Nation of Islam 1.0 Indledning ......................................................................................................................................1 2.0 Historisk baggrund.........................................................................................................................2

2.1 Racismen i USA.........................................................................................................................2 2.2 Den sorte nationalismes historie i USA .....................................................................................3

3.0 Grundlæggelsen af Nation of Islam ...............................................................................................6 3.1 Religion......................................................................................................................................8 3.2 Politik .......................................................................................................................................12 3.3 Religion eller politik? ..............................................................................................................14

4.0 Synet på racespørgsmålet og forhold til Borgerrettighedsbevægelsen ........................................16 5.0 Konklusion...................................................................................................................................21 6.0 Litteraturliste................................................................................................................................23

6.1 Bilag 1 ......................................................................................................................................25 Opgavetekst: Der ønskes en redegørelse for udviklingen i forholdet mellem religion og politik i den sorte muslimske bevægelse i USA i 1960erne. Herunder skal der være en diskussion af bevægelsens stilling i racespørgsmålet og holdning til den amerikanske borgerrettighedsbevægelses kamp for ligestilling.

1.0 Indledning Den sorte muslimske organisation Nation of Islam er vanskelig at komme udenom, når man ser på

de politiske kampe, som prægede 1960ernes USA. Sammen med borgerrettighedsbevægelsen var

Nation of Islam med til at sætte dagsordenen i et af de mest fremtrædende politiske temaer i

1950ernes og 60ernes USA, nemlig racespørgsmålet. Nation of Islam er interessant, fordi

organisationen formåede at rekruttere en relativ stor andel af den fattigste del af den sorte

befolkning på et religiøst og politisk grundlag, som på mange områder stod i opposition til den

borgerrettighedsbevægelse, som ellers var særdeles toneangivende på racespørgsmålet i perioden.

I denne opgave vil jeg dels se på forholdet mellem Nation of Islam som henholdsvis religiøs og

politisk bevægelse. Efterfølgende vil jeg diskuterer organisationens forhold til

borgerrettighedsbevægelse og hele racespørgsmålet.

1

2.0 Historisk baggrund Før vi går i gang med at se på Nation of Islam, er det vigtigt at få et overblik over, hvad det var for

en historisk kontekst, den opererede i, og hvad det er for en historisk baggrund, organisationen

havde.

2.1 Racismen i USA Racismen i USA har dybe historiske rødder. Det amerikanske samfund er et udpræget

indvandresamfund og race1 og etnicitet har historisk set været vigtige identitetsskabende faktorer.

Desuden har konflikten mellem de hvide kolonister og den oprindelige indianske befolkning samt

slaveriet været medvirkende til at rodfæste racismen, såvel kulturelt som institutionelt.

Selvom det begyndende opgør med racismen i USA lå næsten 100 år tilbage, var det amerikanske

samfund ved indgangen til 1960erne stadig præget af både institutionel såvel som kulturel racisme.

I tiåret efter Den Amerikanske Borgerkrig, kendt som rekonstruktionsperioden, blev der vedtaget en

række progressive love, som sigtede mod et opgør med den institutionelle forskelsbehandling

mellem racer. I december 1865 blev Den 13. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning2 vedtaget.

Med denne tilføjelse blev slaveriet ophævet i både nord og syd. Efter slaveriets formelle afskaffelse

blev der i de tidligere sydstater vedtaget nye Black Code love, som havde til formål at begrænse de

frigivne slavers rettigheder. Disse Black Code love blev imødegået med vedtagelsen af

Borgerrettigihedsloven af 18663 samt yderligere to tilføjelser til Den Amerikanske Forfatning. Den

14. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning,4 som blev vedtaget i sommeren 1868, gav alle, der

var født i USA, ret til statsborgerskab og medfølgende borgerrettigheder (dog ikke stemmeret). I

februar 1870 blev den sidste af rekonstruktionsperiodens forfatningstilføjelser vedtaget, nemlig Den

15. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning5 som gjorde det forbudt at nægte borgere at stemme

pga. deres race, farve eller at de tidligere havde været slaver. Den politiske fraktion i Det

Republikanske Parti, som blev kaldt De Radikale Republikanere, var en af de primære politiske

drivkræfter i rekonstruktionsperiodens opgør med slaveriet og racistisk forskelsbehandling. I 1876

havde Sydstatsdemokraterne6, med støtte fra det nystiftede Ku Klux Klan, imidlertid genvundet det

politiske terræn, som var blevet tabt under rekonstruktionsperioden, og de sad på magten i de fleste

1 Jeg er opmærksom på at begrebet race er særdeles uvidenskabeligt, men jeg benytter det alligevel fordi det er dette begreb der anvendes i størsteparten af den anvendte litteratur. 2 http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=40 3 http://www.teachingamericanhistory.org/library/index.asp?documentprint=480 4 http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=43 5 http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=44 6 En konservativ pro-slaveri fraktion indenfor Det Demokratiske Parti.

2

sydstater. I 1877 indgik Sydstatsdemokraterne en aftale med den republikanske præsidentkandidat

Rutherford Birchard Hayes, som bl.a. indebar at Hayes skulle trække de føderale

besættelsessoldater ud af sydstaterne for til gengæld at få Sydstatsdemokraternes støtte og dermed

adgang til Det Hvide Hus. Troppetilbagetrækningen markerede afslutningen på

rekonstruktionsperioden, og i de efterfølgende årtier blev der i sydstaterne vedtaget en række

såkaldte Jim Crow love, som reelt betød en tilbagerulning af de rettigheder, som var blevet givet til

den afroamerikanske befolkning i sydstaterne. Jim Crow lovene var lokale love, som varierede

meget fra stat til stat, men hovedformålet med de fleste af lovene var at adskille racerne og lægge så

mange forhindringer ud, at det reelt blev næsten umuligt for den afroamerikanske befolkning at

benytte sin stemmeret. Disse raceadskillelseslove gjorde sig stadig gældende i sydstaterne i

1950erne og 1960erne, og det var afskaffelsen af disse love der var et af

Borgerrettighedsbevægelsens vigtigste mål. Raceadskillelseslovene blev som bekendt afskaffet, dels

som resultat af Borgerrettighedsbevægelsens kampagner og dels som resultat af en række

højesteretsdomme. Med vedtagelsen af Borgerrettighedsloven af 1964,7 Valgloven af 19658 og

Borgerrettighedsloven af 1968 (også kendt som Fair Housing Act)9 blev raceadskillelseslovenes

juridiske grundlag endelig fjernet.

2.2 Den sorte nationalismes historie i USA Den sorte nationalistiske tradition i USA har sine rødder helt tilbage i perioden før borgerkrigen,

hvor organisationer som American Colonization Society og Negro Convention Movement arbejdede

for etableringen af kolonier af frigivne slaver udenfor USA. Denne tidlige sorte nationalistiske

bevægelse forsvandt imidlertid helt i perioden omkring borgerkrigen og rekonstruktionsperioden.

Det var først i perioden omkring Første Verdenskrig og særligt i mellemkrigstiden, at man igen

oplevede en opblomstring af den sorte nationalisme i USA. Mellemkrigstidens sorte nationalisme

var repræsenteret af to forskellige retninger under ledelse af henholdsvis Marcus Garvey og

Timothy Drew, bedre kendt som Noble Drew Ali.

Garvey blev født i Jamaica i 1887. Efter at han i en årrække havde rejst i Latinamerika og

Storbritannien for at undersøge de sortes forhold der, vendte Garvey tilbage til Jamaica, hvor han i

1914 stiftede organisationen Universal Negro Improvement Association (UNIA). I 1916 rejste

Gravey til New York, hvor han grundlagde den første amerikanske afdeling af UNIA. I løbet af de 7 http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=97 8 http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=100 9 http://www.usdoj.gov/crt/housing/title8.htm

3

næste fem år lykkedes det Garvey at etablere afdelinger over hele USA og at få en samlet

medlemsskare på over 1 million i USA, Latinamerika, Vestindien og Afrika (størsteparten var i

USA).10 Hvor den sorte nationalisme, som eksisterede i USA før borgerkrigen, alene havde

fokuseret på de sortes forhold i USA, så Gravey og UNIA problemerne i USA som tæt forbundne

med kolonialismen på det afrikanske kontinent. Således så Garvey afroamerikanernes kamp som en

del af den anti-kolonialistiske kamp i Afrika, og de opfattede afroamerikanerne som en slags

økonomisk, kulturel og intellektuel elite, der skulle spille en vigtig rolle i etableringen af frie sorte

stater i Afrika11. I 1922 skrev Garvey således:

”As four hundred million men, women and children, worthy of the existence given us by

the Divine Creator, we are determined to solve our own problem, by redeeming our

Motherland Africa from the hands of alien exploiters and found there a government, a

nation of our own, strong enough to lend protection to the members of our race

scattered all over the world, and to compel the respect of the nations and races of the

earth”12

Ligesom mange senere sorte nationalister i USA var Garvey og UNIA tilhængere af raceadskillelse,

og de var meget skarpe modstandere af borgerrettighedsorganisationer som f.eks. National

Association for the Advancement of Colored People (NAACP), mens man så hvide racistiske

organisationer som Ku Klux Klan som en slags allierede i kampen for bevarelsen af en ren sort

race. Således brugte Garvey mange kræfter på at bekæmpe NAACP og deres leder W. E. B.

DuBois, og han skrev bl.a. i 1923:

”(…) the other Negro movements in America (…) sought to teach the Negro to aspire to

social equality with whites, meaning thereby the right to intermarry and fraternize in

every social way. This has been the source of much trouble and still some Negro

organizations continue to preach this dangerous “race destroying doctrine” (…). The

10 Der findes ingen sikre oplysninger om medlemstallet, men alt efter hvilke kilder man anvender svinger medlemstallet mellem 1 og 6 millioner. 11 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 36-43. 12 Garvey, Amy Jacques: “Philosophy and Opinions of Marcus Garvey (Part 1)”. Frank Cass and Company Limited, London, (anden udgave) 1967. S. 38f.

4

Universal Negro Improvement Association on the other hand believes in and teaches

the pride and purity of race.”13

I 1922 havde Garvey holdt et møde med lederen af Ku Klux Klan, Edward Young Clarke, for at

drøfte et muligt samarbejde og skrev efterfølgende:

”Between the Ku Klux Klan and the Morefield Storey National Association for the

Advancement of “Colored” People group, give me the Klan for their honesty of purpose

towards the Negro. They are better friends to my race, for telling us what they are, and

what they mean, thereby giving us a chance to stir for ourselves, than all the hypocrites

put together with their false gods and religions, notwithstanding. (…) I regard the Klan,

the Anglo-Saxon clubs and White American societies, as far as the Negro is concerned,

as better friends of our race than all other groups of hypocritical whites put together. I

like honesty and fair play. You may call me a Klansman if you will (…).”14

Efter en bedragerisag mod Garvey i forbindelse med bevægelsens dampskibsselskab Black Star

Line, blev han i 1927 deporteret fra USA som en uønsket udlænding, hvorefter UNIA gik i

opløsning.15

Timothy Drew blev født i North Carolina i 1886. I 1913 grundlagde han den noget uortodokse

muslimske organisation Moorish Science Temple of American (MSTA) i Newark, og han var

herefter kendt under navnet Noble Drew Ali, og han blev af sine tilhængere opfatte som profet.16

Organisationens religiøse forestillinger var samlet i bogen ”Holy Koran”17 som bestod af

forskellige uddrag fra den rigtige muslimske Koran, Bibelen, tekster skrevet af Garvey og anekdoter

fra Jesus liv bundet sammen af Noble Drew Alis egne holdninger og fortolkninger.18 Ifølge

organisationens egne fortællinger havde kongen af Marokko betroet Noble Drew Ali opgaven med

at formidle Islam til den sorte befolkning i USA. Udover at være en religiøs bevægelse var MSTA

13 Garvey, Amy Jacques: “Philosophy and Opinions of Marcus Garvey (Part 2)”. Frank Cass and Company Limited, London, (anden udgave) 1967. S. 38. 14 Ibid. S. 71. 15 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 40ff. 16 Noble Drew Alis status som profet er ikke foreneligt med de traditionelle retninger indenfor Islam, ifølge hvilke Muhammed var det sidste profet. 17 Ali, Noble Drew: ”Holy Koran” (ingen yderligere oplysninger). Online udgave: http://www.hermetic.com/bey/7koran.html 18 Bontemps, Arna Wendell & Jack Conroy: ”They Seek a City”. Doran & Co., USA, 1945. S. 175.

5

også en nationalistisk politisk bevægelse. Noble Drew Ali ønskede at den sorte befolkning skulle

gøre op med den sorte subkultur i USA, at man skulle ligge betegnelser som neger, sort og farvede

bag sig og i stedet etablere en ny national identitet. Alis budskab var, at sorte i USA var maurere og

stammede fra maurernes hjemland, Marokko. Ifølge Noble Drew Ali fandtes der to menneskeracer:

den asiatiske og den europæiske, hvor maurerne tilhørte den asiatiske. Det var altafgørende for

MSTA og Noble Drew Ali at de to menneskeracer hver især påtog sig den religion, som passede til

dem. Først i det øjeblik at alle asiatere var muslimer og alle europæere kristne, ville der blive fred

på Jorden. Noble Drew Alis nationalisme indeholder ikke nogen egentlig raceteori, sådan som man

ser det hos Garvey, og den har ikke raceadskillelse eller en tilbagevenden til Afrika som sit mål.19

I 1929 opstod der fraktionskampe i organisationen, da Claude Greene udfordrede Noble Drew Ali

ved at etablere sit eget tempel og erklære sig selv som Sheik. Sheik Claude Greene blev myrdet på

sit kontor i marts 1929, og Noble Drew Ali blev efterfølgende fængslet. Ali blev løsladt mod

kaution, mens han afventede retssagen, men få uger senere døde han selv under mystiske

omstændigheder, formentlig myrdet af Sheik Claude Greenes tilhængere.

I årene efter Noble Drew Alis død oplevede MSTA en omfattende fraktionskamp om hvem Alis

retmæssige arvtager skulle være. En række forskellige personer proklamerede, at de var

reinkarnationer af Noble Drew Ali og derfor eneste retmæssige arvtagere. En af disse påståede

Noble Drew Ali reinkarnationer var Wallace Dodd Fard,20 som senere skulle blive kendt Wallace

Fard Muhammad, grundlæggeren af Allah Temple of Islam i Detroit, den organisation som siden

skiftede navn til Nation of Islam.21

3.0 Grundlæggelsen af Nation of Islam I sommeren 1930 flyttede Wallace Dodd Fard fra Chicago til Detroit, hvor han begyndte sin

missionsvirksomhed som dørsælger. Som sælger fik Fard adgang til private hjem, en adgang som

han ikke kun benyttede til at sælge sine varer, men også til at fortælle om de sortes hjemlande og

traditioner samt at kritisere kristendommen og den hvide race. Der herskede stor forvirring om

Fards identitet efter hans ankomst til Detroit. Fard benyttede over den første tid i Detroit en række 19 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 33ff. 20 Alt tyder på at Fard er identisk med Wallace Dodd Ford, der havde flere domme for svindel og tyveri bag sig. White Jr., Vibert L.: “Inside the Nation of Islam – A Historical and Personal Testimony by a Black Muslim”. University Press of Florida, USA, 2001. S. 30f. I den offentligt tilgængelige del af FBIs internetarkiv finder man hans sagsakter: http://foia.fbi.gov/foiaindex/fard.htm 21 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 35.

6

forskellige navne, som f.eks.: Mr. Farrad Mohammed, Mr. F. Mohammed Ali, Professor Ford, Mr.

Wali Farad og W. D. Fard. Ved et af hjemmemøderne skulle han ifølge en tilhører have præsenteret

sig således:

“My name is W. D. Fard, and I come from the Holy City of Mecca. More about myself I

will not tell you yet, for the time has not yet come. I am your brother. You have not yet

seen me in my royal robes”22

Der fandtes imidlertid mange forskellige forestillinger om Fards identitet. En forestilling gik ud på

at han var sort jamaicaner, og at hans far var syrisk muslim, en anden at han var palæstinensisk

araber, en tredje at han tilhørte profeten Muhammeds Quraish-stamme, og der var mange andre

forestillinger. Overfor politiet i Detroit præsenterede Fard sig på et tidspunkt som: the Supreme

Ruler of the Universe23, og det var faktisk en variant af denne forestilling, der siden blev officiel

teologi i Nation of Islam under den senere leder Elijah Muhammad. I sin bog ”Message to the

Blackman” fra 1965 skrev Elijah Muhammad et program som hed: What do the Muslims want?.

Programmet indeholdt både et politisk og et religiøst afsnit. I det religiøse del af programmet som

hed det bl.a.:

”We believe that Allah (God) appeared in the Person of Master W. Fard Muhammad,

July, 1930 - the long awaited Messiah of the Christians and the Mahdi of the

Muslims.”24

Fards små forelæsninger blev snart et tilløbsstykke blandt de sorte i ghettoen, og inden længe var

der grundlag for etableringen af det første tempel og organisationen Allah Tempel of Islam, som

nogle år senere skiftede navn til Nation of Islam, blev grundlagt (Jeg vil herefter kun anvende

navnet Nation of Islam). I årene fra 1930 til 1934 lykkedes det Fard, som nu kaldte sig Wallace

Fard Muhammad, at få etableret en meget solid organisation med 8 tusind medlemmer. Udover den

oprindelige organisation var der i perioden også blevet grundlagt en skole under navnet University

of Islam, en husholdningsskole for unge piger under navnet Muslim Girls Training Class, og ikke

22 Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 14. 23 Ibid. 24 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 74). 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk74.htm

7

mindst en militær organisation under navnet Fruit of Islam (FoI), som havde til formål at sikre

bevægelsens møder og at udgøre et forsvar mod angreb fra f.eks. politiet og hvide racistiske

grupper.25 Bevægelsens eksplosive vækst skal dels ses i lyset af den fortsatte eksistens af racistisk

love, samt det forhold at depressionen i 1930erne havde ramt den sorte arbejderklasse i

nordstaternes industribyer særlig hårdt.

Efterhånden som organisationen voksede sig stærkere trak Fard sig mere og mere tilbage fra det

praktiske arbejde i organisationen, og han viste sig stadig sjældnere offentligt.26 I 1934 forsvandt

Wallace Fard Muhammad helt, og ingen ved tilsyneladende hvad der blev af ham. Ifølge Nation of

Islam vendte han tilbage til Mecca.27 Forinden var en af Fards tidligste elever, Elijah Muhammad,

blevet udnævnt til Minister of Islam og dermed leder af bevægelsen. Elijah Muhammad, som i

øvrigt var født i Georgia i 1897 og tidligere hed Elijah Poole,28 skulle blive den helt centrale person

i bevægelsens historie og ophavsmanden til størsteparten af bevægelsens religiøse og politiske

forestillinger. I de efterfølgende år oplevede bevægelsen imidlertid en markant tilbagegang og

talrige interne fraktionsstridigheder.29

Det var først efter Anden Verdenskrig at bevægelsen fik fodfæste igen, og fra slutningen af

1950erne og op igennem 1960erne oplevede bevægelsen et stort opsving. Det var også først i denne

opsvingsperiode, at bevægelsens religiøse og politiske grundlag fandt en mere endelig form og kom

til udtryk på skrift i form af en række bøger og artikler af Elijah Muhammad, som omhandlede

religiøse og politiske emner eller indeholdte anvisninger til den rette muslimske levevis.

3.1 Religion Nation of Islam (NoI) var og er, som det fremgår af navnet, en muslimsk organisation, men deres

udgave af islam ligger unægteligt meget langt fra de mere traditionelle retninger indenfor islam.

NoIs teologiske grundlag består i høj grad af tekster skrevet af Elijah Muhammad, som bevægelsen

opfatter som Allahs (i bevægelses optik = Wallace Fard Muhammad) profet eller budbringer. Elijah

Muhammads religiøse tekster består dels af nogle meget fantasifulde Bibel- og Korantolkninger og

dels af hans egne religiøse forestillinger, som Allah ifølge ham selv har åbenbaret for ham. De helt

25 Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 15ff. 26 Ibid. S. 16. 27 White Jr., Vibert L.: “Inside the Nation of Islam – A Historical and Personal Testimony by a Black Muslim”. University Press of Florida, USA, 2001. S. 31. 28 Ibid. S. 20. 29 En fraktion der så kritisk på Elijah Muhammads lederskab mente at der lå en forbrydelse bag Wallace Fard Muhammads forsvinden og at Elijah Muhammad var ansvarlig. Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 17.

8

centrale tekster til forståelse af NoIs religiøse forestillinger er således Elijah Muhammads bog

Message to the Blackman in America30 fra 1965, samt hans utallige artikler i bevægelsens avis

Muhammad Speaks31, som udkom i perioden 1961-1975.

Når man beskæftiger sig med NoIs teologi er begrebet race meget gennemgående, og det binder de

religiøse og politiske forestillinger tæt sammen.

Ifølge NoI tilhører de sorte i USA den oprindelige menneskerace, den sorte asiatiske race eller

ShaBazz-stammen. Disse oprindelige mennesker beboede indtil for 66 billioner år siden en kæmpe

planet, som blev sprængt i to stykker. Denne ugerning blev begået af en videnskabsmand, der var

frustreret over, at han ikke kunne få alle mennesker til at tale samme sprog og derfor havde besluttet

sig for at slå alle ihjel. Videnskabsmandens forehavende mislykkedes imidlertid, idet den del af

Shabazz-stammen, som sad på den halvdel som blev jorden overlevede (den anden halvdel var

månen).32 De sorte videnskabsmænd, hvoraf en del er guddommelige, spiller flere steder en meget

central rolle i NoIs religiøse forestillinger. Det er således også nogle af disse videnskabsmænd, der

ved hjælp af bomber skabte bjergene på Jorden33, ligesom det er 24 sorte videnskabsmænd, der med

25.000 års mellemrum skriver en hellig bog, der former tiden indtil den næste hellige bog skrives

(en af 24 videnskabsmænd har rollen som Gud og deltager ikke i den praktiske udformning).34

Ifølge Elijah Muhammad er den nuværende hellige bog Koranen således omkring 16.000 år

gammel.35 NoIs religion er det man kalder antropomorfistisk, hvilket vil sige, at man opfattede

Allah som et menneske med fysiske former. Denne antropomorfisme ses bl.a. ved at man opfattede

Wallace Fard Muhammad og mange af de sorte videnskabsmænd som værende Allah i menneskelig

form. Det var en af disse videnskabsmænd, nemlig Yakub, der skabte den hvide kaukasiske race

eller djævlene. Skabelsen af det hvide menneske var ifølge Elijah Muhammad en del af en større

guddommelig plan, som gik ud på at det oprindelige sorte menneske først skulle gennemleve 6000

års trældom under den hvide race, hvorefter et stort opgør ville indtræffe og genrejsningen af den

sorte nation og den sorte race som Jordens hersker ville indtræffe. Alt dette kunne Elijah tolke ud af

både Bibelen og Koranen. Skabelsen af den hvide race gik ifølge Elijah ud på, at Yakub ved at 30 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America”. 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blkindex.htm 31 Online arkiv med udvalgte artikler: http://www.muhammadspeaks.com/index2.html 32 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 18). 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk18.htm 33 Muhammad, Elijah: “The Fall of America” (kapitel 58). 1973. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/fall_america/amfall58.htm 34 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 55). 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk55.htm 35 Muhammad, Elijah: “Our Saviour has Arrived” (kapitel 5). 1974. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/our_saviour/saviour5.htm

9

studere sine celler opdagede, at han både rummede et sort og et brunt menneske, og han indså, at

hvis han var i stand til at skabe et brunt menneske, så kunne han også fremavle et hvidt. Yakub

begyndte sit arbejde i Mekka og samlede hurtigt en stor tilhængerskare omkring sig. Yakub

forkyndte en særlig variant af islam, han lovede sine tilhængere rigdom og luksus og at alle andre

mennesker i fremtiden skulle komme til at arbejde for dem. Regeringen i den oprindelige sorte

nation blev mere og mere foruroliget og Yakub og hans tilhængere endte oftere og oftere i fængslet.

Til sidst indgik Yakub en aftale med kongen der indebar, at han selv sammen med 59.999 af sine

tilhængere ville blive frigivet for til gengæld at skulle forlade Paradiset (Asien) og sejle til den

græske ø Patmos. Denne deportation fandt sted for 6600 år siden, og over de næste 600 år lykkedes

det Yakub36 og hans tilhængere at skabe det hvide menneske på Patmos. Yakubs vrede over at han

var blevet forvist fra Paradis var så stor, at han havde besluttet sig for at tilintetgøre den sorte race.

Den hvide kaukasiske race vendte således for 6000 år siden tilbage til den sorte nation for der med

list og bagtalelse at opløse den sorte race og nation i interne stride og krige. Dette forehavende

mislykkedes, og den hvide race blev forvist til Vest Asien (Europa), hvor den over de næste 2000 år

blev mere og mere uciviliseret, barbarisk og vild. Den hvide race begyndte at kravle i træer og bo i

huler. Både svin og aber blev ifølge Elijah Muhammad til i denne periode, og de nedstammer

direkte fra den hvide race. Efter 2000 år blev Moses, som et led i den guddommelige plan, sendt til

den hvide race for igen at bringe dem ind i civilisationen. Det var et meget vanskeligt arbejde for

Moses og af og til blev han så frustreret, at han slog et par hundrede ihjel. I “Message to the

Blackman in America” skrev Elijah Muhammad således:

“Once they gave Moses so much trouble that he took a few sticks of dynamite, went up

on the mountainside, placed them into the group, and went back to get those who were

giving him the most trouble. He said to them: Stand there on the edge of this mountain

and you will hear the voice of God. They stood there about 300 in number. Moses set

the fuse off and it killed all of them.”37

Det lykkedes imidlertid Moses at bringe civilisationen tilbage til den hvide kaukasiske race, men

det lykkedes ikke for ham at ændre ved det forhold, at den hvide race er grundlæggende ond. Derfor

36 Yakub selv levede kun i 150 år, men havde inden sin død givet sine tilhængere et detaljeret plan for hvordan arbejdet skulle fuldføres. 37 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 55). 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk55.htm

10

spredte den hvide race sig ud over Jorden og lagde den i lænker. Yakubs løfte til sine tilhængere om

at alle andre skulle arbejde for dem blev opfyldt bl.a. gennem slaveriet i USA, der ifølge Elijah

Muhammad er et af de mest tydelige udtryk for dette.38

NoIs religion er udpræget eskatologisk, men deres eskatologi minder ikke meget om det, man finder

i andre religioner. Det store opgør, som Elijah Muhammad i midten af 1960erne mente var nært

forestående,39 skulle ikke tilintetgøre hele verden, som vi kender den, men alene udslette den hvide

kaukasiske race, og dermed genoprette den sorte nation og det sorte herredømme. En helt central

rolle i NoIs eskatologiske forestillinger spilles af et gigantisk rumskib, kaldet The Mother Plane.

Ifølge Elijah Muhammad blev rumskibet bygget i Japan i 1929 af sorte, gule, brune og røde

videnskabsmænd. Udover at være meget stort, skulle rumskibet også være meget hurtigt, og efter

sigende kunne flyve med en hastighed på omkring 14.500 kilometer i timen. Formålet med dette

rumskib var at destruere USA og udslette den hvide race. Til dette formål skulle rumskibet ifølge

Elijah være udstyret med 1500 mindre flyvende tallerkner, der hver var lastet med 3 bomber á 2

tons. Når den nært forestående dommedag ville komme, skulle det ifølge Elijah Muhammad forløbe

således:

“(…) After these bombs explode, a poisonous gas is found to snuff out the remaining

life, if any still exists. The purpose of the Mother Plane is to destroy the most wicked

place ever to be on the planet Earth at any time (america, the Great Mystery Babylon).

(…) At the dropping of the bombs, the flames will reach twelve (12) miles, in all

directions. When the Destruction comes, America will burn 390 years and take 610

years to cool off. The Great Mystery Babylon (America) will perish in the flames of fire.

(…)”40

Elijah Muhammad mente at denne dommedag var forudsagt I bade Bibelen og Koranen, og han

pegede desuden på de mange rapporteringer om UFOer som bevis for eksistensen af The Mother

Plane.41

38 Ibid. 39 Lee, Martha F.: “The Nation of Islam – An American Millenarian Movement”. Syracuse University Press, USA, 1996. S. 36-50. 40 Muhammad, Elijah: “Our Mother Plane”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/MotherPlaneList.html 41 Muhammad, Elijah: “The Fall of America” (kapitel 58). 1973. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/fall_america/amfall58.htm

11

3.2 Politik Udover at være en religiøs bevægelse, var Nation of Islam også en politisk sort protestbevægelse,

og den havde et politisk program, der ligesom deres teologi er bygget op omkring deres

forestillinger om racer.

NoIs politik var sort nationalistisk og separatistisk bevægelse. NoIs endelige politiske mål var

etableringen af den selvstændig sort nation. I Bevægelsens politiske program kan man i artikel 4

bl.a. læse:

“(…) We want our people in America whose parents or grandparents were descendants

from slaves to be allowed, to establish a separate state or territory of their own - either

on this continent or elsewhere. (…)”42

Udover dette endelige mål havde NoI også en række andre politiske krav, som sigtede mod at

forbedre den sorte befolknings forhold, mens de endnu levede under det hvide overherredømme I

USA, før de kunne etablere en selvstændig nation. Disse krav kan sammenfattes til: frihed til alle,

retfærdighed og lighed for loven, lige muligheder og rettigheder for alle, stop for al politibrutalitet

og overfald på sorte, lige muligheder på arbejdsmarkedet, lige adgang til uddannelsessystemet.

Desuden krævede organisationen, at alle sorte skulle fritages fra at betale skat, så længe sorte ikke

havde samme rettigheder som hvide. Denne rettighedsdel af NoIs program vil umiddelbart kunne

accepteres af store dele af det politiske spektrum inklusive Borgerrettighedsbevægelsen, hvis ikke

det var fordi, at disse rettighedskrav blev kædet sammen med kravet om raceadskillelse. Det var

således ikke nok for NoI, at der blev lige adgang for alle til uddannelsessystemet, det skulle

samtidig være sådan, at sorte børn gik i sorte skoler og blev undervist af sorte lærere. Mest tydeligt

kommer kravet om raceadskillelse til udtryk i artikel 10 af det politiske program, hvor der står:

“(…)We believe that intermarriage or race mixing should be prohibited.(…)”43

Raceadskillelsen er helt centralt for NoI, og den bygger dels på religiøse forestillinger og dels på en

grundlæggende mistillid til det hvide samfund i USA. Elijah Muhammad skriver på et tidspunkt,

sandsynligvis umiddelbart før den store March on Washington i 1963:

42 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 74). 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk74.htm 43 Ibid.

12

“It is absolutely birthed in their nature to hate Black people and when they are

befriending Black people, it is only to lull Black people to sleep to rob him of himself

and to do their evil upon them. Never to take it for granted that white people want Black

people as members of their own race. No! They don't want you. And we are fools to

think that they want us. (…)Race mixing is shameful. Whether it be the American so-

called Negro with his slave master's children or it be any other race. Even to the yellow

race mixing with Black or the yellow race mixing with the white race or the brown and

white mixing together or the brown and black mixing together or the red and Black

mixing together. All of this is absolutely against the very law of nature, in which

Almighty God has created them.”44

Det er værd at bemærke, at temaet raceadskillelse fylder meget i bevægelsens politiske propaganda,

mens det endelige mål om at etablere en selvstændig sort nation stort set er fraværende. Det eneste

sted, jeg er stødt på kravet om en selvstændig nation, er i NoIs politiske program. I de artikler fra

Muhammad Speaks og bøger af Elijah Muhammad, som jeg har læst, spiller dette krav næsten

ingen rolle, og det bliver på intet tidspunkt konkretiseret. Jeg mener godt, at man kan gå ud fra, at

NoI i realiteten opfattede kravet om en selvstændig nation, som urealistisk, og at man i stedet

forsøgte at realisere sit nationalistiske program gennem raceadskillelsen. NoI havde sit eget

uddannelsessystem, sin egen militære organisation, sine egne medier, sit eget skattesystem og i de

byer, hvor organisationen etablerede sig, skabte den et net af små og mellemstore virksomheder.

Samtidig var medlemmerne af NoI underlagt et meget strengt regelsæt, som regulerede deres

aktivitet i bevægelsen men også alle andre aspekter af deres liv. Et medlem af NoI beskriver her

hvordan en typisk uge forløber:

“Mondays: 7 to 11 p.m. studying Arabic, English, writing, social science, arithmetric,

and The Supreme Wisdom at the F.O.I. meetings. After that I go home to bed. On

Tuesday nights, I am at the Unity Party. Wednesdays, I attend the regular Temple

meeting. Thursdays, I am on M.G.T.´s Guard Duty. This means that I along with other

members of the F.O.I. to guard the doorways to the Temple and to the University of

Islam in order to protect the Sisters, the divine and righteous Muslim women. Friday 44 Muhammad, Elijah: “The Shame of Intermixing Races”. Muhammad Speaks (1963). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/IntermixingRaces.html

13

nights are regular meeting nights. I work eight hours a day. On Saturdays, I work at my

laboratory – a mechanical shop. Sunday afternoon is regular meeting. There is no time

for visiting friends except on Saturdays and Sundays. I usually spend my free time

experimenting on all sorts of things in the laboratory.”45

Den meget stramme regulering af medlemmernes liv betød, at NoI fik etableret et næsten lukket

økonomisk og socialt system. På denne måde mener jeg, at NoI forsøgte at realiserer deres sorte

nation indenfor rammerne af det amerikanske samfund - ikke i form af et territorielt område men

som dette økonomiske og sociale system.

3.3 Religion eller politik? Ifølge Lincoln, der skrev det klassiske værk: The Black Muslims in America46, skal NoI primært ses

som en politisk, kulturel og social protestbevægelse. Lincoln mente, at det var bevægelsens

politiske side, der var den bærende, og at NoIs islam i princippet kunne udskiftes med et hvilken

som helst anden religiøs lære, uden at dette ville ændre ved bevægelsens grundlæggende karakter.

Denne analyse af NoI står imidlertid ikke uimodsagt. I 2002 skrev Edward E. Curtis IV artiklen:

Islamizing the Black Body: Ritual and Power in Elijah Muhammad’s Nation of Islam47 hvori han

ved hjælp af Foucaults begrebsapparat analyserer NoIs religiøse praksis. Curtis når frem til den

konklusion, at bevægelsens religiøse ritualer og forestillinger spiller en meget central rolle dels i

skabelsen af et meget forpligtende fællesskab, og dels i skabelsen af en fælles og meget markant

identitet. Curtis mener ikke, at NoI skal forstås som enten en religiøs eller en politisk bevægelse,

men at en forståelse af organisationen er afhængig af, at man formår at se de to sider som en

sammenhæng. Jeg mener, at Curtis har nogle vigtige pointer, og med sin analyse indfanger han

nogle aspekter vedrørende NoI, som Lincoln ikke var opmærksom på.

Ser man på den meget voldsomme vækst som NoI oplevede efter 1945 og specielt fra slutningen af

1950erne til midten af 1960erne, er det imidlertid vanskeligt at forklare dette som udslag af en stor

muslimsk religiøs vækkelse. NoI havde i 1945 under 1000 medlemmer48, mens organisationen i

45 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 225f. 46 Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. 47 Curtis IV, Edward E.: “Islamizing the Black Body: Ritual and Power in Elijah Muhammad’s Nation of Islam”, Religion and American Culture, Vol. 12, No. 2, (sommer 2002). S. 167-196. 48 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 70.

14

midten af 1960erne havde et medlemstal som anslås til at være mellem 100.00049 og 250.00050

(Elijah Muhammad selv påstod at bevægelsen havde en halv million believers51). Denne

voldsomme vækst kan efter min mening kun forklares som et udtryk for det generelle politiske

klima, og specielt det fokus der kom på racespørgsmålet i USA op igennem 1950erne og 1960erne.

Dette betyder ikke, at man kan se bort fra NoIs religiøse forestillinger. Som jeg har beskrevet

tidligere, var det raceforestillingerne, der gennemsyrede både det religiøse og politiske

verdensbillede, og i praksis var bevægelsens religiøse og politiske argumenter ofte vævet tæt

sammen, idet at deres religiøse verdensbillede i høj grad afspejlede den historiske kontekst, som de

sorte amerikanere befandt sig i. Frem til midten af 1960erne blev bevægelsens profil stadig mere

politisk, hvilket dels kan forklares med det forhold, at Malcolm X52 kom til at spille en mere og

mere central rolle i organisationen, og han trak den i en mere politisk retning, og dels kan det

forklares med det forhold, at NoI mente, at dommedag var nært forestående. Beviserne for at man i

midten af 1960erne levede i de sidst dage før det endelige opgør fandt NoI i politiske begivenheder

som f.eks. Vietnamkrigen, raceoptøjer (som blev stadig hyppigere efter 1964) og mordet på John F.

Kennedy. NoI så alle disse begivenheder som udtryk for den hvide races vaklende magt og

dommedags komme. Det er sandsynligvis også i denne sammenhæng, at man skal forstå Malcolm

X kommentar til mordet på Kennedy:

”(…) being an old farm boy myself, chickens coming home to roost never did make me

sad; they´ve always made me glad.”53

Kommentaren faldt på spørgsmålet fra en journalist efter et NoI-arrangement, hvor Malcolm X

havde holdt et længere foredrag, som kredsede om den forestående dommedag.54 På denne måde

var politik og religion knyttet meget tæt sammen i NoI, og dette er efter min mening nøglen til

forståelse af bevægelsen, specielt fra midten af 1960erne. Jeg mener, at man med rette kan sige, at

49 Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. S. 241. 50 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 71. 51 Hvis man med believers mener personer der er positivt stemt overfor bevægelsen, tilhængere og ikke egentlige medlemmer, er dette tal nok ikke urealistisk. 52 Fremtrædende medlem af NoI. Født i Nebraska i 1925 som Malcolm Little. Efter sit brud med NoI skiftede han navn til El-Hajj Malik El-Shabazz. 53 Lee, Martha F.: “The Nation of Islam – An American Millenarian Movement”. Syracuse University Press, USA, 1996. S. 41. 54 Online udgave af foredraget: http://www.malcolm-x.org/speeches/spc_120463.htm

15

NoI blander Marcus Garveys politiske nationalisme med Noble Drew Alis religiøse nationalisme til

en hybrid, der forener de to retninger.

4.0 Synet på racespørgsmålet og forhold til Borgerrettighedsbevægelsen Som beskrevet i afsnittet om NoIs politik, arbejdede organisationen dels for sortes rettigheder i det

hvide USA og dels for raceadskillelse. Denne dobbelthed placerede organisationen et besynderligt

sted i det politiske spektrum, et sted hvor de oplagte samarbejdspartnere på den ene side kunne være

Borgerrettighedsbevægelsen55, og på den anden side kunne være de racistiske hvide organisationer,

som f.eks. Ku Klux Klan og American Nazi Party.

Som beskrevet i afsnittet om NoIs politik, havde organisationen et program, der indeholdte en

række rettighedskrav. Dette kunne foranledige os til at regne NoI og Borgerrettighedsbevægelsen

som oplagte samarbejdspartnere. Det er imidlertid her meget vigtigt at huske på, at NoIs

rettighedskrav var kombineret med kravet om raceadskillelse, og dette lod sig naturligvis meget

vanskeligt kombinere med Borgerrettighedsbevægelsens kamp for raceintegration. For NoI var

raceadskillelse et essentielt krav, og det endelige mål var som nævnt tidligere etableringen af en ren

sort nation. Derfor så NoI naturligvis Borgerrettighedsbevægelsens kamp for raceintegration som

ødelæggende og dette førte til mange meget hårde verbale angreb fra NoIs side. I et nummer af

Muhammad Speaks fra 1959 skrev Elijah Muhammad således om organisationen National

Association for the Advancement of Colored People (NAACP):

”(…) the organization should not at this late date seek intergration of the Negroes and

whites, but rather, separation from this people (…). Seeking love and equal recognition

among this people it the most foolish and ignorant thing that a Negro leader could do in

this late date, and it would eventually prove the total destruction of us, as a people.”56

Efter at Martin Luther King i 1964 havde modtaget Nobels Fredspris, skrev Elijah Muhammad

bl.a.:

55 Med Borgerrettighedsbevægelsen mener jeg organisationerne CORE, NAACP, SNCC, SCLC samt en række lokale organisationer, komiteer og kampagner der udsprang af førnævnte organisationer. 56 Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. S. 306f.

16

“Reverend King has made it clear that he never wants the black man to rule, because he

knows it will be "just as dangerous as white supremacy." This shows that all black

people should disregard anything that a man like that says.”57

NoI var også meget kritisk stemt overfor Borgerrettighedsbevægelsens metoder. NoI mente, at

Borgerrettighedsbevægelsen var for blød og eftergivende. I stedet for at bede om forbedringer,

skulle man efter NoI mening stille langt flere ultimative krav. Også i denne diskussion blev tonen til

tider meget hård, og på et tidspunkt sammenligner Elijah Muhammad f.eks.

Borgerrettighedsbevægelsen med hunde:

“You cannot achieve anything like success in the way that you are going; laying in, and

standing in, and making yourself a dog. That's exactly what you are doing. I don't want

to call you a dog but I'm using your act, that which resembles a dog's actions.”58

Læser man Muhammad Speaks og Elijah Muhammads forskellige bøger, vil man opdage, at der

bliver brugt megen energi på at forholde sig til og kritisere Borgerrettighedsbevægelsen og ikke

mindst Martin Luther King. Jeg mener, at en af sandhederne om forholdet mellem NoI og

Borgerrettighedsbevægelsen er, at Elijah Muhammad opfattede Borgerrettighedsbevægelsen og

specielt Martin Luther King som sin nærmeste rival og det største hindring for at NoI ville være i

stand til at organiserer den sorte befolkning under sit muslimske nationalistiske banner. Elijah

Muhammad mente øjensynligt, at NoI bedst kunne udfordre Borgerrettighedsbevægelsens ledende

rolle ved at markerer sig i skarp opposition til denne. Desuden var Elijah Muhammad sandsynligvis

bekymret for den indflydelse, Borgerrettighedsbevægelsen kunne have på NoIs basis og ikke mindst

periferi. Der er da også en del, der peger i retningen af, at NoIs basis og periferi, på trods af

organisationens officielle politik, havde et tættere samarbejde med Borgerrettighedsbevægelsen.

Dette ses bl.a. I forbindelse med Borgerrettighedsbevægelsens store March on Washington i august

1963. I den forbindelse blev det udstedt en advarsel om, at alle NoI medlemmer, der deltog i

marchen, ville blive straffet med en 90 dages suspension, og Elijah Muhammed kom bl.a. med

denne udmelding:

57 Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America” (kapitel 105). 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blk105.htm 58 Muhammad, Elijah: “Rights Movement, Wrong Way!”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/Rightsmovementwrongway.html

17

“Again, I say, I'm not with them in a on the Capitol of our slave master's children for

the purpose of trying to get them to accept us as their equal or to accept us as a people

that they would like to take as their friends and beloved ones as though we were

members of their own race. I'm not in for no such march.”59

Disse foranstaltninger ville næppe være nødvendige, hvis ikke NoI vidste, at der I organisationen

var kontakter til og sympatier for Borgerrettighedsbevægelsen.

Der findes dog også eksempler på officielle kontakter mellem NoI og Borgerrettighedsbevægelsen.

Der blev således holdt en række møder mellem Elijah Muhammad og borgerrettighedslederne,

herunder flere møder med Martin Luther King. I 1960 arrangerede NoI et offentligt møde, hvor alle

Borgerrettighedsbevægelsens ledende personer var indbudt som talere. De afslog alle at deltage i

arrangementet, hvilket fik Malcolm X til at komme med en opfordring om, at man skulle ligge sine

små forskelligheder til side og samarbejde. Der blev imidlertid aldrig etableret noget formelt

samarbejde mellem NoI og borgerrettighedsbevægelsen.

Som nævnt i indledningen til dette afsnit, placerede NoIs raceadskillelsespolitik organisationen i en

position, hvor et samarbejde med hvide racistiske organisationer ikke ville være ulogisk. Der blev

da også skabt kontakter mellem NoI og racistiske hvide organisationer, både hemmelige og formelle

kontakter.

Midt under Borgerrettighedsbevægelsens store sit-in kampagne, rejste Malcolm X i 1961 til

Georgia for hemmeligt at mødes med repræsentanter fra Ku Klux Klan. På mødet redegjorde

Malcolm X for NoIs syn på racespørgsmålet, og deres antipati mod Borgerrettighedsbevægelsen og

hele tanken om raceblanding. Ifølge FBIs informant blev man på mødet enige om, at jøderne stod

bag hele raceintegrationsbevægelsen. På mødet blev Ku Klux Klan forsikret om, at NoI ikke ville

støtte Borgerrettighedsbevægelsens kampagner, og derved opnåede NoI sikkerhed for at Ku Klux

Klan ikke ville blande sig i organisationens aktiviteter i sydstaterne.60 Mødet mellem NoI og klanen

havde ikke til formål at få etableret forbindelser eller et samarbejde, formålet var snarere indgåelsen

af en slags ikke-angrebspagt. Om dette lykkedes er tvivlsomt, eftersom Ku Klux Klan allerede i

59 Muhammad, Elijah: “The Shame of Intermixing Races”. Muhammad Speaks (1963). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/IntermixingRaces.html 60 FBI dokument nr. NY 105-8999. S. 19. Online udgave: http://foia.fbi.gov/malcolmx/malcolmx6.pdf

18

april samme år sendte et brev til Elijah Muhammed, som netop omhandlede NoIs aktiviteter i

Georgia og kun kan læses som en krigserklæring.61

Ku Klux Klan var imidlertid ikke den eneste hvide racistiske organisation, som NoI havde kontakt

til. En anden og langt mere formel kontakt fik NoI i årene 1961 og 1962 etableret til American Nazi

Party (ANP) og ikke mindst denne organisations leder og grundlægger George Lincoln Rockwell.

Initiativet til samarbejdet kom fra Rockwell, som kunne se nogle muligheder i et samarbejde

mellem hvide og sorte raceadskillelsestilhængere. Elijah Muhammad syntes om ideen, og ANP og

Rockwell blev i 1961 indbudt til at deltage i et at NoIs store nationale kongresser, som dette år blev

holdt i Washington. Rockwell mødte op til arrangementet i føljeskab med 10 andre nazister og

udtalte bl.a. til pressen at han opfattede NoI som:

“(…) black Nazis. (…) I am fully in concert with their program and I have the highest

respect for Mr. Elijah Muhammad.”62

Som eneste uenighed pegede Rockwell på at:

”They want a chunk of America and I prefer that they go to Africa.”63

Året efter blev Rockwell og ANP inviteret til at deltage i Savior´s Day, som er NoI største årligt

tilbagevendende arrangement. Rockwell mødte op til Savior´s Day i Chicago sammen med 10 andre

medlemmer af ANP, alle i fuld uniform. Rockwell og hans tilhængere fik salens ærespladser, på

første række umiddelbart foran talerstolen, og Rockwell blev opfordret til at tale, en opfordring han

tog imod. I sin tale sagde Rockwell bl.a.:

“You know that we call you niggers. But wouldn’t you rather be confronted by honest

white men who tell you to your face what the others all say behind your back? Can you

really gain anything dealing with a bunch of cowardly white sneaks? The yellow-

liberals who tell you they love you, privately exclude you every way they know how. I

am not afraid to stand here and tell you I hate race-mixing and will fight it to the death.

61 Online udgave af brevet: http://www.noiwc.org/images/kkkletter.pdf (side 1) og http://www.noiwc.org/images/kkkletter2.pdf (side 2). 62 Schmaltz, William H.: “Hate – George Lincoln Rockwell & the American Nazi Party”. Brassey´s, USA, 1999. S. 120. 63 Ibid.

19

But at the same time, I will do everything in my power to help the Honorable Elijah

Muhammad carry out his inspired plan for land of your own in Africa. Elijah

Muhammad is right - separation!”64

Rockwells tale var en opfordring til samarbejde, men dette samarbejde blev aldrig realiseret, for

talen afslørede også en splittelse i NoI. Mens Elijah Muhammad og den øvrige topledelse af NoI

klappede begejstret fra deres pladser, mens Rockwell talte, lød der fra de andre dele af salen

gentagne gange mishagsytringer. NoIs medlemsbasis var tydeligvis ikke begejstret for forbindelsen

til ANP og Rockwell. Elijah Muhammad var ikke tilfreds med medlemmernes opførsel, og han kom

i den følgende udgave af Muhammad Speaks med denne opsang:

“Mr. Rockwell (American Nazi Party) has spoken well. He has lived up to his name. He

is not asking you and me to follow him. He endorsed the stand for self that you and I are

taking. Why should not you applaud? (…) What right have you to sit there and hold

your hand when you know he is telling the truth. No, the trouble of it is you are scared

to death! You don’t want the white slave master to say “I heard that you were there

listening and enjoying the German Nazis or the White Circle leader.” What do we care

if they are white? If they are speaking the truth for us, what do we care? We’ll stand on

our heads and applaud!”65

Der blev imidlertid ikke flere lejligheder til at applaudere Rockwell i NoI sammenhænge.

Forbindelsen mellem NoI og ANP gled herefter ud i sandet, sandsynligvis fordi Elijah Muhammad

frygtede konsekvenserne af den utilfredshed, der fandtes i NoIs medlemsbasis. For en god ordens

skyld, skal man måske også nævne, at Malcolm X, som noget af det første efter brudet med NoI,

sendte følgende telegram til Rockwell:

”This is to warn you that I am no longer held in check from fighting white supremacists

by Elijah Muhammad's separatist Black Muslim movement, and that if your present

racist agitation against our people there in Alabama causes physical harm to Reverend

King or any other black Americans who are only attempting to enjoy their rights as free

human beings, that you and your Ku Klux Klan friends will be met with maximum 64 Ibid. S. 134. 65 Ibid. S. 134f.

20

physical retaliation from those of us who are not hand-cuffed by the disarming

philosophy of nonviolence, and who believe in asserting our right of self-defense - by

any means necessary.”66

NoIs forbindelse til de hvide racistiske grupper var trods alt af kort varighed, og det lykkedes aldrig

at få etableret noget egentligt samarbejde. Ikke desto mindre viser det med al tydelighed, at

organisationens stilling i racespørgsmålet var meget tvetydig og modsætningsfyldt.

Det lykkedes heller aldrig at få etableret et samarbejde med Borgerrettighedsbevægelsen, men

alligevel mener jeg, at NoI fik en afgørende indflydelse på bevægelsens udvikling. NoI spillede

rollen som højtråbende radikal opposition til Borgerrettighedsbevægelsen, og den havde efter min

mening som sådan en afgørende indflydelse på den radikalisering, som Borgerrettighedsbevægelsen

oplevede i sidste halvdel af 1960erne, en radikalisering som endte med bevægelsens splittelse og

opblomstringen af hele Black Power bevægelsen – endnu et skud på den stamme, der hedder sort

nationalisme i USA.

5.0 Konklusion Nation of Islam var på alle måder en meget sammensat bevægelse. NoI kombinerer den religiøse og

den politiske tradition i den sorte nationalisme, og selvom deres variant af islam er særdeles

uortodoks, spillede den ikke desto mindre en afgørende rolle, også i den periode hvor

organisationens politiske arbejde og engagement i racespørgsmålet tog til. Religionen vedbliver at

være fundamentet, også når det gælder politiske spørgsmål. Dog er jeg af den overbevisning, at

NoIs voldsomme vækst i løbet af 1960erne, primært skyldtes udviklingen i det generelle politiske

klima og det øgede fokus på hele racespørgsmålet.

NoIs holdning til racespørgsmålet var præget af modsætninger og resulterede i, at organisationen

var både bedste venner og værste fjender med de hvide racistiske grupper, hvilket de til dels også

var med Borgerrettighedsbevægelsen. Selvom NoI i et par år først i 1960erne havde venskabelige

forbindelser til American Nazi Party, mener jeg alligevel, at det var Borgerrettighedsbevægelsen,

der udgjorde NoIs mest oplagte alliancepartner, og at det var i denne lejer at organisationen fik

størst indflydelse, om end den var af mere indirekte karakter.

Hvis man skal perspektiverer denne opgave til i dag, så må læren være, at det er værd at se nærmere

på, hvad der er religion, og hvad der er politik, og hvad der kan tolkes som resultat af specifikke 66 Online udgave af telegrammet: http://www.malcolm-x.org/docs/tel_rock.htm

21

historiske omstændigheder, når man skal forstå de bevægelser, der i stigende grad definerer sig som

religiøse. I denne sammenhæng tænkes både på muslimske og kristne bevægelser og organisationer

på den globale scene, som har fået en opblomstring efter terrorangrebet d. 11/9-2001. Disse

bevægelser og i det hele taget det religiøses betydning i politik og i det offentlige rum, er blevet

mere nærværende, men i lyset af denne opgave viser det sig relevant at minde om, at det religiøse

måske nok er religiøst, men det indgår i en historisk og politisk samtid og sammenhæng, som det er

værd at analyserer nærmere på for at kunne forstå deres rolle og betydning.

22

6.0 Litteraturliste Bøger: Ali, Noble Drew: ”Holy Koran” (ingen yderligere oplysninger). Online udgave: http://www.hermetic.com/bey/7koran.html Bontemps, Arna Wendell & Jack Conroy: “They Seek a City”. Doran & Co., USA, 1945. Essien-Udom, E. U.: “Black Nationalism – A Search for an Identity in America”. The University of Chicago Press, USA, (femte udgave) 1970. Garvey, Amy Jacques: “Philosophy and Opinions of Marcus Garvey (Part 1+2)”. Frank Cass and Company Limited, London, (anden udgave) 1967. Lee, Martha F.: “The Nation of Islam – An American Millenarian Movement”. Syracuse University Press, USA, 1996. Lincoln, C. Eric: “The Black Muslims in America”. Beacon Press, USA, (anden udgave) 1973. Muhammad, Elijah: “Message to the Blackman in America”. 1965. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/black_man/blkindex.htm Muhammad, Elijah: “Our Saviour has Arrived”. 1974. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/our_saviour/saviour.htm Muhammad, Elijah: “The Fall of America”. 1973. Online udgave: http://www.seventhfam.com/temple/books/fall_america/amfallindex.htm Schmaltz, William H.: “Hate – George Lincoln Rockwell & the American Nazi Party”. Brassey´s, USA, 1999. White Jr., Vibert L.: “Inside the Nation of Islam – A Historical and Personal Testimony by a Black Muslim”. University Press of Florida, USA, 2001. Artikler: Curtis IV, Edward E.: “Islamizing the Black Body: Ritual and Power in Elijah Muhammad’s Nation of Islam”, Religion and American Culture, Vol. 12, No. 2, (sommer 2002). S. 167-196. Muhammad, Elijah: “Our Mother Plane”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/MotherPlaneList.html Muhammad, Elijah: “Rights Movement, Wrong Way!”. Muhammad Speaks (dato og årstal ikke opgivet). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/Rightsmovementwrongway.html Muhammad, Elijah: “The Shame of Intermixing Races”. Muhammad Speaks (1963). Online udgave: http://www.muhammadspeaks.com/IntermixingRaces.html

23

Diverse dokumenter: Borgerrettigihedsloven af 1866. Online udgave: http://www.teachingamericanhistory.org/library/index.asp?documentprint=480 Borgerrettighedsloven af 1964. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=97 Borgerrettighedsloven af 1968. Online udgave: http://www.usdoj.gov/crt/housing/title8.htm Den 13. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=40 Den 14. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=43 Den 15. tilføjelse til Den Amerikanske Forfatning. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=44 FBI dokument vedrørende Malcolm X: ”NY 105-8999”. S. 19. Online udgave: http://foia.fbi.gov/malcolmx/malcolmx6.pdf FBI dokumenter vedrørende Wallace Fard Muhammad. Online udgave: http://foia.fbi.gov/foiaindex/fard.htm Malcolm X: “God's Judgement of White America”. Online udgave af foredraget: http://www.malcolm-x.org/speeches/spc_120463.htm Malcolm X: “Telegram to George Lincoln Rockwell”. Online udgave af telegrammet: http://www.malcolm-x.org/docs/tel_rock.htm Stoner, J. B.: ”Klansman discloses plan to stop muslams” Online udgave af brevet: http://www.noiwc.org/images/kkkletter.pdf (side 1) og http://www.noiwc.org/images/kkkletter2.pdf (side 2). Valgloven af 1965. Online udgave: http://www.ourdocuments.gov/doc.php?doc=100

24

6.1 Bilag 1

George Lincoln Rockwell (i midten) ved NoIs Savior´s Day arrangement i 1962.

25