Embed Size (px)
Citation preview
15
Med
lem
sbla
d fo
r D
ansk
Sø
-Res
taur
atio
ns F
oren
ing
- A
ugus
t 20
01 -
92.
årg
ang
SØ
-RE
ST
AU
RA
TIO
NE
N
Urintester - behandles nu i Strassbourg.......... side 27
Overenskomst for udenlandske borerigge iNordsøen.......................................................... side 22
2
Kontor-og foreningslokalerHavnegade 551058 København KKontortid: 9-16
Telefon 33 45 55 85Mandag - fredag 9-15
Sekretær 33 45 55 87Kontingent: 33 45 55 88Faglig sekretær: 33 45 55 89
Fax: 33 45 55 95Girokonto: 542-4437E-mail: [email protected]: www.dsrf.dk
Formand og forretningsfører:Ole PhilipsenPrivat telefon 26 37 12 35
Arbejdsløshedskasse-Aalborg, telefon 98 16 85 00-Århus, telefon 86 13 45 11-Esbjerg, telefon 70 10 22 23-Herning, telefon 97 12 30 11-Kolding, telefon 75 54 22 00-Odense, telefon 66 11 42 60-Ringsted, telefon 57 67 66 00-Hillerød, telefon 48 24 77 24-Roskilde, telefon 46 32 55 66-Københavns kommune telefon 33 13 15 55-Københavns amt telefon 33 91 20 11
Redaktion og annoncerOle Philipsen (ansvarshavende)Ole Strandberg (opsætning)
Produktion:Special-Trykkeriet Viborg a-sLivøvej 18800 ViborgTelefon 86 62 40 33
ISSN 0 109-0267Oplag: 2.100 eksemplarer
Modtagergrupper:Sø-Restaurationspersonalet i handelsflåden,passagerskibe samt offshoreenheder. Endvide-re rederier, færgeoverfarter, skibsproviante-ringshandlere, sømandskirker m.fl.
Dansk Sø-Restaurations Forening Forsidebilledet:Er det rummet der ser på os, elleros som ser på rummet? Foto af Ole DalsborgPedersen.
I N D H O L D
sluttet den 29. juli 2001.
Stoftil september-nummeret skal være redaktio-nen i hænde senest den 5. september 2001.
Næste nummerudkommer ca. 18. september 2001.
R E D A K T I O N E N
Leder .......................................................
m.s. "Pearl of Scandinavia".....................Skovtur.....................................................Krydstogt-rederier....................................Skat - udland + DIS.................................Krimi - afsnit 4........................................Fødselsdage m.v....................................Ind/Ud.....................................................Foreningen orienterer...............................With-fonden.............................................Medlemsudvikl. i foreningen 1955-2001.Udenl. borerigge i Nordsøen overensk....Seniorofficerers rammeaftale i APM.......Drug & Alcohol, menneskerettighedsd....Faglige sager.............................................Frøken Jensens Kogebog..........................
3
478
131516181919202224273031
Bagsidebilledet:Førken Jensens Kogebog, jubilæumsudgave.Se også side 31.
3
L E D E R
(Albert Engström)
Fra: "Well done"
Kunne det tænkes at der i langtid har været panik i udviklingenomkring denne undersøgelse, så denhar fået sin egen dynamik og mistetsin "uskyld"?
Nattevagtertil
Sø &Restaurationsforbundet
4
Pearlof
Scandinavia
Der er såmænd også nogetluxusagtigt over besætningens apte-ring........Ordene stammer fra alle søfarendesfælles blad „SØFART“ nummer 28-29,som udkom fredag d. 13. juli, godt og vel2 uger efter Pearl of Scandinavia blevsat i fart på ruten København-Oslo.Det meste af bladets forside, og 3 siderindenbords, er optaget af denne nyeperle i dansk passagertrafik, med enrække herlige luxusbilleder af skibetsinteriør med særlig vægt på de luxekabiner med egen jacuzzi og mørkemøbler og østens mystik i rummet.
SØFART er af os alle kendt for at væreet venligt blad. Her skrives pænt om altog alle som har fødder og køl i detmaritime miljø.
Dansk Sø-Restaurations Forening harnu været ombord på Pearl i en indle-dende periode ved næsten hvert enesteanløb i København. Årsagen har væretdyb og inderlig frustration hos store deleaf besætningen, som har måtte tåleforringelser på forhold som vedrørerkahytter, som arbejdsmæssigt har væretpresset udover alle acceptable grænser,og med store belastninger i relation tilmanglende air-condition, toiletter somikke har fungeret, for mange menneskerpresset sammen på for lidt plads, glattearbejdsområder, problemer med skrald,ulukkelige linnedskabe og fængsel!, og -you name it.Foreningen har efter bedste evne forsøgtat fungere som mægler og lynafleder, ogikke mindst lægge et vist forsonendepres de rigtige steder. Vi ønsker ikke detværst tænkelige for rederi og de ansatte,- men vi har haft stor forståelse forbanderierne over et ufærdigt skib som er
5
sat ind på Oslo-ruten lige præcis midt ihøjsæson’en.
Pearl er, når man går „ned“ ibesætningsapteringen, typisk for luxus-passagerskibe som servicerer efterprincippet, en tjener eller „boy“ på hverhånd, hvorfor den tilsyneladende ogsåhar befundet sig vel i østen, med 900besætningsmedlemmer.Det bærer kamrene for servicepersona-let tydeligt præg af, og det er derfornoget af en hån, når SØFART så flot slårud med de glitrende og mystiske armemed et billede fra et hjørne af kaptajns-kahytten, og erklærer hele besætnings-apteringen for luxus-præget.
De to første tilkald vi havde til skibet varnetop med baggrund i forringede kahyts-forhold for catering-besætningen, somstort set for alles vedkommende harværet langt bedre vant på deres tidligerearbejdsplads „Queen of Scandinavia“.
Vi tror ikke på, at hverken DFDS ellerbesætningen har villedt SØFART’sjournalist. Vi tror det er skrivesjusk for atglæde alt og alle i det maritime miljø.På den vis kommer SØFART - sikkertufrivilligt - til at bære ved til et bål, somnetop var i færd med at blive tæmmet.
Vi vil opfordre SØFART til et genkig i demere ydmyge kroge af skibet, og de-mentere den ret så uheldige „fortalelse“.
Endelig vil også Dansk Sø-Restaura-tions Forening, ønske alt godt forDFDS's nye flagskib, efter den set frabesætningens vinkel, noget uheldigepremiere på Oslo-ruten.
Nedenfor bringer vi nogle få billeder fraet tilfældigt cat.ass. kammer på Pearl.Kammeret hører ikke til de mindste.Det er på 6 kvadratmeter (incl. toilet ogbrus), og er beregnet til 2 personer. Såvidt muligt bor der kun en person påkammeret.
6
Billederne er taget fra døråbning ellerkammerets hjørner som man nu harkunne presse sig op i.
i.
Man kan sige hvad man vil, ogvære ombord for at arbejde.
Men luxus og østens mystik skalman være usædvanlig kreativfor at få øje på.
OS
Sakset fra FTF's"Fagligt Nyheds-brev" 15. maj 2001
7
INVITATION TIL FORENINGENSÅRLIGE SKOVTUR
for Jylland, Fyn, Sjælland og diverse øerfor Jylland, Fyn, Sjælland og diverse øerfor Jylland, Fyn, Sjælland og diverse øerfor Jylland, Fyn, Sjælland og diverse øerfor Jylland, Fyn, Sjælland og diverse øer
fredag den 31. august 2001fredag den 31. august 2001fredag den 31. august 2001fredag den 31. august 2001fredag den 31. august 2001
Turen går igen i år til Fyn. Datoen er fastsat til fredagTuren går igen i år til Fyn. Datoen er fastsat til fredagTuren går igen i år til Fyn. Datoen er fastsat til fredagTuren går igen i år til Fyn. Datoen er fastsat til fredagTuren går igen i år til Fyn. Datoen er fastsat til fredagden 31. august 2001. Vi kører til Mørkenborg Kro iden 31. august 2001. Vi kører til Mørkenborg Kro iden 31. august 2001. Vi kører til Mørkenborg Kro iden 31. august 2001. Vi kører til Mørkenborg Kro iden 31. august 2001. Vi kører til Mørkenborg Kro iVellinge (18 km. fra Odense), hvor vi får en god middagVellinge (18 km. fra Odense), hvor vi får en god middagVellinge (18 km. fra Odense), hvor vi får en god middagVellinge (18 km. fra Odense), hvor vi får en god middagVellinge (18 km. fra Odense), hvor vi får en god middagi hyggeligt samvær.i hyggeligt samvær.i hyggeligt samvær.i hyggeligt samvær.i hyggeligt samvær.Har du mod forventning ikke modtaget indbydelsen medHar du mod forventning ikke modtaget indbydelsen medHar du mod forventning ikke modtaget indbydelsen medHar du mod forventning ikke modtaget indbydelsen medHar du mod forventning ikke modtaget indbydelsen medposten kan tilmelding ske til foreningens kontor tlf.:posten kan tilmelding ske til foreningens kontor tlf.:posten kan tilmelding ske til foreningens kontor tlf.:posten kan tilmelding ske til foreningens kontor tlf.:posten kan tilmelding ske til foreningens kontor tlf.:33 45 55 85, hurtigst muligt.33 45 55 85, hurtigst muligt.33 45 55 85, hurtigst muligt.33 45 55 85, hurtigst muligt.33 45 55 85, hurtigst muligt.
NB: Skovturen er kun forforeningens medlemmer ogpårørende.
Kontingentfrie medlemmerog deres evt. ægtefælle skalikke betale for turen.For alle andre koster turen100,00 kr. pr. person.
8
r
Af: Corlis Hansen.
Det er ikke nødvendigt at leve - det er nødvendigt at sejle...
- Gnaeus Pompejus (Magnus), 106-48 f.kr, romersk politiker -
Ja det kan der jo være delte meninger om, meningen tvivl om at det kan være en livsstil at sejle,hvilket det jo nok må siges at være når man væl-ger søen som ernæringsvej.
Mange unge ønsker imidlertid blot at bruge søve-jen midlertidigt som en del af den eventyr- ogrejselyst vi alle har haft i blodet i kortere ellerlængere tid. Og til den brug har ansættelse 1 årstid eller 2, som f.eks. stewardesse eller messe-mand, været vel brugt gennem tiderne. Op tilomkring midten af firserne var det almindeligt med2 stewardesser eller messemænd på danskelangfartsskibe, men herefter enten forsvandt de iforbindelse med den almindelige besætningsned-skæring, eller blev erstattet af billigere arbejds-kraft.
Foreningen bliver jævnligt kontaktet af unge men-nesker, der spørger hvorledes og hvordan medhensyn til ansættelse i krydstogtsrederier hvor derbruges et stort antal ufaglærte i servicefag (hvorafmange dog er ansat fra klassiske lavtlønslandesom Philippinerne, Polen, Portugal og lignende). Vihenviser normalt til internettet, og det er ogsåherfra vi har hentet de fleste af de følgende oplys-ninger.
Sejlads med passagerskibe i rutefart smager afbåde fugl og fisk i denne forbindelse, og forfuldstændighedens skyld omtaler vi også DFDSsom i lang tid ikke har haft passagerskibe i eksoti-ske krydstogter.
9
DFDS
DFDS Seaways har p.t. 4 større passagerskibe der hver har ca. 100-200 danskebesætningsmedlemmer alt incl. (herudover skibe med andre destinationer, og inter-national besætning i hotelafdelingen, samt fragtskibe mellem England og Danmark).Pearl of Scandinavia - København-Oslo.Crown of Scandinavia - København-OsloDana Anglia - Esbjerg-HarwichPrincess of Scandinavia - Göteborg, Christianssand, Newcastle.
Foreningen har overenskomster for hele hotelafdelingen med undtagelse af tjeneresom er organiseret hos RBF.Der sejles 16 dage ude og enten 12 eller 8 dage hjemme, eller tilsvarende.Lønningerne ligger på ca. 10. til 15.000 (nettoløn) udbetalt pr. måned.Overenskomst med øvrige vilkår kan fås ved henvendelse til foreningen. Vil du søgejob i DFDS kan du skrive og fortælle kort om dig selv, din baggrund, og hvilken typestilling du søger, samt vedlægge et CV. Du må også meget gerne vedlægge foto ogeventuelle anbefalinger. DFDS afholder ansættelsessamtaler med en større gruppeaf gangen, henholdsvis på skibene i Københavns Havn, og hos arbejdsformidlingen iÅlborg.
Ansøgning sendes til:
DFDS Seaways A/SSankt Annæ Plads 301295 København K
Hjemmeside: www.dfds.dk
Color Line
Color Line, der minder om DFDS, er et norsk rederi som besejler Danmark, Norge,Sverige og Tyskland. Color Line forhyrer danskere som afløsere og vikarer, medmulighed for senere fastansættelse. Tørnen hedder 14 dage ude efterfulgt af 14 dagehjemme og alle mønstringer / afløsninger sker i Norge, hvor den forhyrede selvforestår og betaler rejse til og fra mønstringsstedet. Ud over for stillingen relevantuddannelse kræves det at man har gennemført sikkerhedskursus for catering-personel. Her kan Color Line være behjælpelig med at reservere plads på det rettekursus, men igen er omkostningerne på egen regning. Ønsker du at søge job hosColor Line A/S kan du henvende dig på følgende adresse:
10
Color Line A/SMandskabsafdelingen (Hotel og Restauration)Postboks 1422, Vika0115 Oslo
Hjemmeside: www.colorline.com
Color Line har kontor i Hirtshals, og du kan finde adresse og telefonnummer påhjemmesiden under „Kontakt os“.
De mere eksotiske
Vil man længere ud på søen er det straks en anden sag. Der findes masser af rede-rier med speciale i krydstogter og der er lige så mange forskellige vilkår for hvordanforhyring foregår.
Nr. 1 er, at lige meget hvilket internationalt rederi man søger job i, er det et krav atman taler og forstår engelsk „flydende“, og alt efter hvilken stilling også skriver spro-get.
Yderligere kræver en del af de udenlandske rederier at man har mindst 2 års erfaringfra tilsvarende stilling i 4 til 5 stjernede etablissementer (selv når det drejer sig om"housekeeping").
Som det også gælder herhjemme, skal man selvfølelig altid have de for jobbet rele-vante papirer og uddannelse. Eksempelvis skal en kok have en kokkeuddannelseosv.
Hvad angår sikkerhedskurser kan det nævnes at rederier som bl.a. Cunard Line,Seabourn Line, og Princess Cruises sørger for at deres personel får de kurser dekræver og forestår omkostningerne for disse.
11
Udmønstringsperioder er i henhold til de internationale regler foreskrevet af IMO(International Maritime Organization) og ILO (International Labour Organization).
Nogen stillinger kræver en ren straffeattest, og man skal være opmærksom på atman kan afkræves tests for drug and alcohol, psykologitests og reference cheks.
Lønninger er for det meste efter kvalifikationer, og skulle iflg. rederierne selv værekonkurrencedygtige. Der er på vore forespørgsler ikke sat tal på, men man skal tageudgangspunkt i internationale lønninger som er en del lavere end tilsvarende danske.
Arbejdstiden varierer et sted mellem 10-14 timer i døgnet, og det er hårdt arbejde. Duskal stadig se glad ud og virke oplagt sidst på din vagt.
Cunard og Seaburn
Cunard Line og Seabourn Cruise Line sejler over det meste af verden bl.a. Skandina-vien, Europa, Afrika, Middelhavet, Asien og Indien. Vil du søge job her skal du skriveog vedlægge CV samt relevant dokumentation til:
The Hotel Recruitment ManagerMountbatten HouseGrosvenor SquareSouthamptonU.K. SO15 2BF
Hjemmeside: www.cunardline.comPå hjemmesiden er der en link til „Employment“.
under "Contact us"
Princess Cruises
Princess Cruises sejler bl.a. på Afrika, Bermuda, Alaska, Caribien og Europa. Vil dusøge job der skal du sende ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation til:
Princess Cruises24305 Town Center DriveSanta Clarita, CA 91355
Hjemmeside: princesscruises.comHvor der er en link til employment
12
Fred. Olsen Cruise Lines
Fred.Olsen er et gammelt og stort norsk rederi. Fred Olsen Cruise Lines sejler bl.a.på Caribien, Sydafrika, Middelhavet og Afrika. Her sendes ansøgningen til:
Marine PersonnelFred. Olsen Cruise LinesPO Box 1IpswitchIP1 5LYUK
Hjemmeside: www.fredolsencruises.co.uk.
Hjemmesider medlinks i øvrigt
I øvrigt kan vi henvisetil Scandinavian CruiseCenters hjemmesidewww.cruise.dk, hvorder kan findes links tilmasser af krydstogts-rederier. På dissehjemmesider kan der ivekslende omfangfindes både krav ogvilkår samt jobopslag.
En anden hjemmesidesom breder sig med en række links om krydstogter er www.stutt.com, hvor du findermange specielle links under „Cruisin“, også til bøger afog kontakter til folk som selv har sejlet på krydstogts-skibe.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på at hvis duønsker job i amerikanske rederier skal du have enarbejdstilladelse, det såkaldte Green Card.
God jagt.
13
Det er kedeligt at snakke om og det erkedeligt at forstå - men det hører med til“oplevelsen”. Ved lejligheden kan viorientere lidt om DIS-reglerne ogudligningskontoret, særlig af hensyn tilDFDS-sejlere som måske burde havedet såkalte “kompensationstillæg”, menaf den ene eller den anden grund ikkeerholder det (langfartssejlere har kendtog levet med reglerne siden 1988).
Udlandet.
Ved arbejde for udenlandske rederier,også nordiske og f.eks. NIS-registrerede(Norsk Internationalt Skibsregister), erden altovervejende hovedregel, at man isidste ende vil komme til at betaleganske almindelig dansk skat (uansetom den indbetales til Danmark eller ej),med de fradrag man nu engang kanfinde fra lovgivningen.I forbindelse med dobbeltbeskatnings-aftale-lande (f.eks. Norge), vil manumiddelbart komme til at svare skat tilflagstaten, men efterfølgende vil detdanske skattevæsen sende en ekstra-regning på forskellen mellem dansk ognorsk skat i det pågældende tilfælde.
Hvis man kan holde sig fra Danmark imere end 6 måneder, med undtagelse afop til 42 dages ferie på dansk jord, kanman principielt opnå skattefritagelse forudlandsindkomsten i Danmark. Hvisman i samme skatteår har landindkomsti Danmark, vil udlandsindkomsten dog
blive anvendt til at placere land-indkomsten på progressionsskalaen.
Altså f.eks.:100.000 kroner tjent i et udenlandskselskab som besejler Caribien, og hvorindkomsten er skattefri ombord (og tilflagstaten) gennem 7 måneders samletansættelse.100.000 kroner tjent i Danmark gennemde resterende 5 måneder af skatteåret.Konsekvens: Kun de sidst tjente 100.000kroner beskattes i Danmark, mensomom de lå mellem 100 og 200.000kroner på skatteskalaen.6 måneders reglen kan findes i skatte-lovens § 33 A.
De 6 måneder skal forstås ganskebogstaveligt. En dag for meget på danskjord og skattefælden klapper.
Når det drejer sig om udlandsindkomst,kan det anbefales at snakke med sitlokale skattevæsen før udmønstring, såman eventuelt kan tage højde for enefterfølgende regning til Danmark.Der er mange eksempler på folk, som erkommet slemt til skade fordi de harpåregnet skattefrihed til Danmark, ogmåske levet „over evne“ medens derejste og arbejdede og oplevede.Imidlertid giver 6 måneders reglen enmulighed for at erholde en hæderligudbetalt løn, trods den internationalestandard er rimelig lav til sammenligningmed danske lønninger.
S K A Tog
Kompensationstillægv/Ole Strandberg
14
DIS-indkomst og kompensati-onstillæg.
Da DIS-reglerne med nettolønningerblev forhandlet på plads i 1988, havdeman et problem med at tage højde forpersonlige fradrag i skatten, typiskafstedkommet af renteudgifter til egethus, underholdsbidrag og lignende.Til formålet blev der indgået en aftale om„kompensationstillæg“, således at denenkelte søfarende kunne få et tillæg tilsin overenskomstbaserede nettolønunder forudsætning af dokumenteredefradragsberettigede udgifter.
For at beskytte den søfarendeansættelsesretsligt fandt man det nød-vendigt at, om man så kan sige, „anony-misere“ værdien af disse tillæg, såledesat private økonomiske forhold ikke vardet første rederierne spurgte om i forbin-delse med evt. ansættelse.
Til formålet blev deroprettet et særligt kontorsom fik navnet„Udligningskontoret“, hvisfunktion blev, dels atberegne den enkeltesøfarendes personligetillæg til nettolønnen somudbetales af det pågæl-dende rederi, og dels atudligne værdien af dissetillæg mellem alle danskerederier, således at f.eks. en kok„koster“ det samme i tillæg for detenkelte rederi, uanset om den pågæl-dende kok har et stort eller et lillepersonligt fradrag (svarende til et storteller lille kompensationstillæg).Udligningskontoret regner således
„tillægsprisen“ for de enkelte besætnings-kategorier ud, år efter år, og udlignerdet faktisk udbetalte for det enkelterederi.
Man kan finde en lang række oplysnin-ger om DIS-hyrer og kompensations-systemet på Udligningskontoretshjemmeside, og hvis man ikke har fåetdet ved ansættelsen, kan man herfraudprinte et begærings-skema omkompensationskort.For de „langhårede“ skattetænkere, erder også indlagt et program til gratisdownload, således at man selv kan følgemed på forkant, og beregne hele mole-vitten.
Kompensationsreglerne er omtalt i defleste overenskomster, og man skal be-mærke sig, at det er en forudsætningat man selv retter henvendelse til ud-ligningskontoret og afgiver de relevanteoplysninger.
Amaliegade 33, opg. BDK-1256 København K
Telefontid: 11.00-15.00 på: 33 11 64 32Email: [email protected]
Internet: www.udligningskontoret.dk
15
Resume:Hans finder Hanne liggende livløs bag en palle i et proviantrum med tøjet ivild uorden. Efterfølgende forsvinder hun. Også tjeneren Lise viser sig atvære væk. En eftersøgning afslører en kittel med Hanne's navn ved anker-spillet og et armbånd med initialerne BJ. Både skipper, overstyrmand ogchiefpurser har disse initialer.
MYSTERIET OM DENFORSVUNDNE DESSE
afsnit 4
De næste minutter fløj afsted og ingensyntes at ænse vagtskiftet ved midnat.Der kom blot en ekstra skibsassistentpå broen, alle andre var der i forvejen,og ingen tog initiativ til at gå.
Der var lavmælt småsnakken mensder blev skelet til skipperen, somnærmest trak sig ind i sig selv. Vednærmere eftersyn virkede hans øjnelidt blodskudte, og lige nu nærmestfraværende.Havde han nu pimpet igen af denvodka alle vidste han havde gemt ilitervis på sit kammer, og som enskønne dag måtte blive hanswaterloo? Det var altid vanskeligt atvide hvor meget han havde konsume-ret, facaden var normalt i orden.Rederiet var bekendt med tingenestilstand, men han var kaptajnen somhavde sejlet fejlfrit i snart 30 år, ogingen ønskede at sætte sig til dommerover ham.
Bent Jørgensen var på trods af sinlejlighedsvise hovskisnowskij-facon,vellidt af de fleste, men kendt underoverfladen af de færreste. Som kap-
tajn var han den inkarnerede pålidelighednæsten til kedsommelighed. Rundt i apterin-gen og i officersmessen sås han næstenkun når det var strengt nødvendigt, og så iafslappet og venligt antræk med et vistvemodigt udtryk måske af alkoholtrang ogbrug, og savnet af en kvinde. Ingen havdehørt Bent Jørgensen omtale, endsige væresammen med en kvinde, siden hans førsteog eneste kone forlod ham efter 4 årsægteskab mens han sejlede langfart, sommatros, med 6 måneders tjenestetid afgangen. I modsætning til alle andre office-rer, som altid overholdt uniformspligten,kom han ofte i messen iført garbedineblåtrøje, men uden distinktioner. Der var endel gætterier på det gode skib m.s.„Clarifier of Dream’s“, om kaptajnensvaner, og ikke mindst uvaner.
Langsomt vendte det saglige og parat-myndige blik tilbage i Bent Jørgensen’søjne. 1. styrmanden fik ordre til at sætteeftersøgnings-fart retur i den kurs de varkommet fra. Derefter trak han over-styrmanden ind i det dæmpet oplystekortrum på broen, hvor Bjarkur Joensen fikordre til at organisere eftersøgningen med
fortsættes side 29
16
Hjertelig tak for venlig opmærksomhedved min 70 års fødselsdag.
Ervind Kristensen
Jeg vil hermed gerne sige tusind tak foropmærksomheden i anledning af mit 25års medlemskab af foreningen. Samtidigvil jeg ønske alle i foreningen god vindfremover.
Børge
Jeg takker for den venlige hilsen, og degode vine, til min 50 års dag.
Med venlig hilsenPeter V. Nommesen
Tak til foreningen og kollegaer for op-mærksomheden ved min 60 års fødsels-dag.
Peter Holm
Hermed vil jeg gerne sige tak for 2flasker dejlig vin.
Lis Nielsen
Hjertelig tak for venlig opmærksomhedpå min fødselsdag.
Inge Pihl
Hjertelig tak for venlig opmærksomhedpå min fødselsdag.
Johanne Christensen
Tak for opmærksomheden den20.05.2001 til min 40 års jubilæumsdag
Erik Larsen
Tak for de 2 flasker vin jeg fik til minfødselsdag d. 8/6.
Grethe Østergaard
Rundefødselsdage i perioden14/8 - 25/9
Arne Rose Rasmussen - Smedevej 9,Præstbro, 9330 Dronningelund - fyldte70 år den 18. juli.
Else Borup Thomsen - Herninggade 7,9900 Frederikshavn - fylder 70 år den15. august.
Søren Peter Jensen Schou - HøjlundsAlle 7, 6710 Esbjerg V - fylder 60 år den22. august.
Ingrid Lundsteen - Byvej 21, Katterød,5600 Faaborg - fylder 60 år den 4.september.
Jens Chr. Nielsen - Grådybet 20,st.tv., 6700 Esbjerg - fylder 80 år den6. september.
Carl Nielsen - Østergade 17a, 9550Mariager - fylder 85 år den 17. sep-tember.
Niels Esben Sørensen - Ollendorffsvej3, 9900 Frederikshavn - fylder 75 år den19. september.
Edith Kristensen - Gudenåvej 2, 8600Silkeborg - fylder 80 år den 21. septem-ber.
Torben Ulriksen - Karlslundvej 17B,8330 Beder - fylder 50 år den 22. sep-tember.
17
JUBILÆUM i perioden 14/8 - 25/9
Jens Chr. Nielsen har den 29/8 væretmedlem af foreningen i 50 år.
Tove Henriksen har den 1/9 været med-lem af foreningen i 40 år og udnævnesdermed til æresmedlem.
Svend Åge Nielsen har den 16/9 væretmedlem af foreningen i 50 år.
Leif Bergqvist, f. 17/01-1913, er afgåetved døden d. 8. juni 2001.
En hjertelig tak til foreningens bestyrelsefor opmærksomheden på min 60 årsdag, som var et meget velkommentbidrag til at gøre dagen yderligere festlig.Også en venlig tanke til medlemmerneog „go fart“ derude.
Venlig hilsenArne L. Sabroe
Tak for venlig deltagelse og smukkeblomster ved min kære mands bisæt-telse.
Venlig hilsenLaila Bergqvist
Marie Kathrine Andersen har den 1/9været medlem af foreningen i 25 år.
Vi mindes
KOMMUNEVALG 20. November 2001
OBS
OBS
18
01-05-01 Villefrance Chano A.P. Møller16-05-01 Englund Chris A.P. Møller01-05-01 Hüttel Jeanette G. Bornholms Trafikken01-05-01 Olsen Elsemari Musted Bornholms Trafikken01-06-01 Eriksson Peter Bornholms Trafikken01-06-01 Witting Ronnie Leif Bornholms Trafikken01-07-01 Andersen Karl-Otto Bornholms Trafikken01-07-01 Jørgensen Tommy Hartly Klæstrup Bornholms Trafikken04-07-01 Nielsen Michael Bornholms Trafikken01-05-01 Hansen Finn Asbjørn DFDS22-05-01 Axelsen Lasse Welle DFDS22-05-01 Nielsen Rasmus Spliid DFDS30-05-01 Jensen Ann Kristin DFDS01-06-01 Andersen Michael DFDS01-06-01 Kristensen Helle Damborg DFDS01-06-01 Müller Anders G. DFDS01-06-01 Nissen Alice DFDS01-06-01 Pedersen Birgitte Brix DFDS01-06-01 Pedersen Kim Lindegaard DFDS01-06-01 Schack Per Wittendorff DFDS01-06-01 Sørensen Per Porsberg DFDS01-06-01 Taraku Burim DFDS01-06-01 Wiese Peter DFDS03-06-01 Bøjesen Rene DFDS18-06-01 Krent Mona Wortzier DFDS25-06-01 Svendsen Lars DFDS26-06-01 Arnhild Andreas Naegeli DFDS01-07-01 Dam Merete DFDS01-07-01 Heide Dorthe DFDS01-07-01 Jensen Vivi Kronborg DFDS01-07-01 Madsen Gitte DFDS29-06-01 Pedersen Jørgen Østergaard Eurest01-05-01 Grods Tommy Fred. Olsen Cruise Line09-07-01 Pedersen Pia Samsø Linien
34
Ind/Ud maj 2001
Ind 17Ud 13Netto 4
Ind/Ud juni 2001
Ind 17Ud 12Netto 5
Slettet p.g.a. restanceAdam Claudio A.P. MøllerHjarsø Anders A.P. MøllerGant Tage DFDSNielsen Rikke Bloch DFDSPedersen Martin DFDSSvensson Maria DFDSMikkelsen Michael Aage Mercandia Rederierne
Indmeldelser i perioden 23-05-2001 til 10-07-2001
INDDSRF EFTERNAVN FORNAVN REDERI
19
FORENINGEN ORIENTERERFORENINGEN ORIENTERER
PC-ORDNING NY SUPPLEANT „PRINCESS OFSCANDINAVIA“Kim B. Hansen er valgt som suppleantpå „Princess of Scandinavia“
REPRÆSENTANTSKABSMØDEDa foreningen holder repræsentant-skabsmøde d. 22-23. august 2001 harkontoret i disse dage lukket.
m.s. "POUL ANKER"Foreningens tillidsrepræsentant gennemen årrække, Jørn-Ole Kristoffersen, harvalgt at nedlægge sit mandat.Foreningen siger tak for et meget nærtog altid engageret samarbejde.
Da markedet for tiden bugner af tilbudpå PC’er, har ingen forhandlere væretinteresseret i af indgå en aftale somforeningen kunne stå ved. Som det serud for tiden, kan man altså selv lave enbedre handel, derfor har vi valgt at stillePC’ordningen i bero.
Skulle markedet på et senere tidspunktændre sig således at det kan lade siggøre at opnå en ordentlig aftale, har deforhandlere vi har haft kontakt til lovet atgive os besked og da vender vi frygteligttilbage.
Skibsprovianteringshandler
Jens og Margrethe Withs fond
Dansk Sø-Restaurations Forening er medbestyrer af „With-Fonden“, hvis formålifølge fondsfundatsen er ved årlige legater at støtte „værdige trængende, sygeeller fattige af søens folk“.
På grund af samfundsudviklingen siden formålet blev nedfældet for over 40 årsiden, må formålet fortolkes til at være anvendelse af midler til gavn for søens folk,således som dette må opfattes som miljø og tradition, og således udstrakt til ægte-fæller og børn af professionelle søfolk samt til gøremål og institutioner, der i bredforstand har disses bedste for øje, ligesom den sociale udvikling må medføre, atlegatet skal træde til, hvor private og offentlige støtteordninger ikke findes eller erutilstrækkelige eller blot bureaukratiske.
En del af fondens midler vil kunne udloddes som årlige legatunderstøttelser, hvordet sociale aspekt vil spille en stor rolle, men også andre opgaver f.eks. uddan-nelse, forbedring af boligforhold eller institutioner vil kunne komme på tale medhenblik på støtte fra fonden.
Ansøgningsskema fås ved personlig, telefonisk eller skriftlig henvendelse til DanskSø-Restaurations Forening.
20
900
975
1050
1125
1200
1275
1350
1425
1500
1575
1650
1725
1800
1875
1950
2025
2100
2175
2250
2325
2400
2475
2550
2625
2700
1955
1956
1957
1958
1959
1960
1961
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
19
19
48
- 1
95
8, f
orm
and:
Pet
er J
ense
n
19
58
- 1
96
4, f
orm
and:
Eile
r P
eder
sen
19
65
- 1
97
3, f
orm
and:
Geo
rge
An
ders
en
19
73
- 1
97
9, f
orm
and:
Fin
n L
øwer
t
19
79
- 1
99
5, f
orm
and:
Arn
e B
ruu
n
19
50
: Sk
ibsk
okke
udd
ann
else
n in
dfør
es o
g fa
stsæ
ttes
ved
lov
Medlemsudviklingen i foreningen fra 1955-2001
19
59
: A
lt r
esta
ura
tion
sper
son
ale
opta
ges
i for
enin
gen
- f
ør k
un
kokk
e/h
ovm
estr
e/u
ngk
okke
/kok
smat
her
19
64
: B
esæ
tnin
gslo
v m
ed k
rav
om k
ok e
ller/
og h
ovm
este
r
21
980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
1995
- 1
996,
for
man
d: S
teen
Hal
kjæ
r
1996
- 1
999,
for
man
d: A
nnet
te D
itle
vsen
1999
-
, f
orm
and:
Ole
Phi
lipse
n
1992
: Si
dste
ski
bsko
kke
færd
igud
dann
es
1996
: H
ovm
este
ren
fors
vind
er i
bes
ætn
ings
fast
sætt
else
n
1988
: D
IS-l
oven
s in
dfør
else
1992
: Fo
reni
ngen
fly
tter
til
Hav
nega
de 5
5
1981
: In
dmel
des
i LO
2000
: Se
lvst
ænd
ig o
vere
nsko
mst
med
DFD
S
1985
: Eg
en A
-kas
se n
edlæ
gges
og
indm
elde
lse
i FT
F-A
1984
:Ud
af L
O, i
nd i
FTF
22
Sakset fra RBF's fagblad:Well Done,med efterskrift af AOPI fællesskab har Dansk Sø-Restaurations Forening ogRestaurations-Branchens Forbund, medstøtte fra HK og SID, fået sat en stopperfor misbrug af østeuropæisk arbejdskraftpå flytbare borerigge i den danske del afNordsøen. Fra en løn på 35 kr. i timen forat arbejde med catering på platformene,er den udenlandske arbejdskraft - ho-vedsageligt baltere - nu sikret arbejdsbe-tingelser på danske vilkår.
Det betyder bl.a. en turnus med to ugerude, tre uger hjemme, feriepenge,pension og lønninger på mellem 18.000og 25.000 kr. Præcis som det kendes påde øvrige danske offshore arbejdsplad-ser. Overenskomsten træder i kraft 1.november. Frem til overenskomstensikrafttræden, er de ansatte sikret ferie-penge, pension, løn på 100 dollars mereom måneden, samt arbejdsgiverbetaltmedlemsskab af fagforeningen.
Dansk område: Da riggene kun harudlændinge ansat og er indregistreretunder fremmed flag, mente virksomhe-derne ikke, at danske organisationer
Fotografier fra Nordsøen:Ole Dalsborg Pedersen
23
kunne kræve overenskomst. Derforindbragte de den varslede konflikt forArbejdsretten - og tabte. Når arbejdetforegik på dansk område, kan der ogsåkonfliktes for at opnå overenskomst,fastslog Arbejdsretten.
Frem til 1. juni var der heftigforhandlingsaktivitet mellem de danskeforbund og det engelske cateringfirma,men uden resultat. På denne baggrundsatte fagforbundene de varsledesympatiaktioner i gang og det satte skubi de engelske forhandlere. Med udsigten
til vanskeligheder med at få fløjet perso-nale ud fra Esbjerg og mulig konfliktomkring levering af proviant, anerkendtevirksomheden 14. juni overenskomsten.
- Der ligger nu en opgave i at formidleoverenskomsten ud til de nye medlem-mer. At få dem til at vælge tillidsrepræ-sentant og skabe klubber. Hovedpartenaf de ansatte i cateringdelen kommer fraLetland og kender nok ikke meget tilvores arbejdsmarked. Men vi sigervelkommen til dem med en lønforhøjelsede kan mærke, siger Frank Lakmann,faglig sekretær i RBF.
Konfliktvarsel mod Eurest: Samtidigmed denne konflikt blev det klart, atcateringfirmaet Eurest fra England,
driver en platform udenom danske vilkår.Derfor har RBF afsendt varsel om kon-flikt mod det engelske firma. Men FrankLakmann står uforstående overfor, at derer problemer i forhold til det engelskefirma. Firmaet er en del af catering-koncernen Eurest, som via sin danskeafdeling betjener hovedparten afplatformene i den danske del af Nord-søen.
- Alle disse platforme er overenskomst-dækket, og Eurest Danmark er en seriøssamarbejdspartner. Så jeg håber, at vieventuelt ad den vej snart kan sige, atalt cateringarbejde i Nordsøen eroverenskomstdækket, siger FrankLakmann. Af Niels Plaschke
Journalist for RBF’s medlemsblad„Well Done“.
Efterfølgende redaktionen på Well Doneer afsluttet, har der været forhandlinger iAberdeen mellem DSRF/RBF ogEUREST (UK). Disse blev afsluttet medunderskrivelse af overenskomst den 20.juli. Dette betyder at alt Catering arbejdepå Mobile borerigge i den danske del afNordsøen nu er dækket af overenskom-ster med DSRF/RBF, og at de ansattearbejder på danske vilkår og lønninger.Ikke mere social dumping i restauratio-nen, spændende at se om de andrearbejdsområder følger trop.
AOP
24
En slags dagbog.
Rederiet A.P.Møller meddeler ved afslut-ningen af ”Projekt Skib” i efteråret 2000,at rederiet vil gå efter et nyt koncept,som skal samle de positive erfaringerman har fået i ”Projekt Skib”, i et nytkoncept med faste seniorofficerer pårederiets store skibe.
Derefter hører hverken DANA ellerDSRF mere til dette koncept, før med-lemmer 4-5 måneder senere begynderat ringe til foreningerne om et brev somde har modtaget fra rederiet om dette.Foreningerne modtager ikke kopi afdette brev eller bliver informeret omudsendelsen, og vi kan således ikkesvare på medlemmernes forespørgsler.Den 28. februar er Ole Philipsen inviterettil møde i APM, hvor rederiet informererom deres planer med detteseniorofficers-projekt, og rederietsønsker om at oprette en rammeaftale forindividuel ansættelse af seniorofficerer-ne. Rammeaftalen skal udfærdiges iDanmarks Rederiforenings regi. APMforeslår at Dansk Sø-RestaurationsForening kan tiltræde den rammeaftalesom Maskinmestrene har indgået medDanmarks Rederiforening i 1998. Detteønsker Dansk Sø-Restaurations For-ening ikke, da foreningen vil have reelleforhandlinger om indholdet af en evt.rammeaftale.
Efter dette møde afventer Dansk Sø-Restaurations Forening yderligere udspilfra DRF/APM, herunder indbydelse til
forhandlinger om en rammeaftale.
A.P.Møller afholder i løbet af foråret 2informationsmøder for rederiets senior-officerer på MTC i Svendborg. DSRF erikke inviteret til disse møder og deltagerikke. Et par hovmestre, som deltager i etaf disse møder, kontakter foreningen, ogvil gerne have at vide hvorfor vi ikkedeltager i møderne, når nu DANA ogMMF deltager. Vi må så sige, at når viikke er inviteret, så kan vi jo ikke komme.Foreningen tager kontakt til APM ogspørger om det ikke var formålstjenligt atvi deltager, hvorefter vi modtager en
invitation til de næste 2 informationsmø-der den 21. maj og 7. juni
Den 21. maj deltager Ole Philipsen i det3. informationsmøde rederiet afholderom konceptet. På mødet fortæller rede-riet om dens planer, og hvordan denmener at en aftale og kontrakt skal seud. Repræsentanterne fra foreningerne
SENIOROFFICERSRAMMEAFTALE I A.P.MØLLER
25
kommer med deres indlæg (se neden-for).Fra de deltagende seniorofficerer udtryk-kes en del utilfredshed med at der ikkeer beløb på hvad hyren skal være, samtat frihedsordningen bliver forringet forOST/1.MM/HOV.
Det planlagte informationsmøde den 7.juni bliver aflyst, uden at man givernogen grund, og det næste foreningenhører til emnet er da medlemmer infor-merer foreningen om indholdet af en faxudsendt fra APM, som tilsyneladendebringer konceptplanerne til ophør, oghvor fagforeningerne får en meget stordel af skylden herfor. DSRF bliver citeretfor at havde meddelt at ”Det haster ikke”.
I sædvanlig A.P.Møller stil mener rede-riet ikke at det er nødvendigt at infor-mere fagforeningerne om denne udsen-delse.
Det skal ikke være nogen hemmelighedat DSRF’s formand får kaffen i den galehals og blodtrykket stiger, da foreningenvia et medlem i APM modtager en kopiaf den udsendte FAX og speeddail-knappen på telefonen til DanmarksRederiforening bliver trykket hårdt ibund. Desværre viser det sig at stem-men i den anden ende intet kender tilFAXen, indholdet eller betydningen, selvom vedkommende er den af APM udpe-gede forhandlingsleder. Efter en samtalehvor DSRF’s formand ikke skjuler sinmening, bliver man enige om, at det noker bedst at formanden dyrker lidt yogaåndedræts øvelser et par dage, indenhan skriver til A.P.Møller.
Den 2. Juli sender foreningen et brev tilA.P.Møller, hvor foreningen tager skarpt
afstand fra de citater, som rederiettilskriver foreningen, samtidig udtrykkerforeningen sin dybe forundring over heleforløbet. bl.a. :
Dansk Sø-Restaurations Foreninger af medlemmer ansat i Deresrederi blevet informeret om atrederiet har udsendt adskilligetelefaxer til skibene vedr. oven-nævnte koncept.I den første udsendelse bliverDansk Sø-Restaurations Foreningsærligt nævnt, citat:” Specielt Dansk Sø-RestaurationsForening har meddelt, at det ikkehar nogen hast”.Dette må foreningen tage skarptafstand fra. DSRF har på intettidspunkt meddelt noget sådan tilA.P.Møller. På det eneste informati-onsmøde som foreningen hardeltaget i, nævnte jeg i mit indlægat det undrede mig, at det havde ensådan hast med at få indført dettekoncept, at man ikke kunne fågennemført de nødvendige forhand-linger og dialog med medlemmerne.Men absolut ikke at vi havde denholdning, at det bare kunne vente.Hovedbudskabet fra min side varhelt klart, at det skulle være enfrivillig aftale, hvor de som ikkeønskede at deltage ikke blev straffetmed ”dårlige” udmønstringer/ruter.
samt
Dansk Sø-Restaurations Foreninger enig i målet for A.P.Møller’s nyekoncept. Det er efter foreningensoverbevisning til hele erhvervetsfordel, at seniorofficerer får tillagtstørre selvstændige kompetencerog ansvar, således at der opstår en
26
større samhørighedsfølelse ogfælles ansvarsfølelse mellem rederiog skibsledelse om den daglige driftaf skibene.Foreningen er ikke enig i helerederiets oplæg til rammeaftale ogkontrakter, men havde indtil i sidsteuge den opfattelse, at dette var etforhandlingsspørgsmål.
AOP
Efter redaktionens slutning harDANA og DSRF modtaget enfælles fax fra APM medopfordring til fortsat debat omemnet
4 .juli sender DANA og DSRF et fællesbrev til A.P.Møller, hvor der bl.a. skrives :
at initiativet nu ligger helt hos rede-riet og at ingen af foreningerne vilforetage sig mere i sagen før vimodtager et forhandlingsoplæg frarederiet. Et forhandlingsoplæg somkan være udgangspunkt for kon-struktive og seriøse forhandlinger,hvor alle elementer kan forhandlesog indeholder rederiets forslag til denye faste hyrer.
Samt at :
I det omfang vi udsender informatio-ner til vore medlemmer vil vi somhidtil orientere rederiet. Vi mener aten gensidig orientering om deninformation som foreningerne hen-holdsvis rederiet udsender til med-lemmerne/de ansatte, er en forud-sætning for et tillidsfuldt og kon-struktivt samarbejde.
Dansk Sø-Restaurations Forening ogDANA har her ved redaktionens slutningikke modtaget noget svar, og afventer numed spænding det første reelleforhandlingsmøde.
Foreningen har modtaget en række e-mail's om APM og rammeafta-len. Det er vældig rart som denne lette og hurtige kontakt til skibe-ne efterhånden fungerer til langfarten.Vi har sakset følgende fra en række mail's som udover hyggesnakom vejret og havnene og kosten, bl.a. siger:
> Grunden til at jeg sender denne mailtil jer, er for at > fortælle, at jeg, meget gerne vil væremed i den ordning, > dog ikke bare, sådan uden videre. > men der mangler nogle tal, jeg vilikke være med i ordningen, hvis jeg skal > gå ned i løn.> For mig at se, er det til alles fordel, athave fast skib, og jeg> håber det bliver gennemført.
> Det store, interessante problem erselvfølgelig: hvordan skal hyren> beregnes ? Bliver der overskuelighedover ens placering i et løn system ?Hvordan kan en arbejdsindsats vurderesobjektivt ?> Hvilken standard skal arbejdsindsat-sen bedømmes efter ?> Jeg har arbejdet i rederier, der havdeen god og klar politik m.h.t. standarder,det gør jeg ikke nu. Det ser jeg som etstort problem. Der burde opsættes nogleambitiøse mål i en offensiv.
27
> MIN HOLDNING TIL APM OPLÆG, SÅ ER DET FINGEREN NEDAD!
> DET ER JO EN HELT ANDEN SITUATION END DEN VI MODTAGER FRA> REDERIET, DER ER DET JO NÆSTEN TIL AT FORSTÅ AT FAGFORENIN-GERNE IKKE VIL SAMARBEJDE.
> Opfattelse af projektet: for> Hvad er godt: to faste hovmestre pr. skib> Hvad er dårligt: ?
> Vi har selvfølgelig også her om bord diskuteret konceptet og dets> fordele og ulemper. Fordelene er vi ikke i tvivl om. Det er en fordel> for skibet og de enkelte besætningsmedlemmer, at sejle fast på et skib,> og have ferien lagt i nogenlunde faste rammer.
> da aftalen i hoved træk er noget mange gerne vil gå med til, men ingen som jeg hartalt med mener at vi kan vurdere aftalen før vi kender løn rammen
Menneskerettighedsdomstolen iStrassbourg
har nu påbegyndt realitetsbehandling afforeningens klage over urintester i DFDS.
Ved skrivelse af 5. juli 2001 har Strassbourg domstolenindledt behandling af den klage foreningen på vegne afet medlem har sendt til domstolen for ca. 1 år siden.Vi skal herefter væbne os med stor tålmodighed og for-berede os på et langtvarigt sagsforløb.
Det er imidlertid glædeligt at sagen nu realitetsbehand-les. Ca. 95% af alle indleverede klager afvises på dettestadium med bemærkningen "manifestly illfounded".
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at foreningen isit stille sind har været noget skeptisk med hensyn til mu-lighederne for at videreføre denne sag i Strassbourg, ogmest på den baggrund at vores hjemlige fagretslige sy-stem i almindelighed antages for at være suverænt, ogkendelser herfra umulige at appellere på nogen vis.
Sager ved menneskerettighedsdomstolen føres af den
28
krænkede enkeltperson mod den på-gældende stat, og vores sag er derfordøbt "Madsen v Denmark", applicati-on no. 58341/00.
Nu skal vi nok suge luft ind mellemtænderne som en tænksom japaner villegøre det.Domstolen skriver at den har påbegyndtundersøgelsen af "antageligheden", ogskrevet til den danske regering medanmodning om svar på følgendespørgsmål:
"1. Has there been an interference withthe applicant's right to respect for hisprivate life, within the meaning of Article8 § 1 of the Convention?2. If so, was that interference inaccordance with the law and necessaryin the terms of Article 8 § 2?
Foreningen vil få lejlighed til at indleverereplik på det svar som den danske statafgiver.
Det er en tidligere medarbejder i rederietDFDS, der har indbragt Danmark forMenneskretsdomstolen. Det skete efter,at rederiet havde tvunget den nu 27-årige mand til at aflevere en urintest....Kravet blev fremsat, uden at der varkonkret mistanke om, at passager-assi-stenten havde drukket for meget alkoholeller indtaget narkotika. Prøven varnegativ, men DFDS-medarbejderen føltesig alligevel så krænket, at han sammenmed sin faglige organisation besluttedeat gå videre med sagen. Sammen medDansk Sø-Restaurations Foreningklagede han til menneskeretsdomstolen,som netop har besluttet atrealitetsbehandle sagen. Domstolenafviser langt de fleste sager i dennefase.
Debatten om urinprøverne eksploderedei 1999, da DFDS erklærede at rederietfremover ville kræve prøver af medar-bejderne for at afsløre spor af hash ogalkohol.
Onsdag den 25.juli bragte BT/HennyChristensen ensober omtale afudviklingen i
denne sag, som vi nedenfor har plukketlidt fra:
Det bliver nu op til Menneskeretsomsto-len i Strassbourg at afgøre, om Danmarkbeskytter sine borgeres privatliv godtnok, når der ikke findes lovgivning omarbejdsgiveres brug af urinprøver.
(Faglig Voldgift som gikforeningen imod!)
Arbejdsminister OveHygum afviste dengang
at lovgive på området....Siden blev LO og Dansk Arbejdsgiver-forening enige om et sæt retningslinier.
"Den aftale er ikke fem potter pis værd",siger Kirsten Maxen (advokat for DSRF).
Vi henviser i øvrigt til vores fyldigeomtale af hele spørgsmålet i sidstenummer af fagbladet, og vil gernebruge lejligheden til at understrege, atsagen for DSRF har meget videperspektiver omkring arbejdsgivernesrettigheder mht tekniske (f.eks.kemiske) test af medarbejderne.
OS
29
alle til rådighed stående midler, såveludenbords som indenbords. Intet var pånuværende tidspunkt sikkert, - menantagelsen var, at de havde mistet eteller to besætningsmedlemmer i rum søpå ruten København-Sankt Petersborg,hvor de netop nu var på vej med næsten1200 forlystelsessyge skandinaver.“Dumå hellere med det samme sende etudkald udover højtalerne i hele baduljenom en nødvendig eftersøgning, og vivender tilbage senere og al det dersludder du ved ...... , og selvfølgeligvarsko redningstjenesten i Danmarksom må tage videre action hvem de vilinvolvere - jeg vil gå ned på kammeretog tage en sludder med en eller andenfra rederiet, og så vender jeg tilbage“.
Bent Jørgensen forlod med et bekymretudtryk broen, og den store færøskeoverstyrmand med de indsunkne øjnesom havde de nidstirret et urokkeligtfjeld i årevis, overtog med misundelses-værdig lethed kommandoen på broen.
Bjarkur var „Clarifier of Dream’s“ storemysterium blandt besætningsmed-lemmerne. Han var konverteret muslim,og formentlig den eneste af slagsen iden samlede danske handelsflåde. Såvidt det overhovedet var muligt uden atpåkalde sig større opmærksomhed,overholdt han de fem bedetider ogritualerne omkring dem. Når det varumuliggjort af omstændighederne,kunne man høre ham hvisle og mumlemellem tænderne. 2. styrmand havdeengang i den tidlige morgens overstadig-hed sagt „hvabehar“, hvorefter Bjarkurhøjt og bestemt citerede koranens sura2 vers 174 „...., Men den, der er tvungetaf sult uden at begære det eller over-
træde mindstemålets grænser - overdenne kommer der ingen straf for synd,thi Allah er Tilgivende , Barmhjertig.“ .....„allegori“, mumlede han efterfølgende,„meget vigtigt!“. 2. styrmanden måbedebare og forstod ikke et kvidder.
Der fandtes 2 slags litteratur på Bjarkurskammer. En uoverskuelighed aftegneseriehæfter som irriterede hanskollega ad helvedes til, og 2 udgaver afKoranen. En slidt og ustandseligt brugtudgave af A.S. Madsen's danske - ogprincipielt umulige - udgave, med danskog arabisk spalte om spalte. Koranen eruoversættelig, fordi det nu engang beha-gede Allah at aflire den på Saudiarabisk,og det guddommelige skal der ikke pillesved. Ved siden af en tydeligvis dyr skind-indbundet udgave udelukkende påSaudiarabisk, og mærkbar ubrugt.
Bjarkur Joensen havde sejlet i rederietDan-Line, siden det blev stiftet i år 2004på resterne af det hedengangne DFDS-Seaway's, efter aktionærernes grådig-hed endelig havde tvunget det gamlepassager-rederi helt i knæ, og udbryder-gruppen fra Scandline, - hvortil ogsåBornholmsTrafikken havde tilsluttet sigmed stor uro i det bornholmske samfundtil følge.
Bjarkur havde som man kunne ventehaft et langsomt karriere-forløb.Efter en række år som 1. styrmand, hav-de Dan-Line året før, i 2010, udnævntham til overstyrmand. Man antog at re-deriet betragtede hans betagelse af Is-lam som en mulig interessekonflikt.
Den forsvundne dessefortsat fra side 14
Der er en flaske rødvin på højkanti hvert nummer til indsenderen afet indlæg som bliver brugt
30
FAGLIGEv/ Ole Strandbergpr. 30. juli 2001
SAGERSamsø-Linien.Foreningen har set sig nødsaget til at rejse to side-ordnede sager om brud på overenskomsten modSamsø-Linien, med krav om bod og efterregulering fra 1.maj 1999.
Ved overenskomstfornyelsen i 1997 blev der som nogetnyt tilføjet satser for „Kokke“ i hyrebilaget. Der foreliggerikke foreningen bekendt noget skriftligt om baggrundenfor denne tilføjelse.
Det er nu oplyst til foreningen at der siden maj 1999 erudført egentligt kokkearbejde, af cateringassistenteraflønnet som cateringassistenter, på såvel m.s.„Kyholm“, som besejler ruten Kalundborg-Kolby Kaas,som på restaurant Perlen som ligger i færgelejet i Hov.
Foreningen er ikke enig. Lønnen følger efter fagretslig standard arbejdets art, og ikkefaglige papirer, medmindre noget sådant er overenskomstmæssigt bestemt. Man ersåledes „Kok“, hvis man udfører „Kokkearbejde“, lønmæssigt set.Vi finder en overenskomstbestemmelse om „Kokkeløn“ for værdiløs, medmindre denskal anvendes når der de facto udføres kokkearbejde.
Der har nu været afholdt 2 fællesmøder om spørgsmålet i Dansk Arbejdsgiverfor-ening, og spørgsmålet er overgået til behandling i det fagretslige system. Forenin-gens advokat, Kirsten Maxen, arbejder nu på et klageskrift til en Faglig Voldgift.
Lægeundersøgelse for Søfarende.Et af foreningens kvindelige medlemmerhar henvendt sig til foreningen med bag-grund i en usædvanlig omhyggelig un-dersøgelse af de erogene zoner i forbin-delse med fornyelse af "Den Blå Bog",som blev foretaget af en af Danmarks
Rederiforening's godkendte søfartslæ-ger for ca. 1 år siden.
De fleste er i besiddelse af stor autori-tetstro når det gælder læger, og med-lemmet havde derfor ruget over sagen imeget lang tid før henvendelsen.
Vi har diskuteret forholdet med rederiet, som fastholer at være i deres gode ret til ataflønne arbejdet med satser for cateringassistenter, så meget desto mere som depågældende ikke er faguddannede.
31
I de senere år har der ofte været sat enveritabel eftersøgning i gang omdanskhedens inderste væsen, formentligafstedkommet af EF, globalisering,internet og deslige.Ikke sjældent nævnes „dansk mad“, somen af de „ting“ man kan hængedanskhedens hat på.
Måske er det baggrunden for at Gylden-dal med succes kan genoptrykke ud-gave efter udgave af „Frk. JensensKogebog“, som må antages at værehele det borgerlige kolonihave-Dan-marks fælles og inderligste kogeboghistorisk set.Omend den i dag må formodes at værebrugt af de færreste, er en jubilæums-udgave her i 2001, trykt efter den origi-nale 1901-udgave, på 3 uger solgt i10.000 eksemplarer, og dermed alt i altforhandlet i et samlet oplag på 650.000eksemplarer.For bogelskere er det en eksemplarisknydelig udgave, ovenikøbet til en flad100-kronesedel.
Pluk fra bogens indledning:Enhver Gerning om end nok sådagligdags, vil altid kunne afvindesInteresse eller drives til en vis Fuldkom-menhed; dermed mener jeg ingenlunde,at Husmoderen udelukkende skal levefor Husvæsenet alene ...... Hendesførste Pligt må være at gøre sig bekendtmed sin Mands indtægter for derefter atindrette sit Hjem, så at Ud-gifterne kommer til at stå i passendeForhold til Indtægterne, samt fremfor altat føre et meget nøje regnskab.
Det jeg i herværende Værk har haft forøje, er: at skaffe sig rig Afveksling i dendaglige Levemaade ved en billig ogletfattelig Fremgangsmaade,.....
Frøken Jensen's borgerlige navn varKirstine Marie Jensen, og hun levede fra1858-1923. Hun var selvlærd og arbej-dede som husbestyrerinde i en menne-skealder. Bogen nåede at udkomme i 27oplag i hendes egen levetid.
Foreningen fandt det efter en samtalemed medlemmet nødvendigt at klage tilSøfartsstyrelsen som indledte enundersøgelse.
Lægen har nu forklaret at undersøgel-sen blev foretaget i overensstemmelsemed den gamle søfartsattest som blevanvendt frem til 1. november 2000, oghvor der fandtes en rubrik med be-tegnelsen "kønsorganer" (findes ikkemere!).
Foreningen finder at det virker som enbillig undskyldning, og bemærker at
søfartslæger i almindelighed ikke harbrugt denne rubrik til en generelundersøgelse af kønsorganer ellerbryster i mange år.
Efter aftale med vores medlem har viimidlertid lukket denne sag, og skal blotbenytte anledningen til at advare modautoritetstro i al almindelighed. Derfindes brådne kar og nyfigenhed i alle"klasser".
Hvis andre imidlertid har tilsvarende atberette bedes de henvende sig, såledesat vi igen kan overveje situationen.
32
