8
2. ÅRGANG – NR: 7 AUGUST 2011 LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN Søens Dag Traditionen tro står Vedsted i ringridningens tegn i den anden weekend af august. Med ringriderfrokost, cykelringridning, lottospil, rytteroptog med musikalsk ledsagelse, koncert og naturligvis ringridning er Vedsted Ringriderforening endnu engang klar til at afvikle den største ringriderturnering i Haderslev Kommune. Ringriderfesten i Vedsted begynder torsdag den 11. august kl. 19.30 med ”gammel daws” lottospil og slutter tre dage senere med omridning om kongetitlen. Læs mere her i bladet om Ringriderfesten i Vedsted. Formanden for V.U.F. gør status over årets Idrætsuge i Vedsted. Ringridning i Vedsted Idrætsuge Læs mere side: 5 En ny fodboldsæson står for døren. Fodbold Læs mere side: 7 V.U.F. har fået ny klubdragt. Du kan købe den til fordelagtig pris. Ny klubdragt Læs mere side: 4 Børnehaven i Vedsted har holdt sørøverfest. Sørøverfest Læs mere side: 7 Søndag den 7.august er der kirkekaffe ved Vedsted Sø efter fællesgudstjenesten i Vedsted Kirke. Kirkekaffe Vedsted Sø får nu sin helt egen festdag. Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn sø-sætter en ny begivenhed i Vedsted. Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn. Selv om der fra Haderslev Kommunes side er både politisk og administativ velvilje til at bevare friluftbadet ved Vedsted Sø, så er der ikke offentlige økonomiske midler til et tiltrængt vedligeholdelsesarbejde af området. Derfor går Landsbyforeningen nu aktivt til værks og forsøger gennem afholdelse af Søens Dag, at sætte fokus på søen og friluftsbadet. Samtidig er det målet at skaffe de nødvendige midler til bl.a. istandsættelse af badebroen og senere til en udbygning af hele anlægget bl.a. med et nyt udspringttårn. Kom til Søens Dag den 20. August i tidsrummet 15-20 og få en hyggelig dag i skønne omgivelser. Se på – eller tag del i – de mange aktiviteter der finder sted i løbet af arrangementet ... og jo, det vil i dagens anledning være muligt at gå på vandet – i bogstaveligste forstand. Læs mere her i Dit Sted på side 2 og 3 samt på bagsiden af bladet. Læs mere side: 3

Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Foreningsblad for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn

Citation preview

Page 1: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

2. ÅRGANG – NR: 7 AUGUST 2011

LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Søens Dag

Traditionen tro står Vedsted i ringridningens tegn i den anden weekend af august.

Med ringriderfrokost, cykelringridning, lottospil, rytteroptog med musikalsk ledsagelse, koncert og naturligvis ringridning er Vedsted Ringriderforening endnu engang klar til at afvikle den største ringriderturnering i Haderslev Kommune. Ringriderfesten i Vedsted begynder torsdag den 11. august kl. 19.30 med ”gammel daws” lottospil og slutter tre dage senere med omridning om kongetitlen.

Læs mere her i bladet om Ringriderfesten i Vedsted.

Formanden for V.U.F. gør status over årets Idrætsuge i Vedsted.

Ringridning i Vedsted

Idrætsuge

Læs mere side: 5

En ny fodboldsæson står for døren.

Fodbold

Læs mere side: 7

V.U.F. har fået ny klubdragt. Du kan købe den til fordelagtig pris.

Ny klubdragt

Læs mere side: 4

Børnehaven i Vedsted har holdt sørøverfest.

Sørøverfest

Læs mere side: 7

Søndag den 7.august er der kirkekaffe ved Vedsted Sø efter fællesgudstjenesten i Vedsted Kirke.

Kirkekaffe

Vedsted Sø får nu sin helt egen festdag.

Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn sø-sætter en ny begivenhed i Vedsted.

Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.

Selv om der fra Haderslev Kommunes side er både politisk og administativ velvilje til at bevare friluftbadet ved Vedsted Sø, så er der ikke offentlige økonomiske midler til et tiltrængt vedligeholdelsesarbejde af området. Derfor går Landsbyforeningen nu aktivt til værks og forsøger gennem afholdelse af Søens Dag, at sætte fokus på søen og friluftsbadet. Samtidig er det målet at skaffe de nødvendige midler til bl.a. istandsættelse af badebroen og senere til en udbygning af hele anlægget bl.a. med et nyt udspringttårn.

Kom til Søens Dag den 20. August i tidsrummet 15-20 og få en hyggelig dag i skønne omgivelser. Se på – eller tag del i – de mange aktiviteter der finder sted i løbet af arrangementet ... og jo, det vil i dagens anledning være muligt at gå på vandet – i bogstaveligste forstand.

Læs mere her i Dit Sted på side 2 og 3 samt på bagsiden af bladet.

Læs mere side: 3

Page 2: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Ingen fest uden et godt

sønderjysk kaffebord!

I forbindelse med Søens Dag vil der fra kl. 15.30 være sønderjysk kaffebord i teltet ved søen.

Kaffe og kage koster kr. 25,- og overskuddet går ubeskåret til istandsættelse af badebroen. Bag en kage til fordel for søen.

Kagerne til det store sønderjyske kaffebord skal gerne komme fra borgerne i Vedsted.

Har du lyst til at bage en kage, og vil du forære den til det gode formål, er det eneste du skal gøre, at møde op med kagen i teltet ved søen lørdag den 20. august fra kl. 15.00. Snobrød.

For børnene arrangerer Kulturudvalget i Vedsted snobrødsbagning ved bålstedet ved søbredden. Fadøl og pølser.

Skulle du senere på dage få lyst til en god grillpølse eller en velskænket fadøl, er der også mulighed for det.

Med andre ord: Du behøver ikke gå sulten hjem fra Søens Dag.

Kaffebord og

snobrød

Udgivet af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn. Henrik Rønnow, formand Tlf.: 20 22 05 77 Mail: [email protected]

Udgivelser pr. år: 6

Oplag: 550 eksemplarer. Lay out: Redaktionen. Tryk: Haderslev Stiftsbogtrykkeri. Deadline: Se bagsiden

Annonceansvarlig: Hanne Jørgensen Mail: [email protected] Tlf.: 76 40 00 87

Dit Sted

Af Henrik Rønnow, Landsbyforeningen

Har du lyst til at løbe for et godt formål, så tag benene på nakken og meld dig til sponsorløbet i forbindelse med Søens Dag. Vil du hellere have tegnebogen op ad lommen så meld dig som sponsor for en af løberne.

Som løber gælder det om at løbe så mange gange rundt om Vedsted Sø som muligt på en time – hver omgang udløser et beløb fra en sponsor. Beløbets størrelse bestemmer den enkelte sponsor selv. Pengene går ubeskåret til istandsættelse af badebroen og til udspringstårn.

Har du lyst til at løbe, eller vil du gerne være sponsor, så kontakt Jens Clausen fra Landsbyforeningen. Du kan kontakte Jens på mail: [email protected]

Fakta: Ruten rundt om Vedsted Sø er ca. 1.200 meter lang. Løbet afvikles i tidsrummet fra kl. 16 til 17, lørdag den 20. august. Repræsentanter for Landsbyforeningen registrerer, hvor mange omgange de enkelte løbere når.

Et sponsorløb skal være med til at skaffe penge til badebro og udspringstårn.

2.

Gå en tur på vandet

Så vidt vides, er der kun en enkelt person, der har gået på vandet, men nu giver Landsbyforeningen alle mulighed for at gå en tur på Vedsted Sø i forbindelse med Søens Dag den 20. august. Landsbyforeningen har lejet et par waterballs. Kyndige instruktører vil også være til stede.

En waterball er en stor gennemsigtig plastikbold som man kan kravle ind i. Herefter fyldes bolden med luft og lukkes med en vandtæt lynlås. Værsgo’ – gå en tur på vandet!

Det kommer til at koste kr. 30,- at prøve en tur i en waterball. Aktiviteten kan prøves i tidsrummet 15-18.

Løb for søen – det er der penge i!

Page 3: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

3.

Kirkekaffe med ny udsigt.

Hvem-IS deler is ud til Søens Dag Hvad er bedre end en god is på en varm sommerdag?

Hjem-IS har valgt at støtte op om Søens Dag, ved at sende en af deres biler forbi søen for at dele gratis i ud. Jo, du læste rigtigt: Gratis is – så bliver det da ikke bedre!

Søndag den 7. august er der kirkekaffe på Søbredden ved Vedsted sø.

Af Bent K. Andersen, formand for Menighedsrådet for Vedsted kirke og sogn.

Der er fælles Gudstjeneste den 7. august kl. 10.30 i Vedsted kirke med efterfølgende kirkekaffe, neden for kirkegården, på kanten af Vedsted sø. Vedsted menighedsråd står for serveringen - hvor der bydes på kaffe, the, rundstykker med pålæg, ost og marmelade.

Vi har næsten hvert år haft fint vejr, med strålende solskin, til arrangementet – så det forventer vi også at have i år.

I år er det med den nyopførte Vedsted præstegård, som ny udsigt, set hen over Vedsted sø. Gudstjenesten m.v., er fælles med Hammelev og Sommersted/Oksenvad og Vedsted sogne – med sognepræst Bjarne Christensen, Hammelev som dagens prædikant. Vedsted kirkes kor medvirker ved Gudstjenesten.

Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.

Oprindelig var det JydskeVestkysten, der tilbød Landsbyforeningen at oprette et nyt lokalsted – Dit Vedsted – på avisens hjemmeside. Her kunne alle, der havde lyst, skrive om stort og småt fra lokalområdet. Samtidig stillede avisen skabeloner til rådighed for lokalbladet Dit Sted og ydede hjælp til opstart af bladet.

I løbet af foråret opstod der tekniske problemer på Dit Vedsted, problemer der betød, at man ikke kunne få adgang til at lægge nye artikler på hjemmesiden eller få adgang til at rette eller fjerne sine artikler. Trods flere henvendelser til avisen blev fejlene ikke rettet og til sidst bad Landsbyforeningen JydskeVestkysten fjerne Dit Vedsted fra avisens hjemmeside. Det skete til gengæld omgående.

Siden har Landsbyforeningen modtaget flere mails fra JydskeVestkysten om, hvilke forbedringer der nu er kommet på avisens lokalsteder på hjemmesiderne, men uden at Dit Vedsted er kommet tilbage.

Det er ærgerligt, at JydskeVestkysten først sætter ressourcer af til opstart af et nyt lokalsted på avisens hjemmeside for siden, pga. en tilsyneladende banal teknisk fejl, at sylte projektet. Fra Landsbyforenings side var vi meget glade for Dit Vedsted – da det altså virkede!

Fra Landsbyforeningens side vil vi naturligvis følge op på sagen.

Dit Vedsted – hvor blev det af?

Page 4: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Gymnastikopstart

Den kommende gymnastiksæson i V.U.F begynder i uge 39. Vi har stor brug for nye ledere og hjælpere, så har du lyst, må du meget gerne kontakte Hanne Raeder på tlf. 28306884. I det kommende nummer af Dit Sted kan du læse meget mere om det spændende program samt få praktiske oplysninger om tilmelding, priser, tider osv.

V.U.F. tilbyder familiesvømning i Vojens Svømmehal. I år er reglerne for foreningssvømning ændret, og da vi rigtig gerne vil beholde denne aktivitet, har vi været nødsaget til at leje svømmehallen sammen med Simmersted og Sommersted. Dette betyder desværre større udgifter, så derfor er kontingentet ændret til 125,00 kr. pr. person. Stadig meget billigt for en hel sæson!

Sæsonen er fra torsdag d. 6. september 2011 til og med torsdag d. 16 .december 2011. Og igen fra d. 3. januar 2012 til og med d. 30. marts 2012. Der kan svømmes i tidsrummet fra kl. 19 til 20. Der er ingen svømning i uge 42 og uge 7.

Tilmelding samt betaling kan ske hos: Anita Gammelgaard, Nygade 13, Vedsted, Tlf. 74545472 eller 24815880.

OBS. Husk betaling ved tilmelding samt fødselsdato på alle under 25år. (Pga. kommunalt tilskud). Ved spørgsmål kontakt Heidi Thomsen på tlf. 23459148

Ny V.U.F. klubdragt

4.

Køb en klubdragt.

Vedsted Ungdomsforenings bestyrelse har nu fornøjelsen af at kunne præsentere V.U.F´s nye klubdragt, som kan købes til en fordelagtig pris. Der vil være mulighed for at prøve og bestille klubdragten. Dragten købes hos HC Sport & Erhverv, Haderslev Vi håber at mange medlemmer/ så som ikke medlemmer vil gøre brug af dette fantastiske tilbud.

Pris: Voksen kr. 400,00 Børn kr. 325,00 Bestilling er bindende, dragten betales inden modtagelse.

V.U.F logo er på venstre side af brystet. Du kan få trykt dit navn på trøjen og/eller bukserne. Pris pr. del kr. 25,00 Model: team spirit micro suit fra Hummel.

Fås i disse størrelser: Junior: 6-8-10-12-16 Senior: S-M-L-XL-XXL-XXXL Dame: XS- S-M-L-XL

Kontakt: Lise Alm tlf: 51 76 38 98

Familiesvømning

Hjælpere søges! Af Bestyrelsen for V.U.F.

Lørdag d. 10. september kl. 9.30 er det igen tid til at tage arbejdshandskerne på. Vi gentager sidste års succes med en arbejdsdag omkring klubhuset. I år vil vi gerne have beplantet skrænten ved klubhuset, så vi er fri for at luge fremover.

Planen er også at gøre noget ved legepladsen. Der er rigeligt med opgaver, - mere end bestyrelsen selv kan klare. Så vi håber, rigtig mange vil give en hånd! Trillebør, hakker, rive osv. samt evt. værktøj må gerne medbringes.

Bestyrelsen sørger for frokost og drikkevarer, samt kaffe og kage.

Af hensyn til planlægning må man gerne tilmelde sig til Heidi på 23459148, ellers møder man bare op.

Efterlysning af kamera:

Under idrætsugen blev der taget rigtig mange fine billeder med klubbens kamera. Kameraet er dog forsvundet natten mellem torsdag og fredag. Og vi håber/tror, at der er en, der har taget kameraet med hjem, fordi det måske har ligget et sted. Har du/I en idé om, hvor kameraet er havnet, eller har du det måske liggende, håber vi, du vil kontakte Pernille 61799569 eller Heidi 23459148. Hvis kameraet ikke dukker op, vil det blive meldt stjålet til politiet. Kameraet er et Canon spejlrefleks kamera med zoom (i sort taske).

Page 5: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

5.

vedsted-molle.dk

Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens.

Tlf. 74 54 51 06

Åbningstider: Man. – fre.: kl. 9.00-17.00

Lørdag: 9.00-12.00 Middagslukket:

12.00- 12.30

Tilbageblik på idrætsugen i Vedsted Af Heidi Thomsen, formand for V.U.F.

Så er årets idrætsuge i Vedsted vel overstået og her er et kort tilbageblik. Der har igen i år været mange aktiviteter såvel gamle som nye. Generelt har det været en rigtig god uge, hvor vejrguderne levede op til sit bedste.

Vi lagde traditionen tro ud med pensionistbingo onsdag eftermiddag. Det var en hyggelig eftermiddag, og hvor de fleste fik høstet mange fine præmier. Det var de færreste, der gik tomhændede hjem. Bestyrelsen blev dog gjort opmærksom på, at flere havde efterlyst vores annonce i Budstikken, så de kunne se, hvornår det var. Dette tager vi til efterretning næste år, da folk udenfor Vedsted og omegn selvfølgelig også er meget velkomne! Onsdag aften var der parkbingo hvor ca. 23 børn og 30 voksne deltog. Efterfølgende stod den på årets revy, hvor lattermusklerne blev sluppet løs over bl.a. lokale indslag som ”ved søen”.

Torsdag lagde vi ud med børne-fodboldstævne og motorcykler. Som noget nyt i år solgte vi smoothies, hvilket blev taget godt imod hos de tørstige fodboldbørn, men også mange andre. Dagen bød også på lege for børnehavebørn, hvor mange børn deltog og havde en hyggelig formiddag med glade smil og latter. Efterfølgende var der traditionen tro rafling i teltet, hvor der blev raflet til den helt store guldmedalje (øh pokal…:-). Det var dejligt at se, at både mænd og kvinder deltog. Som et andet nyt tiltag, var der mulighed for fitness. Turen foregik rundt om søen, hvor der var power walking og forskellige stop undervejs, hvor der skulle laves forskellige øvelser. Det gav temmelig meget sved på panden. Der var også gadeturnering for børn, hvor Søvejen/Vedbøl hev sejren hjem. Senere var der høvdingebold for 4-8.klasse. Rigtig mange børn var klædt ud, og havde et heppekor med. Der blev kæmpet med liv og sjæl for at vinde. Om aftenen var det foreningernes tur til at dyste i høvdingebold. Der var 6 hold, som kæmpede en brag kamp, men her måtte de andre hold se sig slået af ringriderforeningen. Senere på aftenen var der sømslåning i teltet, hvor der blev kæmpet om pokaler og fine præmier.

Fredag startede med dart, sømslåning og wii-turnering for børn. Der var mange børn mødt op i forskellige aldersklasser. Børnene ydede deres bedste i de tre konkurrencer, hvor de tre bedste løb af med en præmie. Fredag aften var der gadeturnering for voksne. Mange tilskuere var også mødt op i det fine vejr, for at se de forskellige veje og byer udfolde sig på bedste vis og vinde årets gadeturnering og håneretten over de andre gader/byer. Høgelundvej løb i år med sejren. Efterfølgende afsluttede den årlige dartturnering fredag aften.

Lørdag var en meget varm dag. Men det var dejligt at se, at der var nogle der trodsede varmen, og tog deres kæledyr med op på pladsen for at vise det frem. Samtidig var der bazar, hvor der var ca. 10 boder. Nogle var heldige og fik solgt en masse, og andre fik desværre ikke solgt så meget. Til næste år vil vi gøre mere reklame i form af skilte ved ”byportene” osv. Senere var der 7 mandsfodbold og løb for voksne. Temperaturen nåede op over de 26 grader, men skræmte dog ikke en flok seje løbere fra at løbe den planlagte rute. Og man må sande, at det var nogle meget tørstige fodboldspillere, der kom i teltet efter fodboldturneringen

Lørdag aften sluttede vi af med et brag af en borgerspisning, som i år fandt sted i bedste Morten Korch stil. Der var pyntet med halm og mælkejunger, som var med til at skabe den helt rigtige Morten Korch stemning. Der var sange som ”Er du dus med himlens fugle?” og ”Øjesten”. Og udklædninger lige fra malkepige til præst. En rigtig vellykket aften, som afsluttede en god og oplevelsesrig idrætsuge.

Tak for i år og på gensyn næste år.

Page 6: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

6.

Af Kjeld Søberg, formand for Vedsted

Ringriderforening

Så står årets store ringriderfest i Vedsted igen for døren, en ringridertradition med flere hundrede år på bagen, en tradition hvor land og by samles i festlig lag, for at dyrke konkurrence og fest i en skøn forening på tværs af alder, politik og erhverv.

Torsdag den 11. august samler vi over 100 glade lottospillere, en lotto aften hvor der også er plads til de uerfarne.

Der er som sædvanlig mange flotte præmier med bl.a. store kødpakker fra Gris og Ko. Fredag den 12. august kl. 13.00 går starten til årets ringriderfrokost med ca. 300 feststemte og forventningsfulde frokostgæster.

Hovedtaler ved frokosten er i år 1. viceborgmester H. P. Geil og gæstetaler er redaktør af Rummelpotten Sven-Erik Ravn.

VUF siger:

Tak for hjælpen! Af Heidi Thomsen, formand for

V.U.F.

Så blev det sommer!! Mange nyder en velfortjent ferie med familien, inden det igen går løs med nyt skoleår og arbejde.

Efter et travlt forår med mange aktiviteter og ikke mindst Idrætsugen, kan vi i V.U.F. ånde lettede op, og glæde os rigtig meget over, at alt er gået over forventning.

Idrætsugen 2011 forløb med nye som gamle tiltag. Vejret var skønt, og der var rigtig god opbakning til alle aktiviteter. Det skal I have stor tak for!

Jeg vil også gerne sige tusind TAK til alle, som har hjulpet med stort som småt. Uden jeres hænder havde vi ikke kunnet løfte opgaven.

Også en rigtig stor TAK til vore trofaste sponsorer for de utrolig flotte sponsorgaver, pengegaver, annoncer osv., vi har modtaget!

Vi afventer lige de sidste regninger, men umiddelbart forventes overskuddet at blive 20.000 - 25.000 kr. Hvilket må siges at være rigtig flot!

Efter Idrætsugen var alle hjælpere inviteret til evalueringsmøde/hjælperfest, hvor ris, ros og nye ideer blev drøftet og noteret. Dette tages med, når planlægningen af Idrætsugen 2012 (16.-19.maj) begynder.

Bestyrelsen modtager som altid rigtig gerne gode ideer og forslag generelt.

Ringridning i Vedsted

Menuen er lige så sikker som musikken, nemlig Gyldenspjæts livret og sprængt oksebryst og musikken YO-YO. Fredag slutter vi af med cykelringridning, hvor ca. 60 forventningsfulde og tilpas dopede konkurrenceryttere vil dystre, så der bliver gået til stålet.

Lørdag den 13. august er den store dag, hvor ca. 175 stilfulde ringridere vil stille op til en af landsdelens store ringriderdyste. Vi starter dagen med et flot optog gennem byen akkompagneret af Vojens Bras Band og Sønderborg Pipes and Drums Vel mødt til den stolte tradition, der er underholdning for alle.

Page 7: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

7.

Af Fodboldudvalget, V.U.F.

Tak for den foregående sæson til alle spillere. Alle hold har klaret det rigtigt godt. Det ene 7 mands herrehold vandt endda deres pulje og røg videre til kredskampe, desværre gik de ikke videre derfra. Nu vil vi se frem mod endnu en sæson med opstart i uge 32:

Sandkasse (årgang 07/08): Lærke U7 (årgang 05/06): Bjørn, Mette, Stefan og Chalotte U8 (årgang 04): Tue og Jens U10 (årgang02/03): Anja, Hardy og Henning U12 (årgang 00/01): Kenneth Derudover er der 1 damehold, 3 herrehold (2 x 7mands og serie 6) samt veteranhold (11mands)

Nærmere information om trænings tider følger senere – hold øje med opslag på Over Jerstal skole, i Vedsted Børnehave og hos Købmanden i Vedsted Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Ghita Hansen 74545144/22263145

Sørøver sommerfest i Børnehuset Møllesøen

Af Tina Skovrup Lange, Leder af Børnehuset Møllesøen

Torsdag den 16. juni var der sørøvere i Børnehuset Møllesøen. Børnehuset Møllesøen holdt deres årlige sommerfest, og denne gang med temaet sørøvere.

Børnehuset Møllesøens navn var blevet ændret til Møllesøen Fjordlys af Vedsted - og der blev forældre og børn mødt af en ægte sørøvere, som hilste velkommen med ”Skip o´høj i gæve Landkrabber” . Forældre og børn var blevet inviteret til Møllesøen Fjordlys af Vedsted for at hjælpe Kaptajn Rødskæg med at finde Skattekisten med alle mulige smukke rigdomme. Men for at kunne finde skattekisten, skulle forældre og børn deles op i hold, og alle hold blev sendt på et meget spændende orienteringsløb. Der var 10 poster fordelt på legepladsen. Der blev bl.a. grebet kanonkugler, lavet sørøverflag, kampråb, mimet børnesange, lavet sørøverkostume, ansigtsmaling og meget mere. – Da alle hold havde været igennem orienteringsløbet, lignede alle, forældre og børn, rigtige sørøvere - Men pu-ha det var hårdt, og alle trængte til et ordentlig sørøver-måltid. Der var opstillet et kæmpe stort tag-selv-bord med alle mulige lækkerier til de sultne sørøvere. Efter at sørøverne havde fyldt deres maver og slukket tørsten, var det tid til at vinderholdet skulle kåres. Gevinsten var skattekisten med is til alle de lækre sultne sørøver-børn.

Igen i år var der en kæmpe opbakning. Vi var 120 tilmeldte børn og voksne til vores sørøver-sommerfest. Absolut en uforglemmelig sommerfest. Gå ind på vores hjemmeside på www.bmsvedsted.haderslev.dk og se de fantastiske billeder af jer og jeres børn.

Tak til alle for en super god og festlig dag

Fodbold

Page 8: Dit Sted nr. 7 - Aug. 2011

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

SØNDAG D. 7. AUGUST

KL. 10.30 Gudstjeneste

Kirkekaffe ved søen

Vedsted Kirke

11.-13. AUGUST Ringriderfest

I Ringriderteltet

KALENDER – AKTIVITETER – BEGIVENHEDER – ARRANGEMENTER

SØNDAG D. 14. AUGUST

KL. 09.00 Gudstjeneste

Vedsted Kirke

LØRDAG D. 20. AUGUST

KL. 15.00 – 22.00 Søens Dag

Vedsted Sø

SØNDAG D. 28. AUGUST

KL. 09.00 Gudstjeneste

Vedsted Kirke

Næste udgave af Dit Sted

udkommer 1. september 2011

Deadline: 20. august 2011.

LØRDAG DEN 20. AUGUST KL. 15.00 – 22.00

SØENS DAG

Sponsorløb – Waterballs – Både på søen

Gratis is fra Hjem-IS – Salg af fadøl, sodavand, grillpølser med mere

Sønderjysk kaffebord – Snobrød

... og mange andre aktiviteter