16/09/14 Professionsuddannede i den private sektor · 6 Professionsuddannedes vej til den private sektor 25 6.1 Job i den offentlig sektor er indgangen til det private 25 6.2 Kortere

16/09/14

Professionsuddannede i den private sektor Rapport udarbejdet af DAMVAD for FTF

2 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR | DAMVAD.COM

PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR | DAMVAD.COM 3

For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD [email protected] damvad.com Copyright 2014


1 Undersøgelsens sigte, konklusioner og metodisk udgangspunkt 5

1.1 Undersøgelsens sigte og konklusioner 5

1.2 Metodisk udgangspunkt 5

1.3 Læsevejledning 7

2 Professionsuddannede i den private sektor 8

2.1 Flere beskæftigede professionsuddannede 8

2.2 Flere professionsuddannede arbejder i det private 9

2.3 Mange professionsuddannede i den private sektor udfører arbejde på højt vidensniveau

15

3 CASE 1: Fysiocenter Aarhus - En virksomhed i vækst 18

3.1 Professionsuddannede som selvstændige virksomheder 18

3.2 Innovation skabes i mødet mellem fysioterapeuterne 18

3.3 Sektorforskydning i sundhedsvæsnet giver nye muligheder for innovation 19

4 CASE 2: KMD - De rigtige ideer og implementering med effekt 21

4.1 Professionsfaglighed er troværdighed 21

4.2 Synergi mellem fagligheder 21

4.3 Faglighed giver motivation til at flytte praksis 21

5 CASE 3: Clio Online - Erfaringsbaseret kreativitet møder IT 23

5.1 Professionsuddannede redaktører 23

5.2 Faglighed som fundament for innovation 24

6 Professionsuddannedes vej til den private sektor 25

6.1 Job i den offentlig sektor er indgangen til det private 25

6.2 Kortere kurser dominerer 28

7 CASE 4: BDO - Når man skal vide, hvad der sker i maskinrummet 30

7.1 Kendskab til livet i kommunen er alfa omega 30

7.2 Den socialfaglige viden er kernen i opgaveløsningen 30

7.3 Når man kan færdes i kommunen uden at skille sig ud 31

8 CASE 5: Archimed A/S - Rådgiver med sygeplejerske som titel 32

8.1 Faglighed åbner ører og øjne 32

8.2 Tværfaglig og brugerdrevet innovation 32

8.3 Erfaring fra praksis er altafgørende 33

9 Bilag 1 – Professionsuddannedes jobfunktion 35

Contents


1.1 Undersøgelsens sigte og konklusioner

Danmark er endnu ikke kommet ind i et solidt vækst-

forløb efter den finansielle krise. Dette er pt. et af de

mest presserende problemer i økonomisk politik.

DAMVAD har for FTF gennemført en analyse af,

hvordan de professionsuddannede bidrager til

vækst og innovation i private virksomheder.

Analysens hovedkonklusioner er:

Ca. 40.000 lærere, socialrådgivere, sygeplejer-

sker, pædagoger og andre faggrupper, der nor-

malt arbejder i det offentlige, har job i den pri-

vate sektor. Det svarer til cirka 14 procent af de

professionsbacheloruddannede FTF'ere.

Fra 2000 til 2011 er der sket en stigning på tre

procent i andelen af privatansatte professions-

uddannede. Stigningen er særligt inden for de

brancher, der leverer velfærdsydelser, og ligger

dermed tæt på af de områder, som de professi-

onsuddannede arbejder med inden for den of-

fentlige sektor.

Der er stor forskel på andelen af privatansatte

mellem uddannelsesretningerne. Fysioterapeu-

ter er den gruppe, som relativt set i størst om-

fang arbejder i den private sektor. 40 pct. af fy-

sioterapeuterne er ansat i den private sektor.

Det samme gælder ca. 10 pct. af pædagogerne.

Det svarer til ca. 10.000 pædagoger, da pæda-

gogerne er en stor faggruppe.

Knap hver tredje professionsuddannede i den

private sektor er selvstændige. De er dermed

med til at skabe beskæftigelse og vækst gen-

nem iværksætteri.

Hovedparten af de professionsuddannede star-

tede deres karriere i det offentlige og har ofte

flere års erfaring herfra. Vejen til et job i den pri-

vate sektor er således ofte via job i den offent-

lige sektor.

Virksomhederne drager stor nytte af professi-

onsuddannede medarbejdere, fordi de bringer

ny viden og innovation ind i virksomhederne.

Det er særligt den faglige viden og ikke mindst

deres erfaring fra den offentlige sektor herunder

viden om organisering, arbejdsgange og kultur,

som gør dem værdifulde for virksomhederne.

1.2 Metodisk udgangspunkt

Analysen består af to elementer:

Et casestudie, som ser nærmere på private virk-

somheder, der har ansat de klassiske professi-

onsuddannede.

En registeranalyse, der undersøger, hvor de

professionsuddannede finder job i den private

sektor og deres karrierevej ind i den private sek-

tor.

1.2.1 Casestudier

Der er gennemført i alt fem casestudier med det for-

mål at få indblik i, hvordan de klassiske professions-

bacheloruddannede skaber vækst i de private virk-

somheder, herunder hvilke kompetencer den pro-

fessionsuddannede har, som virksomheden efter-

spørger. I hver case er der gennemført interview

med en virksomhedsrepræsentant og en professi-

onsuddannet medarbejder.

I udvælgelsen af cases er der lagt vægt på, at de

dækker flere forskellige professionsbacheloruddan-

nelser, herunder særligt de ”store” professionsba-

cheloruddannelser som sygeplejerskeuddannelsen

og læreruddannelsen. Nedenfor ses de fem case-

studier:

Fysiocenter Aarhus – fysioterapeuter

KMD – lærer og pædagog

Clio Online – lærer

BDO - socialrådgiver

Archimed A/S – sygeplejersker

1 Undersøgelsens sigte, konklusioner og metodisk udgangs-punkt


1.2.2 Registeranalyse

DAMVAD har foretaget en analyse på baggrund af

registerdata fra Danmarks Statistik med det formål

at belyse, i hvilket omfang professionsuddannede

arbejder i den private sektor, og hvad de beskæfti-

ger sig med. Se boksen for en beskrivelse af det an-

vendte registerdata.

Analysen er afgrænset til de professionsbachelor-

uddannelser, der i betydeligt omfang er rettet mod

den offentlige sektor. Det betyder konkret, at en

række professionsuddannede ikke er medtaget i

analysen. Fx er bygningskonstruktører, maritime ju-

niorofficerer og billedjournalister ikke medtaget i

analysen, da de primært er beskæftiget i den private

sektor. Tabel 1.1 oplister de uddannelsesretninger,

der er med i analysen.

I resten af analysen betragtes alene de professions-

uddannede, der er oplistet i tabel 1.1.

REGISTERDATA Registeranalysen baserer sig på anonymiseret

data fra Danmarks Statistik på personniveau.

Denne tilgang giver mulighed for at udføre ana-

lyser med høj detaljeringsgrad. Ved hjælp af re-

gisterdata er det muligt at følge de professions-

uddannede over tid og fx kortlægge deres er-

hvervserfaring i hhv. den offentlige og den pri-

vate sektor, samt i hvilket omfang de opkvalifice-

rer sig ved voksen- og efteruddannelse. Det er

også muligt at kortlægge, hvilke jobfunktioner de

professionsuddannede udfører.

Tabel 1.1 viser antallet af beskæftigede professi-

onsuddannede i 2011 opdelt på uddannelsesret-

ning. Ud af de i alt 300.100 professionsuddannede i

2011 udgør de tre største grupper, pædagoger,

grundskolelærere og sygeplejersker, tilsammen 82

pct.

TABEL 1.1 Beskæftigede professionsuddannede i 2011

Antal Andel (pct.)

Professionsuddannede

i alt*

300.100 100

Herunder:

- Pædagoger 104.600 35

- Grundskolelærere 79.800 27

- Sygeplejersker 63.300 21

- Socialrådgivere 14.100 5

- Fysioterapeuter 10.500 4

- Bioanalytikere 7.900 3

- Ergoterapeuter 7.600 3

- Andre** 12.400 4

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: *Antal beskæftigede professionsuddannede fra uddannelsesretnin-

ger, der i betydeligt omfang er rettet mod den offentlige sektor. **Andre

uddannelsesretninger omfatter afspændingspædagog, bandagist, ernæ-

ring og sundhed, jordemoder, optometrist, radiograf, skov- og landskabs-

ingeniør, tandplejer, tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk og anden so-

cial/sundhed. Bemærk, at ikke alle inden for de enkelte faggrupper er pro-

fessionsuddannede. Fx blev der først oprettet en optometrist-professions-

uddannelse i 2011 og bandagist er ikke en beskyttet titel. Derfor er der

forholdsvis få optometrister og bandagister med i datagrundlaget.


1.3 Læsevejledning

Resultaterne fra registerundersøgelsen præsente-

res i kapitel 2. Her sætter vi fokus på hvor mange

professionsuddannede, der arbejder i den private

sektor herunder hvilke brancher og jobfunktion de

har.

Casene præsenteres løbende i særskilte kapitler. I

kapitel 3 præsenteres case 1: Fysiocenter Aarhus,

mens case 2 om KMD er i kapitel 4 og case 3 om

Clio Online er i kapitel 5.

I kapitel 6 vender vi tilbage til registerundersøgelsen

og sætter fokus på professionsuddannedes karri-

erevej ind i den private sektor.

I kapitel 7 præsenteres case 4 om BDO og sidst

men ikke mindst indeholder kapitel 8 case 6 om Ar-

chimed A/S,


2.1 Flere beskæftigede professionsuddan-

nede

Siden årtusindskiftet er antallet af beskæftigede

professionsuddannede steget støt. Blandt de ud-

dannelsesgrupper, der er inkluderet i analysen (se

kapitel 1), var der således ca. 49.000 flere beskæf-

tigede i 2011 end i år 2000, jf. figur 2.1. FIGUR 2.1 Antal beskæftigede professionsuddannede, 2000-2011


Note: Antal professionsuddannede inden for de uddannelsesretninger, der

er oplistet i tabel 1.1.

Denne udvikling afspejler dels en stigende tilbage-

trækningsalder1 dels at der i de senere år gradvist

er blevet optaget flere på professionsbachelorud-

dannelser, og der derfor også er flere, der færdig-

gør. Udviklingen er dog ikke særegen for professi-

onsbachelorerne, da antallet af dimittender er ste-

get på alle de videregående uddannelser.

1 Se fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, 2013.

DEFINITION PÅ PRIVAT SEKTOR I analysen anvendes Danmarks Statistiks opde-

ling af privat og offentlig sektor, den såkaldte

funktionskode, der lægger stor vægt på finansie-

ringskilden af ydelsen. Funktionskoden inklude-

rer dog også i en vis grad subjektive vurderinger.

Fx er privatskoler, privathospitaler og praktise-

rende læger i vidt omfang finansieret af offentlige

midler. Privatskoler er klassificeret som offentlig

sektor, mens privathospitaler og praktiserende

læger betragtes som privat sektor. Danmarks

Statistik vurderer, at privathospitaler og praktise-

rende læger i høj grad agerer på et frit marked i

fri konkurrence, og at der er begrænset offentlig

styring med organiseringen mv. i privathospita-

ler.

I 2009 udviklede Danmarks Statistik en ny me-

tode til opdeling af privat og offentlig sektor (den

såkaldte sektorkode). En af årsagerne hertil var,

at en del selvejende institutioner inden for dagtil-

bud og døgntilbud med den gamle metode (funk-

tionskode) blev henført til den offentlige sektor,

selvom de i vidt omfang havde egen styring med

organisering mv. Af hensyn til sammenlignelig-

hed over tid, anvendes i denne analyse den

gamle metode, funktionskoden. Antallet af pri-

vatansatte i den private sektor er derfor i et vist

omfang undervurderet.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

2000 2002 2004 2006 2008 2010

2 Professionsuddannede i den private sektor


2.2 Flere professionsuddannede arbejder i

det private

I analysen opdeles den private sektor i brancher,

der leverer velfærdsydelser, og øvrige private bran-

cher, fx industri, handel og anden service. En del

private virksomheder leverer nemlig velfærdsydel-

ser, der i høj grad svarer til de ydelser, der leveres

af den offentlige sektor. Det drejer sig hovedsagligt

om sundhedsydelser, undervisning og sociale for-

anstaltninger (institutioner mv.).

Professionsuddannedes jobfunktioner i disse bran-

cher afspejler i vid udstrækning de jobfunktioner, de

udfører i den offentlige sektor. Med andre ord er

mange professionsuddannede i disse brancher ble-

vet inden for deres fag. Se boks for nærmere beskri-

velse.

PRIVATE VELFÆRDSYDELSER I denne analyse opdeles den private sektor i

brancher, der yder velfærdsydelser og øvrige

brancher. Det skyldes, at en del private virksom-

heder leverer velfærdsydelser, der i høj grad

svarer til de ydelser, der leveres af den offentlige

sektor. Som følge af den anvendte definition på

privat og offentlig sektor, vil nogle af disse virk-

somheder ligge i den private sektor og andre i

den offentlige sektor.

Fx leveres en del sundhedsydelser under syge-

sikringsordningen af privathospitaler, der ligger i

den private sektor. På den anden side er private

grundskoler, der overvejende er finansieret af

den offentlig kasse, kategoriseret som offentlig

sektor.

(fortsat) Det betyder alt andet lige, at flere sygeplejersker

end grundskolelærere ifølge statistikken vil frem-

stå som ansat i den private sektor. Derfor opde-

les den private sektor i denne analyse i brancher,

der vedrører velfærdsydelser og øvrige private

brancher. Følgende brancher er her defineret

som at levere velfærdsydelser:

- Sundhedsvæsen og sociale foranstaltnin-

ger, fx hospitaler, praktiserende læger og

tandlæger, institutioner og andre sociale

foranstaltninger

- Undervisning

- Offentlig forvaltning mv., fx brandvæsen og

arbejdsløshedskasser. Der er forholdsvis få

professionsuddannede i denne branche.

Bemærk, at det er en forholdsvis grov inddeling

af den private sektor. Foruden de ovennævnte

brancher er der en række underbrancher inden

for den private sektor, der i et vist omfang leverer

velfærdsydelser. Fx arbejder en del sygeplejer-

sker i private vikarbureauer, der her er placeret

inden for øvrige private brancher, selvom de for-

mentlig arbejder som sygeplejersker på hospita-

ler. Det er imidlertid ikke muligt at lave en objek-

tiv og perfekt opdeling af brancher på velfærds-

ydelser og andre brancher.


Professionsuddannede finder i stigende grad be-

skæftigelse i den private sektor. Det gælder for stort

set alle uddannelsesretningerne. Ca.14 pct. af de

beskæftigede professionsuddannede var i 2011 an-

sat i den private sektor, hvilket er omtrent tre pro-

centpoint flere end i 2000, se figur 2.2.

Størstedelen af de professionsuddannede i den pri-

vate sektor arbejder inden for brancher, der som ho-

vedregel ikke leverer velfærdsydelser, fx industri,

handel og anden service. Andelen af professions-

uddannede, der arbejder inden for disse brancher,

ligger stort set på samme niveau i 2011 som i 2000.

Under højkonjunkturen i 2006 og 2007 var der en

stigning i andelen, som dog efterfølgende faldt til-

bage til tidligere niveau.

Dog er antallet af professionsuddannede i disse

brancher steget sideløbende med væksten i det

samlede antal professionsuddannede. Der er såle-

des knap 5.000 flere professionsuddannede, som er

beskæftiget i andre private brancher i dag end i

2000.

Når andelen af privatansatte professionsuddan-

nede er steget, kan det alene henføres til, at flere er

blevet ansat i private virksomheder, der leverer vel-

færdsydelser, fx sundhed, socialvæsen og under-

visning. Der er især flere professionsansatte be-

skæftiget inden for sundhed og socialvæsen. Det

skal ses i lyset af en voksende efterspørgsel efter

private velfærdsydelser, herunder sundhedsydelser

og en større udbredelse af private sundhedsforsik-

ringer. Den stigende efterspørgsel efter privat vel-

færd er måske et udtryk for, at udbuddet af offentlig

velfærd ikke kan følge med en stigende efterspørg-

sel efter velfærdsgoder.

FIGUR 2.2 Andel beskæftiget i privat sektor, 2000-2011


Note: Andel beskæftigede professionsuddannede, der har primær be-

skæftigelse i den private sektor. Private velfærdsydelser dækker over

brancherne Sundhed og Socialvæsen, Undervisning samt Offentlig admi-

nistration, forsvar og politi.

Eksempelvis har det frie sygehusvalg og behand-

lingsgarantien, der blev indført i henholdsvis 2005

og 2007, medført øget beskæftigelse på privatho-

spitalerne, der er kategoriseret som privat sektor.

Dog faldt beskæftigelsen på privathospitalerne no-

get tilbage i kølvandet på den midlertidige suspen-

sion af det frie sygehusvalg i 2008-2009 og den ef-

terfølgende aftale om samarbejdet med privathospi-

talerne, der bl.a. medførte en sænkning af privatho-

spitalernes takster.

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

2000 2002 2004 2006 2008 2010

Andre brancher Velfærdsydelser


2.2.1 Fysioterapeuter er den gruppe, hvor flest

er ansat i det private

Andelen af privatansatte varierer betydeligt mellem

uddannelsesretningerne, jf. figur 2.3. Fysioterapeu-

ter er den gruppe, som i størst omfang arbejder i

den private sektor. Således er 40 pct. af fysiotera-

peuterne ansat i den private sektor. Det er i vidt om-

fang et resultat af, at en stor del af de fysioterapeu-

tiske tjenesteydelser udbydes af private klinikker. I

casen Fysiocenter Aarhus – en virksomhed i vækst

ses et eksempel på en sådan privat klinik.

Blandt de tre største uddannelsesretninger, pæda-

goger, grundskolelærere og sygeplejersker, arbej-

der mellem 10 og 14 pct. i den private sektor.

Variationen i andelen af privatansatte mellem ud-

dannelsesretningerne understreger, at der er for-

skel på, i hvor høj grad de enkelte uddannelser er

rettet mod den offentlige og den private sektor, men

er også et udtryk for definitionen af den offentlige og

private sektor. Som nævnt er private fysioterapikli-

nikker, der beskæftiger forholdsvis mange fysiotera-

peuter, og privathospitaler fx kategoriseret som pri-

vat sektor. Derimod er privatskoler kategoriseret

som offentlig sektor.

Andelen af privatansatte er steget inden for de fleste

uddannelsesgrupper med undtagelse af bioanalyti-

kerne. Det skyldes hovedsagligt en stigning af an-

satte inden for private velfærdsydelser. Bemærk, at

for fysioterapeuter skyldes en del af stigningen in-

den for velfærdsydelser justeringer i branchestruk-

turen i 2003.

FIGUR 2.3 Andel privatansatte opdelt på uddannelsesretning


Note: For fysioterapeuter forekommer der umiddelbart at være en stor stig-

ning inden for velfærdsydelser. Dette skyldes primært en faktisk stigning i

ansatte fysioterapeuter inden for sundhed og socialvæsen, men også en

omlægning i branchestrukturen. En del fysioterapeuter blev i statistikkerne

i 2003 omkategoriseret fra videnservice til sundhed og socialvæsen.

Grundskolelærere og pædagoger har også haft en

mindre stigning i andelen af ansatte inden for andre

private brancher. For de øvrige uddannelsesgrup-

per har andelen været nogenlunde konstant.

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Pædagoger

Ergoterapeuter

Grundskolelærere

Socialrådgivere

Sygeplejersker

Bioanalytikere

Fysioterapeuter

Velfærdsydelser, 2000

Andre, 2000

Velfærdsydelser, 2011

Andre, 2011


2.2.2 Ofte erfarne professionsuddannede som

er ansat i det private

Professionsuddannede, der har været på arbejds-

markedet i en årrække, er i højere grad ansat i den

private sektor. Figur 2.4 viser, at ca. 15 pct. af dem,

der har været færdiguddannet i 12-30 år arbejder i

den private sektor, mens det samme gælder for ca.

10 pct. af dem, der har været færdiguddannet i hø-

jest seks år. FIGUR 2.4 Andel i privat sektor i 2011 efter erhvervserfaring


Note: De professionsuddannede er opdelt efter antal år siden vedkom-

mende dimitterede.

Figuren viser endvidere, at efterhånden som profes-

sionsuddannede får mere erhvervserfaring, søger

flere over i øvrige private brancher, herunder han-

del, anden service og industri mv. Andelen af an-

satte inden for private velfærdsydelser afhænger

ikke af erhvervserfaring.

Der er flere mulige forklaringer på, at professions-

uddannede med flere år på arbejdsmarkedet i hø-

jere grad er ansat i den private sektor (inden for øv-

rige brancher). En af forklaringerne er formentlig, at

mange professionsuddannede starter i den offent-

lige sektor, hvor de tilegner sig kompetencer, som

kan anvendes i den private sektor. Samtidig viser

casestudierne af professionsuddannede i private

virksomhederne, at netop erfaringen fra den offent-

lige sektor er afgørende for virksomhederne og en

af de primære årsager til, at man har ansat profes-

sionsuddannede. Fx er det netop lærernes kend-

skab til dagligdagen i folkeskolen, som gør dem at-

traktive for Clio Online (se case side 20).

2.2.3 Professionsuddannede er ikke kun be-

skæftiget inden for velfærdsydelser

Godt seks ud af ti professionsuddannede i den pri-

vate sektor er beskæftiget inden for handel, industri

og anden service, se tabel 2.1 på næste side. De

resterende fire ud af ti professionsuddannede i den

private sektor arbejder med velfærdsydelser, der

ligger i forlængelse af de velfærdsydelser, der leve-

res af den offentlige sektor.

Hvorvidt velfærdsydelser udbydes gennem det of-

fentlige eller via private aktører påvirker dermed i

høj grad tallene for hvor mange professionsuddan-

nede, der er ansat i den private sektor. Fx skal den

høje andel af privatansatte fysioterapeuter ses i ly-

set af, at fire ud af fem arbejder med private vel-

færdsydelser, hvilket bl.a. dækker over private fy-

sioterapiklinikker.

Knap halvdelen af de professionsuddannede i den

private sektor, der ikke arbejder med velfærdsydel-

ser, er beskæftiget i servicesektoren, herunder sær-

ligt handel, der samlet set beskæftiger 13 pct. af de

privatansatte professionsuddannede.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

0-3 3-6 6-9 9-12 12-15 15-20 20-30 30+

Velfærdsydelser Øvrige

År siden


Tabel 2.1 viser fordelingen af privatansatte på et for-

holdsvis overordnet brancheniveau. Tabel 2.2 på

næste side giver på mere detaljeret niveau en

række eksempler på, hvilke brancher professions-

uddannede er beskæftiget i. Tabellen viser bl.a., at

de fleste underbrancher fylder relativt lidt. Professi-

onsuddannede finder med andre ord beskæftigelse

i mange forskellige brancher, alt fra virksomheds-

rådgivning og engroshandel med læge- og hospi-

talsartikler til tøjbutikker og rengøring.

Tabel 2.2 indikerer, at en overvejende andel af de

professionsuddannede i den private sektor drager

nytte af deres faglighed. Fx er der en forholdsvis

stor andel af sygeplejerskerne, der er beskæftiget

med handel og fremstilling af artikler og præparater

til farmasektoren, hvor de formentligt har stor gavn

af deres uddannelsesmæssige baggrund.

Omvendt er der også professionsuddannede, der

arbejder i tøjforretninger og rengøringsselskaber,

hvor det må forventes, at der her i højere grad er

tale om et egentligt brancheskift end brug af de pro-

fessionsfaglige kompetencer i en anden sammen-

hæng. Der er dog tale om en mindre andel.

Branchetilhørsforholdene giver et overblik over,

hvor de professionsuddannede ansættes i den pri-

vate sektor, men kan ikke fortælle, hvilke jobfunkti-

oner de udfører, herunder om de har startet egen

virksomhed, er ledere eller gør rent i rengøringssel-

skaber. I næste afsnit kigges der nærmere på de

jobfunktioner, de professionsuddannede udfører.

TABEL 2.1 Privatansatte professionsuddannede fordelt på brancher, 2011

(Pct.) Private velfærdsydelser

Handel Anden service Industri mv. Antal privatan-satte i alt

Professionsuddannede i

alt

38 13 33 13 41.400

Pædagoger 30 15 39 14 10.300

Grundskolelærere 19 12 49 15 8.500

Sygeplejersker 49 15 24 10 8.800

Socialrådgivere 35 6 52 5 1.900

Fysioterapeuter 82 3 11 2 4.200

Bioanalytikere 22 18 24 35 2.200

Ergoterapeuter 34 16 37 9 800


Note: Private velfærdsydelser dækker hovedsagligt over sundhed og socialvæsen, men også undervisning og offentlig administration. Industri mv. dæk-

ker foruden industrien over primære erhverv, energiforsyning og bygge og anlæg. Anden service dækker over hoteller, restauranter, transport, videnser-

vice mv.


TABEL 2.2 Top fem brancher for professionsuddannede i den private sektor (andre brancher)

Branche Andel af privatansatte inden for pågældende

faggruppe (pct.)

Bioanalytikere Fremstilling af farmaceutiske præparater

Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler

Engroshandel med læge- og hospitalsartikler

Fremstilling af andre kemiske produkter

Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr

19,1

4,5

4,5

3,9

2,9

Ergoterapeuter Virksomhedsrådgivning og anden rådg. om driftsledelse

Fagforeninger

Anden teknisk rådgivning


Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri

4,2

2,5

2,4

2,4

2,0

Fysioterapeuter Sportsklubber

Fitnesscentre


Fagforeninger

Anden teknisk rådgivning

1,6

1,5

1,0

1,0

0,9

Grundskolelærere Virksomhedsrådgivning

Sportsklubber

Dyrkning af korn mv.

Udlejning af erhvervsejendomme

Fagforeninger

3,4

2,8

2,3

2,0

2,0

Pædagoger Fagforeninger

Vikarbureauer

Rengøring

Almennyttige boligselskaber

Tøjforretninger

2,6

2,5

2,3

1,3

1,3

Socialrådgivere Fagforeninger

Virksomhedsrådgivning

Psykologisk rådgivning

Almennyttige boligselskaber

Arbejdsformidlingskontorer

13,0

5,0

3,9

2,8

2,7

Sygeplejersker Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler

Vikarbureauer*


Fremstilling af farmaceutiske præparater

Fagforeninger

5,6

4,4

3,7

2,1

1,6


Note: Andel af privatansatte inden for øvrige brancher, dvs. private velfærdsydelser er ikke medregnet. *Mange sygeplejersker ansat i vikarbureauer

arbejder formentlig som vikarer på hospitaler, hvor de udfører almindeligt sygeplejerskearbejde. Dermed arbejder de reelt inden for private velfærdsydel-

ser. Tilsvarende gælder fx også for en del fysioterapeuter i sportsklubber og fitnesscentre. Se boks på s. 11.


2.3 Mange professionsuddannede i den pri-

vate sektor udfører arbejde på højt vi-

densniveau

De professionsuddannede kan udføre mange for-

skellige jobfunktioner. Spørgsmålet er, om de pro-

fessionsuddannede i den private sektor anvender

de kompetencer, de får fra deres uddannelse. En

måde at undersøge dette er ved at se på deres job-

funktion, og hvilket færdighedsniveau der forudsæt-

tes for at udføre dette arbejde.

Professionsuddannede er som udgangspunkt ud-

dannet til at udføre arbejde, der kræver færdigheder

på såkaldt højeste eller mellemniveau, se boks på

næste side. Professionsuddannede, der varetager

jobfunktioner på grundniveau, anvender i mindre

deres faglige kompetencer fra uddannelsen. Job-

funktioner på grundniveau er fx service- og salgsar-

bejde, operatør- og monteringsarbejde samt trans-

portarbejde. Se boks på side 18 for nærmere beskri-

velse af opgørelsen af jobfunktioner.

Tabel 2.3 viser professionsuddannede opdelt efter

branche og jobfunktion, herunder hvilket færdig-

hedsniveau, deres arbejde forudsætter. Tabellen vi-

ser bl.a., at professionsuddannede inden for alle

brancher overvejende finder beskæftigelse som le-

dere, selvstændige (pr. definition er der ingen selv-

stændige i den offentlige sektor) og lønmodtagere

på højeste niveau og mellemniveau.

Overordnet arbejder professionsuddannede i hø-

jere grad som ledere, selvstændige og lønmodta-

gere på højeste niveau og mellemniveau inden for

den offentlige sektor og private velfærdsydelser.

Det er forventeligt, da professionsuddannede i vid

udstrækning er uddannet til at levere velfærdsydel-

ser som uddannelse og sundhed.

Inden for de øvrige private brancher, dvs. handel,

anden service og industri mv., er der flere, der er

beskæftiget som lønmodtagere på grundniveau. In-

den for den offentlige sektor og private velfærds-

ydelser arbejder 3-7 pct. som lønmodtagere på

grundniveau. Inden for øvrige private brancher er

det 19-28 pct. Det samme billede gør sig gældende

for alle uddannelsesgrupper, jf. bilag 1.

TABEL 2.3 Professionsuddannede opdelt efter branche og jobfunktion, 2011

(Andel i pct.) Offentlig sek-tor

Privat sektor

Velfærdsydelser Handel Anden service Industri mv. Privat, i alt

Ledere 4 2 7 5 4 4

Selvstændige 0 33 21 32 34 31

Højeste og mlm.niveau 93 59 45 44 39 49

Grundniveau 3 7 28 19 23 16


Note: Andel af professionsuddannede, der er hhv. ledere og selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau, mellemniveau og grundniveau. Lønmod-

tagere uden angivelse af vidensniveau er ikke medtaget.


JOBFUNKTION OG FÆRDIGHEDSNIVEAU

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

(RAS) indeholder informationer om lønmodta-

gernes fagklassifikation – den såkaldte DISCO-

kode. Ved hjælp af denne er det muligt at inddele

lønmodtagere efter arbejdsfunktionens videns-

indhold. Med andre ord kan lønmodtagerne ind-

deles efter, om deres arbejde forudsætter viden

på højeste niveau, mellemniveau eller grundni-

veau. Typisk vil professionsuddannede som ud-

gangspunkt udføre arbejde, der forudsætter vi-

den på højeste niveau eller mellemniveau. Fx er

undervisning og pædagogisk arbejde, sygeple-

jerske, fysioterapi og jordemoderarbejder kate-

goriseret i højeste niveau. Bioanalytikerarbejde

er kategoriseret på mellemniveau.

Service- og salgsarbejde er eksempel på job-

funktioner, der forudsætter viden på grundni-

veau.

Opgørelsen over lønmodtagernes jobfunktioner

er forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes

bl.a., at det er arbejdsgiverne, der selv indberet-

ter jobfunktionerne, og de har kun ringe tilskyn-

delse til at sikre, at indberetningerne er retvi-

sende. Særligt inden for den private sektor er der

tegn på, at datakvaliteten er svingende. Fx er an-

delen af lønmodtagere uden nærmere angivelse

af vidensniveauet forholdsvist højt i den private

sektor.

2 Derudover er der også elever og lærlinge. Der er relativt få af disse, og de er derfor i analysen lagt ind under gruppen af almindelige medarbej-dere.

En forholdsvis stor andel af de professionsuddan-

nede i den private sektor er selvstændige – samlet

set har knap hver tredje egen virksomhed. Dermed

bidrager de til at skabe beskæftigelse og vækst.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed for-

bundet med opgørelsen af beskæftigedes jobfunkti-

oner, se boks.

Nogle lønmodtagere har ledelsesmæssige opgaver

uden at tilhøre virksomhedens overordnede ledelse,

eller har på anden vis et særligt ansvar, som adskil-

ler dem fra øvrige medarbejdere, der ellers udfører

samme jobfunktion. Det er muligt ved hjælp af en

supplerende registervariabel, jobstatus, at inddele

lønmodtagere (dvs. ikke topledere) i to niveauer:

Mellemledere og medarbejdere, der har et sær-

ligt ansvar.

Almindelige medarbejdere.2

Overordnet er der flere mellemledere og medarbej-

dere med særligt ansvar blandt professionsuddan-

nede lønmodtagere på højeste og mellemniveau

end blandt lønmodtagere på grundniveau, se tabel

2.4 på næste side.

I den offentlige sektor er 5 pct. af lønmodtagerne på

grundniveau mellemledere eller har et særligt an-

svar. Blandt lønmodtagerne på mellemniveau eller

højeste niveau er det 9 pct.

Derudover er andelen tilsyneladende noget højere i

den private sektor. Højest er andelen i industrien,

hvor knap hver fjerde lønmodtager på mellemni-

veau eller højeste niveau er mellemleder eller har et


særligt ansvar. Inden for private velfærdsydelser er

det godt hver tiende.

Det skal bemærkes, at der inden for den private sek-

tor kun er oplysninger for ansatte i virksomheder

med mindst ti ansatte, mens statistikken er bedre

dækkende inden for den offentlige sektor, se note til

tabel 2.4. Det betyder, at niveauerne i hhv. den of-

fentlige og private sektor ikke direkte kan sammen-

lignes.

TABEL 2.4 Andel mellemledere og medarbejdere med særligt ansvar opdelt efter branche, 2011

(Andel i pct.) Lønmodtagere på grundniveau

Lønmodtagere på højeste eller

mellemniveau

Offentlig sektor 5 9

Privat sektor

-Velfærdsydelser

-Handel

-Anden service

-Industri mv.

9

14

8

7

12

17

19

23


Note: Andel af professionsuddannede lønmodtagere på højeste, mellem-

eller grundniveau, der er enten mellemledere eller har et særligt ansvar.

For den private sektor dækker data virksomheder med minimum 10 an-

satte. Der er oplysninger for 12.900 ud af 41.400 privatansatte professi-

onsuddannede. I den offentlige sektor er der oplysninger for 215.100 ud

af 258.700.


Fysiocenter Aarhus beskæftiger ca. 25 fysiotera-

peuter, og fysioterapeuterne udgør langt den stør-

ste faggruppe på stedet. Fysioterapeuterne arbej-

der som selvstændige indlejere og udgør derfor

hver og en deres egen ”virksomhed i virksomhe-

den”. Klinikken er samtidig rammen om et godt fæl-

lesskab, hvor sund konkurrence, nye idéer og virke-

trang blomstrer, men hvor også omstillingen til en

ny virkelighed i sundhedssektoren er højt på dags-

ordenen.

Om Fysiocenter Aarhus:

Klinikejer Morten Høgh er uddannet fysioterapeut i 1999. I 2003 åbnede han en klinik i Risskov ved Aar-hus, og Fysiocenter Aarhus blev i 2006 udvidet med endnu en klinik i centrum af Aarhus. Siden da er Fysiocenter Aarhus vokset stødt, og i virk-somheden forventer man at vækste yderligere i såvel omsætning som personale i den nære fremtid. Morten er endvidere medstifter af FysioDanmark, der i dag er Danmarks største kæde af selvstændige klinik-ker.

3.1 Professionsuddannede som selvstæn-

dige virksomheder

I modsætning til mange af de øvrige professionsud-

dannede arbejder en stor del af de fysioterapeuter,

der hvert år uddannes på landets professionshøj-

skoler, i private virksomheder. Hele 40 pct. af alle

fysioterapeuter i Danmark er privatansatte og bidra-

ger gennem deres virke som selvstændige således

til, at borgere i Danmark kan få hjælp, hvis de ek-

sempelvis har smerter i bevægeapparatet eller brug

for genoptræning eller forebyggende sundheds-

fremmende tilbud. I et vist omfang udgør de private

klinikker et supplement til den offentlige indsats, idet

de også behandler borgere, der ikke har den hen-

visning fra lægen, der udløser tilskud fra den offent-

lige sygesikring.

En af de private virksomheder, der hver dag har fo-

kus på at tilbyde patienterne tid, omsorg og høj kva-

litet, er Fysiocenter Aarhus, der blev etableret af fy-

sioterapeut Morten Høgh i 2003. Om årsagen til at

søge mod den private sektor og starte som først ind-

lejer og siden ejer, forklarer Morten, at han er selv-

stændig i sin tankegang og bedst kan lide at gøre

tingene på sin helt egen måde. Det er relativt sjæl-

dent, der skal ansættes nye medarbejdere, idet få

vælger at stoppe på klinikken. I disse tilfælde indgår

medarbejderne i et ansættelsesudvalg, og her læg-

ges stor vægt på selvstændighed og initiativ. Typisk

ansættes relativt nyuddannede, der har været til-

knyttet klinikken i forbindelse med et praktikforløb.

Professionsuddannelsen til fysioterapeut rummer

altså gode muligheder for selv at kunne få lov til at

sætte kursen i sit arbejdsliv og beskæftige sig med

de aspekter af det mangefacetterede fag, man fin-

der mest interessant:

“Personalepolitikken i klinikken har indtil videre væ-

ret: Gør det, du er god til! ”

Klinikejer

Grunduddannelsen har således udstyret de stude-

rende med en stor mængde viden og forberedt dem

på at tænke nyt, så de er rustet til at indgå i udvik-

lende og innovative samspil, når de møder praksis

– både i forbindelse med praktikophold og efter fuld-

endt studie.

3.2 Innovation skabes i mødet mellem fysio-

terapeuterne

Der en klar forventning om, at de fysioterapeuter,

der ansættes i huset, enten er i gang med at efter-

uddanne sig eller har planer om at gøre det. På den

måde udgør grunduddannelsen så at sige en ”ad-

gangsbillet” til at komme videre i det omfattende ef-

ter- og videreuddannelsessystem, der findes for

3 CASE 1: Fysiocenter Aarhus - En virksomhed i vækst


sundhedsprofessionelle, herunder også fysiotera-

peuter.

Opfattelsen hos klinikejeren er således, at innovati-

onen og udviklingen begynder i det rum, der skabes

blandt kollegaerne i klinikken. Denne opfattelse de-

les af den ansatte fysioterapeut:

”Man skal holde sig oppe på beatet i forhold til fysio-

terapi og udvikling, for ellers er der kollegaer lige

ved siden af, der kan gøre noget mere for patien-

terne. ”

Fysioterapeut

Efter- og videreuddannelse samt etablering af nye

initiativer på klinikken (fx etablering af særlige knæ-

eller ryghold) aftales i de årlige udviklingssamtaler

mellem ejer og lejer, som sætter retning for den en-

kelte fysioterapeuts arbejde, ligesom der i forbin-

delse med samtalerne findes fælles fodslag om,

hvordan klinikken kan understøtte fysioterapeutens

ønsker til fremtiden. Netop fordi fagligheden er i høj-

sædet, er der til stadighed fokus på udvikling af ser-

vices og nye tilbud hos Fysiocenter Aarhus. Innova-

tionen og udviklingen i virksomheden faciliteres i

form af meget korte beslutningsveje, hvilket bety-

der, at der aldrig er langt fra idé til handling, og at

klinikken er med langt fremme i forhold til nye be-

handlingsmetoder og -teknikker. Eksempelvis tilby-

der klinikken GLA:D-hold for patienter med slidgigt.

GLA:D er et alternativ til operationer og langvarig

medicin og står for Godt Liv med Artrose i Dan-

mark3. Tilbuddet hos Fysiocenter Aarhus består af

et individuelt sammensat træningsprogram supple-

ret med undervisning og holdtræning.

3 Artrose er den korrekte betegnelse for det de fleste kender som slidgigt.

3.3 Sektorforskydning i sundhedsvæsnet gi-

ver nye muligheder for innovation

Der sker i disse år - som i resten af samfundet - en

række ændringer i sundhedssektoren, der påvirker

rammerne for de privatansatte fysioterapeuters ar-

bejde. Ændringerne skal ikke mindst ses i lyset af

de omfattende besparelser i den offentlige sektor,

der stiller de selvstændige fysioterapeuter over for

en ny virkelighed, hvor der i endnu højere grad er

fokus på effektivitet. I praksis betyder det ofte, at pa-

tienten som udgangspunkt tilbydes mere standardi-

serede ydelser.

”Man kan forestille sig, at der ude i en mindre by ikke

er nær så meget innovation og udvikling. Vi siger,

så, vi ligger i den gode ende af behandlingen. Men

prisen er den samme. Og det hænger ikke helt sam-

men i forhold til, hvordan man ellers betaler for kva-

litet. ”

Fysioterapeut

Det øgede fokus på effektivisering i de offentlige af-

taler på sundhedsområdet giver dog privatpraktise-

rende fysioterapeuter og klinikkerne nye muligheder

for udvikling. Det bliver nødvendigt at fokusere på

borgere med et stort behandlingsbehov, borgere

der har behov for specialuddannet personale eller

dem, der ønsker at forebygge sygdom eller opti-

mere deres helbred.

Øget effektivisering vil, ifølge klinikejeren, resultere

i, at der indirekte introduceres øget brugerbetaling i

sundhedssektoren. De borgere, der ikke kan nøjes

med den standardiserede ydelse, må selv betale.

Set fra de private aktørers perspektiv er det primært

her mulighederne for fortsat udvikling og øget vækst

ligger, fordi ydelserne dermed kan skræddersyes


den enkelte ’sundhedsforbruger’, som disse bor-

gere omtales.

Der nævnes endvidere flere konkrete eksempler på

nye måder, man kan gøre tingene på og de ansatte

fysioterapeuter er løbende med i idé-genereringen.

Eksempelvis har klinikken ansat en fysioterapeut,

der har specialiseret sig i børnefysioterapi og der-

med er et godt eksempel på, at der findes mange

forskellige muligheder for efter- og videreuddan-

nelse for danske fysioterapeuter, og at brugen heraf

det er et vigtigt element i forhold til fortsat at kunne

innovere og udvikle.

”Hvorfor sende børnene til lægen og give dem

ADHD-medicin? Kunne en fysioterapeut ikke ar-

bejde på skolen fra 8-9 onsdag morgen? ”

Klinikejer

Et sådan samarbejde mellem en eller flere skoler og

børnefysioterapeuten er, ifølge de interviewede på

klinikken, bare et eksempel på, at offentligt og privat

samarbejde kan være med til at højne kvaliteten af

de ydelser, borgerne kan tilbydes.

Professionsuddannelsen i fysioterapi ruster således

de studerende til at kunne indgå i innovationspro-

cesser. Innovationen kommer dog ikke af sig selv,

men faciliteres og fremskyndes af kollegial sparring,

efter- og videreuddannelse samt de generelle udvik-

lingstendenser på sundhedsområdet, der forudsæt-

ter nytænkning af den sundhedsfaglige indsats.


Troværdighed og forståelse for lærere og pædago-

gers hverdag er de primære årsag til, at de profes-

sionsuddannede i KMD er nøglemedarbejdere i

virksomhedens bestræbelser på at udbrede nye IT-

løsninger rettet mod dagsinstitutioner og grundsko-

len. Kendskabet til fagligheden giver også motiva-

tion for at gøre en forskel på området, men det er

særligt i synergien med andre fagligheder de gode

resultater bliver til.

4.1 Professionsfaglighed er troværdighed

I KMD er der både lærere og pædagoger ansat til at

udvikle virksomhedens IT-løsninger målrettet sko-

len og dagsinstitutioner. Professionsfagligheden gi-

ver ifølge virksomhedsrepræsentanten en trovær-

dighed i samarbejdet med skoler og institutioner,

som er vanskelig for ikke-professionsuddannede at

opnå. Samtidig giver det en forståelse for kundens

situation, som er vanskelig at undvære:

”Hvis man skal overbevise kunder om at bruge ens

produkter, skal det passe ind i kundens hverdag”

Afdelingsleder

Det er dog ikke kun lærerne, der lytter mere til læ-

rere eller pædagogerne, der lytter mere til pædago-

ger – også i forhold til andre aktører i uddannelses-

verdenen giver det mere troværdighed at have pro-

fessionsuddannede til at fremvise produkter og

ideer. Det gælder eksempelvis også i forhold til le-

dere, politikere og medier. Troværdighed og forstå-

else for kundernes hverdag er ifølge virksomheds-

repræsentanten centrale elementer i den værdiska-

belse, som de professionsuddannede bidrager

med. Det skyldes også, at det er nøglekompetencer

i forhold til at facilitere samarbejdet med de offent-

lige organisationer, som udgør størstedelen af kun-

degrundlaget for virksomheden.

KMD er en at Danmarks største virksomheder, og de ud-

vikler blandt andet IT løsninger til skoler og daginstitutio-

ner. KMD Institution muliggør registrering af stamoplys-

ninger og gør det muligt for forvaltning og institutioner at

dele informationer. KMD Institution kan også give institu-

tionslederen en hurtigt overblik over indmeldte børn, hvor

man kan se data for det enkelte barn ligesom lister for

selvvalgte grupper af børn kan udskrives.

KMD Education giver hver enkelt elev egen indgang til op-

gaver, materialer og lærerens forklaringer. Dermed slip-

per skolerne i mange tilfælde for at skulle tage kopier, da

undervisningsmaterialet ligger tilgængeligt i selve pro-

grammet. Det gør det også muligt for lærerne at se hin-

andens undervisningsforløb og dele undervisningsmate-

riale digitalt. Ud over lærere og pædagoger har virksom-

heden også ingeniører, dataloger og virksomhedsrettede

professioner ansat. KMD Education beskæftiger 16 med-

arbejdere.

4.2 Synergi mellem fagligheder

De gode resultater i KMD opstår ifølge virksom-

hedsrepræsentanten ofte i kombinationen mellem

fagligheder. I nogle tilfælde har virksomheden ansat

medarbejdere med virksomhedsforståelse, som

skal tillære sig skole-fagligheden. I andre tilfælde

har man ansat professionsuddannede, der skal til-

lære sig virksomhedsforståelse. Her er erfaringen

dog, at den professionsfaglige baggrund er så afgø-

rende at have med i udviklingen af produkterne, at

det så at sige er nemmere at tilvænne professions-

uddannede til det private end det er at tilpasse er-

hvervsuddannede til professionsverdenen.

4.3 Faglighed giver motivation til at flytte

praksis

Professionsfagligheden giver ifølge både virksom-

hedsrepræsentanten og de professionsuddannede

et godt fundament for at bidrage til udvikling af pro-

dukterne i virksomheden. Udover at det giver gode

forudsætninger for at fokusere på de ideer, der kan

skabe værdi i praksis, giver fagligheden ifølge den

pædagoguddannede også et naturligt engagement

4 CASE 2: KMD - De rigtige ideer og implementering med effekt


i forhold til den praksis, man henvender sig til og en

stærk motivation for at flytte praksis. Det er en vigtig

forudsætning for at lykkedes med at skabe en ef-

fektfuld implementering af IT-løsningerne i praksis.

Netop implementeringen kræver ifølge virksom-

hedsrepræsentanten erfaringsmæssigt mange

kræfter, da man i mange tilfælde skal implementere

løsninger på områder, hvor man tidligere har brugt

mere håndholdte løsninger, og hvor medarbejderne

derfor ikke nødvendigvis er indstillet på at omfavne

nye IT-baserede løsninger. Det gælder eksempel-

vis, når lærerne skal vænne sig til at bruge under-

visningsmateriale fra programmet. Her bliver med-

arbejdernes kendskab til praksis og troværdighed

ofte sat på prøve i forhold til at forklare relevans og

potentiale i de nye løsninger.

De interviewede professionsuddannede har begge en

baggrund i praksis som henholdsvis leder af en daginsti-

tution og lærer i folkeskolen. Lederen af daginstitutionen

søgte nye udfordringer og havde gennem længere tid in-

teresseret sig for IT. Folkeskolelæreren tog en kandidat-

uddannelse i IT didaktisk design, og jobbet hos KMD var

en oplagt chance for at udnytte de kompetencer i samspil

med professionsuddannelsen.

En typisk implementeringsopgave for den pædagogud-

dannede indebærer fx analyse af organisationer, samar-

bejdsflader og ønsker hos kunden, opsætning af system

og dataintegrering, undervisning af slutbrugere og opfølg-

ning.

Baggrunden som professionsuddannet betyder

ifølge den interviewede lærer også, at man er træ-

net i at skulle ændre praksis og tilpasse sin plan-

lægning undervejs i et forløb. Det er både en evne,

der er brugbar i forhold til den interne innovation og

understøttelsen af implementering ude hos kun-

derne. Den professionsfaglige baggrund understøt-

ter ifølge de professionsuddannede også evnen til

at tænke frit og være åben over for andre output,

der ligeledes er værdigfulde kompetencer både i

forhold til samarbejde med kunder og innovations-

processer.


Kendskabet til hverdagen ude i skolen og indblik i

didaktik er vigtige kompetencer for det digitale un-

dervisningsforlag Clio Online. Derfor giver det også

sig selv, at virksomheden ansætter lærere i en

række forskellige funktioner. Det er både lærere,

der sidder og udvikler det didaktiske indhold og prø-

ver det af i praksis, ligesom mange af salgskonsu-

lenter også er lærere. Lærernes faglighed er med

andre ord i centrum både i forhold til de kreative pro-

cesser i udviklingen af nye produkter og kontakten

til skolerne.

5.1 Professionsuddannede redaktører

Fra starten var redaktørerne inden for de enkelte

fag (fx dansk, matematik, historie) på Clio Online

akademikere. Det stod dog hurtigt klart for virksom-

heden, at de professionsuddannede lærere på

mange måder har bedre forudsætninger for at ud-

føre opgaven med at definere og afgrænse indhol-

det i forlagets læringsportaler. Lærernes første-

håndskendskab til både almen didaktik og fagdidak-

tik har vist sig at være et værdifuldt aktiv, når de som

redaktører skal udvikle undervisningsmateriale.

Kendskabet til hverdagen for læreren i folkeskolen

er derudover en vigtig indsigt for virksomheden i for-

hold til at ramme målgruppen. Det konkrete kend-

skab til lærernes hverdag er vigtigt både i forhold til

at kunne lave de rigtige produkter og i forhold til at

kommunikere med kunderne. Lærernes faglige bag-

grund og deres erfaringer fra praksis er også et vig-

tigt aktiv i forhold til Clios samarbejde med kun-

derne, der overvejende består af offentlige skoler el-

ler kommuner. På grund af betydningen af hver-

dagskendskab ansætter man primært lærere med

solid erfaring fra praksis.

”Kendskabet til målgruppen og det at kende sin di-

daktik, både den almene didaktik og fagdidaktikken

er vigtige kompetencer”.

Redaktionschef

Lærerne udfylder dog også en række andre roller på

Clio Online, hvor de udgør den primære medarbej-

dergruppe i stillingerne som redaktører; redaktions-

chefer; salgskonsulenter og pædagogiske redaktø-

rer. Sidstnævnte er deltidsansatte, der fortsat arbej-

der som lærere på en skole og som har til opgave

at afprøve nyudviklede løsninger i praksis. Eftersom

inddragelse af lærere med normale undervisnings-

jobs i virksomhedens arbejde ofte er netværksbase-

ret og sker på initiativ af redaktørerne på de enkelte

fag, er lærernes netværk blandt lærere og andre ak-

tører i folkeskolen ligeledes værdifuld i forhold til ud-

viklingen af virksomhedens produkter.

Ifølge de interviewede lærere er der i høj grad over-

lap mellem de kompetencer man som lærer tilegner

sig både på uddannelsen og sidenhen som under-

viser i forhold til at udvikle, tilrettelægge og struktu-

rere nye undervisningsforløb og det arbejde man

som redaktør udfører på Clio Online. Lærernes

praksiserfaring er især vigtig i forhold til at kvalitets-

sikre og sikre, at produkterne kan skabe værdi for

lærere i hverdagen.

Clio Online er Danmarks største digitale undervis-

ningsforlag, der producerer online læringsportaler til

grundskolen. Formålet er at støtte og inspirere lærere

til at integrere IT og nye ideer i deres undervisning. Læ-

ringsportalerne understøtter både forberedelse, prø-

ver, planlægning af undervisningsforløb, årsplaner og

selve undervisningen gennem tekster, aktiviteter, læ-

revejledninger og forslag til arbejdsformer. Indholdet

varierer efter fag og alderstrin i skolen og er afstemt i

forhold til fagdidaktiske overvejelser. I nogle fag er me-

get fokus på at understøtte interaktion eller konkur-

rence mellem elever, mens der i andre fag er mere fo-

kus på, at hver elev kan udforske faget på egen hånd.

Læringsportalerne sælges gennem abonnementer til

skoler eller kommuner. Virksomheden er oprettet i

2007 og har omkring 80 ansatte. Ud over lærere, der

både arbejder som redaktører og salgskonsulenter, er

der ansat IT- og økonomimedarbejdere og kommuni-

kationsmedarbejdere.

5 CASE 3: Clio Online - Erfaringsbaseret kreativitet møder IT


5.2 Faglighed som fundament for innovation

Den professionsfaglige baggrund er en vigtig forud-

sætning for de kreative processer i Clio Online. In-

novation og udvikling hviler i høj grad på praksiser-

faring og lærernes kendskab til indholdet i de for-

skellige fag. Denne faglighed er en vigtig forudsæt-

ning for kreativiteten og idegenereringen, og erfarin-

gen fra praksis er samtidig vigtig i forhold til sikre

realismen i de innovative processer. Gode ideer

skal kunne bæres helt ud i lærernes hverdag i

grundskolen, hvor de skal skabe værdi og være af-

stemte med de arbejdsgange der allerede eksiste-

rer.

”Lærerne er gode til at strukturere de gode ideer og

realisere dem. Planlægning og strukturering dræber

ikke innovation og udvikling, men er med til at gøre

det rigtig godt”.

Redaktionschef

De professionsuddannede har til gengæld, set fra

virksomhedens perspektiv, i mindre grad erfaring

med drift, økonomi og forretningsudvikling af virk-

somheden. Et vigtigt fokuspunkt for de professions-

uddannede lærere er derfor at tage hensyn til, at de

faglige ideer skal omsættes til produkter, der skal

sælges på et marked. Noget der ofte kan kræve en

vis tilvænning for de fagligt engagerede lærere. Læ-

rerne efterspørger derudover mere professionelt

kendskab til værktøjer som projektledelse og evalu-

ering af egne projekter:

”Grundlæggende kunne mere projektledelse og

evne til at evaluere egne indsatser være gode værk-

tøjer i forhold til at styrke arbejdet med innovative

projekter”

Redaktionschef

En vigtig forudsætning for, at de professionsuddan-

nede kan tilføre Clio Online værdi er, at lærerne kan

bringe deres faglige indsigter i samspil med andre

personer og andre fagligheder. Her er lærerne i kraft

af deres uddannelse og arbejdserfaring i høj grad

trænede i at samarbejde med andre fagligheder.

Denne åbenhed for samarbejde er ligeledes afgø-

rende i forhold til at styrke de professionsuddan-

nede på de mere forretningsrelaterede aspekter af

aktiviteterne i en privat virksomhed.

De to interviewede medarbejdere har begge en profes-

sionsbacheloruddannelse som lærer og har begge ar-

bejdet som lærere i det offentlige. Den ene medarbej-

der har fungeret som lærer og sidenhen som vicesko-

leleder i en årrække og fik øje på Clio Online efter at

have været tilknyttet et andet forlag som forfatter. Den

anden medarbejder kendte én, der arbejdede som pæ-

dagogisk redaktør på Clio Online og havde et konkret

projekt, hun ønskede at lave i virksomheden.


6.1 Job i den offentlig sektor er indgangen til

det private

I dette afsnit belyses de professionsuddannedes

karrierevej ind i den private sektor. For overskue-

lighedens skyld fokuseres der på 1997-årgangen. I

1997 dimitterede 8.300 professionsuddannede,

hvoraf godt 7.100 i dag arbejder i den offentlige sek-

tor og 1.200 i den private sektor, se tabel 6.1.

TABEL 6.1 Antal professionsuddannede fra 1997-årgangen op-delt efter sektor i 2011

Antal i alt Offentlig sektor

Private velfærds-

ydelser

Private, andre

brancher

8.300 7.100 700 500


Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i

2011. Afrundede tal

Størstedelen af de professionsuddannede fra 1997-

årgangen fik deres første job i den offentlige sektor.

Det gælder især dem, der i dag arbejder i den of-

fentlige sektor, men også dem der i dag arbejder i

den private sektor. 97 pct. af dem, der i dag arbejder

i den offentlige sektor, fik deres første job i den of-

fentlige sektor. Blandt dem, der i dag arbejder i den

private sektor, var det godt tre ud af fire, der fik de-

res første job i den offentlige sektor, se figur 6.1.

4 Man kan ikke direkte sammenligne de forskellige årgange. Det skyldes, at personer fra de senere årgange, der startede i den offentlige sektor, har haft færre år til at skifte over i den private sektor. Når man kigger på senere

FIGUR 6.1 Andel professionsuddannede med første job i den offentlige sektor



2011.

Ser man på senere årgange, er billedet nogenlunde

det samme. Godt 70 pct. af dem, der dimitterede i

2000, og i 2011 var ansat i den private sektor, havde

deres første job i den offentlige sektor.4

Det gælder for de fleste uddannelsesgrupper, at ho-

vedparten starter i den offentlige sektor, herunder

også dem, der i dag arbejder i den private sektor, se

tabel 6.2.

årgange, vil antallet af privatansatte, der startede i den offentlige sektor derfor naturligt være mindre.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Privatevelfærdsydelser

Private, andrebrancher

Offentlig sektor

Professionsuddannedes sektor i 2011

6 Professionsuddannedes vej til den private sektor


TABEL 6.2 Andel professionsuddannede med første job i den offentlige sektor

(Andel i pct.) Offentlig sektor

Private velfærds-

ydelser

Private, andre

brancher

Pædagoger 98 93 73

Grundskolelærere 98 86 87

Sygeplejersker 98 95 91

Socialrådgivere 97 * 89

Fysioterapeuter 88 48 48

Bioanalytikere 91 * 83

Ergoterapeuter 98 100 80



2011. *Andel er ikke angivet pga. diskretionshensyn (få observationer).

Professionsuddannede, der arbejder i den private

sektor, har typisk flere års erfaring fra den offentlige

sektor. Figur 6.2 viser, at de professionsuddannede

fra 1997-årgangen, der startede i den offentlige sek-

tor, men i 2011 arbejdede i den private sektor, i gen-

nemsnit arbejdede 7-8 år i den offentlige sektor, før

de skiftede. Professionsuddannede, der i dag ikke

arbejder med private velfærdsydelser, har været

kortere tid i den offentlige sektor, før de skiftede til

den private sektor.

FIGUR 6.2 Antal år i den offentlige sektor før professionsud-dannede skifter til privat sektor


Note: Gennemsnitligt antal år i den offentlige sektor før skift til privat sektor

for professionsuddannede, der dimitterede i 1997 og havde første job i den

offentlige sektor.

6.1.1 Godt 85 pct. af de privatansatte har erfa-

ring fra den offentlige sektor

Dimittender fra 1997 havde i 2011 opnået omtrent

14 års erhvervserfaring. Professionsuddannede,

der i 2011 var ansat i den offentlige sektor, havde i

gennemsnit været ansat i den offentlige sektor i

stort set samtlige 14 år.

De privatansatte i 2011 har derimod betydelig erfa-

ring – i gennemsnit omtrent seks år – fra den offent-

lige sektor. Det gælder både professionsuddan-

nede, der arbejder med private velfærdsydelser og

i andre private brancher.

0

2

4

6

8

10

Private velfærdsydelser Private, andre brancher



FIGUR 6.3 Antal år i privat og offentlig sektor



2011.

Størstedelen af de privatansatte har erfaring fra den

offentlige sektor. Godt 85 pct. af de professionsud-

dannede fra 1997-årgangen, der i 2011 var i den

private sektor, har på et tidspunkt været ansat i den

offentlige sektor, se figur 6.4. Blandt privatansatte

sygeplejersker er det hele 97 pct., der har erhvervs-

erfaring fra den offentlige sektor.

Omvendt har størstedelen af de offentligt ansatte

professionsuddannede ikke erfaring fra den private

sektor. Fem pct. fra 1997-årgangen har arbejdet

med private velfærdsydelser, og 12 pct. har erfaring

fra andre private brancher.

FIGUR 6.4 Erhvervserfaring fra privat og offentlig sektor



2011.

At de professionsuddannede, der arbejder i den pri-

vate sektor, har erfaring fra det offentlig er i fin tråd

med fundene i casestudierne, der netop peger på,

at erhvervserfaringen fra den offentlige sektor er en

af de primære årsager til, at virksomhederne ansæt-

ter professionsuddannede. Fx er socialrådgiverens

kendskab til hverdagen og organiseringen central

for BDO i forhold til at levere services af høj kvalitet

til kommunerne og andre offentlige institutioner, idet

socialrådgivernes unikke viden om arbejdsgangene

og metoder samt konkret sagsbehandling sikrer, at

kommunerne får lige netop den rådgivning, de har

behov for i forhold til at levere forbedrede services

til borgerne (se BDO-case side 26).

0

2

4

6

8

10

12

14

16



Offentlig sektor


Private velfærdsydelser

Private, andre brancher

Offentlig sektor

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Privat, andre brancher

Private velfærdsydelser

Offentlig sektor

Privatansatte med erfaring fra:

Offentligt ansatte med erfaring fra:


6.1.2 Privatansatte skifter oftere branche

Personer, der skifter fra den offentlige til den private

sektor, skifter forholdsvist ofte branche inden for

den offentlige sektor inden skiftet til den private sek-

tor, dvs. fra én branche i den offentlige sektor til en

anden. Det kan være tegn på, at mobile medarbej-

dere i videre udstrækning opnår kompetencer, der

kan anvendes i det private erhvervsliv.

FIGUR 6.5 Antal brancheskift pr. år opdelt på sektor i 2011


Note: Figuren viser, hvor mange brancheskift professionsuddannede, der

dimitterede i 1997, laver pr. år i den offentlige sektor fordelt på deres sek-

tor i 2011. Der er alene medtaget personer, der har første beskæftigelse i

den offentlige sektor, og der er medregnet antal skift før det første (even-

tuelle) sektorskift.

Denne mobilitet afspejler sig også i, at privatansatte

har været færre år i deres nuværende branche end

offentligt ansatte. Offentligt ansatte har i gennem-

snit været 7 år i deres nuværende branche, mens

privatansatte i gennemsnit har været i samme bran-

che i omtrent 5 år.

FIGUR 6.6 Antal år i nuværende branche


Note: Figuren viser, hvor mange år professionsuddannede, der dimitte-

rede I 1997, i gennemsnit har været i deres nuværende branche og sektor.

Forskellen skal ses i lyset af, at en stor andel af de

privatansatte har haft første beskæftigelse i den of-

fentlige sektor og har derfor i gennemsnit færre år i

den private sektor, se fx figur 6.3 ovenfor.

6.2 Kortere kurser dominerer

En stor andel af de professionsuddannede har gen-

nemført voksen- og efteruddannelse via det for-

melle uddannelsessystem. Fx har 23 pct. af de pro-

fessionsuddannede i den offentlige sektor gennem-

ført et diplommodul. I den private sektor er den til-

svarende andel mellem seks og 12 pct., se tabel

6.3. Forskellen skal bl.a. ses i lyset af, at mange di-

plommoduler er målrettet den offentlige sektor.

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25



Offentlig sektor


0

1

2

3

4

5

6

7

8



Offentlig sektor



TABEL 6.3 Andel der har gennemført kursus

(Andel i pct.) Private velfærds-

ydelser

Andre private

brancher Offentlig

sektor

Diplommodul 6 12 23

Mastermodul 2 1 1

AMU-kursus 31 12 24

Andet kursus* 36 23 43

Minimum ét

kursus

58 29 67



2011. *Andet kursus inkluderer fagspecifikke kurser, HF, HD/ED, FVU,

AVU, højskoler mv.

Foruden enkelte kursusforløb gennemfører en del

professionsuddannede et helt uddannelsesforløb.

Det kan være en grundskolelærer, der gennemfører

en lang videregående uddannelse og derved opnår

en kandidatgrad i fx matematik, eller en sygeplejer-

ske, der gennemfører en diplomuddannelse i sund-

hedsøkonomi og ledelse.

Blandt professionsuddannede fra 1997-årgangen,

der i 2011 var ansat i den private sektor, har omtrent

syv pct. opnået en diplom-, master- eller kandidat-

grad. For de offentligt ansatte er det knap fem pct.,

se tabel 6.4.

TABEL 6.4 Andel der har gennemført videreuddannelse

(Andel i pct.) Private velfærds-

ydelser

Andre private

brancher Offentlig

sektor

Diplom 1,4 0,9 0,9

Master 1,4 0,9 0,7

Kandidat 4,3 4,8 3,2

I alt 7,2 6,6 4,8


Note: Andel professionsuddannede, der har gennemført et uddannelses-

forløb og opnået hhv. en diplom-, master- eller kandidatgrad. Tabellen om-

fatter professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i

2011.

Flere af de interviewede medarbejdere fra casestu-

dierne har gennemført forskellige kurser og/eller

hele uddannelser. Eksempelvis har sygeplejersken

fra Archimed A/S læst en overbygning på RUC i

Psykologi og sundhedsfremme og –strategier.

I forhold til efteruddannelse efterspørger flere af

virksomhederne en større grad af forretningsforstå-

else blandt de professionsuddannede. De ligger

dog ikke op til en revision af grunduddannelsen, da

de netop pointerer, at man skal passe på med at

ændre for meget på grunduddannelsen, da den pri-

mære årsag til, at de private virksomheder ansætter

professionsuddannede, er, fordi de har en faglig

grunduddannelse og erfaring fra det offentlige.


Hos BDO Kommunernes Revision er de professi-

onsuddannedes kendskab til arbejdsgange og orga-

niseringen i kommunerne og ikke mindst den faglig

viden central i forhold til at levere services af høj

kvalitet til kommunerne og andre offentlige instituti-

oner. Deres unikke viden om arbejdsgangene og

metoder samt konkret sagsbehandling sikrer, at

kommunerne får lige netop den rådgivning, de har

behov for i forhold til at levere forbedrede services

til borgerne.

7.1 Kendskab til livet i kommunen er alfa

omega

Et af BDO’s slogans er: ”Vi ved, hvad der foregår i

det kommunale maskinrum – og bidrager dermed til

praktiske løsninger, der virker i hverdagen. ”Og for

at vide, hvad der foregår i maskinrummet, er erfa-

ring fra det offentlige og den socialfaglige viden,

som medarbejderne med en socialrådgiverbag-

grund har, alfa omega:

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere har en særlig

viden om den offentlige sektor. Det har stor betyd-

ning, at det er én, der har siddet derud med fingrene

nede i det. Vores arbejde ville få en anden karakter,

hvis vi ikke havde de professionsuddannede ansat”

Rådgivningschef

Medarbejderne i BDO Kommunernes Revision har

mange forskellige baggrunde alt efter, hvor de er

placeret, men i alle tre afdelinger er der professions-

uddannede ansat. Generelt er det kendetegnende

for BDO, at man sammensætter tværfaglige teams,

der i mødet med kommunen spiller tæt sammen om

ydelser og kompetencer.

BDO Kommunernes Revision er et selvstændig sel-

skab i BDO-koncernen, der med 1000 medarbejdere

hører til blandt Danmarks største revisions- og rådgiv-

ningsvirksomheder. BDO Kommunernes Revision om-

fatter tre selvstændige forretningsområder:

BDO Revision, der udbyder revision til kommuner

og andre offentlige virksomheder.

BDO Consulting, der ud over rådgivningsopgaver

for kommunale kunder, også løser konsulentop-

gaver for ministerier, styrelser, statslige institutio-

ner og regionerne. Consulting beskæftiger ca. 50

konsulenter med kompetencer, der dækker bredt

både i forhold til de kommunale sektorområder og

på tværgående specialer som fx økonomistyring,

effektivisering, kvalitetsudvikling og evaluering.

Public Services, der er specialiseret i at udføre til-

syn i hele den offentlige sektor. BDO udfører i dag

tilsyn i 28 kommuner. Tilsynene udføres både på

det sociale område og også på ældreområdet i en

lang række kommuner over hele landet.

Der er ansat flere professionsuddannede i BDO KR

herunder sygeplejesker, socialrådgivere og socialpæ-

dagoger.

7.2 Den socialfaglige viden er kernen i opga-

veløsningen

Socialrådgiverne i BDO løser mange forskellige op-

gaver, der overordnet set har fokus på at udvikle

kvaliteten af de services kommunerne leverer. Dette

dækker over tre forskellige typer opgaver: kvalitets-

sikring, kvalitetsudvikling og effektivisering. Kvali-

tetssikring stiller skarpt på, om sagsbehandlingen

inden for et givent område følger lovgivningen og er

af tilstrækkelig kvalitet, mens kvalitetsudvikling har

fokus på metoder, arbejdsgange og organisering.

Effektivisering handler groft sagt om at få mere ud

af de samme ressourcer eller at få det samme ud af

færre ressourcer. Her er der fokus på styring og snit-

flader mellem forskellige forvaltninger og lovgivnin-

ger.

Et eksempel på en konkret opgave, den professi-

onsuddannet har lavet, er gennemgang af en række

7 CASE 4: BDO - Når man skal vide, hvad der sker i maskin-rummet


børnesager i en kommune med fokus på, om sags-

behandlingen er tilfredsstillende i forhold til de for-

melle krav og lovgivninger, om den lever op til kom-

munens egne politikker og om de faglige vurderin-

ger og beslutning i forhold til den konkrete sag er af

tilfredsstillende karakter. Medarbejderen fremhæ-

ver selv, at hun i kraft af sin uddannelsesmæssige

baggrund, socialfaglige viden og lange erfaring fra

det kommunale er i stand til på en sikker og effektiv

måde at jonglere mellem forskellige perspektiver

(socialfagligt-, juridisk-, organisatorisk-, metodisk-,

børneperspektiv mv.), når hun gennemgår sagerne.

Samtidig har hun qua sin baggrund mulighed for at

sætte sig ind i komplekse sager, hvor man skal

kunne overskue meget dokumentation og hurtigt

gennemskue, hvad der er op og ned i en sag.

Socialrådgiveren coacher også sagsbehandlere i

forhold til konkrete sager og giver anbefalinger og

redskaber til, hvordan det vil være hensigtsmæssigt

at komme videre i sagsbehandlingen i både kon-

krete sager og i en konkret type af sager.

7.3 Når man kan færdes i kommunen uden at

skille sig ud

Det, at de professionsuddannede har en omfat-

tende erfaring fra den offentlige sektor, er en forud-

sætning for deres arbejde i BDO. Den professions-

uddannede tilbringer en stor del af sin arbejdstid

ude i kommunen, og deres baggrund gør, at de kan

færdes i kommunen uden at skille sig ud:

”Det er det med at vide, hvordan livet er i en forvalt-

ning, hvad det er for et sprog man tale og min viden

om socialfaglige metoder, der gør, at jeg kan tilbyde

noget andre med en anden baggrund ikke kan.”

Management konsulent

Medarbejderens mangeårige erfaring fra det kom-

munale gør, at hun taler både ledelsens og medar-

bejdernes sprog og kan oversætte fra det ene ni-

veau til det andet, samtidig med at hun kommer med

et eksternt blik på kommunens måde at arbejde på.

Hendes baggrund som socialrådgiver gør, at sags-

behandlerne ude i kommunerne er mere positivt

stemt over for, at en konsulent kommer ind og ”kig-

ger dem over skulderne”, da de får en faglig spar-

ring, en generalist ikke ville kunne tilbyde dem.

Den interviewede medarbejder er ansat i BDO Consul-

ting som management konsulent. Hun er uddannet so-

cialrådgiver og har arbejdet mange år i en større dansk

kommune som sagsbehandler og senere som stabs-

medarbejder/konsulent i amt, region og kommune.

Hun har ud over sin professionsbacheloruddannelse

også gennemført en kandidatuddannelse i socialt ar-

bejde.


Hos Archimed A/S er den faglige baggrund som sy-

geplejerskerne tilfører virksomheden meget synlig

for kunderne i sundhedsvæsnet: Det er den, der er

udgangspunktet for dialog. Professionsfagligheden

er også, i kombination med andre fagligheder, en

vigtig ingrediens i de processer for brugerdreven in-

novation, som Archimed A/S ofte tilrettelægger på

eksempelvis hospitaler.

8.1 Faglighed åbner ører og øjne

Selvom de fleste sygeplejersker i rådgivningsvirk-

somheden Archimed A/S ikke længere arbejder

som sygeplejersker i traditionel forstand, præsente-

rer de sig stadig som sygeplejersker. Det gør det

nemt at holde fast i hvilken baggrund og hvilke kom-

petencer, medarbejderne i virksomheden har med

sig. Samtidig er det med til at skabe gennemsigtig-

hed og klarhed over for kunder og samarbejdspart-

nere omkring, hvad det er virksomheden bl.a. kan

tilbyde:

”Det åbner ører og øjne, når man præsenterer sig

som en faglig person” Virksomhedsrepræsentant”

Arkitekt og sygeplejerske

Archimed A/S er en rådgivningsvirksomhed, der arbej-

der for, at der kommer mest muligt ud af de penge, der

bruges i sundhedssystemet. Virksomheden agerer of-

test i snitfladen mellem bygherre og det øvrige rådgi-

verteam, og hjælper med at løfte fokus på bygningerne

og arkitekturen op på et overordnet virksomhedsni-

veau, med henblik på at skabe et stærkere samspil

mellem anlæg og drift. Sygeplejersker og arkitekter er

de primære fagligheder. Hos ArchiMed A/S findes des-

uden fagligheder inden for design, akademisk re-

search, ledelse, LEAN, effektmåling, lægevidenskab,

fysioterapi, sundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi,

landskabsarkitektur og innovation. Virksomheden an-

vender ’evidensbaseret design’ som metode, hvor de-

sign og beslutninger baseret på den bedste tilgænge-

lige viden fra forskning og praksis. Det er samtidig et

helhedsperspektiv, hvor rådgiverne både forholder sig

til kultur, organisation, teknologi, arbejdsprocesser, ar-

kitektur, økonomi og logistik. Fx har Archimed A/S

stået for udvikling, facilitering og formidling af den in-

novative inddragelse af brugere i forbindelse med ud-

vikling af Bispebjerg Hospital. Virksomheden har 16

ansatte, hvor sygeplejersker og arkitekter udgør de pri-

mære fagligheder.

Det er et varemærke for virksomheden at have et

tæt kendskab til, hvordan hverdagen fungerer ude

blandt kunderne, der udgøres af et bredt udsnit af

aktører i sundhedssektoren, ofte hospitaler. Et ind-

gående kendskab til sundhedsvæsenet er afgø-

rende for at kunne indfri denne ambition, og her spil-

ler sygeplejerskerne en vigtig rolle. De kender ar-

bejdsprocesserne i sundhedsvæsenet og de orga-

nisatoriske rammer. Samtidig kan de finde ud af at

kommunikere med de faglige medarbejdere i sund-

hedsvæsnet:

”De [sygeplejerskerne] bruger samme terminologi

og kan forstå, hvad problemet er, og hvad der bliver

sagt”

Arkitekt og sygeplejerske

Dermed kan rådgiverne indgå direkte i sparring med

personalet uden at skulle stille for mange ’dumme’

spørgsmål. Dette udgør et vigtigt element i virksom-

hedens samarbejde med offentlige aktører. Vær-

dien af denne kontekstforståelse viser sig dog også

ved, at det ikke kun er offentlige organisationer,

men også andre rådgivningsvirksomheder, der er

kunder hos Archimed A/S.

8.2 Tværfaglig og brugerdrevet innovation

Virksomheden arbejder systematisk med at skabe

innovation i sundhedssektoren. Et eksempel er op-

gaven for Bispebjerg Hospital omtalt i boksen, hvor

Archimed A/S har tilrettelagt processer for bruger-

inddragelse med henblik på innovation. Her inddra-

8 CASE 5: Archimed A/S - Rådgiver med sygeplejerske som ti-tel


ges både personale, patienter og borgere, og pro-

cesser og metoder tilpasses det konkrete projektni-

veau.

De professionsuddannede sygeplejersker spiller en

central rolle i forhold til dette, og det er ofte centralt

at tage udgangspunkt i en tæt dialog med medar-

bejderne i sundhedssektoren. Sygeplejersker og ar-

kitekter arbejder ofte sammen i teams, hvor nye

ideer udvikles i fællesskab.

Archimed A/S har i høj grad anvendt den sundheds-

faglige viden og praksis i bl.a. udvikling af logistik-

koncepter for det nye hospital i Gødstrup, hvor

netop kendskabet til bygningens fysiske rammer

skal hænge sammen med flow af gods og personer

og resulterer i nogle koncepter for al logistik, der un-

derstøtter rationelle arbejdsgange.

Medarbejdere fra Archimed varetager også et med-

arbejderdrevet innovationsforum på Bispebjerg og

Frederiksberg hospitaler, hvor medarbejdere fra de

to hospitaler kan komme med gode ideer til ændrin-

ger i arbejdsgang eller lignende. På baggrund af

dette er Archimed A/S med til at starte projekter i op

de tilfælde, hvor de vurderer, at der er potentiale for

gode projekter. Her fremhæver den interviewede

sygeplejerske sin baggrund som sygeplejerske som

helt afgørende:

”Her bruger jeg virkelig min sygeplejeruddannelse:

Jeg kender praksis - det er enormt komplekst at ar-

bejde på et hospital, og den forståelse bruger jeg

meget direkte”

Projektrådgiver og sygeplejerske

Sygeplejerskernes praktiske erfaring er afgørende i

innovationsprocesser i forhold til at foretage en sor-

tering af hvilke ideer, der vil kunne fungere, når de

skal omsættes til konkrete løsninger. De forskellige

fagligheder i virksomheden supplerer dog i høj grad

hinanden, og de er, ifølge virksomhedsrepræsen-

tanten, hver især vigtige i forhold til den samlede

værdiskabelse for virksomhedens kunder.

Den interviewede sygeplejerske valgte efter at have ar-

bejdet som sygeplejerske på Rigshospitalet i tre år at

læse en overbygning på RUC i Psykologi og sund-

hedsfremme og -strategier. Efter at have været i prak-

tik i en anden privat virksomhed, fik hun øje på

jobopslaget fra Archimed A/S. Her kunne hun kombi-

nere sin professionsfaglige baggrund og de analytiske

kompetencer fra universitet. Både uddannelsen som

sygeplejerske og hendes erfaringer fra hospitalsverde-

nen hjælper hende med at forstå den hverdag, som

kunderne i sundhedsverdenen er midt i.

Virksomhedsrepræsentanten fra Archimed A/S er ud-

dannet sygeplejerske med praksiserfaring fra både

hospital og primærsektor. Efter en årrække startede

hun på arkitektuddannelsen, men har bevaret interes-

sen for det sundhedsfaglige og hun kombinerer nu de

to fagligheder i arbejdet med sundhedsbyggeri. Her ta-

ger hun udgangspunkt i en praksisbegrundet forstå-

else og indsigt i sundhedsvirksomheden.

8.3 Erfaring fra praksis er altafgørende

I alle dele af processen drager sygeplejerskerne

nytte af det tætte kendskab til praksis. Sundheds-

væsnet er en kompleks størrelse. Udover at lette

kommunikationen er det at forstå de forskellige dele

af et patientforløb, organisationskendskabet og ter-

minologien blandt medarbejderne vigtige forudsæt-

ninger for at kunne tilføre værdi som rådgiver. Og

dette kendskab er ofte primært baserer sig på erfa-

ring fra praksis.

”Uddannelsen betyder, at man forstår de faglige ter-

mer på fx styregruppemøder, hvor der bliver snak-

ket om, hvad der er vigtigt for patienten – så er jeg

ikke den, der skal bremse processen og spørge,

hvad de mener”

Projektrådgiver og sygeplejerske


Uddannelsen ligger ifølge den interviewede syge-

plejerske fundamentet for fagligheden, blandt andet

gennem introduktion til faglige begreber, men de

professionsuddannedes kompetencer i forhold til ar-

bejdet i Archimed A/S baserer sig også i høj grad på

solid erfaring fra praksis. Det er her det tætte kend-

skab til praksis og de konkrete problemstillinger ud-

vikles.


9 Bilag 1 – Professionsuddannedes jobfunktion

FIGUR 9.1 Professionsuddannede opdelt efter branche, uddannelsesgruppe og jobfunktion, 2011

Off. sektor Privat sektor

Velfærdsydelser Handel Anden service

Industri mv.

Bioanalyti-kere

Ledere 0% 0% 14% 4% 4%

Selvstændige 0% 13% 6% 20% 5%

Højeste, mellemniv. 97% 80% 64% 61% 83%

Grundniveau 3% 5% 16% 14% 8%

Ergotera-peuter

Ledere 0% 2% 4% 4% 0%

Selvstændige 0% 40% 19% 31% 21%


Grundniveau 3% 15% 29% 23% 26%

Fysiotera-peuter

Ledere 1% 1% 12% 4% 10%

Selvstændige 0% 73% 14% 32% 25%


Grundniveau 2% 2% 21% 16% 14%

Grundsko-lelærer

Ledere 4% 3% 8% 7% 5%

Selvstændige 0% 42% 36% 40% 60%


Grundniveau 2% 9% 29% 15% 15%

Pædagog Ledere 8% 3% 3% 4% 2%

Selvstændige 0% 23% 31% 33% 34%


Grundniveau 4% 14% 39% 25% 42%

Socialrådgi-vere

Ledere 2% 4% 0% 4% 0%

Selvstændige 0% 28% 38% 22% 44%


Grundniveau 3% 8% 27% 16% 27%

Sygeplejer-ske

Ledere 1% 1% 8% 5% 4%

Selvstændige 0% 12% 10% 27% 34%


Grundniveau 1% 4% 17% 17% 22%


Note: Andel af professionsuddannede, der er hhv. ledere og selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau, mellemniveau og grundniveau. Lønmod-

tagere uden angivelse af vidensniveau er ikke medtaget.

Badstuestræde 20

DK-1209 Copenhagen K

Grensen 13

N-0159 Oslo

Waterfront Building

Klarabergsviadukten 63

SE-101 23 Stockholm


Documents

16/09/14 Professionsuddannede i den private sektor · 6 Professionsuddannedes vej til den private sektor 25 6.1 Job i den offentlig sektor er indgangen til det private 25 6.2 Kortere