Embed Size (px)
DESCRIPTION
Selected works by the creative collective It's all good.
Citation preview
it's all goodKødboderne 30 1st floor
1714 — Copenhagen VDenmark
[email protected]+(45) 2553 0970
© 2012
om osabout us
It’s all good følger dine visuelle kommunikationsopgaver hele vejen fra koncept til det færdige produkt. Med et stærkt team af alsidige og kreative freelancere under samme tag er vi i stand til at varetage bog- og magasin-layout, art direction, tekstarbejde, illustrationer og fotografi — alt hvad du behøver for at skabe en professionel udgivelse og følge den sikkert til dørs.
—
It’s all good takes your visual commucation projects all the way from the ini-tial concept to the final publication. Working as a strong team of versatile and creative freelancers under one roof, we specialise in book- and magazine layout, art direction, journalism, illustration and photography — everything you need to create a professional publication from A to Z.
bøger books
Vore grafikere brænder for elegant typografi. Hos os får din udgivelse et velafrundet udtryk, hvor læsbarhed, indhold og illustrationer går op i en højere enhed.
—
Stylish typography is a top priority to our graphic designers. We create a well-rounded visual expression where readability, content and illustrations go hand in hand.
6
ConcreteMessages
Dokument Press
Concrete Messages dokumenterer de uautoriserede kunst-værker på væggen, der adskiller Israel og Palæstina.
Skrevet af Zia Krohn og Joyce Lagerwiej.
–
Concrete Messages documents the unatho-rised works of art on the wall separating Israel and Palestine.
Written by Zia Krohn and Joyce Lagerwiej.
concrete messages
Street Art on the ISrAelI - PAleStInIAn SePArAtIon BArrIer
ZIA Krohn & Joyce lAgerweIJ
7
16 17
Street art has probably always been the most important art forum for the instigation of social change. I started doing it around 1979. Street art gives you immediate and direct access to the public. To me it means freedom. I describe my art as popaganda. The two pieces I did on the wall are Grade School Guer-nica and Pardon our Oppression. I felt it was important to do something as American tax dollars funded a large portion of the wall. I wanted to bring some attention to that fact to the American people. I was part of Santa’s Ghetto. While we were there obvi-ously guns were pointed at us as we worked, but the locals were very supportive and the kids helped us a lot. I think Banksy’s idea was to create an international tourist attrac-tion in Palestine so that people would come in person and see the situation for themselves, which was pretty much what came to pass. He also wanted to raise money for the children there, which he was successful at as well. I was hoping to increase awareness of the situation there. I thought that if people truly understood, they would be horrified. The wall is a monument to political failure and ultimately I was trying to make the world see the wall itself. I painted on the Berlin Wall many years ago, as did a large number of international artists, which helped to keep attention focused on the situation. Now pieces of the Berlin Wall are displayed as art around the world.
you are not in disneyland anymore
6 7
In 2002, the Israeli government decided to start the con-struction of a barrier to separate Israel from the Palestinian West Bank. It will have a total length of 725 kilometres on completion. Although the barrier consists of ditches, trenches, wire fences, patrol roads and barbed wire in rural areas, it takes the form of an eight metre high concrete wall in urban areas. These concrete parts take up around ten percent of the barrier that has been constructed so far. Israel decided to build the separation barrier to pre-vent militant Palestinians from entering Israeli cities. The Israeli Ministry of Defence states that it has made and continues to make all attempts to minimize intrusions into the everyday lives of innocent Palestinians.
During the construction of the barrier the Second Inti-fada – a violent period of Palestinian uprising – ended and since then the number of attacks in Israel by mili-tant Palestinians has gone down. However, the separa-tion barrier has also cut part of the Palestinian popu-lation off from family, land, jobs, health care, welfare services, higher education, certain goods and the mar-kets where they used to sell their farm produce. The mo-bility of West Bank Palestinians has been reduced by the barrier and checkpoints, which they cannot pass without a permit from the Israeli Civil Administration. Because the barrier does not follow a straight line, approximately 150,000 Palestinians will be surrounded on three or four sides by it.
Street art on the Palestinian side of walled sections of the separation barrier is one of many forms of protest against its existence. Large areas feature messages relating to the Israeli-Palestinian conflict, ranging from small scribblings done by local youth to major pieces of art made by inter-nationally renowned street artists.
In August 2005, U.K. street artist Banksy was the first international artist to draw attention to the separation barrier by painting nine images on it. He came back to the Palestinian West Bank in 2007 and brought his annual gathering of international street artists, Santa’s Ghetto, to work on the barrier again. This time Banksy, together with other artists, opened an exhibition in Beth-lehem in order to draw attention to poverty in the West Bank and attract tourists there. The participants includ-ed Swoon, Blu, Paul Insect, Faile, Sam3, Ericailcane and Ron English.
Many more locals and internationals have given their voice a concrete manifestation on the separation barrier. Among them are Italian Filippo Minelli, Dutch Joy van Erven and Niels Bakkerus, Danish Agurk, British Ame72/Jamie Ame, Palestinian Steve Sabella and Israeli Know Hope, who had to sneak into the territory since it’s off-limits for Israeli citizens. French JR and Marco drove around Israel and the Palestinian West Bank to put up their posters and register everything with their cameras for their Face2Face project.
A lot of the works have changed since the artists last touched them. In some cases the work is not intact any-more because of weather conditions or because someone didn’t agree with it and decided to paint it over or add something. Even when it was not intended, a lot of the art on the separation barrier ended up being a collaboration of some kind.
02messages
01concrete
8
Subkultur
Bogkompagniet
Bogen præsenterer et bredt udsnit af subkulturer, der findes i Danmark. Gennem interviews og portræt-ter skildrer forfatteren Peter Grønlund alt fra graffitimalere til transvestitter og andre grupper af outsidere.
–
This book presents a wide range of sub-cultures in Denmark. Through interviews and portraits author Peter Grønlund takes the reader into the hidden worlds of graffiti wri-ters, transvestites and other outsider groups.
Peter Grønlund
Der fi ndes mange fordomme om subkulturer – få nogle af dem bekræftet. Få andre afkræftet. Subkultur – undergrund og modkultur er et ærligt og fordomsfrit kig ned i en sprudlende, overraskende og levende dansk undergrund, på godt og ondt.
Hooliganisme – Graffi ti – Street artSatanisme – Psychobilly – Straight edge Goth – Queer – Anarki
Essays af: Martin Hall – Henrik List – Sara Spangsberg
undergrund og modkultur
SUBKULT
UR
Peter Grønlund
Peter G
røn
lun
d
9
10 11
Hvordan vil du beskrive hooliganscenen i Danmark?Den er absolut i fremgang. Siden starten af 2000’erne er der kommet flere til, og selv steder som i Silkeborg, Viborg og Esbjerg er der begyndt at være en scene, og i Lyngby er der faktisk ret mange hooligans. Nogle af stederne er det dog lidt svært at vurdere om det bare er casuals, der spiller smarte og ikke tør noget, når det kom-mer til stykket eller om de virkeligt mener det. Det skal dog siges, at selvom hooliganscenen er i fremgang, så er der alligevel kun fire-fem, måske seks, firmaer i Danmark, der betyder noget.
Er hooligankulturen ikke så lille, at en tur til Sønderjydske for eksempel, ikke byder på det helt store slagsmål?Jo, det kan man godt sige. En tur til Sønderjylland byder i hvert fald ikke på et organiseret slagsmål, men lige præcist når vi er i Haderslev, så ved de lokale indvandrere godt, at Brøndbys hooligans kommer, og så plejer der faktisk altid at komme et slagsmål ud af det alligevel, det er bare ikke et hooliganslagsmål. Og man skal jo huske på, at det er fodbolden, der er det vigtigste, så vi skaber en god stemning på stadion, drikker bajere og hygger os. En tur til Sønderjylland med drengene kan være rigtig fed.
De gentlemanagreements der findes inden for kulturen, findes de så også i sådan et slagsmål?Nej, de er væk. Kommer de med knive og kæppe, så smider vi flasker efter dem og bruger køller. Alle kneb gælder og der er ingen regler, det er et regulært gadeslagsmål.
Du var med til at starte Southside United, hvorfor?Indtil 1996-97 var der kun ét firma i Brøndby, og det var Southside Brigade. Derefter begyndte der
mærke det på mig, jeg ville være mere glad og mere positiv. Nu har vi gået i fem år uden de helt store meritter, ja, så bliver man sgu lidt bitter, men jeg kan love, at når vi vinder mesterskabet igen, så skal det fejres igennem.
Du er modstander af moderne fodbold, men hvordan definerer du begrebet?Min definition af moderne fodbold hedder FCK. Det er konceptet med at man ikke har nogen ungdomsafdeling, og at det hele køres så profes-sionelt, at det kun drejer sig om at få økonomisk overskud. Klubsammelægninger, i den forstand, at to traditionsklubber nedlægges for at blive til én ny klub, for at få en bedre økonomi, bryder jeg mig ikke om. Men derudover dækker begrebet også over familiefædre med deres børn, popcorn og lyst øl. For mig er fodbold noget med, at der skal være fest og god stemning. Et rigtigt dårligt eksempel på den moderne fodbold er Middlesbrough i Eng-land, hvor der findes no singing-afsnit på stadion. Jeg mener, det er jo ikke Det Kongelige Teater vi går i, fodbold skal være folkets sport og der skal da være gang i den.
Hvad er det sjoveste du har været med til som hooligan?Det var i 1999. Vores drenge var samlet på et værtshus i Jægergårdsgade i Århus. På et tids-punkt forsøger White Pride at angribe os fra to sider, men af en eller anden mærkelig og uforkla-relig grund løber de mod hinanden, i stedet for mod os, og så banker vi dem fuldstændigt ned. I ugerne op til kampen var der ellers lagt i kak-kelovnen til at dem fra Brøndby skulle have flade, men i løbet af tre minutter havde vi ryddet gaden. Dem der ikke nåede at stikke af, fik en alvorlig røvfuld. Folk var så meget oppe og køre, at biler
at komme mange nye og yngre kræfter til, blandt andet mig selv, så vi stiftede Southside United som en slags paraplyorganisation for de forskel-lige mindre hooliganfraktioner, der dukkede op.
Er der en bestemt situation, der markerer begyn-delsen på hooligankulturen i Danmark?Ja, der var en kamp mellem Brøndby og FCK i 1994, der nok kan kaldes begyndelsen på hooli-ganismen i Danmark. Dagen er sidenhen blevet kaldt sorte fredag i pressen. Men der var også en episode i Næstved, hvor det daværende Southside Brigade var i kæmpeslagsmål med vagtkorpset på stadion. Det var første gang de danske medier sådan rigtigt bragte noget om kulturen. Dén situation står for mig også som begyn-delsen. Før det, har der selvfølgeligt også været episoder, men så har det mere været tyveri og vandalisme og sådan noget, frem for decideret vold. Volden kom først til i Næstvedkampen, og det var der jeg selv tænkte, det ser fedt ud det her. Det skal jeg være med i.
Hvor højt vægter du en fodboldkamp i forhold til andre ting i dit liv?Utroligt højt – det er fodboldklubben, der er det vigtigste i mit liv. Jeg skal for eksempel aldrig have et job, hvor jeg ikke kan få fri til at komme til Brøndbys kampe.
Hvordan ville et mesterskab til Brøndby påvirke dig?En sejr eller et nederlag til Brøndby sidder i mig i en uges tid, indtil næste kamp, men et mesterskab ville jeg være jublende glad over i et år. Man kan gange følelsen af at være glad for en sejr med 33 – så stort er det. Mesterskabet er det der skaber den storhed vi har i klubben, så derfor er det hamren-de vigtigt. Mine omgivelser ville helt klart kunne
og butiksruderne i gaden også blev smadret. Det var en stor sejr, og det var sjovt at være med til.
Er det en del af gamet at smadre ruder og sådan noget også?I den her situation var folk så meget oppe og køre, at politiet, da de kom forbi i en mandskabsvogn, ikke turde stoppe. De kørte bare gennem gaden, og så tænkte folk, vi kan gøre hvad vi vil, og så blev alt smadret.
Hvad er det sjoveste du har været med til fodboldmæssigt?På tribunen er det en tur til Old Trafford i Man-chester. Da Brøndby kom bagud 5-0 sang vi you’ll never score six goals, så højt, at da kampen var færdig klappede et fyldt stadion af os. Det var ret fedt. Fodboldmæssigt var det da Brøndby vandt 1-0 over Liverpool på Anfield Road.
Hvordan vil du beskrive en kamp mellem Brøndby og FCK i forhold til andre store derbyer rundt om i Europa?Vores derby er jo ret nyt, og har ikke en lang historie, sådan som der er i Kroation, for eksempel, når Hajduk Split og Dinamo Zagreb mødes eller i Manchester, når City møder Uni-ted. Hvis jeg skulle sammenligne vores derby med et andet, så ville det være med derbyet i Glasgow, bortset fra at der er religion involve-ret i deres. Men følelsen og storhedsgraden er den samme. Det er utroligt vigtigt at vinde derbyet, både på banen og uden for. Et mesterskab til Brøndby, hvor vi har tabt to gange til FCK i løbet af sæsonen, ville ikke give den samme store glæde. Kampen uden for banen, hvor jeg selv kan påvirke slaget aktivt, er selvfølgelig også utrolig vigtig.
“Mit forhold til Brøndby er nok det man
kalder et had / kærlighedsforhold.
Jeg elsker klubben, den hader mig”
— Interview med Thomas Jensen fra Southside United
52 53
Tatoveringer, dødningehoveder og psychobillybanan. Nekromantix live i Finland.
gargoyles – yeah yeah yeahgargoyles – yeah yeah yeahgargoyles – yeah yeah yeahgargoyles over Copenhagen
I'm trying to escape, I'm on the run
from these hellsent creatures, they are all over me
please help me someone, dial 911
the invasion has begun, this is the end of humanity
Fra sangen Gargoyles over Copenhagen, 2002
10
Super–normal
Peter Helles Eriksen
Supernormal
Peter Helles Eriksen
En fotobog om det almindelige Danmark, hvori Peter Helles Eriksen kaster et statis-tisk blik på gennem-snitsdanskeren.
–
A photographic and statistical study of the average Dane. Conceived and photographed by Peter Helles Eriksen.
11
Mest populære ret til frokost: Rugbrød med pålæg*
*Danskernes kostvaner 1995, tabel 63: De populæreste fødevarer/retter til frokost, Fødevarestyrelsen, 1995
16
Erik Raaschou
For det meste spiser jeg fisk eller håndskåren spegepølse til
frokost. Sommetider kan jeg også lave en æggekage. Rugbrø-
det kommer fra Føtex, som har deres egen bager.
Mens jeg spiser frokost, lytter jeg almindeligvis til radioavisen
klokken 12, og det magasin, der kommer efter. I dag diskute-
rede de, om man skulle give lykkepiller til børn.
Jeg mener, at grunden til problemet er, at forældrene bruger
mere og mere tid på arbejdsmarkedet, og de får mindre og
mindre kontakt med deres børn. De ser ikke i tide, hvis tingene
udvikler sig skævt for deres børn, og årsagen ligger i det for-
brugersamfund, som vi er rendt ind i.
I socialistiske samfund er folk mere rolige, fordi de er sikret
arbejde. Alt det stress, som man har i sit arbejde i dag, det
ville man ikke have i et socialistisk samfund. Når forældrene
endelig er sammen med deres børn, handler det om at tage i
et badeland eller et eller andet oplevelsescenter i stedet for
bare at være sammen.
Alder: 68 årBeskæftigelse: Pensioneret lærer ved Teknisk SkoleBopæl: Aalborg
17
12
Will I Go To Hell For This
Klematis
Will I Go To Hell For This dokumenterer graffitien på de danske S-tog fra 1984 til 2009. Udgivet på dansk og engelsk.
–
Will I Go To Hell For This documents Copenhagen S-train graffiti from 1984 to 2009. Published in Danish and English.
13
10
In the early ’70s, when teenagers on the American East Coast began writing their names on subway trains and all other accessi-ble surfaces, no one could possibly have forseen that graffiti would evolve into a global youth culture. Without realizing the full impact of their actions, and within only a few years, the young writers developed the techniques and styles that would set the standards for the future of graffiti. During the first decade, this subculture existed in relative isola-tion in New York and Philadelphia. Had it not been for ’80s films like Style Wars and Wild Style and the book Subway Art, all of which documented the culture and immortalized the volatile works of art, this state of affairs might have continued indefinitely. At this time, graffiti had already been drawn into the younger hip hop culture developing among break dancers, rappers and DJs. Fortified by this fourth element, the package was complete and ready to spread from the USA to the rest of the world. When graffiti hit Denmark in the middle of the ’80s, a creative wildfire spread through the Danish youth. For anyone living in Co-penhagen or one of the larger towns, it was impossible to ignore that something new, exciting – and to the eyes of some, offensive – was appearing on the monochrome surfaces of the urban envi-ronment: With an explosive haste and varying degrees of virtuosity they were decorated with characters and cryptic sobriquets. Ever since, the S-trains of Copenhagen have been a rolling gallery for the stylish creations of the criminal artists. As early as 1982, hip hop was beginning to turn up in Danish radio or television, and as step-by-step breakdance instructions in the teen magazines. The young hip hoppers gathered at Burger King on the town square and in Thomas P. Hejle’s Youth Club at Nørreport, which for several years served as a Head Quarters for the burgeoning subculture. On Christmas Eve of 1983, The Dark Roses painted their first piece – December – by the harbour front at Langelinie, where they also found some earlier graffiti of unknown origin. But the idea did not reach a wider audience until the summer of 1984, when the semi-documentaristic film Wild Style was shown in a porno theater on the main street. Most of the breakers were disappointed to see that the film was about graffiti rather than breaking and electric boogie, but to the eyes of others, the rolling works of art were like love at first sight. The amazingly vivid images from New York were too compelling; when the film ended, only a few hours passed before the first unskilled tags were put up with a pilfered spraycan. Later the same year, the prestigious museum Louisiana held the exhibition New York Graffiti, and the monopoly TV-channel DR aired the documentary Style Wars giving an intimate portrait of the
New York writers and their illegal passion. With this followed an explosive subcultural development, and within a year the graffiti scene had gained enough momentum to have a life of its own. At this point, the DSB and other affected parties had no idea that a decade-long wave of colourful mischief was about to de-scend upon them. They bided their time with the naive hope that graffiti was just a passing fad. Documenting the development of the blooming Danish graffiti scene, the book Dansk Wildstyle Graffiti was published in 1985. With Spraycan Art and Subway Art, Dansk Wildstyle Graffiti helped immortalize the culture, and along with the films Wild Style and Style Wars, they were instrumental in spreading graffiti throughout the tiny kingdom. Graffiti was, in other words, an imported phenomenon arriving as a package from the USA. Hence, the Danish writers did not need to develop the basic concepts; the techniques and styles had already been established for them. The writers skipped the baby steps and soon began to imitate and interpret the American styles. Blatant copying was not viewed mildly, and it had to be done with caution, because all the writers had access to more or less the same material. For good or bad, the early Danish graffiti was therefore marked by the fact that only a few images were in circulation, and much of the inspiration for the early Danish style came from the world of cartoons. But this was about to change drastically. In other parts of Europe, the development had begun a few years earlier. In 1986, writers like Mode 2, Bando and Shoe brought their technically sophisticated styles to Denmark and cau-sed a significant change of direction for the local writers, who sud-denly painted the letters smaller and thicker, sharper, more de-tailed and drawn with pencil-thin outlines. This event marked the beginning of the more abstract new age-inspired period of Danish graffiti, which lasted until the end of the ’80s.
Approaching the ’90s, graffiti media began to form. These were homemade, photocopied black and white magazines produced in small numbers without as much as a trace of a bar code. The first of its kind in Denmark was Fantazie, the first issue of which was published in 1989. Abroad, writers were doing the same. The cultural exchange as magazines crossed the borders supplied a much larger repertoire of inspiration. The styles finding their way to the S-trains were mostly from Scandinavia, Germany, Holland and the USA. They arrived via magazines like Underground Productions, On the Run, Overkill, Bomber and Flashbacks, but, as mentioned, the exchange went both ways. In this period were produced many of the pieces
25 YEARS OF S-TRAIN GRAFFITI
62 63
1
2 3
4
Page 58 – 59:
“Clean journey?” AB by Mono, 1987.
Page 61:
The white panels above the windows were usually covered with tags,
when the advertisements were removed. In this case TCP, Kegre,
VIMOAS, late ’90s.
1. Gnoe tagging a door covered with streaks of vomit. Late ’90s.
2. Tagging inside the driver’s compartment.
3. Ass, ass, baby: A collage of tags by ASS crew.
4. Thek tags the floor while Reim takes the photo, late ’90s.
14
Kategori C
Bogkompagniet
En interviewbog, der på godt og ondt skil-drer den internatio-nale hooligankultur og kommer tæt på nogle af dens mest fremtræ-dende og berygtede personligheder.
Skrevet af Peter Grønlund
–
An interview-based book on the interna-tional hooligan culture. For good and bad, Kategori C takes the reader close to some of the most notorious stadium thugs to walk this earth.
Written by Peter Grønlund
Hooligans i Europa
Peter Grønlund K
ATEG
OR
I CP
eter Grø
nlu
nd
1960’erne menes at være begyndelsen på hooliga-nismen som subkultur. Nu mere end 40 år efter har vold i forbindelse med fodboldkampe for længst forgre-net sig som en kompromisløs og forhadt undergrunds-kultur ud på stadioner i de fl este ligaer i de fl este lande. Vold, hærg, hærværk, og endda drab – for en hooligan er en fodboldkamp ikke en hyggelig og folkelig hobby, det er et spørgsmål om liv eller død.
Kategori C - hooligans i Europa er en insiderskildring af volden, værdierne og alt det, der udgør hooligan-kulturen. Notoriske hooligans fra berygtede euro-pæiske fi rmaer fortæller uden fi lter om deres oplevelser og erfaringer, deres had til modstanderne og deres kærlighed til fodbold.
Peter Grønlund, forfatter med speciale i undergrundskulturer, har tidligere udgivet bøgerne Sub-land (2005), Eurotrash (2009) og Subkultur – undergrund og modkultur (2010). Kategori C – hooligans i Europa er hans fjerde bog.
Om Subkultur – undergrund og modkultur:
“Bogen er intet mindre end forførende stof.”
– Birgitte Maria Smidt i Folkeskolen
“Med fordomsfri nysgerrighed viser Grønlund rundt bag facaden på blandt andet street art, queer, goth, anarkisme og satanisme … Forfatteren Peter Grønlund giver med sit seneste dyk ned i den danske kulturundergrund god indsigt i de røgslørede fællesskaber.”
– Simon Lund i Politiken
“I form og sammensætning er Subkultur unik. Her er det personer fra de forskellige miljøer, der kommer til orde, og ikke eksperter der sidder på et fjernt kontor.”
– Sune Hundebøll/Bibliotekernes lektørudtalelse
“Der er en grund til, at Serbien bliver kaldt en politistat. Man kan ikke tale om et forhold mellem hooligans og politiet – der er krig!”
– Taurunum 1987 (Serbien)
“En gang imellem bruger vi tåregas og slagvåben, altså gummiknipler og totenschlägere og sådan noget, men vi foretrækker helt klart nævekampen.”– Soul Crew (Wales) “Volden er et drug, og det
stopper aldrig. Aldrig!”– Jason Marriner (Chelsea Headhunters)
“Der var kun enkelte stadionvagter i vores sektion, så det udnyttede vi og røg direkte på Ajax-folkene. Mens nationalsangen blev spillet og hele landet så med på TV, og både spillere og dommere stod linet op med ansigterne vendt mod os, pryglede vi Ajax. Vi tæskede dem rundt på hele tribunen. Det var fantastisk.”– PSV Oost (Holland)
omslalg_hooligan_final.indd 1 3/10/11 11:37 AM
15
102
“Der har været nogle ret farlige situationer i Sverige – der er for eksempel både blevet smidt fyrværkeri og bomber på fyldte tribuner og ind på banen, mens der har været en kamp i gang. Men som jeg ser det, så er det meget værre, når fans og hooligans opsøger spillere, dommere eller ansatte i klubberne hjemme hos dem selv for at true og skræmme dem, end de spontane aktioner på tribunerne i løbet af en kamp.”– Magnus Hagström (medforfatter til bogen Va för jävla pack e ni)
“Den 23. marts 1997 mødtes F-Side og S.C.F. Hooligans fra henholdsvis Ajax Amsterdam og Feyenoord i et arrangeret slagsmål lige uden for byen Beverwijk. Der var en del våben involveret, blandt andet Stanleyknive, baseballbats, hamre, jernkæder, stunguns og molotowcocktails. S.C.F. mødte talstærkest op, og de havde flest våben – og det var dem, der havde molotowcocktails med. Der var mange, der blev alvorligt kvæstet ved det slagsmål, men Carlos Picornie, som var en af de gamle drenge fra F-Side, blev simpelthen gennembanket og stukket ihjel bagefter. Der er aldrig nogen, der er blevet sigtet for drabet. Slaget ved Beverwijk som det sidenhen er blevet kaldt, var et vendepunkt for hooliganismen i Holland. Flere af de gamle, som satte en ære i et reelt slagsmål, trak sig fra miljøet, og unge og mere koldblodige typer kom til.” – Cormac Mac Ruairi (irsk journalist, bor i Holland)
HooLiGAn– eksempler
sammensat_dokument_final.indd 102 3/9/11 4:28 PM
103
“i 1980 var jeg i Amsterdam for at se Ajax mod nottingham Forest i europa Cuppen for mesterhold. Vi tog en taxa ud til stadion – eller det vil sige, chaufføren turde ikke køre os hele vejen derud, så han satte os af et par kilometer inden, og så måtte vi gå resten af vejen. i bagagerummet havde han en skarpladt salonriffel og en kølle – taxachaufførerne i Amsterdam var altid bevæbnede, når der var fodboldkamp i byen, fordi der var så meget ballade.” – Steen Ankerdal (journalist og fodboldkommentator)
“EM i Malmø i 1992 er det værste, jeg har oplevet. Hundredevis af englændere gik amok på torvet midt i byen. Det var bredskuldrede slagsbrødre med ild i øjnene, de raserede butikkerne og de små boder, der var stillet op, og de overfaldt alle, de kunne komme i nærheden af. Folk løb skrigende væk. Det var et inferno af vold og ødelæggelse. De plyndrede, rippede og smadrede alt.”– Tommy Poulsen (journalist ved Horsens Folkeblad)
sammensat_dokument_final.indd 103 3/9/11 4:28 PM
50
Side 44 – 49: Taurunum i sorte T-shirts i et arrangeret slagsmål mod Blue Union i hvide T-shirts.
sammensat_dokument_final.indd 50 3/9/11 4:28 PM
51
Hvad har været jeres værste oplevelse med hooliganisme?Det er, når nogen bliver anholdt og fængslet, uden at der er beviser for noget. En af vores drenge sad seks måneder i fængsel mistænkt for røveri, vold af særlig farlig karakter og kidnapning. Forbrydelserne skulle være sket i det område, hvor han bor. Der er ingen tvivl om, at han har været i problemer med politiet før, men den her gang var han totalt uskyldig.Det er også ubehageligt, når politiet uden videre hiver dig med på stationen og fucker dig op. Vi har folk, der er blevet overfaldet af fuldt kampklædt antiterrorpoliti midt om natten i deres hjem. Der er mange uskyldige fami-lier, der er blevet traumatiseret på den måde. Der er masser af eksempler. Vi får også af og til inddraget vores pas, så vi ikke kan forlade landet, og vi bliver hentet af politiet og afhørt med løgne-detektor om forbrydelser, der intet har med fodbold og hooliganisme at gøre. Der er mange dårlige oplevelser, men de fleste har med politiet at gøre.
Har I som firma en favoritspiller?For alle Zemun-fans er Nikola Vujosevic noget helt specielt. Han har været anfører de seneste ni år, og han har gjort stort indtryk på fansene. Han er helt klart favoritten.
Hvad er jeres bedste fodboldoplevelse?Helt klart semifinalerne og finalerne i den serbiske cup-turnering.
Er tøjstil og mode en del af kulturen for jer?Hooliganisme er en livsstil, så det er svært at tale om mode. Men selvføl-gelig er der nogen, der går op i tøj og ting og sådan noget. Den enkelte bestemmer selv, hvordan han vil se ud. Som gruppe blander vi os ikke i den enkeltes smag og tøjstil.
Taurunum i fælles front på vej til stadion.
sammensat_dokument_final.indd 51 3/9/11 4:28 PM
16
Arena-information
Forlaget Arena
En antologi over forla-get Arenas udgivelser i perioden 1967–1982.
Med bidrag fra diverse forfattere.
–
An anthology of the publishing firm Arena’s book titles in the period 1967–1982.
With contributions from various writers.
Arena-information
Arena-inform
ation
Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie
Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie
Arbejdet med at indsamle samtlige numre af Arena-information blev vanskeliggjort ved, at hverken Det Kongelige Bibliotek (på trods af reglen om pligtaflevering) el-ler Forlaget Arenas arkiv havde en kom-plet samling. Nærværende udgivelse er således sammenstykket ved hjælp fra små-tryksafdelingen på Det Kongelige Bib-liotek og Forlaget Arenas arkiv samt ikke mindst private bogsamlinger hos Torben Brostrøm, Jens Smærup Sørensen og Per Aage Brandt. Samlingen suppleres med en introduk-tion til forlaget Arena i perioden 1953-1982 foruden en betragtning over, hvor-dan Arena-information som ”paratekst” har bidraget og bidrager til de pågældende værkers samlede udsagn. Udgivelsen kan anvendes som et opslagsværk af dem, der har særinteresser i forfattere som Per Højholt, Henrik Bjelke, Jens Smærup Sørensen, Bent Vinn Nielsen, Samuel Beckett, Louis-Ferdinand Céline, Witold Gombrowicz, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder, Jacques Derrida eller Niels Egebak. Læst kronologisk vil serien af Arena-information give et alternativt billede eller rettere Arenas originale billede af ny-ere dansk litteraturs historie.
Perioden fra 1967 til 1982 betød for Arena alt andet end bekendelsesdigtning, brugs- og arbejderlitteratur. Arenas forfattere be-skæftigede sig med sindets grænser, for-tællerens rolle og verden omkring os i en kompromisløs stræben efter at forny den samtidige litteratur. Udgivelsespolitikken var den samme som ved forlagets etable-ring i 1953, og nye talenter fik en chance, hvad enten de hed Ole Henrik Laub eller Claus Senderovitz.
Det har naturligvis en pris at gå imod strømmen og insistere på værdien af den eksperimenterende litteratur. Salgstallene var aldrig så gode som bøgerne. Arena-information skulle hjælpe abonnenter, kriti-kere og nysgerrige læsere med at forstå og værdsætte samtidens avancerede danske og udenlandske litteratur. Den bestræbel-se er stadig brændende aktuel.
ArENA-iNFOrmATiON Er OVEr-SKriFTEN på en serie af små ensartede tryksager, der fulgte med udvalgte bøger fra Arena i perioden fra 1967 til 1982. De var adresseret til forlagets abonnenter og fungerede som veloplagt og kvalificeret indføring i et endnu ukendt dansk eller udenlandsk værk i forlagets altid ambiti-øse abonnementsserie. Arena-information var skrevet af forfatteren selv, af forlagets forfattere eller en tilknyttet litterat. Der er i hvert enkelt tilfælde tale om en gennemarbejdet tekst, der tåler en gen-udgivelse, og samlet set udgør teksterne et enestående kapitel ikke bare i forlagets historie, men også i dansk litteraturs nyere historie. i årene fra midten af 1960’erne til begyndelsen af 1980’erne var Arena nemlig et vibrerende centrum for den eksperimenterende litteratur på dansk og i dansk oversættelse. For første gang er alle de små Arena-information’er nu samlet, ordnet i kronolo-gisk rækkefølge og præsenteret i faksimile til oplysning for samtiden og bevaring for eftertiden. Hidtil har man kunnet være heldig at finde en Arena-information, når man købte en gammel Arena-bog i et an-tikvariat. ingen, heller ikke Arenas stifter,
K.E. Hermann, har lavet en optegnelse over, hvor mange og hvilke numre af Are-na-information, der i tidens løb er publice-ret. med tiden har det været et udtalt øn-ske at få samlet disse små introduktioner til periodens mest avancerede litteratur, hvilket bekræftes af et interview med K. E. Hermann fra 2001 i forbindelse med ordningen og registreringen af forlaget Arenas arkiv på Hald Hovedgaard:
Anne Borup: Kom ideen med Arena- informationerne tidligt?K.E. Hermann: Ja, og det var en god idé.Anne Borup: Arena-informationerne var god formidling af den litteratur.K.E. Hermann: Ja, ja, og så fik vi også mulighed for at fortælle om en anden bog i relation til den, der kom, ikke sandt.Anne Borup: Det kunne være meget sjovt at se Arena-informationerne samlet.K.E. Hermann: Ja, det kunne jeg sgu også godt tænke mig. En gang imellem støder jeg på dem i de Arena-bøger, jeg har derhjemme.
(Peter Seeberg og Hald. At åbne arkivet, 2005 )
1967 1982
Udgivet af Arena . Red. Anders Juhl Rasmussen & Thomas Hvid Kromann . 2011 © Printet i Letland
forside_arena.indd 1 9/6/11 5:48 PM
17
Forlaget Arenas stifter K.E. Hermann (1914-2003) opfattes i dag som en af det 20. århundredes store danske forlæggere. Han var søn af en sølvvarefabrikant og udset til at overtage virksomheden efter faderens død, men valgte i stedet at blive forlægger. Med til historien om Hermann hører, at han under besættelsen d. 7. no-vember 1940 meldte sig ind i DNSAP og derfor optræder i Mod-standsbevægelsens “Bovrup”-kartotek. Hermann var så vidt vides ikke aktiv i det danske nazistparti, men han udgav et par nazistiske forfattere, bl.a. Jakob Bech Nygaard (1911-1988) først på Forlaget af 1939, siden på K.E. Hermanns forlag. Bech Nygaard solgte ual-mindelig godt, indtil han i 1946 blev ekskluderet af forfatterfor-eningen og boykottet af boghandlere på grund af sine nazistiske sympatier. Hermann betalte dyrt for Bech Nygaards deroute og krakkede med sit forlag. I de følgende år ernærede han sig som for-lagskonsulent, børnebogsforfatter og oversætter af kioskromaner. Hvad han havde tabt i social anseelse, søgte han at genvinde, da han i 1953 stiftede “Arena, Forfatternes Forlag” sammen med en gruppe mindre kendte forfattere, hvoraf Elsa Gress er den, der i dag huskes af de fleste. Forlaget Arena definerede sig fra begyndelsen i bevidst mod-sætning til den kommercielle forlagsverden. I vedtægterne blev det understreget, at man ene og alene ville tage hensyn til værkernes litterære og kulturelle værdi. Forlaget havde til formål at udgive ny dansk litteratur, særligt debutanter samt oversættelser af vigtig udenlandsk litteratur, uden nogensinde at tage hensyn til markedets efterspørgsel. Interessen hos forlagets forfattere og konsulenter, var det eneste, Hermann rettede sig efter. Et formål, man var tro
Introduktion til Arena,
Forfatternes Forlag (1953 – 1982)
Anders Juhl Rasmussen
Arena, 19558
I den første Arena-information fra februar 1967 præsenteredes det nye tiltag således: “vi har hermed fornøjelsen at præsentere for Dem det første nummer af Arena-information, der er tænkt som et bindeled mellem forlaget og vore abonnenter. Hvis De nærer særlige ønsker af redaktionel karakter, vil vi meget gerne høre fra Dem. Med venlig hilsen ARENA – Forfatternes Forlag.” Det før-ste nummer af Arena-information knyttede sig til Antonin Artauds Det dobbelte Teater og bestod af et interview med værkets oversætter Klaus Hoffmeyer samt et udvalg af biografiske oplysninger om Artaud fra Nordisk Teatertidsskrift (redigeret af Eugenio Barba). Arena-information er af forlaget selv blevet beskrevet som “en indføring i den aktuelle bog” (fra forlagets folder 10+1 titler, 1972). Hvert nummer af Arena-information bestod som oftest af et foldet ark, dvs. fire sider, med en forside med titel, forfatterportræt (fo-tografi) samt tre siders tekst. I relativt få tilfælde (7 stk.) blev ram-merne sprængt, og der var otte eller tolv sider at gøre godt med, hvis en udgivelse krævede lidt flere ord med på vejen. På forsiden stod titlen “Arena-information” flankeret af Arenas logo, det stilise-rede timeglas, med udgivelsesmåneden på venstre og årstallet på højre side. Teksten var trykt i sort-hvid på tyndt, lidt gulligt papir og formatet var 20 cm i højden og 12,5 cm i bredden. Der stod også oplysninger om trykkested og at pamfletten var udgivet af Arena og redigeret af K. E. Hermann. Ordet “information” skal her forstås som “at informere”, dvs. “at underrette” om noget. Denne underretning fungerede rent praktisk som det annoncerede bindeled mellem forlag og abon-
nenter, idet Arena-information indeholdt faktuelle oplysninger om udgivelsesplaner, om abonnementsserier, om tidsskrifter i kommis-sion hos Arena, om hæder til Arena-forfattere, om annoncering af nye tiltag (såsom Arena Sub-Pub), om prisnedsættelser m.m. Underretningen omfattede imidlertid også en række “informatio-ner”, der snarere indgik som del af bindeleddet mellem læseren og værket end mellem abonnenten og forlaget. Den hyppigste type Arena-information bestod af en eller flere tekster om det pågældende værk skrevet af en kritiker, en forfatterkollega eller forfatteren selv, men man finder også eksempler på forfatterinterviews. Den nøgternhed, der ligger i titlens anvendelse af ordet “in-formation”, kan således anfægtes, idet der ikke kun var tale om faktuelle oplysninger, men tillige i høj grad var tale om vurderinger, der potentielt påvirkede og påvirker læserens forståelse af værket – og i et lidt større perspektiv måske også den litterære institutions reception af værket. I perioden mellem 1967 og 1982 udkom der 48 numre af Arena-information. I realiteten var der tale om to separate perioder, idet langt de fleste numre af Arena-information, nemlig 39 stk., ud-kom mellem 1967 og 1972. Forlaget Arenas krise i begyndelsen af 1970’erne kan sandsynligvis forklare hvorfor Arena-information stoppede – nu handlede det om ren og skær overlevelse, hvorfor der ikke var overskud til den slags initiativer. I årene 1979 og 1980 var selve livsnerven i forlaget, abonnementsordningen, stoppet. Da man i 1981 med Henning Mortensen ved roret, stod for at genop-live abonnementsordningen (jf. forlagets katalog arena ’81), genop-livede man samtidig Arena-information. I kataloget til udgivelserne i 1982 lyder det endvidere: “Som ny abonnent binder man sig til de otte titler, der udgives i 1982, og som præsenteres i det følgen-de. Abonnementsprisen er 2/3 af bogladeprisen, og den samlede årsudgift for et ARENA-abonnement 1982 vil blive ca. 550,– kr. Med hver bog følger normalt en fire siders ARENA-information.” Man havde dog allerede taget forskud på glæderne ved at trykke en Arena-information i 1980, hvor Poul Vad skrev om Felisberto Her-
På tærsklen til værket –
Arena-information som paratekst
Thomas Hvid Kromann
22 23
18
Smagsdommerne
Smagsdommerne
Madbogen Smags-dommerne præsen-terer de fem grund-smage for læseren og forklarer igennem en række opskrifter, hvordan de kan benyttes i køkkenet.
Skrevet af Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt.
–
This culinary book presents the five basic flavours, and through a collection of recipes it explains how to work with them in the kitchen.
Written by Carsten Lunding and Claus Angelo Brandt.
Smagsdom
merne
19
52 Smagsdommerne
Kog majskolberne og skrab kernerne af. Hak og steg løg, rød
peber og blegselleri i lidt smør indtil løgene er klare og gennem-
sigtige.
Smør er bedst at stege i, hvis det skal foregå stille og roligt, smør bliver ikke
så varmt som olie. Den forsigtige stegning får sødmen frem i løg og peber
og får smagene til at smelte sammen.
Tag det af varmen. Tilsæt majsen, den engelske sovs, Tabasco og
krydderurter til grønsagerne.
Friske krydderurter skal helst skånes for varme.
Lad det køle af. Bland krabbekød, de stegte grønsager, sennep,
mayonnaise, S+P med nok brødkrummer til at det hænger sam-
men. Lad det gerne hvile lidt og smag på det.
Fars skal altid hvile ½ time for at æggehvidestofferne udvikler sig. Farsen
hænger bedre sammen når den har stået lidt og samlet sig.
Form små frikadeller med en ske, vend dem forsigtigt i æg og
brødkrummer og steg dem lige så stille i smør på panden.
Langsom stegning, ikke for høj varme, giver det saftigste slutresultat. Også
brødkrummerne er med til at holde saftigheden indenbords.
Server de lune frikadeller med modspil i form af en skarp, syrlig
creme fraiche sovs.
• Kødet fra 2 kg kogte
krabbeklør
( der bliver ikke ret
meget, ca. 400 g )
• 1 løg
• 1 rød peber
• 2 stængler blegselleri
• 3 majskolber
• Basilikum, timian,
estragon
• Sød sennep, mayo naise
• Engelsk sovs, tabasco
• Salt, cayennepeber og
peber
• Ristede brødkrummer
• 2 – 3 æg
• Mel
Louisiana Crab Cakes
—
Sæt Hank Williams eller Daniel Lanois på CD-afspilleren. Denne opskrift tager
dig lige lukt til det mudrede Mississippidelta. Den får sødme hele vejen ned
og et stærkt modspil fra chili og krydderurter. De små deller tager lidt tid
men er hittet på enhver buffet. Hvis du ikke gider bakse med hele krabbeklør
når du næsten lige så langt med en dåseåbner.
Løg, rød peber og blegselleri er cajun køkkenets »holy trinity«, den kan
der ikke pilles ved. De ristede brødkrummer ( tynde stykker brød som du
steger på panden, køler af og derefter blender ) giver en dejlig sprød skorpe.
53Louisiana Crab Cakes
30 Smagsdommerne
TILSMAGNING Hvis din mad er kommet ud af balance – hvis den er for salt, for sød, for sur
eller for besk – så er den bedste vej frem at gå målrettet efter at justere sma-
gen. Mange handler i panik ved at hælde mælk eller vand i ( eksempelvis en
kødsovs ), men det er fortynding, ikke smagsjustering. Det kan ende med at
gå, som da Anders And skulle lave risengrød : Først var den for tynd, så kom
han fl ere risengryn i. Så blev den for tyk, så måtte han fortynde med mælk.
Men så blev den for tynd … Til sidst havde han hele køkkenet fyldt med
grød. Mælk eller vand mindsker i alle tilfælde smagens intensitet. Viden om
smagssamspillet kan også bruges til at intensivere rettens smag – hvis den
har en god balance, men er for fersk i smagen, så kan to modpoler stramme
retten op, som fortalt i sidste afsnit
Sød og sur står lige over for hinanden, som øst og vest. Er retten for sur,
skal der noget sødme til – og omvendt. Det er den sur-søde balance, der er
mest fremherskende i råvarerne. Næsten al frugt har disse to grundsmage
som de naturligt fremherskende. Et velsmagende æble spiller netop på
denne kontrast. Derfor er den sur-søde balance den, der umiddelbart falder
de fl este ind. Umami, det salte og det bitre står ikke på samme måde lige
over for hinanden.
Hvis du har tabt saltkarret eller en håndfuld Knorr terninger ned i sup-
pen er syre langt hen ad vejen den bedste redning. Lidt citronsaft rammer
det stærke og svidende. En portion friskhed er den bedste måde at bevare
den fyldige smag. De mange alt for salte færdigretter kan også mildnes lidt
ved hjælp af citron. Du skal ikke være bange for at kokkerere videre på en
lørdagskylling, hvis du vel at mærke ved, hvordan den bliver bedre.
Kemikeren Thorvald Pedersen, der har skrevet mange klummer om sma-
gens kemi, bemærker et sted, at en anelse salt har en svagt sødende effekt.
Det må formentlig være en iagttagelse han har gjort ved at kombinere salt
og syre og se, at syren bliver mindre markant. Der er tale om en gensidig
påvirkning mellem det salte og det sure.
På samme måde tager sukker ( men ikke salt ) toppen af den bitre smag i
kaffe. Tilsmagningens kunst bevæger sig altså i dette rum, hvor pilenes ret-
ning angiver hvilken grundsmag der dulmer hvis en af de andre grundsmage
er blevet for voldsom :
31
Sødme er velegnet til at justere for syre og bitterhed. Hvis en stuvet hvidkål
er blevet lidt bitter – en naturlig egenskab i kålen – er sukker den bedste vej
frem. Prøv også en anelse salt, det virker dæmpende på bitterheden. Citron,
eddike eller creme fraiche kan bruges til at tøjle det søde eller det salte. En
oversaltet sovs skal have lidt syre, så kommer den på ret kurs igen.
ADAPTION Din oplevelse af smag påvirkes af, hvad du har spist og drukket tidligere på
dagen. Hvordan er dine smagsløg tunet lige i situationen ? Om morgenen er
du frisk og neutral, men så snart du har børstet tænder skal der mere til for
at maden smager igennem. Et væsentligt element er her adaption :
Adaption betyder tilpasning. Det betyder i smagssammenhæng, at
hjernen gradvist mindsker sin registrering af en smag, som er tilbagevend-
ende. Hvis man smager på nogle sukkerknalder, før man smager på en sød
vin, vil vinen forekomme mindre sød, end hvis man ikke havde spist sukker
forinden.
Vin får balsamico til at virke sødere end hvis du smager det på tom mave.
Begge dele er sure, men vinen stemmer ganen så surt, at balsamico føles
som en sød modspiller. Citron får vin til at virke sødere. Sukkervand får den
til at virke ekstra sur. Sur-søde smage er relative.
SKEMA OVER TILSMAGNING
Maden smager ikke rigtig af noget …
SALT
UMAMIBITTER
SURSØD
HOT MAD FED MAD
omslagcovers
Det rigtige omslag sælger. Med grafik, fotografi og håndtegnede illustrationer leverer It’s all good fængende og originale løsninger til bogomslag, albumcovers og magasiner i mange genrer.
—
The right cover sells. Through graphics, photography and hand-drawn illustra-tions It’s all good provides catchy and original solutions for book and album covers and magazines across many genres.
22
Fadl’s Forlag
Claus Vinther nielsen
Jens ModVig
Britt toFtgaard Jensen
K l i n i s K s o C i a l -M e d i C i no gr e h a B i -l i t e r i n g
isBn 978-87-7749-597-7
Klinisk socialmedicin er den lægelige praksis, der har til formål at bevare og udvikle optimal funktionsevne på trods af tilstedeværende eller oplevet sygdom eller svækkelse.
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejds-proces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren i risikozonen opnår et selvstændigt og me-ningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Bogen forklarer lægens hverdag, hvor der skal skabes sammenhæng mellem de offentlige sektorer. Der gennem-gås en lang række problemstillinger med udgangspunkt i tværfagligheden som vej til problemløsning. Læs bl.a. om: Funktionsevne, sociallægeligt samarbejde, voldsofre og seksuelt misbrugte, funktionelle lidelser samt alkoholmis-brug og afhængighed.
Denne lærebog i klinisk socialmedicin og rehabilitering er et produkt af et samarbejde mellem universiteterne og de klinisk socialmedicinske enheder i København, Århus og Odense. Lærebogens primære målgruppe er medicinstu-derende. Lærebogen er dog skrevet med det formål, at også folkesundhedsvidenskabsstuderende og andre stu-derende på både bachelor- og kandidatniveau inden for social- og sundhedsområdet kan have glæde af den.
KlinisK socialmedicin og rehabilitering
KlinisK socialmedicin og rehabilitering
23
teksterwords
Vi leverer velskrevne tekster på dansk og engelsk med et bredt repertoire af skrivestile og perceptionsniveauer. Vi har mange års erfaring med alt fra magasinjournalistik til researchbaserede bøger og akademisk skrivning. Desuden udfører vi redigering, korrekturopgaver og oversættelser af alle typer tekst.
—
With more than ten years of experience in the fields of magazine journalism, research-based books and academic writing, It’s all good provides well-written texts in Danish and English with a wide repertoire of writing styles and perception levels. We also handle editing, proof-reading and translations of all types of texts.
26
Da teenagerne i 70’ernes New York og Philadelphia begyndte at skrive deres navne på subwaytogene og alle andre tilgængelige overflader, var der ingen, der forestillede sig, at graffitien ville udvikle sig til en verdensomspændende ungdomskultur. Uden at ane omfanget af deres hand-linger udviklede de unge skrivere i løbet af få år de maleteknikker og stilarter, der kom til at sætte standarderne for graffitiens fremti-dige udvikling.
Denne subkultur levede en nogenlunde isoleret tilværelse på den amerikan-ske østkyst de første mange år, og sådan kunne den sikkert have fortsat et stykke tid endnu, hvis det ikke havde været for filmene Style Wars og Wild Style og bogen Subway Art, der i begyndelsen af 80’erne dokumente-rede kulturen og udødeliggjorde de flygtige kunstværker.
På det tidspunkt var graffitien blevet indlemmet i den noget yngre hiphop-kultur, der opstod blandt breakere, rappere og DJs. Med dette fjerde element var pakken komplet, og det var i denne form, den bredte sig fra USA til resten af verden.Da graffitien ramte Danmark i midten
af 80’erne, spredte den sig som en kreativ løbeild i den danske ungdom. Boede man i København eller en af de større byer på det tidspunkt, var det umuligt at overse, at der var ved at ske noget nyt, spændende – og i nogles øjne anstødeligt – med de monokrome overflader i bymiljøet: Med eksplosiv fart blev de dekoreret med figurer og kryptiske dæknavne i mere eller mindre opfindsomme og kunstne-riske udformninger, og lige siden har hovedstadens S-tog fungeret som et rullende galleri for de krimi-nelle kunstneres farverige frembrin-gelser.
Allerede i 1982 var hiphop så småt begyndt at dukke frem herhjemme i form af brudstykker fra USA i ra-dio og tv eller som trin-for-trin-breakdanceinstruktioner i teenage-bladene. De unge hiphoppere samledes foran Burger King ved Rådhuspladsen og i Thomas P. Hejles Ungdomshus ved Nørreport, der i de følgende år fungerede som hovedkvarter for den spirende subkultur.
Juleaften 1983 lavede gruppen The Dark Roses deres første piece, De-cember, på Langelinie, hvor der i forvejen var noget graffiti af ukendt
HISTORIEN —25 års toggraffiti
27
oprindelse. Men det var ikke en idé, der vandt større udbredelse før sen-sommeren 1984, da den semidokumenta-riske film Wild Style blev vist i en pornobiograf på Strøget.
De fleste dansere var svært skuf-fede over, at filmen handlede mere om graffiti end om breakdance og elec-tric boogie, men for andre var synet af de rullende kunstværker kærlighed ved første blik. De fantastiske, levende billeder fra New York var så fængende, at der kun gik nogle få timer fra filmen var forbi til de første, ubehjælpsomme tags blev la-vet med et par stjålne spraydåser.
Senere samme år afholdt Louisiana udstillingen New York Graffiti, og DR viste dokumentarfilmen Style Wars, der tegnede et intimt portræt af New Yorks subwaymalere og deres ulovlige passion. Herpå fulgte en eksplosiv subkulturel udvikling, og i løbet af et års tid havde graffitiscenen opbygget tilstrækkeligt momentum til at leve sit eget liv.
DSB og andre berørte aktører havde på det tidspunkt endnu ikke fore-stillet sig, at denne bølge af spraglede spilopper ville vare flere
årtier. De forholdt sig afventende og håbede naivt på, at graffitien var en modedille, der ville gå i sig selv igen.
I 1985 udkom bogen Dansk Wild Style Graffiti, der grundigt dokumenterede den spæde graffitikulturs udvikling. Sammen med Spraycan Art og Subway Art var Dansk Wild Style Graffiti med til at udødeliggøre kulturen, og disse tre bøger var ligesom filmene Wild Style og Style Wars afgørende for udbredelsen af graffiti i Dan-mark.
Graffitien var som nævnt et importe-ret fænomen, der ankom som en næ-sten færdig pakke fra USA. De danske skrivere skulle således ikke koncen-trere sig om at udvikle koncepterne helt fra bunden; de tekniske og stilistiske grundtrin var allerede taget for dem. Skriverne sprang de første, spæde skridt over og gik i gang med at efterligne og videreud-vikle de amerikanske stilarter. Men det skulle gøres med måde, fordi alle havde adgang til det samme begrænsede materiale, og skamløs ko-piering blev der ikke set med milde øjne på…
28
Reality often turns out to be stranger and more entertaining than fiction. Just ask Errol Morris. For three decades the American filmmaker has probed the DEPTHS OF REALITY with the mighty skill of his investigative camera. Ranging from funny to bizarre to downright nightmarish, his films stand as a powerful, yet not too flattering testament to the pros and cons of humankind.
Always on the lookout for the peculiar, Errol Morris is a connoisseur of weird-ness. He works outside the boundaries of conventional journalism, all the while bringing novel approaches to the craft of documentary filmmaking. Who is Er-rol Morris? Watching Standard Operating Procedure and Fog of War might make you think that he is depressing and almost apocalyptic in his vision. Spending a night with Gates of Heaven or Fast, Cheap & Out of Control could make him seem funny, but kind of weird. The truth about the man rests firmly in the mid-dle. With his latest film Tabloid and its elements of dog cloning and female on male rape, he has returned to his quirky signature style, exploring once again new territories of human oddity.What initially attracted you to documentary filmmaking? Ultimately I’m interested in the investigative element. By that I mean some-thing really simple that can turn out to be very complex. With documentaries, you don’t know how the story is going to develop or which characters you need to tell it. You just decide there is something worth exploring. In the case of Tabloid, it was a story that appeared in the Boston Globe about Joyce McKin-ney, an ex-beauty queen, who had fallen in love with a Mormon boy from Utah. She thought they were to be married, but then he disappeared. It turned out he had become a missionary for the church in England. So she pursued him. He claimed that she kidnapped and raped him. The story involves a lot of finger pointing and accusations, like a modern version of Rashomon. The Globe arti-cle also mentioned the fact that she had cloned her dogs. She cloned her dogs? Yes. Particularly this one dog named Booger. Aside from that, I knew very little about the story, save for the fact that the combination of these facts made it particularly bizarre. I would not have made the movie based solely on either story; I needed them both. I like to think of myself as a funny person, an absurdist even.
The inves- tigator…
29
This is the return to what I think I do best. It’s absurd, crazy and romantic, just like other stories I have been interested in over the years. Fred Leuchter in Mr. Death is a good example: He’s an electric chair designer who also happens to be a Holocaust denier. It just comes from a hunch – that this will make a good story, that strangeness will appear.Was that attitude why you chose to work with documentaries in the first place – that it makes fiction superfluous? Indeed. In fiction, you know where you’re going. The story has been mapped out for you in advance. With documentary, you don’t know what will happen next. I think that’s what makes my films good. I don’t have an outline for the story. I just bring people to my studio. I had only had a brief phone conversation with Joyce before we met. I don’t want to hear someone repeating a story they already told me. I want to hear it for the first time. How do you develop that degree of intimacy? I think on some level people understand that I’m not a ‘gotcha!’ journalist, that I’m not trying to trick them. I prefer to just explore people as people. You have always broken the stylistic conventions of journalism. I always felt that conventions don’t make much sense. They don’t have any-thing to do with the truth. I’m an okay filmmaker, but a really good investigator. In fact, I worked as a private Wall Street detective in New York for two years.When you study history, it’s evident that it repeats in a spiral pattern. My take on the famous quote is that peple who aren’t familiar with history are condemned to repeat it – without a sense of ironic futility. History is like the weather: It never exactly repeats itself. But human craziness and stupidity are constants. All kinds of weird things appear again in some form or another. When McNamara talked about Vietnam in Fog of War, what he said was so close to what has been happening in Iraq. So you can’t change human nature? That was McNamara’s quote, but I wholly subscribe to it. In the light of all this, do you find it difficult to be optimistic? I wouldn’t say that I am terribly optimistic. Then again, do I have to be? My job is not to be a cheerleader for humanity. I like the fact that the world is crazy. If it were not, I would be out of work.
The inves- tigator…
illustra-tion
It’s all good råder over et team af kvalitetsbevidste illustratorer og fotografer, der kan sætte prikken over i’et på din udgivelse. Vi er leverings-dygtige i alt fra håndtegnede illustrationer til grafik og fotografi.
Vi er fleksible og opfindsomme og binder os ikke til en bestemt stil. Du sætter stemningen, vi leverer løsningen.
—
At the It’s all good office we have a team of quality-minded illustrators and photographers adding visual spice to your publication. We do everything from to hand-drawn illustrations to graphics and photography.
We strive to be inventive and flexible and not tied to a particular style or method. You set the mood, we give you the solution.
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
magasinermagazines
Vi udfører redaktionelt magasinarbejde, layout og art direction. Vi designer og tilrettelægger alt fra instore-magasiner til mode-, livsstils- og kunst-publikationer med gennemarbejdet indhold og design.
—
We do editorial work, layout and art direction. We design and plan everything from instore magazines to fashion, lifestyle and art publications with high-quality content and graphic design.
44
Bite It! Issue #1
Bite It!
Magasinet Bite It! dækker den danske og internationale graffiti-scene gennem artikler og fotos. Udkommer halvårligt på engelsk.
–
Covering the Danish and international graffiti writers’ scenes through articles and photos, Bite It! is issued in English on a bi-yearly basis.
Tower&Carn. Flies. GreatPetro. PT Crew. Cnopt. Ocan.
Zomby’s Style Lesson.
Goodbye to the blue regional trains
FeelingBlue.
Issue No. 1Spring/Summer 2011
45
36 37
Until recently, the Copenhagen writers focused mostly on the old S-trains, which were taken out of service in 2007 and replaced by the new futuristic cars. Witnessing the de-mise of their favourite targets, the writers turned their at-tention to the regional trains, and during the past years a steadily increasing stream of pieces have graced the sides of the blue trains. But those days are over. By the time you read this, most of the carriages will have been cut to pieces and scrapped.
For more than four decades the regional trains, which used to be red and were later changed to the dark blue colour, have shuttled Denmark’s commuters through towns and open landscapes. Famous for their noisy brakes and aged gracefully by millions of hands, feet, cigarettes and col-ourful pieces, these were the last old school trains rolling on the Danish railway grid; real nuts and bolt contraptions – a nostalgic reminder of the way things used to be.
Opening photos: Edward Nightingale
34 35
It’s the end of an era. The last of the Danish steel trains are dead and gone — you can't help but
FeelingBlue.
46
Teapaper
Teapaper
Teapaper er et ungt, dansk kunst- og modemagasin kreeret i samarbejde med Jonas Halfter.
–
Teapaper is a youthful Danish art and fashion magazine made in collaboration with Jonas Halfter.
47
TEA PAPER n0 2- Fashion & Art magazine -
InSERT nAME HERE- Page 12 -
TEA PAPER n0 2- Fashion & Art magazine -
InSERT nAME HERE- Page 13 -
Silk shirt: Charlotte GreevenSilk pleated pant: Musa ShahPatchwork brocade coat: Bas KostersVitled wool epailet bolero: Bas Kosters
Silk shirt: Charlotte GreevenSilk pleated pant: Musa ShahPatchwork brocade coat: Bas KostersVitled wool epailet bolero: Bas Kosters
Bla
ck p
ant:
Koko
n To
Zai
Copp
er p
ompo
n ha
t:Lo
tte M
oste
rtG
athe
red
plea
ted
jack
et:
Nic
olaa
s H
ein
Silic
one
brac
elet
s:
Noo
n pa
ssam
a fo
r EK
Thon
gpra
sert
TEA PAPER N0 2- Fashion & Art magazine -
INSERT NAME HERE- Page 46 -
TEA PAPER N0 2- Fashion & Art magazine -
INSERT NAME HERE- Page 47 -
What are your favourite parts inside and outside of the human body and why? It is very diffi cult to choose. If I have to, it would be the inside ribs because they are our inner shields. Outside I would choose the shoulders because they can tell so many different stories depending on them being bare, slightly highlighted or totally distorted.
You incorporate the human anatomy both aesthetically and technically in your designs?Can you clarify this in relation to your designapproach and working process?The body and my garments belong together in a way. I build the clothes directly on top of a body, a dress form or myself. My ideas often breed from the body, mentally and physically.
What makes knitwear an interesting material and what dose it express as a medium? Actually I do not feel like I choose knitwear, it just hap-pened naturally that way. I have always been experi-menting with different materials and three-dimensional shapes, which made the foundation to my collage knit-ting.
Your work is conceptual and has a strong narrative. What was the inspiration and concept
behind your knitted collections “Last BreathBruises” A/W 08-09 and “Pool position” S/S 09? In a way these collections are two chapters in a story. For my A/W 08-09 collection, Last Breath Bruises, I started of knowing that the collection had to be about bruises but I did not know why. Then someone close to me passed away in the beginning of the design process. In the very same second she took her last breath I fell down a steeply stairway in my studio. It was a very strange experience, but we always have had a special connection, so I guess it was not that strange after all. Beaten black and blue from the fall and heartbroken from loosing her, makes the col-lection very personal and melancholic. For my S/S 09 collection, Pool Position, the story takes another turn and gets a bit more complicated. This part, or second chapter, is about a Swedish girl in full mourning and a dark mind that spends a week in November in Miami. Like a mental and aesthetic culture shock. My ”relationship” to the Pool Position collection is extremely complicated. It is a complete mixture of things that I usually love and things that I usually hate. Some of the colours are my favourites and some of them my least favourite. Some of the shapes are exactly my taste and some of them are just horrible in my opinion, also regarding the silhouettes. I can’t tell you why this happened, but I guess the story behind the collection ex-plains it better then I could ever do.
What made you shift from creating pure handcrafted garments to collaborating withItalian companies on machine-made pieces? Many things. In a way I got to a point where I found my-self banging my head against the wall, unable to move further. I had been working for such a long time focusing mostly on the handicraft process, but after every collec-tion I could not really fi gure out what was the real pur-pose of the clothes I did, besides of course the creative process. Over the years I took some private orders and this was very important, but often I had to turn down cus-tomers only because of time. The buyers of some really good stores had been asking me for many years about the possibility to offer my collections to their customers, but this was never possible when I was doing everything myself by hand. I will never give up doing my handmade ”fashion sculptures”, but I must say that it is great to know that people around the world is actually wearing my clothes now.
What was the inspiration for your latest collection S/S 10? Right now everything about production and collaborat-ing with other people is still very new to me and I feel like this, the mission to try to translate my signature and the way I was working with my hand knits into something
possible to produce, is inspiration enough. It was of course a very big step for me to go from working alone in my studio inventing the pieces while doing them, to sud-denly be working with a team of experts within a fi eld of fashion that I never before have had the chance to get to know. I am overwhelmed by all the new possibilities and I now see how to develop my collections in ways that I never before thought was possible.
Can you highlight 3 aesthetic and 3 technicaldetails about the collection? Especially in relation to your fascination on transformationand distortion in your designs. The silhouette and shape of all the garments stems from archive pieces of previous collections, some more obvi-ous then others, but this alone corresponds to what I have always been working with in terms of aesthetics. The same is with the colours; basics like black, white and beige used as monochromes always helps to highlight the three-dimensional effect and a natural or distorted hu-man silhouette. The third thing I come to think about is the way these garments in a way are both simple and complicated at the same time.For the technical details I would say fi rst of all the weight, never before was I able to play so much with volumes, without making the garments too heavy or too hot to wear. Then it is the way the garments was put to-
gether, even though I still had to work countless hours by hand to reach the fi nal result of the production pieces, I like the way it gave me a natural and slow progression to-wards this new part of my work. The third thing I found through this process was that not only can my previous work get a “second life” as inspiration for this new way of working.
How has your design approach and businessskills developed since your fi rst collection“Body skin and hair” from S/S 05?Hopefully I have learned a lot along the way and con-tinue to get better in my fi eld. I get happy every time someone tells me that they recognize my hand and my heart in the things that I do.
What collection and garment has made the biggest impact on you evolving as a designer? It is impossible to choose, for me every collection is both like a sequel and a new beginning.
Is there an object, building or a person whochanged your perception of fashion and how isthis manifested in your design? During my time in fashion school I started to notice a strong interest within myself for collages. I started to spend more and more of my time working on inspira-
tional collages for the presentations and less on drawing the collections. This made me realise that I had to fi nd a personal way to translate my two dimensional picture collages and my fashion designs. I think that changed how I approach fashion the most.
Besides fashion, what are you passionate about?My loved ones, and vintage shopping.
What are you mostly worried about for the future of culture and society?It is a big responsible to be working as a designer at this time and very diffi cult to state the reasons why you should have the right to produce new things into a world in affl uence. I like to believe that we can not live en-tirely on recycled things, but also need to be treated with new visions and stories told in the language of our time. What we need to realize is that all of us with the mis-sion to create new things have to concentrate on what we are really good at, and leave to others to do what they do best.
What is the inspiration for your next collectionand what can we expect visually? I never speak about collections while I am working on them. I don’t even know myself what to expect before it’s completed •
»The body and my garments belong together in a way. I build the clothes directly on top of a body, a dress form or myself. My ideas often breed from the body, mentally and physically«
ydelserservices
Redaktionelt arbejde
Sats / Layout / Grafik
Omslag / Illustration
Tekstforfatning
Korrektur / Oversættelse
Fotografi
Editorial work
Typo / Layout / Graphics
Covers / Illustration
Writing
Proof reading / Translation
Photography
klienter clients
Alis
Art People
Bestseller
Bogkompagniet
Cover
Danish Fashion Institute
Dansk
Dokument Press
Fadl's Forlag
Gaffa
Galleri Asbæk
Jack & Jones
Klematis
Kombit
Lab Skateboards
Le Fix
Lemon Press
Marc 'o' Polo
Nautic
Pålsson Arkitekter
People's Press
Samsøe Samsøe
Special Case / HK
Target Records
Tryg Fonden
Vs. Magazine
it's all goodKødboderne 30 1st floor
1714 — Copenhagen VDenmark
[email protected]+(45) 2553 0970
© 2012
