Inspirationsmateriale til gymnasielærere

Materialets anvendte litteratur:Nicolas Bourriaud; Relationel æstetik, Det Kongelige Danske Kunst -akademi, København, 2005.

Claire Bishop; Installation Art: A Critical Introduction, London,Tate Publishing, 2005.

Ernesto Laclau & ChantalMouffe; Det radikale demokrati– diskursteoriens politiske perspektiver, Roskilde Universitetsforlag, 2002.

Museet for SamtidskunstStændertorvet 3D4000 Roskildewww.samtidskunst.dk

Åbningstider:Tirsdag-fredag kl. 11-17Lørdag-søndag kl. 12-16Mandag lukket

Undervisningsinstitutioner hargratis adgang

Transport:Regionaltog til Roskilde station, 10 min. gang til museet

2013Tekst: Kit Lindved SværkeLayout: Kristin Wiborg / Skoletjenesten på SjællandTryk: PE Offset A/S

INTRODUKTION

Samtidskunst, der skaber(sociale) relationerOphavsmanden til begrebetrelationel æstetik er kunst -teoretiker og kurator NicolasBourriaud. Han satte i 1990’ -erne ord på, hvordan kunstner-ne arbejder med det relatio-nelle og gennem deres værkersøger at skabe dialog og socia-le situationer. Resultatet erværkformer, hvor publikumikke længere er passive be-skuere, men aktive deltagere.

Interaktion og fællesskabHørbar fra 2007 af Mogens Jakobsen er et kunstværk, derskal bruges af publikum. Vær-ket udgør et helt rum med hyl-der på væggene, hvor der stårmange flasker. Midt i rummetstår en rund bar og et par stole.Når publikum tager flaskernened fra hylderne og stiller dempå baren, afspilles og samplesforskellige lydkunstværker.Gennem publikums interaktionmed værket og hinanden op-står et midlertidigt fællesskabmed Hørbar som ramme. (Læsmere om Hørbar på materialetsandet opslag.)

Fanger publikum med reklameæstetiske virkemidlerAndre gange er mødet mellemværk og publikum iscenesatgennem strategier og virke-midler, der udfordrer publikum.Et godt eksempel er murmale-riet Angst af Henrik Plenge Jakobsen. Værkets reklame-æstetiske virkemidler fanger

publikums opmærksomhed ogetablerer et umiddelbart mødemellem beskueren og værket.Dernæst forstærkes publikumsopmærksomhed pga. det for-virrende modsætningsforholdmellem maleriets reklame-æstetiske virkemidler og male-riets tekst, „Angst“. Modsæt-ningsforholdene kræver, atpublikum forholder sig og tager stilling til det, som kunst-værket kommunikerer. (Læsmere om Angst på materialetsandet opslag.)

Værdipolitisk kamppladsByrumsinstallationen SmashedParking af kunstnerduoen BurnOut, bestående af Henrik Plenge Jakobsen og Jes Brinch,er et andet eksempel på etværk, som udfordrer publikum.I 1994 blev Smashed Parkingopstillet i et hjørne af KongensNytorv i København. Installa-tionen bestod af en væltet busog flere bilvrag. Den skulle havestået på denne centrale plads itre måneder, men efter firedage blev den fjernet efter storpolitisk debat. (Læs mere omSmashed Parking på materialetsandet opslag.)

Markedsøkonomien styrer det offentlige rumFjernelsen af Smashed Parkingkan sandsynligvis kædes sam-men med økonomiske forhold,da installationens losseplads-og trash-æstetiske udtryk står ikontrast til det pæne KongensNytorv, der er et finkultureltområde med mange turisterog købedygtige borgere.

Ifølge Bourriaud forholder denrelationelle samtidskunst sigkritisk til den kapitalistiskemarkedslogik. Det sker bl.a.ved, at samtidskunstnerne be-vidst bruger markedslogikkensstrategier til at synliggøre pro-blemstillinger ved selvsammelogik. Bourriaud kritiserer markedslogikken for at stan-dardisere og skabe fremmed-gjorte fællesskabsformer isamfundet. I murmaleriet Angstbruger kunstneren HenrikPlenge Jakobsen reklameæste-tikken til at synliggøre en men-tal konsekvens ved forbruger-samfundet.

Inspirationsmaterialet er til dig,der er nysgerrig og interessereti, hvad samtids kunsten kan bi -drage med i samfundsfag påB-niveau og i billedkunstfag påC-niveau på stx. Materialet gi-ver inspiration til inddragelseaf samtidskunst i fagene hverfor sig, men også til tværfagligtarbejde med samtidskunst.

Materialet har to overordnedeoverskrifter:

Teoretisk perspektiv på sam-tidskunst. Den teoretiske delaf materialet er kort og appel-lerer til, at du selv fordyber digi teorien.

Kunstværker der involvererpublikum. De fire kunstvær-ker gennemgås ud fra analyserog begreber, der anvendes isamfundsfaget og billedkunst-faget.

Materialet handler om énblandt flere tendenser i sam-tidskunsten. Siden 1990’ernehar flere kunstnere været op -taget af det relationelle mellemværk og publikum og publikumimellem. Nogle kunstnere harydermere behandlet politiskeog samfundsmæssige problem -stillinger i deres kunstværker. I 1990’erne kom det til udtryk ikunstværker, der inviteredepublikum til at interagere medværkerne eller søgte at få pub-likum til at forholde sig til det,som kunsten kommunikerede.Tendensen defineres kunstteo-retisk som ’relationel æstetik’.

Udtryksformerne og strategi-erne for den relationelle sam-tidskunst er dog mange, og siden 1990’erne er disse videre -udviklet i flere retninger. I dager der fx social kunst og kunst-neriske interventioner, der ikkehar en traditionel værkkarakter.Disse kunstformer kan i stedetbetegnes som aktive sociale eller politiske handlinger, dergriber ind i samfundsmæssigeproblemstillinger.

Inspirationsmaterialet følgerden relationelle kunsts videre-udvikling og inddrager blandtandet begrebet ’det radikaledemokrati’ fra nyere politiskteori. Begrebet bruges teore-tisk til at beskrive den hand-lingsbaserede og sociale kunst.

Leksikon

Relationel æstetik: Et kunstteoretisk begreb, der handlerom kunstens evne til at skabe mellemmenneske lige rela-tioner og møder.

Det radikale demokrati: Et pluralt demokrati, hvor for-skelligheder trækkes frem og udfordringen af hegemonietanses for at være en af demokratiets stærkeste værdier.

Teoretisk perspektiv

på samtidskunst

Introduktion til

Samtidskunst&– fra relationel æstetik til det radikale demokrati

TEORI

TEORI

Samtidskunst som modelfor nye fællesskabsformerDen relationelle samtidskunststår ifølge Bourriaud i opposi-tion til markedslogikken ved atskabe modeller for alternativeog midlertidige fællesskaber.Disse fællesskaber anser hanfor at være homogene og præget af konsensus, da fælles -skaberne omkring kunsten erpræget af ligeværdighed ogenighed. Smashed Parking fiksamlet politikerne på tværs afpositionerne i et kritisk fælles-skab.

Men netop idéen om, at denrelationelle samtidskunst ska-ber homogene og konsensus-prægede fællesskaber, møderkritik: Publikum er ikke en homogen gruppe. De reagererforskelligt på og er til tider uenige om meningen og rele-vansen af samtidskunsten. Sam -tids kunsten er så at sige til for-handling.

Samtidskunst til diskussion og forhandlingKunstteoretiker Claire Bishopanbefaler at erstatte begrebet’relationel æstetik’ med begre-bet ’relationel antagonisme’:Publikums møde med samtids-kunsten og hinanden er noglegange en fjendtlig relation,hvor parterne ikke kan spejlehinanden eller blive enige.Ofte er der delte meninger ombetydningen og relevansen afden moderne kunst og sam-tidskunsten. Meningernespænder bredt, lige fra at deter genialt, til at det er „Kejse-rens nye klæder“ I sin begrun-delse trækker Bishop på Chan-tal Mouffe, der repræsenterernyere politisk teori.

Mouffe argumenterer for, atvores forestillinger om konsen-sus er styret af diskurser i sam-fundet. Diskurserne er med tilat neutralisere mangfoldighe-derne og meningsforskelleneigennem eksklusionsmekanis-mer. Smashed Parking og fjer-nelsen af installationen synlig-gør disse mekanismer. I dettetilfælde sikrer mekanismerne,at finkulturen og de købekraf-tige borgere og turister kunkortvarigt bliver forstyrret afinstallationen.

Det offentlige rum somkamppladsDet offentlige rum, som fxKongens Nytorv, og den politi-ske sfære er kampplads for enforhandling mellem pluralitetog hegemoni, mener Mouffe.Sammen med sin teorikollegaErnesto Laclau argumentererhun for, at et fuldstændigt de-mokrati er en utopi. Sammenintroducerer de begrebet ’detradikale demokrati’. I det radi-kale demokrati har deltagerneforskellige subjektive ståstederog mangfoldige tilhørsforhold,men mødes om ét fælles, of-fentligt mål, der bryder medhegemonien.

Demokratiet har plads tilmeningsforskelleDet er en demokratiform, hvorder er plads til gnidninger ogfjendtlighed mellem deltager-ne. For de to politologer er detnetop demokratisk, når fron-terne mellem forskellige oppo-sitioner hele tiden bliver mar-keret og trukket frem i debat-ten. Meningsforskelle skal ikkeneutraliseres. Når målet ernået, opløses fællesskabet, ogaktørerne kobler sig til andrefællesskaber. TE

ORI

Kunst som subversivt fællesskab Kunstprojektet Det Fri Universi-tet, der eksisterede fra 2001-2007, er et eksempel på et mid -lertidigt fællesskab. Rammenvar en Nørrebro-lejlighed, ogkunstnere, forskere m.fl. varløst tilknyttet. Målet var at ska-be et alternativ til middelklas-sens konformitet og den domi-nerende vidensøkonomi. Alter-nativet var en subjektiv, flygtigog kompromisløs viden. (Læsmere om Det Fri Universitetpå materialets andet opslag.)

Det radikale demokratiDet radikale demokrati byggerpå, at deltagerne bruger deresmedborgerskab som politiskhandlingsmulighed, og at derarbejdes for, at bestemte grup-per i samfundet ikke bliver undertrykt af herskende dis-kurser, praksisser og sociale relationer. I forbindelse medområde- og kvarterløft i størredanske byer har flere kunstne-re været involveret med hen-blik på at mobilisere områder-nes beboere på tværs af dereskulturelle, sociale og økonomi-ske udgangspunkt. Ud fra de-mokratiske principper er hen-sigten at give beboerne med-indflydelse og ejerskab overdet område, de bor i.

Social kunstKenneth A. Balfelt er et godteksempel på en kunstner, derarbejder i et socialt felt. Gen-nem en dialogbaseret kunst-praksis involverer han oftesamfundets socialt udsattegrupper. Hans praksis gør enkonkret forskel for marginali-serede grupper og giver demen stemme i offentligheden. Iforbindelse med Metrobygge-riet på Enghave Plads på Vester -bro i København 2010-2011har han skabt et kunstprojekt,hvor pladsens alkoholikereblev genplaceret. Balfelt ned-bryder grænserne mellemkunst, socialt arbejde og poli-tik gennem sin kunstpraksis.(Læs mere på kunstnerenshjemmeside: http://kennethbalfelt.org/)

Ud over at det er relevant atbruge nyere politisk teori til atforstå den relationelle og soci-alt orienterede samtidskunst,er det også interessant, hvor-dan kunstnerne gennem dereskunstneriske praksis nedbrydergrænserne mellem kunst ogden sociale og politiske virke-lighed.

Superkilen, 2011Kunstnergruppen: Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen, Bjørnstjerne Christiansen)

Oslo – social design, 2010Kunstner: FOS (Thomas Poulsen)Foto: FOS

Mobile Tea House, 2002Kunstnergruppen: CUDI / Center for Urbanitet,Dialog og Information (Lise Skou og Lasse Lau)Foto: CUDI

- fra relationel æstetik til det radikale demokrati

Lift, 2008Kunstnergruppen: A Kassen (Christian Bretton-Meyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen, Tommy Petersen)Foto: A Kassen

SAMTIDSKUNST

Foto: N/A

Foto: Iwan Baan

Foto: Mike Magnussen

Foto: Mike Magnussen

Smashed Parking, 1994Burn Out (Henrik PlengeJakobsen og Jes Brinch)Foto: Museet for Samtidskunst

Hørbar, 2007Mogens Jakobsen.Foto: Museet for

Samtidskunst

Enghave Minipark – Genplacering af øldrikkere fra Enghave Plads, 2010-2011Kenneth A. BalfeltFoto: Kenneth A. Balfelt

Foto: Simon Mertner Vind

Foto: Simon Mertner Vind

Foto: Kenneth A. Balfelt

Foto: Kenneth A. Balfelt

Foto: Kenneth A. Balfelt

Foto: Mike Magnussen

Enghave Minipark – Genplacering af øldrikkere fra Enghave Plads, 2010-2011Kunstner: Kenneth A. Balfelt

� Publikum eller forbipasserende på gaden blev inviteret til at tro, at bi-lerne og bussen var resterne af et folkeligt eller subkulturelt oprør. Hygi-ejnebindene, børnebogen m.m. fungerer som spor af virkelige menne-sker og indikerer, at oprøret virkelig har fundet sted.

Værkets placering på Kongens Nytorv har betydning for værkets effektog de efterfølgende handlinger, værket igangsatte. Kongens Nytorv eren del af det gamle, pæne og mondæne København. Stedet besøgeshvert år af mange turister, og de finkulturelle og økonomisk godt stilledefærdes her. Dette står i kontrast til installationens lossepladsæstetik.

� Installationen skulle have stået på Kongens Nytorv i tre måneder, meni realiteten blev det fire dage. I forbindelse med åbningen af værket holdtden daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) en åbnings-tale, hvor han tog afstand til værket og glædede sig til, at det skulle fjer-nes igen. Andre politikere reagerede offentligt også negativt. Pia Kjærs-gård fra det daværende Fremskridtsparti sagde, at det ikke var kunst,men hærværk, Centrum-Demokraten Arne Melchior kaldte værket enond drøm, der ikke burde være realiseret, og Venstres Thor Pedersen varnervøs for olieudslip fra bilvragene. Ud over politikerne rystede mangeforbipasserende på hovedet.

� Den politiske debat og fjernelsen af Smashed Parking afspejler og bli-ver en form for diagnose på, hvordan meningsdannelse og magten fun-gerer i det offentlige rum. Kunstnerne har indkalkuleret, at værket skullehave en effekt – det er en del af værkets intention. Diagnosen er åben forfortolkning, og dermed bliver værkets budskab komplekst og pluralistiski modsætning til de herskende budskaber i det offentlige rum. Det of-fentlige rum er styret af samfundsmæssige eksklusionsmekanismer ogdiskurser, der dikterer og neutraliserer mangfoldigheden i byrummet.

Kunstnerne er dermed afhængige af fx Pia Kjærsgård og hendes reaktio-ner på værket. Afhængigheden er gensidig, da Pia Kjærsgård bruger vær-ket strategisk til at eksponere sin værdipolitiske profil og person i den of-fentlige debat.

Ud over det værdipolitiske spil har den økonomiske logik sikkert ogsåhaft betydning for fjernelsen af værket. Hotel D’Angleterre har formo-dentlig ikke set nogen økonomisk fordel i at være genbo til installatio-nen, da den kunne skræmme turisterne væk.

Faglige stikord: Byrumsinstallation, Stedsspecifikt værk, Personificering, Værdipolitik, Indirekte magt.

VÆRK

1

Hørbaraf Mogens Jakobsen, 2007

Hvidt rum – en installation.

Mange glashylder på tre af rummets vægge. 260 flaskerstår der i alt på hylderne. De oplyses nedefra. Chip i bunden af flaskerne.

Forskellige farvede etiketter på flaskerne. På hver etikette er to modsat -rettede kategorier og en skala mellem dem. En cirkel er placeret på skalaen et sted mellem de to kategorier.

En bar og tre stole står midt i rummet. Materialerne er plexiglas, hvid plastog stål.

Sættes én til fire flasker midt på baren, aktiveres chippene i bunden af flaskerne, og lydkunst afspilles og samples.

VÆRK

2

Angstaf Henrik Plenge Jakobsen, 1999

Murmaleri, ca. 4 m x 6 m. Fylder en hel udendørsvæg på et murstensbyggeri.

Enkelt udtryk - pink baggrundsfarve oggrå ramme.

I det pink felt står ordet „Angst“to gange; øverst med hvid tekstog nederst svagt som sorteskygger. Store enkelte bogstav-typer, der næsten fylder væg-maleriets bredde.

VÆRK

3

Smashed Parkingaf Burn Out (Jes Brinch og Henrik Plenge Jakobsen), 1994

En gammel HT-bus, en campingvognog 18 biler. Bilerne og bussen er blevetsmadret med jernstænger, og nogle afdem er væltet og vendt på hovedet. I vragene er placeret forskellige gen-stande, fx hygiejnebind, en børnebogm.m.

Vragene var placeret i et parkeringshjørne på Kongens Nytorv i København tæt på Hotel D’Angleterre og i nær -heden af Det Kongelige Teater, Kunstakademiet og Nyhavn.Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen havdebestilt installationen.

Smashed Parking var en byrumsinstallation og eksistereri dag som fotodokumenteret værk.

VÆRK

4

Det Fri Universitetselvorganiseret og drevet af kunstnerne Henriette Heise og Jakob Jakobsen, 2001-2007

Det Fri Universitet blev drevet af to kunstnere fra dereslejlighed på Nørrebro. Lejligheden var rammen for aktivi-stisk forskning og propagandistisk udstillingsaktivitet.Universitetet involverede danske og internationalekunstnere, intellektuelle m.fl. Omdrejningspunktet forforskningsprojekterne var ofte forholdene mellem kunst,kultur og økonomi.

Det Fri Universitet lukkede i 2007, men hjemmesiden er fortsattilgængelig med et stort dokumentations- og arkivmateriale:http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/menudk.html

Kunstværker der involverer publikum

� Den runde bar inviterer publikum til at hænge ud. Ligeværdigt og ifællesskab kan de mikse deres egne lyddrinks ved at stille flaskerne skif-tevis på baren.

Tilsammen indeholder flaskerne 1500 lydværker. Hørbar er ikke alene etkunstværk, det er også et formidlingsværk, der afspiller andre kunstnereslydværker.

Publikum er medspillere, og deres interaktion med Hørbar udfordrerkunstens autonomi og finkulturelle status. Dette understreges ved, at fla-skerne er præfabrikerede brugsgenstande, der er blevet til et kunstværk.

� Installationens materialer er genkendelige og holdt i en 1980’er-stil,der virker lokkende og giver associationer til yuppie-tiden med hurtigebiler, penge og fest i byen: Et fællesskab, som ikke kræver viden om kunst.Det centrale er, at publikum er nysgerrige og har lyst til at prøve at deleinstallationen med andre i et demokratisk samspil. Installationens place-ring på Museet for Samtidskunst kontra installationens feststemningiscenesætter et møde mellem finkultur og populærkultur.

� Installationen kan danne model for et mikro- og deltagerbaseret de-mokrati, hvor publikums interaktion med installationen og hinandensker gennem dialog, og ved at de konkret tager flaskerne og aktivererdem på baren. Det demokratiske er, at publikums interaktion ikke kræversærlig forhåndsviden eller positioner i samfundet. Publikums umiddel-bare tilgang er i centrum, og sammen skaber de en fælles kunstoplevelseud fra deres præmisser.

Faglige stikord: Installation, Interaktion, Autonomi, Finkultur, Populær-kultur, Mikro-demokrati, Deltagerbaseret demokrati, Konsensus.

� Maleriet er et stedsspecifikt værk, hvilket vil sige, at maleriets inten-tion er bevidst udviklet i forhold til stedet, hvor det er placeret. I 1999 varmaleriet placeret i Walsall, som er en kul- og læderindustriby i England.Maleriet er lavet som en kommentar til stedet, og det spiller på de betyd-ninger, stedet tilfører maleriet.

Murmaleriet ligner en udendørs reklameflade, et billboard el.lign. Sam-men med den pink baggrundsfarve fanger de reklameæstetiske virke-midler både opmærksomhed og åbner op for associationer.

� Værket er en socialkritisk kommentar til konteksten. Kommentaren eråben for værdiladning og fortolkning alt efter de forbipasserendes præ-ferencer og associationer. For eksempel kan den pink farve repræsenterenoget overfladisk, poppet, lummert og meget mere. De reklameæsteti-ske virkemidler peger på forbrugersamfundet. Industribyen Walsall kangive associationer til et hårdt og monotont liv for arbejderne i kulindu-strien.

� Ud over at pege på forbrugersamfundet kan værket pege på senmo-dernitetens usikre og komplekse grundvilkår. Under overfladen er derangst og frygt for, hvad fremtiden bringer. Særligt de unge står over forafgørende valg, der har betydning for deres fremtid. Følelsesmæssigtskal de håndtere en usikkerhed om, hvorvidt de kan realisere sig selv ogderes fremtidsønsker. En mental tilstand, der står i modsætning til detsenmoderne menneskes selviscenesættelse gennem forbrugsvarer, kul-turvaner og meget mere.

Faglige stikord: Stedsspecifik kunst, Reklameæstetik, Socialkritisk kunst,Forbrugersamfund, Senmodernitet, Globalisering, Selviscenesættelse,Økonomisk kapital, Social kapital, Kulturel kapital.

� På Det Fri Universitets hjemmeside står der, at universitetet ”er etable-ret for at undersøge og forstærke de former for viden og subjektivitet,som vi ser trække sig ud af, eller blive ekskluderet fra, den mere og meresmalsporede cirkulation i vidensøkonomien”.

På hjemmesiden defineres Det Fri Universitet som en forlængelse af Situa-tionistisk Internationale (1957-1971), der blev grundlagt af Guy Debordog Asger Jorn som en reaktion på fremmedgørelsen i forbrugersamfun-det, et samfund, de betegnede som ’skuespilsamfundet’.

I perspektiv heraf udfordrer Det Fri Universitet det herskende vidensmo-nopol og magt ved at tilbyde et alternativ. En kollektiv og flerstemmig vidensform og samfundsmodel, hvor viden står til fri disposition, og hvoringen har patent på viden og dermed magten. Det Fri Universitet er der-med polemisk og politisk.

� Det Fri Universitet manifesterer og viser gennem deres alternativ, atden herskende diskurs omkring viden ikke er objektiv og universel, menén mulighed blandt flere. Jf. Det Fri Universitets hjemmeside ønsker de atappellere til en kritisk bevidsthed.

I 2010 modtog Det Fri Universitet et brev fra Videnskabsministeriet i for-bindelse med en ny lov, der skal beskytte universitetsbetegnelsen. I bre-vet står der, at hvis Det Fri Universitet vil genoptage deres aktiviteter, erdet ulovligt, hvis de fastholder universitetsbetegnelsen.

� Universitetets inkluderende form, produktion og åbne arkiv fungerersom fri vidensdeling. Alle er velkomne til at medvirke til og bruge universi-tetets vidensproduktion og aktiviteter. Det Fri Universitetkan dermed ansessom et direkte demokratisk fællesskab med et stort nærhedsprincip.

Produktionen og aktiviteterne har aktionskarakter og kan virke subversivepå meningsdannelsen i offentligheden.

Samlet set kan Det Fri Universitet pege på andre vidensformer, andre må-der at være sammen på, og nedbryde de faste forestillinger om, hvordansamfundets institutioner skal fungere. http://copenhagenfreeuniversity.dk/guideTrauma1-11DK.pdf

Faglige stikord: Vidensøkonomi, Situationistisk Internationale, Skuespil -samfund, Vidensmonopol, Samfundsmodel, Magt, Polemisk, Kritisk be-vidsthed, Beskyttelseslov, Civil ulydighed.

Hørbar, 2007Kunstner: Mogens Jakobsen

Foto: Museet for Samtidskunst

Angst, 1999Kunstner: Henrik Plenge JakobsenFoto: Henrik Plenge Jakobsen

Smashed Parking, 1994Kunstner: Burn Out (Henrik Plenge Jakobsen og Jes Brinch)

Foto: Museet for Samtidskunst

Det Fri UniversitetKunstnere: Jakob Jakobsen og Henriette HeiseFoto: Rafael Solholm (fra udstillingen Traume 1-11)

FORMALANALYSE

BETYDNINGSANALYSE

SOCIALANALYSE

SAMFUNDSFAGLIGANALYSE

BETYDNINGSANALYSE

SOCIALANALYSE

SAMFUNDSFAGLIGANALYSE

BETYDNINGSANALYSE

SOCIALANALYSE

SAMFUNDSFAGLIGANALYSE

BETYDNINGSANALYSE

SOCIALANALYSE

SAMFUNDSFAGLIGANALYSE

FORMALANALYSE

FORMALANALYSE

FORMALANALYSE