UNDER OVERFLADEN

Preview:

DESCRIPTION

Digte - fotos - layout af Tommy Flugt 2012

Citation preview

Tommy Flugt | Aurora 2012

FOTOS & TEKST UNDER OVERFLADEN

2

3

4

5

Og der er dage/ hvor håbene slår revner/ og tømmer brønden

6

At orientere sig i den tiltagende tåge og den blå time

7

Og regnen der pisker ned fra den grå himmel

8

Bladene der falder og de lange skygger

9

Projektørlyset i tilbagetrækningsrummets skjulested, her er næsten ingen plads at skjule sig på

10

At køre over broen hvor mareridt fra hver side blev udvekslet mellem øst og vest denne mistænksomhed

11

September september september

12

Septembers flammehav hvor alt forkuller

13

Sådan ligger land

med de pløjede marker

og lange skygger

Trods lange skygger

ingen grund til at gå i

efterårs panik

Ser ud på vandet

himlen over os lyser

der imellem liv

14

Sandhjertets skrøbelighed

Det kan godt være

det vender på hovedet

sandhjertet på billedet

men jeg nænner ikke at vende det

kan jeg være sikker på

at det stadig vil være der

på den anden side kan

sandet pludselig løbe ud

af hånden som et timeglas

om jeg gør det ene eller andet

jeg er fanget i

sandhjertets skrøbelighed

hjertet må holde for

som det så ofte gør

Tilegnelse til dem,

der svigtes af tiden

Når solen er månen

og månen er solen

når dagen er natten

og natten er dagen

når timen er omme

og døgnet er længre

når dagene længes

og bliver længre end nu

da tro:

at vi kommer

Når somren bliver sommer

og vinteren vintrer

når markerne modnes

og freden er kommen

når mennesker lever

som levede de godt

når jorden den grønnes

og grønt det er godt

da tro:

at vi kommer

Når livet kan leves

og leves i tryghed

når mennesker kan mødes

og mødes som mennesker

når hjernen bliver hjerte

og hjertet blir varmt

når troen bliver afløst

af viden så rød

da tro:

at vi kommer

Når verden er vor

og verden i vorden

når livet er nøgent

og strutter som barnet

når dagene er nye

og friske af regnen

når mennesker står

og lytter til vinden

da vid:

at vi kommer

15

16

17

Der sker så mange forandringer i vor tid lyder analysen

De politiske partier er ved at gå op i sømmene

De der ingen magt har får stor vælgertilslutning

og spiller med musklerne

Og de der har magten mister opbakning

og er internt ved at rive hovederne af hinanden

Aviserne skriver den ene ledende artikel efter den anden

uden at nogen lader sig lede af det

Mon ikke tiden er en anden

og verden ikke mere er som den var

Svarene på tidens spørgsmål

må findes på en anden klode

og et andet folk for politikerne

at øve sig på

18

Det er nu og aldrig

Hvis græsset ikke vil grønnes på grund af tørken

kan man bare male det visne græs grønt med en spraypistol og lidt maling

der holder i et halvt år og så skal man ikke slå græsplænen selvsagt og

hvis æbler ikke kan holde længe nok kan man genmanipulere dem så de holder og aldrig rynker

hvis majsen ikke bliver moden må man lave en majs der bliver moden selv i frostvejr og

det er også løsningen på vindruer der ikke tåler nattefrost

så vi afskaffer nattefrosten af hensyn til vindruehøsten og vinproduktionen

hvis vi skulle få lidt frostvejr kan vi blande frostvæske i vinen så den holder længere

der er nok at tage sig til for iværksættere i fremtiden

der bliver mere og mere brug for alternative løsninger og

forslag til overlevelsesstrategier

der er brug for fantasien og lidt ekstravillig bankkapital som skaffes ved at vi lukker

endnu flere biblioteker og museer og sælger ud af kunsten

vi må have en fælles regering for hele verden som uden vaklen og uden diskussion

sætter gang i erhvervslivets globale innovative forslags løsninger på tidens udfordringer

der er ikke et sekund at spilde tiden løber hæsblæsende bagefter uden chance for en

olympisk rekord hvis alle regler og hensyn skal overholdes det er nu og aldrig

19

20

Morgensyn

Det har ikke regnet i november

tågen og disen hænger som scenetæppe

bladene ligger nedfaldne på græsset som dyne

kun snebærrene lyser hvide i novembers grå

mørke

lysets

mørke

drømmenes

nu

21

Ordstille

Jeg har intet at

sige intet at gøre

intet forhindres

Intet kan gøres

intet kan jeg forandre

uden mine ord

Intet er brugbart

udover ordenes vægt

når de er stille

22

Stille morgen

23

Lykkelig den dag

da sorg og glæde

står overfor hinanden

som side syv og otte

står over for hinanden

afventende det endelige

møde og opgør

lykkelig den dag hvor

foreningen endelig

finder sted og harmonien

indtræffer i samdrægtighed

lykkelig den dag

hvor sorg og glæde står

overfor hinanden

og finder forsoning

24

Fugledalen

Fablen flyver over det hvide papir

udklækket for nylig æggene er frodige og

fyldige med embryoner der formerer sig for øjnene af os

flyvefærdige organismer fra sindets krinkelkroge nyder et

æble og lader solen varme næste

udklækning

25

26

27

UNDER OVERFLADEN

Digte og fotos og layout

af

Tommy Flugt

2012

28

Aurora v/ Tommy Flugt 5126 5643

tommyflugt@gmail.com

Recommended