1
MalmöHögskolaKulturochsamhälle(K3)Kultur‐ochmedieproduktion2008
Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb
AfLouiseLidangKrøyer
Englishtitle:
Kidsunderanewparadigm?–Conceptsandpracticesofchildren’scultureAnexplorativestudyoftheconceptsofchildren’scultureinapracticalaspect
Examensarbetevårtermin2010Hanledare:YlvaEkström
2
Eneksplorerendeundersøgelseafbørnekulturbegrebetiteoriogpraksis
medudgangspunktiBethJunckersteorieriOmprocessenogmedbørnekulturprojektet
somcase
AfLouiseLidangKrøyer
Taktil:BørnogvoksnepåprojektBørnekulturpilot,minvejlederYlvaogAndersogAlva.
3
Abstract
In recent decades there has been a terrific development in the attitude towards children, childhood and children’s culture. Children are no longer seen as inarticulate objects that the grown-ups by right and duty lead out of their childhood and into their adulthood in the paramount framework of pedagogic and developmental methods. Children of today are seen as social actors and as independent players in their own childhood as well as in the society and culture they are a part of.
In the Danish field of cultural communication “culture for, with and by children” has become an all-pervading slogan. But without communicators and scholars in the field having come to an agreement about what the slogan – and especially the concept of “culture by children” – actually covers.
Using an aesthetic approach to children’s own culture Beth Juncker, children’s culture scholar, makes what she calls a “tidying-up” of the concept in her doctoral thesis, Om Processen (About the Process), and she constructs a model for what she sees as the two current paradigms of children’s culture: The normal paradigm asks the overall question: “What does art and culture do for and with children?” The new paradigm asks: “What do children themselves do with culture?”
Basing my thesis on Juncker’s paradigmatic thinking and her new aesthetic approach to children’s culture it is my purpose to investigate how theory and reality go together in children’s culture today. Using the project of “Børnekulturpilot” (a children’s culture project in Copenhagen) as an example of the reality of children’s culture and interviews with the participating children I examine and discuss Juncker’s theories and paradigms and their practicability.
In my future function as a cultural producer I wish to reach a concept of practicability of “culture by children.” With this thesis I hope to participate in the debate about whether “culture by children” serves a purpose in a social and educational structure that sees innovation and creativity as indispensable resources on the future global labour market, but at the same time still focuses on children’s formal knowledge and measurable capabilities instead of on their creative abilities.
4
INDHOLDINDLEDNING......................................................................................................................................................6
MOTIVATION ....................................................................................................................................................6PROBLEMFORMULERING .....................................................................................................................................7FREMGANGSMÅDE.............................................................................................................................................8GESTALTNING ...................................................................................................................................................8FORMÅL...........................................................................................................................................................9
METODEOGMATERIALE.................................................................................................................................10METODISKEREFLEKSIONER ................................................................................................................................10BESKRIVELSEAFMATERIALE,INTERVIEWUNDERSØGELSEOGRESPONDENTER ..............................................................10
Interviewsituation ..................................................................................................................................11Bearbejdelseafinterview .......................................................................................................................12’Detvoksne’materiale............................................................................................................................12Afgrænsninger ........................................................................................................................................13
DELTAGEROBSERVATIONOGDENFÆNOMENOLOGISKKVALITATIVEINTERVIEWMETODE................................................13BØRNEPERSPEKTIV?‐ETISKEOVERVEJELSER .........................................................................................................14
BØRNEKULTURBEGREBET................................................................................................................................16BARNDOM .....................................................................................................................................................16KULTUR .........................................................................................................................................................20BØRNEKULTUR–RETUR .....................................................................................................................................23
BEHOVETFORETNYTBØRNEKULTURBEGREB................................................................................................25DETREK’ER:KULTURFOR,KULTURMEDOGKULTURAFBØRN ................................................................................25DETGAMLEBØRNEKULTURBEGREBIVANSKELIGHEDER ...........................................................................................27PARADIGMESKIFTFRADETNORMALETILDETNYE .................................................................................................31
INTRODUKTIONTILPROJEKTBØRNEKULTURPILOT ........................................................................................36INITIATIVOGKONCEPT......................................................................................................................................36BØRN ............................................................................................................................................................37KULTUR .........................................................................................................................................................37PILOT ............................................................................................................................................................38FORMIDLINGOGOMTALE..................................................................................................................................38PILOTERI’FRITIDSSFÆREN’ ................................................................................................................................39TILKNYTNINGTILPROJEKTET ..............................................................................................................................39
HVILKEBØRN?OGHVISKULTUR?...................................................................................................................40KATEGORISERINGAFKULTURPILOTBØRNENESOMBØRN .........................................................................................40‐OGSOM”URBANESERE” .................................................................................................................................41
5
HVADERKULTURAFBØRNIPROJEKTBØRNEKULTURPILOT?........................................................................42PROJEKTBØRNEKULTURPILOT–MÅLSÆTNINGER,VÆRDIEROGVISIONER ..................................................................42METODER ......................................................................................................................................................43‐OGPROJEKTETIFORHOLDTILDETREK’ER ..........................................................................................................44UNDERVISNINGENSKARAKTER ...........................................................................................................................45PROJEKTMEDARBEJDERNESROLLER.....................................................................................................................46UNDERVISNINGENSRESULTATER–HVADVIRKER? .................................................................................................47PROJEKTETSBØRNEKULTURSYNIFORHOLDTILJUNCKER .........................................................................................49BEGREBEROGVIRKELIGEGREB ...........................................................................................................................51BØRNEKULTURPILOTERNE–PÅVINGERNEMELLEMDETNORMALEOGDETNYEPARADIGME.........................................52BØRNENESPRÆFERENCER .................................................................................................................................52”DERERNOGLEFORDELE…”–OMATVÆREBARN.................................................................................................57OMOPLEVELSEROGLÆRING..............................................................................................................................59BØRNENESEGENOPFATTELSEAFROLLENSOMKULTURFORMIDLERE .........................................................................61PROCESSEROGPRODUKTER–KULTURAFBØRNIPROJEKTBØRNEKULTURPILOT ..........................................................63
AFSLUTNING....................................................................................................................................................65ATVÆRE,ATSKABEOGSÆTTESPOR‐KULTURPILOTBØRNENESOM’BELONGINGS’IDANSKKULTURLIV............................65BØRNSKULTURIBØRNEKULTUREN .....................................................................................................................67ERBØRNSKULTURDETSAMMESOMKULTURAFBØRN…?.......................................................................................68KVALITETENAFPARADIGMETÆNKNINGENOGDETNYEBØRNEKULTURBEGREB‐NYPOLITIK? .........................................69OMMÅL,MANGLEROG’SMITTE’ .......................................................................................................................71BØRNFRAMARGENTILMIDTENOGFORSKNINGIETVIDEREPERSPEKTIV ....................................................................72SLUTSATS .......................................................................................................................................................74
LITTERATUROGREFERENCELISTE ...................................................................................................................76BILAGDVD’er
6
Indledning
Deterenkunstatforeneteoriermedpraksis,begrebermedvirkelighedogvoksenperspektiv
medbørneperspektiv.Detervanskeligtatsættesåuhåndterligeogdynamiskebegrebersom
kultur,barndomogbørnekulturpåbrugbareformler–forhvorskalmantagesitafsæt,nårder
ingenfastgrunderatståpå?
Motivation
Iminfunktionafkommendekulturproducentharjegfundetsvaret;afsættetskaltagesiden
personligeogdenfagligeinteresse.Denindvirkningkunstogkulturharpåbørn–deresliv,
livsverdenogverdenssyn–ogomvendt,harminstoreinteresse,ogmitudgangspunktforen
undersøgelseafnetopdetteemneerdettværfagligeogtværæstetiskeblik,mitfaghargivet
mig.Spørgsmålenehvad,hvordanogikkemindsthvorforiforbindelsemedbørnogkulturer
essentielle,nårjegifremtidenhartænktmigatkaldemigkulturproducentindenforden
børnekulturellesfære.Ogmangeafspørgsmåleneermåskevigtigereatfåstilletogdiskuteret
endbesvaret?
Derforvildenneopgavestillespørgsmåltilogundersøgehvadbørnssåkaldtebarndomog
denkulturdeudleverogoplevererforstørrelser.PågrundlagafbørnekulturforskerBeth
Junckersselvbestaltede’begrebsoprydning’oghendesopstillingaftoforskelligeparadigmer
pådetbørnekulturellefelt,viljegsenærmerepåudviklingeniogdiskussionerneaf
børnekulturbegrebet.Medudgangspunktiminundersøgelseafoginterviewmedbørnenepå
kulturprojektetBørnekulturpilot,viljegudforskehvadteoriernekan,nårdesættesoverfor
denpraksisbørnenemøder,deltageriogskaber.Kanideerneometbørnekulturelt
paradigmeskifteogetnytæstetiskbørnekulturbegrebfindesogbrugesienspecifik
børnekulturelvirkelighed?Ogomvendt,kandennekonkrete,praktiskevirkelighedtilføre
teoriernenoget,somderesgeneraliserbarhedmåskeutydeliggør?
7
”Manskalhuskepå,atbørnikkeharnogenbarndom,deharkunnuet.Ogderforhandlerdetomatkvalificerenuetfordetenkeltebarn.Indlæringogundervisningkankvalificerefremtiden,menkunstkankvalificerenuet.”(BethJuncker,2006c)
Børnekulturbegrebsdiskussionenbunderidiskussionerneomkringbørnogbarndomsliv,som
harværetførtiårhundrederogpåtværsaffaggrænsersompsykologi,pædagogik,sociologi,
filosofi,antropologiogikunst‐oglitteraturvidenskab–menudenatforskernefrade
forskelligefagharværetenigeom,hvaddeterdeundersøger.Forhvaderbørn?Erde
mennesker,ellerblotmuligheder?Deterklart,atsynetpåbørnekulturændresitaktmed
synetpåbørneneogderessåkaldtebarndom.Derforviljegiopgaven,somen
begrebsafklaringafbørnekulturbegrebet,giveetkortridsafbarndommensogkulturens
historieindtilslutningenafdet20.århundrede,hvordensen‐ellerpostmodernevirkelighed
udfordrerdehidtidigeherskendebegreber,forestillingerogkategoriseringer,oghvorideerne
ometparadigmeskiftepådetbørnekulturellefeltopstår.
Kulturfor,kulturmedogkulturafbørnopstodpåbaggrundafovennævnteudviklingsomet
sloganidanskbørnekulturformidlingistartenaf1990erne,hvorfradetharbredtsigtilalle
deleafdetbørnekulturellesystemogtildeandrenordiskelande.Mendervar,ogderer
stadig,breduenighedom,hvaddefinitionerneogsærligtdettredjeK–kulturafbørn–
egentligdækkerover.DeterdettetredjeK,BethJunckerbyggersitnyeparadigmeomkring.
MedprojektBørnekulturpilotsomcaseviljegimiteksamensarbejdefokuserepånetopdet
aspektafbørnekulturbegrebet.Hvadliggerderafbetydningerikulturafbørnoghvordan
tolkesde–iteorienogivirkeligheden?Hvilkekvaliteterogværdiererderikulturafbørn–
kortsagt,hvaderdetgodtfor?Kankunstogkultur,somBethJunckernævneriovenstående
citat,kvalificerenuetforbørnene–oghvadmenerdeselvomdet?Dissespørgsmålmunder
udiminproblemformulering,derlydersomfølger:
Problemformulering
HvordankommerkulturafbørntiludtrykiprojektBørnekulturpilot?
8
Foratbesvareproblemformuleringenharjegopstilletfølgendearbejdsspørgsmål,somerde
overordnedespørgsmåliundersøgelsenafmincase:
‐ HvaderkulturiprojektBørnekulturpilot?‐ HvordanbliverdetreK’eranvendtiprojektet–iskrift,taleogi
praksis?‐ ErBethJunckersnyeparadigmeogbørnekulturbegrebanvendeligt
ienbørnekulturelpraksissomdenne?
Fremgangsmåde
Problemformuleringenogdetilhørendearbejdsspørgsmålsøgesbesvaretgennemen
eksplorerendeundersøgelseafprojektBørnekulturpilotpåbaggrundafdeteoretiske
begreberogovervejelser,derbliverfremlagtiteoriafsnittet.Undersøgelsenudspringerafmin
tidsompraktikantpåprojektetiefteråret2009,somhargivetmigenunikmulighedforat
lærebørneneatkendeogforatobserverebørneneogarbejdsgangenepåprojektetgennem
deltagelse.Detteharskabtgrundlagetforminindsamlingafempiritilnærværendeopgave.
Mitempiriskematerialebestårafenomfattendevideointerviewundersøgelseblandtde
involveredebørnforatundersøgebørneperspektivetpåprojektet.Derudoverbestårdetafen
mængdeskriftligtmaterialeomkringprojektet,somjegbenyttertilatanalyserede
involveredevoksnesperspektivpåprojektet.Detteuddybesidetfølgendeafsnitomden
empiriskeundersøgelseogopgavensmetoder.
Gestaltning
Iforbindelsemedbearbejdningenafmitvideooptagedeinterviewmaterialeharjegfremstillet
etDVDsætpåtreDVD’er.IndholdetpåDVD’ernebestårdelsafalleintervieweneifuld
længde(DVD2og3)ogdelsafenkortredigeretfilm”ProjektBørnekulturpilot”(DVD1),hvor
jegharsammenklippetnogleafbørnenesudtalelser,inddeltitemaerogmedfokuspåpointer
jeganserforrelevantesåvelforlæserenafmitarbejdesomforprojektetselv.Desudenfindes
påDVD1enkort”Gyserlabyrintdokumentar”someteksempelpåbørnenesegenproduktion.
Udoveratdannedetprimæreempiriskegrundlaginærværendeeksamensarbejdehåberjeg,
atdengestaltendedelafmitarbejdekanbrugestilnogetandetogmere,nemligiudviklingen
9
ogvidereformidlingenafprojektBørnekulturpilot,ogderigennemidenløbendediskussionaf
emnetkulturafbørnindenfordetbørnekulturellefelt,projekteterendelaf.
Formål
Mitformålmedopgaveneraltsåatforsøgeatstilleskarptpådetdiffusebegrebbørnekultur,
foratundersøge,hvordanbegrebetopfattesogbrugesidag–iteoriogpraksis.Den
overordnedehensigtmeddettearbejdeerdogatunderstregevigtighedeni,at
børnekulturpilotbørnenesstemmerbliverhørt.Hvadsynesdeerspændende?Hvadsynesde
kulturerogskal?Oghvilkenbetydningharprojektetfordem,heltpersonligt?Kunudfra
børnenespræferencerogrefleksionerideresmødemedkunstogkulturkanvikvalificere
voresbudpå,hvadgodbørnekulturerogskal,oghvordandenkanformidlesbedstmuligt.
Medudgangspunktibørnenesegneudsagnogiengageretarbejdeogforskningpå
børnekulturområdetkanvideltagemedkvalificeretvidenidebattenom,hvadbørnsmøde
medogproduktionafkunstogkulturskalgøregodtfor,iensamfunds‐oguddannelses‐
struktur,hvorfagligefærdighederogkunnenstadigsættesoverkreativekompetencerogdet
atkunneskabe.
10
Metodeogmateriale
Jegvilherkortbeskriveminempiriskeundersøgelseogdemetodiskeogetiskeovervejelser,
jeghargjortmigiforbindelsemedindsamlingenafdetempiriskemateriale.Dennærmere
introduktiontilprojektBørnekulturpilotfindesefterteoriafsnittet,umiddelbartføranalysen.
Metodiskerefleksioner
Jeghariopgavenvalgtatfokusereminundersøgelseafetkonkretbørnekultureltprojekt,på
atfådiskuteretogafprøvetteorierneomkringbørnekulturbegrebetogtankerneomet
børnekultureltparadigmeskifte.Tildetformålereneksplorerendeundersøgelseafprojekt
Børnekulturpilotnødvendig.Derforbestårmineempiriskedata,somnævntiindledningen,
ogsåaffleretyperafmaterialeiforbindelsemedprojektet–ogdermedaffleretyperaf
metoderforindsamlingogbearbejdning.
Sommetodiskredskabforindsamlingenafinformationertilbrugiopgavenharjegderfor
valgtatbenyttemigafsåkaldtmetode‐triangulering.1Mitarbejdebyggerpå
deltagerobservation,videointerview,spørgeskemaerogdokumentanalyse–altsådetmanvil
kunnekaldeetetnografiskforskningsdesign2,ogjegbenyttermigafkvalitativeog
fænomenologiskeforsknings‐oganalysemetoderitilgangentilogbehandlingenafmaterialet.
Beskrivelseafmateriale,interviewundersøgelseogrespondenter
Mitprimæreempiriskematerialebestårafinterviewmed12afbørnenepåprojekt
Børnekulturpilot.Jegharvalgtatbenyttemigafvideointerviewforatfå’satansigter’på
børnene3ogforibehandlingenafinterviewenebedreatkunneanalysereogtolkederessvari
overensstemmelsemeddenfænomenologiskkvalitativemetode,somjegbeskrivernedenfor.
1SombeskrevetafSchrøderetal.2003,74.2SombeskrevetafRaudaskosiiBrinkmann/Tanggaard2010,81.Jegharogsåforsøgtmigmedvideoobservation,menmåttesandeatdetkræverstorøvelseatvære’enfluepåvæggen’–derforindgårdettematerialeikkeiundersøgelsen.3Jegharderforvalgtikkeatintroduceredemindividueltmednavnsnævnelseellerbeskrivedemyderligereheriopgaven,dajegmenervideomaterialettalerforsigselvoglangtmerefyldestgørendepræsentererbørnenepåderesegnepræmisser.
11
Sombaggrundforintervieweneharjegbenyttetmigafdeltagerobservation4ogforetageten
mindrespørgeskemaundersøgelse,hvorigennemjegsøgteatfåetindbliki,hvorreflekterede
børneneeromkringprojektetogderesrollesomkulturpiloter.Skemaeterbesvaretaf11af
børnenepåprojektet5ogjegharvalgtikkeatbehandleoganalysereskemabesvarelserne
kvantitativt.Jegharistedetanalyseretbørnenesudsagniskemaerne,sominspirationtilmin
spørgeguideogsomsupplementtilderesbeskrivelserafatgåtilbørnekulturpilot,ide
kvalitativeinterview.De12videooptagedeinterviewfindesifuldlængdepåvedlagteDVD2
og3.
Interviewsituation
Idenkvalitativeinterviewundersøgelsedeltognipigerogtredrengeafprojektetsialt15
’faste’børn.Børneneiundersøgelsenermellem76og14år.DeboralleiUrbanplanen,hvor
projektBørnekulturpilothørerhjemmeogdeeralleafandenetniskbaggrundenddansk.7Jeg
vartilstedevedenundervisningsgangijanuar2010ogspurgteherbørnene,omdeville
deltageieninterviewundersøgelse.Jegforklarededem,atintervieweneskullevideooptages
ogbrugestilminopgavepåuniversitetet–ogatjegvarinteresseretiatinterviewedem,fordi
deerdeenesteeksperteriatværebørnekulturpiloter,jegkender.De12børn,dermeldtesig
frivilligtsomrespondenter,fikbrevmedhjemomderesdeltagelseiundersøgelsen.
IntervieweneforegikpåSolvangBibliotekiUrbanplanen,omeftermiddagenden2.,3.og4.
marts2010ogvaredemellem13og42minutter.Forudforinterviewenehavdejeg,på
baggrundafmineegneinteressepunkterogbørnenessvarispørgeskemaerne,udfærdigeten
spørgeguide,somfindesibilag2.Jeghariinterviewenefulgtspørgeguidenforholdsvistætfor
atholdeinterviewsamtalerne’påsporet’,menharsamtidigforsøgt,ioverensstemmelsemed
denvalgteinterviewmetode,atfåbørnenetilatuddybeogreflektereoverderessvar.Jeghar
4Deltagerobservationenfandthovedsageligstedunderminpraktikperiodevedundervisningstilfældeiefteråret2009,ogvedenkeltetilfældeiforåret2010.5Sespørgeskemaspørgsmåloghenvisningtildeudfyldteskemaeribilag1.6Målgruppeniprojekteterbørnialderen10‐14,mendaDudipå7år,somerlillebrortiltreandrepiloter,kommedsinesøskendevedhverenesteundervisningsgangogforøvrigtvistesigatværebådeaktivogkoncentreret,harprojektmedarbejderneundtagelsesvisladethamindgåiprojektet.7Beskrivelsenafprojektet,stedetogbørneneuddybesiafsnittet”IntroduktiontilprojektBørnekulturpilot”senereiopgaven.
12
tilførtguidenspørgsmålundervejs,somgennemsamtalernemedbørneneideførste
interviewsvistesigatværerelevante.
Bearbejdelseafinterview
Jeghargennemsetog‐hørtinterviewenemangegange,oghariminbearbejdningredigeretog
inddeltdemiforskelligetemaer.Citaterfratemaerneertransskriberetogvedlagtsombilag3.
Nogleaftemaernegårigeniminanalysesopbygning.NårjegpåDVD’erneharvalgtat
medtagealleinterviewideresfuldelængde,istedetformineredigeredetema‐sammenklip,
erdetfordijegmener,destårforsigselvsomvigtigedokumenteriforbindelsemedopgavens
tilblivelseogskalkunnegranskesforblandtandetatundersøgedeanvendtecitatersvaliditet.
Nårjegianalysencitererfrainterviewene,harjegvalgtatbrugeinitialerneIforinterviewer
ogRforrespondent.Veddetenkeltecitathenviserjegtildetciteredebarnsfornavnien
fodnote.Jegharvalgtdenneformforkildeanvisning,dadetienkvalitativundersøgelseafet
konkret,navngivetprojektsomdetteikkegivermegenmeningatanonymiserekilderne.
Børnenesnavneifodnoternehenviserdesudentilinterviewene,opdeltefternavnpåvedlagte
DVD.Nårjegharvalgtatholdeallerespondentersnavneudeafopgavensbrødtekst,erdetfor
atlettelæsningenogforatfremhævedetsagteisigselv.
’Detvoksne’materiale
Deskriftligedokumenter,somrepræsentererdetvoksneblikpåprojektetiminanalyse
udgøresafdenofficiellefondsansøgningtilNordeaFondenlavetafinitiativgruppen,en
midtvejsevalueringsrapportudarbejdetafevaluatorisamarbejdemedbestyrelsenoget
PowerPoint‐oplægomprojektetlavetafprojektmedarbejderne.Jegeribesiddelseaf
projektmedarbejdernesoprindeligestillingsbetegnelseogafselvevalueringerlavetafde
voksnepåprojektetisamarbejdemedevaluatoriforbindelsemedmidtvejsevalueringen
sommeren2009.Desudenharjegpr.12.05.10fåetindblikiprojektetsudkasttilenny
forankringsstrategi.Derudoverbestårmaterialetafmineegnenoteriforbindelsemed
deltagerobservationvedundervisningstilfælde,afmødereferaterfradiversemøderogaf
noterfrauformellesamtalermeddeinvolveredevoksne.Iopgavenhenviserjegtil
13
projektmedarbejderneRuthLerche8ogFranzBomberg9,somhenholdsvisRogF,og
projektlederNielsBalling10harjeggivetinitialerneNB–andrevilblivehenvisttilfodnoterne.
Afgrænsninger
Jegharbevidstvalgtudelukkendeatanalyseredetvoksnesynpåprojektetfremistedetforat
foretageinterviews.Detharjeggjort,fordijegafdeskriftligedokumenterogafmine
mødenotaternetopkanfremdrageoganalyserepådeformuleringer,derbrugesafdevoksne
ogsomtegnerprojektetudadtil.Nårjegtilgengældvælgeratinterviewebørnene,erdetfordi
jegharønsketatspørgeindtilderespersonligepræferencerogrefleksioneromkring
projektet,ogfordideresstemmerikke,somdevoksnes,kommertiludtrykandresteder.Det
varfrastartenmitønskeogsåatundersøgebørnenesegnearbejderogfortællinger,fx
gennemanalyserafdereslogbøger,filmogandetmaterialedeheltselvharproduceret.Det
hardesværrevistsigatværeforambitiøstfornærværendeprojekt.Someksemplerpånogle
afbørnenesegneideerogproduktionerharjegdogianalyseninddragetensangtekstskrevet
afbørnene,11ogpåDVD1harjegmedtagetenkortdokumentar,somogsånævnesianalysen.
Deltagerobservationogdenfænomenologiskkvalitativeinterviewmetode
Deterikkeletatinterviewebørn,ogsletikkebørn,somquaderes’andenetniske’baggrund
måforventesathaveheltandrereferencerammerendjeg,somvoksen,danskforskerhar.
Derforharminmulighedfordeltagerobservationværetenvæsentligmetodisk
indgangsvinkeltilundersøgelsen,da”denmuliggør,atinterviewerenbliverbekendtmed
oplagteogrelevantesamtaleemnerforrespondenterne(quasineobservationer/samtaler)og
dermedfårmulighedforatjusteresitforskningsprojekt,sådetsvarertildenpraksis,der
8Rutheruddannetskuespillerogfolkeskolelærerogharflereårserfaringmedundervisningafogkulturarbejdemedbådebørnogvoksne.HunhararbejdetmedbørneteaterbådeiDanmark,SriLankaogBangladesh.Rutharbejder30timeromugenpåprojektBørnekulturpilot.9FranzlæsermedievidenskabpåKøbenhavnsUniversitet,harenbachelorifilm‐ogmedievidenskabogjournalistik,ogspecialiserersignuidigitalformidlingtilbørn.HanharerfaringiarbejdetmedbørnogkulturframusikteaterprojekteribådeDanmarkogTanzania.Franzarbejder20timeromugenpåprojektBørnekulturpilot.10NielsBallingkaldersigselvforCultør.HanarbejderblandtandetmedboligsocialtarbejdeiUrbanplanenogermedlemafkulturforeningenLiviSundby,somstårsomofficielafsenderafBørnekulturpilotprojektet.HanharsomprojektledertætkontakttilR,Fogbørnene.11Sesangen”Børnekulturpilot”ibilag4.
14
udspillersig”(Mik‐Meyer2004,184).12Detatkunnejusteremitprojektiforholdtilbørnenes
egenlivsverden,serjegsomsærdelesvigtigtienundersøgelsesomdenne,ognårjegharvalgt
atanvendedenfænomenologiskkvalitativeinterviewmetode13,erdetdaogsåfordimanher
søgeratkommesåtætpårespondentensegneoplevelsersommuligt–blandtandetgennem
analyseafdet,derikkebliverudtaltiinterviewet;”Fænomenologienforsøgeratoverskridede
umiddelbartoplevedebetydningermedhenblikpåatartikuleredetprærefleksiveniveauaf
levedebetydningeroggøredetusynligesynligt”(Kvale2000,62).Fællesfor
deltagerobservationogfænomenologiskinterviewmetodeer,atforskerenskalforsøgeatfå
indblikidetgivneellersagtesåpræcistogfuldstændigtsommuligt,udenatforklareog
analysereundervejs–detderifænomenologienkaldesforfænomenologiskreduktion.Denne
reduktionkanbeskrivessom”etforsøgpåatsættecommonsenseogvidenskabelig
forforståelseomfænomenerneiparentes,foratnåfremtilenfordomsfribeskrivelseaf
fænomenernesvæsen”(Brinkmann/Tanggaard2010,188).Jeganserderformetodensom
andelesanvendeligiforbindelsemedinterviewafbørn,hvormantitfåruventedesvaroghele
tidenmåværeåbenoglydhøroverforderestolkningerafdet,dertalesomiinterviewene.
Deterforskerensopgaveat”lyttetildet,somverdenfortælleros”(Mik‐Meyer2004,180)og
”ikketænke,mense”(Kvale2000,62).Førstianalysefasenkanindholdetmenings‐
kondenseresogabstraheres,ogessensernetrækkesudafinterviewsogobservationer.
Børneperspektiv?‐Etiskeovervejelser
Jegharimininterviewundersøgelseoganalysebestræbtmigpåatfølgeovennævntemetode
foratfåetindblikibørneperspektivetpåprojektBørnekulturpilot.Dethardogisæride
interview,hvorbørneneikkevarsåreflekteredeognuanceredeoggavmegetkortesvar,vist
sigatværevanskeligtatanvendemetoden,hvilketresulteredeiatjegforholdermigmere
’stramt’tilminspørgeguide,endmetodenumiddelbartlæggeroptil.Detteskyldesiligesåhøj
gradmineevnersominterviewer.Detkrævertræningatbliveengodinterviewerogatlære
atdroppeforforståelserne,såselvomjegharerfaringmedatinterviewebørnfratidligere
projekter,kanjegsagtensblivebedre.Somudgangspunktserjeginterviewetsometfælles
12Detervæsentligt,atdericitatetpegespå,atobservationogsåersamtaler,damanidenpostmodernetraditionmener,atalvidenerensocialkonstruktionogat’sandheden’udelukkendekankonstitueresgennemdialog.SteinarKvale2000,233‐235.13SteinarKvale2000,61‐64.
15
produkt,hvorbådeinterviewerogrespondentharenaktivrolleiskabelsenafdenfortælling
interviewetresultereri–ogjegsynes,atjegsammenmedpilotbørneneharfåetskabtnogle
interessantefortællingeromdemogderesrollesombørnekulturpiloter.
Dervilaltidherskeenassymetriiforholdet’voksen‐interviewer‐barn’ogderforharjeg
forsøgtatholdemigdenneassymetriforøje,bådeiforarbejdet,udførelsenogbearbejdningen
afmitempiriskedatamateriale.JanKampmannskriveribogenBørnsominformanter(2000)
omdendobbelthed,derfindesibegrebetombørneperspektivet,fordideter”denvoksne
forskerdergennemrefleksionskalforsøgeatfremstillenoget,deikkeselverendelaf,mens
barneterendelafdetogmidtidet,udenatdetnødvendigvisreflekteresafbarnet”
(Jørgensen/Kampmann2000,25).Børneperspektiveteraltsåeretvoksentforsøgpåatsætte
sigindidetankerogopfattelserbarnetharafsitegetlivogmåderfortilnærmesmedstor
respektogomtanke.Detteforholdgørogsånogetvedovennævnteassymetri;børnenebliver
gennembørneperspektivetnetopeksperter–subjekter,hvisvidenjegsomvoksenforsker
ikkekanlavemitprojektuden.”Dermedændresdetmagtforhold,derellerspræger
relationenbørn/voksne,dadenvoksnemåplaceresigselvienmereydmygrolle,i
afhængighedafbørnenesfrivilligemedvirken”(Jørgensen/Kampmann2000,26).
Jegskalikkelæggeskjulpå,atjegergladforprojektBørnekulturpilotogdemenneskerderer
iogomkringprojektet.Derforerjegikkenødvendigvis’neutral’ellerobjektivimine
betragtninger,menjeganserdetsomvæsentligtatpointere,atjegforholdermigsubjektivt
professionelttilprojektetidenneopgave.Jegbringermedmineundersøgelserprojektetindi
enteoretiskkontekstogbrugerdetsomeksempelforbedreatkunneforståogbearbejde
teorienietsamletforsøgpåat’brede’begreberneudogskabediskussionomkringgrundlaget
forenpraktiskanvendelseafdem.Detteresultereri,atjegbringerprojektetinditeoretiske
sammenhænge,somdetikkenødvendigvisselvforholdersigtil.
Idetfølgendeviljeggennemenudførligbegrebsafklaringogudfoldelsenafdenneopgaves
teoretiskerammesøgeatkommetætterepåudviklingenibørnekulturbegrebetogføre
begrebetoptilidag,indenjegdragerdetindianalysenafprojektBørnekulturpilot.
16
Børnekulturbegrebet
Etsammensatbegrebersjældentlettereatforklareenddebegreberdetersammensataf.
Børnekulturbegrebetindgårpådennemådeidesammedynamiskeudviklingsprocessersom
kulturbegrebetogbegrebetombarndommen.Begreberneerløbendeudsatforændringeri
definitioner,synsvinklerogafgrænsninger.Destyrer,bevidstellerubevidst,voressynog
dermedvoresholdninger,handlingerogmeningerogdebliverisærsynlige,nårvirkeligheden
erunderforandring.BørnekultursombegrebbleviDanmarkførstsynligtistartenaf
1970erne–ikkesomnogetderalleredeeksisterede,mensomnogetdermangledei
forbindelsemedenændretmediesituation,hvorprogrammertilbørnblevefterlystiTVog
radio.14Menførvinårtilbørnekulturbegrebetidag,viljegkortdykkenedideto
hovedbegreberbarnogkultur,foratse,hvornåroghvordanbegrebernemøderhinanden.
Barndom
”Børnekulturenerpåaldermedbarndommen,ligesomdenerjævnaldrendemedpædagogik
somfagområde”,skriverdendanskebørnekulturforskerFlemmingMouritsen(1996,12),og
henvisertilatbarndommenogbørnekulturen,erendelaf”detpædagogiskeprojekt”somfor
alvorudformedesigi1600‐1700‐tallet.AtBarndommenerenmodernekonstruktionerogså
denfranskehistorikerPhilippeAriès’hovedtese.15Ifølgehamerbarndommenethistorisk
fænomenogensocial,pædagogiskogudviklingspsykologiskkonstruktion–konstrueretaf
voksne–baseretpåforskellemellemvoksneogbørn(Juncker1998,45‐50).Førdisse
forskelleblevopridsetvarder,ifølgeAriès,ikkenogetderkunnekaldesbarndom–eller
voksendomfordensagsskyld.Hantagerudgangspunktilivetimiddelalderen,hvor
generationsgrænsernevarudviskedeogbørnogvoksnesameksisteredeienenhedskultur,
udenadskillelsemellembørnsogvoksnesaktivitetsformerog–arenaer.
”Barndommensvarighedvarreducerettildenmestsårbareperiode,mensmenneskebarnetikkevaristandtilatklaresigselv.Barnet[…]blevpådetiderblandetmeddevoksnesåhurtigtsommuligtogdelte
14IfølgeNyeOrdiDanskpånettet1955tilidag:http://www.nyeordidansk.dk/noid/noid.htm.15Sombeskrevetihansværk:L’enfantetlaviefamilialesousl’AncienRégime,fra1973.Danskudgave:Barndommenshistorie,1982.PhilippeAriès(1914‐1984).
17
arbejdeoglegmeddem.[…]Overføringenafværdierogviden,ogmeregenereltbarnetstilpasningtilsamfundet,blevaltsåhverkenvaretagetellerkontrolleretaffamilien[…]ogfølelsermellemforældreogbørnvarhverkennødvendigeforateksistereellerforfamiliensharmoni[…].”16
Barndommensomperiodeogfamiliensometstedmed”nødvendighengivenhed”opstod
ifølgeArièsmedudviklingenfraenmundtligtilenskriftligkulturogmeddeændrede
livsvilkår,derderaffulgte.Forbørneneindebardenneudviklingenadskillelsefradevoksne
ogdennaturligeindlæringdehavdehaftistorfamilieognærmiljø.Barnetblevnu”skiltfrade
voksneogholdtafsondretienkarantæne,førdetblevsluppetløsiverden.Dennekarantæne
varskolen.[…]Denneisoleringafbørnene–ogderesovergivelsetilfornuften–måtolkessom
etafaspekternevedReformationensstoreoprustningafmenneskenesmoral”(Ariès1973,7).
Isoleringenersamtidigetudtrykforenfornyetfamilieform,hvordennærefamilieblevetsted
medkærlighedoghengivenhed–ikkeblotægtefællerimellem,menogsåmellemforældreog
børn.Forældre–fraborgerligemiljøeridenvestligeverdenvelatmærke–begynderi1800‐
1900‐talletforalvoratinteresseresigforderesbørnsudviklingtil(ud)dannedevoksne.
Familienorganiserersigistigendegradomkringbarnet,såledesat:”[…]detkomudafsin
tidligereanonymitet[og]manikkeudenstorelidelserkunnemistedetogerstattedet”(Ariès
1973,8).Arièsbeskriverpådennemådebarnetsudviklingfraentilværelsesomanonymiet
størrefællesskab,tilentilværelsemedidentitetogsærstatusifamilien.Hanviserossamtidig
børnenesomofreforenøgetskolariseringogdikotomiskalderskultur;børneneblevoverladt
tilderesbarndom,mensdevoksnetraksigtilbagetilderesegnearbejds‐ogprivatlivssfærer,
barndommenisoleredesogenmoderneinstitutionaliseringafbørnogbørnskultursåsin
begyndelse.
Dabørni1600‐1700‐talletvarblevetadskiltfravoksnesomegenart,kunneudforskningenaf
denneegenartsomkunstneriskogpædagogiskudfordringtagefart.Tidensbørnesyn–altså
devoksnessynpåbørnene–havdedobbeltoptik:Barnetvarideneneoptikdyrisk
djævleyngel,irrationelt,uberegneligtogmedenegenvilje,somvarfarligogskulleknægtes,
medrevselsesomeneste’pædagogiske’middel.Idenandenoptikvardetværgeløst,
16Ariès1973/1982,5‐7.
18
oprindeligtoguskyldsrent(Juncker1998,50‐60).Detbliver,tilbarnetsheld,denneanden
optikafmodsætningsforholdet,der:
”…bliverdet’officielle’grundlagfordenfilosofisketænkningogdepædagogiskekonstruktionerafbarndom,der,iførsteomgangteoretisk,afskafferrevselsensomopdragelsesmiddel.Barndomivoresmoderneforstandblivertilsomenborgerligideologiskkonstruktion.[…]Dentraditionelleimitationaffærdigelevereglerogetiskeskabelonerafvises.Istedetforsøgermanatskabeenslagsmoralskberedskab,derhentersinstyrkeiintellektuelforståelse.”17(Minekursiveringer).
Idenneoptikerbarnetikkeetgrundlæggendeondt,menetgrundlæggendemangelfuldt
væsen.DenengelskefilosofJohnLocke18brugeri1690metaforentabularasaforatbeskrive
barnetsomnetopmangelfuldtogudenmedfødteforestillinger.IfølgeLockestammeralle
forestillingerfraerfaringen,somdermedervoreserkendelseskilde,ogdetbliverdevoksnes
ansvaratplanlæggebarndommen,”somenbeskyttelseafbarnet,såkundetgodes,detsandes
ogdetskønneslæresætningerindskrivesibarnesindet”(Juncker1998,73).Depædagogiske
tankerderudformesiforlængelseafLockeerbogligeogintellektuelle.Detergennemlæsning
afudvalgtebøger,gennemskrivningogræsonnerenatbarnetskaludviklesigfraintettilalt.
Enandenmetafor,billedetafbarnetsomfrø,ellervildplante,findermansmåhundredeår
senerei1762hosdenfranskefilosofJean‐JacquesRousseau.19Ifrømetaforenliggeralle
barnetsmulighederikimidetselv.Barnetinkarnererdetoprindelige,detautentiske,endnu
ikkespoleredeogdetidealiseres.”Menogsåidennevækstmetafortildelesdevoksneen
væsentligrolle.Demåsikrevækstbetingelserne,sørgeforatukrudtetholdesnede,såfrøet
kanvokseogsætteblomst”(Juncker1998,73).Detometaforerudspringeraltsåafdetsamme
børnesyn,menharvæsensforskelligepædagogisketænkningersomkonsekvens:en
læsestyretintellektuelogenpraktiskoplevelsesstyret.Fællesfordemerdog,atdebegge
tildelerdevoksneenstyrendeogplanlæggendehovedrolleibarnetsindividuelle
erkendelsesproces(Juncker1998,74).Hvisviigenstillerindpåføromtaltedobbeltoptik,
viserdetsigat:
17Juncker1998,60‐61.18JohnLocke(1632‐1704).Fra:Anessayconcerninghumanunderstanding(1690).19Jean‐JacquesRousseau(1712‐1778).Fra:Èmile(1762).
19
”Barnetsomdyrogdjævleyngeldelerbetingelsermeddevoksne.Ogdetdeleroplevelser.Dereringenvæsensforskel,kunenstørrelses‐,styrke‐ogmagtforskel.Dererdermedhelleringenforestillingeromdetvoksnesomstyrende,beskyttendeellermerevidende.Kunsomdominerende”20
Imodsætninghertilerbarnetsomuskyldigt,hvadentendetsessomtomtavleellerfrø,
væsensforskelligtfradevoksne,ogrelationenmellemdetvoksneogdetbarnligesessomen
lære‐,enoplysnings‐ogenbeskyttelsesrelation.Detbliverdevoksnesopgave:
”atskabegrundlagforogrammeromkringdennevæsensforskel.Atsikreogrespektererdevækstfasersomskalgennemgås,førbarndomerafvikletogvoksendomudviklet–dikotomienophævet.Dermedbliverbarndomsomsådanenpædagogiskudfordringogkonstrueretsomvoksenstyretoplysnings‐oglæretid”21(Minekursiveringer)
Ogsådanharvoksen/barnrelationen,hvadentenvierdetbevidstellerej,setudligesiden.
FlemmingMouritsenbeskriverdetbarnesyn,deropstårmellemdobbeltoptikkensengelog
djævel,som:”Etpragmatiskkompromisiformafdetmangelfuldebarn”(1996,26).Når
forståelsenafbarnetsommangelfuldterdetfilter,viserbarnetigennem,bliver’detvoksne’
altingsmålestok.
DerforbliverUdviklingogsåetnøgleordidenpsykologiske,pædagogiskeogsociologiske
teoridannelseomkringbørnogbarndomopgennemdet20.århundrede.Børnbehandlesog
omtalesifaglitteraturen,somBarnetogdertalesomBarnetsudvikling.JamesogProut
beskriverdet,ideresConstructingandReconstructingChildhoodfra1997,således:
”Thesingularityof’thechild’[…]isconstructedaroundthetwinassumptionsofthenaturalnessanduniversalityofchildhood.Childrendonothavetoappear:’thechild’,asthebodilymanifestationofcognitivedevelopmentfrominfancytoadulthoodcanrepresentallchildren.”22
20Juncker1998,74.21Juncker1998,76.22James/Prout1997,11.
20
Navnligdenschweiziskepsykolog,biologogfilosofJeanPiaget23ermedsinstadieteori,
udvikleti1930erne,ombørnsudvikling–hvorudviklingiintelligenssættesligmedudvikling
ierkendelse,ogbørnsudviklingskematiseresifastefaser–medtilatskabeovennævnte
billedeafBarnet.JamesogProutskriver:
”InPiaget’saccount,childdevelopmenthasaparticularstructure,consistingofaseriesofpredeterminedstages,whichleadstowardstheeventualachievementoflogicalcompetence.Thisisthemarkofadultrationality.Withinsuchaconceptualschemechildrenaremarginalizedbeingsawaitingtemporalpassage,throughtheacquisitionofcognitiveskill,intothesocialworldofadults.”24
DenvidenskabeligekonstruktionafBarnetsomirrationelt,naturligtoguniverselt,og
teorierneomfastestadierogfaseribørnsudvikling,blevfradepsykologiskediskurseri
1950ernedirekteoversattilsociologiskeogpædagogiskeopfattelserafbørnogbarndom,og
tilteorieromsocialisationogopdragelse(James/Prout1997,12).Udviklingspsykologiens
opdelingafbarndommenistadierharpådenmådehaftstorbetydningforbørnsliv–oghar
detstadigibørnsinstitutionaliseredehverdag.25Indenvinårfremtildet20.århundredes
slutning,hvorovennævntebarnesynogteorierbegynderatvakle,viljegnusomlovet,kortse
pådetandetledisamlebegrebetbørnekultur,nemligKultur.
Kultur
Iovenståendegennemgangafsynetpåbørnogbarndomliggerimplicitforståelsenaf
børnekultursomnogetderplanlæggesafvoksneforbørn.Deterdevoksnespligt–ogret–at
førebarnetfranaturindikultur.Tankenomkultiveringafnaturenkansammenmeddet
latinskeordculturadaterestilbagetilantikken.Ordetharflerebetydninger,somfxatdyrke,
pleje,forædleogbearbejdenoget–førstogfremmestjordenogtæmmededyrogplanter.Det
kanogsåbetydebeboelse,udsmykningogdekoration,ogientredjebetydning,cultus,atdyrke23JeanPiaget(1886‐1980).Hovedværkerbl.a.:TheMoralJudgementoftheChild(1932),TheOriginsofIntelligenceinChildren(1936).24James&Prout1997,11.25Nutidensinstitutionererfxorganiseretudfraaldershomogenisering,hvorbørnpåsammealderpassessammenoghvordererrimeligtfasterammerforbørnsudvikling.Detbørnkanoggørudover,hvadderdefineresindenfordisserammer,fxidereslege,betragtesentensomhæmmendeellerfremmendeforderesudvikling,oggøreseventuelttilinstrumentfordenne–jævnførden”Leg&Lær”‐cocktail,derharværetflittigtbenyttetipædagogikkendesidste20år(Mouritsen1997,27).
21
guderneelleretmenneske,sommanforguder.HosCicero26findermandenmetafor,somer
afgørendeforordetsvidereudvikling,nemlig”culturaanimi,’åndensdyrkelse’,omsorgenfor
sjælensvækst,bådedenbevidsteselvudviklingsprocesogdenpædagogiskeomsorgfor
andres,isærbørnsogungesåndeligeudvikling”(FinkiHauge/Horstbøll1988,12).Cultura
animiskanforbindestildetromerskehumanitasogdetoldgræskepæideia.Beggetænkninger
omhandlerdedannelsesprocesser,hvor”mennesketsåndskræfterrettersigmodsigselvmed
henblikpåforbedringogudvikling”(FinkiHauge/Horstbøll1988,13),ogliggerdermedtil
grundfordetklassiskehumanistiskedannelsesbegreb.Kultursgrundbetydningomatdyrke
noget,harholdtsigheltoptilidag,menetvældafbibetydningerharændretogudviklet
begrebetgennemtiden.
Irenæssancenskerderenudviklingikulturbegrebetfraprocestilprodukt–manbegynderat
læggevægtpådyrkningensresultaterogdetatværedannetogmoden,somkendesfra
begrebetom’etkultiveretmenneske’.Fradensåkaldteoplysningstidogfremanvendes
kulturbegrebetidenforbindelsetilatsættegrænser;bådeindenforenkeltesamfund,hvorde
dannedesættesoverfordeudannede,ogmellemforskelligesamfund,hvorkulturfolksættes
overfornaturfolk,sombetragtessomoprindelige,primitiveelleridikotomiendyriske/ædle
vilde–bemærkanalogientilsammetidsbarnesyn,sombeskrevetovenfor.Kultur–skriver
KirstenDrotneriartiklenKultur–begreber,analyse,praksis–”blivernusummenafet
samfundssymbolskefrembringelserindenfordeforskelligeformerforkunst–etbegreb,der
tidligerehavdebetegnetmenneskeligeevnerogkunnen,mensomnumereogmerebetyder
resultaterneafdisseevner”(2009,158).Detkunstneriskeudskillesfrahverdagenog
kunstnerneopnårenophøjetstatusisamfundet.Densansemæssigeproduktionogbrug
betegnesæstetik,ogidetkulturbegrebetindsnævrestilatrettesigmodkunstensomet
særligtophøjetfelt,opstårdetæstetiskekulturbegreb(Drotner2009,158).Detæstetiske
kulturbegrebbliverensocialnormioplysningstiden,mednormerfordengode–kontraden
dårlige–smag.Begrebetog’smagsdommeriet’professionaliseresogforfinesidekunstneriske
institutionerogdehumanistiskeæstetiskefagområder,somlitteratur‐,kunst‐og
teatervidenskab,derudviklesi1800‐talletogfrem.Samtidigmeddenneforfinelseafet
normativtæstetiskkulturbegreb,sættesdetsmodsætningirelief.Europaskoloniseringaf
26Romerskpolitiker,juristogskribent.(106f.Kr.‐43f.Kr.)
22
landeiAfrika,AsienogAustralienforstærkerinteressenfordekulturereuropæerneopfatter
somfremmedeogeksotiske,ogopgennem1800‐talletblivermanmereogmereoptagetaf,
hvordanforskelligegrupperogsamfundudviklersigogfungerer.Pådennemådevinderet
meredeskriptivtkulturbegrebfrem,nemligdetantropologiskekulturbegreb(Drotner2009,
159).Antropologienopstårsomfagsammenmedandrekulturvidenskaberislutningenaf
1800‐tallet,ogherdefinereskultursomendimensionitilværelsenogikkeudelukkendesom
etsærligtkunstneriskfelt.Heranseskulturfornoget,manerogikkesomnoget,manhar.
Ellermåskesnarere,somenpositionmansermedellertalerfra–ifølgedendanske
antropologKirstenHastrup(1992,41).IIdeenzurPhilosophiederGeschichtederMenschheit
(1784‐91)hævderJohannGottfriedHerder27atallemenneskererkulturellevæsner,ogatde
kulturelleudtryksamtidigkanværeforskellige.Medsitsynpåkultursometfænomeniflertal
ogpådeenkeltekulturersomhelhederisigselv,ophæverHerdereuropæerneskultursom
målestokforhelemenneskehedenogudfordrerdetæstetiskekulturbegrebsnormativeog
hierarkiskeorden.Dereringenabsolutteværdier,hævderhan,kunlokale.28Ordetkulturfåri
denneudlægningenenormudvidelse–ogkomtilatomfatteallesideraffolksliv,eller”a
wholewayoflife”,somRaymondWilliams29senerebenævnerdet.
Detsmalleæstetiskeogdetbredeantropologiskekulturbegrebharsameksisteretopgennem
det19.og20.århundrede,medbegrebsforvirringerog‐diskussionertilfølge.Isinartikelom
kulturbegrebetkalderprofessorifilosofiHansFinkordetKulturforhyperkomplekst,fordidet
”haretbetydningsunivers,somrummerbetydningskomponenter,derisoleretbetragteteri
indbyrdesmodstridellerpåuforeneligeniveauer,mensomsamtidigharetuudsletteligt
enhedsprægogenuafviseligindresammenhæng”(iHauge/Horstbøll,22).Denladervilige
ståetøjeblik.
IDanskkulturforskninghardenklassiskefilologHartvigFrisch(1893‐1950)haftstor
betydningforopfattelsenafkultursomvaner.Hanbeskrevi1928kultursomvanerog
27Tyskdigter,filosofogteolog–ogenaf’antropologiensfædre’(1744‐1803)28OmHerderoghansudviklingafkulturbegrebetfraDenStoreDanskeEncyklopædi:http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/kultur?highlight=kultur.Og:Drotner2009,159.29Britiskteaterhistorikerogkulturkritiker(1921‐1988).Udgavi1958CultureandSociety1780‐1950,hvorcitateterfra.
23
traditioner–ogbrudpåtraditionersombrudpåvaner,dersåmedtidenblivertilnyevaner.30
Idenandenendeafårhundredet,i1999,venderlektorJørgenGleerupisinartikel”Den
modernekriseipædagogikken”Frisch’sforestilling180grader.Hanskriver:
”Idagkanman[…]følesigfristettilatvendeHartvigFrisch’sdefinitionafkultursomvanepåhovedetogistedetdefinerekultursombrudpåvaneellerbrudpåtraditioner.[…][Kultur]hægtespåalledeområder,hvorviikkelængereviavaneogtraditionkanforudsige,hvaddersker:børnekultur,ungdomskultur,kvinde‐ogkønskultur,lokalkultur,skolekultur,virksomhedskultur.Ganskebetegnendeanvendervibegrebetkulturpåalledelivsområder,hvorvierblevetusikrepåreaktionsmønstreneellervanerneogderforikkekanforudsige,hvaddersker.”31(Minekursiveringer)
Dethyperkompleksebetegnerislutningenafdet20.århundredeikkebarekulturbegrebet,
menheledetvesteuropæiskesamfund.32Detderistartenafårhundredetblevknyttettildet
kendteblivernuknyttettildetukendte–kulturmedstortKbliverensubkulturblandtandre,
ientidprægetafaftraditionalisering,æstetiseringogkulturalisering.33
Børnekultur–retur
Begrebetbørnekultureraltsåetbarnafdenproces,derermedtilatbetegnedetsenmoderne,
hyperkompleksesamfund.Dervarveddet20.århundredesafslutningforsketibørn,
barndomogikulturforbørn(fxbørnelitteratur),mensamletsetvarbørnekulturendnuet
ubeskrevetblad.Detvarendnuikkesitegetforskningsfeltogforskningpåområdetforegik
spredtogpunktvisindenforforskelligefagområder,mengennemsamme
udviklingsorienteredeoptik,sombeskrevetovenfor.
Børnekulturområdetvoksedehastigtogbørnekulturbegrebetblevbrugt,menikkediskuteret
(Juncker2006,24).Fællesfordeforskelligefaggreneindenforbarndoms‐ogkulturforskning
blevdog,atnogetvarpåfærde:barnesynetvarunderforandring!Børnansåsikkelængerefor
30iværketEuropaskulturhistorie1961,9‐24.31GleerupiBarndommenskulturalisering.Barnkulturforskninginorden.Red.UlfPalmenfelt.1999,36.32Bl.a.beskrevetafLarsQvortrupibogenDethyperkompleksesamfund(1998),påbaggrundafideerhentetfraNiklasLuhmann.33Sombeskrevetbl.a.afAnthonyGiddens,ThomasZieheogFredricJameson.
24
atværeumælendeobjekter,mensomdeltagende,handlendesubjekter.Barnetssingularitet
ogBarndommensuniversalitetvariopløsning:børnvarforskelligeogderfandtesikkebare
énmenflerebarndomme.Ogbørnenevarpludseligselvmedtilatkonstrueredem.34
Børnekulturvarnogetsomhidtilvarskabtafvoksneogformidlettilbørn–medpædagogiske,
socialeogsamfundsorienteredemålforbørnsudvikling.Menforskningenpåområdet
begyndtenuatspørge:erbørnekulturnogetbørnenealleredehar?Harbørneneselvprojekter
medderessåkaldtebarndom?Hvaderbørnekultur?!Detviljegsenærmerepåidetfølgende,
menindendafårJamesogProutlovtilatopsummere:
”Theimmaturityofchildrenisabiologicalfactoflifebutthewaysinwhichthisimmaturityisunderstoodandmademeaningfulisafactofculture.Itisthese’factsofculture’whichmayvaryandwhichcanbesaidtomakeofchildhoodasocialinstitution.Itisinthissense,therefore,thatonecantalkofthesocialconstructionofchildhoodandalso[…]ofitsre‐anddeconstruction.Inthisdoublesense,then,childhoodisbothconstructedandreconstructedbothforchildrenandbychildren”35
34Denneudviklingerbl.a.beskrevetafWiliamA.Corsaro,2002iBarndommensSociologi,afDionSommer,2003iBarndomspsykologiogafJames/Prout,1997iConstructingandreconstructingchildhood.35James/Prout1997,7.
25
Behovetforetnytbørnekulturbegreb
BethJuncker36understregermedsitårelangeforskningsprojektombørnekulturelæstetik–
deri2006blevtilafhandlingenOmprocessenDetæstetiskesbetydningibørnskultur37–at
derframidtenaf1980erneskerendrastiskudviklingpådetbørnekulturellefelt,derfår
betydningfordetsynpåbørnogkultur,somjegharsøgtatskitsereovenfor.Junckeranskuer
feltetmedøjefordetæstetiskesbetydningforbørnidereshverdagogderesegenkultur.Med
detteæstetiskeblikpåbørnekulturenslutterhunsigtilgruppenafforskere,deriløbetaf
1990erneserdeteksisterendepsykologisk‐pædagogiskebørnekultursynsomutilstrækkeligt,
ogiværstefaldhæmmendeforbørnsegenkultur,ogsomviser,dererbrugfordiskussionog
udviklingafforståelsenafbørnekulturbegrebet.MensomJunckerpåpeger,hardeforskellige
forskningsretningerhverderesoptikbådepåbørnekulturogpåbørnekulturbegrebet.Deser
ogtalerderforofteforbihinandenideres,egentligfælles,ønskeomatophæveden
dikotomisketænkningpåområdet–ombørn/voksne,enhedskultur
/multi(medie)kultur,børnekunst/kunst(2006a,139).Detvenderjegtilbagetilsenere,først
etblikpå:
DetreK’er:Kulturfor,kulturmedogkulturafbørn
Påtrodsafdenspredteforskningpåområdetopstårderi1990erneindenfordet
børnekulturellesystem38enformforkonsensus–ellersnarereettilsyneladende
helgarderende’slogan’omhvadbørnekulturer,nemlig:Kulturfor,kulturmedogkulturaf
børn.Sloganetbliverbrugtiforbindelsemedalleslagskulturaktiviteter,derinddragerbørn,i
etforsøgpåatdefinereelleroperationaliseredethidtiluhåndterligebegreb.Kortfortalt
dækkerdetreK’erover:36(1947‐)mag.art.inordisklitteraturogprofessorvedinstitutforKulturogMediervedDanmarksBiblioteksskole,hvorhunforskeribørnogkultur,børnekulturogbørnskultur.Herefter:Juncker.37TitlenpåBethJunckersafhandlingOmprocessenhardobbeltbetydning;bogenerpådenenesideenfortællingomhendesforskningsprocesogerdaogsåbyggetopsomen’forskningsfortælling’.Pådenandensiderefererertitlentildét,dererresultatetafhendesvidenskabeligeundersøgelseromkringbørnogkultur,nemligatdetæstetiskeaspektforbørnikkehandlerometkultureltellerkunstneriskprodukt,menometaspektidesensitiveerkendelsesprocesser,børnskulturerbyggetopomkring.38Detbørnekulturellesystemerenbetegnelsesomdækkerover”dekunstneriskeogkulturelleinstitutioner,derrettersigmodbørn”–ogaltsåogsåalforskningogformidlingindenfordisseinstitutioner.Juncker2006a,250.
26
Kulturforbørn
Produceretafvoksne:‐dannelsesorienteretkvalitetskulturog‐kunst(Thegoodguy)‐markedsorienteretunderholdningskultur(Thebadguy)39
Kulturmedbørn
Børnogvoksnetagersammenkulturteknikkerogdiversemedieribrug:‐fritidsaktiviteterfxsport,musikskoleroglignende,klubberogforeninger,ogprojektersomfxskriveværksteder,medieværksteder,kulturprojekter
Kulturafbørn
Dekulturudtrykbørnselvfrembringerideresegnenetværkogrelationer:‐udtryksformeroggenrer:lege,fortællinger,sange,rim,gåder,vitser‐udtrykknyttettiløjeblikket:rytmisklyd,pjat,plageri,gangarter,lydarter‐måder,hvorpåbørntagermedierogrumibrug:fxtegne,skrive,computer,video–ogdemåder,hvorpådeindoptagerdissemedier,somredskaberforegneudtrykellerorganisererreceptionenafdemsometsærligforumforsamvær
SkitsenheroverbyggerpåmereudførligebeskrivelserintroduceretafFlemmingMouritseni
bogenLegekultur–essaysombørnekultur,legogfortællingfra1996.Mouritsensærindemed
opdelingenafdet,hanselvkalderBørnekulturenstyper,eratpegepåbehovetforenny
kultureloptikpåområdet.Hananlæggerselvenkulturanalytisksynsvinkelpåbørnslegog
udviklerdermeddettredjeKiklassifikationen.40Menidetbørnekulturellesystemophøjesde
treK’ertiletbørnekultureltpraksisbegreb,hvoraltderharmedbørnogkulturatgøre
tilpasses’sloganet’ogderkommerpådenmåde,ifølgeJuncker,rodidefinitionerne.Hun
nøjesmedatadaptereMouritsenskulturelleoptikoghansdefinitionafbørnskultursom
”æstetisksymbolskeudtryksformer”–somhunsersomessentielforudarbejdelsenafetnyt
børnekulturbegreb(Juncker2006a,160).Samtidiggørhunopmærksompåklassifikationens
indreproblematik:denalmeneforståelseafbørnekulturfremtilmidtenaf1990erneomfatter
39Henvisertildestadigediskussionerogmodsætningsforholdmellemstridendeinteresser:Opdragelse,kvalitetogkunstoverforøkonomi,omsætningogunderholdning(Mouritsen1996,13).‐Endiskussionsomsiden1990erneerblevetmerenuanceretogkompliceret,medsammenblandingeraf’goodguy’/’badguy’‐interesserogfremkomstenafdenenormemængdemedieprodukterhenvendttilbørn.40Overordnetafgrænserhankulturbegrebettil:”Kunstneriskeogandresymbolskæstetiskeprodukterogudtryksformersamtdereskontekst”(Mouritsen1996,10).Pådennemådeblanderhandetokulturbegreber,detæstetiskeogdetantropologiske;hanafgrænsersigtiletæstetiskkulturbegreb,dersåkontekstualiserestiletbrederekulturbegreb”foratinddragedekulturellerammer,derernødvendigeforbedreatkunneforståogbeskrivedebørnekulturelleudtryksformer”(Ibid).
27
kundetoførstetyper–kulturforbørnvarvoksenttilrettelagteoplevelsestilbudtilbørn,mens
kulturmedbørn(primært)varvoksenttilrettelagteaktivitetstilbudtilbørn.(Juncker2006a,
71‐73og153)Forestillingerombørnskultursometkultureltfænomenfandtesikke.Juncker
skriver:
”Detoførstekategorierhængersammen.Debyggerpådetgamlebørnekulturbegreb,derdefinererbørnekultursomenenhedskulturogsom–medenudviklingspsykologiskoptik–betragterrelationernemellembørnogkultursomindlærings‐,dannelses‐ogsocialiseringsprocesser.Densidstekategori,kulturafbørnellerbørnskultursprængertilgengældklassifikationenogdenskulturtypegrundlag.Denbyggerpåetandetbørnekulturbegreb,derforudsætter,atbørnerikultur,ogophæverdermedsynetpåbørnekultursomenenhedskulturogforståelsenafrelationernebørnogkulturimellemsompædagogisktilrettelagteindlærings‐,dannelses‐ogsocialiseringsprocesser.”41
DettredjeKeraltså,ifølgeJuncker,væsensforskelligtfradetoandrekategorier.Detoførste
typeromhandlerprodukterskabtafvoksne–litteratur,film,teaterforestillingerogkurser
elleraktiviteterbørnkanmeldesigtil.Identredjetypefindesingenprodukter–kun
processer.Junckerunderstregeridenforbindelseat:”Idenudstrækningdetserud,somom
dererprodukter–tegningerf.eks.ellerborgeisand–stårdekunsomsymbolskudtrykfor,at
enprocesharværetigangognuerslut”(2006a,74).Ogforklarerat:”Detcentraleerikke
efterladenskaberne,mendet,derskete,mensdeblevtil,mensdevaribrug”(2006a,152).
Junckermenerderfor,atdermangleretbegrebombørnekulturhvorderikketænkesi
formellesocialisations‐oglæreprocesser,menhvorbørnsuformelleæstetiskelege‐og
læreprocesserogdet,atdefradebliverfødthandlerogkommunikerersensitivt,somer
blevetundervurderetogusynliggjortafdetbørnekulturellesystemsformidlingsinstanser,kan
medtænkes(2006a,151,159‐160).
Detgamlebørnekulturbegrebivanskeligheder
Junckersforskningsprojektstartedesometlitteratur‐ogkunstprojekt,hvorhunfra
begyndelsenaf1980ernesåanomalieriforholdtildetgamlebørnekulturbegreb,ikraftafnye
kunstformer,derinsisteredepåatværedetdetvar,nemligkunst.Isitforsøgpåatvise,hvilke41Juncker2006a,151
28
problematikkerdenneudviklinggavdetgamlebørnekulturbegrebogforatskabegrundlaget
foretnyt,bredteJunckersitfokustilheledetbørnekulturellesystem,hvorhunfandtde
sammeudviklingstendensersomibørnelitteraturen.Hungriber,efternogentidsfrustration
overikkeatkunneforklaretendenserneindenforfeltetsegnerammer,tilKuhn42oghans
tankeromkringparadigmerogparadigmeskift.Fordeternetopenparadigmatiskudvikling
hunmeneratkunnesporeiheledetbørnekulturellefelt:Detnormalvidenskabelige
paradigmeogdetsgrundlæggendeantagelserombørnogkulturstyrerforskningenog
formidlingen–heletænkningenpåområdet.Mennyetendenserogdiskursermed
uregelmæssigheder,anomalierogparadoksertilfølgetruerparadigmet,somreagererenten
medforsøgpåinkorporering,fxdetreK’erbrugtsompraksisbegreb–ellersomafvisningvia
censurelleradvarsler,hvorkunstneriskeellerkulturelleudtryksessomentenfor’svære’for
’uciviliserede’eller’forfarlige’forbørn.Junckerstankerometparadigmeskiftpådetsamlede
børnekulturellefeltviljeguddybeidetfølgendevedførstatvise,hvilkeproblemerhunseri
forbindelsemeddetgamlebørnekulturbegreb.
Junckerkalderdetgamlebørnekulturbegrebfor:Enudviklingskonstruktionderbyggerpåen
særligpædagogiskudlægningafdetklassiskehumanistiskekulturbegreb–dannelsesbegrebet
(2006b,113).Isinoriginaleversionhævderdettekulturbegreb,sombeskrevetiafsnittet
Kulturovenfor,atvisommenneskerbådeersubjekterogobjekterforvoresegendannelse.
Mendenpædagogiskeudlægningtilføjer,sombeskrevetiafsnittetomBarndom,atdabørn
ikkeansessomsubjekter,erdetdevoksnespligtatformeogdannedem.Voksneer’beings’
mensbørnudelukkendebetragtessom’becomings’.43Relationernemellembørnogkulturog
mellembørnogkunstbliveraltså,somvistiafsnitteneomBarndomogKultur,fraden
såkaldteoplysningstidi1700‐talletogheltoptilslutningenafdet20.århundrede,omfattetaf
sammenhængendepædagogiskekultur‐,kunst‐ogkvalitetsbegreber.Pådenbaggrund
udvikles,ifølgeJuncker,førstdenbørnelitteræreinstitutionogsenereheledet
børnekulturellesystemsometformidlingssystem,derafgrænsersigiforholdtildetæstetiske
–bådeihverdagogikunst.Deternemligindenfordettesystemdekulturelleoplevelsersog42ThomasSamuelKuhn1922‐1996.Amerikanskvidenskabsteoretiker,‐filosofog‐historiker.LancererbegreberneparadigmeogparadigmeskifteisinbogTheStructureofScientificRevolutionsfra1962.43BådeJuncker,Mouritsen,ogenmængdeandreforskereibørn,barndomogbørnekulturbrugerdissebetegnelserideresarbejde.Ingenhenvisertilenoprindeligkilde,mentankerneomkring’humanbeings’og’humanbecomings’kansporeshelttilbagetilPlatonogmetafysikken,sefxhttp://www.jstor.org/pss/20126737oghttp://da.wikipedia.org/wiki/Platon.
29
aktiviteterssocialiserendefunktioneriforholdtilbørnsudvikling,dererifokus.Juncker
skriver:
”Detpædagogiskedannelsesbegrebvaretkulturbegreb,dermedrødderirationalistiskerkendelsesteoriunderstregede,atbørnikkekunneværesubjekterforegendannelse.Detpædagogiskekunstbegrebfastslog,atiforholdtildebørn,derikkevarsubjekterforegendannelse,måtteindholdet–værdier,rollemodellerogbudskaber,altidgåforudforformen.Detpædagogiskekvalitetsbegrebsamlededetoøvrigebegreberisigogpåpegede,atnårkunstneriskeoplevelserogkulturelleaktiviteterforbørnvartilrettelagtiforholdtilaldersgruppensudviklingstrin,interesserogkognitiveforståelsesmuligheder,vardepotentieltafkvalitet.”44
Pådennemådebeskriverhun,hvordanheledettesammenhængendesystemafpædagogiske
begreberafgrænsersigiforholdtildetæstetiskeogudgrænserbørn,bådefradetæstetiskes
erkendelsesmæssigebetydningihverdagenogfradetæstetiskesbetydningikunstog
kunstneriskeudtryk.Menframidtenaf1980erneserJunckerenændring:Denkonsensus,der
havdeprægetdetbørnekulturellesystemblevbrudt–systemetskunstneriskeinstitutioner
varisplidmedsigselv.”Debatterneudløstesafmodernelitteratur,illustrationskunst,filmog
teaterforestillinger,hvisformsprogoverskredgrænserneforformidlernesforestillingerom
børnsmuligeintellektuelleogæstetiskekompetencer”(Juncker2006a,71).IsinbogNår
barndombliverkultur–ombørnekulturelæstetikfra1998,tagerJunckerudgangspunkti
samtidensoffentligedebatteromkringdetbørnekulturellefeltogsammenstillerdemmed
børne‐ogbarndomsforskningsteoriergennemhistorien.Pådenmådeviserhun,atfeltetpå
dennetiderkender,atdetdertidligerehavdeværetenvoksenkontrolleretenvejs‐og
enhedskulturnuudvikledestilenmultimediekultur–medmoral‐ogmediepanikkerog
diskussioneromkontroltabtilfølge.45Debørnekulturellekunstneriskeinstitutionervar,som
sagt,samtidigisplidmedsigselv,fordidetderførblevbetragtetsomgodbørnekunst46nu
pludseligvilleværekunst.Kunstnernevilleikkelængereværeunderlagtdenpædagogisk‐
didaktiskekonsensus.Kunvedatfastholdedenkunstneriskeudfordring–vedatinsisterepå
44Juncker2006b,113.45Sombeskrevetafbl.a.KirstenDrotnerihendesarbejdemedbørn,ungeog(multi)medier,fxi”Modernitetogmediepanikk”iDeichmann‐Sørensen/Frønes:Kulturanalyse.Oslo,1999.46Hvoremne,sprog,fortællestil,handlingogbudskabpassertilforestillingerneomaldersgruppenskognitivestade.Juncker2006a,81.
30
atbrugenyekunstneriskeformsprogogunderstregeværkerogoplevelsersomkomplekseog
fortolkningsåbne–kunnedebidragemeningsfuldttilbørnskulturoplevelser.Kunstnerne
villelavekunstogså’selvom’detvarforbørn(JunckeriTufteetal.2001,27).Systemets
formidlerekunnegodtsedekunstneriskekvaliteteridenyetendenser,menvardetvirkelig
forbørn?!Detpædagogiskekvalitetsbegrebblevangrebetogderblevpådenmådelagtoptil
enheltnybørnekulturelformidlingsdiskurs.47Ændringenafdiskursenmedførerdet
paradoksidetgamlebørnekulturbegreb,somJunckeropbyggersinhypoteseomet
paradigmeskiftomkring,nemlig:
”Nårkunstforbørnbliverkunst,erdetikkelængerekunstforbørn”48
DenførnævnteinddelingafdetreK’erforsøger,medtilføjelsenafdettredjeKtildetoførste,
atfangenogleafdisseanomalieroguregelmæssigheder.Menkategoriseringenøger,ifølge
Juncker,paradokserneistedetforatopløsedem(2006a,83).Meddentredjekategori,der
hævderatbørnerikulturogatbørnselvskaberkultur,brydesdetnormaleparadigmesindre
sammenhæng,logikogargumentationer.Paradigmetsmådeattænkeogargumenterepå,har
primærtfokuseretpåatsynliggørebørnsmanglerogkanderforikkeforklare,hvordanbørn
kanværegrundlæggendebarnligeogdermedlyststyredeogufornuftigeogsamtidig
grundlæggendefornuftige.Hvorforkanbørnbådebegribeogikkebegribekunst?Hvorforer
deudeafstandtilattænkeogvælgeselv,samtidigmedatdealligeveleristandtilbådeat
tænke,vurdereogvælgeselv?Hvorforskaldesomumyndige,alligevelbetragtessom
myndige?(Juncker2006a,80‐84).Hvordiskussionernemeddetgamlekulturbegrebs
konsensusrettedesigmodmarkedet–’Thebadguy’,føresdiskussionernenumellem
systemetsegneformidlereogforskereogsamlesogbrydesomkringudefineredekultur‐,
kunst‐,demokrati‐ogkompetencebegreber,somdetnormaleparadigmeogdetsaktører
blanktafvisersomuvedkommendefordetbørnekulturellesystem.Deerblotetudtrykforen
misforstået’voksengørelse’og,iretorikken,udtrykforetgrundlæggendeomsorgs‐og
beskyttelsessvigt(Juncker2006a,83‐84).Paradigmetslogikudspringersomsagtaf
forestillingenomforskellemellemvoksneogbørn,somkommertiludtrykgennemrækkeraf
47KirstenDrotnerbeskriverogsådenneændringiartiklen”Formidlingenskunst”,2006.Herfremhæverhunbl.a.vigtighedenietskiftfraennormativtilenrefleksivbørnekulturformidling.48Juncker2006a,78.
31
modsætninger,ogdetudviklerderfor,imødetmedbillederafbørnsombådeaktivtskabende,
socialthandlende,aktivtvurderendeogstadigformbare,sårbareogmodtagende,enmængde
indreparadokser.Junckeropstillerendnuetafdisseparadokser,somkommertiludtryki
forbindelsemedFN’sbørnekonventionfra198949:
”Hvisbørnharytringsfrihed,rettiladgangtiloplysning,medier,kunstogkultur,erdeikkelængerebørn”50
Omkringalleparadokser,skriverJuncker,udviklerdemodsatrettedediskursersig–somet
forellerimod,etenten‐eller.Børnsesentensomikkekompetenteellersomkompetente.De
aktive,skabende,handlende,ytrendeogdeltagendebørnafvisesafdetnormaleparadigme,
derbetragterdettesætafkompetencersom’voksne’,ogser’detkompetentebarn’som
udtrykforensamfundsmæssigansvarsforflygtigelse(2006a,85).Deterdisse
samfundsmæssige,kulturelleændringerogdiskussioner,disseparadokserogtankeromet
igangværendeparadigmeskift,JunckeriOmProcessenfårsamletogsatpåoverskuelige
formler.51
Opstillingenafparadigmerneinedenståendeskematydeliggør’enten‐eller’‐skænderierne
ogviserdeheltgrundlæggendeforskelligesynpå(børne)kultur,på(børne)kunstogpå
børn,derherskerindenfordetoparadigmer.
ParadigmeskiftfraDetnormaletilDetnye
KærtbarnharmangenavneogiJunckersarbejdeharisærdetgamleparadigmehaftutallige
benævnelser.DetharheddetSocialiseringsparadigmet,Detpædagogiskeparadigmeog
UdviklingsparadigmetmensdetnyeharheddetKulturparadigmetgennemdetmesteaf
49”Børnekonventioneneretudtrykforenenighedom,atbørnskalrespekteressomindividerogselvstændigepersonermedpolitiske,økonomiske,socialeogkulturellerettigheder”hedderdetpåbørnerådetshjemmeside:http://www.boerneraadet.dk/fn‐konvention50Juncker2006a,84.51Mangeharsomhunpegetpå,atetparadigmeskiftvarundervejs–menaltidindenforlukkedefaglige’rum’(fx:Sommer:psykologi,James&Prout:sociologi,Mouritsen:Børne‐ogungdomsforskning),udenatopstilleklaredefinitionerfordeteneellerdetandetparadigme–ogudenatvisehvilkekonsekvenseretparadigmeskifthar/kanfåpådetsamledefelt.
32
processen.IOmprocessenlanderhunså,medKuhnibaghånden,påbetegnelserneDet
normale(altsådetnormalvidenskabelige)paradigmeogDetnyeparadigme–foratundgåat
overtrædefaggrænserogdermedpåføreparadigmediskussionenunødigekstra
begrebsforvirring(Juncker2006a,79).Ovenforharjegsøgtatklarlægge,hvilkentænkning
oghvilkeindreproblematikkerJunckermenerprægedeDetnormaleparadigme,menhvader
detnyevedDetnyeparadigme?Nedenståendemodelafdetoparadigmerermin
sammenskrivningafJunckersegne,bådemereudførligeogmerekoncentreredeudgaver
(iTufteetal.2001,29ogJuncker2006a,82‐87):
Detnormaleparadigme(ca.19601985) Detnyeparadigme(ca.1985)Spørgeroverordnet:Hvadgørbørnekulturforogmedbørn?
Spørgeroverordnet:Hvadgørbørnselvmedbørnekultur?
Børnekultursessomvoksenttilrettelagtogformidletkunstogkultur
Børnekultursessombørnsegenkultur,legekultur,kammeratskabskultur
Etopdragelsesfeltog(ud)dannelsesfelt–socialt,pædagogisk,psykologiskogdidaktiskbestemt
Etsensitivt,æstetisk‐symbolskfelt–fænomenologiskbestemt,hvorbørnselvomsætterinspirationerogoplevelsertildeformgivendeprocesser,derbærerdet,derermenings‐ogbetydningsfuldtfordem
Institutionsstyretsammenhæng:kunst‐ogkulturoplevelserskalbakkeopombørnsopdragelse,udviklingogundervisningpåtværsafdag‐,fritids‐ogskoleinstitutioner
Fritidsstyretsammenhæng:børnsegenkultur,somviablik,meningerogholdningerbådelevesogudfoldesifamilie,ogiinstitutions‐ogskolesammenhænge
Kunstogkultursomredskaberforalmensocialisationogopdragelse,midlerforuddannelseogalmendannelse
Kunstogkultursområstofogredskabforudforskning,leg,personliginspirationogsocialtsamvær.Kunstsomæstetiskoplevelseogerkendelse
Vægterbørnsformellekompetencer–læse‐,skrive‐,regneevner,faktuelviden,almendannelse.
Vægterbørnsuformellekompetencer–oplevelsenspersonligeværdier,processernesegnebetydningsskabninger
Mål:skaludviklebørnslogisk‐begrebsligekognitivekompetencervedatstyrkedereslæsefærdighederogderesalmenevidenogdannelse
Mål:atbidragetilbørnsegneerkendelsesprocesser,deressensitivekognitionogselvdannelse
33
IførsteomgangtydeliggørDetnyeparadigme,Detgamleparadigmesgrænser.Detpegerpå,
atderernogledimensioneriforholdetbørnogkultur,somharværettilstedeheletiden,men
somikkeerblevetset,vægtetellertillagtbetydningafDetnormaleparadigme.Detnyeserpå,
hvadbørnekulturer,ikkesominstrumenteltsocialisations‐oglæringsfelt,mensomsiteget
kulturelleogæstetiskefelt.Påbaggrundafsinforskningogbeskrivelsenafdetoparadigmer,
laverJunckerenformelfordethunmeneretnytbørnekulturbegrebmåindeholdeforat
kunnebrugesinutidensbørnekulturellearbejdeogforskning52:
Børnekulturbegrebet
(‐børnekulturelegenart)+almenekultur‐ogkunstbegreber
(‐børnsobjektstatus)+børnssubjekt‐ogobjektstatus
(‐rationelleerkendelsesveje)+sensitiveogrationelleerkendelsesveje
(‐udviklingspsykologiskoptik)+kultureloptik
=børnsalmenesensitivepraksisihandlinger,holdninger,meninger,etik
=etæstetiskfunderetbegrebombørnskulturogbørnekultur
Detnyebørnekulturbegreberaltsåetæstetiskfunderetbegrebombørnskulturogbørnekultur.
Detkanopfattes,somomJunckerienpendulbevægelseervendttilbagetiletæstetisk
kulturbegrebogtilenny(postmoderneudgaveaf)idealiseringafbørnene.Menhun
understreger,atæstetikidenneforbindelseikkeskalforståssomstudierideskønnekunster
elleribørnskunstneriskeevner. Enafhendespointerer,atderskalskelnesmellemdet
æstetiskesomkunstneriskformgivningogdetæstetiskesomalmenformgivendepraksisi
hverdagen–”børnskulturogkulturmedbørnharintetmedkunstatgøre”fastslårhun
(2006a,156).Nårdetnyebørnekulturbegrebfunderesiæstetikkenerdetderfori
Baumgartens53tankeromæstetiksomsensitiverkendelseogæstetiskformgivende
erkendelsespraksis.MedBaumgartenophævesmodsætningernemellemrationelogsensitiv
erkendelse,somifølgehamikkeermodstridendeideresforskelligetilgangtilvidenogindsigt
52Juncker2006a,150.53AlexanderGottliebBaumgarten(1714‐1762),tyskfilosof.OphavsmandtilbegrebetÆstetikogvidenskabenomsanseerkendelsen[epistemeAisthetike].
34
–deerkomplementære.Såledesophæves,menerJuncker,deparadoksskabendediskurserog
desætafdikotomier,derharprægetdet20.århundredesbørnekulturellesystem(2006a,
147‐149).Børnersombørnikkerationeltkompetente,mendeergrundlæggendesensitivt
kompetente–endefinitionkompetencediskussionerneoverser,fordiDetnormale
paradigmesrationelt‐logisketankesæt’skygger’forvigtighedenafensådanindsigt.MedDet
nyeparadigmeskulturelleoptik,derbestemmerdetsamledebørnekulturellefeltsom
æstetisk,kanviifølgeJuncker”forklare,hvorforbørnakkuratsomvoksneersubjekterfor
egendannelse,oghvorfordekulturelleudtryksformer,barneåreneudviklerogspecialiserer,
erforudsætningerforetvoksentmeresammensatsensitivtogrationeltsætafkompetencer”
(2006a,159).
MeddennyebørnekulturbegrebmenerJunckerathunophæverdetnormalebørnekulturelle
paradigme,meddetspædagogisk‐psykologiskeudviklingsoptikoginstrumentellekultur‐og
kunstbegreber.Hendesnyeparadigmeredefinererkulturtyperne,ogvisernubørnskultur
somenæstetisk‐formgivendepraksis,kulturforbørn,somkunstnerisk‐æstetiske
udtryksformer,børnspraksiskanhenteinspiration,genrer,mønstreogtolkningsmuligheder
fra,ogkulturmedbørn,somdeæstetiskeprocesser,deripraksiskanbidragetilatudvikle
musisk‐kreativeredskaberogfærdigheder(Juncker2006a,150‐151).Lidtmereuddybende
handlerbørnskulturaltsåom:
”hvordanbørngriberæstetiskemønstre,genrerogdekulturelleudtryksformer,derummer,hvordandeimproviserermeddem,omskaberogvidereudviklerdemogdermedvinderdentavseviden,kroppenarkivererogklassificerer”54
Børnskulturdækkeraltsåoverbørnsmåderatværeioginterageremedverdenpå.Og
Børnekulturhandlerom:
54Juncker2006a,159.Æstetiskemønstreer”heledetbrederegisterafudtryksformer,børntageribrugihverdagenforatskabemeningherognu”(2006a,152),fxengangart,enhoppemåde,lege’titte‐bøh’,ensangellerenhistorie.Tavsviden,beskriverJuncker–medhenvisningtilfænomenologiensMichaelPolanyiogMauriceMerleau‐Ponty–somdenkulturellearvaf”kropslige,rytmiske,metriske,lydlige,billedlige,bevægelsesmæssige,altsåæstetiskeudtryksformer,derkanaktualiseres,nårsomhelstoghvorsomhelst[…]Deterendimensionafvirkeligheden[vis]betydningaflejrersigikropogpsyke[ogvis]meningkommermomentanttilsyneipraksis,knyttettilsituationermenneskerogmenneskerimellem”(2006a,158).
35
”deæstetiskeudtrykogoplevelserikunstogimedier,dermedmønstre,genrerogudtrykkanbidragetilatinspirereogkvalificerebørnsegnekulturelleprocesserogtolkningskompetencerogomdemusisk‐kreativeprocesser,dergiverbørnmulighedforselvatafprøveogkvalificereæstetiskeredskaberogudtryksformer”55
JunckerfårmeddenkulturelleoptikdermeddetreK’ertilathængesammenpåennymåde.
Børnekultursystemetbliverknyttettildealmenekultursystemer,hvorkulturerkultur,kunst
erkunstogkvaliteterkvalitet–tildiskussionselvfølgelig,menudendetpædagogiskepræfiks.
Junckersnyebørnekulturbegreberetkulturbegreb,derfastslåratikkealtibørnsliverkultur.
Optikkenrettersigmoddetæstetiskesbetydningforhelhedenibørnsliv.Begrebetomfatter
derforogsåkundedeleafbørnshverdagsliv,derharmedkulturelleudtryksformer,æstetiske
lege‐læreprocesserogæstetiskeoplevelseratgøre(Juncker2006,160).
Derforbliverdetinteressantatforsøgeatbrugebegrebetogundersøgeteorierneomet
børnekultureltparadigmeskifte,ienundersøgelseafetreeltbørnekulturprojekt.Forkan
teoriernebrugesogfindesipraksis?Detviljegnuudforskeiminundersøgelseafbørnekultur
ogbørnskultur,eksemplificeretimincase:projektBørnekulturpilot.
55Juncker2006a,159.
36
IntroduktiontilprojektBørnekulturpilot
UrbanplanenpåAmagereretboligområde,hvorderboromkring2400børnmedopimod60
forskelligenationaliteter.DetlokalebibliotekiSolvangCentreteropholds‐ogmødestedi
hverdagenformangeafområdetsbørnogunge,somideresfritid’hængerud’,læser,tegner,
leger,spiser,snakkerogsiddervedcomputerneibiblioteketsbehageligeomgivelser.Børnene
hargodkontaktmedbibliotekarerne,somikraftafstedetsnaturharlærtatnavigereikaos.
Derermangearrangementerforbørnpåbiblioteket,ogsidenforåret2009harprojekt
Børnekulturpilotogsåhaftsinbaseher.
Initiativogkoncept
Projekteterinitieretaflokaleinitiativtagere,sompåforskelligvisbeskæftigersigmed(børne‐
ogungdoms)kultur,kunst,pædagogik,socialtarbejdeoglokalpolitik.Initiativgruppen,som
hovedsageligtbestårafmedlemmerafdenlokalekulturforeningLiviSundby56,søgteogmodtog
i20082mio.DKKifondsmidlerafNordeaFonden57tilprojekt”Børnekulturpiloteri
Urbanplanen.”Iansøgningenformuleresprojektetsoverordnedemål,somer:
”AtsikreatbørniUrbanplanenstifterbekendtskabmedlevendekunstogkultur.
Atskabeenbredogspændendeportaltilkunstogkulturforatudbredelystentilatbrugedennehosbørnogungefraca.5‐14år.
Atbelysehvilkenforskeldetgør,nårbørnfårspændendeoganderledeskulturoplevelserenddet,deervanttil”
Detoførstemålsøgesopnåetgennemprojektetstrefokusområder:etundervisningsforløbfor
kommendekulturpiloteriUrbanplanen,enkulturklippekortsordning,hvorbørniområdetkan
fåetklippekortogetklipikortethvergangdehardeltagetietarrangement,ogenrækkestørre
kulturevents,somflestmuligebørnkantagedeliogfåglædeaf.Succeskriterierneeratmindst
1000børnfåroplevelsermedkunstogkulturiogudenforUrbanplanen,atmindst100børnfår
56LIS:www.livisundby.dk.57ForNordeaFondensansøgningskriterierse:http://www.nordeafonden.dk/37811/.
37
ogbrugeretkulturklippekortogatmindst20børngennemgårundervisningsforløbetogbliver
kulturpiloter.58Iansøgningenerdeoverordnederammerogentidsplanfordet2‐årige
børnekulturprojektudstukket,ogtoprojektmedarbejderebleviefteråret2008ansattilat
varetagehvervningogundervisningafpilotbørnogtilatståforklippekortsarrangementerneog
uddelingafklippekort.59Mitfokusvilirestenafopgavenliggepåundervisningsdelenaf
projektet.
Børn
Undervisningenafbørnekulturpiloternekomforalvorpåvingerneiløbetafforåret2009ogsiden
har15børnialderen10‐14tagettitlensombørnekulturpilottilsig.Demødesfasthvertirsdag
eftermiddag–ogitravleperioderoftere–ietlokalepåbiblioteket.Hermodtagerbørnene
undervisning/inspirationsoplægafprojektmedarbejderneellerafenafdemangegæstekunstnere,
indendegårigangmedplanlægningogopbygningafdiverseprojekteriogudenforUrbanplanen.
Andregangetagerdesammenafstedtilkulturinstitutionereller–arrangementer.Børnegruppen
bestårudelukkendeafbørn,derboriUrbanplanen–enbevidstafgrænsningfrabestyrelsensside,
derharbetydet,atderingenetniskdanskebørnerigruppen.Iforholdtilkønogalderdomineres
gruppenafpigeri10‐12‐årsalderen,dadrengeneogdeældrebørnharvistsigatværesværeatfå
tagiogfastholdeiprojektet.Dereriøjeblikket4drengeog11pigeridenfastepilotgruppe.
Projektmedarbejdernebetegnerdedeltagendebørnsom”kreativeogressourcestærke
Urbanplanbørn.”60
Kultur
Projekteterfunderetienbredforståelseafsåvelkulturbegrebetsombørnekulturbegrebet.
Børnenesessombådemodtagereafogmedskabendeaktøreridekulturelleoplevelserprojektet
tilbyder.Projektethardogetkulturformidlendeafsætogetafhovedformålenemed
undervisningeneratbørneneskalopleve,hvaddetindebæreratskabeogformidlekunstogkultur.
Dettesøgerprojektetatlærebørnenepåforskelligvis,bl.a.vedatdefårmulighedforatmødeog58Fraansøgningen.59Fharværettilknyttetsidenprojektetsstart,mensRblevansatiforsommeren2009.60FraprojektmedarbejdernesPowerPoint.
38
samarbejdemedprofessionellekunstnereogaktuellekulturelleaktøreriDanmark.61Deter
bestyrelsensønskeatengruppeafpiloterneefterprojektetsafslutningiefteråret2010vil
fortsætteilokalforeningenLiviSundby,hvordesomkulturmedarbejdereskalinitiereogarrangere
kulturoplevelserforandrebørniområdet.62Detunderstregesfrabestyrelsensside,atprojekteter
tænktsometrentkulturprojekt,ogatdetsomudgangspunktikkeeretsocialt,integrerendeeller
pædagogiskorienteretprojekt.63
Pilot
ProjektBørnekulturpiloterimereendénforstandetpilotprojekt.Derfindesendnuingen
dokumentationfralignendeprojekteriDanmarkogprojektmedarbejdernebetegnersigselvsom
kaospiloterienmegetåbenarbejdsproces.64Deterlearningbydoingforbådebørnogvoksneog
projektledelsenharderforogsåvalgtattilknytteenevaluator,somfungerersomproceskonsulent
ogsammenmedstyregruppenløbendeevaluererprojektetsgang.65Derarbejdesmedlærende
evaluering,hvorevalueringenerenintegreretdelafprojektet.Evalueringenshovedformålerat
væremedtilatbelyseprojektetstredjemålsætning:hvilkenforskeldetgør,nårbørnfår
spændendeoganderledeskulturoplevelser.
Formidlingogomtale
Determeningenatdeerfaringer,derdannesgennemprojektetskalformidlesvidere.Dettevildels
blivegjortgennemevaluatorsrapporter,mendeterogsåmeningenatbørneneselvskallave
formidlingsarbejde,såbørnogkulturarbejdereandrestederkanladesiginspireretilatskabe
lignendeprojekter.66Børnekulturpiloterneharfåetendelomtale,bådelokaltogregionalt,ogderer
enudprægetpositivopmærksomhedomkringprojektet.MangestørrekulturinstanseriDanmark,
61Fraansøgningen.62Fraansøgningen.63Framødereferatvedbestyrelsesmødeden24.september2009.64FrauformelsamtalemedprojektmedarbejderR.65EvaluatorerAnneSofieMadsenfraPlussLeadership.www.pluss.dk.66Fraansøgningen.
39
somfxStatensMuseumforKunst(SMK)67,KØS68,ZeBU69ogAFUK70vilgerne’bruge’børnenei
forskelligeprojekter.Demangegodesamarbejdsaftalereropståetdelsgennembestyrelsensog
medarbejderesstærkenetværk,ogdelsgennemprojektetspositiveomtaleibørnekulturkredse.
Piloteri’fritidssfæren’
Lokalt,påbiblioteket,ibestyrelsen,istyre‐ogarbejdsgruppen–ogisærdeleshedhosbørnene–
herskerenubetingetpositiventusiasmeforprojektet.Trodsdettehardetgennemforløbetværet
vanskeligtforprojektmedarbejderneatholdealleboldeiluftenmedhensyntilundervisningenog
projektetsmålsætninger,ogsamtidigfastholdebørnenesinteresseogfådemtilatforståogtage
ejerskabafdetoverordnedeprojekt.71Envigtigpointeidenforbindelseerprojektetsfritidsog
frivillighedsaspekt.Undervisningenafpiloterneforegåribørnenesfritid,ogprojektetstårogfalder
med,atbørnenegidermødeop.Mangeafdemharskulletlære,atderkrævesnogetafdemogatde
ikkeudelukkendeermodtagere.Derharværetendelstartvanskelighederiforbindelsemeddenne
’forpligtendefrivillighed’,mendennuværendefastekerneafbørnudtrykkerbådeglædeog
stolthedoverat’gåtilbørnekulturpilot’.
Tilknytningtilprojektet
Iefteråret2009deltogjegsompraktikantiprojekteti10uger,hvorjegindgikiarbejdetpåligefod
medprojektmedarbejderne.Udoverdetpraktiskearbejdemedbørnene,møderiarbejdsgruppen,
67Hvorbørnenenetopnuervedatfærdiggøreetprojekt,hvordehar’hjulpet’museetiforbindelsemedetsåkaldt’socialtinklusionsprojekt’.Børneneharfulgtetforløb,hvordeharfåetmulighedforat’gåbagomkunsten’oghareksperimenteretmedkunstneriskeoginnovativeprocesserisamarbejdemedprofessionellekunstnere,bådepåmuseetogiUrbanplanen.Måleteratforsøgeatfåetindblikibørnenespræferencerimuseetsforsøgpåat’væretilgængeligforalle’.Ietdobbeltgrebforsøgesdetaltsåatudvidebådemålgruppensogmuseetsselvforståelse.JegeribesiddelseafprojektbeskrivelsenlavetafprojektlederKitLindvedSværke.68KØSstårforKØgeSkitsesamling–museumforkunstidetoffentligerum,se:www.skitsesamlingen.dk.Børnenesamarbejderiforåret2010medKØSogDanskBilledhuggersamfundomatskabekunstværker,deriførsteomgangskalvisesiKongensHaveiKøbenhavnvedsommerensskulpturbiennale.EfterbiennalenvilbørnenesskulpturerbliveopstilletiUrbanplanen.JegeribesiddelseafprojektbeskrivelsenlavetafKitKjærbye.69ZeBUerdetdanskestatsensamblefor’ZenekunstforBørnogUnge’,sewww.zebu.nu.70AFUKer’AkademietForUtæmmetKreativitet’,sewww.afuk.dk71Framidtvejsevalueringen.
40
styregruppenogmedprojektetsbestyrelse,foretogjegunderpraktikperiodenetmindrefeltstudie
der,sombeskrevetimetodeafsnittet,dannerudgangspunktetformineempiriskeundersøgelser.
Hvilkebørn?Oghviskultur?
Kategoriseringafkulturpilotbørnenesombørn
Somjegharfremlagtiafsnittetombarndomhartankerneomkringbørnogbarndomudvikletsigi
endynamiskprocessiden’barndommensoprindelse’i1600‐1700‐tallet.Barndommener,somvist,
medvekslendeoptikkerblevetsetsomudviklingogafviklingoghar,somlivsperiode,variereti
længdeogindhold.Idagkanbarndommenopfattessomenforholdsviskortperiodeibarnets1.‐9.
leveår,udfradevisen”KidsGrowOlderYounger”(KGOY)ogbetegnelsenafde9‐12‐årigesom
TweensellerBetweenagere.ProfessorBirgitteTufte,derforskeribørn,ungeogderesmedie‐og
forbrugsvaner,beskriver72KGOY,somenbetegnelseforatnutidensbørnmegettidligtorienterer
sigmodungdomstilværelsenogdesymbolerogartefakter,derknyttersigtiltidens’ungelivsstil’73
–modetøj,mærkevarerogmobiltelefoner,hårmode,slangudtrykosv.Børnenei9‐12årsalderen
harfåetbetegnelsenTweens–ibetydningen,atdeer’inbetween’barndomogungdom–af
markedet,someroverordentligtinteresseretidettenyeforbrugersegment(Grube/Østergaard
2008,14).
Børnekulturpiloterne,somjobefindersiginetopdennealdersgruppe,leverfintoptilbetegnelsen
tweens.Deflesteafdemgåropimode,mobiltelefonerogfacebookogdelignerderesældre
søskendetilforveksling.Alligevelvælgerjegatkaldedembørn.Detgørjegaftoårsager:De
betegneralleudenundtagelsesigselvsombørnideinterviewsjegharforetagetmeddem,og
opfatterderesbarnestatussomværdifuldogdedeltagerietbørnekulturprojekt.
Hvordeungehartagetteenage‐betegnelsentilsigforatdistanceresigtilbåde’detbarnlige’og’de
voksne’,kantweensessomenskrivebordsbetegnelse,dernokbetegnerbørneneogdensærlige
faseafbarndommenfra9‐12udmærket,ogsomistigendegradanvendesafmarkedogmedier,
72Iartiklen:”Børn,unge,medierogforbrug”i:Børnekulturiudvikling–Handlingsplanfor2008‐2009/statusrapport2007.BørnekulturensNetværk.2008.73Detteerforøvrigtentendens,derogsågælderforandrealderskulturer–bådeindenforvoksendommenogsågaralderdommenorienterermangesigpådennemådemod’unglivsstil’.
41
såvelsomaktørerfradetbørnekulturellefelt,mensomikkebrugesafbørneneselv
(Grube/Østergaard2008,21).
‐ogsom”urbanesere”
Udoveratsebørnenesombørn,erdetogsåvæsentligtatnævneatjegvælgeratbetragtedemsom
”urbanesere.”Enbetegnelseprojektmedarbejdernevalgteatbrugepåetmødeforinteressenter,for
atforklare,hvordanprojektetforholdersigtilbørnenesom’indvandrerbørn’–enbørnegruppe,
somafmangekulturarbejderesessomvanskeligatarbejdemed.74
Børneneharforskelligeetniskebaggrunde,deresfamilieforholderforskellige,deresforholdtil
religionerforskelligogdereskontroloverdetdanskesprogvarierer.Dereraltsåforskellenok–
bådebørneneimellemogmellemdemogdetomgivendesamfund–meniprojektBørnekulturpilot
tagesderudgangspunktidetenkeltebarnslystogevnerogideligheder,somgørdemtilensamlet
gruppe.Enaflighederneersombeskrevet,atallebørnenekommerfraUrbanplanen–deflesteaf
demerfødther–derafbetegnelsenurbanesere.Betegnelsenpegerdesudenpåprojektets
forankringilokalmiljøetogpåbørnenesstolthedoveratrepræsentereUrbanplanen–enstolthed,
somprojektBørnekulturpilotbådefremkalderogunderstøtter.
Somudefrakommendevarjeg,ligesommedarbejderneogdekunstnere,dertilknyttesprojektet,
nødttilat’integrere’migidenfølelseforatforståbørnene.Pådenmådebliverintegrationi
projektetmereetspørgsmålomengageretinteraktionmellemurbanplanbørnogudefrakommende
voksne,endomindføringafbørnenei’KulturDanmark’.Deterdaogsåenafmålsætningernei
projektet,atkulturen–forståetsomkunstneriskeogkulturelleudtryk–ikkeskaloplevessom
nogetderbliver’påduttet’børneneudefraellernogetmannødvendigvistagertil,menatdetogså
ernogetdergernevilkommetilbørneneognoget,deselvkanskabeideresnærmiljø.75
74Framitreferatafmødet,derfandtsted16.03.10iUrbanplanen.Sebilag5.75Fraansøgningen.JegvilkommenærmereindpådetteianalysenunderprojektetsMetoder.
42
HvaderkulturafbørniprojektBørnekulturpilot?
MinanalyseafprojektBørnekulturpilottagerudgangspunktimitmaterialeogvilværetodelt:
førstviljeg,iforlængelseafovenståendeintroduktiontilprojektet,analyseredeinvolverede
voksnessynpådetvedatudfoldedemålsætninger,visionerogresultatersomfremgåridet
skriftligematerialeomkringprojektet.Gennemanalysenafmaterialetviljegløbendeforholde
projektettilJunckersteorier.Herefterviljegiandendelafanalysenfokuserepåbørnene.Ud
framineinterviewmeddemviljegprøveatfremdragederessynpåprojektetoghvadde
menerderesrollesomkulturpiloterer,ogseomdetteleveroptilprojektetsmålsætninger.
ForatkunnebrugeanalysenienoverordnetdiskussionafJunckersparadigmerog
anvendelighedenafhendesnyebørnekulturbegrebviljegundervejsinddrageandre
teoretiskevinklerpånogleafdetemaerjegtagerop.
ProjektBørnekulturpilot–målsætninger,værdierogvisioner
Ienuddybningafprojektetsoverordnedemålsætninger,somerbeskrevetiintroduktionen
ovenfor,fremstilleskulturpilotuddannelsenogmåletmedundervisningeni
midtvejsevalueringensom:
”etpraktiskuddannelsesforløb,hvorformåleteratgivebørneneenrækkeforskelligartedeoplevelsermedkultur,hvorbørneneselvericentrum–bådesommedskabendeogselvskabendeaktører.”76
Denvision,derliggertilgrundfordennemålsætning,udspringerafdetændredesynpåbørn,
dersombeskrevetiteoriafsnitteterblevetmereogmeredominerendesiden1990erne.
VisionenunderstregesafprojektlederNB,somudtaler:”Projektetkørermegetpå
BØRNEMAGT!Deskalselvfølgeligudfordresoglæreomdanskogeuropæiskkultur.Men
vigtigst:deskallære,hvaddeselvkan–fordekanmereenddetror!”77oghanfortsætter
”hvisvivilændrepåsammensætningenidetdanskekulturliv,såmåvistartemedbørnene!”
Hanslårdermedprojektetsgrundværdifast:Derskaltagesudgangspunktibørneneogden
kontekstdebefindersigiogderlæggesoptilatfokuserepå,hvadbørneneselvkanogvilmed76Framidtvejsevalueringen.77Framitreferatafmødemedinteressenter16.03.10.Seallenoterherfraibilag5.
43
denkulturdepræsenteresfor.NBlæggerpådenmådeafstandtilDetnormaleparadigmes
børne‐,kunst‐ogkultursynogunderstregerbestyrelsensholdningom,atprojektetsom
udgangspunktikkeersocialt,pædagogiskellerintegrerende,menatdethandleromat
”undervisebørniogtilkultur.”78Hvordandeterplanenatopfyldedissevisionerogmål,
beskrivesiherunderiprojektetsmetoder.
Metoder
Iansøgningenhedderdet,atprojektetsoverordnedemetoderblandtandetskalvære:
”Atbringeteater,musik,foredragogbilledkunstindinærområdet,såkulturenkommertilbørneneogikkeomvendt.
Atgivebørnene’udafPlanen–oplevelser’påteatre,museerogandrekulturinstitutioner.
Atanvendekulturtilbudsombørneneellersikkevilleopleve”live”.Atanvendedebedste,sjovesteogmestspændendekulturpersonlighederogtilbudpåmarkedet.
Atblandetypiskdanskeogmultietniskekulturtilbud,derafspejlersammensætningenafbørniområdet.”
Påbaggrundafmineegneerfaringermedprojektetkanjegbevidne,atalleovennævnte
metoderudfoldesiprojektet.Dersøgesfraprojektetssidealtidsamarbejdemed
professionellekunstnere,kulturarbejdereoginstitutioner,ogderlæggesstorvægtpå,atde
udefrakommendeforstårprojektetsmålomatinddragebørnene.Denævntemetoderogdet
højekunstneriskfagligeniveaukanihøjgradladesiggørepåbaggrundaffinansieringenfra
Nordea.Denforholdsvisstorebevillingtilprojektetogdet,atprojektetikkeerunderlagt
resultatkontrakter,kulturaftaler79ellerandreadministrativttungedokumentationskrav,
frigiverressourcerogskabermulighedforeksperimenter,somermedvirkendetildenmeget
dynamiskearbejdsproces–forbørnsåvelsomvoksnepåprojektet.80
78Framitreferatafmødemedinteressenter,derfandtsted16.03.10iUrbanplanen.Seallenoteribilag5.79KulturaftalerindgåsmellemkulturministerietogkommuneriDanmark,foratkommunernekanopnåstøttetilkulturelleprojekter.Derermangekravforbundetmedsådanneaftaler.Læsmerepå:www.kum.dk/sw61651.asp80Påbaggrundafmineegneerfaringerogudsagnfraprojektetsvoksneimidtvejsevalueringen.
44
‐ogprojektetiforholdtildetreK’er
DeimpliceredevoksneskendskabtilJunckeroghendesteorierliggerudenforhvadmit
materialekanvisemig,meniforbindelsemedforklaringenafprojektetsmetoderbenyttesde
føromtaltetreK’eridetskriftligemateriale.IderesPowerPoint‐foredraghar
projektmedarbejdernevalgtatbrugetoafdetreK’erioverskriften:Børnekulturpilot.
Kulturoplevelserforbørn–afbørn,forheltkortatpræsentererprojektetsformål.81I
midtvejsevalueringenfremgårdet,atdeinvolveredevoksneiprojektetermedvidendeom
denudviklingisynetpåbørnogpåformidletkunstogkulturiforbindelsemedbørn,somer
beskrevetiteoriafsnittet.Evaluatorskriversåledes:
”Desenesteårerderkommetstigendeopmærksomhedpåsondringenmellemkunstogkulturfor,medogafbørnogbevidsthedenombørnsomselvstændigekulturskabere.Kategoriernekandefineressomkulturformidling,hvorbørnogungeerhenholdsvis
• Modtagere,publikumogtilskuere• Deltagereogmedskabende• Aktørerogselvskabende
ProjektetBørnekulturpiloteriUrbanplanenarbejdermedalletreaspekter–forbørnnårderertaleombredekulturoplevelserfor1000børn,forogmedbørnnårdetgælderklippekortsarrangementerogmedogafbørnsomdeheltcentralemetoder,nårdetgælderpilotbørnene,hvorderlæggesvægtpåbørnenesegenproduktionog‐formidling.”82
Citatetpegeraltsåpåenmedvidenhediforholdtildenudviklingidetbørnekulturellefelt,
Junckerbyggersineteorierogsitnyekulturbegrebpå.Alligevelerdetdetgamle
kulturbegrebsopfattelseafdetreK’er,derherkommertiludtryk.DetreK’erdefineressomet
samletsætafkategorierforkulturformidlingogkulturafbørnsometmetodiskgreb,der
benyttesiundervisningeniforbindelsemedbørnenesegnekunstneriske,kulturelleog
formidlendefrembringelser–ogaltsåikkesombørnsegenkultur.Dettepeger,formigatse,
påenvigtigpointeiforholdtiltilegnelsenafDetnyeparadigmeogJunckersnyekulturbegreb
idetpraktiskearbejdemedbørnogkultur,somjegvilvendetilbagetilsenereiopgaven.
81FraprojektmedarbejdernesPowerPoint.82Framidtvejsevalueringen.
45
Målsætningerogmetoder,somdeerbeskrevetimaterialetomkringprojektet,kansamletset
betragtessomprojektetsideologiskegrundlagogvision.Menhvadskerder,nårvisionerne
skalføresudilivet?Hvordanfungererundervisningen–ogkandenleveoptildeovennævnte
kriterier?
Undervisningenskarakter
SomnævntiintroduktionentilprojektBørnekulturpilot,erdenoverordnedemetodei
undervisningenlearningbydoing.83Iprojektmedarbejdernesstillingsbetegnelsestårder,at
deskal”skabeetforumforlæring”og”undervisebørneneiatsamarbejde,brainstorme,finde
videnomkulturelleaktiviteter,researche,planlægge,beskrive,lavePR,dokumentereog
formidletilandre.”Derudoverskaldeledsagebørnenetildeforskelligeaktiviteterog
arrangementerdedeltagerioghavekontakttilforældreogandrevoksneomkringbørnene
ogprojektet,fxbibliotekarer,lærere,projektbestyrelse,kontaktpersonerog
gæsteundervisere.84Imidtvejsevalueringenbeskriverprojektmedarbejderneen
arbejdsproces,hvor:
”Åbenhed,spontanitetogengagementharværetkernen.Viharløbetstærktogharidialogmedenmassemenneskerkastetosudpådybtvandforatprøvenogletingaf–foratseomdetvirker”85
Detunderstreges,atdetteiudgangspunkteterengodogspændendeproces,menentidligere
projektmedarbejderskriverisinselvevaluering,atderiprojektetogsåer:
”Formangeopgavertilforfåmennesker[ogat]projekteterafhængigtafildsjæle”86
Denfladeorganisatoriskestrukturinddragerprojektmedarbejderneialle
beslutningsprocesser,hvilketdesersommegetpositivt,mendenmegetåbnetilgangog
83Flereafdeinvolveredevoksne,projektmedarbejdereogbestyrelsesmedlemmerbrugerdennevendingideresselvevalueringer,ogdenbrugesligeledesafevaluatorimidtvejsevalueringen.84Sombeskrevetiintroduktionenerprojektettredelt,ogprojektmedarbejdernestårogsåforopretholdelsenafklippekortordningen.’Oplevelsernefor1000børn’varetagesafkulturforeningenLiviSundby,menogsåherbliverdeprojektansatteogkulturpiloterneinddragetsåvidtdetermuligt.85Framidtvejsevalueringenpåbaggrundafdeansattesselvevalueringer.86Fraentidligereprojektmedarbejdersselvevalueringfrasommeren2009.
46
projektetsretuklarepraktiskerammerharogsåvanskeliggjortprocessenfor
projektmedarbejderne.87Iforbindelsemeddetpraktiskearbejdemedbørnenehardet
undervejsiforløbetvistsigatværeenbådetidskrævendeogvanskeligopgaveatleveoptil
bestyrelsensbeslutningomatværeetudelukkendekultureltogformidlendeprojekt,med
børnenesomselvskabendeaktører.
Dettehartovæsentligeårsager:Fordetførsteserpilotbørneneihøjgradsigselvsom
modtagereafoplevelser–ogdethar,somnævntiintroduktionen,tiltiderværetvanskeligtat
fådemtilattageejerskaboverdenformidlendedelafprojektet.Detteunderstregesafflereaf
børneneiminspørgeskemaundersøgelse,hvormangesvarpåspørgsmål7og8gårpå,atde
gernevilpåflereturesammen–udenatskullepræsenterenogetforandre.88
Enandenårsager,atdenpædagogiskedimensionfylderrigtigmegetiarbejdetmedbørnene.
”Deherbørnuddannervitilatblivekulturformidlere–sådererogsåmegetpædagogisk
arbejdeidet”,sigerR–ogpointererhermedenvigtigpointeiforbindelsemedprojektets
kulturelleudgangspunkt.89Fudbygger:”Vioplevermangekonflikterogharmåttetarbejde
megetpædagogisk.Mennårvifårfokusoverpå,at:nåja–viskaljoogsåvideremeddeteller
detprojekt,såfinderbørneneudaf,atderikkeertidtilfnidder.”90NårFtaleridatidomkring
detatværepædagogisk,erdetnetopfordistartfasenvarforbundetmedlangtflereproblemer
afpædagogiskartendnu,hvorprojektetharfundetsinformogsinfastebørnekerne.Hans
udtalelseunderstregersamtidigdenovennævnteideologiogviser,atprojektmedarbejderne
heletidensøgeratlæggevægtpå,atbørneneselvfinderudaf,hvadderfungerer.Deskalselv
indse,atdetergennemfokuseret(sam)arbejdeatdeopnår’detsjove’.
Projektmedarbejdernesroller
Projektmedarbejdernebevægersigkonstantmellemforskelligerollerisamværetmedogi
undervisningenafbørnene;deerundervisere,opdragere,inspiratorer,igangsættere,87Disseoplysningerbyggerpåmidtvejsevalueringen.88Etafbørneneudtrykkersåledesunderspørgsmål7:Nævn3ting,derkunneværebedre:”Atbørnekulturpiloternekompåensjovturforsjovudenkulturogikkehjælpeandremedtingligesomstatinsmuseum.”Fraspørgeskema,sebilag1.89Dereriprojektetssenestestrategilagtstørrevægtpåatprojektetogsåerpædagogisk,’kulturopdragende’ogintegrerende.Fra”Strategiforfortsættelseafbørnekulturpilotprojektet”udkastfra27.April.2010,PlussLeadership.90Framitreferatafmødet,derfandtsted16.03.10iUrbanplanen.Seallenoteribilag5.
47
problemknusereogpublikumiforbindelsemedbørnenesegneproduktioner.RogFhar
derudoverkarakterafforbillederogrollemodellerforbørnene.91Ietnytudkasttilprojektets
forankringsstrategibeskriveskulturpilotunderviserensrollesådan:
”Dethandlerom,atbørnekulturpiloterneskaludfordresoghavetryghedidetretteforhold.Foratbørnenekanudviklesigoglæreskalkulturpilotunderviserneværeet’støttendestillads’.Underviserenkansågradvistagestilladsetvækitaktmed,atpiloternefølersigtryggeogistandtilatståforogudviklearrangementerne.”92
Dennebeskrivelseunderstregervigtighedeniundervisernesnærerelationtilbørnene,og
billedetafundervisernesometstøttendestilladsvisertydeligt,atgensidigtillidogrespekt
mellemvoksneogbørn,ernødvendigforatprojektetfungerer.
UndervisningentageriprojektBørnekulturpilotformafenslagsmesterlære–hvor’mester’
kanværeprojektmedarbejderne,menogsåengæstekunstnerellerbørneneselv,altefter
hvilketprojektderarbejdesmed.Deterikkeundervisernesrolleatvisebørnene,hvaddeskal
gøre,menhvaddekangøremedforskelligekunstneriske,tekniskeogpædagogiske
virkemidler,hvorefterdeteroptilbørneneselvatbenyttesigafdemellerladevære.Der
arbejdesaltsåiprojektetmedbådepraktiskeogæstetiske,formelleoguformelle
læreprocesser.Devoksnesøgeratstøtteudenatstyre–menderlæggesikkeskjulpå,atdet
samtidigerenproces,hvormegentidgårmedalmenpædagogikogopdragelse.
Undervisningensresultater–hvadvirker?
IforlængelseafdetovenståendeunderstregerFatdebedsteresultater,forståetsomde
tidspunkter,hvorbørnenekoncentrerersig,samarbejderogfårlavetnogetdeergladeforog
stolteaf,opnåsnårprojektmedarbejderneellerengæsteunderviseropstillernogleklare
rammer,indenforhvilkebørnenesegneideerogevnerkanudspillesigfrit,udenformegen
91Dettekonkludererjegudframineegneobservationer.Børneneseroptildevoksne,ogdevoksnekvitterermedrosogægtebegejstring,nårbørneneviserlyst,engagement,samarbejderogfårlavetnoget.Detunderstregesoftefradevoksnesside,atdeerimponeredeogsynesatbørneneerforseje,mendefårogsåatvide,nårdeerdårligekammeraterelleropførersiguacceptabelt.Projektmedarbejderneskaberpådennemådeetnærvær,somergrundlæggendeforbørnenesfællesskabsstemning,gejstogindividuelleejerskabsfølelseforprojektet.92Fraudkasttil”Strategiforfortsættelseafbørnekulturpilotprojektet”,27.04.10,PlussLeadership.
48
voksenstyring.93Projektmedarbejderneudtaler:”Hvisdetikkeerbørnenesidé,såbliverdet
’hernede’[venderhåndfladenogsænkerdenmodjorden].Viharlærtatlyttetilbørnene”og
”hvisviladerværemedatdefineredet,mentagerudgangspunktihvordeer,såfårvifaktisk
detheleforærende”,”‐deresverdenskaludvidesindefra!”for”nårdefølervitagerdem
seriøst,såbliverdehængende.”94Udtalelserneviserdenrespektforbørnenesegne
skaberevneroginteresser,derprægerprojektetsgrundlæggendeidéogsomheletidensøges
virkeliggjortidepraktiskearbejdsgange.Samtidigviserdeat’devoksne’afvisessom
kontrollerende,bestemmendeellerbørneneoverlegne.ProjektlederNBunderstregerat:
”‐hvisdebliverengageredeidet,såvirkerdet!Nårmaninddragerbørnene,såfårdenoglenyeindgangsvinkler.[…]Dereskulturelleverdenerrimeligtbegrænsetquahvorvier,ogderforerdetaltidgrænseoverskridendeatmødedenlevendekunst.Mendetrammerjo–forfaen!Nårdearbejdersammenmedkunstnereforstårdemåskedybden…menviernødttilatnådem,hvordeer”95
Måletmedundervisningeneraltsåtænktsomenudvidelseafbørneneslivsverdengennem
inddragelseogengagement,ogmødetmedkunstensessområstofogredskabforderesegen
kulturproduktion–heltioverensstemmelsemedJunckersnyeparadigme.Samtidigviser
citaterne,atprojektetmegetbevidsttagerudgangspunkti,’hvorbørneneer’.Dettekan
opfattessomennutidig,kultureltorienteretformforstadetænkning,sombyggerpåen
forståelsefor,hvadbørneneefterprojektmedarbejdernesbedømmelseerklartilat’tage
ind’96ogrespektfor,hvaddeselvgåropi.NåretafbørneneforeslårenturtilParkenforatse
X‐factorfinalenogbørneneifællesskabvedtager,atdetvilde,såbliverdetteønske
respekteretunderforudsætningaf,atdeselvfårstabletarrangementetpåbenene–atdeselv
undersøgerpriser,tiderogbusleje,stårforPRosv.Oplevelsenbliverpådenmådebredtud,
gjortstørreoggjorttilnogetbørneneføler,deerendelaf.
93FraenuformelsamtalemedF.94Allecitatererframitmødereferatframødemedinteressenter16.03.10.Seallenoterherfraibilag5.95Citatframødemedinteressenter16.03.10.Seallenoterherfraibilag5.96Detteunderstregesmedbeskrivelsen:”Underviserneskal[kunne]aflæsepilotenszonefornærmesteudvikling.”Fraudkasttil”Strategiforfortsættelseafbørnekulturpilotprojektet”,27.04.10,PlussLeadership.
49
Projektetsøgeraltsåatskabeenbalancemellemdenetablerede,såkaldte’kvalitetskultur’og
denmarkedsorienterede’populærkultur’97ioverensstemmelsemedbørnenesinteresser.
Børnenefårgennemprojektetmulighedforatmøde’Thegoodguy’,menrespekteres
samtidigforderesfascinationaf’Thebadguy’,sominddragesiprojektetpåligefodmed’The
goodguy’.Projektetstillersigaltsåikketildommerover,hvaddererkulturelkvalitetoghvad
derikkeer.Kunvedogsåatopleveoverfladenkanbørnene,somNBbeskrivericitatet
ovenfor,måskeforstå,ellermærke,dybdenidekunstneriskeogkulturelleprocesseroplever
gennemprojektet.
ProjektetsbørnekultursyniforholdtilJuncker
Setgennemdeteoretiskebrillerjegharvalgtfordenneopgave,måprojektBørnekulturpilots
grundlæggendeideologi,målogmetoder,ogaltsådetsvoksnebørne‐,kunst‐ogkultursyn,
sigesatleveoptildeflesteafdefinitionerneiJunckersnyeparadigme.Menpraktiskog
begrebsligterderdognedslagiDetnormaleparadigme–blandtandetikraftafden
overordnedevokseninitiering,organiseringogdepædagogiskegreb,derernødvendigeforat
fåundervisningentilatfungere.
HvismankiggerpåJunckersopstillingafDetnormaleogDetnyeparadigme98kanmansige,
atprojektBørnekulturpilotideologiskharflestlighedermedDetnyeparadigme,mensdeti
praksisalligevelharmangelighedermedDetnormale.Iprojektetspørgesderbådehvad
børnekulturgørforogmedbørnoghvadbørnselvgørmedbørnekultur.Ideologiskkan
projektetpådenmådeplaceresiheleDetnyeskolonne,ogpraktiskiDetnormalesfire
øverste’kasser’.Dertagesbådeiskriftogtale,ideologiogpraksisafstandfradetrenederste
’kasser’iDetnormaleparadigme–hvorkunstogkultursessominstrumentelleredskaberfor
almensocialisation,uddannelseogdannelse,hvorbørnsformelleevnervægtesoghvormålet
eratudviklebørnslogisk‐begrebsligekognitivekompetencer.
97Beskrevetsomhenholdsvis’Thegoodguy’og’Thebadguy’iskemaetoverdetreK’er.Seskemaiteoriafsnittet,Mouritsen1996,10‐11ellerJuncker2006a,72‐73.98SemodelsidstiteoriafsnittetellerJuncker2006a,82‐87.
50
Enafårsagernetilatprojektet,idenneoptik,ikkekanfrigøresigfraDetnormaleparadigme
er,atdetbenyttersigafdetgamlekulturbegrebsbegrebsrammeogafdetsideerom
børnekultur,somnoget,derfinderstedindenfornogleinstitutionellerammer.
Heltoverordnethavnerprojektetmidtidetgamlekulturbegrebsbegrebsrammevedatkalde
sigenuddannelseogtaleomundervisningog’kulturopdragelse’afbørnene.UdfraJunckers
definitionerplanterprojektetpådenmådesigselvietpædagogiskistedetforetkulturelt
børnekulturbegreb,ogharderforsværtvedatleveoptilsitegetkulturelleudgangspunkt.
Eteksempelpå,atprojektetbenytterdetgamlekulturbegrebsbegrebsrammeer,når
undervisningsmetoderneforklares,somen”kombinationaflegoglæring.”99Detersandt–og
udmærketiordenesegentligebetydning–menmedsamlebegrebetLeg&Læring,somdeter
blevetbrugtindenforpædagogikogsocialpolitik,såvelsomvirksomhedsudviklingdesidste
15‐20år,ogmeddekonnotationerderknyttersigtildet100,havnerdeiDetnormale
paradigmeogdetsinstrumentelleblikpåbørnsleg,somenkreativoginnovativkraft,der
udenviderekanspændesfor(ind)læringensvogn.
Imidtvejsevalueringensbeskrivelserafkulturmedogafbørnsommetoderiundervisningen
afbørneneogdetreK’ersometsamletsætformidlingskategorier,somvistovenfor,ligger
sammeproblematik:Beskrivelsernegivergodmening,nårmanskalforklareprojektets
praksis,menformuleringernekommersamtidigtilatdækkeDetnormaleparadigmes
forståelseafbørnekultur,somenvoksenstyretaktivitetmedfokuspåprodukter–godtnok
produceretogformidletafbørn,menikkesomudtrykforbørnenesegenkultur,sådansom
Junckerforeskriverisitnyeparadigme.
MedprojektBørnekulturpilotsomeksempelpåennutidigbørnekulturelpraksis,erdettefor
migatseenvigtigpointeiforholdtilJunckersteoriogdensanvendelighed.IJunckerskultur
afbørn,somhunomdøbertilbørnskultur,findesingenprodukterkunprocesser,meniden
børnekulturellevirkelighedhængerdetotinguløseligtsammen,ogdetatproducereog
fremviseprodukterhar,somjegogsåvilviseiminanalyseafinterviewenemedbørnene,stor
betydningforsåvelbørnenesselvfølelsesomfællesfølelsenigruppen.
99IprojektmedarbejdernesPowerPointomprojektet.100Seteoriafsnittet.Ogfx:http://www.ebst.dk/file/4184/boerns.pdf,foreteksempelpåbrugenafleg&lærings‐cocktailen.
51
Begreberogvirkeligegreb
Sombørnekultureltpraksisprojekterdetaltsåbegrebsligtumuligtat’kommefri’afDet
normaleparadigme.ProjektBørnekulturpilottalerindiskutabeltDetnyeparadigmessag,
menoftemeddetgamlebørnekulturbegrebsretorik.Etnytbørnekulturbegreb,somJunckers,
kræverderforbådestorforståelsefor,hvadordogbegreberindeholderafkonnotationer,
hvordandetidligereerblevetbrugt,oghvordandeskalbrugesifremtiden.Iarbejdetmed
børnogkulturmåprojektersomBørnekulturpilotnødvendigvistytildebegrebersom
eksisterer–mendetbetyderjoikke,atdeikkekanværemedtilatændrebetydningenafdisse
begreberogdepraksisserdedækkerover.
Junckerunderstreger,athendesre‐definitionafbørnekulturbegrebetkunomfatterdedeleaf
børnsliv,”derharmedkulturelleudtryksformer,æstetiskelege‐læreprocesserogæstetiske
oplevelseratgøre”(Juncker2006a,160).Altsådet,børneneoplever,tilegnersigogbrugeri
projektBørnekulturpilot.Menhuntagerikkehensyntildeinstitutionelle,organisatoriskeog
socialerammer,dererheltnødvendigeforatsådanneoplevelseroglæreprocesserfinder
sted.Detnyeparadigmemanglerdeninstitutionelle‐ogafviserheltdenpædagogiske
rammetænkning,somDetnormalebesidder,ogsomernødvendigfordenpraktiske
dimensionialtkulturarbejde,hvorbørnerdeltagendeogmedskabende.Somitilfældetmed
begrebsrammen,kanetprojektsombørnekulturpilotderforogsåpådetinstitutionelleog
organisatoriskeplanværemedtilatdefinere,hvordanetnytbørnekulturbegrebkanudvikles
ogbrugesipraksis.
FørjegdiskutererJunckersteorieryderligereogkommermedmitbudpå,hvadkulturafbørn
eriprojektBørnekulturpilot,viljegidetfølgendeundersøge,hvadkulturvilsigefordemdet
helehandlerom,nemligbørnene.Hvadmenerpilotbørneneselvkulturer,oghvordanserde
deresrollesombørnekulturpiloter?Gennemderesbeskrivelserafoplevelserogpræferenceri
forbindelsemedprojektet,viljegforsøgeatanskueliggøreprojektetsbørneperspektiv.101
101Jegvilheropfordrelæserentilatseden10min.langefilm”ProjektBørnekulturpilot”someratfindepåvedlagteDVD1,forpådenmådeatfåsatansigterpåbørneneoghørederesegnestemmerindenanalysen.
52
Børnekulturpiloterne–påvingernemellemDetnormaleogDetnyeparadigme
”Deternokderformankankaldedetpiloter–fordiviflyverrundtialleslagskulturer.”102Det
foreslårenafpigerneoggiverdermedsitsvarpå,hvadhunsyneskultureriprojektet.Hun
fårmeddenbeskrivelsebådebørnenesforskelligekulturellebaggrundeogdentilgangdefår
tilkunstogkulturgennemprojektet,indipilotbegrebet,sådetfårmening.
Denyngsteafdrengenemener,atkulturmåhavenogetmedattagepåturatgøre–det
hedderjo’kultur’,ogforeslåriøvrigtspørgendeogfnisende,atkulturkanværealtfraat
spisemadtilat’skaffepiger’.103Enandenpigesyneskulturharmedbillederogdet’atmale’at
gøre–altsåkunst,menpåspørgsmåletomkulturkanværeandetendkunstersvaret”ja,det
kandetsagtens[men]deterlidtsværtatforklare.”104Entredjepigemener,atkulturplejerat
værefordevoksne,menatdetmedBørnekulturpilotogsåbliverforbørn.105Enfjerdepige
forklareratkulturernogetmedtræerogbuske,mendadetgåropforhendeatdetnok
snarereernatur,gårhunovertilatbeskrivekultur,som”enmassetingmankanlave”,fxstå
påskøjterogtageiTivoli.106Børnenesforståelserafkulturbegrebeteraltsåretvarierede,
ligesomden’kulturellerygsæk’deharmedhjemmefravariereristørrelseogtyngde.107Meni
ogmedallebørnene’gårtilkultur’iprojektBørnekulturpilotviserinterviewenedogikke
overraskende,atdeflesteafdemharfokuspåkultursomoplevelser.
Børnenespræferencer
Børneneharoplevetmegetgennemprojektetogkanderforfortælleommangtogmegetde
synesharværetsjoveellerspændende,menhvismansamlerpilotbørnenesudsagnom,hvad
detbedsteharværetindtilnu108,bliverbilledetmegetklart:Det,derhargjortstørstindtryk
påflestafbørneneogsomvækkerdetstørsteengagementideresbeskrivelser,erarbejdet
medgyserlabyrinten.Deterdetafmangeårsager,ogmedbørnenesegneordfordi:102FrainterviewmedRokaja.103SeinterviewmedDudi.104FrainterviewmedYasmin.105FrainterviewmedBanin.106FrainterviewmedIman.107Hvoretafbørnenefxbeskriver,hvordanhunoftegårpåmuseummedfamilien,fordihendesfarinteresserersigforkultur,beskriveretandetbarnkulturoplevelsermedfamiliensomrengøringogoprydning.FrainterviewmedYasminogNadia.108Sådansomjeghargjorti”ProjektBørnekulturpilot”påvedlagteDvd1.
53
R:…deterfordiatøhm…Dettogosmegetlangtidatlave…I:mmm?R:…ogvifikmegetudafdet.I:Ja?Hvadsynesdu,dufikudafdet?R:Altsådervarmangemennesker,derkunnelidedet.I:Ja?R:Ogvikomiavisen.Mendetvarsådanlidtligemeget…detvarbare–vifikfemstjerner!I:Ja,detharjegset.Detvarflot!R:Ogdetsynesjeg–altså,jegvarligegladmedavisenogsådannoget,nutænkerjegbare,atdetællermangeting,foreksempeldetællerhverenestefejl,ogsåtænkerjegpå,atdehargivetosfemstjerner,nårdeterosbørn,derharlavetdet!109
R:Fordidetvarrigtigspændendeatlæredet,altsåhvordanmanlaverenlabyrint–fordijegharaldriglavetsådannogetfør.Ogsåkomderandrebørn,ogjegskullevære’detlevendetræ’ogdetvarjegrigtigstoltaf…[sagte]detvarenrigtigstorære.[…]I:Kandubeskrive,hvaddetvardergjordedettilsådanenheltsærligoplevelse?R:Detvaratarbejdesammenmedmangemennesker–fordijegarbejderikkesåmegetmedsådan,såmegetmedmennesker,jegervanttilatværesådanalene–ogatlæredeandre,demdereriUrbanplanen[atkende]ogsådan…Ogogsålavedethermedgyserlabyrinten–laveenlabyrintheltselv[…][…]I:Kandubeskrive,hvordandetføltes,sådanatværemedtilatlave?Hvilkenfølelsegavdetdig?[…]R:mmm…deteretsværtspørgsmål…detføltesdejligt!Detvarmegetsjovt.I:Ja?R:‐ogjegvilkunnehuskedet,sådannårjegbliverstor,atjegharlavetsådannogetder.110
R:Fordiat,detvarjomeget,hvorvibrugteallevoresideerogvoreshårdearbejde,ogsåskullevienddaspilleskuespilogholdemaskenudenatgrine,ifleretimer!Ogsåvardetjobaresådan–skægogballade,kanmansige.Ogdetvarsårigtigsjovt.Ogmanfårenstor
109FrainterviewmedSidrah.AvisenhunhenvisertilerØrestadsavisen,som24.10.2009bragteenbegejstretanmeldelseafgyserlabyrinten.Anmelderen,somhavdeværetforbimedsinsøn,gavoplevelsen5stjernerudaf6.110FrainterviewmedSameera.
54
oplevelseaf,hvordandeteratmanskalarbejdesådan,påenstormåde,hvorderkommerover200børnind–ogvoksne!111
Ibørnenesbeskrivelserafderesoplevelsermedgyserlabyrintenhæfterjegmigvedderes
udtalelseromtidsaspektet,samarbejdsaspektet,detjegvilkaldestolthedsaspektet,ogsåved
nyhedsaspektetioplevelsen,somdebeskriverpåforskelligvis.Forbedreatkunneforstå
udsagneneicitaterneogudfoldedefireaspekter,viljegkortforklareforløbet:
Dettogkulturpiloternefireugeratudvikleogproduceregyserlabyrintenietnedlagt
supermarkediUrbanplanen.Supermarkedetvartidligereindrettetsombasarogbørnene
skabteforskelligeuhyggeligescenarierundertemaet”Rødhættesmareridt”ibasarensgange
ogbåse,isamarbejdemedkunstnerMariaLauKrogh.Børnenevalgtehverenrolle,somde
skullespilleilabyrinten,medkortereellerlængerereplikkerogchockeffekterafforskellig
art.Labyrintenblevåbnetforpublikumendagiefterårsferien2009ogresultatetvar
overvældende–omkring200børnogvoksnefraområdetbesøgtelabyrintenogsåog
oplevedebørnenesarbejde.112Somenmereoverordnetkontekstsbeskrivelsekanjegfortælle,
atdetvardetførstestoreprojekt,derforalvorskullepåbeneneeftersommerferienogefter
enperiodemedhvervningafnyepiloter.Hvervningenskabteendelpostyriden’gamle
kerne’afkulturpiloter,ogdetvaretstortarbejdeforprojektmedarbejdere,praktikanterog
frivilligeatholdesammenpåbørnegruppenogundgåskænderierogkontroverser.Detvaren
vanskeligopgaveatbegyndepåetsåstortprojektmedenbørnegruppe,derikkesåsigselv
somengruppe.Mensomflereafbørnenebeskriver,såopstodfællesskabsfølelsenog
sammenholdetundervejs,samtidigmedatbørnenefandtudaf,atlabyrintenkunudviklede
sig,hvisdearbejdedesammen.Jegtrorderfor,atdeflesteafbørnenerefererertilsamarbejde,
somenvæsentligdelafdengodeoplevelseiforbindelsemedlabyrinten.Tidsaspektethænger
pådenmådesammenmedsamarbejdsaspektet,fornårflereafbørneneunderstregerdet
positivei,atdettoglangtidatlave,viserdettydeligt,atdenkontinuerligesamarbejdsproces
ogdenfællesfordybelsegjordenogetforsammenholdet.Tidsaspektethængerogsåsammen
meddetrumligeaspekt,dertilsammenudgørdet,etafbørnenebeskriversom’atarbejdepå
111FrainterviewmedRokaja.Dissetrecitaterervalgtsomeksempler.Flereafbørneneunderstregerdesammepointer.112Ogdervarflerebørnderbegyndteatgrædeafskræk!–etmegetvæsentligtsucceskriteriumforflereafbørnene.Særligtfordenyngste‐seinterviewmedDudi.
55
enstormåde’.Børnenekunneboltresigpåmangehundredekvadratmeteridetnedlagte
supermarkedogdetatarbejdeidetstørrelsesforholdogmednæstenubegrænsede
mulighederforatudfoldederesideer,gjordestortindtrykpådem.ProjektmedarbejderR
beskriver,hvordandetermegetmotiverendeforbørnene,nåroplevelsernebliver”hængtop
pånogetstørre”113ogerafenviskvalitet.Flereafbørneneunderstregerdetteiinterviewene.
Detbetyderaltsånoget,atbørneneskalsamarbejdemedogvisederesarbejdeforandre–og
såbetyderdetselvfølgeligrigtigmegetforoplevelsen,atdetblevensucces.Børnenes
stolthedsfølelseomkringdetteprojektermegetudtaltoghængerformigatsesammenmed
nyhedsaspektet.”Jegharaldrigprøvetdetherførimitliv–mennuharjeg!”114–sometaf
børnenebegejstretudtrykkerdet.Nyhedsaspektetharfleresider;børneneudtrykkerpå
forskelligvis,atdeiforbindelsemedlabyrintprojektetafprøvedemangenyetingog
teknikker,atdelærtemeget,atdefiknyevennerogatdesletikketroedeatde,sombørn,
kunnestablesåstortetprojektpåbenene.115Formigatsehængeralledeovenstående
aspektersammenietsamletnydelsesaspekt.Detatprøvesigselvafogatopleveoglærenoget
nytgårigenisamtligeinterviews,somdet,dergørBørnekulturpilottiletsjovtogsærligt
projektatværeendelaf,ogsomerforbundetmedstornydelsefordetenkeltebarn.
ProfessoripsykologiMihalyCsikzentmihalyibeskriverisinbogFlowomoptimaloplevelsens
psykologinydelsesomenbevægelsefremadog”enfornemmelseafnogetnyt,afatopnå
noget”(2005,57).116Oghanbeskriver,hvordannydelsesfuldebegivenhederserudtilatgøre
selvetmerekomplekst.Hanforklarersåledes,at:
”Nydelsesfuldebegivenhederoptræder,nåretmenneskeikkeblotharindfrietenforventningellertilfredsstilletetbehovelleretbegær,menyderligereharbevægetsigudover,hvaddeterprogrammerettilatgøre,ogharnåetnogetuventet,noget,somdetmåskesletikkehavdeforestilletsigmuligt”117
113‐somatlavelabyrintfor200menneskeriUrbanplanen,sammenmedenprofessionelkunstnerogat’hjælpe’StatensMuseumforKunst.Rvedmødemedinteressenter.Seallenoterherfraibilag5.114FrainterviewmedSonya.115SefxinterviewmedRokaja,Sameera,Iman,Banin,Sonyamfl.Herskaltilføjesatdetnaturligvisvaretstortarbejdefordevoksnepåprojektetatfådetheletilatfungere.Ioverensstemmelsemedprojektetsideologiskabtevivoksnerammerne,sombørneneskreativitetsåkunneudfoldesigi–endimension,sombørneneietvellykketprojektikkelæggermærketil.116Originaltitel:Flow–ThePsychologyofOptimalExperience,1989.117Csikzentmihalyi2005,57.
56
Dissenydelsesfuldebegivenheder,elleroptimaloplevelser,kaldesogså’Flowoplevelser’.
Flow‐oplevelserindeholder,ifølgeCsikzentmihalyi,etellerflereafialtotteelementer:
1)mulighedenforatgennemføre,2)koncentration,3)klaremål,4)øjeblikkeligfeedback,5)
dybtengagement,6)envisgradafkontrol,7)tabafbevidsthedomselvetog8)ændringi
tidsfornemmelse(2005,60).Flereafdisseelementerbeskriverbørneneiinterviewene,atde
opnårvedatgåtilbørnekulturpilot–bådeiforbindelsemedprojektersomgyserlabyrinten
ogmed’arbejdet’sombørnekulturpilotgenerelt:
I:Kandubeskrivehvordandetføltesatværemedidetprojekt?R:Jegvarheltvæk–I:Vardudet?R:Ja,jegvarheltvækindeidet.118
R:Jegsynes–detertretimer,menjegsynesaltså,detgårbaresomommanharværetderetkvarter!119
Sådanbeskrivertoafpigernederesoplevelseraftabafbevidsthedomselvetogændringaf
tidsfornemmelsen.Beggebeskrivelsererforbundetmedstorpositivitet–ogoverraskelse.120
Deharoplevetogopnåetnogetuventet.Enafdeandrepigerbeskriverpiloternes
arbejdsprocessermeddisseord:
R:Nårdeterbørnekulturpiloter,så–istartenervialtidurolige,visnakkerheletidenogderbliveraltidsagt’tistille’ogsådannoget–menligesåsnartvikommerigangmedatarbejde,såserduikke,at’hey,deterbørndetder’,detserdusletikke.Såserduatvierheltkoncentrerede,viarbejder,ogviprøveratfådetbedsteudafdetbedste.121
Hununderstreger,atdetatkoncentreresigogatarbejdemålrettetforat’fådetbedsteudaf
detbedste’,eretsærligtkendetegnveddetatværebørnekulturpilot–ognogetderadskiller
demfraandrebørn,ellerfra’detbarnlige’.Flereafdeandrebørnudtrykkerdetsamme–en
118FrainterviewmedSidrah.119FrainterviewmedBanin.120SeinterviewsmedSidrahogBanin.121FrainterviewmedRokaja.
57
afdrengeneudtaler:”Deandrebørngårbareudogleger,mensvilaverkulturoglærermere
enddem”122,medbådealvorogstolthedistemmen.Ogenafpigernesigerat:”deterikke
sådanalmindeligebørngør,etalmindeligtbarnarrangererikkebareting.”123Hun
understreger,atdetervigtigtforhendeatRogFerdertilathjælpe.Enerkendelse,derpeger
påatdevoksnesometstøttendestilladseretgodtbilledepå,hvordandevoksnepåprojektet
ermedtilatskabegrundlagetforbørnenesflow‐oplevelser,iogmedatdekanunderstøtte
flereafdeelementerCsikzentmihalyinævner.Dekanhjælpebørnenetilathaveklaremålog
enviskontrol,somanalysenaf’detvoksne’materialeogsåvisererafgørendeforbørnenes
engagement,ligesomdevoksnekanværemedtilatskabemulighedenforatgennemføre.I
forbindelsemedgyserlabyrintenbeskriverflereafbørnene,atdenumiddelbarefeedbackde
fikfradebesøgendeilabyrinten,varmedtilatgivedemet’kick’,124ogmanmærkedetydeligt
eneuforielleret’fællesflow’igruppen,dadethelevarveloverstået.125
Pilotbørnenesbeskrivelserafderesoplevelsermedbørnekulturpilotprojektetpegeraltsåi
retningafCsikzentmihalyisdefinitionafoptimaloplevelsen.Detteserjegsomenvæsentlig
indgangtilatbelyseprojektetstredjeoverordnedemålsætning,hvaddeterbørneneopnår
vedatfåanderledesogspændendeoplevelseriforbindelsemedprojektet–nemligi
beskrivelserneafennydelsesfuldudvidelseafselvet.Selvomprojektetspørger,somDet
normaleparadigme,hvadkulturengørvedbørnene,gårdetpraktiskearbejdeogdets
resultateraltsåudoverparadigmetsmålorienteredetænkningogindiDetnyeparadigmes
fokuspå,hvadbørneneselvfårudafpersonligeoplevelsermedkunstogkultur.
”Derernoglefordele…”–omatværebarn
Pilotbørneneviseriinterviewene,sombeskrevetovenfor,atdetatværebørnekulturpiloti
deresøjnegiversærstatusiforholdtilandrebørn.Deernogetsærligt,ogdeerstolteafat
værepilotbørn.Mendefremhæverogsådetatværebarnialalmindelighedsomnogetsærligt
iforbindelsemeddetatskabekunstogkultur:
122FrainterviewmedHussain.123FrainterviewmedSameera.124SefxinterviewmedSameera,RokajaogDudi.125Framineobservationeriforbindelsemedprojektet,d.14.10.2010.
58
”Viharmereenfantasi.Hvismankunne,såvillemankaldeallebørnkunstnere.Fordialtdetdelaver,erjonokmegetnoget,somenvoksenikkevillekunnehavetænktpå.[…]Sådeternoknoget,mankanværestoltaf,rentfaktisk,atværeetbarnfor–atmankannogetsomdevoksneikkekan.[…]børnhar,kanmansige,enstørrehjerne,menvoksneharsålærtdet,derkanbrugesogdetderikkekanbruges.”126
Sådanbeskriverenafpigernebørnogfremhæverpådenmådebørnssærlige,innovative
kreativitetogfantasi,somdet,derefterhendesmeningadskillerdemfradevoksne.Ibilledet
afbørnsomibesiddelseaf’størrehjerner’enddevoksneliggerder,somjegserdet,en
forestillingomatbørnviaderesfantasihar’højeretilloftet’,ellermerepladstilideerog
kreativitet,enddevoksne–somharfåetbegrænsetdereskreativespillerumgennem
indlæringenafetmålorienteretsynpå,hvadderkanbrugesellerikkebrugesienspecifik
sammenhæng.PigenssynpådevoksnekanaltsåsigesatstemmegodtoverensmedJunckers
beskrivelserafdet’udbytte’manfår,afdenpædagogiskeudgaveafdethumanistiske
dannelsesbegreb,somdeterbeskrevetiteoriafsnittetogiJuncker(2006b,113).
Ovenståendeudtalelsekommeriforbindelsemedpigensforklaringafbørnenessamarbejde
medStatensMuseumforKunst,hvormuseetifølgehende”gerne[vil]vide,hvadvitænkerpå
–hvadvivilhavepåmuseet,sådanatdetbliversjovere.Delaverdetsåsådan,somdetror,at
vitænkerpå.”127Medpigensudtalelsekanmuseetsinteresseibørnenesynesatpegeiretning
afdetgamlebørnekulturbegrebsinstrumentellesynpåbørnekultur,menpigen–ogflereaf
deandrebørn128–understregerbådetilfredshed,stolthedogenvisgradafselvfølgelighed,
overformuseetsønskeomat’bruge’demtilatgøremuseetbedre.Detteskyldes,somjegser
det,toting:1)atbørnenegernevilbruges129og2)atmuseetbrugerbørnenepåenmåde,som
givermeningfordem.Børnenebliverikkebarebrugtsominstrumenterienstørre
udviklingsprocesiforbindelsemedmuseetsønskeomatnåallebefolkningsgrupper,debliver
selv–gennemdeeksperimenterdedeltageriogdetsamarbejdedeharmedfolkenefra
126FrainterviewmedRokaja.127FrainterviewmedRokaja.128SefxinterviewsmedHussainogSidrah.129Forståetpådenmåde,atprojektetigenhængesoppånogetstørre,nemligdet,atde’hjælpermuseettilatblivebedre’.
59
museet–merevirtuosepåhverderesinstrumentindenforkunst‐ogkulturproduktionog‐
formidling.130
Børnenefremhæverandrefordelevedatværebarn:Børnlærerhurtigereenddevoksne,
børnhartidtilatlegeogmoresig,deharmereenergi,erfri,kanværesigselvogbesidder
evnentilatfjolle.Sidstnævnteevnegårigenideflesteafinterviewene131sometheltsærligt
kendetegnvedbørn,forsometafbørnenepointerer:”Vismigdetbarnsomikkeerfjollet–
detkandujoikke!”132Detgodevedatfjolleeratskabemorskaboglatterifællesskab.133
DetteeretpræcisteksempelpådetJunckerisitnyeparadigmekalderbørnsegenkultur.At
fjolletilhørernemligdenkategoriafekspressive,æstetiskemønstre,dergiver’her‐og‐nu’‐
meningibørnenesliv,ogsomdebrugersomendelafdereskulturelle
fortolkningsfællesskaber.Ienhverdagsæstetik,hvordeterbrugsværdienafoplevelsender
tæller,øverbørnenegennemfxfjollerierdereskritiskesansiforbindelsemed
oplevelseskvaliteterogafprøverderesnarrativeogperformativeevner–medJunckersorder
dernemlig”langtmerepåfærdeipjankogpjatendpjankogpjat!”134Ietprojektsom
Børnekulturpilot,somafhængerafbørnenesdeltagelse,erdetderforvigtigtatbørnsegen
kulturfårplads.Dettestemmergodtoverensmedmedarbejdernesoplevelseafat”detskal
væresjovtellerskommerdeikke!”135,fordisjovsammenmedspændendeernogleafbørnenes
vigtigstekvalitetskriterieriforbindelsemedderesoplevelsermedprojektet.136
Omoplevelseroglæring
Sjovogspændingopnåsgennemoplevelser.Deterbørneneikkeitvivlom,ogmangeafdem
beskriverdetatopleve,somnogetandetogmereenddetatlære:130Børnenemøderogprøveretutalafnyeteknikkerogmetoder,bådeiforbindelsemedkunstproduktionogkunstformidling.Dehararbejdetmegetmednyteknik,computereogprogrammersomPhotoshopogiStopMotion,someretanimationsprogramtilMac.Derudoverharbørnenefungeretsominterviewereafmuseetspersonaleogsomkritikereafaktuelleudstillinger.Fraprojektbeskrivelsenogmineegneobservationer.131SefxinterviewmedNadia,Iman,AnnetteogBanin.132FrainterviewmedRokaja.133SeinterviewmedBanin,AnnetteogRokaja.134Juncker2006b,114.Ogseeksemplerpåbørnenes’fjolleri’ogspontaneøvelseinarrativitetogperformativiteti”Gyserlabyrintdokumentar”påvedlagteDVD1.135Fvedmødeforinteressenter.Framitreferatframøde.Seallenoteribilag5.136Deterdissetoudtrykbørneneoftestbruger,nårdeskalbeskrivederespræferencer.Seinterviews.
60
R:Detersjovereatoplevenogetogmanhuskermereafdet,ogsåfårmanogsålovtilatvidehvaddeteristedetforbareathøre,hvaddeter.137R:…istedetforatsidde,sådan,oglærenoget,sådanbaresnakkeomdet,såerdetjosjovereatmansnakkerlidtomdetogsågårhenoglaverdet.138
I:Erderforskelpåatlærenogetogpåatoplevenoget?R:Ja,detsynesjeg,fornårmanlærernogetsåoplevermandetjoikke–såhørermanomdet,mennårmanoplever,såvedmanvirkelig,hvaddeterdersker.139
I:Kanduprøveatbeskrive,hvaddetvilsigeatoplevenoget?R:Oplevenoget…deternårdetskerdirektepåen…trorjeg.140
Børnenebeskriversåledesoplevelser,somkildetilenandenformforvidenenddendefår
vedatlære–nogetdealleforbindermedklassiskskoling,hvorlæringforventesopnåetvedat
siddestilleoglytte,læseeller’baresnakke’omtingene.Modsatlæring,opnårmangennem
oplevelserderskerdirektepåen,vidensommanhuskerbedre.Flereafbørnenenævnerdog
selv,atdenaturligvislærernogetiprojektBørnekulturpilot,menunderstregeratdeherlærer
vedat’gøreogrøre’:
R:…dererjoforskelpåatgøredetfysiskogsåbareiatlæsedetienbog.Foreksempel,nårmanoplevernoget,såerdetdetmanhusker–deterjoikkealtidmankommertilatkunnehuskedet,derstårienbog,menhvismanopleverdet,såvilmanaltidkunnehuskedetogvendetilbagetil’nåja,detvardetvilavedemedgyserlabyrinten’.Såmankansigeatmanlærernogetafoplevelsen.141
Børneneeraltsåopmærksommepåvigtighedenafdenfysiskeogsensitiveerkendelse,der
liggeriatfåspændendeoganderledesoplevelserpåogmedegenkropogindskriversigpå
137FrainterviewmedBanin.138FrainterviewmedYasmin.139FrainterviewmedIman.140FrainterviewmedHussain.141FrainterviewmedRokaja.
61
denmådebådeiDetnyeparadigmesoplevelsesorienteredekulturopfattelseogiprojektets
overordnedemålsætning.Menhvaderdetdesynesdelærer?Hvadlaverenkulturpilot?
Børnenesegenopfattelseafrollensomkulturformidlere
Someteksempelpåatlæregennemoplevelsen,beskriverenafpigernemedenvisstolthedi
stemmen:
R:Jegsynesogså,detvarlidtsvært,atdetlødsværtatarrangereting,også,nårmanfinderudafdet,ik?–nårjegharsiddetoglavetaltdethermedX‐factor–såharjegfaktiskopdaget,atdetermegetlet.142
Påspørgsmåletom,hvadenBørnekulturpilotegentliglaver,svarerenafdrengene:
R:Altså…vilærer,hvordanvikanformeting,ogsåkanviudstillenogleting,ogsåkanvigivefolkgodeideer,sådekanudstillenogletingellerlavenogleting,ogsåkanvilæremereafdet.143
Hanforklarerpådennemådeganskekortprojektetsindhold,målogmetoder–somen
dynamiskprocessombestårafinspiration,idéudvikling,produktion,formidlingoglæring.
Flereafdeandrebørnunderstregerpiloterneskulturformidlenderolle:”Vilaver
arrangementerforandrebørn”,”vihjælpermange”,”viarbejdermedarrangementer[…]og
gørsådansåUrbanplanenbliversjovere”144–sådanlydersvarenepå,hvaddeteren
Børnekulturpilotlaver.Påbaggrundafbørnenesbeskrivelserserprojektetudtilatlevefuldt
optildetsegnemålsætninger.Pilotbørneneharforståetderesrolleogtagetejerskabover
projektet–’stilladset’kanligesåstillerivesned.
Etandetmereekspressivtudtrykforbørnenesstigendeejerskabsfornemmelseogøgede
initiativsomformidlerekanfindesiensangtekst,somtoafpigerneskrevifebruarmåned
142FrainterviewmedBanin,somplanlagdeetklippekortarrangement,hvorbørniUrbanplanenkunnekommemedtilX‐factorfinalen–somtidligerenævntianalysenaf’detvoksne’materiale.143FrainterviewmedAli.144FrainterviewmedYasmin,SidrahogAnnette–inævnterækkefølge.
62
2010.145Sangen”Børnekulturpilot”146erskrevetheltpåegetinitiativoguden
voksenindblanding,somenkendingsmeloditilkulturpiloternesYouTube‐side.147Deter
meningenatsangenskalindspillesietlydstudie–etarrangementbørnenenaturligvisselv
stårfor.Sangtekstengiveretfintbilledeaf,hvadderoptagerbørnene–ogaldersgruppen:
drenge/piger,venskab,modeogteknologi,MGP,sjovogfantasiogdrømmeomfremtiden.
Sangtekstenbeskrivernogleafdearrangementerpilotbørneneharlavetogdeltagetiog
overordnetafspejlerdendetførnævntestolthedsaspekt–vedatværebørnekulturpiloter,ved
atværebørnogvedatværefrabørnfraUrbanplanen(hvilketunderstregesistrofen:”Up
streetdeterhervibliver.”Deter’street’atforkorteUrbanplanenUP).Sangtekstenviser
samtidigbørnenespositioneringiforholdtilDanskkultur:devilgernelæreom’jeres[altså
danskernes]history’ogdekangodtlideSMKs’gamlemaleri’,mendevilogsåfortælleos,hvad
deharatbydepå–atdeerfremtidenogatderikkeernogen,’derersåsejesomdem.’148
Børnenebenyttersigaltsåafen’os‐og‐dem’‐retorik,hvor’de’erdesejeurbanplanbørnog’vi’
erdanskevoksne,børnogkulturinstitutioner.Debruger’os‐og‐dem’‐retorikkenpåenpositiv
oginviterendemåde149–enmåde,somdevoksnepåprojektetogsåfremelskeri
undervisningenvedatudtrykke,atbørneneer’særligtudvalgte’kulturpiloter,menatde
derforogsåharetsærligtansvar.Enafdepiger,derharskrevetsangen,understregerdeti
interviewetsåledes:
R:Jegermereansvarligendetnormaltbarnvillevære–ogdetkanjegkuntakkebørnekulturpiloterne![…]Nårde[andre/voksne?]tænker:’Børnekulturpilot–deterjonoknogetrodet!’–menhvorforserdeikkeansvarligebørn?Fordi…vitagerjoansvarfordetvigør.Ogviskalvide,atderskalværepladstilallesammen,tilandremennesker,ogdetvilaverskaljoikkeværenoget,somfolkkanblivesureover.150
145Jegvartilstedeunderuropførelsenvedenundervisningsgangden2.marts2010.OpførtafforfatterneRokajaogSonya,medbidragfraAli,somikkevilleladeen’turirampelyset’gåsinnæseforbi.Deandrebørn,ogvoksne,komhurtigtmedpåomkvædet.Sangenudløstelarmendebifaldoggavenfantastisksammenholdsstemningigruppendenneeftermiddag.146Sebilag4.147Forsådanenharprojektetnaturligvis,sehttp://www.youtube.com/user/bornekulturpilot148”Dereringender’såsejesomos”–eretcitatfraenrytmisksangleg,børnenelærteiforbindelsemedgyserlabyrinten,ogsomfungerersomenslagspep‐talkistartenellerslutningenafenundervisningsgang.149Den’os‐og‐dem’‐retorik,derisangensåvelsomiintervieweneogisamværetmedbørnenekommertiludtryk,virkersomenlatentogforholdsvisuproblematiskdelafbørnenesomverdens‐ogselvforståelse.150FrainterviewmedRokaja.
63
Sangtekstenogcitatetgiveraltsåetindblikibørnenesegenopfattelseogfortolkningaf,hvem
deersomafsendereogsomkulturpiloter,nemligkreativeogansvarsbevidsteUrbanplanbørn.
Detteekkoerdogsamtidigdevoksnepåprojektetsordogviservanskelighedeniatfå
børnenesheltegnebeskrivelserafprojektetogderesforholdtildetfrem.Sangtekstenviser
desuden,atbørneneselvlæggervægtpåbådedepædagogiske,socialiserendeog
integrerendesiderafprojektet151,hvilketjegsersomeninteressantpointe–iforholdtilden
voksnebestyrelsessynpåprojektetogiforholdtilJunckersparadigmeopdeling.Deternemlig
ettydeligteksempelpå,atbørnenealleredeindgåriDetgamleparadigmesgrundlæggende
pædagogisk‐socialiserendetankesæt,ogatdeogsåsøgerdenneformfortilgangideres
arbejdesomkulturpiloter
Processerogprodukter–kulturafbørniprojektBørnekulturpilot
Sombørnenebeskriveriforbindelsemedderesrollesomkulturformidlere,erdetat
producerenoget–atskabeenellerandenformforprodukt,etgrundlæggendeogmeget
motiverendeelementiprojektBørnekulturpilot.Enafpigerneudtrykker–igeniforbindelse
medgyserlabyrinten–oplevelsenafdetfærdigeproduktsåledes:
R:…menligesåsnartduerfærdig,ogduskaltilatgåigang,sågårduigennemstedetsammenmedbørneneogsåserdubare:’Erdetaltdetviharlavet?Deterdetdaikke?!’–såbliverdetjotilnogetheltandet–ogblivernogetstort.Sådetermeresådanoplevelsenafatsealt,hvadvirentfaktiskkangøre[…]ogsåfårmanlovtilatse,hvordandetkommertilatseud,ogdetgørdettilenstoroplevelse.[…]Jegvarheltbegejstret.152
Følelserneogdenstoreoplevelsehunbeskrivererselvfølgeligforbundetmedheleprocessen
omkringarbejdetmedgyserlabyrinten,mendetatselabyrintensometfærdigtprodukt,som
nogetandetognogetstortisigselv,erenvigtigdelafdenstoreoplevelse.Sammepige
151DeinddragerisangenRuthogFranz,somdevoksne,pædagogiskeelleropdragendestemmer,derbederdemomatarbejdesammenistedetforatkonkurrere.Venskabogsamarbejdebeskrivessomvigtigeingredienseriprojektetogderlæggesvægtpåatalleerlige–uansetommanerstoreellersmå,ellertilhører’os’eller’dem’.152FrainterviewmedRokaja.
64
beskriverdetatskabeogsælgeenjernskulptursom”endrøm,dergikiopfyldelse,”153såfor
hende,somfordeandrebørnpåprojektet–ogdeflesteandremenneskeriøvrigt–hænger
detatkunnefremviseetproduktogfåpositivfeedbackaltsåsammenmedstornydelseog
tilfredshed.
Bådebørnogvoksneunderstreger,atkulturiprojektethandleromatskabenoget–
oplevelser,produkterogproduktioner–somindenforenvoksenstyretrammeoggennem
kreative,æstetiskeogpraktiskelæreprocesserudformesafpilotbørnene,tilinspirationog
glædefordemselvogandrebørn.KulturafbørniprojektBørnekulturpilotkanpåbaggrund
afdenneanalyseogheltioverensstemmelsemedprojektetsegneidealerogmålsætninger
derforoversættestil:Kulturoplevelserforbørn–afbørn.
153FrainterviewmedRokaja.Flereafdeandrebørnudtrykkerpåforskelligvisbegejstringomkringproduktudvikling–sefxAli,NadiaogDudi.
65
Afslutning
Atvære,atskabeogsættespor‐kulturpilotbørnenesom’belongings’idanskkulturliv
Iartiklen”Meningenmedlivet”154omskriverdensvenskekulturforskerSvenNilsson
AbrahamMaslowskendtebehovspyramidetilenpyramideoverdekulturellebehov,derser
såledesud:
Hanforklarer,hvordandekulturelleorganisationeroginstitutioneristartenaf2000erne
begynderatfokuserepåatdækkedissebehovogatønsketomatskabedelagtighedbliver
mereogmereudtalt.Mentrodsiverenforatopfyldedetteønske,udfylderdekulturudtrykvi
tilbydes,ifølgeNilsson,kunetsmaltspektrumafvorekulturellebehov.Selvomderdesidste
10årharværetenkraftigudviklingitiltageneomkringinddragelseogdelagtiggørelsepådet
kulturellefelt,ogselvombegrebernenærmesterblevetkulturpolitiskeslagord,erdetstadig
kundetsmallespektrum,deropfyldesideflesteafdekulturellesammenhængevikanindgå
i.155
154Nilsson2004,27‐35.ArtiklenertidligereoffentliggjortpåsvenskiIkonernr.2,2002.155En’hurtigvejtiltoppen’afpyramidenkanidagmåskesigesatkunneopnåsgennemsocialemedierpånettet.Mendekulturellebehov–deoplevelserogaftrykpyramidenhenvisertil,ersomjegserdetafenmerestofligkarakterogskalsesiforbindelsemeddetudbyttevikanfåimødetmedoginddragelsenikulturelleorganisationersoginstitutionersudstillinger,forestillingerogprojekter.
ATSÆTTESPOR
ATBIDRAGE
ATSKABE
ATLÆRE
ATOPLEVE
ATMØDES
ATVÆRE
66
MedminanalyseafinterviewenemedbørneneiprojektBørnekulturpilot,menerjegathave
vist,atdegennemnetopdetteprojektfårmulighedforatopfyldealledeovennævnte
kulturellebehovogdermedmulighedenforatnåtiltoppenafkulturbehovspyramiden.
Deheltgrundlæggendebehov”Atvære”og”Atmødes”harstorbetydning,nårmanserpået
projektsomBørnekulturpilot,hvorallebørnenetilhørerdetvikalderetniskeminoriteter.For
nårdetiprojektetunderstreges,atdertagesudgangspunktibørnene,følgerdereskontekst
ogspørgsmåleneomidentitet,etnicitetogreligionnaturligvismed.Nogleholderramadan–
andregørikke,nogleafpigernebærertørklæde,andreikke.Drengenetalermegetomatslås
ogspecieltdenældstedrengigruppenharsværtvedatfindeudaf,omhanskalvære’syg
gangster’156eller’godpilot’.Mangeafbørnenekommerfrabørnerigefamilierogdetskerikke
sjældent,atsmåsøskendedukkeroptilundervisningen.Noglefamilierharmereoverskudog
flereressourcerendandre,ogdererofteetbarnellerto,derlængesefterpausen,hvorRogF
diskeropmedrugbrødogbanan.Alledissetingudgørvirkelighedenforbørneneiprojektet
ogkræver,atdertageshensynogatderertidogpladstilatdiskutereemnersomtro,
etnicitet,kønsrollerogøkonomi.DeterderiprojektBørnekulturpilotogdeteretaf
projektetsstoreforcer:Atbørneneherkanmødesogindgåienmeningsfuldsammenhæng,
hvordebliveraccepteretogbekræftetogharmulighedforatopleve,læreogskabei
fællesskab.Projektetanserbørnenesomressourcerogikkeblotsom’beings’og’becomings’–
menogsåsom’belongings’.BørnenefårgennemprojektBørnekulturpilotenunikmulighed
for”atbidrage”og”atsættespor”,defårmulighedforatvise,atdeerstolteaf,hvorde
kommerfraogatdeharnogetatkommemed.Vedbåderetoriskogpraktiskatvisebørnene,
atikkebareUrbanplanen,menogsådanskkulturliv,somfxSMKogKØS,harbrugfordem,
giverprojektetdemettilhørsforholdtildetdanskesamfundogdanskkulturliv,deikkekanfå
andresteder.
156Ønsketomatbliveen”Ornli’syggangster”blevudtryktafantiheltenAli,iensatiriskdukkejulekalenderidansktvi2007.Sidenerudtrykketblevetindlemmetialmindelighverdagsjargon–ogisærdeleshedafungemedandenetniskbaggrundenddansk.
67
Børnskulturibørnekulturen
”Vedatfåmulighedforatbidragetilatvirkeliggørenoget,skabervimeningforosselvogfor
deomgivelserdermedvirkerhertil”,skriverNilssonogfortsætter”attilhøreenkulturerjo
førstogfremmestatindgåisådannemenings‐ogtolkningsfællesskaber”(2004,30).
Udoveratunderstregeovenståendepointeomkringpilotbørnenesmulighedforatfåopfyldt
dereskulturellebehovgennemprojektBørnekulturpilot,stemmerdettegodtoverensmed
Junckersdefinitionafbørnskulturihendesnyebørnekulturbegreb.Vedatudskillebørnsegen
kulturfrasamlebegrebetbørnekultur,understregerhunvigtighedenaf,atbørnfårmulighed
forogpladstilatskabederesegnemeninger,gennemdefortolkningsfællesskabersomopstår
omkringdenfællesopøvelseogafprøvningafforskelligegenrer,mønstreogudtryk,somde
selvfinderinteressante,menings‐ogbetydningsfulde.
IprojektBørnekulturpilotharbørnenesegenkulturstorbetydningforundervisningenpå
flereniveauer.Denindgår,somnævnt,sometintegreretfokuspunktiforbindelsemedde
arbejdsprocesser,dereriprojektet.Menbørnskulturersamtidigheletidentilstede.Nogle
gangemodarbejderdenundervisningen,med(det,somietvoksentperspektivkanbetegnes
som)uro,fnidder,løbenrundt,drillerier,’grimtsprog’oggennemdenlatenteuviljemodat
lave’kedeligeting’,somfxatryddeop.Andregangepåvirkerbørnskulturundervisningen
positivt–efterprojektetshensigter,menogsåtitoverraskende.Børnenekommermed
spørgsmål,ideerogindfald,dervenderdevoksnesplanerellerforforståelserpåhovedet,de
viseruventetopfindsomhedogkommermedkærligeognysgerrigetilkendegivelsertilde
voksneoghinanden,deskaberproduktionerudoverdetdebliverbedtom–ogsomofte
beskriverogbetegnerprojektetogbørnenesforholdtildetpåenmåde,somaldrigvillevære
kommettiludtryk,hvisideenhavdeværetvokseninitieret.157
Iforbindelsemeddenneopdelingafbørnekulturbegrebetibørnskulturogbørnekultur,
kommerenvæsentligpointetilsyneforarbejdetmedbørnekulturipraksis.NårBørnskultur
altidogheletidenertilstedeognårdeoptimaleoplevelseskvaliteterellerværdieribørnenes
egnefortolkningsfællesskaberersjovellerspænding,stillerdethøjekravtilindholdetafet
fritidsprojektsomBørnekulturpilot.Detunderstregesafprojektmedarbejderne,at
157EksemplerherpåerdokumentarenfraGyserlabyrintensomfindespåDVD1ogpilotsangen,sebilag4.
68
undervisningen,hvisdenskalfangebørneneogderesopmærksomhed,skalværesjov,
spændendeogengagerende.Detteerderikkenogetgalti–tværtimod,mendetvidnerom,at
deriprojekter,dervilmereendblottilbydeunderholdningoghvorformåleteratfåbørnene
tilselvatproducereogformidlekultur,erbrugfortid,kvalificeretundervisning,
grænseoverskridendeoplevelser–ogdermedogsåpenge.Detkrævertillidtildevoksne,
gensidigrespekt,tryggerammerogudsigttilsjove’flødeskumsoplevelser’atfåbørnenetil
ogsåatsekvalitetenide’spinatopgaver’,derhørermediproduktionogformidlingafkunst
ogkultur.Bliverderkunserveretspinatkommerdesletikke,menerderudelukkende
flødeskumpåmenuen,bliverundervisningtiloppustetunderholdningogbørnenemister
mulighedenfor’flow‐oplevelser’ogopfyldelseafdereskulturellebehov.
Iundersøgelserafbørnskulturogdermedundersøgelserafbørnsheltegneoplevelseraf
kulturellekvaliteterogværdierliggeraltsåenvigtignøgletilatforstå,hvadbørnekulturskal,
kanogkræverifremtiden–afkulturproducenterindenforfeltet,såvelsomafkulturpolitiske
ogkulturøkonomisketiltag.
Erbørnskulturdetsammesomkulturafbørn…?
OpdelingenafbørnskulturogbørnekulturiJunckersnyekulturbegrebgiveraltsågodmening,
nårmanvilarbejdefokuseretindenfordetsidste,ogudfrahendesdefinitionermåprojekt
Børnekulturpilotopfattessombørnekulturmedbevidstinddragelseafbørnskultur.
Mengennemanalysenafprojektetogibesvarelsenafminproblemformulering,derlyder:
HvordankommerkulturafbørntiludtrykiprojektBørnekulturpilot?
–kommerovennævnteudskillelseafbegrebetombørnskulturfrabørnekulturtilkort.I
sondringenmellemkulturafbørnogbørnskultursøgerJunckeratgiveosmulighedenforat
kommeudenomdenuklarhed,detreK’erefterhendesmeningermedtilatskabemedde
mangetolknings‐oganvendelsesmuligheder,derknyttersigtildem.Menvedheltatomdøbe
dettredjeKtilbørnskulturogdefineredetsombørnsegenkultur,gårderefterminmeningen
dimensiontabt.
69
Kulturafbørnmå,hvismanserpåfokuseretkulturarbejdederinddragerbørn,nødvendigvisstadig
indgåisamlebegrebetbørnekultur,sammenmeddetoandreK’er–blotmedenandenbetydning
endden,somJunckermedMouritsen,læggerfremisinkulturteori.158Udfraenkulturproducents
synsvinkeldækkerkulturafbørnnogetessentieltandetendbørnsegenkultur–blandtandetdet,
somudgørkerneniprojektBørnekulturpilot,nemligoplevelserskabtafbørn.Imodsætningtil
kulturforogkulturmed,somhenvisertilbørnsomhenholdsviskonsumenterogbrugereaf
voksenskabteprodukter,beskriverkulturaf,børnenesomselvstændigekulturelleaktører,
formidlereogproducenter,indenformereellermindrevoksenstyrederammer.
MedprojektBørnekulturpilotsomeksempelkanjegaltsåvise,atkulturafbørnikkedirektekan
oversættestilbørnskultur,nårbegrebernetagesindienkulturproducerendepraksis.Påbaggrund
afmineundersøgelsermenerjegderforatkunnevise,atJunckersdefinitionafbørnekulturiDet
nyeparadigmeeridealtypiskeoggårudover,hvadmankanforventederkanskabes
kulturaktiviteterogkulturformidlingomkring,voksensåvelsombørneinitieret.Ellersagtpåen
andenmåde,paradigmetfavnerikkedereellemuligheder,vanskelighederogkrav,derindgårien
børnekulturelpraksis.
DerforbliverpraksisiprojektBørnekulturpilotogsåensammentænkningafDetnormaleog
DetnyeParadigme,hvorbørnekultursessomkulturoplevelsertilrettelagtogformidletaf
bådebørnogvoksne,medfokuspåbørnenesselvproduktionoginddragelsenafderes
egenkultur.Detbørnekulturellefeltderkommertilsyneiprojektetkanderforsessom:
Etopdagelses‐ogselv(ud)dannelsesfeltmednogleunikkerammer,somgiverbørnene
mulighedforogkvalificeretvoksenhjælptilatomsættedeinspirationerogoplevelserdefår
gennemprojektetogderesliviøvrigttilformgivendeprocesserogprodukter,dergiver
meningfordemselvogandrebørn.
Kvalitetenafparadigmetænkningenogdetnyebørnekulturbegreb‐nypolitik?
Nårjeg–ogstortsetheledennordiskeforskningindenforbørnekulturområdet–alligevel
finderJunckersnyebørnekulturbegrebogopstillingenafparadigmerneanvendelige,erdet
158Juncker2006a,72‐73,152og159.
70
fordihendesteorianskueliggørenikkeinstrumenteltænkning,somervæsentlig,bådei
forholdtilpraktiskkulturarbejdeogikkemindstindenforkulturpolitikpåbørneområdet.
Detnyeparadigmeviser,sombeskrevetiteoriafsnittet,detnormalesgrænser;kunstskali
Detnormaleparadigmeforklarebørneneverden–iDetnyeskaldenlæredemselvattolke
den.Detnormalefokusererpåbørnsformellekompetencerogdermedogsåpå,hvaddeikke
kan–Detnyevægterbørnsuformellekompetencer,deres’forundringsparathed’oglatente
oplevelses‐ogskabertrang.MenDetnormaleparadigmedefinererogsåDetnyeparadigmes
grænser!Grænser,dernødvendigvismåoverskrides,nårmanlaverbørnekulturelleprojekter,
hvorinstitutionelle,organisatoriskeogpædagogiskegreb,somJunckerellershenvisertilDet
normaleparadigme,errelevante.Denskarpeopdelingafnormaltognytkan,somjegharvist,
derfornæppefindesipraksis,mendenunderstregerbehovetfor,atkulturinstitutionerog‐
projekter,såvelsom‐producenter,‐formidlereog‐politikere,forholdersigrefleksivtogikke
normativttilkunstensogkulturensrolle,iogforbørnsliv.Ellersrisikererbørnsuformelle,
kreativeogsensitiveevneratendeunderdesammeinstrumentelleundervisnings‐og
kulturpolitiskstrategiskebestemmelser,somdeformelleharværetunderlagtiårevis.
Ogdenrisikoeralleredevedatblivetilvirkelighed.Idendanskefolkeskoleerderfxligenu
taleom,atbørnskreativitet,selvstændighedogsamarbejdsevnerskaltestesogevalueres
gennemtrinmålforelevernesalsidigeudvikling.159“Nårvivedmereom,hvordanvikan
beskrivekompetencersominnovation,samarbejdeogkreativitet,børdetfremgåafelevernes
afgangsbevis”udtalerNielsEgelund,medlemafformandskabetforSkolerådet.160Atsætte
innovationogkreativitetpåskoleskemaetogfokuseremerepåsamarbejdeiundervisningen,
erderikkenogetgalti.MenmedJunckersnyeparadigmeoghendesæstetiskekulturbegreb
sættesdertydeligespørgsmålstegnvedentænkning,dermener,atmankantolke,testeog
eksaminerekreativitetgennemtrinmål.
159Seartiklen”Måltkultur”fraInformation10.februar2010:http://www.information.dk/224165160Fraskolerådetshjemmeside:http://www.skolestyrelsen.dk/sitecore/content/skoleraadet.aspx
71
Ommål,manglerog’smitte’
Børnerlyststyrede,ikkemålstyrede.Mendentænkning,derprægeruddannelses‐og
kulturpolitikken,erDetnormaleparadigmes,hvorallæringkræveretmål.Udenmål,ingen
udvikling.MedDetnyeparadigmepåpegesdet,atkreativitetogudviklingmåskeoftestopstår
påtrodsafmål,ogførstogfremmestgennembørnsegenkultur,hvordebenyttersigaf
inspirationer,somdeisærdeleshedfårfraderesfritid,frademedierogsammenhængedehar
adgangtilher.Junckerunderstreger161,atdetnetoperidenæstetiseredehverdagskulturs
uformellelæreprocesser,atbørnenehenternormer,værdier,regler,rollerogidentitet–deter
her,udenvoksenstyredepædagogiskeogdidaktiskemål,deprimærtsocialiseres.
Virksomhedsrådgiverogdanskambassadørforkreativitetoginnovation,ClausBuhl,serlige
somJuncker,kritiskpådeherskendekultur‐oguddannelsespolitiskeprioriteringer,hvorder
fokuserespåfaglighedfremforfølelser,fornemmelserogintuition.Sidstnævnteevnermener
han,ilighedmedbeskrivelsenovenfor,er”henvisttilenlilleøifritidslivet.”162Detmener
Buhldermålavesompå.Børnsforskellige,kreativetalenterbørogsåkunneudviklesi
folkeskolen,menikkeviatrinmålogeksaminer–foriensådantænkningherskerDetgamle
paradigmemeddetsudmålingafbørnsmangler:
”Tagkarakterlisten,sombørnenebedømmesudfraidag.Denerenmangelliste.Topkarakteren12skalgivesfordenfremragendepræstation’medingenellerfåuvæsentligemangler’,7skalgivesfordenpræstation,derhar’endelmangler’og4skalgives,hvisderer’adskilligevæsentligemangler.”163
Bedømmelseafkreativitetmåderforfindesidetdirektemodsatteaf,atkiggeeftermangler.
Kreativiteterjonetopatkiggeeftermuligheder.Deterderforenvæsentligpointei
forbindelsemedbørnssocialisation,selvværdogtilegnelseafkulturelogkreativkapital,som
efterspørgesfrapolitiskogerhvervsmæssigthold,atdereskreativeoginnovativeevner
skærpesog’bruges’udenandetformålendatfåbørnenetilselvnysgerrigtatudforskedisse
evnerogkunstenogkulturensmangemuligheder.PådettepunkterprojektBørnekulturpilot
161MedinddragelseafThomasZiehesideerombørnskulturelle,menikkesocialefrisættelse,derharfundetstedsiden1980erne,bl.a.påbaggrundafdenøgedeinstitutionalisering.JunckeriSørensen(red):Dansk,KulturogKommunikation.Kap.7.AkademiskForlag,2009. 162ClausBuhli”Holdfastidenguitar”,artikeliInformation14.05.2010,afAnitaBraskRasmussen.163ClausBuhlpåhansblogomkreativitetogtalent:http://www.buhl.dk/blog/
72
et’skoleeksempel’.Frivillighedogengagementergrundlagetforprojektet,ogdensærlige
utvungneinspiration,derfremkommeridenforbindelse,understøtterdet,Junckerkalderfor
kulturelsmitte:”Skalmansmitteienproces,måmanselvværesmittet”–understregerhuni
artiklenDetmeningsløsesmeningsfuldhed–ogdetuansetomdetskerioplevelses‐og
læringsprocesseriforbindelsemedkunstogkulturelleudtryksformer,elleridanskog
matematik.Børnekulturpolitikkenbøraltsåsørgefor,atallebørn–isåvelskolesomfritid–
haradgangtilsjove,spændendeogmangfoldigeæstetiskeoplevelserogtilkontaktmedandre
’smittede’voksneogbørn,istedetforatfokuserepå–ogbrugesåmangepengepå
undersøgelseraf–ominvesteringerikulturhareneffekt,derkanmålesogvejes.
Børnsogvoksneskulturellelivhandleromatskabedenvitalekombinationaf
selvforglemmelseogmeningsfuldhed,somfxerillustreretianalysenafkulturpilotbørnenes
oplevelsermedgyserlabyrinten.SomJunckerciteresforiindledningen,søgervigennem
kunstogkulturatkvalificerenuet,atberigeøjeblikkene–ogfremtiden,viljegtilføje–somjo
byggerpåalledisseøjeblikkeogpåindlæringgennemoplevelser.Børnekulturpolitikkenkan
såledespassendehenteinspirationfrapraksis–fxidevoksnepåprojektBørnekulturpilots
erfaringerom,atdetilængdenbetalersigatstøtteudenatstyre.164
Børnframargentilmidtenogforskningietvidereperspektiv
Deternaturligvisogsåvæsentligtatbørnekulturpolitikken,ligesombørnekulturensaktører,
tagerudgangspunktibørnenesegetperspektiv,nårderskaludformespolicysogprojekteri
fremtiden.Somsagterbørneperspektivetetforsøgpåsomvoksenatfåetindblikibørnsliv
ogkontekst,sådansomdetenkeltebarnopleverdet.Interessenforatfådisseindblikvidner
om,atændringenafsynetpåbørnenesamtidigharændretsynetpådevoksne.
Voksentilværelsensesikkelængeresomaltingsmål–barndommenharværdiisigselv.
Mineinterviewmedbørnekulturpiloternevidneromstorrefleksionomkringderesegen
barndomogbørnestatus.Deforholdersignøgternttil’projektudvikling’og’afvikling’–ogser
samtidigderesbarndom,sometfristed–forarbejde,alvor,rygproblemerogkedsomhed(og164Manskulleellerstroatdensagvarklar:"Nokstøtte,menikkedirigere"udtalteDanmarksførstekulturministerJuliusBomholtalleredei1963,iforbindelsemeddemokratiseringenafdeydrevilkårforkultureltarbejdeudfradetsåkaldtearmslængdeprincip(Duelund2002,6).Dennedemokratiseringgælder,somJunckerharvist,endnuikkeforbørnekulturen.Hendesteorierkanderforopfattes,sometskridtpåvejenienbørnekultureldemokratiseringsproces.
73
denkommendeafvikling,somdemener,førstfinderstediteenageårene).165Deopfattersig
selvsomdeeksperterdeerideresbarndomogiatværebørnekulturpiloteriUrbanplanen.
Børneneopfatteraltså,idennesammenhæng,ikkesigselvsommarginaliserede,hverkensom
børnellersombørnmedandenetniskbaggrundenddansk.Deharjomedbestemmelse,
mulighedforatstillespørgsmålogblivehørt–ogdeståricentrumforderesegneoplevelser!
Børnsstemmerbliverofterehørt–imedierneogiforbindelsemedundersøgelseromderes
hverdagslivogfremtidsdrømme.166Ofteskerdettegenneminterview‐og
spørgeskemaundersøgelser.Ogdetkanværegodtnok.Mengennembørnekulturarbejde,som
detderfinderstediprojektBørnekulturpilot,forsøgermanatgivebørnenemulighedforat
udtrykkesigpåderesegenkulturspræmisseroggennemdekulturelleudtrykdepræsenteres
for,somdeindoptager,omdanneroggørtilderesegne.Dissekunstneriskeogkulturelle
udtrykogbørnenesrefleksioneromkringdemdanneretvæsentligtgrundlagforforståelsen
afbørneneslivogdrømme,sominterviewere–ogisærdeleshedudenforstående
interviewere,derikkeharsatsigindibørneneogdereskontekst–kanhavesværtvedatfå
indbliki.Derforkrævesderafenfremtidigkulturpolitikforståelseforvigtighedeni
kulturprojektermedbørn,somerbaseretpåfrivillighedogfordybelseogsomnoktiltrækker
ildsjæle,mensomikkeergratis.Tilgengældforinvesteringeripraksisogiforskningpå
områdetkanpolitikernemåskesefremtiletsvarpå”hvorfordekulturelleudtryksformer,
barneåreneudviklerogspecialiserer,erforudsætningerforetvoksentmeresammensat
sensitivtogrationeltsætafkompetencer”(Juncker2006a,159),somdesynesdemangleri
deressøgeneftermålbareeffekter.
Atdererbrugforforskningpåområdetfornetopatfremhævekulturelleoplevelsers
betydningunderstregerdendanskekultursociologPeterDuelundiforbindelsemeddet
kulturpolitiskeudspilKulturforAlle,fradecember2009167:“Nårvisnakkerom
langtidseffektenafenkultureloplevelse,sådiskutererviiblinde.[…]Derlavesenmasse
165Seinterviewmedbørnene,fxBanin,Dudi,Annette,Iman.Ellersecitateribilag3.166ISverigeerderfxlavetomfattendeundersøgelseriforbindelsemedbørnogkultur,initieretafBarnombudsmannen.IDanmarkharSocialforskningsinstituttetogBørnerådetdesenesteårlavetendelundersøgelsermedbørnogungesominformanter.167KulturstrategiskudspilKulturforAlleafdaværendekulturministerCarinaChristensen:http://www.kum.dk/sw90801.asp
74
kvantitativforskningi,hvormegetvigårpåmuseet,menikkeihvadvifårudafdet”udtaler
han.168
Slutsats
Detharværetmitønskemeddenneopgaveatgivemitbidragtilforskningen,gennemen
undersøgelseaf,hvadpilotbørnenefårudafderesoplevelsermedprojektBørnekulturpilot.
Jegvilsamtidigunderstrege,atdeternytteløstatforsøgeatmåleellervejebørnenesudbytte
afoplevelserne–forhvadskaligivetfaldudgøremåleenheden?Medmininddragelseaf
CsikzentmihalyiogNilssonharjegalligevelforsøgtatvise,atderibørnenesoplevelserer
elementerafoptimaloplevelse,personligtogfællesflowogbehovstilfredsstillelse,somjeghar
sværtvedatsedeskullekunneopnåretmangeandresteder,ogsomderfortilførerprojektet
envæsentligværdi.
”Paradigmerergrundlæggendeantagelseromforholdienvirkelighed,”skriverJuncker(i
Tufteetal.2001,28),ogteorierogbegrebererredskaber,derbrugestilatafgrænse,udskille
ogbestemmededeleafenvirkelighed,manviludforske.JegharmedJunckeroghendes
paradigmeteorisøgtatundersøgebørnekulturbegrebetogdenvirkelighedbegrebethenviser
til.Jegerpådenmådekommetfremtil,atopdelingenafDetnormaleogDetnyeparadigmeer
idealtypiskogaltsåikkekanfindesivirkeligheden.Junckersparadigmererikkeenteneller,
menbådeog.Hendesteorierkanbrugesiforbindelsemedvisioner,ideologierogtil
inspiration,menikkeienkulturproducerendepraksis.Junckergiveringenbudpå,hvordan
praksiskanseudunderDetnyeparadigme.Hungiveretvigtigtideologisk‐teoretiskbudpå,
hvordanmankanogmåsebørnsegenkultursomessentielmedspilleribørnekulturidag,
menikkepå,hvordanviipraksiskantageafstandfraDetpædagogisk‐institutionelleblikpå
børnogderesformellekunnen.Deterderforoptilkulturarbejdere–ogallederarbejdermed
børnogkulturattageboldenopogtagedetbedsteafJunckersteoriermedudipraksis.
Mintilgangtilmineundersøgelseridenneopgavevisersigpådennemådeogsåatvære
prægetafDetnormale.Jegervoksetopmeddetpædagogiskehumanistiskedannelsesbegreb
ogmitblikervoksent.Trodsdettehåberjeg,atjeggennemforskningogdeltagelseipraksis168Iartiklen”Derskalværepladstileftertænksomheden”:http://www.information.dk/217380
75
kanstillenye,engageredespørgsmåltil,hvadkulturogbørnkan,medogforhinanden,forpå
denmådeatværemedvirkendetilatbringefremtidensbørnekulturindiennyogmere
praksisorienteretudgaveafDetnyeparadigme.
LouiseLidangKrøyer
(21.022ord)
76
Litteraturogreferenceliste
Bøger:
Ariès,Phillippe:Barndommenshistorie.NytNordiskForlagArnoldBusckA/S.København.1982.Csikszentmihahalyi,Mihaly:Flow–optimaloplevelsenspsykologi.PsykologiskForlagA/S.2005.Frisch,Hartvig:Europaskulturhistoriebd.1:”FradeældstekulturertilHellas”.Gyldendal.2.udg.1961.Grube,K./Østergaard,S.:Betweenagere?Ungdomsanalyse.Nu.Frederiksberg.2008.Hastrup,Kirsten:Detantropologiskeprojektomforbløffelse.NordiskForlag.København.1996.Hauge,H./Horstbøll,H.:Kulturbegrebetskulturhistorie.Aarhusuniversitetsforlag.Viborg.1982.James,A./Prout,A.:Constructingandreconstructingchildhood.FalmerPress.London.1997.Juncker,Beth:Omprocessen–detæstetiskesbetydningibørnskultur.TiderneSkifter.København.2006.Juncker,Beth:Nårbarndombliverkultur–ombørnekulturelæstetik.ForlagetForum.København.1998.Jørgensen,P.S./Kampmann,J.(red.):Børnsominformanter.Børnerådet.København.2000.Kvale,Steinar:InterView–enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview.HansReitzelsForlag.2000.Mik‐Meyer,Nanna:Dømttilpersonligudvikling.HansReitzelsForlag.København.2004.Mouritsen,Flemming:Legekultur–essaysombørnekulturlegogfortælling.OdenseUniverstitetsforlag.Odense.1996.Tufte,B./Kampmann,J./Juncker,B(red.):Børnekultur–Hvilkebørn?Oghviskultur?AkademiskForlag.2001.Tufte,B./Kampmann,J./Hassel,M.(red.):Børnekultur–etbegrebibevægelse.AkademiskForlag.2003.
77
Schrøder,K./Drotner,K./KlineS./MurrayC.:ResearchingAudiences.HodderArnold.London.2003.Brinkmann,S./Tanggaard,L.(red.):KvalitativeMetoder–engrundbog.HansReitzelsForlag.København.2010.Artikler:
”Kultur–begreber,analyse,praksis”afKirstenDrotneriSørensen,M.(red).:Dansk,KulturogKommunikation.Kap.6.AkademiskForlag,2009.”Denmodernekriseipædagogikken”afJørgenGleerupi:Barndommenskulturalisering.Barnkulturforskninginorden.Red.UlfPalmenfelt,1999.”Børn&kultur–mellemgamlebegreberognyeforestillinger”afBethJunckeriSørensen,M.(red).:Dansk,KulturogKommunikation.Kap.7.AkademiskForlag,2009.”Detmeningsløsesmeningsfuldhed–børnskulturellelæreprocesser”,afBethJunckeri:Ordudenhest–æstetiskeprocesserietomrejsendefabulatorium.TidsskriftforBørne‐ogUngdomskulturnr.49,2006b.”Børn,unge,medierogforbrug”afBirgitteTuftei:Børnekulturiudvikling–Handlingsplanfor20082009/statusrapport2007.BørnekulturensNetværk,2008.“Børnekulturensnødvendighedogoplevelsensbetydning”AfDorteSkot‐Hanseni:BørnekulturikommunenIdéeroginspirationtilkommunalreformen,BørnekulturensNetværk,2006.”MeningenmedLivet”afSvenNilssoni:Kulturforbørn–børnsmødemedprofessionelkunst.TidsskriftforBørne‐&Ungdomskulturnr.47,2004.Internetartiklerogandetwww:
http://www.boernogkultur.dk/om‐boernekulturens‐netvaerk/publikationer/boernekultur‐i‐kommunen/‐BørnekulturensNetværk,inspirations‐ogdebatoplæg:BørnekulturiKommunen,2006.http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2006/Nr10/12.aspx‐”Børnerfantastiskeæstetikere”InterviewmedBethJuncker.2006c.http://www.youtube.com/user/bornekulturpilot‐BørnekulturpiloternesYouTubeside.http://www.information.dk/224165‐Artikel:”Måltkreativitet”afMette‐LineThorup
78
http://www.skolestyrelsen.dk/sitecore/content/skoleraadet.aspx‐Skolerådetshjemmeside.http://www.kultur.stockholm.se/default.asp?id=30685‐StockholmStadsKulturförvaltning:Kulturiögonhöjd–för,medochavbarnochungaStrategiskplanförbarn‐ochungdomskulturIStockholm2009‐2012.http://www.information.dk/233018‐ClausBuhli”Holdfastidenguitar”.ArtikeliInformation14.05.2010,afAnitaBraskRasmussen.Oghansblog:http://www.buhl.dk/blog/omkreativitetogtalent.http://www.information.dk/217380‐”Derskalværepladstileftertænksomhed”.ArtikeliInformationiforbindelsemedkulturministerensrapportKulturforAlle.AfAnitaBraskRasmussen,2.dec.2009.
Informantmateriale:
12videointerviewmedkulturpilotbørnene,2010(findespåvedlagteDVD)1Gyserlabyrintdokumentar,lavetafSameeraoktober2009(findespåvedlagteDVD)11digitalespørgeskemabesvarelserafkulturpilotbørnene,2010(adgangtilundersøgelsenpåwww.surveymonkey.comkanerhvervesviakontakttilopgaveskriver)Sangteksten”Børnekulturpilot”,skrevetafRokajaogSonyafebruar2010(Sebilag4)Observationsnoterfraundervisningstilfældepåprojektbørnekulturpilot,aug.‐okt.2009(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:officielansøgningtilNordeaFonden,2008(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:Midtvejsevaluering,PlussLeadership,2009(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:PowerPointtilforedragforinteressenter,2010(findesiopgaveskriverseje)Projektbørnekulturpilot:Forankringsstrategi(udkast),PlussLeadership,april2010(findesiopgaveskriverseje)NoterfrauformellesamtalerogmøderiforbindelsemedprojektBørnekulturpilot,efterår2009/forår2010.(findesiopgaveskriverseje)