L a n d i n s p e k t ø r e n s M e d d e 1 e 1 s e s b 1 a dDen d an sk e L an d in sp ek tørforen in g • L in d ev an g s Allé 4 • 2 0 0 0 F red erik sb erg telefon 3 8 8 6 1 0 7 0

fax : 3 8 8 6 0 2 5 2H jem m esid e: w w w .d dl.org e-m ail: d d l@ d d l.org

R edaktion o g an n o n ce e k sp e d itio n s a m m e s te d R ed ak tør: L an d in sp ek tø r Kjeld Lohm ann S ch ø le r

IS S N 1 3 3 5 - 0 4 3 6

4 6 . å r g a n g n r . 2

6 .2 .2 0 0 4

I n d h o l d s f o r t e g n e l s e

side

1 8 M e d d e l e l s e s b l a d e t 2 0 0 4

U d s e n d e l s e t i l m e d l e m m e r

S e k r e t a r i a t e t s t e l e f o n t i d e r

P e r s o n a l i a

1 9 F a g l i g k a l e n d e r

2 0 F r a A L F

F e r i e l o v e n er æ n d r e t

21 F I G

U d d r a g af F I G e - N e w s l e t t e r

2 2 F y n s k e P l a n l æ g g e r e , f o r å r e t 2 0 0 4

Forårets t e m a : F o n d s m i d l e r s indflydelse p å u d v i k l i n g af projekter

O p l y s n i n g e r t i l s e l v a n g i v e l s e n

2 3 L o v e o g b e k e n d t g ø r e l s e r m .v .

R u n a F o r s i k r i n g o r i e n t e r e r

2 4 Billig Studieforsikring i R u n a

2 5 A n n o n c e r

Stillinger tilbydes

- D e b l å s i d e r -

9 M i n i s t e r i e l l e s k r i v e l s e r m .m .

K o r t & Matrikelstyrelsen

1 0 N a t u r k l a g e n æ v n e t

1 5 Vejdirektoratet

2004 side 18 Landinspektørens Meddelelsesblad

M e d d e l e l s e s b l a d e t 2 0 0 4 U d s e n d e l s e r t i l m e d l e m m e r

Nr. DeadlineUdkommer

senest

1 23/12 15/1

2 23/1 16/2

3 25/2 1 ^ 3

4 25/3 15/4

5 26/4 15/5

6 25/5 15/6

7 25/6 15/78 (gf-nr.) 1/7 (ann. optages) 20/8

9 25/8 15/9

10 24/9 15/1011 25/10 15/11

12 25/11 15/12

Stillingsannoncer

Ekspedition: Den danske LandinspektørforeningLindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg Telefon 38 8610 70 Telefax 38 86 02 52 bs@ddl.org

Pris: 25. kr. pr. spaltemm. + momsMinimumspris 650 kr. + moms.

PersonaliaR u n d e fø d s e ls d a g eDen 2. marts 2004 fylder landinspektør Hans Peter A. Jørgensen, Rødovre 75 år.

Den 10. marts 2004 fylder landinspektør Stig Dilling, Tranekær 80 år. Stig Dilling er bortrejst på dagen.

K o m p a g n is k a b e r m .v .I forbindelse med ændringer i indehaverkredsen i land­inspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær I/S, Aalborg med kontorer i Aalborg, Dronninglund, Thisted og Lemvig er det ved årsskiftet aftalt, at landinspektørerne Arne Præstegaard, Aalborg-kontoret og Klaus Gjærup, Thisted-kontoret udtræder af firmaet som kompag­noner.Som nye kompagnoner optages landinspektørerne

Den 6. januar 2004Landinspektørens Meddelelsesblad, 46. årgang nr. 1.

8. januar 2004PLF's skrivelse vedr. afgifter og beløbsgrænser samt digitale ortofotos. Udsendt til landinspektørkontorerne.

28. januar 2004PLF's skrivelse vedr. afholdelse af kursus i MIA. Ud­sendt til landinspektørfirmaerne.

3. februar 2004PLF's skrivelse vedr. Ph.D. forsvar "Ændringer og anvendelse af matrikulære registreringer". Udsendt til landinspektørforretningerne.

Arne Kjærsgaard, Aalborg-kontoret, Knud Eril Klausen, Dronninglund-kontoret, Erik Dam, Thisted-kontoret og Morten Andersen, Lemvig-kontoret.Arne Præstegaard fortsætter som konsulent i en kortere periode, og Klaus Gjærup ansættes som landinspektør i foreløbigt 2 år.

A n s æ tte ls e rDen 1. januar 2004 er landinspektør Kristian Baatrup ansat ved Landinspektørkontoret, Helsingør.

Den 1. februar 2004 er landinspektør Annette I. Seibæk ansat som byplanlægger i Fredensborg-Humlebæk kommune.

Den 1. marts 2004 er landinspektør Peder Daniel Kris­tensen ansat hos Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, Aalborg.

S e k r e t a r i a t e t s t e l e f o n t i d e r

M a n d a g - t o r s d a g kl. 0 9 .0 0 - 1 6 .0 0

f r e d a g kl. 1 0 .0 0 - 1 4 .0 0

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 19

Faglig kalender

D a n s k e a k t i v i t e t e r :

11. marts 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Vejrettigheder på Hotel Kron- prinds Frederik, Fredericia.

22. - 23. marts 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Jordfordeling på Comwell, Middelfart.

29. marts 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Vejrettigheder på Grand Park, Korsør

20. april 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Ejendomsavancebeskatnings-loven på Byggecentrum, Middelfart

23. april 2004afholder LgE generalforsamling på Hotel Nyborg Strand.

29. april 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg seminar om Kommunale GIS-analyser på Comwell, Kolding.

13. maj 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud- annelsesudvlag kurset Landinspektørfirmaet og offent­lige udbud i Torvehalleme, Vejle.

25. maj 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg seminar Ground Laserscanning - teknik og anvendelsesmuligheder på Aalborg Universitet.

23. - 24. august 2004afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet.

N o r d i s k e a k t i v i t e t e r

Den 7. - 10. juli 2004afholdes Nordiska Landmdtarekongress i Jårvenpåå, Helsingfors, Finland.

18. - 20. oktober 2004afholdes Nordisk GIS konference i Sverige.

I n t e r n a t i o n a l e a k t i v i t e t e r :

F IG F é d é ra tio n In te rn a tio n a le d e s G é o m é tre s

15. -19. marts 2004afholdes I4& International Conference on Engineering Surveying in Ziirich, Switzerland. Deadline for abstracts er 30. april 2004.

23. - 28. maj 2004afholdes FIG Working Week and 27. General Assembly, Athen.

28. juni - 1. juli 2004afholder FIG Commission 6: ls t International Symposium om Engineering Surveys for Construction Works ansd Structural Engineering, Nottingham.

11. -13. november 2004afholder FIG Commission 6: INGEO 2004, FIG Regional Central and European Conference on Engineering Surveying, Bratislava, Slovakiet.

7. -1 2 . maj 2005afholder FIG Working Week and 28. General Assembly, Cairo.

27. august - 3. september 2006afholdes 23. FIG kongres and 29. FIG - General Assembly, Miinchen, Tyskland.

2. - 6. juli 2007afholder FIG Working Week og 30. FIG - General Assembly i Hong Kong.

14. -19. juni 2008afholder FIG Working Week og 31. FIG - General Assembly i Stockholm, Sverige.

2009afholder FIG Working Week og 32. FIG General Assembly i Israel.

A n d r e I n t e r n a t i o n a l e a k t i v i t e t e r :

12. - 23. juli 2004afholder ISPRS XXth Congress: Geo-Imagery Bridgings Continents, Istanbul, Tyrkiet

6.2.2004

2004 side 20 Landinspektørens Meddelelsesblad

Fra ALF

Ferieloven er ændret

Lønmodtagere får fra 1. maj 2004 flere muligheder for at få udbetalt feriepenge, som ikke er blevet hævet inden ferieårets udløb.

Muligheden for udbetaling af uhævede feriepenge har virkning for ferie, som er optjent efter den 31. december 2001. Det betyder, at udbetaling efter de nye regler tidligst kan ske fra den 1. maj 2004.

Hvad går reglerne ud på?

Reglerne går kort fortalt ud på, at feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, nu kan udbetales efter ferieårets afslutning i 4 situationer:

• Hvis beløbet højest udgør kr. 1.500 efter fradrag af skat m.v., skal beløbet udbetales automatisk af arbejdsgiver, Feriekonto eller feriekortadministrator til lønmodtageren ved ferieårets udløb under visse betingelser.

• Hvis beløbet er mindre end kr. 3.000 efter fradrag af skat m.v., kan lønmodtageren senest den 30. septem­ber efter ferieårets udløb søge om at få beløbet udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie, som er afholdt i ferie­året i et ansættelsesforhold.

• Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra den 5. ferieuge, kan lønmodtageren senest den 30. september efter ferieårets udløb søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse.

• Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, kan lønmodtageren senest den 30. september efter ferieårets udløb søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse.

Der er udarbejdet information om de nye regler, som kan findes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside på adressen www.adir.dk under temaet ferie.

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 21

FI GInternational Federation of Surveyors Fédération Internationale des Géométres Internationale Vereinigung derV ermessungsingenieure

Uddrag af FIG e-Newsletter January 2004

Dear Colleague,

Welcome to the FIG e-Newsletter which brings you latest information about the FIG and its activities. The information referred here is in full length available on the FIG web site. Thus the e-Newsletter is produced to inform you what has happened recently and what inte- resting things are going to take place in the near future. The FIG e-Newsletter is circulated by e-mail monthly. The referred articles are in English and written in a way that you are able to extract them to your national news- letters or circulate to your members.

Article of the Month - January 2004On the FIG web site we publish the paper of the month called the Article of the Month. This is a high-level paper focusing on interesting topic to all surveyors. It can be picked up from an FIG conference or another event.

The Article of the Month in January 2004 is Prof. Neville Ying's presentation "Contact a Land Surveyor - Speech for the 75th Anniversary Function for the Land Survey­ors Association of Jamaica". Prof. Ying is Professor of Business Development & Director, Labour Studies Pro­gramme at the Mona School of Business, University of West Indies, Jamaica. He made his speech at the occasion of the 75th Anniversary Function for the LSAJ in King- ston, October 31,2003, but it gives an interesting view on the surveying profession also at the international level. You can get the article from:h ttp : / / ww w .fig.net / f igtree / pub / m onthly _articles / january _2004/ ying_january_2004.htm

FIG Working Week in Athens, Greece, May 22-27, 2004The theme of the FIG Working Week 2004 is "The Oly ru­pie Spirit in Surveying". More than 250 abstracts have been received to the conference. You can read more about the conference and register online on the confe­rence web site at: www.fig2004.gr. The authors will be confirmed about the acceptance of their paper 20 Janu­ary 2004 and the draft programme will be available on the web site after that - together with guidelines for the authors: ww w .fig.net/figtree/athens

The technical conference will be held during three days, each day starting with a plenary session with invited papers and with 30 technical sessions and four work­shops. Deadline for submitting full papers is 1 M arch 2004. P iease notice that th e early bird registration has been extended to 31 Jan u ary 2004. Piease also book your accommodation immediately, because hotel rooms at the conference hotels cannot be guaranteed after 15 January 2004.

Ist FIG International Symposium on Engineering Surveys for Construction Works and Structural Engineering, Notting- ham, United Kingdom, June 28 - July 1, 2004

This Symposium is organised by FIG Commission 6 and hosted by the Institute of Engineering Surveying and Space Geodesy, University of Nottingham. The Sympo­sium includes a workshop "Measurements and Analysis of Cyclic Deformations and Structural Vibrations". This first symposium has already got a very good feedback but to allow even more papers, deadline for abstracts has been extended to 31 Jan u ary 2004. More information available at: http://w w w .fig.net/figtree/nottingham

Jobs availableOn the FIG web site there is also a dedicated page for open positions. The advertisements are open to FIG members, corporate members and partners like the United Nations. At the moment there is an open position in the UN Economic Commission for Africa and the Uni­versity of Calgary. You can see all open positions at: http: / / www.fig.net / figtree /jobs / jobindex .htm

FIG Information PolicyA proposal for the FIG Information Policy Paper will be posted for discussion and comments on the FIG web site later this month.

3rd FIG Regional Conference in Jakar ta, Indonesia, October 3-7, 2004

Organised by FIG, Ikatan Surveyor Indonesia and Bako- surtanal. Deadline for abstracts is 30 April 2004. Piease visit the conference web site at: h ttp ://w w w .fig .n et/ figtree/jakarta/

14th International Conference on Engineering Surveying in Ziirich, Switzerland, March 15-19, 2004

Ingernieurvermessung 2004 is organised by ETH, Ziirich and co-sponsored by FIG Commission 6. Web site: www.iv2004.ethz.ch

Personalia and VisitsThe "personalia and visits" page includes information about new appointments and positions in FIG member associations and other organisations that are of interest to FIG and its members. You can read the la test news at: h ttp :/ / w w w .fig.net/figtree/personalia/ index.htm

For additional FIG and FIG C om m ission even ts seealways up-to-date information at: h ttp ://w w w .fig .net/ figtree/events/ events.htm.

For further information have a look at www.fig.net

6.2.2004

2004 side 22 Landinspektørens Meddelelsesblad

Fynske Planlæggere, foråret 2004

F o r å r e t s te m a : F o n d s m id le r s in d f ly d e l s e p å u d v ik l in g a f p r o je k t e r

Idrætsprojekt i Ollerup med Mål II midler som økonomisk basis

Idrætskulturens rum har mange udtryk. På Gymnastikhøjskolen i Ollerup har Mål II midler muliggjort etablering af et træningscenter med spring og motoriktræning som udgangspunkt. Andre steder har idrættens rum helt andre forudsætninger.

A rk itekt, ph.d. René K ural, led er af C en ter fo r Id ræ t og A rk itektu r vil fortælle om idrætsrum, nationale og internationale, både som alternativ anvendelse af eksisterende arkitektur, brug af naturen og byrummet, og som huse skabt for idrætskulturen.

O n sd ag den 24. m arts 2004 kl. 19.30 p å G ym nastikhøjskolen i O llerup

Mødested, indgangen til det nye træningscenter.

EU-projekter i Odense Kommune

Odense Kommune har en høj rate af succes, når Miljø- og Teknikforvaltningen søger om midler til projekter i internationalt samarbejde. Indtil nu er 3 projekter i gang og 3 projekter godkendt i EU.

S ouschef i Park- og V ejafd elingen Jerem y D ean fortæller om sine erfaringer med at udarbejde projektansøgninger, og løfter muligvis sløret for sin hemmelighed bag succesen. Desuden vil 3 projektledere fortælle om igangværende projekter: C ivilingeniør T roels A ndersen, P ark - og V ejafd elingen fortæller om Target 2, landskabsarkitekt H elle B aker, Park- og V ejafdelingen fortæller om The Liveable City og biolog A llan Bruus fra O dense V andselskab as fortæller om Odense Water City.

T orsd ag den 29. april 2004 kl. 19.30 på O d ense Slot, in dgang C.

Tilmelding ikke nødvendig.

O p l y s n i n g e r t i l s e l v a n g i v e l s e n

Kontingent (fuldt betalende medlemmer)

PLF-medlemmer (personlige/firma

3.618.00217.00

3.835.00

pr.enh. 6.748,00 pr.enh. 1.687,00pr.enh. 8.434,00

2.783.00217.00

3.000,00

2.600.00 0,00

2.600,00

ALF-medlemmer

kontingent til DdL 2.783,00kontingent til lsp.fond 217,00

kontingent til DdL ialt 3.000,00

kontingent til ALF 3.556,00kontingent til disp.fond 172,00

kontingent til ALF ialt 3.728,00

Gruppe 4-medlemmersamt pens. i tilsluttede foreninger

kontingent til DdL 417,00Erhvervsaktive gruppe 4-medlemmer 947,00

Der henvises i øvrigt til, kopi af foreningens indberetning til Told- og Skattestyrelsen over det enkelte medlems kon­tingentforhold i 2003, som er fremsendt til medlemmerne.

kontingent til DdL kontingent til lsp.fond

kontingent til DdL ialt

firma-kontingent til PLF moms af firma-kontingentfirma-kontingent ialt

PALF-medlemmer

kontingent til DdL kontingent til lsp.fond

kontingent til DdL ialt

kontingent til PALF kontingent til PALF-fond

kontingent til PALF ialt

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 6.2.2004 2004 side 9

Ministerielle skrivelser m.m.Om overholdelse af reglerne i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder om afsætning af skel

h a r K o r t & M a t r i k e l s t y r e l s e n i b r e v a f 2 3 . j a n u a r 2 0 0 4 ( j .n r . U 2 0 0 3 / 1 1 4 3 8 ) til

l a n d i n s p e k t ø r N .N . u d t a l t :

Kort & Matrikelstyrelsen har i brev af 8. januar 2004 tilsendt Dem kopi af styrelsens svar til A.A., som er den tidligere ejer af matr.nr. lObu .... By, .... A.A. klagede over Deres afsætning af skellet mellem ejendommene matr.nr. lOba og lObu.

I brev af 15. januar 2004 har De klaget over, at styrelsen i brevet af 8. januar 2004 giver udtryk for at fæste større lid til en ikke-fagmands angivelse af skels placering end til landinspektør firmaers viden og erfaring hermed. De klager endvidere over, at styrelsen yder dårlig rådgivning til A.A. ved at nævne berigtigelse, da der jo netop er tale om en på forhånd given uenighed parterne imellem. De finder, at styrelsen i stedet burde henvise til skelforretning, som den relevante ankemulighed. Til sidst anmoder De ministeriet om at trække sin udtalelse om, at De ikke har overholdt de gældende regler for afmærkning af skel, tilbage.

Kort & Matrikelstyrelsen skal i den anledning meddele følgende:

Styrelsen er enig med Dem i, at det - under hensyn til de oplysninger, der var i sagen - ikke var relevant at henvise til ejendomsberigtigelse, og at styrelsen i stedet alene burde have henvist A.A. til at rekvirere en skelforretning hos en anden landinspektør, hvis den nuværende ejer af matr.nr. lObu ..... By, ...., ikke kan affinde sig med den

skelafsætning, som De har foretaget.

For så v9idt angår spørgsmålet, om De har overholdt de gældende regler for afsætning af skel, er det fortsat styrelsens opfattelse, at De ikke har fulgt reglerne i § 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder og afsnit 7.3. i den tilhørende vejledning.

Da det fremgår af sagen, at ejeren af matr.nr. lOba anmodede Dem om at foretage en skelafsætning modA.A.'s ejendom matr.nr. lObu, og at baggrunden herfor var, at A.A. havde fældet træer, som han formentlig mener stod på hans ejendom, var der tvivl om skellets rette beliggenhed, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. De skulle derfor som landinspektør have givet begge parter lejlighed til at udtale sig, før skellet kunne afsættes.

Spørgsmålet om skellets beliggenhed er først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt de berørte ejere kan blive enig om skellets beliggenhed. Landinspektørens opgave er at orientere de berørte ejere om betydningen af matriklens oplysninger om skellet, og om at matriklens oplysninger kan søges ændret ved ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring. Landinspektøren skal også om nødvendigt orientere om reglerne for afholdelse af skelforretning. Ejerne kan også på stedet, telefonisk eller på anden måde give udtryk for, at de ønsker det skel, der er registreret i matriklen, afsat.

6.2.2004

2004 side 10 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

Om påbud om fysisk lovliggørelse af bygning i sommerhusområde ophævet og hjemvist på grund af manglende konkret vurdering af dispensationsspørgsmål

h a r N a t u r k l a g e n æ v n e t t r u f f e t f ø l g e n d e a f g ø r e l s e r e f . " N a t u r k l a g e n æ v n e t O r i e n t e r e r "

n r . 2 6 8 , f e b r u a r 2 0 0 3

Som led i ønsket om at rydde op i ulovligt byggeri i et sommerhusområde påbød en kommune nedrivning af en carport opført nærmere skel end lokalplanen tillod.

Ejendommen var omfattet af en lokalplan som fastlagde områdets anvendelse til sommerhusbebyggelse. Kom­munen havde ved tilsyn konstateret, at en carport var opført ulovligt og sendte en varsling af påbudet. Klager ansøgte om dispensation til bibeholdelse af carporten og henviste til en række konkrete forhold på ejendommen.

Kommunen meddelte afslag med begrundelsen, at lokalplanens bestemmelser om åbenhed mellem be­byggelserne ønskedes fastholdt. Samtidigt meddeltes påbud om fjernelse af carporten.

Kommunen vedtog som generelle retningslinier, at der kunne dispenseres til visse bygninger afhængig af op­førselstidspunktet, således at bygninger opført før 1992 kunne lovliggøres ved en dispensation, mens bygninger opført efter 1992 skulle lovliggøres ved nedrivning.

Kommunen fastholdt efterfølgende påbudet i den konk­rete sag med henvisning til, at bygningen ifølge luftfoto var opført efter 1992.

Klageren anførte, at det ikke burde være rigtigt, at en tilfældig fotografering i 1992 skulle være grundlag for en lovliggørelse af byggeri og at påbudet var udtryk for uacceptabel forskelsbehandling af grundejerne. Klageren oplyste ikke, hvornår carporten var opstillet, men havde dog ikke bestridt at den var opstillet efter 1992.

Kommunen udtalte til klagen, at hver enkel sag om lovliggørelse blev vurderet individuelt efter bestemte retningslinier. Retningslinien var at, bygninger, som for eksempel skure og carporte, der var opført ulovligt, men havde stået mere end 10 år, kunne lovliggøres ved dispensation. Bygninger, der anvendtes til beboelse og var opført ulovligt kunne ikke lovliggøres ved dispensa­tion. Begrundelse herfor var blandt andet hensynet til naboer. Bygninger, der var 10 år eller mindre, krævedes lovliggjort uden dispensation. Som dokumentation for bygningernes alder anvendtes luftfoto fra juli 1992. Den aktuelle bygning fremgik ikke af kommunens luftfoto fra 1992. En besigtigelse på stedet understøttede kom­munens vurdering af at bygningen var mindre end 10 år gammel. Kommunen anførte at der således var foretaget en konkret vurdering af sagen.

Naturklagenævnet udtalte blandt andet:

"Kommunen har afvist at meddele lovliggørende dis­pensation med henvisning til opførelsestidspunktet og den vedtagne generelle retningslinie herom.

Der er retligt set ikke noget til hinder for, at en kommune ved hjælp af generelle retningslinier søger at fastlægge en praksis for hvorledes dispensationsansøgninger skal behandles. Retningslinierne, der har til formål at lovlig­gøre et stort antal ulovlige byggerier inden for samme lokalplanområde, er i overensstemmelse med planlov­ens formål. Ved fastsættelse af en bestemt dato ca. 10 år tilbage - luftfoto fra juli 1992 - for hvornår lovliggørende dispensation kan meddeles, er der både taget hensyn til de bevisvanskeligheder, der kan opstå ved ældre byg­gerier, og til de hensyn, der er til ansøgere, der har in­drettet sig i tillid til, at lokalplanen gennem lang tid ikke er blevet håndhævet.

De omhandlede retningslinier om en restriktiv praksis vedrørende bygninger der er opført efter 1992 er for så vidt lovlige.

Det er imidlertid en forudsætning, at retningslinierne er udformet således eller i hvert fald administreres således, at der i tilknytning til hver enkelt ansøgning om dispensation udøves et konkret skøn med hensyn til netop denne sags omstændigheder, også bortset fra opførelsestidspunktet.

Det er således ikke lovligt, som kommunen tilsynelad­ende har gjort, at etablere en administrationspraksis, hvorefter der for bygninger opført ulovligt efter 1992 konsekvent og uden en konkret vurdering af sagens øvrige omstændigheder gives afslag på dispensation­sansøgninger.

Således som sagen foreligger oplyst for Naturkla­genævnet er kommunens afslag på dispensation alene begrundet med at carporten er opført efter 1992. Der er herefter ikke foretaget nogen konkret vurdering af sagens øvrige omstændigheder, herunder navnlig de forhold som klageren har gjort gældende til støtte for, at der bør gives dispensation uanset om carporten er opført efter 1992".

Sagen blev herefter hjemvist til kommunens fornyede behandling af dispensationsansøgningen.

(Formandsafgørelse af 18. november 2002, j.nr. 97-33/ 420-0401).

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2004 side 11

Om hegning ved skov var ikke ulovligh a r N a t u r k l a g e n æ v n e t t r u f f e t f ø l g e n d e a f g ø r e l s e r r e f . " N a t u r k l a g e n æ v n e t O r i e n t e r e r "

n r . 2 6 9 , f e b r u a r 2 0 0 3

Nordjyllands Amt havde truffet afgørelse, hvorefter et hegn ansås som værende et usædvanligt hegn i strid med naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 2,2. pkt. Samtidig havde amtet meddelt påbud om fjernelse af hegnet. Sko­vejeren påklagede afgørelsen.

Det ny hegn skulle være 2,10 m højt og opsættes ved en fredskov på 1.435 ha. Det skulle være ca. 2 km langt og placeres 3-5 m inden for skovbrynet dels ud mod en landevej, hvor der af hensyn til trafikken var opsat færdselstavler med advarsel om hjortevildt, dels mod marker syd for skoven. Den samlede hegnslinie på ste­det ville dog blive 3,5 km, idet eksisterende, lovlige hegn om ungkulturer indgik i forløbet. Ved alle eksisterende adgangsveje ville der blive opsat led, så offentlighedens adgang hverken blev forhindret eller vanskeliggjort.

Amtet havde fundet, at det ønskede hegn i konstruktion og materialevalg var sædvanligt, men at hegningen ville begrænse større pattedyrs frie bevægelighed gennem skov og landskab. Amtet begrundede afgørelsen med, at det fremgår af lovbemærkningerne til § 23, stk. 2, at et hegn skal betragtes som usædvanligt, dersom det hindrer vildtets frie passage, og at det var oplyst, at det ønskede hegn havde til formål at hindre vildtet i at komme ud på nabomarkerne. Amtet henviste til, at Naturklagenævnet i 1997 ved en afgørelse om hegning af en skov havde bemærket, at vildtets uhindrede pas­sage gennem skov og landskab måtte betragtes som en grundlæggende forudsætning for lovens bestemmelser.

Klagerne anførte, at amtets vurdering af, om der var tale om et usædvanligt hegn, hvilede på et fejlagtigt juridisk grundlag. Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 2, forbyder opsætning af usædvanligt hegn omkring skove. Natur­klagenævnets afgørelse fra 1997, som amtet har støttet afgørelsen i den foreliggende sag på, adskiller sig bl.a. fra denne ved, at der i sagen fra 1997 var tale om et dob­belt kulturhegn omkring en plantage på ca. 324 ha. I den foreliggende sag er der ikke tale om hegning omkring en skov, og der er ikke hindringer for offentlighedens adgang.

Klageren havde til støtte for sin påstand endvidere hen­vist til en senere afgørelse fra Naturklagenævnet, hvor et hegn omkring et område, der kun for ca. 1/3 bestod af skov, og hvor hegnet kun fulgte skovgrænsen på 20% af dennes udstrækning, ikke blev anset som et "hegn omkring skov". I nævnte sag var der tale om hegning omkring et område, men ikke hegning omkring en skov.I den foreliggende sag, er der ikke tale om hegning omkring en skov eller en skovpart, hvortil kommer, at hegnet procentvis udgør en meget begrænset del af den samlede skovs skovgrænse.

Naturklagenævnet udtalte bl.a.:

"Det omhandlede hegn på ca. 2 km ønskes opsat mellem og i forlængelse af lovligt etablerede hegn på i alt 1,5 km omkring nyplantninger. Derved vil der blive hegn på en strækning på ca. 3,5 km langs skovens vest- og sydgrænse. Hegnet vil ikke forhindre offentlighedens adgang til skoven. Hegnets konstruktion og materiale er sædvanlig.

Formålet med det ønskede hegn er efter det oplyste ikke at holde hjortedyrene indhegnet, men at forhindre dem i at løbe ud på landevejen og ud på markerne syd for sko­ven. Hegnet vil komme til at løbe langs en del af skovens vestlige og sydlige grænse, og vil således indebære en begrænsning af vildtets frie passage på dette sted, men vildtet vil frit kunne bevæge sig i alle andre retninger i hele det store skovområde og den nord for liggende Rold Skov.

På denne baggrund sammenholdt med den almindelige sproglige forståelse af lovens udtryk "usædvanlige hegn omkring skove" finder Naturklagenævnet ikke, at det omhandlede hegn er omfattet af forbudet i naturbeskyt­telseslovens § 23, stk. 2, 2. pkt."

Naturklagenævnet ophævede herefter Nordjyllands Amts afgørelse.

(Afgørelse af 17. december 2002 J.nr. 97-133/800-0005)

6.2.2004

2004 side 12 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

Om formindskelse af fredskov ved arealoverførsel, skovlovens § 11

h a r N a t u r k l a g e n æ v n e t t r u f f e t f ø l g e n d e a f g ø r e l s e r r e f . " N a t u r k l a g e n æ v n e t O r i e n t e r e r "

n r . 2 7 0 , f e b r u a r 2 0 0 3

Naturklagenævnet har i to sager ændret statsskovdistriktets afslag efter skovlovens § 12 til at fravige § 11, hvorefter samlede fredskovsstrækninger ikke må formindskes ved arealoverførsel.

A. Arealoverførsel ved magelæg mellem to landbrugsejendomme ved Fåborg.

På en landbrugsejendom på ca. 14 ha var ca. 4,5 ha fredskov. Et regulært skovstykke mod nord, blev dyrket som skov med mulighed for afkast, medens resten af skovarealet bestod af mindre produktiv skov samt af biotoper, der ikke kunne dyrkes. I forbindelse med et magelæg var der søgt om tilladelse til arealoverførsel af det nordlige skovareal. Derved ville fredskovsarealet blive delt med 2,06 ha til den nuværende ejer og 2,43 ha til køberen.

Fyns Statsskovdistrikt havde meddelt afslag ogi den forbindelse bemærket, at bestemmelsen i §11, ved at sikre bevarelse af sammenhængende skovstrækninger, understøttede skovlovens formål om at forbedre skovbrugets stabilitet, ejendomsstruktur og produktivitet. Ved arealoverførslen ville der ske en forbedring af købers ejendom, som ville blive på 7 ha fredskov, mens sælgers ejendom ville blive reduceret til ca. 2 ha fredskov. Arealoverførslen ville derfor strukturmæssigt være udtryk for en forringelse. Ingen af de omhandlede skovejendomme kunne hverken før eller efter arealoverførslen betegnes som erhvervsmæssigt bæredygtige skovejendomme i skovlovens forstand.

Ejeren klagede og henviste til, at § 11 skal sikre god skovdrift. Størstedelen af arealerne kunne ikke give bedre afkast, p.g.a. stærkt skrånende terræn, en sø og en ellesump, der ikke kunne afvandes. Den ønskede arealoverførsel var udtryk for strukturtilpasning, og der var ikke tale om en samlet fredskovsstrækning men om nogle spredte skovarealer.

Naturklagenævnet udtalte bl.a.:

»Forbudet mod udstykning og arealoverførsler i skovlovens § 11 har primært for øje at hindre forringelser af erhvervsmæssigt bæredygtige fredskovsstrækninger.

Uanset, at der i denne sag er tale om en sammenhængende fredskovsstrækning i skovlovens forstand, er fredsskoven på ejendommen beliggende i 3 mindre adskilte stykker, hvoraf alene det omhandlede nordlige areal på ca. 2,4 ha er skovbevokset og anvendeligt til egentlig skovdrift. Dette areal vil indgå i den nye ejers drift af andre skovarealer.

Under henvisning hertil finder Naturklagenævnet ikke, at den ansøgte arealoverførsel vil medføre en forstmæssig uhensigtsmæssig ejendomsstruktur - set i forhold til den eksisterende struktur. Naturklagenævnet finder endvidere ikke, at arealoverførslen i øvrigt er i strid med de hensyn, der skal varetages ved administrationen af skovloven. Af disse grunde findes

skovstykket ikke at være omfattet af den i skovlovens §11 fastsatte beskyttelse af samlede fredskovsstrækninger i en sådan grad, at der bør stilles særligt store krav til begrundelsen for ønsket om udstykning.«

Statsskovdistriktets afgørelse blev herefter ændret til en tilladelse.

(Afgørelse af 4. januar 2002, j.nr.: 97-51/FY-0012)

B. Arealoverførsel ved magelæg mellem fredskovpligtige parceller ved Horsens.

En lodsejer havde to fredskovspligtige parceller, parcel1 på knap 1,4 ha og parcel 2 på 0,6 ha. Den indbyrdes afstand mellem de to parceller var ca. 200 m. Den potentielle køber af parcel 2 ejede i forvejen et ca. 0,6 ha stort fredskovspligtigt areal nordøst for parcel 2.

Randbøl Statsskovdistrikt havde anført, at parcel 1 og2 udgjorde en samlet fredskovsstrækning og derfor var omfattet af forbudet i § 11. Uanset, at hverken sælgeres fredskovspligtige arealer på i alt ca. 2 ha eller købers areal på ca. 0,6 ha var bæredygtige enheder, havde distriktet ikke fundet, at der forelå særlige grunde til at meddele dispensation til den ansøgte arealoverførsel, hvorved der ville ske en opsplitning af den samlede fredskovsstrækning på sælgers ejendom.

Lodsejeren klagede og gjorde navnlig gældende, at hans fredskovspligtige parceller ikke udgjorde en samlet fredskovsstrækning, idet der mellem parcel 1 og 2 var mindst andre 5 parceller med tre forskellige ejere. De to parceller havde ingen landskabelig eller driftsmæssig sammenhæng. Ifølge klageren var parcel 2 ikke i en særlig god forfatning. Formålet med arealoverførslen var at gøre skoven bedre, hvilket køber, men ikke sælger, havde de arbejdsmæssige ressourcer til.

Naturklagenævnet udtalte bl.a..

»Uanset der er tale om en sammenhængende fredskovsstrækning er de fredskovspligtige arealer beliggende i 2 mindre, adskilte enheder - parcel 1 på ca. 1,4 og parcel 2 på ca. 0,6 ha med en indbyrdes afstand på ca. 200 m. Parcel 2 vil indgå i købers drift af et mindre skovareal på 0,6 ha beliggende ca. 350 m fra parcel 2. Hverken sælgers eller købers fredskovspligtige arealer udgør i sig selv selvstændige bæredygtige enheder.

Henset hertil finder Naturklagenævnet ikke, at den ansøgte arealoverførsel vil medføre en erhvervsmæssig forringet ejendomsstruktur set i forhold til den nuværende. Det er herved også tillagt en vis vægt, at parcel 2 ligger relativt tæt på købers fredskovspligtige areal og at de to fredskovspligtige arealer vil udgøre en samlet fredskovsstrækning efter arealoverførslen.«

Statsskovdistriktets afgørelse blev herefter ændret til en tilladelse.

(Afgørelse af 17. juni 2002, j.nr. 97-51/RA -0018)6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2004 side 13

Om ekspropriation til byudvikling i overensstemmelse med kom­muneplanen - rækkefølgebestemmelser - afgrænsning

h a r N a t u r k l a g e n æ v n e t t r u f f e t f ø l g e n d e a f g ø r e l s e r e f . " N a t u r k l a g e n æ v n e t O r i e n t e r e r "

n r . 2 7 1 , f e b r u a r 2 0 0 3

Viborg Byråd havde truffet beslutning om ekspropria­tion i medfør af planlovens § 47, stk. 1, med henblik på at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstem­melse med kommuneplanen. Ekspropriationen berørte i alt 10 ejendomme og omfattede et samlet areal på 79 ha beliggende i vestbyen.

Baggrunden for at inddrage nye områder til fremtidig byvækst og boligområder var, at der de senere år havde været en betydelig tilvækst af nye indbyggere og ar­bejdspladser - en tilvækst som forventedes fortsat de kommende år.

I Kommuneplan 2001-2012 havde kommunen derfor udlagt i alt 138 ha til byformål inden for planperioden, heraf 113 ha til boligformål. Der påregnedes opført i alt3.000 nye boliger i planperioden. Heraf var godt 2.000 boliger planlagt opført i nye boligområder, først og fremmest i Viborg Vestby i område 2.4.B5.01, hvor de eksproprierede arealer lå.

I kommuneplanens redegørelse var der blandt andet redegjort for, at udbygningen af de ca. 2.000 nye boliger i nyudlagte boligområder ville være gennemført inden for planperioden 2001-2012. Der var desuden udpeget reserverede arealer til arealudlæg til boliger efter plan­periodens udløb.

Kommunen havde forud for vedtagelsen af Kommune­plan 2001-2012 orienteret ejerne af ejendommene i om­rådet om betydningen af ejendommenes beliggenhed i et fremtidigt byudviklingsområde, og om at kommunen var interesseret i at erhverve arealerne i området. På møder med de berørte lodsejere var der desuden blevet redegjort for de aktuelle planer for byudvikling i vest­byen.

Ejerne af 3 af de berørte landbrugsejendomme klagede til Naturklagenævnet over ekspropriationen. For den ene ejendoms vedkommende omfattede ekspropriatio­nen ejendommen i sin helhed, d.v.s. både jorder og byg­ninger, herunder beboelsen. En del af denne ejendoms jordtilliggende lå uden for område 2.4.B5.01 i et område udlagt som muligt fremtidigt boligområde. Viborg Kom­mune havde oprindeligt haft til hensigt alene at ekspro­priere den del af ejendommen, som lå inden for område 2.4.B5.01, og således at ejerne kunne bevare beboelsen med et areal på ca. 3.000 m2. Da ejerne ikke kunne ac­ceptere et areal af denne størrelse, men ønskede at opre­tholde et større jordtilliggende, fandt kommunen det mest hensigtsmæssigt og bedst i overensstemmelse med ejernes interesse at inddrage arealet i ekspropriationen.

I klagerne var bl.a. gjort gældende, at ekspropriationenvar ugyldig på grund af manglende rækkefølgebestem­melser i kommuneplanen, at ekspropriationen burde være foretaget på grundlag af en lokalplan, som ville

gøre det muligt at vurdere områdets endelig udformn­ing, især for så vidt angik mere præcise vejføringer, og at denne fremgangsmåde ville have givet klagerne mulighed for selv at realisere ejendommens anvendelse i overensstemmelse med lokalplanen.

Naturklagenævnet udtalte bl.a.:

"Da spørgsmålet om betydningen af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser ved ekspropriation til byud­vikling er afgørende for alle 3 sager, skal Naturkla­genævnet indledningsvis udtale herom:

Ifølge planlovens § 11, stk. 3, fastlægges i kom­muneplanenen hovedstruktur for hele kommunen og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. Ifølge stk. 4 angiver hovedstrukturen de over­ordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kom­munen, herunder udbygning med boliger og arbejds­pladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Efter stk. 5 fastsættes rammerne for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hensyn til bl.a. rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

Kravet om angivelse af en rækkefølge er ikke blevet op­fattet som en præcis tidsangivelse, men opfyldes typisk ved retningslinier om, at det ene område skal udbygges før det andet - og det tredje etc. Ved ordet "udbygning" sigtes der til områdernes byggemodning med veje, el-, vand-, varme- og kloakforsyning etc. som forudsætning for bebyggelse.

Ifølge § 11, stk. 7, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Redegørelsen har retligt set karakter af et fortolknings­bidrag og er ikke bindende hverken for lokalplanlæg­ningen eller for administrationen af kommuneplanen i øvrigt. Dog er rækkefølgebestemmelseme relevante for kommunalbestyrelsens ekspropriationsmuligheder efter §47.

Formålet med eksprorpiation efter 1980-loven angives således i lovmotiverne: "Nærværende lovforslag vil give en kommune mulighed for ved ekspropriation at er­hverve jord til byudvikling på et så tidligt tidspunkt, at arealernes faktiske overgang til byformål i overensstem­melse med kommunens tidsfølgeplanlægning kan være sikret, og således at kommunen ved gennemførelsen af sin planlægning kan være ubundet af konkrete og ak­tuelle planer knyttet til bestemte byggeforetagender."

6.2.2004

2004 side 14 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

Efter lovforarbejdeme skyldes "den bredere beskriv­else af ekspropriationsformålet - gennemførelsen af en byudvikling - at det som regel ikke vil være muligt for kommunalbestyrelsen på det tidlige tidspunkt, hvor en ekspropriation efter lovforslaget skal kunne foretages, at udtale sig sikkert om, til hvilket konkret byformål det pågældende areal kan anvendes. Det er da også uden betydning for en vurdering af den konkrete ekspropria­tions lovlighed eller hensigtsmæssighed, om arealet til sin tid skal anvendes til boligbebyggelse, til industribyg­geri eller anden erhvervsbebyggelse, eller til et andet by­formål, herunder et offentligt formål i forbindelse med områdets overgang til bymæssig anvendelse."

Efter hidtidig praksis på området er præcise række­følgebestemmelser ikke fundet afgørende for, om kom­muneplanen kan danne grundlag for ekspropriation til byudvikling.

Ifølge den kommenterede kommuneplanlov ved Bendt Andersen og Ole Christiansen, 3. udg. 1989, s. 393, har den daværende Planstyrelse i adskillige vejledende udtalelser oplyst, at der kunne eksproprieres til by­udvikling, uanset kommuneplanen ikke indeholdt en egentlig tidsfølgeplan."

Naturklagenævnet henviste herefter til en sag fra Struer, refereret i KFE 1999.264, hvori nævnet indirekte havde behandlet spørgsmålet om rækkefølgebestemmelser, og fortsatte:

"Det fremgår i øvrigt af den kommenterede kom­muneplanlov, s. 392, at "uanset motivernes og cirkulærets [1980-1oven] fremhævelse af tidsfølgeplan­lægningen kan det dog næppe kræves, at sammenhæn­gen med kommunens økonomiske planlægning skal have fundet udtryk netop i en egentlig tidsfølgeplan­lægning".

I det aktuelle tilfælde er der i kommuneplanen for Vi­borg Kommune redegjort nærmere for, at udbygningen af de ca. 2.000 nye boliger i nyudlagte boligområder skal gennemføres inden for planperioden 2001-2012, og at der er udlagt reservearealer til boliger efter plan­periodens udløb. Omkostninger til byggemodning er desuden medtaget i budgettet for 2003.

På baggrund af hensigten med ekspropriationsmu­ligheden efter § 47, stk. 1, 1. led, og under henvisning til ovenstående er det Naturklagenævnets opfattelse, at Viborg Kommunes kommuneplan har indeholdt et tilstrækkeligt grundlag for den skete ekspropriation til byudvikling efter planlovens § 47, stk. 1.

Det er dog samtidig Naturklagenævnets opfattelse, at hvis der i kommuneplanen er angivet en nærmere præ­ciseret rækkefølge for områdernes byudvikling, kan der ikke eksproprieres i strid hermed".

Til de øvrige klagepunkter bemærkede Naturkla­genævnet bl.a.:

"Der er ud fra den praksis om ekspropriationer, som har

udviklet sig på grundlag af grundlovens § 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed, dannet en række almindelige betingelser, som skal være opfyldt ved enhver ekspropriation, kort udtrykt som, at ekspropria­tionen skal være lovlig og nødvendig for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation.

I nødvendighedskravet ligger, at kommunalbestyrelsen skal godtgøre, at det er af væsentlig betydning at råde over den pågældende ejendom for at sikre gennem­førelsen af byudviklingen. Ekspropriationen må heller ikke omfatte et større areal, end den planlagte byud­vikling forudsætter, og kan i øvrigt ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gen­nemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde.

Derimod gælder der ikke - som ved ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan - et krav om aktualitet."

Nævnet bemærkede endvidere for så vidt angik den ejendom, der - i modsætning til oprindeligt planlagt- var blevet eksproprieret i sin helhed, "at ekspropriatio­nen som nævnt kun må omfatte det areal, der er behov for til den planlagte byudvikling. Den del af ejendom­men, som ligger syd for Kærvej, og som er udlagt som fremtidigt boligområde i en senere planperiode, er ikke nødvendig for den forestående byudvikling og kan ikke mod ejernes protest eksproprieres på nuværende tidspunkt. Kommunens beslutning herom er imidlertid truffet bl.a. af hensyn til ejerne og skal ses i lyset af, at ejerne senere vil kunne forlange hele ejendommen overtaget, hvis restejendommen ikke kan udnyttes på en rimelig måde som selvstændig ejendom, jf. planlovens § 48, stk. 2, analogt.

Da det efter det oplyste må lægges til grund, at ejerne ikke ønsker at beholde boligen med et mindre jordtil- liggende, hvis ejendommen bliver berørt af den fremti­dige vejføring, og da ejendommen ifølge kommunen med sikkerhed vil blive berørt heraf, har Naturklagenævnet ikke fundet anledning til nærmere at overveje at ændre den afgrænsning af ekspropriationen, som kommunen har foretaget, og hvori også indgår den del af ejendom­men, som ligger uden for rammeområde 2.4.B5.01.

Til påstanden om, at ekspropriationen bør ske på grund­lag af en lokalplan, hvorved ejerne ville få mulighed for selv at realisere lokalplanen, bemærkes, at det af lovens forarbejder fremgår, at hensigten med bestemmelsen om ekspropriation til byudvikling netop har været, at kom­munen skulle kunne sikre sig på forhånd mod de prob­lemer, der kan opstå i forbindelse med en ekspropriation på grundlag af senere tilvejebragte lokalplaner."

Naturklagenævnet konstaterede, at betingelserne for at ekspropriere var opfyldt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af omfanget af det eksproprierede areal, og stadfæstede herefter ekspro­priationsbeslutningen.

(Afgørelse af 17. september 2002, j.nr. 97-32/760-0003,0004 og 0005)

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2004 side 15

Om vejmyndighedens mulighed for at udvide private fællesveje og etablere vendepladser, j.nr. A01-D0303-27.

h a r v e j d i r e k t o r a t e t i b r e v a f 2 6 . a u g u s t 2 0 0 3 (, j .n r . A 0 1 - D 0 3 0 3 - 2 7 ) u d t a l t :

I brev af 30. juli 2003 har Gørlev Kommune stillet en række spørgsmål om ovennævnte emne.

Spørgsmålene drejer sig om private fællesveje i sommerhusområde. Mange af vejene er smalle, 3,77 meter brede, og uden vendepladser.

Dette giver problemer for renovationen, og kommunen får jævnligt besked fra renovatøren om problemer på grund af for smalle veje og manglende vendemulighed/ vendepladser.

Kommunen har således p.t. problemer med en vej, som renovatøren nægter at køre ned af. Der bliver derfor ikke afhentet renovation fra ejendommene langs den pågældende vej. Det er således et problem for alle ejendomme med facade til vejen, at der ikke er vendemulighed.

Kommunen har oplyst, at de private fællesveje i sommerhusområderne efter offentlig kundgørelse administreres efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III.

På denne baggrund har kommunen stillet følgende spørgsmål:

1. Såfremt en sommerhusvej er for smal til, at et godkendt køretøj kan fær- des på vejen, har kommunen da følgende muligheder:

A. at pålægge grundejerne at udvide vejen,B. at ekspropriere til en udvidelse af vejen.

2. Såfremt der ikke er vendemulighcd ved enden af en sommerhusvej, har kommunen da følgende muligheder:

A. at pålægge grundejerne at etablere en vendeplads,B. at ekspropriere en vendeplads.

Svar:Kommunen kan efter privatvejslovens § 57, stk. 2, kræve vejen istandsat, således at der sker en forbedring af vejen. I forbindelse hermed vil kommunen også kunne kræve vejen udvidet og anlagt vendeplads inden for rammerne af det givne vejudlæg.

Hvis vejen ikke er udlagt i en tilstrækkelig stor bredde eller med tilstrækkeligt areal til udvidelse eller anlæg af en vendeplads, kan kommunen ikke kræve, at vejudlægget udvides og anlægges på grundejernes regning.

Loven indeholder ikke bestemmelser, der giver kommunen mulighed for at ekspropriere til yderligere vejareal til en privat fællesvej.

Derimod indeholder lovens § 23, stk. 3, hjemmel til, at kommunen i særlige tilfælde selv kan foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en tidligere udlagt privat fællesvej. Særlige tilfælde foreligger, når udlægget sker for at sikre en hensigtsmæssig byggemodning af et område i vejmæssig henseende samt i øvrigt for at tilgodese almene, offentlige hensyn.

Udlægget og beslutningen om vejudvidelsen er i denne situation reelt at sidestille med en ekspropriation, og det er i § 40 angivet, i hvilket omfang der skal betales erstatning for indgrebet.

Efter et sådant udlæg kan kommunen pålægge grundejerne at udvide vejanlægget/anlægge vendeplads, jf. ovenfor.

3. Hvordan fordeles udgifterne ved udvidelse af vej til anlæg, landinspektør, udstykning m.m.?

A. Hvis grundejerne pålægges selv at etablere at udvide vejen.

B. Hvis udvidelse af vejen etableres ved ekspropriation.

C. Hvis grundejerne pålægges selv at etablere en vendeplads.

D. Hvis vendepladsen etableres ved ekspropriation.

Svar:

Ad A og C:

I det omfang grundejerne kan pålægges at udføre det pågældende arbejde, betragtes arbejdet som en istandsættelse af vejen. Kommunen kan således efter førnævnte § 57, stk. 2, bestemme, om arbejdet skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om hver enkelt grundejer skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet.

Hvis arbejdet udføres som et samlet arbejde, fordeles udgifterne efter lovens § 62, stk. 1, mellem ejerne af de til vejen grænsende ejendomme på begge sider af vejen, men kun hvis ejendommene har vejret til vejen og grænser til den del af vejen, der udvides eller til vendepladsen, medmindre der samtidig udføres vedligeholdelsesarbejder på den øvrige del af vejen.

Ad B og D.

Hvis udvidelsen sker, efter at kommunen har foretaget vejudlæg efter lovens § 23, stk. 3, skal kommunen som nævnt betale erstatning i overensstemmelse med lovens § 40. Erstatningsudgifterne skal endeligt afholdes af kommunen, jf. lovens § 64.

Det samme gælder de administrative udgifter, der

6.2.2004

2004 side 16 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

er forbundet med selve vejudlægget, f.eks. udgifter til tinglysning af vejudlægget, offentlig kundgørelse m.m., jf. lovens § 34, stk. 5. Loven indeholder således ikke hjemmel til at pålægge grundejerne at afholde udgifterne til eventuel registrering af vejudlægget på matrikelkort - herunder udgifterne til landinspektør. Det tilføjes, at loven heller ikke indeholder noget krav

om, at vejmyndigheden skal sørge for registrering af vejudlægget på matrikelkortet i forbindelse med vejudlæg i medfør af lovens § 23, stk. 3.

For så vidt angår udgifterne til selve vejudvidelsen/ anlægget af vendeplads, henvises til svar vedrørende pkt. A og C.

Om gravetilladelse - privat fællessti

h a r V e j d i r e k t o r a t e t i b r e v a f 3 1 . o k t o b e r 2 0 0 3 (, j .n r . A 0 1 - D 0 3 0 3 - 4 2 ) u d t a l t :

I brev af 23. oktober 2003 har Lyngby-Taabæk Kommune anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne.

Som baggrund for sagen har kommunen oplyst, at en privat ejendom ønskes drænet, at stikledningen skal passere en privat fællessti, som ejes af en grundejerforening, og at stikledningen skal have udløb i et offentligt vandløb.

Kommunen vurderer, at etableringen af ledningen har en almen interesse, idet drænvandet, ved at blive ført til det offentlige vandløb i stedet for til kloakken, vil aflaste hovedkloaksystemet.

Kommunen ønsker oplyst, om den kan give tilladelse til nedlægning af ledningen i privat fælles vej/sti, hvis etableringen af ledningen ikke vurderes at have en almen interesse.

Kommunen ønsker endvidere oplyst, hvad den skal gøre, hvis kommunen i en tilsvarende sag - uden almen interesse - ikke er i stand til at skaffe oplysning om, hvem der er ejer af en privat fællesvej/sti?

Vejdirektoratet kan oplyse følgende:

Efter privatvejslovens§ 50, stk. 1, må nedlægning eller omlægning af underjordiske ledninger i private fællesveje samt anbringelse eller flytning af stangrækker, lysstandere og lignende på sådanne veje kun foretages med vejmyndighedens godkendelse, medmindre andet følger af særlig lovgivning. Grundejerne kan efter bestemmelsens stk. 3 ikke modsætte sig udførelsen af foranstaltninger eller arbejder, der efter nævnte bestemmelse er godkendt af vejmyndigheden.

Efter lovens § 5 finder lovens regler om private fællesveje anvendelse på private fællesstier.

Bestemmelsen i privatvejslovens § 50 svarer i princippet til den tilsvarende bestemmelse i vejlovens § 106 om nedlæggelse af ledninger i offentlige veje.

Der er efter Vejdirektoratets opfattelse ikke til disse bestemmelser knyttet nogen forudsætning om, at den pågældende ledning skal tjene et alment, offentligretligt formål.

Tilladelse til nedlæggelse af ledning i private fællesveje og -stier kan således gives, selvom ledningen udelukkende tjener et privatretligt formål, f.eks. kommunikation mellem to private ejendomme.

Der er heller ikke til bestemmelsen knyttet noget krav om, at ejeren af vejarealet eller de vejberettigede skal høres, inden tilladelse gives.

Et sådant krav kan imidlertid følge af forvaltningslovens § 19 og/eller grundsætningen i denne bestemmelse om en parts ret til at udtale sig, inden afgørelse træffes.

Forudsætningen for, at en person kan være part i en sag, er, at den pågældende har en væsentlig interesse i sagens udfald.

Hvis kommunen ikke ved en almindelig undersøgelse af f.eks. matrikelkort, tingbog m.v. kan finde ud af, hvem der ejer vejarealet, kan der efter omstændighederne foreligge en sådan situation som beskrevet i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, hvor myndigheden ikke er forpligtet til at foretage en partshøring.

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 23

L o v e o g b e k e n d t g ø r e l s e r m . v .

24. oktober 2003 bekendtgørelse nr. 865 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsfor anstaltninger i særlige følsomme landbrugsområder.

24. oktober 2003 bekendtgørelse nr. 866 om tilskud til anlægning til økologisk jordbrug.

24. oktober 2003 bekendtgørelse nr. 867 om miljøbetinget tilskud.

31. oktober 2003 bekendtgørelse nr. 874 om ændring af bekendtgørelse om tiæskud til økologisk jordbrugsproduktion.

3. november 2003 bekendtgørelse nr. 904 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen.

3. november 2003 bekendtgørelse nr. 905 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen.

26. november 2003 bekendtgørelse nr. 940 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsfor­anstaltninger i særlige følsomme landbrugsområder.

2. december 2003 bekendtgørelse nr. 929 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

2. december 2003 lovbekendtgørelse nr. 968 af lov om Kommunernes styrelse.

5. december 2003 lovbekendtgørelse nr. 982 af realkreditlov.

8. december 2003 lovbekendtgørelse nr. 990 af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektriske materiel.

18. december 2003 lov nr. 1150 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

19. december 2003 lov nr. 1159 om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.

27. november 2003 lov nr. 1219 om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger med flere love. (Betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.)

27. december 2003 lov nr. 1233 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og dementer.)

27. december 2003 lov nr. 1234 om byfornyelse og udvikling af byer.

27. december 2003 lov nr. 1235 om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre bofællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer).

24. januar 2004 Kjeld Lohmann Schøler

R U N A F O R S I K R I N G o r i e n t e r e r

Skirejseforsikring i EuropaVinterferien står for døren og for at sikre ferien bliver så vellykket som muligt, er detvigtigt at være garderet, hvis uheldet er ude.

Med RUNAs rejseprodukter undgår du at blive dobbeltforsikret i forhold til din Familiens Basisforsikring og det gule sygesikringskort.

Ved tegning af RUNAs rejseprodukter inden for Europa (uden for Danmark) kræves det, at du har tegnet Familiens Basisforsikring i RUNA.

RUNAs Skirejseforsikring dækker ved skirejse i Europa.Hvis du eller en sikret i husstanden, på grund af akut sygdom eller tilskadekomst, ikke kan deltage i den skiaktivitet, der var feriens formål, erstattes rejsens dagspris pr. sygedag. Det er en betingelse for dækningen, at lægen på feriestedet attesterer i hvor mange dage, den planlagte aktivitet ikke kan udøves på grund af sygdom eller tilskadekomst.

Endvidere dækker forsikringen betalte, ikke refunderbare udgifter i forbindelse med de planlagte skiaktiviteter og lejede sportseffekter med op til 2.000,- kr.

Forsikringen tegnes på årsbasis som tillæg tilÅrsrejseforsikring med afbestillingsforsikring.

På skiferie i egen bilVælger du at køre på skiferie i bil, er det vigtigt at bilen kan klare de krav, som vinterkørslen stiller.

Husk at medbringe den originale registreringsattest - men efterlad den aldrig i bilen. Husk også det grønne kort, som er bevis på, at der er tegnet ansvarsforsikring samt det røde SOS-kort, hvis du har tegnet kaskoforsikring på din bil.

Få mere at vide om R U N A FO R SIK R IN G påwww.runa.dk eller ring på

3332 2200 - åben for selvbetjening døgnet rundt

6.2.2004

2004 side 24 Landinspektørens Meddelelsesblad

Billig Studieforsikring i RUNARUNA tilbyder en særlig fordelagtig studieforsikring.Forsikringen består af to dele:1 Familiens Baisforsikring, som forbrugerrådet anbefaler2 UlykkesforsikringFamiliens Basisforsikring har en udvidet Harlrning på en række områder;

Brilleforsikring.El-skadedækning ved f.eks. kortslutning i stereoanlæg, video, PCer m.m. Psykologisk Krisehjælp.

® Årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring, som dækker dig og din husstand ved ferierejser i Europa (udenfor Danmark) - uanset hvor tit I rejser.

Hertil kommer den almindelige dækning som f.eks. indbo, tøj, dine bøger og andre personlige ejendele ved brand, tyveri og 'randskade.

Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på kr. lmill. og giver dækning fra en invaliditetsgrad på 5%. Udgifter til tandbehandling efter ulykkes­tilfælde er uden summæssig begrænsning.Øvrige forsikringer -herunder bilforsikringUdover studieforsikringen kan vi også forsikre dit hus, fritidshus og bil. RUNAs bilforsikring hører til blandt landets billigste. RUNAs bilister har mange fordele:

El tebilist efter 4-6 års kørsel - afhængig af din alder.P æmien nedsættes én gang årligt - uanset antal skader.Nar elitetrin er nået, bliver du stående dér.

RUNA FORSIKRING A/S Farvergade 17 • 1463 København K • Tlf. 3332 2200 • Fax 3315 7755 • www.runa.dk

I i l« ’S JS 6

i "8 1 <8 I 2 M

+ S + w

•PNC £>*•!

+ VN + 'tf O(I*

Kun for medlemmer af Den danske Landinspektørforening□ Jeg vil geme have tilsendt ni ateriale om RUNAs særlige

studieforsikring.□ Jeg vil geme kontaktes telefonisk for et uforpligtende tilbud

på mine forsikringer.

Igangværende uddannelse

Uddannelsessted

Navn

Adresse"

Postnr.

Tlf. privat

By

Træffes bedst kl.

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 25

Annoncer - stillinger tilbydes

Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i § 3 i foreningen kollegiale vedtægter:

§3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offent­lig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF's område:

Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår- og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.

For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for PALF's område:

1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelel­sesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således fornøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 ellerY kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse.

En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver).

Regler for stillingsopslag på DdL's hjemmeside www.ddl.org og i Meddelelsesbladet.

Straks efter at stillingsannoncen er modtaget i sekretariatet eller på aftalt dato lægges stillingsannoncen ud på DdL's hjemmeside og forbliver der til ansøgningsfristen er udløbet. Der vil også være henvisning fra PLF's hjemmeside. (www.plf.dk) Med mindre ansøgningsfristen måtte være udløbet, optages annoncen endvidere i de følgende nummer af Meddel-Meddelelsesbladet.

Annonceprisen baseres på spaltemm. prisen for optagelse af stillingsannonce i Meddelelsesbladet.

Priser på Stillingsannonce og udsendelsesplan for 2004 findes på side 18.

6.2.2004

2004 side 26 Landinspektørens Meddelelsesblad

G I S - k o r t o g g o d t

Du er begejstret for at dele din viden om geografisk informations muligheder primært i den tekniske forvaltning, men også i den øvrige kommunale organisation og på hjemmesiden.

Vi opprioriterer nu anvendelsen af GIS og søger derfor en GIS-medarbejder til et alsidigt og interessant job.

Arbejdet

Du kommer især til atplanlægge og støtte til gennemførelse af GIS-projekter overalt i organisationen fungere som support for brugere uddanne superbrugerekoordinere sammenhænge mellem geodata, fagsystemer og databaserbeskrive og udvikle geografiske dataoptimere indsatsen af Bygningsgeokodningintegrere GIS på kommunens websiteajourføre såvel grundkort og WEB-GIS

Jobbet er placeret i GIS-funktionen, som er en del af Kort- og Matrikelkontoret, Teknisk Direktorat.Vi udvikler og vedligeholder geodata, og vi samarbejder med organisationen at udvikle nye områder inden for brug af geodata.Vi anvender Maplnfo til GIS, MapGuide til WEB-GIS samt GEO-CAD til korthåndtering.

Personen

Du skal have en relevant faglig baggrund, en grundlæggende viden om og lyst til at arbejde med GIS.

Du evner at vurdere kvaliteten af både data og resultater, og du kan både arbejde selvstændigt og samarbejde med organisationen på tværs. Og du kan inspirere, motivere og præsentere projekter i en tilgængelig form. Kort og godt.

Lønnen

Arbejdstiden er 37 tim er/uge med flexordning. Lønnen følger gældende overenskomst og med udgangspunkt i Ny Løn.

Ansøgningen

Vi ønsker stillingen hurtigt besat. Men du er da velkommen til at ringe til stadslandinspektør Tom Kjærbye Larsen, tlf. 38 21 43 00 for at få mere at vide om jobbet.

Du kan også orientere dig på http: / / gis.frederiksberg.dk

Ansøgningen skal senest den 6. februar 2004 være modtaget i

Teknisk Direktorat Kort- og Matrikelkontoret Bygge- og Boligafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg

_________________________________________________________________________________________________________________ 9660

6.2.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 27

B y g - o g P l a n a f d e l i n g e n

A C -m e d a r b e | d e r til u d v ik lin g a f G IS

Roskilde Kommune ønsker at styrke arbejdet med udvikling af GIS i kommunen og søger derfor en landinspektør, ingeniør, arkitekt eller lignende til en nyoprettet stilling i Byg- og Plan­afdelingen.

Den nye GIS-medarbejder vil bl.a. blive beskæftiget med udviklingsopgaver inden for GIS til sagsbehandling, GIS på internettet, modernisering af kommunens digitale kortværk og udvikling af system og datagrundlag til konkrete anvend­elsesområder.

I tillæg til opgaver inden for byggeri og planlægning, vil arbejdet bestå i service og konsulentydelser til andre afdelinger i og uden for Teknisk Forvaltning.

Intern undervisning og anden brugerstøtte vil ligeledes være en del af arbejdet. Desuden vil medarbejderen indgå i løs­ning af andre af Datagruppens og Byg- og Planafdelingens arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du er fagligt velfunderet, fleksibel, engageret,

god til at samarbejde og indstillet på at nå resulta­ter sammen med kolleger fra forskellige fagområder.

Vi kan tilbyde en god og kreativ arbejdsplads med gode kol­leger, et godt arbejdsklima, gode udviklingsmuligheder og en masse udfordringer i det daglige arbejde.

Læs mere på www.roskildekom.dk - Ledige Stillinger.

Ansøgningsfristen er den 8. m arts 2004 kl. 09.00.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 12.

Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse samt kopier af uddannelsesbeviser og anbefalinger sendes til

Teknisk ForvaltningPostboks 100, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Vil du vide mere om afdelingens organisation og opgaver er det muligt på www.roskildekom.dk (Forvaltninger, Teknisk Forvaltning, Byg- og Planafdelingen). Du kan også henvende dig til gruppeleder Niels Skov Jensen, tlf. 4631 3520.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger i kommunen.

ROSKILDE KOMMUNEwww.r0 5 kildek0 m.dk

9661

MindstelønA L F har pr. 1. januar 2004 fastsat m i n d s t e l ø n n e n for privat­

ansatte m e d l e m m e r af A L F til:

3 1 .0 0 0 k r . p r . m å n e d

incl. eget bidrag o g arbejdergivers pensionsbidrag.

R eguleringen er excl. eventuelle anciennittetsstigninger.

6.2.2004

2004 side 28 Landinspektørens Meddelelsesblad

S i l k e b o r g K o m m u n e

G IS -M E D A R B E jD E R T IL K O RT O G G EO D A T A

Job nr. 48/04-L Silkeborg Kommune søger snarest en GIS-medarbejder til en ny projektstilling i Kort og Geodata.

Vi forventer, at du har en faglig baggrund som landinspektør el.lign. og ser gerne denne suppleret med praktisk erfaring. Du skal have mod på udfordringer, hvor du gennem målrettet og opsøgende arbejde opnår synlige resultater.

Projektstillingen omfatter primært udbygning af opmålingsaktiviteten og kommu­nens kortadministration - og i muligt omfang øvrige opgaver i sektionen. Specielt opmålingsbistanden er en ny aktivitet, der skal opbygges og struktureres såvel teknisk som organisatorisk.Stillingen er indtægtsdækket og foreløbigt normeret et år frem som fuldtidsstilling - og der er mulighed for videreførelse, hvis indtægtsdækningen er tilstrækkelig.Kort og Geodata er en sektion med 10 medarbejdere i Teknisk Afdeling.Vi er en serviceenhed, der er såvel internt som eksternt rettet Vi har ansvar for kommunens GIS, grundkort, fikspunkter, landmåling og ejendomsdata samt service­rer andre afdelinger med temakort, tegneprojekter, projektering, adresseadmini- f stration, opmålingsbistand m.m. I

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn:Nærmere oplysninger ved sektionsleder Flemming F. Christensen.tif. 8920 8547,Ansøgning mærket med job nr., bilagt kopi af eksamensbeviser, udtalelser m.v. sendes til Silkeborg Kommune, Personaleafdelingen, Søvej 1,8600 Silkeborg. Ansøgningsfrist tirsdag den 2. marts 2004.

Vil du vide mere om Silkeborg Kommune, så besøg vores hjemmeside på www.silkeborgkommune.dk

966 2

6.2.2004