Statens Planteavlsforsøg 1404. beretningStatens forsøgsstation, Ødum, 8370 Hadsten (K.G. Mølle)

Ensileringsmidlers virkning

II. Undersøgelser over nogle ensileringsmidlers virkning på iltning, ensilagekvalitet og ensilagens tilbøje-lighed til eftergæring

EJ. Nørgaard Pedersen og Norman Witt

ResumeI 8 forsøg er den hæmmende virkning af forskellige ensileringsmidler på iltning i ensileringens førsteaerobe fase undersøgt. De afprøvede midler var myresyre, en blanding af formaldehyd og myresyre, enblanding af formaldehyd og svovlsyre, AIV-syre (54% svovlsyre), formaldehyd, propionsyre og enblanding af myresyre og propionsyre. Alle de afprøvede midler viste en betydelig men kortvarigindvirkning på iltningsprocesser, ved anvendelse af 0,3% forsinkedes iltningen ca. 15 timer og vedanvendelse af 0,6% ca. 30 timer.

I et enkelt forsøg blev vist, at ved tilsætning af større mængder myresyre kan iltning forhindres ilængere tid, ved tilsætning af 3-4% endog i flere måneder.

I tre forsøg blev undersøgt, hvilken indflydelse forskellige ensileringsmidler har på ensilagenskvalitet og tilbøjelighed til eftergæring. De afprøvede midler var myresyre, en blanding af formaldehydog myresyre og en blanding af formaldehyd og svovlsyre, alle tilsat i en mængde af 0,3 og 0,6%.

Forsøgsafgrøderne var sukkerrige, let ensilerbare græsser. I alle forsøg blev opnået en ensilage af enmeget fin kvalitet uden tilsætning. Ensileringsmidlerne udviste imidlertid en stærk indvirkning pågæringsforløbet, idet mælkesyreindholdet og eddikesyreindholdet reduceredes stærkt, og sukkerind-holdet forøgedes. Ligeledes blev ammoniakindholdet reduceret en del. Myresyre udviste gennemgå-ende en lidt større virkning end formaldehydblandingerne.

Der var ingen sikker forskel på fordøjeligheden af ensilagernes organiske stof. Derimod var derbetydelig forskel på fordøjeligheden af råprotein - j o stærkere proteinnedbrydning, målt ved At, johøjere fordøjelighed. Det er diskuteret, at proteinets fordøjelighed må anses for et ringe mål for detskvalitet.

Der er i forsøgene fundet en meget usikker virkning af midlerne på ensilagens tilbøjelighed tileftergæring, idet der i nogle tilfælde er konstateret en vis forbedring af stabiliteten i andre tilfælde enforringelse.

Nøgleord: Ensileringsmidler, oxidation, ensilagekvalitet, eftergæring.

SummaryIn 8 experiments is studied the influence of different additives on oxidation in the initial phase ofensilage. The tested additives were formic acid, a mixture of formaldehyde and formic acid, a mixtureof formaldehyde and sulphuric acid, AIV-acid (54% H2SO4), formaldehyde, propionic acid and amixture of formic acid and propionic acid. All the tested additives had a considerable inhibitory effecton oxidation. However, the inhibition lasted a short time only, c. 15 and c. 30 hours when 0,3 and 0,6%respectively were applied.

20* . 307

In one experiment was shown that by adding greater amounts of formic acid inhibiting of oxidationduring longer periods may be achived, by adding 3-4% even several months.

The effect of different additives on silage quality and liability to refermentation were tested. Theadditives tested were formic acid, a mixture of formaldehyde and formic acid and a mixture offormaldehyde and sulphuric acid, all applied in amounts of .3 and .6%.

The experimental crops were sugar-rich grasses. In all experiments were achieved a very goodquality without use of additives. However, the additives influenced the fermentation very markedly,the contents of lactic acid, acetic acid and ammonia being significantly lowered and the sugar contentincreased. Formic acid proved a little more effective than the other tested additives.

Digestibility test with sheep showed no significant differences in OM digestibility whereas therewere considerable differences in digestibility of crude protein, the coefficients of digestibility beingpositively correlated with the degree of protein degradation as measured by the content of ammonia.On this background is discussed that digestibility seems to be a poor measure of protein quality.

The additives showed a very varying effect on silage stability, in some cases the stability wasimproved by adding an additive in other cases reduced.

Keywords: Silage-additives, oxidation, silage quality, refermentation.

IndledningI en tidligere beretning (Nørgaard Pedersen ogWitt 1973) er redegjort for undersøgelser over,hvilken indvirkning forskellige ensileringsmidlerhar på iltningsprocesser i ensileringens førsteaerobe fase.

Forsøgene viste, at myresyre og propionsyre,en blanding af de to syrer samt en blanding afformaldehyd og myresyre tilsat under ensilerin-gen i en mængde på 0,5% havde en betydelig menkortvarig hæmmende indvirkning på iltningspro-cesser, medes 0,3% Kofasil Plus, der indeholdernatriumnitrit og hexame thy len-te tramin, kun vi-ste en svag virkning.

Forsøgene er fortsat, og nogle flere midler erdraget ind i undersøgelserne. I et enkelt forsøg erdesuden undersøgt, hvor store mængder myresy-re, der må tilsættes for at nå en (næsten) fuld-stændig forhindring af iltning gennem en længereperiode.

Endvidere er udført 3 forsøg, hvor det er un-dersøgt, hvilken indflydelse tilsætning af myresy-re eller formaldehyd blandet med myresyre ellersvovlsyre har på ensilagens kvalitet og dens til-bøjelighed til eftergæring.

I nærværende beretning redegøres for resulta-terne af ovennævnte forsøg.

Forsøg til belysning af ensileringsmidlers indvirk-ning på iltningsprocesser i grønt under nedlægningForsøgsplaner, afgrøder, teknik og beregningDer er gennemført ialt otte forsøg efter nogetvarierende planer. Forsøgene omfattede følgendeforsøgsled:

1. Uden tilsætning2. Myresyre,3. Myresyre,4. Formaldehyd-myresyre5. Formaldehyd-myresyre6. Formaldehyd-svovlsyre7. Formaldehyd-svovlsyre8. AIV-syre9. AIV-syre

10. Formaldehyd11. Formaldehyd12. Propionsyre13. Propionsyre14. Myresyre-propionsyre15. Myresyre-propionsyre

0,3%0,6%0,3%0,6%0,3%0,6%0,3%0,6%0,3%0,6%0,3%0,6%0,3%0,6%

I de enkelte forsøg indgik højst 9 af de oven-nævnte forsøgsled. Hvilke forsøgsled, der indgik ide enkelte forsøg, fremgår af tabellerne 2 og 3.

Den procentiske sammensætning af de an-vendte midler er følgende:

308

Myresyre, 85% myresyre. I de forsøg, hvorAIV-syre indgår, er der dog brugt ca. 64% (15,9 n)myresyre.

Formaldehyd-myresyre. 25% formaldehyd,25% myresyre.

Formaldehyd-svovlsyre. 22,5% formaldehyd,14,5% svovlsyre.

AIV-syre. 54% (15,9 n) svovlsyre.Formaldehyd. 37% formaldehydopløsning.Propionsyre. 70% propionsyre.Myresyre-propionsyre. 43% myresyre, 35%

propionsyre.Forsøgsafgrøderne var græs eller kløvergræs

og i et enkelt forsøg majs. Tørstofindhold og ke-misk sammensætning fremgår af tabel 1.

Afgrøderne blev høstet og findelt med finsnit-ter, majsen (forsøg nr. 8) dog med majshøster.Ensileringsmidlerne blev tilsat i ufortyndet formog fordeltes jævnt i afgrøden, som derefter sam-menblandedes grundigt for at sikre en ensartetindblanding. 50 kg afgrøde (for majsens vedkom-mende 60 kg) blev fyldt i lufttætte siloer med etrumindhold på ca. 300 1, hvorefter afgrøden veden teknik, som er grundigt beskrevet i en tidligereberetning (Nørgaard Pedersen og Witt 1973),blev holdt i kontakt med luft indeholdende ca.20% ilt, indtil iltforbruget nåede op på 7-10 g pr.

100 g organisk stof. Iltforbrug og ensilagetempe-ratur blev i det første døgn målt efter 6, 12 og 24timers forløb, og derefter 2 gange i døgnet.

ResultaterResultater af forsøg r er grafisk vist i fig. 1 og 2.

Af figur 1 fremgår, at alle de afprøvede midler,myresyre, formaldehyd + myresyre og formal-dehyd + svovlsyre har hæmmet iltningen betyde-ligt. Men der er kun tale om en meget tidsbegræn-set hæmning, og for alle forsøgsled gælder, at nårførst iltningen er kommet i gang og iltforbruget ernået op på 2-3 g pr. 100 g organisk stof, hvilketmodsvarer et tab af organisk stof på 2-3%, gåriltningen meget hurtigt, d.v.s., at når dette niveauer nået, er ensilagens totale ødelæggelse kun etspørgsmål om få dage. Fuldstændigt tilsvarendeer forholdene i de øvrige forsøg. Den tid, derforløber indtil iltforbruget når 3 g pr. 100 g orga-nisk stof, er derfor et hensigtsmæssigt mål for denopnåede iltningsresistens. Dette mål vil blive be-nyttet i det følgende.

Af fig. 2 ses at temperaturen kan nå op pånæsten 60°. Gennemgående er maximumstempe-raturen lavest for de forsøgsled, hvor iltnings-hæmningen er stærkest.

Tabel 1. Afgrødens tørstofindhold og tørstoffets kemiske sammensætning% dry matter in herbage and chemical composition af dry matter

% af tørstofFor-søgnr.

Expe-virnpwt

No.

12345678

Høst-datoDate

ofUJcutting

20/6-733/7-73

20/8-7322/7-7419/8-742/9-74

16/9-7417/10-74

Afgrøde

Herbage

Ital. rajgræsKløvergræsKløvergræsAlm. rajgræsAlm. rajgræsKløvergræsKløvergræsGrønmajs

% tør-stof

%DM

17,6622,2725,2125,4623,7722,0520,3218,53

aske

ash

7,918,969,487,36

10,1310,299,695,31

sand

sand

0,550,630,910,971,710,901,541,59

råpro-tein

%ofDM

CP

15,1817,7317,5414,6516,4319,9321,2310,25

træ-stof

CF

20,6822,6620,0927,9521,5919,8419,9719,79

vok

WSC

24,6017,8711,1510,8414,779,718,27

33,35

309

g O2 pr. 100 gorg. stof

/

/ / / / s/

1

• • /

I I

6

/

I

2

/

4

timer

Fig. 1. Iltforbrug i g pr. 100 g organisk stof. Forsøg 1. Fig. 2. Temperatur i ensilage. Forsøg 1.Oxygen consumption, g per 100 g OM. Exp. 1. Temperatures in silage. Exp. 1.

Tabel 2. Tidsforløb i timer indtil 3% af afgrødens organiske stof er nedbrudtTime in hours until 3% of OM of the herbage is decomposed

Forsøgsled TreatmentForsøgnr.

Experi-mentNo.

12345678Gns., forsøg nr.

1

udentilsæt-ning

129

15111084

87

Average, exp. No.2+3+4+73+4+73+4+5+6+75+61+2+5+6

1010109

10

2 3

myresyre

0,3

3310211325168

134

1314172121

0 6

581115126031

8224*

1212254640

4 5formalde-

hyd +myresyre

0,3

1310

1715

1614

0,6

2629

4330

3732

6 7formalde-

hyd +svovlsyre

0,3

2330

262410

2526

0,6

5635

232216

2334

8 9

AIV-syre

0,3

92012

4

1112

0,6

154513

10

2123

10 11

formal-dehyd

0,3

2930191915

252219

0,6

4148424123

373942

12 13 14 15myresy-

propi- re -pro-onsyre pionsyre

0,3 0,6 0,3 0,6

123 213 127 240°

*) 0,58 g org. stof nedbrudt °) 1,11 g org. stof nedbrudt

310

Tabel 3. Højest opnåede temperatur i afgrøden under iltningen, °CHighest obtained temperatures in herbage during oxidation, °C

Forsøgsled Treatment

1 10 11 12 132 3 4 5 6 7 8 9For- formalde- formalde-søg hyd + hyd +nr. Uden myresyre myresyre svovlsyre AIV-syreExperi- til-ment sæt- 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6No. ning % % % % % % % % % % % % % %

formal-dehyd

propi-onsyre

14 15myresy-

re + pro-pionsyre

5556485058535731

4658454968555741

3155505448565513

4155

6059

4246

5254

5754

405060

4355

626062

584456

513557

48 55

5140505953

4038485657

33 36 33 11

LuftAir

16211716161716

I tabel 2 er for alle forsøg givet en oversigt over,hvor lang tid, målt i timer, der for de enkelteforsøgsled er forløbet, indtil iltforbruget har nået3 g pr. 100 g organisk stof.

Det ses, at alle de anvendte ensileringsmidlerhar vist en vis hæmmende virkning på iltningen.Men virkningen er stærkt varierende fra forsøg tilforsøg, men gennemgående er iltningen kun for-sinket med indtil 15 timer, ved anvendelse afmidlerne i laveste dosering og indtil 30 timer vedhøjeste dosering.

, Resultaterne varierer så stærkt fra forsøg tilforsøg at det ikke er muligt at sammenligne mid-lerne præcist. AIV-syre synes dog at give sammevirkning som myresyre og formaldehyd måskelidt større virkning.

I tabel 3 er vist den højest opnåede temperatur ide enkelte forsøg og forsøgsled.

Sammenholdes tabel 2 og 3 ses, at den højestopnåede temperatur gennemgående er lavere jostærkere iltningshæmningen har været.

Forsøg med tilsætning af store mængder myresyreVed ensilering tilføres undertiden myresyre til deyderste lag af ensilagen med den hensigt at undgåeller i hvert fald formindske overfladeskaderne.

Med henblik på at vurdere hensigtsmæssighe-

den af denne fremgangsmåde, blev i 1975 udført étforsøg efter følgende plan:

1. Uden tilsætning2. 0,3% myresyre3. 0,6%4. 0,9%5. 1,2%6. 1,6%7. 2,0%8. 2,5%9. 3,0%

10. 4,0%Forsøgsafgrøden var kløvergræs med 26,2%

tørstof. Forsøget blev udført på fuldstændigsamme måde som forsøgene beskrevet i forrigeafsnit, men forsøgstiden blev på grund af denmeget højere dosering langt længere.

Forsøgsresultaterne er grafisk vist i fig. 3 og 4.Fig. 3 viser iltforbruget for de 5 første forsøgs-

led i en periode indtil 32 døgn. Det ses, at resi-stensen mod iltning er regelmæssigt stigende medstigende mængde myresyre, men selv ved anven-delse af 1,2% myresyre er dog ikke opnået stabi-litet i mere end ca. 1 måned. Fig. 4 viser iltforbru-get for de 7 sidste forsøgsled i indtil 274 døgn.

Resultaterne er noget uregelmæssige, idet 2 og3% myresyre har hæmmet iltningen i længere tid

311

g O2 pr. 100 gorg. stof

Fig. 3. Iltforbrug ved tilsætning af 0-1,2% myresyre.Oxygen consumption, 0-1.2% formic acid added.

g O2 pr. 100 gorg. stof

Fig. 4. Iltforbrug ved tilsætning af 0,9-4,0% myresyre.Oxygen consumption, .9-4.0% formic acid added.

312

end henholdsvis 2Vx og 4% myresyre. Hvad årsa-gen hertil er, er ikke klarlagt.

Temperaturen var i de første ca. 100 dage afforsøgsperioden ca. 17°, hvorefter den langsomtfaldt mod ca. 2°. Dette må tages i betragtning vedvurdering af effekten af tilsætning af 3 og 4%myresyre.

Tallene på kurverne i fig. 3 og 4 angiver dehøjest opnåede temperaturer, og tallenes place-ring angiver det tidspunkt, hvor disse temperatu-rer er opnået. Det ses, at maximumstemperaturener stærkt aftagende med stigende syremængde.

Forsøget viser, at skal iltning forhindres i enlængere periode, må der tilsættes meget storemængder myresyre, så store, at det bliver nogetnær økonomisk uoverkommeligt, ligesom det måforventes, at der vil opstå vanskeligheder vedopfodringen (nedsat ædelyst). Det synes såledesurealistisk at regne med, at der ved anvendelse afacceptable mængder myresyre, kan opnås en vir-kelig betydelig nedsættelse af de overfladeska-der, som dårlig dækning af ensilagebeholdningenmedfører. Derimod kan der opnås en vis korttid s-virkning ved anvendelse af moderate mængdermyresyre, som kan være af betydning ved opholdunder ensilering, eller når dækningen af en elleranden årsag forsinkes. Det må dog ikke overses,at effekten af myresyre i normal koncentration -0,3-0,6% - i det her refererede forsøg er væsent-ligt bedre end fundet i andre forsøg - sml. tabel 2og 3.

Ensileringsmidlers virkning på ensilagekvalitet ogensilagens tilbøjelighed til eftergæringForsøgsplan, afgrøder, teknik, analyser og be-regningDer er gennemført ialt tre forsøg i årene 1973,1974 og 1975 efter følgende plan:

1. Uden tilsætning2. 0,3% myresyre3. 0,6% myresyre4. 0,3% formaldehyd-myresyre5. 0,6% formaldehyd-myresyre6. 0,3% formaldehyd-svovlsyre7. 0,6% formaldehyd-svovlsyre8. Uden tilsætning.

Ensileringsmidlernes sammensætnig var densamme som i de tidligere omtalte forsøg. For-søgsafgrøderne var i et forsøg italiensk rajgræs, ide to øvrige kløvergræs. Afgrødernes tørstofind-hold og kemiske sammensætning fremgår af tabel4.

Afgrøderne blev høstet og findelt med finsnit-ter, og - efter påsprøjtning af ensileringsmiddel oggrundig sammenblanding for at sikre ensartet for-deling - ensileret i lufttætte stålsiloer med et ru-mindhold på ca. 3 m3. Siloerne var forsynet medafløb i bunden, der med plastic slanger var for-bundet med store plasticflasker til opsamling afensilagesaften.

I afgrøde og ensilage bestemtes tørstof, aske,råprotein, træstof (ikke i ensilagen) og vandoplø-seligt kulhydrat. I ensilagen desuden pH, ammo-

Tabel 4. Afgrødens tørstofindhold og tørstoffets kemiske sammensætning% dry matter in herbage and chemical composition of dry matter

% af tørstof

Dato forensilering

Date ofensiling

21/6 19734/6 1974

11/6 1975

Afgrøde

Herbage

Ital. rajgræsKløvergræsKløvergræs

% tør-stof

%drymatter

18,7122,4421,22

org.stof

org.matter

90,6792,8291,54

råpro-tein

% of dry

crudeprotein

17,0913,6313,11

træ-stof

matter

crudefiber

20,3020,4126,90

vok

WSC

24,0622,8014,66

313

niak, mælkesyre, eddikesyre, smørsyre og alko-hol. I ensilagesaften bestemtes tørstof, aske ogråprotein.

I afgrøde og ensilage (undtagen led 8) bestem-tes fordøjeligheden af organisk stof og råproteinved forsøg med får. 2 får pr. forsøgsled.

Da råproteinets fordøjelighed er stærkt afhæn-gig af råproteinindholdet, således at fordøjelig-hedskoefficienter for foder med forskelligt rå-proteinindhold ikke er umiddelbart sammenligne-lige, blev for hvert forsøgsled i de enkelte forsøgberegnet en fordøjelighedskoefficient gældendeved den gennemsnitlige råproteinprocent i detpågældende forsøg - altså gennemsnit for alle for-søgsled og grønt. Beregningen blev foretaget vedhjælp af ligningen (sml. Møller, Frederiksen ogWitt 1973):

100U 0,95 (Pt -e- Pgns.)

hvor

"gns.

Fkk„rl

Pi

100

Gennemsnitlig råproteinprocentKorrigeret fordøjeligheds-koefficient for råproteinRåproteinprocent for vedkommen-de forsøgsled

Fordøjelighedskoefficient forvedkommende forsøgsled bestemtved fordøjelighedsforsøg

Til bestemmelse af ensilagens tilbøjelighed tileftergæring blev 50 kg af hver ensilage fyldt ilufttætte 3001 siloer, hvorefter iltforbrug og tern-

Tabel 5. Ensileringstab af organisk stof og råprotein ved gæring, saftafløb og samlet tab, pct. (Gns. af 3 forsøg)Loss of organic matter and crude protein during ensilage by fermentation, seepage and overall loss, %. (Average of

3 exp.)

Tab af org. stof ved Tab af råprotein ved

Forsøgsled

Treatment

gæ-ring

saft-afløb ialt

Loss of or g. matter by

fermen-tation

5,56,43,07,03,85,36,87,3

see-page

3,63,23,12,62,82,72,21,8

over-all

9,19,66,29,66,68,09,09,1

gæ-ring

saft-afløb

Loss of crude prot.

fermen-tation

2,22,10,22,40,31,01,73,3

see-page

4,84,83,63,83,03,72,42,9

ialtby

over-all

7,06,93,86,23,34,74,16,2

1 Uden tilsætning 5,52 Myresyre, 0,3 % 643 Myresyre, 0,6%4 Formaldehyd + myresyre, 0,3 %5 Formaldehyd + myresyre, 0,6 %6 Formaldehyd + svovlsyre, 0,3 %7 Formaldehyd + svovlsyre, 0,6 % 6,88 Uden tilsætning 7,3

peratur måltes på samme måde som ved forsøgmed grønt.

ResultaterEnsileringstab og ensilagekvalitetMed hensyn til tab og ensilagekvalitet har de treforsøg givet meget nær samme resultat, hvorforkun gennemsnit skal anføres her.

I tabel 5 er tabene af organisk stof og råprotein

anført. Tabene er gennemgående beskedne, ogder er ingen sikker forskel mellem forsøgsledde-ne.

I tabel 6 er ensilagekvaliteten vist. Det ses,atder uden tilsætning er opnået ensilage af fin kva-litet med et højt mælkesyreindhold, et lavt am-moniakindhold og praktisk taget smørsyrefri.

Ved tilsætning af myresyre er mælkesyre- ogeddikesyreindholdet reduceret meget kraftigt og

314

Tabel 6. Ensilagernes kvalitet. (Gns. af 3 forsøg)The quality of silages. (Average of 3 exp.)

Forsøgsled

Treatment

pH

pH

3,943,913,894,014,273,964,123,94

At

NHi-N%of

tot. N

7,55,63,75,54,46,34,07,6

mælke-syre

laet.acid

12,699,145,079,686,90

11,308,20

13,05

eddike-syre

% af tørstof

smør-syre

% of dry matter

acet.acid

2,951,430,682,191,412,451,732,55

butyr.acid

0,110,060,060,080,060,120,120,08

alko-hol

alco-hol

1,372,271,511,641,441,321,861,26

vok

WSC

1,299,05

16,894,879,882,578,631,53

1 Uden tilsætning2 Myresyre, 0,3 %3 Myresyre, 0,6 %4 Formaldehyd + myresyre, 0,3 %5 Formaldehyd + myresyre, 0,6 %6 Formaldehyd + svovlsyre, 0,3 %7 Formaldehyd + svovlsyre, 0,6 %8 Uden tilsætning

indholdet af vandopløseligt kulhydrat forøgetstærkt. En lignende virkning, men lidt mindreudpræget, viser blandingerne af formaldehydmed henholdsvis myresyre og svovlsyre.

Afgrødens og ensilagens fordøjelighedI tabel 7 er fordøjelighedskoefficienter for orga-nisk stof og råprotein i afgrøder og ensilager vist.

I tabel 8 er anført de korrigerede fordøjelig-

hedskoefficienter for råprotein samt gennemsnitfor de tre forsøg for fordøjelighed skoefficienternefor organisk stof og de korrigerede fordøjelig-hedskoefficienter for råprotein.

Mellem fordøjelighedskoefficienterne for or-ganisk stof er der ingen sikre forskelle. Derimodhar tilsætning af myresyre eller formaldehyd iblanding med myresyre eller svovlsyre bevirketen tydelig reduktion af proteinets fordøjelighed.

Tabel 7. Fordøjelighedskoefficienter for organisk stof og råprotein i afgrøde og ensilageDigestibility coefficients of organic matter and crude protein in herbage and silage

Fordøjelighedskoefficienter for

Led

Treatment

År Year:

Afgrøde1 Uden tilsætning2 Myresyre,3 Myresyre,4 Formaldehyd +5 Formaldehyd +6 Formaldehyd +7 Formaldehyd +

myresyre,myresyre,svovlsyre,svovlsyre,

000000

, 3 %, 6 %,3 %, 6 %, 3 %, 6 %

1973

79,880,378,779,480,380,378,477,9

organisk stofDigestibility coefficients

organic matter

1974

77,481,379,679,177,075,579,780,8

1975

74,073,373,370,672,770,673,073,1

1973

75,973,073,875,976,776,175,170,3

råprotein

of

crude protein

1974

64,972,367,161,963,755,969,766,1

1975

71,968,067,164,264,760,466,564,1

315

Tabel 8. Korrigerede fordøjelighedskoefficienter for råprotein fra tre forsøg og i gennemsnit samt de gennemsnitligefordøjelighed skoefficienter for organisk stof i afgrøde og ensilage

Correctet digestibility coefficients of crude protein from three experiments and as average and the digestibilitycoefficients of organic matter as average

Led

Treatment

År Year:

Afgrøde1 Uden tilsætning2 Myresyre,3 Myresyre,4 Formaldehyd + myresyre,5 Formaldehyd + myresyre,6 Formaldehyd + svovlsyre,7 Formaldehyd + svovlsyre,

0,3%0,6%0,3 %0,6%0,3%0,6%

1973

77,374,072,775,876,475,874,869,8

Korrigerede fordøjeligheds-koefficienter for råprotein

Corrected digestibilitycoefficients of crude protein

1974

65,071,567,662,964,157,068,866,2

1975

73,767,867,260,965,160,465,566,5

gns.average

72,071,169,266,568,564,469,767,5

FK org.stofgns.

average

11,178,377,276,476,775,577,177,3

Det skal dog her stærkt fremhæves, at fordøjelig-hedskoefficienten for råprotein ikke kan benyttessom mål for proteinkvalitet. Koefficienten er,som allerede nævnt, stærkt afhængig af protein-koncentrationen i foderet, hvilket der dog kankorrigeres for, som det er gjort i nærværendeberetning. Når denne korrektion er foretaget, kanman imidlertid ikke regne med en positiv korrela-tion mellem ford øjelighed skoefficienten og pro-teinkvaliteten, ofte vil korrelationen snarere værenegativ.

Dette hænger sammen med, at fordøjelighedenaf protein, der ikke nedbrydes i vommen, og afbakterieprotein, der syntetiseres af amid stoffer-enten oprindeligt til stede i foderet eller dannetved nedbrydning af foderets protein-er forholds-vis lav (se f.eks. Madsen et al. 1977, Hvelplundog Møller, 1976). Derimod fordøjes ammoniak -oprindeligt til stede eller dannet i vommen -praktisk taget 100%, forsåvidt det ikke indgår iproteinsyntesen. En høj fordøjelighedskoeffici-ent kan altså være udtryk for, at en betydelig delaf proteinet fordøjes som ammoniak, og altså sletikke udnyttes. Meget tyder på, at i nærværendeforsøg erde højeste fordøjelighedskoefficienter etudtryk for den ringeste proteinudnyttelse, idet ko-

efficienterne er stærkt positivt korrelerede medensilagens ammoniakindhold, d.v.s. jo stærkereproteinnedbrydning jo højere er fordøjeligheds-koefficienten.

Ensilagens tilbøjelighed til eftergæring

Iltforbruget i en periode indtil 10 døgn er for for-søget 1973 vist i fig. 5.

Kurverne minder meget om kurverne i fig. 1.Den væsentligste forskel er, at iltningsprocesser-

g O2 pr. 100 g1 0 ~ org. stof

Fig. 5. Iltforbrug, g pr. 100 g org. stof. Forsøg 1973.Oxygen consumption, g per 100 g OM. Exp. 1973.

316

Tabel 9. Tidsforløb i timer indtil 3% af ensilagens organiske stof er nedbrudtTime in hours until 3% of OM of the silage is decomposed

Forsøgsled Treatment

Forsøg

Experi-ment

197319741975

1

udentilsæt-ning

207280115

2 3

myresyre

0,3%

136289169

0,6%

176235267

4 5formaldehyd+ myresyre

0,3%

109139133

0,6%

70113152

6 7formaldehyd+ svovlsyre

0,3% 0,6%

87 8963 60

148 139

8

udentilsæt-

ning

110143

ne i ensilage oftest kommer langsommere i gangend i frisk græs. Men når først iltningen er i gang,dvs. at iltforbruget når op på 1-2 g pr. 100 gorganisk stof, forløber den videre iltning medomtrent samme hastighed i ensilage og grønt.D.v.s., at også for ensilage er den tid, der forlø-ber, indtil iltforbruget når 3 g pr. 100 g organiskstof, et hensigtsmæssigt mål for stabilitet.

I tabel 9 er for alle 3 forsøg vist, hvor lang tid,der forløb inden iltforbruget nåede 3 g pr. 100 gorganisk stof.

Det ses, at i alle forsøg har ensilagen udentilsætning været stabil i mindst 4 døgn. Myresyrehar i nogle tilfælde øget stabiliteten, men i andretilfælde er stabiliteten forringet.

Formaldehyd, både i blanding med myresyreog svovlsyre, har vist negativ effekt i to forsøg ogen svag positiv effekt i et forsøg. I tabel 10 er dehøjest opnåede temperaturer vist.

Ved at sammenholde tabel 9 og 10 findes ingentydelig sammenhæng mellem ensilagens stabilitetog den opnåede højeste temperatur.

Forsøg

Experi-ment

Tabel 10. Højest opnåede temperatur i ensilagen under iltningen, °CHighest obtained temperature in silage during oxidation, °C

Forsøgsled Treatment

1

Udentilsæt-ning

2 3 4 5 6 7 8formaldehyd formaldehyd

myresyre + myresyre + svovlsyre Uden Lufttilsæt-

0,3% 0,6% 0,3% 0,6% ning Air0,3% 0,6%

197319741975

424041

463444

404326

405132

394546

394438

444634

4531

131216

Konklusion og diskussionVed tilsætning afsyre, formalin eller en blandingaf formalin og syre ved ensileringen kan opnås envis hæmning af iltningsprocesser i ensileringensførste aerobe fase.

Der blev ikke i forsøgene konstateret nogen

afgørende forskel på de afprøvede midler: Myre-syre, propionsyre, en blanding af myresyre ogpropionsyre, formaldehyd, en blanding af for-maldehyd og myresyre, en blanding af formalde-hyd og svovlsyre og AIV-syre (svovlsyre).

Forsøgene viser, at hæmningsvirkningen er

317

kortvarig. Ved tilførsel af 0,3% af midlerne bleviltningen forsinket 10-15 timer og ved tilførsel afden dobbelte mængde 15-30 timer. Dette er i godoverensstemmelse med resultater af tidligere for-søg {Nørgaard Pedersen og Witt, 1973). Det kanderfor konkluderes, at når der tilsættes syre ellerformaldehyd ved ensileringen, bliver kravet omtempo under nedlægningen knap så presserende,men kravet om effektiv dækning er det sammesom ved ensilering uden tilsætning.

I et enkelt forsøg er det vist, at der ved tilsæt-ning af myresyre i større mængder kan opnåsresistens mod iltning i længere tid, ved tilsætningaf 3-4% endog i flere måneder. Anvendelse af såstore mængder må dog nok både af økonomiskeog fodringsmæssige grunde anses for udelukket.Derimod kan det ikke afvises, at det i tilfælde aflængere tids standsning af ensileringsarbejdet,f.eks. en week-end over, kan være formålstjenligtat tilsætte myresyre til de yderste lag af ensilagen.Men det må fremhæves, at skal der opnås ensikker effekt, må der tilsættes store mængder my-resyre, nok ca. 1%.

I tre forsøg, hvor virkningen af myresyre ogblandinger af formaldehyd og myresyre ellersvovlsyre på ensilagens kvalitet og tilbøjelighedtil eftergæring er undersøgt, er der opnået en ud-mærket kvalitet uden tilsætning, hvilket utvivl-somt hænger sammen med, at alle forsøgsafgrø-derne var sukkerrige og let ensilerbare. Ensile-ringsmidlerne har dog vist en meget stærk ind-virkning på gæringsforløbet, idet både mælkesy-remængden og eddikesyremængden er stærkt re-duceret og indholdet af vandopløseligt kulhydratforøget stærkt. Endvidere har tilsætningen bevir-ket en vis reduktion af ensilagens ammoniakind-hold. Lignende resultater er opnået af flere for-skere (Wilson et al. 1973, Mann og McDonald1976, Wilson og Wilkins 1977).

Fordøjeligheden af organisk stof var omtrentden samme i ensilager uden tilsætning og medtilsætning af myresyre eller formaldehyd sy re-blandinger. Derimod har tilsætningen bevirket entemmelig kraftig reduktion af proteinets fordøje-lighed. Der er dog god grund til at bemærke, atfordøjelighedskoefficienterne viser stærk positivkorrelation med ensilagens ammoniakindhold,

altså med proteinets nedbrydningsgrad, hvilketlader formode, at de højeste fordøjelighedskoef-ficienter er forbundet med den ringeste prote-inudnyttelse.

Ved ensilering af sukkerrige, let ensilerbare af-grøder formindskes tabet af organisk stof og rå-protein kun lidt ved tilsætning af syre eller andetensileringsmiddel. Det vil derfor kun være hen-sigtsmæssigt at anvende ensileringsmidler til så-danne afgrøder, hvis foderværdien af organiskstof eller protein forbedres derved, og/eller ensi-lagens anvendelighed som foder forbedres.

I flere forsøg er det fundet, at der opnås størrefoderoptagelse af myresyreensilage end af ensila-ge uden tilsætning (Syrjälä, 1975, Skovborg ogAndersen 1976, Barry 1975). Om den højere fo-deroptagelse skyldes det lavere mælkesyreind-hold, det højere sukkerindhold, eller et kompleksaf faktorer er vist ikke klarlagt.

Den større foderoptagelse bevirker naturligvisen større produktion. Men det forekommer rime-ligt at antage, at selv om foderoptagelsen er densamme, vil der ofte opnås større produktion medmyresyreensilage end med ensilage uden tilsæt-ning, bl.a. fordi myresyreensilagens protein måantages at udnyttes bedst, dels fordi proteinned-brydningen er noget mindre fremskreden, og delsfordi det højere sukkerindhold giver bedre mulig-heder for proteinsyntese i vommen (Syrjälä 1975og 1977).

Der foreligger ikke mange erfaringer vedrøren-de fodring med ensilage konserveret med formal-dehyd eller formaldehyd-syreblandinger. Herskal blot refereres til nogle finske forsøg, der viseromtrent samme resultat ved tilsætning af AIV 1(25% myresyre + 20% saltsyre), AIV 2 (83% my-resyre + 2% fosforsyre), myresyre og Viher-op-løsninger (opløsninger indeholdende 20-26%formaldehyd + 17-26% myresyre eller eddikesy-re). (Ettala et. al. 1975 a og b).

Ved anvendelse af formaldehyd er der iøvrigtnogle problemer, der ikke kan anses for tilstræk-keligt belyst. Tilsættes for store mængder, kanproteinets fordøjelighed forringes betydeligt ogvomfunktionerne påvirkes uheldigt. Et næstenupåagtet problem er, at formaldehyd kan gå over imælken. Beck og Gross (1973) fandt således ved

318

fodring med ensilage tilsat formaldehyd umiddel-bart før fodringen, at 1% blev genfunden i mæl-ken, hvis formaldehydindhold blev 2 p.p.m. Hvorstor koncentration, der kan accepteres i mælk,foreligger der (vist) intet om.

Vurdering af om det vil være hensigtsmæssigtat anvende myresyre eller evt. et andet ensile-ringsmiddel ved ensilering af let ensilerbare af-grøder synes temmelig kompliceret. Skal ensilagebenyttes som hovedfoder, vil der nok kunne reg-nes med både en større foderoptagelse og en bed-re foderudnyttelse ved anvendelse af myresyre.Skal ensilagen derimod bruges i forbindelse medandre grovfodermidler, f.eks. roer, bliver opta-gelse af ensilage et mindre problem, og ensilagensindhold af sukker som basis for proteinsyntesebliver ligeledes af mindre betydning. Det skal hernævnes, at Syrjälä (1975 og 1977) fandt, at nårensilage blev opfodret sammen med 15% sukker,blev den betydelige forskel på foderudnyttelse afensilage uden tilsætning og myresyreensilagepraktisk taget udlignet. Derimod kan den forbed-rede konservering af proteinet muligvis stadigvære af betydning, især hvis ensilagen skal brugestil højtydende dyr. Men det er nok rimeligt atoverveje, om ikke denne virkning ligeså godt ogbilligere ville kunne opnås ved tilsætning af mine-ralsyre eller evt. en blanding af mineralsyre ogmyresyre.

Det skal endelig bemærkes, at valg af ensile-ringsmetode yderligere kompliceres derved, atder ved fortørring kan opnås en lignende effekt påfoderoptagelsen som ved tilsætning af myresyre{Skovborg og Andersen 1973 og 1976).

De udførte forsøg har ikke givet et klart svar på,om tilsætning af syre eller formaldehyd blandetmed syre påvirker ensilagens tilbøjelighed til ef-tergæring i positiv eller negativ retning, idet der inogle tilfælde er fundet forøget holdbarhed vedtilsætning, men i andre en ofte betydelig for-mindsket holdbarhed. At tilsætning af et ensile-ringsmiddel kan virke negativ kan skyldes, at til-sætningen bevirker en undertiden kraftig reduk-tion af ensilagens indhold af eddikesyre, der haren temmelig stærk iltningshæmmende virkning{Backer 1969, Beck og Gross 1970), og den nega-tive virkning af denne reduktion kan meget vel

være større end den positive virkning af det til-satte middel.

LitteraturBarry, T.N., (1975). Effect of treatment with formalde-

hyde, formic acid, and formaldehyde-acid mixtureson the chemical composition and nutritive value ofsilage. N. Z. Journ. Agric. Res. 19, 185.

Beck, Th. og Gross, F., (1973). Zur Frage der Rück-stände bei der Verwendung Formaldehyd-haltigerZusatzmittel bei der Gärfutterbereitung. Wirschaft-seig. Futter, 19, 282.

Bucker, E., (1969). Beiträge zu den mikrobiellen Vor-gängen in Körner Maissilagen im Hinblick auf derenStabilität. Diss. München. Her eiteret efter Grossog Bech 1970.

Ettala, E., Pohjanheimo, O., Huida, L. og Lampila,M., (1975, (a)). Ensilage of grass with acids andacid-formaldehyde additives. I. Annal. Agric. Fen-niae, 14, 286.

Ettale, E., Pohjanheimo, O. og Lampila, M., (1975,(b)). Ensilage of grass with acids and acid-formalde-hyde additives. Annal. Agric. Fenniae, 14, 304.

Beck, Th. og Gross, F., (1970). Untersuchungen überdie Hemmung von aeroben Abbauprozessen durchPropionsäure bei der Auslagerung von Gärfutter.Wirtschaftseig. Futter, 16, 1.

Hvelplund, T. og Møller, P.D., (1976). Nitrogen meta-bolism in the gastrointestinal tract of cows fed sila-ge. Zeitschr. Tierphysiologie,vTierernährung undFuttermittelkunde, 37, 183.

Madsen, J., Møller, P.D., VestergaardThomsen, K. ogHvelplund, T., (1977). Indflydelsen af kemisk be-handlet foderprotein på drøvtyggernes kvælstofom-sætning. 458. ber. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Mann, E.M. og McDonald, P. (1976). The effect offormalin and lower volatile acids on silage fermen-tation. J. Sei. Fd. Agric. 27, 612.

Møller, E., Frederiksen, J.H. og Witt, N., (1973). Græs-ser i renbestand II. 3. ber. Fællesudvalget for Sta-tens Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg.

Nørgaard Pedersen, EJ. & Witt, N., (1973). Ensile-ringsmidlers virkning. I. Undersøgelser over deniltningshæmmende virkning af nogle ensilerings-midler. Tidsskr. f. Planteavl. 1102. ber. 77, 415

Skovborg, E.B. og Andersen, P.E., (1973). Konserve-rede græsmarksafgrøder til malkekøer II. 4. ber.Fællesudvalget for Statens Planteavls- og Husdyr-brugsforsøg.

Skovborg, E.B. og Andersen, P.E., (1976). Konserve-rede græsmarksafgrøder til malkekøer III. 5. ber.Fællesudvalget for Statens Planteavls- og Husdyr-brugsforsøg.

Syrjälä, L., (1975). Live-weight gain, feed intake andwool growth of lambs on different grass silages andsucrose and starch supplements. Annal. Agric.Fenniae, 14, 338.

319

Syrjälä, L. (1977). Effect of fermentation level on the Wilson, R.F. og Wilkins, R.J., (1973). Formic acid as autilisation of silage protein. XIII Int. Grassl. Cong- silage additive for wet crops of cocksfoot and lucer-ress, Leipzig. Sectional papers 8-9-10, 509. ne. Jour. Agric. Science, 80, 225.

Wilkins, R.J., Wilson, R.F. ogWoolford, M.K., (1974). Wilson, R.F. og Wilkins, R.J., (1977). The effects ofThe effect of formaldehyde on the silage fermenta- mixtures of formalin and acid on silage fermenta-tion. Proc. 5th Gen. Meet. Europ. Grassland Fede- tion. XIII Int. Grassl. Congress, Leipzig. Sectionalration. Växtodling 29, 197. Papers 8-9-10, 187.

Manuskript modtaget den 20. januar 1978.

320