FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL … · CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME RIGSHOSPITALET FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN ... 3 BMI er lig kropsvægt divideret med

EVALUERINGNOTAT NR. 5

CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME RIGSHOSPITALET

FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN

MULTIFAKTORIEL INTERVENTION

Skrevet af:

Nina Marie Birk Eriksen,

Nina Majlund Harder-Lauridsen,

Rikke Krogh-Madsen &

Bente Klarlund Pedersen

JUNI 2013

CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME

FIT FOR KIDS: EVALUERINNG AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION

2

EVALUERINGSNOTAT NR. 5

Fit for Kids: Evaluering af en Multifaktoriel Intervention

Udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed

© Rockwool Fondens Forskningsenhed

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Sølvgade 10, 2. sal

DK-1307 K Copenhagen

Tlf.: 33344800

Fax: 33344899

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rff.dk

FORFATTERE:

Nina Marie Birk Eriksen,

Nina Majlund Harder-Lauridsen,

Rikke Krogh-Madsen &

Bente Klarlund Pedersen

Centre of Inflammation and Metabolism (CIM) Rigshospitalet, section M7641 Tagensvej 20, DK-2200 Copenhagen (visiting address) Blegdamsvej 9, DK-2100 Copenhagen (postal address) Telephone: (+45) 3545 7621 Fax: (+45) 3545 7644 E-mail: [email protected]

Analyserne og udtalelserne i denne rapport er forfatternes egne.

Juni 2013

mailto:[email protected]

http://www.rff.dk/

mailto:[email protected]



3

INDHOLD

1. Indledning ............................................................................................................................4

1.1 Formål ........................................................................................................................4

1.2 Baggrund ....................................................................................................................4

1.3 Datagrundlad og metode ...........................................................................................7

2. Studiedesign ........................................................................................................................7

3. Undersøgelser ...................................................................................................................11

3.1 Antropometri ...........................................................................................................11

3.2 DXA skanning ...........................................................................................................15

3.3 OGTT ........................................................................................................................17

3.4 CGMS .......................................................................................................................19

3.5 Konditest og hoppetest ...............................................................................................20

3.6 Blodprøver ...................................................................................................................23

3.6.1 Lipider ..............................................................................................................23

3.6.2 Levertal ............................................................................................................25

3.6.3 Blodsukker .......................................................................................................25

3.7 Skridttæller ..................................................................................................................26

3.8 Blodtryk .......................................................................................................................27

3.9 Kognitive tests .............................................................................................................27

4. Sammenfatning .................................................................................................................30

5. Konklusion .........................................................................................................................32

6. Referencer .........................................................................................................................33



4

1. INDLEDNING

Hvert femte barn, svarende til 200.000 børn, i Danmark er overvægtige (1,2,3,4), og 60.000

børn og unge er svært overvægtige. Overvægt i barndommen øger risikoen for somatisk

sygdom markant. Desuden oplever mange svært overvægtige børn social isolation, ensomhed,

dårlig livskvalitet og depression (1). For de fleste af disse børn, er der ikke noget

behandlingstilbud. I et fremtidigt perspektiv er konsekvensen enorm, både for det enkelte barn

og set med samfundsøkonomiske øjne.

1.1 FORMÅL

Hovedformålet med det aktuelle projekt var at evaluere en multifaktoriel intervention (træning,

kostomlægning og motivering, inklusiv aktiv involvering af forældre i aktiviteterne) overfor

overvægt og fysisk inaktivitet hos danske børn.

Evalueringen bestod primært i 1) at lave en medicinsk evaluering af en praksis udført af

organisationen ”Fit For Kids” og endvidere 2) at bidrage til den eksisterende viden om effekten

af fysisk aktivitet og ændret kost på risikofaktorer for udvikling af det metaboliske syndrom1

som er en samling af faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdom, hos børn i den tidlige

skolealder.

1.2 BAGGRUND

I mange lande er andelen af overvægtige mennesker fordoblet over de sidste årtier (5,9). I den

vestlige del af verden har overvægt de sidste årtier været et markant stigende problem.

1 Det metaboliske syndrom er ikke en sygdom, men en række af forstyrrelser i kroppens metabolisme, som forhøjet blodtryk, forhøjede

insulinværdier, forhøjet kolesterol og overvægt. Det metaboliske syndrom øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og sukkersyge.



5

Antallet af overvægtige børn i Danmark er nu stagneret, mens antallet af svært overvægtige

børn stadig er stigende (2).

Vi står i Danmark overfor en stor sundhedsmæssig udfordring med risiko for en

sukkersygeepidemi samt tidligt indsættende hjertekarsygdom (5,6). I et samfundsmæssigt

perspektiv vil det have store økonomiske konsekvenser bl.a. i form af høj sygelighed og lav

arbejdsproduktivitet.

At fedme og svær overvægt risikerer at blive fremtidens største sundhedsproblem, illustreres

også ved en markant stigning i antallet af overvægtige børn og voksne i flere udviklingslande

såsom Brasilien, Kina og i Afrika syd for Sahara(5). Nærværende projekt vil fokusere på danske

børn. Ovenstående tydeliggør dog, at opmærksomhed og intervention er relevant og aktuel,

både nationalt samt globalt.

Vi ved, at overvægt og fysisk inaktivitet er risikofaktorer for udviklingen af det metaboliske

syndrom og de deraf afledte alvorlige kroniske sygdomme, som type 2 sukkersyge,

hjertekarsygdom, demens, depression, og visse former for kræft og dermed for tidlig død (6).

Det er vist, at overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet (7). Yderligere

viser studier, at overvægt hos børn og unge er associeret med lavt selvværd og lav

selvrapporteret livskvalitet (1,8). Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som

den hyppigste leversygdom i verden. Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en

øget forekomst af overvægt og fedme (9).

Vi ved endvidere, at årsagen og baggrunden for udvikling af overvægt er multifaktoriel. Lav

socioøkonomisk status er associeret med øget risiko for overvægt, yderligere er kulturelle

faktorer2 væsentlige (5). Børn af forældre med kort eller ingen uddannelse har således øget

risiko for at udvikle overvægt og fedme (5). I et samfundsmæssigt perspektiv, vil det derfor

være relevant at have øje for et formodet øget behov for indsats i Danmarks udkantsområder

samt hos børn med anden etnisk herkomst end dansk.

2 Der kan være kulturelt forskellig forståelse af, hvad sundhed vil sige i forhold til vægt, ernæring og mængden og vigtigheden af fysisk aktivitet.



6

Der er ikke international konsensus om, hvordan man stiller diagnosen fedme hos børn. Vi har

valgt at følge Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer. Overvægt defineres her, som et BMI3 der

på en alders- og kønskorrigeret kurve ligger over 90 % percentilen. Svær overvægt svarer til at

ligge over 97 % percentilen (10).

For at kunne initiere en indsats imod overvægt, må overvægt defineres og italesættes. Det kan

være svært for forældre og familie at erkende, at deres barn er overvægtigt, idet det er et

følsomt emne for både forældre og barn. Den potentielle helbredsrisiko og risikoen for at blive

mobbet kan være en motiverende faktor for forældrene for at indgå i et samarbejde om

vægttab hos barnet. Men frygt for at barnets selvværd påvirkes, eller at han/hun vil blive

mobbet, hvis det italesættes, at barnet er overvægtigt, kan også være en hæmsko for initiering

af behandling.

Overvægt hos børn er til dels en familieproblematik, og ændring af vaner tager tid og er svært.

Forældreinddragelse er essentiel og ændringer af kost, aktivitetsniveau og dagligdags struktur

er ressourcekrævende (8). Ressourcer som ofte er begrænsede. Udover at hele familien skal

ændre livsstil, skal barnet bevæge sig mere. Ofte har svært overvægtige børn dårlig erfaring

med bevægelse og sport og de konfronteres med dårlige oplevelser og selvværdsproblemer.

Ændringer af kost og fysisk aktivitet kan ofte føre til konflikter i familien. En indsats mod

overvægt skal kunne imødekomme denne mange facetterede problemstilling.

Tidligere forskning har vist, at en indsats bør være multifaktoriel for at have effekt (1,3,8). Det

er desuden vist, bl.a. i Frankrig, at en koordineret indsats af flere instanser på regionalt niveau

er effektivt i forhold til at reducere antallet og standse stigningen i antallet af overvægtige børn

(11). Der findes i Danmark og på verdensplan flere forskellige eksempler på intervention mod

overvægt. Dog findes der få randomiserede kontrollerede studier, som viser en signifikant

langtidseffekt af kombineret fysisk aktivitet, ernærings- og adfærds intervention hos børn og

unge (1,8,12).

3 BMI er lig kropsvægt divideret med højde x højde. Vægten angives i kilogram og højden i meter og benævnes med enheden kg/m².



7

Nærværende projekt repræsenterer en evaluering af en multifaktoriel intervention, med tanke

på at identificere et koncept der vil være brugbart i større skala, f.eks. på kommunalt plan i

kampen mod overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos danske børn. Initialt undersøges den

umiddelbare effekt af interventionen.

Danske skolebørn måles og vejes hos deres egen læge årligt, indtil de er 5 år gamle. Herefter

udføres disse mål hos sundhedsplejersken på skolerne. På de skoler der er tilknyttet ”Sund

Skole Net” registreres forskellige sundhedsparametre en gang om året, herunder elevernes

vægt, højde, hoppehøjde og kondital. Data samles i en database hos ”Sund Skole Net”. Der

findes således, på nuværende tidspunkt, et strukturelt grundlag for screening og identifikation

af de børn der på grund af overvægt og fysisk inaktivitet er i sundhedsmæssig risiko.

1.3 DATAGRUNDLAD OG METODE

Inden projektstart blev det antal af børn der skulle inkluderes for at minimere statistiske fejl

beregnet. Til at undersøge om der var forskel på kontrolgruppen og interventionsgruppen blev

der benyttet t-tests. En p-værdi under 0,05 indikerer at der er forskel på grupperne. Data i

denne rapport er præliminære, da analyse arbejdet ikke er færdigt endnu.

2. STUDIEDESIGN

Til projektet ønskede vi at rekruttere børn mellem 7 og 10 år. Det aldersspektrum er valgt for at

imødekomme tidligere erfaringer med større effekt over tid ved intervention tidligt i

barndommen (12). I et sundhedsfremmende perspektiv er det yderligere vigtigt at påbegynde

forebyggelse mod livsstilssygdomme tidligt i barndommen. Desuden ønsker vi at undgå

pubertære og præpubertære metaboliske effekter, som ses hos mange børn omkring elleve års

alderen. Vi ønskede at inkludere lige så mange drenge som piger. Børnene der deltog i studiet

blev identificeret via alders- og køns specifikt BMI. Børn der lå over 90% percentilen blev

inkluderet. Hvis barnet var somatisk syg som udgangspunkt for overvægt eller tog medicin, der

kunne have overvægt som bivirkning, kunne de ikke deltage i projektet. Projektet er anmeldt og

godkendt af Videnskabsetisk komité og Datatilsynet.



8

Børnene blev rekrutteret i Høje Tåstrup kommune via en postomdelt invitation til at deltage i et

informationsmøde. På informationsmødet blev familierne informeret om ”Fit For Kids”

programmet og om undersøgelserne på Rigshospitalet af lægerne fra Center for Inflammation

og Metabolisme. Familierne skulle selv tage initiativ til at komme til møderne, der fandt sted

om aftenen på de lokale skoler. De blev på den måde en selvselekteret gruppe, der kunne finde

tid og overskud til at deltage. I alt blev der rekrutteret 37 børn, der mødte

udvælgelseskriterierne. Studiet er et klinisk kontrolleret randomiseret interventionsstudie.

Børnene deltog i et undersøgelsesprogram på Rigshospitalet umiddelbart før opstart på

interventionen og igen efter de første tyve ugers intervention. Interventionen består af to

ugentlige træningssessioner, initiativer til kostomlægning, herunder besøg i hjemmet af diætist,

motivationsopbyggende aktiviteter, samt et coachingforløb der involverer forældrene.

For at have en kontrolgruppe til sammenligning med de børn der gennemgik interventionen,

blev børnene ved tilfældig lodtrækning (randomisering) fordelt i to grupper. Der blev desuden

sikret en ligelig fordeling af drenge og piger i de to grupper. Den første gruppe påbegyndte

interventionen i januar 2012, mens den anden gruppe, kontrolgruppen, først påbegyndte

interventionen i august 2012, efter de sidste fysiologiske og kognitive undersøgelser var lavet

på begge grupper børn. På den måde fik alle børn mulighed for at benytte tilbuddet, men i de

20 uger der udgjorde undersøgelsesperioden, var kontrolgruppen ikke påbegyndt

interventionen. Fit For Kids programmet strækker sig over 40 uger, men undersøgelsen har

begrænset sig til at se på effekten af interventionen i løbet af de første 20 uger. Se figur 1 for en

illustration af rekrutterings- og undersøgelsesforløbet. Undersøgelserne på Rigshospitalet

omfattede følgende:

Blodprøver

Vægt

Højde

Abdominal omfang/Livvide

Blodtryk

Hoppetest

Konditest



9

Skridttæller

Kognitiv undersøgelse koncentration, hukommelse og livskvalitet.

Helkrops DXA- skanning der viser total og regional muskel- og fedtmasse samt

knoglemineraltæthed.

23 af børnene blev undersøgt med OGTT (Oral Glucose Tolerance Test/sukkerbelastningstest).

I hver af de to grupper, blev ti af børnene undersøgt med CGMS (se side 18 for uddybende

forklaring).

FIGUR 1: FORLØB OVER REKRUTTERING OG UNDERSØGELSER



10

Informationsbrev til familier i Høje Taastrup kommune med overvægtige børn i aldersgruppen 7-10 år, oktober 2011

Infomøder, rekruttering af børn til fysiologiske og kognitive undersøgelser, indhentning af samtykke, november 2011

Tilfældig udvælgelse af børnene i en interventions- og kontrolgruppe, december 2011

37 børn til undersøgelser på Rigshospitalet, januar 2012

20 ugers træning for 19 børn i interventionsgruppen (træning, kostvejledning, motivation), januar-juni 2012

36 børn til undersøgelser på Rigshospitalet, juni 2012

Opstart på træningsprogram for 18 børn i kontrolgruppen, august 2012



11

3. UNDERSØGELSER

Alle undersøgelser fandt sted på Rigshospitalet. Børnene blev undersøgt første gang i januar

2012 og anden gang i juni 2012. I januar blev 37 børn undersøgt, og i juni var der 36 børn der

gennemførte undersøgelserne, så kun et enkelt barn faldt fra i undersøgelsesperioden. Et barn

blev ekskluderet ved beregning af resultater, pga. manglende deltagelse i interventionen.

3.1 ANTROPOMETRI

Alle børn blev vejet på den samme elektroniske vægt før og efter interventionen. Børnene blev

vejet i undertøj fastende om morgenen. Der var ikke nogen statistisk forskel på de to gruppers

vægt før interventionen.

Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92)

40,27

Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen før træning (SD 10,39)

45,35

Uparret T test kontrol vs. Intervention

P<0,05

SD=standard deviation

Efter de 20 uger havde børnene i kontrolgruppen i gennemsnit taget 2,0 kg på, beregningen er

justeret for forskel i baseline værdier, med et 95 % konfidensinterval (CI) på: 1,3; 2,7. Resultatet

er statistisk signifikant.


40,27


42,18

Parret T test

P<0,05

SD=standard deviation.



12

Efter de 20 ugers intervention havde børnene i interventionsgruppen tabt sig 1,8 kg (95% CI: -

2,5; -1,1) i gennemsnit i forhold til kontrolgruppen, efter justering for børnenes vægtforskelle

ved første undersøgelse. Dette resultat er statistisk signifikant, samtidig med en signifikant

vægtøgning i kontrolgruppen.


45,35

Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen efter træning (SD 11,13)

43,65

Parret T test

P<0,05

SD=standard deviation.

Der er samtidig en statistisk sikker forskel i vægtændringen mellem de to grupper. Ændringen

mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle

forskelle i vægten ved første undersøgelse, er på -3.8 kg (95% CI: -4.8; -2.9, P < 0.001).

Børn vokser og skal derfor gerne tage på over tid og vokse i højden. Når man skal angive et mål

for fedtmasse hos børn, er det vigtigt at tage hensyn til, at børns kropssammensætning og

højde ændres kontinuerligt med alderen. Der er endnu ikke international konsensus om

definitionen af overvægt hos børn. Vi har taget udgangspunkt i køns-specifikke normalvægts

tabeller, der vurderer BMI i forholdt til alder. Alle børn der blev inkluderet i studiet, lå over 90

% percentilen. For begge grupper blev BMI derfor beregnet som vægt/højde2.

BMI gennemsnit for kontrolgruppen før træning (SD 3,51)

21,16

BMI gennemsnit for kontrolgruppen efter træning (SD 3,67)

21,51

Parret T test P=0,05

SD= standard deviation



13

Vi så altså en lille, ikke signifikant, stigning i BMI på 20 uger i vores kontrolgruppe. I

interventionsgruppen så vi, at BMI blev reduceret med 1,5 BMI point i gennemsnit.

Ændringen for træningsgruppen fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for

eventuelle forskelle i BMI ved første undersøgelse, er på -1.5 point (95% CI: -1.9; -1.2, P < 0.05).

BMI gennemsnit for interventionsgruppen før træning (SD 3,96)

22,64

BMI gennemsnit for interventionsgruppen efter træning (SD 4,22)

21,12

Parret T test

P<0,05


Der er ingen statistisk forskel på BMI mellem de to grupper før træning, og forskellen i

ændringen i BMI mellem de to grupper før og efter træning er signifikant. Ændringen mellem

grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i BMI

ved første undersøgelse, er -1.9 point (95% CI: -2.4; -1.4, P < 0.001).

Vi ved, at det særligt er fedtet, der er lokaliseret omkring maven, der øger risikoen for

følgesygdomme til overvægt såsom type 2 sukkersyge, forhøjet kolesterol mm. Taljevidde blev

målt med et ikke strækbart målebånd i niveau med navlen, af den samme læge, både før og

efter interventionen. Hoftevidde måltes svarende til det bredeste sted over hofterne.

Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen før (SD 7.37) 79,21

Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen efter (SD 7.49)

78,75

Parret T test

P=0,5


Der var ikke nogen forskel i kontrolgruppen før og efter. Omvendt så vi hos de børn der havde

trænet, at de i gennemsnit havde tabt 5,34 cm omkring livet på de 20 uger:



14

Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen før (SD 9,08) 80,88

Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen efter (SD 9,32)

75,82

Parret T test

P<0,5


Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for

eventuelle forskelle i livvidde ved første undersøgelse, er signifikant og på -4.55 cm (95% CI: -

6.55; -2.56, P < 0.001).



15

BILLEDE 1: MÅLING AF LIVVIDDE

Der var også signifikant forskel på hoftevidde mellem de to grupper (interventionsgruppen

tabte sig), men ingen forskel i hofte/livvidde ratio (HWR) i nogen af grupperne.

Samlet så vi et vægttab i interventionsgruppen og et fald i BMI. Samtidig tog kontrolgruppen på

i samme periode. Vi ville have forventet en overordnet positiv effekt på metabolismen, selv

med en stagneret vægt. Det er positivt, at børnene taber sig efter 20 uger. At kontrolgruppen

tager yderligere på illustrerer, at børnene uden interventionen formentlig, på bare 20 uger,

havde forøget deres sygdomsrisiko.

3.2 DXA SKANNING

En DXA-skanning er oprindeligt en metode, hvor man med røntgenstråler kan måle

knoglevævets mineraltæthed/bone mineral density. Metoden kan også bruges til at måle

muskel- og fedtmasse, hvorfor alle børn blev skannet før og efter interventionen.

Fordelingen mellem fedt og muskelmasse er vigtig. Risikoen for følgesygdomme reduceres, når

muskelmassen øges i forhold til fedtmassen, uanset om man taber sig eller ej. Desuden er

muskelmasse betydelig i forhold til barnets naturlige fysiske udvikling, idet det vil være

nemmere at bevæge sig, og idet udholdenhed øges, hvilket udvikler koordination, balance og

senere styrke. Der var ikke nogen statistisk forskel i fedtprocent mellem de to grupper før

interventionen.

Efter de 20 uger viste skanningerne, at børnene som havde deltaget i interventionen i

gennemsnit havde reduceret deres totale fedtprocent med 5,2 %, fra 40 % til 34, 8 % (P< 0,05).

Se tabel og søjlediagram.

TOTAL FEDTPROCENT I GENNEMSNIT

Kontrolgruppen før (SD 0,07)

38,35

Kontrolgruppen efter (SD 0,06)

40,02

Interventionsgruppen før 40,02



16

(SD 0,07)

Interventionsgruppen efter (SD 0,08)

34,75


FIGUR 2: FEDTPROCENT

Figur 2 viser fedtprocenten hos den gruppe af børn som gennemgik intervention (de to søjler

længst mod venstre) og fedtprocent hos kontrolgruppen (de to søjler længst mod højre). Søjlen

længst mod venstre viser fedtprocenten før træning i interventionsgruppen, og anden søjle fra

venstre viser fedtprocent i interventionsgruppen efter interventionen. Tredje søjle fra venstre

viser fedtprocent hos kontrolgruppen ved første undersøgelse, og søjlen længst mod højre ved

anden undersøgelse. Den ekstra højde på søjlerne angiver standard error of mean (SEM).

Der var ingen statistisk forskel i fedtprocent i kontrolgruppen (P=0,4). Resultatet af ændringen i

total fedtprocent på de 20 uger har en væsentlig sundhedsmæssig værdi. Dels fordi

metabolismen - bl.a. sukkerstofskiftet og insulinfølsomheden - bedres og dels fordi risikoen for

følgesygdomme i alle organer reduceres. Desuden vil det påvirke børnenes selvfølelse og

fornemmelse af deres egen krop og mindske risikoen for manglende tro på egen fysisk

formåen.



17

3.3 OGTT

En oral glukose tolerance test, også kaldet en sukkerbelastningstest, er en af WHO

standardiseret test, der viser hvor hurtigt glukose (sukker) fjernes fra blodbanen som udtryk for

kroppens insulinfølsomhed. Testen bruges oftest til at stille diagnosen sukkersyge. Sukker

optages i vævene ved hjælp af insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Overvægt nedsætter

kroppens evne til at optage sukker, derfor reagerer bugspytkirtlen ved at producere mere

insulin. Man siger, at man udvikler insulin resistens. Denne stigning i kroppens

insulinproduktion fortsætter, indtil bugspytkirtlen har nået sin maksimale produktions evne og

ikke længere kan følge med det stigende behov. På det tidspunkt vil sukkerniveauet i blodet

derfor blive meget højt, og man får diabetes/sukkersyge. Indtil man får sukkersyge, vil der være

en periode, hvor man stadig vil finde normale blodsukre, men hvor insulin niveauerne vil være

høje, og man vil således have nedsat insulinfølsomhed/være insulinresistent. Det er forstadiet

til sukkersyge og er i sig selv usundt for kroppen.

Motion, vægttab, ændret kost og medicin er metoder, hvormed man kan modvirke

insulinresistens. Vi udførte en sukkerbelastningstest på børnene, både før og efter

interventionen. Børnene mødte op fastende om morgenen, og derefter drak de en mængde

sukkervand, som var afhængig af, hvor meget de vejede. Efterfølgende tog vi en blodprøve

med det samme og herefter hver halve time i to timer. I blodprøven måles niveauet af insulin

og glukose.



18

BILLEDE 2: DER LIGGES DROP I FORBINDELSE MED OGTT TEST

Vi fandt, at niveauerne for blodsukker ikke ændredes efter interventionen, hverken i

interventionsgruppen eller i kontrolgruppen. Det passer med, at børn holder deres blodsukker

stabilt, idet deres bugspytkirtel er god til at kompensere. Vi fandt dog en signifikant reduktion i

niveauet af insulin i interventionsgruppen efter interventionen sammenlignet med

kontrolgruppen (p < 0,05), se figur 3. Dette er udtryk for, at børnene er blevet mindre insulin

resistente, dvs. de har mindre risiko for type 2 diabetes. Effekten på insulin-responset er positiv

og ville ikke kunne vurderes ved en normal måling af et blodsukker.

FIGUR 3: INSULIN UNDER SUKKERBELASTNINGSTEST



19

.

Figur 3 viser hvordan insulin stiger i blodet efter børnene har fået sukkervand. Den lysegrå kurve

(nederst) viser, at insulinniveauerne ikke kom lige så højt op og generelt var lavere efter

interventionen.

3.4 CGMS

De fleste mennesker har en oplevelse af, at variationen i blodsukkeret betyder noget for

humør, træthed og graden af tilpashed i dagligdagen. Idet mængden og placeringen af fedtvæv

er af betydning for glukosestofskiftet, ønskede vi at undersøge, om blodsukkeret ville variere

mindre efter interventionen. Derfor undersøgte vi hos 20 af børnene blodsukker kontinuerligt

over 3 døgn, både før og efter interventionen. Ti af børnene var i kontrolgruppen og 10 af

børnene var i interventionsgruppen. Ved hjælp af et CGMS (kontinuerlig glukose monitorerings

system) apparat, som består af en lille glukosesensor, der sidder i underhuden og er forbundet

med en monitor, måltes blodsukkeret hver 5. minut i 3 dage. Vi fandt ikke nogen statistisk

forskel på blodsukker-værdier før og efter træning.

FIGUR 4 BLODSUKKER MÅLT KONTINUERLIGT

,000

100,000

200,000

300,000

400,000

500,000

600,000

1 2 3 4 5

Insu

lin

Gennemsnitlig insulin i interventions gruppen

Pre Intervention

Post Intervention



20

Figuren viser, at størrelsen på blodsukkeret, målt som arealet under kurven (AUC), falder lidt

efter interventionen i træningsgruppen og stiger lidt over tid i kontrolgruppen, men

resultaterne er ikke statistisk signifikante. Resultatet tyder på, at børnene kan regulere deres

blodsukker, og at deres metaboliske dysfunktion endnu stadig kun ses på niveauet af insulin.

3.5 KONDITEST OG HOPPETEST

For at følge sundhedstilstanden hos børn og unge, er fysisk fitness er mindst lige så vigtigt at

måle som vægt og højde,. Hos voksne kan man udføre præcise konditest på løbebånd med

maske der måler iltoptagelse. Denne målemetode er ikke egnet til børn. Andersen konditesten

(13) er let at gennemføre. Den udføres ved at løbe 15 sekunder og så holde 15 sekunders

pause. Efter 10 minutter måles den totale løbedistance, og konditallet beregnes herfra. Da

testen er en interval test, hvor børnene skal stå stille imellem løbene, kan de fleste børn

gennemføre den, selvom de ikke er vant til at løbe og ikke er i stand til at økonomisere med

kræfterne.



21

FIGUR 5 RESULTAT AF KONDITEST

Både de børn der havde trænet og de børn der ikke havde trænet, havde et bedre kondital

efter 20 uger, og vi fandt ingen forskelle imellem de to grupper. Vi ved ikke, om det kan

tilskrives tilvænning til testen, eller en generel udvikling hos børnene, hvor de f.eks. bliver

bedre til at koordinere og dermed gennemføre testen.

Hoppehøjde er et udtryk for muskelstyrke i ben og underkrop i forhold til egen legemsvægt.

Hoppehøjden måltes som barnets maksimale vertikale tyngdepunktsløft ved et lodret hop.

Testen er simpel og nem at udføre. Barnet stiller sig på en måtte med ganske let spredte ben.

Armene føres nedad og bagud samtidig med, at der bøjes i hofte-, knæ- og fodled. Armene

føres nu hurtigt frem og der foretages en udstrækning af fod-, knæ- og hofteled. Barnet laver

herefter et kraftfuldt afsæt, hopper og lander på samme sted. Højden barnet har hoppet, måles

ved hjælp af et uelastisk målebånd, som barnet har fastgjort med et bælte om maven og som er

fastgjort på springmåtten. Vi udførte 3 målinger ved hvert barn, før og efter interventionen

(14).



22

BILLEDE 3: HOPPETEST

Børnene der havde trænet, hoppede 3,5 cm højere i gennemsnit efter 20 uger. Der var ingen

signifikant forskel i kontrolgruppen, som også hoppede højere.



23

FIGUR 6 RESULTAT AF HOPPETESTEN

3.6 BLODPRØVER

For at vurdere effekten af interventionen på metabolismen og kroppens øvrige funktioner, tog

vi en blodprøve, som blev analyseret på forskellige parametre. I forhold til risikoen for at

udvikle følgesygdomme til overvægt, er det vigtigt at forholde sig til kroppens samlede

sundhedstilstand herunder levertal og fedtniveau i blodet, m.m.

3.6.1 LIPIDER

Selvom de kliniske tegn på hjertekarsygdom ikke viser sig før i voksenlivet, er risikofaktorerne af

betydning fra den tidlige barndom. Vi ved, at forhøjede niveauer af fedtstofferne kolesterol,

LDL og triglycerid øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet

og forhøjet blodtryk. Det er vist at niveauet af fedtstofferne i blodet stiger med stigende BMI

(15). Man taler om det ”gode fedt” HDL, som har en beskyttende effekt på karrene. Vi målte

niveauet af fedt i blodet på børnene, før og efter. Vi fandt en signifikant reduktion i niveauet af

kolesterol hos begge grupper af børn efter de 20 uger. Der var ingen forskel i ændringen

mellem de to grupper. Om det skyldes, at første måling var primo januar, efter julemad og -fest,

og anden måling var i juni, er uvist. Vi fandt ingen ændring i niveauet af HDL. Hos den gruppe af

børn der havde gennemgået interventionen, så vi et fald i mængden af triglycerid og HDL i

blodet. Der var dog ikke nogen signifikant forskel mellem de to grupper, og det er derfor svært

at konkludere noget på den baggrund.



24

KOLESTEROL INTERVENTIONSGRUPPEN

Intervention før 4,35 (SD 0,92)

Intervention efter 3,85 (SD 0,89)

Parret t test <0,05

KOLESTEROL KONTROLGRUPPEN

Kontrol før 4,59 (SD 0,63)

Kontrol efter 4,31(SD 0,65)

Parret t test <0,05

LDL

INTERVENTIONSGRUPPEN



Parret t test P<0,05

LDL KONTROLGRUPPEN


Kontrol efter 2,60 (SD 0,64)

Parret t test P=0,21

TRIGLYCERID

INTERVENTIONSGRUPPEN




TRIGLYCERID

KONTROLGRUPPEN






25

3.6.2 LEVERTAL

Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som den hyppigste leversygdom i verden

(9). Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en øget forekomst af overvægt og

fedme. Sygdomsmekanismen bag NAFLD er ikke fuldt klarlagt, men den generelle opfattelse er,

at NAFLD er den levermæssige manifestation af det metaboliske syndrom. Vi ved, at patienter

med NAFLD har en øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge, ud over den øgede risiko der er

associeret med overvægt(9). Mennesker med NAFLD kan udvikle ikke alkoholbetinget

skrumpelever (nonalkoholisk steatohepatit, NASH), og flere studier tyder på, at NAFLD

progredierer til NASH over tid. Patienter med NASH har dobbelt så stor risiko for at dø af

hjertekarsygdom som baggrundsbefolkningen (9).

Derfor ville vi gerne have et udtryk for leverens funktion, målt her ved blodprøver ALAT og

ASAT. Prøverne giver ikke noget sikkert udtryk for leversygdom, men er i flere studier fundet

forhøjet ved NAFLD (9). Vi fandt et signifikant fald i leverprøven ALAT i interventionsgruppen.

Der var også et fald i kontrolgruppen, dog ikke signifikant, og vi fandt ikke nogen forskel mellem

de to grupper.

3.6.3 BLODSUKKER

For at få et mål for blodsukkerniveauet over en længere periode, undersøgte vi børnenes

hæmoglobin A1c i en blodprøve. Blodprøven kaldes også ”langtidsblodsukkeret”. Selvom vi

ikke kunne se nogen signifikant forskel på CGMS målingerne, så vi en signifikant reduktion i

HbA1c interventionsgruppen, dog var der ingen forskel mellem de to grupper.

HBA1C % INTERVENTIONSGRUPPEN




HBA1C % KONTROLGRUPPEN




26



Samlet så vi en positiv effekt på niveauet af fedt i blodet hos interventionsgruppen, hvilket er

væsentligt i forebyggelsen mod hjertekarsygdomme. Levertallene faldt hos

interventionsgruppen, og langtidsblodsukkeret faldt ligeledes. Dog er det vigtigt at fastholde, at

vi ikke fandt nogen statistisk forskel mellem grupperne.

3.7 SKRIDTTÆLLER

For at kunne registrere ændring i fysisk aktivitet, blev børnene instruerede i at gå med en

skridttæller i tre dage. Som det ses af figur 8, var antal skridt signifikant højere i

interventionsgruppen, og forskellen var også signifikant højere i forhold til kontrolgruppen, selv

efter justering for forskelle i gruppernes antal skridt ved første forsøg (P < 0,05).

FIGUR 7: SKRIDTTÆLLER

p = 0,03

*



27

P=0,008 betyder at ændringen i interventionsgruppen er høj signifikant, og dermed statistisk sikker.

Det kunne tyde på, at det er børnenes inaktivitet, vi reducerer ved interventionen.

3.8 BLODTRYK

Forhøjet blodtryk er en risikofaktor for udviklingen af hjertekarsygdom og ses som en

konsekvens er overvægt. Vi målte derfor blodtryk hos børnene, før og efter interventionen. Vi

fandt, at alle blodtryk, ved begge målinger, lå inden for normalområdet. Forventeligt var der

ingen ændringer i blodtrykket mellem de to grupper. Ingen af børnene havde altså udviklet

forhøjet blodtryk som konsekvens af deres overvægt.

3.9 KOGNITIVE TESTS

Svært overvægtige børn har påvirket selvvurderet livskvalitet, en undersøgelse viser, at den er

på linje med kræftramte børns (17). Selvvurderet livskvalitet, mener vi, er et vigtigt

kvalitetsmål. Det er afgørende for det enkelte barn og væsentligt i forhold til chancen for at

fastholde ændringerne. Troen på at kunne sætte et mål og opnå det er en del af det positive

selvbillede, vi ønsker at hjælpe børnene med. At kunne koncentrere sig og klare sig i skolen, er

en meget væsentlig del af børnenes kompetencer og udviklingsmuligheder. Vi undersøgte

derfor børnenes kognitive funktion med fem forskellige tests, før og efter interventionen. For

alle test gælder, at børnene blev præ-testede, det vil sige, at de blev udsat for testen nogle uger

p=

0,008*



28

før, vi første gang testede dem i forbindelse med undersøgelserne. På den måde har vi forsøgt

at undgå, at en eventuel bedring skyldes tilvænning til testen.

D2 testen er udviklet af den tyskfødte professor Rolf Brickenkamp i 1962. Det er en

opmærksomheds- og koncentrationstest, som anvendes bredt inden for psykologien.

FIGUR 8: D-TESTEN

Testen går ud på, at man skal identificere alle d2 tegn. Det vil sige, at man på en lang række af

bogstaver, bestående af bogstaverne d og p, skal sætte en streg under de d’er der har to

mærker enten over eller under - eller et over og et under. Det overordnede mål med testen er

at få et mål for testpersonens koncentrationsevne.

Ud fra antal korrekte og antal fejl beregnes koncentrationsydelsen (KY), som holdes op mod

aldersspecifikke normdata. KY angiver de sandt positive. Som det fremgår af tabel 7, havde

både interventionsgruppen og kontrolgruppen forbedret deres koncentrationsydelse

signifikant, da vi testede dem efter 20 uger. Dette kan skyldes tilvænning til testen eller det

faktum, at børnene udvikler sig over tid.

Ved rayauditory verbal learning test (RAVLT) får barnet læst 15 ikke relaterede ord op 3 gange

og bliver bedt om at gentage dem. Efter 30 minutter bliver barnet bedt om at huske så mange

ord som muligt, uden at de bliver læst op for barnet først. Testen bruges bl.a. til at vurdere

korttidshukommelse samt forskellen mellem læring og gengivelse af information.

Interventionsgruppen var efter interventionen signifikant bedre til at huske ordene efter de 30

minutter. Der var ingen forskel i kontrolgruppen, se figur 7. Testene kunne tyde på en positiv



29

effekt af interventionen på læring, men ikke på korttidshukommelse og gengivelse af

information. Der var dog ikke signifikant forskel i ændringen på de to grupper.

Trailmaking-testen er en test, der evaluerer opgaveløsning og visuel opmærksomhed. Det er en

test, hvor man forbinder tal i numerisk rækkefølge med en blyant. Børnene i

interventionsgruppen var bedre efter interventionen, men der var ikke nogen forskel i ændring

mellem de to grupper.

Symboltesten (symbol digitmodalities test) evaluerer den generelle kognitivfunktion og er en

substitutionsopgave. Testen består af en række symboler, hvor hvert symbol har et tal

tilknyttet. Barnet skal indsætte de tal, der passer til symbolerne, så hurtigt og præcist som

muligt på 90 sekunder. Begge grupper af børn var bedre til at løse opgaven efter de 20 uger.

Som tidligere nævnt, kan dette skyldes, at børnene er blevet dygtigere til testsituationen, eller

være grundet deres naturlige udvikling.

Idet vi gerne ville evaluere børnenes generelle velvære, inkluderede vi testen ’wellness rating

scale’ i panelet af undersøgelser. Wellness defineres, som fravær af emotionelle og/eller

adfærdsmæssige problemer og giver et udtryk for om barnet ”har det godt” (16).

Testen er en visuel analog skala, hvor barnet sætter et kryds på en 10 cm lang linje, med en sur

smiley i den ene ende og en glad smiley i den anden ende. Barnet skal sætte kryds på 5

forskellige analoge skalaer med betydning for barnets udvikling; familie, skole, nærmiljø,

kammerater og barnet selv. Skalaen bygger på tanken om, at børns identitetsudvikling sker

over tid i en vekselvirkning mellem barnet, og de relationer det indgår i. Man får både et

individuelt og et relationelt perspektiv på barnets udvikling (16).

Der var ikke nogen ændring i den selvvurderede tilfredshed med familie, venner, skole eller

nærmiljø. Til gengæld var der en signifikant forbedring i interventionsgruppen i den

selvvurderede tilfredshed med sig selv, fra 72 til 87 % tilfredshed med sig selv. Der var ingen

forskel i kontrolgruppen, som dog også steg. Der var derved ingen signifikant ændring mellem

grupperne. Vi så altså en ændring i det individuelle aspekt af identitetsudviklingen på de 20

uger, hvorimod vi ikke kunne finde nogen ændring i det relationelle aspekt af udviklingen. Dog



30

er det positivt, at børnene viser, at de har øget selvvurderet tilfredshed, idet tro på egne evner

er afgørende for at vende den negative selvforståelse, flere af de overvægtige børn har.

FIGUR 7: KOGNITIVE TESTS

KOGNITIVE TEST INTERVENTION KONTROL

Pre Post Pre Post

D2 116 1301 97 1122

RAVLT 1

RAVLT 2

21,1

6,4

22,9

8,13

19,1

6,5

22,1

7,3

Trailmaking 47 394 65 55

Symboltest 28 325 27 306

WRS 72 877 85 93

1,2,3,4,5 og 6 Parret t test pre/post p<0,05

4. SAMMENFATNING

Igennem 20 uger har børnene ændret deres livsstil, de har trænet, spist anderledes samt

arbejdet med selvværd og tro på egne evner. Vi ser, at de overvægtige børn taber sig i vægt, i

gennemsnit 1,8 kg. Kontrolgruppen tager på i samme periode. Man kunne argumentere for, at

det ville have været tilfredsstillende at børnenes vægt stagnerede, idet muskler vejer mere end

fedt og de stadig vokser. At de begynder at tabe sig er derfor et væsentligt resultat. Yderligere

er det væsentligt, at kontrolgruppen tager på, hvilket illustrerer at overvægten progredierer.

Samme positive effekt ses på BMI, livvide og fedtprocent som falder signifikant efter de 20

ugers intervention.

Samlet set finder vi signifikante ændringer hos træningsgruppen i forhold til kontrolgruppen på:

Vægt (reduktion på 1,8 kg)



31

BMI (reduktion på 1,5 point)

Livvide (reduktion på 5,0 cm)

Fedtprocent (reduktion på 4,9 %)

Insulins areal under kurve v/ sukker belastningstest (-10.440 mmol/L*min)

De positive fysiologiske forbedringer øger børnenes metaboliske sundhed og nedsætter deres

risiko for sygdom. Det samme gælder det fald vi ser i insulin niveauet ved

sukkerbelastningstesten.

Med hensyn til fitness, fandt vi ingen signifikant forbedring i hoppetesten og konditesten i

forhold til kontrolgruppen, men det gennemsnitlige antal skridt taget pr. dag og minimum antal

skridt taget pr. dag steg signifikant i træningsgruppen, hvilket tyder på, at inaktivitet reduceres i

træningsgruppen.

I forhold til de kognitive undersøgelser, så vi en signifikant forbedring i trailmaking testen og i

rayauditorylearning testen af langtidshukommelse og indlæring i interventionsgruppen. Der er

dog ingen af de kognitive undersøgelser, der viser at interventionsgruppen har forbedret sig

uden at kontrolgruppen også har forbedret sig. Derfor finder vi ingen signifikant forskel mellem

grupperne. Som nævnt tidligere, har overvægtige børn ofte en dårlig selvvurderet livskvalitet.

Deres selvbillede og -forståelse præges af manglende tro på egne evner, mobning og nederlag.

Det er helt afgørende, i kontekst med ændring af vaner og livsstil, at forholde sig til børnenes

selvvurdere livskvalitet.

De præliminære data viser en tendens til, at børnenes subjektive angivelse af hvor godt de har

det med sig selv i WRS testen, blev signifikant forbedret, dog er der ikke signifikant forskel

mellem grupperne.

Vi anser resultaterne af de fysiologiske målinger for at indikere en mærkbar effekt af

interventionen. Resultaterne viser, at de 20 ugers intervention forbedrer børnenes metaboliske

tilstand og kropskomposition. De børn som gennemgår interventionen er sundere

efterfølgende og et skridt længere væk fra de livsstilssygdomme, de ellers er i risiko for at

udvikle.



32

5. KONKLUSION

Vores projekt viser, at mange af de samme gavnlige effekter af fysisk aktivitet og ændret kost

som er velbeskrevne hos voksne, også gør sig gældende hos børn. Således fandt vi nedsat

insulinresistens, vægttab, reduceret abdominal omfang/ livvide samt ændring af fedtfordeling.

Vi finder ikke noget, der kan understøtte myten om, at overvægtige børn ”har brug for noget”

når de er trætte eller ukoncentrerede, idet vi ikke kunne påvise lavt blodsukker. En

mulifaktoriel intervention, som inkluderer fysisk træning og kostintervention, har således en

gavnlig effekt på mange aspekter af det metaboliske syndrom.

Vi kan ikke konkludere noget sikkert ved faldet i blodsukker og levertal, men vi kan konstatere

en potentiel gavnlig reduktion i begge parametre. Med hensyn til de kognitive undersøgelser,

ser vi en positiv trend, dog ses ingen, statistisk sikker, forskel mellem de to grupper.

Aktuelt er der, for mange overvægtige børn, ikke noget behandlingstilbud. Vi viser her en effekt

af en intervention efter 20 uger. Vi har haft det klare indtryk, at det har været afgørende for

børnenes resultat, at de har haft en personlig relation til trænere og andre personer i projektet,

og at det har været vigtigt med opmuntring og ros samt en oplevelse af, at man kan mere og

mere. Troen på egne evner er vigtig for fortsat fremgang og vedholdenhed. Det er ligeledes

vores indtryk, at forældreinddragelsen er essentiel, når det gælder at ændre vanerne i familien.

Det har været en stor oplevelse at følge disse børn og deres familier.

Den samlede konklusion på de præliminære data er, at den multifaktorielle intervention efter

20 uger har markante målbare effekter på såvel metaboliske som fysiske funktioner hos

overvægtige og inaktive børn. Det kunne være interessant at se, om børnene fortsat i dag

holder den rigtige kurs - væk fra overvægt, fedme og metaboliske sygdomme. Vi anbefaler, at

konceptet, eller et lignende koncept, udrulles og afprøves på en stor gruppe af overvægtige

børn i Danmark over en længere tidsperiode.



33

BILLEDE 4: JUBEL PÅ RIGSHOSPITALETS HELIKOPTER LANDINGSPLADS EFTER DE

SIDSTE UNDERSØGELSER

6. REFERENCER

1. Holm J-C.

Børnefedme bliver stedmoderligt behandlet. UgeskrLæger. 2011; 8-11.

2. Danmarks statestik

3. Michaelsen K.F., Mølgaard C., Richelsen B., Heitmann B.L.



34

Prevention and treatment of obesity in children. Ugeskr.Laeg. 2006;168 (2): 172-5.

4. Richelsen B.

Er det en fedmeepidemi? Ugeskrf Læger 2005; 167 (2): 145

5. World Health Organisation.

The challenge of obesity in Europe. World wide web 2007

URL http:// www.euoro.who.int/document/E90711.pff (accessed July 2008)

6. www.cancer.dk

7. Parsons TJ, Power C, Logan S, Summerbell CD.

Childhood predictors of adult obesity; a systematic review. Int. J Obes1999; 23(Suppl. 12): S1–

S10.

8. Andersen LB.

Physical activity, fitness and health in children. Scand J Med Sci Sports. 2011 Apr;21(2):155-6.

9. Fonvig C.E, Bille D.S, Chabanova E, Nielsen T.R, Thomsen H.S, Holm J.C.

Muscle Fat Content snd Abdominal Adipose Tissue Distribution Investigated by Magnetic

Resonance Spectroscopy and Imaging in Obese Children and Youths. Pediatr Rep.

2012;4(1):E11.

10. Dansk Pædiatrisk Selskab.

BMI-kurverne er baseret på materiale fra Int. J. Obes. Relat. Metab. Disord. 2001; 25 (2): 177-

184.

11. Romon M, Lommez A, Tafflet M, Basdevant A, Oppert JM, Bresson JL, Ducimetière P,

Charles MA, Borys JM. (Epode) Downward trends in the prevalence of childhood overweight in

the setting of 12-year school- and community-based programmes. Public Health Nutr. 2009

Oct;12(10):1735-42.

12. Andersen, L.B., M Harro, L.B. Sardinha, K.Froberg, U Ekelund, S Brage and S.A. Andersen.

Physical activity and clustered cardiovascular risk in children: a cross-sectional study (The

European Youth Heart Study). Lancet.368:299-304, 2006

13. http://www.sundskolenettet.dk/sundhedsmalinger/obligatoriske-malinger/maling-af-

kondition/

http://www.cancer.dk/

http://www.sundskolenettet.dk/sundhedsmalinger/obligatoriske-malinger/maling-af-kondition/

http://www.sundskolenettet.dk/sundhedsmalinger/obligatoriske-malinger/maling-af-kondition/



35

14. Van Praagh E. A

Naerobic fitness tests: What are we measuring? Med. Sport. Sci. 2007;50:26-45.

15. Dai S, Fulton JE, Harrist RB, Grunbaum JA, Steffen LM, Labarthe DR.

Blood lipids in children: age-related patterns associated with body-fat indices:

ProjectHeartBeat! Am J Prev Med. 2009 Jul;37(1 Suppl):S56-64.

16. Nissen, P. (2007).

Assessment- & interventionsguide - teori- og evidensbaseret intervention, praksisbaseret

evidens og effektmåling. København: Dansk Psykologisk Forlag.

17. Klarlund P. (2005).

Børn og motion. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19524157

Documents

FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL … · CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME RIGSHOSPITALET FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN ... 3 BMI er lig kropsvægt divideret med