Delebiler

1

Titel: Delebiler

Semester: 4. semester

Semester tema: Brugerdreven innovation og formidling af ny teknologi

Projektperiode: 02.02.15-08.06.15

ECTS: 15

Vejleder: Morten Elle

Projektgruppe: Nr. 7

___________________________________

Navn: Lucas Oscar Grosso Pedersen

Studie nr: 20137152

_____________________________________

Navn: Andreas Faber Raffeldt

Studie nr: 20137045

_____________________________________

Navn: Katrine Kring Brandt

Studie nr: 20135085

Oplag: 3 stk.

Antal sider: 67 sider/108.923 Antal anslag

Appendiks: -

Bilag: - 44

Ved at underskrive dette dokument bekræfter hvert enkelt gruppemedlem, at alle har deltaget ligeligt i projektarbejdet, og at alle er kollektivt ansvarlige for rapportens indhold. Endvidere hæfter alle gruppemedlemmer for at plagiering ikke forefindes i rapporten. Kvittering for upload af projekt på projekter.aau.dk skal fremvises ved aflevering.

2

ABSTRACT

This project will examine the influence of relations within the field of sharingcars and the users ability and will to clean these cars. Furthermore will this project present solutions, on how to involve users in the cleaning process and avoid dirty and trashy cars, without implementing direct rules upon the users. We have reached these suggestions to solution though observating our field and interviewing relavant informers to form a picture of the field og sharingcars and its users and hereafter analysing with newmaterial methods and our collected empirical data. Subsequently we have discussed the relations principples of responsibility, the form of chosen solutions and practical appoach to the solutions on the basis of our analysis which finally ends up with our conclusion withholding our solutions in hopes of solving an real-life issue.

IndholdIndledning.........................................................................................................................................5

Problemformulering:.........................................................................................................................6

problemstillinger...........................................................................................................................6

Afgrænsning......................................................................................................................................7

Begrebsafklaring................................................................................................................................8

Redegørende...................................................................................................................................11

Delebiler......................................................................................................................................11

Adgang til felten..........................................................................................................................12

BMW........................................................................................................................................12

Car2go.....................................................................................................................................13

Letsgo......................................................................................................................................13

Fødevarefællesskab.................................................................................................................14

Beskrivelse af felten....................................................................................................................14

LetsGo.....................................................................................................................................14

Observationer fra LetsGo’s hovedkontor................................................................................15

Fødevarefællesskabet..............................................................................................................16

Observationer fra fødevarefællesskabet.................................................................................16

Parkeringspladser til delebilerne.............................................................................................19

Eksisterende viden og bidrag.......................................................................................................20

Ren og beskidt, rodet og ryddeligt..............................................................................................21

Videnskabsteoretisk tilgang.........................................................................................................22

Forforståelser..............................................................................................................................23

Dataindsamlingsteknikker...............................................................................................................24

Kvalitative Interviews..................................................................................................................24

Observation.................................................................................................................................27

Prioriteringsspil...........................................................................................................................28

Kildekritik af empiri.....................................................................................................................31

3

Teori................................................................................................................................................32

Aktør-netværks teori...................................................................................................................32

Adele Clarke................................................................................................................................34

Camps og Giner...........................................................................................................................36

Analyse............................................................................................................................................38

Relationer....................................................................................................................................38

Delkonklusion..........................................................................................................................41

Retningslinjer..............................................................................................................................41

Delkonklusion..........................................................................................................................46

Renhedsopfattelse.......................................................................................................................47

Delkonklussion........................................................................................................................50

Ansvarlighed................................................................................................................................50

Delkonklusion..........................................................................................................................54

Diskussion........................................................................................................................................55

Ansvarlighed og egoisme.............................................................................................................55

Formen af løsningsforslag...........................................................................................................57

Diskussion af relationerne...........................................................................................................58

Løsningsforslag................................................................................................................................61

Konklusion.......................................................................................................................................63

Refleksion........................................................................................................................................65

Perspektivering................................................................................................................................67

Kilder...............................................................................................................................................68

Bilagsoversigt..................................................................................................................................70

4

Indledning

Idéen bag delebilen opstod for første gang i Zürich omkring år 1948 der i forbindelse med

opbygningen af nye boligområder også blev oprettet bilfællesskaber. Dog var det først i

igennem 70'erne og 80'erne, at konceptet begyndte at sprede sig til andre storbyer i

Tyskland samt omkringliggende lande som Frankring og Schweitz. Først hen imod slut

90'erne og hen mod årtusindeskiftet begyndte delebilismen at sprede sig til Skandinavien

og Amerika, da man begynder at kunne se en positiv effekt på både miljøet og brugerens

kørselsbevidsthed, altså hvor de føler det nødvendigt at gøre brug af bilen. [Danske

delebiler, 2010]

Idag har delebilsordningerne fået vokseværk og er efterhånden et fast inventar i det

københavnske gadebillede. Men ligesom med alt andet, der skal deles mellem mennesker,

er delebilerne genstand for folks forskellige opfattelse af hvordan man behandler dem.

Denne opgave omhandler en problematik der opstår, når så mange forskellige mennesker

skal dele den samme delebil, nemlig problematikken omkring rengøring af delebilerne.

Denne problematik vil vi belyse ved hjælp af primært kvalitative interviews, men også

observationer. Vi vil teoretisk set tage udgangspunkt i ANT, men vi er også inspirerede af

Adele Clarkes tilgang til analyse af kvalitativ empiri. Vi vil afslutningsvis forsøge at

fremkomme med nogle forslag til hvordan denne problematik kan afhjælpes.

5

Problemformulering:

Hvordan spiller relationerne i netværket ind i forhold til brugernes rengøring af delebilerne,

samt hvorledes kan brugernes forhold til rengøring fremmes?

problemstillinger Hvordan opfattes teknologi og tid af brugeren og hvorledes påvirker det

relationerne i netværket ?

Hvordan formidler LetsGo sine retsningslinjer ud, og hvordan opfattes dette af

brugerne?

Hvorledes differerer brugerens renhedsopfattelse og hvordan påvirker det brugerens

relation til hinanden og delebilsordningen?

Hvorledes opfattes ansvarlighed i henhold til principperne om at gøre rent efter sig

selv, og hvordan påvirker det aktørens agens ?

6

Afgrænsning

Vi har i dette projekt valgt, at afgrænse os fra, at kigge på andre Delebilsordninger end

LetsGo, da LetsGo’s problemstilling ikke nødvendigvis ses hos andre ordninger. Vi kunne

også have valgt at inddrage ordninger, som for eksempel Car2Go eller Hertz, men vi

ønsker at gå mere i dybden med netop denne problemstilling fra LetsGo.

LetsGo har delebiler i flere byer som for eksempel Herning Århus, men vi har valgt at

afgrænse os til København, da vi har vurderet at det vil gøre længerevarende observationer

og adgangen til felten betydeligt mere tidskrævende, og derudover kan vi igen gennem

denne tilgang gå i dybden med netop denne afdelings problemstilling. Vi var i starten enige

om, at vi ville holde os til brugerne af LetsGo’s delebiler, dette har vi imidlertid måtte

udvide til brugere af biler, da det ikke var muligt at indfange nok informanter i denne

brugergruppe.

Vi har valgt at begrænse os fra delebilens omtalte miljømæssige og økonomiske aspekt,

som ellers er en central del af dette emne. Vi føler dog, at det vil tage fokus fra vores

egentlige problemstillinger. Vi har til dels valgt at tage etisk teoretiske aspekter med i

vores rapport, for at belyse indfangede og analyserede værdier, som vi fandt hos vores

informanter og herefter bruge disse i vores diskussion og til at belyse vores valg af

løsningsforslag. Vi har dog valgt ikke at tage en yderligere etisk tilgang i form af etiske

dilemmaer og andre former for etiske refleksioner, som ofte ses inden for etikken.

7

Begrebsafklaring

Aktør: Person der har interesse eller indflydelse indenfor det pågældende område

Aktant: Personer eller nonhumane genstande der har indflydelse eller på anden måde

påvirker det gældende område

ANT: Aktør-netværks Teori. Metode der bruges til at klarlægge de forskellige aktøre og

aktanter inden for et givent område.

Ansvarlighed: Som beskrevet senere i vores teoriafsnit, vil vi benytte Camps og Giners

definition af ansvarlighed. Ansvarlighed indgår i at have et samfundssind, og derfor tænker

et ansvarligt individ over konsekvenserne af ens handlinger, ikke blot for en selv, men også

for fællesskabet.

Beskidt og rodet/ ren ryddelig: Når vi refererer til en beskidt eller rodet bil, vil vi

definere en beskidt bil som indeholder skidt, altså diverse jord, snavs og støv, eventuelt

lugt samt rod som kan være diverse materielle ting, som ikke er nødvendige i en bil som

for eksempel en kaffekop eller kasseboner. En ren bil er således lugtfri, ryddeligt og med

ingen til lidt skidt. Men som forklaret senere i afsnittet om “ren beskidt, rodet og

8

ryddeligt”, er dette ikke en definitiv afklaring af disse begreber, da skidt og rod er relativt

og fortolkning er forskellig mellem personer.

Renhedsopfattelse: En given persons måde at forstå eller vurdere renheden af en bil.

Blackbox: Blackbox er et begreb inden for ANT der fokuserer på at visse aktører har en

implicit forståelse af nogle af de problemstillinger der findes i felten

Bruger: En person der gør brug af en delebilsordning

Delebilsordningen: En organisation/firma der beskæftiger sig i at udbyde billig leje af

deres biler for medlemmerne af ordningen.l

Delebil: en bil der udbydes af en delebilsordning bilen holder på en fast stamplads inden

for det område der dækkes af delebilsordningen. De skal både kunne reserveres med

øjeblikkelig varsel  og god tid i forvejen.

Diskurs: Betydningen af sproget såsom tale eller skriftssprog

Designspil Et spil der udformes til aktivt at finde sammenhænge og meninger.

Designspillet ligger ofte op til samtale og kan gøre i forlængelse af et interview  

Felten: Lokaliteten hvorpå observationer, deltagerobservationer mm. er udført

Formidling: Måden hvorved information bliver videregivet fra afsender til modtager.

Gatekeeper: Person, der kan give adgang til ønskede informanter i given felt.

Isomorf: Når to komplette enheder eller strukturer kan afspejle sig i hinanden.

9

Jotting notes: Kan sammenlignes med at skrive stikord ned, der efterfølgende skal hjælpe

forskeren med at sammenskrive nogle samlede feltnoter, når denne ikke befinder sig i

felten

Kvalitativ metode: Analysemetode til etnografiske studier som for eksempel; interview og

deltagerobservation.

Multi-sitet:  Multi-sitet er en dataindsamlingsmetode hvorved man indsamler data om et

givent emne ud fra flere forskellige geografiske og sociale sammenhænge.  

Nudge: Vi bruger dette begreb i forbindelse med, at man prøver at påvirke en aktør/flere

aktører til en vis adfærd.

Observation: At  overvære og gøre sig tanker om  en specifik situation, med forskellig

grad af deltagelse

Persona: En fiktiv karakter der er opbygget på baggrund af data der er indsamlet i felten.

Potentielle brugere: Personer, som ikke er brugere af delebilsordninger.

Semistruktureret interview: En interview form der giver forskeren mulighed for at

konkretisere det forskeren gerne vil have ud af samtidig med at det giver interviewede

plads til at fortælle om hvad de syntes er essensielt inden for et givent område

Transskriberinger: Nedskrevede interviews der gør det let for forskeren at analysere og

uddrage det væsentlige fra et interview

10

Redegørende Følgende redegørende elementer er alle dele vi finder nødvendig at klargøre for læseren, i en så tidlig del af rapporten, for at få en bedre forståelser af de øvrige afsnit. Den er kronologisk bygget op, forstået på den måde, at det kommer i rækkefølge efter hvornår i vores arbejdsproces det indtrådte.

Delebiler

Delebils begrebet i Danmark opstår for første gang i 1997, i forbindelse med dannelsen af

Odense bilklub. Klubben blev dannet som et pilot projekt i samarbejde med miljøstyrelsen.

Formålet var, at undersøge om en sådan ordning kunne gebærdige sig i det danske

samfund, samt at undersøge hvilke miljømæssige konsekvenser en sådan ordning ville

have. Man erfarede ligesom i tyskland at delebilsordningerne har en positiv effekt på både

miljøet og det omkringliggende samfund hvilket skaber grobund for et utal af forskellige

delebilkoncepter rundt omkring i landet hvilket førte til dannelsen af organisationen

Danske Delebiler, som fungere som en paraplyorganisation for alle de forskellige

delebilsordninger rundt omkring i landet.

11

Danske delebiler opdeler delebiler inden for tre kategorier; Delebiler, bybiler og nabo-til-

nabo biler. I Denne rapport er der sat fokus på kategorien delebiler der defineres som en bil

der holder på en fast stamplads inden for det område der dækkes af den pågældende

delebilsordning. De skal både kunne reserveres med øjeblikkelig varsel og god tid i

forvejen og delebilstypen dækker flere forskellige biltyper alt efter behovet for størrelse og

forskelligt udstyr. Denne type delebilsordning kaldes også two-waycar sharing og

ordningen differere fra bybilerne ved, at man netop her har en fast parkeringsplads til den

enkelte parkeringsplads, hvilket ikke er tilfældet for bybilerne, der ikke har en fast

parkeringsplads, hvilket også gør at man ikke kan reserverer bilerne lang tid i forvejen, da

man ikke ved hvor den befinder sig på det tidspunkt. delebils kategorien udskiller sig fra

nabo-til-nabo biler ved at man i denne ordningen udlejer medlemmernes egne private biler

til andre der er medlemmer af ordningen, og udlejningsperioden bestemmes internt mellem

lejer og udlejer. [Danske Delebiler, 2010]

Adgang til felteni nedenstående afsnit vil vi uddybe, hvordan vores tilgang til felten har været, og hvordan

vi fandt frem til samarbejdet med Fødevarefællesskabet.

BMWOprindeligt satsede vi i gruppen på at udføre feltarbejde hos BMW sydhavn, da vi før

projektets start var blevet informeret om at de var interesseret i et samarbejde vedrørende

deres delebilsordning.

Vi tog derfor kontakt til BMW i form af en e-mail der kort beskrev hvem vi var og hvad vi

på daværende tidspunkt havde i tankerne vedrørende vores projekt.  Efter ca 1 uges tid

uden svar indså vi, at vi blev nødt til at være mere påtrængende for at skabe kontakt. vi

ringede derfor til den kontaktperson, som blev vores gatekeeper, vi havde fået via vores

vejleder. Gatekeeperen fortalte os at de muligvis var interesserede, men at de skulle have

12

mere information om præcist, hvad det var vi ville fortage os og hvordan vi skulle bruge

dem i projektet. Vi aftalte at vi ville tilsende dem en ny mail dagen efter hvor alt dette

skulle indgå, hvorefter gatekeeperen skulle kontakte os. BMW ville meget gerne have vi

skulle komme med et konkret bud på, hvad det var vi gerne ville fokusere på. Dette følte vi

dog var rigtig svært, eftersom vi gerne ville lade os inspirere af feltarbejdet og derfra danne

vores projekt ud fra hvilke problemstillinger der rent faktisk fandtes i felten. Vi ønskede

altså at være åbne over for felten og derved ikke blive for påvirkede af prædefinerede

fordomme vedrørende felten, hvilket vi også skrev i den tilsendte email. Gatekeeperen

vendte dog aldrig tilbage til os, og der gik endnu en uge før vi følte, vi kunne tillade os at

kontakte dem igen. Ved denne samtale fik vi afslag, da BMW ikke følte de ville få noget

ud af den indgangsvinkel vi havde valg at beskæftige os med.

Car2goEfter gruppen fik afslag fra BMW gik vi straks igang med at lede efter en ny potentiel felt.

Vi prøvede derfor at tage kontakt til andre delebils ordninger. De første vi prøvede at skabe

kontakt til var car2go. Vores tidligere erfaringer med BMW gjorde at vi i denne omgang

startede ud med at sende en mail med vores intentionen, hvor vi informerede dem om at vi

ville kontakte dem på telefonen tre dage efter emailen blev sendt. Derved følte vi at vi

hurtigere kunne tillade os at kontakte dem direkte. Car2go var heller ikke interesseret, men

det skyldtes dog i højere grad, at de havde fået mange henvendelser fra andre

universitetsstuderende der ville samarbejde med dem, hvilket gjorde at de ikke følte de

også havde tid til os. Dette var selvfølgelig uheldigt, men takket være vores tidligere

erfaringer med BMW gjorde det at vi brugte langt kortere tid på at skabe kontakt til Car2go

hvilket også gjorde, at vi hurtigt fik et klart svar og komme i gang med at kigge efter nye

potentielle gatekeepers.

13

LetsgoEfter vi nu havde prøvet at tage kontakt til to potentielle gatekeepers igennem elektroniske

medier valgte vi i gruppen, at gøre brug af en mere direkte tilgang til at skabe kontakt.

Dette blev gjort ved at vi tog ud til Letsgo’s hovedkontor for personligt at give dem et

indblik i vores visioner omkring projektet og vores potentielle samarbejde, det skal dog

nævnes at vi én uge forinden ligeledes havde tilsendt dem en mail, som de på ingen måde

havde givet en tilbagemelding på. Det personlige fremmøde som tilgang gav pote, da de

umiddelbart ville have afvist os fuldstændig da de ligesom Car2go havde mange andre

universitetsgrupper der var interesseret i et samarbejde, men på grund af vores personlige

fremmøde kunne vi i højere grad uddybe vores tanker og ideer hvilket medførte at de også

blev interesseret i vores projekt, hvilket førte til at vi fik et interview med organisationens

projektleder. Interviewet med Letsgo gav os inspiration til den problemstilling, der er

omdrejningspunktet for hele denne rapport, nemlig at der er problemer med rengøringen i

delebilerne. Ud over problemstillingen hjalp Letsgo os også med at skabe kontakt til vores

endelige felt; Københavns Fødevarefællesskab. Så ved at møde op hos Letsgo fik vi

utroligt meget ud af noget der ellers ville have været en blank afvisning.

FødevarefællesskabTakket være vores samtale med Letsgo fik vi med deres hjælp kontakt til Københavns

fødevarefællesskab, hvor vi foruden den information Letsgo sendte dem også selv sendte

en mail hvor vi fortalte lidt om os selv og hvad vi gerne ville. Dette var en del

nemmer,eftersom vi nu havde lokaliseret et problem der vedrører delebilsordningen. I

modsætning til de tidligere organisationer fik vi her meget hurtigt et svar om at de gerne

ville indgå i et samarbejde, hvilket var en lettelse da vi nu var langt inde i projekt forløbet.

Vi skulle bare fortælle hvad vi gerne ville og hvordan de skulle medvirke. Dette vil blive

beskrevet i afsnittet; Beskrivelse af felten.

14

Beskrivelse af felten I følgende afsnit vil vi give en kort beskrivelse af felten samt observationer fra felten.

Feltarbejdet der ligger til grundlag for denne rapport er bundet til Københavnske brugere af

enten delebiler hos LetsGo eller bilbrugere. Overordnet set så har vi benyttet os af tre

forskellige steder, til at indsamle vores empiri: Letsgos hovedkontor, Fødevarefællesskaber

og delebilsparkeringspladser.

LetsGoLetsgo er en delebilsordning der har 160 biler i flere forskellige byer i Danmark [LetsGo,

2015] De udbyder deres delebiler via deres hjemmeside, hvor man som medlem kan booke

en bil, her er det også muligt at finde den delebil der er tættest på ens aktuelle lokalitet.

Hver delebil fra Letsgo har en tileget parkeringsplads som den skal køres tilbage til når

bilen skal afleveres, hvilket er det mest sete koncept i København til dags dato. Hvilket

altså vil sige at man ikke bare kan parkere den hvor man vil, i modsætning til det koncept

eksempelvis Car2go udbyder,hvor bilerne kan parkeres ved mange forskellige

parkeringspladser. Målet med delebils ordningen er foruden at give deres kunder god

service, også at mindske antallet af privatbiler på vejene hvilket ville mindske det CO2-

udslip der dagligt kommer fra den kollektive trafik. Ydermere er LetsGo en non-profit

organisation, deres motiv ligger således et andet sted end det økonomiske. Her menes der

især miljøet, da deres tanke går på, at tilfredse kunder fører til flere medlemmer, og flere

medlemmer betyder ifølge LetsGo færre biler på vejene. LetsGo er i besiddelse af mange

forskellige biltyper, ens for dem alle er dog, at de maksimalt er tre til fire år gamle.

Eftersom bilteknologien hele tiden udvikler sig, hvilket især er i forhold til sikkerhed samt

miljøvenlighed, så er det et vigtigt sted for en organisation med LetsGo’s fokus, at

prioritere erhvervelse af nye biler. [LetsGo, 2015]

Foruden bookingssystemet og selve delebilen, så er der naturligvis også andre teknologier

der vedrører LetsGo’s delebilsordning. Her er der blandt andet tale om åbne/låse

teknologien. Den forudreserverede delebil, som kunden ankommer til, er booket til et

præcist tidspunkt. I bilen findes en timer, der sikrer at kunden først kan låse bilen op med

15

sin klods på det givne tidspunkt som den er booket til, samt at bilen ikke kan benyttes efter

den tid den er booket til.

Observationer fra LetsGo’s hovedkontorLetsgos hovedkontor befinder sig i København, nærmere bestemt Korsgade 16. Når man

kommer ind af hoveddøren står man i et lille lokale, og man  bliver straks opmærksom på

hvor mange mennesker der har fået dette lokale som deres kontor. Alle disse mennesker

sidder tæt pakket ved hver deres skrivebord, der er fyldt med diverse papirer og elektronisk

udstyr. Dette gav en følelse af kaos når man trådte ind i rummet, og man kunne tydeligt

mærke den hektiske stemningen der omgav personalet. For enden af lokalet var der en dør

der førte ind i et tilstødende lokale. i modsætning til det forrige lokale var dette stort og

rummeligt uden den mindste form for rod. Lokalet blev brug som mødelokale og var

møbleret med et stort langbord med dertilhørende stole. For enden af lokalet var der opsat

en stor tv-skærm, så det var muligt at tilkoble en computer samt afholde e-møder. Det var i

her interview med chefen for Letsgo fandt sted og det første skridt mod samarbejdet med

Fødevarefællesskabet blev taget.

FødevarefællesskabetVi vil kort redegøre for fødevarefællesskabet, fordi vi gennem vores feltarbejde har

arbejdet en del med dem, men vi har valgt ikke at fokusere på dem kun, men eftersom vi

vil referere til dem en del gange, vil en kort introduktion være på sin plads. Københavns

fødevarefællesskab er en indkøbsforening, der er  drevet af enkelte lønnede ansatte, i

administrationen, men primært er styret af frivillige medlemmer, som benytter sig af

LetsGo’s delebiler som erhvervskunde.  Foreningen fokusere på at tilbyde lokalt dyrket

16

frugt og grønt til virksomheder samt private i københavnsområdet. Foreningen er non-

profit, og alt potentiel overskud går til at sænke fødevarepriserne. Fødevarefællesskabet har

visse krav der er påkrævet ved deres måde at distribuere deres varer på. Blandt andet er

miljøvenlighed og tilgængelighed et centralt omdrejningspunkt for måden varerne skal

fragtes på, dette betyder også at de kun fragter varer ud hver onsdag i to eller flere delebiler

på samme tid, og derfor er delebilen relevant for dem, da de ellers skulle have flere biler

stående ubrugt resten af ugen. Varene bliver kørt ud til forskellige distrikter, hvor varerne

kan afhentes af fødevarefællesskabets kunder. Grunden til fastsætningen af ugedagen er, at

efterspørgslen fra kunderne ofte ligger i weekenderne. Fødevarefællesskabet har en

erhvervsaftale med LetsGo, hvor de bruger deres delebiler til at fragte deres produkter ud

til deres kunder en gang om ugen. [Københavns fødevarefællesskab, 2015]

Observationer fra fødevarefællesskabetFølgende afsnit vil tage udgangspunkt i én af de to biler der blev observeret i, da vi mener

det er fyldestgørende blot at redegøre for hvordan det forløb sig i én af de to biler, eftersom

det var identiske praksis i de to biler.

Som nævnt blev vi sat i kontakt med fødevarefællesskabet, via vores indledende samtale

med letsgo. I samarbejde med vores kontaktperson fra fødevarefællesskabet, aftalte vi en

dag hvor vi ville foretage observationer samt interviews. Måden dette forløb på, var ved at

vi havde mulighed for at køre med i to af letsgos biler, varevogne, som de frivillige fra

fødevarefællesskabet benytter til at hente og fragte deres friske biodynamiske produkter,

direkte fra deres lager tæt ved enghave station, og videre ud til forskellige distrikter i

københavn. Varevognene har plads til tre passagerer, og eftersom der var to af

fødevarefællesskabets frivillige med i hver bil, betød det at der blot var plads til ét af

gruppens medlemmer, i hver af de to biler. Den første bil kørte fra fensmarksgade, på

østerbro, kl.9 om morgenen hvor en af os stod klar ved letsgo varevognen, for at møde de

to endnu ukendte frivillige medhjælpere fra fødevarefællesskabet. Den ene af de to

17

frivillige, var således vores kontaktperson som vi havde korrespondieret med i perioden op

til, hvilket gjorde hun var informeret omkring hvad der skulle ske. Vi tog dog hurtigt

initiativet, så snart de to informanter ankom til mødestedet, og var ikke sen til at forklare

hvad der skulle ske, således opstod der ingen forvirring eller nogen form for akavet stilhed,

og samtidig var det med til at lægge en dæmper på eventuel nervøsitet der måtte være til

stede. Det var tydeligt at se en vis form for hierarki mellem de to frivillige, skønt de kendte

hinanden, og i bund og grund virkede til at være ganske gode venner, det blev eksempelvis

givet et velkomst kram da de mødte hinanden. Ikke desto mindre, så var det den ældre og

mere erfarne af de to, som desuden var vores kontakt person, der forklarede den anden

hvad der skulle ske, og det var således også hende der kørte bilen rundt. Før dette skete,

havde hun dog visse problemer, med at få åbnet bilen. teknologien fra letsgo er nemlig

lavet sådan, at det ikke er muligt at komme ind i bilen, bare et enkelt minut før den er

booket til at blive åbnet. Dette førte til en umiddelbar frustration, og da hun samtidig havde

besvær med at få bilen kørt ud af det tætparkede område, så var det ikke den bedst

tænkelige start på dagens køretur. Men afsted det kom vi, og første stop på vejen var inde

ved blågårdsplads, hvor der skulle afhentes materialer, kasser og tæpper, til at holde dagens

varer adskilt fra hinanden. Endnu engang var der store problemer med parkeringen af de

store bil, i det tætparkerede og tættrafikerede område, inde centralt i københavn. Det lod

dog ikke til at være en usædvanlig ting, så bilen blev parkeret lige ude foran, og næsten

oppe på fortorvet. Her blev hurtigt lastet på bilen, og lige straks var vi videre, og næste

stop var lageret ude ved enghave. Da vi ankom til enghave, kørte vi ind i den store hal,

hvor 5-6 andre frivillige personer fra fødevarefællesskabet havde taget imod de friske

grøntsager, som var ankommet samme morgen fra bønder rundt omkring på sjælland.

Nettene med grøntsager var perfekt inddelt, dels i forhold til hvilke net der skulle med i de

forskellige biler, men sågar også i hvilke distrikter de hver især skulle aflastes ved. Vi blev

alle straks tilbudt en kop kaffe, mens vi ventede på at bilerne var lastet færdigt. Stemningen

var god, og samtalerne på lageret gik blandt andet på hvordan man havde haft det siden

sidst, introduktioner af nye ansigter, samt hvordan dagens trafik så ud på gaderne. Der var

hurtigt stor enighed om, at man var forud i forhold til tidsplanen, men at vi alligevel skulle

hurtigt videre, inden dagens trafik for alvor satte ind. Det var tydeligt at selvom der var

18

mange forskellige aldersgruppper samt nationaliteter, så var der en vis form for fællesskab

i blandt de frivillige, de var alle klar over at de var vigtige i organisationen, og essentielle

for at folk kunne nå at få deres grøntsager til

tiden.

Da den første af de to varevogne var ved at være

færdiglastet, ankom den anden bil til lageret. Heri

befandt én anden af gruppens medlemmer sig, og

denne tur begyndte én time senere, eftersom

denne letsgo bil var parkeret ved enghave parken,

meget tæt på lageret.

Nu var varevognene fyldt med dagens

grøntsager, og næste opgave på programmet var

at udlevere nettene til forskellige distrikter rundt i

københavn, eksempelvis Vanløse, vesterbro,

Frederiksberg, Østerbro, Amager med mere. Da

vi ankom ved de forskellige destinationer, stod

folk klar på deres poster til at tage imod levering,

og en af grundene til at de stod klar, var at den af de to personer der ikke kørte bilen, stod

for at ringe rundt til alle dem vi var på vej ud til. Som nævnt stod de klar til hurtigt at

hjælpe til med at få læsset af bilen i en fart, dette skete altimens de fik en hurtig sludder

med hinanden, det var her endnu en gang tydeligt at se det sammenhold og fællesskab der

florerede i organisationen. Den af bilerne der  blev afhentet på østerbro, sluttede naturligvis

også sin rute af på østerbro. Dette gik let og smertefrit, og tidsplanen blev overholdt, nu var

første del af dagens feltarbejde, observationsdelen, slut. Herefter havde vi aftalt, i

samarbejde med vores kontaktperson fra fødevarefællesskabet, at vi ville foretage en række

interviews samt udføre prioriteringsspil, på informanter som ifølge vores kontaktperson

havde den fornødne rutine, og hermed også erfaring og viden, til at være brugbare i

forbindelse med vores projekt. Disse interviews forløb ude hvor fødevarefællesskabet hører

til, ved Enghave. Dette var for at imødegå deres behov, dels i forhold til at det var et sted

de alle kendte, og som vi vidste de dermed har mulighed for at komme til, men også fordi

19

Her ses en af Letsgos biler der er i brug af Fødevarefællesskabet

det eventuelt kunne skabe en vis form for tryghed for vores informanter, således at de

muligvis ville have større tilbøjelighed til at åbne mere op i interviewene og i det hele taget

bare få dem til at føle sig på hjemmebane.

Parkeringspladser til delebilerne   Foruden ovenstående felter, hvor vi havde konkrete aftalte møder, så har

parkeringspladserne der er specielt reserveret til delebiler også været brugt som en del af

felten. De parkeringspladser vi valgte at fokusere på, lå i henholdsvis hver sin ende af

Linnèsgade, der ligger i det indre København. Vi valgte disse Parkeringspladser da der i

den ene ende var sat specielle parkeringspladser af til el-biler, mens parkeringspladserne i

den anden ende af vejen var forbeholdt delebiler på almindelig brændstof. Ud over de

mange parkeringspladser på vejen der var forbeholdt delebiler, valgte vi dem også på

baggrund af deres centrale placering da vejen ligger lige ud til torvehallerne og mindre end

fem minutters gåtur fra Nørreport station hvilket gjorde, at vi håbede på at de derved ville

blive benyttet ofte. Vi fandt dog hurtigt ud af, at dette ikke var tilfældet. Dette skyldtes

blandt andet at mange af de parkeringspladser der skulle være specielt tilegnet delebiler,

blev benyttet af biler fra Københavns kommune samt biler på blå plader(diplomater). Til

trods for Linnésgade’s centrale placering, var den også overraskende mennesketom. Nogle

enkelte mennesker gik igennem den, men det var tydeligt at gaden kun blev brugt som

gennemgang, da mange af de mennesker vi fik snakket med på denne gade, alle var på vej

til et vigtigt møde eller på anden vis havde vigtig ærinder der skulle varetages, hvilket

gjorde at der ikke blev skænket mange tanker til de delebiler der pryder gadebilledet. Vi

valgte i starten at placere os ved el-bilerne, da de andre parkeringspladser var optaget af

private biler. Dog var der ikke nogen der benyttede sig af disse i al den tid vi befandt os i

området. Kun én enkelt gruppe folkeskole elever kommenterede på el-delebilens

tilstedeværrelse, da de fandt det sjovt at den skulle lades op på næsten samme måde som

deres smartphones. Efter mange timers venten uden at delebilerne blev taget i brug  blev vi

enige med os selv om at bevæge os over mod Frederiksborggade og torvehallerne for

forhåbentlig at kunne komme i kontakt med nogle der havde en holdning til renligheden i

20

biler selvom de ikke nødvendigvis gjorde brug af en delebilsordning. En mere

fyldestgørende beskrivelse af dette, er at finde i afsnittet om kvalitative Interviews.

Inden vi begyndte at arbejde med ovenstående feltarbejde, var det nødvendigt for os at

undersøge hvad der i forvejen eksisterede af materiale omkring området, dette er kort

redegjort nedenfor.

Eksisterende viden og bidrag

Vi har i forbindelse med dette projekt, undersøgt hvad der i forvejen eksisterer indenfor

felten. Dette har dels været nødvendigt i forhold til at finde inspiration, og læse referencer

og videreudvikle idéer. Det primære formål har dog været, at vi ville forsøge at komme

med en ny indgangsvinkel til felten, og udbyde vores bidrag til dette emne. Foruden

gennemlæsninger af forskellige eksisterende rapporter, så har vi skabt vores problemfelt og

indgangsvinkel, ud fra et indledende interview med en yderst relevant aktør indenfor felten

(se bilag 4.1). Delebilskonceptet er forholdsvist nyt i Danmark og vidensfeltet er ligeledes.

Dog er dette et velundersøgt felt inde for både sociologi og naturvidenskab i forskellige

nationale kontekste, der også refererer til hinanden, hvilket danner grundlag for et stadigt

stigende brug af dette koncept. På nationalt plan har navnligt Trafikstyrelsen undersøgt

feltet, hvor der hovedsagligt fokuserers på reduktion af miljøbelastning samt fremning af

kollektiv trafik. Trafikstyrelsen udarbejder tilskud til energieffektive transportløsninger

samt leger med ideer som fx el-delebiler til hospitaler [Trafikstyrelsen, 2013]. I projekter

fra danske universiteter som AAU og RUC bliver det sociologiske aspekt af mobilitet

blandt andet udfoldet [Freudendal-Pedersen, 2007]

Blandt de i forvejen eksisterende rapporter på dette område, er der utallige projekter

vedrørende delebilens positive påvirkning, såsom miljøvenlighed. Endnu et eksempel er

Ph.d - studerende Lise Norre, fra institut for markedsføringsøkonomi i Århus, som har

skrevet projektet:  Delebiler - mere miljøvenlig persontransport? [Norre, 2015]. Her ligger

21

fokus, ikke overraskende, på det økonomiske aspekt, og dets positive indvirkninger på

forbrugeren. Idéen går kort sagt ud på, at en delebilsordning qua sine meget håndgribelige

og konkrete måder, at fremstille en køreturs omkostninger, skulle have den indflydelse på

forbrugeren, at man har større tilbøjelighed til at tage cyklen/bussen/gå. Det vil sige at den

enkelte persons bevidsthed omkring hvad en køretur koster, ville fraholde dem i at tage de

korte og unødvendige ture i bilen. Foruden dette eksempel, er der som nævnt mange andre

eksempler på projekter der vedrører økonomi og/eller miljøvenlighed i forhold til

delebilen. Vi finder det derfor interessant at komme med en ny tilgang, og ikke mindst en

tilgang vi som teknoantropologer er gode til. Det er derfor heller ikke et tilfælde, at vi har

gjort brug af kvalitativ metode til at fremfinde vores problemfelt, i stedet for at undersøge

via kvantitativ data, såsom eksempelvis statistikker over hvad delebilsordninger gør ved

CO2-udslip, eller anden form for data som ville have ført til, at vi ville have lagt vores

fokus et andet sted.

Eftersom vores projekt undersøger problematikken omkring rengøring, er det nødvendigt at

vi allerede på nuværende tidspunkt i opgaven redegør for vigtige elementer i forhold til

renhed.

Ren og beskidt, rodet og ryddeligt

Resultater fra Neuroscience institut, Princeton universitet, viser at, hvis dine omgivelser er

rodet, begrænser kaosset din evne til at fokusere og analysere information fordi rod

distraherer dig frem for påvirkningen, som ryddelige omgivelser giver dig. Denne

distraktion har samme påvirkning som, hvis et barn står lige ved siden af dig og råber for at

få din opmærksomhed - Du kan godt abstrahere fra det, men du er også godt klar over, at

der står et barn og råber ved siden af dig, hvilket forskerne har fundet skaber irritation, som

slider på dine mentale ressourcer og gør dig mere tilbøjelig til frustration. Forskningen

viser altså omvendt, at ryddelige omgivelser skaber øget effektivitet i form af fokus samt

evne til at tolke information og formindsker irritation. [Donald, 2011]

22

Selvom disse undersøgelser viser, negativ effekt ved rodede omgivelser, så viser adskillige

artikler, herunder især artikler med psykologisk tilgang, at man taler om personers

tolerance når det gælder skidt og rod. Altså at nogle personer ikke lægger mærke til eller

bliver irriteret over, hvad andre ville klassificere som rod og skidt. [Rubin, 2013]  . Her

tales der om måden, hvorpå vi ser rod og skidt er meget forskelligt fra person til person,

hvilket ofte kan skabe et gnidnings punkt mellem personer, som har forskellige

toleranceniveauer. [Kacy, 2012]

Videnskabsteoretisk tilgang

Gennem refleksion af egen vidensskabelse kan vi således udføre bedst mulige

undersøgelser til vores projekt og klargøre hvad vores videnskabsteoretiske tilgang gør ved

vores vidensproduktion. Projektets videnskabsteoretiske tilgang er nymateriel, hvor vi har

valgt at inddrage inspiration fra ANT, hvilket vi vil uddybe i vores teoriafsnit om ANT.

Den nymaterielle teori tillægger materialiteten betydning og mennesket behøver ikke

nødvendigvis, at være i centrum i analysen. Sproget og materialiteter er ikke bærer af

sandheder, da man skaber data. Verden er således et samspil mellem forsker og

forskningsfelt. Dette adskiller sig fra for eksempel den positivistiske tilgang, hvor vi vi

som forskere i stedet ville skulle ud og finde den sande data, hvorimod sandheden i den

nymaterille teori skabes mellem forskeren og foskningsfeltet, hvilket betyder, at vi med

vores projekt bidrager med en bestemt vinkel til viden inden for felten. [Adrian, 2014]

Som indledning til vores metodiske afsnit, vil vi først klarlægge for læseren, hvilke

forforståelser vi gik ind i felten med.

23

Forforståelser

Da ingen af os har prøvet, at køre i delebiler før eller på anden vis været i kontakt med en

delebilsordning, har vi naturligt trådt ind i felten med en masse forforståelser. Vi har hver

især fremlagt og diskuteret vores forforståelser både før, i og efter vores

informationsindsamling og feltarbejde med LetsGo og deres brugere. Vi havde alle haft en

forventning om, at delebiler ikke nødvendigvis var særligt udbredt da ingen af os havde

lagt synderligt mærke til dem i bybilledet før i tiden. Vi begyndte dog hurtigt, at lægge

mærke til diverse delebiler på gaderne, da vi instinktivt blev mere opmærksomme på netop

denne type biler. Ved vores indsamling af empiri, blev vi opmærksomme på den brede

variation af koncepter udbyderne havde, da for eksempel Car2Go satsede på høj mobilitet

ved at lade deres biler parkere på et højt antal forskellige parkeringspladser, mens LetsGo

og de fleste andre delebilsudbydere havde faste parkeringspladser til deres biler og mens

Car2Go kun udbød minibiler til to passagerer, havde LetsGo en stor variation af biler fra

varevogne til familiebiler. Vi havde ikke forventet, at variationerne af konceptet var så

forskellige før vi undersøgte felten.

Vores fordomme omkring brugerne af delebilerne har blandt andet været, at størstedelen af

brugerne valgte konceptet frem for egen bil af miljømæssige hensyn. Dette har vi ikke

direkte fået be- eller afkræftet, da vi ikke mener seks interviews er nok til at generalisere en

hel brugergruppe, men vores prioriteringsspil med fødevarefællesskabet viser en tendens

til, at vægte miljøet højt (se eventuelt bilag 2). Det skal dog også huskes, at medarbejderne

hos fødevarefællesskabet er frivillige og indgår måske også under en bestemt

meningsgruppe i samfundet. Dette er selvfølgelig også en fordom vi har, som vi i gruppen

har talt igennem, både før og efter vores interviews.

24

Vi havde også en fordom som gik på, at størstedelen af folk som bruger delebiler ofte

cykler eller tager offentlig transport, dette blev vi ikke afkræftet i gennem vores

feltarbejde. Vi havde en forventning om, at børnefamilier fandt ordningen mere besværlig

end at have egen bil, da der skulle medbringes eventuelle autostole og andre ting til

pasning af deres børn, som i sidste ende kunne få denne brugergruppe til at fravælge

delebilen. Dette fik vi en fornemmelse af, stadig var tilfældet da vi interviewede

informanter, som havde børn.

Før vi var ude og køre med LetsGo's biler med fødevarefællesskabet, havde vi forestillet

os, at der var sat en lille computer, noget lignende et taxameter, hvor pris pr kilometer ville

blive vist og eventuelt en menu med mulighed for opkald og GPS. Dette var dog ikke

tilfældet hos LetsGo, da de ikke havde nogen computer andet end en chip i hjørnet af

bilruden, som fungerede som nøglekortets lås samt GPS, som LetsGo brugte til at tracke

deres bilers holdesteder. Ud over forventningerne til teknologien i bilen, havde vi efter

vores interview med LetsGo, fået en forventning om, at deres biler var meget beskidte

generelt, fordi de selv udlagde dette som et problem hos dem (se bilag 4.1).  

Dataindsamlingsteknikker

Vores projektarbejde er multi-sited, og derudover har vi gjort brug af flere relevante

aktører, i forsøg på at finde frem til vores problemstillinger. Vores senere analyse vil

primært bygge på tolkninger af vores kvalitative interviews, men ikke desto mindre har vi

også været ude at observere, og i forbindelse med vores interviews og observationer har vi

ydermere gjort brug af prioriteringsspil, herunder er en mere dybdegående redegørelse af

de enkelte metoder vi har gjort brug af.

25

Kvalitative Interviews

Vi har gjort brug af forskellige aktører i vores kvalitative interviews, som både er fagfolk

og lægpersoner og herunder brugere, hvilket vi mener er med til at undersøge og besvare

vores problemstilling. Disse aktører er både fagpersoner som sidder hos LetsGo's

administration, brugere inde fra fødevarefællesskabet samt private brugere og almindelige

lægpersoner fra gaden, som ikke har direkte forbindelse til delebiler. Et interview er en

samtale mellem to eller flere personer, som indeholder en større eller mindre grad af

struktur, og et formål, hvor intervieweren forsøger at finde frem til informantens tanker,

meninger og holdninger inden for et eller flere emner [Kvale 2009, s. 19]. Det kvalitative

interview adskiller sig fra andre interviewformer ved at det tager udgangspunkt i de

kvalitative arbejdsmetoder. Med dette menes der at man arbejder ud fra en interesse om

hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles [Brinkmann, 2010]. Den

kvalitative tilgang er udviklet i et forsøg på at finde frem til menneskelige oplevelser,

erfaringsprocesser og det sociale liv for at forstå specifikke sociale processer og de

dertilhørende aktører. I modsætning til den kvantitative forskning, som fokuserer på

mængder, og vil typisk prøve at beskrive en bestemt talværdi der belyser statistiske data.

Man kan være tilbøjelig til at sige at den kvantitative forskning søger i bredden, da den

skaber overblik over et givent område.  Mens den kvalitative forsker søger i dybden, da de

prøver at få en dybere forståelse for interviewpersonen.

Vi har med fordel arbejdet med kvalitative interviews, da interaktionen mellem os og

informant ved denne metode giver os mulighed for at få uddybet vores spørgsmål. Dette

har været nødvendigt i stort set alle vores interviews, fordi vores informanter som

udgangspunkt ikke virkede til, at have tænkt bemærkelsesværdigt over renheden af

delebiler før vores interviews. Derfor sørgede vi også for at give plads til stilhed, da dette

ofte er et tegn på betænkningstid hos informanten. Metoden tillader netop både

informanten og intervieweren flexibilitet da det i sidste ende kan give plads til at skabe ny

viden [Kvale 2009, s. 100-106]. Vores interviews har været relativt korte eller mellemlange

26

og varieret i tid mellem 5 til 30 minutter pr. interview og vi følte at vi fik besvaret vores

ønskede spørgsmål inden for disse tider.

Det kvalitative interview fokuserer altså på, at skabe et indblik i interviewpersonens

livsverden og de dertil hørende fænomener [Brinkmann, 2010]. Denne data kan blandt

andet indhentes ved hjælp af at gøre brug af  et semistruktureret  interview. Vi har valgt at

benytte os af denne form for interviews, hvor en interviewguide med spørgeområder eller

spørgsmål med tilhørende underspørgsmål giver intervieweren en rød tråd gennem

interviewet og sikrer, at informantens svar dækker hele spørgsmålets intention gennem

underspørgsmålenes opfølgende virkning. Vi sikrede vores interviewguides kvalitet ved at

holde den op mod vores problemformulering, for at være sikker på, at vores interviews

kunne give os brugbar viden. Vi valgte også at spørge ind til mere generelle ting ved

delebiler, som ikke nødvendigvis havde en direkte tilknytning til rengøring eller renhed,

fordi vi ønskede at afdække eventuelle praktiske og meningsspørgsmål ind om delebiler.

Vi har tilpasset vores interviewguides efter hvilken gruppe af aktører vi henvendte os til,

fordi vi mener at viden og erfaring indenfor feltet er varieret indenfor hver målgruppe. Vi

havde så vidt muligt hele tiden to interviewers til hvert interview, da det kan være svært for

blot én af os, at holde styr på, at informantens svar dækker alle underspørgsmål og holde

rød tråd samtidig med at skulle virke nærværende og interagerende.

Vi har gennem vores fase med interviews stødt på nogle udfordringer, som har begrænset

os, men som vi har søgt løsninger på, af andre veje. Vi ønskede fra start, at udføre et

ekspertinterview med en ekspert inden for området. Vi fik svar tilbage fra eksperten, men

desværre først alt for sent henne i vores proces. Derudover fik vi aldrig fat på andre

brugere af delebiler end personer fra fødevarefællesskabet som enten kørte både erhverv og

privat eller kun erhverv, selvom vi valgte at slå lejr ved en parkeringsplads til delebiler. Vi

valgte dog at få noget ud af vores dag, da vi begyndte at interviewe forbipasserende. Vi

måtte således tilpasse vores interviewguide til, at tage højde for at de interviewede ikke

nødvendigvis havde kørt i en delebil før. Vi har også reflekteret over vores brug af diktafon

og om denne kunne virke distraherende samt vores indledende spørgsmål til informanter,

når vi henvendte os til dem eksempelvis hos de forbipasserende på gaden. Folk virkede

27

ikke spor interesserede i at tale med os, før de fandt ud af at vi ikke prøvede at sælge dem

noget. Derudover var de lidt skeptiske over for at blive optaget indtil de hørte, hvad emnet

berørte, hvilket efter vores overbevisning ikke virkede som meget personlige eller

følelsesmæssigt indtrængende emner på personerne, og derfor indvilligede de også

hurtigere i at blive optaget.

Vi har sørget for at tale vores fordomme igennem før vores interviews, da vi som nævnt

har haft nogle forforståelser omkring både teknologien ved delebilerne samt brugerne, som

vi ikke har ønsket at påvirke vores informanter med mere end nødvendigt eller eventuelt få

dem til at føle sig dømt eller sat i boks.

Vi har transskriberet løbende efter vores interviews, hvilket er gjort i skriftsprog fordi vi er

mere interesserede i indholdet af vores informanters svar end eksempelvis måden

informanten siger det på, hvilket er konversationsanalysens tilgang. Vi har ikke lagt vægt

på narrativer, da vi ønsker at kategorisere vores interviews i analysen, denne metode kunne

dog have givet os et dybere indblik i praksisser. Vi vil komme nærmere ind på

tematiseringer i vores teoriafsnit.

Observation

Foruden benyttelsen af kvalitative interviews, har vi også udført observationer. Dette fandt

sted hos den kontakt vi blev sat i forbindelse med af LetsGo, nemlig Fødevarefællesskabet.

Vi fandt fødevarefællesskabet som værende en relevant aktør, på grund af deres kendskab

til brugen af delebilsordningen i praksis.  Vi gjorde brug af deltagerobservation, hvor vi var

ude og følge de humane aktører og de non-humane aktanter, i deres ugentlige praksis. I

denne forbindelse havde vi forinden forløbet med observationer, set på teksten “Field

relations” [Hammersley, Atkinson, 1995]. I samspil med tidligere udført felt arbejde,

hentede vi fra denne tekst inspiration til hvordan vi skulle geberde os som deltagende

observatører i felten. Vi havde naturligvis gjort os tanker omkring, hvordan vi skulle takle

situationen, hvor aktører indenfor denne praksis, som vi ikke i forvejen havde informeret

28

omkring vores tilstedeværelse, ville lægge mærke til at vi stod og observerede dem udføre

deres ugentlige rutiner. I teksten [Hammersley, Atkinson, 1995, s.82-83], er blandt andet

beskrevet en deltagerobservation foretaget af Kathleen Magee, der er ude og observere

politibetjente. Her får hun direkte og konkret følgende ord med på vejen, af en

politibetjent: “...You’re not going to learn anything about the police while you’re here.

They’re not going to tell you anything… And you know why? Because you’re always

walking around with that bloody notebook...”.

I denne forbindelse gjorde vi dog derfor den overvejelse, om vi skulle undlade at gøre brug

af notesbog under feltobservationen. Vi mente dog, at det ville gavne os at have mulighed

for at notere samt tage billeder undervejs i observationerne. Desuden gik vores tanker på,

at det felt vi skulle ud og undersøge, er et væsentligt andet end eksemplet fra teksten. Vi

valgte derfor at koble principperne omkring at de i felten skal stole på os til en vis grad, og

om nødvendigt måtte vi også være villige til at hjælpe dem med at udføre deres daglige

arbejdsopgaver, altimens det også var nødvendigt for os at have situationer hvor vi blot

stod og observerede dem, og eventuelt tog billeder undervejs. Det kan i denne

sammenhæng nævnes, at der under feltarbejdet blev hjulpet med at bære net med

grøntsager ud af bagagerummet. Dette var i vores øjne med til knytte et bånd, samtidig

med at det også gav os et indblik i hvorledes det var at udføre denne opgave i praksis. Ikke

mindst er denne form for tillid mellem aktørerne essentiel i forhold til at få informanterne

til at agere som de normalt ville gøre, således at vi som antropologer får det rigtige indblik

i denne praksis [Hammersley, Atkinson, 1995, s. 82-85].

Som nævnt benyttede vi altså notesblok, kuglepen samt telefon til at tage billeder i

forbindelse med vores deltagerobservation. Vi foretog jottingnotes, dels undervejs mens vi

så tingene finde sted, men andre gange så snart der var et lille afbræk i situationerne.

Årsagen til at vi på visse tidspunkter først skrev jottings efter situationerne var afsluttede,

er at vi på denne måde ikke gik glip af eventuelle detaljer, i og med at vi holdt øjnene oppe

under hele seancen. Pointen med at gøre brug af jottingnotes, er at der skrives et eller få

ord om en given situation eller handling, således at man senere på dagen kan huske præcis

disse ting, det vil sige det er en måde hvorpå man hjælper sin hukommelse til at få et mere

29

detaljeret og overskueligt billede af hvad der har fundet sted. [Emerson, Fretz, Shaw, 1995,

s. 18-21]

Efter afsluttet observation en dag i felten, var det yderst nødvendigt for os, at vi selvsamme

dag gik hjem og skrev feltnoter. Dette var dels jottingonotes der skulle skrives ud til hele

sætninger, men også ting der ikke lige blev skrevet ned under selve observationen, fordi

det var nødvendigt for os at være deltagende, både fordi vi ikke havde tid til at notere

undervejs i visse situationer, men også fordi det i visse situationer er mest hensigtsmæssigt

at undlade notering, med henblik på eksempelvis at bevare en vis form for nærvær og

intimitet med sine informanter. [Emerson, Fretz, Shaw, 1995]

Prioriteringsspil

I forlængelse af de kvalitative interviews der blev foretaget hos fødevarefællesskabet

valgte vi at gøre brug af et designspil. Designspil bruges til at give en struktureret tilgang

til indsamling af data, samtidig med at det også giver en måde hvorpå man kan organisere

og involvere aktørerne. Derudover er det prioriteringsspil som vi har gjort brug af i vores

projekt også velegnet til at afdække aktørers forskellige interesser og holdninger.

Derudover er designspil også gode til at skabe dialog mellem intervieweren og aktøren

hvilket kan medvirke til at man kan skabe nye idéer i samspil med hinanden. Vores

designspil materialiserer sig i form af to prioriteringsspil, der skulle spilles henholdsvis før

og efter de planlagte interviews [Brodersen, Lindegaard, 2015]

Prioriteringsspillene består hver af henholdsvis en rund flamingo skive, samt nogle

forskellige kategorier. Disse kategorier er sat på en pind der gjorde det nemt at påsætte

dem på flamingoskiven, samtidig med at de var nemme at afmontere så det nemt kan

bruges igen af en ny aktør. Selve flamingoskiven er ligesom en dartskive delt ind i felter

der gør det muligt for aktøren at påsætte de forskellige kategorier alt efter hvad de

prioriterer højest

30

Prioriteringsspillet der blev spillet før interviewene havde til formål at belyse hvor stor en

rolle renhed i delebilerne spiller for  aktørerne. Fra

Letsgo havde vi fået at vide at rengøringen af

delebilerne var noget de var meget opmærksomme på,

og ideen med dette prioriteringsspil var at afdække om

forbrugeren i samme grad prioriterede renlighed i

bilen, eller om der var andre aspekter omkring

delebilen de prioriterede højre. Kategorierne inden for

det første spil er som følger:

1. renlighed (Hvor ren en bil man overtager?)

2. udseende (hvor pæn bilen ser ud?)

3. tilgængelighed (Hvor hurtigt og let kommer

man til bilen?)

4. sikkerhed

5. miljørigtigt (ex. hvor mange km/l eller elbil?)

6. tom

Disse kategorier blev valgt ud fra, hvad vi selv kunne forestille os, var vigtigt i forhold til

at gøre brug af en delebil. derudover havde vi også en "tom" kategori, dette var for at give

spilleren mulighed for selv at komme med en

kategori som vi ikke havde tænkt på, men som

de i højere grad finder essentielle i brugen af en

delebil.

Prioriteringsspillet der blev foretaget efter

interviewene havde til formål at afdække hvilke

faktorer der spiller ind, såfremt at forbrugerne

ikke ville gide at rydde op.  Kategorierne er som

følger:

31

Dette er prioriteringsspilsfiguren til spil nr.1

Dette er prioriteringsspilsfiguren til spil nr.2

1. tid

2. ejerskabsfølelse

3. ikke at rydde op efter andre

4. Uden for mit område som betalende kunde

5. mangel på information/retningslinjer ift. rengøring

6. mangel på redskaber

7. tom

På samme måde som med det første prioriteringsspil er disse kategorier udvalgt efter hvad

vi kunne forestille os kunne spille en væsentlig rolle i forhold til hvilke faktorer der

påvirker aktøren til ikke at gøre rent efter de har gjort brug af delebilen.

Som nævnt er de øvrige kategorier valgt ud fra forforståelser, men samtidig er de med til at

sidestille rengøring med alle elementer ved en delebil, således at vi ikke lægger ordene i

munden på vores informanter.

Kildekritik af empiriUnder vores indsamling af empiri har vi skulle forholde os til vores informanter og den

information de gav os. Som informant kan man både bevidst eller ubevidst komme til, at

udlægge fremme egne interesser eller måske svare usandt, selvom man tror det man siger

er sandt. Vores informanters udtalelser beror jo netop på erindringer og meninger, og disse

kan siges at være personlige og opfanger en person måske en begivenhed anderledes end

andre da vi ikke opfatter og forarbejder vores omgivelser ens.

32

Teori

Vi vil i følgende afsnit uddybe de teorier, vi har brugt til at undersøge vores

problemformulering og hvordan vi benytter den. Vi vil først introducere ANT og dens

tilgang samt, hvordan vi benytter denne i vores projekt. Dernæst vil vi se på  Adele Clarke

og hendes situationelle analyses tilgang og herunder den paradigmatiske analyse. Til sidst

vil vi komme ind på Camps og Giners som sammen har skrevet boget “At leve sammen”,

hvor vi vil forklare hvorfor og hvordan vi har brugt teorien heri.

33

Aktør-netværks teori  

Dette afsnit omhandler aktør-netværks teori, hvor vi vil se på teorien og hvordan den vi vil

bruge den i vores projekt og hvad dette vil betyde for vores rapport.

Tanken bag brugen af ANT i vores projekt om delebiler er, at det skal give vores arbejde

yderligere dybde ved at kigge på de aktører og aktanter der befinder sig i det aktørnetværk

som er en del af brugen af delebilen, samt se på relationerne i dette netværk.  [Jensen,

Lauritsen, Olesen, 2007]

Aktør-netværks teorien blev udviklet op igennem 1980'erne og 1990'erne af Bruno Latour

samt sociologerne Michel Callon og John Law, og er en metode, som bruges til at

analysere det netværk af aktører og aktanter, som påvirker eller bliver påvirket af en given

teknologi. Teorien blev i sin tid formuleret som en provokation af allerede eksisterende

samfundsteoretiske begreber. Dette skyldes at forskeren traditionelt set altid er optaget af

enten samfundets aktører eller af dens struktur og hvordan det har betydning for det

omkring liggende samfund. Derfor måtte sociologen vælge om udgangspunktet for dennes

analyse skulle være aktøren eller strukturen.  Parallelt med dette var diskussionen om

mikro eller makrosociologi altså om forskeren vælger at studere sociale forhold ud fra

specifikke situerede handlesammenhænge eller om der skal fokuseres på mere

overordnende samfundskræfter. Latour vil med ANT give forskeren et redskab hvorved

disse valg kan undgås. I stedet for at fokusere på en homogen verden vil forskeren benytte

ANT til at studere dannelsen af heterogene netværk. Ved at have dannelsen af heterogene

netværk som knudepunkt undgår ANT at forudsætte at det enten er samfundet eller

teknologien der kan ses som årsagen til et specifikt socialt fænomen. ANT vil ligesom

andre teorier inden for SSK prøve at gøre op med idéen om at mennesker og ting skal deles

op efter forudbestemte kategorier. Ifølge ANT skal man derimod se aktører og aktanter

samt mikro/makro aktører er isomorfe, og som derfor kan afspejle sig i hinanden.  [Jensen,

Lauritsen, Olesen, 2007]

34

Det som Aktør-Netværk Teori (ANT) analysen kan give er altså et mere åbent perspektiv,

hvor mennesket og teknologien (humane og ikke-humane aktører) vurderes som

ligeværdige. Dette gøres da der i ANT bliver arbejdet ud fra at alle enheder som er del af

samme netværk også skal beskrives under samme vilkår, da det er relationerne i netværket

der skaber forskellene mellem de forskellige aktører, og at disse forskelle ikke bør være

forudbestemte.Vi tager derfor udgangspunkt i en nymaterialistisk tilgang til projektet

blandt andet fordi vi tilskriver materialiteterne agens.

I forbindelse med vores arbejde vedrørende Delebiler og rengøring af dem, har vi erfaret at

visse aktører har en implicit forståelse af nogle af de problemstillinger der findes i felten.

Blackbox er et begreb inden for ANT der fokuserer netop på dette. Blackbox er et begreb

og en funktion, som defineres af et input og et output. Ingen i det netværk omkring den

aktør, som er i blackboxen, stiller spørgsmålstegn ved indholdet eller funktionen af den.

Efterhånden bliver blackboxen integreret, og betydningen bliver overflødig at forklare, da

den oprindelige kompleksitet ikke længere har relevans [Jensen, Lauritsen, Olesen, 2007, s.

82-83].

Et eksempel på en blackbox i vores projekt er idéen om at gøre rent efter sig selv. Mange

aktører har den opfattelse at man skal rydde op efter sig selv, hvilket understøttes af at der

ikke er noget i bilen, der gør brugeren opmærksom omkring deres ansvar for at holde bilen

ren. Dog er blackboxen i dette tilfælde lækket da det ikke er alle brugere der har den

opfattelse, og det derfor er nødvendigt at skabe mere fokus på "problemet", så denne viden

igen kan blive triviel, og blackboxen derved kan lukkes[Jensen, Lauritsen, Olesen, 2007, s.

83].

Adele ClarkeVi har valgt at tage inspiration fra Adele Clarkes metode, til at kategorisere i vores arbejde

med analysen gennem kategorisering af vores indsamlede empiri. Følgende afsnit sætter

35

fokus på Adele Clarkes Situational Analysis, samt hvad vi mener den bidrager med til

vores analyse, og hvordan vi påtænker at bruge den i samspil med ANT.

I 1960’erne og 70’erne, under den postmoderne tid, fremkom indgangsvinklen til

undersøgelse af socialt liv Basic Grounded Theory, som er udviklet af datidens positivister.

På baggrund af dette, og i takt med debatter omkring økologi, udformede Anselm Strauss

sin Ecological Root. Foruden principperne fra Basic Grounded Theory, som beror sig med

sociale handlinger og processer, så inkorporerede Strauss Social worlds/arenas. Denne

videreudvikling var essentiel i forhold til at kunne analysere på en helt ny måde, og være i

stand til at komme med nye konkrete situationsforklaringer. Dette var især fordi at der med

denne nye metode, åbnedes op for at gå ned på mesoniveau, ny social

organisatorisk/institutionel, individuelt og diskursivt niveau. Kort sagt, så åbnede det op

for at være mere dybdegående i sit empiriske arbejde, ved at man gik ned og lavede

konkrete situationsanalyser på ovennævnte niveauer. [Clarke, 2003, s. 557-558]

Som nævnt vil vi i forbindelse med vores projekt, benytte os af teorien fra Adele Clarke.

Årsagen til, at ovenstående afsnit har relevans, er at Adele Clarkes teori bygger på, og er en

videreudvikling af, Strauss’ Grounded Theory.

Adele Clarke er en amerikansk kvinde der med sin positivistiske og feministiske tilgang

inspireres, omend også kritiserer Strauss’ Grounded Theory for sine mangler. [Clarke,

2005 s.21] En ting hun blandt andet kritiserer ved Grounded Theory, er at hun mener

begrebet “objektivitet” i forhold til “viden” tillægges en forkert opfattelse og betydning. I

modsætning til Strauss, så mener Clarke at viden ikke kan være objektiv, med den simple

begrundelse, at al viden er konstrueret af nogen, hvorved den altså mister sin objektivitet

da den i hendes øjne herved er en “re-viden”. [Clarke, 2007]

Ydermere kommer Adele Clarke med sine bud på, hvordan man udfører analyse af

empirisk arbejde, og som nævnt er det stærkt inspireret af Strauss’ Grounded Theory. Hun

fremlægger tre kort/maps, som benyttes til forskellige formål, og som er metoder der

tiltænkes at blive benyttet til at kortlægge den indsamlede data.

36

De tre maps er: Positional maps, hvor hovedfokus ligger på de positioner, der er i forhold

til den indsamlede data; Social Worlds/Arenas, hvor der ligeledes udlægges de relevante

aktører og aktanter, men ved denne metode er der især fokus på hvilke “arenaer”

situationen udspiller sig og Situational maps som er den kortlægningsmetode vi har valgt at

gøre brug af. Ved situational maps undersøges én specifik situation, og alle aktører og

aktanter, samt diskurser der indgår i denne situation, kortlægges. Når dette er gjort,

frembringer man analyser som er skabt på baggrund af alle de relationer der indgår og

opstår mellem aktører og aktanter, samt i forbindelse med diskurserne i den undersøgte

situation (se bilag 9.1 kategorisering af interview). Vi har  den forbindelse udarbejdet et

messy map og herefter et relationelt map som indgår i de sitiatunelle maps, hvor vi har

åbnet op for felten og vores forståelser af felten også senere hen i processen gennem

visualisering (se bilag 7.1 messy map) [Clarke, 2003 s. 554].

Ovenstående mappingmetoder er analytiske redskaber velegnet til social videnskabelig

data, som multi-sited projekter såvel som enkeltstående interviews. Netop metodens

specificitet samt evnen til at adskille éns undersøgelser, er et punkt hvor den adskiller sig

fra Grounded Theory. Således vil der med basic Grounded Theory, typisk blive set på

sociale processer der fastlægges som handlinger over tid, hvorimod Clarkes Situational

analysis, også er i stand til at adskille situationerne i forhold til eksempelvis det:

individuelle, kollektive, kulturelle, materielle. [Clarke, 2003 s.557]

Situational analysis arbejder med en tredeling af aktører, aktanter og diskurser, hvortil der

ses på netværket imellem disse for at finde frem til interne relationer og situationens

elementer. Clarkes diskursbegreb er inspireret af Michel Foucault, der ser diskurser som

formende for individet og er med til at konstruere sandheder og verdensbilleder. I forhold

til vores projekt kan et eksempel på diskurs være måden vores informant Yvonne ser

rengøring på;

37

“en beskidt bil det er en der er rodet, hvor der ligger en masse skid på gulvet, og måtterne

ikke er, og der er støvet derinde. Og hvis man ikke kan kigge ud af vinduerne, så er den

meget beskidt”

Yvonne udlægger i ovenstående hendes billede på en beskidt bil. Dette må siges at være en

diskurs om en bils tilstand, som før nævnt er diskurser med til at konstruere visse

sandheder og verdensbilleder, ligesom Yvonnes billede her af en beskidt bil.

Camps og Giner

Vi har i vores analyse og diskussion valgt, at inddrage etisk teoretiske aspekter fra bogen

At leve samme - En bog om samfundssind, der er skrevet af Victoria Camps (herfra

Camps), professor i etik, og Salvador Giner (Herfra Giner), som er professor i sociologi. Vi

har valgt netop denne bog, da vi både i analysen og diskussionen har benyttet nogle

værdiladet begreber, som vi gennem denne bog, har kunne sætte ord på.

Camps og Giner’s bog redegør og diskuterer samfundssindet i det moderne samfund, hvor

begreber som ansvarlighed, egoisme, fællesskab og samfundssind indgår som bidrag til

debatten om samfundsværdier i det moderne samfund.  Ansvarlighed er således viljen til at

tage ansvar for sig selv og andre, ansvarlighed kræver dog frihed for så, at tage det

ansvarlige valg, mens samfundssind forudsætter et kritisk sans og indebærer

ansvarligheden og fællesskabet. Samfundssind, fællesskab og ansvarlighed udelukker

samtidig egoisme, som kun fokuserer på eget velbefindende. Camps og Giner er blandt

andet inspireret af Thomas Hobbes sociale kontrakt, som går ud på at menneskets frygt for

selv at lide under egoistiske og aggressive individers kamp er baggrund for skabelsen af

love og politisk autoritet. [Camps, Giner, 1998, s. 177] Derudover ser Camps og gines

individet som socialt politiske dyr da vi fra naturens hånd ikke skabt til at være eneboere,

og  begrunder her undtagelse af de eneboere som findes udgør en minimal minoritet. Alt

hvad individet er, er et resultat af det samfund vi tilhører, men individet skaber på samme

38

tid også sit eget liv, da hvert menneske også danner sig en ide om sit liv og en plan og sin

egen vilje igennem at reflektere, analysere og evaluere. Dette sker på baggrund af fornuft,

som individet så forbinder med deres ressourcer for at opnår et givet mål. [Camps, Giner,

1998, s. 20]  Dette betyder altså, at vi som mennesker er i stand til at have indflydelse på

eget og andres liv som vi ønsker, og er som udgangspunkt i stand til at tage selvstændige

valg. Selvom mennesket er af samme art er vi forskellige af sind, hvilket kan gøre

sameksistens vanskeligt til tider. Vi har gennem ANT fundet en relevant kobling til vores

black box “at rydde op efter sig selv” [Camps, Giner, 1998, s. 178], da Camps og Giner

taler om at “livet er fuldt af uudtalte pagter, som vi indgår for at kunne leve sammen”.

Dette skal således forstås som, at de uudtalte pagter som indgås er black boxen, da de

uudtalte pagter, ligesom black boxen er en ting vi har en fælles forståelse for og på

baggrund af agerer ud fra.

39

Analyse

Vi har på baggrund af førnævnte redegørende elementer, teorier og metoder, og ikke

mindst indsamlet empiri, udformet en analyse som tager fat i de problemstillinger vi i

begyndelsen af vores arbejde identificerede. Den vil i høj grad bære præg af at se på de

relationer der udspiller sig mellem aktører og aktanter i netværket. Nedenstående analyse

er delt op i fire afsnit, som vi mener er fyldestgørende i forhold til at udforme en senere

konklusion, samt løsningsforslag.

Relationer

40

Vi har ved hjælp af vores ANT-kort identificeret relevante relationer i dette netværk, som

spiller ind i forhold til rengøring af delebilerne. De relevante relationer i forhold til netop

dette projekts problemstillinger, er brugernes relationer til de øvrige aktører og aktanter

samt de diskurser der opstår

relationerne i netværket. Her

finder vi relationen mellem

brugeren og nøglekortet, i denne

relation opstår blandt andet

diskursen tid, som også har en

indflydelse på diskursen pris.

Under nøglekort kommer

dertilhørende teknologi, såsom

eksempelvis registrering af

hvornår man kan åbne bilen, alt

efter hvad tid man har booket den

til, samt hvad tid bilen ikke kan

benyttes, fordi den betalte tid er opbrugt. Herudover er det også relevant at se på brugerens

relation til selve delebilen,  som er en aktant. At se på brugerens relation til selve delebilen,

har vi valgt at gøre ved at opdele de elementer ved delebilen som dette beror sig på. Her er

der tale om, som før nævnt, nøglekortet/nøgleteknologien samt snavs/rod.

Vi benytter som nævnt ANT, som tilskriver materialiteterne agens ligestillet med humane

aktører, hvilket betyder at vi har lige så stort fokus på aktanterne i denne analyse.

Informanten Kristian (fiktivt navn) er frivillig arbejder hos fødevarefællesskabet, og

samtidig bruger af delebilen. Han udtaler sig på følgende måde om nøglekortet:

“...jeg prøvede at komme ind i bilen for tidligt og så ville den så ikke åbne døren fordi man

har booking fra 11-14 og så kom jeg så 5min i 11. Så jeg ringede til dem og spurgte

hvordan det kunne lade sig gøre…” Benny (bilag 1.1)

41

Dette er et billede af vores ANT-kortHer ses det udarbejdede ANT-kort, der giver et overblik over de aktører og aktanter der er til stede inden for feltområdet, samt relationerne mellem disse. Det skal dog nævnes, at diskurserne, herunder Adele Clarke, ikke længere er en del af vores metodevalg

Kristian uddyber dette i en senere forbindelse, nemlig under prioriteringsspil nr.1,hvor han

skal vælge hvilke elementer han prioriterer højt ved delebilsordningen, hertil var et af

“spyddene” blanke, hvilket gav ham mulighed for at vælge noget som ikke var med, han

udtalte følgende i forlængelse:

“...der var en der skulle hedde nemhed, altså om systemet fungerer nemt...Hvis du kommer

5min i, så kan du ikke komme ind, der har jeg stået nogle gange og tænkt hvad fanden

foregår der, så på klokkeslettet, der fungerer det så først. Der synes jeg måske godt lige

der kunne være lidt flexibilitet…” Kristian (bilag 2.1)

Selvsamme teknologi snakker Ole også om. Dette gør han i forbindelse med

prioriteringsspil nr.2, hvor han skal prioritere efter hvilke ting der spiller ind i forhold til at

gøre delebilen ren efter brug:

“...jeg har været ude for en enkelt gang at jeg havde svært ved at nå det på grund af tid,

fordi der var meget trafik den dag, og vi var det sidste sted på ruten 5-10 min inden bilen

skulle afleveres, så det var umuligt at nå og gøre den ordentligt ren…”Ole (Bilag 3.5)  

Disse citater forsøger vi at drage sammen til en samlet fortolkning, og forståelse af

brugernes relation til denne aktant, samt de diskurser der opstår i denne relation, nemlig

diskursen om tid. Ovenstående citater illustrerer, at teknologien rent faktisk, kan tilskrives

en agens. Begge informanter ser således nøglekortet, samt den teknologi der omkranser

denne, som værende indflydelsesrig i forhold til tid, i form af at tiden er en begrænsende

faktor, for at kunne nå, dels at udføre deres frivillige arbejde, men også begrænsende i

forhold til at kunne nå at rengøre bilen når arbejdet er udført. Ole siger direkte at tid én

enkelt gang var en altafgørende faktor, i og med at det var på grund af mangel på tid, at han

en enkelt gang ikke gjorde bilen ordentligt ren efter han havde benyttet den. Dette lægger

op til en relevant diskussion, for uanset hvad, så er det et problem, at brugeren ikke har tid

til at gøre bilen rent efter brug. Det er dog også vigtigt at pointere, at der ikke blot er

negative holdninger til nøglekortet samt dets teknologi. Dette var blot for at udpege

hvorledes relationen mellem brugeren og teknologien kan spille en rolle, i henhold til

42

mangel af rengøring. Herudover er opfattelsen af denne teknologi i store træk positiv, især

fordi det er nemt og hurtigt sammenlignet med det tidligere system. Vores informant Olga,

udtaler sig på følgende måde omkring nøglekortet:

“...Now they have these chips, i think it’s better because i don’t have to look for a box…”

Olga (bilag 1.3)

Heri illustreres aktørens synspunkt, som vi tolker til at være mulighederne med denne nye

teknologi. Lige netop ovenstående citat er med til at pointere gevinsten ved at hun som

bruger ikke skal lede efter den førhenværende nøgleboks. Forinden dette havde hun dog

tidligere i interviewet påpeget samme komplikation omkring ikke at kunne komme ind i

bilen med nøglekortet, før klokken var præcis det aftalte tidspunkt. Imodsætning til de

tidligere nævnte informanter, Ole og Kristian, så viser det sig dog at være forståeligt for

Olga, som på følgende måde lægger op til, sådan som vi tolker det, at det i grunden er

hendes egen skyld at hun ikke kan komme ind i bilen:

“...once i couldn’t get in, but that was only because i tried to get in before the time, and

that was when they transitioned the system from the key to the chips…” Olga (bilag 1.3)

Som afsluttende kommentar til hendes snak omkring den gamle og den nye nøgleteknologi,

følger hun op med et retorisk spørgsmål:

“...How did private people do it, i mean not everybody knows where these boxes are?...”

Olga (bilag 1.3)

Vi udleder her, at hun ser den nye nøgleteknologi som en gevinst for den aktørgruppe hun

selv hører ind under, nemlig brugerne. For én ting er, at man ikke kan åbne bilen når man

ankommer før det bookede tidspunkt, men ikke desto mindre slipper man, som hun selv

nævner, for at skulle lede efter nøgleboksen. Heri ligger hendes argument for, hvorfor hun

ser den nye nøgleteknologi som værende bedre end den gamle. Dette er naturligvis blot et

indblik i hendes relation til denne teknologi, og ikke helt konkret hvordan det indfluerer

43

hendes tendens til at rengøre bilen, i henhold til nøgleteknologien, men vi mener dog

alligevel hendes pointer har relevans i forhold til en senere diskussion, samt et

løsningsforslag til denne teknologi.

DelkonklusionVi har i dette afsnit fundet frem til, hvilke relationer i forhold til brugeren, der har en

indvirkning på brugerens tendens til at gøre rent efter sig i delebilen. Her fandt vi frem til,

at brugerens relation med den nye nøgleteknologi, viser sig at være en afgørende faktor, i

situationer hvor rengøringen glipper. I denne forbindelse identificerede vi diskursen om tid,

som er en diskurs der opstår i relationen mellem den humane aktør Brugeren og aktanten

Nøgleteknologien. Det viser sig nemlig, at denne teknologi blandt visse brugere opfattes

som værende ufleksibel, hvilket viser sig at være uhensigtsmæssig i forhold til at nå alle

gøremål, det vil sige udførelse af arbejdet, men også den efterfulgte rengøring af delebilen.

Herudover har vi inkorporeret synspunkter fra en informant af samme aktørgruppe, som

dem der viste sig at have indvendinger imod teknologien. Denne informant er ovenud

tilfreds med den i hendes øjne nye og bedre teknologi, dog kan hendes syn og

sammenligning af den nye og den gamle nøgleteknologi, efter vores mening bruges til en

senere diskussion samt et løsningsforslag.

Retningslinjer Følgende analyse afsnit tager udgangspunkt i følgende problemstilling:

Hvordan formidler LetsGo sine retsningslinjer ud, og hvordan opfattes dette

af brugerne?

Vi vil i denne forbindelse se på dette fra flere forskellige synspunkter, det vil sige vi

forholder os multi-sited i forhold til det, i og med at vi ikke blot ser på situationen ud fra én

aktørs synspunkt. Det skal dog siges, at dette analyseafsnit udelukkende er skabt ud fra

44

informanter der er i kontakt med delebilen. Hermed sagt at vi ikke benytter de interviews

fra informanterne, der blev kontaktet ved parkeringspladserne. Dette skyldes at vi i dette

afsnit vil se på relationen mellem LetsGo og Brugerne, og i denne kontekst har øvrige

informanter derfor ingen relevans.

“...Vi har på nuværende tidspunkt denne her lille bog, som vi lægger ud i bilerne, men det

er jo så et spørgsmål hvor mange der rent faktisk læser dem. Men deri har vi fx også en

lille seddel hvor der står noget med, at her er der et statoil-kort, som du (kunden red.) kan

gå ud og få vasket bilen, det er så på vores regning…” Lars fra LetsGo (Bilag 4.1)

Ovenstående citat er fra vores indledende samtale med Lars, som er projektleder hos

LetsGo. Senere i interviewet følger han op med sætningen:

“...som sagt, så er det altså dét som der allerede er i bilen, og så er der selvfølgelig også

de informationer der står inde på vores hjemmeside…” Lars fra LetsGo (Bilag 4.1)

     

I ovenstående citat bliver der fortalt af  udbyderne af selve delebilerne, hvordan de fra

LetsGo’s side rent faktisk formidler til kunderne, at der skal gøres rent. Der lægges dog

også op til, at der kan være en vis usikkerhed i hvorvidt de rent faktisk opfatter det

budskab, i og med at det lidt er op til dem selv, at finde frem til informationerne. Samtidig

kan vi også ud fra disse citater tolke, at det er utydeligt hvad der konkret forventes,

eksempelvis sætningen “...her er der et statoil-kort, så du kan gå ud og få vasket bilen…”.

Ikke nok med, at kortet ligger i bogen, hvilket det langt fra er sikkert at brugeren

overhovedet læser, så er budskabet i selve bogen, blot formuleret som et tilbud til brugeren,

om at rengøre bilen. Ligeledes lægges der i citat nr to også op til, at de konkrete

informationer er noget som brugerne selv må dirigere sig hen efter. Endnu engang er

måden at gøre det på ganske uklar, lige såvel som sandsynligheden for at brugeren

overhovedet læser dette, er relativt lille. For selvom personerne der booker bilerne rent

45

faktisk kommer ind på LetsGo’s hjemmeside i denne forbindelse, så er det ikke hermed

sagt at personerne der kører bilerne, har været inde på hjemmesiden. I vores feltarbejde

som blandt andet befandt sig hos fødevarefællesskabet, der var det således blot enkelte

personer der stod for bookingen af selve bilerne, hvilket medførte at de konkrete chauffører

sjældent kendte til retningslinjerne for kørsel i bilerne, fordi de ingen yderligere relation

havde til udlejerne af delebilen. Overordnet set gav interviewet med projektlederen fra

LetsGo et billede af, at de omend en smule uklart, formidler eller forsøger at formidle

informationer til deres brugere omkring blandt andet rengøring. Samtidig er de også selv

bevidste omkring problemet vedrørende rengøringen af deres delebiler, Lars fra LetsGo

kommer med følgende udtalelse:

 “...Vi arbejder på en udfordring vi netop har. Det går ud på, at der er jo en del folk der

bruger bilerne, og hvordan får man så folk til at efterlade bilen i den stand de modtog den

i?...” Lars fra LetsGo (bilag 4.1)

Og uddyber senere med citatet:

“...Vi kan ikke støvsuge den efter hver gang den er blevet brugt, og derfor har vi brug for

at folk behandler bilerne pænt, og på en eller anden måde tager sig godt af den…”Lars fra

LetsGo (bilag 4.1)

Ovenstående citater illustrerer hvorledes der ifølge denne aktørs synspunkt eksisterer en

information af retningslinjerne, som er tilgængelig for brugerne af delebilen. Hermed

finder vi det relevant at se på relationerne i dette netværk, og stræbe efter at finde frem til

hvor i dette netværk, og i hvilken relation der sker en misforståelse.

Vi vil nu forsøge at komme frem til en anden af netværkets aktørers syn på relationerne i

netværket. I dette netværk er der mange forskellige relevante aktører, hvilket gør det

kompliceret. Alene det faktum, at en bruger ikke blot er én bruger, eftersom der er mange

forskellige brugere, gør det nødvendigt at opdele i specifikke situationer. Overordnet set vil

vi dog alligevel forsøge at komme frem til et konkret svar. Et netværk, ifølge ANT, er

foranderligt omend der opretholdes en vis balance i netværket. Det betyder at såfremt én af

46

netværkets aktører undergår forandring, så flytter de øvrige aktører sig også. Mere om dette

netværk samt dets relationer, kommer vi senere ind på i afsnittet.

Følgende citat er fra et interview med én bruger af delebilerne, der er tale om en frivillig

fra fødevarefællesskabet:

“...Jeg tror reglen er, at man skal efterlade dem som vi modtog dem. Sådan cirka ikk’.

Sådan mener jeg at kunne have læst det i en introduktion…” Christian (Bilag 1.2)

Herudfra tolker vi at Kristian, rent faktisk er blevet informeret, til trods for det noget

tvivlende svar. Det er dog vanskeligt at kunne sige noget, ud fra blot dette citat, for

hvordan ved vi, at der ikke bare er tale om at han kunne forestille sig, at der måtte være

denne introduktion, og ikke at han rent faktisk ved det. Derfor ser vi naturligvis på citater

fra flere informanter, andre brugere af samme delebil, for at danne os et større billede af

hvordan brugernes relationer er i netværket i forhold til delebilen som en aktant, men også

udbyderne, LetsGo, som human aktør. På denne måde er det muligt at se på relationerne i

netværket, samtidig åbner det også op for muligheden for at identificere eventuelle

blackboxes i netværket, såvel som at se på hvilken rolle de kunne spille for relationerne i

netværket.

“...Det er sådan at vi skal efterlade bilerne som vi har modtaget dem. Det er jo heller ikke

en god politik at efterlade en bil som er beskidt…”Ole (Bilag 1.4)

Her ser vi endnu engang, at der er en vis overbevisning om, at bilerne skal efterlades som

man modtog dem. Samtidig tolker vi det også som om, at dette synspunkt dels stammer fra

konkrete retningslinjer der er blevet formidlet, i og med at der bliver svaret meget præcist

med ord som “vi SKAL efterlade bilerne som vi har modtaget dem”, men også at der kunne

ligge personlige vurderinger til grund for dette. Denne formodning bygger vi især på

citatets sidste del, hvor personen ligesom kommer med sin personlige vurdering af, hvorfor

47

man gør rent efter man har kørt i bilen, “Det er jo heller ikke en god politik at efterlade en

bil beskidt”.

Vi tolker ud fra vores interviews med relevante aktører, især dem i netværket der benytter

bilen, at der figurerer i hvert fald én blackbox i netværket. Den har vi identificeret til at

være idéen om at gøre rent efter sig selv. Vi ser det dog som en lækket blackbox, i og med

at aktørerne alle er bevidste omkring at man bør gøre rent og rydde op efter sig selv,

herved opstår blackboxen, men at det samtidig ikke er alle der overholder dette, gør det i

vores øjne til en lækket blackbox. [Jensen, Lauritsen, Olsen, 2007, s 83] Endnu et

eksempel på dette ser vi hos en af vores andre informanter, en tysk kvinde der bor og

studerer i Danmark, og som desuden arbejder som frivillig hos fødevarefællesskabet, hvor

hun er chauffør og bruger af delebilen. Da vi spurgte hende ind til, hvorvidt hun ved om

der er regler for rengøring af delebilerne efter brug, svarede hun følgende:

“...Not really but once when you register with LetsGo, you get a lot of information and I

think that it was included, that you can report if it’s really not clean. And of course you

also have to make sure that you deliver it back the same way you picked it up…”Olga

(bilag 1.3)

Dette citat underbygger både den uklarhed, der tydeligvis florerer hos brugerne i forhold til

de konkrete regler og retningslinjer for rengøring, det underbygger således også vores

identificerede blackbox. Denne informant ser det sågar som en selvfølge, at bilen skal

efterlades som den blev modtaget i. Ydermere åbner denne udtalelse i vores øjne op for, at

der er problemer i forbindelse med måden disse informationer bliver formidlet på. Foruden

den allerede nævnte problematik, såsom at ikke alle chauffører har læst informationerne, i

og med at det ikke nødvendigvis er dem der booker bilen, og hermed ikke kommer ind på

hjemmesiden, så lader det også til, at informationerne kan synes uoverskuelige. Ikke desto

mindre udtaler Olga sig i hvert fald om, at man modtager en masse information når man

48

registrerer sig hos LetsGo, men eftersom hendes første reaktion på spørgsmålet er, at hun

ikke ved hvad reglerne er, så kunne det tyde på at hun ikke har læst dem igennem.

Årsagerne til dette kan naturligvis være mange, men om ikke andet så har LetsGo i hvert

fald ikke formået at få hende til at læse informationerne, hvilket i sig selv er et stort

problem, da hun jo dermed ikke kender til de konkrete retningslinjer, til trods for at hun

kører i bilen.

Ovennævnte citater er eksempler på aktører, brugere, som kender til at skulle rydde op

efter sig selv når de har kørt, dels som følge af informationer fra muligvist læste LetsGo

retningslinjer, men også som resultat af blackboxen omkring at man rydder op efter sig

selv. Argumentet for at blackboxen er lækket, ligger i citatet fra Lars, projektleder hos

LetsGo, som ser rengøring af delebilerne som en decideret problemstilling. Det faktum, at

denne aktør har det synspunkt, må i vores øjne betyde at der er brugere der ikke rydder op

efter sig selv, for hvis alle blot gjorde det, så ville der jo ikke være noget problem inden for

dette område. Hermed ser vi det som sagt, som værende en lækket blackbox. Samtidig

åbner det også op for diskussionen omkring at, som Lars også nævner, at der er mange

forskellige personer der benytter delebilerne, og hermed også mange forskellige personaer.

Dette kan have en indflydelse på rengøringen, og på blackboxen at “gøre rent efter sig

selv”. Der er nemlig den mulighed, at forskellige personaer har forskellig opfattelse af

hvad der er rent, og hermed også forskellige opfattelser af, hvornår at de har gjort rent efter

sig selv.

DelkonklusionHvorvidt der rengøres i delebilerne efter brug, kommer i høj grad an på blandt andet

LetsGo’s evne til at formidle retningslinjerne for dette. I dette analyseafsnit er vi kommet

frem til, at der er forskellige synspunkter til de konkrete retningslinjer for rengøring, samt

måden dette formidles på. Det har derfor vist sig at være hensigtsmæssigt for denne

problemstilling, at være multi-sitet. Fra den ene aktørs, LetsGo’s, synspunkt fandt vi

49

nemlig, at de formidler retningslinjerne for rengøring til brugerne af delebilen, dels via

informationer på deres hjemmeside, men også ved at lægge en håndbog i bilen, hvori der

desuden ligger et statoilkort til en vask, for at nudge brugerne til at vaske delebilen.

Herimod fandt vi også frem til, at der blandt aktørgruppen “brugerne”, herskede noget

større uklarhed i forhold til hvad retningslinjerne er. De adspurgte informanter svarede

nemlig ganske uklart i forhold til, hvorvidt de var bevidste om retningslinjerne. Dog fandt

vi i denne forbindelse frem til, at der eksisterer en lækket blackbox indenfor dette område.

Vi identificerede det til at være idéen om at rydde op efter sig selv. Vi kan derfor

konkludere, at der fra LetsGo’s side formidles retningslinjer, samt nudges brugere til at

gøre rent, men at det i praksis snarere er den lækkede blackbox der har en indflydelse på de

brugere der rent faktisk gør rent. Eftersom det er en lækket blackbox, eksisterer der hermed

et problem i forhold til rengøring, hvilket gør det nødvendigt for os, at se på øvrige

relationer i netværket, for at finde frem til et eventuelt samlet svar på vores

problemformulering.

Renhedsopfattelse

I forbindelse med vores feltarbejde har vi valgt at belyse nedenstående problemstilling.

Hvorledes differerer brugerens renhedsopfattelse og hvordan påvirker det

brugerens relation til hinanden og delebilsordningen?

Vi vil igennem vores indsamlede materiale prøve at belyse hvorledes renhedsopfattelsen

for brugere af delebilen kan være forskellig,  men også se på potentielle brugere, og deres

opfattelse af renhed i biler. Nedenfor ses to forskellige syn på renlighed i biler generelt;

“...Jeg har hund, så min smertegrænse er ret lav så. Jeg kan godt se at der er beskidt, men

det er ikke noget der går mig på. hvor andre måske synes det er beskidt hvis der er bare

50

jord over hele sædet  eller sådan noget ikke. Men det er ikke noget hvor jeg så render hen

og gør den rent…” Ingrid (Bilag 5.3)

I dette citat hører vi Ingrid fortælle, hvordan hun har et meget afslappet forhold til

rengøring, hvilket ifølge hende selv skyldes at hun er hundeejer, og derfor ikke har behov

for at der er rent. Så hvis hun var uden hund ville hun måske have større interesse for at

holde bilen ren, eller måske se andre grunde til, at hun har en meget høj tolerance for

snavs/rod. I modsætning til Ingrid, ser vi i citatet med Yvonne nedenfor, en aktør der har et

komplet anderledes forhold til renlighed.

“...altså jeg er lidt små sippet så.  Så derfor bliver min bil støvsuget ihvertfald hver 14.

dag. Og vinduerne pusset indvendigt, og udvendigt bliver den vasket en gang om ugen eller

hver 14 dag…” Yvonne (Bilag 5.1)

Yvonne har i forhold til Ingrid en markant anderledes renhedsopfattelse, da Yvonne i dette

citat  definitivt siger, at hun rengør bilen en gang hver 14. dag, uanset bilens tilstand af

renlighed. Ligesom med det første citat, begrunder Yvonne sin renhedsopfattelse ved at

omtale sig selv som “sippet”, og lægger det til grund for, at hun går meget op i

rengøringen.  At Yvonne benytter ordet "sippet" om sig selv må betyde, at hun må se sig

selv som en der går meget op i at holde sine ting rene, dette er altså hendes selvbillede som

hun handler ud fra.

Når disse to citater bliver holdt op mod hinanden er det tydeligt at se, der er forskel på hvor

tolerante de to aktører er over for snavs/rod. Hvor Ingrid ikke skænker rengøringen mange

tanker, og ikke har stor betydning, er Yvonne den diametrale modsætning, der går meget

op i at bilen er velholdt, det vil sige at snavs/rod holdes på et lavt niveau. Dog kan man

ikke blot dele brugerne op i to kategorier, hvor den ene gruppe går meget op i rengøring og

den anden ikke gør det, hvilket kan belyses med nedenstående citater.

"...Den er aldrig beskidt. den er ren altid. Det er min bil i hvert fald...jamen, den skal ikke

rengøres mere end en gang om ugen..."Egon (Bilag 5.4)

51

Vi hører her Egon som en aktør, der går meget op i rengøring ligesom Yvonne fra tidligere

citat. Der er dog den forskel, at Egon i højere grad går op i renheden i bilen, hvilket får

ham til at gøre rent en gang om ugen, hvorimod Yvonne "kun" gør rent hver 14.dag . Altså

er renhedsopfattelsen også forskellig mellem de aktører der selv mener de går op i

rengøring. Disse forskellige opfattelser af hvornår noget er rent har stor effekt på

relationerne mellem brugerne, men også mellem den enkelte bruger og den pågældende

delebilsordning, og ikke mindst brugerens relation til snavs/rod.

Relationen mellem brugererne bliver påvirket i den forstand at brugernes renhedsopfattelse

påvirker deres forventninger til niveauet af renhed når de gør brug af en delebil. Altså vil

der opstå en konflikt hvis disse forventninger ikke stemmer overens med hinanden. Hvis en

bruger som Egon skulle gøre brug af en delebil lige efter den var blevet anvendt af Ingrid

ville det med største sandsynlighed påvirke Egons relation til andre brugere samt relationen

til delebilen og LetsGo, da Ingrid nok ikke har ryddet op efter sig i sådan en grad at Egon

ville være tilfreds med resultatet. deres syn på rengøring er således forskelligt og derfor

ville Ingrids oprydning af bilen højst sandsynligt ikke levet op til Egons krav, hvilket ville

påvirke Egons relation til disse aktører negativt. Relationen mellem bruger og snavs/rod er

ligeledes påvirket af brugerens renhedsopfattelse. Dette ses ved for eksempel, at Ingrid

ikke tildeler  snavs og rod den samme betydning og derfor ikke bliver påvirket af dets

tilstedeværelse i samme grad som yvonne og Egon.

Dette scenarie vil ud over, at påvirke Egons relation til andre brugere, også påvirke hans

forhold til delebilen da hans toleranceniveau overfor snavs/rod er meget lav hvilket gør at

snavs/rod som aktant i højere grad påvirker Egons relation til delebilen da den ikke vil leve

op til hans forventninger. Ingrid ville derimod ikke blive påvirket på samme måde, da

hendes relation til snavs/rod afviger fra Egons, da hun ikke tillægger Snavs/rod den samme

betydning som både Egon og Yvonne.

52

Relationen mellem Egon og Letsgo vil også blive påvirket, alt efter hvor høj en grad han

finder dem ansvarlige for bilens stand. Hvis hans holdning er at Letsgo har et ansvar, vil

Ingrids anderledes renhedsopfattelse påvirke Egons relation til Letsgo negativt da det så

også er Letsgo der i sammenspil med Ingrid, har den forpligtelse at skulle rydde op i bilen.

Selvom Egon ikke direkte synes at bilens stand er Letsgos ansvar, kan det stadig påvirke

hans relation til Letsgo negativt da han så ikke føler at de angiver klare retningslinjer i

forhold til snavs/rod i bilen.

Delkonklussion Ud fra disse citater kan vi konkludere at brugerne har dybt forskellige renhedsopfattelser,

og ikke bare mellem brugere der går op i rengøring og dem der ikke gør, men også selv

mellem dem der føler, at de går meget op i rengøring som for eksempel Yvonne og Egon.

Dette vil sige, at relationen mellem snavs/rod og brugeren er forskellig alt efter hvilken

bruger der er tale om.

Ydermere kan vi konkludere, at renhedopfattelsen kan være omdrejningspunkt for

ændringer af relationer imellem forskellige aktører inden for netværket, da det påvirker

brugerens opfattelse af delebilen og  hvordan de agere med den. Dog kan man også

konkludere ud fra Ingrids citat at snavs/rod ikke spiller den store rollen for nogle brugeres

relationer til resten af netværket  

Ansvarlighed

Vi vil her inddrage Camps og Giner teoretiske pointer fra bogen At leve sammen og

derefter sammenholde vores informanters udtalelser med disse, for at se på rengøring og

ansvarlighed, som opstående mellem relationen mellem bruger, LetsGo og delebil samt se

nærmere på betydningen af ansvarlighed og hvorledes disse relationer eventuelt påvirker

vores informanters agens.

53

"Ansvarlighed. Vi har påstået, at civiliseret adfærd ikke alene er en metode til opnåelse af

en bedre sameksistens, men at den tillige har et moralsk indhold. Dette indhold består i en

samling værdier, uden hvilke sameksistens ikke er mulig.” [Camps, Giner, 1998, s. 163]

"At leve som ansvarlig borger betyder altså at overveje og vurdere, hvilke konsekvenser

manglende udøvelse af samfundssind kan have for sameksistensen." [Camps, Giner, 1998,

s. 165]

Camps og Giner definerer i de to ovenstående citater, hvad ansvarlighed betyder, medfører

og indeholder, som del af et samfund i følge dem. Betydningen af ansvarlighed er således,

at reflektere over egne handlinger og følgerne af disse for omverden. Ansvarlighed er en

værdi som indgår i civiliseret adfærd, som indeholder moralitet, der afføder skikke. En skik

kan fx være, at man skubber stolen ind under bordet igen efter brug, eller i henhold til

vores projekt tager kaffekoppen med ud af bilen efter brug. Værdien mister sin betydning

hvis man ikke agerer efter den egentlige refleksion. Altså, er det ikke nok at reflektere over

eventuelle konsekvenser og have i sinde at følge disse skikke, men man skal faktisk også

udføre handlingen for at den nogensinde eksisterede, hvilket fremgår af følgende citat af

Camps og Giner;

“Hvis der i vores opførsel mangler denne ingrediens af vilje, ønske eller evne til at svare

for det, man gør, bliver den ikke til handling, realiseres den ikke. Det er som om den slet

ikke er.” [Camps, Giner, 1998, s. 170]

At ønske at udføre skikke eller moralsk overvejede handlinger og derefter gøre det er

således at udøve ansvarlig opførsel. Brugerne af LetsGo’s delebiler må derfor ikke blot

reflektere og ønske, at efterlade delebilen i ren stand, men også handle efter dette princip,

hvis LetsGo’s ønske om, at brugerne efterlader bilerne i ordentlig stand skal ske. Vi kan

således kigge på vores informanters opfattelser af ansvarlighed og deres hensigter samt

54

handlinger for, at se på brugernes forståelse af ansvarlig opførsel med henhold til rengøring

af deres anvendte delebiler og hertil LetsGo’s forståelse af ansvarlig håndtering af deres

delebiler.

“Det går ud på, at der er jo en del folk der bruger bilerne, og hvordan får man så folk til at

efterlade bilen i den stand de modtog den i…..Det er sådan nogle ting, hvordan får man

den der ansvarlighed ind, uden at pege fingre.”  Lars LetsGo (Bilag 4.1)

LetsGo udtrykker her, at de ønsker at påvirke deres brugere til en mere ansvarlig adfærd i

henhold til rengøring og vedligeholdelse af deres biler, hvor ansvarlig adfærd her defineres

som “at efterlade bilen i den stand de modtog den i”. Hvis vi ser på en anden informants

forhold til ansvarlig opførsel ligger det en smule væk fra LetsGo’s opfattelse.

“ du gør jo heller ikke rent på hotelværelset efter du har brugt det. Det er ligesom firmaet

der skal stå for det.” Michael (Bilag 5.6)

Michael fortæller i ovenstående interview, at det er firmaet der skal stå for rengøringen

efter ham, og med dette vil vi tolke, da han jo har betalt for en varer, som han i dette

tilfælde refererer til som et hotelværelse. Hans opfattelse af ansvar bliver herved begrænset

til, at han ikke burde gøre rent efter sig selv, fordi han har betalt for at benytte netop denne

vare og, at rengøringen derfor må indgå i servicen. Dette stemmer ikke overens med

LetsGo’s opfattelse af ansvar samt, hvilken service de ser indgår i deres ordning. Vi kan

her også se mod en anden informants opfattelse af ansvar, som ses nedenfor, der giver en

helt tredje version af hvad ansvar indebærer.

“...vi fejer ved endestationen. men det er ligesom jeg sørger for at kopperne bliver sat i

opvaskemaskinen inden jeg går. jeg er jo gammel kollektivist, så det er en selvfølge for mig

55

at det hele er et fællesskab og at vi alle sammen bidrager til os selv og om nødvendigt også

efter de andre.”  Nanna (Bilag 1.6)

Citatet er fra Nanna fra fødevarefællesskabet, som her sammenligner hendes forhold til

rengøring af delebilen med, at hun rydder op i køkkenet efter alle. Hun ser ansvar som

noget alle må bidrage til, men at man også må bidrage til hinanden. Hendes forståelse af

ansvar begrænser sig således ikke blot ved sig selv, men omfatter også andre mennesker,

hendes omverden. Camps og Giners opfattelse af ansvarlighed kan imidlertid tolkes på

mange forskellige måder, da “omtanke for samfundssind” både kan indebære andre eller

begrænse sig til sig selv. De giver dog et eksempel på uansvarlig og herunder u-civiliseret

adfærd som;

“en person på udflugt, der tænder bål i skoven og efterlader sit affald” [Camps, Giner,

1998, s. 17], men beskriver også at den gode borger her “tjener til opbygning af den fælles

interesse”, hvilket kan siges at den generelle fælles interesse er, at brugeren føler, at de

sætter sig ind i en ren bil. Der er dog også her forskellige opfattelser hvor grænserne går

for dette, som beskrevet i tidligere afsnit.  

Vi har indtil videre i dette analyseafsnit set på ansvarlighed i relationerne LetsGo, brugere

og delebilen. Vi vil nu tage skridtet videre i forhold til Camps og Giners syn på

ansvarlighed og hvorledes man kan tolke og bedømme dette begreb ud fra vores

informanters påvirkning.

""Ansvarlighedens etik" - den, der har de forudsigelige konsekvenser for øje - er uløseligt

forbundet med "princippernes etik". De principper, som vi hævder, vi lader os lede af, er

meget abstrakte, men den eneste måde at tolke og bedømme dem på er ved at måle de

praktiske konsekvenser af dem."[Camps, Giner, 1998, s. 166]

56

Camps og Giner mener her, at etikken bag ansvarlighed og principper, altså de normer vi

følger med grundlag i holdning eller adfærd i konkrete sammenhænge er uadskillelige, og

for at kunne analysere principperne må vi måle de praktiske konsekvenser. Principperne er

i forhold til aktanten snavs og rod således forudsigelig, da for meget snavs og rod i sagens

natur giver en rodet og snavset bil. Aktantens tilstedeværelse skaber mulighed for

frustration hos brugere, hvis toleranceniveau er nået. For at undgå dette, må visse brugere

således ændre deres agens og herved relation til aktanten rod og snavs, ved at gøre rent

efter sig selv.

Principperne er, sat i forhold til black boxen “at gøre rent efter sig selv”, at vi etisk set bør

gøre rent efter os selv fordi dette er ansvarlig adfærd. For at se nærmere på dette abstrakte

begreb om principperne for “at gøre rent efter sig selv”, må vi således igen måle de

praktiske konsekvenser, hvilket i dette tilfælde vil være informanternes erfarede påvirkning

af at modtage en beskidt bil. Dette kan vi således gøre gennem eksempler fra vores

interviews;

“Ja, (så ville jeg blive irriteret red.)...så ville jeg sige at man lige afleverer tingene pænt til

hinanden” Yvonne (Bilag 5.1)

“Jeg bliver sur hvis der er beskidt. “ Nanna (Bilag 1.6)

“det er fint nok med mig, for det er jo en delebil” Ingrid (Bilag 5.3)

Første udtalelse fra NR 8 viser, at han ville blive irriteret, hvis han kom ind i en beskidt

delebil, NR 6 ville blive sur mens NR 10 ville have det “fint nok” med det. Vi ser altså

igen en tendens hos vores informanter med delte meninger og i denne sammenhæng til at

modtage en delebil, som de selv ville definere som beskidt. Principperne er således ikke

fyldestgørende for alle vores informanter.

57

DelkonklusionVores informanter udtrykker således forskellige meninger om, hvad betydningen af

ansvarlig opførsel indebærer. Hvor nogle ser ansvarlighed som begrænset til blot at rydde

op efter en selv, så ser andre det som et fælles ansvar, hvor grænserne for ansvar rækker

længere end en selv. Hvis vi kigger på vores informanters principper om ansvar og ønsket

om at rydde op efter andre, finder vi en særlig sammenhæng da for eksempel brugeren,

Nannas princip om fælles ansvar herved også manifesterer sig i hendes opførsel, da hun

gerne rydder op efter andre, hvorimod Michael hverken ønsker at rydde op efter andre eller

sig selv. Disse informanters opfattelser vil vi, hverken se på som mere eller mindre

værdige. De kan derimod bidrage til at skabe en forståelse af relationen mellem LetsGo,

delebilen og brugerne og hvordan ansvarlighed opfattes forskelligt mellem disse aktører,

da vores informanters opfattelse af ansvarlighed er splittet og sammenhængende

manifesterer sig i deres agens med delebilen.

Konsekvensen af “at gøre rent efter sig selv” ikke sker, kan således ses gennem fingrene

med hos nogle mens, det vil skabe frustration hos andre. Principperne opfylder således ikke

LetsGo’s ønske om ansvarlighed eller rengøring og ligeså er tilfældet hos brugere med

lavere toleranceniveau end andre brugere.  

Diskussion

Ansvarlighed og egoisme

Vi har igennem vores interviews stødt på forskellige opfattelser af hvor vores grænsen for

ansvarlighed går til, samt konsekvenserne af når principperne ikke er tilstrækkelige og folk

bliver utilfredse med bilens stand. Ansvarlighedens principper argumenterer Camps og

Giner med inspiration Fra Thomas Hobbes for, eksisterer fordi vi som politiske dyr, er

58

angst for at kaos vil ramme os og skade os som individer, og derfor vælger mennesket at

leve efter såkaldte principper for selv at leve I fred. Mennesket ønsker således ikke orden

fordi vi tænker på andre mennesker, men fordi vi tænker på os selv, altså af egoistiske eller

selviske grunde. Overført rydde vi altså op efter os selv fordi vi ikke selv ønsker at køre

rundt I skidt og rod, og alligevel er renheden af bilen et problem ifølge LetsGo, som

tidligere nævnt må betænkes, at ikke alle rydder op efter sig selv. Men hvorfor overhoved

rydde op efter sig selv, hvis vi alligevel ikke gør det for andre men af egoisktiske grunde,

og hvis brugeren før en ikke gjorde det, så modtog man alligevel en beskidt bil, så hvorfor

gøre rent for den næste?

"det civiliserede samfund bygger på princippet om do ut des: jeg giver afkald på noget af

min frihed og tilmed nogle af mine privilegier, hvis du hjælper og beskytter mig." [Camps,

Giner, 1998, s. 178]

Ovenstående citat fra Camps og Giner beskriver her hvordan princippet om om "do ut des"

går ud på at give afkald på noget for at modtage noget igen. Vi bruger netop de uudtalte

pagter som for eksempel black boxen om "at gøre ren efter sig selv", ikke fordi jeg egentlig

nyder at gøre rent, men fordi det er en del af at kunne leve sammen med andre mennesker,

en del af det at sameksistere. Derfra kan det godt være, at vi gør dette ud fra princippet om

"do ut des", fordi vi I sidste ende ønsker og forventer at få noget tilbage igen, eller blive

behandlet efter samme princip, men som Camps og Giner beskriver det;

"det er bedre at leve sammen og udvise gensidig respekt end at leve brutalt og hensynsløst.

Det er bedre, fordi det stemmer bedre med den definition og det billede, vi gerne vil give af

os selv som mennesker" [Camps, Giner, 1998, s. 177]

Altså er det ikke blót fordi vi forventer, at få noget igen, men fordi vi også forventer, at vi

giver os selv en gave I form af et bedre og mere udholdeligt selvbillede af os selv som

mennesker. Det fremelsker respekten for andre og en selv og giver os et billede af

værdighed. Derfor argumenterer Camps og Giner således for, at den ultimative grund til, at

være et ansvarligt menneske er egenkærlighed. Denne egenkærlighed kan omend også

anses som egoistisk, da den I sidste ende ikke tilskynder at give andre noget, men igen sig

59

selv. Men I sidste ende ser Camps og Giner, det ansvarlige menneske som det bedste valg,

hvadenten vi er politiske dyr eller ej og af selviske grunde eller ej, fordi dette sikrer en god

sameksistens for alle. Altså kan det Godt være, at vi "gør rent efter os selv" fordi, vi ønsker

at andre gør det samme (do ut des), og måske I sidste ende også gør dette af hensyn til

egenkærlighed, men hvis vi ikke gjorde dette, og indgik I disse uudtalte pagter, så ville vi

fraskrive os de principper, som opretholde orden og holder kaos for døren.

Formen af løsningsforslag

Vi har i analysen set på aktører og aktanter i det netværk som delebilen indgår i, samt

hvordan relationerne imellem disse påvirker de mangfoldige opfattelser af information og

ansvarlighed. Ligeledes hvordan konsekvenserne af ansvarlighedens og princippernes etik

påvirker brugerne forskelligt. I dette diskussionsafsnit vil vi primært trække på de to

analyseafsnit om information af retningslinjer og ansvarlighed, hvor vi ved hjælp af Camps

og Giner samt vores informanters udtalelser fandt frem til, at principperne og

ansvarligheden ikke fandt fyldestgørende for alle parter. Vi vil i denne sammenhæng

diskutere formen af eventuelle løsningsforslag til LetsGo's fremstillede problematik med

ønske om brugernes rengøring af delebiler.

Som vi fandt frem til i analysen er LetsGo klar over, at brugerne selv skal gøre noget aktivt

for at finde frem til informationer om retningslinjer for rengøring og at dette ofte resulterer

i en uklar opfattelse af de egentlig retningslinjer hos brugerne. En simpel ændring af

formidlingen kunne derfor ligge i, at sætte retningslinjerne i omtalte bog, som ligger i bilen

eller at præsentere dem ved indmeldelse af medlemskab før underskrift fra brugeren. Der

er dog heller ikke her garanti for, at brugeren læser bogen eller, at brugeren nødvendigvis

har givet samtykke som vi blandt andet har set ved fødevarefællesskabet. Derfor kunne

LetsGo også gøre retningslinjerne markant tydeligere ved for eksempel, at have dem på et

mærkat eller relativt stort klistermærke på handskerummet, derved ville den faktiske

brugere af bilen tydeligt se LetsGo’s ønskede retningslinjer ved brug af bilen. Men LetsGo

60

giver også udtryk for, at de ikke ønsker at dette skal virke som en “løftet pegefinger” over

for deres brugere, hvilket ses i citatet nedenfor fra Lars fra LetsGo.

“Men det er stadigvæk svært for os, at kommunikere det her ud til dem, uden at det virker

som om vi gør det med en løftet pegefinger.” Lars, LetsGo

En retningslinje er en regel med eventuel medfølgende manual til hvordan en bestemt ting

skal gøres. At tydeliggøre retningslinjerne kan eventuelt opfattes som en løftet pegefinger

fra brugernes side, hvilket Lars også udtrykker i ovenstående citat og er grunden til, at de

ikke bare har kastet en bunke regler i hovedet på deres brugere. De skal jo trods alt leve af

deres kunders tilfredshed i sidste ende, da de ellers vil opsige deres medlemskab.

Derudover giver Camps og Giner i citatet nedenfor et argument for, hvorfor regler ikke

altid er vejen.

166 "Hvis principperne er utilstrækkelige, er reglerne og lovene det også. Det er de, fordi

ikke alt kan løses gennem lovgivning, og fordi love ikke er det bedste middel til at få et

fællesskab af modne, selvstændige borgere til at fungere. Det, der skaber sammenhængen i

samfundet, er skikke, vaner og den ansvarlighed, individerne udviser over for disse skikke

og vaner."

Camps og Giner beskriver ovenfor hvordan regler og love er utilstrækkelige hvor

principperne er det, det vil sige at de ikke er fyldestgørende. I analyseafsnittet om ansvar

fandt vi her frem til, at principperne ikke var fyldestgørende over for LetsGo samt en

gruppe af brugere, da konsekvensen af blackboxen ikke "at rydde op efter sig selv", skabte

frustration. Principperne er altså utilstrækkelige og derfor vil Camps og Giners argumentet

falde på, at fordi principperne er utilstrækkelige og, at ønsket om, at brugerne rengør

bilerne efter sig, ikke kan løses gennem et sæt faste regler. Deres teori peger derimod mod,

at LetsGo skal forsøge at fremme og støtte ansvarlighedsfølelsen og fællesskabsfølelsen

hos brugeren. Dette fører så videre til diskussionen omkring hvortil grænsen går, i forhold

til som udbyder at være forholdsvis passiv, og blot nudge sine kunder til at gøre rent efter

sig, frem for helt konkret at formidle det på en måde hvor man sikrer sig at tilnærmelsesvis

61

alle brugere opfatter og forstår budskabet. Det er naturligvis et spørgsmål omkring hvor

stort et problem mangel på rengøring af delebilerne så rent faktisk er, samt hvad man

risikerer ved at formidle retningslinjerne på en mere direkte måde.

Diskussion af relationerneSom konkluderet i analyseafsnittet omkring relationer, har vi fundet frem til, at der i

relationen mellem brugeren og delebilen, nærmere betegnet nøgleteknologien ved

delebilen, opstår en diskurs omkring tid. Denne relation, herunder diskursen der opstår, har

vi identificeret til at spille en rolle i forhold til hvorvidt brugerne gør rent efter sig.

Samtidig mener vi at det åbner op for diskussionen omkring hvorvidt det er brugerne, i

dette tilfælde fødevarefællesskabet, eller om det er LetsGo, udbyderne af

delebilsordningen, der har ansvaret for at dette problem bliver løst. I samme forbindelse

har vi indbragt analyse af brugere der udtaler sig positivt omkring den nye nøgleteknologi,

men samtidig også forklarer hvor forskellen ligger på den nye og den gamle

nøgleteknologi. Dette mener vi at kunne indbringe i denne diskussion, samt benytte til en

senere konklusion og et løsningsforslag. Som nævnt i analysen, så er der informanter,

brugere, der mener at nøgleteknologien godt kunne være mere fleksibel i forhold til

hvornår bilen er tilgængelig. Her menes der, sådan som vi tolker det, at der i givne

situationer bør være mulighed for, at kunne komme ind i bilen og begynde sin rute, når

man er ved bilen, også selvom dette skulle ske fem minutter før tid. I bund og grund bør

der måske ikke være det store problem i det, hvilket vi tolker der heller ikke var før denne

nye nøgleteknologi, såfremt bilen alligevel holder stille og ikke bliver benyttet. Som vi

også har udledt via vores analyse, så kan det nemlig være spørgsmål om minutter, der har

en afgørende rolle i forhold til hvorvidt brugeren kan nå at gøre delebilen ren efter den er

blevet brugt. På den anden side kan man så stille spørgsmålet omkring, hvorvidt det går

udover LetsGo, at kunderne principielt set, får gratis minutter. Det har ikke været muligt

for os, at finde frem til, hvor mange timer en LetsGo bil står stille i løbet af en dag. Dog

har vi som følge af vores flere timers observationer ved en parkeringsplads, fundet frem til

62

at det er mange timer den i løbet af en dag ikke bliver brugt. Hermed kan man argumentere

for, at bilen jo alligevel bare ville stå ubenyttet, især hvis det blot drejer sig om de 5-10

min inden man har booket bilen, for i denne tid er der ingen andre der kan nå at bruge den.

Det er naturligvis kun en mulighed, hvis bilen i forvejen holder på sin plads. Et spørgsmål

der så opstår, er hvorvidt denne mulighed ville afholde eksempelvis fødevarefællesskabet

fra at booke bilen én ekstra time hver gang. Ifølge reglerne for LetsGo’s booking system,

så skal man nemlig booke minimum én time, det vil sige fødevarefællesskabet ville ikke

have mulighed for at booke et ekstra kvarter. Taget i betragtning af at fødevarefællesskabet

hovedsageligt består af frivillige, antager vi at de ikke har et stort budget at gøre godt med.

Èn time ekstra til hver bil, hver uge ville derfor højst sandsynligt betyde en hel del i en

organisation som denne. Hvis vi derfor antager, at det ikke er en mulighed for

fødevarefællesskabet at bruge penge på én ekstra time pr.bil hver uge, så har det i givet

fald den konsekvens, at der fortsat vil være situationer hvor brugerne simpelthen ikke har

tid til at gøre bilen rent efter de har brugt den, fordi den qua det nye nøglesystem lukker af

for brug. LetsGo er derfor nødt til at imødekomme brugerne, i dette tilfælde

fødevarefællesskabet, i form af at tilrette nøgleteknologien efter brugernes behov, hvilket i

sidste ende også kommer dem selv til gode, netop ved at det i hvert fald ikke skulle være et

spørgsmål om mangel på tid, der spiller ind i forhold til mangel på rengøring. Men som

nævnt ville fleksibiliteten af nøgleteknologien kræve noget fra LetsGo’s side, i form af at

være villige til at lade brugerne få denne ekstra tid, uden at betale for den. Det ville derfor

også kræve en vis form for sikkerhed i forhold til, at denne ekstra tid ikke ville brugt på

andet end at brugerne ville have tid til at gøre bilen rent efter sig. På baggrund af denne

diskussion, har vi udarbejdet en konkret løsningsforslag, som vi vil prøve at imødekomme

begge aktørers ønsker og behov med.

Som følge af ovenstående diskussioner har vi udledt, at visse principper og elementer er

nødvendige at have med i løsningsforslag, der skal afhjælpe situationen omkring rengøring

af delebilerne efter brug. Vi fandt frem til at det er essentielt at formidle budskabet om

rengøring på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til brugeren, det vil i dette tilfælde

63

sige uden at “løfte pegefingeren” fra LetsGo’s side. I stedet for ser vi det som en

nødvendighed at budskabet formidles på en måde hvor brugerens fællesskabsfølelse og

ansvarlighedsfølelse fremmes. Hermed lægger det op til at fremfinde et løsningsforslag der

gør netop dette, samtidig med at budskabet om at gøre rent efter sig selv rent faktisk når

frem til brugeren.

Herudover har vi også via diskussionen omkring brugerens tidsmangel i forhold til at nå

rengøring, identificeret hvilke aspekter af et eventuelt løsningsforslag i forhold til dette, der

er væsentlige at tage højde for, i håb om at imødegå begge aktører, det vil sige udbyderne

og brugerne.Det er et forslag der skal sikre at brugerne har tid til at gøre rent, samtidig med

at det ikke går udover LetsGo, i form af at give gratis køretid ud til brugerne, eller at miste

potentielle betalende kunder i den tid der bruges på rengøring. En konkret forklaring af de

endelige løsningsforslag, er at finde i forlængelse med konklusionen.

Løsningsforslag  På baggrund af vores analyse og diskussionsafsnit er vi kommet frem til nogle metoder der

skulle afhjælpe problematikken omkring den manglende renhed i Letsgo's delebiler. Som

tidligere nævnt i rapporten er renhedsopfattelsen et element der differerer fra person til

person, hvilket også påvirker deres forventninger til hvor ren bilen skal være.

Vi har derfor valgt at udvikle et mærkat til at

sætte inde i bilen, nærmere bestemt ovenpå

handskerummet. Grunden til denne

placering er at de skal være synlige for alle

passagerer i bilen samtidig med at det skal

lægges mærke til uafhængigt af hvor mange

personer der benytter sig af den, da der er

stor sandsynlighed for at den ikke ville blive

set hvis det blev sat op på bagsædet, og der

kun var 1-2 personer det skulle benytte

64Her ses et billede af vores ene løsningsforslag, mærkatet

delebilen, og de derfor ikke ville skænke bagsædet mange tanker. Desuden havde de biler

som vi i vores feltarbejde havde en interaktion med, ingen bagsæder, eftersom det var en

varevogn. Dog skal den også sidde på en sådan måde, at den ikke skærmer for chaufførens

udsyn, eller på anden måde forstyrrer chaufføren under kørslen.

Selve mærkatet er tænkt som et nudging værktøj tilegnet de mennesker der ikke selv

tillægger renligheden i bilen stor betydning, og derfor ikke i samme grad tænker over

bilens stand. Idéen er at de i stedet for at gøre rent for deres egen skyld, skal gøre rent for

andres skyld. Billedets overskrift "Tænk på Fru. Madsen. Brug redskaberne i kassen" skal

gøre brugeren opmærksom på at der er andre der skal benytte sig af bilen, efter de er

færdige med den, og de derfor skal tænke på hvordan bilen ser ud når de er færdige med at

gøre brug af bilen, hvis ikke for deres egen skyld så for de næste brugere af bilen. "Fru

Madsen" referer til den tegning der er på mærkatets  venstre side. Denne skal forestille et

dådyr(Fru Madsen) der benytter sig af en meget beskidt delebilen, hvilket hun ikke er

tilfreds med, da man blandt andet kan se, at hun har en klemme for næsen, så hun ikke kan

lugte stanken, der kommer fra bilen. Tanken bag billedet er at det skal give en ellers seriøs

anmodning et komisk flair, så det på den måde ikke ses som en løftet pegefinger, men

derimod som en "sjov" måde at gøre brugeren opmærksom på renheden i bilen. Billedet

skal altså skabe en følelse af ansvar hos brugeren, så de derfor gerne vil holde bilen ren,

om ikke for sin egen skyld, så for andre brugere af delebilen. Underteksten lyder "Vi elsker

alle at komme ind i en ren bil. Kassen i bagagerummet kan hjælpe os med at holde den

ren"

Denne tekst har udover at informere brugeren om placeringen af den førnævnte kasse, også

det formål endnu engang at belyse, at der er nogle der tillægger renheden stor betydning da

der står "Vi elsker alle at komme ind i en ren bil", hvilket er lidt af en overdrivelse da det

for nogen ikke har den store betydning, men for dem ville det som med resten af billedet

forhåbentlig give et indblik i at andres renhedsopfattelse er anderledes end ens egen.

65

I forlængelse af det ovenstående mærkat har vi valgt at implementere en redskabskasse i

bilens bagagerum, hvilket er den kasse mærkatet refererer til. Kassen skulle indeholde

nogle redskaber, der gør det nemmere for brugeren at gøre rent i bilen, da vi på baggrund

af vores empiri har fundet frem til, at manglende redskaber er medvirkende til, at brugerne

har svært ved at gøre rent efter sig selv. Derfor vil vi implementere en "rengøringskasse" i

hver delebil, så det bliver nemmere og mere belejligt at gøre rent i bilen efter brug. Kassen

skal indeholde ting som engangsklude, lille børste/kost og andre rengøringsartikler, der er

nemme og hurtige at bruge. Denne kasse er også et nudgende element i sig selv, da den ved

at stille disse materialer til rådighed for brugeren, giver et indtryk af at det er forventet at

brugeren benytter sig af disse redskaber i forbindelse med deres interaktion med bilen. Dog

ville det nok ikke være alle der ville kigge efter rengøringsartikler i bagagerummet, og

nogle ville måske også være i tvivl om, om rengøringsartiklerne var noget de måtte benytte

sig af, hvilket er grunden til at vi har valgt at opsætte den førnævnte mærkat inde i bilen da

den kort og præcist informerer om kassens tilstedeværelse og formål.           

Vores tredje løsningsforslag er, som der også er lagt op til i analysen, vedrørende

nøgleteknologien. Som følge af vores interviews udledte vi jo problemet omkring

tidsmangel, når brugerne var ved at afslutte deres tur. Derfor går vores tanker på et forslag

omkring, at gøre den nuværende nøgleteknologi mere fleksibel. De konkrete

teknologiudviklende færdigheder besidder vi ikke, men vi mener alligevel at kunne

fremkomme med et relevant forslag. Idéen bygger i høj grad på den allerede eksisterende

teknologi, hvorfor det blot er en videreudvikling af denne. Samtidig er det, som nævnt i

analysen, med inkorporering af udførelse af den gamle teknologi, hvor man kunne køre

bilen så snart man ankom til den, og den ikke var booket. Tanken bag denne

videreudvikling, er nemlig at vi ikke ser nogen grund til, at man som bruger skal stå og

vente på at åbne bilen, fordi man er fem minutter før tid, såfremt bilen allerede holder på

sin plads. Samtidig er det naturligvis også nødvendigt at have en form for modtager inde i

bilen, der registrerer det øjeblik man tager den i brug. Denne teknologi ville i en situation

som med fødevarefællesskabet, være med til at sikre, eller i hvert fald forbedre chancerne

for, at de kan nå at blive færdig med sit arbejde, og samtidig nå at gøre bilen rent efter sig.

Skulle dette alligevel ikke være tilfældet, mener vi også at teknologien bør have en

66

fleksibel indstilling, i forhold til når man afslutter sin tid i bilen. Her går tanken på, at man

har 5-10 minutter i bilen efter endt bookingtid, hvis ikke der er andre kunder der står i kø

til at overtage bilen. I disse 5-10 minutter er bilen dog slukket, da de er tiltænkt at blive

brugt på at brugeren har tid til at gøre bilen rent. På denne måde opnår man både at

brugeren ikke skal betale for den tid, der blot bliver brugt på at gøre bilen rent efter sig

selv, samtidig med at der for LetsGo ikke går noget tabt i form af Benzin, Strøm og slitage,

eftersom bilen er slukket, men heller ikke tab af kunder, da dette kun træder i kraft i

tilfælde af at der ikke er nogle bookinger lige efter.  

Konklusion

Overordnet set er vi i dette projekt kommet frem til, at der i netværket som delebilen indgår

i, hersker flere relationer som har indflydelse på hvorvidt delebilen bliver rengjort efter

brug. Set konkret ud fra vores empiri, så er det især relationerne mellem bruger og

delebilens nøgleteknologi, samt bruger og delebilsudbyderen der er i fokus.

Vi fandt nemlig frem til, at brugerens interaktion med nøgleteknologien, kan have en

indflydelse på tid, som er en diskurs der opstår i denne relation. I denne forbindelse drejer

det sig om, at tid er en begrænsende faktor i brugerens eventuelle ambition om at rydde op

og gøre rent efter sig selv. Herudover har også relationen imellem brugeren og  udbyderen,

LetsGo i dette tilfælde. Her fandt vi nemlig ud af, at LetsGo’s uklare retningslinjer og

nudgingmetoder, ikke var fyldestgørende i forhold til at få budskabet formidlet til

brugerne. Derimod tolker vi det som om, at brugernes tendens til at gøre rent, samt deres

kendskab til hvorvidt man bør gøre det, ligger i den lækkede blackbox, “idéen om at gøre

rent efter sig selv”.

Herudover har vi i vores analyse set på renhedsopfattelser, ikke blot fra delebilsbrugere,

men også potentielle delebilsbrugere. Denne analyse viser variationen af

renhedsopfattelser, hvilket vi har brugt i flere henseender. Dels har vi herudfra udledt, at

det har en indflydelse på aktørens relation til bilen, men vi har også brugt det til at

67

udarbejde løsningsforslag, for at estimere hvordan disse forskellige personaer vil reagere

på disse forslag.

Vi har også været inde og undersøge ansvarsopfattelser, og se på hvilken indvirkning dette

har. I denne forbindelse fandt vi ligeledes at der var forskellige opfattelser af samme

diskurs. Disse opfattelsesmæssige forskelligheder har naturligvis konsekvenser i praksis,

hvor vi ser at der er større tendens til at gøre rent efter sig selv, men også eventuelt efter

andre. Dette har vi udledt på baggrund af vores analyseafsnit “Formen af løsningsforslag”.

Sidst men ikke mindst har vi på baggrund af den indsamlede data udformet tre

løsningsforslag, som hver især er tiltænkt, at afhjælpe de identificerede problematikker

inden for felten. Dog kan vi ikke på nuværende tidspunkt konkludere hvad effekten af disse

ville være, da det ville kræve en nye runde med indsamling af empirisk data, og et langt

tættere samarbejde med Letsgo end tidligere, da vi i højere grad skal have adgang til deres

biler til at implementere vores løsningsforslag, samt have mulighed for at komme i kontakt

med en langt større og mere nuanceret samling af deres brugere.   

Refleksion

Dette semesterprojekt omkring delebiler, valgte vi at udforme ud fra hvad vi i felten hurtigt

identificerede som værende en problemstilling indenfor området. Vi havde indledningsvis

ambitioner om at lade private brugere af delebilen være omdrejningspunkt, i ambitionen

om at finde svar på rengøringsproblematikken. Adgangen til at finde private brugere viste

sig dog at være umulig for os, hvilket har vist sig at være en hæmsko for os, set ud fra flere

aspekter. Vi har til en vis grad været nødsaget til at tage hvad vi kunne få, i forhold til

informanter. Det endte som nævnt ud i at vi interviewede frivillige fra

fødevarefællesskabet, hvilket har haft visse indvirkninger i forhold til vores opgave. I og

med at vi har udformet vores opgave på baggrund af empiri der dækker over et forholdsvist

lille område, fordi alle de brugere vi har interviewet er frivillige fra samme organisation, så

68

har det været svært for os at komme frem til en mere overordnet konklusion på problemet.

Vi er bevidste omkring de begrænsninger det har haft for vores projekt, at vi ikke har været

i stand til at finde en mere bredspektret gruppe af informanter. Der er således ikke de store

afvigelser i vores informanter, forstået på den måde at de alle kommer fra samme

organisation, og alle har samme motiver for at køre i delebilen. Ikke desto mindre har vi

fundet frem til visse forskelligheder der udspiller sig i informanternes relation til øvrige

aktører og aktanter i netværket. Af selvsamme årsag har netop relationerne været

byggesten for udformningen af vores projekt, eftersom det har været vores mulighed, i

forhold til vores empiri, for at finde frem til hvori der ligger nogle ting at tage fat i, for at

forsøge at finde svar, samt udarbejde løsningsforslag til problematikken omkring

rengøring. Herudover er inddragelsen af informanter, der ikke nødvendigvis har kendskab

til delebilsordningen, men tilgengæld har holdninger til renhedsopfattelse, et forsøg på at

udnytte de muligheder vi har haft. I denne sammenhæng var det at benytte private

personers renhedsopfattelse af biler, til dels at se på variationerne i forskellige aktørers

renhedsopfattelser, men også til at danne personaer udfra.

Vi mener hermed at såfremt tiden og adgangen ville være til det, så kunne der med fordel

arbejdes videre indenfor dette problemfelt, for at tilnærme sig et endegyldigt svar mener vi

dog også, at det er en nødvendighed at inddrage private brugere af delebilen.

Ydermere har vi reflekteret over vores tilgang til felten, og hvilke ting vi har lært, som vi

kan tage med videre til efterfølgende projekter. Vi erfarede at måden vi kontakter

potentielle gatekeepers på, er et yderst væsentligt aspekt at tage i betragtning under

opstartsfasen af projektforløbet. Vores indgangsvinkel var at vi kontaktede potentielle

felter via e-mail, efterfulgt af opkald eftersom de ikke responderede vores mails. Vi havde

intet held med denne tilgang, hvorimod vi fik adgang til felten da vi mødte op personligt.

Vores tanker går på, at det ved personligt fremmøde er langt sværere at ignorere os samt

melde fra overfor os, frem for hvis det blot er en e-mail. Samtidig formoder vi at de tager

69

denne henvendelse langt mere seriøs, da de med denne tilgang kan se vigtigheden bag, at vi

får tilgang til felten via dem.

I forlængelse af interviewene vi foretog hos fødevarefællesskabet valgte vi som tidligere

beskrevet at gøre brug af et prioriteringsspil, som i højere grad var for at afhjælpe

informanterne til at få tankerne i gang omkring deres holdninger til renheden i delebilerne,,

samt forholde sig til nogle konkrete ord de fik tildelt, end at bruge de konkrete “resultater”

i vores analyse, da vi mener at dette ville tilnærme sig kvantitativ dataindsamling.

Vi havde i forbindelse med udformningen af vores løsningsforslag tiltænkt at udvikle et

rating system hvorved det skulle være muligt ved hjælp af brugerens telefon at rate hvor

beskidt den delebil brugeren gjorde brug af er, på en skala fra 1-10, hvor 10 skulle være

rigtig beskidt og 1 skulle være fuldstændig rent. I den forbindelse skulle det også være

muligt at tilknytte et billed af delebilen, så Letsgo for det første med egne øjne kunne se

bilens stand, men også så de derved kunne se i hvor stort et omfang renhedsopfattelsen

differerer fra bruger til bruger, da en bruger som eksempelvis Egon(Bilag 5.4) ville rate en

delebil på 7 ud af 10 hvorimod Ingrid ville rate den samme bil 3 ud af 10.

Idéen bagved var, at brugen ved at skulle rate Delebil ville blive mere bevidst om bilens

stand inden de forlod den. Dette skulle også fungere som en motiverende faktor og tale til

deres samvittighed, og derved for at få Brugeren til at rydde op efter sig selv, for så at

kunne rate renligheden med et lavere tal, og derved ikke få dårlig samvittighed over at

efterlade en beskidt bil. Vi valgte dog at gå væk fra dette da vi følte at brugeren kunne få

den opfattelse af at de skulle rate hinandens rengøring af bilen, ved at rate bilen inden de

selv gjorde brug af den. Derudover ville de store forskelle i renhedsopfattelsen også have

den effekt at folk med en meget høj tolerance for skidt/rod som Ingrid ikke ville se bilen

som beskidt og derfor ikke ville få den følelse af dårlig samvittighed over at efterlade den

som den er, hvilket ville gøre rating systemet irrelevant da det jo netop er de brugere

Løsningsforslaget skulle have en effekt på.

70

Perspektivering

Vi har i dette projekt valgt at forholde os til en specifik problemstilling, nemlig

problematikken omkring rengøring af delebilerne efter brugerne har benyttet dem. Èn ting

vi i vores projekt ikke har sat fokus på, men som ellers i øvrigt er oppe i tiden, er

deleøkonomien vedrørende delebilerne. Det er dog et helt andet fokus, omend vi kommer

ind på noget økonomisk enkelte gange i løbet af opgaven, eksempelvis omkring hvorvidt

fødevarefællesskabet bør booke en ekstra time pr. gang, med mere, så er det ikke dette

område vi har valgt at have som omdrejningspunkt.

Som nævnt i redegørelsen, så gik vi ind i dette felt med en række fordomme. Undervejs i

projektet fik vi dog hverken be- eller afkræftet disse fordomme, som en konsekvens af at vi

ikke havde adgang til den felt der involverer private brugere af delebilen.

Kilder

ADRIAN STINE., (2014) powerpoint, forelæsning [05.09.2014]

BRINKMANN, S., TANGAARD, L. (2010) Kvalitative Metoder: en grundbog. Forfatterne og Hans Reitzels forlag.

BRODERSEN, SØSSER., LINDEGAARD, HANNE. (2015) Powerpoint forelæsning, Fotografiske feltnoter/designspil [d. 16.02.2015]

CAMPS, V., GINER, S. (1998) At leve sammen - En bog om samfundssind. Barcelona: Editorial Ariel.

71

CLARKE, A. (2007) Grounded Theorizing Using Social Analysis, sage publications, s. 363-397.

EMMERSON, R. M., FRETZ, R. I., SHAW, L. L. (1995) Writing ethnographic fieldnotes, The university of Chicargo Press, Chicargo, s. 17-38.

HAMMERSLY, M., ATKINSON, P. (1995) Field relations. Ethnography: Principles in practice, Second edition, Routledge

JENSEN, C. B., LAURITSEN, P., OLESEN, F. (2007)  introduktion til STS, Kapittel 3.

KVALE, S., BRINKMANN S. (2009) Interview - introduktion til et håndværk. 2nd Ed. Gyldendal Akademisk.

FREUDENDAL-PEDERSEN, M. (2007) Mellem frihed og ufrihed - strukturelle fortællinger og mobilitet i hverdagslivet, Roskilde universitetscenter

CLARKE, A. (2003) Situational analysis: Grounded Theory mapping after the postmodern turn. University of California, San Fransisco s. 553-576http://sts.ucdavis.edu/summer-workshop/worshop-2008-readings/Clarke%202003%20Situational%20analyses.pdf

DONALD, E. (2011) Scientists find physical clutter negatively affects your ability to focus, process information [Accessed 06.06.2015]https://unclutterer.com/2011/03/29/scientists-find-physical-clutter-negatively-affects-your-ability-to-focus-process-information/

GYRING-NIELSEN, S. (2010) Delebilernes danske historie [Online] Danske delebiler [Accessed: 06.06.2015]http://www.danskedelebiler.dk/index_files/archive-2010.php

KACY (2012) How High Is Your Clutter Tolerance? [Accessed 0606.2015]http://www.theinspiredoffice.com/how-high-is-your-clutter-tolerance/

KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB (2015) Om KBHFF [Accessed 06.06.2015]http://kbhff.dk/om-kbhff/

LETSGO (2015) Hvad er LetsGo?. [Accessed 06.06.2015]https://letsgo.dk/da/om-letsgo/

72

LETSGO (2015) About LetsGo. [Accessed 06.06.2015]https://letsgo.dk/en/about-letsgo/delebilfonden-letsgo/

NORRE, L. (2015) Delebiler - mere miljøvenlig persontransport? [Accessed 06.06.2015]http://pure.au.dk//portal/files/32311268/0003011.pdf

RUBIN, G. (2013) Questions For You: Are You Oblivious to Clutter, Or Know Someone Who Is? [Accessed 06.06.2015]https://gretchenrubin.com/happiness_project/2013/02/questions-for-you-are-you-oblivious-to-clutter-or-know-someone-who-is/

TRAFIKSTYRELSEN (2013) El-delebiler på hospitaler [Accessed: 06.06.2015] https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Gr%C3%B8n-Transport/Forsogspuljen/Fors%C3%B8gsprojekter/Adfaerd-og-mobilitet/Elbiler-p%C3%A5-hospitaler.aspx

Bilagsoversigt

Bilagsmateriale 1

1.1 Interview med Benny

1.2 Interview med Kristian

1.3 Interview med Olga

1.4 Interview med Ole

1.5 Interview med Børge

1.6 Interview med Nanna

Bilagsmateriale 2

2.1 Prioriteringsspil nr. 1 med Kristian

73

2.2 Prioriteringsspil nr. 1 med Ole

2.3 Prioriteringsspil nr. 1 med Benny

2.4 Prioriteringsspil nr. 1 med Børge

2.5 Prioriteringsspil nr. 1 med Olga

2.6 Prioriteringsspil nr. 1 med Nanna

Bilagsmateriale 3

3.1 Prioriteringsspil nr. 2 med benny

3.2 Prioriteringsspil nr. 2 med Kristian

3.3 Prioriteringsspil nr. 2 med Olga

3.4 Prioriteringsspil nr. 2 med Børge

3.5 Prioriteringsspil nr. 2 med Ole

Bilagsmateriale 4

4.1 interview med Lars fra Letsgo

Bilagsmateriale 5

5.1 Interview foretaget med Yvonne

5.2 Interview foretaget med Keld

5.3 Interview med Ingrid

5.4 interview med Egon

5.5 Interview  med  Ruth

5.6 Interview med michael

Bilagsmateriale 6

6.1observationsnoter fra Københavnsfødevarerfællesskab bil 1

6.2 observationsnoter fra

Københavnsfødevarerfællesskab bil 2

Bilagsmateriale 7

7.1 Messy map

Bilagsmateriale 8

8.1 ANT kort

Bilagsmateriale 9

9.1 Kategorisering af interview

Bilagsmateriale 10

Mærkat til delebilen

Billagsmateriale 1 - Interviews med chauffører fra Fødevarefællesskab

K: Katrine (interviewer)

74

A: Andreas (observator)

I: Informant

1.1 interview med Benny

K: Vil du fortælle os lidt om dig selv først?

I: Jamen jeg hedder Benny og jeg er 35 år gammel. Jeg har et job som handicaphjælper og

bor ude i nord-vest, hvor jeg også tilhører en afdeling. Jeg har været med i 4 år tror jeg og

har kørt de sidste 2 med delebilsordningen, så lige siden det startede. Er det ikke 2 år siden

i foråret? ja. Kone, 2 børn og alt det der.

K: Så du har været her i en 2 års tid?

I: Jo jeg mener jeg vi startede ud i foråret 2013

K: Okay. bruger du dem privat også?

I: Nej, vi har vores egen bil men vi overvejede det inden vi købte vores egen bil. Min

kæreste skal bruge en bil til sit arbejde, så jeg bruger den egentlig kun ..

K: Hvorfor overvej i det? Hvor så i fordelene ved det?

I: Som jeg har forstået delebilskonceptet lige nu så virker det bedre, hvis det er weekend-

ture og the odd occation, hvor man har brug for at flytte en sofa og så videre og måske ikke

så meget, hvis man har brug for noget mere fast. Jeg har snakket med folk, som bruger det

men jeg har ikke hørt om nogen som finder det særligt anvendeligt, hvis man skal bruge en

bil ofte.

K: Og i har brugt letsgo siden start af jeres…

I: Ja, jeg har ikke oplevet at køre med andet ihvertfald.

K: Hvordan oplever du at bruge den til at arbejde med?

I: Jeg synes det virker helt vildt godt. Jeg synes, at de få gange jeg har haft brug for support

har det været let at ringe ind og få hjælp. Der var en eller anden dag hvor bilen ikke lige

ville åbne. de har fået alt det her elektronik i den. Så sidder der noget support, som lige

kunne forklare hvad der var galt og åbne biler. bilerne er, som jeg ihvertfald har oplevet

det, altid  hvor de skal være. De er velholdte så der er ikke noget ved formen i det eller

bilerne eller ideen ved det som afskrækker mig fra at bruge det, men jeg har bare ikke

noget anvendelsesformål

75

K: Jeg husker at (KH) tidligere talte om et tidligere koncept, hvor man skulle hente nøglen.

Hvordan syntes du det fungerede? Og hvad med det nye?

I: Altså det undrede mig altid at det var lidt af en tillidserklæring, at man gav en masse

mennesker en nøgle til en nøgleboks, hvori der var fire bilnøgler og så kunne man jo i

princippet bare tage en bil og køre i den. Altså hvis du tager den om natten, kunne du jo

køre til færgen eller polen med den og det syntes jeg egentlig var helt vildt fedt, at der ikke

var nogen der egenlig havde nogen sikkerhed for, hvad man gjorde med dem. Nu har de så

fået det der chip-system hvor man bedre kan se, hvem der gør hvad men det virker. Den

eneste gang hvor det ikke har virket, var fordi jeg prøvede at komme ind i bilen for tidligt

og så ville den så ikke åbne døren fordi man har booking fra 11-14 og så kom jeg så 5 min

i 11. så jeg ringede til dem og spurgte hvordan det kunne lade sig gøre. Men jeg kan godt

forstå hvorfor det er lettere og i gamle dage skulle man også udfylde en køreseddel og det

er vi også sluppet fra nu. Det er lettere at bare tage sin brik, åbne den og køre og så stille

den og låse med brikken igen. Meget moderne

K: Har i nogen regler omkring brugen af bilen ellers? både ift. letsgo og jer?

I: Der har været et infomøde som jeg aldrig har deltaget i, hvor der måske er kommet et

eller andet op. Det giver lidt sig selv fordi man åbner med sin nøglebrik og så skal man

tage nøglen med og man skal huske at rengøre bilen når man er færdig. Jeg har fejet utrolig

mange biler med aviser og så videre fordi vi kører med mange ting med jord på og det er

lidt svært at feje uden en kost, så man står lidt. Det ville måske være meget fint i de der

varebiler, at der bare var en lille bitte kost man kunne feje med

K: Det fører os så også videre til renheden af bilen, hvad synes du?

I: Taget i betragtning af, hvor mange mennesker, der kører i de biler, så er det jo ikke ikke

en “lej-et-lig” bil, hvor man kan tage sæderne ud eller der springer en fjeder op i røven på

en. altså det virker, det er pænt og nydeligt. Den del af det, er der ikke en finger at sætte på.

Det er ikke fordi man skal skrive navne på siden af vognen i støvet.

K: Oplever du, når du sætter dig ind, at du tænker over, at der har været en før dig?

I: Det kommer nok også an på, hvad ens standarder. jeg bruger kun min bil i weekenden og

jeg lever sammen med en person som er meget dårlig til at tage sine kaffekopper ind osv.,

så jeg tror også jeg er vant til noget andet så det synes jeg ikke. så ligger der en kuglepen

76

eller en post-it seddel, men det er ikke rod for mig i en bil. Jeg ved godt at de folk der

bruger de biler, de bruger dem jo tit til et eller andet. jeg ved ikke, hvis man låner en bil og

man skal have en sofa med og det skal gå  stærkt, og så skal man aflevere den, så kan det

godt være man lige glemmer en ting, men det er ikke sådan at der er store affaldsposer eller

gamle ølflasker osv.

K: men hvis du kunne savne noget i bilen, hvad ville det så være, vi har selvfølgelig

snakket om kosten,

I: I grunden, ja. Jeg kan ikke se andet, som giver lige så meget mening. Hvis der bare lige

var en lille kost til bare lige at tage det værste

A: Hvor lang tid bruger du på at gøre rent efter i har været ude og aflevere?

I: 3 minutter, det er jo bare lige “pfftst”, så er det væk. det er jo ikke sådan at vi vasker

bilerne. som jeg har forstået det, så er det noget som de gør, vedligeholder bilerne inklusiv

vask, så det er jo ikke noget vi gør, vi skal bare sørge for at den ikke går død på diesel og

det er så det.

K: Ellers er der ikke noget du godt kunne tænke dig skulle ændres?

I: Det ved jeg godt er lidt træls, jeg skulle jo helst komme med noget, men jeg har egentlig

ikke. jeg har næsten kun gode ting at sige om det. Den del af det ihvertfald.

A: så den eneste grund i ikke selv bruger det er fordi i selv bruger bil hver dag?

I: Ja, den er i brug hver dag. Jeg tror, at lige nu er vi kommet til et punkt hvor vi ikke kan

forestille os ikke at have en bil, men skulle det nu være at omstændighederne ville at vi

ikke skulle have en bil så føler jeg mig ikke afholdt fra at bruge sådan noget som letsgo.

Nu har jeg jo ikke lige kigget på priserne osv. , altså hvor rentabelt det er ift. andre låne

biler

K: Hvad føler du det gør ved dig psykisk at du har din egen bil?

I: Jeg har små børn på 1,5 og 3 og ofte når vi skal afsted, så kræver det jo enorme mængder

af alt muligt der skal med. i kender godt de der store ikea net, som er vores bedste ven fordi

hvis vi skal 2 timer afsted, så skal der en sovepose med til den lille der skal sove og der

skal pusletasker, der skal bamser, en dukke og nej det.. så vi har altid så meget lort med. så

det er jo fedt at bare kunne gå ud på gade og sætte sine ting i en bil og tage sine unger, og

sætte ind i de der autostole, som heller ikke ville være i en delebil. så lige præcis i mit

77

tilfælde så vil det jo kræve at en af os skulle ud og hente en bil, når man skal bruge den og

bruge en halv time på det, for så at komme tilbage, for så at bruge en halv time på at

installere autostole osv. så jeg tror det ville være vildt besværligt

Men det kommer jo også an på, hvad man skal, for hvis man skal til nordjylland i

weekenden, jamen så fint nok. Så er det værd at gøre alt det. Eller tage toget alt efter hvad

man vil. Men jeg tænker, at nu der også kommet det der nye delebilskoncept, hvor de har

de der små smart biler hvor de står alle mulige steder, og det er da også skide smart, hvis

man ikke har noget andet og bare er højst to der skal et eller andet. Men hvis man altid har

skidt og sager med, så er det lidt en besværlig process at skulle pakke det på en eller anden

smart måde eller hente en bil først. Så det giver jo en enorm grad af frihed at man bare lige

kan tage biler, at man bare lige kan lave den der pludselige indskydelse uden at skulle på

nettet og tjekke hvor der er en bil ledig og om man skal til sydhavn for at hente den eller

om den står lige rundt om hjørnet. Vel vidende så, at hvis man skal køre til sydhavn og

hente bilen for at køre tilbage og hente familien, for at køre at køre et sted hen, for at køre

familien hjem, for så at køre bilen tilbage, så begynder man at overvej om man ikke bare

skal tage toget i stedet for. Jeg ved ikke det først begynder at blive rigtig smart når bilerne

begynder at køre rundt i en cirkulation, så kan man bare pifte og så kommer der en bil,

eller hvad, men det er nok også lidt ude i fremtiden tænker jeg

K. Det kan være.

78

1.2 interview med Kristian

K: Og du hedder Kristian

I: Jonathan, ja.

K. Vil du fortælle os lidt om dig selv?

I: Det kan jeg da godt. Jeg er studerende. Jeg studere informationsvidenskab og er

desværre kun på min bachelor, fordi jeg har valgt at lave alt muligt andet først. Jeg har lige

fået barn, jeg er 29 år gammel, gift og bor på frederiksberg. Er der mere i vil vide?

K: Nej, det var rigtig fint. Det her delebilskoncept, som vi jo undersøger er det noget du

har brugt før i sit private liv eller har du kun brugt det i forbindelse med kph?

I: Det er kun noget jeg bruger i forbindelse med fødevarefællesskabet. Jeg synes faktisk, at

det er lidt smådyrt fordi vi ikke har så mange penge. men hvis jeg havde et fast job 10-12

timer om ugen, så er jeg ret sikker på at vi godt kunne finde på det.

K: Okay, så i har heller ikke privat bil derhjemme?

I: Nej, vi har cykler.

K: Hvis i kunne vælge, ville i så have jer en privat eller delebil?

I: Det ved jeg ikke. Jeg tror, at hvis det var sådan, at jeg altid kunne få en bil, lige meget

hvad og jeg aldrig havde haft nogle problemer med det, så ville jeg hundrede procent

vælge delebil. Hvis det var sådan, at der var for få biler og for mange mennesker om dem,

så ville jeg hellere have en privat bil. Jeg har har haft bil før i tiden, så jeg går lidt og

drømmer lidt om at have bil igen. Men det virker altså bare sådan lige nu.

K: ja, og hvor længe har du arbejdet med fødevarefællesskabet?

Í: 3 år tror jeg

K: Har det altid været letsgo i har gjort brug af ift transport?

I: Ja, altid.

K: Jeg har fået af vide, at der var nogle nøglebokse i skulle benytte. hvad syntes du om

dem?

I: Helt fint, altså man skulle altid lige finde dem første gang man var der, men man skal

fandeme være dårlig til at finde vej hvis ikke man kan, så de var sindssygt nemme at finde.

79

Jeg var faktisk lige overrasket over det nøglebrikssystem da det blev introduceret, fordi jeg

var ret sikker på at det ville skabe mange flere problemer end det analog system før. Fordi

sådan er det bare når tingene bliver digitale og folk køber altid noget der er lidt billigere,

og når det er noget som lige introduceres, så er det ikke helt gennemtestet og der er bare så

meget bøvl altså. Så som udgangspunkt er jeg ikke den store fortaler for at digitalisere alt

fordi jeg synes mekanik og den slags det fungerer meget godt i mange situationer.

K: Og hvordan har du så oplevet det nye system, af de gange du har brugt det?

I: Altså markant mindre besværligt end jeg havde troet. Det fungerer faktisk ret godt. Der

har lige været noget, hvor jeg var nødt til at ringe ind. Det sidste stykke tid har jeg, på

grund af barn og studie, ikke kørt så meget og så glemmer man jo når der går 3 måneder

imellem. så der har lige været et par gange hvor jeg har været nødt til at ringe ind og

spørge hvorfor det er min nøglering ikke virker og så er det fordi den først låser op på

slaget præcis, og jeg har bare stået og tænkt “det er kraftedeme løgn”, men så får man det

jo af vide, og så er det fint

K: Okay. Hvad synes du om renheden i bilerne?

I: Jeg synes de er rigtig fint rene og jeg fejer dem også når jeg er færdig med at bruge dem.

K: Hvor fejer du dem henne?

I: i lastrummet. De plejer, de fleste steder hvor man lander som sidste sted, at have have en

kost man lige kan låne og så feje det ud og smide pap ud og sådan noget. Jeg synes

kabinerne er renere end jeg havde troet da vi startede med det her. Før i tiden der fik vi det

jo bragt ud, så for at spare en masse penge så begyndte vi på de her chauffør teams. Da vi

startede med det her, der havde jeg regnet med at de ville være forholdsvist ulækre de her

biler, men det var de ikke.

K: Ja, har i nogle regler i forhold til rengøring af bilerne?

I: Jeg tror reglen er, at man skal efterlade dem som vi modtog dem. Cirka ikke. Sådan

mener jeg at kunne have læst det i en introduktion. Når ja, og tidligere før nøglebriksene,

skulle vi også skrive nogle gule sedler hvis det var nogle anmærkninger til noget og det er

faktisk ret dejlig at være sluppet for

K: Ja

A: Du har aldrig oplevet at kabinen har været lidt rodet eller beskidt?

80

I: Det er nogle gange hvor de er lidt støvede og nogle gange så ligger der et papir eller en

serviet eller noget, men det er ikke så voldsomt. Så nej jeg synes faktisk at det er vældig

godt

A: Og hvor lang tid bruger du selv ´på at rydde op i den?

I: Jeg bruger bare et par minutter på at feje den og hvis der er noget af mit eget så fjerner

jeg det. jeg ved nu ikke, hvis der lå et eller andet klamt som jeg ikke selv havde stået for, så

ved jeg ikke rigtig om jeg ville tage det med. det har jeg endnu ikke oplevet, men det

kommer jo lidt an på hvor klamt det er ikke. Men ellers ville jeg fjerne det og skrive til

letsgo, at jeg lige havde haft en oplevelse, jeg syntes var lidt latterlig

K: Hvor ofte tror du bilerne bliver rengjort?

I: En gang om måneden til en gang hvert halve år vil jeg sige

1.3 interview med Olga  

K: Can you tell us a little bit about yourself Olga?

I: Well i’m 26 years old, german and studying here now on my master's degree. Im almost

finished in perimental sciences.

K: And you never used this car privately i expect.

I: No

K. Do you know if there’s any rules about the cleaning of the cars?

I: Not really but once when you register with letsgo, you get a lot of information and i

think that it was included, that you can report is it’s really not clean. And of course you

also have to make sure that you deliver it back the same way that you picked it up.

K: Yes. have you ever experienced anything about the cleanness in the cars?

I: No. Well once or so there was like an old used to go coffee cup still in there

K: and did you take it out or did you leave it?

I: I left it. Because it wasn’t flying around or anything, it was stuck in the side of the door.

plus i didnt want to touch it.

K: I understand. Do you guys do anything to clean it after you used them?

81

I: Yes sometimes, where all the vegetable if its raining in the wintertime or so, it might get

a little bit muddy or if something spills, well i think mostly we will just use a broom or

maybe wipe stuff off.

K: And where do you find the broom?

I: It’s from one of the “afdelinger”, so its not in the car

K: Would you like to have it in the car?

I: Yes, i think it would be nice in the back, to have it, maybe attached to one of the walls.

maybe just a small one. yes, actually that would be a great idea.

K: Have you ever noticed any issues with the sharing cars?

I: No, but once i couldnt get in, but that was only because i triet to get in before the time

and that was when they transitioned the system from the key to the chips.

K: Can you explain about the system before?

I: Yes. You had a key that opened a metal box, which was placed on maybe a building

close to where the car i parked. yea kind of had to be sure of where it was before otherwise

yo could have trouble finding it. Its not big nor sticking out or anything, because you dont

want other people to see it. when you find it you open it and inside is the car key.

Now they have these chips, i think its better because i dont have to look for a box. How did

private people do it, i mean not everybody knows where these boxes are?

A: Would you rent a car like that privately?

I: Well i would, the question is if i have to. because so far, i didnt see the need to do it. but

i generally would if i had to go further then i think i would. But for smaller its not worth it.

1.4  interview med Ole

K: Vil du fortælle os lidt om dig selv først?

I: Jamen jeg hedder Ole og jeg er ledig i øjeblikket, derfor kan jeg få tid til at lave sådan

nogle ting som det her.

K: Ja, hvad er din alder?

I: Jeg er 63. Ja jeg har lavet forskellige ting. Historie, kommunikation og er også uddannet

pædagog.

82

K: Okay, bruger du kun delebil i forbindelse med dit arbejde med kph?

I: Ja, jeg har kun brugt den i forbindelse med det her.

K: Og hvor lang tid har du været her?

I: Omkring et års tid vil jeg tro.

K. ja, ved du om i har nogle regler omkring rengøring af bilen?

I: Ja, det er sådan at vi skal efterlade som som vi modtaget dem. Det er heller ikke en god

politik at efterlade en bil som er beskidt, så er det ikke sikkert man får lov at låne ud igen.

K: Og hvordan gør i så det?

I: Jamen der har vi behov for at feje efter. nu kører vi jo også med madvarer så dem der så

skal bruge bilen efterfølgende skal måske bruge den til nogle andre ting, så der er det

vigtigt at det er rent.

K: Og hvor, hvornår og hvordan gør i så det rent praktisk?

I: Jamen det sted vi er ude sidste der låner vi en kost og så fejer vi

K: og det har i altid kunne? Der her ikke været nogle problemer med ´det?

I: nej slet ikke.

K: Og hvor lang tid bruger i på det?

I: 5 minutter.

K: Føler du at det er en hindring?

I: Nej

K: har du oplevet at dr har været beskidt når du har sat dig ind i bilen?

I: Ja men det har ikke været noget der har været af nogen betydning.

K: har du selv bil derhjemme?

I: ja det har jeg

K: Hvad skulle der til for at du skulle begynde at bruge dele bil privat?

I: Nu er det nok lidt specielt fordi jeg pendler meget mellem sydsjælland og københavn og

man kan ikke undvære en bil ude på landet. ellers cykler jeg rundt når jeg er i byen.

83

1.5 interview med Børge   

K: Børge, kunne du tænke dig at fortælle lidt om dig selv først?

I: Jeg er lige blevet pensionist og jeg engagerede mig i fødevarefællesskabet for ca. 3 år

siden efter jeg tog en efterlønsfratrædelse fra mit job i udenrigsministeriet.

Jeg gjorde det dels fordi jeg savnede et netværk og fordi jeg ville prøve noget helt andet,

hvor jeg ikke skulle tænke på at tjene penge længere.

K: ja, bruger du delebiler privat også?

I: Nej, jeg har min egen bil. Men næste gang jeg skal skifte ud så går jeg over til delebil.

K: Ja, hvad har dine overvejelser været omkring det valg?

I: Jeg har et kørselsbehov der er meget begrænset inde i byen hvor det vil være perfekt til

delebil, men desværre har jeg noget familieforpligtigelse nede i sønderjylland og det er alt

for dyrt at bruge delebil til det. i øjeblikket vil det koste mig 800 kr pr tur med egen bil og

hvis jeg gør det i en delebil vil det koste mig noget med 2000 kr. så det er ingen

konkurrence. cost benefit. Men jeg har en slat penge som godtgørelsesfratrædelse det lagde

jeg så i en bil og afskrev med det samme. men det vil være langt mere interessant for mig

at have en delebil som jeg ikke skal afskrive men kan bruge den efter som jeg har behov.

det vil også være medvirkende tilat jeg briuger offentligt transport hyppigere. hvis jeg ikke

har min egen bil, fordi paradoksalt nok er det billigere at hoppe i en bil hvis jeg skal ned til

byen i stedet for at tage toget frem og tilbage. det er helt absurd også med parkering og det

hele.

K: Kender du til nogle regler til rengøring af bilerne?

I: fødevareinspektionen sagde ihvertfald første gang at vi lige bør gøre rent i bilen både før

og efter fordi vi ikke ved hvad der har været i før.

K: Ved et om det bliver gjort?

I: Jeg ved det ikke. jeg tror det ikke.

K: HVad tror du det ville kræve hvis i skulle gøre det?

84

I: jeg spurgte eksklusivt da de sagde det og fødevarestyrelsen sagde at man skulle tage en

fugtig klud og noget vaskemiddel og vaske af inde i bilen. Så kan man diskutere om det har

nogen virkning eller om det ikke har med dicificeringsmiddel. Men det var en forventning

og de har ikke gjort det gældende.

K: Hvordan har du følt renheden har været i bilerne?

I: De er okay, men man kan ikke påstå at det er en ren bil fordi du aner ikke hvad der har

været i den før. allerhøjest er der lige fejet på gulvet, mere er der ikke. Men det har ikke

generet mig, jeg har ikke syntes det var uhumsk på noget måde men det er nok ikke særligt

hygiejnisk. men kan også også diskutere om det er et problem at lægge grøntsager ned på

jorden når de kommer fra jorden, og det er fødevarestyrelsen helt hysterisk omkring vi ikke

skal. så det er en gradbøjning.

K: okay, har du så selv gjort rent i dem efterfølgende når du har kørt i dem?

I: Nej jeg har bare børstet dem med den børste jeg har lånt det sidste sted jeg var henne.

K. hvordan ville du have det med hvis der fx var en kost sat til væggen i bilen? ville du så

bruge den?

I: Ja, men det skulle man så aftale med letsgo.

K: Er der andre redskaber du føler kunne var gode at have i bilen?

I: I princippet skal man bruge en spand, et par gummihandsker, to pilsner og et stykke snor.

Nej en spand, noget rengøringsmiddel en klud af en eller anden art. Men du får ikke letsgo

til at sætte det ind i hver bil, så derfor skulle det være ved sidste stoppested.

1.6 interview med Nanna

K: Har du lyst til at fortælle os lidt om dig selv først kirsten?

I: Ja, hvad skal jeg fortælle jer, jeg er næsten 74 og jeg har været pensionist de sidste 6 år

og det betyder at jeg har ganske pænt plads til at gå ind i sådan noget som

fødevarefællesskabet og det gør jeg også, jeg er en af dem der er rigtig meget med lige i

øjeblikket ikke bare på grund af det har men også på grund af ændringen af strukturen. og

jeg er enormt glad for at være her. jeg er gammel lære og studivejeder og de sidste 12 år af

mit arbejdsliv har jeg været studievejleder for sarte sjæle, lad os sige det sådan.og i dag der

85

bruger jeg meget tid børnebørn, fødevarefællesskabet og min have. og så er der ikke ret

meget tid tilbage.

K: Bruger du også delebilen privat?

I: Jo, jeg er faktisk også medlem for relativt nyligt. jeg har tidligere haft en lille bil sammen

med min datter som har tvillinger på 8 så dengang de var små var det nødvendigt. og det

gjorde vi for indtil ca et halvandet år siden. Men nu har jeg været ude og køre elbil med

letsgo og det varer lige lidt inden jeg gør det igen, selvom det er meget lækkert at køre i

elbilen men ladeproblemer er bare ikke læst tilstrækkeligt endnu.

K: hvordan føler du rengøringen er i de delebiler du bruger her og også privat?

I: altså jeg synes det var okay både privat eller erhvervsmæssigt, det er okay med mig, det

behøver ikke at være top tunet eller top vasket. jeg bliver sur hvis der er beskidt

K: Kunne du finde på at feje den inden hvis du synes den er beskidt?

Í: Ja, det kunne jeg godt. det er jo sjældent at vi har en kost når vi henter bilen men når jeg

er med der fejer vi ved endestationen. men det er ligesom jeg sørger for at kopperne bliver

sat i opvaskemaskinen inden jeg går. jeg er jo gammel kollektivist, så det er en selvfølge

for mig at det hele er et fællesskab og at vi alle sammen bidrager til os selv og om

nødvendigt også efter de andre.

K: hvad ville du synes om hvis der fx var nogle redskaber i bilen som du så kunne bruge?

I: nej det ville aldrig til at fungere, nogle ville glemme at hænge den op og andre ville have

den til at ligge og flyde. nej det er ligesom fødevarefællesskabet, altså tag lige og få hånden

op af lommen og få det gjort selv ikke. i alle mulige sammenhænge der er det der med

fælles ansvar, det er det samme som at alle har 100 procent ansvar og så i praksis der bliver

det dem der er i nærheden og det giver en skæv fordeling, men det er så det. så  andre ting

der er skævt på en anden måde så det går nok op. jeg er nok meget en praktikker og kan

godt lide at det ikke er et nødvendigt onde, det er bare rart at der fx er vasket op.

86

Billagsmateriale 2 - Interviews med chaufføre fra Fødevarerfællesskabet under første

prioriteringsspil og dertilhørende svar

L: Lucas(interviewer)

I: Informant

2.1 Prioriteringsspil nr.1 med Kristian

L: kan du prøve at sætte nogle ord på hvorfor du synes de ting du har valgt, de er vigtige?

I: jamen altså, jeg tror jeg vil starte bagfra. (de ting der er mindst vigtige). jeg synes

udseende er fuldstændig ligegyldigt. når det ikke ligesom er min egen. for mig er det med

delebiler ikke noget jeg ligesom bruger til at profilere mig selv. eller det er ikke ligesom en

del af mit personlige projekt.

L: nej.

A1: det er funktionalitet ikke også. så derfor er sikkerheden også rimelig vigtig, og

tilgængeligheden er også rimelig vigtig ikke.

I: ja.

L: og så også det at man ligesom gør noget godt for miljøet det er vigtigt også, men det

synes jeg nu er generelt. så det er sådan set et vigtigt spørgsmål i alt. næsten. alt det jeg kan

overskue i hvert fald. og så renligheden ja. altså nu kan jeg forstå på din kammerat derinde,

at renligheden er et spørgsmål som letsgo mener er et problem. altså jeg synes egentlig. jeg

har ikke brugt personbilerne, jeg har kun brugt delebilerne i forbindelse med

fødevarefællesskabet, og der synes jeg sådan set at de er forholdsvis rene.

L:ja okay

87

I: altså jeg havde regnet med noget der var meget værre end det, da jeg startede med det.

og jeg gør da også en indsats for at feje dem og sådan noget når jeg har brugt dem. der er jo

jord over det hele. det synes jeg egentlig at folk er gode til, så derfor så prioriterer jeg det

ikke så højt.

L: nej

I: altså jeg tror det ville være anderledes hvis jeg syntes de var klamme ikke. men det synes

jeg ikke de er.

L: nej okay. så i forhold til.

I: nå ja, der var en der skulle hedde nemhed. altså jojo der er en der hedder tilgængelighed.

de er lette at komme til osv. men nemhed, altså om systemet fungerer og er nemt, det er ret

vigtigt synes jeg. og det synes jeg sådan set det gør.

L: det synes du det gør? du synes ikke det eksempelvis kunne optimeres ift når du

ankommer til bilen og skal låse den op og alle de der ting?

I: nej det går nemt, det eneste jeg har oplevet. det er at det er på klokkeslettet. dvs at hvis

du kommer 5min i, så kan du ikke komme ind. der har jeg stået nogle gange og tænkt hvad

fanden foregår der. og så på klokkeslettet, der fungerer det så først. der synes jeg måske

godt lige der kunne være lidt flexibilitet. men det synes jeg så er en lille ting, ellers

fungerer det fint.

L: ja, okay. og letsgo de har jo faktisk også elbiler, ville det være noget du ville benytte dig

af, hvis de havde de her varevogne som elbiler? nu når du siger at du fokuserer meget på

miljøet.

I: ja det ville jeg da. jeg har faktisk aldrig prøvet at køre i en elbil, det gad jeg egentlig

godt.

L: ja

I: jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve det. men ja altså det ville jeg da helt sikkert.

det eneste jeg ligesom ville være usikker på, det er om den nu også holder hele turen den

her elbil. hvad nu hvis det bliver en længere tur og sådan noget. men jo, det ville jeg da helt

sikkert. det ville jeg synes er fedt tror jeg.

L: ja, okay.

88

I: jeg har hele tiden været meget fascineret af, at den ikke larmer ligesom en almindelig

motor. jeg bor jo på frederiksberg, og der kører der jo elbiler over det hele i det offentlige,

det synes jeg altså er ret fedt.

L: ja, helt klart.

  nå men hvis du ikke har flere indvendinger, så runder vi af her.

Centrum af skiven: Miljørigtig

Felt nr.2 fra centrum: Sikkerhed, tilgængelighed.

Felt nr.4 fra centrum: ejerskabsfølelse, renlighed.

Felt nr.5 fra centrum dvs det mindst vigtige: udseende.

2.2 Prioriteringsspil nr.1 med Ole

L: Dette er et prioriteringsspil, hvor du får disse spyd, med forskellige ord på. du skal

placere dem på skiven alt efter hvor højt du mener de skal prioriteres ift den her

delebilsordning. De vigtigste ting, dvs dem med højst prioritering, dem sætter du tættest på

midten.

Og den af dem der er blank, den betyder at du kan nævne noget som jeg ikke havde med i

de forvejen eksisterende.

I: okay.

pause hvor I placerer spydene.

L: ja, jamen kan du sætte nogle ord på hvorfor du har valgt som du har gjort? hvorfor har

du fx valgt dem som vigtige? hvad synes du der gør at de er så vigtige?

I: selvfølgelig synes jeg at sikkerhed er vigtig. det skal jo ikke være ligesom sådan noget

“lej et lig”, hvor det er sådan lige på grænsen(til at være farligt red.), det er jo nogle biler

der bliver brugt meget.

L: okay. og så tilgængelighed og miljørigtig har du også vægtet højt, er det noget du kan

prøve at forklare?

89

I: ja, altså det er jo også vigtigt at der er god tilgængelighed, også logistisk, også ift de

steder vi kører hen. og så selvfølgelig at det også skal være miljørigtigt, for ellers så synes

jeg det kan være ligemeget.

L: ja. så hvis den fx fandtes som elbil, så ville du vælge den?

I: ja det ville jeg helt klart tror jeg

L: ja.

I: ja, altså vi kører jo med økologiske og biodynamiske produkter, så hænger det jo også

sammen med at det skal være miljørigtigt.

L: ja det er klart.

L: og så har du udseende som overhovedet ikke betyder noget for dig, det er ligemeget?

I: ja det synes jeg

L: og renligheden? den synes du heller ikke er så vigtig?

I: selvfølgelig skal der være rent ikke, men alligevel.

L: ja, altså I kører jo med fødevarer.

I:ja, altså der skal selvfølgelig også være rimelig rent. men du så jo også at vi  lige fejede

den efter vi havde brugt den. altså den bliver ikke vasket efter vi har brugt den, men den

bliver lige gjort lidt ren efter.

L: ja okay. nå men du har ikke rigtigt nogle andre ting? intet du vil sætte på det blanke

spyd fx?

I: nej det har jeg ikke

L: okay, jamen så holder vi her.

Felt nr.1 fra centrum: Miljørigtig, sikkerhed, tilgængelighed

Felt nr.3 fra centrum: renlighed, ejerskabsfølelse

Felt nr.5 fra centrum: udseende

2.3 Prioriteringsspil nr.1 med Benny

L: Du får disse som du skal sætte på skiven, alt efter hvor vigtigt du prioriterer dem ift en

delebil, og de vigtigste elementer er så dem du sætter tættest på midten af skiven.

90

I: okay, ja.

L: og den blanke er til hvis du har noget du mener er vigtigt, som jeg ikke har med på et af

spyddene.

I: så det er det der ville få mig til at vælge delebil frem for andet, eller?

L: Nej det er mere bare de elementer du ved en delebil prioriterer højest.

I: okay. så lad os nu antage tilgængeligheden. er det så, hvor vigtigt tilgængelighed er for

mig, ift at køre delebil?

L: ja, og med delebil menes der hvor nem den er at komme til, og hvor nemt det er at

parkere den osv.

I: er der en grund til, at det passer med antallet af flag, og antallet af ringe?

L: nej, altså du må gerne sætte flere spyd indenfor samme ring, dvs du må gerne prioritere

flere ting lige højt.

I: må jeg lige vende den rundt og kigge på den, inden jeg afleverer den?

L: ja selvfølgelig.

I:ja, jeg tror jeg er tilfreds nu (med hvordan spyddene er placeret Red.)

L: ja fint, kan du sætte nogle ord på de ting du har valgt?

I: ja, det kan jeg egentlig godt. jeg er sådan en person, hvor en bils udseende, det betyder

egentlig ikke så meget. især ikke når det er en delebil. en delebil er en bil, hvor hvis jeg

skulle benytte den, så ville det bare være for at transportere mig fra a til b. det kan godt

være der er nogen der tænker meget over hvordan de fremstår, man fremstår måske på

forskellige måder alt efter hvad det er for en bil man kommer i, men det betyder altså ikke

så meget for mig. renlighed, ja altså jeg bor sammen med en kvinde, min kone, og hun er

meget dårligt til at gøre rent, og at holde vores bil ren, så jeg har nok vendt mig til, at en bil

ikke behøver være specielt rene. Så det er egentlig ikke så vigtigt, igen det er bare et

transportmiddel. ejerskabsfølelse, jeg ved ikke rigtigt, nu har jeg faktisk min egen bil som

bilist, så jeg tror ikke jeg tænker så meget over at en delebil skal føles som min, så skulle

det måske være inden jeg fik min egen bil, som bilist. hvis ikke vi havde vores egen bil, så

kunne jeg måske godt finde på at bruge en delebil, men ikke pga det faktum at jeg havde en

ejerskabsfølelse over bilen. miljørigtighed, ja altså jeg ville rigtig godt kunne tænke mig

91

ikke at have en bil, netop ift at det ville være miljøvenligt. det er sådan set lidt dårligt set, i

visse kredse at have en bil. inklusivt den kreds jeg selv befinder mig i.

L: så hvis du havde muligheden for det, og det kostede det samme at benytte en delebil på

el, så ville du benytte dette?

I: ja helt klart, eller en brintbil for den sagsskyld. hvis det var en  mulighed, en realistisk

mulighed, så ville jeg helt sikkert benytte det.

I: sikkerhed betyder også en rimelig stor del, jeg har to små børn, så hvis de skulle køre

med i bilen, så ville det betyde en del, at bilen kunne bremse, og blinke og dreje osv

ordentligt. og så tilgængelighed, som jeg også sagde til interviewet (det længere interview

red.), så tror jeg faktisk at tilgængelighed ville være det aller vigtigste. det her med at man

kan få en bil når man skal bruge den, at der ikke er for langt til bilen. som sagt har jeg små

børn, og når jeg skal køre med dem, så er det altid noget med autostole osv, det er ikke

bare lige at tage en taske på ryggen, og så gå ned til en bil. hvis den var langt væk, ville det

kræve at hente bilen, installere autostole og alle andre ting man nu skal have med. så jeg

tror absolut tilgængelighed ville være det vigtigste. ja, det var egentlig hvad jeg havde at

sige.

L: ja, jamen så runder vi af her.

Centrum af skiven: tilgængelighed

Felt nr.2 fra centrum: miljørigtig, sikkerhed.

Felt nr.3 fra centrum: Ejerskabsfølelse.

Felt nr.4 fra centrum: renlighed.

Felt nr.5 fra centrum: udseende.

92

2.4 Prioriteringsspil nr.1 med Børge

I: kan jeg kigge på dem allesammen på én gang? (spyddene med ord red.)

L: ja det kan du sagtens. og du må gerne prioritere nogle lige vigtigt.

I: okay.

I: jokeren (den blanke red.) vil jeg sætte ind som “pris”.

L: okay, fint.

L: jeg tager lige et billede af dine placeringer.

I: ja det er i orden.

Centrum af skiven: Miljørigtig

Felt nr.1 fra centrum: sikkerhed, tilgængelighed.

Felt nr.2 fra centrum: “den blanke”- pris

Felt nr.4 fra centrum: Renlighed

Felt nr.5 fra centrum. Udseende, ejerskabsfølelse.

2.5 Prioriteringsspil nr.1 med Olga

L: this is a prioritygame, where you have to place these(spyd), in order to show what you

find important for carsharing, okay?

I: yes, okay. I just have to make sure, is this for example when it is not very important?

(ude i kanten red.), and this is when it is very important? (i midten, red.)

L: yeah, exactly

- Centrum af skiven: sikkerhed

- Centrum af skiven: sikkerhed

93

- Felt nr. 1 fra centrum: miljørigtig, renlighed og tilgængelighed

- Felt nr. 5 fra centrum: udseende, ejerskabsfølelse

2.6 Prioriteringsspil nr.1 med Nanna

L: dette er et prioriteringsspil hvor det er udformet som en dartskive, og du placerer

spyddene på skiven alt efter hvor vigtige de er. jo vigtigere de er, desto tættere på centrum

placerer du dem,  okay?

I: ja.

L:okay, kan du sætte nogle ord på de ting du har valgt?

I: ja, altså rengøring fx er jo ret vigtigt, der er jo ikke tale om lej et lig, det er en delebil jo.

og tilgængelighed er også, men der har vi heller ikke nogle problemer overhovedet. og

ejerskabsfølelse? nej det er ikke vigtigt, gudskelov det har jeg ikke lyst til at have.

- Centrum af skiven: miljørigtig

- Felt nr.2 fra centrum: sikkerhed, tilgængelighed

94

- Felt nr.3 fra centrum: renlighed

- Felt nr.4 fra centrum: udseende, ejerskabsfølelse, ”den blanke”-pris

Bilagsmateriale 3 - Interviews med chauffører fra Fødevarefællesskabet under andet

prioriteringsspil og dertilhørende svar

L:Lucas(interviewer)

I: Informant

3.1  Prioriteringsspil nr.2 med  Benny

L: dette spil vedrører prioriteringer ift rengøring af delebilerne. systemet er det samme som

det første prioriteringsspil, dvs du får spyd med ord på, som du skal placere på skiven.

I: så lad os nu antage, at jeg har sat ejerskabsfølelse i yderste ring, er det så fordi jeg

bagefter ville kunne argumentere for, at det er årsagen til at jeg ikke tror folk gør bedre

rent?

L: ja det ville du godt kunne, men egentlig skal du mere forholde dig til, hvorfor du

potentielt set ikke ville gøre rent.

I: ikke rydde op efter andre, hvad menes der med det?

L:dvs at du modtager bilen beskidt, hvilket så er årsagen til at du ikke gider gøre den rent

efter du har  brugt den, netop fordi du ikke gider rydde op efter andre.

I:ahh okay, det giver mening.

I: ja, altså for at sætte nogle ord på. tid, jamen altså man har bilen for en begrænset periode.

så jeg tænker det er begrænset hvor meget man kan nå at svine den til. derfor må det da

være nemt og hurtigt lige at tage sine ting med efter, så jeg mener ikke tid spiller en vigtig

rolle, det kan simpelthen ikke være en undskyldning. mangel på info, altså jeg synes ikke

at jeg har modtaget så mange informationer omkring hvordan bilen er forventet, det er

mere sådan hvad jeg selv synes. det er måske derfor jeg har gjort det, sådan som jeg har

gjort det. mangel på redskaber, det tror jeg egentlig også godt kunne spille ind, i hvert fald

ift de biler vi har.

95

L: ja

I: ja for der er de ting vi sviner med, jo tit jord og den slags fordi vi kører med friske

grøntsager i net. der er det tit sådan noget med at feje med et stykke pap efter vi har brugt

dem. der er jo en grund til, at det ikke er meningen at man skal feje med et stykke pap

fx,det er fordi det ikke bliver ordentligt gjort når man bruger et stykke pap. så det tror jeg

betyder et eller andet, det med mangel på redskaber, der tror jeg godt en lille kost fx ville

kunne gøre en forskel. jeg tror også at det med ejerskabsfølelse det gør noget. det er det her

med, at det ikke er ens eget så man gør ikke lige den ekstra meter for det. og så synes jeg

også at det gør noget det her med, at man har altså betalt for et eller andet, så jeg tror ikke

man forventer det er en del af det, at skulle rydde op som sådan bagefter. det er ligesom

hvis man lejer et hotelværelse, der kan man også have svinet meget mere end man ville

gøre derhjemme, og have lagt sine håndklæder nogle forskellige sjove steder, man har

betalt for det, betalt for en service, så tror jeg man forventer at der gøres rent.

L: ja, jamen hvis du ikke har mere, så holder vi her.

Interview nr.4 - prioriteringsspil nr.2

Centrum af skiven: udenfor mit område som betalende kunde.

Felt nr.1 fra centrum: ejerskabsfølelse

Felt nr.2 fra centrum: mangel på redskaber

Felt nr.3 fra centrum: mangel på info/retningslinjer ift rengøring

Felt nr.4 fra centrum: ikke rydde op efter andre.

Felt nr. 5 fra centrum: Tid

3.2 Prioriteringsspil nr.2 med Kristian

I: ja, altså nu gør jeg som regel rent efter mig, så det må være hvilke ting der kunne spille

ind ift hvorfor jeg skulle gøre mindre rent. og der er det et spørgsmål om manglende

redskaber, meget sjældent et spørgsmål om tid. jeg vil faktisk sige at jeg har en forholdsvist

stærk ejerskabsfølelse, så den sætter jeg heller ikke så højt, jeg synes også jeg kender

96

retningslinjerne for rengøring. nu snakkede jeg lige med dine kollegaerne eller hvad man

skal kalde dem, om hvis der nu var rigtig ulækkert i bilen, om jeg så egentlig ville rydde

op. og det kommer måske lidt an på, hvor klamt der var.hvis der nu var nogen der havde

skidt i den, så ville jeg ikke rydde. jeg synes heller ikke at det her “udenfor mit område”

det synes jeg ikke giver mening, det synes jeg ville være en dårlig undskyldning. det kan

være det der med, hvis man ikke lige får spurgt det sidste sted man kører hen på ruten, om

de har en kost man kan låne, så er det typisk derfor man ikke lige får den gjort rent efter

sig. så det ville jeg sige er hovedårsagen.

L: ja, jamen fint, du fik sådan set sat ord på det hele undervejs mens du placerede

spyddene, så der er ikke mere at sige.

Felt nr.1 fra centrum: mangel på redskaber

Felt nr.2 fra centrum: tid

Felt nr.3 fra centrum: ikke rydde op efter andre

Felt nr.5 fra centrum: mangel på retningslinjer ift rengøring, Ejerskabsfølelse,

udefor mit område som betalende kunde

3.3 Prioriteringsspil nr.2 med Olga

L: and then I have another prioritygame, it is the same principles, but now it is about

reasons for you to not clean a shared car, after you have used it.

I: ahh okay, reasons for why I would not ?

L: yes.

I: okay.

97

L: well, I think there is a big difference about whether I was the one who made the mess, or

someone else did it. if it was someone else, then it depends how messy it is, cause I dont

want to clean it up after others. but maybe if it was just something easy to clean up, I might

do it. eventhough just before, there was someone who had left an empty coffee to-go cup,

and I didn’t clean it up. it was very easy to just clean up, but I actually just left it. but I dont

feel that I in general mind to clean up after others. I mean, if I made the mess, then yeah I

feel like it’s my responsibility, but if it was someone else, it wasn’t my responsibility.

Time might be an issue, cause if I didn’t really have any time, it would be difficult for me

to clean it up after myself. and then this one could happen (mangel på redskaber), I mean if

there was nothing to clean with, then it would be very difficult for me to clean the car.

yeah, I think that was it.

L: okay, that’s fine, thank you.

- Felt nr.1 fra centrum: mangel på redskaber, ikke rydde på efter andre

- Felt nr.3 fra centrum: tid, udenfor mit område som betalende kunde

- Felt nr.5 fra centrum: ejerskabsfølelse, mangel på info/retningslinjer ift

rengøring

3.4 Prioriteringsspil nr.2 med Børge

L: jamen du får igen disse, som du skal placere, denne gang med nogle andre ord, og det du

skal placere dem med henblik på, er hvilke ting du prioriterer højst ift årsager til hvorfor du

evt ikke gør delebilen rent efter dig, eller ikke gør den tilstrækkeligt rent.

I: ja, det er forstået.

L: og du er velkommen til at spørge, hvis der er nogle du føler ikke giver mening.

I: ja.

I:jeg skal ikke bruge denne (den blanke red.)

L: okay. kan jeg få dig til at sætte nogle ord på de ting du har valgt?

98

I: ja. lige som indledende kommentar vil jeg sige at jeg er klar over der er behov for at gøre

rent i bilen, for jeg havde en samtale med fødevarestyrelsen den gang vi kom for første

gang. der gjorde de det klart, at de forventede og anbefalede, at vi gjorde rent med en klud

og noget desinficerende i bilen inden vi benyttede den. med den korte begrundelse, at vi

ikke anede hvor bilen kom fra, inden vi modtog den. så jeg er klar over hvad der skal

gøres, og hvordan det skal gøres, men grunden til at jeg ikke gør dette, er simpelthen

mangel på redskaber, og mangel på retningslinjer. Tid er selvfølgelig en faktor der kan

spille ind, det er klart, at hvis man har siddet i tung trafik i 3 timer, så har man ikke så

meget tid til at nå det. man skal jo faktisk gøre det først og sidst, men især først.

L: okay

I: så tid ville ikke være et problem i begyndelsen

L: nej okay. men så bilerne er rent faktisk ikke rene nok i begyndelsen, altså når I modtager

dem?

I: du aner jo ikke hvor de kommer fra. og de er ikke gjort rene nok indvendigt ift det vi skal

have med, i hvert fald ikke ift forskrifterne. så i princippet bør man gøre dem rent med

desinficerende ved ankomst, inden grøntsagerne kommer ind i bilen. egentlig bør dette

også gøres efter man har været ude at køre. tidsmæssigt bør det ikke være noget problem at

gøre inden kørslen, men efter kørsel i 2-3 timer kan det måske godt være lidt uattraktivt.

ejerskabsfølelse, det spiller ingen rolle synes jeg.

- Centrum af skiven: mangel på redskaber

- Felt nr.1 fra centrum: mangel på info/retningslinker ift rengøring

- Felt nr.3 fra centrum: tid

- Felt nr.5 fra centrum: ejerskabsfølelse, ikke rydde op efter andre, udenfor mit

område som betalende kunde

3.5 Prioriteringsspil nr.2 med Ole

99

L: denne gang skal du prioritere hvilke årsager der er til, hvorfor du ikke gør rent, eller

bedre rent, i delebilen efter du har brugt den.

I: ja. altså nu vil jeg lige sige, at der altid bliver gjort rent efter jeg har brugt den. så er det

også hvorfor jeg tror andre ikke har ryddet op?

L: ja, eller måske mere hvilke årsager du kunne forestille dig spille ind ift hvorfor du

potentielt set ikke ville gøre ordentligt rent en enkelt gang?

I: ja, altså jeg har faktisk været ude for denne her en enkelt gang (mangel på redskaber

red.) så det synes jeg er en vigtig pointe.

L: ja, fint.

I: denne her ville jeg ikke sige fx. (mangel på info)

L: nej okay, du mener du har de rette informationer?

I: ja det synes jeg egentlig.

L: Mangel på tid har du prioriteret højt?

I: jeg har været ude for en enkelt gang at jeg havde svært ved at nå det på grund af tid,

fordi der var meget trafik den dag, og vi var det sidste sted på ruten 5-10 min inden bilen

skulle afleveres, så det var umuligt at nå og gøre den ordentligt rent. Det var så også fordi

jeg var alene om at læsse af den dag, så det kan ske at tid er et problem, så den prioriterer

jeg også højt.og den her synes jeg heller ikke er vigtig (ikke at rydde op efter andre red.)

L: okay, så du ville rydde op, også selvom bilen var beskidt da du modtog den?

I: ja, jeg ville altid efterlade bilen ren, også selvom jeg skulle rydde op efter andre. vi deler

jo allesammen bilerne, så et eller andet sted er der jo en vis forpligtelse ved at bruge dem.

L: ja, fint.

L: og du har ikke andre ting der skal med, som du mener er vigtige?

I: nej det har jeg ikke.

L: okay, jamen det er fint, tak.

- Felt nr.1 fra centrum: mangel på redskaber, tid, ejerskabsfølelse

- Felt nr.5 fra centrum. Mangel på retningslinjer/info ift rengøring, ikke rydde

op efter andre, udenfor mit område som betalende kunde

1 fra centrum: miljørigtig, renlighed og tilgængelighed

100

-          Felt nr. 5 fra centrum: udseende, ejerskabsfølelse

bilagsmateriale 4 - interview med Letsgo

K: Katrine (interviewer)

A: Andreas (Observator)

L: Lucas (interviewer)

I: Informant

4.1 Interview med Lars fra Letsgo

I: vi arbejder på en udfordring vi netop har. Det går ud på, at der er jo en del folk der

bruger bilerne, og hvordan får man så folk til at efterlade bilen i den stand de modtog den

i? altså at have den der ejerskabsfølelse. Derfor var vi egentlig også gået lidt fra den tilgang

til det, at det var en fællesskabsordning og den form for tanke. Folk skal jo ikke bare have

en følelse af at de ”bare” er medlemmer, de skal jo samtidig have en eller anden form for

ejerskabsfølelse for den her bil. Vi kan ikke støvsuge den efter hver gang den er blevet

brugt (dvs letsgo kan ikke, red.), og derfor har vi brug for at folk behandler bilerne pænt,

og på en eller anden måde tager sig godt af den. Men det er stadigvæk svært for os, at

kommunikere det her ud til dem, uden at det virker som om vi gør det med en løftet

pegefinger. Det er lidt det spænd vi arbejder med, og det vores tanker går på lige for tiden.

Derfor ville det jo selvfølgelig være fint, hvis I ville kunne komme med nogle idéer til,

hvordan man kunne forsøge at afhjælpe dette problem.

K: det vil vi rigtig gerne, det lyder rigtig fedt.

I: ja, altså vi har på nuværende tidspunkt denne her lille bog, som vi lægger ud i bilerne,

men det er jo så et spørgsmål hvor mange der rent faktisk læser dem. Men deri har vi fx

også en lille seddel hvor der står noget med, at her er der et statoil-kort, som du (kunden

red.) kan gå ud og få vasket bilen, det er så på vores regning (letsgo’s red.)

K: må vi låne sådan en bog med hjem? Bare hvis du lige har en ekstra fx

I: ja, altså jeg ved ikke lige om jeg har en, men jeg kan prøve at kigge.

101

K: ja så kunne vi nemlig også lige se hvad der allerede er.

I: ja, altså det vil jeg gerne lige undersøge. Men som sagt, så er det altså dét som der

allerede er i bilen, og så er der selvfølgelig også de informationer der står inde på vores

hjemmeside. Der kan I måske også se, om der evt kunne være noget. Men den der kunst, at

få folk til at gøre en adfærd, uden at pege fingre af folk, som fx at sige, hey husk nu lige

at… Også sådan nogle ting som at efterlade bilen tanket en tredjedel op, det er fx også en

regel der er. Og med el-bilerne, så sådan nogle ting som at man skal være sikker på den

rent faktisk lader, så når den næste kommer, der er der strøm på. Det er sådan nogle ting,

hvordan får man den der ansvarlighed ind, uden at pege fingre. Det er virkelig en svær

balancegang, men kan man gøre det på en smart måde måske.

L: vi har også haft tænkt på, at gå ud at observere når brugerne ankommer til bilen, hvad er

det for nogle ting de så gør for ligesom at indstille bilen til at nu er det ”deres”.

K: ja og når de forlader den også måske.

I: jamen det er jo faktisk rigtig nok. Altså nu kan jeg jo så snakke udfra min egen erfaring,

jeg har været med i 10 år, og startede med at arbejde her for halvandet år siden. Og jeg må

også selv indrømme, at det ikke er ting som jeg selv tænker på. Medmindre jeg skal have

børnene med i bilen, så plejer jeg at gøre ret meget ud af, at gøre den i orden, der kan jeg

godt fx bruge en håndstøvsuger eller sådan noget. Der er det ret rart ligesom at lige have

mulighed for at støvsuge den, tanke den op og vaske den.

K: Har I egentlig håndstøvsugere inde i bilen?

I: nej, det havde jeg egentlig også tænkt på, kunne være en smart idé. Men altså, for det

første så skal den lades op, og så bliver den lige væk, og går i stykker og sådan noget.

(interview stopper brat, måske stoppede den med at optage, da telefonen ringede)

102

Bilagsmateriale 5 - Transskription af en række små interviews der er foretaget mandag d

18/05/15

K: Katrine (interviewer

A: Andreas (observator)

I: Informant

5.1 Interview foretaget med Yvonne

K: hvornår føler du at en bil er ren?

I: altså jeg er lidt små sippet så.  Så derfor bliver min bil støvsuget ihvertfald hver 14. dag.

Og vindurende pusset indvendig og udvendigt bliver den vasket en gang om ugen eller

hver 14 dag

K: okay

I: ja

K: og hvordan ville du beskrive en bil hvis du føler den er beskidt? en beskidt bil

I: Det er en der er rodet, hvor der ligger en masse skid på gulvet, og måtterne ikke er, og

der er støvet derinde. Og hvis man ikke kan kigge ud af vinduerne, så er den meget beskidt

K: tak skal du have

A: lige en sidste ting. Hvis nu du skulle leje eller bruge en delebil, og du så kom ind i den,

og der så f.eks var en gammel kop eller en Macdonald's pose eller sådan noget

I: Så ville jeg blive irriteret

A: så ville du blive irriteret, ville du fjerne den?

I: Ja, jeg ville smide den ud, og så ville jeg sige til vedkommende at jeg delte med, hvis det

var sådan. så ville jeg sige at man aflevere lige pænt til hinanden.

K og A: jamen mange tak for din tid

103

I: det var så lidt

5.2 Interview foretaget med Keld

K: vi er i gang med at lave et projekt om delebiler. kører du bil selv?

I: jah det gør jeg engang imellem

K: engang imellem, okay. Hvis nu du skal definere en ren eller en beskidt bil, hvordan ser

en beskidt bil så ud?

I: ja, den er jo støvet, og ser uvasket ud og så den noget der

K: Ja

I: Tænker du på indvendigt?

K: ja, også det

I: ja, der hvis folk bare lader ting ligge. Man rydder jo op efter sig ikke.

K: jo

I: men det er jo ikke alle der har den evne

A: nej, desværre

I hvis det er ens børn man skal lærer det, vså skal man jo nok sige til dem "husk lige" ikke

K ja

I gentagelse det retter mange fejl ikke, så det er en måde man kan gøre det på ikke.  

K ja

104

A: hvis du nu skulle leje en bil som f.eks den der car2go derovre, og du havde betalt for

den og du kom ind og så der lå en gammel pose og

I: så ville jeg blive meget skuffet, og så vil jeg nok sige til dem at det kan de ikke være

bekendt.

K: kunne du finde på at gøre rent efter personen?

I: jaaah det ville jeg nok  gøre ikke. for nu er det jo mig der skal være der og så er det jo

meget ret der er rent ikke?

K: jo

I: Ikke

I: Men det er jo forkert at dem der har det job ikke har den evne at rytte op efter sig. Men

det er der mange der ikke har idag

A: overraskende mange

I: de regner jo med at andre gør det for en . Men det kan man altså ikke. Det er en selv der

skal gøre det.

K: hvor hvornår smertegrænsen er det hvis der f.eks. står et kaffekrus og der ligger en

masse sedler. hvornår syntes du det er irriterende

I: ja det gør det jo på sin vis, men det er ikke altid man gøre opmærksom på det. Det

afhænger hvem man er hos og sådan noget. men hvis det er ens egen børn man er hos så

kan man da godt finde på at sige det i hvert fald ikke. Hvis man er gæste så gør man det jo

ikke. Så tænker man bare ikke. de skal jo lærer noget, så der er vi jo meget forskellige

K og A: jamen mange tak for hjælpen

I: velbekomme

105

5.3 Interview med Ingrid

K: hvornår syntes du at en bil er beskidt indeni?

I: Jeg har hund, så min smertegrænse er ret lav så. Jeg kan godt se at der er beskidt, men

det er ikke noget der går mig på. hvor andre måske syntes det er beskidt hvis der er bare

jord over hele sædet  eller sådan noget ikke. Men det er ikke noget hvor jeg så rener hen og

gør den rent.

K: okay, vi har kigget lidt på det her koncept med delebiler, som er meget i KØbenhavn

lige nu.

I: hm

K: Hvis du kommer ind i en delebil som bruger ville du så føle dig irriteret som bruger hvis

der var kaffekrus eller et eller andet der stod der, som var lidt beskidt?

I: Jeg tror jeg ville blive irriteret, hvis der er dissideret ting inde i bilen f.eks. brugte

madpakker eller sådan noget ikke. det ville jeg blive irriteret over. for det er jo ulækkert.

Det irritere mig hvis folk ikke ryder op men jeg tror ikke jeg ville blive irritret over hvis

der f.eks var et lille kaffespyt på sædet , det er ikke noget jeg ville gå op i.

K: Hvad med, hvad hedder det der hvor de har fødderne?

A: en fodmåtte?

K: Ja hvad hvis de er beskidte?

I: det er fint nok med mig, for det er jo en delebil, der betaler man jo den pris man betaler i

forhold til f.eks at leje en bil fra EURO

K: ja, hm hvis du nu kommer ind i en delebil, og du ser der et kaffekrus eller et eller andet,

ville du så fjerne det eller vil du bare lade det stå?      

I: jeg vil fjerne det

106

K ja okay. er der andet vi vil spørge om?

A: nej ikke som sådan. Så vi siger tak for din tid

5.4 interview med Egon

K: Har du haft bil?

I: ikke mere

K: men du har haft bil

I: ja, i mange år, Men nu bor jeg har i København, så behøves jeg ikke bil. Så lejer jeg en

når jeg skal bruge den

K: så du bruger bare offentlig transport?

I: Ja, og så lejer jeg en bil når jeg skal  ned til Lolland hvor jeg kommer fra, det koster ikke

nogen penge

K: nej okay, hvad med rengøringen af sådan nogle biler, hvornår syntes du en bil er

beskidt, og hvornår syntes du den er ren.

I: Den er aldrig beskidt. den er ren altid. Det er min bil i hvert fald

K: ja men hvornår syntes du så den ser beskidt ud, hvornår føler du at en bil er beskidt?

I:  jamen, den skal ikke rengøres mere end en gang om ugen

K: nej, okay

I: og så skal den rengøres, og det er hver uge

K: så du syntes en bil skal være meget ren?

I: Det skal den

107

K: Hvis nu f.eks. at du kommer ind i en lejet bil og du ser der er et kaffekrus som der er

nogle der har glemt. føler du så den er beskidt?

I: Nej jeg fjerner det

K: okay, men bliver du irriteret over det, eller syntes du det er okay?

I: Jeg syntes det er uforsvarligt at nogle bare smider deres ting, ligesom når de smider

noget herude på gaden ikke. Sådan er det også i en bil. det syntes jeg ikke er ret

K: Så du syntes ikke det er fedt

I: nej, men det gør man jo heller ikke når man har bil

K: er der andet vi vil spørge om?

A: Har du overvejet at benytte dig af en delebilsordning som f.eks. car2go?

I: Nej Nej Nej,

A: hvordan kan det være?

I: Det er fordi hvis jeg skal have en bil skal jeg have en bil, så skal den stå der hvor jeg skal

bruge den. nu skal jeg jo bruge en bil om 14 dage, men det er er simpelt hen for besværligt.

Jeg lejer en 2 gange om året når jeg skal hjem, det er meget lettere. Det kan ikke svare sig

for mig.

A: det er bare i orden. mange tak for din tid. hav en god dag

I: i lige måde  

5.5 Interview  med  Ruth

K: har du selv bil?

108

I: ja

K: skønt, hvornår føler du at en bil er beskidt, og hvornår er den ren?

I: Udenpå eller indeni?

K: Begge dele    

I: Jeg vasker den aldrig udenpå, det har jeg sådan lidt en teori om at regnen tager sig af, og

jeg har være så uheldig at jeg har fået banket en af ruderne ind sådan 3 gange i løbet af et

halvt år, så jeg har gjort meget rent indenfor til gengæld.

A: Hold da op

K: hvornår føler du den er beskidt så kan du prøve at forklare os et billede på en beskidt bil

for dig

I: Det første billede jeg for op det er den hvor den er så beskidt at man kan skrive i snavset,

og så beskidt syntes jeg alligevel ikke den bliver heldigvis.

K: føler du den er mere beskidt hvis man glemmer at tage ting ud af bilen, gør det noget?

I: Der tænker jeg mere på sikkerheden i at lade ting ligge, så det gør jeg aldrig, så tasker og

indkøbsposer tager jeg altid med mig.

K: nu har vi også et projekt omkring delebiler som der er meget snak om i København lige

nu. hvis du betaler for en ydelse der eller gør brug da dette og du kommer ind i den og ser

at der er f.eks et  kaffekrus eller et eller andet ville du så føle at bilen er beskidt, ville du

blive irriteret over det?

I: ja, det ville jeg helt sikkert

K: hvorfor?

I: Fordi det er andres gamle skrald, det ville jeg i hvert fald selv rydde op efter mig selv

K: ja, okay. Ville du rydde op efter dem?

109

I: det kommer an på hvor langt jeg skulle tror jeg. Altså hvor lang tid jeg skulle være i

bilen. Forstået på den måde at hvis Jeg skulle bruge bilen meget og være meget i den så

ville jeg syntes det ville være irriterende hele tiden at kigge på det her beskidte kaffekrus.

Hvis jeg bare lige skulle på arbejde ville jeg måske nok være ligeglad

K: Ja okay, Vi siger mange tak for din tid

I: det var så lidt, god fornøjelse  

5.6 Interview med michael

K: Har du tid til at blive stillet nogle hurtige spørgsmål

I: Jo, spørg bare løs

K: Har du en bil?

I: Nej, jeg bor her i københavn, så føler ikke rigtig jeg har brug for en. Jeg bruger mest bus

og tog når jeg skal langt, ellers tager jeg bare cyklen, det er ligesom det nemmeste ikke?

K: nej, det har du ret i

I: men jeg har kørekort, det er jo godt at have

K: ja! men så har du også et forhold til biler. Går du meget op i renheden i en bil?

I: nej, altså det skal selvfølgelig være til at være der, men det er ikke noget jeg går særligt

meget op i

K: nej okay. kan du beskrive hvad du synes en beskidt bil ser ud?

I: Ja, det er vel en bil der er rigtig beskidt altså med jord og sådan noget på siderne

K: Hvad så med indeni?

I: Ja den er vel beskidt når der er skrald der flyder rundt i den, og sæderne er beskidte

K: Kender du noget til delebiler her i København?

110

I: jaja, jeg har godt hørt om Car2go hvis det er dem du mener. Men jeg har aldrig brugt det.

K: hvis du nu skulle gøre brug af en delebil, og den så er beskidt når du lejer den, hvad

ville syntes du om det?

I:  Det ville jeg selvfølgelig blive rigtig irriteret over!

K: ville du gøre den ren?

I: nej, det ville jeg ikke

I: Okay,  hvad hvis det var dit eget?

K: det ville jeg da heller ikke. Jo jeg ville selvfølgelig tage mine ting med mig når jeg går,

men du gør jo heller ikke rent på hotelværelset efter du har brugt det. Det er ligesom

firmaet der skal stå for det.

I: ja sådan kan man også se på det. Har du flere spørgsmål?

A:  neej ikke lige sådan

K: super, så må du have en god dag

I: ja ja, i lige måde

Bilagsmateriale 6 - observationsnoter

6.1 observationsnoter  fra

Københavnsfødevarerfællesskab bil 1

Klokken er 9.50 og jeg står ved Blegdamsvej og

venter på at vores to informanter fra

fødevarefællesskabet ankommer. Jeg er 10 minutter

før tid, for at sikre mig at jeg er her før dem, da jeg

mener det udsender et signal omkring seriøsitet

111

Her ses et billede af parkeringspladsen hvor den ene af de to observerede biler holdt parkeret

overfor for de to der frivilligt stiller op til, at jeg må komme med ud og se deres ugentlige

praksis, hos fødevarefællesskabet.

Klokken 9.55 ankommer den ene af de to, det er en mand, Ole, på omkring de 50år, han

kommer cyklende til parkeringspladsen hvor der holder to LetsGo varevogne. Jeg tager

hurtigt initiativet, da jeg er mere eller mindre sikker på at han skal køre i bilen. Det viser

sig, at han er blevet informeret omkring min tilstedeværelse. Ca.to minutter senere

ankommer den anden af de to, Nanna. Nanna er en pensionist som engagerer sig meget i

det frivillige arbejde hos fødevarefællesskabet. Det var også Nanna der var vores

kontaktperson, som vi blev sat i forbindelse med af LetsGo. Nanna udviser hurtigt, at hun

er villig til at tage dirigentstokken, hun er naturligvis ikke bevidst om, at jeg allerede har

introduceret mig selv for Ole, samt svaret på hans spørgsmål omkring hvad der skal ske, så

dette er noget hun skynder sig at gøre, så snart hun ankom. Vi står alle tre og tager en

hurtig snak omkring hvad der skal ske.

Kort tid efter forsøger Nanna, som er dagens chauffør, at åbne delebilen, men uden held.

Efter en stund fyldt med frustrationer over ikke at kunne åbne bilen, kommer hun til at

tænke på, at det jo er fordi klokken er 09.58, og ikke 10.00 som bilen er booket til. Det er

tydeligt at se og høre irritationerne over denne teknologi, men samtidig lader det også til at

være en del af proceduren for de to informanters ugentlige praksis.

Ligeledes var der problemer omkring at komme ud fra parkeringspladsen, i og med at der

er tale om en stor varevogn inde midt i byen, hvilket resulterer i besværlige orienterings

betingelser. Hertil var Nanna nødsaget til at have Ole til at stille sig ud på vejen og dirigere

hende. Men ud fra parkeringspladsen kom vi, og herefter går turen til blågårdsplads hvor vi

skal hente remedier til at have grøntsagerne i bilen. Under køreturen er begge informanter

yderst nysgerrige efter at høre mere omkring vores projekt, selve studiet, men også bare

hvilken person jeg er i det hele taget. Det er også tydeligt at fornemme, at de to

informanters indbyrdes forhold er relativt tæt, der bliver således spurgt ind til private ting,

og der blev fulgt op på den forgangne uges

samtaler.

Ved ankomst på blågårdsplads er der endnu en gang

besværligheder med at få plads til varevognen,

112

Dette er et billede af den anden af de to observerede delebiler

hvilket endnu engang illustrerer at Nanna ikke ville være i stand til at klare dagens gøremål

uden Ole som medhjælper.

Da vi ankommer til lageret ved enghave, er det endnu engang tydeligt at se det store

fællesskab som denne organisation er bygget op omkring. Folk er glade for at se hinanden,

og de hjælper hinanden i dette fællesskab.

Nu bliver bilen læsset og gjort klar til at køre ud til distrikterne rundt i København.

Pludselig er det som om det går op for folk, at de rent faktisk har travlt, hvis de skal nå at

køre rundt i byen, inden dagens trafik for alvor begynder, omend der stadig er god

stemning i forsamlingen, hersker en smule stresheds fornemmelse også. Nu er vi afsted, og

undervejs bliver næste destinationer ringet op af co-driver og medhjælperen Ole. Ved alle

ankomster, er det endnu engang tydeligt at se folk kommer hinanden ved i dette fællesskab,

de kender alle dem der står klar til at hjælpe med at aflæsse bilen. Undervejs er Nanna flink

til at fortælle om sig selv, hendes familie, karriere samt hvordan organisationen

fødevarefællesskabet er bygget op, lige fra mål og ambitioner i organisationen, til

opskrifter for rodfrugterne vi kører med, samt arrangementer og sammenkomster de hvert

år afholder.

Omkring klokken 12.50 kommer vi til sidste destination,

som er på østerbro tæt på parkeringspladsen hvor bilen

skal parkeres efterfølgende. Nanna kender endnu engang

personerne ved dette distrikt, og da alle produkterne er

læsset af, låner hun en lillle kost som hun på 2-5 min

fejer bagagerummet af med. Herefter skal vi hurtigt over

til parkeringspladsen hvor vi startede, vi er der ca.12.55,

hvilket vil sige 5 min før bilen aflåses. Herefter aftaler vi

hvornår vi mødes ved enghave, hvor interviewene vil

blive afholdt.

113

6.2 observationsnoter fra Københavnsfødevarerfællesskab bil 2

Jeg skulle mødes med to chauffører fra fødevarefællesskabet ved delebilernes

parkeringsplads på enghave plads. Jeg var kommet 10 minutter tidligere og gik derfor

rundt og studerede de 4 parkeringspladser, som var optaget af 4 delebiler, der stor fint på

række. Den første chauffør, der kom var chaufførens søn, Ole, som havde lovet at tage køre

for sin syge mor og herefter kom en ung kvinde, Emily, cyklende. Hun var chaufføren der

skulle køre LetsGos delebil som var en hvid varevogn, mens Ole skulle hjælpe med at

dirigere. Emily talte engelsk og fortalte at hun cyklede til hverdag, det samme gjorde Ole.

Hun kendte ikke til afhentningsstedet for grøntsagerne endnu, fordi fødevarefællesskabet

netop havde skiftet lokation til enghave.

Vi kørte mod fødevarefællesskabet og ankom kort efter,

hvor vi bakkede ind i en stor lagerhal, hvor alle grøntsagerne lå

i sække på europaller. Grøntsagerne var alt fra kartofler, kål,

ruger til purløg og selleri. Man kunne se, at hver palle var

pakket med hver sin forsendelse fordi de var mærket med en

seddel med tilhørende destination. I lageret blev vi modtaget af

2 yngre kvinder samt en ældre, den ældre kvinde var både

chauffør i en anden delebil og virkede til at være den person,

som uddelegerede meget af arbejdet og kendte til de

forskellige . udleveringssteder. Emily fik udleveret et kort samt

navne på destinations steder samt telefonnumre på disse steder,

den ældre kvinde forklarede vejene på kortet så Emily bedre

kunne navigere sig og så gik de igang med at læsse varevognen

med grøntsagerne. Emily virkede usikker på at skulle køre i en

større bil end hvad hun tidligere var vant til og ole hjalp hende

blandt andet med at finde vej og se efter cyklister når hun

114

Her ses fødevarefællesskabet pakke bilerne med friske grøntsager

Her ses Nanna feje bagagerummet af efter brug

skulle dreje. Bilen virkede ved første øjekast ren og duftede også ren, men på fodpanelerne

og bilmåtterne var der relativt beskidt. Også omme i varevognens lastrum, var loftet og

væggene af normal stand mens der på gulvet lå skidt.

Vi kørte fra fødevarefællesskabet og hen til første destination som var et kulturhus på sydhavn,

hvor Emily ringere til udleveringsstedet kort inden ankomst. Vi måtte vente kort på at blive

låst ind i kulturhuset og aflaste grøntsagerne, da manden her var en smule forsinket.

Manden kom kørende på cykel og var behjælpelig med at aflaste grøntsagerne. Vi fortsatte

efterfølgende til vores anden destination, som var et spejderhus beliggende på bryggen.

Her måtte vi parallelparkere hvilket ikke var en vant ting for Emily, da bilen igen var større

end hvad hun var vant til, det lykkedes hende dog at få manøvreret sig ind i den lille

parkerings bås. trede stop var et kollektiv ude på amagere hvor vi igen var hurtige til at

aflæsse grøntsagerne, var var efterhånden begyndt at hjælpe med at aflæsse, hvilket gjorde

mig til et deltagende observatør. Efter dette stop var vores fjerde og sidste stop på

christiania, hvor Emily og Ole have problemer med at finde

den nøjagtige destination. Det lykkeds dog til sidst og vi fik

igen hurtigt aflæsset. Vi vendte nu snuden tilbage til enghave

plads, hvor vi skulle parkerede LetsGo’s delebil, men dette

viste sig ikke at være så lige til. Eftersom en anden delebil på

parkeringspladsen fyldte for meget for Emily til, at kunne

parkere. Derfor parkerede kun bilen på nærmeste

parkeringsplads og ringede LetsGo op, hvor hun fik fat i en

telefonsvarer, som forklarede at hun kunne parkere bilen i

nærmeste parkeringsplads. Emily følte sig derfor sikker på sit

valg efter denne opringning, og låste bilen af, hvorefter vi

fulgtes sammen tilbage til fødevarefællesskabets lager på

enghave, hvor vi nu skulle udføre interviews og designspil.

115

Her ses fodmåtten i delebilen

Bilagsmateriale 7 - messy map

116

Bilagsmateriale 8 - ANT kort

117

Hermed vores Messy map

Bilagsmateriale 9 -  kategorisering af interview

118

Her ses et billede af vores ANT-kort, som illustrerer netværket samt relationerne

Denne metode brugte vi til at analysere vores transskriptioner, kategorisering

Bilagsmateriale 10 - løsningsforslag i form a mærkat

119

Her ses det mærakt der er tiltænkt at skulle sættes om i delebilerne med den dertilhørende kasse med rengøringsartikler

120