A Study on Consumer Behavior and Attitudes towards ...pure.au.dk/portal/files/56886694/Samlet_Thesis.pdf · giving us the opportunity of following the project ‘Greening Electronic’

A Study on Consumer Behavior and Attitudes towards

Disposal of Small Electrical and Electronic Equipment

Bachelor Thesis

Bellis Clausen & Heidi Holm

Metropolitan University College

December 2010

A Study on Consumer Behavior and Attitudes towards Disposal of

Small Electrical and Electronic Equipment

1

Title: A Study on Consumer Behavior and Attitudes towards Disposal of Small Electrical and

Electronic Equipment

Name of Authors: Bellis Clausen (230SGB063) & Heidi Holm (230SGB127)

Date of Submission: December 17th, 2010

Name of School and Specialization: SUHR’S Metropolitan University College, Global

Bachelor in Nutrition and Health, specialization in Public Health Nutrition and Food Policy

Type of Assignment: Bachelor Thesis

Mail supervisor: Runa Midtvåge

Complementary supervisor: Pernille Malberg Dyg

Number of characters: 99.504

Person Responsible for Different Sections of the Thesis:

Bellis Clausen: 2, 5, 7, 9, 10

Heidi Holm: 1, 3, 4, 6, 8



2

Abstract

The development of electrical and electronic equipments has improved people’s living

standards around the globe. These equipments pervade the modern lifestyle and the usage of

these is growing rapidly. Increasing disposal rates of these wastes pose a great challenge on

the waste management system. If these wastes are not being properly management

hazardous substances are released into the environment, which can affect human health. The

DPA‐System was established to insure correct treatment of these wastes in Denmark.

Currently there is a data gap between sold and collected equipments. The researchers

estimated that the consumers’ disposal patterns could be a possible contributer. Hence the

consumer became the focus of this thesis leading to the research questions How are

consumers contributing to the gap in the DPAsystem? How is E&H behaviors and attitudes

reflected in consumers’ disposal of small WEEE and furthermore in which ways can other actors

contribute to the gap in the DPASystem?

Because data on this topic is scarce the aim has been to gather information on consumer

behavior and attitudes in relation to their disposal of small electrical and electronic wastes;

possibly inspiring for further research. In order to gather information on consumers’ disposal

patterns an online questionnaire was developed along with interviews. Findings indicate that

the majority of the respondents discard their small WEEE correctly and that pro‐

environmental behavior can be reflected in their disposal patterns. From results it can be

concluded that the consumers do not have a big role in the current gap. It has become evident

that there are many different factors influencing this gap. Hence further studies on this is

necessary. The focus on WEEE is still relatively new however with growing electronic waste

streams this focus is likely to increase in the future at all levels, from policy level to household

level.

KeyWords: WEEE, DPA‐System, gap, consumer behavior, hazardous substances, health

effects, disposal patterns.



3

Preface

A 7 week internship at the National Environmental Research Institute created the fundament

for this thesis. The different tasks given during the internship were within the area of waste

electrical and electronic equipment. The inspiration for the development of this thesis has

derived from the National Environmental Research Institutes ongoing project ‘Greening of

Electronics’. The internship provided an opportunity to perform a bachelor project going into

depth on consumer behaviors and attitudes with regards to the disposal of small electrical

and electronic equipment and directives set in place in pursuance of controlling the collection

and management of electronic waste.

It should be noted that the thesis has been written in a time where new initiatives are taking

place her amongst the new waste management system which purpose is to control all waste

streams within Denmark including electrical and electronic waste.



4

Acknowledgement

We would like to thank Marianne Thomsen who has provided us with encouragement,

assistance and guidance throughout the development of this thesis. We also want to thank the

rest of the department of Policy Analysis at the National Environment Research Institute for

giving us the opportunity of following the project ‘Greening Electronic’ which inspired us to

develop this thesis; as well as letting us use their facilities and connections throughout the

process of the thesis.

Furthermore we want to thank the participants who answered on our questionnaire and our

key informants who provided us with useful information for this thesis.

Bellis Clausen & Heidi Holm

December 2010.



5

Abbreviations

DPA‐System Dansk Producer Responsibility System

EEE Electrical and Electronic Equipment

E&H Environment and human health

EPR Extended Producer Responsibility

NERI National Environment Research Institute

REACH Registration, Evaluation, Authorisation & restriction of CHemicals

RoHS Restriction of Hazardous Substance

SCALE Science, Children, Awareness, Legal instrument, Evaluation WEEE Waste Electrical and Electronic Equipment

WEEE‐Directive Waste Electrical and Electronic Equipment Directive



6

Table of contents

1. Introduction .................................................................................................................................................................................9 1.1. The Structure of this Thesis ...........................................................................................................................................9 1.2. Definition of Key‐Concepts.......................................................................................................................................... 10

2. Literature Review .................................................................................................................................................................... 11 2.1. The Link between the Environment and Human Health................................................................................ 11 2.2. Initiatives – Recognizing the link between Environment & Health........................................................... 12 2.3. State of Art ..................................................................................................................................................................... 13 2.3.1. EEE & WEEE.............................................................................................................................................................. 13 2.3.2 The Substances in EEE and WEEE and their pathways........................................................................... 14

2.4. Directives on EEE & WEEE.......................................................................................................................................... 17 3. Research Area & Delimitation ............................................................................................................................................ 19 3.1. Research Area ................................................................................................................................................................... 19 3.2. Research Problem to Research Questions ............................................................................................................ 19 3.3. Delimitation ....................................................................................................................................................................... 21 3.4. Aim of the Thesis ............................................................................................................................................................. 21

4. Theoretical Framework......................................................................................................................................................... 22 4.1. Pro‐Environmental Behavior Framework............................................................................................................ 22 4.1.1. Demographic Factors ............................................................................................................................................ 23 4.1.2. External Factors....................................................................................................................................................... 25 4.2.3. Internal Factors ....................................................................................................................................................... 25

4.2. Policy Framework ........................................................................................................................................................... 27 4.2.1 DPA‐ System............................................................................................................................................................... 27

5. Philosophy of Science and Methodology........................................................................................................................ 29 5.1. Philosophy of Science .................................................................................................................................................... 29 5.2. Methodology...................................................................................................................................................................... 30

6. Methods........................................................................................................................................................................................ 30 6.1. Literature Search ............................................................................................................................................................. 31 6.1.1. Environmental Sciences Literature Search.................................................................................................. 31 6.1.2. Social Sciences Literature Search .................................................................................................................... 31

6.2. Online Questionnaire ..................................................................................................................................................... 32 6.2.1. Sampling Method & Target Group ................................................................................................................... 32 6.2.2. Development of Questionnaire ......................................................................................................................... 33



7

6.2.3. Data Collection ......................................................................................................................................................... 33 6.2.4. Reflections of Online Questionnaire ............................................................................................................... 33

6.3. Qualitative Interviews ................................................................................................................................................... 34 6.3.1. Target Group & Sampling Method ................................................................................................................... 34 6.4.2. Development of Qualitative Interviews ........................................................................................................ 35 6.3.3. Data Collection ......................................................................................................................................................... 35 6.3.4. Reflections on Interviews.................................................................................................................................... 36

6.4. Ethical Considerations .................................................................................................................................................. 37 7. Results & Analysis of the Empirical Collected Data .................................................................................................. 37 7.1. The DPA Data Gap on WEEE ....................................................................................................................................... 37 7.1.1 Respondents Characteristics .............................................................................................................................. 38 7.1.2. Consumer Disposal Patterns of Small WEEE .............................................................................................. 39

7.2. Respondents E&H Behavior and Attitudes towards Small WEEE.............................................................. 42 7.2.1 Respondents’ Pro‐Environmental Awareness ............................................................................................ 42

7.3 Other Explanations for Data Gap on WEEE........................................................................................................... 47 8. Discussion of Results & Recommendations.................................................................................................................. 52 8.1. Are the Consumers contributing to the Gap? ...................................................................................................... 52 8.2 E&H behaviors and attitudes....................................................................................................................................... 53 8.3. Recommendations .......................................................................................................................................................... 57 8.4. Quality of Research......................................................................................................................................................... 57 8.4.1. Strengths and Limitations................................................................................................................................... 57 8.4.2. Validity and Reliability of Empirical Study.................................................................................................. 58

9. Conclusion................................................................................................................................................................................... 60 10. Further Perspectives............................................................................................................................................................ 61 11. References ................................................................................................................................................................................ 62 12. Table of Content for Appendix......................................................................................................................................... 68



8

Figures

FIGURE 1‐1‐1............................................................................................................................................................................................................. 9 FIGURE 2‐3‐1...........................................................................................................................................................................................................16 FIGURE 4‐1‐1...........................................................................................................................................................................................................24 FIGURE 4‐2‐1...........................................................................................................................................................................................................27 FIGURE 4‐2‐2. ..........................................................................................................................................................................................................28 FIGURE 7‐1‐2...........................................................................................................................................................................................................40 FIGURE 7‐2‐1. ..........................................................................................................................................................................................................42 FIGURE 7‐2‐2...........................................................................................................................................................................................................47 FIGURE 7‐3‐1...........................................................................................................................................................................................................48 FIGURE 8‐3‐1...........................................................................................................................................................................................................57

Tables

TABLE 7‐1‐1 ............................................................................................................................................................................................................39 TABLE 7‐1‐2 ............................................................................................................................................................................................................39 TABLE 7‐1‐3 ............................................................................................................................................................................................................39 TABLE 7‐1‐4 ............................................................................................................................................................................................................40 TABLE 7‐2‐1 ............................................................................................................................................................................................................43 TABLE 7‐2‐2 ............................................................................................................................................................................................................44 TABLE 7‐2‐3 ............................................................................................................................................................................................................45 TABLE 7‐2‐4 ............................................................................................................................................................................................................45 TABLE 7‐2‐5 ............................................................................................................................................................................................................46



9

1. Introduction The development of electrical and electronic equipments (EEE) has improved people’s living

standards, made the daily routines easier and more efficient. These equipments pervade the

modern lifestyle and the usage of these is growing rapidly around the world (Robinson, 2009;

Wong et al., 2007). This poses a great challenge on the waste management system having to

control a growing waste stream of electronics and the consumers are likely to be unaware of

the environmental and health consequences of their actions when disposing their used

electronics (Widmer et al., 2005).

Coming from a public health and nutrition background and having an internship at the

National Environment Research Institute (NERI) where the researchers worked within the

field of waste from electrical and electronic equipments (WEEE) it became of interest to

understand the problems associated with this waste in relation to the environment and

human health (E&H) of the population, to see their disposal patterns of small WEEE and to

understand if E&H concern towards small WEEE is reflected in their disposal patterns.

1.1. The Structure of this Thesis

Figure 1‐1‐1. illustrates the process the researchers have

been through to narrow down to the final focus area, this is

therefore also reflected in the structure of the thesis. This

thesis will start with a literature review establishing if

there is a link between E&H narrowing down to why it is

important to look at WEEE in relation to public health.

Chapter 3 will then present the research area and problem

before narrowing down to the research questions. Chapter 4

will describe the theoretical frameworks that will be used to

analyze and discuss the findings deriving from literature, questionnaire and interviews. The

chapter 5 will present the philosophy of science and the methodologies that were considered

while chapter 6 will present the research methods, the literature search, the development of a

questionnaire and semi‐structured interviews. In chapter 7, the results will be presented and

ENVIRONMENT & HUMAN HEALTH

WEEE

DPA+ consumers

Process of narrowing down Figure 111



10

analyzed; followed with a discussion and validation on the findings, ending with a conclusion

and further perspectives.

1.2. Definition of KeyConcepts Key‐concepts being used throughout the thesis are written in bullet points below in order to

clarify what they mean.

EEE: stands for electrical and electronic equipment (European Commission Environment,

2010).

WEEE: stands for waste electrical and electronic equipment and is a term used to describe

end‐of‐life or discarded electrical and electronic appliances (ewasteguide, 2010).

Small WEEE: the term small WEEE is used to refer to end‐of‐life or discarded small consumer

electronics which are portable and can typically be disposed of easily without external

assistance. Examples of small WEEE include kettles, toasters, electric toothbrushes, milk

frothers, radios, hairdryers, mobile phones and lamps (ewasteguide, 2009).

E&H: in this thesis the concept E&H refers to environment and human health; environment

(air, water, soil) which can be contaminated by hazardous substances from e.g. WEEE if

incorrectly managed, which in turn can have an effect on the health of the population.

Garbage bin: is a bin that holds waste until it is collected hence when using this terms it is

referred to the garbage bin in the household as well as the garbage bin at the residence (Free

Dictionary, 2010).

EPR: Extended Producer Responsibility means that manufacturers and importers of

electronic equipments, batteries and cars have to organize and finance collection and handle

WEEE as well as report information to a central manufacturer register at the DPA‐System

(DPA‐System, 2010).

DPA: refers to the Danish system which stands for the extended producer responsibility

(DPA‐System, 2010).

DPASystem: DPA‐System was established in order to administrate the rules and

management of the national producer register and organization WEEE‐System (DPA‐System,

2010).

Actors: when using the term actors the researchers refer to e.g. the producers of EEE,

environmentally approved recycling companies and importers in the DPA‐system which have



11

something to do with sale, distribution, and treatment of WEEE. Within this system, some

selected actors were used for interviews.

2. Literature Review

2.1. The Link between the Environment and Human Health It has been acknowledged that the quality of the environment influences the health condition

of the population hence the environment has an omnipresent affect on human health, both

positively and negatively (Frumkin, 2001; Thomsen et al. 2006b and 2008).

In the 1960’s and 1970’s it became evident that manmade chemicals such as DDT

(dichlorodiphenyltrichloroethane) and PCB’s (polychlorinated biphenyls) were persistent, i.e.

slowly degradable, in the environment and ended up accumulating in our food chain due to

the hydrophobicity (Bonde, 2010). Yet it has not been till recently, the last 10‐20 years, that

researchers have been able to establish evidence for the link between the health risks from

manmade chemicals in the environment (Bonde, 2010).

According to a Danish review on the environmental burden of disease, 14% of all deaths in

Denmark have been estimated to be caused by environmental factors with the most frequent

environmental related diseases being cancers and cardiovascular diseases (Jensen, 2010).

With that being said, Denmark has established a national health program with focus on

improving the health of the nation; recognizing 8 public health diseases that are influenced by

different risk factors (appendix 2.A) (Kamper‐Jørgensen, 2004). Amongst these, the

environment, which is seen as a risk factor for chronic obstructive pulmonary disease,

hypersensitivity diseases (asthma and allergies) and preventable cancers. Environmental risk

factors results from emissions and subsequent exposure to hazardous substances originating

from human activities such as production and use of EEE as well as emissions from the end‐

of‐life products management such as, WEEE which is further described in chapter 2.3.2.

Environmental risk factors may contribute to direct human exposure through air, as well as

indirect exposure through contaminated soil and water (Europena Environment Agency

Report, 2005). It is also important to stress that the links between these exposures and their

health consequences depend on the environmental pollutants, concentration levels and



12

diseases being considered, but are also influenced by factors such as genetic distribution, age,

nutrition and lifestyle as well as socio economic factors.

2.2. Initiatives – Recognizing the link between Environment & Health Increased attention has emerged in the last couple of years, nationally and internationally, on

the relationship between E&H (Jensen, 2010). EU’s Environment and Health Strategy, the

SCALE initiative, 2003, has made a joint European agenda aimed at gaining a better

understanding of the complex interactions between E&H in order to take action reducing the

impact of environmental factors on human health (Commission of the European Communities,

2003; Jensen, 2010; Thomsen et al., 2008). In The European Environment and Health Strategy

it is also stated that The European Environmental Agency, World Health Organization and a

number of national organizations recognize that the interaction between environment and

health is far more complex than is commonly understood (Commission of the European

Communities, 2003). Even modest levels of exposures to chemicals can over decades form a

complex cocktail of pollutants in air, soil, water, food, consumer products and buildings which

can have a significant effect on the health status of European citizens (Commission of the

European Communities, 2003)

The direct connection between the condition of the environment and human health is

highlighted as a priority in the 6th Environmental Action Plan of the EU (European

Commission Environment, 2010). In 2003, the European Commission developed a proposal

for a Community Strategy for E&H, followed in 2004 by the European Environment and

Health Action Plan 2004‐2010. In this the Commission proposes a holistic approach to

address the complex issues of environmental quality and human health (European

Environment Agency, 2006).

In recognizing how the condition of the environment affects the health of the population

Denmark has developed a national strategy for sustainable development where the main goal

is to constantly decrease pollutant levels in e.g. products, food, and the working environment

(Thomsen et al., 2008). Denmark is also required to the Waste Electrical and Electronic

Equipment Directive (WEEE‐Directive) with a main instrument documenting i.e. the

collection phase of WEEE, of the WEEE management system. Such documentation has been



13

performed by the extended producer responsibility registration system, DPA‐System (chapter

2.4).

2.3. State of Art

2.3.1. EEE & WEEE

Over the last couple of decades the electronic industry has revolutionized the world

(Robinson, 2009). EEE has become such an essential part of today’s modern lifestyle that we

simply can’t imagine living without them. Especially within the post–industrialized, developed

countries, EEE is being used within all sectors of our lives; in short, the standard of living

citizens in developed nations have become accustomed to rely on EEE.

The Growth of EEE

Electronic devices are selling like never before and are being replaced almost as quickly with

innovations resulting in a short lifetime for electronic equipment. This has resulted in a global

production of approximately 20–25 million tons EEE per year, and it has been estimated that

the amount will increase by 4% every year (Wong et al., 2007). In 2005 alone, the amount of

appliances put on the European market had an aggregate weight of more than 9 million tons

(Schluep et al., 2009.)

The Growth of WEEE

The growth of EEE results in a similar growth of WEEE, which has been acknowledged to be

one of the fastest growing waste streams in the world with approximately 1‐3% of the entire

solid waste, and in rich countries up to 8‐9% of the volume (UNEP, 2007; Robinson, 2009).

Most of the WEEE is being produced in Europe, the United States and Australia (Robinson,

2009). According to numbers from the European collection system it has been estimated that

an average person in Europe produces 14 kg. WEEE per year (Robinson, 2009).

WEEE is distinguishable from normal solid waste because it consists of many different

materials such as multiple kinds of metals, plastics and chemicals that are bolted, screwed,

and smoldered together. Furthermore most EEE contain toxic substances, which because of



14

poor design, are mixed together with non‐toxic materials. This complicates the management

of WEEE making the separation of materials for reclamation arduous (Chancerel et al., 2008).

WEEE therefore requires special handling in order to minimize the release of hazardous

substances during the processing of individual WEEE fractions, and i.e. minimize the damages

on the environment and human health (Robinson, 2009). The difficulties in regards to

reclamation may be due to the fact that many products today consist of several different

components that come from many different places, and therefore little attention has been

paid to designing equipment for recycling or for protecting human health and the

environment.

A second problem is that many of the materials used in EEE are very valuable; e.g. heavy

metals. If treated improperly the waste fractions will not only release hazardous substances

into the environment, but components in scarcity will be depleted as well (Chancerel et al.,

2009). This has resulted in a serious problem. Heavy metals are not being recovered and

reused as much as they should be. This results in the pernicious depletion of world’s natural

storages of resources by the industries of the world without replenishing them (Georgiadis &

Besiou, 2010). The good news is that numerous studies have found that by recycling, base

metals can be recovered by over 90%, while precious metals can be recovered up by 97‐98%

(Chancerel et al., 2008; Nilsson et al., 1998). However, even though it is known that this will

be a win – win situation if all WEEE was recycled, it is far from today’s reality because of the

costs associated with such recycling technologies.

2.3.2 The Substances in EEE and WEEE and their pathways

Some of the known toxic substances from EEE/WEEE have already been forbidden or are

under strict regulations because they are risk factors that may contribute to development of

cancers and birth defects. However, these toxins are still present in a great amount of WEEE,

which have not yet reached their end‐of‐life stage European Commission Environment

Directorate, 2007)

The different hazardous substances that may be present in EEE and WEEE can be divided into

many different subgroups representing heavy metals and other chemicals, which are toxic for

the E&H even in very small doses. (DMU, 2010; Thomsen et al., 2008). Three examples of



15

heavy metals that can cause serious damage if present in the environment or in the human

body are: Lead, which can cause brain damage in children (Environment Canada, 2004).

Mercury, which can cause brain and kidney cancer, and Cadmium, which poisons the kidneys

(Gross, 2008). One of the most notorious chemicals are the brominated flame retardants

(BFRs) causing seriously effects on hormonal functions which are critical for normal

development (UNEP, 2007).

It is important to stress the fact that heavy metals are elements that will never degrade once

released into the environment; which is different from organic chemicals and materials, which

degrade over time. If present, the combination of metals and organic material in organometals

is extremely dangerous, because the organometals in some cases have higher capability to

pass through membranes allowing the heavy metal to enter and accumulate in the tissue

(Gross, 2008).

The Different Pathways for Substances

The different hazardous substances present in EEE are either slowly released into the

atmosphere during use, or by for example, skin contact. Others are released during the

combustion of improper WEEE streams within the waste management system (Frazzoli et al.,

2010). In some cases unintended combustion of WEEE can contribute to the so‐called

products in incomplete combustion as e.g. dioxins and polycyclic aromatic hydrocarbons,

which are some of the most toxic substances known to mankind (Leung et al., 2007).

Hazardous substances released during the processing of end‐of‐life EEE where the three most

imminent pathways for toxins to enter into the natural environment are air, water and soil

(UNEP, 2007). Figure 2‐3‐1 illustrates how hazardous substances get released, which is

determined by the physico‐chemicals characteristics of the individual substances, what form

they are present in, i.e. gas, liquid or solid state and, how fugitive, lipophillic or water‐soluble

they are (UNEP, 2007).

The manmade substances and natural hazardous substances released into the atmosphere are

airborne, hence they can, if persistent, easily travel far distances, and can therefore originate

from both near and far field sources (Thomsen et al., 2006). Once released into the air, the

hazardous substances may deposit on the soil, being absorbed into soil organic matter, or

transported into deeper soil layers. This contamination will ultimately reach the groundwater



16

system or alternatively will be washed off by the surface run‐off water contaminating the

aquatic ecosystems by accumulating in the marine food chain where they either stay or

transfer into the tissues of an animal depending on what environment it prefers and the

potential of substances, lipophillic or water‐soluble (Frazzoli et al. 2010). Hence it can be

established that hazardous substances can travel in many ways and therefore they can affect

the quality of the environment and in turn the condition of human health (Widmer et al.,

2005).

Figure 231

Exposure's routes and fate and behavior of e‐waste related mixtures of toxicants in the environment, including contamination of food chains (Frazzoli et al. 2010, p.6).



17

2.4. Directives on EEE & WEEE

The Basel Convention

The Basel Convention, 1989, is an international treaty designed to provide a global framework

for reducing the movements of hazardous wastes between nations e.g. from developed to

developing countries. The convention also aims at minimizing the amount and toxicity of

waste generated and to ensure environmentally sound management as close as possible to

the source of production. Today, the Basel Convention is partnered by 173 countries (UNEP,

2005). Drawing on the principles of “environmentally sound management”, the convention

seeks to protect human health and the environment from the dangers posed by hazardous

wastes (Basel Convention, 2010).

Focus on hazardous substances in WEEE is in many different legislations and regulations,

SCALE, REACH and RoHS to name a few (EU Directive, 2002). They have been written with

different purposes but all within the same focus area. Use of hazardous substances shall

happen correctly in closed systems where they can not harm the environment. In addition,

processes will be monitored to find new substances that shall be banned from production.

These policies will not be used in the framework of the thesis, but are necessary to mention

because they play a role on how WEEE is managed today.

The Waste Electrical and Electronic Equipment Directive

The Waste Electrical and Electronic Equipment Directive (WEEE Directive) is an EU Directive

on WEEE which, coupled with the Restriction of Hazardous Substances Directive (RoHS) came

into force in 2003. The Directive sets collection, recycling and recovery targets for all types of

electrical goods and restricted the use of hazardous substances (e.g. lead, mercury and

cadmium) to be substituted by safer alternatives (European Commission Environment, 2010).

The WEEE Directive aims at reducing the amount of WEEE being disposed of in landfills, by

requiring that all manufacturer and producers take responsibility for what happens to the

products they sell at the end of their life‐cycle (EPR). It also provides for the creation of

collection schemes by manufacturers of EEE that gives consumer the opportunity of returning

WEEE free of charge. The purpose of these schemes are to increase the recycling and/or re‐



18

use of WEEE. Companies’ are compelled to use the collected WEEE in an ecologically‐friendly

manner, either by ecological disposal or by reuse/refurbishment of the collected WEEE

(European Commission Environment, 2010).

The WEEE Directive involves a producer responsibility, which means that producers and

importers of electrical equipment must organize and finance collection and management of

WEEE and report information to a producer register; this is called Extended Producer

Responsibility (EPR) (see below). In Denmark the regulations on EPR for EEE are

administered by the Dansk Producent Ansvar (Danish Producer Responsibility), or DPA‐

System (DPA‐System, 2010).

The Danish Producer Responsibility System

The WEEE Directive requires all of its member countries to implement EPR. Denmark’s

answer to this is the DPA‐System. The DPA‐System was established in pursuance of the

Danish Environmental Protection Act in order to administrate the rules and management of

the national producer register and organization WEEE‐System (now DPA‐System) (DPA‐

System, 2010). The DPA‐System collects data for producers, including the amounts of EEE put

on the market and the amounts collected for both households and businesses. The aim of the

DPA is to limit the amounts of WEEE by e.g. encouraging producers to develop

environmentally‐friendly products and to boost the recycling and regain of products/waste.

The producers of business products have the same responsibility of registering, reporting and

taking back their products as the household producers (appendix 2.B). However statistics

from the DPA suggests that there might not be the same willingness to accept and/or

awareness of this responsibility because in the data from DPA it is evident that there is an

amount of WEEE disappearing out of the system every year, a gap of missing data (Thomsen,

in press).



19

3. Research Area & Delimitation

As presented in the literature review, there are many different authors who underline the link

between WEEE and E&H. This chapter will present how problem areas of WEEE led to the

research questions of this thesis.

3.1. Research Area The authors of this thesis gained knowledge from an internship at NERI, that currently there

is a gap of data collected on WEEE from what is being sold to what is being collected (DPA‐

statestik, 2010). Knowing this the researchers found it interesting to understand the link

between WEEE and public health, which now has been established.

The Danish waste system is built upon the necessity of knowing the mass flow of WEEE. Is

Denmark’s responsibility to live up to the protection of health set by the EU in relation to the

release of hazardous substances (EU Directive, 2002).There is gap of data on WEEE, from

what is being sold to collected, thus in the system there is a chance of WEEE being handled

incorrectly. With the knowledge of how our health condition is influenced by the quality of the

environment, it is crucial to have control over the WEEE.

Figure 1‐1‐1 illustrates the narrowing down process the researchers went through in order to

see if there is a link between WEEE and the health of the population, which led to the focus on

consumer behaviors and attitudes towards disposal of their WEEE.

3.2. Research Problem to Research Questions

Literature suggests that the different explanations for the gap in the system could be that

there is a general trend among organizations and households, that WEEE gets stored in

closets, corners, or other convenient, out‐of‐the‐way places; in other words ‘the attic‐effect’

(UNEP, 2007; Schluep et al., 2009; Thomsen, 2010). However when knowing that each person

produces approximately 14 kg. per year (Robinson, 2009), these EEE products will at some

point get discarded. But how do people dispose their EEE? There is a variety of methods; e.g.

donations (giving them away), standard waste disposal (garbage bin), surplus sale, or simply

dumping EEE in the regular waste bin. Considering that the consumer could be one of the

contributing factors to the amount of WEEE that disappears out of the DPA‐System, it was



20

found pertinent to investigate whether consumer’s thought processes in regards to E&H

consequences when disposing their small WEEE were applicable and, if so, if this is reflected

in their disposal patterns of small WEEE.

The consumers became a subject of interest because they might play a crucial role in the

municipal collection system of WEEE covering a part of the EEE‐WEEE cycle within the

society. If the consumers dispose of their small WEEE in the general waste bin the WEEE ends

up mixed with regular waste sent for waste combustion. This results in both a loss of e.g.

metal as a resource and an increase in the amount of dangerous substances in the

atmosphere.

There are different shapes and sizes of WEEE (appendix 3.A). This thesis focuses on the small

WEEE fraction by investigating the consumer behaviors and attitudes in relation to their

disposal of small WEEE.

A questionnaire was developed to explore to what extent small WEEE gets thrown out in the

garbage bin, whether this is a possible contributor to the gap of WEEE missing in the DPA‐

System.

Does inappropriate consumer behavior contribute to the gap between marketed EEE and

collected WEEE?

To what extent is this tendency related to the degree of consciousness of the consumers about

the E&H consequences of their actions?

Based on these problems a hypothesis was developed that the consumer contributes to the

data gap in the DPA‐System due to disposal of their small WEEE in the waste bin.

From this hypothesis, these questions appeared:

1. How are consumers contributing to the gap in the DPAsystem?

2. How is E&H behaviors and attitudes reflected in consumers’ disposal of small WEEE?

3. Furthermore in which ways can other actors contribute to the gap in the DPASystem?



21

3.3. Delimitation

The thesis will investigate the consumers’ disposal patterns of small WEEE in the garbage bin

in order to answer research question one, further more whether awareness of the

relationship between E&H aspects are reflected in their disposal patterns as well as to get an

insight into selected actors within the DPA‐System, whether they might be contributing to the

gap.

The WEEE mass flow within Denmark is being monitored by several data systems, including

the DPA‐System. In the interest of not becoming too discursive, focus will only be on the DPA‐

System and the data gap of WEEE within the DPA‐System. Therefore, it will not be

investigated how the country as a whole lives up to the requirements from the WEEE‐

Directive; for example, presenting the total percentage of recycled WEEE at a national level. In

addition, this thesis will not develop new strategies that can improve the Danish data system

on WEEE. Recommendations for improving the collection of WEEE will be given though based

on our findings. While the DPA is influenced by a myriad of actors, this thesis will only focus

on selected actors within the DPA‐System.

With regards to the consumers, there are many variables that can contribute to the

consumers’ attitudes and behaviors towards small WEEE. However this study will only use

some of these variables, age, gender and education, when analyzing the data from the

questionnaire.

3.4. Aim of the Thesis

The motivation for this thesis derives from the knowledge on how WEEE can influence the

health of the population, especially if handled incorrectly. And because data on consumers’ in

relation to small WEEE is scarce another desire of this thesis is to develop data for a field that

can be used for future research e.g. information campaigns.



22

4. Theoretical Framework

The theoretical framework of this thesis will be bifurcated in order to interpret, understand

and discuss the empirically collected data from a questionnaire and interviews.

A Pro‐Environmental behavior model will be used as a framework for this study for

understanding what can act as barriers/factors for pro‐environmental behavior in consumers’

behaviors and attitudes towards disposal of small WEEE. The DPA‐System’s diagram on the

different actors and the streams in which DPA gets data on WEEE will be used to get an

insight into possible explanations for where in the system a leak might be (actors in the DPA‐

System and the consumers) (DPA‐System, 2010d).

4.1. ProEnvironmental Behavior Framework The pro‐environmental behavior model (figure 4‐1‐1) by Kollmuss, A. & Agyeman, J. (2002)

will be used to understand what the factors of influence are on consumers’ behaviors and

attitudes in relation to their disposal of small WEEE. The framework will be used when

analyzing the results from a questionnaire that was developed as well as results from

interviews that were conducted in order to answer research questions.

‘Pro‐environmental behavior’ refers to: behavior that consciously seeks to minimize negative

impact of one’s actions on the natural and built world (e.g. minimize resources and energy

consumption and reduce waste production) (Kollmuss & Agyeman, 2002, p. 240).

The article by Kollmuss & Agyeman (2002) looks at which factors can influence people to act

environmentally and what the barriers are to pro‐environmental behavior. In the article it is

stated that numerous frameworks have been developed to explain the gap between the

possession of environmental knowledge and environmental awareness, and the display of

pro‐environmental behavior, but many of them fail to illustrate the complexity of factors that

influence peoples’ pro‐environmental behavior. Some of the most influential and commonly

used frameworks for analyzing pro‐environmental behavior are described in the article, and

inspired by these Kollmuss & Agyeman have developed their own model of the influencing

factors on pro‐environmental behavior. They stress that the question of what shapes pro‐

environmental behavior is too complex to be visualized in a one single framework or scheme.



23

However, they are also critical to their own model and recognize that: Although...developing a

model that tries to incorporate all factors might neither be feasible nor useful, ...it can help

illuminate this complex field (Kollmuss & Agyeman, 2002, p. 239). This is why this model was

considered relevant as a framework; namely that it is effective at illustrating the complex

nature of the field of pro‐environmental behaviors. Albert Bandura’s Social Cognitive theory

and Urie Bronfenbrenner’s Social Ecology model also were considered due to many relevant

points in their theories but their models failed to illuminate the complexity of can influence

pro‐environmental behavior (Maibach & Parrot, 1995; Bronfenbrenner, 1994)

As illustrated by figure 4‐1‐1, there are many factors shaping or preventing pro‐

environmental behavior. The arrows indicate how the different factors influence each other,

and ultimately, pro‐environmental behavior. The two narrower arrows from internal and

external factors going directly to pro‐environmental behavior indicate environmental actions

that are taken for non‐environmental reasons. The biggest positive influence on pro‐

environmental behavior, indicated by the larger arrows, is achieved when internal and

external factors act synergistically. The black boxes are the barriers that hinder pro‐

environmental behavior.

Factors that have been found to have some influence on pro‐environmental behavior include:

demographic factors, external factors (economic, social and cultural) and internal factors

(motivation, environmental knowledge, awareness, values, attitudes, priorities). For analyzing

and discussing results from the questionnaire and the interviews, demographic factors were

considered relevant, as well as some of the external and internal factors illustrated in figure 4‐

1‐1.

4.1.1. Demographic Factors

Demographic factors, such as gender and years of education, have an influence on

environmental attitude and pro‐environmental behavior (Kollmuss & Agyeman, 2002). This is

due, for instance, to women being more emotional than men and when it comes to years of

education, the higher the education the higher the chance of extensive knowledge about

environmental issues – however more education does not necessarily mean increased pro‐

environmental behavior.



24

Figure 411 Model of Pro‐Environmental Behavior

(Kollmuss, A. & Agyeman, J., 2002, p.257).



25

4.1.2. External Factors

Kollmuss & Agyeman (2002) have divided the external factors into three groups: institutional,

economic, and social & cultural. The institutional and economic factors will be used for

analysis and discussion of results.

Institutional factors means that the necessary infrastructure is needed if pro‐environmental

behavior is to occur e.g. it has to be easy for consumers disposing their small WEEE. It is

relevant to see if consumers feel that there are the necessary services for them to dispose of

their WEEE correctly.

Economic factors have been estimated to have a strong influence on people’s decisions and

behaviors meaning that, economic incentives e.g. tax on water bottles, motivates people to

hand in the used water bottles. Would it also motivate people if there was an economic

incentive on used electronics? This is interesting to discuss.

4.2.3. Internal Factors

Internal factors have been divided into 8 groups: motivation, environmental knowledge,

values, attitudes, environmental awareness, emotional involvement, locus of control and

responsibility & priorities (Kollmuss & Agyeman, 2002). Only those considered relevant for

analyzing results and to discuss due to focus of this thesis are mentioned below.

Motivation: People can have motives for acting pro‐environmentally. But what motivates

people for disposing WEEE correctly?

Attitudes: Environmental attitude has been found to have a small impact on pro‐

environmental behavior. In the article by Kollmuss & Agyeman; Diekman and Preisendoerfer

(1992) explains that there is a discrepancy between environmental attitude and pro‐

environmental behavior in that people choose the pro‐environmental behavior that demands

the least cost (figure 4‐1‐1).



26

Environmental awareness is seen as a factor as peoples cognitive limitations to understand the

seriousness of environmental degradation and contamination. How this ends up affecting

them can compromise peoples’ engagement and willingness to act pro‐environmentally.

Emotional Involvement is important in shaping peoples’ attitudes towards the environment.

The more emotionally involved a person is in the environment the more a pro‐environmental

behavior he or she is likely to exert. However, the effects of WEEE on E&H can be difficult to

recognize and hence far from peoples’ emotions, because the affects and resulting problems of

WEEE cannot be easily seen.

Locus of control is an individual’s perception of whether he or she has the ability to bring

about change. When it comes to contamination and depletion of natural resources due to EEE

do people feel that they have an ability to bring about change? Are the consequences of

emissions of hazardous substances from the WEEE outside of what people’s perceive they can

influence and therefore show little interest in the correct disposal of their WEEE?

Some of the reasons or barriers for pro‐environmental behavior have now been described,

however looking at figure 4‐1‐1, old behaviors also acts as a large impediment. It is not

thoroughly reflected on by Kollmuss & Agyeman. Hence Pierre Bourdieu’s “Habitus: A Cultural

Theory of Action” (Bourdieu, 1997) will be used to ameliorate the framework.

Bourdieu elaborates on the concept of habitus by explaining its dependency on history and

human memory. For instance, a certain behavior continues to be a part of a society, even

when the original purpose of that behavior can no longer be recalled. This supports the study

of Kollmuss & Agyeman (2002) stating, that old habits act as a very strong barrier, which are

often overlooked in literature on pro‐environmental behavior.

Bourdieu uses the wording ‘cultural unconsciousness, ‘mental habit’ and ‘set of basic, deeply

interiorized master‐patterns’ when designating his key concepts (Bourdieu, 1997). The

concept of habit has broadened in scope over time to stress the bodily as well as cognitive

basis of action and to emphasize inventive as well as habituated forms of action. This means

that habit is practical rather than discursive, and/or pre‐reflective rather than conscious. It is

interesting to discuss what kind of implications peoples’ habits can have on pro‐

environmental behavior and this is also significant for future behavior change campaigns. .



27

4.2. Policy Framework

Due to the reported data gap in the DPA‐system on WEEE (DPA‐Statestik, 2010), it was found

important to get an insight into the DPA‐system’s diagram on the producer responsibility.

This diagram will be used when interpreting information from interviews.

4.2.1 DPA System

The DPA‐System is in charge of administrative tasks associated with the rules on EPR under

the WEEE‐Directive, end‐of‐life batteries, and end‐of‐life vehicles (appendix 2.B). There is a

wide range of actors obliged to follow regulations on EPR by law (figure 4‐2‐1), meaning that

they are responsible themselves for organizing and financing collection and handling of WEEE

as well as reporting this information to the central manufacturer register (producer register)

at the DPA‐System (EU Directive, 2002b).

Figure 421

DPA‐Systems’ diagram on actors whom are responsible on terms of the Extended producer responsibility (DPA‐System, 2010)



28

Fig. 4‐2‐1 illustrates the different actors that are affected by the EPR. On the one side there are

producers and importers, their collective schemes, and distributors, and on the other side of

the figure are the consumers, the public municipal collections sites, haulers, and

environmentally approved recycling companies. Each of these have obligations to follow the

law, however the specific obligations for each actor will not be further investigated. The

framework will be used in order to get an insight into where this diagram/framework might

be lacking when it comes to keeping track of the flow of WEEE. Therefore key‐informants

from selected actors within the different groups were interviewed, see figure below.

Figure 422.

Jernpladsen a/s is an environmentally approved recycling company specialized in

environmentally sound destruction of electrical and electronic products (Jernpladsen, 2010).

DPASystem is an independent non‐profit organization established in pursuance of the Danish

Environmental Protection Act. The purpose is to administer the rules on EPR for e.g. electrical and

electronic equipment (DPA‐System, 2010).

Vestforbrænding is an environmental company creating solutions in the waste management field.

They are aiming at minimizing wastage and pollution, and treat waste as a resource

(Vestforbrænding, 2010).

Elgiganten markets consumer electronics and household accessories. They recognize the

importance of treating obsolete electronics in an environmentally friendly manner in order to

reduce the burden on the environment (Elgiganten, 2010).

Overview of the interviewed key‐informants included in EPR.



29

5. Philosophy of Science and Methodology

This chapter will present the philosophies and methodologies that were used to address the

research questions of this thesis and include a description of the principles of different

scientific approaches and their relevance.

Throughout the course of the researchers education in Public Health Nutrition, the

researchers have been introduced to several different disciplinary approaches, including

natural sciences, social sciences and humanities, which form the basis for this current thesis.

5.1. Philosophy of Science This study attempts to understand human behavior and attitudes with regards to disposal of

small WEEE, as well as establish an understanding and estimation of the gap found within the

DPA‐System. It was therefore found relevant to include a combination of scientific approaches

in order to answer the research questions of the thesis in the most complete way possible.

Overall a positivist approach was used in the sense that the researchers aimed to gather

quantifiable data on consumers’ contribution to gap of WEEE, and then use this data to either

validate or invalidate the hypothesis. This approach was especially present in the section

when result from questionnaire were calculated and compared with the exact amount of

missing WEEE, as it allowed the researcher to distinguish from the data. Knowing that it

always can be questioned how objective the researchers can be when conducting a scientific

research, this limitation was taken into consideration (Birkler, 2005).

The topic of this study is within the field of social science. It was also important to incorporate

the hermeneutical and phenomenological approaches, to interpreted information based on

the lived world, how individuals act, understand and interpret the social constructions

surrounding them (Sokolowski, 2000; Kvale, 1996). As stated by Sokolowski (p. 147) “we have

two worlds, the world in which we live in and the world described by the mathematical science”

this thesis is trying to obtain knowledge combining both of these worlds.

This combined approach was the basis for designing the questionnaire and interviews to

collect both quantitative information on consumer actions with regard to disposal of small



30

WEEE, and qualitative information on the meaning of these actions and consumers’ attitudes

and awareness (Kvale, S., 1996). Once the quantitative data from the survey were analyzed,

deductive reasoning was applied and basic calculations were performed in order to quantify

consumers’ projected contribution to the gap (research question 1). To answer research

questions 2 and 3, and to strengthen and validate the empirical observations, qualitative data

was gathered by conducting semi‐structured interviews with key‐informants from selected

actors within the DPA‐system (Bryman, 2004).

A combined approach was deemed appropriate because while a purely positivistic approach

is useful for adding to the knowledge base on a subject, it will not strictly have allowed for

interpretation of the findings. On the other hand, using a purely hermeneutical approach

could have resulted in a never‐ending process of interpretation and exploration of the result

on consumers behaviors and attitudes, where new depths of complexities, subtleties and

uncertainties would have been continuously uncovered (Ezzy, 2002; Lunde, 2003).

5.2. Methodology Information gathered in the literature review (chapter 2) was used as a basis for further

investigation within the field of WEEE, and along with a 5‐weeks internship at NERI where

the WEEE data gap in the DPA‐System became evident to researchers. An understanding of

the different elements within the DPA‐System, and which possible factors could be

contributing to the data gap were used as a basis for the development of the hypothesis and

individual research questions. This thesis is therefore based on a hypothesis‐deductive logic,

as different empirical observations were accomplished working towards an either validating

or invalidating of the hypothesis (Birkler, 2005).

6. Methods

This chapter will present the literature search conducted for background information, as well

as present the methods used for gathering the empirical data. It was seen beneficial using two

types of methods for answering the research questions, seeing that qualitative and

quantitative methods vary in many aspects; from types of questions they pose, the data

collection instruments, the forms of data they produce and to the degree of flexibility built

into the study designs (Mack & Woodsong, 2005). Ethical considerations involved in the



31

process of developing and conducting the questionnaire and interviews will also be pointed

out.

6.1. Literature Search

In general online and offline sources were used to obtain relevant literature. Due to the

researchers’ proficiency in Danish and English, both languages were utilized during the

research.

6.1.1. Environmental Sciences Literature Search

The first literature review was conducted forming the background which led the researchers

to the focus of the thesis, establishing the link between WEEE and human health. For this

mainly offline sources were used. This was due to that the authors’ internship placement,

NERI, provided an archive of published studies on these matters. In order to narrow the

literature inclusion criteria were used with key‐words being: “link between E&H”,

“legislations on E&H”, “hazardous substances in WEEE”, “health effects”, “global issues on the

matter of WEEE”, “growth of WEEE”, “growth of EEE”, and “collection of WEEE”.

With regards to directives and regulations the web was used for the purpose of obtaining the

most up‐to‐date information. Websites such as Basel, UNEP and DPA‐System were employed.

Furthermore grey literature, e.g. video on ‘The Story of Electronics” (Story of Stuff, 2010).

The outcome of this literature review was used for the introductory pages of this thesis

because the authors found it important to establish how a subject such as WEEE is related to

researchers from a public health background.

6.1.2. Social Sciences Literature Search

A second literature search was conducted in order to find relevant data enabling comparison

of data derived from questionnaire concerning consumers E&H behavior and attitudes

towards disposal of small WEEE.

For the literature search on this matter NERIs’ archive could not be used. The literature

review was conducted on articles on ScienceDirect, Google Scholar and Elsevier, using

advanced search in English, small WEEE and consumers. Key words used for inclusion criteria

were: “consumer”, “household”, “environment and health”, “behaviors”, “attitudes”, “small



32

WEEE”, “disposal patterns” and “habits”. From these search words 38 articles surfaced,

however when reading the abstracts all were excluded except two articles (appendix 6.A).

Hence it can be established that there is a limited literature related to consumers E&H

behaviors and attitudes towards disposal of small WEEE.

As a tool for validating the empirically collected data on consumer behavior and attitudes

towards disposal of WEEE, two articles and the pro‐environmental framework was used to

understand and explain the topic. Interviews with selected key‐informants were also used in

order to confirm or disconfirm results from the questionnaire. The recognition from other

studies on the lack of data available on the topic confirmed the need for gathering own

empirical data (Darby & Obara, 2005; Saphores et al., 2009).

6.2. Online Questionnaire

Quantitative research was in the form of an online questionnaire (appendix 6.B) conducted

with focus on how consumer can contribute to the gap in the DPA‐System, with special focus

on the garbage bin, as well as to get an insight into whether E&H is reflected in the

respondents disposal patterns of small WEEE. The questionnaire was developed at the

internship at NERI, where some of the questions were analyzed. However due to this thesis

having a different focus that from what the researchers focused on at the internship, the

questionnaire had to be re‐analyzed.

6.2.1. Sampling Method & Target Group

A non‐probability sampling was used due to this sampling method being available to the

authors by virtue of accessibility (Bryman, 2004). The most common form for non‐probability

sampling is convenience sampling. For this, the authors used members of the population,

which were easily accessible. Convenience sampling was conducted knowing that it might

result in reduced quality and credibility of the collected data, however it was the most

efficient sampling considering the normal time constraints placed on a bachelors thesis.

Distribution was achieved by mailing the questionnaire to NERI’s‐ and the Metropolitan

University College mailing list and uploading the questionnaire on Facebook.



33

Adult population (from age 20 and up) was chosen as target group because it was estimated

that if looked at younger age there would be a bigger chance of reaching a group still living at

parents’ house and therefore would fall under their parents WEEE disposal patterns

(Christoffersen, 2004).

6.2.2. Development of Questionnaire

For the development and analysis of the questionnaire Survey‐Xact (S‐X) and Microsoft Excel

was used. Focus was on developing precise and understandable questions whilst still

obtaining satisfactory information. The questionnaire was created with the intent of only

taking approximately five minutes to complete. This was estimated to increase the response

rate and avoid possible biases (Bryman, 2004).

An introductory section was developed introducing the respondents to why the survey was

developed which was followed by 19 questions. Some of these being subdivided differently

according preceding answers. The respondents had to choose between responses

predetermined by the researchers. In few cases, the respondents were given the opportunity

of adding their own reply in addition to the choosing distinct multiple‐choice answers.

Only closed questions, enabling quantitative data, were used in the questionnaire due to that

that open questions are time consuming to administer and require greater effort from the

respondents, which could exacerbate the problem of low response rate (Mainz, 2003).

6.2.3. Data Collection

The questionnaire distributed on Aug.18th. 2010 and collected for analysis on Sep. 15th 2010.

Due to the distribution sites it is not possible to state the distribution rates of the survey.

However a total of 177 responded to the questionnaire. Of these 177 responses, 19 partly

completed the questionnaire. Hence questions appear where only 158 have responded.

Demographic data was used as variables looking at age, gender and educational level

(Christoffersen, 2004).

6.2.4. Reflections of Online Questionnaire

After gathering data from the questionnaire it became evident that the sampling method has

made it difficult to generalize the results to the whole Danish population due to distribution



34

sites in that the responses are biased towards higher response rates for people within the

category ‘higher education’ compared to the response rate within the category ‘shorter’ or ‘no

education’ this is illustrated in table 7‐1‐3. Due to distribution of the questionnaire to a

limited group of people, i.e. NERI, the Metropolitan University College and facebook friends,

the answers do not reflect a random sampling, and therefore responses may be biased

according to the sampling group, which may influence the validity and reliability if this

sample is to be representative of the general Danish population. Hence the authors are aware

of the risk that the findings may not reflect behaviors and attitudes towards small WEEE of

the general population. With these limitations in mind, the results from the questionnaire was

used to analyze the current consumers’/respondents’ disposal patterns of small WEEE as well

as to understand if knowledge of the relationship between E&H is detrimental in their

disposal patterns.

Interviews with selected key‐informants within the DPA‐System were conducted in order to

supplement data from the questionnaire on consumer behavior by elucidating the

transparency of functioning of the WEEE management system.

6.3. Qualitative Interviews As a supplement to the questionnaire, qualitative research was conducted in the form of semi‐

structured interviews with selected key‐informants. The key‐informants were found

important in enabling a better understanding of the consumers’ behaviors and attitudes

towards small WEEE as well as to elucidate the problematic areas of the waste flow of WEEE

in Denmark, from their point of view (Birkler, 2005). Semi‐structured interviews were chosen

due to its open structure enabling interviewees to answer more elaborately as well as

allowing the interviewers to ask more into the answers from the interviewees (Wengraf,

2004).

6.3.1. Target Group & Sampling Method

The sampling technique for the qualitative interviews was purposive sampling because the

authors wanted to select the most productive sample to answer the research questions

(Strauss & Corbin, 1990). Due to the frameworks in chapter 4, looking at pro‐environmental

behavior at the DPA’s diagram on actors within DPA, the sample was key‐informants with

special expertise in the field of EEE and WEEE. They were estimated to be able to contribute



35

with different aspects on the subject of consumer behaviors and attitudes towards small

WEEE; and on the waste streams of WEEE. Four interviews were conducted representing four

different actors within the DPA‐System as shown in figure 4‐1.

6.4.2. Development of Qualitative Interviews

Interview guides were developed for each interview and varied in structure and questions

due to focus changing depending on key‐informants main field of expertise e.g. consumer or

their role within the WEEE mass flow in the Danish system. However it should also be

mentioned that, as theory was generated along the way, data derived from interviews were

analyzed after each interview, and relevant findings were used when conduction questions for

the next interview, which therefore resulted in varying questions for each interview (Strauss

& Corbin, 1990). The questions allowed the interviewers to understand the ways in which the

key‐informants viewed his/her social world as well as being flexible in the conduct of the

interviews (Andersen, 2008).

The interview guides were organized into themes; covering the areas; consumer, E&H

behavior and the waste flow of WEEE and the questions for the interviews were structured

according to the research questions of this thesis (chapter 3.2). Questions were open and

open‐ended enabling into dept understanding for the focus area (Bryman, 2004). Attention

was on allowing space for flexibility and spontaneity for both the interviewer and the

interviewee, which enabled interviewees to respond more elaborately and in greater detail.

This form also enabled the interviewers to respond immediately to what interviewees’ said,

tailoring subsequent questions to information the interviewee provided (Mack & Woodsong,

2005).

6.3.3. Data Collection

For interviews the selected‐key informants were contacted by phone, where the researchers

introduced themselves, explaining the aim of the thesis and why it was recognized important

to have an interview with the selected key‐informant. After contact through phone, an e‐mail

was sent confirming time and date. An introduction to the aim of the thesis was again written,

where the interviewees also were asked if a recorder could be used for the interview (Lunde

& Ramhøj, 2003). Due to the authors having conducted an interview without a recorder and



36

seeing the limitations that could arise from only taking notes, the use of a recorder was seen

as important for the thesis and applied for the remaining interviews.

The semi‐structured interviews took place between 3rd Sep. and 18th Nov. 2010 and all of

them took place at a quiet setting at the interviewees’ work place. All interviews were aimed

at taking 45‐60 minutes. However, for the two first interviews (appendix. 7.B; appendix 7.D);

partly due to the fact that in the first interviews there was a need for keeping them flexible

because the scope of the thesis was still flexible. Having semi‐structured interviews enabled

the interviewers to get inspiration on different aspects of the problems concerning

management of WEEE (Kvale, 2007). In the two last interviews (appendix.7.F; appendix.7.H)

focus was more specific which made it easier sticking to the agreed time. For the last

interview the authors were only interested in very specific questions where data saturation

appeared only after 20 min. (appendix 7.H).

For the analysis of data, all interviews were transcribed except the first interview (appendix

7.B). This was due to the interviewers not having access to a recorder. Notes were therefore

taken along the interview where a summary was developed right after. The authors were

aware of the limitation with only taking notes, the risk of not capturing everything that was

said (Bryman, 2004). Hence in order not to exclude the data obtained from this interview, the

summary was afterwards mailed to the key‐informants who then confirmed the content of the

summary. For the rest of the interviews transcripts were written the following days after

interview took place.

6.3.4. Reflections on Interviews

In order to maximize the quality and the efficiency of data derived the research could have

benefitted by conducting a pilot interview; however this was not prioritized due to limited

time. It could also have been a strength conducting interviews before sending out the

questionnaire; but this was not possible because the questionnaire was developed at the

internship at NERI. If this had been the case, there could have been many aspects that could

have enlightened the authors and aspects that could have gotten covered in the questionnaire.



37

6.4. Ethical Considerations Ethical considerations were involved when developing and conducting the questionnaire and

interviews (Kvale & Brinkman, 2009; Weathington, 2010).

For the questionnaire the respondents were informed that they would be anonymous, this

was an attempt to increase their confidentiality to the researchers as well as to increase the

possibility of people filling out the questionnaire. The respondents were also informed about

the aim of the study involving them in the reason for their importance.

Before starting each interview the selected key‐informants were informed that they had the

right to be anonymous when using data obtained from the interviews. All of the key‐

informants did not mind that their names would be used in the thesis, however the

researchers chose to only use the name of their workplace to protect the key‐informants in

case something was said that could jeopardize their position. Informed consent was obtained

before using the key‐informants in the thesis either orally or written (appendix 7.B; 7.D; 7.F;

7.H).

7. Results & Analysis of the Empirical Collected Data

This chapter will present the results and analysis of the empirically collected data and the

conclusions that can be drawn thereof. The questionnaire contained 19 questions, however,

the questions deemed most appropriate in light of the research questions were included for

analyses. First, as background, a comparison of the amount of WEEE being marketed versus

what is being collected will be presented, inspired by the report ‘Greening Electronics’

(Thomsen et al., in press). The findings from the questionnaire will be presented and

supplemented with the qualitative data; including the characteristics of the respondents, the

factors influencing consumers’ disposal patterns of small WEEE and other contributing

factors of the gap in the DPA‐System.

7.1. The DPA Data Gap on WEEE

In order to quantify the actual DPA data gap on WEEE, data from the DPA‐Systems WEEE

reports were used to calculate the exact amount of WEEE not being reported (DPA‐Statestik,

2010; appendix 7.A). In 2009, the difference between marketed and collected EEE/WEEE was



38

66.380 tons (Figure 7‐1‐1). This also appears to be the case for the previous years 2007 and

2008. Unfortunately, it is unknown whether this ”missing” WEEE is due to it being disposed of

incorrectly, e.g. in the garbage bin or whether it is simply going unreported within in the

waste treatment processes in Denmark, because a full mass balance has never been conducted

(Kjærdam, 2010). This prevents the documentation of recovery and recycling of the materials,

e.g., that emissions from the WEEE management system are kept at a minimum, which is of

utmost importance for protecting the environment and health.

Figure 711

7.1.1 Respondents Characteristics

To give an impression of the sample used for the questionnaire table 7‐1, 7‐2 and 7‐3

illustrate the demographics of the respondents. 57.1% of respondents were women (42.9%

men). The mean age of respondents was between 26 and 35 years (43.5%), and the majority

of the respondents had obtained at least some higher education (54%). The total number of

responses was 177. However, as mentioned in chapter 6.2.3, the amount of respondents

replying to the questions differed.

Tons of WEEE sold, collected and treated 2007‐2009 (appendix 7. A) Inspired by figure in Thomsen, 2010 p. 15.



39

TABLE 711

TABLE 712

Age Respondents Percentage 20‐25 y. 39 22,0% 26‐ 35 y. 77 43,5% 36‐ 50 y. 40 22,6% >50 y. 21 11,9% Total amount of respondent 177 100,0%

TABLE 713

Educational level Respondents Percentage None 7 4,0% Short (tradeschool) 14 8,0% Middle long (bachelor) 60 34,1% Long (master) 95 54,0% Total amount of respondent 176 100,0%

7.1.2. Consumer Disposal Patterns of Small WEEE

Figure 7‐1‐2 illustrates the average amount of small WEEE consumers’ dispose of on a yearly

basis. This has been estimated relevant in order to evaluate to what extent the consumers

might contribute to the gap in the DPA‐statistics on marketed and collected EEE.

Gender Respondents Percentage Man 76 42,9% Woman 101 57,1% Total amount of respondent 177 100,0%



40

Figure 712

This figure shows that the majority of the respondents (89%) discard between 0‐6 small

WEEE per year. This results in approximately two pieces of small WEEE per person annually.

Next, the respondents were asked how they dispose of their small WEEE (table 7‐1‐4). From

this table it shows that the consumers are generally disposing of their small WEEE correctly

based on the fact that 73.8% (B,C,D) of the respondents use correct disposal methods when

discarding their small WEEE. From these findings it can be concluded that the individual

respondent is fairly conscious about how to dispose of his/her small WEEE and hence the

consumers’ might not be the biggest contributor of the DPA’s data gap.

TABLE 714

How do you discard your smallWEEE Respondents Percentage A. Garbage bin 25 14.5% B. Apartment complex WEEE collection system 58 33.7% C. City WEEE collection system 16 9.3% D. Municipal Waste Collection Site 53 30.8% E. Save at home 12 7% F. Give away 6 3.5% G. Other 2 1.2% H. Total amount of respondent 172 100%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

0‐2 3‐6 7‐10 >10

Respon

dens

Small WEEE disposed per year.

How many pieces of small e‐waste do you throw out on a yearly basis? (e.g. mobile, rechargers, small kitchen equipment etc.)



41

14.5% of the respondents reported using the general household garbage bin. This will be used

as a basis for estimating the potential amount the consumer might be contributing to the gap.

In order to calculate the exact amount of small WEEE disposed of in the garbage bin, different

components were used:

‐ Two randomly small WEEE appliances were weighed to give approximations. The

results were an average milk frother weighing roughly 0.1 kg. and a hairdryer

weighing 0.5 kg.

‐ The percentage of respondents who disposed of waste incorrectly (14.5%)

‐ The number of the current Danish population from 20 years and up (4.2 mill.) was

found (Danmarks Statestik, 2010)

‐ The total amount of WEEE going unreported in 2009 (66.380 tons) (figure 7‐1‐1).

Comparing these numbers (121 and 605 ton) against the gap of WEEE in the DPA‐System

(66.380 ton) it can be estimated that the annual consumers’ contribution to the gap is

between 0.18% and 0.91%. These findings were used to answer research question 1, how are

the consumers contributing to the gap in the DPAsystem. The garbage bin could have been a

possible factor for how the WEEE was getting disposed of incorrectly and therefore

contributing to the gap. But from the findings above it can be concluded that the consumers’

contribution to the gap in DPA‐System due to inappropriate disposal of WEEE is low.

As mentioned in chapter 3.2. the attic‐effect could also be a contributing factor to this gap. But

as the research question only focused on the disposal of small WEEE in the garbage bin, due to

the E&H consequence thereof and that the findings from table 7‐1‐4 indicated that 7% of the

respondents save their small WEEE at home; it was not found relevant to calculate the

estimated amount. However it should still be noted as a possible contributor to the gap.

A. Milk frother Calculating a small WEEE weighing 0,1 kg 0.1 kg. × 2 = 0.2 kg. 4.2 mill. × 0.2 kg. = 840.000kg / 1000 = 840 ton 840ton × 0.145 = 121 ton in the garbage bin

B. Hairdryer Calculating a small WEEE weighing 0,5 kg 0.5 kg. × 2 = 1kg. 4.2 mill. × 1kg. = 4.200.000kg /1000 = 4.200 ton 4.200ton × 0.145 = 605 ton in the garbage bin



42

7.2. Respondents E&H Behavior and Attitudes towards Small WEEE

This section will go through results from the questionnaire on whether E&H plays a role in

respondents’ behaviors and attitudes towards their disposal patterns of small WEEE. For

analyzing these findings the Pro‐Environmental Behavior framework was used looking at the

effects of demographic and external and internal variables.

7.2.1 Respondents’ ProEnvironmental Awareness

In order to understand if the respondents’ behaviors and attitudes are influenced by thinking

or being aware of the E&H consequences when disposing their small WEEE questions were

asked accordingly.

Figure 721.

Percentages drawn from Figure 7‐2‐1 show that nearly 40% of the respondents take the E&H

into consideration on a daily basis when discarding their small WEEE, with 39.8% answering

occasionally and 26% saying no. From this the conclusion can be drawn that an overwhelming

majority that does take E&H into consideration when disposing their small WEEE. This

corresponds with finding from Elgiganten, that consumers are prone to stating that they care

about the environment, however when it comes to the actual behavior this is not the case

0

10

20

30

40

50

60

70

Yes Occasionally No

Respon

dents

Do you, on a daily basis, think about that your ways of discarding small‐WEEE can have negative effects/consequences on the environment and public health?



43

(appendix 7.H). It was therefore found interesting to understand if E&H concern regarding

disposal of small WEEE is reflected in the respondents disposal patterns (table 7‐2‐1).

TABLE 721

Table 7‐2‐1 shows that of the respondents answering ‘yes’ to thinking about consequences of

their actions, only 3.3% of them throw their small WEEE in the garbage bin, whereas 90%

(B,C,D) of those saying ‘yes’ in the same group use correct ways of disposal ways. There is a

difference when comparing this to the respondents who said no, where 55% (B,C,D) use

correct ways of disposing of their WEEE, and where still 19% discard the WEEE in the

garbage bin. Thus, the biggest percentage of the respondents using the garbage bin to discard

these wastes is found within the groups answering ‘occasionally’ or ‘no’ which could be an

indication that they are not considering E&H when disposing their small WEEE.

From the findings above it can be concluded that when considering E&H effects when

disposing small WEEE, it can result in a positive pro‐environmental behavior. Hence E&H is

reflected in consumer behaviors and attitudes.

External Factors

Institutional Factors

Due to the pro‐environmental framework recognizing that institutional factors can act as a

factor for whether a person is acting pro‐environmentally or not this was found interesting to

investigate (Kollmuss & Agyeman, 2002).

How do you discard you small‐WEEE combined with: Do you, on a daily basis, think about that your ways of discarding small‐WEE can have negative effects/consequences on the environment and public health? Yes Partly No Total A. Garbage bin 3.3% 20.3% 19% 13.7% B. Apartment complex WEEE collection system 40% 34.4% 26.2% 34.2% C. City WEEE collection system 11.7% 4.7% 7.1% 8.1% D. Municipal Waste Collection Site 38.3% 29.7% 21.4% 31.7% E. Save at home 5,0% 7,8% 14,3% 7,5% F. Give away 0,0% 3,1% 9,5% 3,7% G. Other 1,7% 0,0% 2,4% 1,2% H. Number of replies in total 60 64 42 161



44

TABLE 722

Table 7‐2‐2 shows that 45.2% of the respondents answering ‘yes’ to thinking about E&H

consequences when disposing their small WEEE, have a municipal waste collection

arrangement in close proximity of their residence. Of those answering ‘no’ to the same

question only 21% have a municipal waste collection arrangement.

Of those thinking on a daily basis about E&H effects when disposing small WEEE, only 13.2%

did not know if there was a municipal waste collection site in close proximity to their

residence. Of those who said they did not think about proper disposal, there were 40% who

did not know if they had this kind of arrangement. Through analyzing this data it has been

recognized that there is a correlation between institutional factors such as availability of

municipal waste collection systems on whether people discard their small WEEE correctly or

not.

In addition to this finding the respondents were asked what they thought to be the best

possible way to improve the collection of small WEEE. 60.2% answered; that a special

collection system for small WEEE running along with the general waste system would

improve the collection rate. This corresponds to the findings from interviews where key

informants mentioned that the consumers are more prone to acting pro‐environmentally if

the actions are more convenient (appendix 7.F; 7.H; Kollmuss & Agyeman, 2002). They

therefore highlighted the importance of proper institutional factors for enabling consumers to

properly discard of their small WEEE (appendix 7. D; appendix 7. H).

How do you discard you small‐WEEE combined with: Do you, on a daily basis, think about that your ways of discarding small‐WEE can have negative effects/consequences on the environment and public health?

Collection system E&H‐ concern

Yes No Don’t know Total

Yes 45.2% 34.6% 13.2% 36.7% Occasionally 38.7% 38.3% 53.3% 39.2% No 21% 28.4% 40% 26.6% Total amount of respondent 62 81 15 158



45

TABLE 723

How do you think the collection of small WEEE can be improved? Respondentet Procent introduction of a new tax system for WEEE 59 36.6% Special collection system running parallel with the general waste system 97 60.2% Better return system with dealer 68 42.2% By increasing demand for the producer to easily recycle products 66 41.0% Do not know 6 3.7% Other 3 1.9% Total 161 100.0%

Economic Factors

Key‐informants pointed out the motivational factor of economics for improving collection

rates of the small WEEE (appendix 7.F; 7.H). This corresponds with table 7‐2‐3 where 36.6%

of the respondents recommended a tax system for the collection of small WEEE. These

conclusions show economical incentives might improve the collection rates.

Demographic Factors

The pro‐environmnetal behavior framework illustrates demographic factors such as gender

and years of education to have an influence on pro‐environmental behavior. These variables

were included as they supplement the answer to research question two.

Education

In order to understand if educational level plays a role when it comes to thinking pro‐

environmentally, the respondents education was correlated with whether they think on a

daily basis about that wrong disposal of small WEEE can affect E&H.

TABLE 724

Do you, on a daily basis, think about that your way of discarding small-WEEE can affect the environment & health? – according educational level.

Educational level None Short Medium Long Total

Yes 20.0% 14.3% 35.8% 42.7% 37.3% Occasionally 80.0% 64.3% 37.7% 34.8% 39.9% No 60.0% 21.4% 26.4% 24.7% 26.1% Total amount of respondent

5 14 53 85 161



46

The results from table 7‐2‐4 show that educational level does have an influence when

considering the E&H consequences of one’s action. Those respondents’ who said yes to

thinking about E&H consequences on a daily basis, were generally the most educated: 42.7%

had a long education, 35.8% had medium long education, whereas 14.3% had short education

and 20% had no education. In contrast, of those who said no to this question, 60% did not

education whereas those with a long education only represented 24%.

Gender & Age

For understanding if gender and age plays a role in relation to thinking about E&H

consequences, these variables were correlated with whether they responded “yes” or “no” to

thinking about E&H consequences on a daily basis when discarding their small WEEE. Table

7‐2‐5 shows that there was no different between men and women within the group

answering yes. However it was noted that 13% more men (33.3%) than women (20.2%)

responded ‘no.’ In regards to thinking ‘occasionally’ thinking about E&H there was a

difference of 16.8% between the genders with more women (47.2%) than men (30.4%). This

can be an indication that in general there are more women than men that think about the

consequences of not disposing small WEEE correctly.

TABLE 725

Do you, on a daily basis, think about that your way of discarding smallWEEE can affect the environment & health? – according to gender.

Gender Men Women Total Yes 37.7% 37.1% 37.3% Occasionally 30.4% 47.2% 39.9% No 33.3% 20.2% 25.9% Total amount of respondents

69 89 158



47

Figure 722

Figure 7‐2‐2 illustrates that 65% of respondents in age group >50 answered ‘yes’ to thinking

on a daily basis about E&H consequences of wrong disposal of small WEEE, compared to

28.1% in age group 20‐25, 28.6% in age group 26‐35 and 47.2% in age group 36‐50. From this

it is evident that there is a steady decrease in the younger age groups. This can indicate that

the older one is the more one thinks about how to dispose of small WEEE and its potential

affect on the E&H.

7.3 Other Explanations for Data Gap on WEEE Through the interviews conducted it was realized that the DPA’s diagram (figure 4‐2‐1) does

not include all the streams of WEEE. The authors’ questions at each interview focused on

asking the key‐informants about the likelihood of what the consumers’ contribution to the gap

might be, and what other possible explanations could exist for this gap.

The findings were evaluated and compared with the policy framework. Afterwards the

diagram from chapter 4.2 was modified to illustrate the findings, see figure below.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

20‐25 26‐35 36‐50 >50

Age

No

Some=mes

Yes

Do you, on a daily basis, think about that your way of discarding small‐WEEE can affect the environment & health? – according age



48

Figure 731

In figure 7‐3‐1 the green boxes are illustrating the four interviewed key‐informants along

with other boxes of contributing factors. The green lines are the pathways where WEEE flows

between actors with the risk of not being reported to the DPA‐system. Some of the reasons for

why WEEE goes unreported is illustrated in figure 7‐3‐1 and touched upon below.

The Consumers

Figure 7‐3‐1 illustrates that the consumers are placed on the right side of the DPA diagram,

and from there several of the different ways the consumer can dispose their WEEE are shown.

Some of these pathways e.g. donation of WEEE, and giving away can contribute to the gap

because they are leading the WEEE out of the DPA‐System (DPA‐System). This was at first

assumed to be equal with treated wrongly, however it was realized that this is not the case.

A modified DPA diagram illustrating the possible waste flows going unreported within the DPA‐System



49

There are several ways the consumers can discard their small WEEE where it will be treated

correctly (Miljøministeriet, 2010). However, there is still the possibility that the small WEEE

can end up in poor treatment systems e.g. due to disposal in the garbage bin. This is why the

consumers are of great importance, as both the key‐informants and Darby & Obara state, the

willingness of the individual consumer is crucial for the effectiveness of the system, because

they are empowered to decide where they send their EEE when they get discarded (appendix

7.C.; 7.E.; Darby & Obara, 2005). As was stated in the literature research in chapter 6.1, there

is a finite amount of data on the quantity of small WEEE being discarded in the garbage bin.

This was also confirmed by the key‐informant from Vestforbrænding, who told that they have

not made any investigations on the amount of WEEE found in the regular waste they receive.

The key‐informant explained that they have been performing a few sample tests of single

trucks but that she was not in possession of them, and that the validity of the outcome was

very poor. Instead she elaborated on the importance of informing and motivating the

consumers, which will be elucidated in the discussion section (appendix 7.E).

BusinesstoBusiness

From the interviews (appendix. 7.A, 7.C) it became evident that the trading of EEE and WEEE

between businesses (producers, businesses, and environmentally approved recycling

companies) does not have to be reported in the DPA‐System. This is problematic as the EPR

requirements are defined at national level where obligations for reporting needs to be

summarized before a final report containing a complete overview of the WEEE flow is to be

realized. See figure 7‐3‐1, where the green line that shows the environmentally approved

recycling companies placed in the left of the model connects with the business/consumer on

the right side of the model, this represents business‐to‐business WEEE flows.

As stated in the WEEE‐Directive, every EEE product that is sold on the Danish market has to

be covered by EPR (DPA‐System, 2010b; appendix 2.B). As such there is an obligation for each

producer to report the amount of EEE they put on the market, inherently within a

responsibility to treat the end‐of‐life EEE products, i.e. WEEE, according to EPR principles

(Weeeregistration, 2010). However, there is not an obligation to report WEEE to the DPA‐

system, only the amount of marketed EEE. Hence, each producer can only offer the business to



50

take back the product when it has become WEEE, and here a WEEE flow uncovered by the

DPA‐statistics can occurs. Reporting to DPA only happens on the amount collected at the

municipal sites, because each business has the right to treat and trade their WEEE as a

commercial product (Kjærsdam, 2009). These businesses have the opportunity to trade their

small WEEE at environmentally approved recycling companies e.g. Jernpladsen. The key‐

informant from Jernpladsen explained that it is voluntary to report data to the DPA‐system

because they are not a part of EPR and collective schemes (appendix 7.B). There is limited

data available on the trades between business‐to‐business and therefore requires great effort

in order to estimate how much of this unreported trade is contributing to the gap.

WEEE Changing Definition

Another identified contributor to the gap is that WEEE is changing names throughout the end‐

of‐life‐cycle; the first step is when it goes from being EEE to useless EEE, after which it

becomes shedder material. Thereafter it is turned into separate elements that have to be

preprocessed in order to become raw material ready for reuse (Thomsen, in press). An

example could be a TV, which in the end of‐life‐circle amounts to x kg. of copper, iron, plastic

etc. This is a problem because the private environmentally approved recycling companies are

not included in DPA reporting system. Thus they are not following the different categories

within EPR system, and hence the WEEE will data‐wise disappear out of the DPA‐System

(Kjærsdam, 2009).

Private Treatment Facilities

Some of bigger companies have realized that WEEE is a source of valuable raw materials and

have therefore become an income source to recycle (appendix 7.D). Companies that sell a

large amount of EEE yearly have established their own treatment facilities to process their

own WEEE. In some cases they receive WEEE from outside their own group. The European

Recycling Platform is an example of a processing system, which has been established by

producer companies where WEEE has become a side business with surplus every year

(European Recycling Platform, 2010). This is a positive innovation of the traditional system

where WEEE normally is a cost for the company (appendix, 7.D). Based on the findings from

the interview with the key‐informant from the DPA‐system, it was assumed before the



51

interview with Elgiganten that they together with a few other companies have their own

treating system: The European Recycling Platform. However, the key‐informant from

Elgiganten did not confirm this; he stated instead that ERP was a collective scheme system

that they used to fulfill their own EPR in respect to WEEE products (appendix 7.H). This does

not correspond with the information given on EPR website, which states that Elgiganten is a

co‐owner of ERP (European Recycling Platform, 2010). Hence the key‐informant was not in

the possession of more detailed knowledge on Elgigantens treatment system of WEEE.

In spite of this it is still unclear whether European Recycling Platform also functions as an

environmentally approved recycling company, if they also receive WEEE from private

companies/users which do not have to be reported to the DPA‐system like other private

recycling companies e.g. Jernpladsen which are not included in EPR (Kjærsdam, 2010;

appendix 7.B). For that reason, it has also been illustrated in figure 7‐3‐1 as another possible

contributor to the DPA‐Systems data gap. This leads to the next possible factor which is also

associated with these collective schemes.

The Collective Collection Schemes

The DPA‐system was implemented with the purpose of insuring that those who produce EEE

are responsible for environmental impacts throughout the whole life cycle of EEE, from

resource extraction to disposal, recycling and reuse (appendix 2.B). Furthermore, it was

established with the intention to minimize the environmental burden (DPA‐System 2010,

Web1.) This responsibility is partly realized by paying collective collection schemes to

organize the WEEE treatment within systems approved to treat WEEE according to best

available practices. According to “Ansvarsoverdragelse af tilbagetagningspligten for WEEE og

BAT” report written by DPA‐System there are strict rules for how EPR can be transferred

between producer and other actors within WEEE treatment (DPA‐System, 2010c).

Nevertheless, the key‐informants from DPA‐System mentioned that there still are situations

where it is not clear who has the EPR for the WEEE (Appendix 7.C; Darby & Obara, 2005).



52

Secondhand WEEE and Illegal Sale of WEEE

The term second‐hand includes different aspects which all can contribute to the gap. Firstly,

export of secondhand is a common trend among NGO’s where they run campaigns to collect

second‐hand EEE and send it to developing countries for charity reasons. This has also

become a new trend among big companies, e.g., the key‐informant form Elgigannten

described their campaign to collect used pc’s and send them to schools in Africa (appendix,

7.H). Secondly, another element of this term second‐hand EEE is that it often illegally sold to

Eastern Europe or developing countries; which elucidated in the report ´waste without border

in the EU´ (European Environment Agency, 2009). They key‐informant from DPA‐System also

mentioned this aspect as a possible large explanation for the WEEE gap within the DPA‐

System. He emphasized the problems related to this, which included poor collection systems

and lower standards for management of hazardous substances by these countries. This is

estimated to be one of the factor for why the WEEE illegal exported from Denmark (European

Environment Agency, 2009; appendix, 7.D). He explained that one of the reasons for this could

be due a lack of proficient oversight controlling the containers being exported (appendix 7.C;

Kjærsdam, 2009) This issue was found intriguing, but due to time limitations is was not

investigated further.

8. Discussion of Results & Recommendations

Through the process of this thesis several points have been found that are worth discussing.

This chapter will discuss the results obtained from the empirically collected data.

8.1. Are the Consumers contributing to the Gap? This thesis set out with the purpose of answering the hypothesis ‘the consumer contributes to

the data gap in the DPA‐System due to disposal of their small WEEE in the garbage bin’. The

findings from the questionnaire indicate that the consumers are not a significant contributor

to the gap. As previously, stated 14% of the respondents use the garbage bin to dispose of

their small WEEE (table 7‐1‐4). This finding is lower than what the researchers had

anticipated. However this finding is important despite the term “small WEEE,” which indicates

these equipments are small and hence probably do not take up much weight. It is estimated

that the consumer contributes with approximately 121 to 605 ton of small WEEE in the



53

garbage bin per year compared to the 66.380 ton in the gap, this is still an amount that should

not be ignored. In reality this should not happen at all considering the hazardous substances

that are released into the environment when WEEE is incinerated with other wastes. Hence

the researchers still stress the importance of focusing on altering consumer behaviors.

There are many caveats concerning the amounts consumers are estimated to contribute. For

instance the researchers did not ask how many large WEEE people throw away, hence

hypothetically, if the same number of people threw away just one e.g. refrigirator as threw

away one hair dryer, this could account entirely for the gap. However the researchers still feel

the need to stress the importance of paying attention to small WEEE. Based on interviews, it

can be assumed that consumers have a tendency to throw out their small WEEE solely based

on the fact that electronics are present in so many objects used in peoples daily routines,

which then easily slips through the consumers consiousness that it in fact is WEEE. Hence

people need to be more informed about what exactly small WEEE is, in order for them to

correctly identify what small WEEE is and what it is not. However, eventhough they might

learn to recognize what small WEEE is this does not mean that they will be able to pay

attention to their actions as habits are strongly rooted in our behaviors (Bourdieu, 1997). This

will be discussed further below.

8.2 E&H behaviors and attitudes

In order to improve the collection rates of small WEEE it is necessary to know what

influences consumer behaviors. The findings illustrate that there is a correlation between

the correct disposal patterns and respondents consideration of E&H consequences when

disposing their small WEEE. However it can be difficult to measure respondents’ awareness

of E&H impacts when disposing of their small WEEE because, as mentioned, the disposal of

small WEEE probably happens infrequently and perhaps involve little thought when

disposed of (Darby & Obara, 2005; appendix 7.D). This is where the concept of habitus is

interesting (Bourdieu, 1997). The size of small WEEE means that they are relatively easy to

dispose of in the general garbage bin hence people throwing small WEEE out can be due to

merely a habit. Habits act as a big barrier for people acting pro‐environmentally (Kollmuss

& Agyeman, 2005) and due to the notion that the importance of correct disposal of small

WEEE is relatively new, people likely give minimal thought to the fact that small WEEE are



54

electronics, as opposed to items such as teddy bears, milk frother etc. and it will take time to

alter people’s mind on this matter (appendix 7.D). Because habits are formed over time

altering peoples habits will not happen over night; and based on findings concluding the

importance of institutional factors it can be said that both informational campaigns as well

as political actions are necessary in order to improve collection of small WEEE (Bourdieu,

1997). This corresponds with the pro‐environmental behavior framework which

emphasizes that the best criteria for pro‐environmental behavior to occur is when internal

and external factor act simultaneously (Kollmuss & Agyeman, 2002).

External Factors

Institutional Factors: In relation to pro‐environmental behavior and E&H consequences the

results indicate that when disposing small WEEE people are more prone to being aware if

there is a waste system at their place of residence. This statement is supported by the fact

that based on the group not thinking about E&H when disposing their small WEEE, 40%

said that they did not know about any kind of waste arrangement at their place of residence.

This could be due to them not being aware of it or that they simply do not have a waste

arrangement at their residence. It is interesting when asking the respondents how they

think the collection rates of small WEEE can be improved. 60.2% of the respondents

recommended that in order to improve collection rates of small WEEE improved

institutional factors should be set in place. Hence important factors for the success criteria

of the collection system is largely reliant on consumers making the effort themselves of

disposing their small WEEE which is, based on findings, increased if proper institutional

factors are in place. There are municipal waste collection sites around Denmark, however if

people are not informed about using these, these sites are not enough in itself (Thomsen, in

press). All people may not live in a place where these municipal waste collection sites are

easily accessible, which often increases the chance of people disposing incorrectly

(Petersen, 2006). From interviews it was found that when is easy for the consumers to

dispose of their small WEEE the percentages of correct disposal raises simultaneous

(appendix 7.H). This corresponds with the success of the municipality of Copenhagens’

initiative on placing a ‘red box’ at household residential sites in the inner city, which has

proven to increase the collection of small WEEE (Petersen, 2006). When new institutional



55

factors are introduced this increases awareness to the consumers that currently do not pay

attention towards correct disposal of their small WEEE (Darby & Obara, 2005; appendix 7.F,

7.H, 7.B, 7.D). However this can be discussed when looking at table 7‐2‐2, which compares if

people are thinking about the E&H consequences and whether there is a collection system

at place of residences. This table shows that there is a strong link between respondents who

think about the consequences on E&H and the percentage that had a collection site, where

the ones who did not think about consequences do not know whether there was collection

system for small WEEE at place of residence. This can be an indicator of the importance of

information campaigns, thus it is not enough to have institutional factors that improve

convenience behavior, people will have to know about them and the benefits of using them.

Economic Factors

Interviewees felt that economic factors are a great driving force for people acting pro‐

environmentally and they highlighted it as a powerful motivational factor (appendix 7.F;

7.H). However they felt that is was not easily discussed or evaluated. The key‐informant

from Elgiganten pointed out that it is not charity that motivates the majority of the

consumers for acting pro‐environmentally, but that the money is the ruling driving force

(appendix 7.H). According to him, their campaigns success criteria for collecting used

computers depended on the power of this single motivational factor (appendix 7.H). The

key‐informant from Vestforbrænding also stressed the power of economical motivational

factors for the possibility of improving collection rates of small WEEE (appendix 7.F).

However should people be rewarded for handing in their WEEE? A suggestion could be to

implement tax systems on WEEE, in order to increase collection rates (appendix 7.F), but is

this sustainable? The key‐informant from Vestforbrænding stressed the success of the

current tax system on water bottles, however it should be noted that a reason for this

success is also that this system has been in place for approximately 20 to 30 years

(appendix 7.F) hence it has become a habit of the people in the society to hand in their

water bottles. But perhaps with time as the importance of correct WEEE disposal is being

recognized this will be reflected in the consumers.



56

Internal Factors

Locus of Control & Emotional Factors: When it comes to a subject such as WEEE and having

the pro‐environmental framework in mind which sees locus of control and emotional

involvement as a factor for acting pro‐environmentally (Kollmuss & Agyeman, 2002); it can

be discussed if disposal of WEEE and the health and environmental effects is too intangible

for people to comprehend because it can be difficult to see the link between WEEE and the

environment & human health. If this subject is too intangible for consumers to relate to the

chance of them feeling that they can bring about change is small (Kollmuss & Agyeman,

2005). And as previously mentioned it has been recognized that it has become difficult for

consumers to recognize what EEE is and what is not, due to the fast innovation of these

electronics, where more and more products now contain electronic components in them,

which were not present a couple of years back (appendix 7.D; Darby & Obara, 2005)

Through the process of understanding the various reasons for the missing data of WEEE in

the DPA‐System, it became evident that there are many contributing factors for the 66.308

tons of WEEE going unreported in 2009. The researchers still question where this gap is due

to the WEEE disappearing, e.g. getting exported, disposed of incorrectly or if in fact the

WEEE is being proberly managed when disposed of but is just not being reported to the

DPA‐System. In the interviews the problem of business‐to‐business was pointed out as

being a considerable contributor (appendix 7.B; 7.D).



57

8.3. Recommendations Some recommendations have been given throughout the discussion but it was found

relevant to bullet a few of the major ones.

Figure 831

8.4. Quality of Research

8.4.1. Strengths and Limitations

A combination of methods were used to obtain empirical data for answering the research

questions. This can be seen as a strength because a combination of these methods allowed

the researchers to supplement the quantitative data with qualitative data. Additionally, the

sample of the questionnaire was relatively high with up to 177 respondents. The sample

may not represent the general Danish population, but with this sample size the findings can

still provide an estimate of how the situation is with regards to consumer behavior and

attitudes towards the disposal of small WEEE.

Recommendations:

• More scientific studies are needed that investigate the reasons for the missing data

within the DPA‐system. Data is essential in order to develop effective policies and

adjustments to improve proper management of the collection of WEEE.

• More scientific data and literature investigating the consumers’ behaviors and

attitudes towards disposal of small WEEE would be recommended in order to

develop efficient large‐scale informational campaigns aiming at altering consumers

behaviors

• It could be interesting to establish a collection system for small WEEE similar to the

battery collection system where there is a box at all residences.

• A tax system on small WEEE could be an option to cover all levels of collection of

small WEEE motivating people to dispose of their small WEEE.

Recommendations



58

A limitation of the study is that the collection of data could only take place within a set

timeframe, hence aspects that were found interesting to investigate in order to better

answer the research questions had to be left undone. Here amongst the possibility of

interviewing consumers in order to gain a better understanding of what might lie behind

the behaviors focused on in the questionnaire. Additionally, it was found that some

wordings in the questionnaire might have led to some confusion e.g. the word ‘occasionally’

was used. This word has left it up to the respondent to interpret what defines occasionally

and it also complicated the analysis due to the researchers not being able to place the

occasionally answer in either the yes or no group.

By pilot testing the questionnaire the problematic areas could have been revealed, however

due to time constraints this was not an option.

8.4.2. Validity and Reliability of Empirical Study

Validity refers to the extent to which a concept, conclusion or measure corresponds

accurately to the real world. In other words, the degree to which evidence and theory

supports the interpretations of the results (Golafshanim, 2003). Therefore, the validity of

the data is crucial in order for it to be accurately interpreted. The reliability of the obtained

data is also of importance in order for the data obtained to be usable for other studies as

well (Golafshanim, 2003).

Validity & Reliability of the Online questionnaire

It has been a challenge measuring the validity of the data from the questionnaire due to

limited comparable literature. Furthermore, due to the distribution sites of the

questionnaire, the answers do not have the same validity and reliability as if a more random

sampling method had been collected; enabling a more general picture of the population.

From analyzing results it became evident that the respondents are relatively pro‐

environmental. However, it can be discussed whether these findings are reliable. With 53%

of the respondents having a higher education the sample is biased towards people with a

higher education. The answers could also have been biased because respondents could have

exaggerated their waste management behaviors towards behaviors that are perceived to be



59

ethically sound – disposing the small WEEE at waste collection sites ( Bryman, 2004).

A definition of small WEEE was provided in the introductory page of the questionnaire,

however there might still have been confusion on this matter. This has become apparent to

the researchers during the collection of data, in that it might be unclear for the general

consumer what products contain electrical and electronic components due to the endless

shapes and sizes (Darby & Obara, 2005).

The questionnaire was designed so respondents had to answer before being able to

continue the questionnaire. This was done to avoid respondents skipping questions, to

exclude half answered questionnaires which could result in different response rates for

each question. Through the process of analyzing the findings it became evident that the half

answered questionnaire had not been excluded, therefore the response rate was not

calculated. This allows for the opportunity to question the reliability of this data.

Validity & Reliability of interviews

Interviews with selected key‐informants provided useful information supporting some of

the data from the questionnaire and enabled the researchers to form an understanding of

the waste management problems within Denmark. With regards to obtaining information

on vulnerable matters it was noticed especially at one of the interviews that the researchers

touched upon issues that the key‐informant did not want to elaborate on. These questions

were in relation to producer responsibly, on how far these responsibilities reach. Therefore

even though the researchers planned on not using too many leading questions for the

interview, it was inevitable in some cases in order to get closer to the sought after

information.

The validity of the data obtained on consumer behavior and attitudes from the interviews

can be questioned in that they only talked from their point of view. Hence in general the

study could have been more valid in relation to the consumer part if qualitative data had

been obtained from the consumers’ point of view. Furthermore, the study could have been

strengthen by including more interviews from different key‐informants increasing the



60

validity and reliable of the data in general; hence caution should be taken in order to

generalize the findings from the empirical data collected.

9. Conclusion

Coming from a public health background and having an internship at NERI it became

apparent relatively early that understanding how WEEE can affect human health, and the

importance of controlling the WEEE streams, is essential and an important subject that

inspired the motivation for writing this thesis.

The thesis set out to investigate the link between WEEE and public health through a

literature review; and through empirically collected data the consumers’ disposal patterns

of small WEEE, E&H concern is reflected in the consumers’ small WEEE disposal patterns

and to get an insight into how actors in the DPA‐System might contribute to the gap of

WEEE.

From the literature search it can be concluded that there is a link between the quality of the

environment in relation to human health. From the empirical data it can be concluded that

the majority of the respondents discard their small WEEE correctly and that relatively few

save their small WEEE at home. Based on this data the consumers are not a big contributor

to the gap of WEEE missing in the DPA‐System. Rather it has become evident how many

factors influence the gap of WEEE missing in the DPA‐System.

Environment and health concern is reflected in the consumers’ disposal patterns of small

WEEE; showing that the possibility of small WEEE being disposed of correctly increases if

the consumer thinks about the environmental and human health consequences of improper

disposal.

Even though results from the questionnaire indicated that consumers are not disposing of

large amounts of small WEEE in the garbage bin, the information derived from interviews

contradicted findings from the key‐informants that recognized the possibility of consumers

disposing in the garbage bin due to a lack of understanding what is, and is not, EEE. Hence

the study still wants to emphasize that more literature is needed on consumer behaviors

and attitudes towards small WEEE. This is vital if imminent future targets of the WEEE‐



61

Directive and DPA are to be met, in order to best control the WEEE streams and hence

protect the health of the population. Information is also essential in order to design effective

WEEE collection systems understanding consumers behaviors and attitudes towards their

disposal of small WEEE because the system is largely reliant on consumers making the

effort to dispose of their WEEE correctly, which can be difficult if the infrastructure is scarce

and information lacking.

The thesis has contributed with new knowledge in a field relatively new and unexplored.

Hence the researchers emphasize that the study can be used as a springboard for further

research within the area of consumer disposal patterns of small WEEE.

10. Further Perspectives

Our planet is a wonderful place to live, work and play but no matter what walk of life, race,

creed or nationality; people prefer clean water, pure air and fertile fields. Legislations have

been established for this matter, to protect the environment and human health against our

own actions. However everything cannot rely on law. Consumers’ willingness to fight for the

quality of the environment and human health is crucial. People might not feel emotionally

detached to an issue such as WEEE, they need to realize the consequences of their actions if

they are disposing of their small WEEE incorrectly. They need to know that they can make a

difference, voting for the environment through correct disposal of their small WEEE.

The focus on WEEE is still relatively new but with growing electronic waste streams this

focus is likely to increase in the future. Living in an era with climate change problems

soaring the question is not if, but when will actions be taken at all levels, from legislative

policy to household management.



62

11. References

Andersen, I. (2008). Den Skinbarlige Sandhed – om Vidensproduktion inden for Samfundsvidenskaberne, 4th edition, Forlaget Samfundslitteratur, 2008

Barba‐Gutiérrez, Y., Adenso‐Díaz, B. & Hopp, M. (2008). “An analysis of some environmental consequences of European electrical and electronic waste regulation, Resources, Conservation and Recycling”, vol. 52, no. 3, 2008, pp. 481‐495.

Basel Convention. (2010). Basel convention basics [Homepage of Basel convention], [Online] [22.03.2010] Available: http://www.basel.int/convention/basics.html [Accessed 25.11.2010].

Birkler, J. (2005). Videnskabs Teori. Danmark: Munksgaard Danmark, pp. 5‐139

Bonde J.P. et al. (2010). ’Miljø og Sundhed’, 16 årgang nr. Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed, Copenhagen.

Bourdieu, P. (1997)5. “Habitus: a cultural theory of actionin”, In: Swartz, D., Culture and Power: the sociology of Pierre Broudieu, The university of Chicago, 1997, pp. 95116

Bronfenbrenner, U. (1994). ‘Ecological models of human development’, International Enclypedia of Education, 2nd edition, Vol. 3, Oxford: Elsevier. Reprinted In : Gauvain, M. & Cole, M. (eds), Readings on the development of children, 2nd Ed. NY: Freeman, 1993, pp. 37‐43.

Bryman, A. (2004). Social Research Methods. 2nd edition. New York, Oxford University Press, pp 3‐521.

Chancerel, P., Meskers, C.E.M., Hageluken, C. et al. (2009). ‘Assessment of Precious Metal Flows During Preprocessing of Waste Electrical and Electronic Equipment’, Journal of Industrial Ecology, Vol. 13, no.5, pp. 791‐807.

Christoffersen, N.,M., (2004,). ´Familie udvikling i det 20. Århundrede´, Socialforskningsinstituttet. København, 3 pp. 1‐175

Commission of the European Communities. (2003). Communication from the Commission to the Council, the European Parliament and the European Economic and Social Committee’ – A European Environment and Health Strategy, Brussels, 11.06.2003, 338 final.

Danmarks Statestik. (2010). Statestikbanken. [Online] [Updated: 13.12.2010] Available at: http://www.statistikbanken.dk/FOLK1 [Accessed 13.12.2010]



63

Dansk Miljøundersøgelser (2010). Emissioner, Bæredygtighed, og Risikoanalyse [online][updated 01.02.2010] Available at: http://www.dmu.dk/omdmu/afdelingerorganisation/systemanalyse/emissionerbaeredygtighedogrisikoanalyse [updated 10.12.2010].

Darby L., Obara, L. (2005). "Household Recycling Behaviour and Attitudes towards the Disposal of Small Electrical and Electronic Equipment", Resources, Conservation and Recycling, vol. 44, no. 1, 2005, pp. 17‐35.

DPA‐System. (2010). Om DPASystem. [online][updated 01.02.2010] Available at: https://www.dpa‐system.dk/da/DPA/Om‐DPA‐System.aspx [Accessed 10.12.2010].

DPA‐System. (2010b). Forhandlere og Distributører [Online][updated 01.02.2010] Available at: https://www.dpa‐system.dk/da/WEEE/Andre‐aktører/Forhandlere‐og‐distributører.aspx [Accessed 14.12.2010].

DPA‐System. (2010c). Ansvarsoverdragelse af tilbagetagningspligten for WEEE og BAT. [online][updated April.2010] Available at: https://www.dpa‐system.dk/da/WEEE/Omdpasystem/Dokument‐‐og‐regelsamling.aspx [Accessed 14.12.2010].

DPA‐System. (2010d). Web1 Private forbrugere [online][updated 19.04.2010] Available at: https://www.dpa‐system.dk/da/WEEE/Andre‐aktører/Forbrugere/Private.aspx [Accessed 14.12.2010].

DPA‐Statestik. (2010). WEEE og BAT 2009, DPA‐System, online][updated 07.10.2010] Available at: http://www.dpa‐system.dk/da/WEEE/Omdpasystem.aspx [Accessed 14.12.2010].

Elgiganten. (2010) [online][updated ‐‐.‐‐.2010] Available at: http://www.elgiganten.dk/is‐bin/INTERSHOP.enfinity/WFS/store‐elgigantenDK‐Site/da_DK/‐/DKK/CC_ViewPagelet‐

ByCategoryID?CatalogCategoryID=RFwKeQuwG4EAAAEoUmFm8ILw [Accessed: 15.11.2010]

Environment Canada. (2004). Screening Level Human Health and Ecological Risk Assessment for Generic Ewaste processing Facility.

European Recycling Platform. (2010). [online][updated ‐‐.‐‐.2010] Available at: http://www.nera.dk/ [Accessed: 07.12.2010]

European Environment Agency. (2006). EEA Report No 10/2005, “Environment and Health”, EEA (European Environment Agency), OPOCE (Office for Official Publications of the European Communities), Copenhagen.



64

European Environment Agency. (2009). ‘Waste without borders in the EU? – Transboundary shipments of waste’. OPOCE (Office for Official Publications of the European Communities), EEA Report/No 1/2009, Copenhagen. pp.3‐18

EU Directive (2002. /95/EC of the European parliament and of the council of 27 January 2003 on the Restriction of the use of certain Hazardous Substances in Electrical and Electronic Equipment (RoHS). Official Journal of the European Union

EU Directive (2002b). /96/EC of the European parliament and of the council of 27 January 2003 on waste electrical and electronic equipment (WEEE) — joint declaration of the European parliament, the council and the commission relating to article 9. Official Journal L 3724‐39

Ezzy, D. (2002). "Hermeneutics " in Qualitative Analysis, ed. D. Ezzy, first edn, Routiedge, Australia, 2002, Victoria, pp. 23‐23‐32.

European Commission Environment. (2010). Recast of the WEEE and RoHS Directives proposed, [Online] [updated 06.03.2010] Available at: http://ec.europa.eu/environment/waste/weee/index_en.htm [Accessed 09.12.2010]

Ewasteguide. (2009). Definition of ewaste. [Online] [updated ‐‐.‐‐.2009] Available at:

http://ewasteguide.info/e_waste_definition [Accessed: 05.11.2010]

European Commission Environment Directorate General. (2007). REACH – in brief. [online] Available at: http://ec.europa.eu/environment/chemicals/reach/pdf/2007_02_reach_in_brief.pdf [Accessed 15.11.2010].

Frazzoli, C. et al. (2010). ‘Diagnostic health risk assessment of electronic waste on the general population in developing countries' scenarios’, Environmental Impact Assessment Review, vol. 30, no. 6, pp. 388‐399.

Free Dictionary. (2010) Garbage bin [online] [updated: 2010] Available at: http://www.thefreedictionary.com/Garbage+bin [Accessed 15.11.2010].

Frumkin, H. (2001) ‘Beyond Toxicity Human Health and the Natural Environment’. American Journal of Preventive Medicine, Vol. 20, Issue 3, pp. 234‐240.

Georgiadis, P. and Besiou, M. (2010). ‘Environmental and Economical Sustainability of WEEE Closed‐loop Supply Chains with Recycling: A System Dynamics Analysis’. The International Journal of Advanced Manufacturing Technology, Volume 47, pp. 5‐8.

Groß, R., Bunke, D.D., Gensch, C.‐O., Zangl, S., Manhart, A. (2008). Study on Hazardous Substances in Electrical and Electronic Equipment, Not Regulated by the RoHS Directive. Öko‐Institut e.V. Contract No. 070307/2007/476836/MAR/G4.



65

Jernpladsen. (2010). Jernpladsen: Profil. [online][updated:‐‐‐] Available at: http://jernpladsen.dk/?ID=123&pID=170 [Accessed 14.11.2010].

Jensen, T.S. (2010). “Hvad betyder Miljøet for Sundheden – Global og i Danmark”, Afd. For Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, I heftet ‘Miljø og Sundhed’, 16. årgang, nr.1, maj 2010, pp. 24‐32.

Kamper‐Jørgensen, F. (2004). “Nationale Folkesundhedsprogrammer i de nordiske lande”, Statens Institut for Folkesundhed, Uge skr. Læger 166/14, 29. Marts 2004, Copenhagen, pp. 1301‐1305

Kollmuss, A. & Agyeman, J. (2002). ‘Mind the Gap: why do people act environmentally and what are the barriers to pro‐environmental behavior?’. Carfax Publishing, Tufts University, Medford, MA, USA, Environmental Research Education Research, Vol.8, No. 3, pp.239‐257.

Kvale, S., Brinkmann, S., (2009). ‘Interview’, Copenhagen K, Denmark, Hans Reitzels Forlag

Kvale, S. (2007), 4. “Planning an interview study", In: Kvale, S. Doing: Interviews, ed. O. Flick, Owe Flick edn, SAGE Publications ltd., London EC1Y 1SP, pp. 34‐50.

Lunde, I.A. & Ramhøj, P. (2003). Humanistsik Forskning inden for Sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag, 3. oplag, Danmark: Akademisk Forlag

Mack, N., Woodsong, C., (2005). “Qualitative Research Methods: A Data Collector’s Field Guide”, Family Health International, Module 1.

Maibach, E., & Parrot, R.L. (1995). Designing Health Messages – Approaches from Communication Theory and Public Health Practice. United States of America: Sage Publications, Chapter 3, p. 41‐61.

Miljøministeriet. (2010) .Privat husholdninger [online][updated: 05.12.2009] Available at: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/Affaldskilder/Elektronisk_affald/Privat_husholdning/Private_husholdninger_2.htm, [Accessed 11.11.2010].

Petersen, K. (2006). Afrapportering af forsøg med indsamling af farligt affald og småt elektronikaffald i et villaområde i Københavns Kommune via en boksordning.Københavns Kommune, R98, pp.1‐39

Robinson, B.H. (2009). ‘E‐waste: An assessment of global production and environmental impacts’. Science of the Total Environment, vol. 408, no. 2, pp. 183‐191.

Saphores, J.D.M. et al. (2009). ‘How much e‐waste is there in US basements and attics? Results from a national survey’. Journal of Environmental Management, pp. 1‐10



66

Schluep M., Hagelueken C., Kuehr R., et.al. (2009). “Recycling from ewaste to resources.” Sustainable Innovation and Technology Transfer Industrial Sector Studies, UNEP, Germany, pp.1‐84.

Sokolowski, R. (2000). "The life world and intersubjectivity" In: Sokolowski, R.: Introduction to Phenomenology, ed. R. Sokolowski, First edition edn, Cambridge University Press, the united state of america, 2000, pp. 146‐146‐155.

S‐X. (2010). SurveyXact [online] [Available at: 08.11.2010] www.surveyxact.com

Story of Stuff. (2010). The Story of Electronics [Video], [published: 07.11.2010] Available at: http://storyofstuff.org/electronics/ [Accessed 08.11.2010]

Strauss, A., Corbin, J., (1990). “Basics of Qualitative Research – Techniques and Procedures for Developing Grounded Theory”, SAGE Publications, 2nd edition, Newbury Park,1990, California, pp. 1‐13.

Thomsen M., (2010), Greening Electronis‐Working Raport From Phase 2 DRAFT. NERI 2010, VAT No.: 10‐85‐93‐87.

Thomsen M., Sørensen P.B., Fisher P. (2006). “Risk Scenario Analysis”. ISEE and ISEA International Conference on Environmental Epidemiology, 2006, paris.

Thomsen, M. et al. (2006b). ‘Novel Methods for Integrated Risk Assessment of Cumulative

Stressors in Europe’. NoMiracle, pp. 34

Thomsen, M. Knudsen, L.E., Vorkamp, K., et.al. (2008). ‘Conceptual framework for a Danish human biomonitoring program’, BioMed Central, Environmental Health, published 05.06.2010, pp.1‐8

UNEP. (2005). ´Basel Convention Minimizing Hazardous Wastes: A Simplified to Guide the Basel Conventon´, United Nations Environment Programme, Swizerland, 2005.

UNEP. (2007). ‘Ewaste Volume II Ewaste Management manual´ , United Nations Environment Programme, Osaka 2007. Na t i o n s En v i r o n m e n t P r o g r a m m e

Vestforbrænding. (2010). Om Vestforbrænding[online], [updated ‐‐‐‐] Available at: http://www.vestfor.dk/web/hev/omvestforbraending [Accessed 08.11.2010]

Weathington B. L. , Cunningham, C. J. L., Pittenger D. J., (2010). ´Research Methods for the Behavioral and Social Sciences´ John Willey & Sons. Inc., Hoboken, New Jersey, edt. 1, chapter 7.



67

Weeeregistration. (2010). 16,11 –last opdate, WEEE Registration [Homepage of WEEE], [Online]. Available: http://www.weeeregistration.com/weee‐registration/denmark.html [2010,11/22].

Wengraf, T. (2004). ‘Qualitative research interviewing: biographic narrative and semistructured interviews’. London, Sage Publications, pp. 1‐299

Widmer, R. et al. (2005). ‘Global perspectives on e‐waste’, Environmental Impact Assessment Review, vol. 25, no. 5, pp. 436‐458.

Wong, M.H. et al. (2007). ‘Export of toxic chemicals – A review of the case of uncontrolled electronic‐waste recycling’, Environmental Pollution, vol. 149, no. 2, pp. 131‐140.

Frontpage:

Picture: taken by Bellis Clausen 16.12.2010

Figures:

Figure 2‐3‐1: Frazzoli, C., Orisakwe, O.E., Dragone, R. et.al. (2010). "Diagnostic health risk assessment of electronic waste on the general population in developing countries' scenarios", Environmental Impact Assessment Review, vol. 30, no. 6, pp. 388‐399. Figure from page 6

Figure 4‐1‐1: Kollmuss, A. & Agyeman, J. (2002). ‘Mind the Gap: why do people act environmentally and what are the barriers to pro‐environmental behavior?’. Carfax Publishing, Tufts University, Medford, MA, USA, Environmental Research Education Research, Vol.8, No. 3, p 257

Figure 4‐2‐1: DPA‐System. (2010). Aktør‐Diagram. [online] [updated: 07.01.2010] Available at: https://www.dpa‐system.dk/da/DPA/Om‐DPA‐System/Akt%C3%B8rdiagram.aspx [Accessed 01.11.2010]



68

12. Table of Content for Appendix

1

12. Table of Content for Appendix

Chapter 2. Appendix............................................................................................................................ 2 Appendix 2. A Table over 8 Public health epedimic.......................................................................... 2 Appendix 2. B – Producer Responsibility ............................................................................................... 3

Chapter 3. Appendix............................................................................................................................ 4 Appendix 3. A– 10 Categories of products.............................................................................................. 4

Chapter 6. Appendix............................................................................................................................ 5 Appendix. 6. A Figure over literature review on consumer........................................................... 5 Appendix. 6. B Questionnaire on management of electronic waste ........................................... 5 Appendix. 6. B Questionnaire on management of electronic waste ........................................... 6

Chapter 7. Appendix..........................................................................................................................10 Appendix 7. A –Data for model over tons WEEE from DPAsystem .............................................10 Appendix 7. B –No. 1. Interview With Jernpladsen A/S ...................................................................11 Appendix 7. C –Questions for DPASystem...........................................................................................15 Appendix 7. D No. 2 Interview with DPASystem .............................................................................16 Appendix 7. E Spørgsmål til Vestforbrænding ..................................................................................35 Appendix 7. F No. 3. Interview med Vestforbrænding....................................................................37 Appendix 7. G Spørgsmål til Elgiganten...............................................................................................46 Appendix 7. H –No.4. Interview med Elgiganten ................................................................................47

2

Chapter 2. Appendix

Appendix 2. A- Table over 8 Public health epedimic

Kamper-Jørgensen, F., 2004, “Nationale Folkesundhedsprogrammer i de nordiske lande”, Statens Institut for Folkesundhed, Uge skr. Læger 166/14, 29. Marts 2004, Copenhagen, p. 1303

3

Appendix 2. B – Producer Responsibility

Producer responsibility applies to all producers and importers marketing EEE within specified product categories in Denmark, including undertakings in other EU Member States selling their products through distance contracts or by internet trade directly to households in Denmark.

Producer responsibility means that producers and importers of EEE must:

register in the WEEE-System Producer Register, giving detailed information on product categories and labels. collect WEEE from private households at the municipal recycling stations in accordance with instructions given by WEEE-System. collect WEEE from trade and industry at their customers, or make an agreement with their customers on transfer of the producer responsibility. make sure that the WEEE that is collected undergoes special treatment at a treatment facility. inform treatment facilities about reuse and treatment of the products. pay all costs of transport and treatment of WEEE. provide security for future costs for transport and management of WEEE from private households. report data on volumes to WEEE-System regarding marketed products and WEEE that has been collected. assume collective responsibility for WEEE from private households that was marketed before 1 April 2006 (”historical waste”). Producers and importers may decide to discharge their functions individually or by joining a collective scheme.

http://www.weeeregistration.com/weee-registration/denmark.html

4

Chapter 3. Appendix

Appendix 3. A– 10 Categories of products

1. Large household appliances

2. Small household appliances

3. IT and telecommunications equipment

4. Consumer equipment

5. Lighting equipment

6. Electrical and electronic tools (with the exception of large-scale stationary industrial tools)

7. Toys, leisure and sports equipment

8. Medical devices (with the exception of all implanted and infected products)

9. Monitoring and control instruments

10. Automatic dispensers

http://www.weeeregistration.com/index.html

5

Chapter 6. Appendix

Appendix. 6. A - Figure over literature review on consumer

6

Appendix. 6. B - Questionnaire on management of electronic waste

Introduktion

Vi er to studerende som læser til bachelor i Global Ernæring og Sundhed på Proffessionshøjskolen Metropol. Som en del af vores Bachelor projekt er vi i øjeblikket i praktik hos Danske Miljø Undersøgelser (DMU), hvor vi er med til at løse et af deres igangværende projekter. Opgaven er udbudt af Miljøstyrelsen, som ønsker en grundig analyse af det danske affaldssystem med det formål at forbedre nuværende situation indenfor affalds håndtering og sænke de skadelige effekter på miljø og folkesundhed.

Vores opgave er, at undersøge forbrugerens (din) viden og vaner vedrørende håndtering af elektronisk affald.

Der er i alt 20 spørgsmål som ialt tager ca. 5-7 min. at udfylde. Du er selvfølgelig sikret anonymitet. Når du er færdig med at svare, trykker du på krydset nederst på siden.

På forhånd stor tak for hjælpe

Venlig Hilsen

Heidi Holm og Bellis Clausen

- Småt elektronisk affald er alt affald, der indeholder en ledning eller har kørt på batteri, for eksempel; Hårtørre, elpiker, tostmaskine, lommelygte, telefon, ledninger, oplader. 1. Køn

(1) Mand (2) Kvinde 2. Hvad er din alder? (6) 20-25 år (3) 26- 35 år (4) 36- 50 år (5) >50 år 3. Hvor bor du henne? (1) I større byer (flere end 30.000 indbyggere) (2) I mindre byer (færre end 30.000 indbyggere) (3) På landet 4. Hvilken uddannelse har du - eller er du i gang med? (1) Ingen (2) Kort (3) Mellem lang (4) Lang 5. Har du bil til rådighed? (1) Ja (2) Nej 6. Hvor mange stykker småt elektroniskt affald smider du ca. ud om året? (f.eks. mobiltelefon, dvs. ledninger, oplader og

køkken-redskaber) (1) 0-2 (2) 3-6 (3) 7-10 (4) >10

7

7. Hvad gør du med dit småt elektroniske affald? (1) Smider det i skraldespand (2) Benytter indsamlingssystem hos egen bopæl (boligforening eller lignende) (3) Benytter større indsamlingssystem opsat af kommunen (4) Bringer det til genbrugsplads (5) Gemmer hjemme (6) Giver videre (7) Andet Hvis andet, hvad? 8. Er der elektronisk affalds sortering på din bopæl? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke 9. Hvis nej, ville du aflevere dit småt elektronisk affald, hvis der var en særlig beholder på din bopæl?

(1) Nei (2) Tildels (3) Ja (4) Ved ikke 10. Synes du, at den danske affaldssortering er tilstrækkelig?

(1) Ja (2) Tildels (3) Nej (4) Ved ikke 11. Hvordan skaffer du dig af med din gamle mobiltelefon? (1) Jeg smider hele telefonen ud samlet i skraldespand el. lignende (2) Jeg smider telefonen ud og afleverer batteri særskilt (3) Jeg afleverer hele telefonen til genbrugsplads (4) Jeg afleverer batteri særskilt og resten til genbrugsplads (6) Jeg afleverer den, hvor jeg har købt den? (7) Gemmer hjemme (8) Giver videre (5) Andet Hvis andet, hvordan? 11. Tænker du til daglig over, at måden du sorterer dit elektroniske affald har konsekvenser for miljøet og din sundhed? (1) Ja (3) Tildels (2) Nej 12. Småt elektronisk affald skaber... (flere mulige svar) (1) Ingen risiko for udledning af sundhedsskadelige stoffer til miljøet (2) Risiko for udledning af sundhedsskadelige stoffer til vandmiljøet (3) Risiko for at der udledes sundhedsskadelige stoffer til luften (4) Risiko for tab af værdifulde metaller, som guld, sølv, kobber,aluminium og jern. 13. Korrekt indlevering af elektronisk affald skaber mulighed for... (flere mulige svar) (1) Genanvendelse af metaller som guld, sølv, kobber, aluminium og jern (2) Nedsat udledning af miljøfarlige stoffer (3) Nedsat exponering med tungmetaller

8

14. 10 friske fra professoren

Vidste du, at der hvert år bliver solgt elektronik der svarer til 30 kg pr. indbygger, men at der kun bliver indsamlet ca. halvdelen?

Viste du, at en gennemsnitlig dansker, ifølge Miljøstyrelsen, er omgivet af 70.000 kemikalier i løbet af en dag - nogle af dem fra elektronik?

Vidste du, at den elektronik du smider ud i skraldespanden bliver kørt til forbrænding, hvorved du f.eks. bidrager til udledning af miljøfarlige stoffer til den luft vi indånder?

Vidste du, at de farlige stoffer der udledes til luft falder ned og forurener vores jord og vandsystemer og kan havne i din krop f.eks. via af den mad du spiser? Vidste du, at EU har indført en lovgivning om korrekt elektronisk håntering der skal sikre miljø og sundheds tilsstanden; og at alle medlemslande skal leve op til disse standarder? Vidste du, at du kan skåne miljøet ved at aflevere dine elektroniske produkter? De indeholder mange metaller, som kan genindvindes og genanvendes. Vidste du, at batteriet fra din mobiltelefon skal behandles forskelligt, og at det er op til dig at aflevere det særskilt? Vidste du at øget genindvinding af metaller i elektronisk affald medfører mindsket udledning af miljøfarlige stoffer og et bedre miljø, som resulterer i bedre sundhed for alle? Vidste du, at bæredygtig produktion betyder en øget genanvendelse som erstatter forbruget af råmaterialer, hvilket resulterer i en nedsat belastning af miljøet? Vidste du at når du køber elektroniske produkter med mærket ”svanen” eller ”blomsten” er du garanteret at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags? Viste du, at der i 2008 blev solgt 162.000 tons elektronik, hvoraf kun 77.000 blev korrekt indsamlet og behandlet? 15. Vil du fremover ændre din håndtering af småt elektronisk affald? (1) Ja (2) Tildels (3) Nej (4) Ved ikke 16. Hvordan mener du, at man kan øge indsamlingen af elektronisk affald? (1) Ved indføring af retur-pantsystem (2) Særligt indsamlingssystem parallel kørende med det almindelig affaldssystem (6) Bedre tilbageleveringssystem hos forhandler (4) Ved øget krav til producenten om nemmere genanvendelige produkter (5) Ved ikke (7) Andet Hvilket andet? 17.Hvordan mener du, at man bedst kan reducere mængden af småt elektronisk affald? (flere mulige svar) (6) Ved øget levetid af produkter (2) Ved bedre reperationsordninger (5) Mere restiktiv lovgivning med højere afgifter (3) Bedre information til forbrugeren (4) Det er ikke muligt at reducere mængderne af affald (7) Ved ikke (8) Andet Hvilket andet? 18.Hvordan vil du helst modtage yderligere information om småt elektronisk affald? (flere mulige svar) (1) Nyheds- og OBS-udsendelser (2) Radioudsendelser (3) Aviser (4) Ugeblade (5) Husstandsomdelte informationsfoldere (6) Reklamer (7) Internettet (8) Brugsvejledning i pakken med småt elektronik

9

(9) Andet 19. Har du fået lyst til at opsøge mere information om håndtering af småt elektronisk affald? (1) Ja (2) Tildels (3) Nej, der interesserer mig ikke (4) Jeg ved allerede meget om problemet med elektronisk affald 20. Vil du fremover købe mindre småt elektronik? (1) Ja, efter dette vil jeg tænke mere over mit forbrug og bortkast af elektronisk affald (2) Tildels (3) Nej, har ikke lyst til at ændre mine vaner når det kommer til køb af elektronik (4) Jeg gør allerede hvad jeg kan for at reducere indkøb af nyt elektronik

10

Chapter 7. Appendix

Appendix 7. A –Data for model over tons WEEE from DPA-system

Data from DPA-Systems yearly WEEE repors available: https://www.dpa-system.dk/da/WEEE/Omdpasystem.aspx [page: 13, 15-16]

All data is precented in tons.

84.268 - 146.448 = 66.380 tons

Houshold Business Total

2007 Sold 130.944 34.878

Collected 77.533 1.260

Treated 77.436

2008 Sold 125.801 29.151

Collected 75.082 1.335

Treated 76.410

2009 Sold 118.189 28.459 146.448

Collected 82.642 1.626 84.268

Treated 83.393

11

Appendix 7. B –No. 1. Interview With Jernpladsen A/S

Interview med: Representant fra Jernpladsen A/S,

Interviewer: Bellis Clausen and Heidi Holm

Sted: Jernpladsen A/S, Vandtårnsvej 90, 2860 Søborg

Dato: 14. oktober 2010 kl. 10-12

Tid: (01.51.52 min.)

Tilstede: Repræsentanten fra Jernpladsen, Heidi Holm, Bellis Clausen and Marianne Thomsen.

Interview blev udført som et semi-struktureret interview imellem interviewer og interviewede, følgende spørgsmål

blev inddraget i løbet af mødet, og blev besvaret løbende. Notater blev taget hvorefter et referat blev lavet. Det vil

derfor ikke gennemgå spørgsmålene systematisk, men præsentere den viden der blev oplyst gennem mødet.

Spørgsmål til møde på Jernpladsen a/s

1. Organisations beskrivelse, kan du kort beskrive hvem i er og hvad i står for? 2. Hvilke kunder har i? (individer, virksomheder, producenter etc.) – hvem har i faste aftaler

med? 3. Har I faste aftaler når i eksporter jeres råvarer? 4. Kan du fortælle lidt om hvordan i kommer i kontakt med nye kunder? Promoverer i meget

jer selv? 5. Har i ca. tal på hvor mange kunder i har? Hushold i forhold til virksomheder, producenter. 6. Hvor stort et område dækker i? 7. Hvad har i forbedret gennem tiden med hensyn til genindvinding af affaldet? 8. Håndterer i alt jeres skrot selv eller sendes der også meget videre? 9. Hvordan får i nye aftaler i hus? 10. Er der et godt samarbejde mellem virksomheder og jer? 11. Synes du, at der er et business‐to‐business gap? 12. Kan du fortælle os lidt om behandlingsprocesserne af småt elektronisk affald? 13. Når skrottet er genindvundet til nye råvarer hvad sker der så med de råvarer? 14. Har i et samarbejde med producenter som kan bruge råvarerne?

12

Bekræftelse af referat Hej Henning Vi skriver vedrørende et interview vi havde med dig den 3.Sep.2010 sammen med Marianne Thomsen fra DMU. Vi fortalte dig dengang om vores bachelor project som nu er ved at være ved vejs ende. Da du har været en informations kilde, sender vi dig hermed et referat af mødet med håb om, at du kan gennemlæse referatet og bekræftige det. Vi vil endnu en gang gøre dig opmærksom på, at etiske retningslinjer er taget i brug. Ved eventuelt brug af data fra mødet i opgaven, vil du fremstå som repræsentant fra Jernpladsen. På forhånd mange tak. Mvh. Heidi Holm & Bellis Clausen P.S. Du er velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis du har nogle kommentarer til dette referat. Heidi Holm: 60 60 38 39 Bellis Clausen: 20 68 74 14 Det er i det store hele ok, dog med undtagelse af følgende

• ” Når f.eks. kommune X sender deres computere til Jernpladsen og derved ikke

benytter producent ansvar, så bliver affaldet i stedet for registreret hos Jernpladsen.

Skal være::

• Når f.eks. Kunde X sender deres computere til Jernpladsen og derved ikke benytter

producent ansvar, så bliver affaldet i stedet for registreret hos Jernpladsen.

Held og lykke med færdiggørelsen Med venlig hilsen Henning Christensen Jernpladsen a/s

13

Referat af interview med Jernpladsen

• Jernpladsen er en mellemstor virksomhed, som har en del at sige i forhold til forhandlinger med

miljøstyrelsen.

• Jernpladsen er et anlæg der tager sig af storskrald. De arbejder kun inden for business‐to‐business

(dvs. Jernpladsen modtager skrot fra producenter og forbruger virksomheder). Når f.eks. kommune X

sender deres computere til Jernpladsen og derved ikke benytter producent ansvar, så bliver affaldet i

stedet for registreret hos Jernpladsen.

• Jernpladsen er baseret på individuelle aftaler med kunderne.

• Der kommer også små virksomheder som f.eks el‐installatører der kommer og afleverer deres kabler,

dette forgår ved små vægte.

• Alt på Jernpladsen bliver registreret, det forgår således at lastbilerne bliver vejet ved indkørsel og

ved ud kørsel, derved får man differencen, der bliver målt op i kg. og tons. Når vægten er blevet

indregistreret bliver der kontant afregnet per kg. som er sat efter kursen på den enkelte vare, en kg.

pris der bliver sat efter verdens markeds prisen pr. dag.

• Jernpladsen har et opdelings system efter renhed af f.eks. hvert enkelt metal. Jern har f.eks. op til

flere klassificeringer efter mængden af urenheder det indeholder.

• Hvis jern indeholder f.eks. beton, maling eller andre former for metaller bliver det kaldt for

urenheder, i nogle tilfælde bliver dette sendt til Shredder hvis de ikke selv kan separere materialerne

fra hinanden.

• Forhandleren der indleverer varen kan selv vælge, om han vil stå for sin inddeling og derved få en

højere fortjeneste, eller om de vil lade jernpladen stå for det og lade dem gøre arbejdet men også

indtjene fortjenesten.

• De forskellige fraktioner bliver oparbejdet på Jernpladsen til det niveau som de mestrer og derefter

bliver det sendt videre i systemet, typisk til udlandet hvor de har aftaler med forskellige

smelteværker som er specialiseret i nedsmeltning og oparbejdning af hvert enkelt råmateriale.

• Blandede kabler bliver sendt til Kina hvor plastikket bliver håndsorteret. Der er penge i dette, da

systemet i Kina fungerer således, at man kan genvinde de plastik kabler ved at smelte det om til rent

plastik. (blå kabler, røde, hvide bliver smeltet hver for sig = rent plastik). I Europa bliver kabler

hakket og blæst, hvilket ikke giver lige så rent resultat som i Kina, da der kun kommer blandet plastik

ud af det.

• Jernpladsen tænker på miljøet og vil derfor gerne tage sig af at miljøskadede materialer/stoffer kan

afleveres hos dem, selvom det koster dem penge at komme af med det.

• Repræsentanten fra Jernpladsen er overbevist om, at skrot ikke bare bliver dumpet f.eks. i havet,

skove osv. for så havde vi vidst det, da vi så nok havde set eller hørt om det.

• Nu bliver der indført et nyt Affalds Data System som kommer til at blive styret af Miljø Center

Roskilde. Det bliver dem, der overordnet skal samle alt det indregistrere affald. Alle skal nu

indrapportere, også alle små producenter og derfor bliver business‐to‐business nu kortlagt. Med

dette system, håber man nu på, at den totale mænge kommer til at blive registreret.

14

• Det nye Affalds Data System fra Sep. 10‐2010 skal erstatte ISAG.

• Repræsentanten undrer sig over hvorfor der ikke er nogen lov der kræver, at det bliver oplyst hvad

der er af materialer i produkter der kommer ind i landet og som igen skal kunne håndteres? F.eks.

bliver beryllium i biler ikke oplyst, hvilket kan være skadeligt for den som skal afmontere f.eks. bilen.

• Der er og kommer nok altid til at være en del procenter som mangler i systemet, hvis man holder

tallene fra solgt og indsamlet op mod hinanden, da der er muligheder for at varer/skrald bliver solgt

videre som second‐hand varer, NGO’er som sender f.eks. mobiler ud af landet til velgørende formål.

Der er også forvirring i, at de forskellige materialer skifter navn når de passerer igennem hele

systemet. For producenterne ser de det som elektronik/skrot, men når det kommer på Jernpladsen

bliver det set som råmaterialer f.eks. jern, aluminium, metal osv. Dette er altså to systemer, som ikke

hænger sammen.

• Jernpladsen arbejder med at opgradere det skrot de får ind. Således at det der er blevet set som skrot

får værdi som rå materiale og kan bruges igen. Så at det igen bliver til en handelsvare.

• Der kører en sag mellem Miljøstyrelsen og forskellige genbrugspladser, om hvorvidt de skal gå under

R24‐ Genindvindings stationer, eller om de går under R 20 forberedelse til genindvindings station

15

Appendix 7. C –Questions for DPA-System

Dato og tid: 14.10.2010, 10am

Vi er to studerende fra Metropol højskolen som læser Bachelor i global sundhed og fødevare politik. Vi har

været i praktik hos Danske Miljø Undersøgelser hvor vi har fulgt DMU´s opgave omkring e-waste hvor de

blandt andet skal skildre e-waste mass flow og klargøre hvilke farlige stoffer e-waste kan indeholde. Dette fandt

vi interessant og især hvordan elektronisk affald påvirker miljø og folkesundhed – som vi igennem review af

litteratur fik bekræftet i form af et klart link mellem elektronisk affald og sundhed. Derudover har vi fra møder

fået viden om Danmarks nuværende gap med hensyn til indsamling af elektronisk affald, og blev derfor

interesserede i at finde ud af forbrugerens rolle i forhold til dette. Vores bachelor opgave kommer derfor til at

kigge på forbrugerens vaner og tanker med hensyn til elektronisk affald, hvor hvidt sundhed spiller en rolle i

deres tankegang og hvor hvidt de spiller en rolle i gappet.

Vi har valgt to former for dataindsamlings metoder hvor den ene er interview af nøglepersoner, hvor du i vores

opgave bliver betragtet som en. Vi har skrevet spørgsmål som skal lægge op til en dialog omkring emnet hvor vi

der igennem vil finde de svar vi ønsker.

Vi regner med at selve interviewet vil tage 45-60 min, det er blevet os pålagt from vores uddannelsessted at vi

skal optage/ transskribere mødet, men vi vil selvfølgelig tage højde for anonymitet og etiske hensyn.

Spørgsmål:

• Hvor stor en rolle, tror du, at forbrugeren har i forhold til gappet af elektronisk affald?

• Kunne du forestille dig, at mere ansvar på forbrugeren kunne være muligt i stedet for kun DPA?

• Hvilke initiativer bliver der gjort for at inkludere forbrugeren i elektronisk affalds afflevering? – hvis ikke noget

- Hvorfor er der ikke mere fokus på forbrugere?

• Ved du noget om forskellige elektronisk affalds indsamlings systemer hos private?

• Ved du hvorfor DK har valgt den strategi som de har med hensyn til at ansvaret er nationalt?

• Har du nogle forslag til hvordan e-waste systemet kan forbedres endnu mere?

• Hvor tror du, at størstedelen af den manglende mængde af elektronisk affald bliver af? Hvad er årsagen til

gappet?

• Ser du det som en fordel eller ulempe, at der er op til producenten selv at indberette business to business?

• Hvordan kan det være at DPA ikke vælger at indføre krav om indberetning fra business to business?

• Hvad er strategien hvis en producent ikke indberetter deres data for hvor meget de sælger og samler igen?

• Bliver DPA-systemets årlige rapport sendt direkte til EU? - og bliver den godkendt på trods of det store

business-to-business gap den fremviser?

• Hvordan ville du beskrive at den danske situation er styret f.eks. er det markeds økonomi eller strengt politisk

styre? - og ser du som bedste løsning med hensyn til hvordan den elektroniske affalds sorteringen er lige nu?

16

Appendix 7. D -No. 2 Interview with DPA-System Interview med: Representant fra Dansk Producent Ansvar -System


Sted: Vesterbrogade 6D,4., 1780 København V

Dato: 14. oktober 2010 kl. 10-12

Tid: (01.51.52 min.)

I: Vores fokus er forbrugeren og de her mange forskellige muligheder der er på hvor de smider deres affald ud henne. Hvor smider folk det hen eller ryger det ud af systemet, ja hvor bliver det af.

X: Ja…

I: Hov vi skal lige huske at spørge om det er okai at vi bruger dit navn I opgaven.

X: Ja Ja…

I: Super

I: når ja vi så har vi været til møde med jernpladsen.

X: Ja i Bagsværd

I: Ja, han nævnte nemlig også mange af alle de her forskellige muligheder der kunne være på eller til at forklare gabet. En af dem, som han sagde, var ret interessant, han mener, at tingene nok ikke forsvinder men at de bare får skiftet navn gennem systemet og på den måde ser ud som om de forsvinder ud af systemet.

X: Hmm…

I. Det er jo ikke sådan, at vi finder masser af skrald liggende rundt omkring i landet, altså må det jo..

X: Ja, det bliver jo samlet op et eller andet sted, ja præcis.

I: Men det er lidt den, hvad er det folk gør, og hvad bliver der gjort for at få folk med i det.

X: Ja

I: Ja også bare det der med, at vi jo kommer med en baggrund, der er i global ernæring og mad politik, så det har været det der med at finde ud af, at der er jo rigtig meget man kan skrive om e-waste. Der er jo rigtig mange problemer inkluderet i emne. Men vi ligesom prøve at få det ind på noget, vi kan bruge i forhold til vores baggrund. Vi kikker på det der med forbrugerens vaner, tanker og hvor meget det er inkluderet at sådan sundhed, ja hvor meget tænker de over hvad de smider ud og hvordan det påvirker indirekte og i nogle lande jo også direkte.

X: Ja.. ja

I: Derfor har vi lavet et spørgeskema, som vi har haft sendt ud, og tror der er ca. 200 der har svaret på det. Det er meget basis det spørger bare om, hvordan folk kommer af med deres skrald og om de smider det i skraldespanden. Jeg tror, der var 14%, der svaret ja til skraldespanden, og også hvor mange stykker de smider ud om året. Altså det var ikke sådan helt vildt….. Ha Ha HA og så tager man sig selv dagen bagefter i at stå med en lille elpisker og selv er lige ved at smide den ud, jeg tror ikke rigtig folk er klar over..

X: Ja man tænker ikke over, hvad det er der er elektronisk udstyr, nej.

I: En af de ting, som jeg i hvert fald er studset over fra sidste gang, altså ikke fordi vi skal lave nogle kampagne eller lignende, men jeg kan bare huske, da du sidst fortalt hvor meget guld, der bliver smidt ud om året. Er du gal mand, hvis forbrugeren vidste det, at fx man fortalte Frederiksberg kommune at `vi i at i smider ja XX tons guld ud om året`. Det er noget jeg tror virkelig vil vække folks opmærksomhed

17

X: Ja JA JA

I: Det er også sådan, at vi har hørt meget om det der business to business gag, men ja hvor stor en rolle har forbrugeren egentlig i det her gab.

X: Altså det første spørgsmål øhhhh..

I: Det her.

X: Eller nej jeg så faktisk lige et andet spørgsmål.

I: Ja okay

X: Ja, perfekt super…ØHHH.. det her er faktisk en misforståelse, øhh fordi øhh altså erhverv, ja altså det har rigtig meget med definitionerne at gøre. Og ja definitionerne er svære her, fordi de bliver ikke altid brugt på samme måde, som de bliver brugt andre steder. Både affaldsdefinitionerne og handelsdefinitionerne og business to business i det her regi altså er det her professionelt. SÅ det er altså ikke en husholdningskaffemaskine. F.eks. har vi en elkoger derude, og det er stadig et husholdningsudstyr, selvom den er blevet handlet business to business. Og rigtig meget forbrugerudstyr bliver handlet business to business, fordi der en importør og så er der en koncist, og så er der nogle distributør, og så er der et eller andet sted til sidst en detailkæde, der handler dem ud. Rigtig mange misforstår det her som business to business eller b to b handel, men i vores regi er det stadig registreret som husholdningsudstyr, så vi ser rigtig meget på typen, er det husholdningstype eller ligner det noget der er proudstyr. Som derfor altså ikke har den samme anvendelse som husholdnings.

I: Hvem har lavet den skala, altså er der nogle standard mål på hvornår det er det ene og det andet? Eller er det bare lige, hvad man syntes?

X: Nej der er definitioner på det, men det er jo sådan med udstyr at det ændrer sig over tid. Klassisk kunne være sådan en bordmaskine fra Dr. Walt som før i tiden kun var pro, men nu er det gået hen og blevet allemandes eje og derfor skiftet karakter. Øhhhh altså over tid, også fordi ting tit starter med at være dyrt, men som effektiviteten stiger så skifter et produkt som oftest plads. På den måde kommer der over fra forbruger segmentet. Her er sådan en glidebane, pc er sådan et halt klart billede. F.eks. sådan en Dell, som jeg sidder med, kunne jeg ligeså godt have der hjemme, så er der selvfølgelig nogle der i mere særpræget grad, typisk mere for business med f.eks. flere dogging

X: Som ofte ved man godt, hvor ting sidder, fx guld og andre metaller - det samme er med farlige stoffer. Så hurtig er elektronik udviklingen heller ikke, der dukker heller ikke lige pludselig eksplosive stoffer op, og sådan nogle ting, og der er også ret meget forbud mod sådan nogle ting.

I: Ja, men det er der men, ja undskyld jeg afbryder dig, men vi brugte - mig og Marianne brugte 2 mdr. på at finde de stoffer der ville være i, og det eneste vi fandt ud af var bare, hvad der var i pc.

X: Ja

I: Altså vi ville jo meget gerne både have fundet ud af, hvad der er i en pc, mobil osv…. Men det er umuligt, fuldstændig umuligt.

X: Ja ja

I: Som sagt var opgaven fra miljøministeriet jo at kortlægge nye farlige stoffer, men altså du kan jo ikke finde noget bevismateriale på den og der med få dem på nogle liste, når du ikke kan finde noget form for materiale omkring det her.

X: Nej, nej det er rigtigt nej. Der er ikke lavet som i f.eks. fødevare, der er ikke sådan en deklaration. Der er nogle, der er forbud og visse stoffer er der nogle grænseværdier på visse typer stoffer. Det er den anden vej rundt. Det der ligger er, hvis man står med et eller andet, altså skal man kunne slå op på vores hjemmeside og derfra kunne finde en kontaktperson, man kan ringe til og så få de data, man nu ville have brug for.

Vi har faktisk prøvet det et par gange, første gang var da de nye plasmaskærme kom. De blev sådan normale et par år efter WEEE trådte i kraft, altså producentansvar. Det ville jo sige at forskudt lidt over tid begyndte de jo også at komme i affaldsstrømmen. I starten pillede de dem fra og tænkte hvad søren skal vi dog gøre med det, og da bunkerne så blev for store, så nu ville man gerne finde en løsning på, og hvad der skulle ske. Derfor ringede

18

de her ind for at finde ud, hvad de skulle gøre, og så sagde vi jamen ring til B&O, de har helt sikkert styr på de det. Du ved, de har formenligt plasmaskærme fra Sony Panasonic, men ja det er jo nok det samme, der er i dem alle sammen. Det er jo tit de samme komponenter, de bruger, og tit kommer de fra de samme to producer et eller andet sted i verden. Det er jo bare alle mulige forskellige mærker, der står på.

Så gjorde de det, og siden hørte vi ikke noget om den historie andet end, at vi begyndte at læse, at der var nogle rigtig, rigtig dyre stoffer i de her skærme, altså nogle rigtig værdifulde jordarter eller metaller, som er i sådan nogle sporstof koncentrationer, men når man begynder at samle de her stoffer, bliver det til noget der batter, og derfor kan det lige pludselig svare sig at pille de her ting ud.

I: Så de fik en total deklarations varebeskrivelse over de her skærme.

X: Nej det er ikke sikkert, at de har fået det, men det kan være de har fået at vide om der er nogle farlige stoffer i. Jeg tror ikke, der er nogle krav over om man skal lave en total vare deklaration på, men der skal være krav om øhh de farlige ting, det skal man kunne få at vide. Ja der står et eller andet om, ja der er lige nogle ting, man skal have klaret.

I: Hvorfor er det ikke bare blevet gennemført, jeg mener dk har jo selv valgt den strategi, hvorfor bliver det ikke bare gennemført? Jeg mener den lovgivning fra EU er jo bare endnu blødere..

X: Ja præcis, præcis

I: Er det mon fordi, det ville være en barriere i forhold til at handle med resten af Europa? Vil det være for høje krav at sætte, også i forhold til forbrugeren?

X: Jeg vil sige Danmark er det, der svarer til en middel stor by i Tyskland, det skal man altså ikke glemme. Derfor har Danmark jo heller ikke mulighed for at begynde at sætte krav, så hvis der skal sættes krav, skal det gøres på EU niveau.

Øhhhh ikke på et dansk niveau. Der skal rigtig meget til for, at Danmark skal sige noget til de andre lande. Derfor er den der selverkendelse vigtig at huske, hvor meget fylder vi egentlig på landkortet. Jeg mener især, hvis vi tænker, at nu ville vi gøre noget.

Øhh men..

Jeg mener, det vi kan gøre er, hvis vi ser, der er noget, som kan være væsentligt, så kan vi tale med de andre lande om det og på den måde få dem overtalt. Det er så ikke altid det lykkes, men det kan også være de andre lande har nogle argumenter vi må erkende. Og på den måde, men igen så tager den politiske proces bare tid. Det må vi også acceptere.

I: Men Danmark ligger vel også i toppen i forhold til mange af de andre lande F.eks. England

X: I forhold til?

I: E-waste og sådan håndteringsmæssigt.

X. Ja forstået på den måde at øhhh… Nu er de andre lande jo også ved at komme godt med. F.eks. briterne, hvis vi ser på deres statistik er de næste op på samme niveau som os. Der kan være flere årsager til vi ligger så højt. Det ene kan være at vores dokumenteret indsamlingssystem er relativt højt, så vi får meget mere med i statistikkerne. Briterne tror jeg heller ikke har rigtig meget liggende og flyde i grøftekanterne. Fordi værdien på de her ting simpelthen er for højt. Men man kan måske sige, at det uorganiseret affaldssystem fylder måske mere i England end det gør i Danmark. Øhhh såå så selv om de statistisk eller ja så måske ser det ud som vi i Danmark samler mere skrald ind per borger i Danmark, så kan det skyldes 2 ting. Enten at den gennemsnitlige levestandard er lavere eller at vi forbruger mere end de gør, eller at vi er bedre til at få mere med i statistikkerne. Det er altså ikke sikkert, at vi er bedre, det skal man lige huske at tage med i betrækning.

X: Jeg vil gerne lige vende tilbage til de farlige stofferne - først var der den med de store fladskærme, og den næste er så øhhh Bagsværd jernhandel, altså jernpladsens nærmeste konkurrenter som vist nok er specificeret i udtjente biler og døde biler. Og der er de her ting, som I siger. Hvor sidder de her farlige stoffer henne på bilen. I producentansvar er der nogle krav om, at man skal oplyse hvad den kan indeholde. Og der er lidt med det her med implementering, fordi jeg tror slet ikke, at der er nogle tvivl om, at de her store bilmærker har nogle afdelinger, hvor der sidder folk, der er specialister i det her med grøn energi sikkerhed og farlige stoffer. Men

19

derfra og så til at komme til Danmark hvor producenterne ikke er tilstede, men det er slagsvirksomhederne, der er tilstede. Der er stor forskel på, om det er producenten selv, der har stået for arbejdet eller om det er en sælger, der står for det. Det kan godt være, der står BMW på firmaet i Danmark, men det er i dybest set en flok sælgere, der sidder der, og altså alt respekt for det, de skal bare sælge nogle produkter. Derfor ved de jo ikke åhh ja, hvad der er af produkter i bilerne. De skal bare sælge, have nogle biler over disken, og de er da også ligeglade med indsamlings processen. Der er de for langt væk fra producenten og den og den del of deres virksomhed, der handler om tilbagetagelsen. Så det vi har set i Danmark det er, at de danske bilimportør har lavet det, der hedder producentansvar for biler, men har været meget, meget tilbageholdende med at ville give de der informationer øhhh. Og old boys network og gamle sure mænd og åhhh, hvad men eller kan sætte på sådan nogle ting, men men men der har ikke været nogen tradition for at ja, det skal genvendingsindustrien ikke blande sig i. Så der har været nogle problemer med nogle af de her farlige stoffer, der er knyttet til katalysatoren og sådan, det er garanteret også det der, som jernpladsen har fortalt jer om.

I: Ja, ja

X: Og så har der været nogle øhhh nogle - der er nogle personsammenfald i miljøstyrelsen og så har der været nogle steder, der har gjort at tingene nok har kørt lidt trægt. Så sker der pludselig det at øøøhhhummm. Der er jo også en monopol på genindvendingen af biler som ligger hos Stena jern og metal, i det her refærve halløj.

Så sker der pludselig det, at de store bilkoncerner begynder at lave ordninger på genindvindelsen på biler rundt omkring i deres europæiske marked, for de har producentansvar og de tager deres producentansvar seriøst. De har sat nogle folk internt i deres firma til at gå ud og se om de, den indvinding sted der laver genindnindelse af deres produkter rent faktisk lever op til deres standarder. Det vi sige pludselig dukker der en sådan nogle gutter op, nogle mennesker et eller andet sted fra Tyskland typisk jo, eller Italien og siger, hvordan øhh hvordan gør I det her, gør I, vi har en vi har en æhh en kopist standard for, hvordan man skal håndtere vores biler, gør I det også. Og så er der lige pludselig noget der rykker, og så og så er der lige pludselig nogle virksomheder der går ind og tager over og sætter kravene.

I: Og sætte kravene.

X: Og som stiller kravene, og som siger, vi vil ikke have det forgår på den her måde. Vi vil ikke have vores mærke ryger ud i en eller anden dårlig historie og sådan noget. Så nogle gange kommer man ind, pointen af min historie at nogle gange kommer man ind i sådan et biokrati - et dødvande med folk som af alle mulige mærkelige årsager syntes at tingene skal være på en anden måde. Øhh så det der med at komme tilbage til leverandøren til kerneproducenten eller den reelt ansvarlige det kan være gavnligt en gang i mellem.

I: Men men han skal jo også kunne se fordel ved det for, hvorfor skulle han ellers dog ellers gøre det for det kan jo højest, eller i mange af tilfældene kan det eller vil det jo koste ham mere. Eller det ville jo. For producenten er det jo en højere, det kræver jo mere at være bedre at være mere påpasselig og mere præcis med, hvordan ting bliver skåret ned eller opdelt.

X: Det det koster så lidt for dem i BMW eller folkevogn eller et eller andet, det er jo højværdi produkter, øhh vi har med at gøre øhh så sååå for dem, er det ikke noget problem - og og definere hvor er de der farlige stoffer, hvordan piller man dem ud. Øhh det kan du sagtens gå ind og fortælle det er at kikke i nogle,…altså de har folk der er specialiseret i at lave den form for information, det kan godt være det ikke ligger på vores hjemmeside, men men men det de ikke kan tåle er bad publicity!

I: Det er dårlig..

X: Som er rigtig dyrt for dem, det er hvis øhh, hvis jernpladsen går ud og får en medarbejder, der bliver blind eller et eller sådan et eller andet, og det så bliver linket direkte tilbage til BMW og et producentansvar, som de ikke har opfyldt.

I: Ja

X: Ja, det er jo rigtig, rigtig dyrt for et brand, det er jo, der er jo klassiske historier på øhh øhh alle vegne.

I: JA det kan du jo gå neden om og hjem på .

X. Jamen det er jo det det er jo det, det er jo det

I: Ja ja

20

X: Så så århhh de der de store mærker er jo meget beviste om værdien af deres mærke og værdien af bad publicity. Så, så jeg tror øhh, men det kræver jo at, at den her, det her kommer ind og får et et eller andey øhh øh øhh cobrits øhh fokus. Og det har det hos de her store, store mærker. Men i Danmark har man skyde nogle nogle aktører ind, og i Danmark er de tit så langt væk fra produktionsselskabet, at de kan være svært at nå hele vejen ud.

I: Ja klart, lige præcis. Der bliver jo ikke produceret noget her, alt bliver jo importeret til Danmark.

X: Ja ja ja i princippet ikke. Vi har jo selvfølgelig Grundfors og Danfos, Lego og så videre, som jo er kerneproducenter, og som i deres afdelinger også sidder, og B&O - B&O sidder jo og laver eksplosionstegninger af deres produkter, fordi de troede at tingene skulle skilles ad på den måde, altså det her med, hvor man fortæller her skal man tage skruen ud der og der og der. Helt vildt, at de har siddet og taget tid på, hvor lang tid det tager at skille deres produkter ad, og hvordan kan man dele det ud og, hvordan kan man minimere mængden af forskellige metaller og ting de stopper i. Så de har brugt enorme af mængder af tid på det og har lavet et rigtig godt stykke arbejde, men det har bare ikke rigtig været til nogen nytte, fordi produkterne bliver samlet og så kører de bare ud gennem en schredder. Så så øhh så her har været nogle idealister, der har sidder og arbejdet og læst direktivet igennem, men som har glemt at tænke over, hvordan øhh det bliver indsamlet.

B: Ja hvor de bliver samlet henne

X: Ja præcis

I: også som vi snakket om sidst, så skal de så selv køre rundt og samle det ind, for at sikre sig at de får deres produkter, der skal jo ligesom være en eller anden form for motivationskilde for at de skulle gide at gøre sådan, for de har jo alle sammen forskellige systemer.

X. Ja ja. Nu skal jeg fortælle jer om den 3. historie om det her med farligt udstyr.

Der er en virksomhed i nord for Limfjorden og de, som er specialiseret i øhh øhh.. i kondensatorer, som sidder på et eller andet produkt. De er typisk olieindholdige og i gamle dage var de PBC indholdige, som jo er det der super giftige resistentstof som man nogle gange hører om er rundt omkring og der er fortidens synder og sådan noget. Og de her kondensatorer sidder i forbindelsen med f.eks. med elmotorer f.eks. når den skal starte og stoppe. Så, så øhh kan øhh så afgiver den en masse strøm eller en masse energi eller en masse spændinger eller hvad det nu er, som belaster som øhh maskinen eller resten af udstyret. For at undgå at motoren brænder maskinen sammen sætter man sådan nogle her kondensator på for at sikre at strømmen er sådan nogen lunde jævn over tid. Øhhh ja.

Teknisk detalje de kan så være store eller små. Det her firma har så specificeret sig i at miljøbehandle sådan nogle ting, og tjene penge på det. Og det er de så rigtige dygtige til, og af en eller anden grund er der ikke andre, der er gode til det her i Danmark. Så de her ting kommer til dem alle steder fra, så når genbrugsstederne piller dem ud, sender de dem hen til dem, så de har sig en god lille business der. Øhh men nu er kondensatoren begyndt at ændre karakter forstået på den måde, at nu indeholder de ikke olie mere men nu indeholder de gas. Og den her måde de behandler de her kondensatorer er på er ved at blandt andet at brænde den af, altså brænde PBC´ne ud af kondensatorerne, men når der er gas i så eksploderer det. Så er det jo ligesom at tage en gasbeholder og så siger det bom, og det er selvfølgelig ikke så rart, og man kan ikke sådan lige umiddelbart lige se forskellen på de her ting, så det det giver lidt nogle arbejdsmiljø udfordringer og nu øhh er de begyndt at forske på det, for de er selvfølgelig blevet klar over behovet her. Der er jo sket en teknologisk udvikling på de her kondensator øhh. Men sådan en her kondensator den kan jo måske leve i 10 – 20 -30 år, så de har jo stadig rigtig mange af de gamle endnu, men nu begynder vi at få de nyere modeller kan man sige i affaldsstrømmen. Fordi de tit sidder ude i det professionelle udstyr, og aha der var jo det her producentansvar, og så ringer hun her ind og siger: ”hvordan er det nu lige, og hvad har jeg egentlig af rettigheder i forhold til de her producentansvar?” Og de kondensator hun finder eller øh øhh får rigtig mange af øhh sidder i vindmøller øhh og der er så Vestas og Simens eller Bonus og hvad de nu ellers hedder, som ikke rigtig findes mere. Så der er også den del producenter, der heller ikke findes længere. Rigtig meget udstyr der er fra før producentansvaret er trådt i kræft og kan hun så stille krav og få de her informationer på udstyr fra før ansvaret, nej det kan hun nok ikke, men det hun så fandt ud af, det var der sidder nogle miljøfolk i de her virksomheder, som har rigtig svært ved at forklare virksomhedens afdelingsarbejder eller udviklingsafdelingen eller produktionsafdelingen, hvorfor er det her er vigtigt, hvorfor skal vi afgive de her oplysninger, fordi vi er jo aldrig blevet spurgt om de her ting tidligere. Så hun fik fat i en person ude fra Vestas eller Simens sådan nogle vindmølleproducenter, som sagde

21

hey fedt, du kommer som sendt fra himmelen, nu kan jeg endelig forklare min virksomhed, hvorfor vi skal kunne forklare de her ting, og hvorfor vi skal tænke over de her informationer.

I: Ja, det er klart.

X: Og hvorfor vi skal tænke over de her ting, og min pointe med de her ting er, at når vi har brug for de her ting, så har vi heldigvis en lovgivning, der kan hjælpe os med at komme der ud ad. Men når der nu i 99,9% af tilfældene ikke oplever behovet for det, ja så er det jo heller ikke så stort fokus.

I: Kan det ikke skyldes, at mange folk ikke tror, at de kan tillade sig at få den information?

X. Jo, det kan det sagtens. Det, det kan være den ene af dem, vi har jo kun været i gang i 6 år. Der skal jo nogle historier op og nogle forandringer, man kan sige, det er jo en kulturforandring folk skal vende sig til over en længere periode. Nu er vi i gang med et stort generationsskifte, hvor vi skifter alle vores forældre ud, og hvor vi som har haft alle de her miljøfag og vores sundhedsbevidsthed er på ca. samme niveau, nu kommer vi ud på arbejdsmarked, og så vil der ske en ændring - så der sker en bevidsthedsændring på arbejdsmarked. Men der sidder jo stadig rigtig mange mennesker, som kommer fra en helt anden verdensopfattelse end den vi kommer fra, og sådan nogle ting tager tid, så en ting er, at der står noget i lovgivningen, en anden ting er, at få lovgivningen til at virke i vores alle sammens bevidsthed - det er en lang proces.

I: Er det måske lidt den vi tænker på i forhold til forbrugeren, altså hvordan bliver den inddraget?

X: Ja lad os gå lidt over til den, nu har vi jo haft fat i virksomhederne og miljøkravene og farlige stoffer og hvordan man kan få fat i de her informationer, og der har vi jo, hvis man vil oplyse, så kan man lave nogle cases, man kan fortælle om. Jeg tror det ville være noget man kan få noget godt ud. For det er jo noget, der er bevidstheds skabende, det ville man kunne fortælle om i børsen eller lignende.

Så det kunne være at hende her op fra Nordjylland, hende har jeg aftalt at lave en lille historie over og skrive en artikel om, for at øge bevidstheden den vej igennem. Tilsvarende hos husholdninger, det der er udfordringen med husholdningsmidler er at vi rent faktisk ikke ved hvor mange, der løber skævt ved siden af, er det overhoved så meget.

I: Ja, hvor stor en rolle spiller forbrugeren i forhold til det der gab?

X: Øhh forbrugeren spiller i hvert fald en ekstrem stor rolle på den måde forstået på den måde, at hvis de smider det et forkert sted hen. Altså det er brugerne eller den der smider det ud, som er alt afgørende for effektivitet af det her system - uafhængigt om det er den private eller professionelle øhh. Men øhh øhh budum budum og skal vi. Hvis vi tager lyskilder. Der har vi, ja der har Jan Bilfelt fra lyskildebranchen bilforening kikket på lyskilder, og lavet nogle oplysningskampagner, fordi de oplever, at for få af sparepærerne ryger den rigtig vej - for mange at sparepærerne ryger den forkerte vej. Så de her, og hvis man spørger Amagerforbrænding så har de også prøvet at lave nogle sorterings forsøg og nogle der med nogle antagelser om, hvor meget elskrot ryger i skraldespanden. Og de oplever, jeg kan ikke huske tallene. Svenskerne har også prøvet at lave det, men dem kan vi lige prøve at finde frem de der tal. Øhhm.. jeg tror det er deres erfaring er at småt husholdnings elskrot - de her helt små ting, de fylder meget, meget lidt i vores borgers bevidsthed, det er jo så småt. Så, så det er så nemt lige at smide det i skraldespanden.

I: Ja f. eks. når æggeuret lige går i stykker, eller noget lignende.

X: Lige præcis, alt legetøjet ikke det bliver bare, øhh McDonald´s legetøjet med små øhh batterier i og sådan noget ikke, altså og ja det er jo i 99% plastik det meste af det, og så er der i de fleste af dem en lille smule øhh, øhh dibidut i såå det er ikke meget, der fylder ikke meget i vores bevidsthed. Så den slags småt skrot skal der være en super nem måde at komme af med for borgere. Det er nok for bøvlet at skulle samle det op eller andet sted og så køre på genbrugspladsen med det.

I: Men også det vi har snakket om, det er det her med at mange folk i byen de har ikke bil, men de er på cykel. Øhh og det er de her små ting, hvor man ligesom i går der øh skulle jeg have en lampe op. Så stod jeg der med et stykke af ledningen, og der er sådan behov så begyndte jeg sådan, det tror jeg ikke jeg har tænkt over før. Det er sådan hvor skal den her hen, og så kan den ligge og samle et eller andet.

I: Ja man tager jo ikke en cykel og cykler tværs gennem København for at smide 30cm ledning ud altså.

22

X: Ja præcis, så der er rigtig meget convenience i det her. Og det er her, hvor jeg siger for de professionelle virksomheder der ligger convenience i det betaler man sig jo bare fra, det ligger jo altså. Det gør man jo man har enorme mængder affald hos sådan en virksomhed, så det, det er bare noget man betaler sig fra, det ligger i sådan en arbejdsgang.

X. JA

I: Det er fordi, vi også har snakket om sådan noget med det her, så er det de her øh affaldssorteringer på vores bopæl, der er til pap og papir og delelele, men så er der til batterier, men der mangler lige den der, hvor man kan tænke hov til elektronik eller sådan!

I: Ja den er der ikke.

X: Ja. Ja jeg tror Frederiksberg Kommune har lavet eller også så er det Københavns Kommune, der har lavet forsøg med øhh med den lille røde kasse øhh, hvor man så propper småt blandet ting i. Batteri, småt elektronik lyskilder i øhh ja sådan nogle ting.

I: Nå okai. Jeg synes, det kunne faktisk være ret spændende, hvis man kunne finde noget data på det, fordi det er jo et kæmpestort savn altså især, ja vores næste spørgsmål handler om det der. Om du kunne forstille dig, at hvis man gav forbrugeren øhmm mere ansvar og det ville være en løsning, og hvordan kunne man gøre det. Man kan sige man kan jo ikke bånde dem op i hoved, og man så skulle putte pant system på eller et eller andet altså, hvordan dælen man skulle få dem til det. Men man kan sige når der ingen gang er en mulighed lige pt. så er der jo ikke rigtig nogle motivationsfaktor for det, f.eks. at man skulle cykle igennem byen.

X: Nej, nej, nej

I: Og der er jo meget få, der jo tænker over, hov når den her bliver smidt eller forbrændt forkert - men det er jo ikke noget folk sådan lige tænker over, også ud fra spørgeskemaet.

X: Nej. Man kan sige nogle af de der store kommunale anlæg som Amagerforbrænding, Vestforbrænding de laver jo nogle ret massive oplysningskampagner, og sender flyers ud engang om året og forklarer, at sådan skal du gøre med dit dine ting, og tv-spots og øh den her affaldets vej. Jeg ved ikke om I har set de film Vestforbrænding har lavet. Deter de her film, hvor man kan se, hvordan øh, hvordan bliver det indsamlet, hvordan bliver det genindvundet.

I: Ja også den der med, hvordan kviksølv fra en pære og øh…

X: Ja, ja præcis, så de forsøger at oplyse brugeren på rigtig mange måder, afhængig af hvad for et system de har. De er måske nogle af dem, der har rigtig meget erfaring i borgeroplysning. De har jo ansat folk, der ikke laver andet, andet end decideret borgeroplysning øhh. Men de har jo også én, der laver en økonomisk beregning for, hvor detaljeret skal vi lave det her informationsmateriale kontra, hvor meget koster det ude i afbrændingsanlægget, f.eks. i ude i asken fra forbrændingsanlægget. Fordi ryger det i skraldespanden, så kommer det ud på forbrændingsanlægget, og så kommer det ud i aksen. Øhh og typisk de store kommuner er også ejer af de her forbrændingsanlæg, og aske kan være noget dyrt noget at komme af med.

I: Altså flyveasken?

X. Flyveasken og slaggen, hvis ikke der er relativt rent. Hvis det er relativt rent, så kan man bruge det som fyld alle mulig steder, og så kan det bruges i cementproduktion, og hvad de eller finder på så.. så.. De har sådan en triade of der, i forhold til kildesortering og forening slaggen. Øh øh og der ville sådan én som Fin Langgård hos Vestforbrænding nej Amagerforbrænding. Eller øhh altså

I: Er han fra Amager?

X: Ja han er fra Amagerforbrænding, en gammel ræv i faget, der har nogle stærke holdninger, så han kan være skæg at snakke med eller en af hans kollager, de er sådan en godt team, der har med indsamling af affald at gøre.

I: I næste uge skal vi til Vestforbrænding, og interviewe.

X: Ja, ja

23

I: Ja og det er også interessant, at hvis de ikke direkte tager sig af elektronisk affald at gøre, men de stadig får den der med, at det ikke decideret er elektronisk skrot de får

I: Nej de står for affald generelt, men de bliver selvfølgelig eksponeret for elskrot, fordi folk jo smider det i skraldespanden.

X: Ja

I: Så det er spændende at se, hvor meget de så får.

I: Og det var det du sagde, at de havde, hvem var det du sagde, der havde lavet en optælling, det var Amagerforbrænding, som havde lavet en optælling på ting.

X: Ja, altså man kan sige, at Vestforbrænding og Amagerforbrænding de står for, for indsamling af elskrot fra borgeren og så ligger de det i de her bunker og så øh så kommer producenterne og henter det. Øhh, så Vestforbrænding og Amagerforbrænding er ”kærneaktører” for at få indsamle elskrot fra borgerne. Det man kan sige er, at kommunerne har monopol på indsamlingen fra borgeren, og man har ikke ønsket at bryde det monopol, fordi man har sagt øh, øh begynder vi at splitte splitte affaldsfraktioner op på forskellige måder, så bliver det noget rod. Man ønsker, at der er en ansvarlig aktor på borgerservicen, og det er så kommunerne. Kommunalaffaldsselskab, altså dem som kommunerne har sat til at sortere affaldet fra borgerne.

I: Er det Danbørs der står for det?

X: Danbørs øhh handler så øhh med, det er sådan en børs - det kunne lige så godt være en børs, der handler med aktier. De arbejder så bare med affald. Som så handler øhh det kunne være Novo, der nu havde noget slam, og så kunne det være, at der var nogle, som fandt ud, at det slam vil de her gerne købe, og jamen, hvis der så var flere, der gerne ville købe det, ja så kunne man smide det på børsen og så få en eller anden pris for det. Øhhhhh

I: Så de står for at distribuere og sælge kommunernes affald

X. Ja, ja, som er det en handelsplads, kunne man sige, så de hjælper med at finde potentielle kunder for alle mulige typer affald.

I: Jamen forstår jeg det så rigtigt, er de mellemmænd mellem en genbrugsplads og Vestforbrænding.

X: Nej, nej det er de ikke, genbrugspladsen er ejet af Vestforbrænding.

I: Okay

X. Så dem driver Vestforbrænding, så de står for alt det fra deres kommuner, de har jo 14 eller 15 eller 17 kommuner de servicerer her i Nordsjælland, så de står for alt affald fra borgeren og hen til genbrugspladsen. For det der ikke er producentansvar nemlig jord, gips og alt det andet husholdnings så står de også for resten helt hen til salg til genindvindelse eller så afleverer de det til miljøvenlig genanvendelsesvirksomheder. Alternativ ejer de også genindvindingsanlæg, som f.eks. forbrændingsanlægget.

I: Er det blevet bestemt ved lov, at det er monopol, at de er…, at de har hele det marked.

X: Ja

I: Bliver de set som nonprofit?

X: Ja, præcis, de er reguleret i affaldsgebyr, så man må ikke ”tjene penge principper” og alt sådan noget der. For producentansvar affalds fraktionerne, altså elskrot, bærbar og batterier det er sådan set det eneste, hvor kommunerne er inde over. Øhhhm de har monopolet frem til et sted, hvor de vælger, at nu vil de overlevere det til producenterne. Så de samler det ind og ligger det i de her 6 fraktioner, og så skal producenterne komme og henter det. Kommunen har altså ikke mulighed for at lave profitten på handlen med varen.

I: Så helt op til det er det altså kommunen, der brænder benzin af, og betaler manden for at komme og hente det og… men så er det faktisk producenten, der kommer og score profitten.

X. Ja, så ville kommunerne sige ja, de hat tabt en indtægt. Øhhh..

I: Så det bliver betalt af vores skatte penge, eller hvordan er det så lige

24

X: Ja, det kan man sige, det er vores affaldsgebyr til kommunen

I: Men, hvornår er det så, jeg kan huske vi diskuterede sidst omkring det her med at nogle firmaer bare ser det som en last, der skal overstås, og ja Elgiganten, som vi hiver frem hver gang, de har jo fundet ud af, at der er penge i det. Er det størrelsen eller hvad er det der styrer det?

X: Ja, nu skal du se, der er forskellige årsager til, de danske virksomheder øhh

56,46……57,50

En virksomhed der udgør 1% af marked, det udgør 63% af alle producenterne på marked.

I: Så, det er på dansk marked

X: Ja, det er det danske marked

58,01….59,02

X: 90% af producenterne står for mellem 10-20% af hel marked.

Det vil altså sige, at kun 10-20% af alle producenterne trækker næsten hele marked.

I: Så det vil jo sige, at de sidste 90% af marked er der kun meget, meget få

X: Altså 90% af marked er det kun imellem 10-20% firmaer, der står for. Det, det er jo - ja, der er altså rigtig få virksomheder, der tegner det danske marked for elskrot.

I: Ja det er klart

X: Og elektronisk udstyr

X: Øhhhhm og hmm nogle af de virksomheder er blevet opmærksomme på, at der er værdier i det her, og fordi det er de aktive i forhold til det her, for eksempel Elgiganten som vi talte om tidligere.

Hmm, men det er jo ikke dem allesammen, som er blevet opmærksomme på det her, men som i stedet for bare udliciterer opgaven, og dermed har fået den ud af fokus, men bare har sagt, at det her er bare en opgave, der skal løses. Det her er ikke vores primær opmærksomhed, men det skal bare klares. Derfor er der nogle, der gør det for os. Så vidt det så bliver løst til noget, der bare løber i nul, er det jo ikke i fokus, det hverken tager eller giver. Den er bare neutral

I: Neutral?

X: Ja, så er det jo ikke noget, der slår ud oppe på direktørens kontor. Så er det jo en ikke eksisterende opgave. Derimod hvis det er noget, der begynder at indtjene en masse penge eller får en høj omkostning, ja, så er det noget, der kommer op på et højt niveau.

Og her har unitcollage jo været rigtig dygtige til holde et omkostnings niveau omkring nul. Eller det kun koster en lille smule at holde niveauet stabilt. Måske har de også været lidt bedre til at holde niveauet lidt lavere i Danmark end i de andre lande.

I: Altså omkostningerne

X: Ja, så hvis nu man var Electrolux og kikkede på producentansvars omkostningerne rundt omkring på deres marked i de forskellige lande i Europa. Så hvis Danmark ligger øverst med en lille omkostning for Electrolux, så så gør man det utrolig godt. Øhm kunne man sige hvis man laver sådan nogle sådan nogle webbanking ting. Men hvis Electrolux rent faktisk ikke er opmærksom på, at de rent faktisk kunne tjene på det, ja, så er det højst sandsynligt ikke noget, de ville tænke over.

I: Ja, der er lige som nogle, der skal plante den her nye ide.

X: Ja, så hvis de bare har fået ad vide, at de bare skal lægge det som en lille omkostning til prisen, ja, så så tænker de ikke mere over det. Og hvis de nu ellers stoler på det, hvis nogle har været gode til at sælge, så er det jo det.

25

I: Hvor løber den her værdi så hen

X: Jamen det går til kommunen eller de her nonprofit virksomheder.

Ha Ha ja men nonprofit er jo et andet ord for at bruge alle pengene.

I: Hvad bruger de dem så til, kampagner eller julefrokoster?

X: Aner det ikke, det kan også være de har nogle underleverandør, der tjener rigtig fedt.

I: Ja var det ikke også det, man havde fundet ud af, at mange af dem har forskellige søstrefirmaer de sælger til og på den måde sikrer sig at få pengene.

X: Ja, sandsynligvis, det det kan også være man har øhh …er særlig dygtig til at trække værdierne ud af det her affald. Hvis vi nu siger, at der er de her 200g guld per tons computer, men at man kun kan trække 5 gram ud, så har man jo tabt et rigtig stort profit grundlag.

I: Det var faktisk også det Jernpladsen, han var inde på, det der med, at der er dansk monopol på alt private, for det skaber sådan et urealistisk billede. Der er jo ikke noget konkurrence indover, hvorfor skulle Vestforbrænding f.eks. forbedre deres system, hvor imod Jernpladsen står her og vil rigtig gerne, ja det er jo den måde han handler på. Det betyder jo hans løn, så han ville jo rigtig gerne forbedre og opgradere hans system, han er jo ikke sikret i modsætning til Vestforbrænding. Han skal jo hele tiden ud og tjekke markedsprisen, og forholde sig til, hvad han skal købe og så videre.

I: Ja han skal jo faktisk betale sig fra at komme af med de aller farligste stoffer

I: Ja men det er en helt anden del af det, det her er i forhold til markeds økonomien, der bestemmer om de gider at optimere og så videre.

X: Ja, nu har Vestforbrænding monopol i forhold til borgeren, men Elretur, den kollektive indsamlings system har jo så monopol på nationalt niveau i forhold til forbrugerne og kommunerne. Vestforbrænding har jo pligt til at aflevere det til den kollektive ordning. Der er Elretur jo og EPR. Der er Elretur jo lidt større end EPR og har været rigtig dygtige til at markedsføre sig som monopol, og hvis de ikke har fokus på at lave teknologi udvikling og derfor taber værdierne, det kan sagtens være det der sker.

I: Ja, hvorfor skulle de have lyst til det, jeg mener det ville jo koste dem mere at gøre det. Det er jo nemmest bare at beholde tingene som de er, eller... Skal de så ændres ved lov.

X: Man kan sige, at monopoler skal man altid være varsomme med, for det kan jo være selve figuren, som er tænkt forkert. Men igen øhh, øhh haft nogle gode intentioner, men så kan det være den personsammensætning man har haft ikke har været ambitiøse nok eller at man har haft den samme interesse, at nogle gange kan det faktisk godt være skyld i den type sager.

I: Ja, det var faktisk nogle meget fine ting han kom op med i forhold til det der med, at fri markedsøkonomi godt kan være den bedste løsning, da det kan være mest fremmende, man kan sige, at der så ikke er nogle lovgivning på at, ja eller det han sagde var. For mit vedkommende burde der ikke være nogle lovgivning på farlige stoffer og …fordi ved frit markedskræft ville man udnytte at folk gerne ville udnytte det bedst muligt for at forhøje indtjenesten. De ville tage hånd om tingene.

X: Det er en sandhed med modifikationer, fordi man vil jo kun lave noget så længe det kan betale sig, og for eksempel den ordinære indsamling, som når de her små ting ryger i skraldespanden. Det kan nok ikke betale sig, fordi..

I: Nej

X: Fordi McDonald´s figuren og dimsedutter og lyskilden de har ikke nogle værdi, så de ville være en ren omkostning. Så der holder hans ræsonnement ikke, hans ræsonnement holder jo alene kun på højværdi materialerne, øhh og Vestforbrænding arbejder jo ikke kun med høj værdi materialerne. De arbejder jo også med alt det andet. Så hans ræsonnement holder kun, hvis der er støttepenge med på de stoffer.

I: Det er faktisk en meget godt pointe, fordi den størst mængde forbrugeren smider ud, er jo de små stykker legetøj så øhh

26

X: Ja det kunne man sige

I: Så selvom eller ja hans synspunkt vil altså kun kunne passe til det private marked så, erhvervsmarked hvor det typisk er højværdi materialer man har med at gøre

X: Det er jo derfor man har, man har liberaliseret erhvervsaffaldet, det er en stor proces man har gang i lige nu. Men at man samtidig har valgt ikke at liberalisere husholdningsaffaldet, fordi man siger, at her er der simpelthen for mange omkostninger knyttet til indsamlingen og behandlingen af det. Fordi man siger, at affaldet er for diffust og mængden hos den enkelte affaldsproducent er for lille til at, at kan man være garanteret en profit.

I: Så man kan sige, at miljømæssigt er det faktisk godt, at der er en streng eller hård struktur?

X: Ja det er der ingen tvivl om, altså øhhh, hvis der var en profit på alle affaldsstoffer, ville der jo ikke være nogle lande, der havde affaldsproblemer, fordi så ville det hele jo være drevet af øhm på de fri markedskræfter, så, så markedsenergierne fungerer så længe der er en positiv værdi, ooogg øh så længe man kan sætte værdi på externaliteterne, altså de ting som ikke har en krones værdi, men problemer med miljøværdier er, at de her externaliteter ikke er værdisat. De bliver først værdi sat når en sætter en afgift på

I: Ja det tænkte jeg også på kunne det være en løsning, at man simpelthen bare satte en afgift på. Altså man giver subsidiers til flere af de her stoffer som ikke har noget værdi.

Men man lavede jo en opper, et artificiual marked på de her nul værdisting, eller hvad det er man kalder dem. Vil det forsøge på den måde også lade de produkter, som kommer fra forbrugeren også have en værdi

X: Det er jo lige pludselig nogle rigtig spændende økonomiske teorier, som jo har rigtig meget med, hvad tror man der virker af markedsøkonomier. Hvad tror man på det er for et marked, hvad er det for nogle produkter og så videre. Jeg er ikke super stærk på den slags udregninger. Men hvis man læser lidt og kikker rundt omkring i verden, så er der mig bekendt ikke subsidiere med på den, der har man lagt meget af det her over på den offentlige sektor, der tager sig af det her.

I: Grunden til at jeg spørger, er fordi det næste spørgsmål er, hvor meget tror du, at når vi sidder og har den her type diskussioner, hvor meget tror du, at sundheden er og bliver inkluderet. Hvor meget er det igennem jeres arbejde, hvor meget er det lige at markedsøkonomien styrer, og hvor meget er det lige, at der bliver husket på sundheden.

X: Øhh man kan sige, jeg var ude og besøge en dansk virksomhed, som laver velkorteknisk udstyr. Det sidder en medarbejder og laver de her produkter. Øhh og de vil gerne lave nogle rigtig gode produkter. Når de så skal noget, er der de første 10-20 direktiver, de skal tage hensyn til, der er Rosh, WEEE Bee, EMC som allesammen handler om produktets farlige stoffer, indholdet i elektronikken, affaldshåndtering, energiforbrug. De er altså udsat for er massiv palette, de ligesom skal tage hensyn til eller overskue. I det her tilfælde er bet måleudstyr i forhold til blodgas level. Så det de siger, at de to mennesker der skal til hospital. Så det vi siger, der er vi som udviklingsfolk, der sidder og laver det her kan ikke overskue det her. For det det handler om når man har sådan et direktiv, det er jo som at have en stor national kogebog og i nogle tilfælde for hele EU, de skal koge det ned for at finde ud, hvad betyder det her så for mig. Det er en rigtig tung proces for dem. Ja, de kan måske klare det, hvis det bare var ét, men når de nu har de her 20 forskellige, der støder ind i hinanden og så videre altsammen med den intuition om at gøre det rigtige, så bliver det stadig en for stor opgave for dem. SÅ siger de bare, kan vi ikke gøre det her noget nemmere, er der en værktøjskasse til øh, hvordan når de sidder og udvikler. Hvordan de skal holde sig inde for de her rammer, f.eks. hvis der står der må ikke være bly i det her udstyr, så lader de selvfølgelig vær med det og så videre og så videre og så videre. Men da informationsmængden de skal tage hensyn til er enorm, er det en meget lang udviklingsproces, de vil jo rigtig gerne øhh. SÅ altså det her kunne være en type virksomhed, der siger, at så længe vi kan få sat det på en læsbar formel, så skal vi nok leve op til de her krav, vi gider nemlig ikke det her med ”bad publicitet”. Men så er der andre virksomheder der, som er orienteret på den hurtige profit og ikke de der ting og som også øhh som i højere grad er handelsvirksomheder som i mindre grad er produktionsvirksomheder, som sidder. Det kunne være dem som McDonald´s har sat til at lave de her små ting, der kommer med maden, det er jo bare et reklame firma, de er jo fuldstændig ligeglade med, hvad der er i den her dimsedut.

I: Ja den er jo alligevel bestilt fra Kina

X: Ja de går på en eller anden messe, og så plukker de de ting ud, og så tænker de ikke mere over det, de har deres fokus et helt andet sted i sådan en type virksomhed.

27

I: Ja altså det var bare det jeg mener med hvordan, altså det er da bare et direkte tegne på at sådan nogle direktiver bare ikke fungerer, altså for det står i alle de her direktiver, at man skal leve op til det og det og men, hvordan kan det så være at man ikke bare kan ringe til ham der har lavet øh f.eks. den der lille elpisker eller hvad ved jeg, så ville jeg jo komme, eller det var det han sagde på jernpladsen, så ville jeg jo komme til at ringe til de næste 400 mennesker, som bare ville sende mig videre der ud af og sige, ja min skruer kom fra og de er blevet samlet i Tyskland og derefter blevet sendt tilbage og ja altså. Det virker lidt som om, at hvis der bare er nok led på så er det lidt lige meget, for det er alligevel umulig at finde ud af. Det kan godt være direktivet sige noget, men ja hvis der er nogle, der har lyst til at gå laboranten igennem er der ingen, der ville finde ud af den.

X: Ja det er jo selvfølge en af de ting det globale marked skaber de her udfordringer øhhm eller i hvert fald ikke gør det nemmere, men jeg ser ikke rigtig nogle anden vej end at man regulere de her ting så sker der jo en proces, den sker nok ikke fra den ene dag til den anden, men så tror jeg bare, at man må anerkende, at når man har fat i sådan en stor mængde mennesker, så tager ting bare tid. Det tager vel ca. 10 år at komme frem til sådan et direktiv. Så skal man ud, og det er jo en række kompromiser der har været en række målsætninger, og så har der været en masse modsætninger, som man har været nød til at bryde, hvor man så kan se her er en intention, men der er diverse smuthuller, som jo er der af alle mulige gode årsager. Måske ikke lige i forhold til vores synspunkt når vi har med miljø og sundhed at gøre, men, men måske af forskellige andre årsager. F.eks. med medicinsk udstyr kunne det godt være at have bly i udstyret fordi så ville produktet ville meget bedre til at rede liv, men vi har jo et meget snævert syn som siger at bly er farligt derfor skal det ud . Men så siger medicin producenten, at det der er anden række for, hvis det er i forhold til at rede liv så lad os da beholde det.

I: Ja

X: Så det var bare et eksempel på nogle af de her afveje der altså bare må være der, når forskellige interesser mødes øhh og man derfor skal finde et kompromis.

I: Hvordan bliver det regnet ud, via LCA

X: Nej, nej, det er alt, alt for kompliceret, det er det jamen øhh sådan fungerer verden ikke i praksis, det er sådan at nogle byder ind med, ja vi vil have forbudt bly i elektrisk udstyr, fordi det er farligt ikke. Øhh og så er der nogle, der siger hov, ja så sætter man sig ned i høring, og der er nogle brancheforeninger, som kikker på det her, og øhh som virksomhed så ønsker man jo helt naturligt, at der er så lille en regulering som muligt, for jo mindre den er, jo større navigations mulighed er der så. Øhh så som udgangspunkt er man ikke interesseret i nogle former for ændringer eller reguleringer.

I: Ja det er jo klart, det er jo bare bekostninger, man bliver tilføjet med højere krav og så videre

X: Ja præcis, så er der bare mere, man skal tage hensyn til, sådan er vi også som person. Derfor er der så nogle, der siger hov, det her rammer vores produktion, så det er vi selvfølgelig ikke interesseret i, kan vi finde nogle gode argumenter for hvorfor. Så opstår der så nogle gange nogle gode argumenter som det med bly og medicinverden. Derfor har man i RosH undtaget det udstyr lige pt, og så kan det jo godt være, at man om nogle år finder ud af man godt kan udskifte det, og så trækker man det jo ind igen. Men for ligesom at kunne lave det her politiske kompromis; jamen, så bliver man nød til at lave ”give and take”. Og så må man evaluere det en gang i mellem. Men selve analysen den tror jeg ikke er på lige så højt niveau, som man lige regner med.

I: Okay

X: Når man er studerende. Det er meget mere politik ”power”

I: Hvem lobbyer bedst?

X· Ja, præcis, præcis det betyder rigtig, rigtig meget, man bliver også nød til at stole på hinanden til en via grad, for altså de der LCA kan altså også tage fejl nogle gange. Dem kan man jo altså også godt manipulere med.

I: Ja fuldstændig, vores opgave indeholder, eller vi skal finde ud af, hvad er pH bagved og drin rdin drin der ud af. Og ja det fremstår ikke af nogle af rapporterne, ja der er ligesom bare for ”granded”, at det tager folk med ind i.

X: Ja og det gør man ikke at tid, det er sådan en rigtig type af fejl, man glemmer formålet eller man skær skuffen forkert, det var lige et andet formål man havde, eller hvad skal jeg sige!

I: Ja, ja

28

X: Så, så den slags ting er der masser af, men det er så der, hvor den erfarne politiker eller forhandler ligesom går ind og afvejer nogle ting, og så siger ja, vi ved godt, at den ikke holder helt med det der med blyet, men vi må acceptere, at hvis vi skal få det her igennem, må vi acceptere at for at få den her lovgivning igennem, ja, så må vi bøje af.

I: Så de fleste af sådan nogle der sidder i sådanne sammenhænge, hvor man skal lave love, de er vel også subjektive, for de har ligesom deres

X: Det er klart, det er klart, og det så er som et land så har man jo stadig nogle subjektiver man gerne vil have igennem. Man er jo ikke interesseret i at sætte ens land i en dårlig situation, så alle har jo et udgangspunk, der ikke er fuldstændig neutralt, det er jo, det må man antage at sådan er det. Typisk kommer man jo hjemme fra med et mandat, så man er blevet sendt for at fremholde de menneskers synspunkt, eller hvis man var forhandler fra Danmark, så sidder man jo og repræsenterer Danmark. Og dem som så gider de der mandater, det er jo ligesom sådan man sikrer sig, at man må være med. Øhhm øh dem der sidder i det udvalg, der gider det, de er jo også meget i kontakt med de danske interesseorganisationer f.eks. dansk industri, Novo og you namet. Så der er det jo vigtigt at de sådan rigtig har fingrene ude og får deres information den vej fra, så det er ligesom den politiske proces så hvis de ikke får noget som de skal være opmærksomme op så kan de agere i forhold til det er jo klart nok.

I: Nej, ja det er helt forståeligt

X: Øhh

I: Men det er sjovt man tænker, at det må da være på meget højt niveau, det skal bevises og dit og dat men, at det bare er nede på argumentations niveau.

X: Men sådan er det rigtig meget henne ad vejen og så ved man jo noglelunde hvad er det for nogle farlige stoffer, man skal passe på, og hvad er det for nogle, der burde blive skåret ned. Man var faktisk meget i tvivl i starten om man overhoved kunne pille de her stoffer ud af elektronikken i RosH direktivet ved det så bryde ned, vil pc begynde at brænde, hvis man tog de her flammehæmmende ud, det er jo ingen der gerne ville have at vores pc lige pludselig bryder i brænd når vi sidder med den på skødet og arbejder fordi elektronikken bliver for varm det ville man jo ikke erkende.

H: Hvad gør man egentlig

X: man blev jo nød til lave elektronikken om, man har lavet en masse forsøg man blev nød til at lave hele produktionen om ændre loddetin og så videre, så er der jo nogle der har arbejdet med det og sagt at det godt kan lade sig gøre for eller havde vi jo aldrig gjord det. Øhh det er f.eks. sådan nogle, som B&O der har arbejdet meget hårdt på det, og virkelig opnået flotte resultater, det er et fint eksempel på, hvordan EU har haft indflydelse på resten af verden ved at sætte nogle standarder. Fordi Dell gider ikke at lave et produkt til det ene marked og en anden til resten af verden.

I: det er jo et super resultat

X: ja der er rigtig godt, men det tager jo tid sådan noget fordi så de der levere komponenter til til øhh elektronik industrien om. Og der kan godt være, at de ikke når det til første år og måske heller ikke til det næste, men men de ved, at hvis de ikke kan får leveret inden for de her rammer, så vil det begynde at ramme dem, så derfor er de selvfølgelig interesseret i at det sker hurtigt. Derfor er det sådan en rigtig god proces

I: Det er lidt lige som det eksempel du tog sidste gang, du ved når 60 % af marked er ændret til greenelektronik, så ændrer man det til at blive en lov, og på den måde sikrer man sig at alle forbedrer deres produktion. For at kunne bevise, at de gøre noget for det

X: Ja helt sikkert.

H: Jeg tænker at vi lige skal gå

X: Ja lige gå tilbage til spørgsmålene ja ja ja

H: Jeg tænker, at vis skal prøve at få svar på de her, øhh hvorledes er DPA rollen i sammenhold til det nye afrapporteringssystem, som nu skal træde i kræft.

29

X: Ja jeg har, I har fat i det med, var i til det møde i går i øhh i Dakofa, hvor der var en evaluering af det nye affald data system?

I: Damn

X: Damn, Dakofa er sådan en vidensportal for affaldshåndtering. Det er ikke sikkert, at I havde syntes det var så spændende når det kom til stykket, det er jo helt nyt og øh den første erfaring er, at lortet fungerer jo ikke. Altså men ja der er en masse gode intentioner i forhold, og øhh det er, er jo ikke… Altså processen har været rigtig dårligt og resultatet har været rigtig dårligt, og man har ikke fået lavet sit forarbejde ordentligt, i forhold til det nye rums status. Det er vores vurdering her over fra sådan helt skåret af til benet, forstået på den måde, at man har ikke fået samlet op på definitioner og de affaldsstrømme i den nye model. Så umiddelbart har vi ikke haft eller har nogle rolle i det nye system, vi har nogle producent afrapporteringsdata hos os, men de er ikke øhh koordineret med den nationale affalds model, så det kan sagtens være, at de kommer til at få nogle data set for affaldshåndtering på nationalt niveau, men de har ikke metode definitionerne og aktørerne så man kan sige rigtig dårlig indplementering, øhh.

I: Men jeres data skal vel på det lange løb inkluderes eller være en del af det

X: De har slet ikke fået tænkt nogle tanker på noget tidspunkt, vi har slet ikke været i dialog med dem.

I: Så vidt jeg forstod, skal de stå for alt så jeres data

X: Ja

I: Så i skal indgår

X: Ja vores mængde vil være en delmængde af deres, der er jo også elskrot, der ikke er producentansvar for, så det vil jo selvfølgelig indgå i deres data. Men jeg tror der kommer til at gå et par år før de får lige som øhh ryddet op i i de største knaster og så når de nok til. Det er også noget, der optager de store genindvendingssteder for de, de hører jo også rigtig meget med det med ulovlig eksporter og alt det her, og de vil også gerne have bedre styr på affaldsflowet for ligesom at få lukket det der løber ved siden af. Og det der løber ud ved siden løber, ikke som vi troede ud i grøften, men som enten ulovligt eksport eller som de ting der bliver differeret om.

I: Hmm hm ja, ja

X: Øh eller ja som kører uden om kører vi af af andre veje. Der er en forskellige forklaringer 1. Omklassefiksering 2. Ulovlig eksport eller øhh håndterede via miljøgodkendte genindvendings virksomheder uden om producentansvar

I: Hvor er alle de andre, hvor de som kommer op med en nødhjælps organisation, som samler mobil telefon og sender den til Afrika, er det ulovligt?

X: Er det sådan noget som Folkekirkens Nødhjælp, du tænker på. Øhh, der er brugt udstyr kan man sige, så det er jo eksport af brugt udstyr

I: Så er det så en fjerde løsning

X: Ja, jeg tror ikke der er så meget brugt udstyr, der bliver eksporteret ud at vide det, men ulovlige eksporter bliver typisk lavet på den måde, som vi høre vi. Man tager en container og fylder den op med elskrot, og så ligger man lige de 3 første rækker med duelige skærme eller sådan noget, og når der så kommer sådan en tolder, jeg tror der er en politimand, der arbejder med sådan noget miljøfarligt affald. Hvordan skal han kunne se ind i sådan en 20 meters stor container, han kan jo ikke stoppe et stort Maersk skib så det er meget begrænset, hvad han kan sætte ind, så på den måde kan man nemt få transporteret sit affald ud.

Det er svært er at gøre det uden at der er nogle, der får ondt i røven eller, at der er nogle, der bliver opmærksomme på det øhh og sådan får prikket til nogle.

I: Hvis vi lige siger, der kun er 3 løsninger, er det så i forhold til erhverv eller er det alt?

X: Nej, det er sådan helt generelt.

30

I: Hvor er forbrugeren så henne i det her?

X: Jamen, øhh skulle der så være en fjerde, der hedder forkert håndtering

X: Ja, selvfølgelig skal der

H: Ja, eller det her med at gemme hjemme

I: jo jo men man kan jo måske lave en overordnet som bare hedder forbruger

X: 1. Fejl sortering, det ryger i skralde spanden, det kunne være en mulighed 2. Aflevering til miljøgodkendt uden om producent ansvar, jernpladsen for eksempel, på den måde ryger det jo også udenom de officielle statistikker, altså med mindre jernpladsen skal til at rapportere på et tidspunkt, at nu har han så og så meget elskrot igennem hans sted.

I: Men det er vel også det, der sker, der er vel også derfor business to business er sådan en stor del af det, for når han modtager fra en elektriker bliver det jo ikke afrapporteret.

Men skal det egentlig ikke det ifølge DPA?

X: Nej, det skal det ikke, altså man kan sige, at det er WEEE affald, men øhh jernpladsen er ikke en del af producentansvars flowet. Altså, man kan sige, at for det professionelle udstyr, kan afleveres til øhhm miljøgodkendt indvindingssteder uden om producentansvar. Så man kan sige en virksomhed, der har noget elskrot kan enten benytte sig af producent ansvar eller benytte sig af en tredje vej.

I: Så han skal bare kunne bevise over for jer, at han har brugt et godkendt sted

X: Nej, vi kommer ikke til at at høre noget om, det han gør.

I: Nej, men producenten vælger at afrapportere

X: Ja, hvis han nu, hvis producenten vælger det, hvis nu Dell vælger, at nu vil de gerne have, at de er afrapporter for os. Men det er jo ikke del har gjord. Jernpladsen arbejder med de professionelle brugere.

I: Så han tager erhverv i stedet for producent.

X: Ja, han tager erhverv i stedet for producenten, rådhuset eller nogle af de andre, der ligger lige ved siden af. Der henter han så affald for dem.

I: Jo men hvordan kan Novo, eller del hvis det nu er, at han tager de her computere fra ohmm kommune XX, hvordan kan det nogle siden bevises, at de er blevet indleveret på et korrekt sted.

X: Det kan det heller ikke

I: Men så har de jo heller ikke kunnet leve op til standarder, eller det som de bliver bedt om.

X: Jo, forstået på den måde Dell kan kun tilbyde brugerne tilbagetagende system, de skal blot tilbyde det. Brugerne har ikke som sådan ikke pligten til at benytte sig af det

I: Jeg troede de havde pligt til, at hvilket som helst firma i Danmark de skulle indrapportere. Nu har de solgt så meget, ergo skal der også indsamles så meget.

X: Nej du, de skal rapportere og hvor meget de har samlet ind, men de har ikke retten til produktet. Du og jeg som køber er ikke tvunget til at aflevere den tilbage til Dell, men vi er tvunget til at aflevere den tilbage til nogle, der er godkendt til at håndtere elskrot men vi kan frit vælge imellem Jernpladsen, Sony eller Dell i princippet.

I: Men så er det vel også helt forståeligt, at der er et gab

X: Ja det er det

I: Det er vel helt naturligt

31

X: Og der er især naturligt på det professionelle udstyr. På husholdningsudstyret, der har vi pligt til at aflevere det til kommunen eller et godkendt sted, det er der ikke ved prof. udstyr. Der har brugeren ret til at aflevere det til producentansvaret, men også ret til at aflevere det til f.eks. Jernpladsen. Så her kan den professionelle bruger handle med sit skrot.

I: Det vil sige, jeg kunne faktisk ikke få lov til at gå ind på jernpladen og sælge mit.

X; Nej, du burde rent praktisk ikke kunne gøre det, men ja jeg mener, der er jo ikke en ærlig ”kinaman”, der ville der ville gøre noget med det.

I: Nej man kan sige det gør folk vel også allerede, jeg mener hvis folk skifter ledninger der hjemme, så ligger der jo masser af kobber i det.

X: Ja præcis

I: Men det ville sige, at det burde jeg rent faktisk ikke have lov til.

X: Nej, det har du egentlig ikke, men, men, men det er lidt med, altså det er lidt - lidt på samme måde, som at køre over for rødt kl. 4 om morgen. ØHH forstået på den måde, det er jo ikke nogle miljøskade formålet er jo at sikre nogle miljømæssige vilkår, men dem sikre du jo også, når du aflevere dem på jernpladsen. Du bruger ikke producentansvar, men du sikrer det jo bare på en anden måde. Det er jo nok aldrig en man ville gøre noget særligt ud af følge op på. Øhh den forsigelse du laver der.

I: Ja okay

X: Men sådan er der jo nogle inkonsistente ting.

I: Ja, ja, ja har vi flere spørgsmål?

H: Ja, dækker det nye affaldsrapporterings system alle aktør inde for WEEE

X: JA, det tror vi det gør, men vi har bare ikke set det endnu, så ved ikke hvad det indeholder for WEEE. Altså vi har bare ikke set modellen, men vi har efterspurgt den model. Vi har meget gerne ville deltage i modellen, vi har meget gerne ville deltage i at lave den og har derfor efterspurgt til den. Vi ved hvordan vil ville lave den, hvis vi skulle lave den, men vi har desværre ikke set den. Så jeg kan hverken svare ja eller nej til den.

I: Det kommer til at sidde nede hos Miljøcenter Roskilde

X: Ja

I: Og det ligger altså inde under Miljøministeriet.

X: Ja, det gør det

I: Så det er dem som har udbudt det, og altså bedt en om at komme med et forslag til processen.

X: Ja man kan sige, at der er et Miljøministerium, der består af 60 mennesker, øhh og så har de nogle styrelser, der består af rigtig mange og så har man taget Miljøstyrelsen og efter man nedlage kommunerne, har man haft en masse af de her tværkommunale miljøopgaver. Ja, hvor skal man så placere dem henne. Derfor har man så trukket dem ind i Miljøstyrelsen, men i stedet for at ligge det hele inde på slotshold så har man så valgt at ligge de her forskellige opgaver rundt omkring i landet. Hele datainformations har man så valgt at ligge hos miljøcenter Roskilde, da det er det de er specialister i. Så det er altså et af Miljøstyrelsens kontorer.

I: SÅ et andet kontor i Vejle ville så måske sidde med noget andet noget.

X: Ja i Danmark havde man noget, der hed ISAK, som er sådan et informationssystem, som dengang det blev i indført var banebrydende i EU

I. Ja det har så vist sig at overhoved ikke virke, eller hvad?

X: Ja, altså man kan sige, at

32

I: Alt hvad jeg har fundet af artikler på nettet viser i hvert fald at det overhoved ikke virker, eller der var rigtig meget kritik.

X: Ja præcis, så øhh og der er der mange årsager til for det første: de informationer man får er jo kun så gode, som den information, man får ind. Så hvis Jernpladsen afrapportere hans skrot som jern og ikke som elskrot, jamen, så forsvinder den information ud der. Og XX der for er jo en operative man han er jo ikke akademiker, så han har jo ikke den tilgang, og hans første fokus er jo at tjene penge. Så han ville jo gerne bare have det til at virke, og alt det andet er i anden række, så derfor er sådan noget altid i anden række. Altså i forhold til de her mennesker, der har med de her data at gøre, i hvert fald hvis ikke man har med meget store organisationer at gøre.

I: Ja det er klart, man kan sige han er måske lige niveauet højere end de andre, der render rundt med pengesedlerne i lommen.

X: Ja lige præcis, det gør person xx også, men han er jo en charmerende og begavet person. SÅ han er jo formået at flytte sig fra hestehandle-niveauet til et langt mere begavet niveau og er dygtig til at begå sig i det niveau.

I: Ja man ser jo altid tingene fra ens side, man vil jo altid lobby for at gøre det bedst for en selv, det vil jo bare gøre det mere besværligt at skulle rapportere alt, hvor det kommer hen, og hvad går der hen osv.

X: Ja selvfølgelig det gider man da ikke, men det er måske det man ønsker at få de styr på de her ting. Men det er også svært at ligge større datasystem ned over folk end de reelt kan klare. Og hvis de heller ikke har forståelse for, hvorfor behovet er der, jamen, så bliver det bare endnu mere besværligt.

I: Ja det syntes han også, han sagde, at hvis jeg skal gøre det, vil jeg også have at alle andre skal gøre det. Og hvis det ikke bliver opfyldt af lovgivningen, hvorfor skulle jeg så gide at gøre det.

X: Ja, der er en tilsynsforpligtelse der halter rigtig meget efter, og sådan det, det er lidt ligesom med hverdags regler. Vi syntes alle sammen at de andre køre råddent, men ja vi køre selv råddent. Øhhh

I: Ja han sagde han havde det ligesom med rygeloven, han gider ikke at have et værtshus, hvor der ikke må ryges, fordi jeg har et godt hjerte. Ja, det er rigtigt, vi burde ikke ryge inde, men så bliver jeg så mere handicappet end alle de andre. Så skal det være der ryges bare ikke indenfor done.

X: Ja, præcist

I: Og som han sagde der er ikke nogle form for, ja det står faktisk også i vores spørgsmål, hvad gør man egentlig, hvis folk ikke overholder og dermed indrapporterer. Er der nogle form for bøder, og hvad er fremgangsmåden?

X: Ja miljøstyrelsen har været under massivt pres, der er jo et sanktionspapir i lovgivningen. De har været under et stort pres, og har nu sendt de første bøder ud, øhh øhh. Det er ikke noget man er særlig interesseret i at gøre, fordi det giver altid noget værre ”bad publicity”, der er altid 120 forklaringer på, hvorfor øhhh virksomheder ikke har gjort, som de skal. Dårlig lovgivning uklare formuleringer og bla, bla, bla, og politiet er jo voldsomt overbelastet med ting, som man syntes er mere væsentlige, narkohandel, kriminalitet osv. Men det er jo politiet, der udskriver boder i Danmark, så man skal have en mand med den blå hat ud og aflægge bøden, og det er jo igen en øhh øh politisk beslutning. En afvejning, hvor meget gider man at bruge af resourser på det.

I: Ja men det kunne jo være det var, f.eks. for at skal respekt eller angst.

X: Ja, det, det er det jo.

I: Jeg mener sådan en type lovgivning skal jo ikke altid ligge på en, som et motivations niveau som en gulerod, når vi snakker sådan noget ville jeg forstille mig at angst er langt den bedste måde.

X: Ja, der skal altid være noget pisk og noget gulerod, til sådan noget der, fordi folk er forskellige og derfor sikrer sig at man komme hele vejen rundt. SÅ det øh øhh vi har implementeret er at man tager nogle af de her store synder og får kørt dem igennem møllen og så, så får lavet noget med på det. Der er ikke noget som virker så godt på Det.

I: Nej det bonger meget mere at komme i media ikke.

X: Ja fuldstændig fuldstændig

33

I: Meget mere den hvis ja selvom det så var 200000.

X: Ja, og vi har jo heller ikke tradition for høje bøder i Danmark, så deee på miljøsager. Svenskerne er lidt mere konsekvente og Tyskerne er meget mere konsekvente. Men man kan sige at rapporteringen er jo ikke, den er jo alene kun en monitorering af hvordan går det egentlig. Selve miljøeffekten ligger jo ikke det, men det er jo en der er meget synlig. Men selvom at man har rapporteret kan der jo godt være en dårlig miljøeffekt. Hvis de bruger et behandlingsanlæg i Kina der ikke ja f.eks. Men selvom de de rapporteret kan det jo godt være de laver stat of the art miljøbehandling. SÅ man kan hurtig komme ind i nogle syge diskussioner, så hvis ikke man er rigtig godt inde i sine sager, så er det svært at lave de der politisager.

I: Ja det kan jeg også godt huske han nævnte noget om, hvorfor er der ikke et system der, der ligesom en telefonbog, hvor man så kan slå op og sige. Jamen jeg har de her materialer og jeg vil gerne af med dem, og så kan man sige jamen du kan sende dem der og der og derhen f.eks. i Tyskland. Så er det lige som at gå ind og tjekke, jamen han er godkendt, for der stå jo i direktivet, at man skal kunne dokumentere, at det bliver behandlet, men altså det er eder mandeme bredt.

X: JA ja

I: Altså for så kan du jo dokumentere at sendte det til en mellemmand i Polen men jeg mener hvor han sender det hen det.

X. Ja men så kan det være at man skal lave være med at sende det mellemmanden

I: Ja det

X: Det er jo så det som person XX glemmer, for hvis ikke han.. ja så har sendt deeet forkerte sted hen for, hvis ikke han tror på det, så skal han jo ikke gør det.

I: Jamen det var også det han mente, at han syntes, det var for nemt for folk at gøre sådan. Han ved godt, hvor han sender det hen, han sender det direkte til det sted, som er specialister inde for det enkelte materiale. Han har nogle forskellige steder som han kender og noget

X: JA det er jo det det er jo det.

I: Men at det er for nemt for folk bare at tage den anden vej og sige at de sender det til Polen, og hvad der så sker det ved jeg ikke, for så er det jo ikke deres ansvar mere.

X: Ja, helt sikkert, og hvis ja det er simpelthen fordi at man i Danmark øhh øhh og og mange andre steder ikke har tradition for at lave stærke sanktioner på det og lave et stærkt tilsyn.

I: UHhhm ja det er jo et EU land

X: JA, det er jo bare affald skal du huske ikke, det er jo det der er tilgang til det og hvis man ikke set det store miljøsager, der laver avisforsider, hvorfor skulle fokus så være på det. Det som optager folk er måske nogle hent andre ting, som f.eks. fødevare, sundhed og så videre. Affald det er jo bare noget vi smider ud og

I: Ja man får ikke dårlig mave i morgen af der bliver brændt et eller andet af, det er måske ens unger der kommer til at lide under det.

X: Ja og det nemlig så diffust så det er svært at forstå det er ekstremt svært at kommunikere, det øhh så jeg jeg er helt enig med dine holdninger, men når man skal sidde i Miljøstyrelsen og beslutte hvad der skal bruges af resurser på de forskellige ting, så vælger man øh kemi i brugssituationen. F.eks. den med sutten, hvor der er talater i , det er noget, der virker, det er noget man kan få frem på forsiden, det er noget, der kan kommunikeres, hvor folk siger ej hvor er det også slemt. Men øh, at fru Jensen smider en el-pære i skraldespanden og det så ender i slaggen fra forbrændingen, eller i røgen fra forbrændingsanlægget laver et eller andet. Det er jo bare en lille bitte pære, øhh det der er så mange steder at det er så meget stort at det næsten ikke kan forklares.

I: Ja man kan godt sige, at det er meget akademisk og derfor kræver meget at kunne forstå, eller forklare det så det bliver forståeligt. Og det er selvfølgelig ikke noget med at folk er dumme, men det er bare på virkelig bare på et meget højt abstraktionsniveau.

34

X: Ja det gør det, og ja man kan holde fokus længe og er nemt at kommunikere en sut og en baby og så farlige talater, øhh øh det kan være svære at kommunikere, at genindvendingsvirksomhederne… bla bla bla

I: Ja altså man forventer det jo ikke.

I: Et eksempel hvor det er sådan en mellemsted det er måååske benzin og bly, altså det er et sted, hvor man kan se ændring, og det er inde for folks levetid. Man kan sige at selvom det er inde for 10 år, men altså det var synligt at blyniveauet fladt i folks blod og det kunne man ligesom relatere til. Forstå selvom det ikke lige er i dag i morgen elelr om 14 dage.

X. Ja generelt kviksølvforbud det ville man også kunne forstå på sammen måde som med bly. Men den med vores personlige adfærd og den med, hvor man skal gå ind i de her transaktioner hvor man skal gå ind og kikke i virksomhedens transaktioner øhh det er det er resurse tomt for tilsynsmyndigheden at gå ind og tjekke, og så ville det være smart, hvis man havde det der katalog, men hvem skal holde det opdateret, og hvordan skal man blive godkendt til det, og hvad sker der så, hvis man selvom man ligger i kataloget øhh alligevel er en snyder. ØHHHH det svarer lidt til den der terrorist den der EU terroristliste vi har folk er kommet på af en misforståelse, og hvordan kommer folk af - de kan ikke komme af.

I: JoJo

X: Og nogle af dem ville opfattes som terrorister i nogle lande, men i andre som frihedskæmper, så niveauet er svært at sætte for en god genindvendelsesvirksomhed er svær. Der er nogle, der argumenterer for at kabler, ja dem skal vi da sende til Kina så kineserne kan side og pille kablerne ud med håndkræft, så får vi den bedste genindvendelse, vi får den bedste kobber kvalitet og den bedste plastickvalitet. Så der er sådan en stor elskrot by område med jeg ved ikke, hvor mange tusinde mennesker, der er specialiseret i det, som modtager fra hele verden og sidder og laver de der ting. VI får rigtig meget miljø for pengene, men vi får et ekstremt dårligt arbejdsmiljø, øhhh her er jo afvejning, det giver måske også arbejde til en masse fattige mennesker, som måske eller skulle have spist jord eller et eller andet, så lige pludselig kommer vi ind i nogle

I: Ja det er meget etisk

X: Jo, jo det er jo virkelig spændende og virkelig stort, men det kan jo godt være man siger, at vi nægter den her slags rent etisk. At man siger, at det her ville vi simpelthen ikke, vi ville ikke eksportere vore affald, det skal vi kunne håndtere i Europa. Ved at sætte de her niveauer kan man også sikre en teknologi udvikling.

I: Hvordan har du det personlig med det, ser du det som en styrke eller som en

X. Ohhh altså det her med skrothåndtering øh

I: F.eks. det her med ledninger og kobber, fordi det er jo super på ja langvarigt er det jo klart det bedste løsning, ikke for mennesket men for miljø og resurse mæssigt og kvalitet, at de sidder grøn blå gul.

X: JA fuldstændigt, jeg syntes jeg har det svært med at vi ikke kan lave en mængde der er stort nok her i Europa til at det kan gøres håndtabelt øhhh jeg syntes det er svært at kontrollere når det ryger der ud øhhhh jeg øhh jeg syntes prænsipelt at det er forkert når vi har med affald at gøre. Eller det giver mig en følelsesmæssig fornemmelse af, at der er noget galt. På den anden siden har jeg lavet affaldshåndtering i Thailand. Hvor jeg også måtte sige, at her er det nogle markadamilseret mennesker, som ved at man øhh arbejder med dem og hjælper dem med at få nogle bedre processer kan man rent faktisk kan skabe nogle bedre levevilkår.

I: Hmmm

X. Men altså det leder over i nogle diskussioner jeg ikke syntes i skal gå over i, så det er derfor man har sat grænser for det her med af eksport affald og sådan noget. Og det er hele den her med hvornår er affald affald og hvornår er det en resurse. Hvilke det jo i nogle cases kan svare sig at flytte ting til lavindkomst lande, hvilke jo også er årsagen til, at vi kan have sådan en høj levestandard. Fordi de her lande jo producererde her ting til os ekstrem billigt.

I: Ja prosucere, de tager sig jo af alt de henter det jo sørme også.

X: Ja men resursen skal jo også bruges; kobberet skal jo alligevel bruges der ude i produktionen, så det er jo ikke unaturligt at det kommer der ud igen.

35

I: Ja det er en vildt svær diskussion, vi havde den også oppe og vende på Jernpladsen og alle har jo hver deres mening

X: Hmm uhm uhm JA

I: Tror du ikke vi har fået alt rigeligt

Appendix 7. E -Spørgsmål til Vestforbrænding

Dato: 25 Okt. 2010

Vi er to studerende fra Metropol højskolen som læser Bachelor i global sundhed og fødevare politik. Vi har

været i praktik hos Danske Miljø Undersøgelser (DMU) hvor vi har fulgt DMU´s opgave omkring e-waste hvor

de blandt andet skal skildre e-waste mass flow og klargøre hvilke farlige stoffer e-waste kan indeholde. Dette

fandt vi interessant og især hvordan elektronisk affald påvirker miljø og folkesundhed – som vi igennem review

af litteratur fik bekræftet i form af et klart link mellem elektronisk affald og sundhed. Derudover har vi fra møder

fået viden om Danmarks nuværende gap med hensyn til indsamling af elektronisk affald, og blev derfor

interesserede i at finde ud af forbrugerens rolle i forhold til dette. Vores bachelor opgave kommer derfor til at

kigge på forbrugerens vaner og tanker med hensyn til elektronisk affald, hvor hvidt sundhed spiller en rolle i

deres tankegang og hvor hvidt de spiller en rolle i gappet.

Vi har valgt to former for dataindsamlings metoder hvor den ene er interview af nøglepersoner, hvor du i vores

opgave bliver betragtet som en. Vi har skrevet spørgsmål som skal lægge op til en dialog omkring emnet hvor vi

der igennem vil finde de svar vi ønsker.

Vi regner med at selve interviewet vil tage 45-60 min, det er blevet os pålagt from vores uddannelsessted at vi

skal optage/ transskribere mødet, men vi vil selvfølgelig tage højde for anonymitet og etiske hensyn.

Spørgsmål til Vestforbrænding

Generelt

1. Kan du beskrive det projekt du arbejder på fortiden?

2. - Hvad gør i ellers for at informere borgerne?

Forbruger/ initiativer / adfærd

3. Vi kan ud fra jeres hjemmeside se, at der er rigtig mange initiativer med hensyn til at oplyse forbrugere om

korrekt affalds håndtering.

– Har i set en ændring i forbrugeres adfærd med hensyn til sortering af elektronisk affald? – Hjælper

initiativerne?

4. Synes du at der en løsning i at ændre folks adfærd i forhold til at stramme op om affalds håndterings

reguleringerne?

5. Når i som virksomhed udvikler jeres kampagner, tænker i så på hvordan man kan bedst muligt formidler at,

forkert håndtering af elektronisk affald, kan påvirke befolkningens sundhed både direkte og indirekte?

36

6. Hvilken befolkningsgruppe viser størst interesse for jeres informationsmateriale, f.eks. når i holder åben hus?

7. Hvem tror i er den største gruppe når det gælder forkert håndtering at elektronisk affald? (Køn, Alder,

uddannelse, etc.)

8. Hvad tror I motivere forbrugeren til en korrekt håndtering af elektronisk affald?

9. Har i nogle bestemte fokus grupper, hvis ja, hvad ligger der bag det valg?

10. Hvem er jeres sammen arbejdes partnere i forhold til jeres initiativer i relation til forbrugeren?

11. Arbejder i sammen med miljøstyrelsen?

12. De initiativer i udfører, er det på grund af lovgivning - en opgave i er blevet bedt om at løse, eller er det af egen

vilje?

Affaldshåndtering

13. Ved du noget om det gab der pt. er at finde i det danske indrappoterings system? – Hvis

ja, hvor stor en rolle tror du at forbrugeren har i forhold gappet?

14. På jeres hjemmeside oplyser i, at i har 20 grupper til affaldssortering – har i en gruppe til elektronisk affald?

15. Hvordan sker denne sortering?

16. Hvad er affaldssammensætningen –dvs. hvor mange tons behandler I årligt fordelt på de 20 grupper?

17. Hvor mange tons elektronisk affald modtager i årligt?

18. Kan du beskrive den proces hvor ved i frasortere det elektroniske afflad fra det normale affald?

19. Hvordan viderehåndtere i det elektroniske affald?

20. Er den mængde elektronisk affald i får ind en bekostning eller en fortjeneste?

21. Hvad er jeres rolle i det nye indrapporterings system (Miljø center Roskilde)?

22. Har du nogle idéer eller tanker om hvorfor der ikke er beholdere til elektronisk affald på bopæle ligesom

beholdere til batterier er der?

Eventuelt

23. Hvor stort er jeres opland, hvor mange husstande/ mennesker modtager i skrald fra? (denne info er på deres

hjemmeside)

37

Appendix 7. F -No. 3. Interview med Vestforbrænding Interview med: Representant fra Vestforbrænding


Sted: Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Dato: 25 Okt. 2010

Tid: (00.51.52 min.)

: Ja inden vi lige går I gang ville vi lige spørge om må bruge dit nav I vores opgave når vi ville hendvise til dette interview.

X: Ja det er helt fint.

I: Ja, så tager vi det første spørgsmål... Kan du beskrive det projekt du arbejder på fortiden?

X: Det jeg arbejder med for tiden det er, at jeg arbejder med Dsu guld projektet som går ud på at få elever til at handle på affaldshåndtering på skolerne helt konkret og der udvikler jeg metoder til det og så er jeg ude i folkeskolen, ude og undervise i det, men også ude og samle togholdere, som kan formidle den viden vi har om det, her på Vestforbrænding, videre ud til i pædagogisk perspektiv ikke så meget set på det tekniske, men set med pædagogiske øjne. Det tekniske er alt det der omhandler logistikken på skolerne hvordan kan vi få det til at… er det nu f.eks. eleverne allerede sorterer i papirer, er der så opsamlings system i den anden ende, er der en kommune ordning? Man siger som udgangspunkt at det er kommunerne der skal tilbyde en ordning til skolerne, de skal ikke… men man ser på skolerne som en virksomhed, det er et dilemma, et ret stort dilemma faktisk. Forbruger dilemma, vil jeg sige, at skolen bliver set som en virksomhed for det betyder at de selv skal stå for deres affaldshåndtering, men så går man ind og spørger kommunen og så siger kommunen at vi kan tilbyde jer en ordning, i kan betale en pakkeløsning, 500 om året og så vil vi gerne tage imod jeres affald, noget af det ryger på genbrugs stationen og det gør pedellerne, men mange stæder i dag oplever vi at ehh...at der ikke er en ordning tilbudt skolerne en papir ordning, rigtig mange stæder. Vi er et sted der i dag hvor at ehh... alt sammen ryger i den samme skraldespand, det er få stæder man ehh....de sorterer der ude, de er klar skolerne, de vil mægtig gerne, de har to spande og…, men det foregår hele tiden på de der små forsøgs niveauer, der ikke noget en samlet indsats en styrke indsats som kunne komme fra en kommune eller fra en virksomhed som Vestforbrænding, som også kunne tilbyde en eller anden form for løsning for institutioner i al almindelighed, men vi mangler måske også at sige at man nu vil vi lave en samlet styrke fra regeringens side, vi vil godt have at når det nu er lovmæssigt og lovpligtigt at sortere i papir, så går vi altså også ind og tilbyder vores institutioner og vores ehh..skoler blandt især at de får de her løsninger at vi nok skal have det logistiske på plads. Så der skal puttes resurser i det, der skal sidde nogle personer og sige at nu ehhh... nu kommer der lastbiler ud og henter papir og vi stiller denne her container op. Og der er ikke såååå...ehhh....altså, når jeg så snakker med kommunen så siger de, jamen det kan ikke være så svært, men… men der sker ikke rigtig noget og især på grund af at der lige har været en ehhh...en krise i kommunerne, ikke? Så sker der, altså, der hvor man så skærer på det er så på affaldsområdet, desværre. Og jeg kan komme med et eksempel, i Røde kommune så var der lagt op til at ehh... netop at man skulle indsamle ehh... fra alle institutioner, en samlet indsamlings ordning for alle institutionerne i Røde kommune, den er blevet udskudt på grund af krisen, så der hvor man skærer på det er blandt andet affaldsmedarbejder eller... hele affaldsområdet til private virksomheder.

I: Så det er økonomisk at styre alt det?

Rigtig meget, altså men ehhh men ehhh....så det jeg gør, det er, at jeg ser på primært hvordan man kan arbejde med affald på en pædagogisk måde, men hvis du så skal handle på det så kommer et nyt problem. Jeg kan sagtens begynde at skitsere hvordan man kan se affald som en resurse set med kemiske øjne, set biologiske øjne, og set med råstofferne, altså geografiske øjne eller inden for geografien, men når jeg så.... ehh...når så eleverne har forstået at vi skal sortere eller at de gerne vil sortere, fordi de kan se pointen med det, det er først når man kan se pointen at man rent faktisk ehh....føler at det vil man gerne ehh...gøre noget for, hvis man vil ændre en adfærd... hos elever eller hos voksne i det hele taget, men også i det øjeblik de kan se at de har mulighed for at ændre på det, så hvis der ikke står de beholdere der ude i landskabet jamen, så såå..gør de det heller ikke. Så nu har vi simpelthen bedt eleverne om at gå til kommunen eller pedellen eller til deres skoleledelse og banke dem på dørene og sige ‘hvorfor kan vi ikke få lov til at affaldssortere, vi vil jo gerne og vi kan se...og vi har lært at det vil være gavnligt for vores miljø’. Og så er det vi håber, at ehh...kommunen vil træde til og sige jamen så skal...når nu

38

eleverne nu også har lært det, så skal vi også prøve at kunne gennemføre det for at hjælpe dem med at kunne handle på det.. det er lidt den vej vi lidt er gået.

I: Vi kan se ud fra jeres hjemme side, at i har rigtig mange initiativer omkring at oplyse forbrugeren om korrekt håndtering af affaldet. Har i så set ændringer i forbrugerens adfærd? Eller har i lavet noget data eller fået noget feedback?

X: Ehhmmm....vi har, nej...vi har ikke lavet sådan noget forbruger undersøgelse om… om de rent faktisk adfærd ændrer på det, altså sådan statistisk set.

I: Men vi tænker også at du har arbejdet som formidler i 7 år, sagde du, ikke?

X: Jo, men ikke på Vestforbrændning. Jeg har kun været her i 2 år. Og der er... og jeg kan se at det gør og også hvor jeg hører, alle sige, også voksne, at hvis man skal ændre noget så er det nede i indskolingen at det starter, fordi du kan ikke gøre noget ved en ehh...det mener jeg så ikke....jeg er ikke helt enig, men de siger ehh..pedeller og lærere og ehh...hele den afdeling der ude, at niende klasser, de gider ikke mere, de gider i hvert fald ikke at gøre en indsats for at affaldshåndtere, det skal starte i indskolingen.

I: Eller så skal man op på gymnasium niveau eller?

X: Nej, jeg synes stadig at man kan skrive projekt om det i niende, så ehh... jeg ved ikke, man kan helt klart ændre vanerne nemmere i en indskoling, end en i en niende klasse, men hvis en niende klasses elev virkelig har forstået pointen og meningen med hvordan ting recirkulerer og hvordan ting er i kredsløb, så tror jeg også, den person i fremtiden vil gå op i supermarkedet og aflevere sin dåse frem for at putte den i skraldespanden fordi han ret faktisk har forstået pointen og han kan måske spare nogle penge og lige pludselig ser affald som en værdi, som en resurse, ikke?

I: Lige for at gå tilbage til det der med at få feedback, at f.eks. når i siger at i har lavet en stikprøve på en container, det kunne jo også være en form for feedback (follow up). Hvis i nu havde set at der var x antal % mindre efter at i har haft lavet en kampagne. Hvis i kiggede på jeres fraktioner, kan man så se at der er meget mindre, ligesom i kan se at krisen har haft indflydelse at..

X: Ja, vi kan se på krisen....

I: jamen, i kan ikke se på den måde på jeres..altså på jeres opdeling af jeres affald...

X: herude?

I: Ja...

X: Altså så skal vi have fat i..neeej, altså så skal vi have fat på genbrugsstationerne, man kan kun se at så bliver der lavet mindre køkkener, så er der ikke så meget affald inden for køkkener når der nu har været en krise.

I: Nej, jeg tænker ikke på krisen, men på..altså efter jeres kampagner, eller jeres initiativer, at kan man ud fra affaldet se, at de har lavet en forbedring.

X: Altså... ehh... jeg synes især inden for affaldet, at hvis man, at hvis de får mulighed for at handle på det, lad mig sige det sådan, så ville der helt klart ske en forbedring med det samme. Jeg har det eksempel, det er så ude i skolerne, og så har vi en kampagne med papir rødderne også, som der er lavet noget på. Og der sker det, når det er ude i skolerne så sker der det, at hvis det ikke bliver fulgt til dørs, hvis der ikke er nogen der siger ‘jamen så får vi installeret et større tiltag til at få sat nogle beholdere der ude’. Der er nogle lærere der rigtig gerne vil arbejde videre med det og vil gerne formidle det her, men hvis der ikke er opbakning omkring det, så falder det til jorden. Det er ligesom den der med at ehhh... nårgh ja, men det hele bliver jo blandet sammen alligevel og hvis der ikke er nogen til at ligesom, at have den der logistik med og hjælper til, jamen så falder det hele til jorden og så får vi bare.. så går vi bare et skridt frem og fem tilbage. Ja... så ehm... så man skal have samlet alle de kræfter der er, pædagogisk set, teknisk set, politisk set og så skal alle sammen være enige om at gøre en indsats og det vigtigste i det her er, som jeg kan mærke, det er at folk er klar til at sortere når det gælder affald, de er helt parat til det... der er bare ikke logistikken i det...vi har 19 kommuner, de gør det på 19 forskellige måder, så kan vi sige at der er nogle kommuner som gør det sådan rimelig ens, så er der nogle det har en indsats på plastik, så er der nogle der har gjort en indsats på metal, men så lad os lave ét system i stedet for som virker, nu er det på et eksperiment niveau og det er meget op til den enkelte kommune ehh..hvordan og hvilke systemer skal laves, hvor at man lige præcis på det område skulle sige, lige præcis med fire fraktioner metaller især, elektronisk affald, og papir

39

og pap og glas. Det bliver så til fem fraktioner. Der skal man indsamle det hele. Hvis man ser på husholdningen, så ehh... eller hvad er det vi siger? Normal samlet set, så genbruger vi 70%, kommer vi til husstanden så genbruger vi kun 40% og det skyldes at man er rigtig god til at genbruge byggemateriale, byggeaffald, men ude hos forbrugerne der ehh...er det altså stadig ehh..er der altså stadig ret mange procenter at gå efter til at kunne genbruge. Så ehh... og hvad er det vi har? Vi har jo også meget mad spild, det fylder utrolig meget, men der kunne man lave et stort indsats område i forhold til biogas anlæg, det er så en helt ny sektor, som landmændene jo har klaret i de sidste 30 år med biogas. Så der er ehhh... altså, folk er klar, vil jeg sige. Når jeg ser på det generelt, så er folk klar. Alle borgere, brugere og institutioner de er klar, de ved at det en rigtig god ide at genbruge men de har ikke mulighederne.

I: Jamen, det er jo også det største problem, det er det med hvorfor..det er lidt et sidespring, nu er der kommet dette med batterier og nu kan man sætte dem op i, men hvorfor kan man så ikke ved siden af den der batteri eller... det kunne have været ikke? Det med at folk ikke har en mulighed for at komme af med det..

X: med batterierne?

I: Ja, eller som med alt muligt andet, som du siger, folk vil gerne handle, men der er ikke noget at handle på...

X: Der er ligesom et led som mangler til at det kommer videre i affaldsbehandling. – ledet stopper når vi..det er nemt at se på en skole ehhh... det er sådan set det nemmeste, fordi det er et lille lukket samfund og ledet stopper der hvor der ikke er en affaldsordning til papir, så simpelt er det. Og dem der skal sørge for det, er kommunerne, som det er nu. Men mit forslag vil være at man lavede en større indsats fra regeringens side og sagde at der var mindst fem fraktioner som skulle samles ind, eller seks fraktioner, hvis plastisk skal være med, ikke?

I: Kan du lige nævne dem?

X: Jamen det bliver, plastik, plast, metal, elektronisk affald, papir og pap, så har vi selvfølgelig speciel affaldet som er det syvende led, det er alt det kemiske og specielt maling og maling rester og de skal jo også sorteres fra. Så det vil være syv fraktioner og en løsning synes jeg umiddelbart, som jeg ser den, er at have en form for en genbrugs hylde i hjemmet, ehh... som en eller andet smart virksomhed skulle designe til forbrugerne, med mindst syv fraktioner i hjemmet og så skulle man kunne gå ned i sin affalds container, som skulle hedde miljø gård og den miljø gård så gennemsigtig som muligt, så borgerne blev klar over at her lå en guld mine, altså det er vores råstoffer, der ligger her nede, og de skal være synlige, så de kan se hvordan vi genbruger det.

I: Så har jeg lige et spørgsmål her, spørgsmål 22, har du nogle tanker om hvorfor der ikke er nogle beholdere på bopæle til f.eks. småt elektronisk affald og elektronisk affald i forhold at der er beholdere til batterier?

X:Det er fordi at ehhh..batterier var noget af det første man snakkede om, når man skulle sortere fra, ehh... og fordi at det var noget af det farligste affald dengang. Nu har vi så fundet ud af at vi har lige så meget andet farligt affald, som rent faktisk kan genbruges især ledninger af kobber, vores kobber, det er vores kobber mine, men det er først nu her inden for ehh..få år at vi er begyndt at se på affald som en ressource, altså det er som... en epoke, et vendepunkt. Hvis man spørger folk i dag, også i dag, for det er kun her at vi ser det som ressourcer og måske ude i nogle skoler, ehh..måske ude i nogle beboer foreninger, som ser på affald som en ressource, men de fleste vil sige, affald?! Det er noget der er spild. Det kan vi ikke bruge til noget. Det er stadig den bevidsthed der ligger i befolkningen og den bevidsthed kan faktisk lynhurtig blive vendt til at være noget der handler om en ressource, men så skal man fortælle dem at det er råstoffer som er affaldet, altså det er ikke spild, vi genbruger det faktisk, men de ved jo ikke at vi genbruger det, borgerne ved jo ikke hvordan vi genbruger det... det er det vi skal fortælle dem og vise dem, hvordan vi genbruger vores affald.

I: Men så igen, når i laver de her forskellige kampagner eller initiativer, tænker i så meget over at forkert håndtering af affald påvirker folkesundhed og miljø, både direkte og indirekte?

X: Ja, vi har rigtig meget fokus på hvordan det påvirker og skader rent sundhedsmæssigt. Og her kommer det særligt ind som et tilbud til unge, i syvende, ottende og niende klasse ehh...i ungdoms byen, det kommer i fremtiden til at hedde Waste Lab, her på Vestforbrænding, hvor de simpelthen arbejder med rensning af røg, og der kigger man på især, hvad er det for nogle metaller der kommer ned i vores ovn og hvordan renser vi det? Og som udgangspunkt vil vi jo gerne have at alle de her metaller ryger ud... af ovnen, og så forklarer vi dem hvorfor at det er sundhedsskadeligt når det kommer ned i ovnen.

I: Ok, tak... Det er lige for at kommentere på filmen vi lige så, der nævner hun kun miljøet som den største faktor hele tiden, havde det været bedre for forbrugeren hvis de kunne se et direkte link til deres egen sundhed?

40

X: Ja, helt sikker, det virker hver gang..det er ligesom det at, jeg lavede den oversættelse som i så, og den virker også på den voksne borger, hvor jeg fortæller hvad er dioxsiner, hvorfor skal vi have dioxiner ud af vores ehh..forbrænding... hvorfor skal vi op på 1000 grader i ovnen og så laver jeg den kobling, der hedder, om de ved hvad det vil sige når de... ehh... eller om de spiser et stykke brød der er toasted for meget... altså..hvis det er sort og de spiser det, jamen så har de fået dioxiner. Og så forstår de lige pludselig, at ok, det er det vi snakker om og det er derfor at ovnen skal så højt op og det er derfor dioxinerne skal ud. Det er sådan nogle koblinger der er rigtig gode at få fat i, ligesom vi tager kviksølv eksemplet, hvordan får vi kviksølvet ud? Eller hvordan får vi sølvpapiret væk? Jamen, det gør vi ved at måske se hvad kan vi ellers bruge? Er der noget der er mindre sundhedsskadeligt at bruge i vores produktion? Så er der madpapiret, som et alternativet til sølvpapir. Til kviksølvet der var der så alternativer også til at bruge..ehh..til at lappe huller i tænderne, er der alternativer til kviksølv, så man er gået helt bort fra kviksølv og til termometerne. Så man viser hele tiden at der er alternativer som er sundere og det er dem vi tager fat i og det er dem vi skal forske i.

I: Så i fokuserer mere på alternativet i forhold til skrækscenariet?

X: Ja, det kan man godt sige. Altså vi siger...det jeg godt vil have at man går til eksamen i, f.eks. i tiende klasse, der ser man på konsekvenserne af at genbruge og konsekvenserne af ikke at genbruge, altså.. og mulighederne..hvad er der så af alternative løsninger i forhold til at genbruge. Og så får de stillet det op, og så har de hele tiden mulighederne stillet over for konsekvenserne. Og det lærer de af, den er meget indlysende og så kan de jo se et fremtids perspektiv, de kan se sig selv i et job af muligheder, hvad det er de skal forske i i fremtiden, hvad det er vi skal udvikle af løsninger i fremtiden. De kigger altid på løsninger fremfor ehh...altså, kigger på et problem, som nårgh...men har vi et problem? Fedt! det er jo til at løse...vi skal finde en løsningsmodel på det her, så er der arbejde til os. I stedet for at blive modsat handlingslammet...og det er den vi ligesom er oppe i mod at der er mange ehh...elever som ehh..på en eller anden måde er handlingslammet fordi at ehh... alting er bare blevet gjort for dem. Vi har været lullet ind i sådan en ehh... vugge hvor at ehh...det skal vi da ikke forholde os til eller at der ikke er noget at gøre ved det eller at det må nogle andre tage sig af, det er ikke mig, hvad har det med mig at gøre? Det er lige præcis den vi skal have fat i – hvad har det her med mig at gøre? Det er den pointe der, at vi skal få dem til at koble vores problemer til at det bliver noget meget..ehh..noget der handler om dem også.

I: Og så er det til spørgsmål nr.6. Hvilken befolkningsgruppe viser størst interesse for jeres informations materiale, f.eks. når i har åbent hus?

X: Ehh... altså jeg synes.... jeg synes at det er meget blandet, men vi har jo meget fokus på skolerne, så det er her på Vestforbrænding..fordi det er det vi har satset på..så det er skoler der først og fremmest..men også tekniske skoler altså..og gymnasierne er ved at komme ind, men det jo hvad vi især har gjort, hvad vi satser på og får fat i. Og der er vi nok enige med lærerne langt hen ad vejen at ehh...at hvis vi skal ændre noget i adfærden, så tager vi fat i skolen især hos... i indskolingen og præger dem hele vejen.

I: Hvad ligger der bag dette valg?

X: Hvad der ligger bag det valg at vi satser på folkeskolen? – det er netop det med at ehh..hvor kan man nemmest påvirke henne? Og lære noget og ændre en adfærd og..der har det vist sig gang på gang at det er ehh..især i skolen, det er ikke opdragelsen lige i de små klasser, de er simpelthen så nyskærrige og vil så gerne ehh..igang ehh...og det kan være en større udfordring at arbejde med en niende klasse for eksempel, der jo mange der synes..der mener at dem kan man ikke påvirke. Det mener jeg så ikke, det er jeg meget uenige i. Det kommer an på hvordan man forholder sig til enhederne og vinklerne, de kan også få sig..især dem, kan få sig en aha! Oplevelse, det gør de jo ikke i indskolingen, der er det ligesom om, nårgh ja..det skal vi jo bare...ihvertfald meget nyskærrige..men ehh..hvis du så tager den oppe i niende klasse, så kan de måske lige pludselig, nogle, sige Gud...er det sådan det hænger sammen? Så forstår jeg hvorfor vi gør det her..eller hvorfor vi skal gøre det her.

I: Ja, jeg fik lige en aha! oplevelse med, at der er 200 mobil telefoner til at lave en ring. What? Hehe...altså..det... man får et link til et direkte ting som..som der ikke er så langt fremme, men som..mobil telefon i en ring, hvor meget er der lig med det..

X: Ja, når der kommer sådan nogle fakta historier på, det hjælper lidt på det, men det er ikke altid at børnene kan lige forholde sig til de der tal og det er derfor at det er en rigtig god ide at de, at vi tager den helt nede på..altså fra starten af og så kan de måske forstå filmen, men hvis i lagde mærke til det, så ville de gerne se filmen igen og igen og det handler jo om at ehh...et eller andet sted, fordi de synes at filmen er god selvfølgelig, men måske også at ehh..ahh der var måske lige nogle ting de ehh... ville forstå lidt bedre, så de skal altså have det ind mange gange og når jeg snakker om at vi skal se det fra en kemisk vinkel, en biologisk vinkel og en geografisk vinkel..og det skal oversættes til sjette klasses niveau, ikke? Nu var det en sjette klasse vi havde..alt det her skal igen oversættes til en

41

anden klasse eller en føste klasse, så ehm..vi prøver hele tiden at oversætte det op alle mulige leder og kanter for at de virkelig ehh...at ja...jamen, vi lærer jo på forskællige måder. Nogle har brug for at få det visualiseret, nogle har brug for at få det kommunikeret på en anden måde, nogle har brug for at lege det ind når det er små børn og jeg synes at vi skal spille på alle tangenter, alle måder ehh..vi overhovet kan. Jeg snakkede med en af lærerne der nede, og hun var engelsk lærer også, så hun gik ind.... fordi som jeg ser det, kan det bruges i alle fag det her, affaldsområdet er et knald godt emne til sådan sæt alle fag og hun fik så en god ide til hvordan hun ville arbejde med det på engelsk, så hun ville gerne have at jeg kom ud og så kunne vi tage den dialog om hvordan de så kunne gøre det her på engelsk. Det ville være.. hun ville gerne lave små roller, teater roller, teater sketch, hvordan man kunne formidle hele affaldsområdet på engelsk.

I: Det er vel også materiale for niende klasse der? Der kan man pludselig kunne kigge på andre lande, for at sammenlige..eller...

X: Der er mange måder at gøre det på.

I: så til næste spørgsmål. Hvad tror i motiverer forbrugeren til korrekte håndtering af elektrionisk affald?

X: Jamen det er ehh..at der er to..der er to rigtig gode motiver til det, det er dels at man kan få pant og så er det at man kan komme ordenligt af med det, altså om det er elektronisk affald eller om det er noget andet affald, men pant er en rigtig god løsning at få den pant op på emballage i al almindelig eller at man kunne ehh... man kunne lave ehh... man kunne sige lige ligesom man har bilskrot hvor du får penge for at skrotte din bil når du køber en ny hos en eller anden bilforhandler, vi giver dig 5.000 for din brugte, ikke? Og det er noget lignende, og jeg mener også at de er begyndt..de siger i hvertfald at Nokia, tror jeg nok, de tager imod mobil telefonerne og så får du en lidt billigere mobil..som jeg husker det. Så det er altså...jeg kalder det en pant ordning når man skrotter også.

I: Men med en pant ordningen skal varen være dyrere eller skal det være en tilskuds agtig økonomi....?

X: Min mening er ehh...jeg synes at man skal lægge dem på varen altså som..hmm...det synes jeg vi kører meget godt med. Så har du sikret dig at forbrugeren kommer ned med den og afleverer det, fordi han vil godt have sin pant igen især hvis den koster 10 kroner panten..eller om du får 10 kr. for den fremfor at det kun er 1 krone. Jeg har lavet ofte undersøgelser nede i... i oplægget der nede med eleverne i både ottende og niende klasse og..nede i de små sjette klasser og de helt små og de..de er meget interisserede i at den pant kommer op, så skal vi nok aflevere...fordi de gider ikke at aflevere når det bare er en sådan en her almindelig plast dåse til ehh...eller plastik flaske til 1 krone, det gider de ikke, den ryger bare i skraldespanden. Så op med den pant! 10 kroner så skal de nok være der... måske ikke så dyrt, men så i hvert fald 5 kroner. Nu har det heddet 1 krone de sidste, skal vi sige 30 år? Nei ikke 30, det kostede 25 øre da jeg var på deres alder, for 30 år så var det en 50 øre, på 30 år – 50 øre og nu er det kun 1 krone, altså..vi er ikke kommet længere...

I: Hvis vi lige tager det med panten, man tager måske også noget af forbrugerens ehh..altså eget valg, kraft væk, ved at putte pant på, ved du hvad jeg mener?

X: Ja, altså at de ikke selv føler at de...at det er en...at man i princippet skulle sige at jamen, der skulle ikke være pant på fordi det skulle jo bare være noget man bare gjorde, altså selv, ikke?

I: Ja, for hvordan skal man dreje folk? Skal man slå dem i hovedet eller skal man bestemme...

X: Jeg synes ikke, at man skal slå dem i hovedet. Jeg synes også, at man et eller andet sted skal give dem en gulerod, men jeg synes at vores ressourcer er så værdifulde og man skal slå sådan et stort slag for det, at de er så værdifulde altså alt vores affald, at de pant penge skal op. Altså, 1 krone altså...det gider børn ikke..jo nogen...men det er så de helt små. Men for at få en til at..det kunne være dåsen, pant på dåsen, også tomat dåser, pant på vores emballage..ehhm... og det er simpelthen for at værdisætte vores råstoffer meget bedre. Jeg tror vi vinder ved at gøre det..fordi så er vi sikrede at ehh...vi sikrer at det bliver afleveret og at det bliver afleveret det rigtige sted. Når vi sætter en sådan høj pant på det. Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle gøre det..det handler om at værne mere om de produkter som bliver lavet.

I: Så her skulle der altså pant på elektronikken, f.eks. hvis dit key-board går i stykker?

X: Så skulle vi, istedet for at du bare er ligeglad med det og bare nårgh ja..vi kan jo bare putte det i skraldespanden eller nårgh ja vi lægger det bare ud eller... ehh...som regel putter vi det i skraldespanden, hvis er der... altså folk kan godt se, at nårgh det kunne måske godt genbruges men hvis der ikke er...hvis vi ikke har givet en værdi, jamen så bliver det en ligegyldig ting.

42

I: Det er også tit det der vækker folk først, hvorfor får man penge for at aflevere den her og så tænker man det næste, nårgh..det er fordi man ikke bare må smide det ud fordi det er dårligt for miljøet f.eks. Jeg tror at det at der er penge i det, det er det der vækker folk først og så tænker de måske på baggrunden bag hvorfor man skal aflevere det.

X: Ja, jeg synes det skal ind begge veje. Jeg synes at det er vigtigt og det får vi pædagogisk sæt indført ved at forklare dem hvorfor det er så vigtigt at få det afleveret, det er den ene ting. Den anden ting er, at det er godt med en økonomisk motivation, især for elever, at de lærer det...altså at de..altså hvorfor skulle man kunne aflevere den af fri vilje? Ehm...altså det ville være rigtig godt at vi kunne sige, at de gjorde vi, men ehh...det havner altså som regel som sådan noget henkastet affald eller...eller det havner i vores forbrændings anlæg.

I: Hvorfor tror du, at vi stadig ikke har sådan noget pant system til elektronisk affald?

X: Det er et politisk spørgsmål...Jeg tror ikke vi har sådan nogle politikere som har forstået det grønne budskab og hvor vigtigt det er.

I: Tror du, det er fordi at det er for langsigtet?

X: Nei, hvis vi havde indført pant systemer for lang tid siden, for 20 år siden ehh..og været meget opmerksomme på at affald er råstof, fordi det var det jo også for mindst 20 år siden og for 30 år siden og hvis vi havde været opmerksomme på det, så havde vi indført det for længe siden og set affald som en resourse for de der 30 år siden...så havde vi helt klart allerede haft systemerne i brug, gode systemer, som forbrugerne kunne handle på..Det handler simpelthen om hvad for en viden og forståelse man har for..for råstoffer..eller for vores affald. Hver gang du skal se på en flaske, så tænker du, både penge og ressourcer og energi, altså at denne her flaske kan blive lavet om til noget..til tøj, at denne her kan blive lavet om til en ny flaske. Det gjorde du jo ikke for 20-30 år siden, sådan så du jo ikke på. Den genbrugstanke var der ikke på samme måde. Da handlede det bare om at det ikke skulle lugte, så det skulle bare brændes.

I: Hvad er bedst for folk..hvad skal de tænke om deres elektronisk affald? Skal de tænke på det skadelighed på miljøet og for dem selv når de smider det ud i skraldespanden, eller skal de tænke ressourcer?

X: De skal se begge dele, de skal se at hvis de gør sådan, så er det skadeligt for miljøet, men hvis de gør sådan så er der en kæmpe resource gevinst i det. De skal simpelthen se begge dele. De skal..og det er derfor de skal forstå hvorfor at vi ser elektronisk affald som en ressource. De skal forstå at det..at der er... at kobber, som elektronisk affald ofte indeholder, det kommer fra et helt andet land og det koster kassen at få det udvundet, på den ene eller anden måde og der er dårlige lønninger derude ehh...og at det vi har i forvejen det kan simpelthen godt genbruges. Vi behøver ikke at gå ud og købe nye råstoffer eller udvinde nye råstoffer, det cirkulerer allerede rundt i hele verden, det vi har og så kan vi altså genbruge det. Så er vi med til at sikre, at vi ikke tømmer ud...fuldstændig vores råstoffer, vi har dem allerede.

I: Så tænker vi også...vi ved ikke om i har lavet nogle undersøgelser med det her med, om der er nogle bestemte befolknings grupper som er de største til at...hvem der smider mest ud, eller hvad det hedder, forkert håndtering af elektronisk affald om i laver undersøgelser om det, om det har noget med alder at gøre, køn eller uddannelse?

X: Ja, der er lavet en undersøgelse om det. Jeg tror at vi har den, vi kan gå ind og prøve at om jeg ikke kan finde den..der er med henkast af affald, de har lavet en undersøgelse om ehh...at .....den kan vi gå ind at kigge på, men umiddelbart vil jeg sige at, de ældre er rigtig gode til at genbruge og har også tiden til det, synderne hvis vi kan kalde dem det, så er det jo ehhh... så er der alle de miljø bevidste, de gør selvfølgelig også det rigtige og de politisk korrekte de gør også det rigtige. Så har vi de unge, de helt unge, de lærer også en del om hvordan de skal beskytte og passe på miljøet, men det er især der hvor man bliver syvende klasses elev og sådan lidt ligeglad og skal være sej...

I: Kan man ikke sige, at de måske også bliver påvirket af hjemmet?

X: Mhh...de bliver også påvirket af hjemmet og ehmm....det kan godt være at vi stadig en voksens generation eh...jeg tror at det er en tredje del som er fuldstændig ligeglad af den voksne generation...fulstændig ligeglad med affaldet, ikki? Og har slet ikke tid til at tænke over det fordi de arbejder så meget.

I: Hvem arbejder i mest sammen med i projekter?

X: I projekter arbejder vi mest sammen med kommunerne, altså ikke i min afdeling hvor jeg sidder i formidlingsafdelingen ehh... forbrugertjenesten, skoletjenesten ehh..hvor vi arbejder med borgere, der har...ehh...der prøver vi at se på hvordan vi kan komme i større kontakt med kommunerne, men det der hedder projekt og

43

udvikling her på Vestforbrænding som..og det er fordi at kommunerne det er dem vi skal servicere, vi er ejet af kommunerne og derfor at det dem vi har det største sammenarbejde sammen med.

I: Er i en non-profit organisation?

X: Ja, vi må ikke tjene penge. Hvis vi f.eks. tjener penge her ude, på f.eks. det affald der havner der ude, der går faktisk ehh..de fleste penge til staten ud af de 400 som man betaler per ton for at få brændt affaldet, så går de 3oo til staten, så men... så ehh...så betaler man selvfølgelig også på konsulet ydelse og kommunerne betaler til os, så det er ikke sådan et skift imellem kommuner og service, men går pengene tilbage i kommune kassen, når der er overskud her.

I: Arbejder i så meget med Miljø Styrelsen?

X: Så vidt jeg ved, er der ikke nogle større projekter med Mijø Styrelsen, men vi har det der hedder Hold Danmark Ren, som vi sidder sammen i...i nogle projekter. Jeg ser helt klart et større potentiale i at ehh..lave sammenarbejde med Miljø Styrelsen og der skal meget mere ind over.

I: Så i bliver ikke brugt som konsulenter?

X: Jo, vi bliver brugt mere og mere ehh....tyder det på, men Amager Forbrænding har også været brugte...jeg tror nok de har haft et lidt større sammenarbejde med Miljø Styrelsen, især op til COP15. Det tror jeg, at de havde en udstilling..ehh..Amager Forbrænding. Og Amager Forbrænding har man snakket om, skal slås sammen med Vest Forbrænding og eh...der er ikke kommet noget nyt omkring det, men det er måske noget der skal ske i fremtiden.

I: Hvordan er det så, når i laver de her projekter, er det på grund af lovgivning eller er det af jeres egen vilje?

X: Vi har en vilje der hedder at vi vil gerne...vi sidder jo både på forbrændings delen her for de 19 kommuner plus vi har også genbrugs stationen, så vi er meget interesserede i at f.eks. ovnene ikke bliver ødelagt, så at det der kan genbruges det ryger rent faktisk ned på genbrugs stationen og så sidder vi med nogle tiltag eller...det der hedder idé-kataloget der går på at udvikle løsninger for borgerne, hvor vi går ind og ser på hvordan vi kan flytte på borgerne. Vi har masser af folk der ser hele tiden på hvordan kan vi adfærdsændre borgerne der ude. Som så skal være projekter til kommunerne, det er så sammenarbejdet med kommunerne....Der bliver lavet...for ikke så længe det var også i Røde kommune, der lavede vi en event , med at Røde kommune gerne ville have at man skulle bioaffalds sortere, så vi begyndte at sortere vores ehh...grønt, alt madspild, alt vores madaffald det sorterede vi fra. Og der laver man så projekt med at kunne få, hvor meget affald får man mindre når man sorterer alt madaffaldet væk...og kan det betale sig i forhold til at ehh... transport så man kan gøre på et biogas-andlæg.

I: Tak... Hvad er der af resultater på det?

X: Ehm..der er ikke kommet et større resultat end det, at man arbejder med tre eh... foreninger, grund ejere foreninger og resultatet er at man får altså næsten halvdelen, altså hvis du kigger på en affaldspose, så er halvdelen næsten mad spild. Og det er jo rigtig meget fordi det betyder at vores affald her nede bliver mindre vådt, når vi får maden her ned og det så bliver brændt, så har vi en rigtig våd ehh...vådt affald, kan man sige, og det brænder ikke nær så godt som tørt affald. Så hvis man kan få det våde affald altså med al mad spilden ud af forbrændingen og så i stedet for sende det til bioforgasning på de her anlæg, så kan du også udvinde lys, altså energi af det og varmt vand ved at bruge methan gas, det er det der kommer ud. Så er der en helt anden teknologi man kan bruge, men så i fremtiden satser vi på måske både at have biogasanlæg, forbrændings anlæg og så genbrugs stationerne i et større miljøcenter her i Høje Taastrup...

I: Nu tror jeg vi skal gå over til affalds håndteringen af elektronisk affald. Det er med det her gap som vi har snakket med dig om...om du ved noget om det gap det p.t. er at finde i det danske indrapporterings system og hvis det er...hvor stor en rolle tror du at forbrugeren har i forhold til det her gap?

X: Jeg kender ikke så meget..jeg vil ikke gå ind og prøve på at svare på indrapporteringen, fordi det system kender jeg ikke til.

I: Så er det på jeres hjemmeside, der oplyser i at i har 20 grupper til affaldshåndtering, har i så en gruppe der er til elektronisk affald?

X: Ja, det har vi...det er også ude på genbrugsstationen, der samler man alt det elektroniske affald, batterier, computere..og alt hvad der er. Og det prøver vi så også især i skolen nu har vi lavet...jeg har lavet undervisningsmateriale til hvordan man kan..hvordan eleverne kan forstå at når vi har denne her elektronik lege ting

44

tims, så er det altså elektronisk affald...så kan man gøre det at man putter batteriet ud og så måske genbruger sit legetøj..istedet for, ikke? Men så de kan forstå hvad der er elektronisk affald, fordi hvis du bare smider denne her...ehh...der er så meget elektronisk legetøj... hvis du bare smider den ud i skraldespanden, så har vi batterierne som forurening og det er det hvad vi laver af tiltag i skolen, at de i hvertfald forstår hvad det er elektronisk affald i forhold til hvad der ikke er...og den sortering sker jo allerede ved kilden, og når vi siger kilden så er det i husstanden...

I: Vi tænker faktisk på, at når det kommer her ud, så er det ligesom bare dødt land....

X: Hvis det elektroniske affald kommer her ud så er der ikke noget at gøre, så ryger det direkte i vores ovn og ødelægger ovnen, med det det indeholder af syrer og metaller. Så er der ikke noget at gøre. Vi kan ikke sortere fra.... Når det først er havnet i den almindelige affaldspose, så...så er der ikke noget at gøre...

I: Det svarer hurtigt på mange af de andre spørgsmål.... Hvor mange tons elektronisk affald modtager i årligt?

X: Det kan vi læse i vores Grønne Regnskab...

I: Men det er så i forhold til genbrugspladser?

X: Ja, det er i forhold til genbrugspladser...

I: Fordi det vi fokuserer på, er på det der er blevet forkert indleveret...den mængde som komme ind og havner i den bøtte...

X: det eneste, som jeg umiddelbart ved, det er hvad Anders kunne fortælle jer...at han udmiddelbart ikke syntes at der ikke var særligt meget elektronisk affald i den stik prøver han talte om, men jeg kan ikke sige noget om vi snakker om 10% eller 20% eller 2% af affaldet..

I: og det er det hende den anden kunne fortælle os lidt om?

X: Ja, vi kan prøve at gå ned og høre hvad Jonna siger, om hun har en idé...hun vil have en idé om hvor meget de modtader på genbrugs stationerne og ikke så meget om der er en fejlsortering.

I: Hvad er affaldssammensætningen når vi tænker på de forskellige 20 grupper, så kan det være svært, når i kun laver stik prøver og få svar på dem...

X: Stik prøve kan give et rimelig godt billede af det....det kan det faktisk...men det kan selvfølgelig være forskelligt, men hvis man så tog det løbende igennem et års tid..

I: Men har i gjort det?

X: Nej, ikke endnu, men vi kan lige gå op og snakke med Sjerstin som sad ved siden af og høre...hvad de har på det og hvad de har tænkt sig at gøre, hvis i lige vil.....

I: Ja...og spørgsmål nr.19...

X: ja, ikke her...her på anlægget videre sorterer vi ikke elektronisk affald...

I: og nr. 20...? en bekostning eller en fortjeneste...

X: Det bliver en bekostning hvis vi ehh..hvis vi har elektronisk affald, ja..det er en stor bekostning. Det svarer det en halv million hver gang den skal lukkes, i døgnet.

I: Jamen, så har vi fået vi svar på de fleste af vores spørgsmål...

X: Jeg skal også lige sige, at der er ikke nogle beholdere til elektronisk affald på bopælen, man har sat det ud...lige som man har kubber, der har man begyndt at satte batterien ved siden af...

I: Jamen, det er kun batterierne og det er det vi savner...

X: Nårgh ja... i vil godt have at det skal være generelt til elektronisk affald....Ja...

45

I: På alt det data vi har nu, der er mangel på den der lille bøtte til elektronisk affald, hvad er årsagen til at den ikke er det? For at gøre det nemmere for folk som bor inde i byen, folk som ikke har bil...

X: Folk bruger forhåbentligt deres genbrugs stationer, samler alt deres elektroniske affald ind til genbrugstationen.

I: Men skal en person så cykle igennem halvdelen af københavn for lige at afflevere en ledning?

X: Nej, den person skal gå ned til sin miljø station, der må man gerne aflevere en klar sæk med elektronisk affald. Men vi har et problem i det øjeblik der ikke findes en container til elektronis affald.. men det mener jeg at der er, altså alle stæder kan du stille din computer ned i gården...

I: Ja...vi tænker også...når min f.eks. mælkeskummer går i stykker...

X: Ja, den ville folk nok smide i skraldespanden..

I: Præcis, hvorfor smider de den i skraldespanden, er det fordi de er dovne, fordi de ikke ved mere, eller fordi de ikke har muligheden for at komme af med det?

X: De tænker at ehh... det er simpelthen fordi de ikke ved at ehh..det er jo også elektronisk skrald.

I: Præcis, det er det jeg vil frem til, jeg tænker at det er en kombination af...

X: viden og muligheder...

I: ja, og så selv om de har mulighederne, så tror jeg at den mulighed ligger dem lidt fjernt.

X: Ja...befolkningen ved endnu ikke helt forskellen på alle de, hvad vi kalder fraktioner, det kan godt være at de har været på en genbrugs station, men det tænker ikke sådan... men de ved ikkealt det der der ligger bag ved hvorfor de egentligt gør det... det kan godt være at de ved at det bliver genbrugt, men de kender ikke genbrugs processen i det...og det gør bare at ehh...nårgh..så gør det ikke så meget om der er noget der havner lidt forkert, så er de ikke så påpasselige med det...at f.eks. sådan en skummer er egentlig er metal affald og en anden ting er at den indeholder batteri, så det skal du tage ud...en anden ting er...og det ville jeg selv være i tvivl om...at den indeholder både plastik og metal, så skal den i plastikken eller i metal. Det er et andet problem vi har, det er når tingene er miksede, hvis vi ikke kan skille det ad tingene, så har vi et problem.

I: Ja, men tak skal du have...

X: Ja, men så skal vi også lige gå en lille tur omkring...?

I: Jo tak.....

46

Appendix 7. G -Spørgsmål til Elgiganten

Dato: den 20 nov

Vi er to studerende fra Metropol højskolen som læser Bachelor i folkesundhed og fødevare politik. Vi har været i praktik hos Danske Miljø Undersøgelser (DMU) hvor vi har fulgt DMU´s opgave omkring e-waste hvor de blandt andet skal skildre e-waste mass flow og klargøre hvilke farlige stoffer e-waste kan indeholde. Vores bachelor opgave er opstået på baggrund af dette og skal derfor indgå som en del af DMU’s opgave.

Opgaven er opbygget i to dele. Første del handler om hvordan de forskellige indsamlings systemer og virksomheder forholder sig til Extended Producer Responsibility (EPR). Den anden del drejer sig om forbrugerens håndtering af elektronisk affald. Derfor fandt vi El-Giganten meget relevant for dette studie da i som virksomhed har ben i begge lejre.

Spørgsmål til El-Giganten

1. Hvad består dit arbejde af i El-Giganten? 2. Rapporterer i alt jeres elektroniske affald til DPA System? 3. Ved du hvad business-to-business er i relation til Dansk Producent Ansvar? 4. DPA System kræver at i indsamler den tilsvarende mængde tilbage af de i har solgt. Har i jeres eget firma eller

sammen arbejdes partnere når det gælder afhentning/håndtering af jeres udtjente elektronik? 5. Har i nogle sammen arbejdes partnere i udlandet når det gælder oparbejdning af jeres udtjente elektronik? 6. For hele El-Giganten, er jeres udtjente elektronik en indtægt eller udgift?

Ud fra jeres hjemmeside kan vi se at i informerer forbrugeren om korrekt indsamling af f.eks. udtjent elektronik – og fra radioen at i prøver at få folk til at aflevere deres udtjente elektronik, hvor i derefter sender til Afrika.

1. Benytter forbrugerne sig af jeres tjenester? E.g. betaler jer for at i kommer og henter deres udtjente elektronik? - Eller giver de jer f.eks. deres gamle tv når i afleverer et nyt? - Afleverer folk deres udtjente elektronik i jeres butik?

2. Virker disse initiativer? – er der flere forbrugere som afleverer deres udtjente elektronik efter dette/disse tiltag? 3. Hvad føler i, motiverer forbrugerne til at indlevere deres udtjente elektronik? 4. Føler i, at forbrugerne er blevet mere miljø bevidste med hensyn til elektronisk affaldshåndtering i forhold til de

sidste par år? 5. Tror i, at forbrugeren tænker over konsekvenser for miljøet og sundheden hvis elektronik ikke bliver afleveret og

håndteret korrekt? 6. Tror i, at forbrugeren afleverer udtjent elektronik af miljøbevidste årsager? 7. Når og hvis folk afleverer eller får afhentet deres udtjente elektronik? Taler vi så er om store elektroniske varer

eller er småt elektronik også med? (f.eks. blænder etc.) 8. Kan man sige noget om hvilke slags mennesker afleverer deres udtjente elektronik? – e.g. alder, køn etc.?

Hvornår stopper jeres ansvar i forhold til jeres elektroniske affalds produkter?

47

Appendix 7. H –No.4. Interview med Elgiganten

Interview med: repræsentant fra Elgiganten A/S (X)

Interviewere: Bellis Clausen and Heidi Holm (I)

Sted: Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal. 2300 KBH. S

Dato: 19.Nov. 2010. fra 13.00 - 13.30

Tid: (00.16.50. min)

I: Tak for at du kunne finde tid til os. Inden vi går helt igang, må vi af etiske årsager lige sørge dig om det er ok at bruge dit navn i vores bachelor opgave?

X: Jamen, det må i gerne.

I: Ok, tak. Skal vi så bare gå igang? Hvad består dit arbejde af i Elgiganten?

Jamen ehh...mit arbejde i Elgiganten det består blandt andet i kontakten imellem vores nordiske miljøafdeling og så de danske butikker. Det vil sige, at nordiskt indgår vi i nogle aftaler i de forskællige lande hvor vi er repræsenterede og så i hvert land er der en der er kontakt ....00.45...imellem butik og den nordiske aftale

I: Ok... Rapporterer i alt jeres elektoriske affald til DPA-Systemet?

X: Ja, det gør vi.. og det er ERP der håndterer det for os.

I: Ok, Så det er en sammenarbejdse partner?

X: Ja

I: Ved du havd business-to-business er i relation til DPA?

X: Altså... som slut bruger erhverv, da er kommunen ikke inde som ehh..og spille en rolle, som det er tilfælde når det er slut bruger og husholdning. Når slutbrugeren er erhverv, så er det producenten og importøren selv, der som udgangs punkt står for indsamlingen af udstyr fra forbruger virksomheden og for den efterfølgende bortskaffelse. Og så alternativet for producenten er at lave en aftale med køber om at denne selv skal sikre bortskaffelsen af affaldet.. og det kaldes ansvars overdragelse

I: Det i har imellem jer og et erhverv, den del, bliver den også indrapporteret?

X: Ja, alt hvad vi håndterer af affald, det bliver indrapporteret, men det er ikke Elgiganten i Danmark der står for indrapporterer, det rapporterer ERP for os.

I: Ok. Eri i medstifter af ERP?

X: Det er ikke noget jeg er blevet oplyst om, at vi er medstifter af.

I: Det undersøger igennem vores opgave, det er det her gap der findes i DPA-Systemet. Som det viser sig lige nu, er det business-to-business, at der ikke er noget krav om at det skal indrapporterest.

X: Ok..

I: Derfor er vi i tvivl om, om i også indrapporterer den mængde

X: Altså jeg går ud fra, at ERP indrapportere alt det der skal indrapporterest

I: Er det en udgift for jer eller er det en indtjening?

48

X: Altså, det hviler jo i sig selv, ehhh,,,det er i hvertfald det der er vores udgangspunkt, om det så i praksis gør det, kan man så altdi diskutere. Jeg tror der måske er en lille bitte udgift, ehh..fordi at vores lokale varehuse ikke har plads til måske de mængder der kræves af indsamle før at man kan få det afhentet, så det kan løbe helt 100% rundt. Så tror jeg måske vi har oftere afhentning end der er en der du har tilsendt. Men det er noget vi kan tage indtærnt.

I: Så der er ikke en handel der foregår imellem Elgigantgen og ERP

X: Jamen, det går i nul. Ehmm..man kan sige, at den udgift vi har for at afhente, får vi tilbage af den indtjente elektronik.

I: Som vi har forstået det, er Elgiganten et af de eneste firmaer som faktisk har forstået at der er penge i det...

X: Det er klart, at hvis man kommer til at indsamle mere end det man sender ud på marketed, så begynder det selvfølgelig at blive en indtækt. Men jeg vurderer ikke, at vi er der endnu, ihvertfald ikke i Danmark. Jeg tror, at i Norge har de haft større held med at indsamle iforhold til det der kommer på marketed.

I: Har Elgiganten deres eget oparbejdnings system?

X: Nej, det har vi ikke

I: Så går vi over imod forbrugeren. Inde på jeres hjemme side, kan vi se, at i informerer forbrugeren om at aflevere udtjent elektronik. Vi har også hørt i radioen, om at i har en kampagne om at få folk til at komme med deres udtjente HP Computere, for at i så kan sende de videre til en skole i Afrika. – Benytter forbrugeren sig af disse kampagner?

X: Jamen, det gør de da, tror jeg. Men jeg tror stadigvæk, at tankegangen for forbrugeren er, at hvis de har noget de skal af med, så ryger det ud til storskrald. Jeg tror mest, at de kunder der benytter sig af os, er dem der samtidig for leveret et nyt køleskab, jamen så gør vi dem opmerksomme på at vi godt kan tage det med.

I: Jeg kunne se på jeres hjemme side, at man kan betale jer 200 kr. for at få det afhentet. Er der mange der ringer til jer om det?

X: Nej, ikke hvis de ikke også køber noget.

I: Ehm..hvordan er det så, hvis folk kommer her i butikken. Det kan man også, ikke?

X: Jo, det kan man også..

I: ..og afleverer det. Hvilket slags elekronik er det så? Stort eller småt?

X: Det komme lidt an på hvor vi er i landet. Der er flere der har trailerer i jylland end her på sjælland.

I: Så det er stort elektronik der som generelt bliver hentet? Ok ikke småt elektronik?

X: Ja, det er sjændent vi ser det småt elektroniske, men kommer de med det, så tager vi det gerne. Men det er de større varer, typiskt. Det meste af det ryger ud i storskrald

I: Hvad tror i, motiverer forbrugeren til at aflervere deres udtjente elektronik?

X: Altså, i Hp kampagnen, der var det helt sikkert at de fik et gavekort på 500 kr. Det er min opfattelse. Altså det, at det kan hjælpe nogen, er sækundært.

I: Ok..føler i, at igennem årene, at forbrugere er blevet mere miljø bevidste? Vi prøver at finde ud af, hvad grundlaget er, for at de kommer her og afleverer det.

X: Det er bekvemmelighed, helt sikker bekvemmelighed. Og jeg ved godt, at der er blevet lavet mange undersøgelse om at uuhhja...vi ville vælge A+, og det hele, men lige så snart pungen skal frem, så vælger man gerne en A’er istedet for en A+.

I: Ja, cost-benefit?

X: Ja, det er spørgsmålet..hvornår indtjener man de penge igen. Det nytter ikke at sige, at man intjener det ind igen efter 10 år, altså det... Når de bliver interviewet i diverse analyser, giver de udtryk for at de er miljøbevidste, men så er de ikke det, når det så kommer til stykket.

49

I: Så grundlaget er ikke, at de tænket på at de skader miljøet og sundheden når de smider ud

X: Hehe...nej, det tror jeg virkelig ikke at de gør

I: Ok, det svarer mange af vores spørgsmål. Men så kunne vi også tænke os at vide, om det er en bestemt aldersgruppe som afleverer deres elektroniske affald?

X: Nej, det er stort set alle vores kunder, det er und som gammel, Hr. Og Fru. Jensen

I: Lige tilbage til erhverv... npr u har solgt i vis mænde det ene år, er det den samme mængde i skal have tilbage samme år?

X: Jamen, det går hele tiden op og ned i forhold til tallene før. Hvis man har overleveret, så bliver det justerest..

I: Så Elgiganten har lagt ansvaret sig?

X:Vi gører 100% igennem ERP og den nordiske afdeling. De sidder med expertisen, så istedet for at uddanne en 5-6 stykker af dem i alle lande, så er det nemmere at have det centralt et sted.

I: Så ERP er de nordiskt, ikke kun i DK?

X: Det er ihvertfald dem der håndterer det i DK. Jeg ved ikke om det er vores sammenarbjeds partnere nordisk og i Danmark er der ihvertfald ERP.

I: Vi troede faktisk, at Elgiganten stod for det selv

X: Nej, det gør vi ikke haha... Altså, jeg tror at de fleste forretninger, jamen det er i gåseøgne et nødventigt onde, det er noget man skal gøre og så prøver man at gøre det nemmest muligt for en selv og det er helt klart nemmest for os hvis vi har nogen til at bare komme at hente det for os.

I: Man kan sige, at der alligevel sket noget af en innovation i det i forhold til at hos jer går det i nul

X: Jamen altså, vores mål er at få det til at gå i nul, men realiteten er, at der er et stykke vej endnu., ikke?

I: Kan i indsamle den mængde i ønsker?

X: Altså, ja.. vi har for eksempel et indsamlings sted i Herlev, hvor vi har masser af plads, og der har vi fyldt op i kontainerne, så de er helt fyldt når de bliver afhentet og så er det jo klart, så går vi nul der. Men i varehuset i Holsterbro, der har begrænset opbevarings muligheder, de er nød til at få afhente oftere. Og hvis kravet er at der skal være 3 fylde containere og 6 fyldte.. hver gang før det kan gå i nul, det får vi svært ved at efterleve, så der må de have afhentet varerne oftere.

I: Jamen, jeg troede at i hentede...Jeg ved ikke om jeg har misforstået noget, jeg troede at i forhold til forbrugeren og ikke i forhold til virksomhed, at i skal hente jeres del fra genbrugspladserne..

X: Jamen, det har vi ikke noget med at gøre..

I: Så det er ERP?

X: Ja

I: Som står for jeres mængde?

X: Ja, det er ude at hente alle e.g. fjernsyn osv. når det bliver aflevert ud til os. Og i Herlev har vi god plads, så der kan vi godt have containere stående, og fylde dem helt op når de skal afhentede dem, men...ehh... det er et af de sjældne stæder.

I: Ehm... et af kravene ved Extended Producer Responsibility er jo, at i skal kunne opgøre hvor mange percent som er blevet genbrugt. Er det noget i betaler ERP for at kunne bevise? Fordi, ifølge kravene, burde man kunne gå ind på den enkeltes producents hjemmeside og se ehh... i recycler så og så meget...

X: Men det håndterer ERP... så det betaler vi for så...

50

I: Så de tal får ERP fra jer?

X: Ja

I: Det er nok det, der er en svaghed ved DPA-systemet..at man kan betale sig fra det.

X: Ja, lige præcis

I: Vi har bare kigget på det her gap, og vil gerne kunne få et bedre indblik i hvor noget af denne mængde bliver af... og der kigger vi på forbrugeren..for at se, om de måske har en rolle i dette, de de måske bare smider i skraldespandent

X: Jamen, jeg tror da, at der er en udfordning med at få det sorteret rigtigt og håndteret rigtig

I: Kommer det overhovet der ned?

X: Det meste af det gør det, ihverfald for mit vedkommende, men jeg skal ikke afvise at der er mange der har den er.. at det ryger bare i skraldespanden. Jeg tror, at der er rigtig mange forbrugere der springer over, der hvor gaden er lavest. Og der er også... der er mange der har opdaget, at der er penge i det her, så hvis man gerne vil af med en gammel vaskemaskine, så skal den den nok bliver fjernet, om det så ikke er kommunens folk.

I: Det er nemlig, meget svært at kortkægge, om det er et data gap eller om det er et generelt altså....

X: Jeg tror, at der er bægge dele. Jeg tror, at det kan være svært at gennemskue tallene der bliver indsapportret... men jeg tror også, at der er en økonomisk interesse for nogen, som ikke indrapporterer noget som helst

I: Og ja, det er netop den mængde der forsvinder ud af systemet, som bliver illegalt..

X: Hehe...ja, det kan jeg forstille mig

I: Jamen, tak for interviewet

X: Jamen, det var så lidt...

Documents

A Study on Consumer Behavior and Attitudes towards ...pure.au.dk/portal/files/56886694/Samlet_Thesis.pdf · giving us the opportunity of following the project ‘Greening Electronic’