AalborgUniversitetKøbenhavn

Mediernesterrorister-Enkvantitativindholdsanalyseafmediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam

Af

ChristinaKamperNielsen

Antalanslag:178.938

Vejleder:MikkelFuglEskjær

Specialeikommunikationudarbejdetved

DetHumanistiskeFakultet

Maj2018

2

Abstract

OnFridaythe13thofNovember2015,Pariswashitbythemostdamagingterroristattack

sinceWorldWarII.TheDanishmediacoveredtheeventintensivelyandshortlyafterthe

attackasurveyshowedthat21%oftheDaneshadhadanincreasingnegativeviewon

MuslimsinDenmark.

OnthisbackgroundIexaminehowthemedia’scoverageofterrorismcanexplaintheDanes

increasingnegativeviewonMuslimsinDenmark.

Thetheoreticalfoundationistheoryregardingterror,Muslimsandtheintersectionbetween

thesefields.Moreoverthefoundationisbasedontheoryregardingagendasettingandthe

media’sabilitytoinfluencewhatandhowthepublicspeaksandthinksaboutcertainissues.

Lastly,thereisabriefexaminationofthedevelopmentofthemedia,whichhasgonefrom

beingpoliticaltoaomnibuspressandisnowheadedtowardsanewsystem,thatismore

subjectiveandthathastheneedsofit’sconsumersastheirprimaryoccupation.

Thethesisisbasedonaquantitativecontentanalysisusing216articlesfromeightnationwide

Danishpapers.AmongstothersIexaminethepapersuseoffivedifferentframesandexamine

asaresultoftheuseoftheseframes,howMuslimsareportrayed.Incontinuationofthis,I

analyseifthemediacoveragecanbecharacterizedofmoralpanics.

Theresultshowsthatthenegativemediaframesareoverwhelminglymorepresentthanthe

positive.ItalsoshowsthatthefocusofthemediacoverageoftheParisattackquickly

activatesadebatethatdealswiththefearofthedeclineintheWesternvaluescausedbythe

Muslims.Becauseofthenegativeframesarethemostfrequent;theMuslimsareportrayedin

accordancetoneo-orientalism,whichassociateMuslimswithterrorism,fundamentalism,

anti-democracyandanti-modernity.Otherthanthat,themediauseusesheavywarrhetoric

whendescribingtheongoing“war”between“us”and“them”.

3

Ithenanalyzethatthedebateisindeedcharacterisedasmoralpanics,whichiscausedbya

distortedandstereotypicalcoveragebythemassmedia.Themoralpanicsarestartedbythe

terrorattackinParisasthetrigger-eventandthemedia’sheavyandimmediatecoverage

causespanicamongstthepopulation.

BecauseofthewaythatthemediaassociateMuslimswithterrorism,theMuslims

areseenasFolkDevils,thatarethescapegoatsofsociety,andourfearofterrorisbeing

projectedontotheMuslims.WethereforeseeariseinthenegativeviewsonMuslimsandnot

ariseinthefearofterrorism.

4

IndholdsfortegnelseAbstract...............................................................................................................................................................................2

Kapitel1:Indledningogproblemfelt........................................................................................................71.1Specialetsstruktur..............................................................................................................................................10

Kapitel2:Litteraturgennemgang..............................................................................................................112.1Terror,muslimerogkrydsfeltetderimellem...........................................................................................112.1.1Litteratursøgningsstrategi...........................................................................................................................112.1.2Ændretnyhedsdækningpost9/11modnyorientalisme................................................................122.1.3Modforsoning....................................................................................................................................................132.1.4Defirebølgeriglobalterrorisme..............................................................................................................132.1.5Denreligiøsebølge...........................................................................................................................................142.1.6Mediernesogterroristernessymbiotiskeforhold...............................................................................142.1.7Medierneogbillederneivoreshoveder..................................................................................................162.1.8Frygtogstereotypersomformidlingsredskab.....................................................................................162.1.9Moralskpanik.....................................................................................................................................................182.1.10Muslimeridanskkontekst.........................................................................................................................19

2.2Agenda-settingogmediernesmagttilatsættedagsordenen..........................................................202.2.1Nyereagenda-settingteori...........................................................................................................................22

2.3Mediernesudvikling...........................................................................................................................................242.3.1Frapartipressetilomnibuspresse.............................................................................................................242.3.2Påvejmodetnytpressesystem..................................................................................................................252.3.3Fraafsenderstyrettilmodtagerstyret.....................................................................................................26

2.4Opsamling...............................................................................................................................................................26

Kapitel3:Metode..................................................................................................................................................283.1Forskningsdesign.................................................................................................................................................283.2Forskningsstrategi...............................................................................................................................................293.3Kvantitativindholdsanalysesommetode.................................................................................................303.3.1Kvalitativvs.kvantitativindholdsanalyse.............................................................................................30

3.4Indholdsanalysenogagenda-setting...........................................................................................................313.5Designafindholdsanalysen.............................................................................................................................313.5.1Populationogstikprøve.................................................................................................................................323.5.2.Kodningafdatamateriale............................................................................................................................383.5.3Analyse..................................................................................................................................................................38

3.6Reliabilitet,validitetoggeneraliserbarhed..............................................................................................393.6.1Reliabilitet............................................................................................................................................................393.6.2Validitet.................................................................................................................................................................40

3.7Videnskabsteoretiskeimplikationer...........................................................................................................413.7.1Denhermeneutiskecirkelogforforståelsen.........................................................................................42

3.8Opsamling...............................................................................................................................................................44

5

Kapitel4:Analyse..................................................................................................................................................454.1Overblikoveranalyseperioden......................................................................................................................454.1.1Ændringimediernesdækningefter9/11..............................................................................................48

4.2Undersøgelsesspørgsmål1:Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeog…….koblingentilislam?............................................................................................................................................514.2.1Salience:Terrorogmuslimerskvantitativeeksponering...............................................................514.2.5Opsummering:Mediernessalience...........................................................................................................544.2.6Uddybendekategorier....................................................................................................................................554.2.7Opsummering:Uddybendekategorier....................................................................................................564.2.8Hvemtaler?–Problemstillingensissueproponents..........................................................................564.2.9Opsummering:Problemstillingensissueproponents........................................................................594.2.10Entmansrammefunktioner:Erartiklenframet?.............................................................................594.2.11Opsummering:Entmannsrammefunktioner.....................................................................................604.2.12Tematiskeframes...........................................................................................................................................614.2.13Opsummering:Tematiskeframes...........................................................................................................624.2.14Overordnedefortællerramme...................................................................................................................634.2.15Opsummering:Overordnedeframes......................................................................................................66

4.3Delkonklusion........................................................................................................................................................664.4Undersøgelsesspørgsmål2:Hvilkeframeserfremtrædende?........................................................664.4.1Frame1:SamarbejdemodIslamiskStat................................................................................................674.4.2Frame2:Voresvestligeværdierertruet................................................................................................684.4.3Frame3:Brobygning......................................................................................................................................704.4.4Frame4:Islamsombaggrund....................................................................................................................724.4.5Frame5:Terrorensfremryk........................................................................................................................74

4.5Delkonklusion..............................................................................................................................................................754.6Undersøgelsesspørgsmål3:Hvordanfremstillesmuslimerne?......................................................764.6.1Neo-orientalismen............................................................................................................................................764.6.2Krigsretorikogdommedagsprofetier......................................................................................................794.6.3Allemuslimerstårtilansvarforterror...................................................................................................80

4.7Delkonklusion........................................................................................................................................................824.8Undersøgelsesspørgsmål4:Kanmediedækningenkarakteriseressommoralskpanik?....834.8.1Mediernesformidlingaffrygt.....................................................................................................................834.8.2Moralskpaniksomfølgeafmediernesfrygt-diskurs........................................................................86

4.9Delkonklusion........................................................................................................................................................92

Kapitel5:Diskussion..........................................................................................................................................945.1Dagsordenianalyseperioden.........................................................................................................................945.2Erdernogetomsnakken?................................................................................................................................955.2.1IntegrationeniDanmarkerenoversetsucces....................................................................................96

5.3Europaskridermodhøjre................................................................................................................................965.4Mediernemedmestmagt.................................................................................................................................97

6

Kapitel6:Konklusionogperspektivering..........................................................................................996.1Perspektivering.................................................................................................................................................101

Litteraturliste........................................................................................................................................................102

7

Kapitel1:Indledningogproblemfelt

Den13.november2015blevFrankrigshovedstad,Paris,ramtafterrorangreb.Fraomkring

kl.21.20og15minutterfremfandtseksseparateogsimultaneangrebsted,somkostede130

menneskerlivetogsårede352.BlandtandetpåspillestedetLeBataclan,hvorfirebevæbnede

gerningsmændskødogdræbte89koncertgængere.Terrorangrebetvardetblodigsteangreb

påFrankrigsidenAndenVerdenskrig.

IslamiskStattogallerededagenefteransvaretforangrebetienoffentligerklæringogkaldte

angrebetet”velsignetangrebpåkorsfarernationenFrankrig”(DRNyheder2015).

Erklæringenfremførervidere,atangrebeneiParisskalviseFrankrig,atlandetvilvære

jihadisternesvigtigstemål,sålængedenfranskeregeringfortsættersinpolitiskekursi

Syrien.SeneresammedagoffentliggjordeIslamiskStatenonlinevideo,hvoriderfremsættes

fleretruslermodFrankrig.Ivideoenopfordresallemuslimer,derikkeeristandtilatrejsetil

Syrien,endvideretilpåegenhåndatgennemførehelligkrigogangrebidelande,debor(DR

Nyheder2015).

Terrorangrebetblevdækketintensivtafdedanskenyhedsmedier1.Ikølvandetpå

terrorangrebetblevderforetagetenGallupundersøgelseforBerlingske,derviste,athele21%

afdendanskebefolkningharændretopfattelsenafmuslimeriennegativretningefter

terrorangrebetiParis(Nielsen2015).

DeterifølgeGarbiSchmidt,professorikultur-ogsprogmødestudiervedInstitut

forKulturogIdentitetpåRUC,megetbekymrende:”Deterikkeoverraskendeformig,atder

kommerdenreaktion,hvorhverfemtedanskerharændretderesgenerellesynpåmuslimer.

Menjegsynes,deterbekymrende,atdetersåmange,”sigerhunogfortsætter:”Frygtgør

nogetvedos.Deterstærktogbetydningsfuldt,ogdeterdet,terroristerneved”,sigerhun.

(Nielsen2015).

OgsåKasperStøvring,eksternlektorvedInstitutforKulturvidenskaberpå

SyddanskUniversitetkaldertendensendyster:”Deterselvfølgeligmegetdystretendenser.

1EnsøgningpåInfomedia,medsøgestrengen”terror*Paris”,fraden13.november2015ogfireugerfremviser,atderfindes16.714artikler,dermedrimelighedkantænkesatomhandleterrorangrebetiParis(allemedierogartikeltypermedregnet)

8

Mendeterennaturligforlængelseafdenudvikling,viiDanmarkogEuropaharværetilænge,

ogvived,atdramatiskebegivenhedersomterrorihøjgradermedtilatpræge

folkestemningen”(Nielsen2015).

DennetendenserunderstregetiTryghedsmålingenfor2015(Trygfonden2016)udarbejdet

afTrygFonden,derklarlæggerdanskernessynpåterror.Hersvarer24pct.,attruslenom

terroriDanmarkkannedsættes,hvisDanmarktagerfærreflygtningeind(Trygfonden2016,

s.22).DetbemærkelsesværdigeiTryghedsmålingenerdog,atdanskernesfrygtforterror

ikkeerstegetefterangrebetiParis,menatdevoldsommehændelserderimodharhaften

negativpåvirkningafvoressynpåindvandrereogmuslimer.Næstentoudaftreserreligiøse

modsætningerogindvandringenframuslimskelandesomenvigtigforklaringpå

terrorproblemet,ogdereretstortflertal,derpegerpå,atudlændingemyndighederneharen

rolleatspilleiterrorbekæmpelsen(Trygfonden2016,s.13).

Deteraltsåbemærkelsesværdigt,atterrorangrebetikkehargjortdanskerne

merebangeforrisikoenterrorangreb,menderimodgivetmangeetstigendenegativtsynpå

muslimeriDanmark.

Mediernebesidderenmagttilatsættesamfundetsdagsordenogbestemmerdermedde

emneroghændelser,samfundetsborgereblivereksponeretforogdiskuterer.Ifølgenyere

forskningindenfordagsordenfastsættelseermedierneikkeblotmedtilatbestemme,hvadvi

talerpå,menogsåhvordanvitænkerombestemteemner.Vedatskildrebegivenheder

gennembestemtefortællerrammer,hardemulighedforogmagttilatkunnepåvirke,hvordan

problemstillingenopfattesafmodtagerne:”Mediaframesinfluenceopinionsbystressing

specificvalues,facts,andotherconsiderations,endowingthemwithgreaterapparent

relevancetotheissuethantheymightappeartohaveunderanalternativeframe”(Nelson,

ClawsonogOxley1997:569).

Mediernespillerderforenaktivrolleiatformebefolkningensholdninggennemderes

nyhedsformidling.McCombs(2004,s.1)forklarer:”Fornearlyalloftheconcernsonthe

publicagenda,citizensdealwithasecond-handreality,arealitythatarestructuredby

journalists’reportsabouttheseeventsandsituations”.Detgjaldt,daMcCombsførstegang

fremførtedetteudsagn,ogdetgælderstadigidag.Deflesteafosopleveraldrighændelser

9

someksempelterrorangrebpåførstehånd,menforstårdemudelukkendegennem

massemediernesfiltrerededækninger.

Hervik(2002,s.189)forklarer,atdetsprogogdebilleder,danskernebrugeri

deresmødemedetniskereligioner,erhvervesgennemmedierne.Debesidderderforenmagt

tilatformevoressynsvinkler,images,kategoriseringerogargumentermoddisse.Detharden

konsekvens,atmangeikkeeristandtilattænkeialternativer,ogoftekanhellerikkederes

socialeerfaringmodsigedebilleder,mediernesenderihovedetpådem.

Jegsynesderfor,deterinteressantatundersøge,hvordanmediernefremstillermuslimeri

sammenhængmedterrorisme,eftersomdetkunnetydepå,atdererkorrelationmellem

mediernesfortællerrammeogdanskernesstigendenegativesynpåmuslimeriDanmark.

Derfraudledesfølgendeproblemformulering:

Hvordankanmediernesdækningafterrorismeværemedtilatforklaredanskernesstigende

negativesynpåmuslimeriDanmark?

Foratkonkluderepåovenståendeproblemformuleringundersøgesfølgendefire

undersøgelsesspørgsmål:

• Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam?

• Hvilkeframeserfremherskende?

• Hvordanportrætteresmuslimerne?

• Kanmediedækningenkarakteriseressommoralskpanik?

10

1.1SpecialetsstrukturSpecialetbeståraf6overordnedekapitler:

Kapitel2tilbyderengennemgangafteoriogeksisterendelitteraturpåfeltetforterror,

muslimerogkrydsfeltetderimellem.Derudoverbehandlesteorienomagenda-settingogder

givesenkortgennemgangafmediernesudvikling.Kapitel3redegørforspecialetsmetode,

herunderundersøgelsesdesignog–strategisamtempiriindsamlingog–behandling.Ikapitel

4analyseresdenindsamledeempiri,ogdersvarespådefireundersøgelsesspørgsmål.I

kapitel5diskuteresandrefaktorer,derkanpåvirkebefolkningenssynpåmuslimerogtil

sidstsammenholdesspecialetsproblemformuleringienkonklusionogafslutningsvis

perspektiveresspecialetsresultatertilandreundersøgelsesområder.

Kapitel1

Indledningogproblemfelt

Kapitel5

Diskussion

Kapitel2

Litteratur-gennemgang

Kapitel6

Konklusionogperspektivering

Kapitel3

Metode

Kapitel4

Analyse

11

Kapitel2:Litteraturgennemgang

Idetfølgendeafsnit,vildenteori,somspecialettagerafsætfra,blivegennemgået.I

forlængelseafintroduktionentilproblemfeltet,vilderblivegennemgåetteoriomhandlende

terror,muslimerogkrydsfeltetherimellem,sominkludererstereotypiseringogmoralsk

panik.Hereftervilderbliveintroduceretteoriomagenda-settingogframingforatforklare,

hvordanmediernekanværemedtilatpåvirkedanskernesholdningtilmuslimeriDanmark.

Disseemnereriforholdtilnærværendeproblemfeltsånærtbeslægtet,atderhentes

inspirationtilanalysenfralitteraturfraalleovenståendeforskningsområder.

2.1Terror,muslimerogkrydsfeltetderimellem

2.1.1Litteratursøgningsstrategi

Mediernesdækningafterrorisme,fremstillingafmuslimerogkrydsfeltetderimellemhar

længeværetgenstandforundersøgelse.Derforfindesderenbetydeligmængde,især

amerikansk,forskningslitteratur,deriforskelligesammenhængebeskæftigersigmeddette

felt.ForatindkredseemneterderidettespecialederforbenyttetsøgemaskinenEbscohosttil

atfinderelevantforskningslitteratur.Ebscohostbenyttes,daderpåEbscohostfindesenstor

mængdedatabaser,dergiverfuldtekstsadgangtiltidsskrift-ogavisartikler,e-bøger,

afhandlingerogandrepublikationerindenforenbredvifteafemner.

PåEbscohosterfølgendenøgleordbenyttet:Terror*ANDmediaANDmuslim*.Derafgrænses

vedudelukkendeatsøgeefterakademiskeartiklerudgivetmellemår2000ogjanuar2018.

Periodenfraår2000ervalgtforatkunneidentificere,hvordanforskningenidetnye

århundredetegnersigogforatinkludereartikler,derblevudgivetikølvandetpå9/11.

Endvidereerkunartiklerpåengelskmedtaget.Ebscohostidentificerede298artiklerudfra

dissekriterier.Hereftererderforetagetengrovgennemgangafoverskrifterogabstraktsfor

atse,omemneterrelevant,ogomallenøgleordenefremgår.Megetsituationsspecifikke

artiklersamtartikleromhandlendeetmegetafgrænsetgeografiskområdeerignoreret.På

dennemåde,erderekskluderet254artiklerogdervedfundet44artikler,somendnuengang

ergennemgået.Endeligtersøgningenendtmed19artikler.

12

UdoverEbscohosterderfundetyderligerelitteraturvedatidentificeregennemgående

baggrundslitteraturidepågældendeartiklerogandrespecialer,dererlæstiforbindelsemed

dettespeciale.

2.1.2Ændretnyhedsdækningpost9/11modnyorientalismeMangestudierpåviser,atdersidenterrorangrebetiNewYorki2001ersketenmarkant

ændringafmediernesnyhedsdækningafterrorisme,hvorterrorismeogmuslimersættesi

forbindelsemedhinanden(Powell2011;Kumar2010;el-Aswad2013;Akram2002;Ibrahim

2010).Dissestudierharpåvist,atdemedieframessombenyttesefter9/11idækningenaf

islamogmuslimererbaseretpåenbeskrivelseafenreligionogetfolk,sometanderledesog

truende”Andet”(Rane&Erwat2012,s.312).

Retorikkenerefter9/11blevetmerefjendtligoverformuslimerogblandtandre

Morin(2016)påviser,atidentiskeepisoderbliverkaldthenholdsvis”terrorangreb”ogen

”kriminelhandling”altefteromgerningsmandenermuslimellerikke-muslimogindikerer

herved,atnårgerningsmandenermuslim,erislamdendirekteårsagtilepisoden.

EdwardSaidskrevi1978monografien,”Orientalism”,om,hvordanVesten,især

koloniseringsimperierneFrankrigogStorbritannien,inæsten2000årharkæmpetmodog

domineretØstengennemkoloniseringvedattvingedemtilatpåtagesigVestensværdier,

kulturogpolitik.IforlængelseafSaids(1978)udlægninghartalrigestudierpåvist,hvordan

mediernesfremstillingafmuslimerergåetfra”klassisk”orientalismefør9/11tilenslags

neo-orientalisme,somkoblerislamsammenmedblandtandetglobalterror,

fundamentalisme,fascisme,autoritetsisme,antimodernitetogantidemokrati(el-Aswad2013;

Tuastad2003;Samiei2010).Amin-Khan(2012,s.1596)serimedierneogsåtegnpåenneo-

orientalisme,hvoretafkendetegneneer,atislamsessomdenabsolutteantiteseafVestens

civilisation.Vultee(2009,s.623)harfundetsammetendensogkonstaterer:”Themodern

imageofanirrational,backwardEastthatcanneverreconcilewiththerational,progressive

WestechoescenturiesofOrientalistconventionalwisdom”.

13

2.1.3ModforsoningSelvomdeflestestudierpåvisermediernesnegativeportrætteringafmuslimer,findesder

studier,derkonstaterer,atmedierneogsåharpositiveportrætteringer(Alsultany2013;

Bleichetal2016;Rane&Ewart2012).Bleichetal(2016)harundersøgthverfjerde

overskriftiTheNewYorkTimesfra1985-2013,somomhandlerislamellermuslimer.Her

konkludererde,tilderesegenoverraskelse,atoverskrifternepålængeresigterblevetmere

positive,selvefter9/11.Mestoverraskendeerdet,atkonkreteterrorangrebharhaftden

størstesystematiskepositiveeffektpåoverskrifterne;Deførstefireugerefterhvert

islamistiskterrorangrebiAmerika,blevoverskrifternesignifikantmerepositiveenddefire

ugeroptilangrebet.Dogfaldtoverskrifterneefterfemmånedertilbagetildensammetone,

dehavdehaftumiddelbartførangrebene.

EtaustralskstudieforetagetafRane&Ewart(2012)afdeaustralske

nyhedsprogrammersframingafmarkeringenaftiårsdagenfor9/11viser,atstørstedelenaf

deframes,dervartilstedeinyhedsdækningen,varbaseretpåerindringafofreneog

forsoning.IndenfordisseframesblevTalibanogAl-Qaedanævnt,menfremlagtsomværende

udenfordenislamiskemainstream(Rane&Ewart2012,s.318).Navnligfraværendefra

mediedækningenvardetypiskstereotypebillederpåislamogmuslimer,sommanfinderi

mangeandrestudier.Rane&Ewart(2012,s.319)beskriverdettesomenjournalistisk

evolution.

2.1.4DefirebølgeriglobalterrorismeForatnuancerekoblingenmellemmuslimerogterrorismegivesidetfølgendeenkort,

historiskgennemgangafglobalterrorisme.Globalterrorismeharhistorisksetvistsigsom

firebølgersiden1880’erne.Hverbølgeharhaftderesegnespeciellekarakterer,formålog

taktikker(Rapoport2001,s.420).Defirebølgerer:Denanarkistiskebølge,

afkoloniseringsbølgen,detnyevenstreogdenreligiøsebølge(Rapoport2001).

IfølgeRapoport(2001,s.420)erallebølgeropståetpåsammemåde:”Major

unexpectedpoliticalturningpointsexposingnewgovernmentvulnerabilitiesprecipitated

eachwave”.Figur1viserenoversigtoverdefirebølger.Hverbølgeharindtilnuvareten

generation,oghvisudviklingenformersig,somdenhistoriskhargjort,harRapoport

udregnet,atdennuværende,religiøsebølgevilvareindtilmidti2020’erne.

14

Bølge Udgangspunkt Formål Fremtrædendebevægelser

Udtryk

Denanarkistiskebølge(1879-1919)

Fremkomstenafdenførsteterrorbevægelse,NarodnayaVolya,i1879

Radikalændringafsamfundet:”Raisetheconsciousnessofthemasses”

NarodnayaVolya,IMRO,YoungBosnia,theSerbianBlackHand

Mordpåprominenteembedsmænd

Afkoloniseringsbølgen(1920’erne-1960’erne)

FremkomstenafTheIrishRepublicanArmy,IRA,i1919

Nationalselvbestemmelse

IRA,Irgun,PLO Guerillalignendehit-and-runaktionermodpolitistyrkerogmilitær

DetNyeVenstre-bølgen(1960’erne-1980’erne)

ModsvarpåVietnamkrigen

OpgørmedkapitalismenogoppositiontilUSA

WUO,RAF,DeRødeBrigader,AD,PLO

Kidnapning,flykapringer,mordpåpolitiskeledere

DenReligiøsebølge(1980’erne-

DenislamiskerevolutioniIrani1979

Atskabesekulæresuverænestater

Al-Qaeda, Angrebpåcivilevedselvmordsaktioner

Figur1:Oversigtoverterrorismensfirebølger(Rapoport2001).

2.1.5DenreligiøsebølgeSomdetsesitabellenovenforbefinderviosidagindenfordenreligiøsebølge.Denopstodi

taktmed,attemperaturenstegmellemDenKoldeKrigsrivaler,ogdersamtidigsketeen

rækkevigtigepolitiskeforandringer;DetsovjetiskenederlagiAfghanistani1989kombineret

medbegivenhedersomdeniranskerevolutionetårtitidligere,bevirkedeatfokusset

begyndteatskiftetilreligionbådeblandtforskereogpolitikere,ogderopstodhervedenny

bølgeindenforterrorisme(DeFoster2017,s.26).

Idenreligiøsebølgefremhævesstigningenifremtrædende,eksplicitreligiøse

terrorgrupper.Istedetforspecifiktpolitiskeellerrevolutionærebevæggrunde,somman

havdesettidligere,blevreligionenselvbetragtetsomdendominerendekarakteristikfor

dennebølgeafterrorisme(DeFoster2017,s.26).

2.1.6MediernesogterroristernessymbiotiskeforholdSidenstartenafdentredjebølgei60’erneharmediernespilletenvigtigrolleiterrorismens

udførelse.Herbegyndtemangeforskereatopfatteterrorismesomen

opmærksomhedssøgendestrategiogsåentendenstil”terrorismesomteater”.Jenkins(1975)

mente,atterrorangrebofteerkoreograferettilnetopatopnåsåmegetmedieopmærksomhed

15

sommuligtogfremførte:”Terrorismisaimedatthepeoplewatching,notattheactualvictims.

Terrorismisatheatre”(Jenkins1975,s.16).MargaretThatcherbyggedei1985ovenpådenne

terrorisme-som-teatermetafor,dahunberømtomtaltemediernesdækningafterrorismesom

denilt,terroristerogterrorgruppererafhængigafogargumenteredeiforlængelseheraf,at

demokratiskenationerskullefindeenmådehvorpådekunne”udsulte”terroristernefraat

opnådenopmærksomhed(DeFoster2017,s.32).

Ivirkelighedenerdetikkekunterroristerne,derharbrugfordramatiskformidling.Dethar

medierneogså.Terroristernetilbydermedierneuimodståeligdramatiskeognyhedsværdige

historier.Miller(1982)forklarerat:

Terrorismandthemediaareentwinedinanalmostinexorable,symbiotic

relationship.Terrorismiscapableofwritinganydrama—nomatterhow

horrible—tocompelthemedia’sattention....Terrorism,likeanill-mannered

enfantterrible,isthemedia’sstepchild,astepchildwhichthemedia,

unfortunately,canneithercompletelyignorenordeny(Miller1982,s.1).

Medierneogterroristerindgårietsymbiotiskforhold,hvormedierne,ifølgeprofessori

politiskogjuridiskkommunikation,JosephTuman(2010),naturligter”drawntostoriesthat

suggestconflictandthepotentialforwhatisshockingandsensational’’(Tuman2010,s.196)

ogsidenterrorismebeståraf”(…)Threat-andviolence-basedcommunicationprocesses

betweenterrorist(organization),(imperiled)victims,andmaintargets(…)(Schmid&

Jongman2005,s.28),tiltrækkerdetnaturligtmediernesopmærksomhed.Eteksempelpå

detteerselvfølgelig9/11,somfraterroristernessynspunktvarenperfektkoreograferet

produktionrettetmoddetamerikanskeoginternationalepublikum.Detvardramatiskog

begivenhedsrigt,ogsikrededervedmediernesopmærksomhed.Detresulteredei,atderblev

spredtmarkantfrygtblandtbefolkningen,hvor9ufad10idageneeftervarbangefor,atder

skulleskeflereangreb,ogatdeselvvillebliveimpliceretietangreb(Powell2011,s.92).

Denmaksimaleeffektafenterrorhandlingkommerafenudbredtmediedækning,

somskaberfrygthosbefolkningenogsomisidsteendeermedtilatfokusere

opmærksomhedenhoslandetsbeslutningstagerepåøkonomiskeogmilitæreressourcertil

bekæmpelsenafterror(Powell2011,s.92).

16

2.1.7MedierneogbillederneivoreshovederSommedieforbrugereeksponeresvidagligtforethavafnyhederoginformation.Ogselvom

studierviser,atmangefølereksponeringensometdecideretinformationsoverloadfortsætter

medierneistigendegradmedatøgederesnyhedsproduktionogderestilgængelige

nyhedsplatformeietforsøgpåatimødegåogholdepådereslæsere(Holton&Chyi2012,s.

619).Foratskabeenformforordenidetekstremenyhedsoverloadplacerermedierne

begivenhederogpersoneriafgrænsedekategoriergennemdediskurser,debrugerideres

nyhedsdækning,hvorsprogetbrugestilatudtrykkestereotypiskeidéer(Hinton2000:129).

WalterLippmannudgavi1922værket,PublicOpinion,sombegyndermed

kapitlet:”Theworldoutsideandthepictureinourheads”,hvorihanintroducerersitkoncept

omstereotypen.Hanforklarer,hvordandenoffentligemeningerformetogmanipuleret.En

forenklingafhansteorikonkluderer,atvileverienandenhånds-verden.Hanargumenterer

for,atnyhedsmedierneerdenprimærekildetilbillederneivoreshoveder,ogfordivier

opmærksommepåmegetmere,endvipersonligtharoplevet,ervoresegenerfaringprimært

indirekte(Lippmann1922,s.5).Lippmannkonkludererderfor,atdenenestefølelse,nogen

kanhaveomenbegivenhed,somdeikkeselvvarvidnetil,erdenfølelse,somervaktafderes

mentalebilledeafdenpågældendeevent,somerskabtandetsteds(Lippmann1922,s.11).

Lippmannskapitelomtheworldoutsideandthepicturesinourheadansessomdetførste

spadestiktilteorienomagenda-settingogmediernesmagttilatsættedagsordenen,somaltså

ikkeeretnytfænomen.

2.1.8FrygtogstereotypersomformidlingsredskabMediernesbrugafnegativestereotyperafmuslimererblevetdiskuteretitalrigestudier.Her

bliverdeibredetermerrepræsenteretsomvoldelige,ondeterrorister(Saleem,Anderson&

Lemieux2017;Saleem&Anderson2013;Akram2002;Nacos&Torres-Reyna2007).

Medierneharidenneforbindelseetpræfereretudgangspunktmeden”os”mod

”dem”retorik,somundersøgesietstudie,derviser,atmedierneogsåfør9/11konstruerede

enfrygt-diskursmedenforsimplet”os”mod”dem”retorik.UnderdenKoldeKrigvar

retorikkensådan,atdeondesadiMoskvaoghosrussernesallierede,mensdegodesadi

Washingtonoghosamerikanernesallierede.Ikkealletilpassedesigdetteperspektiv,mende,

dergjorde,fandtdetsystematiskogletatforstå,ogmangeamerikanske

17

nyhedsorganisationerformedederesdækningforatimødegådetteverdensbillede;Detvar

krigsjournalistikligesomdetvarkrigspolitik(Seib2005,s.72).Stereotypiseringergørderfori

stigendegradnyhedsstoffetnemmereatforstå,menforsimplerpåenuhensigtsmæssigmåde

enmegetkompleksvirkelighed,hvorvigtigenuancerkangåtabt.

Denamerikanskesociolog,DavidAltheide(2006),fokusererpådeamerikanske

massemediersovervældendekonstruktionogopretholdelseafenfrygt-diskurs.Han

undersøgte,blandtandet,mediernesbrugafordet”frygt”iforbindelsemedordet

”terrorisme”18månederførog18månederefter9/11,somvisteenstigningpåopmod

2950%afkoblingenmellemdetoord(Altheide2006,s.431).Studietvisteendvidere,atfrygt

ogterrorismeerbundetsammenmedordet”offergjort”(victimization).Detgørmedierne

blandtandetgennemenforenkletogstereotypbeskrivelseafvirkeligheden:

Terrorism—andespeciallytheattacksof9/ll—enabledpoliticalactorstoexpand

thedefinitionofthesituationtoallAmericansasvictims.Moreover,allthose

fightingtoprotectactualandpotentialvictimsshouldbepermittedtodotheir

work,unimpededbyanyconcernsaboutcivillibertiesoraddingcontextand

complexitytothesimpleanalysisthatwasoffered:Evilpeoplewereattacking

goodpeople,andevilhadtobedestroyed.(Altheide2006,s.432)

Altheidepegerpå,atligesomipropagandabrugesordetfrygtgentagendegangevedat

stereotypisereudefrakommendetruslerogmistænkeliggøre”deonde”fremmede.Denne

mediedækningkanskabemoralskpanikblandtbefolkningenogimplicerer,atnogetmågøres,

ikkekunforatbesejreenspecifikfjende,menogsåforatreddecivilisationen(Altheide2006,

s.429).

18

2.1.9MoralskpanikDenmoralskepanik,somAltheide(2006)nævner,harsinrodiCohensteorifra1973,Folk

DevilsandMoralPanics,omnetopmoralskpanik,somCohendefinererpåfølgendemåde:

Acondition,episode,personorgroupofpersonsemergestobecomedefinedasa

threattosocietalvaluesandinterests;itsnatureispresentedinastylizedand

stereotypicalfashionbythemassmedia;themoralbarricadesaremannedby

editors,bishops,politiciansandotherright-thinkingpeople;sociallyaccredited

expertspronouncetheirdiagnosesandsolutions;waysofcopingareevolvedor

(moreoften)resortedto;theconditionthendisappears,submergesor

deterioratesandbecomemorevisible.(Cohen2002,s.1)

Cohensteoriudspringerafsitph.d.studie,ihvilkethanundersøgtedetorivaliserende

britiskeungdomssubkulturer,ModsogRockers,somskabtemoralskpanikblandtden

britiskebefolkning.Cohensanalyseafmoralskpanikharværetstærkindflydelsesrigi

udviklingenafkritiskeideeromnutidigesocialebekymringerogangstidesidste40år.

Moralskpanikerenkollektivfølelseaffrygt,somspredesgennem

massemedierneblandtetstortantalmennesker,ogindikereratnogetondttruersamfundets

velvære.IfølgeCohenfølgerudviklingenafmoralskpanikaltidetbestemtmønster,somhan

opdelerifirefaser2(Cohen2002,s.13):

• Warning:Nogen,nogetellerengruppedefineressomentrusselmodsocialenormer

ellersamfundsinteresser,somgiveranledningtiloffentligbekymring.

• Impact:Hvorenkatastroferammerogderikølvandetpådennefindesumiddelbar,

uorganiseretsvarpådendød,skadeellerødelæggelse,somharfundetsted.

• Inventory:Truslenerafbildetiensimpelogoftestereotypiskformafmassemedierne,

somspillerencentralrollevedatoverdrive,forvrænge,forudsige,brugesymbolismei

formafstereotyperogskabefolkdevils.Mediernefungererdervedsometframing-2IsinundersøgelseafModsandRockersobserveredeCohensyvstadier,somhandogvideresiger,kankondenseresnedtilfirestadier.

19

apparat,hvordefokusereropmærksomhedpåbestemteeventsogindivider.

• Reaction:Dereretsvarframyndighederogbeslutningstagereogdenmoralskepanik

resultererisocialeforandringerisamfundet.

Massemediernespillerherenafgørenderolle,dadetergennemdisse,denmoralskepanik

spredes.Moralskepanikkerharofteenkarikeretellerstereotypisk”folkdevil”,hvorpå

samfundetsfrygterfokuseret.Folkdevilseroftemarginaliseredeetniskegrupper,ogbliver

vedmoralskpaniksyndebukkeneforsamfundetsbekymringer,dadeafviger(oversatfra

Cohens”deviance”)frasamfundetsnormer.Denengelskesociolog,KennethThompson

(2005)harbehandletbegrebetiensociologiskrammeogsætterdenmoralskepanikindien

større,samfundsfagligkontekst.

Selvommoralskpanikeretbrugbartredskabtilatforklaremediernesformidlingaffrygt

blandtbefolkningen,harteorienogsåmodtagetkritik(blandtandreThompson&Williams

2013;Hall2012;McRobbie&Thornton1995).BlandtandreharMcRobbieogThorntons

(1995)kritiseretteorienvedatargumenterefor,atmassemedierneharændretsigmarkant

sidenbegrebetsoprindelse,atfolkdevilsermindremarginaliseredeenddedengangvar,ogat

medierneikkekunstigmatisererfolkdevils,menogsåforsvarerdem.Cohensvarerpådisse

kritikpunkteriintroduktionentildentredjeudgaveafFolkDevilsandMoralPanics(2002)og

listerblandtandetsocialeteorier,somkunnehaveværetbrugbare,mensomikkevar

tilgængelige,dateorienoprindeligtblevudgivet(Cohen2002,s.xxii).Derforfindesogopstår

moralskpaniknæppeideneksakteform,somCohenbeskrevfor45årsiden,men

princippernebagbestårstadigidag.

2.1.10MuslimeridanskkontekstOgsåidanskkontekstharvisetlignendetendenser,hvormedierbrugerfrygtog

stereotypiseringafmuslimersomformidlingsgreb.

HerharHervik(2011)påvist,atdetisærerJyllands-Posten,dererfrontløberpå

negative,stereotypefremstillingerafmuslimerogislam,deroftehandlerommuslimersom

enfjende.DenneframingsesiHerviksoptiksomenkonsekvensafenstigninginationalismen

20

iDanmarkgennemdeseneste20årogenalmindelignaturaliseringoglegitimeringaf

populistiskehøjreorienteredediskurseromikke-vestligeimmigrantergenereltogisær

muslimskeindvandrere.

Hervikudarbejdedeogsåi2002enantropologiskundersøgelseafmediernesdækningaf

religioneriDanmarkogfandt,atislamhersessomenhovedfjendeogenhjemmeligtrussel

(Hervik2002,s.163).IHerviksundersøgelsebliverdanskhedensatpåspilifremstillingenaf

etgenstridigtforholdmellem”os”,deindfødtedanskere,og”deandre”,derbeståraf

indvandrere,efterkommereogflygtninge,hovedsageligtmedmuslimskbaggrund.

2.2Agenda-settingogmediernesmagttilatsættedagsordenenMediernesmagttilatformebillederneivoreshovederogpåvirkebefolkningensholdningtil

bestemteproblemstillingerogsamfundsgrupperkanforklaresvedatrettefokusmodagenda-

settingteorien.Agenda-settingrefererertilidéenom,atdererenstærkkorrelationmellem

deemner,sommediernesætterhøjtpådagsorden,ogdeemner,sombefolkningeneroptaget

af.

Denoprindeligeudlægningafagenda-settingblevfremførti1972afMcCombs&Shawideres

klassiske”ChapelHillstudy”underdetamerikanskepræsidentvalgi1968.Her

demonstrerededetoforskere,atderfandtesenstærkkorrelationmellem,hvadbeboernei

ChapelHillsynesvardetvigtigstepunktunderpræsidentvalget,oghvadmediernemente,var

detvigtigstepunkt.LigesomLippmannargumenteredeogsåMcCombs&Shawfor,atdet

mesteafdet,somfolkved,kommerfraanden-ellertredjehåndskilderiformaf

massemedierneellerfraandrefolk(McCombs&Shaw1972,s.176).

I1996blevagenda-settingteorienvidereudvikletafDearingogRogers.Detogudgangspunkt

i,hvordandesocialeproblemstillinger,derramtemediernesdagsorden,påvirkede

befolkningensholdningtilvigtighedenafdepågældendeproblemstillinger.Dearing&Rogers

(1996)definererenagendasom:”Anagendaisasetofissuesthatarecommunicatedina

hierarchyofimportanceatapointintime”(Dearing&Rogers1996,s.2,forfatternes

21

kursivering).Dedefinererdesudendenproces,somforegåriforbindelsemedagenda-setting:

”Theagenda-settingprocessisanongoingcompetitionamongissueproponentstogainthe

attentionofmediaprofessionals,thepublic,andpolicyelites”(Dearing&Rogers1996,s.22).

Detgiverdesudenenforklaringpå,hvorfornogleproblemstillinger,ogikkeandre,er

disponibelforoffentlighedenietdemokrati.

IfølgeDearing&Rogers(1996)begynderagenda-settingprocessenmed,atenproblemstilling

kravleropaddagsordenen.Enproblemstillingerherdefineretsom:”Asocialproblem,often

conflictual,thathasreceivedmassmediacoverage”(Dearing&Rogers1996,s.3).Herskal

problemstillingenkæmpemedandreproblemstillingeromopmærksomhed,hvorvedagenda-

settingderforerenigangværende,kontinuerligproces.

Dearing&Rogersoperereridenneforbindelsemedtermerneissueproponents,

salience,real-worldindicatorsogtrigger-events,sombeskrivesidetfølgende.

Issueproponentsrefererertilindividerellergrupper,somerfortalerefor,aten

problemstillingfåropmærksomhed,undertidenpåbekostningafandreproblemstillinger.

Issueproponentsharstorindflydelsepå,hvilkeemnerderkommerpådagsordenen,oghvor

længedebliverder.Enissueproponentkaneksempelvisværeennyhedsreporter,der

rapportereromenproblemstilling,ogbliversetsomenfortalerfordenpågældende

problemstillingellerenperson,derharinteressei,atenproblemstillingforbliverhøjtpå

dagsorden(Dearing&Rogers1996,s.33).

Real-worldindicatorserenvariabel,dermereellermindreobjektivtmålergradenafalvor

ellerrisikovedetsocialtproblem,somkommeriformaftal,statistikkerellermålinger,

(Dearing&Rogers1996,s.28).Real-worldindicatorskaninfluereenaktueldebat,menkan

sjældentaleneværeårsagtil,atenproblemstillingkommerpådagsordenen(Dearing&

Rogers1996,s.29).

Saliencekanbedstoversættestilsynlighed.Salienceindikererhvorrelativvigtigten

problemstillingopfattespådagsorden.Gradenafsaliencefortællerlæserne,lytterneog

seerne,hvilkeproblemstillingerdeskaltænkeover(Dearing&Rogers1996,s.8).Iforholdtil

forskningafagenda-settingerdetinteressante,nårenproblemstillingssalienceændrersig.

22

Forskerensopgaveerheratmåle,hvordansalienceændrersig,oghvorfordenneændring

opstår.

Trigger-eventerenevent,derudløseropmærksomhedogsætterfokuspåenbestemt

problemstilling.Dagsordenfastsættelsenerofteskudtigangafentrigger-event.

Dearing&Rogers(1996)nævnersomeksempelolietankerenExxonValdez’s

massiveoliespildi1989,somskabteoverskrifteriamerikanskeaviseriflereugeritræk.I

sidsteendevardetteeventansvarligfor,atproblemstillingerangåendemiljøetog

bæredygtigtforbrugkompådagsordenen,påtrodsafatreal-worldindicatorsalleredefør

udslippethavdeadvaretommiljøetsmenneskeskabtebelastning,mensomikkehavdeværet

slagkraftignoktilatfåproblemstillingenpåmediernesdagsorden(Dearing&Rogers1996,s.

38).

2.2.1Nyereagenda-settingteoriDenoprindeligeteoriomagenda-setting,sompræsenteretafMcCombs&Shaw(1972)og

videreudviklingenafDearing&Rogers(1996)fokuseredehovedsagligtpåmediernesmagttil

atsættedagsorden.Heribestemmermediernehvad,folktænkerpå,menikkehvordande

tænker.

Sidendaerteorienomagenda-settingblevetudvidetmedendnuendimension,sompåviser,

atmedierneogsåbestemmer,hvordanvitænker(McCombs2004;Ghanem1997;Weaver

2007).Indenfornyereagenda-settingopereresdermedetførsteniveauogetandetniveau.

McCombs(2004)beskriveridennesammenhæng:”Beyondtheagendaofobjectsthereis

anotherlevelofagenda-settingtoconsider.Eachoftheseobjectsontheagendahasnumerous

attributes,thosecharacteristicsandpropertiesthatfilloutthepictureofeachobject”

(McCombs2004,s.70).Stereotypiseringerendelafandetniveau,dadetinkluderer

mediernesbevidstesynliggørelse(oversatfra”salience”)afattributterideres

nyhedstransmission(McCombs2004,s.86).

Detandetniveauiattributagenda-settinglinkerendviderebegrebetsammenmedframing

konceptet(McCombs2004,s.87).Adskilligeforskereindenforkommunikationsforskning

23

tagerudgangspunktiEntmans(1993)definitionafframing(Ghanem1997;McCombs2004;

Weaver2007;VanGorp2005).Entman(1993)definererframingsomfølgende:

Framingessentiallyinvolvesselectionandsalience.Toframeistoselectcome

aspectsofaperceivedrealityandmakethemmoresalientinacommunicating

text,insuchawayastopromoteaparticularproblemdefinition,casual

interpretation,moralevaluation,and/ortreatmentrecommendationfortheitem

described.(Entman1993,s.52,forfatterenskursivering).

Nåretmedieframeretobjekt,vælgerdeatgørebestemteaspekterafenproblemstillingmere

synligendandreforatpromovereenbestemtproblemdefinition.Pådennemådeermedierne

medtilogsåatpåvirke,hvordanvitænkeromenbestemtproblemstilling,ogermedtilat

formemodtagernesholdninger.

Framinger,ifølgeScheufele&Tewksbury(2007,s.11),baseretpådenantagelse,atmåden

hvorpåenproblemstillingerkarakteriseretinyhedsformidlingen,kaninflueremodtagernes

holdningtildenpågældendeproblemstilling.

Scheufele&Tewksbury(2007,s.11)tagerudgangspunktiblandtandre

Goffmanns(1974)sociologiskestudier,derviser,atindividerikkekanforståverdenfuldtud

ogkonstantkæmpermedatfortolkedereslivserfaringeroggøreredeforverdenomkring

dem.Foreffektivtatbehandlenyeerfaringer,anvenderindividerderfor

fortolkningsordninger(oversatfra”interpretiveschemas”)foratklassificereinformationog

fortolkedenmeningsfuldt.Derforsermanjournalisterogandrekommunikatørertilpasse

deresinformation,sådestemmeroverensmedderesmodtagersunderliggende

fortolkningsordninger(Scheufele&Tewksbury(2007,s.12).

HosVanGorp(2005,s.485)beskrivesframingsomlinketmellem,pådenenehånd,

journalistenstilgangtilatformeennyhedindenforenbestemtframeog,pådenandenhånd,

atstimulereoffentlighedentilatfortolkedisseframesmedhenblikpåatopfattevirkeligheden

fradetsammeperspektivsomjournalisten.Iyengar&Simon(1993)tagerudgangspunktiden

meresociologiskeforståelseafframingsomfokusererpåstorylines,symbolerogstereotyper

imediepræsentationer(1993,s.369).

24

Iforbindelsemedbådeagenda-settingogframinghørerogsåbegrebetpriming.Priming

henvisertildenevne,mediernesnyhederhartilatinflueredekriterier,visomseereog

læseredømmerudfra(Iyengar&Simon1993,s.368).Mangenyereteorieromagenda-

settingbehandlerbådeagenda-setting,primingogframingundersammeparaply(Iyengar&

Simon1993;Weaver2007,Entman2007;Ghanem1997;Scheufele&Tewksbury2007).Dog

benyttesprimingihøjeregradipolitiskesammenhænge(Entman2007;Ghanem1997;

Scheufele&Tewksbury2007),ogeretbegreb,somogsåpolitikereaktivtkanbenytteforat

påvirkemodtagerne.Primingvilikkebliveyderligereuddybetellerbenyttetidettespeciale,

hvorderistedetfokuserespåframing,menerherintroduceretforatnuancerebegrebet

agenda-settingogforatpåvise,atderfindesfleregreneindenforagenda-settingteorien.

2.3MediernesudviklingForatopnåetnuanceretbilledeafmediernesfremstillingafmuslimeriforbindelsemed

dækningafterrorisme,erdetrelevantatunderstrege,atmedielandskabetinyeretidhar

forandretsigradikaltogundergåetvoldsommestrukturelleændringer,derharpåvirket

mediedækningen.

Medierneidagspillerenformfordobbeltrolle,hvordebådeagerersomen

selvstændiginstitutionmedmagttilatsættedagsordenogsamtidigvaretagersamfundets

kollektivekommunikationsopgave.Dertilkommer,ataviserneofteerførsteledi

”nyhedsfødekæden”.Deterderforherdagensdagsordenssættende,journalistiskestof

kommerfraogofteherdeandremedier,somTV,radioogwebmedier,fårdereshistorierfra

(AviseniUndervisningen2018).Idetfølgendeskitseresmediernesudvikling.

2.3.1FrapartipressetilomnibuspressePartipressenopstodcirkaimidtenaf1800-tallet,daderpolitiskblevudskiltethøjreoget

venstreidanskpolitikogavisermedklarepolitisketilhørsforhold,dererkendtesigåbenttil

etbestemtparti,begynderatdukkeop.Enhverstørreprovinsbyhavdepådettetidspunktfire

blade,dersvaredetildefirestørstepartieriDanmark:Venstre,Socialdemokratiet,

KonservativeogRadikale.Partipressenkaldesderforogsåfirebladsystemet(Schultz2007,s.

7).

25

FrastartenafAndenVerdenskrigfåraviserneennyrolleogomnibuspressenserdagenslys

omkringmellemkrigstiden,hvorderisæridestørrebyerbegynderatskeetopbrudafden

forholdsvisstringentepartipresse.Istedetbegyndermanattaleomenomnibuspresse,hvor

hveravisharsinegenforestillingomdemokrati,journalistikogoffentlighed(Schultz2007,s.

7).Avisernebegyndteatarbejdeudfradetsåkaldteomnibuskoncept,derbetyderenpresse

”foralle”(Lund2013,s.12;Schultz2007,s.5).

DogmenerSchultz(2007),atomnibusaviser-ogpresseskalsessomidealtyper,derikke

nødvendigviskanopdelessåsortoghvidt,ogdeflestevilnokikkebliveoverraskedeover,at

aviserneharforskelligevinklerpådesammehistorier,ogatdeprioritererogudvælger

nyhedsområdetforskelligt(Schultz2007,s.17).

2.3.2PåvejmodetnytpressesystemDestoresamfundsstrukturelleændringerfortsættermedatprægemediebilledetogudover,

atdelandsdækkendegratisaviser,MetroxpressogSøndagsavisen,hardetstørsteantallæsere

(TNSGallup2017),såharogsåinternettetbidtsigfastsomnyhedsmedie.Siden

gratisavisernegjordesitindtogiDanmarki1980’erneopnåededepåfååratblivelandets

mestlæsteaviser,mensbetalingsavisernestadigoplevertilbagegang,ogsomhelhedbliver

dentryktepresseilangthøjeregradendførstyretafenkommercielmarkedslogik(Hjarvard

2009,s.18).

IUSAharinternettetallerededeetableredemediersomdenprimærekildetilnyheder,og

selvomEuropaogDanmarkerlidtbagude,såvisertendensen,atvierpåvejisammeretning

(BerlingskeBusiness2017).Schultz(2007,s.21)mener,atmankantaleometpressesystem,

hvorgratisaviserneerdenyeomnibusaviser,mensdenationaleoglokaledagbladeerpåvej

tilatblivenicheaviser.Nicheaviserneerkarakteriseretved,atdeharenskarpredaktionel

profiloglæggeretklartsnitialtdetstof,dedækker,mensomnibusaviserneforsøgerat

dækkedetheleforalle.

26

Derforkanmanstadigseforskellepåframingenideforskelligelandsdækkendeaviser.TNS

Galluplavedei2011enundersøgelseforInstitutforStatskundskab,somviste,atdedanske

avisererdeltmellemderøde”socialistiskeaviser”,primærtInformationogPolitiken,ogde

blå”borgerligeaviser”,primærtJyllands-PostenogBerlingske,ogatmanlæseravisaltefter

partifarve(Journalisten2018).DensammetendensharHjarvard(2007)påvistietstudie,

hvoravislæserneskullevurderedenpolitisketendensienrækkelandsdækkendeavisers

forskelligestofområder.

2.3.3FraafsenderstyrettilmodtagerstyretIfølgeHjarvard(2009)ersamfundetidagsågennemsyretafmedier,atdeikkelængerekan

tænkesadskiltfrakulturensogsamfundetsøvrigeinstitutioner(Hjarvard2009,s.5).Uanset

hvorvigår,oghvadvifortageros,blivervibombarderetmednyhederoginformation.

Mediernesøgedemarkedsorienteringharbetydet,atmediernekoncentrerersigomsinegen

virksomhedogomatserviceresitegetpublikum.Hensynettillæsernes,herforståetsom

kundernes,efterspørgselogkøbekraftharfåetenstørrepladsendhensynettilsamfundets

øvrigeinstitutionerogalmenkultureldannelseshorisont(Hjarvard2009,s.18).Mediernekan

imidlertidikkesammenlignesmedprivatevirksomheder,dadeskaberdekommunikative

rumafbådeoffentligogprivatkarakter,somalleandreinstitutionererafhængigeaf.De

indtagerderforendobbeltrolle,sombeståribådeathaveløsrevetsigfraandreinstitutioner,

mensdesamtidigvaretagersamfundetskollektivekommunikationsopgave(Hjarvard2009,s.

19).Deservicererderforbådederesegnekunder,mensdeogsåhenvendersigtildetbrede

publikum,hvorogsåsamfundetsøvrigeinstitutionerudgøretpublikumformedierne

(Hjarvard2009,s.19).

2.4OpsamlingIteorienomhandlendeterror,muslimerogkrydsfeltetderimellemblevdetanført,at

retorikkensiden9/11erblevetmerefjendtlig,ogatmuslimerblandtandetbliverbeskrevet

indenforneo-orientalismen,somlinkermuslimersammenmedterrorisme.Dogpåvisesdet

også,atmuslimeristigendegradbliverbeskrevetipositivevendinger,derbeskrivessomen

journalistiskevolution.

27

Teorienforklarerendvidere,atmedierneogterroristerneharetsymbiotiskforhold,som

kommertiludtrykimediernesoverdrevnedækningafterrorisme,hvorfrygtogstereotyper

oftebliverbrugtsomformidlingsredskab.

Dettekanpotentieltskabemoralskpanikibefolkningen,somerenkollektiv

følelseaffrygt,somspredesgennemmassemedierneblandtbefolkningenogindikerer,at

nogetondttruersamfundetsvelvære.

Agenda-settingteorientilbyderetbegrebsapparat,derkanbrugestilatforklare,både

hvordanmediernesætterdagsorden,oghvordanderesmulighedforatframebegivenheder

ogprioriterebestemteemner,giverdemmagttilatformedenoffentligeholdningogdebat.

Indenforagenda-settingerframingenvigtigbestanddel,ogharfirefunktioner:

Atdefinere,diagnosticere,lavemoralskevurderingerogkommemedløsninger.

Dennetopgennemgåedeteoriogdenforståelseogbaggrundsviden,teoriengiver,danner

grundlagforanalysenogbrugestilatdragedekonklusioner,somdragesundervejsi

analysen.Ispecialetsnæstekapitelredegøresfordemetodiskeovervejelser,samthvilke

beslutningerderertagetiforbindelsemedempiriindsamlingenogbearbejdningenaf

datamaterialet.

28

Kapitel3:Metode

Imetodeafsnittetredegøresførstforspecialetsforskningsdesignog–strategi.Dettevildanne

rammenforspecialetsdataindsamlingogvidereanalyse.Derargumenteresfor,hvorforden

kvantitativeindholdsanalyseerrelevantsommetodeinærværendespeciale,ogderforetages

enempiriafgrænsning.Endvidereredegøresderfordevidenskabsteoretiskeimplikationer.

3.1ForskningsdesignSpecialetsforskningsdesignvilsætterammenforopgavenogprægedebeslutninger,dertages

angåendedataindsamlingenogefterfølgendeanalyse.Foratkunnesvaresåentydigtsommuligt

påproblemformuleringen,vilspecialetværedesignetsomettværsnitsstudie.Bryman(2016)

definerertværsnitstudietpåfølgendemåde:

Across-sectionaldesignentailsthecollectionofdataonasampleofcasesandata

singlepointintimeinordertocollectabodyofquantitativeorquantifiabledatain

connectionwithtwoormorevariables(usuallymanymorethantwo),whichare

thenexaminedtodetectpatternsofassociation.(2016,s.53,forfatterenskursivering)

Tværsnitsstudieterderforvalgtsomforskningsdesign,dadetgivermulighedforigennem

indsamlingafkvantitativedataatudledegenerellemønstrefraempirien.Måletmed

tværsnitsstudieteratkunnekonkluderepåfølgendeproblemformulering:Hvordankan

mediernesdækningafterrorismeværemedtilatforklaredanskernesstigendenegativesynpå

muslimeriDanmark?

Detgøresvedatsvarepåfølgendefireundersøgelsesspørgsmål:

• Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam?

• Hvilkeframeserfremherskende?

• Hvordanportrætteresmuslimerne?

• Kanmediedækningenkarakteriseressommoralskpanik?

29

3.2ForskningsstrategiSpecialetsforskningsstrategibelyserdenoverordnedestrategiforempiriindsamlingenogvil

derforværedetbærendeelement.IfølgeBryman(2012)findesdertraditionelttomulige

forskningsstrategiertildataindsamling:Dendeduktiveogdeninduktivetilgang(Bryman2016,s.

31).

Nårmanindenforformedie-framingarbejderinduktivtsluttermanfraenmangfoldighedaf

enkelteobservationertilengenerelteori(Holm2011,s.25).Heranalyserermanudframegetløst

forudindtagedeframesogforsøgerherigennemmedetåbentsindatidentificerealleeksisterende

frames(Semetko&Valkenburg2000,s.94).

Fordelenveddeninduktivetilganger,atmankanidentificerealledemangemåder,

etemnekanbliveframetpå.Ulempener,attilgangenermegetarbejdskrævendeogoftebaseret

påsmåsamples,somkanværesværeatreplikere(Semetko&Valkenburg2000,s.94).

Omvendtarbejdesderdeduktivt,nårmanslutterudfranoglesimplegrundprincippertilmere

kompleksepåstande(Holm2011,s.26).Dendeduktivetilgangindenformedie-framinginvolverer

enforud-definitionafbestemteframesforatkunnedokumentere,hvoroftedisseframes

forekommeridetmateriale,deranalyseres(Semetko&Valkenburg2000,s.94-95).

Fordelenveddendeduktivetilganger,atmankanarbejdemedstoremængderdata,

mankannemtkonstatereforskelleideforskelligemediersframingogtilgangenkanforholdsvis

nemtreplikeres.Ulempener,atmanskalhaveenklaridéom,hvilkeframesderfremgåri

materialet,dadeframes,derikkeeridentificeretapriori,kanbliveoverset(Semetko&

Valkenburg2000,s.95).

Derarbejdesinærværendespecialeudfraendeduktivtilgang.Somredegjortforiteoriafsnittet,

hareksisterendelitteraturalleredeidentificeretenhåndfuldframes,sommediernebenytteri

deresfremstillingafmuslimerogterrorisme.Detprimæreinærværendeundersøgelseerderfor

atidentificere,hvilkeeksisterendeframesdererdominerendeiendanskkontekstformed

rimelighedatkunnekonkludere,ommediernesfremstillingafmuslimeriforbindelsemed

terrorismekanforklaredanskernestigendenegativesynpåmuslimeriDanmark.

30

3.3KvantitativindholdsanalysesommetodeDaønsketinærværendespecialeeratkunnekonkludereentydigtpåbaggrundafetstort

datamaterialebenyttesdenkvantitativeindholdsanalysetilformålet.

Denkvantitativeindholdsanalyseblevoprindeligtudvikletindenfor

medieforskningenmedhenblikpåatanalysereindholdetafmassemedieretkommunikation

(Eskjær&Helles2015s.9).Isinnuværendeformharanalyseformenformentligomkring75år

bagsig(Eskjær&Helles2015,s.31).Eskjær&Helles(2015,s.11-12)definerermetodensom:”En

videnskabeligmetodetilkodning,kvantificeringogsystematiskanalyseafsåvelmanifestsom

latentindholdiettekstkorpusmedhenblikpåatdrageslutningerombudskaber,kontekstog

kommunikationsprocesservedhjælpafstatistiskemetoder”.Vedsystematiskanalysemenes,at

derskalværeentydigeprincipperforudvælgelseoganalyseafkommunikationsindholdet.Med

manifestindholdmenesdefaktiskeindholdselementer,manentydigtkanidentificere.Detkan

væreantalletafordiartiklen,hvordenerplaceret,hvemderciteres,ellerhvormangegange

bestemteordindgår.Detlatenteindholderomvendtdet,derikkefremgårdirekte,mensomkan

udledesvedatanalyseredet,derbliversagtmellemlinjerne(Eskjær&Helles2015,s.13).

3.3.1Kvalitativvs.kvantitativindholdsanalyseDenkvantitativeindholdsanalyseudspringerafdenpositivistisketradition,hvilkettiltiderhar

ståetivejenforennuanceretopfattelseafanalyseformenindenforsocialvidenskaberne.Siden

slutningenaf1980’erneharmanindenformedieforskningbådeiNordenogidenangelsaksiske

verdensetenstigningibrugenafdekvalitativemetoder.Detharisærværettydeligtindenfor

receptionsanalysen,hvorinterviews,observationerogdiskursanalyserertagetibrugforat

dækkeogforklaremodtagernesfortolkningerogbrugafmedierne.Menogsåindenfor

produktions-ogtekstanalyseharderværetentendenstilatbrugekvalitativemetoderihøjere

grad(Hjarvard1997,s.60).

Kvalitativeogkvantitativemetodererofteblevetopsatsomdikotomier,men,påviserbåde

Hjarvard(1997),Eskjær&Helles(2015)ogKrippendorff(2013,s.22),kanmanikke

nødvendigvisforetagedengensidigeudelukkelseipraksis.Hjarvard(1997,s.62)menerikke,at

derhverkenteoretiskellerepistemologiskernogenforskelpåkvalitativeogkvantitative

metoder:”Hvaddersædvanligviskarakteriseressomkvantitativemetodererblotén

31

undergruppeaffremgangsmådertilanalyseafempiriskefænomener,enundergruppe,der

ligesomalleandremetoderbetjenersigaffortolkningogkvalitativeprocedurer”.

HellerikkehosEskjær&Helles(2015,s.23)skalforskellenfindesiambitionenomat

tilbydefortolkningsmæssigedybdeogvariationellerevnentilatopstillesucceskriterier,ogde

stillerspørgsmålstegnveddengængseopfattelseaf,atdenkvantitativeogkvalitative

indholdsanalyseskulleværemodsætninger.Demener,atmansomindholdsanalytikervilvære

nærmestintuitivttilbøjeligtilatsuppleresinekvantitativefundmedkvalitativeiagttagelser.

Ligeledespåpegerde,atdenkvantitativeindholdsanalyseergåetfraatværeovervejede

hypotesetestendetilligeledesatværeudforskendeogafprøvendesamtkontekstanalyserende

(Eskjær&Helles2015,s.27).

Fremforatdelenærværendespecialeopienseparatkvantitativindholdsanalyseog

enefterfølgendeseparatkvalitativanalyse,foretagesderenintegreretindholdsanalyse.Detgøres

vedatsuppleredenkvantitativeindholdsanalysemedkvalitativeanalyserforatvise,hvordande

elementer,dererkodetforidatasættet,kommertekstuelttiludtryk.

3.4Indholdsanalysenogagenda-settingDenkvantitativeindholdsanalyseerblevetenvigtigbestanddelimediesociologiens

indflydelsesrigeparadigmersomeksempelvisagenda-setting.Agenda-settingogindholdsanalyse

komplementererhinandenved,atdennyeretilgangindenforagenda-settingteorienantager,at

dereksistererensammenhængmellemmediernesframingogprioriteringafenproblemstilling

pådagsordenogoffentlighedensholdningtildenproblemstilling(Eskjær&Helles2015,s.35).

Dennesammenhængkanbrugestilatargumenterefor,atdernetopfindeskausalitetmellem

mediernesframingafmuslimerogterrorismeogdanskernesholdningtilselvsamme.

Det,somgøragenda-settingteorienmedievidenskabelig,ernetopdensbrugafdenkvantitative

indholdsanalyse.Udenensystematiskregistreringafmedieindhold,vildetikkeværemuligtat

efterprøvetesenommediernesfunktionsomdagsordensættende.

32

3.5DesignafindholdsanalysenIndholdsanalysenerdesignetunderfølgendepunkter,sombliverpræsenteretidetefterfølgende:

• Populationogstikprøve

• Kodningafdatamateriale

• Analyse

3.5.1PopulationogstikprøveIdetfølgenderedegøresforvalgafmedier,indsamlingsperiodeogdataindsamlingpåInfomedia.

Stikprøvenudgørendelafdenpopulation,somanalysenskalforetagespåbaggrundaf.

3.5.1.1ValgafmedierIvalgetafmedierhardetværetinteressantatinkluderedemedier,somermedtilatsætte

dagsordenen.Derforvælgesmedierneudfratokriterier:Atdeselvproducererstørstedelenaf

deresnyheder,ogatdeharhøjelæsertal.Måleterligeledesatopnåetsårepræsentativtudsnitaf

deartikler,somdanskerneblivereksponeretfor,ogdevalgtemedier,skalderfornåudtilså

mangeforskelligemålgruppersommuligt.Valgeterderforfaldetpåsamtligeottelandsdækkende

aviser:Berlingske,Politiken,Jyllands-Posten,KristeligtDagblad,EkstraBladet,BT,Informationog

Børsen.Deenestetrelandsdækkendeaviser,somikkeindgårisampleterWeekendavisen,MX

MetroxpressogLicitationen.Weekendavisenerikkemedregnet,dadenkunudkommeréngang

omugen,MXMetroxpresserikkemedtaget,fordideterengratisavisogikkeiudbredtgrad

producerersineegnehistorier,ogLicitationenerikkemedtaget,dadeterenbrancheavis.

Læsertallenefordeotteaviser,kansesifigur2:

33

Avis Læsertal(2.kvartal2017)

BT 114.000

Berlingske 169.000

Børsen 134.000

EkstraBladet 110.000

Information 84.000

Jyllands-Posten 210.000

KristeligtDagblad 96.000

Politiken 271.000Figur2:Deottelandsdækkendeaviserslæsertal(TNSGallup2017)

UdoverdenævnteaviserindgårogsåDanmarkstostørstelandsdækkendenyhedsudsendelseri

populationen:Tv-avisenkl.21.30påDR1ogNyhedernekl.19påTV2.Ogsåradioavisernekl.12

påP1,P3ogP4indgår.BådeTv-avisen,Nyhederneogradioaviserneermedtaget,dadissemedier

behandlerbreakingnewsogsamfundsaktuelleemner,somderforkanfungeresompejlemærkei

forholdtilmediernesdagsorden

3.5.1.2IndsamlingsperiodeTryghedsmålingenfor2016,”Danskernessynpåterror”,hvoridanskernesstigendenegativesyn

påmuslimeridentificeres,blevudgivetimarts2016.Deinterviews,derblevforetageti

forbindelsemedrapporten,blevalleafholdtmellemden25.februar2016ogden8.marts2016.

Mediedækningenkunnealtsåpåvirkedeinterviewedeindtilden8.marts2016,somderforer

slutdatoen.Startdatoenerden8.november2015,ogindsamlingsperiodenerderforfemmåneder

–eller121dage.

3.5.1.3DataindsamlingpåInfomediaUdovervalgafmedierogperiode,hardetogsåværetnødvendigtatudvælge,hvilkeartiklerder

villeværerelevantathavemedipopulationen,samthvilkensøgestrengdervilleresultereiden

mestrepræsentativepopulation.

34

Idataindsamlingenindgåralleartikelgenrer,daspecialetsfokusikkeudelukkendeerpåat

analysere,hvordanmediernefremstillerderesnyhedsformidling,menogsåhvordanfremstilling

eriandredeleafdereskommunikation.Selvometdebatindlægellerenklummeikke

nødvendigvisermedietsholdning,indgårdetalligevelsomendelafhelhedenogundergåren

redaktionelproces.Medietharderforogsåherigennemmulighedforatframeetbestemtemnepå

enbestemtmåde.

DataindsamlingenerforetagetgennemInfomediasekspertfunktion.Hererbenyttetfølgende

søgestreng:Terror*NEAR/10[muslim*,islam*]

Herkombineressøgeordet”terror*”medsøgeordene”muslim*”og/eller”islam*”indenforen

afstandafmaksimum10ord(medfunktionenNEAR/10).Pådennemådesikresdet,atdeartikler,

derblivervistisøgningen,direktekoblerterrorismesammenmedmuslimerog/ellerislamiden

eneellerandensammenhæng.Dervederderstørresandsynlighedfor,atdeartiklerInfomedia

fandtfremtil,handleromnetopdet,dererinteressantinærværendeundersøgelse.Infomediagav

meddennesøgestreng1148resultater.

Denmestsimpleformforstikprøveertotaltælling,hvoralle1148artiklerdermedskalinkluderes

(EskærogHelles2015,s.53).Dadennemetodevilleværeforomfangsriginærværende

undersøgelse,foretagesderenstikprøve,hvoretmindreudsnitafde1148artiklerundersøges.

Herkanmanforetageensandsynlighedsbaseretellerikke-sandsynlighedsbaseretudvælgelseaf

sinstikprøve.Sandsynlighedsbaseretudvælgelseergrundlagetforrepræsentativestikprøver,

hvoralleelementeriprincippetharligestorechancerforatindgåiundersøgelsen.Dettei

modsætningtilikke-sandsynlighedsbaseretudvælgelse,hvormanvælgersinedatamedetsærligt

formålforøje.

Damåletinærværendeundersøgelseeratkunnekonkluderetilnærmelsesvis

entydigtomenstørrepopulationpåbaggrundafetmindredataudtræk,udvælgesstikprøven

sandsynlighedsbaseret.Derfindesfireformerforsandsynlighedsbaseretudvælgelse:Simpel

tilfældigudvælgelse,systematiskudvælgelse,stratificeretudvælgelseogpopularitetssampling

(Eskjær&Helles2015,s.55-56).Iforholdtilkendskabettilpopulationenogønsketom

repræsentativitetforetagesensystematiskeudvælgelse,hvordersystematiskudvælgeshver

35

femteartikel.Derstartesvedartikelnummerfireeftertilfældigudvælgelseafettalmellemetog

fempåRandomnumbergeneratoronline(Random2018).

Efterindsamlingenogenmanuelgennemgangafartiklerne,hvorderblev

ekskluderetetpargengangereogsøndagstillæg,endtestikprøvenmed216artikler,somudgør

specialetsdatamateriale.

FordelenevedatbenytteInfomediaer,atmanharmulighedforattilgået

omfattendedatamaterialeogpåenpraktiskogtilgængeligmådekanudvælgeartiklerudfra

forhåndsdefineredekriterier,manselvharindflydelsepå.Ulempener,atderistikprøvenkan

dukkeartiklerop,somikkeharnogetmedemnetatgøre.Detteharjegforsøgtatgarderemig

imodvedatlavesøgestrengensåpræcissommulig.

3.5.1.4Kodeskema-ogmanualKodeskemaetbestårindledningsvisaftiobjektivekategorierogtrefortolkendekategorier.

Objektivekategorier

Kodeskemaetomfatterindledningsvistenrækkeobjektivebaggrundskategoriersomdato,længde

ogplacering.Derudovererderkodetfor,omenartikelersituationsspecifik,altsåomartiklen

handleromenbestemthændelseellersituation.HerunderomartiklenomhandlerIslamiskStat

ellerikke.KategorienangåendeIslamiskStatvistesigrelevantunderpilottesten,oggiveren

bedreforståelseafartiklernesfokus,damangeartiklerhandleromIslamiskStat.

Desudenerderkodetfor,omartiklerneomhandlerindenrigs-eller

udenrigshændelsersamtomartiklensfokuspåproblemstillingenvarprimærellerperifer.Denne

kategoriervalgtforatsamledeartikler,somikkeharterrorismeiforbindelsemedislamog/eller

muslimersomdetprimærefokus,mensomeksempelvisbrugerordetterrorismeienheltanden

kontekstendenforbrydelse.

Densidsteobjektivekategori,derkodesfor,erhvilkenaktør,derciteresiartiklen.

Hererderarbejdetmedfølgendeaktører:Politi,politiker,pårørendeofre,pårørendeterrorist,

øjenvidner,eksperter,muslimskstemmeogandre.

36

Fortolkendekategori

Densidstedelafkodeskemaetomhandlermerefortolkendekategorieromartiklensframing.

Indenforframingkanmantaleomtematiskeframesogepisodiskeframes(Iyengar1991,s.2;

Iyengar&Simon1993,s.360).

Tematiskeframeseruspecifikkeframes,derikkeertilknyttetenbestemthændelse,

situationelleretbestemtindivid,menerendelafenstørrehistoriskogsocialkontekst,hvorimod

episodiskeframesdækkeroveretproblemellerenproblemstillingmedhensyntilenspecifik

event,instansellerindivid(Iyengar1991,s.2).

Foratidentificereomderoverhovedertaleomenframing,erderførstkodetioverensstemmelse

medEntmannsfirefunktioner,somhanargumentererfor,atentekstskalindeholde,førderer

taleomenframing:

Heraffølger,atframesdefinererproblemer–afgørhvadenhandlendeaktørudvirker

medderaffølgendeomkostningeroggevinster,sædvanligvisvurderetiforholdtil

fælleskulturelleværdier;dediagnosticererårsager–identificererdefaktorer,der

skaberproblemet;deforetagermoralskevurderinger–evaluererkausaleaktørerog

dereseffekter;ogdeforeslårenbehandling–tilbyderogretfærdiggør

problemløsningerogderesmuligeeffekter.(Entmann2015,s.117)

DererkodetiforholdtilénellerflereafEntmannsrammefunktionerforatidentificere,omderer

taleomenframeellerej,indendererkodetfordetematiskeframes.Entekstkanindeholdeflere

afdissefunktionerellerbareenenkelt.Iandretilfældesletingen,hvorvedderikkeertaleomen

framing.Harartiklenderforentenidentificeretenproblemstilling,angivetenårsag,foretageten

moralskvurderingog/ellerforeslåetenbehandling,erartiklenblevetviderekodet.

37

Daderarbejdesdeduktivt,erderudfraeksisterendeteorisamtenpilottestpå12artiklerfra

stikprøvenidentificeretfølgendefemtematiskeframes:

• Islamsombaggrund

• Vestligeværdiertruet

• Brobygning

• Terrorensfremryk

• SamarbejdemodIslamiskStat

• Anden

Derudovererderkodetioverensstemmelsemedfemgenereskemasterframespåbaggrundaf

Semetko&Valkenburg(2000,s.95-96):”Amasterframereferstoagenerictypeofcollective

actionframethatiswiderinscopeandinfluencethanrun-of-the-millsocialmovementframes”.

Dissefemgeneriskeframeseridentificeretpåbaggrundafbådeamerikanskeogeuropæiske

studierommediernesnyhedsframes,somfortæller,atdissefemframesaltidindgårimediernes

nyhedsformidling,ogfortælleromartiklensoverordnedeframe(Semitko&Valkenburg2000,s.

95).Defemframeser:

• Konfliktframe

• Menneskeliginteresseframe

• Økonomiskframe

• Moralskframe

• Ansvarsframe

Udfraovenståendeerderudarbejdetetkodeskema(bilag1)ogtilhørendekodemanual,hvori

kategorierneeroperationaliserede(bilag2).

38

3.5.2.KodningafdatamaterialeIndendenendeligekodningsprocesgikigang,udførtesenpilottest.Pilottestenvarbehjælpelig

medsmåændringerogtilretninger,hvorkodeskemaethavdebrugfordet.Eksempelvisblevder

tilføjet”IslamiskStat”og”ikkeIslamiskStat”veddeobjektivekategorier,dadetvartydeligt,atde

optrådteimangeafartiklerne,ogdeterenvigtigpointeatfåmed.Derblevdesudentilføjeten

”anden”kategorivedaktørerogtilføjeten”samarbejdemodIslamiskStat”frame.

Derblevundervejsikodningsforløbetbesluttetatkodeforsidehenvisningerne,ogikkedeartikler,

somforsidernehenvistetil,dadeallevarudstyretmedrubrik,underrubrikogbilledeogderved

kunnesidestillesmedenartikel.Detergjortmedalleniforsidehenvisninger,derfremkomi

stikprøven.EndviderefremkomderiInfomediaresuméerafradio-ognyhedsudsendelserneog

ikkeheleudsendelser.Derblevvalgtatkoderesuméerne,dadevarfyldestgørendenoktilat

kunnekodes.

SideløbendemedkodningeniExcel,blevderdokumenteretkvalitativeobservationer

oginteressantecitater.Ibilag3erdervedlagteteksempelpåetkodningsforløbogidentifikation

afframes.

3.5.3AnalyseEfterkodningenafdatamaterialetpåbegyndesanalysefasen.Hereranalysenstruktureret

omkringundersøgelsensfireundersøgelsesspørgsmål:

• Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam?

• Hvilkeframeserfremherskende?

• Hvordanportrætteresmuslimerne?

• Kanmantaleommoralskpanikiforbindelsemedierneskoblingmellemterrorog

muslimer?

Detførsteundersøgelsesspørgsmålharprimærttilformålatskabeetoverblikoverden

kvantitativeanalysesfundogbærerprægafbådekvalitativeogkvantitativefund,med

hovedvægtenpådekvantitativefund.Idetandetundersøgelsesspørgsmålanalyseresde

tematiskeframes,derkodesforiundersøgelsenmedhenblikpåatfastslå,hvilkeframesderer

39

fremherskende.Iforlængelseherafanalyseresdet,hvordanmuslimerneportrætteres.Detfjerde

undersøgelsesspørgsmålhartilformålatfastslå,ommankankarakteriseremediernesdækningaf

muslimerogkoblingentilterrorismesommoralskpanik.

Denkvantitativeindholdsanalyseeranalysensbærendeelement.Udfradekvantitativefund

fortolkesogdragesderkvalitativesammenhænge,deropståriteksten,somliggerudoverde

sammenhænge,mankanobservereidetkvantitativemateriale.

3.6Reliabilitet,validitetoggeneraliserbarhedForatvurderekvalitetenafspecialetsempiriskeundersøgelseerdetnødvendigtatanskue

undersøgelsensreliabilitet,validitetogreplikabilitet.

3.6.1ReliabilitetIfølgeBryman(2016)referererreliabilitettil”(…)theconsistencyofameasureofaconcept”.

Herundererdertrefaktorerinvolveret,nårmanovervejer,omenundersøgelseerpålidelig:

Stabilitet,internreliabilitetoginter-raterreliabilitet(Bryman2016,s.157).

Pilottest

Foratsikreenhøjinternreliabilitet,erderindledningsvistforetagetenpilottestafdetempiriske

materiale,indendenendeligekodningbegyndte.Pilottestenblevudførtforatfangesvaghederi

kodningskategorierne,someksempelvisoverlappendeellermangelfuldekategorierelleruklare

definitionerafkategorierne.Detførtetil,atisærkategorien,tematiskeframes,blevpræciseretog

tokategorierblevslåetsammentilén.

Intra-koderreliabilitet

Derudovererderforetagetenmålingafintra-koderreliabiliteten.Fordelenvedatværeenekoder

er,atkodningennormaltermerekonsistent,hvorulempenimidlertiderrisikoenforidiosynkrasi,

hvorkoderenudviklersinegenpersonligekategorisering(Eskjær&Helles2015,s.78).Derforer

derforetagetengenkodningaf20tilfældigtvalgteartikler(RandomNumberGenerator2018).

Genkodningenviste,atderi91,5%aftilfældenevarsammenfaldmellemsvarene(sebilag4).

40

IfølgeEskjær&Helles(2015,s.78)forventesderetsammenfaldpåmindst85%,forat

undersøgelsensdatakvalitetikkekompromitteres.Såetsammenfaldpå91,5%måvære

tilfredsstillende.Mankandiskutereomrisikoenforidiosynkrasierovervundetvedenhøj

sammenfaldsprocent.Ihøjeregradkanderargumenteresfor,atdererstabilitetogenstærk

kohærensikodningen,ogatdatasætteterblevetanskuetpåenensartetmåde.

Dererogsågjortetforsøgpåatgørekodningsprocessenstabilogensartetved,at

kodningsmanualenersådetaljeretogindiskutabelsommulig.Detteharbevirket,atderi

tvivlsøjeblikkekunnelæsesimanualenogkodesioverensstemmelsemeddenne.

3.6.2ValiditetBryman(2016,s.158–forfatterenskursivering)beskrivervaliditetsom”Validityreferstothe

issueofwhetheranindicator(orsetofindicators)thatisdevisedtogaugeaconceptreally

measuresthatconcept”.Dererendelmåder,hvorpåmankananskueenundersøgelsesvaliditet,

blandtandetmålings-,intern-,ekstern-ogøkologiskvaliditet.Iforholdtilundersøgelsens

forskningsdesignfindesdetprimærtrelevantatvurderedeninterneogeksternevaliditet,som

gøresidetfølgende.

Internvaliditet

Internvaliditetrelaterersighovedsageligttilspørgsmåletomenkonklusion,som

inkorporereretforholdmellemtoellerflerevariabler,holdervand(Bryman2016,s.41).I

nærværendetilfældealtsåommanmedrettekananskue,atdererkausalitetmellem

mediernesframingafmuslimerogdanskernesstigendenegativesynpåmuslimeriDanmark.

Vedatudvælgepopulationenudfraensøgestreng,hvorordene”terror”og

”muslim”og/eller”islam”stårtætpåhinanden,indgårderistikprøvenkunartikler,hvor

mediernemedsikkerhedlaverenformforsammenhængmellememnerne.Stikprøvenberor

derforpåpræcisekriterierfor,hvordanmediernefremstillernetopdenneproblemstillingog

kausalitetenkanderformedrimelighedkonkluderesatholdevand.

41

Eksternvaliditet

Eksternvaliditetrelaterersigtil,omenundersøgelsesresultaterkangeneraliseresudover

denspecifikkeundersøgelseskontekst(Bryman2016,s.42).

Derforerderinærværendeundersøgelsevalgtensandsynlighedsbaseret

udvælgelse,hvoralleartikleripopulationenhavdeligestorechancerforatindgåi

undersøgelsensstikprøve.Desudenudgørstikprøvencirka20%afpopulationen,svarendetil

216artikler,somiforholdtilundersøgelsensomfangogressourcervurderestilatvære

tilstrækkelig.

3.7VidenskabsteoretiskeimplikationerDetbærendeelementinærværendespecialeerdenkvantitativeindholdsanalyse,designet

somettværsnitsstudieogbaserersigpåensandsynlighedsbaseretstikprøve.Historiskog

videnskabsteoretiskudspringerdenkvantitativeindholdsanalyseafdenpositivistiske

tradition,derbyggerpåerkendelsesteoretiskeprincipper,somvikenderfra

naturvidenskabenspositivisme.Herkanforetagesenobjektivogkvantificerbarregistrering

afdensocialevirkelighed,sominærværendetilfældeermediernesnyhedsformidling.Det

ontologiskeståstederderforrealismen,imodsætningtilsocialkonstruktivismen,da

forudsætningenfornærværendespecialeerenforestillingom,atdereksistererenverden

uafhængigafsubjektet,somvikanindfangepåforholdsholdsvisobjektivfacon.Bryman

(2016,s.28)foretagersammeskel,ogbenyttertermerneobjektivismeogkonstruktionisme.

Præmisserneogforudsætningenforatarbejdemeddenkvantitativeindholdsanalyseerderforen

grundtankeom,atvidenskabenbeskæftigersigmedenverden,dereksistereruafhængigtaftanke

ogbevidsthed(Eskjær&Helles2015,s.24).Vikanderforlånenogleaspekterfra

naturvidenskaben.Epistemologiskbefinderundersøgelsensigafdenårsagprimærtindenfor

rationalismen,dadenforudsætter,atdereksistererensammenhængmellemmediernes

fremstillingafmuslimerirelationtilterrorismeogdanskernesstigendenegativesynpåmuslimer

iDanmark.Dererderforforetagetnoglerefleksioneromdet,derskulleundersøgesforatfinde

fremtil,hvilkeaspekterdererrelevantatarbejdevideremed.

42

Dogindeholderenanalyseafmediernesdækningnødvendigvisogsåkvalitativeelementer,som

ikkekanbelysesvedenudelukkendekvantitativanalyse,ogsomderforkræverenfortolkende

tilgang.Denvirkelighed,derhandlerommediernesframingkanikkekvantificeres,menskali

højeregradfortolkesogtrækkerderforpåenhermeneutisktilgang,hvorenandenforståelseaf

virkelighedengørsiggældende;Denmenneskeligeverdenerkendetegnetved,atdenergenstand

forfortolkning(Holm2011,s.84).

Hermeneutik,somblandtandetformuleretafdentyskefilosof,Hans-GerorgGadamer,gøropmed

denpositivistiskegrundtankeomdenkultur-oghistorieløseiagttager,dahumanistiskeforskere

argumentererfor,atmansletikkekanarbejdemedhumanioraogsamfundsvidenskabudenat

arbejdeudfraogmedsinegenkulturoghistorie,danetopdisseerbyggesteneibådehumaniora

ogsamfundsvidenskaben(Holm2011,s.83).

3.7.1DenhermeneutiskecirkelogforforståelsenIndenfordenhermeneutisketraditionfindesforestillingenomdenhermeneutiskecirkel,dereret

afgørendeelement.Denhermeneutiskecirkelbyggerpåopfattelsenaf,atalforståelseer

kontekstuel,hvilketvilsige,atviienkontinuerligprocesforstårhelhedenudfradensdele,men

samtidigdeleneudfradenhelhed,deindgåri.Hermeneutikkensmåleratopnåenforståelseaf

det,dererforanderligt,altsådetsubjektive,eneståendeogdenmenneskeligehistorie(Fehler

2018).Imodsætningtilnaturvidenskaberne,hvorvidenskabsmandenerdistanceretfrasit

undersøgelsesobjekt,indgårvidenskabsmandenihermeneutikkenselvidenkulturoghistorie,

sometsubjekt,somvidenskabsmandenforsøgeratopnåvidenom.Videnskabsmandens

forforståelseogfordommespillerderforenaktivrolleiforskningenogbefindersigaltidalleredei

denhermeneutiskeforståelse(Holm2011,s.90).

Nårmanbedriverforskning,skalmangåsåobjektivttilsinedatasommuligt,mendogstadig

anerkende,atalforståelseerkontekstuel,ogatmanharenimmanentkulturelforforståelse,som

prægerensforskning.Iudarbejdelsenafdettespecialebesidderjegsomsubjektderforogsåen

rækkefordommeogenforforståelseafdetemne,jegforskeri.Kunvedatværeopmærksompå

minefordommeoggennemtænkeminegenrolleiforskningenerdetmuligtatbrydeogerstatte

demafnyeforforståelser,somblivertilnyefordomme(Fehler2018).

43

3.7.1.1.KulturelforforståelseDeterderforvigtigt,atmanselveropmærksompåsinefordommeogforforståelser,og

tydeliggørdem,dadeharbetydningfordenvidensproduktiondersker,nårmanskaber

forbindelserogsammenhængemellemempiri,metoderogteori.

Minkulturelleforforståelseharblandetrodienforståelseafdetypiske,vestligeværdier,der

ansessomuniverselleogultimative.Selvom”devestligeværdier”ikkeerfastdefineretog

konstanttildebatioffentligheden,erdealligevelenforankretdelafsprogetogdetkulturelle

selvbilledeiDanmark.Disseværdierereksempelvisdemokrati,ligestilling,kvindefrigørelse,

ytringsfrihed,frihedogtolerance.

Derudoverfindesderogsåiminforforståelseenvidenomdefordomme,derherskerom”de

fremmede”udefra,somikkedelerdensammekulturelleforforståelse.Desesinogle

sammenhængesomentrusselmodDanmarksnationalehomogenitet.Dertilkommeratetniske

grupperoftebliverskåretoverénkam,ogatnegativestereotyperdelskanledetilmistroog

diskriminationblandtmajoritetenogderforværehindrendeforinklusionenisamfundet.

Denkulturelleforforståelseommuslimersgenerelleportrætteringimedierneharværeten

motivationsfaktorfordettespeciale.Jegharderforhaftenfordomom,atmedierensdækningaf

terrorismeoftesættesiforbindelsemedmuslimerog/ellerislam,somkanværemedtilat

forklare,atdanskernefrygtforterrorikkestiger,menderesnegativesynpåmuslimeriDanmark

tilgengældgør.Dogharjegogsåhaftenforståelseafmediernesomenevolutionærstørrelse,og

derforogsåhaftenforventningom,atmedierneistigendegrad,endmanellersfåratvide,

portrætterermuslimerneipositivevendinger,fordivisomsamfundnetopharfåetpåpegetdenne

skævvridning,ogderforharmulighedforatretteop.

2.7.1.2.AkademiskforforståelseForatspecialetikkeudelukkendetagerafsætidenkulturelleforforståelse,harjegbådeindenog

underspecialetlæstmigindpådeneksisterendelitteraturomgenstandsfeltetforatsuppleremin

44

kulturelleforståelseogikkeladeforskningenblivedomineretafdenne.Jegharderfortilegnetmig

videnbådeomselvegenstandsfeltetogomdenkulturelleoghistoriskekontekst,vibefinderosi.

Netopidenneforståelsesnedbrydningog-opbygning,bliverdetidettetilfælderelevantat

kombineredenhermeneutisketilgangmeddenpositivistiske.Vedatarbejdekvantitativtog

positivistisk,kanderopnåsbredvidenomdeenkeltedele,somkansættesindidenkontekst,der

arbejdesindenforogdermedopnåsforståelseomsammenhængenmellemmediernesdækningog

danskernesholdning.Jegbenytterderveddenkvantitativeindholdsanalysesometværktøjtilat

forstådenmenneskeligevirkelighed.Hvisderderimodudelukkendeindgikkvantificerbare

kategorier,vardernuanceredefortolkninger,somvilgåtabt.Omvendtvilledetværevanskeligt

(umuligt)atopnåvalidefrekvensmålformedierneskoblingmellemterrorogislam,udenbrugaf

kvantificerbardata.Derforerderbehovfor,atnærværendeproblemstillinganskuesindenfor

beggetilgange.

3.8OpsamlingIdetovenståendeerderdelsredegjortfortværsnitsstudiet,somudgørspecialets

forskningsdesign,ogatforskningsstrategienfølgerendeduktivtilgang,dateorientilbyder

eksisterendemedieframes,indenforhvilkemuslimerbeskrives.

Deterredegjortfordenintegreredekvantitativemetode,somerspecialets

bærendeelement,samthvordandenneerdesignet.Idenneforbindelseerderforetageten

empiriafgrænsningogiforholdtilvalgafmedier,indsamlingsperiodeogdataindsamlingenpå

Infomedia.Desudenerderredegjortforkodningenafdatamaterialetoganalysedesignet.

Endvidereerspecialetsreliabilitet,validitetoggeneraliserbarhedvurderet,ogafslutningsvis

erspecialetsvidenskabsteoretiskeimplikationerbehandlet.

45

Kapitel4:Analyse

Analysenafmediernesdækningafkoblingenmellemterrorismeogmuslimererstruktureret

omkringundersøgelsensvigtigstefundogvilbesvarefølgendefireundersøgelsesspørgsmål:

• Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam?

• Hvilkeframeserfremherskende?

• Hvordanportrætteresmuslimerne?

• Kanmediedækningenkarakteriseressommoralskpanik?

Udviklingenianalyseneropbyggetsådan,atdetførsteundersøgelsesspørgsmålihøjeregrad

trækkerpåundersøgelsenskvantitativefund,ogdenharsåledestilformålatgiveetoverblik

overundersøgelsensempiriskefund,menstadigmedkvalitativenuancerogtekstuelle

eksempler.Dernæstpåvises,hvilketematiskeframesderermestfremtrædende,samt

hvordandisseframeskommertiludtrykidatamaterialet.Herpåanalyseres,hvordan

muslimernesomkonsekvensafmediernesframingportrætteresogtilsidstforekommeren

diskuterendeanalyse,hvorderpåvises,hvorvidtmankantaleommoralskpanikiforbindelse

medmedierneskoblingmellemterrorogmuslimer.

4.1OverblikoveranalyseperiodenForoverblikketsskyldintroduceresanalyseafsnittetmedengennemgangafmediernes

dækningafterrorismeianalyseperioden.Førstpræsenteresetoverblikoverdækningeniog

umiddelbartoptilanalyseperiodend.8.november2015–8.marts2016,oghereftersættes

periodenindienstørrekontekstogudvikling.

IndledningsviserderforetagetensøgningpåInfomediaoversyvforskelligesøgeordirelation

tilterrorismeogmuslimer.Figur3visersåledesmediernesdækningafdissesyvforskellige

søgeordogordkombinationerianalyseperioden.

46

Figur3:Mediernesdækningafbestemteordogordkombinationerianalyseperioden.

Ordet”terror”(førstesøjle)ernævnti5022artiklerianalyseperioden,mendækkerhøjest

sandsynligtogsåartikler,somikkenævnerterroriforbindelsemedenterrorforbrydelse,men

ialleformer,eksempelvisoverskriften”’Rita’møderStephenKing”omennyTVserieiUSA

(BT,nyhed,2.marts2016),eller”JanMonradudgiverbogeftersindød”(EB,nyhed,22.feb.

2016).

Ordene”terror”og”muslimer”(andensøjle)nævnesi895artiklerogi261artikler,svarende

til29%,koblesdetoorddirektesammen(tredjesøjle)3.”Terror”og”islam”fremgåri1992

artikler(fjerdesøjle)ogi996artikler,svarendetilpræcis50%,koblesdetoorddirekte

sammen(femtesøjle).Søgningenpåordet”terror”isammeartikelsomordenemuslim

og/ellerislamgav2193antalartikler(sjettesøjle)ogi1148artikler,svarendetil52%,kobles

”terror”direktesammenmed”muslim”og/eller”islam”(syvendesøjle).Deterindenfor

dennesidstekombinationafsøgeord,stilkprøven,somnærværendeundersøgelsebaserersig

på,skalfindes.Indenforanalyseperiodenviserfigur3desudenat23%afsamtligeartikler,

3Indenformaksimum10ordafhinanden.ForetagetiInfomediasekspertfunktion.Eksempelpåsøgestreng:Terror*NEAR/10[muslim*]

5022

895261

1992

996

2193

1148

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Terror* Terror*Muslim*

Terror*Muslim*(inærheden)

Terror*Islam*

Terror*islam*(inærheden)

Terror*AND(muslim*ORislam*)

Terror*AND(muslim*ORislam*)(inærheden)

Antal

Nøgleord

Mediedækningenafnøgleord

47

somnævnerterror,omhandlerterroriforbindelsemedmuslimerog/ellerislam(1148

artiklerudaf5022artikler–førsteogsyvendesøjle).Idisseartiklerforetagesendirekte

koblingmellementerrorhandlingoggerningsmandensreligiøsebaggrundellertilknytning.

Figur4viserudviklingenpåugebasisimediernesdækningafterroriforbindelsemed

muslimerog/ellerislambådeianalyseperiodenden8.november2015tilden8.marts2016

samténmånedføranalyseperioden.

Figur4:Udviklingenfraden8.oktober2015(uge41)tilden8.marts2016(uge9)imediernesdækningaf

terrorismeiforbindelsemedmuslimerog/ellerislamoptilogianalyseperioden.

Figurenviseretnogenlundestabiltantalartiklerfrauge41tiluge45.Herefterstigerantallet

til72iuge46,hvorterrorangrebetskeromfredagenogfungerersomtrigger-event.Den

efterfølgendeugestigerantalletafartiklermedhele215artikler,svarendetil299%,iuge47,

hvorterrorangrebetiParisharfundetstedfredagenforinden.Dækningeniuge47svarer

præcistilhele25%afdensamlededækningianalyseperioden.Iuge48erartikelantallet

faldettil110,menkommerherefterkunifåugerianalyseperiodenunderdetantalartikler,

somfandtesumiddelbartindenangrebetiParis.

35 37 31 40 48 72

287

110

65 70 67 48 55 60 47 40 31 4058 42

1838

0

50

100

150

200

250

300

350

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Antalartikler

Uge

MediedækningeniogoptilanalyseperiodenAnalyseperioden

48

Detstørsteantalartiklerfindermandaogsåommandagenefterterrorangrebet,hvor53

artiklerkoblerterrorogmuslimerog/ellerislam(sefigur5).

Figur5:Udviklingeniartikelantalletfrafredagden13.november,hvorterrorangrebetiParissker,og7dage

frem.

Figur5viser,atderommandagenefterterrorangrebeterdetstørsteantalartikler–53styks.

Omtirsdagenfalderantallettil44foratstigeensmuleigenomonsdagentil49artikler,

hvorefterantalletfalderstøt.Tilsammenligningnævnermedierne”terror”iforbindelsemed

”muslim”og/eller”islam”i171artiklerfraden12.oktober2015tilden12.november2015

ogi582artiklerfraden13.november2015tilden13.december2015.Deterenforskelpå

411artiklermellemdetomåneder.

4.1.1Ændringimediernesdækningefter9/11Foratfåendyberefornemmelseforanalyseperiodensættesdenfølgendeienbredere

kontekst.Figur6viserenlongitudinelundersøgelseaf,hvoroftemediernenævnerterrori

forbindelsemedmuslimerog/ellerislam.UndersøgelsenerforetagetpåInfomediafraår

1990til2017.Fra1990til2000findeskunetbegrænsetantalartikler,derlaverendirekte

koblingmellemdetoemner.Dogkanmanseenstøtstigningfra13artikleri1990over554

artikleri1995,somdethøjesteantali1990’erne,til364artikleri2000.Dennestigningkan

410

36

5344

49

37 34

0

10

20

30

40

50

60

Fredagd.13.nov.

Lørdagd.14.nov.

Søndagd.15.nov.

Mandagd.16.nov.

Tirsdagd.17.nov.

Onsdagd.18.nov.

Torsdagd.19.nov.

Fredagd.20.nov.

Antalartikler

Dato

Antalartikleriugenefterterrorangrebet

49

koblessammenmedargumentetommedierneshungrenefteren”dem”mod”os”retorikefter

DenKoldeKrigsafslutning(Seib2005),ellerudlæggessomettegnpå,atdenReligiøseBølge

ervedatfåfat(Rapoport2001).

Figur6:Antalletafartikler,derlaverendirektekoblingmellemterrorog/ellermuslimogislamfra1990-2017.

(Søgestreng:Terror*NEAR/10[muslim*,islam*])

Ligesomtidligereundersøgelserharpåpeget(Powell2011;Kumar2010;el-Aswad2013;

Akram2002;Ibrahim2010;Poole&Richardson2006)skerderenmarkantændringi

mediernesdækningafterrorismeefterterrorangrebetden11.september2001.Hergår

antalletafartiklerfra364i2000til3.551i2001,altsåenstigningpå876%påbareétenkelt

år.Fra2002kommerdergradvistflereogflereartikler,sombådefra2013til2014og2014

til2015stigerbetydeligtmedhenholdsvis138%og90%.EnårliglanderapportfraUSA’s

udenrigsministeriumviste,atantalletafterrorangrebi2014stegmed35%ogkrævede81%

fleredødsofreend2013(Ritzau2015).Herblevudførthele13.463angrebi95landemed

32.727dødsofre.RapportenfremhæverkonflikterneiIrak,Afghanistan,PakistanogNigeria

somdestørsteårsagertildenforøgedevold.Dermedendelafforklaringenpådethøjeantal

artikleri2014.I2015oplevedeviterroriKøbenhavnmedangrebetpåKrudttøndenpå

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Antalartikler

År

Mediedaækningafterroriforbindelsemedmuslimerog/ellerislam1990-2017

50

ØsterbroogvedSynagogeniKrystalgadeden15.februar.OgsåterrorangrebetiParis,somer

medinærværendeanalyseperiodesketei2015.Beggehændelserfikmegetstormediedække

idendanskepresse,samtidigmed,atderi2015sketeethavafandreterrorangrebisæri

Mellemøsten(Sørensenetal2016).Detteermedtilatforklaredethøjeantalartikleri2015.

Foratsætteudviklingenpåspidsenstigerantalletafartiklermed128.146%fra1990til2017

(fra13til16.672artikler).Dennestigningskyldesnaturligvisogsåandrefaktorerenden

stigendeopmærksomhedpåislamogmuslimer,menskyldesogsåblandtandetenændringi

mediernesdækningfraafsenderstyrettilmodtagerstyret,detstigendeantalafmedierog

sendefladerogdervedengenerelbetydeligstigningiantalletafartikler.

51

4.2Undersøgelsesspørgsmål1:Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam?

Mediernesmagttilatsættedagsordenkommerblandtandettiludtrykidensynlighed

(oversatfrasalience),devælgeratgiveenproblemstilling.Idetfølgendevilmediernes

dækningafterrorismeogdereskoblingtilmuslimerbliveanalyserethovedsageligtiforhold

tilhvorsynligproblemstillingenerpåmediernesdagsorden,samthvilkeissueproponents

derertilstedeogunderhvilkeframes,problemstillingenbeskrives.Analysensdispositionvil

følgerækkefølgenikodeskemaet(bilag1).

4.2.1Salience:TerrorogmuslimerskvantitativeeksponeringKodeskemaetsfireførstekategorierhenvisertilhvornår,hvorogihvilkenformterrorismeog

koblingentilmuslimerforekommeri.Dissekategoriererenoperationaliseringafbegrebet

saliencefraagenda-settingteorien,dergiveretbilledeaf,hvorstorsynlighedogkvantitativ

eksponeringproblemstillingenharianalyseperioden.

Figur7viseretoverblikoverstikprøvensfordelingpåmedierne.Herses,atJyllands-Posten

stårfordethøjesteantalmed24%afartiklerneefterfulgtafPolitiken,somstårfor19%.På

tredjepladsensesBerlingskemed18%.IbundensesBørsenmed1%ogdeelektroniske

medier,dertilsammenstårfor8%.Deelektroniskemedierinkludererudelukkende

nyhedsudsendelserogfungererderforsomenslagspejlemærke.Nyhedsudsendelserne

beskæftigersigmedbreakingnewsogsamfundsaktuelleemner.Hvisdissemedierderforhar

beskæftigetsigmedemnet,erdetenindikatorpå,atdeterrelevantisamfundetogfor

borgerne.Dererdogingenstatistisksignifikansmellemdeskrevnemediersdækningogde

elektroniskemedier(χ2=0,2).Konklusionenmåderfornærmerevære,atdetihøjeregrader

detryktemedier,derlaverkoblingen,hvorimoddemerefaktuellenyhedsmedierikke

foretagerkoblingeniligesåhøjgrad,omendinogengrad.

52

Medie Antalartikler Pct.

Jyllands-Posten 51 24

Politiken 42 19

Berlingske 40 18

KristeligtDagblad 27 12

Information 23 11

EkstraBladet 13 6

BT 10 5

Elektroniskemedier 8 4

Børsen 2 1

Total 216 100

Figur7:Stikprøvensfordelingpåmedier.

4.2.1.2MediernesdagsordenianalyseperiodenForatkunnekonkludere,hvorsynligmedierneskoblingmellemterrorismeogmuslimerhar

væretianalyseperioden,kanmanifigur8semediernessalienceaffemaktuelleemner.

Figur8:DerersøgtmedfølgendesøgeordiInfomedia(1.november2015-1.marts2016):”Flygtning*”,

”Terror*”,”Krimi*”,”Klima*”og”Terror*NEAR/10[muslim*,islam*]”

Specialetssøgestreng,Terror*NEAR/10[muslim*,islam*]”,sammenholdesiovenstående

figurmedfemaktuelleemnerforatindikere,hvorsynlignærværendeproblemstillingerpå

mediernesdagsordenianalyseperioden.Sommankanse,fylderdenrelativtmeget.Deteren

0

500

1000

1500

2000

2500

November December Januar Februar Marts

Antalartikler

Måneder

Medierensdækningaffemaktuelleemner

Flygtning*

Terror*

Krimi*

Klima*

Terror*,muslim*,islam*

53

megetspecifiksøgestreng,sådetforventesikke,atdenfylderligesåmegetsom

problematikkerneomklimaetellerflygtningekrisen,dervarpåsithøjesteisommeren2015.

”Terror*”(rød)og”terror*kobletmedmuslim*ogislam*”(lyseblå)følgerdensammekurve,

somtopperinovember,hvorterrorangrebetskeriParis,somkansessomtrigger-event,og

overstigeridenneperiodemediernesdækningafflygtning*,somellersfyldtemestirestenaf

perioden.Krimi*ermedtaget,ogviserenforholdsvisfladudviklingmedsmåudsving,da

kriminalitetaltideretaktueltemne,ogderforengodindikatorpå,hvordantydelig

nærværendesøgestrengvisersigianalyseperioden.

4.2.1.3ArtiklerfordeltpågenrerFigur9henvisertilartiklernesfordelingpågenrer.Dennekategoriermedtagetsom

indikationpå,hvorproblematikkenomterrorismeogmuslimerbefindersigimedierne. Forside Nyhed Notits Leder Analyse Klumme Kronik Debat Anden Total

Berlingske 4 16 1 - 3 1 5 9 1 40

BT - 6 2 - - - - 2 - 10

Børsen - 1 - 1 - - - 2

Ekstra

Bladet

- 7 - - 1 - 1 3 1 13

Information - 3 - 3 9 - 3 5 - 23

Jyllands-Posten

2 23 2 - 9 - 2 11 2 51

KristeligtDagblad

- 15 - 1 1 - 4 4 2 27

Politiken 3 13 5 - 10 - 2 7 2 42

Deelektroniskemedier

- 3 5 - - - - - - 8

Total

94,5%

8740%

157%

52%

3315%

10,5%

178%

4119%

84%

216

Figur9:Mediernesplaceringafproblematikkenpågenrer

Herafviserdetsig,atdererflestnyhedsartikler(40%),efterfulgtafdebat(19%)samt

analyser(15%).Manseraltså,atdelængerenyhedsartiklerfyldermesthosflestemedier.

Endvidereviserdetsig,atudoverhosdeelektroniskemedier,findesdermegetfånotitserom

emnet(deelektroniskemediersudsendelservisersigsomnotitser,primærtfordiInfomedia

viserdeelektroniskemediersudsendelsersomresuméer),hvilketvilsige,atavisernebringer

længereartikleromproblemstillingen.Demeredybdegåendeanalysersermanihøjeregrad

54

hosInformation(9artikler),Jyllands-Posten(9artikler)ogPolitiken(10artikler)ogimindre

gradhostabloidpressen,BTogEkstraBladet.

Denyhedsgenrer,deroptræderfærrestgange,erklummerogledere.Stikprøvenviserbloten

enkeltklumme(0,5%)ogfemledere(2%).Atdetnetoperklummerogledere,manfinderi

bundenspringerimidlertidiøjnene.Dissetoudgør”views”kategorienogisærlederenerofte

værdiladetogudtrykkeravisensgenerelleholdningtiletgiventemne.Deterderfor

interessant,atnærværendeproblemstillingikkediskuteresinetoplederen.Dettekan

indikere,ataviserneforsøgeratholdesigdistanceretogobjektivttilemnetogderforikke

udstikkerenklarholdning.Detsammegørsiggældendeforklummerne,someretudtrykfor

enanmelderellerenjournalistsegenholdning,somgerneharfasttilknytningtilmediet,der

skrivesi.

Tilgengældfylderemnetrelativtmegetpådebatområdet.Selvomdebatstoffetikkeeravisens

egenholdning,harsidenalligevelgennemgåetenredaktionelproces,ogdererblevetnøje

udvalgt,hvilkeindlæg,derskalmed,oghvilkederikkeskal.Lavermansondringenmellem

news,viewsogopinion,viserdetsig,atnewsudgør65%,views5%ogopinion30%.

4.2.1.4TerrorpåforsidenDenførstekolonneifigur9viser,atterrorismeogkoblingentilislamog/ellermuslimerer

havnetpåforsiden9gange.Herharartiklerneentenværetplaceretpåenaf

sektionsforsiderneellerogsåharderværetenforsidehenvisningtilenhistorieindeiavisen.

At4,5%afenhederneerforsidematerialeantyder,atavisernemener,atemnetervigtigtog

relevant.Dogerdetblottreaviser,Jyllands-Posten,PolitikenogBerlingske,derharhaft

forsidehistorier.BerlingskeogPolitikenharhverhaft4artikler,ogJyllands-Postenharhaft2

artiklerpåforsiden.

4.2.5Opsummering:MediernessalienceOvenståendeanalyseviser,atmediernesalienceafproblemstillingenharværetfremtrædeni

analyseperioden.Dettesesbåde,nårmansammenlignermedandreproblemstillingers

55

salience,ognårmanserartiklernesplaceringpågenrer.Herer55%ernyhedsartiklereller–

analyserognæsten20%findesidebatsiderne.Desudenforekommer9artiklerpåforsiderne.

Endvidereviserdetsig,atJyllands-Posten,PolitikenogBerlingskeerdeavisermedflest

artiklerogogsådetreaviser,derharproblemstillingenpåforsiden.

4.2.6UddybendekategorierDeyderligerefirebaggrundskategorier,situationsspecifik,IslamiskStat,indenrigs/udenrigsog

fokuservalgt,dadeuddyber,hvilkeforholdmediernevælgeratlæggevægtpåogindikerer,

hvadartiklerneomhandler.Dennefordelingkansesifigur10.

Kategori Variabel Antal %

Situationsspecifik Ja 154 71

Nej 62 29

IslamiskStat Ja 67 31

Nej 149 69

Indenrigs/udenrigs Indenrigs 87 40

Udenrigs 129 60

Fokus Primær 148 69

Perifer 68 31

Figur10:Kodeskemaetsbaggrundskategorier:Situationsspecifik,IslamiskStat,indenrigsellerudenrigssamt

fokus

Kategoriensituationsspecifikfortæller,hvorvidtartiklernebehandlerenbestemtsituation

ellerhændelseogdermedogsåihvorhøjgradproblemstillingentalesomigenerelletermer

ellerpåbaggrundafenspecifikhændelse.Herviserdetsig,at71%afartiklernebeskriveren

specifikhændelseellersituation.Iforlængelseherafdrejer31%afartiklernesigom

terrororganisationenIslamiskStat.Dennekategorierinkluderetforatgiveenyderligere

indikatorpåmængdenafsituationsspecifikkehistorierogdermedopnåetmerepræcist

billedeafmediernesdækningoghvilkeområder,delæggervægtpå.

Endviderebehandlerartiklerneihøjeregradudenrigsstofendindenrigsstof.60%handlerom

udenrigsforhold,mens40%omhandlerindenrigsforhold.Deudenlandskeforholdog

hændelserfylderaltsåmereimedierneogkangiveetprajom,atdeflesteafdissehar

56

karakterafnyhederogsituationer,somsletikkeomhandlerdanskeforholdellermuslimeri

Danmark.

Kategorienfokusfortæller,omartiklensfokuserprimærtellerperifertpåensituationeller

problemstillingiforbindelsemeddenramme,dererkodetfor.Herviserdetsig,atnæsten

70%afartiklernesfokuserprimær,menslidtunder30%haretperifertfokus.Dette

indikererihvorhøjgradmodtagerneblivereksponeretfordenramme,medietbenytter.

4.2.7Opsummering:UddybendekategorierDeyderligerefirebaggrundskategorierermedtagetforyderligereatuddybe,hvilkeforhold

artiklernelæggervægtpå.Artiklerneerovervejendesituationsspecifikke,somkanhænge

sammenmed,at30%afartiklerneharIslamiskStatsomhovedperson.Endvidereomhandler

artiklerneovervejendeudenrigspolitiskeforholdogdeframes,derkodesfor,erprimærei

70%afartiklerne.

4.2.8Hvemtaler?–ProblemstillingensissueproponentsKodeskemaetstiendekategoriviser,hvilkekildermediernebrugerideresformidling.Når

manskalvurdereenproblemstillingsplaceringpåmediernesdagsorden,erdet

magtpåliggendeatanskueproblemstillingensissue-proponents,somervistifigur11.

Detkanmanblandtandetgørevedatdefinere,hvemderfårtaletidimedierne.Poole&

Richardson(2006)forklarer:

(…)Itisthereforeparticularlyimportanttoinvestagatewhoseopinionsare

quotedinnewspaperarticlesaboutIslamandMuslimsand,specifically,the

extenttowhichanypatternsmaybeimplicatedinthe(re)productionor

resistancetotheprejudicialrepresentationofMuslims(Poole&Richardson

2006,s.104)

Figur11viser,atpolitikerkildenogekspertkildenbrugesoftest–ihenholdsvis38%og34%

afgangene.Deteraltsåmegettydeligt,atproblematikkenmestafaltforegårpådetøverste

57

samfundslag,ogatdeterpolitikerne,dersiddermedansvaretogmagtentilatdefinere,hvilke

tiltag,derskallaves.Politikernesstoretilstedeværelseiartiklernekanogsåforklaresmed,at

deterdem,derharbedstadgangtilmedierne,ogderforkanydedenstørsteindflydelsepå

mediernesdagsorden.

Kilder Antal Pct.

Politi 7 3

Politiker 71 38

Pårørendetilofre 7 3

Pårørendetilterrorist 3 2

Øjenvidner 7 3

Almindeligeborgere 8 4

Ekspert 65 34

Muslimskstemme 11 6

Andre 12 7

Ialt 191 100

Figur11:Mediernesvalgafkilder

Dertilkommer,atenhverformforframeisærerudbredtipolitiskenyheder,dapolitikere,på

jagtefterstemmer,ansporestilatkonkurreremedhinandenogmedjournalisteromframing

afnyhederne(Hjarvard2007,s.119).Setidettelysspillerframingogpolitikernesadgangtil

journalisterneenbetydeligrolleiudøvelsenafpolitiskmagt.Politikerneshøjeciteringsantal

kanderforogsåværeetudtrykfordenpolitiskemagtkamp,derforegårimedierne.Når

politikerneudtalersigomterrorisme,muslimerogislam,kandetværeforatfåderes

udlændingepolitikogpolitiskedagsordenigennem.Inærværendeundersøgelseerdetdogi

højeregradudenlandskepolitikere,primærtFrankrigsdaværendepræsident,François

Hollande,ogdentyskekansler,AngelaMerkel.

Nårdetprimærterpolitikere,derudtalersig,erderrisikofor,atdetkanudviklesigtilen

værdikamp,hvormanikketalerudfraenspecifikproblemstilling,menihøjeregradforsøger

atfåsinværdipolitikigennemvedattaleigenerelletermer.Detkanendviderevære

problematisk,hvisartiklerprimærtstøttersigopadpolitiskeogelitærekilderogudelader

”almindelige”menneskersholdning,dadetkanbidragetilkonstruktionenafet

verdensbillede,dermanglerdiversitetogmangfoldighed(CroteauogHoynes2003:170).Det

58

visersigdaogså,atdeterpårørende,øjenvidner,almindeligeborgereog,mereoverraskende,

politiet,dererbrugtsomkilderfærrestgange.Igenindikererogsåpolitietslave

frekventering,atproblemstillingenbehandleshøjereoppevedsamfundetsbeslutningstagere.

Dennepointesesogsåidetlaveantalmuslimskestemmer.Demuslimskestemmerertilstede

iblot6%aftilfældene.Dertilkommer,atendelafdissemuslimskestemmererkritiske

overforandremuslimer,islamellersomretterkritikmodDanmarksomfortolerant,somder

sesidedetfølgendeeksempel:

”Deekstremeslipperfornemtognydergodtafdetdanskesofa-sind.Nårvigør

opmærksompå,atviharindrefjender,såerholdningen,atmanikkeskalkomme

ogforstyrrehyggen”,sigerNaserKhader.–”Det,dersketeiParis,kanogsåskei

Danmark”.(EB,nyhed,19.nov.2015)

Hererfolketingmedlem,NasarKhadar,udeatkritisereDanmarks”sofa-sind”,somikkeer

hårdnokvedislamistiskeekstremister.EtandeteksempelforekommeriEkstraBladetiet

debatindlægunderoverskriften”Fuckingdobbeltmoralsk”.Etopråbfraenmuslimskkvinde

tilandremuslimeromeksplicitattageafstandfraterrorangrebetiParis:

MensrædslenogfrygtenvokserefterterrorangrebetiParis,vokser

dobbeltmoralenblandtnoglemuslimer.Terrorangrebetskalselvfølgelig

fordømmesafallemennesker–hvilketstørstedelenafverdensogsåmuslimer

gør,inkl.jegselv.Menikkeallemuslimer?Noglebrugertragedientilatudpege

Vestensomhykler.(EB,debat,18.nov.2015)

Inærværendeundersøgelsefindesderénmuslimskstemme,iPolitiken,dertaleriendirekte

positivkontekst.Demuslimskestemmereraltsåfordetførsteunderrepræsenteretogciteres

dernæstprimærtienkritisktoneoverforandremuslimer.

59

4.2.9Opsummering:ProblemstillingensissueproponentsAnalysenomproblemstillingensissueproponentsviser,atpolitikereogekspertererdemest

anvendte,hvilketkommersigaf,atisærpolitikernesadgangtilmediernespillerenbetydelig

rolleideresmagtudøvelse.Endvidereservi,atpårørende,øjenvidner,almindeligeborgereog

politietforekommerimegetfåartikler.Detkanbetyderisikofor,atproblemstillingen

manglerdiversitetogmangfoldighed.Demuslimskestemmerforekommeri6%afartiklerne,

ogerkarakteriseretvedprimærtatværekritiskoverforandremuslimer.

4.2.10Entmansrammefunktioner:Erartiklenframet?Figur12viserkodeskemaetsnæstekategori;artiklernesfordelingpåEntmans

rammefunktioner.Dennekategorierprimærtmedregnetforatkunnedefinere,hvornåren

artikelerframet,daenframe,ifølgeEntmann(1993)skalhavemindsténaffølgendefire

funktioner:Definereenproblemstilling,diagnosticereårsager,foretagemoralskevurderinger

og/ellerforeslåenbehandling(Entmann1993,s.52).

Somvistifigur12,indeholdersamtligeenhedermindsténrammefunktion,ogalleenhederer

derforblevetkodetbådeiforholdtiltematiskeframesogoverordnedeframes.

Ingen Definition Årsag Moralskvurdering Løsning

Antal 0 216 188 95 83

% 0 100% 87% 44% 38%

Figur12:TilstedeværelsenafEntmansfirerammefunktioner

Samtligeenhederhavdeendefinitionpåetproblemihenholdtildetpræsenterede.Dernæst

havde87%enårsagtilproblemet,44%kommedenmoralskvurderingog38%havdeen

løsningpåproblemet.Dergivesidetfølgendeeksemplerpå,hvordanenmoralskvurderings-

ogenløsningsfunktionkommertekstuelttiludtryk.

Enmuslimskmand,UsmanAhmed,giverietdebatindlægmedoverskriften”Kampenforen

fremtidforalle”eteksempelpåenmoralskvurdering:”Jegvilikkekaldedemvednavn,forde

harintetatgøremeddenislam,jegkenderogpraktiserer.Terrorristerogekstremister–det

60

er,hvaddeer”(Info,debat,17.november2015).Handømmeridennekontekstde

gerningsmænd,somvarskylditerrorangrebeneiParis,oggiverioverensstemmelsemed

Entmannsrammefunktionerenmoralskvurdering.

Etandeteksempelpåenmoralskvurderinger,nårbyrådsmedlemforVenstre,LatifaLjørring,

anslår:”Detertankevækkende,atendelafdepolitisk(over)korrekte»hvide«stadigviltillade

ogtolereredenslagsytringerudenatsedetalvorligedilemma,viståroverfor,iøjnene.”

(Berlingske,kommentar,13.februar2016).Herevaluererhundepolitiskkorrektesvillighed

tilikkeatgribeindoverforde”farvedes”forsøgpåatlæggeskyldenforforskelligesociale

ubalanceroverpåde”hvide”danskere.Isammenartikelfremkommerogsåenløsningpåden

problemstillinghunbehandleriartiklen:”Kærepolitiskkorrekte:VikanikkeforsvareVesten

modmigrationenafradikalislamismemedmindre,atvigøropmeddenoverdrevnepolitiske

korrekthed”(Berlingske,kommentar,13.februar2016).

IBTkommerreligionssociologogforfatter,SherinKhankan,ligeledesmedenløsning:”I

stedetforatbekæmpeterrorismensometansigtsløstfænomenellersomenkampmellem

islamogVestenellerdeondeogdegode,børvikiggepådepolitiskemotiverbagfolks

handlinger”(BT,debat,17.november2015),somherforeslårenmererationeltilgangtil

terrorbekæmpelse.

Deteriøjefaldende,atderkunforekommerenløsningi38%aftilfældene,selvomsamtlige

artiklerdefinererenproblemstilling.Detvidnerom,atderikkenødvendigvisfindesen

løsningpådetdefineredeproblem,elleratforfatterentilartiklenikkehartilhensigtat

kommemedetløsningsforslag.

4.2.11Opsummering:EntmannsrammefunktionerSamtligeartiklerindeholdtmindsténafEntmannsrammefunktioner.Alleartiklerindeholder

endefinitionpåetproblem,enkun38%afartiklernepræsentereretløsningsforslagpå

problemet.Ihøjeregradsesdermoralskevurderinger,somforekommeri44%afartiklerne.

61

4.2.12TematiskeframesKodeskemaetsnæstsidstekategorierdetematiskeframes.Idetfølgendegennemgås

frekvensenafdetematiskeframesogderfremsættesforskelligesammenhænge.Doguddybes

indholdetikkeyderligere,somderderimodgøresiundersøgelsesspørgsmålto.

Islamsom

baggrundVestlige

værdiertruetBrobygning Terrorens

fremrykSamarbejdemodIS

Anden Ialt

Berlingske 6 12 3 3 11 5 40

BT 2 1 1 3 3 - 10

Børsen - - - 1 1 - 2

EkstraBladet

2

5

1

2

2

1

13

Information - 6 7 2 7 1 23

Jyllands-Posten

14 14

3

7

9

4

51

KristeligtDagblad

4

8

7

1

6

1

27

Politiken 2 7 11 6 12 4 42

Elektroniskemedier

1

- 1 3 3 - 8

Ialt%

3115%

5324%

3416%

2813%

5425%

167%

216100%

Figur13:Tilstedeværelsenaftematiskeframes

Figur13viser,atdenmestfremtrædendeframeersamarbejdetmodIslamiskStatmed25%

afartiklerne.HerstårPolitikenfordethøjesteantal,efterfulgtafBerlingskeogJyllands-

Posten.Disseartiklereroftenyhedsartiklerellernyhedsanalyser(81%),ogoptræderderfor

ofteiforbindelsemednyetiltag,angreb,sanktionerol.modIslamiskStat.

Umiddelbartherefterfindermanframenfor,atdevestligeværdierertruetafislamog/eller

muslimer.Herer57%entenopinion(51%)ellerviews(6%),mensnewsudgør43%.Det

betyder,atdetihøjeregraderidebatstoffet,manskalhentedenneframeogikke

nødvendigvisimedietsnyhedsformidlingen.HerharJyllands-Postendethøjesteantal

artikler,efterfulgtafBerlingske.Somtidligerenævnt,harisærJyllands-Postenenforholdsvis

kritiskholdningtilindvandrere,hvilketogsåkommertiludtrykinærværendeundersøgelse.

62

Denneoverordnedetendenskommerogsåtiludtryk,nårviserpåframenforbrobygning,

hvorislamogmuslimereromtaltipositivevendinger,ellerhvordetagesiforsvar.Hererdet

PolitikenogInformation,derstårfordethøjesteantalsammenmedKristeligtDagblad.Ved

denneframeserviJyllands-PostensogBerlingskeslavesteantal.Hererdetdesudenmeget

ligeligtfordeltmellemnews(50%)ogopinion(44%),mensviewsstårfor6%.

Ligeefterframenforbrobygningfindesframen,hvorislamerfremstilletsombaggrundenfor

terrorisme.Denneframeertilstedei15%afartiklerneogeriovervældendegrad

repræsenteretafJyllands-Postenmednæstenhalvdelenafartiklerne,efterfulgtafBerlingske.

Detoavisertilsammenstårfor65%afartiklerne.IbundenfinderviherBørsenog

Informationsomingenhar.Politiken,B.T.ogEkstraBladetharhverhartoartikler.Herfinder

manenlilleovervægtafnews(55%)fremforopinionsstof(42%)ogviews(3%).

Denframederertilstedeifærrestartiklererterrorensfremryk.Denfremgåri13%af

artiklerneogerkarakteriseretafenbeskrivelseafudviklingeniterrorismen,oftevedatnye

angrebharfundetsted.Dettegiversigtikendeved,athele97%afartiklerneernews.Udover

atgiveenforholdsvisnøgternbeskrivelseafnyeangreb,erdenneframeoftepakketindpåen

sådanmåde,atdetkanskabefrygthosmodtagerne.Dettekommerjegindpåsenerei

analysen.

4.2.13Opsummering:TematiskeframesIndenfordetematiskeframeserframenforetsamarbejdemodIslamiskStatmest

fremtræden,efterfulgtafframenforatdevestligeværdierertruetsamtframenfor

brobygning.Framensomfortæller,atislamerbaggrundforterrorerdenfjerdemest

anvendte,mensterrorensfremrykerdenmindstanvendte.

63

4.2.14OverordnedefortællerrammerDeoverordnedeframes,kodeskemaetssidstekategori,sombeskrevetiSemetkoog

Valkenburg(2000)ermedtagetinærværendeundersøgelse,dadendeduktivetilgang

involvererprædefineredeframes,dersandsynligvisoptræderidetafgrænsededatamateriale,

derarbejdesindenfor.

SemetokoogValkenburg(2000)haridentificeretfemoverordnedeframes;

Ansvar,humaninterest,konflikt,moraliserendeogøkonomisk.Dissefemframeserfundetpå

baggrundaftidligerestudierafmedieframingbådeblandtamerikanskeogeuropæiske

medier.Denoverordnedeframefortællerderforom,hvilketaspektmediernelæggerstørste

vægtpå.Figur14viserhvilkeoverordnedefortællerrammer,dervarmestdominerendei

nærværendeundersøgelse.

Ansvar Humaninterest Konflikt Moral Økonomi Ialt

Berlingske 2 6 15 14 3 40

BT - - 7 2 1 10

Børsen - - 1 - 1 2

EkstraBladet

1 1 5 5 1 13

Information - 1 10 10 2 23

Jyllands-Posten

2 4 30 15 - 51

KristeligtDagblad

1 1 13 12 - 27

Politiken 3 3 26 10 - 42

Elektroniskemedier

- 1 7 - - 8

Ialt%

94%

178%

11453%

6831%

84%

216100%

Figur14:Tilstedeværelsenafoverordnedefortællerrammer

Sommankansepåfiguren,såerkonfliktframendenheltdominerendeoverordnedeframe,

somerbrugtihele53%afartiklerne.Denneframeerdesudendeneneste,somsamtlige

medierbenytter.Herefterermoralframen,denmestdominerendemed31%afenhederne,

somalleundtagendeelektroniskemedierbenytter.Ibundenerdethumaninterestframen

(8%),ansvarsframen(4%)ogtilsidstdenøkonomiskeframe(3,5%).

Deterherværdatgøreopmærksompå,at25%(sefigur13)afartiklerne

handleromenfællesfrontmodIslamiskStat,ogatmangeafdisseenhederderforhar

64

konfliktensomdenoverordnedeframe.Hertilkommer,atdenfælleskampmodIslamiskStat

bestårafmangeaktøreroglandemedmegetforskelligeinteresser.Derforerkonfliktframen

ikkekuntilstede,nårartiklenomhandlerdenfælleskampmodIslamiskStat,menogsånår

dererinternekonflikterogstridigheder.

Somdetligeledesblevpåvisttidligereianalysen,(figur13)handlernæsten25%afartiklerne

omtruslenmodvoresvestligeværdier.Denneframeindeholderimmanenteelementeraf

modsætningerellerstridmelleminteresser,grupper,personerogbegivenheder,der

udfordrerdetfællesværdigrundlag.Sådanneartiklervilofteindeholdekonfliktelementer,

hvilketergrundentil,atoverhalvdelenafartiklerneharkonfliktsomdenoverordnede

fortællerramme.

Etkonsekvensafensådominerendeoverordnetkonfliktframeer,atdererrisiko

foratmodtagerneopnåretfortegnetogforenkletbilledeafdenreellesituation.Kramhøft

(2000,s.60)skriver:

Enkrigssituationf.eks.erisigselvenkonflikt,mendehistorier,derudvælges

undervejsidækningen,eroftekarakteriseretvedatbeskæftigesigmeddemest

tilspidsede,voldsomme,forfærdeligeenkelt-krigshandlinger,fremforenbredere

dækningafvilkåreneforbefolkningenogkrigsparterne(Kramhøft2000,s.60).

Denvæsentligsterisikovedenureflekteretbrugafkonfliktframener,atdenfremstillespåen

forforenkletmådevedatdikotomiseredenvirkelighed,deriagttages.Hviskonfliktenskildres

forsort/hvid,kandefaktuellenuancerogkompleksitetengåtabtogdermedblokerermanfor

enreelforståelseafsagen(Kramhøft2000,s.59).OgsåSemetkoogValkenburg(2000,s.95)

harpointeret,atdiskussionerinyhedernemellempolitiskeeliteroftereducererden

kompleksepolitiskedebattilenforenkletkonfliktmellemtoparter.

Denframe,dererbenyttetnæstflestgange,ermoralframen,somerbrugti31%afartiklerne.

Denmoralskeframesætterenbegivenhedellerenproblemstillingikontekstenafenreligiøs

teseellergivermoralskeforskrivelser(SemetkoogValkenburg2000,s.96).

Mangeafartiklernehandlerom,atdereretfællesværdigrundlag,derertruet,og

dermederdermangeforskrivelserpåogargumenterfor,hvorfordetbeskrevnesynspunkter

65

bedreendandre.Herspillesmoralskeprincipperogsamfundsmæssigeværdigrundlagud

modhinanden,ogderfremlæggesen”rigtig”ogen”forkert”mådeatanskueverdenenpå.I

forholdtildenmoralskeframeerderdesudenenpointei,at74%afdisseudgørentenviews

elleropinion(47artiklereropinionog3artiklererviews).

Detladeraltsåtil,atdetikkenødvendigviserdenmåde,hvorpåmedierneframer

deresnyhedshistorier,menatdetihøjeregraderdebatstoffet,derharmoralskeundertoner,

somindikerer,atderfindesrigtigeogforkertemåderattænkeogagerepå.

Humaninterestframenbringeretmenneskeligtansigtellerenemotionelvinkeltil

præsentationenafenbegivenhedellerenproblemstilling(SemetkoogValkenburg2000,s.

95).Denneframeforsøgeratpersonificereogfølelsesgørenyhedernevedatlademodtagerne

identificeresigmedenpersonogerkuntilstedei8%afenhederne.Detkanindikere,atder

talesomproblemstillingenimeregenerelletermer,ogatpersonsagereksempelvisikkefylder

megetidækningen.

Ansvarlighedsframen(isærinyheder)læggeroptil,atentenregeringen,etbestemtindivid

ellerengruppeharansvaretforenbestemtproblemstilling(Semetko&Valkenburg2000,s.

96).Denneframeblevkunbenytteti4%afenhederne.Dereraltsåingen,derbliverstillet

direktetilansvar,ogingenderdermedsikrerenløsningpådeproblemer,derskitseres.

Deterbemærkelsesværdigt,atdenneframeikkeertilstedeihøjeregrad,da

SemetkoogValkenburgideresundersøgelsefandtfremtil,atansvarlighedsframenerden

frame,derbliverbenyttetmest,efterfulgtafkonfliktframen,økonomiframen,humaninterest

framenogtilsidstmoralframen(Semetko&Valkenburg2000,s.103-104).Detvidnerom,at

detikkeerenproblemstilling,somstillernogentilansvar,menihøjeregradskildreren

konfliktogkommermedmoralskeforskrivelser.

Denøkonomskeframefortælleromdeøkonomiskekonsekvenserenbegivenhedeller

problemstillingvilhavepåetindivid,engruppe,region,institutionellergruppe.

Denneframebrugesfærrestegangeogertilstedeiblot3,5%afartiklerne.Deter

hovedsageligtnicheaviser,derbeskæftigersigmedøkonomiogfinans,ogdenne

problemstillingliggerikkeoptilellervægtpå,atderfindesøkonomiskekonsekvenser,somer

grundentilatderikkeforekommerflereartiklermeddenneoverordnederamme.

66

4.2.15Opsummering:OverordnedeframesDenheltdominerendeoverordnedeframeinærværendeundersøgelseerkonfliktframen,som

ertilstedei53%afartiklerne.Enkonsekvensafenoverordnetdominerendekonfliktframe

kanvære,atnærværendeproblemstillingbliverbeskrevetpåenforforsimpletmåde,hvorved

denreellesituationskompleksitetognuancerkangåtabt.Moralframenforekommernæst

flestgangeogihøjeregradiopinionsstoffetendinyhedsformidlingen.Ibundenfindervi

humaninterestframen,denøkonomiskeframeogansvarsframen,somindikerer,atingen

bliverstillettilansvar.

4.3DelkonklusionSomanalysenbevidnerharmediernesdækningafterrorismeogkoblingentilmuslimerog

islamværethøjtprioriteretpådagsordenianalyseperioden.Manser,atdækningenvarpåsit

højesteligeefterterrorangrebetiParis,derharfungeretsomtrigger-event.

Medhensyntilhvemderbliverciteret,erdetpolitikereogeksperter,dertopperlisten.I

bundenliggerpårørende,øjenvidner,almindeligeborgereogøjenvidner.Nårtaletidenudgår

fradetøverstesamfundslag,erderrisikofor,atdetudviklersigtilenværdikamp,hvorisær

politikernebrugermediernetilatudøvepolitiskmagt.

DendominerendetematiskeframeersamarbejdetmodIslamiskStat,efterfulgtafatvores

vestligeværdierertruetogframenforbrobygning,somertilstedeinæstenligesåmange

tilfældesomframenfor,atislambliversetsombaggrundenforterror.Somfunktionafdette

erdenoverordnedefortællerrammekonfliktframen,efterfulgtafdenmoralskeframe.74%af

denmoralskeframeforegåriopinionsstoffet,sådeterihøjeregradher,manskalfindedenne

frameogdensmoralskeundertoner.

67

4.4Undersøgelsesspørgsmål2:Hvilkeframeserfremtrædende?Efteranalysenaf,hvadderkarakteriserermediernesdækning,uddybesderidetfølgende,

hvilketematiskeframesderhyppigsteranvendtinærværendeundersøgelse,oghvilke

implikationer,detkanhave.Analysentagerudgangspunktideresultater,somvisesifigur13.

4.4.1Frame1:SamarbejdemodIslamiskStatFramenforetfællessamarbejdemodIslamiskStaterdenmestfremtrædende.Denfindesi

25%afartiklerne,hvorPolitikenhardethøjesteantal,efterfulgtafBerlingskeogJyllands-

Posten.Denneframeerkarakteriseretafnyhedsformidlingogenkrigeriskretorikom”os”

mod”dem”,hvor”os”idennesammenhængerallederkæmpermodIslamiskStatog”dem”er

IslamiskStat.Denneretorikkansesifølgendetreeksemplerpåoverskrifter:”Stormagter

bomberIS–mennytterdet?”(Pol,nyhed,18.nov.2015),”HvordanfårviIStilatgåkonkurs?”

(Berlingske,debat,4.dec.2015),”HvordanstopperviIslamiskStat?”(JP,forsidehenvisning,

16.nov.2015).Dererfindesetoverskyggendefjendebilledepåterrorismen,somerIslamisk

Stat,ogdetformidlesved,atvikæmpersammenomatstoppederesfremmarch.

Deteriøjefaldende,atdeterdenneframe,dererhyppigstfremtræden,dadenerforholdsvist

afgrænsettilathandleomIslamiskStatogtiltagenemoddem.Endvidereforegår75%af

hændelserneidisseartikleriudlandet,ogharaltsåmereinternationalkarakter.Denneframe

bliverdogproblematiskiforholdtilportrætteringenafmuslimer,nårder,somfølgeafden

storemediedækningafIslamiskStat,bringesartiklerommuslimerboendeivestligelande,

somblivertiltrukketafIslamiskStat.Ifølgendeuddragbliverdersatlighedstegnmellem

Vestensaltoverskyggendefjende,IslamiskStat,ogmuslimeriVesten,somsympatiserermed

fjenden:

68

Hvorforerdet,atIS’propagandaersåeffektfuldpåmuslimeriVesten?»IS

handleromatgivemuslimerderesværdighedtilbage.Idenmuslimskeguldalder

sådetkristneEuropajooptildenmuslimskeverden.Idagerdetomvendt.Og

nårmuslimersåbliversatiforbindelsemednogettilbagestående,vilmange

længestilbage«,sigerSerinci.(Pol,30.nov.2015)

Iuddragetinterviewesdenkurdiskdanskejournalistoghistoriker,DenizSerinci,om

udbredelsenogbekæmpelsenafIslamiskStatspropagandapå”mørkenettet”(theDarkWeb),

somidenneforbindelsegiverenfremstillingaf,atallemuslimeriVestenerletpåvirkeligog

sympatiskeoverforIslamiskStatspropaganda.

OpsamlingSamarbejdetmodIslamiskStaterdenmestfremtrædendeframe,somforekommeri25%af

undersøgelsensartikler.Denneframeerprægetafnyhedsformidling,ogen”os”mod”dem”

retorik,medIslamiskStatsomdenvestligeverdensaltoverskyggendefjende.Selvomframen

erprægetafnyhedsformidling,kandenalligevelbliveproblematiskiforholdtilfremstillingen

afmuslimer,nårdetinsinueres,atmuslimerivestensympatiserermedIslamiskStats

terrorudøvelseogværdigrundlag.

4.4.2Frame2:VoresvestligeværdierertruetDennæstmestfremtrædendeframeomhandlertruslenmoddevestligeværdier.Denneframe

findesi24%afartiklerne.Detstørsteantalartiklerunderdenneframefindermanhos

Jyllands-PostenogBerlingske.Denneframeergenereltprægetafenhårdogængstelig

retorik,sommankanseifølgendeuddragafetdebatindlæg,somblandetandetsætter

spørgsmålstegnved,omvioverhovedkanleve,somvigør:”Kanviihverdagenoverhovedet

leve,sådansomviervanttil–gåpårestaurant,gåtilkoncertogkøremedtog?Ellerskalvi

undgåstørreforsamlingerafmennesker,frygtebutikskøerogblivevækfralufthavne?”

(Berlingske,debat,22.nov.2015).

69

Ovenståendecitaterendvidereetgodteksempelpåden”os”mod”dem”retorik,somi

udprægetgradafspejlerdenneframe,ogsomogsåsesifølgendeudmelding:

EnstorogvoksendedelafdenmuslimskebefolkningiTysklandogEuropavilda

hellerikkevideafdegrundlæggendeprincipper,somdeeuropæiskesamfund

byggerpå.Deerikketilhængereafdesåkaldteuniverselleværdier,somnetop

ikkeeruniverselle.Derforklumperdesigsammenighettoersomdenberygtede

bydelMolenbeekiBruxelles.HvisislamerendelafEuropaskultur,hvorfor

føres90pct.afalleterroraktionerideeuropæiskelandesåafmuslimske

organisationer?(JP,kronik,3.dec.2015)

Iovenståendeudtalelsefremsættesenmegetdistinktopdelingmellemmuslimerogikke-

muslimer,hvormuslimerneikkevilkendesveddegode,universelle,vestligeværdier,som

voressamfundberorpå.Denneframeoptræderhyppigstidebatindlæg,ogkommerafden

årsagoftemegeteksplicittilkende,daavisennetopfraskriversigansvaretforindholdeti

debatterneogholdningerneerderforskarpere,somsesidetfølgende:

Stadigflereherboendemuslimerfølersigstedsemeremuslimske–og

foretrækkerderforatleveienforskudtverden,hvordeilyafislamstiltagende

demografiskestyrkeiVesteuropakanfølesigsikre,undgåatbliveudfordretog

ikkebehøveratarbejde.Detsidstehardeibogstaveligforstandfolktil.Disse

småherremænderjuridisksetklienter,menderesselvopfattelseerenhelt

anden.(JP,debat,20.nov.2015)

Denneudtalelseeretgodteksempelpådenstereotypefremstillingafmuslimer,somfindes

indenfordenneframe.Herbliverallemuslimerskåretoverénkamsomsnyltere,fordidei

kraftafderesanderledestroleverienforskudtverden,hvilketdekangøre,dade

demografiskbliverstyrketiEuropaidisseår.

OpsamlingDenneframebenyttesi24%afartiklerne,ogforekommermestidebatindlæg.Flereaf

artiklernestillerkritiske,retoriskespørgsmåltilsinelæsereomopretholdelsenafvores

70

levestandardogargumentererfor,atvoresvestligeværdierertruetafmuslimerne,som

snylterpåvoressamfundogikkedelerdevestligeværdiermedos.

4.4.3Frame3:BrobygningLigesomtidligereforskningharfastslået,findesderogsåinærværendeundersøgelseen

frame,somforsvarerogbyggerbromellemmuslimerogikke-muslimer.Detergenereltsvært

atsamlekarakteristikafordenneframe,dabrobygningentagersigudiadskilligeformer.

Enhåndfuldharkarakterafopfordringertil,atmaniforbindelsemedislamistiskterrorikke

vendersigmodmuslimerogislam,sommankanseidetfølgendeeksempel:

Midtifølelsernesforståeligeopkogerdetsamtidigafgørende,atvigørosklart,

hvemfjendener.Oghvemfjendenikkeer.Dererikketaleomenkampmellem

muslimerogikkemuslimer.Detvilleblotgøreenuoverskueligstorulykkeendnu

større,hvisfredagensterrorangrebskaberyderligerespændingermellem

religionerogcivilisationer.(Info,leder,16.nov.2015)

Brobygningenkommerogsåtiludtryksomrationelleforklaringerpåterrorangrebene,som

dervedopfordrertilikkeatskabesplidmellemmuslimerogikke-muslimerogsomforsøger

atforklareogargumenterefor,atbevæggrundenebagterrorangrebikkenødvendigvisskal

findesiKoranen.DettekunnemanlæseiKristeligtDagbladunderfølgendeoverskrift

”Religionforklarerkunenfligafradikalisering”:

Behovetforatforstå,hvadderfårnogentilatkastesigudiblodigeterrorangreb

somdetiParis,fårosnemttilatdrageforsimplekonklusioner(…)Idagvedvi

megetom,hvadderkanfåfolkudisåekstremeholdninger,atdeervilligetilat

udføreterror.Mendenvigtigstekonklusion,derkandragspåtværsafal

forskning,er,atdetsimplesvarikkefindes.(KD,nyhed,20.nov.2015)

71

Herargumenteresfor,atdennuværendedebatpåområdetnetopbærerprægaf

stereotypiseringiformafforsimplekonklusioner,ogatdetkanværeproblematisk,hvisman

ikkeserproblemstillingenialsinkompleksitet,menforfaldertilforsimpledeudlægninger.

Generelterderinærværendeundersøgelsemegetfåreal-worldindicators,menitrådmed

denrationelleudlægningafterrorangrebibrobygningsframen,findermaneteksempelpåen

real-worldindicator,somietstørreperspektivforklarer,hvorlidtterrorismevireeltsethar

oplevetpåvestligjord:

Langtstørstepartenafterrorangrebenefinderstedudenfordenvestlige

verden.SermanbortfraangrebetpåUSAi2001,erdetkun0,5procentaf

terrordrabene,derharfundetstedivestligelande.Siden2006er7udaf10

terrordrabivestligelandebegåetafdesåkaldteensommeulveafdentype,

DanmarkoplevedevedKrudttøndenforetårsiden.(Pol,debat,4.feb.2015)

Retorikkenerknaptsåhårdidenneframeogudtalelserneerknaptsåeksplicitte,somide

merekritiskeframes.Denblødereretoriksesifølgendeeksempel:”Deprøveratskabefrygt

mellemmennesker.Trækkefalskeskillelinjer.MellemVestenogislam.Mendensande

skillelinjegåretandetsted.Mellemlysogmørke”.(EB,nyhed,2.jan.2016).Detkommerogså

tiludtrykved,at59%afartiklerneibrobygnings-framenharmoralskvurdering,somtalerfor

forsoningogsameksistensogimodstigmatiseringogreligionsracismemodmuslimer,som

følgendeuddragereteksempelpå:

Terrorenavleraltsåstigendemistrooverfordetmuslimskebefolkningselement

ogkanbliveenselvbekræftendeogselvforstærkendeproces,hvormistroen

presserflereogfleremuslimeroverimereuforsonligesynspunkter.Detspiller

ISpå;derforerdervalgtblødemål,somerletteatangribemedstoreofreog

chanceforenhårdreaktionfradeikkemuslimskebefolkningsgrupper.Detser

udtilatvirke.(Info,debat,11.dec.2015)

72

Debattørenopfordrerefterfølgendetil,atbådeEuropaogUSAserudoverdensnævre

synsvinkel,deteratfårampåIslamiskStat,menderimodforsøgeratopnåetbedreindbliki

historienogdemagtkampe,deropretholderkrigeniSyrien.

OpsamlingBrobygningsframentagersigudiforskelligeformer,ogikkemangeafdemharfælles

karakteristika,hvilketkangøre,atbudskabetikketrængerigennemisåstorengrad,somdet

gørindenforandreframes,somharetmereenssprogogudlægning.

4.4.4Frame4:IslamsombaggrundInæstenligesåmangetilfældesombrobygningsframenfindermanframenfor,atislamer

baggrundforterrorisme.Denneframekommertiludtryki15%afartiklerneogbenyttesi

betydeliggradmestafJyllands-PostenefterfulgtafBerlingske.Idenneframekanmanfinde

mereellermindresubtileudlægningeraf,atislamerselveårsagentilterrorisme.Herantydes

ogargumenteresfor,atdeislamisketerrorgrupperhenterdereslegitimeringforderes

forbrydelseriislamsforskrifter.Denneframeerkarakteriseretvedathaveenforholdsvis

hårdretorikogværeeksplicitisinudlægning,somfølgendetouddragereksemplerpå:

Deterårhundredetsstørsteløgn,atterrorismeikkeharnogetatgøremedden

måde,islampraktiserespå.Udendenreligiøseramme,somSaudi-Arabienog

Iranharlagt,villederikkeværeIslamiskStatelleral-Qaida.Derforerderdirekte

sammenhængmellemalledeislamisketerrorangrebogdenmåde,islambliver

praktiseretpåidag.(EB,debat,16.nov.2015)

Denislamiskekulturhareniboendetendenstilatskabekonfliktmedandre

kulturer.(…)Islamerikkesærligtkompatibelmedandrekulturer,forat

udtrykkedetneutralt.Huntingtonpegedeisærpå,atVestenogislamstårfor

værdier,derdårligtkunneværemereforskellige.Afallecivilisationererden

islamiskeogdenvestligedem,derermestforskellige.(JP,debat,17.nov.2015)

73

Dissetoeksemplerharfordetførstedettilfælles,atdeerdebatindlæg,ogfordetandeterde

skrevetligeumiddelbartefterterrorangrebetiParis,somkansessomtriggerevent,ogderfor

fikmassivmediedækning.Deterinteressantatbemærke,hvorhurtigtproblemstillingenom

terrorangrebetiPariskommertilathandleomproblemstillingenomislamsombaggrundfor

terrorismeogdentrusselislamangiveligtudgørforheledetdanskesamfundsværdigrundlag.

UmiddelbartefterterrorangrebetiParisi2015,kunnemanligeledesiJyllands-Postenden20.

novemberunderoverskriften”ISfinderretfærdiggørelsenforterror,sexslaveriogafpresning

iKoranen”læsekonkreteeksemplerpå,hvordanIslamiskStatfinderlegitimeringfor

halshugningogslaveriiKoranen,hvordanderiKoranenstår,athomoseksuelleersyndere,og

derfremgåriartiklendirektecitaterfraKoranensom:”Hvisnogenbegårovergrebmodjer,

skalIbegåovergrebmodham,svarendetilhvadhanharbegåetmodjer.”og”Bekæmpdem,

somikketrorpåGudogdenyderstedag,ogsomikkeforbyder,hvadGudogHansudsending

forbyder(…)”(JP,nyhed,20.nov.2015).Derantydesderforkraftigt,atKoranengiver

anledningtiloglegitimererterror.

IJyllands-Postenfindermandesudeneteksempel,hvorislamindirektebliver

sammenlignetmednazisme:

PolitiskislamerblevetenlandeplageiEuropa,ogdererkunoseuropæeretilat

reddevorkulturkredsfradennefare,amerikanernekommernæppedennegang.

(JP,debat,8.jan.2016)

Debatindlæggeteretopråbom,atviskalreddeosselvfradennelandeplage,somerislamog

opfordrerlæsernetilatkampenopmodislam,somtruerdetnationaleDanmark:”Viharkun

étliv,étDanmarkogernødttilatappellerebredereogheltnedifolkeskolen,foratfleregår

indikampenfordet,viharkært”.Medandreordskalmuslimerihansøjnebekæmpes

ligesomnazisterne.

OpsamlingFramenforatislamerbaggrundforterrorismefindesi15%afartiklerne,navnligiJyllands-

PostenogBerlingske.Disseartiklererkarakteriseretvedathaveenhårdogeksplicitretorik.

74

Daderkankommekontroversielleholdningertiludtryk,fremkommerframennæsten

udelukkendeidebatstoffet,somkanværegrundentildenhårdetone.

4.4.5Frame5:TerrorensfremrykTerrorensfremrykerdenframe,derbliverbenyttetmindstogkommertiludtryki13%af

artiklerne.Denbrugesmegetjævntafallemedier,menbrugesmestafJyllands-Postenog

Politiken.

Denneframeerkarakteriseretved,atnæstensamtligeartiklerernyhedsartikler,deer

situationsspecifikkeogforegårudenforDanmarksgrænser.Desudenforekommer21%af

artiklernepåforsider,hvilketerdethøjesteantalindenforénframe.Eksempelvisfølgende

forsidehenvisningmedoverskriften:”Nygenerationafjihadisterændrertruslenmod

Danmark”,ogsomharfølgendeunderrubrik:“MedangrebeneiParisharIslamiskStatnu

rettetfokusmodVesten,sommårevideretruslenfrahjemvendtesyrienskrigere.Hastige

politisketerrorstramningerpåvirkernæppeantalletafudrejsendetilborgerkrigen”

(Politiken,forside,19.nov.2015).

Mangeartiklerbeskriver,hvordan,fordetmesteIslamiskStat,harudførteller

planlagtterrorangrebogkanlydesomfølgende:”IndonesiskIS-krigerskalværehjernenbag

angrebiJakarta”(KD,nyhed,15.jan.2016),”IslamiskStatangriberkontrolpostvedBagdad”

(TV2,nyhed,6.marts2015)og”Pakistansørgedeogbegravedeterrorofre”(Pol,nyhed,22.

jan.2016).Dissetreergodeeksemplerpådenneframe,somerkarakteriseretved

nyhedsformidling.

TerrorensfremrykbeskrivesinogletilfældesomrettetmodVesterlændinge,somfølgende

artikel,underoverskriften”IslamiskStateskalereroffensivenmodTyrkiet”ereteksempelpå.

Artiklenharunderoverskriften:”SelvmordsaktioniIstanbulshistorisketuristcentrumsynes

rettetmodbadeErdogan-regeringenogtilAngelaMerkel”.Artiklenerennyhedsanalyseaf

terrorangrebetiTyrkiet,derdræbtenitysketurister.Etandeteksempelerennyhedsartikel,

derbeskriver,hvordantohoteller,somhovedsageligtbebosafVesterlændingeharværet

udsatforterror:”SikkerhedenpåvesterlændingesforetruknehotellerilandesomMaliog

75

BurkinaFasoerkommetifokusefterdetandetangrebpåetluksushoteliløbetafmindreend

tomåneder”.

OpsamlingTerrorensfremrykerdenmindstbenyttedeframeogharkarakterafnyhedsformidlingom

nyeellerplanlagteterrorangreb,hovedsageligtiudlandet.

4.5DelkonklusionDenegativeframeseroverordnetsetlangtmereeksplicitteideresretorikogmereensarteti

deresbudskabogudformning.Detoudelukkendenegativeframes,devestligeværdierertruet

ogislamsombaggrundforterrorisme,stårtilsammenfor39%afartiklernemod

brobygningsframenmed16%,somermindreensformigogmindreretoriskeksplicit.Dette

hardenkonsekvens,atdenegativeframes,haretklarerebudskab,somabsorberesbedrehos

modtagerne.Detoframes,samarbejdemodIslamiskStatogterrorensfremryk,erprimært

prægetafnyhedsformidling,menbidragerimangetilfældestadigtilmediernesfrygtdiskurs.

76

4.6Undersøgelsesspørgsmål3:Hvordanfremstillesmuslimerne?Framesharindenforagenda-settingteoriendeneffekt,atmedierne,vedatvælgebestemte

aspekterafenproblemstillingoggøredemmerefremtræden,kanfremmeenbestemt

problemdefinitionogfortolkningafdenpågældendeproblemstilling.

Underforrigeundersøgelsesspørgsmålblevderklarlagt,hvilkeframes,derer

mestfremtrædendeinærværendeundersøgelse,hvorfordetnuerrelevantatsenærmerepå,

hvilkenbetydningdetharfordenmåde,hvorpåmuslimernebliverfremstilletoghvilke

fremstillinger,derkommertydeligsttiludtryk.

4.6.1Neo-orientalismenEnafkendetegnenevedneo-orientalismeerenskildringmellemVestenshegemonipåden

enesideog,ikkeØsten,somidenklassiskeorientalisme,menmuslimerpådenandenside,

somfremstillessomVestensantitese.Skildringenafmuslimerindenfordennyorientalisme,

kommertiludtrykiudtrykkeliggradinærværendeundersøgelse.

IfølgendeeksempelbliverderopsatenhårdskillelinjemellemVestenpådenene

side,somfrit,demokratiskogsekulariseret,mensdelande,derleverefterKoranens

forskrifter,bliverbeskrevetsombundet,før-moderneogdogmatiske:

Denafgørendeforskelmellemdemogosernemlig,atvivesterlændingeikkepå

sammemådeerbundettiletførmodernehelligtskrift,sommuslimerneertil

Koranen.Viertværtimodidendelafvesterlandet,derhedderEuropa,generelt

blevetmoderneogsekulariseredemenneskervedstortsetathavefrigjortosfra

dogmatiskogfundamentalistiskbibelfortolkning.(Jyllands-Posten,debat)

Ovenståendeudtalelseeretuddragfraetdebatindlægogeretmodsvarpåenopfordringom,

atmanikkeskalsættelighedstegnmellemmuslimerogvoldeligejihadister.Enformfor

forsvar,sommanogsåsereksemplerpåinærværendeundersøgelse.Debattørentagertil

genmælevedatargumenterefor,atVesterlændingeermoderne,sekulariseredeogfrigjorte

fradogmatiskogfundamentalistiskebibeltolkninger,mensmuslimerneer”tværtimod”,altså

77

u-moderne,u-sekulariseredeogu-frigjorte.

Etandeteksempelerstatter”muslimer”med”ondskab”ietdebatindlægmedoverskriften

”Ondskabensrealitet”:

Længeharviskulletgørenogetandet,endviplejer.Menviharholdt

frihedsværdierneopforanossomskjoldudenatopdage,atnetop

frihedsværdiernekanslåosihjel.Viharienhistorisklangfredstidmedåbne

armeinviteretondskabindenfor,somutaknemligtleverafvoresnaivetropå,at

medgodtskalondtfordrives.(Berlingske,21.nov.2015)

Dennyeorientalisme,hvorderantydesenkoblingmellemmuslimerogterrorisme,visersig

desuden,nårderbliversatlighedstegnmellemIslamiskStatsterrorismeogislam,somder

bliverifølgendeeksempel:

Setilysetafdeterroranslag,begåetafmuslimer,derharfundetstedibåde

DanmarkogEuropadetsenesteårstid,kanmanikkeladeværemed

antydningsvis–bareantydningsvis–atseensammenhængmellemnogle

muslimersopførselogdenopførsel,noglemuslimsketerroristerlæggerfor

dagen(…)jegspørgermigselvom,hvorlangvejentilekstremismeundertiden

kanværeiettrosfællesskab,deriforvejenskærmersigomsigselvogofteer

konfrontationssøgende.(Berlingske,debat,19.dec.2015)

OvenståendecitaterfradenmuslimskeSF-politiker,HalimeOguz,somerkendtforatvære

kritiskoverfordetmuslimskeminoritetsmiljøiDanmark.Iartiklenargumentererhunfor,at

denmuslimsketroerpåkoalitionskursmeddetøvrigedanskesamfund.Nårderbliverdraget

parallellermellemmuslimerogterrorister,ogisærafenmuslimselv,kandetgiveetbillede

afenreligion,somerselveårsagentilterror,somogsåsesifølgendeudtalelseafBentJensen,

forfatter,professorogdr.phil.:

78

IstedetsagdeLarsLøkkeRasmussen,atterrorhandlingerbegåetiislamsnavn

intetharatgøremedislam.Deterentenvirkelighedsfornægtelseellerpolitisk

opportunisme.Hvisikkeislamiskterrorharnogetatgøremedislam,tagerman

ikketerroristerneogderesmangesympatisøreriEuropaalvorligt.Ogisåfaldvil

manikkeværeistandtilatbekæmpedenterror,derbegåsiislamsnavn.(JP,

debat,3.dec.2015)

Hergivesenkritikafdentyskekansler,AngelaMerkels,”politisketrosbekendelse,[som]går

udpå,atislamhørertiliTyskland”ogiforlængelseherafLarsLøkkesudtalelseom”at

terrorhandlingerbegåetiislamsnavnintetharatgøremedislam”.Herbliverislamigen

kobletsammenmedterrorisme,ogderargumenteresfor,atenfornægtelseheraferen

fornægtelseafvirkeligheden.

Ibeggeeksempler,bliverderdragetendirektelinjemellemIslamiskStats

terroriseringogdenmuslimsketro.Ognetoptroenerden,somgørmuslimertilmuslimer.

Genereltbidragerdissekarakteristikkertiletbilledeafdenmuslimsketrosomværende

ortodoks,fundamentalistiskogenlegitimeringafterrorisme.

Iforlængelseafmuslimersskildringindenfordennyorientalisme,sesmuslimersomen

trusselmoddevestligeværdierssnarligeforfald.Detgælderderforomatforsvaredemmod

deudenforståendemuslimer,somangiveligtviltagedemfraos:”Vestenogislamstårfor

værdier,derdårligtkunneværemereforskellige”(JP,debat,17.nov.2015),”Vores

frihedsorienteredeeuropæiskekulturerunderstadigstærkerepresfraislam”(JP,debat,23.

feb.2016),”Deerikketilhængereafdesåkaldteuniverselleværdier,somnetopikkeer

universelle”(JP,kronik,3.dec.2015)og”DegårefterVestenogvestligeværdier”(JP,debat,

22.nov.2015).Herbliverde”vestligeværdier”ogtruslenrettetmod”os”brugtsom

argumentforatudtalesignegativtommuslimerneogderesværdigrundlag,somerstik

modsatvores.

79

4.6.2KrigsretorikogdommedagsprofetierIoverensstemmelsemedfremstillingenafmuslimerogislamindenfordennyorientalisme,

sermaniadskilligeartiklereksemplerpåkrigsretorik,somfremstillerenkampmellem”os”

og”vi”pådenenesideogmuslimerpådenandenside,somkansesifølgendeeksempel:”Og

selvsammeuvidenhedliggerbagheleforvirringenom,hvadviskalstilleopmedden

muslimskeinvasion.(…)Harviførstvundetdenneindsigt,giverkampenmodsåvelelitens

overgrebsomdenmuslimskeinvasionsigafsigselv.(JP,debat,14.dec.2015).Idenne

udtalelsetegnesetutvetydigbilledeaf,at”vi”erikampmodenmuslimskhær,somhar

invaderetdetdanskesamfund.Debattørenbeskriverdesuden,hvordandenøkonomiskeelite

ogdetpolitiskesystemikkeharforståelsefordenneinvasionoger”ramtafenfundamental

uvidenhedom,hvorfordenelitæretænkning,densnævrenyttemoralogdenensidige

magtkampundergraverfolketssundhedogsammenhængskraft”.Muslimerbliverher

beskrevetsomeninvasion,deruønsketundergraverdanskernessammenhængskraft.

Billedetomenmuslimskinvasionbliverogsåbrugtietdebatindlægafdenindiskfødte

britiskestatsborgerTunkuVaradarajanmedoverskriften”KultureltmareridtiEuropa”,som

oprindeligtudkomiTheIndianExpress.Varadarajanbegynderdebatindlæggetmed:”Efterat

haveåbnetdørenfortusindvisafflygtningefrademuslimskelandesydforEuropaerden

gamleverdenvedatfåøjneneopfordenkulturelleogpolitiskefiasko,derudspillersigidens

midte(…)”.Debatindlæggetforklareromdenkulturkløft,derfindesmellemVestenogde

unge,muslimskemigranter,derkomtilEuropamedflygtningestrømmenisommeren2015.

Hangiverafslutningsvisfølgerekommandation:

Meddetinmenteviljeggernepræsentereet”Manifestformellemøstlige

migranteriEuropa(…)Givdettemanifesttilallemigranterover16år.Omikke

andetvildetsendeetoffentligtsignalom,atEuropaikkeerparattilatovergive

sig(JP,debat,11.feb.2015)

Varadarajankommeriuddragetmedforslagtilenhåndfuldkrav,Europaifølgehamburde

påduttemellemøstligemigranteriEuropaatfølge.Blandtandetatmanhuskerpå,atmanikke

længerebefindersigiSyrien/Irak/Ufrihedstan,sværgerloyalitetoverforsitnyeland,husker

påatkvindererligeværdigeborgereogladerværemedatagitereforkulturelle,juridiskeog

80

uddannelsesmæssigeundtagelserforsigselv.Udtalelsenom,at”Europaikkeerparattilat

overgivesig”indbefatter,atEuropabefindersigienigangværendekrigmoddemuslimske

migranter,ogatdedesudenikkeiforvejenleveroptildekrav,derstilles.

Derfindesflereeksemplerpådenkrigsretorisketendens:”Europaerunderangreb(…)”(JP,

kronik,3.dec.2015),”(…)[enmonokultur],derisitdnaerkodettilerobring”(KD,debat,16.

feb.2016),”’Islam–den11.landeplage’beskriver,hvordanvoresfrihedsorienterede

europæiskekulturerunderstadigstærkerepresfraislam,somikkebareerenreligion,men

ogsåenpolitisk,totalitærerobringsideologi(…)”(JP,debat,23.feb.2016),og”Deradikale

muslimer,derharerklæretdenvestligeverdenkrig–harganskeåbenterklæretdenkristne

verdenkrig.”(KD,kronik,30.jan.2016).Derfremsættesaltsåetverdensbillede,hvorVesten

erikampmodmuslimerien”dem”og”os”retorik.

4.6.3AllemuslimerstårtilansvarforterrorSomvistifigur4og5,blevendelafartiklerneskrevetikølvandetpåterrorangrebetiParis.I

forbindelsemedangrebenefindesderenforventningom,atallemuslimerskaltageoffentligt

ogeksplicitafstandfraterrorangrebene.Indenfordennetendensbliverdetikkepositivt

fremhævet,nårmuslimerfordømmerangrebene,mennegativtfremhævet,nårdeikkegør,

hvilketmanblandtkanseifølgendeuddragafetdebatindlægunderoverskriften”Muslimsk

bodsgang”:

[Det]kanvære,atkraveteruetisk,menmåskevardetalligevelklogtafde

fredeligemuslimeratgøreenindsatsforatoverbeviseverdenom,atdeikke

sympatiserermedterrorogforetrækkerdemokratifremforkalifat.(KD,debat,

15.Dec.2015)

Idenneudtalelsemanglerdefredeligemuslimerstadigatbeviseoverforverden,atdeikke

sympatiserermedterrorister,implicitmenesaltsåatdeikkeharoverbevistverdenendnu.

Deterdesudeniøjefaldende,atdebattørenskelnermellem”fredeligemuslimer”pådenene

sideog,måmangåudfra,”ufredelige”pådenandenside.

81

IEkstraBladetkunnemanligeefterterrorangrebeneiParislæsekommentaren”Jegventerpå

muslimerne”,somfølgendeeretuddragfra:

Dertalesjævnligtomdearbejdsomme,tilpassedemuslimer,sompasserderes

hverdagudenatskabeballade.Fintnok.Menjegmåudledeafderesfraværfra

Kgs.Nytorv,atmuslimeriDanmarkgernevilnydevortfriesamfundsgoder.Men

devilikkeofreenaftentimepåatdemonstrere,atdesætterdethøjereendnogle

brutalemordereskampforatpåtvingeosetsindssygtkalifat.(EB,debat,22.nov.

2015)

Debattørenfremstillerdetiindlæggetsomenselvfølge,atdemuslimskeorganisationertager

afstandogfordømmerterrorangrebeneogslutterafmedatkonstatere,athannokventer

forgæves.Ogsåherseseksemplerpåen”os”og”dem”retorik,ogskærerallemuslimeri

Danmarkoverénkam,fordide,ifølgedebattøren,ikkemødteoppåKgs.Nytorvtilen

mindehøjtidelighedforofreneforangrebetiParis.Udtalelsensidestillerterrorangrebenemed

denmuslimsketro,ogstillerdermedallemuslimertilansvarogantyderattavshederligmed

samtykke

OgsåNasarKhadarerigenpåbanenmedkritikafdenarabiskeverdenietdebatindlægunder

overskriften”Skuffendereaktionblandtarabere”:[Jeghavde]håbetpåatmødeetramaskrig,

ovenpåtragedieniParis,frafolkhernede.Desværremåjegkonstatere,atdererkommet

langtkraftigerereaktioner,nårnogeniVestenharlaveten”stavefejl”omislamogprofeten.

Ramaskrigeterudeblevet(JP,debat,22.nov.2015).Muslimernesmanglendereaktioner

bliverherkaldtbådedobbeltmoralskogskuffende.Dogfindermanogsåeteksempelpåkritik

afdennetendens,somkommerfradettidligeremedlemafEtiskRåd,ErlingTidemann:

Dethjælperjoikkeengang,atvibedyrervoresafstandtagen,sigerdetilmig,for

dervilaltidværenogle,politikereellerandre,medetsådant

polariseringspotentialeogensådantrangtilatradikalisereandre,atvialdrig

kanstilledemtilfredsogopnåderestillid.(KD,debat,7.dec.2015)

82

Såviserdogenkritisknuanceringaftendensen,mendeneriunderrepræsenteretogerikke

såretoriskeksplicit,somdekritiskeudtalelser.

4.7DelkonklusionIovenståendeafsnitgiveseksemplerpå,hvordanmediernefremstillermuslimerneindenfor

deframes,derertilstedeinærværendeundersøgelse.

Manserentendenstil,atislamogmuslimerbeskrivesioverensstemmelsemedneo-

orientalismen,hvordebliverfremstilletiforbindelsemedterrorisme,fundamentalismeog

genereltsomVestensantitese.Derbliverimangetilfældebenyttetkrigeriskretorisk,og

muslimerbeskrivesbådeiforbindelsemedinvasion,erobring,ogkrigserklæring,

Opfordringenomatmanikkeskalskæreallemuslimeroverénkambliverligeledesanfægtet

ogderes,ifølgekritiskedebattører,manglendefordømmelseafangrebetiParissessom

samtykketilangrebene.Debattenomkravettilafstandstagenbliverensmulenuanceretmed

etforsvarafmuslimerne,menforsvareteriklartundertal,ogkravetomafstandstagen

kommerbådefrakritiskedanskereogmuslimer,somermedtilatgivedenkritiskesideaf

debattenekstratyngde.

Desudensesdet,atsamtligetydeligtkritiskeudtalelserskalfindesidebatindlæggeneogikkei

nyhedsformidlingen.

83

4.8Undersøgelsesspørgsmål4:Kanmediedækningenkarakteriseressommoralskpanik?

Efterovenståendeanalyseafmediernesfremstillingafmuslimererdetblevetklart,at

mediernesdækningafterrorangrebblandtandetfordrerdebatomdevestligeværdierog

truslenmoddem.Derfordiskuteresderidetfølgendeommediernesframingafmuslimerog

koblingentilterrorismeharkarakterafmoralskpanik.

Indledningsvistpåpegesmediernesopretholdelseaffrygtdiskursen,som

fremlagtafAltheide(2006),somerden,derkanføretilmoralskpanik.Efterfølgende

foretagesendiskuterendeanalyse,derpåviser,hvorvidtmediernesdækningafmuslimerog

dereskoblingtilterrorismeharkarakterafmoralskpanik.Idennediskussioninddrages

primærtteorifraagenda-setting,Cohens(2002)teoriommoralskpanikogmoralskpanik,

somdenerfremlagtafThompson(1998).

4.8.1Mediernesformidlingaffrygt”Hvordanreagerervipåondskaben?Hvordanlevervimedangsten?Hvordanspottervi

menneskermedondtisinde?”(EkstraBladet,nyhed).SåledesspørgerEkstraBladetretorisk

sinelæserekortefterterrorangrebetiParis.Altheides(2006)teseommediernes

opretholdelseaffrygt-diskursgørsigudtrykkeligtgældendeinærværendeundersøgelse.

LigesomEkstraBladetmegetåbentforholdersinelæseretildenangstog

mistillid,terrorisme,ifølgeEkstraBladet,nødvendigvismedfører,gårogsåBerlingskeindi

dendiskussionmedretoriske,konfronterendespørgsmål:”Kanviihverdagenoverhovedet

leve,sådansomviervanttil–gåpårestaurant,gåtilkoncertogkøremedtog?Ellerskalvi

undgåstørreforsamlingerafmennesker,frygtebutikskøerogblivevækfralufthavne?”

(Berlingske,debat,22.nov.2015).Defårdereslæseretilattvivlepåsamfundetssikkerhedog

stillerspørgsmålstegnveddenmåde,deleverdereshverdagpå.

ViserogsåEkstraBladetschefredaktør,PoulMadsen,erklære,atentredjeVerdenskrigeri

gang.Pådenmådegørenchefredaktørforentabloidavissigtildommeroverheleverdens

udenrigspolitiskekrigssituation:

84

EkstraBladetschefredaktørPoulMadsenmener,atvierigangmedtredje

verdenskrig–ogatviharværetdetsiden11.september2001:»Jegharvalgtat

brugedemegetstærkeord,fordijeggernevilbringefolksopmærksomhedmod,

atdethererstørreogmegetvoldsommere,endvihidtilhargjortosklart.Derer

noglemennesker,somønskeratødelæggedenmåde,vileverpå«.(Politiken,

notits)

UdtalelsenerbragtiPolitikenogståraleneudenkontekst.Detbliverderforbloten

konstatering.

OgsåJyllands-Postenbidragertilfrygt-diskursen;Avisenbragtekortefter

angrebetiParisento-sideresberetningfraendanskmand,dervartilstedepåspillestedetLe

Bataclanunderterrorangrebet.Artiklenhavdeoverskriften””Flygtikke,jegdræberdigikke,”

sagdeterroristentilham”.Mandenforklareriartiklen,atgrundentilathantalermeden

danskavis,erforatforhindre,atpolitikerne”(…)forsøgeratgørefolkbange,selvomde

alleredeerskrækslagene”.Alligevelindjagerhansberetningtilfrygt,somartiklens

åbningsafsnitslåran:

Folkomkringhambegyndteatfalde.Noglesårede.Nogledøde.Bølgenaf

mennesker,derpludseligvæltedeomkuld,togBenjaminCazenoves,34år,med

signedpågulvet.Dahansattesigop,stodtoungemændmedkalasjnikoverog

skødløsfåmeterfraham.Pludseliggiktidenistå.(…)Datidenattergikigang,

kunnehannæstenikkekommeop.Hansskosålergledideplamagerafblod,der

alleredevarløbetsammenpågulvet.(JP,nyhed,25.dec.2015)

ArtiklengengiverCazenoves’beretningmedblandtandrefølgendesætninger:”Jegvar

fuldstændigipanik”,”fordrejetaffrygt”,”frygtedeatbliveskudtiryggen”,”deandrevar

konstantpårandetilatovergivesigtilangsten”,”hanshænderrevettilblods”,”imørkethørte

deskrigeneogskuddene”,”hunvarbangeforatdøogtaltehøjt”,”blodetblevvedmedat

pible”,”deslåralleihjel.Énefteren”,”jegsåenformfortæppeaflig”og”sålåvidermellem

ligene”.Altheides(2006)”terrorisme-som-teater”metaforskinnertydeligtigennemartiklen.

Artiklensformidlingermegetbilledelig,ogvisomlæserekannæstengennemleve,hvordan

detmåttehaveværetatværeatbliveholdtfangetpåLeBataclan.Formidlingenerbåde

85

chokerendeogsensationel,ogharenungmandsomhovedperson,sommannemtkan

identificeresigmed.LigesomLippmannbeskriver,bidragerJyllands-Postenmedovenstående

beretningtilatformebillederneivoreshoved–bådebogstavligtogioverførtbetydning.

Detteerogsåeteksempelpå,hvormediernesogterroristernessymbiotiskeforholdkommer

tydeligttiludtrykidet,atterroristernegivermediernedramatiskeogopsigtsvækkende

historier.

EtlignendeeksempelsermaniBerlingskemandagenefterterrorangrebetiParisunderden

konstaterendeoverskrift:”Verdenerblevetenanden”.Herindledesartiklenmedfølgende

underrubrik:

Frygt.Vivilhelstikketænkepåden.Fordidenerubærlig,ogfordidenikkeskal

havelovtilatværeder.Mentankenomterrorpådanskjordharfåetsinegen

pladsidanskernessindefterbegivenhederneiParis.(Berlingske,nyhed,16.nov.

2015)

Detbemærkelsesværdigeiartiklener,atderingenreal-worldindicatorsertilstedetilat

bakkepåstandeneop.Derbliverikkestilletspørgsmålstegn,derkonstateres.Konstateringen

”tankenomterrorharfåetsinegenpladsidanskernessind”bakkesikkeopafhverkental

ellerundersøgelserogerderforblotetjournalistiskgrebtilatholdelæsereninteresseret.Det

erjournalistensfrygtindgydendekonstateringaf,atverdenalleredeerblevetenanden,atvi

allesammengårmedenkollektivfrygtforatblivenæsteofferforetnærtforestående

terrorangreb,ogathvaddersketeiParis,udentvivlvilskeher.Læsernebliverikke

informeretomenbegivenhed,debliverkonfronteretmeddetfaktum,atverdenalleredehar

ændretsig–tildetværre.

Derertalrigeeksemplerpå,atmedierneindgydertilfrygtblandtdereslæserevedat

produceresensationelleogchokerendeartikler.Dervedindskriverdesigiogopretholderen

diskurs,somgørfrygtenforterrorismeogopløsningafdevestligeværdiermegetrelevantfor

dereslæseresoplevelseafhverdagen.Dennefrygt-formidlingbidragertilatskabebillederi

voreshoveder,somvidømmerudfra.

86

4.8.2Moralskpaniksomfølgeafmediernesfrygt-diskursEnkonsekvensafmassemediernesintensivedækningerafbegivenheder,somterrorangrebet

iParis,er,atderkanbliveskabtmoralskpanikblandtbefolkningen.

IfølgeCohen(2002)indeholderdenmoralskepaniksmorfologifiretrin:

• Warning

• Impact

• Inventory

• Reaction

4.8.2.1Warning:DenlatentetrusselIslamogmuslimererikkeennytrussel,menersidenstartenafdenreligiøsebølgeindenfor

terrorisme,ogisærefter9/11,blevetsetsomentrusselmodVestenssocialenormerogsom

potentielårsagtilVestensmoralskeforfald.Somdettidligereispecialeterpåvist,bliver

muslimerogislamfremstilletioverensstemmelsemeddennyeorientalisme,dersætter

lighedstegnmellemislamogantimodernitet,antidemokratiogfundamentalisme.

IfølgendeuddragafetdebatindlægiJyllands-Postensermaneteksempelpå,hvordanislam

længeerblevetopfattetsomentrusselmodvestenssamfund:

Islamerikkesærligtkompatibelmedandrekulturer,foratudtrykkedetneutralt.

Huntingtonpegedeisærpå,atVestenogislamstårforværdier,derdårligtkunne

væremereforskellige.Afallecivilisationererdenislamiskeogdenvestligedem,

derermestforskellige.(JP,debat,17.nov.2015)

Herfremhævesdet,atdenislamiskeverden,ihvertfaldsidenteorienomtheclashof

civilizationsudkomimidtenaf90’erne,erblevetsetsomenkonfliktskabendetrusselmod

Vestensværdier.Endnuengangfremhævesdet,hvordanislambliversetsomVestensanti-

tese.EtandeteksempelerligeledesetuddragafetdebatindlægiJyllands-Posten,hvorder

ogsåherkonstateres,atverdenlængeharlidtunderislamsevnetilatskabekonflikter:

87

Ikkeallemuslimererterrorister,tristatdenneselvfølgelighedaltidskal

gentages,mensålænge,jegkanhuske,hardenneverdenlidtunderislamsevne

tilatskabesplidogproblemerforosandre.(JP,debat,25.jan.2016)

Beggecitaterunderstreger,atVestenlængeharværetgenstandforenunderliggendetrussel

fraislamsomværendeinkompatibelmedVestensværdier.Mankanderfordefineredenne

trussel,somenlatenttrussel.Enlatenttrusselmod,atdetvestligesamfundskalforfaldepå

grundafdeudefrakommende,derharandre,modsatrettedeværdier.Denlatentetrussel

kommeroptiloverfladen,nårderskerenimpact,medCohenstermer,ellertriggerevent

indenforagenda-setting,somterrorangrebetiParisereteksempelpå.

4.8.2.2Impact:TerrorangrebetiParisudløserdenlatentetrusselTerrorangrebetiParisvaranledningtilmassivmediedækning.Somvistifigur5,stegantallet

afartikler,derkoblerterrorogmuslimer,med300%iugenefterterrorangrebet

sammenlignetmedugenforinden.Cohenbeskriverimpactsom:”Impact:duringwhichthe

disasterstrikesandtheimmediateunorganizedresponsetothedeath,injuryordestruction

takesplace”(Cohen2002,s.12).

Indenforagenda-settingkanterrorangrebetsessomettriggerevent,hvor

angrebetudløsteopmærksomhedogsatteherproblemstillingenomislamsuforenelighed

medvestligeværdierogdengenerelletrussel,islamudgørfordevestligesamfund,på

dagsorden.Hervedændrerproblemstillingenssaliencesig,ogmediernesmagttilbådeat

bestemmehvadoghvordanvitænkeromenproblemstillingkanvisesig.

4.8.2.3Inventory:TruslenbliverafbilledetimassemedierneIfølgeCohen(2002,s.19)indeholdermediernesinventorytrekarakteristika:(i)Overdrivelse

ogforvrængning,(ii)forudsigelserog(iii)symboliseringeksempelvisiformaf

stereotypiseringer.

Overdrivelsekanbådesessomantalletafartikler,ogibeskrivelsenafproblemstillingen.Efter

terrorangrebetiParis,somdenmoralskepaniksimpact,stegmediedækningenafmuslimeri

88

forbindelsemedterrorismemed300%.Dervisesinærværendeundersøgelseingentegnpå

direkteoverdrivelseafmediernesfaktuelledækning,såsomantalletafdødeeller

begivenhedernesforløb.Dogsesenoverdrivenbrugaffrygtdiskursen,somdetblevpåvist

tidligere.Viserogsåforvrængningafangrebet,somkommertiludtrykidet,atangrebetbliver

projiceretovertilandreproblemstillinger.Dendebat,deropstårsomfølgeafangrebet,

handlerderforikkesåmegetomselveterrorangrebet,somdethandleromangrebetmodde

vestligeværdierogfrygtenfor,atdisseskalforfalde.

Endnuetvigtigtelementindenformediernesinventoryerdenforudsigenderetorik,manser

fleresteder,sominsinuerer,atdetteangrebmedstorsandsynlighedvilblivefulgtopafflere

angrebiEuropaogpådanskjord:”Det,dersketeiParis,kanogsåskeiDanmark”(EB,nyhed,

19.nov.2015),”jegfrygter,atvivilseendnuflereterrorangrebmodcivileuskyldigeiEuropa

inærfremtid”(Pol,interview,21.nov.2015)og”fordijegsynes,detersåuhyggeligt,atmålet

nubliverfolk,derbareskaludoghaveenhyggeligaften.Atcafégæster,koncertgæsterog

fodboldtilskuerepludseligerblevetetterrormål”(JP,nyhed,15.nov.2015).Angrebetafføder

mangestorediskussionerogforudsigelser,ommuslimernesogislamsåbenbartsnarelige

overtagafVestensværdier,somvilforfalde.

Truslenbliverafbildetstereotypiskimedierneved,atderskabesetslagslogofortruslen,som

blivergengivetigenogigen.Dettelogoermuslimersomde”Andre”udenforstående.Når

medierneiforbindelsemedmoralskpanikafbilledertruslenstereotypisk,kandetogsåvære

påbaggrundafalleredekendtestereotyper,somdehiverfrem,foratgøretruslen

genkendelig.Detkommereksempelvistiludtrykinærværendeundersøgelse,nårmuslimerne

fremstillesioverensstemmelsemeddennyorientalisme,sompåvisttidligereianalysen,da

deterenfremstilling,folkkender,ogderforharletvedatafkode.Hervedserman,at

muslimerbliveropfattetsomfolkdevils–samfundetssyndebukke(Cohen2002,s.4;

Thompson1998,s.30).Denmoralskepaniksfolkdevilserdengruppe,somafviger(oversat

fraCohens”deviance”)frasamfundetsnormer.Normer,somerskabtafsamfundetselv.

Cohen(2002)fremfører:”Whatthismeansisthatthestudentofdeviancemustquestionand

nottakeforgrantedthelabellingbysocietyorcertainpowerfulgroupsinsocietyofcertain

behaviourasdeviantorproblematic.”(Cohen2002,s.4).Detbetyder,atnårmediernehar

magttilbådeatfastsætte,hvadvitalerom,oghvordan,kandedømmeengruppesomafvigere

89

afsamfundetsnormer.Mediernebrugergenereltmegetspaltepladspådækningenaf

samfundetsafvigere,sombådekanværeiformafsensationellekriminellehandlinger,

skandalerellerbizarrehændelser.Idenneforbindelsekanmaninærværendeundersøgelse

se,hvordanmangeafmedierneharfjernetdepositiveellerneutralekonnotationerved

muslimerne,sådefremkaldteutvetydigenegativereaktioner.Sompåvistidentematiske

frame,hvordevestligeværdierertruede,sermanentendenstilatskæreallemuslimerunder

énkamvedatopstilleen”os”mod”dem”retorik,somkommertiludtrykifølgendeeksempel:

Dekommerfranærogfjern,dissemordere,mestdetsidste.Menvorfjendeer

desværrekravletoverdenmur,somendikkefindes.Deborheriblandtos,de

lignermåskedinevennerellerdinebørnsvenner.Efterdrabenehedderdet

gerneisladderpressen:Jamen,hanvarellerssådanenvenlignabo,hanhilste

altidsåhøfligt,ogbang,næsteøjeblikharhanforrettetubodeligskadepåandre

menneskersliv,familiem.m.(JP,debat,20.nov.2015)

IndlæggetstarterudmedatadressereterrorangrebetiParisogendermedatgivetre

løsningsforslagtil,hvadviskalstilleopmedmuslimeriDanmark:”Viskalstandse

indvandringen(…)Etandetgreberatfåherboendemuslimskekvinderogpigeritale(…)ved

atindføretørklædeforbudpåoffentligelæreanstalter(…).Hertilkommersystematisk

hjemsendelseafkriminelleasylansøgereogenbegrænsetadgangtilstatsborgerskab.”

DebatindlæggeterendirekteresponspåterrorangrebetiParisogafbillederpåoverdreven

stereotypiskvismuslimeriDanmarkogereteksempelpå,hvordandebeskrivessomafvigere

afsamfundetsnormer.

Enkonsekvensafdennesymboliseringsproces,somopstårimediernes

beskrivelseadafvigendeadfærd,er,atdengørfolkoversensitiveforoverforting,derkan

følessomentrussel.Begivenheder,sommannormaltikkesætteriforbindelsemedhinanden,

bliversetsomsymptomerpådensammeafvigendeadfærd(Thompson1998,s.50),ogderfor

sættermanmuslimeriforbindelsemedterrorisme,ogderestilstedeværelseiVestenanses

sometforsøgpåeninvasionogødelæggelseafdevestligeværdier.

90

4.8.2.4Reaction:SvarframyndighederogbeslutningstagereSomendelafdenmoralskepanik,sermanenreaktionframyndighederneogpolitikerne,som

reaktionpåoffentlighedensreaktion,omatnogetmågøres.Dennereaktionharkarakterafat

handlemindreomselveeventet,ogmereomimplikationernevedeventet(Cohen2002,s.35).

Detkanderforværepolitiskeudspil,somihøjeregradhartilformålatberoligedestore

vælgergrupper,endenegentligløsningpåproblemet.Detharinærværendeundersøgelsei

højeregradværetdeudenlandskepolitikere,derkomtilorde,menviserogsåreaktionerfra

danskepolitikere.

Definitionaffælles,danskeværdierogdanskhed

MankunneiJyllands-Postenlæseomdaværendekultur-ogkirkeminister,BertelHaarders,

ønskeomatlancereenkulturkanonforkultureltatgøredanskernelangtmeretydeligeog

bevidste”foratkunnemødedetfremmede”(JP,25.dec.2015).

Detteønskeblevenrealitetijuni2016,hvorDanmarkskanonenbleviværksat.

Kanonenskullesessometdannelses-ogintegrationsprojekt.MåletmedDanmarkskanonen

varatundersøgedendanskebefolkningsholdningtildebærendeværdierisamfundetforpå

denmådeatskabeenøgetkulturelbevidsthedblandtbefolkningen.Iforbindelsemed

kanonenudtalteHaarder:

Danmarkskanonenerblevettilientidmedvoksendebekymringforfremtiden,

hvormangeerusikrepåvoresfællesværdimæssigegrundlag.De10værdier,

sombefolkningennuharvalgt,eretudtrykfornutidensogfremtidensvigtigste

samfundsværdier–voresfælleskulturelledna.Ogetskridtmodden

tydeliggørelseafvoreskultur,somjegmener,erafgørendefordetdanske

samfundssammenhængskraft.”(DenKorteAvis2016)

Etudsnitafdetiværdierer:Kønsligestilling,velfærdssamfundet,frisind,detdanskesprogog

denkristnekulturarv.Manopleverheretforsøgpåatgøredendanskebefolkningmere

bevidsteomdedanskeværdier,såmanihøjeregradkanværneomdem.Vedatforsøgeat

skabekulturelhomogenitet,skærpesopmærksomhedenogkampenmoddegrupper,som

afviger.

91

FleresoldaterogF16flytilSyrienogIrak

Etandetsvarframyndighederogpolitikerekansesfiredageefterterrorangrebet,hvor

VenstreogSocialdemokraterneerblevetenigeom,atdanskeF-16-flyskalbombeIslamisk

StatiSyrien.Socialdemokratietsdaværendepolitiskeordfører,NicolaiWammen,sagdeiden

forbindelse:

Nugårviskridtetlængere.Debegivenheder,viharsetiParis,understreger,hvor

barbariskogkyniskenfjendeviståroverformedterrororganisationenISIL.Der

erbehovfor,atDanmarkbidragertilenendnustærkereindsatsmodterror.

(JP,nyhed,17.nov.2015)

Dennekommentarerendirekteresponspådenevent,dererfundetstedogpå

offentlighedensforventningom,somAltheide(2006,s.429)definerer;Atnogetmågøresfor

atbesejrefjendenogreddecivilisationen.

4.8.2.5Denmoralskepanik,derikkevilgåvækDenmoralskepaniker,ifølgeCohen(2002),kendetegnetved,atentengårovermedtiden

ellerbliverinstitutionaliseret:

Sometimesthepanicpassesoverandisforgotten,exceptinfolkloreand

collectivememory;atothertimesithasmoreseriousandlong-lasting

repercussionsandmightproducesuchchangesasthoseinlegalandsocialpolicy

oreveninthewaythesocietyconceivesitself(Cohen2002,s.1)

Dogkanmanse,atfrygtenforherboendemuslimer,ogmuslimskindvandring,ikkesådaner

tilatslippeafmed.Denlatentetrusselformuslimernesopløsningafvestensværdierligger

konstantogulmer.Nårderopstårenimpactudløsesdenmoralskepanikendnuengang.

Dogkanmanse,atdenumiddelbaremoralskepanik,deropstodsomreaktionpå

terrorangrebetiParis,harlagtsig.Detsesved,atmediernesdækningafmuslimeri

forbindelsemedterrorismeerfaldetsidenangrebet.Derfindesinærværendeanalyseperiode

92

1148artiklersomomhandledemuslimeriforbindelsemedterrorisme.Isammeperiodeåret

efter,8/11/16-8/3/17,fandtes629artikler,ogiperioden8/11/17-8/11/18fandtes312

artikler4.Mediernesdækningafnetopdenneproblemstillingerderforikkesåhøjtpå

dagsordennu,somdenvarinærværendeanalyseperiode.

Denumiddelbaremoralskepanikkanderforfortagesig,menviserstadig

problemstillingenfigurerepådagsordenogviserstadigfrygtenforherboendemuslimer

blandtdendanskebefolkning.

Deterblevetpåvist,atdem,derdragerfordelafdenmoralskepanik,erdelspolitikerneogde

retshåndhævendemyndighederogdelsmedierne(Bonn2015;Thompson1998).Politikerne

dragerfordelafpanikken,dadenførertilenøgetkontrolafbefolkningenogstyrkelsenafde

ansvarligemyndighedersbeføjelser.Mediernedragerfordelafetøgetseer-oglæsertal,og

tjenerisidsteendeflerepenge.Medierneharderforeninteresseiatdækkepopulistiske

sager,somdeveddengængsebefolkningharinteresseiogsomkanskabedebatog

opmærksomhedibefolkningen.

Heripåvisesligeledes,atmoralskpaniktilbyderetgensidigtforholdmellem

nyhedsmedierogdemvedmagten.Derforkanmanfindeinteressehosbådemedierneog

politikerne,isærpåhøjrefløjen,for,atdettefjendebilledeafmuslimernebliveropretholdt

(Bonn2015;Cohen2002,s.1).

4.9DelkonklusionEfterovenståendeanalysekandetkonkluderes,atmediernesdækningafterrorismeogderes

koblingtilmuslimerkankarakteressommoralskpanik.Medierensformidlingaffrygtsessom

eksempelbådeideresdetaljeretogeksplicittegengivelseaf,hvaddersketeunder

terrorangrebetiParispåspillestedetLeBataclan,ogideresgeneraliseringafalledanskernes

iboendefrygtforetnærståendeterrorangrebpådanskjord.Dersesblandtandetbåde

forvrængelseidækningenoghøjgradafstereotypisering.

4SøgningpåInfomediamedsøgestrengen:Terror*NEAR/10[muslim*,islam*]ideforskelligetidsperioder

93

Muslimersesidennemoralskepaniksomfolkdevils,hvorformangesfrygtforVestensforfald

bliverrettetmodmuslimerne.Deopfattessometfjendebilledemodvestensværdierogudgør

enformforlatenttrusselmodvoressamfundsværdier.Dennelatentetrusseludløses,nårder

skerenimpact,somdergjordevedterrorangrebetiParis.Hereftersesder,hvordanmedierne

brugerstereotyperoggenkendeligebillederideresdækningafhændelsenogfremstillingaf

muslimer.Denmoralskepanikopstårderforikkeomkringterrorenisigselv,menvedat

medierneprojicererfrygtenforterroroverpåfrygtenformuslimerogislam,dersessomen

trusselmoddanskerneogdereshverdag.Frygtenforterrormanifesterersigderforien

beskrivelseafkollektivparanoiaogifrygtenformuslimeriDanmark.

Fremforatdenmoralskepanikforsvinder,somdetgørideflestetilfælde,serviihøjeregrad,

atdendelsformindskestilsinlatentetilstandogdelsatdeninstitutionaliseres.Detsesi

nærværendeundersøgelseiformafDanmarksøgedekrigsdeltagelseiIrakogkultur-og

kirkeministerensforsøgpåatgøredanskhedentydeligerevedatindføreenkulturkanon,

hvorvedmanskærperopmærksomhedenogkampenmoddegrupper,somafviger.

94

Kapitel5:Diskussion

Denmoralskepanikopstårikkeietvakuum;Medierne,magtudøverneogmorallobbyisterne

harbrugforgunstigeforholdisamfundet,derkanforstærkebudskabetom,atmoraleneri

fare.Derfordiskuteresderidetfølgendeandreforklaringerpå,hvorfordanskerneharfåetet

stigendenegativtsynpåmuslimeriDanmark.

Dennediskussionberørerbådedengenerelledagsordenianalyseperiodenforat

se,omandreproblemstillingerharpåvirketproblemstillingenommuslimerogkoblingentil

terrorisme.Derudovertrækkesreal-worldindicatorsindidiskussionenforatfastslå,om

mediernesdækningafspejlerenreeludviklingiterrorangrebpåvestligjord.Tilsidstses

problemstillingeniforholdtildenneoliberaleudvikling,derharspredtsigiEuropadet

senesteårti.Afslutningsvistargumenteresfor,atmediernealligevelerdenmestmagtfulde

institutioniforholdtilpåvirkningenafdanskernesholdningtilmuslimerne.

5.1DagsordenianalyseperiodenIndenforindholdsanalyse-disciplinenskalmanifølgeDearing&Rogershaveinmente:

”Scholarswhofocusonasingleissuetypicallyignoreimportantinformation,suchastheway

inwhichtheriseandfallofotherissuesmayhaveaffectedthepriorityoftheissuetheyare

studyingonthepublicagenda”(Dearing&Rogers1997,s.41).Derforerdetrelevantatsepå

hvordanmediernesdagsordenomkringanalyseperiodenkanhavepåvirketundersøgelsens

resultater.

Iforåret2015såmaniEU,atflygtningekrisentogfartogkulmineredeisommeren2015.

Krisenvarkarakteriseretafetstortantalflygtninge,derpåtværsafMiddelhaveteller

SydøsteuroparejstetilEuropaogansøgteomasyl.Antalletafmigranter,dersøgteomasyli

Europa,nåedevedhøjdepunktet1,26millioner.Situationenblevimediernekaldt

flygtningekrisenellerflygtningestrømmen.Herkunnemansebillederipressenogi

nyhedsudsender,hvorflygtningenekrydsededendanskegrænsevedRødbyogPadborgvia

motorvejenetilfods.

95

Ispecialet”NGOienbrydningstid”påviserforfatterne,hvordanmediernesmetaforikom

”flygtningestrømmen”varproblematiskfordendanskebefolkningsopfattelseafdisse

flygtninge.Retorikkenomkringflygtningenevarher,atdetvarenvoldsom,ukontrollérbar,

stærkogovervældendemasse,somviikkevarherreoverogsomkrævedeværnogforsøgpå

kontrol(Hermansen&Stephansen2016,s.111).Dertilkommediernessammenligningaf

flygtningemedetnaturfænomen,somskabteetbilledeafflygtningesomenmenneskemasse

ogikketoghøjdeforindividerne.Dettevarmedtilatumenneskeliggøredem,hvilket

vanskeliggjordeenrelationsskabelsetilflygtningene(Hermansen&Stephansen2016,s.111).

Flygtningekrisenvarpåsithøjesteumiddelbartførnærværendeanalyseperiodeogdeleaf

denhårderetorikkanderforogsåsessomkonsekvensafflygtningekrisen.

5.2Erdernogetomsnakken?Forudenatflygtningekrisenkanhavepåvirketnærværendeundersøgelsesresultater,erdet

desudenrelevantatundersøge,ommediernesstigningikoblingenmellemmuslimerog

terrorismeerenkonsekvensaf,atderreeltharfundetflereterrorangrebstedpåvestligjord,

ogatmediernedermeddækkerdenfaktiskeudviklingiterrorangreb.

Somvistifigur6istatenafanalyseafsnittetermediernesdækningafterrorog

dereskoblingtilmuslimerstegetkraftigtsiden2001ogisærsiden2014.Dettekunne

indikere,atdervarsketflereterrorangrebbegåetiislamsnavnidenneperiode.Dog

forholderdetsigsåledes,atantalletafdræbteiterrorangrebbegåetiEuropaerfaldetkraftigt

siden70’erneog80’erne.Ibilag5sesudviklingeniantalletafdræbtesomfølgeaf

terrorangrebiEuropafra1970-2015.Hersermantydeligt,hvordanantalletafdræbtesiden

midtenaf1990’erne(medundtagelseaf2004,2015og2016)ikkeharoverstegetnogleåri

70’erneog80’erne.I2004blev191dræbtiMadrid,130blevdræbtiParisi2015og84blev

dræbtiNicei2016.Mediernesdækningkanderforikkeforklaresvedenfaktiskstigningi

terrorangrebogdrabpåvesterlændingeidenforbindelse.Faktisksermandetstikmodsatte.

96

5.2.1IntegrationeniDanmarkerenoversetsuccesEnnyundersøgelsefraMandagMorgen(2018)viser,atintegrationeniDanmarkeren

oversetsucces.Påenskalafra0-10,hvor0erkatastrofaltog10ersuper,liggerDanmark

ifølgeprofessorvedAalborgUniversitet,JørgenGoulAndersen,påen8-stykker.Hannævner,

atdeflestebørngårivuggestueogbørnehave,navnligtkvinderneerbuldretfrempåde

videregåendeuddannelserogindvandrereliggerforbløffendehøjtmht.Deltagelsei

samfundslivet.”Denpolitiskedebaterkommetunderligiutaktmedvirkeligheden”sigerGoul

Andersen,derharfulgtdebattentætgennemflereårtieroglavetflereundersøgelserom

udlændingeogintegration.Indvandrereogefterkommereerfortsatoverrepræsentereti

kriminelstatistikken,mendenfalder,ogdeterpositivt,fortsætterGoulAndersenogefterlyser

ejerskabtilsuccesen.

Problemernehardetnemligmedatoverskyggesucceserne,ogdeterprimært

fordidenpolitiskedagsordenersåspændtogstram,ogatdepolitiskepartierderforikkehar

etønskeomatprofileresigpådetpositiveløft,dersesiintegrationen,sigerdirektøri

ForeningenNydansker,TorbenMøller-Hansen(MandagMorgen2018).

Detstigendenegativesynpåmuslimerskalaltsåhellerikkehentesi

statistikkerne,mennærmereidetfaktum,atkundenegativehistorierfinderfremtil

politikernesogmediernesdagsorden,ogatviibefolkningenderforfåretforvrængetbillede

afvirkeligheden.

5.3EuropaskridermodhøjreSomfølgeafflygtningekrisen,økonomiskulighed,voksendedesillusioneringmedEUogen

følelseaftabtnationalidentitet,harviidesenesteoplevetetskredmoddetpolitiskehøjre

overdetmesteafVesten.ViserdetmedTrumpogRepublikanerneiUSA,Alternativefür

DeutschlandiTyskland,FremskrittspartietiNorge,SverigedemokraternaiSverige,Gyldent

daggryiGrækenland,FrihedspartietiHollandogDanskFolkepartiherhjemme–forblotat

nævneetpareksempler.

Hervik(2011)skrevalleredei2011om”TheAnnoyingDifference:TheEmergenceofDanish

Neonationalism,Neoracismandpopulisminthepost-1989world”.Hanpåpegerher,atden

tendens,visersomenrealitetidisseår,erdelsetresultatafpolitiseredemedierogdelsen

97

fremkomstafneonationalisme(Hervik2011,s.7.)Præfikset”neo”menesheren

revitaliseringafnationalismeipost-1989verden(Hervik2002,s.22).IHerviksoptikservii

denforbindelse,atdenhårderetorik,derprimærtharfundetstedpådenyderstehøjrefløj,er

itaktmedpartiernesfremmarchblevetmereudbredtogpåsinvisnormaliseret.

5.4MediernemedmestmagtSelvomderselvfølgeligerandrefaktorerendmedierne,derpåvirkeros,argumentererjegfor,

atmediernealligevelhardenstørstemagt.Fællesforbådeflygtningekrisenogudviklingeni

danskogeuropæiskpolitiker,atdetligeledesergennemmedierne,vierfarerdette.Hervik

(2002)påpeger,atkuncirka10%afbefolkningenharennogenlunderegelmæssigomgang

medindvandrere,efterkommereafindvandrereellerflygtninge5ogsikkertendnufærrehar

regelmæssigomgangmedfolk,dervedkendersigislam.Enstordelafdetsprogogdebilleder

daskerneerhverversig,hardederforframedierne.Fraenandenhånds-kilde.Detsprogogde

billederbrugerfolkideresmødemedetniskereligioner.Konsekvensener,atfolkikkeeri

standtilattænkeialternativer,oghermederderåbnetfornationalismenogen”dem”mod

”od”tankegang(Hervik2002,s.189).

DeteriDanmarkikkelovligtatregistrerefolkpåbaggrundafderesreligion,ogderfindes

derforikkenogleofficielletalfor,hvormangemuslimerdereriDanmark.Doghar

islamforskeroglektorvedInstitutforTværkulturelleStudiervedKøbenhavnsUniversitet,

BrianArlyJacobsen,estimeret,atcirka5,3%afbefolkningenermuslimer.Estimateterlavet

forMandagMorgensFaktatjek(MandagMorgen2018a),dadetikkeerusædvanligt,atdet

flyverrundtmedestimateroggætpåantalletafmuslimer,nårflygtninge-og

indvandrerdebattenkørerpå,især,desocialemedier.

I2016visteenundersøgelsefradetbritiskeanalyseinstitut,IpsosMORI,at

danskerneovervurdererantalletafmuslimeriDanmark.Herskøddeadspurgteantallettilat

væretregangehøjereenddetreelleantal.ArlyJacobsenfremhæver,somdenenestegrund,at

denneforkerteopfattelseafvirkelighedenkanskyldes,atnårdiskussionenommuslimsk

indvandringfyldermegetimedierne,kandetværemedtilatpåvirkefolkopfattelseaf

5Talleterfra1995,dadetharikkeværetmuligtatfindenyeretal.Alligevelbrugestalletsomenindikator,selvomdetikkekanudelukkes,attalleterhøjereidag.

98

problematikkensstørrelse.Derforerdetnærliggendeatantage,atdisseholdningerog

fordommestammerframedierneogderesformidlingafpolitiskebegivenhederogtendenseri

landet(Hervik2002,s.99-100).

99

Kapitel6:Konklusionogperspektivering

Påbaggrundafovenståendeanalyse,besvaresnuproblemformuleringen:

Hvordankanmediernesdækningafterrorismeværemedtilatforklaredanskernesstigende

negativesynpåmuslimeriDanmark?

1. Hvadkendetegnermediernesdækningafterrorismeogkoblingentilislam?

2. Hvilkeframeserfremherskende?

3. Hvordanportrætteresmuslimerne?

4. Kanmediedækningenkarakteriseressommoralskpanik?

1.Mediedækningenafterrorogkoblingentilmuslimererkendetegnetvedprimærtatvære

nyhedsartiklerogdebatindlæg.Idebatindlæggenekommerdenkritisketonestærkttiludtryk

ogdenhyppigstbrugteoverordnedeframeerkonfliktframen,hvilketindikererenkampuden

umiddelbarløsningogudennogen,derstårtilansvar.

2.DenhyppigstbrugteframeersamarbejdetmodIslamiskStat.Herfindesderen”os”mod

”dem”retorikogIslamiskStatbliverfremstilletsomVestensfjendenummerét.Denegative

frames,devestligeværdierertruetogislamsombaggrundforterrorisme,stårfornæsten

40%afartiklerne,ogherertonenmegethårdogeksplicitogogsåherforekommerderen”os”

mod”dem”retorik.Disseframeskommerihøjgradtydeligeretiludtrykenddenovervejende

positiveframe,brobygning,somikkeharenentydigretorikogetklartbudskab.Islam

fremstillessomVestensantitese.Denneportrætteringskinnertydeligstigennempå

debatsiderne,hvorimoddeflestenyhedsartiklerfremkommeridetoframessammenmod

IslamiskStatogterrorensfremryk,somtilgengældharen”dem”mod”os”fremstilling,og

sombidragertilmediernesfrygtdiskurs.

3.Dersesenmegetstereotypfremstilling,derprægerdeportrætteringer,hvordeteksplicit

ermuslimer,derbliverfremstillet.Herbeskrivesdeindenforneo-orientalismen,som

portrætterermuslimersomdogmatiske,bundneogfør-moderne.Denkrigeriskeretorikderi

højgradprægermediedækningenermedtilatskabeenkløftmellem”os”pådenenesideog

100

”dem”pådenanden.Imangetilfældebeskrivesdet,hvordanDanmarkerikrigmodislam,

hvilketbidragertilbilledetafmuslimersomsamfundetsfjende.

4.Mediedækningenharkarakterafmoralskpanik,hvorderopstårenirrationelfrygtfor,at

vestensværdierertruetafmuslimerogislamsindtogiDanmarkogEuropa.Dennefrygt

opstårsomfølgeafmediernesintensiveogfrygtindgydendeformidling,sompåstereotypvis

fremstillermuslimersomde”Andre”udenforstående.Dervedgøresmuslimernetilfolkdevils,

hvormediernefastholderdemidennepositionpågrundafderesformidlingaffrygt.

Påbaggrundafunderspørgsmålenesdelkonklusioner,besvaresproblemformuleringenmed

følgende:

Mediernesdækningafterrorismeogdereskoblingtilmuslimerermedtilatopretholde

samfundetsopfattelseafmuslimersomfolkdevils.Analysenviser,hvordanmediernebliver

vedmedattrækkepådenstereotypisering,derlængeharværetogfastholderderfor

muslimerneidestereotypefremstillingerindenforneo-orientalismen.

Mediernesdækningaftrigger-eventet,terrorangrebetiParis,varintensivogher

sesdet,hvorhurtigtformidlingenafangrebetkomtilathandleomdenmuslimsketrussel

moddevestligeværdier.Dennedebat,fordretafterrorangrebet,harkarakterafmoralsk

panik,hvormediernesdækningindjagertilkollektivpanikom,atmuslimernebliverde

vestligeværdiersforfald.Muslimernerepræsentererderveddentrussel,dertruerdesociale

normerogsamfundsinteresser.Selvomdetihøjeregraderidebatindlæggene,manskalfinde

dekritiskefremstillinger,indgydernyhedsformidlingentilmediernesfrygtdiskurs,somses

veddenhyppigebrugafkonfliktframensomdenoverordnedeframe.Vedatformidlefrygt

skaberdepanikibefolkningen,hvorveddetnegativesynpåmuslimerstiger.

Derforkanmankonkludere,atdetikkeerfrygtenforterror,derstiger,menfrygtenforde

vestligeværdiersforfald.Frygtenforterrorprojiceresoverpåmuslimerne,somderforbliver

samfundetssyndebukke.Terrorangrebsesderforsomfølgeaf,atvoresvestligeværdierer

underangreb–ogikkeomvendt.

Medierneerimangetilfældefolkenesteberøringspunktmedmuslimer,ogderes

fremstillingharstorindflydelsepåfolksopfattelse.Nårmediernederforoverordnetbeskriver

101

muslimerpådenmåde,somerblevetpåvistinærværendespeciale,fårdetdenkonsekvens,

atviikkefrygterterrorangrebihøjeregrad,menfåretmerenegativtsynpåmuslimer.

6.1PerspektiveringSompåpegetilitteraturgennemgangenharinternettetdesenesteårbidtsigfastsom

nyhedsmedie.EtstudieforetagetiStorbritannienviser,atbådeTVogprintmediernedaler

somkildentilnyhederoginformation.Tilgengældsesenstigningibrugenafonlinemedier

og,især,socialemedier.

Detkunnederforværeinteressantatse,hvordanmediernesdækningserudi

onlinelandskabet.Desocialemedierinyhedsregierkendtforatskabeetekkokamre.Blandt

andreParisier(2011)harskrevetomkomplikationerneved,deonlinemediers

personalisering,somgrundlæggendegørosmereenigemedosselvogpræsenterermindre

information,somstridermodvorestidligerefærdenonline.

Derforkanmanundersøge,hvordanterrorismeogmuslimerkoblessammenpåonline

medierne,ogomdennefremstillingbidragertilenstørrepolariseringoggørdekritisketoner

endnumerekritiske.

102

Litteraturliste

Akram,S.M.(2002).Theaftermathofseptember11,2001:Thetargetingofarabsand

muslimsinAmerica.ArabStudiesQuarterly,24(2/3),61.

Alsultany,E.(2013).Arabsandmuslimsinthemediaafter9/11:Representationalstrategies

fora"postrace"era.AmericanQuarterly,65(1),161-169,261.

Altheide,D.(2006).TerrorismandthePoliticsofFear.CA:Sage.415-439

Amin-Khan,T.(2012)NewOrientalism,SecuritisationandtheWesternMedia'sIncendiary

Racism.ThirdWorldQuarterly.Oct2012,Vol.33Issue9,p1595-1610.

Bleich,E.,Nisar,H.,&Abdelhamid,R.(2016).Theeffectofterroristeventsonmedia

portrayalsofIslamandMuslims:evidencefromNewYorkTimesheadlines,

1985-2013.Ethnic&RacialStudies,39(7),1109-1127.

Bryman,A.(2016)SocialResearchMethods.(5thedition).NewYork:OxfordUniversityPress.

147-352

Cohen,S.(2002).FolkDevilsandMoralPanics.(3rdedition).NeyYork:Routledge.1-177

Croteau,D,&Hoynes,W.(2003).MediaSociety:Industries,ImagesandAudiences.California:

ThousandOaks.

Dearing,J.W.&Rogers,E.M.(1996):Agenda-Setting.Californien:SagePublications.1-100

DeFosterR.(2017).Terrorizingthemasses–Identity,MassShootings,andtheMedia

Constructionof”Terror”.NewYork:PeterLangPublishing.1-212

el-Aswad,S.(2013)ImagesofMuslimsinWesternScholarshipandMediaafter9/11.DOMES:

103

DigestofMiddleEastStudies.Spring2013,Vol.22Issue1,p39-56.18p.

Entman,R.(1993).Framing:TowardsClarificationofaFracturedParadigm.Journalof

Communication.Vol.43(4)51-58

Entman,R.(2007).FramingBias:MediaintheDistributionofPower.Journalof

Communication.Vol.57,p.163-173.

Entman,R.(2015).Framing:Tilafklaringafetspredtparadigme.Oversataf:StigHjarvard.

Mediekultur.pp115-123

Eskjær,M.F.&Helles,R.(2015).KvantitativIndholdsanalyse.Frederiksberg:

Samfundslitteratur.9-132

Ghanem,S.(1997).FillingintheTapestry:Thesecondlevelofagenda-stting.In:McCombs,M.,

Shaw,D.L.&Weaver,D.(eds.):CommunicationandDemocracy.Exploringthe

intellectualFrontiersinAgenda-settingtheory.Mahwah,NH:LawrenceErlbaum

Associates.3-14

Hall,S.(2012).TheorizingCrimeandDeviance:ANewPerspective.London:Sage.pp.132–139.

Hermansen&Stephansen(2016).NGOienbrydningstid.SpecialevedAalborgUniversitet

København.

Hervik,P.(2002).Mediernesmuslimer:Enantropologiskundersøgelseafmediernesdækning

afreligioneriDanmark.København:NævnetforEtniskLigestilling.13-35;103-

163

Hervik,P.(2011).TheAnnoyingDifference:TheemergenceofDanishneonationalism,

neoracism,andpopulisminthepost-1989-world.NewYorkandOxford:

BerghahnBooks.1-190

104

Hinton,P.R.(2000).Stereotypes,CognitionandCulture.PsychologyPress.105-165

Hjarvard,S.(1997).Forholdetmellemkvantitativeogkvalitativemetoderi

medieforforskningen.NorskMedietidsskrift,(2),59-80.

Hjarvard,S.(2007).Denpolitiskepresse.Enanalyseafdanskeaviserspolitiskeorientering.In

Journalisticano.5.Aarhus:Ajour.27-53

Hjarvard,S.(2009).Samfundetsmedialisering.Enteoriommediernesforandringafsamfund

ogkultur.Nordicom-Information,31(1-2),5-35

Holm,A.B.(2011)Videnskabivirkeligheden–Engrundbogividenskabsteori.Frederiksberg:

Samfundslitteratur.23-43;83-100

HoltonA.E.&Chyi,H.I.(2012).NewsandtheOverloadedConsumer:FactorsInfluencing

InformationOverloadAmongNewsConsumers.In:Cyberpsychology,Behavior,

andSocialNetworking.CyberpsychologyBehaviorandSocialNetworking,

15(11),619–624.

Ibrahim,D.(2010).Theframingofislamonnetworknewsfollowingtheseptember11th

attacks.InternationalCommunicationGazette,72(1),111-125.

Iyengar,S.&Simon,A.(1993).NewsCoverageoftheGulfCrisesandPublicOpinion–Astudy

ofAgenda-Setting,Priming,andFraming.Californien:SagePublications.365-383

Jenkins,B.M.(1975).Internationalterrorism:Anewmodeofconflict.London:CroomHelm.

13-49

Kramhøft,P.(2000).Journalistikmedomtanke.Arbejdsmetoderiudredendeoganalytisk

journalistik.Ajour.46-77

Krippendorff,K(2013).ContentAnalysis:anintroductiontoitsmethodology.(3rdedition).

105

London:SAGEPublications.10-49

Kumar,D.(2010).FramingIslam:TheResurgenceofOrientalismDuringtheBushIIEra.

JournalofCommunicationInquiry.Jul2010,Vol.34Issue3,p254-277.24p.

Lippmann,Walter(1922).PublicOpinion,NewYork:HarcourtBrace.4-23

Lund,A.B.(2013):Mangfoldighedidanskdagspresse–etpublicistiskeftersyn.København:

MøllerForlag.5-118.

McCombs,M.&Shaw,D.(1972).TheAgenda-SettingFunctionofMassMedia.PublicOpinion

Quarterly,36(2),pp.176-187.

McCombs,M.(2004).Alookatagenda-setting:Past,presentandfuture.JournalismStudies,6,

543–557.

McCombs,M.(2004).Settingtheagenda:Themassmediaandpublicopinion.Polity.1-145

McRobbie,A.&Thornton,S.L.(1995).Rethinking'MoralPanic'forMulti-MediatedSocial

Worlds.TheBritishJournalofSociology.46(4):559.doi:10.2307/591571.559-

574

Miller,A.(1982)TerrorismandtheMediaandtheLaw.TransnationalPubInc

Morin,A.(2016)Framingterror:Thestrategiesnewspapersusetoframeanactasterroror

crime.Journalism&MassCommunicationQuarterly.Winter2016,Vol.93Issue4,

p986-1005.20p.

Nacos,B.L.&Torres-Reyna,O.(2007).FuelingOurFears:Stereotyping,MediaCoverage,and

PublicOpinionofMuslimAmericans.Lanham,MD:Rowman&Littlefiels,160pp

Nelson,T.E.,Clawson,Z.E.&Oxley,M.(1997):“MediaFramingofaCivilLibertiesConflictand

106

ItsEffectonTolerance”,AmericanPoliticalScience

Review,91,no.3:567-583.

Poole,E.,&Richardson,J.E.(2006).Muslimsandthenewsmedia.(6thedition).London:I.B.

Tauris.11-153

Powell,K.A.(2011)FramingIslam:AnAnalysisofU.S.MediaCoverageofTerrorismSince

9/11,CommunicationStudies,62:1,90-112

Rane,H.,&Ewart,J.(2012).TheFramingofIslamandMuslimsintheTenthAnniversary

Coverageof9/11:ImplicationsforReconciliationandMovingOn.JournalOf

MuslimMinorityAffairs,32(3),310-322

Rapoport,D.C.(2001)TheFourthWave:September11intheHistoryofTerrorism.Current

History419-424

Said,E.(1978).Orientalism.NewYork:Pantheon.1-92

Saleem,M.,Prot,S.,Anderson,C.A.,&Lemieux,A.F.(2017).ExposuretoMuslimsinMedia

andSupportforPublicPoliciesHarmingMuslims.Communicationresearch,

44(6),841-869.

Saleem,M.,&Anderson,C.A.(2013).Arabsasterrorists:Effectsofstereotypeswithinviolent

contextsonattitudes,perceptions,andaffect.PsychologyofViolence,3,84-99.

Samiei,M.(2010)Neo-Orientalism?TherelationshipbetweentheWestandIslaminour

globalisedworld,ThirdWorldQuarterly,31:7,1145-1160

Scheufele,D.A.&Tewksbury,D.(2007).“Framing,AgendaSetting,andPriming:TheEvolution

ofThreeMediaEffectsModels”.JournalofCommunication.Vol.57,p.9-20.

Schmid,A.&Jongman,A.(2005)PoliticalTerrorism:ANewGuidetoActors,Authors,

Concepts,DataBases,TheoriesandLiterature.Piscataway,NJ:Transaction

107

Publishers.1-56

Schultz,I.(2007):”FraPartipresseoverOmnibuspressetilSegmentpresse:Ensociologisk

hypoteseomdagspressenshistoriskeudvikling”.Journalistica.nr.5:5-26.

Seib,P.(2005).Thenewsmediaandthe"clashofcivilizations".Parameters,34(4),71-85.

Semetko,H.A.&Valkenburg,P.M.(2000).“FramingEuropeanPolitics:AContentAnalysisof

PressandTelevisionNews”.JournalofCommunicationpp.93-109.

Thompson,K.(2005).MoralskPanik.Oversataf:PiaHornslethBlokhus.Århus:Systime

Academics.7-152

Thompson,W.;Williams,A.(2013).TheMythofMoralPanics:Sex,Snuff,andSatan.Routledge

AdvancesinCriminology.London:Routledge.ISBN9780415812665.1-86

Tuastad,D.(2003).Neo-OrientalismandtheNewBarbarismThesis:AspectsofSymbolic

ViolenceintheMiddleEastConflict(s).ThirdWorldQuarterly,24(4),591-599

Tuman,J.(2010).CommunicatingTerror:TheRhetoricalDimensionsofTerrorism.SAGE

VanGorp,B.(2005).”WhereistheFrame?:VictimsandIntrudersintheBelgianPress

CoverageoftheAsylumIssue”.EuropeanJournalofCommunication.Vol20(4),

p.484-507.

Vultee,F.(2009).JumpbackJack,Mohammed’shere.Journalismstudies,10(5),623-638.

Weaver,D.(2007).”ThoughtsonAgendaSetting,Framing,andPriming”.Journalof

Communication.Vol.57,p.142-147.

Wilkinson,P.(1997).TheMediaandTerrorism:AReassessment.London:FrankCass.51-64

108

WebAviseniUndervisningen(2018)Avisformater.Tilgængeligpå:

https://aiu.dk/mediehandbogen/medier/avisformater/[Besøgtden03/03/18]

BerlingskeBusiness(2017)Internetteterdetstørstenyhedsmedie.Tilgængeligpå:

https://www.business.dk/media/internet-er-det-stoerste-nyhedsmedie[Besøgt

den14/04/18]

Bonn,S.A.(2015)MoralPanics:WhoBenefitsFromPublicFear?PsychologyToday.

Tilgængeligpå:https://www.psychologytoday.com/intl/blog/wicked-

deeds/201507/moral-panic-who-benefits-public-fear[Besøgtden14/04/18]

DenKorteAvis(2016).Danmarkskanon:Hererde10værdier,somdanskerneharstemtind

pålisten.Tilgængeligpå:https://denkorteavis.dk/2016/danmarkskanon-her-er-

de-10-vaerdier-som-danskerne-har-stemt-ind-pa-listen/[Besøgtden14/04/18]

DRNyheder(2015).IslamiskstattagerskyldenforParis-angreb.Tilgængeligpå:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/islamisk-stat-tager-skylden-paris-terror

[Besøgtden12/12/17]

Fehler,J.O.(2018)Teorier.dk.Hermeneutik,fortolkningogforståelsehosHans-Georg

Gadamer.Tilgængeligpå:http://www.teorier.dk/tekster/hermeneutik.php

[Besøgtden21/02/18]

Journalisten2018:https://journalisten.dk/laeserne-vaelger-avis-efter-egen-partifarve

[Besøgtden21/02/18]

Nielsen,M.(2015)Berlingske.Terrorændrerhverfemtedanskerssynpåmuslimer.Tilgængelig

på:https://www.b.dk/nationalt/terror-aendrer-hver-femte-danskers-syn-paa-

muslimer[Besøgtden12/12/17]

109

MandagMorgen(2018)Integrationerenoversetsucces.Tilgængeligpå:

https://www.mm.dk/artikel/integrationen-er-en-overset-succes[Besøgtden

25/05/18]

MandagMorgen(2018)HvormangemuslimererderiDanmark?Tilgængeligpå:

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/hvor-mange-muslimer-er-der-i-danmark

[Besøgtden25/05/18]

RandomNumberGenerator(2018).Tilgængeligpå:https://www.random.org/[Besøgtden

16/02/18]

Ritzau(2015).Globalterrorogbarbaristegmarkanti2014,viserrapport.Tilgængeligpå:

http://nyheder.tv2.dk/udland/2015-06-19-global-terror-og-barbari-steg-

markant-i-2014-viser-rapport[Besøgtden25/02/18]

Statista(2015)VictimsofTerroristAttacksinWesternEurope.Tilgængeligpå:

https://www.statista.com/chart/4093/people-killed-by-terrorist-attacks-in-

western-europe-since-1970/[Besøgtden20/05/18]

Sørensen,L.,Bjerg,M.,Kramer,L.K.,Nuh,S.ogBergmanA.(2016).TV2Nyhederne.

Tilgængeligpå:http://nyheder.tv2.dk/2016-02-02-overblik-islamisk-stats-

terrorangreb-i-2015[Besøgtden25/02/18]

TNSGallup(2017).LæsertalfraIndexDanmark/Gallup2.halvår2017.Tilgængeligpå:

http://kantargallup.dk/sites/default/files/2018-

03/Index%20Danmark%20Gallup%20L%C3%A6sertal%202H%202017.pdf

[Besøgtden02/02/18]

TrygFonden(2016).Danskernessynpåterror.Tilgængeligpå:

http://danskkommunikation.dk/media/adminfiles/Danskernes_syn_pa_terror_2

016.pdf[Besøgtden12/12/17]