DMN - guideline nr. 3 - version juni 2006 · 2018. 5. 7. · Guideline nr. 3 2006-06-27 Version 1.0 Side 2 af 61

Guideline nr. 3

2006-06-27 Version 1.0 Side 1 af 61 Erstatter version Ny

Transportører - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods amba Øgaard, Erik; Arla Foods amba Brygmann, Lars; Danish Crown AmbA Pedersen, Steen; Gram Equipment A/S Hansen, Anders Staf; Interroll A/S Lassen, Anders; Jens S. Transmissioner A/S Melbye, Hans-Henrik; Jorgensen Engineering A/S Krüger, Peter; KJ Industries A/S Winther, Klaus Kjærgaard; KJ Industries A/S Cortzen Jan; Niels Burcharth A/S Broe, Peter; uni-chains A/S Boye-Møller, Anne R.; Teknologisk Institut

Udarbejdet af arbejdsgruppe 'Transportører' i regi af Den Rustfri Stålindustris Kompeten-cecenter.

Guideline nr. 3


Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter c/o Teknologisk Institut Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding Tlf.: 72 20 19 00 Fax: 72 20 19 19 [email protected] www.staalcentrum.dk Denne guideline er udviklet med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publiceret for Centret af:

Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding www.teknologisk.dk © Teknologisk Institut ISBN: 87-7756-752-8

Guideline nr. 3


Resumé Nærværende vejledning giver nogle overordnede retningslinjer for hygiejnisk design af transportører til levnedsmiddelindustrien. Særlige opmærksomhedspunkter vises i form af skitser/billeder. Vejledningen er opdelt i en række delelementer som vist på billedet nedenfor. Nøgleord Transportbånd, hygiejnisk design, konstruktion, levnedsmidler, rengøring, dyser, materia-le, motor, afskærmning, levnedsmiddelgodkendt, service, samlinger.

Figur 1. Oversigt over en transportørs delelementer

Bånd Medløbsende

Drivstationer

Forankring

Understøtning af bånd Transportørramme

Sidestyr til produkt

Understativ

Dysebomme

Guideline nr. 3


Definition og brug af guidelines Et godt hygiejnisk design reducerer rengøringstiden. Derfor vil nærværende vejledning være relevant i alle produktionsmiljøer, hvor rengøringstiden af transportører ønskes mi-nimeret. Jo højere hygiejnekrav – jo større krav til rengøringen, og jo vigtigere bliver designet. Vejledningen kan bruges af konstruktører i forbindelse med design af transportører. Vejledningen kan også bruges af indkøbere som beslutningsgrundlag i forbindelse med specifikation af delelementer til en transportør. Endelig kan vejledningen bruges som kommunikationsredskab mellem hhv. indkøbere af transportører og leverandører. Vejledningen har ikke til hensigt at anbefale bestemte typer løsninger eller leverandører. Denne guideline er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Den Rustfri Stålindustris Kom-petencecenter og er en del af en guidelinesamling. De øvrige, der indgår i denne sam-ling, er: Guideline nr. 1: Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Guideline nr. 2: Huskeliste ved køb/salg af produktionsudstyr - med fokus på hygiejne Guideline nr. 3: Transportører - med fokus på hygiejne Guideline nr. 4: Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien - en introduktion Guideline nr. 5: Opbygning af rørsystemer i levnedsmiddelindustrien - med fokus på hy-

giejne Guideline nr. 6: Indbygning af komponenter i lukkede procesanlæg til levnedsmiddelin-

dustrien - med fokus på hygiejne God fornøjelse!

Guideline nr. 3


Indholdsfortegnelse 1. Fagområde .................................................................................................................. 6

2. Afgrænsninger............................................................................................................ 6

3. Konstruktørens vigtige designregler ........................................................................ 6 3.1. Generelt design................................................................................................................... 6 3.2. Særligt hygiejnisk design .................................................................................................. 7

4. Båndtyper.................................................................................................................. 11 4.1. Modulbånd......................................................................................................................... 11 4.2. Kunststofbånd (PVC, PU, PE, Silikone, Gummi) ............................................................ 15 4.3. Fortandet kunststofbånd (termoplastisk polyuretan, TPU) .......................................... 18 4.4. Lamelbånd (= lamelkæde) ................................................................................................ 19 4.5. Rulletransportør................................................................................................................ 21 4.6. Trådbånd............................................................................................................................ 24

5. Sidestyr til bånd........................................................................................................ 27

6. Dysebomme .............................................................................................................. 30

7. Sidestyr til produkt................................................................................................... 31

8. Understøtning af bånd ............................................................................................. 35 8.1. Glidelister .......................................................................................................................... 35 8.2. Halvmåner.......................................................................................................................... 36 8.3. Bæreruller og returruller .................................................................................................. 37 8.4. Plader som understøtning ............................................................................................... 38

9. Drivstationer ............................................................................................................. 40 9.1. Tromlemotor til kunststofbånd........................................................................................ 40 9.2. Tromlemotor til modulbånd og fortandet kunststofbånd.............................................. 42 9.3. Gearmotor til kunsstofbånd og modulbånd ................................................................... 44

10. Medløbsende........................................................................................................... 46

11. Transportørramme.................................................................................................. 48

12. Understativ.............................................................................................................. 51

13. Forankring............................................................................................................... 54 13.1. Fikseret ............................................................................................................................ 54 13.2. Mobilt ............................................................................................................................... 57

14. Anvendte metoder .................................................................................................. 58

15. Sikkerhed og miljøhensyn ..................................................................................... 58

16. Yderligere informationer ........................................................................................ 58 16.1. Relaterede vejledninger ................................................................................................. 58 16.2. Links................................................................................................................................. 59

17. Referencer............................................................................................................... 60

18. Anvendte begreber / termer................................................................................... 60

19. Bilag......................................................................................................................... 60 19.1. Beskyttelsesklassifikationer – IP nomenklatur (iht. IEC 529 / DIN 40 050) ................ 60

20. Ændringsprotokol .................................................................................................. 61

Guideline nr. 3


1. Fagområde Vejledningen indeholder en række overordnede retningslinjer for hygiejnisk design af transportører til levnedsmiddelindustrien. Forskellige typer løsninger er kommenteret mht. funktionalitet, konstruktion, rengørlighed og service. 2. Afgrænsninger Vejledningen afgrænses til transportører, der anvendes i ”høj risiko områder”, d.v.s. pro-duktion / forædling af ikke emballerede fødevarer i fugtigt miljø. Der gælder samme ret-ningslinjer for udstyret uanset, om der er direkte fødevarekontakt eller, om produktet transporteres i åbne kasser. Et fugtigt miljø giver særlig god grobund for bakterier og dermed risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende bakterier til fødevarerne. 3. Konstruktørens vigtige designregler Konstruktøren skal sikre, at det leverede udstyr opfylder de stillede krav, og at det kvali-tetsmæssigt lever op til den forventede brug. 3.1. Generelt design

• Udstyret bør være udformet, så det er let at rengøre. Hvis der kræves demonta-ge/åbning af låger m.v. bør dette nemt kunne ske, og lågen eller det demonterede må ikke være i vejen for rengøringen. Der må ikke være revner, ender, huller, ujævnheder, ru overflader m.v. hvor der ikke eller vanskeligt kan rengøres. Disse områder kan gemme bakterier, som løbende kan kontaminere produktionen. Overflader skal være af en sådan beskaffenhed, at der ikke dannes biofilm på maskinerne.

• Udstyret bør være udformet uden skarpe hjørner og kanter • Udstyret bør være designet, således at produktpartikler ikke kan tilbageholdes af

designet. • Alle horisontale flader bør reduceres til et absolut minimum. • Alle horisontale flader bør vinkles med en vinkel på min. 5°, så vand på fladen kan

løbe af af sig selv. Konstruktioner/ bæringer vinkles ligeledes, så vandet let kan løbe af, hvilket letter udtørring af lokalet efter rengøringen.

• Udstyret bør designes således, at opsamling og ophobning af vand og vaskemid-ler ikke sker. Konstruktionen bør være udført uden skjulte områder, eller positio-ner hvor vand, rengøringsmiddel eller snavs kan ophobes.

• Udstyr bør under vask kunne indstilles i flere vaskepositioner, således at alle dele af udstyret kan rengøres ordentligt

• Udstyret bør være så åbent som muligt. Afskærmningen minimeres til det sikker-hedsmæssigt nødvendige og bør ikke hindre en effektiv rengøring. Afskærmning bør eventuelt kunne fjernes under rengøring/desinfektion ved åbning eller af-hængsling.

Guideline nr. 3


• Såfremt det er påkrævet med adskillelse af maskinelt udstyr, da bør dette være

nøje beskrevet i rengøringsvejledningen. Der bør være lavet et system til opbeva-ring/placering af løsdelene.

• Udstyret skal overholde Maskindirektivets retningslinjer • Inden idrifttagning af et nyt anlæg eller efter reparation, skal der gøres grundigt

rent, da støv virker som sandpapir og dermed reducerer udstyrets levetid. 3.2. Særligt hygiejnisk design

• Alle øvre flader på bokse, skabe og betjeningspaneler m.v. bør have en vinkel på 5°-30º, for at tillade vand at løbe af fladen af sig selv. (Boksen kan være skråtstil-let)

• Alle støtter til elektriske kabler bør være udført således, at produktpartikler og dele ikke opsamles på eller imellem ledningerne.

• Udstyr, der eventuelt skal gøres rent under produktion, skal hurtigt kunne sættes i rengøringsstilling.

• Alle materialer og medier (pakninger, olie…), hvor der er direkte produktkontakt eller risiko for produktkontakt skal være fødevaregodkendte til det pågældende marked (dokumentation påkrævet). Brug evt. de links, der er nævnt sidst i denne guideline eller læs mere i EHEDG’s guideline no. 23: ”Safe production and use of food-grade lubricants” (www.ehedg.org).

I øvrigt henvises til EHEDG’s (European Hygienic Engineering & Design Group) guideline no. 8 om ”Hygienic equipment design criteria” (se www.ehedg.org). Der gi-ves i dette dokument en række generelle vejledninger til, hvordan udstyr kan desig-nes og fremstilles, således at mikrobiel sikkerhed og produktkvalitet sikres. Bl.a. om-tales rengøring, validering af hygiejnisk kvalitet, overflader, geometri, konstruktion og materialer.

Maskiner og transportører • Det anbefales, at maskinelt udstyr/bånd kan starte og stoppe gruppevis af hensyn

til rengøringsprocessen. Dette vil reducere energiforbrug/slitage og støjen i lokalet under rengøringen.

• Komponenter og el-bokse der er monteret direkte på udstyret bør have en min. afstand på 25 mm imellem komponentens bagside og den flade/komponent hvor-på det er fastgjort. Boksens top bør have en vinkel på 5°-30º.

• Alle ben bør kunne justeres +/- 75 mm for at kompensere for skæve gulve. • Det er en fordel, hvis transportbåndet nemt kan løsnes uden væsentlig brug af

værktøj.

Fastgørelse i gulv eller loft • Udstyr der skal fastgøres i gulvet, bør forsegles således at gulvet forbliver 100 %

tæt og uden smudssamling. • Udstyr der skal fastgøres til bærende loftkonstruktioner, bør føres op igennem

nedhængt panelloft. Gennemføringerne bør ske på færrest mulige steder.

Guideline nr. 3


Placering og montage af komponenter

• Komponenter og el-bokse monteret på vægge bør have en min. afstand på 50 mm imellem komponentens bagside og den flade, hvorpå komponenten er monte-ret.

• Afstand fra inventar til væg og maskiner/udstyr indbyrdes: Tilstræbes 60 cm dog min 30 cm, dog bør låger min. kunne åbnes til 90°.

• Det bør tilstræbes at frihøjde fra gulv til maskinelt udstyr: Min. 30 cm.

Kabling • Nedføringer af el-vand-luft hovedforsyningslinier i loftet, bør ske i lodrette rørførin-

ger. • Lodrette kabelføringer bør være inkluderet i tilbuddet. • Horisontale kabelføringer med kablerne liggende frit kan med fordel være udført

med en rustfri gitterbakke, afdækket med rustfri stålplader. Dette kan udføres som vist nedenfor.

• Tværsnittet at kabelbakken bør tilpasses antallet af kabler.

Figur 2. Kabler monteret fritliggende i gitterbakker, der er afdækket med drænbare rustfri stålplader. Til venstre ”Fig. 1” ses et tværsnit af en horisontal kabelføring, mens figuren til højre ”Fig. 2” viser en kabel-bakke fra siden. Føring af kabler til fotofølere, motorer eller lign. Kan føres frit på afstande under 500 mm., som vist på den nederste figur.

• Føring af kabler til fotofølere, motorer eller lign. kan føres frit på afstande under

500 mm., som vist nederst på figuren. • Kabel tilgang til udstyr placeret i produktionslokaler bør have tilgangen placeret i

bunden af skabe og bokse. • Der henvises i øvrigt til Guideline nr. 1 i denne serie: Kabelføringer og elskabe –

med fokus på hygiejne.

Fritliggende kabler

Guideline nr. 3


Pneumatiske komponenter

• Pneumatiske ventilblokke bør samles i bokse udført i rustfrit stål svarende til min. AISI 304. Boksens top bør have en vinkel på 5°-30º, for at tillade vand at løbe af fladen af sig selv.

• Slangetilgangen bør være i bunden. • Boksens udluftningsluft bør forbindes til det centrale udluftningssystem. • Anden udluftningsluft fra pneumatiske komponenter bør forbindes til det centrale

udluftningssystem. Materialer

• Alle anvendte materialer skal være godkendt for anvendelse i fødevareindustrien. • Vær opmærksom på, at stål og plast har forskellige udvidelseskoefficienter ved

opvarmning. Derfor bør samlinger af plast og stål kun spændes/fikseres ét sted. Udvidelseskoefficienten for de fleste plastmaterialer er ca. 10 gange større end for stål (plast udvides med ca. 1,8 mm pr. 10 °C temperaturspring, mens stål udvides med ca. 0,2 mm pr. 10 °C temperaturspring).

Metalkonstruktioner: Der henvises til Guideline nr. 4 i denne serie: ”Rustfrit stål i lev-

nedsmiddelindustrien – en introduktion”. Slebne og glasblæste overfla-der bør ikke anvendes på steder som kan komme i direkte fødevare-kontakt. Alle fuldsvejsninger bør være glatte.

Plastik: Plastikmateriale bør være af høj vedligeholdelses og hygiejnestandard. Plastmaterialerne bør være modstandsdygtige overfor produkter og rengøringsmidler.

Bånd: Båndtyper bør være godkendt for fødevareindustrien. Kunststofbånd bør være udført med forseglede kanter og således at kanterne ikke be-skadiges og der opstår smuld.

Aluminium: Bør generelt ikke anvendes. Aluminium tåler ikke fødevareindustriens rengøringsmidler og vil korrodere.

Messing: Bør generelt ikke anvendes. Messing vil korrodere (irer og bliver grønt). Udførelse

• Leverandøren bør sikre at udførelsen af udstyret sker iht. de opstillede design-krav, samt brug af de godkendte materialer.

• Leverandøren er ansvarlig for at alt arbejde udføres af faglært personel, med ud-dannelse og træning i det pågældende arbejde.

• På given foranledning bør leverandøren fremskaffe bevis for den enkeltes evne til at udføre sit arbejde.

Svejsning af rustfrit stål

• Svejsesømme på maskiner, rør og udstyr bør være fuldsvejsninger, afsyret, va-sket og slebet. Punktsvejsning bør undgås om muligt.

• Alle svejsninger bør som minimum opfylde kvalitet niveau B iht. DS/EN 25817. • Svejsning af rustfrit stål bør udføres af svejsere, på et kvalitetsniveau svarende til

svejsning iht. DS/EN 287-1.

Guideline nr. 3


• Alle svejsninger bør gennemgå en 100 % visuel kontrol DS/EN 970. Samlinger

• Anvend så få samlinger som muligt og flyt dem så vidt muligt væk fra produktsi-den.

• Anvend svejsninger i stedet for boltsamlinger, hvor det er muligt. • Gevind skal væk fra produktsiden. • Skruer med indvendig sekstant (og tilsvarende) bør undgås.

Guideline nr. 3


4. Båndtyper I de følgende afsnit beskrives seks forskellige typer bånd. Modulbånd, kunststofbånd og fortandet kunststofbånd anbefales alle til direkte fødevarekontakt. Lamelbånd bør ikke anvendes til direkte fødevarekontakt. Rulletransportører og trådbånd kan bruges til direk-te fødevarekontakt. 4.1. Modulbånd Modulbånd består af moduler, der er samlet med tværgående ”pinde”. Modulbånd drives af kædehjul eller fortandet, vulkaniseret gummibelægning. Modulerne kan sammensæt-tes i forskellige længder og bredder.

Figur 3 og Figur 4. Eksempler på modulbånd

Funktionalitet

Modulbånd kan køre ligeud eller som kurver. Ved brug af kurvegående bånd kan lige og kurvesektioner kombineres i et bånd og dermed reducere antallet af drivstationer, hvilket er en hygiejnefordel. Der bør være så få samlinger/moduler på tværs af bån-det, som muligt. Der kan indstøbes antimikrobielle stoffer i materialet, men vær op-mærksom på, at ved produktkontakt skal disse være fødevaregodkendte.

Konstruktion

Modulbånd er opbygget af en traditionel bærende konstruktion tilpasset designkrav til modulbåndet. Modulbåndet er opbygget af plastled, som kan sammensættes af forskellige typer led, designet til specifikke formål. Valget bør bero på opgaven, pro-dukterne og miljøet (kemi, temperatur, pH, tid, koncentration af rengøringsmidler). Båndløft kan anvendes, hvis konstruktionen ikke kan gøres åben nok. Modulkæden har et nedhæng umiddelbart efter trækhjulene (det har lamelbånd transportører også). Dette nedhæng sikrer, at kæde/bånd trækkes an mod trækhju-let. Samtidig kompenserer dette nedhæng automatisk for varierende bånd/kædelængde som følge af belastning, temperatur slid etc.

Guideline nr. 3


Rengørlighed

Båndet kan være svært at gøre rent. Rengøring kan foretages manuelt eller automa-tisk ved CIP (Cleaning In Place) med stationær dyserengøring med afskærmning af området, så spredning af snavs undgås. Vær opmærksom på, at de rette dysetyper anvendes. Dyserne kan være monteret både uden på og inde imellem kæderne afhængig af båndtype. Vær opmærksom på valg af dyser, korrekt tryk, antal dyser og placering af disse. En indvendig dysebom skal placeres, således at urenheder spules ud af bån-det, når dette åbner sig på returrullen. Endvidere skal det sikres, at produktrester skylles væk fra inderside, underside samt afskærmninger, således at alle produktre-ster er fjernet efter rengøring. Rengøres med roterende børster, bør farven på børsterne være forskellig fra produkt og bånd. Børster skal rengøres og varmebehandles, alternativt lægges i kar med passende desinfektionsmiddel efter brug.

Service / vedlige-hold

Vær opmærksom på slid og skader, samt forøget båndlængde (justering specielt i starten af båndets levetid og ved temperaturændringer). Dyserne skal regelmæssigt afmonteres og renses. Partikelfilteret til vaskevand skal jævnligt renses.

I det følgende vises eksempler på modulbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 5. Eksempel på modulbånd, der drives af tromlemotor med tandhjul. Det er en udmærket løsning, hvis man sikrer, at man kan løfte båndet for rengøring.

Guideline nr. 3


Figur 7 og Figur 8. Modulbånd, hvor de enkelte led er kortere end båndbredden. Båndet er sværere at rengøre end modulbånd, hvor leddene har den fulde båndbredde. På det lille billede ses, hvordan snavs sætter sig i mellemrummene mellem de korte led.

Figur 6. Undersiden af et modulbånd (på retursiden) med produktre-ster inden rengøring. Båndet kan være svært at gøre rent.

Guideline nr. 3


Figur 9. Modulbånd fremstillet af moduler med samme længde som båndbredden. Det er en hygiejnefordel, da antallet af sam-linger reduceres.

Plastmodul i fuld bredde

Guideline nr. 3


4.2. Kunststofbånd (PVC, PU, PE, Silikone, Gummi) Kunstofbånd er udformet som endeløse bånd. Der kan påsvejses medbringere – styre-profiler – bølgekanter – kantforstærkning. Kunststofbånd drives af friktionsrul-le/tromlemotor, der ofte er forhøjet på midten (pilhøjde/bombering).

Funktionalitet

Kunststofbånd kører fortrinsvis lige ud, ned eller op. Skal være fødevaregodkendte. Kunststofbånd har en homogen overflade, som er nem at rengøre. Beskadigede bånd medfører dårlig hygiejne

Konstruktion

Båndet skal styres for at holdes på plads (se kapitel 5 om Sidestyr til bånd). Bånde-ne er konstrueret af et kunststof og ofte forstærkede med tekstiler støbt ind i båndet. Det er væsentligt, at det indstøbte tekstil holdes tørt, da det ellers danner grobund for bakterier. Beskadigede bånd medfører dårlig hygiejne (flosser i kanter). For at undgå flossede kanter påsvejses kantforstærkning. Medbringere kan være ekstrude-rede af rent kunststofmateriale eller forstærkede med tekstilindlæg. Sidstnævnte bør altid kantforstærkes. Tilskårne bånd med tekstilindlæg bør altid forsegles. Ved kurvetransportører skal man være opmærksom på maskinkonstruktionens op-bygning. En ekstruderet styreprofil af rent kunststof kan påsvejses på bagsiden af båndet for styring af båndet.

Rengørlighed

Båndene er lette at rengøre, så længe de ikke er beskadigede. Rengøring kan fore-tages manuelt eller automatisk ved CIP (Cleaning In Place). Forspænding skal kun-ne løsnes, så båndet kan tages af eller løftes og rengøres på undersiden. Bånd skal kunne afmonteres for rengøring, når det understøttes af en plade. Afmon-teres det ikke, skal det kunne rengøres nedefra og fra begge sider.

Figur 10. Eksempel på kunststofbånd

Guideline nr. 3



Konstruktionen efterses for urenheder, for at undgå tvangsstyring af båndet. Båndet skal være korrekt forspændt for at undgå slip på træktromlen. Man skal sørge for optimal tilspænding under drift, at strammesektioner er intakte og funktionsduelige og at roterende komponenter (træktromle – venderulle og returruller) er rengjorte og funktionsduelige. Kontroller om båndene er beskadigede.

I det følgende vises eksempler på kunststofbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygi-ejne.

Figur 11 og Figur 12. Gode kantforseglinger

Figur 13 og Figur 14. Medbringere af ekstruderet kunststof er en hygiejnefordel. Der er ikke rev-ner/lommer, hvor urenheder kan sætte sig, og de er nemme at rengøre.

Guideline nr. 3


Figur 16. Kantforseglingen er fjernet, og båndet flosser, hvilket udgør en hygiejnerisiko. Bør gen-forsegles.

Figur 17. Beskadiget bånd pga. slitage. Be-lægningen er slidt væk, og der er direkte kon-takt til tekstilindlægget, hvilket udgør en hygiej-nerisiko. Båndet skal udskiftes med et nyt, så man opnår en lukket/homogen overflade, som ikke danner grobund for bakterievækst, og som kan rengøres.

Figur 15. Tilskåret forstærket medbringer med tekstilindlæg. Forseglingen er brudt og ud-gør en hygiejnerisiko. Bør genforsegles.

Guideline nr. 3


4.3. Fortandet kunststofbånd (termoplastisk polyuretan, TPU) Ekstruderet termoplastisk polyuretan med fortanding på bagsiden. Drives af kædehjul eller tromlemotor med fortandet vulkaniseret gummibelægning.

Funktionalitet

Homogen ekstruderet polyuretan uden tekstilindlæg eller samleled, hvilket er en hygiejnefordel. Båndet kan køre lige ud, op eller ned. Båndet er skære-/ og slidfast, og der kan indstøbes antimikrobielle stoffer i materialet. Båndet skal være fødevare-godkendt.

Konstruktion

Båndet er designet til at køre på samme konstruktion som leddelte modulbånd. Bån-det kræver ingen forspænding eller opstramning.

Rengørlighed

Båndet er meget nemt at rengøre. Rengøring kan foretages manuelt eller automatisk ved CIP (Cleaning In Place) med stationær dyserengøring med afskærmning af om-rådet, så spredning af snavs undgås. Vær opmærksom på, at de rette dysetyper anvendes. Båndløft kan anvendes, hvis konstruktionen ikke er åben nok.


Tandindgreb på træktromle skal være korrekt for at undgå, at båndet kammer over.

Figur 18. Eksempel på fortandet kunststofbånd

Guideline nr. 3


4.4. Lamelbånd (= lamelkæde) Lamelbånd er kendetegnede ved at være lameller, der er hængslet på undersiden med et enkelt eller dobbelt hængsel. Lamelbånd drives af et kædehjul. Båndets bredde er lig med lamellernes bredde. NB: Lamelkæder anbefales ikke ved direkte fødevarekontakt.

Funktionalitet

Lamelbånd kan køre ligeud eller som kurver. Lamelbånd kan ikke anbefales ved direkte fødevarekontakt, fordi stålstiftens fiksering gør det vanskeligt at rengøre i og omkring hængslet (se Figur 21). Lamelbånd har et nedhæng umiddelbart efter trækhjulene (det har modulbånd transportører også). Dette nedhæng sikrer, at kæde/bånd trækkes an mod trækhju-let. Samtidig kompenserer dette nedhæng automatisk for varierende bånd/kædelængde som følge af belastning, temperatur slid etc.

Konstruktion

Lamelbånd er opbygget af plastled, der ved hjælp af en stift sammensættes til ende-løse baner. Stiften er normalt fremstillet i rustfri stål. Den rustfri stålstift fastholdes i en prespasning eller ved en nitning Ved brug af lamelbånd i kurver opstår der relative store åbninger, hvilket kan forår-sage en sikkerhedsrisiko for personel eller fastklemte/beskadigede produkter. Der findes sikkerhedskæder, der med overlappene kæbeled reducerer ovennævnte risici (se figur 20). Understøtning under ”vingerne” er nødvendig.

Rengørlighed

Ved valg af rengøringsmidler skal man være opmærksom på, at lamelbånd normalt leveres i POM (polyoxymethylen = acetal plast) der har en begrænset resistens mod klorholdige rengøringsmidler. Stålstiftens fiksering gør det vanskeligt at rengøre omkring og i hængslet.


Lamelbånd er generelt kendetegnet ved begrænset behov for løbende vedligehold. Det omtalte nedhæng eliminerer behovet for løbende omstramning. Ved kraftigt slid kan nedhænget reduceres ved at fjerne ét eller flere led. Udskiftning sker primært som følge af slitage. Undersidernes rundinger kan her be-nyttes som indikator for, hvor meget båndene er slidt. Alternativt kan svigtende ind-greb med trækhjulet være indikator for slid og deraf øget kædedeling.

Figur 19. Eksempel på lamelbånd

Guideline nr. 3


Figur 20. Normalt lamelbånd (til venstre) og sikkerhedslamelbånd (til højre)

Figur 21. Lamelbånd kan ikke anbefales ved direkte fødevarekontakt, fordi stålstiftens fiksering gør det vanskeligt at rengøre i og omkring hængslet.

Sikkerhedslamelkæde med overlappende kæ-deled, der reducerer risikoen for personel og fastklemte/beskadigede produkter.

Understøtning under ”vingerne” er nød-vendig

Guideline nr. 3


4.5. Rulletransportør En rulletransportør består af flere ruller.

Funktionalitet

Til transport af større, faste emner. Bruges ofte som overgang mellem bånd og i forbindelse med retningsændringer.

Konstruktion

Selve rullerne skal være udført i ét materiale, f.eks. en heldrejet plastrulle eller fuld-svejst rustfri stålrulle. Anvendes både plast og stål i rullen vil materialerne udvides forskelligt. Dette kan give sprækker, som kan være opholdssted og grobund for bak-terier. Kuglelejer i ruller bør undgås, hvis det kan. Er der behov for kuglelejer, bør de være IP66-tætnede.

Rengørlighed

Bør så vidt muligt være en åben/aftagelig konstruktion, som er let at rengøre. Ruller-ne bør kunne aftages. Plastruller bliver nedbrudt over tid af rengøringsmidler. Ruller bør gøres grundigt rent inden opstart, da støv virker som sandpapir.


I det følgende vises eksempler på rulletransportører og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 22. Eksempel på rulletransportør

Guideline nr. 3


Figur 23. Uhygiejnisk konstruktion. Masser af snavs kan samles mellem kunststofrulle og metaltap.

Figur 24. Selve rullerne skal være udført i ét materiale, f.eks. en heldrejet plastrulle eller fuldsvejst, rustfri stålrulle (som vist til venstre og højre). Kuglelejer i ruller (som vist i midten) bør undgås, hvis det kan. Er der behov for kuglelejer, bør de være IP66-tætnede.

Guideline nr. 3


Figur 25. Bredden på en rulle bør ikke øges ved at sætte flere ruller i forlængelse af hinanden, da snavs bliver umulig at fjerne. Skal være helstøbte i fuld bredde.

Figur 26. Popnittet rulle fremstillet i to forskellige materialer er uhygiejnisk. Der vil samle sig snavs inde i rullen og i nitten. Afstanden mellem rulle og ramme er for lille til at rengøre tilfredsstillende. Alternativt skal rullen kunne afmonteres for rengøring.

Guideline nr. 3


4.6. Trådbånd Trådbånd består af metaltråde som er vævet sammen i forskellige udførelser. Drives af enten kædehjul eller friktionsruller.

Funktionalitet

Trådbånd kan køre ligeud eller som kurvebånd. Trådbånd kan væves i forskellige typer materialer og vævninger, alt afhængig af opgaven. Båndene er velegnede til ekstreme temperaturer mellem – 200 °C og + 1200 °C. Trådbånd er skære- og slid-faste og anvendes til transport af faste emner. Egnet til dræning (vådt eller tørt) af produkter eller til hurtig varmeafgivelse af produkter.

Konstruktion

Normal bærende konstruktion, der er tilpasset kravene til den foreliggende opgave. Store temperaturudsving påvirker ikke båndet i synderlig grad.

Rengørlighed

Lille overfladeareal og den åbne konstruktion er en fordel. Metallet holder på varmen under rengøring, hvilket er en fordel frem for plastmaterialer. Almindeligvis er tråd-bånd nemme at rengøre. Det anbefales at ”flette” båndene endeløs sammen for at undgå samleled/bøsninger (se figur 30).


Alt afhængig af konstruktionen, kan båndene være svære at styre. Hvis båndet kører skævt, risikerer man, at tråde springer eller griber fat i konstruktionen.

I det følgende vises eksempler på trådbånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 27. Eksempel på trådbånd

Guideline nr. 3


Figur 28. Trådbånd er egnede til dræning af våde produkter (her chokolade)

Figur 29. Trådbånd er også egnede til dræning af tørre produkter (her krydderier). Et åbent bånd med lille overfladeareal er en fordel mht. hygiejne. Fastspænding af rullen med en split er imidlertid uhensigtsmæs-sig.

Guideline nr. 3


Figur 30. Uhensigtsmæssig samling (bøsning) af to tråde i trådbåndet, der udgør en hygiejnerisiko.

Guideline nr. 3


5. Sidestyr til bånd Sidestyr kan anvendes til fortandede kunststofbånd og modulkædebånd, så de ikke kø-rer skævt. For glatte kunststofbånd må der ikke anvendes sidestyr, da det slider båndet. Båndet styres i stedet for ved hjælp af pilhøjde/bombering på tromlemotor/trækmotor evt. kombineret med styreprofil på båndet. Funktionalitet

Sidestyr anvendes for at holde bånd på plads, så de ikke kører skævt.

Konstruktion

Sidestyret kan udformes som en del af understøtningen. Materialet bør være mere slidstærkt og/eller af en hårdere kvalitet end selve båndet. Sammenboltning af plast og stål bør undgås, da materialerne udvider sig forskelligt.

Rengørlighed

Er konstruktionen udført uden båndløft, skal båndene køre under rengøringen, og inspektion/kontrol skal foretages efterfølgende.


Vær opmærksom på slitage og evt. materialeudvidelse.

I det følgende vises eksempler på sidestyr til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hy-giejne.

Figur 31 og Figur 32. Eksempler på hygiejniske L-formede sidestyr til modulbånd (til højre) og fortandet kunststofbånd (til venstre). Fungerer både som understøtning (glideliste) og sidestyr. Fremstillet i ét stykke, hvorved samlinger reduceres og rengøringsmulighederne forbedres. Det bør være muligt at løfte båndet un-der rengøring. Forankringen af kunststofskinnen (til højre) bør være udformet, så kunsstofskinnen kan afta-ges under rengøring.

Guideline nr. 3


Figur 33. Uhensigtsmæssigt sidestyr til båndet. Båndet har gnavet sig ind i den grønne klods og bliver beskadiget i kanterne. (Klodsen er ligeledes beskadiget og har dannet et område med grobund for bakterievækst, fordi det vanskeligt rengøres). For glatte kunst-stofbånd må der ikke anvendes sidestyr, da det slider båndet. Båndet styres i stedet for ved hjælp af pilhøjde/bombering på tromlemotor/trækmotor evt. kombineret med styre-profil på båndet.

Guideline nr. 3


Figur 34. Uhensigtsmæssigt sidestyr til båndet. Snavs kan ikke fjernes under metalbeslagene (der tilmed er fastgjorte med unbracoskruer, der er skidtsamlere). For glatte kunststofbånd må der ikke anvendes sidestyr, da det slider båndet. Båndet styres i stedet for ved hjælp af pilhøjde/bombering på tromlemo-tor/trækmotor evt. kombineret med styreprofil på båndet.

Figur 35 og Figur 36. Uhensigtsmæssige sidestyr til båndet (grøn kant). Ved styr af båndet, bør sam-menboltning af plast og stål undgås, da materialerne udvider sig forskelligt. Alternativt skal plastemner kun fikseres ét sted.

Guideline nr. 3


6. Dysebomme Dysebomme bruges under automatisk CIP-rengøring af bånd. Funktionalitet

CIP-rengøring af bånd.

Konstruktion

Dysebommen skal kunne åbnes i enden, så ophobet snavs fjernes.

Rengørlighed

Dyserne kan være monteret både uden på og inde imellem båndene afhængig af båndtype. Vær opmærksom på valg af dyser, korrekt tryk, antal dyser og placering af disse. En indvendig dysebom skal placeres, således at urenheder spules ud af bån-det, når dette åbner sig på returrullen. Endvidere skal det sikres, at produktrester skylles væk fra inderside, underside samt afskærmninger, således at alle produktre-ster er fjernet efter rengøring. Vær opmærksom på afskærmning af området, hvor den stationære dyserengøring foretages, så spredning af snavs undgås.


Dyserne skal regelmæssigt afmonteres og renses. Ved recirkulering af vaskevand skal der sidde partikelfilter. Partikelfiltret til vaskevand skal jævnligt renses.

I det følgende vises eksempler på dysebomme og opmærksomhedspunkter mht. hygiej-ne.

Figur 37. Dyserne kan være monteret både uden på og inde imellem kæderne afhængig af båndtype. Vær opmærksom på valg af dyser, korrekt tryk, antal dyser og placering af disse. Vær opmærksom på af-skærmning af området, hvor den stationære dyserengøring foretages, så spredning af snavs undgås.

Dyser

Guideline nr. 3


7. Sidestyr til produkt Der monteres sidestyr på transportøren for at holde produktet eller kassen på plads på båndet. Funktionalitet

Holder produktet på båndet.

Konstruktion

Sidestyr er oftest monteret på rammen alternativt på båndet. Undgå sammenboltning af plast og stål, da materialerne udvider sig forskelligt. Til løse produkter kan båndet formes som en u-profil eller v-profil, hvor produkterne samles på midten (se figur 44 og 45). De understøttende ruller skal da have en hygi-ejnisk konstruktion jf. kapitel 8.

Rengørlighed

Bør så vidt muligt være en åben/aftagelig konstruktion, som er let at rengøre.


Ethvert sidestyr besværliggør rengøring. Valg af sidestyr afstemmes med konstrukti-onen og produkttypen.

I det følgende vises eksempler på sidestyr til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hy-giejne.

Figur 38. Sidestyr, der er lette at rengøre og selvdrænende.

Figur 39. Viser samme sidestyr som i figur 38 men sat i rengøringsposition.

Guideline nr. 3


Figur 41. Eksempel på bølgekantbånd til transport af løse, små produkter.

Figur 40. Eksempel på sidestyr til produkt, der er integreret i båndet.

Guideline nr. 3


Figur 42 og Figur 43. Sidestyr i en fin, åben konstruktion, der er let at rengøre.

Figur 44 og Figur 45. Båndet formes som et trug (U-form) ved hjælp af understøtningen. Båndet ses ne-defra (til venstre) og oppefra (til højre). De understøttende ruller skal være rengørlige jf. kapitel 8.

Guideline nr. 3


Figur 46. Yderst uhygiejnisk sidestyr. Sidestyret er udformet i en C-profil, der er umulig at rengøre og derfor ikke bør anvendes.

C-profil

Guideline nr. 3


8. Understøtning af bånd Understøtning af bånd foretages med ruller, glidelister eller plader. Understøtningen bæ-rer hhv. bånd og produkt. Returføringer af bånd er nødvendige til relativt lange bånd, så båndet ikke hænger, og så der sikres en god omslutningsvinkel på trækenden. 8.1. Glidelister Funktionalitet

Kan bruges til returføring og bæring af bånd

Konstruktion

Kan understøtte bånd helt eller delvist. Skal være i et andet materiale / med en an-den hårdhed end selve båndet.

Rengørlighed

Skal kunne afmonteres. Så åben konstruktion som muligt. Der dannes en del støv p.g.a. friktionen imellem bånd og glideskinner. Det er derfor nødvendigt også at va-ske bånd, der f.eks. anvendes til ophængt bakketransport minimum én gang om ugen.


Glideskinner og overgang imellem disse efterses for skader og slid.

I det følgende vises eksempler på glidelister til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 47. Glideliste, der giver god understøtning med en lille kontaktflade, hvilket er en hygiejnefordel. Kunstofskinnen kan bevæges i længderetningen og har lille kontaktflade, hvilket er en hygiejnefordel.

Guideline nr. 3


8.2. Halvmåner Funktionalitet

Kan bruges til returføring, opstramning og til retningsskift. Stor radius.

Konstruktion

Fastsiddende enhed – friktion mod bånd. Enkel løsning. Skal være i et mere slid-stærkt materiale og/eller i en hårdere kvalitet end selve båndet.

Rengørlighed

Åben og rengøringsvenlig konstruktion.


Skal kontrolleres for slitage.

I det følgende vises eksempler på halvmåner til bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 48. Halvmåne, der både bruges til returføring og sidestyr.

Figur 49. Halvmåne i massivt plast.

Understøtning / glidelister til fremfø-ring af båndet

Halvmåne til returføring af båndet

Guideline nr. 3


8.3. Bæreruller og returruller Funktionalitet

Større understøtning og reduktion af friktion til båndet

Konstruktion

Kan være udformet på mange måder – bør dog, hvis muligt, udføres i ét materiale

Rengørlighed

Skal være let at afmontere/skille for rengøring


Ruller, lejer og tap skal løbende efterses for skader, som kan opstå på baggrund af slid, belastning og kemi.

I det følgende vises eksempler på bæreruller og returruller og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 50. Båndet bæres af ruller. Der er anvendt forskellige materialer i rullerne, hvilket er uhen-sigtsmæssigt, da de ikke er tætte. Snavs vil sam-le sig inde i rullerne.

Figur 51. Eksempel, hvor der anvendes ruller til returføring af bånd.

Guideline nr. 3


8.4. Plader som understøtning Funktionalitet

Anvendes som understøtning af kunststofbånd til transport af relativt tunge produk-ter.

Konstruktion

Konstruktionen skal være udført således, at når understøtningspladerne tages ud ved rengøring, skal konstruktionen være meget åben. Man skal være opmærksom på styringen af båndet både under drift og under rengøring.

Rengørlighed

Plader aftages til rengøring. Stativ for rengøring/opbevaring af pladerne er nødven-digt.


-

I det følgende vises eksempler på plader som understøtning og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 52. Ved anvendelse af plader under bånd kan man risikere at båndet ”suger” sig fast til pladen ved kørsel i vådt miljø. Det viste eksempel er hygiejnisk.

Guideline nr. 3


Figur 53. Bånd, der understøttes af en plade. Der er monteret et ”løft”, så båndet ikke klæber til pladen. Båndet skal kunne afmonteres for ordentlig rengøring ligesom ”løftet”.

Guideline nr. 3


9. Drivstationer Der anvendes drivstationer / motorer til fremdrift af transportbånd. Valget af motorer be-ror bl.a. af båndtypen, belastning og eksterne krav om f.eks. rengøring. 9.1. Tromlemotor til kunststofbånd Funktionalitet

Bruges til fremdrift af alle typer kunststofbånd.

Konstruktion

Man skal sikre sig, at tromlemotoren er udført i komplet rustfrit stål. Man skal også være opmærksom på kabelføringens tilstand. Der må f.eks. ikke være revner og sprækker i kabelindføringen til motoren ligesom dæksler og pakninger i og omkring tromlemotoren skal være intakte. Utætheder kan give anledning til olielækage fra tromlemotoren eller indtrængning af vand i tromlemotoren. Klembokse for motor skal monteres, så de opfylder generelle krav til hygiejnisk de-sign. De må ikke kunne opsamle produktrester m.v. Klembokse skal helst være ud-ført i rustfrit stål, dog kan der anvendes kemikaliebestandigt plastik. Underkant af bånd bør altid være lavere end top af valse. Styring af bånd sikres ved at vælge valse eller tromlemotor med pilhøjde (det vi kalder bombering).

Rengørlighed

Ved anvendelse af tromlemotorer skal man ved rengøring være opmærksom på beskyttelsesgraden (IPxx) af motoren. Den er bestemmende for hvilken grad af ren-gøring tromlemotoren kan tåle. Derfor anbefales det at sikre minimum IP66 (se bilag 19.1).


Eventuelle mislyde fra tromlemotoren når den er i drift kan være indikation på, at service skal udføres for at undgå utilsigtet driftsstop. Ved påfyldning af fedt gennem smørenipler skal der tryksmøres indtil fedtet kommer ud.

I det følgende vises eksempler på tromlemotorer til kunststofbånd og opmærksomheds-punkter mht. hygiejne.

Guideline nr. 3


Figur 54. Tromlemotor til kunststofbånd. Generelt er det en god løsning, fordi det er en lukket (indesluttet) enhed, der er rengøringsvenlig

Figur 55. Klemboks monteret uden på tromlemotor. Kabelfremføring i rustfrie rør, hvilket er godt.

Skrue med ind-vendig sekskant er en uhygienisk samling

Klemboks, der samler kabler

Rustfri rørføring til kabler, meget hygiejnisk

Guideline nr. 3


9.2. Tromlemotor til modulbånd og fortandet kunststofbånd Funktionalitet

Bruges til fremdrift af alle typer plastikmodulbånd indenfor alle anvendelsesområder i fødevareindustrien

Konstruktion

Tromlemotoren monteres enten med tandhjul beregnet for den enkelte båndtype eller belægges med profileret gummi. Gummibelægningen skal være fødevaregod-kendt og skal udføres på et svøb af rustfrit stål, da der ellers kan opstå korrosion under gummibelægnigen, der kan give grobund for bakterier og lign. I øvrigt skal alle forhold vedr. afsnit 9.1. iagttages

Rengørlighed

Ved anvendelse af tromlemotorer skal man ved rengøring være opmærksom på beskyttelsesgraden (IPxx) af motoren. Den er bestemmende for hvilken grad af ren-gøring tromlemotoren kan tåle. Derfor anbefales det at sikre minimum IP66 (se bilag 19.1).



I det følgende vises eksempler på tromlemotorer til modulbånd og fortandet kunststof-bånd og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 56. Tromlemotor med profileret vulkaniseret gummibelægning til modul-bånd og fortandet kunststofbånd.

God løsning, der sikrer understøtning over hele bredden og er rengøringsven-lig, da der ikke er nogle "skjulte" steder, som man ofte ser ved tandhjul.

Guideline nr. 3


Figur 57. Tromlemotor med tandhjul til modulbånd og fortandet kunststofbånd. Også udmærket løsning, hvis man sikrer, at man kan løfte båndet for rengøring

Guideline nr. 3


9.3. Gearmotor til kunsstofbånd og modulbånd Funktionalitet

Bruges til alle former for fremdrift.

Konstruktion

Gearmotoren er en lukket enhed med tætningsringe i gearet, der holder olie eller fedt inde i gearet. Motoren er også lukket og leveres i forskellige beskyttelsesklasser (IPxx) afhængigt af omgivelserne, se bilag 19.1. Gearmotorens overflade er normalt af aluminium eller støbejern. Overfladen bør overfladebehandles, så huset er resistent overfor et udvalg af aggressive rengø-ringsmedier. Motoren bør desuden afskærmes eller flyttes væk for at undgå direkte fødevarekon-takt. Vær opmærksom på varmeafgivelse fra motoren. Ved rengøring må denne skærm ikke hindre rengøring af den indvendige side af skærmen. Aksler eller hulaksler i gearet kan eventuelt være af rustfrit materiale. Gear og motor fabrikater kan også leveres i komplet rustfast udførelse. Standard olier og fedt i gearet er normalt ikke levnedsmiddelgodkendt, men sådanne olier findes og kan leveres på forespørgsel. Drivtromlen følger konstruktion mm. som beskrevet under medløbsende, kapitel 10.

Rengørlighed

Gearmotoren monteres normalt enten på siden af transportøren, direkte på en for-længet akseltap på drivtromlen eller over eller under transportøren, med forbindelse til drivtromlen via et rem- eller et kædetræk. Gearmotoren vil normalt ikke komme i direkte kontakt med materialet, der transpor-teres, og gearmotoren (+ evt. rem- eller kædetræk) afskærmes afhængigt af place-ring og risiko for materiale- og personkontakt. Afskærmningen skal udformes, så nødvendig rengøring er mulig.


Gearmotorer skal kontrolleres. Frekvensen er afhængig af driftsforholdene. Tætnin-ger skal kontrolleres for slid og lækage. Skifteinterval for olier skal overholdes. Even-tuelle mislyde fra gearmotorers lejer kan indikere behov for eftersyn.

I det følgende vises eksempler på gearmotorer til kunststofbånd og modulbånd og op-mærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Guideline nr. 3


Figur 59. Afskærmet gearmotor. Afskærmningen bør udformes således, at den under rengøring kan vip-pes op, og derefter rengøres manuelt indvendigt. Skærmen bør ikke være aftagelig, idet den vil blive be-skadiget under rengøring.

Figur 58. Delvist afskærmet motor, der er svær at rengøre.

Guideline nr. 3


10. Medløbsende Medløbsenden sidder i modsatte ende af drivstationen. Medløbsenden kan rotere sam-men med båndet eller være faststillet. Funktionalitet

Rulle/valse anvendes ved kunststofbånd til at give ”modtræk” i modsat ende af bån-det i forhold til drivstationen samt justering. For modulbånd og fortandet kunststofbånd anvendes rulle/valse til justering/friløb.

Konstruktion

I medløbsenden anvendes som regel en valse med diameter lig med eller mindre end drivstationens. For selve konstruktionen er der de samme krav som til tromlemotorer. Se afsnit 8.1. Det bør tilstræbes at anvende forseglede lejer i enderne af medløbsvalsen, og en IP grad på min. IP 66. Ved modulbånd anvendes oftest aksler med kvadratisk tværsnit, der passer til tand-hjulet for modulbåndet.

Rengørlighed

Ved anvendelse af tromlemotorer skal man ved rengøring være opmærksom på beskyttelsesgraden (IP) af motoren. Den er bestemmende for hvilken grad af rengø-ring tromlemotoren kan tåle. Derfor anbefales det at sikre minimum IP66 (se bilag 19.1).



I det følgende vises eksempler på medløbsender og opmærksomhedspunkter mht. hygi-ejne.

Figur 60. Ved modulbånd anvendes oftest aksler med kvadratisk tværsnit, der passer til tandhjulet for mo-dulbåndet.

Guideline nr. 3


Figur 61. Medløbsende udformet som en halvmåne.

Guideline nr. 3


11. Transportørramme Funktionalitet

At understøtte og evt. styre transportbåndet, således at båndet kan bære den nød-vendige last. På rammen monteres drivstation, venderulle, støtteruller mv.

Konstruktion

Transportørrammen bør være udført som en åben konstruktion. Dog må der ikke være klemningsfare ifm. trækstation samt vende/støtteruller mv., så disse steder kan det være nødvendigt at montere afskærmninger. Det bør være muligt nemt at kunne afmontere evt. afskærmninger således, at en 100 % rengøring er mulig. Afhængig af båndtypen og belastningen bør konstruktionen udføres som et centralt rør eller profil med påsvejste tværstivere, eller som en rammekonstruktion med kant-stillede rør.

Rengørlighed

For at sikre optimal rengørlighed tilstræbes skrå flader og så vidt muligt fuldsvejst konstruktion med minimum af skjulte områder/flader. Der bør ikke anvendes bolte-samlinger uden afstandsskiver.


Efterses for slitage.

I det følgende vises eksempler på transportørrammer og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 62. Billedet illustrerer, hvordan rammekonstruktionen samtidig fungerer som afskærmning for på-løbssiden af trækrullens tandhjul. Bemærk de få understøtningsskinner og den åbne konstruktion, hvilket er en hygiejnefordel. Ved tung last på transportbåndet skal understøtninger tilpasses iht. belastningen.

Vange

Guideline nr. 3


Figur 63 og Figur 64. Illustrerer en hygiejnisk, fuldsvejst rammekonstruktion, hvor tværstive-re/båndunderstøtninger er en del af konstruktionen. Bemærk den åbne konstruktion med skrå flader, åben profil samt afstandsskiver, hvilket gør konstruktionen rengøringsvenlig. Der anvendes ingen skruehuller og møtrikker til fastgørelse af understøtningsskinner. Der er her 3 understøtninger i kunststof til båndet.

Guideline nr. 3


Figur 65. Transportør med centerrør uden sidevange. Der må ikke bores huller i centerrøret.

Guideline nr. 3


12. Understativ Funktionalitet

At understøtte eller bære selve transportørbåndets konstruktion

Konstruktion

Ben og understøtninger bør være udformede med åbne profiler, hvor ombuk vender udad for let rengørlighed eller alternativt helt lukkede rør. Normalt med justerbare fødder. Ved stilbare fødder med gevind er det påkrævet, at gevind skjules i lukkede profiler/rør eller indkapslet, således at der ikke samler sig urenheder ved gevind. Se figur 66. Alle vandrette profiler bør være udført med runde rør, kantstillede rør eller åbne, skrå profiler. Alle beslag til fastgørelse af ben/understøtninger bør være monteret med afstands-skiver eller fuldsvejst på selve rammekonstruktionen Ophængningsstropper bør være udført med stænger eller alternativt helt lukkede rør. Justering af højden skal være mulig.

Rengørlighed

For at sikre optimal rengørlighed er det absolut nødvendigt med skrå flader, ingen boltesamlinger uden afstandsskiver samt at der er minimum af skjulte områ-der/flader.


Understativet kræver normalt ingen vedligeholdelsesprocedure. Det er dog vigtigt, at defekter udbedres for at undgå person- og hygiejnerisici. Der må aldrig bores eller skæres i lukkede rør og profiler.

I det følgende vises eksempler på understativer/ophængning og opmærksomhedspunk-ter mht. hygiejne.

Guideline nr. 3


Figur 66. Komplet åben konstruktion uden vandrette flader i selve konstruktionen. Herved undgås hulnin-ger og smudsfælder, hvilket er en hygiejnefordel. Fødderne er justerbare, hvilket er nødvendigt for at ud-ligne ujævnheder/fald i gulvet. De justerbare fødder giver ingen mulighed for befæstigelse i gulv.

Figur 67. Lukket konstruktion i understativet. De lukkede profiler tillader nemt rengøring fra alle sider. Men hvis en svejsning er utæt, eller der bores i profilerne, er der risiko for opfyldning af væske samt bakterievækst, hvil-ket er en hygiejnerisiko.

Guideline nr. 3


Figur 69. Ophængt transportør, der kan justeres i højden.

Figur 68. Ophængt transportør.

Ophænget er justérbart i højden

Guideline nr. 3


13. Forankring

Forankringen skal sikre, at transportøren står sikkert fast. Understøtninger udgør en væsentlig gene for rengøringen og servicepersonalet. Antallet af understøtninger bør minimeres, således at de samles i hovedstativer, hvorpå transpor-tørerne fastgøres. Ved fastgørelse i gulve, skal der tages hensyn til gulvtypen, der fastgøres i. Der kan væ-re varme og andre installationer umiddelbart under overfladen. Efter iboringen af ankre, skal hullet forsegles med epoxy eller lignende afhængig af gul-vets fabrikat. Der må ikke kunne trænge vand og snavs ned i hullet. 13.1. Fikseret Funktionalitet

Forankringen skal sikre, at transportøren står sikkert fast.

Konstruktion

Transportørens fødder bør være justerbare min. +/- 75 mm. Selve foden skal have en passende anlægsflade til at optage trykbelastningen. Anlægsfladen bør være plan, således at der skabes en tæt tilslutning til gulvet. På anlægsfladen skal det være muligt at sikre forankringen, helst uden ekstra beslag. Understøtningsben med skridsikker fod kan anvendes, hvor det f.eks. ikke er tilladt at bolte fodpladen fast i gulvet. Det er nødvendigt, at gevind er dækket af f.eks. et lukket rør eller lignende, da snavs ellers vil sætte sig i gevindet, hvilket ikke er acceptabelt og udgør en hygiejnerisiko, Et godt eksempel ses på figur 70. Der bør vælges syrefast AISI316 som materiale.

Rengørlighed

I gulvhøjde opsamles stort set al snavs, så der skal være særlig opmærksomhed på rengøring af samlinger og beslag.


Er benene sikret med unbracoskruer i understøtningen, skal man være opmærksom på, at transportøren kan synke i understøtningen ved længere tids belastning.

I det følgende vises eksempler på fikserede forankringer og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Guideline nr. 3


Figur 70. Justérbar USDA-godkendt gevindspindel forberedt for placering på skridsikker rustfri fod med gummibelægning. Gevind er for oven skjult af rustfrit lukket rør som er fuldsvejst på alm. rustfri møtrik, hvilket er hygiejnisk. Gevind nederst er dækket af afdækningsmøtrik som samtidig fungerer som kontramø-trik ifm. højdejustering. Højdejustering foretages nemt og præcist. Understøtningsbenet er en standardvare som kan fås i mange varianter. Den på billedet viste stillefod er USDA-godkendt.

Figur 71 og Figur 72. Eksempler på fikserede forankringer. Det er nødvendigt, at gevindet er dækket af f.eks. et lukket rør eller lignende (som vist til højre), da snavs ellers vil sætte sig i gevindet, hvilket ikke er acceptabelt og udgør en hygiejnerisiko (illustreret i billedet til venstre).

Guideline nr. 3


Figur 73 Eksempel på et limanker Efter iboringen af ankre skal hullet forsegles med epoxy eller lignende afhængig af gulvets fabrikat. Der må ikke kunne trænge vand og snavs ned i hullet.

Guideline nr. 3


13.2. Mobilt Funktionalitet

Hvor det er nødvendigt at kunne flytte transportøren af hensyn til rengøring eller service, bør transportøren udføres med hjul. Disse skal kunne låses.

Konstruktion

Transportørens fødder bør være justerbare min. +/- 75 mm. Understøtning bør være mere stiv end normalt, p.g.a. mobiliteten. Ved valg af hjul og materiale skal man være opmærksom på det særlige forhold, der gælder vedrørende kemi m.v.

Rengørlighed

I gulvhøjde opsamles stort set al snavs, så der skal være særlig opmærksomhed på rengøring af samlinger og beslag.


Lejer i hjulene skal smøres og efterses. Overflader på hjul skal efterses for skader pga. kemi m.v.

I det følgende vises eksempel på mobile forankringer og opmærksomhedspunkter mht. hygiejne.

Figur 74 Eksempel på mobil forankring, hvor hjulene kan låses og justeres i højden.

Guideline nr. 3


14. Anvendte metoder Viden er indhentet i perioden juni 2003 til september 2005 gennem virksomhedsbesøg og gruppemøder i forfatternes virksomheder. 15. Sikkerhed og miljøhensyn Det er ofte en afvejning at vælge åbne konstruktioner contra personsikkerhed ifm. hygi-ejnisk design. 16. Yderligere informationer 16.1. Relaterede vejledninger EHEDG Doc. 13, 1996: Hygienic design of equipment for open processing Vejledningen beskriver hygiejnisk design og konstruktion af udstyr, der bruges ved åbne processer til produktion af fødevarer. Der er bl.a. givet beskrivelse af hygiejniske mate-rialer, samlinger, placering og konstruktion af bevægelige dele samt hygiejnisk design af de nærmeste omgivelser. Vejledningen har mange eksempler og illustrationer. Vejled-ningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org Campden og Chorleywoods Technical manual no. 7, 1983: Hygienic Design of Food Processing Equipment Indeholder en serie af illustrationer med tilhørende hygiejniske design råd for specielt transportbånd, løftetransportører, inspektionsbånd og nedløbskanaler. Med fokus på go-de overgange fra en maskine til en anden. Vejledningen kan købes af CCFRA (Campden & Chorleywood Food Research Association), http://www.ccfra.com EHEDG Doc. 8, 2004: Hygienic equipment design criteria Dokumentet beskriver designkriterier, som skal opfyldes, for at udstyr der bruges ved produktion af fødevarer, bliver hygiejnisk og aseptisk. Der er givet en række generelle vejledninger til, hvordan udstyr kan designes og fremstilles, således at mikrobiel sikker-hed og produktkvalitet sikres. Bl.a. omtales rengøring, validering af hygiejnisk kvalitet, overflader, geometri, konstruktion og materialer. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org EHEDG Doc. 9, 1993: Welding stainless steel to meet hygienic requirements Vejledningen beskriver teknikker, der sikrer, at svejsninger bliver hygiejniske. Beskrivel-serne er for rustfrit stål, tyndere end 3 mm. Vejledningen omtaler både manuelle og au-tomatiske svejseteknikker. Desuden beskrives typiske fejl og metoder til kvalitetskontrol. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org EHEDG Doc. 22, 2001: Hygienic design criteria for the safe processing of dry particulate materials Vejledningen beskriver kriterier for hygiejnisk design af procesudstyr til produktion af tør-stof. Vejledningen giver krav til rengøring afhængigt af produkt- og produktionstype og

Guideline nr. 3


rengøringsmetode. Der er beskrivelser af våd og tør rengøring. Vejledningen indeholder også omtale af egnede konstruktionsmaterialer og mere generelle designkriterier om bl.a. svejsninger, pakninger, samlinger og isolering. Vejledningen kan købes af EHEDG, http://www.ehedg.org 16.2. Links ”EUR-Lex” giver fri og direkte adgang til EU-lovgivningen. Gå ind på siden www.europa.EU.int/eur-lex (vælg sprogkode; DA for dansk, EN for engelsk). Systemet gør det muligt at rådspørge EU-Tidende, hvilket bl.a. inkluderer traktater, lovgivning, restpraksis og lovudkast. Her tilbydes omfattede søgefaciliteter. Hvis man har eventuelle spørgsmål, relateret til status på lovgivning, kan man toldfrit ringe på tlf.nr. 00 800 6789 10 11. EU har desuden samlet ”alle” de lovgivningsmæssige aspekter omkring materialer med fødevarekontakt. Gå ind på siden http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/foodcontact/eu_nat_laws_en.pdf. I USA har NSF (National Sanitation Foundation) overtaget registreringen af bl.a. smøre-midler og desinfektionsmidler fra USDA (United States Department of Agriculture). NSF White Book Listing of Non-food Compounds kan findes på siden http://www.nsf.org/business/nonfood_compounds/index.asp?program=NonFoodComReg På videnportalen www.staalcentrum.dk er der en lang række relevante links til myndig-heder og organisationer mv. Endvidere er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke guidelines, standarder, love mv. der er tilgængelige inden for specifikke områder/udstyr og lokationer. Det er nemt at søge i materialet og læse en kort beskrivelse af det konkre-te indhold. De tilknyttede links giver mulighed for at rekvirere materialet fra kilden.

Guideline nr. 3


17. Referencer Billederne er taget hos danske fødevareproducenter og leverandører af udstyr/anlæg. Billederne er forsøgt anonymiseret ved at undlade for mange billeder med produkter på. 18. Anvendte begreber / termer EHEDG European Hygienic Engineering & Design Group DS/EN Dansk Standard / European Norm AISI American Iron and Steel Institute CIP Cleaning In Place TPU Thermoplastisk PolyUrethan IP Ingress Protection. IP-koder anvendes til angivelse af materiellets kaps-

lingsklasse USDA United States Department of Agriculture NSF National Sanitation Foundation Der henvises i øvrigt til EHEDG Glossary (www.ehedg.org). Gå ind under Guidelines / Library / Glossary. 19. Bilag 19.1. Beskyttelsesklassifikationer – IP nomenklatur (iht. IEC 529 / DIN 40 050) IP koder anvendes til angivelse af materiellets kapslingsklasse, det vil sige den grad af beskyttelse kapslingen yder, eks. IP66.

Første ciffer angiver altid graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, men samtidigt angiver det en vis mindste grad af beskyttelse af personer mod berøring med farlige dele.

Andet ciffer angiver graden af beskyttelse mod, at vand kan trænge ind i materiellet.

Det eventuelle bogstav på tredje plads angiver graden af beskyttelse af personer mod berøring af farlige dele, men det benyttes kun i følgende to tilfælde: - Hvis graden af be-røringsbeskyttelse er højere end angivet ved første ciffer.

Guideline nr. 3


20. Ændringsprotokol Dette er 1. udgave. Fremtidige ændringer vil blive anført her.

Documents

DMN - guideline nr. 3 - version juni 2006 · 2018. 5. 7. · Guideline nr. 3 2006-06-27 Version 1.0 Side 2 af 61