Veils vssfk er ciownlosclei lî s SIssglsfofsksfnss vibliotsk

5 > _ ^ 6 7 5 X 0 ^ 5 X ^ ^ I X I ^ 5 6 >6 > .>0 7 ^ X

3>LSgtstoi'S>L6gtstoi's>'6. Ost 61" st spssisi-didiiotsk msc> vWi'ksi',c>6>' 61" SU cis> 3t VOI'SS tWÜss ku!tu>'3>'v, d>33clt 33cist omtstts^cls 8>ssgt8-, >sk3>- og PS^8033»1!St036.

3 > s s g t 8t o > 's k 6 M 6 S 3 > d > io ts k ^ tittp̂ /did>iot6k.c!is-c>33M3>'>338>L6gtStOI'S>

B e s k r t v e l s e

o v < r

e n T h o r s e n

»f

F r e d . C h r i s t . L u n d ,

M ed et steermykket Kort over Thorseng og deiis Omegn.

O dense 182c-.Trykt paa Forfattcrenö Forlag lws S . H e m p e l ,

D e r e s E x c e l l e n e e

G e n e r a l - L i e u t e n a n t

F r e d e r i k J u e l

S t a m h e r r e t i l T h o r S e n F

S t o r k o r S a f D a n n e b r o g e

« d m c e r k e d e F o r t j e n e s t e r ,

s o m

OplysmngS, Vindffibeligheds, Ordens Den

og nidkjcere Befördrer,

E f t e r s l c r g r e n

v i l e r k j e n d e o g p a a f i j o n n e .

tilcgnes diöse

B l a d e

so»,

et H oiagtelses og Taknemm eligheds B e v iis

af

F o r f a r t e r e n.

F o r e r k n d r i n g

Anlernlingen til irarverrende kille S k r i f t ssyldes H s . H o i« rv« rd igh ed , H e. D o c to r o gA m tsp ro vst, R id d er V e d e l i S k a a r u p . D e t v a r , om jeg min

. des ret, i A a re t 1 8 1 4 a t denne for det G o d e i sin K red ö saa virksomme Em bedsm and i S u n d s H erreds K o n v en t foreflog de der forsamlede P raster, til afvexlende Forelcesning i K o n v en te t, a t forfatte topograsiste Bestrivelser over dereö respective K irkesogne; et F o r s ta g , h v is Udfsrelse künde vcvre baade n yttig og behagelig og iscrr have In teresse for d e m , der ved N a b o e stab stode L saa n «r Forbindelse med Hinanden. Jm id lertid indsaaes det snart a f Thoröengs S o gn ep rcrster, a t trende scerstilte Bestrivelser over G e n s trende Kirkesogne vilde medfoce tr e te n d e G jen tagelser, og iscrr L Historist og oekonomist, ligesom og L an dre, Henseender blive Hinanden saa lige, at de neppe alle tre under Lccsningen vilde hsreö med samme Fornsielse. D e tte bcvcegede mig til, med mine ccrede M edbrsdreö S am ty k k e a t forsoge miue Krerster p aa Bestrivelsen a f den hele D e .

F r a A a r e t i 8 r z til 1 8 1 9 bearbeidede jeg d a det ene K a p ite l ester det andet til Forelcesning L S u n d s H erreds K o n v e n t, og denne S k r iste ts forste Bestemmelse v il endnu p a a adffillige S te d e r L samme kunne spores. D e t udgives nu ved H s . Excellence H r . G e n . Lieutenant J u e l s velvillige M e d - virknin g, p aa fa a og ubetydelige Tillcrg o g Rettelser ncrr, L den S t a n d , hvori det 1 3 1 9 fu ldfortes, hvilken Omstcrndighed jeg beder Lcrseren Lscrr un- der Lcröningen a f zte og 6te K a p ite l a t have for D ie , da jeg L de der anstillede Beregninger og de a f samme uddragne R esultater naturligviis har havt H ensyn til de 1 8 1 9 foregaaeude A a r s Gjennemsnitspriser, der p aa Land- oekonomiffe P ro d u cter ere saa holst forffjellige fr a de ncervcrrende.

D e ttx er A lt , hvad jeg ved ncervcrrende B effrivelses Udgivelse. har a t forerindre. D o g foler jeg det endnu min P l ig t , her offentlig at takke de ikke F a a , som redebon have bidragct til Forsogets storre Fuldstcrndighed, ved mundtlige eller ffriftlige O p ly s n in g e r , saavelsom ved L aa n a f B o g e r og M a - nuffripter. B la r w t dr'sse tillades det m ig Lscrr a t ncrvne T h o rse n gs ncrrvcr- rende hoicrdle B cstdder, uden hvis mundtlige Rettelser og velvillige M cdde- lelser a f ffriftlige hos Ham bevarede D ocum enter jeg ikke vilde have vcrret istand til a t levere nogen fuldstcvndig Historie a f denne ntteressante D e .

L a n d e t Pr ce s t e gaar d den 28 October 1822.

' Fred. Ahri st. L u n d.

Z

s

4 ZL 2 r .»." L " ̂ -s « ^ . ^ « — ̂ , r. Z

->s s 2 « s». ̂ L. "

I n - l e d n i ft g.

E k j o n d t D e n T h o r s e n g «ist nok kun kan regn es ib la n d t D lkorsoens m indr« D e r , saa er den dog in genlunde uden In te r e s s e hverken for d e n , som v e e d , a t fe tte P r i i s p a a d e , form edelft en yn dig B e lig g e n h e d og heldig sam m entraffende locale O m stan digh ed er fr e m b r a g te , N a tu r ffjo n h e d e r, ei Heller fo r d e n , som blot bedom m er en E g n ö eller en P r o v in d s e s V

d e , som P o n to p p id a n s i Hans A t la s og B e g tr u p S i H ans B e fir iv e ls e over A g e rd y rk n in - gen6 T ils ta n d i D a n m a r k , körte og ufuldstcrndige; deels an gaae d e , som H e rtu gen a f H olster,i-B ech 6 og v . E s s e n s B e flr iv e ls e r , mere n arvaren de S ta m h e r r e s J o r d b r u g o g priselige J n d re tn in g e r i S a rd e le ü h e d end T h o r s e n g s F o rfa tn in g i A lm in d e lig h cd . E t F o rs o g til en u d f -r lig T o p o g ra fie a f T h o r S e n g , der om fatter a lt h vad der L enhver Henseende kan ansees m arkeligt om og p a a denne D e , syyeö m ig derfor ikke o ve rfied igt.

H v a d R a v n e t p a a den D e , h v is B e fir iv e ls e je g h ar foretaget m ig a t levere, a n g a a e r , d a künde der v e l syneö lig e g y ld ig t, hvorledes sam m e bogstaveres og u d ta le s , etter h v o r a f det har fin O p rin delse; d o g , d a je g erindrer en ga n g i et etter andet perio- d ifi S k r , f t a t h ave stodt p a a en A n m a r k n in g , hvori Fo rfatteren holder sig op over den nyere M a a d e a t fkrive denne O e ö N a v n p a a , g je r fig endog lyftig dcrover og y ttrer sin uforgribelige F o r m e n in g , a t T aa sin g e er den eeneste rigtige S k r iv e m a a d e , saa tittadeS det m ig her a t a n fo r e , a t efter m in E r fa r in g er den aldre S k r iv e m a a d e lige- saa u stad ig som den nyere. J e g finder nem lig ikke attene i a ldre trykte B e g e r baade T a a s in g og T a a s in g e , m en ogsaa i firiftlige D o cu m e n te r fra det i z d e , i6 d e og l7 d e A arh u n d rede snart T o s in g , snart T o s s in z , snart T h o ssin g , ligesom ogsaa i latin ffe D o c u m enter fr a det i4 d e A a r h u n d re d e : hvilket a lt tilkjcn d e give r, a t der v e lneppe tader p g a fg je re noget vist i denne S a g .

I Fortegnelsen p a a de geistlige P ro vin d ser i D a n m a r k , som findeö i K n it lm g a - S a g a , anforeS O e n T h io s lu n d , som hcyhorende til F y c n . E r denne D e , som jeg fo rm o d er, det n u varcn d e T h o r s e n g , saa h ave v i h e r, sa avid t m ig er bekjendt, den aller- aldste B e n a v n e ls e a f D e n , som v i nogensteds fin d e , eftersom K n it l i n g a - S a g a er for- fa tte t i det i 2 t e A arh u n d rede.

A a rsagcn t i l , a t den nyere S k r iv e m a a d e , T h o r s e n g , p aa den senere T i d er Lle- ven saa alm in d clig a n ta g e n , m a a uden T v i v l sogcS i den nu m eer end forhen hcrficnde, h v a d fial jeg kalde d e n , patriotifie etter an tiq varifie Lyst t i l , saa ofte nogen Leilighed g iv e S , etym olo gifi a t udledc B e n o evn clse r, isirr E g e n n a v n e , a f den nordifie O ld tid S G e o g r a fie , H istorie og M y th o lo g ie . M a n har da fo rm o d en tlig i denne D e s N a v n villet finde B em rvn elsen enten a f T h o r s E n g etter vel endog a f Hans S e n g , fordi den Hormedelst sin S k jo n h e d v e l künde v« re vcrrd ig, a t a fg iv e et behageligt H viles icd for

hiln O tdkidens B n d l i n g s g u d , n a a r Han s tu n d o m , trart a f sine V an d rk n g er L L ü fte n , f'selte A ttr a a e efter a t h vile og vederqvarge sig. H e rtil kom m er, a t T h o r ß e n g s naerme^ sie N a b o e o e er T u r o e etter som m an og striver, T h o ro e . S k j o n d t n u denne O e vel neppe er opkaldet efter 2lfgu d en T h o r , m en vel snarere har sit N a v n a f hiin i H isto rien n a vn ku n dige J o m f tu e T h o r e , R o l f K ra k e s M o r m o d e r ,- ) der stal ligge b egraven p aa D e n , saa har dog form odenttig denne N av n e tig h e d end mere stadfastet den nu saa tem m elig a lm in d elig a n ta g n e S k r iv e m a a d e , T h o r s in g , og just fotdi denne n u en gan g er saa alm in d elig o g , saa a t s ig e , har fa a et B o r g e rr e t baade i osftntlige og private S k c i f t e r , v i l je g o gsaa i dette F o rs s g fo lge den.

D e t er etlers m a r k e lig t, a t m an isar i « ld re strevne og trykte D o k u m e n te r öftere sinder B e n a v n e ls e n , T o sin g lan d end T o sin goe og p aa Latin altid I k o s l a u d i a , ja det er endog endnu tem m elig a lm in d rlig t ib la n d t de m indre O e r s B e b o e r e i det S o n d e n for F y e n beliggende A r c h ip e la g , a t de kalbe T h o rse n g siet hen L an d e t, ligesom igjen T h o r s - e n g s B e b o e r e kalbe hine — O ebo ern e. D e t er, som om en Q v a d r a tm iil er for stört et A r e a l i A lm u e n s O jn e til a t kaldes en O e ; i det mindste pleie S k o le b o r n e n e her p aa O e n ikke a t ville vid e a f , a t de boe p a a en O e . H iin B e n a v n e ls e er vel ogsaa den rim eligste A n le d n iu g t i l , a t den m id terste, efter N o g le S M e n in g , ogsaa den arldste K irk e her p a a O e n kaldeS Lande- eller L an d e t-K irke , der d o g v e l m a a v a re det sam m e som Landets K irk e .

E n d n u m a a jeg tilfo ie denne A n m a r k n in g , a t O e n T h o r s e n g s J n d v a a n e r e , saavcl a f dem sclv indbyrdes som a f O m e g n e n s A lm u e i A lm in de ligh ed ikke kaldes T a a sin g e r m en T o s in g e r , hvilket maastee künde ansees som et B e v i i s for a t O e n s aldre N a v n ikke h ar v a re t T a a s in g , men snarere T o s in g , eftersom o lettere end a a i U d ta le n for- v a n d le s til o . '

E fte r diöse forelobige B e m a rk n in g e r over O e n S N a v n , v a re det m ig tillad t a t frem satte den P l a n , jeg i n arvaren de B e strive lse agter a t folge. J o g e n s te r d a , saa- v id t m u lig t , a t indbefatte a lt h vad V id e v c r r d ig t, je g enten sclv Har b e m erket/ eller a f p aalid elige trykte og strevne K ild e r h ar s a m le t, eller a f T ra d itio n har kunnet indhente an gaaen d e O e n T h o r s e n g , i folgende 7 K a p it le r ;

") See Saxo, Dedels Overscrttelsc p, 3o.

iste K a p ite l. T h o r s e n g S gcografiffe B e ffr iv e ls e .s d e t K a p ite l. H istoriffe E fterretn in ger om T h o rS e n g i A lm in de ligh ed .5die K a p ite l. B e ffr iv e ls e a f og historiske E sterretn in ger om enkelte m ark v ard ig e G je n -

starnder p aa T h o rS e n g i S a r d e le s h e d .4de K a p ite l. T h o rse n g S N atu rb eftcivelse.Ste K a p ite l. T h o rse n g S oekonomiffe og statistifie B eskrivelse.Kte K a p ite l. J n d r e tn in g e r og F o ra n sta ltn in ge r t il O p ly S n in g ö , V in d ffib e lig h e d S , S « -

d elig h ed s, V e ls ta n d S og O rd e n s B e fo r d r in g og V ed ligeh old else.7 de K a p ite l. T h o rse n g S J n d v a a n e r e , dereö L e v e m a ad e , K a a r , K u ltu r og S p r o g .

IV

iste Kapitel.Thörsengs geografiffe Beffrwelfe.

A h o r s e n g , hvis M idte ligger n«sten lige under den 55° nordlig B rede, har uden T v iv l i de allerceldste Lider tilligemcd Langeland, LEroe og mellen,riggende A e r udgjort eet med Fyen sam- mcnheengcnde Land, men ved Vandets voldsomme Jndtrcengcn fra B elte, ne synes denne forhen fydlige D eel a f Fyen at vaere bleven- oversvemmet og adstilt derfra. S tre m m e n , som har funket Hindring og Mvdsiand i sin F a n paa de heiere. S te d e r , har banet sig B e i over de lavere. D et forrige Lands H eje ere blevne til A e r , dets D a le til H a v , Sunde og B u gter; og jo snavrere Dalene have vceret, jo mere Hejene paa begge S id cr have indklemt B a n d et, desto dybere har. S trem m en staaret i og dannct seilbare Kanaler endog for svcerere Skibe. S aaled es har sandfynligviis det. sncevre men dybe Svendbo, g -S u n d ,. der ad stiller Thorseng fra Fyen og T h oroe, faact sin Lprindelse. Jndknebet a f Fyens heje K y s i, Arenbjergcne ved Svendborg, hvorpaa, fordum A r k e l-S lo t har liggct, samt Thorees sydvestlige Sandkanker paa den cne S id e og a f Thörsengs nordvcstlige B an ker, Aerne (A ren e ) og der heje Trvensee paa den ander, E id e , afgiver detre S u n d en, stjendt. visinvk under visse Omsiandigheder vanffeli'g, G jcn - nemfart sra det ene til det andet B e lt ikke allene for svarre. Kvffardie-Stibe,. men endog sor armerede. B rigge og ikke alt for d»̂ bt gasende F rega tten

Bredcn a f dctte S u n d er fra 200 til 1000 Favne: Fmellem Faergestederne er det 65o Alen bredt. Ovcrfartcn fra Svendborg til Thorscng steer sra N . N .O . til S . S . V . og er saavelsorn TilbagefaNen megct äfhangig af S trvm m cn s G a n g , der,, naar den kommer fra A ste n , siges- at gaae ind og naar den- kommer fra Vesten , at gaae ud. D e fieste S k ib e, som fra den sydvest^ lige D eel a f F y e n , fra Ko!ding og H adersleb,, siundom endog fra de sydligere Stcrder i Her- tugdommene ville gaae ad störe B e lt cller A resn n d, cller og derfra vende tilbage til deres H jem , passere Svendborg - S u n d og overnatte i den- saakaldte Ecghave. imellem Thorseng^ og Thorse, hvor der giveö rn for^eclagtig Ankerplads. Formevelst M odveir overligge her undcrtidcn halvhun- drede Skibe og derovcr sra forstjellige-ProvmVscr, og da disse, endog. 1 stcrrk S to r m , der kunne kigge sikkre, indsees allerede heraf denne Ankerpladses Vigtighed og störe ^lytte.

6

M od Osten adstilles Thorseng fra Langeland vcd et bredere, men forholdöviis mindre dybt S u n d , hvis storsteDide er u ogetvver og hvis mindste »rasten Z M ii l. Dvcrfartcn fra V em - »nenaö Fargested til Rudkjobing paa Langeland steer S . S . O . og regncs, fvrmcdelst den Om« vei, som soraarsageö ved de mellemliggende S rn a a b er, S io e og S k o vo e , at vare omtrent eu M iil. P a a den sydlige og vesilige E id e er Thoröeng omgiven a f en D eel mindre O er og Holme, blandt hvilke S tryn o e og D ra io e ere de betydeligste.

S un d et mellem S tr y n og Thorseng er med en Brede a f ; M iil meget fladt. Fra begge S ider kan M a n vade langt ud i fa n d e t , saa at der kun i M idten gives en asvertende dybere, snart smalere, snart bredere G jennem fart, dog kun for smaa Fart0;cr. M a n har paa Gründen a f bette S u n d ved la vt B an d opdaget adstiüige endnu uforraaLuede og efter Beretningen tildcelö meget haarde Eegestappe; ligesom man og imellem to mindre O er her i N arheden, H jorw e og Birkholm, har seet hele Trcrer med Rod og T op liggcnde paa Hävers Bu»»d. Denne Lpdagelse stadfaster min forhen anforte Hypothese, at alle senden for Fyen beljggende O er have i de al- leraldstc Lider varet sammenhangende med hinanden. H vad euren nu rtostillelsen er soregaaet pludselig eller langsom, saa maae dog hine Eegestappe cngaug have varet rodfastede i tSr Grund, og deres Tilvarelse endnu paa H avets B und imellem flere O er gjor det » r a s t e n til V ish e d , at disse fordnm have vcrret sammenhangende med Hinanden. -

O en Thorsen g, der indcholder 1234g Tender Land geometriff, eller henimod O v a - d ra t-M iil, har en meget u r e g e l r e t F i g u r . D en s storfte Langde fra Norden til S su d c n d. e. fra de saakaldte O e r eller Oren vcd Vindcbye, der nordligc Fcrrgestcd, til Vorrc-Knude, O en s Adligste Forbjerg, er nasten wende M ii l , og dens stsrste Breoe fra Vesten til O sten, eller fra den vestligste P y n t a f Vorrras S ko v til Steenoe-O dde, er ikke langt fra een og en halv M ii l ; men i denne Brede er rillige indbcfattet den paa den osilige S id e a f O en imellem Baldem ars S lo t og H alvocn Veinm enas indsluttcde H a vbn gt, Lnngebugten kaldet, hvis Brede nasten ud- gjsr en halv M iil. Denne B u g t har upaaw ivlclig i aldre Lider varet et S u n d , som har ad- stilt fra Thorseng det nuvarende V em rnenas, saa at denne H alvoe fordnm har vcrret en scrrstilt O e , som S io e og Skvvoe n u , hvilke wende mueligcn om Aartusinder og ville vcrre landsaste »ncd Thoröeng. H vad der bestyrkcr »nig i den Formodning, at Vemniencrs i aldre Lider har vcrret en scrrstilt O e , er ikke allene Egncns Lavhed der, hvor H alveen nu Hanger samme» med ThorSeng, hvilket S t r o g endog endnu ved meget heit V au d tildeelö oversvommcs; men fornem- melig den i de sidste Aar gjorte E rfarin g, at m an , vcd at grave i dette S tr0 g,,stn d er 2»nder et tyndt Jordlag et »neget tykt Lag endnu uforraadnet T a n g , der ligger bladviis ovenpaa hinanden og ligner stärkt sammenpresset fordarvet Trykpapiir. A f en saadan M asse besiaacr Underlaget nasien a f den hele stade E n g , som forbindcr Vem m enas med T h o rscn g, og dette synes m ig, beviscr noksoin at begge fordum have varct adstilte ved H a v . M aastee ere ved hin» alleraldste Oversvsmrnelse Trastappe blevne staaende paa Bunde»» a f det S u n d , som da adstilte B em m e-

-

,,«ö fra T h orscn g, og diSse Tra-stappe have varet Aarsag i at den tilstrommende T a n g efter- haanden har samlet sig i S u n d c t, hindret Stronnncns Gjenncm fart og cndelig vpfyldt dct gan- ste. P a a bette Underlag a f T a n g har da sidcn ved Strandsandctö Lpstylning bannet sig et J o rd la g, der esterhaanden ved de derpaa fremvorende Vegetabiliers Forraadnelse er bleven frugtbargjort og forvandlet til Engbund.

Foruden L u n g e b u g t e n gaaer der endnu paa den vcstre S id e a f S e n , Sonden for V or- naes S k o v , en i Forhold til S e n s Storrelse ikke nbetydelig B u g t eller V i i g , kalbet V e i l e n , ind i samme. Denne har i «ldre Lider varret meget storre cnd den nu e r , da den störe E ng i Vornces, det saakaldte N o r , som endnu om Vinteren siaaer under B a n d , tilforn har staaet i umiddelbar Forbindelse med Veilen og udgjort E et med den. Veilen er nn stilt fra Stranden ved cn for omtrent 60 A ar siden af H r. Kammcrherre N iels J u el ved Konst opfort Daemning, 124 Favne la n g , paa hvis M idte er anbragt cn S lu s e , der nu efter en nyere Jndretning op- og ilukker sig selv. M a n har projeeteret at udtorre den hele V i i g , hvorved et betpdeligt Areal Engbund vilde vin des, men det er hidtil ikke bleven ivarksat og vil vel vanffelig blive det, forend N atu ren , maastee endnu i Aarlumdreder, har ydct sin langsomme men sikkre H jelp. Derimvd er cn saadan U d t o r r i n g for mccr end iv o A ar sidcn a f H r. Etatsraad Knud J u el med Held udfort paa den osilige S id e af S e n , nemlig t« t ved Valdem ars S l o t , hvor en E n g , omtrent af ko Tonder Lands S to rr clse , ved en dobbelt Dtrmning er afvundet H avct. G am le Folk her paa Landet fortalte endnu for faa A ar siden, at man i deres V arndom sD age satte K roge, ja endog sistede med B aadc Nordvest for S lo tte t, hvor nu den saakaldte Fabriqve lig gcr, og formodentlig har H avet i aeldre Lider omgivet en stör D eel a f T ro cn sce -B ye , hvis oprindeuge N avn maastee har vcrret Lroen's S e . Denne ved Naturens og Konstcns forencde H jelp danncde E n g , der er gjennemffaarcn med Kanaler og prydet med sinaa, med Lov- og Naalctrcr^r beplanrcde, S e r , barer endnu N avn af S v e n , afgiver aarlig onnrent 200 L « s middelmaadigt H o e , og bidrager ikke lidet til Egnens Forstjonnelse omkring Slottet.

D e fe r s t e B a n d e paa Thvrseng indstreenke sig til en D eel K ilder, hvorpaa isikr S e n s nordlige Deel er meget rig , uogle fmaae D am m e og ubetudelige B«kke. Ved bisse drives all!- gevcl ikke nrindre end fire Vandm oller, der dog kun til visse Lider om Aaret eller Visse Tim er om D agen kunne v«re i G an g. Vandet er i Almindclighed godt og kun paa nogle S ttd er er dct^ som S cva n d plcier at v a r e , brakket, d. e. blandet med salre D e le , hvilket formodentlig konuuer a f Kildernes underjordist'e Forbindelse med H avct. Andre mineralste D ele er det m ig ikke.bekjendt at Vandet paa Lhorseng i nogen bctydelig Grad indeholder.

S e n s O v e r s ta d e er, naar man nndtager Bregninge B akke, temmelig jevn. Den nordlige D cel af den er hojere cnd den sydlige, hvvraf et betydeligt Cnstke mod Vesten, mrsten en trcdie Deel af hele S e n s Dvcrstade, udgjor en aldelcs jevn S le tte . D en osilige S id e a f S e n

bestaaer a f flade Bakker, blandt hvilke Bjcrgebye Bakke S . O . er den storste baade i Hen- fcende til O m fang og H ojde. D o g langt anseeligere er den ovcnuoevnte Bregninge B akke, der sjgger i jAens nordlige D eel. Dcnne Vakke hoever sig gradeviis narsten lige fra den vesilige, nordlige og Ssilige Strandbred til en Hojde a f 24o Fod over Vandcd et bredt H a v er adsiilt fra det ovrige Land.

Om trent en tiende D e e l a f A e n s O verflade, i 5o8 Tender Land geom etriff, er bcvoret med S k o v , messt a f E cg og B o g , samt en D eel 2Efk. Desforuden findes paa mange for- fkjellige Stedcr en D eel G ja rd se l-S k o v og betydelige E lleplantager, der tilsammen indtage et Areal a f omtrent i 5o Tondcr Land.

D e betydeligsie Skovstrcrkninger findes paa den Ssilige K ant a f A e n , dog er D orn as S k o v i N . V . anseelig baade formcdelsi sin O m san g, sine stjonne störe T raer og sin u n gcO p - vcrrt. Derimod har Thorseng M a n gel paa T o r v , hvoraf der kun findes lidet og for det nieste a f ringe Bonitet. Ligeledcs ere Enge,re her paa Landet kun faa og a f maadelig Veffaffenhed.

O en Thorscng henhorcr baade i gcistlig og verdslig Hcnseende under Fyens S t i f t , S vcn d - borg A m t, S u n d s Herred, dog udgjor den for sig et eget Birk og har sit eget L in g.

D en inddcles i trende Kirkesogne, nem lig:

A .

B r e g n i n g e S o g n , der indbefatter den nordlige D eel a f A e n og i Sardeleshed hele Bregninge B an ke, paa en ganste liden D eel nar. S o gn et saavel som Banken har sikkert N a vn

s

a f de Dregnelaaner^. som , -efler PrKstcn til Bregnm ge Meilighed H r . M a d s Jacobsons V id - nesbyrd, A ar 16 72 fandtes overalt paa Bregninge Annex-Prcestegaards M arkö r, h vilkedavare Heliggonde p aa de nu ikke mere med Bregner, men

10

lerup og Sv'enddrup, den forhen til Em sfabriqve brugte Bygni»rg ved Troensee, ligeledcs mcd J o r d , og endnll 6 andre cculige H u fe , beliggcnde paa forffjcllige Stedcr.

Endvidere Grubbc- og S ig te -M slle n paa Vregninge Banke mcd 2de Hnnsl-dderS og n i sten en halv G aards J o r d , samt fire Vandm oller, uem lig: Bukkehauge-, PederstovS, rode og Denkcpose M ö lle r , alle nred Jord. .

Errdelig Hörer til dctte S o g n endnu Hovedgaar'dcn Waldemars S l o t meb de til famme hen- horcnde Bygnm ger eg Jorder. S lo ttct ligger S o n d e n for Troensee strar »den for Sünders Udlob. A s SlortetS Ladebygninger er en D eel udflynet i en a f de langst bvrtli'ggende Hovrnar- ker bag. PederSstov og danner en stör G a a r d , der forer Navrr a f Thaers M inder S lo ttc t fclv, som nred sine nrmige anseelige Vygninger stoder lige til S tra n d en , staacr ved cn stjon Allee t Forbindelse med Troensee B y e og afgiver i Forening med de omliggcnde Häver-, Sko ve og E n g e , samt dct med stovkladte Kyster overalt begrcrndsede H a v , et Heldcut stjont S y n istrr for den, der fra S m m d e n betragter det. A f Skove gives heri S o g n e t : begge Pedcrsffovenc, Rngkrogen, Nydye-Hestchave, Koehaven med D yrch aven , hvüZ Areal tilsammen omtrcnt delo- ber sig. til 4oo Tender L a n d , Bregm nge S ko v paa 87 T d r . Land, samt Horsest'ov og en D eel S tr o e ffo v , der dog mr sor Tiden ikke er betydelig, Bregm nge S o g n s Folkemarngde var ved Toellingen i Aaret 1801 ialt 12 18 Personer, men er sideu tiltaget bctydeligt. Troensee B y e alle«- har over 6oo M cnuester.

E n Oversigt saavel a f Vaani'rrgernes A n tal som a f det til stimme hörende Hartkorn., saa- v e l A ger og E n g , som S ko v og M sllessyld fiudeö paa den vedheftede Tadel I .

B .L a n d e t S o g n . D en sanvfynlkge Ofirindelse til Kükens N a v n er allerede i Jndlednkngen

omtalt. S o g n e t, som forer N avn eftcr Kirke», indtager et S t r o g eller B elte tvers over Landet fra Vesten til A sie n , 'er for det meeste aldeles stadt og mdeholder kidet over en Fjerdedces a f A r u S Overfürde. Kirken ligger midt i Prastegaardenö Marker i de» nordosilige D eel a f S o g n c t og var fo r Udffifmingen omtrcnt Middelpunktet a f de» da bebyggede D eel a f samme.

D e ts B ye r ere folgende:

1 . Lundbye, Sydost for K üken , har i 5 hele G a a rve , hvoraf 5 err udffyttede, 5 pareelserede og tildeels udflyttede G a a rd e, 19 H»se med Jord vg L jordlsse.

Jm ellem dennr B y e vg Kirken ligger PrEstegaardcn mcd tilhorende Jorder.

2 . M e e ld y e , M iddeldye, S yd vest for Kirken , har S hele G aarde og sde H ufe med Jord.

5. Stram m elfe, Nordvest for Kirken, med 11 hele G a m b e ,* ) a f hvitke een er udflyttet, io sterre og miudre H alvgaarde og Boelssteder, hvis Hovedparceller eie udflpttede mod Dorntks og henregldcs b ertil, 12 Hufe med og 9 udcn Jord.

Omtrent i Middelpmcktet mellem bisse trende B yer og t« t ved Kirkeu liggcr Landet S o g n s H ovedffole, der rillige er Degrickolig. Ved samme er nyligen opfert et H uus for Distnctets Gjordcmoder»

4. Vornoes besiaaer fonrdcn S ko len , som ligger ved Jnbgangcn til Vornaes S k o v , a f de fr - Stram m else udffyttedo Hvvedparcellcr og Boelssteder, hvoriblmibt 1 Ga.7»d paa omtrent 3 og 6 paa 4 Tondcr Hartkorn, fremdeles a f 9 hele G aard e, cn Parcelgaard med 2de A f- byggcre og i 4 Hirse med Ioad. Alle .bisse .G,rmde o g Huse ligge adspredte i og omkring Vorm rs S ko v og der vvensor omtalte N o e r, samt imellem bette og Stram m else; og eu D eel a f dem heirhsrre for Udstislnmgm deels til Lundbye, dcels til Stram mclse. Treude a f G aar- dcne, som .ligge sanilcde irnellem Vullehange M olle og Dornces S k o v , banne en liden B y e , der forer N avn a f B a l le hange og een iile langt dcrsra beliggcnde Gaard kalbes Sknid- balle- G aard.

Endmi HSrer til bette S o g « 7 Huse uied Jord i og ved N Srfkov, hvilke derfor kalbes NSrssovs Hnse.

Denne S k o v , der egentllg kun er en Fortsatttelse a f den under Bregnm ge S o gn anförte Pcders S k o v , sioder til Lungcbugttir og har et Areal a f over 100 Tender Land. V or««ö S ko v imod Vesten er a f Jndhvld 261 Tonder LtMd. Lundbye og Stranunclse Skovhaver ere ikke bctydclige og indeholde mecst kun Gja'rdsclkrat. D e sidfte beere endnu N avn ct Tinghaver efter det irke langt fra Landet Kirke forhen beliggcnde Tinghuns.

Folkcmangden i Landet S o g n beleb sig A ar 1801 til 7 2 2 , men er fiden den T id tiltaget m e g e t.' Spccification over Sogn ets Hartkorn stndes paa T ad el II.

L

B j e r r e b y e , B j e r g e d y e , S o g n . Kirkcns og Kirkebyens Betiggenhed p - a en B a tte eller et B jerg har formodentlig givct S o gn et sit N avn . D e t indeholdcr den hele sydlige D eel a f O e n , samt H alveen Vcm m cnces, og er i Areal saavelsom i.Hartkorn det siersie af VenS trende S o gn e. N a a r man rcgner S o gn cts stersie Loengde i Vstcr og Bester fra Fcrrgcodde til den vestre Stran dbred, S en d en for V e ile n , saa er Kirken omtrent i Middelpunktct af Sognct.

* ) A f bisse er endmr i A a r e t 18 2 1 een U dflyttet o g henregneS t i l V o r n - s , «n P a r c e l d eraf er - le s e n i B y e n .

Dyerne ere rDjerrebye, Sonden for Limdbye. Klrken ligger r D y e n , der ogsaa har en Skole med D egne- b o lig , samt et GjordemoderhuuS og et Hospital. Desforuden 17 hele Gaarde^ as hvitke de 7 ere udflytttde; een Hovedxarcek med 3 mindre Parceller, alle udflyttede; »L Hnse med og 6 uden J o r d , samt en V e ir,v o lle , sonr ligger udev for B y e n .

2. Hello eller H e llu f, Vesten for Djerrebye, har fire hele Gaarde o g 2 H ufe med Jord.

Jmellem di^> wende B y e r ligger e t Prafieevkesabe p a a e» Lod a f omtrent n Tdr. Land udlagt fta gam m el L id til Brodö og V iin s Anskaffelse for Kirken.

S .S 0 e b y e , Vesten for H e llo , har 1 » hele G a a rd e , hvvraf 4 ere udflyttedt, 2 h alve, hvoraf den ene er udflyttet og i 3 Huse med Jord. S d cb ye Skole er udflyttet til Beqvcmmelighed for de narliggende ByerS Beboere. Jkke langt fra S to le n ligger en Veirmolle paa en H o j, kaldet S ta v ö h o j. ^

4. Skovballe, Vesten for S o e b y e , med 7 hele G a a rd e, h voraf een er udflyttet, 8 Huse med J o r d , blandt hvilke eet med Privelegium paa Krohold, og 2 uden Jord. Fra denne D ye fkeer i Almindelighed Lverfarten til SEroe og flerc vcstlig liggende S e r .

5. G jestnge, Nordost for S o e b y e , har 19 hele G a a r d e , a f hvilke 10 ere udflyttede, »5 Hnse med Jord og 6 uden lam m e.

L . Dorre eller D a a r o e , S ond en for H ello, har 9 hele G aard e, b Huse med J o r d ; dcöuden Prsestegaarden med 6 jordlose Hu>e, byggede paa sammcs Grund.

7 . S t i o v l , S onden for D jerrebye, har 10 hele G a a r d e , 4 Huse med Jord. Hcrfra ffeer Overfarten til S tty n .

L .V e m m en « S , Osten sor B jerrcbye, har deelö samlede i B y e n , deels adspredt? paa H alvocn 17 H alvgaarde, iS Huse med og 5 uden Jo rd ; desuden en Skole og en smuk Fargegaard, hvorfra Transporten besorgcs over til Rndkjoding.

D en storste D eel a f denne D yeö Jorder er fri Hovcdgaardstart og har fordum vanct am »endt til G rasn in g sor W aldem ars S lo ts K o e r, indtil Kammcrherre N iels Ju el sor omttent 70 A ar siden anlagde den der nu varcnde D ye.

D e wende betydcligste Skove i dette S o g n , Tvede og Wemmenars S k o v , ndgjore tilsammen , t Areal a f 2294 Tonde Land. Foruden disse gives der endnu ved B y e r n e : S o c b y e , S ko v- Kalle og B o r te , nogle saakaldte Skovhauger eller Gj«rdsellodder, der dog jkke ere bctydelige.

D ed Tcrlllugen »8o i befandtes Folkemangden atvarre 1 0 2 3 , men er stden betydeligt tiltaget.Specificeret Optegnelse over Bjerrebye S vg n ö Hartkorn stndes paa T a d el I I I , ligesom

vg en sammendrager Forttgnrlse over hele S e n s Hartkorn findeS paa L ab el I V .

Endnu höre til Thorseng folgende smaa ubeboede H o lm e , der tildeels benytteö til G ra sn in g:

» .J h o lm i den- vestlfge D eel a f Svendborg S n n v , hvor den tilligemed adfiillige ffjulte Grunde, blandt hvilke Dodemanden, gjor Seiladsen teinmelig vansselig.

b . M orholm , ligeledes- i den vestlige Deel a f sven d bo rg S u n d , er meget liden og undertidenaldelcs oversvommct. ^

c. Kidholm eller Keiholm, ligeover for Troensee B y e i Jndlsbet a f Thoroe B u g t, tilssjodet G e neral-Adm iral-Lieutenant N . J u e l a f E ylcr Holk til Holkeuhavn den iste November 1694.

ä. R allen , tvende smaa Holme i Narheden a f S iio v l.

Endelig kan til Thorscng henregnes den, Vesten for sam m e, beliggende A e , Hjortee, som staaer for 9 T dr. 2 Skpr. r Fdkx. Ager og E n g s kontribuabelt Hartkvrn. Denne S e har 4 Gaarde og 2de jordlose Hufe. Den henhorte tilforn til Thorsengs A llodial-G ods, men er nu incorporeret »»der Stam godset. D en s Jndvaanere staae under Thorseng. Birks Jurisdiktion, men söge D ra jo e Kirke, til hvis S o g n de bleve henlagte «folge et Pergam entöbrev, som fin- des paa D rejo e, udsicrdt a f Kristian den 3die, dateret iste M andag ester hellig 3 Konger Aar r 5 5 5 , da de tilforn havde sogt Bjerrebye Kirke. Fyeus Hestehauge, en betydelig S k o v ved S ven d b o rg, so«n-staaer for 12 Tonder 4 Skpr. 1 Fdkr. L A lb ., er ntkrvcerende Stam herres private Eicndom og Hörer ikke under Stam godset.

s-et Kapitel.Histori'ste Esterretninger over Thorseng

i Almindellghed.a k d s t e H is to r is t« E f t « r r e t i > ! n g « k , man har om T horSm g s»r Dronning M a r g a

rethes L i d , ere Heist ubetydelige. D e t er alleredc i Jndlednmgcn ansort, at L h w slu n d , der formodentlig er de« celdste Bencrvnelse a f jAen T h o rsen g, nEvnes i Kuitlm ga S a g a , altsaa i det i2te Aaihmrdrede, som henhere»^e under Fycn. H os Hvidtfeldt pag. 5n og 5.17 an- fdrcs nogle gamle B reve fra Zlarene 1298 og i 3l i , i hvilre ncevncs en H r. Peter Nielien a f Thvrseng. I nogle Optegnelser, som H r. Peder Jen s«, Luceoppidon, Sogncprcrst for Landet og Bregm nge Menigheder fra 1672 til 1 7 1 7 , og i sin T id en stör B en a f Lldsager, l-ar efterladt sig, anforeö en vis Johan Niklesen ä s IlioslLn diL, R idder, waaftee en S k n afd en ovennarvnte. H an understrev A ar i 3i 3 tilligemed en D eel andre Hcrrer Dvmmen over de op- rSrste S onderjyder, som havde sammcnrottet sig imod Kong Erik M enved. Dom mcn er date- ret Viborg Landöting ovenmeldte Aar. A f denne Kongo blev Thorseng siden A ar 18 17 pantsat til G rcv G ert a f Holsteen, Hertug W aldem ars Formpnder, o g forblev under de Holstccnffe Grevers Herred-mme indtil W aldemar igjen iudl-ste den A ar i 33i . * )

I Bregm nge Kirke ssudes en sonderflagen Liigsteen a f Figur som en afkottet ligebenet T r iangel a f Lz Fods Lceugde og 2 til 3 Fods B rede, paa hvjs R and til alle sire S ider findeS folgende NU »1 Esten aldeles ulEsclige J lldstrift: I L c jacct Leneäictn8 Inc. R ector Loci. L r e g -

V i l«re desvcerre intet ander a f denne Jndstrlft cnd a t den dcri nEvnte Venediktüs Jaco - bns er dod.samme A a r , som den störe M argarethes S s n D lu f blev udvalgt til Konge. D e t kan vel vcrre at denne B . A . Har vstret Sogneprarst i B regn inge; thi allerede i det i 3de A ar-

*) Hvi-tstl-t P. 46 L,

hundrcde havde de i Begylldclsei» omvandrende Leerere eller Rcktorer deres viöse faste B oliger og S o g n e , maastce var hau ogsaa Meuighedens Forstander l ockouonnst eller juridist Hcnsecnde, der rillige havde Opsyn med Kirkebetjeuternc. Saaledeö syneö Hvidtfcldt pag. 7 19 i sin O ver- scrttelse a f cu S ynodal-K onstitutiv» dat. Kjobenhavu i 445 og hvvri blandt andre ogsaa ro cto - res ecclv^iar hilses, at ville have dcnne B cu avm lse sorstaaet. Elleve Aarstldigerr eltd det p aa ovenralre Liigsteou anforte A arstal fiuder jeg ThorSeng anfort i Dronniug M argarethes H y l- dingsbrcv, som blev udstcdt a f Fycnboerne paa Latin 18 0 7 .* )

Jblan d t de ltdstsdende Herrer n sv n e s Hcrnn'ngiis k cr g cio X ie8trap, csstrorum capitkmeus' M a n vecd at Kiestrup eller Kjerstrup var en befeesiet B o r g , beliggende paa Thvrseng der, hvor nn Huser Gmn»nclgaard kigger, og hvoroin i det Felgende mere stak takes. Bemeldte Henning B erg har da vel vorret Lehns- eller Befalingsm and paa dcnne B org og den M igem ed A e n paa den Lid endn« vcrret Kronen underlagt. J e g flntter dekte dcraf, at D r o n n i n g M a r g a r e t h e A ar 1 ^ 5 , altsaa tun 8 A ar derefter, g a v K i e r s t r u p m ed A e » T h o r s e n g t i l F y e n S B i s p e s t o l , »nder V ilk a a r, at Bistoppcrne a f de dem underordnede Priester, foruden det scedvanlige Gjaesierie og catli^6i»ticuui, itke maatte sordre der a f B iffop Henrik o g Hans Efter- fblgcre til den i Odense afbrandte Domlirkes Gjcnopln-ggelse paalagte Substdium ; hvilket Vik- kaar dog ikke i Fremkiden holdres. D esnagtet forblcv Thvrseng under FyenS Bispestol lige ind- til Rcforniationcn, altsaa i et Tidsrum af »4i A ar. Theus Podcbust v a r B is tv p i Fyen A a r 1 8 9 5 , . da Gavcbrevet paa Thorseng a f Dronning M argarethe blev udsteedt. Brandt Hans E s- termand Joham,es K r a g , Nasne Krigebufk, Hinrik U lfcld , M ogens Krasse» og K arl R sn n ov have adstillige restdcrer paa Lh o rsen g, vm ikke sor beständig saa dog nl Visse T id e r, hvilker mair kan flntte d era f, at adstttlige- bistoppelige Breve ere ndstardte paa Thorseng og daterede Kiestrup. S a a led cs firrdes f. E r . s Pontoppidans ann. eeel. l'.H l. anfsrte wende Kaldsbreve, eet ril cn P rrst eg ect til en D e g n , begge i S ven d b o rg, daterede Kiestrup rL^Z og , 524.

Mcer rcligt er det ellerö at mau a f gam le B r e v e , som ovennarvute H r. Peder Jensen Lue- coppidan har sam let, erfarcr, at der just p aa den L i d , da Thvrseng stvd under Bistopperne vare H kvedS m «u d, endog adelige, p a a Kierstrup, f. E r . H olgcr M u n k , R idd er, J cp . A lg u - fe n , og flere. D e t lader stg ikke lettelig afgjore om de have vare t bcftikkede a f Köngen eller e i , dog an m arke s, at de sra det A a r i 469 ikke längere kaldes H svedsm crnd, men Hunssogeder«

J e g fndcr iovrigt. intet M arkeligt at vcrre fvregaakt paa Lhoröeng, eller i Anledoing a f samme under alle disse Bistoppcr. D e t syncs svm om de alle have varet i fuldkommcn rolig Besiddelse a f den M n n c Eiendom , dei- var dem overdragen, og de have formodcntlig, efte» de Lidcrs G e ftUgks S crdvan e, ikke forglcm t, at gjore stg den saa frugtbringende som mueligt. D e t var B ? s t o p J e n ö A n d e r s e n B e l d e n a k forbeholden, at gjyre drrme litte A e mere bekjendt i Historien,

*) Hvidtfeld» p. S?4 og ck,o>» p. 4g.

rb

I denn« ber-mte eller berygtede Prcelats L id gjvrde Ehri^ian den anden p a a R aadhusit i Kjobenhavn A ar , 5s i Fordring paa T h orseiig, ider l)au ytkrede sin Mismldelse ivver at de fycnske Bistopper havde den i Besiddelse; inen B i stoppen g a v , som bekjcndt, der siolte S v a r , at naar Köngen sorst gjorde sine ovrige Prcrtensioner gjcrldende paa alle andre Lande, svm til- forn havde ligget nuder den danste K w lle ft E r . England og S k o tla n d , saa var det tidsnok at tanke paa Lhorsengs Reduktion. Forbittret over dctte Irodsige S v a r küd Köngen Beldcnak arrcsicre og henscrtte som Fange paa det bornholmste S lo t Hammershuus. Her havde Han alle-, rede een G a n g tilforn ocerct indstuttct, formedelsi det M o rd , som Haus Tjencre paa ArkeL S lo t havde begaact paa Enkedronningens Huushovmestcr, Otto P o rsfeld t, hvilket M ord m aastee medrette troedes at vcrre udovet paa Hans B efalillg eller Anstisrelse. M en da Köngen A a r i 52o paa sin ulykkelige Reise til S verrig treeugte til en forflagen og drijrig R aadgiver, valgte Han den fangne B isto p , som Han lvd heute fra Hammershuus. D en befriede Beldenak glemte ikke at vise sig erkjendtlig mod Köngen ved trolig at .siaae Ham bie med R aad og D a a d i hanis blodige Planerö Udforelse. D o g sin FyrsteS varige Gunst var Han ikke istand til at forstaffe sig , mindst La Lasten var den eneste G rm ld vo ld , hvormed Han oidsie at understotte den. Hjemkommen fra Stokholm maatte B eldenak, som vi have seet, atter bcncrde sit forrige Fcrngsel. V e l kom Han igjen paa fri Fod ved Lybekkernes H jc lp , men indviklede sig faa A a r derefter i en vidtlostig og Ham vanarende Proces med den mcrgtige Ronnovstc F am ilie, hvilken endteS med at Han Llev erkläret mindre M and og domt til at Kode sine tre M ark. D e t synes som om Han undcr denne Proces har stuttet Kontrakt med Knud Gyldensiierne om at rcsignere sit Bispedomme paa Visse V ilk a a r , blandt hvilke et a f de vigtigsie var dette, a t H an s o r b e h o l d t s ig H i e r s tr u p m ed A e « T h o r s e n g for sin Levetid. H an opholdt sig vgsaa her fra A ar 1LZ0 til 1682 og fo rte, gauste imod Scrdvan e, et eensomt og stille L iv ; men Hans Rolighed blev uformodentlig forstyrret, da Han pludselig blev overfalden as den myrdede O tto Porsfeldts S lcrgtn in ge, som boede i Holsteen. M aastee opholdt Beldenak sig den T id paa Horseflot, der har ligget aldeleö eensomt og tcrt ved den vestlige Arm a f S ven d b o rg-S u n d vmtrent lige over for S t . Jorgen s-G aard. Nok er det, Hans hcrvngjerrige Fjender landede paa V e n , brode ved Nanetider ind til Ham, wge Ham a f S e n g e n , indhyllede ham i etKlcrde vg forte Ham ud paa et S k ib , som laae fcrrdigt i Sun det til at modtage Harn. H an blev der- paa bragt til Holsteen, hvor Han, efter at vcrre bleven ynkeligt m ishandlet, «ldelig kym paa fri Fod igjen, levede derefter nogle Rar i Lybek og dode der A ar 1607.

S aaledes fortcrller Pontoppidan i sine an», eeol. H ., stjondt andre Forfattere, iscrr i Henseende til Aarstalleneö Angivelse, afvige meget fra Ham.

Im idlertid havde Bistop Knud Gyldenstjerne taget ThorScng i Besiddelse, men maatte efter et P a r A a rs Förlsb overgive den tilligemed Bispestolen til-den fordrevne svenste Erkebistop, G u stav T ro lle, dog, da denne i S la g e t ved A rnebjerg A ar i 65L blev dodeligt saaret, indsatteS

'7

Knud lgjen i sit Embede a f Kong Kristian den -tredies Partie og blev saaledeS atter Herre a f Thorscng. M cn Hans Herredomnre varcde.kun et P a r A a r , thi ved R e f o r m a t i o n e n s I n d - f o r s e l A ar i 556 blev Knud'Ghldenstjerne., saavclsom de Vorige Biffopper i D anm ark, ragen til F a n ge , og T h o r ö e n g , som det meste E d e r Bispestolene liggeude G o d s , i n d d r a g e n un der K r o n e n .

Efrer at Thorseng saaledes i et T i d s r u m a f i 4 i A a r havde staaet under Odense B i - spestols s ia d ig e Herrcdonuue, blev Vesiddelsen deraf i de folgende i 4u A ar, ncmlig fra ril 16 7 8 , desto ust a d i g e re.

E n D eel A a r efter Reformationen eiede Kong Kristian Len tredie sclv Thoröeng, og Kier- strup kaldes i den D d Köngens G aard. A f de JndbcreNnnger, som paa Kong Fredcrik den andcns B e fa lin g i Aaret 1L72 bleve indgivne om hvis Jnckomst og Rente Prasterne hassiler udi S u n d s Herred, feer jeg at Thorseng strar efter at det var inddragct under Kronen, har staaet under kongelige Lehnömcrnd, blandt hvilke ncevneö Kristoffer Gudedorp, Frands Brokken- hnus og Jacob Seestcd, hvilke alle segle at udvide Köngens Gaards-Rertigheder, isirr ved at betage Prasterne og Degnene adstillige a f dereö gam le Rettigheder, hvorover Vedkommende i bemeldte Jndberetuing beklage sig.

,548 havde Kong Kristian den tredie befluttet at Thorseng ffulde v«re L l v g e d i n g f o r H a n s D r v n n i n g , D o r o t h e a , men hun kom aldrig til at boe her. Eiden efter kjovrc R i- gets R aad o g S ta th o ld e r iN v r g e ,E r ik O t t e f e n R o s e n k r a n d s , Lhorscngaf Köngen. H an var gift med F r n e H e l v i g H a r d e n b e r g til Arrestov og dode der 167^. Dcnne D am es og hendeS S o n s Jakob Rosenkrandses N avne si'ndes endnu paa Bregninge Kirkes Klokke og stcre Stedcr her paa Landet. I sin Enkestand stiftede hun et Hospital sor 6 Huusarme i Svrliodorg og fundercde cn K apital a f 2000 gode og nsorsalstede D a l r , svr hvis aarlige Renter 6 P C . den a f hendes Eftcrkommcre, som blev Eier as Thorscng cller as Hovedgaarden Kicrstrup, stulde iudesiaae, imod Rettighed til at beseelte de ledig blivcnde Plädier i Hospitalet. * ) V i stnlle siden ersare, hvorlcdes den med denne legerede K apital sorbundne Zorpligtelse og Rettighed endnu vcdkommer Thoröengs ncrrvarende Eier.

Fru H elvigs S o n Jakob Rosenkrands, hvis N a vn tilllgemed Hans Gemahlindes Pernille Gyldenstjernes findes endnu med hosfoiede Vaabener paa Bregninge Kirkes Prastestoel, havde en S o n E rik , som 16 16 blev Herre til ThorScng, mcn dode u n g , efterat Han forst havde folgt sin D eel deraf til F r u e E l l e n M a r s v i i n ; thi endffjondt den Rvsenkrandste Fam ilie eiede Kierstrup og Tilliggend e, havde den dog ikke hele A enö Gods i Besiddelse, men samme

* ) S e e Frue H elvig Hardenbergs FundarS a f rgde Seprbr. r5SS.S

har vceret deelt imrllem flere Selveiere» S aaledes var efter H r. Peder Jensens Optegnclser, A a r i 2LL H an s G r im , a f de Grimürers adelige S l a g t , efter hvilken Grimsted i Lolllnd har fit N a v n , Vebncr og Tingfoged p a a T h o rsen g, Eier a f S w n ga a rd og strev sig Herre til sanune. Dcune G a a r d , som ligger i Bregninge S o g n , barer endnu der samme N a v n .

Endnu i 6Z5, da Thorseng tilhbrte G rev V ald em ar, besad Gunde Rosenkrands cn D eel G sd s i Landet S o g n , svm fees a f et B r e v fra Harn til Henning Barkendorp, dareret Vestrup den 4de J u li i 635 og gjemmes her i Landet P rastegaard , da det angaacr sammes Jord.

Frue Ellen M arfvü n afstod sin Andeel a f Thorseng til sin D a t t e r F r u e K i r s t i n e M n n k , Grevinde a f S l e s v i g , der igjen overlod den til sin og Kong Kristian den fjerdes S s n , G r e v V a l d e m a r K r i s t i a n . D e t var K o n g e n S D u s t e at famle a lt det adelige og nadelige S tr o e g o d s, si>m fandteS adsi)littet paa T h orsen g, u n d e r e e t , hvilket Duste Han yttrer i D re v til Hcmring Valkendorp, Herre til G lo ru p , B efalingsm and paa S t . H an s Kloster i Ldcnse, daterct Anderöstov den ^de M a r ts 16 2 7. D ette tilligemey flere egrnhandige B reve af K ong Kristian den 4d e , Thorseng angaaeude, omtales i salig Dirkerods M anustripter, hvor der find e t eu Fortegmlse over dem nred kvrtelig anfort Jndhold a f hvert. D e bleve a f Birkerod asle- verede til H r. Adm iral N iels J u e l , men ere nu ikke mere at finde paa Thorseng.

A f diöse Braves Jndhold erfarer man, a t KorrgenS Duste efterhaanden virkelig blev opfyldt. S a a lcd es kjobre Henning Valkendorp efter Köngens Lrdre over roo Tender Hartkorn af Gunde Rosenkrands A ar i 65?,, ligclcdcs paa G rev Valdem ars Vegne en D eel Gods a f P alle R o- seukranvs f. A . og endnu i 64o og 16L1 firc eukelte G»mrde, som bleve tagte til S te lle t. D ctte S lo t begyndte Kong Kristian den fjerde at opbygge a f n y t, A ar 1629 og opkaldte det es^r sin S -e u , V ald em ar, efter at Han havdc ladet mdbryde det gam le Kjerstrup. Valdem ar kom imiblcrtid aldrig i Besiddelse a f det, men gik efter sin H;emkomsi fra R u s la n d , a f M isfornei- else med Kong Frcderik den tredic, i fvenst Tjeueste og dsde » Pole» A a r ik> 6.

Kirstine M m ik , Grevinde a f Sleövig-H olsteen, levede endnu den G a n g og arvede aktfaa Thorseng efter sin S v » . H u » kalbte sig derfor ogsaa Frue til B ö ller, ThorSeng og Ellensborg, rnen da hrm sire A a r derefter dede, faldt T h o rsen g, uden T v iv l samler, ril hcndcs D atter F rue E b b e U l f e l d t , » Atmindclighed kalbet F r e i e n H e d e v i g . H u« residerede paa Waldemars S lo t fra 1661 til i 664 og kalbte sig endnu i de A ar Grevinde til Slcsvig-H vlsteen og Frue til T h o rsen g; thi stjsndt Grcvetitelc» var hende og hcudes hele Familie bersvet ved Fre- derik den 3dieS Forordning a f i 4 J a n . 1 . ^ 7 , saa var hun ved den roskildste Fred igjen sat i Besiddelfe a f alle de Godser og T it le r , hu» tilforn havde h a v t .* )

i 3

*) See Helberg Sdie D,el P. LgS »g S-phard. Lau«. Hist. 4b- Deel p.

S a a led es sindes eüdnu p aa MeSschagelen i Bregninge Kirke tvende med G uld brodereda Baabener. D er ene p a a den hoire E id e a f Krucifiret mdehotder en A rt Rose med Ovcrstrift

Kirsiine M m »k, Grevmde til S lesvig-H olsiccn , og neden mider 16 6 6 ; det anbei paa vensire E id e indehvlder det siesvig-siolstecnste Vaabcn med Lverstrift N O I ' S Ü L ' 1 ' 1 ' , He- d e vig, Grevinde til S lrsv ig -H vlste cn , Frue til Thoröeng, neden under 1661.

Denne Froten Hedcvig var faa forgjeldet, a t sinn deelS folgte, deels pantsatte det, ene Stykke a f Godset efter dct andet, ja endog VcUdemars Slotöbygning selv. Endog sin Karn- merpige og sine B e r n s P ige maatte sinn rilstjode Gaarde i Stram m clse og Meelbpe for resterende L e n , som sinn ikke künde detale. D a hun eudelig marrkcde, at hendes egen S vo ge r, R ig S - admiral B jelk e, Hcrre til Etteusb.org, og Flcre vilde gjere Jndfersel i G ods og G a a r d , sivil- ket ogsaa omsider fkeete, prarkavcrede hun sig ved pro Forma at pantscrtte den Deck a f Godset, sinn endnu havde tilsiage, samt den halve Hovcdgaard og Stovcne til sin andcn L v p g c r , d e n b e r e m t e K o r f i t s U l f e l d t , hvorpaa hun forlod Thovsi-ug, fo.mvdciittig af Zrpgr for Kre- diwrerne. *) D e t varede ikke larnge forcnd Korfits Ulfeldt foriüedclst Hans .opdagede Urrostab mrod Köngen maatte remme Landet, hvorpaa hanS GodS blcv konfisterct. D cn l^un pantsatte D eel a f Thoröeng faldt da igjcn t i l K r o n e n og Köngen forlchncde paa nogcn T id H r . Ernst Günther a f den fyrstelige sonderborgste Linie paa A ls dcrmed. Kort tcreftcr blev dcn udlagt til R y t t e r d i s t r i e t . D en ovrige D eel a f A cn faldt i Krediwrerneö Hauwer og blev a f dem en- len beholdt eller afhamdet ril andre.*)

Forcnd jcg siuttcr dctte Lidörum a f Tsiorscngs Historie, m aa jcg endnu tilfo ie , at i 658 paösercde en D eel a f de s v e n s te T r o p p e r ovcr Thoröeng paa deres Marsch over Isen fra Fyen til S jclland . K o n g K a r l d e n t i c u d e , som sclv var m ed, stal have opholdt sig sö get i Landet Prastegaard, hvor man endnu i Storstucn foreviser et S k a a r i e» Bjelke under Lostet, hvilkct Köngen med sit Svrerd stal have hugget, da Han, opbragt over at en ung K arl her a f Landet havde drabl en a f Hans Folk, vilde kyse Prasictl H r . Jen s Mogensen H o s- sum til at aabcnbare Ham Hans Skjnlcsted, som ester Sigcnde stal have varret Landet Kirkes T a a rn . D aldem ars S l o t fkal da vcrre blcven ilde medhandlet og noget a f det nastm odelagt.

Tl-orseng sorsilev deels som Rytterdisirict «nder Kronen, deels som adstillige P rivates Eicndom i deres Hcrnder indtil A ar 1 6 7 8 , med hvilket A ar vi knnne begynde et n y t T i d S - r n m i A en ö Historie.

I bette A ar afhwndede Kong Krisiian den femte v e d S k j o d e , dateret Kjsbenhavn den i 4de M a r ts , sin A npart i ValdemarS S lo ts Hovedgaardstart a f 65 Toindcr Hmtkorn lillige- med en D eel B ond ergods, M o lle - og Gadesiuse, samt jus xatronaius til Landet Kirke til V e l - b a a r n e H r . G e n e r a l - A d m i r a l - L i e u t e n a n t N i e l s J u e l „ fo r , som der i Skjodet an-

Cee Landet Sogns gamle Kirtebag, sivori Hr. Pedcr Iensensiar anf-rt: Lw. Len 7de April iL64 reiste§r-7en Hedcvig fra Tsioksing med et Skibkrum.See Stjo-erne fra I.6S4 ril 1679, som devareS i Slotsarkivct.

*L)

3*

OeuSb.org

20

fo r e s, tro Ljencste mrder Krigc» og for Haus allem,iderdantgste PrLtensionerö Afsiaaekse udi hvis Ham udi de erobrede svcnffe Orlogsftibe haver kmmct. t ilk o m m e s a m t andre Hans under- danigsie Forsircekninger.- S e e S k js d e t, d er, saavidt det kan have uogen Atmcenintrrcsse, an- fvrcs til S lu m in g som B ila g . D e t blivcr. i Almindeligl>ed. troct, ja anfsres endog i trykte B s g e r , at Thorseng blev a f Kong Krisiian den fem te^ som. en G a v .e cller Forcrring stjoenket General-Admiral-Lieutcnant N iels Juel formedelsi Hans störe Fortjencster. a fF ad relan dct, hvilke vel Lande have gjort dcnne störe M a u d , so,'sin Person, en sira anseelig G a v e vardig.. Jm id- lcrtid sccs det tydeligt a f S k jo d e t, at Thoröeng ingenlunde er. at ansea som en G a ve eller. Fp r«- rin g , men at. den Ham tilffjedede D eel deraf meget mere m aa betragtrs som. et Betalingsm id- d e l, hvilket K ön gen , formodentlig i Pengetrang^ har grebct t i l , for. at. holde N iels J u el ffa- deslos for de betydelige Fordringer, Han havde til Kronen. M a n vill maaffee indvende, at det B etalin gsm idd cl, Köngen v a lg te , var alt for siorfog bctydeligt; men man m aa her betoenke, a t det langt fra ikke var hele T h vrscn g, som blev N ie ls J u el tilffjodet, men kun omtrent 800 Tonder Hartkorn, gammel M a ttik u l, hvoraf T -n d en i de Lider beregnedes til. 5o R d lr.,.*) samt jus puir. til Landet Kirke; a lt det o vrige , selv S lo tsb ygn in ge n , var i Andres H ander, og maatte fsrst moisommclig og ved K jo b erhvcrves. O gsaa blev der med Landet Kirke kun tilfkjsdet Ham Kirketienden inwd at holde Kirken vedlige; Kongetienden tilhdrte allcrcde den G a n g og tilhorer cndnu Kjobenhavnö Univcrsitet. Hvorvidt Thoröeng kan ansees for en F or«- ring eller ei ffjonnes bedst a f folgende A f r e g n i n g , hvoraf en fidemeretKopie findcs i S lo ts - arck-ivet: „Eftersom H an s Kongel. M a je M t allernaadigst haver bcvilgct og forundet G en . Adm. ^Lieutenant Dclbaarne H r. N iels Ju el for Hans megen tro og villige Tjeneste udi dcnne Feide ^allerunverdanigst beviift, at maae til Eiendom bekomme alt det R ytter-EondergodS, som paa ^Thaasingoe under Proviudscn Fycn og Nyborg A m t beliggende e r , og os befalet er med han- „nem dervm rigtig A;regning at g jo re , som a f os allerundcrdanigst hermed eftcrkommes og bc- ^staaer saasom sslge r: Ryttergodset bcdrager ndi Hartkorn efter Renteffriveren S a m u el B iners Jndgivende og undersirevne Fortegnelse:

Udi Valdem ars S lo ts A n p art:

udi H oved gaard en . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 T dr.jure Patron « « . . . . . . t 3 — 1 S k p .B ondergods . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ?4i — 4 — 3 Fdkr.

S u m m a Hartkorn 809 T dr. 7) S kpr. 3 Fdkr.***)» ) S e e FrSken HedevigS Skjod e til Karen Augusta Wacker- a f 20 N o vbr. 1K61, som finde- i SlotSarchivet.

Denne er egentlig an>laaet til 26 T d r. 2 S t p r . , men beregne- her kun h a lv , fordi det halve antage- at «ed gaae til Kirkens Dedligeholdelse.

***) M a n bemerke at Th or-en g- AfhLndelse til N ie l- ) u e l fkeete 1K78, da en T d . Hartkorn var lan gt mindre end den fiden efter den af Kong Kristian den feinte i Aarene r688 til r686 foranstaltcde ny> Taxation

blev. J eg sinder BaldemarL S lo ts Hartkorn, efter at der ved K jeb var forheiet ncrsten til der dobbelte, angivet ril »407 T en d er, stjendt hele T h or-en g- Hartkorn nu fnn beleber til ^121 Tender.

21

S o m Gen. Adm . Lieutenanten antagcr Tondcu for 4o R drl. med Kondition, Godset ei udi B r u g at tage syrend Fred bliver, og bedrager saaledcs bemeldte Godö til Penge 32382 R d. 80 ß.

H voraf Gen. Adm .D e crobrede sjendtlige Skibe- ere tarcrede: Lleriten. kan tilkom-

me Ticndcpenge.

D ragen ̂ ̂ ^ .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28716 R dlr. 2871 R d . 3 Mk^Admirante « . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... 128 18 — 1281 — 4 —Engelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7688 — 768 — 4 —M a r s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25261 — 2626Ju liu s Caesar . . . . . . . . . . . . . . . i g 334 — i g 33L o v e n . . . . . . . . . . . . . . . . . io 46i - - - - - i o 46H avftuen . . . . . . . . . . . . . . . .- 8i 85 — 818Ulvcn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9672 — 967V ra n gels P a la d s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8877 — 887Kong D avid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2200 — 220Jagterne B enus og D ian a . . . . . . . . . . . 1200 Rdlr.Herforudcn tilregnes H r. G en. Adm . Lieutenanten:For en Kapirains P a rt, a f Admirante og EngelenJligem aade a f D ragen . . . . . . . . . . . . . .For 2de M etal-12-pundige Kammer i Dragenö Kahytte vargtige 17 Skpd.

18 Lpd. a Skpd.. 56 Rdlr.4 M etal-6-pundige Kanvncr i Admirantes Kahytte vagtige 16 Skpd. a 5o R d.Skibet L?üritas efter Tarerittg hvorimod G en. Adm . Lieutenanten fornoier

de dcrudi intcrcöserede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skuden Fortuna, efter Tarerin gen, og de intereescrede derudi at fornoie Herforuden tilkommer H r. G en. Adm . Lieuten^ som Han havcr fvrnoiet Vice-

Adm . Krisi. Bjelkc sor Hans Anpart i de herudi indforte Priser og af dct ved Ham crobrede S kib J u liu s Caesar . . . . . . . . . ^787 — -

for hvilken S u m m a herved Qvittering folgcr.Noch har Hr. G en. Adm. Lieuten. udi rede Penge erlagt til Zahlmesieren

Peter B ran dt efter hcrhos folgende Qvittering til at fyldestgjore det her- udi' specisiccnde og. allernaadigft hannem bevilgcde Jordcgodses B elob . 6 ,8 8 R d. -M k.3oß.

Belober saaledes, som vclbemeldtc Hr. G en. Adm. LieutenantN .Juel tilkom- mer og som med formeldte Bcregning lige oplober . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32385 R d . - M . 3oß.

Kjobenhavll den u t e M a rts 1678.H ans Kongl. Majesicetö Dcputerede udi General-Kom m issariatet.

H . W ind. V . I . v. Hahn. O . Scheel. C . Sehesied. H . S t-ch en . P . P , Lerchl.

— 3 -

120 — - —

64o - - — 8 0 0 - - - s —

895 — - — 800 -- L --

5638 - - — 800 — r —

22

A f ovenanstaamde Afregning seeS, a t HanS M ajestät har faact fuld B etalin g for den D eel a f T h o rscn g, fom Han afftod, og at sannne ku

osilige Ftoi a f S lo tte t lod Han indrette til et meget smukt K a p e l, hvilket den 5die Oktober 168 7 med megcn Hoitidelighed blev indviet a f B iffo p Thom as Kingo. *)

O gsaa j u s p s t r o n L t n s t i l B j e r r e b y e og Bregninge Kirker, matrikulcrede for 6 § Tondcr Hartkorn, erhvervede Han sig vcd K job. D isse wende Iu r a vare tilligemed deres m a- trikulerede Hartkorn, ved Pantebrev a f i 5de J a n . 1662 blevne pantsatte til Magistraten i Svendborg a f Froken H cdevig, Ebbe UlseldtS, for den S u m 2000 R d ., som Frue H elvig H ardenberg havde legerer til Fordeel for Lemmerne a f det a f hcnde i Svendborg funderede Hospital. Jkke defiomindre bleve de efter Kongelig V efalin g ved adelige Kommissairer udlagte til R igsad - m iral B je lk e , formodentlig med Forpligtelse at vcrre ansvarlig for ovenmeldte Kapital og R en- ler til Svendborg Hospital. Rigöadmiralen folgte igjen sin Rcttighed til N iels J n e l, der alter til Svendborg M agistrat udsiadte sin Revers a f iste M a r ts 1679 for 2000 R d. med aarlig L p C t. R en te, for hvilken K apital j u s P a t r o n , til ovennaevnte Bjerrebye og Bregninge Kirker Ijener til Underpant til evindelig T id - saa at Kapitalen er uvpsigelig og Debitor har R et til at besame Visse Pladser i Hospitalet efter Fundationcn.

N iels J n e l opholdt sig tilligemed sin Frue M argarethe Ulfeldt meget paa T h orsen g, hvor Han formodcntligt haabcde i Rvlighed ar tilcndebringe sine D a ge . Jmidlertid blev dette dog ikke Lilsaldet. 16 8 9 , da Krigen syntcs at ville bryde ud paa n y , blev Han igjen udkommanderet. D en störe M and fnlgte sin Konges for Ham saa «refulde Kald og forlod sit fredclige Thorscng, for atter paa Soekrigenö störe Skuepladö at gavne sit Faedreland. D o g fik Han ikke Leilighed til ved nye Bedrifter i sin Alderdom at fornye sin Ungdoms og ManddomS Harder. Krigen kvm Ikke til Udbrud og J n e l vendte efter nogle Krydstog igjen tilbage. M e » da Han ved mange- haande vigtige Forrctninger nodtes til atter at opholde sig i Kjobenhavn, dode Han der A a r » 6 9 7 , og ligger begraven i Holnrenö Kirke, hvor et herligt M onument pryder Hans G r a v .* *)

H an s efterladte Enke, M argarethe Ulfeldt, overlevede Ham i 5 A ar og lagde for sin D - d Gründen til det endnu i RyLkilde blrmstrende Frokcnklosier, vcd dertil at legere sin i B yen be- liggende G a a r d , en D eel Bondergods og en K apital a f 8ovo Rdlr«

V e d G eneral-Adm iral-Lieutenant N iels J u els D o d tilfaldt Thorseng Hans S o n K n u d J n e l , E r a t s r a a d o g A m t m a n d vvrr KjobeNhavnö A m t , gist med Komtesse Elisabeth Kuuth. Omendssjvnt denrrcS Embede ikke tilkod Ham for beständig at opholde sig paa Thorseng,

*) S«k Lander Sogn- saml- Klrkebog in 4to, hvorl Hr. Peder Jensen L. vidtleftig -ar -effrevet den heleH s i r i d e t t g h e d .

Rorhei hersmmelige Mamdt Cftermirle 1 ste Deel,

forsomte Han dog ikke ved K jöb a f Jordcgods paa dcnne V e , at foroge den Ham efter'H ans Fader tilsaldne Arvcdcel, for om mueligt mcd Tiden , at bringe hele Den under eetHerffab og saaledes see sin P l a n , der maaffee allcrede havde vcrret Hans FaderS, realiserct, nemlig at faae hcle Thoröeng oprcttet til et Stam godö. Jm idlertid oplcvede Han ikke denne sin P la n s Udfo- rclse, men Han bcsiemte sin sidste B illie desangaaende i fit Testamente a f i8de J a n . 1709, confirmeret a f Kong Fredcrik den 4de .dcn 5die April s. A .

I bette Testamente indsotttcr Han sin S v o g e r , dengang' Oberst, sidcn G en era l-M a jor, G rcgcrs I n e t , Herre .til Eriksholm , til Erecutor a f sin sidste V illie ; jfolge hvilken Hans Enke skulde beholde Thoröeng og Hans hele B oe saalarnge indtil hans .seldsie S o n , N i e l s , havde fyldt sit i8de A a r , da Han ffulde tiltrade.Godset.under Wregerö L u e ls Kuratel.

D a Enken, Frue Elisabeth Knuth, sidcn giftede sig med Oberst M ostin g, * ) gav dette A n lernling til cn Proces imellem hcnde og G rcgers J u el. paa B o r nettes V egn e, hvilken endtes ved en nedsatKommissions D om a f iLde August 1 7 i 4 .saaledeS,.atEnken mcd hendeSM and erholdt Tilladelse til at boe paa Thorseng S lo t og nyde.alle de hcnde i Tcstamcntct tilsiaacde Rettig- heder, imod at opfylde de .hende i samme Testamente paalagte Forpligtelsir forncmlig i Hen- seende til Godsets Vedligeholdelse, samt stille antagelig Sikkerhcd for de hendeS B o rn legerede Kapitaler. D o g ftulde hun vcrre forpligtet t il, saasnart den .eeldste S o n fyldte fit iLde A ar, at afstaae.hele Godset til Ham o g , som bemeldte Dom udtrykker sig , sig dermed ei videre at hefatte hverken med Beboelse eller nogen anden Jndkomst i andcn M aade deraf at m-de.

P a a Enkefrue E l i s a b e t h K n u t H s A n s o g n i n g om at den hcndcs afdode M an d og dennes Fader allernaadigst.tilstaacde Skam frihed maatte udvideö til Arvingcrne ! den Juelste F am ilie, erholdt hun Benaadning a f 21 Ocrober 1709 paa bemeldte Skattefrihcd for 5de A a r , a t regne fra hendeö afdode M a n d s Etatsraad Knud J u els D o d sd a g; men efrer diöse trende A a rs Forlob stulde samme Frihed aldeles ophore, saa at der nu a f Thoröeng Stam hu n s sva- res alle de samme Skatter og A fg ifte r , som a f alle andre privelegerede.Soedegaarde i Danmark.

Etatsraad Knud J u el havde efterladt sig fire levende S o n n e r : N ie ls , K a r l, Jen s og Knud, samt en efter Faderens A fgan g fodt S o n , der dode som B a rn . Ligelcdes efterlod Han sig 5 D o ttr e , a f hvilke den «ldste Margarethe , i Folge Testamentet gik i lige A rv med de 5 yngre S o n n e r , de fire yngste derimod ffulde.indstvtteö i Jom frue-Klosteret .i RoSkilde.

* ) O m dette GifttkM aal yttrer Dronning Charlotte Am alia sig saalede- r Drev til Grevinde Harthausen a f 9de Jan . 1 7 1 4 : Knud JuelS Ente har nu holdt Bryllup med Oberst rN -sting. Hun fragifrer sine B e rn dog saalede- henved 60000 N d ., hvorover S-stern e ere au 8esesz,oir. S e e Odin Wokfö Journal for Septem ber 18 1 7 .

25

B la n - t Sonnerne tiltraadte N i e l s J u e l , ,'folge Testamentet og Stam huus-Fnndatsen, udstedt a f Gregers J u u l og dateret Kjobenhavn den iste M a i 1 7 1 1 , Thorsengs Besiddelse, da Han havde fyldt sit i8de A a r , altsaa den igde Novbr. 17 1 4 . O m Karl J u el ffal i det fe lgende tales. Jen s Jn el blev Herre til Lundsgaard i Fyen og gift med Freken Jde Holsteen fra Arreffvv. Knud J n e l, den yngste a f Etatsraadens S e n n e r , blev efter R y g te t, medens Han endnu var u n g , st'udt af sin egen Hovmester, da Han var paa J a g t her paa T h orsen g.*) H a n s Liig fiudes i Brcguinge Kirkes underjordiste Begravelse üden nogen Jn dstrift, de ovrige ttende Vrodres Liig si'ndes alle i samme Kirkes aabne Begravelse over Jorden.

K a m m e r h e r r e o g O b e r s t N i e l s J u e l kom , som sagt, i sit i8de A ar i Besiddelse a f Stam hnset Thorseng og nod den uforstyrret fra A ar 1 7 1 4 ril 17 4 1 . I dcne A ar fremkom den svenffe Legations Sekretair v. Höpcken, paa den svenste Oberst og G r e v e E b b e U l f e l d t R i d d e r s c h a n t z e ö V e g n e , med adstillige Prcetensioner paa Thorseng og Waldemars S lo t , hvilke Han foredrog i det tydste Kancellie i Kjobenhavn. G rev Ridderschantzcs formeentlige R et- tigheder grundede Legations-Sckretairen deels paa et Arveforliig efter Frue Kirstine M u n k , dateret. igde August 1 6 6 1 , som a f bemcldte Greve nylig tilfcrldigviiS stulde vcrre fundet, og ifolge hvilket Hans Farfader, Frdken Hcdevigs M a n d , G rev Ebbe U lfeldt, R igsraad i S v e r - r i g , var bleven Arving til Thorseng; deels derpaa at bemcldte Greve virkelig havde Haft Thorseng i Besiddelse indtil A ar 1 6 7 6 , da den, efter Pratendentens Formeening formedelst de Indfaldne Troubles imellem Danm ark og S ve rrig var bleven Ham betagen; og deels paa Traktaten til Roskilde, den saakaldte Byereces a f 22de Februar i 658 og det Lundiffe Fredsfordrag a f i6de Septem ber 1 6 7 9 , ved hvilke tvcnde Fordrag G rev Ebbe Ulfeldt udtrykkelig var bleveü resiitueret og konfirmeret i alle sine Rettigheder og i Besiddelse a f sine i Danmark beliggende

M en Kammerherre N iels Ju el beraabte sig i sin Erklckring til Köngen a f i6de Octbr. 174 1 ikke allene paa de 60 A a rs Hcrvd, som den Juelffe Fmnilie havde paa Thorseng, men beviste endog ved Pantebreve, S k jo d e r, Kontrakter, JndforselSforretninger og andre Dokumenter, at enhver, endog den mindste D eel a f T h o rsen g, var a f den Ulfeldtffe Familie efterhaandcn afhandet og ljgeledes efterhaanden a f den Juelste Fam ilie tilforhandlet, saa at den hele S a g natutligviiö henfaldt a f sig selv og G rev Ridderschantzes formeentlige Prcetensioner bleve til inteti

Under denne Stamhuushcrre forstjonnedes Thorseng mcget ved de mange F r u g t h a v e r s A n l cr g , - hvörtil Kammerherrcn forstrev Lrcrerne for sin R egn in g, forcerede Bonderne dem og tvang dem , som modsatte sig , til at plante dem. Ved diose Frugthavers Anlceg lagde Han

ki En Lund, h von Ulykken skeete, laldetz endnu til Erindrmg derom, Innkerlund.

Gründen til den senere hos mange her paa Thorseng forogede Vesstand. Ikke mi'ndr< fvrye.it gjorde Han sig ved at indkalde avstillige f r e m m e d e F a b r i k a n t e r e , der nedfatte sig i Trs-. ensee, og dervcd ikke lidet bidroge til dcnne Flekkes Opkomst; dog ere de a f dem anlagte M a - nufakturer nu for langst ophorte. Fremdeles forssjonnede Han Valdem ars S lo t m eget, is«r ve d , fra ny a f og sardeleö skjont, at opbygge Ladegaarden, efter at den i Aaret 1749 al- deleö var afbrandt.

Kammerhcrre Oberst' Nielö I g e l dode den 7de A p ril 176 6 i sit 70 A ar efter at Han havde varet Bcsidder a f Thorseng over 5o A ar. H an var gift med Froken Sophie Am alie Pasbcrg, der under en siedsevarende Sindssvaghed overlevede Ham i 22 A ar og dode uden B o rn den 2yde Octbr. 1788. O gsaa hendes Levninger hvile i Bregninge Kirkes aabne Bcgravelse over Jorden.

J fo lg e Stam huusfundatsen tilfaldt Thorseng Hans «ldste Broder C a r l J u e l , G e h e i - m e - K o n f e r e n c e - R a a d , Ridder a f Seraphincr- og D annebrogs-O rdenen, Hovmester over S o ro e ridderlige Akademie og Stiftam tm and i Fyen og Lmrgeland. H an var fodt i Kjoben- havn den 22de J u li 17 0 6 , havde bekladt mange vigtige Embeder og var 17 5 7 Ambassadeur ved det svenste H of.

H an udstedte et nyt S t a m h u n s b r e v , datcret Odense den i8de Februar 17 6 7 for S ta m - huset T h o rsen g, hvori de Forandringer ere indfvrte, hvilke efter den i Anledning a f H r. G e neralmajor Gregers J u els Stam huusfund ats nedfatte Kom m isstons-Dom a f i 5de J u li 172 8 og derpaa folgende Hoiesieretö D om a f i7de Juni 1752 ffulde finde S te d i Hcnseende til S u c - ceösionen, den lcengstlevcnde LEgtefalles Donaire m. v . , hvilkct S tam h u n sb rev, som er l«st inden Fyenboe Landsting den 25de Februar 1 7 6 7 , er beständig gjoeldende for Fremtiden. Geheime-Konfercnceraad K arl J u el var ikke l«nge i Besiddclse a f Stam huset Thorseng. H an dode Aaret efter at Han havde tiltraadt det, den 2den Septem ber 176 7 i stt Alders 6ade A ar, og blev biesat den 28de Septem ber s. A . i Bregninge Kirkes aabne Begravelse over Jorden.

H an havde voeret ttende G an ge gift. Forste G a n g med en Kontesse Schleunktz fra S a ch sen, som dode 1766 og er biesat i Bregninge Kirke. Anden G a n g med Froken Anne M a rga rethe J u e l , D atter a f H r. Geheimeraad Pedcr J u el paa Verringe. Hun blev M oder til nuvak- rende Stam herre til T horSeng, H an s Erellence H r. G eneral-Lieutenant Frederik J u e l , og dode kort efter at hun havde bragt samme til Verd en, 17 6 1 . O gsaa hendes Liig findcs i B regninge Kirke. Tredie G a n g med Froken A m alia Kirstine R a b e n , som blev M oder til 4 S o n - ner og een Datter. H un overlevede sin M an d og dode paa Juelsberg.

Under denne Stam herre blev a l t p a a T h o r s e n g b e l i g g c n d e B o n d e r g o d s indlem- met under Stam godset, paa trende Bondergaarde ncer, een i S t io v l , een i S o e b y e og e e n ^ G jesinge, hvilke for omtrent 4o A ar siden ere tilkjybte a f n«rv«rende Stam herres F o r m p g ^ W

fvrtje.it

»7

men udgjöre tilligemed A e n H jottSe et firrstilt A llod ialgo d s,*) paa hvilket til evkg T id Hefter den S u m 2600 R d. d. C . , som a f Froken Kristine Ju cl vcd Fn n dats, darcret Svendborg den 3die Decembcr 1 7 7 4 , er legcret til 8 Fattige-paa T h orsen g, og hvoraf Thorsengs Stam herre, som D ebitor, aarligt svarer 4 P C t . i Rente.

I sidste H alvdeel a f forrige Aarhundrede har Thorseng ikke mindre end 4 G ange vtkret hjemsbgt a f Q v a r g s y g e . Jscrr var Vinteren 177 8 — 7 9 og derpaa folgende Som m er Heist sorgelig for A e n s Beboere. E i nok, at en fror Maengde Kreatnre bortreves a f den da grasse- rcnde Qvcrgsyge, men L>en blev endog besät a f 101 M and grvorbnc Soldarer og 10 Undcroffi- cerer, kommandeerte a f Lieutcnanterne D arre og RoSsing. D isse ihjelfloge der sunde saavelsom det syge Q vcrg , hvor Sygdom m en i mindste M a a d e yttrede sig , indfluttcde B y e rn e, sparrede Veiene og alle Ovcrfarte ei blot for Qvceg men og for M ennester, Korn og alle V a r e , og be- svarede desuden, som man paastaaer, formedelst M an gel paa M a n d stu g t, A e n s Jndvaanere meget. Endelig bleve de afloste a f 66 M an d andre Tropper og 5 Underofficcrer- der i S ta m - herrens Fravkrelse ovcrlodes til den findige Forvalter Hansens Dispofition. V c n erholdt da nogen Lettelse, dog aabncdes ferst Overfarren til Langeland i Oktober 1 7 7 9 ; efterat den havde Vtkret sparrret et heclt A ar og imcllcm Thoröeng og Svendborg over et halvt Aar.

Dette er maastce og den eneste tr y k k e n d e J n d q v a r te r in g . Thorseng har vidst a ffr a i 6L3 da K arl den rode gik over B elterne, ril 18 0 7 , da en betydelig D eel a f G e n . E w a l d s T r o p p e r gik over A e n , for at samles paa Lolland og Falster. I de folgende A ar vedvarcde J n - qvarteringen narsten beständig, da deels meget M ilitair drog baade frem og tilbage over A e n , deelö enkelte Kompagnier kommanderedes Herover fra Langeland i Dinterqvarteer. I Fvraaret 1808 droge ikke allene iv o v M a n d S p a n i e r Herover til Langeland, men A e n blev endog besät a f et Kompagnie lette Tropper a f Regimenter Varcellona under Anforsel a f den vakkre K a - pitain S a liq u c t, hviö elstvcrrdige Karakteer og humane Opforsel herpaa §)en krnge vil blive i kjcer Erindring hos M ange. O veralt var man baade med Officererneö og Soldaternes Forhold herpaa Landet saavel tilfredS som man nogensinde har vcrret med Fardrelandets egne; og da mod Slutningen a f Sommeren h c n v e d 4 0 0 0 M a n d S p a n i e r e i en A rt a f Jnsurrections Tilstand droge her over A e n , for fra Langeland at sorene sig med en N atio n , der dengang berragtedes mere som vor Ficnde end V e n , vare dog de Erccsscr, som paa Overfartcn bleve begaaede, saa faa og ubetydelige, at enhver D anst vel har Aarsag at en ste, at Hans Lands- mcend i fremmed Land under lignende Omstsendighcder aldrig vilde begaae dem sterre. S « r - deles f r y g t s o m m e vare de iovrigt paa dcnne O ve rfa rt, stjendt, som hver M and ^eed, de aldeleö intet havde at befrygte. A f utidigt Hastvark svommede mange Kavallerister paa og

- ) D iS se G a a r d e ere n u, saavelsom og D e n H jo r t - e , ved ncrrvwrende S ta m h e r re S K o n g l. allern aadigst com firm ered« L i l l r g og Fo ran d rin g er t i l T h o r -e n g S ram g o d seö C recrio n S-P aten t indlem m er und er S t a i n - gvdset.

38

med deteS Heste oder Farrgelobet ved S ve n d b o rg, og da de formedelst Mütngden ikke hurtlgt nok künde komme over fra Vemmenoes til R udkjobing, drcrbte de mange a f deres Heste vg lode andre lo b e, hvilke alle vare Hcngster og foraarsagede ved dereö Lm loben adstillige Ulei- ligheder indcn de efterhaanden bleve grebne. K ort efter, da endog nogle a f dem ved K job og S a l g vare komne fra Haand til H a a n d , bleve de reclamerede a f og vverleverede til den franste militaire Avrighed.

3die Kapitel.Beffrivelse af og hkstoriffe Efterretninger om enkette m«rkv»rdige

Gjenstcrnder paa Thorseng i Scrrdeleshed.TErbsdighed, vore Forf«dr« udviste for a lt , hvad der paa nogen M aad e stod I Forbin-

delse mcd Religionen, er uden T v iv l Aarsag i , at K i r k e r n e , frem for saa mange andre B y g - riinger a f lige SElde og S tyrke, n«sten overalt endnu ere de eneste fuldstoendige, ffjendt vist nok ofte meget vandannede Mindesmaerker fra den tidligere Middelalder. S aaled es ogsaa her paa Thorseng. O enö trende Sognekirker have vel alle v«ret meer eller mindre betydelige Forandri»,- ger underkastede, men deres oprindelige Form er dog tildcels vedligeholdt og endnu kjendelig nok. D e ere her, om ikke de «ldste, saa dog de anseeligste og fuldstcendigste Vidner vm vore

^Fadres D a a d , og jeg vil dcrfor ferst foretage deres Beffrivelse i Forening med de hisioriffe E f- terretninger, jeg har kunnet samle saavel om Kirkerne selv, som de dem tilliggende S ogn e m. v.

A t L a n d e t K ir k e er A e n s «ldste Kirke synes baade dens N a vn og Beliggenheden midt p a a D en at tilkjendegive, imidlertid synes dog og dens recle og solide B ygningsm aade at vidne vm et V a r k , snarere a f det i 5de end a f et tidligere Aarhundrede.

Kirken, som nasten heelt er opbygget a f hngne S t e e n , er passende efter S o gn ets n u v«- rende Folkemarngde. D en hviler paa en Grund a f scerdeles vel tilhugne Kampesteen, blandt hvilke nogle over 5 Alen lange. D en bestaaer a f 4 Afdelinger: T arn et, den egentlige Kirke, Choret og et lidet halvcirkelformigt Sakrastie i den osilige Ende. In te t A arstal tilkjendegiver dens 2Elde, men paa T a a rn et, der i senere Tiber er opfert a f Muursteen paa S o gn ets egen Dekosintng, findes Aarstallet i 6Z4 tilligemed Bogsiaverne der tilkjendegive den dalevendeSogneprastes N a v n , Peder Serenscn Aarhuus. P a a den sendrc S id c a f Kirken sees S p o r a f «n D e r , der i Almindelighed kaldes Munkederen. Grundstenen under samme er kjendelig for- slldt og nasten blank, efter S a g n e t a f M unkenrs Kapper.

So

A f u d h u g n e Z i r a t e r flndes paa denne Kirke folgender » ) O v e r Kirkedoren inde i Vaabenhuset en sior Kampestecn i Form a f en H alvcirkel, h v isD ia «

Meter er 10^ Q vartecr, hvori er ganske net udhuggen en ophoiet Figur med en A rt Krone paa Hovcdet, siddende i en oval K rands, der bares a f tvcnde halvliggende nogne Figurer. M uligen stal den i Krandscn siddende Person forcsiille enten en a f Nordens kronede Helgene, eller og maaffee den Konge eller B isto p , under hvilken Kirken er bygget; thi det er vel ikke antageligt, at denne kronede Figur stulde p«re Ridder J o r g e n , hvem Kirken siges at vare helliget. *)

L ) P a a begge S id er a f samme Kirkedor findes tvende l S te en plumpt udhugne chimaeriste Figurer, eller Sphinrer med mennestelig Overdeel. D en hoire a f bisse har mistet sit H -v e d , den venstre er ubestadiget og holder et S la g sv a rd i Haanden. Figurernes Hoide er omtrent een Alen.

e ) Vesten for hiin ovenomtalte Munkedor findes paa en indmuret S teen en udhuggen Love og ncden under et M enncste-A nsigt.

M a n antager almlndekg a t denne Kirke har varet dediceret Ü l S t . Jorgen . Denne de Spedalstes Patron har flere M indesmarker her i Egnen. P a a Fyens Kyst ligeover for T horseng har Han endnu sit K apel og sit H o sp ita l; og at Thorsengerne fordum have sat dereS Lid til Ham, derom vidne de S s lv ffe e r , der endnu i sal. VirkerodS T id fandtes her paa Landet og hvorpaa stode O rdene: Help Ridder S r . Jyrren? M aastee har dog kun et Kapel vseret Ham helliget, og Jndgangcn til samme varet fra Kirkens Chor igjennem Munkedoren. Endnu t Hr. M orsings T id mod M idten a f forrige Aarhnndrede fandtes Levninger a f S t . Jorgen s Billede i Kirken. H an findes ogsaa udstaaren i T r « paa Altertavlen staaende paa Lindormeu, som Han dr«ber med sit S p y d . .

I K i r k e n s T a a r n , hvis indre D eel fordum og nu i de sidste A ar har varet anvendt tik V aabcngjem m e, findes for narvarcnde T id en sierdeles god Klokke, deri ophamgt a f Thoröengs narvarende Eier A ar 17 8 6 .**)

Kirkens indvendige Pry^elser svare ikke til dens stjonne og folide B y gn in g . Altertavlen er meget brosifcrldig, denS maavelig dannede Figurer i heclt ophoiet Arbeide meget bestadigede. P a a Alteret findes en S olvkalk givet a f H r. Hossum A ar 1 6 6 7 ; dertil Hörer en D ist uden Jndstrift og en Oblatseste givet a f Hr. Peder Jensen 16^2. Fremdeles to störe MeSsinglysesta- ger givne a f benavnte H r. Hossum i 65o. I Choret Hanger en temmelig sior ottearmet Lyse

* ) A f denn« S te e n er ved H r. P ro fesso r D . S im o n s e n 'mdleveret en T e g n in g t i l det kon gelige an tiq u ariste M u s e u m . S . A n tiq . A n n . r d e t B in d s » d et H efte. ' .

— ) A t der i In d sk rifte n staaer B r e g n in g e istedet fo r Landet K irke er e« Forfeelse a f K lokkesi-beren.

kröne a f M essin g, ffjenket til Kirfen a f H r. Peder Jensens Hustrue Anne Kristine Jorgen s- D atter A ar 1 7 ^ - Dobefonten neben for Choret bestaaer a f en sv«r Granitblok med et stört M essin g-F a d üben Jndffrift.

B lan d t L l i g s t e n e n e i Kirken findes foruden adffillige over nogle a f SognetS Praster, een over H r. NielS Augustinson Skan do rf, Sogneprcest til Sandbye i Lolland, dod 1679 i sit Z ite A ar. H an var trolovet med H r. Hossums D a tte r , men da Han kom til Landet Praste- gaard for at holde B ry llu p , blev Han syg a f Feber og dode der. Frcmdeles en S teen ved O pgangen til Prastestolen over H o i a d l e o g V e l b y r d i g e H r . A r e l J u e l fodt i 65L paa Vosborg i Jylland a f Hr. Kristian K lau s Ju el og Sophie Gyldenstjerne, dod 1720 i sit 64de A ar. H an s Kaarde Hanger i Choret. O ver denne M an d s Levnet syneS at hvile et hemmelig- hedsfuldt S lo r . H an ffal have varet Gouverneur i Ostindien og der fortalles, at han, da Han var falben i Unaade ved Hoffet", henvcndte sig til wende a f den Juelffe F am ilie, formodentlig Hans F a ttere , der da venffabeligt modtoge Ham med de O r d , at 2 H ju l vel künde bare en A r e l, hvorpaa de overlode Ham en G aard i Stram melse til Beboclse. Her boede ogsaa i mange A ar Hans G em ahlinde, Frue Sophie Am alie P a sb je r g , der overlevede Ham til 1 7 4 0 , og efter hende forer berneldte G aard endnu N a vn a f Fruegaarden.

B r e g n i n g e K ir k e har i Begyndelsen ligesom Landet Kirke kun havt een Langde B y g - nittger, men denS Form har siden undergaaet betydelige Forandringer ved SidefloieS Tilbygning. Kirlens egentlige Alder e» ubekjendt. A t den er aldre end 1276 fees a f den i foregaaende K apitel omtalte Ligsieen. Jacob Roscnkrands lod i Slutningen a f det i6de Aarhundrcde tilbygge den saakaldte n y K ir k e mod S o n d e n , hvilken bestaaer a f to Hvelvinger og var i Sardeleshed besternt for Jndbyggerne paa T h o ro e, som deri have Haft deres Stolestader. D isse sogte nem- lig Bregninge Kirke saalange indtil Frue Ellen M a rsviin , A ar i 64o , lod bygge og til G uds- tjcneste indvie Kapellet paa Thoroe. Hun tilbod da H r. Peder Sorcnsen Sogneprcest til Landet og B regn in ge, at reise dervver hvcr anden S o n d a g for at forrette Gudstjenesten, men da Han allerede havde wende Kirker at bestride, undffyldre Han sig , og Thoroe blev da lagt under S t . Nicolai i Svendbvrg.

Under den nordre E id e a f Kirken lod Frue Pernille Gyldenstjerne kndrette en ffjon h V e l v e t B e g r a v e l s e for sig og sin M a u d , dog kom ingen a f dem deri, men ligge begravne i Hcrsiuge Kirke ved Arrcffov.

O ver denne Begravelse ere senere a f den Juelffe Familie opferte t r e n d e H v e l v i n g e r , der udgjore et ved trende Jern-Staritporte fra Kirken afsondret Begravelscs Kapel for bencrvnte F a M ie . I Aarct 1768 lod Kammerherre N iels Ju el give Kirken en Hovedrcparation baade

hvorfor den isirr inden i har et nyere og smukkere Udsecnde end de wende her p a a Landet, dog er den fvrmcdelst de tilkvmmende Sidebygninger meget mork.

Ss

T a a r n e t har narvarende Stam herre omdannet til et ottekantet Observatorium, der bestaaer a f en liden S a h l med Vinduer til alle S id e r og ove,rpaa en aaben Altan. *)

P a a K lo k k e n i Kirketaarnet findes folgende Ju dstrift: ^ n no v e i i 5go Frue Hedevig Harderberg til Arreffov og hendes S o n Jacob Rosenkrantz lod den Klock stob den 8 J u li. M e - sier M ichael Westfael von Rostok hat mich gossen; aus dem Für bin ich geflossen.

Altertavlen er a f nyere A rt og taalelig malet. . P a a Kalk og Disk findes N iels J u cls og M argarethe U lfeldtö, p a a Lpsestagerne Erik Rosevkrarrds og H elvig Hardeobergs N avne og Vaaben.

O m M essehagelen er talt i foregaaende Kapitel.

P a a P r a k e s t o l e n et V a a b e n , hvori en ophoket Rhom bus og et Ulvehoved. Ovenover staaer U l L k . r r o s k . , neden under I l l L L l . I 'I 'e S L L . A t disse Bogstaver bey)de J a cob Rosenkrands og Frue Pernille Gyldensijerne, er klart, men hvad Slutningsbogsiaverne k og L i tilkjendegive, veed jeg ikke. A verst staaer endnu et V aaben med en Stjerne og 2 Lover og paa en anden E id e a f Pmstesiolen A arstallet 16 2 1. '

I den ovenomtalte underjordiffe B egravelse, hvortil fra Kirken forer en muret Steentrappe, findes foruden Junker Knud J u els L iig , som er omtalt i 2det Kapitel, endnu treude andre Lüg; n em lig:

») H an s S o fte r M argarethe J u e l , dod paa Valdem arö S lo t 1736. b ) Froken Lene K atharina J u e l , Arel J u cls Soster. Hun omkom i den ulykkelige Jldebrand paa Operahuuset i Kjobenhavn den 19 April 1689 og hendes Levninger bare endnu P r a g a f den D odsm aade hu» havde. 0) Froken George Katharina Serfeldt dod 1700.

I de« störe Begravelse over Jorden findes, foruden de i 2det Kapitel anforte PersonerS, endnu en Deel storre og mindre Liig, alle a f den Juelfke Familie.

P a a KLrkegulvet findes en D eel L i g s t e n e , men a lle , paa den ovennavnte fra 1876. n a r, nye og a f ingen sardeles Interesse.

Angaaende den i flere Skrifter omtalte R u n e s t e e n , som stak findeö paa Bregm'nge K ir- kegaard, kan jeg ingen Efterretning g iv e , da det er mig umueligt at finde den. J e g har vel en

D e tte er steet ved B r e g n in g e K irke og sikkert flere S t c d e r , m en h vo rm eget der ved flig e ̂ F o ran d rin g er kan tabes fo r Tidsb estem m elsen o g d e ra f fo lgend e historiike O p ly S n in g e r indsees le tte lig .

33

A fffrift a f den i samme udhugne S k r if t , men jeg har T v iv l om dens Noiagtighed. S a l ig Birkcrod forklarer den saaledeö: „Edsver Sadsersen lod faerdige, h an ge, hellige og vie Kirkcri- sierne, M ester*) gjvrde m ig ;" og formener at Stenen tilforn har liggct over Laagen, hvor Kirkcristen har v a r e t, formvdentlig ved den sondre Jndgang til Kirkcgaarden, som nu er tilmu- ret. Besynderligt er der, at ikke ct eneste M enneffe her paa T horseng kan give mindste Efter- rctning om denne saa ofte omtalke Steen .

B rcgninge Kirke ffal fordum have fort N a vn a f S t . Andrea K irk e, og denne Helgens forgyldte BiU cde, korsfaffet paa Andrcaökorset X med Hander og Fodder bundne tilsammen, har prydet dens Chor. N n sindes dct der ikke.

S a a v e l Bregninge som Landet Kirkegaarde ere vmgivne med Steengjarder og ved dem begge sinder mau enduu Levninger af de gamle K i r k e l a d e r . D en sidste er for fa a A ar sidm udplaneret og anlagt i nyere S m a g .

L a n d e t o g B r e g n i n g e S o g n e have f0r og strar efter Reformationen vcrret a d f f i l - t e ligcsom n n , men Bregninge Prastekalds ved adffillige sammenstodende Lmstcrudigheder bc- virkede Fattigdom var Aarsag i at begge S o gn e blcve a n n e etc red e. Normest efter R eformationen i 54o var H r. Knud Nielsen P ra si i Bregninge. I Hans T i - er uden T v iv l P r « - siegaarden forste G a n g afbrandt. '

I Hans Eftermands H r. P e d e r P h i l o s o p h s T id afbrandte den anden G a n g , og da tillige baade Korn- og Qvagtienden a f Köngens G a a rd , Kjcrrstrup, a f Lehnsmanden Jacob Sehested blev Ham fratagcn, og Prastegaardens A vling deöuden var meget fle t, nodtcs Han til at forlade Kaldet og bcgive sig til Kjobenhavn, hvor Han paa Klosteret nod Kosten til sin D o d . H an har uden T v iv l varet en lard M an d i sin T id og gav sig a f med at gjore latin- ffe V ers.

H a n s Eftermand Hr. M a d s Iacobsen havde neppe faaet Gaarden opbygget forend den tredie G a n g asbrcrndte, og Prüften maatte begive sig til S ven d borg, hvor Han i megen F attigdom boede til Leie, indtil Han tilsidst modtog et Kapclanie i B a rd e , hvor Han dode.

S o gn e t var nu i nogle A ar uden Praest. D e l blev der gjort Forflag til en anden P r « - siegaards Anffaffclse i Troensee eller N y b y e , men intet blev udfort. Endelig blev Bregninge annecteret til Landet S o g n ved Kong Frederik den 2dens R effrip t, dateret Frederiksborg den 2ode August 16 76 , efterdi, som der staaer, Bregninge S o g n ffal vaere et fast ringe S o g n o.s. v .** )

* ) H er findes i A flk riften en F ig u r som et stört latin jk S .7 ^ ) ' D e m D o cu in e n t a n f-r e r H r. P eder Jen sen a t vcrre in o rixin sU her ! Landet P rtkstegaard , d o g sind-S

her Nü kun en K o p ie d craf.

P r s r s ie g a a r d e n blev da ikke opbygt ig je n , men dens Jorder og Kaldets ovrige JndkoMsier sagte til Landet S o g n s Prarst. I bette S o g n havdc imidtertid Hr. P o vel v«ret Praest omtrem paa samme T i d , som H r. Peder i Bregninge. H au kaldeö Povel N . formodeurlig N ielsen, forresten videS intet om Ham.

H an s Eftermand H r. N iels M ule var Praest, da begge Kaldene bleve anneeterede, og dode »53 .̂ H an succcderedes a f H r. M orten Nielsen Cimber M csb in giu s, der ferst havde vceret Rector ved Nyborg S k o le , dernaest Comminister sammesieds og endelig blev kalbet t il S o gn e- prcrst for Landet og Bregninge Meuighedcr a f Frue H elvig Hardenberg, hvor Han dode A ar r6 i8 . T i l Medtjener havde Han paa sine sidste D a g e H r. Peder Soffresen A a rh u u s, der blev Sogneproest efter Ham og dedc i 64g. Ester Ham k