes ressourcer. Det
er noget jeg har taget ved lære af. Når vi har
problemer holder vi et møde, og her har alle
lige udtalelsesret. Jeg vil nærmest sige, mine
ansatte har pligt til at sige sin mening. Det var
ikke noget, man kunne i gamle dage i Rusland,
siger Aleksander Yanicheck
Selv har han også været gennem en stor
omstilling, som han siger. Da Sovjetstaten
brød sammen var han 21 år og pioner i kom-
munistpartiet. Tre år senere studerede han
marketing på universitetet i Skt. Petersborg og
drømte om at emigrere til USA. Han blev dog
i Rusland, og det glæder ham at se, hvordan
landets forretningsliv er under opblomstring.
– Jeg var så ung, da tiderne skiftede i Rus-
land. Det gjorde det nemt for mig at suge
viden til mig og lære den nye verden at kende.
Indtil jeg var i begyndelsen af 20’erne tænkte
jeg ikke på, at der var en verden uden for Rus-
land. Derfor prøver jeg altid at suge til mig,
når jeg har besøg fra det danske hovedkontor.
Det er vigtigt for mig, at vi er meget serviceori-
enteret og altid giver kunden en ekstra ydelse.
Det er ikke noget som russiske fi rmaer er spe-
cialister i, mener Aleksander Yanicheck.
Miljørigtige varer Firmaets luftpudder sælges til et bredt marked i
Rusland, også til fi rmaer i regionerne. Men som
Aleksander Yanicheck påpeger, kan det være
svært selv for ham som russer, at forstå de juri-
diske forhold, som kan være meget forskel-
lige regionerne imellem. Derfor bruger han
det danske Generalkonsulat i Skt. Petersborg,
hvor den lokalansatte eksportrådgiver Mari-
na Levonovna Piotrovskaya assisterer i kom-
plicerede sager. Hun taler fl ydende dansk og
har derfor også kontakt til det danske fi rma i
Nordjylland.
På den store væg i Aleksander Yanicheks
kontor, hænger et stort miljøcertifi kat fra de
russiske myndigheder. For noget af det som
fi rmaet bruger meget tid på er at sørge for at
luftpudderne designes i miljøvenligt materiale.
– I Rusland skal vi til at tænke mere på mil-
jøet – også i forretninger. Desuden vil mange
udenlandske fi rmaer i Rusland ikke handle
med os, hvis vores produkter ikke er miljøven-
lige. Det er vigtigt, at vi lever op til de samme
standarder som i EU. Det gør samhandlen
nemmere for os, siger Aleksander Yanicheck.
Selv om fi rmaet ikke har mange år på
bagen, er de allerede nu på udkig efter nær-
markeder til Rusland. Morten Fosgrau og
Aleksander Yanichecks er lige vendt hjem fra
Kasakhstan og Hviderusland, som de tror på,
er potentielle nye markeder.
Da interviewet er slut, fortæller Aleksander
Yanicheck, at de har taget deres fi neste puds
på, i dagens anledning – som de altid gør, når
de er i ’business’. Det lille fi rma er et tydeligt
eksempel på, at russerne er gæstfrie og hjer-
tevarme, men man bliver ikke lige ’dus’ og
kommer i sin gamle T-shirt. Formerne er vig-
tige i Rusland – det er en måde at vise hinan-
den respekt på.
33
KØBENHAVN · SVENDBORG · MOSKVA · NUUK · TÓRSHAVN
www.dania-law.dk / [email protected]
• etablering af virksomhed
• samarbejdsforhold og
joint ventures
• udvikling af projektidéer
Har du styr på din virksomhedsaktiviteter i Rusland og Baltikum…?
Dania Advokater yder på baggrund af mange års erfaring rådgivning om russiske og baltiske retsforhold med forståelse for sproget, kulturen og de særlige forretningsgange, der gør sig gældende i disse lande, bl.a. indenfor følgende områder:
Vores kendemærke er, at vi har en praktisk, pragmatisk og kommerciel indfaldsvinkel ved varetagelsen af vores klienters opgaver. Vi er resultat-orienterede og leverer en personlig og individuel rådgivning
bredgade 49
dk-1260 københavn k
tlf (+45) 33 17 99 00
fax (+45) 33 17 99 01
m. dmitrovka 23/15, ap. 3
ru-127006 moskva
tlf (+7) 095 589 11 08
fax (+7) 095 252 95 21
• finansiering
• køb og leje af jord og
landbrugsejendomme
• inddrivelse og sikring af udeståender
34
Russerne vil gerne have dansk landbrugs-know-how, og særligt svineproduktion er i høj kurs. Den danske virksomhed Gråkjær Staldsystemer har etableret kontor i lan-det, men det er ikke uden vanskeligheder at operere på det russiske marked
af martin axelsen
I Rusland er der stor anerkendelse af Dan-
marks måde at drive en effektiv fødevare- og
landbrugssektor. Og kombineret med den rus-
siske regerings beslutning om, at bruge nogle
af landets oliemilliarder til at forbedre føde-
vare og landbrugssektoren i landet, giver det
danske virksomheder inden for disse to sek-
torer store muligheder i fremtiden. Det vurde-
rer landbrugsråd på danmarks ambassade i
Moskva, Henrik Curtz.
– Der er et meget stort marked for land-
brugs- og fødevareteknologi i Rusland, og
særligt inden for svineproduktion er der et
stort potentiale for danske virksomheder.
Svin er et af de områder, den russiske rege-
ring satser på, fordi det er en sektor, hvor det
LYSE UDSIGTER FOR DANSK LANDBRUG
Investeringsfonden for Østlandene, IØ, har som
formål at medfi nansiere danske virksomheder i
Central- og Østeuropa. Målet er at støtte reform-
landene i deres bestræbelser på at forbedre de-
res økonomiske, kommercielle og industrielle
udvikling, og derigennem skabe grobund for en
forbedring af forholdet mellem Danmark og Øst-
europa til gavn for dansk erhvervsliv.
IØ er en uafhængig selvstyrende enhed, hvis besty-
relse og direktør udpeges af udenrigsministeren.
FAKTA
Vær opmærksom på jura og geografi Også Investeringsfonden for Østlandene, IØ, er
involveret i en række danske landbrugsprojekter i
Rusland, og senior investment offi cer, Peer
Munkholt, fra fonden har en række konkrete råd til
virksomheder, der overvejer at investere i dansk
landbrug i Rusland.
– Man skal være særligt opmærksom på juridiske
forhold, især når det gælder køb og leje af jord til
for eksempel at opføre svinestalde og sprede gylle
på. Og så skal man som svineproducent i landet
være opmærksom på, at russerne i mange regioner
ikke har forberedte afsætningsled, i modsætning til
i Danmark, hvor man altid kan fi nde et slagteri. De
danske landbrug, der starter op må derfor i nogle
tilfælde overveje at opføre egne slagterier, forklarer
Peer Munkholt.
Derudover peger Peer Munkholt på det geografi -
ske aspekt. De enorme afstande i Rusland betyder
ifølge ham, at det er en god idé at etablere sig tæt
på store forbrugsområder som Moskva og Sankt
Petersborg.
yderligere oplysninger
www.ioe.dk
Administrerende direktør i Gråkjær International, Dennis Beklovsky (th) sammen med virksom-
hedens tekniske direktør, Hans Fisker, ved et af Gråkjærs staldbyggerier i Krasnodar i det syd-
lige Rusland.
er muligt at gøre sig mindre afhængig
af import, og fordi der er store økono-
miske fordele ved at omlægge produk-
tionen efter vesteuropæiske princip-
per. Omlægningen er undervejs i mange
regioner. Nogle af Ruslands allerstør-
ste fødevareproducenter i disse år er
ved at etablere egen svineproduktion
i meget stor skala, og der anvendes i
stigende omfang både dansk manage-
ment, udstyr og knowhow, siger Henrik
Curtz, og peger på en række regioner i
Rusland, hvor væksten inden for svine-
produktion er særligt stor. En af dem er
landets sydlige region, hvor byen Kras-
nodar ligger et stenkast fra Sortehavet.
Russisk datterselskabI Krasnodar har den danske virksomhed
Gråkjær fra Holstebro etableret et rus-
sisk datterselskab med lokale medarbej-
dere og dansk ledelse. Gråkjær opfører
staldsystemer i totalentreprise, og sør-
ger for alt lige fra projektering, bygnin-
ger og inventar til de nødvendige tilla-
delser.
– Krasnodar er simpelthen et af de
mest attraktive områder for landbrug i
hele Rusland. Her er noget af det bedste
klima og nogle af de bedste jordforhold
i hele landet, siger russeren Dennis Bek-
lovsky, administrerende direktør i Grå-
kjær International.
Virksomheden står blandt andet bag
opførelsen af en komplet svine-stald for-
Krasnodar Landbrugshøjskole, og lige
nu er man i gang med at bygge en stald,
der er bestilt af et stort russisk fi rma.
Projektet ledes af en dansker, der blandt
andet er med til at sikre kvaliteten af
byggeriet. Stalden designes helt fra
starten efter russiske regler, og Gråkjær
har indgået aftale med en række loka-
le byggefi rmaer, der står for levering og
montering af byggeriet.
Men det russiske marked er ikke
uden problemer; det kan være en både
lang og sej proces inden myndighederne
giver grønt lys for et nyt projekt.
– En myndighedsgodkendelse skal
ofte igennem en 15-20 instanser inden
man får et ja. Særligt de føderale myn-
digheder, brandvæsenet, og den lokale
teknisk forvaltning er tunge at danse
med. Også selvom vi har lokale russere
til at stå for kontakten med myndighe-
derne, forklarer Dennis Beklovsky.
Optimisme i HolstebroTrods vanskelighederne med at etable-
re sig på det russiske marked, blomstrer
optimismen og ambitionerne hos Gråkjær
i Holstebro – virksomheden satser inden-
for for få år på at blive den førende i Rus-
land på totalentreprise af stald inventar.
– Vi planlægger allerede en udvidel-
se af kontoret i Krasnodar, og et forsig-
tigt skøn er, at vi om et par år er vokset
fra de nuværende fem medarbejdere til
omkring 20, siger Dennis Beklovsky.
>
35
36
af stine brondbjerg erichsen
Da Widex A/S, der producerer digitale høreap-
parater, begyndte at eksportere til Rusland,
var det via to distributører. Den ene distribu-
tør, der var lokaliseret i Moskva tog sig af mar-
kedet vest for Uralbjergene og den anden,
der var lokaliseret i Yekaterinburg, tog sig af
markedet øst for Uralbjergene. For et år siden
besluttede Widex imidlertid at åbne et datter-
selskab grundet det stigende salg i landet.
– Rusland er et fantastisk spændende mar-
ked, siger Palle Rud Pedersen, der er eksport-
chef i Widex, og han understreger, at rege-
ringens stigende fokus på sundhedssektoren
smitter af på det audiologiske marked. Selvom
den økonomiske vækst er størst i Moskva og
Sankt Petersborg, kan Widex også mærke den
stigende vækst i regionerne.
Russiske manualerWidex har prioriteret at oversætte alle deres
brochurer og manualer til russisk. Dermed
har både de læger og audiologer, der formid-
ler høreapparaterne, og de personer, der skal
bruge dem, mulighed for at læse om appara-
terne på russisk. Denne prioritering har været
vigtig for at komme godt ind på det russiske
marked, fordi der stadig er mange, der ikke
forstår engelsk. Widex har valgt at ansætte en
oversætter i virksomheden i Danmark, og det
har været en stor fordel.
– Vi har fået en virkelig kvalifi ceret med-
arbejder, der behersker russisk på et højt
niveau, siger Palle Rud Pedersen. Han tilføjer,
at det har været en fordel, at denne medarbej-
der også har kunnet hjælpe virksomheden i
forhold til forskellige forespørgsler på russisk
samt med at tolke i forbindelse med møder i
Rusland. Det er i det hele taget vigtigt at til-
passe sig det russiske system.
– Man skal forholde sig til det russiske
bureaukrati og til, at lovgivning for eksem-
pel kan ændres med meget kort varsel, mener
Palle Rud Pedersen. Derudover er russerne
mere formelle i deres fremtoning, så man skal
holde lidt igen med den danske humor, der i
nogle tilfælde kan blive taget ilde op.
Yngre mennesker foretrækkesDirektøren for Widex’s datterselskab i Rusland
er 50 år. Den alder er lidt atypisk for medar-
bejdere i nyåbnede virksomheder i Rusland,
for specielt de lidt ældre medarbejdere har
sværere ved at tilpasse sig det nye kapitalisti-
ske system.
– Generelt er de ældre medarbejdere sovset
godt ind i det gamle system. Det gør, at de har
sværere ved at tilpasse sig det nye kapitalisti-
ske system og ikke er ligeså opsøgende, siger
Palle Rud Pedersen, der fortæller, at det er
meget udbredt ikke at ansætte folk over 35 år
af selv samme grund. Når Widex alligevel valg-
te at ansætte deres nuværende direktør, var
det fordi han var branchekendt og havde stor
erfaring blandt andet fra en tidligere ansæt-
telse i et amerikansk fi rma. Datterselska-
bet i Moskva beskæftiger i dag 5-6 ansatte,
og Widex har planer om at ansætte fl ere i de
kommende måneder.
Russiske børn som testpersonerSelvom Widex’s primære målgruppe i Rusland
er ældre mennesker, så valgte virksomheden
i 2002 at invitere 18 børn fra Leongard Cente-
ret i Moskva, der er en skole for social rehabi-
litering af døve og børn med nedsat hørelse,
til en uges besøg i Danmark. Formålet med
besøget var, at de russiske børn skulle afprø-
ve Widex’s digitale høreapparater. Børnene
kommer fra familier, der ikke selv kan betale
for apparaterne, og i den uge de besøgte Dan-
mark åbnede der sig en hel ny verden af lyde
for dem.
– For os er disse
børn jo en virke-
lig god testgruppe,
netop fordi de høre-
apparater, de havde
haft hidtil var virke-
lig gamle. Det var
helt fantastisk, at
opleve disse børn,
der for første gang
kunne høre for
eksempel fuglelyde,
som de aldrig før har
hørt, siger Palle Rud Pedersen.
Efter besøget i Danmark hjalp Danmarks
ambassade i Moskva med at arrangere en
pressekonference, der fi k stor opmærksom-
hed. Nogle af de børn, som havde været i
Danmark fortalte på konferencen at de tak-
ket være deres Widex høreapparater nu kunne
følge med i undervisningen næsten som nor-
malthørende børn. Adskillige Moskva-aviser
bragte dagen efter en artikel om børnenes
succes og om Widex. Også Moskvas lokale TV
havde et indslag om sagen. Besøget af de rus-
siske børn har været en virkelig god erfaring
for Widex, der stadig følger de russiske børns
udvikling og brug af høreapparaterne på tæt
hånd.
Digitale høreapparater til russiske børn
En russisk pige, der under sit besøg i Danmark læser en brochure på russisk om Widex’s digitale høreappa-
rat, hun netop har fået tilpasset.
Palle Rud Pedersen,
eksportchef i Widex.
Eksport til Japan i 2006 & 2007? Det populære eksportfremmeprogram EU Gateway to Japan forlænges til 2007. EU Gateway to Japan har til formål at hjælpe små- og mellemstore EU virksomheder med at komme ind på eller udbygge aktiviteter på det japanske marked.
Forlængelsen af programmet omfatter 6 sektorer. I hver sektor organiseres delegationsrejser med det formål at skabe kontakter mellem EU virksomheder og japanske virksomheder.
Aktiviteter I Japan:
Sektor Aktivitet I Japan
Ansøgningsfrist
Interior Lifestyle 30. oktober - 3.november 2006
5. juli 2006 - Udløbet
Information & Communication Technologies
29. januar - 2. februar 2007
2. september 2006
European Fashion
12. – 16. marts 2007
16. oktober 2006
Construction 16. – 20. april 2007
17. november 2006
Environmental Technologies
14. – 18. maj 2007
18. december 2006
Healthcare 18. – 22. juni 2007
9. februar 2007
Programmet tilbyder:
Finansiel støtte til det meste af hotelopholdet og markedsundersøgelser eller gratis stand på udstillinger
Gratis hjælp og vejledning i ansøgningsfasen fra den nationale koordinator
Informationer om det japanske marked og forretningskultur i forberedelsesfasen
Fremstød i Japan indenfor særlige udvalgte sektorer
Hvilke produkter kan eksporteres inden for de forskellige sektorer?
Interior Lifestyle: Lighting and functional design objects. Information & Communication Technologies:Software and hardware. European Fashion: Contemporary fashion for women in the age group 22 to 40 years, not including street-wear, jeans, night-wear, underwear, sportswear, wedding dresses. Construction: Construction materials, housing and building equipment, housing and building systems. Environmental Technologies: Industriel waste disposal technology, recycling technology and bio mass technology. Healthcare: Medical equipment , home care and rehabilitation products.
For grundigere definition af sektorerne henvises der til vores hjemmeside www.htsi.dk eller til www.gatewaytojapan.org
Yderligere information om de forskellige sektorer og programmet generelt samt rekvirering af ansøgnigsskema kan føs ved henvendelse til:
Anne-Christine Mandø National koordinator i Danmark for HTSI Børsen1217 København K Tlf.: 7225 5545 Fax: 7225 5001 E-mail: [email protected]
EU Gateway to Japan Export Promotion Campaign
Et program fra EU Kommissionen
38
Der er udsigt til stor vækst for den
malaysiske olie- og gasoffshoreindu-
stri i de kommende år.
Derfor planlægger ambassaden i
Malaysia og Dansk Industri et eksport-
fremstød i Kuala Lumpur fra den 31.
oktober til den 3. november 2006.
Her kan danske virksomheder der
ønsker at vide mere om den malaysiske
olie- og gasindustri præsentere deres
kompetencer. Delegationen vil desuden
se nærmere på de muligheder danske
virksomheder har ved udsigterne til den
formodede kraftige vækst i Malaysia.
Det drejer sig helt konkret om afsæt-
ningsmuligheder indenfor design, ser-
viceudstyr, vedligeholdelse, telekommu-
nikationssystemer og engineering &
construction.
yderligere oplysninger
danmarks ambassade
i kuala lumpur
telefon: +3 2032 2001
e-mail: [email protected]
hjemmeside:
www.ambkualalumpur.um.dk
mercosur udviderDen 4. juli i år blev Venezuela offi cielt medlem af
det sydamerikanske fællesmarked Mercosur.
Med Venezuelas tiltrædelse vil Mercosur have et
samlet BNP på 1.200 milliarder US-dollars og en
befolkning på godt 260 millioner.
Udvidelsen kan få stor betydning for danske
eksportører. Det vil nemlig blive lettere at eks-
portere til det sydamerikanske marked, da der
kun vil være Mercosurs toldsats at forholde sig til
frem for varierende nationale toldsatser. For dan-
ske operatører på det sydamerikanske marked,
vil det udvidede regionale frihandelsområde
betyde en bedre platform for regional eksport, da
varer vil kunne cirkulere toldfrit indenfor et områ-
de dækkende 70 procent af Sydamerikas samle-
de areal.
Udover frihandel og fælles toldsatser samar-
bejder man i Mercosur om frihandel indenfor ser-
viceområdet samt beskyttelse af investeringer og
intellektuelle ejendomsrettigheder.
yderligere information
danmarks ambassade i brasilia
telefon: +55 61 3445 3443
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.ambbrasilia.um.dk
Der har aldrig været mere damp på offshore branchen i Singapore end det er tilfæl-
det lige i øjeblikket. Og det skaber gode muligheder for danske virksomheder.
En oplagt indgangsvinkel til det singaporeanske marked og den asiatiske region
kan være deltagelse på den fælles stand ved OSEA 2006 messen, der er Asiens føre-
nde udstilling indenfor olie- og gassektoren.
Messen løber af stabelen i Singapore fra 5. til 8. december 2008.
yderligere information
martin just pedersen
danmarks ambassade i singapore
telefon +65 6355 50 17
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.ambsingapore.um.dk
indien åbner for
fl ere mærkevarer
Den indiske regering har besluttet at øge andelen af uden-
landske investeringer – de såkaldte Foreign Direct Invest-
ment (FDI) – for single brands i detailsektoren.
Hidtil har FDI i detailsektoren ikke været tilladt, men
fremover må FDI udgøre op til 51 procent for single brands.
Beslutningen betyder at udenlandske mærkevareprodu-
center kan åbne de såkaldte Flagship Stores som er
salgsvinduer, der udelukkende forhandler produkter af det
pågældende mærke.
Non-single brands – som eksempelvis supermarkedskæ-
der – er ikke omfattet af den nye bestemmelse.
For danske mærkeproducenter, der søger at afsætte
deres produkter på det indiske marked, betyder den indi-
ske regerings beslutning, at der i detailleddet skal opbyg-
ges joint ventures med indiske partnere, og at den danske
virksomhed kan få en bestemmende majoritet og dermed
afgørende indfl ydelse på blandt andet leverandører, pris-
sætning, sortiment, butiksindretning og ansættelser.
yderligere information
eksportrådgiver ole lindholm el. joakim larsen
handelsafdelingen, ambassaden i new delhi
telefon: +91 (11) 142090700
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk
eksportstipendiat sune kjeldsen
handelskontoret i bangalore
telefon +91 (80) 2227 7174
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.dtcbangalore.um.dk/da
olie- og gasmesse i singapore
eksportfremstød i malaysia
Exhibition Professionals/CPH Vision, som står bag modemesserne i Øksnehallen,
arrangerer i dagene 28. september -1.oktober 2006 i samarbejde med Danmarks
Eksportråd for anden gang et dansk modefremstød, CPH Vision in Milan, med
deltagelse af unge danske designfi rmaer, som vil ind på det italienske marked.
Der vil også i år blive åbnet for deltagelse fra andre nordiske lande, hvilket
kan bidrage til at gøre udstillingen større og mere attraktiv at besøge for italien-
ske branchefolk.
Interesserede i at deltage i dette og fremtidige fremstød i forbindelse med
Milano’s modeuge bedes kontakte Exhibition Professionals/CPH Vision eller
Danmarks Eksportråd Italien for at anmelde deres interesse og for at få yderlige-
re oplysninger:
morten viktor svendsen,
generalkonsulatet i milano
e-mail: [email protected]
telefon: +02 4800 8701
hjemmeside: www.gkmilano.um.dk
ny agentsøgning i london
Danmarks Eksportråd gentager nu succesen med agentsøg-
ning i den engelske hovedstad.
Og nej, det handler ikke om at opspore en hemmelig
agent ved navn James Bond, men om at fi nde agenter til
danske modevirksomheder.
Sidst arrangementet løb af stabelen var en stor succes.
Så stor, at ambassadørens showroom ikke var stort nok til
at huse det store antal deltagende virksomheder.
Arrangementet blev således fl yttet op i ambassadør Tom
Risdahl Jensens residens, hvor der var masser af plads i de
store lokaler med udsigt over London.
I en fælles agentsøgning står ambassaden for udsendel-
se af informations- og pressemateriale og laver et stort
åbenthus-arrangement, hvor de deltagende virksomheder
viser deres kollektioner til nye agenter.
De næste agentsøgning fi nder sted den 1. november 2006.
Yderligere information om fælles agentsøgning og andre
tiltag for beklædningsvirksomheder på det britiske marked,
kontakt:
eksportrådgiver martin asmussen
telefon: +44 207 333 0221
e-mail: [email protected]
eksportrådgiver dorthe thing
telefon: +44 207 333 0226
e-mail: [email protected]
Efter fl ere års stagnation ser den amerikan-
ske kommercielle fi skeindustri nu ud til at-
ter at have vind i sejlene. Og det giver gode
muligheder for danske virksomheder. For
ifølge chefredaktør for National Fisherman
Magazine, Jerry Fraser, har danske fabrikan-
ter af fi skeriudstyr et bedre ry end de asiati-
ske konkurrenter på grund af større kvali-
tetsbevidsthed og mange innovative
produkter. Jerry Fraser understreger det po-
sitive billede med at danske leverandører
deler fi skepræferencer med det amerikan-
ske marked, samt at Danmarks fi sketraditi-
oner indgyder stor respekt i USA.
I lyset af de forbedrede økonomiske
muligheder i den maritime sektor, hjælper
Handelskontoret i Atlanta de danske virk-
somheder, der ønsker at etablere sig på det
maritime marked i USA.
Handelskontoret organiserer derfor en
dansk pavillon ved den største amerikanske
maritime messe af sin slags, Pacifi c Marine
Expo i Seattle den 16.-18. november 2006.
Messen er den største af sin slags i USA.
yderligere oplysninger
brett martineau
senior trade specialist, maritime
trade commission of denmark in
atlanta
telefon: +1 404-588-1588
e-mail: [email protected]
modefremstød
i milano
maritime muligheder i usa
nicolai reimann, cph vision
e-mail: [email protected]
telefon:+45 3964 8586
hjemmeside: www.cphvision.dk
40
Den 18. -19. oktober 2006 inviterer Danmarks
handelskontor I Los Angeles til BIO InvestorFo-
rum i San Francisco. BIO InvestorForum er arran-
geret af Biotechnology Industry Organization og
udgør en unik mulighed for danske biotekvirk-
somheder til at etablere et netværk og udvide
eksisterende kontakter indenfor bioteknologi og
venturekapital på det amerikanske marked.
BIO InvestorForum er kendt for at tiltrække
ledere fra en række førende vækstvirksomheder
indenfor såkaldt Lifescience samt adskillige ven-
turekapital investorer og investeringsfonde. I tæt
samarbejde med Handelskontoret i Los Angeles
vil dette fremstød indeholde:
■ En til en møder med investorer, BIO analytike-
re samt potentielle partnere
■ Deltagelse i en række netværksarrangementer
■ Deltagelse i workshops og virksomhedspræ-
sentationer med fokus på investeringsmulig-
heder, den nyeste teknologi samt markedsud-
vikling indenfor biotek.
Handelskontoret kan ligeledes sammensætte et
skræddersyet mødeprogram alt efter individuelle
behov og ønsker.
yderligere information
danmarks eksportråd i los angeles
eksportstipendiat niels christian uhren-
holdt
telefon: (+1) 310-943-7710
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.eksporttilusa.dk
god start i estland
Går du med planer om at starte virksomhed
i Estland? Så er Pärno Ledelseskonference –
der foregår den 12.-13. oktober – et godt
udgangspunkt.
Hovedtemaet for konferencen er ”Ledelse
og den næste generation” – hvor der blandt
andet sættes fokus på generationsskifte og
bevarelse af nuværende ejer- og virksom-
hedsstrukturer – men konferencen fokuse-
rer også på udenlandske arbejdstagere og
udlændinge bosiddende i Estland.
Under titlen ”Lost in Translation: Jam
Session Estonia 2006” får udenlandske
erhvervsledere mulighed for at diskutere
blandt andet integration, samarbejde mel-
lem forskellige kulturer, og udveksling af
erfaringer.
På konferencen optræder Estlands tidli-
gere statsminister, Mart Laar, formanden for
Hansapank, Indrek Neivelt, samt mange
andre kendte erhvervsledere.
yderligere information
www.konverentsid.ee
eller
danmarks ambassade i tallinn
telefon: + 6 306 400
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.denmark.ee
bio investorforum i san francisco
he
nr
ik p
yn
dt
/b
iofo
to
Håndværksrådet International A/S og Danmarks
ambassade i London arrangerer 19.-24. novem-
ber 2006 et markedsbesøg til Storbritannien for
virksomheder, som ønsker at få del i det store
eksportpotentiale indenfor byggeindustrien.
For at bearbejde et nyt marked kræves mange
ressourcer og det kan tage år inden den rette
partner, distributør eller lignende er fundet.
Målet for markedsbesøget er derfor at arrangere
en række individuelle møder med nye britiske
kunde- og samarbejdsemner håndplukket til
hver enkelt deltagende virksomhed.
Op til 10 danske producenter af byggemateri-
aler kan deltage i markedsbesøget – tilmelding
hurtigst muligt.
yderligere oplysninger
senior projektkonsulent
simon poulsen,
håndværksrådet international a/s
e-mail: [email protected],
håndværksrådet internationals
hjemmeside: www.markedsbesoeg.dk
eksportkonsulent john jacobsen,
danmarks ambassade i london
telefon: +44 207 333 0223
e-mail: [email protected]
www.amblondon.um.dk
byggeindustrien besøger london
41
På grund af de omvendte sæsoner i Oceanien er dansk
mode ofte ikke tilgængelig i Australien og New Zealand,
men det ønsker nogle af nøglepersonerne i modeindustrien
nu at lave om på.
Mange af modeindkøbene foregår naturligvis gennem de
to populære Australian Fashion Weeks som afholdes på
catwalks i henholdsvis Sydney i april og Melbourne i
September, og ligenu er arrangørerne af Australian Fashion
Weeks i gang med at se på mulighederne for at invitere
designere fra særligt udvalgte lande, heriblandt Danmark.
Indkøbsmessen Fashion Exposed afholdes næste gang
som noget nyt i samarbejde med Australian Fashion Week i
Melbourne. Det betyder, at hele industrien samles på et
sted, og det bliver derfor væsentligt nemmere at ramme
alle forhandlersegmenter på en gang.
Handelskontorerne i Oceanien vurderer, at alle former for
accessories har gode muligheder på et marked, hvor forbru-
gerne læner sig meget op ad, hvad der er på mode i Europa.
Australien Fashion Week foregår i Melbourne fra 4. til 6.
september i år. Datoen for aprilmessen er endnu ikke fastsat.
yderligere information
eksportrådgiver helle myrthue
handelskontoret i sydney
telefon:+61 2 8298 5777
e-mail: [email protected]
danmark på mode
i oceanien
litauen udvider
lufthavne
Der er gang i lufthavnsbyggerierne i Litau-
en. I Vilnius er der planlagt en ny terminal
til 209 millioner danske kroner, og to af lan-
dets mindre lufthavne skal også udbygges
for et millionbeløb.
Helt konkret er det planen at opføre en
helt ny terminal i Vilnius lufthavn.
Terminalen – der skal kunne håndtere tre
millioner passagerer om – bliver i tre etager
og får et samlet areal på mere end 14.000
kvadratmeter. Terminalen forventes at stå
færdig 1. oktober 2007.
Udover opførelsen af den nye terminal
skal Vilnius Lufthavns gamle terminaler
renoveres med blandt andet ny bagage-
transport og nye boarding-tunneller.
I Kaunas, Litauens andenstørste by, er
det planen at investere 22-26 millioner kro-
ner i en ny passagerterminal for at betjene
den betydelige stigning i passagerantallet,
som har været siden lavprisselskaberne
Wizz Air og Ryan Air begyndte deres aktivi-
teter i lufthavnen.
I byen Palanga vil man desuden investere
2,5-4,5 millioner kroner i renovering af luft-
havnen.
I 2005 betjente lufthavnene i Kaunas og
Palanga tilsammen 157.000 passagerer.
yderligere oplysninger
danmarks ambassade i vilnius
telefon: + 5 264 8760
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.ambvilnius.um.dk
eksportfremstød
i ukraine
Sammenslutningen af danske leverandører
af miljøteknologi og know-how indenfor
landbruget, Sustain Agri, planlægger et eks-
portfremstød i Ukraine. Fremstødet kommer
samtidig med åbningen af Sustain Agris
kontor i Kiev og foregår i samarbejde med
danmarks ambassade.
Formålet med fremstødet er at følge op på
de gode kontakter, der fi ndes på området
mellem Danmark og Ukraine og udnytte disse
til dels at skabe dansk eksport og dels en
effektivitetsstigning indenfor ukrainsk land-
brug – med en miljømæssig forsvarlig profi l.
Beslutningstagere fra ledende ukrainske
landbrugsvirksomheder vil sammen med de
danske eksportører drage på bådtur, hvor
man ved seminarer og forretningssamtaler
vil forsøge at udvikle samarbejdet.
Arrangementet afholdes i begyndelsen af
oktober.
yderligere information
danmarks ambassade i kiev
handelsassistent
jens jungersen thomsen
telefon: + 38 044 200 12 67
mobil: + 38 067 245 36 00
e-mail: [email protected]
hjemmeside: www.ambkyiv.um.dk
direktør carsten møller
e-mail: [email protected]
telefon: +45 6315 7022
mobil: + 45 40 19 83 33
www.sustainagri.dk
42
nr. 4/2006
eksportfokus udgives af
danmarks eksportråd
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
ansvarshavende for Eksportfokus
Ambassadør, Chef for Eksport og
Internationalisering
Jarl Frijs-Madsen
abonnementsservice
Oxygen Media Service
Postbox 865
2400 København NV
Telefon +45 38 16 80 18
(Hverdage ml. 9–13)
Fax +45 39 16 26 17
annoncer
DG Media as
Telefon: 70271155
Telefax: 70271156
E-mail: [email protected]
www.dgmedia.dk
redaktion
Redaktør Claus Clausen
Signe Jønsson
Martin Axelsen
Mads Rasmussen Mariegaard
Stine Brondbjerg Erichsen
design produktion og tryk
Datagraf Auning AS
Salogruppen a/s
danmarks eksportråds hjemmeside
www.eksportraadet.dk
Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig
for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat
tilladt efter nærmere aftale med redaktionen.
ISNN 1601-4669
Kontrolleret oplag: 7.727
i perioden 1. juli 2003 – 30. juni 2004
Kontrolleret af
� www.kompass.dk
� 45 46 09 10
Internationalerhvervsdatabase
Internet markedsføring
cd-rom
Web, download
digitalt katalog
“...turninginformation
into business”
Prøv et GRATISpassword til
Eksport- og kontaktinformationerfra 76 lande
MØD EN EKSPORTRÅDGIVER
september
3.-7. September Mexico Allan Leest
4.-8. september Slovakiet Dennis Albertsen
4.-8. september Kina Hans Jørgen Ipland
(Byggeri og anlæg, Miljø og energi)
25.-29. september Kina Hugo Høllede
(Metal, maskiner (marine), IT, telekom. elektronik,
Møbler, tekstil/beklædning og gaveartikler)
oktober
10.-11. oktober Island Ernst Hemmingsen
PROJEKTEKSPORT
Tænk eksport på en anden måde!
Verdensbanken, FN og EU udbyder årligt projekter for over 300 mia. kroner.
www.projekteksport.dk
Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine
Ønske At være klædt på til mødet
Løsning www.danskebank.dk/erhverv
Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante
oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at
udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.
Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70
lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,
remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.
Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.
Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.
Kontakt os på [email protected].
Frank Müntzberg/Administrerende direktør
Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt.
Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge.
The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and of-fers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m.
Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandina-vian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.
It may be the smartest thing you do today
Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new ScandinavianTransport Centre at Køge is the perfect location.
The Scandinavian Transport Centre at Køge -The smart place for your business!
Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66E-mail: [email protected]
Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge
eksportfokus
ny chef for eksportrådet
side 12-15
erhvervslivet mødte ambassadører
side 8-11
Eksp
ortf
okus
Post
box
7777
7000
Fre
deri
cia
Mas
kine
l Mag
asin
post
Id. n
r. 42
122
den store bjørn
er vågnet
Economy Flex• 8 daglige afgange til London
• 5 daglige afgange til Berlin
• 5 daglige afgange til Bruxelles
• 5 daglige afgange til Hamborg
• Elektronisk check-in. SAS Fast Track. Sid i forreste del af flyet. Måltid om bord.
Ombooknings- og kombinerbar billet.
Når du flyver Economy Flex,venter vi med fuld fleksibilitet.Flyver du på forretningsrejse på en Economy Flex-billet, er fleksibiliteten din trofaste rejseledsager.
Ligegyldigt hvilken destination du søger, vil et kig i tidstabellen vise, at vi er klar til afgang, stort set når det passer dig. Ingen flyver oftere end os, og du kan vælge og vrage mellem hele udbuddet.
Du kan rejse tidligt, du kan rejse sent, og du kan kvit og frit booke din billet om. Du kan til og med ændre på det, du allerede har ændret på. Altså, rettigheder fremfor restriktioner. Economy Flex. Flåden er din.
Economy Flex. Alle vores afgange i én billet
Gå ind på www.sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00 eller kontakt dit rejsebureau.
Ruslands økonomi er i stærk vækst og efter nogle turbu-lente år er landet i dag præget af økonomisk stabilitet. Rusland tjener store penge på olie- og gasindustrien og det mærkes på forbruget, hvor middelklassen får flere og flere penge mellem hænderne. side 16-36
04
06