februar 2012

SPEAK UP• Reportage fra Speak-UP! Konferencen, • Interview med Dorthe, projektmedarbejder på Speak UP!• Info om karavanen • Tidsplan m.m.

Ny nordisk skole

Kort nyt

Sekretariatets klumme

Farvekoder:

Tryk (Pantone/CMYK: - PANTONE 386 C - (75,0,100,0) - (89,31,100,25)

Web (RGB): - 7BC143 - 12b913 - 006b01

Skrifttyper:Logofont: Kontrapunkt Bold (kan hentes på http://www.kontrapunkt.com/news/ddprize_2004/Kontrapunkt-PC.zip)Websitefont: GeorgiaDer kan som udgangspunkt (medmindre andet er aftalt) leges med farver og lignende, ligesom logoet selvfølgelig kan skaleres, så længe at forholdene bevares

PUPIL er udgivet af:

Danske SkoleeleverMejlgade 30BHovedtelefon 7022 0033Mail: dse@skoleelever.dk

Ansvarshavende redaktør:Robert Kjellerup Andersen

ISSN: 1904-5301

Redaktionen består af:

Redaktør: Rasmus Lambert Kjærdrlk@skoleelever.dk

Redaktør: Hjalte Daniel Hansendhh@skoleelever.dk

Mediegrafisk medarbe jder:Kristoffer Jensen

PUPIL tager forbehold for trykfejl og ændringer. Citater fra webmagasinet PUPIL er

tilladt, så længe disse angives med korrekt kilde samt årgang og nummer.

Formandens klummeSpeak Up! – hvorfor bliver du ikke hørt?Af Vera Rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever

I februar måned, igangsætt-er DSE kampagnen ’Speak Up! – bliver DU hørt?’, som sætter fokus på elevdemokrati og elevinddragelse.

Formålet er at skabe national, kommunal og ikke mindst lokal opmærksomhed på at inddrage eleverne som en aktiv del af skoledagen, og ikke bare som nydelige nikkedukker.

Men, som elev i 9. klasse, der har erfaring med både lærere, elevråd, skolebestyrelse og skoleledelse, kan man godt begynde at undre sig, når man arbejder med sådan en kampagne; hvorfor i alverden bliver vi ikke hørt?

I januar lavede DSE et forslag om at lade elevrådets skolebestyrelsesrepræsentanter sidde med til an-sættelsessamtalerne for nye lærere. Det blev en stor mediehistorie, som også havde positive tilbage-meldinger. I kølvandet på den, udtalte foreningen for lærere i Danmark, at det var en dårlig ide, og at ’elever hører hjemme i klasseværelset’… Hvorfor?

Hvorfor burde elever, der jo ligegyldigt hvad man me-ner, er dem der kommer til at have mest at gøre med lærerne, ikke sidde med til ansættelsessamtalen, og give deres perspektiver på kommende lærere? Eller være med til at evaluere deres lærere senere hen, så de kan blive ved med at udvikle sig, og give den bedste undervisning til eleverne? Eller, være med til at fastlægge temauger, undervisningsforløb, og em-ner inden for de forskellige fag, når det er dem der skal undervises i dem?

Generelt er den største gruppe på en skole eleverne. Alligevel er det dem der har mindst at skulle have sagt. Hvorfor? Det er der faktisk ikke noget svar på.

For det giver ikke nogen mening. Derfor har DSE lavet Speak Up! – for alle elever skal høres!

Vores formål – uden for tidsrammen af kampagnen – er at sørge for at alle elever får mulighed for at blive hørt i deres dagligdag. Hvem ved mest om undervis-ningen, gode lærere, hvad der virker? Eleverne! Derfor er det også vigtigt at du tager tråden op – ken-der du også følelsen af at sidde og tænke at man har en masse at sige og forbedre, men ikke får mulighe-den? Så har du muligheden for at gøre noget ved det nu. Danske Skoleelever vil turnere land og rige rundt, med lommen fuld af inspiration til, hvordan du kan skabe indflydelse på din skole. Men vi kan ikke gøre det uden dig.

Så tænk på din hverdag – hvad vil du gerne forandre? Og ikke mindst – hvordan vil du gerne forandre det?

Speak Up! – du kræver at blive hørt!

Så er det nu det går løs!Den 8. februar kickstartes den fedeste kampagne i hele DSEs historie med en konference i landtingssalen i Christiansborg, nemlig Speak Up!

Kampagnen kommer så til at køre den næste månedstid, bla. med en karavane der kører rundt i udvalgte kommuner og underviser i elevdemokrati, men meget mere om det længere inde i bladet.

Derudover har vi også et interview med en af vores medarbejdere, Mette, der har stået for en stor del af det praktiske omkring kampagnen.

Så alt i alt glæd jer til det fedeste blad og den fedeste måned i jeres liv!

Kort nyt!Kort nyt!

For første gang kan vi nu få et overblik over, hvor stort fraværet er på landets grundskoler. UNI•C har indsamlet landsdækkende tal for skoleåret 2010-11.

UNI•C’s rapport viser, at det gen-nemsnitlige fravær på landsplan i folkeskolerne er 6 procent. Det svarer til, at en elev i løbet af et år er fraværende i 12 dage.

Størstedelen af fraværet skyldes sygdom og lignende. Fravær på grund af sygdom er på 3,7 pro-

cent, som svarer til knap otte dage i løbet af et år. En mindre del af det samlede fravær – 1,5 procent, som svarer til tre dage – skyldes, at skolelederen i løbet af et år har givet eleven lov til at holde fri uden for de almindelige skolefridage. Det ulovlige fravær udgør 0,9 procent, som svarer til knap to dage i løbet af et år.

Variationen i fraværet omkring gennemsnittet er dog betydeligt. Fx har 2/3 af folkeskoleeleverne slet ikke haft ulovligt fravær.

Det ulovlige fravær er næsten på samme gennemsnitlige niveau for elever i 1.-6. klasse, hvorefter det stiger i takt med klassetrinnet. I 10. klasse har knap halvdelen af

alle elever haft ulovligt fravær. Og en 10. klasses elev har gennem-snitligt haft fem dages ulovligt fravær om året.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu ligger tal for det reelle fravær på skolerne:

”12 gennemsnitlige fraværsdage i løbet af et skoleår er for meget. Det mest bekymrende er selvføl-gelig det ulovlige fravær. Som vi allerede havde en formodning om, er det ulovlige fravær højst i de ældste klasser. Den viden tallene giver os, betyder, at der nu i højere grad er grundlag for at målrette indsatserne mod fravær.

Skoleelever er gennemsnitligt fraværende 12 skoledage om året

En ny lov, der skal begrænse anta-llet af elever, som modtager specia-lundervisning, vil ifølge Efterskole-foreningen få fatale konsekvenser for landets 40 ordblinde- og spe-cialefterskoler.

En rundringning viser, at de fleste af Folketingets partier er overras-kede over, at lovforslaget skulle betyde, at specialefterskolerne må dreje nøglen om.

»Vi har ikke diskuteret den vinkel i forbindelse med lovarbejdet,« siger den socialdemokratiske ordfører for børn og undervisning Troels Ravn og tilføjer, at hvis det viser sig, at Efterskoleforeningen har ret i sin fremstilling af problemstillingen, vil det blive nødvendigt at kigge meget nøje på lovforslaget, og finde ud af hvordan man kan afbøde en sådan konsekvens.

»Lovforslaget er ikke et angreb på efterskoler med et særligt indhold herunder efterskoler for ordblinde,« siger han og tilføjer, at ordblindeef-terskolerne løser en meget vigtig opgave, som der fortsat vil være behov for at få løst.

Fagligheden skal fastholdesMarianne Jelved fra de radikale, der også er formand for Forenings- fælleskabet Ligeværd finder, at det vil være en højst uheldig konse-kvens hvis specialefterskolerne må dreje nøglen om.

»Det har ikke været meningen, at inklusionsloven skulle nedlægge specialefterskolerne,« siger hun og tilføjer, at de radikale vil følge det videre arbejde meget nøje og have fokus på, at den faglighed, som der for eksempel kræves i forhold til or-dblinde elever, også fortsat vil være til stede.

»Det er vigtigt, at loven om inklu-sion er et pædagogisk projekt og ikke en besparelsesøvelse,« siger Marianne Jelved.

SF og Enhedslisten støtter specia-lefterskolerne.

Annette Vilhelmsen fra SF er ove-rrasket over, at lovforslaget om inklusion kan få uheldige konse-kvenser for specialefterskolerne, og tror heller ikke det har været inten-tionen.

»Hvis det skulle vise sig, at det bli-ver konsekvensen, vil jeg arbejde for, at det som minimum tages op til fornyet diskussion,« siger hun.Lars Dohn fra Enhedslisten er helt på samme linje. Han ønsker ikke at medvirke til at lukke specialefters-kolerne. Tværtimod vil Enhedslis-ten gerne have efterskolerne til at påtage sig et større socialt ansvar.»Hvis man lukker specialeftersko-lerne er det umiddelbart et skridt i den modsatte retning,« siger han

Flertal for at bevare specialefterskolerne

Speak Up! Er DSEs store kampagne om elevdemokrati og elevindflydel-se der kommer til at køre de næste måneder frem. Ideen til kampag-nen kom da den tidligere regering i deres skole udspil ”faglighed og frihed” fastslog vigtigheden af ele-vdemokratiet for at ruste eleverne i den danske folkeskolen og derfor kom med ideen om et samarbejde mellem regeringen og folkeskolens forskellige intresser.

Desværre blev ideen sat på stan-dby, grundet valget, indtil den nye regering fik sat sig godt til rette og læst dokumenterne på deres skri-vebord igennem. Til alt held syn-tes den nye undervisningsminister Christina Antorini også godt om ideen, og kampagnen fik gang i se-jlene og penge på lommen.

Hvorfor?Grunden til at kampagnen bliver så stor og vigtig er at vi i Danmark står overfor et problem. Hvis vi vil øge udviklingen i skolen og fremskridet, er det vigtigt at der kommer mere elevindflydelse og eleverne for no-get reel magt. Ligenu føler alt for mange af os at skolen ikke funge-re, da den ikke tager hensyn til os og vores syn på den og forholdene er ikke gode nok. Men mange af de ting kan blive løst med et bedre ele-vdemokrati. Derudover vil det også skabe mere kreativitet og inovation at få eleverne til at komme med ideer og afholde aktiviteter, og være med som sparringspartner i fors-kellige sager for eksempel i forhold

til evaluering af skolen.

Gudskelov er det sådan at der er en hel del steder landet over hvor det fungere og hvor både lærer og ledere lytter til eleverne og ele-vrådet. Til gengæld er der også en del steder hvor der i mange år har været status qou og hvor elevrå-det ikke får lov til andet end at spi-se kage og bestemme farverne på skolekridtet. Og det er sikkert også meget fint, men det ændre ikke på det faktum at hverken skolen eller eleverne får noget ud af det.

For at sige det simpelt:

Danmark har brug for mere elev-demokrati og vil kampagnen sikre det!

Fra 2009 til 2011 har 24 skoler gen-nemført forsøg med de praktiske/musiske fag. 19 af skolerne har kørt forsøg med et nyt fag, håndværk og design, dvs. sammenlægning af håndarbejde og sløjd til ét fag.

Men firmaet Rambøll, der har stået for evalueringen, vurderer, at for-søgene ikke kan sige noget om, hvordan en sammenlægning af sløjd og håndarbejde vil styrke den praktisk/musiske fagblok. “For-søgene er for få, for begrænsede i omfang og for forskellige”, lyder det i en pressemeddelelse.

Potentialer ved sammenlægning af fageneDog viser evalueringen, at der er en række potentialer ved et nyt fag. Eleverne får både et større enga-gement og en større arbejdsglæde, og får også en bedre forståelse af arbejdet med at frembringe et pro-dukt, øget innovation og kreativitet.I arbejdet med en reform af folkes-kolen ønsker børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini en skole, som kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber og motiverer til at lære mere.

“De praktiske/musiske fag kom-mer selvfølgelig til at spille en rolle, når vi skal se på koblingen mellem teori og praktiske kundskaber i for-bindelse med arbejdet med et ud-viklingsprogram for folkeskolen”, siger Christine Antorini i presse-meddelelsen.

Ministeren vil have ny forsøgspraksisHun mener, at evalueringen af for-søgene med de praktiske/musiske fag viser, at der er behov for at æn-dre på den måde, man laver forsøg. Hun vil have indført en langt mere professionel forsøgspraksis.

“Fremover skal vi gennemføre for-søg af en langt højere kvalitet end tidligere, så vi er sikre på, at vi får viden, som andre skoler også kan lære af. De erfaringer, vi har fra forsøgene med faget håndværk og design tager jeg med mig, når jeg skal drøfte eventuelle ændringer af læreruddannelsen med min ko-llega uddannelsesminister Morten Østergaard,” siger børne- og under-visningsminister Christine Antorini.

Evaluering: Sløjd og håndarbejde skal ikke lægges sammen

KaravaneEn stor del af Kampagnen er vores Speak-up! karavane. Karavanen kommer i 5 uger til at køre land og rige rundt og besøger undervejs skoler i 13 officielle Speak-up! kommuner, inden den holder en lille pause og vender stærkt tilbage efter sommerferien.

Kommunerne er geografisk bredt placeret og spænder fra højsnuede københavner Lyngby til kolde, mørke pro-vins Randers, og det er karavanens mål at der alt i alt skal besøges 75 skoler landet over!

Karavanen vil blive ”kørt” af sek. frivillige, bestyrelsesmedlemmer og aktive der er blevet uddannet på Speak-up! weekend.

Ude på skolerne vil der så for hele skolen/overbygningen blive fortalt lidt om kampagnen og hvorfor den er så vigtig og lavet en brainstorm over hvad der kan forbedres, og efterfølgende lavet nogle workshops kun med ele-vrådet, hvor de kan få startet nogle konkrete projekter inden for emnerne undervisning, mobning og aktiviteter.

Som en ekstern ting vil karavanen efter sommerferien så tage ud til nogle af skolerne, og se hvordan projekterne gik, og om de stadigvæk er der!

Speak Up!-Karavane/SkolebesøgTid: Ca. 3 timer i alt (enten formiddag eller eftermiddag).Program: 1) Introduktion og Brainstorm fælles for hele skolen, ca. 45 min. 2) Workshops med skolens elevråd og kontaktlæreren samt dialog med skolelederen, ca. 90 min.Målgruppe: Programmets første del sigter hovedsagligt mod mellemtrinnet og overbygningen (indskolingen kan inddrages, hvis ønsket) Programmets anden del er for elevrådet, kontaktlæreren og skolelederen.

Tidsplan Følgende er tidsplanen for Speak Up

• 3-5 februar: Afholder Danske Skoleelever en træningsweekend, for at forberede vores kursusholdere på at komme ud på Jeres skoler!

• 8. februar: Vi afholder vores indledende konference, før vores karavane begynder at køre ud på skolebesøg

•Uge 7: Vores karavane besøger følgende kommuner: Høje-Taastrup Greve

•Uge 8 og 9: Vores karavane besøger følgende kommuner: Gribskov Furesø Lyngby-Taarbæk Næstved

•Uge 10 og 11: Vores karavane besøger følgende kommuner: Kolding Vejle

• Uge 12, 13 og (15 Herning): Vores karavane besøger følgende kommuner: Skanderborg Viborg Herning

• Uge 16 og 17: Vores karavane besøger følgende kommuner: Mariagerfjord Randers

Interview med Dorthe Dorthe du er jo ansat af Dans-ke Skoleelever i forbindelse med Speak Up, vil du fortælle os lidt om kampagnen?

Speak Up!-kampagnen er en ny kampagne som skal sætte fokus på øget elevinddragelse og ele-vdemokrati samt give eleverne mere indflydelse på deres skole og hverdag. Kampagnen starter ved vores åbningskonference på Chris-tiansborg d. 8. februar. Her er der inviteret politikere, fagpersoner og andre interessenter på skoleområ-det, for på den måde at sætte fokus på elevinddragelse og demokrati. DSE har valgt at indgå samarbej-de med 13 kommuner på Sjælland og Jylland. Kommunerne er: Høje-Taastrup, Greve, Gribskov, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Vejle, Kolding, Skanderborg, Herning, Vi-borg, Mariagerfjord og Randers. I kommunerne skal vi besøge en masse skoler med vores karavane, hvor vi vil fortælle om kampagnen, snakke med elevrådet samt kon-taktlærere og skoleledere.

Hvad er det så du sidder og arbejder med til hverdag?

Til hverdag står jeg for selve koor-dineringen af kampagnen. Arran-gerer konferencen og sørger for at

alle Speak Up!-aktiviteter sættes i gang og følges op på. Alt det gør jeg i samarbejde med vores formand, næstformand samt frivillige og an-satte på sekretariatet.

I forhold til kampagnen, hvad ser du selv mest frem til?

Jeg ser selvfølgelig frem til vores Speak Up!-konference, som er startskuddet på vores kampagne. Men det mest spændende bliver at følge vores karavane, som skal rundt på alle skolerne og se hvor-dan de mange elever tager imod budskabet.

Og til at slutte af med, vil du

så sige noget om den Speak Up!-konference?

Som sagt var vores Speak Up!-Konference startskuddet på kam-pagnen. På konferencen havde vi et program som byder på oplæg fra politikere, kommunalpersoner, Sko-le og Forældre, Danmarks Lærer-forening og Skoleleder foreningen. Efter oplæggene blev der blive de-bat i form af en Speak Up!-Dating, hvor man efter hvert af oplægge-ne skifter bord og på den måde får snakket med en masse forskellige mennesker. Det var virkelig en rig-tig spændende og god dag, hvor vi i fællesskab kan sætte fokus på øget elevinddragelse og elevdemokrati.

Ansat, og projektmedarbejder for vores kampagne Speak up

Samlet fra hele Danmark. Samlet på tværs af regionerne. Samlet på tværs af stillinger i samfundet. Sa-mlet om elevdemokrati. Dette var udgangspunktet, da Danske Sko-leelever d. 8 februar afholdte Speak UP! Konference. Konferencen uds-pillede sig i de historiske sale ved Christiansborg, nærmere bestemt i den gamle Landstingssal. Og det var her i disse historiske sale, som tidligere har været stedet hvor sto-re politiske beslutninger, har fundet sted. Her hvor Danmarks fremtid, tidligere er blevet besluttet, blev der nu skudt gang i Danske Skoleelevers kampagne Speak UP!

Konferencen blev efter den obli-gatoriske morgenmad, åbnet af Danske Skoleelevers formand, Vera Rosenbeck, som holdte den åbne-de tale, for den forsamlede mæng-de. Efterfølgende indtog Danmarks Børne- og Undervisningsminister talerstolen, med en tale om visio-ner, og med sine ønsker om et godt samarbejde, og ønsket for en ve-lkørende kampagne, forlod Christi-ne Antorini talerstolen ved stor ap-plaus, og lod Venstres retsordfører Karsten Lauritzen indtage talersto-len. Imod sætning til hvad hans titel antyder, så omhandlede hans tale ikke Danmarks retssystem, men derimod en blanding af hans egne erfaringer med elevdemokrati, og en kort rundtur i den politiske måde, at skabe indflydelse på. Dag disse tre talere havde afsluttet deres åbnen-de taler, var det tid for Dorthe Lan-ge næstformanden for Danmarks Lærerforening, at indtage talers-tolen. Hun holdte et inspirerende oplæg om hvorvidt, det var blevet tid til at geninddrage samfundsfag-sundervisningen i de almene kla-ssetimer. Det skal være slut med at samfundsfag er bundet til de skemalagte timer, som der i dag er afsat på de dertil indrettede grunds-koleskemaer. Som hun udtrykte det,

så hvis elevindflydelsen og den de-mokratiske dannelse, skal skabes i folkeskolen, så er det tid til at ind-drage samfundsfaget i de almene timer, så der kan skabes en bredere forståelse for verden omkring os.

Da hun forlod talerstolen, blev bol-den spillet ud til de forsamlede del-tagere i salen, som nu skulle disku-tere de problemstillinger som der lå i hendes oplæg. Mange synspunkter blev delt mellem både lærer, elev og leder, så men blev de også plads til et par politikeres inputs til nogle af debatterne.

Da den efterfølgende pause var overstået, og alle igen havde fået stillet deres trang til kaffe, var det tid til andet oplæg, denne gang fremført af Bennedikte Ask Skotte, formand Skole og Forældre. Hovedpunkterne i hendes oplæg var hvorvidt skole-bestyrelsen var orienteret ordent-ligt omkring elevrådets rettigheder, i forhold til deres repræsentation i skolebestyrelsen, samt diverse an-dre råd, som omhandler de andre trivsels aspekter, som grundskolen rummer.

Dette lagde som det tidligere oplæg, op til stor debat i de nye grupper. Alt fra selve oplæggets indhold til de generelle problematikker som ligger i indførslen af elevdemokrati, blev diskuteret med stor livlighed, og da Danske Skoleelevers formand, afsluttede debatterne, var der flere grupper, som blev siddende ved de-res bord, bare af den rene iver for at diskutere emnet. Det var derfor en velfortjent frokost, som deltagerne kunne nyde, da denne debat, var bragt til ende.

Da de deltagende ved konferencen, vendte tilbage fra deres frokost, var det tid til dagens tredje oplæg. Den-ne gang var det Anders Balle, For-mand Skolelederne, som fik lov til at fremføre hans synspunkter, på spørgsmålet om elevindflydelse, og elevdemokrati. Ud fra hans syns-vinkler, var det tid for at eleverne bliver inddraget ordentlig i grunds-kolen. Det skulle skolelederne sel-vfølgelig være en del af. Dette sku-lle effektiveres ved at skolelederne omkring i landet, skal til at behandle lærer og elever ens. Det er ikke nok at se på eleverne bare som børn. De skal ses som selvstændige individer,

som regnes på lige fod med de øvri-ge lærere på skolen. Ydermere foku-sere Anders Balle også på et besøg han havde foretaget i Sverige, hvor han havde set en ny måde at tænke klasser på. En måde hvor du ikke tænker lærerne som klasselærere, men nærmere som mentorer for de enkelte elever.

Disse to meget interessante syns-punkter røg også ud til grupperne, hvor der var bred enighed om, at disse to tiltag var et forsøg hver for den danske grundskole.

Efter Skolelederformanden, var det blevet tid til at tage imod, Jane Fin-dahl formand for Kommunernes Landsforenings børne- og ungeud-valg. Hun fremførte pointen om at for at skabe et velfungerende ele-vdemokrati, må eleverne konkre-tisere sig mere om hvad de ønsker indflydelse på. Ydermere, skal po-litikerne lærer at komme ned på et niveau, hvor alle kan følge med, i særdeleshed eleverne. Dette afførte endnu engang en livlig debat, som gav en ny indsigt i em-net, for de deltagende.

Herefter blev der givet en tiltrængt pause, hvor efter alle kunne vende tilbage til dagens sidste oplæg. Det-te skulle fremlægges af Jens Kamp-mann fra Roskilde Universitet. Han fremlagde ud fra hans forskning i undervisning, hans synspunkter på, at elevdemokrati, er mere end blot at have et elevråd. Elevdemokrati, er alt det under dette. Alt fra medbes-temmelse på hvordan klassen nem-mes, når at gennemgå årets pen-sum, til hvad du i børnehaveklassen, skal lege af lege spisefrikvarteret.

Imod sætning til tidligere, affødte dette ikke megen debat, da der var en bred enighed fra salen, om rele-vansen i Jens Kampmanns ord.

Med alle oplægsholderens oplæg afsluttet, var der ikke meget andet tilbage, end at få afsluttet konferen-cen af Danske Skoleelevers formand Vera Rosenbeck. Med tak for en god konference, og de afsluttende spørgsmål fra salen, kunne forman-den afrunde konferencen, og sætte det sidste punktom for, Speak UP’s! vigtighed for den danske grundskole

Reportage fra Speak-UP! Konferencen Mathias Green, Formand Danske Skoleelever Nordjylland

Billeder fra DSE’s Speak Up! konference d. 8 februar 2012

På trods af 40 års indsats for at bryde de sociale barrierer i uddannelsessystemet, er det endnu ikke lykkes. Vi har brudt de økonomiske barrierer for at unge kan tage en uddannelse: brugerbetaling er der ikke meget af i Danmark, og SU’en er også med til at sikre alle en chance for uddannelse. Men de sociale og kulturelle barrierer lever stadig i bedste velgåen-de og betyder, at børn af forældre med lange uddan-nelser, klarer sig markant bedre i skolen, end børn fra hjem, hvor væggene ikke er tapetseret med bogreoler. Børn af forældre uden uddannelse får i snit 5,3 i mundt-lig dansk. Børn af akademikere får omkring 9 i snit.

Alle taler om, at vi skal få flere unge til at tage en uddannelse efter folkeskolen. At Danmarks frem- tidige arbejdskraft skal være dygtigere end de lande, vi konkurrerer med. Hvis vi for alvor vil nå de mål, så skal vi gøre op med de sociale forskelle i uddannelses-systemet.

Derfor er der behov for en uddannelsesrevolution, der sætter fokus på de sociale barrerier. Den uddannel-sesrevolution skal bygges på det, der allerede i dag er Danmarks styrker på uddannelsesfronten. Ligesom da en gruppe kokke fandt sammen om et ”nyt nordisk køkken” baseret på danske råvarer, der siden blev til restaurantsuccesen NOMA, skal vi finde frem til det, vi gør godt. Og bygge videre på det.

Uddannelsesrevolutionen skal bestå af tre dele: For det første skal undervisningen gøres mere praktisk. I dag er akademisk inspirerede arbejds-metoder i høj kurs: Universiteterne er højstatus, så metoderne herfra kopieres. Projektopgaver møder krav om ”perspektive-ring” og ”metodebegrundelse” helt ned i folkeskolen. Videnskabsteori er kommet på skoleskemaet i gym-nasiet. Og på mange erhvervsskoler har lærerfri timer skåret ned på voksenkontakten og den strukturerede undervisning. Hele uddannelsessystemet – fra folke-skolen til de videregående uddannelser – har fokus på at levere til universiteterne. Desværre. For langt ho-vedparten af danske unge kommer aldrig til at genne-

mføre en kandidat-uddannelse. På den måde får alt for mange unge nederlagsoplevelser og ender i værste fald med at ryge helt ud af det danske uddannelses-system. Og på den måde forsømmer vi at opdyrke og værdsætte praktiske evner og talenter.

Det betyder, at erhvervsskolerne skal opprioriteres i folkeskolen: Undervisningsmetoder fra erhvervs- skolerne skal fylde mere, de praktiske fag skal have plads. Vores vision er undervisning, der ikke tager ud-gangspunkt i universiteternes metoder, men i kon-krete problemer og vægt på praktiske metoder og færdigheder.

For det andet skal uddannelsesrevolutionen sæt-te fællesskabet i front i skolen. ”Individualisering” har længe været et modeord, og princippet om ”ansvar for egen læring” har sat den enkelte elev i centrum. Det er klogt at have fokus på den enkelte elevs behov, men det nytter ikke noget at overlade ansvaret for læring til eleven. For det er alt for ofte reelt at overlade ele-ver til sig selv – og det forstærker de sociale forskelle og betydningen af forældrenes uddannelse. I stedet skal vi have fokus på fælleskabet ved f.eks. at genin-dføre gruppeeksamen og styrke klassefællesskaberne på erhvervsskolerne. Af samme grund vil det være en katastrofe at afskaffe enhedsskolen og indføre perma-nent holdinddeling. For så mister vi noget værdifuldt i den danske folkeskole: At elever går i skole med børn og unge, der ikke ligner dem selv. At man kan hjælpe hinanden. Det får alle gavn af.

Det sidste princip for uddannelsesrevolutionen er, at det skal gennemføres i et reelt partnerskab med dem, der arbejder med og i skolen til daglig: Forældre, elever, lærere, skoleledere og andre med aktier i folkeskolen. I Danmark har vi haft en stolt tradition for at udvikle skolen. Vi har gennemført store forandringer og skabt nye undervisningsformer i et samspil mellem politiske målsætninger og lokalt engagement og forsøgsarbej-de. De sidste ti år har al debat strandet i en perspekti-vløs diskussion af ”for-eller-imod-tests”. Det skal være slut nu. Nu skal vi være sammen om forandringerne.Det eneste, der ikke er til diskussion er, at der er brug for forandringer. Ellers får vi aldrig gjort op med de so-ciale forskelle, der er alt for tydelige i vores uddannel-sessystem.

Ny nordisk skole – af Nanna Westerby

Så er den første måned i 2012 ovre, og vi er godt i gang med sidste halvår før vi stopper. Herinde på sekretariatet her der været stille og roligt i dagstimerne, fordi alle er det ene og det andet sted.

Januar har som det første været sæson for aktivweekenderne i regionerne, og med rekordhøje deltagerantal rundt i regionerne ved jeg, at de har haft en rigtig fed weekend. Nu var jeg selv med til Nordjyllands aktivwee-kend, og der havde folk i hvert fald en fest hele weekenden! Så jeg kan kun forestille mig, at de andre må have været mindst ligeså gode.

Desuden er sekretariatet ved at vrimle med praktikanter. Nogle dage er der jo næsten ved at være flere praktikan-ter end frivillige! Men vi håber alligevel at Jacob og Jannik havde nogle gode praktikuger hos os. Godt nok var en uge fyldt med oprydning af kælderen, så det var ikke lige den bedste uge at være i praktik i. Og ja.. Det tager rent faktisk en uge at få orden i vores kælder. Der kan ligge utroligt meget på så lidt plads, har vi fundet ud af. Man finder jo ting helt tilbage fra før DSEs tid.

Ellers har arbejdet for det meste stået på diverse kurser i både Kompetence og Medlem. Og så selvfølgelig forbe-redelse til Speak Up! Kampagnen. Vi har fået alt til tryk, så jeg glæder mig ikke så meget til at skulle flytte rundt på 100.000 forskellige flyers og andet materiale vi får. Ellers runder vores Speak Up! Weekend snart af, og det er primært hvad jeg sidder og foretager mig. Det tager længere tid end jeg havde regnet med.

Sekretariatets klumme– af Vinh Duy Nguyen

Med venlig hilsenVinh Duy Nguyen