Quran and Modern Science Danish

8/6/2019 Quran and Modern Science Danish

1/30

~~I ~:LUJut~1~p.uIUJJ~


2/30

QURANENOG

DEN MODERNE VIDENSKAB,

Dr ..Mau'rice Bucaille

' INTERNATIONAL ISLAMICPUBLISIDNG 'HOUSH


3/30

All Rights Reserved1416-1995

ISBN 9960 . 672 - 06 - 9

"...~ .......... &.....,A.I ,..-. . . . . . , . 'L ~ ~ " " _ ': . ' "~I ~j;'~ ,,::.:.'\;;lrt~)I_Gt:I'''' _..,- _~~i j""J 'I'\1TIA'\..rN _ I ,tv,,",' ~ t'Clo.A"" ......."-

r , ,.," ttA n " .,.,J I/ t , l .A,v,"vU .~I ~..~" "'tWO ~ ~" ,':"'~IINTERN,o\TION.U ISLAMIC PUBUSHlNG H'lUSt:

I. I. P . H ._",*,,_-"' '_"10~"UDO"'ICE: 0 e... ,,'IS RllI_ ",,.. _ A,.

10" (_ '1"!161' ' '_'2'~Faa: .. ,,. 800115110":1'110_' "",,.'IJ_ZII'l'&2K_ IIUI


4/30


5/30

~ '1" II .uJ.lL... _~ ..w _ 0;


6/30

I Allah's den Nadige og mes t Barmh [ertiges navn.

INTRODUKTIONDr. M aurice Bucaille er en frernragende fransk kirurg, videnskabsmandag farfatter afbogen " B IELEN, QU~ '\j'EN og VlDENSKABEN " derindeholder resultate t af forskning ide jedisk-Krisme abenbaringer ogQ !dm en. E t unikt bidrag til re lig ions videnskaberne og til videnskabengenerelt ,Som kirurg og videnskabsrnand blev Dr. Buca ille udva lg t til a t re staure reog balsarnere farao M erneptah ' s rnurnie . U nder et senere besog iSaudiArabien blev Dr, Bucaille v ist nogle vers iQuranen [w ar A llah siger atfaraa's dede krop vii blive bevare r, sam et regn tor a ile rid e r.For en kristen videnskabsmand med et grundigt kendskab til B iblensversion af historien om faraonen der drukner iforseget pa at langeprafeten Moses, blev D r. Bucaille overrasker over at e rlare at den he lligeQuan havde specifikke rorudsigelser am bevaringen af tIT.IO Merncptah.Denne opdagelse ferte til, at Dr. BllC;lille begyndrc ,It srudere Qur,incn,efier ferst at have lzrt sig:.Ar.ibisk. D r. B ucaille konklude rede, etiergrundigr at have studeret de' hcllige skriticr, at de videnskabeligefa:nom ener der om tales iQlr,inen er tuldsr.cndigc i harmoni met! denmoderne videnskab, hvorirnod de. videnskibeligc !;l 'OomCllcr der orntalcsiBiblen ofre er v idenskabe lig r uaccepr.rhle.D enne lil1 e piece . sam er ct tr.msskriprion .Irel f(lH'dra~ sorn Ik Bur.rilleholdt poiCommenwe.ilth lnstirutc, l undou, h.ir mm m .i] .rr oplyse omIslam, til gavn tor as aile.


7/30

Q_URANEN OG DEN MODERNE VIDENSKABDen 9 november 1976 blev der p a DetFranske LregevidenskabeligeAkademi holdt et usadvanligt fared rag, titlen var II FysioLogiske ogEmbryologiske data iQuranen ".Foredraget var en przsentation af mit studie i Quranen vedrerendet)1siologi og forplantning. BLandt mine forskellige grunde til at begyndeer studie af et sadant omfang var, at vert kendskab til disse discipliner,ikke kan forklare hvordan en tekst fra den tid kan indeholde ideer somfaust er blevet videnskabeligt bekneftet ivor tid.Der findes ikke naget menneskeligt verk &a f0r vor tid, der indeholderfremstillinger, der er s a langt foran sin tid, sam de vi kan samrnenlignemed iQpranen.l tilleg kan det navnes at et studie aflignende data i Biblen ( det gamletestamente og evangelierne) forekom attraktivt jeg reevner dettc for at visehvordan dette projekt blev formet af en konfrontation mellern mode mekundskab/videnskab og visse passager j de monoteistiske religionershellige skrifier, Resultaret af mine studier blev publiceret sam bog undertitlen, "Biblen, Quranen og Videnskaben", fersre franske udgave 1976(Seglers, Paris). Bogen er sene re udgivet pi engelsk og arabisk.Oct kommer, for nogle, sikkert sam en overraskelse, at erfare at religionog videnskab bliver betragtet som tvillinge sestre af Islam og at de i dagp a t et tidspunkt hVOT videnskaben har taget store skridt rremad, fortsa:ttermed at vere associerede og at der bruges modeme videnskabelige datatil b ed re at forsta Qyranens tekster, I et arhundrede hvar videnskabeligeopdagelser har giver dedssredet til mange religiese opfanelser, er detprzcist de resultater, sam videnskaben har naet frem til. der i en objektiveksamination af den lslamiske abenbaring har understreger denovernaturlige karakter af abenbaringen.

2


8/30

Nar alt er sagr og gjort sa inspirere r videnskabe lig forskning, pa rrods afalm indelig opfatte lse , til fortsatre refleksioner over C uds eksistens,Nar vi sp(llrger, uden forudfattede menmger om de m erafysiskebetydninger, der kan uddrages af den videnskabe lige viden, sam fo reksem pel forstae!sen af m ikrokosm os e lle r existentie lle problem stillinger,sa finder vi m ange grunde til at trenke over afSagen til vor eksistens, Narvi re flek terer ov er den bemerkelsesvzrdige organisation d er k on tro lle re rfmdselen og op re tho ld e ls en af liv er, blive r de t hurtig t klan, a t s and syn lig -heden for, at vi skylder chancen


9/30

LEKSIKALSK VlDEN N0DVENDIG FOR AT FORSTAQUAANENI m ange arhundreder var der ikke m ulig t for rnenneske t, fu ld t ud , atstudere Q uranens vers, ford i den nedvendige baggrundsviden endnu ikkevar r ilgenge lig , Det er fO)fSt idag, rned nutidens kundskaber, at u talligevers iQuranen om handlende naturlige flfnom ener er blevet mereforstAelige.)eg vil g a sa vid t, som at sige, at ide t 20 arhundrede , m oo de tssektionsopde lte forskning og m ed den hastig t egende viden , e r de t ikkeblevet lettere for videnskabsrnanden, at forsta de t han lzser iQuranen,uden at have adgang til den relevanre forskning. Dette betyder, at for a tfontA sadanne vers iQuranen er de t bydende nedvendigt at have enleksikalsk video , rned hvilke t jeg m ener, en video om fattende mangediscipliner.J e g bruger order videnskab iberydningen, erableret empirisk k un ds ka b.Og jeg inkludere r ikke tearie r, sam for en tid bruges til at fork lareforske llige fznom ener, kun for at b live Iorkaste t senere til forde l far nyefo rk larin ge r d er e r b le ve r san dsy nlig e g ru nde t vid en sk ab elig fo rsk nin g. )e gensker, idenne sammenhzng, fundarnentalt set, kun at beskeftige m igmed sammen lig nin ge r mellern forklaringer iQuranen og den videnhvorom det ikke formodes, at nye diskussioner v ii b live re jst, N ar jegintroducer v iderukabe lige oplysninger sam ikke er t O O % etablerede, viijeg selvklart g0re opmzrksom p a det .DeI ' fin de s c ks ern ple r p a forklaringer iQuranen, sam endnu ikke erIxkradte t af den m oderne videnskab, Jeg vil re fe re re til d isse ved redegerefor de bevise r der leder v idenskabsmzndene til den opfatte lse , at de ersandsynlige . E t eksem pel pa de t, e r e t vers iQm inen der siger at alt livhat s in op rindels e ivand, en ande t vers oplyse r 0$ am at der iuniversetfindes andre kloder lig vor klode .D isse vid en sk ab elig e o ve rv eje lse r ber ikke tere til at v i g le rnm er atQ ;tranen er og fo rb liv er e n religies bog . p a r txr(flt'n(t, vi kan ikke forventeat den hat e t v idenskabe lig t tormal, ~r 5(. Overal t iQ!lranen hvor4


10/30

rnennesket bliver inviteret til at reflektere over skabelsen og de utalligenaturlige fznomener, vi kan observere, er grunden at dernonstrere denguddommelige almagt.Det faktum at vi idisse refleksioner lean finde allusioner til data sam harforbindelse ti l videnskabelig kundskab er endnu en afGuds mange gaver,hvis vzrdi ly se r k lart i en tid hvor videnskabelig base ret materialistiskateisme s0ger at vind e k ontrol med den omkostning at troen p a Gudb liv er m indre .Jeg har gennemgiende imin forskning forsegt at vzre ob je ktiv, O g jegtror at jeg har haft succes med at nzrme mig studiet af Quranen med densam me objektivitet sam en lzge udviser nar han abner journalen til enny patient. rned andre ord, ved systernarisk at konfrontere alle desymptomer han kan finde, kan la gen stille en diagnose.Jeg r n a tilsd at det bestemt ikke var en tro p a Islam der IOOtemig. kun ensimpel forskning efter sandheden. Det er den made jeg ser det pa idag.Del skyldtes hovedsageligt fakta, sam da je g havde a fs lu ne t min farskningforte til, at jeg nu apfattede Quranen, sam en rekst abenbaret til enprofet.Vi skal eksaminere udtalelser iQuranen, scm i(.bg optatres, som enfortegnelse aver videnskabelige sandheder, men sam vi tidligere kun ibegrznset amfang havde mulighed lor at torsta. Hvordan cr der muligtat foresrille sig, at teksren efierfelgende kunne .endres, disse obskurcpassager, spredt fle re srcder ; Quranen har netop kunner undgiiforandringer poigrund af deres spredte placering, den min dste ;~ n drjn guf teksten ville autornarisk have edelagt de usaxlvanlige sammcnh.engeder karakteriserer teksteme og have afholdt os I r a ,I t crablcre dcresovere nsstem rne lse rned rnoderne kundsk.ib. T ilste de v:l'rebcn ;If dissl"udralclser, sprcdr j Qurancn virkcr p; i den uhildedc


11/30

Quranen er en przdiken der blev abenbaret til proferen Muhammad ilebet af en periode p a 23 a r , abenbaringen kan deles ito nzsten lige storeperioder pi hver sin side af Hijira, irnmigrationen til Medina. Oet virkerider lys sandsynligt at videnskabelige refleksioner e r sp re dt iQuranen.I forlebet sf et studie, sam det jeg har gennernfart har det varetnedvendigt at gruppere iforhold til emner og at samle dern ihenhold tilkapitler, sura.Hvilke kriterier kan bruges til klassifikation af de forskellige emner ? Jeghar ikke i Quranen fundet indikationer der viser hvordan, istedet har jegvalgt at przsentere emnerne efter mit eger valg.Oet forekommer indlysende at det ferste emne ber vzre skabelsen. Herer det muligt at sarnmenligne versene ornhandlende dette emne med degenerelle ideer vedrerende skabelsen af universet der er fremherskende idag. Efterf01gende har jeg opdelt versene under f01gende generelleoverskrifter : Astronorni, [orden, dyre- og planteriget, mennesket og denmenneskelige forplantning, dette sidste ernne er iQuranen tildelt enmeget betydningsfuld placering, til disse generelle overskrifter har detvzret muligt at f0je underrubrikker.

Derudover mener ieg at det er interessanr at sammenligne Biblen ogQuranen ud ITamaderne viden, dette har ieg gjort under overskrifterneSkabelsen, Syndfloden ag [edernes udvandring.

SKABELSEN AF UNIVERSETL a d Of _ f o r s t rmdmfJg!! skalulsm som br:skrevtl iQurdnm.En meget vigtig generel ide fremkammer, forskellen mellem Biblensoverlevering og Quranens, Denne ide modsiger de paralleler, sam tit ogofte, og forkerr, ses brugt af vesrlige forfattere til at understregelighederne mellem de to tekster.

6


12/30

Nar v i ta le r am skabe lsen e lle r am andre em ner findes de r ivesren enstark tendens til a t hevde at M uham mad har kopie re t de gene re lle lin ie rfra B iblen . D et e r idag m ulig t at s arn rn en lig ne skabe lse ns seks dage sambeskrever iBiblen, plus en ekstra hvile dag pi Guds sabbat, rned de tte ve rsfr a sura AlA 'r4(7:54).Din Herre er Allah, han er den, som skabte Himlene og forden pd seksdage.D et e r v igtigt at poin tere m ed de t sam me, at moderne kornmenraroreroversetter a . a m til "dage" iberydelsen af "en lang pe riode" e lle r til"r ider", im odsatn ing til pe riode r af24 tim er.D e t forekom mer at V a're af fundam ental v igtighed, at im odsztn ing tilden ove rleve ring der findes iB iblen give r Q pranen ikke en sekvens afskabelsen af Jorden og H irnlene , den re fere r bade til H im lene og Jordenog til Jo rden og Him lene , nar den beskzftiger sig rned skabe lsen gene re ltsam ide tte vers fra sura Taha ( 20:4 ) .En dbenbaring.fra Ham der skabte jDrdm og HimlenDer e r sikkert at vi r n a rag e til efierrerning, at Quranen beskrive r dencelestiale og terrestiale evolution sam sidelobende, Der torekornrnerfundam enrale data ornhandlende eksistensen af en oprindelig gasagrigm asse ( dukhan ) hvis e lernen te r fm st rusione rcdc ( {(II,!) s ene re s epa rc rede(fotq ). Denne viden kommer til udrryk iSUt.1 Fassilat ( 4 1 : 1 1 )Og Gud vendte sig mod Himlen da rim uar ell rog.DcHe b liv cr b cs krcve r p; i f~11~~'ndl'm:itk i .~ur,1:1 / A I IN ) 1 t ' I . (2 1 :30).Kan de tier ikke tror; ikke u; (It Himlcuc (lK.Ifmlm v(lr ';'. og (1 / II;splittede tltm sender !

7


13/30

Denn e se nd erd elin g resulterede i form eringen af m ange verdener,en frem stilling der forekommer igen og igen iQ uranen, e fie r at de ter orntalt fe rste g an g if0rste vers af den f~mte sura AI Fatiha (1:1).Pris Gud, Herren over uerdenerne:Dette e r altsam rn en iperfek t overensste rnm else m ed de m oderne ideeram e ksiste nse n af den prirnzrc nebula og den sekundere separation afele rne ntem e clef havde form et den oprinde lige m asse . D enne separationresulterede iform eringen af galakserne, og senere da disse de lte sig, tilstje rnerne fra hvilke plane te rne blev f0dt

Q uranen refe re re r ogsa til en skabe lse im el!em Him !ene ogJorden , somdet tyde lig t [rem gar af sura AI F urqan ( 25:59).Gud alene, er den der har Jkabl Himlene og Jorden og all der findesimellem dun.Quranens beskrive lse af derm e m ellem -skabe lse harrnonere r rnedopdage lsen af en slags broer af m asse , der eksisre re r udenfor organise redeastronomiske systerner,D enne frem scilling vise r unzgte lig hvordan m ode m e data og fre rnstillin-ger iQ pranen sremm er overens p a mange punkter, Vi e r lang t ira Biblenste kst m ed sine succe ssive fase r d er e r vid enskab elig t u acce ptab le , sp ecie ltplaceringen af jordens skabe lse (pa den 3 dag). rorend skabe lsen afHimlene (p a den 4 dag), nar de t idag er e rkendt at "or p lane t stam merfra sin egen stie rne , so len.U nder disse om srendigheder, hvordan kan vi s a forestille as, at en m andder fik sin inspiration t r a Biblen kunne have vere r torfareeren ti l~ ranen, og af sig selv have korrigere r B iblens rekst og torrnule re t e tgenere lt koncept vedrorende form eringen af universe t, n ,\r derre konceprferst blev forrnule re r Jrhundreder e rie r hans dod ?

8


14/30

ASTRONOMI LYS OG BEVlEGELSELad OJ kig ge p d AJ l rOnomien .N il' jeg af og til b e sk riv e r a stro nornis ke d e ta lj er i Q uranen for europze re ,er de t uszdvanligt hvis ikke en e lle r anden opponerer, at de r in te r specie lrer ved dette , da A raberne gjorde mange vigtige opdagelser pa derreornrade, lang tid f0rend europzerne.D ette e r faktisk en enestaende m isfo rsrae lse de r grunder i mang1cndek en dsk ab til h istoriske data. F or de r f" rste , b le v v ide nskabe n id e a ra bis kelande f0fst udvik le t lznge e fte r at Q uranen var abenbarct:. fo r de t ande t,at den videnskabe lige kundskab der var rilgengelig , p a heidepunktet afden Islam ske civilisation ikke ville have h julpe t e r rnenneske til a t sk riveam H irnlene , p a nogen m ade sammenligne lig . m ed de beskrive lser de rforekornmer iQuranen.Igen , e rnnet e r s a srort, a t de t kun er m uligt at beskrive er om rids.B ib len om tale r solen og m anen sam to lysendc legem er kun forske lligeisterrelse, Q pranen derim od differencerer im ellern dem ved at anvendeti lnavne sam, ly s (nur) om rnanen , fakkel (rira)) om solen. den f"me e tu b ev zg e lig t le g eme r efle k te re d e lys, den anden en ikke [o rd is k fo rme r in gien tilstand af pe rm anent forb rznd ing , en kilde til iy s o g v arrn e.O rd et stje rn e (najm) e r le ds ag et < I f yde rlig ere e t k va lific ere nd e o rd (thakib),der ind ice re r at stje rnen bra-nder, samt foT txre r sig se lv , ah irnens denre jse r ige nnem natten s sky gge r.I Q uran en be skrive s plancre rne (hl1llkab~ sam ik ke jo rd is ke fo rme rin ge r,retlekrerende men ikke lys- producerende sam solen . ( dag er det kendtIw ardan den himm elske organisation blive r atbalanccre t .If s t jemerne , ita ste k re dsle b o g ryn gd ek ra fie n i forhold til de res m asse og tart, hver agen isin I'gcn bane . E r derre ikke hvnd G!IT iln cn b esk riv cr p ;l, en m ,\d e d ert0rst e r b leve r fuldt torst,\e\igt ivor tid , n ,ir G ud tale r om dennet:lnt(lsiske balance. isura A I A I /" ~ )'d .' (21:33).

9


15/30

Gild er den. det' alene; skabtenatten, dagen, Solen og Mdnen. Hoer ugin, i sin bane med sin egen beuegelse.Det arabiske ord der beskriver denne bevegelse er verbet s a b a b a ;(yasbahttn) ordet b ery de r d en b ev eg else dec kornmer {fa. e thvert lege m e derbevzger sig, der Ion vere benene der beveger sig, mens man leber henover jorden, eller det at svernrne ivandet. Nar det drejer sig am ethimmelsk legerne bliver man tvunget til at oversztte ordet i dersoprindelige betydning, at rejse med sin egen volition (krafi/bevegelse).Beskrivelsen af dagen og natten ville vzre helr alrnindelig hvis ikke dervar for det faktum, at iQuranen bliver de beskrevet p a en made , der idaghar star berydning, kasomara; verbet der brugcs isura A! Zsmar (39:5) tilat beskrive hvordan narren sveber sig omkring dagen og hvardan dagensvcber sig amkring mitten p a sarnrne made , sam en turban bliver svebtom hovedet, Derte cr cn fuldgyldig sammenligning, dog var denedvendige asrronomiske data, nedvendige for denne indsigt, ikkekendte p a den tid Quranen blev lbenbaret.Udviklingen at' himlene og beskrivelsen ;If solens placering er ogs,\beskrcver, d isse er iovcrcnssrcrnrnclse rned deralicrede m oderne ideer, Octvirkcr og~asorn om, ,IIQur.mcn hcnrydcr ril u niv erv crs c ks p.m s io n, Omcrobringcn ;If u nivcrse r, d er st.irtcdc T 1 1 l . : d mcnnc- .kcts ankornst til m .in cn ,rakker varc den bcrna'rkclvcvvn-rdrgc tcknologiskc trcrng.ing, ~igcrQ urancn f~ lgm J(; i~IIT,!,'11 Nit /mUI1I (55:33).O.fflrJamlillg tifji,,,, og menncsker, hvis ; kim [r(lrg' ;"'/ i bimlcnes og

) ( 1 f ' ( I ( ' I I 5 reginncr s d I : t I T det; ; v i i ikkc Ir.rllgc llOgel sted I1w uden (mi,,)kr,~rllmagt (lil/(u/l'iJl').nt'nne m .lg. kom nu-r fr.l lit-I) Alm:q!. t !gc og crnncr jilr hclc s ur .ie n IT eninvitation II I .1 1 re.rliscrc ( ;l Id~ g lldg~mnh l'l l.

10


16/30

JORDENLad O J 1lt'ndl! ti lb aK e til jorde.Vi skal eksarnincre derte vers fr:l sura At Zamar (39:21 ) .HIlT i ikke tel hvordlw Allah under uand lied fra tkyw ogforer dctned til undergranden? hvorefter han lader afgroder ij()T"!kellige kulorergroftem.Siidanne fo re srillinge r to rekomrner ganske naturlig e idag, m en vi m ,iikke glemm e, at de ikke var .ilm inde lige t0r iriden, D e t var ikke fm endde t se kste nde iirhundre de


17/30

Lad os sam rnenligne de moderne ideer rned e t vers blandt m angeQuranen ornhandlende dette emne fra sura AI Naba . (78:6-7),Har vi ikJu skab/ Jorden som en seng med bj/!Tgene som pa!/e ?Pelene amtad, der dnves ned iorden, kan sam menlignes m ed de plokkeder bruges til forankre e t teh, svarer ti l de dybe formeringer dec udger deg eo lo gis ke fa ld e.Her. sam ide andre ernner kan den objektive Izser ikke undga atberm erke , at der ikke forekornrner rnodsige lser m ed den modernevidenskab,M en mere end noget blev jeg ryste r af bemzrkninger iQuranenom handlende levende ring. bade idy re - og plante rige t spe cie lt iforholdtil torplanrningen,Ocr er nedvendigr atre r engang at understrege de t fakrurn at de t kun erim oderne tid at videnskabens frem gang har giort indholde t af sadannevers torst;ielige tor as. Andre vers er m ere forstae lige , m en skjule rv .e s en tlige b io log iske inforrnaticner. Soid an ne o ply sn in ge r fo re kom rn erisura AI,-IN,,!),!I (21:30).Og vi hrag/e alt li wi af vant/, viiI sd ITo ?Dene er en bekr.ettelse af den mode m e teori, am at oprinde lsen til alt liver .1kV,1 ti s k .Den boraruske viden var p a Muhammad' s tid ikke inoget land s alrernskreden itt man kunne erablere , sam en re ge l, at plante r blde harm andlige og kvinde lige de le . A lligeve l kan vi hese isura Taha ( 20 :53) .DtI er Gild alent, der har undt va"d "ed.fra skye" og dtrvtd brag/fm", par af pla,,'tr, alit Jorslulligt.fra hvtrandre.12


18/30

I dag ved vi at frug te r kornm er fra planter m ed sexuelle kendetegn, se lvnaf frugterne stam mer fra ubefrugtede blomstersorn for eksernpe l frabananer, i sura AI R U i (13:3) Izser vi :Og han skabt frugter af enboer slags i par, 10 og 10.Refleksionerne ove r fo rp lan tn ingen id yre rig et e r kzdet sarnrnen med denrn en ne s k elig e fo rp la ntn i n g.Vedrerende Ysiologi findes der et vers, sam for m ig forekammerekstrernt vigtigt, Er rusindar fer opdagelsen af blodets cirkulation ogam kring tre tten hundrede :ir f0rend vi forstod , at de r ITa tarrnen sendessubstanser, udvundet fra tarm indholde t, ind iblodstrernrnen for at sikreorganerne tilsrrzkkelig ernaring,E t vers iQyran en b eskrive r kild en til rnzlkens bestandd ele ioverensstern-m else m ed disse opfatte lse r, F or at forsta de tte ve rs e r de t nedvendigt atkende de kerniske reaktioner de r fo rekommer i tarmen og at de r de rfrasendes substanser, udvundet af [ooe-emneme, rned blodet via etkomplekst system, af og til v ia leveren, afhangigt af den kem iskeo pb yg nin g, til k ro pp en s organer. Her ib lan dt til d e rn elk e-p ro du ce re nd ebrystki rtler.O et e r v ig tig t at farsta de tte koncept hv is vi skat fo rsd de t fe lgende versfra sura Al Nahl (16:66)

I sandhed, has kvgelfindes en Irdo",f", jer. Vi giver jer en drilt,ftaindtrsiden of deres kroppe, der slammer foa en forbindelse indgde!mellem indh(Jldet aftannen og lJlodd, m/k rent og velg9Tendt,/or dender drilrRer den.

13


19/30

SKABELSEN AF MENNESKETI Quranen f0re r em net, den m enneskelige forplantn ing til en rnzngdeerklzringer der udforclre r de embryologer, der soger en m enneske ligforklaring til demo Det var ferst efrer danne lsen af de grundlzggendevidenskaber at vor viden om biologi b lev sa om fattende, og i sardelesbedefier opfinde lsen af rnikroskopet, at v i b lev istand til at forsta sadanneversoOet var ikke rnuligt for mermesket ide t sy ve nde arhundrede at udtrykkeideer af denne art. Og der er inter der indice rer at m ennesker imellern-esten og Arabien vidsre mere am disse ernner end rnennesker j Europaeller i andre dele af verdnen,I dag findes der m ange muslim er med grundigt kendskab til Q uranen ogtil naturv idenskaberne, de r har indse t lighedeme rnellern versene iQuranen der omhandler forplantningen og den videnskabeligt baseredekundskab,

Jeg vil altid huske en kommentar af en atten arig muslim opvokse t iSaudi A rabien , der sam respons til en re fe rence om den rnenneske ligetorplanming iQuranen sagde ; " Denne bog giver de vzsenrlige svar omernnet, cia je g gik iskole blev Q uranen brugt til at forklare hvordan bernblev fedt, dine boger om seksue l oplysning kornmer lidt sent " .Dct er am dene punkt i szrdclcshed, at en sam menligning melle rn deoptatrclser, aktuelle p a Quranen ' s tid , fulde af myter og overtro,indholdet af Qurancn sarnt den rnoderne videnskab bliver virkeligspa-ndende, en sarnrncnligning dcr efre rlader as overraskede overs arn rn cnhamgcn rn ellcm v id cn sbhcn o r; Qur.incn og rnanglcn p.i enhvcrreference i Quranen til de m i~ I() fS t:icJc iJce r d cr v ar Ire rn he rsk end e paden tid .

14


20/30

Lad os isolere , ud fra alle disse vers, pr.ecise ideer vedrerende kompleksi-te ten af den frugrbare vzske , sil~ Jen og det fakturn at kun en ganske lillernzngde er nedvendig for at sikre befrugtning, kvintessensen, kan hvisman vii, udrrykkes m ed det arabiske ord sula la .Indplanteringen af zgger i de kv ind elig e kensorganer b liv er p rre cistbeskrever i fle re vers m ed ordet Alaq, der ogsa er ritlen p a den sura (96 :2 )ordet forekornmer i,Gud 5lutbte mennesket fra noget tier hange.r ued:

Jeg m ener ikke at der findes nogen anden acceptabel oversztte lse atorderAltUf end at bruge order idets oprindelige m ening.Udviklingen a f fo ste re r ilivm oderen er kun overtladisk beskrevet, se lvombeskrivelsen er he lt precis, de simple ord der bruges refererer eksakr tilde fundam entale sradier ifo ste re rs v zk st. Vi keser f01gende, isura .. - J . IM u 'm imm (23:14)

Vi skabte noget, der hamgcr ucd en vss klllmp tifkod og vi skabte (ifdette kfJd knogler, vi ri


21/30

S en ere fin de r vi e n re fe re nc e, isura Al Sajda (32 :9) , til frem kornsren afsansem e og de indre organe r.Gud; udna'Vnte for dig huresanse.n. synet og de indre organerIn te r af de tte m odsige s af vor tids viden .QURANEN OG BIBLENV i har nu m ie t ITem til von sidste e rnne , konfronta tione n m elle rn emne romtal t iO !tranen , der ogsa er orn talt iBiblen.V i har alle re de fae t g lim t af problemstillinge n da vi d is ku te re d e skabe ls en .T id lige re understregede jeg den perfekte enighed im e lle rn mode rnevidenskab og vers i Quranen og paviste a t B iblens overleveringin de ho ld er e rk larin ge r d er e r v id en sk ab elig t uacceptable, D ene kom merikke sam nagen overraskelse nar vi ved at den store overlevering amsk ab els en , d er fin de s iB iblen er resultate t af arbe jde udf0rt af praste r derlevede ide t sje rte arhundrede fe r K risrus derfra begrebe t " sacerdota l"ove rlevering , O et se r ud sam am at de tte tem a blev undfange t, sam ennedvendighed , iforb inde lse rned predikene r brugt til at overbevise fo lkom , at observere sabbarren , D enne overlevering var konstruere t rned e tspecifik t form al for e ie , og sam fader de V aux ( tid lige re farstander forJe ru sa lem s B ib el S ko le ) har beskrevet, som vzrende essentiel legalisrisk ikarakter.Biblen indeholder agsa en mege t korte re og zldre variant, kendt samY ahvist ve rsionen de r beskrive r skabe lsen fra en he lt anden synsvinkeLBegge stam mer fra f0rste M osebog sam M oses anses at vzre farfatte rentil. de sverre har den rekst vi besidder idag undergae t m ange forandrin-ger, Den sacerdorale overlevering af furste Mosebog er kendt for sinesnurrige sramtreer, sam ingen tager a lvorlig t. D esuagte t s a har bideM atheus og Lukas brugt de rn , orn tren t ordre t, ideus evange lie r, nar debeskriver J esu s s ta rn trz .

1 6


22/30

Matheus gar rilbage ti l Abraham og L ukas tilbage ti l Adam . D isseskrive rie r e r aile v idenskabelige uacceptab le , ide t de angiver en tid forjorde ns alde r o g fo r tilsy ne komste n < I f rnenneske t pi jorden, sam er udeaf takt rned hvad videnskaben har e tablerer sam fakt.a. Q uranen poidenanden side e r fri fo r data af den slags.Tidl igere, bemzrkede vi hvordan Quranen harmonerer med rnodernege ne re lle ide er om skabelsen af universer, hvorimod B ib le n star i k ontr as ttil d isse , aU egorien am det oprinde lige hay er ikke holdbar, e j helle r erhistorien am lysets skabe lse pa den fe rsre dag , f0r eksisrensen afstjernerne der producerer lyset, eksistensen a f a fte ne n og morgenen ferskabelsen afJorden , skabe lsen afJorden pa den tred je dag, fer skabelsenaf so len pa den fje rde dag , f remkomsren af dyrene p a jorden e fte rfrem kom sten af luftens filgle po i den fem te dag ; se lvorn de f


23/30

Hvordan kan vi acceptere at en universal katastrofe idet 21 arhundrede,edelagde en he l c iv il isa tion , nar vi ved at denne periode korrespondererrned, perioden lige fQlrDet Midterste Rige, cirka p a sarnme tid. sorn denfCimtemellern-periode f0rend det 11te dynasti,Ingen af de foregaende erklaringer kan accepteres af den modernevidenskab, Pi baggrund af dette synspunkt bliver det muligt at male denklefi der adskiller Biblen ' s overlevering fra Qiranen' s, I rnodsztning tilBiblen, handler den overlevering der er findes i~ranen am ennaturkatastrofe begranset alene til Noah's eget folk. De blev straffede forderes synder, som andre ugudelige folk er blevet det I0r dem, Qyrinendaterer ikke denne katastrofe. Der 6ndes hverken arkzologiske ellerhistoriske indvendinger imod denne overlevering.Et tredje uhyre vigtigt ernne anvendeligt til sammenligning, er historienam Moses og herunder specieit udvandringen af'Hebrzeme fra lEgypten.Her er det kun muligt at give et kornprimeret resume, emnet er mereudferligr beskrevet imin bog. Jeg har noteret de punkter hvor Biblen ogQuranen er ioverensstemrnelse og hvor de er uenige og p a et par punkterhar ieg fundet passager hvor de kornplimenterer hinanden.Blandt de mange hyporeser am den placering udvandringen fra t'Egyptenber indtage ihistorien, har jcg konkluderet at den rnesr sandsynlige erden reori clef g0r Merneptah til Ramses den 2' s efierfelger, Rarnses den2 var farao da udvandringen fra lEgypten fandr sred, Konfrontarionenrnellern oplysningerne ide hellige skrifter og arkzologiske data talersrzrkt for denne hypotese, Jeg er bezret over at kunne sige ,It Biblensoplysninger bidrager med vzsenrlige beviser der ger det muligt at placereMoses i faraonernes historic, Moses blev f0dt under Rarnses den 2' srcgcringsrid.[)c mcd u mvke studier : 1 1 Mcrncprah ' S murnic 1 1 M Ylkrli~crc bidr ..getrned nyttig information om de mulige arsagcr til Mcmeprnh ' s ded,

lR


24/30

Del faktum at v i idi1g besidder murnien a r denne faraa, der som hvis v iskal va!re belt przcise blev fim det i18981e r af afg0rende berydning,B ib le n n ote re r at han blev opslugt ihaver, m en give r ingen detaljer omhvad der derefter skete med kroppen, ~d,nen, i sura Yrmu.r {lO:92) ,oplyser at farao Is krop, se lvo rn at han val evigtfordem t, vi lle blive fre 'lst& a , vander,Pd tlenne d 'ag bevarer v i d in (dD,de) krlJp, si/e lle! " live ," du et teg nforaile kO f , , ;n e t U u geNt'Tia,tione~ stlluleii& martg e agle, ' ililte p d 'lJ.rn"teg "D en rnedicinske eksam ination af derte m um ie ha r vist at denne krop ikkekan have ophcldt sig Iznge ivand, Igen, konfrontationen rnellernQurane ns ove rle ve rin g 1 0 9 nye v idenskab elige data giv er ikke den ringestegrund til kommentar se t fr,a et v iden skabe lig t s yn spunk t,Det gamle testarnente udger en sarnling littertre arbejder, produceretover en periode p a 9 arhundreder, der senere er blevet ~ndrede mange,ga.nge.Menn esk ets ro lle iammenszm ingen af den B ibelske teksr kan desvzrreik ke ove rs es,Abenbaring~n, sam den findes iQyranen, har en baggrund, der erradikalt anderledes, fra det ~ jeblik den f0rste kommunikation fandt sted,blev versene o , g kapitlerne lart udenad OS skreV" etne d, mens, Muhammadlevede , P a denne baggrund bndes der inter problem med oprindehen ogzgtheden af denne overlevering,

19


25/30

En abjektiv eksaminering, med brug afde nyeste v idensksbe lig e rne toder ,f0rer til anerkendelsen af sammenfaldet mellern Quran pa den ene sideag videnskaben p a den anden, ag sam den trcfa ste le se r ik ke har kunnetundga at bemzrke, s a har jeg tidligere, ved flere lejligheder understregerdisse overenssternmelser.Disse overensstemmelser tvinger os ti l at acceptere at inter rnenneske paMuhammad's tid kunne have forfattet Quranen rned baggrund idenviden, dec var tilga:ngelig p a . den tid. Sadanne kanklusioner er hvad dergiver Quranen sin unikke placering, og rvinger den empiriske videnskabsmand ti l at acceptere sin inkapacitet med hensyn til at fartolke Quranenud fra en materialistisk tankegang alene.

20


26/30

ABENBARINGENS LYS

IntroduktionHvad er liv?Menn esk ets e ksiste ns i denne verden og skabelsen af he le universe t e rikke e t uhe ld e lle r e t udslag a f tilfe ld ige hznde lser. D ette un ivers oge th ve rt a tom idet, m anife ste re r og leder os frem til at realise re en kzrlig ,barm hjertig og alm zgtig skaber, U den skaberen ville inte t eksiste re .Enhver sjzI ved at den eksisterer og at denne eksistens er afhzngig afskabe ren, sje len ved m ed sikke rhed at den ikke har skabt sig se lv , de rforer de t vor pligt at kende vor herre, Gud.MennesketM enneske t e r en enestaende skabning Gud har e table re t rnenneske t, samsin reprzsentant eller stedfortrzder, til at herske over aile andreskabninger, han er bleve t giver evnen til at rzsermere hvilk e t a dskille rham fra a ile andre dyr, Profe ten har sagt " Cud bar ikkL skabt nng et bedr(lid form ifrm e/ltr nog l!t mere paftkt tiler m ere smukt. "Sam rnen rned evnen til at d iskrim inere og evnen til at ske lne , harmcnnesker fact en fri v ilje til at vzlge en livsve] v.e rdig i farhold tilpositionen sam Cud 's representant eller tiI at fald e lavere end det lavesreJf dy re ne , M e nne ske t b live r foot rent og syndsfrit Han er bleve t give r sinIi-ievilje Iii at g0re gode gern inger m ed elle r ti l at fere et syndefuldt liv,Guddommelig vejledningGud, ud fTa sin endelese iGEr lighed og barrnh jer tighed, har ikke efterladtrnennesker i uvidenhed kun med mulighed fo r finde den rette vej vedertaringens h j.e lp alene . G ud har g ive t 0$ Guddommelig ve jledning der.m viser kritcrie rne for sandhed sam r give r oplysning om realite ren afvoreksisrens idenne verden og iden nasre ,

21


27/30

AbenbaringemeSiden rnenneskets tilsynekomst p a jorden har Cud sendt sine profeter forat forkynde sin abenbaring og invitere ti l sand fred og ly dig he d, til denenesre Cud, dette er ISlAM. Dette budskab er overleveret til generationefter generation gennern de forskellige profeter, der aile inviteredernenneskeheden til at felge sarnrne vej. Desvserre er aUe de tidligerebudskaber edelagt eller forandrede af de efierfelgende g en eration er, o gsam et resultat af dette blev den rene lre forurenet med myter, overtro,atgudsdyrkelse sarnt irrarionelle filosofiske overvejelser, Cud's egenreligion gik tabt ien overflod af forskellige menneskeskabte religioner,Menneskets historic er en krenike am rnenneskets driven mellem lys ogmerke, Sandheden er, ogsa, at Cud isin ucndelige kzrlighed ikkc harforladt os.Den sidste abcnbaringD a rnennesket var sunket ned idy bet af uvidenhed, sendte Cud sin sidstebudbringer, Profeten Muhammad, r n a Allahs fred va:re rned ham, for atoplyse menneskeheden. Abenbaringen, Quranen, sam Muhammadbragte, er den sidstc og ulrirnarive kilde til veiledning for rnennesker,

2 2


28/30

KRITERIER FOR SANDHEDHvordan kan v i. vide at en abenbaring sam Quranen er C uds ord ? ,de fe lgende krite rie r hja:lpe r os til a t differen tie re :

1. Ratione l v isdom , e ftersom C ud har give t as in te llekte t er de tvor pligt at bruge vor evne ti l a t d iskri rn ine re , til h ell' riden atvurdere , ske lne rne lle rn sandt og falsk t. Sand


29/30

Kare lzserM enneske t e r ikke tvunget til at accepte re sandheden, men det e r b este rn ten skarn, hvis e t m enneske m angle r in te resse iat s0ge e fte r den . Islamviser at Gud har givet rnenneske t tanken og derfor forvente r, a t viovervejer og ta'nker over liver obiektivt og sy stema tis kt, a t reflektere, stillespergsm al og re flekte re igen,I ngen har re t til at presse d ig til a t rage en hastig beslutn ing om atacceptere Islam . For Islam lzrer as at mennesket har frihed til selv atve lge , Se lv nar rnennesket star ansig t til ansig t m ed sandheden et der ikketvunge t til at accepte re den .For du begynder at danne dig en opfatte lse af Islam skat du sperge digselv am den viden du alle rede besidder er rilsrnekke lig ? , sam t sp0rge amden viden du har, e r opnae t v ia ikke muslim ske 3 pans kilder ? , . somm u ligvis ku n h


30/30

INTII tNATIONAL ISLAMICPUBLISHING :HOUSE

Documents

Quran and Modern Science Danish