33
Livius og dubletterne af Michael Bang Det ser ud til, at Livius en lang række steder gentager sig selv – uden at være klar over det: Per eosdem dies Per eosdem dies et M. Fulvius Nobilior, M. Fulvius Nobilior qui biennio ante praetor in Hispaniam ex ulteriore Hispania erat profectus, ovans urbem est ovans urbem est ingressus; ingressus. argenti bigati Argenti prae se tulit transtulit centum triginta milia et extra numeratum duodecim milia pondo duodecim milia pondo, argenti, bigati argenti centum triginta, auri auri pondo centum viginti septem. centum viginti septem pondo. Disse to tekster er ikke, som man måske umiddelbart kunne tro, to varianter i overleveringen af en og samme antikke tekst, selv om de mange og store ligheds- punkter kunne forlede læseren til at tro det. De gengivne tekster er ikke overleve- ringsvarianter; men er to steder fra Titus Livius’ Ab Urbe Condita nemlig hen- holdsvis XXXVI,21,10-11 og XXXVI,39,1-2. 1 Stederne er et eksempel på det såkaldte dubletfænomen, hvor Livius beretter om begivenheder, der af ham synes at blive betragtet som forskellige; men hvor læseren i dag umiddelbart oplever stederne som gentagne beskrivelser af en og samme begivenhed. 1. Teksterne gengives efter Oxfordudgaven (Conway og Walters, 1919 og senere). En oversættelse af de antikke steder findes som bilag 2. AIGIS 8,1 1

Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

  • Upload
    others

  • View
    6

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Livius og dubletterneaf Michael Bang

Det ser ud til at Livius en lang raeligkke steder

gentager sig selv ndash uden at vaeligre klar over det

Per eosdem dies Per eosdem dies

et M Fulvius Nobilior M Fulvius Nobilior

qui biennio ante praetor

in Hispaniam ex ulteriore Hispania

erat profectus

ovans urbem est ovans urbem est

ingressus ingressus

argenti bigati Argenti

prae se tulit transtulit

centum triginta milia

et extra numeratum

duodecim milia pondo duodecim milia pondo

argenti bigati argenti centum triginta

auri auri

pondo centum viginti septem centum viginti septem pondo

Disse to tekster er ikke som man maringske umiddelbart kunne tro to varianter i

overleveringen af en og samme antikke tekst selv om de mange og store ligheds-

punkter kunne forlede laeligseren til at tro det De gengivne tekster er ikke overleve-

ringsvarianter men er to steder fra Titus Liviusrsquo Ab Urbe Condita nemlig hen-

holdsvis XXXVI2110-11 og XXXVI391-21

Stederne er et eksempel paring det saringkaldte dubletfaelignomen hvor Livius beretter

om begivenheder der af ham synes at blive betragtet som forskellige men hvor

laeligseren i dag umiddelbart oplever stederne som gentagne beskrivelser af en og

samme begivenhed

1 Teksterne gengives efter Oxfordudgaven (Conway og Walters 1919 og senere)

En oversaeligttelse af de antikke steder findes som bilag 2

AIGIS 81 1

Der kan argumenteres for mere end 130 dubletsteder2 i de 35 overleverede

boslashger (bog I - X og XXI - XLV) af Ab Urbe Conditas oprindelig formodentlig 142

boslashger I eksemplet ovenfor har de to tekststeder stort set samme informationsni-

veau samme - neutrale - tendens og nogenlunde samme tekstlaeligngde Der er

naeligsten verbal overensstemmelse og dermed stor lighed i baringde form og indhold

En saring stor lighed er sjaeliglden ved dubletter selv om en vis overensstemmelse natur-

ligvis altid maring vaeligre til stede som forudsaeligtning for erkendelse af dubletten Begge

de gengivne beretninger placeres hos Livius under et og samme aringr nemlig det aringr

vi betegner 191 fvt hvilket umuliggoslashr at to forskellige begivenheder ligger bag

med mindre der paring dette sted skulle ligge en stoslashrre fejl i Liviusrsquo kronologi og det

er der i oslashvrigt intet der tyder paring Luce (1977)3 forklarer stederne med carelessness

og mener at de to steder most probably er taken from the same source each time

Han ser gentagelsen som opstaringet ved skift af forlaeligg fra Polyb til romerske kilder

igen til Polyb og igen tilbage Det er en forklaring der passer med den almindelige

opfattelse af Liviusrsquo arbejdsmaringde nemlig at han benyttede et og kun et forlaeligg til

hver af de enkelte dele af Ab Urbe Condita (enkilde teorien Nissens law som

Walsh (1961)4 betegner den)

Ligheden mellem de to steder kan forklares med at de er baseret paring samme

forlaeligg dog ikke i form af egentlig afskrift dertil er forskellene trods alt for store

men snarere skrevet ud fra hukommelsen Paring denne maringde kan dubletfaelignomenet

vaeligre med til at bekraeligfte at Livius trofast afspejler sine forlaeligg og dermed ogsaring

forskellene mellem dem I forholdet til Polyb lader dette sig tydeligt paringvise ved en

direkte sammenligning mellem Polybs fremstilling og de overleverede tilsvarende

dele af Ab Urbe Condita (vaeligsentligst 3 og 4 dekade) For de romerske forlaeligg der

alle er garinget tabt maring mere indirekte metoder - herunder analyse af dubletfaeligno-

menet - tages i brug

2 De godt 130 steder kan findes i den i bibliografien naeligvnte litteratur dog oftest i form af fod-

noter Der er ikke registreret eksempler paring samme begivenhed ubevidst berettet 3 eller flere

gange En oversigt over dubletter findes som bilag 1

3 P 77ff ligeledes p XIX saeligtter Luce dubletter i forbindelse med skift i forlaeligg samt (p 187) i

forbindelse med arbejdshastigheden Ogsaring Walsh (1961) p 142 og p 146 forklarer dubletter

som vaeligrende opstaringet ved skift af forlaeligg

4 P 142

AIGIS 81 2

Ligheden mellem de to ovenfor gengivne steder peger dels mod en ikke ringe

praeligcision i Liviusrsquo gengivelse af forlaeliggget dels mod lsquoscissors and pastersquo - eller lsquoklu-

dekliprsquo - historieskrivning siden skarpt afgraelignsede tekstdele kan saeligttes saring klart

op mod hinanden som her vist

NOGLE METODISKE OVERVEJELSERMed en saringdan arbejdsmetode kommer Ab Urbe Condita ikke til at fremstaring som en

syntese af forgaeligngernes vaeligrker Alligevel vidner mange bemaeligrkninger i teksten5

om at Livius har orienteret sig bredt

Liviusrsquo holdning til forlaeligggene belyses godt af foslashlgende citater

[] haud ab re duxi verbis quoque ipsis ut tradita nuncupataque

sunt referre []6

og isaeligr af

[] sicut proditur tamen res ne cui auctorem fidem abrogaverim

exponenda est7

Hans arbejdsmaringde skal forstarings og vurderes dels ud fra antikkens opfattelse af

og krav til historieskrivning som en litteraeligr genre snarere end som i dag som fag-

litteratur og dels ud fra Liviusrsquo aeligrinde nemlig

[] a primordio urbis res populi Romani perscripserim []8

Hans emne9 har vaeligret saring usaeligdvanligt i sit omfang at det kan vaeligre med til at

forklare hvorfor dubletter ikke10 er paringvist hos andre antikke historieskrivere med

emner af mere begraelignset omfang Arbejdets omfang omtaler han blandt andet og

med stor ydmyghed i begyndelsen af 4 dekade

5 Eksempelvis III237 IV205 VIII63 XXIX2713 XXX36

6 VIII111

7 VIII182-3

8 Praef 1

9 Se blandt andet ogsaring praef 3 XXXI12 XXXIII2013 og XXXIX486

10 Skydsgaard skriver dog i kommentarhaeligftet til Klassikerforeningens Kildehaeligfte om slaveri

(1975) p 6 om Cato [hellip] Vaeligrket ldquoDe agri culturardquo er nemlig en maeligrkelig blanding af konkrete

anvisninger og mere almene betragtninger og det er ikke muligt at finde nogen noslashjere plan i

det Flere gange er der tale om naeligsten ordrette gentagelser Man har forestillet sig at det var

en slags ldquonotesbogrdquo eventuelt med indstukne ldquolapperrdquo som han paringtaelignkte at ordne til en

egentlig afhandling I saring fald naringede han det ikke inden doslashden i 149 fkr indhentede ham [hellip]

AIGIS 81 3

Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad

finem belli Punici pervenisse

Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in

partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum

in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo

Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina

occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni

a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum

carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis

litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in

vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere

paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11

Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke

at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb

der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse

dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them

in an very similar way13

En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde

skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe

grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til

Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det

mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness

ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde

forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr

495 fvt

11 XXXI11-5

12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio

Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring

snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd

Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men

kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius

13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154

Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly

AIGIS 81 4

Certamen consulibus inciderat

Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem

idibus Maiis Senatus a se rem ad populum

reiecit

[] populus dedicationem aedis

dat M Laetorio primi pili

centurioni

Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende

da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel

errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-

ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet

til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-

ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den

ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at

indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-

ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-

lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i

foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6

afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager

emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to

forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at

Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-

komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-

mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-

lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden

fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har

eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling

der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt

at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den

version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den

endelige

14 P 32

AIGIS 81 5

Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-

nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende

proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har

vaeligret gjort til genstand for redigering

Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har

indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men

har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke

vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-

stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det

er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring

svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden

for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder

Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede

2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at

eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til

eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet

II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og

uddybning af emnet

Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau

ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-

jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende

annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med

dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring

indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg

15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219

fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank

i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the

extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives

praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was

er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-

vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet

blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-

nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og

hos Ogilvie (1965) p 564

16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16

Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99

AIGIS 81 6

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 2: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Der kan argumenteres for mere end 130 dubletsteder2 i de 35 overleverede

boslashger (bog I - X og XXI - XLV) af Ab Urbe Conditas oprindelig formodentlig 142

boslashger I eksemplet ovenfor har de to tekststeder stort set samme informationsni-

veau samme - neutrale - tendens og nogenlunde samme tekstlaeligngde Der er

naeligsten verbal overensstemmelse og dermed stor lighed i baringde form og indhold

En saring stor lighed er sjaeliglden ved dubletter selv om en vis overensstemmelse natur-

ligvis altid maring vaeligre til stede som forudsaeligtning for erkendelse af dubletten Begge

de gengivne beretninger placeres hos Livius under et og samme aringr nemlig det aringr

vi betegner 191 fvt hvilket umuliggoslashr at to forskellige begivenheder ligger bag

med mindre der paring dette sted skulle ligge en stoslashrre fejl i Liviusrsquo kronologi og det

er der i oslashvrigt intet der tyder paring Luce (1977)3 forklarer stederne med carelessness

og mener at de to steder most probably er taken from the same source each time

Han ser gentagelsen som opstaringet ved skift af forlaeligg fra Polyb til romerske kilder

igen til Polyb og igen tilbage Det er en forklaring der passer med den almindelige

opfattelse af Liviusrsquo arbejdsmaringde nemlig at han benyttede et og kun et forlaeligg til

hver af de enkelte dele af Ab Urbe Condita (enkilde teorien Nissens law som

Walsh (1961)4 betegner den)

Ligheden mellem de to steder kan forklares med at de er baseret paring samme

forlaeligg dog ikke i form af egentlig afskrift dertil er forskellene trods alt for store

men snarere skrevet ud fra hukommelsen Paring denne maringde kan dubletfaelignomenet

vaeligre med til at bekraeligfte at Livius trofast afspejler sine forlaeligg og dermed ogsaring

forskellene mellem dem I forholdet til Polyb lader dette sig tydeligt paringvise ved en

direkte sammenligning mellem Polybs fremstilling og de overleverede tilsvarende

dele af Ab Urbe Condita (vaeligsentligst 3 og 4 dekade) For de romerske forlaeligg der

alle er garinget tabt maring mere indirekte metoder - herunder analyse af dubletfaeligno-

menet - tages i brug

2 De godt 130 steder kan findes i den i bibliografien naeligvnte litteratur dog oftest i form af fod-

noter Der er ikke registreret eksempler paring samme begivenhed ubevidst berettet 3 eller flere

gange En oversigt over dubletter findes som bilag 1

3 P 77ff ligeledes p XIX saeligtter Luce dubletter i forbindelse med skift i forlaeligg samt (p 187) i

forbindelse med arbejdshastigheden Ogsaring Walsh (1961) p 142 og p 146 forklarer dubletter

som vaeligrende opstaringet ved skift af forlaeligg

4 P 142

AIGIS 81 2

Ligheden mellem de to ovenfor gengivne steder peger dels mod en ikke ringe

praeligcision i Liviusrsquo gengivelse af forlaeliggget dels mod lsquoscissors and pastersquo - eller lsquoklu-

dekliprsquo - historieskrivning siden skarpt afgraelignsede tekstdele kan saeligttes saring klart

op mod hinanden som her vist

NOGLE METODISKE OVERVEJELSERMed en saringdan arbejdsmetode kommer Ab Urbe Condita ikke til at fremstaring som en

syntese af forgaeligngernes vaeligrker Alligevel vidner mange bemaeligrkninger i teksten5

om at Livius har orienteret sig bredt

Liviusrsquo holdning til forlaeligggene belyses godt af foslashlgende citater

[] haud ab re duxi verbis quoque ipsis ut tradita nuncupataque

sunt referre []6

og isaeligr af

[] sicut proditur tamen res ne cui auctorem fidem abrogaverim

exponenda est7

Hans arbejdsmaringde skal forstarings og vurderes dels ud fra antikkens opfattelse af

og krav til historieskrivning som en litteraeligr genre snarere end som i dag som fag-

litteratur og dels ud fra Liviusrsquo aeligrinde nemlig

[] a primordio urbis res populi Romani perscripserim []8

Hans emne9 har vaeligret saring usaeligdvanligt i sit omfang at det kan vaeligre med til at

forklare hvorfor dubletter ikke10 er paringvist hos andre antikke historieskrivere med

emner af mere begraelignset omfang Arbejdets omfang omtaler han blandt andet og

med stor ydmyghed i begyndelsen af 4 dekade

5 Eksempelvis III237 IV205 VIII63 XXIX2713 XXX36

6 VIII111

7 VIII182-3

8 Praef 1

9 Se blandt andet ogsaring praef 3 XXXI12 XXXIII2013 og XXXIX486

10 Skydsgaard skriver dog i kommentarhaeligftet til Klassikerforeningens Kildehaeligfte om slaveri

(1975) p 6 om Cato [hellip] Vaeligrket ldquoDe agri culturardquo er nemlig en maeligrkelig blanding af konkrete

anvisninger og mere almene betragtninger og det er ikke muligt at finde nogen noslashjere plan i

det Flere gange er der tale om naeligsten ordrette gentagelser Man har forestillet sig at det var

en slags ldquonotesbogrdquo eventuelt med indstukne ldquolapperrdquo som han paringtaelignkte at ordne til en

egentlig afhandling I saring fald naringede han det ikke inden doslashden i 149 fkr indhentede ham [hellip]

AIGIS 81 3

Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad

finem belli Punici pervenisse

Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in

partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum

in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo

Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina

occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni

a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum

carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis

litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in

vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere

paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11

Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke

at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb

der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse

dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them

in an very similar way13

En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde

skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe

grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til

Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det

mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness

ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde

forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr

495 fvt

11 XXXI11-5

12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio

Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring

snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd

Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men

kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius

13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154

Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly

AIGIS 81 4

Certamen consulibus inciderat

Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem

idibus Maiis Senatus a se rem ad populum

reiecit

[] populus dedicationem aedis

dat M Laetorio primi pili

centurioni

Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende

da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel

errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-

ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet

til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-

ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den

ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at

indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-

ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-

lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i

foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6

afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager

emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to

forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at

Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-

komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-

mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-

lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden

fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har

eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling

der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt

at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den

version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den

endelige

14 P 32

AIGIS 81 5

Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-

nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende

proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har

vaeligret gjort til genstand for redigering

Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har

indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men

har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke

vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-

stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det

er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring

svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden

for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder

Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede

2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at

eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til

eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet

II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og

uddybning af emnet

Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau

ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-

jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende

annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med

dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring

indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg

15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219

fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank

i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the

extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives

praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was

er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-

vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet

blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-

nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og

hos Ogilvie (1965) p 564

16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16

Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99

AIGIS 81 6

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 3: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Ligheden mellem de to ovenfor gengivne steder peger dels mod en ikke ringe

praeligcision i Liviusrsquo gengivelse af forlaeliggget dels mod lsquoscissors and pastersquo - eller lsquoklu-

dekliprsquo - historieskrivning siden skarpt afgraelignsede tekstdele kan saeligttes saring klart

op mod hinanden som her vist

NOGLE METODISKE OVERVEJELSERMed en saringdan arbejdsmetode kommer Ab Urbe Condita ikke til at fremstaring som en

syntese af forgaeligngernes vaeligrker Alligevel vidner mange bemaeligrkninger i teksten5

om at Livius har orienteret sig bredt

Liviusrsquo holdning til forlaeligggene belyses godt af foslashlgende citater

[] haud ab re duxi verbis quoque ipsis ut tradita nuncupataque

sunt referre []6

og isaeligr af

[] sicut proditur tamen res ne cui auctorem fidem abrogaverim

exponenda est7

Hans arbejdsmaringde skal forstarings og vurderes dels ud fra antikkens opfattelse af

og krav til historieskrivning som en litteraeligr genre snarere end som i dag som fag-

litteratur og dels ud fra Liviusrsquo aeligrinde nemlig

[] a primordio urbis res populi Romani perscripserim []8

Hans emne9 har vaeligret saring usaeligdvanligt i sit omfang at det kan vaeligre med til at

forklare hvorfor dubletter ikke10 er paringvist hos andre antikke historieskrivere med

emner af mere begraelignset omfang Arbejdets omfang omtaler han blandt andet og

med stor ydmyghed i begyndelsen af 4 dekade

5 Eksempelvis III237 IV205 VIII63 XXIX2713 XXX36

6 VIII111

7 VIII182-3

8 Praef 1

9 Se blandt andet ogsaring praef 3 XXXI12 XXXIII2013 og XXXIX486

10 Skydsgaard skriver dog i kommentarhaeligftet til Klassikerforeningens Kildehaeligfte om slaveri

(1975) p 6 om Cato [hellip] Vaeligrket ldquoDe agri culturardquo er nemlig en maeligrkelig blanding af konkrete

anvisninger og mere almene betragtninger og det er ikke muligt at finde nogen noslashjere plan i

det Flere gange er der tale om naeligsten ordrette gentagelser Man har forestillet sig at det var

en slags ldquonotesbogrdquo eventuelt med indstukne ldquolapperrdquo som han paringtaelignkte at ordne til en

egentlig afhandling I saring fald naringede han det ikke inden doslashden i 149 fkr indhentede ham [hellip]

AIGIS 81 3

Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad

finem belli Punici pervenisse

Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in

partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum

in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo

Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina

occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni

a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum

carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis

litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in

vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere

paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11

Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke

at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb

der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse

dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them

in an very similar way13

En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde

skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe

grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til

Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det

mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness

ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde

forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr

495 fvt

11 XXXI11-5

12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio

Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring

snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd

Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men

kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius

13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154

Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly

AIGIS 81 4

Certamen consulibus inciderat

Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem

idibus Maiis Senatus a se rem ad populum

reiecit

[] populus dedicationem aedis

dat M Laetorio primi pili

centurioni

Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende

da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel

errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-

ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet

til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-

ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den

ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at

indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-

ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-

lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i

foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6

afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager

emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to

forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at

Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-

komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-

mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-

lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden

fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har

eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling

der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt

at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den

version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den

endelige

14 P 32

AIGIS 81 5

Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-

nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende

proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har

vaeligret gjort til genstand for redigering

Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har

indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men

har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke

vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-

stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det

er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring

svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden

for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder

Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede

2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at

eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til

eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet

II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og

uddybning af emnet

Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau

ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-

jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende

annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med

dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring

indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg

15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219

fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank

i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the

extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives

praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was

er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-

vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet

blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-

nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og

hos Ogilvie (1965) p 564

16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16

Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99

AIGIS 81 6

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 4: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Me quoque iuvat velut ipse in parte laboris ac periculi fuerim ad

finem belli Punici pervenisse

Nam etsi profiteri ausum perscripturum res omnes Romanas in

partibus singulis tanti operis fatigari minime conveniat tamen cum

in mentem venit tres et sexaginta annos ndash tot enim sunt a primo

Punico ad secundum bellum finitum ndash aeque multa volumina

occupasse mihi quam occupaverint quadrigenti octoginta septem anni

a condita urbe ad Ap Claudium consulem qui primum bellum

carthaginiensibus intulit iam provideo animo velut qui proximis

litori vadis inducti mare pedibus ingrediuntur quidquid progredior in

vastiorem me altitudinem ac velut profundum invehi et crescere

paene opus quod prima quaeque perficiendo minui videbatur11

Hans formaringl - og med det hans praktiske arbejdsmulighed - var tydeligvis ikke

at foretage en systematisk kritisk analyse af alle forgaeligngeres udsagn12 De tilloslashb

der er til kritisk stillingtagen resulterer ikke i en fremstilling i overensstemmelse

dermed Livy dealt with the same themes as Virgil or Horace and dealt with them

in an very similar way13

En naeligrmere forstaringelse af dubletfaelignomenet og dermed af Liviusrsquo arbejdsmaringde

skal dog ikke her foslashre til en nedvurdering af Livius men vaeligre med til at skabe

grundlaget for en bredere forstaringelse af hvordan Livius kan benyttes som kilde til

Roms historie De faring steder i forskningen dubletfaelignomenet naeligvnes bruges det

mest til at vise at Livius ikke havde styr paring arbejdsprocessen jf Lucersquos carelesness

ET DUBLETEKSEMPELEt eksempel paring et muligt dubletsaeligt hvor de to tekststeder har forskellig laeligngde

forskellig tendens og forskelligt informationsniveau er II21 og II27 begge om aringr

495 fvt

11 XXXI11-5

12 Plinius dy skriver (Ep V8) vetera et scripta aliis parata inquisitio sed onerosa collatio

Plinius taelignker vi ikke umiddelbart paring som historiker men det er ikke rimeligt at haeligfte saring

snaeligvre etiketter paring forfattere i antikken Det er mere rimeligt bredt at betegne ham som laeligrd

Den metode og holdning til arbejdet han giver udtryk for er naeligppe saeligregen for ham men

kan sandsynligvis ogsaring overfoslashres paring Livius

13 R M Ogilvie Roman Literature and Society (1984) p 154

Walsh (1961) p 168 Livy as scientific historian comes out badly

AIGIS 81 4

Certamen consulibus inciderat

Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem

idibus Maiis Senatus a se rem ad populum

reiecit

[] populus dedicationem aedis

dat M Laetorio primi pili

centurioni

Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende

da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel

errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-

ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet

til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-

ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den

ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at

indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-

ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-

lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i

foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6

afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager

emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to

forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at

Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-

komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-

mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-

lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden

fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har

eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling

der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt

at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den

version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den

endelige

14 P 32

AIGIS 81 5

Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-

nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende

proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har

vaeligret gjort til genstand for redigering

Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har

indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men

har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke

vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-

stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det

er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring

svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden

for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder

Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede

2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at

eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til

eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet

II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og

uddybning af emnet

Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau

ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-

jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende

annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med

dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring

indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg

15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219

fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank

i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the

extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives

praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was

er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-

vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet

blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-

nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og

hos Ogilvie (1965) p 564

16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16

Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99

AIGIS 81 6

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 5: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Certamen consulibus inciderat

Aedes Mercuri dedicata est uter dedicaret Mercuri aedem

idibus Maiis Senatus a se rem ad populum

reiecit

[] populus dedicationem aedis

dat M Laetorio primi pili

centurioni

Seemuumlllers (1904) argumentation for at der er tale om dubletter er foslashlgende

da nicht anzunehmen ist dass in einem und demselben Jahre Mercur zwei Tempel

errichtet wurden so handelt es sich beidemal um die Einweihung desselben Hei-

ligtumes14 Netop anzunehmen og intet andet Ser man paring konteksten er der intet

til hinder for at stederne betragtes som tagen traringden op paring ny i stedet for beret-

ningen om to forskellige begivenheder hvoraf vi i dag mener at maringtte afvise den

ene som dublet af den anden Er der en tidsmaeligssig forskel Laetorius skal til at

indvie et tempel (II27) og senere indvies templet (II21) Er det stadier i en udvik-

ling Livius beskriver kun eacutet tempel og dermed blot gal raeligkkefoslashlge i fremstil-

lingen Det der maring undre ved de to beretninger om tempelindvielse er at vi i

foslashrste omgang faringr en stikordsagtig afsluttet meddelelse om indvielsen for saring 6

afsnit laeligngere fremme at faring emnet taget op paring ny og uddybet Om Livius tager

emnet op fordi han er stoslashdt paring nye oplysninger eller om han opfatter det som to

forskellige tempelindvielser lader sig ikke afgoslashre Umiddelbart skulle man tro at

Livius maring have opfattet begivenhederne som to forskellige idet det ville fore-

komme naturligt at Livius enten orienterede sig faeligrdig i sit materiale foslashr han for-

mulerede sin fremstilling eller at han - hvis han fandt nye oplysninger om tempe-

lindvielsen - vendte tilbage til II21 for at tilfoslashje og korrigere der inden

fremstillingen fandt sin endelige form Det forudsaeligtter at fremstillingen foslashrst har

eksisteret i en foreloslashbig kladdeform eller tilsvarende Med den retoriske skoling

der utvivlsomt har vaeligret en del af Liviusrsquo uddannelse er det meget vel taelignkeligt

at en foreloslashbig version udelukkende har eksisteret i Liviusrsquo hukommelse og at den

version der er nedskrevet af en sekretaeligr efter Liviusrsquo diktat har vaeligret den

endelige

14 P 32

AIGIS 81 5

Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-

nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende

proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har

vaeligret gjort til genstand for redigering

Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har

indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men

har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke

vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-

stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det

er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring

svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden

for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder

Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede

2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at

eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til

eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet

II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og

uddybning af emnet

Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau

ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-

jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende

annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med

dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring

indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg

15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219

fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank

i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the

extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives

praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was

er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-

vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet

blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-

nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og

hos Ogilvie (1965) p 564

16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16

Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99

AIGIS 81 6

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 6: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Den cykliske skriveproces der ofte benyttes i dag er taeligt knyttet til elektro-

nisk tekstbehandling i modsaeligtning til den traditionelle lineaeligrt fremadskridende

proces Vi skal derfor ikke forestille os at den skrevne version noslashdvendigvis har

vaeligret gjort til genstand for redigering

Der er andre eksempler paring at Livius ikke i den allerede givne fremstilling har

indarbejdet hvad der for os ser ud til at vaeligre senere fremkomne oplysninger men

har ladet dem staring usamarbejdet med de oslashvrige oplysninger15 Det vil derfor ikke

vaeligre muligt at fremfoslashre det argument at naringr de ikke er samarbejdet til eacuten frem-

stilling maring der vaeligre tale om to forskellige begivenheder Sposlashrger man saring om det

er taelignkeligt at der i eacutet og samme aringr blev indviet 2 templer til samme gud maring

svaret blive benaeliggtende Jacob Isager16 ser det som en kulmination at der inden

for 25 aringr kunne bygges 5 templer omkring aringr 509 - 484 fvt til 5 forskellige guder

Det maring derfor forekomme ganske utaelignkeligt at man omkring aringr 495 fvt indviede

2 templer i samme aringr til samme gud Jeg finder det derfor forsvarligt at mene at

eacuten og samme begivenhed ligger til grund for baringde II21 og II27 En reduktion til

eacuten begivenhed vil kunne ske uden at det ene af tekststykkerne maring forkastes idet

II27 kan betragtes som en - sandsynligvis af Livius ubevidst - genoptagelse og

uddybning af emnet

Sammenlignes II21 med II27 ses klare forskelle i informationsniveau

ligesom II27 viser interesse for og viden om forholdet mellem patriciere og plebe-

jere Bag denne forskel anes maringske to forlaeligg et noslashgterntneutralt opremsende

annalistisk og et klart engageret En vaeligsentlig grund til at beskaeligftige sig med

dubletterne hos Livius er netop at de synes at kunne give os mulighed for at faring

indblik i forlaeligggene for Ab Urbe Condita og Liviusrsquo brug af disse forlaeligg

15 Eksempelvis dateringen af Sagunts belejring og fald XXI63 aringr 218 fvt XXI153-6 aringr 219

fvt Ligeledes behandlingen af Scipios sidste aringr (XXXVIII3850-6010) der hos Tenney Frank

i Life and Literature in the Roman Republik (1930 1971) p 193 betegnes som confused in the

extreme og hos Walsh (1961) p 133 som extraordinary muddle Arbejdsmaringden beskrives

praeligcist af Th Mommsen Roumlmische Forschungen Zweiter Band Berlin 1879 p 502 Aber was

er geschrieben das hatte er geschrieben [hellip] Eksemplet med tempelindvielse tyder paring at Li-

vius i hvert fald paring det sted ikke havde dannet sig et overblik over alle detaljer foslashr afsnittet

blev skrevet men at han konsulterede forlaeligg undervejs i formuleringen af fremstillingen Faelig-

nomenet ses flere andre steder og diskuteres blandt andet hos Miles (1997) p 36ff p 61f og

hos Ogilvie (1965) p 564

16 Forum Romanum og Palatin Odense 1977 p 16

Samme holdning Raymond Bloch The Origins of Rome London 1960 p 99

AIGIS 81 6

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 7: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

HVAD ER EN DUBLETStederne viser hvor vanskeligt det er at fremfoslashre egentlige beviser for dubletter

most probably anzunehmen og indicier ud fra vor oslashvrige viden om det antikke

Rom det er paring det niveau argumentationen ligger Det peger mod at fremstil-

lingen trods alt ud fra denne vinkel virker gennemarbejdet sammenhaeligngende og

umiddelbart fri for modsigelser

Stederne viser ogsaring at der kan vaeligre behov for en naeligrmere afgraelignsning af

hvad der skal opfattes som dubletter ud over det intuitive noget der gentages En

saringdan afgraelignsning er blandt andet noslashdvendig for at skille de tilfaeliglde fra hvor der

er tale om tagen traringden op paring ny eller hvor der er tale om emner der af natur

har ensartet praeligg

Det maring fremgaring af konteksten at Livius opfatter begivenhederne som forskel-

lige i tid ogeller sted ogeller person Med til at konstituere faelignomenet maring ndash som

jeg allerede har forudsat ovenfor - hoslashre at de to beretninger kan reduceres til eacuten

ikke noslashdvendigvis saringledes at hele den ene fremstilling forkastes som vaeligrende

uden grundlag i faktisk stedfundne begivenheder der kan vaeligre informationer fra

begge fremstillinger der maring forkastes henholdsvis accepteres Det forudsaeligttes

ikke at de to dele i dubletsaeligttet skal kunne foslashres tilbage til to forskellige forlaeligg

som Klotz (1941)17 forudsaeligtter det Der er afgjort den mulighed at Livius kan

have overtaget dubletter fra sine forlaeligg eller at han har hentet de samme oplys-

ninger fra samme forlaeligg to gange

Paring overfladen beslaeliggtet med dubletfaelignomenet er de steder hvor Livius i sin

fremstilling beretter om begivenheder der i deres vaeligsen synes samhoslashrende Som

eksempel kan naeligvnes XXVIII221-235 overfor XXXI171-18918 hvor samme

indhold klart genfindes begge steder selv om fremstillingerne ikke vil kunne redu-

ceres til eacuten begivenhed

17 P 195 Kahrstedt (1913) p 2 har samme forudsaeligtning

18 Om belejringen af henholdsvis Astapa og Abydus Se Luce (1977) p 188 n 5 Ogsaring fremstil-

lingen af begivenheder som valg mm er af natur ensartede hvilket ikke dermed goslashr dem til

dubletter

AIGIS 81 7

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 8: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

SCIPIO I AFRIKADe ovenfor gengivne eksempler paring dubletter har omfattet enkeltoplysninger eller

helt korte forloslashb Det foslashlgende er et eksempel paring dublet af en hel haeligrkampagne

Stederne er blandt andet interessante fordi de viser at Livius selv er opmaeligrksom

paring faren for at gengive samme begivenhed flere gange

Duos eodem nomine carthaginiensium duces duobus equestribus

proeliis interfectos non omnes auctores sunt veriti credo ne falleret bis

relata eadem est19

Det Livius hentyder til er foslashlgende begivenheder

XXIX2811-293 XXIX341-355

Iam enim Scipio classe Ad Uticam tum castra Scipio

Uticam missa ipse haud ita mille ferme passus ab urbe

multum progressus a mari habebat translata a mari ubi

tumulos proximos ceperat [] paucos dies stativa coniuncta

classi fuerant []

in quibus praefectum quoque cum ipso duce Hannone

Hannonem nobilem iuvenem interclusi atque interfecti

occiderunt sunt []

Scipio non agros modo circa non agris modo quacumque

vastavit sed urbem etiam incedebat populatis sed

proximam Afrorum satis urbibus etiam quibusdam

opulentam cepit vicisque expugnatis late

fuso terrore belli []

ubi praeter cetera quae gravesque iterum hostilibus

extemplo in naves onerarias spoliis naves dimittit

imposita missaque in Siciliam

erant []

Det tekststykke der ligger mellem XXIX293 og XXIX341 er en ekskurs om

Masinissas baggrund foranlediget af hans ankomst til omraringdet Hvis denne

redegoslashrelse fjernedes ville de her gengivne tekststykker derfor staring i umiddelbar

forlaeligngelse af hinanden

19 XXIX352

AIGIS 81 8

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 9: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Lighedspunkterne mellem de to stykker er ioslashjnefaldende samme aringr samme

egn samme personnavne begivenheder med mange lighedspunkter og i samme

raeligkkefoslashlge Disse lighedspunkter alene giver dog ikke tilstraeligkkeligt grundlag som

argumentation for en forkastelse af XXIX2811-293 eller XXIX341-355 som

alene vaeligrende et ekko Tekststykkerne falder begge tydeligt i 4 delemner som

antydet ved opstilling af selve citaterne

1 Scipio rykker ind i landet Scipio flytter sin lejr fra kysten

2 Hanno draeligbes i rytterslag Hanno draeligbes i rytterslag

3 Scipio haeligrger markerne og erobrer Scipio haeligrger markerne og erobrer

en rig afrikansk by Salaeca

4 Skibe sendes til Sicilien med bytte Skibe afsendes med bytte

1 Scipios bevaeliggelser

De to steders oplysninger om Scipios bevaeliggelser viser intet selvmodsigende

XXIX2713 landgang ved Porto Farina naeligr Pulcrum forbjerget nordoslashst for Utica

2811 flaringden naeligrmere Utica

343 Scipio ved Utica

Der mangler hos Livius en praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser20 fra land-

gangsomraringdet til Utica idet vi kun faringr et generelt indtryk af en Scipio i stadig

bevaeliggelse

XXIX2811

[hellip] ipse haud ita multum progressus a mari tumulos proximos

ceperat [hellip]

XXIX292

[hellip] Scipio non agros modo circa uastauit sed urbem etiam proximam

Afrorum satis opulentam cepit [hellip]

XXIX343

[hellip] ad Uticam tum castra Scipio ferme mille passus ab urbe habebat

translata a mari [hellip]

20 Som kort over omraringdet kan anbefales kort 11a i Johannes Kromayer og G Veith Antike Schla-

chtfelder III2 Berlin 1912

AIGIS 81 9

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 10: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

XXIX354

[hellip] ipse cum cetero exercitu profectus [hellip]

XXIX356

[hellip] inde omissis expeditionibus paruis populationibusque ad

oppugnandam Uticam omnes belli uires conuertit [hellip]

Citaterne viser en Scipio i stadig bevaeliggelse hvorfor der ikke paring grundlag af

ligheder i beskrivelsen heraf vil kunne tales om en egentlig gentagelse men blot

om en mangel paring praeligcis redegoslashrelse for Scipios bevaeliggelser

Det der her leder tanken hen paring en gentagelse af samme begivenhed er

saringledes ikke egentlige selvmodsigelser men alene den store lighed i beretningen

og stedernes parallelitet Egentlig verbal overensstemmelse er der ikke tale om

Isoleret vil det ikke vaeligre muligt at vurdere om der her er tale om et dubletsaeligt

Stederne maring indgaring i den samlede vurdering af XXIX2811-293 overfor

XXIX341-355

2 Hanno

Det naeligste emneomraringde er sposlashrgsmaringlet om Hannos doslashd

Den i XXIX3415 naeligvnte Hanno er - som det vil fremgaring af XXIX341 -

Hanno Hamilcars soslashn (RE 23) hvorimod Hanno i XXIX291 ikke kan identifi-

ceres naeligrmere end Livius selv goslashr det Hannonem nobilem iuvenem (RE 22)

Livius er selv opmaeligrksom paring navneligheden og anfoslashrer21 at Coelius og Valerius

beretter at Hanno blev taget til fange Om det skal forstarings saringledes at de ogsaring har

to slag blot med et andet udfald i det andet slag er det ikke ud fra Liviusrsquo fremstil-

ling muligt at afgoslashre Bemaeligrkningen falder i forbindelse med det slag hvor Livius

beretter at Hanno Hamilcars soslashn faldt hvorfor det maring forekomme rimeligt at

forestille sig at det er denne Hanno Coelius og Valerius omtaler som taget til

fange

I XLV145 (aringr 168 fvt) omtaler Livius Hanno Hamilcaris filius der af Mas-

geba Masinissas soslashn oslashnskes som gidsel Det er ikke muligt alene paring grundlag af

Liviusrsquo tekst klart at afgoslashre om det er en og samme Hanno Hamilcaris filius der i

XXIX341 saeligttes i spidsen for en rytterafdeling der i XXIX3415 berettes draeligbt i

21 XXIX35

AIGIS 81 10

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 11: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

slaget og som i XLV145 kraeligves som gidsel hvilket selvklart ville vaeligre en selv-

modsigelse hos Livius

Garingr vi derimod ud over Ab Urbe Condita finder vi hos Appian en beretning

der vil kunne bekraeligfte Coeliusrsquo og Valeriusrsquo oplysninger om at Hanno blev taget

til fange

13 [hellip] καὶ ἐστρατοπέδευον οὐ μακρὰν ἀπrsquo ἀλλήλων rsquoΑσδρούβας τε καὶ Σύφαξκαὶ Μασσανάσσης περὶ rsquoΙτύκην πόλιν ἐς ἣν ὁ Σκιπίων καταχθεὶς ὑπrsquo ἀνέμων καὶαὐτὸς ἐστρατοπέδευσε περὶ αὐτὴν [hellip]

14 [hellip] Ἄννων μὲν δὴ χιλίους ἦγεν ἐπιλέκτους ἱππέας Καρχηδονίους καὶΛιβύων τι πλῆθος Μασσανάσσης δὲ Νομάδας τοὺς ἑαυτοῦ [hellip] Μασσανάσσης [hellip]

καὶ συλλαβὼν αὐτὸν [Hanno] ἀπῆγεν ἐς τὸ τοῦ Σκιπίωνος στρατόπεδον [hellip]

15 Σκιπίων δὲ καὶ Μασσάνασσης τὴν χώραν ἐπόρθουν [hellip] πολιορκοῦσι δrsquo

αὐτοῖς πόλιν μεγάλην ᾗ ὄνομα ἦν Λόχα [byen indtages]22

Ser man paring persongalleriet og emnet bliver XLV14 forstaringelig med Appians

oplysninger Ser man rent aldersmaeligssigt paring det er der intet til hinder for at der

kan vaeligre tale om samme person hos Appian og i Livius XLV Tidsdifferencen paring

36 aringr er saring lille at en mand i den varingbenduelige alder i 204 fvt stadig vil kunne

have politisk betydning i 168 fvt

De to steder en Hanno Hamilcars soslashn omtales sker det med samme beteg-

nelse og uden tegn paring at en skelnen skulle vaeligre noslashdvendig idet der begge steder

er tale om en temmelig indforstaringet omtale

Tager man udgangspunkt i Appians fremstilling der synes at ligge paring et hoslashjt

informationsniveau og i Livius XLV14 der - i denne forbindelse - er sammen-

haeligngende og selvmodsigelsesfri er man ikke alene noslashdt til at afvise at Hanno

Hamilcars soslashn faldt i XXIX34 - en oplysning Livius selv naeligvner er usikker23 -

men er med Appian ogsaring noslashdt til at afvise XXIX291 som uhistorisk da Appian

kun har eacutet slag hvor Hanno er involveret

Appians slag finder sted under medvirken af Masinissa hvorfor det - hvis

Appian skal foslashlges - maring vaeligre det foslashrste slag der afvises Livius naeligvner da ogsaring

selv at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget (XXIX294)

22 Appian Rom VIII (Puniske krige) 313-15

23 Argumentationen hos Lazenby Hannibalrsquos War (1978) p 205 since he [Livius] decided that

there really were two engagements it seems best to believe him boslashr afvises baringde af principielle

grunde og ud fra det konkrete tilfaeliglde

AIGIS 81 11

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 12: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

3 Salaeca

Formodningen om at Livius gentager sig selv i stykkerne XXIX2811-293 over

for XXIX341-355 bestyrkes naringr man laeligser om dels erobringen af den naeligrmeste

afrikanske by der var temmelig rig dels om erobringen af Salaeca

Scipios udgangspunkt for begge de af Livius omtalte erobringer er egnen naeligr

Utica I XXIX292 omtales byen som den naeligrmeste afrikanske by

Da byen samtidig beskrives som vaeligrende temmelig rig kan der kun vaeligre tale

om en nemlig Salaeca der ligger ca 20-25 km vest for Utica idet det er den

eneste by af en vis betydning i omraringdet

Salaeca placeres af Livius 15000 passus fra den romerske lejr der igen ligger

1000 passus fra Utica hvilket giver en maksimal afstand mellem Utica og Salaeca

paring 16000 passus (ca 24 km) hvis Liviusrsquo tal er korrekte Ligesom med slagene

hvor der berettes om Hannos fald vil det bemaeligrkes at den foslashrste erobring finder

sted uden Masinissas medvirken hvorimod han medvirker i den anden Samtidig

skriver Livius i XXIX294 at Masinissa ankom i begyndelsen af felttoget hvilket

maring siges at vaeligre i klar modstrid med de mange aktiviteter Scipio - ifoslashlge Livius

XXIX2811-293 - naringr inden Masinissas ankomst Det maring derfor vaeligre klart at der

kun kan vaeligre tale om erobring af eacuten by

4 Afsendelse af skibe

Det vil ikke paring det foreliggende grundlag vaeligre muligt at afgoslashre om der afsendtes

bytte en eller to gange Beretningerne herom maring dog indgaring i den samlede

vurdering

To saring lange beretninger med parallelle begivenhedsforloslashb maring klart vaeligkke

mistanke om fejl i Liviusrsquo fremstilling Beretningerne indeholder 4 emneomraringder

hvoraf det vedroslashrende Hanno og Salaeca var muligt at argumentere for at der var

tale om gentagelse af eacutet begivenhedsforloslashb Da de 4 emneomraringder maring ses i sam-

menhaeligng vil det som konsekvens faring at ogsaring Scipios bevaeliggelser og skibenes

afsendelse betragtes som dobbelte beretninger af kun eacuten begivenhed I dette til-

faeliglde maring det vaeligre den ene del nemlig XXIX2811-293 der afvises Stedet viser

et lavt informationsniveau og en generel usikkerhed vedroslashrende konkrete

oplysninger

Hanno er blot nobilem iuvenem byen der erobres er blot proximam Afr-

orum etc

AIGIS 81 12

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 13: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Heller ikke det andet stykke er uden en vis usikkerhed paring grund af beret-

ningen om Hannos doslashd der ikke er i overensstemmelse med Ab Urbe Condita

XLV14 og Appian24

ET ELLER TO SLAG VED HERDONEA

Et af de oftest naeligvnte25 dubletsteder er foslashlgende

XXV211-221 XXVII13-23

Ceterum nequaquam inde tantum

gaudium fuit quanta clades

intra paucos dies accepta est

Circa Herdoneam Romanae haud procul Herdonea urbe

legiones et praetor Fulvius Castra ibi Cn Fulvius

erat proconsul habebat spe

recipiendae Herdoneae []

Quo ubi allatum est hostis Exercitu expedito [Hannibals]

adventare prope est factum ut ita ut famam prope praeveniret

iniussu praetoris signis magnis itineribus ad Herdoneam

convulsis in aciem exirent [] contendit []

nec Fulvius est cunctatus non Par audacia Romanus consilio

tam sua ulla spe quam militum et viribus impar copiis

impetu fortuito tractus raptim eductis conflixit

[]

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

in primo instructae et in acriter pugnam inierunt []

longitudinem porrecta acies

[]

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor

potitur []

Hae clades super aliam alia

Romam cum essent nuntiatae Et Romae quidem cum luctus

ingens quidem et luctus et ingens ex praeterito tum

pavor civitatem cepit timor in futurum erat []

Det der ved en foslashrste gennemlaeligsning leder tanken hen paring en dublet er den store

lighed i sted og hovedpersoner

24 Puniske krige VIII313-15

25 Stederne naeligvnes blandt andet som dublet hos Walsh (1961) p 147 og CAH VIII p 81

AIGIS 81 13

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 14: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Circa Herdoneam Herdonea urbe

Fulvius Cn Fulvius

Hannibal Hannibal

Ligheden i slagenes indledning og afslutning er ogsaring stor

Prima legio et sinistra ala Quinta legio et sinistra ala

Castris hostes potiti sunt Castris praedaque victor potitur

Ogsaring reaktionerne i Rom har store lighedspunkter

ingens quidem et luctus cum luctus ingens

En vaeligsentlig forskel paring de to steder er dog at i XXV21 flygter Fulvius under

slaget hvor han i XXVII1 falder i slaget

Der er den mulighed at ligheden mellem selve slagene skyldes at vi har at

goslashre med Liviusrsquo prototype for slag og dermed ikke at der er tale om gentagne

beskrivelser af et og samme forloslashb Nissen (1863)26 mener at kunne se en laeligst

hvorover slagberetninger er bygget Ligheden kunne derfor principielt forklares

derudfra nemlig at ligheder ikke skyldes at der er tale om dublet men at der er

tale om en standardslagbeskrivelse Hvis der er tale om dublet maring de to beret-

ninger - ifoslashlge min definition - imidlertid kunne reduceres til eacuten begivenhed En

saringdan reduktion er det dog her ikke muligt at gennemfoslashre i form af en paringstand

om at kun eacutet slag fandt sted ved Herdonea idet begge steder har sat sig flere tyde-

lige spor senere i fremstillingen

Mellem de to tekststykker giver Livius en reference

XXVII19 [] ipse Cn Fulvi similitudinem nominis quia Cn

Fulvium praetorem biennio ante in isdem devicerat locis increpans

similem eventum pugnae fore adfirmabat

26 P 94 Aber alle diese Schlachtbeschreibungen sind abschreckend langweilige Variationen ein

und desselben Grundthemas zuerst geraten die Roumlmer durch Ueberzahl der Feinde oder Ue-

berraschung in die Enge werden dann durch besondere Tapferkeit oder die Geschicklichkeit

ihres Fuumlhrers wieder Meister und erschlagen schliesslich die obligate Anzahl von Feinden

wenn es grosse Schlachten sind 40000 oder 35000 auch manchmal weniger

Walsh (1961) p 197f peger ogsaring paring en saringdan lighed Thus standard methods of battle dis-

postions are imposed on virtually every narration and above all there is the division into

stages by use of such adverbs as primo mox deinde postremo Many of these accounts accor-

dingly reflect an identical pattern

AIGIS 81 14

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 15: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Denne henvisning passer kronologisk godt idet XXVII1 kan placeres i aringr 210

fvt og XXV21 kan placeres to aringr tidligere nemlig i aringr 212 fvt En saringdan reference

er i sig selv ikke bevis mod gentagelse men kunne vaeligre et eksempel paring Liviusrsquo lit-

teraeligre overblik snarere end paring et historisk kritisk vurderende overblik over begi-

venhedernes indhold og sammenhaeligng med mindre bemaeligrkningen er overtaget

fra Liviusrsquo forlaeligg hvorved den selvklart intet siger om Liviusrsquo overblik Det viser

sig dog at begge beretninger foslashlges op senere i Ab Urbe Condita

XXV21 omtales foslashlgende steder

XXVI19 (aringr 211 fvt) C Sulpicio cui Sicilia evenerat duae legiones

quas P Cornelius habuisset decretae et supplementum de exercitu Cn

Fulvii qui priore anno in Apulia foede caesus fugatusque erat

XXVI27 - XXVI312 (aringr 211 fvt) C Sempronius Blaesus die dicta

Cn Fulvium ob exercitum in Apulia amissum in contionibus vexabat

multos imperatores temeritate atque inscitia exercitum in locum

praecipitem perduxisse dictitans neminem praeter Cn Fulvium ante

conrupisse omnibus vitiis legiones suas quam proderet [] Id cum per

litteras miserabiliter pro fratris capite scriptas petisset Fulvius

negassentque patres e re publica esse abscendi a Capua postquam

dies comitiorum aderat Cn Fulvius exsulatum Tarquinios abiit Id ei

iustum exsilium esse scivit plebs

XXVII1 omtales foslashlgende sted

XXVII712-13 (aringr 209 fvt) M Valerio cum L Cincio - iis quoque

enim prorogatum in Sicilia imperium - Cannensis exercitus datus

eumque supplere ex militibus qui ex legionibus Cn Fulvi superessent

iussi Conquisitos eos consules in Siciliam miserunt additaque eadem

militiae ignominia sub qua Cannenses militabant quique ex praetoris

Cn Fulvi exercitu ob similis iram fugae missi eo ab senatu fuerant

Det interessante er at der her ligesom i XXVII1 knyttes en parallel mellem de

to slag

XXVII813 (aringr 209 fvt) maring formodes at handle om XXVII1 da der naeligppe

ville garing tre aringr foslashr man begyndte at opspore soldaterne fra XXV21

AIGIS 81 15

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 16: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Et Fabius consul reliquias exercitus Fulviani conquisitas - fuere autem

ad quattuor milia trecenti quadraginta quattor - Q Maximum filium

ducere in Siciliam ad M Valerium proconsulem iussit []

Sidste gang der goslashres bemaeligrkninger om XXVII1 er i en tale i XXVIII2812

(aringr 206 fvt) [] Flaminio Paulo [] Cn Fulvio Scipionibus meis tot tam pra-

eclaris imperatoribus uno bello absumptis superstes est populus Romanus []

Det vil saringledes ikke vaeligre muligt at afvise det ene af de to slag som en genta-

gelse uden at skulle foretage stoslashrre korrektioner adskillige andre steder i Liviusrsquo

fremstilling Denne noslashdvendige konsekvens af at betragte XXV21 og XXVII1 som

beretninger om eacuten og samme begivenhed synes ingen af dem der paringstaringr at der er

tale om dublet at vaeligre opmaeligrksom paring Konsekvenserne er saring omfattende at jeg

ikke finder det er muligt at argumentere for en gentagelse paring dette sted

Hallward27 mener at XXV21 maring afvises og forklarer dubletten - som han

mener at det er - med at Livius sammenblander oplysninger om Fulvius Flaccus

med oplysninger om Fulvius Centumalus Forklaringen er naeligrliggende paring grund

af den store navnelighed men maring dog afvises idet Hallward ikke tager hoslashjde for

at hvis XXV21 forkastes maring ogsaring den efterfoslashlgende retssag i XXV27-312

forkastes

Ogsaring Scullard28 mener at XXV21 er det af de to slag der maring forkastes idet

han naeligvner at retssagen kunne vaeligre foslashrt for perduellio (statsfjendskab hoslashjforraelig-

deri) og ikke for et nederlag ved Herdonea Perduellioprocesser kan kun foslashres ved

Comitia Centuriata Det blev den ogsaring her (jf XXVI312) At han anklages 4

gange peger ogsaring mod en perduellioproces men at haeligvde at sagen ikke skulle

vaeligre i forbindelse med nederlaget er i strid med adskillige udsagn i Blaesusrsquo

anklage hvor der klart og entydigt henvises til Herdoneanederlaget Retssagen vil

rimeligvis ikke kunne afvises som frit opfundet af Livius eller hans forlaeligg Lige-

ledes vil det for Livius naeligppe vaeligre muligt fejlagtigt at melde en prokonsul doslashd

Derfor vil det ikke vaeligre muligt at afvise hverken XXV21 eller XXVII1 som blot

27 CAH VIII p 81 n 1

28 H H Scullard Roman Politics Oxford 1973 p 64 n 1 Cn Fulvius Flaccus (the younger bro-

ther of the consul of 212 Q Fulvius Flaccus) returned from Apulia to Rome was procecuted

and went into exile (L XXVI27-312) The charge was probably not a supposed defeat at Her-

donea which is a doublet of that of Cn Fulvius Centumalus there i 210 but perhaps

perduellio []

AIGIS 81 16

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 17: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

gentagelser selv om det igen maring bemaeligrkes at argumentationen alene hviler paring

indicier

Der er ikke megen hjaeliglp at hente naringr man ser paring hvad andre antikke forfat-

tere har berettet om disse begivenheder Plutarch Marcellus 242 gengiver slaget

hvor Fulvius falder Plutarch er dog afhaeligngig af Livius - han henviser direkte til

ham - hvorfor Plutarchs oplysninger ikke vil kunne bruges her da de er

sekundaeligre for os Frontinus II521 gengiver ogsaring slaget hvor Fulvius falder Lig-

heden med Livius er stor dog er Frontinus tabstal 8000 hvor Livius naeligvner 13000

og 7000 Appian Hannibal 48 gengiver ogsaring kun slaget hvor prokonsul Fulvius

faldt ligesom hos Frontinus med 8000 faldne At disse fremstillinger kun beretter

om Fulviusrsquo fald kan ikke tages til indtaeliggt for en eliminering af XXV21 Plutarch

Frontinus og Appian har haft et andet sigte med deres fremstilling og har derfor

ikke den samme detaljerigdom som Livius vedroslashrende dette specielle punkt

Hvorfor da ligheden mellem de to steder Den mest naeligrliggende forklaring og

den nemmeste er at de to begivenheder tilfaeligldigvis lignede hinanden derfor kom

ogsaring beretningen herom til at have lighedspunkter Ikke alt der ligner dubletter

behoslashver at vaeligre det Bloch29 giver et godt eksempel herparing Han naeligvner at den

katolske kirke paring samme dag fejrer to af sine doslashde tjenere at begge doslashde i Italien

at de begge blev omvendt efter laeligsning af helgenbiografier at de begge grundlagde

en religioslashs orden under samme benaeligvnelse og at endeligt begge disse ordner blev

undertrykt af to paver ved samme navn

NOGLE MULIGE FORKLARINGER PAring FAEligNOMENET

Vanskelighederne med at argumentere for paringstande om dublet alene paring grundlag

af Ab Urbe Condita synes at pege mod at Livius paring trods af sine uafviselige meto-

diske mangler maring have haft et ganske godt - om ikke andet saring litteraeligrt - overblik

over sit stof siden det oftest er saring logisk sammenhaeligngende I mange tilfaeliglde er

der ligefrem henvisninger30 mellem de to steder vi mistaelignker som dubletter Disse

sammenkaeligdningsbemaeligrkninger kan opdeles i to hovedgrupper

1) bemaeligrkninger der saeligtter de to tekststykker i forlaeligngelse af hinanden

A ―― B

29 Marc Bloch Apologie pour lhistoire Paris 1949 p 59

30 II151 XXV272-3 XXVII19 XXIX352 XXIX355 XXX32 XXXIX456-7 mfl

AIGIS 81 17

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 18: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

2) bemaeligrkninger der forsoslashger at genskabe den tilstand der laring forud for episoden

A

B

Eksempel paring gruppe 1 er

IX207 [] Teates quoque []

Eksempler paring gruppe 2 er

II151 Eo anno postremum legati a Porsenna de reducendo in regnum [hellip]

II501 Rursus cum Fabiis erat []

IX2211 obsidionem redeunt []

XXI2512 ubi rursus silvae intratae []

XXIV11 ut ex Campania in Bruttios reditum est []

XXVIII1213 regressus ab Cadibus []

XXVIII371 cum Gades repetisset []

XXIX341 alio equitatu per novem dilectum comparato []

XXXVII531 Reductus a praetore []

Bemaeligrkningerne er naeligppe overtaget fra forlaeliggget men er snarere Liviusrsquo

maringde at sammenknytte fremstillingen hvor han skiftede forlaeligg ndash limen i hans

saks-og-lim metode

Bemaeligrkninger hvis formaringl har vaeligret at reetablere status quo viser Liviusrsquo

bestraeligbelser for at skabe en sammenhaeligngende fremstilling men viser ogsaring

hans ndash med moderne kildekritiske oslashjne - fatale mangel paring kritisk stillingtagen til

de modtagne oplysninger og hans modvilje mod at vaeliglge mellem afvigende beret-

ninger fra forlaeligggene I stedet soslashges modstridende oplysninger samarbejdet

Livius har allerede paring et tidligt tidspunkt i sin produktion vaeligret opmaeligrksom

paring faren for at gentage sig Auctores habeo bis cum hoste signa conlata dictatore

absente bis rem egregie gestam apud antiquissimos scriptores una haec pugna

invenitur in quibusdam annalibus tota res praetermissa est31

31 VIII307 (aringr 325 fvt) Andre eksempler paring at Livius selv advarer med faren for gentagelser

findes i XXIII68 XXIX352 XL506-7

AIGIS 81 18

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 19: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Dubletter har en meget forskelligartet karakter Der er dubletter af baringde

enkeltoplysninger32 anekdoter33 og af hele begivenhedsforloslashb34

Indenfor det enkelte dubletsaeligt er der mellem de enkelte dele store forskelle i

informationsniveau og tendens samtidig med at der indenfor det enkelte tekst-

stykke i dubletsaeligttet har kunnet iagttages en ensartet tendens og et ensartet infor-

mationsniveau En saringdan ensartethed stoslashtter forestillingen om at der bag hver del

af Liviusrsquo tekst ligger eacutet og kun eacutet forlaeligg

Der er dubletter der fortsaeligtter paring tvaeligrs af emneskift (de er i min fortegnelse

optegnet som flere dubletter)35 Det synes at pege mod at Livius ikke noslashdven-

digvis skiftede forlaeligg ved emneskift selv om muligheden for at dubletter er over-

taget fra forlaeligg ogsaring er til stede

Nogle dubletter ligger saring langt fra hinanden i udformning og indhold at detal-

jeret sammenligning vanskeliggoslashres ligesom der er dubletter med naeligsten total

verbal overensstemmelse En vis overensstemmelse maring dog i alle tilfaeliglde vaeligre til

stede som en forudsaeligtning for erkendelse af dubletten

Sammenholder man min dubletoversigt for 7 til 9 pentade (nedenfor p

23-24) med en opdeling af disse 15 boslashger i dele baseret paring Polyb og dele der ikke

er baseret paring Polyb36 vil man se at den altovervejende del af dubletterne falder i

den del der ikke er baseret paring Polyb Kun 15 ud af de 15 boslashgers 54 dubletter falder

i dele der kan foslashres tilbage til Polyb37 De udgoslashr 28 hvilket maring siges at vaeligre lavt

i forhold til den udstrakte brug Livius goslashr af Polyb

32 XXIII322 XXVI125 mfl

33 XXIII4612-478 mfl

34 XXIII495-14 XXIX341-355 mfl

35 XXX1910-12 XXXIV445-452 XXXV402-7 XXXVI219-11 XXXVI387-392 mfl

36 Som foretaget af Nissen (1863) med senere tilslutning af Soltau (1897) samt senest Briscoe

(1973) og Briscoe (1981) og Hermann Traumlnkle Livius und Polybios Basel 1977 Se eksempelvis

Soltau (1897) pp 43ff

37 1 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXIV523-12 XXXVI219 XXXVI2110-11

XLII182 XLII182-3

2 del af dubletsaeligttet falder i Polybdele XXXVII141 XLII451 XLII481-4 XLII485

XLIII185-211 XLIV11

Begge dele falder i afsnit baseret paring Polyb XXXVII523-5 ndash XXXVII531-28

XXXVII554-6 ndash XXXVII557-56-1 XLIV291-5 ndash XLV101-2 XLIV463 ndash XLV273 Ca

57 af 4 og 5 dekade skoslashnnes baseret paring Polyb Se Hermann Traumlnkle Livius und Polybios

Basel 1977 p 28 n 20

AIGIS 81 19

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 20: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Skift mellem Polyb og romerske forlaeligg har afstedkommet problemer med

kronologien og har derfor kunnet afstedkomme dubletter Polybs tidsregning var

baseret paring olympiaderne hvor perioderne loslashb fra sensommer til sensommer I

Rom fulgte man den capitolinske kronologi der havde aringrsskifte ved konsulernes

tiltraeligdelsestidspunkt den 15 marts (idus Martiae) - indtil aringr 153 fvt Senere kom

Varros system der satte aringrsskiftet til 1 januar Den romerske tidsregning havde i

modsaeligtning til vores (og den senere romerske kalender den julianske) i praksis

ikke fast tilknytning til aringrstidernes skiften

Udover kronologien kan navneforvirring vaeligre en forklaringsmulighed paring dub-

letter Det ses med TeateTeatum i IX20 Iliturgi(s) i XXIII49XXIV41 Hanno i

XXIX29XXIX34 og Furius i XXXIV537XXXV418

Ved en analyse af mulige dubletter maring i hvert fald foslashlgende punkter overvejes

1) et antal overensstemmelser beviser intet ogsaring forskellene maring opregnes

2) bevisbyrden maring ligge hos lsquoanklagerenrsquo

3) udskillelse af de ens elementer der ogsaring ville kunne forekomme hvis der

var tale om to forskellige haeligndelser

4) hensyntagen til mulighederne for at opstille forklaringsforsoslashg for dublet-

tens opstaringen

5) en dubletvurdering maring aldrig blive en statistisk sandsynlighedsvurdering

6) man maring vaeligre opmaeligrksom paring at ikke alt der ligner dubletter behoslashver at

vaeligre det jf Blochs eksempel

Ses dubletfaelignomenet i sammenhaeligng med enkilde teorien synes faelignomenet

at kunne understoslashtte denne teori

At man som vist kan saeligtte to klart afgraelignsede tekststykker fra Ab Urbe Con-

dita over for hinanden tyder paring at Liviusrsquo fremstilling ikke har karakter af en syn-

tese af oplysninger modtaget fra hans forlaeligg efter en gennemlaeligsning af alle de

forlaeligg Livius fandt relevant men at Livius byggede eacutet afsnit i sin helhed paring eacutet

forlaeligg De enkelte tekststykkers ensartede informationsniveau og tendens peger

ogsaring mod at de i deres helhed stammer fra eacutet og samme forlaeligg

Det maring dog samtidig forekomme klart at Livius ikke har benyttet eacuten og

samme arbejdsmetode hele tiden Der findes nemlig eksempler paring dubletter midt

inde i et forloslashb der ikke har kunnet paringvises at vaeligre dublet i sin helhed38 Det

38 XLIV194 ndash XLIV2216

AIGIS 81 20

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 21: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

almindeligste er imidlertid at en dublet fremstaringr som fremstillingen af et afrundet

forloslashb

Hvor ligheden mellem de to dele kun synes at kunne forklares ved at Livius

maring have de to steder fra samme forlaeligg viser en sammenligning hvor taeligt og tro-

fast Livius forholder sig til sit forlaeligg hvad indholdet angaringr - uden at stederne dog

kan betegnes som afskrift39 Ligeledes i tilfaeliglde hvor to forskellige forlaeligg som

mellemled synes en rimelig antagelse kan en ikke ringe trofasthed overfor den

oprindelige fremstillings oplysninger iagttages ikke kun hos Livius men ogsaring hos

hans umiddelbare forlaeligg40

Dubletfaelignomenet synes at vise at Liviusrsquo overblik over stoffet har vaeligret af lit-

teraeligr karakter det har vaeligret stoffets form der tiltrak sig Liviusrsquo opmaeligrksomhed

Persontegningen opbygningen af stoffet omkring dramatiske hoslashjdepunkter selve

inddelingen af stoffet i pentader og dekade41 viser hvor Livius lagde tyngde-

punktet i sit arbejde

Umiddelbart forekommer et litteraeligrt overblik og et historisk overblik at vaeligre

elementer der forudsaeligtter og supplerer hinanden Fremstillingens historiske ind-

hold er imidlertid paring en raeligkke punkter saring mangelfuld at det historiske overblik

maring siges ikke at have vaeligret til stede i tilstraeligkkelig grad hvilket kontrasteres af

vaeligrkets hoslashje litteraeligre kvalitet

En analyse af dubletfaelignomenet har ikke kunnet aeligndre paring vor opfattelse af

Liviusrsquo arbejdsmaringde men har fra en kun sjaeligldent brugt vinkel kunnet bekraeligfte

resultater opnaringet ud fra andre synsvinkler

Ab Urbe Condita er god og spaeligndende laeligsning men den bliver ikke dobbelt

saring god af at vi faringr dele af den to gange

39 Det ses klarest i XXXVI21 over for XXXVI39

40 Se XXIX29 overfor XXIX34 hvor foslashlgende skema synes naeligrliggende

oprindelige fremstilling

x y

Livius

41 Fremstillingen maring vaeligre faeligrdiggjort fortloslashbende da Livius selv refererer til boslashgernes numre jf

VI11 X3110 XXIX2210 XXXI14 XLV254

AIGIS 81 21

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 22: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

BILAG 1

Steder der i forskningen diskuteres som dubletter fordeler sig saringledes

1 pentade

I231-2514 ndash I323-335

I386-7 ndash I551-563

II131-4 ndash II151-7

II168-9 ndash II222

II174-7 ndash II255-6

II217 ndash II275-6

II231 ndash II278-9

II322-3 ndash III549

II428 ndash II431

II433 - II441-2

II461-4712 - II501-11

II511-3 - II514-9

III661-727 - IV91-107

IV82-7 - IV227

IV234 - IV257-8

IV533 - IV554

V101 - V145

V315-6 - V323-5

V491 - X166 ndash XXII597

2 pentade

VI25-6 - VI63

VI32-10 - VI97-12

VI228-2411 - VI325-11

VI425-7 - VII101-14

VIII11-3 ndash VIII191-2110

IX204 ndash IX207

IX211-6 - IX221-11

X32 - X131

X35 ndash X341-3

X424X438-9 - X442

5 pentade

XXI66-8 ndash XXI181-2

XXI74-92 ndash XXI113-13

XXI245 ndash XXI266

XXI258-10 ndash XXI2511-14

XXI436 - XXI455

XXI544ndash568 - XXI591-9

XXI575-14 - XXI591-9

XXI581-11 - XXII21-11

XXI601-614 ndash XXI615-11

XXI631-15 - XXII15-20

XXII64 ndash XXIII458

XXII185-8 ndash XXII239-10

XXII191-202 - XXII203-218

XXII408 - XXII433

XXII4310 ndash XXII468-9

XXII545 - XXII562

XXII579-12 - XXIII141-4

XXIII168-16 - XXIII461-7

XXIII252-10 - XXIII3018-3114

AIGIS 81 22

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 23: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

XXIII279-12ndashXXIII2916-

XXIII325-6

XXIII2917 ndash XXIII484

XXIII305-9 ndash XXIV11-315

XXIII322 - XXIII3216

XXIII351-19 - XXIV141-165

XXIII4612-478 - XXV184-15

XXIII495-14 - XXIV411-431

XXV202-3 - XXV225-6

XXV211-221 ndash XXVII13-23

XXV2211-13 ndash XXVI125

XXV2511-13 ndash XXV272-3

6 pentade

XXVI42 - XXVI76 ndash XXVI1215

XXVI81 ndash XXVI96-9

XXVI161 - XXVI334

XXVI474 ndash XXVI497-8

XXVI512-3 - XXVII71

XXVII97-14 - XXIX152-10

XXVII171-196 - XXVIII131-1615

XXVIII11-216 - XXVIII301-314

XXVIII361-13 ndash XXVIII371-10

XXIX52-7 - XXIX58

XXIX2210 - XXXIV446-8

XXIX2811-293 - XXIX341-355

XXIX361-3 ndash XXX32

XXIX364-9 - XXX1911-12

XXIX381 ndash XXX1910

XXX31-69 ndash XXX71-89

XXX76 - XXX95

XXX172 ndash XXX2111

XXX444 ndash XXXII21

7 pentade

XXXI41-3 ndash XXXI495

XXXI122 ndash XXXIV446-8

XXXI211-223 ndash XXXII295-316 -

XXXIII364-378

XXXII95 - XXXII261-3

XXXII293-4 - XXXIV451-2

XXXIII251ndashXXXIV543ndash

XXXVI364-5

XXXIII442 ndash XXXIV446

XXXIV218 ndash XXXIV421

XXXIV445 ndash XXXIV544-8

XXXIV523-12 ndash XXXV105

XXXIV531-2 - XXXV405-6

XXXIV537 ndash XXXV418

XXXIV543 - XXXVI365

XXXIV551-5 ndash XXXV407

XXXV31-514 - XXXV111-13

XXXV76-8 - XXXV225-8

XXXV1012ndash XXXV4110

XXXV202-7 - XXXV402-4

XXXV223-4 ndash XXXV402-4

8 pentade

XXXVI19 - XXXVII26

XXXVI219 - XXXVI387

XXXVI2110-11 ndash XXXVI391-2

XXXVII210 - XXXVII141

XXXVII523-5 - XXXVII531-28

XXXVII554-6 - XXXVII557-561

AIGIS 81 23

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 24: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

XXXVII606 ndash XXXVIII475

XXXIX226-7-XXXIX456-7ndash

XXXIX542-13 - XL535-6

XXXIX298-9 - XXXIX416

XXXIX421 - XXXIX561

XXXIX465 ndash XXXIX566 - XL191-2

XXXIX511-12 ndash XXXIX567

9 pentade

XL24 ndash XL454-5

XL164-11 - XL176-7

XL331-9 ndash XL391-4015

XL378-389 - XL411-7

XL471-507 ndash periocha XLI

XLI121-10 ndash XLI167-174

XLII31-3 ndash XLII105

XLII45 - XLII2514

XLII182 ndash XLII196

XLII182-3 ndash XLII273-8

XLII197 ndash XLII451

XLII312 ndash XLII354

XLII313 ndash XLII368

XLII353 ndash XLII485

XLII361-7 - XLII481-4

XLIII96-111 - XLIII185-211

XLIII123-4 ndash XLIV11

XLIII147-8 ndash XLIII157-8

XLIV151-2 ndash XLIV153-8

XLIV194 ndash XLIV2216

XLIV291-5 - XLV101-2

XLIV463 ndash XLV273

XLV1312 - XLV191-203

En fordeling af dubletterne i pentader efter 1 dels placering giver foslashlgende

1 pentade 19 = 38 pr bog i gennemsnit

2 pentade 10 = 20

5 pentade 30 = 60

6 pentade 19 = 38

7 pentade 19 = 38

8 pentade 12 = 24

9 pentade 23 = 46

I alt 132 = 38

Selv om den slags statistiske opstillinger skal laeligses med stor forsigtighed og

selv om der maringske vil kunne saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved enkelte af de ovenfor

naeligvnte paringstaringede dubletsteder synes fordelingen dog at pege mod en vis

regelmaeligssighed i modsaeligtning til hvad man kunne forvente et fald efterharingnden

AIGIS 81 24

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 25: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

som Livius fik bedre materiale og med tiden fik forfinet sin metode som det ofte

antages at han maring have gjort

AIGIS 81 25

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 26: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

BILAG 2

Oversaeligttelserne baserer sig paring de gaeligngse danske

Bog 1 ndash 10 ved Adam Afzelius

Bog 21 ndash 26 ved Gustav Hermansen

Bog 27 ndash 30 ved Hanne Goldschmidt

Fra bog 31 og Appian er det undertegnedes egne oversaeligttelser

Side 1

XXXVI21 XXXVI39

I de samme dage I de samme dage

drog ogsaring M Fulvius Nobilior drog M Fulvius Nobilior

som to aringr tidligere var

succesrig praetor i Spanien fra det fjernere Spanien

ind i byen i hyldest ind i byen i hyldest

med sig bragte han Han medbragte 12000 pund

130000 soslashlvmoslashnter og 12000 soslashlv 130 soslashlvmoslashnter

pund soslashlv og 127 pund guld 127 pund guld

Side 3

VIII11

jeg har ikke anset det for fjernt fra min sag at berette ogsaring med de selv samme ord

som de er overleveret

VIII18

dog skal sagen fremstilles som den er overleveret for at ikke tilliden til min

hjemmelsmand skal fratages ham

Praef 1

at beskrive romerfolkets historie fra byens grundlaeligggelse

Side 4

XXXI1

noslashjagtig som jeg selv har deltaget i den puniske krigs farer er ogsaring jeg glad for at

jeg nu er kommet til dens afslutning For det er nemlig ikke passende at en der

har vovet at love at nedskrive hele Roms historie skulle blive traeligt og udmattet ved

at beskaeligftige sig med de enkelte dele af dette store arbejde Men naringr jeg taelignker

over at 63 aringr [] har fyldt lige saring mange boslashger som de 487 aringr fra byens

grundlaeligggelse til Appius Claudiusrsquo konsulat [] saring ser jeg ikke desto mindre for

mig at jeg traeligkkes ned - ligesom de der tiltrukket af det lave vand naeligr kysten

vader ud - og ligegyldigt hvilke fremskridt jeg goslashr synker jeg dybere og dybere

AIGIS 81 26

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 27: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

ned som i en afgrund og det arbejde som ved afslutningen af de tidligere dele

syntes at formindskes naeligrmest vokser

Side 5

II21 II27

Et tempel til Mercur blev Konsulerne kom i strid om hvem

indviet 15 maj der skulle indvie Mercurs tempel

Senatet overgav sagen til folket

til afgoslashrelse [] folket overlod

indvielsen til M Laetorius

centurion af l rang

Side 8

XXIX35

det er ikke alle forfattere der anfoslashrer at der blev draeligbt to karthaginiensiske

officerer med samme navn i to rytterslag jeg tror af frygt for at komme til at

fortaeliglle den samme ting to gange

XXIX2811-293 XXIX341-355

Scipio havde nemlig allerede Paring det tidspunkt stod Scipio ved

sendt flaringden til Utica var selv Utica omtrent 1000 passus fra

rykket et stykke ind i landet og byen idet han havde flyttet sin

havde sat sig i besiddelse af de lejr fra kysten hvor han var

naeligrmeste hoslashjdedrag blevet liggende nogle dage i

naeligrheden af flaringden Hanno []

besatte en by der hed Salaeca

omtrent 15000 passus fra den ro-

merske lejr []

Rytterne havde han sendt ud dels Masinissa lod sine ryttere goslashre

som forposter paring strategisk vig- omkring og deltog igen i slaget

tige punkter dels for at plyndre Omtrent 1000 mand der havde udgjort

markerne fortroppen og som ikke havde haft

Disse ryttere kom i kamp med det nogen mulighed for tilbagetog blev

karthaginiensiske rytteri draeligbte draeligbt sammen med deres anfoslashrer

nogle faring af dem i selve kampen Hanno selv De andre [] flygtede []

flere draeligbte de da de forfulgte de sejrrige romere forfulgte dem og

de flygtende deriblandt ogsaring deres fangede eller draeligbte yderligere 2000

unge anfoslashrer Hanno der var af mand Det er helt sikkert at der

fornem familie mellem dem var ikke mindre end 200

karthaginiensiske ryttere hvoraf

nogle var af rig og fornem slaeliggt

Samme dag kom tilfaeligldigvis de

skibe der havde sejlet bytte

til Sicilien tilbage med forsy-

Scipio haeligrgede ikke blot de om- ninger [] Han [Scipio] anbragte

kringliggende marker men erob- saring en staeligrk garnison i Salaeca []

AIGIS 81 27

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 28: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

rede ogsaring den naeligrmeste afrikanske by overalt [] lod han ikke blot mar-

der var temmelig rig kerne haeligrge men erobrede ogsaring

nogle byer og landsbyer []

Foruden det oslashvrige bytte der og for anden gang sendte han

straks blev bragt om bord i skibene af sted tungt lastede

skibene og sendt til Sicilien med fjendtligt bytte

blev der der [i byen] taget 8000

fanger baringde fri og slaver

Side 11

Appian Puniske krige VIII3

13 [hellip] og baringde Hasdrubal Syfax og Massinissa slog lejr ikke langt fra hinanden

naeligr byen Utica hvortil Scipio var drevet af vinden og ogsaring laring i lejr naeligr [hellip]

14 [hellip] Hanno drog ud med 1000 udvalgte karthageninsiske ryttere og mange

Libyere Massinissa fulgte efter med sine Numidiere [hellip]

15 Scipio og Massinissa plyndrede omraringdet [hellip] de belejrede ogsaring en stor by

kaldt Locha [byen indtages]

Side 13

XXV21l-22l XXVII13-23

De romerske legioner og praetoren Men glaeligden herover opvejede slet

Fulvius opholdt sig omkring ikke det nederlag man led faring

Herdonea dage efter i naeligrheden af byen

Da de der fik melding om at Herdonea Der havde prokonsulen

fjenden var i anmarch var det Cn Fulvius slaringet lejr i haringb om

ikke langt fra at de uden nogen at generobre Herdonea som havde

befaling fra praetorens svigtet romerne efter nederlaget

side havde revet felttegnene ved Cannae Men han havde ikke

til sig og var draget ud i slag anlagt lejren i saeligrlig gunstigt

Det eneste der holdt dem til- terraelign og han havde heller ikke

bage var deres sikre forharingb- tropper nok til at holde den

ning om at kunne afgoslashre denne Generalen havde fundet ud af at

sag efter deres forgodtbefindende indbyggernes troskab mod punerne

naringr som helst det passede dem var vaklende da man hoslashrte at

Da Hannibal vidste at der havde Hannibal havde forlagt sit hoved-

vaeligret optoslashjer i lejren og at kvarter fra den egn til Bruttium

mange fraeligkt havde forsoslashgt at efter tabet af Salapia og de

faring deres anfoslashrer til at give forharingbninger dette fik ham til at

signal idet de havde raringbt naeligre foroslashgede hans medfoslashdte mangel

til varingben og ikke naeligrede den paring overblik Fra Herdonea meddelte

ringeste tvivl om at der ville hemmelige budbringere alt dette til

blive lejlighed til et heldigt Hannibal som derved paring en gang blev

slag anbragte han den foslashlgende aeligngstelig for om han kunne beholde

nat 3000 letbevaeligbnede soldater byen som forbundsfaeliglle og fuld af

paring landejendommene rundt omkring haringb om et overraskelsesangreb paring

og i krat og skov saringledes at fjenden Med en haeligr uden oppakning

AIGIS 81 28

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 29: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

de alle samtidig paring et givet marcherede han til Herdonea i saring

tegn kunne dukke frem af deres store dagsmarcher at han kunne naring

skjul og han befalede Mago at frem naeligsten foslashr rygtet om ham og

besaeligtte alle veje af hvilke for at goslashre fjenden mere forskraeligkket

han mente at flugten ville rykkede han frem med haeligren i slagord

finde sted med ca 2000 ryttere

Efter at have truffet disse

forberedelser om natten foslashrte

han ved daggry tropperne ud til

slag Heller ikke Fulvius toslashvede Hans romerske modstander der var

et oslashjeblik ikke fordi han havde hans ligemand i mod men ikke i

nogen saeligrlige forharingbninger men forudseenhed og styrke foslashrte

fordi han ikke kunne styre solda- hastigt tropperne frem og gik i

terne Og det samme letsind med kamp

hvilket han marcherede ud til slag

raringdede ved slagordenens opstilling

idet soldaterne loslashb frem eller

gjorde holdt ganske som det faldt

dem ind og dernaeligst af lyst eller

frygt forlod deres post

Den foslashrste legion og den venstre Den femte legion og den venstre

floslashj blev stillet op foslashrst for- floslashj indledte slaget med stor kamp-

delt over en meget lang straeligkning iver Men Hannibal havde givet ordre

Skoslashnt tribunerne raringbte at slag- til at naringr infanteriet var helt

ordenen manglede indre styrke og og fuldt engageret i den oslashjeblikkelige

at fjenden ville slaring sig igennem kamp skulle hans egne ryttere

hvor som helst han gjorde angreb foretage en omgaringende bevaeliggelse

saring hjalp det ikke det ringeste ja hvorved nogle skulle angribe den

de gad knap nok hoslashre paring det fjendtlige lejr medens andre skulle

Og saring var det Hannibal de havde goslashre fjenden forvirret ved at

med at goslashre en feltherre af en falde ham i ryggen Og fordi han

helt anden stoslashbning med en ganske paring samme sted to aringr forinden

anderledes haeligr opstillet paring en fuldstaeligndig havde slaringet en praetor

helt forskellig maringde Foslashlgen var Cn Fulvius benyttede han navne-

at romerne ikke engang kunne ligheden til haringnende udtalelser om

holde stand over for deres krigs- at dette slag nok ville faring samme

raringb og foslashrste angreb Deres an- udfald som sidst

foslashrer som i dumhed og letsind var

Centeniusrsquo lige men ganske

manglede hans mod rev en hest til

sig da han saring hvor det bar hen Det haringb viste sig heller ikke at vaeligre

og at hans soldater kom i uorden ubegrundet For medens romernes

og flygtede med omkring 200 raeligkker holdt stand og deres

ryttere Resten af haeligren blev felttegn stod endnu trods stort

slaringet forfra dernaeligst omringet mandefald i naeligrkampen under

bagfra og paring floslashjene og led et infanterislaget loslashd der paring en

AIGIS 81 29

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 30: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

saring overvaeligldende nederlag at gang larm af ryttere bagfra og

kun 2000 af 18000 mand undslap raringb af fjender fra lejren Dette

fik foslashrst den sjette legion der

stod i anden raeligkke og var den

foslashrste numiderne angreb og der-

efter ogsaring den femte legion og

dem der stod ved de forreste

felttegn til at vige En del

kastede sig paring flugt medens en del

blev hugget ned paring stedet og

blandt de faldne var Fulvius selv

tillige med 11 militaeligrtribuner

Hvem kan udtale sig med sikkerhed

om hvor mange tusinde romere og

forbundsfaeligller der blev draeligbt i

det slag naringr jeg et sted finder

tallet 13000 anfoslashrt et andet sted

ikke mere end 7000

Fjenden bemaeliggtigede sig lejren Sejrherren bemaeliggtigede sig lejren

og byttet []

Da disse nederlag det ene efter I Rom derimod var der stor sorg

det andet naringede Rom herskede over det der var sket og stor

der ganske vist stor sorg og frygt frygt for hvad fremtiden ville

i byen bringe

Side 14

XXVII19

og fordi han paring samme sted to aringr forinden fuldstaeligndig havde slaringet en praetor Cn

Fulvius benyttede han navneligheden []

Side 15

XXVI19

Gaius Sulpicius som havde faringet Sicilien fik tildelt de to legioner som Publius

Cornelius havde haft samt forstaeligrkning fra Cnaeus Fulviusrsquo haeligr der det

foregaringende aringr i Apulien havde lidt et vanaeligrende nederlag og var slaringet paring flugt

XXVI2 - XXVI3

men nu tiltrak en anden strid sig opmaeligrksomheden Caius Sempronius Blaesus

staeligvnede Cnaeus Fulvius i anledning af tabet af haeligren i Apulien [] og da dagen

for folkeforsamlingens afholdelse rykkede naeligr gik Cnaeus Fulvius i landflygtighed

i Tarquinia

XXVII712-13

haeligren fra Cannae blev givet til M Valerius sammen med L Cincius - ogsaring deres

kommandoer paring Sicilien var nemlig blevet forlaelignget - og de fik ordre til at goslashre

denne haeligr fuldtallig med de soldater der var tilbage fra Cn Fulviusrsquo legioner

AIGIS 81 30

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 31: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Konsulerne havde opsporet dem og sendt dem til Sicilien Der skulle de tjene

under samme vanaeligrende vilkaringr som soldaterne fra Cannae og de soldater fra

praetoren Cn Fulviusrsquo haeligr der var blevet sendt derhen af senatet som straf for en

lignende flugt

XXVII813

og konsul Fabius gav sin soslashn Q Maximus ordre til at opspore resten af Cn Fulvius

haeligr - det var vel 4344 mand - og foslashre dem til prokonsulen M Valerius paring Sicilien

XXVIII28

selv om eacuten krig har tilintetgjort Flaminius Paulus [hellip] Cn Fulvius og Scipioerne

min egen far og onkel

Side 18

VIII30

Jeg finder hos flere forfattere at Quintus Fabius medens diktatoren var borte

kaeligmpede to gange med fjenden og to gange vandt en stor sejr Hos de aeligldre

historikere finder jeg kun et slag og i visse annaler naeligvnes sagen slet ikke

AIGIS 81 31

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 32: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

BIBLIOGRAFI

Bibliografien medtager kun litteratur der behandler dubletfaelignomenet

Briscoe (1973) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXI -

XXXIII Oxford 1973

Briscoe (1981) Briscoe John A Commentary on Livy Books XXXIV -

XXXVII Oxford 1981

De Sanctis (1923) De Sanctis Gaetano Storia dei Romani Vol 1-4

Torino 1907 - 1923

Kahrstedt (1913) Kahrstedt Ulrich Die Annalistik von Livius B XXXI -

XLV Berlin 1913

Keller (1875) Keller Ludwig Der zweite punische Krieg und seine

Quellen Marburg 1875

Klotz (1941) Klotz Alfred Livius und seine Vorgaumlnger Neue Wege

zur Antike heft 9 - 11 Berlin 1940-41 (Amsterdam

1964)

Luce (1977) Luce Torrey James Livy The Composition of His

History Princeton 1977

Miles (1997) Miles Gary B Livy Reconstructing Early Rome

Cornell 1997

Nissen (1863) Nissen Heinrich Kritische Untersuchungen uumlber die

Quellen der vierten und funften Dekade des Livius

Berlin 1863

Nitzsch (1873) Nitzsch Karl Wilhelm Die roumlmische Annalistik von

ihren ersten Anfangen bis auf Valerius Antias Berlin

1873 (Hildesheim 1974)

Oakley (1997) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash X

Vol I Oxford 1997

Oakley (1998) Oakley S P A Commentary on Livy Books VI ndash

XVol II Oxford 1998

Ogilvie (1965) Ogilvie R M A Commentary on Livy Books 1-5

Oxford 1965

AIGIS 81 32

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33

Page 33: Livius og dubletterne - aigis.igl.ku.dkaigis.igl.ku.dk/aigis/2008,1/MB-Livius.pdf · Om Livius tager emnet op, fordi han er stødt på nye oplysninger, eller om han opfatter det som

Radke (1963) Radke G Beobachtungen zum roumlmischen Kalender

RhM CVI 1963 pp 313 ff

Seemuumlller (1904) Seemuumlller Johan Die Doubletten in der ersten Dekade

des Livius Neuburg aD 1904

Sieglin (1883) Sieglin Wilhelm Zwei Doubletten im Livius RhM

XXXVIII 1883 pp 348-369

Soltau (1894) Soltau Wilhelm Eine Doublette in Liviusrsquo XXIII Buch

Hermes 29 1894 pp 629-631

Soltau (1897) Soltau Wilhelm Liviusrsquo Geschichtswerk seine

Komposition und seine Quellen Leipzig 1897

Walsh (1961) Walsh P G Livy His Historical Aims and Methods

Cambridge 1961 (1970)

AIGIS 81 33